Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg vedlægger til udvalgets orientering mit årlige tilsynsbrev til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings (AES) bestyrelse.
Beskæftigelsesministeriet fører tilsyn med, at bestyrelsen for AES udfører sit hverv
i overensstemmelse med lovgivningen. Bestyrelsen for AES skal derfor årligt sen-
de beretning, årsregnskab, revisionsprotokollater m.v. til Beskæftigelsesministeriet.
Hertil skal Ankestyrelsen én gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehand-
lingen i AES på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen.
Som det fremgår af vedlagte tilsynsbrev, er jeg generelt tilfreds med bestyrelsens
indsats og iværksatte initiativer i 2017. AES har i 2017 øget produktionen, så antal-
let af verserende sager faldt med ca. 30 procent, og så den gennemsnitlige sagsal-
der for alle typer sager faldt med 3,5 måneder til 8 måneder ved udgangen af 2017.
AES er endvidere nået i mål med at afvikle de 5.000 ældste sager om tab af er-
hvervsevnetab i 2017 som led i en særlig indsats.
Det fremgår dog også af tilsynsbrevet, at jeg
ikke
er tilfreds med, at sagsbehand-
lingstiden for nye sager om tab af erhvervsevne steg til 32 måneder i 2017. Jeg har
derfor meddelt bestyrelsen, at jeg har en klar forventning om, at bestyrelsen følger
udviklingen og om nødvendigt iværksætter nye initiativer for at nedbringe sagsbe-
handlingstiden. Jeg har i den sammenhæng en klar forventning om, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring gennem forskellige tiltag får nedbragt sagsbehandlingsti-
derne i 2018 og de kommende år.
Jeg følger derfor udviklingen i sagsafvikling og sagsbehandlingstider tæt. Det gør
jeg gennem et systematisk tilsyn og på kvartalsvise møder med ledelsen i Arbejds-
markedets Erhvervssikring og bestyrelsesformanden.
1. oktober 2018
J.nr.
2018-5768
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen