BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 482
Offentligt

S E PT E M B E R 2 0 1 8

Et nyt og forbedret arbejdsmiljø

Bilagsrapport

Bind 1

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Titel: Et nyt og forbedret arbejdsmiljø - Bilagsrapport – bind 1

Udgivet af: Beskæftigelsesministeriet

År: 2018

Design og tryk: Kailow Graphic A/S

Publikationen kan hentes på:

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk)

ISBN nr: 87-91892-37-6

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

til bilagsrapport

Denne bilagsrapport præsenterer det grundlag og baggrunds-

materiale, som ekspertudvalget har haft til brug for sit ar-

bejde. Rapporten indeholder endvidere de analyser, der har

været forelagt udvalget.

Det er ikke alle bilag fra udvalgets arbejde, der er medtaget i

denne rapport. Det drejer sig bl.a. om dagsordener, arbejds-

planer og interne oplæg om udvalgets foreløbige overve-

jelser. Udvalgets konklusion på disse foreløbige overvejelser

fremgår af hovedrapporten.

Materialet præsenteres med udgangspunkt i de overordne-

de temaer for udvalgets arbejde, som også kan genfindes i

hovedrapporten.

Nogle bilag har et indhold, der er relevant for et eller flere

temaer. De vil derfor indgå flere steder, hvor det skønnes

relevant.

Der er til udvalgets generelle baggrund udarbejdet en intro-

duktionspakke, der besvarer en række af de grundlæggende

spørgsmål som fx: Hvilke arbejdsmiljøproblemer taler vi om?

Hvem er aktørerne?

Bilag 1:

Introduktion til arbejdsmiljøområdet

| INDLEDNING

Det er efter ekspertudvalgets kommissorium en præmis for

udvalgets overvejelser, at anbefalingerne skal ske inden for

den samme ressourcemæssige ramme som den nuværende

indsats.

Et undertema omkring økonomi er Arbejdstilsynets udgifter

fordelt på kerneopgaver og bevillinger på arbejdsmiljøområ-

det.

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 52:

Udgifter fordelt på kerneopgaver

Bevillinger til arbejdsmiljøområdet

Produktivitetsudvikling i Arbejdstilsynet

FAKTABOKS:

De overordnede temaer

Arbejdsmiljømål tættere på arbejdspladserne

En målrettet myndighedsindsats

En bedre og mere forståelig arbejdsmiljøregulering

Forskning, vidensproduktion og formidling tæt på

arbejdspladserne

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| TEMA 1:

ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

TEMA 1:

ARBEJDSMILJØMÅL

TÆTTERE PÅ

ARBEJDSPLADSERNE

Arbejdsmiljøproblemer kan deles op i forskellige typer af risi-

kofaktorer. Ulykkesrisici, psykosociale risikofaktorer, ergono-

miske påvirkninger, støj, kemiske og biologiske påvirkninger

m.m. Disse er i deres natur forskellige. Både i forhold til deres

udbredelse og deres konsekvenser for de ansattes helbred.

I den ene ende af skalaen er de meget alvorlige risikofaktorer,

der kan føre til død. I den anden ende er de, der kan føre til

gener. I kombination med andre risikofaktorer kan konse-

kvenserne af disse, for den enkelte eller på samfundsniveau,

være store.

Som baggrund for udvalgets drøftelser om mål og styring er

der udarbejdet et notat om de forskellige typer af arbejds-

miljøproblemer og risikofaktorer samt nogle supplerende

arbejdspapirer om arbejdsskadedata og konsekvenserne af

en arbejdsskade.

Bilag 4:

Bilag 15:

Bilag 16:

Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer

Arbejdsskadedata

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af en

anmeldt arbejdsskade

FAKTABOKS 1:

2020-strategiens tre nationale

reduktionsmål

Inden udgangen af 2020 skal der være

• 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker

• 20 procent færre beskæftigede med psykiske over-

belastninger

• 20 procent færre beskæftigede med overbelastninger

af muskel og skelet

Der er i 2017 offentliggjort en midtvejsevaluering af, hvordan

det går med at nå de opstillede nationale mål.

FAKTABOKS:

Midtvejsstatus på den nationale

prioritering (2017)

• Fra 2011 til 2014 er antallet af alvorlige arbejdsulykker

reduceret fra 3,9 arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftige-

de til 3,2 i 2014. Det svarer til et fald på 18 pct.

• Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belast-

ningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, er steget fra

14,5 pct. i 2012 til 16,9 i 2016. Det svarer til en stigning

på 16,8 pct.

• Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belast-

ningsindekset for muskelskelet, er steget fra 9,7 pct. i

2012 til 11,1 i 2016. Det svarer til en stigning på 14,8

pct.

Udvalget har skullet drøfte de eksisterende mål på området

med henblik på, at arbejdsmiljøindsatsen i højere grad end

i dag skal målrettes de alvorligste arbejdsmiljøudfordringer

med de største samfundsøkonomiske og helbredsmæssige

konsekvenser.

Der har som grundlag for arbejdsmiljøarbejdet i Danmark

siden 1996 været opstillet en række nationale mål for den

samlede indsats. Den seneste politiske prioritering er fra

2011 og opstiller reduktionsmål for tre prioriterede områder,

jf. faktaboks 1.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Som baggrund for udvalgets arbejde er der udarbejdet et

arbejdspapir om, hvordan de nationale mål er udvalgt og

efter hvilke kriterier.

Der er heri også en redegørelse for den midtvejsevaluering,

der er gennemført i 2017 og en ny status for alvorlige ar-

bejdsulykker i 2018. Af materialet fremgår endvidere udvik-

lingen på brancheniveau.

Bilag 5:

Metodegrundlag og status på 2020-mål

Bilag 19:

Bilag 20:

Proaktive målinger af sikkerhed

Proaktive målinger på det psykosociale

område

| TEMA 1:

ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

Arbejdsmarkedet er under løbende udvikling.

Nye ledelses-

former, ændrede mønstre i ansættelsesforhold, nye måder at

organisere arbejdet og ikke mindst ny teknologi har betyd-

ning for arbejdsmiljøet. Der er som grundlag for udvalgets

anbefalinger om den fremadrettede indsats udarbejdet en

række bilag om perspektiver på fremtidens arbejdsmarked.

Bilag 8:

Bilag 9:

Bilag 10:

Bilag 14:

Perspektivering af fremtidens arbejdsmarked

og arbejdsmiljøet

Udfordringer og forebyggelsespotentiale i

arbejdsmiljøet

Vidensopsamling af udfordringer i arbejds-

miljøet

Perspektiver på arbejdsmiljøudfordringer

Bilaget giver samtidig en indføring i det datagrundlag, der

ligger til grund ikke bare for den nationale prioritering, men

også for prioriteringen af myndighedsindsatsen (tema 2).

Udvalget har derudover fået en beskrivelse af datakilder

i Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø.

Bilag 18:

Data i Arbejdstilsynet og Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det fremgår af materialet, at der er en række metodemæs-

sige udfordringer i at etablere den præcise sammenhæng

mellem de enkelte risikofaktorer og de virkninger, det har

eksempelvis på sygefravær og dermed udgifter til sygedag-

penge mv.

Det har derfor indgået i udvalgets overvejelser, om man

ved brug af såkaldte ætiologiske fraktioner kunne komme

tættere herpå. Med ætiologiske fraktioner forstås den andel

af helbredseffekter, der teoretisk kunne forhindres, hvis man

fjernede en risikofaktor i arbejdsmiljøet.

Der er nærmere redegjort herfor i det baggrundsmateriale,

der er udarbejdet herom.

Bilag 11:

Bilag 12:

Bilag 13:

Bilag 17:

Oplæg til model for ætiologiske fraktioner

Ætiologiske fraktioner

Appendiks: Metode bag beregning af ætiolo-

giske fraktioner

Deskriptiv analyse af lønmodtagernes syge-

fravær

Arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdsforholdene er sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. En af grundpil-

lerne i arbejdsmiljøarbejdet er den måde, virksomhederne

har valgt at organisere deres arbejdsmiljøarbejde. De overord-

nede rammer for virksomhedernes organisering af arbejds-

miljøarbejdet er fastlagt i arbejdsmiljøloven.

I virksomheder med 10 ansatte og derover er grundstam-

men i arbejdsmiljøarbejdet arbejdsmiljøorganisationen

(AMO), der består af repræsentanter for både ledelse og

medarbejdere. Desuden er der bl.a. kravet om, at alle arbejds-

pladser uanset størrelse mindst hvert tredje år skal udarbejde

en arbejdspladsvurdering (APV).

Bilag 21:

Bilag 27:

Fakta om AMO og APV samt analyser af AMO

Virksomhedernes virkemidler

Udvalget har til baggrund for sit arbejde set på, hvilke udfor-

dringer virksomhederne står overfor, og hvilke virkemidler

der virker i forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer på

arbejdspladserne.

Bilag 6:

Bilag 28:

Bilag 29:

Virksomhedernes udfordringer

Virkemidler til arbejdspladsernes forebyggelse

af arbejdsmiljøudfordringer

Kortlægning af virkemidler til arbejdspladsens

forebyggelse af arbejdsmiljøudfordringer

Et spørgsmål for udvalget har været at undersøge, om det

er muligt at fremskaffe yderligere data om virksomhedernes

arbejdsmiljø og -indsats, og også data til fx at synliggøre

arbejdspladsernes arbejdsmiljøresultater, eksempelvis ved

at anvende såkaldte proaktive målinger, hvor der sættes ind

med forebyggelsestiltag, før der fx sker en ulykke.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| TEMA 1:

ARBEJDSMILJØMÅL TÆTTERE PÅ ARBEJDSPLADSERNE

Der er udarbejdet en række forskellige baggrundsdokumen-

ter om den viden, der er om, hvad der kan få virksomheder-

ne til at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder nyere tenden-

ser som nudging.

Bilag 7:

Bilag 34:

Bilag 36:

Bilag 43:

Positive faktorer i virksomhedernes indsats

Adfærdsøkonomi og nudging

Erfaringer med sikkerhedsarbejdet på offshore

olie- og gasområdet

Understøttelse af virksomhedernes regel-

efterlevelse

Som en del af Velfærdsaftalen fra juni 2006 blev Forebyggel-

sesfonden oprettet. Her kunne virksomhederne søge penge

til forskellige initiativer og indsatser, der havde til formål at

forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning.

Det har derfor været relevant at undersøge, hvilke erfaringer

der kunne hentes fra evalueringen af de projekter, som virk-

somhederne fik støtte til.

Bilag 48:

Bilag 50:

Resumé af rapporten ’Så tal dog sammen’

Resumé af evaluering af Forebyggelses-

fondens projekter

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

TEMA 2:

| TEMA 2:

EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS

EN MÅLRETTET

MYNDIGHEDSINDSATS

Arbejdstilsynet har tre hovedopgaver: Tilsyn, kommunikation

samt regulering og arbejdsmiljøudvikling.

Bilag 30:

Bilag 31:

Bilag 32:

Bilag 49:

Virkemidler i myndigheds-, forsknings- og

partsindsatsen

Appendiks: Arbejdstilsynets indeksmodel

Appendiks: Hovedtal om tilsyn og reaktioner

Resumé af to analyser af virkemidler i arbejds-

miljøindsatsen

Til baggrund er der også udarbejdet dokumenter om den

viden, der er om effekten af Arbejdstilsynets virkemidler.

Virkemidlerne bygger på, at der løbende har været udført en

række interne og eksterne evalueringer og effektanalyser. De

centrale spørgsmål er, hvilke effekter er der, hvad er effekt, og

hvordan kan man vise, at der er en sammenhæng (kausalitet)

mellem den indsats, Arbejdstilsynet gør, og ændringer i ar-

bejdsmiljøet i virksomhederne og virksomhedernes arbejds-

miljøindsats. Udvalget har endvidere fået stillet to effekt-

analyser af Arbejdstilsynets tilsynsindsats til sin rådighed.

Bilag 33:

Bilag 46:

Bilag 51:

Bilag 54:

Virkning og effekten af Arbejdstilsynets

indsatser

Status for effektevaluering af udvidet risiko-

baseret tilsyn (URT)

Resumé af review vedr. effekten af virkemidler

i arbejdsmiljøindsatsen

Effektanalyse på langvarigt sygefravær af

Arbejdstilsynets reaktioner på muskelskelet

og psykiske arbejdsmiljørisici i perioden

2008-11

Effektanalyse af risikobaserede tilsyn på fore-

komsten af arbejdsulykker i perioden 2012-

2015

Der er store forskelle på brancherne i forhold til de arbejds-

miljøproblemer, der er i de enkelte brancher, ligesom der er

store forskelle på virksomhederne inden for de forskellige

brancher. Dels på baggrund af det arbejde de udfører, dels

på baggrund af den måde de er organiseret og prioriterer

arbejdsmiljøarbejdet.

Et centralt spørgsmål har derfor været, hvordan Arbejds-

tilsynet skal prioritere de enkelte virkemidler i forhold til de

enkelte virksomheder, og hvordan de forskellige virkemidler

skal udvikles. Der har været et stort fokus på, hvordan man

opnår den størst mulige effekt af indsatsen.

Der er udarbejdet baggrundsmateriale om udviklingen af og

muligheder for at styrke vidensgrundlaget om, hvad der vir-

ker i arbejdsmiljøindsatsen. Udvalget har desuden modtaget

en vurdering af disse forslag.

Bilag 56:

Bilag 57:

Bilag 58:

Bilag 59:

Idékatalog for styrket vidensgrundlag

Afrapportering for styrket vidensgrundlag

Resumé ift. styrket vidensgrundlag

Inspirationskatalog ift. styrket vidensgrundlag

Bilag 55:

Rundt om virksomhederne findes forskellige eksterne

arbejdsmiljøaktører eksempelvis Arbejdstilsynet, arbejds-

markedets parter, Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø og

private rådgivere.

Udvalget har til baggrund for sit arbejde fået udleveret mate-

riale om samspillet mellem de forskellige aktører, og hvordan

det kan styrkes. Der har været gjort flere forsøg hermed, og

der er udarbejdet et materiale om erfaringer herfra. Der er

ikke gennemført analyser af effekten heraf.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| TEMA 2:

EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS

Bilag 22:

Bilag 23:

Bilag 24:

Bilag 25:

Bilag 38:

Samspil i arbejdsmiljøindsatsen

Orkestrering af arbejdsmiljøindsatsen

Samskabelse

Andre aktører i arbejdsmiljøindsatsen

Oversigt over 14 hovedtyper af virkemidler

Bilag 35:

Bilag 26:

Bilag 37:

Bilag 45:

Virkemidler i andre lande

Organisering i andre lande

Arbejdsmiljøinitiativer i udvalgte andre lande

Sammenfatning af landerapporter om EU’s 24

arbejdsmiljødirektiver

Reglerne om virksomhedernes brug af ekstern rådgivning har

løbende været justeret. Der har været gennemført analyser

af virksomhedernes brug heraf m.m. Der er ikke gennemført

analyser af effekten heraf.

Bilag 47:

Resumé af hvidbog om arbejdsmiljø-

rådgivning

Udvalget har endvidere fået gennemført en analyse af

forskellige arbejdsmiljøindsatser i Sverige. Sverige blev blandt

andet valgt, fordi de har markant færre anmeldte arbejdsulyk-

ker og alvorlige arbejdsulykker end Danmark. Udvalget har

med analysen fået en nærmere vurdering af de forskellige

strategier, herunder i hvilket omfang de umiddelbart eller på

længere sigt lader sig overføre til danske forhold.

Bilag 61:

Analyse af indsatsen i Sverige

En af udvalgets opgaver har været at hente inspiration fra

andre lande. Hertil har udvalget fået udarbejdet en række

notater.

De lande, der primært har været fokus på, er Sverige, Nor-

ge, Holland, Storbritannien, Ontario (delstat i Canada) og

Singapore. De lande er udvalgt, fordi de i forhold til størrelse,

organisering af arbejdsmarkedet eller sikkerhedskultur vurde-

res at være egnede til at hente inspiration. Der er både valgt

EU-lande, der er underlagt den samme rammelovgivning

som Danmark, og lande uden for EU.

Udvalget har også skullet hente inspiration fra andre sektorer,

hvor udvalget har fået gennemført en ekstern analyse af

virkemidler og en vurdering af, i hvilket omfang de kan over-

føres til arbejdsmiljøområdet. I rapporten indgår udvalgte

erfaringer fra fødevare-, skatte-, miljø-, social- og sundheds-

området.

Bilag 60:

Analyse – virkemidler i andre sektorer uden for

Arbejdstilsynet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

TEMA 3:

| TEMA 3:

EN BEDRE OG MERE FORSTÅELIG ARBEJDSMILJØREGULERING

EN BEDRE OG

MERE FORSTÅELIG

ARBEJDSMILJØ-

REGULERING

Den gældende arbejdsmiljølov stammer i sin grundstruktur

fra 1975. Den er efterfølgende løbende blevet justeret bl.a. i

forbindelse med implementeringen af EU’s såkaldte ramme-

direktiv.

Grundprincippet i samspillet mellem EU-reguleringen og den

nationale regulering er, at EU har sat et minimumsbeskyttel-

sesniveau, og at medlemsstaterne ikke må bruge implemen-

teringen af EU-reglerne til at sænke beskyttelsesniveauet.

Som baggrund for udvalgets arbejde ligger bl.a. den seneste

evaluering fra EU-Kommissionen. Her fremgår mål om at

skabe klarere regler, så virksomhederne har et bedre grundlag

for at vide, hvilke regler de skal leve op til. Det er nogle af de

samme mål, som ligger for ekspertudvalgets arbejde.

Bilag 39:

Sammenfatning af kommissionens evaluering

af arbejdsmiljødirektiver

Bilag 40:

Bilag 41:

Bilag 43:

Bilag 44:

Bilag 53:

Virksomhedernes udfordringer ved regel-

efterlevelse

Virksomhedernes administrative byrder på

arbejdsmiljøområdet

Understøttelse af virksomhedernes regel-

efterlevelse

Regelforenkling og -efterlevelse i et digitalise-

ringsperspektiv

Bødestørrelser

Til inspiration har udvalget derfor fået oplysning om erfarin-

gerne med regelforenkling fra andre lande, herunder særligt

med fokus på Sverige.

Det bemærkes, at det er de samme analyser, der har indgået i

tema 2 om myndighedsindsatsen.

Bilag 42:

Erfaringer med regelforenkling på arbejds-

miljøområdet i Danmark og andre lande

Som baggrund for udvalgets arbejde er der udarbejdet et

overblik over virksomhedernes udfordringer med at efterleve

reglerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| TEMA 4:

FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSMILJØET

TEMA 4:

FORSKNING,

VIDENSPRODUKTION

OG FORMIDLING

TÆT PÅ ARBEJDSMILJØET

Arbejdsmiljøindsatsen bør så vidt muligt bygge på data og

viden. Som det fremgår af baggrundsmaterialet til de øvrige

temaer, findes der en stor mængde data og viden. Dette

bruges til at overvåge arbejdsmiljøet, ligesom det danner

grundlag for nationale og branchevise prioriteringer, virksom-

hedernes indsats, effektmålinger af de forskellige tiltag mv.

Helt centralt er det arbejde, der foregår på NFA og de øvrige

forskningsmiljøer, herunder de arbejdsmedicinske klinikker.

De grundlæggende spørgsmål bliver derfor, om der er den

tilstrækkelige viden, og hvordan den viden, der er, kan blive

gjort tilgængelig for de forskellige aktører.

Udvalget har fået gennemført en analyse af virksomhedernes

arbejdsmiljøindsats, herunder hvilke barrierer virksomheder-

ne oplever i arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsen viser, at vi-

den om arbejdsmiljø er et af de værktøjer, der bedst fremmer

et godt arbejdsmiljø. Det kan imidlertid være vanskeligt for

virksomhederne at finde den relevante viden i forhold til de

konkrete spørgsmål, de står med.

Bilag 63:

Bilag 64:

Bilag 65:

Analyse om viden om virksomhedernes

arbejdsmiljøindsats

Inspirationskatalog

Opsummering af rapporten

Udvalget har også fået gennemført en analyse af behovet for

et styrket vidensgrundlag. Der er til udvalget også udarbejdet

en vurdering af anbefalingerne fra denne analyse. Udvalget

har endvidere fået gennemført en analyse af organiseringen

af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområ-

det.

Bilag 56:

Bilag 57:

Bilag 59:

Bilag 62:

Idekatalog for styrket vidensgrundlag

Afrapportering for styrket vidensgrundlag

Inspirationskatalog ift. styrket vidensgrundlag

Analyse af organiseringen af forsknings- og

formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| | BILAG TIL AFRAPPORTERING

BILAG TIL

AFRAPPORTERING

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG TIL AFRAPPORTERING

Materiale, som kan karakteriseres som baggrundsmateriale og udgør vidensgrundlaget for udvalgets

arbejde, er medtaget, mens dagsordner, diskussionsoplæg og forslag, spørgsmål/svar mm. ikke er

medtaget.

Bilaget er struktureret efter emnerne i hovedrapporten. Emnerne er som følger:

1) Mål, styring, egenindsats og incitamenter

2) Myndighedsindsats

3) Regelforenkling

4) Analyser

Bilagsnr.

Bilag til ekspertudvalget – Bind 1

Introduktion til arbejdsmiljøområdet

Udgifter fordelt på kerneopgaver

Bevillinger til arbejdsmiljøområdet

Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer

Metodegrundlag og status på 2020-mål

Virksomhedernes udfordringer

Positive faktorer i virksomhedernes indsats

Perspektivering af fremtidens arbejdsmarked og arbejdsmiljøet

Udfordringer og forebyggelsespotentiale i arbejdsmiljøet

Vidensopsamling af udfordringer i arbejdsmiljøet

Oplæg til model for ætiologiske fraktioner

Ætiologiske fraktioner

Appendiks: Metode bag beregning af ætiologiske fraktioner

Perspektiver på arbejdsmiljøudfordringer

Arbejdsskadedata

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af en anmeldt arbejdsskade

Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær

Data i Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Proaktive målinger af sikkerhed

Proaktive målinger på det psykosociale område

Fakta om AMO og APV samt analyser af AMO

Samspil i arbejdsmiljøindsatsen

Orkestrering af arbejdsmiljøindsatsen

Samskabelse

Andre aktører i arbejdsmiljøindsatsen

Organisering i andre lande

Virksomhedernes virkemidler

Virkemidler til arbejdspladsernes forebyggelse af arbejdsmiljøudfordringer

Kortlægning af virkemidler til arbejdspladsens forebyggelse af

arbejdsmiljøudfordringer

Virkemidler i myndigheds-, forsknings- og partsindsatsen

Side

115

137

149

161

169

175

185

203

225

233

239

249

253

263

279

287

293

299

315

323

327

335

349

359

369

409

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| | BILAG TIL AFRAPPORTERING

Bilagsnr.

Bilag til ekspertudvalget – Bind 1

Appendiks: Arbejdstilsynets indeksmodel

Appendiks: Hovedtal om tilsyn og reaktioner

Virkning og effekten af Arbejdstilsynets indsatser

Adfærdsøkonomi og nudging

Virkemidler i andre lande

Erfaringer med sikkerhedsarbejdet på offshore olie- og gasområdet

Arbejdsmiljøinitiativer i udvalgte andre lande

Oversigt over 14 hovedtyper af virkemidler

Sammenfatning af kommissionens evaluering af arbejdsmiljødirektiver

Virksomhedernes udfordringer med regelefterlevelse

Virksomhedernes administrative byrder på arbejdsmiljøområdet

Erfaringer med regelforenkling på arbejdsmiljøområdet i Danmark og andre lande

Understøttelse af virksomhedernes regelefterlevelse

Regelforenkling og -efterlevelse i et digitaliseringsperspektiv

Sammenfatning af landerapporter om EU’s 24 arbejdsmiljødirektiver

Status for effektevaluering af udvidet risikobaseret tilsyn (URT)

Resumé af hvidbog om arbejdsmiljørådgivning

Resumé af rapporten ”Så tal dog sammen”

Resumé af to analyser af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Resumé af evaluering af Forebyggelsesfondens projekter

Resume af review vedr. effekten af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Produktivitetsudvikling i Arbejdstilsynet

Bødestørrelser

Effektanalyse på langvarigt sygefravær af Arbejdstilsynets reaktioner på

muskelskelet og psykiske arbejdsmiljørisici i perioden 2008-11

Effektanalyse af risikobaserede tilsyn på forekomsten af arbejdsulykker i

perioden 2012-15

Side

433

437

443

461

469

479

483

491

495

499

507

521

527

533

539

555

557

561

563

567

573

575

579

587

607

Bilagsnr.

Bilag til ekspertudvalget – Bind 2

Idékatalog for styrket vidensgrundlag

Afrapportering for styrket vidensgrundlag

Resumé ift. styrket vidensgrundlag

Inspirationskatalog ift. styrket vidensgrundlag

Analyse – virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

Analyse af indsatsen i Sverige

Analyse af organiseringen af forsknings- og formidlingsindsatsen på

arbejdsmiljøområdet

Analyse om viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

inspirationskatalog til analysen om viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

Opsummering af analyse om viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

Side

637

669

693

701

711

783

857

971

1021

1029

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 1:

INTRODUKTION TIL

ARBEJDSMILJØOMRÅDET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Bilag 1

Introduktionspakke om arbejdsmiljø

19. april 2018

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Introduktionspakken har til formål at give en helt overordnet beskrivelse af ar-

bejdsmiljøområdet.

Følgende temaer beskrives:

1. Arbejdsmiljøområdets historie

2. De centrale politiske aftaler på arbejdsmiljøområdet

3. Organisering af arbejdsmiljøsystemet

4. Arbejdsmiljøproblemer

5. Lovgivning og pligter på arbejdsmiljøområdet

6. Arbejdstilsynets virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

7. Strategier for Arbejdstilsynet og Det nationale forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

1. Arbejdsmiljøområdets historie

Introduktion

I det følgende skitseres arbejdsmiljølovgivningens udvikling fra de tidligste be-

stemmelser om børns arbejde til EU-reguleringens påvirkning af arbejdsmiljølov-

givningen. Dernæst skitseres tilsynets udvikling fra Fabrikstilsynets oprettelse og

den lokale udvælgelse af virksomheder til en databaseret risikovurdering. Herefter

følger et kort afsnit om det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, samt et rids

over arbejdsskadeområdets lovgivningsmæssige og organisatoriske udvikling.

Endvidere beskrives arbejdsmarkedets parters rolle og udvikling samt endeligt en

kort beskrivelse af rådgivningssystemets udvikling.

Nedenfor er et visuelt overblik over centrale milepæle i arbejdsmiljøområdets hi-

storie.

1873

•

Fabriksloven

1889

•

Maskin-

beskyttelses-

loven

1898

•

Lov om

ulykkes-

forsikring

1902

•

Etablering af

Arbejdsrådet

(Arbejdsmiljø-

rådet)

2007

1955

•

3 love om

Arbejds-

beskyttelse

1975

•

Arbejdsmiljø-

loven

1994

1996

2005

2012

2015

2017

•

Ændring af

•

Implemen-

•

Rent

•

Arbejdsmiljø-

•

Etablering af

•

Arbejdsmiljø-

•

Styrket

tering af EU- arbejdsmiljø reformen

NFA

strategien

Arbejdsmiljø- BAR struktur

2005

2020

indsats

direktivet

Arbejdsmiljølovgivningens udvikling

–

fra børnearbejde til alle ansatte

Arbejdsmiljølovgivningen i Danmark skriver sig tilbage til 1873 med vedtagelsen

”Lov angaaende

Børns og unge menneskers arbejde i fabrikker og Værksteder

mm.”

Den såkaldte fabrikslov.

Fabrikslovens hovedformål var at begrænse brugen af børnearbejde. Loven inde-

holdt dog også en enkelt paragraf, der også dækkede voksne medarbejdere, nemlig

en bestemmelse

om at arbejdsstedet og arbejdsprocessen skulle være ”indrettet

således, at arbeidernes sundhed, liv og lemmer paa formaalstjenligste maade be-

skyttes under selve Fabrikationen som under opholdet i arbeidsrummet”

Fabriksloven blev i 1889 suppleret med en maskinbeskyttelseslov, der introducere-

de et tilsyn med fabrikkerne, og var den første reelle arbejderbeskyttelseslov i

Danmark. Fabriksloven blev desuden revideret og strammet i 1901, hvor bl.a. min-

dre håndværks-og industrivirksomheder blev omfattet.

I 1955 kom tre arbejderbeskyttelseslove, som tilsammen dækkede hele arbejdsmar-

kedet. Udover udvidelsen af lovens rammer blev der sat fokus på velfærdsforan-

staltninger, som fx toilet- og badeforhold, hvile- og spiseplads, ligesom der ved

lovens vedtagelse blev indført et krav om, at virksomheder med mere end 10 ansat-

te skulle vælge en eller flere sikkerhedsrepræsentanter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

I 1975 vedtog Folketinget Arbejdsmiljøloven, der dækker alt arbejde for en ar-

bejdsgiver (og hvis grundstruktur

–

med en række ændringer

–

er fastholdt i dag).

Samtidig blev lovens formål udvidet med lovens formålsparagraf, hvor der med

loven ”tilstræbes

et sikkert og sundt arbejdsmiljø”.

Hermed menes ikke blot be-

skyttelse mod arbejdsulykker og arbejdssygdomme i traditionel forstand, men iføl-

ge bemærkningerne til loven et arbejdsmiljø, der er fri for fysiske og psykiske på-

virkninger, der kunne virke skadeligt for helbredet på langt sigt. Loven indførte

også nye krav i forhold til sikkerhedsorganisationen og skabte grundlaget for be-

driftssundhedstjenesten.

Som konsekvens af Danmarks indtrædelse i EF i 1972 blev en stor del af arbejds-

miljøreguleringen efterhånden omfattet af europæisk lovgivning igennem en række

direktiver. Særligt har EU's rammedirektiv fra 1989 haft en stor betydning for virk-

somhedernes arbejdsmiljøarbejde, da virksomhederne her pålægges at udarbejde en

arbejdspladsvurdering (APV). Direktivet blev integreret i dansk lovgivning i 1994.

Tilsynets udvikling

–

fra lokal udvælgelse til databaseret risikovurdering

Fabrikstilsynet blev oprettet i 1889 og skiftede senere navn til Arbejdstilsynet.

Fabrikstilsynets rolle var at føre kontrol gennem tilsynsbesøg. I forbindelse med

vedtagelsen af ”lov om almindelig arbejder beskyttelse” i 1955 blev Arbejdstilsy-

nets rolle udvidet til også at omfatte vejledning af virksomhederne i arbejdsmiljø-

mæssige spørgsmål. Ved indførelse af Arbejdsmiljøloven i 1975 får Arbejdstilsynet

en regulerende rolle, ligesom den vejledende og rådgivende rolle styrkes yderlige-

re.

Med udvidelsen af lovens område med 1955-loven skete der en ændring i Arbejds-

tilsynets tilsyn med virksomhederne. Før havde det været hensigten, at alle virk-

somheder skulle besøges. Nu skulle virksomhederne inddeles i to grupper, dels

virksomheder med risiko for alvorlige ulykker og sygdomme og dels virksomheder

med ringe risiko for ulykker og sygdomme. Det regelmæssige tilsyn skulle føres på

de første virksomheder, mens der kun skulle gennemføres stikprøver blandt de

øvrige.

Frem til begyndelsen af 2000-tallet foregik Arbejdstilsynets udvælgelse af virk-

somheder til tilsyn decentralt i tilsynskredsene. Der foregik dog en central styring i

form af, at der blev gennemført forskellige kampagner og indsatser, herunder fx en

række indsatser om kemiske stoffer og materialer

i begyndelsen af 90’erne. Her

blev det fastlagt centralt, at der skulle gennemføres tilsyn med indsatsens emne

–

kræftfremkaldende stoffer

–

i bestemte brancher.

Emnetilgangen havde den ulempe, at besøgene ikke tog udgangspunkt i arbejdsmil-

jøet på den enkelte virksomhed, men i foruddefinerede emner. Med regeringens

handlingsplan ”Rent arbejdsmiljø 2005” fra 1996 blev denne tilgang derfor ændret,

så tilsynet blev tilpasset til den enkelte virksomheds situation og evne til at leve op

til Arbejdsmiljøloven.

Det blev videreudviklet til det såkaldte tilpassede tilsyn, hvor virksomhederne blev

niveaudelt i tre grupper ud fra deres vilje og evne til at løse arbejdsmiljøproblemer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Vurderingen af vilje og evne skete ud fra, hvordan virksomhederne arbejdede med

deres arbejdsmiljø og det faktiske arbejdsmiljø. Kun virksomheder i den dårligste

gruppe skulle som udgangspunkt have opfølgende tilsyn. Niveauplaceringen virke-

de imidlertid ikke efter hensigten i forhold til at udvælge de virksomheder, der var

størst behov for at følge op på. Modellen blev forladt med implementeringen af

Arbejdsmiljøreformen fra 2005.

Denne reform betød, at Arbejdstilsynet indenfor en periode på 7 år skulle gennem-

føre uanmeldte screeninger af alle virksomheder med ansatte. Formålet var, at Ar-

bejdstilsynet med en hurtig gennemgang af arbejdsmiljøet på virksomhederne skul-

le kunne danne sig et overblik over virksomhedens arbejdsmiljø og på den bag-

grund vurdere, om virksomheden havde behov for et grundigere tilsyn.

Det betød, at Arbejdstilsynet ved udgangen af 2011 havde adgang til data om samt-

lige danske virksomheder, hvilket gav mulighed for at pege på parametre, der kan

indikere, om der er risiko for arbejdsmiljøproblemer. Dette blev anvendt til at ud-

vikle det risikobaserede tilsyn, der blev indført fra 2012 som en del af den politiske

aftale om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 og justeret med den

politiske aftale om styrket arbejdsmiljøindsats i marts 2015.

Ud over ovennævnte tilsynsformer har Arbejdstilsynet løbende gennemført andre

typer af tilsyn, fx undersøgelser af ulykker. Arbejdstilsynet har desuden igennem

tiden haft forskellige særbevillinger til særlige typer af indsatser, fx særlige tilsyns-

indsatser i nedslidningstruede brancher fra 2007-2015.

Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø

–

fra måling til forskning

I 1946 blev Laboratoriet under Arbejds- og Fabrikstilsynet oprettet. Det gennem-

førte eksempelvis undersøgelser, når der havde været dødsfald eller forgiftninger

på en arbejdsplads. Fx hvis nogen havde svovlbrinteforgiftning eller var udsat for

bly.

I forbindelse med 1955-loven blev det ændret til Statens Institut for Arbejdshygiej-

ne (SIFA) fra 1955. SIFA var fortsat i høj grad et måle-institut, men 1975-loven

ændrede både navn og status, sådan at Arbejdsmiljøinstituttet, AMI, fik forskning

som en af sine opgaver fra 1977.

AMI var på det tidspunkt fortsat en del af Arbejdstilsynet, men i 1997 blev in-

stituttet til et selvstændigt sektorforskningsinstitut. I 2007 fik instituttet navnet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Arbejdsskadeområdet

–

en del af en sammenhængende indsats

Formålet med arbejdsskadelovgivningen er at kompensere tilskadekomne eller

deres efterladte ved arbejdsskader, dvs. arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Den første lov om ulykkesforsikring kom i 1898, hvor det som gennemgående

princip blev indført, at arbejdsgiveren har det økonomiske ansvar for de ansattes

arbejdsskader. Samtidigt blev der oprettet et Arbejderforsikringsråd, som senere

blev til Arbejdsskadestyrelsen. Loven omfattede alene farlige virksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

I 1916 blev der indført pligt for private arbejdsgivere til at tegne en ulykkesforsik-

ring hos forsikringsselskaber. Staten og kommunerne var - og er også i dag som

udgangspunkt

–

selvforsikrede arbejdsgivere. Erhvervssygdomme blev omfattet af

ulykkesforsikringsloven i 1933. Arbejdsskadeforsikringsloven i 1978 indførte, at

økonomisk kompensation kan gives som godtgørelse for varigt mén (helbredsmæs-

sige gener) og som erstatning for tabt erhvervsevne (nedgang i indtægt eller indtje-

ningsevne).

Historisk har arbejdsskadeområdet og arbejdsmiljøområdet været to adskilte områ-

der, herunder været placeret i hvert sit ministerium. Fra 2001 blev Arbejdsskade-

styrelsen, der hørte under Socialministeriet, en del af Beskæftigelsesministeriet

ligesom Arbejdstilsynet.

I 2016 blev Arbejdsskadestyrelsen nedlagt, og ansvaret for behandling af arbejds-

skadesager blev overført til det nyoprettede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

(AES), en selvejede institution med egen bestyrelse. AES træffer bl.a. afgørelser

om anerkendelse og kompensation for en arbejdsskade efter arbejdsskadesikrings-

loven. AES opkræver også arbejdsgiverbidrag til dækning af udgifter og udbetaler

erstatninger på erhvervssygdomsområdet, som det tidligere Arbejdsmarkedets Er-

hvervssygdomssikring stod for. AES er en sammenlægning af den tidligere Ar-

bejdsskadestyrelse og det tidligere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Myndighedsopgaverne på arbejdsskadeområdet blev samtidig placeret i Arbejdstil-

synet som første skridt for at styrke den samlede arbejdsmiljøindsats på tværs af

ministerområdet således, at indsatsen både eksternt og internt bygger på sammen-

hæng og koordinering. Hermed kan viden og erfaringer om arbejdsskader yderlige-

re udnyttes og anvendes i arbejdsmiljøindsatsen

Der er aktuelt et moderniseringsarbejde i gang på arbejdsskadeområdet som op-

følgning på et ekspertudvalgs anbefalinger fra december 2014. Målet er at sikre en

mere effektiv administration af området, og at flere personer med arbejdsskader

fastholdes i beskæftigelse. Det bemærkes, at arbejdsskadeområdet ikke er en del af

kommissoriet for ekspertudvalget.

Arbejdsmarkeds parter

–

med som aktører fra start

Allerede tilbage i 1901 blev Arbejdsrådet (det senere arbejdsmiljøråd) nedsat i

forbindelse med revisionen af fabriksloven. Intentionen med rådet var både at råd-

give Folketinget i forhold til områder inden for arbejdsmiljølovgivningen og at

pege på fremadrettede initiativer på hele arbejdslovgivningens område.

Ved vedtagelsen af Arbejdsmiljøloven i 1975 blev der foretaget ændringer i parts-

samarbejdet. Arbejdsrådet ændrede navn til Arbejdsmiljørådet og rådet blev en fast

høringspart i forbindelse med udarbejdelsen af regler og love, ligesom rådet fik en

styrende og koordinerende funktion over for de nyetablerede Branchesikkerhedsråd

(BSR). Tanken med BSR var, at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i

den pågældende branche ydede vejledning og oplysning om relevante arbejdsmil-

jøproblemer. Ligeledes havde de enkelte BSR’er mulighed for at komme med ind-

stillinger til nye regler og bestemmelser til Arbejdsministeren.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Med lovændringerne i 1975 fik parterne en central rolle i udarbejdelsen af regule-

ringen, ligesom parterne kan bidrage til implementeringen af regler og love. Par-

terne er derudover repræsenteret i en række andre centrale fora inden for arbejds-

miljøområdet bl.a. i det strategiske forskningsudvalg under arbejdsmiljøforsknings-

fonden, NFA- og AES bestyrelser m.v.

I 1997 blev de daværende 13 Branchesikkerhedsråd erstattet af 11 Branchear-

bejdsmiljøråd (BAR) for at styrke deres rolle. BAR’ernes opgave blev efterfølgen-

de at yde brancherettet

vejledning til virksomhederne. De 11 BAR’er blev fra 1.

januar 2017 ændret til 5 Branchefællesskaber (BFA) for dels at sikre en større øko-

nomisk robusthed, og dels for at muliggøre en større orkestrering af den virksom-

hedsrettede arbejdsmiljøindsats på

tværs af BFA’erne og Arbejdstilsynet.

Rådgivningssystemet

–

fra BST til autoriseret arbejdsmiljørådgivning

Ordningen med bedriftssundhedstjeneste (BST) blev indført i 1979. Intentionen

med ordningen var, at alle virksomheder på sigt kunne få rådgivning i forhold til

det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Virksomhedernes betaling til driften af BST

var obligatorisk, men det var op til virksomhederne at beslutte, om de faktisk ville

anvende BSTs ydelser. Tilknytning til en BST-enhed afhang af branche, og den

blev successivt udvidet indtil 2001, hvor lidt over halvdelen af arbejdsmarkedet var

tilknyttet.

BST blev afskaffet som en del af arbejdsmiljøreformen i 2005. Afskaffelsen skete

etapevis i perioden fra 2005-2008. I stedet blev der indført en ordning om, at Ar-

bejdstilsynet kan pålægge virksomhederne arbejdsmiljørådgivning, der skal udføres

af autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Argumenterne for at afskaffe BST-

ordningen var bl.a., at virksomhederne ikke i tilstrækkelig grad anvendte ordnin-

gen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

2. De centrale politiske aftaler på arbejdsmiljøområdet

En styrket arbejdsmiljøindsats (2015)

Den tidligere regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) indgik den

26. marts 2015 en politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konserva-

tive Folkeparti om at styrke arbejdsmiljøindsatsen, så flere mennesker i Danmark

får et godt og langt arbejdsliv.

Aftalen har blandt andet til hensigt, at Arbejdstilsynet skal føre endnu flere tilsyn

med virksomheder med størst risiko for arbejdsmiljøproblemer

–

og færre tilsyn

med de virksomheder, der har styr på arbejdsmiljøet.

Aftalen består af 15 initiativer som løber ad to spor:

Arbejdsmiljøindsatsen skal målrettes



Flere tilsyn med virksomheder med de største arbejdsmiljøproblemer

Flere oplysninger skal tælle med, når en virksomhed udvælges til tilsyn

Tilsyn skal gennemføres dér, hvor arbejdet bliver udført

Nystartede virksomheder skal have tilsyn tidligere

Arbejdsmiljøcertificerede virksomheder med problemer kan få tilsyn

Bedre kontrol af arbejdsmiljøcertificeringen

Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljøråd skal koordinere deres indsats

Målrettet adgang til Arbejdstilsynets vejledninger

Risikobaserede tilsyn skal varsles digitalt

Forsøg med at anmelde risikobaserede tilsyn

Undersøgelse af metode til at udvælge virksomheder til tilsyn

Dårligt arbejdsmiljø må ikke være et konkurrenceparameter



Grove overtrædelser skal give højere bøder

Tilsyn med virksomheder, der groft overtræder reglerne, skal skærpes

Brud på arbejdsmiljøregler skal hurtigt følges op

Regler om samarbejde om sikkerhed og sundhed skal skærpes

Med aftalen om en styrket arbejdsmiljøindsats videreføres målene for de

tre væsentligste arbejdsmiljøproblemer på arbejdsmarkedet, som fremgik af aftalen

fra 2011 om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020.

Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 (2011)

VK-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik

den 22. marts 2011 en aftale om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020.

Strategien indeholder en række mål og prioriteringer for arbejdsmiljøindsatsen, der

understøttes af 19 konkrete initiativer, der beskrives nedenfor

I strategien er der fastsat mål for de tre væsentligste arbejdsmiljøproblemer på ar-

bejdsmarkedet. Målet er, at der i 2020 skal være:



25 procent færre alvorlige arbejdsulykker



20 procent færre psykisk overbelastede



20 procent færre med overbelastninger af muskel og skelet

–

fx af ryggen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Udviklingen i alvorlige arbejdsulykker opgøres på baggrund af registerdata, mens

reduktionsmålene vedrørende psykisk og muskelskelet-overbelastning opgøres med

udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, som gennem-

føres hvert andet år.

Referenceåret for målinger af udviklingen i alvorlige arbejdsulykker er 2011, dvs.

året for indgåelsen af den politiske aftale. For de to øvrige mål er første måling

foretaget i 2012. Status på målene er:



Fra 2011 til 2014 er antallet af alvorlige arbejdsulykker reduceret fra 3,9 ar-

bejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede til 3,2 i 2014 svarende til et fald på 18 pct.



Andelen, der falder indenfor belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, er

steget fra 14,5 pct. i 2012 til 16,9 i 2016 svarende til en stigning på 16,8 pct.



Andelen, der falder indenfor belastningsindekset for muskelskelet, er steget fra

9,7 pct. i 2012 til 11,1 i 2016 svarende til en stigning på 14,8 pct.

Tabel 1. Målinger af status på reduktionsmål

2011

2012

Alvorlige arbejdsulyk-

3,9

3,6

ker pr. 1.000 beskæfti-

gede

Psykisk overbelastede

14,5

Muskelskelet overbela-

9,7

stede

Defineres

2013

3,4

2014

3,2

15,1

8,5

2015

2016

16,9

11,1

som andel der falder inden for belastningsindekset.

Prognose

De 19 initiativer i aftalen

Risikobaseret tilsyn i to spor med fokus på virksomheder med arbejdsmiljø-

problemer.

Arbejdstilsynets skal omlægge sin tilsynsindsats s, så virksomheder der vur-

deres at have de største arbejdsmiljøproblemer får flere tilsyn.

Bagatelgrænser

Arbejdstilsynet ikke skal give påbud for arbejdsmiljøproblemer, som er baga-

teller.

Differentierede bødestørrelser

Store virksomheder skal have større bøder end små virksomheder, så bøderne

rammer mere ensartet.

Mere dialog med virksomhederne

Arbejdstilsynet skal styrke dialogen med virksomhederne. Dialogen skal ikke

erstatte kontrol og påbud.

Fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter skal via et udredningsarbejde se

på metoder ift. det psykiske arbejdsmiljø, der skal munde ud i et idekatalog.

Mere hjælp til små virksomheder

Arbejdstilsynet skal vejlede virksomheder med 1-4 ansatte om arbejdsmiljø-

lovens krav til virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats fx APV.

Startpakker til nye virksomheder

Arbejdstilsynet skal udarbejde en startpakke om arbejdsmiljø til nystartede

virksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Enklere rådgivningsordning

Rådgivningsordningen skal forenkles og kravene til de autoriserede arbejds-

miljørådgivere skal skærpes, så høj kvalitet sikres.

Ændret smileyordning

Den grønne smileyordning får en udløbsdato, så den slukkes, når der er gået

fem år siden seneste tilsynsbesøg.

10.

Undersøgelse af erfaringerne med virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation

Der iværksættes en ekstern undersøgelse af, om de nye regler om sikkerhed

og sundhed virker efter hensigten.

11.

Dialog om sundhedsfremme

Arbejdstilsynet skal fremover i forbindelse med tilsyn tilbyde at inddrage

sundhedsfremme i dialogen og vejledningen.

12.

Fokus på unge og nyansatte

Arbejdstilsynet skal have større fokus på arbejdsgiverens forpligtelse til at

oplære og instruere nyansatte uanset alder.

13.

Fokus på udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet skal styrke tilsynet med udenlandske virksomheder.

14.

Bedre vejledning og information om arbejdsmiljø

Der iværksættes en ekstern undersøgelse af, hvordan de forskellige arbejds-

miljøaktører kan styrke samarbejdet om t informere og vejlede virksomhe-

derne.

15.

Samordning af flere myndigheders vejledning og tilsyn med virksomhederne

Det skal undersøges, om virksomhederne vil opleve det som en lettelse, hvis

forskellige myndigheder samordner deres vejlednings- og kontrolopgaver.

16.

Dansk Center for Nanosikkerhed

Fra Arbejdsmiljøforskningsfonden uddeles 10 mio. kr. i en periode på 3 år til

et nyt Dansk Center for Nanosikkerhed.

17.

Målretning af Arbejdsmiljøforskningsfondens midler

Fra 2021 skal Arbejdsmiljøforskningsfondens midler målrettes projekter, der

primært vedrører de tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer og virkemidler.

18.

Måling af fremdriften i arbejdsmiljøet

Arbejdstilsynet, Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejds-

skadestyrelsen vil tilpasse det eksisterende måleprogram, der skal måle frem-

driften i arbejdsmiljøet med relevante arbejdsmiljøfaktorer.

19.

Effektmåling af de konkrete indsatser

Der skal stilles krav om, at Arbejdstilsynet og andre arbejdsmiljøaktører skal

dokumenter effekten af væsentlige aktiviteter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

3. Organisering af arbejdsmiljøsystemet

Introduktion

Indsatsen for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø på virksomhederne involve-

rer forskellige aktører. Nedenfor beskrives de forskellige aktører på arbejdsmiljø-

området og deres respektive opgaver.

Figur 1 Det danske arbejdsmiljøsystem og dets aktører

Myndigheder

• Beskæftigelsesministeren

• Arbejdstilsynet

• Arbejdsmiljøklagenævnet

Partssystemet

VIRKSOMHEDERNE

• Arbejdsmiljørådet

• Branchefællesskaber

Arbejdskade

• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

• Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Øvrige aktører

• Videnscenter for arbejdsmiljø

• Arbejdsmiljørådgivere

• DANAK og Certificeringsorganer

Forskning

• Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø (NFA)

• De arbejdsmedicinske klinikker

• Arbejdsmiljøforskningsfonden

• Universiterterne

Virksomhederne

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdsmiljøforholdene på virksomheden

er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Virksomhedens egen indsats

for at forbedre arbejdsmiljøet er det bærende element i indsatsen.

Arbejdsmiljøloven stiller bl.a. krav om, at alle virksomheder skal udarbejde en

skriftlig Arbejdspladsvurdering (APV), som indeholder en kortlægning og beskri-

velse af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og en handleplan for, hvad virk-

somheden vil gøre ved problemerne.

Arbejdsmiljøloven stiller også krav om, at alle virksomheder med mindst 10 ansat-

te skal organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i en arbejdsmiljøsorganisation

(AMO). Arbejdsmiljøorganisationen består af repræsentanter for de ansatte samt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

ledelsen og varetager det daglige arbejde for et bedre arbejdsmiljø på virksomhe-

den.

Myndigheder

Beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren er den øverste myndighed på arbejdsmiljøområdet og kan

fastsætte nærmere regler på arbejdsmiljøområdet.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdstilsynet har

myndighedsansvaret for arbejdsmiljølovgivningen og er endvidere ansvarlig for

koordinering og udvikling på arbejdsskadeområdet.

Arbejdstilsynet skal som én blandt flere aktører bidrage til, at virksomhederne løf-

ter deres ansvar for arbejdsmiljøforholdene på virksomhederne. For Arbejdstilsy-

nets vedkommende sker det ved, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomheder-

ne og deres arbejdsprocesser, udarbejder regler samt kommunikerer om arbejdsmil-

jø.

Figur 2 Arbejdstilsynets kerneopgaver: tilsyn, kommunikation og regulering

Tilsynet med virksomhederne er organiseret i tre regionale tilsynscentre, der fore-

står tilsynsarbejdet i overensstemmelse med vedtagne instrukser, kvalitetsprocedu-

rer og prioriteringsredskaber.

Arbejdstilsynet har et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Arbejdstilsynet

har også et formaliseret samarbejde med andre myndigheder om at dele viden og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

gennemføre fælles tiltag. Som eksempel indgår Arbejdstilsynet på området for

social dumping og udenlandske tjenesteydere i et samarbejde med SKAT og politi.

Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdsmiljøklagenævnet er en offentlig myndighed, som behandler klager over

Arbejdstilsynets afgørelser i konkrete sager på Arbejdsmiljølovens område. Klage-

nævnet består af en formand samt ti repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Desuden er der tilknyttet to særlige sagkyndige uden stemmeret.

Partssystemet

Arbejdsmiljøområdet er kendetegnet ved en betydelig involvering af arbejdsmar-

kedets parter på både lokalt og centralt niveau.

På lokalt niveau fungerer den lovfastsatte arbejdsmiljøorganisation (AMO) som

ramme for partssamarbejdet om arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed.

På centralt niveau foregår partsinddragelsen primært i regi af Arbejdsmiljørådet,

hvis primære opgaver omfatter tilrettelæggelse og gennemførelse af den samlede

arbejdsmiljø- og arbejdsskadeindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministe-

ren. Parterne medvirker bl.a. som interessenter ved udstedelse af nye love og be-

kendtgørelser, herunder ved implementering af EU-lovgivning, udstedelse af vej-

ledninger og udvikling og opfølgning på særlige branchespecifikke indsatser.

Desuden er der fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der inden for hvert deres

område skal bistå branchens virksomheder med information og vejledning om ar-

bejdsmiljø.

Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmiljørådet er det forum, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere samarbejder

om den fortsatte udvikling af arbejdsmiljøet i Danmark. I rådet sidder repræsentan-

ter fra offentlige og private arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Arbejdsmiljørådet rådgiver beskæftigelsesministeren om det overordnede mål for

og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og om fordeling af partsmidler mellem

Arbejdsmiljørådet, branchefællesskaber for arbejdsmiljø og Videncenter for Ar-

bejdsmiljø.

Arbejdsmiljørådet udtaler sig også om og giver forslag til love og regler, der vedrø-

rer arbejdsmiljø.

Branchefællesskaber for arbejdsmiljø

De tidligere 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) blev primo 2017 erstattet af

fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA). Samtidigt fik

både BFA’erne og

Arbejdsmiljørådet mulighed for at iværksætte tværgående aktiviteter via de nye

BFA’er.

Under Arbejdsmiljørådet er der endvidere blevet nedsat et fast udvalg,

Dialogforum, som bl.a. skal indstille til Arbejdsmiljørådet, hvilke tværgående akti-

viteter der skal iværksættes.

Formålet med det nye system er at:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Styrke det gensidigt forpligtende samarbejde og koordinering mellem Arbejds-

miljørådet og parterne på brancheniveau.



At partssystemet skal kunne agere hurtigt, effektivt og slagkraftigt.



Skabe bedre betingelser for den virksomhedsrettede indsats.

De fem BFA’er:



BFA for Velfærd og Offentlig administration



BFA i Bygge og Anlæg



BFA for Industri



BFA for Handel, Finans og Kontor



BFA for Transport, Service, Turisme og Jord til Bord

BFA’ens

hovedopgave er at bistå branchens virksomheder med information og

vejledning om arbejdsmiljø. Hver af de fem

BFA’er

dækker forskellige brancher. I

hvert BFA er der både repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere.

Det enkelte BFA kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejds-

miljøaktiviteter inden for branchen, herunder aktiviteter, som andre aktører iværk-

sætter. Aktiviteterne i det enkelte BFA skal bidrage til at løse eller forebygge ar-

bejdsmiljøproblemer eller have en målsætning, der ligger inden for de prioriterin-

ger beskæftigelsesministeren har fastsat. Eksempler på BFA-aktiviteter er branche-

rettede vejledninger og andet informationsmateriale samt kampagner.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med og godkender BFA’ernes årsplaner og budget.

Derudover modtager Arbejdstilsynet en årlig redegørelse og regnskab fra hvert

BFA for at påse, om midlerne er anvendt indenfor formålet.

Øvrige aktører

Videncenter for Arbejdsmiljø



Videncenter for Arbejdsmiljø (VfA) er et nationalt center for viden om arbejdsmil-

jø. Videncentret indsamler og formidler viden om arbejdsmiljø

–

fra virksomheder,

projekter og forskningen. Videncentret er for alle med interesse for arbejdsmiljø.

Centret er placeret på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

VfA finansieres delvist vha. de partsmidler Arbejdsmiljørådet hvert år indstiller til

ministeren (budgettet er i 2017 på 4,2 mio. kr.) med § 16-indstillingen. Den såkald-

te § 16-indstilling omhandler 1) overordnede mål for og prioriteringer af den sam-

lede arbejdsmiljøindsats ” 2) fordeling af den samlede årlige tilskudsramme mel-

lem Videncenter for Arbejdsmiljø, arbejdsmiljørådets sekretariat, herunder tværgå-

ende aktiviteter i regi af Arbejdsmiljørådet.

Midlerne anvendes i 2018 til formidlingsaktiviteter knyttet til initiativerne inden

for disse to emner:



en informations- og vejledningskampagne om de ændrede AMO-regler



understøttende information, der gør virksomhederne i stand til at håndtere na-

nomaterialer på en sikker og sund måde, samt klæde dem på til at leve op til

gældende lovgivning

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

VfA rådgives af et Centerudvalg, hvor repræsentanter for arbejdsmarkedets parter

er indstillet af Arbejdsmiljørådet. Centerudvalgets øvrige medlemmer og formand

er indstillet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs bestyrelse.

Udover de nævnte aktiviteter har VfA redaktionen for magasinet Arbejdsmiljø og

gennemfører desuden aktiviteter finansieret af overenskomstmæssige eller andre

særaftaler om arbejdsmiljø fx Sammen om

mental Sundhed. VfA’s hjemmeside er

aktuelt ved at blive lagt sammen med Arbejdstilsynets hjemmeside, således at virk-

somhederne får tilbudt en fælles indgang til viden om arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljørådgiverne

Arbejdsmiljørådgiverne er private virksomheder, der - siden BST-systemet blev

udfaset i 2005-2008 - har fungeret på almindelige markedsvilkår. Det er således

primært virksomhedernes efterspørgsel af arbejdsmiljørådgivning, der er styrende

for omfanget af arbejdsmiljørådgivningen.

Arbejdsmiljørådgivernes opgaver har typisk et bredt sigte, der ikke kun handler om

overførsel af ekspertviden, men også om at understøtte virksomhedernes arbejds-

miljøarbejde, således at deres kompetence til at håndtere arbejdsmiljøet øges.

Arbejdstilsynet kan påbyde virksomheder at anvende en

autoriseret

arbejdsmiljø-

rådgiver, når Arbejdstilsynet konstaterer alvorlige og komplekse arbejdsmiljøpro-

blemer på virksomheden. Rådgivningen skal medvirke til, at virksomhederne selv

kan blive i stand til at tage hånd om arbejdsmiljøet, bl.a. ved at understøtte virk-

somhedernes APV arbejde.

En virksomhed kan blive autoriseret som arbejdsmiljørådgiver inden for 1-5 områ-

der (ergonomiske område, biologiske område, kemiske område, fysiske område,

psykosociale område), enten ved selv at have de fornødne kompetencer eller ved at

samarbejde med andre rådgivningsfirmaer, herunder autoriserede arbejdsmiljøråd-

givere. Der er aktuelt 35 autoriserede arbejdsmiljørådgivere, hvoraf 22 er autorise-

ret på alle fem områder. Arbejdstilsynet autoriserer rådgivningsvirksomhederne og

fører kontrol med, at de opfylder betingelserne.

Arbejdsmiljørådgiverne er organiseret i henholdsvis en brancheforening for alle,

som arbejder professionelt med at rådgive virksomheder om arbejdsmiljø og i en

brancheforening for rådgivere under DI.

Certificeringsorganerne

Det har siden 2001 været muligt for virksomheder at få et anerkendt arbejdsmiljø-

certifikat, der bl.a. fritager virksomheden for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn

og giver adgang til en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Hvis virksomheden ønsker et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat skal den leve op til

kravene i en af Arbejdstilsynets tre bekendtgørelser om anerkendt arbejdsmiljøcer-

tifikat.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

For at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, skal arbejdsmiljøcertifikatet udstedes

af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK, der er det nationale akkre-

diteringsorgan i Danmark (se mere nedenfor) eller et tilsvarende anerkendt akkredi-

teringsorgan. At certificeringsorganerne er akkrediterede betyder, at de lever op til

en lang række krav om bl.a. kompetencer, organisation, upartiskhed, fortrolighed,

auditprocesser, kvalitetsledelse m.v.

Det er certificeringsorganernes opgave at kontrollere, at virksomheden lever op til

de krav, der fremgår af Arbejdstilsynets regler. Det fremgår af akkrediteringskra-

vene til certificeringsorganet, at de ikke må vejlede og rådgive om arbejdsmiljøfor-

holdene, men alene skal begrænse sig til at certificere og auditere i forhold til de

opstillede retningslinjer.

Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil have et arbejdsmiljøcertifikat. Virk-

somhederne vælger selv det akkrediterede certificeringsorgan, som de ønsker at

benytte, samt den arbejdsmiljøcertificeringsmodel, som de ønsker at blive certifice-

ret efter. Virksomheden betaler det akkrediterede certificeringsorgan for certifice-

ringen af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem.

Arbejdstilsynet har kendskab til syv certificeringsorganer, der er akkrediterede til

at certificere efter Arbejdstilsynets regler

Der er ca. 4.000 arbejdspladser (p-enheder), der er dækket af et anerkendt arbejds-

miljøcertifikat i Danmark.

DANAK

–

Den danske akkrediteringsfond

DANAK er det nationale akkrediteringsorgan i Danmark, udpeget af Sikkerheds-

styrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet. DANAK er etableret i 2002 som en

uafhængig non-profit erhvervsdrivende fond. DANAK akkrediterer de certifice-

ringsorganer, som arbejdsmiljøcertificerer virksomhederne og udsteder arbejdsmil-

jøcertifikater til virksomhederne.

Når certificeringsorganet lever op til kravene for at være akkrediteret, kan andre

virksomheder, myndigheder og kunder have større tillid til, at kvaliteten fra certifi-

ceringsorganernes side er i orden. Certificeringsorganerne bliver bedømt på de

krav, der gælder for netop deres ydelser. Ved akkreditering kontrollerer og efter-

prøver DANAK certificeringsorganet og dets ydelser. Det kan være i forhold til

hvordan det lever op til sine forpligtelser, når det gælder ledelsesprocesser, herun-

der rutiner og procedurer hos certificeringsorganet, medarbejdernes kompetencer

samt uvildighed og upartiskhed i certificeringsorganets arbejde.

Aktiviteterne i DANAK er bygget op omkring de ledende assessorer, der står for

det daglige arbejde med at akkreditere samt følge op på eksisterende akkrediterin-

ger i samarbejde med tekniske assessorer eller særligt sagkyndige. DANAK har

typisk ikke direkte kontakt til de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.

De 7 akkrediterede certificeringsorganer er: A3cert/ Avancert, Bureau Veritas Certifica-

tion, DS Certificering A/S, Det Norske Veritas,

Force Certification A/S, Intertek og Lloyd’s

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Forskningsinstitutionerne

NFA

–

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

NFA er en sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet og et natio-

nalt center for arbejdsmiljøforskning. NFA er reguleret af lov om sektorforsknings-

institutioner og arbejdsmiljøloven.

Som uafhængig sektorforskningsinstitution ledes NFA overordnet af en bestyrelse,

der fastsætter de generelle retningslinjer for NFA’s organisation, langsigtede

virk-

somhed og udvikling.

NFA’s hovedopgave er at tilvejebringe et relevant forskningsbaseret videngrundlag

for at sikre sunde og udviklende arbejdsforhold i overensstemmelse med sam-

fundsudviklingen og behovet hos virksomhederne og arbejdsmiljøsystemet.

NFA’s forskningsområder er organiseret i følgende programmer:



’psykosocialt arbejdsmiljø’



’muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning’



’arbejdsulykker og sikkerhedskultur’



’kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og mikrobiologi’



’arbejdsmiljø epidemiologi’

En af NFA’s kerneopgaver er myndighedsbetjening. NFA indgår i et koordineret

samarbejde med Arbejdstilsynet for at sikre, at national såvel som international

forskning anvendes aktivt i arbejdsmiljøindsatsen. Et vigtigt element i myndig-

hedsbetjeningen er NFA’s overvågning af det danske arbejdsmiljø gennem survey-

og registerbaserede undersøgelser, som danner grundlag for en del af centrets vi-

denberedskab for myndighederne.

NFA varetager også forskeruddannelse gennem vejledning af ph.d.-studerende og

deltagelse i forskerskoler. NFA varetager desuden forskningsformidling.

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Arbejdsmiljøforskningsfonden blev etableret i 2003. Formålet med Fonden er at

støtte forskning og udvikling i arbejdsmiljø for at forbedre arbejdsmiljøet og der-

med forebygge, begrænse og afhjælpe udstødning af personer fra arbejdsmarkedet

på grund af arbejdsbetingede lidelser, nedslidning mv.

Fonden er placeret under Beskæftigelsesministeren, og den daglige sekretariatsbe-

tjening varetages af Arbejdstilsynet. I bekendtgørelsen om Arbejdsmiljøforsknings-

fonden fremgår det, at vurderingen af ansøgningernes relevans og kvalitet skal

adskilles, og på den baggrund er der nedsat tre forskellige udvalg:



Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg



Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg



Udvalget for Udvikling og Udredning

Den faglige bedømmelse foregår i henholdsvis Det Videnskabelige Arbejdsmiljø-

forskningsudvalg, når det drejer sig om forskningsprojekter, og Udvalget for Ud-

vikling og Udredning, når det drejer sig om udviklingsprojekter og udredningsop-

gaver. I begge udvalg sidder der anerkendte forskere med indsigt i arbejdsmiljøom-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

rådet, mens der i Udvalget for Udvikling og Udredning ligeledes sidder forsk-

ningskyndige med et indgående kendskab til det praktiske arbejdsmiljøarbejde.

Relevansvurderingen foretages af Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg,

som skal sikre, at fonden uddeler midler til forskning og udvikling, der ud fra en

arbejdsmiljøstrategisk vurdering anses for relevant. Udvalgets formand er udpeget

af beskæftigelsesministeren, og de øvrige otte medlemmer er indstillet af arbejds-

markedets parter.

Fonden uddeler årligt 55-60 mio. kr. til forskning og udvikling fordelt på to ansøg-

ningsrunder. I perioden 2003-2016 har fonden uddelt i alt ca. 750 mio. kr. Heraf

har NFA modtaget ca. 38 pct., de arbejdsmedicinske klinikker 29 pct., og universi-

teterne 23 pct. De resterende midler er primært uddelt til forskningsgrupper på

hospitaler og konsulentvirksomheder.

De arbejdsmedicinske klinikker

De arbejdsmedicinske klinikker er specialiserede afdelinger på sygehusene, som

undersøger, om arbejdsmiljøet er årsag til sygdomme. Der er i alt ni arbejdsmedi-

cinske klinikker i Danmark. Klinikkerne hører under de sygehuse, de er tilknyttet,

og er som sådanne styret af regionerne.

Man kan blive henvist af egen læge, fagforening, AES eller arbejdspladsens ar-

bejdsmiljøorganisationen. De arbejdsmedicinske klinikker varetager følgende op-

gaver:



undersøgelser af personer for mulige arbejdsmedicinske sygdomme, herunder

vurdering af fremtidige erhvervsmuligheder ved behov



undersøgelser af grupper af medarbejdere på virksomheder



vejledning af gravide med hensyn til, om arbejdet udgør en risiko



forskning og udvikling



undervisning



formidling og rådgivning indenfor det arbejdsmedicinske område

Det vurderes, at en stor del af den arbejdsmiljøforskning, der udføres på klinikker-

ne, finansieres af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Universiteterne

Der udføres arbejdsmiljøforskning på de fleste af landets universiteter, dog i meget

varierende omfang. Der er vurderingen, at hovedparten af universiteternes ar-

bejdsmiljøforskning finansieres af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Blandt væsentlige universitetsinstitutter, der udfører arbejdsmiljøforskning, kan

nævnes: Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet; DTU Management Engine-

ering; Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU; Psykologisk Institut, KU; Institut

for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet; Institut for Miljø, Samfund og

Rumlig Forandring, Roskilde Universitet; Center for Industriel Produktion, Aal-

borg Universitet København; Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Uni-

versitet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Andre forskningsmiljøer

Arbejdsmiljøforskning uden for NFA, de arbejdsmedicinske klinikker og universi-

teterne udføres primært på hospitalsafdelinger forskellige steder i landet.

Blandt væsentlige institutioner, der udfører arbejdsmiljøforskning, kan nævnes:

Videncenter for Allergi; MarselisborgCentret; CFK - Folkesundhed og Kvalitets-

udvikling; Kræftens Bekæmpelse; Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme,

Glostrup Hospital; Sygehus Lillebælt.

Der blev i 2006, for Arbejdsmiljøforskningsfonden, udarbejdet en kortlægning af

dansk arbejdsmiljøforskning

. Kortlægningen identificerede i alt 58 institutioner,

som udførte arbejdsmiljøforskning og -udvikling. Der er ikke siden foretaget en

systematisk kortlægning.

Arbejdsskadesystemet

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP)

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev etableret som en selvejende institution med

egen bestyrelse den 1. juli 2016. AES behandler arbejdsskadesager, dvs. tager stil-

ling til om personer, der er kommet ud for en arbejdsulykke eller har fået en er-

hvervssygdom som følge af deres arbejde, skal have kompensation efter arbejds-

skadesikringsloven. Institutionen står også for finansiering og udbetaling af erstat-

ninger på erhvervssygdomsområdet. AES er en sammenlægning af det tidligere

Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

AES ledes af en bestyrelse, som sætter de overordnede rammer for institutionen, og

en direktør, som leder driften i det daglige. Bestyrelsen består af en formand og ti

repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Bestyrelsen har det overordnede ansvar

for, at AES varetager en forsvarlig, effektiv og korrekt drift. Direktøren og perso-

nalet er ansat i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

on administrerer ordningen, dvs. yder teknisk og administrativ bistand til AES.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen er en offentlig myndighed og behandler klager over Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikrings afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven. Ankestyrelsen er

sammensat af en formand og to repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

”Kortlægning og analyse af dansk arbejdsmiljøforskning”, slutrapport til Arbejdsmiljø-

forskningsfonden juni 2006

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Realiserede udgifter til arbejdsmiljø 2000-2016 og budgetterede udgifter på finansloven derefter

De statslige udgifter til arbejdsmiljø siden 2000 fremgår nedenfor. Tabellen viser realiserede regnskabstal for perioden 2000-2016 og derefter de afsatte ressourcer på finans-

loven for 2017 og regeringens forslag til finanslov for 2018. Det bemærkes, at udgifter til arbejdsmedicinske klinikker ikke fremgår af oversigten.

Mio. kr., 2018-pl

Arbejdstilsynet

Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø samt styrket indsats i

Videncenter

Øvrige bevillinger

Arbejdsmarkedets parters

arbejdsmiljøindsats

I alt

R2000

489,8

R2001 R2002 R2003 R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 R2016 2017

501,1

474,7

414,5

473,5

499,4

471,3

533,0

550,5

523,9

533,4

494,0

449,7

510,9

486,4

508,0

477,9

440,8

FFL

2018

418,9

BO1

2019

363,7

BO2

2020

356,9

BO3

2021

350,2

131,2

82,2

111,7

815,0

142,0

124,7

114,1

881,9

134,7

110,2

132,3

851,8

129,7

64,9

114,5

723,7

117,3

111,2

116,2

818,1

118,7

49,3

111,7

779,2

124,1

121,7

131,9

849,0

129,5

133,1

120,0

915,6

142,0

91,2

103,7

887,4

166,2

87,9

120,3

898,3

159,3

88,6

105,4

886,7

Kilde: For 2000-2016 er tallene bruttoudgifter på statsregnskabet, mens tal for2017 og frem er budgetterede udgifter på finansloven. Ved beregning af faste priser er benyttet det generelle pris- og lønindeks. Noter: Udgifter til Arbejdstilsynet er inklusiv interne statslige

overførsler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Udgifter til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er inklusiv indtægter fra satspulje og indtægter fra forskningsprojekter. I 2016 er der afsat 10 mio. kr. til Dansk Center for Nanosikkerhed, som indgår i

bevillingen til Det Nationale Center for Arbejdsmiljø. Øvrige udgifter omfatter arbejdsmiljørådgivning mv., herunder statens bidrag til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, som er ekstraordinært forhøjet med 10 mio. kr. i 2016 og 3,9 mio. kr. i 2017.



Udgifter til Arbejdstilsynet afspejler bl.a. variationer i bevilling som følge af politiske aftaler som Velfærdsaftalen fra 2006, aftaler om indsats mod social dumping, midler

til særlige tilsynsindsatser som følge af aftaler om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse mv.

Udgifter til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø afspejler bl.a. variationer i bevillinger fra forskningsreserven, satspuljemidler og andre fonde.

Udgifter til den styrkede indsats i Videncentret var et led i trepartsaftalen af 17. juni 2007, hvor det besluttedes at styrke Videncenter for Arbejdsmiljø i perioden 2008 til

2015 i arbejdet med indsamling og formidling af arbejdsmiljøviden i den offentlige sektor. Hovedkontoen består fra 2016 til 2018 af prioriterede midler fra Fonden for Fo-

rebyggelse til formidling af forskningsbaseret viden.

Udgifter til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats afspejler primært genopretningspakken fra 2010.



| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

163,1

89,5

69,4

816,0

169,4

87,4

65,6

772,2

161,4

87,5

58,9

818,7

163,8

85,8

68,6

804,6

159,0

116,7

53,4

837,1

132,2

88,0

37,9

735,9

121,9

87,4

54,7

704,9

119,7

78,8

53,9

671,3

103,9

78,8

49,4

595,8

102,7

78,8

49,4

101,6

76,9

47,5

587,8 576,2

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

4. Arbejdsmiljøproblemer

Introduktion

Arbejdsmiljø er et resultat af eksponering for en række risikofaktorer - både fysiske

og psykiske. Risikofaktorer er de forhold i arbejdsmiljøet, der kan indebære en

risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Nedenfor beskrives de tre politisk prioriterede arbejdsmiljøområder, herunder,

ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsulykker. Desuden beskrives tre andre

centrale områder: kemi, indeklima og støj.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Ergonomisk arbejdsmiljø drejer sig om de forskellige fysiske påvirkninger af be-

vægeapparatet, som ansatte udsættes for i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø er organiseret og indrettet, så det tager hensyn til

de ansattes behov, evner og begrænsninger for at sikre, at de ikke tager skade på

bevægeapparatet.

Risikofaktorer

I forhold til det ergonomiske arbejdsmiljø kan enten for meget fysisk tungt arbejde

eller fysisk inaktivt arbejde medføre en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Fysisk tungt arbejde finder fx sted i forbindelse med:



Løft af tunge byrder



Bæring af byrder



Træk og skub af tunge bryder



Manuel håndtering af personer fx forflytninger



Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser, fx knæliggende arbejde eller arbej-

de med løftede arme



Ensidigt belastende arbejde (EBA), herunder ensidigt gentaget arbejde (EGA)

Fysisk inaktivt arbejde finder fx sted i forbindelse med:



Kontorarbejde, fx skærmarbejde



Overvågningsarbejde



Chaufførarbejde ved transport af passagerer og gods

Helbredsmæssige konsekvenser

Et dårligt ergonomisk arbejdsmiljø kan give muskel- og skeletbesvær (MSB). Indi-

viduelle faktorer som alder, køn og fysisk kapacitet kan have betydning for, hvor-

vidt udsættelse for en risikofaktor fører til MSB. MSB omfatter smerter, ubehag,

funktionsnedsættelse i bevægeapparatet og nedsat arbejdsevne. Arbejdsrelateret

MSB er ofte lokaliseret til muskler, sener og led i fx ryg, nakke, skuldre, arme,

hofter og ben. MSB er associeret med en række negative konsekvenser for den

enkelte og for samfundet, fx øget sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejds-

markedet.

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø betegner de sociale og psykologiske faktorer, som kan påvir-

ke arbejdsmiljøet både positivt og negativt. Det er fx forholdet til chefen, kolleger,

kunder, klienter eller andre, man skal samarbejde med. Det kan også være forhold

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

omkring arbejdets organisering fx balancen mellem ressourcer og krav, mellem

indsats og belønning, retfærdighed i fordeling af opgaver og om social kapital.

Et godt psykisk arbejdsmiljø er typisk karakteriseret af bl.a. høj indflydelse, pas-

sende krav, høj grad af mening, støtte og feedback, forskellige former for beløn-

ning samt forudsigelighed ved væsentlige ændringer.

Risikofaktorer

I det psykiske arbejdsmiljø kan følgende forhold i arbejdet medføre en risiko for de

ansattes sikkerhed og sundhed:



Stor arbejdsmængde og tidspres, som står på over længere tid



Høje følelsesmæssige krav, som er utilstrækkeligt forberedt eller bearbejdet



Modsatrettede krav og uklare krav



Ringe indflydelse på eget arbejde



Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback



Uoverensstemmelser og konflikter i arbejdet



Mobning og seksuel chikane



Vold og trusler om vold og andre traumatiske hændelser, herunder alvorlige

arbejdsulykker



Skifteholdsarbejde eller arbejde på forskudte arbejdstider



Manglende belønning (fx i form af anerkendelse, løn, karrieremuligheder og

sikkerhed i ansættelsen), der ikke står i forhold til indsatsen



Manglende mening i arbejdet



Mangel på forudsigelighed ved væsentlige ændringer



Jobusikkerhed



Utilstrækkelig ledelse



Manglende udviklingsmuligheder

Helbredsmæssige konsekvenser

Ovennævnte risikofaktorer kan (nogle i kombination og andre enkeltvis) udgøre en

alvorlig belastning i det psykiske arbejdsmiljø, afhængigt af omfang, alvorlighed

og arbejdspladsens håndtering/forebyggelse. Mennesker vil ofte reagere på alvorli-

ge belastninger i det psykiske arbejdsmiljø ved en psykisk og fysiologisk stress-

reaktion. Kortvarig stress giver ekstra energi til at håndtere udfordringer og krav i

arbejdet. Får man mulighed for at restituere sig, vil man relativt hurtigt komme sig

oven på en kortere periode med stress.

Fra forskningen ved vi derimod, at et højt stress-niveau over længere tid er forbun-

det med risiko for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Langvarig stress øger

blandt andet risikoen for hjertesygdomme, mavetarmlidelser, depression og lidelser

i bevægeapparatet. Forskningen har desuden påvist, at udsættelse for vold eller

mobning kan medføre risiko for posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Arbejdsulykker

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til,

at en person kommer fysisk eller psykisk til skade. En arbejdsulykke kan efter ar-

bejdsskadesikringsloven også være en skade, der opstår efter en påvirkning, der har

varet i højst fem dage. Arbejdsulykker kan indtræffe på baggrund af forskellige

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

påvirkninger, herunder også psykiske som fx vold og ergonomiske som fx tunge

løft.

Risikofaktorer

Mange faktorer og et samspil mellem disse har betydning for sikkerheden på en

arbejdsplads. Risikoen for, at der sker arbejdsulykker, kan afhænge af arbejdets

karakter og tilrettelæggelse samt de fysiske forhold, herunder indretning og anven-

delse af maskiner, værktøj og tekniske hjælpemidler, manuel håndtering, om der

arbejdes med mennesker i øvrigt, planlægning af arbejdet, instruktion, tidspres,

erfaring og adfærd på arbejdspladsen m.v. Fx er manuel håndtering af materia-

ler/mennesker, arbejde i højden, rod og uorden, intern færdsel, kontakt med men-

nesker, arbejde med kran/nedfald, betjening af maskiner/håndværktøj risici, som

kan medføre alvorlige arbejdsulykker.

Helbredsmæssige konsekvenser

De helbredsmæssige konsekvenser varierer afhængig af bl.a. hændelsens karakter,

og i hvilket omfang en del af skaden afværges under hændelsen. De alvorligste

arbejdsulykker kan resultere i erhvervsevnetab og/eller varigt mén, som kan med-

føre tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, eller i værste tilfælde død. I andre

tilfælde resulterer ulykken i et længerevarende sygefravær men ikke nødvendigvis

varige mén. Cirka hver femte arbejdsulykke, der anmeldes til Arbejdstilsynet har

ført til varigt mén og/eller et sygefravær på over 30 dage.

Kemiske og biologisk arbejdsmiljø

Kemisk og biologisk arbejdsmiljø handler om påvirkninger fra kemiske og biologi-

ske stoffer og materialer og kan - afhængigt af udsættelsens omfang og varighed -

være årsag til en række forskellige negative virkninger på helbredet

Risikofaktorer

Kemiske og biologiske stoffer og materialer indgår i varierende omfang i konkrete

arbejdsprocesser indenfor de fleste brancher. Kemiske og biologiske stoffer og

materialer kan medføre en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, hvis der

sker en udsættelse ved indånding, indtagelse eller ved direkte kontakt med øjne

eller hud. Risikofaktorerne opdeles normalt efter hvilken negativ helbredseffekt, de

kan medføre.

Kemiske risikofaktorer beskrives typisk som arbejdsforhold, der indeholder føl-

gende elementer:



Hudskadende påvirkninger,



Kræftfremkaldende stoffer,



Luftvejsallergener,



Andre luftvejsskadende stoffer,



Hjerne- og nerveskadende stoffer,



Reproduktionsskadende stoffer (herunder hormonforstyrrende stoffer),



Nanomaterialer



Biologiske risikofaktorer (mikroorganismer og GMO)

Helbredsmæssige konsekvenser

Kemiske og biologiske påvirkninger kan resultere i en række forskellige sygdom-

me, herunder blandt andet kræft, luftvejssygdomme (som eksempelvis astma og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

KOL), skader på nervesystemet, hudsygdomme (allergisk eller irritativt eksem),

reproduktionsskader, hjertekarsygdomme samt infektioner som følge af biologiske

påvirkninger.

Indeklima

Indeklimapåvirkninger er de påvirkninger, som den ansatte udsættes for som følge

af mangler ved bygningen, dens drift eller vedligeholdelse, samt den måde bygnin-

gen anvendes på.

Risikofaktorer

I indeklimaet er der en række forhold på arbejdsstedet, der kan medføre en risiko

for de ansattes sikkerhed og sundhed. Indeklimaproblemer opstår typisk i et sam-

spil mellem flere af følgende risikofaktorer:



Termiske problemer inden for komfortområdet (varme, kulde og træk)



Dårlig luftkvalitet pga. fx støv eller afgasninger af kemiske stoffer fra byggema-

terialer, inventar og kontormaskiner eller pga. for høj personbelastning



Dårlig indendørs belysning



Fugt i bygningen og som følge af fugt potentiel forekomst af skimmelsvamp

Helbredsmæssige konsekvenser

Dårligt indeklima kan give anledning til en række indeklimasymptomer som irrita-

tion af øjne og slimhinder, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Indekli-

mapåvirkninger kan også medvirke til en øget hyppighed af almindelige luftvejsin-

fektioner som forkølelse, ondt i halsen og mellemørebetændelse. Dårligt indeklima

giver almindeligvis ikke anledning til sygdom i egentlig forstand.

Støj

Støj er betegnelsen for al lyd, som er uønsket af modtageren. Støj forbindes oftest

med lyd, som er generende, forstyrrende eller direkte skadende at lytte til.

Høje støjniveauer, som kan forårsage høreskader, er:



Jævn, høj støj



Meget høje støjimpulser

Støj generende og forstyrrende egenskab afhænger af en lang række forhold, som:



Om arbejdssituationen er koncentrationskrævende eller forudsætter uhindret

kommunikation



Personlige faktorer som høretab, alder, støjfølsomhed og eventuel fremmed-

sprogethed



Støjens styrke, tidsvariation og eventuelle meningsindhold

Risikofaktorer

Kraftig, jævn støj, fx fra maskiner, kan føre til nedsat hørelse, og det samme gælder

kraftige støjimpulser, som fx fra slag eller skud. Høreskadende støj forekommer

oftest i virksomheder inden for fremstillingsindustri, håndværk samt byggeri og

anlæg.

Selv svag støj kan være generende og forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver

kommunikation og koncentration. Det ses fx i forbindelse med undervisning og

kontorarbejde. Støj, herunder støj fra menneskelig aktivitet, kan også være psykisk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

belastende, fx hvis arbejdet indeholder store følelsesmæssige krav, hvis arbejdet er

kompliceret, eller der ofte arbejdes med korte deadlines.

Støjpåvirkningen kommer fra støjende maskiner og processer samt støjende per-

sonadfærd.

Helbredskonsekvenser

Kraftig støj kan medføre permanent støjbetinget hørenedsættelse, der er en uhel-

bredelig beskadigelse af det indre øre. Visse kemiske stoffer, eksempelvis opløs-

ningsmidler kan i synergi med støj, forøge risikoen for høreskader.

Sammenhængen mellem støjens styrke og risikoen for høreskade er fastlagt i en

international norm, som danner basis for de danske grænseværdier. Af tekniske og

økonomiske årsager tillader de danske støjgrænser en moderat risiko for høreskade.

Støjgrænserne er fastsat af Beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejds-

markedets parter og Arbejdstilsynet.

Generende støj kan give problemer i forhold til koncentration, kommunikation og

indlæring. I undervisningssammenhænge kan problemer med stemmen forekomme,

når fx underviserne skal hæve stemmen på grund af støj i omgivelserne.

Der er belæg for, at generende støj eller dårlige akustiske arbejdsforhold forstærker

mistrivsel i job med komplekse arbejdsopgaver eller job med høje krav i kombina-

tion med lav indflydelse i arbejdet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

5. Lovgivning og pligter på arbejdsmiljøområdet

Introduktion

Reguleringen på arbejdsmiljøområdet er overordnet kendetegnet ved udstedelse af

rammelove som er udmøntet i en række bekendtgørelser. Store dele af lovgivnin-

gen på arbejdsmiljøområdet udspringer af og knytter sig til implementering af EU-

retlige regler.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven er hovedloven på arbejdsmiljøområdet og indeholder generelle

og brede forsvarlighedsbestemmelser for arbejdsmiljøet (på landjorden). Arbejds-

miljølovens formål er at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i

overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Loven gælder på alle arbejdspladser på landjorden, hvor der udføres arbejde for en

arbejdsgiver. Nogle dele af loven gælder også for arbejde, der ikke udføres for en

arbejdsgiver, dvs. også enkeltpersoners virksomhed.

Områderne offshore, søfart og luftfart har deres egen arbejdsmiljølovgivning, og

Grønland har en selvstændig arbejdsmiljølov.

Arbejdsmiljøloven er en rammelov. Det betyder, at loven indeholder det overord-

nede grundlag for arbejdsmiljøarbejdet. Til de fleste af lovens kapitler er knyttet

bekendtgørelser, som angiver de mere præcise regler og retningslinjer, som skal

overholdes. Til Arbejdsmiljøloven er der samlet set knyttet over 100 bekendtgørel-

ser. Til bekendtgørelserne er der som den overvejende hovedregel knyttet en række

vejledninger.

Lovens materielle hovedkapitler med tilhørende bekendtgørelser vedrører:



Kapitel 2 om samarbejde om sikkerhed og sundhed



Kapitel 5 om arbejdets udførelse



Kapitel 6 om arbejdsstedets indretning



Kapitel 7 om tekniske hjælpemidler mv.



Kapitel 8 om stoffer og materialer.

Arbejdsmiljøloven har et forebyggende sigte og omfatter alle tekniske hjælpemid-

ler fra store anlæg som kraftværker til elevatorer, plæneklippere og små køkkenma-

skiner.

Reglerne om stoffer og materialer skal sikre, at farlige stoffer fremstilles og anven-

des på en sådan måde, at de beskæftigede er effektivt sikrede mod ulykker og syg-

domme og skaber rammer for bl.a. forbud, anmeldelse og krav om substitution af

farlige stoffer.

Reglerne om arbejdsstedets indretning skal sikre arbejdsmiljømæssigt korrekte

forhold på både faste og skiftende arbejdssteder. Det gælder fx bestemmelser om

arbejdspladsindretning, adgangs- og flugtveje, belysningsforhold, ventilation samt

skurforhold på byggepladser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Om arbejdets udførelse gælder, at det skal være planlagt og tilrettelagt, således at

det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

–

herunder også

det psykiske arbejdsmiljø. Der er rammer for hviletid og fridøgn, ligesom markeds-

føring af tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer kan forbydes.

Virksomhedens pligter efter Arbejdsmiljøloven

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren har det primære ansvar for, at

der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø på virksomheden.

Arbejdsgiveren er dog ikke den eneste på virksomheden, der har pligter efter ar-

bejdsmiljøloven. Det har arbejdslederen og de ansatte også.

Arbejdsgiverens pligter/ansvar

Arbejdsgiveren har en række pligter overfor de ansatte og overfor andre ifølge

arbejdsmiljølovens kapitel 4 om almindelige pligter.

Arbejdsgiveren har pligter overfor de ansatte i forhold til det faktiske arbejdsmiljø

på virksomheden og i forhold til det interne arbejde med arbejdsmiljøet på virk-

somheden.

I forhold til

det faktiske arbejdsmiljø

skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsfor-

holdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det gælder særligt i

forhold til arbejdsmiljølovens hovedområder, dvs. reglerne om arbejdets udførelse,

reglerne om indretning af arbejdsstedet, reglerne om tekniske hjælpemidler og

reglerne om stoffer og materialer.

Arbejdsgiveren skal desuden gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdoms-

farer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Samtidig skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte får den nødvendige instruktion

og oplæring i at udføre arbejdet på en farefri måde, og arbejdsgiveren skal sørge

for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundheds-

mæssigt forsvarligt.

Hvis der sker arbejdsulykker, skal arbejdsgiveren anmelde disse til Arbejdstilsynet

og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis ulykkerne er anmeldepligtige.

I forhold til

det interne arbejde med arbejdsmiljøet

skal arbejdsgiveren sørge for, at

samarbejde om sikkerhed og sundhed kan finde sted på virksomheden (i en ar-

bejdsmiljøorganisation, hvis der er mindst 10 ansatte) og arbejdsgiveren skal delta-

ge i dette samarbejde.

Videre skal arbejdsgiveren sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdsplads-

vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, og inddrage de

ansatte eller arbejdsmiljøorganisationen i arbejdet.

Endelig skal arbejdsgiveren gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillids-

repræsentanter (inden for vedkommende område) bekendt med de afgørelser og

påbud, som Arbejdstilsynet giver.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Arbejdsgiveren skal samarbejde med andre arbejdsgivere om sikkerhed og sund-

hed, når de udfører arbejde på samme arbejdssted.

Desuden skal arbejdsgiveren

–

når der udføres arbejde på en byggeplads - medvir-

ke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering i forhold til

sikkerhed og sundhed, virker efter hensigten.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning til

det, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser (evt.

ved særligt sagkyndige) for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarlige.

Ifølge arbejdsmiljølovens kapitel 13 om Arbejdstilsynet, skal arbejdsgiveren

–

efter

anmodning fra tilsynet

–

give alle oplysninger, der er nødvendige for, at tilsynet

kan udøve sin virksomhed. Arbejdsgiverens skal dog ikke give oplysninger til Ar-

bejdstilsynet, hvis oplysningerne skal bruges i en straffesag mod arbejdsgiveren.

Videre skal arbejdsgiveren give Arbejdstilsynet adgang til arbejdssteder i det om-

fang det er påkrævet for, at tilsynet kan varetage sit erhverv.

Endelig skal Arbejdstilsynet have adgang til at få udleveret tilgængelig dokumenta-

tion og medtage prøver el.lign. som led i tilsynsarbejdet.

Arbejdslederens pligter

Arbejdslederen har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed (i

arbejdsmiljøorganisationen, hvis der er mindst 10 ansatte).

Videre skal arbejdslederen medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som denne leder,

herunder påse, at foranstaltninger virker efter deres hensigt.

Arbejdslederen skal afværge fejl og mangler, der kan medføre fare for ulykker eller

sygdom, alternativt straks gøre arbejdsgiverens bekendt med forholdet.

De ansattes pligter

De ansatte skal, ifølge arbejdsmiljølovens kapitel 4, deltage i samarbejdet om sik-

kerhed og sundhed (i arbejdsmiljøorganisationen, hvis der er mindst 10 ansatte).

Videre skal de ansatte medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder med-

virke til, at foranstaltninger virker efter deres hensigt.

Hvis de ansatte bliver opmærksomme på fejl og mangler, der kan forringe sikker-

heden eller sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et

medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Fjerner den ansatte en sikkerhedsforanstaltning midlertidigt (fx pga. reparation)

skal den ansatte påse, at den sættes på plads igen, når arbejdsprocessen er afsluttet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Hvis flere arbejdsgivere udfører arbejde på samme arbejdssted eller hvis den ansat-

te udfører arbejde på fremmed virksomhed, skal den ansatte rette sig efter dels de

regler, der gælder for samarbejde/ den anden virksomhed, og dels de regler, der

gælder for det arbejde, den ansatte skal udføre.

Øvrig lovgivning på området

Lov om udstationering af lønmodtagere

indeholder bl.a. reglerne om, hvordan

udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark, skal anmelde sig

i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Arbejdstilsynet fører tilsyn med,

at denne anmeldelsespligt er overholdt, bl.a. i forbindelse indsatsen mod social

dumping (ordnede forhold).

Lov om brug af helbredsoplysninger

m.v. på arbejdsmarkedet har til formål at sik-

re, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtager-

nes muligheder for at opnå eller bevare ansættelse.

Lov om røgfri miljøer

har til formål at udbrede røgfri miljøer med henblik på at

forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen

ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Loven hører under indenrigs- og

sundhedsministeren, men Arbejdstilsynet fører tilsyn med den.

Lov om indretning m.v. af visse produkter

indeholder og samler regulering med

EU-retlig baggrund om produktsikkerhed (indretning m.v.) på de områder, hvor

Arbejdstilsynet er myndighed, det vil fx sige maskiner, elevatorer og visse andre

tekniske hjælpemidler.

Arbejdsskadelovgivning

Lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er oprettet som en selvejende institution med en

bestyrelse, der er ansvarlig for institutionens drift. Bestyrelsen er sammensat af

repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pr. 1. juli 2016 overtaget daværende Ar-

bejdsskadestyrelses opgaver med hensyn til behandlingen af arbejdsskadesager, at

afgive vejledende udtalelser i private erstatningssager m.v.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tillige samtidig overtaget opgaver med hen-

syn til at finansiere udgifter til erstatning m.v. i forbindelse med erhvervssygdom-

me fra daværende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Lov om arbejdsskadesikring

Loven har til formål at sikre erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres

efterladte ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Udgifterne til erstatning og

godtgørelse finansieres af arbejdsgiverne ved betaling af præmier til et forsikrings-

selskab (ulykker) og betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (er-

hvervssygdomme).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tilskadekomne har ret til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt

mén og kan få betalt visse udgifter til sygebehandling og hjælpemidler. Efterladte

har ret til overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og eventuelt

særlig godtgørelse.

Andre love om erstatning

Loven om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsan-

satte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion er sekundær i

forhold til arbejdsskadesikringsloven. Kan skaden ikke anerkendes efter arbejds-

skadesikringsloven på grund af manglende dokumentation for tidsmæssig sam-

menhæng mellem belastning og sygdomsdebut skal Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring vurdere, hvorvidt skaden kan anerkendes efter denne lov.

Lov om erstatning til besættelsestidens ofre sikrer erstatning til tidligere mod-

standsfolk og visse andre persongrupper, der har pådraget sig helbredsskader som

følge af deres indsats m.v. under besættelsen, samt deres efterladte

Under Beskæftigelsesministeriet hører tillige en række andre love og erstatnings-

ordninger. Det drejer sig blandt andet om lov om erstatning til tilskadekomne vær-

nepligtige m.fl., der sikrer visse personer, der ikke er omfattet af arbejdsskadesik-

ringsloven, mod følgerne af personskade.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

6. Arbejdstilsynets virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Indledning

Arbejdstilsynets virkemidler kan opdeles i tilsyn, regulering og kommunikation.

Tabel 1 viser, hvordan Arbejdstilsynets ressourceforbrug i 2016 fordeler sig på

hhv. tilsyn, kommunikation, regulering (inkl. arbejdsmiljøudvikling) og hjælpe-

funktioner (fx IT og husleje). Størstedelen af Arbejdstilsynets ressourceforbrug (65

pct.) anvendes til tilsyn.

Tabel 1. Arbejdstilsynets ressourceforbrug i 2016 fordelt på opgaver

Mio kr.

Fordeling af bevilling pct.

Tilsyn

296,6

65 pct.

Kommunikation

19,4

4 pct.

Regulering

47,5

10 pct.

Hjælpefunktioner

94,5

21 pct.

I alt

458,0

100 pct.

Anm: Beløb i 2016-pl

Kilde: Arbejdstilsynets årsrapport for 2016

Overordnede nøgletal for Arbejdstilsynets tilsyn 2016

Antal besøgte virksomheder mv.

Arbejdstilsynet besøger hvert år omkring 15 pct. af virksomhedsmassen. I 2016

besøgte Arbejdstilsynet knap 22.000 danske virksomheder ud af ca. 150.000 virk-

somheder med 1 årsværk eller derover i Danmark. Derudover har Arbejdstilsynet

besøgt knap 4000 byggepladser og godt 3.600 arbejdssteder med udenlandske virk-

somheder.

Arbejdstilsynets reaktioner

Arbejdstilsynet reagerer med fx et påbud med frist, et rådgivningspåbud, et forbud,

en administrativ bøde eller en politianmeldelse, hvis virksomheden ikke lever op til

sine pligter efter Arbejdsmiljøloven.

Virksomheden kan også få en vejledning. Denne er ikke retligt bindende for virk-

somheden, men er alene information om arbejdsmiljøreglerne eller anbefalinger til,

hvordan et bestemt arbejdsmiljøproblem kan forbedres.

Nedenstående tabel 2 viser, at Arbejdstilsynet i 2016 har afgivet ca. 21.000 afgø-

relser og ca. 5.200 vejledninger. Afgørelser omfatter i denne sammenhæng forbud,

strakspåbud, påbud med frist, undersøgelsespåbud og afgørelser uden handlepligt.

Mere end hver tredje afgørelse drejer sig om ulykkesrisici, fx om risiko for fald fra

højder. Knap hver tredje afgørelse drejer sig om krav til virksomhedens egen ar-

bejdsmiljøindsats, fx krav om at udarbejde en arbejdspladsvurdering. Arbejdsmil-

jøproblemer vedrørende kemi, støv og biolog udgør ca.11 pct. af alle afgørelser og

muskel og skeletbesvær udgør ca. 8 pct. af alle afgørelser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tabel 2. Antal afgørelser og vejledninger fordelt på arbejdsmiljøproblemer, 2014-2016

Arbejdsmiljø

Emnegruppe

Støj

Vibrationer

Ikke-ioniserende stråling

Varme og kulde

Muskel- og skeletbesvær (MSB)

Psykisk arbejdsmiljø

Kemi, støv og biologi

Indeklima

Ulykkesrisici

Unges arbejde

Krav til egenindsatsen

Bygherrer, udbydere mv.

Hudbelastninger

Andre arbejdsmiljøemner

Arbejdsmiljøet kunne ikke vurderes

Områder udenfor arbejdsmiljøloven

Hovedtotal

Afgørelser

367

1.713

526

2.291

455

8.015

6.637

440

237

336

21.193

2016

Vejledninger

129

1.118

1.104

452

150

757

1.169

139

5.201

Forskellige typer af tilsyn

Arbejdstilsynet gennemfører forskellige typer af tilsyn:

Det risikobaserede tilsyn (RT) er målrettet de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet

forventer, at der er de største problemer med arbejdsmiljøet. Formålet med tilsynet

er at kontrollere, om virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne og at reagere,

hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer. I udvalgte branchegrupper udvides

de almindelige RT på virksomheder af en vis størrelse med en særlig grundig og

målrettet gennemgang af psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø.

Detailtilsyn er tilsyn med et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem på en virk-

somhed. Det kan fx være kontrol af, om en virksomhed har efterkommet Arbejds-

tilsynets påbud, undersøgelse af en arbejdsulykke eller på grund af en klage over

arbejdsmiljøet. Detailtilsyn omfatter også byggepladsaktioner.

Arbejdstilsynet har desuden tilsynsopgaver indenfor indsatsen mod social dum-

ping. Arbejdstilsynet fører bl.a. tilsyn med, at udenlandske virksomheder overhol-

der den danske arbejdsmiljølovgivning, ligesom Arbejdstilsynet også kontrollerer,

at udenlandske virksomheder er anmeldt til RUT (Registret for Udenlandske Tje-

nesteydere), og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.

Herudover fører Arbejdstilsynet bl.a. også tilsyn med projekterende og rådgivere,

tilsyn med offshore og tilsyn i forbindelse med markedsovervågning.

Diagram 1 viser antal virksomhedstimer fordelt på forskellige typer af tilsyn. Næ-

sten halvdelen (44 pct.) af virksomhedstimerne i 2016 blev anvendt på risikobase-

rede tilsyn. Yderligere 18 pct. blev anvendt på de udvidede risikobaserede tilsyn.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Diagram 1: Antal virksomhedstimer i 2016 fordelt på tilsynsaktiviteter (tid anvendt på for-

gæves tilsyn er inkluderet)

Øvrige, fx

ulykkesundersø

gelser , 21%

Bygge- og

anlægs-

aktioner, 1%

Social dumping,

16%

Udvidet

risikobaseret

tilsyn, 18%

Regulering

Risikobaseret

tilsyn, 44%

Arbejdstilsynet udformer og tilpasser løbende reguleringen på arbejdsmiljø- og

arbejdsskadeområdet, så den er målrettet og tidssvarende. Reguleringen udgør i

vidt omfang forudsætningerne for Arbejdstilsynets tilsyns- og vejledningsindsats

og skal sikre, at Arbejdstilsynet kan reagere over for virksomhederne, når arbejds-

miljøforholdene ikke er acceptable. Reguleringen danner også rammen for tilsynet

med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Lovgivningen på området er be-

skrevet ovenfor.

Kommunikations- og informationsindsats

Arbejdstilsynet formidler arbejdsmiljøfaglig viden, så virksomheder sættes i stand

til på egen hånd at forebygge, løse og følge op på arbejdsmiljøproblemer. Formid-

lingen retter sig mod virksomhederne bredt set. Arbejdstilsynets kommunikation

skal være målrettet virksomhedernes og øvrige interessenters behov, så den er en-

kel og let at forstå samt anvende.

De ressourcer, som Arbejdstilsynet anvender på kerneopgaven kommunikation,

omfatter primært:



drift og udvikling af Arbejdstilsynets kommunikationskanaler (hjemmesider,

nyhedsbreve, sociale medier). Alle kanaler er i dag meget brugt. Hjemmesiden

at.dk er den mest besøgte blandt arbejdsmiljøaktørernes hjemmesider

–

der er

knap 600.000 besøgende hvert år.



drift af Arbejdstilsynets Call Center. Call centeret har omkring 75.000 henven-

delser årligt.



drift og udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger (fx Easy og Online.at)



udarbejdelsen af materialer til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde (fx At-

vejledninger, tjeklister m.m.).



udvikling og implementering af proaktive kommunikationsindsatser (fx i for-

hold til særlige arbejdsmiljøproblemer som fald og snubleulykker, landbrugs-

ulykker mv.).

Arbejdstilsynet udførte i 2015 og 2016 flere undersøgelser af virksomhedernes

behov på kommunikationsområdet. På den baggrund udviklede Arbejdstilsynet en

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

ny strategi for sin kommunikationsindsats. Strategien sigter mod at gå fra en pri-

mært passiv kommunikation til en aktiv; at sprede Arbejdstilsynets viden til flest

mulige virksomheder; at udnytte Arbejdstilsynets unikke viden fra tilsyn og anmel-

delser, så den kommer flest mulige virksomheder til gode; at formidle viden så den

er situationsbestemt, relevant og motiverende for virksomhederne, bl.a. ved at an-

vende nudging. Strategien er udmøntet i en række nye indsatsområder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

7. Strategier for Arbejdstilsynet og det Nationale Forskningscen-

ter for Arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets strategi 2017-2020

Det er Arbejdstilsynets opgave at forebygge arbejdsskader og nedslidning gennem

et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet skal desuden arbejde

for at mindske sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Arbejdstilsynets mission

Arbejdstilsynets mission og vision tager udgangspunkt i og afspejler Beskæftigel-

sesministeriets koncerns fælles mission:

’Flest muligt i arbejde på et dynamisk,

sundt og sikkert arbejdsmarked’.

Missionen lyder som følger:

”Arbejdstilsynet fremmer et sikkert,

sundt og udviklende arbejdsmiljø og forebygger arbejdsskader og

nedslidning samt modvirker sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet.”

Langsigtede effekter for samfundet

De langsigtede, samfundsmæssige effektmål for Arbejdstilsynets indsats er at redu-

cere arbejdsrelaterede overbelastninger, arbejdsulykker, erhvervssygdomme, ned-

slidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Disse mål er udmøntet

politisk i planen for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020:



Antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er

reduceret med 25 pct.



Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 pct.



Andelen af beskæftigede, der har muskelskelet-overbelastninger, er reduceret

med 20 pct.

Strategi for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det er det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs opgave at udføre forsk-

ning med henblik på at:



rådgive inden for institutionens kerneområder



formidle forskningsbaseret viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmar-

kedets parter og arbejdsmiljørådgivere



deltage i uddannelse af forskere og uddannelsesaktiviteter på universiteterne

inden for kerneområderne



udføre myndighedsopgaver



udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigte

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs mission

Det Nationale Forskningscenters mission og vision er at:

”forske,

formidle og uddanne for at bidrage til udviklingen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Dan-

mark.”

”frembringe og formidle forskning af høj

kvalitet og relevans for såvel interessenter og samarbejds-

partnere som for udviklingen af det danske samfund.”

Langsigtede effekter for samfundet

NFA har følgende langsigtede effektmål:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 1:

INTRODUKTION TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Fremtidens arbejdsmiljøudfordringer og nye potentielle risici på arbejdspladser

i Danmark og samarbejdende lande identificeres, udforskes og håndteres

NFA’s arbejdsmiljøovervågning og forskningsbaserede viden bidrager til opfyl-

delsen af målene i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, herunder

de tre reduktionsmål (ulykker reduceret med 25 pct., psykisk overbelastning re-

duceret med 20 pct. og muskelskelet-overbelastninger reduceret med 20 pct.)

NFA’s forskning, videnhjemtagning, udredning og arbejdsmiljøovervågning

bidrager i væsentlig grad til skabelsen af et fælles videngrundlag for myndighe-

dernes, partssystemets, rådgivernes og virksomhedernes arbejdsmiljøindsats i

Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 2:

UDGIFTER FORDELT PÅ KERNEOPGAVER

UDGIFTER FORDELT PÅ

KERNEOPGAVER

BILAG 2:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 2:

UDGIFTER FORDELT PÅ KERNEOPGAVER

Bilag 2

19. april 2018

Udgifter fordelt på kerneopgaver

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Dette notat beskriver fordelingen af de samlede midler på arbejdsmiljøområdet

mellem forskellige faglige formål. Udgifterne er fordelt på de fem kategorier i

overensstemmelse med opgørelser på finansloven for 2017,

jf. tabel 1.

På sidste

side i notatet er de forskellige hovedkonti i finansloven for 2017 oplistet.



Tilsyn



Regulering og arbejdsmiljøudvalg



Forskning



Kommunikation



Øvrige udgifter

Tabel 1. Fordeling af midler på formål i 2017

Mio. kr. 2018-pl

Mio. kr. på FL17

(bruttoudgifter)

1. Tilsyn

2. Regulering og ar-

bejdsmiljøudvikling

77,0

3. Forskning

4. Kommunikation,

formidling og rådgivning

81,5

5. Øvrige udgifter

I alt

126,3

668,5

26,8

120,1

587,0

54,7

6,2

26,8

19 pct.

100 pct.

12 pct.

133,4

77,0

112,8

20,6

20 pct.

12 pct.

250,3

Heraf bevil-

lingsfinansie-

ret

250,3

37 pct.

Heraf parts-

finansieret

Heraf finansiering

fra fonde

Andel af

bruttoudgifter

Anmærkning: Tabellen fordeler udgifter på i alt 690,5 mio. kr., hvilket er 14,0 mio. kr. mindre end opgørelse på

705 mio. kr. i bevillingspapiret. Differencen kan henføres til 17.21.22. Statens bidrag til arbejdsmarkedets parters

arbejdsmiljøindsats, som ikke er medregnet i denne tabel. Udgifter til ”3. Forskning” er justeret for tilskud fra

Arbejdsmiljøforskningsfonden (22 mio. kr. i 2017) til NFA således, at disse kun indgår én gang.

Udover udgifter anført i tabel 1 er der udgifter til privat certificering og arbejdsmil-

jørådgivning, som afholdes af virksomhederne og betales direkte til de private cer-

tificeringsorganer og arbejdsmiljørådgivere. Der foreligger ikke en samlet opgørel-

se af virksomhedernes udgifter til privat certificering og arbejdsmiljørådgivning.

Udgifterne ville i ovenstående tabel falde ind under 1) Tilsyn samt 4) Kommunika-

tion.

Der indgår endvidere ikke udgifter til en række øvrige udgifter forbundet med den

private varetagelse af arbejdsmiljøopgaver, da der ikke foreligger en samlet opgø-

relse heraf. Disse udgifter omfatter bl.a. virksomhedernes udgifter til arbejdsmiljø-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 2:

UDGIFTER FORDELT PÅ KERNEOPGAVER

organisationer, interne konsulenter, arbejdsmiljøchefer, indkøb af værnemidler og

tekniske hjælpemidler, obligatoriske og supplerende arbejdsmiljøuddannelser samt

udgifterne til de arbejds- og miljømedicinske afdelinger i forbindelse med arbejds-

medicinske udredninger og vejledning af virksomheder mv. Ligeledes indgår der

ikke udgifter til periodeprojekter, som udspringer fra overenskomster.

Der indgår heller ikke midler til arbejdsmedicinske klinikker og midler til forsk-

ning i arbejdsmiljø på universiteterne i den formålsfordelte opgørelse. Danske Re-

gioner har oplyst, at regionernes egne udgifter hertil udgjorde 89 mio. kr. i 2016 og

85 mio. kr. i 2017. Det skal imidlertid bemærkes, at de arbejdsmedicinske klinikker

i et vist omfang er indtægtsdækket via ekstern finansiering til bl.a. forskning på

arbejdsmiljøområdet. Det har ikke været muligt at opgøre denne eksterne finansie-

ring, hvorfor opgørelsen undervurderer det samlede ressourceforbrug på de ar-

bejdsmedicinske klinikker.

Udgifterne på de fem faglige formål og finansieringskilderne er kort beskrevet

nedenfor. Samspillet imellem forskellige aktører på de faglige formål er beskrevet i

bilag 11: Samspil i arbejdsmiljøindsatsen.

1. Tilsyn

Udgifter til tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhederne afholdes i Arbejdstilsynet

og er fuldt finansieret af bevillingen på finansloven på 250,3 mio. kr. svarende til

37 pct. af de samlede bruttobevillinger,

jf. tabel 1.

Hovedparten af ressourcerne til tilsyn anvendes til at gennemføre risikobaserede og

de såkaldte udvidede risikobaserede tilsyn. Tilsyn med ordnede forhold fylder

næstmest i Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed. De resterende tilsynsressourcer

anvendes på detailtilsyn som fx tilsyn på baggrund af klager, ulykkesundersøgelser

eller særlige tilsynsaktioner på bygge-/anlægsområdet.

2. Regulering og arbejdsmiljøudvikling

Udgifterne til regulering og arbejdsmiljøudvikling omfatter Arbejdstilsynets udgif-

ter til udformning og løbende tilpasning af reguleringen på arbejdsmiljø- og ar-

bejdsskadeområdet, så den er målrettet og tidssvarende.

Desuden medregnes

aktiviteter vedrørende policyudvikling samt den arbejdsmiljøfaglige meto-

deudvikling.

Der er i Arbejdstilsynet afsat 77,1 mio. kr. til regulering og arbejds-

miljøudvikling, svarende til 12 pct. af de samlede budgetterede udgifter til ar-

bejdsmiljøområdet.

Under regulering er endvidere udgifter til Arbejdsmiljøklagenævnet, som behand-

ler klager i henhold til arbejdsmiljølovgivningen mv. Arbejdsmiljøklagenævnet

hører under Ankestyrelsen og er fuldt bevillingsfinansieret. Udgifterne til Ar-

bejdsmiljøklagenævnet er ikke opgjort og indgår ikke i tabel 1.

3. Forskning

Der afholdes udgifter til forskning i arbejdsmiljø i NFA under finanslovformålene

”forskning”. I de samlede midler på

133,4 mio. kr. i 2017 til forskning, svarende til

20 pct. af de samlede bruttobevillinger indgår der i denne opgørelse desuden midler

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 2:

UDGIFTER FORDELT PÅ KERNEOPGAVER

til arbejdsmiljøovervågning og beredskab samt til uddannelse af Ph.d.er. Udgifter-

ne er dels finansieret af bevilling på finansloven på 41,3 mio. kr., dels af bidrag fra

fonde som f.eks. Arbejdsmiljøforskningsfonden, EU, Det frie forskningsråd mv. på

samlet 44,0 mio. kr.

Der er endvidere afsat 12,8 mio. kr. under 17.21.05 Forskning og forsøg på ar-

bejdsmiljøområdet samt 57,3 mio. kr. under 17.21.08. Arbejdsmiljøforskningsfon-

den til udvikling og forsøg med henblik på regulering. Dele af Arbejdsmiljøforsk-

ningsfonden udmøntes til NFA’s forskning.

NFA’s forskningsbaserede viden bidrager til grundlaget for Arbejdstilsynets til-

synsvirksomhed og regelarbejde, herunder eksempelvis risikobaseret tilsyn og

grænseværdier.

Der er endvidere udgifter til forskning på de syv arbejdsmedicinske klinikker, som

er placeret på sygehusene og som hører under regionerne. Disse indgår ikke i denne

opgørelse.

4. Kommunikation, formidling og rådgivning

Der er samlet midler til kommunikation og formidling på 81,5 mio. kr. i 2017, sva-

rende til 12 pct. af de samlede bruttobevillinger.

Udgifterne til kommunikation og formidling i Arbejdstilsynet og NFA udgør i alt

22,1 mio. kr., som finansieres af bevillinger på finansloven. Udgifterne i forbindel-

se med partsindsatsen udgør i alt 54,7 mio. kr. og omfatter bl.a. udgifter til Viden-

center for arbejdsmiljø, Arbejdsmiljørådets sekretariat samt branchefællesskaberne.

Disse udgifter er finansieret af arbejdsmarkedets parter. Videncenter for Arbejds-

miljø har derudover en bevilling på 9,5 mio. kr. til henholdsvis styrket indsats fi-

nansieret af Fonden for Fastholdelse og Forebyggelse.

5. Øvrige udgifter

Udover ovenstående midler, som kan fordeles på faglige formål, har Arbejdstilsy-

net og NFA udgifter til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner,

herunder husleje, stabsfunktioner mv. på samlet 123,4 mio. kr., hvoraf 6,2 mio. kr.

kommer fra finansiering fra fonde mens de øvrige midler er bevilling på finanslo-

ven. For NFA´s vedkommende indgår desuden i hjælpefunktioner udgifter til labo-

ratorier og udstyr. Disse udgifter er ikke fordelt på faglige formål.

Under øvrige udgifter er endvidere udgifter på i alt 2,9 mio. kr. vedrørende ar-

bejdsmiljøudvikling i Grønland og honorarer til læger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 2:

UDGIFTER FORDELT PÅ KERNEOPGAVER

Bevillinger på FL 17 på arbejdsmiljøområdet

Arbejdsmiljø

17.21.01.

17.21.02.

17.21.03.

17.21.04.

17.21.05.

17.21.06.

17.21.08.

17.21.12.

17.21.13.

17.21.14.

17.21.22.

17.21.31.

Arbejdstilsynet (Driftsbev.)

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Statsvirksomhed)

Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø (Driftsbev.)

Gebyrer for lovbundne virksomhedsbesøg samt administrative bøder

Forskning og forsøg på arbejdsmiljøområdet (Reservationsbev.)

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Driftsbev.)

Arbejdsmiljøforskningsfond (tekstanm. 115) (Reservationsbev.)

Rådgivning fra arbejdsmiljørådgivere (Reservationsbev.)

Tilskud vedrørende arbejdsmiljø (Lovbunden)

Økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning (Reservationsbev.)

Statens bidrag til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats (Lovbunden)

Arbejdsmiljø i Grønland

408,9

65,2

- 7,1

12,4

8,4

55,7

2,0

14,0

0,8

Arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats

17.22.01.

17.22.12.

17.22.13.

17.22.14.

17.22.20.

Partsindsatsen, jf. § 68 i arbejdsmiljøloven (Lovbunden)

Sekretariat for Arbejdsmiljørådet (Driftsbev.)

Udvikling og forsøg i regi af Arbejdsmiljørådet (Reservationsbev.)

Videncenter (Driftsbev.)

Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (Reservationsbev.)

- 98,6

4,2

35,6

| BILAG 3:

BEVILLINGER TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

BEVILLINGER TIL

ARBEJDSMILJØOMRÅDET

BILAG 3:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 3:

BEVILLINGER TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Bilag 3

15. marts 2018

Udgifter til arbejdsmiljøområdet

J.nr. 2017-5290

Sekretariatet

Indledning

I følgende notat redegøres for udviklingen i udgifter til arbejdsmiljø i perioden fra

år 2000, opgjort i faste priser. Først præsenteres udviklingen for de samlede udgif-

ter, hvorefter udgifterne nedbrydes i følgende fem kategorier: 1) Arbejdstilsynet, 2)

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) samt Styrket indsats i

Videncenter for Arbejdsmiljø, 3) Arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, 4)

Øvrige bevillinger, herunder Arbejdsmiljøforskningsfonden og 5) Fonden for Fo-

rebyggelse og Fastholdelse.

Bevillinger til arbejdsmiljøområdet

Samlet bevilling

De samlede udgifter til arbejdsmiljøindsatsen har varieret mellem knap 700 mio.

kr. og ca. 880 mio. kr. årligt i perioden 2000-2018,

jf. figur 1.

Dertil kommer ud-

møntninger fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, der særligt har været

store fra 2008 til 2015.

Figur 1. Statslige udgifter til arbejdsmiljøindsatsen opgjort i faste priser, 2000-2018

Mio. kr.

1.000

800

600

400

200

-200

Arbejdstilsynet

Øvrige bevillinger

NFA

Arbejdsmarkedets parters indsats

Anm.: Udgifter er opgjort i 2018-PL. Ved beregning af faste priser er benyttet det generelle pris- og lønindeks.

Udgifter til Arbejdstilsynet er inklusiv interne statslige overførsler fra Fonden for Forebyggelse og Fast-

holdelse. Arbejdstilsynet har i grundbudget for 2018 budgetteret med forbrug af opsparing på 19,2 mio.

kr., hvilket ikke indgår i tabellen. Bevillinger til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er in-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 3:

BEVILLINGER TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

klusiv indtægter fra satspulje, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og indtægter fra forskningspro-

jekter. Videncenter for Arbejdsmiljø er indeholdt i NFA-søjlen. Øvrige bevillinger omfatter de resteren-

de udgifter under finanslovens aktivitetsområde 17.21, herunder bl.a. arbejdsmiljørådgivning, statens bi-

drag til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats samt Arbejdsmiljøforskningsfonden. Bevillinger til

Arbejdsmiljøforskningsfonden og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse er fratrukket overførsler til

NFA og Arbejdstilsynet for at undgå dobbelttælling. Omfanget for 2018 kendes ikke, men der er antaget

et niveau svarende til regnskabstallet for 2017. I 2016 og 2017 har der været et tilbageløb til Fonden for

Forebyggelse og Fastholdelse fra tidligere projekter, hvorfor der samlet er en indtægt når

udmøntningerne til Arbejdtilsynet og NFA er fratrukket. Der er et bredere fokus i de initiativer, som

støttes af fonden, men arbejdsmiljøet er et gennemgående tema i de forskelige initiativer. I perioden fra

2004-2008 har det ikke været muligt for NFA at adskille overførsler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden

fra øvrige fonde og forskningsprogrammer, hvorfor Arbejdsmiljøforskningsfondens udgifter overesti-

meres en smule i de år.

Kilde: Bruttoudgifter på statsregnskabet (2000-2016), Årsregnskab fra navision pr. 29.01.2018 (2017), NFA’s

årsrapporter og fakturerede indtægter i Navision samt budgetterede udgifter på finansloven for 2018.

Tabel 1

Udgifter til arbejdsmiljø opgjort i faste priser, 2000-2018.

Faste priser mio. kr.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

2018-pl

Arbejdstilsynet

NFA

- Heraf nettoud-

giftsbevilling

- Heraf indtægter

Styrket indsats i

Videncenter for

Arbejdsmiljø

Arbejdsmarkedets

parters arbejdsmil-

jøindsats

Øvrige udgifter

I alt

Fonden for Fore-

byggelse og Fast-

holdelse

490

131

501

142

475

135

415

130

473

117

499

119

471

124

533

130

551

130

524

133

533

136

494

136

450

140

511

133

486

140

508

131

478

128

464

137

426

115

112

815

0,0

114

125

882

0,0

132

110

852

0,0

115

724

0,0

116

781

0,0

112

749

0,0

132

818

0,0

120

101

883

104

849

291

120

871

399

105

865

372

795

494

754

111

795

163

788

103

815

158

714

-26

722

-14

656

0,0

Anm.: Samme anmærkninger i figur 1.

Kilde: Bruttoudgifter på statsregnskabet (2000-2016), Årsregnskab fra navision pr. 29.01.2018 (2017), NFA’s årsrapporter og fakturerede indtægter i

Navision samt budgetterede udgifter på finanslov 2018. Arbejdstilsynet har i grundbudget for 2018 budgetteret med forbrug af opsparing på 19,2 mio.

kr., hvilket ikke indgår i Arbejdstilsynets bevillig i tabellen.

Udgifterne udgøres overvejende af bevillinger til Arbejdstilsynet. I 2017, som er

det senest afsluttede regnskabsår, tilfaldt 67 pct. af de samlede udgifter således

Arbejdstilsynet. Til sammenligning tilfaldt 18 pct. af de samlede udgifter NFA og 1

pct. Styrket indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø, 5 pct. til Arbejdsmarkedets

parters miljøindsats og 9 pct. til øvrige bevillinger. Fonden for Forebyggelse og

Fastholdelse er en særlig konstruktion jf. nedenfor, hvorfor den i tabel 1 ikke ind-

går i den samlede sum af udgifter til arbejdsmiljøet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 3:

BEVILLINGER TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Det fremgår ligeledes af figur 1, at de samlede bevillinger til arbejdsmiljøområdet

har varieret over tid. Det er særligt bevillingerne til Arbejdstilsynet, som har fluk-

tueret, dog med en tendens til et faldende bevillingsniveau siden 2015. Forklarin-

gen på det varierende bevillingsniveau til Arbejdstilsynet kan primært henføres til

igangsættelse og udløb af en række politiske aftaler med dertilhørende bevillinger.

I det følgende uddybes bevillingsudviklingen over tid fordelt på grupperede aktører

indenfor arbejdsmiljøområdet.

Arbejdstilsynets bevillinger

Det samlede udgiftsniveau til Arbejdstilsynet har i perioden fra 2000-2018 varieret

mellem knap 415-550 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Bevillingen består dels af en nettoudgiftsbevilling og dels af en indtægtsbevilling,

som øger udgiftsbevillingen svarende til den indkomne indtægt. Indtægtsbevillin-

gen har primært bestået af statslige overførsler fra Fonden for Forebyggelse og

Fastholdelse.

En del af den årlige finanslovsbevilling til Arbejdstilsynet har fra og med 2007

været øremærket særlige indsatser til bl.a. screening-, tilsyn- og social dumping-

indsatser,

jf. tabel 2.

Det er særligt disse øremærkede midler, som er årsag til det

varierende bevillingsniveau over årene. Derudover forekommer der også ændringer

som følge af forhold, som ikke er relateret til arbejdsmiljøet. Fx flyttes Beskæfti-

gelsesministeriets fælles HR-enhed, som er berammet til ca. 30 mio. kr., fra Ar-

bejdstilsynet til Beskæftigelsesministeriets departement i 2013. Bevillingen er om-

vendt forhøjet fra 2014 pga. tilbageførsel af bevilling til betaling af ydelser fra

Statens It, fra 2016 på grund af overtagelse af ansvaret for offshoresikkerhedsom-

rådet samt fra 2017 og frem som følge af, at Arbejdstilsynet har overtaget ansvaret

for koordinerings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområdet.

Tabel 2

Bevillinger til Arbejdstilsynet opgjort i faste priser, 2000-2018

F aste p riser m io. kr.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

2018- p l

Bruttobevilling

-heraf

grundbevilling(teknisk

beregnet)

-heraf Center for HR

og personale

-heraf særlige

tilsynsindsatser

-heraf Social dumping

-heraf diverse

indtægter

499

466

475

448

491

439

436

425

399

386

491

472

486

478

552

461

528

439

523

439

535

416

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

495

400

512

388

494

369

498

380

508

369

476

362

441

366

426

361

Anm.: Tabellen baseres på bevillingstal, modsat tabel 1 som er baseret på regnskabstal. Dette er årsag til forskelle i beløb mellem

de to tabeller. Grundbevillingen er teknisk beregnet ved at fratrække de midlertidige aftalebelagte bevillinger og bevillinger

til diverse øvrige opgaver (inklusiv indtægtsfinansierede aktiviteter) fra den samlede udgiftsbevilling. Center for HR og

personale er Beskæftigelsesministeriets fælles HR-enhed.

Kilde: FL00-FL18

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 3:

BEVILLINGER TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

De varierende midlertidige bevillinger har været afsat som led i en række politiske

aftaler, herunder bl.a. Arbejdsmiljøreformen fra 2005, Velfærdsaftalen fra 2006, de

årlige finanslovsaftaler om indsats mod social dumping fra 2012 og frem, midler til

særlige tilsynsindsatser som følge af aftaler om udmøntning af midler i Fonden for

Forebyggelse og Fastholdelse mv. (se uddybning i boks 1)

Boks 1

Bevillinger til Arbejdstilsynet som følge af forskellige politiske aftaler



2005: Bevillingen øges som følge af Arbejdsmiljøreformen 2005, hvilket blandt andet medførte at Arbejdstilsynet

skulle screene samtlige virksomheder i Danmark.



2006: Som led i Velfærdsaftalen 2006 øges bevillingen med henblik på at gennemføre en række initiativer, der skal

forebygge nedslidning og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Derudover skal Arbejdstilsynet i samarbejde NFA

udvikle metoder til forebyggelse af dårlig psykisk arbejdsmiljø.



2011-2014: Bevillingen fra Velfærdsaftalen udløber og erstattes delvist ved udmøntning af midler fra Fonden for

Forebyggelse og Fastholdelse.



2012-2013: Bevillingen øges med henblik på styrket indsatsen mod social dumping.



2013: Overførslerne fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse øges blandt andet med henblik på at gennemføre

en målrettet tilsynsindsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø og styrke indsatsen mod ulykker inden for bygge- og

anlægsbranchen



2014-2017: Bevilling til styrket indsats mod social dumping videreføres. Indsatsen gennemføres bl.a. i samarbejde

med SKAT og Politiet.



2015-2016: Overførslen fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til særlige tilsynsindsatser øges.



2015-2018: Bevillingen til styrket indsats mod social dumping øges.



2016: Overførslen fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til særlige tilsynsindsatser nedskaleres med henblik

på en gradvis målretning af den risikobaserede tilsynsindsats.

Kilde: Høringssvar BEU 460 fra Beskæftigelsesministeriet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg af 12. juli 2016

Det faldende bevillingsniveau i Arbejdstilsynet fra 2015 og frem kan primært hen-

føres til udløb af den midlertidige bevilling til den særlige tilsynsindsats samt til

omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt.

Bevillingen til den særlige tilsynsindsats er således i løbende priser faldet fra 78,5

mio. kr. i 2015 til 46 mio. kr. i 2016 og 8 mio. kr. i 2017, hvorefter den bortfalder i

2018. Frem mod 2020 vil bevillingen ud fra de nuværende politiske aftaler falde til

knap 360 mio. kr. Udover omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt, skyldes faldet

primært, at der i 2020 og frem ikke er afsat bevillinger til indsatserne vedrørende

ordnede forhold på arbejdsmarkedet (indsats mod social dumping). Det samlede

bevillingsniveau til arbejdsmiljøområdet i 2020 og frem er derfor behæftet med

usikkerhed, da det afhænger af bl.a. resultaterne af de kommende års finanslovs-

forhandlinger

I forbindelse med finansloven for 2017 blev der således afsat midler til videreførelse af både den fælles myndig-

hedsindsats mod social dumping og Arbejdstilsynets skærpede tilsynsindsats med større infrastrukturprojekter til

og med 2018. Med finanslovsaftalen for 2018 blev bevillingen til begge indsatser videreført til og med 2019.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 3:

BEVILLINGER TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Bevillinger til NFA

NFA’s udgiftsniveau har været relativ stabilt

over tid, jf. tabel 1. I perioden fra

2000-2018 har bevillingen varieret mellem 115-142 mio. kr. Bevillingsudviklingen

kan bl.a. henføres til variationer i bevillinger fra forskningsreserven, satspuljemid-

ler og øvrige fonde. Der er i perioden 2016-2018 afsat 10 mio. kr. årligt til Dansk

Center for Nanosikkerhed, der finansieres fra Fonden for Forebyggelse og Fasthol-

delse til fortsættelse af forskningsindsatsen. Denne midlertidige bevilling bortfalder

fra 2018 til 2019, hvilket er medvirkende til, at bruttobevilling er budgetteret til at

falde til 104 mio. kr. i 2019.

Over tid ses en tendens til, at en større del af NFA’s

samlede bruttobevilling udgøres af indtægter fra fonde og EU. Arbejdsmiljøforsk-

ningsfonden har bidraget med gennemsnitligt 23 mio. kr. årligt til disse indtægter,

mens EU bevillingerne hidtil har ligget på godt 5 mio. kr. årligt. De seneste år har

indtægter fra EU været stigende.

Bevillinger til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats

Arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, herunder blandt andet bevillingen til

Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljø, finansieres

af et fast arbejdsgiverbidrag på 45 mio. kr., et bidrag fra arbejdsgiverne på 2 pct. af

de udbetalte erstatninger i forbindelse med arbejdsskadesager samt et supplerende

bidrag fra staten.

Udviklingen i udgifterne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats afspejler

primært, at der som led i Aftale om genopretning af dansk økonomi fra 2010 blev

omprioriteret 50,4 mio. kr. årligt til staten fra 2011 og frem,

jf. tabel 1.

Dette kom-

mer til udtryk ved, at de årlige gennemsnitlige bevillinger til arbejdsmarkedets

parters arbejdsmiljøindsats er faldet fra 117 mio. kr. i perioden fra 2000-2010 til 58

mio. kr. i perioden fra 2011-2017. Derudover har den lavere produktivitet i den

daværende Arbejdsskadestyrelse medført et midlertidigt lavere niveau for erstat-

ningsudbetalinger, som har påvirket bevillingsniveauet negativt. Der er med lov-

ændring gældende fra 1. januar 2017 skabt grundlag for en mere stabil økonomisk

ramme for indsatsen, idet parternes bidrag til indsatsen nu afhænger af erstatninger

udbetalt over en løbende ti års periode frem som tidligere af udbetalingerne i et

enkelt år.

Øvrige bevillinger

Øvrige bevillinger på arbejdsmiljøområdet omfatter en række forskellige ordninger

og projekter, herunder bevillinger til Arbejdsmiljøhandlingsplan 1999 og Certifice-

rings- og tilskudsordning. Fra 2007 og frem omfatter de øvrige bevillinger hoved-

sagligt tiltag i forbindelse med arbejdsmiljørådgivning samt forskning og forsøg på

arbejdsmiljøområdet. Udgifterne til rådgivning dækker over ordninger, hvor der

ydes 50 pct. refusion til dokumenterede udgifter til arbejdsmiljørådgivning.

Arbejdsmiljøforskningsfonden blev som led i satspuljeaftalen oprettet i 2003. Som

led i satspuljeaftalen 2008 blev fonden permanentgjort fra 2009 og frem med en

bevilling på ca. 55 mio. kr. årligt.

Som led i trepartsaftalen af juni 2007 blev Videncenter for Arbejdsmiljø styrket

med 25 mio. kr. årligt i perioden 2008-2015. På baggrund af en fornyet prioritering

af midlerne i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, er den Styrkede indsats i

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 3:

BEVILLINGER TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Videncenter for Arbejdsmiljø delvist videreført med en bevilling på ca. 5 mio. kr. i

2016-2018.

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse blev oprettet i juni 2006 som led i aftalen

om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Fonden har til

formål at fremme initiativer, der skal forebygge nedslidning og fastholde folk på

arbejdsmarkedet. Der er et bredere fokus i de initiativer, som støttes af fonden men

arbejdsmiljøet er et gennemgående tema i de forskellige initiativer. Fonden havde

ved oprettelsen et fokus udelukkende på arbejdsmiljøproblemstillinger og fonden

var organisatorisk placeret i Arbejdstilsynet. Der blev oprindelig givet støtte til

følgende formål:



Projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange

Projekter om genoptræning og rehabilitering

Initiativer vedrørende kost, rygning, alkohol og motion.

I 2011 og 2012 blev der aftalt en justering og målretning af fonden hvilket indebar

en ændret prioritering med et bredere fokus på udmøntningen af fondens midler fra

2012 og frem. Derudover blev fonden organisatorisk placeret i Styrelsen for Fast-

holdelse og Rekruttering og fra 2014 den nuværende Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering.

I perioden 2011 til 2018 har fonden givet støtte til projekter inden for følgende

overordnede temaer:



Forebyggelsespakker

Seniorpakker

Fleksjobbonus

Rehabiliteringsteams

Støtte til tekniske hjælpemidler

Støtte til sporskifte

Særlige tilsynsindsatser

Dansk Center for Nanosikkerhed

Startkapitalen i fonden var på 3 mia. kr. i 2006. Jævnfør tabel 1 er der i perioden

2007 til 2018 udmøntet mellem 15 og 550 mio. kr. fra fonden om året. Samlet set

er der i perioden 2007-2017 udmøntet ca. 2,9 mia. kr. fra fonden. Den resterende

fondskapital er opgjort til ca. 715 mio. kr. primo 2018, der er forankret under Fi-

nansministeriet. Hertil kommer, at der i de senere år har der været en del tilbageløb

til fonden på grund af projekter, der har fået støtte fra fonden men hvor projekterne

ikke har anvendt det fulde tilsagn og midlerne derfor er afleveret tilbage til fonden.

Samlet er der realiseret et mindreforbrug på i alt knap 478 mio. kr. af de udmønte-

de fondsmidler under Beskæftigelsesministeriet. De resterende fondsmidler udgør

således ca. 1,2 mia. kr. ved udgangen af 2017,

jf. tabel 3.

En eventuel disponering

af disse midler forudsætter tilvejebringelse af råderum i overensstemmelse med

principperne i budgetloven. Det vil sige, at anvendelse af midler fra Fonden for

Forebyggelse og Fastholdelse kræver, at der prioriteres midler fra råderummet,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 3:

BEVILLINGER TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET

eller at der tilvejebringes tilsvarende modgående finansiering, på samme måde som

ved initiativer hvor midlerne ikke kommer fra fonden.

Tabel 3

Status for midlerne i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

2017

Mio. kr.

1. Startkapital

2. Udmøntning fra fondskapitalen i perioden 2007-2017

3. Nettoafkast i perioden 2007-2017

Resterende fondskapital primo 2018 (1-2+3)

Mindreforbrug af udmøntede fondskapital i perioden 2007-2017

Resterende fondsmidler primo 2018 i alt

3.000

2.914

629

715

478

1.193

Anm.: Statsregnskab for de pågældende år. Nettoafkastet er beregnet som residualen mellem startkapitalen netto

udmøntningen og værdien af den nuværende fondskapital. Opgørelsen af nettoafkastet er derfor ikke

sammenligneligt med fx en kapitalforvalters afkast over samme periode.

Kilde: Egne beregninger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

KORTLÆGNING AF

ARBEJDSMILJØPROBLEMER

BILAG 4:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Bilag 4

Sekretariatet

Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer

Den 6. oktober 2017

J.nr. 2017- 6646

Indholdsfortegnelse

1. Afgrænsning og definition af arbejdsmiljøproblemer ...........................................3

1.1 Kortlægningens indhold ..................................................................................4

2. Overblik over arbejdsmiljøproblemer ...................................................................7

2.1. Fysiske muskel-skeletpåvirkninger ................................................................7

2.2. Psykisk arbejdsmiljø.......................................................................................9

2.3. Støj ...............................................................................................................12

2.4. Kemi .............................................................................................................13

2.5. Indeklima ......................................................................................................15

2.6. Arbejdsulykker .............................................................................................15

3. Fysiske muskel-skeletpåvirkninger .....................................................................16

3.1. Indledende beskrivelse af fysiske muskel-skeletpåvirkninger .....................16

3.2. Viden om helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt arbejdsophør ...16

3.3 Udbredelsen af muskel-skeletpåvirkninger og smerter .................................18

3.4. Samlet mål for fysiske muskel-skeletpåvirkninger og symptomer ..............19

3.4.1 Belastningsindeks og sygefravær ...........................................................20

3.5 Anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme ...............................................21

4. Psykisk arbejdsmiljø............................................................................................22

4.1. Indledende beskrivelse af psykisk arbejdsmiljø ...........................................22

4.2. Viden om risikofaktorer, helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt

arbejdsophør samt udbredelse .............................................................................22

4.2.1 Krav i arbejdet ........................................................................................23

4.2.2 Arbejdsorganisation og indhold .............................................................24

4.2.3 Sociale relationer og ledelse ...................................................................25

4.2.4 Negativ adfærd på arbejde ......................................................................26

4.3. Samlet mål for psykiske belastninger og symptomer ...................................28

4.3.1 Belastningsindeks og sygefravær ...........................................................29

4.4 Udbredelsen af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme .......................29

4.5 Udbredelsen af anmeldte arbejdsulykker som følge af vold .........................30

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

5. Støj ......................................................................................................................30

5.1 Indledende beskrivelse af støj .......................................................................30

5.2 Viden om helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt arbejdsophør ....30

5.3 Udbredelse af støj ..........................................................................................31

5.4 Udbredelsen af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme .......................31

6 Kemisk og biologisk arbejdsmiljø ........................................................................32

6.1 Indledende beskrivelse af kemisk og biologisk arbejdsmiljø ........................32

6.2 Viden om helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt arbejdsophør ....32

6.3. Udbredelsen af kemiske og biologiske risikofaktorer ..................................34

6.4 Udbredelsen af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme .......................34

7. Indeklima .............................................................................................................36

8. Arbejdsulykker ....................................................................................................36

8.1 Indledende beskrivelse af arbejdsulykker .....................................................36

8.2 Udbredelse, helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt arbejdsophør .37

8.3 Risikofaktorer ................................................................................................38

8.4. Sygdomsbyrden ............................................................................................40

Kapitel 9 Den generelle sygdomsbyrde ...................................................................40

9.1 Smerter i lænderyg og nakke samt slidgigt ...................................................41

9.2 Psykiske sygdomme ......................................................................................42

9.3 Hjerte-kar sygdomme ....................................................................................42

9.3 Luftvejslidelser ..............................................................................................42

Litteraturliste ...........................................................................................................43

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

1. Afgrænsning og definition af arbejdsmiljøproblemer

Det er et veletableret princip i arbejdsmiljøindsatsen, at ingen skal komme til skade

eller bliver syge af at gå på arbejde. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de ansatte

er derfor et mål i sig selv.

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er samtidig med til at forebygge sygefravær og for

tidligt arbejdsophør på grund af skader eller sygdomme forårsaget af arbejde, og

arbejdsmiljøindsatsen kan derfor bidrage til fastholde medarbejdere på arbejdsmar-

kedet.

Der er flere forskellige faktorer i arbejdsmiljøet, som kan karakterisere arbejdsmil-

jøet inden for de enkelte områder, herunder både positive og negative. Denne kort-

lægning omfatter alene de faktorer, der har en overvejende negativ betydning for

det fysiske eller psykiske helbred hos personer i arbejde eller negativ betydning for

sygefravær og for fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Disse negative faktorer beteg-

nes her som risikofaktorer.

Helbredskonsekvenser som følge af risikofaktorerne kan være fx smerter og andre

sygdomssymptomer eller egentlig sygdom. Helbredsmæssige konsekvenser kan

give anledning til øget sygefravær, hvilket kan øge den enkelte ansattes risiko for

midlertidigt at være uden for arbejdsmarkedet eller for tidligt arbejdsophør.

Kortlægningen omfatter den aktuelt bedst tilgængelige viden om påvirkninger i

arbejdsmiljøet. I nogle tilfælde vil der være stærk dokumentation for påvirkninger-

ne i arbejdsmiljøet, mens der i andre tilfælde vil være mindre stærk dokumentation.

Graden af dokumentation vil fremgå af kortlægningen, og konklusionerne skal ses i

lyset heraf.

Kortlægningen omfatter en gennemgang af risikofaktorerne indenfor nedenstående

seks arbejdsmiljøområder, herunder i forhold til konsekvenser for helbred og ud-

bredelse. Valget af de seks områder afspejler, at den eksisterende viden på området

peger på sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbredskonse-

kvenser. De seks områder vurderes at dække det samlede arbejdsmiljø med ganske

få undtagelser.



Fysiske muskel-skeletpåvirkninger

Psykisk arbejdsmiljø

Støj

Kemisk og biologisk arbejdsmiljø

Indeklima

Arbejdsulykker

Risikofaktorerne inden for arbejdsmiljøområderne er forskellige med hensyn til

udbredelse og alvorlighed. Nogle risikofaktorer findes kun i visse brancher, mens

andre findes mere eller mindre i alle typer brancher, fx psykisk arbejdsmiljø og

arbejdsulykker.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

1.1 Kortlægningens indhold

I kortlægningen redegøres for viden om de forhold i arbejdet, der er dokumentere-

de risikofaktorer indenfor de seks arbejdsmiljøområder, de helbredsmæssige kon-

sekvenser (fra milde symptomer til alvorlig sygdom) og foreliggende viden om

risikofaktorernes konsekvenser for sygefravær og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Dernæst redegøres der for udbredelsen af disse risikofaktorer. For områderne fysi-

ske muskel-skeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø redegøres der bl.a. for ud-

bredelsen ved et samlet mål for området. I de samlede mål er flere risikofaktorer og

helbredsudfald inden for de respektive områder samlet i to indeks for at belyse

belastningsgraden blandt lønmodtagere. Det er de to såkaldte belastningsindeks,

som er udviklet til at belyse udviklingen i målene i 2020-arbejdsmiljøstratgien for

henholdsvis muskel-skeletbesvær og det psykiske arbejdsmiljø.

Det vil ofte være sådan, at omfanget af den viden, der findes om de enkelte ele-

menter i kortlægningen varierer og vil være behæftet med usikkerhed, fordi den

eksisterende viden ikke er fyldestgørende.

Udpegning af risikofaktorer

En påvirkning i arbejdsmiljøet bliver en risikofaktor, når der er tiltrækkelig over-

bevisende forskningsresultater, der viser at påvirkningen har en negativ helbredsef-

fekt, herunder forøger risikoen for sygefravær eller for tidligt arbejdsophør.

Det mest overbevisende resultat findes, når risikofaktoren er udpeget som resultat

af et systematisk review, dvs. et studie, der har gennemgået hele den videnskabeli-

ge litteratur om emnet, vurderet kvaliteten af de enkelte studier og på den baggrund

konkluderer samlet efter fastlagte kriterier. Hvis data fra de enkelte studier også er

indsamlet og indgår i en samlet analyse (metaanalyse), så er konklusionen ekstra

stærk. I sagens natur findes sådanne reviews kun for påvirkninger, der har været

studeret i adskillige studier. Det er i denne kortlægning nævnt, hvis der foreligger

sådanne reviews.

Hvis der ikke findes et systematisk review, så må vurderingen af, om en påvirkning

er en risikofaktor baseres på de publicerede studier, hvor flere kvalitetssikrede og

forløbsstudier, der viser det samme (en øget risiko for helbredseffekt), er mest

overbevisende. I kortlægningen nævnes, hvis resultaterne er baseret på flere studi-

er.

I udpegningen af risikofaktorer nævnes i nogle tilfælde enkeltstående videnskabe-

lige studier eller analyser, der ikke har gennemgået en videnskabelig vurdering.

Sådanne studier og analyser skal være overbevisende og relevante, før de medtages

i kortlægningen.

Helbredsmæssige konsekvenser, sygefravær og for tidlig arbejdsophør

Uanset om den eksisterende viden baseres på reviews eller enkeltstående analyser,

er viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred, for en meget stor

dels vedkommende baseret på såkaldte epidemiologiske studier, dvs. studier, der

beskriver forholdet mellem en sygdoms udbredelse og påvirkningen fra omgivel-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

serne. Et eksempel herpå er studier af sammenhæng mellem fysiske krav i arbejdet

og smerter i muskelskelet.

Viden stammer i nogle tilfælde fra store internationale og systematiske forløbsun-

dersøgelser, hvor der er fundet en statistisk sikker sammenhæng mellem den speci-

fikke arbejdsmiljøfaktor og helbredsrisikoen. Det er dog kun for et fåtal af ar-

bejdsmiljøproblemer, der er gennemført sådanne undersøgelser. For mange områ-

der er viden baseret på enkelte undersøgelser, som peger i forskellige retninger,

eller er af varierende kvalitet.

Det skal understreges, at det er sjældent, at den eksisterende viden kan dokumente-

re, hvor stor en del af en sygdoms udbredelse, der skyldes arbejdsmiljøet. Det er fx

velkendt, at epoxy kan føre til eksem, men det vides ikke, hvor mange der har fået

eksem som følge af epoxy.

Viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljø, sygefravær og for tidlig arbejdsop-

hør, er baseret på studier og analyser, som undersøger, hvorvidt risikofaktorer i

arbejdsmiljøet forøger andelen/antallet, der får sygefravær, går på førtidspension

eller på anden måde forlader arbejdsmarkedet.

Der findes

ikke

i Danmark systematiske registreringer af årsager (sygdommen) til

sygefravær eller hvorvidt risikofaktorer i arbejdsmiljøet er en medvirkende årsag.

Udbredelse af risikofaktorer

Risikofaktorer er de forhold i arbejdsmiljøet, der kan indebære en risiko for de

ansattes sikkerhed og sundhed. Der findes forskellige kilder til at belyse udbredel-

sen af risikofaktorer på de forskellige arbejdsmiljøområder, jf. nedenfor. Kilderne

har forskellige styrker og svagheder i forhold til at belyse udbredelsesspørgsmålet.

På områderne psykisk arbejdsmiljø og fysiske muskelskeletpåvirkninger findes der

stor viden om de ansattes egne rapporteringer af arbejdsmiljøet i form af store

spørgeskemaundersøgelser. En central kilde er spørgeskemaundersøgelsen Ar-

bejdsmiljø og Helbred (AH), som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

gennemfører hvert andet år. Det skal dog bemærkes, at AH er udtryk for de ansat-

tes egne vurderinger af deres arbejdsmiljø og helbred.

Med undtagelse af nogle enkelte spørgsmål i AH, findes der for de øvrige arbejds-

miljøområder, fx kemisk og biologisk arbejdsmiljø, ikke landsdækkende og syste-

matiske kortlægninger af udbredelsen af risikofaktorer i arbejdsmiljøet.

Der findes landsdækkende data om udbredelsen af arbejdsulykker i Arbejdstilsynet

og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings register over anmeldte arbejdsulykker, idet

arbejdsulykker skal anmeldes. Både risikofaktorer for arbejdsulykker, deres udbre-

delse samt helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt arbejdsophør belyses

hovedsageligt på baggrund af anmeldte arbejdsulykker.

Det skal bemærkes, at undersøgelser peger på, at et betydeligt antal anmeldepligti-

ge arbejdsulykker ikke anmeldes i følge reglerne herom. Viden om omfanget af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

underanmeldelsen anvendes til at korrigere den samlede forekomst af anmeldeplig-

tige arbejdsulykker.

Et sygdomsperspektiv på udbredelsen

Et perspektiv kan også være erhvervssygdomme, men antallet af anmeldte og aner-

kendte erhvervssygdomme som kilde til at belyse udbredelsen af arbejdsmiljøpro-

blemer er dog behæftet med usikkerhed.

Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om,

at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på

anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal

anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

De anmeldte tilfælde er således udtryk for især de praktiserende læger, arbejdsme-

dicinere og andre speciallægers vurdering af sammenhænge mellem arbejdsmiljø-

påvirkninger og helbredsproblemer Dette udgør en usikkerhedsfaktor, idet læger og

tandlæger via de gældende regler også skal anmelde erhvervssygdomme på grund-

lag af mistanke.

Der anmeldes således i dag en lang række erhvervssygdomme, fx psykiske syg-

domme, som ikke fører til anerkendelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fordi

dokumentationskravet om medicinsk årsagssammenhæng mellem påvirkning gen-

nem arbejdet og den pågældende sygdom ikke er opfyldt.

Hertil kommer, at undersøgelser også peger i den modsatte retning og viser, at det

reelle antal for nogle typer sygdomme er større end det der bliver anmeldt

1 2

. Her-

udover bemærkes, at nogle sygdomme, som fx kræftsygdomme, har en lang latens-

tid fra påvirkningstidspunkt til sygdom, og at anmeldelserne derfor ikke nødven-

digvis afspejler det arbejdsmiljø, personen på nuværende tidspunkt er en del af.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tager stilling til, om en anmeldt syg-

dom kan anerkendes som erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven. En

sygdom kan anerkendes, hvis de påvirkninger, der har udløst den, er optaget på

erhvervssygdomsfortegnelsen, eller hvis sygdommen anerkendes efter behandling i

Erhvervssygdomsudvalget. Der stilles krav om medicinsk dokumentation for sam-

menhæng mellem påvirkning gennem arbejdet og sygdom, før en sygdom kan op-

tages på fortegnelsen.

Det skal understreges, at en erhvervssygdomssag kun anerkendes, når der er sikker

dokumentation for, at det netop er arbejdet, der er årsag til sygdommen, da arbejds-

skadesystemet er et forsikringssystem. Det kan på den baggrund ikke afvises, at en

række sygdomme kan relateres til påvirkninger i arbejdsmiljøet, uanset at de ikke

kan anerkendes som arbejdsskader.

Den gennemsnitlige årlige anerkendelsesprocent for erhvervssygdomme er ca. 22

pct., men varierer fra sygdom til sygdom mellem 5 pct. og 65 pct.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Endelig kan et perspektiv på udbredelsesspørgsmålet være forekomsten af syg-

domme i den erhvervsaktive alder, hvor risikofaktorer i arbejdsmiljøet kan have

betydning for udvikling af sygdommen.

Der findes kun begrænset viden om, hvor stor del af en sygdoms udbredelse, der

kan tilskrives risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Viden om sygdommens samlede ud-

bredelse i befolkningen kan måske bidrage til at sandsynliggøre, at der er en vis

samfundsmæssig betydning af et givent arbejdsmiljøproblem. Selvom hovedårsa-

gen til nogle af disse sygdomme er livsstil, er der for sygdomme med dokumenteret

relation til risikofaktorer i arbejdsmiljøet beskrevet udbredelse og antal sygedage.

Denne beskrivelse er baseret på Sundhedsstyrelsens rapport

’Sygdomsbyrden i

Danmark’

og fremgår af kapitel 9.

I kapitlet om arbejdsulykker (kapitel 8) er beskrevet resultater om enkelte syg-

domsbyrdemål for arbejdsulykker, som er beregnet for anmeldte arbejdsulykker til

Arbejdstilsynet. Arbejdsulykker behandles ikke i den del af Sundhedsstyrelsens

analyser af sygdomsbyrden i Danmark, der vedrører ulykker

2. Overblik over arbejdsmiljøproblemer

Nedenfor sammenfattes den eksisterende viden om arbejdsmiljøproblemer med

udgangspunkt i risikofaktorer på de seks arbejdsmiljøområder, som kortlægningen

omfatter. I afsnit 3-8 beskrives udfordringerne på de seks arbejdsmiljøområder

nærmere.

2.1. Fysiske muskel-skeletpåvirkninger

De fysiske krav i arbejdet omfatter alle de bevægelser, aktiviteter og kropspositio-

ner, som den ansatte udfører eller gør i arbejdstiden, og som i de fleste tilfælde er

nødvendige for, at den ansatte kan udføre sit arbejde.

I forhold til de helbredsmæssige konsekvenser af fysiske krav i arbejdet, viser stu-

dier, at høje fysiske krav i arbejdet øger risikoen for besvær i lænderyggen, smerter

i nakke og skuldre, lidelser i underarm og håndled samt udvikling af slidgigt i hofte

og knæ, som det fremgår af nedenstående tabel. Størstedelen af helbredskonse-

kvenserne består af smerter i nakke, skuldre og ryg, som kan have stor betydning

for udførelse af det daglige arbejde - især hvis det er fysisk krævende - og som kan

udvikle sig til kroniske smerter.

Som det fremgår af nedenstående tabel, peger forskellige danske og norske studier

på, at fysiske krav i arbejdet, som fx langvarigt stående arbejde, meget arbejdet

med foroverbøjet ryg, løft- og bærearbejde har konsekvenser for sygefravær.

Også når det gælder tidligt arbejdsophør, viser studier, at en række fysiske krav

øger risikoen for førtidspension. Et nyere dansk studie viser, at risikoen for at miste

tilknytningen til arbejdsmarkedet på grund af høje fysiske krav er betydeligt større

blandt ansatte med lav fysisk kapacitet (muskelstyrke og kondition) sammenlignet

med ansatte med høj fysisk kapacitet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Høje fysiske krav i arbejdet har således betydning både for sygefravær og tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For det første øger høje fysiske krav i sig selv

risikoen for sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og for det

andet vil evnen til at varetage fysisk krævende arbejdsopgaver aftage ved reduceret

helbred og funktionsevne.

De nævnte analyser giver ikke mulighed for at konkludere, hvor meget fysiske krav

i arbejdet bidrager til den samlede udbredelse af helbredskonsekvenser, sygefravær

og for tidligt arbejdsophør, og hvor meget der skyldes andre faktorer.

Den mest aktuelle og tilgængelige viden om udbredelsen af fysiske muskel-

skeletpåvirkninger på danske arbejdspladser er spørgeskemaundersøgelsen Ar-

bejdsmiljø og Helbred, der gennemføres af NFA hvert andet år.

Som det fremgår af nedenstående tabel, varierer den generelle forekomst af fysiske

muskel-skeletpåvirkninger blandt lønmodtagerne. For eksempel oplever 4,2 pct. af

de beskæftigede lænmodtagere at de typisk løfter mindst 30 kg, 30,7 pct. har ryg-

gen vredet mindst ¼ af arbejdstiden men 40,8 pct. går eller står mindst ¾ af ar-

bejdstiden. Arbejdsmiljø og Helbred viser at relativt store andele af lønmodtagerne

oplever fysiske krav i arbejdet.

Der er på bagrund af Arbejdsmiljø og Helbred konstrueret et belastningsindeks, der

bl.a. anvendes til at følge op på 2020-målsætningen om muskel-skeletbesvær, som

er et samlet mål for udbredelsen af muskel-skeletpåvirkninger og symptomer i

form af smerter og træthed.

Indekset viser, at 11,1 pct. af lønmodtagerne angiver, at de har væsentlige muskel-

skeletbelastninger og en relativ høj grad af symptomer. Da indekset baseres på

selvrapporterede påvirkninger og selvrapporterede symptomer, som ikke er vurde-

ret af en læge, er der ikke tale om overbelastning i klinisk forstand. En klinisk vur-

dering ville kræve, at læger havde set personen (patienten) og vurderet sammen-

hængen mellem arbejdsmiljøpåvirkningerne og symptomerne.

En analyse viser, at personer omfattet af belastningsindeks for muskelskeletbesvær

har et dobbelt så højt sygefravær og flere lange perioder med sygefravær sammen-

lignet med personer, som ikke falder indenfor belastningsindekset, hvilket giver en

indikation af, at belastningsindekset udpeger lønmodtagere, som er overbelastede.

Hvis der som et perspektiv tages udgangspunkt i antallet af anmeldte og anerkendte

erhvervssygdomme, så har antallet af anmeldte erhvervssygdomme med relation til

muskelskeletpåvirkninger de seneste 5 år ligget på ca.7.000 nye tilfælde årligt. Det

svarer til, at anmeldte muskelskeletsygdomme udgør ca. 33 pct. af alle nye anmeld-

te tilfælde af erhvervssygdomme, og denne gruppe udgør således den største grup-

pe af sygdomsanmeldelser.

I forhold til andelen af anerkendte erhvervssygdomme med relation til muskelske-

letpåvirkninger, så er 10-12 pct. af de afsluttede sager i perioden 2012-2016 blevet

anerkendt som erhvervssygdomme.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Som det fremgår af afsnit 1.1, er det behæftet med usikkerhed at belyse udbredel-

sesspørgsmålet med udgangspunkt i antallet af anmeldte og anerkendte erhvervs-

sygdomme.

Tabel 2.1. Oversigt over kortlægningen af fysiske muskel-skeletpåvirkninger

Risikofaktor

Sammenhæng

Udbredelse af

mellem risikofak-

risikofaktorer

tor og udviklingen

blandt lønmodta-

af sygdom / hel-

gere

bredsproblem

31,8 pct. løfter

mindst ¼ af tiden.

12,6 pct. løfter

mindst 16 kg.

4,2 pct. løfter

mindst 30 kg.

Sygefravær og

fastholdelse

Anmeldte erhvervs-

sygdomme og aner-

kendt erhvervssyg-

domssager (årligt)

Fysiske krav i ar-

bejdet, som fx

langvarigt stående

Løft

arbejde, meget

arbejde med for-

overbøjet ryg, løfte-

og bærearbejde,

22,2 pct. skubber skubbe- og trækar-

bejde samt genta-

eller trækker

Skub / træk

mindst ¼ af tiden get

arm/håndarbejde er

risikofaktorer for



Kroniske

Sygdomme og symp-

langtidssygefravær.

lænderyg-

tomer i muskel-skelet

smerter

33 pct. af alle anmeld-



Kroniske

te erhvervssygdomme

nakke- og

600-900 sager (10-12

Fysiske krav i form

skuldersmer-

pct.) anerkendes som

af hugsiddende og

ter

erhvervssygdom

knælende arbejde,



Artrose i knæ

løftearbejde, aka-

og hofter

Sygdomme i nervesy-

vede arbejdsstillin-

20,2 pct. har

stem (klemning af



Rotator-

ger, gentaget arbej-

armene løftet

nerver mm)

cuffsyndrom

mindst ¼ af tiden de, helkropsvibrati- 3 pct. af alle anmeldte



Karpal tunnel

on samt en akku-

erhvervssygdomme

syndrom

muleret løftemæng-

30,7 pct. har

110-150 (20-25 pct.)



Albuelidelser ryggen vredet

de gennem arbejds-

Kropsposition

anerkendes som er-



Underarms- mindst ¼ af tiden livet er risikofaktorer hvervssygdom

for førtidspension.

og håndledsli-

delser

40,8 pct. går eller

Risikoen for at

står mindst ¾ af

miste tilknytningen

tiden

til arbejdsmarkedet

på grund af høje

fysiske arbejdskrav

er betydeligt større

blandt ansatte med

lav fysisk kapacitet

sammenlignet med

ansatte med høj

fysisk kapacitet.

Kilde: Baseret på oplysninger i kapitel 3. Fysiske muskel-skeletpåvirkninger

2.2. Psykisk arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø omfatter en række sociale og psykologiske faktorer på

arbejdspladsen som fx arbejdets organisering, sociale relationer og ledelse samt

negativ adfærd som mobning, seksuel chikane og vold.

En række studier og analyser belyser de helbredsmæssige konsekvenser forbundet

med psykiske arbejdsmiljøfaktorer, dvs. hvor alvorlig helbredseffekten er for per-

soner udsat for risikofaktorer inden for psykisk arbejdsmiljø. Analyser peger fx på,

at psykiske risikofaktorer øger risikoen for at udvikle depression, som det fremgår

af nedenstående tabel. Der findes meget begrænset viden om sammenhængen mel-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

lem arbejdsmiljø og angst, men der er sammenhæng (comorbididtet) mellem de-

pressive symptomer og angst

Ny forskning på området peger endvidere på, at en række psykiske faktorer øger

risikoen for fysiske sygdomme som hjerte-kar sygdomme. Det drejer sig fx om

kombinationen af høje krav og lav kontrol, ubalance mellem høj anstrengelse og

lav belønning samt risikofaktorer som lange arbejdstider og jobusikkerhed.

Som det fremgår af nedenstående tabel, peger forskellige analyser på, at psykiske

risikofaktorer som fx høje følelsesmæssige krav, mobning og seksuel chikane kan

have konsekvenser for sygefravær og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

De nævnte analyser mv. giver dog ikke mulighed for at konkludere noget præcist

om, hvor meget psykiske arbejdsmiljøproblemer bidrager til den samlede udbredel-

se af helbredskonsekvenser, sygfravær og for tidlig arbejdsophør og hvor meget

andre risikofaktorer bidrager med.

Den mest aktuelle og tilgængelige viden om

udbredelsen

af psykiske risikofaktorer

på danske arbejdspladser er spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred,

der gennemføres af NFA hvert andet år.

Som det fremgår af nedenstående tabel, varierer den generelle forekomst af psyki-

ske risikofaktorer blandt lønmodtagere. For eksempel giver 3,7 pct. udtryk for at

have været udsat for seksuel chikane, mens 11,8 pct. giver udtryk for at have været

udsat for mobning. Forekomsten af risikofaktorer er højere i visse brancher og job

end i andre, afhængig af arbejdets karakter.

Der er på bagrund af Arbejdsmiljø og Helbred konstrueret et belastningsindeks, der

bl.a. anvendes til at følge op på 2020-målsætningen om psykisk arbejdsmiljø, som

er et samlet mål for udbredelsen af risikofaktorer og symptomer på væsentlige psy-

kiske belastninger.

Indekset viser, at 16,9 pct. af lønmodtagerne angiver, at de er udsat for væsentlige

psykiske belastninger og samtidig har en relativt høj grad af symptomer. Belast-

ningsindekset er ikke udtryk for en vurdering i klinisk forstand, idet indekset base-

res på selvrapporterede påvirkninger og selvrapporterede symptomer, som ikke er

vurderet af en læge. En klinisk vurdering ville kræve, at læger havde set personen

(patienten) og vurderet sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkningerne og

symptomerne.

I forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet viser belastningsindeks for psykisk

arbejdsmiljø et stærk sammenfald mellem personer, der falder indenfor belast-

ningsindekset og sygefravær. Beskæftigede, der falder indenfor belastningsindeks

for psykisk arbejdsmiljø i 2012 og 2014, har således i de efterfølgende 12 måneder

et væsentligt højere sygefravær, end de beskæftigede der falder udenfor indekset,

hvilket giver en indikation af, at belastningsindekset udpeger lønmodtagere, som er

overbelastede.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Hvis der som et perspektiv tages udgangspunkt i antallet af anmeldte og anerkendte

erhvervssygdomme, så har antallet af anmeldte erhvervssygdomme med relation til

det psykiske arbejdsmiljø de seneste fem år ligget mellem 4.000 og 5.000 tilfælde

af psykiske sygdomme. Der svarer til, at anmeldte psykiske sygdomme udgør 20-

23 pct. af samtlige anmeldte erhvervssygdomme, og denne gruppe udgør dermed

den næst hyppigste anmeldte erhvervssygdom.

I forhold til andelen af anerkendte erhvervssygdomme med relation til psykiske

påvirkninger, er 4-5 pct. af de afsluttede sager i perioden 2012-2016 blevet aner-

kendt som arbejdsskader.

Som det fremgår af afsnit 1.1, er det behæftet med usikkerhed at belyse udbredel-

sesspørgsmålet med udgangspunkt i antallet af anmeldte og anerkendte erhvervs-

sygdomme.

Tabel 2.2 Oversigt over kortlægningen af psykisk arbejdsmiljø

Sammenhæng mellem

Udbredelse af risiko-

risikofaktor og udviklingen

Risikofaktor

faktorer blandt løn-

af sygdom / helbredspro-

modtagere

blem

Anmeldte

erhvervssyg-

domme og

anerkendt

erhvervssyg-

domssager

(årligt)

Sygefravær og fast-

holdelse

Krav i ar-

bejdet

Krav i kombination med

lav jobkontrol er en risiko-

faktor for



Depression



Blodprop i hjertet



Blodprop i hjernen



Diabetes

Høj anstrengelse i kombi-

nation med lav belønning

er en risikofaktor for



Depression



Blodprop ii hjertet

Lange arbejdstider er en

risikofaktor for



Blodprop i hjertet

Høje psykosociale krav

i arbejdet i kombinati-

on med lav job kontrol

20-23 pct. af

er en risikofaktor for

4,9 pct. rapporterer

alle

sygefravær

’altid’ og 18,7 pct.

anmeldte

rapporterer

’ofte’ at

erhvervssyg-

Personer, som rappor-

være følelsesmæs-

domme

terer at opleve kombi-

sig berørt af arbej-

nation af høje krav og

det.

200 sager (4-5

lav kontrol, udgør 2,1

pct.)

pct. af alle sygedage

14,3 pct. skal ’altid’

anerkendes

og 2,9 pct. af alle

forholde sig til andre

som

førtidspensioner

menneskers proble-

erhvervssyg-

mer som en del af

dom

Kombinationen af høje

arbejdet

krav og lav kontrol er

en risikofaktor for

førtidspension

8,3 pct. arbejder

mindst 48 timer om

ugen

–

3,3 pct.

arbejder mindst 55

timer om ugen

7,5 pct. har natar-

bejde

11,7 pct. føler sig i

høj grad eller i meget

høj grad bekymret

for arbejdsløshed



Arbejdets



organisation



–

indhold



Åreforkalkning

Slagtilfælde

Arterieflimren

Risikabelt alkoholfor-

brug

Negativ

adfærd på

arbejde

11,8 pct. har været

udsat for mobning

Mobning er en risikofaktor

for depression

3,7pct. har været

udsat for seksuel

chikane

Mobning er en risiko-

faktor for sygefravær

Mobning er en risiko-

faktor for arbejdsophør

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

6,0 pct. har været

udsat for vold

8,8 pct. har oplevet

trusler om vold

2,2 pct. oplever

’aldrig’ og 8,8 pct.

oplever det sjældent,

at ansatte på ar-

bejdspladsen be-

handles retfærdigt.

3 pct. oplever ’aldrig’

eller ’sjældent’ at

have klare arbejds-

opgaver.

De relativt mest psy-

kisk belastede har ca.

dobbelt så højt syge-

fravær, som de relativt

mindre belastede, og

flere lange sygefra-

værsperioder

Sociale

relationer

og ledelse

Enkelte studier viser

sammenhæng mellem

dårlig ledelse og hel-

bredsudfald, mens andre

studier ikke finder sam-

menhæng

Psykisk

arbejdsmiljø

Som ovenstående

generelt

Kilde: Baseret på oplysninger i kapitel 4. Psykisk arbejdsmiljø

2.3. Støj

Der skelnes mellem høreskadende støj og ikke-høreskadende støj, hvor førstnævnte

kan føre til varig hørenedsættelse og tinnitus, mens forstyrrende støj i højere grad

giver anledning til generel mistrivsel.

Den helbredsmæssige konsekvens af høreskadende støj er velkendt og veldoku-

menteret. Høreskadende støj, det vil sige støj over 80 dB(A), vides med sikkerhed

at kunne forårsage hørenedsættelse. Ved støjbelastninger under dette niveau er der

ingen eller en meget lille risiko for at udvikle for høreskader.

Der findes ingen sikker viden om, i hvilket omfang arbejdsrelateret støj fører til

sygefravær og for tidligt arbejdsophør.

Den aktuelt mest valide viden om

udbredelsen

af høreskadende støj, er støjmålin-

ger gennemført i 2010 i 11 støjbelastede brancher. Som det fremgår af nedstående

tabel, var 28 pct. af de ansatte i produktionen udsat for en daglig støjbelastning

over støjgrænsen på 85 dB(A). Udbredelsen af ikke-høreskadende støj belyses i

spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, hvor 45 pct. svarer, at de er

udsat for støj i mindst ¼ af arbejdstiden, som er forstyrrende i arbejdet.

Hvis der som et perspektiv tages udgangspunkt i antallet af anmeldte og anerkendte

erhvervssygdomme, så har antallet af anmeldte erhvervssygdomme med relation til

høreskadende støj de seneste fem år ligget omkring 2.500 til 2.900 øresygdomme

årligt. Det svarer til, at anmeldte øresygdomme udgør 12-14 pct. af samtlige an-

meldte erhvervssygdomme. Det er i helt overvejende grad hørenedsættelse, der

anmeldes.

I forhold til andelen af anerkendte erhvervssygdomme med relation til høreskaden-

de støj er 35-50 pct. af de afsluttede sager i perioden 2012-2016 blevet anerkendt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

som erhvervssygdomme. Støjbetinget hørenedsættelse udvikles typisk over mange

år, og antallet af anmeldte høreskader afspejler derfor i mindre grad nutidens ar-

bejdsmiljø.

Som det fremgår af afsnit 1.1, er det behæftet med usikkerhed at belyse udbredel-

sesspørgsmålet med udgangspunkt i antallet af anmeldte og anerkendte erhvervs-

sygdomme.

Tabel 2.3. Oversigt over kortlægningen af støj

Risikofaktor

Sammenhæng

mellem risikofaktor

og udviklingen af

sygdom / helbreds-

problem

Udbredelse af

risikofaktorer

blandt lønmodta-

gere

Sygefravær og

fastholdelse

Anmeldte erhvervs-

sygdomme og aner-

kendt erhvervssyg-

domssager (årligt)

28 pct. af ansatte

i 11 udvalgte

Høreskadende

brancher er udsat

støj

for høreskadende



Hørenedsættelse støj

Ingen kendt viden



Døvhed

44,6 pct. af løn-

modtagerne i



Tinnitus

Arbejdsmiljø og

Generende støj

helbred rapporte-

rer generende

støj

Kilde: Baseret på oplysninger i kapitel 5. Støj

12-14 pct. af alle an-

meldte erhvervssyg-

domme

700-1.100 sager (35-

50 pct.) anerkendes

som erhvervssygdom

2.4. Kemi

Kemiske og biologiske påvirkninger i arbejdsmiljøet omfatter udsættelse for natur-

ligt forekommende og menneskeskabte kemiske stoffer og materialer, samt biolo-

giske i form af organisk materiale eller levende mikroorganismer.

I forhold til de helbredsmæssige konsekvenser af de kemiske og biologiske påvirk-

ninger i arbejdsmiljøet, er der for en række stoffer en veldokumenteret viden om

skadelige effekter (fx asbest), på andre områder er man ved at opbygge viden (fx

nano-partikler), og for andre stoffer og materialer er de arbejdsmiljømæssige risici

ikke undersøgt. Konsekvenserne af kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet omfatter

bl.a. hudlidelser (fx eksem), luftvejssygdomme (fx KOL) og kræft. For hudlidelser

viser et studie endvidere, at ved hudkontakt med kemikalier øger våde hænder risi-

koen for hudlidelser.

Til gengæld er der meget lidt eksakt viden om, hvilken betydning kemiske stoffers

påvirkning af helbredet har på sygefraværet og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

For

kræftfremkaldende stoffer

stoffer, der påvirker luftvejene,

findes der ikke

eksakt viden om disse risikofaktors betydningen på kort og mellemlangt sigt for

sygefravær og for tidligt arbejdsophør.

For

stoffer, der påvirker huden,

viser studier, at hvis man får en arbejdsrelateret

hudlidelse tidligt i livet, som ofte er kronisk, kan det medføre livslange problemer

med konsekvenser i form af langtidssygefravær, jobskifte og for tidligt arbejdsop-

hør.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Der er begrænset viden om

udbredelsen

af kemiske og biologiske risikofaktorer i

arbejdsmiljøet. I spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, der gen-

nemføres af NFA hvert andet år, indgår et enkelt spørgsmål. Som det fremgår af

nedenstående tabel, svarer 16,8 pct. af lønmodtagerne, at de har hudkontakt med

kemikalier mindst ¼ af tiden. En norsk undersøgelse estimerer, at 13 pct. af de

norske beskæftigede indånder kemikalier og at 14 pct. er udsat for biologisk mate-

riale i mindst ¼ af arbejdstiden.

Hvis der som et perspektiv tages udgangspunkt i antallet af anmeldte og anerkendte

erhvervssygdomme, er der i perioden 2012-2016 anmeldt 350-600 nye kræfttilfæl-

de årligt som erhvervssygdomme. I samme periode har ca. 33 pct. af de afsluttede

sager ført til anerkendelse. Den hyppigste anerkendte diagnose er lungehindekræft,

som udgør 40-50 pct. af tilfældene. I samme periode er der anmeldt 700 nye tilfæl-

de af lungesygdomme årligt og 20-25 pct. af de afsluttede sager har ført til aner-

kendelse. For især kræft er der en lang latenstid fra påvirkningstidspunkt til syg-

dom, og anmeldelserne afspejler derfor i mindre grad nutidens arbejdsmiljø.

Endelig er der anmeldt omkring 2.500-3.000 ny tilfælde af hudsygdomme årligt.

Det svarer til, at hudsygdomme udgør omkring 13-14 pct. af alle anmeldte er-

hvervssygdomme. I perioden har 50-65 pct. af de afsluttede sager ført til anerken-

delse som en erhvervssygdom. For hudsygdomme kan tiden fra påvirkning til syg-

dom være relativ kort. Som det fremgår af afsnit 1.1, er det behæftet med usikker-

hed at belyse udbredelsesspørgsmålet med udgangspunkt i antallet af anmeldte og

anerkendte erhvervssygdomme.

Tabel 2.4. Oversigt over kortlægningen af kemiske og biologiske påvirkninger

Sammenhæng

Anmeldte erhvervs-

mellem risikofaktor Udbredelse af risiko-

Sygefravær og

sygdomme og aner-

Risikofaktor

og udviklingen af faktorer blandt lønmod-

fastholdelse

kendt erhvervssyg-

sygdom / helbreds-

tagere

domssager (årligt)

problem

16,8 % af de beskæfti-

Kræft

gede lønmodtagere

2-3 pct. af alle anmeld-

svarer i Arbejdsmiljø

te erhvervssygdomme

og Helbred, at de har

hudkontakt med kemi-

200-250 sager (ca. 33

kalier mindst ¼ af tiden

pct.) anerkendes som

og 23,4 pct. at de har

erhvervssygdom

våde eller fugtige

Lungehindekræft

Luftvejssygdomme

Kronisk obstruk- hænder mindst ¼ af

Arbejdsrelaterede

arbejdstiden

3-4 pct. af alle anmeld-

tiv lungesygdom

hudsygdomme er

te erhvervssygdomme

Astma

en risikofaktor for

Hjerte-kar syg- En norsk undersøgelse sygefravær og

300-450 sager (30-40

afgang fra ar-

dom

estimerer, at 13 % af

pct.) anerkendes som

bejdsmarkedet

Hudsygdom

de norske beskæftige-

erhvervssygdom

Reproduktions- de indånder kemikalier

skader

og at 14 pct. er udsat

Hudsygdomme

for biologisk materiale i

13-14 pct. af alle an-

mindst ¼ af arbejdsti-

meldte erhvervssyg-

den

domme

1.100-1.800 sager (50-

65 pct.) anerkendes

som erhvervssygdom



Udsættelse



for kemikali-

–

kontakt



og indånding



Udbredelsen af repro-

duktionsskadende

stoffer kendes ikke

Kilde: Baseret på oplysninger i kapitel 6. Kemisk og biologisk arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

2.5. Indeklima

Dårligt indeklima er de påvirkninger, ansatte udsættes for som følge af mangler

ved bygningen, dens drift eller vedligeholdelse, samt den måde bygningen anven-

des på. Det drejer sig om termiske problemer på komfortområdet (varme, kulde,

træk), dårlige luftkvalitet (fx støv og afgasning af kemiske stoffer fra byggemateri-

aler eller inventar), dårlig belysning og fugt.

Et dårligt indeklima kan føre til uspecifikke symptomer, men sjældent til egentlige

sygdomme som fx astma og allergi.

Der findes ingen danske kilder, som belyser

udbredelsen

af helbredskonsekvenser

som følge af dårligt indeklima, eller hvor mange personer som arbejder i et dårligt

indeklima.

2.6. Arbejdsulykker

Arbejdsulykker adskiller sig fra de øvrige arbejdsmiljøproblemer ved, at der er tale

om en personskade efter en pludselig og kortvarig påvirkning, hvor det for de øvri-

ge arbejdsmiljøproblemer er en kortere eller længere varende påvirkning med kon-

sekvenser for helbredet.

Den bedste kilde til viden om udbredelse af arbejdsulykker er antallet af anmeldte

arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets erhvervssikring. Som det

fremgår af nedenstående tabel, anmeldes der årligt ca.42.000 arbejdsulykker, der

har ført til fravær. Korrigeres der for underanmeldelse, ligger antallet mellem

70.000 og 84.000 arbejdsulykker om året.

Konsekvenserne af arbejdsulykkerne for de tilskadekomne varierer fra mindre al-

vorlige arbejdsulykker med kortvarig arbejdsudygtighed og forbigående skader, til

alvorlige tilfælde, der fører til langvarigt sygefravær, varige mén, eventuelt ar-

bejdsophør og i værste fald dødsfald.

Årligt anmeldes der ca. 9.000 alvorlige arbejdsulykker, svarende til knap hver fem-

te, som har ført til varige mén og/eller længerevarende sygefravær (over 30 dage).

De seneste år er der årligt sket ca. 35 dødsulykker.

Der findes ikke undersøgelser af, hvor meget arbejdsulykker samlet set bidrager til

sygefraværet i Danmark. En ældre dansk undersøgelse har vist, at arbejdsulykker

fører til en øget risiko for førtidspension.

Den hyppigste måde, som ansatte kommer alvorligt til skade på, er ved akut fysisk

overbelastning ved løft, skub eller træk samt ved vridning eller drejning af krop-

pen, herunder typisk ved manuel håndtering af byrder eller ved forflytning af fx en

patient. En næsten lige så hyppig måde er ved fald, snublen og stød mod genstande

på arbejdspladsen. Herefter følger fald fra højere til lavere niveau eller hvor perso-

nen støder imod noget i en lodret bevægelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Tabel 2.6. Oversigt over kortlægningen af arbejdsulykker

Anmeldte

arbejdsulykker

Helbreds-

konsekvenser

Sygefravær

og fastholdelse



5.700 anmeldte tilfælde

årligt med sygfravær

35 dødsulykker årligt

over 30 dage

5.400 tilfælde årligt

med varige mén

Hyppigste risikofaktorer for

alvorlige arbejdsulykker

19,4 pct. akut fysisk over-

belastning manuel ved

løft/skub/træk/

vridning/drejning

18,9 pct. vandret bevægel-

se, fald og snublen

16 pct. lodret bevægelse,

fald

12,3 pct. ramt af eller

kollideret med genstand i

bevægelse

42.000 anmeldte

tilfælde årligt med

fravær

mere end én dag



Arbejdsulykker øger

risikoen for førtidspensi-



on (op til 6,7 pct. af alle



førtidspensioner)

Kilde: Baseret på oplysninger i kapitel 8. Arbejdsulykker

3. Fysiske muskel-skeletpåvirkninger

3.1. Indledende beskrivelse af fysiske muskel-skeletpåvirkninger

De fysiske krav i arbejdet omfatter alle de bevægelser, aktiviteter og kropspositio-

ner, som den ansatte udfører i arbejdstiden, og som i de fleste tilfælde er nødvendi-

ge for, at den ansatte kan udføre sit arbejde. Det fysiske arbejdsmiljø er en domine-

rende faktor for muskelskeletbesvær, herunder smerter, sygefravær og førtidig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

I det følgende beskrives risikofaktorer for muskel-skeletbesvær og deres specifikke

helbredskonsekvenser og betydning for sygefravær og for tidlige arbejdsophør.

Herefter følger en beskrivelse af udbredelsen af de enkelte risikofaktorer blandt

lønmodtagere. Det drejer sig om risikofaktorerne løft, skub eller træk af byrder,

belastende arbejdsstillinger, fysisk hårdt arbejde, gående og stående arbejde. End-

videre belyses udbredelsen ved et samlet mål for området, det såkaldte belastnings-

indeks. Afslutningsvis præsenteres omfanget af anmeldte og anerkendte erhvervs-

sygdomme med relation til muskel-skeletpåvirkninger.

3.2. Viden om helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt arbejdsophør

Der er generelt betydelig videns kabelig dokumentation for, at en række fysiske

arbejdskrav øger risikoen for udvikling af muskelskeletbesvær (forbigående og

kroniske smerter i muskler og led), og deraf følgende både korttids- og langtidssy-

gefravær samt førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Undersøgelser viser årsagssammenhæng mellem erhvervsmæssige belastninger og

forskellige bevægeapparatslidelser, nemlig for nakke-skuldersmerter, rotator cuff-

syndrom (skuldersmerter), karpal tunnel syndrom (klemning af nerver), lateral og

medial epikondylit (tennis og golfalbue), underarms- og håndledslidelser, ondt i

lænderyggen samt hofte- og knæartrose (slidgigt).

Det skal nævnes, at i de mange tilfælde, er tale om smerter og bevægelsesind-

skrænkninger i nakke, skulder og ryg. Selv om, der ikke kan tilknyttes en specifik

diagnose, har de stor betydning for udførelse af det daglige arbejde og tilknytnin-

gen til arbejdsmarkedet, særligt hvis det er fysisk krævende.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Der er videnskabelig dokumentation for, at følgende fysiske krav i arbejdet øger

risikoen for udvikling af

lænderygbesvær:

Høj samlet fysisk arbejdsbelastning,

tungt løftearbejde, tung manuel håndtering, meget arbejde med foroverbøjet

og/eller roteret overkrop og helkropsvibration.

I forhold til udvikling af

smerte i nakke/skulder-regionen,

øger følgende fysiske

krav i arbejdet risikoen: Høj samlet fysisk arbejdsbelastning, tung manuel håndte-

ring, gentaget armarbejde, skub og træk-arbejde, arbejde med hånd over skulder-

højde, statisk og/eller akavede arbejdsstillinger og armvibration.

En tidligere gennemgang af litteraturen (review) peger på, at hvor fysisk aktivitet i

fritiden nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme, så øger fysisk aktivitet i arbej-

det risikoen for hjertekarsygdomme

Dette paradoks har givet anledning til, at der

er igangsat en litteraturgennemgang om netop dette paradoks

7 8

Norske og danske studier har vist, at høje fysiske arbejdskrav bidrager til en bety-

delig andel af alt langtidssygefravær. Det er også vist, at fysiske krav i arbejdet,

som fx langvarigt stående arbejde, meget arbejde med foroverbøjet ryg, løfte- og

bærearbejde, skubbe- og trækarbejde samt gentaget arm/håndarbejde øger risikoen

for langtidssygefravær. Blandt jobgrupper med manuelt arbejde kan fysiske krav

forklare en væsentlig del af sygefraværet i den generelle danske befolkning

Stående arbejde i mere end halvdelen af arbejdstiden kombineret med foroverbøjet

eller vredet ryg, arme over skulderhøjde, hugsiddende eller knælende arbejde,

skubbe/trække- eller løfte/bærearbejde i mindst ¼ af arbejdstiden, øger risikoen for

langtidssygefravær betydeligt. Dette indikerer, at det ikke kun er enkeltstående

fysiske arbejdskrav, men særligt kombinationen af flere fysiske arbejdskrav, der

udgør en risiko for langtidssygefravær.

Det er veldokumenteret, at høje fysiske arbejdskrav øger risikoen for afgang fra

arbejdsmarkedet betydeligt

10 11 12 13 14 15 16

. Eksempler på specifikke fysiske ar-

bejdskrav, der øger risikoen for førtidspension, er hugsiddende og knælende arbej-

de, løftearbejde, akavede arbejdsstillinger, gentagne bevægelser og helkropsvibra-

tion. Den samlede løftemængde gennem arbejdslivet forøger også risikoen for før-

tidig afgang fra arbejdsmarkedet

17 18 19

Hvis de fysiske arbejdskrav er en del større end den ansattes fysiske kapacitet øges

risikoen for en række helbredsproblemer og reduceret arbejdsevne. Eksempelvis er

risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet på grund af høje fysiske

arbejdskrav betydeligt større blandt ansatte med lav fysisk kapacitet sammenlignet

med ansatte med høj fysisk kapacitet.

Også længden af den periode, man er udsat for høje fysiske arbejdskrav, synes at

have en negativ påvirkning af helbredet. Antallet af år med fysisk krævende arbej-

de ser ud til at øge risikoen for muskelskeletbesvær.

Der eksisterer få undersøgelser af høj kvalitet, der har undersøgt betydningen af

antal år med fysisk krævende arbejde og fremtidigt helbred og arbejdsevne. En

undersøgelse af medarbejdere inden for bagagehåndtering i Københavns lufthavn

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

viste, at antal år med dette fysisk krævende arbejde gradvis og forholdsvis lineært

øgede risikoen for muskelskeletbesvær i en række kropsregioner. En anden under-

søgelse baseret på danske registerdata har vist, at antal år med fysisk krævende

arbejde gradvist og forholdsvis lineært øgede risikoen for hofteoperation grundet

artrose

. En tredje dansk undersøgelse viste, at risiko for skulderoperation for im-

pingement syndrom ligeledes forholdsvis lineært øgedes med antal år eksponeret

med fysisk krævende armarbejde

Der er dog metodiske udfordringer med at se på de samlede fysiske muskel-

skeletpåvirkninger gennem et helt arbejdsliv, fordi personer skifter arbejde gennem

arbejdslivet og dermed ændrer påvirkningerne sig, og et jobskiftet netop kan skyl-

des at de fysiske krav er for høje.

Høje fysiske krav i arbejdet har en tosidig effekt på sygefravær og førtidig tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet.

Den første

er, som tidligere nævnt, at høje fysiske arbejdskrav øger risikoen for

muskelskeletbesvær, der medfører øget risiko for reduceret arbejdsevne og syge-

fravær, hvilket videre øger risikoen for førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarke-

det. Graden af forhøjet risiko afhænger af den enkelte påvirkning og den enkelte

effekt.

Den anden

er, at ved et reduceret helbred og funktionsevne (uanset årsag), afhæn-

ger den ansattes evne til at varetage sit job af graden af fysisk krævende arbejdsop-

gaver. For eksempel kan en ansat med lænderygbesvær ofte gå på arbejde og fuldt

ud varetage sine arbejdsopgaver, hvis det ikke er fysisk krævende. Derimod har en

anden ansat med det samme lænderygbesvær ikke mulighed for at varetage sine

arbejdsopgaver, hvis det er et fysisk krævende job. På denne måde udgør høje fysi-

ske krav i arbejdet en barriere for arbejdsfastholdelse ved et reduceret helbred eller

funktionsevne.

3.3 Udbredelsen af muskel-skeletpåvirkninger og smerter

Spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2016 (AH 2016) belyser

udbredelsen af en række risikofaktorer for muskel-skeletbesvær blandt lønmodta-

gere samt udbredelsen af smerter og i hvilket omfang lønmodtagere er begrænsen-

de i udførelsen af arbejdet.

Løft, skub eller træk af byrder

31,8 pct. angiver, at de løfter mindst ¼ af tiden, mens 12,6 pct. svarer, at et typisk

løft vejer mindst 16 kg. I alt 4,2 pct. angiver at et typisk løft vejer mindst 30 kg.

Andelen af personer med tunge løft er faldende. Løft og tunge løft er mest udbredt i

brancherne: Opførelse og nedrivning, restauranter og barer, installation og repara-

tion samt færdiggørelse af byggeri. Typiske løft på mere end 16 kg forekommer

hovedsageligt i bygge- og anlægssektoren samt i landbruget og på slagterier. Løft

på 30 kg forekommer hovedsageligt i sundhedssektoren.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

22,2 pct. angiver at de skubber eller trækker mindst ¼ af arbejdstiden. Forekomsten

af skub og træk er størst i rengøringsbranchen, i døgn- og hjemmeplejen, i byggeri-

et samt i landbruget.

Belastende arbejdsstillinger

Omkring 20 pct. svarer, at de har armene løftet, samme armbevægelser eller sidder

på hug/knæ mindst ¼ af tiden, mens godt 30 pct. svarer, at de har ryggen vredet.

Forekomsten af nævnte belastende arbejdsstillinger er størst i bygge- og anlægs-

brancherne. Forekomsten af gentagne armbevægelser er stor på slagterierne.

Fysisk hårdt arbejde

På en skala for hvor hårdt fysisk det fysiske arbejde vurderes fra 0 til 10, scorer 31

pct. mindst 6 på skalaen, mens 4,3 pct. svarer 9 eller 10. Mænd vurderer deres ar-

bejde til at være en anelse mere fysisk hårdt end kvinderne, men for begge køn

gælder, at lønmodtagere i aldersgruppen 18-24 år vurderer deres arbejde væsentlig

mere fysisk hårdt end lønmodtagere i de øvrige aldersgrupper. Opførelse og ned-

rivning af byggeri, rengøring, landbrug, skovbrug og fiskeri samt slagterier, er de

brancher med den største grad af fysisk krævende arbejde.

Gående og stående arbejde

40,8 pct. svarer, at de går eller står mindst 3/4 af tiden.

Det er især i aldersgruppen 18-24 år, hvor en stor andel går eller står en stor del af

arbejdstiden. Forekomsten af megen gående og stående arbejde er størst på restau-

ranter og barer, i butikker, på slagterierne og i rengøringsbranchen.

Smerter

35,6 pct. svarer, at de har haft smerter flere gange ugentligt inden for de seneste tre

måneder, og 5,5 pct. svarer, at de har været en del eller meget begrænset i arbejdet

på grund af smerter.

Forekomsten af smerter er højest i de ældste aldersgrupper og forekomsten af smer-

ter er hyppigst i brancherne installation og reparation af maskiner og udstyr, i

døgn- og hjemmeplejen, på slagterierne, og i træ- og møbelindustrien. Begræns-

ningen i arbejdet på grund af smerter er størst i rengøringsbranchen, på slagterier-

ne, i byggeriet og i landbruget.

3.4. Samlet mål for fysiske muskel-skeletpåvirkninger og symptomer

Til brug for monitorering af reduktionsmålet vedrørende muskel-skeletbesvær i

2020-arbejdsmiljøstrategien, er der konstrueret et såkaldt belastningsindeks, som

udgør

et samlet mål

for muskel-skeletpåvirkninger og symptomer i form af smerter

og træthed. Indekset kombinerer således risikofaktorer med en række symptomer

og gør det muligt at betragte muskel-skeletpåvirkninger og symptomer samlet.

Belastningsindekset for muskel-skeletbesvær måler således andelen af beskæftige-

de, der angiver, at de har væsentlige muskel-skeletbelastninger og en relativt høj

grad af symptomer. I 2016 falder 11,1 pct. af lønmodtagerne inden for belastnings-

indekset for muskel-skeletbesvær

. Da indekset baseres på selvrapporterede på-

virkninger og selvrapporterede symptomer, som ikke er vurderet af en læge, er der

ikke tale om overbelastning i klinisk forstand.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Resultaterne vedrørende indekset for muskel-skeletbesvær viser, at især i brancher

præget af manuelt arbejde falder en stor andel af lønmodtagerne inden for belast-

ningsindekset for muskelskeletbesvær.

I brancher med den største andel lønmodtagere falder cirka en fjerdedel af lønmod-

tagerne inden for indekset for muskelskeletbesvær. Denne andel er cirka fem gange

så stor som andelen i de mindst belastede brancher, hvor kun cirka 5 pct. bliver

kategoriseret med muskel-skeletbesvær.

Brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for indekset, er



Rengøring



Opførelse og nedrivning af byggeri



Slagterier



Anlægsarbejde

Det er overvejende unge kvinder og mænd (aldersgruppen 18-24 år), som er bela-

stede. Især unge kvinder oplever at være mere belastede med muskelskeletbesvær i

2016 i forhold til tidligere.

En del af forklaringen på at så stor en andel unge lønmodtagere falder inden for

belastningsindekset for muskelskeletbesvær kan hænge sammen med de typer af

jobs, som de unge har. De unge kan overvejende være ansat i brancher, der er do-

mineret af eller karakteriseret ved vejende fysisk/manuelt arbejde.

Supplerende analyser viser, at det især er unge kvinder i den private sektor, som

falder inden for belastningsindekset for muskelskeletbesvær. Også for mænd er der

flest som falder inden for indekset i den private sektor (unge kvinder ligger dog

allerhøjest). Kønsforskelle i belastningsindekset for muskelskeletbesvær afspejler

især kønsforskelle i det private erhvervsliv.

3.4.1 Belastningsindeks og sygefravær

Beskæftigede, der falder indenfor

belastningsindeks for muskelskeletbesvær

(MSB)

har i de efterfølgende 12 måneder et væsentligt højere sygefravær end de beskæfti-

gede, der falder uden for

For 2012 var det for kvinder 2,2 gange højere og for mænd 2,4 gange højere. Tal-

lene for 2014 er for kvinder 1,9 gange højere og for mænd 2,3 gange højere. Be-

skæftigede, der falder indenfor belastningsindekserne har altså i den efterfølgende

periode (12 måneder) et væsentligt forhøjet sygefravær (i størrelsesordenen fordob-

let sygefravær) sammenlignet med beskæftigede, der ikke falder indenfor.

Figurerne nedenfor viser forskellen i sygefraværet mellem beskæftigede, der hhv.

falder indenfor indeks og udenfor indeks i 2014. I figurerne er søjlerne farveinddelt

efter kort-, mellem-, og langtidssygefravær. Tallene viser, at det især er det lange

sygefravær (over 30 dage), som er særligt højt blandt dem, som falder indenfor

indekset.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Figur 4.1 Andel af arbejdstimer med sygefravær i 12 mdr. efter besvarelse

af AH2014-undersøgelsen.

3.5 Anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme

Der er i de seneste fem år (2012-2016) anmeldt omkring 7.000 nye tilfælde årligt af

sygdomme eller symptomer i muskelskelet til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring. Det svarer til at anmeldte muskelskeletsygdomme udgør omkring

33 pct. af alle nye anmeldte tilfælde, og udgør hermed den største gruppe af syg-

domsanmeldelser.

Arbejdstilsynet anvender bl.a. anmeldelserne som dokumentation for arbejdsska-

ders omfang og udbredelsen. De årsager i arbejdsmiljøet der oftest nævnes i an-

meldelsen i forbindelse med muskelskeletsygdomme er løft og bæring af enten

personer eller genstande, skub eller træk af genstande, repetitivt arbejde og bela-

stende arbejdsstillinger.

Endvidere er der anmeldt omkring 550 tilfælde årligt af sygdomme i nervesyste-

met, svarende til ca. 3 pct. af samtlige anmeldte erhvervssygdomme. Det drejer sig

som oftest om en afklemning af en eller flere nerver. Det er i langt overvejende

grad muskelskeletpåvirkninger i form af repetitivt arbejde og løft eller bæring, der

er anmeldt som årsager til sygdommen. Desuden er hånd-arm vibrationer i en del

anmeldelser angivet som årsag.

Der er i de seneste fem år truffet afgørelse i 7.000-8.000 erhvervssygdomssager om

muskelskeletsygdomme om året. Det svarer til omkring en tredjedel af alle afgørel-

ser om erhvervssygdomme. 600-900 af de årlige afgørelser i erhvervssygdomssager

om muskelskeletsygdomme er anerkendelser, hvilket svarer til 10-12 pct. af de

afsluttede sager.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Det bemærkes, at tallene her er opgjort efter året for afgørelsen, og ikke efter året

for anmeldelsen som ovenfor. 60-65 pct. af de anerkendte erhvervssygdomssager

om muskelskeletsygdomme har en af tre følgende slutdiagnoser: Rygsmerter, for-

andringer i skulder-leddets senemanchet eller tennisalbue.

Tilsvarende er der årligt truffet afgørelse i 500-600 erhvervssygdomssager om ner-

vesygdomme. Af disse er 110-150 anerkendelser, hvilket svarer til at omkring 20-

25 pct. af afgørelserne om nervesygdomme. Af de anerkendte sager er 88-98 pct.

afsluttet med diagnosen karpal tunnel syndrom.

4. Psykisk arbejdsmiljø

4.1. Indledende beskrivelse af psykisk arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø omfatter en række sociale og psykologiske faktorer på

arbejdspladsen som fx krav i arbejdet, arbejdets organisering, sociale relationer og

ledelse samt negativ adfærd som mobning, seksuel chikane og vold.

I det følgende beskrives risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, deres specifikke

helbredskonsekvenser og betydning for sygefravær og for tidlige arbejdsophør,

samt udbredelsen af risikofaktorer blandt lønmodtagere. Endvidere belyses udbre-

delsen ved et samlet mål for området, det såkaldte belastningsindeks. Afslutnings-

vis beskrives omfanget af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme med relation

til det psykiske arbejdsmiljø.

4.2. Viden om risikofaktorer, helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt

arbejdsophør samt udbredelse

I det følgende gennemgås kort den viden, der er om forskellige psykiske risikofak-

torer, det vil sige påvirkninger i arbejdsmiljøet, der har negativ betydning for hel-

bredet, sygefravær eller arbejdsophør.

Den forskning, der gennemgås, er samlet bredt fra nationale og internationale stu-

dier og analyser baseret på en lang række af dataindsamlinger og forsøg. Der er

derfor ikke en direkte én til én sammenhæng mellem den præsenterede viden om

risikofaktorer og konsekvenser og den efterfølgende præsenterede viden om kon-

krete forekomster af risikofaktorer i Danmark.

Udbredelsen af psykiske arbejdsmiljøfaktorer blandt lønmodtagere belyses i det

omfang det er muligt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og

Helbred 2016

(AH 2016).

De risikofaktorer som gennemgås er krav i arbejdet i form af kombination af høje

krav og lav kontrol, anstrengelse-belønnings ubalance samt følelsesmæssige krav.

Under emnet arbejdsorganisation beskrives risikofaktorerne lange arbejdstider,

natarbejde og skifteholdsarbejde samt uretfærdighed i arbejdet. Ledelseskvalitet,

rolleuklarhed og rollekonflikter, mobning og vold på arbejdet beskrives under em-

net sociale relationer og ledelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

4.2.1 Krav i arbejdet

Kombination af høje krav og lav job kontrol (krav-kontrol modellen)

Et review med metaanalyser (IPD-WORK)

viser, at ansatte, som oplever en kom-

bination af høje krav og lav kontrol (lav indflydelse og lave udviklingsmuligheder)

har en øget risiko for udvikling af iskæmisk hjertekarsygdom (åreforkalkning)

iskæmisk slagtilfælde (åre forkalkning i hjernen)

, diabetes

samt for at modtage

hospitalsbehandling for en klinisk depression.

Der er derimod ingen overbevisende sammenhæng mellem en kombination af høje

krav og lav kontrol på arbejde og risikoen for kræft

, forværring af astma

, for-

værring af kronisk obstruktiv lungesyndrom (KOL)

og kronisk tarmsyndrom

En nyligt offentliggjort metaanalyse (IPD-Work), viser en sammenhæng mellem

kombinationen af høje krav og lav kontrol og øget risiko for førtidspension.

Anstrengelse-belønnings ubalance

IPD samarbejdet har indtil nu publiceret en artikel, som viste, at ansatte, som ople-

ver en ubalance mellem høj anstrengelse (fx høje kvantitative krav eller tidspres)

og lav belønning (manglende anerkendelse, respekt, jobusikker etc.), har en øget

risiko for iskæmisk hjertekarsygdom

Udenfor IPD-Work Consortium regi er der

for nyligt publiceret en systematisk review og meta-analyse, som undersøgte sam-

menhængen mellem anstrengelse-belønnings ubalancen og risikoen for depression i

publicerede kohortestudier.

Analyser viste, at anstrengelse-belønnings ubalance var en risikofaktor for udvik-

ling af depression, og at denne sammenhæng var robust i forskellige tillægsanaly-

ser

. Risikoen for iskæmisk hjertekarsygdom stiger yderligere, hvis ansatte yder-

ligere oplever høje krav og lav jobkontrol

Følelsesmæssige krav

Studier viser, at høje følelsesmæssige krav på arbejdet er en risikofaktor for de-

pression og sygefravær

36 37 38

. Høje følelsesmæssige krav anses for at være en af

de væsentligste psykosociale risikofaktorer. Der er imidlertid nogle metodiske pro-

blemer knyttet til måling af høje følelsesmæssige krav, der betyder, at sammen-

hængen er behæftet med usikkerhed.

Et studie viser, at når følelsesmæssige krav måles ved, om medarbejderne føler sig

følelsesmæssigt belastet eller berørt af deres arbejde, så er der en sammenhang med

øget risiko for depression. Men hvis følelsesmæssige krav blev målt med spørgs-

mål som fokuserer på konkrete indhold i arbejde fx ”Skal du tage dig

af andre per-

soners følelsesmæssige behov?” så var der ingen sammenhang med risikoen for

depression

IPD-WORK

står for ’Individual Paticipant Data Metaanalyses in Working Populations’ og

er del af et omfattende internationalt samarbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

I følge AH 2016, vurderer 4,9 pct. ’altid’ at være følelsesmæssigt berørt af arbej-

det. 18,7 pct. er ’ofte følelsesmæssigt berørt. 14,3 pct. skal ’altid’ forholde sig til

andre menneskers problemer som en del af arbejdet.

Kvinder rapporterer markant højere følelsesmæssige krav end mænd. De følelses-

mæssige krav er betydeligt højere i den offentlige sektor, hvor der samtidigt er

langt flere, som er beskæftiget med personrelateret arbejde (fx Sundheds-, social-

og undervisningsområdet) sammenlignet med den private sektor.

4.2.2 Arbejdsorganisation og indhold

Lange arbejdstider

IPD-Work konsortiet har publiceret en række artikler, som viste, at lange arbejdsti-

der (især arbejdstider af 55 timer eller mere om ugen) er en risikofaktor for iskæ-

misk hjertekarsygdom

, slagtilfælde

atrieflimren

og risikabelt alkolholfor-

brug

. Der er også en sammenhæng mellem lange arbejdstider og risikoen for dia-

betes, men den er kun påvist blandt ansatte med lav socioøkonomisk status

Især lange arbejdstider og slagtilfælde viser en dosis-respons sammenhæng. Det

betyder at risikoen for slagtilfælde stiger med stigende antal arbejdstimer

. Der er

derimod ikke påvist statistisk sikre sammenhænge mellem lange arbejdstider og

risikoen for kræft

eller mellem lange ugentlige arbejdstider og arbejdsulykker

Hhv. 8,3 pct. og 3,3 pct. af danske lønmodtagere oplyser, at de har en gennemsnit-

lig ugentlig arbejdstid på mindst 48 timer og mindst 55 timer (AH 2016).

Arbejdstiden er længere i den private sektor end i den offentlige sektor og der er

mere end dobbelt så stor en andel med lange arbejdstider i det private (10 pct. ar-

bejder mindst 48 timer om ugen - 4,4 pct. arbejder mindst 55 timer om ugen) som i

det offentlige (5 pct. arbejder mindst 48 timer om ugen

–

1,3 pct. arbejder mindst

55 timer om ugen).

Der er stor spredning mellem brancher og sektorer. I branchen ’transport af gods’

er den gennemsnitlige arbejdstid på 42,7 timer og det er dermed den branche med

den længste gennemsnitlige arbejdstid. Ligeledes har privatansatte generelt længere

arbejdstid end offentligt ansatte.

Den største andel af beskæftigede med lange arbejdstider findes i jobgruppen last-

bilchauffører, men også blandt ledere, læger og landmænd er der en stor andel.

Natarbejde og skifteholdsarbejde

Studier viser sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft

. Desuden har to re-

views fundet en sammenhæng mellem natarbejde og større risiko for hjertesyg-

dom

49 50

Det diskuteres i Danmark, om det er natarbejde, der er den

egentlige

årsag eller,

om det er andre faktorer fx at natarbejdere typisk drikker mere alkohol og vejer

mere, som påvirker sammenhængen. Diskussionen skyldes, at der er en betydelig

selektion i, hvem der arbejder fast om natten. Det er derfor vanskeligt at skelne

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

mellem, om det er natarbejde, der er en væsentlig årsag til mindre god livsstil, eller

det er personer med mindre god livsstil, der vælger natarbejde. Derfor er der brug

for studier, der kan vise, om der er en biologisk mekanisme, der forklarer sammen-

hængen mellem natarbejde og sygdom, idet dette ville styrke argumentet for, at

natarbejde er den egentlige årsag. Et sådant studie kunne være et stort feltstudie

med objektive målinger af søvn og døgnrytmer.

Sammenhængen mellem natarbejde og arbejdsulykker er ikke entydig. Dog finder

et nyt stort dansk studie, at natarbejde giver en øget risiko for arbejdsulykker.

Andelen af lønmodtagere med andet end fast dagarbejde er knap 20 pct. Dette tal

repræsenterer en statistisk sikker stigning siden 2014 (17,2 pct.). Andelen af løn-

modtagere med natarbejde har ligget nogenlunde konstant på 7-8 pct.

Uretfærdighed i arbejdet

Der er flere studier, som viser sammenhæng mellem uretfærdighed og helbreds-

problemer

51 52

, men der mangler dog store samlede analyser på tværs af de enkelt-

stående undersøgelser om sammenhængen (meta-analyse). Et systematisk review

konkluderer, at uretfærdighed på arbejde har sammenhæng med en øget risiko for

mentale helbredsproblemer

. Det bliver bekræftet i en dansk undersøgelse, som

finder, at uretfærdighed (målt på arbejdsgruppeniveau) har sammenhæng med en

øget risiko for udvikling af en klinisk depression

2,2 pct. oplever ’aldrig’ at medarbejderne på arbejdspladsen behandles retfærdigt –

8,8 pct. oplever det ’sjældent’. Den største grad af uretfærdighed opleves i bran-

cherne politi, beredskab og fængsler, Slagterierne, Hospitalerne og i Døgn- og

hjemmeplejen.

Jobusikkerhed

Studier viser, at jobusikkerhed hænger sammen med en øget risiko for hjertekar-

sygdomme

og en øget risiko for diabetes

. Derudover har danske studier vist en

sammenhæng mellem jobusikkerhed og en øget risiko for depression

57 58

11,7 pct. føler sig bekymrede for arbejdsløshed i høj/meget høj grad. Bekymringen

for

arbejdsløshed er størst i rengøringsbranchen, på slagterierne, i branchen ’trans-

port af passagerer og i branchen ’film, presse og bøger’.

7,9 pct. føler sig i høj/meget høj grad bekymrede for forflyttelse. Bekymringen for

forflyttelse er størst i brancherne:

’Politi, beredskab og fængsler’, ’rengøring’,

døgn- og hjemmepleje samt transport af passagerer. Bekymring for forflyttelse er

størst blandt ældre aldersgrupper.

4.2.3 Sociale relationer og ledelse

Ledelseskvalitet

Ledelseskvalitet handler om den rolle, som den nærmeste leder påtager sig overfor

sine medarbejdere, og hvorvidt han eller hun understøtter sine medarbejdere i udfø-

relsen af arbejdet. Der er flere centrale elementer i kvaliteten af ledelse bl.a. graden

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

af involvering, feedback, anerkendelse, hjælp og støtte, klare mål i arbejdet samt

tillid i relationen med medarbejderne.

Viden om, hvorvidt ledelse påvirker helbred er fortsat uklar. Enkelte studier viser

en sammenhæng mellem dårlig ledelse og helbredsudfald, mens andre studier ikke

finder sammenhæng

59 60 61 62

Generelt oplever lønmodtagerne en forholdsvis høj gennemsnitlig ledelseskvalitet,

forstået således, at de især oplever, at de har tilstrækkelige beføjelser i forhold til

ansvar, og at de stoler på udmeldinger fra ledelsen og oplever en forholdsvis høj

grad af hjælp og støtte (AH2016).

Lønmodtagere i aldersgruppen 18-24 år oplever en særlig høj grad af ledelseskvali-

tet på flere men ikke på alle elementer af ledelseskvalitet. Chauffører, politi- og

fængselsbetjente samt ansatte i nærings- og nydelsesmiddelindustrien oplever rin-

gest ledelseskvalitet. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at

man i visse brancher og job kan have særlig brug for ledelsesmæssig støtte og

feedback og dermed høj ledelseskvalitet. Det gælder fx i forbindelse med arbejde,

hvor forventningerne til arbejdsindsatsen ikke udspringer klart af arbejdets karak-

ter, herunder i arbejde med mennesker (pleje, omsorg og behandling).

Rolleuklarhed og rollekonflikter

En metaanalyse af 33 studier viser sammenhænge mellem rolleuklarhed og rolle-

konflikter på den ene side og forekomsten af depression på den anden side

. Der

mangler imidlertid forløbsstuder, hvor man følger personer over tid for at undersø-

ge om depression opstår som følge af rolleuklarhed og rollekonflikter og dermed

evt. kan bekræfte denne sammenhæng. Derfor er det ikke muligt at konkludere

entydigt på, om rolleklarhed og rollekonflikter øger risikoen for depression.

Generelt angiver lønmodtagerne en forholdsvis lav grad af rolleuklarhed, da cirka

87 pct. af lønmodtagerne svarer, at de har klare arbejdsopgaver. 3 pct. oplever ’al-

drig’ eller ’sjældent’ at have klare arbejdsopgaver.

Der er en relativ stor forskel mellem branchegruppers oplevelser af rolleuklarhed.

På universiteterne og i politiet og fængslerne opleves den laveste grad af rolle-

uklarhed.

4.2.4 Negativ adfærd på arbejde

Mobning

Meta-analyser har vist, at ansatte, som oplever mobning på arbejde, har en markant

øget risiko for udvikling af depression

64 65

. Studier blandt medarbejderne i den

danske ældrepleje viser, at ansatte, der har været udsat for mobning, har en forøget

risiko for langvarigt sygefravær og for arbejdsophør. Der findes ikke tilsvarende

studier for andre jobgrupper.

Knap 12 pct. af lønmodtagerne rapporterer, at de har været udsat for mobning og

knap 28 pct., at de har været vidne til mobning. Det er primært midaldrende kvin-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

der, der er udsat for mobning. Forekomsten af mobning er større i det offentlige

(12,9 pct.) end i det private (11,1 pct.).

Seksuel chikane

En meta-analyse har vist, at seksuel chikane hænger sammen med negative konse-

kvenser, herunder reduceret psykisk velbefindende og reduceret jobtilfredshed

Der er ikke en klar sammenhæng mellem udsættelse for seksuel chikane og syge-

fravær.

Et studie finder en forøget risiko for langvarigt sygefravær

, mens en anden under-

søgelse finder, at kun mænd, der bliver udsat for seksuel chikane fra kolleger, lede-

re eller underordnede har en forøget risiko for langtidssygefravær. Kvinder der

udsættes for seksuel chikane (uanset udøveren) og mænd, der udsættes for seksuel

chikane fra kunder, klienter mv. har i denne undersøgelse

ikke

en signifikant for-

øget risiko for langtidssygefravær

. Et tredje studie blandt ansatte i den danske

ældrepleje finder, at udsættelse for seksuel chikane ikke medfører forøget risiko for

langvarigt sygefravær

Den manglende entydighed i sammenhængen mellem seksuel chikane og langtids-

sygefravær kan muligvis skyldes, at konsekvenserne af chikanen afhænger af,

hvem der udøver den. Analyser

viser således, at seksuel chikane hænger sammen

med et forøget niveau af depressive symptomer, og at denne forøgelse er mere

udtalt ved chikane fra kolleger, ledere eller underordnede, end den er ved chikane

fra kunder, klienter mv.

Knap 4 pct. af lønmodtagerne svarer, at de har været udsat for seksuel chikane. Det

er med meget stor overvægt de yngre kvinder, der er udsat for seksuel chikane.

Udøvelsen af seksuel chikane kommer hovedsageligt fra eksterne. Således angiver

57,8 pct. af lønmodtagerne, at chikanen blev udøvet af ’kunder, klienter, patienter,

elever’. 35,5 pct. svarer ’kollegaer’ mens 13,8 pct. svarer, at en leder var udøver af

chikanen.

Vold på arbejde

Der er påvist sammenhænge mellem vold på arbejde og risikoen for udvikling af

depression

71 72

. Det er muligt, at sammenhængen mellem vold og helbredsproble-

mer er anderledes i jobgrupper, hvor vold er hyppig (fx i psykiatrien), end i

jobgrupper, hvor vold forekommer sjældent og derfor er en særligt traumatiserende

hændelse. Således finder ovenstående danske undersøgelse, at medarbejdere udsat

for vold havde øget risiko for behandling med antidepressiv medicin. Men der var

ingen dosis-response sammenhæng i denne undersøgelse. Dvs. at medarbejdere,

som var udsat for vold flere gange, ikke havde en højere risiko for behandling med

antidepressiv medicin end medarbejdere som kun var udsat én gang.

6 pct. af lønmodtagerne har været udsat for vold i forbindelse med arbejdet, mens

8,8 pct. af lønmodtagerne har oplevet trusler om vold (AH 2016). Kvinder (8,6

pct.) er mere udsat for vold og trusler end mænd (3,6 pct.).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Det er oftest borgere eller brugere (patienter, klienter, kunder eller elever), som

udøver fysisk vold eller trusler om vold. Derfor er der meget stor forskel på hvilke

job- og branchegrupper, der er udsat for vold og trusler. Forekomsten af vold er

således klart størst på følgende områder: døgn- og hjemmeplejen (32,8 pct.), Un-

dervisningssektoren (14 pct.), Daginstitutioner (13,3 pct.), Hospitaler (13,3 pct.) og

Politi, beredskab og fængsler (9,8 pct.).

4.3. Samlet mål for psykiske belastninger og symptomer

Der findes ikke et samlet indeks for udbredelsen af de psykiske risikofaktorer i den

videnskabelige litteratur. Til brug for monitorering af reduktionsmålet vedrørende

psykisk arbejdsmiljø i 2020-arbejdsmiljøstrategien, er der konstrueret et såkaldt

belastningsindeks, som udgør

et samlet mål

for de væsentligste risikofaktorer i det

psykiske arbejdsmiljø kombineret med symptomer på væsentlige psykiske belast-

ninger. Indekset kombinerer således risikofaktorer med en symptomer og gør det

muligt at betragte udbredelsen af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og

symptomer på væsentlige belastninger samlet.

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø måler således andelen af beskæftigede,

der angiver, at de er udsat for væsentlige psykiske belastninger og samtidig har en

relativ høj grad af symptomer. I 2016 falder 16,9 pct. af lønmodtagerne inden for

belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø

. Belastningsindekset er ikke udtryk

for en vurdering i klinisk forstand, idet indekset baseres på selvrapporterede på-

virkninger og selvrapporterede symptomer, som ikke er vurderet af en læge. En

klinisk vurdering ville kræve, at læger havde set personen (patienten) og vurderet

sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkningerne og symptomerne.

Brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for indekset, er:



Døgninstitutioner og hjemmepleje

Restauranter og barer

Hotel og camping

Undervisning

Transport af passagerer

I disse brancher falder 20-25 pct. af lønmodtagerne inden for belastningsindeks for

psykisk arbejdsmiljø. I branchen Døgninstitutioner og hjemmepleje er tallet for

2016 i alt 27 pct. Tallene for 2016 viser, at kvinder er særligt udsatte, og specielt i

aldersgruppen af 25-34-årige, hvor 22 pct. falder inden for det psykiske belast-

ningsindeks.

Der er desuden forskel på sektorer, hvor en større andel af lønmodtagerne i den

offentlige sektor falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø sam-

menlignet med den private sektor. Denne forskel formindskes, men den forsvinder

ikke, efter justering for branche, køn og alder. Det betyder, at forskellen mellem

sektorer ikke udelukkende er båret af bestemte brancher eller køn- og aldersgrup-

per.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

4.3.1 Belastningsindeks og sygefravær

Der er en stærk sammenhæng mellem belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø

og sygefravær. Beskæftigede, der falder indenfor

belastningsindeks for psykisk

arbejdsmiljø

i 2012 og 2014, har i de efterfølgende 12 mdr. et væsentligt højere

sygefravær, end de beskæftigede der falder udenfor indekset, jf. tabellen neden-

for

. For 2012 er tallet 1,9 gange højere for kvinder og 1,7 højere for mænd. For

2014 er tallet 2,1 højere for kvinder og 1,7 gange højere for mænd. Der foreligger

ikke nyere opgørelser.

Figuren nedenfor viser forskellen i sygefraværet mellem beskæftigede, der falder

indenfor indekset og udenfor indekset i 2014. I figuren er søjlerne farveinddelt

efter kort-, mellem-, og langtidssygefravær. Tallene viser, at det især er det lange

sygefravær (over 30 dage), som er særligt højt blandt dem, som falder indenfor

indekset.

Figur 4.1: Andel af arbejdstimer med sygefravær i 12 mdr. efter besvarelse

af AH2014-undersøgelsen.

4.4 Udbredelsen af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme

Der er i de seneste fem år anmeldt årlig mellem 4.000 og 5000 nye tilfælde af psy-

kiske sygdomme eller symptomer til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen/nu

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det svarer til, at anmeldte psykiske sygdomme

udgør omkring 20 pct.

–

23 pct. af samtlige anmeldte tilfælde og udgør den næst-

største gruppe af sygdomsanmeldelser. De årsager i arbejdsmiljøet, der oftest

nævnes i forbindelse med anmeldte psykiske sygdomme, er problematiske arbejds-

relationer til chefer eller kolleger og for stor arbejdsmængde.

I perioden 2012-2016 har det årlige antal afgørelser i erhvervssygdomssager om

psykiske sygdomme ligget mellem 4.000 og 6000. I hvert af årene 2012-2016 er

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

der anerkendt godt 200 erhvervssygdomssager om psykiske sygdomme, hvilket

svarer til 4-5 pct. af de afsluttede sager. Omkring halvdelen af de anerkendte sager

omhandler posttraumatiske belastningsreaktioner (PTSD). Depression efter udsæt-

telse for exceptionelle eller katastrofeagtige situationer under krigsdeltagelse og

PTSD er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen og kan anerkendes administra-

tivt. Andre psykiske erhvervssygdomme, fx depression pga. stress efter længere

tids belastning og uspecifik belastningsreaktion kan kun anerkendes efter indstil-

ling fra Erhvervssygdomsudvalget.

Blandt de anerkendte sager er omkring en fjerdedel af de tilskadekomne ansat in-

den for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser. Det antages, at størstedelen af

disse er veteraner. Endvidere er knap halvdelen af de tilskadekomne, der har fået

anerkendt PTSD som erhvervssygdom, ansat hos Forsvaret og Forsvarsministeriets

styrelser.

4.5 Udbredelsen af anmeldte arbejdsulykker som følge af vold

Der er i 2016 anmeldt ca. 2.000 tilfælde af vold eller trusler om vold som arbejds-

ulykke med fravær én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen til Arbejdstilsy-

net

. Vold og trusler om vold er en pludselig hændelse, og skal som følge heraf

anmeldes som arbejdsulykke.

5. Støj

5.1 Indledende beskrivelse af støj

Støj betegner lyd, som er uønsket af modtageren. Støj forbindes oftest med lyd,

som er generende, forstyrrende eller direkte skadende at lytte til.

Der skelnes normalt mellem støj med daglige støjbelastninger over eller under 80

dB(A), da helbredseffekterne er væsensforskellige over og under denne grænse.

Ved støjbelastninger under 80 dB(A) er der er ingen eller meget lille risiko for

høreskader, men støjen kan fx påvirke kommunikation samt evnen til at udføre

komplekse arbejdsopgaver. Derfor kaldes støj på dette niveau

for ’ikke-

høreskadende støj’. Modsat betegnes daglige støjbelastninger over 80 dB(A) som

’høreskadende støj’, fordi der er begyndende risiko for over tid at udvikle høreska-

der. Ved daglige støjbelastninger over 85 dB(A) (støjgrænsen) er der statistisk sik-

ker risiko for over tid at udvikle alvorlig nedsat hørelse.

5.2 Viden om helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt arbejdsophør

Høreskadende støj vides med sikkerhed at kunne forårsage hørenedsættelse. Sam-

menhængen mellem støj og risikoen for hørenedsættelse er velkendt og veldoku-

menteret i internationale standarder

. En støjbetinget høreskade akkumuleres nor-

malt over flere år og gennemgår forskellige faser, og ændringerne vil i starten ofte

være upåagtede. Som det første opleves typisk tab af evne til at adskille lyde og

bortfiltrere baggrundstøj. Dernæst følger en decideret hørenedsættelse. Kortvarig

meget høj støj (impulsstøj) kan også forårsage høreskader, sandsynligvis gennem

direkte mekanisk skade på øret.

Tinnitus er et generende symptom, som især er forbundet med hørenedsættelse.

Alvorlig tinnitus kan være alvorligt generende og nedsætte livskvaliteten for nogle

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

af de værst ramte. Der er ikke grund til at antage, at støj under det høreskadende

niveau kan forårsage tinnitus

Ikke-høreskadende støj/generende støj kan give problemer i forhold til koncentrati-

on, kommunikation og indlæring. Generende støj eller dårlige akustiske arbejds-

forhold kan forstærke mistrivsel i job med komplekse arbejdsopgaver eller job med

høje krav i kombination med lav indflydelse i arbejdet. Sådanne reaktioner kan

være uønskede af arbejdstageren og arbejdspladsen, men de er formodentlig ikke

forbundet med væsentlige helbredskonsekvenser. Der er ikke evidens for, at ikke-

høreskadende støj giver anledning til fysiologiske reaktioner, som er tegn på risiko

for negative helbredskonsekvenser

78 79 80

I en tidligere undersøgelse er der fundet en sammenhæng mellem høj støj og lang-

tidssygefravær

, men aktuelt viden om størrelsen af støjs bidrag til det samlede

sygefravær findes ikke.

5.3 Udbredelse af støj

Med hensyn til høreskadende støj, så viser støjmålinger gennemført i 2010, at, i de

11 mest støjbelastede brancher var 28,2 pct. af de ansatte i produktionen udsat for

en daglig støjbelastning over støjgrænsen på 85 dB(A)

. De 11 brancher var An-

lægsarbejde, Opførelse og nedrivning af bygninger, Færdiggørelse af

byggeri, Metal og maskiner, Installation og reparation af maskiner, Plast, glas og

beton, Transportmidler, Træ og møbler, Film, presse og medier, Nærings- og ny-

delsesmidler, Slagterier samt Daginstitutioner.

Med hensyn til ikke-høreskadende støj, så bliver deltagerene i spørgeskemaunder-

søgelsen Arbejdsmiljø og Helbred spurgt om følgende: ’Hvor stor del af din ar-

bejdstid er du udsat for støj, der forstyrrer dig i dit arbejde (fx andre menneskers

tale, ventilation, trafik)?’ I 2016 svarede 44,6 pct. af respondenterne, at de var ud-

sat for støj af denne art i mindst 1/4 af arbejdstiden.

5.4 Udbredelsen af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme

Der er inden for de seneste fem år anmeldt omkring 2.500 til 2.900 øresygdomme

årligt til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og de udgør dermed

12-14 pct. af de anmeldte erhvervssygdomme. Det er i helt overvejende grad høre-

nedsættelse. Bemærk, da støjbetinget hørenedsættelse typisk udvikles over mange

år, kan antallet af anmeldte høreskader ikke anvendes til at vurdere den aktuelle

udbredelse af høreskadende støj.

I årene 2012-2016 er der årligt truffet afgørelse i 1.800-2.800 erhvervssygdomssa-

ger om høresygdomme. Af disse afgørelser er der årligt omkring 700-1.100, der er

anerkendelser. Anerkendelserne udgør mellem 35-50 pct. af alle afgørelserne. Det

bemærkes, at tallene her er opgjort efter året for afgørelsen, og ikke efter året for

anmeldelsen som ovenfor. Stort set alle de anerkendte sager (89-97 pct.) omhandler

støjbetinget hørenedsættelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

6 Kemisk og biologisk arbejdsmiljø

6.1 Indledende beskrivelse af kemisk og biologisk arbejdsmiljø

Området kemisk arbejdsmiljø defineres bredt som udsættelse for naturligt fore-

kommende og menneskeskabte kemiske stoffer og blandinger af disse. Det omfat-

ter væsker, partikler, støv, røg, damp og gasser i arbejdsmiljøet og deres påvirkning

af helbredet. Udsættelsen kan også være biologisk og bestå af støv eller andet or-

ganisk materiale fra dyr, planter, affald eller spildevand, samt levende mikroorga-

nismer eller fragmenter og giftstoffer herfra. Nogle mikroorganismer kan være

smitsomme og optræder i arbejdsmiljøet som fx vira, der kan medføre diarre, HIV,

hepatitis eller i form af bakterier, der kan forårsage sygdom eller udbrede antibioti-

ka-resistens.

Introduktionen af nye teknologier, nye materialer og nye anvendelser af kendte

materialer, medfører behov for udvikling af nye vurderinger af mulige helbredef-

fekter. Endvidere er der set øgede helbredsproblemer ved opskalering og øget for-

brug af ellers kendte stoffer (fx epoxy). Der er stadig omfattende produktion og

anvendelse af stoffer og materialer i Danmark. Dertil kommer påvirkning fra pro-

cesser såsom svejsning, mekanisk bearbejdning, fremstilling og nedbrydning af

polymer.

6.2 Viden om helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt arbejdsophør

For en række af de udsættelser, der optræder i arbejdsmiljøet, er der fastsat græn-

seværdier for den maksimalt tilladte udsættelse.

Disse grænseværdier er fastsat på baggrund af omfattende videnskabelig dokumen-

tation for helbredseffekter i kombination med økonomiske og nytteværdibetragt-

ninger. I arbejdsmiljøet forekommer der langt flere stoffer og materialer end der er

fastsat grænseværdier for. Den nye EU-mærkningsordning (CLP-forordningen)

opererer med 120.000 stoffer

i arbejdsmiljøet og langt de fleste er ikke undersøgt

med henblik på mulige helbredseffekter.

På en række områder har man veldokumenteret viden om skadelige effekter: fx

udsættelse for bly, cadmium, mangan og andre tungmetaller, organiske opløs-

ningsmidler, PCB, asbest, kvarts, nogen typer af organisk støv, pesticider og aller-

gener. På andre områder er der ved at blive opbygget en omfattende viden, fx in-

denfor anvendelsen af nano-partikler og nano-materialer, og i forbindelse med

afdækning af risici ved udsættelse for forskellige typer af organisk støv og diesel-

udstødning.

For mange stoffer er der kun lidt viden. Reproduktionsskadelige effekter er kun

undersøgt for meget få kemikalier, hormonforstyrrende stoffers betydning i ar-

bejdsmiljøet, støv og andre partiklers betydning for arbejdstageres helbred er endnu

utilstrækkeligt belyst.

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjerte-karsygdom er hyppige og alvor-

lige sygdomme og er relateret til udsættelse for specielt støv og andre partikler i

arbejdsmiljøet. Rygning er den vigtigste årsag til KOL, men flere europæiske un-

dersøgelser har vist at ca. 15 pct. af KOL tilfælde er relateret til arbejdsmiljøet, og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

det er for nyligt beskæftiget i en dansk undersøgelse som også viste, at knap 50 pct.

af KOL blandt ikke rygere er relateret til arbejdsmiljøet

84 85

. Der er viden om, at

enkelte specifikke stoffer kan give KOL (for eksempel kvarts cadmium), men langt

de fleste undersøgelser har fokuseret på støv, røg og damp generelt. Baseret på tal

for hvor mange der har KOL i Danmark og hvor stor en del der kan tilskrives ar-

bejdsmiljøet vil man forvente at ca. 15.000 personer i Danmark har KOL relateret

til arbejdsmiljøet.

Astma er anset for at være den hyppigste arbejdsbetingede lungesygdom i vestlige

lange

Sygdommen er sjældent dødelig, men for mange opstår den tidligt i livet

og belaster arbejdsevne i betydelig grad

. Har man astma mangedobler det risiko-

en for at udvikle kronisk obstruktiv lungesygdom

Flere europæiske undersøgel-

ser har vist at ca. 15-20 pct. af astma blandt voksne er relateret til arbejdsmiljøet

Der findes ikke danske tal, men det vurderes at tallene også er retvisende for Dan-

mark. Der er noget eller god evidens for at knap 100 stoffer i arbejdsmiljøet kan

give astma, herunder enzymer, mel, og isocyanat

. Forværring af astma blandt

personer med en ikke arbejdsbetinget astma har et større omfang end den arbejds-

betingede astma

men det findes der ikke danske tal for. Baseret på tal for hvor

mange der har astma i Danmark, og hvor stor en del der kan tilskrives arbejdsmil-

jøet vil man forvente at ca. 20.000 personer i Danmark har astma relateret til ar-

bejdsmiljøet.

Eksem som følge af hudkontakt med kemiske stoffer er veldokumenteret for en

lang række af kemikalier. Omfanget af arbejdsrelateret hudsygdom er ikke kendt,

men i Danmark anmeldes ca. 2.500 muligt arbejdsbetingede hudlidelser til Ar-

bejdsskadestyrelen årligt, og ca. 60 pct. anerkendes. I de fleste tilfælde er der tale

om eksem. Sygdommen kan dels skyldes allergi over for stoffer i arbejdsmiljøet

eller påvirkning af huden af stoffer, som giver hudirritation. Danske og udenland-

ske undersøgelser af forskellige erhvervsgrupper har allerede for år tilbage vist, at

der er sammenhæng mellem udvikling af hudlidelser og vådt arbejde. Når hudbar-

rieren er beskadiget trænger de kemiske stoffer (herunder kontaktallergener) lettere

ind. En hyppigt anvendt definition af vådt arbejde findes beskrevet i den tyske re-

gulering af farlige stoffer på arbejdspladserne. Her defineres vådt arbejde som bl.a.:

arbejde med hænderne i fugtigt miljø mere end ¼ af arbejdstiden

. I mange tilfæl-

de bliver hudsygdommen kronisk og en tidligt deputerende arbejdsrelateret hudli-

delse kan medføre risiko for livslange sygdomsforløb med væsentlig indflydelse på

erhvervsforløb, dvs. med langtidssygefravær og konsekvenser som jobskifte og tab

af tilknytning til arbejdsmarkedet

93 94 95

Nogle sprayprodukter giver alvorlige akutte skader i lungerne, og muligvis også

kroniske skader, mens andre ikke gør. Derfor er der behov for at udvikle pålidelige

redskaber til risikovurdering.

Opgørelser i EU-regi viser, at kræft er langt den største arbejdsbetingede dødsårsag

i EU. Det er estimeret på baggrund af udenlandske data, at der årligt dør ca. 1.200

af arbejdsbetinget kræft i Danmark. Dette skøn vedrører alle arbejdsmiljømæssige

forhold, der kan bidrage til øget forekomst af kræft, ikke kun kemiske stoffer og

materialer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Det er ikke muligt at undersøge alle kemiske stoffer og partikler for alle helbreds-

effekter. Det er derfor nødvendigt at benytte viden om lignende stoffer og partik-

lers sundhedsskadelige egenskaber og overføre disse i vurderingen af nye stoffers

egenskaber. Eksempelvis kan forskellige partikler have visse helbredseffekter, som

skyldes de samme overordnede virkningsmekanismer. Ligeledes er det nødvendigt

at udvikle simuleringer af hvordan kemikalier og partikler fx reagerer i biologiske

systemer for at få bedre indblik i deres potentelle effekter. Det er heller ikke muligt

at undersøge alle arbejdspladser, hvorfor en risikovurdering må benytte sig af mo-

deller for både spredning, optagelse og transformation i kroppen.

6.3. Udbredelsen af kemiske og biologiske risikofaktorer

Arbejdstilsynet modtog i 2012 ca. 18.000 anmeldelser om farlige (anmeldelsesplig-

tige) produkter, som blev fremstillet eller importeret med en samlet mængde på ca.

13 mio. tons. Disse produkter indeholder ca. 9.000 forskellige stofkomponenter

5.000 af produkterne indeholder KMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene eller

reproduktionsskadende effekter) og de fleste forskellige stoffer forekommer i bran-

cherne:

Opførelse og nedrivning af byggeri, Færdiggørelse af byggeri, Metal og

maskiner

Transportmidler,

og de største mængder forekommer i branchen:

Plast, glas og beton

(240.000 tons/år). Dette siger dog ikke noget om den faktiske

eksponering på arbejdspladserne.

16,8 pct. af de beskæftigede lønmodtagere svarer i Arbejdsmiljø og Helbred, at de

har hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af tiden. Denne procent ligger højest i

branchegrupperne Frisører og anden personlig pleje, Hospitaler, Restauranter og

barer, rengøring samt i Døgninstitutioner og hjemmepleje. Yderligere svarer 23,4

pct. af de adspurgte, at de har våde eller fugtige hænder mindst ¼ af arbejdstiden.

I Norge har man undersøgt udsættelsen for bl.a. støv, kemikalier, udstødning både

via indånding, hudkontakt samt udsættelsen for biologiske materialer

. Her svarer

13 pct. af de norske beskæftigede, at de indånder kemikalier og at 14 pct. er udsat

for biologisk materiale i mindst ¼ af arbejdstiden. Forskelle i erhvervsstruktur kan

betyde, at andelene ikke er helt de samme i Danmark.

EU-undersøgelse

fremgår det, at 38 pct. af alle virksomheder i Danmark

oplyser, at der er udsættelse for kemiske eller biologiske risici. Indenfor de mest

belastede brancher (bygge- og anlægsbranchen, vandforsyning, kloakvæsen, af-

faldshåndtering og rensning af jord og grundvand) er der i 76 pct. af virksomheder-

ne udsættelse. for kemiske eller biologisk substanser i arbejdsmiljøet (den højeste i

EU).

6.4 Udbredelsen af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme

Hudsygdomme

Der er i de seneste fem år anmeldt omring 2.500 til 3.000 nye tilfælde af hudsyg-

domme årligt til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det svarer

til at hudsygdomme udgør omkring 13-14 pct. af alle anmeldte og 30 pct. af aner-

kendte erhvervssygdomme. De hyppigst anmeldte påvirkninger i relation til hud-

sygdomme er kontakt med vand, sæbevand, sæber, rengøringsmidler mm, brug af

beskyttelseshandsker og kontakt med olier og fedtstoffer til industrielt brug.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

I perioden 2012-206 er der årligt truffet afgørelse i omkring 2.000-3.200 i er-

hvervssygdomssager omkring hudsygdomme. Blandt disse afgørelser er der årligt

omkring 1.100-1.800 anerkendelser. Andelen af de afsluttede sager, der ender med

en anerkendelse, ligger på mellem 50-65 pct. Det bemærkes at tallene her opgjort

efter året for afgørelsen, og ikke efter året for anmeldelsen som ovenfor. I 90-95

pct. af de anerkendte sager er slutdiagnosen enten toksisk eksem eller allergisk

eksem.

Kræftsygdomme

Der er inden for de seneste fem år anmeldt omkring 350-600 kræfttilfælde årligt,

hvilket svarer til 2-3 pct. af alle anmeldte erhvervssygdomme. Ikke alle tilfælde er

anmeldt direkte af en læge, men anmeldes automatisk fra Sundhedsdatastyrelsen.

Det gøres for at sikre, at de vigtigste arbejdsrelaterede kræftsygdomme bliver an-

meldt, og at personer dermed kan få den kompensation for en arbejdsskade, som de

evt. har krav på efter arbejdsskadesikringsloven. For kræft er der en lang latenstid

fra påvirkningstidspunkt til sygdom, anmeldelserne afspejler derfor i mindre grad

nutidens arbejdsmiljø.

Det er i overvejende grad asbest der oplyses som årsag til kræftsygdommen og

ellers er der anmeldt ultraviolet lys og svejserøg og svejsegasser

Der er i årene 2012-2016 årligt truffet afgørelse i 600-800 erhvervssygdomsager

omkring kræftsygdomme. Antallet af anerkendelser ligger på omkring 200-250

sager. Det er således omkring en tredjedel af afgørelserne, der er anerkendelser.

Det bemærkes at tallene her opgjort efter året for afgørelsen, og ikke efter året for

anmeldelsen som ovenfor. Den hyppigst anerkendte slutdiagnose er lungehinde-

kræft, som udgør omkring 40-50 pct. af det årlige antal anerkendelser, mens lun-

ge/bronchiekræft, der kan have flere mulige årsager, årligt udgør omkring 20 pct.

af anerkendelserne af kræftsygdomme.

Luftvejssygdomme

Der er inden for de seneste fem år anmeldt omkring 700 tilfælde årligt af luftvejs-

sygdomme hvor astma og lungehindekræft er de hyppigst anmeldte. Det svarer til

3-4 pct. af samtlige anmeldte erhvervssygdomme. Asbest er den hyppigst angive

eksponering (til lungehindekræft, lungekræft). Astma anmeldelser er karakteriseret

ved mange forskellige eksponeringer. Det er først for nyligt blevet muligt at få

anerkendt KOL som en arbejdsbetinget sygdom.

I hvert af de seneste fem år er der truffet afgørelse i omkring 750-1.000 erhvervs-

sygdomssager om sygdomme i lungerne. 300-450 af de årlige afgørelser er aner-

kendelser svarende til 30-40 pct. af afgørelserne. De anerkendte sager omhandler

en række forskellige lidelser. I 2012-2014 er der registreret flest anerkendelser af

diagnosen lungehindefortykkelse uden kendt asbesteksponering (ca. 45-52 pct. af

alle anerkendelser), mens lungehindefortykkelse med kendt asbesteksponering var

den hyppigst anerkendte diagnose i 2015 og 2016 (hhv. 39 pct. og 41 pct. af alle

anerkendelser).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

7. Indeklima

Dårligt indeklima er de påvirkninger ansatte udsættes for som følge af mangler ved

bygningen, dens drift eller vedligeholdelse, samt den måde bygningen anvendes på.

Det drejer sig om termiske problemer på komfortområdet (fx varme, kulde, træk),

dårlige luftkvalitet (fx støv og afgasning af kemiske stoffer fra byggematerialer

eller inventar og mange personer), dårlig belysning og fugt.

Et dårligt indeklima kan føre til uspecifikke symptomer og klager over slimhinder

og sjældent egentlige sygdomme som fx astma og allergi.

Eksempler på dårlig luftkvalitet er oplevelsen af at luften er tør, det er for

varmt/koldt, stillestående luft, eller det lugter. Indeklimasymptomer er centreret

omkring slimhindeirritation og centralnervesystemet, hvor tørre, irriterede øjne

sammen med træthed og hovedpine som regel ligger blandt top tre rapporterede

symptomer i internationale undersøgelser

Internationale undersøgelser viser generelt, at 25-40 pct. af alle kontoransatte kla-

ger over tørre- irriterede øjne

100

. Og det placerer øjenproblemet blandt top-tre over

de mest almindelige klager over dårligt indeklima på kontorer. Klageprocenter i

samme omfang rapporteres for andre symptomer som irritation i næse og luftveje,

træthed og hovedpine. Årsagssammenhængen mellem lav-dosis påvirkning af en

lang række risikofaktorer og symptomudfald er langt fra entydigt identificeret.

Generelt er der tale om et samspil mellem flere samtidige påvirkninger, hvoraf

nogle i samspil kan have en forstærkende effekt.

Epidemiologiske studier har dokumenteret en sandsynlig sammenhæng mellem

symptomer og forekomst af en række arbejdsrelaterede faktorer som indendørs

luftforurening og utilstrækkelig ventilation og visse byggematerialer og psykosoci-

ale belastninger på jobbet

101 102 103

8. Arbejdsulykker

8.1 Indledende beskrivelse af arbejdsulykker

Arbejdsulykker defineres som en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet,

som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade. På arbejdsskade-

sikringsområdet anvendes en lidt bredere definitionen, idet skader, der opstår efter

en påvirkning, der har varet i højst fem dage, også er dækket

104

Som arbejdsmiljøproblem går arbejdsulykker delvist på tværs af de øvrige ar-

bejdsmiljøproblemer. En række af de risici, som fører til arbejdsulykker, vedrører

også de arbejdsmiljøproblemer som er nævnt ovenfor. Det drejer sig fx om vold og

traumatiske hændelser under psykisk arbejdsmiljø, akut overbelastning af ryggen

ved manuel håndtering under muskelskeletpåvirkninger, og akut forgiftning ved

udslip af et kemisk stof under kemisk arbejdsmiljø. Forskellen er, at der for ar-

bejdsulykker er tale om en pludselig kortvarig påvirkning, mens der for de øvrige

arbejdsmiljøproblemer er tale om påvirkninger over kortere eller længere tid.

Videngrundlaget om arbejdsulykker er baseret primært på data om anmeldte ar-

bejdsulykker. Arbejdsgiveren har efter arbejdsmiljøloven pligt til at anmelde ar-

bejdsulykker og forgiftningstilfælde, der medfører, at personen ikke kan foretage

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

100

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

sit sædvanlige arbejde (arbejdsudygtighed) i mindst én dag udover tilskadekomst-

dagen, og har efter arbejdsskadesikringsloven pligt til at anmelde arbejdsulykker,

der antages at kunne begrunde ydelser efter loven.

Registret over anmeldte arbejdsulykker vurderes at være den bedst landsdækkende

kilde, når det gælder forekomsten af arbejdsulykker, men det skal samtidig bemær-

kes at den er behæftet med usikkerhed. Undersøgelser har vist en underanmeldelse

på mellem ca. 40 og 50 pct. for arbejdsulykker, der er anmeldepligtige til Arbejds-

tilsynet

105

. Underanmeldelsen kan variere mellem brancher og fx aldersgrupper, og

ændringer i underanmeldelsen over tid kan have betydning for udviklingen i an-

meldte arbejdsulykker

106

8.2 Udbredelse, helbredskonsekvenser, sygefravær og for tidligt arbejdsop-

hør

Der anmeldes årligt samlet set ca. 48.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Heraf er ca. 42.000 tilfælde anmeldt til Ar-

bejdstilsynet, fordi de har ført til arbejdsudygtighed ud over tilskadekomstdagen

107

Med en underanmeldelse mellem 40 og 50 pct. svarer det til, at der sker mellem

70.000 og 84.000 arbejdsulykker om året, som har ført til fravær. Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring modtager årligt ca. 20.000 anmeldelser

108

af arbejdsulykker

fra forsikringsselskaberne, heraf er ca. 18.000 sket inden for arbejdsmiljølovens

område, mens de øvrige er sket inden for søfart, luftfart, i udlandet m.m.

109

Fra 2007 til 2012 skete der et fald i samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejds-

tilsynet set i forhold til beskæftigelsen. Efter 2012 har niveauet ikke ændret sigt

væsentligt frem til 2016, hvor der blev anmeldt 15,2 arbejdsulykker pr. 1.000 be-

skæftigede.

I 2016 har Arbejdstilsynet registreret 33 arbejdsulykker med døden til følge (døds-

ulykker), og det årlige gennemsnit er 35 i perioden 2011-2016. Det er væsentlig

færre end i

slutningen af 1990’erne,

hvor det årlige gennemsnit lå på 80.

Den hyppigste skade som følge af arbejdsulykker i 2016 er ledskred, forstuvninger

mv., som udgør 41 pct. af de anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Dernæst

følger sårskader (13 pct.) og knoglebrud (10 pct.). Det bemærkes, at chok udgør ca.

5 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Chok inkluderer akut chok som følge af

aggression, herunder vold og trusler, såvel som chok opstået som følge af traumati-

ske oplevelser, fx overværelse af røveri eller ulykke.

For arbejdsulykker sket i 2013, og som er blevet behandlet i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring med henblik på en vurdering af, om den tilskadekomne evt. skal

have kompensation for en arbejdsskade, er der i ca. 5.400 tilfælde tilkendt godtgø-

relse for varigt mén. Der tilkendes godtgørelse ved méngrad på 5 pct. og derover.

Dermed har knap 1/3 af arbejdsulykkerne behandlet af Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring ført til godtgørelse for varigt mén.

Analyser viser, at 5.700, svarende til hver syvende arbejdsulykke anmeldt til Ar-

bejdstilsynet, har været så alvorlig, at den har resulteret i et sygefravær længere end

30 dage

110

. Samlet set er der for skadesår 2013 anmeldt ca. 9.000 arbejdsulykker,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

101

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

som har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, hvilket svarer til

næsten hver femte anmeldte arbejdsulykke. Summen er lavere end de to kategorier

af alvorlige arbejdsulykker hver for sig, da nogen arbejdsulykker med fravær over

30 dage også har ført til varigt mén og omvendt.

I analysen af fraværets længde er anmeldte arbejdsulykker koblet med oplysninger

om sygedagpengeudbetalinger. Grænsen på 30 dage, som er en relativ lang periode,

anvendes, fordi der ydes sygedagpengerefusion til arbejdsgiver ved et sygefravær

over 30 dage.

Samtidig skal det også bemærkes, at fraværets længde ikke alene afhænger af ska-

dens alvorlighed, men også af arbejdets karakter, eventuel behandlingstid og hvor-

vidt opgaver kan tilpasse tilskadekomnes begrænsninger som følge af skaden. En

brækket fod sætter eksempelvis større begrænsninger for en ansat i transportsekto-

ren end inden for administration.

Den seneste evaluering af målene i 2020-arbejdsmiljøstrategien viser, at antallet af

anmeldte alvorlige arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længereva-

rende sygefravær, er faldet i periode 2011-2014 set i forhold til beskæftigelsen

111

. I

2014 er der 3,2 alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede.

Et lidt ældre dansk studie vist, at mænd, der har været ude for en arbejdsulykke,

som har givet anledning til mindst én dags fravær, har højere risiko for at få tildelt

førtidspension end mænd, der ikke har været ude for en arbejdsulykke. For kvinder

blev der ikke fundet en tilsvarende sammenhæng. Teoretisk kunne 6,7 pct. alle

førtidspensioner på daværende tidspunkt undgås, hvis alle arbejdsulykker kunne

forebygges, eller hvis konsekvenserne af en arbejdsulykke kunne reduceres

112

8.3 Risikofaktorer

Der findes ikke viden om udbredelsen af risikofaktorer i arbejdsmiljøet, der kan

fører til arbejdsulykker. Derimod findes der analyser, som belyser forskelligartede

faktorer, som øger risikoen for at der sker en arbejdsulykke fx jobtype, alder og

anciennitet. I det følgende belyses en række risikofaktor på baggrund af analyser af

anmeldte arbejdsulykker og, i et enkelt tilfælde, skadestuebehandlede arbejdsulyk-

ker.

Opgørelser viser at den hyppigste måde ansatte kommer alvorligt til skade på, er

akut fysisk overbelastning ved løft/skub/træk/vridning/drejning (19,4 pct.). Det vil

sige ulykker som typisk sker i forbindelse med manuel håndtering af byrder og fx

forflytning af patienter eller borgere i plejesektoren (figur 5.1).

En næsten lige så hyppig måde er fald, snublen og stød mod genstande på arbejds-

stedet (18,9 pct.), dvs. i forbindelse med at personen bevæger sig rundt på arbejds-

stedet. Herefter følger hændelser, hvor personen falder ned fra et højere til et lavere

niveau eller støder imod noget i forbindelse med en lodret bevægelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

102

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Figur 8.1: Anmeldte alvorlige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet (forventet fravær over

tre uger og/eller varigt mén) fordelt på skademåde (pct.) (gennemsnit for 2011-2013)

Risikoen for at der sker arbejdsulykker varierer afhængig af branchen. I forhold til

antal årsværk, er der i perioden anmeldt flest alvorlige arbejdsulykker, der har ført

til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, i branchegruppen Opførelse og

nedrivning af byggeri. Herefter følger Anlægsarbejde, Vand, kloak og affald samt

Slagterier.

I absolutte tal (2013), sker knap halvdelen af de alvorlige arbejdsulykker i få bran-

cher: Bygge- og anlægssektoren (12 pct.) samt i branchegrupperne Døgninstitutio-

ner og hjemmepleje (11 pct.), Daginstitutioner (6 pct.), Transport af gods (6 pct.),

Undervisning (6 pct.) og Kontor (6 pct.).

Inden for en branchegruppe varierer ulykkesforekomsten mellem forskellige jobty-

per

113

. Generelt har ansatte i manuelle job mere end en dobbelt så høj risiko for at

komme ud for en arbejdsulykke sammenlignet med ansatte, som primært har kon-

torlignende arbejde. Også for ansatte, som primært arbejder med mennesker, ses en

højere ulykkesrisiko, sammenlignet med kontorlignende arbejde.

Unge 18-24-årige har en højere ulykkesrisiko end andre aldersgrupper. Dog har de

18-24-årige ikke den højeste risiko for alvorlige arbejdsulykker, med et forventet

fravær på over tre uger. For disse ulykker er den højeste risiko blandt 50-59-årige,

og det peger på, at konsekvenserne af en arbejdsulykke bliver alvorligere med alde-

ren.

Også ancienniteten i jobbet har betydning for ulykkesrisikoen, idet nyansatte med

en anciennitet under et år, har en højere risiko end ansatte med længere anciennitet.

Tilsvarende gælder, at deltidsansatte på 17-30 timer, har en højere ulykkesrisiko

end fuldtidsansatte. Sammenhæng mellem natarbejde og arbejdsulykker er ikke

entydig. Dog finder et nyt stort dansk studie, at natarbejde giver en øget risiko for

ulykker generelt

114

Endelig har gruppen af indvandrere og deres efterkommere en statistisk sikker,

men lille overrisiko for arbejdsulykker ifølge en dansk analyse af anmeldte ar-

bejdsulykker

115

. Endvidere peger en ny dansk undersøgelse af skadestuebehandlede

arbejdsulykker på, at risikoen for at komme ud for en arbejdsulykke er forøget

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

103

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

blandt migrantarbejdere fra ikke vestlige lande og fra de tidligere østlande

116

. Den

øgede risiko kan hænge sammen med, at migrantarbejdere varetager mere risiko-

fyldte job sammenlignet med ikke migrantarbejdere.

8.4. Sygdomsbyrden

I 2014 var der ca. 37.800 akutte kontakter på hospitalerne som følge af en arbejds-

ulykke blandt 13-75 årige

117

. Til sammenligning var antallet af indberettede per-

sonskader i færdselsuheld indberettet af politi, skadestuer og sygehuse 34.400 til-

fælde i 2014

118

. Antallet af kontakter til skadestuer efter en arbejdsulykke kan ikke

umiddelbart sammenholdes med antallet af anmeldte, da de ikke nødvendigvis er

anmeldepligtige og anmeldepligtige ikke altid fører til kontakt til en skadestue.

I gennemsnit koster en arbejdsulykke med 30 dages fravær knap 63.000 kr. i syge-

dagpenge refusion til arbejdsgivere og udbetalinger til tilskadekomne for staten

119

Den samlede udgift for alle arbejdsulykker med 30 dages fravær er 391 mio. kr. og

korrigeres for underanmeldelsen af arbejdsulykker ligger beløbet mellem 642 mio.

kr. og 815 mio. kr.

For alle anmeldte arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 er tilskadekomnes mer-

forbrug af sundhedsydelser det efterfølgende år beregnet til 355 mio. kr. i 2016

priser

120

. Korrigeres for underanmeldelsen af arbejdsulykker ligger beløbet mellem

582 mio. kr. og 739 mio. kr. Sundhedsydelserne omfatter merudgifter forbundet

med indlæggelse, ambulante hospitalsbesøg samt øget brug af egen læge og andre

privatpraktiserende speciallæger, inkl. psykolog og tandlæge.

Kapitel 9 Den generelle sygdomsbyrde

Som det fremgår af de foregående kapitler er der risikofaktorer, som har dokumen-

teret betydning for udviklingen af en række sygdomme. For ganske få sygdomme

er der en fuldstændig sammenhæng mellem en risikofaktor i arbejdsmiljøet og

sygdommen. Det gælder fx for asbest og lungehindekræft.

For de fleste andre sygdomme og helbredsudfald er sammenhængen langt mere

sammensat og påvirket af mange faktorer, der ikke har med arbejdsmiljøet at gøre.

Det er sjældent, at det kan afgøres, hvor stor en del af en sygdoms udbredelse, der

alene skyldes arbejdsmiljøet. Hovedårsagen er, at flere af disse sygdomme er rela-

teret til livsstil og ikke nødvendigvis faktorer i arbejdsmiljøet. For sygdomme, hvor

der er en dokumenteret relation til risikofaktorer i arbejdsmiljøet, er udbredelsen og

antal sygedage beskrevet. Viden om sygdommens samlede udbredelse i befolknin-

gen kan bidrage til at perspektivere den samfundsmæssige betydning af et givet

arbejdsmiljøproblem.

Generelt gælder, at sygdomsbyrden stiger med alderen. Således har 18 pct. af per-

soner i alderen 54-64 år to kroniske sygdomme, mens 13 pct. har tre eller flere. For

personer i alderen 25-34 år er det kun hhv. 4 pct. og 0,7 pct. som lider af én eller to

kroniske sygdomme

121

Nedenfor er angivet antal tilfælde og sygefravær over 30 dage. Tallene er baseret

på rapporten ’Sygdomsbyrden i Danmark’ udgivet

af Sundhedsstyrelsen og Statens

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

104

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015

122 123

. Denne rapport inklu-

derer 21 udvalgte sygdomme baseret på deres udbredelse i Danmark. Opgørelser

over udbredelsen af de enkelte sygdomme bygger for hovedparten af sygdommene

på landsdækkende registre over personer behandlet på sygehuse i Danmark, herun-

der landspatientregisteret. For nogle sygdomme (lænderyg smerter, nakkesmerter

og slidgigt) er udbredelsen baseret på Den nationale Sundhedsprofil 2010, som er

en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse

124

, der består af ca. 175.000 adspurgte

personer. Disse besvarelser er derefter opregnet til populationsniveau.

Antallet af sygedage er opgjort ved at koble personer, med en given diagnose med

sygedagpengeregistret. Dette register inkluderer kun personer med over 30 dages

fravær, hvor der er foretaget en udgiftsrefusion til enten arbejdsgiver eller den sy-

gemeldte selv.

Resultaterne i nedenstående tabeller - både hvad angår udbredelsen af sygdom og

antal sygedage - skal ses i lyset af, at der ved anvendelse af data fra landspatientre-

gistret kun inkluderes de mest alvorlige sygdomstilfælde.

Dette har betydning for fx astma, som sjældent fører til indlæggelse, og derfor er

kraftigt underestimeret. Tilsvarende ved at benytte sygedagpengeregisteret som

datakilde til sygefravær inkluderes ikke sygefravær, der er af under 30 dages varig-

hed. Disse to forhold kan være med til at underestimere de angivne tal.

Nedenfor angives antal personer med sygdom og antal dage med sygefravær, som

både er udbredte i befolkningen, og hvor der er fundet en sammenhæng til risiko-

faktorer i arbejdsmiljøet. De angivne byrdemål er beregnet for alle i den erhvervs-

aktive alder (16-64 år).

Det er vigtigt at påpege, at der ikke er oplysninger og dermed ikke findes estimater

af, hvor meget de enkelte risikofaktorer i arbejdsmiljøet bidrager til udviklingen af

de enkelte sygdomme. Det skal derfor understreges, at det ikke kan estimeres, hvor

meget risikofaktorer i arbejdsmiljøet bidrager til det samlede antal sygedage.

9.1 Smerter i lænderyg og nakke samt slidgigt

Godt 650.000 og knap 500.000 danskere lider af smerter i lænd og ryg eller nakke.

Dertil kommer, at mere end 75.000 personer, lider af slidgigt. Disse sygdomme

udgør enkeltvis op mod 1/5 af alle sygedage.

Tabel 9.1. Muskelskelet sygdomme. Tallene er gennemsnit for perioden 2010-2012 og

omregnet til kun at inkludere 16-64 årige.

Antal med sygdommen

Lænderyg-smerter

Nakkesmerter

Slidgigt

662.243

468.521

76.471

Gennemsnitlige sygedage om året

Antal (pct.)

5.452.994 (19,5 pct.)

4.481.637 (16,1)

3.346.562 (12,0)

Anm: Baseret på spørgeskemaundersøgelsen ' Den nationale Sundhedsprofil' 2010

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed; SDU. 2015

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

105

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

9.2 Psykiske sygdomme

Over 100.000 danskere i alderen 16-64 lider af diagnosticeret angst eller depression

(tabel 9.2). Samlet set forekommer hhv. 6 pct. og 7 pct. af alt langvarigt sygefravær

blandt personer med diagnosticeret depression eller angst. Dertil kommer sygefra-

vær relateret til ikke hospitalskrævende tilfælde af angst og depression.

Tabel 9.2: Psykiske sygdomme. Tallene er gennemsnit for perioden 2010-2012 og

omregnet til kun at inkludere 16-64 årige.

Nye tilfælde om året

Antal med sygdom-

men

Psykisk

Depression

Angst

8.189

13.818

69.864

111.252

1.657.279 (6,2)

1.897.787 (7,0)

Gennemsnitlige sygedage om året

Antal (pct.)

Anm: Baseret på Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed; SDU. 2015

9.3 Hjerte-kar sygdomme

Antallet af personer, som lever med en hjertekarsygdom, er på niveau med antallet,

der lever med angst eller depression. Men hjertekarsygdomme medfører langt færre

sygedage og førtidspensioner.

Tabel 9.3: Hjerte-kar sygdomme. Tallene er gennemsnit for perioden 2010-2012 og

omregnet til kun at inkludere 16-64 årige.

Nye tilfælde om året

Antal med syg-

dommen

Iskæmisk hjertesygdom

Apopleksi

Diabetes

9.237

4.922

15.401

66.699

32.720

116.505

Gennemsnitlige sygedage

om året Antal (pct.)

518.645 (1,9)

501.412 (1,9)

682.242 (2,5)

Anm: Baseret på Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed; SDU. 2015

9.3 Luftvejslidelser

Af de sygdomme, som vides at være relateret til faktorer i arbejdsmiljøet og som

har en vis forekomst i befolkningen er sygdommene relateret til kemiske påvirk-

ninger, de sygdomme med de største konsekvenser for levetid.

Lungecancer og KOL er begge sygdomme med lang latenstid, hvorfor beregninger

af sygdomsbyrden og konsekvenserne ville blive underestimeret, hvis der kun blev

set på personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år).

I modsætning til de øvrige nævnte sygdomme er lungekræft sjælden både i relation

til nye tilfælde om året og det samlede antal. Risikoen for udvikling af KOL er

stærkt afhængig af alder, idet kun 1/3 diagnosticeres inden de er fyldt 64 år. Det er

vist, at faktorer i arbejdsmiljøet er skyld i 15 pct. af alle KOL tilfælde

125 126

, hvilket

betyder, at knap 26.500 sygedage forårsaget af KOL kan forklares med faktorer

relateret til kemisk arbejdsmiljø. Dertil skal lægges de tilfælde, som ikke kræver

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

106

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

hospitalsindlæggelse, hvorved antallet i alt er estimeret til at være ca. 15.000 per-

soner, som har KOL relateret til arbejdsmiljøet.

Astma er en af de få sygdomme, hvor risikoen er faldende med stigende alder. Det

er den lungesygdom med flest antal sygedage, hvilket afspejler, at personer oftest

får sygdommen tidligt. Trods den høje forekomst udgør astma dog under 1 pct. af

det samlede sygefravær.

Tabel 9.4: Luftvejslidelser. Tallene er gennemsnit for perioden 2010-2012

Nye tilfælde om

året

Lungekræft 16-64 år

Lungekræft 16+ år

KOL 16-64 år

KOL 16+ år

Astma

1.373

4.532

3.337

10.048

4.067

1.861

5.561

23.160

64.733

44.267

Antal med sygdommen

Gennemsnitlige sygedage om

året Antal (pct.)

91.162 (0,3)

176.880 (0,7)

229.230 (0,9)

Anm: Baseret på Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed; SDU. 2015

Litteraturliste

Litteraturlisten kan indeholde dubletter, da referencerne er indsat som slutnoter

Lysdal SH, Søsted H, Johansen JD. Do hairdressers in Denmark have their hand eczema

reported as an occupational disease? Results from a register-based questionnaire study.

Contact Dermatitis 2012 Feb; 66(2): 72-8

Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme), maj

2012 Arbejdsskadestyrelsen.

Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folke-

sundhed.2015. https://www.sst.dk/da/sygdom-og-

behandling/~/media/00C6825B11BD46F9B064536C6E7DFBA0.ashx

Sygdomsbyrden i Danmark. Ulykke, selvskade og selvmord. Sundhedsstyrelsen og Sta-

tens Institut for Folkesundhed., 2016. https://www.sst.dk/da/sygdom-og-

behandling/sygdomsbyrden

Wieclaw J

, Agerbo E, Mortensen PB, Burr H, Tüchsen F, Bonde JP.

Work related violence and threats and the risk of depression and stress disorders.

J Epidemiol Community Health. 2006 Sep;60(9):771-5

Jian L, Loerbrocks A, Angerer P. Physical activity and risk of cardiovascular disease:

what does the new epidemiological evidence show (et review). Curr Opin Cardiol 2013, 28-

583.

Holtermann A, Krause N, Beek AJ, Straker L. The Physical activity paradox: six reasons

why occupational physical activity (OPA) does not confer the cardiovascular health bene-

fits that leisure time physical activity does. Br J Sports Med. Online publication 2017-

097965.

Coenen P, Huysmans MA, Holtermann A, Krause N, van Mechelen W, Straker LM, van

der Beek AJ. Do highly physically active workers die early? A systematic review with

meta-analysis of data from 193 696 participants. British Journal of Sports Medicine, 2018

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

107

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Andersen LL, Fallentin N, Thorsen SV, Holtermann A. Physical workload and risk of

long-term sickness absence in the general working population and among blue-collar work-

ers: prospective cohort study with register follow-up. BMJ. 2015; 73(4)

Karpansalo M, Manninen P, Lakka TA, Kauhanen J, Rauramaa R, Salonen JT. Physica

Workload and Risk of Early Retirement: Prospective Population-Based Study Among Mid-

dle-Aged Men. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2002;44.

Kjellberg K, Lundin A, Falkstedt D, Allebeck P, Hemmingsson T. Long-term physical

workload in middle age and disability pension in men and women: a follow-up study of

Swedish cohorts. International Archives of Occupational and Environmental Health

2016;89: 1239-50.

Lahelma E, Laaksonen M, Lallukka T, Martikainen P, Pietilainen O, Saastamoinen P et

al. Working conditions as risk factors for disability retirement: a longitudinal register link-

age study. Bmc Public Health 2012;12:1-10

Kärkkäinen S, Pitkäniemi J, Silventoinen K, Svedberg P, Huunan-Seppäla A, Koskenvuo

K et al. Disability pension due to musculoskeletal diagnoses: importance of work-related

factors in a prospective cohort study of Finnish twins. Scandinavian Journal Of Work, En-

vironment & Health 2013; 343-50.

Friis K, Ekholm O, Hundrup YA. The relationship between lifestyle, working environ-

ment, socio-demographic factors and expulsion from the labour market due to disability

pension among nurses. Scandinavian Journal of Caring Sciences 2008; 22:241-8.

Falkstedt D, Backhans M, Lundin A, Allebeck P, Hemmingsson T. Do working condi-

tions explain the increased risks of disability pension among men and women with low

education? A follow-up of Swedish cohorts. Scandinavian Journal Of Work, Environment

& Health 2014;483-92.

Labriola M, Feveile H, Christensen KB, Strøyer J, Lund T. The impact of ergonomic

work environment exposures on the risk of disability pension: Prospective results from

DWECS/DREAM. Ergonomics 2009;52:1419-22

Karpansalo M, Manninen P, Lakka TA, Kauhanen J, Rauramaa R, Salonen JT. Physical

Workload and Risk of Early Retirement: Prospective Population-Based Study Among Mid-

dle-Aged Men. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2002; 44.

Hasselhorn, H. M and Apt, W. Understanding employment participation of older work-

ers: Creating a knowledge base for future labour market challenges. 2014. Berlin, Germany,

Federal Ministry of Labour and Social Affairs (BMAS) and Federal Institute for Occupa-

tional Safety and Health (BAuA)

Labriola M, Feveile H, Christensen KB, Strøyer J, Lund T. The impact of ergonomic

work environment exposures on the risk of disability pension: Prospective results from

DWECS/DREAM. Ergonomics 2009;52:1419-22

Bern SH, Brauer C, Møller KL, Koblauch H, Thygesen LC, Simonsen EB et al. Baggage

handler seniority and musculoskeletal symptoms: is heavy lifting in awkward positions

associated with the risk of pain? BMJ Open 2013;3.

. Rubak TS, Svendsen SW, Søballe K, Frost P. Risk and rate advancement periods of

total hip replacement due to primary osteoarthritis in relation to cumulative physical work-

load. Scandinavian Journal Of Work, Environment & Health 2013;486-94.

Dalbøge A, Frost P, Andersen JH, Svendsen SW. Cumulative occupational shoulder

exposures and surgery for subacromial impingement syndrome: a nationwide Danish cohort

study. Occupational and Environmental Medicine 2014;71:750-6.

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2016. Notat. Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/02-Nyheder/01-Nyhedsarkiv/2017/Opgrelse-af-

belastningsindeks-for-psykisk-arbejdsmilj-og-muskelskeletbesvaer-2016.pdf

Indeks for arbejdsmiljøbelastninger og sygefravær. Notat. Det Nationale Forskningscen-

ter for Arbejdsmiljø, 2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

108

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Arbejdsmiljø i Danmark. Hjemmeside. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

https://arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk/

Kivimäki M, Nyberg ST, Batty GD, Fransson EI, Heikkilä K, Alfredsson L, et al. Job

strain as a risk factor for coronary heart disease: a collaborative meta-analysis of individual

participant data. Lancet. 2012;380(9852):1491-7.

Fransson EI, Nyberg ST, Heikkilä K, Alfredsson L, Bjorner JB, Borritz M, et al. Job

strain and the risk of stroke: an individual-participant data meta-analysis. Stroke.

2015;46(2):557-9.

Nyberg ST, Fransson EI, Heikkilä K, Ahola K, Alfredsson L, Bjorner JB, et al. Job strain

as a risk factor for type 2 diabetes: a pooled analysis of 124,808 men and women. Diabetes

Care. 2014; 37(8):2268-75.

Heikkilä K, Nyberg ST, Theorell T, Fransson EI, Alfredsson L, Bjorner JB, et al. Work

stress and risk of cancer: meta-analysis of 5700 incident cancer events in 116,000 European

men and women. Br Med J. 2013;346:f165.

Heikkilä K, Madsen IEH, Nyberg ST, Fransson EI, Westerlund H, Westerholm PJ, et al.

Job strain and the risk of severe asthma exacerbations: a meta-analysis of individual-

participant data from 100 000 European men and women. Allergy. 2014;69(6):775-83.

Heikkilä K, Madsen IEH, Nyberg ST, Fransson EI, Ahola K, Alfredsson L, et al. Job

strain and COPD exacerbations: an individual-participant meta-analysis. Eur Respir J.

2014;44(1):247-51.

Heikkilä K, Madsen IEH, Nyberg ST, Fransson EI, Ahola K, Alfredsson L, et al. Job

strain and the risk of inflammatory bowel diseases: individual-participant meta-analysis of

95,000 men and women. PLoS One. 2014;9(2):e88711.

Dragano N, Siegrist J, Nyberg ST, Lunau T, Fransson EI, Alfredsson L, et al. Effort-

reward imbalance at work and incident coronary heart disease: a multi-cohort study of

90,164 individuals. Epidemiology. 2017; 28(4):619-26.

Rugulies R, Aust B, Madsen IEH. Effort-reward imbalance at work and risk of depres-

sive disorders. A systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Scand

J Work Environ Health. 2017; 43(4):293-305.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28306759

Dragano N, Siegrist J, Nyberg ST, Lunau T, Fransson EI, Alfredsson L, et al. Effort-

reward imbalance at work and incident coronary heart disease: a multi-cohort study of

90,164 individuals. Epidemiology. 2017; 28(4):619-26.

Madsen IE, et al. Does good leadership buffer effects of high emotional demands at work

on risk of antidepressant treatment? A prospective study from two Nordic countries.

Soc

Psychiatry Psychiatr Epidemiol.

2014 Aug;49(8):1209-18.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24554122.

Rugulies R, Aust B, Pejtersen JH. Do psychosocial work environment factors measured

with scales from the Copenhagen Psychosocial Questionnaire predict register-based sick-

ness absence of 3 weeks or more in Denmark? Scand J Public Health. 2010 Feb; 38(3): 42-

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21172770

Aagestad C, Johannessen HA, Tynes T, Gravseth HM, Sterud T.

Work-related psychoso-

cial risk factors for long-term sick leave: a prospective study of the general working popu-

lation in Norway. J Occup Environ Med. 2014 Aug; 58(8):787-93

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25099403

Vammen MA

Mikkelsen S, Hansen ÅM, Bonde JP, Grynderup MB, Kolstad H, Kærlev L, Mors

O, Rugulies R, Thomsen JF

, Emotional Demands at Work and the Risk of Clinical Depres-

sion: A Longitudinal Study in the Danish Public Sector. J Occup Environ Med. 2016

Oct;58(10):994-1001.

Kivimäki M, Jokela M, Nyberg ST, Singh-Manoux A, Fransson EI, Alfredsson L, et al.

Long working hours and risk of coronary heart disease and stroke: a systematic review and

meta-analysis of published and unpublished data for 603,838 individuals. Lancet.

2015;386(10005):1739-46.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

109

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Kivimäki M, Jokela M, Nyberg ST, Singh-Manoux A, Fransson EI, Alfredsson L, et al.

Long working hours and risk of coronary heart disease and stroke: a systematic review and

meta-analysis of published and unpublished data for 603,838 individuals. Lancet.

2015;386(10005):1739-46

Kivimäki M, et all. Long working hours as a risk factor for atrial fibrillation: a multi-

cohort study. Eur Heart J. 2017 sep; 38(34): 2621-2628

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28911189

Virtanen M, Jokela M, Nyberg ST, Madsen IEH, Lallukka T, Ahola K, et al. Long work-

ing hours and alcohol use: systematic review and meta-analysis of published studies and

unpublished individual participant data. Br Med J. 2015;350:g7772.

Kivimäki M, Virtanen M, Kawachi I, Nyberg ST, Alfredsson L, Batty GD, et al. Long

working hours, socioeconomic status, and the risk of incident type 2 diabetes: a meta-

analysis of published and unpublished data from 222 120 individuals. Lancet Diabetes

Endocrinol. 2015;3(1):27-34.

Kivimäki M, Jokela M, Nyberg ST, Singh-Manoux A, Fransson EI, Alfredsson L, et al.

Long working hours and risk of coronary heart disease and stroke: a systematic review and

meta-analysis of published and unpublished data for 603,838 individuals. Lancet.

2015;386(10005):1739-46

Heikkila K et all. Long working hours and cancer risk: a multi-cohort study. Br J Cancer.

2016 Mar; 114(7): 813-8

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26889978

Larsen AD, Harald Hannerz H, Simone V. Møller, Johnny Dyreborg, Jens Peter Bonde,

Johnni Hansen, Henrik A. Kolstad, Åse Marie Hansen, and Anne Helene Garde. Night

work, long work weeks, and risk of accidental injuries. A register-based study. Scandinavi-

an Journal of Work, Environment & Health. Online first (2017) doi:10.5271/sjweh.3668

IARC Monographs Working Group. IARC monographs on the evaluation of carcinogen-

ic risks to humans: Painting, firefighting, and shiftwork. France: World Health Organiza-

tion International Agency for Research on Cancer; 2010. Report No.: Volume 98.

Vyas MV, Garg AX, Iansavichus AV, Costella J, Donner A, Laugsand LE, et al. Shift

work and vascular events: systematic review and meta-analysis. BMJ 2012;345:e4800

Frost P, Kolstad HA, Bonde JP. Shift work and the risk of ischemic heart disease - a

systematic review of the epidemiologic evidence. Scand J Work Environ Health 2009

May;35(3):163-79

Kivimäki M, Ferrie JE, Brunner E, Head J, Shipley MJ, Vahtera J, et al. Justice at work

and reduced risk of coronary heart disease among employees: The Whitehall II study. Arch

Intern Med. 2005;165(19):2245-51.

Kivimäki M, Vahtera J, Elovainio M, Virtanen M, Siegrist J. Effort-reward imbalance,

procedural injustice and relational injustice as psychosocial predictors of health: comple-

mentary or redundant models? Occup Environ Med. 2007;64(10):659-65.

Ndjaboué R, Brisson C, Vézina M. Organisational justice and mental health: a systematic

review of prospective studies. Occup Environ Med. 2012;69(10):694-700.

Grynderup MB, Mors O, Hansen ÅM, Andersen JH, Bonde JP, Kaergaard A, et al.

Work-unit measures of organisational justice and risk of depression--a 2-year cohort study.

Occup Environ Med. 2013;70(6):380-5.

Virtanen M. et all. Perceived job insecurity as a risk factor for incident coronary heart

disease: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2013 Aug; 347: f4748

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23929894

Ferrie JE, et all. Job insecurity and risk of diabetes: a meta-analysis of individual partici-

pant data. CMAJ. 2016 Dec; 188(17-18):E447-E455

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27698195

Rugulies R, Bültmann U, Aust B, Burr H. Psychosocial work environment and incidence

of severe depressive symptoms: prospective findings from a 5-year follow-up of the Danish

work environment cohort study. Am J Epidemiol. 2016 May; 163(10): 877-87

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16571741

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

110

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Rugulies R, Thielen K, Nygaard E, Diderichsen F. Job insecurity and the use of antide-

pressant medication among Danish employees with and without a history of prolonged

unemployment: a 3.5-year follow-up study. J Epidemiol Community Health. 2010 Jan;

64(1): 75-81

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19854752

Nyberg A, Alfredsson L, Theorell T, Westerlund H, Vahtera J, Kivimäki M. Managerial

leadership and ischaemic heart disease among employees: the Swedish WOLF study. Oc-

cup Environ Med. 2009;66(1):51-5.

Westerlund H, Nyberg A, Bernin P, Hyde M, Oxenstierna G, Jappinen P, et al. Manage-

rial leadership is associated with employee stress, health, and sickness absence inde-

pendently of the demand-control-support model. Work. 2010;37(1):71-9.

Madsen IEH, Hanson LL, Rugulies R, Theorell T, Burr H, Diderichsen F, et al. Does

good leadership buffer effects of high emotional demands at work on risk of antidepressant

treatment? A prospective study from two Nordic countries. Soc Psychiatry Psychiatr Epi-

demiol. 2014;49(8):1209-18.

Rugulies R, Aust B, Pejtersen JH. Do psychosocial work environment factors measured

with scales from the Copenhagen Psychosocial Questionnaire predict register-based sick-

ness absence of 3 weeks or more in Denmark? Scand J Public Health. 2010;38 Suppl 3(3

Suppl):42-50.

Schmidt S, Roesler U, Kusserow T, Rau R. Uncertainty in the workplace: Examining role

ambiguity and role conflict, and their link to depression-a meta-analysis. European Journal

of Work and Organizational Psychology. 2014;23(1):91-106.

Theorell T, Hammarström A, Aronsson G, Träskman Bendz L, Grape T, Hogstedt C, et

al. A systematic review including meta-analysis of work environment and depressive symp-

toms. BMC Public Health. 2015;15(1):738.

Verkuil B, Atasayi S, Molendijk ML. Workplace bullying and mental health: A meta-

analysis on cross-sectional and longitudinal data. PLoS One. 2015;10(8):e0135225.

Willness, Chelsea R., Piers Steel, and Kibeom Lee. "A meta‐analysis of the antecedents

and consequences of workplace sexual harassment." Personnel Psychology 60.1 (2007):

127-162.

Nabe-Nielsen K., Gryderup M., Lange T., Andersen J., Bonde J., Conway P., Garde A,

Høgh A., Kaerlev L., Rugulies R., Hansen Å. The role of poor sleep in the relation between

workplace bullying/unwanted sexual attention and long-term sickness absence. [Epub

ahead of print]. International Archives of Occupational and Environmental Health, 2016.

DOI: 10.1007/s00420-016-1136-4

Hogh et al. BMC Public Health (2016) 16:678 DOI 10.1186/s12889-016-3336-y

Thomas Clausen • Annie Hogh • Vilhelm Borg, Int Arch Occup Environ Health (2012)

85:381–387

Maria K Friborg, Jørgen V. Hansen, Per T. Aldrich, Anna P. Folker, Susie Kjær, Maj

Britt Dahl Nielsen, Reiner Rugulies Ida E. H. Madsen 2017. Workplace sexual harassment

and depressive symptoms: a cross-sectional multilevel analysis comparing harassment from

clients or customers to harassment from other employees amongst 7603 Danish employees

from 1041 organizations. BMC Public Health

Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Burr H, Tüchsen F, Bonde JP. Work related vio-

lence and threats and the risk of depression and stress disorders. J Epidemiol Community

Health. 2006;60(9):771-5.

Madsen IEH, Burr H, Diderichsen F, Pejtersen JH, Borritz M, Bjorner JB, et al. Work-

related violence and incident use of psychotropics. Am J Epidemiol. 2011;174(12):1354-

62.

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2016. Notat. Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/02-Nyheder/01-Nyhedsarkiv/2017/Opgrelse-af-

belastningsindeks-for-psykisk-arbejdsmilj-og-muskelskeletbesvaer-2016.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

111

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Indeks for arbejdsmiljøbelastninger og sygefravær. Notat. Det Nationale Forskningscen-

ter for Arbejdsmiljø, 2017.

Datakørsel i Arbejdstilsynets Ulykkesregister. Arbejdstilsynet, september 2017.

Standarden ”Akustik

Metode til beregning af forventet høretab forårsaget af støj”

DS/ISO 1999:2014.

Canlon B, Theorell T, Hasson D. Associations between stress and hearing problems in

humans. Hear Res. 2013; 295: 9-15.

Leather P, Beale D, Sulivan L. Noise, psychosocial stress and their interaction in the

workplace. J Environ Psychol 2003; 23: 2013-22.

Fried Y, Melamed S, Ben-David HA. The joint effects of noise, job complexity, and

gender on employee sickness absence: An expoloratory study across 21 organizations

–

the

CORDIS study. J Occup Org Psychol 2002; 75; 131-44.

Blomkist V, Eriksen CA, Theorell T, et al. Acoustics and psykosocial environment in

coronary care. Occup Environ Med 2005; 62 (3):e1.

Fremtidens arbejdsmiljø 2020. Fagligt grundlag for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen.

Arbejdstilsynet, 2010.

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-

Publikationer-om-Arbejdstilsynet/Fremtidens-arbejdsmiljoe-

2020/Fremtidensarbejdsmiljoe2020pdf.pdf

Kolstad HA, Stokholm ZA, Jensen CS, Christensen HL, Larsen TB, Tousgaard M. Un-

dersøgelse af støj i arbejdsmiljøet i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus Amt.

Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, December 2010.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/07-Arbejdsmiljoe-i-tal/03-

Overvaagning/Overvaagning-2009/Overvaagningbilagsrapport2009pdf.pdf

https://echa.europa.eu/documents/10162/13566/factsheet_public_classification_labeling_

da.pdf/498f7196-7173-4f4e-b531-d447a55409fd

Würtz ET, Schlünssen V, Malling TH, Hansen JG, Omland Ø. Occupational COPD

among Danish never-smokers: a population-based study. Occup Environ Med. 2015

Jun;72(6):456-9.

Würtz ET, Schlünssen V, Malling TH, Hansen JG, Omland Ø. Occupational Chronic

Obstructive Pulmonary Disease in a Danish Population-Based Study. COPD.

2015Aug;12(4):435-43

Cullinan P, Muñoz X, Suojalehto H, Agius R, Jindal S, Sigsgaard T, Blomberg

A,Charpin D, Annesi-Maesano I, Gulati M, Kim Y, Frank AL, Akgün M, Fishwick D, de la

Hoz RE, Moitra S. Occupational lung diseases: from old and novel exposures to effective

preventive strategies. Lancet Respir Med. 2017 May;5(5):445-455

Cisternas MG, Blanc PD, Yen IH, Katz PP, Earnest G, Eisner MD, et al. A comprehen-

sive study of the direct and indirect costs of adult asthma. J Allergy Clin Immunol [Inter-

net]. 2003 Jun [cited 2015 Aug 27];111(6):1212–8.

Aanerud M, Carsin A-E, Sunyer J, Dratva J, Gislason T, Jarvis D, et al. Interaction be-

tween asthma and smoking increases the risk of adult airway obstruction. Eur Respir J.

2015 27];45(3):635–43

Torén K, Blanc PD. Asthma caused by occupational exposures is common

–

a systematic

analysis of estimates of the population-attributable fraction. BMC Pulm Med. 2009 Jan

29;9:7

Baur X, Bakehe P. Allergens causing occupational asthma: an evidence-based evaluation

of the literature. Int Arch Occup Environ Health. 2014 May;87(4):339-63

Tarlo SM. Update on work-exacerbated asthma. Int J Occup Med Environ

Health.2016;29(3):369-74

Bundesministerium für Arbeit un Sozialordnung. Gefärhdung der Haut durch Arbeiten

im feuchten Milieu. Technische Regel für Gefahrstoffe 1996: 53:1-9.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

112

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Diepgen TL, Purwins S, Posthumus J, Kuessener D. John SM, Augustin M. Cost-of-

illness Analysis of patients with chronic hand eczema in routine care in Germany: Focus on

the impact of occupational disease. Acta Derm Venerol 2013: 93: 538-543.

Sætterstrøm B, Olsen J, Johansen JD. Cost-of-illness of patients with contact dermatitis

in Denmark. Contact Dermatitis 2014: 71: 154-161.

Thyssen JP, Johansen JD, Linneberg A, Menne T. The epidemiology of hand eczema in

the general population

–

prevalence and main findings. Contact Dermatitis 2010: 62: 75-87.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsynet/Farlige-kemikalier-i-Danmark/Farlige%20kemikalier%20-

%202012%20pdf.pdf

https://stami.no/wp-content/uploads/2015/05/NOA_Faktabok_Web_liten.pdf

–

OSHA. https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-osh/esener/2014da

Wolkoff, P. External eye symptoms in indoor environments. Indoor Air 2017; 27:246-

260.

100

Bluyssen PM, Roda C, Mandin C, Fossati S, Carrer P, de Kluizenaar Y, Mihucz VG, De

Olivera Fernandes E and Bartizis J Self-Reported Health and

Comfort in ‘Modern’ Office

Buildings: First Results From the European OFFICAIR Study. Indoor Air 2016; 26: 298-

317

101

Leather P, Beale D, Sulivan L. Noise, psychosocial stress and their interaction in the

workplace. J Environ Psychol 2003;23:213-22.

102

Fried Y, Melamed S, Ben-David HA. The joint effects of noise, job complexity, and

gender on employee sickness absence: An exploratory study across 21 organizations- the

CORDIS study. J Occup Org Psychol 2002;75:131-44.

103

Blomkvist V, Eriksen CA, Theorell T, et al. Acoustics and psychosocial environment in

intensive coronary care. Occup Environ Med 2005;62 (3):e1.

104

Arbejdsskader:

https://arbejdstilsynet.dk/da/selvbetjening/arbejdsskader

105

Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Ar-

bejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013. Notat. Arbejdstilsynet

2017.https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/07-Arbejdsmiljoe-i-tal/05-

underanmeldelse/Underanmeldelse-for-arbejdsulykker%20pdf.pdf

Underrapportering af arbejdsulykker. LO-rapport, version 2.0: En ny vinkel på underrap-

portering. Lander F, Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen JM. Landsorganisationen i Dan-

mark, 2015. ISBN-elektronisk: 978-87-7735-348-2.

106

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - en register-

baseret undersøgelse. Binger U, Dyreborg J, Hansen JV, Thomsen BL. Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2013. ISBN 978-87-7904-260-5.

107

Arbejdstilsynets årsopgørelse 2016. Anmeldte arbejdsulykker 2011-2016. Arbejdstilsy-

net, 2017.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/07-Arbejdsmiljoe-i-tal/02-

Arbejdsskader/Aarsopgoerelser/aarsopgoerelse-2016-anmeldte-arbejdsulykker-2011-

2016%20pdf.pdf

108

Arbejdsskadestatistik 2016. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, 2017.

https://www.aes.dk/-/media/AD90BC75849243FB831D19C912C2D1FE.ashx

109

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

Arbejdsmiljøstrategien. Arbejdstilsynet, 2017.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/18-

Stati-

stik/Status%20til%20og%20med%202014%20for%20mål%20om%20reduktion%20i%20al

vorlige%20arbejdsulykkerII%20pdf.pdf

110

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

Arbejdsmiljøstrategien. Arbejdstilsynet, 2017.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/18-

Statistik/2%20%20Midtvejsevaluering%20af%20mållopfyldelsen%20i%202020-

arbejdsmiljøstrategien%20NFA%20pdf.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

113

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien. Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet, 2017.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/18-

Statistik/2%20%20Midtvejsevaluering%20af%20mållopfyldelsen%20i%202020-

arbejdsmiljøstrategien%20NFA%20pdf.pdf

112

Work injuries and disability. Tüchen F, Mikkelsen KL, Hannerz H et al. Journal of Sa-

fety Research 2009 40(1):21-24

113

Arbejdsulykker. Arbejdstilsynets åropgørelse 2013. Anmeldte arbejdsulykker 2008-

2013. Tema: Unges og nyansattes ulykkesrisiko. Arbejdstilsynet, 2014.

https://arbejdstilsynet.dk/da/statistik/arbejdsskader/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/02-

arbejdsskader/aarsopgoerelser/arbejdsulykker-aarsopgorelse-2013%20pdf.pdf

Teknisk

appendiks

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/07-Arbejdsmiljoe-i-tal/02-

Arbejdsskader/Aarsopgoerelser/arbejdsulykker-teknisk-appendiks-2013%20pdf.pdf

114

Larsen AD, Hannerz H, Møller SV, Dyreborg J, Bonde JP, Hansen J, Kolstad HA, Han-

sen ÅM, and Garde AH. Night work, long work weeks, and risk of accidental injuries. A

first (2017) doi:10.5271/sjweh.3668

115

Arbejdsulykker. Arbejdstilsynets åropgørelse 2013. Anmeldte arbejdsulykker 2008-

2013. Tema: Unges og nyansattes ulykkesrisiko. Arbejdstilsynet, 2014.

https://arbejdstilsynet.dk/da/statistik/arbejdsskader/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/02-

arbejdsskader/aarsopgoerelser/arbejdsulykker-aarsopgorelse-2013%20pdf.pdf

Teknisk appendiks

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/07-Arbejdsmiljoe-i-tal/02-

Arbejdsskader/Aarsopgoerelser/arbejdsulykker-teknisk-appendiks-2013%20pdf.pdf

116

Biering K, Lander F, Rasmussen K. Work injuries among migrant workers in Denmark.

Occup Environ Med. 2017 Mar; 74(4): 235-242

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27550909

117

Datakørsel leveret af daværende Sundhedsdokumentation

Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning, Statens Serumsinstitut, 24. april

2015.

118

http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=19583.

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=MOERKE

&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree.

119

Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med

hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne. Notat. Arbejdstilsy-

net, 2017.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/07-Arbejdsmiljoe-i-tal/02-

Arbejdsskader/omkostninger-ved-arbejdsulykker/statens-omkostninger-sgdp-

skat%.20pdf.pdf

120

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i

2011. Notat. Arbejdstilsynet, 2017.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/07-

Arbejdsmiljoe-i-tal/02-Arbejdsskader/omkostninger-ved-

arbejdsulykker/sundhedsoekonomiske-udgifter%.20pdf.pdf

121

111

https://www.regionh.dk/fcfs/Documents/Sundhedsprofil%20Region%20Hovedstaden%202

013%20-%20Kronisk%20sygdom_tilrettet%20version%20m.%20klikfunktion.pdf

122

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-

behandling/~/media/00C6825B11BD46F9B064536C6E7DFBA0.ashx

123

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-

behandling/~/media/C3ACA2467BEE41B49726532872563FFA.ashx

124

https://www.regionh.dk/fcfs/sundhedsfremme-og-forebyggelse/Sider/Sundhedsprofil-

2010.aspx

125

Würtz ET, Schlünssen V, Malling TH, Hansen JG, Omland Ø. Occupational COPD

among Danish never-smokers: a population-based study. Occup Environ Med. 2015

Jun;72(6):456-9.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

114

| BILAG 4:

KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØPROBLEMER

Würtz ET, Schlünssen V, Malling TH, Hansen JG, Omland Ø. Occupational Chronic

Obstructive Pulmonary Disease in a Danish Population-Based Study. COPD.

2015Aug;12(4):435-43

126

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

115

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

METODEGRUNDLAG

OG STATUS

PÅ 2020-MÅL

BILAG 5:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

116

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Bilag 5

6. oktober 2017

Metodegrundlag og status på 2020-mål

J. nr. 2017

–

6646

Sekretariatet

Indledning

I den politiske aftale om en arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020 er der prioriteret

tre arbejdsmiljøproblemer i den samlede arbejdsmiljøindsats frem mod 2020:



Arbejdsulykker



Psykisk arbejdsmiljø



Muskelskeletpåvirkninger

I den politiske aftale er der opstillet følgende tre reduktionsmål.



Antallet af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede,

skal reduceres med 25 pct.



Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal reduceres med 20

pct.



Andelen af beskæftigede, der har muskel-skeletoverbelastninger, skal reduceres

med 20 pct.

I dette arbejdspapir redegøres først for udvælgelsen af de tre arbejdsmiljøproble-

mer. For det andet redegøres for metoden til opfølgning på de fastsatte mål i afta-

len. Og endelig for det tredje redegøres for status på målsætningerne med udgangs-

punkt i midtvejsevalueringen fra foråret 2017.

1. Udvælgelsen af de tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer

Prioriteringen af de tre arbejdsmiljøproblemer er baseret på to grundlæggende prin-

cipper:



Ingen skal komme til skade eller blive syge af at gå på arbejde (helbredsvink-

len).



Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er med til at forebygge sygefravær, førtidspen-

sion og for tidligt arbejdsophør på grund af skader eller sygdomme forårsaget af

arbejde (arbejdsmarkedsvinklen).

De tre arbejdsmiljøproblemer er politisk udvalgt på baggrund af et analysearbejde

gennemført af Arbejdstilsynet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø (NFA) og daværende Arbejdsskadestyrelsen (Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring) i forbindelse med prioriteringen.

Analysearbejdet afdækkede de arbejdsmiljøproblemer, som frem mod 2020 forven-

tedes at have størst betydning for både helbredet og arbejdsmarkedet. En del af

analysen omfattede også den forventede arbejdsmarkedsudvikling med henblik på

at vurdere, hvilke arbejdsmiljøproblemer som forventes at være væsentlige frem

mod 2020.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

117

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Resultatet af analyserne viste, at i forhold til arbejdsmarkedet som helhed havde

arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær størst betydning for

de ansattes helbred og deres mulighed for at blive på arbejdsmarkedet uden ned-

slidning.

Arbejdsmiljøets betydning for at blive på arbejdsmarkedet (arbejdskraftudbud) blev

målt i forhold til sygefravær, førtidspension, efterløn og tab af selvforsørgelse.

Arbejdsmiljøets betydning for helbredet/folkesundheden blev undersøgt i forhold

til en række udbredte sygdomme og arbejdsulykker, samt arbejdsmiljøets betyd-

ning for en række tværgående helbredsmål, herunder fx selvvurderet helbred.

Analyserne viste, at det særligt var arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og mu-

skelskeletbesvær, der havde betydning for arbejdskraftudbuddet og at disse ar-

bejdsmiljøproblemer samtidig har betydning for sikkerhed og sundhed.

Konklusionen på analyserne var derfor, at ovenstående tre arbejdsmiljøproblemer

ville være fagligt velgrundede at prioritere for arbejdsmarkedet som helhed frem

mod 2020.

Som en del af analyserne blev også en række øvrige arbejdsmiljøproblemer vurde-

ret for at tage stilling til, om der var faglige begrundelser for også at prioritere dis-

se. Analyserne viste, at de øvrige arbejdsmiljøproblemer ikke havde samme væ-

sentlige betydning for helbred og arbejdskraftudbud som de tre prioriterede ar-

bejdsmiljøproblemer.

Det blev fx vurderet, at kræft er en potentiel livstruende sygdom, men at relativt få

kræfttilfælde skyldes udsættelse for kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet

samt, at eksponeringerne for en række kræftfremkaldende stoffer var blevet min-

dre. På trods af, at kræft er et meget alvorligt helbredsproblem, var den samlede

vurdering derfor, at der ikke på daværende tidspunkt var fagligt belæg for at priori-

tere kræftfremkaldende stoffer i den samlede arbejdsmiljøindsats.

Det bemærkes, at arbejdsmiljøproblemernes betydning i forhold til arbejdskraftud-

bud er noget andet end muligheden for at blive i en bestemt branche eller et be-

stemt job. Hvis fx en frisør på grund af en arbejdsbetinget allergi skifter frisørfaget

ud med et andet arbejde, har det uden tvivl stor betydning for vedkommende, men

det har ikke betydning for arbejdskraftudbuddet.

I forlængelse heraf bemærkes, at de ikke-prioriterede arbejdsmiljøproblemer kan

være betydeligt mere udbredte i nogle job eller brancher end på arbejdsmarkedet

som helhed. Hudskadende påvirkninger er fx et særligt problem i frisørfaget.

Arbejdsulykker

Arbejdsulykker blev ét af de tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer, fordi der fort-

sat var mange, der kom ud for en arbejdsulykke. Arbejdsulykker kan i værste fald

medføre død eller invaliditet, og arbejdsulykker har betydning for både sygefravær

og førtidspensionering.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

118

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

På tidspunktet for fastlæggelsen af de tre prioriterede problemer blev der årligt

anmeldt knap 45.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Ca. 15 pct. af de anmeldte

arbejdsulykker var så alvorlige, at de førte til en sygefraværsperiode på mere end

tre uger, hvilket på daværende tidspunkt var den periode, hvor arbejdsgiveren af-

holdt lønudgiften uden sygedagpengerefusion.

Godt 10 pct. af de anmeldte ulykker var så alvorlige, at de medførte amputation,

knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Dertil kom ca. 50 døds-

ulykker årligt.

En dansk undersøgelse pegede på, at knap 7 pct. af alle førtidspensioneringer på

daværende tidspunkt kunne undgås, hvis alle arbejdsulykker blev forebygget. En

anden analyse pegede på, at 14 pct. af den samlede selvrapporterede sygefravær

kunne relateres til arbejdsulykker.

Psykisk arbejdsmiljø

Dårligt psykisk arbejdsmiljø blev et af de prioriterede arbejdsmiljøproblemer, fordi

det psykiske arbejdsmiljø var ét af de to arbejdsmiljøproblemer (sammen med mu-

skelskeletpåvirkninger), der havde størst betydning for sygefravær og førtidspensi-

onering.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan medføre, at de ansatte fx udvikler stress. Lang-

varig eller kronisk stress vil stort set altid være skadelig. Langvarig eller kronisk

stress hænger bl.a. sammen med hjertekarsygdomme og øger endvidere risiko for

depression, modtagelighed for infektionssygdomme, risiko for ulykker, psykisk

træthed og dårlig søvnkvalitet samt forværrer eksisterende sygdom, som fx allergi-

ske sygdomme og type 2-diabetes.

Blandt erhvervsaktive angav 10 pct. af mændene og 12 pct. af kvinderne, at de ofte

oplevede stress. Der findes dog ikke præcise tal for, hvor mange der får de alvorli-

ge helbredskonsekvenser.

Det er vanskeligt at sætte tal på, hvor mange mennesker der får helbredsproblemer

på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvilket bl.a. hænger sammen med, at også

andre faktorer end arbejdet har betydning for udvikling af fx stress, depressioner og

hjertekarsygdomme.

Muskelskeletpåvirkninger

Muskelskeletpåvirkninger blev ét af de prioriterede arbejdsmiljøproblemer, fordi

muskelskeletpåvirkninger var ét af de to arbejdsmiljøproblemer (sammen med

psykisk arbejdsmiljø), der havde størst betydning for sygefravær og førtidspensio-

nering. Statistiske analyser viste, at op mod en fjerdedel af sygefravær og førtids-

pensionering var relateret til muskelskeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet.

Ondt i ryggen og andre former for muskelskeletbesvær er udbredte folkesygdom-

me. Muskelskeletbesvær udgør ikke en dødelig faktor, men kan i høj grad påvirke

muligheden for at blive på arbejdsmarkedet og livskvaliteten i øvrigt. Muskelske-

letbesvær er således en type helbredsproblem, der kan medføre begrænsninger i

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

119

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

arbejdskraftudbuddet samt en langvarig eller blivende forringelse af den enkeltes

livskvalitet.

Forhold på arbejdet som tunge løft, dårlige arbejdsstillinger og andre former for

muskelskeletpåvirkninger kan give ondt i ryggen, smerter i arme, hænder, ben mv.

Det er vanskeligt at sætte præcise tal på, hvor mange mennesker, der får forringet

helbred som følge af muskelskeletpåvirkninger i arbejdet. Det hænger bl.a. sam-

men med, at der også er andre faktorer end arbejdet, der kan give muskelskeletbe-

svær. Analyser viser, at arbejdet har en betydelig indflydelse, idet fx op imod ca.

20 pct. af hospitalsindlæggelserne som følge af sygdomme i bevægeapparatet hæn-

ger sammen med arbejdet.

2. Metoder til opfølgning på de tre 2020-mål

I det følgende beskrives de anvendte målemetoder til opfølgning på målene samt

baggrunden for disse.

Alvorlige arbejdsulykker

Opfølgningen på reduktionsmålet for alvorlige arbejdsulykker sker på baggrund af

registre om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og/eller Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).

Alvorlige arbejdsulykker defineres som de tilfælde, hvor tilskadekomne har fået

tilkendt godtgørelse for varigt mén og/eller har haft et længerevarende sygfravær i

relation til ulykken. Antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker sættes i forhold

til udviklingen i beskæftigelsen i Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyr-

kestatistik.

Oplysninger om varigt mén indhentes fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som

træffer afgørelse om, hvorvidt arbejdsulykken kan anerkendes efter lov om ar-

bejdsskadesikring, og hvorvidt der kan tilkendes godtgørelse for varigt mén. Der

gives godtgørelse ved en méngrad på 5 pct. og derover.

Oplysninger om sygefravær tilvejebringes ved at koble arbejdsulykker anmeldt til

Arbejdstilsynet med data om udbetalinger af sygedagpenge for at identificere læn-

gerevarende sygefravær på over 30 dage. Grænsen på 30 dage anvendes som følge

af, at der ydes sygedagpengerefusion til arbejdsgiver ved et sygefravær over 30

dage.

Referenceåret for målingen er 2011, og Arbejdstilsynet udarbejder årligt en status

for udviklingen. Opgørelsen foretages altid med ca. 1 �½-2 års forsinkelse. Det

skyldes bl.a. at en del arbejdsulykker anmeldes for sent i forhold til reglerne herom,

og at det tager tid at behandle ulykkessager i forsikringsselskaber og efterfølgende i

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, før der kan træffes afgørelse om et eventuelt

varigt mén.

På trods af, at tallene opgøres med en vis forsinkelse, er data fortsat ikke endelige,

idet ikke alle sager er afgjort. Der beregnes derfor en prognose baseret på data fra

tidligere år om løbende tilgang af nye sager og afgørelser. Erfaringer fra tidligere år

er, at den beregnede prognose kun har afveget med få pct. fra de endelige tal.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

120

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Fordele og ulemper ved målemetode for alvorlige arbejdsulykker

De anvendte registre over anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet henholdsvis

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er baseret på landsdækkende datakilder.

Ved anmeldelse af arbejdsulykker skal arbejdsgiveren angive en række oplysninger

om skadens art, skadet legemsdel og forventet fravær, som giver en indikation af

skadens alvorlighed. Analyser har vist, at disse oplysninger om skaden ikke er en-

tydige indikatorer for skadens alvorlighed, og at det forventede fravær, som skal

oplyses ved anmeldelsen af arbejdsulykken, er behæftet med usikkerhed.

Med den tidligere regerings handlingsplan

om ”Fremtidens

arbejdsmiljø 2010”,

blev det derfor besluttet både at anvende oplysninger om, hvor stor en godtgørelse

der blev ydet for varigt mén samt oplysninger om størrelsen på sygedagpengeudbe-

talinger, der kunne relateres til ulykkestidspunktet i definitionen af alvorlige ar-

bejdsulykker. Formålet var, at når begge parametre blev anvendt, gav det et mere

dækkende billede af omfanget af alvorlige arbejdsulykker.

Målingen er endvidere baseret på, at arbejdsgiveren anmelder arbejdsulykker i

henhold til reglerne herom i arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Un-

dersøgelser har vist, at der er en underanmeldelse på op mod 50 pct. for arbejds-

ulykker, der er anmeldepligtige til Arbejdstilsynet. Eventuelle ændringer i omfan-

get af underanmeldelse over tid kan derfor have indflydelse på udviklingen i indi-

katoren for alvorlige arbejdsulykker.

Blandt de tilgængelige datakilder om arbejdsulykker vurderes de anvendte at være

de bedst mulige. Alternativer til de valgte kilder kan være enten Landspatiensregi-

stret, hvor der registreres oplysninger om akutmodtagelsers behandling af tilskade-

komne efter arbejdsulykker eller selvvurderede oplysninger om arbejdsulykker i

spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred.

Tidligere opgørelser ud fra Landspatientregisteret har vist en uensartet kvalitet i

registreringer af ulykkestyper på hospitalerne. Endvidere registreres der ikke op-

lysninger om tilskadekomnes arbejdsgiver, som er en central oplysning i analyser-

ne af arbejdsulykker. Endelig er Landspatientregistret ikke fuldt dækkende, når det

gælder arbejdsulykker, da tilskadekomne, afhængig af skadens karakter, kan søge

behandling via egen læge.

Psykisk overbelastede og muskel-skeletoverbelastede

Der følges op på reduktionsmålene for psykisk overbelastede og muskel-

skeletoverbelastede ved hjælp af to såkaldte belastningsindeks, der er etableret på

baggrund af spørgeskemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark”,

som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert

andet år.

Begge belastningsindeks er konstrueret således, at en person

både

skal angive at

være eksponeret for relevante påvirkninger i arbejdsmiljøet

og samtidig

oplyse

symptomer på overbelastninger.

For at indgå i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø skal personen enten

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

121

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

have en høj grad af psykosociale eksponeringer målt ved 11 spørgsmål og sam-

tidig symptomer på stress målt ved tre spørgsmål



eller

være udsat for mobning og samtidig have depressive symptomer målt ved

12 spørgsmål



eller

være udsat for vold og/eller trusler om vold og samtidig have depressive

symptomer målt ved 12 spørgsmål.

For at indgå i belastningsindekset for muskel-skeletbesvær skal personen både



angive at arbejdet normalt er fysisk hårdt,



være udsat for mindst én af i alt otte ergonomiske eksponeringer under ar-

bejdet,



være begrænset i sit arbejde på grund af smerter inden for de seneste tre må-

neder,



angive træthed efter en typisk arbejdsdag.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i henholdsvis 2012, 2014 og 2016 og

forventes at blive gentaget i 2018 og 2020. 2012-undersøgelsen fungerer som base-

linemåling.

Fordele og ulemper ved målemetode for psykisk overbelastede og muskel-

skeletoverbelastede



Lønmodtagere, der falder inden for de to indekser, kan ikke siges at være overbela-

stede i klinisk forstand (fx diagnoser), idet der bl.a. er tale om lønmodtagernes egen

vurdering.

Indekserne er konstrueret, så de opgør andelen af lønmodtagere, der angiver at

have både væsentlige belastninger og en relativt høj grad af symptomer. Udviklin-

gen i indekserne afspejler ikke nødvendigvis symptomer forårsaget af arbejdsmil-

jøet, men også den generelle selvrapporterede helbredstilstand blandt de beskæfti-

gede. Hvis helbredstilstanden udvikler sig af andre årsager, eller der sker forskyd-

ninger på arbejdsmarkedet, vil indekset påvirkes af dette.

Spørgeskemaundersøgelse er valgt som metode til at opgøre udviklingen i både

fysisk og psykisk overbelastede, idet der ikke findes registerdata om fysiske og

psykiske belastninger. Spørgeskemametoden er en anerkendt metode, men det be-

mærkes, at metoden er baseret på lønmodtagernes egne vurderinger og ikke objek-

tive målinger.

I de respektive år er spørgeskemaet sendt til mindst 50.000 personer udtrukket

blandt 18-64-årige lønmodtagere. Svarprocenten har i de tre måleår ligget mellem

51 og 57 pct. Det gør undersøgelsen til en af de største i Danmark. Resultaterne fra

undersøgelsen er korrigeret for at sikre, at resultaterne så vidt muligt er repræsenta-

tive for 18-64-årige lønmodtagere.

Der er foretaget beregninger af den statistiske usikkerhed, der viser, at resultaterne

er robuste og dermed ikke tilfældige. Der er tale om en repræsentativ undersøgelse

med spørgsmålsbatterier, der er baseret på et forskningsfagligt grundlag. En analy-

se viser, at personer, der falder inden for belastningsindekserne har et dobbelt så

højt sygefravær og flere lange perioder med sygefravær sammenlignet med perso-

ner, som ikke falder inden for belastningsindekserne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

122

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Spørgeskemametoden anvendes i mange sammenhænge, hvor det ikke er muligt at

foretage objektive målinger, enten fordi de er uoverkommeligt dyre, eller fordi de

faktisk ikke findes eller kan etableres.

Andre nationale målinger

–

der kræver informationer, som ikke registreres

–

base-

rer sig også på selvrapportering. Det gælder også den store helbredsundersøgelse

’Sundhed og Sygelighed i Danmark’ (der bl.a. udgør grundlag for beregningerne i

Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark”) samt Arbejdskraftun-

dersøgelsen, der bl.a. leverer ledighedstal til Danmarks Statistik og Eurostat.

Der vurderes ikke aktuelt at være alternativer til brug af spørgeskema til en natio-

nal måling af arbejdsmiljø og helbred. Dette ville fx forudsætte, at der gennemføres

kliniske målinger på en repræsentativ stikprøve i befolkningen, hvilket vil være

meget omkostningsfyldt. Uden en tilstrækkelig stor stikprøve vil det ikke være

muligt at se på tidsudviklingen.

I 2013 var Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg med til at diskutere og fastlæg-

ge målemetoden for alle tre reduktionsmål. Metoden blev derefter i enighed god-

kendt i Arbejdsmiljørådet. Denne enighed blev fastholdt ved første midtvejsevalue-

ring i 2015.

3. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien er offentliggjort i marts

2017 og er gengivet nedenfor.

Konkret præsenteres den overordnede udvikling i målopfyldelsen, samt udviklin-

gen indenfor 36 branchegrupper.

Alvorlige arbejdsulykker

Metode og måleperiode ift. arbejdsulykker

Alvorlige arbejdsulykker defineres i denne sammenhæng som arbejdsulykker, der

har ført til, at tilskadekomne har fået varigt mén og/eller resulteret i et længereva-

rende sygefravær fra arbejdet

Målingen er baseret på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet.

I målingen indgår alle arbejdsulykker sket inden for arbejdsmiljølovens område,

der har ført til godtgørelse for en méngrad på 5 pct. og derover. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring afgør om en anmeldt arbejdsulykke kan anerkendes efter lov om

arbejdsskadesikring, og om tilskadekomne har fået varigt mén.

Arbejdsulykker, der har ført til et længerevarende sygefravær, identificeres ved at

koble anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med oplysninger om udbetalinger

af sygedagpenge. Tilfælde, som har ført til et sygefravær på over 30 dage indgår i

målingen.

I målingen af udviklingen i alvorlige arbejdsulykker er referenceåret 2011 og i

følge målemetoden er forekomsten af alvorlige arbejdsulykker 3,9 pr. 1.000 be-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

123

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

skæftigede i 2011. Forekomsten skal falde til 3,0 i 2020, for at målet om en reduk-

tion på 25 pct. er nået.

Resultat

Status for målopfyldelsen er ifølge en prognose at:



Alvorlige arbejdsulykker er reduceret med 18 pct. fra 2011 til 2014.

Fra 2011 til 2014 er antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til beskæfti-

gelsen reduceret fra 3,9 arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede i 2011 til 3,2 i 2014

ifølge prognosen for det endelig niveau i 2014

Af figur 1 fremgår, at niveauet i 2012-2014 er lavere end det har været i en længere

årrække, hvor antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede

har varieret mellem 3,8 og 4,3 i perioden 2004-2011.

Figur 1 Anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende

sygefravær, pr. 1.000 beskæftigede 2004-2014 (2014 er baseret på en prognose

)

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks Registerbaserede

Arbejdsstyrke-statistik og Syge- og barselsdagpengeregister

Der er tale om en beregnet prognose, fordi tallene for især 2014 ikke er endelige.

Det skyldes, at en del arbejdsulykker anmeldes for sent i forhold til anmelderegler-

ne. Endvidere skyldes det, at der går en vis tid fra en arbejdsulykke anmeldes, til

der kan foreligge en afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, hvorvidt

arbejdsulykken kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og om der kan

Efter udarbejdelsen af nærværende bilag til Ekspertudvalget, er der offentliggjort en opda-

teret status for reduktionen i alvorlige arbejdsulykker. Den nye status viser, at ifølge en

prognose er alvorlige arbejdsulykke samlet set reduceret med 15 pct. fra 2011 til 2015, men

at der er i 2015 er en mindre. Kilde: Status til og med 2015 for mål om reduktion i alvorlige

arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Notat. Arbejdstilsynet, 2018.

Der er foretaget mindre justeringer i datagrundlaget i forhold til første midtvejsevaluering,

hvilket har resulteret i mindre ændringer (0,3-0,7 pct.) i målingen af forekomsten af alvorli-

ge arbejdsulykker før 2011.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

124

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

tilkendes godtgørelse for varigt mén. Erfaringen fra tidligere år er, at de beregnede

prognoser har afveget med få procent fra de senere endelige tal

iii

. I 2017 vil der

blive udarbejdet en tilsvarende status for måltallene til og med 2015. I den forbin-

delse vil prognosen for 2014 blive erstattet af det faktiske antal på opgørelsestids-

punktet, og der vil på tilsvarende vis blive beregnet en prognose for 2015.

Brancher

Forekomsten af alvorlige arbejdsulykker inden for Arbejdstilsynets 36 branche-

grupper belyses på baggrund af anmeldte arbejdsulykker sket i 2011-2013. Der er

ikke beregnet prognoser for forekomsten i 2014 i de respektive branchegrupper, da

det vurderes at prognoserne vil være behæftet med for stor usikkerhed.

I forhold til antal årsværk, er der i perioden blandt lønmodtagere anmeldt flest ar-

bejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær i bran-

chegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri. Herefter følger Anlægsarbejde,

Vand, kloak og affald samt Slagterier (figur 2).

For perioden 2011-2013 ses et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000

årsværk i hovedparten af de 36 branchegrupper. I de to branchegrupper, Politi,

beredskab og fængsler samt Transportmidler, hvor forekomsten ligger over gen-

nemsnittet for alle branchegrupper, ses ikke et fald. I enkelte branchegrupper ses en

stigning, der er dog tale om branchegrupper med en forekomst under gennemsnittet

og et lavt antal alvorlige arbejdsulykker

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

125

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Figur 2 Anmeldte arbejdsulykker for lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller læn-

gerevarende sygefravær, pr. 1.000 årsværk fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper

2011-2013

Antallet af annmeldte alvorlige arbejdsulykker er under ti tilfælde pr. år

Kilde: Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Danmarks Statistiks register Beskæfti-

gelse for Lønmodtagere og Syge- og barselsdagpengeregister

Årsager til udvikling / forbehold

Prognosen for 2014 beregnes ved at anvende tidligere års informationer om, hvor

lang tid der går fra arbejdsulykken sker, til den bliver anmeldt, og der foreligger en

afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

126

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

I den foregående status for udviklingen i alvorlige arbejdsulykker blev tilsvarende

beregnet en prognose for udviklingen i alvorlige arbejdsulykker til og med 2013

Prognosen til og med 2013 viste et fald på 16 pct. fra 2011 til 2013. De nye tal

opdaterede tal viser et fald på knap15 pct. fra 2011 til 2013 og dermed, at den tidli-

gere prognose var rimelig præcis. Beregningen af prognosen er behæftet med usik-

kerhed blandt andet fordi, der ikke kan tages højde for eventuelle ændringer i fore-

komsten af arbejdsulykker år til år, samt i hvor lang tid, der går fra ulykkestids-

punkt til anmeldelse. Dertil er prognosen behæftet med usikkerhed på grund af en

over tid relativ højere andel af uafsluttede sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring.

Det bemærkes endvidere, at ændringer i regler i 2012 for refusion af sygedagpenge

til arbejdsgivere kan have biddraget til den faldende tendens

De nævnte usikkerheder kan have betydning for den målte reduktion, men det vur-

deres, at de ikke ændrer på, at der er en faldende tendens i anmeldte alvorlige ar-

bejdsulykker efter 2011. Der må herudover tages forbehold for, at eventuelle æn-

dringer i underanmeldelsen af arbejdsulykker over tid også kan have indflydelse på

resultaterne.

Psykisk arbejdsmiljø

Metode og måleperiode ift. psykisk arbejdsmiljø

Reduktionsmålene for psykisk arbejdsmiljø måles ved hjælp af den store spørge-

skemaundersøgelse

–

Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark

–

som Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører hvert andet år til og med 2020.

Der er udviklet et belastningsindeks, som har til formål at måle, hvor mange perso-

ner der både er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger, og samtidig har be-

stemte symptomer. Personer, som har følgende kombinationer af arbejdsmiljøpå-

virkninger og symptomer, falder indenfor indekset:

1. Er udsat for en relativt høj grad af psykosociale påvirkninger (fx følelses-

mæssige krav og tidspres), og samtidig oplever en relativt høj grad af

stress.

2. Er udsat for vold og/eller trusler om vold, og samtidig har en relativt høj

grad af symptomer på depression.

3. Er udsat for mobning, og samtidig har en relativt høj grad af symptomer på

depression.

Belastningsindekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i

klinisk

forstand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke anvendes til. Den nærmere

definition af belastningsindekset er beskrevet i ’Målemetode til vurdering af

reduk-

tion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-

arbejdsmiljøstrategien’

vii viii

For psykisk arbejdsmiljø identificerede metoden i 2012 en gruppe på 14,5 pct. af

de beskæftigede lønmodtagere (AH2012). Denne andel skal falde til 11,6 pct. i

AH2020, for at målet om en 20 pct. reduktion er nået.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

127

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Referencepunktet er 2012, da målopfyldelsen tager udgangspunkt i undersøgelsen

Arbejdsmiljø og Helbred, som gennemføres hvert 2. år, første gang i 2012.

Udvikling i andelen af lønmodtagere, som falder indenfor indekset for psykisk ar-

bejdsmiljø 2012-2016

Andelen af personer, der falder indenfor for belastningsindekset for psykisk ar-

bejdsmiljø er steget fra 14,5 pct. i 2012 til 16,9 i 2016. Således er andelen af løn-

modtagere, der falder indenfor indekset for psykisk arbejdsmiljø steget med 16,8

pct. Tabel 1 viser udviklingen i de tre måleperioder fra 2012 til 2016 med tilhøren-

de konfidensintervaller og p-værdi. Som det fremgår af tabellen er ændringen fra

2012 til 2016 statistisk signifikant.

Tabel 1: Udviklingen i indeks for psykisk arbejdsmiljø 2012-2016 Baseret på NFAs

Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit.

Andel

Belastningsindeks 2012, pct

Belastningsindeks 2014, pct

Belastningsindeks 2016, pct

14,46 %

15,11 %

16,89 %

Nedre 95% konfidensinterval

13,90

14,61

16,30

Øvre 95% konfidensinterval

15,03

15,62

17,49

Difference (2012-2016) = 2,43 pct. point.

Procentvis ændring: 2,43/14,46 *100% =16,8

P-værdi <0,001

Udviklingen indenfor forskellige brancher

Belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø fordelt på Arbejdstilsynets 36 bran-

chegrupper er vist i figur 3. Af figuren ses, at særligt brancher, som er karakterise-

ret ved arbejde med

–

og blandt - mennesker topper belastningsindekset for psykisk

arbejdsmiljø. I følgende brancher falder den største andel af lønmodtagere indenfor

indekset i 2016: Døgninstitutioner og hjemmepleje, Restauranter og barer, Hotel og

camping, Undervisning samt Transport af passagerer. I disse brancher varierer

andelen af belastede mellem 20 og 25 pct.

Endvidere viser figur 3, at de brancher, hvor den laveste andel af lønmodtagere

faldt indenfor belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø i 2016 var brancherne:

Kemi og medicin, Transportmidler, Træ og møbler, Opførelse og nedrivning af

byggeri samt Elektronik.

Generelt har der i mange brancher været en stigning i andelen af lønmodtagerne,

som falder indenfor det psykiske belastningsindeks i perioden 2012-2016. Bran-

cherne, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Restauranter og barer, Hotel og cam-

ping samt Transport af passagerer er endvidere karakteriseret ved, at der særligt

mellem 2014 og 2016 har været en stigning i andelen, som falder indenfor belast-

Sammenlignes tallene i tabellen med første midtvejsevalueringen fra 2015, vil der være

mindre afvigelser i tallene for 2012 og 2014. Disse afvigelser er af ubetydelig karakter og

skyldes, at NFA

i enkelte tilfælde har ’vendt’ scoringen af

enkelte variable, samt foretaget

en mindre justering af vægtningen til landsgennemsnittet. Tallene i midtvejsevalueringen

for 2016 er gældende og anvendt i opgørelsen af reduktionsmålene.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

128

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

ningsindekset. I enkelte brancher har der dog været et fald fra 2012 til 2016. Det

gælder brancherne Slagterier, Transport af gods, Nærings- og nydelsesmidler,

Vand, kloak og affald, Elektronik, Træ og møbler samt Kemi og medicin.

Figur 3: Andelen af lønmodtagere, som falder indenfor belastningsindeks for psykisk

arbejdsmiljø, fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. Baseret på NFAs Ar-

bejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit.

32 Døgninstitutioner og…

28 Restauranter og barer

25 Hotel og camping

35 Undervisning

30 Transport af passagerer

27 Rengøring

31 Daginstitutioner

33 Hospitaler

19 Slagterier

21 Politi, beredskab og fængsler

Total

12 Tekstil og papir

26 Kultur og sport

24 Frisører og anden personlig pleje

05 Engros

01 Anlægsarbejde

10 Metal og maskiner

04 Butikker

29 Transport af gods

11 Plast, glas og beton

17 Kontor

15 Film, presse og bøger

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

08 Installation og reparation af…

03 Færdiggørelse af byggeri

07 Energi og råstoffer

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

16 IT og telekommunikation

20 Nærings- og nydelsesmidler

23 Vand, kloak og affald

36 Universiteter og forskning

22 Religiøse institutioner og…

06 Elektronik

02 Opførelse og nedrivning af…

14 Træ og møbler

13 Transportmidler

09 Kemi og medicin

2016

2014

2012

Udvikling i psykiske risikofaktorer

Udviklingen i andelen af lønmodtagere med en eksponeringsscore på over 19 er

vist i tabel 2, mens udviklingen i den gennemsnitlige score inden for hver af de 11

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

129

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

psykosociale eksponeringer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejds-

miljø, er vist i tabel 3.

Tabel 2: Andel som udpeges af den samlede score for psykosocial eksponering fra 2012-2016

Samlet vægtning af de 11 psykosociale ekspone-

ringer

Pct 2012

Pct.

2014

21,09

Pct

2016

22,56

Ændring i

%-point

2012-2016

2,07

P-værdi

Psykisk eksponeringsscore >

20,49

<0,001*

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Som det fremgår af tabel 2, er andelen af lønmodtagere med en samlet psykosocial

eksponeringsscore over 19 (baseret på de 11 psykosociale eksponeringer i tabel 2)

steget signifikant med ca. 2 procentpoint fra 2012 til 2016.

Målet for psykosocial eksponering består af 11 eksponeringsmål, udviklingen af

disse enkelte faktorer ses nedenfor.

Tabel 3: Udviklingen af enkelte risikofaktorer der indgår i belastningsindekset for

psykisk arbejdsmiljø, 2012-16. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014

og 2016 kalibreret til landsgennemsnit

Gn.snit.

2012

3,56

4,02

4,19

4,34

2,87

3,85

3,74

4,33

3,28

2,61

3,11

Gn.snit

2014

3,55

4,03

4,22

4,32

2,80

3,87

3,76

4,30

3,25

2,60

3,13

Gn. Snit

2016

3,56

4,01

4,20

4,30

2,79

3,85

3,75

4,28

3,27

2,66

3,13

Ændring af

gn.snit.

2012-2016

0,007

-0,005

0,002

- 0,045

-0,074

0,005

0,014

-0,048

-0,017

0,048

0,017

Psykosociale eksponeringer

P-værdi

Hjælp og støtte fra nærmeste leder?

Kollegial anerkendelse

Kollegialt samarbejde

Indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses

Følelsesmæssigt berørt af arbejdet

Nok information, for at udføre arbejdet

Vejledning og instruktion

Klarhed i arbejdsopgaver

Modsatrettede krav i arbejdet

Ej nok tid til arbejdsopgaver

Tidsfrister, som er svære at holde

0,554

0,580

0,830

<0,001*

0,578

0,173

<0,001*

0,161

<0,001*

0,143

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Tabel 3 viser, at der er sket en positiv udvikling - i den gennemsnitlige score inden

for én af de 11 psykosociale eksponeringer, når disse studeres enkeltvis. Der er tale

om eksponeringen ”følelsesmæssigt berørt af arbejdet”, hvor den gennemsnitlige

score er faldet. Omvendt er der sket en negativ udvikling i eksponeringerne ”Ej nok

tid til arbejdsopgaver”,

hvor den gennemsnitlige score er steget og i eksponeringer-

Se fodnote 3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

130

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

”indflydelse på, hvordan opgaverne løses” og ”klarhed i arbejdsopgaverne”,

hvor den gennemsnitlige score er faldet. For de øvrige syv psykosociale ekspone-

ringer, er der ingen signifikante ændringer sket fra 2012 til 2016.

Tabel 4 viser udviklingen i risikofaktorerne mobning, vold og trusler om vold fra

2012 til 2016. Af tabellen fremgår, at der ikke er sket betydelige ændringer i ande-

len af lønmodtagere, som angiver at have været udsat for mobning og trusler om

vold. Derimod ses en lille og signifikant stigning i andelen, som angiver at have

været udsat for vold.

Tabel 4: Udviklingen af risikofaktorerne mobning, vold og trusler om vold, der indgår i

belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, 2012-16. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø

og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit.

Pct.

2012

Pct.

2014

Pct

2016

Ændring i

pct-point

2012 -

2016

0,03

0,57

0,27

Eksponering

P-værdi

Udsat for mobning

Udsat for vold

Truet med vold

11,77

5,41

8,51

11,59

5,79

8,39

11,79

5,98

8,78

0,938

0,029*

0,406

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Udvikling i symptomer

Tabel 5 viser andelen af lønmodtagere med symptomer i form af symptomer på

stress og/eller depression i de tre måleperioder. Det fremgår af tabellen, at både

andelen med symptomer på stress og depression er steget signifikant fra 2012 til

2016.

Tabel 5: Udviklingen af symptomer, der indgår i belastningsindekset for psykisk ar-

bejdsmiljø, 2012-16. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016

kalibreret til landsgennemsnit

Pct.

2012

Pct.

2014

Pct.

2016

Ændring i

pct-point

2012-2016

2,96

2,28

Symptomer

P-værdi

Relativ høj depressions-score

Relativ høj stres-score

22,03

20,84

22,28

21,12

24,99

23,12

<0,001*

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Årsager til udviklingen

Stigningen i andelen af beskæftigede, der falder indenfor belastningsindekset for

psykisk arbejdsmiljø, kan primært tilskrives en stigning i andelen, som udviser tegn

på stress, depression og psykosociale eksponeringer. Der ses desuden en lille stig-

ning i andelen, som udsættes for vold.

Se fodnote 3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

131

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Muskel-skelet

Metode og måleperiode ift. muskel-skelet

Reduktionsmålene for muskel-skelet måles også ved hjælp af den store spørgeske-

maundersøgelse

–

Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark

–

som Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører hvert andet år, første gang var i 2012.

Der er udviklet et belastningsindeks for muskel-skelet, hvor det måles, hvor mange

personer der er udsat for muskel-skelet-påvirkninger i arbejdet (fx dårlige arbejds-

stillinger, tunge løft), som vurderer arbejdet som fysisk hårdt, og som samtidig har

flere symptomer (smerte og træthed).

Belastningsindekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i

klinisk

forstand. Den nærmere definition af belastningsindekset er beskrevet i ’Målemeto-

de til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbela-

stede i 2020-arbejdsmiljøstrategien’

ix x

For muskelskelet indekset identificerer metoden en gruppe på 9,7 pct. i baseline fra

AH2012. Denne andel skal falde til 7,7 pct. i AH2020, for at målet om en 20 pct.

reduktion er nået.

Udvikling i andelen som falder indenfor indekset for muskelskelet 2012-2016

Andelen af personer, der falder indenfor belastningsindekset for muskel-skelet er

steget fra 9,7 pct. i 2012 til 11,1 pct. i 2016. Således er andelen, der falder indenfor

belastningsindekset steget med 14,8 pct. Tabel 6 viser udviklingen fra 2012 til

2016, samt konfidensintervaller og p-værdi. Som det fremgår af tabellen er æn-

dringen fra 2012 til 2016 statistisk signifikant.

Tabel 6: Udviklingen af indeks for muskel-skelet 2012-2016, baseret på NFAs Ar-

bejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgennemsnit

Andel

Belastningsindeks 2012, pct

Belastningsindeks 2014, pct

Belastningsindeks 2016, pct

9,67 %.

8,53 %

11,10 %

Nedre 95% konfidensinterval

9,13

8,13

10,59

Øvre 95% konfidensinterval

10,25

8,97

11,62

Difference (2012-2016) = 1,43 pct. point.

Procentvis ændring: 1,43/9,67 *100% =14,78

P-værdi <0,001

Udviklingen indenfor forskellige brancher

Belastningsindekset for muskelskelet fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrup-

per er vist i figur 4. Af figuren fremgår, at særligt i brancher præget af manuelt

arbejde falder en stor andel af lønmodtagerne indenfor belastningsindekset for mu-

skel-skelet. De mest belastede brancher er: Frisører og anden personlig pleje, Ren-

gøring, Opførelse og nedrivning af byggeri, Slagterier og Anlægsarbejde. Frisører

og anden personlig pleje skiller sig særligt ud ved at hele 37 pct. i 2016 falder in-

den for belastningsindekset. Dette tal er dog behæftet med en stor usikkerhed, da et

meget lille antal lønmodtagere i branchen har besvaret spørgeskemaet.

Se fodnote 3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

132

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

De brancher hvor den laveste andel af lønmodtagerne faldet inden for belastnings-

indekset for muskel-skelet i 2016 er: IT og telekommunikation, Universiteter og

forskning, Kontor, Energi og råstoffer samt Undervisning.

For mange brancher, men ikke alle, har der været stigninger i andelen, der falder

indenfor belastningsindekset i perioden 2012 til 2016. Det gælder især brancherne,

Frisører og anden personlig pleje, Slagterier, Installation og reparation af maskiner

samt Kultur og sport.

I enkelte brancher ses et fald i andelen af lønmodtagere, som falder indenfor indek-

set for muskel-skelet i perioden 2012 til 2016. Det gælder brancherne Hotel og

camping, Hospitaler, Religiøse institutioner og begravelse, Energi og råstoffer samt

Universiteter og forskning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

133

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Figur 4: Andelen af lønmodtagere omfattet af belastningsindeks for muskelskelet, fordelt på

Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og

2016 kalibreret til landsgennemsnit.

24 Frisører og anden personlig pleje

27 Rengøring

02 Opførelse og nedrivning af…

19 Slagterier

01 Anlægsarbejde

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

03 Færdiggørelse af byggeri

28 Restauranter og barer

08 Installation og reparation af…

32 Døgninstitutioner og…

13 Transportmidler

26 Kultur og sport

20 Nærings- og nydelsesmidler

11 Plast, glas og beton

04 Butikker

25 Hotel og camping

14 Træ og møbler

23 Vand, kloak og affald

10 Metal og maskiner

29 Transport af gods

31 Daginstitutioner

33 Hospitaler

Total

12 Tekstil og papir

30 Transport af passagerer

05 Engros

21 Politi, beredskab og fængsler

22 Religiøse institutioner og…

15 Film, presse og bøger

06 Elektronik

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

09 Kemi og medicin

35 Undervisning

07 Energi og råstoffer

17 Kontor

36 Universiteter og forskning

16 IT og telekommunikation

2016

2014

2012

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

134

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Udviklingen i risikofaktorer for muskel-skelet besvær

Tabel 7a: Udviklingen i delkomponenten ”Fysisk hårdt arbejde”, der indgår i belastningsin-

dekset for muskel-skelet, 2012-14. Baseret på NFAs Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og

2016 kalibreret til landsgennemsnit.

Fysisk hårdt arbejde

Pct.

2012

31,46

Pct.

2014

27,38

Pct.

2016

31,01

Ændring i

pct-point

2012-2016

-0,45

P-

værdi

0,426

Fysisk hårdt arbejde

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Tabel 7a viser, udviklingen i

delkomponenten ”Fysisk hårdt arbejde”, som indgår i

belastningsindekset for muskelskelet. Tabellen viser, at der ingen signifikant æn-

dring sket i andelen af lønmodtagere, som oplever fysisk hårdt arbejde fra 2012 til

2016.

Tabel 7b: Udviklingen af eksponeringerne, der indgår i belastningsindekset for muskel-skelet,

2012-14. Baseret på NFA’s Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgen-

nemsnit.

Arbejdsmiljø-faktor

Pct.

2012

40,96

17,16

21,09

31,35

5,12

29,29

19,43

22,20

59,27

Pct.

2014

39,29

17,17

20,91

30,67

4,26

27,91

18,33

20,44

56,96

Pct.

2016

40,79

18,21

22,25

31,75

4,15

30,69

20,18

22,55

58,16

Ændring i

pct-point

2012-2016

- 0,43

1,05

1,16

0,4

-0,97

1,40

0,76

0,35

- 1,11

P-

værdi

0,766

0,027*

0,026*

0,487

<0,000*

0,012*

0,127

0,485

<0,052

Går og står mindst 3/4 af tiden

Sidder på hug mindst 1/4 af tiden

Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden

Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden

Typiske løft vejer mindst 30 kg.

Vrider i ryggen mindst 1/4 af tiden

Arme løftet mindst 1/4 af tiden

Gentagne bevægelser mindst 1/4 af tiden

Mindst én muskelskelet påvirkning

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Udviklingen i de otte muskel-skelet eksponeringer, som indgår i belastningsindek-

set for muskel-skelet, er vist i tabel 7b. Som det fremgår, er der fra 2012 til 2016

sket en signifikant stigning i andelen, som ”sidder på hug”, ”skubber og trækker”

og ”vrider i ryggen” i mindst 1/4 af arbejdsdagen. Omvendt er der sket et fald i

andelen, som ofte foretager ”løft som vejer mindst 30 kg”.

Samlet set er der ikke

sket en signifikant ændring i andelen af lønmodtagere, som er udsat for mindst én

af de otte påvirkninger.

Udviklingen i symptomer

Som det fremgår af tabel 8, er der fra 2012 til 2016 sket en signifikant stigning

inden for to af de tre symptomer, som indgår i belastningsindekset for muskel-

Se fodnote 3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

135

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

skelet. Stigningen er sket indenfor faktorerne ”træt efter en typisk arbejdsdag” og

”begrænset i arbejdet pga. smerter”.

Tabel 8: Udviklingen af symptomerne, der indgår i belastningsindekset for muskel-skelet,

2012-14. Baseret på NFA’s Arbejdsmiljø og Helbred 2012, 2014 og 2016 kalibreret til landsgen-

nemsnit

Symptom

Pct.

2012

63,98

24,87

Pct.

2014

64,27

23,48

Pct.

2016

65,76

26,81

Ændring i

pct-point

2012-2016

1,78

1,95

P-

værdi

0,002*

<0,000*

Træt efter en typisk arbejdsdag

Begrænset i arbejde pga. smerter

inden for de sidste tre måneder*

*Statistisk signifikant på 0,05-niveau

Årsager til udviklingen

Af ovenstående fremgår det, at stigningen i andelen af lønmodtagere, som falder

indenfor belastningsindekset for muskel-skelet fra 2012 til 2016, primært kan til-

skrives en stigning i andelen, som oplever træthed efter en typisk arbejdsdag, samt

andelen, som føler sig begrænset i arbejdet pga. smerte.

Se fodnote 3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

136

| BILAG 5:

METODEGRUNDLAG OG STATUS PÅ 2020-MÅL

Arbejdstilsynet 2013. Målemetode og referencepunkt for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

arbejdsmiljøstrategien.

Arbejdstilsynet 2017. Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

arbejdsmiljøstrategien.

iii

Arbejdstilsynet 2017. Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

arbejdsmiljøstrategien.

Arbejdstilsynet 2017. Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

arbejdsmiljøstrategien.

Arbejdstilsynet 2015. Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

arbejdsmiljøstrategien.

Arbejdstilsynet 2017. Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-

arbejdsmiljøstrategien.

vii

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2013.

Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-

arbejdsmiljøstrategien

viii

Kilden kan findes her: http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/03-overvaagning/metoder-

overvaagning-

2020/metode%20til%20opg%C3%B8relse%20af%20reduktionsm%C3%A5lene%20vedr%20%20muskel-

skelet%20og%20psykisk%20arbejdsmilj%C3%B8%20pdf.ashx

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet 2013.

Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-

arbejdsmiljøstrategien

Kilden kan findes her:

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/03-overvaagning/metoder-

overvaagning-

2020/metode%20til%20opg%C3%B8relse%20af%20reduktionsm%C3%A5lene%20vedr%20%20muskel-

skelet%20og%20psykisk%20arbejdsmilj%C3%B8%20pdf.ashx

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

137

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

VIRKSOMHEDERNES

UDFORDRINGER

BILAG 6:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

138

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

Bilag 6

6. oktober 2017

Virksomhedernes udfordringer

J.nr. 2017 - 6646

Sekretariatet

Indledning

Dette notat belyser faktorer, der kan udfordre virksomhedernes muligheder for at

skabe et godt arbejdsmiljø.

Arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø foregår først og fremmest på landets

mange virksomheder, og virksomhedernes egen indsats for at skabe et godt ar-

bejdsmiljø er central i arbejdsmiljøindsatsen. Det er derfor vigtigt, at virksomhe-

derne og de ansatte prioriterer arbejdsmiljøet samt, at dette arbejde understøttes på

bedste vis af arbejdsmiljøaktørerne og Arbejdstilsynet.

Flere undersøgelser viser, at de fleste virksomheder gerne vil det gode arbejdsmil-

jø. Når der alligevel ikke er den forventede fremdrift i arbejdsmiljøudviklingen, er

det relevant at afdække, hvilke udfordringer virksomhederne står over for i forhold

til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Den eksisterende viden

En række nyere undersøgelser af danske virksomheder kan på forskellig vis bidra-

ge til at belyse emnet. Nogle af undersøgelserne afdækker virksomhedernes egne

oplevelser af udfordringer i arbejdsmiljøindsatsen, mens andre undersøgelser peger

på udfordringer, som virksomhederne ikke nødvendigvis selv er opmærksomme på.

Flere af undersøgelserne har fokus på både de faktorer, der hæmmer virksomhe-

derne i deres indsats og de faktorer, der fremmer et godt arbejdsmiljø i virksomhe-

derne, idet disse faktorer ofte

–

men ikke altid

–

hænger tæt sammen.

I dette notat sammenfattes de forhold, der på baggrund af de foreliggende undersø-

gelser, kan peges på som relevante udfordringer. Efterfølgende gennemgås hoved-

pointerne i de enkelte undersøgelser. I sammenfatningerne peges på følgende rele-

vante forhold:

Økonomiske faktorer

Viden om arbejdsmiljø

Evner

Samarbejde internt i virksomhederne

Sociale normer

Det bemærkes, at sammenfatningerne er udarbejdet på baggrund af undersøgelser

der ikke er af et sådant omfang og videnskabelig tyngde, at de tilsammen tegner et

fuldstændigt billede af udfordringerne i virksomhedernes indsats. Yderligere analy-

ser vil således kunne bidrage til mere viden, herunder fx om tilpasning og forenk-

ling af arbejdsmiljøreglerne kan være med til at skabe en fokuseret arbejdsmiljø-

indsats på virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

139

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

I slutningen af 2017 vil komme yderligere kvantitativ viden, idet den tilbageven-

dende spørgeskemaundersøgelse af virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (VAI),

der gennemføres af NFA, som noget nyt vil indeholde en række spørgsmål om de

udfordringer, som virksomhederne oplever.

1. Økonomiske faktorer

Økonomiske faktorer kan udgøre en udfordring for virksomhedernes arbejdsmiljø-

indsats. I Arbejdstilsynets brugerundersøgelse blandt virksomheder, der har fået

tilsyn, svarer en femtedel, at den største hindring for arbejdsmiljøarbejdet er, at det

er dyrt at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø

Undersøgelser viser dog også, at økonomiske faktorer i bredere forstand kan moti-

vere virksomheden til en indsats for arbejdsmiljøet. Det kan fx være, hvis virksom-

heden arbejder med sammenhængen mellem arbejdsmiljøet, det arbejdsbetingede

fravær og de afledte omkostninger, herunder fx vikardækning ved sygemeldinger

Andre undersøgelser peger dog på, at argumenter om, at det kan betale sig at inve-

stere i arbejdsmiljø ikke motiverer virksomheder til at gøre en indsats for arbejds-

miljøet

iii

2. Viden om arbejdsmiljø

Flere undersøgelser peger på, at mange virksomheder aktivt opsøger viden, men

oplever, at det er vanskeligt at finde relevant og handlingsorienteret viden om ar-

bejdsmiljø.

Undersøgelserne peger også på, at den tilgængelige information og vejledning om

arbejdsmiljø er kompleks og svær at forstå samt ofte rettet mod ledere og medar-

bejdere med gode administrative kompetencer og gode læsefærdigheder. Hvis den

tilgængelige viden ikke er tilstrækkeligt differentieret og målrettet den enkelte

virksomheds behov, kan den opleves som hæmmende for virksomhedens arbejds-

miljøindsats

Ligeledes påvirker det også virksomhedernes motivation til at gøre en indsats for

arbejdsmiljøet, hvis de forskellige arbejdsmiljøaktører sender uklare og/eller mod-

satrettede signaler om, hvad der skal til for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Det kan også påvirke virksomhedernes motivation, hvis den eksisterende viden om

arbejdsmiljø er for uoverskuelig og ikke målrettet virksomhedernes branche og

arbejdsopgaver

Et positivt samspil mellem de forskellige aktører kan også motivere og skabe mu-

lighed for, at virksomhederne prioriterer arbejdsmiljøindsatsen. Det er fx tilfældet i

BAR Bygs plan Knæk kurven for arbejdsulykkerne, hvor stort set alle aktører in-

denfor bygge- og anlægssektoren har deltaget i den fælles plan, herunder både pro-

fessionelle bygherrer, rådgivende ingeniører og arkitekter, arbejdsgiverorganisatio-

ner, fagbevægelsen og Arbejdstilsynet

Undersøgelserne belyser ikke, om virksomhederne omsætter viden til handling, når

den er tilgængelig, forståelig og med udgangspunkt i deres behov og situation.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

140

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

3. Evner

En gennemgang af den eksisterende litteratur peger på, at særligt små virksomhe-

der har begrænset viden om arbejdsmiljørisici i virksomheden. De små virksomhe-

der er også ofte reaktive fremfor proaktive og handler først, når der opstår konkrete

problemer

vii

Undersøgelser viser endvidere, at det ofte først er, når der sker en konkret hændelse

på virksomheden som fx en alvorlig arbejdsulykke, at virksomheden søger viden

om arbejdsmiljø

viii

4. Samarbejdet internt i virksomheden

Casestudier har vist, at begrænset tillid mellem ledelse og medarbejdere og et dår-

ligt samarbejdsklima kan udgøre en udfordring for arbejdsmiljøarbejdet.

En undersøgelse af organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde (AMO)

har endvidere afdækket en tendens mod, at virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde

bliver en integreret del af virksomhedens drift.

Det kan på den ene side være med til at styrke opmærksomheden på arbejdsmiljøet

i virksomheden. På den anden side kan der være en risiko for, at medarbejderind-

flydelsen udvandes, når arbejdsmiljøarbejdet bliver en integreret del af virksomhe-

dens drift, hvilket kan udgøre en hindring for et effektivt samarbejde for et sikkert

og sundt arbejdsmiljø på virksomheden

, idet et effektivt samarbejde om arbejds-

miljøet forudsætter en vis grad af medarbejderindflydelse.

5. Sociale normer og virksomhedskultur

Normer opbygget over tid i brancher og blandt sammenlignelige virksomheder kan

udgøre en udfordring, hvis de tager udgangspunkt i laveste fællesnævner og afspej-

ler et lavt forebyggelsesniveau.

Undersøgelser viser, at særligt små virksomheder finder inspiration hos hinanden

ift. et acceptabelt niveau for arbejdsmiljøarbejdet. Særligt de små virksomheder ser

på sammenlignelige virksomheders indsats for både at søge inspiration, men også

for at finde et acceptabelt niveau for arbejdsmiljøet

På den anden side kan det være motiverende for virksomhederne at få stillet gode

eksempler til rådighed fra virksomheder, der ligner dem selv

xii

. Og virksomheder,

der har en høj arbejdsmiljøstandard, kan påvirke normerne i branchen positivt og

derved påvirke arbejdsmiljøet i en positiv retning, idet netværk af ligemænd spiller

en væsentlig rolle for de mindre virksomheder

xiii

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

141

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

De enkelte undersøgelser

I det følgende gennemgås de enkelte undersøgelser, som ovenstående bygger på:

Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation 2015 (Rambøll fe-

bruar 2016)

Rambøll har udarbejdet en brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation

og virksomhedernes behov for kommunikation om arbejdsmiljø. Der er gennemført

kvalitative interviews med 60 virksomheder.

Ifølge undersøgelsen angiver så godt som alle de interviewede virksomheder, at de

aktivt inden for det seneste år har søgt efter viden om arbejdsmiljø. Virksomheder-

ne er grupperet efter en skala ud fra evne og vilje til at arbejde med arbejdsmiljø.

Af de 60 virksomheder angiver tre virksomheder, at de ikke

vil

arbejde med ar-

bejdsmiljø / ikke har

behov

for det.

En stor del af virksomhederne søger efter regler. Desuden søger virksomhederne

efter løsninger, der passer til deres situation. Det er ofte en konkret hændelse, der

udløser et behov for viden. Det skal forstås bredt som fx en ombygning, en organi-

sationsændring, resultater fra en trivselsundersøgelse, anskaffelse af nyt udstyr,

valg af arbejdsmiljørepræsentant og lignende.

Undersøgelsen viser, at der kan identificeres en række barrierer ift. den måde, der i

dag kommunikeres til virksomhederne om arbejdsmiljø. Bl.a. opleves den informa-

tion, der er tilgængelig, at være rettet mod ledere og medarbejdere med gode admi-

nistrative kompetencer og gode læsefærdigheder. Virksomhederne ønsker også, at

kommunikationen i højere grad end i dag retter sig mod de konkrete hændelser,

hvor de opsøger information om arbejdsmiljø

–

og klart sigter mod at understøtte

handling.

Kommunikation til små virksomheder (Kl7, 2017)

Kl7 har for Arbejdstilsynet lavet et par mindre adfærdsøkonomiske forsøg for at

undersøge, hvilke argumenter der får handlingsudløsende opmærksomhed, når

Arbejdstilsynet kommunikerer direkte med virksomhederne.

I kontrollerede forsøg blev forskellige adfærdsøkonomiske argumenter testet. Den

eneste parameter, der var forskellig, var formuleringen af argumenterne i den di-

rekte kommunikation til målgrupperne. Konkret blev virksomheder med under 10

ansatte i underbrancherne kiosker og Metal- og maskiner valgt til at indgå i forsø-

gene.

Bl.a. fik små metal-og maskinvirksomheder (119 i alt), der er i højrisikozonen for

snubleulykker og andre skader på produktionsgulvet, tilsendt emails, hvor effekten

af tre forskellige argumenttyper blev afprøvet for at se, om der var forskel på, hvil-

ke argumenter der får virksomhederne til at reagere (klikke) på mailen.

Forsøget viste, at argumenttypen har betydning for virksomhedernes reaktion.

Reaktionen på mailen var markant højere, når Arbejdstilsynet blev italesat som en

vidensbank (50 pct.), der har ekspertviden om netop den konkrete branche. Der-

imod udløste tabs-argumentet, hvor der blev slået på at dårligt arbejdsmiljø giver

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

142

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

sygefravær og tabt indtjening en markant ringere reaktion (20 pct.). Det tredje kon-

trolargument, der er neutralt informerende udløste 38 pct.

Bedre arbejdsmiljø gennem digitalisering (Rambøll, 2017)

Rambøll og In2Media gennemførte i 2016 en brugerrejseundersøgelse med henblik

på at udarbejde et strategisk scenarie for, hvordan Arbejdstilsynet fremadrettet kan

udnytte de nye teknologiske muligheder til proaktivt at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Scenariet bygger på to workshops samt interviews med i alt 37 medarbejdere, ar-

bejdsmiljørepræsentanter, arbejdsledere og ledere. Brugerrejseundersøgelsen peger

på følgende centrale udfordringer og barrierer:

Rambøll-rapporten peger på følgende centrale udfordringer:



Virksomhederne oplever manglende transparens og overblik over eget sagsfor-

løb med myndighederne.



Især små virksomheder efterspørger adgang til ressourcer og redskaber til ar-

bejdsmiljøarbejdet



Primært store virksomheder efterspørger adgang til nøgletal og data, som gør

det muligt at sammenligne eget niveau med andres.



Der efterlyses adgang til eksempler på, hvordan andre virksomheder har løst

tilsvarende arbejdsmiljøproblemer

–

fx ved at Arbejdstilsynet bliver bedre til at

dele den viden, tilsynet henter ind via de mange tilsynsbesøg



Virksomhederne savner mere kontekstrelevant og handlingsorienteret vejled-

ning



Virksomhedernes fremhæver det demotiverende i kun at blive holdt op på fejl

og mangler. De efterlyser større mulighed for dialogorienteret interaktion og

anerkendelse fra Arbejdstilsynet, fx i forbindelse med tilsyn



Medarbejdere med løs tilknytning til virksomheden mangler viden og motivati-

on til at forholde sig til eget arbejdsmiljø.

De nævnte udfordringer er bl.a. udtryk for, at virksomhederne i dag selv skal opsø-

ge viden om arbejdsmiljø og selv i vidt omfang skal kunne navigere mellem mange

forskellige afsendere, ligesom de selv skal kunne omsætte love og regler til rele-

vante handlinger, som sikrer deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø.

Det er desuden en udfordring for dem at sprede læring fra løsningen af et arbejds-

miljøproblem til et andet

–

både internt, fx mellem lokationer, og eksternt på tværs

af en branche.

Rambøll rapporten peger på, at øget brug af data og spredning af Arbejdstilsynets

viden via digitale services kan øge virksomhedernes motivation og kapacitet til at

arbejde kvalificeret med deres arbejdsmiljø, så de kan lægge indsatsen dér, hvor

den har størst effekt. Viden er vigtig for virksomhederne som beslutningsgrundlag

og centralt i forbindelse med interne drøftelser mellem A- og B-side.

Undersøgelse af arbejdsmiljø-aktørernes samarbejde om information og vej-

ledning til virksomhederne (Oxford research, 2016)

Oxford Research gennemførte i 2016 en undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes

samarbejde om information og vejledning til virksomhederne. Undersøgelsen byg-

ger på datagrundlag bestående af en virksomhedssurvey med svar fra 5004 virk-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

143

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

somheder, pop-up-undersøgelse på aktørernes hjemmesider fra 2574 brugere, 24

kvalitative interviews samt et seminar.

Rapportens fokus er ikke at afdække udfordringer og muligeheder, men at under-

søge arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksom-

hederne. I en barrierer-sammenhæng er det dog relevant at fremhæve



at omkring en tredjedel af virksomhederne angiver, at det tager for lang tid at

finde frem til de rigtige materialer



at omkring en tredjedel af virksomhederne vurderer, at det udbudte materiale

ikke er målrettet deres branche og arbejdsopgaver



at en fjerdedel af virksomhederne slet ikke opsøger vejledning og information

om arbejdsmiljø.

Rapporten opstiller endvidere en række anbefalinger på baggrund af undersøgelses-

resultaterne. I forhold til virksomhederne anbefaler rapporten bl.a.:



At det skal være lettere for virksomhederne at finde frem til arbejdsmiljøaktø-

rernes materialer. Dette behov kan imødekommes ved at etablere én fælles

hjemmeside med viden fra alle tre arbejdsmiljøaktører. Rapporten konstaterer,

at denne løsning ikke er realistisk med den nuværende organisering af arbejds-

miljøaktørerne. Rapporten foreslår i stedet, at Arbejdstilsynet i højere grad lin-

ker direkte til konkrete materialer fra de øvrige arbejdsmiljøaktører på sin

hjemmeside, der i forvejen har en central placering som kilde til arbejdsmiljøin-

formation blandt virksomhederne.



At aktørerne styrker deres samarbejde om at vejlede virksomhederne i forbin-

delse med tilsyn.



At aktørerne anvender flere og andre eksisterende kontaktflader med virksom-

hederne som kommunikationskanaler i formidlingsindsatsen. Dette især for at

nå de virksomheder, der ikke af sig selv opsøger vejledning og information om

arbejdsmiljø.

En realistisk evaluering af Forebyggelsespakkerne (Laura Kvorning, 2016)

Det fremgår af en litteraturgennemgang, der indgår i Laura Kvornings ph.d.-

afhandling om forebyggelsespakker, hvad en række tidligere undersøgelser har vist

om små virksomheders arbejdsmiljø

, herunder hvilke barrierer der er for virksom-

hedernes arbejdsmiljøarbejde. Det fremgår bl.a., at flere undersøgelser peger på, at

der er mange ejer-ledere, som systematisk overvurderer deres viden om arbejdsmil-

jø og undervurderer risici i virksomheden. I forhold til arbejdsmiljø er små virk-

somheder ofte mere reaktive end proaktive, dvs. de tager sig af problemerne, når de

opstår, og derfor kan forebyggende (systematisk) arbejdsmiljøarbejde opfattes som

irrelevant. Mange ejer-ledere opfatter således ikke, at der er en sammenhæng mel-

lem arbejdsmiljøindsats, bedre helbred og velbefindende for medarbejderne, og

derfor opfattes indsatser som meningsløse eller som noget, der skal stille myndig-

hederne tilfreds.

1 Det bemærkes, at de undersøgelser der er med i litteraturgennemgangen i Laura Kvor-

nings Phd.-afhandling ikke er resumeret i nærværende notat, da de dermed ville indgå to

gange.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

144

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

Der er stor spredning, i forhold til om ejerlederne ser arbejdsmiljøarbejdet som

positivt, som et indgreb i deres personlige frihed, eller om de mangler kendskab til

risici og lovgivning. Selvom der er mange generelle kendetegn ved små virksom-

heder, så er der en del forskning, som peger på, at der også er stor heterogenitet

imellem dem fx i forhold til ledelsesstil og organisering af arbejdet, hvilket spiller

en vigtig rolle for håndteringen af arbejdsmiljø.

Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen (Center for forskning i virkemidler og

arbejdsmiljøindsatser)

Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljøindsatser (CAVI) var et forsk-

ningscenter, der skulle undersøge og afdække mekanismer og virkemidler i ar-

bejdsmiljøindsatser i Danmark. Projektet var støttet af Arbejdsmiljøforskningsfon-

den og strakte sig over en 5-årig periode som udløb i 2016. Formålet med CAVI-

projektet var at skabe grundlag for en mere effektiv arbejdsmiljøindsats på sam-

funds- og virksomhedsniveau gennem udvikling af forskningsbaseret viden om,

hvordan virkemidler på arbejdsmiljøområdet omsættes til mekanismer i virksom-

hederne, som kan føre til et bedre arbejdsmiljø.

Hovedkonklusionerne fra projektet er:



Arbejdsmiljøindsatser fungerer altid i et samspil mellem flere forskellige vir-

kemidler og flere forskellige aktører. Det er afgørende for effekten i virksomhe-

derne, at virkemidler og aktører fungerer som i et orkester, der spiller i harmoni,

mens det modsatte svækker mulighederne for effekt. Uklare og modsatrettede

signaler bevirker, at virksomhederne forholder sig passive.



Væsentlige generelle mekanismer for transformationen fra samfundsmæssige

arbejdsmiljøindsatser til virksomhedsaktiviteter er tvang, normer og imitation.

Igen er der fordele ved at orkestrere indsatser, som sætter alle tre mekanismer i

spil, og mens tvangselementet i regulering er væsentligt, er det normer og imita-

tion, som spiller den største rolle for virksomhedernes daglige arbejdsmiljøar-

bejde.



Det er vigtigt for effektive arbejdsmiljøindsatser at arbejde med udvikling af en

konkret programteori for indsatsen, som indeholder overvejelser om de meka-

nismer, der skal føre til ændringer i virksomhederne.



Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde er i nogle virksomheder blevet mainstre-

amet, hvor arbejdsmiljø er blevet en mere integreret del af virksomhedernes al-

mindelige drift. Der er tale om en udvikling, hvor arbejdsmiljøarbejdet ledes og

organiseres ud fra de samme principper, som gælder for ledelse og organisering

af virksomhedens øvrige aktiviteter. Arbejdsmiljøorganisationen udvikler sig i

et samspil med virksomhedernes generelle ledelse og organisation og eksterne

omgivelser, hvor regulering som f.eks. AMO-reformen indgår som et vigtigt,

men sjældent afgørende element.



Netværk af ligemænd spiller er væsentlig rolle for de mindre virksomheder. De

kigger på hvad sammenlignelige virksomheder foretager sig både for inspiration

og for at finde ud af, hvad der udgør et acceptabelt niveau for arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøindsatser, som bygger på og udvikler sådanne netværk, udgør der-

med et vigtigt virkemiddel til at nå ud til de små virksomheder.

Barrierer for virksomheden

CAVI-projektet beskriver ikke egentlige barrierer for virksomhederne, men i for-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

145

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

bindelse med konklusionerne bemærker man begrænsningerne ved visse af de

fundne forhold.



Mainstreaming af arbejdsmiljøet på virksomheden gennem f.eks. HR og AMO

er en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet, fordi det integreres i det daglige arbejde.

Mainstreaming indebærer dog en risiko for, at medarbejderne mister et talerør i

virksomheden.



Den økonomiske støtte til arbejdsmiljøfagligt arbejde på virksomhederne kan

ikke stå alene. Det vurderes, at de vigtigste forudsætninger er de organisatoriske

rammer sammen med den arbejdsmiljøfaglige viden.

”Evaluering af effekten af det risikobaserede tilsyn på mellemlang sigt”

(COWI A/S og TeamArbejdsliv ApS, 2016)

Evalueringen analyserer virksomhedernes processer og forebyggelsesaktiviteter

efter

at der er afgivet påbud. Det er kortlagt, om arbejdsmiljøproblemet vurderes

løst, om løsningen fastholdes (stadig anvendes ca. 2 år efter), og om løsninger og

metoder er blevet ”spredt” til andre dele af virksomheden/koncernen.

Selvom evalueringen ikke direkte vedrører barrierer for arbejdsmiljøindsatsen,

undersøger evalueringen en række faktorer, der understøtter, at problemet i højere

grad bliver løst, at løsningen fastholdes eller at virksomheden oplever, at den har

lært noget af processen.

Det fremgår af evalueringen, at det fremmer løsninger og fastholdelse, hvis virk-

somheden accepterer, at den har et problem, hvis medarbejderne inddrages og hvis

virksomheden har en arbejdsmiljøorganisation.

Der er gennemført enkelte casestudier i virksomheder, der ikke har løst problemet

fuldt ud, og evaluator vurderer, at det har været medvirkende, at samarbejdsklimaet

i virksomheden har været mangelfuldt, dvs. begrænset tillid mellem ledelse og

medarbejdere samt at medarbejderne ikke høres og inddrages i løsninger. Det er

især vigtigt, hvis løsningen forudsætter ændrede arbejdsrutiner og sikkerhedsad-

færd.

Arbejdstilsynets brugerundersøgelse

Arbejdstilsynet gennemfører årligt en brugerundersøgelse blandt virksomheder, der

har modtaget tilsyn fra Arbejdstilsynet. I årerne 2011-2014 indgik der i brugerun-

dersøgelsen et batteri af spørgsmål om, hvilke forhold der hindrede arbejdsmiljøar-

bejdet i virksomheden.

Gennem årerne har den største hindring for arbejdsmiljøarbejdet været, at det er

dyrt at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø. Omkring 20 pct. har gennem årerne

svaret i høj eller meget høj grad til dette. Den hindring næstflest oplever, er, at det

er vanskeligt at vide, hvad der kræves af virksomheden på arbejdsmiljøområdet.

Her svarer mellem 10 og 14 pct. i høj eller meget høj grad. For de øvrige områder,

som dækker over, at det vanskeligt for ledelsen og medarbejder at finde tid til ar-

bejdsmiljøarbejdet, at det er vanskeligt at finde generel information om regler og

bestemmelser på arbejdsmiljøområdet og at det er vanskeligt at finde hjælp og vej-

ledning til løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer har mellem 7 og 16 pct. gen-

nem årerne svaret i høj eller meget høj grad.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

146

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

Økonomien i at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø er dermed ifølge denne under-

søgelse den barriere, som flest virksomheder oplever. Det skal dog også bemærkes,

at der er tale om en mindre andel af virksomhederne, der mener at dette i høj eller

meget høj grad er en hindring.

ESENER 2 (Det Europæiske arbejdsmiljøagentur)

xiv

ESENER-undersøgelsen, som gennemføres for Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao er

en europæisk spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder. I undersøgelsen

indgår der bl.a. spørgsmål om hvilke forhold virksomhederne oplever som de væ-

sentlige vanskeligheder i forbindelse med arbejdsmiljøhåndtering.

Over halvdelen

–

59 pct. - af de danske virksomheder i undersøgelsen angiver ka-

tegorien ’manglende

tid eller medarbejdere’

dvs. om der er for få medarbejdere’

som et væsentligt eller mindre væsentligt problem i forbindelse med håndtering af

arbejdsmiljøet. Halvdelene -51 pct.

– oplever, at ’manglende

bevidsthed hos med-

arbejderne’

som et

væsentligt eller mindre væsentligt problem. Ca. 40 pct. af dan-

ske virksomheder angiver ’manglende bevidsthed hos ledelsen’, ’manglende ek-

spertise eller specialstøtte’ samt ’manglende penge’ som et væsentligt eller mindre

væsentligt problem i forbindelse med arbejdsmiljøhåndteringen.

Kortlægning

af ”Barrierer og motivation hos virksomhederne for at anmelde

arbejdsulykker” (Oxford Research, 2016)

Oxford Research har gennemført en kvalitativ undersøgelse af både barrierer og

motivation for at anmelde en arbejdsulykke i EASY. Undersøgelsen behandler

dermed ikke direkte barrierer for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og er gen-

nemført inden indførelsen af NyEasy. Virksomhedsrepræsentanterne er alle fra

virksomheder, der inden for de seneste fire år har anmeldt en arbejdsulykke, dvs.

den omfatter ikke de mest uvillige og uvidende virksomheder, men til gengæld har

nogen praktiske erfaringer med processen. Fokus i undersøgelsen har været på tre

emner: Viden, evne og vilje.

Resultaterne viser, at virksomhedernes vidensgrundlag er meget varieret.. Rappor-

tens forfattere vurderer, at selv et lille vidensgrundlag kan være nok til at sætte

anmeldeprocessen i gang. Undersøgelsen viste også, at det var besværligt for især

(men ikke kun) små virksomheder, der sjældent skal foretage en anmeldelse, at

anmelde i EASY. med sjældne ulykkestilfælde igennem anmeldelsen. Undersøgel-

sen fandt desuden, at det ikke ser ud til at virksomhederne foretager økonomiske

kalkyler, som får dem til at fravælge at anmelde og at virksomheder erkender at

have undladt at anmelde pga. at ulykker kan stille dem i et dårligt lys

–

derimod er

der informanter der beskriver at de anmelder for at undgå at blive hængt ud.

i Capahouse, 2011-14: Arbejdstilsynets brugerundersøgelse

COWI, 2017, Intervention med arbejdsmiljøøkonomiværktøj

iii

Klokken 7, 2017, Kommunikation til små virksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

147

| BILAG 6:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER

iv Rambøll, 2016, Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation 2015 og Ram-

bøll, 2017, Bedre arbejdsmiljø gennem digitalisering

Oxford Research, 2016, Undersøgelse af arbejdsmiljø-aktørernes samarbejde om informa-

tion og vejledning til virksomhederne

Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljøindsatser (CAVI), 2016, Virkemidler i

arbejdsmiljøindsatsen

vii Kvorning Laura, Ph.d. afhandling 2015

viii

Rambøll, 2016, Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation 2015

COWI A/S og Team Arbejdsliv, 2016, Evaluering af effekten af det risikobaserede tilsyn

på mellemlang sigt.

x Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljøindsatser (CAVI), 2016, Virkemidler i

arbejdsmiljøindsatsen

Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljøindsatser (CAVI), 2016, Virkemidler i

arbejdsmiljøindsatsen

xii

Rambøll, 2017, Bedre arbejdsmiljø gennem digitalisering

xiii

Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljøindsatser (CAVI), 2016, Virkemidler i

arbejdsmiljøindsatsen

xiv

Enterprise Survey on New and Emerging Risks, (ESENER-undersøgelsen):

https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-osh/esener/2014da

149

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

POSITIVE FAKTORER

I VIRKSOMHEDERNES

INDSATS

BILAG 7:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

150

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

Bilag 7

6. oktober 2017

Positive faktorer i virksomhedernes indsats

J.nr. 2017 - 6646

Sekretariatet

Indledning

Dette notat belyser, hvad der karakteriserer et godt arbejdsmiljø på den enkelte

virksomhed.

Et godt arbejdsmiljø indebærer, at det er lykkedes at skabe sundhed, sikkerhed og

trivsel på arbejdspladsen. Arbejdsmiljø er ikke statisk, men dynamisk. Et godt ar-

bejdsmiljø forudsætter, at virksomhederne arbejder kontinuerligt hermed.

Der er ikke en fast måde at sikre, at en virksomhed opnår et godt arbejdsmiljø. På

baggrund af en række undersøgelser kan der dog peges på en række faktorer, som

kendetegner virksomheder med et godt arbejdsmiljø. Det drejer sig om:

En god sikkerhedskultur

Forebyggelse af muskelskelet-besvær i en sammenhængende indsats

Positive faktorer og social kapital

Positiv håndtering af forandringer

Beskrivelsen er ikke udtømmende. Alt efter virksomhedstype og branche kan der

opstilles mange øvrige faktorer, der også kendetegner det gode arbejdsmiljø. Disse

faktorer skal ikke forveksles med de konkrete foranstaltninger, som træffes for at

opnå det gode arbejdsmiljø.

1. En god sikkerhedskultur

Sikkerhed handler ikke kun om det rigtige udstyr, de rigtige procedurer, en ar-

bejdsmiljøorganisation mv., men også om, at alle i virksomheden har en forståelse

for sikkerhed og for at forpligte sig til at tage ansvar for sikkerhed i alle sammen-

hænge. Forskningen peger på, at sikkerhedskulturen på virksomheden spiller en

afgørende rolle for sikkerheden

. Der foreligger dog ikke tilstrækkelige undersøgel-

ser til at dokumentere, hvordan sikkerhedskulturen systematisk kan forbedres, og

om den har den forventede effekt i forhold til at reducere arbejdsulykker.

Der er forskellige kulturer i virksomhederne om sikkerhed. Ud fra fx Bradleys teori

kan en virksomheds sikkerhedskultur typisk kun kan flytte sig ét trin ad gangen.

Det foregående trin i udviklingen er forudsætningen for det næste. Selvom denne

tilgang anvendes og giver mening i en række større virksomheder, er der ikke evi-

dens for modellen da der ikke foreligger tilstrækkeligt mange undersøgelser til at

dokumentere dette.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

151

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

Når der ses på sikkerhedskultur skelnes der mellem en reaktiv tilgang, hvor der

primært er fokus på fravær af arbejdsulykker, og en proaktiv tilgang, hvor fokus er

på forebyggelse og tilstedeværelse af sikkerhed.

Den proaktive tilgang giver større mulighed for at gøre sikkerhed til en integreret

del af de daglige arbejdsopgaver. Hvis fokus derimod primært er på den reaktive

tilgang i form af ulykker, vil der være en tendens til at trække forebyggelsen væk

fra de daglige opgaver, fx ved at ulykker undersøges af arbejdsmiljøspecialister og

ved kun at måle på antallet af ulykker år for år.

Proaktive mål indebærer endvidere en hurtigere tilbagemelding om sikkerheds-

mæssige mangler, fx om sikkerhedsforanstaltninger anvendes, der tages aktion på

farlige situationer, der holdes orden, og der sker forebyggende vedligeholdelse,

hvilket bidrager til forebyggelse af ulykker mv

iii

Forskningen

og virksomhedserfaringer viser, at en god sikkerhedskultur indebæ-

rer, at virksomheden har sikkerhedskultur forankret i ledelsen. Med ledelsesmæssi-

ge forankring forstås:



At topledelsen ser sikkerhed som en værdi, der er i virksomhedens egen interes-

se at prioriterer som en del af virksomhedens drift.



At ledelsen viser synlig interesse for de ansattes sikkerhed, eksempelvis ved at

sætte klare mål, holde fast i opnåede resultater og fjerne barrierer.

Et andet kendetegn ved virksomheder med en god sikkerhedskultur er, at sikkerhed

er forankret i linjeledelsen og integreret i eksisterende planlægning og drift. Derud-

over er sikkerhedshensyn indarbejdet i arbejdslokalernes indretning, produktions-

design og indkøb af maskiner/hjælpemidler og de ansattes faglighed. Resultatet af

disse tiltag er, at arbejdsmiljøarbejdet er en integreret del af driften og kun i mindre

grad udføres som en særskilt, ekstra aktivitet.

Derudover er virksomheder med en god sikkerhedskultur kendetegnet ved, at:



Medarbejderne er involveret og inddrages i forandringer og tiltag, og mødes

med forventninger om sikker adfærd.



Der foretages en systematisk oplæring, instruktion og tilsyn med nyansatte og

ved nye opgaver.



Der er fokus på vedligeholdelse af arbejdslokaler, teknisk udstyr mv. og der er

en høj grad af orden.



Der foretages risikovurdering ved forandringer i virksomheden.



Ledelsen foretager runderinger bl.a. med fokus på sikkerhed



Ulykker og nærved-ulykker undersøges, og der reageres på hændelserne med

forebyggende tiltag som der informeres om i virksomheden.



Sikkerhed prioriteres i hverdagen af ledere og ansatte, og er noget der tales om

f. eks ved opstart af opgaver.

På grund af den stigende hastighed i forandringer og omstillinger i både private og

offentlige virksomheder, er det i stigende grad vanskeligt at lave varige løsninger

på sikkerhedsproblemer. Dette gør det endnu mere vigtigt, at sikkerhedshensyn er

integreret i virksomhedens planlægning, ledelse og drift

–

for at være på højde med

udviklingen og gøre det muligt at forebygge de risici der løbende vil opstå.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

152

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

2. Forebyggelse af muskelskelet-besvær i en sammenhængende indsats

Forskning viser, at virksomheder, der arbejder med samspillet mellem de biologi-

ske/fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer for medarbejderne på arbejds-

pladsen, kan forbedre forebyggelsen af muskel- og skeletbesvær samt forbedre

mulighederne for fastholdelse og tilbagevenden til arbejdet for medarbejderne.

Et sådant sammenhængende perspektiv tager udgangspunkt i den såkaldte biopsy-

kosociale model. Det indebærer, at muskel- skeletbesvær og sygdomsadfærd ikke

kun ses som et biologisk/fysiologisk

problem, hvor der alene fokuseres på ’den

dårlige ryg’ eller ’den slidte skulder’, men også inddrager psykologiske og sociale

faktorer i virksomhedens helhedsorienterede arbejdsmiljøindsats.

Modellen er oprindeligt udviklet og anvendt inden for behandling af patienter med

smerter, men er også velafprøvet inden for arbejdsmiljøområdet i forhold til fore-

byggelse af muskel-skeletbesvær. I dansk sammenhæng har studier vist, at model-

len kan bidrage positivt til forebyggelse af muskel- skeletbesvær. Disse studier er

kendetegnet ved en flerstrenget tilgang, hvor der sættes ind overfor både biologi-

ske, psykologiske og sociale faktorer:

vi viiviii ix x xi

Biologiske faktorer

kan i denne sammenhæng også forstås ’fysiologisk’, hvor

det er relevant at vurdere og sætte ind over for risikofaktorer for helbredet, fx

tunge løft, rækkeafstande og akavede arbejdsstillinger samt evt. en samtidig

vurdering af de ansattes fysiske formåen og arbejdsevne.



Psykologiske faktorer, hvor det er relevant at vurdere og sætte ind over for æn-

dring af vaner, sundheds- og sygdomsadfærd, fear-avoidance (1), bevidstgørelse

om individuelle handlemuligheder og mestring.



Socialt, hvor det er relevant at vurdere og sætte ind over for virksomhedens

sikkerhedskultur, sundhedsfremme, sygefraværs-, fastholdelses- og sundheds-

fremmepolitikker, kollegial og ledelsesmæssig støtte, dialog, indflydelse og

inddragelse, planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet mv.

xii

3. Positive faktorer og social kapital



Den psykosociale arbejdsmiljøforskning har hidtil primært orienteret sig mod de

faktorer i arbejdsmiljøet, der indebærer risici for arbejdstagere. Arbejdsmiljøindsat-

sen har således i høj grad orienteret sig mod at minimere disse risikofaktorer.

I de seneste år er der - parallelt med den øvrige forskning om arbejdsmiljø - sket en

forskningsfaglig nyorientering med mere fokus på positive faktorer, og som bidra-

ger til en mere nuanceret forståelse af, hvad der kan medvirke til at skabe et godt

arbejdsmiljø.

Positive faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø kan betragtes som potentielle res-

sourcer i arbejdsmiljøet, der vedrører:

(1) Begrebet fear-avoidance bruges i forbindelse med patienter, der undgår bevægelser på grund af

frygt for smerter og frygt for yderligere skade

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

153

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS



rammerne for arbejdets udførelse, som fx indflydelse i arbejdet, social kapital

(dvs. konstruktive samarbejdsrelationer mellem kolleger og mellem kolleger og

ledere), tillid og retfærdighed



positive psykologiske tilstande, som fx arbejdstagerens involvering i arbejds-

pladsen og arbejdstagerens oplevelse af mening i arbejdet.

Positive faktorer i arbejdsmiljøet omfatter de aspekter af det psykosociale arbejds-

miljø, der 1) understøtter arbejdstagerens muligheder for at håndtere krav og be-

lastninger (risikofaktorer) i arbejdet og 2) bidrager til trivsel, læring og/eller per-

sonlig udvikling i arbejdet

xiii

Samspillet mellem kravene i arbejdet og positive faktorer forventes således at have

betydning for trivsel i arbejdssituationen

xiv

. En situation, hvor kravene overstiger

de positive faktorer i arbejdsmiljøet, kan føre til en udtæring af arbejdstagerens

psykologiske og/eller fysiske ressourcer, hvilket øger risikoen for, at arbejdstage-

rens helbred og trivsel forringes på længere sigt

. Omvendt forventes en balance

mellem krav og positive faktorer at øge sandsynligheden for, at arbejdstagerens

psykologiske ressourcer bevares eller forbedres i arbejdssituationen

xvi

Forskningen viser, at positive faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø har en posi-

tiv betydning for arbejdstageres helbred og trivsel. Det gælder både i forhold til

selvrapporterede resultater (som fx oplevelse af mening i arbejdet)

xvii

og register-

baserede resultater som fx risiko for førtidspension og langvarigt sygefravær

xviii xix

Endelig tyder flere studier på, at positive faktorer i arbejdsmiljøet også har betyd-

ning for kvalitet og effektivitet i udførelsen af kerneopgaven

xxi

og for risikoen for

at udvikle smerter

xxii

Eksempler på positive faktorer er:



Indflydelse i arbejdet: Begrebet fokuserer på muligheder for at påvirke egne

arbejdsopgaver, dvs. metoderne, rækkefølgen, mængden, tempoet mv. Indfly-

delse relaterer også til begrebet om tillid (som forudsætning) og selvledelse, når

medarbejderne overdrages ansvar for arbejdets tilrettelæggelse og udførelse

xxiii



Udviklingsmuligheder: Begrebet fokuserer på oplevelsen af muligheder for at

udvikle sine kompetencer, muligheder for at lære noget nyt gennem arbejdet,

samt fremadrettede udviklingsmuligheder i arbejdet

xxiv

Social kapital (ledelse og samarbejde): Begrebet fokuserer på potentielle res-

sourcer i samarbejdsrelationerne mellem medarbejdere på en arbejdsplads. En

nyere dansk forståelse af social kapital fokuserer på fire typer af samarbejdsre-

lationer: 1) social kapital mellem medarbejdere i samme team, gruppe eller af-

deling, 2) social kapital mellem medarbejdere fra forskellige teams, grupper el-

ler afdelinger, 3) social kapital mellem medarbejdere og deres nærmeste leder

og 4) social kapital mellem medarbejdere og arbejdspladsen som helhed

xxv

Tillid og retfærdighed: Tillid og retfærdighed kan betragtes som to grundlæg-

gende forhold, der danner basis for, at man gennem fokus på øvrige positive



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

154

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

faktorer kan skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø. Dvs. at hvis medarbejder-

ne ikke oplever tillid og retfærdighed på arbejdspladsen, er der stor risiko for, at

resten af det psykiske arbejdsmiljø bliver opfattet som utilfredsstillende. Tillid

og retfærdighed er desuden afgørende dimensioner i begrebet om virksomhe-

dens sociale kapital forstået som en overordnet egenskab, der gør medarbejdere

og ledelse i stand til sammen at løse virksomhedens kerneopgave

xxvi



Involvering i arbejdspladsen og oplevelse af mening i arbejdet: Der findes i

litteraturen flere begreber, der beskæftiger sig med arbejdstagerens tilknytning

til arbejdspladsen eller arbejdsopgaverne. Den danske forskning i medarbejder-

nes tilknytning til arbejdspladsen og arbejdsopgaverne har primært orienteret

sig mod begreberne

involvering i arbejdspladsen

oplevelse af mening i ar-

bejdet

xxvii

Resultaterne fra forskningen viser således, at vejen til et godt psykosocialt ar-

bejdsmiljø indebærer andet og mere end blot at reducere/eliminere risikofaktorer,

idet der også er et potentiale i at etablere og vedligeholde et psykosocialt arbejds-

miljø, der skaber muligheder for, at den enkelte medarbejder kan trives og udvikle

sig i arbejdet.

4. Positiv håndtering af forandringer

Organisatoriske forandringer, eksempelvis ændringer i drift, nedskæringer og om-

strukturering

xxviii

, er et vilkår for ledelse og medarbejdere på danske arbejdsplad-

ser.

xxix

En negativ konsekvens ved forandringer kan være øget jobusikkerhed

xxx

, som kan

føre til en række helbredsproblemer, eksempelvis stress, højere sygefravær og for-

værret selvvurderet helbred

xxxi

. Forandringer kan også have negative konsekvenser

for virksomhederes drift og effektivitet

xxxii

. For at skabe og vedligeholde et godt

arbejdsmiljø er det derfor nødvendigt, at forandringer, håndteres, så de belaster

medarbejderne og driften mindst muligt.

Eurofond har fundet, at Danmark er det land i EU, hvor den største andel af ar-

bejdstagerne (46 %) i løbet af de sidste tre år har oplevet omstrukturering og reor-

ganisering, som væsentligt har påvirket arbejdet

xxxiii

Forskere og praktikere har identificeret centrale faktorer, som indebærer, at en

forandringsproces kan belaste medarbejderne mindre. Faktorerne er kommunikati-

on, støtte og involvering i processen

2 xxxiv xxxv

. Et nyt interventionsstudie demon-

strerer, at en medarbejderinvolverende indsats har kunnet bremse stigningen i usik-

kerhed i forhold til forandringer

xxxvi

. Dette studie peger på væsentligheden i at

håndtere forandringer, blandt andet gennem samarbejde og en målrettet indsats for

at skabe et godt arbejdsmiljø og en god forandringsproces.

Disse har eksempelvis været formidlet i Pjecen

Et godt psykisk arbejdsmiljø - når der sker

forandringer på arbejdspladsen.,

Arbejdstilsynet, 2014. Denne er udarbejdet i samarbejde

med parterne og indeholder 22 relevante anbefalinger ift. håndtering af forandringer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

155

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

En yderligere central faktor i gode forandringsprocesser er lederens forandrings-

kompetence. Dette inkluderer evnerne til eksempelvis at involvere medarbejderne,

kommunikere forandringen klart og få forandringen i mål

xxxvii

Johnny Dyreborg NFA 2016

– ”Hvad

ved vi om effekten af forskelige forebyggelsesstra-

tegier”.

Risikovurdering og forebyggelse af arbejdsulykker” DTU 2010

Johnny Dyreborg, Arbejdsulykker og sikkerhed, NFA, 2010

iii

30 metoder til forebyggelse af ulykker

–

udgivet i 2000 af AT, DI og CO-I., Gerard I.J.M.

Zwetsloota, Pete Kines, Jean-Luc Wyboc, Riikka Ruotsalad, Linda Drupsteena, Robert A.

Bezemere, Zero Accident Vision based strategies in organisations: Innovative perspectives.

Safety Science 2016;91:260-8, Færre ulykker når ledelsen taler sikkerhed med medarbej-

derne, NFA 2008

Forandring som vilkår 2008

–

om udvikling af arbejdsmiljøledelse”

AMK-Herning.

Sundstrup E, Jakobsen MD, Brandt M, Jay K, Aagaard P, Andersen LL. Associations

between biopsychosocial factors and chronic upper limb pain among slaughterhouse work-

ers: cross sectional study. BMC Musculoskelet Disord. 2016 Feb 27;17:104. doi:

10.1186/s12891-016-0953-7. PubMed PMID: 26919829; PubMed Central PMCID:

PMC4769589.

Jay K, Friborg MK, Sjøgaard G, Jakobsen MD, Sundstrup E, Brandt M, Andersen LL.

The Consequence of Combined Pain and Stress on Work Ability in Female Laboratory

Technicians: A Cross-Sectional Study. Int J Environ Res Public Health. 2015 Dec

11;12(12): 15834-42. doi: 10.3390/ijerph121215024. PubMed PMID: 26690466; PubMed

Central PMCID: PMC4690960.

Jay K, Brandt M, Hansen K, Sundstrup E, Jakobsen MD, Schraefel MC, Sjogaard G,

Andersen LL. Effect of Individually Tailored Biopsychosocial Workplace Interventions on

Chronic Musculoskeletal Pain and Stress Among Laboratory Technicians: Randomized

Controlled Trial. Pain Physician. 2015 Sep-Oct;18(5):459-71. PubMed PMID: 26431123.

Jay K, Brandt M, Sundstrup E, Schraefel M, Jakobsen MD, Sjøgaard G, Andersen LL.

Effect of individually tailored biopsychosocial workplace interventions on chronic muscu-

loskeletal pain, stress and work ability among laboratory technicians: randomized con-

trolled trial protocol. BMC Musculoskelet Disord. 2014 Dec 18;15:444. doi: 10.1186/1471-

2474-15-444. PubMed PMID: 25519844; PubMed Central PMCID: PMC4325961.

viii

vii

Sundstrup E, Jakobsen MD, Brandt M, Jay K, Persson R, Aagaard P, Andersen

LL.Workplace strength training prevents deterioration of work ability among workers with

chronic pain and work disability: a randomized controlled trial. Scand J Work Environ

Health. 2014 May 1;40(3):244-51. doi: 10.5271/sjweh.3419. Epub 2014 Feb 17. PubMed

PMID: 24535014.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

156

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

Rasmussen CD, Holtermann A, Bay H, Søgaard K, Birk Jørgensen M. Pain. 2015

Sep;156(9):1786-94. doi: 10.1097/j.pain.0000000000000234. PMID: 25993549

Jay K, Brandt M, Jakobsen MD, Sundstrup E, Berthelsen KG, Schraefel M, Sjøgaard G,

Andersen LL. Ten weeks of physical-cognitive-mindfulness training reduces fear-

avoidance beliefs about work-related activity: Randomized controlled trial. Medicine (Bal-

timore). 2016 Aug;95(34):e3945. doi: 10.1097/MD.0000000000003945. PubMed PMID:

27559939; PubMed Central PMCID: PMC5400305.

xiii

xii

Klitgaard C, Clausen T. Kortlægning af positive arbejdsmiljøfaktorer. København: Ar-

bejdsmiljørådet; 2010.

Schaufeli WB, Bakker AB. Job demands, job resources, and their relationship with burnout

and engagement: A multi-sample study. Journal of Organizational Behavior 2004;

25(3):293-315.

xiv

Schaufeli WB, Bakker AB. Job demands, job resources, and their relationship with

burnout and engagement: A multi-sample study. Journal of Organizational Behavior 2004;

25(3):293-315.

Bakker AB, Demerouti E. The Job Demands-Resources model: State of the art. Journal of

Managerial Psychology 2007; 22(3):309-328.

Schaufeli WB, Bakker AB. Job demands, job resources, and their relationship with burn-

out and engagement: A multi-sample study. Journal of Organizational Behavior 2004;

25(3):293-315.

Bakker AB, Demerouti E, Euwema MC. Job Resources Buffer the Impact of Job Demands

on Burnout. Journal of Occupational Health Psychology 2005; 10(2):170-180.

Borritz M, Bültmann U, Rugulies R, Christensen KB, Villadsen E, Kristensen TS. Psycho-

social Work Characteristics as Predictors for Burnout: Findings From 3-Year Follow Up of

the PUMA Study. Journal of Occupational & Environmental Medicine 2005; 47(10):1015-

1025.

xvi

Klitgaard C, Clausen T. Kortlægning af positive arbejdsmiljøfaktorer. København: Ar-

bejdsmiljørådet; 2010.

Schaufeli WB, Bakker AB. Job demands, job resources, and their relationship with burnout

and engagement: A multi-sample study. Journal of Organizational Behavior 2004;

25(3):293-315.

Clausen T, Burr H, Borg V. Do psychosocial work conditions predict risk of disability

pensioning? An analysis of register-based outcomes using pooled data on 40,554 observa-

tions. Scandinavian Journal of Public Health 2014; 42(4):377-384.

Clausen T, Burr H, Borg V. Do psychosocial job demands and job resources predict long-

term sickness absence? An analysis of register-based outcomes using pooled data on 39,408

individuals in four occupational groups. International Archives of Occupational and Envi-

ronmental Health 2014; 87:909-917.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

157

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

Clausen T, Borg V. Psychosocial Work Characteristics as Predictors of Affective Organ-

isational Commitment: A Longitudinal Multi-Level Analysis of Occupational Well-Being.

Applied Psychology: Health and Well-Being 2010; 2(2):182-203.

Meyer JP, Stanley DJ, Herscovitch L, Topolnytsky L. Affective, continuance, and norma-

tive commitment to the organization: A meta-analysis of antecedents, correlates, and con-

sequences. Journal of Vocational Behavior 2002; 61(1):20-52.

Mathieu JE, Zajac DM. A Review and Meta-Analysis of the Antecedents, Correlates, and

Consequnces of Organizational Commitment. Psychological Bulletin 1990; 108(2):171-

194.

Arnold KA, Turner N, Barling J, Kelloway EK, McKee MC. Transformational leadership

and psychological well-being: The mediating role of meaningful work. Journal of Occupa-

tional Health Psychology 2007; 12(3):193-203.

Clausen T, Borg V. Job demands, job resources and meaning at work. Journal of Manageri-

al Psychology 2011; 26(8):665-681.

Leiter MP, Harvie P, Frizzel C. The correspondence of patient satisfaction and nurse burn-

out. Social Science & Medicine 1998; 47(10):1611-1617.

Clausen T, Burr H, Borg V. Do psychosocial work conditions predict risk of disability

pensioning? An analysis of register-based outcomes using pooled data on 40,554 observa-

tions. Scandinavian Journal of Public Health 2014; 42(4):377-384.

Clausen T, Burr H, Borg V. Do psychosocial job demands and job resources predict

long-term sickness absence? An analysis of register-based outcomes using pooled data on

39,408 individuals in four occupational groups. International Archives of Occupational and

Environmental Health 2014; 87:909-917.

Clausen T, Hogh A, Carneiro IG, Borg V. Does psychological wellbeing mediate the

association between acts of offensive behaviour and turnover among care workers? A lon-

gitudinal analysis. Journal of Advanced Nursing 2013; 69(6):1301-1313.

Kuijer PPFM, Verbeek JHAM, Visser B, Elders LAM, Van Roden N, Van den Wittenboer

MER et al. An Evidence-Based Multidisciplinary Practice Guideline to Reduce the Work-

load due to Lifting for Preventing Work-Related Low Back Pain. Ann Occup Environ Med

2014; 26:16.

Clausen T, Andersen LL, Holtermann A, Jorgensen AFB, Aust B, Rugulies R. Do self-

reported psychosocial working conditions predict low back pain after adjustment for both

physical work load and depressive symptoms? A prospective study among female eldercare

workers. Occupational and Environmental Medicine 2013; Online first.

Clausen T, Burr H, Borg V. Does affective organizational commitment and experience of

meaning at work predict long-term sickness absence? An analysis of register-based out-

comes using pooled data on 61,302 observations in four job groups. Journal of Occupation-

al & Environmental Medicine 2014; 56(2):129-135.

Clausen T, Burr H, Borg V. Does affective organizational commitment and experience of

meaning at work predict risk of disability pensioning? An analysis of register-based out-

xix

xviii

xvii

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

158

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

comes using pooled data on 40,554 observations in four occupational groups. American

Journal of Industrial Medicine 2014; 57:709-717.

Sundstrup E, Jakobsen MD, Andersen CH, Jay K, Persson R, Aagaard P et al. Effect of two

contrasting interventions on upper limb chronic pain and disability: a randomized con-

trolled trial. Pain Physician 2014; 17(2):145-154.

Jakobsen MD, Sundstrup E, Brandt M, Jay K, Aagaard P, Andersen LL. Effect of work-

place- versus home-based physical exercise on musculoskeletal pain among healthcare

workers: a cluster randomized controlled trial. Scandinavian Journal of Work, Environment

& Health 2015; Epub ahead of print, Jan 18.

Andersen LL, Saervoll CA, Mortensen OS, Poulsen OM, Hannerz H, Zebis MK. Effective-

ness of small daily amounts of progressive resistance training for frequent neck/shoulder

pain: randomised controlled trial. Pain 2011; 152(2):440-446.

Zebis MK, Andersen LL, Pedersen MT, Mortensen P, Andersen CH, Pedersen MM et al.

Implementation of neck/shoulder exercises for pain relief among industrial workers: a ran-

domized controlled trial. BMC Musculoskelet Disord 2011; 12:205.

Andersen LL, Clausen T, Persson R, Holtermann A. Dose-response relation between per-

ceived physical exertion during healthcare work and risk of long-term sickness absence.

Scand J Work Environ Health 2012.

Harter JK, Schmidt FL, Hayes TL. Business-unit-level relationship between employee

satisfaction, employee engagement, and business outcomes: A meta-analysis. Journal of

Applied Psychology 2002; 87(2):268-279.

Xanthopoulou D, Bakker AB, Demerouti E, Schaufeli W. Work engagement and financial

returns: A diary study on the role of job and personal resources. Journal of Occupational

and Organizational Psychology 2009; 82(1):183-200.

Taris TW, Schreurs PJG. Well-being and organizational performance: An organizational-

level test of the happy-productive worker hypothesis. Work & Stress 2009; 23(2):120-136.

xxii

xxi

Clausen T, Andersen LL, Holtermann A, Jorgensen AFB, Aust B, Rugulies R. Do self-

reported psychosocial working conditions predict low back pain after adjustment for both

physical work load and depressive symptoms? A prospective study among female eldercare

workers. Occupational and Environmental Medicine 2013; Online first.

Hauke A, Flintrop J, Brun E, Rugulies R. The impact of work-related psychosocial stress-

ors on the onset of musculoskeletal disorders in specific body regions: A review and meta-

analysis of 54 longitudinal studies. Work & Stress 2011; 25:243-256.

Schaufeli WB, Bakker AB. Job demands, job resources, and their relationship with

burnout and engagement: A multi-sample study. Journal of Organizational Behavior 2004;

25(3):293-315.

xxiv

xxiii

Clausen T, Madsen I, Christensen K, Bjørner J, Poulsen O, Maltesen T et al. Dansk

Psykosocialt Spørgeskema. Dokumentationsrapport. 2017. København, Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Ref Type: Report

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

159

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

Borg V, Cayuelas-Mateu N, Clausen T. Udvikling af en ny metode til undersøgelse af

social kapital på arbejdspladsen [Development of a new method for investigating social

capital in the workplace]. 2014. København, Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø. Ref Type: Report

Klitgaard C, Clausen T. Kortlægning af positive arbejdsmiljøfaktorer. København:

Arbejdsmiljørådet; 2010.

xxvii

xxvi

xxv

Klitgaard C, Clausen T. Kortlægning af positive arbejdsmiljøfaktorer. København:

Arbejdsmiljørådet; 2010.

xxviii

Kieselbach, T.

et al. Health in Restructuring: Innovative Approaches and Policy Rec-

ommendations (HIRES).

(Universität Bremen., 2009).

xxix

Rosa, H.

Social Acceleration: A New Theory of Modernity.

(Columbia University Press,

2013).

de Jong, T.

et al.

The impact of restructuring on employee well-being: a systematic re-

view of longitudinal studies.

Work Stress

30, 91–114 (2016).

De Witte, H. Job insecurity: Review of the international literature on definitions, preva-

lence, antecedents and consequences.

SA J. Ind. Psychol.

31,

(2005).

Kivimäki, M.

et al.

Downsizing, changes in work, and self-rated health of employees: a 7-

year 3-wave panel study.

Anxiety Stress Coping

14, 59–73 (2001).

Sverke, M., Hellgren, J. & Näswall, K. No security: A meta-analysis and review of job

insecurity and its consequences.

J. Occup. Health Psychol.

242 (2002).

Sverke, M., Hellgren, J. & Näswall, K.

Job insecurity: A literature review.

(Arbetslivsinsti-

tutet, 2006).

xxxii

xxxi

xxx

Kieselbach, T.

et al. Health in Restructuring: Innovative Approaches and Policy Rec-

ommendations (HIRES).

(Universität Bremen., 2009).

Sverke, M., Hellgren, J. & Näswall, K.

Job insecurity: A literature review.

(Arbetslivsinsti-

tutet, 2006).

Eurofound.

Sixth European Working Conditions Survey

–

Overview report | Euro-

found.

163 (2016).

Arbejdstilsynet.

Et godt psykisk arbejdsmiljø - når der sker forandringer på arbejds-

pladsen.

(Arbejdstilsynet, 2014).

Wiezer, N.

et al.

Exploring the link between restructuring and employee well-being.

Cent. Inst. Labour Prot.-Natl. Res. Inst. Wars.

(2011).

Pahkin, K., Mattila-Holappa, P., Nielsen, K., Widerszal-Bazyl, M. & Wiezer, N. A Sound

Change. in

Contemporary Occupational Health Psychology

(eds. Leka, S. & Sinclair, R.

R.) 165–180 (John Wiley & Sons, Ltd, 2014).

xxxv

xxxiv

xxxiii

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

160

| BILAG 7:

POSITIVE FAKTORER I VIRKSOMHEDERNES INDSATS

Sverke, M., Hellgren, J., Näswall, K., Göransson, S. & Öhrming, J. Employee participation

in organizational change: Investigating the effects of proactive vs. reactive implementation

of downsizing in swedish hospitals.

Z. Für Pers.

22, 111–129 (2008).

Schweiger, D. M. & Denisi, A. S. Communication with employees following a merger: A

longitudinal field experiment.

Acad. Manage. J.

34, 110–135 (1991).

Abildgaard, J. S., Nielsen, K. & Sverke, M. Can job insecurity be managed? Evaluating

an organizational-level intervention addressing the negative effects of restructuring.

Work

Stress

0, 1–19 (2017).

Wiezer, N.

et al.

Exploring the link between restructuring and employee well-being.

Cent. Inst. Labour Prot.-Natl. Res. Inst. Wars.

(2011).

Crawford, L. & Nahmias, A. H. Competencies for managing change.

Int. J. Proj. Manag.

28, 405–412 (2010).

xxxvii

xxxvi

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

161

| BILAG 8:

PERSPEKTIVERING AF FREMTIDENS ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØET

PERSPEKTIVERING

AF FREMTIDENS

ARBEJDSMARKED OG

ARBEJDSMILJØET

BILAG 8:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

162

| BILAG 8:

PERSPEKTIVERING AF FREMTIDENS ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØET

Bilag 8

6. oktober 2017

Perspektivering af fremtidens arbejdsmarked og ar-

bejdsmiljøet

J.nr. 2017 - 6646

Sekretariatet

Indledning

Globaliseringen og nye teknologier kan ændre arbejdsmiljøet i Danmark markant

–

både i positiv og negativ retning. Robotter kan fx udføre ensidigt, tungt og farligt

arbejde, ligesom digitalisering kan gøre arbejdet fleksibelt i tid og rum. Nye tekno-

logier og hastigt ændrende krav til kompetencer kan imidlertid også øge fremmed-

gørelse, tempo og jobusikkerhed og være sundhedsskadende.

I dag sker forandringerne på nogle områder i højt tempo. De har et omfang, som

berører alle dele af vores samfund, alle brancher og mange job

–

fra ufaglærte til

højtuddannede. Danmark ligger med 46 pct. helt i top blandt de europæiske lande,

hvad angår andelen af medarbejdere, der rapporterer, at de indenfor de seneste tre

år har oplevet organisatoriske forandringer, der substantielt har påvirket deres ar-

bejde

I det følgende diskuteres, hvordan nedenstående samfundsmæssige udviklingsten-

denser kan forventes at påvirke arbejdsmiljøet i både positiv og negativ retning:

Nye teknologier - robotteknologi

Nye kemiske stoffer, - bio og nanoteknologi

Grønne teknologier

Nye forretningsmodeller

Nye fleksible ansættelsesformer

Den demografiske udvikling - seniorer

Frihandel og udenlandske arbejdstagere

Virksomhedernes rammevilkår

Fremtidens behov for viden og kompetencer

Notatet berører ikke fremtidige arbejdsmarkedstendensers indflydelse på eventuel

forskydning mellem eksisterende brancher, idet dette vil kræve yderligere analyser.

1. Nye teknologier - robotteknologi

Forventningen til fremtidens arbejdsmarked er, at nogle job kan forsvinde, men at

der samtidig vil komme nye job i både gamle og nye brancher. Digitalisering og ny

teknologi vil udgøre en væsentlig faktor på det fremtidige arbejdsmarked.

Der er allerede offentliggjort undersøgelser, der omhandler automatisering. OECD

peger på, at mere end halvdelen af funktionerne i cirka hver tredje danske job kan

automatiseres. En lignende analyse anslår, at 40 pct. af arbejdstimerne på det dan-

ske arbejdsmarked potentielt er automatiserbare med den teknologi, vi kender i

dag

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

163

| BILAG 8:

PERSPEKTIVERING AF FREMTIDENS ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØET

Historien viser, at danskerne har skiftet branche i takt med udviklingen, jf. figur

1.”Forlæns

ind i Fremtiden”, Regeringen 15. maj 2017.

Nye teknologier vil betyde, at robotter kan overtage ensformige og risikofyldte

funktioner. De nye teknologier kan også betyde, at fx opgaver, der ikke er rutine-

prægede, kan overtages af supercomputere. Forandringerne vil berøre flere typer af

job

–

fra ufaglærte til akademikere.

En fortsat udbredelse af robotter rummer derfor mulighed for, at flere rutinepræge-

de eller risikobetonede opgaver vil blive udført af robotter, droner og 3D-printere

indenfor mange forskellige sektorer.

Det kan potentielt føre til, at fysiske belastninger i form af fx tunge løft mindskes.

Øget brug af robotter rummer også muligheder for, at seniorer med nedsat arbejds-

evne kan forblive og fungere godt i arbejdet.

Øget brug af robotter kan ændre ulykkesbilledet, således at antallet af ulykker for-

bundet med manuelt arbejde vil falde. Det er dog sandsynligt, at der kan ske andre

ulykker, hvor personer kommer til skade, fordi fremtidens robotter i form af fx

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

164

| BILAG 8:

PERSPEKTIVERING AF FREMTIDENS ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØET

servicerobotter og førerløse selvkørende maskiner er beregnet til at arbejde sam-

men med mennesker uden fysisk afskærmning mellem robot og menneske

iiiiv

En følge af den teknologiske udvikling i retning af mere intelligente og autonome

robotter er, at robotterne integreres stadig tættere i opgaveløsningen, og samspillet

mellem robot og menneske vil antage nye former

. Eksempler herpå er industriro-

botter, sociale robotter, der interagerer med mennesker i omsorgsarbejde, samt

softwarerobotter, der overtager videnstungt arbejde inden for bl.a. forsikringsbran-

chen.

En mulig konsekvens heraf kan bl.a. være, at arbejdstagerne i højere grad må rede-

finere deres arbejdsidentitet, herunder opfattelse af, hvad de beskæftiger sig med,

samt indholdet og meningen med deres arbejde. Dette er alle faktorer, der har be-

tydning for arbejdsmiljøet i både positiv og negativ retning.

Endvidere kan samspillet med robotter potentielt føre til en oplevelse af mindre

indflydelse og variation i arbejdet samt social isolation.

2. Nye kemiske stoffer, bio- og nanoteknologi

Den teknologiske udvikling medfører bl.a., at kendte kemiske stoffer med kendt

farlighed anvendes i nye sammenhænge, hvor der eventuelt ikke er samme grad af

opmærksomhed på forebyggelsen.

Den teknologiske udvikling giver desuden helt nye muligheder for teknisk manipu-

lation og fremstilling af stoffer og materialer med helt nye egenskaber, hvilket

potentielt kan have sundhedsskadelige virkninger under fremstillingen og i anven-

delsen i form af øget risiko for fx hjertekarsygdom og kræft.

Nanomaterialer, der typisk er industrielt fremstillet, anvendes i stigende grad i

Danmark. Forskning viser, at indånding af nanopartikler kan give større helbredsef-

fekter end indånding af større partikler med samme kemiske sammensætning

Der udføres i bl.a. Danmark, USA, UK, Tyskland og Nederlandene et banebryden-

de arbejde med at fastsætte grænseværdier for nanopartikler. Ved at indtænke fore-

byggelse i fremstilling og anvendelse af nanomaterialer, er forventningen, at der

udover forebyggelse af sygdom også på sigt kan opnås en konkurrencefordel for

virksomhederne.

3. Grøn teknologi

Grøn teknologi er et andet eksempel på en ny teknologi i vækst. Grøn teknologi

forbindes især med bæredygtige, økologiske og biologiske produktionsmetoder i

landbrug og gartnerier, men er også relevant i forhold til fx biobrændsel, slagterier,

produktion af biopesticider, håndtering af affald og spildevand.

I forhold til arbejdsmiljøudfordringer kan der peges på en øget og ændret udsættel-

se for mikroorganismer og deres bestanddele (bioaerosoler). Der er derfor behov

for at kunne identificere eksponeringen og afdække mekanismen fra udsættelse til

helbredseffekt for at kunne fastlægge udbredelse, smitteveje og forebyggelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

165

| BILAG 8:

PERSPEKTIVERING AF FREMTIDENS ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØET

Nye forretningsmodeller

Nye teknologier åbner nye muligheder for virksomhederne i form at nye forret-

ningsmodeller som fx e-handel samt platforms- og deleøkonomi.

Nye platforme kan medføre nye former for fleksibel beskæftigelse ved at formidle

en kontakt mellem mennesker, som udbyder og efterspørger bestemte opgaver som

fx serviceydelser

–

uden en traditionel arbejdsgiver.

I dag har ca. 68 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder deres primære ind-

tægt fra et lønmodtagerjob, 5 pct. har den primære indtægt fra selvstændig virk-

somhed og 1 pct. har den primære indtægt fra honorarer eller freelancearbejde. Den

resterende fjerdedel har primært deres indkomst fra andre steder som fx overfør-

selsindkomst eller kapitalindkomst

Der er naturligvis også nogle, der fx modtager honorarer, arbejder selvstændigt

mv., men har deres primære indkomst fra et lønmodtagerjob. Lægges dette til

grund, har ca. 72 pct. lønmodtagerindkomst, 9 pct. har modtaget honorarer eller

fået betaling fra freelancearbejde, 9 pct. har indtægt fra selvstændig virksomhed og

37 pct. har haft anden indkomst som fx overførselsindkomst eller kapitalindkomst.

Nye ansættelsesformer kan give flere muligheder i arbejdslivet, men der kan også

være udfordringer forbundet med, at flere ansatte ikke vil have en traditionel ar-

bejdsgiver.

Hvis fx de mere fleksible ansættelsesformer medfører, at beskæftigelsen i højere

grad får karakter af selvstændigt arbejde, eller at den enkelte ansatte i højere grad

har flere forskellige arbejdsgivere på samme tid, vil der ske en forskydning af an-

svaret for arbejdsmiljøet, som i dag påhviler arbejdsgiveren

vii

Det kan bl.a. betyde, at flere ansatte kommer til i større omfang at have ansvar for

eget arbejdsmiljø, herunder hvordan de indretter arbejdsstedet forsvarligt, tilpasser

arbejdsmængde og arbejdstid til de personlige ressourcer, samt at arbejdet med

tekniske hjælpemidler og fx kemiske stoffer kan ske på en farefri måde.

En udvikling i retning af nye forretningsmodeller, herunder platforms- eller dele-

økonomi, vil kunne betyde, at der oftere vil kunne opstå tvivl om ansvaret (ar-

bejdsgiveren eller den ansatte) for den enkeltes arbejdsmiljø.

Ansatte, der kommer til skade eller bliver syge som følge af arbejdet, har fx ret til

kompensation efter arbejdsskadesikringsloven, såfremt den tilskadekomne opfylder

nærmere betingelser fastsat i loven.

Ansatte, der arbejder for en arbejdsgiver i traditionel forstand, er automatisk sikret

efter loven. Det gælder uanset, om arbejdet er varigt, midlertidigt eller forbigående.

Arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet: Et nyt dagpengesystem for fremti-

dens arbejdsmarked - Afrapportering fra arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesy-

stemet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

166

| BILAG 8:

PERSPEKTIVERING AF FREMTIDENS ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØET

Selvstændige er derimod ikke automatisk sikrede efter arbejdsskadesikringsloven.

Hvis de skal opnå samme rettigheder som ansatte, skal de på frivillig basis selv

tegne en forsikring hos et forsikringsselskab og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring.

En udvikling i retning af at flere ikke arbejder i et traditionelt arbejdsgi-

ver/arbejdstager forhold vil kunne betyde en faldende andel af personer, som auto-

matisk er dækket af en forsikring og dermed har ret til kompensation, hvis de får en

skade eller bliver syge som følge af arbejdet. Flere personer, som måske ikke har

viden om arbejdsskadesikring eller økonomisk formåen, vil selv skulle tegne en

arbejdsskadeforsikring m.v. for at være sikret i forbindelse med en arbejdsskade.

5. Nye fleksible ansættelsesformer

Udbredelse af nye former for fleksibel beskæftigelse i kombination med nye tekno-

logier giver mulighed for, at den enkeltes kommunikation med fx arbejdsplads,

arbejdsgiver, kollegaer og/eller kunder, kan ske uafhængig af tid og sted.

Denne fleksibilitet kan øge arbejdstagernes mulighed for indflydelse på planlæg-

ning af eget arbejde, herunder i forhold til bl.a. omfang, tilrettelæggelse og arbejds-

tider samt medvirke til bedre balance mellem arbejdsliv og fritid.

På den anden side kan der opstå udfordringer som fx social isolation som følge af

manglende mulighed for ledelsesmæssig og kollegial støtte, manglende balance

mellem arbejde og fritid samt usikkerhed i forhold til opgavemængde og kvalitets-

niveau for opgaveløsning.

De nye former for fleksibel beskæftigelse kan endvidere indebære ergonomiske

udfordringer i arbejdsmiljøet. Udfordringerne kan fx være øget brug af bærbare

computere og små tablets. Disse kan indebære risiko for fastlåste arbejdsstillinger

og dårlige arbejdsstillinger, da de er dårligere ergonomisk udformet end fx statio-

nære computere. De mulige konsekvenser heraf kan være smerter i bl.a. nakke,

skuldre, håndled og ryg, der kan føre til arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.

Krav til medarbejdere om øget fleksibilitet, midlertidige ansættelser og hurtige

omstillinger kan øge behovet for hensigtsmæssig instruktion og oplæring. Der er

imidlertid en risiko for, at der ikke i samme grad sker instruktion og oplæring, når

færre beskæftigede er knyttet til en fast eller ingen arbejdsgiver. Det kan øge risi-

koen for udsættelse for sundhedsskadelige belastninger, erhvervssygdomme og

ulykker

viii ix x

6. Den demografiske udvikling

–

Seniorer

Andelen af befolkningen, der er 65 år eller ældre i forhold til befolkningen, der er

mellem 15 og 64 år, forventes at stige fra 28 pct. i 2014 til 41pct. i 2050

. Samti-

dig forventes andelen af erhvervsaktive personer i aldersgruppen 60-64 år og der-

over at udgøre en voksende del af arbejdsstyrken på fremtidens arbejdsmarked.

Det skyldes dels en stigende levealder, gradvis forbedret uddannelsesniveau og

helbred blandt de ældre samt en stigning i folkepensionsalderen. Endelig kan en

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

167

| BILAG 8:

PERSPEKTIVERING AF FREMTIDENS ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØET

bedre balance mellem fysiske arbejdskrav og arbejdskapacitet også være en del af

forklaringen på, at de ældre får en stigende erhvervsfrekvens.

Udover ændret pensionsalder, ophør af efterlønsordning og ændringer i adgang til

førtidspension har arbejdsmiljøet (både det fysiske og det psykiske) og arbejds-

pladsernes indsats for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet væsentlig betydning

for, hvornår ældre forlader arbejdsmarkedet.

Som en naturlig konsekvens af at flere ældre forbliver på arbejdsmarkedet, kan en

større andel af ældre arbejdstagere have svært ved at klare kravene på arbejdet,

enten fordi deres arbejdsevne er nedsat som følge af fysisk nedslidning, eller fordi

de har fået en kronisk funktionsbegrænsende sygdom.

Digitalisering, automatisering og anvendelse af avanceret robotteknologi rummer

mange muligheder for at reducere både fysiske og psykiske barrierer, således at

også seniorer med nedsat arbejdsevne kan forblive og fungere godt i arbejdet. Ev-

nen til at forblive i arbejdet og motivation herfor forudsætter dog, at de nødvendige

digitale og øvrige kompetencer udvikles og vedligeholdes også for seniorer.

7. Frihandel og udenlandsk arbejdskraft

International frihandel og globalisering betyder sammen med nye teknologier, at

arbejdsmarkedet forandrer sig. Der er i dag tale om et internationaliseret arbejds-

marked, hvor et stigende antal vandrende arbejdstagere påvirker det danske ar-

bejdsmarked.

Siden EU’s østudvidelse har der i Danmark været en markant stigning i antallet af

arbejdstagere fra de såkaldte østlande i EU

fra ca. 66.000 i 2011 til ca. 119.000 i

2016. Cirka 4 ud af 5 arbejdstagere fra østlandene arbejder inden for bygge- og

anlægsbranchen, industri, transport, det grønne område, rengøring samt hotel- og

restaurationsbranchen

xii

Ovenstående brancher kendetegnes bl.a. af en høj andel af ufaglært arbejde og ge-

nerelt mange udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø. Blandt udenlandske virk-

somheder ses der eksempler på, at der anvendes forældede arbejdsmetoder og et

lavere niveau af teknologisk udstyr end sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

8. Rammevilkår for virksomhederne

En verden i hastig forandring på nogle områder kan medføre usikkerhed for virk-

somhederne om krav til og muligheder for den enkelte virksomhed. Et afgørende

element er derfor, at den offentlige regulering og de politiske beslutningsprocesser

nu og fremadrettet tager højde for de nye arbejdsmiljømæssige udfordringer og

muligheder, som teknologien rejser. Det stiller bl.a. krav til, at arbejdsmiljøreglerne

i tilstrækkelig grad kan rumme nye digitale forretningsmodeller og teknologisk

innovation.

Bulgarien, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,

Tjekkiet og Ungarn

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

168

| BILAG 8:

PERSPEKTIVERING AF FREMTIDENS ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØET

9. Fremtidens behov for viden og kompetencer

For at kunne realisere potentialerne i de nye teknologier og udviklingsmuligheder-

ne i det foranderlige arbejdsmarked er det en forudsætning, at der udvikles og for-

midles ny viden om positive og negative arbejdsmiljøkonsekvenser og anvendelige

løsningsmuligheder, samt at der sker en løbende omstilling og kompetenceudvik-

ling af arbejdsstyrken.

En kontinuerlig kompetenceudvikling af arbejdsstyrken vil alt andet lige øge den

enkeltes ressourcer til at opfylde kravene i arbejdet til gavn for det psykiske ar-

bejdsmiljø. Samtidig må det formodes, at en stor og opdateret viden om arbejdets

faglige indhold vil have en afsmittende effekt på evnen til også at udføre arbejdet

på en farefri måde, og dermed være til gavn for arbejdsmiljøet.

På den anden side vil den enkelte (medarbejder eller leder) på sigt ikke kunne leve

op til kravene i arbejdet, hvis kompetencerne ikke løbende udvikles, hvilket kan

indebære et pres på det psykiske arbejdsmiljø. Ligeledes må man holde sig for øje,

at de øgede krav til kompetenceudvikling for nogle også kan opleves som en byrde

og en belastning af det psykiske arbejdsmiljø.

Sixth European Working Conditions Survey: Overview report 2015.s.96

McKinsey:

A future that works: the impact of automation in Denmark

April 2017

iii

EU OSHA: Scoping study for a foresight on new and emerging occupational safety and

health (OSH) risks and challenges, 2014

EU OSHA:

Key trends and drivers of change in information and communication technol-

ogies and work location,

2017

EU OSHA: Diskussionsoplæg

”Et nyt syn på fremtidens arbejdsplads: Robotteknologi”

november 2015

Occupational Exposure to Titanium Dioxide. CURRENT INTELLIGENCE BULLETIN

6 Centers for Disease Control and Prevention. National Institute for Occupational Safety

and Health. 2011 https://www.cdc.gov/niosh/docs/2011-160/pdfs/2011-160.pdf

Lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

EU OSHA: Key trends and drivers of change in information and communication tech-

nologies and work location, 2017

EU OSHA: Scoping study for a foresight on new and emerging occupational safety and

health (OSH) risks and challenges, 2014

Ministry of social affairs and Health, Working Life 2025 review. Effect of working llife

ande the working environment on occupational safety and health and well-being at work.

Executive summery, September 2015.

Jensen PH & Madsen PT Chap 3 in Jensen PH, Rostgaard T (eds) (2015) Det Aldrende

Samfund

–

Udfordringer og nye muligheder. Bogforlaget Frydenlund. ISBN 978-87-7118–

328-3

xii

Jobindsats.dk

samt Fagbladet3F.dk: ”Østarbejdere tager 3F-job i tusindvis” (9.8.2017).

viii

vii

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

169

| BILAG 9:

UDFORDRINGER OG FOREBYGGELSESPOTENTIALE I ARBEJDSMILJØET

UDFORDRINGER OG

FOREBYGGELSES-

POTENTIALE I

ARBEJDSMILJØET

BILAG 9:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

170

| BILAG 9:

UDFORDRINGER OG FOREBYGGELSESPOTENTIALE I ARBEJDSMILJØET

Bilag 9

19. januar 2018

Udfordringer og forebyggelsespotentiale i arbejds-

miljøet

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

1. Problemstilling

I det følgende sættes fokus på udfordringer og forebyggelsespotentiale for den

danske arbejdsmiljøindsats. De faktorer i arbejdsmiljøet, der påvirker helbredet og

dermed risikoen for sygefravær og for tidligt arbejdsophør, varierer betydeligt på

tværs af arbejdsmarkedet. En klogere indsats bl.a. i form af en øget målretning bør

således afspejle arbejdsmiljøets og arbejdslivets kompleksitet.

2. Grundlag for diskussion/baggrund

Arbejdsmiljøet har betydning for den enkelte medarbejder, for arbejdspladserne og

for samfundet som helhed. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø kan på flere måder

bidrage til et rigere arbejdsliv og samfund. Her går indsatsen på to ben: En måde er

at bidrage til at forebygge sygefravær og for tidligt arbejdsophør som følge af ska-

der eller sygdomme, forårsaget af arbejde. En anden måde er at bidrage til at gøre

det muligt for flere at få og fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet. Et sikkert og

sundt arbejdsmiljø udgør således et centralt element i forhold til at udbygge ar-

bejdsstyrken og øge produktiviteten. Ekspertudvalgets arbejde beskæftiger sig i

højere grad med den førstnævnte vinkel.

Arbejdsmiljøindsatsen udøves af myndigheder, parterne på arbejdsmarkedet og

arbejdspladsernes ledelser i samarbejde med deres medarbejderne samt af forsk-

ning og rådgivning tilvejebragt af offentlige eller private kanaler. Formålet med

arbejdsmiljøindsatsen er at gøre det muligt at udvikle og fastholde et sikkert og

sundt arbejdsmiljø dér, hvor ansvaret ligger

–

på den enkelte arbejdsplads

–

herun-

der at kunne gribe ind og korrigere, hvor der måtte være alvorlige problemer med

arbejdsmiljøet, som ikke løftes af arbejdspladsen selv.

Ekspertudvalget har fået præsenteret information med forskellige analytiske tilgan-

ge, der bidrager til at belyse udfordringsbilledet på området.

Kortlægning af ar-

bejdsmiljøproblemer

beskriver viden om de faktorer i arbejdsmiljøet, der kan

have konsekvenser for helbredet (risikofaktorer), deres udbredelse og alvorlighed,

jf bilag 4.

Arbejdsskadedata

beskriver konsekvenserne af risici i arbejdet (symp-

tombilledet) ud fra registerdata om arbejdsskader samt de økonomiske konsekven-

ser forbundet hermed i form af erstatningsudgifter,

jf bilag 15.

Beregning af ar-

bejdsrelateret sygefravær ved

ætiologiske fraktioner,

der analyserer forebyggel-

sespotentialet hvis arbejdsmiljøproblemer helt fjernes ved at estimere, hvor stor en

del af smerter, depression og sygefravær der kan tilskrives forhold i arbejdet,

jf.

bilag 12.

Ovenstående viden er samlet i en oversigt,

jf. bilag 10.

Materialet illustrerer, at nogle arbejdsmiljøproblemer er ganske lidt udbredte, men

har en meget alvorlig effekt på helbredet. Omvendt kan et meget udbredt arbejds-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

171

| BILAG 9:

UDFORDRINGER OG FOREBYGGELSESPOTENTIALE I ARBEJDSMILJØET

miljøproblem med knap så alvorlige helbredskonsekvenser have stor betydning for

fx det samlede sygefravær. Endvidere er flere af risikofaktorerne stærkt branchebe-

tingede, idet nogle risikofaktorer kun eksisterer i bestemte brancher, mens andre

eksisterer mere eller mindre i alle brancher. Der henvises i øvrigt til

’Deskriptiv

analyse af lønmodtagernes

sygefravær’, der giver den nyest opdaterede opgørelse

af det generelle sygefravær i Danmark,

jf bilag 17.

Nedenfor redegøres der kort for

udfordringer og forebyggelsespotentiale for de de enkelte områder.

Ulykker

Arbejdsulykker er karakteriseret ved

–

modsat flere af de øvrige arbejdsmiljøpro-

blemer

–

at der er en klar og entydig sammenhæng mellem påvirkningen i arbejdet

og skaden. Der er stor forskel på forekomsten af ulykker i forskellige brancher hvor

forekomsten fx er stor i bygge og anlægssektoren, mens der er en meget lille fore-

komst i brancher med mange kontorarbejdspladser.

Der anmeldes årligt ca.42.000 arbejdsulykker. Korrigeres der for underanmeldelse,

estimeres antallet mellem 70.000 og 84.000 arbejdsulykker om året. Årligt anmel-

des der ca. 9.000

alvorlige

arbejdsulykker

–

det er knap hver femte. De seneste år

er der årligt sket ca. 35 dødsulykker.

Arbejdsulykker udgør det største antal anerkendte arbejdskader og den største ud-

gift til erstatninger.

Muskel-skeletpåvirkninger

Muskelskeletbesvær kan være påvirket af flere faktorer, herunder arbejdsrelaterede

påvirkninger. Høje fysiske krav i arbejdet øger således risikoen for muskelskelet-

besvær og sygefravær. Den generelle forekomst af fysiske muskel-

skeletpåvirkninger blandt lønmodtagerne varierer, ligesom der er stor forskel på

graden af påvirkninger mellem brancher.

Beregneringer af

ætiologiske fraktioner

for muskel-skeletbelastninger viser, at

muskel-skeletbelastninger er associeret med højere risiko for langtidssygefravær. I

alt 7,9 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær kunne forebygges, hvis det at ar-

bejde med ryggen vredet mindst ¼ af arbejdstiden kunne fjernes. 5,2 pct. af alle

tilfælde af langtidssygefravær kunne forebygges, hvis det at skubbe eller trække

mindst ¼ af arbejdstiden kunne fjernes.

Muskelskelet-påvirkninger er det arbejdsmiljøproblem, hvor der er tilkendt næst-

mest i erstatning i perioden 2012-2016 (næst efter arbejdsulykker) i form af ca. 3,4

mia. kr., hvoraf ca. 1,1 mia. kr. er i ulykkesager i relation til akutte fysiske overbe-

lastninger.

Psykisk arbejdsmiljø

Psykiske symptomer kan være påvirket af flere faktorer, herunder arbejdsrelaterede

faktorer. Området er præget af, at forskellige risikofaktorer har meget forskellig

udbredelse og at nogle risikofaktorer hovedsageligt findes i bestemte brancher

(som fx vold og trusler), mens andre risikofaktorer (som mangel på hjælp og støtte

fra leder) er mere udbredte på tværs af brancher. Nogle faktorer i det psykiske ar-

bejdsmiljø giver forhøjet risiko for bl.a. depression og sygefravær, mens der for

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

172

| BILAG 9:

UDFORDRINGER OG FOREBYGGELSESPOTENTIALE I ARBEJDSMILJØET

andre dele er der begrænset viden om helbredskonsekvenserne. Fx peger analyse af

ætiologiske fraktioner på, at op mod 10 pct. af det samlede sygefravær kunne fore-

bygges hvis manglende hjælp og støtte fra ledelsen helt blev fjernet. Ligeledes kan

2-4 pct. af sygefraværet forebygges ved helt at fjernekrænkende handlinger. Denne

forskel er bl.a. forklaret ved forskel i udbredelse.

Fra 2012-2016 er der tilkendt ca. 2,9 mia. kr. i erstatninger på området (der således

er tredjestørst), hvoraf ca. 2,4 mia. kr. er tilkendt i erhvervssygdomssager og ca. 0,5

mia. kr. i sager om arbejdsulykker som vold og øvrige traumatiske hændelser.

Kemi

Der er for en række stoffer en veldokumenteret viden om skadelige effekter på

helbredet (fx asbest), mens man på andre områder er ved at opbygge viden (fx na-

no-partikler), og endelig er der andre stoffer, hvor de arbejdsmiljømæssige risici

ikke er undersøgt. Det er bl.a. kendt, at visse kemiske stoffer kan føre til hudlidel-

ser (fx eksem), luftvejssygdomme (fx KOL) og kræft.

Ifølge AH-undersøgelsen rapporterer 16,8 pct. af lønmodtagerne, at de har hudkon-

takt med kemikalier mindst ¼ af tiden.

Inden for det kemiske og biologiske arbejdsmiljø er der tilkendt erstatninger for ca.

1,7 mia. kr. i perioden 2012-2016.

Opsamling

Det generelle billede fra videns-samstillingen,

jf. bilag 10,

er således:



Nogle forhold i arbejdsmiløet påvirker helbred og sygefravær



For nogle arbejdsmiljøproblemer kan der dokumenteres en klar og entydig

sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred, mens det for andre er multifak-

torielle sammenhænge

–

særligt det psykiske område er komplekst.



Arbejdsmiljøudfordringerne er forskellige i forhold til alvorlighed og udbredel-

se og der er forskel på brancher

Uanset graden af arbejdets betydning for forskellige typer helbredsproblemer, vil

medarbejderens helbredssituation dog have betydning for virksomhedernes produk-

tivitet, samfundsøkonomi mv. Samtidig stiller arbejdsmiljøproblemers kompleksi-

tet og forskellighed store krav til en indsats, der kan matche denne forskellighed og

kompleksitet.

3. Perspektiver for det videre arbejde

Arbejdsmiljøproblemernes forskellige karakter stiller krav til en indsats, der i høje-

re grad er tilpasset i forhold til denne kompleksitet.

Flere perspektiver har betydning for at vurdere forebyggelsespotentialet og for en

differentiering og målretning af indsatsen. En sådan indsats kunne tage udgangs-

punkt i nedenstående spørgsmål, der ikke vil give samme svar for alle arbejdsmil-

jøproblemer, og som potentielt også vil give forskellige svar i forskellige brancher.



Hvor alvorlig er helbredseffekten (fra milde symptomer til sygdom og død)?

Hvor sikker er sammenhængen mellem arbejdsmiljøproblem og helbredseffekt?

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

173

| BILAG 9:

UDFORDRINGER OG FOREBYGGELSESPOTENTIALE I ARBEJDSMILJØET



Hvor udbredt er et arbejdsmiljøproblem?

Hvor er arbejdsmiljøproblemet særligt udbredt?

Hvad betyder arbejdsmiljøproblemet for afgang fra arbejdsmarkedet herunder

for sygefravær?



Hvad har arbejdsmiljøproblemerne af samfundsøkonomiske konsekvenser, her-

under produktionstab, sundhedsudgifter, værdi af tabt livskvalitet mv.?

Arbejdsmiljøindsatsen bør matche, at svarene på ovenstående spørgsmål er forskel-

lige og komplekse. Indsatsen tager dog i vidt omfang udgangspunkt i det modsatte,

nemlig at alle arbejdsmiljøproblemer og virksomheder omfattes af den samme ind-

sats og tilgang. Myndighedsindsatsen og metoderne er– i store træk

–

de samme på

trods af arbejdsmiljøproblemernes og virksomhedernes forskellighed. Det altdomi-

nerende virkemiddel er tilsyn, uanset om indsatsen vedrører meget alvorlige og

observerbare arbejdsmiljøproblemer som fx ulykker eller vedører det langt mere

komplekse psykiske område - hvor de enkelte arbejdsmiljøproblemer i øvrigt også

har forskellig udbredelse, alvorlighed og observerbarhed.

175

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

VIDENSOPSAMLING

AF UDFORDRINGER

I ARBEJDSMILJØET

BILAG 10:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

176

Bilag 10

Vidensopsamling af udfordringer i arbejdsmiljøet

19. januar 2018

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Nærværende arbejdspapir er en opsamling af de forskellige perspektiver på, hvordan arbejdsmiljøudfordringer kan vurderes som væsentlige, der er blevet forelagt

ekspertudvalget

–

herunder de forskellige måder at opgøre dette på.

Spørgsmålet, om hvad der er væsentlige arbejdsmiljøudfordringer, er komplekst. Det kan, som beskrevet i bilag 14, både anskues ud fra et individperspektiv, et ar-

bejdspladsperspektiv og et samfundsperspektiv. Samtidig kan spørgsmålet tilgås ud fra forskellige tilgange til forholdet mellem årsager og virkning. En vurdering af

væsentlige arbejdsmiljøudfordringer vil typisk rumme flere perspektiver.

Væsentlighedsvurderinger bør adressere både alvorligheden af arbejdsmiljøproblemer, disses udbredelse og deres betydning for den enkelte medarbejder, virksomhe-

derne og samfundet

–

og potentielt også virksomhedernes evne til at håndtere dem.

Følgende kan således indgå i vurderingen af, hvad der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer:



Hvor udbredt er et arbejdsmiljøproblem?

Hvor alvorlig er helbredseffekten (fra milde symptomer til sygdom og død)?

Hvad betyder arbejdsmiljøproblemet for fastholdelsen på arbejdsmarkedet herunder for sygefravær?

Hvad har arbejdsmiljøproblemerne af samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder produktionstab, sundhedsudgifter, værdi af tabt livskvalitet mv.?

Her redegøres der for, hvordan ekspertudvalget har fået præsenteret information, der i større eller mindre grad bidrager til at besvare disse spørgsmål.

Kortlægning af

arbejdsmiljøproblemer

(bilag 4) beskriver udbredelse, alvorlighed og til dels sammenhæng med sygefravær og arbejdsophør.

Arbejdsskadedata (bilag 15)

beskri-

ver udbredelse og økonomiske konsekvenser i form af erstatningsudgifter. Beregning af arbejdsrelateret sygefravær

ved ætiologiske fraktioner (bilag 12)

beskriver

fastholdelseselementet ved at sammenveje alvorlighed og udbredelse.

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1. De tre tilgange

Kortlægning

Kortlægningen tager udgangspunkt i et bredt perspektiv på risikofaktorerne i arbejdsmiljøet, men beskriver ikke direkte hvor stor en andel af helbredskonsekvenser og

sygefravær, der skyldes arbejdsmiljøet. Kortlægningen omfatter en beskrivelse af de faktorer (og i nogen grad udbredelsen heraf), der har en overvejende negativ be-

tydning for det fysiske eller psykiske helbred hos personer i arbejde, eller som har negativ betydning for sygefravær og for fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Kort-

lægningen viste overordnet, at problemområderne er karakteriseret ved en høj grad af forskellighed. Der er forskel på graden af risiko/fare, hyppigheden og graden af

kompleksitet og de medvirkende årsager. Der er i nogle tilfælde er stærk dokumentation - i andre tilfælde mindre stærk.

Arbejdsskader

For anerkendte arbejdsskader er der en sikker dokumentation for, at det netop er arbejdet, der er årsag til sygdommen. Med denne tilgang kan man tælle: hoveder,

sager eller omkostninger. Men det kan på den baggrund ikke afvises, at en række sygdomme kan relateres til påvirkninger i arbejdsmiljøet, uanset at de ikke kan aner-

kendes eller er blevet anerkendt som arbejdsskader.

Ætiologiske fraktioner

Beregning af ætiologiske fraktioner bygger både på styrken af sammenhængen mellem risikofaktorer og udfald samt på udbredelsen af risikofaktorer. Der er foretaget

beregninger af arbejdsrelaterede smerter, arbejdsrelateret depression samt arbejdsrelateret sygefravær.

177

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

178

2. Psykisk arbejdsmiljø

Kortlægningen

har vist, at den generelle forekomst af psykiske risikofaktorer blandt lønmodtagere varierer. Krænkende handlinger som vold og seksuel chikane er fx

ikke så udbredt. Forekomsten af risikofaktorer er højere i visse brancher og job end i andre, afhængig af arbejdets karakter. Psykiske risikofaktorer øger risikoen for at

udvikle depression, mens der er begrænset viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og angst. Ny forskning peger på, at en række psykiske faktorer øger risiko-

en for fysiske sygdomme som hjerte-kar sygdomme. Det drejer sig fx om kombinationen af høje krav og lav kontrol, ubalance mellem høj anstrengelse og lav beløn-

ning samt risikofaktorer som lange arbejdstider og jobusikkerhed. Forskellige analyser peger på, at psykiske risikofaktorer som fx høje følelsesmæssige krav, mob-

ning og seksuel chikane kan have konsekvenser for sygefravær og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Arbejdsskadedata

viser, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme med relation til det psykiske arbejdsmiljø de seneste fem år ligget mellem 4.000 og 5.000 tilfælde

af psykiske sygdomme. Det svarer til, at anmeldte psykiske sygdomme udgør 20-23 pct. af samtlige anmeldte erhvervssygdomme, og denne gruppe udgør dermed den

næst hyppigste anmeldte erhvervssygdom. I forhold til andelen af anerkendte erhvervssygdomme med relation til psykiske påvirkninger, er 4-5 pct. af de afsluttede

sager i perioden 2012-2016 blevet anerkendt som arbejdsskader.

Psykisk arbejdsmiljø placerer sig på tredjepladsen i forhold til erstatningsudgifter. Fra 2012-2016 er der tilkendt ca. 2,9 mia. kr. i erstatning, hvoraf ca. 2,4 mia. kr. er

tilkendt i erhvervssygdomssager og ca. 0,5 mia. kr. i sager om arbejdsulykker som vold og øvrige traumatiske hændelser. Der anerkendes relativt få psykiske er-

hvervssygdomme, og de høje samlede erstatningsudgifter skyldes, at erstatningen for tab af erhvervsevne har været væsentligt højere for psykiske erhvervssygdomme

end for andre erhvervssygdomme.

Beregninger af arbejdsrelateret depression og sygefravær ved ætiologiske fraktioner

viser, at psykosociale arbejdsmiljøbelastninger er associeret med højere risiko

for depressive symptomer. Især det at blive følelsesmæssigt berørt, have uklare opgaver, ikke at have nok tid til arbejdsopgaver, eller at blive udsat for mobning eller

høj støj er associeret med udvikling af depressive symptomer. De ætiologiske fraktioner fra denne beregning er henholdsvis cirka 9 pct., 5 pct., 7 pct. og 6 pct.

Beregningen viser også, at psykosocialt arbejdsmiljø er associeret med højere risiko for langtidssygefravær. Især har det at ikke at have hjælp og støtte eller kollegialt

samarbejde, at blive følelsesmæssigt berørt eller udsat for mobning, trusler om vold eller høj støj betydning for langtidssygefravær.

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Videnssammenstilling, psykisk arbejdsmiljø

Risikofaktor

Alvorlighed

Udbredelse

Sygefravær

og fastholdelse

Høje psykosociale krav i arbejdet i

kombination med lav job kontrol er

en risikofaktor for sygefravær.

Arbejdsrelateret

Erhvervssyg-

sygefravær (ætio-

domme (årligt)

logiske fraktioner)

Erstatningsud-

gifter

Personer, som rapporterer at

opleve kombination af høje krav og

Krav i arbejdet

lav kontrol, udgør 2,1 pct. af alle

sygedage og 2,9 pct. af alle før-

9,8 pct. af alt langtidssy-

tidspensioner

gefravær udgøres af

manglende hjælp og

Kombinationen af høje krav og lav støtte fra leder.

kontrol er en risikofaktor for før-

Lange arbejdstider er risikofaktor for

tidspension

2,6 pct. af alt langtidssy-

-Blodprop i hjertet

gefravær udgøres ved

8,3 pct. arbejder mindst 48 timer om

manglende kollegialt

ugen

–

3,3 pct. arbejder mindst 55

20-23 pct. af alle

samarbejde

Risikofaktor for

timer om ugen

anmeldte

-Åreforkalkning

3,8 pct. af alt langtidssy- erhvervssygdomme

Arbejdets organisa-

-Slagtilfælde

7,5 pct. har natarbejde

gefravær udgøres af

tion og

–

indhold

-Arterieflimren

høje følelsesmæssige

200 sager (4-5 pct.)

11,7 pct. føler sig i høj grad eller i

-Risikabelt alkoholforbrug

anerkendes som

krav.

meget høj grad bekymret for arbejds-

erhvervssygdom

løshed

2,2 pct. af alt langtidssy-

gefravær udgøres af

11,8 pct. har været udsat for mob-

mobning

ning

Mobning er en risikofaktor for

sygefravær

2,1 pct. af alt langtidssy-

3,7pct. har været udsat for seksuel

Negativ adfærd på

gefravær udgøres af

Mobning er en risikofaktor for depression chikane

arbejde

Mobning er en risikofaktor for

vold og trusler.

arbejdsophør

6,0 pct. har været udsat for vold

8,8 pct. har oplevet trusler om vold

2,2 pct. oplever ’aldrig’ og 8,8 pct.

Enkelte studier viser sammenhæng

oplever det sjældent, at ansatte på

mellem dårlig ledelse og helbredsudfald, arbejdspladsen behandles retfærdigt.

mens andre studier ikke finder sammen-

hæng

3 pct. oplever ’aldrig’ eller ’sjældent’

at have klare arbejdsopgaver.

Høje krav og lav kontrol er risikofaktor

for

-Depression

-Blodprop i hjertet

-Blodprop i hjernen

4,9 pct. rapporterer

’altid’ og 18,7

-Diabetes

pct. rapporterer

’ofte’ at være følel-

sesmæssig berørt af arbejdet.

Høj anstrengelse og lav belønning er

risikofaktor for

14,3 pct.

skal ’altid’ forholde sig til

-Depression

andre menneskers problemer som

-Blodprop i hjertet

en del af arbejdet

Psykisk arbejdsmiljø

på tredjepladsen i

forhold til erstatnings-

udgifter.

Fra 2012-2016 er der

tilkendt ca. 2,9 mia. kr.

i erstatning, hvoraf ca.

2,4 mia. kr. er tilkendt i

erhvervssygdomssa-

ger og ca. 0,5 mia. kr. i

sager om arbejdsulyk-

ker som vold og øvrige

traumatiske hændel-

ser.

Sociale relationer

og ledelse

179

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

180

3. MSB

Korlægningen

har vist, at den generelle forekomst af fysiske muskel-skeletpåvirkninger blandt lønmodtagerne varierer. For eksempel oplever 4,2 pct. af de beskæfti-

gede lænmodtagere at de typisk har meget tunge løft på mindst 30 kg. 30,7 pct. har ryggen vredet mindst ¼ af arbejdstiden, mens 40,8 pct. går eller står mindst ¾ af

arbejdstiden. Fysiske muskel-skeletpåvirkninger er særligt udbredt i bestemte brancher mens forekomsten er meget lav i andre brancher

Korlægningen viste endvidere for MSB, at høje fysiske krav i arbejdet øger risikoen for besvær i lænderyggen, smerter i nakke og skuldre, lidelser i underarm og

håndled samt udvikling af slidgigt i hofte og knæ. Den viste også, at fysiske krav i arbejdet, som fx langvarigt stående arbejde, meget arbejdet med foroverbøjet ryg,

løft- og bærearbejde har konsekvenser for sygefravær. Risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet på grund af høje fysiske krav er betydeligt større blandt

ansatte med lav fysisk kapacitet (muskelstyrke og kondition) sammenlignet med ansatte med høj fysisk kapacitet.

Arbejdsskadedata

viser, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme med relation til muskelskeletpåvirkninger de seneste 5 år har ligget på ca.7.000 nye tilfælde årligt.

Det svarer til, at anmeldte muskelskeletsygdomme udgør ca. 33 pct. af alle nye anmeldte tilfælde af erhvervssygdomme, og denne gruppe udgør således den største

gruppe af sygdomsanmeldelser. I forhold til andelen af anerkendte erhvervssygdomme med relation til muskelskeletpåvirkninger, så er 10-12 pct. af de afsluttede

sager i perioden 2012-2016 blevet anerkendt som erhvervssygdomme.

Muskel-skeletpåvirkninger er det arbejdsmiljøproblem, hvor der er tilkendt næstmest i erstatning i form af ca. 3,4 mia. kr., hvoraf ca. 2,3 mia. kr. er tilkendt i er-

hvervssygdomsager og ca. 1,1 mia. kr. i ulykkesager i relation til akutte fysiske overbelastninger.

Beregninger af udviklingen af arbejdsrelaterede smerter viser, at muskel-skeletbelastninger er associeret med højere risiko for udvikling af smerter, der er begrænsen-

de i arbejdet. Især har det at gå og stå mindst ¾ arbejdstiden og det at arbejde med samme armbevægelser mange gange i minuttet stor, skadelig betydning. De ætiolo-

giske fraktioner fra denne beregning er henholdsvis cirka 20 pct. og 13 pct., svarende til et betydeligt forebyggelsespotentiale, hvis disse eksponeringer kunne fjernes.

Beregneringer af

ætiologiske fraktioner

for muskel-skeletbelastninger viser, at muskel-skeletbelastninger er associeret med højere risiko for langtidssygefravær. Især

har det at vride og skubbe/trække byrder i arbejdet betydning. I alt 7,9 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær kunne undgås, hvis det at arbejde med ryggen vredet

mindst ¼ af arbejdstiden kunne fjernes. 5,2 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær kunne undgås, hvis det at skubbe eller trække mindst ¼ af arbejdstiden kunne

fjernes.

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2. Videnssammenstilling, Muskel-skeletbelastninger

Risikofaktor

Alvorlighed

Udbredelse

31,8 pct. løfter mindst ¼

af tiden.

Sygefravær

og fastholdelse

Arbejdsrelateret syge-

fravær (ætiologiske

fraktioner)

Erhvervssygdomme

(årligt)

Erstatningsudgifter

Løft

Skub / træk

Kropsposition

Langvarigt stående arbejde,

meget arbejde med forover-

12,6 pct. løfter mindst 16 bøjet ryg, løfte- og bærear-

kg.

bejde, skubbe- og trækar-

bejde samt gentaget

4,2 pct. løfter mindst 30

arm/håndarbejde er risiko-

kg.

faktorer for langtidssygefra-

Risikofaktorer for:

7,9 pct. af alle tilfælde af

vær.

langtidssygefravær kunne



Kroniske lænderyg-

undgås, hvis det at arbejde

smerter

22,2 pct. skubber eller

med ryggen vredet mindst ¼



Kroniske nakke- og

trækker mindst ¼ af tiden Hugsiddende og knælende af arbejdstiden kunne fjernes.

skuldersmerter

arbejde, løftearbejde, aka-



Artrose i knæ og

vede arbejdsstillinger, gen-

hofter

taget arbejde, helkropsvibra-

5,2 pct. af alle tilfælde af

tion samt en akkumuleret



Rotator-cuffsyndrom

langtidssygefravær kunne

løftemængde gennem ar-



Karpal tunnel syndrom

20,2 pct. har armene løftet bejdslivet er risikofaktorer for undgås, hvis det at skubbe



Albuelidelser

eller trække mindst ¼ af ar-

mindst ¼ af tiden

førtidspension.

bejdstiden kunne fjernes.



Underarms- og hånd-

ledslidelser

30,7 pct. har ryggen vre- Risikoen for at miste tilknyt-

det mindst ¼ af tiden

ningen til arbejdsmarkedet

på grund af høje fysiske

40,8 pct. går eller står

arbejdskrav betydeligt større

mindst ¾ af tiden

blandt ansatte med lav

fysisk kapacitet sammenlig-

net med ansatte med høj

fysisk kapacitet.

Sygdomme og symptomer i

muskel-skelet

33 pct. af alle anmeldte er-

hvervssygdomme

600-900 sager (10-12 pct.)

anerkendes som erhvervssyg-

dom

Sygdomme i nervesystem

(klemning af nerver mm)

3 pct. af alle anmeldte er-

hvervssygdomme

110-150 (20-25 pct.)

anerkendes som erhvervssyg-

dom

Muskel-skeletpåvirkninger er

det arbejdsmiljøproblem, hvor

der er tilkendt næstmest i

erstatning

Ca. 3,4 mia. kr., i årene 2012-

2016 hvoraf ca. 2,3 mia. kr. er

tilkendt i erhvervssygdomsa-

ger og ca. 1,1 mia. kr. i ulyk-

kesager i relation til akutte

fysiske overbelastninger.

181

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

182

4. Støj

Kortlægningen

viste, at der er begrænset viden om udbredelsen af støj. Den aktuelt mest valide viden om udbredelsen af høreskadende støj, er støjmålinger gennem-

ført i 2010 i 11 støjbelastede brancher. Som det fremgår af nedstående tabel, var 28 pct. af de ansatte i produktionen udsat for en daglig støjbelastning over støjgræn-

sen på 85 dB(A). Udbredelsen af ikke-høreskadende støj belyses i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, hvor 45 pct. svarer, at de er udsat for støj i

mindst ¼ af arbejdstiden, som er forstyrrende i arbejdet.

Den helbredsmæssige konsekvens af høreskadende støj er velkendt og veldokumenteret. Høreskadende støj, det vil sige støj over 80 dB(A), vides med sikkerhed at

kunne forårsage hørenedsættelse. Ved støjbelastninger under dette niveau er der ingen eller en meget lille risiko for at udvikle for høreskader.

Arbejdsskadedata

viser, at antallet af

anmeldte

erhvervssygdomme med relation til høreskadende støj de seneste fem år har ligget omkring 2.500 til 2.900 øresyg-

domme årligt. Det svarer til, at anmeldte øresygdomme udgør 12-14 pct. af samtlige anmeldte erhvervssygdomme. Det er i helt overvejende grad hørenedsættelse, der

anmeldes. I forhold til andelen af

anerkendte

erhvervssygdomme med relation til høreskadende støj er 35-50 pct. af de afsluttede sager i perioden 2012-2016 blevet

anerkendt som erhvervssygdomme. Der er tilkendt ca. 0,1 mia. kr. i erstatning inden for arbejdsmiljøproblemet støj over den femårige periode. Det lave beløb skyldes,

på trods af relativt mange anerkendte høresygdomme, bl.a., at de tilskadekomne ofte har mulighed for at blive i beskæftigelse, fx ved hjælp af et høreapparat.

Beregningen af

ætiologiske fraktioner

viser, at udsættelse for høj støj hænger sammen med langtidssygefravær. 5,5 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær kunne

undgås, hvis høj støj kunne fjernes.

Tabel 3, Videnssammenstilling, støj

Risikofaktor

Alvorlighed

Udbredelse

28 pct. af ansatte i 11

udvalgte brancher er

udsat for høreskadende

støj

44,6 pct. af lønmodtager-

ne i Arbejdsmiljø og hel-

bred rapporterer generen-

de støj

Sygefravær

og fastholdelse

Høreskadende støj



Hørenedsættelse

Døvhed

Tinnitus

Ingen kendt viden

Generende støj

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

Arbejdsrelateret syge-

fravær (ætiologiske

fraktioner)

Erhvervssygdomme

(årligt)

Erstatningsudgifter

5,5 pct. af alle tilfælde af

langtidssygefravær kunne

undgås, hvis høj støj kunne

fjernes

12-14 pct. af alle anmeldte

erhvervssygdomme

0,1 mia. kr. i erstatning inden

700-1.100 sager (35-50 pct.) for arbejdsmiljøproblemet støj

anerkendes som erhvervssyg- over en femårig periode

dom.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

5. Kemi

Korlægningen af de helbredsmæssige konsekvenser af de kemiske og biologiske påvirkninger i arbejdsmiljøet viste, at der for en række stoffer er en veldokumenteret

viden om skadelige effekter (fx asbest), på andre områder er man ved at opbygge viden (fx nano-partikler), og for andre stoffer og materialer er de arbejdsmiljømæs-

sige risici ikke undersøgt. Konsekvenserne af kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet omfatter bl.a. hudlidelser (fx eksem), luftvejssygdomme (fx KOL) og kræft. For

hudlidelser viser et studie endvidere, at ved hudkontakt med kemikalier øger våde hænder risikoen for hudlidelser. Til gengæld er der meget lidt eksakt viden om,

hvilken betydning kemiske stoffers påvirkning af helbredet har på sygefraværet og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Som det fremgår af nedenstående tabel, svarer 16,8 pct. af lønmodtagerne, at de har hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af tiden. En norsk undersøgelse estimerer, at

13 pct. af de norske beskæftigede indånder kemikalier og at 14 pct. er udsat for biologisk materiale i mindst ¼ af arbejdstiden.

Arbejdsskadedata viser, at der er i perioden 2012-2016 er anmeldt 350-600 nye kræfttilfælde årligt som erhvervssygdomme. I samme periode har ca. 33 pct. af de

afsluttede sager ført til anerkendelse. Den hyppigste anerkendte diagnose er lungehindekræft, som udgør 40-50 pct. af tilfældene. I perioden er der anmeldt 700 nye

tilfælde af lungesygdomme årligt og 20-25 pct. af de afsluttede sager har ført til anerkendelse. Der er anmeldt omkring 2.500-3.000 ny tilfælde af hudsygdomme år-

ligt. Det svarer til, at hudsygdomme udgør omkring 13-14 pct. af alle anmeldte erhvervssygdomme. I perioden har 50-65 pct. af de afsluttede sager ført til anerkendel-

se som en erhvervssygdom. For hudsygdomme kan tiden fra påvirkning til sygdom være relativ kort.

Inden for det kemiske og biologiske arbejdsmiljø er der tilkendt erstatninger for ca. 1,7 mia. kr. i perioden 2012-2016.

Risikofaktor

Alvorlighed

Udbredelse

16,8 pct. af de beskæftigede

lønmodtagere svarer i Ar-

bejdsmiljø og Helbred, at de

har hudkontakt med kemikalier

mindst ¼ af tiden

Risikofaktor for:



Lungehindekræft



Kronisk obstruktiv lunge-

sygdom



Astma



Hjerte-kar sygdom



Hudsygdom



Reproduktions-skader

23,4 pct. svarer, at de har våde

eller fugtige hænder mindst ¼

Arbejdsrelaterede hudsygdomme

af arbejdstiden

er en risikofaktor for sygefravær

og afgang fra arbejdsmarkedet

En norsk undersøgelse estime-

rer, at 13 pct. af de norske

beskæftigede indånder kemika-

lier og at 14 pct. er udsat for

biologisk materiale i mindst ¼

af arbejdstiden

Udbredelsen af reproduktions-

skadende stoffer kendes ikke

Sygefravær

og fastholdelse

Erhvervssygdomme (årligt)

Kræft

2-3 pct. af alle anmeldte erhvervs-

sygdomme

200-250 sager (ca. 33 pct.) aner-

kendes som erhvervssygdom

Luftvejssygdomme

3-4 pct. af alle anmeldte erhvervs-

sygdomme

300-450 sager (30-40 pct.) aner-

kendes som erhvervssygdom

Hudsygdomme

13-14 pct. af alle anmeldte er-

hvervssygdomme

1.100-1.800 sager (50-65 pct.)

anerkendes som erhvervssygdom

Erstatningsudgifter

Udsættelse for kemikalier

–

kontakt og indånding

Inden for det kemiske og biologiske

arbejdsmiljø er der tilkendt erstat-

ninger for ca. 1,7 mia. kr.

183

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

184

6. Arbejdsulykker

Arbejdsulykker adskiller sig fra de øvrige arbejdsmiljøproblemer ved, at der er tale om en personskade efter en pludselig og kortvarig påvirkning, hvor det for de øv-

rige arbejdsmiljøproblemer er en kortere eller længere varende påvirkning med konsekvenser for helbredet.

Den bedste kilde til viden om udbredelse af arbejdsulykker er antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets erhvervssikring. Som det

fremgår af nedenstående tabel, anmeldes der årligt ca.42.000 arbejdsulykker, der har ført til fravær. Korrigeres der for underanmeldelse, ligger antallet mellem 70.000

og 84.000 arbejdsulykker om året. Årligt anmeldes der ca. 9.000 alvorlige arbejdsulykker, svarende til knap hver femte, som har ført til varige mén og/eller længere-

varende sygefravær (over 30 dage). De seneste år er der årligt sket ca. 35 dødsulykker.

Konsekvenserne af arbejdsulykkerne for de tilskadekomne varierer fra mindre alvorlige arbejdsulykker med kortvarig arbejdsudygtighed og forbigående skader, til

alvorlige tilfælde, der fører til langvarigt sygefravær, varige mén, eventuelt arbejdsophør og i værste fald dødsfald.

Der findes ikke undersøgelser af, hvor meget arbejdsulykker samlet set bidrager til sygefraværet i Danmark. En ældre dansk undersøgelse har vist, at arbejdsulykker

fører til en øget risiko for førtidspension.

Den hyppigste måde, som ansatte kommer alvorligt til skade på, er ved akut fysisk overbelastning ved løft, skub eller træk samt ved vridning eller drejning af krop-

pen, herunder typisk ved manuel håndtering af byrder eller ved forflytning af fx en patient. En næsten lige så hyppig måde er ved fald, snublen og stød mod genstande

på arbejdspladsen. Herefter følger fald fra højere til lavere niveau eller hvor personen støder imod noget i en lodret bevægelse.

Arbejdsulykker er det arbejdsmiljøproblem, hvor der i perioden 2012-2016 er tilkendt mest i erstatning. Udgifterne til godtgørelse for varigt mén og erstatning for

erhvervsevnetab udgør i alt ca. 6,4 mia. kr. Fraregnes sager om arbejdsulykker, som vedrører arbejdsmiljøproblemerne psykisk arbejdsmiljø (vold og øvrige traumati-

ske hændelser) og muskel-skeletpåvirkninger (akutte fysiske overbelastninger), udgør udgifterne ca. 4,7 mia. kr.

Anmeldte

arbejdsulykker

Helbreds-

konsekvenser

42.000 anmeldte

tilfælde årligt med

fravær mere end én dag

35 dødsulykker årligt

5.400 tilfælde årligt med varige mén

5.700 anmeldte tilfælde årligt med sygfravær over

30 dage

Arbejdsulykker øger risikoen for førtidspension (op

16 pct. lodret bevægelse, fald

til 6,7 pct. af alle førtidspensioner)

12,3 pct. ramt af eller kollideret med genstand i bevægelse

| BILAG 10:

VIDENSOPSAMLING AF UDFORDRINGER I ARBEJDSMILJØET

Sygefravær

og fastholdelse

Hyppigste risikofaktorer for alvorlige arbejds-

ulykker

19,4 pct. akut fysisk overbelastning manuel ved

løft/skub/træk/vridning/drejning

18,9 pct. vandret bevægelse, fald og snublen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 11:

185

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

OPLÆG TIL

MODEL FOR

ÆTIOLOGISKE

FRAKTIONER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

186

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Bilag 11

23. november 2017

Oplæg til model for ætiologiske fraktioner

J.nr. 2017-5290

Sekretariatet

I dette arbejdspapir beskrives forslag til beregninger af ætiologiske fraktioner (ÆF)

af dårligt fysisk og psykisk helbred, som kan relateres til risikofaktorer i arbejds-

miljøet. ÆF anvendes her til at udtrykke, hvor stor en andel af en helbredseffekt

blandt lønmodtagere, der kan undgås, hvis en risikofaktor i arbejdsmiljøet for syg-

dommen helt fjernes.

’Kortlægning

af arbejdsmiljøproblemer’

(bilag

4) beskrives faktorer i arbejdsmil-

jøet, som studier viser, øger den relative risiko for helbredseffekter, samt risikofak-

torernes udredelse. Beregninger af ÆF tilføjer en sammenvejning af den relative

risiko og udbredelsen af respektive helbredsproblemer, som kan indgå som et ele-

ment i vurderingen af væsentligheden af arbejdsmiljøproblemer.

I arbejdspapirets første del beskrives hvad ÆF er, mulighederne for at beregne ÆF

på kort og langt sigt, samt de udfordringer der er heri af betydning for fortolknin-

gen af de beregnede ÆF. I papirets anden del gives en detaljeret beskrivelse af,

hvordan ÆF konkret kan beregnes inden for tidshorisonten af ekspertudvalgets

arbejde med henblik på at belyse ovenstående spørgsmål.

1. Ætiologiske fraktioner

1.1 Hvad er ÆF?

En ÆF angiver den andel af en helbredstilstand (sygdom, symptomer, fravær), der

maksimalt kan forebygges, hvis en årsag (risikofaktoren) fjernes. Et eksempel er et

estimat af, hvilken andel af nytilkomne nakke-skulder smerter blandt lønmodtage-

re, der kunne undgås, hvis ensformigt-gentaget arbejde blev fjernet fra arbejdsmil-

jøet. Det vil være en teoretisk beregning baseret på data om fremkomst af nakke-

skulder smerter i en gruppe af personer eksponeret for ensidigt gentaget arbejde

sammenlignet med fremkomsten af nakke-skulder smerter i en gruppe af personer,

som ikke er eksponeret for ensidigt gentaget arbejde.

Beregningen af en realistisk ÆF er bl.a. afhængig af, at de personer, som er ekspo-

nerede, på alle andre områder end eksponeringen ligner dem, som er ikke-

eksponerede. Det gælder både uddannelse, livsstilsfaktorer, generel sundhedstil-

stand og andre forhold. Dette er nødvendigt, for at det kan udelukkes, at der er

andre mulige forklaringer på fremkomsten af smerter end fx ensformigt-gentaget

arbejde, som tælles med i beregningen. I praksis er kravet vanskeligt at opfylde,

bl.a. fordi de tilgængelige data ikke indeholder alle de relevante oplysninger, der

gør, at der kan etableres to fuldt ud sammenlignelige grupper. ÆF vil derfor af bl.a.

denne årsag ofte være behæftet en betydelig usikkerhed

–

en usikkerhed der gene-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

187

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

relt er forbundet med ikke-eksperimentelle studier

. I afsnit 1.3 uddybes hvordan

ÆF beregnes.

1.2 Mulighed for beregning af ÆF på kort og længere sigt

Som nævnt angiver en ÆF den andel af en helbredstilstand (sygdom, symptomer,

fravær), der maksimalt kan forebygges, hvis en påvirkning (risikofaktoren) fjernes.

Påvirkninger

kan måles som de selvrapporterede oplysninger om eksponeringer,

der indgår i Arbejdsmiljø og Helbred (AH) undersøgelserne. AH-undersøgelserne

er den eneste nutidige datakilde med tilstrækkelige relevante spørgsmål til at give

en dækkende beskrivelse af potentielle risikofaktorer (påvirkninger).

Helbredstil-

standen

kan måles enten som de selvrapporterede symptomer fx smerter, der indgår

i AH-undersøgelserne eller på baggrund af kobling med registerdata om efterføl-

gende langvarigt sygefravær.

Det bemærkes, at resultaterne fra beregnede ÆF vil være afhængige af de antagel-

ser, som må gøres i beregningerne. Fx valget af spørgsmål i AH-undersøgelserne til

at belyse, hvornår en person er udsat for risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø,

og hvornår personen har symptomer på stress. Størrelsen af en ÆF vil altid kunne

diskuteres, fordi den afhænger af de antagelser, som nødvendigvis må gøres. Der-

for er det vigtigt, at antagelserne klarlægges på forhånd, inden beregninger foreta-

ges, og ikke når resultatet foreligger.

På længere sigt vil et forskningsprojekt kunne udbygge datagrundlag og forklarin-

ger på årsagssammenhænge, hvorved der kan estimeres ÆF, som med højere præ-

cision kan afdække, hvor mange arbejdsmiljøproblemer, der kan forebygges gen-

nem en bedre arbejdsmiljøindsats. Det må dog bemærkes, at selv et større forsk-

ningsprojekt ikke vil kunne løse samtlige grundlæggende metodemæssige udfor-

dringer, som uddybes nedenfor og i appendiks 10.

En forskningsprojekt af denne karakter vil række ud over ekspertudvalgets tidsho-

risont. Som en del af et forskningsprojekt vil det være muligt at anvende flere al-

ternative datakilder og fordybende undersøgelser, der tilsammen kan skabe en mere

præcis forståelse af, hvad de selvrapporterede eksponeringer (fx højt tempo, dead-

lines, antal timer gående, antal tunge løft osv.) i virkeligheden dækker over, ved at

supplere med andre vurderinger i form af observationer og målinger), fx af fysisk

belastning og akavede kropsstillinger. De tekniske målinger vil typisk supplere

med præcise tal. Til gengæld vil målingerne kun beskrive arbejdsmiljøet i en bety-

deligt kortere periode, som ikke nødvendigvis er repræsentativ for eksponeringen.

Det vil også være muligt at afdække andre samtidige forhold/belastninger, der kan

være årsager til symptomer og helbredseffekter, fx hændelser i privatlivet såsom

skilsmisse, dødsfald samt hændelser i arbejdslivet, såsom løs tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og hyppige jobskifte.

Uanset hvor grundige beregningerne af ÆF er, beskriver de ikke mulighederne for i

hvilken grad problemerne kan forebygges eller eventuelt helt fjernes. Det er fx ikke

muligt at fjerne alle tunge løft eller alle høje krav i arbejdsmiljøet. Der kan også

stadig tænkes at være betydende risikofaktorer, som ikke kendes i dag, og som

derfor heller ikke vil blive inddraget, fx arvelige faktorer. Og der vil være en selek-

tion på arbejdsmarkedet, idet personers jobvalg, herunder fravalg af job i løbet af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

188

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

arbejdslivet ikke er tilfældigt, men kan afhænge af mange omstændigheder, som fx

personens helbred.

1.3 Hvordan beregnes ÆF?

I epidemiologiske studier beregnes ofte en eller anden form for relativ risiko, fx at

en eksponering (en risikofaktor) giver fx dobbelt så høj risiko for sygefravær. En

sådan relativ risiko kan umiddelbart omregnes til en ÆF, som beskriver hvor stor

en del af sygefraværet, der maksimalt kunne undgås, hvis eksponeringen fjernes.

Denne mulige effekt forudsætter, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem

risikofaktor og fx sygefravær.

ÆF kan beregnes ud fra data, hvor der over tid indsamles oplysninger om de sam-

me personer (prospektive undersøgelser). På den måde vil man kunne indsamle

data om eksponeringer på et tidspunkt og senere oplysninger om eventuelle hel-

bredssymptomer. Dermed opnås, at eksponeringen tidsmæssigt går forud for hel-

bredsetilstanden, hvilket er en forudsætning for at opgøre, om der er en årsags-

sammenhæng mellem eksponering og helbredseffekt.

Data over tid indsamles i store gentagne undersøgelser af de samme personer fx

AH-spørgeskemaundersøgelserne. I AH følges en del personer gentagne gange

over tid. Det betyder, at disse data giver mulighed for at følge personer, der i 2012

rapporterer eksponering, men ikke symptomer på helbredseffekter, og så i 2014 og

2016 undersøge, om disse personer har udviklet symptomer på helbredseffekter.

Dermed kan der etableres en sammenhæng mellem selvrapporterede eksponeringer

og senere tilkommende helbredsproblemer.

Der vil ofte være en række samtidige belastninger i arbejdsmiljøet og i fritiden mv.,

som hver især kan forklare dele af helbredseffekterne, dvs at hvis man sammen-

lægger de beregnede ÆF, så kan det give mere end 100 pct.

ÆF egner sig bedst til

at foretage sammenligninger mellem ensartede grupper af lønmodtagere eller fx

ændringer over tid. I det første tilfælde, kan man vurdere om ÆF er større i den ene

gruppe end i den anden og i det andet tilfælde, om en ÆF er steget eller faldet over

en periode.

I bilag 13 sammenfattes en ikke udtømmende liste af væsentlige muligheder og

udfordringer knyttet til beregning af ÆF. Endvidere beskrives kort tidligere brug af

ÆF i til opfølgning på målene arbejdsmiljøindsatsen 2005-2010.

2. Metode til beregning af ÆF på kort sigt

I det følgende beskrives først, hvilke påvirkninger der kan indgå i beregninger af

ÆF inden for tidsrammerne af ekspertudvalgets arbejde, dernæst beskrives de mu-

lige udfaldsrum/helbredseffekter. Til sidst beskrives hvilke forhold, der kan korri-

geres for i beregningerne for at gøre eksponerede og ikke-eksponerede grupper så

sammenlignelige som muligt.

2.1 Påvirkninger

Indenfor tidsrammerne for ekspertudvalgets arbejde kan beregnes ÆF for påvirk-

ninger, der indgår i de to belastningsindeks for muskel-skeletpåvirkninger og psy-

kisk arbejdsmiljø, der anvendes til opfølgning på reduktionsmålene i 2020-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

189

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

arbejdsmiljøstrategien

. Ved fastlæggelse af målemetode til 2020-målene foregik

der en grundig faglig diskussion af, hvilke faktorer der skulle inkluderes i belast-

ningsindeksene som mål for arbejdsmiljømæssige eksponeringer, og det vil være

naturligt at bygge beregningerne herpå. Beregningerne af ÆF for arbejdsmiljøakto-

rer vil samtidig give estimater for ÆF for de korrigerende faktorer, herunder

KRAM-faktorer.

2.2 Helbredseffekter

Inden for tidsrammerne af ekspertudvalgets arbejde kan ÆF kan beregnes for hel-

bredsudfald i form af dels smerter der begrænser én i arbejdet, dels depressions-

symptomer.

Af øvrige mulige udfaldsrum, som baseres på registerdata, kan der indenfor tids-

rammen beregnes ÆF for langt sygefravær (over 30 dage) ved at koble til

DREAM-data, Dette kan gøres både for det fysiske arbejdsmiljø (muskel-

skeletpåvirkninger) og for psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke muligt indenfor tids-

rammen at beregne ÆF for korttidssygefravær. Det skyldes især at kortidssygefra-

vær kun registreres i et register for alle offentligt ansatte og en lille stikprøve af de

privatansatte.

En helbredseffekt er også erhvervssygdomme, men det vurderes fra et fagligt syns-

punkt ikke at være meningsfuldt at beregne ÆF af anmeldte eller anerkendte er-

hvervssygdomme. For anerkendte erhvervssygdomme er der således et ét til ét

forhold mellem påvirkninger i arbejdet og sygdommen, og det er derfor ikke me-

ningsfuldt at beregne hvor stor en andel af de anerkendte erhvervssygdomme, der

kan relateres til arbejdet.

For de tilfælde, der ikke anerkendes, er anmeldelsen baseret på lægens viden eller

formodning om relevante påvirkninger i arbejdsmiljøet i forhold til sygdommen.

Det må derfor formodes, at disse påvirkninger i høj vil være til stede i arbejdsmil-

jøet og derfor blive rapporteret i AH-undersøgelsen af der personer, som har fået

anmeldt erhvervssygdommen. Der vil derfor også her være et ét til ét forhold mel-

lem påvirkninger i arbejdet og sygdommen. Det er derfor heller ikke her menings-

fuldt at beregne hvor stor en andel af de erhvervssygdomme, der kan relateres til

arbejdet.

Ved vurdering af helbredseffekter er det, som nævnt, vigtigt, at effekten først er

opstået efter udsættelse for en potentiel risikofaktor, og at der ikke er tale om

symptomer o.l. forårsaget af fx en gammel skade uden sammenhæng til arbejdsmil-

jøet.

Med hensyn til de selvvurderede symptomer kan dette sikres ved at anvende den

udvalgte del af AH-undersøgelserne, der er en indbygget kohorte, hvor de samme

personer har svaret på spørgsmål om både arbejdsmiljøpåvirkninger og symptomer

i op til tre gange. I kohorten kan dermed findes personer, som fx i 2012 rapporterer

belastninger og ingen symptomer, og som i 2014 rapporterer symptomer med eller

uden fortsat belastning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

190

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Beregning af ÆF for den samlede population i alle tre AH-undersøgelser, hvor der

overvejende er udtrukket forskellige personer hver gang, kræver opfølgning i regi-

stre til at belyse fx tilkomne helbredsproblemer. I den her beskrevne metode, vil

der bliv fulgt op i register over sygdagpengeudbetalinger ved langvarigt sygefravær

hhv. registeret over anmeldte erhvervssygdomme.

I en større undersøgelse med et længere tidsperspektiv vil der være flere mulige

udfaldsrum i beregninger af ÆF. Det gælder blandt andet forbrug af medicin og

forbrug af sundhedsydelser. Analyser heraf forudsætter metodeudvikling og faglige

diskussioner af relevante diagnoser mv. at analysere på. Afgang fra arbejdsmarke-

det er også et meget relevant udfaldsrum, men som er blevet vanskeligere at måle

med de gennemførte ændringer af førtidspensionssystemet. Tabel 1 giver en over-

sigt over udfaldsvariable og en vurdering af, hvilke der kan indgå i en kortsigtet

analyse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

191

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Tabel 1. Oversigt over muligheder for og begrænsninger i at beregne ÆF på kort sigt

Risiko-

Udfald

Bemærkninger

Usikkerhed mm

Datamateriale

faktor

Påvirknin- Smerter og

ger i mu- symptomer

skel-

skeletin-

deks

Påvirknin-

ger i psyk-

indeks

Kohorten fra

AH2012

Data eksisterer

Baseres på svar fra 13.770

personer i 2012, som også

har svaret i 2012 og/eller

2016

Kortvarigt syge- AH2012 og

fravær

AH2014 koblet

med DST’s Fra-

værsregister

Kræver metodeudvik-

ling, da det er hyppig

hændelse og det ikke

er gjort tidligere

Baseret på registerdata er

det ikke muligt inden for

rammerne.

Langvarigt syge- AH2012, AH2014

og AH 2016 koblet

fravær

med data om

sygedagpenge

Kræver kobling med

enten DREAM eller

med DSTs Barsels- og

sygedagpengeregister

Langvarigt sygefravær regi-

streres efter 30 dages fravær

via sygedagpengeudbetalin-

ger. For at få et tilstrækkeligt

antal tilfælde i AH-

populationen, må anvendes

en lang opfølgningstid (1-2

år).

En sjælden hændelse og

samtidig er opfølgningsperi-

oden relativ kort i forhold til

AH. Resultatet vil derfor

være behæftet med usikker-

hed

Førtidspension

AH2012 og

Kræver kobling med

AH2014 koblet

DREAM

med oplysninger

om pensionsudbe-

talinger i DREAM-

registeret (evt. AH

2016)

AH2012 og

AH2014 koblet

med Landspatient-

registret

og Dødsårsagsre-

gistret

Hospitalsind-

læggelser og

kontakter samt

død

Kræver metodeudvik- Ikke muligt indenfor ram-

ling omkring relevante merne

diagnoser

Medicinforbrug

AH2012 og

AH2014 (evt.

AH2016)

Kræver metodeudvik- Ikke muligt indenfor ram-

ling. Endvidere kræves merne

speciel tilladelse fra

Sundhedsdatastyrel-

sen til dette specifikke

projekt

Erhvervssyg-

domme

AH2012 og

AH2014 samt data

fra Arbejdsmarke-

dets Erhvervssik-

ring om anmeldte

og anerkendte

erhvervssygdom-

AH kobles med AES

data hos Arbejdstilsy-

net, som har adgang til

disse data

Det vurderes fra et fagligt

synspunkt ikke at være

meningsfuldt at beregne ÆF

af anmeldte eller anerkendte

erhvervssygdomme.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

192

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

2.3 Korrektioner

Beregning af ÆF bygger på sammenligning af grupper, der er helt ens, bortset fra

den risikofaktor, det ønskes at beregne ÆF for. Da grupper aldrig er ens, betyder

det, at en ÆF må baseres på korrektion for diverse andre risikofaktorer i det om-

fang, det er muligt.

Inden for tidsrammerne af Ekspertudvalgets arbejde kan der beregnes ÆF, som

korrigeres for køn, alder og uddannelsesniveau. Bemærk dog, at en korrektion for

uddannelsesniveau/social gruppe også indirekte kan fjerne betydningen af arbejdet,

da fx fysisk hårdt arbejde især forekommer i grupper med lavt uddannelsesniveau.

Endvidere kan der korrigeres for tre af de fire KRAM-faktorer, som belyses i AH-

undersøgelserne. AH-undersøgelserne indeholder spørgsmål om rygning, alkohol

og motion, men ikke kost. Herudover tillægges korrektion for BMI i analyserne af

fysisk arbejdsmiljø. Inddragelse af BMI er desuden en proxy for kost. Inddragelse

af (korrektion for) KRAM faktorerne sker, for at gøre grupperne nogenlunde ens

målt på disse meget overordnende livsstilsparametre. Det skal dog inden analyser-

ne gennemføres, ud fra eksisterende viden tages stilling til, om påvirkninger i ar-

bejdsmiljøet kan have betydning for KRAM-faktorer. Et eksempel er, om et for-

øget alkoholforbrug, kan være foranlediget af et stressende arbejdsmiljø. Hvis det

er tilfældet, vil der ikke skulle korrigeres for alkoholforbrug.

I analyserne, hvor helbredsudfaldet for psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skelletpåvirkninger er det samme (langvarigt sygefravær) vil der supplerende blive

gennemført analyser, hvor påvirkninger fra begge områder inddrages samtidig.

Herved undersøges hvor meget betydning, det har for estimaterne for ÆF.

Der er flere risikofaktorer, som er relevante, men som der ikke kan korrigeres for,

fordi de ikke indgår i AH-undersøgelserne. Det gælder fx forekomst af andre syg-

domme, der kan være medvirkende årsag til de valgte udfald, nemlig symptomer

og sygefravær. Hvis andre medvirkende årsager fordeler sig ligeligt i de grupper,

der sammenlignes, vil de ikke have indflydelse på beregningerne af ÆF. Hvis de

ikke fordeler sig ligeligt, så betyder det, at der bliver bias i beregningerne og ÆF-

beregningerne bliver forkerte. Der findes kun begrænsede muligheder for at korri-

gere for tidligere sygdom i AH, nemlig spørgsmålet om man inden for det sidst år

har været i behandling for en eller flere af 10 sygdomme.

I appendiks nedenfor findes en detaljeret gennemgang af de spørgsmål fra AH-

undersøgelserne, som kan indgå i beregningerne af ÆF til brug for Ekspertudval-

get.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

193

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Appendiks til arbejdspapir om ætiologiske fraktioner

og forslag til beregninger på kort sigt

Tidligere brug af ÆF i overvågning af udviklingen i arbejdsmiljøet

Til opfølgning på arbejdsmiljøindsatsen i 2006-2010 (Plan 2010) blev der beregnet

ÆF for langvarigt sygefravær for henholdsvis det fysiske og det psykiske arbejds-

miljø ved anvendelse af den tidligere Nationale Arbejdsmiljøkohorte (som svarede

til AH-undersøgelserne). De beregnede ÆF blev anvendt til at følge udviklingen

over tid i den del af sygefraværet, der teoretisk set kunne relateres til henholdsvis

det psykiske arbejdsmiljø og muskel-skeletpåvirkninger.

Analyserne fra dengang illustrerede den relative store statistiske usikkerhed, der er

på beregnede ÆF, idet selv relativt store ændringer over tid ikke var statistisk sig-

nifikante

. Målemetoden havde dermed den svaghed, at den ikke var velegnet til at

påvise statistisk sikre ændringer i de opstillede mål inden for tidsperioden. De

nævnte forhold var medvirkende til, at der blev opstillet andre af typer af mål i den

nuværende 2020-plan for arbejdsmiljøindsatsen, hvor der i stedet måles på ændrin-

ger i andele af lønmodtagere, som ifølge et indeks defineres som at være belastede.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

194

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Fakta boks: Muligheder og udfordringer ved ætiologiske fraktioner (ÆF)

Mest egnede til specifikke formål, og til sammenligninger:

1. De kan give ret præcise estimater ved veldefinerede og specifikke ekspone-

ringer, fx et specifikt kemisk stof med direkte 1:1 kobling til sygdom. Det

bemærkes, at også i det kemiske arbejdsmiljø er 1:1 sammenhænge sjæld-

ne.

2. De er egnede til at se på tidsudviklingen også for mindre specifikke ekspo-

neringer i relativt stabile befolkninger, dvs. i befolkninger, hvor andre ek-

sponeringer og risikofaktorer er relativt konstante

3. De er egnede til at se på forskelle mellem populationer, der ligner hinanden

relativt meget, bortset fra den studerede eksponering. Her er risikoen for at

det glemmes at tage hensyn til en anden risikofaktor mindre.

Estimater med usikkerhed:

4. Beregning af en ÆF forudsætter, at de personer, som er eksponerede på al-

le andre områder ligner dem, som er ikke-eksponerede. De eksponerede og

ikke-eksponerede er i praksis dog aldrig ens

–

det forsøges at gøre dem

’ens’ med matematiske beregninger. Dvs. beregningerne kræver, at der

korrigeres for alt muligt andet

–

især de faktorer som kan give tilsvarende

lidelser. Disse korrektioner bliver mere usikre des mindre eksponerede og

ikke-eksponerede ligner hinanden. Jo flere matematiske korrektioner, der

er nødvendige, des mere usikre bliver resultaterne alt andet lige. Hvis fx al-

le eksponerede er ufaglærte og alle ikke-eksponerede er akademikere, så

bliver den ÆF rent teori og kan faktisk ikke beregnes.

Estimater af forebyggelsespotentialet:

5. .ÆF er en beregning af det maksimale forebyggelsespotentiale. Mulighe-

den for faktisk at forebygge kræver anden viden.

6. Langt de fleste sygdomme har flere årsager. Hvis en sygdom fx opstår, når

tre forskellige risikofaktorer (X, Y, Z) er til stede samtidig, så kan syg-

dommen undgås, hvis vi fjerner eksponering X, eller eksponering Y, eller

eksponering Z. Det betyder også, at de beregnede ÆF for de respektive

faktorer tilsammen kan give betydelig over 100 pct.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

195

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Dette appendiks gennemgår desuden detaljer om påvirkninger, helbredseffekter og

korrigerende påvirkninger, der vil blive inddraget i analyserne af ÆF, baseret på

AH-undersøgelserne. Hvor tabel 1 i ovenstående notat beskrev de overordnede

muligheder og begrænsninger ved beregning af ÆF, viser tabel 1 her konkrete mo-

deller for beregning af ÆF.

Tabel 1. Overblik over påvirkninger, helbredseffekter og korrektionsfaktorer der ind-

går i analyser af ÆF

Fysisk arbejds- Fysisk arbejds- Psykisk arbejds- Psykisk arbejds-

miljø og langva-

miljø og

rigt sygefravær

smerter

depressions-

symptomer

Påvirkninger

Mindst en af 8



Skala om



Skala om

fysiske påvirk-

eksponering

ninger

for psykisk

arbejdsmiljø

med cutpoint



Vold og trus-



Vold og trus-

ler



Mobning



Mobning

Udfald

Begrænsning i

Langvarigt syge- Symptomer på

Langvarigt syge-

arbejdet på grund fravær 1-2 år

fravær (over 30

depression måles

af smerter inden- efter

dage) 1-2 år efter

ved standard12

for de sidst 3

mdr.

spørgsmål:

MDI-skala med

cutpoint

Korrektioner/



Køn og alder



Køn og alder



Køn og alder



Køn og alder

andre betyden-



Uddannelse/



Uddannelse/



Uddannelse/



Uddannelse/

de faktorer

socialgruppe



Rygning



Rygning



Motion



Motion



Alkohol



Alkohol



BMI



BMI



Behandlings-



Behandlings-

krævende

psykisk syg-

dom

Nedenfor ses uddybning af beregning for ÆF for hhv. muskel- og skeletbesvær og

psykisk arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

196

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Beregning af ÆF for muskel-skeletbesvær

Påvirkninger:

Måles ved de spørgsmål som indgår i belastningsindekset til opfølgning på

2020-arbejdsmiljøstrategien. Det vil sige at svarpersonerne skal have angivet

mindst en af følgende otte fysiske eksponeringer:



Går eller står mindst ¾ af tiden

Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden støtte med hænder

og arme i mindst ¼ af tiden

Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden

Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet i mindst ¼ af ti-

den

Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden

Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden

Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden

Typisk løfter 30 kg eller mere.

Helbred:

1. AH-kohortedelen, hvor 13.660 personer følges fra 2012-2016

Måles i 2014 og 2016 ved følgende spørgsmål, som også indgik i belastnings-

indekset for muskel-skeletbesvær:



Har du været begrænset i arbejdet på grund af smerter indenfor de sidst

tre måneder?

Personer, der har disse symptomer allerede i 2012 indgår ikke i be-

regningen af ÆF

2. i AH-2012, AH2014 og AH2016, hvor i alt næsten 60.000 forskellige personer

har svaret:

Langvarigt sygefravær i op til 2 år efter besvarelsen af AH måles i

DREAM

Korrektioner i beregningerne:

Køn:

Fremgår af CPR-nummeret

Alder:

Deltagerne inddeles i aldersgrupper på svartidspunktet vha. CPR-nummeret

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

197

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Uddannelsesniveau som indikator for socialgruppe:

Inddeling i uddannelsesniveau på basis af variabel tilkoblet personerne i alle

AH-undersøgelserne i Danmarks Statistik (DST)

Rygning:

Ryger du?

Svarkategorierne er 'Ja, daglig', ’Ja, af og til, ’Har røget, men ryger

ikke mere’, ’Nej, har aldrig røget’.

Svarkategorierne for nuværende rygere er

inddelt i kategorierne ’

Mindre end 5’, 5-9’, ’10-14’, ’15 eller derover’

Alkoholvaner:

Hvor mange genstande alkohol drikker du pr. dag i gennemsnit på hverdage

(mandag til torsdag)?

Hvor mange genstande alkohol drikker du pr. dag i gennemsnit i weekenden

(fredag, lørdag og søndag)?

Svarkategorierne er ’0’, ’1’, ’2’, ’3-4’, ’5 eller derover’

Motionsvaner (indgår i tre spørgsmål i AH):

Hvor meget tid har du i gennemsnit brugt på hver af følgende fritidsaktivite-

ter i det sidste år?



Gang, cykling eller anden lettere motion, hvor du ikke bliver forpustet

eller sveder (fx søndagsture, lettere havearbejde)?

Motionsidræt, tungt havearbejde eller hurtig gang/cykling, hvor du

sveder eller bliver forpustet?

Hård træning eller konkurrenceidræt?

Alle overstående

spørgsmål har svarkategorierne ’Over 4 timer pr.

uge’, ’2-4 timer pr. uge’, ’Under 2 timer pr. uge’, ’Dyrker ikke den-

ne aktivitet’.

De tre spørgsmål skal kombineres til en motionsvariabel (er ikke

udviklet). En mulig inddeling: ’Stort set passiv’, ’nogen motion’,

’meget motion’, ’konkurrencesport’

BMI:

Beregnes på basis af højde og vægt

–

begge spørgsmål er medtaget i AH-

undersøgelserne. Mulig inddeling: ’undervægtig’, ’normal vægt’, ’overvæg-

tig’, ’fedme’

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

198

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Beregning af ÆF for psykisk arbejdsmiljø

Påvirkninger:

Måles ved de følgende 11 spørgsmål, som indgår i belastningsindekset for

psykisk arbejdsmiljø til opfølgning på 2020-arbejdsmiljøstrategien:



Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste

leder?

Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet?

Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer,

der kræver løsninger?

Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?

Hvor ofte blive du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?

Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde?

Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udfø-

re dit arbejde?

Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver?

Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde?

Hvor ofte oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver?

Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at overholde?

Svarkategorierne er ’Altid’, ’Ofte’, ’Sommetider’, ’Sjældent’, Aldrig’

Værdierne (0-4) i de 11 spørgsmål summeres for hver enkelt person til en samlet

score for psykosocial eksponering (0-4). Personer med en score på mindst 19 anses

som psykosocialt eksponerede.

Endvidere vil indgå spørgsmål om mobning og vold og/eller trusler om vold, som

også indgår i belastningsindekset:



Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejds-

plads?



Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din ar-

bejdsplads?



Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din

arbejdsplads?

Svarkategorierne er: ’Ja, daglig’, ’Ja, ugentlig’, Ja, månedligt’, ’Ja, sjældnere’,

’Nej, aldrig’

Vold og trusler om vold kombineres i denne forbindelse til én variabel, mens mob-

ning er en selvstændig variabel.,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

199

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Korrektioner:

Køn:

Fremgår af CPR-nummeret

Alder:

Deltagerne inddeles i aldersgrupper på svartidspunktet vha. CPR-nummeret

Uddannelsesniveau som indikator for socialgruppe:

Inddeling i uddannelsesniveau på basis af variabel tilkoblet personerne i alle

AH-undersøgelserne i Danmarks Statistik (DST)

Rygning:

Ryger du?

Svarkategorierne er 'Ja, daglig', ’Ja, af og til, ’Har røget, men ryger

ikke mere’, ’Nej, har aldrig røget’.

Svarkategorierne for nuværende rygere er inddelt i kategorierne ’

Mindre

end 5’, 5-9’, ’10-14’, ’15 eller derover’

Alkoholvaner:

Hvor mange genstande alkohol drikker du pr. dag i gennemsnit på hverdage

(mandag til torsdag)?

Hvor mange genstande alkohol drikker du pr. dag i gennemsnit i weekenden

(fredag, lørdag og søndag)?

Svarkategorierne er ’0’, ’1’, ’2’, ’3-4’, ’5 eller derover’

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

200

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Helbredseffekter:

1. AH-kohortedelen, hvor 13.660 personer følges fra 2012-2016

Symptomer på depression:

Måles ved følgende 12 spørgsmål, som også indgik i belastningsindek-

set for psykisk arbejdsmiljø

Hvor stor en del af tiden i de sidste 2 uger..

har du følt dig trist til mode, ked af det?

har du manglet interesse for dine daglige gøremål?

har du følt, at du manglede energi og kræfter?

har du haft mindre selvtillid?

har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse?

har du følt, at livet ikke er værd at leve?

har du haft besvær med at koncentrere dig, fx om at læse avis eller følge med

i fjernsyn?

har du følt dig rastløs?

har du følt dig stille eller fåmælt?

har du haft besvær med at sove om natten?

har du haft nedsat appetit?

har du haft øget appetit?

Svarkategorierne er ’Hele tiden’, ’Det meste af tiden’, ’En hel del af tiden’,

’Noget af tiden’, ’Lidt af tiden’, ’På intet tidspunkt’

Spørgsmålene er standardspørgsmål i en anerkendt depressionsskala (MDI:

Major Depression Inventory), hvor der konstrueres en samlet score efter en

standardmetode. Efterfølgende sættes et cutpoint således, at alle over dette

cutpoint kategoriseres til at have symptomer på depression.

Det kan overvejes supplerende at anvende den modificerede ’percieved stress

scale’ der også indgår i belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø. Det for-

ventes ikke at give den store forskel i ÆF.

Personer, der har symptomer i 2012 medtages ikke i beregningerne

2. I AH-2012, AH2014 og AH2016, hvor i alt næsten 60.000 forskellige per-

soner har svaret

Langvarigt sygefravær i op til 2 år efter besvarelsen af AH måles i

DREAM

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

201

| BILAG 11:

OPLÆG TIL MODEL FOR ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Korrektioner i beregningerne:

Køn:

Fremgår af CPR-nummeret

Alder:

Deltagerne inddeles i aldersgrupper på svartidspunktet vha. CPR-nummeret

Uddannelsesniveau som indikator for socialgruppe:

Inddeling i uddannelsesniveau på basis af variabel tilkoblet personerne i alle

AH-undersøgelserne i Danmarks Statistik (DST)

Rygning:

Ryger du?

Svarkategorierne er 'Ja, daglig', ’Ja, af og til, ’Har røget, men ryger

ikke mere’, ’Nej, har aldrig røget’.

Svarkategorierne for nuværende rygere er ’ Mindre end 5’, 5-9’, ’10-

14’, ’15 eller derover’

Alkoholvaner:

Hvor mange genstande alkohol drikker du pr. dag i gennemsnit på hverdage

(mandag til torsdag)?

Hvor mange genstande alkohol dirkker du pr. dag i gennemsnit i weekenden

(fredag, lørdag og søndag)?

Svarkategorierne er ’0’, ’1’, ’2’, ’3-4’, ’5 genstande eller derover’

Rothman KJ, Greenland S. Causatiion and Causal Inference in Epidemiology

Krieger N. Health Equality and the Falacy of Treating Causes of Population Health as if

They Sum to 100 %. AJMP Methods;2017;541-49

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2016 (Notat). NFA

2017

Overvågnings af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsat 206-2010. Afrapportering af mål i

”Fremtidens arbejdsmiljø 2010”. Overvågningsrapport 2010. Arbejdstilsynet, 2012.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/07-Arbejdsmiljoe-i-tal/03-

Overvaagning/Overvaagning-2010/Overvaagningsrapportpdf.pdf

203

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

ÆTIOLOGISKE

FRAKTIONER

BILAG 12:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

204

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Bilag 12

19. januar 2018

Ætiologiske fraktioner

J.nr. 2017-5290

Sekretariatet

1. Resume

Denne undersøgelse viser, at muskel-skeletbelastninger har betydning for udvikling af smerter, at psykosoci-

ale arbejdsmiljøbelastninger har betydning for udvikling af depressive symptomer, og at både muskel-

skeletbelastninger og psykosociale arbejdsmiljøbelastninger har betydning for langtidssygefravær efter juste-

ring/kontrol for andre kendte risikofaktorers betydning. De ætiologiske fraktioner viser således, at der er et

forebyggelsespotentiale vedrørende en række faktorer i såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Be-

regningen af de ætiologiske fraktioner stemmer overens med tidligere beregninger med samme metode, og

de vurderes robuste, med den statistiske model og de ætiologiske fraktioners begrænsninger taget i betragt-

ning.

Nærværende notat indeholder beregninger af såkaldte ætiologiske fraktioner for arbejdsmiljøet. Denne meto-

de giver mulighed for at estimere den andel af en helbredseffekt (sygefravær, smerter og depressive symp-

tomer), der maksimalt kan forebygges, hvis påvirkningen i arbejdet helt fjernes.

Beregningerne er foretaget på baggrund af Arbejdsmiljø og Helbred-undersøgelserne, der er den eneste nuti-

dige datakilde med tilstrækkelig og relevante spørgsmål til at give en dækkende beskrivelse af eksponeringen

for potentielle

risikofaktorer. Helbredseffekten

er blevet målt enten som efterfølgende selvrapporterede

symptomer i form af smerter eller depressive symptomer (2 år efter) og på baggrund af kobling med register-

data om efterfølgende langvarigt sygefravær (op til 2 år efter besvarelse af Arbejdsmiljø og helbred).

I de opstillede modeller for henholdsvis muskel-skeletbelastninger og psykosocialt arbejdsmiljø er der juste-

ret (kontrolleret) for andre faktorer, der kan have væsentlig betydning for helbredseffekterne, såsom

BMI, rygning, alkohol og motion. Beregningerne bekræfter, at faktorerne har væsentlig betydning for hel-

bredet, hvilket også er dokumenteret i en omfattende litteratur om hele befolkningen. Der er ikke beregnet

selvstændige ætiologiske fraktioner for disse faktorer idet dette ville medføre en betydelig underestimering af

den reelle betydning af faktorerne. Det skyldes, at analysemodellen er tilrettelagt med henblik på at undersø-

ge arbejdsmiljøfaktorer og derfor tager udgangspunkt i personer i beskæftigelse, hvor fedme, rygning, alko-

holindtagelse og manglende motion er mindre udbredt end i befolkningen som helhed.

I modellerne for muskel-skeletbelastninger er der desuden taget højde for psykosocialt arbejdsmiljø og om-

vendt for at isolere effekten af de arbejdsmiljøbelastninger, der er i fokus i den enkelte model. Desuden ind-

går andre betydende faktorer, nemlig køn, alder og uddannelse, i den endelige model. For de arbejdsmiljø-

faktorer, der i den endelige model er signifikante, er der derefter beregnet ætiologiske fraktioner.

Dette resulterede i nedenstående fire modeller med tilhørende resultater i form af ætiologiske fraktioner med

konfidensintervaller.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

205

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Fysisk arbejdsmiljø og smerter (model 1)

Her beregnes en ætiologisk fraktion for muskel-skeletbelastninger og hudkontakt med kemi i forhold til ud-

vikling af smerter (målt som det at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de seneste tre må-

neder):

Eksponering

Stående arbejde mindst ¾ af arbejdsti-

den

Arbejde med ryggen vredet mindst ¼

af arbejdstiden

Pct. af alle tilfælde af

begrænsende smerter,

der kunne undgås,

hvis eksponeringen fjernes (95 pct. sikkerhedsinterval)

19,6 pct.

(8,8-30,6)

13 pct.

(4,6-22,4)

Her har især branchen,

’bygge

og anlæg’, relativt store ætiologiske fraktioner, mens især socialområdet har

en lidt større ætiologisk fraktion på det at gå og stå end de øvrige branchegrupper. Transportbranchen har en

relativt stor ætiologisk fraktion på det at skubbe eller trække byrder.

Psykosocialt arbejdsmiljø og depressive symptomer (model 2)

Her beregnes en ætiologisk fraktion for belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø (defineret ved at

være udsat ’altid’ eller ’ofte’)

og høj støj i forhold til udvikling af depressive symptomer (målt som en

Major Depression Inventory (MDI) score på mindst 13):

Eksponering

Følelsesmæssigt berørt af arbejdet

(altid eller ofte)

Uklare arbejdsopgaver (altid eller ofte)

Tid nok til arbejdsopgaver

Mobning

Pct. af alle tilfælde af

depressive symptomer,

der kunne undgås,

hvis eksponeringen fjernes (95 pct. sikkerhedsinterval)

9,3 pct.

(4,5-12,7)

5,0 pct.

6,6 pct.

6,1 pct.

(1,8-9,3)

(2,8-9,3)

(0,6-13,9)

Her har især brancherne indenfor Socialområdet, Sundhedsområdet samt Uddannelse og forskning lidt større

ætiologiske fraktioner end de øvrige branchegrupper.

Fysisk arbejdsmiljø og langtidssygefravær (model 3)

Her beregnes en ætiologisk fraktion for muskel-skeletbelastninger og hudkontakt med kemi i forhold

til efterfølgende langtidssygefravær (målt som tildeling af sygedagpenge inden for en opfølgningspe-

riode på op til to år)

Eksponering

Ryggen vredet mindst ¼ af arbejdsti-

den

Skubbe eller trække mindst ¼ af ar-

bejdstiden

Pct. af alle tilfælde af

langtidssygefravær,

der kunne undgås,

hvis eksponeringen fjernes (95 pct. sikkerhedsinterval)

7,9 pct.

(4,5-11,8)

5,2 pct.

(2,1-8,2)

Her har især brancherne, Bygge og Anlæg samt Landbrug, lidt større ætiologiske fraktioner end de øvrige

branchegrupper.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

206

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Psykosocialt arbejdsmiljø og langtidssygefravær (model 4)

Her beregnes en ætiologisk fraktion for belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø og høj støj i for-

hold til efterfølgende langtidssygefravær (målt som tildeling af sygedagpenge inden for en opfølg-

ningsperiode på op til to år):

Eksponering

Mangel på hjælp og støtte fra nærmeste

leder kunne fjernes

Mangel på kollegialt samarbejde (altid

eller ofte)

Følelsesmæssigt berørt af arbejdet (altid

eller ofte)

Mobning

Trusler om vold

Høj støj

Pct. af alle tilfælde af

langtidssygefravær,

der kunne undgås,

hvis eksponeringen fjernes (95 pct. sikkerhedsinterval)

9,8 pct.

(6,2-13,1)

2,6 pct.

3,8 pct.

2,2 pct.

2,1 pct.

5,5 pct.

(1,1-4,1)

(1,3-5,8)

(0,9-3,2)

(1,1-3,0)

(3,1-8,2)

Her har branchegrupperne generelt ikke så forskellige ætiologiske fraktioner. Dog har Landbrug generelt lidt

mindre ætiologiske fraktioner end de øvrige branchegrupper (med undtagelse af Følelsesmæssigt berørt i

arbejdet) og Bygge og anlæg har en lidt større ætiologisk fraktion i relation til Høj støj

Forbehold

Analysens store styrke er den nationale repræsentativitet, det store antal deltagere og ikke mindst til-

gængeligheden af registerdata på sygedagpenge. De mange data muliggør justering for potentielle

confoundere (forstyrrende faktorer). Derudover er eksponeringen målt tidsmæssigt før udfaldet, hvil-

ket styrker mulighederne for at vurdere kausalitet. Af forbehold kan nævnes, at ætiologiske fraktioner

er teoretiske beregninger, der blandt andet er baseret på antagelser om kausalitet mellem eksponering

og udfald, og at eksponerede og ikke-eksponerede ligner hinanden på alle andre områder end ekspone-

ringen, i hvert fald efter justering for kendte og målte confoundere. Ætiologiske fraktioner kan kun

sammenlægges, hvis de variable, der er inkluderet i beregningerne, er uafhængige. I modsat fald vil de

ætiologiske fraktioner blive for store og en eventuel sum af de ætiologiske fraktioner vil overstige 100

pct. En eventuel summering af ætiologiske fraktioner skal således foretages med dette store forbehold.

Endelig skal det nævnes, at data fra

undersøgelsen ’Arbejdsmiljø

og helbred’ er selvrapporterede og

kan derfor være behæftet med usikkerhed. Til gengæld er data for langtidssygefravær registerbaserede

og dermed ikke udsat for subjektiv vurdering.

De ætiologiske fraktioner beregnet i denne undersøgelse stemmer fint overnes med tidligere beregnin-

ger på basis af data fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

207

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

2. Baggrund

Beregningen er foretaget med udgangspunkt i, at ekspertudvalget på mødet d. 30. november igangsatte en

analyse af arbejdsmiljøets sammenhæng med dårligt helbred med beregninger af ætiologiske fraktioner

(ÆF). Oplægget til analysemodel blev præsenteret i bilag 11

’Oplæg

til model for ætiologiske fraktioner’.

Her blev der redegjort for en række forhold i beregningen af ætiologiske fraktioner:

1. En ÆF angiver den andel af en helbredseffekt (sygdom, symptomer, fravær), der maksimalt kan fo-

rebygges, hvis en årsag (risikofaktoren) fjernes.

Beregningen af en realistisk ÆF er bl.a. afhængig af, at de personer, som er eksponerede, på alle an-

dre områder end eksponeringen ligner dem, som er ikke-eksponerede. Det gælder både uddannelse,

livsstilsfaktorer, generel sundhedstilstand og andre forhold. Dette er nødvendigt, for at det kan ude-

lukkes, at der er andre mulige forklaringer på fremkomsten af smerter end fx ensformigt-gentaget ar-

bejde, som tælles med i beregningen. I praksis er kravet vanskeligt at opfylde, bl.a. fordi de tilgæn-

gelige data ikke indeholder alle de relevante oplysninger, der gør, at der kan etableres to fuldt ud

sammenlignelige grupper. ÆF vil derfor af bl.a. denne årsag ofte være behæftet en betydelig usik-

kerhed.

2. På kort sigt er AH-undersøgelserne den eneste nutidige datakilde med tilstrækkelige relevante

spørgsmål til at give en dækkende beskrivelse af eksponeringen for potentielle risikofaktorer.

Hel-

bredseffekten

måles enten som de selvrapporterede symptomer fx smerter der indgår i AH-

undersøgelserne eller på baggrund af kobling med registerdata om efterfølgende langvarigt sygefra-

vær.

3. På lang sigt kan gennemføres en mere grundig analyse, som bedre vil kunne svare på kausale sam-

menhænge. Det vil nemlig kræve et større og længerevarende forskningsprojekt, som vil række ud

over ekspertudvalgets tidshorisont. Som en del af et forskningsprojekt vil det være muligt at anvende

flere alternative datakilder og fordybende undersøgelser, der tilsammen kan skabe en mere præcis

forståelse af, hvad de selvrapporterede eksponeringer (fx højt tempo, deadlines, antal timer gående,

antal tunge løft osv.) i virkeligheden dækker over, ved at supplere med egentlige målinger, fx af fy-

sisk belastning og akavede kropsstillinger. Det vil også være muligt i højere grad at afdække andre

samtidige forhold/belastninger, der kan være årsager til symptomer og helbredseffekter, fx hændelser

i privatlivet såsom skilsmisse, dødsfald samt hændelser i arbejdslivet, såsom løs tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og hyppige jobskifte.

Uanset hvor grundige beregningerne af ÆF er, så beskriver de ikke, i hvilken grad problemerne kan

forebygges. Der kan også stadig tænkes at være betydende risikofaktorer, som ikke kendes i dag,

hvorfor de ikke vil blive inddraget. Og der vil stadig være en selektion ind på arbejdsmarkedet, hvor

personer selv vælger job eller fravælger job, de ikke kan klare, jf. ’Arbejdspapir

om oplæg til model

for ætiologiske fraktioner’.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

208

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Formål

Undersøgelsens formål er at estimere ætiologiske fraktioner dvs. andelen af beskæftigede lønmodtagere med

hhv. langtidssygefravær og smerter/depressive symptomer, som teoretisk set kunne undgås, hvis man kunne

fjerne påvirkende eksponeringer i arbejdsmiljøet i form af muskel-skeletbelastninger og belastninger i det

psykosociale arbejdsmiljø.

De ætiologiske fraktioner er beregnet på basis af data fra spørgeskema-undersøgelserne

’Arbejdsmiljø og

Helbred’,

der er koblet med data fra Danmarks Statistik om langtidssygefravær. De specifikke eksponerin-

ger er beskrevet detaljeret i bilag 13. Mere specifikt er følgende blevet undersøgt:



Model 1 (Fysisk arbejdsmiljø og smerter):

Ætiologisk fraktion for muskel-skeletbelastninger og kemi

(hudkontakt)i forhold til udvikling af smerter (målt som at være begrænset i arbejdet pga. smerter inden-

for de sidste tre måneder)



Model 2 (Psykosocialt arbejdsmiljø og depressive symptomer):

Ætiologisk fraktion for belastninger i

det psykosociale arbejdsmiljø og støj i forhold til udvikling af depressive symptomer (målt som en Major

Depression Inventory (MDI) score på mindst 13)



Model 3 (Fysisk arbejdsmiljø og langtidssygefravær):

Ætiologisk fraktion for muskel-

skeletbelastninger og kemi (hudkontakt) i forhold til efterfølgende langtidssygefravær (målt som tildeling

af sygedagpenge inden for en opfølgningsperiode på op til to år)



Model 4 (Psykosocialt arbejdsmiljø og langtidssygefravær):

Ætiologisk fraktion for belastninger i det

psykosociale arbejdsmiljø og støj i forhold til efterfølgende langtidssygefravær (målt som tildeling af sy-

gedagpenge inden for en opfølgningsperiode på op til to år)

For betydningsfulde (statistisk signifikante) eksponeringer beregnes ætiologiske fraktioner for brancher ind-

delt i 10 grupper (på baggrund af Arbejdstilsynets branche36-inddeling) i forhold til fordelingen af ekspone-

ring i de 10 branchegrupper:



Landbrug,

Industri og forsyning,

Bygge og anlæg,

Detail og service,

Transport,

Kontor og kommunikation,

Socialområdet,

Sundhedsområdet,

Uddannelse og forskning samt

Anden offentlig service

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

209

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

3. Resultater

Estimater for risiko for smerter i forhold til muskel-skelet-belastninger

I tabel 1

ses odds ratio’er med konfidensintervaller (OR (95

pct. KI)). Estimater, som er større end 1, bety-

der, at den eksponerede gruppe har større risiko for smerter end den ikke-eksponerede gruppe. Hvis estimatet

eksempelvis er 1,74 (som i tabel 1), betyder det, at beskæftigede lønmodtagere udsat for det at gå/stå mindst

¾ af arbejdstiden har 74 pct. højere risiko for at udvikle smerter end lønmodtagere, der ikke går/står mindst

¾ af arbejdstiden. Er estimatet derimod 0,99, har beskæftigede lønmodtagere, der er udsat for en ekstra

MET-time om ugen, 1 pct. lavere risiko for udvikling smerter (og da denne variabel er opgjort i timer per uge

–

og ikke fx ja/nej

–

gælder det for eneste ekstra MET-time, man måtte være udsat for (dyrke) per uge). Kon-

fidensintervallet angiver det interval, hvori ’den sande værdi’ med 95

pct. sandsynlighed ligger og er værdien

1 ikke indeholdt deri, siges estimatet at være statistisk signifikant.

Univariate estimater er estimater, hvor kun den pågældende variabel er analyseret. Multivariate estimater er

fra modeller, hvor alle inkluderede variable er analyseret samtidigt og dermed indbyrdes justeret for hinan-

den. Fittede modeller er modeller, hvor

alle statistisk insignifikante variable er ekskluderet,

og justerede

estimater betyder, at estimatet angiver risikoen for udfald for fastholdt niveau af justeringsvariablen. Samme

fortolkningsmodel kan anvendes for hazard ratio’er (HR).

Første kolonne med resultater i tabel 1 (Univariat OR) viser, at når alle variable for muskel-

skeletbelastninger samt hudkontakt med kemi analyseres enkeltvist i forhold til smerter, der er begrænsende i

arbejdet, så har de alle en statistisk signifikant betydning for smerter to år senere. Blandt justeringsvariablene

har psykosociale arbejdsmiljøbelastninger, mobning, vold, rygning (ja/nej) og storrygning (≥15) betydning.

Tages alle variable derimod ind i modellen samtidigt og sammen med de psykosociale variable, mobning,

vold, trusler, BMI, rygning, alkohol og motionsvariable (Multivariat og fittet OR), så er det kun det at stå

mindst ¾ af arbejdstiden og at arbejde med samme armbevægelser mindst ¼ af arbejdstiden, der øger risiko-

en for smerter, der er begrænsende i arbejdet, to år senere. Blandt justeringsvariablene har eksponering i det

psykosociale arbejdsmiljø (index) og vold negativ/dårlig betydning for smerter. Mængden af motion (målt

som såkaldt MET-score, der beregnes ud fra antal timer og motionens intensitet, dvs. om det er let motion,

motionsidræt og hård træning) er derimod omvendt associeret med smerter, svarende til at denne faktor ’be-

skytter’ mod smerter.

Justering for køn, alder og uddannelse svækker sammenhængens styrke en anelse (svarende til at estimater-

nes størrelse formindskes) og betyder samtidig, at mængden af motion ikke længere har statistisk signifikant

betydning for smerter, der er begrænsende i arbejdet, jf. tabel 1.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

210

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Tabel 1.

Odds ratio’er (OR) og 95

pct. konfidensintervaller (95 pct. KI) for muskel-skeletbelastninger

og kemi i forhold til smerter, der er begrænsende i arbejdet

OR (95 pct. KI) yder-

ligere justeret for

Univariat OR (95 pct. Multivariat og fittet

køn, alder og ud-

KI)

OR (95 pct. KI)

dann.

Eksponeringsvariable

Stå min ¾

2,13 (1,62-2,80)

1,80 (1,35-2,39)

1,74 (1,29-2,34)

Vride min ¼

1,94 (1,44-2,63)

Arme op min ¼

1,96 (1,38-2,78)

Samme armbev. min ¼

2,26 (1,64-3,12)

1,96 (1,40-2,76)

1,80 (1,26-2,56)

På hug/knæ min ¼

1,62 (1,11-2,36)

Skubbe/trække min ¼

2,19 (1,55-3,09)

Løfte min ¼

2,02 (1,50-2,72)

Løft >30 kg

1,76 (1,00-3,10)

Hudkontakt med kemi min ¼

1,83 (1,26-2,66)

Justeringsvariable

Psykosocial eksponering (index 0-11)

1,14 (1,07-1,21)

1,13 (1,06-1,20)

1,14 (1,07-1,22)

Mobning

2,15 (1,46-3,18)

Vold

2,08 (1,28-3,38)

2,12 (1,28-3,52)

2,01 (1,21-3,35)

Trusler

1,45 (0,93 -2,27)

BMI

1,02 (0,99-1,05)

Motion (METs/uge)

0,99 (0,98-1,00)

Let motion (ja/nej)

0,93 (0,53-1,64)

Motionsidræt (ja/nej)

0,84 (0,59-1,19)

Hård træning (ja/nej)

0,72 (0,52-0,99)

1,54 (1,14-2,10)

Rygning (ja/nej)

Rygning (antal/dag)

1,00

1,41 (0,83-2,40)

1,06 (0,51 -2,19)

5-9

1,68 (0,97-2,90)

10-14

1,72 (1,06-2,80)

≥ 15

Alkohol

0,95 (0,83-1,09)

Alkohol (intet indtag)

1,25 (0,90-1,75)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

211

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

I tabel 2 ses de ætiologiske fraktioner, som er beregnet på baggrund af resultater fra arbejdsmiljøfaktorerne i

tabel 1.

Tabel 2. Ætiologiske fraktioner (andele i pct.) og 95 pct. konfidensintervaller (95 pct. KI) for muskel-

skeletbelastninger i forhold til smerter, der er begrænsende i arbejdet

Vægtet antal

Justeret OR

Ætiologisk frak-

Ætiologisk

eksponerede

(95 pct. KI)

tion blandt ek- fraktion blandt

sponerede løn-

beskæftig.

modtagere (AR) lønmodtagere

Andel (95 pct.

(PAR)

KI)

Andel (95 pct.

KI)

Variable

Stå min ¾

147 481

48 663

1,74 (1,29-2,34) 42,5 (22,7-57,2)

19,6 (8,8-30,6)

Samme armbev.

147 481

27 176

1,80 (1,26-2,56) 44,4 (20,8-61,0)

12,8 (4,6-22,4)

min ¼

Af tabel 2 ses, at knap 42,5 pct. af alle tilfælde af smerter, der er begrænsende i arbejdet, blandt beskæftigede

lønmodtagere udsat for det at stå mindst ¾ af arbejdstiden, kunne undgås, hvis det at stå op mindst ¾ af ar-

bejdstiden kunne fjernes som eksponering. Knap 20 pct. af alle tilfælde af smerter (der er begrænsende i

arbejdet) blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis det at stå op mindst ¾ af arbejdstiden kunne

fjernes som eksponering. Tilsvarende kunne 44,4 pct. af alle tilfælde af smerter, der er begrænsende i arbej-

det, blandt beskæftigede lønmodtagere udsat for samme armbevægelser mange gange i minuttet mindst ¼ af

arbejdstiden, undgås, hvis det at have samme armbevægelser mindst ¼ af arbejdstiden kunne fjernes som

eksponering. Knap 13 pct. af alle tilfælde af smerter (der er begrænsende i arbejdet) blandt beskæftigede

lønmodtagere kunne undgås, hvis det at have de samme armbevægelser mindst ¼ af arbejdstiden kunne fjer-

nes som eksponering.

Estimater for risiko for

depressive symptomer (MDI≥13)

i forhold til psykosociale arbejdsmiljøbelastninger

ses herunder. I tabel 3

ses odds ratio’er med konfidensintervaller

(OR (95 pct. KI)). Hvis estimatet eksem-

pelvis er 1,74 (med et konfidensinterval på 1,29-2,34), betyder det, at beskæftigede lønmodtagere udsat for

det at gå/stå mindst ¾ af arbejdstiden har 74 pct. højere risiko for at udvikle smerter end lønmodtagere, der

ikke går/står mindst ¾ af arbejdstiden. Konfidensintervallet angiver det interval, hvori ’den sande værdi’

med 95 pct. sandsynlighed ligger og er værdien 1 ikke indeholdt deri, siges estimatet at være statistisk signi-

fikant.

Estimater for risiko for depressive symptomer i forhold til psykosociale arbejdsmiljøbelastninger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

212

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Tabel 3. Odds ratio’er

(OR) og 95 pct. konfidensintervaller (95 pct. KI) for psykosociale arbejdsmiljø-

belastninger og støj i forhold til

depressive symptomer (MDI≥13)

Yderligere justeret for

Univariat OR

Multivariat og fittet OR køn, alder og uddann.

Eksponeringsvariable

Hjælp og støtte

0,68 (0,50-0,92)

Kollegial anerkendelse

0,74 (0,50-1,07)

Kollegialt samarbejde

0,78 (0,51-1,20)

Indflydelse (hvordan)

0,77 (0,48-1,22)

Følelsesmæssigt berørt

2,08 (1,51-2,87)

1,90 (1,37-2,63)

1,77 (1,27-2,46)

Nok information

0,70 (0,50-0,98)

Nok vejledning

0,61 (0,45-0,84)

Klare opgaver

0,45 (0,29-0,70)

0,51 (0,33 -0,79)

0,52 (0,33-0,83)

Modsatrettede krav

1,48 (1,02-2,13)

Ej nok tid

2,10 (1,45-3,04)

1,72 (1,19-2,48)

1,78 (1,23-2,58)

Svære tidsfrister

1,75 (1,28-2,40)

Mobning

1,95 (1,22-3,09)

1,75 (1,08 -2,85)

1,78 (1,08-2,93)

Vold

1,83 (1,06-3,16)

Trusler

1,34 (0,83-2,15)

Høj støj min ¼

1,01 (0,66 -1,53)

Justeringsvariable

Muskel-skeletbelastninger

1,01 (0,93 -1,10)

(index 0-8)

1,00 (0,97-1,03)

BMI

1,00 (0,99-1,01)

Motion (METs/uge)

0,55 (0,31-0,99)

Let motion

0,82 (0,53-1,25)

Motionsidræt

0,81 (0,56 -1,17)

Hård træning

Rygning (ja/nej)

1,46 (1,00-2,11)

Rygning (antal/dag)

1,00

1,22 (0,61 -2,45)

5-9

1,15 (0,52-2,52)

10-14

1,57 (0,82-3,01)

≥ 15

1,68 (0,95-3,00)

Alkohol (0-5 genst/dag)

1,06 (0,89 -1,25)

Alkohol (intet indtag)

1,29 (0,87-1,91)

Første kolonne med resultater i tabel 3 (Univariat OR) viser, at når alle variable for psykosociale arbejdsmil-

jøbelastninger samt høj støj analyseres enkeltvist i forhold til depressive symptomer, så har kun nogle af

variablene statistisk signifikant betydning for depressive symptomer to år senere. De betydningsfulde variab-

le er: Følelsesmæssigt berørt, Nok information, Nok vejledning, Klare opgaver, Modsatrettede krav, Ej nok

tid, Svære tidsfrister samt Mobning og Vold.

Tages alle variable derimod ind samtidigt og sammen med muskel-skelet-belastninger (index), motion, ryg-

ning og alkohol (Multivariat og fittet OR), så har kun Følelsesmæssigt berørt, Klare opgaver, Ej nok tid,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

213

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Mobning samt høj støj betydning for depressive symptomer to år senere. Yderligere justering for køn, alder

og uddannelse (sidste kolonne) betyder kun ganske lidt for estimaternes størrelse og ingen variable selekteres

ud som følge af denne justering.

I tabel 4 ses de ætiologiske fraktioner, som er beregnet på baggrund af resultater fra arbejdsmiljøfaktorerne i

tabel 3. Variablene i denne tabel vender alle ’den negative/dårlige vej’, således at det giver teoretisk mening

at fjerne en negativ belastning. Det betyder, at ’Klare opgaver’ er vendt til ’Uklare opgaver’,

før de ætiologi-

ske fraktioner er beregnet.

Tabel 4. Ætiologiske fraktioner (andele i pct.) og 95 pct. konfidensintervaller (95 pct. KI) for psykoso-

ciale arbejdsmiljøbelastninger i forhold til

mange depressive symptomer (MDI≥13)

Vægtet antal

Justeret OR

Ætiologisk

eksponerede

(95 pct. KI)

fraktion blandt fraktion blandt

eksponerede

beskæftig.

lønmodtagere

(PAR)

(AR)

Andel (95 pct.

KI)

Variable

Følelsesmæssigt

Berørt

148 652

31 829

1,77 (1,27-2,46) 43,4 (21,2-59,4)

9,3 (4,5-12,7)

Uklare opgaver

148 652

15 535

1,91 (1,21-3,02) 47,7 (17,5-66,9)

5,0 (1,8-7,0)

Ej nok Tid

148 652

22 533

1,78 (1,23-2,58) 43,8 (18,4-61,2)

6,6 (2,8-9,3)

Mobning

148 652

12 465

1,78 (1,08-2,93)

43,8 (7,4-65,9)

6,1 (0,6-13,9)

Af tabel 4 ses, at 43,4 pct. af alle tilfælde af depressive symptomer (målt

som MDI≥13) blandt beskæftigede

lønmodtagere udsat for det at blive følelsesmæssigt berørt i arbejdet kunne undgås, hvis det at blive følel-

sesmæssigt berørt i arbejdet kunne fjernes som eksponering. Godt 9 pct. af alle tilfælde af depressive symp-

tomer blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis det at blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet

kunne fjernes som eksponering. Tilsvarende kunne 47,7 pct. af alle tilfælde af depressive symptomer (målt

som MDI≥13) blandt beskæftigede

lønmodtagere udsat for det at have uklare arbejdsopgaver undgås, hvis

det at have uklare arbejdsopgaver kunne fjernes som eksponering, og 5 pct. af alle tilfælde af depressive

symptomer blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis det at have uklare arbejdsopgaver kunne

fjernes som eksponering. I alt kunne knap 44 pct. af alle tilfælde af depressive symptomer (målt som

MDI≥13)

blandt beskæftigede lønmodtagere udsat for ikke at have tid nok til arbejdsopgaver undgås, hvis

det ikke at have tid nok kunne fjernes som eksponering, mens 6,6 pct. af alle tilfælde af depressive sympto-

mer blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis det ikke at have tid nok kunne fjernes som ekspo-

nering. Endelig kunne 43,8 pct. af alle tilfælde af depressive symptomer blandt beskæftigede lønmodtagere

udsat for mobning undgås, hvis det at blive udsat for mobning kunne fjernes som eksponering, og 6,1 pct. af

alle tilfælde af depressive symptomer blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis det at blive

udsat for mobning kunne fjernes som eksponering.

Estimater for risiko for langtidssygefravær i forhold til muskel-skelet-belastninger

Beregninger af risiko for langtidssygefravær i forhold til muskel-skeletbelastninger ses herunder. Ætiologi-

ske fraktioner er beregnet på baggrund af de viste hazard ratio’er (HR), jf. tabel 5.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

214

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Tabel 5. Hazard ratio’er (HR) og 95

pct. konfidensintervaller (95 pct. KI) for muskel-

skeletbelastninger og kemi i forhold til langtidssygefravær

HR (95 pct. KI) yder-

ligere justeret for

køn, alder og ud-

dann.

1,29 (1,16-1,45)

1,25 (1,10-1,41)

1,08 (1,06-1,10)

1,21 (1,06-1,38)

1,33 (1,14-1,54)

1,02 (1,01-1,03)

0,81 (0,71-0,93)

1,00

1,39 (1,13-1,71)

1,34 (1,13-1,60)

1,17 (1,04-1,31)

Univariat HR (95 pct.

KI)

Eksponeringsvariable

Stå min ¾

Vride min ¼

Arme op min ¼

Samme arm.bev. min ¼

På hug/knæ min ¼

Skubbe/trække min ¼

Løfte min ¼

Løft >30 kg

Hudkontakt med kemi min ¼

Justeringsvariable

Psykosocial eksponering (index 0-11)

Mobning

Vold

Trusler

BMI

Motion (METs/uge)

Let motion (ja/nej)

Motionsidræt (ja/nej)

Hård træning (ja/nej)

Rygning (ja/nej)

Rygning (antal/dag)

5-9

10-14

≥ 15

Alkohol (0-5 genst/dag)

Alkohol (intet indtag)

1,00

0,81 (0,64-1,03)

1,24 (0,99-1,56)

1,59 (1,29-1,95)

1,49 (1,25-1,76)

0,95 (0,90-1,00)

1,40 (1,25-1,56)

1,34 (1,22-1,48)

1,55 (1,40-1,70)

1,27 (1,14-1,42)

1,26 (1,13-1,41)

1,38 (1,23-1,55)

1,56 (1,40-1,73)

1,36 (1,23-1,50)

1,76 (1,45-2,13)

1,52 (1,35-1,71)

1,11 (1,09-1,13)

1,66 (1,47-1,87)

1,92 (1,64-2,26)

1,75 (1,52-2,02)

1,03 (1,02-1,04)

0,99 (0,99-0,99)

0,88 (0,74-1,04)

0,79 (0,71-0,89)

0,62 (0,55-0,70)

1,27 (1,13-1,42)

Multivariat og fittet

HR (95 pct. KI)

1,26 (1,13-1,41)

1,20 (1,06-1,36)

1,08 (1,06-1,10)

1,23 (1,08-1,40)

1,36 (1,12-1,65)

1,30 (1,09-1,55)

1,02 (1,01-1,03)

0,65 (0,58-0,74)

1,00

1,40 (1,14-1,72)

1,24 (1,05-1,47)

1,26 (1,13-1,42)

Første kolonne med resultater i tabel 5 (Univariat HR) viser, at når alle variable for muskel-

skeletbelastninger samt hudkontakt med kemi analyseres enkeltvist i forhold til langtidssygefravær, så har de

alle en statistisk signifikant betydning for efterfølgende langtidssygefravær. Tages alle variable derimod ind

samtidigt og sammen med de psykosociale variable, mobning, vold, trusler, BMI, rygning, alkohol og moti-

onsvariable (Multivariat og fittet HR), så har kun det at arbejde med ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden

og det at skubbe eller trække byrder mindst ¼ af arbejdstiden (negativ/dårlig) betydning for langtidssygefra-

vær. Derudover har det at være storryger og ikke at drikke alkohol også (negativ/dårlig) betydning, mens det

at deltage i hård træning har positiv betydning (dvs. virker beskyttende) for langtidssygefravær. Yderligere

justering for køn, alder og uddannelse ændrer kun estimaterne ganske lidt og ændrer ikke på hvilke ekspone-

ringsvariable, der har betydning (sidste kolonne).

Det bemærkes, at personer der ikke drikker alkohol har højere risiko for langtidssygefravær end dem, der

drikker alkohol. Det er velkendt, at personer, der aldrig drikker alkohol har højere sygelighed og dødelighed,

sandsynligvis af andre årsager end alkohol (1). Der refereres her til Sundhedsstyrelsens nationale anbefalin-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

215

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

ger, hvor det understreges, at ”Intet alkoholindtag er risikofrit” og ”Drik ikke alkohol

for din sundheds

skyld” (2)

og videnskabelige artikler på området (3-5), som skriver, at

”…confounding may contribute to the

favourable

associations often associated with moderate alcohol consumption …”

(de favorable sammenhæn-

ge som ses ved et moderat alkoholindtag kan skyldes confounding) (3).

I tabel 6 ses de ætiologiske fraktioner, som er beregnet på baggrund af resultater fra arbejdsmiljøfaktorerne i

tabel 5.

Tabel 6. Ætiologiske fraktioner (andele i pct.) og 95 pct. konfidensintervaller (95 pct. KI) for muskel-

skeletbelastninger i forhold til langtidssygefravær

Vægtet antal

Justeret OR

Ætiologisk

eksponerede

(95 pct. KI)

fraktion blandt fraktion blandt

eksponerede

beskæftig.

lønmodtagere

(AR)

(PAR)

Andel (95 pct.

KI)

Variable

Vride min ¼

3 839 289

1 138 544

1,29 (1,16-1,45) 22,5 (13,8-31,0)

7,9 (4,5-11,8)

Skubbe/trække

min ¼

3 839 289

834 467

1,25 (1,10-1,41)

20,0 (9,1-29,1)

5,2 (2,1-8,2)

Af tabel 6 ses, at 22,5 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt beskæftigede lønmodtagere, der ar-

bejder med ryggen vredet mindst ¼ af arbejdstiden kunne undgås, hvis det at arbejde med ryggen vredet

mindst ¼ af arbejdstiden kunne fjernes som eksponering, og 7,9 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær

blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis det at arbejde med ryggen vredet mindst ¼ af arbejds-

tiden kunne fjernes som eksponering. Tilsvarende kunne 20 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt

beskæftigede lønmodtagere udsat for det at skubbe eller trække mindst ¼ af arbejdstiden undgås, hvis det at

skubbe eller trække mindst ¼ af arbejdstiden kunne fjernes som eksponering, og 5,2 pct. af alle tilfælde af

langtidssygefravær blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis det at skubbe eller trække mindst

¼ af arbejdstiden kunne fjernes som eksponering.

Estimater for risiko for depressive symptomer i forhold til langtidssygefravær

Beregninger af risiko for langtidssygefravær i forhold til psykosociale arbejdsmiljøbelastninger ses i tabel 7.

Ætiologiske fraktioner er beregnet på baggrund af de viste hazard ratio’er (HR).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

216

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Tabel 7. Hazard ratio’er (HR)

og 95 pct. konfidensintervaller (95 pct. KI) for psykosociale arbejdsmil-

jøbelastninger og støj i forhold til langtidssygefravær

HR (95 pct. KI) yderli-

Univariat HR (95 pct. Multivariat og fittet HR

gere justeret for køn,

KI)

(95 pct. KI)

alder og uddann.

Eksponeringsvariable

Hjælp og støtte

Kollegial anerkendelse

Kollegialt samarbejde

Indflydelse (hvordan)

Følelsesmæssigt berørt

Nok information

Nok vejledning

Klare opgaver

Modsatrettede krav

Ej nok tid til opgaver

Svære tidsfrister

Mobning

Vold

Trusler

Høj støj min ¼

Justeringsvariable

Muskel-skeletbelastninger

(index 0-8)

BMI

Motion (METs/uge)

Let motion (ja/nej)

Motionsidræt (ja/nej)

Hård træning (ja/nej)

Rygning (ja/nej)

Rygning (antal/dag)

5-9

10-14

≥ 15

Alkohol (0-5 genst. /dag)

Alkohol (intet indtag)

0,66 (0,60-0,73)

0,84 (0,75-0,93)

0,66 (0,59-0,74)

0,74 (0,65-0,84)

1,47 (1,32-1,63)

0,71 (0,64-0,78)

0,74 (0,67-0,81)

0,82 (0,71-0,94)

1,30 (1,16-1,45)

1,34 (1,20-1,49)

1,16 (1,05-1,28)

1,68 (1,49-1,90)

1,81 (1,55-2,12)

1,68 (1,46-1,93)

1,53 (1,37-1,71)

0,78 (0,70-0,86)

0,80 (0,71-0,90)

1,30 (1,16-1,44)

1,24 (1,09-1,41)

1,29 (1,06-1,57)

1,27 (1,06-1,51)

1,24 (1,10-1,39)

0,78 (0,71-0,87)

0,82 (0,73-0,93)

1,19 (1,07-1,32)

1,23 (1,08-1,39)

1,30 (1,12-1,50)

1,31 (1,17-1,47)

1,09 (1,07-1,11)

1,04 (1,03-1,05)

0,99 (0,99-0,99)

0,91 (0,77-1,09)

0,80 (0,72-0,90)

0,60 (0,53-0,69)

1,23 (1,10-1,37)

1,00

0,78 (0,61-0,99)

1,14 (0,92-1,40)

1,56 (1,26-1,93)

1,48 (1,25-1,75)

0,95 (0,90-1,00)

1,40 (1,26-1,56)

1,05 (1,03-1,07)

1,03 (1,01-1,04))

0,62 (0,55-0,70)

1,00

1,37 (1,11-1,69)

1,23 (1,04-1,45)

1,27 (1,13-1,42)

1,07 (1,04-1,09)

1,03 (1,01-1,04)

0,79 (0,69-0,90)

1,00

1,35 (1,10-1,67)

1,30 (1,10-1,54)

1,18 (1,05-1,33)

Første kolonne med resultater i tabel 7 viser, at når alle variable for psykosociale arbejdsmiljøbelastninger

samt høj støj analyseres enkeltvist i forhold til langtidssygefravær, så har de alle en statistisk signifikant be-

tydning for efterfølgende langtidssygefravær. Tages alle variable derimod ind samtidigt og sammen med

variable for muskel-skeletbelastninger, BMI, rygning, motion og alkohol (Multivariat og fittet HR), så har

kun Hjælp og støtte, Kollegialt samarbejde, Følelsesmæssigt berørt, Mobning, Trusler om vold samt Høj støj

betydning. Derudover er det at være storryger relateret til større risiko for langtidssygefravær. Justering for

køn, alder og uddannelse ændrer ikke nævneværdigt på estimaternes størrelse men betyder at vold ikke læn-

gere er statistisk signifikant associeret med langtidssygefravær.

I tabel 8 ses de ætiologiske fraktioner som er beregnet på baggrund af resultater fra arbejdsmiljøfaktorerne i

tabel 7. Variablene i denne tabel er vendt, så alle vender den ’negative/dårlige’ vej, således at det giver teore-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

217

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

tisk mening at fjerne en negativ belastning. Eksempelvis er ’Hjælp og støtte’ vendt til ’Ingen hjælp og støtte’,

før de ætiologiske fraktioner er beregnet.

Tabel 8. Ætiologiske fraktioner (andele i pct.) og 95 pct. konfidensintervaller (95 pct. KI) for psykoso-

ciale arbejdsmiljøbelastninger i forhold til langtidssygefravær

Vægtet antal

Justeret OR

Ætiologisk

eksponerede

(95 pct. KI)

fraktion blandt fraktion blandt

eksponerede

beskæftig.

lønmodtagere

(AR)

(PAR)

Andel (95 pct.

KI)

Variable

Ingen

hjælp og

Støtte

3 724 064

1 674 351

1,28 (1,15-1,42) 21,9 (13,8-29,1)

9,8 (6,2-13,1)

Intet

kollegialt

samarbejde

3 724 064

567 104

1,22 (1,08-1,37)

17,4 (7,4-27,0)

2,6 (1,1-4,1)

Følelsesmæssigt

berørt

3 724 064

886 995

1,19 (1,07-1,32)

16,0 (5,7-24,2)

3,8 (1,3-5,8)

Mobning

3 724 064

414 907

1,22 (1,08-1,39)

19,4 (8,3-28,6)

2,2 (0,9-3,2)

Trusler

3 724 064

328 579

1,30 (1,12-1,50) 23,2 (12,3-34,2)

2,1 (1,1-3,0)

Høj støj

3 724 064

705 364

1,31 (1,17-1,47) 24,3 (14,5-32,4)

5,5 (3,1-8,2)

Af tabel 8 ses, at 21,9 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt beskæftigede lønmodtagere udsat for

det ikke at have nogen hjælp og støtte fra nærmeste leder kunne undgås, hvis det ikke at have nogen hjælp og

støtte kunne fjernes som eksponering, og 9,8 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt beskæftigede

lønmodtagere kunne undgås, hvis ingen havde oplevelsen af ikke at få tilstrækkelig hjælp og støtte fra nær-

meste leder. Tilsvarende kunne godt 17 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt beskæftigede løn-

modtagere udsat for det ikke at have kollegialt samarbejde undgås, hvis det ikke at have kollegialt samarbej-

de kunne fjernes som eksponering, og 2,6 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt beskæftigede

lønmodtagere undgås, hvis ingen havde oplevelsen af ikke at have kollegialt samarbejde. I alt kunne 16 pct.

af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt beskæftigede lønmodtagere udsat for det at blive følelsesmæssigt

berørt af arbejdet undgås, hvis det at blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet kunne undgås, og 3,8 pct. af alle

tilfælde af langtidssygefravær blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis ingen blev følelses-

mæssigt berørt af arbejdet. Endelig kunne 19,4 pct. og 23,2 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt

beskæftigede lønmodtagere udsat for henholdsvis mobning og trusler om vold undgås, hvis ingen blev udsat

for mobning eller trusler om vold, og henholdsvis 2,2 pct. og 2,1 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær

blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis ingen blev udsat for mobning eller trusler om vold.

Endelig kunne 24,3 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt beskæftigede lønmodtagere udsat for høj

støj undgås, hvis høj støj kunne fjernes som eksponering, og 5,5 pct. af alle tilfælde af langtidssygefravær

blandt beskæftigede lønmodtagere kunne undgås, hvis det at være udsat for høj støj kunne fjernes som ek-

sponering.

I tabel 9 og 10 herunder ses de forskellige ætiologiske fraktioner blandt beskæftigede lønmodtagere (PAR)

fordelt på 10 branchegrupper (baseret på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper). Blanke celler skyldes at antal-

let af eksponerede i gruppen er under 10. De overordnede resultater er listet herunder.

Fysisk arbejdsmiljø og smerter (model 1,

ætiologisk fraktion for muskel-skeletbelastninger og hudkontakt

med kemi i forhold til udvikling af smerter (målt som det at have været begrænset i arbejdet pga. smerter

indenfor de seneste tre måneder)):

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

218

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER



Her har især branchen, Bygge og Anlæg, relativt store ætiologiske fraktioner, mens især Socialområdet

har en lidt større ætiologisk fraktion på det at gå og stå end de øvrige branchegrupper, og Transport har

(overraskende) en relativt stor ætiologisk fraktion på det at skubbe eller trække byrder

Psykosocialt arbejdsmiljø og depressive symptomer (model 2,

ætiologisk fraktion for belastninger i det

psykosociale arbejdsmiljø og høj støj i forhold til udvikling af depressive symptomer (målt som en Major

Depression Inventory (MDI) score på mindst 13)):



Her har især Socialområdet, Sundhedsområdet samt Uddannelse og forskning lidt større ætiologiske frak-

tioner end de øvrige branchegrupper

Fysisk arbejdsmiljø og langtidssygefravær (model 3,

ætiologisk fraktion for muskel-skeletbelastninger og

hudkontakt med kemi i forhold til efterfølgende langtidssygefravær (målt som tildeling af sygedagpenge

inden for en opfølgningsperiode på op til to år)):



Her har især brancherne, Bygge og Anlæg samt Landbrug, lidt større ætiologiske fraktioner end de øvrige

branchegrupper

Psykosocialt arbejdsmiljø og langtidssygefravær (model 4,

ætiologisk fraktion for belastninger i det psy-

kosociale arbejdsmiljø og høj støj i forhold til efterfølgende langtidssygefravær (målt som tildeling af syge-

dagpenge inden for en opfølgningsperiode på op til to år)):



Her har branchegrupperne generelt ikke så forskellige ætiologiske fraktioner. Dog har Landbrug generelt

lidt mindre ætiologiske fraktioner end de øvrige branchegrupper (med undtagelse af Følelsesmæssigt be-

rørt i arbejdet) og Bygge og anlæg har en lidt større ætiologisk fraktion i relation til Høj støj

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 9. Ætiologiske fraktioner (PAR) for smerter og depressive symptomer i Arbejdstilsynets 10 branchegrupper (model 1 og 2)

Landbrug

Total Eksp.

Muskel-skelet-

belastninger

Stå min ¾

Skubbe/trække min ¼

ÆF (PAR)

Industri og forsyning

Total

Eksp. ÆF (PAR)

Bygge og anlæg

Total Eksp. ÆF (PAR)

Detail og service

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Transport

Total Eksp. ÆF (PAR)

2 359

1 300

538

28,9 (13,9-42,4)

15,4 (5,6-26,3)

22 142

8 388

5 200

21,8 (10,0-33,6)

15,8 (5,8-26,9)

5 842

4 092

2 084

34,1 (17,0-48,3)

22,2 (8,5-35,8)

27 339 13 495

27 339

7 436

26,7 (12,6-39,7)

17,8 (6,7-29,8)

8 565 1 882 14,0 (6,0-22,7)

8 565 2 757 20,4 (7,8-33,5)

Psykosociale

arbejdsmiljøbelastninger

Følelsesmæssigt

berørt

Uklare opgaver

2 588

Ej nok tid

2 588

Mobning

2 588

22 745

295

157

9,4 (2,4-18,7)

4,5 (1,3-8,7)

22 745

3 074

2 588

3 886

2 250

9,4 (3,5-16,5)

9,4 (2,4-18,7)

11,7 (3,7-21,3)

7,1 (0,8-16,0)

7 462

816

580

358

7,7 (2,9-13,8)

5,7 (1,7-10,9)

3,6 (0,4-8,5)

28 038

4 626

2 783

4 867

1 910

11,2 (4,2-19,4)

8,3 (2,1-16,7)

11,9 (3,8-21,5)

5,0 (0,5-11,6)

8 724

711

6,9 (1,7-14,2)

9,8 (3,1-18,0)

8 724 1 215

Kontor og kommunikation

Total

Muskel-skelet-

belastninger

Stå min ¾

Skubbe/trække min ¼

Eksp.

ÆF (PAR)

Socialområdet

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Sundhedsområdet

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Uddannelse og forskning

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Anden offentlig service

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

35 965

3 017

4 081

5,8 (2,4-10,1)

8,3 (2,9-15,1)

14 785

8 399 29,5 (14,3-43,1)

1 833

9,0 (3,1-16,2)

8 032

2 018 15,6 (6,9-25,1)

1 224 10,8 (3,8-19,2)

13 205

4 430 19,8 (8,9-30,9)

1 053

6,0 (2,0-11,1)

9 245

1 641 11,6 (4,9-19,2)

970

7,7 (2,7-14,1)

Psykosociale

arbejdsmiljøbelastninger

Følelsesmæssigt

berørt

Uklare opgaver

Ej nok tid

Mobning

32 606

6 147

2 543

5 256

2 582

12,6 (4,8-21,6)

6,6 (1,6-13,6)

11,1 (3,5-20,3)

5,8 (0,6-13,2)

16 912

6 984 24,1 (10,0-37,6)

1 361

2 677

1 779

6,8 (1,7-14,0)

11,0 (3,5-20,0)

7,6 (0,8-16,9)

7 504

2 731 21,8 (8,9-34,7)

616

7,0 (1,7-14,2)

13 090

4 447 20,7 (8,4-33,2)

2 657 15,6 (4,1-29,1)

2 388 12,4 (4,0-22,4)

911

5,1 (0,6-11,8)

8 982

1 676 12,5 (4,8-21,4)

1 564 13,7 (3,6-26,0)

398

1 207

3,3 (1,0-6,5)

9,5 (1,1-20,6)

1 108 10,3 (3,2-18,9)

682

6,6 (0,7-14,9)

219

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

220

Tabel 10. Ætiologiske fraktioner (PAR) for langtidssygefravær i Arbejdstilsynets 10 branchegrupper (model 3 og 4)

Landbrug

Total

Muskel-skelet-

belastninger

Vride min ¼

Skubbe/trække min ¼

59 549 28 920

59 549 24 719

12,3 (7,2-17,9)

9,4 (4-14,5)

53 8815 177 190 8,7 (5,0-12,9)

53 8815 135 114 5,9 (2,4-9,3)

22 4747 128 625

22 4747

94 289

14,2 (8,4-20,5)

9,5 (4,0-14,7)

708 786 285 113

708 786 217 414

10,4 (6,0-15,3)

7,1 (3,0-11,2)

150 168 38 172

150 168 36 808

6,9 (3,9-10,3)

5,8 (2,4-9,1)

Eksp.

ÆF (PAR)

Industri og forsyning

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Bygge og anlæg

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Detail og service

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Transport

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Psykosociale

arbejdsmiljøbelastninger

Ingen

hjælp og

Støtte

56 507 19 042

Intet

kollegialt

samarbejde

56 507 7 198

Følelsesmæssigt

berørt

56 507 9 118

Mobning

Trusler

Høj støj

56 507

4 719

8,6 (4,8-12,4)

2,7 (1,0-4,5)

3,0 (1,1-4,9)

1,8 (0,7-3,2)

9,1 (5,2-13,2)

52 7125 246 648 11,6 (6,6-16,4)

52 7125

85 611 3,4 (1,3-5,7)

83 633 2,9 (1,1-4,8)

62 369 2,5 (0,9-4,4)

21 1983

95 264

32 516

27 017

22 106

4 975

83 358

11,2 (6,3-15,9)

3,3 (1,2-5,4)

2,4 (0,9-3,9)

2,2 (0,8-3,9)

0,7 (0,3-1,2)

10,9 (6,3-15,6)

682 501 308 607

682 501 115 805

682 501 131 156

682 501

79 960

29 428

56 507 18 353

52 7125 151 062 8,2 (4,6-11,9)

682 501 108 883

Kontor og kommunikation

Total

Muskel-skelet-

belastninger

Vride min ¼

Skubbe/trække

min ¼

795 552

88 710

42 758

3,1 (1,8-4,8)

1,3 (0,5-2,2)

Eksp.

ÆF (PAR)

Socialområdet

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Sundhedsområdet

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

Uddannelse og forskning

Total

Eksp.

ÆF (PAR)

523 165

212 002 10,5 (6,1-15,4)

168 464

7,5 (3,1-11,7)

283 116

97 916

64 389

9,1 (5,2-13,5)

5,4 (2,2-8,5)

392 272

Psykosociale

arbejdsmiljøbelastninger

Ingen

hjælp og

Støtte

766 470 316 615

Intet

kollegialt

samarbejde

766 470 103 231

Følelsesmæssigt

berørt

766 470 145 936

Mobning

Trusler

Høj støj

766 470

67 266

29 897

63 337

10,4 (5,8-14,8)

2,9 (1,1-4,7)

3,5 (1,3-5,7)

1,9 (0,7-3,3)

1,2 (0,5-1,9)

2,5 (1,4-3,7)

514 859

228 757 11,1 (6,2-15,7)

76 176

190 636

69 104

126 503

122 622

3,2 (1,2-5,2)

6,6 (2,5-10,6)

2,9 (1,1-5,0)

6,9 (2,9-10,9)

6,9 (3,9-10,1)

278 102

128 811 11,5 (6,5-16,3)

33 731

91 852

30 705

46 735

23 114

2,6 (1-4,3)

5,9 (2,3-9,6)

2,4 (0,9-4,1)

4,8 (2,0-7,8)

2,5 (1,4-3,8)

382 191

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

11,2 (6,4-16)

3,6 (1,3-5,9)

3,5 (1,3-5,8)

2,5 (0,9-4,4)

1,3 (0,5-2,1)

4,7 (2,6-7,0)

145 387 31 936

145 387 25 278

145 387 19 501

145 387 14 780

145 387 31 871

Anden offentlig service

Total

Eksp.

49 383

23 006

3,5 (2,0-5,4)

1,4 (0,6-2,3)

162 753

32 438

27 431

182 802 11,8 (6,7-16,7)

56 573

144 198

40 582

49 025

81 360

3,2 (1,2-5,2)

6,7 (2,6-10,8)

2,3 (0,8-4,0)

3,7 (1,5-6,0)

6,2 (3,5-9,1)

158 578

24 328

38 086

18 521

19 232

21 403

145 387 71 992 12,2 (6,9-17,2)

4,6 (1,7-7,5)

3,2 (1,2-5,3)

2,9 (1,1-5,0)

3,0 (1,2-4,8)

6,4 (3,6-9,3)

ÆF (PAR)

5,5 (3,1-8,2)

4,0 (1,7-6,5)

75 559 11,8 (6,7-16,7)

3,3 (1,2-5,4)

4,4 (1,7-7,1)

2,5 (0,9-4,4)

3,5 (1,4-5,7)

4,0 (2,2-6)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

221

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

4. Diskussion

Resultaterne viser, at muskel-skeletbelastninger er associeret med højere risiko for udvikling af

smerter, der er begrænsende i arbejdet (model 1). Især har det at gå og stå mindst ¾ arbejdstiden og

det at arbejde med samme armbevægelser mange gange i minuttet stor, skadelig betydning. De

ætiologiske fraktioner fra denne beregning er henholdsvis cirka 20 pct. og 13 pct., svarende til et

betydeligt forebyggelsespotentiale, hvis disse eksponeringer kunne fjernes, og modellen er korrekt

og dens forudsætninger opfyldt.

Ligeledes er psykosociale arbejdsmiljøbelastninger associeret med højere risiko for depressive

symptomer (model 2). Især det altid eller ofte at blive følelsesmæssigt berørt, have uklare opgaver,

ikke nok tid, eller at blive udsat for mobning eller høj støj er associeret med udvikling af depressive

symptomer to år senere. De ætiologiske fraktioner fra denne beregning er henholdsvis cirka 9, 5, 7

og 6 pct.

Resultaterne viser også, at muskel-skeletbelastninger og belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø er associe-

ret med højere risiko for langtidssygefravær. Især har det at vride og skubbe/trække byrder i arbejdet samt det

ikke at have hjælp og støtte eller kollegialt samarbejde, at blive følelsesmæssigt berørt eller udsat for mobning,

trusler om vold eller høj støj betydning for langtidssygefravær. Beregninger af ætiologiske fraktioner på disse

variable viser tal i intervallet cirka 2-10 pct..

Undersøgelsens store styrker er den nationale repræsentativitet, det store antal deltagere og ikke

mindst tilgængeligheden af registerdata på sygedagpenge. De mange data muliggør justering for

potentielle confoundere/årsagsforvekslere. Derudover er eksponeringen målt før udfaldet, hvilket

styrker mulighederne for at vurdere kausalitet (1).

Af forbehold kan nævnes, at ætiologiske fraktioner er teoretiske beregninger, der blandt andet er

baseret på antagelser om kausalitet mellem eksponering og udfald, og at eksponerede og ikke-

eksponerede ligner hinanden på alle andre områder end eksponeringen, i hvert fald efter justering

for kendte og målte årsagsforvekslere. Endelig skal det nævnes, at data fra Arbejdsmiljø og helbred

er selvrapporterede og derfor kan være behæftet med usikkerhed. Til gengæld er data på langtids-

sygefravær registerbaserede og dermed ikke udsat for subjektiv vurdering.

I ’Arbejdspapir

om oplæg til model for ætiologiske fraktioner’

lægges

der op til justering for

KRAM-faktorerne (med BMI som proxy for kost). Dette er gjort, dog med undtagelse af BMI/kost

i analyser med depressive symptomer, da ændrede kostvaner er del af definitionen af depressive

symptomer. Som tidligere nævnt kan der argumenteres for, at KRAM-faktorerne er del af den kau-

sale kæde mellem arbejdsmiljø og udfald (depressive symptomer/smerter/langtidssygefravær),

svarende til at lønmodtagere, der er belastet i arbejdsmiljøet, ændrer kost-, alkohol-, motions-

og/eller rygevaner som følge af arbejdsmiljøbelastningen

–

og efterfølgende reagerer med depres-

sive symptomer, smerter og/eller langtidssygefravær. Almindeligvis justeres kun for faktorer, som

ikke er del af den kausale kæde mellem eksponering og udfald (jf. definitionen af confoun-

ding/årsagsforveksling i den klassiske epidemiologi (6)). Når der alligevel justeres for KRAM,

betyder det, at den del af arbejdsmiljøets betydning, der går gennem KRAM-faktorerne til depres-

sive symptomer/smerter/langtidssygefravær er fjernet, og det endelige estimat derfor alene er ud-

tryk for den del af arbejdsmiljøets effekt, der ikke går gennem KRAM. I praksis betyder det, at de

KRAM-justerede estimater må antages at være en smule mindre end de ville have været, hvis en

del af virkningsmekanismen ikke var fjernet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

222

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

De ætiologiske fraktioner beregnet i denne undersøgelse stemmer fint overnes med tidligere bereg-

ninger på basis af data fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) (7), som viste en ætiologisk

fraktion for langtidssygefravær i forhold til Fysiske krav i arbejdet på 15,8 pct., hvilket er i over-

ensstemmelse med beregningen af de ætiologiske fraktioner på det at arbejde med armene vredet

mindst ¼ af arbejdstiden og det at skubbe eller trække byrder mindst ¼ af arbejdstiden.

For mobning, vold og trusler fandt man ved tidligere beregninger en ætiologisk fraktion på 4,6 pct.,

hvilket ligeledes er i overensstemmelse med estimaterne i dette notat. For følelsesmæssige krav i

arbejdet fandt man ved tidligere beregninger en ætiologisk fraktion på 17,3 pct., hvilket er noget

større end 3,8 pct. i nærværende undersøgelse. Sidstnævnte er vanskeligt at forklare, men må til-

skrives forskelle i de valgte modeller (justeringsfaktorer m.m.).

5. Konklusion

Denne undersøgelse har vist, at muskel-skeletbelastninger har betydning for udvikling af smerter,

at psykosociale arbejdsmiljøbelastninger har betydning for udvikling af depressive symptomer, og

at både muskel-skeletbelastninger og psykosociale arbejdsmiljøbelastninger har betydning for lang-

tidssygefravær efter justering for andre kendte risikofaktorer for udfaldene. De deraf følgende ætio-

logiske fraktioner er generelt ikke store, men vurderes robuste, med den statistiske model og de

ætiologiske fraktioners begrænsninger taget i betragtning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

223

| BILAG 12:

ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Referencer

Hill, Austin Bradford (1965). "The Environment and Disease: Association or Causa-

tion?" Proceedings of the Royal Society of Medicine

(5): 295–300.

2. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol.

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-

livsstil/alkohol/anbefalinger

(tilgået den 05.01.2018)

3. Holst C, Becker U, Jørgensen ME, Grønbæk M, Tolstrup JS. Alcohol drinking patterns

and risk of diabetes: a cohort study of 70,551 men and women from the general Danish

population. Diabetologia (2017) 60: 1941–1950.

Alati R, Lawlor AD, Najman JM, Williams GM, Bor W, O’Callaghan M.

Is there real-

ly a ‘J-shaped’ curve in the association between alcohol consumption and symptoms of

depression and anxiety? Findings from the Mater-University Study of Pregnancy and

its outcomes. Addiction (2005) 100 (5): 643-651.

5. Tjønneland A, Christensen J, Olsen A

et al.

Alcohol intake and breast cancer risk: the

European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). Cancer Causes

Control (2007) 18:361–373.

6. Rothman K, Greenland S. Modern Epidemiology, 2nd ed. Philadelphia: Lippincott-

Raven, 1998.

7. Ulighed i arbejdsmiljøbestemt sygefravær. LO København 2014.

Referencer citeret i bilag/metode:

10.

11.

12.

13.

Ainsworth BE, Haskell WL, Leon AS, Jacobs DR, Montoye HJ, Sallis JF, Paffenbarger

RS (1993). "Compendium of Physical Activities: Classification of energy costs of hu-

man physical activities". Medicine & Science in Sports & Exercise.

(1): 71–80.

Ainsworth BE, Haskell WL, Whitt MC, Irwin ML, Swartz AM, Strath SJ, O'Brien WL,

Bassett DR, Schmitz KH, Emplaincourt PO, Jacobs DR, Leon AS (2000). "Compendi-

um of Physical Activities: An update of activity codes and MET intensities". Medicine

& Science in Sports & Exercise.

(9 Suppl): S498–504.

Friedenreich C, Norat T, Steindorf K

et al. Physical activity and Risk of Colon and

Rectal Cancers: the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition

(EPIC).

Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2006; 15(12): 2398-407.

Steindorf K, Friedenreich C, Linseisen J

et al. Physical activity and lung cancer risk in

the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) cohort.

Int J

Cancer 2006; 15; 119(10): 2389-97

Lahmann PH, Friedenreich C, Schuit AJ

et al. Physical activity and Breast Cancer

Risk: the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC).

Can-

cer Epidemiol Biomarkers Prev 2007; 16(1): 36–42.

Johnsen NF, Tjønneland A, Thomsen BLR

et al. Physical activity and risk of prostate

cancer in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC)

cohort.

Int J Cancer 2009; 125(4): 902-8.

225

| BILAG 13:

APPENDIKS: METODE BAG BEREGNING AF ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

APPENDIKS:

METODE BAG

BEREGNING AF

ÆTIOLOGISKE

FRAKTIONER

BILAG 13:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

226

| BILAG 13:

APPENDIKS: METODE BAG BEREGNING AF ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Bilag 13

19. januar 2018

Appendiks: Metode bag beregning af ætiologiske frak-

tioner

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

I det følgende beskrives metoderne bag beregningerne af ætiologiske fraktioner i

Bilag 12

’

Ætiologiske

fraktioner’.

Arbejdsmiljø og Helbred

Beregningerne er blandt andet foretaget på baggrund af data fra den nationalt re-

præsentative survey, Arbejdsmiljø og helbred (AH), der har til formål at beskrive

forekomst, fordeling og udvikling af forskellige indikatorer for arbejdsmiljø, både

fysiske og psykiske. Datagrundlaget er et spørgeskema med spørgsmål om cirka

100 forskellige spørgsmål om alt fra arbejdstid til fysisk og psykosocialt arbejds-

miljø, helbred og arbejdsevne. Derudover blev der koblet til Danmarks Statistiks

registre.

Population

Potentielle deltagere i

’Arbejdsmiljø

og Helbred’ var beskæftigede lønmodtagere i

alderen 18-64 år, som var bosiddende i Danmark.

Stikprøverne har gennem årene haft følgende størrelser:



2012: 50.806 personer

2014: 50.875 personer

2016: 65.741 personer

Kontaktprocedure

I foråret 2012, 2014 og 2016 modtog de tilfældigt udvalgte beskæftigede lønmod-

tagere et brev med en opfordring om at deltage i undersøgelserne.

I brevet var et link til et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet indeholdt 164

spørgsmål om arbejdsmiljø og helbred samt nogle få spørgsmål om livsstil og va-

ner. De, der ikke reagerede på første henvendelse, fik senere en ny skriftlig hen-

vendelse. Hvis de stadig ikke reagerede, blev de forsøgt kontaktet telefonisk af et

analysebureau, der opfordrede til deltagelse og tilbød at sende nyt spørgeskema. I

2016 blev der undervejs sendt rykkere via SMS. Slutteligt blev der i alle tre år

sendt et papir-spørgeskema med frankeret svarkuvert.

Deltagelse

Hvert år deltog mere end 50 % af de inviterede i undersøgelsen og besvarede spør-

geskemaet. Det betragtes som tilfredsstillende. Svarprocenterne var gennem årene:



2012: 51,5 %



2014: 57,3 %



2016: 52,9 %

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

227

| BILAG 13:

APPENDIKS: METODE BAG BEREGNING AF ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Stikprøver

I de tre år blev der udtaget forskellige stikprøver blandt personer, som havde bopæl

i Danmark, arbejdede mindst 8 timer om ugen og havde tjent mindst 3000 kr. om

måneden de seneste tre måneder (i 2014 kun den seneste måned, og i 2012 var det

løn ekskl. ATP).

Kort fortalt blev der i 2012 udtaget en virksomhedsstikprøve på cirka 15.000 per-

soner og en stikprøve på cirka 35.000 personer i resten af populationen som opfyld-

te inklusionskriterierne. Virksomhedsstikprøven var en stikprøve, der var stratifice-

ret på virksomhedsstørrelse og branche for at sikre en tilstrækkelig deltagelse af

personer fra virksomheder i alle brancher og virksomhedsstørrelser. I 2014 blev

deltagerne fra 2012 inviteret igen (ekskl. virksomhedsstikprøven), og derudover

blev der udtrukket en tilfældig stikprøve på cirka 35.000 personer. I 2016 blev der

igen udtrukket en virksomhedsstikprøve på cirka 15.000 personer, en tilfældig stik-

prøve på cirka 35.000 personer og deltagerne fra 2012 (ekskl. virksomhedsstikprø-

ven) blev genspurgt (cirka 15.000 personer).

Vægtning

Da der var forskellige sandsynligheder for dels at blive udtrukket til undersøgelsen

og dels for at besvare spørgeskemaet, er resultaterne baseret på vægtede tal. Denne

vægtning sørger for at undersøgelsens deltagere repræsenterer den generelle, dan-

ske lønmodtager bedst muligt i forhold til baggrundskarakteristika som køn, alder,

job og branche.

Data fra Danmarks Statistik

Data på køn, alder og uddannelse blev hentet fra registrene, UDDA og BEF. For-

løbsdatabasen, DREAM, blev anvendt til at identificere personer, der i løbet af

opfølgningsperioden blev langtidssygemeldte og dermed modtog sygedagpenge.

DREAM er en forløbsdatabase udviklet af Danmark Statistik. Den er baseret på

data fra Beskæftigelses- og Undervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT.

Databasen omfatter samtlige 5,6 millioner personer, der har modtaget offentlige

overførselsindkomster fra 1991 og frem. De specifikke offentlige ydelser angives

på ugebasis for hver enkelt person og er hierarkisk prioriteret, så hver person kun

fremgår med én specifik offentlig ydelse.

Langtidssygefravær er her defineret ved længerevarende sygdom, som har resulte-

ret i, at man har fået tildelt sygedagpenge i mindst 30 dage, svarende til mindst

seks sammenhængende uger (hvis første sygedag var en søndag, ville langtidssyge-

fraværet strække sig over mindst seks uger i DREAM). Opfølgningsperioden vare-

de fra tidspunktet, hvor respondenterne besvarede spørgeskemaet og to år (104

uger) frem for deltagere i 2012 og 2014 og et år (52 uger) for deltagere i 2016. For

at sikre muligheden for seks sammenhængende ugers sygedagpenge, inden for

opfølgningsperioden, inkluderes kun sygedagpengeperioder med start seks uger før

opfølgningsperiodens slutdato.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

228

| BILAG 13:

APPENDIKS: METODE BAG BEREGNING AF ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Statistik og operationalisering af variable i denne undersøgelse

Arbejdsmiljø og helbred blev koblet til registre fra Danmarks Statistik med henblik

på udtræk af data vedrørende sygedagpenge (forløbsdatabasen DREAM), job,

branche og uddannelse (registrene BFL, BEF, UDDA).

For at sikre at alle var under risiko for at få smerter, depressive symptomer eller

langtidssygefravær blev personer med smerter, depressive symptomer eller lang-

tidssygefravær ved baseline ekskluderet fra de respektive analyser.

I analyser af smerter og depressive symptomer blev eksponering målt i 2012 og

2014 og udfaldet målt to år senere. I analyser af langtidssygefravær blev ekspone-

ringen målt i både 2012, 2014 og 2016 og deltagerne fulgt op i op til to år (i 2016

dog maksimalt fra besvarelse af spørgeskema til august 2017).

I kohorteanalyserne (model 1 og 2) kunne 9.224 respondenter (med information om

køn og alder) følges i to år. Enten med baseline i 2014 (72,3 %) eller, hvis dette

ikke var muligt med baseline i 2012 (27,7 %). Blandt de respondenter, havde 7.025

respondenter ingen smerter ved baseline og ingen svaret på de otte muskel-

skeletbelastninger

og 7.229 respondenter havde ingen symptomer (MDI≥13) ved

baseline og havde svaret på de 11 psykosociale arbejdsmiljøbelastninger. Da det

ikke var muligt at udregne vægte for enkelte respondenter, blev henholdsvis 6.824

og 7.035 respondenter benyttet til opfølgningsanalyserne for muskel-

skeletbelastninger og psykosociale arbejdsmiljøbelastninger.

I overlevelsesanalyserne kunne i alt 65.349 respondenter (med information om køn

og alder) følges fra svardatoen i 2012 eller svardatoen i 2014 og to år frem, eller fra

svardatoen i 2016 og et år frem. I alt blev 5.353 respondenter ekskluderet fra analy-

serne grundet tidligere langtidssygefravær eller censorering (efterløn, førtidspensi-

on, folkepension, ikke bosiddende i Danmark eller død) to år før baseline. I alt blev

52.003 respondenter, der havde svaret på svaret på de otte muskel-

skeletbelastningsspørgsmål, og 50.586 respondenter, der havde svaret på de 11

psykosociale arbejdsmiljøbelastningsspørgsmål, inkluderet i overlevelsesanalyser-

ne. Da det ikke var muligt at udregne vægte for enkelte respondenter, blev hen-

holdsvis 51.689 og 50.337 respondenter benyttet til overlevelsesanalyserne for

muskel-skeletbelastninger og psykosociale arbejdsmiljøbelastninger.

Risikoen for smerter og depressive symptomer blev undersøgt med logistiske re-

gressionsmodeller, hvor odds ratio (OR) for ændringer i smerter og depressive

symptomer blev estimeret for forskellige eksponeringsniveauer af henholdsvis

muskel-skelet-belastninger og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer.

Risikoen for langtidssygefravær blev undersøgt med Cox-overlevelsesanalyser.

Overlevelsesanalyserne undersøger risikoen for at få langtidssygefravær (≥ 6 uger)

blandt grupper af respondenter med forskellige eksponeringsniveauer af henholds-

vis muskel-skelet-belastninger og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Risikoen er

angivet som en hazard ratio (HR).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

229

| BILAG 13:

APPENDIKS: METODE BAG BEREGNING AF ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Der blev anvendt fittede modeller dvs. at i hver model tilbydes de specificerede

variable plads i modellen, hvorefter ikke-betydningsfulde variable fjernes indtil

modellen udelukkende består af variable med statistisk signifikant (p<0,05) betyd-

ning for hhv. smerter, depressive symptomer og langtidssygefravær.

Der beregnes to typer ætiologisk fraktion, på engelsk kaldet AR og PAR

(’attribu-

table risk’ og ’population attributable risk’, og de beregnes

ud fra følgende formler:

∗

(estimat

−

1 + P

∗

(estimat

−

AR =

−

PAR =

hvor OR er odds ratio, P er andelen af eksponerede, og estimat er henholdsvis OR

og HR.

AR angiver den del af de eksponeredes sygdomstilfælde, der kan tilskrives ekspo-

neringen, hvor PAR angiver hvor stor en del af sygdomstilfældene i hele populati-

onen (her alle beskæftigede lønmodtagere), der kan tilskrives eksponeringen.

I model 1 og 3 indgår som udgangspunkt følgende forklarende variable (se neden-

stående tabel med operationalisering):

variable for eksponering for muskel-skelet-belastninger

hudkontakt med kemi min ¼

samlet index for eksponering i det psykosociale arbejdsmiljø

mobning, vold, trusler

køn, alder, uddannelse

motion i form af Let motion (ja/nej), motionsidræt (ja/nej), hård træning

(ja/nej), MET-score (MET-timer/uge)

BMI (bl.a. som proxy for kost)

rygning (ja/nej), rygning (<5, 5-9, 10-14,

≥15 cigaretter,

cigarer, cerutter,

pibestop per dag)

alkohol (ja/nej), alkohol (genstande/dag)

år (som strata)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

230

| BILAG 13:

APPENDIKS: METODE BAG BEREGNING AF ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

I model 2 og 4 indgår som udgangspunkt følgende forklarende variable (se neden-

stående tabel med operationalisering):

variable for eksponering i det psykosociale arbejdsmiljø

høj støj

mobning, vold, trusler

samlet index for belastning i det psykosociale arbejdsmiljø

køn, alder, uddannelse

rygning (ja/nej), rygning (<5, 5-9, 10-14,

≥15 cigaretter, cigarer, cerutter,

pibestop per dag)

alkohol (ja/nej), alkohol (genstande/dag)

motion i form af Let motion (ja/nej), motionsidræt (ja/nej), hård træning

(ja/nej), MET-score (MET-timer/uge)

år (som strata)

MET-scoren er beregnet ifølge Ainsworth (8-9) og anvendt i en lang række epide-

miogiske studier, bl.a. European Prospective Investigation into Cancer and Nutriti-

on (EPIC) (10-13):

MET-score=Let motion (timer)*3 + Motionsidræt (timer)*6 + Hård træning (ti-

mer*9)

Eksponeringsvariable blev dikotomiseret før inddragelse i statistiske modeller, kun

BMI blev det først ved beregning af ætiologiske fraktioner (grænsen for svær over-

vægt (BMI≥30) blev anvendt som skæringspunkt). For depressive symptomer blev

skæringspunktet sat ved 13, da det tidligere er vist at risikoen for langtidssygefra-

vær stiger drastisk efter ca. 11. For eksponeringsvariablene blev skæringspunktet

sat, så de to højeste kategorier (Ofte/Altid eller Sjældent/Aldrig) blev slået sammen

mod de øvrige.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

231

| BILAG 13:

APPENDIKS: METODE BAG BEREGNING AF ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Beskrivelse og operationalisering af anvendte variable til beregning af ætiologiske

fraktioner

Ekspone-

Variabel

Beskrivelse

Kommentar

ring



Stå min ¾



Gå eller stå mindst I modeller for

Ekspone-

¾ af arbejdstiden



Vride min ¼

ring for

muskel-



Ryggen vredet el- skeletbelastninger



Arme op min ¼

muskel-

ler foroverbøjet



Samme arm.bev.

skelet-

inkluderes alle

uden at støtte med disse variable

min ¼

belastnin-

hænder og arme



På hug/knæ min ¼

ger

separat. I modeller

mindst ¼ af ar-



Skubbe/trække min

med psykosociale

bejdstiden

arbejdsmiljøbe-



Armene løftet i el-



Løfte min ¼

lastninger inklude-

ler over skulder-



Løft >30 kg

højde mindst ¼ af res variablene som

et samlet index (0-

arbejdstiden



Samme armbevæ- 8).

gelser mange gan-

ge i minuttet

mindst ¼ af ar-

bejdstiden



På hug eller knæ

mindst ¼ af ar-

bejdstiden



Skubbe eller træk-

ke mindst ¼ af ar-

bejdstiden



Bære eller løfte

mindst ¼ af ar-

bejdstiden



Typisk løft vejer

30 kg eller derover



Hudkontakt med kemi



Hudkontakt med ke-

Kemi

min ¼

mikalier i mindst ¼ af

arbejdstiden



Hjælp og støtte fra

Psykosoci-

For eksponeringsvariablene

I modeller for

nærmeste leder

al ekspone-

blev skæringspunktet sat, så de

psykosociale ar-



Kollegial anerkendelse bejdsmiljøbelast-

to højeste kategorier (Ofte/Altid

ring



Kollegialt samarbejde

eller Sjældent/Aldrig) blev slået

ninger inkluderes



Indflydelse på, hvor-

sammen mod de øvrige.

alle disse variable

dan arbejdsopgaver lø- separat. I modeller

ses



Hjælp og støtte

med muskel-



Følelsesmæssigt berørt skeletbelastninger



Kollegial anerkendelse

af arbejdet



Kollegialt samarbejde

inkluderes variab-



Nødvendig informati-



Indflydelse (hvordan)

lene som et samlet



Følelsesmæssigt berørt

index (0-11).



Nødvendig vejledning



Nok information

og instruktion



Nok vejledning



Klare arbejdsopgaver



Klare opgaver



Modsatrettede krav

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

232

| BILAG 13:

APPENDIKS: METODE BAG BEREGNING AF ÆTIOLOGISKE FRAKTIONER

Støj

Mobning



Modsatrettede krav

Ej nok tid

Svære tidsfrister

Høj støj

Mobning



Ikke tid nok

Svære tidsfrister

Støj der er så høj at du

må råbe

Udsat for mobning in-

den for de seneste 12

måneder

Udsat for vold inden

for de seneste 12 må-

neder

Udsat for trusler om

vold inden for de sene-

ste 12 måneder

Vold

Trusler

Rygning

Alkohol

BMI

Motion



Rygning (ja/nej)

Rygning (<5, 5-9, 10-14,

≥15 cigaretter, cigarer,

cerutter, pibestop per

dag)

Alkohol (ja/nej)

Alkohol (genstande/uge)

BMI

Let motion (ja/nej)

Motionsidræt (ja/nej)

Hård træning (ja/nej)

MET-score (MET-

timer/uge)



Køn, alder,

uddannelse



Køn

Alder

Uddannelse



Body Mass Index

(kg/m

)

Dyrker gang, cykling

eller anden lettere mo-

tion

Dyrker motionsidræt,

tungt havearbejde eller

hurtig gang/cykling

Dyrker hård træning

eller konkurrenceidræt

MET-score (MET-

timer/uge)

Køn (mand/kvinde)

Alder (i helår)

Uddannelse

Grundskole

Gymnasie/ Erhvervs-

skole

Kort videregående ud-

dannelse

Mellemlang videregå-

ende udd.

Lang videregående

uddannelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 14:

233

| BILAG 14:

PERSPEKTIVER PÅ ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

PERSPEKTIVER PÅ

ARBEJDSMILJØ-

UDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

234

| BILAG 14:

PERSPEKTIVER PÅ ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Bilag 14

23. november 2017

Perspektiver på arbejdsmiljøudfordringer

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Indledning

I dette arbejdspapir udfoldes forskellige perspektiver på, hvordan arbejdsmiljøud-

fordringer kan vurderes som væsentlige, herunder forskellige måder at opgøre dette

på.

Spørgsmålet, om hvad der er væsentlige arbejdsmiljøudfordringer, er komplekst.

Det kan både anskues ud fra et individperspektiv, et arbejdspladsperspktiv og et

samfundsperspektiv. Samtidig kan spørgsmålet tilgås ud fra forskellige tilgange til

forholdet mellem årsager og virkning. Følgende præsenteres et første oplæg til en

forståelsesramme samt konkrete analystiske tilgange.

Perspektiver på arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet kan have en række konsekvenser for den enkelte medarbejder på

arbejdspladsen, for selve arbejdspladsen og for samfundet som helhed. Et sikkert

og sundt arbejdsmiljø kan bidrage til at forebygge sygefravær og for tidligt ar-

bejdsophør på grund af skader eller sygdomme forårsaget af arbejde, og arbejds-

miljøindsatsen kan derfor bidrage til at nedbringe sygefravær og fastholde medar-

bejdere på arbejdsmarkedet.

Et godt arbejdsmiljø kan således have en positiv betydning for den enkelte medar-

bejder samtidig med, at det kan have en positiv betydning for arbejdspladserne i

form af mindre sygefravær og højere produktivitet. Dette har i sidste ende en række

samfundskonsekvenser i form af positive ændringer i produktivitet, vækst, sund-

hedsudgifter, udgifter til sygedagpenge osv.

Et element i det samlede udfordringsbillede, herunder væsentligheden af arbejds-

miljøproblemer, er sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred mv. Det er kun

for en meget lille del af arbejdsmiljøet, at man kan betragte relationen mellem ar-

bejdsmiljø, helbred og samfundskonsekvenser i et direkte 1:1 perspektiv. For aner-

kendte arbejdsskader er der dog sikker dokumentation for, at det netop er arbejdet,

der er årsag til sygdommen, idet der er foretaget en konkret vurdering af netop

dette forhold.

Men for langt størstedelen af arbejdsmiljøet er sammenhængene mellem arbejds-

miljøproblemer, helbredskonsekvenser, fastholdelse på arbejdsmarkedet og i sidste

ende samfundskonsekvenser præget af flere forhold med konkurrerende påvirk-

ningsfaktorer. Her kan man tage udgangspunkt i undersøgelser af eksponering fra

arbejdsmiljøet og relateret effekt på personen. Dermed baseres en stor del af den

eksisterende viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred på såkaldte

epidemiologiske studier, dvs. studier der beskriver forholdet mellem en sygdoms

udbredelse og påvirkningen fra omgivelserne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

235

| BILAG 14:

PERSPEKTIVER PÅ ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Et eksempel herpå er studier af sammenhæng mellem fysiske krav i arbejdet og

smerter i muskelskelet. Sådanne studier, der forsøger at isolere effekter fra arbej-

det, kompliceres dog ved det forhold, at arbejdsmiljø i flere tilfælde også kan ska-

bes i komplekse interaktioner mellem personer, ledelse, teknologi og omgivelser

–

herunder privatlivet.

Væsentlighed

En vurdering af de væsentlige arbejdsmiljøudfordringer vil typisk rumme flere af

ovennævnte perspektiver.

Nogle arbejdsmiljøproblemer vil fx være meget lidt udbredte, men derimod have

en meget alvorlig effekt på helbred. Omvendt kan et meget udbredt arbejdsmiljø-

problem med knap så alvorlige helbredskonsekvenser have stor betydning for fx

det samlede sygefravær. Risikofaktorerne inden for forskellige arbejdsmiljøområ-

der varierer således med hensyn til udbredelse og alvorlighed, og nogle risikofakto-

rer findes kun i visse brancher, mens andre findes mere eller mindre i alle brancher.

Væsentlighedsvurderinger bør dermed adressere både alvorligheden af arbejdsmil-

jøproblemer, disses udbredelse og deres betydning for den enkelte medarbejder,

virksomhederne og samfundet

–

og potentielt også virksomhedernes evne til at

håndtere dem.

Følgende kan således indgå i vurderingen af, hvad der er væsentlige arbejdsmiljø-

problemer:



Hvor udbredt er et arbejdsmiljøproblem?



Hvor alvorlig er helbredseffekten (fra milde symptomer til sygdom og død)?



Hvor meget øger arbejdsmiljøproblemet forekomsten af helbredsproblemet?



Hvad betyder arbejdsmiljøproblemet for fastholdelsen på arbejdsmarkedet her-

under for sygefravær?



Hvad har arbejdsmiljøproblemerne af samfundsøkonomiske konsekvenser, her-

under produktionstab, sundhedsudgifter, værdi af tabt livskvalitet mv.?

Helbredskonsekvenser som følge af risikofaktorer kan være fx smerter og andre

sygdomssymptomer eller egentlig sygdom. Helbredsmæssige konsekvenser kan

give anledning til øget sygefravær, hvilket kan øge den enkelte ansattes risiko for

midlertidigt at være uden for arbejdsmarkedet eller for tidligt arbejdsophør.

Vurderingen af et arbejdsmiljøproblems betydning for fastholdelsen på arbejds-

markedet er i vidt omfang baseret på viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø-

problemer og sygefravær, da viden om årsager til midlertidigt eller varigt arbejds-

ophør er realtivt begrænset. Sygefraværet kan være en kortsigtet konsekvens, men

også en indikator for øget sygefravær i fremtiden og fremtidig arbejdsophør.

Tre konkrete analytiske tilgange

Nedenfor udfoldes (foreløbigt) tre analytiske tilgange til at belyse arbejdsmiljøud-

fordringers væsentlighed:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

236

| BILAG 14:

PERSPEKTIVER PÅ ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

’Kortlægning

af arbejdsmiljøproblemer’ der primært ud fra eksisterende littera-

tur med epidemiologisk tilgang redegør for viden om sammenhæng mellem

faktorer i arbejdsmiljøet og helbred/fravær (risikofaktorer).

2. Arbejdsskade-tilgang, hvor udbredelsen opgøres gennem arbejdsskadedata,

hvor der (ved anerkendelse) er en dokumenteret direkte sammenhæng mellem

forhold i arbejdet og sygdom.

3. Beregning af ætiologiske fraktioner, som er en tilgang, der

både

bygger på

styrken af sammenhængen mellem risikofaktorer og udfald

samt

på udbredel-

sen af risikofaktorer.

’Kortlægning

af arbejdsmiljøproblemer’

Kortlægningen tager udgangspunkt i et bredt perspektiv på risikofaktorerne i ar-

bejdsmiljøet, men beskriver ikke direkte hvor stor en andel af helbredskonsekven-

ser og sygefravær, der skyldes arbejdsmiljøet.

Kortlægningen omfatter en beskrivelse af de faktorer (og i nogen grad udbredelsen

heraf), der har en overvejende negativ betydning for det fysiske eller psykiske hel-

bred hos personer i arbejde, eller som har negativ betydning for sygefravær og for

fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Flere af resultaterne fra kortlægningen er baseret på såkaldte epidemiologiske stu-

dier, dvs. studier, der beskriver forholdet mellem en sygdoms udbredelse og på-

virkningen fra omgivelserne. Et eksempel herpå er studier af sammenhæng mellem

fysiske krav i arbejdet og smerter i muskelskelet.

Kortlægningen viste, at problemområderne er karakteriseret ved en høj grad af

forskellighed. Der er således forskel på graden af risiko/fare, hyppigheden og gra-

den af kompleksitet og de medvirkende årsager. Det fremgår af kortlægningen, at

der i nogle tilfælde er stærk dokumentation for påvirkningerne i arbejdsmiljøet,

mens der i andre tilfælde er mindre stærk dokumentation.

Arbejdsskader

Opgørelsen udgør et supplement til

”Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer”, der

belyser antallet af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme samt antallet af

anmeldte arbejdsulykker og tilfælde, der har ført til varigt mén.

For anerkendte arbejdsskader er der en

sikker dokumentation

for, at det netop er

arbejdet, der er årsag til sygdommen. Men det kan på den baggrund ikke afvises, at

en række sygdomme kan relateres til påvirkninger i arbejdsmiljøet, uanset at de

ikke kan anerkendes som arbejdsskader.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tager stilling til, om en anmeldt syg-

dom kan anerkendes som erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven. En

sygdom kan anerkendes, hvis de påvirkninger, der har udløst den, er optaget på

erhvervssygdomsfortegnelsen, eller hvis sygdommen anerkendes efter behandling i

Erhvervssygdomsudvalget. Der stilles krav om medicinsk dokumentation for sam-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

237

| BILAG 14:

PERSPEKTIVER PÅ ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

menhæng mellem påvirkning gennem arbejdet og sygdom, før en sygdom kan op-

tages på fortegnelsen.

Beregning af ætiologiske fraktioner (ÆF)

En beregning af en såkaldt ætiologisk fraktion bygger videre på den epidemiologi-

ske tilgang, der er refereret for flere faktorer i kortlægningen.

I ’Kortlægning af

arbejdsmiljøproblemer’ beskrives faktorer i arbejdsmiljøet, som,

studier viser, øger

den relative risiko for helbredseffekter samt risikofaktorernes udredelse. Beregnin-

ger af ÆF tilføjer en sammenvejning af den relative risiko og udbredelsen af re-

spektive helbredsproblemer, som kan indgå som et element i vurderingen af væ-

sentligheden af arbejdsmiljøproblemer.

Således giver metoden mulighed for, at estimere den andel af en helbredseffekt

(sygdom, symptomer, fravær), der maksimalt kan forebygges, hvis en påvirkning

helt fjernes.

For at kunne fastlægge arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion kræves, at der er gen-

nemført epidemiologiske forløbsundersøgelser, der giver viden om relevante risi-

kofaktorers udbredelse og styrken af sammenhængen mellem disse risikofaktorer

og efterfølgende helbredskonsekvenser eller sygefravær.

BILAG 15:

239

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA

ARBEJDSSKADE-

DATA

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

240

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA

Bilag 15

23. november 2017

J.nr. 2017-5290

Arbejdsskadedata

Sekretariatet

Indledning

I dette arbejdspapir beskrives erstatningsudgifter til varigt mén og erhvervsevnetab

for anerkendte arbejdsskader inden for fem af seks arbejdsmiljøområder, der er

beskrevet i bilag 4

’Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer’.

Arbejdsmiljøemnet

’indeklima’ er ikke omfattet, da det ikke umiddelbart er muligt datamæssigt at

identificere eventulle erhvervssygdomssager, hvor årsagen er dårligt indeklima.

Papiret er således et supplement til bilag 4, hvor antallet af anmeldte og anerkendte

erhvervssygdomme samt anerkendelsesprocenter er opgjort for perioden 2012-

2016. I dette arbejdspapir følges op med opgørelser af erstatningsudgifter i sager

om anerkendte erhvervssygdomme og arbejdsulykker i perioden 2012-2016

Arbejdspapiret indeholder først en sammenfatning af udgifter til godtgørelse for

varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab for de enkelte arbejdsmiljøproblemer.

Nedenstående tabel 1 supplerer således oplysninger i kortlægningen (bilag 4) om

antal anerkendte arbejdsskader med oplysninger om de samlede udgifter hertil.

I de efterfølgende afsnit uddybes, hvordan de samlede udgifter er opgjort. I afsnit 1

er der en beskrivelse af, hvornår der kan gives økonomisk kompensation i en ar-

bejdsskadesag. Dernæst følger i afsnit 2 og 3 beskrivelser af hvordan erstatnings-

udgifter til henholdsvis godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevne-

tab er blevet opgjort for henholdsvis anerkendte erhvervssygdomme og arbejds-

ulykker.

Sammenfatning af arbejdsmiljøproblemer og erstatningsudgifter

I nedenstående tabel 1 sammenfattes erstatningsudgifter til anerkendte arbejdsska-

der inden for de respektive arbejdsmiljøproblemer i den femårige periode 2012-

2016. Tabellen viser følgende centrale pointer:



Arbejdsulykker

er det arbejdsmiljøproblem, hvor der i perioden 2012-2016 er

tilkendt mest i erstatning. Udgifterne til godtgørelse for varigt mén og erstatning

for erhvervsevnetab udgør i alt ca. 6,4 mia. kr. Fraregnes sager om arbejdsulyk-

ker, som vedrører arbejdsmiljøproblemerne psykisk arbejdsmiljø (vold og øvri-

ge traumatiske hændelser) og muskel-skeletpåvirkninger (akutte fysiske overbe-

lastninger), udgør udgifterne ca. 4,7 mia. kr.



Muskel-skeletpåvirkninger

er det arbejdsmiljøproblem, hvor der er tilkendt

næstmest i erstatning i form af ca. 3,4 mia. kr., hvoraf ca. 2,3 mia. kr. er tilkendt

i erhvervssygdomsager og ca. 1,1 mia. kr. i ulykkesager i relation til akutte fysi-

ske overbelastninger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

241

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA



Psykisk arbejdsmiljø

placerer sig på tredjepladsen i forhold til erstatningsudgif-

ter. Fra 2012-2016 er der tilkendt ca. 2,9 mia. kr. i erstatning, hvoraf ca. 2,4

mia. kr. er tilkendt i erhvervssygdomssager og ca. 0,5 mia. kr. i sager om ar-

bejdsulykker som vold og øvrige traumatiske hændelser. Der anerkendes rela-

tivt få psykiske erhvervssygdomme, og de høje samlede erstatningsudgifter

skyldes, at erstatningen for tab af erhvervsevne har været væsentligt højere for

psykiske erhvervssygdomme end for andre erhvervssygdomme.



Inden for det

kemiske og biologiske arbejdsmiljø

er der tilkendt erstatninger for

ca. 1,7 mia. kr.



Endelig er der tilkendt ca. 0,1 mia. kr. i erstatning inden for arbejdsmiljøpro-

blemet

støj

over den femårige periode. Det lave beløb skyldes, på trods af rela-

tivt mange anerkendte høresygdomme, bl.a., at de tilskadekomne ofte har mu-

lighed for at blive i beskæftigelse, fx ved hjælp af et høreapparat.

Tabel 1. Oversigt arbejdsmiljøproblemer

og erstatningsudgifter til anerkendte arbejdsskader

2012-2016. Erstatningsudgifter er angivet i mia. kr.

, og antal sager i parentes

Diagnose-

Antal aner- Godtgørel- Erstatning Erstatning

Arbejdsmiljøproblem

gruppe/

kendte

se varigt

erhvervs-

i alt

ulykkestype

mén

evnetab

Muskel-

Muskelskelet- og

4.623

0,3

2,0

2,3

skeletpåvirkninger

nervesygdomme

(3.912)

(1.839)

Psykisk arbejdsmiljø

Støj

Kemisk og biologisk

arbejdsmiljø

Arbejdsulykker

Psykiske syg-

domme

Høresygdomme

Kræft- lunge- og

hudsygdomme

Vold og øvrige

traumatiske

hændelser

Akutte fysiske

overbelastninger

Øvrige arbejds-

ulykker

1.054

4.899

17.798

3.130

0,2

(1.364)

0,1

(2.377)

0,9

(7.406)

0,1

(1.303)

0,3

(5.111)

1,5

(22.625)

1,9

(29.039)

2,3

(923)

(<5)

0,8

(761)

0,4

(275)

0,8

(663)

3,2

(2.555)

4,4

(3.493)

2,4

>0,1

1,7

0,5

9.164

45.444

57.738

1,1

4,7

6,4

Arbejdsulykker I alt

Arbejdsmiljøproblemet ’indeklima’ er ikke omfattet. Det er ikke umiddelbart muligt datamæssigt at identificere

eventulle erhvervssygdomssager, hvor årsagen er dårligt indeklima. Det bemærkes, at dårligt indeklima, jf. Bilag 2

Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer, sjældent fører til egentlig sydom (fx astma eller allergi)

På grund af afrunding kan der være afvigelser mellem delresultater og totalen.

Antallet af sager er opgjort efter året for anerkendelse samt året for den seneste afgørelse i arbejdsskadesager om

hhv. varigt mén og erhvervsevnetab. Da den seneste afgørelse om mén eller erhvervsevnetab ofte er truffet senere

end afgørelsen om anerkendelse, vil opgørelserne for anerkendte sager ikke vedrøre de samme sager, som opgørel-

serne for sager med tilkendt varigt mén og erhvervsevnetab. Antallet af sager i søjle 3-5 kan derfor ikke sammenlig-

nes.

Erstatning til erhvervsevnetab er anonymiseret pga. få tilfælde, og indgår derfor ikke i summen.

Kilde: Data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Erstatningsudgifter til anerkendte arbejdsskader

Anerkendelse af en arbejdsskade er en forudsætning for, at den tilskadekomne kan

opnå erstatning, men betyder ikke nødvendigvis, at den tilskadekomne har krav på

erstatning.

Økonomisk kompensation kan bl.a. gives som godtgørelse for varigt mén og som

erstatning for erhvervsevnetab. Varigt mén er de helbredsmæssige gener, som ar-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

242

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA

bejdsskaden medfører. Méngraden er fastsat i en vejledende méntabel

. Man kan

kun få godtgørelse, hvis méngraden er mindst 5 pct. Tab af erhvervsevne er den

nedgang i indtægt eller indtjeningsevne, som en arbejdsskade medfører konkret.

Man kan kun få erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindst 15 pct.

Den samlede økonomiske kompensation afhænger af arbejdsskadens omfang i

form af den tilkendte varige méngrad og erhvervsevnetabsprocent, men påvirkes

også af andre faktorer. Den tilskadekomnes alder har også betydning for kompen-

sationsstørrelsen ved godtgørelse for varigt mén og ved erstatning for erhvervsev-

netab. I begge tilfælde gælder det, at en højere alder medfører et lavere kompensa-

tionsbeløb. Baggrunden herfor er, at ældre tilskadekomne lever kortere tid med

helbredsmæssige gener af et varigt mén og har kortere tid før overgang til folke-

pension, hvor udbetaling af erstatning for erhvervsevnetab ophører.

Den tilskadekomnes tidligere indkomst har endvidere betydning for den samlede

erstatningssum ved tab af erhvervsevne, da erstatningen dækker det procentuelle

indtægtstab, som arbejdsskaden har medført. En højere indtægt før skaden medfø-

rer således en større samlet erstatningssum, end en lavere indtægt ville medføre.

2. Erhvervssygdomme

Anmeldelse og anerkendelse af erhvervssygdomme

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde konstaterede og formodede mulige

erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der

er to formål med anmeldelsen. Det ene formål er, at anmeldelserne og oplysninger

om forhold i arbejdsmiljøet, der kan føre til sygdom, kan indgå i Arbejdstilsynets

videngrundlag for prioritering af tilsyn. Det andet formål er, at den tilskadekomne

kan få en økonomisk kompensation, hvis der er grundlag herfor. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring vurderer og træffer afgørelse, om sygdommen kan anerkendes som

en arbejdsskade, og om tilskadekomne eventuelt har krav på økonomisk kompensa-

tion.

En erhvervssygdom er en sygdom, som helt eller delvist skyldes påvirkninger på

arbejdet gennem kortere eller længere tid. Arbejdsskadesikringsloven definerer de

sygdomme, der kan anerkendes som erhvervssygdomme. En sygdom kan anerken-

des administrativt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som erhvervssygdom, hvis

sygdommen er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen

. Erhvervssygdomsforteg-

nelsen er en liste over de erhvervssygdomme, der anerkendes som arbejdsskader,

hvis en person har været udsat for bestemte påvirkninger på sit arbejde.

Der stilles krav om medicinsk dokumentation for sammenhæng mellem påvirkning

gennem arbejde og sygdomme, før en sygdom kan optages på erhvervssygdomsfor-

tegnelsen. En sygdom, der ikke er optaget på fortegnelsen, eller hvor kriterierne til

påvirkning ikke er opfyldt, kan kun anerkendes, hvis et flertal i Erhvervssygdoms-

udvalget finder, at der i den konkrete sag er dokumentation for, at sygdommen med

overvejende sandsynlighed skyldes den tilskadekomnes arbejde. Medlemmerne af

Erhvervssygdomsudvalget er udnævnt af beskæftigelsesministeren efter indstilling

fra arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

243

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA

Arbejdsskadesystemet er et forsikringssystem, og udgifterne til erstatning i forbin-

delse med erhvervssygdomme finansieres gennem arbejdsgiverbidrag til Arbejds-

markedets Erhvervssikring.

Anerkendte erhvervssygdomme

Tabel 2 viser oversigt over antallet af anerkendelser samt anerkendelsesprocenter

af erhvervssygdomssager i årene 2012-2016 fordelt på arbejdsmiljøproblem og

sygdomsgrupper. Tallene i tabel 2 er baseret på de samme data, som er anvendt i

beskrivelserne af anerkendte erhvervssygdomme samt anerkendelsesprocenter i

bilag 2

’Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer’.

Anerkendelse af en arbejdsskade er en forudsætning for at tilskadekomne kan opnå

erstatning. Af tabellen fremgår, at hudsygdomme er de hyppigst anerkendte er-

hvervssygdomme i 2012-2016 og udgør med 7.958 anerkendelser mere end en

tredjedel af alle anerkendte erhvervssygdomme. Hudsygdomme har også den høje-

ste anerkendelsesprocent på 58 pct. Høresygdomme er den næst hyppigste aner-

kendte erhvervssygdom med 4.899 tilfælde i alt og en anerkendelsesprocent på 41.

De laveste anerkendelsesprocenter er at finde blandt muskelskeletsygdomme og

psykiske sygdomme, som har anerkendelsesprocenter på hhv. 11 pct. og 4 pct. og

henholdsvis 3.984 og 1.054 anerkendelser.

Tabel 2. Antal anerkendelser og anerkendelsesprocenter for erhvervssygdomssager i

perioden 2012-2016. Fordelt efter arbejdsmiljøproblem og diagnosegruppe

Antal

Anerkendelses-

Arbejdsmiljøproblem

Diagnosegruppe

anerkendelser

procent

Muskel-skeletpåvirkninger

Muskelskeletsygdomme

Nervesygdomme

Psykisk arbejdsmiljø

Psykiske sygdomme

Støj

Kemisk og biologisk

arbejdsmiljø

Høresygdomme

Kræftsygdomme

Lungesygdomme

Hudsygdomme

Øvrige arbejdsmiljøproble-

mer

I alt

Øvrige erhvervssygdomme

3.984

639

1.054

4.899

1.084

1.756

7.958

521

21.895

Anm: Tabellen er baseret på de samme data, som fremgår af Bilag 2 Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer. I denne

tabel er tallene dog fremstillet som totaler for hele perioden i stedet for de intervaller, der indgår i kortlægningen. Det

bemærkes, at opgørelsen er opgjort efter året for afgørelse, mens antallet af anmeldte erhvervssygdomme i Bilag

2Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer er opgjort efter året for anmeldelsen.

Kilde: Data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Erstatningsudgifter til erhvervssygdomme

Tabellerne herunder omhandler anerkendte erhvervssygdomme, hvor der er til-

kendt godtgørelse for varigt mén eller erstatning for erhvervsevnetab i 2012-2016.

Tallene er opgjort efter året for den seneste afgørelse i arbejdsskadesagerne om

hhv. varigt mén og erhvervsevnetab og viser antallet af sager samt erstatningsud-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

244

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA

gifter forbundet med disse. Da den seneste afgørelse om mén eller erhvervsevnetab

ofte er truffet senere end afgørelsen om anerkendelse, vil opgørelserne for aner-

kendte sager ikke vedrøre de samme sager, som opgørelserne for sager med til-

kendt varigt mén og erhvervsevnetab. Tabel 2 ovenfor kan derfor ikke sammenlig-

nes med tabel 3 og 4. Tallene nedenfor kan derfor heller ikke sammenlignes med

tal om anmeldelser i Bilag 2 om Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer, som er

opgjort efter året for anmeldelsen.

Tabel 3 indeholder erhvervssygdomssager med tilkendelse af godtgørelse for varigt

mén i 2012-2016. Tabellen viser, at over halvdelen af sagerne med tilkendelse af

varigt mén på mindst 5 pct. omhandler hudsygdomme eller muskelskeletsygdom-

me. Mens de højeste gennemsnitlige erstatninger for varigt mén udbetales for

kræftsygdomme, hvor den gennemsnitlige erstatning ligger på 417.000 kr. i 2012-

2016.

Tabellen viser endvidere, at kræftsygdomme, som alene udgør 6 pct. af sager med

tilkendt méngodtgørelse, står for 26 pct. af erstatningssummen. De samlede erstat-

ningsudgifter er højest for hudsygdomme og kræftsygdomme, som med erstat-

ningsudgifter på hhv. 477 og 392 mio. kr. tilsammen udgør ca. 55 pct. af de samle-

de erstatningsudgifter til godtgørelse for varigt mén i erhvervssygdomssager.

Tabel 3. Tilkendelser af godtgørelse for varigt mén og erstatningsudgifter i erhvervssygdomssager,

med seneste afgørelse om mén i 2012-2016. Fordelt efter arbejdsmiljøproblem og diagnosegruppe.

Erstatningsudgifterne er angivet i 1.000 kr.

Arbejdsmiljøproblem

Diagnosegruppe

Antal

Gennemsnitlig

Sum af

Pct. af samlet

sager

erstatning

erstatninger erstatningssum*

med mén

1.000-kroner

Muskel-

skeletpåvirkninger

Muskelskeletsygdomme

Nervesygdomme

3.441

471

1.364

2.377

940

417

656

5.810

360

15.419

31.273

1.526.737

100

120

391.664

78.693

476.551

116

251.052

36.434

157.758

103.311

Psykisk arbejdsmiljø

Støj

Kemisk og biologisk

arbejdsmiljø

Psykiske sygdomme

Høresygdomme

Kræftsygdomme

Lungesygdomme

Hudsygdomme

Øvrige arbejdsmiljø-

problemer

I alt

Øvrige erhvervssyg-

domme

* Summen af andelene er ikke 100 pct., da der er foretaget afrundinger.

Kilde: Data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Efter udarbejdelsen af nærværende bilag til Ekspertudvalget er der udarbejdet en suppler-

nede opgørelse som viser, at ud af de 0,16 mia. kr.til erstatninger inden for psykisk ar-

bejdsmiljø, udgør erstatninger inden for forsvaret 0,09 mia. kr.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

245

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA

Tabel 4 omhandler erhvervssygdomssager med tilkendelse af erstatning for er-

hvervsevnetab. Knap halvdelen af tilkendelserne sker i sager om muskelskelet-

sygdomme. Det er endvidere meget sjældent (i færre end fem tilfælde), at der til-

kendes erstatning for tab af erhvervsevne i sager om høresygdomme. Det skyldes,

at skadelidte ofte har mulighed for at forblive i beskæftigelse, fx ved hjælp af høre-

apparater mv.

Den gennemsnitlige erstatning for tab af erhvervsevne er højst blandt psykiske

sygdomme og ligger på 2,5 mio. kr. I erhvervssygdomssager med afgørelse om

erhvervsevnetab på mindst 15 pct. i 2012-2016 er omkring 80 pct. af de samlede

erstatningsudgifter tilkendt i sager om psykiske sygdomme eller muskelskeletsyg-

domme (tabel 4).

Tabel 4. Tilkendelser af erstatning for erhvervsevnetab og erstatningsudgifter i erhvervssygdomssager

med seneste afgørelse om erhvervsevnetab i 2012-2016. Fordelt efter arbejdsmiljøproblem og diagno-

segruppe. Erstatningsudgifterne er angivet i 1.000 kr.

Antal

sager

Gennemsnitlig

med

erstatning

E-

TAB

Arbejdsmiljøproblem

Diagnosegrupper

Sum af

erstatninger

Pct. af samlet

erstatningssum*

1.000-kroner

Muskel-skeletpåvirkninger Muskelskeletsygdomme 1681

Nervesygdomme

Psykisk arbejdsmiljø

Støj

Kemisk og biologisk

Arbejdsmiljø

Psykiske sygdomme

Høresygdomme

Kræftsygdomme

Lungesygdomme

Hudsygdomme

Øvrige arbejdsmiljøpro-

blemer

I alt

Øvrige erhvervssyg-

domme

158

923

136

140

485

3.524

1.094

959

2.472

1.168

971

975

1.310

1.839.059

151.483

2.281.237

158.848

135.941

473.097

116.593

100

1.428

5.157.582

* Summen af andelene er ikke 100 pct., da der er foretaget afrundinger.

Kilde: Data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

3. Arbejdsulykker

Anmeldelse og anerkendelse af arbejdsulykker

Virksomheder har bl.a. pligt til at anmelde arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, som

medfører, at en person ikke kan foretage sit sædvanlige arbejde i en dag eller mere

ud over tilskadekomstdagen. Virksomheder har pligt til at anmelde arbejdsulykker

til forsikringsselskabet, hvis den tilskadekomne kan have krav på ydelser efter ar-

bejdsskadesikringsloven. Forsikringsselskabet sender anmeldelsen videre til Ar-

Efter udarbejdelsen af nærværende bilag til Ekspertudvalget er der udarbejdet en suppler-

nede opgørelse som viser, at ud af de ca. 2,3 mia. kr.til erstatninger inden for psykisk ar-

bejdsmiljø, udgør erstatninger inden for forsvaret ca. 1,3 mia. kr.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

246

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA

bejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling, hvis den tilskadekomne evt. har krav

på økonomisk kompensation.

Som for erhvervssygdomme er der to formål med anmeldelserne, dels at de kan

indgå i Arbejdstilsynets vidensgrundlag for prioritering af tilsyn, dels at den tilska-

dekomne kan få en økonomisk kompensation, hvis der er grundlag herfor.

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til,

at en person kommer fysisk eller psykisk til skade. En arbejdsulykke kan efter ar-

bejdsskadesikringsloven også være en skade, der opstår efter en arbejdsmiljøpå-

virkning, der har varet i højst fem dage.

Der er en række betingelser for, at en arbejdsulykke kan anerkendes efter arbejds-

skadesikringsloven. Skaden skal bl.a. helt eller delvist skyldes arbejdet eller de

forhold, som det er foregået under. Det er kun varige skader, som anerkendes.

Udgifterne til erstatning i forbindelse med arbejdsulykker finansieres gennem ar-

bejdsgiveres betaling af forsikringspræmier til forsikringsselskaberne.

Som arbejdsmiljøproblem går arbejdsulykker delvist på tværs af de øvrige ar-

bejdsmiljøproblemer. Det skyldes, at en række af de risici, som fører til arbejds-

ulykker, også vedrører andre arbejdsmiljøproblemer. Det drejer sig især om akut

fysisk overbelastning, fx af ryggen ved manuel håndtering, som vedrører arbejds-

miljøproblemet muskel-skeletpåvirkninger, og arbejdsulykker som følge af vold og

øvrige traumatiske hændelser, som vedrører psykisk arbejdsmiljø. I begge tilfælde

skal hændelsen og skaden anmeldes som arbejdsulykke, da der er tale om en kort-

varig og pludselig påvirkning. Disse to typer af arbejdsulykker belyses særskilt i de

følgende opgørelser af erstatningsudgifter for anerkendte arbejdsulykker.

Anerkendte arbejdsulykker

Tabel 5 viser antallet af anerkendte ulykker samt anerkendelsesprocenter for ulyk-

ker i anerkendelsesårene 2012-2016, fordelt på ulykkestype. Det bemærkes, at

antallet af anerkendte arbejdsulykker ikke fremgår af bilag 2

’Kortlægning af ar-

bejdsmiljøproblemer’. Derimod

er i bilag 2 beskrevet det samlede antal anmeldte

arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt i

hvilket omfang disse var så alvorlige, at de førte til tilkendelse af godtgørelse for

varigt mén.

Som det fremgår af tabel 5, har både arbejdsulykker med akutte fysiske overbelast-

ninger ved skub/træk/vrid/drejning og arbejdsulykker som følge af vold og øvrige

traumatiske hændelser en anerkendelsesprocent på knap 50 pct. Øvrige ulykker har

en anerkendelsesprocent på 67 pct. I forhold til antallet af anerkendelser udgør

øvrige ulykker med 45.444 anerkendelser mere end hver tredje ulykke. Akut fysisk

overbelastning udgør med 9.164 anerkendelser ca. 16 pct. af det samlede antal

anerkendte ulykker, mens vold og øvrige traumatiske hændelser med 3.130 udgør

seks pct.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

247

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA

Tabel 5. Antal anerkendelser og anerkendelsesprocenter for sager om arbejdsulykker

i perioden 2012-2016. Fordelt efter ulykkestype.

Antal

Anerkendelses-

anerkendelser

procent

Vold og øvrige traumatiske

hændelser

Akut fysisk overbelastning

Øvrige

Alle ulykker

3.130

9.164

45.444

57.738

Anm. Tallene er opgjort efter året for afgørelsen. Af datamæssige årsager er anvendt en anden metode til at identifice-

re arbejdsulykker som følge af vold og øvrige traumatiske hændelser end i Bilag 2 Kortlægning af arbejdsmiljøproble-

mer. Nærværende tabel er afgrænset til arbejdsulykker, som ifølge anmeldelsen har ført til chok eller skyldes fysisk

vold, mens der i Kortlægningen af arbejdsmiljøproblemer i afsnit 4.5 om anmeldte arbejdsulykker som følge af vold,

anvendes en særlig registrering i EASY af voldsulykker, som alene er foretaget i skadesåret 2016.

Kilde: Data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Det bemærkes, at inddelingen i de tre kategorier af ulykkestyper er behæftet med

usikkerhed, da de alene er baseret på oplysninger angivet ved anmeldelsen af ar-

bejdsulykken (og ikke arbejdsskadesagen). Der er derfor tale om et bedste skøn for

hvor mange af de anerkendte arbejdsulykker, der vedrører de to typer af arbejds-

ulykker.

Erstatningsudgifter til anerkendte arbejdsulykker

Tabellerne herunder omhandler arbejdsulykker, hvor der er tilkendt godtgørelse for

varigt mén eller erstatning for erhvervsevnetab i 2012-2016. Tallene er opgjort

efter den seneste afgørelse i arbejdsskadesagerne om hhv. varigt mén og erhvervs-

evnetab og viser antallet af sager samt erstatningsudgifter forbundet med disse. Da

den seneste afgørelse om mén eller erhvervsevnetab ofte er truffet senere end afgø-

relsen om anerkendelse, vil opgørelserne for anerkendte sager ikke vedrøre de

samme sager, som opgørelserne for sager med tilkendt varigt mén og erhvervsev-

netab. Tabel 5 ovenfor, som er opgjort efter anerkendelsesår, kan derfor ikke sam-

menlignes med tabel 6 og 7.

I tabel 6 indgår alle arbejdsulykker med tilkendelse af godtgørelse for varigt mén i

2012-2016. Den gennemsnitlige tilkendte godtgørelse for varigt mén er højest i

ulykkessager om vold og øvrige traumatiske hændelser

–

både sammenlignet med

akutte fysiske overbelastninger og øvrige ulykker

–

og udgør 81.000 kr. Tabellen

viser også, at 6 pct. af de samlede udgifter til godtgørelse for varigt mén er tilkendt

i sager om vold og øvrige traumatiske hændelser, mens akutte fysiske overbelast-

ninger står for 16 pct. af den samlede udbetalte godtgørelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

248

| BILAG 15:

ARBEJDSSKADEDATA

Tabel 6. Tilkendelser af godtgørelse for varigt mén og erstatningsudgifter i sager om arbejdsulyk-

ker med seneste afgørelse om mén i 2012-2016. Fordelt efter ulykkestype. Erstatningsudgifterne

er angivet i 1.000 kr.

Antal sager

med mén

Vold og øvrige traumatiske

hændelser

Akut fysisk overbelastning

Øvrige

Alle ulykker

1.303

5.111

22.625

29.039

Gennemsnitlig

Sum af

Pct. af samlet

erstatning

erstatninger erstatningssum*

1.000-kroner

106.066

316.938

1.502.175

1.925.179

100

Anm. Tallene er opgjort efter året for afgørelsen om varigt mén.

Kilde: Data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Tabel 7 viser, at de højeste gennemsnitlige erstatninger for erhvervsevnetab i ulyk-

kessager tilkendes i sager om vold og chok, hvor den gennemsnitlige tilkendte

erstatning ligger på 1,5 mio. kr. For ulykkessager med tilkendelse om erstatning i

2012-2016 er samlet tilkendt 784 mio. kr. i sager om akutte fysiske overbelastnin-

ger og 423 mio. kr. i ulykkessager om vold og øvrige traumatiske hændelser.

Tabel 7. Tilkendelser af godtgørelse for erhvervsevnetab og erstatningsudgifter i sager om ar-

bejdsulykker, med seneste afgørelse om erhvervsevnetab i 2012-2016. Fordelt efter ulykkestype.

Erstatningsudgifterne er angivet i 1.000 kr.

Antal sager

med E-TAB

Gennemsnitlig

erstatning

Sum af

erstatninger

Pct. af samlet

erstatningssum*

1.000-kroner

Vold og øvrige traumatiske

hændelser

Akut fysisk overbelastning

Øvrige

Alle ulykker

275

663

2.555

3.493

1.537

1.183

1.268

1.273

422.555

784.098

3.239.840

4.446.493

100

*Summen af andelene er ikke 100 pct., da der er foretaget afrundinger.

Kilde: Data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Mentabellen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

https://www.aes.dk/ASK/ASK/Selvbetjening/Mentabel.aspx

Erhvervssygdomsfortegnelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

https://www.aes.dk/ASK/ASK/Om%20Arbejdsmarkedets%20Erhvervssikring/Erhvervssyg

domsudvalget/Erhvervssygdomsfortegnelsen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

249

| BILAG 16:

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ANMELDT ARBEJDSSKADE

BESKÆFTIGELSES-

MÆSSIGE

KONSEKVENSER

AF EN ANMELDT

ARBEJDSSKADE

BILAG 16:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

250

| BILAG 16:

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ANMELDT ARBEJDSSKADE

Bilag 16

7. februar 2017

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af en anmeldt

arbejdsskade

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

På baggrund af et ønske på ekspertudvalgsmødet den 25. januar 2018 gives neden-

for et kort resumé af danske undersøgelser, som søger at belyse de beskæftigelses-

mæssige konsekvenser af en anmeldt arbejdsskade.

Arbejdstilsynet har umiddelbart kendskab til fire danske undersøgelser, hvoraf tre

er publiceret i videnskabelige tidskrifter, som undersøger sammenhæng mellem en

anmeldelse af en arbejdsskade og efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Alle fire undersøgelser finder, at personer med en anmeldt arbejdsskade har svage-

re efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet end personer uden en anmeldt ar-

bejdsskade.

De fire undersøgelser er prospektive kohorte studier (deltagerne følges over tid). I

undersøgelserne justeres sammenhængen mellem anmeldelse af en arbejdsskade og

arbejdsmarkedstilknytning i varierende omfang for observerede forskelle mellem

personer med en anmeldelse og personer uden en anmeldelse. Det bemærkes dog,

at der kan være ikke-observerede forskelle mellem de to grupper, der ikke tages

højde for i undersøgelserne, og som derfor helt eller delvist potentielt vil kunne

forklare de fundne forskelle. Undersøgelsernes resultater skal med andre ord for-

tolkes med forsigtighed.

Kort beskrivelse af de fire undersøgelser

I det følgende gives en kort beskrivelse af de fire undersøgelser. Der er ikke foreta-

get en vurdering af undersøgelsernes kvalitet.

Den første undersøgelse (Haahr et al. 2007) havde til formål at identificere fakto-

rer, som kan forudsige helbredsbetinget job tab. En af de undersøgte faktorer var

anmeldelse af en arbejdsskade. Studiet bygger på spørgeskemadata indsamlet ved

baseline og to år efter blandt lønmodtagere på 39 arbejdspladser.

Blandt 2.080 kvindelige lønmodtagere havde personer med en anmeldt arbejdsska-

de (n=56) statistisk signifikant højere sandsynlighed for efterfølgende helbredsbe-

tinget job tab end personer uden en anmeldelse. Blandt 1.181 mandlige lønmodta-

gere var der ikke statistisk signifikant forskel mellem personer med en anmeldt

arbejdsskade (n=24) og personer uden en anmeldelse.

I analysen blev der justeret for forskelle i personlige baggrundskarakteristika, so-

cio-økonomisk status, helbredsforhold, helbredsadfærd samt fysiske og psykiske

arbejdsforhold.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

251

| BILAG 16:

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ANMELDT ARBEJDSSKADE

Formålet med den anden undersøgelse (Hestbaek et al. 2009) var at undersøge, om

anmeldelse af en arbejdsskade, en privatskade eller ansøgning om førtidspension

øger risikoen for efterfølgende at modtage en offentlig indkomstkompenserende

ydelse. Deltagerne blev rekrutteret fra to rygklinikker i perioden 1997-1999. Blandt

138 beskæftigede patienter med nakkesmerter havde patienter med en anmeldt

arbejdsskade mv. (n=35) statistisk signifikant større risiko for at modtage en ind-

komstkompenserende ydelse end personer uden en arbejdsskadesag m.v.. Blandt

821 beskæftigede patienter med lænde-ryg-smerter havde personer med en arbejds-

skadesag mv. (n=253) også en signifikant større risiko for at modtage en ydelse.

Ydelsen blev målt hhv. 1, 3 og 5 år fra baseline ud fra registerdata. I analysen blev

der justeret for forskelle i bl.a. personlige baggrundskarakteristika, socialklasse,

livsstilsfaktorer og helbredsforhold.

Den tredje undersøgelse (Kolstad et al. 2013) belyste, hvorvidt anmeldelse af en

erhvervssygdom øger risikoen for efterfølgende at modtage en offentlig indkomst-

kompenserende ydelse i mere end 12 uger indenfor et år. Studiets 2.304 patienter

blev rekrutteret på en arbejdsmedicinsk klinik i perioden 1998-2005.

Blandt 1.206 beskæftigede patienter havde patienter med en anmeldt erhvervssyg-

dom (n=258) statistisk signifikant højere risiko for efterfølgende at modtage en

indkomstkompenserende ydelse end beskæftigede uden en anmeldt erhvervssyg-

dom. Blandt 1.098 ikke-beskæftigede patienter var der ikke statistisk signifikant

forskel på efterfølgende modtagelse af en ydelse blandt personer med en anmeldt

erhvervssygdom (n=306) og personer uden en anmeldelse. For beskæftigede og

ikke-beskæftigede under ét var der heller ikke signifikant forskel på modtagelse af

ydelse blandt patienter med og patienter uden en anmeldelse.

Studiet blev gennemført med undersøgelsesdag som baseline og registerdata om

ydelser 1 og 2 år efter. I analysen blev der justeret for forskelle i en række forhold,

bl.a. personlige karakteristika, stilling, arbejdsmæssige eksponeringer, helbredsfor-

hold og tidligere indkomstkompenserende ydelser.

Den fjerde undersøgelse (Dansk Arbejdsgiverforening 2014) belyste arbejdsmar-

kedstilknytningen for lønmodtagere med en arbejdsskadesag. Analysen bygger på

registerdata for personer med en arbejdsskadesag i skadesårgang 2007 (ca. 37.000

personer) og en kontrolgruppe af lønmodtagere uden en anmeldt arbejdsskade.

Analysen viser, at andelen i beskæftigelse i en femårig periode efter en anmeldt

arbejdsskade faldt mere blandt lønmodtagere med en anmeldt arbejdsskade, hvor

der ikke blev tilkendt erstatning end blandt lønmodtagere uden en anmeldt arbejds-

skade. Det relative fald i beskæftigelsesandelen var større blandt personer med en

anmeldt erhvervssygdom end blandt personer med en anmeldt arbejdsulykke.

I analysen blev der justeret for forskelle i køn, alder, lønindkomst og branchetil-

knytning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

252

| BILAG 16:

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ANMELDT ARBEJDSSKADE

Litteraturliste

Dansk Arbejdsgiverforening. Arbejdsmarkedsrapport: Arbejdsliv, sikkerhed og

sundhed. December 2014, 20-22, 99-105.

http://www.da.dk/bilag/AMR14%20Arbejdsmarkedsrapport_2014_net.pdf

Haahr JPL, Frost P, Andersen JH. Predictors of health related job loss: a two-year

follow-up study in a general working population. J Occup Rehabil 2007. 17: 581-

592. DOI 10.1007/s10926-007-9106-z.

https://link.springer.com/article/10.1007/s10926-007-9106-z

Hestbaek l, Rasmussen C, Leboeuf-yde C. Financial compensation and vocational

recovery: a prospective study of secondary care neck and back patients. Scandina-

vian Journal of Rheumatology 2009, 38:6, 481-487, DOI:

10.3109/03009740902895735.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19922025

Kolstad HA, Christensen MV, Jensen LD, Schlünssen V, Thulstrup

AM, Bonde JP. Notification of occupational disease and the risk of work disability:

a two year follow study. Scand J Work Environ Health 2013; 39(4):411-419

DOI:10.5271/sjweh.3336.

http://www.sjweh.fi/show_abstract.php?abstract_id=3336

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

253

| BILAG 17:

DESKRIPTIV ANALYSE AF LØNMODTAGERNES SYGEFRAVÆR

DESKRIPTIV ANALYSE

AF LØNMODTAGERNES

SYGEFRAVÆR

BILAG 17:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

254

| BILAG 17:

DESKRIPTIV ANALYSE AF LØNMODTAGERNES SYGEFRAVÆR

Bilag 17

19. januar 2018

Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Notatet er uddrag af NFA-rapporten:

”Fraværsrapport 2017. Deskriptiv analyse af

lønmodtagernes sygefravær i Danmark

–

belyst ud fra register- og spørgeskemada-

ta”, der forventes offentliggjort snarest.

Af notatet fremgår et overblik over lønmodtagernes sygefravær på baggrund af

registeroplysninger

fra DST’s fraværsregister.

Analyserne er deskriptive og kan

derfor ikke tolkes som årsag‐virkningssammenhænge. De tilgængelige registerdata

om sygefravær gælder sygefravær generelt og ikke kun arbejdsrelateret sygefravær.

Lønmodtagerne er afgrænset til personer over 18 år, ansat i stat, kommune, region,

eller i en privat virksomhed med mindst 10 ansatte.

Hovedresultater

Om sygefraværet generelt



I perioden 2014-2015 var 44 pct. af sygefraværet i Danmark korttidssygefravær

(under 8 dage). Det mellemlange sygefravær (8-30 dage) udgjorde 15 pct., og

langtidssygefravær (over 30 dage) udgjorde 41 pct. af det samlede sygefravær.



I løbet af et år, havde knap 6 pct. af lønmodtagerne en sygefraværsperiode på

over 30 dage og ca. 9 pct. af lønmodtagerne havde sygefravær på 8-30 dage.



En tredjedel (33 pct.) af lønmodtagerne havde intet sygefravær i løbet af et år.

Om sygefravær for køn og alder



Kvinder har generelt højere sygefravær end mænd, det gælder specielt lang-

tidssygefravær, hvor kvinder har over dobbelt så meget sammenlignet med

mænd.



Yngre lønmodtagere har mere korttidssygefravær end ældre. Blandt kvinder,

har aldersgrupperne 30-34 og 55-59 år mest langtidssygefravær. Blandt mænd,

har ældre lønmodtagere (60-64 år) mere langtidssygefravær end de yngre.

Om sygefraværet i sektorer, brancher og job



Lønmodtagere i regioner og kommuner har højere sygefravær end lønmodtage-

re i staten og i den private sektor. Det mønster ses også efter opdeling på køn.



Brancher med mest sygefravær er ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’ og

’Daginstitutioner’.



Jobfunktioner med mest sygefravær er

’Social- og sundhedsassistenter’ og

’Pædagoger’.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Sygefravær generelt

255

| BILAG 17:

DESKRIPTIV ANALYSE AF LØNMODTAGERNES SYGEFRAVÆR

Sygefravær hænger sammen med arbejdsstyrkens helbred og arbejdsevne. Sygefra-

været påvirkes også af indhold i arbejdet og arbejdsmiljøet. Andre faktorer har

også indflydelse på omfanget af sygefravær, fx arbejdsstyrkens sammensætning

med hensyn til køn, alder og socioøkonomisk status.

I 2014-2015 var gennemsnitligt 3,7 pct. af de danske lønmodtagere sygefraværende

fra arbejde hver dag. Det svarer til 8,6 dages sygefravær pr. fuldtidsansat pr. år.

I perioden 2014-2015 udgjorde korttidssygefravær (sygeperioder på under 8 dage)

ca. 44 pct. af det samlede sygefravær, heraf udgjorde det helt korte sygefravær på

1-2 dage omkring halvdelen. Det mellemlange sygefravær (sygeperioder på 8-30

dage) udgjorde ca. 15 pct. og langtidssygefravær på 31-90 dage udgjorde ca. 18

pct. og sygeperioder på over 91 dage udgjorde ca. 23 pct. af det samlede sygefra-

vær (Figur 1).

Figur 1: Procent af det samlede sygefravær opdelt efter sygeperiodernes

varighed for lønmodtagere fra og med 18 år. Gennemsnit for perioden 2014-

2015.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

Omkring en tredjedel (33 pct.) af lønmodtagerne havde et helt år uden sygedage.

Ca. 28 pct. af lønmodtagerne havde kun perioder med helt kort sygefravær på 1-2

dage. Ca. 24 pct. havde korttidssygefravær på 3-7 dage, ca. 9 pct. af lønmodtagerne

havde sygefravær på 8-30 dage, og 5,6 pct. af lønmodtagerne havde langtidssyge-

fravær (over 30 dage) i løbet af et år (Figur 2).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

256

| BILAG 17:

DESKRIPTIV ANALYSE AF LØNMODTAGERNES SYGEFRAVÆR

Figur 2: Procent af lønmodtagere opdelt efter længste sygeperiode inden for et

år. Beregnet for lønmodtagere fra og med 18 år. Gennemsnit for perioden 2014-

2015.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

Sygefravær og køn

Kvinder har højere sygefravær end mænd. I gennemsnit er kvinder sygefraværende

4,7 pct. af arbejdstiden, og mænd er sygefraværende 2,7 pct. af arbejdstiden. Speci-

elt langtidssygefravær (over 30 dage) udgør over dobbelt så meget af den mulige

arbejdstid for kvinder sammenlignet med mænd (Figur 3).

Figur 3: Det procentvise sygefravær for lønmodtagere fra og med 18 år for hen-

holdsvis kvinder og mænd. Baseret på perioden 2014-2015. Sygefraværet er

inddelt på sygeperiodernes varighed.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Sygefravær og alder

257

| BILAG 17:

DESKRIPTIV ANALYSE AF LØNMODTAGERNES SYGEFRAVÆR

Nedenstående figurer viser sygefraværet for mænd og kvinder i forskellige alders-

grupper (Figur 4). Sygefraværet har to maksimumpunkter

–

et blandt de unge og et

blandt de ældre. Hos kvinder topper sygefraværet i aldersgruppen 30-34 år og igen

i aldersgruppen 55-59 år. Hos mænd topper sygefraværet i aldersgruppen 20-24 år

og igen i aldersgruppen 60-64 år.

Figur 4: Sygefraværet for kvinder og mænd opdelt på aldersgrupper og sygeperi-

odernes varighed. Baseret på perioden 2014-2015.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

Det helt korte sygefravær (1-2 dage) er højest hos de unge og derefter faldende

med alderen. En del af forklaringen på det højere sygefravær hos yngre kvinder kan

være sygdom under graviditet. Langtidssygefraværet (over 30 dage) blandt kvinder

er højest i aldersgrupperne 30-34 år og 55-59 år, hvilket også gælder for samlede

sygefravær blandt kvinder. Blandt mænd er langtidssygefraværet stigende med

alderen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

258

| BILAG 17:

DESKRIPTIV ANALYSE AF LØNMODTAGERNES SYGEFRAVÆR

Figur 4 viser, at sygefraværet blandt personer på arbejdsmarkedet er lavere i alders-

gruppen over 65 år. En del af forklaringen kan være selektion, hvor lønmodtagere

med dårligt helbred og/eller hårde arbejdsvilkår forlader arbejdsmarkedet. Dem,

der er tilbage på arbejdsmarkedet, vil således have et gennemsnitligt lavere syge-

fravær. En del af forklaringen på det relativt lave sygefravær for 18-19 årige kan

være selektion af hvem, der er på arbejdsmarkedet, korte ansættelser, og/eller lav

jobsikkerhed under sygdom i denne aldersgruppe.

Sygefravær i den private sektor, staten, regioner og kommuner

Sygefraværet er højest hos ansatte i kommuner (5,8 pct.) og regioner (5,3 pct.), og

lavest hos ansatte i staten (3,5 pct.) og det private (2,9 pct.) (Figur 5). Det er især

det langvarige sygefravær på mere end 90 dage, som er lavt i den private sektor.

En mindre del af forskellen mellem sektorer kan tilskrives, at kommuner og regio-

ner har væsentlig flere kvindelige ansatte end staten og den private sektor. Hertil

kommer at ældre lønmodtagere op til 65-års alderen har mere langtidssygefravær

end yngre, og at gennemsnitsalderen er lavere i det private end det offentlige. Ho-

vedparten af arbejdspladserne i de tre brancher med det højeste sygefravær hører

under kommuner og regioner.

Figur 5: Sygefraværet opdelt på sektor og sygeperiodernes varighed. Lønmodta-

gere fra og med 18 år indgår. Baseret på perioden 2014-2015.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

De anvendte data afspejler, at de fire sektorer har forskellig fordeling af kvinder og

mænd. Der er en større andel af kvinder ansat i regioner og kommuner. I staten og

den private sektor er andelen af kvinder væsentligt lavere. Forskellene mellem sek-

torer bibeholdes, når sygefraværet underopdeles på sektor og køn (Figur 6). Kvin-

der har højere sygefravær end mænd i alle fire sektorer. For begge køn ligger syge-

fraværet i den private sektor og staten lavest, mens sygefraværet i regioner og

kommuner ligger højest. Både kort-, mellem og langtidssygefravær er højere i re-

gioner og kommuner sammenlignet med staten og den private sektor.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Sygefravær opdelt på sektor og køn

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

259

| BILAG 17:

DESKRIPTIV ANALYSE AF LØNMODTAGERNES SYGEFRAVÆR

Figur 6: Sygefraværet for kvinder og mænd opdelt på sektor og sygeperiodernes

varighed.

Lønmodtagere fra og med 18 år indgår. Baseret på perioden 2014-2015.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

Sygefravær og brancher

Figur 7 viser sygefraværet i 2014-2015 opdelt på brancher. Det højeste sygefravær

findes i brancherne ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’ og ’Daginstitutioner’ med

sygefraværsprocenter på 6,5 pct. og 6,0 pct. Det laveste sygefravær findes i bran-

chen ’Engros’ med en sygefraværsprocent på 2,2

pct..

Forskellen i sygefravær mellem brancher afhænger af en række faktorer, fx forde-

ling af køn, aldersgrupper, socioøkonomisk status, selektion af hvem, som bliver

ansat, arbejdsmiljø og arbejdsforhold.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

260

| BILAG 17:

DESKRIPTIV ANALYSE AF LØNMODTAGERNES SYGEFRAVÆR

Figur 7: Sygefravær opdelt på brancher og sygeperiodernes varighed for lønmod-

tagere fra og med 18 år. Baseret på perioden 2014-2015. Brancherne er opdelt

efter den kategorisering af brancher Arbejdstilsynet anvender.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

Sygefravær og job

Sygefravær i 2014-2015 opdelt på jobgrupper er vist i Figur 8.

’Social-

og sund-

hedsassistenter’ og ’Pædagoger’ havde det højeste sygefravær på 7

pct. og 6,8 pct.

’Ledere’ havde det laveste sygefravær på

1,5 pct.

For jobgrupper, hvor mange er ansat i private virksomheder med mindre end 10

ansatte skal resultaterne tages med forbehold.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

261

| BILAG 17:

DESKRIPTIV ANALYSE AF LØNMODTAGERNES SYGEFRAVÆR

Figur 8: Sygefraværet opdelt på job og sygeperiodernes varighed for lønmodta-

gere fra og med 18 år. Baseret på perioden 2014-2015. Jobgrupperne er opdelt

efter NFA's kategorisering af DISCO-koder, der anvendes i AH-undersøgelserne.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

263

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

DATA I ARBEJDSTILSYNET

OG DET NATIONALE

FORSKNINGSCENTER FOR

ARBEJDSMILJØ

BILAG 18:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

264

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Bilag 18

2.november 2017

Data i Arbejdstilsynet og Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø

J.nr. 2017 - 6646

Sekretariatet

1. Indledning

I dette arbejdspapir gennemgås register- og survey-data i Arbejdstilsynet og Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Fokus er på de data, der gene-

reres internt i Arbejdstilsynet og NFA og ikke på de eksterne datakilder, der an-

vendes.

Eksempler på eksterne data er Det Centrale Virksomhedsregister samt visse data

fra eIndkomstregistret, sygedagpengesager og cpr-registret til identifikation af

virksomheder til tilsyn. Endvidere anvender både Arbejdstilsynet og NFA data fra

fx Danmarks Statistik til kobling med egne data med henblik på analyser.

Arbejdspapiret indeholder en kort beskrivelse af de enkelte datakilder i Arbejdstil-

synet og NFA, deres anvendelse samt endelig deres muligheder og begrænsninger i

analysesammenhæng. Først præsenteres Arbejdstilsynets data efterfulgt af data i

NFA.

2. Arbejdstilsynets data

2.1 Data om tilsyn og reaktioner

Hovedkilden til data om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg og reaktioner er journalsy-

stemet ATIS. Visse data herfra overføres til Arbejdstilsynets Datawarehouse, hvor-

fra der kan udtrækkes data i tabelform.

Data om tilsyn og reaktioner indeholder oplysninger om besøgte virksomheder i

form af stamdata fra Det Centrale Virksomhedsregister. Det vil sige CVR-nummer,

produktionsenhedsnummer og branche samt oplysninger om antal ansatte fra Dan-

marks Statistik. Endvidere findes oplysninger om dato for besøget, hvilken tilsyns-

form, der er anvendt (fx risikobaseret tilsyn, udvidet risikobaseret tilsyn eller ulyk-

kesundersøgelse), den/de tilsynsførende, som har gennemført besøget, samt hvor

lang tid, der er brugt på besøget. Endvidere er årsagen til, at der gennemføres et

tilsyn, registreret. Disse kan fx være særlige indsatser, byggepladsaktioner eller

risikobaseret tilsyn.

Er der i forbindelse med besøget afgivet en reaktion, findes oplysninger om bl.a.

reaktionstype (dvs. forbud, straks påbud, påbud eller fx vejledning) og det ar-

bejdsmiljøemne, som reaktionen vedrører, fx ulykkesrisiko, psykisk arbejdsmiljø,

kemi eller krav til virksomhedens egenindsats.

I ATIS findes dokumenter med selve påbudsteksten, der beskriver de arbejdsfor-

hold, der er konstateret, eventuelt med billeder og de problemer, som virksomhe-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

265

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

den er forpligtet til at forebygge efter lovgivningen. Disse beskrivelser af grundla-

get for påbud findes kun som tekstfiler i journalsagen. Virksomhedens tilbagemel-

ding på, om påbuddet er løst, findes også på sagen. Den tilsynsførendes accept af

tilbagemeldingen bliver registreret, men er ikke datamæssigt koblet til det enkelte

påbud.

Anvendelse af data

På baggrund af data om tilsyn og reaktioner bliver der udført årlige statistikker. På

Arbejdstilsynets hjemmeside vises tabeller over hvor mange virksomheder, Ar-

bejdstilsynet har besøgt i perioden 2008 til dags dato, og fx hvilke typer af ar-

bejdsmiljøproblemer, Arbejdstilsynet har reageret på

. Tilsynsdata indgår i Ar-

bejdstilsynets indeksmodel til udtag af virksomheder til tilsyn, hvor materielle af-

gørelser (fx påbud eller forbud) eller vejledninger i psykisk arbejdsmiljø altid vil

føre til et nyt besøg. Data indgår derudover i effektanalyser og i forbindelse med

analyser af forskellige tilsyns- og reaktionsformer.

Muligheder og begrænsninger

Data om tilsyn og reaktioner indeholder oplysninger om tidspunktet for besøget og

som hovedregel oplysninger om virksomheden, der har fået besøg i form af CVR-

nummer og produktionsenhedsnummer. Det gør det muligt at koble med andre

registre med henblik på analyser. I hidtidige analyser er der foretaget koblinger

med registre i Danmarks Statistik om beskæftigelse for lønmodtagere (baseret på

eIndkomstregistret), anmeldte arbejdsulykker og virksomhedsdata med henblik på

at måle effekter af tilsyn på fx forekomsten af arbejdsulykker.

En begrænsning i data er, at hvis der i forbindelse med et virksomhedsbesøg

ikke

blevet givet en reaktion, er der for besøget alene registreret dato, hvor besøget har

fundet sted, samt anvendt tid. Arbejdstilsynet har dermed ingen strukturerede data

om de arbejdsmiljøforhold, som de tilsynsførende har observeret på de besøgte

virksomheder, men som ikke fører til reaktioner. På en byggeplads vil der typisk

være flere virksomheder til stede.

En yderligere begrænsning i data er i den forbindelse, at der ved byggepladsbesøg

hidtil alene er foretaget registreringer af de virksomheder, som har fået en reaktion

i forbindelse med besøget. Det betyder, at der ikke er registreringer af tilsyn med

virksomheder på en byggeplads, som ikke har fået en reaktion. I et nyt forsøg med

helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn, som igangsættes fra november 2017, vil

der blive foretaget en registrering af alle virksomheder, som har fået et tilsyn. Det

sker med henblik på at kunne belyse alle virksomheder, der har været omfattet af

bygge- og anlægstilsynet, og ikke alene dem, som har fået en afgørelse.

2.2 Anmeldte arbejdsulykker

Arbejdstilsynets ulykkesregister omfatter arbejdsulykker, der er anmeldt til Ar-

bejdstilsynet.

Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at anmelde arbejdsulykken,

hvis den fører til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstda-

gen. Det er dog ikke udelukkende arbejdsgiver, der kan anmelde en ulykke. Andre

parter kan også anmelde en ulykke, fx fagforeninger eller skadelidte selv.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

266

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

En anmeldelse indeholder informationer om bl.a. skadelidte, skaden, ulykkesstedet

samt produktionsenheden, hvor skadelidte er ansat. Derudover skal anmelder ved

anmeldelse også vurdere længden af det forventede fravær som følge af arbejds-

ulykken.

Anvendelse

Ulykkesdata anvendes til årlige statistikker over udviklingen i anmeldte arbejds-

ulykker og fx udbredelsen i brancher. Data indgår desuden i Arbejdstilsynets in-

deksmodel for prioritering af virksomhedsbesøg og i prioritering af udtag af virk-

somheder til eksempelvis ulykkesundersøgelser. Derudover indgår data også i ana-

lyseøjemed, herunder økonomiske analyser af omkostningerne ved arbejdsulykker,

effektanalyser af forskellige tilsynsformers effekt på forekomsten af arbejdsulykker

samt analyser af forskellige faktorers betydning for ulykkesrisiko (fx hvorvidt un-

ge, nyansatte og deltidsansatte har en forhøjet ulykkesrisiko).

Muligheder og begrænsninger

Arbejdsulykker er en pludselig hændelse, hvor man kender tidspunktet for hændel-

sen, cpr-nummeret på den, som er kommet til skade, samt produktionsenhedsnum-

mer på arbejdsstedet. Det er derfor relativt enkelt at koble oplysninger om anmeld-

te arbejdsulykker med andre registre med henblik på analyser. I hidtidige analyser

af anmeldte arbejdsulykker er der foretaget koblinger med registre i Danmarks

Statistik om beskæftigelse for lønmodtagere (baseret på eIndkomstregistret), syge-

dagpengeudbetalinger, virksomhedsdata, data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring om tilkendelse af godtgørelse for varigt mén og fx data om skadestuekontak-

ter. Sidstnævnte er sket med henblik på at belyse underanmeldelsen af arbejdsulyk-

ker.

Eftersom data er baseret på indberetninger fra arbejdsgivere eller anden part, som

foretager anmeldelsen, er informationer om skaden og følgevirkninger heraf an-

melderens vurdering og viden på anmeldelsestidspunktet.

I forhold til at belyse forekomsten af anmeldepligtige arbejdsulykker er registret

behæftet med usikkerhed, idet ikke alle anmeldepligtige arbejdsulykker anmeldes.

Undersøgelser har vist, at der er en underanmeldelse på mellem 40 og 50 pct.

Un-

deranmeldelsen kan variere mellem brancher og fx aldersgrupper. Ændringer i

underanmeldelsen over tid kan have betydning for udviklingen i anmeldte arbejds-

ulykker

. I det omfang det er muligt, kan der i analyserne korrigeres for underan-

meldelsen. Alternativt, når det ikke er muligt, må der tages forbehold for analyse-

resultater.

2.3 Data om erhvervssygdomme

En erhvervssygdom er en sygdom, som helt eller delvist skyldes påvirkninger på

arbejdet gennem kortere eller længere tid. Arbejdsskadesikringsloven definerer de

sygdomme, der kan anerkendes som erhvervssygdomme.

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde en erhvervssygdom, hvis der er mistan-

ke om, at sygdommen er opstået på grund af forhold i arbejdsmiljøet. Anmeldelse

sker elektronisk til Erhvervssygdomsregistret, som er fælles for Arbejdsmarkedets

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

267

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. De fleste anmeldte sygdomme bliver anmeldt

af læger, men alle kan i princippet anmelde en erhvervssygdom, også skadelidte

selv.

En anmeldelse indeholder, udover diagnosen på sygdommen, bl.a. oplysninger om

hvilke påvirkninger i arbejdsmiljøet, anmelder formoder, har relation til sygdom-

men. Anmelder kan angive op til tre påvirkninger pr. anmeldelse, og de følger en

international klassifikation, ligesom diagnosen også gør det. Anmeldelsen indehol-

der også oplysninger om tidsperioden for påvirkningerne.

Oplysninger om arbejdsgiver stammer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

sagsbehandling.

Anvendelse

Data om erhvervssygdomme anvendes i forbindelse med udtag af virksomheder til

tilsyn. Efter en konkret vurdering kan virksomheder blive udtaget til hovedsageligt

risikobaseret tilsyn, hvis der viser sig at være flere anmeldelser blandt ansatte i en

virksomhed, eller hvis der er tale om sygdomme, som mistænkes for at skyldes

udvalgte kemiske påvirkninger.

Data anvendes også i de årlige statistikker, som belyser bl.a. udviklingen i antal

anmeldelser over tid, anmeldelser fordelt på sygdomsgrupper (fx muskel-skelet-,

psykiske sygdomme og hudsygdomme), køn, alder og branchegruppe samt antal

anmeldte arbejdsmiljøpåvirkninger fordelt på type af påvirkning.

Herudover har data om anmeldte erhvervssygdomme været anvendt i en analyse,

som belyser, om forekomsten af anmeldte erhvervssygdomme og arbejdsulykker i

en femårig periode er større i arbejdsmiljøcertificerede virksomheder end i en

sammenligningsgruppe af ikke-certificerede virksomheder.

Muligheder og begrænsninger

Undersøgelser tyder på, at der er en væsentlig underanmeldelse af erhvervssyg-

domme.

5,6

Underanmeldelse kan variere over tid, fx på grund af øget opmærksom-

hed på erhvervssygdomme blandt læger og i pressen.

Derudover er anmeldte erhvervssygdomme i en del tilfælde ikke relateret til aktuel-

le arbejdsmiljøforhold. Det skyldes, at nogle sygdomme kan have lang latenstid, og

den periode, hvor arbejdsmiljøpåvirkningen foregik, kan derfor ligge flere år før

anmeldeåret.

Endelig er det for ca. en fjerdedel af de anmeldte erhvervssygdomme ikke muligt at

koble data om de anmeldte erhvervssygdomme med oplysninger om virksomheden

(produktionsenheden). Det er bl.a. tilfældet, når den skadeslidte har været ansat på

flere virksomheder, og når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke identificerer

virksomheden som led i deres sagsbehandling, fx når det ikke umiddelbart kan

fastslås, at sygdommen er arbejdsrelateret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

268

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

2.4 Arbejdsskadedata fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdstilsynet modtager data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om de

ulykker og erhvervssygdomme, som bliver behandlet i AES. AES behandler sagen

med henblik på, om sagen kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskade-

sikringsloven, og om tilskadekomne er berettiget til erstatning efter arbejdsskade-

sikringsloven.

Data indeholder oplysninger om tilskadekomne, oplysninger fra selve anmeldelsen

af henholdsvis arbejdsulykker og erhvervssygdomme, som er nærmere beskrevet

ovenfor, samt oplysninger fra afgørelsen. Sidstnævnte omfatter bl.a., om sagen er

anerkendt, om der er tilkendt erstatning for varigt mén eller tab af erhvervsevne

samt i så fald størrelsen heraf. Desuden er der oplysninger om sagens forløb i form

af fx datoer for kendelser.

Anvendelse

Data fra AES om arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, indgår i opfølgningen

på mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien. Dis-

se måltal indgår endvidere i Arbejdstilsynets indeksmodel til udpegning af virk-

somheder, der skal have tilsynsbesøg. Data bruges derudover til mindre analyser

mv., til konsekvensberegninger i forbindelse med lovgivning samt til analyser og

konsekvensberegninger i forbindelse med udviklingen af arbejdsskadeområdet.

Data fra AES er endvidere anvendt i en undersøgelse af, om anmeldte og anerkend-

te arbejdsskader kan styrke Arbejdstilsynets indeksmodel ved at forudsige hvilke

virksomheder, der bør have et tilsyn og få afgørelser.

Arbejdstilsynet er derudover i gang med en opfølgende undersøgelse af, om og i

hvilket omfang, anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan styrke tilsynsarbejdet,

og der er igangsat et samarbejde med AES i forhold til at styrke de nødvendige

data til brug herfor.

NFA har gennemført en analyse, som belyser arbejdsmarkedstilknytningen for

personer med en anmeldt ulykke eller erhvervssygdom fra ulykken eller anmeldel-

sen af erhvervssygdommen, til personen får en afgørelse og dernæst i perioden

efter sagsafgørelsen.

Undersøgelsens hovedanalyse beskriver personernes skift

mellem forskellige tilstande: Fra arbejde/selvforsørgelse til sygedagpenge, fra sy-

gedagpenge til arbejde/selvforsørgelse, fra arbejde/selvforsørgelse til ledighed, fra

ledighed til arbejde/selvforsørgelse og fra arbej-

de/selvforsørgelse/ledig/sygedagpenge til invalidepension (førtidspension, fleksjob,

løntilskudsjob for førtidspensionister).

Til analysen blev data fra Arbejdsskadestyrelsens sagsregister (oplysninger bl.a.

om hvorvidt anmeldelsen anerkendes som en arbejdsskadesag, tilkendelse af hhv.

erhvervsevnetabserstatning og mén-godtgørelse) koblet med data fra DREAM-

registret (oplysninger om perioder med modtagelse af overførselsindkomstydelser)

og registre fra Danmarks Statistik (oplysninger om bl.a. uddannelse, samlivsstatus

og branchegruppe).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

269

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Muligheder og begrænsninger

Data fra AES har en række forskellige anvendelsesmuligheder, hvilket hænger

sammen med, at de indeholder relativt detaljerede informationer om hele sagsfor-

løbet fra skadesdato til udbetaling af erstatning. Arbejdsskadedata fra AES er regi-

streret i forbindelse med sagsbehandlingsforløbet, hvorfor det er muligt at opnå

yderligere oplysninger om arbejdsskaden end de, der er tilgængelige ved anmeldel-

sen, fx om skadens alvorlighed. Data kan således påvise alle sagsskridt i arbejds-

skadesager og opgøre antallet af anerkendelser, anerkendelsesprocenter, udbetalte

erstatninger osv. fordelt på en række forskellige variable, som fx branche, køn og

diagnose/ulykkestype.

Begrænsninger ved arbejdsskadedata fra AES hænger i høj grad sammen med ar-

bejdsskadesystemet. Da afslutningen af en arbejdsskadesag kan ligge op til flere år

efter anmeldelsen, er det således først muligt at sige noget om fx anerkendelse,

tilkendelser af mén og erhvervsevnetab samt erstatningsudbetaling lang tid efter, at

arbejdsskaderne er forekommet. Endvidere modtager AES ikke alle anmeldelser af

ulykker, men kun de anmeldelser, hvor et forsikringsselskab har vurderet, at der

kan blive tale om erstatning mv. efter arbejdsskadesikringsloven. Data fra AES er

ydermere begrænset af, at anmeldelser af erhvervssygdomme ikke indeholder op-

lysninger om hvilke påvirkninger, som har medvirket til udviklingen af en er-

hvervssygdom.

2.5 Produktregistret

Produktregistret er et fælles register mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen, som

bruges til at registrere brugen af farlige kemiske stoffer og produkter, der anvendes

professionelt i Danmark. Produktregistret har i april 2017 fået et nyt It-system, som

er fuldt digitalt, hvilket har gjort det enklere for virksomhederne at tilgå systemet

samt sparet Arbejdstilsynet for en del administrativt arbejde.

Produktregistret har i dag registreret ca. 20.000 farlige kemiske produkter, som

anvendes erhvervsmæssigt i Danmark. Oplysningerne stammer fra anmeldelser fra

samlet ca. 1.500 virksomheder, der enten producerer eller importerer de farlige

kemiske produkter. Produktregistret modtager ca. 3.100 anmeldelser om året.

Produkterne registreres med oplysninger om handelsnavn, den fulde kemiske sam-

mensætning, herunder om de indeholder nanostoffer, teknisk funktion og branche,

de anvendes i, faremærkning samt de importerede/producerede mængder pr. år.

Anvendelse

De typiske brugere af data fra Produktregistret er Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen,

Giftlinjen, Beredskabsstyrelsen, NFA, Allergiklinikken, arbejdsmiljømedicinske

klinikker og forskningsinstitutioner.

Myndighederne bruger bl.a. data til udledningstilladelser til offshore produkter,

kontrol af kemiske stoffer og materialer og til konsekvensvurdering af forslag til ny

regulering, ved større kemikalieudslip og ved behandling af patienter ved uheld

eller med allergi.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

270

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Muligheder og begrænsninger

Det er med Produktregistret muligt at følge en udvikling i de forbrugte mængder af

kemiske stoffer over tid, fordi det indeholder fuldstændige sammensætningsoplys-

ninger for langt de fleste produkter, og virksomhederne indberetter de faktiske

importerede/producerede mængder hvert andet år.

Til gengæld er det svært at udtale sig om anvendelsen af og dermed eksponeringen

for stofferne, idet hvert produkt er angivet med en funktionstype, men det er ikke

angivet hvilken måde, produktet præcist anvendes på, og hvor det anvendes.

Der er ikke lavet nogen undersøgelse af selve anmeldelsesgraden, så der kan være

en række produkter, der ikke er med i opgørelserne. Registret giver dog stadig mu-

lighed for at få et billede af nogle tendenser, selvom der skulle være en grad af

underanmeldelse.

2.6. Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Alle udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser i Danmark, har pligt

til at anmelde en række oplysninger til Register for Udenlandske Tjenesteydere

(RUT). Det gælder uanset, om der er tale om selvstændige erhvervsdrivende, der

udfører arbejdet alene, en virksomhed, som udstationerer medarbejdere til at udføre

arbejdet i Danmark, eller en virksomhed, der udfører arbejde i Danmark uden at

opfylde regler for udstationering.

RUT har til formål at give danske myndigheder et fælles datagrundlag med henblik

på at kunne føre et mere effektivt og målrettet tilsyn med, om også udenlandske

virksomheder og deres ansatte overholder fx arbejdsmiljølovgivningen og skatte-

og afgiftslovgivningen. Samtidig har RUT til formål at give arbejdsmarkedets par-

ter mulighed for at sikre de udstationerede løn- og arbejdsvilkår svarende til mini-

mumsniveauet i Danmark. En række af oplysningerne i RUT er derfor gjort offent-

ligt tilgængelige for blandt andet at kunne tilgodese arbejdsmarkedets parter.

RUT indeholder bl.a. oplysninger om virksomhedens navn, forretningsadresse og

kontaktoplysninger, branchekode, dato for påbegyndelse og afslutning af tjeneste-

ydelsen, identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstati-

oneringsperiodens varighed, oplysninger om eventuel momsregistrering og om

socialsikringsforhold i hjemlandet.

Anvendelse

Arbejdstilsynet anvender oplysningerne i RUT til at finde udenlandske virksomhe-

der, så Arbejdstilsynet kan kontrollere, om virksomheden overholder den danske

arbejdsmiljølovgivning. Arbejdstilsynet anvender endvidere oplysningerne til at

kontrollere, om anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne. Når

Arbejdstilsynet møder en udenlandsk virksomhed på anden vis end via RUT, slår

Arbejdstilsynet op i RUT for at undersøge, om den udenlandske virksomhed er

anmeldt eller ej.

Muligheder og begrænsninger

Oplysningerne i RUT giver myndighederne de nødvendige oplysninger til at kunne

finde den enkelte virksomhed. Dog kan der være en række udfordringer forbundet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

271

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

med oplysningerne om de virksomheder, som ofte udfører flere tjenesteydelser

samtidig, idet det ikke fremgår af RUT præcist hvor, virksomheden arbejder og

hvornår. Dette kan gøre det vanskeligt at finde virksomheden med henblik på at

gennemføre et tilsyn.

Derudover er det begrænset, hvad oplysningerne om kontaktperson kan bruges til,

da der ikke er krav om, at vedkommende kan tale dansk eller engelsk. Det er også

uklart hvilken rolle, kontaktpersonen spiller. Er vedkommende fx en repræsentant

for virksomheden eller blot en medarbejder, myndigheder kan kontakte?

I forhold til såkaldt hypermobile brancher (fx transport af gods) kan der også være

en udfordring forbundet med manglende oplysninger om det tidsrum, hvori tjene-

steydelser gennemføres.

Endelig er der virksomheder, der ikke anmelder sig til RUT. Omfanget af denne

underanmeldelse kendes ikke.

2.7 Byggepladsanmeldelse

Bygherren skal anmelde en byggeplads til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyn-

des, hvis arbejdets forventede varighed overstiger 30 arbejdsdage, og mindst 20

ansatte er beskæftiget samtidigt, eller den formodede arbejdsmængde overstiger

500 manddage.

Bygherren kan anmelde byggepladsen på virk.dk med digital signatur eller udfylde

og sende en anmeldelsesblanket til Arbejdstilsynet. Bygherren kan også lade andre

anmelde sin byggeplads.

Anmeldelsen indeholder oplysninger om bl.a. dato for indsendelse, placering, byg-

herre, bygværkets art, projekterende, koordinator, startdato, varighed, antal arbejds-

tagere og entreprenører.

Anvendelse

Byggepladsanmeldelsen er en væsentlig kilde til udvælgelse af byggepladser i til-

synet med bygge- og anlægsbranchen, bl.a. i forbindelse med Arbejdstilsynets for-

søg med en ny tilsynsmetode i denne branche.

Muligheder og begrænsninger

Anmeldelserne giver Arbejdstilsynet mulighed for at se hvilke større byggepladser,

der er aktive. Da byggepladser i sagens natur er tidsbegrænsede, er dette register

den eneste systematiske kilde til at kortlægge disse arbejdssteder. Omvendt er data

i byggepladsanmeldelserne begrænset af varierende datakvalitet. Det gælder bl.a.:



I byggepladsanmeldelserne mangler der ofte oplysninger om nogle af de virk-

somheder, der arbejder på byggepladsen. Det skyldes, at anmeldelsen bliver la-

vet på et tidspunkt, hvor bygherren ikke nødvendigvis kender alle entreprenører.

Herudover er der ikke krav om at angive CVR-nummer på disse entreprenører,

hvilket gør det mere vanskeligt at identificere virksomhederne ud fra anmeldel-

sen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

272

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ



Forventet startdato er ikke nødvendigvis korrekt, da opstart af byggerier ofte er

forsinket.



Forventet varighed er ikke nødvendigvis korrekt, da nogle angiveligt anmelder

en meget lang periode, der kan dække over meget begrænset aktivitet i store de-

le af tidsperioden.

2.8 Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse

Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse er en årligt gennemført spørgeskemaundersø-

gelse blandt en stikprøve af de virksomheder, der har modtaget risikobaseret tilsyn.

I 2016 var denne stikprøve på lidt over 7.000 virksomheder med en svarprocent på

44 pct.

Arbejdstilsynet modtager hvert år en afrapportering af resultaterne

. I 2015 og 2016

har Arbejdstilsynet derudover modtaget anonymiseret rådata fra det eksterne kon-

sulenthus, der gennemfører undersøgelsen.

Anvendelse

Rådata fra Brugerundersøgelsen kan bruges til at undersøge yderligere sammen-

hænge end dem, der er præsenteret i den afrapportering, som Arbejdstilsynet mod-

tager. Derudover er der mulighed for at undersøge spørgsmål om virksomhedernes

oplevelse i de enkelte tilsynscentre. Arbejdstilsynet gennemfører ikke en brugerun-

dersøgelse i 2018, men vil arbejde på et nyt koncept til igangsættelse i 2019.

Muligheder og begrænsninger

Da data er anonymiseret, er det ikke muligt at koble med Arbejdstilsynets øvrige

datakilder. Det er derfor ikke muligt at lave analyser, der undersøger virksomhe-

dernes vurdering af Arbejdstilsynet og erfaring med Arbejdstilsynet i form af tidli-

gere besøg.

3. Data i NFA

3.1 Arbejdsmiljø og Helbred (AH)

NFA

har gennemført spørgeskemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred i Dan-

mark”

i hhv. 2012, 2014 og 2016. 2012-undersøgelsen fungerer som baseline for

målingerne i 2014 og 2016. Spørgeskemaet er sendt til mindst 50.000 beskæftigede

lønmodtagere de pågældende år, og der har alle årene været en svarprocent på over

50 pct. Der er tale om en repræsentativ undersøgelse på et forskningsfagligt grund-

lag. Spørgeskemametoden anvendes i sammenhænge, hvor det ikke er muligt at

foretage objektive målinger.

Undersøgelsen afdækker ved mere end 150 spørgsmål en lang række aspekter af

arbejdsmiljø og helbred, herunder spørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø,

arbejdsulykker, helbred og arbejdsevne.

Anvendelse

Spørgeskemaundersøgelsen er valgt som metode til at overvåge udviklingen i ar-

bejdsmiljøet i bred forstand. Den anvendes til at måle udviklingen af de belast-

ningsindeks, der er konstrueret med henblik på måling af 2020-målene vedrørende

psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

273

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Undersøgelsen anvendes desuden i stort omfang til myndighedsbetjening både

med publicerede resultater og specialanalyser på arbejdsmiljøområdet

–

i særdeles-

hed for at give informationer om udbredelse og tidsudvikling.

Derudover anvendes undersøgelsen til udpegning af områder, hvor der er proble-

mer, som på en eller anden måde bør håndteres, samt til udpegning af brancher

med særlige udfordringer, bl.a. i forbindelse med Arbejdstilsynets indeksmodel.

Undersøgelsen udgør vidensgrundlag for interesseorganisationer, Arbejdsmiljørå-

det (AMR), Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA), faglige organisationer

samt arbejdsmiljøprofessionelle. De får foretaget specialanalyser af NFA eller får

direkte adgang til data, så de selv kan foretage de ønskede analyser. Undersøgelsen

udgør endvidere et benchmark for organisationer og virksomheder, der ønsker et

sammenligningsgrundlag for fx en medarbejdertilfredshedsundersøgelse.

AH-undersøgelserne er et fundament for megen epidemiologisk forskning i ar-

bejdsmiljø og helbred

–

både for NFA men også for andre forskere.

Muligheder og begrænsninger

Undersøgelsens størrelse gør det muligt at undersøge arbejdsmiljø og helbred for

en lang række job- og branchegrupper.

Det er desuden muligt at undersøge ændringer på individniveau hen over årene.

Det skyldes, at de personer, der svarede på undersøgelsen i 2012, er blevet gen-

spurgt i 2014 og 2016 og planlægges genspurgt i 2018. Dette såkaldte kohortede-

sign muliggør undersøgelser af, om ændringer i arbejdsmiljøet medfører ændringer

af helbredet. Samtidig indeholder undersøgelsen personidentifikationer, så perso-

nerne kan identificeres i registre med oplysninger om fx ændringer i tilknytning til

arbejdsmarkedet og udvikling af sygdomme i årene efter, at spørgeskemaet er be-

svaret. Den videnskabelige anvendelse af data dokumenterer samtidig undersøgel-

sens kvalitet og relevans.

Spørgeskemametoden er en anerkendt metode, men det bemærkes, at metoden er

baseret på de ansattes egne vurderinger.

3.2 Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats (VAI)

Leder- og medarbejderrepræsentanter på over 3.500 virksomheder har svaret på

spørgsmål om virksomhedens arbejdsmiljøindsats i 2012 og 2014/2015

1011

. Under-

søgelsen gennemføres igen i 2017 og 2019.

Spørgsmålene handler om virksomhedernes indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. I

perioden 2012-2020 stiller NFA hvert andet år de samme spørgsmål til virksomhe-

der i Danmark. Resultaterne skal bruges til løbende at følge udviklingen i arbejds-

miljøindsatsen på de danske arbejdspladser. Undersøgelsen tegner et detaljeret

billede af danske arbejdspladsers håndtering af arbejdsmiljøet, deres prioriteringer

samt de konkrete indsatser over for fx støj, ulykker, psykisk arbejdsmiljø og løfte-

arbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

274

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Over 4.300 arbejdsgiver- og/eller medarbejderrepræsentanter har i løbet af

2014/2015 besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne repræsenterer tilsammen om-

kring 3.500 danske arbejdspladser. Undersøgelsen er således opgjort på baggrund

af svar fra både medarbejder- og ledelsesrepræsentanter, og undersøgelsens størrel-

se muliggør, at NFA kan offentliggøre resultater om arbejdspladsernes arbejdsmil-

jøindsats blandt 36 brancher og 3 arbejdspladsstørrelsesgrupper.

På baggrund af VAI-undersøgelsen er det muligt at afdække Virksomhedernes

Arbejdsmiljøindsats på flere parametre, herunder arbejdspladsvurdering og indsat-

ser for at forebygge fysisk belastning, mobning, vold og trusler, ulykker, stress mv.

I 2017 er VAI-undersøgelsen som noget nyt udbygget med spørgsmål om virksom-

hedernes udfordringer i arbejdsmiljøarbejdet.

Anvendelse

Resultater fra undersøgelsen beskriver arbejdsmiljøarbejdet i forskellige typer af

virksomheder. Fx identificerer undersøgelsen branche- og størrelsesgrupper, hvor

virksomheder, ifølge undersøgelsen, gør relativt lidt ud af arbejdsmiljøarbejdet.

Undersøgelsen anvendes generelt til udpegning af områder, hvor arbejdsmiljøar-

bejdet kan forbedres, samt til udpegning af brancher med særlige udfordringer.

Undersøgelsen udgør desuden vidensgrundlag for interesseorganisationer, Ar-

bejdsmiljørådet (AMR), Branchefællesskaber

for arbejdsmiljø (BFA’er),

faglige

organisationer og arbejdsmiljøprofessionelle.

Muligheder og begrænsninger

Ud fra data fra 2012 og 2016 er det muligt at foretage koblede analyser af sam-

menhængen mellem arbejdspladsernes svar på VAI og medarbejdernes svar på AH.

Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra primært mellemstore til store

arbejdspladser

har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet ’Virksomheder-

nes arbejdsmiljøindsats’. Fra disse arbejdspladser har over 7.500 ansatte svaret på

spørgsmål om deres eget arbejdsmiljø og helbred i spørgeskemaet ’Arbejdsmiljø og

helbred i Danmark 2012 og

2016’. Dette giver mulighed for at undersøge sammen-

hænge mellem arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats og de ansattes arbejdsmiljø

og helbred.

Spørgeskemametoden er en anerkendt metode, men det bemærkes, at metoden er

baseret på de ansattes egne vurderinger.

3.3 Arbejdskraftundersøgelsens arbejdsmiljø-modul

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der

hvert år siden 2007 har indsamlet data om 43.000 danskere i den erhvervsaktive

alder

. Deltagerne er blandt andet blevet spurgt om arbejdstid og risiko for ar-

bejdsulykker. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik siden 1994, men

forskere uden for Danmarks Statistik har først de senere år fået adgang til AKU.

Denne adgang giver mulighed for at lave studier med mange deltagere og dermed

identificere årsagssammenhænge for arbejdstidsrelaterede arbejdsmiljørisici med

høj statistisk styrke, også på sjældnere helbredsudfald og særlige grupper. Det

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

275

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

skyldes ikke mindst, at AKU i 1999, 2007 og 2013 blev suppleret med et modul

om arbejdsulykker og andre arbejdsrelaterede helbredsproblemer. I 2013 medvir-

kede NFA til designet af dette tillægsmodul.

I dette modul interviewes deltagerne i undersøgelsen blandt andet om forekomsten,

typen og konsekvensen af arbejdsulykker i forhold til tilskadekomst og sygefravær.

Anvendelse

AKU bruges generelt til at beskrive bl.a. forekomsten af forskellige typer af ulyk-

ker. Det særlige arbejdsmiljø-modul er anvendt til at undersøge sammenhænge

mellem arbejdstid, arbejdsulykker og iskæmisk hjertesygdom og indgår desuden i

projekter vedrørende unge i atypiske ansættelsesformer. I Arbejdstilsynet har data

været anvendt til analyse af underanmeldelse af arbejdsulykker.

Muligheder og begrænsninger

AKU har et design, hvor hver runde (år) kan karakteriseres som en tværsnitsunder-

søgelse med gentagne målinger (4 bølger pr. person). For den enkelte deltager er

der således tale om flere målinger pr. år, men der foreligger ikke målinger for de

samme personer over flere år. I hver bølge refereres til en referenceuge, hvor der

spørges særligt ind til respondentens arbejdsmarkedstilknytning. Hver runde af

undersøgelsen gennemføres som en ny tværsnitsundersøgelse og har ingen indbyg-

get kohortedesign. Der er således tale om en stor gentagen spørgeskemaundersø-

gelse.

Spørgeskemametoden er en anerkendt metode, men det bemærkes, at metoden er

baseret på de ansattes egne vurderinger.

Arbejdskraftundersøgelsens særlige arbejdsmiljø-modul gør det muligt samtidigt at

analysere arbejdsmarkeds-emner og spørgsmål om arbejdsmiljø for de samme per-

soner, dvs. de umiddelbare indbyrdes relationer mellem arbejdsmiljø- og arbejds-

markedsemner kan belyses, fx løs tilknytning til arbejdsmarkedet dårligt arbejds-

miljø .

3.4 Dansk Arbejdstidsdatabase (DAD)

NFA har etableret en forskningsdatabase, Dansk Arbejdstidsdatabase (DAD), om

arbejdstid baseret på regionernes registreringer af individuel arbejdstid blandt alle

ansatte

. DAD indeholder således oplysninger om individuelle daglige komme- og

gåtider for alle ansatte i de fem danske regioner i perioden fra 2007 til 2015.

Anvendelse

DAD anvendes til at kortlægge og belyse nye perspektiver på, hvordan helbred,

trivsel og livsstil påvirkes af forskellige typer af arbejdstid. På længere sigt er det

håbet, at DAD vil kunne medvirke til at skabe evidensbaseret beslutningsgrundlag

for, hvordan arbejdet bedst muligt kan tilrettelægges med færrest gener. Forskere,

som ønsker at anvende data fra DAD kan ansøge om at få det udleveret.

DAD anvendes i forskningsprojektet

”Skiftearbejde

og helbred”, der undersøger

betydningen af skiftearbejde for helbred, herunder sygefravær og psykisk helbred.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

276

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Derudover anvendes DAD i forskningsprojektet LUX@R, der undersøger lysek-

sponering ved nat- og udendørsarbejde samt mulige helbredseffekter.

Muligheder og begrænsninger

DAD er den største og mest detaljerede database om arbejdstid. Udover informati-

on om arbejdstid (herunder overarbejde, rådighedsvagter samt komme- og gåtid)

indeholder DAD oplysninger om arbejdssted, job, afdeling, ansættelsesdato i regi-

onen samt daglige informationer om fravær fra arbejde, fx eget sygefravær, barn

syg og orlov. DAD kan kobles med informationer om helbred og sygdom fra andre

nationale registre via CPR-nummeret. I alt indeholder DAD informationer om ca.

265.000 nuværende og tidligere regionsansatte, hovedsageligt inden for sundheds-

væsenet.

DAD’s styrke er, at det rummer en detaljeret beskrivelse af arbejdstid. Registeret

har en høj validitet og er baseret på en stor kohorte (alle regioner) mange med skæ-

ve arbejdstider. Registeret udgør endvidere mulighed for individuel opfølgning i

andre registre.

DAD rummer imidlertid kun oplysninger om regionsansatte, og der er ganske spar-

som information om arbejdstid før 2007.

3.5 BIOBAS

Alle målinger i biologiske materialer foretaget på NFA registreres i BIOBAS

. Det

er primært materialer som urin, blod, serum og spyt, men også negle. Stort set alle

målinger inden for de seneste 14 år stammer fra større forskningsprojekter.

BIOBAS indeholder i alt 100.000 målinger af fx hormoner og metaller.

Anvendelse

BIOBAS anvendes til opfølgende analyser på tværs af forskningsprojekter og på

tværs af fx brancher til at belyse effekter af fysiologiske målinger.

Muligheder og begrænsninger

Registret indeholder data fra diverse undersøgelser, men dækker ikke alle job og

brancher og er af samme årsag ikke repræsentativ for alle fag og brancher.

3.6 Diverse forskningsregistre

Derudover har NFA ca. 80 aktive forskningsregistre, hvor data med identifikation

af deltagerne er opbevaret på NFA’s servere eller på servere i Danmarks Statistik.

Forskningsregistrene vil typisk indeholde data om en udvalgt faggruppe, fx SO-

SU’er, 3F’ere, buschauffører eller et udvalgt

emne, fx social kapital. Disse registre

kan opdateres til opfølgning med fx andre registerdata, såsom DREAM eller diver-

se sygdomsregistre, herunder Lægemiddeldatabasen og Landspatientregistret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

277

| BILAG 18:

DATA I ARBEJDSTILSYNET OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

https://arbejdstilsynet.dk/da/statistik/tilsyn%20i%20tal

Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejds-

kraftundersøgelse 2. kvartal 2013. Notat. Arbejdstilsynet

2017.https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/07-Arbejdsmiljoe-i-tal/05-

underanmeldelse/Underanmeldelse-for-arbejdsulykker%20pdf.pdf

Underrapportering af arbejdsulykker. LO-rapport, version 2.0: En ny vinkel på underrap-

portering. Lander F, Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen JM. Landsorganisationen i Dan-

mark, 2015. ISBN-elektronisk: 978-87-7735-348-2.

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - en registerba-

seret undersøgelse. Binger U, Dyreborg J, Hansen JV, Thomsen BL. Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø 2013. ISBN 978-87-7904-260-5.

Forekomst af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på certificerede virksomhe-

der. Notat udarbejdet til Beskæftigelsesudvalget 2015-16

BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381. Arbejdstilsynet 1. september 2016.

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/spm/381/svar/1343661/1666225.pdf

Lysdal SH, Søsted H, Johansen JD. Do hairdressers in Denmark have their hand eczema

reported as an occupational disease? Results from a register-based questionnaire study.

Contact Dermatitis 2012 Feb; 66(2): 72-8

Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme), maj

2012 Arbejdsskadestyrelsen.

Pedersen J, Karottki DG, Bach E. Arbejdsmarkedstilknytningen for personer med en ar-

bejdsskadesag. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Under udgivelse.

Resultater fra brugerundersøgelse 2012-2016. CapaHouse.

https://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/analyser

Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred 2016. NFA, 2017. Notat.

https://arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk/sporgeskema.html

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

–

spørgeskemaundersøgelse 2015, NFA.

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Projekter/VAI2014/VAI2014-

spoergeskema.pdf

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2012-2010, NFA

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/virksomhedernes-

arbejdsmiljoeindsats-20

Arbejdsløshed, Danmarks Statistik

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-indkomst-og-formue/arbejdsloeshed

Vistisen HT, Garde AH, Frydenberg M, Christiansen P, Hansen ÅM, Hansen J, Bonde

JPE and Kolstad HA. Short-term effects of night shift work on breast cancer risk: a cohort

study of payroll data. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health

–

online first

(2016) doi:10.5271/sjweh.3603

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27841916

AMI standardforskrift (SOP). Biobas. AMI 2008.

279

| BILAG 19:

PROAKTIVE MÅLINGER AF SIKKERHED

PROAKTIVE

MÅLINGER

AF SIKKERHED

BILAG 19:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

280

| BILAG 19:

PROAKTIVE MÅLINGER AF SIKKERHED

Bilag 19

Den 25. maj 2018

Proaktive målinger af sikkerhed

J.nr. 2017-1832

Sekretariatet

På ekspertudvalgsmødet d. 26. april 2018 blev der efterspurgt viden om NFA’s

arbejde med proaktive målinger af sikkerhed.

Der er tale om en kort redegørelse for betydningen af proaktive målinger for fore-

byggelse af arbejdsulykker og arbejdsskader.

Der er således dokumenterede positive resultater, der peger på at brugen af proak-

tive målinger kan reducere medarbejderes udsættelse for arbejdsulykker. Proaktive

målinger erstatter ikke reaktive målinger, men proaktive målinger er en væsentlig

udbygning af grundlaget for forebyggelse af arbejdsulykker. I dette arbejdspapir

skelnes således mellem såkaldte reaktive og proaktive tilgange til forebyggelse af

arbejdsulykker.

Reaktiv forebyggelsestilgang

Ved den ’reaktive forebyggelsestilgang’ forstås, at der først reageres, når der er

sket en eller flere arbejdsulykker, dvs. når de uønskede konsekvenser af manglende

sikkerhed er en kendsgerning. Typisk anvendes reaktive mål for sikkerheden, fordi

data om arbejdsulykker er nemt tilgængelige, og derfor er blevet anvendt som et

mål for en virksomheds succes med forebyggelse. Omvendt vil proaktive mål for

sikkerhed kræve nye data i de fleste brancher og virksomheder. Samtidig har myn-

digheder i høj grad understøttet brugen af reaktive mål ved at referere til antal ar-

bejdsulykker som benchmarking, fx ved udformning af tilsynsstrategier. Hvor antal

arbejdsulykker (reaktivt mål) kan være et relevant mål på nationalt plan, så giver

det ofte ikke mening på branche eller virksomhedsniveau.

Den reaktive tilgang til forebyggelse af arbejdsulykker, herunder reaktive målinger

af sikkerhed, har flere begrænsninger.

For det første kan reaktive målinger af sikkerhed, såsom antallet eller frekvensen af

arbejdsulykker, være usikre mål for sikkerheden

. Antallet eller frekvensen af ar-

bejdsulykker i en branche eller på en virksomhed er ofte for små til at give stati-

stisk sikre mål for ændringer over kortere tidsperioder - fx uger eller måneder. Det-

te er særligt udtalt for mindre virksomheder, som mere sjældent har erfaring med

arbejdsulykker, selv om mindre virksomheder generelt har ringere sikkerhed end

større virksomheder.

For det andet er reaktive sikkerhedsmål et udtryk for fravær af sikkerhed, og der er

ofte tale om en relativt ’langsom feedback’, der ikke sikrer en rettidig indgriben i

manglende sikkerhed. Der fokuseres således på

’outcome’-mål,

dvs. det der allere-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

281

| BILAG 19:

PROAKTIVE MÅLINGER AF SIKKERHED

de er gået galt, i stedet for at fokusere på proces-mål, som skal vise, om vedtagne

sikkerhedsstandarder overholdes.

For det tredje er der i høj grad tale om negativ feedback til sikkerhedsarbejdet, idet

fokus især er, på det der går galt, og i mindre grad på hvad der går godt, det vil sige

positiv feedback.

Endelig er der en stigende erkendelse af, at en reduktion i antal arbejdsulykker ikke

alene kan nås, ved at fjerne de risikofaktorer, der identificeres i forbindelse med

opklaring af årsagerne til en arbejdsulykke.

iii iv v

Det skyldes, at årsagsforhold, der

afdækkes i forbindelse med en arbejdsulykke, ikke nødvendigvis afspejler de frem-

tidige risikoforhold, der arbejdes under, idet arbejdsforholdene i stigende grad er

foranderlige og dynamiske

vi vii viii

Proaktiv forebyggelsestilgang

Både i forskning og i praksis har der i en årrække været stigende fokus på ’proaktiv

forebyggelse’. Med proaktiv forebyggelse af arbejdsulykker forstås, at der sættes

ind med forebyggelsestiltag, før ulykken sker. Den proaktive tilgang til forebyggel-

se af arbejdsulykker, herunder proaktive målinger af sikkerhed, har flere fordele.

For det første er proaktive mål ofte mere sikre, statistisk set, og kan fungere som en

’lead indicator’ eller ’key performance indicator’ (KPI) for arbejdsulykker

II, XI

. Der

måles på en ’lead indicator’ (procesvariabel), som fx kan være i hvor høj grad sik-

kerhedsforanstaltninger til forebyggelse af arbejdsulykker er til stede, i hvor høj

grad sikker arbejdspraksis følger den vedtagne standard, eller hvor godt sikker-

hedsklimaet er, hvor disse variable kan udtrykkes som graden af opfyldelse, som i

et indeks (eksempelvis, udtrykt som at 0,7 eller 70 % af optimalt sikkerhedsmål er

opfyldt).

For det andet er proaktive sikkerhedsmål et udtryk for tilstedeværelse af sikkerhed,

og der er ofte tale om en relativt ’hurtig feedback’. Der kan således gives et øje-

bliksbillede af sikkerhed på en arbejdsplads, hvilket kan sikre en rettidig indgriben

i forhold til manglende sikkerhed. For det tredje er der tale om positiv feedback til

sikkerhedsarbejdet, idet fokus er på, i hvor høj grad risikofaktorer i arbejdet er

under kontrol, og på hvilke områder den gode sikkerhedspraksis kan forstærkes og

forankres.

Nedenfor præsenteres en oversigt over temaer i hhv. proaktiv og reaktiv tilgang til

sikkerhed og ulykker.

Tabel 1: Eksempler på reaktive og proaktive målinger samt fordele ved pro-

aktive målinger af sikkerhed set i forhold til reaktive målinger

Reaktive målinger



Måler skader eller konsekven-

ser af sikkerhedsbrist på ar-

bejdspladserne

EKSEMPLER:

Proaktive målinger



Måler hvor godt risikofaktorer i

arbejdet er under kontrol

EKSEMPLER:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

282

| BILAG 19:

PROAKTIVE MÅLINGER AF SIKKERHED



Dødsulykker på arbejde



Alvorlige Arbejdsulykker



Mindre alvorlige arbejdsulyk-

ker



Fravær (på grund af skader)



Reaktioner fra myndigheder

Fordele



Data er let tilgængelige (ulyk-

ker med fravær skal anmeldes)



Det er det ultimative mål for

forebyggelsen



Ulykker er det, mange virk-

somheder i sidste ende måles

på

Begrænsninger



Mindre pålidelige i forhold til

at afspejle den aktuelle risiko-

situation



Måler fravær af sikkerhed



Sen og situationsafhængig

feedback, hvor der fx måles på

antal og incidenser over en år-

række



Negativ og reaktiv feedback



Sikkerhedsklimaet, som måler i

hvor høj grad sikkerheden i ar-

bejdet er prioriteret i dagligda-

gen af både ledere og medarbej-

dere



Sikkerhedsforhold og sikker ar-

bejdspraksis (sikkerhedsindeks)



Gennemførte arbejdspladsvurde-

ringer

Fordele



Mere pålidelige



Måler tilstedeværelse af sikker-

hed



Hurtig og bredt dækkende feed-

back



Positiv og proaktiv feedback

Begrænsninger



Data er ikke tilgængelige i man-

ge virksomheder



Data skal etableres og vil inde-

bære en ekstra omkostning for

virksomheder



Det vil kræve en mindre intro-

duktion eller vejledning til at ud-

føre målinger

Eksempler på proaktive sikkerhedsmålinger

Der har i de senere år været arbejdet med især to typer af proaktive sikkerhedsmå-

linger, dels sikkerhedsklima og dels målinger af sikre arbejdsforhold og sikker

arbejdspraksis (sikkerhedsindeks).

Sikkerhedsklima

”Sikkerhedsklima”

er et eksempel på et element af en sikkerhedsmåling, der kan

indgå i en proaktiv, forebyggelsesorienteret tilgang, idet sikkerhedsklimaet i en

virksomhed

–

defineret som de ansattes samlede opfattelse af arbejdspladsens sik-

kerhedspolitik, procedurer og praksis - har potentiale til at blive en vigtig indikator

for fremtidige ulykker og utilsigtede hændelser (en

’leading

indicator’). I et forsøg

på at operationalisere tilgangen til sikkerhedskulturbegrebet har NFA været initia-

tivtager til at udvikle et fælles nordisk spørgeskema om arbejdspladsens sikker-

hedsklima.

Det nordiske spørgeskema har vist sig at være et meget anvendeligt og efterspurgt

survey-instrument, og det er i dag oversat til mere end 30 forskellige sprog. Ligele-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

283

| BILAG 19:

PROAKTIVE MÅLINGER AF SIKKERHED

des er der etableret en international database med resultater fra over 350 undersø-

gelser og mere end 60.000 respondenter på NFA.

For yderligere at operationalisere og forenkle muligheden for at anvende sikker-

hedsklima som et proaktivt sikkerhedsmål (leading indicator), har der været ud-

valgt 5 sikkerhedsklima-mål, der er inkluderet i Arbejdsmiljø og Helbred spørge-

skemaundersøgelsen fra 2012-2020. Disse 5 sikkerhedsklima mål er blevet valide-

ret, og det har været undersøgt, hvor godt disse mål kan forudsige arbejdsulykker

En analyse af spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred fra 2012 (tvær-

snitsundersøgelse) viste, at risikoen for at komme ud for arbejdsulykker hang

sammen med sikkerhedsklima. Eksempelvis viste undersøgelsen, at personer der

rapporterede fire sikkerhedsklimaproblemer havde en fire gange så stor risiko for at

komme ud for en arbejdsulykke. Det blev her ud over undersøgt om et dårligt sik-

kerhedsklima i 2012 betød flere ulykker i 2014. Resultatet af denne analyse viste at

dette var tilfældet, idet der var en forøget risiko for arbejdsulykker blandt personer

der rapporterede et eller flere sikkerhedsklimaproblemer.

Sikkerhedsklima kan således være et relevant proaktivt mål for sikkerheden. Jo

bedre sikkerhedsklimaet er, des mindre er risikoen for, at medarbejdere kommer ud

for arbejdsulykker.

Sikkerhedsindeks

Sikkerhedsindeks (observationer af sikkerhedsforhold og sikkerhedspraksis) er et

andet vigtigt proaktivt mål, som med stor sikkerhed kan forudsige arbejdsulykker.

Oprindeligt blev metoden udviklet i Finland (som TR observationsmetoden) på

baggrund af andre lignende internationale modeller

xii

Metoden fungerer ved, at en tilsynsførende, eller en anden observatør (fx leder,

medarbejder eller en sikkerhedskoordinator på en byggeplads), gennemgår ar-

bejdspladsen og foretager mindst 100 observationer af sikkerhedsforhold og sik-

kerhedspraksis ved hjælp af et virksomheds-tilpasset observationsskema. De væ-

sentligste sikkerhedskritiske forhold observeres, fx brug af værnemidler og tekni-

ske hjælpemidler, sikre og ergonomiske korrekte arbejdspraksisser, orden og ryde-

lighed, sikre maskiner og værktøjer, osv. Ved observation af hvert enkelt sikker-

hedsforhold registreres, om det enten er ”korrekt” eller ”ikke korrekt”. På baggrund

af denne gennemgang beregnes et meget enkelt sikkerhedsindeks, som viser ande-

len af korrekte forhold set i forhold til det samlede antal observerede forhold på

byggepladsen. Sikkerhedsindekset går således fra 0 til 100, og det er derfor relativt

enkelt at forstå.

Internationalt har sikkerhedsindekset været afprøvet i stor skala i et område i Fin-

land, der viste meget positive resultater i byggebranchen. Tilsynsførende fra det

finske arbejdstilsyn besøgte uden forudgående varsel byggepladser og målte byg-

gepladsens sikkerhedsindeks. Resultaterne blev forelagt de enkelte byggeprojekter

og den bedste entreprenør og byggeplads, blev belønnet på en årligt afholdt konfe-

rence.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

284

| BILAG 19:

PROAKTIVE MÅLINGER AF SIKKERHED

Resultatet af kampagnen og brugen af sikkerhedsindekset var, at:



Observerede mangler i faldsikring på byggepladserne blev reduceret med

63 %



Mangler i orden og ryddelighed blev reduceret med 69 %



Risikobetonet sikkerhedspraksis blev reduceret med 51 %



Antallet af arbejdsulykker er faldet med 50 %, set i forhold til regioner

uden disse tiltag.

Samlet blev det vurderet, at man med denne tilgang har forhindret ca. 4.000 ar-

bejdsulykker og tre dødsulykker i gennemsnit hvert år i en 10-års periode i dette

område af Finland. I samme periode har der til sammenligning ikke kunnet regi-

streres nogen forbedring af sikkerheden i Finlands øvrige regioner, som ikke var

omfattet af denne sikkerhedskampagne.

xiii

Metoden har været anvendt siden 2007 til at måle effekten af forskningsprojekter

udført af NFA og Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, og i 2014 begyndt de to

institutioner på udviklingen af en gratis APP

–

SAFETY OBSERVER, der kan

anvendes på smartphones og

tablets og telefoner. App’en har siden efteråret 2017

været frit tilgængelig på engelsk og dansk på app stores i over 150 lande.

xiv

Figur 1. Safety Observer app til proaktive målinger af sikkerhed på arbejds-

pladser

Den reaktive tilgang til forebyggelse vil stadig have betydning for myndigheder og

til en vis grad virksomheders håndtering af risici i arbejdet. Men der forventes en

stigende fokus på proaktiv sikkerhed, idet nye Vision Zero strategier betyder, at

styring må monitoreres med proaktive mål, og ikke på antallet af arbejdsulykker.

xvi

Dyreborg J (2009). The causal relation between lead and lag indicators. Safety Science,

47, 474-475.

Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P, Dyreborg J & Baarts C (2002). The construction

of the Øresund link between Denmark and Sweden: the effect of a multi-faceted safety

campaign. Safety Science, 40:457-465.

iii

Dekker, S (2017). Resilience Engineering: Chronicling the Emergence of Confused Con-

sensus. In Woods DD Resilience Engineering Concepts and Precepts. Taylor and Francis

–

E-pub. Ch. 7. P. 77-92.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

285

| BILAG 19:

PROAKTIVE MÅLINGER AF SIKKERHED

Hale A & Heijer T (2017). Defining Resilience. In Woods DD Resilience Engineering

Concepts and Precepts. Taylor and Francis

–

E-pub. Ch. 7. P. 35-40.

Reason J (2008). The human contribution: Unsafe acts, accidents and heroic recoveries.

Ashgate. USA.

Rasmussen HB, Drupsteen L, Dyreborg J (2013). Can we user near-miss reports for acci-

dent prevention? A study in the oil and gas industry in Denmark. Safety Science Monitor,

17, issue 2:1-12.

Rasmussen, J & Svedung, I (2000). Proactive risk management in a dynamic society.

Räddningsverket. Swedish Rescue Services Agency. Sweden.

viii

vii

Rasmussen, J (1997). Risk management in a dynamic society: a modelling problem.

Safety Science, 27, 183-213.

ix Kines P, Lappalainen J, Mikkelsen KL, Pousette A, Tharaldsen J, Tómasson K, Törner

M (2011). Nordic Safety Climate Questionnaire (NOSACQ-50): a new tool for measuring

occupational safety climate. International Journal of Industrial Ergonomics, 41, 634-646.

(ww.nrcwe.dk/NOSACQ)

Ajslev J, Dastjerdi EL, Dyreborg J, Kines P, Jeschke KC, Sundstrup E, Jakobsen MD,

Fallentin N, Andersen LL (2017). Safety climate and accidents at work: Cross-sectional

study among 15,000 workers of the general working population. Safety Science, 91, 320-

325.

Ajslev JZ, Sundstrup E, Jakobsen MD, Kines P, Dyreborg J, Andersen LL (2018 -

Online). Is perception of safety climate a relevant predictor for occupational accidents?

Prospective cohort study among blue-collar workers. Scandinavian Journal of Work, Envi-

ronment and Health.

Laitinen H, et al. (1999). The validity of the TR safety observation method on building

construction. Accident Analysis & Prevention, 31, 463-472.

Laitinen H & Päivärinta K (2010). A new-generation safety contest in the construction

industry

–

A long-term evaluation of a real-life intervention, Safety Science 48, 680–686.

xiv

xiii

xii

www.nfa.dk/safetyobserver og www.vfa.dk/safetyobserver

Rasmussen, J (1997). Risk management in a dynamic society: a modelling problem.

Safety Science, 27, 183-213.

xvi

Zwetsloot GIJM, Kines P, Wybo JL, Ruotsala R, Drupsteen L, Bezemer R (2017). Zero

Accident Vision based strategies in organisations: Innovative perspectives. Safety Science,

91, 260-268.

287

| BILAG 20:

PROAKTIVE MÅLINGER PÅ DET PSYKOSOCIALE OMRÅDE

PROAKTIVE

MÅLINGER PÅ

DET PSYKOSOCIALE

OMRÅDE

BILAG 20:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

288

| BILAG 20:

PROAKTIVE MÅLINGER PÅ DET PSYKOSOCIALE OMRÅDE

Bilag 20

Den 15. juni 2018

Proaktive målinger af det psykosociale arbejdsmiljø

J.nr. 2017-1832

Sekretariatet

I forbindelse med ekspertudvalgets drøftelse af bilag 19 om proaktive målinger af

sikkerhed d. 31. maj, blev der spurgt til erfaringerne med proaktive målinger på det

psykosociale område. I det følgende beskrives NFA’s erfaringer hermed.

Det er indledningsvis vigtigt at understrege to forhold som gælder for både ulykker

og det psykosociale område.

For det

første

er fokus typisk et andet i en proaktiv tilgang end i en reaktiv tilgang,

idet proaktive målinger bidrager med indsigt i forhold på arbejdspladsen, som fore-

bygger negative konsekvenser af dårligt psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulyk-

ker.

For det

andet

supplerer

–

og ikke udelukker - reaktive og proaktive tilgange hinan-

den, idet en proaktiv måling eller indsats fx ofte vil være baseret på viden fra en

reaktiv måling, som har afdækket en sammenhæng mellem en arbejdsmiljøfaktor

(som fx inddragelse i organisering af eget arbejde) og et udfald (som fx øget fore-

komst af mentale sundhedsudfordringer såsom stress). Man er således i den reakti-

ve tilgang blevet opmærksom på en potentiel udfordring, som man herefter søger at

forebygge ved at afdække og handle proaktivt.

Anvendelse af begreberne proaktiv og reaktiv på det psykosociale område

Som det fremgår af bilag 19 har begreberne proaktiv og reaktiv forebyggelse for-

trinsvist været anvendt på ulykkesområdet. Inden for det psykosociale arbejdsmiljø

har man derimod typisk anvendt kategorierne primær, sekundær og tertiær til at

beskrive arbejdsmiljøindsatsernes forebyggelsesniveau

Primær forebyggelse kan ligestilles med en proaktiv forebyggelsestilgang, idet

indsatser på det primære forebyggelsesniveau har til formål at forhindre, at medar-

bejdere udsættes for et belastende psykosocialt arbejdsmiljø

. Sekundær (indsatser

for at fjerne mistrivsel) og tertiær (indsatser for at sikre hurtig tilbagevenden og

fastholdelse af sygemeldte medarbejdere) forebyggelse kan derimod ligestilles med

en reaktiv tilgang. En kortlægning af arbejdsmiljøet gennemføres typisk med det

formål at iværksætte eller vurdere behovet for indsatser, og der er således en stærk

sammenhæng mellem målinger og indsatser. Et givent forebyggelsesniveau er så-

ledes baseret på en kombination målinger og indsatser.

Reaktiv forebyggelsestilgang

En reaktiv tilgang vil på det psykosociale område svare til, at der først reageres, når

der ses et tilfælde af fx mobning, stress eller sygefravær (som følge af det psykoso-

ciale arbejdsmiljø). Det indebærer en måling af fx forekomsten af mobning, højt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

289

| BILAG 20:

PROAKTIVE MÅLINGER PÅ DET PSYKOSOCIALE OMRÅDE

stressniveau eller langtidssygefravær, som er let at forstå og kommunikere. De

reaktive mål kan fx anvendes til at benchmarke eller

til at ”rejse et rødt flag” i fx

tilsynssammenhæng, hvilket fx sygefravær ofte anvendes til. En reaktiv tilgang er

ofte nødvendig, fordi udfald som mobning, stress, sygefravær og mistrivsel gene-

relt er svære at fjerne fuldstændigt, bl.a. fordi årsagernene hertil er komplekse.

En reaktiv tilgang har dog også begrænsninger, hvilket bl.a. skal ses i sammen-

hæng med, at et reaktivt mål som fx sygefravær ikke i sig selv peger på en årsag til

problemet. At afdække årsagen til problemerne kræver derfor ekstra undersøgelser,

og den reaktive tilgang giver ikke i sig selv værktøjer til at forebygge, før proble-

merne allerede er opstået. Med en reaktiv tilgang kan det derved være svært at

opdage problemer i det psykosociale arbejdsmiljø i tide da fokus i højere grad er på

måling og håndtering af konsekvenserne.

Proaktive målinger af det psykosociale arbejdsmiljø

En proaktiv tilgang til det psykosociale arbejdsmiljø vil således indebære, at det

psykosociale arbejdsmiljø måles for at sikre et godt psykosocialt arbejdsmiljø

in-

den

en forekomst af fx mobning, stress eller sygefravær opstår. En måling af det

psykosociale arbejdsmiljø med henblik på at skabe forbedringer af det generelle

psykosociale arbejdsmiljø kan derfor kategoriseres som en proaktiv tilgang. Ek-

sempler herpå kan fx være arbejdspladsvurderinger (APV) og medarbejdertrivsels-

undersøgelser.

Måling af det psykosociale arbejdsmiljø er typisk baseret på spørgeskemaer og

indeholder fx:



Psykosociale jobkrav

i form af psykologiske, sociale eller organisatoriske

aspekter af arbejdet, som kræver vedvarende fysisk eller psykisk indsats, og

som derfor er forbundet med visse fysiologiske eller psykologiske omkostnin-

ger

, herunder fx krav om at skjule følelser, højt tempo mv.,



(Job)ressourcer

(også kaldet

positive faktorer)

i form af psykologiske, sociale

eller organisatoriske aspekter af arbejdet, der understøtter arbejdstageren i at lø-

se arbejdsopgaver, afbøder effekten af et belastende arbejdsmiljø, eller bidrager

til personlig udvikling og læring

2–4

, herunder fx social støtte fra leder og kolle-

ger, mening i arbejdet eller involvering i beslutninger, osv.

En proaktiv måling af de psykosociale faktorer kan også

–

i lighed med måling af

sikkerhedsklima indenfor ulykkesforebyggelse

–

adressere arbejdsmiljøkultur eller

–klima,

herunder forhold som ledelse og samarbejdskultur, samt måling af kulturel-

le og sociale forhold som team-klima

, oplevelse af fælles handlemuligheder

psykologisk sikkerhed

. Psykologisk klima (psychological

climate)

og organisato-

risk klima (organizational

climate)

anvendes i denne sammenhæng og kan betrag-

tes som paraplybegreber, der blandt andet omhandler, hvorvidt arbejdet opleves

meningsfuldt og psykologisk sikkert

8,9

. Et proaktivt mål, der svarer til målet sik-

kerhedsklima indenfor ulykkesforebyggelse, er ikke udviklet på det psykosociale

område. Et klimamål udtrykker til forskel fra de psykosociale arbejdsmiljømål, de

ansattes fælles opfattelse af arbejdspladsens varetagelse af det psykosociale ar-

bejdsmiljø snarere end specifikke aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

290

| BILAG 20:

PROAKTIVE MÅLINGER PÅ DET PSYKOSOCIALE OMRÅDE

Nedenfor præsenteres nogle fordele ved hhv. den reaktive og proaktive tilgang til

målinger og indsatser på det psykosociale arbejdsmiljøområde.

Tabel 1: Eksempler på reaktive og proaktive målinger og arbejdsmiljøindsatser

samt fordele og begrænsninger ved begge tilgange

REAKTIVE MÅLINGER



Måler konsekvenser af et bela-

stet psykosocialt arbejdsmiljø.

EKSEMPLER:



Sygefraværsstatistikker



Afdækning af årsagssammen-

hænge mellem faktorer i ar-

bejdsmiljøet og helbredsmæs-

sige udfald



Målinger af mobning og andre

negative handlinger



Måling af stress, depressive

symptomer, søvnproblemer,

mistrivsel, osv.

Fordele



Lette at kommunikere



Kan bruges til at sammenligne,

fx mellem brancher, virksom-

heder og indenfor virksomhe-

der

Begrænsninger



Udviklingspotentialet er be-

grænset



Løsninger kan måske ligge

udenfor de reaktive mål

REAKTIVE INDSATSER



Oftest målrettet til medarbejde-

re med nedsat trivsel eller psy-

kiske helbredsproblemer (se-

kundære indsatser) eller er-

hvervsaktive, som vil vende

tilbage til arbejdet efter lang-

tidssygefravær pga. psykiske

helbredsproblemer (tertiære

indsatser).

PROAKTIVE MÅLINGER



Måler forhold relateret til psyko-

socialt arbejdsmiljø.

EKSEMPLER:



Bredspektret måling (fx ved en

række spørgsmål fra Dansk Psy-

kosocialt Spørgeskema (DPQ)

og Arbejdsmiljø og Helbred

(AH))



Samarbejde og relationer, fx so-

cial kapital



APV-ere og andre målinger af

psykosociale faktorer f.eks.

kvantitative krav, indflydelse,

ledelseskvalitet m.m.

Fordele



Mulighed for at bidrage til at ud-

vikle virksomheden i en positiv

retning

Begrænsninger



Det kan kræve kompetencer at

fortolke og handle på resultater-

PROAKTIVE INDSATSER



Indsatser målrettet alle ansatte på

en arbejdsplads

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

291

| BILAG 20:

PROAKTIVE MÅLINGER PÅ DET PSYKOSOCIALE OMRÅDE

EKSEMPLER:



Stressbehandling



Indsatser overfor forekomster

af eksempelvis mobning og

seksuel chikane



Sygefraværsindsatser ved ob-

serveret højt sygefravær

EKSEMPLER:



Medarbejderinddragende organi-

satoriske indsatser hvor ledere

og medarbejdere i fællesskab

prioriterer og finder løsninger

eks.

,11

Fordele

Indsatsen er ofte tættere koblet, til det

mål man har, hvilket gør det nemmere

at evaluere og se, at det har en effekt

Indsatsen er ofte målrettet personer

med problemer, og det er derfor lettere

at opnå en effekt.



Processer med sigte at forbedre

arbejdspladsasen og opbygge

ressourcer

eks. ,12



Indførsel af indflydelse på egen

arbejdstid



Igangværende projekt på NFA

om at udvikle et procesværktøj

til at understøtte en udbytterig

opfølgning på, og brug af, DPQ

spørgeskemaet



Oplæring af nyansatte

Fordele

Indsatsen kommer på et tidligere stadie,

før problemer opstår eller har vokset sig

store

Gennemførelse af proaktive indsatser

anvender ofte medarbejderinddragelse,

hvilket i sig selv kan være positivt og

tilsvarende kan organisatorisk læring ofte

være et udbytte.

Begrænsninger

Kræver kompetencer i virksomheder at

gennemføre

De eksisterende modeller og koncepter

er ofte udviklet med mellemstore og

store virksomheder som udgangspunkt.

Værktøjer til små og mellemstore virk-

somheder mangler.

Det kan være svært at måle effekten af

proaktive organisatoriske indsatser ved

traditionelle målemetoder. Det skyldes

f.eks. at indsatsen også er målrettet an-

satte, der endnu ikke eller måske aldrig

får mistrivsel.

Begrænsninger

Indsatsen rettes mod konsekvensen af

et problem nærmere end dets årsag

Det kan være svært at mobilisere sam-

arbejde om løsninger, efter problemer-

ne har vokset sig store

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

292

| BILAG 20:

PROAKTIVE MÅLINGER PÅ DET PSYKOSOCIALE OMRÅDE

Referencer

Lamontagne, A. D., Keegel, T., Louie, A. M., Ostry, A. & Landsbergis, P. A. A systematic

review of the job-stress intervention evaluation literature, 1990–2005.

Int. J. Occup. Environ.

Health

13,

268–280 (2007).

Bakker, A. B. & Demerouti, E. The job demands-resources model: State of the art.

J. Manag.

Psychol.

22,

309–328 (2007).

Halbesleben, J. R., Neveu, J.-P., Paustian-Underdahl, S. C. & Westman, M. Getting to the

‘COR’ understanding the role of

resources in conservation of resources theory.

J. Manag.

40,

1334–1364 (2014).

Le Blanc, P., De Jonge, J. & Schaufeli, W. Job stress and occupational health Chmiel, N.

Introd.

Work Organ. Psychol. Eur. Perspect. 2nd Ed

119–147 (2008).

West, M. A., Markiewicz, L. & Dawson, J. F.

TPI–Team Performance Inventory: User Guide.

(Aston Organization Development Ltd., 2004).

Salanova, M., Llorens, S., Cifre, E., Martínez, I. M. & Schaufeli, W. B. Perceived Collective

Efficacy, Subjective Well-Being And Task Performance Among Electronic Work Groups: An

Experimental Study.

Small Group Res.

34,

43–73 (2003).

Edmondson, A. C. & Lei, Z. Psychological safety: The history, renaissance, and future of an

interpersonal construct.

Annu Rev Organ Psychol Organ Behav

23–43 (2014).

Brown, S. P. & Leigh, T. W. A new look at psychological climate and its relationship to job

involvement, effort, and performance.

J. Appl. Psychol.

81,

358 (1996).

James, L. R.

et al.

Organizational and psychological climate: A review of theory and research.

Eur. J. Work Organ. Psychol.

17,

5–32 (2008).

Borg, V., Mateu, N. C. & Clausen, T. Udvikling af en ny metode til undersøgelse af social kapi-

tal på arbejdspladsen.

Dok. New Method Examine Soc. Cap. Workplace Doc. Rep. Cph. Natl.

Res. Cent. Work. Environ.

(2014).

Nielsen, K., Stage, M., Abildgaard, J. S. & Brauer, C. V.

Medarbejderne som udgangspunkt for

arbejdet med gode trivselsprocesser

–

Inspiration til gennemførelse af psykosociale arbejdsmil-

jøinterventioner.

(2013).

Wåhlin-Jacobsen, C. D., Henriksen, L. N., Abildgaard, J. S., Holtermann, A. & Munch-Hansen,

Styrk arbejdsmiljøet med medarbejderne - En metode til at skabe forbedringer i arbejdsmil-

jøet ved at inddrage de ansatte.

(Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017).

Clausen, T.

et al. Dansk Psykosocialt Spørgeskema - Et Spørgeskema om psykosocialt arbejds-

miljø.

(2017).

10.

11.

12.

13.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

293

| BILAG 21:

FAKTA OM AMO OG APV SAMT ANALYSER AF AMO

FAKTA OM

AMO OG APV

SAMT ANALYSER

AF AMO

BILAG 21:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

294

| BILAG 21:

FAKTA OM AMO OG APV SAMT ANALYSER AF AMO

Bilag 21

Den 20. april 2018

Fakta om AMO og APV samt analyser af AMO

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Fakta om AMO

I virksomheder med ti eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmil-

jøorganisation, der består af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte ar-

bejdsmiljørepræsentanter. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgi-

veren etablere en arbejdsmiljøorganisation, som består af en eller flere arbejdsmil-

jøgrupper og et eller flere arbejdsmiljøudvalg. Der gælder særlige regler for midler-

tidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde.

På virksomheder med 35 eller flere ansatte varetager arbejdsmiljøudvalget de over-

ordnede opgaver med at planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde

om arbejdsmiljø.

Boks 1. Fakta om opgaver i den lovpligtige arbejdsmiljøorganisation (AMO)

Opgaverne består bl.a. i:



At gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

At kontrollere arbejsmiljøarbejdet og orientere arbejdsmiljøgrupperne om det.

At deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV)

At deltage i fastsættelse af AMO's størrelse.

At rådgive arbejdsgiveren om løsning af arbejdsmiljøspørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø

kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.

At udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden

en gang om året.

At opstille principper for oplæring og instruktion.

At sørge for, at der bliver udarbejdet en plan

over AMO’s opbygning med oplysning om med-

lemmer og sørge for, at de ansatte kender planen.

De daglige opgaver udføres af arbejdsmiljøgrupperne i virksomheder med 35 eller flere ansatte.

Opgaverne består blandet andet i:



At planlægge og deltage i aktiviteter, der skal beskytte de ansatte og forebygge risici.

At deltage i planlægning af arbejdsmiljøarbejdet og deltage i APV-arbejdet.

At kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

At kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion.

At påvirke til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed.

At være kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget.

At forelægge arbejdsmiljøproblemer for arbejdsmiljøudvalget, som arbejdsmiljøgruppen ikke

kan løse, eller som er generelle for virksomheden.

På virksomheder med 10-34 ansatte varetager arbejdsmiljøorganisationen både de daglige og de

overordnede opgaver.

Kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside.

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/virksomhedensarbejdsmiljoearbejde/arbejdsmiloorganisation/amo-opgaver

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

295

| BILAG 21:

FAKTA OM AMO OG APV SAMT ANALYSER AF AMO

Undersøgelser af de aktuelle regler om AMO

Der er gennemført 2 større undersøgelser af de aktuelle regler om arbejdsmiljøor-

ganisationen (AMO) i virksomhederne. Dels en evaluering udført for Arbejdstilsy-

net af Oxford Research

, dels en delundersøgelse i CAVI-projektet

. Oxford-

evalueringen indeholder både casestudier i virksomheder og kvantitative spørge-

skemaundersøgelser, mens CAVI gennemførte 60 casestudier i virksomheder.

De nye regler om AMO fra 2010 var resultatet af trepartsudvalgets arbejde 2007-

2009

iii

. Formålet var, at virksomhederne skulle have friere rammer til at organisere

arbejdsmiljøarbejdet, så det lettere integreres i virksomhedens egen ledelses- og

samarbejdsstruktur. Det skulle bl.a. opnås ved at give nye og bedre muligheder for

at tilpasse AMO til den enkelte virksomhed. Det var bl.a. en del af de nye regler, at

størrelsen af AMO skal fastsættes i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne

under hensyntagen til virksomheden og dens arbejdsmiljøforhold samt behovet for

nærhed mellem ansatte og deres repræsentanter.

Både Oxfords evaluering og CAVI-undersøgelsen konstaterer, at der er stor varia-

tion i virksomhedernes måder at udnytte de friere rammer på, hvilket følger natur-

ligt af reglernes formål og indhold. Begge undersøgelser vurderer dog, at der i de-

res caseundersøgelser er en generel tendens mod bedre integration af arbejdsmiljø-

arbejdet i andre funktioner i virksomheder (f. eks. større rolle for HR-funktioner,

tættere samarbejde mellem arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg). De påpeger også

en tendens mod professionalisering af arbejdsmiljøarbejdet

. Oxford-

undersøgelsen vurderer, at arbejdsmiljøarbejdet opleves mere effektivt, i sammen-

hæng med at opgaverne er samlet hos færre personer.

Det er langt fra alle virksomheder, der har udnyttet de friere rammer. Oxford-

evalueringen viser, at ca. halvdelen af alle virksomheder

ikke

har ændret sin AMO

mellem 2010 og 2013.

Oxford-evalueringen indeholder også kvantitative undersøgelser af AMO-

medlemmernes generelle vilkår og tidsforbrug, af det nye krav om den årlige drøf-

telse af arbejdsmiljøarbejdet samt det nye krav om supplerende arbejdsmiljøuddan-

nelse.

Ifølge Oxford-undersøgelsen er flertallet af AMO-medlemmer

”enige” eller ”meget

enige” i, at de har den nødvendige tid til rådighed for AMO-arbejdet.

Andelen

”enige” er dog størst blandt ledelsesrepræsentanter, og blandt medarbejderrepræ-

sentanter er det ca. 20 pct., der anvender fritid til at varetage opgaverne.

Det er et nyt element i reglerne om samarbejde om arbejdsmiljø, at alle virksomhe-

der

–

uanset om de skal oprette en AMO

–

mindst en gang årligt skal gøre status og

planlægge det fremtidige arbejdsmiljøarbejde (”den årlige drøftelse”).

Oxford-

evalueringen indeholdt en kvantitativ undersøgelse af dette i små virksomheder,

hvor der ikke er krav om at etablere en AMO, og hvor der ikke tidligere har været

krav om regelmæssige drøftelser af arbejdsmiljøet. Denne viste, at godt 60 pct. af

de små virksomheder havde gennemført den årlige drøftelse. Det fremgår videre, at

drøftelsen i de fleste virksomheder lever op til de intentioner, der ligger bag ideen,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

296

| BILAG 21:

FAKTA OM AMO OG APV SAMT ANALYSER AF AMO

og at flertallet af deltagerne i drøftelserne mener, at det giver større fokus på ar-

bejdsmiljøet i virksomhederne.

Det er et nyt element i AMO-reglerne, at medlemmer af AMO skal have et tilbud

om supplerende arbejdsmiljøuddannelse hvert år, af ca. 1�½ dags omfang. Det er op

til virksomheden at vurdere, hvilke tilbud der er relevante, ud fra den kompetence-

udviklingsplan, som AMO skal udarbejde. Oxford-evalueringen viste, at kun 2 ud

af 3 AMO-medlemmer havde fået dette tilbud, samt at kun 1 ud af 3 havde taget

imod tilbuddet. Blandt dem, der har deltaget, vurderes den supplerende uddannelse

positivt, og ca. 70 pct. af deltagerne føler, at de har kunnet anvende den viden, de

fik på uddannelsen. De AMO-medlemmer, der har afslået tilbuddet, angiver mange

forskellige grunde hertil.

Hverken CAVI-undersøgelsen eller Oxford-evalueringen var designet til at måle,

om en velfungerende AMO også gav effekter på arbejdsmiljøet. CAVI-

undersøgelsen foretog sit case-udvalg ud fra 2012-data

i NFA’s undersøgelse af

virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (VAI)

, sådan at man inddelte cases efter

godt hhv. ringe arbejdsmiljø og høj hhv. lav arbejdsmiljøindsats (målt på selvrap-

portering i VAI-spørgeskemaet). Denne udvalgsstrategi blev valgt i håb om at få

tydelige kontraster imellem cases, ikke for at måle årsagssammenhænge. Der kun-

ne dog ikke ses systematiske forskelle mellem disse modstillede grupper i de efter-

følgende case-undersøgelser. CAVI-undersøgelsen giver dermed ikke viden om

hvordan arbejdsmiljøarbejdet bør organiseres for at få bedst mulige effekter.

Det er aftalt i forligskredsen, at arbejdsmiljøorganisationen skal evalueres igen

inden 2020. Den supplerende uddannelse vil være et centralt tema i denne evalue-

ring, og herunder vil der blive set på AMO-medlemmernes motivation for at udnyt-

te tilbuddet. Fordi dette tema også indgik i den forrige evaluering af AMO i 2013,

vil man kunne belyse, om der er sket en udvikling på området.

Fakta om APV

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV) af

sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen.

APV’en skal omfatte en

stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er på arbejdspladsen, og hvordan de

skal løses.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

297

| BILAG 21:

FAKTA OM AMO OG APV SAMT ANALYSER AF AMO

Boks 2. Fakta om krav til APV’en

I arbejdsmiljølovgivningen er der krav til APV’en, som virksomheden altid skal overholde:



APV’en skal være skriftlig.

APV’en skal være tilgængelig på virksomheden, så både ledelsen, medarbejderne

og Arbejdstilsynet kan læse den.

APV-processen består normalt af fem faser, som er beskrevet nedenfor. Den enkelte

virksomhed må selv vælge de metoder og redskaber, som den vurderer, vil virke

bedst.

Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APV-processen.



Virksomheden skal sikre, at APV’en indeholder følgende fem elementer, som udgør fa-

serne i APV-arbejdet:



Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø

Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

Inddragelse af virksomhedens sygefravær

Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af

en handlingsplan

Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside.

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/a/d-1-1-arbejdspladsvurdering

Oxford Research m.fl:

Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomhederne.

Hovedrapport plus 5 delrapporter. December 2013.

Hasle m. fl. :

Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

.(slutrapport med resumeer af 3 delrap-

porter). Aalborg Universitet (2016).

iii

Afrapportering fra trepartsdrøftelser om virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Arbejds-

tilsynet, April 2009.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

298

| BILAG 21:

FAKTA OM AMO OG APV SAMT ANALYSER AF AMO

CAVI har offentliggjort en særskilt artikel herom, se

Rikke Seim, Niels Møller & Hans

Jørgen Limborg

Professionelle og medarbejderrepræsentanter

–

nye roller i arbejdsmiljø-

arbejdet ,

Tidsskrift for Arbejdsliv,

(2016 nr 1),

side

18-33.

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/virksomhedernes-

arbejdsmiljoeindsats-20.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 22:

299

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

SAMSPIL I

ARBEJDSMILJØ-

INDSATSEN

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

300

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Bilag 22

14. december 2017

J.nr. 2017 - 5290

Samspil i arbejdsmiljøindsatsen

Sekretariatet

Indledning

Formålet med dette arbejdspapir er at give et overblik over de formelle aktører, der

har mulighed for at påvirke arbejdsmiljøindsatsen på de danske virksomheder,

aktørernes opgaver samt samspillet imellem dem.

Som det fremgår af nedenstående figur 1, består aktørbilledet af både myndigheder,

arbejdsmarkedets parter, en række øvrige aktører, herunder private aktører og virk-

somhederne selv.

Figur 1: Aktører og deres ressourcer

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

301

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Som det fremgår af nedenstående figur 2, løser de forskellige aktører fire kerneop-

gaver i arbejdsmiljøindsatsen: Tilsyn, kommunikation, forskning og regelarbejde.

Alle aktører inden for kerneopgaverne har indvirkning på virksomhedernes ar-

bejdsmiljøindsats.

Figur 2: Hvad påvirker arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser

I nedenstående afsnit 1-4 beskrives samspillet mellem aktørerne inden for de fire

kerneopgaver:

Samspil om tilsyn

Samspil om kommunikation

Samspil om forskning

Samspil om regelarbejde

I det efterfølgende afsnit 5 beskrives de enkelte aktørers opgaver i relation til de

fire kerneopgaver nærmere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

302

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

1. Samspil om tilsyn

I nedenstående figur 3 illustreres de aktører, der indgår i samspillet om kerneopga-

ven tilsyn.

Figur 3: Samspil inden for kerneopgaven tilsyn

Arbejdstilsynet er som tilsynsmyndighed direkte ansvarlig for kerneopgaven tilsyn,

men andre aktører påvirker også denne kerneopgave.



Certificeringsorganerne påvirker tilsynet ved at kontrollere, at de certificerede

virksomheder lever op til kravene til at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Derved undtages virksomhederne fra det risikobaserede tilsyn.

Arbejdsmiljørådgiverne står for at afdække eventuelle arbejdsmiljøproblemer

og omfanget heraf i virksomhederne, hvis Arbejdstilsynet har givet undersøgel-

sespåbud. Både certificeringsorganerne og de autoriserede rådgivere deltager

løbende i møder med Arbejdstilsynet.

Arbejdsmarkedets parter kan påvirke tilsynet direkte ved gennem partsaftaler at

overtage tilsynsforpligtelsen med udvalgte områder.



Samtidig påvirker andre aktører tilsynsopgaven

indirekte

gennem Arbejdstilsynet.



NFA indgår i et formaliseret samarbejde med Arbejdstilsynet for at sikre, at ny

arbejdsmiljøviden indgår i grundlaget for tilsynspraksis. Det fremgår desuden af

ATs og NFAs strategier for 2017, at samspillet mellem myndigheds- og forsk-

ningsopgaven skal styrkes.

Arbejdsmarkedets parter påvirker tilsynet indirekte ved gennem Arbejdsmiljø-

rådet at behandle konkrete projekter og initiativer, der påvirker tilpasning og



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

303

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

metodeudvikling af Arbejdstilsynets indsats. Desuden har parterne gennem

BFA’erne

et formaliseret samarbejde med Arbejdstilsynet om at tilrettelægge

særlige fokusområder i det risikobaserede tilsyn i udvalgte brancher.



Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser kan have konsekvenser for fortolkningen

af et bestemt område af lovgivningen, som har betydning for Arbejdstilsynets

håndhævelsesniveau og dermed påvirkning på tilsynsopgaven.

Miljøstyrelsen påvirker i samarbejde med Arbejdstilsynet indirekte tilsynet i

forhold til stoffers farlighed, idet Miljøstyrelsen administrerer de to grundlæg-

gende EU-forordninger om markedsføring af kemikalier. Disse regler bidrager

til at beskrive, hvad der skal til for at overholde arbejdsmiljøloven på det kemi-

ske område.



2. Samspil om kommunikation og rådgivning til virksomhederne

Nedenstående figur illustrerer de aktører, der indgår i samspillet om kerneopgaven

kommunikation og rådgivning.

Figur 4: Samspil inden for kerneopgaven kommunikation og rådgivning

Som det fremgår af nedenstående er der en række aktører, der kommunikerer, for-

midler, vejleder og rådgiver virksomhederne:



Arbejdstilsynet påvirker som myndighed kerneopgaven ved at bringe regler og

bekendtgørelser på arbejdsmiljøområdet til virksomhedernes og offentlighedens

kendskab gennem hjemmeside, nyhedsbreve og tilsyn.

BFA’erne påvirker kommunikationen gennem formulering af den enkelte bran-

ches fortolkning af reglerne. Arbejdstilsynet og parterne har et formelt samar-

bejde om BFA’ernes branchevejledninger, der bliver gennemset af Arbejdstil-

synet. Desuden er der et formelt samarbejde med BFA’erne gennem årlige mø-

der, hvor der udveksles informationer om aktørernes kommunikation. Derud-

over samarbejder BFA’erne med Arbejdstilsynet inden for en række udvalgte

brancher om understøttende materialer til særlige fokusområder.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

304

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN



NFA påvirker kommunikationen ved at formidle forskningsviden gennem egne

kanaler og forskellige fora. Der er lavet en formel samarbejdsaftale mellem Ar-

bejdstilsynet og NFA. NFA informerer også om sin forskning gennem netværk

om de prioriterede områder samt ved kommunikation gennem fx konferencer og

gå-hjem-møder.

VFA, der er en del af NFA, påvirker kommunikationen ved at formidle forsk-

ningsbaseret viden til virksomhedernes ledere, medarbejdere og arbejdsmiljøor-

ganisation. VFA omsætter og formidler den forskningsbaserede viden - fra NFA

og andre forskningsinstitutioner - til viden

BFA’erne kan brancherette.

Arbejdsmiljørådet har sine egne kommunikationsaktiviteter. Arbejdstilsynet og

NFA indgår som tilforordnede i rådets arbejde herunder også i drøftelserne af

kommunikationsaktiviteter.

Arbejdsmiljøforskningsfonden holder en årlig konference, hvor resultaterne fra

projekter, som fonden har givet midler til, bliver formidlet. Fonden kommunike-

rer herudover i samarbejde med AT og VFA.

Blandt de øvrige aktører er Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA),

den aktør, der har det mest omfattende kommunikationsarbejde. I tilrettelæggel-

sen af dette arbejde indgår Arbejdstilsynet, VFA og arbejdsmarkedets parter.

Certificeringsorganer, arbejdsmiljørådgivere og AMK kommunikerer direkte

med virksomhederne. Arbejdstilsynet holder årlige koordineringsmøder med

certificeringsorganerne og sidder sammen med NFA i planlægningskomiteen

for rådgivernes årlige konference.

Hertil kommer leverandører, der markedsfører deres arbejdsmiljøprodukter og

services til virksomhederne.



3. Samspil om arbejdsmiljøforskning

Nedenstående figur illustrerer de aktører, der indgår i samspillet om arbejdsmiljø-

forskning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

305

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Figur 5: Samspil inden for kerneopgaven forskning



NFA skal som sektorforskningsinstitution dels rådgive myndighederne, dels

overføre viden til arbejdsmarkedets parter, arbejdsmiljøkonsulenter, virksomhe-

der og andre interessenter om løsning af arbejdsmiljøudfordringer på arbejds-

pladserne. Som nationalt forskningscenter har NFA desuden, jf. sin vedtægt, en

formel koordinerende rolle i forhold til arbejdsmiljøforskningen i Danmark.

De arbejdsmedicinske klinikker bibringer forskningen en klinisk vinkel og har

en særlig rolle i forhold til udredning af årsager til sygdom i arbejdsskadesager.

En del af formålet med klinikkernes forskning og udredning er at opbygge vi-

den samt at rådgive myndighederne i arbejdsskadesager.

Der ud over udføres der, i forskelligt omfang og med forskellige faglige ud-

gangspunkter, arbejdsmiljøforskning på de fleste af landets universiteter.

Både NFA, de arbejdsmedicinske klinikker, universiteterne samt andre aktører

konkurrerer om forskningsmidler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Forsk-

ningsinstitutionerne fungerer således både som faglige samarbejdspartnere og

konkurrenter i forhold til midler fra fonde og programmer.

Arbejdstilsynet er én blandt flere aftagere af viden fra aktørerne på området.

Denne viden indgår bl.a. i tilrettelæggelsen af tilsynsindsatsen. Her ud over ini-

tierer og finansierer Arbejdstilsynet selv forskningsprojekter og udredninger.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

306

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

4. Samspil om regelarbejdet

Nedenstående figur viser hvilke aktører, der indgår i den konkrete proces med at

udarbejde regler. Det fremgår, at virksomhederne påvirkes direkte af Arbejdstilsy-

nets regulering ved, at der fastsættes en række konkrete pligter for arbejdsgiverne.

Endvidere ses det, at Arbejdstilsynets regelarbejde påvirkes af parterne via regel-

udvalget, der er nedsat af Arbejdsmiljørådet.

Figur 6: Samspil inden for kerneopgaven regelarbejde



Arbejdstilsynet udarbejder bekendtgørelser og ændringer af eksisterende be-

kendtgørelser i relation til arbejdsmiljø- og offshoresikkerhedsloven.

Arbejdsmiljørådet er høringspart i forbindelse med udarbejdelse af regler. Det

vil normalt foregå ved, at der nedsættes et regeludvalg under Arbejdsmiljørådet.

Rådet udpeger repræsentanter fra rådet til at komme med bemærkninger til de

foreslåede regler. Et særligt kendetegn ved arbejdsmiljøområdet er således, at

der er etableret en formel ramme for inddragelse af eksterne interessenter, med

henblik på at udarbejde et fælles høringssvar til Beskæftigelsesministeren.



Uddybet beskrivelse af aktører inden for kerneopgaverne

I dette afsnit beskrives de enkelte aktører inden for hver af kerneopgaverne tilsyn,

kommunikation, forskning og regler. Afsnittet er

en uddybning af de ovenstående

afsnit

og har som formål at give et bredere indblik i samspillet mellem aktørerne på

området.

Kerneopgaven tilsyn

Nedenfor beskrives aktørernes opgaver og roller i forhold til kerneopgaven tilsyn.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har myndighedsopgaven med at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på

danske virksomheder og har dermed direkte adkomst til virksomhederne. Tilsyns-

indsatsen målrettes med de risikobaserede tilsyn mod de virksomheder, der forven-

tes at have de største arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet træffer afgørelse over

for virksomheder, der ikke lever op til lovgivningens krav. Afgørelser står imidler-

tid ikke alene, men kombineres med vejledning, der hjælper virksomheden på vej

mod den rigtige løsning. Arbejdstilsynet anvender dialog i tilsynet for at motivere

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

307

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

og hjælpe virksomhederne til selv at forebygge, løse og følge op på konkrete ar-

bejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet baserer udviklingen af tilsynsmetoder på

erfaringer, evalueringer og evidensbaseret viden fra NFA og andre forskningsinsti-

tutioner.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

NFA samarbejder med Arbejdstilsynet om at sikre, at national såvel som internati-

onal forskning anvendes aktivt i arbejdsmiljøindsatsen, herunder forskning fra ar-

bejdsmedicinske klinikker og universiteter i Danmark.

Formålet er bl.a. at sikre, at ny viden om sammenhænge mellem risici, sundhed og

sikkerhed indgår i grundlaget for tilsynspraksis. NFA overvåger fx det danske ar-

bejdsmiljø gennem survey- og registerbaserede undersøgelser. Denne viden om

risici for arbejdsmiljøbelastninger indgår i Arbejdstilsynets udvælgelse af virksom-

heder til risikobaseret tilsyn. Nye data tilgår i den forbindelse Arbejdstilsynet, når

de foreligger fra de to surveys ’Arbejdsmiljø og Helbred’ og ’Virksomhedernes

Arbejdsmiljøindsats’. Herudover gennemfører NFA bl.a. en effektmåling af det

Arbejdstilsynets udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i døgninstitutioner og

hjemmepleje.

Arbejdsmarkedets parter

Arbejdsmarkedets parter påvirker tilsynsindsatsen på forskellig vis. På centralt

niveau samarbejder arbejdstagere og arbejdsgivere om arbejdsmiljøindsatsen i Ar-

bejdsmiljørådet, der bl.a. behandler konkrete projekter og initiativer, der påvirker

tilpasning og metodeudvikling af Arbejdstilsynets indsats.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale om

’En

styrket arbejdsmiljøindsats’

fra 2015, at

branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (BFA’erne) har

mulighed for at

komme med forslag i forbindelse med det risikobaserede tilsyn.

BFA’ernes

forslag

indgår i Arbejdstilsynets tilrettelæggelse af det risikobaserede tilsyn. Der er indgået

aftaler om en sådan koordineret indsats mellem BFA’erne og Arbejdstilsynet inden

for 10 brancher.

Arbejdsmiljøloven giver desuden mulighed for, at arbejdsmarkedets parter kan

indgå aftaler om arbejdsmiljø. Formålet med partsaftalerne er at motivere aftalepar-

terne til i højere grad at tage medansvar for det daglige arbejdsmiljø på virksomhe-

derne. Hvis der er indgået en partsaftale, overgår tilsynsforpligtelsen til arbejds-

markedets parter. Evt. manglende overholdelse håndteres i det fagretlige system.

Arbejdstilsynet fører således

ikke

tilsyn på de omfattede virksomheder. Partsafta-

lerne skal som minimum følge arbejdsmiljølovens niveau.

Der er indgået tre partsaftaler inden for psykisk arbejdsmiljø. To af aftalerne dæk-

ker mobning og seksuel chikane internt på virksomhederne. På disse virksomheder

kan Arbejdstilsynet således føre tilsyn med andre problemer i det psykiske ar-

bejdsmiljø end mobning og seksuel chikane.

Der kan endvidere i forhold til reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn

indgås aftaler mellem den relevante arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

308

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

om fravigelse fra dele af reglerne, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til

medarbejdernes muligheder for at varetage deres arbejdsopgaver.

Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdsmiljøklagenævnet er et uafhængigt klagenævn, som behandler klager over

afgørelser truffet af Arbejdstilsynet. Modtagere af afgørelser, typisk virksomheder,

kan klage over afgørelsen til Arbejdstilsynet. Andre, der berøres af afgørelsen, fx

ansatte eller repræsentanter for disse, kan også klage. Hvis klagen ikke umiddelbart

giver anledning til en genvurdering af afgørelsen (remonstration), videresender

Arbejdstilsynet klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Når Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelser, kan afgørelsen i nogle tilfælde få

betydning for Arbejdstilsynets tilsynspraksis. Det kan fx ske, hvis afgørelsen har

konsekvenser for fortolkningen af et bestemt område af lovgivningen, som har

betydning for Arbejdstilsynets håndhævelsesniveau. Således kan afgørelsen påvir-

ke Arbejdstilsynets praksis i forhold til, hvad der reageres over for på et tilsyn.

Certificeringsorganer

Virksomheder kan lade sig certificere med henblik på at opnå et arbejdsmiljøcerti-

fikat anerkendt af Arbejdstilsynet. Certifikatet skal udstedes af et akkrediteret certi-

ficeringsorgan. For at blive en certificeret virksomhed, skal virksomheden indføre

et ledelsessystem, som sikrer, at virksomheden overholder arbejdsmiljøloven ved at

arbejde systematisk og målrettet med arbejdsmiljøet. Det er certificeringsorganer-

nes opgave at kontrollere, at virksomheden lever op til kravene for at få et aner-

kendt arbejdsmiljøcertifikat.

Certificerede virksomheder er undtaget fra det risikobaserede tilsyn, men Arbejds-

tilsynet fører fortsat tilsyn, hvis der fx er klaget over et dårligt arbejdsmiljø. Der er

ca. 4.000 virksomheder (p-enheder) med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Et akkrediteringsorgan akkrediterer (godkender) certificeringsorganer. DANAK er

det nationale akkrediteringsorgan i Danmark, udpeget af Sikkerhedsstyrelsen under

Erhvervs- og Vækstministeriet. Andre akkrediteringsorganer, fx det svenske

SWEDAC, akkrediterer også certificeringsorganer, der certificerer i henhold til de

danske regler.

Arbejdsmiljørådgivere

Arbejdsmiljørådgivere er private virksomheder, der fungerer på almindelige mar-

kedsvilkår, og det er op til den enkelte virksomhed at rekvirere hjælp fra en rådgi-

ver, med mindre der er tale om rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet.

Når Arbejdstilsynet giver et rådgivningspåbud, pålægges virksomheden at indhente

bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Det kan fx være et rådgivningspå-

bud om, at virksomheden skal bruge en rådgiver til at undersøge, om der er pro-

blemer i det psykiske arbejdsmiljø eller problemer med kemiske stoffer og materia-

ler.

Arbejdsmiljørådgiverne kan således påvirke kerneopgaven tilsyn ved at stå for at

afdække eventuelle arbejdsmiljøproblemer i virksomheden og omfanget heraf.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

309

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Miljøstyrelsen

De to grundlæggende forordninger om markedsføring af kemikalier på EU’s indre

marked (REACH og CLP) administreres af Miljøstyrelsen. Reglerne omhandler

bl.a. stoffers farlighed og har betydning for arbejdsmiljøområdet, da de bidrager til

at beskrive, hvad der skal til for at overholde arbejdsmiljøloven på det kemiske

område. Der henvises til reglerne i flere af Arbejdstilsynets bekendtgørelser. Det

gælder fx CLP-forordningens regler om klassificering af farlige stoffer samt

REACH-forordningens krav om udarbejdelse af sikkerhedsdatablade.

Arbejdstilsynet samarbejder med Miljøstyrelsen om fortolkning af reglerne. Der

samarbejdes også om forhold, der i øvrigt har betydning for Arbejdstilsynets hånd-

hævelse fx i forbindelse med forhandlinger i EU om ændring af reglerne.

Kerneopgaven kommunikation og rådgivning

Nedenfor beskrives de enkelte aktørers opgaver og rolle i forhold til kommunikati-

ons- og rådgivningsopgaven.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede virksomheder, BFA’erne, arbejdsmarke-

dets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Arbejdstilsynets kommunikation er således målrettet tre målgrupper: Virksomhe-

der, herunder ledelse og medarbejdere, arbejdsmiljøaktører og den brede offentlig-

hed.

En del af formålet med Arbejdstilsynets kommunikationsindsats er at motivere

virksomhederne og sætte dem i stand til selv at løse deres arbejdsmiljøproblemer.

Kommunikationen har således en funktion over for de virksomheder, hvor Arbejds-

tilsynet gennemfører tilsyn, men også en funktion i forhold til kommunikation af

viden og regler til alle virksomheder - uafhængigt af kontakten til Arbejdstilsynet

gennem tilsyn.

Den kommunikation, som er målrettet øvrige arbejdsmiljøaktører, fx arbejdsmar-

kedets parter, branchearbejdsmiljørådene/branchefællesskaberne og arbejdsmiljø-

rådgivere eller interessenter på arbejdsskadeområdet, har til formål at formidle

regler, praksisniveauer, arbejdsmiljøfaglig viden samt at etablere fælles viden, ska-

be fælles accept af og ejerskab til regler og praksis. Dette skal medvirke til at sikre,

at alle aktører kommunikerer den samme viden til virksomhederne.

Formålet med Arbejdstilsynets kommunikation til den brede offentlighed er at ska-

be og fastholde offentlighedens opmærksomhed på vigtigheden af et godt arbejds-

miljø og at sikre, at offentligheden har korrekt viden om regler, konkrete sager mv.,

herunder at denne viden kan spredes til arbejdstagere og arbejdsgivere.

NFA / Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA)

Formidling er en kerneopgave for NFA og en forudsætning for, at forskningsviden

anvendes i praksis. Formidlingen spænder over et bredt spektrum af målgrupper og

sker via forskellige kanaler. NFA samarbejder i sine forskningsprojekter med et

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

310

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

stort antal virksomheder. Der ud over kommunikerer NFA til virksomheder via

hjemmeside og nyhedsbreve, men den primære virksomhedsrettede formidling går

gennem VFA og andre aktører.

En central målgruppe for NFA’s formidling er de arbejdsmiljøprofessionelle,

dvs.

BFA’erne,

rådgivere, konsulenter,

Arbejdstilsynets medarbejdere mfl.

NFA’s for-

midling påvirker dermed kommunikationen til virksomhederne via de arbejdsmil-

jøprofessionelle.

Videncenter for Arbejdsmiljø er organisatorisk en del af NFA. VFA har som for-

mål at samle og formidle national og international arbejdsmiljøviden samt at skabe

én indgang til arbejdsmiljørelevant viden. VFA varetager NFA’s brede formidling

til virksomhederne og fokuserer i dag på formidling af forskningsbaseret viden om

de tre prioriterede områder i den nationale strategi.

VFA’s

formidling foretages

desuden gennem samarbejde, netværk og partnerskaber med andre aktører.

Arbejdsmiljørådet

I Arbejdsmiljørådet samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere om den fortsatte

udvikling af et bedre arbejdsmiljø i Danmark. Rådets indsatser og aktiviteter er

fælles initiativer, som både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne står bag

og tager ansvar for.

Derudover har rådet sin egen kommunikationsindsats, der er med til at udbrede

rådets budskaber. For at løse denne opgave samarbejder rådet med en lang række

aktører i det øvrige arbejdsmiljøsystem såsom BFA og Arbejdstilsynet. I samarbej-

de med BFA, Arbejdstilsynet og NFA/VFA iværksætter rådet informationsaktivite-

ter - fx om AMO-regler og ulykkesforebyggelse.

En årlig tilbagevendende kommunikationsaktivitet over for virksomheder er Ar-

bejdsmiljøprisen, som uddeles af rådet til virksomheder, som gør sig positivt be-

mærket inden for bl.a. de prioriterede områder.

BFA

Det enkelte branchefællesskab skal bistå branchens virksomheder med information

og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchefællesskab kan iværksætte og

deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen,

herunder aktiviteter, som andre aktører iværksætter.

Et særligt produkt til virksomhederne er branchevejledninger, som er branchens

tolkning af regler og love til egne virksomheder. De er udarbejdet i konsensus mel-

lem arbejdsmarkedets parter og har været til gennemsyn hos Arbejdstilsynet. Vej-

ledningerne beskriver branchens ønskede standard og kan ikke ligge under lovens

niveau

Derudover udarbejder BFA værktøjer og informationsmaterialer som lan-

ceres via hjemmesider, temadage og konferencer.

BFA’erne

indgår i formidlings-

samarbejde med VFA, Arbejdstilsynet og arbejdsmiljørådgiverne.

Der er etableret et formelt samarbejde mellem BFA’erne og Arbejdstilsynet i rela-

tion til koordinering af information og vejledning til virksomhederne. Samarbejdet

omfatter bl.a. faste årlige møder mellem

BFA’erme og Arbejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

311

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Arbejdsmedicinske klinikker og universiteter

AMK og universiteter kommunikerer deres forskning via egne kanaler. Derudover

kommunikerer de via Arbejdsmiljøforskningsfondens årlige konference, idet en

stor del af deres forskning finansieret gennem fonden. Endelig kommunikerer de

også via Arbejdsmiljørådgivernes

årlige konference. VFA’s nyhedsbreve er også

en kanal for deres forskningsresultater.

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Arbejdsmiljøforskningsfonden holder en årlig konference, hvor de projekter, som

fonden har givet midler til, har en mulighed for at opfylde en del af deres formid-

lingsforpligtelse. Konferencen henvender sig til relevante myndigheder, forskere,

faglige og politiske organisationer, branchearbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørådgive-

re med henblik på at opdatere dem om de seneste forskningsresultater inden for

arbejdsmiljø. Fonden præsenterer den forskning, der har modtaget støtten fra fon-

den, på Arbejdstilsynets hjemmeside. Arbejdsmiljøforskningsfonden har desuden

et samarbejde med VFA om formidling af fondens projekter via VFA’s egne kana-

ler.

Arbejdsmiljørådgivere

Arbejdsmiljørådgivere med autorisation agerer primært på markedsvilkår. Ud over

konkret rådgivning tilbyder de fleste rådgivere kurser (bl.a. uddannelse til arbejds-

miljørepræsentant), temadage og nyhedsbreve.

Rådgiverne er i indbyrdes konkurrence og deres kommunikation foregår således på

markedsvilkår. Der er ikke etableret samarbejde mellem arbejdsmiljørådgiverne,

Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter om information og kommu-

nikation i relation til virksomhederne.

Rådgivernes forening, repræsentanter for BFA’er,

Arbejdstilsynet og NFA/VFA

samarbejder om den årlige AM-konference i Nyborg, der samler over 600 arbejds-

miljøprofessionelle årligt.

Der findes også partsbaseret arbejdsmiljørådgivning. Eksempler på dette er BAM-

BUS inden for byggeriets område og TEKSAM inden for industriens område, hvor

der er indgået partsaftaler om arbejdsmiljørådgivning.

Certificeringsorganer

Certificeringsorganer kan certificere en virksomheds arbejdsmiljøledelsessystem.

Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan give et signal om, at virksomheden arbejder

aktivt med arbejdsmiljøet, og at virksomheden har et højt niveau af systematik og

forebyggelse i sit arbejdsmiljøarbejde. Virksomheder der har opnået arbejdsmiljø-

certifikatet får tildelt en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Kronesmi-

leyen er således ud over certifikatet det synlige symbol til omverdenen.

Der er ikke aftalt et formelt samarbejde mellem certificeringsorganerne og de andre

aktører omkring kommunikation. Certificeringsorganerne kommunikerer via deres

markedsføring om fordelene ved at være arbejdsmiljøcertificeret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

312

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

EU har oprettet et arbejdsmiljøagentur, hvis formål er at fremme sikre, sunde og

produktive arbejdspladser i Europa ved at indsamle og udvikle viden og værktøjer

om arbejdsmiljø. Agenturet gennemfører således undersøgelser, samler arbejdsmil-

jødata fra medlemslandene og formidler resultaterne i diverse rapporter.

Efter omfattende drøftelser med bestyrelsen og EU's institutioner udarbejder agen-

turet et flerårigt strategiprogram (i øjeblikket for 2014-2020). Derefter udarbejdes

der detaljerede arbejdsprogrammer. Derudover gennemfører agenturet årlige kam-

pagner, hvor der sættes fokus på særlige emner.

Agenturets kommunikation påvirker kerneopgaven kommunikation i arbejdsmiljø-

indsatsen i Danmark. Der er oprettet landevise Focal-points hvor Arbejdstilsynet,

VFA og parterne deltager. Her tilrettelægges årlige kampagneaktiviteter fx i for-

bindelse med uge 43, hvor der gennemføres aktiviteter med fokus på de særlige

emner.

Kerneopgaven forskning

Nedenfor beskrives de enkelte aktørers opgaver og rolle i forhold til forskning.

NFA

Som uafhængig national sektorforskningsinstitution ledes NFA overordnet af en

bestyrelse, som udpeges af Beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejds-

markedets parter og universiteterne. Beskæftigelsesministeriets departement og

Arbejdstilsynet er tilforordnet bestyrelsen. De væsentligste interessenter er således

repræsenteret i bestyrelsen. Blandt de væsentligste øvrige nationale samarbejds-

partnere er: arbejdsmedicinske klinikker, universiteterne,

BFA’erne,

Arbejdsmiljø-

rådet og arbejdsmiljørådgiverne.

NFA undersøger faktorer i arbejdsmiljøet med henblik på at afdække betydningen

for trivsel og helbred. NFA og undersøger og afprøver i interventionsforskningen

konkrete indsatser til forebyggelse og håndtering af arbejdsmiljøudfordringer. NFA

bidrager desuden til udviklingen af metoder til måling af arbejdsmiljøet.

Arbejdsmedicinske klinikker

De arbejdsmedicinske klinikker er specialiserede afdelinger på sygehusene i regio-

nerne. Klinikkerne udfører klinisk arbejde med udredning af arbejdsbetingede ska-

der, tilstande og sygdomme, der foregår ved undersøgelser af enkelpersoner, hen-

vist fra fx egen læge. Endvidere udfører klinikkerne forskning, udvikling, formid-

ling, rådgivning og uddannelse. En del af formålet for forskningen og udredningen

er vidensopbygning og rådgivning af myndighederne i arbejdsskadesager.

Forskningen sker inden for emner som fx lungesygdomme, allergi, hjertekarsyg-

domme, arbejdsulykker, psykosocialt arbejdsmiljø, stress, smerter og sygdomme i

bevægeapparatet, sygefravær, sammenhængen mellem arbejdsmiljø, kræft og døde-

lighed og organiske opløsningsmidler.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

313

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Universiteter

Der udføres arbejdsmiljøforskning på de fleste af landets universiteter (bl.a. i

forskningsmiljøer inden for folkesundhed og arbejdsliv), dog i meget varierende

omfang. Forskningsmiljøerne på universiteterne indgår i samarbejde med de andre

aktører, som fx NFA og de arbejdsmedicinske klinikker, og indgår også i internati-

onale samarbejder.

Universiteterne påvirker således kerneopgaven forskning ved som en del af univer-

sitetsforskningen at udføre forskning i arbejdsmiljømæssige emner, ofte i samar-

bejde med andre aktører.

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Arbejdsmiljøforskningsfondens opgave er at uddele midler til at styrke arbejdsmil-

jøforskningen i Danmark. Den faglige bedømmelse af indsendte forskningsprojek-

ter foregår i henholdsvis Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg, når

det drejer sig om forskningsprojekter, og Udvalget for Udvikling og Udredning,

når det drejer sig om udviklingsprojekter og udredningsopgaver. Udvalgene er

sammensat af danske og udenlandske forskere inden for arbejdsmiljøområdet.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg (DSU) består af arbejdsmarkedets

parter. Udvalget foretager en relevansvurdering og prioritering af de fagligt god-

kendte ansøgninger, som skal sikre, at fonden uddeler midler til forskning og ud-

vikling, der, ud fra en arbejdsmiljøstrategisk vurdering, anses for relevant.

Bag Arbejdsmiljøforskningsfondens uddeling af midler ligger der således en priori-

tering af forskningsemnerne. Som den primære finansieringskilde til forskning i

arbejdsmiljø i Danmark, påvirker Arbejdsmiljøforskningsfonden således kerneop-

gaven forskning gennem fondens strategiske prioritering af forskningsemner.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er aftager af ny viden om arbejdsmiljø, som indgår i udviklingen og

tilrettelæggelsen af bl.a. tilsynsindsatsen. Endvidere indgår Arbejdstilsynet i forsk-

ningsformidlingsnetværk og medvirker til finansiering af forskningsprojekter En-

delig er Arbejdstilsynet tilforordnet i NFA's bestyrelse og medlem af centerudval-

get for VFA.

Kerneopgaven regelarbejde

Nedenfor beskrives de enkelte aktørers opgaver og rolle i forhold til regelarbejdet.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet udarbejder bekendtgørelser eller ændring af eksisterende bekendt-

gørelser i medfør af arbejdsmiljø- og offshoresikkerhedsloven, som er de to hoved-

love på arbejdsmiljøområdet. Herudover administrerer Arbejdstilsynet også be-

kendtgørelser udstedt i medfør af arbejdsskadesikringsloven.

Udarbejdelsen af bekendtgørelserne kan ske på baggrund af politiske ønsker eller

på baggrund af fremkomsten af ny viden om arbejdsmiljøproblemer tilvejebragt af

eksempelvis NFA eller andre vidensaktører.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

314

| BILAG 22:

SAMSPIL I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Parterne

Efter arbejdsmiljøloven skal Arbejdsmiljørådet medvirke ved udarbejdelse af reg-

ler. Arbejdsmiljørådets medvirken sker via repræsentanter, der udpeges af rådet.

Inddragelsen sker ved en høring og vil normalt foregå ved, at der nedsættes et re-

geludvalg under rådet, der bliver bedt om at komme med bemærkninger til regler.

Ved regeludvalgsmøder varetager Arbejdstilsynet formandsrollen og sekretariats-

funktionen for udvalget. På baggrund af parternes bemærkninger udarbejdes en

indstilling fra regeludvalget til Arbejdsmiljørådet. Arbejdsmiljørådet giver herefter

en samlet indstilling til ministeren, der herefter endeligt godkender regeludkastet.

Med hensyn til bekendtgørelser udstedt i medfør af offshoresikkerhedsloven er der

visse variationer i forhold til arbejdsmiljøloven. Partsinddragelsen sker på dette

område gennem Offshoresikkerhedsrådet og ikke via et regeludvalg.

Parterne har også mulighed for at påvirke kerneopgaven regelarbejde gennem bl.a.

dialog med Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet har en løbende dialog med parterne om

konkrete arbejdsmiljøfaglige problemstillinger.

Virksomheder

Virksomhederne indgår uformelt i regeltilblivelsen gennem eksempelvis deltagelse

i workshops og virksomhedsinterviews med henblik på opsamling af viden og erfa-

ringer, der kan indgå i den faglige vurdering. Virksomheder kan desuden vælge at

indbringe en sag for Arbejdsmiljøklagenævnet. Såfremt Arbejdsmiljøklagenævnet

når frem til, at en afgørelse ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens

regler, betyder det, at Arbejdstilsynet skal ændre den konkrete afgørelse i overens-

stemmelse med nævnets afgørelse.

Om BAMBUS:

http://www.bam-bus.dk/1-106-pjecer-og-foldere.html

Om TEKSAM: http://teksam.dk/OmTekSam.aspx

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 23:

315

| BILAG 23:

ORKESTRERING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN

ORKESTRERING AF

ARBEJDSMILJØ-

INDSATSEN

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

316

| BILAG 23:

ORKESTRERING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Bilag 23

14. december 2017

Orkestrering af arbejdsmiljøindsatsen

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

1. Indledning

Dette notat præsenterer orkestrering som en måde at organisere arbejdsmiljøindsat-

sen på. Med orkestrerede indsatser forstås indsatser, der kombinerer flere aktører

og virkemidler, og som rettes mod det samme problem og samme målgruppe. Et

eksempel er, når Arbejdstilsynet, Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø

(BFA’erne) og

parterne går sammen i en fælles indsats for at løse et specifikt sik-

kerhedsproblem inden for fx landbrug eller byggeri.

Notatet tager udgangspunkt i begrebet orkestrerede indsatser som defineret af Cen-

ter for forskning i virkemidler og arbejdsmiljøindsatser (CAVI), der fokuserer på,

hvordan orkestrerede samfundsmæssige arbejdsmiljøindsatser

rent teoretisk virker

og forventes at have effekt på arbejdsmiljøet. Notatet er således ikke en systema-

tisk gennemgang af den eksisterende forskning om orkestrering i et arbejdsmiljø-

perspektiv. Hvorvidt samfundsmæssige orkestrerede indsatser faktisk har effekt på

arbejdsmiljøet berøres heller ikke i notatet, idet der ikke findes forskningsbaseret

viden på dette område.

I notatets andet afsnit redegøres for, hvad der ifølge CAVI karakteriserer en orke-

streret indsats samt begrebet

Collective Impact,

der kan betragtes som en metode til

at gennemføre orkestrerede indsatser.

I afsnit tre præsenteres to analyser, der er udarbejdet af henholdsvis Rambøll og

Oxford til Arbejdstilsynet, hvor en hovedkonklusion er, at en koordineret indsats er

en fordel i forhold til forskellige arbejdsmiljøaktørers kommunikation til virksom-

hederne. Af analysen fra Oxford fremgår bl.a., at der er overlap i formidlingsaktivi-

teter og emner mellem

Arbejdstilsynet, BFA’erne og VfA, og, at aktørerne

ikke

koordinerer væsentligt i forhold til at anvende de respektive aktørers formidlings-

mæssige styrker. Dertil er samarbejdet præget af manglende forståelse for hinan-

dens vilkår, roller og funktion.

Afslutningsvis beskrives fire konkrete forsøg med orkestrerede indsatser i Arbejds-

tilsynet og Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

CAVI’s forskningsmæssige fokus er på den samfundsmæssige arbejdsmiljøindsats - for-

stået som eksterne aktører og deres virkemidler – og hvordan de forventes at påvirke

arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne. Fokus er ikke på virksomhederne og de forskelli-

ge arbejdsmiljøindsatser, som virksomhederne selv – eller i samspil med andre aktører –

kan iværksætte.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

317

| BILAG 23:

ORKESTRERING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN

2. Orkestrering i et forskningsperspektiv

CAVI har gennemført en kvalitativ analyse af samfundsmæssige arbejdsmiljøind-

satser rettet mod virksomheder og arbejdspladser. CAVI-projektet giver et bidrag

til terminologien og præciseringen af, hvad orkestrering kan indebære og medføre.

Projektet har dog ikke vurderet effekten af orkestrerede indsatser på arbejdsmiljøet.

En hovedkonklusion i CAVI’s forskning

iii

er, at arbejdsmiljøindsatser fungerer i et

samspil mellem forskellige virkemidler og aktører. Det konkluderes, at det er afgø-

rende for effekten på arbejdsmiljøet i virksomhederne, at virkemidler og aktører

fungerer som i et orkester, der spiller i harmoni. Omvendt svækker uklare og mod-

satrettede signaler fra forskellige arbejdsmiljøaktører, som fx Arbejdstilsynet og

BFA’erne,

mulighederne for effekt, idet virksomhederne så forholder sig passive.

Med en orkestreret arbejdsmiljøindsats forstås en række aktørers samlede indsats,

der (ofte) indebærer en kombination af forskellige virkemidler (regulering, incita-

menter og viden). CAVI skelner mellem tre forskellige mekanismer

–

tvang, nor-

mer og imitation - der omsætter arbejdsmiljøindsatser til konkrete virksomhedsak-

tiviteter.

Med ”imitation” forstås i denne sammenhæng, at virksomheder lader sig

inspirere af og efterligner hinandens praksis. De tre mekanismer er typisk repræ-

senteret ved forskellige arbejdsmiljøaktører.

Arbejdstilsynet spiller således som myndighed på arbejdsmiljøområdet typisk en

rolle i forhold til tvangsmekanismen. Tilsynsaktiviteten kan dog ifølge CAVI også

betragtes som en mere normativ funktion, hvor Arbejdstilsynet udtrykker de sam-

fundsmæssige krav, som virksomhederne skal opfylde for at opnå legitimitet til at

kunne operere i samfundet.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer bidrager til normdannelsen ved at

signalere social accept af kravene i reguleringen. Aktører, der står i spidsen for

forskellige informationsindsatser, bidrager både til det normative og det imitative

element ved at vise, dels hvordan man som virksomhed bør agere, dels at det i

praksis kan lade sig gøre at gennemføre bestemte foranstaltninger.

Forskerne konkluderer, at normer og imitation er de to mekanismer, der spiller den

største rolle for virksomhedernes daglige arbejdsmiljøarbejde. Virksomheder lader

sig påvirke af hinanden, og når en ny praksis bliver stadig mere anvendt, overbevi-

ses virksomhederne om, at det er sådan, man gør i branchen. Regulering som

tvangselement kan derfor sjældent stå alene som grundlag for, at skabe et godt

arbejdsmiljø. Det konkluderes endvidere, at der er fordele ved at orkestrere indsat-

ser, som sætter alle tre mekanismer i spil.

Figur 1 nedenfor viser, hvordan en orkestreret arbejdsmiljøindsats skaber ændrin-

ger i virksomhedernes arbejdsmiljø. Det fremgår, at indsatsen virker gennem me-

kanismerne tvang, normer og imitation, som fungerer i samspil med den kontekst,

som virksomhederne befinder sig form af fx branche og organisering.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

318

| BILAG 23:

ORKESTRERING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Figur 1. Sammenhængen mellem den samfundsmæssige arbejdsmiljøindsats i

form af en vifte af virkemidler og arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne

Virkemidler:

Regulering

Incitamenter

Viden

Indsats:

Kombination af

aktører og

virkemidler

(orkestrering)

Mekanismer:

Tvang

Normer

Imitation

Kontekst:

Intern

–

organisering

Ekstern

–

branchekultur

Effekt:

Ændringer i

arbejdsmiljøet

Kilde: Hasle, Peter et al., 2017

Orkestrering opstår ikke tilfældigt, men planlægges og koordineres af de involve-

rede aktører. En orkestreret indsats, hvor flere aktører og virkemidler er i spil, for-

udsætter derfor, at de forskellige aktører samarbejder om et fælles defineret mål.

Den orkestrerede indsats giver mulighed for at opnå synergi i de enkelte aktørers

indsatser, ligesom det i højere grad bliver muligt at få de tre mekanismer

–

tvang,

normer og imitation

–

til at spille sammen. På den måde er der med en orkestreret

indsats potentiale for en stærkere arbejdsmiljøindsats.

2.1 Collective Impact

Collective Impact

er en vidensbaseret metode til, hvordan forskellige aktører kan

samarbejde om at løse større komplekse problemstillinger.

Collective Impact

kan

derfor også inspirere til, hvordan der kan arbejdes med orkestrerede indsatser på

arbejdsmiljøområdet, fx om at fremme mental sundhed på arbejdspladserne eller

udvikle en forebyggelseskultur i små og mellemstore virksomheder.

Tankegangen i

Collective Impact

metoden er, at komplekse samfundsmæssige pro-

blemstillinger, som ingen aktør kan løse alene skal løses i et forpligtende og syste-

matisk samarbejde på tværs af sektorer og organisationer frem for enkeltstående

projekter og initiativer.

Collective Impact

metoden er udviklet i USA

iii

, og har nu

bredt sig til hele verden. I Danmark anvendes metoden på det sociale område, idet

fx Socialt Udviklingscenter SUS anvender metoden som ramme for øget samspil

og samarbejde mellem offentlige og frivillige organisationer i sociale projekter.

Herudover har RealDania etableret en Collective Impact-funktion, der står for at

udvikle samarbejde om fx lokale indsatser om social rummelighediv. De danske

erfaringerne er positive, men det er endnu for tidligt at måle effekten.

I sin oprindelige form bygger modellen på fem grundlæggende principper:

1. Fælles agenda og konkrete mål, som er målbare, og som alle parterne arbejder

aktivt sammen om at nå.

2. Fælles målemetoder, som alle parter skal bakke op om.

3. Forpligtende aktiviteter, som bidrager til at nå det fælles mål.

4. Hyppig og åben kommunikation, som bygger på tillid og videndeling.

5. Fælles sekretariat, som sætter retning for arbejdet sammen med parterne, facili-

terer processen og sikrer læring og evaluering gennem hele samarbejdet.

3. Behovet for orkestrering set fra virksomhedernes perspektiv

Arbejdstilsynet har i 2016 gennemført to større undersøgelser, der bl.a. afdækker

virksomhedernes oplevelse af kommunikation fra Arbejdstilsynet og de øvrige

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

319

| BILAG 23:

ORKESTRERING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN

arbejdsmiljøaktører. Som det fremgår af nedenstående kan der være behov for en

mere koordineret indsats.

3.1 Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde, Oxford 2016

Undersøgelsen fra Oxford viser, at de tre aktører (Arbejdstilsynet, BFA’erne og

VfA) er bevidste om deres formidlingsmæssige styrker og lægger deres hovedvægt

her. Således vedrører Arbejdstilsynet formidlingsaktiviteter i høj grad love og reg-

ler, mens BFA’erne i højere grad

benytter sig af mødeaktiviteter, udarbejdelse af

vejledninger og konkrete redskaber i deres formidling. VfAs opgave er at være

indgang og vejviser til det samlede arbejdsmiljøfelt og arbejder dermed ud fra en

bred målgruppe.

Det fremgår dog også, at der er overlap i formidlingsaktiviteter og emner mellem

de tre aktører, og, at aktørerne ikke koordinerer væsentligt i forhold til at anvende

de respektive aktørers formidlingsmæssige styrker. Dertil er samarbejdet præget af

manglende forståelse mellem aktørerne for hinandens vilkår, roller og funktion. De

eksisterende formaliserede mødeaktiviteter mellem aktørerne har karakter af orien-

tering og envejskommunikation, hvorfor møderne i mindre grad anvendes til drøf-

telse af mulige fremtidige fælles formidlingsindsatser.

På baggrund af undersøgelsen er der iværksat en række aktiviteter for at styrke en

koordineret indsats. Et eksempel er et styrket samarbejde mellem Arbejdstilsynet

og NFA/VfA på kommunikationsområdet, hvor der bl.a. udvikles en ny fælles ar-

bejdsmiljøhjemmeside, der skal gøre det nemmere for virksomheder at navigere i

viden om arbejdsmiljø og omsætte kendskab til regler til aktiv handling. Hjemme-

siden skal i 2018 erstatte Arbejdstilsynets og VfA’s

nuværende sider. Desuden har

parterne igangsat Dialogforum, hvor der er fokus på indsatser på tværs af BFA,

Arbejdstilsynet og VfA.

3.2 Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikationsindsats, Ram-

bøll 2016

Det fremgår af undersøgelsen, at arbejdspladserne orienterer sig bredt, når de skal

hente viden om arbejdsmiljø. Der er mange aktører (og kommunikatører) på mar-

kedet, og konkurrencen om arbejdspladsernes opmærksomhed er skærpet. De to

foretrukne kanaler er dog Arbejdstilsynets hjemmeside (at.dk) og nettet (herunder

søgemaskinen Google) generelt. Brugerne orienterer sig ikke væsentligt i forhold

til afsender af informationen. Det afgørende er at opnå brugbar viden i den konkre-

te situation, og om det konkrete arbejdsmiljøproblem de ønsker at løse.

Samtidig udtrykker virksomhederne forundring over, at Arbejdstilsynet ikke i høje-

re grad kan rådgive om konkrete løsninger, men henviser til at søge efter konkrete

løsninger hos rådgivere og BFA. Undersøgelsen peger på behovet for et fælles

kommunikativt afsæt og en orkestreret indsats, når aktørerne ønsker at formidle

viden om arbejdsmiljø og understøtte virksomhedernes egenindsats.

4. Konkrete forsøg på orkestrerede indsatser i Arbejdstilsynet og NFA

Arbejdstilsynet og NFA har gennemført flere forsøg med orkestrerede indsatser:



Initiativ 7 i den politiske aftale fra 2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats



Snublekampagnen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

320

| BILAG 23:

ORKESTRERING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN



Landbrugskampagnen.

Den styrkede indsats som et fjerde forsøg på en orkestreret indsats.

4.1 Initiativ 7

–

orkestrering som politisk mål

Ifølge initiativ 7 i den politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats fra marts

2015 skal Arbejdstilsynet og BFA’erne koordinere deres indsats. Arbejdstilsynet

skal således inden for rammerne af det risikobaserede tilsyn årligt fastlægge fokus-

områder inden for relevante brancher, hvor der vurderes særligt behov for at fore-

bygge konkrete problemstillinger, og hvor

Arbejdstilsynet og BFA’erne skal koor-

dinere indsatsen. Der er siden 2016 iværksat koordinerede indsatser inden for 10

brancher.

De koordinerede indsatser kan betragtes som orkestrerede indsatser, fordi de byg-

ger på den synergi, der skabes, når Arbejdstilsynet og parterne i fællesskab sætter

fokus på udvalgte problemstillinger i de belastede brancher og med hver deres vir-

kemidler søger at ændre virksomhedernes arbejdsmiljøadfærd.

I praksis betyder den koordinerede indsats, at når Arbejdstilsynet er på risikobase-

ret tilsyn i de nævnte brancher, vil de tilsynsførende

–

udover de reaktioner, der

normalt gives

– informere om BFA’ernes vejledningsmaterialer, hvor der

findes

konkrete forslag til løsninger på de konstaterede problemer.

BFA’erne

har desuden

taget initiativ til aktiviteter til at skærpe virksomhedernes opmærksomhed på fo-

kusområderne, herunder fx konferencer, workshops, nyhedsbreve mv.

Endelig har parterne og Arbejdstilsynet samarbejdet om informationskampagne i

forhold til snubleulykker og en indsats ift. ulykker i landbruget (se nedenfor). For-

målet er at sætte fokus på et vigtigt arbejdsmiljøproblem gennem tilsyn, presse og

egne kanaler hos Arbejdstilsynet og de relevante BFA’er. Det er

planen, at der skal

gennemføres flere koordinerede kampagner og indsatser.

4.2 Snublekampagnen

Ulykker ved fald, gliden eller snublen forekommer inden for alle Initiativ 7-

brancher, hvor Arbejdstilsynet og BFA’erne samarbejder om tilsyn og vejledning.

Baggrunden er, at vandret bevægelse, fald og snublen er skyld i ca. hver femte

anmeldte alvorlige arbejdsulykke og dermed den næsthyppigste måde, ansatte

kommer alvorligt til skade på

, men samtidig en undervurderet risiko.

Snublekampagnen bygger oven på aktiviteterne i Initiativ 7 og har til formål at øge

opmærksomheden om faren for snubleulykker og derved medvirke til at reducere

de alvorlige ulykker herved. Kampagnen blev lanceret i maj 2016 og kører fortsat.

Snublekampagnen kan betragtes som en orkestreret indsats, idet Arbejdstilsynet og

BFA’erne er gået sammen om

at planlægge og gennemføre indsatsen med det fæl-

les mål at forebygge snubleulykker. Kampagnen benytter sig af kommunikation via

Arbejdstilsynets

egne kanaler, BFA’erne, parterne,

pressen og via tilsyn.

4.3 Landbrugsindsatsen

Landbruget er en af de brancher, hvor der sker mange alvorlige arbejdsulykker.

Landbrugsindsatsen kan ses som en orkestreret indsats, da den er planlagt og gen-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

321

| BILAG 23:

ORKESTRERING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN

nemført af BAU Jord til bord, Seges, GLS-A, 3F og Arbejdstilsynet med et fælles

mål om at reducere de alvorlige ulykker i landbruget.

Indsatsen blev lanceret i maj 2017 og kører i de kommende tre år. Som led heri er

der udarbejdet en temaside på at.dk, undervisningsmateriale, foldere, oplæg på

konferencer, presseindsatser mv. Indsatsen benytter sig af kommunikation via Ar-

bejdstilsynets egne kanaler, parterne, pressen og tilsynssystemet. Der forventes

gennemført ca. 1.500 tilsynsbesøg om året, og der gennemføres systematiske ulyk-

kesundersøgelser af de hyppigst forekomne ulykker mhp. læring og målrettet

kommunikation i branchen.

Parterne har gennemført en række tiltag, fx temadage om sikker håndtering af dyr,

rådgivning efter arbejdsulykker, eftersyn af ulykkesundervisningen på landbrugs-

uddannelser, workshops, nyhedsbreve mv.. Endvidere tilbyder rådgivningstjenesten

SEGES rådgivning til landbrug, der har anmeldt en arbejdsulykke.

4.4 Den styrkede indsats

Styrket indsats fra 2008-2015 var en del af kvalitetsreformen fra 2007. VfA fik til

opgave at stå for indsatsen og målgruppen var ledere og medarbejdere på de offent-

lige arbejdspladser. Indsatsen bestod af tre hovedelementer: Formidling af forsk-

ningsbaseret viden, formidling af god praksis og etablering af et rejsehold.

Indsatsen blev organiseret i fem kampagner, der omfattede kampagnewebsider, tv-

og radiospots, sociale medier, konferencer, kampagnematerialer mv. Et rejsehold

supplerede formidlingsindsatsen med over 1.500 mødeaktiviteter på offentlige

arbejdspladser med deltagelse af i alt ca. 100.000 deltagere. Den direkte dialog

med målgruppen havde til formål at formidle viden og inspirere til igangsættelse af

aktiviteter på arbejdspladserne.

Et bærende element i alle aktiviteter var at målrette indsatsen til alle niveauer på

arbejdspladsen Indsatsen blev planlagt og gennemført i tæt samarbejde med ar-

bejdsmarkedets parter centralt og lokalt på arbejdspladserne i samarbejde med

MED-organisationen i både stat, regioner og kommuner.

Effektmålinger af indsatsen viser, at en vedvarende og flerstrenget indsats i samar-

bejde med organisationer og arbejdspladser kan skabe et højt kendskab til og an-

vendelse af den formidlede viden i målgruppen, og at indsatsen er i stand til at ska-

be handlinger, eksempelvis i form af dialog og gennemførelse af aktiviteter

. Se-

nest er effekten af MSB- kampagnen på ændringer i viden og holdninger dokumen-

teret i en videnskabelig artikel

vii

Hasle, Peter et al., 2015:

”Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

- afslutningsrapport fra

Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljøindsatser (CAVI)”,

CAVI

Hasle, Peter et al., 2017: ”Orchestration in Work Environment Policy Programs”, Nordic

journal og working life studies, vol. 7, No. 3

iii

Kania, John & Kramer, Mark (2011): ”Collective Impact”.

Stanford Social Innovation

Review

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

322

| BILAG 23:

ORKESTRERING AF ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Realdania:

https://realdania.dk/s%C3%A5dan-st%C3%B8tter-vi/filantropiske-

arbejdsformer/collective-impact

Alvorlige arbejdsulykker ved fald, gliden og snublen - Hvad viser tallene? Baggrundsnotat

om snubleulykker. Arbejdstilsynet, 27. juni 2017.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/06-

Tema-

er/Arbejdsulykker/snubleulykker/faktaark/Opgørelse%20af%20snubleulykker%202017%2

0pdf.pdf

Erfaringsopsamling for Styrket Indsats:

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Om-

Videncenteret/Produkter-og-ydelser/Erfaringer-fra-Styrket-Indsats-2008-til-2015

vii

Artikel om effekt af kampagnen JobogKrop :

www.sjweh.fi/show_abstract.php?abstract_id=3692

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 24:

323

| BILAG 24:

SAMSKABELSE

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

324

| BILAG 24:

SAMSKABELSE

Bilag 24

23. november 2017.

Samskabelse

J.nr. 2017-5290

Sekretariatet

Indledning

I dette arbejdspapir beskrives to konkrete og meget forskellige samskabelsespro-

jekter, som Arbejdstilsynet har igangsat:



Strategisk partnerskab mellem Arbejdstilsynet og Sorø kommune



Dialogprojekt om kemiske formkrav

Herudover beskrives Arbejdstilsynets erfaringer med de to projekter i form af styr-

ker og opmærksomhedspunkter.

Samskabelse som virkemiddel

Samskabelse er et bud på en ny tilgang i arbejdsmiljøindsatsen, hvor myndigheder,

virksomheder og civilsamfundet samarbejder om løsninger på fælles udfordringer.

Med samskabelse sættes der således fokus på at inddrage og engagere interessenter

og målgrupper, der derved ansvarliggøres og tildeles en betydelig rolle i at define-

re, tilrettelægge og udføre arbejdsmiljøindsatsen. Samskabelse rummer således

potentiale til at gøre arbejdsmiljøindsatsen mere virkningsfuld ved bl.a. at skabe

større ejerskab og forankring hos virksomhederne og de ansatte.

Formålet med samskabelse som arbejdsform er at kombinere de medvirkende aktø-

rers forskelligartede viden og ressourcer. I arbejdsformen skal både problemstillin-

ger og løsninger afklares og udvikles i fællesskab. Samskabelse kan således medfø-

re nye roller og relationer mellem aktørerne, idet der kan ske en omfordeling og

forskydning af magten og indflydelsen mellem dem

. Der findes forskellige defini-

tioner af samskabelse

. Fælles for dem er, at de kan forstås som den proces, hvor

forskellige aktører udvikler nye løsninger sammen.

Øget inddragelse og engagement af interessenter og målgrupper gennem samska-

belse har igennem en længere periode været anvendt blandt private virksomheder

og kommuner, men i mindre omfang i statslige institutioner. I kommunale instituti-

oner

iii

har man fx inddraget brugere (fx klienter og pårørende) på et tidligt tids-

punkt i arbejdet med at producere serviceydelser. Formålet har bl.a. været at skabe

større effektivitet i institutionerne og bedre kvalitet i kerneydelserne for brugerne.

Arbejdstilsynets erfaringer med samskabelse

Nedenfor beskrives de to samskabelsesprojekter, som Arbejdstilsynet har igangsat.

Strategisk partnerskab mellem Arbejdstilsynet og Sorø kommune

En evaluering viser, at virksomheder

–

herunder kommuner

–

kun i begrænset om-

fang, eller slet ikke, lærer af og spreder de løsninger, de sætter i værk som følge af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

325

| BILAG 24:

SAMSKABELSE

Arbejdstilsynets tilsyn og påbud

. Flere kommuner har desuden overfor Arbejdstil-

synet tilkendegivet, at de oplever, at arbejdsmiljøtemaet fylder meget og opleves

som afgørende for, at kommunerne kan lykkes med at levere deres kerneydelser.

Arbejdstilsynet inviterede derfor i efteråret 2016 en række kommuner

–

heriblandt

Sorø Kommune

–

til en samskabelsesproces om spredning af erfaringer på ar-

bejdsmiljøområdet.

Forløbet bestod af en strategisk drøftelse med den øverste ledelse i kommunerne

samt to workshops med ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og MED-repræsentanter

fra institutioner i kommunerne samt ledere og medarbejdere med tværgående op-

gaver og ansvar i kommunen. Hovedspørgsmålet for forløbet var, hvordan Arbejds-

tilsynet og kommunerne kan samarbejde endnu mere målrettet om læring og spred-

ning af tiltag på arbejdsmiljøområdet.

Efterfølgende blev der i maj 2017 indgået et strategisk partnerskab mellem Ar-

bejdstilsynet og Sorø Kommune om samskabelse af en koordineret indsats med

fokus på at understøtte hinandens aktiviteter for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i

Sorø Kommune. Projektet sætter fokus på arbejdet med at bevare et sikkert og

sundt psykisk arbejdsmiljø for de ansatte i ældreplejen i mødet med borgere og

pårørende. Desuden sætter projektet fokus på Sorø Kommunes arbejde med at

sprede de gode arbejdsmiljøløsninger inden for ældreplejens område.

Arbejdstilsynet og Sorø Kommune var endvidere enige om inddrage MED-

systemets forskellige fora som arena for videndeling som en del af partnerskabet.

Konkret gennemfører Arbejdstilsynet og Sorø Kommune i fællesskab fra november

2017 en indsats på tre udvalgte arbejdspladser i Sorø Sundhed og Omsorg, hvoref-

ter der arbejdes med spredning af erfaringerne til de øvrige 11 arbejdspladser ved

hjælp af MED-systemet. Evaluering af projektets resultater forventes i slutningen

af 2018.

Dialogprojekt om kemiske formkrav (regler om arbejdspladsbrugsanvisninger)

I 2015 blev der på baggrund af et ønske fra regeringens virksomhedsforum nedsat

et dialogforum under Arbejdsmiljørådet bestående af Arbejdstilsynet og arbejds-

markedets parter. Dialogforummet skulle se på mulighederne for at modernisere

reglerne om arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) på kemiområdet.

Baggrunden for ønsket var en opfattelse af, at de eksisterende regler om APB ikke

bidrog til forbedring af virksomhedernes arbejdsmiljø, men alene udgjorde en ad-

ministrativ byrde.

Arbejdet blev afsluttet i foråret 2017 med en rapport. Arbejdstilsynet arbejder aktu-

elt på at omsætte input og erfaringer fra det samlede forløb til en konkret regule-

ringsmodel, der har til formål at reducere de administrative byrder. Modellen for-

ventes færdiggjort i 2018.

Hvorfor arbejde med samskabelse?

Samskabelse beskrives i litteraturen som egnet til at finde løsninger på såkaldte

’wicked problems’,

der er et begreb for komplekse problemer, der ikke kan løses af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

326

| BILAG 24:

SAMSKABELSE

en enkelt aktør alene, som fx i arbejdsmiljøindsatsen

. Der kan være et potentiale i

at få afprøvet, om tilgangen kan forbedre indsatsen på de områder, hvor den nuvæ-

rende indsats har vist sig ikke at være tilstrækkelig. Det gælder fx i forhold til de

komplekse problemstillinger, der findes i det psykiske arbejdsmiljø og med mu-

skel-skeletbesvær.

Arbejdspladser kan have vanskeligt ved at håndtere både forebyggelse og løsning

af konkrete problemstillinger, idet der ofte er behov for en helhedsorienteret og

kontinuerlig indsats, hvor også aktører udenfor arbejdspladsen indgår som en del af

løsningen. Det gælder fx lærernes arbejdsmiljø på skoler, hvor der kan være et

potentiale i at inddrage forældre.

På baggrund af Arbejdstilsynets foreløbige erfaringer med samskabelse kombineret

med den forskningsbaserede viden kan der oplistes nogle styrker og opmærksom-

hedspunkter:

Styrkerne

er bl.a., at der kan opnås nye indsigter og afdækkes nye, ikke kendte

udfordringer. Desuden kan der opnås fælles forståelse for hinandens udfordringer,

innovative løsninger, og ejerskabet til løsningerne kan udbredes. Endvidere kan

samskabelse mobilisere ressourcerne hos brugerne, skabe inkluderende processer

og varige effekter.

Opmærksomhedspunkter

er bl.a., at samskabelse er ressourcekrævende og bl.a. af

den grund ikke egnet til alle opgaver. Blandt deltagerne skal der også være stor

opmærksomhed på, at man indgår i en samskabelsesaktivitet, hvor andre aktørers

synspunkter er legitime. Den fælles opgave skal desuden give mening for alle del-

tagere, selvom perspektiverne er forskellige. Især for kontrolmyndigheder kan det

være en udfordring at arbejde med, at målene kan flytte sig løbende. Der kan såle-

des være en risiko for, at krav om hurtig effekt og resultatkrav kan føre til, at pro-

cessen ikke får den nødvendige tid, og at for meget styring kan stå i vejen for sam-

skabelsesprocessen.

Tortzen, Anne: PHD

–

afhandling 2016: Samskabelse i kommunale rammer

Pedersen-Ulrich,

Jens (2016): ”Samskabelse

en typologi”

https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/samskabelse--en-typologi(5f4ef004-4b22-

477f-8074-14fb3db4f1ad).html

iii

Tortzen, Anne: PHD

–

afhandling (2016), Samskabelse i kommunale rammer

www.centerforborgerdialog.dk/sites/default/files/CFB_pdf/Afhandling-samlet-FINAL-

off.pdf

COWI A/S og Team Arbejdsliv, 2016, Evaluering af effekten af det risikobaserede tilsyn

på mellemlang sigt.

Espersen, Helle Hygum; Helle Gerber, Frederik C. Boll, Marie B. Holdt, Julia Hunt og

Simon T. Nielsen (2014), Samskabelse eller samarbejde. Forskelle, fordele og fremgangs-

måder.

Tortzen, Anne: PHD

–

afhandling 2016: Samskabelse i kommunale rammer

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 25:

327

| BILAG 25:

ANDRE AKTØRER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

ANDRE AKTØRER I

ARBEJDSMILJØ-

INDSATSEN

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

328

| BILAG 25:

ANDRE AKTØRER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Bilag 25

14. december 2017

Andre aktører i arbejdsmiljøindsatsen

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

1. Indledning

Der findes en række aktører, der ikke traditionelt og formelt indgår som en integre-

ret del af arbejdsmiljøindsatsen. Disse aktører kan dog potentielt have betydelig

indflydelse på arbejdsmiljøindsatsen på virksomhederne, selvom deres kerneopga-

ver ikke er arbejdsmiljø. Der kan således være et potentiale ved at anlægge en bre-

dere tilgang til hvilke aktører, der kan være relevante at inddrage i arbejdsmiljøind-

satsen, herunder ved at motivere til samarbejde i fælles interesse og i respekt for

forskellige roller og opgaver.

I afsnit 2 beskrives en række eksempler på aktører, der ikke formelt spiller en rolle

i arbejdsmiljøindsatsen, men alligevel påvirker indsatsen, idet deres indsatser har

medarbejderne eller arbejdspladsen som omdrejningspunkt. I afsnit 3 beskrives

alternative samarbejdsformer, der inddrager andre aktører i arbejdsmiljøindsatsen.

2. Eksempler på aktører der ikke indgår formelt i arbejdsmiljøindsatsen

Dette afsnit præsenterer aktører, der kan være relevante at samarbejde med, og som

kan have potentiale til at spille en mere aktiv rolle i arbejdsmiljøindsatsen Det dre-

jer sig om aktører på sundheds-, social-, undervisnings- og miljøområdet. Yderme-

re drejer det sig om private aktører som forsikrings- og pensionsselskaberne samt

revisorer, der potentielt kan nå ud til mindre virksomheder, som traditionelle ar-

bejdsmiljøaktører har vanskeligt ved at nå. Endelig beskrives

”netværk”

som et

potentiale for, hvordan andre aktører kan spille en rolle i arbejdsmiljøindsatsen.

2.1 Sundhedssektoren

Sundhedssektoren har til formål at forebygge og helbrede sygdom samt fremme

befolkningens sundhed, hvilket giver en række berøringsflader til arbejdsmiljøind-

satsen. Det gælder både den primære sundhedssektor (herunder de praktiserende

læger), den sekundære sundhedssektor (hospitalerne) samt Sundhedsstyrelsen. Det

er oftest den praktiserende læge, medarbejderen går til, hvis han eller hun oplever

helbredsproblemer eller symptomer. Lægens vurdering, viden og vejledning kan

have stor betydning for, om medarbejderens arbejdsmiljø og mulige forebyggelses-

eller fastholdelsesinitiativer tænkes med i evt. behandling og i det videre forløb.

Hospitalsvæsenet spiller også en rolle i, om medarbejdere kommer tilbage til arbej-

det efter afsluttet behandling, herunder at det i samarbejde med arbejdspladsen

sikres, at arbejdsmiljøforholdene tænkes ind i tilbagevenden til arbejdet.

Herudover gennemfører Sundhedsstyrelsen aktiviteter og indsatser om sundheds-

mæssige risikofaktorer og forebyggelse, herunder om arbejdsmiljøfaktorer og ar-

bejdspladsrettede indsatser. På lokalt plan er de kommunale Sundhedscentre en

relativ ny organisationsform i det danske sundhedsvæsen. Centrene rummer kom-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

329

| BILAG 25:

ANDRE AKTØRER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

munernes opgaver inden for sundhedsfremme og forebyggelse og har samarbejds-

relationer til fx praktiserende læger, sygehuse, frivillige organisationer og kommu-

nale forvaltninger. Sundhedssektoren er ikke en ny aktør i forhold til arbejdsmiljø,

men her kan der være potentiale for øget samarbejde og fælles indsatser.

Der er på forskningsområdet et udbygget samarbejde mellem de sundhedsviden-

skabelige institutter på universiteterne og med de arbejdsmedicinske klinikker, der

er en del af sundhedsvæsenet. Dette kan være et afsæt for at udbygge samarbejdet.

2.2 Det sociale område - Socialstyrelsen

Omdrejningspunktet for Socialstyrelsens indsats er bl.a. en række arbejdspladser

inden for det sociale serviceområde, hvor arbejdsmiljøloven udgør en rammebetin-

gelse for arbejdets tilrettelæggelse, ligesom på alle andre virksomheder med ansat-

te. Socialstyrelsen har ansvar for at bidrage med udvikling, rådgivning og imple-

mentering på det sociale område samt varetage den nationale audit-funktion i for-

hold til socialtilsyn.

På den måde har Socialstyrelsen i samarbejde med de lokale socialtilsyn en relation

til og fører tilsyn med en række af de samme institutioner, som Arbejdstilsynet

fører tilsyn med. Socialstyrelsen og de lokale socialtilsyn har dog et andet fokus,

idet de fører tilsyn med kvaliteten af den socialfaglige indsats inden for rammerne

af serviceloven og lov om socialtilsyn.

I forbindelse med, at der de seneste år er sket flere overfald og drab på ansatte på

botilbud og forsorgshjem, er der indledt et samarbejde mellem de to tilsynsmyn-

digheder i relation til det voldsforebyggende arbejde på institutionerne. Inden for

det sociale område er den voldsforebyggende indsats koncentreret om, hvordan

ledere og ansatte kan tilrettelægge det socialfaglige arbejde, så kontakten og sam-

arbejdet med borgere forebygger, at voldsomme episoder opstår. Heri indgår bl.a.

en systematisk vurdering af, hvornår der er risiko for, at der opstår voldsomme

episoder i arbejdet med konkrete borgere. Tilsvarende stiller arbejdsmiljølovgiv-

ningen krav om, at der skal ske en løbende vurdering af voldsrisikoen med henblik

på at reducere forekomsten og alvorligheden af voldsepisoder mest muligt og der-

med sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt. Dette har bl.a. udmøntet sig i det samarbejde, der er omtalt i afsnit 3.2.

2.3 Undervisningssektoren

Et tredje eksempel er på aktører der ikke indgår formelt i arbejdsmiljøindsatsen er

undervisningssektoren, hvis primære opgave består i at uddanne fremtidige medar-

bejdere. Det kan fx være inden for håndværk og industri, handel og kontor samt

social- og sundhedsuddannelser. Det kan også være videregående uddannelser så-

som ingeniør-, arkitekt-, konstruktøruddannelser, der er med til at uddanne de

fremtidige håndværkere.

Det har betydning for arbejdsmiljøindsatsen hvilken sikkerhedskultur, der udvikles

blandt fx kommende håndværkere, og her har uddannelsesinstitutionerne potentiale

til at spille en rolle i det omfang arbejdsmiljø indgår som en del af undervisningen.

Der kan således være et potentiale i at opbygge et samarbejde mellem de traditio-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

330

| BILAG 25:

ANDRE AKTØRER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

nelle arbejdsmiljøaktører og uddannelsesinstitutionerne, så viden om arbejdsmiljø

bliver en naturlig del af undervisningen.

Flere BFA’er samarbejder allerede inden for enkelte brancher med uddannelsesin-

stitutioner, og arbejdsmarkedets parter og VfA gennemfører hvert år i EU-

arbejdsmiljøugen (Uge 43) aktiviteter på en række erhvervsskoler.

2.4 Miljøområdet

Arbejdsmiljø og ydre miljø har mange berøringsflader. Miljøstyrelsen (MST) ad-

ministrerer en række love, bekendtgørelser og EU-retsakter, som bl.a. handler om

miljøbeskyttelse, kemiske stoffer og produkter, affaldshåndtering og forurenet jord.

Særligt

Lov om kemiske stoffer og produkter

Lov om miljø og genteknologi

in-

deholder samarbejdsflader med Arbejdstilsynet. Produktregistret, som ligger hos

Arbejdstilsynet, er et fællesregister mellem MST og Arbejdstilsynet.

På forskningsområdet har NFA ofte MST med i følgegrupper, og på udvalgte om-

råder har resultater

af NFA’s forskning bidraget til MST’s myndighedsudøvelse.

MST udbyder også forskningsprojekter på udvalgte områder, og NFA har bidraget

til at løse disse opgaver bl.a. inden for nano-materialer og pesticider.

Miljøstyrelsen har tilsyns- og kontrolfunktioner. Fx kontrollerer styrelsens Kemi-

kalieinspektion, at regler om kemiske stoffer overholdes. Ligesom kommunernes

miljøkontrol fører tilsyn med en stor del af virksomhederne i kommunerne. Det

gælder regelmæssigt tilsyn med ca. 23.600 industrivirksomheder og ca. 10.000

landbrug. Her kunne der på kemiområdet måske være basis for et samarbejde.

2.5 Forsikrings- og pensionsselskaber

Forsikrings- og pensionsselskaber er eksempler på private aktører, der ikke almin-

deligvis bliver betragtet som en del af arbejdsmiljøindsatsen, idet deres kerneopga-

ve ikke umiddelbart relaterer sig til arbejdsmiljø. Flere forsikrings- og pensionssel-

skaber har imidlertid etableret tilbud til deres kunder, som kan bidrage til at frem-

me sundheden på arbejdspladserne for deres medlemmer med henblik på derigen-

nem at reducere omkostninger forbundet med at udbetale erstatninger og pensioner.

PenSam har fx lanceret Sundhedskompasset i et Offentlig Privat Partnerskab med

FOA og udvalgte kommuner i Region Syddanmark. Nu udbredes Sundhedskom-

passet til alle landets kommuner. Sundhedskompasset er et gratis tilbud målrettet

forholdsvis kortuddannede medarbejdere i kommunen, som tilbyder den enkelte et

personligt sundhedsunivers på sundhedskompas.dk.

Forsikrings- og pensionsselskabernes indsatser har hidtil næsten udelukkende været

individuelt rettet i form af fx behandlingstilbud, krisehjælp og rådgivning mv. Men

i de senere år er selskaberne i stigende grad også blevet interesseret i arbejdsplads-

rettede aktiviteter. Forsikringsselskaberne er samtidig en kendt og vigtig aktør for

virksomhederne. De er i kontakt med alle typer af virksomheder og kan derfor

også være vigtige aktører i forhold til at nå ud til virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

331

| BILAG 25:

ANDRE AKTØRER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

2.6 Aktører med fokus på små og mellemstore virksomheder

Mindre virksomheder er typisk vanskelige at nå for de traditionelle arbejdsmiljøak-

tører med traditionelle arbejdsmiljøindsatser. Det er derfor blevet undersøgt, hvor-

dan man på andre måder kan støtte arbejdsmiljøindsatsen i mindre virksomheder.

Af en

undersøgelse om ”Revisorer som ændringsagent for mindre virksomheders

arbejdsmiljøarbejde”

fremgår det bl.a., at der er potentiale i at overføre viden om

arbejdsmiljø til revisorer, der gennem deres adgang til mindre virksomheder kan

medvirke til at styrke arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsen peger på, at det er mu-

ligt med en begrænset uddannelsesmæssig indsats at engagere en betydelig gruppe

af revisorer, som ser arbejdsmiljøet som en positiv mulighed for at yde bred råd-

givning til deres klienter

. Revisorer bliver dermed et eksempel på en ny aktør, der

kan tænkes ind i arbejdsmiljøindsatsen.

Tilsvarende kan der også peges på fx advokater og leverandører som eksempler på

nye aktører, der vil kunne få betydning for arbejdsmiljøindsatsen gennem deres

kontakt med virksomhederne, fx i forbindelse virksomhedsopstart eller anskaffelser

af ny teknologi mv. Andre eksempler er brancheorganisationer og patientforeninger

som fx Kræftens bekæmpelse, Gigtforeningen og Hjerteforeningen, som også vil

kunne få betydning for arbejdsmiljøindsatsen fx gennem deres kontakt med med-

lemmerne.

2.7 Netværk

Rambøll har i en rapport om udenlandske virksomheder i Danmark

iii

bl.a. under-

søgt, hvordan virksomhederne indgår i formelle og uformelle netværk med henblik

på at få viden om arbejdsmiljø. Der er ikke lavet en tilsvarende analyse af danske

virksomheder, men der kan hentes inspiration i rapportens resultater vedrørende

uformelle netværk i forhold til spørgsmålet om nye aktører i arbejdsmiljøindsatsen.

Netværk, såvel formelle som uformelle, udgør ifølge rapporten en meget væsentlig

kilde til viden for de udenlandske virksomheder. De udenlandske virksomheders

netværk består i meget høj grad af uformelle relationer til danske virksomheder og

samarbejdspartnere samt andre udenlandske virksomheder med samme nationale

baggrund i Danmark. I disse netværk deles spontant viden om arbejdsmiljøregler

og opgaver, når muligheden og behovet opstår, mens der omvendt kun i begrænset

omfang strømmer viden fra mere formaliserede netværk. Rapporten peger således

på, at netværk kan anvendes som hjælpemålgrupper til at nå målgruppen, og at

dette bl.a. kan ske gennem sociale medier

Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljøindsatser (CAVI) har også i sin

forskning

peget på, at netværk af ligemænd spiller en væsentlig rolle for de mindre

virksomheder. Mindre virksomheder ser på, hvad sammenlignelige virksomheder

foretager sig både for at finde ud af, hvad der udgør et acceptabelt niveau for ar-

bejdsmiljøet. Arbejdsmiljøindsatser, som bygger på sådanne eksisterende eller nye

netværk, udgør dermed et vigtigt virkemiddel til at nå ud til de små virksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

332

| BILAG 25:

ANDRE AKTØRER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

3. Alternative samarbejdsformer

Der findes forskellige eksempler på, at andre aktører end de traditionelle arbejds-

miljøaktører

–

via nye samarbejdsformer

–

spiller en rolle i arbejdsmiljøindsatsen.

Nedenfor beskrives forskellige eksempler på sådanne nye samarbejdsformer.

3.1 Sammen om mental sundhed (Partnerskabsprojekt)

Udvikling af partnerskaber, samarbejde og samskabelse om arbejdsmiljøindsatser

kan medvirke til at bringe nye aktører på banen. Et eksempel på dette er partner-

skabsprojektet ”Sammen om mental sundhed på arbejdspladsen”

. Projektet er

finansieret af satspuljen og samler 35 organisationer på tværs af sundheds- og be-

skæftigelsesområdet. NFA udgør sammen med Komiteen for Sundhedsoplysning

og kommunikationsvirksomheden Operate, sekretariatet for projektet. NFA har

bidraget til projektet med forskningsbaseret viden og udvikling af partnerskabet.

Der er udviklet en fælles hjemmeside med fx værktøjer og viden til arbejdspladser-

ne, udviklet læringsmaterialer og gennemført en fælles kampagneuge.

Projektet går på tværs af sundheds- og beskæftigelsesområdet og rummer de cen-

trale aktører fra ministerier, styrelser, interesseorganisationer, herunder også de

væsentligste arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt andre både private

og offentlige aktører. Blandt de mange nye aktører i partnerskabet kan nævnes

pensionsselskaber, patientforeninger, Foreningen af yngre læger samt partnerska-

ber og netværksorganisationer fra sundheds- og socialområdet.

3.2 Samarbejde mellem Socialstyrelsen og Arbejdstilsynet

Samarbejde mellem forskellige offentlige sektorer kan ligeledes medvirke til, at

andre aktører spiller en aktiv rolle i arbejdsmiljøindsatsen. Et eksempel er samar-

bejdet med mellem Socialstyrelsen og Arbejdstilsynet. Efter en periode med flere

alvorlige tilfælde af vold og vold med døden til følge på botilbud og forsorgshjem

er der i satspuljen for 2017-2019 afsat midler til en målrettet indsats med henblik

på at forebygge og håndtere vold og derved fremme sikkerheden, sundheden og

trivslen for både medarbejdere og borgere på landets botilbud og forsorgshjem.

Indsatsen indebærer eksempelvis, at Arbejdstilsynet og Socialtilsynene i perioden

2017-2019 skal gennemføre koordinerede tilsynsbesøg på udvalgte botil-

bud/forsorgshjem. Formålet er at give botilbud og forsorgshjem et mere klart bille-

de af, hvordan de kan leve op til kravene i arbejdsmiljølovgivningen, der udgør en

rammebetingelse for tilrettelæggelsen af arbejdet på de pågældende institutioner,

samtidig med at de lever op til kravene i serviceloven og lov om socialtilsyn.

Hasle, m.fl. (2005): Center for forskning i produktion, ledelse og arbejdsmiljø i mindre

virksomheder.

Hasle, m.fl. (2005): Center for forskning i produktion, ledelse og arbejdsmiljø i mindre

virksomheder.

iii

Rambøll: Analyse af udenlandske tjenesteyderes karakteristika og behov (2016). Analy-

sen er udført for Arbejdstilsynet

Rambøll: Analyse af udenlandske tjenesteyderes karakteristika og behov (2016). Analy-

sen er udført for Arbejdstilsynet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

333

| BILAG 25:

ANDRE AKTØRER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Center for forskning i virkemidler og arbejdsmiljøindsatser (CAVI), 2016, Virkemidler i

arbejdsmiljøindsatsen

Se mentalsundhed.dk

335

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

ORGANISERING I

ANDRE LANDE

BILAG 26:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

336

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

Bilag 26

14. december 2017

Organisering i andre lande

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

1. Indledning

I det følgende gennemgås organiseringen af arbejdsmiljøindsatsen i en række lande

med fokus på organiseringen af tilsynsmyndighederne. Gennemgangen er baseret

på de lande, som er behandlet i Rambølls komparative analyse

. Analysen gennem-

går ikke det danske system, herunder Arbejdstilsynet, da dette ikke var en del af

opdraget. Herudover omtales i arbejdspapiret en række øvrige lande, som kan have

særlig interesse, fordi landene minder om Danmark hvad angår økonomi og ar-

bejdsmarkedsforhold.

2. Den komparative analyse (Rambøll)

Rambøll har udarbejdet en kortlægning og komparativ analyse af finansiering,

organisering, aktiviteter og virkemidler på arbejdsmiljøområdet i Holland, Tysk-

land, Sverige, Storbritannien, Singapore samt Ontario i Canada. Analysen er udar-

bejdet til Arbejdstilsynet og gennemgår dimensioneringen og organiseringen af

arbejdsmiljøindsatserne, arbejdsmiljømyndigheden og dens samspil med de samle-

de aktører på området, herunder arbejdsmarkedets parter samt forskning og udvik-

ling på arbejdsmiljøområdet.

Dette afsnit er baseret på de dele af analysen, som vedrører organiseringen af ar-

bejdsmiljøindsatsen, herunder primært tilsynsmyndighedernes finansiering, res-

sourceallokering og kerneopgaver.

Med udgangspunkt i de enkelte landes budgetmæssige prioritering af tilsynsaktivi-

teter, samt om tilsynet er organiseret centralt eller decentralt, kan der identificeres

tre overordnede grupper af lande:



Centralt tilsyn med stor budgetmæssig prioritering af tilsynsaktiviteter på ca.

halvdelen eller mere af tilsynsmyndighedens samlede budget, hvilket ifølge

rapporten gælder for Holland, Danmark og Sverige.



Centralt tilsyn med lille budgetmæssig prioritering af tilsynsaktiviteter, hvilket

ifølge rapporten gælder for Singapore og Storbritannien.



Decentralt tilsyn med varierende budgetmæssig prioritering af tilsynsaktiviteter,

hvilket gælder for Ontario og Tyskland.

Figur 1 viser, hvordan de nævnte lande fordeler sig i forhold til organisering og

budgetmæssig prioritering af tilsyn.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

337

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

Figur 1: Fordeling af de undersøgte lande efter central/decentral organisering og fokus på tilsyn

Centralt tilsyn med stort budgetmæssigt fokus på tilsynsaktiviteter

Sverige

Den danske og svenske tilsynsmyndighed finansieres primært ved offentlige bevil-

linger. Arbejdstilsynet i Danmark og Sverige finansieres således næsten udeluk-

kende af drifts-, reservations- og lovbundne bevillinger. Her adskiller myndighe-

derne i Sverige og Danmark sig væsentligt fra de øvrige undersøgte myndigheder.

Rambøll placerer også Holland i denne kategori.

Arbejdsmiljøområdet varetages i Sverige af Arbetsmiljöverket organiseret under

Arbetsmarknadsdepartmentet, svarende til det danske Beskæftigelsesministerium.

Arbetsmiljöverket har mandat til at sikre overholdelse af gældende arbejdsmiljø-

og arbejdsmarkedslovgivning samt ansvaret for offentlig statistik på området og

markedskontrol af specielle produkter.

Den svenske tilsynsmyndighed, Arbetsmiljöverket, har hovedkontor i Stockholm.

Myndigheden ledes af en generaldirektør og

modtager støtte fra ’Insynsrådet’,

rådgivende råd, der har funktion tilsvarende en bestyrelse, men med begrænset

ansvar og uden beslutningskompetence. Myndigheden har 5 regionale tilsynsafde-

linger, som varetager det regionale tilsynsarbejde.

Arbetsmiljöverkets indtægter består hovedsageligt af offentlige bevillinger. Således

udgør offentlige bevillinger 98 pct. af indtægterne, mens de resterende indtægter

stammer fra indbetalte bøder samt fra en mindre indtægt fra oplæg og kommunika-

tion. Bevillinger sker årligt og består af et fastsat driftstilskud, samt ekstrabevillin-

ger øremærket specielle fokusområder. Figur 2 viser grafisk, hvordan finansie-

ringskilderne og udgifterne fordeler sig i Sverige.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

338

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

Figur 2: Oversigt over finansiering og udgifter i Sverige

Note:

”Andre

udgifter” dækker over alle udgifter, der ikke kan henføres direkte til tilsynsaktiviteter.

Figur 3 viser til sammenligning fordelingen af finansieringskilder og udgifter i

Danmark.

Figur 3: Oversigt over finansiering og udgifter i Danmark

Arbetsmiljöverket indgår i samarbejde med flere eksterne institutioner i sit arbejde,

blandt andet fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og andre interessenter. Det

er gennem Arbetsmiljöverkets opdrag fastsat, at myndigheden skal gennemføre

samråd med arbejdsmarkedets parter, når der skal fastlægges regler med mere vidt-

gående betydning.

Arbetsmiljöverket har, i modsætning til Danmark, ikke tilgang til en statslig forsk-

ningsenhed til at varetage arbejdsmiljøforskning. Dette skyldes nedlæggelsen af

’Swedish National Institute for Working Life’ i 2007. I stedet er den forskningsba-

serede rådgivning placeret på forskellige forskningsenheder, blandt andet universi-

teterne og den arbejdsmarkedspartsejede AFA Försäkring, som ikke koordineres

centralt.

En ny svensk styrelse for arbejdsmiljøviden

Den svenske regering har i september 2017 besluttet at etablere en ny styrelse,

Styrelsen for Arbejdsmiljøviden

. Styrelsen har til opgave at indsamle og evidens-

vurdere viden om arbejdsmiljø, evaluere kvaliteten af implementering og effekten

af den førte politik på arbejdsmiljøområdet. Styrelsen skal desuden formidle bredt

om den praktiske anvendelighed af arbejdsmiljøviden. Videncentret får til opgave

at:



overvåge national og international forskning og debat om arbejdsmiljø,

samle og formidle viden om arbejdsmiljøet for at understøtte praktisk arbejds-

miljøarbejde på arbejdspladsen,

Svensk: Myndigheten för arbetsmiljökunskap

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

339

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE



evaluere og analysere arbejdsmiljøpolitikker samt bidrage til udvikling af indi-

katorer og data på arbejdspladsen



styrke og bistå regeringen i internationalt arbejde



arbejde med spørgsmål vedrørende erhvervsmæssige sundhedsydelser, herunder

spørgsmål vedrørende uddannelse af forretningsfolk og retningslinjer for er-

hvervsmæssige sundhedsydelser.

Baggrunden for oprettelsen er, at der i dag ikke findes en instans, som selvstændigt

indsamler og evidensvurderer viden og evaluerer indsatser på arbejdsmiljøområdet.

I betænkningen ”Ett nationellt centrum för kunskap om och utvärdering av arbets-

miljö

” er der peget

på en række fordele, som vurderes at kunne opnås ved at etab-

lere den nye styrelse:



Det vil skabe en positiv udvikling for produktiviteten og kan styrke Sveriges

innovative formåen på arbejdsmiljøområdet samt bidrage til regeringens indsat-

ser på området



Der vil kunne skabes en øget overførsel af forskningsresultater til praksis



Ved at styrke arbejdsmiljøet skabes der øget fastholdelse, flere kan arbejde me-

re og længere, sygefravær reduceres, og gennem arbejdsmiljøet kan der yderme-

re skabes en sundere livsstil



Gennem øget viden om mænds og kvinders arbejdsmiljø vil det være muligt at

øge ligestillingen i arbejdsmiljøet



Et bedre vidensgrundlag om effekter af arbejdsmiljøindsatser vil kunne skabe

en bedre træfsikkerhed i den førte politik

Det er besluttet, at det skal være en selvstændig styrelse for at styrke dens autono-

mi og indflydelse på arbejdsmiljøområdet. Styrelsen skal starte op 1. juni 2018, og

når styrelsen i 2020 er fuldt udbygget, vil den have et budget på 35 mio. SEK pr.

år.

I Danmark er der ikke en institution eller myndighed, der varetager opgaver som

dem, der er tiltænkt den nye svenske styrelse. Dele af opgaverne i den nye styrelse

løses i Danmark af forskellige statslige partsaktører hver for sig eller i samarbejde.

NFA adskiller sig fra styrelsen, idet NFA er en sektorforskningsinstitution, der

selvstændigt og i samarbejde med andre forskningsmiljøer udfører forskning for at

kunne formidle anvendelsesorienteret forskningsbaseret viden til arbejdspladser,

myndigheder og andre interessenter om løsning af arbejdsmiljøudfordringer.

Det er ikke formålet med den nye svenske styrelse at bedrive forskning, men at

sammenfatte og evidensvurdere forskningsresultater og anden relevant viden om

arbejdsmiljø og udføre evalueringer af den førte arbejdsmiljøpolitik og formidle

viden om disse forhold mm.

Inden den svenske regering fremsætter lovforslag, udarbejdes der ofte en særskilt udredning eller nedsættes et

udvalg for at undersøge et bestemt spørgsmål. Resultatet samles i en rapport kaldet betænkning, der offentliggøres

i serien Statens Offentliga Utredningar, (SOU 2017:28).

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2017-2020, s.2

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

340

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

Holland

I Holland varetages arbejdsmiljøindsatsen hovedsageligt af The Inspectorate SZW

(Inspektoratet), der er en del af Social- og Beskæftigelsesministeriet, der er finan-

sieret og sætter rammen for Inspektoratets arbejde. Inspektoratet varetager det ope-

rationelle arbejde og overvåger risici samt relevante udviklinger på politikområder

inden for ministeriets fagområde.

Inspektoratet arbejder helt overordnet for at sikre retfærdige, sunde og sikre ar-

bejdsvilkår samt socioøkonomisk sikkerhed for alle. Inspektoratet har hovedkontor

i Utrecht og fire regionale kontorer i Amsterdam, Arnhem, Eindhoven og Roer-

mond. Inspektoratet har således en central organisering med lokale kontorer, hvor-

fra inspektørerne kører ud.

Udover at føre tilsyn på arbejdsmiljøområdet udfører myndigheden også tilsyn med

bl.a. implementeringen af politiske reformer hos de lokale myndigheder, varetager

opsyn med overholdelse af arbejdsmiljøregulering, overholdelse af minimumsløn,

udnyttelse af ansatte, illegale ansættelser, menneskehandel, socialt bedrageri og

arbejds- og skatterelateret kriminalitet. Inspektoratet varetager således en bredere

palet af opgaver end det danske arbejdstilsyn.

Der er to centrale forskningsaktører i Holland. Disse er RIVM (Risikoinstitut for

Folkesundhed og Miljø) og TNO (Netherlands Organisation for Applied Scientific

Research), der begge arbejder tæt sammen med ministeriet og Inspektoratet om at

udarbejde viden om arbejdsmiljø. Ministeriet udvikler programmer i samarbejde

med disse institutioner og har senest arbejdet med et program med fokus på selvre-

gulering blandt virksomhederne for at stimulere virksomheder til i højere grad selv

at handle og tage ansvar for at forbedre arbejdsmiljøet. Ministeriet betaler de eks-

terne forskningsinstitutioner for at undersøge specifikke udviklingsprojekter, tema-

er eller arbejdsmiljøproblemer og understøtte opbygningen af nye programmer.

Centralt tilsyn med lille budgetmæssigt fokus på tilsynsaktiviteter

For flere lande udgør bøder, afgifter og kommercielle services en betydelig andel

af tilsynsmyndighedernes samlede finansiering. Dette gør sig særligt gældende i

Storbritannien, hvor ca. 41 pct. af finansieringen til

det britiske arbejdstilsyn ”The

Health and Safety Executive” (HSE) kommer fra diverse indkomstkilder som fx

bøder og afgifter. Rambøll har også placeret Singapore i denne kategori, selvom

Rambøll ikke har kunnet fremskaffe detaljerede budgettal.

Storbritannien

I Storbritannien varetages arbejdstilsynsmyndigheden af HSE, som har hovedsæde

i Liverpool, og af lokale myndigheder. HSE kontrollerer og fører tilsyn med ar-

bejdsmiljøforhold på britiske virksomheder, der enten er kendetegnet af ”lav per-

formance” eller ”høj risiko”, mens lokale myndigheder fokuserer på

lavrisiko-

virksomheder. HSE og de lokale myndigheder dækker England, Wales og Skot-

land. Virksomheder med lav performance og/eller høj risiko er virksomheder, som

ikke kan eller vil (eller begge dele) håndtere arbejdsmiljøproblemer på en efter

HSE’s vurdering

tilfredsstillende måde.

HSE har status som en uafhængig ikke-departemental offentlig institution. Institu-

tionen er underlagt Department of Work and Pensions (Arbejdsministeriet).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

341

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

HSE’s

estimerede udgifter for budgetåret 2016/2017 var på £ 224,5 millioner

(1,866 mia. kr. i aktuel kurs). Heraf var £ 131,7 millioner finansieret af staten,

mens de resterende ca. £ 93 millioner var finansieret ved indtægtsdækket virksom-

hed. Figur 4 viser grafisk, hvordan finansieringskilderne og udgifterne fordeler sig.

Figur 4: Oversigt over finansiering og udgifter i Storbritannien

HSE er opdelt i en række enheder, der fører tilsyn med højrisikoindustrier. Enhe-

derne er organiseret i forhold til bestemte typer arbejdsmiljørisici som fx:

Chemicals Regulation Division har ansvaret for regulering af brugen af bioci-

der, pesticider, rengøringsmidler samt kemikalier omfattet af REACH.



Hazardous Installations Directorate (HID) regulerer industrier, hvor brud på

sikkerheden indebærer alvorlig fare. Det drejer sig fx om minedrift, off-shore

industri, våbenindustri og kemikaliefremstilling.



Office for Nuclear Regulation (ONR) fører tilsyn med atomindustrien.

De tilsynsførende leverer råd, hjælper virksomhederne med at efterleve loven, in-

spicerer arbejdspladser, undersøger arbejdsulykker og klager samt håndhæver lo-

ven, hvor det er nødvendigt. Figur 5

viser, hvordan HSE’s udgifter fordeler sig.

Figur 5:

HSE’s

ressourceallokering



Udgifter

13%

15%

Chemicals, Explosives,

Microbio Hazards and

Regulation

Construction and Energy

Engagement and Policy

16%

Field Operations

24%

18%

Business Services

Science

*Diverse stabsfunktioner

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

342

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

HSE vil de kommende år modtage færre midler fra staten, idet bevillingen falder

gradvist frem til 2019/2020, hvor den udgør £128,4 millioner, mod £224,5 mio.i

budgetåret 2016/2017. HSE ønsker at opretholde samme niveau af kerneydelser,

selvom statsfinansieringen bliver mindre de kommende år. Dette skal blandt andet

ske gennem øgede indtægter til HSE gennem gebyrer (fees for intervention) og en

øget kommercialisering. HSE opkræver et gebyr, hvis der identificeres materielle

overtrædelser hos en virksomhed. I disse tilfælde skal virksomheden betale HSE’s

omkostninger ved sagen. Indtægten kommer primært fra sektorer med store risici,

som fx offshore og kemiindustri.

En anden kilde til indtægt er shared research. Shared research er projekter, hvor

HSE samarbejder med private aktører om at udrede specifikke emner, som dels

rummer positivt arbejdsmiljømæssigt potentiale, dels må forventes at indvirke gun-

stigt på virksomhedernes bundlinje.

Singapore

Singapore er medtaget i den komparative analyse, fordi Singapore ifølge Rambøll

er kendt som et land med en ambitiøs tilgang til arbejdsmiljøproblemer og en ambi-

tiøs anvendelse af arbejdsskade- og risikostatistik. Hertil kommer, at man inddrager

virksomheder og stakeholders i arbejdsmiljøindsatsen og har fokus på incitamenter

og sanktionsstrukturer til efterlevelse.

Arbejdsmiljøområdet i Singapore varetages overordnet af Ministry of Manpower

(MOM). Det konkrete arbejde med arbejdstilsyn og arbejdsmiljøindsatser forvaltes

af the Occupational Safety and Health Division (OSHD) i samarbejde med de selv-

stændige enheder, Workplace Safety and Health Council (WSH Council) og

Workplace Safety and Health Institute (WSH Institute). De tre enheder har samlet

set det primære ansvar for at sikre sikkerhed og sundhed for arbejdstagere på ar-

bejdsmarked i Singapore.

MOM havde i 2015 udgifter svarende til ca. 6,8 mia. kr., fordelt på 13 divisioner

og 3 ’statutory boards’, hvor Occupational Safety and Health Division

udgør én af

disse. Det fremgår hverken af Singapores samlede årlige budget eller af årsrappor-

ten for OSHD, hvor mange udgifter der er budgetteret til OSHD fra år til år, og det

har ikke været muligt for Rambøll at fremskaffe detaljerede budgettal for OSHD,

da myndigheden ikke har tradition for at offentliggøre disse. I det årlige budget

kategoriseres divisionen dog sammen med 7 andre afdelinger under programmet

’Progressive Workplaces Programmes’, som i 2015 afholdt udgifter for

ca. 784

mio. DKK.

Occupational Safety and Health Division

OSHD har 4 afdelinger:

1. OSH Policy, Information and Corporate Services Department beskæftiger sig

med udvikling og implementering af politik, strategisk planlægning, analyser af

risici og tendenser, organisationsudvikling samt kompetenceudvikling.

2. OSH Inspectorate står for gennemførelsen af tilsyn og beskæftiger sig med gen-

nemførelsen af tilsyn samt overvågning af arbejdspladser, efterforskning af ar-

bejdsulykker og håndhævelse af loven.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

343

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

3. OSH Specialist Department giver specialiseret støtte til arbejdspladser i udvik-

lingen af arbejdsmiljøstandarder, står for undersøgelser af komplekse ulykker og

erhvervssygdomme, samarbejder med internationale og nationale institutter og

arbejder med uddannelse og informationsudveksling mv.

4. Work Injury Compensation Department

arbejder ud fra ’Work Injury Compensa-

tion Act’ og hjælper

tilskadekomne medarbejdere og pårørende til afdøde medar-

bejdere med at kræve erstatning samt administrerer hændelsesrapporteringssyste-

met, der anvendes til indberetning af arbejdsulykker.

Workplace Safety and Health Council

Som et led i omstruktureringen af arbejdsmiljøindsatsen fra 2005 og fremefter op-

rettede man i 2008 WSH Council, som er et samarbejdsorgan og en gensidigt for-

pligtende arena i forhold til håndteringen af arbejdsmiljøspørgsmål. WSH Council

består af ledere fra landets store industrier (herunder byggeri, produktion, marine,

petrokemikalier og logistik), repræsentanter fra regeringen, fagforeninger, medar-

bejdere fra WSH Institute, samt fagfolk inden for jura og forsikring mv.

Rådets arbejde er organiseret i et antal udvalg, taskforces og arbejdsgrupper. Der-

udover er der tre funktionelle komiteer som arbejder med WSH Councils tre ho-

vedformål, som er følgende:

1) udbygge kapabilitet hos industrien til bedre at kunne håndtere arbejdsmiljøud-

fordringer 2) fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt anerkende

virksomheder med høje arbejdsmiljøstandarder 3) implementere og fastsætte ac-

ceptable arbejdsmiljøstandarder.

Workplace Safety and Health Institute

WSH Institute udfører forskning og udvikler evidensbaseret information, som har

til formål at understøtte MOM, WSH Council og industrien med henblik på at for-

bedre arbejdsmiljøet på arbejdspladser i Singapore. Yderligere hjælper WSH Insti-

tute MOM og WSH Council med at sikre relevansen og effekten af deres arbejde.

WSH Institutes forskningsdagsorden er i høj grad defineret ud fra de behov, der gør

sig gældende for politikudviklingen. Instituttet arbejder med at fastholde et detalje-

ret og opdateret billede af den nuværende arbejdsmiljøsituation for herved at kunne

holde de politiske beslutningstagere opdateret. WSH instituttet udgiver desuden

detaljerede rapporter med arbejdsskadestatistik hvert år.

Decentralt tilsyn med varierende budgetmæssigt fokus på tilsynsakti-

viteter

I Ontario og Tyskland er arbejdsmiljøområdet struktureret omkring en forsikrings-

model. I Ontario er der en central forsikringsenhed, som rapporterer til beskæfti-

gelsesministeren, mens der i Tyskland er 24 forsikringsenheder (også kaldet forsik-

ringskasser).

Ontario

Arbejdsmiljøområdet er i Canada delt mellem den føderale regering og provinsre-

geringen. Kun udvalgte brancher er underlagt den føderale arbejdsmiljølovgivning

svarende til ca. 10 pct. af de beskæftigede i Ontario. Dermed er arbejdsmiljøindsat-

sen hovedsageligt et provins-anliggende.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

344

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

Det er obligatorisk for næsten alle private virksomheder at betale til det offentlige

forsikringssystem i Ontario. Kun virksomheder af infrastrukturel vigtighed (trans-

port, tele- og internet kommunikation samt shipping) er undtaget. Disse virksom-

heder bærer selv risikoen og ansvaret i tilfælde af arbejdsskader, ligesom de offent-

lige institutioner.

Den øverste leder af Ontarios Ministry of Labour (MOL) er Ontarios beskæftigel-

sesminister. Herunder er organisationen inddelt i operationelle enheder, som vare-

tager ministeriets opgaver. Inspektioner sker gennem organisationens fem regiona-

le kontorer, som sammenlagt har ca. 400 inspektører. Omtrent halvdelen af inspek-

tørerne har teknisk viden, som kan anvendes på tværs af sektorer, mens den anden

halvdel har mere specifikke kompetencer inden for f.eks. minedrift, sundhedsvæs-

net og byggeri, som kræver særlig fokus pga. den forhøjede risiko i disse sektorer.

Den føderale regering er ikke direkte involveret i Ministry of Labours (MOL) ar-

bejde, men der er en vis grad af koordinering og deling af best practice mellem

dem. Denne deling minder om Tyskland, som også er en føderal stat. De to centrale

institutioner, Institute for Work and Health (IWH) og Workplace Safety and Insu-

rance Board (WSIB) opererer i armslængde fra MOL, idet de ikke er underordnet

MOL, men er en integreret del af arbejdsmiljøindsatsen i Ontario. Se desuden figur

7, der grafisk viser, hvordan finansieringskilderne og udgifterne fordeler sig i Onta-

rio.

Figur 7: Oversigt over finansiering og udgifter i Ontario

IWH modtager midler fra MOL til at udføre forskning i arbejdsmiljø, mens WSIB

er arbejdsskadeforsikringsselskabet, som foruden forsikring også yder størstedelen

af finansieringen til arbejdsmiljøindsatsen i Ontario.

såkaldte ’systemiske

partnere’

spiller en vigtig rolle i arbejdsmiljøindsatsen. De

systemiske partnere er primært non-profit organisationer med et særligt sektormæs-

sigt ansvarsområde. Fire er sektorspecifikke arbejdsmiljøorganisationer, én er en

sundhedsklinik, og én er et undervisningscenter. De varetager størstedelen af

MOL’s arbejde med forebyggelse, og en betydelig del af deres midler fra MOL

går

til dette. Denne type direkte uddelegering af ansvar i en opgavevaretagelse til eks-

terne partnere kendes ikke i Danmark.

Samarbejdet mellem MOL, IWH, WSIB og de systemiske partnere har udgjort et

strategisk prioritetsområde for MOL gennem de seneste 10 år. Flere af de personer,

som Rambøll interviewede, fremhævede, at der især inden for de seneste 5 år er

sket en udvikling i integrationen og samarbejdet, som har ført til bedre koordine-

ring af indsatser og mindre dobbeltarbejde mellem disse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

345

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

Tyskland

De enkelte delstaters (Länders) tilsynsmyndigheder er organiseret forskelligt i del-

staterne og overvåges af de respektive delstats-ministerier for arbejdsmiljø og soci-

ale anliggender. Tilsynsaktiviteterne koordineres mellem de 16 delstater.

I Tyskland er det obligatorisk for virksomheder at være medlem af en forsikrings-

kasse. Forsikringskasserne yder støtte til både tilsyns- og forebyggelsesarbejdet.

Bidraget til forsikringskasserne fastlægges på baggrund af virksomhedens størrelse

opgjort i løntotalen, ligesom der tages højde for risikoniveauer i brancherne.

Forsikringssystemets hovedaktører er forsikringskasserne (Berufsgenossenschaften

og Unfallkassen) samt deres fælles paraplyorganisation DGUV med tre specialise-

rede forskningsinstitutter. De 9 Berufsgenossenschaften dækker tilsammen den

private sektor; mens der for den offentlige sektor er i alt 24 forsikringskasser, der

hovedsagelig organiseres på delstatsniveau, og én på føderalt niveau. Inden for

nogle delstater er der mere end én forsikringskasse. Antallet af forsikringskasser er

blevet væsentligt reduceret i de sidste femten år som følge af reformer og fusioner.

Se desuden figur 8, der grafisk viser, hvordan udgifterne fordeler sig i Tyskland.

Der er ingen tilgængelige data for finansieringskilderne.

Figur 8: Oversigt over udgifter i Tyskland

3. Andre lande, som ikke er dækket af den komparative analyse fra

Rambøll

Finland

I Finland er arbejdsmiljøindsatsen organiseret i Social- og Sundhedsministeriet.

Der er tre søjler i systemet: arbejdstilsyn (Occupational Safety and Health admini-

stration); arbejdshelseinstitut (Finnish Institute of Occupational Health) og lovplig-

tig bedriftssundhedstjeneste for alle lønmodtagere.

Det finske arbejdstilsyn fører også tilsyn med løn- og arbejdsvilkår (såsom arbejds-

tid, ansættelsesbeviser etc.).

Der er igangsat store reformer i Finland omfattende en ny flerstrenget tilsynsmyn-

dighed og en fokusering af opgaverne hos bedriftssundhedstjenesten på fastholdel-

se af arbejdstagernes kapacitet til at forblive længere på arbejdsmarkedet.

Arbejdshelseinstituttet indtager en nøglerolle i Finland gennem at skulle levere

forskning og udvikling og praktiske løsninger på de prioriterede områder. Institut-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

346

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

tet har de seneste to år gennemgået en stor omlægning og er blevet tilpasset de

nationale strategiske arbejdsmiljøtemaer.

Norge

Arbeidstilsynet i Norge er underlagt Arbejds- og Socialministeriet. Tilsynets ho-

vedopgave er at sikre, at virksomhederne overholder kravene i arbejdsmiljøloven.

Arbeidstilsynet er organiseret medet direktorat i Trondheim og syv regioner med

underliggende tilsynskontorer spredt over hele landet.

iii

Det norske arbejdstilsyn fører også tilsyn med arbejdstid, ferie m.v.

Statens Arbejdsmiljøinstitut, STAMI, er det nationale forskningscenter for ar-

bejdsmiljø, og hører under Arbejds- og Socialministeriet.

I Norge har man desuden en omfattende bedriftshelsetjeneste (BHT)

. Alle virk-

somheder er forpligtet til at tilslutte sig en godkendt BHT, såfremt deres arbejds-

miljørisici begrunder dette. Arbeidstilsynet kan pålægge virksomhederne at tilslutte

sig en godkendt BHT, hvis der skønnes at være særlige behov for at overvåge ar-

bejdsmiljøet eller kontrollere medarbejdernes sundhed i virksomheden.

Brancher, der har et velkendt risikabelt arbejdsmiljø, hvor der er større risiko for

sygdomme, skader og psykisk belastninger, er forpligtet til at være tilsluttet en

godkendt BHT

Som noget nyt er der i Norge et samarbejde med sundhedsmyndighederne om at

fremme temaet fysisk aktivitet i arbejdslivet. Det skyldes en vurdering af, at med-

arbejdere i fremtiden skal være længere på arbejde. Mange forventes at skulle ar-

bejde, indtil de er 70 år gamle.

Estland

Estland er taget med i dette notat, fordi Arbejdstilsynet i Estland som noget nyt har

oprettet en enhed med frivillig og gratis rådgivning om arbejdsmiljø til virksomhe-

der med under 50 ansatte.

En virksomhed kan bede om besøg af en rådgiver fra arbejdsmiljørådgiverafdelin-

gen. Besøget af arbejdsmiljørådgiveren er gratis for virksomheden. Ordningen er

primært beregnet for virksomheder med under 50 ansatte.

Arbejdsmiljørådgiverens besøg indledes med, at arbejdsgiveren og rådgiveren ind-

kredser formålet med rådgivningen og arbejdsmiljøproblemerne. Derefter foretages

en runde på virksomheden, hvor rådgiveren checker arbejdsmiljøet, arbejdsproces-

ser, taler med de ansatte og foreslår forbedringer. Rådgiveren læser evt. virksom-

Bedriftshelsetjeneste er en fagkyndig og rådgivende tjeneste inden for forebyggende ar-

bejdsmiljøarbejde. De skal bistå arbejdsgivere og arbejdstagere med at følge op på ar-

bejdsmiljøet i virksomheden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

347

| BILAG 26:

ORGANISERING I ANDRE LANDE

hedens APV eller andre arbejdsmiljødokumenter og giver om nødvendigt råd om

forbedringer eller ændringer.

Arbejdsmiljørådgiveren søger ikke efter overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen

og udsteder ikke påbud mv. Arbejdsmiljørådgiveren vil kun besøge en virksomhed,

hvis Arbejdstilsynet ikke har igangværende sager med virksomheden

Mødet afsluttes med, at rådgiveren giver en mundtlig opsummering vedrørende

mangler og giver forslag til forbedring af arbejdsmiljøet. Efter besøget sender råd-

giveren anbefalingerne og forslagene på skrift til arbejdsgiveren.

International komparativ analyse af arbejdsmiljøområdet. Rapport udarbejdet til Arbejds-

tilsynet, februar 2017.

Fra det finske Social- og Sundhedsministeriums hjemmeside.

http://stm.fi/en/working-life

iii

Fra det norske Arbejdstilsyns hjemmeside.

https://www.arbeidstilsynet.no/om-

oss/organisering

Det norske Arbejdstilsyns hjemmeside.

https://www.arbeidstilsynet.no/hms/roller-i-hms-

arbeidet/bht/

Fra Helsedirektoratets hjemmeside.

https://helsedirektoratet.no/konferanser/arbeidshelse-

og-fysisk-aktivitet

Det estiske Arbejdstilsyns hjemmeside.

http://ti.ee/fileadmin/user_upload/failid/dokumendid/Toeoetervishoid_ja_toeoeohutus/TI-

konsultatsiooniteenus_eng_a65_5mmbl.pdf

349

| BILAG 27:

VIRKSOMHEDERNES VIRKEMIDLER

VIRKSOMHEDERNES

VIRKEMIDLER

BILAG 27:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

350

| BILAG 27:

VIRKSOMHEDERNES VIRKEMIDLER

Bilag 27

2. november 2017

Virksomhedernes virkemidler

J.nr. 2017 - 6646

Sekretariatet

1. Indledning

I dette arbejdspapir beskrives følgende virkemidler, der er reguleret i arbejdsmiljø-

loven:



Virkemidler, der er rettet mod virksomhedens egenindsats, herunder arbejdsmil-

jøorganisationen (AMO) og arbejdspladsvurdering (APV).



Virkemidler om frivillige ordninger, herunder adgangen til at indgå partsaftaler

og til at blive certificeret.



Et virkemiddel (smiley-ordningen), der har til formål at anspore til et bedre

arbejdsmiljø ved at synliggøre virksomhedens arbejdsmiljø overfor ansatte,

samarbejdspartnere og den brede offentlighed

2. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO)

For at skabe klare rammer for arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne skal arbejds-

giveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere samarbejde om virksomhedens ar-

bejdsmiljø. Har virksomheden ti eller flere ansatte, skal samarbejdet foregå i en

arbejdsmiljøorganisation (AMO). Ved arbejde på midlertidige og skiftende ar-

bejdssteder gælder kravet om AMO allerede ved fem ansatte.

De nuværende regler om arbejdsmiljøorganisationen stammer fra 2010, men kra-

vene om en lokal sikkerhedsorganisation, som det hed tidligere, går længere tilba-

ge. Lovændringen i 2010, der byggede på en trepartsaftale, havde til formål at ska-

be bedre rammer for det strategiske arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne.

AMO er en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheden,

hvor nøglepersonerne er arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, valgte arbejds-

miljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere. Den nærmere tilrettelæggelse af

arbejdet afhænger af antallet af ansatte. På virksomheder med under 10 ansatte

–

eller under fem ansatte ved arbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder

–

der ikke krav om en AMO, men der er også her et krav om løbende direkte kontakt

og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Arbejds-

miljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine

forhold på samme måde som en tillidsrepræsentant.

AMO har både daglige opgaver og strategiske opgaver. AMO skal løbende arbejde

med virksomhedens arbejdsmiljø, hvilket betyder, at AMO både skal afdække og

løse de eksisterende arbejdsmiljøproblemer og arbejde med at forebygge, at der

opstår nye problemer.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes arbejdsmiljøind-

sats (VAI), at hovedparten af virksomhederne oplyser, at der er en arbejdsmiljøor-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

351

| BILAG 27:

VIRKSOMHEDERNES VIRKEMIDLER

ganisation på arbejdspladsen. Der er dog en større andel af virksomheder med

mindst 35 ansatte, der oplyser, at der er en arbejdsmiljøorganisation end virksom-

heder med 10-34 ansatte. Se tabel 1.

Tabel 1: Andelen af virksomheder, der oplyser at de har en AMO fordelt på virksomheds-

størrelse

Arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse

Er der en arbejdsmiljøorgani-

sation (AMO) på arbejdsplad-

sen?

Størrelses-

gruppe

10-34 ansatte

Antal

Pct.

Mindst 35 an-

satte

I alt

Antal

Pct.

Antal

Pct.

584

65,8 %

1324

90,4 %

1908

81,1 %

Nej

303

34,2 %

141

9,6 %

444

18,9 %

I alt

887

100,0 %

1465

100,0 %

2352

100,0 %

Kilde: NFA’s survey Virksomhedernes ArbejdsmiljøIndsats (VAI) 2014.

Som det fremgår af nedenstående tabel 2, er Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende

overtrædelse af AMO steget fra 415 i 2012 til 649 i 2016, hvilket svarer til en stig-

ning på 56 pct..

Tabel 2: Arbejdstilsynets afgørelser vedr. AMO

2012

112 Arbejdsmiljøorganisation

415

2013

494

2014

513

2015

561

2016

649

I alt

2.632

Kilde: Udtræk fra september 2017 fra Arbejdstilsynets produktionsdata

I 2016 klagede fire virksomheder til Arbejdsmiljøklagenævnet over Arbejdstilsy-

nets afgørelser vedrørende arbejdsmiljøarbejdet. Det forholdsvis lave antal afgørel-

ser set i forhold til det samlede antal tilsyn kombineret med det meget lille antal

klager indikerer, at der generelt er en stor accept blandt virksomhederne af AMO-

reglerne.

En evaluering af de nye AMO-regler fra 2010 har vist, at de nye elementer (den

årlige drøftelse, den supplerende uddannelse samt de friere rammer for organise-

ringen af AMO) fungerer godt, men at der også er visse mangler, herunder at det

langt fra er alle AMO-medlemmer, der får tilbudt og tager imod tilbuddet om sup-

plerende uddannelse.

3. Arbejdspladsvurdering (APV)

En arbejdspladsvurdering (APV) er den enkelte virksomheds eget værktøj til at

arbejde med virksomhedens arbejdsmiljømæssige udfordringer. Alle virksomheder

med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV, men virksomheden bestemmer selv

formen, (fx elektronisk).

APV’en

skal være tilgængelig, så både ledelsen, de ansat-

te og Arbejdstilsynet kan læse den.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

352

| BILAG 27:

VIRKSOMHEDERNES VIRKEMIDLER

Virksomheden skal sikre, at APV’en

processuelt indeholder en kortlægning og

vurdering af arbejdsmiljøet med inddragelse af sygefraværet samt en prioritering af

løsningerne med retningslinjer for opfølgning i en handlingsplan. Arbejdsmiljøor-

ganisationen skal inddrages i hele APV-processen. Hvis virksomheden ikke skal

have en arbejdsmiljøorganisation, skal en repræsentant for de ansatte inddrages i

processen.

APV’en

skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder, ar-

bejdsprocesser mv., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest

hvert tredje år.

Arbejdstilsynet skal ikke godkende APV’en, men fører tilsyn med,

at virksomheden gennemfører APV-processen i overensstemmelse med lovgivnin-

gens krav.

Det fremgår af tabel 3, at hovedparten af virksomhederne oplyser, at der er gen-

nemført en arbejdspladsvurdering (APV) på arbejdspladsen. Der er dog en tendens

til, at jo større virksomheden er, jo flere virksomheder har gennemført en APV.

Tabel 3: Andelen af virksomheder, der oplyser at der er gennemført en arbejdspladsvurde-

ring (APV) på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse

Gennemført APV fordelt på virksomhedsstørrelse

Er der gennemført en ar-

bejdspladsvurdering (APV) på

arbejdspladsen?

Størrelses-

gruppe

1-9 Ansatte

Antal

Pct.

10-34 ansatte

Antal

Pct.

Mindst 35 ansat- Antal

I alt

Pct.

Antal

Pct.

495

84,0 %

943

96,9 %

1503

98,8 %

2941

95,4 %

Nej

16,0 %

3,1 %

1,2 %

142

4,6 %

I alt

589

100,0 %

973

100,0 %

1521

100,0 %

3083

100,0 %

Kilde: NFA’s survey Virksomhedernes ArbejdsmiljøIndsats (VAI) 2014.

Arbejdstilsynet giver årligt et antal reaktioner for enten manglende eller mangel-

fuld APV, jf. nedenstående tabel 4:

Tabel 4: Arbejdstilsynets afgørelser vedr. APV

Antal afgørelser vedr. APV, 2012-2016

2012

111 Arbejdspladsvurdering

4.179

2013

4.729

2014

4.661

2015

4.257

2016

3.178

I alt

21.004

Kilde: Udtræk fra september 2017 fra Arbejdstilsynets produktionsdata

En spørgeskemaundersøgelse viser, at blandt store virksomheder (over 35 ansatte)

har 99 pct. lavet en APV, og for små virksomheder har 84 pct. lavet en APV. Ift

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

353

| BILAG 27:

VIRKSOMHEDERNES VIRKEMIDLER

ajourføring/gennemførelse af APV inden for de seneste 3 år har 97 pct. af de store

virksomheder ajourført/gennemført en APV, og for de små virksomheder har 80

pct. ajourført/gennemført en APV inden for de seneste 3 år

I undersøgelser om APV peger ca. halvdelen af virksomhederne på, at APV gene-

relt har medvirket til at forbedre arbejdsmiljøet. Virksomhederne er via APV-

arbejdet blevet opmærksomme på problemer i det fysiske eller/og psykiske ar-

bejdsmiljø, som er blevet kortlagt, og der er udarbejdet handlingsplaner for løsning

og opfølgning på problemet.

4. Arbejdsmiljøcertificering

Ordningen, hvorefter virksomheder kan opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,

blev indført i 2001 som led i finanslovsaftalen for 2001 mellem den daværende

regering (S og RV), SF og EL og som et element i en samlet incitamentspakke, der

efterfølgende er afskaffet. Certificeringsordningen er dog bibeholdt.

Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil erhverve et anerkendt arbejdsmiljø-

certifikat. Et arbejdsmiljøcertifikat er udtryk for, at virksomheden arbejder syste-

matisk og målrettet med arbejdsmiljøet. Et certifikat er ikke en garanti for, at der

aldrig er arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.

Der eksisterer tre forskellige modeller for at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat:

Den

ene

model indebærer en certificering efter den internationale standard

DS/OHSAS 18001 suppleret med to særkrav, der er fastsat i en dansk bekendtgø-

relse. Det ene særkrav drejer sig om, at der ikke må være væsentlige arbejdsmiljø-

problemer. Det andet drejer sig om medarbejderinddragelse. Den

anden

model

indebærer en certificering af virksomhedens ledelsessystem kombineret med krav

om at arbejde med sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked. Den

tredje

model er en inspektionsmodel, som ikke forudsætter, at virksomheden har et egent-

lig arbejdsmiljøledelsessystem. Til gengæld lægges der ved denne ordning betyde-

lig vægt på kontrol af det materielle arbejdsmiljø.

Det er DANAK (det nationale akkrediteringsorgan i Danmark, udpeget af Sikker-

hedsstyrelsen under Erhvervsministeriet) eller et andet tilsvarende anerkendt ak-

krediteringsorgan, som akkrediterer (godkender) de private inspektions- og certifi-

ceringsorganer, der inspicerer eller certificerer virksomhederne og udsteder ar-

bejdsmiljøcertifikater.

Virksomheden kontakter selv inspektions- eller certificeringsorganet og bærer også

selv udgifterne til opnåelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Et certifikat er

gyldigt i 3 år, hvorefter det skal fornyes.

Virksomheder, der opnår et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, kan vælge at få en

kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Desuden bliver virksomhederne fri-

taget for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn. Virksomhederne bliver ikke fritaget

for Arbejdstilsynets øvrige former for tilsyn og kan få besøg, hvis der fx er indika-

tioner på væsentlige arbejdsmiljøproblemer, herunder alvorlige ulykker, alvorlige

klager, mange anmeldte erhvervssygdomme eller lignende.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

354

| BILAG 27:

VIRKSOMHEDERNES VIRKEMIDLER

Der er ca. 4.000 virksomheder, som i dag har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

De fleste virksomheder har et certifikat efter den model, der bygger på DS/OHSAS

18001-modellen, suppleret med de to særkrav, der er beskrevet ovenfor.

Ordningen er blevet justeret med to

initiativer fra aftalen ’En styrket arbejdsmiljø-

indsats’ fra marts 2015. Det ene initiativ

handler om, at virksomheder med ar-

bejdsmiljøcertifikat, som får en afgørelse af Arbejdstilsynet på grund af alvorlig

eller overhængende og betydelig fare, skal have kontrolbesøg af Arbejdstilsynet,

før virksomheden kan få sin kronesmiley tilbage. Det andet initiativ handler om

bedre kontrol af arbejdsmiljøcertificeringen, herunder afdækning af kvaliteten af

ordningen.

Forskellige undersøgelser

iiiiv

har vist, at der er behov for at styrke ordningen med

anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. På den baggrund er der i november 2016 ind-

gået en politisk aftale (mellem V, K, DF, S og R) om ”en styrket arbejdsmiljøcerti-

ficering”.

Aftalen indeholder otte initiativer, som bl.a. går ud på, at Arbejdstilsynet skal ind-

samle viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø,

at certificeringsorganerne skal bruge mere tid på at kontrollere det materielle ar-

bejdsmiljø, at inspektions-og certificeringsorganerne skal gennemgå en uddannelse

i psykisk arbejdsmiljø, og at virksomhederne skal oplyse certificeringsorganerne

om arbejdsulykker og kendte erhvervssygdomme.

Der er den 4. oktober 2017 fremsat lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven

med henblik på, at initiativerne i den politiske aftale kan blive implementeret. Det

er planen, at lovændringen skal træde i kraft den 1. januar 2018.

5. Smiley-ordningen

Formålet med smiley-ordningen er, at en synliggørelse af arbejdsmiljøet kan bidra-

ge til at fremme incitamentet for den enkelte virksomhed til at arbejde for en stor

arbejdsmiljøindsats.

Smiley-ordningen, der blev indført med arbejdsmiljøreformen i 2005 og efterføl-

gende justeret i 2005 og 2011, offentliggør virksomhedens arbejdsmiljø på Ar-

bejdstilsynets hjemmeside.

Smiley-ordningen består af fire smileyer:



Kronesmileyen, der gives til virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljø-

certifikat.



Den grønne smiley, som gives til virksomheder, der ikke havde noget udeståen-

de med Arbejdstilsynet.



Den gule smiley, der gives til virksomheder, der har fået et strakspåbud, et på-

bud

med frist, eller en ’afgørelse uden handlepligt’ (gives fx hvis en konstateret

overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne løses, mens virksomheden har et påbud i

høring).



Den røde smiley, som gives til virksomheder, der har fået et forbud eller et råd-

givningspåbud.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

355

| BILAG 27:

VIRKSOMHEDERNES VIRKEMIDLER

Arbejdstilsynets hjemmeside viser den aktuelle smiley status pr. dags dato. Der var

på Arbejdstilsynets hjemmeside den 21. september 2017



3820 virksomheder, der har en kronesmiley



77.243 virksomheder, der har en grøn smiley



4.396 virksomheder, der har en gul smiley



568 virksomheder, der har en rød smiley

Arbejdstilsynet har gennemført et eftersyn af smiley-ordningen i sommeren 2017,

der viste, at der er reelle forskelle i arbejdsmiljøet mellem virksomheder med grøn,

gul eller rød smiley, og at smiley-ordningen således overordnet set giver en indika-

tion på arbejdsmiljøet på en given virksomhed.

6. Arbejdsmiljørådgivning

Arbejdstilsynet kan påbyde, at visse arbejdsmiljøproblemer skal løses ved hjælp af

en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Rådgivningsordningen, som den ser ud i dag, blev indført i 2005 - som led i ar-

bejdsmiljøreformen, der blev vedtaget af den daværende forligskreds bestående af

Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre - og er efter-

følgende justeret i 2007 og 2013. Ordningen blev indført som led i en liberalisering

af BST-ordningen, og har til formål at sikre, at alle virksomheder, der har brug for

rådgivning, søger rådgivning. Ordningen indebærer, at Arbejdstilsynet kan påbyde,

at virksomheder skal bruge en arbejdsmiljørådgiver, som er autoriseret af Arbejds-

tilsynet til at løse særlige arbejdsmiljøproblemer, idet virksomheden selv kan væl-

ge, hvilken autoriseret rådgiver, der skal indgås aftale med. Formålet med at påby-

de rådgivning er at sikre, at arbejdsgivere bliver i stand til at løse og forebygge

arbejdsmiljøproblemer samtidig med at arbejdsmiljøarbejdet styrkes.

Et rådgivningspåbud følger automatisk, når nærmere bestemte arbejdsmiljøproble-

mer er konstateret. Et rådgivningspåbud kan vedrøre et alvorligt/komplekst ar-

bejdsmiljøproblem, mange arbejdsmiljøproblemer eller et påbud om at undersøge,

om der er et arbejdsmiljøproblem.

Det fremgår af tabel 17, at der gives flest rådgivningspåbud vedrørende alvorli-

ge/komplekse arbejdsmiljøproblemer. Det fremgår endvidere, at der er sket et mar-

kant fald i antallet af rådgivningspåbud i perioden. Faldet skal ses i sammenhæng

med, at der gives færre af de afgørelser, der udløser rådgivningspåbud

Tabel 5: Rådgivningspåbud

Rådgivningspåbud, 2013-2016

2013

Alvorlige og komplekse

Mangepåbud (5+)

Undersøgelsespåbud

I alt

1127

355

1504

2014

845

289

1156

2015

533

256

814

2016

387

280

678

I alt

2.892

1180

4.152

Kilde: Udtræk fra september 2017 fra Arbejdstilsynets produktionsdata

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

356

| BILAG 27:

VIRKSOMHEDERNES VIRKEMIDLER

Arbejdstilsynet stiller en række kvalitetskrav til de rådgivningsvirksomheder på

arbejdsmiljøområdet, der vil rådgive om arbejdsmiljø til brug for efterkommelse af

rådgivningspåbud. Disse kvalitetskrav kommer til udtryk som dels en forudgående

kontrol i forbindelse med autorisation, som er en forudsætning for at kunne rådgi-

ve, dels som en midtvejskontrol af, at rådgivningsvirksomheden fortsat opfylder

betingelserne for at være autoriseret.

En rådgivningsvirksomhed kan være autoriset på et eller flere af følgende områder:

det psykosociale, det ergonomiske, det biologiske, det kemiske og det fysiske. Der

er i september 2017 35 autoriserede arbejdsmiljørådgivere, hvoraf de 22 er autor-

iset på alle fem områder.

7. Partsaftaler

Formålet med partsaftaler er blandt andet, at det skal stimulere aftaleparterne til i

højere grad at arbejde med arbejdsmiljøproblemerne. Aftaleparterne får således et

større medansvar for det daglige arbejdsmiljø på virksomhederne.

Partsaftalerne kan dreje sig om forskellige forhold, fx:

1. parternes egen

håndhævelse

af reglerne,

organisering

af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO), eller

fravigelse

af konkrete regler i arbejdsmiljølovgivningen.

Ad 1. Partsaftaler, hvor parterne selv håndhæver reglerne

Ordningen om begrænsning af Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse

arbejdsmiljøregler trådte i kraft som et led i udmøntningen af arbejdsmiljøreformen

fra 2004.

Partsaftalen indgås som en kollektiv overenskomst. For at sikre et ensartet og gen-

nemskueligt aftalesystem på arbejdsmiljøområdet, herunder at aftalerne indgås

mellem jævnbyrdige og ligeværdige parter, skal aftaleparterne være

landsdækkende

organisationer.

Det er desuden en forudsætning, at partsaftalen stiller mindst lige

så store arbejdsmiljøkrav som den tilsvarende bestemmelse i arbejdsmiljølovgiv-

ningen. Det er i arbejdsmiljølovgivningen, at beskyttelsesniveauet fastsættes. Der

er intet til hinder for, at partsaftalen indeholder et højere beskyttelsesniveau.

Følgende områder er omfattet:



Det psykosociale område



Ensidigt, gentaget arbejde



Personlige værnemidler



Velfærdsforanstaltninger

Partsaftalerne skal ikke godkendes af Arbejdstilsynet, men indsendes til Arbejdstil-

synet med henblik på en vurdering af, om aftalen lever op til kravene.

Der er indtil videre indgået tre partsaftaler inden for psykisk arbejdsmiljø. Aftaler-

ne dækker større eller mindre dele af det psykiske arbejdsmiljø. To af aftalerne

dækker udelukkende mobning og seksuel chikane internt på virksomhederne og

ikke det øvrige psykiske arbejdsmiljø. På disse virksomheder kan Arbejdstilsynet

således føre tilsyn med andre problemer i det psykiske arbejdsmiljø end mobning

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

357

| BILAG 27:

VIRKSOMHEDERNES VIRKEMIDLER

og seksuel chikane. Disse to aftaler dækker langt hovedparten af de ansatte, der er

omfattet af partsaftaler, nemlig ca. 301.500 ansatte. Den sidste partsaftale dækker

hele det psykiske arbejdsmiljø bortset fra vold. Den aftale omfatter ca. 11.500 af de

ca. 313.000 ansatte, der er dækket af partsaftaler. Ordningen har ikke været gen-

stand for effektevaluering.

Ad 2. Partsaftaler om organisering af virksomhedens af arbejdsmiljøorganisation

(AMO)

Det var et element i effektiviseringen og moderniseringen af reglerne om virksom-

hedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde i 2010, at aftalemuligheden blev udvidet

på AMO-området. Aftalemodellen giver mulighed for, at virksomhederne på en

række punkter kan organisere deres samarbejde om arbejdsmiljø på en anden måde,

end reglerne foreskriver. Formålet med disse aftaler har bl.a. været at sikre øget

indflydelse på beslutninger om arbejdsmiljøet lokalt og herved skabe forbedringer

af virksomhedernes varetagelse af arbejdsmiljøarbejdet.

Partsaftaler indgås mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de

modstående arbejdsgiverorganisationer, alternativt den enkelte virksomhed. Ar-

bejdstilsynet har ikke kendskab til omfanget eller effekten af disse partsaftaler.

Ad 3. Partsaftaler, som fraviger visse bestemmelser i arbejdsmiljøreglerne

Der kan indgås aftaler mellem den relevante arbejdsgiverpart og arbejdstagerorga-

nisation om fravigelser fra reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn.

Hvis nedsættelsen af hviletiden har et vist omfang, skal Arbejdstilsynet godkende

aftalen.

Gældende partsaftaler om fravigelse af arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser

om hviletid findes fx på ambulanceredder-området, for statsansatte og på handi-

caphjælperområdet.

Det bemærkes, at Arbejdstilsynet har kendskab til de partsaftaler, som kræver Ar-

bejdstilsynets godkendelse, men ikke øvrige partsaftaler, som efter arbejdsmiljø-

lovgivningen kan indgås på området uden Arbejdstilsynets godkendelse. Arbejds-

tilsynet har ikke kendskab til effekten af disse partsaftaler. Tvister om forståelsen

af disse partsaftaler behandles i det fagretlige system.

NFA, VAI 2014

Gallup, ”Danske virksomheders brug af APV

- 2008, undersøgelse udarbejdet for LO,

Fløcke

et al, ”Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde”, NFA

2008, og ”Fremtidens arbejdsmiljø 2020”, ”Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljø-

indsats 2006-2010”,

Arbejdstilsynet 2012, NFA VAI 2014

iii

Initiativ 6: DANAK’s redegørelse for

akkreditering af og tilsyn med certificeringsorg-

anerne vedr. arbejdsmiljøcertificering, 7. april 2016, Team Arbejdsliv, 2015,

Arbejdsmiljøcertificeringsordning - litteratur-studie

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/spm/381/svar/1343661/1666225.pdf

359

| BILAG 28:

VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSERNES FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

VIRKEMIDLER TIL

ARBEJDSPLADSERNES

FOREBYGGELSE AF

ARBEJDSMILJØ-

UDFORDRINGER

BILAG 28:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

360

| BILAG 28:

VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSERNES FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Bilag 28

Den 20. april 2018

Virkemidler til arbejdspladsernes forebyggelse af ar-

bejdsmiljøudfordringer

J.nr. 2017-1832

Sekretariatet

1. Indledning

I det følgende redegøres der for de væsentligste resultater fra en kortlægning viden

om interne virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. Kortlægningen er foretaget på bag-

grund af viden på Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø. Interne virke-

midler skal forstås som de virkemidler, der i forskellige undersøgelser har vist sig

at kunne forebygge arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladser og/eller i virksomhe-

der

jf. bilag 29, Kortlægning af virkemidler til arbejdspladsernes forebyggelse af

arbejdsmiljøproblemer.

Kortlægningen viser, at:



der bredt set findes en del viden om, hvad der virker forebyggende på arbejds-

pladserne



viden om, hvad der virker forebyggende på arbejdspladserne ikke er systematisk

og dækkende



der på flere områder er behov for mere viden om, hvad der virker og ikke virker

på arbejdspladserne, især når problemstillingerne er komplekse som fx på det

psykosociale område.



der i endnu mindre grad er systematisk viden om, hvad der er evidens for

ikke

virker forebyggende



selvom der findes evidens for, at bestemte indsatser virker, kan det være rele-

vant at prioritere yderligere viden om disse indsatser for bedre at kunne belyse

hvilke aspekter og virkningsmekanismer, der bidrager til deres positive effekter

og under hvilke forudsætninger, de virker bedst.

I det omfang, det har været muligt, er virkemidlerne inddelt i forhold til primær,

sekundær eller tertiær forebyggelse



Primær forebyggelse har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer

eller ulykker i at opstå.



Sekundær forebyggelse har til formål at opspore og begrænse sygdom og risiko-

faktorer tidligst muligt.



Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre

udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial

funktionsnedsættelse (hvor det bredere rehabilitering også omfatter sundheds-

fremmende elementer).

Terminologi - forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen 2005.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

361

| BILAG 28:

VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSERNES FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Det skal dog bemærkes, at de tre led i forebyggelsen anvendes forskelligt på ar-

bejdsmiljøområdet, ligesom der er et vist overlap mellem de tre former for fore-

byggelse.

I det følgende præsenteres først en introduktion til virkemidler samt de væsentlig-

ste resultater fra kortlægningen indenfor fire arbejdsmiljøområder, nemlig:



Psykisk arbejdsmiljø,

Ergonomisk arbejdsmiljø,

Arbejdsulykker

Kemi

Opsummeringen af resultaterne fra kortlægningen har fokus på, hvad der virker,

hvad der eventuelt ikke virker samt områder, hvor der mangler viden.

Her skal det bemærkes, at dokumentation for, at noget

ikke

virker, er særligt van-

skelig. I komplekse sammenhænge, hvor andre forhold også kan påvirke udfaldet,

vil det således kræve meget solid dokumentation at påvise, at noget

ikke

virker.

Som supplement til oversigten over virkemidler, gennemgås de væsentligste resul-

tater for to tværgående kampagner, der havde til formål at bringe konkrete virke-

midler i spil ude på arbejdspladserne. Her er der tale om hhv. de såkaldte forebyg-

gelsespakker samt kampagner med forskningsbaserede viden- og værktøjspakker til

virksomhederne. Disse kampagner skal ses som eksempler på, hvordan viden om

interne virkemidler kan tilbydes de enkelte virksomheder. Det skal i denne forbin-

delse bemærkes, at der ikke er samme solide viden om effekterne de to kampagner

som for de virkemidler, der er genstand for kortlægningen.

2. Interne virkemidler til forebyggelse af arbejdsmiljøudfordringer

2.1 Psykosocialt arbejdsmiljø

Forebyggelse af udfordringer i det psykosociale arbejdsmiljø tager i denne kort-

lægning udgangspunkt i WHO´s definition af mental sundhed. Her defineres det

som

en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dag-

ligdagens udfordringer og stress, og på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er

i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.

Interne virkemidler på det psykosociale område gennemgås med udgangspunkt i:



Primær forebyggelse skal forhindre, at mentale helbredsproblemer opstår.



Sekundær forebyggelse skal reducere og håndtere eksisterende mentale hel-

bredsproblemer.



Tertiær forebyggelse skal håndtere tilbagevenden til arbejde (TTA) efter længe-

re tids fravær på grund af mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom.

Resultater - primær forebyggelse



Der er evidens for, at visse organisationsrettede indsatser har effekt på mentale

sundhedsudfordringer. Det gælder:

Indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden (hvor man fx er med til

at vælge, hvilke vagter man får)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

362

| BILAG 28:

VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSERNES FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Medarbejderindflydelse og -inddragelse (hvor man fx. bliver orienteret

eller hørt inden organisationsforandringer)

Introduktion af nyansatte til deres første arbejdsplads efter uddannel-

sen (i form af fx. mentorordninger, introkurser, langsom indkøring).

Resultater - sekundær forebyggelse



Der er fundet moderat evidens for, at undervisning af lederne i viden om menta-

le helbredsproblemer samt nødvendige færdigheder (aktiv lytning og konstruk-

tiv feedback) har positive effekter på medarbejdernes mentale helbred, søvn-

problemer og job performance. Der er således tale om undervisning i håndtering

af problemerne, når de er opstået. Flere studier har påvist kortvarige effekter,

mens effekterne synes at være varierende på lang sigt i disse studier.



I forhold til indsatser målrettet ledelsen (hvor man fx tilbyder lederuddannelse

målrettet viden om og arbejde med det psykosociale arbejdsmiljø) er der fundet

positive effekter med hensyn til ledernes egen oplevelse af at have viden og

kompetencer og være klædt på til opgaven, men kun usikre og små effekter med

hensyn til medarbejdernes trivsel.

Resultater - tertiær forebyggelse



Videnskabelige studier tyder på en overvejende positiv effekt på processen for

tilbagevenden til arbejde (TTA), hvor ledelsen blev involveret og engageret i

medarbejderens proces for tilbagevenden til arbejde. Dvs. fx. lederdeltagelse i

planlægning om, på hvilket tidspunkt og i hvilket tempo den sygemeldte skal

vende tilbage til arbejdet.



Derudover er der tegn på, at ledelsens adfærd og håndtering har stor indflydelse

på kollegaernes holdning til den medarbejder, som vender tilbage. Dvs. lederne

kan understøtte en proces, hvor kollegaerne opnår forståelse for den tilbageven-

dende medarbejder, og hvor kollegaerne er parat til at støtte op i den periode,

hvor den tilbagevendende medarbejder ikke kan arbejde fuldtid endnu.



Der er indikation for, at en række faktorer

hæmmer

tilbagevenden til arbejdet

efter langvarigt sygefravær Sådanne faktorer er afskedigelse af medarbejdere,

manglende politikker for stresshåndtering og TTA, manglende kendskab til

mentale helbredsproblemer samt fordomme og diskrimination over for personer

med mentale helbredsproblemer.

Der forelægger på nuværende tidspunkt ikke studier, der systematisk påviser ind-

satser, der ikke har effekt.

Videnshuller



Selvom der findes evidens for bestemte indsatser, er der brug for yderlig forsk-

ning i disse indsatser for bedre at forstå, hvilke aspekter og virkningsmekanis-

mer, der bidrager til deres positive effekter og under hvilke forudsætninger, de

virker bedst.



Der findes ikke tilstrækkelig viden om virkningen af en række organisatoriske

indsatser. Det gælder fx træning og sparring med lederne, styrkelse af samar-

bejdet i organisationen (fx styrkelse af social kapital, teamudvikling), og styr-

kelse af såkaldte ’positive faktorer’ (jobressourcer) i arbejdsmiljøet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

363

| BILAG 28:

VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSERNES FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER



Der mangler viden om indsatser, som er kombinerede og foregår på flere for-

skellige niveauer.



Der mangler viden, der afdækker arbejdspladsspecifikke kontekster og deres

samspil med de gennemførte indsatser på individ- og organisationsniveau.



Der findes ikke tilstrækkelig viden om en bred pallette af metoder til at etablere

evidens, så man dels kan måle effekter på flere forskellige niveauer og i flere

kontekster, og dels kan måle evidens (effekter) undervejs i fx indsatsernes virk-

ningsperiode.



Der mangler viden om årsagssammenhængen mellem arbejdsmiljøfaktorer og

mentale sundhedsudfordringer med henblik på at kunne udvælge og prioritere

mellem de arbejdsmiljøfaktorer, som det vil være relevant at inddrage i indsat-

serne.

2.2 Ergonomisk arbejdsmiljø

Ergonomisk arbejdsmiljø defineres som de fysiske krav og belastninger på medar-

bejdernes krop i udførelsen af arbejdsopgaver. Hvis de ergonomiske arbejdskrav

overstiger medarbejderens fysiske kapacitet, og det ikke er tilstrækkelig mulighed

for hvile og restitution, skabes en ”ubalance mellem arbejdets krav og medarbejde-

rens ressourcer”, der over tid vil øge risikoen for,

at medarbejderen udvikler ube-

hag, symptomer, smerter og funktionsnedsættelse i de belastede muskler og led.

I dette afsnit gennemgås interne virkemidler på det ergonomiske område med ud-

gangspunkt i:



Primær forebyggelse

–

virkemidler der reducerer forekomsten eller arbejdsbe-

lastningen fra den givne ergonomiske arbejdsmiljøudfordring.



Sekundær forebyggelse - virkemidler der reducerer forværring af smerter og

konsekvenser såsom sygefravær fra den ergonomiske arbejdsmiljøudfordring

blandt medarbejdere med smerter.



Tertiær forebyggelse - virkemidler der styrker rehabilitering og tilbagevending

til arbejde efter eksponering fra ergonomiske arbejdsmiljøudfordringer.

Resultater - primær forebyggelse



Der er videnskabelig evidens for, at hjælpemidler, optimering af fx løftearbejde

og reducering af byrdevægt er effektive virkemidler.



Den praksisbaserede anbefaling er, at arbejdets tilrettelæggelse og organisation

fokuserer på at minimere byrderne, samt på at medarbejderne bør have tilstræk-

kelig indflydelse på planlægning og udførelse af arbejdet. Dette er der endnu

ikke evidens for.



Det anbefales at undgå sammenhængende stillestående arbejde i mere end 40

min uden pauser. Dette er der endnu ikke evidens for.



Der er videnskabelig evidens for, at følgende tiltag

ikke

er effektive for at redu-

cere den fysiske arbejdsbelastning ved løftearbejde:

Forbyde løft uden tilstrækkelige alternativer

Træning i løfteteknikker

Ryg-bælte

Medicinsk screening ved ansættelse

Træning i forflytningsteknikker alene er veldokumenteret at have

ingen effekt på lænderygsmerter

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

364

| BILAG 28:

VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSERNES FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Resultater - sekundær forebyggelse



Fysisk træning kan bidrage til at reducere smerter.

Praktisk baseret erfaring peger på, at medarbejdere med meget stående og gåen-

de arbejde bør få mulighed for siddende pauser og variation i arbejdet. Fysisk

træning på arbejdspladserne er effektivt mhp. at reducere smerter.



Praksiserfaring peger på, at reduktion af tiden med foroverbøjet arbejde samt

medarbejderinddragelse kan reducere risiko for smerte i lænderyggen.

Resultater - tertiær forebyggelse



Arbejdspladsinterventioner reducerer tiden inden tilbagevendelse til arbejde og

forbedrer smerte- og funktionsniveau for medarbejdere med sygefravær. Sådan-

ne interventioner kan være ændringer/tilpasning af arbejdspladsen eller udstyr,

ændringer i arbejdsdesign og organisering af arbejdet, ændringer i arbejdsvilkår

eller involvering af medarbejderen og lederen.

Videnshuller



Der er ikke tilstrækkelig objektiv viden omkring eksponeringerne, eks. gennem

tekniske målinger



Der er ikke tilstrækkelig viden om betydningen af kombinerede fysiske risiko-

faktorer, og ikke kun enkelte belastninger.



Der er ikke tilstrækkelig viden om samspillet mellem psykisk arbejdsmiljø,

organisering af arbejdet og MSB mangler.



Der er ikke tilstrækkelig viden om effektive virkemidler til at reducere smerte

og sygefravær blandt medarbejdere med fysisk arbejde. Fysisk træning har vist

sig at være effektivt, men der mangler viden om hvilke tiltag i selve arbejdet,

der er effektive.



Der er ikke tilstrækkelig viden om forebyggelse af udviklingen af MSB gennem

fokus på positive ergonomiske faktorer i det fysiske arbejdsmiljø er også et om-

råde, hvor der kun er sparsom viden om, hvad der virker.

2.3 Arbejdsulykker

På området for ulykkesforebyggelse gennemgås sikkerhedstiltag på forskellige

niveauer, dvs. enstrengede (et enkeltstående virkemiddel), flerstrengede (kombina-

tion af to eller flere virkemidler), integrerede (med ledelsessystemet) og orkestre-

rede indsatser (flere aktører men rettet mod samme problem og samme målgruppe).

Tiltagene retter sig mod ændringer i viden og holdning, i personers fysiologi (og

brug af hjælpemidler), adfærd, samt ændringer i sikkerhedsnormer, -klima, - kultur

samt lovgivning og tekniske tiltag.

På ulykkesområdet anvendes således ikke begreberne om primær-, sekundær- og

tertiær forebyggelse.

Resultater

Resultaterne er overvejende bygget på et enkeltstående omfangsrigt, grundigt og

nyt review.

Gennemgangen viser, at tiltag rettet mod organisations- og virksomhedsniveau har

størst effekt. Dette indbefatter tekniske ændringer af maskiner og redskaber, design

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

365

| BILAG 28:

VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSERNES FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

og arbejdstilrettelæggelse. Endvidere indbefatter det lovgivning, der har lille effekt,

men vedrører større befolkningsgrupper. Ledelsesbaserede tiltag til sikkerhed samt

sikkerhedsklima ser ud til at have effekt, men denne er mindre sikker.

Indsatser på individniveau ser ikke ud til at give nogen effekter på en arbejdsplads,

når indsatsen står alene. Det er ikke tilstrækkeligt, at viden er til stede, den skal

også bringes i spil på arbejdspladsen.

Videnshuller

Selv om der på nogle områder er god evidens for en effekt, så kommer denne viden

ikke nødvendigvis tilstrækkeligt i spil på arbejdspladserne. Generelt vurderes det,

at vidensniveauet i relation til hvordan evidensbaseret viden om ulykkesforebyg-

gelse mest effektivt overføres til og implementeres i praksis, er svagt funderet, og

bør have en særlig opmærksomhed. Der er således et behov for mere forskning i

spredning og implementering af viden.

2.4 Skadelige stoffer og materialer (kemi)

Området defineres bredt som udsættelse for naturligt forekommende og menneske-

skabte stoffer og materialer samt blandinger heraf. Det omfatter produkter, råvarer

og procesgenerede eksponeringer i form af væsker, partikler, støv, røg, damp og

gasser i arbejdsmiljøet og deres påvirkning af helbredet.

Her gennemgås viden om:



Udsættelse for kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet



Udsættelse for partikler i arbejdsmiljøet



Hudbelastninger i arbejdsmiljøet



Effekter på nervesystemet

For skadelige stoffer og materialer præsenteres der overvejende viden om primær

forebyggelse, idet forebyggelse for udsættelse for kemikalier består i at fjerne,

minimere eller håndtere udsættelsen. Forebyggelsen opdeles i et forebyggelseshie-

rarki, kaldet STOP:



Substitution, dvs. anvendelse af sikre eller mindre skadelige alternativer,



Teknologiske forholdsregler, fx lukkede systemer, udsugning



Organisatoriske forhold, fx begrænsninger i antallet af udsatte og i ekspone-

ringstiden



Personlige værnemidler, fx filtermaske, handsker.

Resultater

Der er meget begrænset viden om, hvilke stoffer og materialer virksomhederne i

Danmark arbejder med, hvor mange der udsættes for støv, kemi og biologi, og

hvordan de potentielle risici håndteres på virksomhederne.



Når det gælder Nano- og ultrafine partikler, så anbefales det at afdække de tok-

sikologiske effekter og virkningsmekanismer, mhp. substitution af farlige par-

tikler og materialer med nogle, som er mindre farlige.



Både udsættelse for sod og for vådt arbejde reguleres ved praktiske tiltag for at

reducere udsættelsen, fx ved tøjskifte blandt brandmænd og anvendelse af hand-

sker ved vådt arbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

366

| BILAG 28:

VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSERNES FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER



Udsættelser for biologiske agenser, methicilinresistente stafylokokker (MRSA)

og skimmelsvampe begrænses ved praktiske tiltag, fx ved at materialer holdes

tørre, så der ikke udvikles skimmelsvampe eller ved at bære maske og være

omhyggelig med hygiejne i svinestalde, så MRSA ikke spredes.

Videnshuller



I arbejdsmiljøet forekommer der langt flere stoffer og materialer, end der er

fastsat grænseværdier for.



Den nye EU-mærkningsordning (CLP-forordningen) opererer med 120.000

stoffer i arbejdsmiljøet, og langt de fleste er ikke undersøgt med henblik på mu-

lige helbredseffekter.

3. Eksempler på kampagner med virkemidler på arbejdspladsen

Forskningsbaseret viden om, hvad der forårsager arbejdsmiljøproblemer, hvordan

de kan forebygges, og hvilke virkemidler, der virker bedst, kan bidrage til at styrke

effekten af arbejdsmiljøindsatsen. Det er dog en forudsætning, at viden kommuni-

keres og formidles, så virksomhederne er klædt på til at gennemføre en indsats

baseret på viden og gode eksempler på, hvordan arbejdsmiljøproblemer kan fore-

bygges. Nedenfor fremhæves eksempler på, hvordan man har formidlet forsk-

ningsbaseret viden om virkemidler til arbejdspladserne. Disse fremhæves alene

som eksempler på formidling og er således ikke interne virkemidler i sig selv.

Det skal endvidere understreges, at der ikke er evidens for effekter af de to kam-

pagner på samme videnskabelige niveau som ovenstående gennemgang af virke-

midler.

Forebyggelsespakker

Forebyggelsespakkerne var foruddefinerede projekter, som arbejdspladsers i ned-

slidningstruede brancher kunne søge Forebyggelsesfondens om midler til at gen-

nemføre. De særligt nedslidningstruede brancher blev udpeget blandt brancher med

den højeste risiko for førtidspension, langtidssygefravær eller efterløn. Der blev

således ikke skelnet mellem psykisk og fysisk nedslidning.

Forebyggelsespakker er drejebøger, der så vidt muligt er baseret på forskningsbase-

ret viden og eller praktiske erfaringer, og udviklet til at arbejdspladser kan anvende

dem til ’at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning ved at forbedre

arbejdsmiljøet og fremme sundhed

i en integreret indsats’. Som eksempler på kon-

krete virkemidler kan nævnes: Forebyggelsespakker med anvisninger til, hvordan

man kan undgå tunge løft eller andre ergonomiske belastninger, beskrivelser hvor-

dan arbejdsrutiner kan ændres, hvordan der skabes variation i arbejdet, og hvordan

oprydning kan forebygge ulykker.



For bygge- og anlægsbranchen havde arbejdspladserne et godt udbytte af at

gennemføre en forebyggelsespakke, som især førte til forbedring af det fysiske

arbejdsmiljø og også havde en vis effekt på det psykosociale arbejdsmiljø.



For døgninstitutioner og hjemmepleje var der positiv effekt af drejebøger til at

forbedre kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere, afdelinger, fag-

områder samt borgerne og pårørende. Dette resulterede også i øget medansvar

og kreativitet; at medarbejderne fik større indflydelse og arbejdsglæde; forbed-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

367

| BILAG 28:

VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSERNES FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

ring af det fysiske arbejdsmiljø samt mindre sygefravær og færre trusler om

vold.



For autoværksteder virkede drejebøger til at få ryddelige forhold. Det forbedre-

de især det fysiske arbejdsmiljø. Som sideeffekt øgedes trivslen blandt medar-

bejderne.

Forskningsbaserede viden- og værktøjspakker til fem indsatsområder

I forebyggelseskampagnerne, der var led i udmøntningen af trepartsaftalen om

kvalitetsreformen blev der udviklet tematiske viden- og værktøjspakker til arbejds-

pladserne. Målet var at klæde arbejdspladserne på til konkrete egenindsatser for at

forebygge og håndtere arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen.

Videncenter for arbejdsmiljø (VFA), udviklede og implementerede fem vidensba-

serede kampagner i løbet af de otte år, hvor hovedvægten var på udvikling af viden

og værktøjer til arbejdspladserne. Her kan der fremhæves en række eksempler på

værktøjer og virkemidler, som de offentlige arbejdspladser tog i anvendelse:



Materialepakker til ledere, lommebøger, Direct mails og E-mailforløb tilpasset

forskellige målgrupper, dialog og handlingsanvisende guides og værktøjer.



Rejseholdet (8 konsulenter) var et særligt effektivt middel til videns- og værk-

tøjsformidling og således igangsættelse af konkrete aktiviteter på arbejdsplad-

serne. Rejseholdet imødekom målgruppernes efterspørgsel efter face to face

kommunikation og dialog. I løbet af indsatsperioden afholdt rejseholdet i alt

1.855 arrangementer og var tilsammen i kontakt med over 100.000 ansatte i den

offentlige sektor.

Den flerårige måling af kendskab og udbredelse af kampagnernes viste et godt

kendskab til virkemidlerne i kampagnerne. Målingerne viste også, at dem der kend-

te kampagnerne rapporterede, at de kunne anvende dem, og at kampagnerne gav

anledning til handlinger på arbejdspladsen.

369

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

KORTLÆGNING AF

VIRKEMIDLER TIL

ARBEJDSPLADSENS

FOREBYGGELSE AF

ARBEJDSMILJØ-

UDFORDRINGER

BILAG 29:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

370

Bilag 29

Kortlægning af virkemidler til arbejdspladsens fore-

byggelse af arbejdsmiljøudfordringer

Nedenstående er en kortlægning på baggrund af viden i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om virkemidler, der i forskellige under-

søgelser har vist sig at kunne forebygge arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen og/eller i virksomheden. I det omfang, det har været muligt, er virke-

midlerne inddelt i forhold til primær, sekundær eller tertiær forebyggelse:



Primær forebyggelse har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå.

Sekundær forebyggelse har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt.

Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psy-

kosocial funktionsnedsættelse (hvor det bredere rehabilitering også omfatter sundhedsfremmende elementer).

Det skal bemærkes, at de tre led i forebyggelsen anvendes forskelligt på arbejdsmiljøområdet, ligesom der er et vist overlap mellem de tre former for fo-

rebyggelse.

I det følgende præsenteres først en introduktion til fire arbejdsmiljøområder og til virkemidler på de enkelte områder. Her præsenteres efterfølgende vi-

densmatricer med den eksisterende viden på de enkelte områder. I matricerne er der henvisninger til den litteratur, der viser virkemidlets effekt, og det er

så vidt muligt angivet hvilket niveau af sikkerhed, der findes viden på. Der redegøres således for, om der er tale om egentlige reviews, flere videnskabeli-

ge artikler, enkeltstående undersøgelser og/eller viden kombineret med praktiske erfaringer.

Som supplement til oversigten over virkemidler gennemgås de væsentligste resultater for to tværgående kampagner, der havde til formål at bringe konkre-

te virkemidler i spil ude på arbejdspladserne. Her er der tale om hhv. de såkaldte forebyggelsespakker samt kampagner med forskningsbaserede viden- og

værktøjspakker til virksomhederne. Disse kampagner skal ses som eksempler på, hvordan den frembragte viden om interne virkemidler kan tilbydes og

bringes i anvendelse på de enkelte virksomheder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke solid viden om effekten af kampagnerne, men at der er

positive resultater fra målinger af kendskab, anvendelse og handling på arbejdspladserne. Evalueringen af forebyggelsespakkerne viser også positive re-

sultater i måling af pakkernes virkning.

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Den 24. april 2018

J.nr. 2017 - 1832

Sekretariatet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1. Viden om virkemidler i det psykiske arbejdsmiljø og mentale sundhedsudfordringer (MSU)

Nedenstående kortlægning tager udgangspunkt i WHOs definition af mental sundhed. Her defineres mental sundhed som "en tilstand af trivsel, hvor indi-

videt kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress på frugtbar vis, kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til

fællesskabet". Mental sundhed er dermed ikke noget, man har eller ikke har. Mental sundhed skal betragtes som et kontinuum, som rækker fra meget høj

til meget lav mental sundhed.

De alvorligste mentale sundhedsudfordringer (MSU) er egentlige mentale lidelser fx depression eller angst. Men man kan have mentale sundhedsudfor-

dringer i form af mentale helbredssymptomer uden at have en diagnosticeret psykisk lidelse.

Der er ingen klar afgrænsning af, hvor mange, hvor stærke og hvor langvarige symptomerne skal være, før der er tale om egentlig MSU. Dette er illustre-

ret ved, at grænsen mellem mental sundhed og MSU er angivet med bølget, stiplet linje. Figuren viser, at man kan have mentale sundhedsudfordringer

uden at have en diagnosticeret psykisk lidelse. Men, som det fremgår af modellen, hvis man har en psykisk lidelse fx depression eller en angstlidelse, eller

en belastningsreaktion (i folkemunde

kaldet ’stress’ eller stressbetinget sygdom), så har man også mentale sundhedsudfordringer.

Figur 1. Placeringen af mental sundhed, mentale sundhedsudfordringer og psykiske lidelser på aksen over mentale helbredssymptomer

Mental sundhed

Mentale sundheds-

udfordringer (MSU)

Diagnosticerede psykiske lidelse,

fx depression, angst, ‘stress’

Få, svage,

kortvarige

København: Norliv; 2017

Mentale helbredssymptomer

Mange, stærke,

langvarige

Kilde: Aust B, Karlsen IL, Kristiansen J, Limborg HJ, Albertsen K, Gensby U. Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark. Arbejdsrapport 2.1.

Arbejdspladsen som arena for MSU

Mentale sundhedsudfordringer kan have mange forskellige årsager, fx biologiske, sociale, adfærdsmæssige faktorer. Belastninger på arbejdspladsen er

derfor én af flere mulige årsager til mentale sundhedsudfordringer.

371

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

372

Viden fra analyser af data fra Arbejdsmiljø og Helbred (AH) fra de sidste år (2012 til 2016) viser, at der er en sammenhæng mellem en række psykosocia-

le arbejdsmiljøfaktorer og efterfølgende ændringer i depressive symptomer, angstsymptomer, stress eller søvnbesvær

jf. Bilag 12. Arbejdspapir om ætio-

logiske fraktioner.

Ligeledes viser analyser, at disse symptomer generelt er forbundet med forøget risiko for langtidssygefravær i en toårig periode (som

illustreret i figur 2).

Figur 2: Sammenhæng mellem arbejdsmiljøfaktorer, mentale helbredsproblemer og langtidssygefravær blandt arbejdstagere

Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer

Mentale sundhedsudfordringer

Sørensen JK, Framke E, Garde AH, Rugulies R, Johnsen NF. Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark. Arbejdsrapport 1.2. København: Nor-

liv; 2017.

Uanset de konkrete årsager til mentale helbredsproblemer kan arbejdspladsen være en central arena for forebyggende og støttende indsatser. Arbejdsplad-

sens incitament for at gøre en indsats for at forebygge mentale helbredsproblemer og støtte medarbejdere med mentale helbredsproblemer kan fx begrun-

des i, at lettere trivselsproblemer kan udvikle sig til alvorlige symptomer, samt i at mistrivsel og lette psykiske symptomer ikke kun går ud over den en-

kelte medarbejder, da mistrivsel let kan føre til nedsat produktivitet og sygefravær.

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Langtidssygefravær

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Oversigtsmatrice over virkemidler

Nedenfor præsenteres således oversigter over

arbejdspladsbaserede

virkemidler på tre niveauer. Inden for hvert forebyggelsesniveau (primær, sekundær

og tertiær) er indsatserne opdelt efter indsatsområde, enten

organisationen

eller

individet.

Indsatserne har arbejdspladsen som central arena. Når indsats-

området er individet, betyder det, at indsatsen på arbejdspladsen har til formål at skabe forandringer hos de ansatte i målgruppen. Indsatser på organisati-

onsområdet har fokus på at skabe forandringer i organisationen (fx ledelsen, organiseringen af arbejdet, arbejdets indhold eller sociale relationer på arbej-

det).

Inden for hvert forebyggelsesniveau er indsatserne endvidere opdelt efter tre evidensniveauer:



Videnskabeligt afprøvede indsatser,

Internationale anbefalinger om indsatser

Erfaringer fra danske undersøgelser af indsatser

Videnskabelig evidens for, at en bestemt type indsats virker, skal forstås sådan, at det samlet set på baggrund af kilderne vurderes, at indsatsen har ten-

dens til at give positive effekter med hensyn til afhjælpning af mentale helbredsudfordringer.

Ud over indsatser, der er afprøvede i videnskabelige studier, er der også inkluderet indsatser, som indgår i internationale anbefalinger, standarder, ret-

ningslinjer osv. Indsatserne foreslået i disse kilder baserer sig på forskningsviden, empiriske erfaringer, ekspertvurderinger eller en blanding heraf. Disse

kilder repræsenterer således mindre sikker evidens end kilder baseret på videnskabelige studier. Grunden til at inkludere disse kilder er, at ikke alle ar-

bejdsmiljøindsatser er blevet afprøvet videnskabeligt.

Der kan være mange grunde til at indsatser ikke er videnskabeligt afprøvede. Det kan fx være fordi det vil være komplekst og yderst ressourcekrævende.

Derfor udgør disse andre kilder et værdifuldt supplement til den videnskabelige litteratur. Af samme grund er der også inkluderet information om indsat-

ser fra udvalgte relevante danske undersøgelser, der enten endnu ikke er publiceret videnskabeligt, eller hvor indsatserne endnu ikke har været genstand

for internationale reviews.

Som det fremgår af ovenstående, er der anvendt et relativt bredtfavnende kriterium for, hvilke indsatser, der er medtaget. Det vil også fremgå, om der evt.

er evidens for at en bestemt indsats virker negativt. Det vil være tilfældet, hvis effekterne er konsistent negative og signifikante i videnskabelige undersø-

gelser. Statistisk ikke-signifikante resultater i videnskabelige studier (eller i meta-analyser) er

ikke

blevet fortolket som evidens for, at en indsats generelt

ikke virker. Der er generelt for få studier og for mange usikkerhedsfaktorer i de enkelte studier (fx forstyrrende indflydelse fra den kontekst, som indsat-

sen gennemføres i) til, at man kan lave sådanne generelle

”negative” konklusioner.

Matricen er struktureret efter de tre forebyggelseskategorier:



Primær forebyggelse har til formål at forhindre opståen af mentale helbredsproblemer. Indsatserne er derfor normalt rettet til alle på arbejdspladsen.

Sekundær forebyggelse har til formål at reducere mentale helbredsproblemer, som allerede findes. Indsatserne er derfor normalt rettet til medarbejdere,

der viser tegn på sådanne problemer.

373

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

374



Tertiær forebyggelse har til formål at hjælpe de personer, der er ramt af langtidskonsekvenser af mentale helbredsproblemer, fx med at vende tilbage

til arbejdet efter langtidssygefravær.

Tabel 1. Viden om virkemidler i det psykosociale arbejdsmiljø

iii

Arbejdsmiljø

problem

Faktorer i det psykosocia-

le arbejdsmiljø

Kvantitative krav:

-ikke tid nok

-højt arbejdstempo

-svære tidsfrister

-uventede opgaver

-til rådighed uden for

normal arbejdstid

-nødvendigt overarbejde

Indflydelse:

-hvordan opgaverne løses

-hvornår opgaver løses

Retfærdighed:

-medarbejdere behandles

retfærdigt

-medarbejdere hører om

beslutninger, der påvirker

dem

Anerkendelse:

-kollegial anerkendelse

-anerkendelse fra ledelsen

Helbredsmæssig

konsekvens

Mentale sundheds-

udfordringer

Depressive symptomer

Angstsymptomer (Antal

angstsymptomer)

Stress (Stress de seneste

to uger)

Søvnbesvær (ikke udhvilet,

søvnproblemer)

Ledelseskvalitet:

-virksomhedens mål

forklaret ift. opgaver

-tilstrækkelige beføjelser

ift. ansvar

- ledelse engagerer sig i

medarbejders faglige

udvikling

- ledere involverer med-

arbejder i tilrettelæggel-

sen af arbejdet

- leder giver nødvendig ris

og ros

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Primær forebyggelse

Videnskabelig evidens

Organisation

(Indsatser, der skaber forandringer hos ledelsen

eller organiseringen af arbejdet, arbejdets indhold,

eller i sociale relationer på arbejdspladsen)

De reviews, der henvises til i afsnittet, er behandlet

i rapporten (Aust et al., 2017).

Indsatser rettet til ledelsen (Avolio et al., 2009;

Collins & Holton 2004):

Uklar evidens, dvs. positive effekter med



hensyn til ledernes viden og kompetencer,

men usikre og små effekter med hensyn til

medarbejdernes trivsel.

Indsatser fokuseret på arbejdet og arbejdspladsen

(arbejdets indhold og organisering, sociale relatio-

ner). Evidens for:

Indflydelse på arbejdstid- tilrettelæggelse



(Joyce et al., 2010; Nijp et al., 2012; Bambra et

al., 2008a; Bambra et al., 2008b).

Indflydelse på arbejdsopgaver /inddragelse i



at udvikle forbedringer (Aust et al., 2004; van

Laethem et al., 2013; Egan et al., 2007; Bam-

bra et al., 2007).

Introduktion til nyuddannede (Edwards et al.,



2015; Chen et al., 2014).

Sekundær forebyggelse

Videnskabelig evidens

Organisation

(Indsatser, der skaber forandringer hos ledelsen

eller organiseringen af arbejdet, arbejdets indhold,

eller i sociale relationer på arbejdspladsen)

Indsatser rettet til lederne. Evidens for (Tsutsumi et

al., 2011):

Undervisning af lederne i håndtering af men-



tale helbredsproblemer. Der er således tale

om undervisning i håndtering af problemerne,

når de er opstået. Flere studier har påvist

kortvarige effekter, mens effekterne synes at

være varierende på lang sigt i disse studier.

Tertiær forebyggelse

Videnskabelig evidens

Organisation

(Indsatser, der skaber forandringer hos ledelsen

eller organiseringen af arbejdet, arbejdets indhold,

eller i sociale relationer på arbejdspladsen)

Indsatser rettet til lederne.

Evidens for (Borg et al., 2010):

Ledernes dialog om TTA



Leder-træning: arbejde imod stigma og for-

domme

Indsatser fokuseret på arbejdet og arbejdspladsen

(arbejdets indhold og organisering, sociale relatio-

ner).

Evidens for (Borg et al., 2010; Pomaki et al., 2012;

Høgelund et al., 2012):

Fokus på fastholdelse



Politikker for TTA



Kendskab til mentale helbredsproblemer



Arbejdstilpasninger



Godt psykosocialt arbejdsmiljø



Social støtte fra kollegerne.



Individ

(arbejdspladsbaserede indsatser, der skaber foran-

dringer i individet)

Arbejdspladsbaserede indsatser rettet til individet:

Primær forebyggelse på arbejdspladsen har typisk

fokus på organisationens rolle fremfor individets

rolle.

Individ

(arbejdspladsbaserede indsatser, der skaber foran-

dringer i individet)

Arbejdspladsbaserede indsatser rettet til individet.

Evidens for. Disse indsatser er baseret på et syste-

matisk meta-review (Joyce et al., 2016):



Fysisk aktivitet

Arbejdspladsscreening med opfølgning



Rådgivning



Stresshåndteringskurser som bygger på kogni-

Individ

(arbejdspladsbaserede indsatser, der skaber foran-

dringer i individet)

Arbejdspladsbaserede indsatser rettet til individet.

Evidens for. Disse indsatser er baseret på et syste-

matisk meta-review (Joyce et al., 2016):



Kognitiv adfærdsterapi CBT hvis integreret i

TTA programmer eller særligt fokuseret på

problem-løsningskompetencer

Eksponeringsterapi (for at nedbringe angst-



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmiljø

problem

- anerkendelse fra ledel-

sen

- hjælp og støtte fra egen

leder -troværdighed/tillid

Helbredsmæssig

konsekvens

Primær forebyggelse



Sekundær forebyggelse

tiv adfærdsteori CBT

Blandede effekter for sundhedsfremme -

indsatser

Evidens for negativ effekt af

post-trauma

debriefing

Tertiær forebyggelse

symptomer)

Følelsesmæssige krav:

- skal i arbejdet forholde

sig til andres problemer

- følelsesmæssigt berørt af

arbejdet

Negative handlinger

oplevelser:

- vold

- trusler om vold

- mobning

Internationale anbefalinger

Organisation

Anbefalinger om indsatser rettet til lederne:



Oplær lederne i at anvende en positiv ledel-

sesstil

Retningslinjer for ledelsestræning om mentalt



helbred

Træning og sparring



Anbefalinger vedr. indsatser fokuseret på arbejdet

og arbejdspladsen (arbejdets indhold og organise-

ring, sociale relationer):

Skabe ’psykologisk sunde arbejdspladser’ med



fokus på indflydelse, fleksibilitet, udviklings-

muligheder, anerkendelse

Politikker for håndtering af mentale helbreds-



problemer



Nedbringe stigma og fordomme

Øge viden om mentale helbredsproblemer



Øge ’opmærksomheds-kultur’



Internationale anbefalinger

Organisation

Anbefalinger om indsatser rettet til lederne:



Retningslinjer for ledelsestræning om mentalt

helbred

Træning og sparring



Anbefalinger vedr. indsatser fokuseret på arbejdet

og arbejdspladsen (arbejdets indhold og organise-

ring, sociale relationer):

Øge opmærksomheds-kultur



Formalisering af støtte fra kolleger



Mulighed for at gennemføre arbejdstilpasnin-



ger

Afdække arbejdsrelaterede årsager til menta-



le helbredsproblemer

Indsatser for at fastholde medarbejdere med



mentale helbredsproblemer

Internationale anbefalinger

Organisation

Anbefalinger om indsatser rettet til lederne:



Lederen har viden om forebyggelse af uar-

bejdsdygtighed og om planlægning af TTA-

forløb

Anbefalinger vedr. indsatser fokuseret på



arbejdet og arbejdspladsen (arbejdets indhold

og organisering, sociale relationer):

Arbejdspladsen engagerer sig positivt for



arbejdsmiljø og sikkerhed

Arbejdspladsen tager tidligt i forløbet og med



en støttende kommunikation kontakt med

den sygemeldte

Faste procedurer for TTA



Mulighed for at gennemføre arbejds-



tilpasninger



Koordinator med ansvar for TTA-forløb på

arbejdspladsen

Formalisering af støtte fra kolleger



TTA-forløbet planlægges, så det belaster

kolleger mindst muligt.

Individ

(arbejdspladsbaserede indsatser, der skaber foran-

dringer i individet)

Arbejdspladsbaserede indsatser rettet til individet:

Primær forebyggelse på arbejdspladsen har typisk

fokus på organisationens rolle fremfor individets

rolle.

Individ

Internationale anbefalinger vedrørende arbejds-

pladsbaserede indsatser har fokus på organisatio-

nen som indsatsområde.

Individ

Anbefalinger om arbejdspladsbaserede indsatser

rettet til individet:



TTA skal ikke kun bygge på individrette-

de indsatser

Kombinerede indsatser

I videnskabelige oversigtsartikler anbefales indsat-

ser, som enten kombinerer forskellige organisati-

onsrettede indsatser eller kombinerer individrette-

de og organisationsrettede indsatser (Grawitch et

al., 2014; LaMontagne et al., 2014)

Kombinerede indsatser

I videnskabelige oversigtsartikler anbefales indsat-

ser, som enten kombinerer forskellige organisati-

onsrettede indsatser eller kombinerer individrette-

de og organisationsrettede indsatser (Grawitch et

al., 2014; LaMontagne et al., 2014).

Kombinerede indsatser

I videnskabelige oversigtsartikler anbefales indsat-

ser, som enten kombinerer forskellige organisati-

onsrettede indsatser eller kombinerer individrette-

de og organisationsrettede indsatser (Grawitch et

al., 2014; LaMontagne et al., 2014).

Danske erfaringer

375

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

376

Arbejdsmiljø

problem

Helbredsmæssig

konsekvens

Manglende viden om virkemidler i det psykosociale arbejdsmiljø

En arbejdsplads er en kompleks social organisation med mange niveauer. Endvidere eksisterer arbejdspladsen ikke uafhængigt af det omgivende samfund.

Indsatser for at forebygge mentale helbredsudfordringer kan foregå på flere niveauer og kan målrettes aktiviteter og behov på de enkelte organisatoriske

niveauer: 1) Samfund, 2) Virksomheder, 3)Arbejdsteam, 4) Individer.

Indsatser på de forskellige niveauer påvirker hinanden. En indsats på et givent niveau påvirkes af forskellige forhold på de andre niveauer. Fx vil mulig-

heden for at tilpasse arbejdet til den enkeltes kapacitet (individniveauet) påvirkes af regler eller af konkurrenceforholdene i branchen (samfundsniveauet),

og af politikker og praksisser på arbejdspladsen (virksomhedsniveauet), og af kollegernes støtte til arbejdstilpasningerne (teamniveauet). Man kan derfor

ikke slutte, at en konkret indsats på et bestemt niveau generelt og altid vil have den forventede positive effekt på medarbejdernes mentale sundheds-

tilstand. Effekten afhænger af mange andre forhold, heriblandt forhold som findes på de andre niveauer.

I forhold til de indsatser, som har været afprøvet videnskabeligt, har flertallet imidlertid været rettet mod et enkelt niveau ad gangen, enten individet eller

organisationen. Ligesom indsatserne kan tage plads på forskellige niveauer, kan effekterne manifestere sig på forskellige niveauer. Status er imidlertid, at

effektmålinger hovedsageligt er blevet foretaget på det individuelle niveau i den sekundære forebyggelse, hvorimod den primære forebyggelse på ar-

bejdspladsen typisk har fokus på organisationens rolle fremfor individets rolle..

Den overordnede gennemgang her af den komplekse virkelighed, som kendetegner en arbejdsplads, og som langt hen af vejen betinger successen af ind-

satser viser, at der er en mangel på afprøvning af indsatser og videnskabelig måling af deres effekter.

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Primær forebyggelse

Organisation

Følgende indsatser til arbejdet og arbejdspladsen er

blevet afprøvet:

Styrke samarbejdet mellem ledelsen og med-



arbejdervalgte repræsentanter

Øget indflydelse på tilrettelæggelse af ar-



bejdstid

Introduktion af nyuddannede



Brug af ressourcepersoner



Sekundær forebyggelse

Organisation

Følgende indsatser til lederne er blevet afprøvet:



Professionel og arbejdsrelateret støtte i

håndtering af medarbejdere med mentale

helbredsproblemer.

Følgende indsatser fokuseret på arbejdet og ar-

bejdspladsen (arbejdets indhold og organisering,

sociale relationer) er blevet afprøvet:

Tertiær forebyggelse

Organisation

Følgende indsatser til lederne er blevet afprøvet:

Professionel og arbejdsrelateret støtte fra psykolo-

gerne i håndtering af medarbejdere med mentale

helbredsproblemer.



Udvikle social kapital

Individ

(arbejdspladsbaserede indsatser, der skaber foran-

dringer i individet)



Arbejdspladsbaserede indsatser rettet til

individet: Primær forebyggelse på arbejds-

pladsen har typisk fokus på organisationens

rolle fremfor individets rolle.



Arbejdstilpasninger

Individ

Følgende arbejdspladsbaserede indsatser rettet til

individet er blevet afprøvet:



Stresshåndteringskursus baseret på CBT

Arbejdspladsscreening med opfølgning



Individ



Ingen danske erfaringer med arbejdspladsba-

serede indsatser rettet til individet i forbindel-

se med TTA.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Konkret kan der fremhæves følgende

videnshuller

for det psykosociale arbejdsmiljø og mentale helbredsproblemer på de tre forebyggelsesniveauer:

Primær forebyggelse

Selvom der findes evidens for, at bestemte indsatser virker, er der brug for yderlig forskning i disse indsatser for bedre at kunne forstå hvilke aspekter og

virkningsmekanismer, der bidrager til de positive effekter og under hvilke forudsætninger, indsatserne virker bedst. Det kan fx være undersøgelser af,

hvor omfattende introduktionen af nyuddannede skal være eller hvilke kompetencer mentorer konkret skal have.

Derudover er der behov for at studere virkningen af andre organisatoriske indsatser end de, der er videnskabelig evidens for virker. Det kan fx være træ-

ning og sparring med lederne, styrkelse af samarbejdet

i organisationen (fx styrkelse af social kapital, teamudvikling), og styrkelse af såkaldte ’positive

faktorer’ (jobressourcer) i arbejdsmiljøet

samt øget opmærksomhed og rummelighed i forhold til mentale helbredsproblemer

Sekundær forebyggelse

Der er behov for at studere virkningen af organisatoriske indsatser som findes i internationale anbefalinger eller indsatser, som anvendes eller har været

anvendt i praksis (uden videnskabeligt studium), fx træning og sparring for ledere, professionel og arbejdsrelateret støtte fra eksterne ressourcepersoner,

god arbejdspladskultur, screening af medarbejderne for trivselsproblemer kombineret med opfølgningstilbud, tilbud om arbejdstilpasninger, osv.

Tertiær forebyggelse

Selvom en række organisatoriske indsatser er blevet afprøvet videnskabeligt er der stadig mangel på viden om i organisatoriske indsatser, der skal styrke

tilbagevenden til arbejdet (TTA) og fastholdelse af medarbejdere. Der er behov for at studere virkningen af indsatser foreslået af internationale anbefalin-

ger, og indsatser som anvendes eller har været anvendt i praksis (uden videnskabeligt studium), fx yde professionel og arbejdsrelateret støtte fra eksterne

ressourcepersoner til håndtering af medarbejdere med mentale helbredsproblemer, styrkelse af koordineringen mellem forskellige aktører i TTA-

indsatsen, tilbud om arbejdstilpasninger, osv.

2. Virkemidler i forebyggelse af udfordringer i det ergonomiske arbejdsmiljø

Muskelskeletbesvær (MSB) er en samlebetegnelse for ubehag, smerter og lidelser i muskler og led. Det forekommer meget ofte i den arbejdende befolk-

ning, hvor mellem 25-50 % rapporterer MSB afhængig blandt andet af køn, alder og job. MSB er en hyppig årsag til langvarig sygdom, og den sygdoms-

form der forårsager flest tabte gode levelår. MSB kendetegnes af en nedsat funktionsevne og arbejdsevne, der ofte leder til sygefravær og førtidig tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet. Omkostningerne for lønmodtagere, arbejdspladser og samfundet fra MSB er dermed meget høje. MSB i kroppen er stærkt

stigende med alder. Grundet en aldrende befolkning og behovet for at være længere på arbejdsmarkedet, antages betydningen af MSB og hertil dets om-

kostninger at være stærkt øgende i nær fremtid. MSB kan have en række forskellige årsager, fx biologiske, sociale, adfærdsmæssige faktorer, hvor det

ergonomiske arbejdsmiljø udgør en af dem.

Hvorfor er ergonomisk arbejdsmiljø af så stor betydning?

Ergonomisk arbejdsmiljø defineres som de fysiske krav og belastninger, der er til kroppen i udførelsen af arbejdsopgaver. En række ergonomiske arbejds-

krav, så som løftearbejde, meget stående/gående arbejde og arbejde med foroverbøjet ryg forekommer hyppigt i den danske arbejdende befolkning. Hvis

377

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

378

de ergonomiske arbejdskrav overstiger medarbejderens fysiske kapacitet, og der

ikke er tilstrækkelig mulighed for hvile og restitution, skabes en ”ubalan-

ce mellem arbejdets krav og medarbejderens ressourcer”, der over tid vil øge risikoen for,

at medarbejderen udvikler ubehag, symptomer, smerter og

funktionsnedsættelse i de belastede muskler og led.

Da fysisk kapacitet falder med stigende alder, vil ubalancen mellem de ergonomiske arbejdskrav og medarbejderens fysiske kapacitet alt andet lige ligele-

des øges med stigende alder. Hvis de ergonomiske arbejdskrav ikke tilpasses medarbejderens alder, udgør det en betydelig udfordring for at undgå MSB i

den sidste del af arbejdslivet.

Derudover kan høje ergonomiske arbejdskrav udgøre en betydelig barriere for fastholdelse på arbejdsmarkedet pga. MSB ofte medfører reduceret funkti-

ons- og arbejdsevne. For eksempel, kan en medarbejder med lænderygbesvær ofte gå på arbejde og fuldt ud varetage sine arbejdsopgaver, hvis det er et

kontorjob. Derimod kan en anden medarbejder med det samme lænderygbesvær ikke have mulighed for at varetage sine arbejdsopgaver, hvis det er et job

indenfor bygge- og anlægsbranchen eller rengøring, der er fysisk krævende. Siden høje ergonomiske arbejdskrav både øger risiko for MSB, samt udgør en

barriere for medarbejdernes evne til at udføre arbejdsopgaverne, så er det en dominerende årsag til sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmar-

kedet.

Arbejdspladsen som arena for MSB

Arbejdspladsen er en vigtig arena for forebyggelse af MSB og dets konsekvenser, så som sygefravær og førtidig tilbagetrækning. Dette skyldes blandt

andet:



Der er sammenhæng mellem en række fysiske belastninger i arbejdet og MSB.



De store omkostninger relateret til MSB udgør et klart incitament for arbejdspladserne i at prioritere forebyggende tiltag mod MSB.



Ved at reducere, tilpasse og tilrettelægge de ergonomiske arbejdskrav, kan arbejdspladserne direkte forebygge både MSB og dets konsekvenser.



Arbejdspladsen giver muligheden

for at nå ud til ”højrisikogrupper” for MSB (kortudannede med høje fysiske arbejdskrav), der ikke er nemt at nå ud

til via individuelt rettede kampagner eller tiltag.



Arbejdspladsen kan skabe strukturelle organisatoriske tiltag mod MSB, som er nødvendig for effektiv forebyggelse

for ”højrisikogrupper”.



Arbejdspladsen er en velegnet arena for sundhedsfremme, der er af betydning for forebyggelse og reducering af MSB (fx fysisk træning).



Arbejdspladsen er en velegnet arena for koordineret samarbejde mellem forskellige aktører for forebyggelse og behandling af MSB, så som kommu-

ner, den primære sundhedssektor og arbejdsmarkedets parter.

Arbejdspladsens forebyggende indsatser kan opdeles i tre forskellige, men overlappende, niveauer:



Arbejdspladserne kan spille en rolle i forebyggelsen af MSB gennem indsatser rettet mod alle medarbejdere, inklusive dem uden MSB (primær fore-

byggelse, også kaldet universel forebyggelse). Blandt andet kan arbejdspladserne bidrage til at forebygge udvikling af MSB ved et godt ergonomisk

arbejdsmiljø.



Arbejdspladserne kan også igangsætte indsatser til medarbejdere, der har udviklet MSB, men stadig er på arbejdspladsen, uanset om årsagerne til MSB

er arbejdsrelaterede eller ej (sekundær forebyggelse).



Endelig kan arbejdspladserne gøre en indsats for medarbejdere, som er sygemeldte på grund af MSB, ved aktivt at tage hånd om dem i processen med

at vende tilbage til arbejdet (tertiære forbyggende indsatser på arbejdspladsen).

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Oversigtsmatrice over virkemidler

Herunder præsenteres en oversigt over

arbejdspladsbaserede

indsatser (virkemidler) på de tre forebyggelsesniveauer opdelt på de mest betydningsfulde

ergonomiske arbejdsmiljøudfordringer.



Primær forebyggelse skal forstås som virkemidler der reducerer forekomsten eller arbejdsbelastningen fra den givne ergonomiske arbejdsmiljøudfor-

dring.



Sekundær forebyggelse skal forstås som virkemidler, der reducerer forværring af smerter og konsekvenser såsom sygefravær fra den ergonomiske

arbejdsmiljøudfordring blandt medarbejdere med smerter.



Tertiær forebyggelse skal forstås som virkemidler der styrker rehabilitering og tilbagevending til arbejde efter eksponering fra ergonomiske arbejds-

miljøudfordringer. Grundet manglende mulighed for at opdele tertiære forebyggelsesvirkemidler på de konkrete ergonomiske arbejdsmiljøudfordringer

bliver det beskrevet samlet til sidst i dokumentet.

Tabel 2. Viden om virkemidler i det ergonomiske arbejdsmiljø

Ergonomisk arbejds-

miljø-udfordring

Manuel håndtering

(løftearbejde og skubbe/trække

arbejde)

Arbejdsmiljø og Helbredsunder-

søgelsen fra 2016 viser at 32 % af

den danske arbejdende befolk-

ning udfører bære- eller løftear-

bejde mindst ¼-del af arbejdsti-

den.

4 % af den danske arbejdende

befolkning har tunge løft over 30

kg i deres arbejde.

22 % af den danske arbejdende

befolkning skubber eller trækker

mindst ¼-del af arbejdstiden.

Helbredskonsekvenser

Det er stærk evidens for en sammenhæng

mellem manuel håndtering (særligt

løftearbejde) og smerter i en række

kropsregioner (nakke/skulder/arm/ryg)

samt for hofteartrose (slidgigt i hofteled-

det) (Veiersted et al., 2017)

Der er ligeledes en stærk evidens for

sammenhæng mellem skubbe/trække

arbejde og skuldersmerte (Hoozemans et

al., 2014))

Primær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

Det er evidens for at følgende tiltag er effektive for at reducere den fysiske

arbejdsbelastning ved løftearbejde:

Patient-forflytningshjælpemidler

Løfte-hjælpemidler for varehåndtering

Optimering af løftehøjde

Reducere byrdevægt

(Kuijer et al., 2014, Schaafsma et al., 2015)

Der er videnskabelig evidens for at følgende tiltag ikke er effektive for at reduce-

re den fysiske arbejdsbelastning ved løftearbejde:

Forbyde løft uden tilstrækkelige alternativer

Træning i løfteteknikker

Ryg-bælte

Medicinsk screening ved ansættelse

Der er moderat evidens for at øget udbud af hjælpemidler samt træ-

ning i brug af hjælpemidler ikke virker forebyggende mod rygsmerter

Træning i forflytningsteknikker alene er veldokumenteret at have in-

gen effekt på lænderygsmerter

(Kuijer et al., 2014, Schaafsma et al., 2015)

En medarbejderinvolverende ergonomisk intervention blandt SOSU’er i Danmark

var effektiv for at reducere frekvens af løft af beboere/patienter uden brug af

hjælpemidler (Rasmussen et al., 2016).

Der eksisterer ikke interventionsstudier af tilstrækkelig god kvalitet med formål

at reducere forekomst eller arbejdsbelastning ved skub og træk i arbejdet.

Sekundær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

Der er manglende dokumentation for effektive virke-

midler med formål at reducere forværring af smerte

eller sygefravær blandt medarbejdere med betydelig

manuel håndtering.

På baggrund af den stærke evidens, der foreligger for

sammenhængen mellem manuel håndtering og smer-

ter, er der dog grund til at antage at tilrettelægges og

organiseres af arbejdet så unødig manuel håndtering

minimeres vil være gavnligt for medarbejdere med

smerter, herunder anvendelse af de nævnte effektive

tiltag for at reducere den fysiske arbejdsbelastning ved

løftearbejde.

Derudover er fysisk træning vist at reducere smerte i

ryg, nakke og skulder på arbejdspladser med mange

medarbejdere med manuel håndtering (Andersen et al.,

2008, Jay et al., 2011, Jakobsen et al., 2015a, Sundstrup

et al., 2014).

379

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

380

Ergonomisk arbejds-

miljø-udfordring

Stående og gående arbejde

Arbejdsmiljø og Helbredsunder-

søgelsen fra 2016 viser at 40,8 %

af den danske arbejdende be-

folkning går eller står mindst ¾-

del af arbejdstiden

Arbejde med ryggen foroverbø-

jet og/eller vredet

Arbejdsmiljø og Helbredsunder-

søgelsen fra 2016 viser at 30,7 %

af den danske arbejdende be-

folkning arbejder med ryggen

vredet eller foroverbøjet mindst

¼-del af arbejdstiden

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Helbredskonsekvenser

Primær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

Der er behov for flere studier af høj kvalitet til at verificere evidensen for virke-

midler for primær forebyggelse ved manuel håndtering. NFA har flere igangvæ-

rende projekter på dette tema (fx blandt vuggestuepersonale og i byggebran-

chen).

Det er anbefalet at undgå sammenhængende stillestående arbejde i mere end 40

min uden pauser (Coenen et al., 2017). Ligeledes er det anbefalet at medarbejde-

re med meget stående og gående arbejde bør blive givet mulighed for siddende

pauser, afbrydelser og variation i arbejdstiden (Waters and Dick, 2015). Evidens-

niveauet for disse anbefalinger er dog begrænset.

Det har været undersøgt hvorvidt kompressionsstrømper kan reducere smerter i

benene ved stående arbejde, men der er ikke nogle entydige resultater.

Sekundær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

Det er ikke tilstrækkelig videnskabelig

evidens for at konkludere at stående

arbejde alene direkte øger risiko for

smerter eller knæ- eller hofte-artrose

(Veiersted et al., 2017), men studier har

vist at meget stående arbejde øger risiko

for sygefravær (Andersen et al.,

2016),(Sterud and Johannessen, 2014)) og

førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmar-

kedet (Albertsen et al., 2007).

Den øgede risiko for sygefravær og førti-

dig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

fra meget stående arbejde kan forklares

ved at medarbejdere med smerter i fx

knæ, hofte og ryg ofte har betydelige

udfordringer i at udføre et arbejde der

kræver meget stående og gående arbejde

uden tilstrækkelige siddende pauser.

Det er høj videnskabelig evidens for

sammenhæng mellem foroverbøjet

og/eller vredet ryg og lænderygsmerter.

Denne risiko forstærkes ved samtidige løft

af byrder (Veiersted et al., 2017). For-

overbøjet og/eller vredet ryg er ligeledes

påvist at øge risiko for sygefravær (Lund

et al., 2006).

På baggrund af de anbefalinger, der foreligger for

pauser og variation i arbejdet for primær forebyggelse,

er der grund til at antage, at det også vil være gavnligt

for medarbejdere med smerter, se fx (Coenen et al.,

2017) & (Waters and Dick, 2015)) Evidensniveauet for

disse anbefalinger er dog begrænset.

Der er gennemført flere interventioner med fysisk

træning på arbejdspladser med medarbejdere med

meget stående og gående arbejde, der er vist at være

effektive for at reducere smerter (Andersen et al., 2008,

Jay et al., 2011, Jakobsen et al., 2015a, Sundstrup et al.,

2014, Korshøj et al., 2017)

NFA har flere interventionsprojekter i gang indenfor jobgrupper med meget

stående og gående arbejde, så som SOSU’er og rengøring.

Der eksisterer ikke interventionsstudier af tilstrækkelig god kvalitet med formål

at reducere forekomst eller arbejdsbelastning af foroverbøjet og/eller vredet ryg.

Erfaringen fra flere ergonomiske interventioner tilsiger at:

a) indsatser mod at reducere varighed af meget foroverbøjet ryg, og særdeles i

vredet stilling og med samtidig løft af byrder vil virke forebyggende mod ryg-

smerte

b) indsatser, hvor medarbejderne selv peger på udfordringer og løsninger kan

være gavnlig for at reducere denne type akavede arbejdsstillinger (Rasmussen et

al., 2015, Rasmussen et al., 2017).

NFA gennemfører i øjeblikket et større interventionsprojekt for medarbejdere i

vuggestuer med meget arbejde med foroverbøjet ryg, for at undersøge om en

medarbejderinvolveret ergonomisk intervention kan reducere tid med foroverbø-

jet og vredet ryg samt forebygge smerter blandt vuggestuepersonale.

Der eksisterer ikke interventionsstudier af tilstrækkelig

god kvalitet med det formål at reducere forværring af

smerte eller sygefravær blandt medarbejdere med

meget foroverbøjet og/eller vredet ryg.

Erfaringen fra flere ergonomiske interventioner på

arbejdspladser med meget arbejde med foroverbøjet

og/eller vredet ryg tilsiger at (se fx (Rasmussen et al.,

2015, Rasmussen et al., 2017)) indsatser mod at redu-

cere varighed af meget foroverbøjet ryg, og særdeles i

vredet stilling og med løftebyrder vil virke forebyggen-

de mod forværring af rygsmerter og sygefravær

Derudover, er fysisk træning vist at reducere smerte på

arbejdspladser med mange medarbejdere med meget

arbejde med ryggen foroverbøjet og/eller vredet (fx

blandt rengøringsassistenter) (Korshøj et al., 2017)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Ergonomisk arbejds-

miljø-udfordring

Arbejde med ”samme” bevæ-

gelser (ensidigt gentagende

arbejde)

Arbejdsmiljø og Helbred 2016

viser, at 22,6 % af den danske

arbejdende befolkning udfører

de samme bevægelser mange

gange i minuttet i ¼ eller mere af

arbejdstiden

Helbredskonsekvenser

Det er videnskabelig evidens for en sam-

menhæng mellem arbejde med samme

bevægelser og smerter i arm og hånd,

samt karpal tunnel syndrom og tennis

albue (da Costa and Vieira, 2010, van Rijn

et al., 2009a, Van Rijn et al., 2009b, Van

Rijn et al., 2010, Punnett and Wegman,

2004, Veiersted et al., 2017)

Særligt udførelse af de samme bevægel-

ser over længere tid kombineret med

kraftkrævende arbejde er vist at øge

risiko for smerter. Et eksempel er den

stærkt forøgede risiko for karpal tunnel

syndrom blandt slagteriarbejdere i afde-

ling for udbening der gennemfører både

de samme og kraftkrævende bevægelser

over længere varighed (Frost et al., 1998).

Det er moderat videnskabelig evidens for

sammenhæng mellem arbejde med

løftede arme (specielt albue over skulder-

højde) og skuldersmerter (Veiersted et al.,

2017).

Arbejdstid med albue over skulderhøjde

over �½-1 time dagligt øger risikoen for

skuldersmerte. Risikoen for smerte fra

arbejde med løftede arme er afhængig af

tidsmønstret, for eksempel hvor hyppigt

man får pauser (Veiersted et al., 2017).

Der er høj videnskabelig evidens for

sammenhæng mellem hugsidden-

de/knæliggende arbejde og smerter i knæ

og knæartrose (slidgigt i knæet)

(Veiersted et al., 2017).

Livstidseksponeringen for hugsidden-

de/knæliggende arbejde som medfører

øget risiko for knæartrose er estimeret at

være 9.000-12.000 timer. Det vil sige at

man skal arbejde to timer dagligt på

knæ/hug i 20-28 år for at have en betyde-

lig risiko for knæartrose (Klussmann et al.,

2010, Seidler et al., 2008).

Primær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

Anbefalinger for at forebygge smerter ved arbejde med samme bevægelser er at

øge variationen af bevægelserne og give mulighed for jævnlige og tilstrækkelige

afbrydelser og pauser i arbejdet.

Dette kan opnås gennem, at 1) ændring af arbejdsopgaverne, fx så tre medarbej-

dere veksler mellem at udføre arbejdsopgaver med forskellige belastninger (kaldt

jobrotation), 2) ændre tidsforløbet i udførelsen af arbejdsopgaverne, fx sikre

jævnlige pauser og afbrydelser, og 3) give medarbejdere nye arbejdsopgaver, der

ikke indeholder udførelse af de samme bevægelser (Mathiassen and Lewis,

2016).

Det er dog manglende videnskabelig dokumentation for om disse tiltag direkte

leder til forebyggelse af smerter (Mathiassen and Lewis, 2016).

NFA arbejder blandt andet tæt med slagteribranchen, hvor der forekommer

meget arbejde med kraftfulde gentagne bevægelser over længere tid for at

udvikle mere effektive virkemidler for at reducere denne eksponering, smerter og

sygefravær.

Der eksisterer ikke interventionsstudier af tilstrækkelig god kvalitet med formål

at reducere forekomst eller arbejdsbelastning af arbejde med armene løftede i

eller over skulderhøjde.

Sekundær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

Fysisk træning er vist at reducere smerte i ryg, nakke,

skulder på arbejdspladser med mange medarbejdere

der udfører samme armbevægelser (fx slagteriarbejde-

re og laboranter) (Sundstrup et al., 2014, Jay et al.,

2015)

Der foreligger manglende videnskabelig dokumentation

for om tiltag, der fremmer variation, afbrydelser og

pauser fra arbejde med samme bevægelser for at

reducere forværring af smerte og sygefravær blandt

medarbejder med smerte, men der kan på baggrund af

anbefalingerne for primær forebyggelse være grund til

at overføre lignende tiltag for sekundær forebyggelse

indtil mere præcis dokumentation eventuelt foreligger.

Arbejde med armene løftede i

eller over skulderhøjde

Arbejdsmiljø og Helbred 2016

viser, at 20,2 % af den danske

arbejdende befolkning arbejder

med armene løftet i eller over

skulderhøjde mindst 1/4 af

arbejdstiden.

Der er manglende videnskabelig evidens for virkemidler

for at reducere forværring af smerte og sygefravær

blandt medarbejdere med arbejde med løftede arme.

Hugsiddende/knæliggende

arbejde

Arbejdsmiljø og Helbred 2016

viser, at 18,2% af den danske

arbejdende befolkning sidder på

hug eller ligger på knæ mindst

1/4 af arbejdstiden.

Det er anbefalet at reducere tid med hugsiddende/knæliggende arbejde mest

muligt (Verbeek et al., 2017). Et studie har vist, at tid med knæliggende arbejde

blev reduceret ved at anvende en gulvlægningsmaskine ved gulvlægningsarbejde

(Visser et al., 2016), samt ved at ændret gulv-teknologi (Visser et al., 2013).

I jobs hvor det ikke er muligt at reducere tid med hugsiddende/knæliggende

arbejde, er det vist, at gratis tilgang til hjælpemidler for medarbejdere og tid til

oplæring af gulvlæggere reducerede knæplager i en 2-årig periode (Jensen and

Friche, 2008). Derudover er det anbefalet at anvende knæpuder for aflastning

(Jensen, 2007).

NFA gennemfører i øjeblikket et større interventionsprojekt for medarbejdere i

vuggestuer med meget hugsiddende og knæliggende arbejde, for at undersøge

om en medarbejderinvolveret ergonomisk intervention kan reducere tid med

denne eksponering samt forebygge smerter blandt vuggestuepersonale.

Der er manglende videnskabelig evidens for virkemidler

for at reducere forværring af smerte og sygefravær

blandt medarbejdere med smerte og knæ/hugliggende

arbejde.

Det er vist, at reduktion af tid med knæliggende arbejde

er gavnlig for at fremme tilbage-til-arbejde blandt

medarbejdere med knæartrose (slidgigt i knæet) (Kievit

et al., 2014)

381

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

382

Ergonomisk arbejds-

miljø-udfordring

Vibrationer

Arbejdsmiljø og Helbred 2016

viser, at 8,6% er udsat for krafti-

ge vibrationer (fx fra traktor,

truck el.lign.), der rammer hele

kroppen.

Fysisk anstrengende arbejde

Arbejdsmiljø og Helbred 2016

viser, 39 % af den danske arbej-

dende befolkning oplever arbej-

det som fysisk hårdt (scorer 5

eller mere på en skala fra 0-10,

hvor 0 er ikke hårdt og 10 er

maksimalt hårdt).

Samtidig eksponering for flere

af de forannævnte ergonomiske

arbejdsmiljøudfordringer

En analyse af arbejdstagere fra

den Nationale Arbejdsmiljø

Kohorte fra 2000 og 2005 viste at

11,5 % var samtidig eksponeret

for 3 af de nævnte ergonomiske

arbejdsmiljøudfordringer, og

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Helbredskonsekvenser

Der er tilstrækkelig evidens for en sam-

menhæng mellem helkropsvibrationer

(herunder kørsel af transportmidler) og

rygsmerter(rygplager)/iskiassymptomer

(Veiersted et al., 2017). Der er højest

mulig evidens for en sammenhæng mel-

lem arbejde med vibrerende værktøj og

vasospastiske symptomer (hvide fingre)

og sensoneurale symptomer på hænder-

ne (Veiersted et al., 2017).

Der er tilstrækkelig evidens for en sam-

menhæng mellem arbejde med vibreren-

de værktøj og nakke/skulder smerter

samt karpaltunnelsyndrom (Veiersted et

al., 2017)

Flere studier har fundet, at medarbejdere,

der oplever, at arbejdet er fysisk anstren-

gende har forøget risiko for udvikling af

smerter og sygefravær (Andersen et al.,

2012)

Primær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af

vibrationer fjernes ved, at vibrationerne begrænses ved kilden eller sænkes til det

lavest mulige niveau efter principperne for forebyggelse i bekendtgørelsen om

arbejdets udførelse.

Sekundær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres

således, at risici som følge af vibrationer fjernes ved, at

vibrationerne begrænses ved kilden eller sænkes til det

lavest mulige niveau efter principperne for forebyggelse

i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Arbejdet opleves ofte som fysisk anstrengende hvis det er en ubalance mellem de

fysiske krav arbejdet stiller og medarbejderens fysiske kapacitet.

Der er manglende videnskabelig evidens for virkemidler til, hvordan man reduce-

rer grad af fysisk anstrengelse i arbejde og forebygger udvikling af smerter.

Et enkelt dansk studie har vist, at fysisk træning i arbejdstiden for at øge medar-

bejdernes fysiske kapacitet kan reducere fysisk anstrengelse i arbejdet på ar-

bejdspladser med mange medarbejdere med fysisk hårdt arbejde (fx hospitaler)

(Jakobsen et al., 2015b). Men der mangler viden om hvilke tiltag i selve arbejds-

miljøet, der er effektive.

Der mangler viden om præcise eksponerings-respons i forhold til fysiske arbejds-

belastninger og risikoen for udvikling af MSB. Størstedelen af den eksisterende

viden bygger på spørgeskemaer. De mange metodiske begrænsninger forbundet

hermed gør der svært at levere præcis viden om dosis-responsforhold mellem

eksponering for fysiske belastninger og udviklingen af MSB. Der er behov for

mere objektiv viden omkring eksponeringerne, eks. gennem tekniske målinger

(individ-niveau) og job-eksponeringsmatricer (job-gruppe niveau).

Der mangler viden om, hvorvidt arbejdet kan tilrettelægges så det får en gavnlig

effekt på den enkeltes fysiske helbred (positiv ergonomi) og ikke blot eliminerer

enkelte risikofaktorer i arbejdet.

For håndtering af ergonomiske udfordringer er der studier, der peger på, at der

er et potentiale i at involvere medarbejdere i at finde løsninger til minimering af

ergonomiske belastninger og derigennem reducere muskelskeletbesvær

(Burgess-Limerick, 2018).

Der er gennemført flere participatoriske ergonomiske indsatser for at evaluere,

hvorvidt man kan sænke arbejdsbelastninger og reducere smerter. En udfordring

i de participatoriske interventioner er, at man lader interventionsindholdet være

åbent og op til medarbejderne selv at arbejde med hvorfor, at evalueringen af

Det er manglende videnskabelig evidens for virkemidler

for at reducere forværring af smerte og sygefravær

blandt medarbejdere, der oplever arbejdet som fysisk

anstrengende.

Fysisk træning i arbejdstiden er vist at reducere smerter

på danske arbejdspladser med mange medarbejdere,

der oplever at arbejdet er fysisk anstrengende (fx

hospitaler og rengøring) (Jakobsen et al., 2015b,

Korshøj et al., 2017).

Et dansk studie har vist sammenhæng, og

et dosis-respons forhold, mellem antal

samtidige ergonomiske arbejdsmiljøud-

fordringer og langtidssygefravær

(Andersen et al., 2016)

NFA kender ikke til studier af tilstrækkelig

god kvalitet, der har undersøgt sammen-

hængen mellem antal samtidige ergono-

Der foreligger ikke særlige studier for sekundær

forebyggelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Ergonomisk arbejds-

miljø-udfordring

13,1% var samtidig eksponeret

for 4 eller flere af de nævnte

ergonomiske arbejdsmiljøudfor-

dringer (Andersen et al., 2016)

Helbredskonsekvenser

miske arbejdsmiljøudfordringer og smer-

ter.

Primær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

disse indsatser besværliggøres, da de enkelte teams ikke nødvendigvis arbejder

med samme indsatser. Mange af de eksisterende undersøgelser har været gode

til at måle effekter af indsatserne, men der mangler viden om, hvordan proces-

sen i sådanne indsatser evalueres.

Der er flere studier, der tyder på at både det psykiske og det organisatoriske

arbejdsmiljø spiller en rolle for udvikling af muskelskeletbesvær, men der mang-

ler viden om indsatser rettet mod det psykisk arbejdsmiljø og organisering af

arbejdet kan forebygge muskelskeletbesvær.

Sekundær forebyggelse

(virkemidler og vidensniveau)

Tertiær forebyggelse af MSB

Tertiær forebyggelse skal i denne sammenhæng forstås som virkemidler, der øger muligheden for rehabilitering og tilbagevending til arbejde efter eksponering fra den ergonomiske arbejdsmiljøudfordring.

Medarbejdere med muskelskeletsmerter og høje fysiske arbejdskrav har en risiko for gentagne episoder med smerter, med tilhørende sygefravær. For mange arbejdstagere med eksempelvis lænderygsmerter, kan fysisk

træning være tilstrækkelig til at reducere risiko for gentagne episoder med smerter eller forlænge tiden før en ny episode opstår. Der er dog ingen type af fysisk træning som på nuværende tidspunkt kan kategorises som at

værende overlegen ift. effektivitet.

Et andet virkemiddel, er en slags træning, der fokuserer mere mod de konkrete arbejdsopgaver, kaldet fysisk konditionering eller arbejdshærdning. Dette omfatter øvelser med en kognitiv adfærdsmæssig tilgang ved hjælp

af gradueret aktivitet for at hjælpe medarbejderen gradvist tilbage til det normale niveau af arbejdsaktiviteter. Den samlede effekt af disse fysiske konditioneringsprogrammer på at reducere sygdomsvarigheden for medar-

bejdere med smerter er positiv, men dog af ret lille størrelse med hensyn til antallet af sygefraværsdage (Schaafsma et al., 2015).

Et cochrane review fra 2015 (van Vilsteren et al., 2015) har undersøgt effekten af arbejdspladsinterventioner for at få medarbejdere på sygefravær tilbage på arbejdet. Med arbejdspladsinterventioner menes enten ændrin-

ger/tilpasning af arbejdspladsen eller udstyr, ændringer i arbejdsdesign og organisering af arbejdet, ændringer i arbejdsvilkår eller arbejdsmiljø, og involvering af (i det mindste) medarbejderen og lederen. Det konkluderer

følgende:

Der er moderat evidens for at arbejdspladsinterventionerne er effektive for tidligere tilbagevendelse til arbejde for medarbejdere på sygefravær grundet smerter.

Arbejdspladsinterventionerne reducerer tiden inden tilbagevendelse til arbejde, og forbedrer smerte og funktionsniveau for medarbejdere på sygefravær.

Manglende viden om virkemidler i det ergonomiske arbejdsmiljø

Der mangler fortsat viden om præcise eksponeringer i forhold til fysiske arbejdsbelastninger og risikoen for udvikling af MSB. Størstedelen af den eksi-

sterende viden bygger på spørgeskemaer, og for at få præcis viden om dosis-responsforhold mellem fysiske belastninger og udviklingen af muskelskelet-

besvær (MSB), er der behov for mere objektiv viden omkring eksponeringerne, eks. gennem tekniske målinger (individ-niveau) og job-

eksponeringsmatricer (job-gruppe niveau). NFA er i gang med sådanne projekter, men det er et relativt nyt forskningsfelt. Der mangler også viden om

betydningen af kombinerede fysiske risikofaktorer og ikke kun enkelte belastninger

I samspillet mellem psykisk arbejdsmiljø, organisering af arbejdet og MSB mangler dels viden om hvilken rolle, det psykiske arbejdsmiljø spiller på ud-

viklingen af MSB og dels hvilken rolle, det spiller for arbejdet med at forebygge muskelskeletbesvær (både direkte og gennem interventioner for det er-

gonomiske arbejdsmiljø).

383

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

384

Der mangler også viden om betydningen af organiseringen af arbejdet

–

fx tidspres, indflydelse på typen og mængden af arbejdsopgaver og støtte fra kol-

leger og chef

–

for udviklingen og håndteringen af MSB. Flere studier tyder på, at både det psykiske og det organisatoriske arbejdsmiljø spiller en rolle,

men der mangler høj kvalitet forskning, der kan underbygge disse.

Der er mangler også viden om effektive virkemidler til at reducere smerte og sygefravær blandt medarbejdere med fysisk arbejde. Fysisk træning har vist

sig at være effektivt, men der mangler viden om hvilke tiltag i selve arbejdsmiljøet der er effektive. Deltagerinvolverende interventioner (participatorisk

ergonomi) er muligvis et af de steder, der kan satses i forskningen fremover. Der er gennemført flere participatoriske ergonomiske indsatser for at evalue-

re, hvorvidt man kan sænke arbejdsbelastninger og reducere smerter. En stor udfordring i de participatoriske interventioner er, at man lader interventions-

indholdet være åbent og op til medarbejderne selv at arbejde med, hvorfor at evalueringen af disse indsatser besværliggøres, da de enkelte teams ikke

nødvendigvis arbejder med samme indsatser. Evidensen er moderat for en positiv effekt, men der mangler viden om hvilke konkrete processer, der finder

sted gennem fokus på positive ergonomiske faktorer i det fysiske arbejdsmiljø i forebyggelse af udviklingen af MSB. Der er sparsom viden om effekten af

fx tilrettelægge det fysisk belastende arbejde så det giver medarbejderen flere ressourcer uden, at det går ud over produktiviteten. Positiv ergonomi bety-

der, at man arbejder med, hvordan arbejdet i sig selv kan gøres sundhedsfremmende som alternativ til, at man alene arbejder for at reducere risikofakto-

rerne. Her kan man fx tilrettelægge det fysisk belastende arbejde, så det giver medarbejderen flere ressourcer uden, at det går ud over produktiviteten.

3. Virkemidler i forebyggelse af arbejdsulykker

NFA har i 2013 i samarbejde med AMK Herning og en række internationale eksperter, udarbejdet et review af ulykkesforebyggelsen (SIPAW). Formålet

var at undersøge

effekten

af forskellige sikkerhedstiltag

på antallet af arbejdsulykker. Reviewet undersøger både enkeltstrengede og flerstrengede tiltag til

at forbedre sikkerheden og forebygge arbejdsulykker, men fandt ingen studier vedrørende orkestrering af indsatsen.

De følgende seks hovedtyper af sikkerhedstiltag er inkluderet i SIPAW:

1. sikkerhedstiltag, der retter sig mod ændringer i viden og holdninger

2. sikkerhedstiltag rettet mod ændringer i personers fysiologi eller (via) brug af hjælpemidler

3. sikkerhedstiltag, der retter sig mod ændringer i adfærd

4. sikkerhedstiltag, der retter sig mod ændringer i sikkerhedsnormer, klima og kultur

5. strukturelle tiltag, såsom tekniske tiltag, samt fysiske eller organisatoriske omgivelser

6. kombinationer af ovenstående typer af sikkerhedstiltag (flerstrengede tiltag)

På området for ulykkesforebyggelse gennemgås i nedenstående sikkerhedstiltag på forskellige niveauer, dvs. enstrengede (et enkeltstående virkemiddel),

flerstrengede (kombination af to eller flere virkemidler), integrerede (med ledelsessystemet) og orkestrerede indsatser (flere aktører rettet mod samme

problem og samme målgruppe). Tiltagene retter sig mod ændringer i viden og holdning, i personers fysiologi (og brug af hjælpemidler), adfærd, samt

ændringer i sikkerhedsnormer, -klima, - kultur samt lovgivning og tekniske tiltag.

På ulykkesområdet anvendes således ikke begreberne om primær-, sekundær- og tertiær forebyggelse.

Definition:

Et bevidst tiltag, der har til formål at fremme sikkerheden og formindske hyppigheden eller alvorligheden af skader forårsaget af arbejdsulykker

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Holdningsbearbejdning som sikkerhedstiltag

Den grundliggende antagelse bag denne type sikkerhedstiltag er, at holdninger kan ændres ved tilvejebringelse af information og viden til de relevante

personer, og at dette så igen kan påvirke disse personers adfærd, og i sidste ende arbejdsulykkerne.

Undersøgelser viser dog, at sikkerhedstiltag, der bygger på ændringer i holdninger, samlet set ikke har nogen effekt,

når de står alene.

Rene kampagnetil-

tag har klart ingen effekt. Når der i højere grad anvendes face-to-face kommunikation, eller når der er interaktion mellem mennesker, kan der ses eksem-

pler på effekt. Men information og viden kan være vigtige elementer i den samlede forebyggende indsats på arbejdspladsen, idet information om risici,

arbejdsulykker og forebyggelse kombineret med andre indsatser kan forventes at have effekt.

Fysiologiske tiltag (Fysisk træning)

Overordnet set retter fysiologiske tiltag sig mod at øge individets modstandsdygtighed over for udefrakommende påvirkninger. Det kan være udefrakom-

mende påvirkninger i forflytningen af en patient, fx hvis patienten foretager uventede bevægelser under forflytningen, eller personen glider eller falder og

får en overbelastning på bevægeapparat. Denne type sikkerhedstiltag kan være i form af fysisk træning, såsom mavebøjninger eller vægttab. Samlet set

peger det i retning af, at der ingen effekt er af denne type tiltag overfor arbejdsulykker. En forklaring kunne være, at påvirkningen af individet kan være

særdeles stor ved akutte og uventede påvirkninger, som det er tilfældet ved en arbejdsulykke, og selv god træning er således ikke tilstrækkelig til at mod-

virke en sådan intensiv påvirkning. Sådanne tiltag kan derimod godt være virksomme for langtidspåvirkninger, der medvirker til kroniske skader, nedslid-

ning og muskelsmerter.

Adfærdsændringer

Tiltag til adfærdsændringer er et klassisk tiltag inden for sikkerhedsforskningen. Hvor holdningsændringer og fysiologiske tiltag primært forklarer adfærd

i form af ændringer i interne mentale tilstande og opfattelser eller fysiologiske ændringer hos den enkelte person, så repræsenterer adfærdsændringer en

tilgang, der forklarer adfærd i form af ’påvirkninger’ fra ens omgivelser. Sådanne påvirkninger kunne typisk være i form af pisk

og/eller gulerod, altså

både positive incitamenter for en bestemt adfærd, eller sanktioner hvis en bestemt adfærd ikke udvises.

Nogle almindeligt anvendte elementer i adfærdsbaserede sikkerhedstiltag er sikkerhedstræning, observation og feedback, coaching, og bonussystemer.

Det samlede billede af adfærdsbaserede tiltag viser, at der ikke er en signifikant effekt af sådanne tiltag. Nogle få tiltag viste sig dog at have effekt. Et

cluster randomiseret studie af effekten af anvendelsen af bonus og køreteknisk træning blandt transportchauffører (telefonmontører) viste effekt. Det er

dog kun et enkelt studie, og det skal derfor vurderes med varsomhed.

Konklusionen er, at der generelt set ikke skal satses på

adfærdsbaserede sikkerhedstiltag, der står alene.

Effekten er usikker, og de er ikke tilstrækkeligt

effektive til at reducere antallet af arbejdsulykker. Elementer kan dog have betydning, når de kombineres med andre typer af tiltag, som ses nedenfor un-

der flerstrengede tiltag. Samlet kan det ses af ovenstående, at enkeltstående sikkerhedstiltag rettet mod personen, har ingen eller minimal effekt.

385

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

386

Tiltag der retter sig mod normer, klima og kultur

Grundtanken her er, at klima, kultur eller sociale normer kan ændres gennem forskellige påvirkninger af organisationen, der så har betydning for adfærd

og sikkerhed i arbejdet. Normer, klima og kultur vurderes at udgøre en vigtig og afgørende ramme for, hvordan en branche, virksomhed eller en gruppe

medarbejdere, håndterer sikkerhed i arbejdet.

Der ser ud til at være nogen effekt af sikkerhedstiltag, der bygger på ændringer i normer, klima og kultur på arbejdspladsen. Der er således nogen doku-

menteret effekt af ledelsesbaserede sikkerhedstiltag. Der kan således ikke afvises at være effekter af sikkerhedsklima. Der er dog relativt få gode studier

for denne type af sikkerhedstiltag, og klare konklusioner må afvente yderligere forskning. Selv om sikkerhedskultur tjener et vigtigt formål med at itale-

sætte vigtige aspekter af arbejdssikkerheden, så vides det ikke i hvilken udstrækning, det har betydning for reduktion af arbejdsulykkerne.

Der er således ikke nok viden om, hvordan normer, klima og kultur kan påvirkes i en ønskelig retning. Der er pt. en del forskningsmæssig aktivitet på

præcis dette område med henblik på at afklare den rolle, som sikkerhedskultur og sikkerhedsklima kan have som virkemiddel til at reducere antallet af

arbejdsulykker.

Strukturelle tiltag, såsom fysiske eller organisatoriske omgivelser

Strukturelle tiltag skal forstås som ændringer i de fysiske, organisatoriske eller lovgivningsmæssige rammer med henblik på at påvirke sikkerhed og ar-

bejdsulykker. Fælles for de strukturelle tiltag er, at forhold i omgivelserne ændres, ofte over længere tid og mere dybtgående. De virker både ved de sank-

tioner, der kan være tilknyttet, fx ved lovgivning, eller ved den effekt, det har, at det fysiske miljø er indrettet på en bestemt måde, fx orden og ryddelig-

hed på en byggeplads.

En type strukturel ændring er

tekniske tiltag,

fx installation af sikkerhedsanordninger på maskiner, fjernelse af farlige stoffer eller materialer, og andre

ændringer i det fysiske miljø eller tekniske installationer, der direkte påvirker enkeltpersoners sikkerhed uden nødvendigvis at påvirke deres adfærd. Me-

get klassisk forebyggelsesarbejde har netop drejet sig om mere sikre maskiner i industrien. Tilgangen

er baseret på ’forebyggelsestrappen’, hvor det mest

effektive tiltag er at eliminere risikoen ved kilden. Reviewet vurderede, at der er stor effekt af tekniske tiltag. Et eksempel med stor effekt er reduktion af

nålestikskader på hospitaler, hvor klassiske injektionssprøjter, substitueres med udstyr med mindre risiko, fx nålefri intravenøse injektionssystemer. Lig-

nende store effekter ses af substitution af motorsave ved skovarbejde med træskæremaskiner samt re-design af papirproduktionsanlæg, som markant redu-

cerede arbejdsulykkerne. Installation af loftlifte på plejeafdelinger viste ligeledes stor effekt. Sådanne tiltag har ofte stor effekt, fordi det får positiv betyd-

ning for alle medarbejdere, også for dem, der af forskellige grunde ikke følger gældende sikkerhedsprocedurer.

Tiltag kan også etableres på et frivilligt grundlag, såsom lav forsikringspræmie for lav risiko virksomheder, benchmarking-ordninger mv. Reviewet fandt

dog kun få studier, og det kunne derfor ikke sige noget klart om effekten af sådanne typer af sikkerhedstiltag. Især mangler gode studier om effekten af

nye typer af tilsynsmetoder, herunder metoder som smiley-ordninger og certificeringer.

Flerstrengede sikkerhedstiltag, som er forskellige kombinationer af de ovenstående

Dette er den mest almindeligt forekommende type af sikkerhedstiltag i forskningslitteraturen, og formentlig også i praksis. Det er en fællesbetegnelse for

tiltag, der kombinerer forskellige virkemidler rettet mod individet, gruppen eller organisationen. Det antages, at en flerstrenget indsats generelt har større

effekt. Reviewet viser, at der er en konsistent effekt af integrerede sikkerhedstiltag på tværs af brancher og arbejdsområder. Fx er der en del integrerede

tiltag inden for sundhedsområdet, der også viser moderate til høje reduktioner på arbejdsskader. Også inden for bygge-anlæg er der studier, der dokumen-

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

terer gode effekter af integrerede tiltag, herunder et dansk studie af effekten af sikkerhedstiltag på bygningen af Øresundsbroen. Det ser dog ud til, at fler-

strengede sikkerhedstiltag, der inkluderer tiltag rettet mod det organisatoriske niveau, har størst effekt, og at denne øges, hvis der samtidig indgår tekniske

tiltag.

Opsamling

Ovenstående gennemgang viser, at tiltag rettet på

organisations- og virksomhedsniveau

har størst effekt. Dette indbefatter tekniske ændringer af maskiner

og redskaber, design og arbejdstilrettelæggelse. Ledelsesbaserede tiltag til sikkerhed samt sikkerhedsklima ser ud til at have effekt, men denne er mindre

sikker.

Indsatser på individniveau ser ikke ud til at have effekter på en arbejdsplads, når de står alene som tiltag. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt, at viden er

til stede på arbejdspladsen, den skal også bringes i anvendelse.

Tabel 3. Viden om virkemidler til forebyggelse af arbejdsulykker

Type af tiltag

(indsats)

Tiltag rettet mod det enkelte

individ

Viden om forebyggelses- Vidensniveau

effekt

Bemærkning og link til relevant nyhed

Review af ulykkesforebyggelse, protokol og resultater

(Dyreborg et al., 2011; Dyreborg et al., 2013).

Emnet på Arbejdsmiljørådets hjemmeside:

https://www.amr.dk/ulykker.aspx

Emnet på NFA’s hjemmeside:

Dyreborg J, Nielsen K, Kines P, Dziekanska A, Frydendall KB,

Bengtsen E og Rasmussen K (2013) Review af ulykkesfor-

byggelsen - review af den eksisterende videnskabelige

litteratur om effekten af forskellige typer tiltag til forebyg-

gelse af arbejdsulykker. 144 sider, Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejsmiljø.

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/hvad-

virker-i-ulykkesforebyggelsen---litteraturgennemgang-

review/udgivelser-fra-projektet

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/resumee

r/forskningsresumeer/holdningsbearbejdning-har-ringe-

effekt-paa-ulykker

Holdningsbearbejdning

Viden og

holdninger forsøges ændret ved

hjælp af information og overta-

lende budskaber i kampagner,

foldere, brochurer, film, plakater,

direkte breve eller mails, eller

diverse vejledningstiltag, instruk-

tioner, eller andre former for

face-to-face tiltag til holdnings-

ændringer.

Sikkerhedskampagner

(envejs

kommunikation), fx ved brug af

foldere, brochurer, film, plakater,

direkte breve eller mails, pop-ups

på internet osv.

Der synes generelt ikke at være en

klar sammenhæng mellem holdnings-

bearbejdning og arbejdsulykker

(Viden-holdninger-Praksis, dvs. KAP-

modellen). Der kunne ses nogen

effekt af gruppediskussioner, men

’dosis’ kan være vigtig at bemærke,

da der var tale om gentagen og

intensiv påvirkning, som det ses i

studiet af svenske telemontører

(Gregersen 1996). Det kan således

være vigtigt at skelne mellem kam-

pagner formidlet gennem medier og

andre kanaler og så ændringer i viden

og holdninger, der finder sted »ansigt

til ansigt« i fx gruppediskussioner.

Interventioner som studier peger på

lille eller ingen effekt på kort sigt. Et

studie viser negativ effekt på mellem-

lang sigt. Samlet set er effekten uklar.

Begrænset evidens (Minimum et høj kvalitets studie eller to studier af medi-

um/høj kvalitet, der rapporterer konsistente resultater):

Forskelligheden og antallet af undersøgelser tillod ikke nogen meta-analytiske

evalueringer af en samlet effekt på sikkerhed eller arbejdsulykker.

NFA konkluderer, at relationen mellem holdningsændringer og ulykker synes at

være usikker, og at evidensen er begrænset. NFA vurderer, at videns- og hold-

ningsændringer ikke kan stå alene som tiltag. Imidlertid kan videns- og hold-

ningsændringer være relevante i sammenhæng med andre typer sikkerhedsin-

terventioner og dermed være til stede som vigtige komponenter i flerstrenge-

de indsatser (se senere).

Begrænset

evidens (Minimum et høj kvalitets studie eller to studier af medi-

um/høj kvalitet, der rapporterer konsistente resultater)

Et studie (Gregersen et al., 1996) af høj kvalitet evaluerede en sikkerhedskam-

pagne blandt chauffører hos det svenske ‘Televerket’. Kampagnen bestod af

målrettede budskaber relateret til sæson-betingede problemer og vejforhold,

såsom at køre i mørke når efteråret sætter ind, og om kørsel i sne og på glatte

Der kan ikke sluttes klart fra eksisterende studier. NFA har

ikke kendskab til reviews, der evaluerer effekten af sikker-

hedskampagner på arbejdspladser.

Et review af effekten af kampagner generelt på sundhed og

sikkerhed i arbejde, trafik, fritid og sport, viste lav eller

ingen effekt af sikkerhedskampagner (Lund et al., 2004).

387

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

388

Type af tiltag

(indsats)

Rådgivnings- og vejledningstiltag

(to-vejs kommunikation, inkl.

gruppe-diskussioner)

Undervisning med det formål at

øge opmærksomhed og viden

(klasseundervisning, arbejds-

plads-undervisning, etc. Men ikke

træning der fokuserer på færdig-

heder)

Tiltag til ændringer i adfærd

gennem træning, incitamenter,

målsætninger, tilbagemeldinger,

individuel ’coaching’

etc.

Adfærd forsøges ændret gennem

forskellige tilgange, såsom ud-

dannelse, incitamenter, målsæt-

ning, feedback, coaching mv.

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Viden om forebyggelses- Vidensniveau

effekt

veje. Viden blev givet af specielt trænede medarbejdere, som gjorde brug af

video film med temaer om vejforhold, skriftlige materialer mv. om håndtering

af gods og udstyr. Der var ingen signifikant effekt af dette tiltag ved follow-up

på mellemlangt sigt (odds ratio (OR) på 1.39 [0.96, 2.01]).

En kampagne, målrettet latinamerikanske arbejdere på amerikanske landbrug,

drejede sig om brug af værnemidler til at forebygge øjenskader (Forst et al.,

2004). Studiet fandt en forbedret sikkerhedsadfærd og mindsket risiko på kort

sigt (med en Standardized mean difference (SMD) på -0,62 (95% confidence

limits (CL) -1,13; -0.11), men var af medium kvalitet. Samlet set vurderes det, at

der er begrænset evidens for, at der ikke er nogen effekt af kampagner.

Studier peger på en lille men ikke

signifikant effekt på kort sigt. På lang

sigt peger studier på en effekt

Moderat evidens (Minimum to studier med høj kvalitet, eller minimum 3 studier

af høj og medium kvalitet, der rapporterer konsistente resultater):

NFA har identificeret fire studier, tre RCT studie designs og et CBA studie

design (Gregersen et al.,1996; van der Molen et al.2011, Adams et al., 2013;

Gadomskiet al., 2006), der brugte gruppediskussioner og gruppebaserede

beslutningsteknik-ker. Undersøgelserne er foretaget i henholdsvis transport,

stenbrud, hospitaler og landbrug og viste samlet set en lille effekt.

Begrænset evidens (Minimum et høj kvalitets studie eller to studier af medi-

um/høj kvalitet, der rapporterer konsistente resultater):

Undervisning og indlæring som middel til at ændre viden og holdninger er en

velkendt tilgang til forebyggelse af ulykker på arbejdspladsen. Normalt er dette

en envejsinformations tilgang. Tre CBA-studier og to ITS-studier blev inklude-

ret. To studier er fra hospitals- sektoren (Wang et al., 2003;

Mehrdad

et al.,

2013;

Johnson

et al., 2012), et fra Nigeria (Hogg-Johnson et al., 2011) rettet

mod motorcykelbude, et studie rettet mod skovarbejdere i USA (Mujuru et al.,

2009), et studie rettet mod bygge og anlægsarbejdere (Bena et al., 2009).

Der er således begrænset evidens for, at der er ingen eller begrænset effekt af

undervisning og uddannelsesmæssige tilgange til at reducere arbejdsulykker.

Bemærkning og link til relevant nyhed

Emnet på NFA’s hjemmeside:

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/resumee

r/forskningsresumeer/2011/sikkerhedskampagne-

forebygger-alvorlige-arbejdsulykker-paa-finske-

byggepladser

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/20

10/amerikansk-professor-svaert-at-udbrede-

forskningsbaseret-viden-om-loefteteknik

NFA har ikke kendskab til reviews af tilstrækkelig kvalitet,

der specifikt evaluerer denne type intervention.

Lille eller ingen forebyggende effekt,

når dette tiltag står alene. På dette

grundlag kan der således ikke konklu-

deres, at sikkerhedsviden slet ikke er

relevant, men effekten af den erhver-

vede sikkerhedsviden kan være

begrænset af: (a) om personen har

mulighed for at anvende sin viden,

idet der kan være andre hensyn i

arbejdet, (b) om de risici, som en

gruppe personer er udsat for, relate-

rer sig til den erhvervede viden, eller

tilstrækkelig til at sikre mod de risici,

der er i arbejdet.

Tiltag til ændringer til mere sikker

adfærd, er en klassisk tilgang, det kan

ske gennem træning, incitamenter,

målsætning, feedback og coaching.

Tre reviews (Robson et al., 2012; van Poppel et al., 1997;

Hogan et al., 2014) viser lille eller ingen effekt af denne type

tiltag. To reviews (DeRoo et al., 2000; Rivara et al., 2000) af

mindre god kvalitet viser en lille effekt inden for bygge og

anlæg samt landbrug.

Emnet på NFA’s hjemmeside:

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/20

16/nyt-traeningsforloeb-om-arbejdsmiljoe-i-hverdagen

Begrænset evidens (Minimum et høj kvalitets studie eller to studier af medi-

um/høj kvalitet, der rapporterer konsistente resultater):

Følgende vurdering er baseret på tre RCT-studier, tre CBA-studier og en ITS-

undersøgelse.

NFA konkluderer, at de identificerede studier, overordnet set, viser begrænset

evidens for, at der er ingen eller minimal virkning af den adfærdsbaserede

tilgang til forebyggelse af arbejdsulykker.

2 reviews vedrørende alkohol-test og test for andre rusmid-

ler i blodet viser, at disse har begrænset effekt, selv om

kvaliteten af studier er lav overordnet set (Pidd et al., 2014;

Cashman et al., 2009).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Type af tiltag

(indsats)

Sikkerhedstræning og lignende

med henblik på at forbedre,

færdigheder, duelighed, præcisi-

on og andre færdigheder (ikke

kun holdningsbearbejdning)

Viden om forebyggelses- Vidensniveau

effekt

Lille eller ingen forebyggende effekt,

når sikkerhedstræning står alene.

Herfra kan ikke sluttes, at sikkerheds-

træning slet ikke er relevant, men

effekten af sikkerhedstræning kan

være begrænset af: (a) om personen

har mulighed for at anvende sine

færdigheder, (b) om de konkrete

risici, som en gruppe personer er

udsat for, relaterer sig til deres fær-

digheder, eller (c) om færdighederne

er tilstrækkelige til at sikre mod de

risici, der er i arbejdet, og passer til

de arbejdsprocesser der skal vareta-

ges.

Begrænset evidens (Minimum et høj kvalitets studie eller to studier af medi-

um/høj kvalitet, der rapporterer konsistente resultater):

Et kontrolleret forsøg med brug af et træningsprogram (klasseundervisning,

sikkerhedstræning og individuel sikkerhedscoaching), der svarer til de såkaldte

"back schools", blandt 4000 amerikanske postarbejdere (Daltroy et al., 1997),

ingen signifikant effekt med en odds ratio (OR) på 1,11 (95% konfidensinterval

(CI) 0,90, 1,37).

En lignende undersøgelse (Cheng et al., 2009) af effekten af individuel jobcoa-

ching m.v. med henblik på at forebygge akutte MSB rygskader blandt byggear-

bejdere gav ingen signifikant effekt (odds ratio (OR ) På 0,37 (95% konfidens-

interval (Cl) 0,09, 1,56). Et studie i landbruget i US (Jinnah et al., 2014) viste

både signifikante og ikke signifikante effekter (afhængigt af specifikke tiltag). Et

svensk konkrolleret studie af telemontører viste en effekt på trafik-relaterede

ulykker ved intensiv træning af lastbilschauffører (Gregersen et al., 1996).

Et træningsprogram blev anvendt som tiltag til at reducere skæreskader

(Standley knive) blandt unge og uerfarne arbejdstagere (Banco et al., 1997). De

unge blev undervist i sikker brug af knivene, bl.a. instruktion og øvelser med

åbning og lukning af kniven, skifte skæreblade, skæreteknikker, knivopbevaring

m.v. Undersøgelsen viste en beskeden ikke signifikant reduktion i knivrelatere-

de skader (Odds Ratio: 0,91 95% CI [0,39-2,12]).

Begrænset evidens (Minimum et høj kvalitets studie eller to studier af medi-

um/høj kvalitet, der rapporterer konsistente resultater):

Samlet set fandt NFA i alt fire studier, der evaluerede sikkerhedstiltag, der

rettede sig mod fysiologiske ændringer, d.v.s. muskeltræning til at styrke

kroppen og gøre den mere fleksibel i forhold til at modstå påvirkninger på

kroppen i forbindelse med akutte belastninger ved arbejdsulykker

(Knapik et

al., 2003; Hilyer et al., 1990; Kuehl et al., 2013)

eller vægttab mhp. at sikre, at

kroppen bedre kan klare forskellige påvirkninger i arbejdet (Morgan et al.,

2012).

Generelt vurderer NFA, at der er begrænset evidens for at kunne konkludere,

at sikkerhedsinterventioner rettet mod den menneskelige fysiologi er effektive,

og at sådanne sikkerhedsinterventioner ikke ser ud til at have nogen virkning

på at reducere skader fra arbejdsulykker.

Bemærkning og link til relevant nyhed

Tre reviews (Robson et al., 2012; van der Molen et al.,

2012; Runyan et al., 2000) viser lille eller ingen effekt af

denne type tiltag.

Emnet på NFA’s hjemmeside:

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/20

16/forslag-til-forbedring-af-lastbilchauffoerers-og-

vognmaends-arbejdsmiljoe

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/20

16/lastbilschauffoerers-sikkerhed-paa-jobbet-afhaenger-af-

kollegaerne

Fysiologiske tiltag:

tiltag der har

til hensigt at styrke kroppen mod

ydre påvirkning.

Den menneskelige fysiologi

forsøges ændret ved hjælp af

forskellige former for træning af

kroppen, såsom styrketræning,

terapi, udholdenhed mv, eller

brug at hjælpemidler, der har til

hensigt at styrke kroppen mod

ydre påvirkning.

Generelt vurderer NFA, at der er

begrænset evidens for at kunne

konkludere, at sikkerhedsinterventio-

ner rettet mod den menneskelige

fysiologi er effektive, og at sådanne

sikkerhedsinterventioner ikke ser ud

til at have nogen virkning på at redu-

cere skader fra arbejdsulykker.

389

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

390

Type af tiltag

(indsats)

Individuel træning for at styrke

kroppen fx flexibility træning,

muskeltræning, etc.

Personlige sikkerhedsforanstalt-

ninger, fx lændebælter og hjæl-

pemidler, der kan øge det enkel-

te individs modstandsdygtighed /

kapacitet til at modstå ydre

påvirkninger

Mangel på viden om virkemidler til forebyggelse af arbejdsulykker - forskningsbehov

Det vurderes, at der allerede er et tilstrækkeligt vidensniveau til at anbefale indsatser/tiltag, når der er påvist moderat eller stor evidens. I disse tilfælde

vurderes det, at forskningsbehovet er tilstrækkeligt opfyldt, og det anbefales ikke at sætte nye originale studier i gang til vurdering af effekten af virke-

midler på ulykkesområdet. Der kan dog stadig være behov for at opdatere eksisterende evidens ved løbende at gennemgå forskningslitteraturen på områ-

det.

Vidensniveauet vurderes at være utilstrækkeligt, i de tilfælde hvor der er tale om enten utilstrækkelig eller begrænset evidens, samt i de tilfælde hvor evi-

densen peger i modsatrettede retninger, dvs. hvor der både er negative og positive effekter af et tiltag (fx holdningsbearbejning, sikkerhedskampagner

mv.). Her kan der være behov for både at følge forskningslitteraturen samt at igangsætte nye originale studier på strategiske områder for at bidrage til den

eksisterende viden om, hvilke virkemidler der virker hvor og for hvem.

Selv om der på nogle områder er god evidens for en effekt, så kommer denne viden ikke nødvendigvis tilstrækkeligt i spil på arbejdspladserne. Generelt

vurderes det, at vidensniveauet i relation til hvordan evidensbaseret viden om ulykkesforebyggelse mest effektivt overføres til og implementeres i praksis,

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Viden om forebyggelses- Vidensniveau

effekt

Ingen signifikant effekt på arbejds-

ulykker

Begrænset evidens (Minimum et høj-kvalitets studie eller to studier af medi-

um/høj kvalitet, der rapporterer konsistente resultater):

Hvis der alene kigges på studier af træning for at styrke kroppen (flexibility

training), så er der begrænset evidens for en lille effekt.

En studie (Knapik et al., 2003) undersøgte om Fysisk træning, kunne mindske

skader i forbindelse med kamptræning, blandt mandlige og kvindelige rekrutter

i den amerikanske hær. Fokus er at reducere skader ved at øge den funktionel-

le fitness. Der var en lille effekt på mandlige rekrutter med et odds ratio på

(OR) på 0,97 (95% konfidensinterval (CI) 0,58, 1,62), men ingen effekt for

kvindelige rekrutter med et odds ratio på (OR) 1,09 (95% konfidensinterval (CI)

0,71, 1,67).

I en anden undersøgelse, blandt kommunale brandmænd i USA, vurderede

Hiliyer (Hilyer et al., 1990), om bedre fitness (fleksibilitetstræning) kunne

beskytte mod forekomst af ledskader i forbindelse med brandmændenes

arbejde. Forfatterne fandt en ikke-signifikant reduktion i forekomsten af led-

skader, opgjort på mellemlang sigt, med en odds ratio (OR) på 0,75 (95% kon-

fidensinterval (CI) 0,48, 1,18).

Bemærkning og link til relevant nyhed

Blandede resultater af reviews.

Generelt er kvaliteten af disse reviews lav. Uklarhed i disse

resultater kan relatere sig til afgrænsning mellem akutte

skader (arbejdsulykker med relativt kort eksponering, såsom

pludselige løfteskader) og kroniske skader på muskel og

skelet (med længere tids påvirkning, såsom ved repetitivt

arbejde).

En klar konklusion kunne ikke nås omkring, hvorvidt fitness

og fysisk træningsprogrammer kunne hjælpe på akutte

skader i forbindelse med arbejdsulykker (da Costa et al.,

2008; Stojanovic et al., 2012), selv om nogen effekt på

akutte skader er set i forbindelse med forebyggelse af

overtræning (Bullock et al., 2010) (siger dog ikke noget om

den eventuelle effekt på smerter og kroniske skader).

Ingen enkeltstudier med tilstrækkelig

kvalitet er fundet

Tre reviews viser effekt af sådanne beskyttelsesmidler, fx

skæreresistente handsker på hospitaler, syntetiske sokker,

tandbeskyttere osv. Dog viser to andre reviews ingen effekt

af lændebælter på risikoen for skader forårsaget af arbejds-

ulykker (van Poppel et al., 1997; Hogan et al., 2014). Men

nogen effekt ses af støttestrømper og lignende inden for

militær (Bullock et al., 2010).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

er svagt funderet og bør have en særlig opmærksomhed. Der er således generelt et behov for mere forskning i spredning og implementering af viden.

Forskningsbehovet er vurderet på et overordnet niveau tilknyttet de forskellige typer af kendte virkemidler til forebyggelse af arbejdsulykker. Der kan

således inden for nogle af typerne af virkemidler være et mere nuanceret forskningsbehov for nogle af de specifikke ’varianter’ af et sikkerhedstiltag.

4. Virkemidler i forebyggelsen af udsættelse for skadelige stoffer og materialer (kemisk arbejdsmiljø)

Hvordan defineres det kemiske arbejdsmiljø?

Kemisk arbejdsmiljø defineres bredt som udsættelse for naturligt forekommende og menneskeskabte stoffer og materialer samt blandinger heraf. Det om-

fatter produkter, råvarer og procesgenerede eksponeringer i form af væsker, partikler, støv, røg, damp og gasser i arbejdsmiljøet og deres påvirkning af

helbredet.

Udbredelse

Der er ikke præcist overblik over, hvilke stoffer og materialer virksomhederne arbejder med i Danmark, hvor mange medarbejdere der udsættes for støv,

kemi og biologi, og hvordan de potentielle risici håndteres. Samtidig er der stadig en del arbejdsmiljøbetingede sygdomme som hudlidelser, kronisk ob-

struktiv lungesygdom og kræft. Der er dog viden fra en interviewundersøgelse af 1000 virksomheder i Danmark, foretaget af NFA. Undersøgelsens resul-

tater viser, at der stadig er udsættelser for kemiske stoffer

–

både i form af produkter, råvarer samt røg, støv og andre procesgenerede eksponeringer. Sam-

tidig antyder resultaterne, at virksomhedernes risikohåndtering kan være utilstrækkelig. Udbredelsen kan derudover skitseres ved, at Arbejdstilsynet mod-

tog i 2012 ca. 18.000 anmeldelser om farlige (anmeldelsespligtige) produkter. Disse produkter indeholder ca. 9.000 forskellige stofkomponenter. 5.000 af

produkterne indeholder KMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadende).

Udsættelse for kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet

Der er de seneste fem år (2012-2016) anmeldt 350-600 nye kræfttilfælde årligt som erhvervssygdomme. Den hyppigste anerkendte diagnose er lungehin-

dekræft, som udgør 40-50 pct. af tilfældene og skyldes den lange latenstid, men også at der stadig arbejdes med Asbest og andre kræftfremkaldende stof-

fer (fx sod indeholder store mængder af kræftfremkaldende tjærestoffer, formaldehyd, dieseludstødning, kvarts, træstøv, styren m.fl.).

