Borgmester Peter Rahbæk Juhl og Rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvalt-
ningen Brian Dybro
Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Vedrørende udfordringer i sagsbehandlingen i Beskæftigelses-
og Socialforvaltninge n i Odense Kommune
CVR 10172748
Kære Peter Rahbæk Juhl og Brian Dybro
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gjort mig opmærksom på, at der i
Odense Kommunes revisionsberetning for 2017 er konstateret betydelige fejl og
mangler. Fejlene vedrører kommunens håndtering af sociale udgifter på Beskæfti-
gelsesministeriets område, som er omfattet af statsrefusion. Revisionen finder, at
der er manglende rettidighed i sagsbehandlingen i henhold til lovgivningen og
manglende fuldstændighed i journaliseringen.
Det fremgår desuden af rapporten, at tre af revisionsbemærkningerne, som vedrører
kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge og forsikrede ledige er videreført fra
2016, da der ikke er sket en tilstrækkelig fremgang i sagsbehandlingen på områ-
derne.
Konklusionerne i revisionsberetningen bekymrer mig meget. Som beskæftigelses-
minister forventer jeg, at kommunerne lever op til de regler, der er fastsat på områ-
det, og som skal sikre, at borgerne får den indsats, de har krav på. Jeg vil derfor og-
så understrege, at jeg ser med meget stor alvor på, at kommunen gennem flere år
har haft betydelige fejl i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet.
I forlængelse af Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes tilsyn med den
statslige refusion til kommunerne indskærpede jeg over for alle landets kommuner
i et brev af 12. april 2018, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at administratio-
nen sker i overensstemmelse med lovgivningen. Kommunalbestyrelsen er samtidig
ansvarlig for, at der sker en korrekt anmodning om statslig refusion. Jeg vil gerne
fremhæve, at udfordringer i sagsbehandlingen kan betyde, at kommunen hjemtager
refusion fra staten, som kommunen ikke har retmæssigt belæg for. Det er naturlig-
vis ikke acceptabelt og jeg forventer derfor, at der hurtigst muligt rettes op på fej-
lene.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har orienteret mig om, at de på et
møde med direktionen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i april 2018 bad
forvaltningen om at udarbejde en plan for, hvornår kommunen forventer at være i
mål med udfordringerne. Planen har efterfølgende været forelagt Byrådet.
28. September 2018
J.nr.
2018 - 5414