Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 53
Offentligt
1815059_0001.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0002.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0003.png
lønnen til den beskæftigede og vikaren. Ydelsen udbetales til arbejdsgiveren og udgør 184,98 kr.
(2017-niveau) for hver time, hvor en beskæftiget er i efteruddannelse, og der samtidig er ansat en
vikar, jf. den såkaldte
”time-til-time-relation”.
Beløbet reguleres årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og udmeldes af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter benævnt STAR).
2.2. Krav til uddannelsen
Ved uddannelse forstås efteruddannelse, som den beskæftigede midlertidigt deltager i efter aftale med
arbejdsgiveren.
Det er arbejdsgiveren, som afgør, hvilken privat eller offentligt udbudt efteruddannelse den
beskæftigede kan deltage i.
–
Kravet om, at der skal være tale om
efteruddannelse,
følger af Bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats (BAB) § 129, stk. 3 og betyder, at den beskæftigede gennem
efteruddannelse skal opnå styrkede kompetencer til brug for den fortsatte beskæftigelse i
virksomheden. Almindelig oplæring på arbejdspladsen samt temadage, konferencer, supervision,
personaledage og lignende er ikke efteruddannelse, der kan indgå i jobrotationsordningen.
Kravet om
midlertidighed
betyder, at det ved forløbets start er forudsat eller i hvert fald
sandsynliggjort af arbejdsgiveren, at den beskæftigede efter endt efteruddannelse vil vende tilbage
til sin arbejdsplads med forbedrede kompetencer. Der kan i den forbindelse blandt andet lægges
vægt på efteruddannelsens formål.
Kravet om, at efteruddannelsen er
offentlig eller privat udbudt
betyder, at deltagelse ikke må være
begrænset til medarbejdere i en bestemt virksomhed, organisation eller lignende. Der må ikke
være tale om opkvalificering, der alene er tiltænkt at komme en bestemt arbejdsplads til gode.
–
–
Uddannelsesforløbet må ikke knytte sig til en konkret arbejdsplads, og der kan således ikke være tale
om efteruddannelse, som er rekvireret konkret af arbejdsgiveren eller egen/intern efteruddannelse.
Det indebærer bl.a., at efteruddannelsen bidrager med kompetencer, som den beskæftigede, der
deltager i efteruddannelsen, skal kunne tage med sig og bruge på en anden arbejdsplads.
Arbejdsgiveren kan ikke modtage jobrotationsydelse, hvis den beskæftigede er elev eller lærling,
og efteruddannelsen, som den beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører
frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser, herunder
erhvervsuddannelse for voksne (EUV), eller lov om maritime uddannelser, eller der er tale om en
efteruddannelse, som efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(AUB) kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.
Der kan dog udbetales jobrotationsydelse i forbindelse med bevillinger vedrørende
elev/lærlingeforløb, der blev givet før 1. juli 2013. Er jobrotationsprojektet påbegyndt før den 1. juli
2013, og blev det ved etableringen aftalt, at den beskæftigede deltager i en efteruddannelse, der
knytter sig til en uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse, vil arbejdsgiveren således kunne
modtage jobrotationsydelse i den resterendende bevillingsperiode (afløb). Dette gælder også, selv
om der ansættes nye vikarer i projektet.
Personer, som deltager i GVU (grunduddannelse for voksne), kan deltage i jobrotationsprojekter.
Opmærksomheden henledes dog på, at GVU er afskaffet fra den 1. august 2015 som led i, at
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0004.png
erhvervsuddannelse for voksne, EUV, er oprettet. Herefter er det ikke muligt at påbegynde GVU,
men en GVU påbegyndt før denne dato kan færdiggøres.
Arbejdsgiveren betaler udgiften til private efteruddannelser og efteruddannelser med brugerbetaling.
Arbejdsgiveren kan ikke få jobrotationsydelse for den del af et efteruddannelsesforløb, der består
af praktik, herunder praktikforløb hos arbejdsgiveren.
2.3. Time-til-time-relation mellem uddannelse og arbejde
Der skal være sammenfald mellem den beskæftigedes uddannelsesperiode og den lediges
ansættelsesperiode, således at vikaren påbegynder sin ansættelse i uddannelsesperioden. Har
arbejdsgiveren en vikar ansat ud over det antal timer, som den beskæftigede er fraværende fra sin
arbejdsplads og deltager i efteruddannelse, kan der ikke udbetales jobrotationsydelse for disse
timer. Såfremt vikaren ikke ansættes på fuld tid, vil det være muligt for vikaren at modtage
supplerende dagpenge efter de almindelige regler herom.
Der kan alene udbetales jobrotationsydelse for de timer, hvor den beskæftigede er fraværende fra
arbejdspladsen på grund af efteruddannelse og modtager sædvanlig løn. Hvis en beskæftiget fx er
ansat til at arbejde 30 timer om ugen og får løn for 30 timer om ugen, kan der ikke hjemtages
jobrotationsydelse for 37 timers efteruddannelse, selvom efteruddannelsen er sat til at vare 37 timer.
Men hvis virksomheden i uddannelsesperioden betaler løn for 37 timers efteruddannelse i stedet for
30 timer, vil der i det konkrete tilfælde kunne udbetales jobrotationsydelse for alle 37 timers
efteruddannelse. På samme måde kan der ikke hjemtages jobrotationsydelse for fx 45 timers
efteruddannelse, hvis den beskæftigede blot får løn for 37 timer om ugen.
I jobrotationsforløbet behøver der ikke at være et fuldstændigt tidsmæssigt sammenfald mellem den
periode, hvor beskæftigede deltager i efteruddannelse, og den periode hvor vikaren er ansat. Det
afgørende for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse i projektperioden, er, at der er
en time-til-time-relation mellem beskæftigede på efteruddannelse og vikaren/vikarerne.
Arbejdsgiveren skal ansætte en vikar for den beskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer,
som den beskæftigede deltager i efteruddannelse. I den periode, hvor et jobrotationsprojekt løber,
vil der kunne være perioder, hvor de beskæftigede ikke er i efteruddannelse, fx kan der være 1-4
ugers pause mellem uddannelsesperioderne.
2.4. Krav til ansættelsesvilkår
I forhold til krav til løn- og ansættelsesvilkår henvises vedrørende den beskæftigede til afsnit 3.1 og
vedrørende vikaren til afsnit 4.3.
2.5. Sammenhæng med løntilskud, VEU, fleksjob, anden offentlig støtte mv.
Hvis der i forbindelse med efteruddannelse af beskæftigede ansættes en ledig med løntilskud, finder
reglerne herom anvendelse, og arbejdsgiver er ikke berettiget til jobrotationsydelse. Tilsvarende
gælder, såfremt der udbetales:
1) VEU- eller SVU-godtgørelse til den beskæftigede eller arbejdsgiveren, eller
2) lønrefusion fra AUB
Det er endvidere en betingelse for udbetaling af jobrotationsydelse, at arbejdsgiveren ikke modtager
anden offentlig støtte for de timer, som den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.
Som udgangspunkt er tilskud fra den statslige eller den kommunale kompetencefond ikke støtte i
bestemmelsens forstand og medfører derfor ikke, at arbejdsgiveren ikke kan modtage
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0005.png
jobrotationsydelse.
Jobrotationsydelsen nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage som refusion fra det
offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Anden refusion fra det offentlige kan
eksempelvis være sygedagpengerefusion. Nedsættelsen opgøres pr. dag og sker efter samme princip
som ved modregning af sygedagpengerefusion i løntilskud og fleksjob. Der henvises til vejledning nr.
102 af 18. november 2005 (Vejledning om modregning af sygedagpengerefusion i løntilskud og
fleksjob).
Fleksjob kan være etableret efter henholdsvis den gamle og den nye ordning. Er jobbet etableret
efter den gamle ordning, udbetaler arbejdsgiveren fuld løn og modtager herefter tilskud fra
kommunen. Der er således tale om støtte til arbejdsgiveren, og der vil ikke kunne udbetales
jobrotationsydelse.
Under den nye ordning vil der kunne udbetales jobrotationsydelse til virksomheder, der sender
ansatte fleksjobbere i efteruddannelse i forbindelse med jobrotation. Ved fleksjob, der er etableret
efter den nye ordning, som trådte i kraft den 1. januar 2013, får den fleksjobansatte løn fra sin
arbejdsgiver for den arbejdsindsats, som personen reelt yder. Den fleksjobansatte modtager
herudover fleksjobtilskud fra kommunen. Da der således ikke ydes støtte til arbejdsgiveren, vil der
kunne udbetales jobrotationsydelse omfattende de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for, og
hvor den fleksjobansatte deltager i efteruddannelse, imens der ansættes en vikar. Det bemærkes, at
den fleksjobansatte maksimalt kan sendes i efteruddannelse i forbindelse med jobrotation i det antal
timer, som vedkommende sædvanligvis arbejder og er visiteret til at kunne arbejde i.
3. Den beskæftigede
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 98 a....
Stk. 2....
Stk. 3.
Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at
1) den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med
hen- syn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan
sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste
5 år,
2) den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden,
3) den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter
lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
4) der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne i kapitel 12 og
5) arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til de timer, den beskæftigede og vikaren
deltager i jobrotation.
Stk. 4.
Har den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, en kort
videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, vil der inden for en
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0006.png
afsat pulje kunne udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren, når betingelserne i stk. 3 er
opfyldt, bortset fra betingelsen i stk. 3, nr. 1, 2. led, om, at uddannelsen ikke har været anvendt i
de sidste 5 år.
Stk. 5....
Stk. 6....
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 129....
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk. 4....
Stk. 5.
Det er en betingelse for jobcenterets bevilling af jobrotationsydelse, at den beskæftigede har
været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren umiddelbart i minimum 3 måneder forud for
uddannelsens begyndelse.
§ 130.
Den beskæftigede skal modtage sædvanlig løn under uddannelsen. Herved forstås den løn,
som den beskæftigede modtog i sit job hos samme arbejdsgiver før påbegyndelse af
uddannelsesforløbet.
3.1. Krav til ansættelsesvilkår
Den beskæftigede, som deltager i efteruddannelse under jobrotationsprojektet, skal:
være ordinært ansat i en virksomhed beliggende i Danmark,
have været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i minimum 3 måneder umiddelbart forud for
uddannelsens begyndelse,
deltage midlertidigt i uddannelse, og
modtage sædvanlig løn under uddannelsen.
Tilbud efter LAB, herunder virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, eller anden støttet
beskæftigelse samt elev-, lærlinge- og tilsvarende uddannelsesansættelse, er ikke ordinær ansættelse.
Formålet med jobrotation er at opkvalificere beskæftigede og at give ledige konkret erhvervserfaring
på det danske arbejdsmarked. Jobrotationsydelsen kan derfor kun tildeles til fordel for arbejdstagere
med tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Det betyder, at den beskæftigedes forudgående ansættelse skal have fundet sted i en virksomhed
beliggende i Danmark. Det udelukker ikke beskæftigelse i en virksomhed i Danmark, at den
beskæftigede som led i sine sædvanlige arbejdsopgaver i afgrænsede perioder har udført en del af
sine arbejdsopgaver i udlandet, fx på tjenesterejser, som udstationeret eller lignende, såfremt dette er
sædvanligt på det konkrete ansættelsesområde.
Såfremt den beskæftigede har tilknytning til arbejdsmarkeder i flere lande, fx fordi vedkommende
er beskæftiget i en virksomhed, der har filialer i flere lande, vil jobrotationsydelse kun kunne tildeles
i forhold til den del af beskæftigelsen, der har tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Kravet om, at den beskæftigede deltager midlertidigt i efteruddannelse, betyder, at det ved forløbets
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0007.png
start skal være aftalt eller i hvert fald forudsat, at den beskæftigede efter endt efteruddannelse vender
tilbage til sin danske arbejdsplads med forbedrede kompetencer. Dette indskrænker ikke den
beskæftigedes og arbejdsgiverens ret til at afslutte ansættelsesforholdet efter almindeligt gældende
regler. Kravet er derimod ikke opfyldt, hvis arbejdsgiveren ved efteruddannelsens start har forudsat,
at den beskæftigede ikke skal vende tilbage til den samme arbejdsplads efter endt efteruddannelse.
Ved vurderingen heraf kan det tillægges vægt, om den samme arbejdsgivers beskæftigede systematisk
ophører i ansættelsen umiddelbart efter endt efteruddannelse.
Da formålet med jobrotation bl.a. er, at den beskæftigede, der sendes i efteruddannelse, skal vende
tilbage til virksomheden med styrkede kompetencer, er det ikke umiddelbart foreneligt med
jobrotationsordningen, hvis en virksomhed sender beskæftigede, som er midlertidigt ansatte, i
efteruddannelse, da det hovedsageligt må forventes, at de midlertidig ansatte skal bruge de styrkede
kompetencer andetsteds end i virksomheden. Det må derfor bero på en konkret vurdering fra
kommunens side, om der kan bevilges jobrotationsydelse. I vurderingen indgår bl.a. varigheden af
henholdsvis den midlertidige ansættelse og efteruddannelsen. Uanset om ansættelsen er tidsbegrænset
eller ej, skal den beskæftigede leve op til kravet om ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i minimum
tre måneder forud for efteruddannelsens begyndelse.
Den beskæftigede skal modtage sædvanlig løn for de timer, som bruges under efteruddannelsen. Det
betyder, at den beskæftigede fortsat modtager den løn, som pågældende havde forud for
jobrotationsforløbet og ikke under uddannelsesforløbet udfører de arbejdsopgaver, som pågældende
sædvanligvis udfører.
3.2. Forudgående uddannelse
Offentlige og private arbejdsgivere har ret til jobrotationsydelse fra jobcenteret, når beskæftigede,
der ikke har en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan
sidestilles hermed, deltager i efteruddannelse. Målgruppen omfatter tillige ansatte med en forældet
videregående uddannelse, der ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5
år.
Arbejdsgiveren har herudover ret til at få jobrotationsydelse til beskæftigede med en kort eller
mellemlang videregående uddannelse inden for en økonomisk ramme. Der er således tale om en
pulje, som administreres af STAR efter først-til-mølle-princippet. Når der ikke er flere penge i den
særlige pulje, kan der ikke længere gives tilsagn til nye projekter i det pågældende år. Det
bemærkes desuden, at STAR ikke kan give tilsagn om timer, der ligger før den dato, hvor styrelsen
har modtaget ansøgningen. Styrelsen modtager tidligst en ansøgning 3 måneder før projektstart. Der
henvises i øvrigt til punkt 5.5,
”
Generelt om den særlige pulje
–
Personer med KVU og MVU
”.
Beskæftigelsesministeren har tidligere givet tilladelse til, at alle jobcentre kunne gennemføre forsøg,
hvor målgruppen blev udvidet med beskæftigede med en lang videregående uddannelse.
Forsøgsperioden løb fra 1. januar 2013 til 31. december 2014. For projekter, hvor beskæftigede med
en lang videregående uddannelse indgår, og som er påbegyndt inden den 31. december 2014, kan
der være afløb ud over denne periode.
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0008.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0009.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0010.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0011.png
–
Dagpengemodtagere skal ved ansættelsen som jobrotationsvikar have en sammenlagt ledighedsperiode
på mindst 6 måneder. Der medregnes i henhold til BAB § 150 perioder, hvor personen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud.
–
Kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere skal ved ansættelsen som jobrotationsvikar
have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse,
ledighedsydelse,
særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
–
Kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, skal have
været omfattet af integrationsprogrammet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
–
Personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan indgå som vikar i jobrotation efter de
regler, der gælder for dagpengemodtagere. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed med-
regnes dog alle perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har været ledig
selvforsørgende. Det bemærkes, at ansættelsen ikke kan række ud over det tidspunkt, hvortil personen
er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
–
Personer, som modtager kontantydelse, kan indgå som vikar i jobrotation efter de regler, der gælder
for jobparate kontanthjælpsmodtagere, jf. LAB §§ 75 z og 75 æ.
Det er jobcenteret, som påser, at kravet om forudgående ledighed er opfyldt.
4.3. Krav til ansættelsen
Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat ved lov, i henhold til lov eller ved
kollektiv overenskomst mv. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende
arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren.
Vikaren erstatter den beskæftigede, der er i efteruddannelse, og skal ansættes på samme arbejdsplads i
samme eller tilsvarende jobfunktion som den beskæftigede. I kravet ligger, at der skal være et
sammenfald mellem de opgaver, som den beskæftigede og vikaren udfører. Når der er tale om et
vikariat,
betyder det således, at vikaren skal ansættes samme sted, som den beskæftigede sædvanligvis arbejder, og
med samme eller tilsvarende arbejdsopgaver.
Virksomheden afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-
nummer), jf. BAB § 129, stk. 2. Det kan ikke aftales at fravige denne bestemmelse, som det fx kan
lade sig gøre på løntilskudsområdet.
En produktionsenhed er det sted (geografisk adresse), hvor en virksomhed har sin produktion (udøver
økonomisk aktivitet), og hvor der samtidigt er beskæftigede.
Da virksomheden tildeles en produktionsenhed for hver fysisk beliggenhed, hvorfra der drives
virksomhed, kan der således være tilknyttet flere produktionsenhedsnumre til samme CVR-nummer.
Vikaren ansættes således på samme P-nummer, som den/de beskæftigede, der er i efteruddannelse,
arbejder,
jf. ”time-til-time-relationen” mellem antallet af henholdsvis uddannelses-
og vikartimer.
Eksempler:
–
En arbejdsgiver har kun én hovedaktivitet, og al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske
adresse: Arbejdsgiveren skal kun have ét produktionsenhedsnummer.
–
En arbejdsgiver har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse: Den enkelte
hovedaktivitet skal have et produktionsenhedsnummer.
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0012.png
–
En arbejdsgiver har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser: Den enkelte aktivitet
skal have et produktionsenhedsnummer.
Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 6
måneder. Da et jobrotationsprojekt kan løbe over en længere periode end 6 måneder, kan arbejdsgiveren
ansætte fx to vikarer af hver seks måneders varighed som erstatning for en medarbejder, der
efteruddannes i 12 måneder.
En vikaransættelse, der er aftalt til en kortere varighed end 6 måneder, og som ikke er ophørt, vil kunne
forlænges, således at den samlede varighed bliver på maksimalt 6 måneder, såfremt der er
efteruddannelses- og løntimer nok, jf.
”time-til-time-relationen”.
Er der derimod tale om, at ansættelsen er
ophørt, og at virksomheden ønsker at genansætte vikaren, vil der være tale om et nyt jobrotationsforløb,
som virksomheden skal ansøge om på ny, og vikaren skal på ny opfylde alle lovgivningens krav for, at
arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse.
Vikaren kan ikke ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat i ordinær
beskæftigelse på P-nummer-niveau. Det betyder, at hvis en ledig senest har været ansat i en virksomhed
(CVR), men på et andet P-nummer, kan vedkommende således godt ansættes i samme virksomhed
(CVR), så længe ansættelsen finder sted på et andet P-nummer. Der stilles ikke noget krav i forhold til
længden eller omfanget af den seneste ansættelse. Ansættelse med løntilskud er ikke ordinær ansættelse
og derfor ikke omfattet af begrænsningen.
Det er ikke hensigten med ansættelse som jobrotationsvikar, at den ledige ansættes i mere end et vikariat
udover den maksimale ansættelsesperiode på 6 måneder. Hvis den ledige ikke opnår fast tilknytning til
arbejdsmarkedet efter jobrotationsvikariatet, bør jobcenteret finde alternative tilbud og muligheder for
den ledige.
Hvis vikaren bliver sygemeldt under jobrotationsforløbet, er det af afgørende betydning for udbetaling af
ydelsen, at sygdommen er af kortere varighed. Såfremt der er tale om sygdom af længere varighed, kan
formålet med det konkrete jobrotationsvikariat ikke længere opfyldes, hvorfor jobrotationsydelsen må
bringes til ophør, for så vidt angår den pågældende vikar.
–
Eksempel på én vikar som afløser flere beskæftigede
En folkeskole sender de beskæftigede, som alle er folkeskolelærere, på efteruddannelse inden for en uge
svarende til 10 timer pr. medarbejder. På skolen er der i alt 20 medarbejdere, og de sendes af sted i fem
hold med fire lærere ad gangen. Første hold tager på efteruddannelse i uge 1, andet hold tager på
efteruddannelse i uge 2, tredje hold tager på efteruddannelse i uge 3 etc. Samlet er der 200 timers
efteruddannelse. De beskæftigede har forskellige undervisningsområder (dansk, matematik, engelsk,
idræt etc.), men de er alle uddannet som folkeskolelærere. Der ansættes én ledig folkeskolelærer med
speciale i dansk og tysk i 200 timer (10 X 20 timer), og vedkommende påbegynder sin ansættelse i uge 2.
–
Eksempel på to vikarer som afløsere for flere beskæftigede
En anden folkeskole sender de beskæftigede, som består af henholdsvis 17 folkeskolelærere og 3 kontor-
assistenter, på efteruddannelse i en uge svarende til 37 timer pr. medarbejder. Første hold tager på efter-
uddannelse i uge 1, og andet hold tager på efteruddannelse i uge 3. Samlet set er der 740 timers
efteruddannelse. Der skal i dette tilfælde ansættes én ledig folkeskolelærer i 629 timer (17 X 37
timer) og én ledig kontorassistent i 111 timer (3 X 37 timer). De påbegynder begge deres ansættelser i
uge 2.
–
Eksempel på to virksomheder om én vikar
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0013.png
To folkeskoler i samme kommune sender hver fem medarbejdere på efteruddannelse. Der er samlet set
200 uddannelsestimer, der ønskes at blive brugt på én vikar. Folkeskole A bidrager med 100 uddannelses-
timer, og Folkeskole B bidrager ligeledes med 100 uddannelsestimer. Vikaren ansættes i
uddannelsesperioden 100 timer på den ene folkeskole og 100 timer på den anden folkeskole i de
beskæftigedes arbejdsfunktioner.
4.4. Time-til-time-relationen
Vikaren kan vikariere for flere beskæftigede. Det afgørende er, at der er en time-til-time-relation mellem
den beskæftigedes uddannelsesperiode og vikarens ansættelse.
Det er muligt at lade en jobrotationsvikar på fuld tid vikariere for en beskæftiget på deltid. Der vil dog
kun kunne udbetales jobrotationsydelse for det antal timer, som den beskæftigede får løn for,
jf. ”time-til-
time-relationen”.
Det er under alle omstændigheder et krav, at antallet af uddannelsestimer modsvares af et tilsvarende an-
tal faktiske arbejdstimer.
Jobcenteret skal kunne dokumentere, at den ledige opfylder betingelserne som vikar forud for
jobrotationsforløbet. Jobcenteret skal endvidere kunne dokumentere, hvilke timer den konkrete vikar har
vikarieret for, når jobrotationsforløbet er afsluttet. Det er dog ikke er et krav, at kommunen inden starten af
projektet skal kunne angive, hvilken konkret person der vil skulle ansættes i stedet for den beskæftigede.
En vikar har mulighed for at modtage supplerende dagpenge efter de gældende regler herom.
4.5. Forholdet til dagpengeretten
Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Vikaren optjener således ikke dagpengeret under ansættelsen,
da jobrotationsydelsen er en støtte til virksomhedens samlede løn- og uddannelsesudgifter. Virksomheden
betaler alle udgifter i forbindelse med efteruddannelsen samt lønnen til ansatte og vikarer. Perioder med
ansættelse som jobrotationsvikar forbruger ikke af ydelsesperioden, men forbruger af referenceperioden.
4.6. Ret til selvfundet vikariat
En jobparat kontanthjælpsmodtager har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, såfremt
betingelserne i øvrigt er opfyldt, og personen selv har fundet vikariatet. Arbejdsgiveren og personen
aftaler varigheden inden for rammen på 6 måneder. Derudover skal de øvrige regler for jobrotationsforløb
opfyldes.
5. Jobcenter/kommune
5.1. Ansøgning, udbetaling, og underretning
Jobrotationsordningen administreres af kommunen, som modtager ansøgninger, indhenter
dokumentation fra den ansøgende virksomhed og udbetaler jobrotationsydelsen til arbejdsgiveren. Det
forudsættes:
–
at jobcenteret/kommunen har udarbejdet en forretningsgangsbeskrivelse og tilrettelagt et ledelsestilsyn,
der sikrer, at jobcenterets/kommunens afgørelser er rigtige,
–
at jobcenteret/kommunen har tilrettelagt et nødvendigt og tilstrækkeligt løbende tilsyn, der gør det muligt
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0014.png
for jobcenteret at følge op på, at virksomhederne gennemfører jobrotationsforløbene på de aftalte vilkår,
og
–
at jobcenteret/kommunen meddeler virksomheden, hvis en ændring i aktiviteterne, fx afholdelse af færre
uddannelsestimer end oprindeligt planlagt, medfører en ændring i bevillingsbeløbet.
Det forudsættes, at jobcenteret/kommunen fører tilsyn med, om virksomheden forbruger af de bevilgede
uddannelsestimer i henhold til ovenstående retningslinjer og løbende regulerer bevillingen, såfremt der er
ændringer i uddannelsesaktiviteterne. Det forudsættes endvidere, at STAR orienteres herom, såfremt
tilsynet giver anledning til ændringer i et projekt under den særlige pulje for personer med korte og
mellemlange videregående uddannelser.
Et
eksempel
på en forretningsgang i jobrotationssag:
En arbejdsgiver henvender sig og ønsker tilskud til et jobrotationsprojekt. Det anbefales, at
jobcenteret/kommunen indhenter de nødvendige oplysninger fra virksomheden, inden bevillingen
gives. Til det formål kan der udfyldes en blanket, fx AB 522 og evt. også AB 522B. Af blanketten skal
bl.a. følgende fremgå:
–
Virksomhedens kontaktoplysninger.
–
Oplysninger om de beskæftigede, der sendes i uddannelse, herunder navn, CPR.nr. og
uddannelsesniveau.
–
Uddannelsens navn, adresse, starttidspunkt, sluttidspunkt og antallet af timer.
–
Antal vikarer eller antal forventede vikarer samt forventede antal vikartimer i alt.
–
Det samlede beløb der søges om.
Det anbefales desuden, at jobcenteret/kommunen inden udbetaling indhenter dokumentation for, at de
beskæftigede deltager i efteruddannelse som forudsat ved ansøgningstidspunktet.
Jobcenteret/kommunen tager på baggrund af de fastlagte administrative forretningsgange stilling til, om
de materielle betingelser for ret til jobrotationsydelse er opfyldt, herunder om den beskæftigede og den
ledige, som deltager i jobrotationsordningen, opfylder kriterierne for at indgå i et jobrotationsprojekt.
Hvis projektet opfylder betingelserne, udbetaler jobcenteret herefter jobrotationsydelse til virksomheden,
når jobcenteret er blevet forelagt tilstrækkelig dokumentation for de timer, hvor en beskæftiget er i
efteruddannelse, og der er ansat en vikar i stedet.
Det bemærkes samtidig, at såfremt virksomheden ønsker løbende udbetalinger, skal virksomheden
eksplicit anmode herom og inden hver udbetaling fremvise tilstrækkelig dokumentation for de afholdte
aktiviteter.
Arbejdsgiveren skal dokumentere den beskæftigedes faktiske deltagelse i den aftalte efteruddannelse,
ligesom jobcenteret kan kræve den fornødne dokumentation for arbejdsgiverens afholdte udgifter til
uddannelse og løn - både for den beskæftigede og vikaren.
Jobcenteret skal sikre sig, at vilkårene for bevillingen, og dermed betingelserne for udbetaling af
jobrotationsydelse, er opfyldt i hele jobrotationsforløbet. Derfor skal arbejdsgiveren straks underrette
jobcenteret/kommunen, hvis der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, som ligger til grund for
jobrotationsbevillingen, og/eller hvis de vilkår, hvorunder bevillingen er givet, ændres eller ikke vil kunne
overholdes.
Jobcenteret/kommunen skal sørge for, at den ledige, der ansættes som vikar, er bekendt med, at
ansættelsen ikke kan anvendes til at optjene dagpengeret.
14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0015.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0016.png
5.3. Generelt om refusion og jobrotation
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 123.
Staten refunderer 60 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a.
Stk. 2.....
Jobcenteret/kommunen udbetaler jobrotationsydelsen (184,98 kr./timen (2017)), hvor formålet med
jobrotation er opfyldt, og staten refunderer 60 pct. af jobcenterets/kommunens udgifter til
jobrotationsydelsen, jf. BAB § 132.
Den konkrete virksomhed, hvori jobrotationen foregår, modtager
fortsat en bevilling svarende til 100 pct. af de faktiske udgifter efter
”time-til-time-relationen”.
Det fremgår af Regnskabsbekendtgørelsens § 28 (Bek. nr. 552 af 28. april 2015), at der i sager med
statsrefusion skal være indhentet
al relevant dokumentation.
Dokumentationskravet skal ses i
sammenhæng med bekendtgørelsens § 3, som stiller som betingelse for, at jobcenteret/kommunen kan få
statsrefusion, at ydelsen er tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.
5.4. Refusion og registrering af den ordinære ordning der omfatter flere jobcentre
For at sikre en ensartet administration af jobrotationsprojekter, der omfatter aktiviteter hos flere
jobcentre/kommuner, bør følgende refusionsmodel benyttes:
Det administrerende jobcenter er det jobcenter, som har en aftale med virksomheden, der ønsker at ansæt-
te en jobrotationsvikar. Det administrerende jobcenter er
ikke
nødvendigvis beliggende i samme
kommune som virksomheden, der ønsker en jobrotationsvikar. Det vil sige, at hvis virksomheden er
beliggende i kommune A, skal virksomheden ikke nødvendigvis henvende sig til jobcenteret i
kommune A. Det står virksomheden frit for at henvende sig i kommune B, hvis virksomheden ønsker, at
kommune B skal administrere jobrotationsforløbet. Hvis der er tale om en virksomhed med ét CVR-
nummer, som har afdelinger (P-numre) flere steder i landet, kan hver afdeling med selvstændigt P-
nummer henvende sig i det jobcenter i den kommune, som afdelingen ønsker.
