Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 58
Offentligt
1818852_0001.png
København, den 9. november 2017
Revision af Udstationeringsdirektivet
Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet
EU's ministerråd og Europa Parlamentet har netop godkendt hver deres
position i forhold til revision af det eksisterende udstationeringsdirektiv.
Indledning
Igennem mange
år har vi fra BAT’s
side i Danmark og på Europæisk plan
presset på for, at udstationeringsvilkårene, som udstationerede
bygningsarbejdere lever og arbejder under, forbedres væsentlig.
Europe Parlamentet
og EU’s Ministerråd har nu hver for sig vedtaget
to
forskellige positioner i forhold til den igangværende revisionsproces. De to
parter indgår nu i den såkaldte
”trialog”-forhandling
med Kommissionen om
det endelige forslag.
Disse forhandlinger er ofte voldsomt komplicerede, men der er ingen tvivl om,
at man bliver nødt til at ende med et resultat. Især den nye franske præsident
presser på herfor! Imidlertid er der væsentlige og afgørende forskelle på de
ændringsforslag, som Europa Parlamentet fremfører i forhold til
Ministerrådets ændringsforslag.
I Bygge- Anlæg- og Trækartellet ligger vi klart tættest på Europa Parlamentet.
Dobbelt direktivgrundlag
En af de væsentligste forskelle set fra et dansk synspunkt er, at Europa
Parlamentet ønsker, at udstationeringsdirektivet nu skal hvile på et dobbelt
traktatmæssigt grundlag. Det vil sige, at man ikke alene baserer direktivet på
baggrund af de traktatmæssige artikler, der relaterer sig til den frie
bevægelighed af serviceydelser og de 4 økonomiske friheder. Men at det
også nu skal hvile på et grundlag omkring sociale- og arbejdstager rettigheds
målsætninger i EU-Traktatens artikel nr. 153.
1
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Notat der beskriver de danske bygningsarbejderforbunds synspunkter (BAT) i forhold den revision, der foregår i forhold til Udstationeringsdirektivet.
Det er vigtigt, at det ikke kun er de økonomiske friheder, som regulerer
arbejdskraftens frie bevægelighed, men at der også er en henvisning til
arbejdstagerrettigheder. Det vil alt andet lige, give udstationerede
arbejdstagere et bedre juridisk ståsted, skulle der blive brug herfor.
Samtidig virker det ulogisk, at man i EU ved den sidste traktatændring
indførte disse sociale bestemmelser om arbejdstagerbeskyttelse, hvis man nu
ikke benytter dem. Særligt hvis man ikke benytter dem på så sårbar en
gruppe, som udstationerede arbejdstagere. Her må de da for alvor høre
hjemme.
Underentreprenører skal følge samme regler som hovedentreprenøren
En anden rigtig væsentlig ting for os er, at Europa Parlamentet i modsætning
til Ministerrådet foreslår, at alle underentreprenører i den enkelte
medlemsstat, kan pålægges at følge den overenskomst og de løn- og
arbejdsvilkår, der eksisterer for hovedentreprenøren. Det vil medføre en
yderligere blåstempling af arbejdsklausuler. Arbejdsklausuler, som i forvejen
kan indføres i EU-landene eller af individuelle bygherrer eller opdragsgivere.
Det vil være godt, om man fra EU sender et klart signal om, at
underentreprenørers udstationerede arbejdstagere skal sidestilles og
ligestilles med dem, som eventuelt måtte arbejde for hovedentreprenøren.
Udstationeringens varighed
Der er også forskelle på Ministerrådet og EU Parlamentet i forhold til længden
af udstationering. Europa Parlamentet foreslår 24 måneder. Ministerrådet
foreslår en udstationeringsperiode på 12 måneder, som eventuelt kan
forlænges med 6 måneder, så det i alt kan blive op til 18 måneder.