Udsættelse for partikler i arbejdsmiljøet

Forskningen har vist, at udsættelse for partikler kan forårsage kræft og påvirke hjerte-karsystemet og reproduktionen. Indånding af partikler øger dødelig-

heden. Indånding for nanopartikler giver større toksikologiske effekter end udsættelse for større partikler af sammen kemiske sammensætning.

Hudbelastninger i arbejdsmiljøet

Arbejdsbetingede hudsygdomme er en af de store arbejdsrelaterede sygdomme i Danmark. Huden kan skades ved omgang med kemikalier og vådt arbej-

de. Huden er også en eksponeringsvej for en række stoffer; fx PAH ved brandslukning. Allergi og eksemer er af stor betydning og indsats på dette område

er dels implementering af eksisterende viden dels overvågning og implementering af ny viden fx regulering af nye stoffer og anvendelser.

391

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

392

Effekter på nervesystemet (neurotoksicitet)

Nervesystemet er meget følsomt overfor udsættelse for kemiske stoffer. Imidlertid er antallet af anmeldte nerveskader reduceret efter en målrettet indsats

mod organiske opløsningsmidler og tungmetaller.

Viden om virkemidler for skadelige stoffer og materialer

Herunder præsenteres en oversigt over arbejdspladsbaserede forebyggende indsatser (virkemidler). Indenfor kemisk arbejdsmiljø består forebyggelse i at

forhindre eller reducere en potentiel skadelig eksponering. Det kan være reduktion af kontakt med vand, som er en velkendt risikofaktor for hudeksemer,

eller det kan være sikker håndtering af kræftfremkaldende stoffer, som ydereksempler på forskellige udfordringer i det kemiske arbejdsmiljø.

Tabel 4. Viden om virkemidler for skadelige stoffer og materialer

Kemisk Arbejdsmiljø

Udsættelse for kemikalier – kontakt

og indånding

Der er begrænset viden om udbredel-

sen af kemiske og biologiske risikofak-

torer i arbejdsmiljøet.

16,8 % af de beskæftigede lønmodta-

gere svarer i Arbejdsmiljø og helbred,

at de har hudkontakt med kemikalier

mindst ¼ af tiden.

En norsk undersøgelse estimerer, at

13% af de norske beskæftigede indån-

der kemikalier, og at 14% er udsat for

biologisk materiale i mindst ¼ af

arbejdstiden.

Udbredelsen af reproduktionsskaden-

de stoffer kendes ikke.

Nano – og ultrafine partikler

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Helbredskonsekvens



Kræft

Kronisk obstruktiv lungesygdom

Hjerte-kar-sygdomme

Neurologiske sygdomme

Reproduktionsskader og –

forstyrrelser



Hudsygdomme

Primær forebyggelse

Forebyggelse består i at fjerne, minimere eller håndtere udsættelsen.

Principperne i forebyggelses-hierarkiet:

STOP

Substitution

(anvendelse af sikre eller mindre skadelige alternativer)

Teknologiske

forholdsregler (fx lukkede systemer, udsugning)

Organisatoriske

forhold (fx begrænsninger i antallet af udsatte og i eksponeringstiden)

Personlige

værnemidler (fx filtermaske, handsker)

På området

kemisk arbejdsmiljø,

hvor sikker håndtering af sundhedsskadelige udsættelser er en central del af forebyggelsesarbejdet, er

regulering et afgørende virkemiddel.

Dette kan omfatte såvel forbud, som særlige krav til hvordan stoffer og materialer skal håndteres,

som grænseværdier, mærkninger og vejledninger. Desuden er risikovurderings-systemer/værktøjer og internationale standarder for

karakterisering og toksikologiske tests vigtige for et vidensbaseret grundlag at forebygge på.

Der er god evidens for, at det gavner at fjerne eller nedsætte en eksponering for et skadeligt stof ud fra ovenstående principper.

Diesel og visse nanopartikler er optaget

på WHOs liste over kræftfremkaldende

stoffer (IARC).

Udsættelse for partikler øger risikoen for

hjerte-kar-sygdomme og lungesygdom-

me.

Forebyggelse består grundlæggende i at fjerne, minimere eller håndtere udsættelsen.

Principperne i forebyggelses-hierarkiet:

STOP

Substitution

(anvendelse af sikre eller mindre skadelige alternativer)

Teknologiske

forholdsregler (fx lukkede systemer, udsugning)

Organisatoriske

forhold (fx begrænsninger i antallet af udsatte og i eksponeringstiden)

Personlige

værnemidler (fx filtermaske, handsker)

Der er god evidens for, at det gavner at fjerne eller nedsætte en eksponering for et skadeligt stof ud fra ovenstående principper.

Følgende skadelige stoffer fremhæves:

For titaniumdioxid konkluderer NIOSH, at ultrafine TiO

-partikler (anvendes bl.a. som pigment i farver) på massebasis er mere kræft-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Kemisk Arbejdsmiljø

Helbredskonsekvens

Primær forebyggelse

fremkaldende og inflammogene end større TiO

-partikler. På den baggrund har NIOSH forslået to forskellige grænseværdier for TiO

arbejdsmiljøet – én for ultrafine og en for de større TiO

-partikler (Cincinnati 2011:

https://www.cdc.gov/niosh/docs/2009-116/pdfs/2009-

116.pdf,).

Én bestemt type flervægget kulstofnanorør af typen Mitsui (anvendes indenfor mange forskellige områder fx ved udvikling af nye stærke

materialer og i elektronik ) er klassificeret i gruppe 2B, mens øvrige kulstofnanorør foreløbig er klassificeret som gruppe 3 pga. mangel

på viden (Grosse Y et al, 2014)

IARC har vurderet, at der er overbevisende evidens for, at en lang række partikler og fibre herunder udendørs luftforurening, dieselud-

stødningspartikler, træstøv, svejserøg og asbest er kræftfremkaldende.

Der skelnes ikke mellem effekter af meget små partikler (nanostørrelse) og større partikler. Der er dog god evidens for, at jo større

partiklernes overflade er på massebasis, desto mere betændelse kan de give i lungerne, som igen vides at kunne give DNA-skader.

IARC har klassificeret en enkelt gruppe af nanomaterialer nemlig kulstofnanorør. Her var der kun viden til at klassificere en enkelt meget

velundersøgt type af flervægget kulstofnanorør af typen Mitsui, mens der manglede data til klassificering af de øvrige kulstofnanorør.

Sod – påvirkning af hud og luftveje

(brandmænd)

Biologiske agenser – MRSA, skimmel-

svamp, (se endvidere organisk støv

m.v.)

SOD indeholder bl.a. kræftfremkaldende

stoffer som PAH’er.

Biologiske agenser kan være smitsom-

me bakterier, virus eller svampe som

kan forårsage infektionssygdomme.

Endvidere kan fragmenter og toksiner

fra mikroorganismer forårsage inflam-

mations,- (betændelses-) lignende

reaktioner som kan være sundheds-

skadelige og forårsage sygdomme i fx

luftveje, allergi eller eksem

Eksem og hudirritation

NFA har i et enkelt nyligt studie dokumenteret, at

brandmænd

udsættes for potentielt skadeligt sod på huden og muligvis indånding af

partikler. Beskyttelsesudstyret virkede fint, men eksponeringen sker før og efter selve brandslukningen. Så potentielle

forebyggelsestil-

tag skal rettes mod rengøring af udstyr og tøj, omklædning og rene zoner.

I flere projekter er de bedste forebyggelsestiltag fundet at være simple praktiske forholdsregler. Som fx:



at sikre, at materialerne holdes tørre, så der ikke dannes skimmelsvampe (biobrændselsanlæg og pakkerier med græsfrø)

(Madsen et al., 2012),

at nedtagning af gamle planter foregår før udtørring for at mindske støveksponeringen (gartnerier),



at bære maske og være omhyggelig med hygiejnen i svinestalde (NFA har afdækket smitteveje for MRSA via støv, og beskre-



vet overlevelsestiden og hvilke beskyttelsesforanstaltninger, der er mest effektive) (Angen et al., 2017; Feld et al., 2018),

Desuden har NFA kortlagt virus-smittespredning fra rensningsanlæg og optimeret målemetoder (Herlev Hospital) samt dokumenteret

hvordan fysisk aktivitet i hjemmeplejen øger den mikrobielle eksponering (SOSU). Disse resultater giver mulighed for at

optimere den

personlige beskyttelse,

ved at definere sikre zoner og bruge personlige værnemidler øvrige steder.

Arbejdsbetingede hudlidelser kan forebygges ved passende forholdsregler.

Ét studie viser, at reduktion af arbejde med våde hænder og hudkontakt med kemikalier samt instruktion i anvendelse af handsker og

korrekt hudpleje kan mindske risikoen for eksem og allergi (Flyvholm et al, 2005).

Vådt arbejde

23,4 % af de beskæftigede lønmodta-

gere svarer i Arbejdsmiljø og Helbred

at de har våde eller fugtige hænder

mindst ¼ af arbejdstiden

Eksponering for luftbåren organisk

støv inkl. allergener

Det er moderat til god evidens for sam-

menhæng mellem organisk støv og

astma, kronisk bronkitis og KOL (Omland

2014, Baur 2014).

Det er god evidens for sammenhæng

mellem en række arbejdshygiejniske

faktorer og organiske støvniveauer

(Basinas 2014, Schlünssen 2008).

Der er god evidens for sammenhængen

mellem eksponeringsniveau for allerge-

ner og udvikling af sensibilisering for fx

Der er nogen evidens for at information til ejer om eksponeringsniveau sammen med simple generelle råd om støvsænkende tiltag kan

sænke støvniveauet (Basinas 2016).

Resultatet af arbejdspladsens egne målinger samt nogle få generelle råd om støvnedsættende tiltag (våd rengøring, maske ved de høje-

ste eksponeringer, fornuftig omgang med tørfoder) kan betyde væsentlig reduktion af eksponeringen for støv.

Der er moderat til god evidens for sammenhæng mellem eksponeringsreduktion og astma (Heederik 2012).

Der er nogen evidens for at eksponeringsophør forbedrer prognosen for personer med astma.(Vandenplas 2011a,2011b)

Der er moderat til god evidens for sammenhæng mellem eksponeringsreduktion og astma (Heederik 2012)

393

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

394

Kemisk Arbejdsmiljø

Sprayprodukter

Risikovurderingsværktøjer

Mangel på viden om virkemidler for skadelige stoffer og materialer

I arbejdsmiljøet forekommer der langt flere stoffer og materialer, end der er fastsat grænseværdier for. En grænseværdi medfører, at virksomheden ikke

må udsætte medarbejdere for koncentrationer/dosis over den angivne værdi, og derfor må reducere eventuelt for høje eksponeringer.

Den nye EU-mærkningsordning (CLP-forordningen) opererer med 120.000 stoffer i arbejdsmiljøet og langt de fleste er ikke undersøgt med henblik på

mulige helbredseffekter. Introduktionen af nye teknologier, nye materialer og nye anvendelser af kendte materialer medfører behov for udvikling af nye

måle- og karakteriseringsmetoder samt farlighedsvurderinger som grundlag for rådgivning af myndighederne. Der er behov for at afdække og kortlægge

de væsentligste forekomster af kemiske og biologiske eksponeringer i arbejdsmiljøet i Danmark samt at undersøge, hvordan de påvirker lønmodtagernes

helbred, og hvordan det kan forebygges.

Der mangler således viden til brug for myndighedernes regulering af kemiske stoffer, herunder fastsættelse af grænseværdier (eksternt virkemiddel), men

også viden mulige forebyggende tiltag på arbejdspladser og virksomheder, herunder udvikling af risikovurderingsredskaber.

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Helbredskonsekvens

forsøgsdyr, mel og enzymer (Baur 1998,

Houba 1998, Nieuwenhuijsen 2003).

Nogle sprayprodukter kan medføre

akutte lungeskader (som fundet for flere

imprægneringsmidler) (Larsen et al.,

2014; Duch et al., 2014).

Forebyggelse af eksponering

Primær forebyggelse

Forbud som virkemiddel.

NFA har afdækket, at en række

imprægnerings-spray-produkter

er akut giftige, til trods for, at de ikke er

underlagt relevante mærkningsregler (Sørli et al., 2018). Miljøstyrelsen har efterfølgende forbudt visse produkter, og der arbejdes i EU-

regi for forbud på baggrunde forskningen.

Værktøjer til risikovurdering.

På mange arbejdspladser anvendes der en række forskellige kemiske produkter og råvarer. Desuden

frigives der ofte potentielt skadelig eksponering fra arbejdsprocesser og maskiner (svejserøg, udstødning, slibestøv mm). Her kan virk-

somheder anvende internet-baserede redskaber der kan risikoklassificere og anbefale relevante forebyggelsestiltag. Blandt sådanne

værktøjer, er det NFA-udviklede værktøj NANOSAFER, samt det internationalt udviklede værktøj STOFFENMANAGER.

Her er der tale om værktøjer med evidensbaseret indhold, der dog ikke i sig selv er testet videnskabeligt som virkemiddel.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

5. Eksempler på formidling af forskningsbaseret viden om interne virkemidler

Forebyggelsespakker

Forebyggelsespakkerne er et eksempel på, hvordan forskningsviden kan omsættes til udarbejdelse af drejebøger til arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde.

Om arbejdspladserne kan bruge drejebøgerne, og om de forbedrer arbejdsmiljøet var ikke kendt viden, hvorfor der blev fulgt op med evalueringer og en

justeringer af forebyggelsespakkerne undervejs.

I forbindelse med indgåelse af aftalen om fornyelse af Forebyggelsesfonden i november 2009, blev det aftalt, at der skulle udarbejdes forebyggelsespak-

ker. Forebyggelsespakker

er drejebøger, der beskriver arbejdspladsrettede aktiviteter til ’at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning

ved at

forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundhed i en integreret indsats’. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse udbød

disse forebyggelsespakker, som blev

udviklet af Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Tabel 5. Oversigt over virkemidler i forebyggelsespakkerne

vii

Arbejdsmiljøproblem

Fysisk og psykisk nedslidning

Hebreds-

konsekvens

MSB

Gener, smerter,

Kort og langtids-

sygefravær

PSYK

Nedsat trivsel og

dårligt psykisk ar-

bejdsmiljø

Kort og langtids-

sygefravær

Primær forebyggelse

Forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning ved at forbedre arbejdsmiljøet og

fremme sundhed i en integreret indsats

Forebyggelsespakker med fokus på fx:

Forebyggelse af tunge løft, akavede arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde og ar-

bejdsulykker; at tænke arbejdsmiljø ind i planlægningen af opgaverne; ændring af ar-

bejdsrutiner; variation i arbejdsopgaver; bruge arbejdsredskaber;

Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø; forebyggelse af vold og trusler; at skabe et godt

samarbejde; at håndtere tidspres og vanskelige kunder

Procesredskaber:

Drejebøger målrettet mindre arbejdspladser i nedslidningstruede brancher.

Økonomisk støtte (lønkompensation og visse driftsudgifter).

Konsulentstøtte (indgik i nogle forebyggelsespakker).

Drejebøger med branchetilpassede aktiviteter til reduktion af arbejdsmiljøpåvirkninger.

Kilde: Drejebøger til forebyggelsespakkerne

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Vaerd-at-vide-om-

arbejdsmiljo/Arbejdsmiljoarbejdet/Forebyggelsespakker

Sekundær forebyggelse

Varierer afhængigt af branche og fokus for de enkelte forebyg-

gelsespakker

Tillægspakker med træningsforslag til forebyggelse af nedslid-

ning, fx fysisk aktivitet, elastiktræning eller styrket kondition.

Sundhedsfremme i form af sund mad og rygestop

Oversigt opdelt på fysisk (MSB) og

psykisk (PSYK) nedslidning

MSB-påvirkninger

Tunge løft

(og pakker med fokus på både løft

arbejdsstillinger)

Fokus

Fysisk nedslidning

Branche (stikord til aktiviteter og faktaark)

Bygge- og anlæg (afprøvning af tekniske hjælpemidler)

Daginstitutioner (fremtidsværksted: tunge løft og arbejdsstillinger)

Daginstitutioner (reducere fysiske belastninger)

Landbrug/husdyravl og gartneri (gode arbejdsrutiner: tunge løft, arbejdsstillinger og

rotere mellem arbejdsopgaver; tilhørende videoer på youtube)

Elektronik (basispakke med fotojagt og arbejdsgrupper: tunge løft, arbejdsstillinger og

EGA.)

Fysisk aktivitet (faktaark med forslag)

Konditionstræning (løbe, gå, cykle eller udføre styrkeøvelser).

Fysisk aktivitet (elastiktræning, kombineret med gang/stavgang

eller cykling)

395

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

396

Arbejdsmiljøproblem

Akavede/belastende arbejdsstillinger

Arbejdspres og belastende arbejds-

opgaver

Ensidigt gentaget arbejde

Arbejdsulykker

Psykiske påvirkninger

Vold og trusler

Psykisk arbejdsmiljø generelt

Kommunikations-virkemidler

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Hebreds-

konsekvens

Primær forebyggelse

Metal og maskiner (løsningskatalog: løft, arbejdsstillinger, planlægning)

Plast, glas og beton (løsningskatalog: tunge løft, arbejdsstillinger, forbedret trivsel)

Slagterier (løsningskatalog: løft, arbejdsstillinger, kommunikation)

Tekstil og papir (katalog med arbejdsrutiner: løft, arbejdsstillinger, hjælpemidler)

Transportmidler/Autoværksteder (løsningskatalog: tunge løft, arbejdsstillinger, hjælpe-

midler, planlægning, indretning)

Træ og møbel (løsningskatalog: arbejdsstillinger, løft, hjælpemidler)

Frisører (bedre arbejdsstillinger; SMS’er med ’Dagens tip’; ergonomisk frisørsaks)

Nærings og nydelsesmidler (ændret arbejdsrutiner: belastende arbejdsstillinger)

Rengøring (løsningskatalog: arbejdsstillinger, planlægning, jobrotation, hjælpemidler)

Transportmidler/Autoværksteder (omorganisering, oprydning, indretning)

Træ og møbel (løsningskatalog: arbejdsstillinger, løft, hjælpemidler)

Bygge- og anlæg (afprøvning af planlægningsværktøjer til at tænke arbejdsmiljø ind i

tilbud og dagligt arbejde)

Elektronik (fotojagt og arbejdsgrupper: tunge løft, arbejdsstillinger og EGA.)

Bygge- og anlæg – tømrer, murer VVS (planlægge så opgaverne kan udføres sikkert og

med lav ulykkesrisiko)

Sekundær forebyggelse

Konditionstræning (gå, cykle, træne eller ministepmaskine).

Elastiktræning (videoer)

Elastiktræning

Elastiktræning; Sund kost (frokost og frugt)

Elastiktræning

Elastiktræning; Sund kost (frokost og frugt)

Elastiktræning

Fysisk aktivitet (elastiktræning, kombineret med gang/stavgang

eller cykling)

Fysisk nedslidning

Skader og fysisk

nedslidning

Fysisk nedslidning

Ulykker

Branche (stikord til aktiviteter og faktaark)

Hospitaler (udviklingsdag eller udviklingsmøderække)

Lærere (udviklingsdag eller udviklingsmøderække; faktaark om identifikation, håndtering

og forebyggelse)

Døgninstitutioner og hjemmepleje (praksisfortællinger: forebygge og håndtere episoder

med vold og trusler)

Psykisk nedslidning

Daginstitutioner (fremtidsværksted: arbejdspres mv.)

Fysisk aktivitet (faktaark med forslag)

Døgninstitutioner og hjemmepleje

(struktureret kollegial dialog: særligt ressourcekrævende borgere)

(fremtidsværksted: forbedre relationerne til borgerne)

(kollegial sparring: håndtere vanskelige situationer)

(arbejdsmiljøsundhedskredse: identificere og løse problemer)

Rengøring (løsningskatalog: samarbejde, instruktion kommunikation og kundekontrakt)

Politi, beredskab og fængsler (fremtidsværksted: inspirationsark med eksempler på

Konditions træning (løb, gang, cykling, styrke øvelser), elastik-

belastninger)

træning, ryg- og strækøvelser

Forebyggelsespakker udbudt af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse i form af drejebøger, der bl.a. indeholder forslag til, hvordan arbejdspladser/medarbejdere kan ændre ar-

bejdsrutiner og dermed undgå eller reducere nedslidning.

Fokus

Psykisk nedslidning

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmiljøproblem

Evaluering af forebyggelsespakkerne

Hebreds-

konsekvens

Primær forebyggelse

Sekundær forebyggelse

NFA har gennemført evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i tre branchegrupper (Dziekanska et al. 2013; Kvorning et al. 2013; Smith et al. 2013) samt i et i et PhD-

projekt (Kvorning 2017):



For

bygge og anlæg

viste evalueringen fx at arbejdspladserne havde et godt udbytte af at gennemføre en forebyggelsespakke, som især førte til forbedring af det fysiske

arbejdsmiljø og også havde en vis impact på det psykiske arbejdsmiljø.



For

døgninstitutioner og hjemmepleje

beskrives kommunikationen og samarbejdet medarbejderne imellem, mellem afdelinger og forskellige fagområder samt med bor-

gerne og de pårørende som forbedret. Flere nævner medansvar og øget kreativitet; at medarbejderne har fået større indflydelse og arbejdsglæde; at forebyggelsespakker-

ne har forbedret det fysiske arbejdsmiljø og har bidraget til mindre sygefravær og færre trusler om vold.



For

autoarbejdspladser

beskrives udbyttet som godt. Forebyggelsespakkerne har især forbedret det fysiske arbejdsmiljø, givet bedre struktur på de fysiske rammer og ar-

bejdsgangene på værkstedet samt øget trivslen blandt medarbejderne. De tre evalueringsrapporter findes på:

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/publikationer/boeger-og-rapporter/2013.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er samme solide viden om effekterne af forebyggelsespakkerne som for de virkemidler, der er genstand for kortlægningen.

Der kan ikke længere søges støtte til gennemførsel af forebyggelsespakker, men guidelines og drejebøger kan downloades fra VFAs hjemmeside:

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Vaerd-at-vide-om-arbejdsmiljo/Intro/Arbejdsmiljosystemet/Fonden-for-Forebyggelse-og-Fastholdelse

Status for udbredelse

6. Forskningsbaserede viden- og værktøjspakker til fem indsatsområder

Viden- og værktøjskampagner er eksempler på, hvordan forskningsviden kan omsættes til konkrete virkemiddelpakker til arbejdspladserne på forskellige

indsatsområder i arbejdsmiljøet. Gennem løbende undersøgelser af brugen af redskaberne har det været muligt at måle om værktøjerne på kort sigt har

kunnet anvendes og har ført til handlinger på arbejdspladserne.

I 2007 indgik regeringen, arbejdsmarkedets parter, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en trepartsaftale om kvalitet i den offentlige sektor

(Kvalitetsreformen) som bl.a. omfattede en styrket formidlingsindsats om arbejdsmiljø. Den styrkede formidlingsindsats skulle øge indsamling og formid-

ling af national og international forskningsbaseret viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer til arbejdspladserne. Videncenter for

arbejdsmiljø (VFA), der blev oprettet i 2005 som del af Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) fik opgaven med at udmønte Den Styrke-

de Indsats. Indsatsen blev tilført 25 mio. kr. årligt i perioden 2008-2015. VFA udviklede og implementerede fem konkrete forebyggelseskampagner i lø-

bet af de otte år.

De fem kampagner

I perioden frem til 2013 blev der hvert år udviklet en ny kampagne. Fra stress til trivsel (2009), Forebyg mobning på arbejdspladsen (2010), Job og Krop

(2011), Forebyg vold på jobbet (2012) og Forandringer (2013). De enkelte kampagner er beskrevet nedenfor i skemaet.

Rejseholdet, God praksis-videnbank og impact-målinger

Rejseholdet besøgte i perioden samtlige kommuner og regioner et meget stort antal statslige arbejdspladser. Der blev i alt afholdt over 1800 arrangemen-

ter. Tilsammen mødte de over 100.000 ansatte i den offentlige sektor. Etablering af

en ’god

praksis-videnbank’ med konkrete eksempler fra det offentlige

arbejdsmarked illustrerede pointer fra kampagnernes vidensgrundlag ved at vise eksempler på hvordan arbejdspladserne selv skabte effektfulde indsatser.

VFA etablerede i 2011 et målingssystem, som løbende skulle måle kendskab, udbredelse og anvendelse af kampagnerne. Der blev således via et befolk-

nings-webpanel gennemført repræsentative

’impact-målinger’

i samarbejde med Epinion to gange om året.

397

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

398

Tabel 6.

Oversigt over kampagnen ’Fra

stress til trivsel’

viii

Arbejdsmiljøproblem

Stress opleves som et udbredt problem på arbejdspladserne.

Fra stress til trivsel - flerårig kampagne målrettet den offentlige sektor

(2009 – 2015) baseret på forskningsbaseret viden.

Vidensbaseret indsats og ny dagsorden

Fokus på, hvad stress er og hvordan alvorlig stress kan forebygges. Fokus på

at fremme trivsel

Kommunikationsvirkemidler.

Forskning omsat til enkle budskaber og metoder samt eksempler på god

praksis formidlet på:

Måling af arbejdspladsernes kendskab, anvendelse og handling

Udbredelse

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Helbredskonsekvens

Mistrivsel, mentale helbredssymptomer, der kan

udvikle sig til stress, angst og depression

Kortvarigt og langvarigt sygefravær

Primær forebyggelse



Hovedbudskaber:

Stress rammer individuelt men skal løses i fællesskab:



IGLO tilgang



Fremme dialog om stress og trivsel



Forskel på kortvarig og langvarig stress



Vi reagerer forskelligt på belastninger



Et godt psykisk arbejdsmiljø gennem en systematisk indsats

De fire stærke:



Følelsen af at have kontrol over situationen



Følelsen af forudsigelighed



Følelsen af social opbakning



Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning

Procesredskaber:

IGLO (Alle niveauer på arbejdspladsen involveret i forebyggelse af stress og fremme af

trivsel)

Forebyggelse i tre led

Kampagnesite, trivselsblog, trivselstæppe, IGLO-stafetten, spil, test, konkurrencer, stressbolde og armbånd, Go-cards

Kampagnepakker til ledere, fem store konferencer over hele landet, email-forløb tilpasset forskellige målgrupper: Ledere, medarbej-

dere og MD-repræsentanter. Digital guide: Fem trin til trivsel.

Rejsehold: Arbejdspladsbesøg tilpasset arbejdspladsernes behov tidsmæssigt og ift. øvrige aktiviteter

Massekommunikation: Annoncering og TV-spots. Fire store annonceperioder (16 kampagnebursts).

Facebook som involveringskanal

Presseindsats – lokal og landsdækkende

Kendskab til kampagnen i målgruppen: 60 %

Anvendelse blandt dem, som kendte: 66%

Handlinger på arbejdspladsen som følge af kampagnen: 52 %

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er samme solide viden om effekterne af kampagnerne som for de virkemidler, der er gen-

stand for kortlægningen.



Godt 900.000 besøg på kampagnesite



Rejsehold: 640 temamøder om stress/trivsel. 208 temamøder om gode trivselsprocesser ude på arbejdspladserne.



Høj anvendelse af kampagnematerialer



Fortsat anvendelse på offentlige og private arbejdspladser



Over 34.000 følgere på Facebook ved kampagneslut

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7.

Oversigt over kampagnen ’Forebyg

mobning på jobbet’

Arbejdsmiljøproblem

Mobning er et alvorligt problem på

arbejdspladserne.

Forebyg Mobning - flerårig kampag-

ne (2010 – 2015) baseret på forsk-

ningsbaseret viden.

Samarbejde med arbejdsmarkedets

parter centralt og med organisatio-

nerne. Fokus på, hvordan man kan

identificere, forebygge og håndtere

mobning på arbejdspladsen.

Helbreds-

konsekvens

Kan påvirke fysisk og

mentalt helbred.

Søvnproblemer,

stress.

Kortvarligt og langva-

rigt sygefravær

Primær forebyggelse

Hovedbudskaber:

Mobning foregår ikke kun i skolegården

Mobning er et seriøst problem bandt voksne, som kræver en åben

dialog og fælles retningslinjer for, hvordan det håndteres

Sekundær forebyggelse

Hovedbudskaber: Ni anbefalinger til en handlingsplan mod mobning:

1. Nul tolerance fra ledelse og samarbejdsudvalg

2. En klar definition af mobning

3. Henvisning til lovgivning

4. Klare sanktioner

5. Klagemuligheder

6. Retningslinjer for råd og støtte

7. Tilbud om hjælp og opfølgning

8. Kilder til videre information og uddannelse

9. Løbende evaluering og revidering af handleplan

Kommunikationsvirkemidler: Forsk-

ningsresultater omsættes til enkle

budskaber og handlingsrettede

værktøjer der formidles via:

Måling af arbejdspladsernes kend-

skab, anvendelse og handling

Udbredelse



Mobning udvikler sig i mindre grad på arbejdspladser med et

godt psykisk arbejdsmiljø

Den bedste måde at forebygge mobning på er at skabe et godt

psykisk arbejdsmiljø med en god tone, klar rollefordeling og klare

retningslinjer på området.

Procesredskaber:

IGLO (Alle niveauer på arbejdspladsen involveret i at forebygge

IGLO (Alle niveauer på arbejdspladsen er involveret i at forebygge og håndtere mob-

mobning)

ning).

Kampagnesite, folder, videoer, test, blogs

Direct mail til nøglepersoner

Dialogværktøj ”Hold mobning udenfor”. Konkret guide.

Rejsehold: Arbejdspladsbesøg tilpasset arbejdspladsernes behov tidsmæssigt og ift. øvrige aktiviteter

Massekommunikation: Annoncering i fagforeningers fagblade samt online annoncering bl.a. via Facebook

God praksis

Presseindsats – lokal og landsdækkende

Kendskab til kampagnen i målgruppen: 19 %

Anvendelse blandt dem, som kendte: 61 %

Handlinger på arbejdspladsen som følge af kampagnen: 49 %

Godt 176.000 besøg på kampagnesite

Rejsehold: 176 temamøder om mobning

Høj anvendelse af kampagnematerialer

399

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

400

Tabel 8. Oversigt over kampagnen

’Job

og Krop’

Arbejdsmiljø-problem

Smerter i ryg, skulder og nakke har

omkostninger for samfund og den

enkelte.

Kampagne (2011 – 2015) baseret-

på forskningsbaseret viden om

MSB og fysisk arbejdsbelastning.

Fokus på hvordan man i fællesskab

kan forebygge og håndtere smer-

ter i muskler og led

Kommunikationsvirkemidler:

Forskning omsat til enkle budska-

ber, metoder og værktøjer samt

eksempel på god praksis

Måling af arbejdspladsernes kend-

skab, anvendelse og handling

Udbredelse

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

Helbreds-

konsekvens

Smerter i muskler og led

Kortvarligt og langvarigt

sygefravær

Primær forebyggelse

Hovedbudskaber: Det nytter at forebygge:



Organiser arbejdet



Indret arbejdspladsen



Instruer hinanden



Brug hjælpemidler, også når det ikke gør ondt

Sekundær forebyggelse

Hovedbudskaber:



Lav øvelser:

Få minutters træning 3 gange om ugen kan være nok. Træning

sammen med kolleger og gerne i arbejdstiden er mest effektivt. Støtte fra ledel-

sen.



Hold kroppen i gang:

Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt.

Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

Procesredskaber:

IGLO (Alle niveauer på arbejdspladsen involveret i forebyg-

IGLO (Alle niveauer på arbejdspladsen involveret i håndtering og forebyggelse)

gelse)

Forebyggelse i tre led

Flerstrenget og flerårig og arbejdspladsbaseret interessent- og målgruppeinddragelse centralt med arbejdsmarkedets parter og decentralt på de offentlige arbejdspladser i alle brancher

Kampagnesite, plakater, Pjecer, dialogmappe, film, lommebog, elastikker og elastiktræningsplakater, app, spørgeskema, inspirationskatalog, online test

Involverende kampagnetur

Rejsehold: Arbejdspladsbesøg tilpasset arbejdspladsernes behov tidsmæssigt og ift. øvrige aktiviteter

Massekommunikation: Annoncering og TV-spots

Facebook som involveringskanal

Presseindsats – lokal og landsdækkende



Kendskab til kampagnen i målgruppen: 32 %



Anvendelse blandt dem, som kendte: 60%



Handlinger på arbejdspladsen som følge af kampagnen: 42 %

Nationale kampagner kan ændre viden og holdninger

Effekten af JobogKrop kampagnen på offentlig ansattes viden og holdninger er dokumenteret i en videnskabelig artikel.

Der er gennemført nationale kampagner i 5 lande (herunder Job & Krop kampagnen i Danmark). Der er moderat til høj evidens (4 ud af 5 undersøgelser) for at målrettede kampagner

flytter holdninger til smerte og aktivitet/arbejde i mere positiv retning.



Knap 1 mio. besøg på kampagnesite



Rejsehold: 353 temamøder ude på arbejdspladserne



Kontakt med 230 nøglepersoner i Stat, Kommuner, Regioner



Høj anvendelse af kampagnematerialer



Kampagnematerialerne er versioneret til industriens område og kampagnen efterfølgende udbredt i branchen



Fortsat anvendelse på offentlige og private arbejdspladser



Over 18.000 følgere på Facebook

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 9.

Oversigt over kampagnen ’Forebyg

vold på jobbet’

Arbejdsmiljøproblem

Vold og trusler om vold er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, særligt i nogle

brancher.

Forebyg vold - flerårig kampagne (2012 – 2015) baseret på forskningsbase-

ret viden.

Samarbejde med arbejdsmarkedets parter centralt og med organisationer-

ne. Fokus på, hvordan man kan identificere, forebygge og håndtere vold på

arbejdspladsen.

Helbredskonsekvens

Kan påvirke fysisk og mentalt helbred. Søvnpro-

blemer, stress.

Kortvarligt og langvarigt sygefravær

Primær forebyggelse

Hovedbudskaber:

Identifikation:

Etabler en fælles forståelse af, hvad vold og trusler er.

Forebyggelse:

Sørg for sikker indretning og relevante kompetencer hos medarbejderne.

Håndtering:

Alle skal kende deres rolle før, under og efter en voldelig episode.

Procesredskaber:

IGLO (Alle niveauer på arbejdspladsen involveret i at forebygge) vold.

Kommunikationsvirkemidler:

Forskningsresultater omsættes til enkle budskaber og handlingsrettede

værktøjer der formidles via:

Måling af arbejdspladsernes kendskab, anvendelse og handling



Kampagnesite, test, blogs

Startpakke til arbejdspladserne: Giv volden en skalle

Værktøjer til forebyggelse og håndtering af vold på arbejdspladsen

Film om vold til brug på temamøderne samt spot til OBS

Rejsehold: Arbejdspladsbesøg tilpasset arbejdspladsernes behov tidsmæssigt og ift. øvrige aktiviteter

Massekommunikation: Annoncering i fagforeningers fagblade samt online annoncering bl.a. via Facebook

Presseindsats – lokal og landsdækkende

Kendskab til kampagnen i målgruppen: 11 % (kampagnen var målrettet særlige arbejdspladser)

Anvendelse blandt dem, som kendte: 65 %

Handlinger på arbejdspladsen som følge af kampagnen: 48 %

Udbredelse

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er samme solide viden om effekterne af kampagnerne som for de virkemidler, der er gen-

stand for kortlægningen.



Godt 172.000 besøg på kampagnesite



Rejsehold: 145 temamøder om vold

Tabel 10.

Oversigt over kampagnen ’Skab

gode forandringer’

xii

Arbejdsmiljøproblem

Forandringer fylder. Og det psykosociale arbejdsmiljø kan komme under

pres, når der skal gennemføres store forandringer.

Skab gode forandringer - flerårig kampagne (2013 – 2015) baseret på forsk-

ningsbaseret viden og et samarbejde med AT og arbejdsmarkedets parter i

Arbejdsmiljørådet. Fokus på, hvordan man kan minimere risici og skabe

gode forandringsprocesser på arbejdspladsen.

Helbredskonsekvens

Kan påvirke fysisk og mentalt helbred. Stress.

Kortvarligt og langvarigt sygefravær

Primær forebyggelse

Hovedbudskaber: Forandringer fylder

Hav fokus på processen. Forandringer gennemføres og håndteres på en velovervejet og

god måde.

22 anbefalinger om gode forandringsprocesser:

www.skabgodeforandringer.dk

Kommunikationsvirkemidler:

Forskningsresultater omsættes til enkle budskaber og handlingsrettede

værktøjer der formidles via:



Procesredskaber:

IGLO (Alle niveauer på arbejdspladsen involveret i forandringsprocessen, før, under og

efter)

Samarbejdet mellem AT, parter og NFA/VFA

Konferencer i øst og vest som startskud på kampagnen med over 500 deltagere

Pjece med 22 anbefalinger

Kampagnesite

401

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

402

Måling af arbejdspladsernes kendskab, anvendelse og handling

Udbredelse

https://norliv.org/~/media/pdf/norliv_analyse%202%20samlet%20(002).ashx?la=en.

https://norliv.org/~/media/pdf/norliv_analyse%201%20samlet%20(002).ashx?la=en.

iii

Kilder til table 1. Viden om virkemidler I det psykosociale arbejdsmiljø

Aust B, Ducki A. Comprehensive health promotion interventions at the workplace: experiences with health circles in Germany. J Occup Health Psychol 2004 Jul;9(3):258-70.

Aust B, Jakobsen LM, Jaspers SØ, Jørgensen A, Nordentoft M, Jensen AB. Psykosociale arbejdsmiljøinterventioner – hvad virker? En systematisk gennemgang af forskning i interventioner rettet mod det psyko-

sociale arbejdsmiljø samt en oversigt over viden om implementering af arbejdspladsinterventioner (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017).

Avolio BJ, Reichard RJ, Hannah ST, Walumbwa FO, Chan A. A meta-analytic review of leadership impact research: Experimental and quasi-experimental studies. The Leadership Quarterly 2009 20(5):764-784.

Bambra C, Egan M, Thomas S, Petticrew M, Whitehead M. The psychosocial and health effects of workplace reorganisation. 2. A systematic review of task restructuring interventions. J Epidemiol Community

Health 2007 Dec;61(12):1028-37.

Bambra C, Whitehead M, Sowden A, Akers J, Petticrew M. "A hard day's night?" The effects of Compressed Working Week interventions on the health and work-life balance of shift workers: a systematic re-

view. J Epidemiol Community Health 2008a Sep;62(9):764-77;

Bambra CL, Whitehead MM, Sowden AJ, Akers J, Petticrew MP. Shifting schedules: the health effects of reorganizing shift work. Am J Prev Med 2008be May;34(5):427-34.

Borg V, Andersen Nexø M, Kolte IV, Andersen MF. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2010.

Collins DB, Holton EF. The effectiveness of managerial leadership development programs: A meta-analysis of studies from 1982 to 2001. Human Resource Development Quarterly 2004 Jun 1;15(2):217-48.

Edwards D, Hawker C, Carrier J, Rees C. A systematic review of the effectiveness of strategies and interventions to improve the transition from student to newly qualified nurse. Int J Nurs Stud 2015

Jul;52(7):1254-68;

Chen CM, Lou MF. The effectiveness and application of mentorship programmes for recently registered nurses: a systematic review. J Nurs Manag 2014 May;22(4):433-42.

Egan M, Bambra C, Thomas S, Petticrew M, Whitehead M, Thomson H. The psychosocial and health effects of workplace reorganisation. 1. A systematic review of organisational-level interventions that aim to

increase employee control. J Epidemiol Community Health 2007 Nov;61(11):945-54;

Grawitch MJ, Ballard DW, Erb KR. To be or not to be (stressed): The critical role of a psychologically healthy workplace in effective stress management. Stress and Health 2015;31(4):264-73.

LaMontagne AD, Martin A, Page KM, Reavley NJ, Noblet AJ, Milner AJ et al. Workplace mental health: developing an integrated intervention approach. BMC Psychiatry 2014;14(1):131.

Høgelund J, Holm A, Eplov LF. The effect of part-time sick leave for emplyees with mental disorders. The Journal of Mental Health Policy and Economics 2012;15(4):157-70.

Joyce K, Pabayo R, Critchley JA, Bambra C. Flexible working conditions and their effects on employee health and wellbeing. Cochrane Database Syst Rev 2010;(2):CD008009.

Joyce S, Modini M, Christensen H, Mykletun A, Bryant R, Mitchell PB et al. Workplace interventions for common mental disorders: a systematic meta-review. Psychol Med 2016;46(4):683-97.

Nijp HH, Beckers DG, Geurts SA, Tucker P, Kompier MA. Systematic review on the association between employee worktime control and work-non-work balance, health and well-being, and job-related out-

comes. Scand J Work Environ Health 2012 Jul;38(4):299-313.

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER



Animationsfilm

Dialogværktøj

Rejsehold: Arbejdspladsbesøg tilpasset arbejdspladsernes behov tidsmæssigt og ift. øvrige aktiviteter

Involvering af netværk. Kontakt til 49 organisationer, direct mail til nøglepersoner

Massekommunikation i to spor. Bred annoncering for at skabe opmærksomhed samt annoncering målrettet HR og ledere

Kendskab til kampagnen i målgruppen: 5 %

Anvendelse blandt dem, som kendte: 56%

Handlinger på arbejdspladsen som følge af kampagnen: 39 %

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er samme solide viden om effekterne af kampagnerne som for de virkemidler, der er gen-

stand for kortlægningen.



Godt 308.000 sidevisninger på kampagnesite



Rejsehold: 121 temamøder om forandringer



232 afspilninger af animationsfilmen på Facebook

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Pomaki G, Franche R, Murray E, Khushrushahi N, Lampinen T. Workplace-based work disability prevention interventions for workers with common mental health conditions: A review of the literature. Journal of

Occupational Rehabilitation 2012;22(2):182-95.

Tsutsumi A. Development of an evidence-based guideline for supervisor training in promoting mental health: literature review. J Occup Health 2011;53(1):1-9.

van Laethem M, Beckers DG, Kompier MA, Dijksterhuis A, Geurts SA. Psychosocial work characteristics and sleep quality: a systematic review of longitudinal and intervention research. Scand J Work Environ

Health 2013 Nov;39(6):535-49.

Kilder til Tabel 2. Viden om virkemidler i det ergonomiske arbejdsmiljø

Albertsen K, Lund T, Christensen KB, Kristensen TS & Villadsen E. 2007. Predictors of disability pension over a 10-year period for men and women. Scandinavian Journal of Social Medicine, 35, 78-85.

Andersen LL, Clausen T, Persson R. & Holtermann A. 2012. Dose—response relation between perceived physical exertion during healthcare work and risk of long-term sickness absence. Scandinavian journal of

work, environment & health, 582-589.

Andersen LL, Fallentin N, Thorsen SV & Holtermann A. 2016. Physical workload and risk of long-term sickness absence in the general working population and among blue-collar workers: prospective cohort

study with register follow-up. Occup Environ Med, oemed-2015.

Andersen LL, Kjaer M, Sögaard K, Hansen L, Kryger AI & Sjögaard G. 2008. Effect of two contrasting types of physical exercise on chronic neck muscle pain. Arthritis Care & Research, 59, 84-91.

Burgess-Limerick R. 2018. Participatory ergonomics: Evidence and implementation lessons. Applied Ergonomics, 68, 289-293.

Coenen P, Parry S, Willenberg L, Shi JW, Romero L, Blackwood DM, Healy GN, Dunstan DW & Straker LM. 2017. Associations of prolonged standing with musculoskeletal symptoms—A systematic review of

laboratory studies. Gait & posture, 58, 310-318.

da Costa BR & Vieira ER 2010. Risk factors for work-related musculoskeletal disorders: a systematic review of recent longitudinal studies. American journal of industrial medicine, 53, 285-323.

Daniels K, Gedikli C, Watson D, Semkina A & Vaughn O. 2017. Job design, employment practices and well-being: a systematic review of intervention studies. Ergonomics, 60, 1177-1196.

Frost P, Andersen JH & Nielsen VK. 1998. Occurrence of carpal tunnel syndrome among slaughterhouse workers. Scandinavian journal of work, environment & health, 285-292.

Hoozemans MJM, Knelange EB, Frings-Dresen MHW, Veeger HEJ & Kuijer P. 2014. Are pushing and pulling work-related risk factors for upper extremity symptoms? A systematic review of observational studies.

Occup Environ Med, oemed-2013.

Jakobsen MD, Sundstrup E, Brandt M, Jay K, Aagaard P & Andersen LL. 2015a. Effect of workplace-versus home-based physical exercise on musculoskeletal pain among healthcare workers: a cluster randomized

controlled trial. Scandinavian journal of work, environment & health, 153-163.

Jakobsen MD, Sundstrup E, Brandt M, Jay K, Aagaard P & Andersen LL. 2015b. Physical exercise at the workplace reduces perceived physical exertion during healthcare work: cluster randomized controlled trial.

Scandinavian journal of public health, 43, 713-720.

Jay K, Brandt M, Hansen K, Sundstrup E, Jakobsen MD, Schraefel MC, Sjogaard G & Andersen LL. 2015. Effect of individually tailored biopsychosocial workplace interventions on chronic musculoskeletal pain and

stress among laboratory technicians: randomized controlled trial. Pain Physician, 18, 459-71.

Jay, K., Frisch D, Hansen K., Zebis MK, Andersen CH, Mortensen OS & Andersen LL. 2011. Kettlebell training for musculoskeletal and cardiovascular health: a randomized controlled trial. Scandinavian journal of

work, environment & health, 196-203.

Jensen LK. 2007. Knee osteoarthritis Influence of work with heavy lifting, kneeling, climbing stairs or ladders, or combining kneeling/squatting with heavy lifting. Occupational and environmental medicine.

Jensen LK & Friche C. 2008. Effects of training to implement new working methods to reduce knee strain in floor layers. A two-year follow-up. Occupational and environmental medicine, 65, 20-27.

Kievit AJ, van Geenen RCI, Kuijer PPFM, Pahlplatz TMJ, Blankevoort L & Schafroth MU. 2014. Total knee arthroplasty and the unforeseen impact on return to work: a cross-sectional multicenter survey. The

Journal of arthroplasty, 29, 1163-1168.

Klussmann A, Gebhardt H, Nübling M, Liebers F, Perea EQ, Cordier W, von Engelhardt LV, Schubert M, Dávid A & Bouillon, B. 2010. Individual and occupational risk factors for knee osteoarthritis: results of a

case-control study in Germany. Arthritis research & therapy, 12, R88.

Korshøj M, Jørgensen, MB, Lidegaard M, Mortensen OS, Krustrup P, Holtermann A & Søgaard K. 2017. Decrease in musculoskeletal pain after 4 and 12 months of an aerobic exercise intervention: a worksite

RCT among cleaners. Scandinavian journal of public health, 1403494817717833.

Kuijer PPFM, Verbeek JHAM, Visser B, Elders LAM, van Roden N, van den Wittenboer MER, Lebbink M, Burdorf A & Hulshof CTJ. 2014. An evidence-based multidisciplinary practice guideline to reduce the

workload due to lifting for preventing work-related low back pain. Annals of occupational and environmental medicine, 26, 16.

403

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

404

Lund T, Labriola M, Christensen KB, Bültmann U & Villadsen E. 2006. Physical work environment risk factors for long term sickness absence: prospective findings among a cohort of 5357 employees in Denmark.

Bmj, 332, 449-452.

Mathiassen SE & Lewis C. 2016. Fysisk variation och belastningsbesvär i arbetet, Arbetsmiljöverket.

Punnett L & Wegman DH. 2004. Work-related musculoskeletal disorders: the epidemiologic evidence and the debate. Journal of electromyography and kinesiology, 14, 13-23.

Rasmussen CDN, Holtermann A., Bay H, Søgaard K & Jørgensen MB. 2015. A multifaceted workplace intervention for low back pain in nurses' aides: a pragmatic stepped wedge cluster randomised controlled

trial. Pain, 156, 1786.

Rasmussen CDN, Holtermann A, Jørgensen M B, Ørberg A, Mortensen OS & Søgaard K. 2016. A multi-faceted workplace intervention targeting low back pain was effective for physical work demands and mala-

daptive pain behaviours, but not for work ability and sickness absence: stepped wedge cluster randomised trial. Scandinavian journal of public health, 44, 560-570.

Rasmussen CDN, Lindberg NK, Ravn MH, Jørgensen MB, Søgaard K & Holtermann A. 2017. Processes, barriers and facilitators to implementation of a participatory ergonomics program among eldercare work-

ers. Applied ergonomics, 58, 491-499.

Schaafsma FG, Anema JR & van der Beek AJ 2015. Back pain: Prevention and management in the workplace. Best Practice & Research Clinical Rheumatology, 29, 483-494.

Seidler A, Bolm-Audorff U, Abolmaali N & Elsner G. 2008. The role of cumulative physical work load in symptomatic knee osteoarthritis–a case-control study in Germany. Journal of occupational medicine and

toxicology, 3, 14.

Sterud T & Johannessen HA. 2014. Do work-related mechanical and psychosocial factors contribute to the social gradient in long-term sick leave: A prospective study of the general working population in Nor-

way. Scandinavian journal of public health, 42, 329-334.

Sundstrup E, Jakobsen MD, Andersen CH, Jay K, Persson R, Aagaard P & Andersen LL. 2014. Effect of two contrasting interventions on upper limb chronic pain and disability: a randomized controlled trial. Pain

Physician, 17, 145-154.

van Eerd D, Cole D, Irvin E, Mahood Q, Keown K, Theberge N, Village J, St. Vincent M & Cullen K. 2010. Process and implementation of participatory ergonomic interventions: a systematic review. Ergonomics,

53, 1153-1166.

van Rijn RM, Huisstede BMA, Koes BW & Burdorf A. 2009a. Associations between work-related factors and specific disorders at the elbow: a systematic literature review. Rheumatology, 48, 528-536.

van Rijn RM, Huisstede BMA, Koes BW & Burdorf A. 2009b. Associations between work-related factors and the carpal tunnel syndrome—a systematic review. Scandinavian journal of work, environment &

health, 19-36.

van Rijn RM, Huisstede BMA, Koes BW & Burdorf A. 2010. Associations between work-related factors and specific disorders of the shoulder—a systematic review of the literature. Scandinavian journal of work,

environment & health, 189-201.

van Vilsteren M, van Oostrom SH, de Vet HCW, Franche RL, Boot CRL & Anema JR 2015. Workplace interventions to prevent work disability in workers on sick leave. The Cochrane Library.

Veiersted KB, Knardahl S & Wærsted M. 2017. Mekaniske eksponeringer i arbeid som årsak til muskel-og skjelettplager. En kunnskapsstatus. STAMI-rapport.

Verbeek J, Mischke C, Robinson R, Ijaz S, Kuijer P, Kievit A, Ojajärvi A & Neuvonen K. 2017. Occupational exposure to knee loading and the risk of osteoarthritis of the knee: a systematic review and a dose-

response meta-analysis. Safety and health at work, 8, 130-142.

Visser S, van der Molen HF, Kuijer PPFM, Sluiter JK & Frings-Dresen MHW. 2016. Stand up: comparison of two electrical screed levelling machines to reduce the work demands for the knees and low back

among floor layers. Ergonomics, 59, 1224-1231.

Visser S., van der Molen HF, Kuijer PPFM, van Holland BJ & Frings-Dresen MHW. 2013. Evaluation of two working methods for screed floor layers on musculoskeletal complaints, work demands and workload.

Ergonomics, 56, 69-78.

Waters, TR & Dick, RB. 2015. Evidence of health risks associated with prolonged standing at work and intervention effectiveness. Rehabilitation Nursing, 40, 148-165.

Kilder til tabel 3 om viden om virkemidler til forebyggelse af arbejdsulykker

Adams JSK, Raju R, Solomon V, Samuel P, Dutta AK, Rose JS, et al. Increasing compliance with protective eyewear to reduce ocular injuries in stone-quarry workers in Tamil Nadu, India: A pragmatic, cluster

randomised trial of a single education session versus an enhanced education package delivered over six months. Injury-International Journal of the Care of the Injured 2013;44(1):118-25.

Banco L, Lapidus G, Monopoli J, Zavoski R. The Safe Teen Work Project: a study to reduce cutting injuries among young and inexperienced workers. Am J Ind Med 1997 May;31(5):619-22.

Bena A, Berchialla P, Coffano E, Debernardi M, Icardi L, Dettoni L. [Effectiveness of a training programme in reducing occupational injuries: the Turin-Novara high-speed railway line experience]. Med Lav 2009

Jul;100(4):295-8.

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bullock SH, Jones BH, Gilchrist J, Marshall SW. Prevention of physical training-related injuries recommendations for the military and other active populations based on expedited systematic reviews. Am J Prev

Med 2010 Jan;38(1 Suppl):S156-S181.

Cashman CM, Ruotsalainen JH, Greiner BA, Beirne PV, Verbeek Jos H. Alcohol and drug screening of occupational drivers for preventing injury. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009;(2).

Cheng AS, Chan EP. The effect of individual job coaching and use of health threat in a job-specific occupational health education program on prevention of work-related musculoskeletal back injury 907. J Occup

Environ Med 2009 Dec;51(12):1413-21.

da Costa BR, Vieira ER. Stretching to reduce work-related musculoskeletal disorders: A systematic review. Journal of Rehabilitation Medicine 2008;40(5):321-8.

Daltroy LH, Iversen MD, Larson MG, Lew R, Wright E, Ryan J, et al. A controlled trial of an educational program to prevent low back injuries. N Engl J Med 1997 Jul 31;337(5):322-8.

DeRoo LA, Rautiainen RH. A systematic review of farm safety interventions. Am J Prev Med 2000 May;18(4 Suppl):51-62.

Dyreborg J, Nielsen K, Kines P, Dziekanska A, Frydendall KB, Bengtsen E, et al. Review af ulykkesforebyggelse - review af den eksisterende videnskabelige litteratur om effekten af forskellige typer sikkerhedstil-

tag til forebyggelse af arbejdsulykker. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA); 2013.

Dyreborg J, Nielsen KJ, Kines P, Rasmussen K, Olsen O, Lipscomb HJ, et al. Safety Interventions for the Prevention of Accidents in the Work Place. Campbell Systematic Reviews, Social Welfare Group

2011;www.campbellcollaboration.org(26.10.2011).

Forst L, Lacey S, Chen HY, Jimenez R, Bauer S, Skinner S, et al. Effectiveness of community health workers for promoting use of safety eyewear by Latino farm workers 3790. Am J Ind Med 2004 Dec;46(6):607-

13.

Gadomski A, Ackerman S, Burdick P, Jenkins P. Efficacy of the North American guidelines for children's agricultural tasks in reducing childhood agricultural injuries. Am J Public Health 2006 Apr;96(4):722-7.

Gregersen NP, Brehmer B, Moren B. Road safety improvement in large companies. An experimental comparison of different measures. Accident Analysis and Prevention 1996;28(3):297-306.

Hilyer JC, Brown KC, Sirles AT, Peoples L. A flexibility intervention to reduce the incidence and severity of joint injuries among municipal firefighters. J Occup Med 1990 Jul;32(7):631-7.

Hogan DAM, Greiner BA, O'Sullivan L. The effect of manual handling training on achieving training transfer, employee's behaviour change and subsequent reduction of work-related musculoskeletal disorders: a

systematic review. Ergonomics 2014;57(1):93-107.

Hogg-Johnson S, Robson L, Cole D, Subrata P, Amick B, Tompa E, et al. A randomized controlled evaluation of interventions to protect worker health. Am J Epidemiol 2011 173:S120.

Jinnah HA, Stoneman Z, Rains G. Involving fathers in teaching youth about farm tractor seatbelt safety--a randomized control study. J Adolesc Health 2014 Mar;54(3):255-61.

Johnson OE, Owoaje ET. Effect of health education on the riding habits of commercial motorcyclists in Uyo, southern Nigeria. West Afr J Med 2012 Jan;31(1):39-46.

Knapik JJ, Hauret KG, Arnold S, Canham-Chervak M, Mansfield AJ, Hoedebecke EL, et al. Injury and fitness outcomes during implementation of physical readiness training. Int J Sports Med 2003 Jul;24(5):372-81.

Kuehl KS, Elliot DL, Goldberg L, Moe EL, Perrier E, Smith J. Economic benefit of the PHLAME wellness programme on firefighter injury. Occup Med (Lond) 2013 Apr;63(3):203-9.

Lund J, Aarø LE. Accident prevention. Presentation of a model placing emphasis on human, structural and cultural factors. Safety Science 2004;42:271-324.

Mehrdad R, Meshki M, Pouryagub G. Effects of training course on occupational exposure to bloodborne pathogens: A controlled interventional study. International Journal of Preventive Medicine 2013

4(11):1136-1142. Available from: URL: http://ijpm.mui.ac.ir/index.php/ijpm/article/download/1019/1260

Morgan PJ, Collins CE, Plotnikoff RC, Cook AT, Berthon B, Mitchell S, et al. The impact of a workplace-based weight loss program on work-related outcomes in overweight male shift workers. J Occup Environ

Med 2012 Feb;54(2):122-7.

Mujuru P, Helmkamp JC, Mutambudzi M, Hu W, Bell JL. Evaluating the impact of an intervention to reduce injuries among loggers in West Virginia, 1999-2007. J Agric Saf Health 2009 Jan;15(1):75-88 NIOSH

Occcupational exposure to Titanium dioxide; 63; Department of Health and Human Services; Centers for Disease Control and Prevention; NIOSH, Cincinnati, OH, 2011.

Pidd K, Roche AM. How effective is drug testing as a workplace safety strategy? A systematic review of the evidence. Accid Anal Prev 2014 71:154-165.

Rivara FP, Thompson DC. Prevention of falls in the construction industry: evidence for program effectiveness. Am J Prev Med 2000 May;18(4 Suppl):23-6.

Robson LS, Stephenson CM, Schulte PA, Amick BC, Irvin EL, Eggerth DE, et al. A systematic review of the effectiveness of occupational health and safety training. Scandinavian Journal of Work Environment &

Health 2012;38(3):193-208.

Runyan CW, Zakocs RC, Zwerling C. Administrative and behavioral interventions for workplace violence prevention. Am J Prev Med 2000 May;18(4 Suppl):116-27.

Stojanovic MD, Ostojic SM. Preventing ACL injuries in team-sport athletes: a systematic review of training interventions. Res Sports Med 2012 Jul;20(3-4):223-38.

van der Molen HF, Zwinderman KA, Sluiter JK, Frings-Dresen MH. Interventions to prevent needle stick injuries among health care workers. Work 2012;41 Suppl 1:1969-71.

van der Molen HF, Zwinderman KAH, Sluiter JK, Frings-Dresen MHW. Better effect of the use of a needle safety device in combination with an interactive workshop to prevent needle stick injuries. Safety Sci-

ence 2011;49(8-9):1180-6.

405

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

406

van Poppel MNM, Koes BW, Smid T, Bouter LM. A systematic review of controlled clinical trials on the prevention of back pain in industry. Occup Environ Med 1997;54(12):841-7.

Wang HH, Fennie K, He GP, Burgess J, Williams AB. A training programme for prevention of occupational exposure to bloodborne pathogens: impact on knowledge, behaviour and incidence of needle stick

injuries among student nurses in Changsha, People's Republic of China. Journal of Advanced Nursing 2003;41(2):187-94.

Kilder til tabel 4 om viden om virkemidler for skadelige stoffer og materialer

Angen Ø, Feld L, Larsen J, Rostgaard K, Skov R, Madsen AM, Larsen AR. Transmission of Methicillin-Resistant Staphylococcus aureus to Human Volunteers Visiting a Swine Farm. Appl Environ Microbiol. 2017

Nov 16;83(23).

Basinas I, Sigsgaard T, Bønløkke JH, Andersen NT, Omland Ø, Kromhout H, Schlünssen V. Feedback on Measured Dust Concentrations Reduces Exposure Levels Among Farmers. Ann Occup Hyg. 2016

Aug;60(7):812-24.

Basinas I, Sigsgaard T, Erlandsen M, Andersen NT, Takai H, Heederik D, Omland Ø, Kromhout H, Schlünssen V. Exposure-affecting factors of dairy farmers' exposure to inhalable dust and endotoxin. Ann Occup

Hyg. 2014 Jul;58(6):707-23.

Baur X, Degens PO, Sander I. Baker's asthma: still among the most frequent occupational respiratory disorders. J Allergy Clin Immunol. 1998 Dec;102(6 Pt 1):984-97.

Baur, X.; Bakehe, P. Allergens causing occupational asthma: an evidence-based evaluation of the literature. Int Arch Occup Environ Health 2014, 87, 339-363.

Duch P, Nørgaard AW, Hansen JS, Sørli JB, Jacobsen P, Lynggard F, Levin M, Nielsen GD, Wolkoff P, Ebbehøj NE, Larsen ST. Pulmonary toxicity following exposure to a tile coating product containing alkylsilox-

anes. A clinical and toxicological evaluation. Clin Toxicol (Phila). 2014 Jun;52(5):498-505.

Feld L, Bay H, Angen Ø, Larsen AR, Madsen AM. Survival of LA-MRSA in Dust from Swine Farms. Ann Work Expo Health. 2018 Feb 13;62(2):147-156.

Flyvholm M-A, Mygind K, Sell L, Jensen A & Jepsen KF. A randomised controlled intervention study on prevention of work-related skin problems among gut cleaners in swine slaughterhouses.

Grosse, Y; Loomis D, Guyton KZ, Lauby-Secretan, B, El Ghissassi, F, Bouvard, V, Brahim-Tallaa, L, Guha, N, Scoccianti, C, Mattock, H, Straif K. Carcinogenicity of fluoro-edenite, silicon carbide fibres and whiskers,

and carbon nanotubes. Lancet Oncol 2014, 15, 1427-1428.

Heederik D, von Mutius E. Does diversity of environmental microbial exposure matter for the occurrence of allergy and asthma? J Allergy Clin Immunol. 2012 Jul;130(1):44-50.

Houba R, Doekes G, Heederik D. Occupational respiratory allergy in bakery workers: a review of the literature. Am J Ind Med. 1998 Dec;34(6):529-46.

Larsen ST, Dallot C, Larsen SW, Rose F, Poulsen SS, Nørgaard AW, Hansen JS, Sørli JB, Nielsen GD, Foged C. Mechanism of action of lung damage caused by a nanofilm spray product. Toxicol Sci. 2014 Aug

1;140(2):436-44.

Madsen AM, Tendal K, Schlünssen V, Heltberg I. Organic dust toxic syndrome at a grass seed plant caused by exposure to high concentrations of bioaerosols. Ann Occup Hyg. 2012 Aug;56(7):776-88.

Nieuwenhuijsen MJ, Putcha V, Gordon S, Heederik D, Venables KM, Cullinan P, Newman-Taylor AJ. Exposure-response relations among laboratory animal workers exposed to rats. Occup Environ Med. 2003

Feb;60(2):104-8.

Omland O, Würtz ET, Aasen TB, Blanc P, Brisman JB, Miller MR, Pedersen OF, Schlünssen V, Sigsgaard T, Ulrik CS, Viskum S. Occupational chronic obstructive pulmonary disease: a systematic literature review.

Scand J Work Environ Health. 2014 Jan;40(1):19-35.

Schlünssen V, Jacobsen G, Erlandsen M, Mikkelsen AB, Schaumburg I, Sigsgaard T. Determinants of wood dust exposure in the Danish furniture industry—results from two cross-sectional studies 6 years apart.

Ann Occup Hyg. 2008 Jun;52(4):227-38.

Sørli JB, Huang Y, Da Silva E, Hansen JS, Zuo YY, Frederiksen M, Nørgaard AW, Ebbehøj NE, Larsen ST, Hougaard KS. Prediction of acute inhalation toxicity using in vitro lung surfactant inhibition. ALTEX.

2018;35(1):26-36.

Vandenplas O, Dressel H, Wilken D, Jamart J, Heederik D, Maestrelli P, Sigsgaard T, Henneberger P, Baur X. Management of occupational asthma: cessation or reduction of exposure? A systematic review of

available evidence. Eur Respir J. 2011 Oct;38(4):804-11.

Vandenplas O. Reduction of exposure in the management of occupational asthma. Curr Opin Allergy Clin Immunol. 2011 Apr;11(2):75-9.

vii

Kilder til Tabel 5 forebyggelsespakker som virkemidler

Dziekanska A, Madsen C, Kvorning LV, Smith LH, Nielsen L, Christensen MD og Flyvholm M-A. Evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i auto-virksomheder i branchen transportmidler. Det Nati-

onale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2013; 1-30.

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Kvorning LV, Dziekanska A, Smith LH, Madsen C, Nielsen L, Buchardt HL & Flyvholm M-A. Evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i bygge- og anlægsvirksomheder. Det Nationale Forskningscen-

ter for Arbejdsmiljø, 2013; 1-35.

Kvorning LV. En realistisk evaluering af Forebyggelsespakkerne – en arbejdsmiljøindsats målrettet små virksomheder i auto- og bygge- og anlægsbrancherne [Ph.d.-afhandling]. Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø, 2016.

Smith LH, Dziekanska A, Kvorning LV, Nielsen L, Buchardt HL, Jelle MOC og Flyvholm M-A. Evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i døgninstitutioner og hjemmepleje. Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø, 2013; 1-43.

Kilder til matricen:

onale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2013; 1-30.

ter for Arbejdsmiljø, 2013; 1-35.

for Arbejdsmiljø, 2016.

center for Arbejdsmiljø, 2013; 1-43.

viii

Kilder til table 6 Oversigt over kampagnen ‘Fra stress til trivlsel’

Arnetz BB. Subjective indicators as a gauge for improving organizational well-being. An attempt to apply the cognitive activation theory to organizations. Psychoneuroendocrinology 2005;30(10):1022-1026.

Cooper CL,Dewe P. Stress. A brief history. Oxford, Blackwell Publishing 2004.

Eriksen HR, Murison R, Pensgaard AM & Ursin H. Cognitive activation theory of stress (CATS): From fish brains to the Olympics. Psychoneuroendocrinology 2005;30(10):933-938.

Eriksen HR, Ursin H. Kognitiv stressteori. I: Ekman R, Arnetz BB, red. Stress, molekylerna - individen - organisationen - samhället. Stockholm, Liber 2005. s. 46-55.

Eriksen HR, Ursin H. Stress - It is all in the brain. I: Bengt B & Ekman R, red. Stress in health and disease. Weinheim, Wiley-VCH Verlag GmbH & Co. 2006. s. 46-68.

Jørgensen MM, Munch-Hansen M, Nielsen KM. Teamledelse med det rette twist - – inspiration til at arbejde med team, teamledelse og forandringsprocesser, NFA 2008.

Reme SE, Eriksen HR, Ursin H. Cognitive activation theory of stress – how are individual experiences mediated into biological systems? SJWEH Suppl. 2008; (6): 177-183

Ursin H, Eriksen HR. The cognitive activation theory of stress (CATS) Review. Neuroscience and Biobehavioral Reviews 2009; 10.1016, 03.001

Ursin H, Eriksen HR. The cognitive activation theory of stress. Psychoneuroendocrinology 2004;29(5):567-592.

Kilder til tabel 7 Oversigt over kampagnen ’Forebyg mobning på jobbet’

Arbejdstilsynets vejledning: Mobning og seksuel chikane, 2002.

Bille M, Skogstad A og Einarsen S. Handlingsprogram mot mobbing på arbeidsplassen: definisjoner og innhold. Søkelys på arbeidslivet, 2/2008 årgang 25.

Einarsen S og Petersen H. Håndtering av konflikter og trakassering i arbeidslivet, Gyldendal 2009.

Høgh A. ”Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen”, et samarbejde mellem NFA, KU og Crecea . NFA 2009.

Jørgensen MM, Munch-Hansen M, Nielsen KM. Teamledelse med det rette twist – inspiration til at arbejde med team, teamledelse og forandringsprocesser, NFA 2008.

Mikkelsen EG og Høgh A. Håndbogen forebyggelse af mobning – en håndbog, NFA 2011.

Kilder

til tabel 8 Oversigt over kampagnen ’Job og krop’

Hvidbog om risikofaktorer knyttet til tungt fysisk arbejde. Resumé og hovedkonklusioner, NFA 2009

Jørgensen MM, Munch-Hansen M, Nielsen KM. Teamledelse med det rette twist - – inspiration til at arbejde med team, teamledelse og forandringsprocesser, NFA 2008.Wadell Gordon, The Back Pain Revoluti-

on, second edition, 2004.

407

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

408

Mortensen OS, Andersen JH, Ektor-Andersen J, Eriksen HR, Nils Fallentin N, Poul Frost P, Haahr JP, Merete Labriola M, Kreutzfeldt Zebis MK. Hvidbog om Sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og

skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder. NFA 2008.

Rapporten Trepartsudvalget til drøftelse af prioritering af MSB. AMR og AT. MSB-udvalget 2010.

Wadell Gordon, The Back Pain Revolution, second edition, 2004.

Kilder til tabel 9. oversigt over kampagnen ’Forebyg vold på jobbet’

Andersen LPS. Notat: Videngrundlag for Videncenter for Arbejdsmiljøs undertema om: Vold og trusler om vold på arbejdspladsen Afdækning af aktuel, forskningsfaglig viden, AMK, Herning, 2012.

Arbejdstilsynets vejledning om vold og trusler, 2012.

Chappell DDM: Violence at work. 2006.

Hogh A, Borg V, Mikkelsen KL: Work-related violence as a predictor of fatigue: A 5- year follow-up of the Danish Work Environment Cohort Study. Work & Stress 2003, 17(2):182-194.

Jørgensen MM, Munch-Hansen M, Nielsen KM. Teamledelse med det rette twist – inspiration til at arbejde med team, teamledelse og forandringsprocesser, NFA 2008.

Leather P, Brady C, Lawrence C: Work-related violence: Assessment and intervention. 1999.

Rasmussen CA, Hogh A, Andersen LP: Threats and Physical Violence in the Workplace: A Comparative Study of Four Areas of Human Service Work. J Interpers Violence 2013.

Schat ACH, Kelloway EK: Reducing the adverse consequences of workplace aggression and violence: The buffering effects of organizational support. J Occup Health Psychol 2003, 8(2):110-122.

Wassell JT: Workplace violence intervention effectiveness: A systematic literature review. Saf Sci 2009, 47(8):1049-1055.

xii

Kilder til tabel 10. Oversigt over kampagnen ‘Skab gode forandringer’

De to forskningsprojekter PSYRES (Psychological Health and Wellbeing in Restructuring: Key Effects and Mechanisms) og HIRES (Health in Restructuring: Innovative Approaches and Policy Recommendations),

professor Karina M. Nielsen, forskningsinstitutioner i hhv. Finland, Holland, Polen og Danmark (NFA), 2012.

Jørgensen MM, Munch-Hansen M, Nielsen KM. Teamledelse med det rette twist – inspiration til at arbejde med team, teamledelse og forandringsprocesser, NFA 2008.

Et godt psykisk arbejdsmiljø – når der sker forandringer på arbejdspladsen, pjece med 22 anbefalinger udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet og NFA. Arbejdsmiljørådet, 2013.

Opsamlingsrapport:

Den Styrkede Indsats. Opsamling af erfaringer fra Den Styrkede Indsats for et bedre arbejdsmiljø i årene 2008-15. VFA 2016.

| BILAG 29:

KORTLÆGNING AF VIRKEMIDLER TIL ARBEJDSPLADSENS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 30:

409

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

VIRKEMIDLER I

MYNDIGHEDS-,

FORSKNINGS- OG

PARTSINDSATSEN

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

410

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

Bilag 30

2.november2017

Virkemidler i myndigheds-, forsknings- og partsindsat-

sen

J.nr. 2017 - 6646

Sekretariatet

Indhold

1. Indledning .............................................................................................................3

2. Arbejdstilsynets og NFA’s bevillinger

..................................................................3

3. Arbejdstilsynets tilsyn ...........................................................................................4

3.1. Risikobaseret tilsyn (RT)................................................................................4

3.1.1 Hvilke virksomheder får RT? ...................................................................4

3.1.2 Hvad sker der før tilsynet? .......................................................................5

3.1.3 Hvordan forbereder den tilsynsførende sig? ............................................5

3.1.4 Hvordan foregår tilsynet? .........................................................................6

3.1.5 Virker risikobaseringen? ..........................................................................6

3.1.6 Hvilke arbejdsmiljøproblemer finder Arbejdstilsynet? ............................8

3.1.7 Udvidet risikobaseret tilsyn (URT) ..........................................................9

3.1.8 Arbejdstilsynets afgørelser ....................................................................10

3.1.9 Udvikling af det risikobaserede tilsyn ....................................................11

3.2 Ulykkesundersøgelser ...................................................................................11

3.3 Markedsovervågning .....................................................................................13

4. Kommunikation som virkemiddel .......................................................................14

4.1 Arbejdstilsynets kommunikationsindsats ......................................................14

4.1.1 Arbejdstilsynets hjemmeside ..................................................................15

4.1.2 Arbejdstilsynets Call Center ...................................................................15

3.1.3 Kommunikationsindsatsen styrkes .........................................................15

4.2 Eksempler på den styrkede kommunikationsindsats .....................................15

4.3 Digitale værktøjer og services .......................................................................16

4.4 Mere enstrenget og sammenhængende kommunikation og formidling på

arbejdsmiljøområdet ............................................................................................16

5. Regulering som virkemiddel ...............................................................................16

5.1. Straf som instrument ....................................................................................17

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

411

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

5.1.1 Ad 1) Direkte tiltale ................................................................................17

5.1.2 Ad 2) Manglende efterkommelse ...........................................................17

5.1.3 Om bødeniveauet generelt ......................................................................17

5.1.4 Antal straffesager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven. .....................18

5.1.5 Administrative bødeforelæg ...................................................................18

5.2.6 Tiltaleindstillinger ..................................................................................18

6. Forskning og formidling som virkemiddel ..........................................................18

6.1 Forskning målrettet arbejdspladserne ............................................................19

6.2 Forskning målrettet myndighederne .............................................................19

6.3 Formidling af forskningsviden ......................................................................20

6.4 Styrkelse af formidlingsindsatsen .................................................................20

7. Arbejdsmarkedets parters virkemidler ................................................................18

7.1 Arbejdsmiljørådet ..........................................................................................21

7.2 Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA’er)

......................................21

7.2.1 Samarbejde mellem BFA’erne og Arbejdstilsynet

.................................21

7.2.2 Koordineret indsats mellem Arbejdstilsynet og

BFA’erne

....................22

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

412

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

1. Indledning

I dette arbejdspapir beskrives virkemidler i myndigheds- forsknings- og partsind-

satsen.

Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet kan defineres som handlinger eller aktiviteter,

der har til formål at forbedre arbejdsmiljøet, sundheden på arbejdspladsen samt

nedbringe sygefravær og førtidigt arbejdsophør blandt ansatte. Virkemidlerne kan

være virksomhedens egne indsatser i form af konkrete handlinger så som ændrin-

ger i arbejdsgange og indretningen af arbejdspladsen. Virkemidler kan også være

eksterne i form af lovgivning, politiske aftaler, myndighedsaktiviteter, aktiviteter

og handleplaner på brancheniveau mv., som tilskynder virksomheder til indsatser

eller konkrete handlinger til forbedring af arbejdsmiljøet

Virkemidler er således de

midler og metoder, der anvendes for at opnå det gode arbejdsmiljø.

I arbejdspapiret beskrives Arbejdstilsynets virkemidler opdelt i tilsyn, kommunika-

tion og regulering. Dernæst beskrives forskning og formidling som virkemiddel og

afslutningsvist beskrives Arbejdsmarkedets parter og de virkemidler, de kan betje-

ne sig af. Arbejdspapiret har fokus på at belyse de virkemidler, der eksisterer som

en del af arbejdsmiljøindsatsen i dag og er reguleret i arbejdsmiljøloven, samt

hvordan disse virkemidler fungerer.

2. Arbejdstilsynets og NFA’s bevillinger

fordelt på virkemidler

Som udgangspunkt for den videre læsning fremgår det af nedenstående figur 1 og

2, hvor stor en andel de enkelte virkemidler udgør af de midler, som Arbejdstilsy-

net og NFA er tildelt på Finansloven 2017. Som det fremgår, udgør tilsynsindsat-

sen mere end halvdelen af Arbejdstilsynets bevilling.

Figur 1: Fordeling af Arbejdstilsynets bevilling på formål på FL 2017

21,5%

Tilsyn

Kommunikation

Regulering og

arbejdsmiljøudvikling

Generelle

fællesomkostninger

17,5%

56,8%

4,3%

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

413

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

Figur 2: Fordeling af NFA’s bevilling på formål på FL 2017

16%

23%

Generelle

fællesomkostninger

Forskning

Formidling

61%

3. Arbejdstilsynets tilsyn

Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn for at kontrollere, om virksomhederne lever op

til reglerne i Arbejdsmiljøloven og reagerer med fx et påbud, hvis der er væsentlige

arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynets hovedtilsynsform er det risikobaserede

tilsyn. På det risikobaserede tilsyn fokuserer Arbejdstilsynet på de væsentligste

arbejdsmiljøproblemer på virksomheden. Arbejdstilsynet gennemfører ydermere

detailtilsyn, der er tilsyn med et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem på en

virksomhed. Det kan fx være kontrol af, om en virksomhed har efterkommet Ar-

bejdstilsynets påbud, undersøgelse af en arbejdsulykke eller på baggrund af en

klage over arbejdsmiljøet.

Arbejdstilsynet fører også tilsyn med udenlandske virksomheder (RUT) og social

dumping samt tilsyn med offshoreanlæg. Dette behandles ikke i nærværende kort-

lægning.

3.1. Risikobaseret tilsyn (RT)

Det risikobaserede tilsyn er målrettet mod de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet

forventer, at der er de største problemer med arbejdsmiljøet. Det indebærer bl.a., at

disse virksomheder får flere tilsyn.

3.1.1 Hvilke virksomheder får RT?

Arbejdstilsynet udvælger virksomheder til tilsyn på to forskellige måder; ud fra en

risikovurdering og ud fra en stikprøve.

Størstedelen af virksomhederne udvælges på baggrund af en risikovurdering. Det

sker ved hjælp af en såkaldt indeksmodel, som indeholder en række parametre, der

tilsammen identificerer de virksomheder, hvor det forventes, at der er størst risiko

for problemer med arbejdsmiljøet,

jf. vedlagte bilag 31.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

414

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

Arbejdstilsynet udtager herudover virksomheder til tilsyn på baggrund af en stik-

prøve, ligesom virksomheder kan blive udtaget til tilsyn manuelt fx på baggrund af

en klage, anmeldt arbejdsskade eller anden konkret mistanke. De tilfældigt udvalg-

te virksomheder i stikprøven skal sikre, at virksomhederne ved, at alle virksomhe-

der kan få et tilsyn. Af de 18.239 risikobaserede tilsyn, der blev gennemført i

2016, blev 2.651 virksomheder udtaget gennem stikprøven og 390 virksomheder

manuelt udtaget.

Ca. 80 pct. af de virksomheder, der årligt skal have risikobaseret tilsyn, udvælges

på baggrund af en risikovurdering, mens resten udvælges via en stikprøve. Det

følger af den politiske aftale om

En styrket arbejdsmiljøindsats

fra marts 2015.

I 2016 blev der i alt gennemført 18.239 risikobaserede tilsyn. I de foregående år,

2012-2015, blev der gennemsnitligt gennemført knap 25.000 risikobaserede tilsyn

om året.

Det lavere antal i 2016 skyldes, at der i 2016 som følge af aftalen om

En styrket

arbejdsmiljøindsats

fra marts 2015 blev udtaget en større andel af virksomheder ud

fra en risikovurdering (80 pct. mod tidligere 55 pct.), mens færre blev udtaget via

en stikprøve (20 pct. mod tidligere 45 pct.). På et risikobaseret tilsyn gennemgås

alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer uanset, om virksomheden er udvalgt på bag-

grund af en risikobasering eller via en stikprøve. Tilsynet tager alt andet lige læn-

gere tid, hvis der er problemer i arbejdsmiljøet, end hvis arbejdsmiljøet er i orden.

Derfor betød den øgede risikobasering, at Arbejdstilsynet skulle gennemføre rela-

tivt flere tidskrævende RT som en følge heraf blev der gennemført færre risikoba-

serede tilsyn.

3.1.2 Hvad sker der før tilsynet?

Uanset om virksomheden er udtaget på baggrund af en risikovurdering eller en

stikprøve, anvender Arbejdstilsynet samme tilsynsmetode.

Virksomheder, der er udtaget til risikobaseret tilsyn, bliver som hovedregel varslet

mindst en måned inden tilsynsbesøget, men får ikke at vide, hvilken dato Arbejds-

tilsynet kommer. Besøgene er således uanmeldte. Formålet med varslingen er bl.a.

at give virksomhederne mulighed for at forberede sig inden besøget. Blandt de

virksomheder i Arbejdstilsynets brugerundersøgelse 2016, der kan huske, at de har

modtaget en varsling, angiver 48 pct., at de søgte om arbejdsmiljøinformation in-

den besøget, mens 26 pct. arbejdede med deres APV, og 22 pct. nåede andre tiltag

inden besøget

3.1.3 Hvordan forbereder den tilsynsførende sig?

Den tilsynsførende skal inden tilsynet undersøge om, der er anmeldte ulykker på

virksomheden. Den tilsynsførende skal også orientere sig i:



De relevante arbejdsmiljøvejvisere - vejledningsmaterialer fra Arbejdstilsynet,

der beskriver de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher, og de

arbejdsprocesser, hvor problemerne typisk forekommer



brancheundervisningsnotater, som sammenfatter væsentlig information om ud-

valgte brancher

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

415

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN



relevante instrukser, der er skriftlige tjenestebefalinger om, hvordan Arbejdstil-

synet håndhæver arbejdsmiljøreglerne



Relevante kvalitetsprocedurer, der er skriftlige tjenestebefalinger om frem-

gangsmåden, der skal anvendes ved løsningen af bestemte opgaver i Arbejdstil-

synet.

3.1.4 Hvordan foregår tilsynet?

Når den tilsynsførende kommer ud på virksomheden, tager vedkommende kontakt

med både ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter eller evt. andre repræsentanter for

de ansatte. På tilsynet gennemgår Arbejdstilsynet hele virksomhedens arbejdsmiljø

med fokus på de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der er relevante for branchen,

herunder de prioriterede områder. På meget store virksomheder

–

fx et hospital

–

afdækkes arbejdsmiljøet i et repræsentativt omfang. Udvælgelsen af hvilke dele af

virksomheden

–

fx hvilke afdelinger på et hospital

–

sker med udgangspunkt i dia-

logen med virksomheden på et indledende møde og den tilsynsførendes viden om

branchen.

Nogle virksomheder - fx rengørings-, og byggevirksomheder - har mange midlerti-

dige og skiftende arbejdssteder. Derfor foregår tilsynet på disse virksomheder ved,

at Arbejdstilsynet både gennemgår arbejdsmiljøet på virksomhedens hjemadresse

og på et til to af de andre arbejdssteder, hvor virksomheden udfører arbejde.

På tilsynsbesøget fokuserer Arbejdstilsynet, som tidligere nævnt, på dialog med

virksomheden. Det følger af den politiske aftale om

Ny strategi for arbejdsmiljø-

indsatsen frem til 2020

fra marts 2011, hvor et af initiativerne var mere dialog med

virksomhederne. I dialogen med virksomheden tager Arbejdstilsynet udgangspunkt

i virksomhedernes egne erfaringer med arbejdsmiljøet, på at understøtte det fore-

byggende arbejdsmiljøarbejde og på at understøtte virksomhedernes mulighed for

at løse konkrete arbejdsmiljøproblemer. En styrket dialog mellem virksomhederne

og Arbejdstilsynet forventes at styrke virksomhedernes motivation til selv at fore-

bygge og løse arbejdsmiljøproblemerne.

Arbejdstilsynet slutter besøget med at samle op på de eventuelle arbejdsmiljøpro-

blemer, virksomheden måtte have. Virksomheden vil blive hørt om alle påtænkte

afgørelser. Hvis alt er i orden ved gennemgangen, får virksomheden en grøn smiley

på Arbejdstilsynets hjemmeside. Hvis virksomheden har fået en af følgende afgø-

relsestyper: et strakspåbud, et påbud med frist eller en afgørelse uden handlepligt,

får virksomheden en gul smiley. Har virksomheden fået et forbud eller et rådgiv-

ningspåbud, får virksomheden en rød smiley.

3.1.5 Virker risikobaseringen?

Formålet med Arbejdstilsynets risikobaserede udtagemetode er at finde de virk-

somheder, som vurderes at have de største problemer med arbejdsmiljøet. Hvis

metoden virker efter hensigten, må Arbejdstilsynet derfor forventes at finde pro-

blemer på flere af de virksomheder, der er udtaget ud fra en risikovurdering end på

de virksomheder, der er udtaget som stikprøve.

Tabel 1 viser den procentandel af virksomhederne, der har fået mindst én afgørelse

om materielle arbejdsmiljøproblemer i 2016 fordelt på virksomheder udtaget via

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

416

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

hhv. risikovurdering og stikprøve. Med materielle arbejdsmiljøproblemer forstås

konkrete arbejdsmiljøproblemer som fx risiko for ulykker, støj eller arbejdsmiljø-

problemer inden for psykisk arbejdsmiljø.

Tabel 1: Andelen af virksomheder (pct.) med minimum én materiel afgørelse ved RT, fordelt

på risikobasering og stikprøve, 2016

Risikobasering

2016

23,1 pct.

Kilde: Særudtræk i 2017 af Arbejdstilsynets produktionsdata statusopgørelse for RT 2016

Stikprøve

13,5 pct.

Tabellen viser, at i 2016 har virksomheder, der er udtaget til RT på baggrund af en

risikobasering, fået materielle afgørelser hyppigere (23,1 pct.) sammenlignet med

virksomheder udtaget via stikprøven (13,5 pct.).

Den risikobaserede udtagemetode tager, som nærmere beskrevet i bilag 31, hensyn

til bl.a. branche og virksomhedsstørrelse. De virksomheder, der udtages ud fra en

risikovurdering, svarer derfor ikke til stikprøvevirksomhederne mht. branchesam-

mensætning og fordeling på virksomhedsstørrelse. Forskellen fra en afgørelsespro-

cent på 13,5 pct. i stikprøven til 23,1 pct., når virksomheder udtages via risikobase-

ring, beror dog ikke kun på variationer i virksomhedsstørrelse og brancher, viser en

analyse

vii

. Det er således ikke kun forskel i branche- og størrelsesammensætning,

der driver forskellen. De andre elementer

–

som fx tidligere afgørelser

–

der indgår

i risikovurderingen (se bilag 31) har dermed også betydning.

Den øgede risikobasering i 2016, hvor 80 pct. af virksomhederne udtages ud fra en

risikovurdering, havde til formål at sikre en yderligere målretning mod de virk-

somheder, som har problemer i arbejdsmiljøet. Tabel 2 viser, at 21,8 pct. af virk-

somhederne i 2016 fik mindst én materiel afgørelse, hvilket er den højeste andel

sammenlignet med de forudgående år, hvor der har været gennemført RT (2012-

2015). I 2016 var det 78,2 pct. af de besøgte virksomheder, hvor Arbejdstilsynet

ikke fandt materielle problemer.

Tabel 2: Andelen af virksomheder, der får materielle afgørelser ved RT, 2012-2016

Andel af virksomheder med min. én materiel afgørelse ved RT (pct.)

2012

2013

2014

2015

2016

17,8

18,0

19,1

17,0

21,8

Kilde: Særudtræk i hhv. 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 til brug for årlige statusopgørelser for RT. Andelen af

virksomheder med materielle afgørelser er opgjort for alle RT (dvs. både virksomheder, der udtages på baggrund

af en risikobasering og virksomheder, der udtages via stikprøven).

Nærmere analyse viser, at den øgede risikobasering er en del af, men ikke hele

forklaringen på den stigning i andelen af virksomheder med materielle afgørelser,

der er sket i 2016. En del af forklaringen er også, at der i 2016 ses en stigning i

andelen af virksomheder med afgørelser både blandt de virksomheder, der er udta-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

417

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

get på baggrund af en risikovurdering og blandt stikprøvevirksomhederne sammen-

lignet med de tilsvarende grupper i 2015.

Derudover vil forskelle i hvilke virksomheder, der udtages til tilsyn i de enkelte år

også være med til at forklare den variation, der kan ses fra år til år.

3.1.6 Hvilke arbejdsmiljøproblemer finder Arbejdstilsynet?

Nedenstående figur 1 viser, at Arbejdstilsynet i perioden 2012 til 2016 har afgivet

flest afgørelser om materielle forhold (ca. 55 pct.), som fx ulykkesrisici.

Der er afgivet relativt færre afgørelser om formelle forhold

–

dvs. forhold der ved-

rører virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, fx om manglende arbejdspladsvurde-

ring, (ca. 43 pct.), hvoraf hovedparten drejer sig om afgørelser om manglende ar-

bejdspladsvurdering.

Endelig udgør afgørelser udenfor arbejdsmiljøloven en lille andel (2 pct.). Disse

afgørelser drejer sig om afgørelser ifølge rygeloven.

Figur 2: Fordeling af 68.896 afgørelser i det risikobaserede tilsyn 2012-2016

på materielle, formelle og andre

Hverken

formelle eller

materielle

Formelle

arbejdsmiljøpro

blemer

43%

Materielle

arbejdsmiljøpro

blemer

55%

Kilde: Udtræk fra september 2017 fra Arbejdstilsynets produktionsdata

Ser man udelukkende på afgørelserne om de materielle forhold, viser nedenstående

figur 3, at Arbejdstilsynet afgiver relativt flest afgørelser om ulykkesrisici (44 pct.),

efterfulgt af afgørelser om kemi, støv og biologi (21 pct.) og afgørelser om muskel

og skeletbesvær (17 pct.), mens afgørelser om psykisk arbejdsmiljø udgør 6 pct.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

418

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

Figur 3: Fordeling af 37.661 materielle afgørelser i det risikobaserede tilsyn

2012-2016 på arbejdsmiljøproblememner

Psykisk

arbejdsmiljø

Indeklima

Ulykkesrisici

44%

MSB

17%

Støj

Andre

Kemi, støv og

biologi

21%

Kilde: Udtræk fra september 2017 fra Arbejdstilsynets produktionsdata

3.1.7 Udvidet risikobaseret tilsyn (URT)

Fra januar 2016 er virksomheder i udvalgte brancher med en særlig høj risiko for

enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til ergonomi eller overbelastning

i forhold til det psykiske arbejdsmiljø udpeget til at få et udvidet risikobaseret til-

syn. Her udvides det almindelige risikobaserede tilsyn som udgangspunkt med et

nyt besøg, hvor den tilsynsførende gennemfører en særlig grundig og målrettet

gennemgang af virksomhedens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Hensigten

med de udvidede risikobaserede tilsyn har været at indbygge gode erfaringer fra de

særlige tilsynsindsatser (herunder de særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk

arbejdsmiljø) i det risikobaserede tilsyn. Dette skete i forbindelse med, at de særli-

ge tilsynsindsatser ophørte.

De udvalgte branchegrupper var: Bygge- og anlæg, Rengøring, Restauranter og

barer, Transport af passagerer, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Hospital og Un-

dervisning. Andelen af virksomheder med afgørelser indenfor muskel- og skeletbe-

svær (MSB) og psykisk arbejdsmiljø er steget fra 2015 til 2016 indenfor de udvalg-

te URT-brancher, jf. tabel 3. Stigningen ses ikke uden for URT-brancherne.

Tabel 3: Andel af virksomheder med minimum én afgørelse vedr. hhv. MSB og psykisk

arbejdsmiljø indenfor de brancher, der er udvalgt til URT, 2015 og 2016

MSB

Psykisk arbejdsmiljø

2015

1,5

1,4

2016

5,9

2,3

Kilde: Særudtræk i hhv. 2016 og 2017 af Arbejdstilsynets produktionsdata til brug for statusopgørelse for RT 2015

og RT og URT 2016

I de branchegrupper, hvor Arbejdstilsynet har gennemført URT i 2016, har Ar-

bejdstilsynet afdækket flere arbejdsmiljøproblemer inden for det psykiske arbejds-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

419

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

miljø og MSB i forhold til 2015. Stigningen i antallet afgørelser er ikke jævnt for-

delt mellem URT-brancherne. Fx er der mht. til afgørelser om psykisk arbejdsmiljø

sket en stigning indenfor ’Undervisning’ og ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’,

men der ikke er sket nogen særlig stigning indenfor bygge- og anlægsbrancherne.

Afgørelsesniveauet er dog fortsat forholdsvist lavt.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører en effektmå-

ling af URT i Døgninstitutioner og hjemmepleje med henblik på psykisk arbejds-

miljø og muskel-skeletbesvær. Undersøgelsen ventes afsluttet i foråret 2018.

3.1.8 Arbejdstilsynets afgørelser set i forhold til, hvor de største belastninger findes

fsva. psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær

Som det fremgår ovenfor, giver Arbejdstilsynet langt færre afgørelser om muskel-

skeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø end om ulykker, det tredje af de priori-

terede arbejdsmiljøproblemer. Derfor har Arbejdstilsynet en særlig opmærksomhed

på, om Arbejdstilsynet i det risikobaserede tilsyn afdækker muskelskeletbelastnin-

ger og psykisk arbejdsmiljø i et omfang, der stemmer overens med det faktiske

omfang af problemerne.

Det er derfor blevet undersøgt, hvilke branchegrupper som har den største andel af

beskæftigede med overbelastninger inden for henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og

muskel- og skeletbesvær. Det er blevet sammenlignet med de branchegrupper, hvor

flest virksomheder i det risikobaserede tilsyn får afgørelser om hhv. psykisk ar-

bejdsmiljø og muskelskeletbelastninger. Dermed undersøges det, om de branche-

grupper, hvor relativt flest er overbelastede, også er de branchegrupper hvor rela-

tivt flest af virksomheder får afgørelser om arbejdsmiljøproblemet. Hvis der er en

sådan sammenhæng, tyder det på, at der er proportionalitet imellem Arbejdstilsy-

nets afdækning af problemer og dokumentationen for hvor der er flest overbelaste-

de.

Resultaterne viser, at de branchegrupper, som har den højeste andel af psykiske

overbelastninger, er de samme branchegrupper, hvor flest virksomheder får afgø-

relser om psykisk arbejdsmiljø. Selvom Arbejdstilsynet kun giver afgørelser om

psykisk arbejdsmiljø til få virksomheder, er der dog konsistens mellem de branche-

grupper, hvor flest virksomheder får afgørelser, og de branchegrupper, der har den

højeste andel af overbelastede.

For muskel- og skeletbesvær fås et noget andet resultat, når det undersøges, om de

branchegrupper, hvor flest virksomheder får afgørelser vedrørende muskel- og

skeletbesvær, også er de branchegrupper, hvor flest beskæftigede har muskel-skelet

overbelastninger. Her er der kun én blandt de branchegrupper, hvor Arbejdstilsynet

giver flest virksomheder afgørelser om muskel- og skeletbelastninger, som går igen

blandt de branchegrupper, der har den højeste andel af muskel-skelet overbelaste-

de. Det drejer sig om Slagterier. De fleste andre af de branchegrupper, der ligger

højest mht. andelen af overbelastede, er placeret lavt i forhold til, hvor mange virk-

somheder der får afgørelser.

I forhold til muskel- og skeletbelastninger er der dermed ikke konsistens mellem de

branchegrupper, hvor flest virksomheder får afgørelser, samtidig med at arbejdstil-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

420

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

synet samlet set giver afgørelser til ret få virksomheder, og de branchegrupper, der

har den højeste andel af overbelastede.

Den gennemførte analyse er helt ny, men bekræfter tidligere tilsvarende analyser,

der er gennemført på baggrund af Arbejdsmiljø og Helbred fra 2014. Resultaterne

indgår som baggrund for løbende overvejelser i Arbejdstilsynet om, hvordan tilsy-

net kan forbedres.

3.1.9 Udvikling af det risikobaserede tilsyn

Arbejdstilsynet har gennemført et forsøg inden for udvalgte brancher med forudgå-

ende anmeldelse af det risikobaserede tilsyn til en bestemt dato og tidspunkt. For-

målet med forsøget har været at få mere detaljeret viden om, hvilken betydning

anmeldelse af det risikobaserede tilsyn har for virksomhedernes forberedelse og

udbytte af tilsynet samt Arbejdstilsynets muligheder for fx at afdække arbejdsmil-

jøproblemer og gennemføre selve tilsynet. Efter forsøgsperioden evalueres erfarin-

gerne med at anmelde det risikobaserede tilsyn. Resultaterne forventes at foreligge

primo 2018.

På baggrund af det høje antal ulykker og at mange overbelastes fysisk i bygge- og

anlægsbranchen, vil Arbejdstilsynet fra november 2017 iværksætte et forsøg med

en ny tilsynsmetode inden for bygge- og anlægsbranchen, der i en forsøgsperiode

skal erstatte det risikobaserede tilsyn. Metoden er karakteriseret ved, at Arbejdstil-

synet i højere grad kommer på de byggepladser, hvor det farlige arbejde udføres.

Samtidig vil der være øget fokus på forebyggelse gennem dialog med både virk-

somheder, byggeledelse og bygherre. Tilsynsmetoden bliver evalueret, så der kan

tages stilling til, om den skal videreføres.

3.2 Ulykkesundersøgelser

Ulykkesundersøgelse er et detailtilsyn, hvor vægten er lagt på analyse af ulykkens

årsager og dialog med virksomheden. Arbejdstilsynet gennemfører ulykkesunder-

søgelser enten efter en konkret opringning fra politi eller fra en virksomhed eller

baseret på anmeldelser. De konkrete

henvendelser (”112 ulykker”) udgør ca. halv-

delen af de gennemførte ulykkesundersøgelser. Ulykkesundersøgelser gennemføres

enten som detailtilsyn eller som led i et allerede planlagt risikobaseret tilsyn.

De anmeldte ulykker kvoteres enten til en pulje, der skal undersøges, eller til en

pulje, der kan undersøges. Kriterierne er bl.a. ulykkens alvorlighed, samt om en

undersøgelse forventes at kunne bidrage til forebyggelsen. Arbejdstilsynet under-

søger konkrete alvorlige arbejdsulykker (ulykker med mere end 3 ugers fravær)

med det formål at:



klarlægge de bagvedliggende årsager til ulykken, for at virksomheden kan fore-

bygge gentagelser af ulykken



indsamle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om der er sket en over-

trædelse af arbejdsmiljølovgivningen med henblik på at kunne afgive eventuelle

reaktioner



opnå intern læring om, hvorfor ulykker opstår til brug for den generelle fore-

byggende indsats, analyser mv

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

421

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

Arbejdstilsynet udvælger løbende alvorlige arbejdsulykker til undersøgelse, og

besøget bør som udgangspunkt aftales med virksomheden.

Der gennemføres godt 1.800 ulykkesundersøgelser årligt, heraf udgør halvdelen

akutundersøgelser. Der gives reaktioner på omkring halvdelen af alle ulykkesun-

dersøgelser. De brancher, hvor der gennemføres flest ulykkesundersøgelser, frem-

går af tabel 4. De næste branchegrupper i rækkefølgen er kontor og butikker. Her

gennemføres også knap 100 undersøgelser årligt, men det skal ses i forhold til et

meget stort antal beskæftigede, og er derfor ikke udtryk for en høj ulykkesrisiko.

Tabel 4: De branchegrupper, der har fået flest ulykkesundersøgelser 2012-2016, samt

samlet antal ulykkesundersøgelser.

2012

Opførelse og nedrivning af byggeri

Metal og maskiner

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Færdiggørelse af byggeri

Transport af gods

Landbrug, skovbrug og fiskeri

I alt alle branchegrupper

Kilde: Arbejdstilsynets produktionsstatistik.

207

183

101

109

1854

2013

228

192

175

126

109

1974

2014

214

204

240

113

109

104

2034

2015

184

106

1351

2016

203

144

108

105

102

1581

Tabel 4 omfatter kun de ulykkesundersøgelser, der er registreret som tilsynsbesøg

på en produktionsenhed. Et mindre antal af ulykkesundersøgelserne oprettes ikke

som selvstændige tilsyn, men undersøges som led i et allerede planlagt risikobase-

ret tilsyn. Der gennemføres desuden ca. 100 ulykkesundersøgelser årligt på bygge-

pladser, hvor der ikke er tilknyttet en produktionsenhed til tilsynet på forhånd, og

disse indgår ikke i tabellen.

Antallet af årlige ulykkesundersøgelser er afhængig af akutte henvendelser fra poli-

tiet samt Arbejdstilsynets prioriteringer i tilsynsindsatsen det pågældende år og kan

dermed svinge fra år til år. De branchegrupper, der fremgår af tabel 1 er hovedsa-

geligt de branchegrupper, der har højst ulykkesrisici og relativt mange ansatte. En

del voldsepisoder i døgninstitutioner og hjemmepleje anmeldes som ulykker.

Ca. halvdelen af alle ulykkesundersøgelser fører til mindst en afgørelse om ar-

bejdsmiljøproblemer. I tabel 5 nedenfor er afgørelserne fordelt på emner.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

422

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

Tabel 5: Afgørelser ved ulykkesundersøgelser 2012-2016, fordelt på arbejdsmiljøpro-

blem.

2012

Ulykkesrisici

Krav til egenindsatsen

Psykisk arbejdsmiljø

Muskel- og skeletbesvær (MSB)

Kemi, støv og biologi

Alle øvrige arbejdsmiljøproblemer

I alt

Kilde: Arbejdstilsynets produktionsstatistik.

569

156

812

2013

1160

286

124

1680

2014

1160

255

147

1702

2015

972

190

1320

2016

1094

215

1492

De fleste afgivne afgørelser vedrører ulykkesrisici. Når afgørelser om psykisk ar-

bejdsmiljø er et relativt hyppigt emne, skyldes det, at arbejdsmiljøproblemet

”trus-

ler om vold og traumatiske hændelser” er klassificeret under psykisk arbejdsmiljø.

Påbud kan fx vedrøre krav om at etablere et beredskab i tilfælde af ulykker eller

andre traumatiske hændelser.

Ca. 70 pct. af afgørelser på ulykkesundersøgelser er strakspåbud eller forbud.

Variationerne i antallet af afgørelser fra 2014 og frem kan forklares med antallet af

gennemførte ulykkesundersøgelser de pågældende år. Fra 2014 er der implemente-

ret en mere systematisk udvælgelse af virksomheder til ulykkesundersøgelse.

3.3 Markedsovervågning

Formålet med Arbejdstilsynets markedsovervågning er efter gældende EU regule-

ring at føre tilsyn med, at fabrikanter, importører, distributører m.fl. overholder de

krav der gælder for nye produkter, som gøres tilgængelige på markedet iht. ar-

bejdsmiljøloven og lov om indretning mv. af visse produkter. Markedsovervågnin-

gen omfatter også tilsyn med sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier til

stoffer og materialer iht. REACH forordningen

iii

I markedsovervågningen gennemføres både kontrolaktiviteter (inspektioner) og

forebyggende kommunikationsaktiviteter bl.a. målrettede dialogmøder med fabri-

kanter, brancheforeninger m.fl.

Anledningen til en kontrol vil typisk være en indberetning om påbud afgivet i for-

bindelse med fx et risikobaseret tilsyn, underretninger fra andre EU lande om farli-

ge produkter eller klager fra borgere. Markedsovervågningen gennemfører også

proaktive inspektioner og indsatser i forretninger, på fagmesser, og andre steder

hvor der markedsføres produkter.

Ifølge EU reguleringen skal myndigheden, på baggrund af inspektionerne, samar-

bejde med fabrikanter m.fl. om afhjælpning af mangler ved CE

mærkede produk-

ter. Hvis der ikke sker en frivillig afhjælpning af en mangel, kan Arbejdstilsynet

træffe afgørelse overfor fabrikanten m.fl., herunder forbyde markedsføringen, kræ-

ve tilbagekaldelse af produktet eller træffe afgørelse med krav, om at manglen skal

afhjælpes. Arbejdstilsynet skal underrette (notificere) EU-kommissionen og andre

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

423

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

medlemsstater om indgreb der begrænser den frie bevægelighed af CE mærkede

produkter i EU med henblik på, at Kommissionen kan træffe afgørelse om, hvor-

vidt indgrebet er berettiget.

Tabel 6: Markedovervågning(MO) nøgletal for kontrolaktiviteter, excl. REACH området

2014

Antal inspektioner

Antal produkttyper kontrolleret

Antal mangelfulde produkttyper fundet

Antal mangler afhjulpet frivilligt

Antal afgørelser truffet af MO

126

2015

119

2016

100

128

103

Sum 2014-

2016

260

373

246

202

Kilde: Manuel registrering og optælling af kontrolaktiviteter. Arbejdstilsynet september 2017.

I tabel 6 er data opgjort efter samme princip som Arbejdstilsynets bidrag til den

danske afrapportering, som skal indsendes til EU-kommissionen. Antal inspektio-

ner omhandler både kontrolbesøg, administrativ kontrol test af produkter og græn-

sekontrol. Antal produkttyper dækker over antal forskellige produkter. Én produkt-

type kan repræsentere et stort antal produkter på markedet.

Tabel 7: Nøgletal for Arbejdstilsynets tilsyn med REACH-forordningen

2014

Antal virksomheder kontrolleret

Antal mangelfulde sikkerhedsdatablade

fundet

Antal vejledninger/afgørelser truffet af

2015

2016

Sum 2014-

2016

Kilde: Manuel registrering og optælling af kontrolaktiviteter. Arbejdstilsynet september 2017.

I tabel 7 er data baseret på Arbejdstilsynets bidrag til den danske afrapportering af

tilsynet med REACH, som Miljøstyrelsen skal indsende til EU-kommissionen

hvert 5. år.

4. Kommunikation som virkemiddel

Kommunikation er et strategisk virkemiddel, der i arbejdsmiljøindsatsen kan an-

vendes til at nå virksomheder med relevant information. Dermed kan information,

vejledning og værktøjer understøtte deres arbejdsmiljøindsats. Kommunikation kan

skærpe opmærksomheden på problemer og løsninger og motivere virksomhederne.

Arbejdstilsynet har siden 2016 arbejdet på at styrke brugen af kommunikation som

strategisk virkemiddel. Det overordnede mål med dette er at nå flere virksomheder

med relevant information, der tager udgangspunkt i deres situation og behov og

dermed i højere grad understøtter deres arbejdsmiljøindsats.

4.1 Arbejdstilsynets kommunikationsindsats

Arbejdstilsynet formidler og kommunikerer arbejdsmiljøfaglig viden, så virksom-

heder sættes i stand til på egen hånd at forebygge, løse og følge op på arbejdsmil-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

424

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

jøproblemer. Det sker gennem kommunikation af regler, vejledninger, viden og

værktøjer.

Arbejdstilsynets kommunikation er både målrettet virksomhederne og øvrige inte-

ressenter såsom arbejdsmarkedets parter, Branchefællesskaber og Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring (AES).

AT har som tilsynsmyndighed en unik rolle med stor daglig dialog med mange

virksomheder og indhenter samtidig mange data og viden om virksomhedernes

arbejdsmiljø. Denne viden stilles også til rådighed for virksomhederne.

Arbejdstilsynet kommunikerer via en række kanaler og kommunikationsformer. De

væsentligste er:

4.1.1 Arbejdstilsynets hjemmeside

Hjemmesiden formidler regler, vejledning, viden og værktøj om arbejdsmiljø.

Hjemmesiden havde 1.138.491 besøg i 2016.

Siden er ifølge en undersøgelse udført af Oxford Research A/S i 1. halvår af 2016

en central kilde til information om arbejdsmiljø for virksomhederne. Undersøgel-

sen, der omfatter svar fra 5.000 danske virksomheder, viser bl.a., at ca. halvdelen af

virksomhederne bruger Arbejdstilsynets hjemmeside som indgang til viden om

arbejdsmiljø, mens ca. halvdelen bruger Google eller en anden søgemaskine som

udgangspunkt for deres søgning.

4.1.2 Arbejdstilsynets Call

Center

Arbejdstilsynets Call Center besvarer alle hverdage spørgsmål om arbejdsmiljø og

hjælper i konkrete sager og tilsynsbesøg. Arbejdstilsynets Call Center modtager

hvert år 75.000 opkald og besvarer ca. 8.000 skriftlige henvendelser. Ca. halvdelen

af henvendelserne er spørgsmål om regler og vejledninger.

En undersøgelse af Call Centeret viser at 4/5 af brugerne angiver, at de har fået løst

deres problemer efter at have kontaktet Call Centeret.

3.1.3 Kommunikationsindsatsen styrkes

Arbejdstilsynet har siden 2016 arbejdet på at styrke brugen af kommunikation som

strategisk virkemiddel. Det overordnede mål med det er at nå flere virksomheder

med relevant information, der tager udgangspunkt i deres situation og behov og

dermed i højere grad understøtter deres arbejdsmiljøindsats.

4.2 Eksempler på den styrkede kommunikationsindsats

Arbejdstilsynet har i 2016-2017 gennemført flere målrettede kampagner. Kampag-

nerne har til formål at sætte fokus på et vigtigt arbejdsmiljøproblem både gennem

egne kanaler, tilsyn, pressen og gennem involvering af de relevante BFA’er. Der er

arbejdet med at skabe en orkestrering gennem samarbejde med andre arbejdsmiljø-

aktører.

Arbejdstilsynet har desuden siden 2016 arbejdet på at

udvikle sine ”push-kanaler”,

så som nyhedsbreve og Sociale medier, så Arbejdstilsynets viden spredes bedre. Fx

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

425

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

er der lanceret en række nye brancherettede nyhedsbreve, der gør det nemmere for

særligt mindre virksomheder at orientere sig i fx nye regler. Herudover har Ar-

bejdstilsynet et månedligt nyhedsbrev, der samler nyheder om arbejdsmiljø fra

både Arbejdstilsynet, BFA’er, og

Videnscenter for Arbejdsmiljø (VFA) og dermed

giver et samlet overblik over nyt på arbejdsmiljøområdet. Brevet er særligt relevant

for arbejdsmiljøprofessionelle.

Antal abonnenter: Nyhedsbrevene har tilsammen over 21.000 abonnenter.

Arbejdstilsynet har ligeledes udviklet sine profiler på Facebook og LinkedIn for at

nå bredere ud med arbejdsmiljøbudskaber til virksomheder, arbejdsmiljøprofessio-

nelle og ansatte for at understøtte, at de selv kan forebygge og løse arbejdsmiljø-

problemer. Som konsekvens er antallet af følgere på fx Facebook steget fra 845 i

begyndelsen af 2016 til 5400 i oktober 2017.

4.3 Digitale værktøjer og services

Arbejdstilsynet har i 2017 påbegyndt udviklingen af en række digitale værktøjer og

services, der skal gøre det lettere for virksomhederne at arbejde med arbejdsmiljø.

Løsningerne skal sikre, at Arbejdstilsynets store viden og data om arbejdsmiljø

kommer i spil i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde på en måde, der styrker og

understøtter arbejdet. Der inddrages så vidt muligt adfærdsøkonomisk viden i ud-

viklingen af de konkrete værktøjer.

4.4 Mere enstrenget og sammenhængende kommunikation og formidling på

arbejdsmiljøområdet

Arbejdstilsynet, NFA og VFA arbejder på at etablere en mere enstrenget og koor-

dineret kommunikation og formidling.

Det betyder, at kommunikations- og formidlingsindsatsen fremover skal sammen-

tænke både forebyggelse, regler, tilsyn, arbejdsskader og forskning på arbejdsmil-

jøområdet, og at ledere og medarbejdere på virksomhederne, og øvrige interessen-

ter kun skal gå ét sted hen for at finde relevant information om regler, vejledning,

erfaringsbaseret god praksis og viden om nyeste forskning mv.

Konkret er Arbejdstilsynet og VFA i færd med at udvikle én fælles arbejdsmiljø-

hjemmeside, der i 2018 skal erstatte Arbejdstilsynets

og VFA’s nuværende sider.

Målet med den nye side er at gøre det lettere for virksomhederne at navigere i den

megen viden om arbejdsmiljø og understøtte brugerne i lettere at kunne gå fra

kendskab til regler til aktiv handling.

5. Regulering som virkemiddel

Regulering på arbejdsmiljøområdet er en forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan

realisere sit formål om at kontrollere arbejdsmiljøet. Reguleringen på arbejdsmiljø-

området har desuden også et indholdsmæssigt formål. Det indholdsmæssige formål

er helt overordnet at fastsætte et minimumsniveau for, hvad virksomhederne skal

iagttage for at sikre et godt arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

426

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

Hvor det formelle formål i første omgang har Arbejdstilsynet som adressat, har det

andet formål arbejdsgiveren som primær adressat, fordi pligten til at sikre et sikkert

og sundt arbejdsmiljø på virksomhederne, alene påhviler arbejdsgiveren, og ar-

bejdstageren som sekundær adressat, fordi arbejdstageren er den, reguleringen

sigter mod at beskytte.

Der er imidlertid en sammenhæng mellem de to reguleringsformål, da undersøgel-

ser

viser, at der er stærk indikation for, at en tilsynsmyndighed på et område er et

væsentligt incitament for virksomhederne til at overholde lovgivningen, fordi myn-

digheden sikrer, at reglerne håndhæves.

5.1. Straf som instrument

Straf bruges som instrument i håndhævelsen af arbejdsmiljøloven. Straf bruges

overfor visse overtrædelser, hvor Arbejdstilsynet ikke kan nøjes med at reagere

administrativt ved at træffe afgørelse (påbud), men hvor Arbejdstilsynet derudover

også overvejer, om virksomheden skal straffes/indstilles til straf for overtrædelsen.

Arbejdstilsynet har en fast praksis for at rejse straffesager ved overtrædelse af ar-

bejdsmiljølovgivningen i to hovedtilfælde, herunder i form af 1) direkte tiltale eller

for 2) manglende efterkommelse af påbud.

5.1.1 Ad 1) Direkte tiltale

Arbejdstilsynet gør brug af direkte tiltale i tilfælde, hvor der konstateres en over-

trædelse af klare og velkendte regler eller praksis, og overtrædelsen har været for-

bundet med en konkret sikkerheds- eller sundhedsrisiko, og overtrædelsen er af en

vis grovhed. Alle de tre betingelser skal være opfyldt for, at der rejses tiltale.

5.1.2 Ad 2) Manglende efterkommelse

Hvis en arbejdsgiver ikke retter sig efter en afgørelse (et påbud) fra Arbejdstilsy-

net, kan der blive tale om at gøre et strafferetligt ansvar gældende. Arbejdsgiveren

kan således idømmes en bøde for ikke at have efterkommet Arbejdstilsynets påbud.

5.1.3 Om bødeniveauet generelt

Straffen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er blevet skærpet tre gange

siden 2008. For det første blev det i 2008 indført, at bøden fordobles, når overtræ-

delsen har medført alvorlig personskade eller dødsfald. For det andet blev der i

2012 indført differentierede bøder, således at bøden udmåles under hensyn til antal-

let af ansatte i virksomheden. For det tredje blev det pr. 1. januar 2016 indført, at

bøden skal forhøjes yderligere, når der foreligger skærpende og/eller særligt skær-

pende omstændigheder.

Ved fastsættelse af bødestørrelsen indgår følgende momenter:



Overtrædelsens grovhed.

Overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til

følge.



Overtrædelsen er forbundet med skærpende eller særligt skærpende omstændig-

heder, f.eks. at virksomheden tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmil-

jøloven.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

427

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN



Antal ansatte i virksomheden.

5.1.4 Antal straffesager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin-

gen, enten ved at udstede en administrativ bøde eller ved at sende en indstilling om

tiltalerejsning til politiet.

5.1.5 Administrative bødeforelæg

Arbejdstilsynet kan søge sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen af-

gjort ved administrative bødeforelæg i stedet for politianmeldelse. Administrative

bødeforelæg kan kun bruges i bestemte sagstyper, hvor der er tale om en klar over-

trædelse, og hvor sagen ikke kan forventes at medføre højere straf end bøde.

Tabel 8 neden for viser antal administrative bødeforelæg, som Arbejdstilsynet har

udstedt for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen pr. år fra 2012 til 2016.

Faldet i antal administrative bødeforelæg i 2016 sammenlignet med 2015 skyldes

en ændring af reglerne for udmåling af bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølo-

ven, som trådte i kraft den 1. januar 2016. Regelændringerne betyder, at der i sager,

hvor bødens størrelse er berørt af lovændringen, i stedet for et administrativt bøde-

forelæg bliver fremsendt en indstilling til politiet om tiltalerejsning. Det sker, fordi

Arbejdstilsynets brug af administrative bøder er betinget af, at der er en klar og fast

retspraksis for bødestørrelsen, og en sådan fast praksis forelå ikke i 2016. I tabel 9

længere nede fremgår det i tråd med faldet i administrative bøder, at antallet af

tiltaleindstillinger er steget fra 2015 til 2016.

Tabel 8: Administrative bødeforelæg for overtrædelse af arbejdsmiljøloven

2012

Adm. Bødeforelæg

171

Kilde: Bilag til Arbejdstilsynets årsrapport 2015 og 2016

2013

192

2014

381

2015

450

2016

138

5.2.6 Tiltaleindstillinger

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag for overtrædelse af arbejdsmiljøloven ved at

sende en indstilling om tiltalerejsning til politiet.

Tabel 9 neden for viser antal indstillinger, som Arbejdstilsynet har sendt til politiet

for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Antallet er opgjort pr. år fra 2012 til

2016.

Tabel 9: Tiltaleindstillinger for overtrædelse af arbejdsmiljøloven

2012

Tiltaleindstillinger

504

Kilde: Bilag til Arbejdstilsynets årsrapport 2015 og 2016

2013

907

2014

695

2015

580

2016

864

6. Forskning og formidling som virkemiddel

Arbejdsmiljøforskningen fungerer som virkemiddel enten direkte eller gennem

formidling, idet den bidrager til videngrundlaget både for arbejdsmiljøindsatsen på

arbejdspladserne og for den indsats myndighederne, arbejdsmarkedets parter og

arbejdsmiljørådgiverne gennemfører overfor virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

428

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

Forskningen dækker et bredt spektrum af arbejdsmiljøområder: psykosocialt ar-

bejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning, arbejdsulykker og

sikkerhedskultur, kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og mikrobiologi

samt arbejdsmiljø epidemiologi.

Der findes i Danmark flere forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med arbejdsmil-

jøforskning. Hovedparten af forskningen ligger hos NFA, universiteterne og ar-

bejdsmedicinske klinikker.

Der samarbejdes tæt nationalt og internationalt på arbejdsmiljøområdet. Som illu-

stration af det tætte samarbejde kan det nævnes, at ca. 50 pct. af NFA’s videnska-

belige artikler gennem de seneste 3 år er udarbejdet i samarbejde med internationa-

le forskningsmiljøer, mens ca. 40 pct. er med danske forskningsmiljøer, og kun ca.

10 pct. alene er med egne forskere som forfattere.

6.1 Forskning målrettet arbejdspladserne

Langt den største del af forskningen om arbejdsmiljø er målrettet arbejdspladser og

har til formål at skabe grundlag for videnbaserede arbejdsmiljøindsatser, så ar-

bejdspladserne er i stand til selv at forebygge og løse deres arbejdsmiljøproblemer.

For at optimere relevans og anvendelighed af forskningen fastlægges forskningen

som regel i dialog med virksomheder og i samarbejde med repræsentanter for bl.a.

arbejdsmarkedets parter og myndighederne. Inddragelsen har som mål, at forsknin-

gen kommer tæt på praksis, og at arbejdspladserne får en mere videnbaseret tilgang

til deres arbejde med at forebygge og løse deres arbejdsmiljøproblemer.

En stor del af forskningsprojekterne er interventionsprojekter. Det betyder, at for-

skerne

–

i samarbejde med arbejdspladser

–

afprøver og evaluerer konkrete ar-

bejdsmiljøindsatser. Andre projekter drejer sig om at udvikle praksisnære redska-

ber og værktøjer i samarbejde med interessenterne og til umiddelbar brug for især

arbejdspladserne efterfølgende.

Langt hovedparten af forskningen kan kategoriseres som anvendt forskning på kort

eller lidt længere sigt.

6.2 Forskning målrettet myndighederne

En mindre del af forskningen om arbejdsmiljø er målrettet myndighedsindsatsen.

Denne forskning bidrager til vidensgrundlaget for, at der politisk og administrativt

kan iværksættes initiativer og foretages prioriteringer bredt inden for arbejdsmiljø-

området.

Forskning og overvågning af danskernes arbejdsmiljø og helbred samt af virksom-

hedernes arbejdsmiljøindsats indgår i det faglige grundlag for udarbejdelsen af

nationale arbejdsmiljøstrategier og til fastsættelse af nationale mål for arbejdsmil-

jøindsatsen.

Desuden anvender Arbejdstilsynet NFA’s viden og data til bl.a. udpegning af ned-

slidningstruede brancher og som grundlag for det risikobaserede tilsyn. NFA gen-

nemfører aktuelt en effektevaluering af udvidet risikobaseret tilsyn. NFA leverer

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

429

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

løbende data og viden til dokumentations- og analysenotater, hvidbøger, reviews

etc. med henblik på bl.a. politiske initiativer, regulering og besvarelse af spørgsmål

i Folketinget.

For Beskæftigelsesministeriet deltager NFA i internationale ekspert- og arbejds-

grupper i EU, nordisk regi og OECD. Aktuelt udarbejdes redskaber til risikovurde-

ring, som kan anvendes til sikker håndtering af nye stoffer og materialer, før disse

er så godt undersøgt, at de er omfattet af egentlig regulering og grænseværdifast-

sættelse.

6.3 Formidling af forskningsviden

Formidling af forskningsresultater spænder over et bredt spektrum af målgrupper

og kanaler. Den sker både via NFA og Videnscenter for Arbejdsmiljø. Som det kan

ses af figur 2 (se side 4), så anvender NFA og VFA ca. 16 pct. af deres ressourcer

på at formidle forskningsviden.

Formidling af forskningsresultater sker gennem publicering i internationale tids-

skrifter og formidles herudover til målgrupper, der arbejder professionelt med ar-

bejdsmiljø. Det sker bl.a. via NFA’s hjemmeside, der årligt har knap 250.000 be-

søgende. Formidlingen omfatter også nationale og internationale konferencer, gå-

hjem-møder og ekspertrådgivning.

VFA formidler forskningsbaseret viden fra NFA og anden national og international

forskning. Fokus er på tematisk formidling af de tre prioriterede temaer og mål-

gruppen er ledere, medarbejdere og AMO på danske virksomheder. Der formidles

pt via portalen arbejdsmiljoviden.dk, nyheder og nyhedsbreve, sociale medier samt

Magasinet Arbejdsmiljø. Hjemmesiden havde i 2016 547.406 besøg og NFA og

VFA’s nyhedsbreve tilsammen ca. 25.000 abonnenter.

6.4 Styrkelse af formidlingsindsatsen

NFA og VFA har de seneste år intensiveret arbejdet med at styrke koblingen mel-

lem forskning og praksis.

Det sker bl.a. ved at inddrage af interessenter og virksomheder i forskningsproces-

sen, der giver afsæt for, at forskningsviden implementeres i praksis og giver afsæt

for ny forskning.

Sammen med arbejdsmarkedets parter arbejdes der på at etablere en værdikæde fra

forskning til praksis, med en klar arbejdsdeling mellem NFA, VFA og de fem

BFA’er.

Der er fx etableret et samarbejde med

BFA’erne

om arbejdsmiljøproble-

mer, som udbreder viden til branchens arbejdspladser.

VFA har desuden etableret tre formidlingsnetværk baseret på de tre prioriterede

områder (psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær og ulykker), hvor

BFA’erne,

Arbejdstilsynet og arbejdsmiljørådgiverne deltager.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

430

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

7. Arbejdsmarkedets parters virkemidler

Parternes rolle er fastlagt i arbejdsmiljøloven. Parterne har dels til opgave at rådgi-

ve ministeren og dels til opgave at vejlede virksomhederne. Vejledningsforpligtel-

sen udmøntes bl.a. i parternes kommunikationsindsats.

Samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter om arbejdsmiljøindsatsen tilsigter på

såvel organisations- som brancheniveau at medvirke til, at arbejdsmiljøindsatsen

får den størst mulige virkning på tværs af landets virksomheder.

Nedenfor uddybes parternes kommunikationsindsats på såvel det centrale som det

virksomhedsrettede plan, som spiller direkte ind i virksomhedernes arbejde med at

skabe et godt arbejdsmiljø.

7.1 Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmiljørådet koordinerer bl.a. den samlede arbejdsmiljøindsats i partssyste-

met igennem dialogforum (etableret primo 2017), hvor fælles forebyggende indsat-

ser identificeres og orkestreres på tværs.

Arbejdsmiljørådet igangsætter også kampagner og undersøgelser fx den årlige Ar-

bejdsmiljøpris, initiativ 5 i 2020 planen vedr. psykisk arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø-

lounge på folkemødet, hvidbog om social kapital etc.

7.2 Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø

(BFA’er)

Formålet med etableringen af

BFA’erne er at styrke

og effektivisere arbejdsmarke-

dets parters arbejdsmiljøindsats på brancheniveau. De

fem BFA’er

dækker hver

deres brancher samtidig med, at både arbejdsgivere og arbejdstagere er repræsente-

rede.

På den måde kan BFA’erne

kommunikere relevant information og vejledning

om arbejdsmiljø til virksomhederne, som er tilpasset den enkelte branche.

I praksis udfylder det enkelte BFA sin rolle ved at iværksætte og deltage i særlige

virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen. Det være sig udar-

bejdelse af brancherettede vejledninger og andet informationsmateriale samt kam-

pagner. Til illustration kan nævnes vejledning- og informationsmateriale om opstil-

ling og nedtagning af stilladser, sikker brug af transportable stiger, ansættelse af

unge under 18 og arbejdsmiljøet, kampagne om brug af værnemidler, værktøjskas-

ser til forebyggelse af stress m.v.

7.2.1

Samarbejde mellem BFA’erne og Arbejdstilsynet

BFA’erne og Arbejdstilsynet holder løbende møder. Der er både tale om faste årli-

ge møder med gensidig orientering og møder i forbindelse med konkrete samar-

bejdsinitiativer, der har til formål at understøtte det forebyggende arbejdsmiljøar-

bejde inden for de forskellige brancher, og hvor der er behov for at koordinere

aktiviteter og indsatser.

Derudover påser

Arbejdstilsynet som myndighed, at BFA’erne anvender deres

midler indenfor formålet. Det er i bekendtgørelsen for branchefællesskaber for

arbejdsmiljø fastlagt, at de aktiviteter, som BFA’erne iværksætter, skal

bidrage til

at løse eller forebygge arbejdsmiljøproblemer inden for prioriteringer fastsat af

beskæftigelsesministeren.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

431

| BILAG 30:

VIRKEMIDLER I MYNDIGHEDS-, FORSKNINGS- OG PARTSINDSATSEN

Endelig skal branchevejledninger, der indebærer normerende fortolkning af Ar-

bejdsmiljøloven, forelægges for Arbejdstilsynet for at sikre, at indholdet er i over-

ensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

7.2.2 Koordineret indsats mellem Arbejdstilsynet

og BFA’erne

I den politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats fra 2015 indgår et initiativ,

om at Arbejdstilsynet og Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) skal ko-

ordinere deres indsats.

Inden for rammerne af det risikobaserede tilsyn skal Arbejdstilsynet årligt fastlæg-

ge en række fokusområder inden for relevante brancher, hvor der vurderes at være

et særligt potentiale og behov for at forebygge konkrete problemstillinger. Arbejds-

tilsynet og BFA’erne skal koordinere deres indsats i forbindelse med risikobasere-

de tilsyn i disse brancher.

Arbejdsmiljøforskningsfondens ansøgningsrunde 2017, 2 opslag:

https://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/arbejdsmiljoforskningsfonden/opslag-

og-ansogninger/opslag-2-runde-2017

Arbejdstilsynets brugerundersøgelse, 2016: http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-

Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsynet/Brugerundersogelser/brugerundersoegelse-2016-pdf.pdf

iii

REACH er kaldenavnet for forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om

registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier.

CE mærkede produkter er produkter som er omfattet af EU totalharmoniseringsdirektiver om ind-

retningen af produkter. Totalharmonisering betyder, at kravene er ens i alle EU lande. CE mærket er

fabrikantens egen synlige erklæring om, at produktet opfylder relevante direktiver. For enkelte pro-

dukttyper er der andre mærkningskrav end CE mærket.

Enterprise Survey on New and Emerging Risks, (ESENER-undersøgelsen):

https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-osh/esener/2014da

vii

Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016:

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsynet/risikobaseret-tilsyn-og-udvidet-rt-2016%20pdf.pdf

433

| BILAG 31:

APPENDIKS: ARBEJDSTILSYNETS INDEKSMODEL

APPENDIKS:

ARBEJDSTILSYNETS

INDEKSMODEL

BILAG 31:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

434

| BILAG 31:

APPENDIKS: ARBEJDSTILSYNETS INDEKSMODEL

Bilag 31

2. november 2017

Appendiks: Arbejdstilsynets indeksmodel

J.nr. 2017-6646

Sekretariatet

1. Indeksmodellen

Risikobasering af Arbejdstilsynets tilsyn bygger på et indeks. Alle danske virk-

somheder med ansatte skal tildeles en individuel indeksscore. Virksomhederne

udvælges til tilsyn ud fra, hvor høj denne score er. Virksomheder, der ikke priorite-

res det pågældende år, vil kunne udtages til tilsyn i en stikprøve. Virksomheder, der

får tilsyn uden at modtage afgørelser, vil få nulstillet indeksscoren og dermed blive

fredet fra det risikobaserede tilsyn i 5 år.

2. Parametre i indeksmodellen

Indeksmodellen indeholder både virksomhedsrettede og brancherettede parametre,

som tilsammen skal identificere de virksomheder, der forventes at have størst risiko

for problemer i arbejdsmiljøet.

Der er 5 virksomhedsspecifikke parametre, der tildeles den enkelte virksomhed

(maksimalscore 69 points), 6 brancheparametre fordelt på arbejdsmiljøproblemer

baseret på analyser af Arbejdstilsynets afgørelser (maksimalscore 18 points) samt 6

brancheparametre, der baserer sig på data om anmeldte arbejdsulykker og undersø-

gelser fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (maksimalscore

9 points). For hver brancheparameter tildeles alle virksomheder i den pågældende

branche samme antal point.

Hvis en virksomhed får en materiel afgørelse eller en vejledning om psykisk ar-

bejdsmiljø betyder det i praksis, at virksomheden udtages til nyt besøg.

Tabel 1: Parametre i indeksmodellen

Parameter

Maksimalscore

for hver enkelt

parameter

Individuelle virksomhedsparametre

Materiel afgørelse (50 points), vejledning om psy-

kisk arbejdsmiljø (50 points), påbud vedrørende

virksomhedens egenindsats (2 points) på seneste

besøg

Virksomhedens størrelse

Anmeldte ulykker på virksomheden

Tid siden sidste besøg

Nystartede virksomheder

I alt individuelle virksomhedsparametre

Brancheparametre

Ergonomisk arbejdsmiljø (afgørelser)

Ergonomisk arbejdsmiljø (NFA-data)

Psykisk arbejdsmiljø (afgørelser)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

435

| BILAG 31:

APPENDIKS: ARBEJDSTILSYNETS INDEKSMODEL

Psykisk arbejdsmiljø (NFA-data)

Arbejdsulykker (afgørelser)

Arbejdsulykker (ulykkesdata)

Støj (afgørelser)

Støj (NFA-data)

Kemiske og biologiske belastninger (afgørelser)

Indeklima (afgørelser)

Vibrationer (NFA-data)

Hudbelastninger (NFA-data)

I alt brancheparametre

Kilde: Arbejdstilsynets egne vurderinger og analyser, suppleret med analyser af data fra det Nationale Forskningscen-

ter for Arbejdsmiljø (NFA)

3. Løbende justering af indeksmodellen

Indeksmodellen er en dynamisk model, der løbende bliver justeret på baggrund af

ny viden om arbejdsmiljø og ny viden om virksomhederne. Formålet er at sikre, at

der hele tiden udføres tilsyn med de virksomheder, der forventes at have størst

risiko for arbejdsmiljøproblemer.

Pointtildelingen for de brancherettede parametre er blevet opdateret i 2013, 2014,

2015 og 2017 på baggrund af ny viden fra

NFA’s undersøgelse ”Arbejdsmiljø

helbred om arbejdsmiljøet i brancherne”, interne analyser af Arbejdstilsynets afgø-

relser samt fra data om anmeldte og anerkendte arbejdsulykker, der har medført

mén og/eller længerevarende sygefravær.

Arbejdstilsynet har i 2014 foretaget en justering af pointtildelingen for de virksom-

hedsrettede parametre. Oprindeligt indgik de enkelte virksomhedsrettede parametre

i indeksmodellen ud fra forhåndsvurderinger

–

baseret på analyser eller på antagel-

ser

–

af, at de havde betydning for at udtage virksomheder, hvor der er højere sand-

synlighed for at finde arbejdsmiljøproblemer. I 2014, hvor det risikobaserede tilsyn

havde fungeret i 2 år, var det muligt ved en statistisk regressionsanalyse at teste, i

hvilket omfang de enkelte parametre rent faktisk medvirker til at udtage virksom-

hederne, og om de enkelte parametres vægt i indeksmodellen er hensigtsmæssige.

Resultatet viste, at alle de virksomhedsrettede parametre, bortset fra en enkelt (på-

bud om virksomhedens egenindsats, fx APV), bidrager til at udtage virksomheder

med større sandsynlighed for, at Arbejdstilsynet finder arbejdsmiljøproblemer. På

denne baggrund blev der foretaget en justering af pointene, således at pointene i

højere grad end tidligere modsvarer det enkelte parameters betydning.

Arbejdstilsynet har desuden, som en del af den politiske aftale om en styrket ar-

bejdsmiljøindsats fra 2016, gennemført to analyser:



En analyse af, om der er grundlag for at gøre udvælgelsen af virksomheder til et

nyt risikobaseret tilsyn på baggrund af afgørelser mere målrettet og differentie-

ret. Analysen identificerede ikke behov for at ændre de eksisterende parametre.



En analyse af, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som

parametre i indeksmodellen. Denne analyse viste, at den samlede model kan

forbedres ved at tilføje nye parametre med udgangspunkt i anmeldte erhvervs-

sygdomme og anerkendte arbejdsulykker. Arbejdstilsynet har et igangværende

projekt med at kvalitetssikre data med henblik på, at de skal kunne indgå i in-

deksmodellen.

437

| BILAG 32:

APPENDIKS: HOVEDTAL OM TILSYN OG REAKTIONER

APPENDIKS:

HOVEDTAL OM

TILSYN OG

REAKTIONER

BILAG 32:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

438

| BILAG 32:

APPENDIKS: HOVEDTAL OM TILSYN OG REAKTIONER

Bilag 32

2. november 2017

Appendiks: Hovedtal om tilsyn og reaktioner

J.nr. 2017 -6646

Sekretariatet

Indledning

Dette appendiks indeholder hovedtal for:

Arbejdstilsynets tilsyn med danske virksomheder

Arbejdstilsynets reaktioner til danske virksomheder

Arbejdstilsynets tilsyn med udgangspunkt i klager over arbejdsmiljøet.

1. Tilsynsbesøg

I tabel 1 nedenfor vises antallet besøgte unikke virksomheder samt antal besøgte

unikke byggepladser, der er besøgt mindst en gang i et givet år.

Tabel 1: Antal besøgte virksomheder og antal besøgte byggepladser 2012-2016

2012

2013

2014

2015

Antal besøgte virksomheder

Antal besøgte byggepladser

Kilde: Arbejdstilsynets data

2016

21.715

4.049

31.075

3.528

31.366

3.734

29.906

3.997

30.861

3.719

Det fremgår, at antallet af besøgte virksomheder er faldet fra 2015 til 2016. Det

skyldes dels bortfald af de særlige indsatser, dels at der gennemføres færre (men

relativt mere tidskrævende) risikobaserede tilsyn, fordi udtaget er blevet mere risi-

kobaseret. Disse forhold fremgår af tabel 2 nedenfor.

De to rækker bør ikke umiddelbart lægges sammen, idet en del af de besøgte byg-

gepladser er besøgt som led i det risikobaserede tilsyn. De unikke virksomheder

kan heller ikke umiddelbart fordeles på formålet med tilsynet i en samlet tabel, idet

en virksomhed, på grund af den måde grunddata er opbygget, ville blive talt flere

gange, hvis den har fået tilsyn med forskellige formål indenfor et år. Fordeling på

hovedformål med tilsyn er beskrevet i den følgende

Tabel 2 viser antallet af danske virksomheder, der har fået tilsyn med forskellige

hovedformål.

Tabel 2: Antal virksomhedsbesøg 2012-2016, fordelt på hovedformål.

2012

2013

2014

Risikobaseret tilsyn

Indsatser

Social dumping, udenlandske virksomheder

Andre tilsyn

I alt

Kilde: Arbejdstilsynets data

2015

29002

7321

789

4144

41256

2016

23658

412

842

4265

29177

31612

2840

1297

5060

40809

30453

5192

229

5815

41689

28490

5723

707

5475

40395

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

439

| BILAG 32:

APPENDIKS: HOVEDTAL OM TILSYN OG REAKTIONER

I denne tabel tælles hvert enkelt besøg på en dansk virksomhed, uanset om flere

besøg kan hænge sammen i et tilsynsforløb. For eksempel besøges mere end 25

pct. af de virksomheder, der får risikobaseret tilsyn, flere gange. Det ses, at antallet

af risikobaserede tilsyn er faldet fra 2015 til 2016, hvilket skal ses i lyset af samme

begrundelser som anført under tabel 1.

Formålet

”Indsatser”

i tabel 2 udgøres dels af byggepladsaktioner, dels af de særli-

ge indsatser, som er erstattet af, at virksomheder i visse brancher får et udvidet

risikobaseret tilsyn. Det fremgår, at et mindre antal danske virksomheder besøges

indenfor formålet ”social dumping” eller ”udenlandske virksomheder”.

Besøgene

ligger især i restauranter, rengøring og landbrug, hvor der arbejder en del uden-

landsk arbejdskraft eller underleverandører.

”Andre

tilsyn” er forskellige former

for detailtilsyn, fx ulykkesundersøgelser, tilsyn foranlediget af klager, markeds-

overvågning med videre.

I tabel 3 nedenfor ses antallet af besøg på byggepladser, hvor hvert enkelt besøg på

en byggeplads tælles med. Der kan være ført tilsyn med en eller flere virksomheder

på byggepladsen, men ikke nødvendigvis med alle virksomheder, der arbejder på

byggepladsen, hverken på den pågældende dag eller i byggepladsens levetid.

Tabel 3: Antal byggepladsbesøg 2012-2016, fordelt på hovedformål.

2012

2013

2014

Risikobaseret tilsyn

Indsatser (byggepladsaktioner)

Store infrastrukturprojekter

Social dumping, udenlandske virksomheder

Andre tilsyn

I alt

Kilde: Arbejdstilsynets data

2015

532

1646

377

818

2839

6212

2016

2196

205

730

661

2652

6444

334

853

532

3280

4999

473

902

741

3103

5219

398

1909

353

536

3334

6530

Det største antal ses

i kategorien ”Andre tilsyn”, der bl.a. er tilsyn foranlediget af

klager eller ulykkesundersøgelser.

Tabellen viser, at der er flere byggepladsbesøg som led i det risikobaserede tilsyn

fra 2016. Det skyldes for det første en ændret tilsynsprocedure, der betyder, at det

risikobaserede tilsyn ikke altid starter på hjemmeadressen, men på byggepladsen.

For det andet er der sket en ændring i registreringspraksis, hvor der i dag både regi-

streres et selvstændigt besøg på hjemmeadressen og på byggepladsen. Stigningen i

2016 er således også udtryk herfor.

Nedgangen i antallet af byggepladsaktioner fra 2016 afspejler ophør af en særlig

bevilling. Store infrastrukturprojekter er Metroen, Ringstedbanen og Femern Bælt

projektet. Tilsyn med formålet ”social dumping” foregår i betydeligt omfang på

byggepladser med både danske og udenlandske virksomheder.

2. Arbejdstilsynet reaktioner

Tabel 4 viser fordelingen af Arbejdstilsynets afgørelser om danske virksomheders

overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Rygelovens område er ikke inkluderet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

440

| BILAG 32:

APPENDIKS: HOVEDTAL OM TILSYN OG REAKTIONER

Tabel 4: Antal afgørelser 2012-2016, fordelt på afgørelsestype.

2012

2013

Påbud

Strakspåbud

Afgørelse uden handlepligt

Forbud

§21-Påbud

I alt

Kilde: Arbejdstilsynets data

2014

12576

11414

978

681

179

24425

2015

10537

10571

789

542

181

21497

2016

9362

9805

944

603

141

19728

13184

6731

385

464

255

20307

13317

9145

1018

620

195

23315

Der er i 2012 til 2014 sket en stigning i antallet af strakspåbud. Strakspåbud gives

oftest for ulykkesrisici fx om nedstyrtningsfare og voldsrisici, og fordelingen af

afgørelsestyper hænger således i nogen grad sammen med de arbejdsmiljøproble-

mer, der udløser afgørelserne. Fordelingen af arbejdsmiljøproblemer fremgår af

tabel 5 nedenfor. Det fremgår af tabellen, at der sker en stigning i afgørelser om

ulykkesrisici i samme periode.

Afgørelser uden handlepligt fastslår, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljø-

lovgivningen, men den pålægger ikke virksomheden en handlepligt. En afgørelse

uden handlepligt bruges fx når Arbejdstilsynet i et tilsynsforløb konstaterer en

overtrædelse af arbejdsmiljøloven, der ikke fører til strakspåbud eller forbud, og

virksomheden løser problemet, inden tilsynsbesøget er afsluttet.

Arbejdstilsynet kan efter tilsynsbesøget også give virksomheder en skriftlig vejled-

ning. Det sker, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som kan justeres,

men hvor Arbejdstilsynet ikke vurderer, der foreligger en overtrædelse. Vejlednin-

gerne er ikke retligt bindende, men er alene information om arbejdsmiljøreglerne

eller anbefalinger til, hvordan et bestemt arbejdsmiljøproblem kan forbedres.

Tabel 5: Antal afgørelser 2012-2016, fordelt på de vigtigste arbejdsmiljøproblemgrupper.

2016

2012

2013

2014

2015

Ulykkesrisici

Krav til egenindsatsen

Kemi, støv og biologi

Muskel- og skeletbesvær (MSB)

Psykisk arbejdsmiljø

Indeklima

Bygherrer, udbydere mv.

Støj

Andre arbejdsmiljøproblemer

I alt, alle arbejdsmiljøproblemer

Kilde: Arbejdstilsynets data

7113

6854

2489

1188

600

767

280

621

1016

20307

8247

7765

2397

1994

1057

625

432

418

798

23315

9274

7558

2281

2416

998

601

521

419

776

24425

8126

6922

2190

1811

599

476

595

358

778

21497

7477

6329

2150

1665

525

450

436

324

696

19728

Som det fremgår af tabel 5, er ulykkesrisici den hyppigste årsag til Arbejdstilsynets

afgørelser. En stor del af påbud og strakspåbud om ulykkesrisici gives ved bygge-

pladsbesøg, herunder byggepladsaktioner.

Krav om egenindsatsen omfatter mangler ved virksomhedens arbejdspladsvurde-

ring, påbud om brugsanvisninger for maskiner, stoffer og materialer, eftersyn af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

441

| BILAG 32:

APPENDIKS: HOVEDTAL OM TILSYN OG REAKTIONER

tekniske hjælpemidler, lovpligtige uddannelser samt påbud vedrøreende reglerne

om arbejdsmiljøorganisationen.

Som det fremgår af tabel 6, udgør psykisk arbejdsmiljø og muskel-

skeletbelastninger en større andel af vejledningerne end af afgørelserne, mens

ulykkesrisici kun er emnet for en mindre del af vejledningerne.

Tabel 6: Antal vejledninger 2012-2016, fordelt på de vigtigste arbejdsmiljøproblemgrupper.

2016

2012

2013

2014

2015

Psykisk arbejdsmiljø

Muskel- og skeletbesvær (MSB)

Krav til egenindsatsen

Ulykkesrisici

Kemi, støv og biologi

Indeklima

Støj

Andre arbejdsmiljøproblemer

I alt, alle arbejdsmiljøproblemer

Kilde: Arbejdstilsynets data

1211

1542

977

1267

707

407

387

395

6893

1307

1296

850

821

462

249

202

261

5448

1143

1047

747

542

343

185

150

215

4372

1355

1121

719

558

372

179

136

157

4597

1106

1108

1158

754

448

150

128

320

5172

3. Tilsyn med udgangspunkt i klager over arbejdsmiljøet.

I dette afsnit redegøres for antallet af klager over arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet

har modtaget de seneste to år, samt antallet af tilsynsbesøg på baggrund af klager.

En klage prioriteres til tilsyn på baggrund af en samlet vurdering af alvorlighed og

antallet af ansatte, der er berørte af problemstillingen. Der kan være forskellige

årsager til, at en klage ikke prioriteres til tilsyn. Det kan være, at Arbejdstilsynet

vurderer, at klagen ikke er tilstrækkelig alvorlig, fx at klagen handler om ledninger

på tværs af gulvet på et arbejdssted. Det kan også være, at anmeldelsen ikke drejer

sig om en klage over arbejdsmiljøet, men at klager fx er bekymret for en bygge-

plads, der er tæt på en skolevej eller et stillads, der kan være til fare for trafikanter.

I alvorlige tilfælde sendes disse klager videre til relevante myndigheder.

Arbejdstilsynet har tavshedspligt om oplysninger om klager. Dette følger af ar-

bejdsmiljøloven. Nedenfor er derfor tale om fortrolige oplysninger, som bedes

behandlet fortroligt.

Tabel 7: Antal klager og antal tilsynsbesøg på grund af klager 2015-2017

Halvår

Antal henvendelser i alt Antal henvendelser, som Antal henvendelser, som

har ført til besøg*

ikke har ført til besøg**

2.halvår 2015

1.halvår 2016

2.halvår 2016

1.halvår 2017

3028

2864

3146

3264

1435

1362

1518

1211

1593

1502

1628

2053

Arbejdstilsynet kan i nogle tilfælde ikke gennemføre tilsynet ved besøget, fx hvis det ikke er muligt at træffe nogen på

arbejdsstedet. De forgæves tilsyn er inkluderet i ovenstående opgørelse over antal henvendelser, som Arbejdstilsynet

har besøgt. ’Antal henvendelser, som har ført til besøg’ i tabellen ovenfor dækker således både over udførte tilsynsbe-

søg og forsøgt besøgt

–

som er forgæves kørsel på baggrund af en henvendelse.

**Hvor henvendelsen ikke har ført til, at Arbejdstilsynet har udtaget arbejdsstedet til besøg.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

442

| BILAG 32:

APPENDIKS: HOVEDTAL OM TILSYN OG REAKTIONER

Det bemærkes, at Arbejdstilsynet har ændret registreringspraksis i juni 2015 for

klager over arbejdsmiljø. Der er således kun sammenlignelige data fra juni 2015 og

frem, hvorfor opgørelsen i tabellen ovenfor starter ved andet halvår af 2015.

Arbejdstilsynet modtog i 2016 i alt ca. 6.000 klager, hvoraf knap halvdelen førte

til, at Arbejdstilsynet besøgte virksomheden. Også i anden halvdel af 2015 førte

knap halvdelen af henvendelser til, at Arbejdstilsynet besøgte virksomheden. I

første halvdel af 2017 har Arbejdstilsynet modtaget lidt flere henvendelser sam-

menlignet med de forrige halvår, mens antallet af henvendelser, som

ikke

har ført

til besøg, også er steget lidt. Der kan dog være besøg på baggrund af henvendelser,

som Arbejdstilsynet har modtaget i første halvdel af 2017, som endnu ikke er ud-

ført og derfor ikke fremgår af tabellen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

443

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

VIRKNING OG EFFEKTEN

AF ARBEJDSTILSYNETS

INDSATSER

BILAG 33:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

444

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

Bilag 33

2. november 2017

Virkning og effekten af Arbejdstilsynets indsatser

J.nr 2017 -6646

Sekretariatet

Indledning

Arbejdstilsynets overordnede formål er at reducere arbejdsrelaterede belastninger,

arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning samt at modvirke sygefravær

og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Til dette formål har Arbejdstilsynet en række

forskellige virkemidler inden for områderne tilsyn, regulering og kommunikation.

Arbejdstilsynet har igennem en længere årrække vurderet og evalueret effekten af

virkemidler på forskellige aspekter af virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmil-

jøarbejde. Ud over Arbejdstilsynets egne effektanalyser er der på nuværende tids-

punkt ikke gennemført egentlige eksterne forskningsprojekter vedrørende effekten

af Arbejdstilsynets virkemidler. Da den overvejende del af Arbejdstilsynet bevil-

ling anvendes til at føre tilsyn, er det effekten af tilsynsarbejdet, som hidtil har

været genstand for de fleste evalueringer/effektanalyser. Samtidig er tilsynets vir-

kemidler datamæssigt mere tilgængelige end virkemidlerne i forbindelse med regu-

lering og kommunikation.

I dette arbejdspapir gennemgås viden om virkning og effekten af Arbejdstilsynets

virkemidler. Det vil sige, at der ikke inddrages viden om effekten af andre tiltag i

arbejdsmiljøindsatsen, herunder andre arbejdsmiljøaktørers arbejde. Arbejdspapiret

omfatter:

1. Vurdering af vidensniveau

2. Arbejdstilsynets forandringsteori

3. Resumé af viden om effekt

4. Evalueringer af de enkelte virkemidler

1. Vurdering af vidensniveau

I nærværende gennemgang af effekterne af Arbejdstilsynets indsatser vurderes

styrken/kvaliteten af viden i henhold til Beskæftigelsesministeriets videnshierarki,

som opstiller fem niveauer til vurdering af viden (Appendiks 1). Disse niveauer går

fra usikker viden til stærk evidens. Det er Arbejdstilsynets vurdering af analyserne,

der ligger til grund for placeringen i evidenshierarkiet.

For at opnå evidens skal der ifølge videnshierarkiet være gennemført to til tre ef-

fektstudier, som går i samme retning. Effektstudier dækker over undersøgelser,

som kan dokumentere kausalitet. Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er

den form for effektanalyse, der giver det bedste grundlag for at dokumentere effekt.

Derefter kommer statistiske analyser, der er baseret på forløbsdata.

Der er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet nogen RCT studier i Arbejdstilsynet,

men der er gennemført registerbaserede effektanalyser, der vil give mulighed for at

vurdere evidens. Alligevel vil der være virkemidler og deres efterfølgende effekter,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

445

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

som vurderes at have evidens, idet analyserne anvender metoder, som kan sidestil-

les med RCT, fx registerbaserede forløbsanalyser.

De evalueringsmetoder, der anvendes i Arbejdstilsynet, har ændret sig over tid

både i takt med en opprioritering af den evidensbaserede tilgang til Arbejdstilsy-

nets kerneopgaver og efter introduktion af Beskæftigelsesministeriets evidensstra-

tegi. I de sidste år er de iværksatte evalueringer i højere grad baseret på kvantitative

undersøgelser frem for rene kvalitative casestudier.

Arbejdstilsynet er aktuelt i gang med en række evalueringer og forsøg, som der kan

forventes resultaterne fra i 2017 og første halvår af 2018. det drejer sig om effekt-

evaluering af udvidet risikobaseret tilsyn, evaluering af at anmelde tilsyn frem for

varsling, effektevalueringer af tilsynet s aktivitet på virksomhedernes nøgletal og

medarbejdernes forbrug af sygesikringsydelser.

2. Arbejdstilsynets forandringsteori

Arbejdstilsynets forandringsteori,

jf. appendiks 2,

tager afsæt i langsigtede effekt-

mål om en reduktion i arbejdsmiljøbelastninger, arbejdsskader, nedslidning, syge-

fravær samt udstødelse fra arbejdsmarkedet. Grundtanken i forandringsteorien er,

at de langsigtede effektmål skal nås gennem adfærdsændringer og systematisk fo-

rebyggelse i virksomhederne. Arbejdstilsynet skal gennem tre typer af tiltag (tilsyn,

regulering og kommunikation) gøre virksomhederne i stand til at selv at opspore,

forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer, som på langt sigt vil føre til de ønskede

effektmål.

Ifølge forandringsteorien vil Arbejdstilsynets virkemidler (i skemaet i appendiks 2

benævnt output) påvirke virksomhedernes arbejdsmiljø på hhv. kort, mellemlang

og lang sigt. Grundtanken for effekten af virkemidler er, at virksomhederne på

kort

sigt

bliver motiveret og i stand til at løse konkrete arbejdsmiljøproblemer, som

påpeges/italesættes af Arbejdstilsynet, fx gennem påbud og/eller dialog. På

mel-

lemlangt sigt

fastholder virksomhederne arbejdsmiljøløsningerne og lærer at over-

føre de gode arbejdsmiljøløsninger til andre lignende problemer i virksomheden,

hvorved virksomhederne arbejder systematisk med deres arbejdsmiljø og bliver i

stand til at forebygge potentielle arbejdsmiljøproblemer, før de opstår. Denne ad-

færd fører på

langt

sigt til den ønskede reduktion i arbejdsmiljøbelastninger, ar-

bejdsskader, nedslidning, sygefravær samt udstødelse fra arbejdsmarkedet

De forskellige elementer i forandringsteorien er blevet evalueret i varierende grad.

Det er således ikke alle virkemidler, som er evalueret, ligesom der er effekter, som

ikke har været genstand for evalueringer.

3. Resumé af viden om virkning og effekt

Nedenfor resumeres eksisterende viden om effekterne af henholdsvis tilsyn, regule-

ring, kommunikation og øvrige virkemidler. Hvor det er muligt, er effekterne op-

delt på kort, mellemlangt og langt sigt. Senere i dokumentet gennemgås de enkelte

evalueringer nærmere.

3.1. Virkning og effekten af tilsyn på kort sigt (afgørelser), jf. afsnit 4

På baggrund af gennemførte evalueringer kan det med rimelighed konkluderes, at

langt de fleste virksomheder efterkommer påbud fra Arbejdstilsynet. Samlet set

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

446

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

vurderes det, at der er indikation til moderat evidens af, at virksomhederne efter-

kommer påbud, eftersom samtlige velgennemførte spørgeskemaundersøgelser klart

og tydeligt peger i en og samme retning.

Resultaterne af evalueringerne, der er en kombination af kvantitative og kvalitative

undersøgelser, viser, at ca. 2/3 del af virksomhederne oplever en forbedring af de-

res arbejdsmiljø, når virksomheden efterkommer påbud fra Arbejdstilsynet. Der er

således indikation på, at flertallet af virksomhederne oplever en forbedring i ar-

bejdsmiljøet. Omvendt er der også 1/3 af virksomhederne, der ikke oplever en for-

bedring af deres arbejdsmiljø.

3.2 Effekten af tilsyn på mellemlangt sigt (læring og spredning)

Der er indikation for, at virksomhederne efter to år fastholder løsningen på det

konkrete problem, som de har fået påbud om. Mindre end halvdelen af virksomhe-

derne spreder imidlertid løsningen til lignende arbejdsmiljøproblemer i andre dele

af virksomheden eller til andre arbejdssteder med samme juridiske enhed. Det sid-

ste bekræftes endvidere i to øvrige analyser.

3.3 Effekten af tilsyn på langt sigt (færre belastninger, mindre sygefravær og

færre ulykker)

Der er kun gennemført ganske få undersøgelser af effekten af reaktioner og tilsyns-

aktiviteter på langt sigt. Tre af disse undersøgelser er af høj kvalitet, men undersø-

ger forskellige udfald (ændringer i hhv. ulykkesforekomst og langtidssygefravær).

Det vurderes, at der er indikation for, at tilsynsformerne screeningsbesøg, tilpasset

tilsyn, detailundersøgelser og særlige indsatser hverken har en effekt på virksom-

hedernes efterfølgende ulykkesforekomst eller langtidssygefravær. Der er indikati-

on for, at tilsynsformen risikobaseret tilsyn ikke har en effekt på virksomhedernes

efterfølgende ulykkesforekomst.

Analyser af detailtilsyn

af kvoterede arbejdsulykker ”ulykkesundersøgelse”

viser

samstemmende, at denne tilsynsform fører til en reduktion i forekomsten af ar-

bejdsulykker. Derved er der moderat evidens for, at undersøgelser med fokus på

ulykker har en forebyggende effekt på arbejdsulykker de efterfølgende år.

3.4 Effekten af Arbejdstilsynets regulering

Der er usikker viden om den direkte effekt af regulering, idet der er begrænset vi-

den om, hvorfor virksomhederne overholder loven, og hvordan regulering virker.

Det er derfor heller ikke muligt at adskille effekten af regulering på kort, mellem-

langt og langt sigt. En undersøgelse har dog beskrevet, at 85 pct. af virksomheder-

ne i EU-28 anfører, at en af de væsentligste årsager til, at de håndterer arbejdsmil-

jøet, er en retlig forpligtelse.