Det er jobcenteret/kommunen, som administrerer
jobrotationsydelsen til den relevante arbejdsgiver.
jobrotationsforløbet,
der
skal
udbetale
I tilfælde hvor den ledige ikke er bosat i den kommune, der administrerer jobrotationsforløbet, kan der
indgås en aftale mellem den administrerende kommune og bopælskommunen. En sådan aftale kan give
den administrerende kommune ret til at hjemtage et beløb svarende til 100 pct. af de afholdte udgifter til
jobrotationsydelsen fra den lediges bopælskommune. Med en sådan aftale har den administrerende
kommune 0 kr. i nettoudgifter til jobrotationsydelsen, da bopælskommunen betaler 100 pct. af
udgifterne til den administrerende kommune for den pågældende lediges aktiviteter.
I tilfælde hvor den ledige ikke er bosat i den kommune, der administrerer jobrotationsforløbet, er det der-
for bopælskommunen, der hjemtager 60 pct. i statsrefusion til jobrotationsydelsen fra staten. Hvis der
samtidig er indgået en aftale som beskrevet ovenfor, bliver bopælskommunens nettoudgifter 40 pct. af
jobrotationsydelsen til den pågældende ledige, da bopælskommunen hjemtager 60 pct. statsrefusion
samtidig med, at bopælskommunen betaler 100 pct. af den administrerende kommunes udgifter til
jobrotationsydelsen.
STAR anbefaler, at de relevante jobcentre/kommuner indgår en samarbejdsaftale,
før
jobrotationsforløbet
igangsættes, og at kommunerne i den forbindelse drøfter evt. spørgsmål om det konkrete projekt,
herunder hvad der skal foreligge af dokumentation mellem de to myndigheder, jf. de førnævnte
bestemmelser i Regnskabsbekendtgørelsen. En samarbejdsaftale bør som minimum indeholde:
16
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0017.png
–
Navn og evt. CPR-nr. på den ledige der skal i jobrotation i en anden kommune
–
Bopælskommunens bekræftelse på at den ledige lever op til ledighedskravet for at komme i jobrotation
–
Forventede udgifter til de konkrete aktiviteter der knyttes til den pågældende ledige, herunder samlede
udgifter til den administrerende kommune (100 pct.)
–
Bekræftelse på udveksling af dokumentation for projektets afslutning mellem det administrerende
jobcenter og bopælskommunen
Hvad angår udveksling af dokumentation, anbefales det ved projektets afslutning, at det administrerende
jobcenter/kommune er ansvarlig for at udarbejde tilstrækkelig og fyldestgørende dokumentation for, at
projektet er forløbet i overensstemmelse med gældende regler, og at den del af dokumentationen, der
omhandler den konkrete ledige fra en anden kommune, fremsendes til bopælskommunen.
Hvis to eller flere kommuner i fællesskab kan indgå en aftale, der indebærer, at jobrotationsaktiviteterne
registreres korrekt, men hvor løsningsmodellen ser anderledes ud end ovenstående, er det frit for
kommunerne at gøre dette.
Det er jobcenteret i den lediges bopælskommune, der skal registrere, at den ledige er jobrotationsvikar. I
tilfælde hvor en ledig er i jobrotation på en arbejdsplads i en anden kommune end vedkommendes
bopælskommune, er det således bopælskommunen og ikke den kommune, der administrer
jobrotationsforløbet, der skal registrere den lediges aktivitet i jobrotationsforløbet. Det skyldes, at det
er bopælskommunen, der afholder udgifterne og hjemtager statsrefusion. Når jobcenteret i
bopælskommunen registrerer den ledige som jobrotationsvikar, skal jobcenteret
for det første
registrere
jobordretypen som enten jobrotationsvikar i stat, kommune, privat eller selvejende institution.
For det
andet skal jobcenteret
registrere aktivitetstypen som ”øvrig indsats – jobrotation og servicejob”.
Afsluttes et jobrotationsforløb tidligere end aftalt, bør de relevante kommuner informere hinanden,
således at den administrerende kommune kan stoppe udbetalingen af jobrotationsydelse til den
pågældende virksomhed, samt at den mellemkommunale refusion mellem den administrerende kommune
og bopælskommunen kan berigtiges.
5.5. Generelt om den særlige pulje - personer med KVU og MVU
STAR har udarbejdet et ansøgningsskema til ansøgninger til den særlige pulje, som findes på
www.jobnet.dk
under fanen ”
Blanketter
” (Se
”Jobrotationsskema (kun til sagsbehandler) (word)”).
Før
igangsætning af et jobrotationsforløb for grupper med korte og mellemlange videregående uddannelser
skal jobcentrene søge STAR om et beløb fra puljen svarende til 60 pct. af de samlede udgifter for
projektet. Ansøgningen skal indsendes via Tilskudsportalen, som findes på styrelsens hjemmeside.
Styrelsen kan kun behandle ansøgningen, hvis alle de ønskede oplysninger af angivet. Er der spørgsmål
til det fremsendte ansøgningsskema, forbeholder styrelsen sig retten til at efterspørge yderligere
dokumentation. STAR kan herefter give tilsagn på det foreliggende grundlag. Den ansøgende kommune
vil dog altid have ansvaret for, at det konkrete jobrotationsprojekt afholdes i overensstemmelse med de
gældende regler.
Hvis et jobcenter/kommune har spørgsmål til et konkret projekt under den særlige pulje, skal
spørgsmålet sendes via det givne projekt i Tilskudsportalen. Hvis et jobcenter/kommune har generelle
spørgsmål om jobrotation, kan de sendes til
[email protected].
Når jobcenteret/kommunen ansøger om jobrotationsydelse for KVU/MVU, skal der i ansøgningen
påskrives både de samlede udgifter for hele projektet (100 pct.) såvel som det ansøgte beløb (60 pct. af de
samlede udgifter). STAR udbetaler 60 pct. af de samlede udgifter for projektet svarende til det i
tilsagnet angivne beløb til det ansøgende jobcenter/kommune, når projektet er afsluttet, dog maksimalt
op til det i tilsagnet angivne beløb. Styrelsen behandler tidligst en ansøgning til den særlige pulje, når der
er maksimalt tre måneder til projektstart. Hvis der er ændringer i projektet, skal jobcenteret hurtigst
17
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0018.png
muligt orientere styrelsen herom via den konkrete sag i Tilskudsportalen.
5.6. Regnskabsaflæggelse i forbindelse med den særlige pulje, herunder når der er flere kommuner
involveret om samme projekt
Et jobrotationsprojekt under den særlige pulje skal afsluttes med indsendelse af følgende dokumenter:
–
–
–
Et revisorpåtegnet regnskab
Et ledelsespåtegnet regnskab
En kort evaluering af projektet
Det samlede regnskab skal uploades i styrelsens Tilskudsportal inden for den frist, som fremgår af det
enkelte tilsagnsbrev. Et jobcenter kan samle regnskabsaflæggelsen på flere jobrotationsprojekter med
forskellige arbejdsgivere og forskellige tilskudsperioder i ét revisorpåtegnet regnskab, så længe det i
regnskabet tydeligt kan identificeres, hvilke indtægter, udgifter og evt. mindreforbrug der vedrører det
enkelte tilsagn. Det revisorpåtegnede regnskab skal uploades for hvert projekt, hvortil der anmodes om
udbetaling af jobrotationsydelse. STAR har udarbejdet et evalueringsskema, som kan bruges i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen. Skemaet ligger bl.a. på
www.jobnet.dk.
Når jobcenteret i bopælskommunen registrerer den ledige som jobrotationsvikar, skal jobcenteret gøre
dette på samme måde som ved projekter under den ordinære ordning og
for det første
registrere
jobordretypen som enten jobrotationsvikar i stat, kommune, privat eller selvejende institution.
For det
andet skal jobcenteret
registrere aktivitetstypen som ”øvrig indsats – jobrotation og servicejob”.
Hvis der i et konkret jobrotationsforløb under den særlige pulje har været ansat en ledig fra en anden
kommune, bør der indgås en lignende aftale mellem den administrerende kommune og bopælskommunen
forud for jobrotationsforløbets start, jf. modellen beskrevet under punkt 5.4 (Refusion
og registrering af
den ordinære ordning der omfatter flere jobcentre
). Her kan det administrerende jobcenter/kommune, der
modtager tilsagnet fra STAR, afregne med bopælskommunen, hvorfra den ledige kommer.
Bopælskommunen bør således overføre nettodifference på 40 pct. svarende til virksomhedens tilskud
(100 pct. af jobrotationsydelsen) fratrukket STAR’s tilsagn på 60 pct. af de
samlede udgifter.
Hvis to eller flere kommuner i fællesskab kan indgå en aftale, der indebærer, at
jobrotationsaktiviteterne registreres korrekt, men hvor løsningsmodellen ser anderledes ud end
ovenstående, er det frit for kommunerne at gøre dette.
6. Øvrigt
Vejledning nr. 9234 af 15. april 2015 ophæves.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 24. februar 2017
Christian Solgaard
/ Kaare Thrane Hansen
18
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Revideret vejledning om jobrotation sendes i høring, fra beskæftigelsesministeren
1815059_0019.png
Bilag 1
Personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Kapitel 13 d
Indsats over for personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 75 j.....
§ 75 m.
Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for personer
omfattet af § 2, nr. 2. Antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt. Personen kan
tillige få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12
og kan indgå som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder for personer omfattet
af § 2, nr. 1, jf. dog stk. 2, og §§ 75 n, 75 o, 75 r og 75 s.
Stk. 2.
Et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan højst have en varig-
hed på 13 uger.
Stk. 3.
§§ 42 b og 52 a finder ikke anvendelse.
§ 75 n.....
§ 75 o.
Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud, jf. § 51,
stk. 2, og ved ansættelse i jobrotation, jf. § 98 b, stk. 1, nr. 1, medregnes alle perioder, hvor personen
har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud
efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende.
19