Eftersom udstationering altid har skullet være en midlertidig foreteelse og, at
den gennemsnitlige udstationeringsperiode ikke overstiger 3 måneder, så må
man nok sige, at 24 måneders udstationering er i den høje ende og derfor
foretrækker vi på dette punkt den begrænsning, som EU's ministerråd
foreslår.
Løn og belønning (renumeration) er et nationalt anliggende
I BAT er vi godt tilfredse med, at både Ministerrådet og EU Parlamentet vil
indføre et nyt belønningsbegreb.
Det der på engelsk hedder ”renumeration”.
Et begreb der dækker mere end bare løn og dækker noget mere end en
mindsteløn, som har været udgangspunktet i EU-Domstolens hidtidige
kendelser.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Notat der beskriver de danske bygningsarbejderforbunds synspunkter (BAT) i forhold den revision, der foregår i forhold til Udstationeringsdirektivet.
Begrebet ”renumeration”,
eller belønning om man vil, skal således dække løn
og den betaling, der er afledt af løn: Eksempelvis pension, feriepenge, S/H,
sygeløn m.m.
Det er vigtigt, at både Europa Parlamentet og Ministerrådet også får fastslået,
forhåbentlig én gang for alle, at lønbegrebet og belønningsbegrebet er et
nationalt anliggende og, at udstationeringsdirektivet, og resten af EU for den
sags skyld, ikke skal blande sig heri.
Det spiller jo direkte ind i det, der også er centralt for både Europa
Parlamentet og EU's Ministerråd. Nemlig at man skal have samme løn for
samme arbejde på samme sted.
Det siger næsten sig selv, at skulle man ikke aflønnes efter det samme
lønbegreb, så vil det i sig selv være en umulighed at opnå samme løn. Derfor
er det en klar styrkelse og en cementering af den måde, som vi i Danmark og
i andre lande i Europa definerer løn.
Samme løn for samme arbejde på samme sted
Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil skulle kæmpe for, at sikre den reelle
ligeløn for samme arbejde på samme sted. Formuleringerne er naturligt nok
inspireret af ILO-konvention nr. 94. Men man må også konkludere, at EU-
rettens og EU-domstolens håndhævelse af EU's bestemmelser og direktiver
er noget stærkere end håndhævelsen nogensinde har været og sandsynligvis
vil blive af ILO-konvention nr. 94.
Derfor handler det for BAT’s medlemsforbund
om, at vi finder de rigtige
sager, de rigtige ligelønssager om man vil. Sager hvor der er et såkaldt
misforhold i overenskomstmæssig forstand. Får vi sådanne sager oplyst i
forhold til de nye regler, der kommer, så kan det måske hæve lænnen for de
udstationerede. De sager vi tidligere har kørt om misforhold for
udstationerede arbejdstagere, har vi hidtil ikke kunnet vinde.
Det er heller ikke sikkert, at vi vil kunne vinde i fremtiden. Men vi vil få et nyt
juridisk kort, et nyt ’håndtag’ og en
ny måde at belyse disse sager om
misforhold på. Så alt i alt er det et fremskridt. Imidlertid ved vi endnu ikke,
hvor stort et fremskridt det er.
Status for gældende overenskomster
En anden forskel på Europa Parlamentet og EU's Ministerråds positioner er i
forhold til status af gældende overenskomster.
EU's Ministerråd foretrækker, at hvis der er en national ordning, så er det den
der gælder. Man ønsker ikke at sidestille forskellige overenskomster. Det gør
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Notat der beskriver de danske bygningsarbejderforbunds synspunkter (BAT) i forhold den revision, der foregår i forhold til Udstationeringsdirektivet.
imidlertid Europa Parlamentet, og her er det måske i særlig grad Tyskland,
som har noget på spil, fordi man har forskellige overenskomster i de
forskellige delstater. For vores tyske kolleger er det afgørende vigtigt, at
belønning og ligelønsprincippet er i forhold til den gældende overenskomst i
den enkelte delstat og ikke er i forhold til en national lovgivning. Det er måske
ikke noget, det betyder så meget for os i Danmark. Men vi har kolleger, især i
Tyskland, for hvem dette her er ret afgørende og derfor støtter vi naturligvis
op om EU Parlamentets forslag til ændringer.
Grundlæggende arbejdstagerrettigheder og kollektive kampskridt
Modsat Ministerrådet så har Europa Parlamentet også en henvisning til, at
udstationeringsdirektivet ikke på nogen måde skal have indvirkning på,
hvordan man udøver de grundlæggende arbejdstagerrettigheder i de enkelte
medlemslande. Det skal på denne måde ikke have indvirkning på retten til at
forhandle, underskrive og gennemføre kollektive aftaler, eller tage kollektive
kampskridt i forhold hertil. Det skal alene være et nationalt anliggende at
regulere dette.
Denne garanti i forhold til udstationerede burde Ministerrådet uden videre
også kunne give. Det ligger faktisk i EU's grundlæggende rettigheder. Så det
er bare om at komme i gang.
Hjemmeside
Der ligger også en forpligtigelse til, at man skal skrive om løn- og
arbejdsvilkår på en entydig website. Set herfra, så ligger denne forpligtigelse
jo allerede i håndhævelsesdirektivet, som blev gennemført i 2014.
Der er altså ingen grund til at gøre dette igen. Håndhævelsesdirektivets
bestemmelser er tilstrækkelige og derfor bør både Europa Parlamentet og
Ministerrådet fjerne dette fra deres ændringsforslag.
Transport, kost og logi.
Både Europa Parlamentet og Ministerrådet er begge kommet frem til, at
udstationerede arbejdstagere skal have betalt transport, kost og logi af deres
arbejdsgiver.
Dette skal ske i henhold til den ’allowance’, det vil sige den sum,
som er til
rådighed hertil i det enkelte land. Imidlertid er der et lille problem ved denne
formulering ’allowance’. Eftersom overenskomster og lovgivning i flere lande
ikke taler om en sum eller en beløbsmæssig grænse, men alene at
arbejdsgiveren skal sørge for transport, kost og logi af en vis standard. Derfor
ønsker vi, at både Ministerrådet og EU Parlamentet tager denne ændring
med. Det er sikkert bare en forglemmelse, at man ikke henviser til de
nationale systemer, som eksisterer i forvejen.
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Notat der beskriver de danske bygningsarbejderforbunds synspunkter (BAT) i forhold den revision, der foregår i forhold til Udstationeringsdirektivet.
Den videre færd
Vi vil bakke så kraftigt som muligt op bag Europarlamentets synspunkter og
forslag i de kommende trialog-forhandlinger. Vi ligger på de fleste
strækninger i klar forlængelse af Europa Parlamentets forslag
Vi vil desuden prøve at få den danske regering og et flertal i det danske
Folketing til at tage vores synspunkter (Europa Parlamentets synspunkter)
med i den danske regerings videre ageren i denne sag.
EU's Ministerråd har et ret stort mindretal, som i den grad prøver, at udvande
udstationeringsreglerne.
Det er selvfølgelig med Polen i spidsen, men også de andre øst- og central
europæiske lande synes ikke nødvendigvis at dette her, er en blomst, der er
groet i deres have.
De ser ingen grund til ligeløn. De ser ingen grund til ligebehandling. Det er jo
egentlig mærkeligt al den stund, det præcis handler om deres statsborgeres
ve og vel, når de arbejder i andre lande. Man kan undre sig. Det har vi gjort
længe. Det er vi holdt op med.
Tingendes tilstand er, at der er regeringer i EU, som bare ikke vil komme til
fornuft på dette område og derfor må de naturligvis blive bekæmpet med alle
midler.
Vi håber ikke, at den danske regering stiller sig bag de holdninger, som der
gives udtryk for fra Polen og resten den gruppe lande, som Polen er
førerhund for. Vi ønsker derimod at den danske regering bakker op om
Europa Parlamentets linje i denne sag!
5