3.5 Effekten af Arbejdstilsynets kommunikationsindsats

Der er kun gennemført få studier af effekten af Arbejdstilsynets kommunikation.

De undersøgelser, som er gennemført, omfatter virksomhedernes oplevelse af ind-

hold og formidling på Arbejdstilsynets hjemmeside og viser, at der eksisterer et

forbedringspotentiale med hensyn til lettere at kunne finde relevant materiale. I

henhold til BM’s evidenshierarki må denne viden dog kategoriseres som usikker

viden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

447

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

3.6 Andre virkemidler

Der er på nuværende tidspunkt modstridende viden om, hvorvidt virkemidlet smi-

ley påvirker virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Baseret på en litteraturgennem-

gang og en analyse gennemført af Arbejdstilsynet kan effekten af certificeringsord-

ningen på nuværende tidspunkt ikke vurderes.

3.7 Perspektivering

Et review af udenlandske undersøgelser viser, at lovgivning og tilsynsaktiviteter i

hovedsageligt USA har moderat til stærk evidens for forebyggelse af ulykker og

overholdelse af regler, mens der er begrænset evidens for effekten af indsatser ret-

tet mod muskelskeletlidelser og det psykiske arbejdsmiljø.

En komparativ analyse af arbejdsmiljøindsatsen i sammenlignelige lande viser

overordnet, at der er stor forskel i måden, hvorpå arbejdsmiljømyndighederne i de

seks lande er organiseret, finansieret og reguleret. Analysen beskriver de enkelte

landes arbejdsmiljøindsatser, men viser også, at ingen af landene har evidens for

effekten af de virkemidler tilsynssystemerne anvender til at forbedre arbejdsmiljø-

et.

En central tendens, som blev identificeret på tværs af landene, er imidlertid et øn-

ske om at udvikle arbejdsmiljøindsatsen ud fra en evidensbaseret tilgang, hvor

viden om effekter af forskellige indsatser danner grundlaget for udvælgelse af ind-

satser og prioritering mellem disse. Viden om, hvad der virker og hvordan, benyt-

tes i stigende grad til at udvikle og prioritere indsatser og aktiviteter på området.

De fleste lande befinder sig dog i en udviklingsfase, hvor de er ved at opbygge den

nødvendige viden og de nødvendige datafangstmuligheder.

4. Evalueringer af de enkelte virkemidler

I det følgende uddybes evalueringer af de enkelte virkemidler og deres konklusio-

ner.

4.1 Effekten af tilsyn på kort sigt (afgørelser)

Den bedst belyste effekt af Arbejdstilsynets virkemidler er effekten af afgørelser

givet på tilsynsbesøg. Flere evalueringer og Arbejdstilsynets årlige Brugerundersø-

gelse har beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden efterkom-

mer påbud, og om efterkommelse af påbud har påvirket virksomhedens arbej-

de/arbejdsmiljøarbejde.

Efterkommes påbud fra Arbejdstilsynet?

Evalueringerne viser klart og entydigt, at Arbejdstilsynets påbud efterkommes. I

reformevalueringen fra 2010 oplyser 98 pct. af virksomhederne, at de efterkommer

påbud fra Arbejdstilsynet

. Arbejdstilsynets interne evalueringer i perioden 2004-

2006 viser desuden, at 80-95 pct. af de arbejdsmiljøproblemer, der gives påbud om,

er helt eller delvist løst 1/2 til 1 år efter afgivelsen af påbuddet

iii

Endvidere viser Arbejdstilsynets årlige Brugerundersøgelse, som har været foreta-

get siden 2011, at over 90 pct. af de virksomheder, som har modtaget et påbud fra

Arbejdstilsynet, svarer, at påbuddet er efterkommet i meget høj grad, i høj grad

eller i nogen grad tre måneder efter, tilsynsbesøget har fundet sted

. Det kan dog

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

448

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

ikke udelukkes, at virksomheder over- eller undervurderer deres egen efterlevel-

sesgrad, hvilket kan have betydning for det angivne estimat.

Samme billede viser sig i evalueringen af effekten af det risikobaserede tilsyn på

mellemlangt sigt fra 2016

, hvor eksterne konsulenter har interviewet 622 virk-

somheder to år efter, de har modtaget et påbud fra Arbejdstilsynet. Evalueringen

viser, at langt de fleste virksomheder har løst de arbejdsmiljøproblemer, som førte

til afgørelserne, og de fleste har løst problemerne fuldt og helt. I evalueringen kon-

kluderes, at påbuddet fra Arbejdstilsynet motiverer virksomhederne til at løse de

pågældende arbejdsmiljøproblemer, samt at virksomhederne efterkommer påbud-

dene, fordi de accepterer den offentlige regulering, som de er omfattet af.

En forudsætning for, at tilsynet kan have langsigtede effekter er, at virksomhederne

efterkommer de påbud, der gives (jf. appendiks 2). I henhold til forandringsteorien

er det imidlertid mindst lige så vigtigt, at påbuddene er relevante for virksomhe-

dens arbejdsmiljø, samt at virksomhederne vurderer, at deres arbejdsmiljø i praksis

forbedres, når påbuddet efterkommes.

Forbedres arbejdsmiljøet, når påbuddet efterkommes?

I Brugerundersøgelsen

bliver de virksomheder, som har modtaget et påbud fra

Arbejdstilsynet, spurgt om i hvilken grad, de vurderer, at de arbejdsmiljøproble-

mer, som Arbejdstilsynet har påpeget, er væsentlige for arbejdsmiljøet. Andelen af

virksomheder, som svarer ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller i ”nogen grad” har

varieret mellem 77 pct. og 80 pct. i de seneste tre år.

I samme undersøgelse bliver virksomhederne bedt om at vurdere, hvorvidt løsnin-

gen af påbuddet fra Arbejdstilsynet har forbedret virksomhedens arbejdsmiljø

(spørgsmålet stilles tre måneder efter det tilsynsbesøg, hvor påbuddet blev afgivet).

Til dette spørgsmål svarer mellem 65 pct. og 69 pct. af virksomhederne, at løsnin-

gen af påbuddet har forbedret arbejdsmiljøet ”i meget høj grad”, ”høj grad” eller

”nogen grad”

Tilsvarende vurderer mellem 59 pct. og 66 pct. af de virksomheder, som deltog i

evalueringen af effekten af det risikobaserede tilsyn på mellemlangt sigt

, at de

havde et arbejdsmiljøproblem, som skulle løses. 54 pct. til 60 pct. af virksomhe-

derne var enige eller meget enige i, at det var rimeligt, at de fik en afgørelse fra

Arbejdstilsynet.

Et lignende billede findes i reformevalueringen fra 2010

, som viser, at op mod 2/3

af de deltagende virksomheder, der havde efterkommet et påbud, vurderede, at

arbejdsmiljøet/arbejdsmiljøarbejdet var blevet påvirket som følge af de initiativer,

der blev iværksat i forbindelse med efterkommelse af påbuddet

Dialogen på tilsyn

Effekten af tilsyn kan være påvirket af dialogen mellem den tilsynsførende og re-

præsentanter fra virksomheden. Denne dialog er evalueret på i alt 16 skoler og

bygge- og anlægsvirksomheder

. Analysen viser, at Arbejdstilsynet faktisk gen-

nemfører den dialog, som skal til for at gennemføre tilsynet, og at dialogen i de

fleste tilfælde vurderes positivt af de involverede virksomheder. Til gengæld viser

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

449

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

analysen af de 16 cases også, at virksomhederne ikke oplever, at de får ny viden

eller føler sig hjulpet videre med arbejdsmiljøindsatsen.

4.2 Effekten af tilsyn på mellemlangt sigt (læring og spredning)

Effekten af Arbejdstilsynets afgørelser på mellemlangt sigt belyses i en evaluering

fra 2016

. Evalueringen omfatter interviews med 622 virksomheder, som to år tid-

ligere modtog en afgørelse fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et risikobaseret

tilsyn, samt case-observationer på 29 virksomheder.

Evalueringen viser, at 80 til 90 pct. af de virksomheder, der efterkommer en afgø-

relse fra Arbejdstilsynet om at løse en specifik problemstilling, fortsat anvender

den konkrete arbejdsmiljøløsning to år efter, at afgørelsen blev givet

Endelig viste evalueringen, at knap halvdelen af virksomhederne selv vurderer, at

de har taget ved lære af Arbejdstilsynets afgørelser og spreder arbejdsmiljøløsnin-

gerne til andre dele af virksomheden med lignende problemstillinger.

Generelt viser evalueringen en tendens til, at afgørelser omhandlende psykisk ar-

bejdsmiljø oftest spredes til andre områder i virksomheden, mens afgørelser om

ulykkesrisiko spredes mindst

. Dette kan tilskrives, at afgørelser om psykisk ar-

bejdsmiljø ofte kræver komplekse løsninger og samarbejde på tværs i organisatio-

nen, hvorved sandsynligheden for læring og spredning øges. Omvendt er afgørelser

om ulykkesrisici ofte simple at løse og kræver ikke samme grad af samarbejde og

aktiv fastholdelse

Spørgsmålet om læring og spredning af påbud belyses endvidere i den årlige bruge-

rundersøgelse

, hvor virksomheder, som har fået et påbud fra Arbejdstilsynet, bli-

ver spurgt om, hvorvidt afgørelsen har afstedkommet igangsættelse af andre ar-

bejdsmiljøtiltag på virksomheden. Til dette svarer mellem 41 pct. og 56 pct., at de

ikke har brugt deres viden fra afgørelsen til forandringer andre steder i virksomhe-

den

At det halter med virksomhedernes læring og spredning af arbejdsmiljøløsninger

som følge af påbud underbygges endvidere i en analyse fra 2016

vii

. Her undersøgte

Arbejdstilsynet, hvorvidt tidligere påbud er en god indikator for påbud på efterføl-

gende tilsynsbesøg

. Resultaterne peger på, at ca. 30 pct. af de virksomheder, som

tidligere havde fået flere materielle påbud, stadig havde materielle arbejdsmiljø-

problemer, som udløste et eller flere påbud ved et efterfølgende risikobaseret tilsyn

fra Arbejdstilsynet

vii

. Dette peger i retning af, at virksomhederne ikke i tilstrække-

lig grad tager ved lære af påbuddet og formår at sprede arbejdsmiljøløsningerne til

andre dele af organisationen.

Arbejdstilsynet har gennemført en supplerende undersøgelse på grunddata, der viser, at

virksomheder, der arbejder på skiftende arbejdspladser, signifikant sjældnere fastholder

løsningerne 2 år efter.

Rapporten er en del af ’En styrket arbejdsmiljøindsats’ igangsat i marts 2015 af den da-

værende regering (initiativ 11). Formålet var undersøge, om risikoen for, at Arbejdstilsynet

igen finder arbejdsmiljø-problemer på samme virksomhed, afhænger af bl.a. arbejdsmil-

jøproblemernes karakter og alvorlighed. Analysen er således ikke et effektstudie, men

resultaterne kan bruges til at vurdere effekten af afgørelser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

450

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

4.3 Effekten af tilsyn på langt sigt (færre belastninger, mindre sygefravær,

færre ulykker)

Arbejdstilsynet har gennemført en række analyser, som undersøger langtidseffek-

ten af en indsats eller et påbud fra Arbejdstilsynet i forbindelse med specifikke

tilsynsformer.

Effekten af Arbejdstilsynets detailtilsyn af kvoterede arbejdsulykker (ulykkesun-

dersøgelsen) blev undersøgt i en omfattende registerundersøgelse i 2016

viii

. En

ulykkesundersøgelse gennemføres på foranledning af en nyligt foregående alvorlig

arbejdsulykke anmeldt til Arbejdstilsynet. Formålet med tilsynet er at vurdere,

hvorvidt ulykken kan tilskrives en overtrædelse af arbejdsmiljøloven

–

hvorved

virksomheden tildeles et påbud

–

samt at sikre, at virksomheden efterfølgende træf-

fer de nødvendige foranstaltninger for at forebygge, at en lignende ulykke finder

sted.

Registerundersøgelsen viser, at ulykkesundersøgelser har en forebyggende effekt

på ulykkesforekomsten i virksomhederne de efterfølgende tre år. På virksomheder,

der havde haft en ulykkesundersøgelse, faldt det samlede antal arbejdsulykker med

9 pct., ligesom antallet af alvorlige arbejdsulykker faldt med 13 pct. sammenlignet

med tilsvarende danske virksomheder uden en ulykkesundersøgelse

viii

. Arbejdstil-

synets erfaringer peger på, at det forhold, at besøget aftales på forhånd med virk-

somheden, er et positivt element i den effekt, som er påvist af denne tilsynsform.

Ulykkesundersøgelsen viser imidlertid også, at der ikke kan påvises en effekt af

påbud om ulykkesrisici givet ved de øvrige tilsynsformer, som indgår i undersøgel-

sen: Screening, tilpasset tilsyn, opfølgningstilsyn. Et påbud om ulykkesrisici, som

gives ved tilsyn, der ikke er foranlediget af en konkret forudgående ulykke, fører

således ikke til et efterfølgende fald i ulykker på de berørte virksomheder

viii

. Det

bemærkes, at det risikobaserede tilsyn, som er Arbejdstilsynets mest udbredte til-

synsform, ikke indgår i denne analyse.

Arbejdstilsynet har i september 2017 afsluttet en effektanalyse af risikobaserede

tilsyn (RT) i perioden 2012-15 på forekomsten af arbejdsulykker

. Analysen in-

kluderer samtlige danske virksomheder, som har medarbejdere ansat. (Analysen er

endnu ikke offentliggjort).

Godt halvdelen af de virksomheder, der er udpeget med Arbejdstilsynets risikomo-

del, har anmeldt mindst en arbejdsulykke. Ulykkesundersøgelse pga. en konkret

ulykke er gennemført på 12 pct. af de virksomheder, der har anmeldt en eller flere

arbejdsulykker.

Analysen kan ikke påvise et fald i forekomsten af ulykker efter gennemført RT.

Dette gælder både for tilsyn, der er gennemført på virksomheder med risikobaseret

udpegning, og på virksomheder, der er udtrukket til den supplerende stikprøve. For

virksomheder, der har fået tilsynsreaktionerne påbud eller vejledning vedrørende

ulykkesrisiko afgivet ved RT, kan der heller ikke påvises effekt på forekomsten af

ulykker de efterfølgende tre år.

En delundersøgelse

til denne analyse viste, at tilsynsformen ulykkesundersøgelse

har en betydeligt forebyggende effekt i de efterfølgende tre år, hvor de sammenlagt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

451

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

medfører en reduktion på 37 pct. af det samlede antal ulykker i forhold til det for-

højede antal ulykker det år, hvor ulykkesundersøgelsen blev gennemført. For ulyk-

ker med alvorlige personskader målt på over 30 dages sygefravær er effekten en

sammenlagt reduktion på 21 pct. tre år efter tilsynsbesøget.

Baseret på undersøgelserne fra hhv. 2016 og 2017 er der moderat evidens for, at

ulykkesundersøgelser kan reducere forekomsten af arbejdsulykker i årene efter

tilsynet.

En anden analyse af Arbejdstilsynets virkemidler ift. reduktion af arbejdsulykker er

effektanalysen af tilsynsformen Incidenstilsyn

fra 2017. Incidenstilsyn er en til-

synsform, der gennemføres på virksomheder med en særlig høj forekomst af ar-

bejdsulykker. Tilsynet er baseret på dialog og har til formål at øge virksomheder-

nes kompetencer ift. forebyggelse af ulykker.

Effekten af tilsynet blev målt ved at sammenligne udviklingen i ulykkesincidens i

en gruppe af virksomheder, der fik et incidenstilsyn, og en lignende gruppe af virk-

somheder, som ikke fik incidenstilsyn. Effekten blev målt som ændringen i den

gennemsnitlige incidens af arbejdsulykker tre år

før

tilsynet i forhold til incidensen

ét år efter tilsynet. Analysen viser, at der ikke kan påvises en statistisk signifikant

forskel i udviklingen i arbejdsulykker på virksomheder, som modtager et incidens-

tilsyn fra Arbejdstilsynet ift. sammenlignelige virksomheder, som ikke modtager et

incidenstilsyn

I en endnu ikke offentliggjort analyse undersøges det, hvordan virksomhedernes

langtidssygefravær påvirkes af Arbejdstilsynets reaktioner om ergonomi og psykisk

arbejdsmiljø. Analysen omfatter tilsynsbesøg fra 2008 til 2011 og inkluderer derfor

kun tilsynsformerne: Screeningsbesøg, tilpasset tilsyn, detailundersøgelser og sær-

lige indsatser.

Analysen konkluderer, at der ikke kan påvises en reduktion i virksomhedernes

langtidssygefravær tre år efter, at virksomhederne har fået et påbud om hhv. ergo-

nomi og psykisk arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet

4.4 Effekten af Arbejdstilsynets regulering

Reguleringen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet udformes og tilpasses lø-

bende, så den er målrettet og tidssvarende.

For at opnå størst mulig regelefterlevelse skal reguleringen være relevant for de

enkelte virksomheder. Reguleringen skal derfor være forståelig, gennemsigtig og

relevant for alle involverede således, at reglerne accepteres, og de enkelte mål-

grupper får lettere ved på egen hånd at efterleve dem.

Lovgivning er typisk begrundet i forskningsfaglig viden, der godtgør et potentiale

for forbedringer i arbejdsmiljøet, der vil have betydning for reguleringen på områ-

Incidenstilsynet indgår ikke pt. (3. kvartal 2017) som en del af Arbejdstilsynets virkemid-

ler. Efter effektanalysen indikerede, at tilsynsformen ikke formår at nedbringe virksomhe-

dernes ulykkesincidens, blev det besluttet at sætte incidenstilsynet i bero i 2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

452

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

det. For eksempel er der evidens for, at problemer i det psykiske arbejdsmiljø og

muskelskelet belastninger har betydning for nedslidning, fravær og udstødelse.

Der er dog begrænset viden om, hvorfor man overholder loven. Den forskning, der

typisk findes inden for området beskriver, hvorfor nogle overtræder loven, hvad

der skal til for at afholde dem fra at overtræde loven, og hvad deres holdning til

lovovertrædelse er.

Som konsekvens heraf har Arbejdstilsynet usikker viden om den direkte effekt af

regulering, når håndhævelsesaspektet ikke kan medtages i vurderingen. Det er der-

for på det nuværende grundlag heller ikke muligt at adskille effekten af regulering

på kort, mellemlangt og langt sigt.

Observationer fra diverse casestudier i Arbejdstilsynets evalueringer viser, at man-

ge virksomheder ønsker at overholde reglerne og handler ud fra dette mål, især hvis

der er tale om regler, som giver mening og opleves som relevantexii xiii. Resultater

fra Arbejdsmiljøagenturets undersøgelse ESENER understøtter ønsket om regelef-

terlevelse, idet 85 pct. af virksomhederne i EU-28 anfører, at en af de væsentligste

årsager til, at de håndterer arbejdsmiljø, er en retlig forpligtelsexiv. Samme under-

søgelse dokumenterer også, at en motivationsfaktor for at opretholde et godt ar-

bejdsmiljø er risikoen for tilfældigt at blive udtaget til tilsyn. Dette baseres på, at

78 pct. af de adspurgte virksomheder har angivet ”undgå bøder fra tilsynsmyndig-

hederne” som en væsentlig grund til at arbejde med deres arbejdsmiljø.

4.5 Effekten af Arbejdstilsynets kommunikationsindsats

Arbejdstilsynet formidler arbejdsmiljøfaglig viden, så virksomheder i Danmark

sættes i stand til på egen hånd at forebygge, løse og følge op på arbejdsmiljøpro-

blemer.

For at opnå størst mulig effekt skal Arbejdstilsynets kommunikation være målrettet

virksomhedernes behov, så den er enkel samt let at forstå og anvende for virksom-

hederne. Effekten af kommunikation er vanskelig at måle direkte på arbejdsmiljøet,

men må vurderes ud fra virksomhedernes behov, motivation og brug af kommuni-

kationen. Det skyldes, at effekten af kommunikation i en forandringsteoretisk

sammenhæng er kompleks. Både fordi Arbejdstilsynet er én blandt flere aktører,

der formidler viden om arbejdsmiljø, men især fordi, der er mange andre faktorer

end kommunikation, der påvirker arbejdsmiljøet på virksomheden, og det vil være

yderst vanskeligt at isolere bestemte faktorer i en effektundersøgelse.

Som en konsekvens af ovenstående, har Arbejdstilsynet på stående fod udelukken-

de viden om korttidseffekten af kommunikation (jf. forandringsteorien), som om-

fatter, at virksomhederne oplever, at de får viden, som understøtter deres arbejds-

miljøarbejde, herunder regler og vejledninger.

Effekten af Arbejdstilsynet kommunikation på kort sigt

Rambøll har i en brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation

gennem

60 kvalitative interviews vist, at hovedkilden til viden om arbejdsmiljø for både

ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter er Arbejdstilsynets hjemmeside at.dk. Dette

understøttes af en undersøgelse lavet af Oxford research i 2016

xvi

. Her angiver 47

pct. (n = 3314), at de typisk leder efter information og vejledning hos Arbejdstilsy-

net.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

453

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

Vurderingen af det fundne materiale ligger højt. I Oxford-undersøgelsen

angiver

91 pct., at de er enige eller meget enige i, at Arbejdstilsynet har de oplysninger,

søgeren har brug for (n= 1556).

Brugerne af hjemmesiden søger særligt efter love, regler og vejledninger. Således

viser Oxford-undersøgelsen, at 39 pct. af de brugere, der søger på aktørernes

hjemmesider, søger efter Arbejdstilsynets vejledninger, og 38 pct. af den samme

gruppe søger efter lovtekster, love og bekendtgørelser (n=3313). Data er frem-

kommet som svar på spørgsmålet

”Hvilken

type information bruger I/din arbejds-

plads”, hvor der er angivet flere svarmuligheder.

Rambøll-undersøgelsen

xiv

beskriver det tilsvarende som en klar tendens på tværs af

branche, virksomhedsstørrelse og privat hhv. offentlig arbejdsplads, at arbejdsplad-

serne især efterspørger formidling om regler og regelændringer (side 22).

Rambøll-undersøgelsen

xiv

fremhæver desuden, at virksomhederne efterspørger

handlingsorienteret viden. Undersøgelsen viser, at Arbejdstilsynets konkrete hand-

lingsorienterede kommunikationsprodukter vurderes til at være af høj kvalitet.

At virksomhederne efterspørger den type handlingsorienteret materiale understre-

ges også af statistik for brugen af hjemmesiden: I 2016 er APV-tjeklisterne down-

loaded 41.250 gange, og arbejdsmiljøvejviserne er vist 53.600 gange. Vejviserne

guider brugerne fra konkrete arbejdsmiljøproblemer til måder at arbejde med dem

på. Det er dermed blandt det mest brugte indhold på siden.

Forbedringspotentiale

Såvel Rambøll-undersøgelsen

xiv

som Oxford-undersøgelsen

peger på, at der set

fra brugernes synspunkt er et forbedringspotentiale i forhold til lettere at kunne

finde det relevante materiale, når de generelt søger på alle aktørernes hjemmesider

(AT, VFA og BAR). 27 pct. er enige i eller meget enige i, at det tager for lang tid

at finde de rigtige oplysninger, og 34 pct. er enige i eller meget enige i, at det fund-

ne ikke er målrettet deres arbejdsopgaver (n=3316). Det viser et forbedringspoten-

tiale i en øget koordinering mellem aktørernes hjemmesider

–

et arbejde, der er

igangsat.

4.6 Andre virkemidler

Hovedparten af de evalueringer, som er gennemgået ovenfor, omhandler forskelli-

ge aspekter af Arbejdstilsynets afgørelser, tilsynsformer og kommunikation. Der-

udover anvendes smiley-ordningen, som et muligt virkemiddel.

Smiley-ordningen

Smiley-ordningen blev indført med Arbejdsmiljøreformen 2004/2005 og har til

formål at motivere virksomhederne til at arbejde med og fremme en høj arbejdsmil-

jøstandard. Tanken er, at virksomhedernes motivation øges ved at synliggøre virk-

somhedens arbejdsmiljø gennem smiley-ordningen. Denne ordning er evalueret i

2010 som led i Reformevalueringen

, i 2017 i en intern evaluering

xvii

og evalueres

hvert år i Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse

Reformevalueringen peger på, at en arbejdsmiljø-smiley ikke har betydning for

graden af virksomhedens forberedelse inden tilsynsbesøget, samt at ordningen ikke

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

454

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

har nogen selvstændig betydning for virksomhedens initiativer i forhold arbejds-

miljø og arbejdsmiljøarbejde

På den anden side viser Brugerundersøgelsen, at der hvert år er mere end 70 pct. af

de adspurgte virksomheder, som angiver, at det er vigtigt for virksomheden at have

en grøn smiley, og over halvdelen mener, at den kendsgerning, at der følger en gul

eller rød smiley med en afgørelse, giver afgørelsen mere tyngde.

En nylig gennemført evaluering af smiley-ordningen

xvi

viser, at den overordnet set

er en god indikator for arbejdsmiljøet på virksomheden, idet der er reelle forskelle i

arbejdsmiljøet mellem virksomheder med hhv. grøn og gul eller rød smiley. Evalu-

eringen pegede dog også på behov for visse justeringer.

Certificerede virksomheder

Der er som led i den politiske aftale om styrket arbejdsmiljøindsats fra 2015 (initia-

tiv 6) gennemført et litteraturstudie med opsamling på eksisterende evalueringer af

arbejdsmiljøcertificering i Danmark.

På baggrund af de inkluderede cases viste studiet, at arbejdsmiljøcertificering har

vanskeligt ved at håndtere komplekse problemstillinger, så som problemer i det

psykiske arbejdsmiljø

xviii

I tillæg hertil har Arbejdstilsynet selv udarbejdet en analyse af arbejdsulykker og

erhvervssygdomme på certificerede virksomheder som svar på et spørgsmål stillet i

Beskæftigelsesudvalget 26. maj 2016 (BEU spørgsmål 381)

xix

. Analysen viste, at

certificerede virksomheder inden for udvalgte brancher havde en signifikant højere

forekomst af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme end ikke certificerede

virksomheder. I analysen tages forbehold for, at virksomheder, der vælger at lade

sig certificere, i udgangspunktet kan have en højere hyppighed af anmeldte ar-

bejdsulykker og erhvervssygdomme. Endvidere peges på, at den øgede forekomst

af arbejdsulykker kan være udtryk for, at certificerede virksomheder i højere grad

anmelder anmeldepligtige arbejdsulykker end de ikke-certificerede. Analysen bely-

ser ikke effekten på arbejdsskader over tid af at lade sig certificere.

4.7 Perspektivering

Systematisk review om effekten af virkemidler

En forskergruppe under ledelse af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispe-

bjerg Hospital, har udarbejdet en litteraturgennemgang (systematisk review) af

effekten af virkemidler på arbejdsmiljøområdet på medarbejderes eksponering,

helbred og fastholdelse samt virksomhedernes produktivitet

Hovedformålet med litteraturgennemgangen var dels at give Arbejdstilsynet et

bedre grundlag for at prioritere mellem forskellige indsatser baseret på eksisterende

viden og evidens og dels at give Arbejdstilsynet et bedre grundlag for at få viden

om, hvor der er mangler i den eksisterende viden, således, at der kan iværksætte

nye forsøg, der kan skærpe vidensgrundlaget for Arbejdstilsynets arbejde.

En stor del af forskningslitteraturen (63 pct.) omhandlede indsatser fra USA. De

øvrige undersøgelser var fra Spanien, Canada, Tyskland, Storbritannien, Sverige,

Italien og Indien. På trods af denne overvægt af amerikanske studier vurderer for-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

455

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

skergruppen, at de undersøgte virkemidler er sammenlignelige, og at resultaterne

kan generaliseres på tværs af landene.

Litteraturgennemgangen har vist moderat stærk evidens for, at introduktion af lov-

givning og tilsynsbesøg kan reducere antallet af arbejdsulykker, herunder døds-

ulykker, og at tilsynsbesøg kan forbedre overholdelsen af love og regler på ar-

bejdsmiljøområdet. Der er desuden positive effekter af indsatser, såsom træ-

ning/uddannelse, kampagner og indførelse af tekniske hjælpemidler, men der er for

få undersøgelser til at vurdere evidensen sikkert. Gennemgangen har endvidere

vist, at der er en mangel på forskning om indsatser over for MSB og helbredseffek-

ter fra det psykiske arbejdsmiljø.

Komparativ analyse af arbejdsmiljøindsatsen i sammenlignelige lande

På foranledning af Arbejdstilsynet udarbejdede Rambøll i 2017 en komparativ

analyse af arbejdsmiljøindsatsen i seks sammenlignelige lande: Danmark, Sverige,

Holland, Singapore, Tyskland og Ontario

xxi

. Overordnet viser undersøgelsen, at der

er stor forskel i måden, hvorpå arbejdsmiljømyndighederne i de seks lande er orga-

niseret, finansieret og reguleret. Fælles for alle seks lande er dog, at ingen af lande-

ne har evidens for effekten af den måde, de har valgt at organisere sig på, herunder

effekten af virkemidler til at forbedre arbejdsmiljøet. Det danske Arbejdstilsyn står

således ikke alene med en svag dokumentation for effekten af virkemidler i myn-

dighedsindsatsen. Også på den internationale bane ses et markant behov for viden

om, hvordan arbejdsmiljøindsatsen organiseres mest effektivt. Arbejdstilsynet

overvejer aktuelt hvilken inspiration til nye initiativer og forsøg, der kan hentes fra

analysen.

Ud over ovennævnte analyser mv. gennemfører Arbejdstilsynet aktuelt en række

evalueringer og forsøg, som der kan forventes resultater fra i 2017 og første halvår

2018. Det drejer sig om evaluering af udvidet risikobaseret tilsyn, evaluering af at

anmelde tilsyn frem for varsling, effektevalueringer af tilsynets aktivitet på virk-

somhedernes nøgletal og medarbejdernes forbrug af sygesikringsydelser.

Referenceliste

Arbejdstilsynets strategi 2016-2020

Reformevaluering, Cowi 2010

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/01-Formaal-og-

opgaver/Strategi-for-Arbejdstilsynet-2016.pdf

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/07-

Arbejdsmiljoreformen/Slutrapport.pdf

iii

Arbejdstilsynets interne evalueringer 2004-2016

Arbejdstilsynets Brugerundersøgelser, Capa House 2011-2016

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsynet/Brugerundersogelser/brugerundersoegelse-2016-pdf.pdf

5: Effekten af det Risikobaseret tilsyn på mellemlang sigt, Cowi og TeamAr-

bejdsliv 2016

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsynet/effekt-af-det-risikobaserede-tilsyn-mellemlangt-sigt.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

456

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsy-

net/DialogEvaluering/Evaluering%20af%20Dialog%20endelig%20%20rapport%203dec20

14%20pdf.pdf

vii

Initiativ 11, Undersøgelse af metode til at udvælge virksomheder til tilsyn, Arbejdstilsy-

net 2016

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-

om-Arbejdstilsynet/Analyser/analyse-af-risikoparameteren-materielle-

afgoerelser%20pdf.pdf

Effekt af tilsynsformer og reaktioner på forekomsten af arbejdsulykker, Arbejds-

tilsynet 2016

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsynet/Analyser/Effekt-paa-arbejdsulykker%20pdf.pdf

Notat - Effektanalyse af risikobaserede tilsyn i perioden 2012-15 på forekomsten af ar-

bejdsulykker. Arbejdstilsynet 2017, ikke offentliggjort.

Effektanalyse af Arbejdstilsynets incidenstilsyn 2013, Arbejdstilsynet

2017http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsynet/Analyser/effektanalyse-af-Arbejdstilsynets-incidenstilsyn-2013%20pdf.pdf

viii

Effekten af Arbejdstilsynets reaktioner vedr. MSB- og psykiske arbejdsmiljørisici

på langvarigt sygefravær, ikke-offentliggjort

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsynet/Analyser/resultater-af-maalretningen-RT%20pdf.pdf

10: Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV, Oxford

Research 2015

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-

om-Arbejdstilsynet/sygefravaer-oxford-research/Oxford-Research-sygefravaer.pdf

https://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/formaal-osv/evaluering-af-amo

Arbejdsmiljøagenturet, ESENER 2014

–

resume:

https://osha.europa.eu/da/tools-and-

publications/publications/reports/esener-ii-summary.pdf/view

xiv

xiii

xii

Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikationsindsats

https://www.bmintra.dk/Organisation/at/lokalnet/afc/centermoeder/Documents/Rapport_en

delig_180216%20(pdf).pdf

xvi

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til

virksomhederne, Oxford Research 2016

xvii

Eftersyn af smileyordningen

–

internt notat i Arbejdstilsynet

xviii

Arbejdsmiljøcertificeringsordning

–

litteratur-studie, Team Arbejdsliv 2015

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-

Arbejdstilsynet/Arbejdsmiljoecertificeringsordning_litteraturstudie_initiativ_6.pdf

Arbejdsulykker og erhvervssygdomme på certificerede virksomheder. BM, sep-

tember 2016

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/spm/381/svar/1343661/1666225.pdf

xxi

xix

Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men stilles til rådighed for Ekspertudvalget

International komparativ analyse af arbejdsmiljøområdet, Rambøll 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

457

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

Appendiks 1: Beskæftigelsesministeriets evidensstrategi

Overordnet

Vidensniveau

Evidens

Detaljeret

vidensniveau

Stærk evidens

Kriterier

En overvægt på tre eller flere effektstudier

med høj kvalitet og/eller ét forskningsbaseret

review viser resultater, der går i samme ret-

ning

Moderat evidens

Indikation

En overvægt på to effektstudier af høj kvalitet

viser resultater, der går i samme retning

En overvægt på ét effektstudie af høj kvalitet

eller flere effektstudier med begrænset kvali-

tet viser resultater, der går i samme retning

Ingen viden

Modstridende viden

Usikker viden

Studier viser resultater, der går i forskellig

retning. Ingen overvægt.

Ingen eller få studier med begrænset kvalitet

viser resultater. Ingen overvægt.

Note: Videnshierarkiet tager udgangspunkt i NFA’s ”Hvidbog

om mentalt helbred, sygefravær og

tilbagevenden til arbejde”,

hvor der er opstillet et tilsvarende hierarki.

Beskrivelse af evidensstrategien

Evidens

er øverst i videnshierarkiet. Evidens betyder, at der er høj statistisk sikker-

hed for, at en bestemt indsats hjælper

–

eller ikke hjælper

–

en målgruppe hurtigere

tilbage i arbejde. For at der foreligger evidens, skal der blandt effektstudier af høj

forskningsmæssig kvalitet være en overvægt af effektstudier, der peger i samme

retning. Der kan altså godt være effektstudier, der peger i en anden retning. Men

der skal være en overvægt at effektstudier, der peger i den givne retning. Retningen

kan både være, at der er positiv, negativ eller ingen effekt af en given indsats. Evi-

dens kan opdeles i stærk og moderat evidens.

Studier af høj kvalitet er afgrænset til kvantitative studier, hvor der skelnes klart

mellem en forsøgs- og en kontrolgruppe. Kontrollerede forsøg og veludførte regi-

sterbaserede effektstudier kan give viden af høj kvalitet. I registerbaserede effekt-

studier er kontrolgruppen fiktiv og genereres på baggrund af baggrundskarakteri-

stika, jf. senere.

Indikation

er det næste niveau i videnshierarkiet. Indikation kræver, at der blandt

effektstudier af høj kvalitet er en overvægt på ét effektstudie, som viser en effekt af

en given indsats. Alternativt skal der være flere effektstudier af begrænset kvalitet,

der peger i samme retning.

Det laveste vidensniveau i videnshierakiet er

ingen viden.

Dette betyder, at studier-

nes resultater enten går i forskellig retning, eller at der kun er få studier af begræn-

set kvalitet på området eller slet ingen studier.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

458

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

Appendiks 2: Arbejdstilsynets overordnede forandringsteori

Arbejdstilsynets overordnede forandringsteori

Ressourcer fordelt

på formål

Kerneopgaver

Output

Digital varsling ved risikobaseret

tilsyn

Differentieret tilsyn (herunder fx

møder) til udvalgte virksomheder

Afgørelse/rådgivningspåbud

Mundtlig/skriftlig vejledning

Dialog med virksomheden

Effekt kort sigt

Effekt mellemlangt

sigt

Effekt lang sigt

Tilsyn herunder.



Risikobaseret tilsyn



Udvidet risikobaseret tilsyn



Social Dumping/Ordnede

forhold



Byggeanlægs-aktioner



Øvrige tilsyn

Virksomheden løser konkrete

arbejdsmiljøproblemer

De rette aktører i

virksomheden lærer af de

konkrete løsninger

Virksomheden bruger

selvbetjeningsværktøjer i

arbejdet med eget arbejdsmiljø

Løste arbejdsmiljøproblemer

forbliver løst

Virksomheder arbejder systematisk

med arbejdsmiljøet, efterlever

reglerne og løser

arbejdsmiljøproblemer generelt

Virksomheden søger løbende og

viden om arbejdsmiljø og gør brug

af AT´s services

Tilsyn

Smiley

Kendskab til

selvbetjeningsværktøjer

Ny/ændret regel, der danner

grundlag for virksomhedens

arbejde og AT´s kontrol og

håndhævelse

Smidige regler, der er målrettet

forskellige virksomhedstyper

Accept/forståelse af regler blandt

parter

Meningsfulde, forståelige og

relevante regler der kan

efterleves/håndhæves

Opdateret grundlag (f.eks.

vejledninger) for virksomhedernes

arbejde og AT´s kontrol og

håndhævelse

Kommunikation til brug for tilsyn

Virksomheden kan få direkte

konkret vejledning

(1-1 kommunikation)

243 mio. kr. i 2017

Arbejdsmiljøudvikling

herunder:



Regulering



Understøtning af

tilsynsindsats



Ministerbetjening



Mv.

Virksomheden følger regler,

herunder ny fortolkning

Virksomheden følger regler, fordi

de er tilpasset og giver mening

Regulering

Reduktion i arbejdsmiljøproblemer

omfattet af reglen omfattet ny

fortolkning og ændring af holdning

til arbejdsmiljø

Niveauet i branchens

virksomheder løftes

Reduktion af overbelast-

ninger, arbejdsskader,

nedslidning, sygefravær og

udstødelse

- Herunder bidrage til

reduktion af

Ulykker (25%)

Overbelastninger Psyk (20%)

Overbelastninger MSB (20%)

Branchen accepterer regler og

regler efterleves fordi de får

legitimitet

75 mio. kr. i 2017

Kommunikation herunder

bl.a.



Call center



Vejledninger



Pressebetjening

Kommunikation målrettet

virksomheder

AT og samarbejdsparterne sætter

en fælles dagsorden

Dialog med arbejdsmiljøaktører

og aktører på

arbejdsskadeområdet

Virksomheden har adgang til

hjælpeværktøjer, egne data og

branchedata

Pressen bringer informative

historier om arbejdsmiljø

Virksomheder oplever, at der

bliver taget udgangspunkt i deres

konkrete situation og bliver

motiveret til arbejdsmiljøarbejdet

Virksomheden får viden, der

understøtter arbejdet med

arbejdsmiljø

Opmærksomhed på regler og

viden og kendskab til AT´s

ansvarsområde og kompetencer

Fælles forståelse og fortolkning af

regler og viden om arbejdsmiljø

til specifikke brancher

Kommunikation

18 mio. kr. i 2017

Virksomheder efterlever regler

og arbejder systematisk med at

løse og forebygge

arbejdsmiljøproblemer generelt

Beskrivelse af forandringsteorien

Arbejdstilsynets overordnede og samlede forandringsteori tager afsæt i langsigtede

effektmål om reduktion af arbejdsrelaterede overbelastninger, arbejdsulykker, er-

hvervssygdomme, nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Det

gælder bl.a. de langsigtede, samfundsmæssige effektmål på de tre prioriterede ar-

bejdsmiljøområder arbejdsulykker, psykiske overbelastninger og muskelskelet-

overbelastninger.

For at opnå disse langsigtede, samfundsmæssige effekter skal der ske en adfærds-

ændring i virksomhederne, så flere og flere af disse arbejder kontinuerligt og sy-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

459

| BILAG 33:

VIRKNING OG EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS INDSATSER

stematisk med at forebygge, løse og følge op på arbejdsmiljøproblemer. En sådan

adfærdsændring forudsætter, at virksomhederne har adgang til den relevante viden

om potentielle arbejdsmiljøproblemer, arbejdsskader, risici og mulige løsninger.

Det skal sætte virksomheder i stand til at forstå og løse konkrete arbejdsmiljøpro-

blemer, at følge op på indtrufne arbejdsskader og at arbejde forebyggende. Foran-

dringsteorien for hver enkelt af Arbejdstilsynets kerneopgaver viser, hvordan disse

kan bidrage til den nødvendige adfærdsændring i virksomhederne.

461

| BILAG 34:

ADFÆRDSØKONOMI OG NUDGING

ADFÆRDSØKONOMI

OG NUDGING

BILAG 34:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

462

| BILAG 34:

ADFÆRDSØKONOMI OG NUDGING

Bilag 34

23. november 2017

Adfærdsøkonomi og nudging

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Indledning

I nærværende arbejdspapir introduceres først den teoretiske baggrund for adfærds-

økonomi. Herefter præsenteres konkrete eksempler fra Arbejdstilsynet og Styrel-

sens for Arbejdsmarked og Rekruttering, der begge har gjort sig nogle indledende

erfaringer med at anvende adfærdsøkonomi, herunder nudging.

Adfærdsøkonomiske indsigter

Adfærdsøkonomiske indsigter kan medvirke til at optimere brugen af traditionelle

virkemidler, herunder lovgivning, sanktioner, økonomiske incitamenter og infor-

mation/kommunikation, samt bringe nye psykologiske virkemidler i spil.

Adfærdsøkonomi giver mulighed for også at anvende en række psykologiske vir-

kemidler ud over de traditionelle materielle virkemidler. Ved både at anvende ma-

terielle og psykologiske virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen er der således potentia-

le for, at nye anbefalinger og politikker på arbejdsmiljøområdet i højere grad slår

igennem i individers og virksomheders adfærd og skaber de ønskede resultater.

Hertil kommer, at adfærdsøkonomi, herunder nudging er omkostningseffektivt og

potentielt kan skabe store adfærdsændringer ved brug af få ressourcer.

Et ofte brugt og dokumenteret eksempel er, at sundhed på arbejdspladsen kan

fremmes ved, at man i stedet for at sætte prisen op eller helt forbyde usunde mad-

varer i frokostbuffeten tænker strategisk over at gøre den sunde mad mest synlig og

tilgængelig i buffeten og fx anvende mindre tallerkner.

Et andet godt eksempel er dagpengereformen. Her anvendte dagpengekommissio-

nen adfærdsøkonomiske indsigter i designet af de nye økonomiske incitaments-

strukturer, med det formål at gøre det lettere for den ledige i systemet at forstå og

handle rationelt i mødet med de komplekse regler og incitamenter (indførelse af

fleksibel genoptjening og karensdage).

Den adfærdsøkonomiske forskning bidrager med at pege på potentielle biases hos

individet, der fastholder fx dårlige vaner på arbejdspladsen, og som også er rele-

vant for arbejdsmiljøindsatsen:



Overconfidence:

Vi tror ikke, at vi kommer ud for en ulykke. Det er altid nabo-

en, det sker for. Denne bias hæmmer os i forhold til fx at udvise forsigtighed.



Present bias/begrænset selvkontrol:

Vi udskyder beslutningen om at gøre noget

anderledes, end vi plejer, når nytte og handling er adskilt i tid. Vi skal ændre

vores dårlige vane i dag, men det er først om ti år, at det potentielt, kan give os

problemer med ryggen. Dette gør det svært for os at bryde dårlige vaner.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

463

| BILAG 34:

ADFÆRDSØKONOMI OG NUDGING



Choice overload:

Det er komplekst og ugennemsigtigt for os at navigere i man-

ge forskellige gode råd om, hvad det gode arbejdsmiljø er, og derfor gør vi, som

vi plejer. Vi bliver handlingslammede/holder os til det, vi plejer at gøre, når in-

formationer er for mange eller for komplekse.

Adfærdsøkonomiens baggrund

Adfærdsøkonomi er en gren af økonomi, som, når det er nødvendigt, erstatter de

typiske antagelser om rationalitet med nogle, der er mere psykologisk naturlige.

Der er tre hovedårsager til, at vi afviger fra økonomisk rationalitet

Kognitive begrænsninger:

Vi afviger fra antagelsen om, at individer er i stand

til at bearbejde og træffe rationelle beslutninger under fuld information. Vi er

ofte for ’kognitivt dovne’

til at bearbejde den tilgængelige information, og vo-

res valg er i stedet styret af intuition, tommelfingerregler og egne erfaringer.

Begrænset selvkontrol og tidsinkonsistens:

Vi afviger fra antagelsen om, at

individers præferencer er konsistente over tid. Fx ved at man undervurderer be-

tydningen af fremtidige konsekvenser, eller ved at man udskyder beslutninger

og handlinger

Grænser for egeninteresse:

Vi afviger fra antagelsen om, at individer er egen-

nyttemaksimerende, fx ved at vi tager hensyn til sociale normer etc.

Nudging

Nudging er et relativt nyt greb i den politiske virkemiddelsværktøjskasse. Inden for

politik og offentlig forvaltning er interessen for adfærdsøkonomi og nudging vok-

set markant siden adfærdsøkonomen Richard Thaler (Chicago University) og Cass

Sunstein (Harvard University) udgav deres bestseller ’Nudge

- Improving decisions

about health, wealth and happiness’

i 2008.

’Nudge’ udvider politikeres og administrationens værktøjskasse, fra hovedsageligt

at bestå af materielle virkemidler, herunder økonomiske incitamenter, regulering

og information, til også at indeholde en række veldefinerede psykologiske virke-

midler. Thaler og Sunstein definerer et nudge således:

”A

nudge is any aspect of the choice architecture that

alters people’s behaviour in a predictable way

without forbidding any options or significantly changing their economic incentives”

Nedenfor ses en oversigt med en række psykologiske virkemidler (nudges), der

trækker på indsigter fra adfærdsøkonomien, og som kan øge sandsynligheden for,

at individer og virksomheder træffer bedre beslutninger og handler mere rationelt.

Oversigt over psykologiske virkemidler/Nudges

Nudge

Framing/præsentation

Forklaring

Hvordan og hvornår information præsenteres betyder noget for

individers handlen. Den mest anvendte framing-mekanisme er

tabsaversion, der dækker over, at vi reagerer kraftigere, hvis

information præsenteres som tab frem for gevinster.

Vi kan kun håndtere en begrænset mængde information. Der-

Begræns kompleksi-

Dette er uddybet i bilag 1.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

464

| BILAG 34:

ADFÆRDSØKONOMI OG NUDGING

tet/simplificering

for skal der tænkes i at strukturere information på en måde, der

guider individet mod mere rationelle valg og handlinger. Simpli-

ficeringstiltag er fx tjeklister og procedurer.

Vi påvirkes af, hvad andre gør. Især hvis vi identificerer os med

dem eller ser op til dem. Hvis et individ eksempelvis præsente-

res for, at ’8 ud af 10 personer gør x’, så vil individet have en

tendens til også at gøre x.

Vi vil gerne have feedback, som holder os til ilden i vores hand-

linger og fortæller os, om vi er på rette vej. Især når vi er udfor-

dret af selvkontrols-problemer i situationer, hvor nytte og hand-

ling er adskilt i tid.

Vi er mere tilbøjelige til at forpligte os på at nå et mål, hvis 1)

fremtidig adfærd konkretiseres i et scenarie, fx ved at beskrive

’hvis x indtræffer, så gør du y’, 2) vi bliver ’spurgt’ om, hvad vi

konkret vil udføre af handlinger i den kommende tid.

Vi er tilbøjelige til at holde os til standardindstillinger. Vi er fx

lang tid om at ændre ringetonen på vores telefon, selvom den

irriterer os.

Social influences

Feedback/commitment

devices

Intentions-implementering

(priming)

Defaults/Standarder

Målgrupper og virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen:

Adfærdsøkonomi og nudging kan bidrage til at færre individer kommer ud for

ulykker, får muskel/skelet skader eller rammes af fx stress. Målgruppen for nudges

eller psykologiske virkemidler kan både være virksomheden, herunder medarbejde-

re, mellemledere, og ledere samt den tilsynsførende.

Når barrierer for det gode arbejdsmiljø er kendte, er det muligt at tænke adfærds-

økonomiske indsigter ind i optimering af incitamentsstrukturen og de gængse vir-

kemidler i indsatsen, herunder regulering, tilsyn, kommunikation, digitale selvbe-

tjeningsløsninger, oplysningskampagner mm. Ligesom det også er muligt at under-

søge, om der kan igangsættes meningsfulde selvstændige nudge-indsatser.

Inden for arbejdsmiljøområdet er viden om adfærdsøkonomiens potentialer dog

fortsat sparsom. Nedenfor gennemgås Arbejdstilsynets og Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutterings spæde erfaringer med området.

Eksempler på nudging i Arbejdstilsynet

To gennemførte forsøg med kommunikation

KL7 har for Arbejdstilsynet i 2016 gennemført to mindre adfærdsøkonomiske for-

søg. Formålet var at få viden om, hvilken type kommunikation og hvilke budska-

ber, der skaber størst reaktion hos udvalgte målgrupper. Med reaktion menes i den-

ne sammenhæng, at de aktivt klikker på et budskab, som de modtager via en be-

stemt kanal. Baggrunden er, at Arbejdstilsynet arbejder på at udvikle sin kommu-

nikation, så den når flere virksomheder end i dag.

Der blev udvalgt to forskellige brancher til pilotforsøget:

Kiosker og købmænd.

Denne branche har Arbejdstilsynet vanskeligt ved at nå

gennem sine nuværende kommunikationskanaler (web, nyhedsbreve), og de er

oftere end andre virksomheder udsat for (trusler om) vold og røverier.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

465

| BILAG 34:

ADFÆRDSØKONOMI OG NUDGING

Små metal- og maskinvirksomheder

med under 10 ansatte. Denne branche har

Arbejdstilsynet lidt mere kontakt med via sine kommunikationskanaler, men

stadig ikke meget. De er især udsat for snuble- og nedfaldsulykker og skader

som følge af tunge/ uhensigtsmæssige løft.

Gennem interviews fandt KL7 frem til den bedste kanal at anvende til at formidle

viden til branchen syntes at være

SMS

for kiosker og købmænd og

e-mails

til metal

og maskinvirksomheder.

Selve interventionen bestod i at udsende et link til materiale om arbejdsmiljø til

virksomheder i de to brancher og registrere, om de klikkede på henvendelsen. Ma-

terialet var opbygget på samme måde i SMS og e-mail og bestod af tre

komponenter: En standardiseret tekst, et overtalelsesargument og et link.

Der blev udvalgt fire typer argumenter, som blev fordelt, så to blev sendt til kiosker

og købmænd og to blev sendt til metal- og maskinvirksomheder:

Argumenter til SMS’er til kiosker og købmænd



Social norm-argument:

”9 ud af 10 virksomheder i Danmark søger information

om arbejdsmiljø på nettet.”



Commitment-argument:

”Ønsker du også en sikker butik for dine

kunder og

medarbejdere?”

Argumenter til e-mails til metal- og maskinvirksomheder



Tabsaversion: ”Undgå sygedage og tabt indtjening som følge af ulykker i din

virksomhed.”



Autoritetsargument: ”Arbejdstilsynet indsamler viden om ulykker og ved hvad

derfor hvad

der oftest sker i virksomheder som din.”

Derudover blev der udsendt et kontrolargument til hver branche for at isolere effek-

ten af overtalelsesargumenterne. Kontrolargumentet er formuleret så neutralt som

muligt. ”På arbejdstilsynet.dk kan du finde information

om, hvordan du forbedrer

dit arbejdsmiljø.”

Resultater

Der blev udsendt i alt 724 SMS’er til kiosker og købmænd. De

var tilfældigt fordelt

på de tre argumenter:



Kontrolargument: 263



Social norm-argument: 221



Commitment-argument: 240

Konklusionen var, at denne gruppe reagerer meget ringe på uopfordrede SMS uan-

set argumenttype eller at erhvervsregistrets kontaktoplysninger ikke er opdaterede.

Der blev i alt udsendt e-mails til 119 små metal- og maskinvirksomheder. E-

mailene fordelte sig på følgende måde:



Kontrolargument: 39



Tabsaversion: 40



Autoritetsargument: 40

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

466

| BILAG 34:

ADFÆRDSØKONOMI OG NUDGING

Hvor klikprocenten på SMS’erne var lav,

var klikprocenten på links i e-mailen

derimod meget høj. Følgende er de registrerede antal klik på linket, fratrukket test-

klik:



Kontrolargument: 15



Tabsaversion: 8



Autoritetsargument: 20

Dette lille forsøg viser for målgruppen små metal- og maskinvirksomheder, at ka-

nalen e-mail er relevant, og at det valgte argument har betydning, idet:



Der generelt er en meget høj klikprocent på linkene i e-mailen. På tværs af kon-

trolargumentet og de to overtalelsesargumenter er den samlede klikrate i forsø-

get på 36 %, hvilket må siges at være usædvanligt flot.



Særligt autoritetsargumentet har en høj klikrate: 50 %

Kl7 konkluderer på den baggrund, at det med stor sandsynlighed har en negativ

effekt på reaktionen fra virksomheder, hvis Arbejdstilsynet italesætter mistet ar-

bejdsfortjeneste og sygedage i kommunikationen (tabsaversion). Når Arbejdstilsy-

net derimod italesættes som en autoritet i form af en vidensbank, har det en positiv

effekt på reaktionen fra små industrivirksomheder.

Igangsættelse af nyt nudging forsøg i Bygge- og Anlæg

Arbejdstilsynet gennemfører fra november 2017 til medio 2018 et større projekt

med udvikling og afprøvning af forebyggelsesmetoder ud fra en adfærdsøkonomisk

tilgang inden for bygge og anlæg. Formålet med den adfærdsøkonomiske undersø-

gelse er at få undersøgt og svaret på følgende spørgsmål



Hvordan kan en adfærdsøkonomisk tilgang få en positiv effekt på virksomhe-

dernes sikkerhedskultur?



Hvilke typer adfærdsdrivere har den største gennemslagskraft hos ledere i byg-

ge og anlæg ift. at få dem til at ændre adfærd og arbejde aktivt med de ansatte

og dermed forebygge ulykker?



Hvilke kanaler/aktører kan der mest effektivt kommunikeres igennem for at nå

ledelse og ansatte i bygge og anlæg?

Erfaringer viser, at det er i planlægningen af arbejdsopgaverne og den løbende

opfølgning, at der kan skabes problemer i arbejdsmiljøet. En bedre mestring af

planlægningen i den enkelte virksomhed og mellem virksomhederne på byggeplad-

sen kan derfor være central for undersøgelsen. I undersøgelsen arbejdes med et

eller flere forebyggelsesværktøjer evt. i tilpasset form eller andre måder hvorpå

man forankrer et løft af virksomhedernes sikkerhedskultur. Det er en del af projek-

tet at udvikle testmetoder til afprøvning af den adfærdsøkonomiske tilgang.

Eksempel fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

STAR har i implementeringen af dagpengereformen trukket på adfærdsøkonomiske

indsigter i designet af et såkaldt Onlineredskab, der skal give dagpengemodtagere

let tilgængelig information om muligheder i dagpengesystemet på Jobnet.dk.

Onlineredskabet giver dagpengemodtagere personligt overblik over sammenhæn-

gen mellem arbejdstimer, forlængelse og genoptjening af dagpengeretten, dagpen-

geforbruget og karens.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

467

| BILAG 34:

ADFÆRDSØKONOMI OG NUDGING

Onlineredskabet skal gøre det let at forstå, hvor man står i dagpengesystemet og

derved øges sandsynligheden for, at borgere rent faktisk handler på de økonomiske

incitamenter som er bygget ind i dagpengesystemet. Det skal fx gøres lettere for

borgeren at gennemskue, fx hvor meget dagpengeperioden forlænges med, hvis

man tager et job af kortere varighed.

Onlineredskabet består af:



Et online speedometer, der holder styr på dagpengemodtagerens arbejdstimer



En online sparegris, der omsætter arbejdstimer til et antal timer, som dagpenge-

perioden kan forlænges med, hvis den udløber



Et timeglas, der illustrerer dagpengeforbrug

Onlineværktøjet fungerer som et commitment værktøj, der giver dagpengemodta-

geren nu og her information. Speedometeret og sparegrisen giver dagpengemodta-

geren løbende personlig feedback på, hvor mange timer man arbejder og hvor

mange timer man derved sparer op til en forlænget/ny dagpengeperiode. Timeglas-

set taler til dagpengemodtagerens tabs-aversion. Timerne render ud, og borgeren

motiveres til at være aktiv jobsøgende.

Onlineredskabet på Jobnet.dk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

468

| BILAG 34:

ADFÆRDSØKONOMI OG NUDGING

Bilag 1

Væsentlige tommelfingerregler og biases, der afviger fra ’rationel adfærd’ i traditionel

økonomisk forstand

A) Begrænset kognitiv kapacitet medfører at følgende tommelfingerregler og biases præ-

ger vores adfærd:



Tommelfingerregler

Availability (overdreven vægt på den umiddelbart tilgængelige information)

Representativeness (overdreven vægt på tidligere erfaringer)

Anchoring (overdreven vægt på fikspunkter)

Reference points (overdreven vægt på sammenligninger med referencepunkter,

herunder tabs-aversion bias)

Confirmation bias (overdrevet draget af informationer, som bekræfter det syns-

punkt, vi allerede har, herunder overconfidence bias)

Choice overload (for mange valgmuligheder/kompleksitet medfører fravær af

handling eller beslutningsinerti)



B) Begrænset selvkontrol (begrænset viljestyrke især i situationer hvor handling og nytte

er adskilt i tid)

C) Begrænset egennyttemaksimering (fokus er ikke kun er på sig selv, men også på andres

nytte, sociale normer og reciprocitet )

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

469

| BILAG 35:

VIRKEMIDLER I ANDRE LANDE

VIRKEMIDLER I

ANDRE LANDE

BILAG 35:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

470

| BILAG 35:

VIRKEMIDLER I ANDRE LANDE

Bilag 35

23. november 2017

J.nr. 2017 - 5290

Virkemidler i andre lande

Sekretariatet

1. Indledning

I dette arbejdspapir præsenteres metoder og virkemidler inden for arbejdsmiljøom-

rådet, som anvendes i udvalgte andre lande, og der udpeges væsentlige udviklings-

tendenser.

Arbejdspapirets andet afsnit er udarbejdet på baggrund af en international kompa-

rativ analyse af arbejdsmiljøområdet, som Arbejdstilsynet har fået gennemført,

Tredje afsnit omhandler et amerikansk forebyggelsesprogram, kaldet Total Worker

Health® (TWH), der indgår som et perspektiverende eksempel på ny en måde at se

på arbejdsmiljøindsatsen. USA er det første store land, hvor der på nationalt niveau

er valgt en sådan alternativ og bredere tilgang til arbejdsmiljøindsatsen.

Af fjerde afsnit fremgår de undersøgelser, som Arbejdstilsynet

–

i lyset af særligt

den internationale komparative analyse

–

har sat i værk for at skabe yderligere

viden om virkemidler, der kan anvendes i dansk kontekst.

2. International komparativ analyse af arbejdsmiljøområdet

Rambøll har for Arbejdstilsynet udarbejdet en kortlægning og komparativ analyse

af finansiering, organisering, aktiviteter og virkemidler på arbejdsmiljøområdet i

Holland, Tyskland, Sverige, Storbritannien, Singapore samt Ontario i Canada

Analysen gennemgår dimensioneringen og organiseringen af arbejdsmiljøindsat-

serne, arbejdsmiljømyndigheden og dens samspil med øvrige væsentlige aktører på

området, herunder arbejdsmarkedets parter, samt forskning og udvikling på ar-

bejdsmiljøområdet.

I det følgende præsenteres de væsentligste forskelle og ligheder mellem landene,

som analysen peger på, herunder:



Organiseringen og finansieringen af tilsynsmyndighederne, hvor der skelnes

mellem centralt eller decentralt tilsyn samt stort eller lille budgetmæssigt fokus

på tilsynsaktiviteter (afsnit 2.1).



Overordnede udviklingstendenser i forhold til reguleringen af arbejdsmiljøom-

rådet, hvor der ses en tendens til, at reguleringen tilpasses for at imødegå en re-

duktion af midlerne på arbejdsmiljøområdet (afsnit 2.2).



Overordnede metoder og kriterier i relation til udvælgelsen af virksomheder til

tilsyn, hvor tendensen er, at antallet af tilsyn reduceres (afsnit 2.3)



Gennemførelse af tilsyn, hvor der bl.a. er forskel på, om tilsyn varsles eller ej,

og om fokus er på håndhævelse eller vejledning (afsnit 2.4)



Brugen

af ”blødere” virkemidler

som fx dialog og kampagner, hvor tendensen

er, at brugen af information og kommunikation øges, når brugen af tilsyn redu-

ceres (afsnit 2.5).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

471

| BILAG 35:

VIRKEMIDLER I ANDRE LANDE



Anvendelse af viden i udviklingen af arbejdsmiljøindsatsen, hvor det er gen-

nemgående for alle landene, at de i højere grad ønsker at arbejde evidensbaseret

(afsnit 2.6)

2.1 Organisering og finansiering

På baggrund af analysen af landenes organisering og finansiering af tilsynsmyn-

dighederne kan der identificeres tre overordnede grupperinger af landene:



Centralt tilsyn med stort budgetmæssigt fokus på tilsynsaktiviteter, hvilket gæl-

der for Holland, Danmark og Sverige.



Centralt tilsyn med lille budgetmæssigt fokus på tilsynsaktiviteter, hvilket gæl-

der for Singapore og Storbritannien.



Decentralt tilsyn med varierende budgetmæssigt fokus på tilsynsaktiviteter,

hvilket gælder for Ontario og Tyskland.

Den danske og svenske tilsynsmyndighed finansieres primært ved offentlige bevil-

linger. Arbejdstilsynet i Danmark og Sverige finansieres således næsten udeluk-

kende af drifts-, reservations- og lovbundne bevillinger, da det i begge lande udgør

op til 99 pct. af finansieringen. Her adskiller myndighederne i Sverige og Danmark

sig væsentligt fra de øvrige undersøgte myndigheder.

I flere lande er bøder, afgifter og kommercielle services en betydelig indtægtskilde,

der udgør væsentlige andele af tilsynsmyndighedernes samlede finansiering. Dette

gør sig særligt gældende i Storbritannien, hvor ca. 41 pct. af finansieringen af det

britiske arbejdstilsyn,

Health and Safety Executive (HSE)

kommer fra indkomstkil-

der som fx dækker bøder og afgifter.

I Tyskland og Ontario er arbejdsmiljøområdet struktureret som en forsikringsmo-

del. I Ontario er der en central forsikringsenhed, som rapporterer til beskæftigel-

sesministeren, mens der i Tyskland er 24 separate enheder. Forsikringskasserne

yder støtte til både tilsyns- og forebyggelsesarbejdet. Det er i Tyskland obligatorisk

for virksomheder at være medlem af en forsikringskasse. Bidraget til forsikrings-

kasserne fastlægges på baggrund af virksomhedens størrelse opgjort ved løntotalen,

ligesom der tages højde for risikoniveauer i brancherne.

I Ontario skelnes der mellem type 1 og type 2 arbejdsgivere. Type 1 arbejdsgivere

er forpligtet til at være medlem af den offentlige arbejdsskadeforsikring

Workplace

Safety and Insurance Board (WSIB).

Type 1 arbejdsgivere omfatter størstedelen af

private virksomheder. Type 2 arbejdsgivere omfatter alle offentlige institutioner og

industrier af såkaldt infrastrukturel vigtighed. Type 2 arbejdsgivere er ikke en del

af den kollektive forsikringsmodel, men har i stedet det fulde ansvar i tilfælde af

arbejdsskader eller sygdom.

2.2 Overordnede udviklingstendenser på reguleringsområdet

I flere af de undersøgte lande er der sket en reduktion af de midler, der anvendes på

området. Dette bliver på reguleringsområdet imødegået ved en række nye tiltag i

lovgivningen, hvilket inkluderer øget ansvar til virksomhederne, mere fokus på

kommunikation og øget anvendelse af bøder.

I Holland og Singapore ses en tendens mod mere samarbejde mellem myndighe-

derne og virksomhederne. Myndighederne søger i højere grad at indgå i dialog med

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

472

| BILAG 35:

VIRKEMIDLER I ANDRE LANDE

virksomheder for i fællesskab at skabe et godt arbejdsmiljø, hvilket er understøttet

af ny lovgivning.

I Holland er det eksemplificeret ved et ønske fra myndigheden om en udvikling fra

’compliance’ til ’participation’ hos virksomhederne, således at virksomhederne

motiveres til at deltage i at skabe et bedre arbejdsmiljø frem for alene at efterleve

lovgivningen. Der er bl.a. udviklet et onlineværktøj, som giver virksomhederne

mulighed for anonymt at tjekke, om de følger reglerne på deres sektorområde.

Det samme gør sig gældende i Singapore, hvor en ny lov fra 2006 ændrede tilgan-

gen fra en handlingsanvisende og foreskrivende lovgivning til en mere inddragende

lovgivning med fokus på at virksomheder og arbejdsmarkedets parter deltager i at

udforme og udmønte arbejdsmiljøindsatsen i Singapore. Denne lov har fokus på, at

virksomheder og medarbejdere selv tager et større ansvar for arbejdsmiljøet, hvor

myndighederne i højere grad skaber rammerne.

2.3 Udvælgelse af tilsyn

I flere lande har der været en tendens til, at antallet af tilsyn er blevet reduceret

inden for de seneste år. Landene har benyttet risikobaserede tilsyn mere proaktivt

til at udvælge de virksomheder, brancher eller områder, hvor der er størst risici for

ulykker.

I Storbritannien tages faktorer som virksomhedsstørrelse, type af aktiviteter, indu-

strisektor og døds-, ulykkes- og sygdomsstatistikker i betragtning. Det britiske

Arbejdstilsyn, HSE, målretter sine ressourcer mod de aktiviteter og industrier, hvor

risici er størst. Lavrisikosektorer bliver ikke inspiceret af HSE med mindre en

egentlig skade opstår.

Det er i Sverige lovpligtigt for arbejdsgivere at indberette ulykker, skader og hæn-

delser (tilfælde, hvor der næsten skete en ulykke) til Arbetsmiljöverket. Disse ind-

beretninger bruges som grundlag for statistik samt risikomodellering til at udvælge

fokusområder, brancher, skades- og sygdomstyper, hvorudfra det vurderes, hvilke

arbejdspladser, der skal have tilsynsbesøg.

I Holland arbejder man med en overordnet risikoudvælgelse af arbejdsmiljøpro-

blemer, hvor risici vurderes ud fra en dataanalyse af sandsynlighed og effekt. På

baggrund af de identificerede risici oprettes specifikke programmer for det givne

problem i de udvalgte brancher. Hvert programteam laver en taktisk risikoanalyse

af de specifikke arbejdsmiljøproblemer i de udvalgte brancher, og skræddersyer på

den baggrund, hvilke virkemidler der vil have effekt i lige netop denne kontekst.

Hvis tilsyn vælges som virkemiddel, målrettes tilsynsformen gennem en analyse af

kendetegn for virksomheder med de givne arbejdsmiljøproblemer. Denne risikoud-

vælgelse af virksomheder er også datadrevet i det omfang, der findes relevant data.

I forlængelse heraf er det i Holland opstillet som en central KPI, at der skal være

lovhåndhævelse i 60 pct. af de gennemførte tilsyn. I Singapore er man gået væk fra

en lignende KPI, idet man vurderede, at den gav et uhensigtsmæssigt incitament

hos de tilsynsførende til at søge efter forseelser frem for fokus på vejledning. Dette

skal ses i lyset af et øget fokus på vejledende tilsyn og nudging i Singapore.

I Ontario segmenteres virksomheder efter risikoprofil, hvilket bruges aktivt til at

udvælge, hvilke arbejdspladser der skal have tilsyn. Dette kommer særligt til ud-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

473

| BILAG 35:

VIRKEMIDLER I ANDRE LANDE

tryk i de såkaldte blitz-initiativer, hvor særlige risici udvælges som fokusområder i

kortvarige perioder. En blitz består af en lang række målrettede kontrolbesøg på

risikovirksomheder med en fælles udfordring eller et fælles risikobillede. Brancher

eller fokusområder udvælges gennem risikomodeller med data fra den offentlige

arbejdsskadeforsikring, data og erfaringer fra inspektioner samt råd fra eksperter.

I Singapore arbejdes der med en generel

risikobaseret strategi, ’targeting

where it

matters’.

Strategien bygger på en risikobaseret ramme for tilsyn, hvor tilsynsindsat-

sen rettes mod de virksomheder, som oplever de største risici eller som historisk

har haft flest arbejdsskader. Her opdeles virksomhederne ud fra to dimensioner: 1)

virksomhedernes vilje til at overholde loven og 2) virksomhedernes evne til at ef-

terleve arbejdsmiljølovgivningen. Rent operationelt vurderes virksomhedernes vilje

og evne ud fra tidligere tilsynsbesøg, risikoanalyser, indberetninger, arbejdsskades-

statistik og tidligere registrerede sanktioner.

Der arbejdes således på tværs af landene med en fokuseret tilgang til tilsyn ved

hjælp af risikomodeller og risikobaseret udvælgelse. I rapporten vurderes det, at

myndighederne på tværs af de undersøgte lande overvejer at inddrage ulykkesstati-

stikker i risikomodellerne, men der findes ikke systematisk viden om, hvilke typer

ulykker man som tilsynsmyndighed har en afgørende indflydelse på.

Desuden er der på tværs af landene relativt lille viden om effekterne af forskellige

former for tiltag relateret til udvælgelse af tilsyn. Det gælder både de samlede ef-

fekter og effekter på brancheniveau samt inden for afgrænsede områder.

2.4 Gennemførelse af tilsyn

Det er en central forskel mellem landene, om tilsynet varsles eller ej. I Danmark

varsles arbejdsgiverne fx ofte om et tilsyn, inden selve tilsynet gennemføres. I Sve-

rige og Tyskland varsler man som regel også tilsynet. I Ontario varsler man virk-

somheder, hvor det af geografiske eller driftsmæssige årsager giver mening at vars-

le. I Singapore og Holland er tilsynene derimod som regel helt uvarslede. De for-

skellige tilgange til varsling sker med udgangspunkt i en central forskel i tilgangen

mellem landene. Lande, der benytter varsel, har fokus på, at virksomhederne skal

kunne forberede sig til tilsynet, mens lande, der ikke benytter varsel, har fokus på,

at uvisheden om hvornår, der bliver gennemført tilsyn, skal virke disciplinerende.

En anden central forskel mellem landene er, om inspektørerne primært har fokus på

håndhævelse eller vejledning og rådgivning af de pågældende virksomheder. På

dette område er den danske tilgang centreret om håndhævelse og med fokus på

konkrete lovovertrædelser, hvilket primært også er tilgangen i fx Holland. I Stor-

britannien og Tyskland har myndighederne en mere rådgivende tilgang, hvor de i

forbindelse med tilsyn også rådgiver virksomhederne om, hvordan de bedst kan

sikre sig mod risici på arbejdspladsen. Overvejelser om tilgangen til tilsynet fylder

meget i landene, og i Singapore afprøver man en mere vejledende tilgang til tilsyn i

et udviklingsprojekt, som på sigt bliver evalueret med et kontrolleret forsøg.

2.5 Information og kommunikation

På tværs af landene ses en tendens til, at brugen af information og kommunikation

øges, når brugen af tilsyn reduceres. Dette skal ses i forlængelse af, at flere lande er

gået fra at fokusere på håndhævelse af lovgivningen til i højere grad at fokusere på

at inddrage virksomheder og andre relevante aktører på området.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

474

| BILAG 35:

VIRKEMIDLER I ANDRE LANDE

I alle de undersøgte lande benytter man sig aktivt af både push- og pull-

kommunikation. Pull-kommunikation er information, som virksomhederne selv

skal opsøge fx på myndighedens hjemmeside. Push-kommunikationen omfatter

derimod sociale medier og nyhedsbreve, hvor man mere aktivt opsøger virksomhe-

derne. Fx er det svenske Arbetsmiljöverket aktivt til stede på sociale medieplatfor-

me og bruger disse som kommunikations- og oplysningsplatforme, bl.a. i forbin-

delse med kampagner. I Singapore benytter man store visuelle kampagner, som

både er målrettet arbejdsgivere og arbejdstagere.

Af envejsformidling har alle landene en række tiltag, som har til formål at oversæt-

te og informere om lovgivningen på arbejdsmiljøområdet.

Som eksempler på dialogbaseret kommunikation er der både i Holland og Singapo-

re et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, som inddrages i form af både

lovgivende og administrativ korporatisme. Parterne er organiseret i råd, hvilket

skaber en direkte kommunikationskanal fra myndighederne til de forskellige sekto-

rer og fra virksomheder og lønmodtagere til myndighederne. Parallelt hermed har

Sverige et forum, hvor arbejdsmarkedets parter deltager i kvartalsvise møder, og

hvor der løbende nedsættes arbejdende udvalg med det formål at bearbejde nye og

eksisterende udfordringer og trends i arbejdsmiljøet. Et andet tiltag er brug af call-

centre, som anvendes i Danmark, Sverige og Ontario.

Som eksempler på interaktiv kommunikation har Holland fx udviklet et online-

værktøj, som giver virksomhederne mulighed for anonymt at tjekke, om de følger

reglerne på deres sektorområde. Tjenesten er anonym, men myndighederne ind-

samler aggregeret data, som de kan benytte til at målrette informationskampagner

og andre aktiviteter. I Storbritannien benytter man ligeledes webbaserede værktø-

jer, som fx kan hjælpe virksomhederne med at vurdere sig selv. I disse webbasere-

de værktøjer indgår både lydklip, podcasts, billeder, videoer, præsentationer og

casestudier.

2.6 Anvendelse af viden

En central tendens på tværs af landene er ønsket om at udvikle arbejdsmiljøindsat-

sen ud fra en evidensbaseret tilgang, hvor viden om effekter af forskellige indsatser

danner grundlaget for udvælgelse af indsatser og prioritering mellem disse. Viden

om, hvad der virker og hvordan, benyttes i stigende grad til at udvikle og prioritere

indsatser og aktiviteter på området. De fleste lande befinder sig dog i en udvik-

lingsfase, hvor de er ved at opbygge den nødvendige viden og de nødvendige data.

I Ontario arbejder man på at indfange ikke blot såkaldte

’lagging

indicators’

(bag-

udrettede indikatorer), såsom antallet af ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme,

men også ’leading

indicators’

(fremadrettede indikatorer).

leading indicator

er i

denne sammenhæng en indikator, der siger noget om risikoen for arbejdsulykker

eller andre skadelige påvirkninger af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

En anden måde, hvorpå viden anvendes, er i forhold til at identificere risici. Her er

der et betydeligt behov for at opbygge viden om risici, som kan indgå direkte i

landenes risikomodeller, så de bedre kan identificere brancher, virksomheder eller

områder med centrale risici.

I Storbritannien og Tyskland har myndighederne fået en mere rådgivende rolle i

forhold til, hvad virksomhederne bør gøre for at imødegå arbejdsmiljøproblemer,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

475

| BILAG 35:

VIRKEMIDLER I ANDRE LANDE

hvilket står i modsætning til tilgangen i Danmark. I den forbindelse har de et behov

for at opbygge og anvende viden om, hvad der virker som løsninger på arbejdsmil-

jøproblemer i virksomhederne i forhold til konkrete arbejdsmiljøproblemer.

3. Total Worker Health: en ny amerikansk tilgang

Det amerikanske forebyggelsesprogram

Total Worker Health® (TWH)

iiiii

præsente-

res som inspirationskilde til nye typer af virkemidler, der giver mulighed for at

pege på, hvor den traditionelle arbejdsmiljøindsats eventuelt kan sammentænkes

med andre aktører og indsatser.

Forebyggelsesprogrammet TWH blev lanceret i USA i 2011 af

The National Insti-

tute of Occupational Safety and Health (NIOSH),

som er en del af det føderale

Center of Disease Control.

TWH er målrettet den samlede amerikanske arbejds-

styrke for at fremme sundhed, velbefindende og arbejdsevne gennem forebyggende

aktiviteter på arbejdspladserne. Formålet er at skaffe nye evidensbaserede løsninger

på komplekse problemer.

TWH omfatter politikker, programmer og praksis, der integrerer beskyttelse mod

arbejdsrelaterede sikkerheds- og sundhedsrisici med fremme af generelle skade- og

sygdomsforebyggende tiltag. Hensigten er at øge arbejdstagernes sundhed, velbe-

findende og fastholdelse på arbejdsmarkedet, også for dem der allerede har hel-

bredsproblemer.

Programmet introducerer en ny og udvidet målsætning for arbejdsmiljøindsatsen

og leverer på den baggrund viden og processtøtte til arbejdspladserne. Der er også

igangsat omfattende forskning, dels hos NIOSH, dels på flere

centers of excellence

ved amerikanske universiteter.

Den traditionelle og lovpligtige arbejdsmiljøindsats har i både USA og Danmark

fokus på at sikre, at arbejdet er sikkert, og at arbejdstagerne er beskyttet mod de

skader, der kan opstå som direkte følge af arbejdet. TWH-tilgangen udvider de

forebyggende indsatser på arbejdspladserne gennem en anerkendelse af, at arbejds-

forhold generelt er vigtige for sundhed og velbefindende og dermed for virksom-

hedernes og arbejdsstyrkens produktivitet.

3.1 Udvidelse af arbejdsmiljømæssige tiltag

TWH-tilgangens forebyggelsesmodel bygger videre på de traditionelle arbejdsmil-

jømæssige tiltag mod risikofaktorer i arbejdsmiljøet.

TWH-konceptet udvider de velkendte metoder for forebyggelse på arbejdspladsen

ved at inkludere strategier, der bredt kan fremme arbejdstagernes sundhed og vel-

befindende. Det er ikke meningen, at udvidelsen kan erstatte den lovpligtige fore-

byggelse, men at den skal ledsage og udvide den eksisterende arbejdsmiljøindsats.

Det bemærkes, at tilbud om sundhedsfremme (fx motion, kost) på arbejdspladsen

uden samspil med en velfungerende primær forebyggelse af risici i arbejdsmiljøet

ikke

er et TWH-program.

Der gennemføres et stort antal forskningsprojekter i USA inden for TWH-rammen.

Der er dog ikke endnu publiceret nogen systematisk litteraturgennemgang, som

vurderer evidensen for de forventede synergieffekter. En gennemgang af de første

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

476

| BILAG 35:

VIRKEMIDLER I ANDRE LANDE

tre års forskning fandt 17 undersøgelser, som havde gennemført interventioner

både rettet mod risikofaktorer i arbejdsmiljøet og anden sundhedsfremme

. Det

blev konkluderet, at undersøgelserne endnu var for heterogene til, at man kunne

vurdere den formelle evidens (insufficient evidence), men at TWH konceptet frem-

stod som en velbegrundet hypotese.

3.2 TWH-modellen



Det første trin er at eliminere kendte risikofaktorer, der forårsager skader eller

bidrager negativt til arbejdstagernes helbred eller på anden måde negativt påvir-

ker trivsel og velbefindende.

Det andet trin er at erstatte usikre og skadelige arbejdsforhold og traditioner

med mere sikre forebyggende politikker og programmer samt en ledelsesprak-

sis, der forbedrer sikkerheds- og sundhedskulturen på arbejdspladsen.

Tredje trin er at omorganisere opgaverne og arbejdspladsens indretning, hvor

det er nødvendigt for sikkerhed og sundhed samt for trivsel og velbefindende.

Eventuelle hindringer for dette skal fjernes, ligesom sundfremmende aktiviteter,

herunder fx fleksible arbejdstider, skal tilbydes.

Fjerde trin er at uddanne alle medarbejdere i fremme af sikkerhed og sundhed

og sikre, at der er afsat ressourcer til at forbedre medarbejderenes viden herom.

Femte trin er at opmuntre til ændringer i personlig adfærd i en retning, der kan

forbedre sundhed, velbefindende og trivsel. Medarbejdere med individuelle risi-

ci og helbredsudfordringer skal i den forbindelse hjælpes, så de kan blive på ar-

bejdspladsen, ligesom assistance til sundere valg i hverdagen skal tilbydes.

Eksempel: TWH-program for reduktion af muskel-skeletsmerter



Omorganiser arbejdet for at minimere gentagne bevægelser, overdreven brug af

kraft og uhensigtsmæssige kropsstillinger.



Gennemfør ergonomisk rådgivning om arbejdets organisering og arbejdsplad-

sens indretning. Medarbejderne bør få uddannelse og træning i ergonomiske

principper. De bør også gives mulighed for at få indflydelse på forbedringer af

arbejdets organisering og arbejdspladsens indretning.



Tag udgangspunkt i medarbejdernes aldersprofil og helbredsbehov og tilbyd

passende uddannelse i strategier, der kan fastholde arbejdsevnen (herunder fo-

rebyggende øvelser og træning) for personer med fx artrose eller andre muskel-

skeletsmerter, der påvirker deres fysiske kapacitet.

4. Arbejdstilsynets yderligere undersøgelser af virkemidler i andre lande

På baggrund analysen undersøger Arbejdstilsynet visse elementer nærmere ved fx

at kontakte de relevante myndigheder. De nærmere undersøgelser omfatter:



Selvevaluering. I både Holland og Canada (Ontario) arbejder myndighederne

med selvevaluering som redskab.



Blitz (sammenhæng mellem kommunikation og tilsyn i orkestreret indsats). I

Canada gennemfører Beskæftigelsesministeriet målrettede og kortvarige indsat-

ser med fokus på specifikke brancher, risici og regioner.



Fokuserede risici. I Singapore arbejdes med to risiko-fokuserede initiativer hhv.

StartSafe

PRoBE-programmet.

Begge initiativer har tilsyneladende et ele-

ment af nudging/adfærdsøkonomi.



Leading indicators. I Canada arbejdes med

’leading indicators’ (jf.

ovenfor).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

477

| BILAG 35:

VIRKEMIDLER I ANDRE LANDE

Udvikling af risikomodeller. I flere lande udvælges virksomheder til tilsyn på

baggrund af en risikovurdering.



Surveys blandt de tilsynsførende om tendenser i arbejdsmiljøet. I Tyskland har

IFA (Institut für Arbeitsschutz der Deutschen Gesetzlichen Unfallversicherung)

arbejdet med et ’Risk

Observatory’.

Ifm.

dette har der været gennemført spørge-

skemaundersøgelser blandt tilsynsførende om tendenser i arbejdsmiljøet.



Økonomiske incitamenter, herunder rabat på forsikringspræmie ved høj ar-

bejdsmiljøstandard. I Tyskland anvender arbejdsskadeforsikringsinstitutionerne

bl.a. et system, hvor arbejdsgivere med arbejdsmiljøstandarder over branchens

gennemsnit får rabat på deres forsikringspræmier.



Data i risikomodeller. Det undersøges, hvilke risikomodeller der benyttes i Hol-

land og Storbritannien, og hvilke datakilder man anvender som grundlag herfor.



International komparativ analyse af arbejdsmiljøområdet, Rambøll, feb. 2017

Lee MP, Hudson H, Richards R, Chang CC, Chosewood LC, Schill AL, on behalf of the

NIOSH Office for Total Worker Health. Fundamentals of total worker health approaches:

essential elements for advancing worker safety, health, and well-being. National Institute

for Occupational Safety and Health. DHHS (NIOSH) 2016 Publication No. 2017-112.

https://www.cdc.gov/niosh/docs/2017-112/pdfs/2017_112.pdf

iii

What is Total Worker Health®? U.S. Department of Health and Human Services, Centers

for Disease Control and Prevention, National Institute for Occupational Safety and Health

https://www.cdc.gov/NIOSH/twh/

Anger WK et al. Effectiveness of Total Worker Health Interventions. J Occup Health

Psychol 2014. http://dx.doi.org/10.1037/a0038340

479

| BILAG 36:

ERFARINGER MED SIKKERHEDSARBEJDET PÅ OFFSHORE OLIE- OG GASOMRÅDET

ERFARINGER MED

SIKKERHEDSARBEJDET

PÅ OFFSHORE OLIE-

OG GASOMRÅDET

BILAG 36:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

480

| BILAG 36:

ERFARINGER MED SIKKERHEDSARBEJDET PÅ OFFSHORE OLIE- OG GASOMRÅDET

Bilag 36

8. februar 2018

Erfaringer med sikkerhedsarbejdet på offshore olie- og

gasområdet

J.nr. 2017-5290

Sekretariatet

Statistikkerne på ulykkesområdet indikerer, at ulykkesfrekvensen i offshorebran-

chen er lavere end frekvensen på tværs af brancher på land. Statistikkerne viser

således, at der er et meget lille antal ulykker i offshore olie- og gasbranchen, idet

der siden 2009 ikke har været dødsulykker og ingen større ulykker på trods af, at

der er tale om en meget farlig branche. Der var i 2016 således kun 13 ulykker off-

shore, svarende til 2,05 ulykker pr. million arbejdstimer.

Ulykkesfrekvensen offshore kan dog ikke sammenlignes direkte med ulykkesfre-

kvensen på land, idet frekvensen i offshorebranchen opgøres pr. million arbejdsti-

mer, mens opgørelsen på land opgøres som antal ulykker pr. 1000 beskæftigede.

Endvidere bemærkes, at der ikke er foretaget en sammenligning med tilsvarende

’risikovirksomheder’ på land, som fx raffinaderier og kemiske virksomheder.

Offshore olie- og gasområdet er kendetegnet ved i høj grad at arbejde med sikker-

hed og at skabe en god sikkerhedskultur. Nedenfor skitseres nogle karakteristika,

der kendertegner sikkerhedstilgangen på området.

Tilgangen til sikkerhedsarbejdet i offshore olie- og gasbranchen

På baggrund af Arbejdstilsynets erfaringer fra tilsyn med offshorebranchen frem-

hæves i det følgende en række elementer, der karakteriserer sikkerhedstilgangen på

området. Det bemærkes, at der ikke er foretaget analyser af årsagen til den lavere

ulykkesfrekvens. Der er således heller ikke evidens for, at den lavere ulykkesfre-

kvens skyldes de nævnte elementer.

Topledelsen er engageret i sikkerhedsarbejdet

Topledelsen er synlig i risikoarbejdet, og besøger offshoreanlæggene, hvor tople-

delsen fortæller om prioriteringen af arbejdet med sikkerhed, herunder at det er

noget man vil, og noget man mener. Herudover har topledelsen gennem virksom-

hedens sikkerhedspolitik forpligtet sig til at udføre løbende tilsyn med sikkerheden.

Linieledelsen tager ansvar for sikkerhed

Den samlede ledelse på land og offshore risikovurderer og planlægger alle operati-

oner, inden de udføres offshore. Endvidere sikrer ledelsen på anlægget, at procedu-

rer overholdes, og informerer nyankomne på anlæggene, at sikkerhed er højt priori-

teret. Det forventes af de ansatte, at de siger fra, hvis de vurderer, at igangværende

arbejdet er farligt.

Kvalificeret support på sikkerhed

På alle anlæg er der udpeget sikkerhedseksperter, som rådgiver i det daglige sik-

kerhedsarbejde på anlæggene.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

481

| BILAG 36:

ERFARINGER MED SIKKERHEDSARBEJDET PÅ OFFSHORE OLIE- OG GASOMRÅDET

En god kultur for rapportering af hændelser, der rummer ulykkesrisici

Alle nærved hændelser (dvs. hændelser der kunne have ført til en ulykke) indrap-

porteres med henblik på at lære af hændelserne, ligesom gode erfaringer deles mel-

lem medarbejdere og mellem offshoreanlæg. Videndelingen mellem medarbejdere

foregår på daglige møder, mens deling af viden fra et anlæg til et andet foregår på

regelmæssige planlagte møder.

Forståelse for risici og for håndtering af risici, bl.a. i form af arbejdstilladelser for alt

ikke-rutinearbejde

Inden arbejdet igangsættes, er der foretaget en risikovurdering med henblik på at

træffe foranstaltninger, som reducerer risikoen mest muligt for den enkelte, for

andre og for offshoreanlægget. For ikke-rutinepræget arbejde udarbejdes der ar-

bejdstilladelser forud for arbejdet.

Alle er dagligt involveret i sikkerhedsarbejdet

Alle medarbejdere der er involveret i drift eller vedligehold, deltager i et dagligt

sikkerhedsmøde, hvor dagens arbejdsopgaver gennemgås. Medarbejderne deltager

endvidere i risikovurdering af de jobs, de skal udføre.

483

| BILAG 37:

ARBEJDSMILJØINITIATIVER I UDVALGTE ANDRE LANDE

ARBEJDSMILJØ-

INITIATIVER

I UDVALGTE

ANDRE LANDE

BILAG 37:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

484

| BILAG 37:

ARBEJDSMILJØINITIATIVER I UDVALGTE ANDRE LANDE

Bilag 37

14. februar 2018

Arbejdsmiljøinitiativer i udvalgte andre lande

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Indledning

Arbejdstilsynet har med udgangspunkt i ”International komparativ analyse af ar-

bejdsmiljøområdet” (udarbejdet af Rambøll til Arbejdstilsynet, februar 2017)

set

nærmere på syv af de initiativer, der omtales i rapporten.

Det drejer sig om:

1. Selvevaluering (Holland og Ontario (Canada)

2. Blitz

–

sammenhæng mellem kommunikation og tilsyn i orkestreret indsats

(Ontario)

3. Fokuserede risici (Singapore)

4. Leading indicators (Ontario)

5. Surveys blandt tilsynsførende (Tyskland)

6. Finansielle incitamenter rettet mod arbejdsgivere (Tyskland)

7. Risikomodeller (Holland og Storbritannien)

For at få et nærmere kendskab til initiativerne har Arbejdstilsynet kontaktet de

relevante myndigheder i efteråret 2017 og stillet uddybende spørgsmål om fx erfa-

ringer, evalueringer, udviklingsomkostninger mv. Det er forskelligt hvor meget

yderligere information, det har været muligt at indhente, idet der bl.a. er forskel på,

hvor langt de enkelte lande er med implementeringen af initiativerne.

Arbejdstilsynets gennemgang viser, at nogle af initiativerne i en vis udstrækning vil

kunne overføres til Danmark, hvis det ønskes. Det drejer sig bl.a. om muligheden

for at indhente viden via surveys blandt de tilsynsførende (5).

Der vurderes desuden at kunne findes inspiration i de risikomodeller for udvælgel-

se af virksomheder til tilsyn, der anvendes i Holland og Storbritannien (nr. 7). Det

drejer sig bl.a. om muligheden for at anvende flere datakilder til udvælgelse af

virksomheder til tilsyn.

Der kan også være interessante muligheder i det digitale online selvinspektions-

værktøj, som stilles til rådighed for virksomhederne i Holland (nr. 1), således at

virksomhederne anonymt kan tjekke, om de følger arbejdsmiljøreglerne.

Andre initiativer vil umiddelbart være vanskeligere at overføre direkte til Danmark.

Det gælder fx den økonomiske belønnings- og/eller strafmodel i Tyskland (nr. 6),

der har til formål at styrke forebyggelsesindsatsen i virksomhederne og nedbringe

antallet af arbejdsskader.

Tabel 1 viser i hvilken grad initiativerne kan overføres til danske forhold.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

485

| BILAG 37:

ARBEJDSMILJØINITIATIVER I UDVALGTE ANDRE LANDE

Tabel 1: De syv initiativer og overførbarhed til danske forhold

Initiativ

Selvevaluering

Blitz

Fokuserede risici

Overførbarhed

Inspiration, særligt fra Holland

Delvist, fx ift. orkestrering af arbejdsmiljøindsatser

Inspiration, men begrænset relevans i lyset af det

relativt større omfang af alvorlige arbejdsmiljøpro-

blemer i Singapore

Ja, konceptet kan overføres. Overførbarheden af

konkrete tiltag afhænger af typen af leading indica-

tor og mulige datakilder

Inspiration.

Begrænset direkte overførbarhed pga. forskelle i

forsikringssystemer

Inspiration

Leading indicators

Surveys blandt tilsynsførende

Finansielle incitamenter rettet mod

arbejdsgivere

Risikomodeller

Gennemgang af initiativer og deres overførbarhed til Danmark

I det følgende sammenfattes de væsentligste pointer fra undersøgelserne af de syv

initiativer. Desuden opsummeres vurderingen af overførbarheden til danske for-

hold.

1. Selvevaluering i Ontario (Canada) og Holland

1.1 COMPASS i Canada

I oktober 2017 har Ontario implementeret et nyt it-system (COMPASS). COM-

PASS

giver virksomheder i Ontario adgang til at se og finde ’health and safety’

statistik på tværs af virksomheder i provinsen. I fase 1 skal værktøjet skabe større

transparens og gøre sammenligninger mellem virksomheder mulige, så virksomhe-

der kan benchmarke sig selv med andre på udvalgte områder. I fremtidige faser er

der planer om at tilføje flere informationer eksempelvis forebyggelse eller tilbage-

venden til arbejde. Da værktøjet er implementeret i oktober 2017, er der ikke nogen

erfaringer med anvendelse på nuværende tidspunkt.

Virksomhederne er forpligtet til at benytte løsningen, og anvendelse af løsningen

kan reducere forsikringspræmien for virksomhederne. I COMPASS kan virksom-

hederne se:



antal og forskellige typer af arbejdsskader på egen og andre virksomheder



antal fraværsdage og alvorligheden af ulykker vurderet på antal ulykker med

fravær og hvor mange medarbejdere, der 12 måneder efter deres skade stadig

modtager kompensation



statistik over ulykker, fravær, økonomi etc. i egen virksomhed



sammenligninger mellem 2-5 virksomheders statistikker på ovennævnte para-

metre.

Der kan peges på to centrale områder, der har betydning for en evt. overførsel til

danske forhold. For det første er arbejdsmiljøområdet i Ontario organiseret om-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

486

| BILAG 37:

ARBEJDSMILJØINITIATIVER I UDVALGTE ANDRE LANDE

kring en forsikringsbaseret struktur. Virksomhederne er forpligtet til at betale til

Workplace Safety and Insurance Board (WSIB). For det andet bygger det canadi-

ske selvevalueringsværktøj på

en ”åben

data”-politik, dvs. at virksomhederne kan

se data fra andre, og de kan ikke undlade at udstille data (medmindre data er per-

sonfølsomme).

1.2 Zelfinspectie.nl i Holland

Ideen med det digitale online selvinspektionsværktøj i Holland er, at virksomheder

anonymt kan føre tilsyn med sig selv for at se, om de lever op til lovgivningen på

de enkelte arbejdsmiljøområder. Selvinspektionsværktøjet er designet som en liste

af spørgsmål vedrørende forskellige arbejdsmiljøområder. Alle spørgsmålene base-

rer sig på lovgivningen inden for arbejdsmiljøområdet.

Selvinspektionsværktøjet er udelukkende udviklet som et kommunikations- og

selvinspektionsværktøj til brug for virksomhederne. Virksomhederne kan ikke

bruge resultaterne fra brugen af værktøjet som nogen dokumentation, når Inspekto-

ratet kommer på tilsyn. Selvinspektionsværktøjet er dermed et værktøj for virk-

somhederne selv til at få en ide om, hvorvidt de lever op til lovgivningen på ar-

bejdsmiljøområdet.

Det har ikke været muligt at få adgang til det hollandske inspektorats evaluering af

selvinspektionsværktøjet, men inspektoratet har sendt nogle enkelte informationer

fra deres evaluering:



I de brancher, hvor der er blevet investeret mest i ”promovering” af værktøjet

(brancherne kemikalier og uddannelse), er kendskabet til værktøjet størst



De virksomheder, som bruger værktøjet, gør oftere noget for at forbedre sikker-

heden i deres virksomhed

Et selvinspektionsværktøj, der kan bidrage til at gøre lovgivningen på arbejdsmil-

jøområdet letforståelig og samtidig muliggøre, at virksomheder selv kan tjekke, om

de lever op til lovgivningen, kan være relevant i en dansk kontekst.

2. Blitz

–

sammenhæng mellem kommunikations- og tilsynsindsats i Ontario,

Canada

Blitz-tilgangen

er et væsentligt virkemiddel i Ontarios strategi ”Safe at work Onta-

rio”. Målet med strategien er bl.a. at reducere antallet af arbejdsskader

og forbedre

arbejdsmiljøkulturen på virksomhederne. Arbejdet med at realisere strategien sker

bl.a. igennem et fokus på risikobrancher igennem sektorplaner, der udvikles i tæt

samarbejde med de ”systemiske partnere”

og stakeholders.

Blitz-indsatsen i Ontario foregår i et tæt samspil mellem den lokale myndighed

(Ministry of labour) i delstaten og de systemiske partnere i en semi-orkestreret

indsats. Blitz består dels af en række intensive inspektioner på relevante arbejds-

pladser, hvor den udvalgte arbejdsmiljøproblemstilling forventes at forekomme,

dels af en stor oplysnings- og kommunikationsindsats både før, under og efter in-

spektionerne.

De systemiske partnere består af en række professionelle arbejdsmiljøaktører, der primært er

finansieret igennem offentlige midler og overførsel af midler indbetalt i forbindelse med arbejdsska-

desforsikring igennem ”Workplace safety and insurance board”.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

487

| BILAG 37:

ARBEJDSMILJØINITIATIVER I UDVALGTE ANDRE LANDE

Arbejdstilsynet vurderer, at der kan være overførbare elementer i forhold til orke-

streringen af arbejdsmiljøindsatser i Danmark. Blandt andet ved de systemiske

partneres rolle i forbindelse med det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, hvor de

både bidrager med oplysning og vejledning samt konkret rådgivning og uddannelse

på arbejdspladsniveau.

Der er dog også væsentlige forskelle i forhold til ydelserne, som tilbydes igennem

de systemiske partnere i Canada og de ydelser, der tilbydes i en dansk kontekst. I

Danmark består parternes ydelser primært af generel vejledning og oplysning,

hvorimod de systemiske partnere i Canada i langt højere grad har en mere konkret

løsningsorienteret og rådgivende funktion i relation til den enkelte blitz-indsats.

Disse ydelser leveres enten gratis eller ved en forholdsvis beskeden brugerbetaling,

da en stor del af finansieringen kommer fra arbejdsskadeforsikringen i Ontario.

Ligeledes adskiller den fokuserede inspektionsindsats i Blitz sig fra den danske

tilsynsindsats og planlægning heraf, som den foregår pt, hvorfor overførbarheden

umiddelbart kan være vanskelig.

Der findes ikke en egentlig effektevaluering af Blitz-indsatserne på langt sigt. De

tilgængelige data viser, at der i perioden fra 2014

–

2015 blev gennemført 7.106

Blitz inspektioner, hvor den umiddelbare effekt var, at der blev afgivet 27.700 af-

gørelser (indeholder også afgørelser i relation til generelle arbejdsforhold).

3. Fokuserede risici i arbejdsmiljøindsatsen i Singapore

Arbejdstilsynet har undersøgt to initiativer i Singapore, som har særlig fokus på

henholdsvis små og nystartede virksomheder gennem ”StartSafe” programmet

PRoBE+ programmet, som er en tilsynsindsats, der fokuserer på at øge virksomhe-

dernes engagement.

Formålet med StartSafe er at forberede nye eller mindre virksomheder på de ar-

bejdsmiljøstandarder, de skal efterleve. Det er frivilligt, om virksomhederne ønsker

at deltage i programmet. For at blive en del af StartSafe programmet er det et krav,

at virksomheden ikke er under mistanke eller har udestående i forhold til overhol-

delse af arbejdsmiljøloven.

I PRoBE+ programmet forsøges der at arbejde med arbejdspladsens motivation og

engagement i forhold til at gøre en indsats for arbejdsmiljøet. Konkret gøres det

ved at kombinere virkemidlerne kommunikation/oplysning med besøg ude på rele-

vante virksomheder.

I forhold til overførbarheden skal man være opmærksom på, at Singapore

–

i langt

højere grad end det er tilfældet i Danmark

–

har mange alvorlige fysiske arbejds-

miljøproblemer, hvorfor Arbejdstilsynet vurderer, at forebyggelsespotentialet er

betydeligt højere end i Danmark. Først i 2011 udbredtes arbejdsmiljøloven til at

gælde alle brancher. Ligeledes er store dele af Singapores arbejdsmiljøindsats base-

ret på frivillighed og er i den henseende mindre restriktiv.

Der findes ikke kvantitative effektmålinger på StartSafe programmet. Siden pro-

grammets start i september 2015 har 1280 virksomheder deltaget i forløbet, og i en

brugertilfredsundersøgelse svarer 90 % af deltagerne, at de er tilfredse med pro-

grammet og ønsker at handle i forhold til de identificerede risici.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

488

| BILAG 37:

ARBEJDSMILJØINITIATIVER I UDVALGTE ANDRE LANDE

4. Leading indicators i Canada

Materialet tilgængeligt på hjemmesiderne for Ontarios arbejdsmiljømyndigheder

indikerer, at arbejdet med leading indicators foregik i regi af Ontario Leading Indi-

cators Project (OLIP) i Institute for Work and Health (IWH).

Ønsket med OLIP har været at identificere et sæt af forskningsunderstøttede mål

for management og organisatoriske karakteristika, som er relevante for alle virk-

somheder i forhold til at kunne forudsige arbejdsskader. Derudover har det været et

mål at identificere en proces, hvorved man kunne indsamle saglig benchmarking

data. Rationalet var, at man udviklede en række skalaer med udgangspunkt i den

eksisterende arbejdsmiljøforskning og fik virksomhederne til at vurdere deres ar-

bejdsmiljø i henhold til disse skalaer. Denne type af

”selvvurderet helbred”

blev

betragtet som en god langsigtet prædiktor for arbejdsulykker og erhvervssygdom-

me.

Resultater fra OLIP-projektet anvendes i dag som et frivilligt selvevalueringsværk-

tøj, som er tilgængelig for virksomheder gennem IWH’s hjemmeside. Foruden at

se egne resultater kan en virksomhed ved at udfylde spørgeskemaet også bench-

marke sig selv ift. andre virksomheder inden for branchegruppen.

Resultatet af evalueringen af OLIP er endnu ikke offentligt tilgængeligt, men det

forventes publiceret i løbet af 6-12 måneder.

Konceptet

’leading indicators’ kan godt overføres til danske forhold, fordi det ikke

er specifikt for Ontarios kulturelle forhold, arbejdsmiljøsystem, branchesammen-

sætning, osv. Muligheden for overførbarhed af de konkrete tiltag i Ontario afhæn-

ger af typen af leading indicator og mulige datakilder.

5. Surveys blandt tilsynsførende i Tyskland

I forbindelse med at der er blevet oprettet et ’Risk Observatory’ i regi af IFA (Insti-

tut für Arbeitsschutz der Deutschen Gesetskichen Unfallsversicherung), er der ble-

vet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynsførende i Tyskland.

Formålet er at være proaktiv i forhold til de fremtidige udfordringer på arbejdsmar-

kedet. Spørgeskemaet er bygget op på baggrund af viden, der er afdækket gennem

en litteraturgennemgang. Her skal de tilsynsførende forholde sig til forskellige

tendenser inden for otte trends og udviklinger.

Konceptet med at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse kan overføres til dan-

ske forhold. Dette kan enten være i form af en fuld model, hvor hele ideen bag det

tyske ’Risk Observatory’ gennemføres eller en mindre model, hvor allerede eksi-

sterende materiale kan danne grundlag for udviklingen af et spørgeskema.

6. Finansielle incitamenter rettet mod arbejdsgivere i Tyskland

Den tyske arbejdsmiljø-/arbejdsskadelovgivning indeholder to former for finansiel-

le incitamentssystemer, som har til formål at styrke forebyggelsesindsatsen i virk-

somhederne og nedbringe antallet af arbejdsskader. Det drejer sig dels om en obli-

gatorisk belønnings- og/eller strafmodel (bonus-malus-model), dels om en frivillig

præmiemodel.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

489

| BILAG 37:

ARBEJDSMILJØINITIATIVER I UDVALGTE ANDRE LANDE

Bonus-malus-modellen er en obligatorisk ordning, som indebærer, at de 9 tyske

branchekooperativer er forpligtet til at indrette deres bidragsstruktur således, at der

sker en differentiering mellem arbejdsgivernes bidrag, baseret på antallet og/eller

alvorligheden i anmeldte arbejdsskader fra den enkelte virksomhed.

Præmiemodellen, som er frivillig for branchekooperativerne, giver kooperativerne

mulighed for økonomisk at præmiere mere langsigtede indsatser for at forebygge

arbejdsskader og højne arbejdsmiljøniveauet i den enkelte virksomhed. Denne mo-

del er således mere fremadrettet end bonus-malus-modellerne.

Det har ikke været muligt at finde frem til nyere undersøgelser, som siger noget

om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang de finansielle incitamentssystemer i

sig selv medvirker til at nedbringe antallet af arbejdsskader i de brancher, som den-

ne beskrivelse vedrører, eller på det tyske arbejdsmarked generelt.

Det vurderes at være meget vanskeligt at gennemføre en bonus-malus-model i

Danmark i forhold til præmiefastsættelsen til forsikringsselskaberne, da forsik-

ringsselskaberne har fri prisfastsættelse og vil kunne omgå en sådan ordning ved at

fx at udbyde ”pakkeløsninger”, hvor

et eventuelt lovpålagt ekstrabidrag til arbejds-

skadesikringen kan modsvares af en rabat på andre forsikringsordninger. Hertil

kommer, at EU-regler begrænser mulighederne for at fastsætte bindende regler om

præmiefastsættelse.

Det er derfor vurderingen, at eventuelle realistiske muligheder for at overføre en

tysk bonus-malus-ordning til Danmark i givet fald vil skulle ske i bidraget til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring (eller i arbejdsskadeafgiften eller i bidraget til

finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v. efter arbejdsmiljølovens § 68).

Dette udelukker dog ikke, at et eventuelt tillægsbidrag eventuelt kombineret med

en bonus fastsættes på grundlag af udgifterne til ulykker og/eller alvorligheden af

ulykker i den enkelte virksomhed.

I fht. en præmiemodel gælder de samme betragtninger, som i forhold til bonus-

malus-modellen i forhold til at pålægge forsikringsselskaber forpligtelser. Det er

derfor vurderingen, at indførelse af en præmiemodel vil skulle ske i forhold til re-

gulering af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (eller i arbejdsskadeaf-

giften eller arbejdsmiljøbidraget).

Præmiemodellen vil være lettere for virksomhederne at styre efter end en bonus-

malus-model. Det skyldes, at præmien kun udløses, når virksomheden foretager en

aktiv handling, som fx at lade sig arbejdsmiljøcertificere eller gennemføre ar-

bejdsmiljøforbedrende indsatser.

Endvidere vil en præmiemodel i høj grad kunne baseres på digitale selvbetjenings-

løsninger. Indførelse af en præmiemodel vil dog forudsætte, at der opstilles klare

parametre for, hvad der kan udløse en præmie, og at der etableres et kontrolsystem

(fx stikprøvebaseret).

7. Risikomodeller i Holland og Storbritannien

Arbejdstilsynet har undersøgt risikomodeller til udvælgelse af virksomheder til

tilsyn i hhv. Storbritannien og Holland. Den

britiske

udvælgelse foregår udpræget

manuelt, hvor det er op til den administrative medarbejder at udvælge hvert enkelt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

490

| BILAG 37:

ARBEJDSMILJØINITIATIVER I UDVALGTE ANDRE LANDE

arbejdssted. Tidsforbruget for medarbejderne er blevet forkortet markant med deres

nye IT-værktøj, som samler data for hvert arbejdssted. Arbejdsstederne grovsorte-

res på baggrund af en ligelig vægtning mellem parametrene til rådighed, og der er

således ikke en model, der udvælger arbejdsstederne til tilsyn.

Den

hollandske

udvælgelse af virksomheder til tilsyn fungerer meget anderledes

end den danske indeksmodel. Først udvælger en stor generel analyse grupper af

problemer og brancherne, hvori disse problemer er. For hver problemgruppe opret-

tes et program, som tildeles en leder og et team. Den programansvarlige vælger,

hvorvidt de udpegede problemer kræver tilsyn eller andre virkemidler. Hvis tilsyn

vælges som virkemiddel, så afgøres antallet af den programansvarlige, og målene

for tilsynene sættes. Derefter overgives den konkrete udvælgelsesproces til analy-

sekontoret, som får en liste af mulige virksomheder, formål med tilsynene, og

eventuelt hypoteser om hvor problemerne findes. Den konkrete udvælgelsesmodel

bygges derefter til det enkelte program, og afleveres til den programansvarlige.

Den programansvarlige udarbejder vejledninger til tilsyn, og overleverer til tilsyns-

cheferne.

Der kan findes inspiration i muligheden for at anvende flere datakilder til udvæl-

gelse af virksomheder til tilsyn i en dansk kontekst. Inspiration kan fx hentes i an-

vendelse af klager som indikator for virksomhedens vilje til at arbejde for et godt

arbejdsmiljø.

Ligeledes kan det overvejes at udbygge det danske datagrundlag ved at lade de

danske tilsynsførendes professionelle vurdering på selve tilsynet indgå mere sy-

stematisk i den opbyggede udvælgelsesmodel. Inspiration kan hentes i den britiske

tilsynsscore, og i inddragelsen af den tilsynsførendes vurdering af behov for genbe-

søg.

I samme spor kan det overvejes at lade de danske tilsynsførendes professionelle

vurdering indgå systematisk i udformningen af modellen gennem input i hypotese-

dannelsesfasen.

Det kan overvejes at konstruere udvælgelsesmodeller på specifikke arbejdsmiljø-

problemer, såfremt

der laves et grundigt indledende analysearbejde,

der arbej-

des tværgående for at sikre én koordineret indsats, og

disse dynamiske udvæl-

gelsesmodeller bliver udviklet og løbende opdateret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

491

| BILAG 38:

OVERSIGT OVER 14 HOVEDTYPER AF VIRKEMIDLER

OVERSIGT OVER

14 HOVEDTYPER

AF VIRKEMIDLER

BILAG 38:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

492

| BILAG 38:

OVERSIGT OVER 14 HOVEDTYPER AF VIRKEMIDLER

Bilag 38

14. december 2017

Oversigt over 14 hovedtyper af virkemidler

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Der blev på ekspertudvalgsmødet d. 30. november 2017 efterspurgt en oversigt

over de 14 typer virkemidler, der fremgår af rapporten

”Virkemidler

i arbejdsmil-

jøarbejdet”, TeamArbejdsliv 2010

. De 14 typer fremgår af nedenstående tabel.

Virkemiddeltype

Typiske eksempler

- Lovgivning og regler

- Grænseværdier

- Inspektion og kontrol

- Bøder og andre sanktioner

- Vejledning knyttet til kontrol

Brancheaftaler om f.eks. psykisk

arbejdsmiljø

- Pris og leverandøraftaler

- Regnskaber med fokus på økono-

misk gevinst

- Forsikringssystemer

- Forebyggelsesfonden

- Certificering og akkreditering

- ”Top ti” -lister over god praksis

- Bygherrekrav

- Virksomhedsovervågning

- Interventionsforskning og udvik-

lingsprojekter

Autoriserede arbejdsmiljørådgivere

Konsulenter

Interne konsulenter

Arbejdsmedicinske enheder

Skriftlig information

Hjemmesider

Temamøder

Opsøgende virksomhed

Beskrivelse

Reguleringsindsatser skabt på samfundsni-

veau

Regulering

Aftaler

Økonomiske incitamen-

ter

Partsaftaler, overenskomster og brancheaf-

taler mv.

Sammenhængen mellem økonomiske inci-

tamenter, produktion, forsikringssystemer

og andre forhold, som har indflydelse på

virksomhedens bundlinje

Tiltag og institutioner på arbejdsmiljøområ-

det, der gennem deres tilstedeværelse i

systemet fungerer som et virkemiddel

Indsamling af data, skabelse af resultater

og generering af ny viden og overblik

Rådgivning og behandling som f.eks. tilby-

des af autoriserede rådgivere, konsulent-

firmaer, læger, psykologer, coaches, og

lignende

Kommunikation som virkemiddel, herunder

kampagner, videndeling, brug af internet,

sociale medier etc.

Offentlig og privat uddannelse samt virk-

somhedsintern uddannelse og oplæring

Netværkslignede konstruktioner af både

formel og uformel karakter

Betydningen af virksomhedens organisering

både overordnet og i konkrete afdelinger

med fokus på arbejdsmiljø

Indsatser virksomheden kan sætte i

Markedsfremmende

tiltag

Overvågning, forskning

og intervention

Rådgivning og forebyg-

gende behandling

Kommunikation

Uddannelse og træning

Netværk

- Arbejdsmiljøuddannelsen

- Virksomhedsintern uddannelse

Lokale netværker

Brancheforeninger

Tværgående projekter

AMO

MED-systemet

Interne AM-konsulenter

APV

Virksomhedsintern or-

ganisering

Værktøjer og metoder i

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

493

| BILAG 38:

OVERSIGT OVER 14 HOVEDTYPER AF VIRKEMIDLER

arbejdsmiljøarbejdet

Arbejdets indretning og

udførelse af arbejdet

Påvirkning af kultur,

adfærd og sociale nor-

mer

- Kortlægningsmetoder

- Dialogorienterede metoder

- Tekniske forskrifter

- Vejledninger i god praksis

- Adfærdsnormer og leveregler

- Udvikling og påvirkning af fagkul-

turer

- Interne ”ambassadør”- eller in-

struktørordninger

- Sundhedsfremmetiltag

- Krisehjælp

- Supervision

gang for at styre, kontrollere eller evaluere

arbejdsmiljøarbejdet

Virkemidler, der retter sig mod at ændre

det konkrete arbejde på arbejdspladsen

Kultur som virkemiddel forstås som f.eks.

sikkerhedskulturen på arbejdspladsen,

relationen mellem kollegaer i forhold til

samarbejde eller ledelsens måde at kom-

munikere og beslutte på og medarbejder-

nes oplevelse disse

Indsatser specifikt rettet mod den enkelte

på arbejdspladsen. Vægttabsprogrammer,

helbredstjek, krisehjælp, etc.

Påvirkning af individuel

adfærd.

Fra rapporten ”Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet”, TeamArbejdsliv 2010, side 18-20.

495

| BILAG 39:

SAMMENFATNING AF KOMMISSIONENS EVALUERING AF ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

SAMMENFATNING

AF KOMMISSIONENS

EVALUERING AF

ARBEJDSMILJØ-

DIREKTIVER

BILAG 39:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

496

| BILAG 39:

SAMMENFATNING AF KOMMISSIONENS EVALUERING AF ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

Bilag 39

14.december 2017

Sammenfatning af kommissionens evaluering af ar-

bejdsmiljødirektiver

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Indledning

Der blev på ekspertudvalgsmødet d. 30. nov. spurgt til den evaluering af 24 ar-

bejdsmiljødirektiver, som konsulentfirmaet COWI har gennemført for EU-

Kommissionen

I februar 2017offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om, hvordan EU tol-

ker evalueringen. I meddelelsen konkluderes det, at der kan drages følgende læring

for fremtiden:



Moderne arbejdsmiljøpolitik skal baseres på klare og opdaterede regler



For at opnå sundere arbejdstagere og større produktivitet, må virksomhederne

have hjælp til bedre efterlevelse af reglerne



Håndhævelse er vigtig, men det som gør en forskel er en efterlevelseskultur på

alle planer i virksomhederne



Inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende for, at initiativerne i kom-

missionens meddelelse kan gennemføres i praksis.

Meddelelsen peger på

tre prioriterede områder:



Forebyggelse af arbejdsbetinget kræft gennem regulering og vejledning



Hjælp til små og mellemstore virksomheder med at efterleve reguleringen



Samarbejde mellem medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om at ophæ-

ve og opdatere forældede regler, sikre en bedre og bredere beskyttelse samt

bedre håndhævelse og efterlevelse af reglerne.

Under hvert af disse punkter kommer Kommissionen med en række forslag til for-

nyelse og forenkling af forskellig karakter om lovgivning, prioritering og andet:

Forebyggelse af arbejdsbetinget kræft.

Ud over de to forslag til ændring af kræftdirektivet, som omtales nedenfor, annon-

cerer Kommissionen en yderligere ændring i 2017, opdatering af grænseværdierne

i direktivet om kemiske agenser, samt effektivisere det kemiske område, herunder

at afklare grænsefladerne til REACH (forordning

nr. 1907/2006 om registrering,

vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier).

Hjælp til små og mellemstore virksomheder

Kommissionen tilkendegiver, at pligten til vurdering af risici er grundstenen i lov-

givningen. Pligten er fleksibel, idet den konkret skal målrettes forskellige sektorer,

arbejdets art, virksomhedens størrelse, de ansatte, nye risici etc., men evalueringen

har vist, at små og mellemstore virksomheder har svært ved at efterkomme pligten.

Derfor peger kommissionen på, at der udover den vejledning, som Kommissionen

har udsendt om arbejdsgiverens generelle pligter, er behov for konkrete vejlednin-

ger og udvikling af (it-) værktøjer i medlemsstaterne til brug for APV arbejdet, hvis

ikke agenturets OiRA (Online interactive Risk Assessment) system vælges .

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

497

| BILAG 39:

SAMMENFATNING AF KOMMISSIONENS EVALUERING AF ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

Virksomheder skal endvidere have hjælp til at tackle de hastigst stigende proble-

mer med det psykiske arbejdsmiljø og MSB. Kommissionen peger på, at Ramme-

direktivet omfatter alle risici og henviser til parternes aftale om forebyggelse af

stress. Evalueringen viser, at medlemsstaterne har meget forskellige tilgange til at

løse problemerne.Kommissionen peger på, at det er nødvendigt at øge arbejdsgi-

vernes opmærksomhed på problemerne og at inddrage Psyk og MSB i APV´en.

Herudover tages der initiativer i EU-OSHA og i SLIC om indsamling af god prak-

sis, kampagner etc.

Kommissionen gør endeligt opmærksom på, at særligt følsomme arbejdstagergrup-

per også er omfattet af Rammedirektivet og enkelte særdirektiver og at virksomhe-

dernes vurdering af risici skal omfatte disse grupper.

Regulering

Kommissionen varsler, at der indenfor de næste to år vil komme et program om

opdatering af EU lovgivningen og ophævelse af forældede regler. Kommissionen

præciserer, at ændringerne kun vil ske hvis beskyttelsen af arbejdstagerne herved

forbedres eller opretholdes.I lyset af den lange tradition for treparts dialog vil æn-

dringerne ske i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg.

Kommissionen prioriterer på baggrund af evalueringen i ændringer af følgende

direktiver:



Arbejdsstedet



Skærmarbejde



Skiltning



Biologiske agenser



Medicinske forsyninger om bord på skibe



Personlige værnemidler

Herudover peger man på, at andre direktiver også bør vurderes for en teknisk opda-

tering, herunder kræft

–

og kemisk agensdirektiverne og man vil særligt have op-

mærksomhed på, om bilagene i de forskellige direktiver kan fremtidssikres.

Meddelelsen indeholder flere

opfordringer til medlemsstaterne

om at:



gennemgå den nationale lovgivning. Kommissionen peger på, at medlemssta-

terne kan fastsætte et højere beskyttelsesniveau, men gør samtidig opmærksom

på, at formålet hermed specifikt skal være at skabe større beskyttelse og ikke at

tilføje unødige administrative byrder for virksomhederne



vedtage strategier om nye behov og prioriteringer på arbejdsmiljøområdet og

prioritere gennemførelsen af EU arbejdsmiljøstrategien 2014-2020



efterkomme Rådets henstilling om også at lade lovgivningen omfatte selvstæn-

dige



ratificere ILO-konventionen om hushjælp



prioritere håndhævelsen af reglerne, kvalificere tilsynet, støtte op om en fore-

byggelseskultur på virksomhederne og den sociale dialog



udvikle værktøjer til at overvåge arbejdsmiljøudviklingen, forbedring af data-

grundlaget og understøtning af forskningen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

498

| BILAG 39:

SAMMENFATNING AF KOMMISSIONENS EVALUERING AF ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

Kommissionen vil initiere en peer review proces med det formål at reducere admi-

nistrative byrder i den nationale lovgivning uden at reducere beskyttelsen. Kom-

missionen tilkendegiver, at implementering af direktiverne vil ske i en proces med

inddragelse af medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parterog arbejdstilsynene.

Arbejdstilsynet får nærmere information herom fra Kommissionen inden Arbejds-

miljørådsmødet.

Kommissionen oplyser endelig, at der ikke tages sager op om medlemsstaternes

manglende eller mangelfulde implementeringer af egen drift, medmindre der er

helt særlige grunde.

Samtidig med offentliggørelsen af meddelelsen offentliggjorde Kommissionen også



rapport

om selve evalueringen. Rapporten beskriver baggrunden for evalu-

eringen, selve evalueringsmetoden, hvem der har været involveret og hvilke re-

sultater og forslag, der er kommet fra såvel medlemsstater, som fra den ekster-

ne evaluator (inkl. COWI) og Kommissionen



vejledning til arbejdsgiverne

iii

om, hvordan man kan efterleve arbejdsmil-

jølovgivningen, særligt i forhold til de forebyggelsesprincipper, der er gælden-

de.

http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52017DC0012&from=EN

ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=16875&langId=en

iii

http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52017SC0009&from=en

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

499

| BILAG 40:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER MED REGELEFTERLEVELSE

VIRKSOMHEDERNES

UDFORDRINGER MED

REGELEFTERLEVELSE

BILAG 40:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

500

| BILAG 40:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER MED REGELEFTERLEVELSE

Bilag 40

4. januar 2017

Virksomhedernes udfordringer med regelefterlevelse

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Dette notat belyser, hvilke udfordringer der bredt set kan være forbundet med efter-

levelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Notatet indeholder indledningsvist en sammenfatning, der opsummerer, hvilke

udfordringer der kan identificeres. Herefter redegøres der for de centrale pointer i

en række nyere undersøgelser af danske virksomheder, der ikke alle adresserer

emnet direkte, men alligevel kan pege på forskellige udfordringer. Afslutningsvist

redegøres for de centrale pointer i to undersøgelser, der har fokus på specifikke

områder af arbejdsmiljølovgivningen, som ikke kan generaliseres til hele arbejds-

miljøområdet.

Sammenfatning

De oplevede udfordringer kan afhænge af, hvilke specifikke regler der er tale om.

Inden for fx kemiområdet ser det således ud til, at reglernes kompleksitet kan være

en udfordring, mens krav til virksomhedernes egenindsats kan opleves som me-

ningsløse, hvis de ikke kan relateres til konkrete problemer på virksomheden

Udfordringerne kan opsummeres i følgende overordnede temaer, der ikke skal

betragtes som gensidigt udelukkende, da der kan være overlap mellem dem.

Manglende viden

Manglende viden om og kendskab til arbejdsmiljølovgivningen kan udgøre en ud-

fordring for, at virksomhederne efterlever reglerne.

Kortlægningen fra Oxford research af barrierer og motivation hos virksomhederne

for at anmelde arbejdsulykker peger på, at viden om hvornår arbejdsulykker er

anmeldepligtige varierer blandt de interviewede virksomheder, og at ingen af de

adspurgte havde den fulde indsigt i reglerne. Dog havde særligt de mindre virk-

somheder et mindre kendskab til reglerne

. Derudover peger Rambølls analyse af

udenlandske tjenesteyderes karakteristika og behov på, at de udenlandske tjeneste-

ydere generelt set mangler viden, for at kunne leve op til reglerne, og at det for den

typiske udenlandske tjenesteyder kan være svært at finde information eller finde

frem til nogen, som kan hjælpe med at belyse, hvad virksomheden skal gøre

iii

Manglende kompetencer

I Rambølls brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation peges der på, at

følgende opleves som en udfordring for virksomhedernes regelefterlevelse:



Virksomhederne ikke har adgang til best practice og eksempler på, hvordan

andre virksomheder har løst tilsvarende arbejdsmiljøproblemer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

501

| BILAG 40:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER MED REGELEFTERLEVELSE



Reglerne ikke altid stemmer overens med det praktiske sprog, som virksomhe-

derne kender, hvilket vanskeliggør regelefterlevelsen.



Virksomhederne savner konkret og handlingsorienteret vejledning

Undersøgelsen specificerer ikke nærmere, hvilke regler der er tale om.

Reglerne er komplekse

Både ESENER-undersøgelsen og nabotjek af kemiområdet

peger på, at arbejds-

miljøreglernes kompleksitet udgør en væsentlig udfordring for virksomhederne.

Konkret peger nabotjekket af kemiområdet på, at det udgør en udfordring for virk-

somhederne at gennemskue, hvilke krav de skal leve op til

, og ESENER-

undersøgelsen at cirka hver femte danske virksomhed mener, at kompleks lovgiv-

ning gør det vanskeligt at behandle arbejdsmiljøet

Manglende understøttelse

En central pointe i en brugerrejseundersøgelse udarbejdet af Rambøll er, at virk-

somhederne efterlyser mere kontekstrelevant og handlingsorienteret vejledning for

at kunne gøre det rigtige som led i deres regelefterlevelse. Undersøgelsen beskriver

også, at virksomhederne efterlyser transparens og overblik over eget sagsforløb

med myndighederne

vii

. Desuden peger Rambølls brugerundersøgelse af Arbejdstil-

synets kommunikation også på, at virksomhederne mangler konkrete anvisninger

til, hvordan reglerne kan efterleves

viii

Generelle perspektiver

Det er kun to af de undersøgelser, som notatet bygger på - ESENER-

undersøgelsen

og Analyse af udenlandske tjenesteyderes karakteristika og behov

som eksplicit adresserer kompleks lovgivning som en udfordring for virksomhe-

derne

. De resterende undersøgelser er ikke udarbejdet med det primære sigte at

belyse virksomhedernes regelefterlevelse og udfordringer hermed. Undersøgelser-

ne indeholder imidlertid elementer, som peger på forskellige udfordringer i forhold

til virksomhedernes regelefterlevelse.

Det bemærkes, at der i regi af ekspertudvalget er igangsat en analyse, der vil bidra-

ge med yderligere viden om bl.a. virksomhedernes efterlevelse af arbejdsmiljølov-

givningen.

Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation

xii

Rambøll har udarbejdet en brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikation

og virksomhedernes behov for kommunikation om arbejdsmiljø. Der er gennemført

kvalitative interviews med 60 virksomheder.

Undersøgelsen peger på, at;



nogle virksomheder oplever, at de ofte støder på regler og krav, der ikke giver

mening.

I 2017 gennemførte Deloitte for Arbejdstilsynet et nabotjek af den måde, hvorpå Danmark

- sammenlignet med Sverige, Norge og Tyskland - har gennemført to arbejdsmiljødirektiver

på kemi-området. Det drejer sig om kemisk agens-direktivet (98/24/EF) og kræftdirektivet

(2004/37/EF)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

502

| BILAG 40:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER MED REGELEFTERLEVELSE



virksomhederne søger efter løsninger til regelefterlevelse i forbindelse med

bestemte anledninger fx anskaffelse af nyt udstyr, ændringer af produktionen,

valg af ny AMR osv., men at de har svært ved at finde konkrete anvisninger.



der er meget stof at søge i, og at sproget i reglerne ikke altid stemmer overens

med det praktiske sprog.

Bedre arbejdsmiljø gennem digitalisering

xiii

Rambøll og In2Media gennemførte i 2016 en brugerrejseundersøgelse med henblik

på at udarbejde et strategisk scenarie for, hvordan Arbejdstilsynet fremadrettet kan

udnytte de nye teknologiske muligheder til proaktivt at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Scenariet bygger på to workshops samt interviews med i alt 37 medarbejdere, ar-

bejdsmiljørepræsentanter, arbejdsledere og ledere.

Rambøll-rapporten peger på følgende centrale udfordringer og barrierer i forhold til

regelefterlevelse:



Virksomhederne oplever manglende transparens og overblik over eget sagsfor-

løb med myndighederne.



Der efterlyses adgang til eksempler på, hvordan andre virksomheder har løst

tilsvarende arbejdsmiljøproblemer

–

fx ved at Arbejdstilsynet bliver bedre til at

dele den viden, tilsynet henter ind via de mange tilsynsbesøg.



Virksomhederne savner mere kontekstrelevant og handlingsorienteret vejled-

ning til at gøre det rigtige.

De nævnte udfordringer er bl.a. udtryk for, at virksomhederne selv skal opsøge

viden om arbejdsmiljø og selv i høj grad kunne navigere mellem mange forskellige

afsendere, ligesom de selv skal kunne omsætte love og regler til relevante handlin-

ger, som sikrer deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø.

Det er desuden en udfordring for dem at sprede læring fra løsningen af et arbejds-

miljøproblem til et andet

–

både internt, fx mellem lokationer, og eksternt på tværs

af en branche.

Nabotjek på kemi

xiv

I 2017 gennemførte Deloitte for Arbejdstilsynet et nabotjek af den måde, hvorpå

Danmark - sammenlignet med Sverige, Norge og Tyskland - har gennemført to

arbejdsmiljødirektiver på kemi-området. Det drejer sig om kemisk agens-

direktivet

og kræftdirektivet

xvi

Nabotjekket er gennemført efter forslag fra Implementeringsrådet. Forslaget er

fremsat på baggrund af en antagelse om, at den måde de to direktiver er gennem-

ført på i Danmark er med til at gøre de danske arbejdsmiljøregler på kemiområdet

uklare og uigennemskuelige for danske virksomheder. Rådet mener, at dette kan

betyde, at virksomhederne påføres ekstra byrder, idet de fx skal afse ekstraordinære

ressourcer - internt eller eksternt - til at få overblik over, hvilke regler der gælder

for virksomhedens indretning og produktion.

Nabotjekket pegede på fire centrale årsager til, at de kemiske arbejdsmiljøregler

opfattes som komplicerede:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

503

| BILAG 40:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER MED REGELEFTERLEVELSE



Uklarhed om snitfladerne mellem EU’s kemikalielovgivning (REACH) og de

danske kemiregler kan medføre usikkerhed hos virksomhederne om, hvilke be-

stemmelser der gælder.



Der er næsten enslydende krav til dokumentation og forebyggelsesprincipper i

bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer

xvii

og kræftbekendtgørel-

sen

xviii

, som er de to bekendtgørelser, der gennemfører kemisk agens-direktivet

og kræftdirektivet i Danmark.



Der er i reglerne både krav om, at virksomhederne selv skal foretage en risiko-

vurdering (’kemisk APV’) for arbejde med farlige stoffer og materialer, og

ufravigelige metodiske krav til, hvordan der altid skal arbejdes med visse stoffer

og materialer. Det kan efterlade virksomhederne i tvivl om, hvornår det er virk-

somhedens egen risikovurdering eller de stofspecifikke krav, der gælder.



Sammenfletning af eksisterende regler og ny EU-regulering kan medføre, at

teksten i bekendtgørelserne er svært læsbar og omfattende.

Deloitte opstillede på baggrund heraf syv mulige forslag til forenklingstiltag. For-

slagene indgår i den revision af de kemiske arbejdsmiljøregler, som Arbejdstilsynet

aktuelt arbejder på med henblik på at skabe mere gennemsigtige regler på området.

ESENER 2 (Det Europæiske arbejdsmiljøagentur)

xix

ESENER-undersøgelsen, som gennemføres for Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao er

en europæisk spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder. I undersøgelsen

indgår der bl.a. spørgsmål om, hvilke barrierer der er for at behandle arbejdsmiljøet

i virksomheden. Ifølge undersøgelsen mener cirka hver femte danske virksomhed,

at kompleks lovgivning gør det vanskeligt at behandle arbejdsmiljøet

Analyse af udenlandske tjenesteyderes karakteristika og behov

xxi

Rambøll har i juni 2016 udarbejdet en analyse af udenlandske tjenesteyderes karak-

teristika og behov for Arbejdstilsynet. Rapporten undersøger bl.a. hvilke barrierer

de udenlandske virksomheder oplever for at få viden om arbejdsmiljøreglerne i

Danmark, og der kan heriblandt være fællestræk med de barrierer, som danske

virksomheder oplever.

Rapporten konkluderer bl.a., at udenlandske virksomheder;



generelt set er motiverede i forhold til regelefterlevelse, men i mange tilfælde

mangler de viden for at kunne leve op til reglerne.



kan have svært ved at finde frem til information på modersmålet eller til nogen,

der kan fortælle, hvad man skal gøre.



efterspørger målgruppetilpasning (bl.a. gennem anvendelse af flere forskellige

medier og kanaler) samt oversættelse af gængs viden til flere sprog.



kan opleve kompleksiteten i reglerne såvel som i kontakten med myndighederne

som en barriere for at opnå et tilstrækkeligt vidensniveau. Rapporten anbefaler

derfor, at der etableres én indgang til viden fra de relevante myndigheder samt

evt. andre relevante aktører.

Kortlægning af ”Barrierer og motivation hos virksomhederne for at anmelde ar-

bejdsulykker”

xxii

Oxford Research har for Arbejdstilsynet gennemført en kvalitativ kortlægning af

både barrierer og motivation hos virksomheder for at anmelde arbejdsulykker.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

504

| BILAG 40:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER MED REGELEFTERLEVELSE

Baggrunden for kortlægningen er, at undersøgelser har vist en betydende underan-

meldelse af anmeldepligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Oxford Research

har interviewet 35 repræsentanterne fra virksomheder, der inden for de seneste fire

år har anmeldt en arbejdsulykke. Undersøgelsen omfatter dermed repræsentanter

fra virksomheder, som i et vist omfang kender til regler om anmeldelse.

Oxford Research undersøgelse peger på, at;



viden om hvornår arbejdsulykker er anmeldepligtig varierer.



ingen af de deltagende virksomheder havde den fulde indsigt i reglerne. De

store virksomheder havde ofte et indgående kendskab til reglerne, mens de

mindre havde et begrænset kendskab.



virksomhedernes manglende viden om, at anmeldelsen er reguleret af forskelli-

ge regelsæt, udgør en barriere i forhold til korrekt anmeldelse af arbejdsulykker.

Andre perspektiver

I det følgende gennemgås to undersøgelser, der også indeholder viden om virk-

somhedernes udfordringer med efterlevelse af arbejdsmiljølovgivningen. Begge

undersøgelser har fokus på små specifikke områder af arbejdsmiljølovgivningen og

kan derfor ikke i sig selv anvendes til generaliserbare konklusioner om arbejdsmil-

jølovgivningen i almindelighed.

Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV

xxiii

Oxford Research har i 2015 for Arbejdstilsynet gennemført en spørgeskemaunder-

søgelse på 1.029 danske arbejdspladser suppleret med 19 arbejdspladsstudier om

virksomhedernes inddragelse af sygefravær i APV.

Ifølge undersøgelsen;



er det alene 41 pct. af virksomhederne, der har inddraget sygefravær i APV-

arbejdet, selvom det er et lovkrav. Som årsag til, at de ikke har inddraget syge-

fravær i APV-arbejdet, angiver 29 pct. af virksomhederne, at de ikke vidste, at

det var et lovkrav.



angiver 87 pct. af virksomhederne, at de ikke oplever problemer med højt syge-

fravær og 51 pct. angiver, at det ikke giver mening for dem. Imidlertid viser un-

dersøgelsen også, at når først de små virksomheder har taget opgaven til sig, an-

ser de det ikke som et svært krav at efterleve.



angiver 72 pct. af virksomhederne, at hvis de fremover skal inddrage informati-

on om sygefravær i APV skal det være, fordi de oplever problemer med syge-

fravær.

Undersøgelse af myndighedskommunikation om sikker e-handel

xxiv

Advice har for Markedsovervågningsudvalget lavet en mindre undersøgelse, der

beskriver udfordringerne for virksomheder, der importerer og videresælger produk-

ter fx gennem hjemmesider

xxv

. Baseret på interviews og inddragelse af myndighe-

derne samt gennemgang af eksisterende rapporter, analyser og andre landes erfa-

ringer, interviews med styrelser og repræsentanter for virksomhederne beskriver

rapporten en række udfordringer for regelefterlevelse i forhold til produktsikker-

hed.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

505

| BILAG 40:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER MED REGELEFTERLEVELSE

Undersøgelsen kommer frem til, at;



de mindre virksomheder synes, det er svært at gennemskue reglerne.



når de mindre virksomheder prøver at blive klogere ved at kontakte myndighe-

derne eller læse på nettet, så oplever de, at reglerne er skrevet i et sprog, de ikke

forstår, og som ikke taler til dem.



virksomhederne er drevet af passionen for deres forretning og har deres primære

fokus på at få forretningen til at fungere og langt mindre fokus på at efterleve

produktsikkerheden og dermed arbejdsmiljøreglerne.

Regler opleves ikke som meningsfulde

Med udgangspunkt i de to ovenstående undersøgelser kan der identificeres et yder-

ligere udfordringstema, der handler om, at virksomhederne ikke oplever, at regler-

ne er meningsfulde. Det bygger dog på undersøgelser, der hver især kun drejer sig

om meget specifikke regler, hvorfor det ikke er muligt at vurdere, om der er tale

om en generaliserbar problematik.

I Oxford Research’ undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i

APV svarer 51 pct. af respondenterne, at reglerne om inddragelse af sygefravær af

sygefravær i APV ikke giver mening for dem. Desuden viser undersøgelsen at 72

pct. af de adspurgte virksomheder fremover kun vil inddrage information om syge-

fravær i APV arbejdet, hvis de oplever problemer med sygefraværet

xxvi

Derudover peger undersøgelsen om myndighedskommunikation om sikker e-

handel på, at efterlevelse af reglerne om produktsikkerhed ikke er højt prioriteret

hos virksomhederne, som i stedet er fokuseret på at få forretningen til at funge-

xxvii

i Oxford Research 2015: Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV.

https://arbejdstilsynet.dk/da/nyheder/nyheder/nyheder-2016/nyheder/det-virker-at-inddrage-sygefravaer

Kortlægning af ”Barrierer og motivation hos virksomhederne for at anmelde arbejdsulykker”.

Oxford Research, december 2016.

https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-Arbejdstilsynet/oxford2017/Rapport-

underanmeldelse-Oxford.pdf

iii Analyse af udenlandske tjenesteyderes karakteristika og behov (Rambøll 2016)

iv Rambøll: Brugerundersøgelse Af Arbejdstilsynets Kommunikationsindsats (2016)

v Deloitte, 2017: Nabotjek af implementering af to arbejdsmiljødirektiver på kemiområdet, Arbejdstilsynet februar 2017 (link:

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BEU/bilag/338/1787498.pdf)

vi Enterprise Survey on New and Emerging Risks, (ESENER-undersøgelsen): https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-

osh/esener/2014da

vii Rambøll, 2017: Bedre arbejdsmiljø gennem digitalisering

viii Rambøll: Brugerundersøgelse Af Arbejdstilsynets Kommunikationsindsats (2016)

ix Enterprise Survey on New and Emerging Risks, (ESENER-undersøgelsen): https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-

osh/esener/2014da

x Analyse af udenlandske tjenesteyderes karakteristika og behov (Rambøll 2016)

xi Enterprise Survey on New and Emerging Risks, (ESENER-undersøgelsen): https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-

osh/esener/2014da

xii Rambøll: Brugerundersøgelse Af Arbejdstilsynets Kommunikationsindsats (2016)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

506

| BILAG 40:

VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER MED REGELEFTERLEVELSE

xiii Rambøll, 2017: Bedre arbejdsmiljø gennem digitalisering

xiv

Deloitte, 2017: Nabotjek af implementering af to arbejdsmiljødirektiver på kemiområdet, Arbejdstilsynet februar 2017 (link:

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BEU/bilag/338/1787498.pdf)

Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i

forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1)

xvi

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under

arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets

direktiv 89/391/EØF)

xvii Bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer om materialer.

xviii Bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer

og materialer med senere ændringer.

xix Enterprise Survey on New and Emerging Risks, (ESENER-undersøgelsen): https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-

osh/esener/2014da

xx Enterprise Survey on New and Emerging Risks, (ESENER-undersøgelsen): https://osha.europa.eu/da/surveys-and-statistics-

osh/esener/2014da

xxi Analyse af udenlandske tjenesteyderes karakteristika og behov (Rambøll 2016)

xxii

Kortlægning af ”Barrierer og motivation hos virksomhederne for at anmelde arbejdsulykker”.

Oxford Research, december

2016. https://arbejdstilsynet.dk/~/media/AT/at/16-Om-Arbejdstilsynet/09-Publikationer-om-Arbejdstilsynet/oxford2017/Rapport-

underanmeldelse-Oxford.pdf

xxiii Oxford Research 2015: Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV.

https://arbejdstilsynet.dk/da/nyheder/nyheder/nyheder-2016/nyheder/det-virker-at-inddrage-sygefravaer

xxiv Overvågningsudvalget består af medlemmer fra Arbejdstilsynet, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen,

Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen

og Erhvervs- og

vækstministeriets departement.og

vækstministeriets departement

xxv Advice 2017: Myndighedskommunikation om sikker e-handel

xxvi Oxford Research 2015: Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV.

https://arbejdstilsynet.dk/da/nyheder/nyheder/nyheder-2016/nyheder/det-virker-at-inddrage-sygefravaer

xxvii Advice 2017: Myndighedskommunikation om sikker e-handel

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

507

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

VIRKSOMHEDERNES

ADMINISTRATIVE BYRDER

PÅ ARBEJDSMILJØ-

OMRÅDET

BILAG 41:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

508

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Bilag 41

4. januar 2018

Virksomhedernes administrative byrder på arbejdsmil-

jøområdet

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

1. Indledning

Dette notat beskriver de væsentligste administrative byrder for virksomhederne

inden for arbejdsmiljølovgivningen. Notatet er ikke udtømmende, dels fordi det

ikke omfatter mindre administrative byrder, og dels fordi det ikke har været muligt

at estimere økonomiske byrder for al regulering på området.

For at identificere de væsentligste administrative byrder tages der udgangspunkt i

tidligere gennemførte analyser af administrative byrder for erhvervslivet, de så-

kaldte AMVAB-målinger

fra 2005 og 2010, hvor AMVAB-målingen senest blev

opdateret, dog udelukkende i forhold til ændrede eller nye love og bekendtgørelser

samt øvrige initiativer

i ii

. Disse målinger giver den mest systematiske gennemgang

af reguleringen på arbejdsmiljøområdet

Notatet omfatter bekendtgørelser med administrative byrder (i AMVAB betegnet

informationsforpligtelser), som udgør 4 mio. kr. eller derover

. Notatet afdækker

dermed ikke informationsforpligtelser under regeringens bagatelgrænse på 4 mio.

4 5 iii

Hvis der er sket ændringer i en bekendtgørelse efter AMVAB 2010, vurderes det i

det enkelte tilfælde om ændringerne har ført til en stigning eller et fald i de admini-

strative byrder. Vurderingen sker på baggrund af de erhvervsøkonomiske konse-

kvensberegninger, der er foretaget i forbindelse med regelændringen

. Såfremt

regelændringen er en udmøntning af forslag fra Virksomhedsforum, nævnes dette.

Følgende afsnit 2 sammenfatter de mest byrdefulde bekendtgørelser med en eller

flere byrder på 4 mio. kr. eller derover. Herefter beskrives de enkelte bekendtgørel-

ser og deres byrder i afsnit 3-9. I afsnit 10 gives en kort beskrivelse af selve meto-

AMVAB er en forkortelse for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder, og er den

danske version af den internationalt anerkendte SCM-metode (Standard Cost Model). Beregningen, der ligger til

grund for dette notat er udarbejdet i 2005 og opdateret i 2010.

For en gennemgang af beregningsmetoden i AMVAB se afsnit 2.4 AMVAB-metoden i hovedtræk i AMVAB-

rapporten fra 2005.

Der er tale om omkostninger på samfundsniveau om året.

Ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning om beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser fra 2015 skal der

foretages en AMVAB, hvis der er erhvervsøkonomiske konsekvenser på mere end 4 mio. kr.

Idet notatet fokuserer på bekendtgørelser med

informationsforpligtelser

på over 4 mio. kr., afdækker notatet

ikke

bekendtgørelser,

der samlet set

–

når de enkelte informationsforpligtelser i bekendtgørelsen lægges sammen

–

har administrative byrder på over 4 mio. kr. Årsagen er, at bekendtgørelsens samlede administrative byrder oftest

udgøres af en række informationsforpligtelser, der hver for sig har administrative byrder på under 4 mio. kr.

Fra 2015 er alle ministerier pålagt nye krav om styrkede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger ved for-

slag til ny regulering, der har væsentlige konsekvenser for erhvervslivet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

509

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

den bag AMVAB-målingen, der ligger til grund for identificeringen af de byrde-

fulde bekendtgørelser i dette notat.

2. Sammenfatning

–

administrative byrder på arbejdsmiljøområdet generelt

Virksomhedernes samlede administrative omkostninger ved at efterleve arbejds-

miljøloven udgjorde i 2010 ca. 1,9 mia. kr.

, hvilket svarer til 47,6 pct.af de samle-

de byrder på Beskæftigelsesministeriets område.

Det er særligt bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

, der med ca. 1 mia. kr.,

vejer tungt. Denne bekendtgørelse gælder for alle virksomheder med ansatte og

indeholder flere administrativt tunge informationsforpligtelser, herunder kravet om

udarbejdelse af skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), som virksomhederne skal

gennemføre hvert tredje år.

Tabel 1 nedenfor viser de samlede administrative omkostninger for de syv be-

kendtgørelser under arbejdsmiljøloven, der har administrative byrder på 4 mio. kr.

eller derover. Det fremgår af tabellen, at der særligt er tre byrdefulde bekendtgørel-

ser under arbejdsloven, henholdsvis bekendtgørelse om arbejdets udførelse, be-

kendtgørelse om samarbejde og sikkerhed (AMO-bekendtgørelsen) og bekendtgø-

relse om bygherrens pligter.

Tabel 1. Samlede administrative omkostninger for de syv mest byrdefulde

bekendtgørelser under arbejdsmiljøloven*

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse om arbejdets

udførelse

Bekendtgørelse om samarbejde

om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om bygherrens

pligter

Bekendtgørelse om arbejde med

stoffer og materialer

Bekendtgørelse om foranstalt-

ninger til forebyggelse af kræftri-

sikoen ved arbejde med stoffer

og materialer

Bekendtgørelse om indretning af

byggepladser og lignende ar-

bejdssteder

Bekendtgørelse om anmeldelse af

arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

Samlet administrativ byrde (målt i

mio. kr.)

965,2

510,7

218,5

81,6

29,9

Ændring siden AMVAB 2010 (Ja/nej)

Nej

29,3

21,4

Nej

* Tabellen viser de samlede administrative omkostninger for bekendtgørelser, der har en eller flere administrative

byrder på over 4 mio. kr.

3. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse vejer tungest i forhold til administrative

omkostninger på arbejdsmiljøområdet. De nuværende regler i bekendtgørelsen

trådte i kraft i 2004. Der er ikke indført regelændringer på området siden AMVAB-

målingen i 2005. Der vurderes således ikke at være sket ændringer i omfanget af de

administrative byrder i bekendtgørelsen siden 2005.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

510

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tabel 2 nedenfor viser de administrative byrder på over 4 mio. kr., som er forbun-

det med bekendtgørelsen.

Tabel 2. Administrative byrder for bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Administrative byrder (ifølge AMVAB 2005/2010)

Uddannelse og underretning af ansatte om indhold

af sikkerhedsforskrifterne (Industri)

Uddannelse og underretning af ansatte om indhold

af sikkerhedsforskrifterne (Bygge-anlæg)

Uddannelse og underretning af ansatte om indhold

af sikkerhedsforskrifterne (Øvrige)

Skriftlig arbejdspladsvurdering (Mikrovirksomheder

< 10 ansatte)

Skriftlig arbejdspladsvurdering (Små virksomheder

10-49 ansatte)

Skriftlig arbejdspladsvurdering (Mellemstore virk-

somheder 50-250 ansatte)

Foranstaltninger vedr. førstehjælp, brandbekæm-

pelse og evakuering

Arbejdsforskrifter der sikrer at arbejde udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt (Indu-

stri)

Arbejdsforskrifter der sikrer at arbejde udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt (Bygge-

anlæg)

Arbejdsforskrifter der sikrer at arbejde udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt (Øvrige)

Kontrol og tilsyn med at forskrifter, foranstaltninger

og planer overholdes

Egenkontrol af de sundhedsskadelige påvirkninger

Løbende revision af arbejdspladsvurderingen samt

rapport om arbejdsulykker

Beredskabs-, evakuerings og øvelsesplaner

Omkostninger i alt (inkl. informationsforpligtelser

under 4 mio. kr.)

Administrative byrder i mio. kr. (ifølge AMVAB

2005/2010)

178,2

132,3

39,9

95,5

76,5

86,3

25,0

54,8

28,5

10,0

87,1

70,9

55,8

24,4

965,2

I det følgende beskrives de enkelte krav i bekendtgørelsen, der medfører admini-

strative byrder på mere end 4 mio. kr. Flere af kravene er slået sammen i nedenstå-

ende afsnit, fx indeholder afsnit 3.1 uddannelse og underretning både for industri,

bygge-anlæg og øvrige, jf. tabellen ovenfor.

3.1 Uddannelse og underretning om sikkerhedsforskrifter

Bekendtgørelsen indeholder krav om, at de ansatte skal underrettes og instrueres i

virksomhedens sikkerhedsforskrifter om fx førstehjælps-, brandbekæmpelses- samt

evakueringsplaner.

Den administrative byrde består i, at arbejdsgiver skal udpege de personer, der skal

varetage iværksættelsen af foranstaltninger og planer om overholdelse af sikker-

hedsforskrifterne, herunder sørge for, at de udpegede medarbejdere er fornødent

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

511

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

oplært til opgaven. Byrden består derfor i, at Arbejdsgiver skal stille udpegede

medarbejdere og ressourcer til rådighed.

3.2 Skriftlig APV

Bekendtgørelsen indeholder krav om, at en virksomhed

–

uanset størrelse

–

skal

udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), som skal indgå i planlægning

og tilrettelæggelse af arbejdet. Arbejdsgiveren skal desuden løbende sørge for op-

datering af virksomhedens APV i takt med ændrede forhold i arbejdets udførelse.

Som minimum skal der ske revision hver 3. år.

De gældende regler om arbejdspladsvurdering (APV) blev gennemført med æn-

dring af arbejdsmiljøloven i henholdsvis 1997 (bl.a. kravet om skriftlig APV) og

2004 (kravet om, at sygefravær skal inddrages i APV).

Som opfølgning på forslag fra Virksomhedsforum har Arbejdstilsynet udviklet et

Online APV-værktøj, der er implementeret i august 2015. Virksomhederne kan

tilgå værktøjet via link på arbejdstilsynet.dk. Værktøjet er målrettet mindre virk-

somheder, men kan også anvendes af større virksomheder. Forventningen er, at

værktøjet gør det lettere for virksomhederne at udarbejde den lovpligtige APV.

Virksomhedsforum har endvidere opfordret til en evaluering af, om integrationen

af sygefravær i APV har reduceret arbejdsmiljøbetinget sygefravær på arbejdsplad-

serne. Arbejdstilsynet har som opfølgning gennemført en undersøgelse af, hvordan

virksomhederne inddrager sygefravær i APV’en.

Undersøgelsen viste bl.a., at knap

halvdelen af virksomhederne havde inddraget sygefravær i deres APV arbejde,

samt at det kan hjælpe virksomhederne til at identificere og dermed handle på nog-

le af de problemer i arbejdsmiljøet, der fører til højt sygefravær. Endvidere har

Arbejdstilsynet bl.a. med en temaside på AT.dk udvidet og tydeliggjort informati-

onsindsatsen om sygefravær og APV.

Selvom der er således er indført tiltag, der skal gøre det lettere at udarbejde en

skriftlig APV, må den fortsat forventes at udgøre en mærkbar byrde. Der er ikke

gennemført regelændringer siden AMVAB-målingen i 2010, og der er derfor heller

ikke foretaget målinger heraf siden 2010.

3.3 Førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering

Af bekendtgørelsen fremgår, at arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foran-

staltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakue-

ring af de ansatte.

3.4 Arbejdsforskrifter, der sikrer at arbejdet udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt

Ifølge bekendtgørelsen skal arbejdsgiver sørge for, at der udarbejdes arbejdsfor-

skrifter for rengøring, reparation og vedligeholdelse i det omfang, det er nødven-

digt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

512

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

3.5 Kontrol og tilsyn med, at forskrifter, foranstaltninger og planer overhol-

des

Bekendtgørelsen stiller krav om, at arbejdsgiver skal føre effektiv kontrol og tilsyn

med, at forskrifter, foranstaltninger og planer overholdes. I forhold til arbejdsfor-

skrifter drejer det sig om rengøring, reparation og vedligeholdelse. Foranstaltninger

drejer sig om virksomhedens førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de

ansatte under hensyntagen til arbejdets art og størrelse. I forhold til planer drejer

det sig om beredskabs- evakuerings- og øvelsesplaner. Kontrol og eftersyn skal

føres af personer med fornødent indsigt inden for det pågældende område.

3.6 Egenkontrol af de sundhedsskadelige påvirkninger

Arbejdsgiver skal udpege de personer, der skal varetage iværksættelsen af foran-

staltninger og planer om overholdelse af ovenstående sikkerhedsforskrifter, herun-

der sørge for, at de udpegede medarbejdere er fornødent oplært til opgaven. Byrden

består også i, at de ansatte i virksomheden skal underrettes om indholdet af sikker-

hedsforskrifterne.

3.7 Beredskab-, evakuerings- og øvelsesplaner

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse stiller krav om, at der skal udarbejdes be-

redskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvis der kan foreligge særlig risiko for

udslip af sundhedsfarlige stoffer, eller hvis der kan foreligge særlig fare for brand,

eksplosion, ulykker eller lignende.

4. Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere krav til organisering af arbejdsmiljøarbej-

det i virksomhederne. Af bekendtgørelsen fremgår, at virksomheder med mere end

10 ansatte er forpligtet til at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Tabel 3 nedenfor

viser de administrative byrder på over 4 mio. kr., som er forbundet med bekendtgø-

relsen, ifølge AMVAB-målingen fra 2005.

Tabel 3. Administrative byrder for bekendtgørelse om virksomhedernes sik-

kerheds- og sundhedsarbejde

Informationsforpligtelsens navn ifølge AMVAB

Sikkerhedsudvalgets arbejde

Sikkerhedsudvalgets kontrol og overholdelse af

sikkerhedsforskrifterne

Sikkerhedsudvalgets kontrol af sikkerheds- og

sundhedsarbejde

Pligt til at etablere en sikkerhedsorganisation

Samarbejde med BST

Sikkerhedsgruppens kontrol og anmeldelsespligt til

arbejdsgiver ved ulykker etc.

Sikkerhedsudvalget udarbejder årlig oversigt over

ulykker etc.

Sikkerhedsudvalget skal registrere arbejdsmiljøpro-

blemer

Plan over sikkerhedsorganisationens opbygning

Sikkerhedsudvalgets adgang til diverse papirer

Administrative byrder i mio. kr. (ifølge AMVAB

2005/2010)

313,5

43,7

28,6

26,3

25,3

19,4

19,1

14,8

10,4

5,5

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

513

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Pligt til at oprette sikkerhedsgrupper i afdelingerne

Omkostninger i alt (inkl. informationsforpligtelser

under 4 mio. kr.)

4,2

510,7

Siden AMVAB-målingen i 2005 er reglerne om arbejdsmiljøorganisation blevet

ændret. De gældende regler om arbejdsmiljøorganisation i virksomhederne blev

ved ændring af arbejdsmiljøloven indført i 2010. De nye regler gør det muligt at

strukturere arbejdsmiljøorganisationen under hensyn til den enkelte virksomhed og

dens arbejdsmiljøforhold, således at de ansattes kontakt til deres repræsentant bli-

ver tilgodeset med mere fleksibilitet.

Der blev desuden indført en omlægning af arbejdsmiljøuddannelsen. Reglerne om

arbejdsmiljøuddannelse indgår nu i bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed

og sundhed, og ikke som tidligere i en særskilt bekendtgørelse.

Ifølge lovbemærkningerne vil ændringerne i bestemmelserne om

organisering af

AMO

medføre en mindre årlig besparelse for det

offentlige

på ca. 0,3 mio. kr. i

2010 og ca. 1,3 mio. kr. i 2011 og frem. I forhold til

erhvervslivet

blev ændringerne

beregnet til at medføre en årlig besparelse på ca. 58,8 mio. kr. i 2011 og ca. 235

mio. kr. fra 2011 og frem.

Til gengæld forventes

omlægningen af arbejdsmiljøuddannelsen

at pålægge

det

offentlige

meromkostninger på 1,3 mio. kr. i 2010 og ca. 5 mio. kr. om året fra

2011 og frem. Meromkostningerne

for erhvervslivet

blev beregnet til at være på

3,8 mio. kr. i 2010 og 14,9 mio. kr. om året fra 2011.

Da de nye regler indebærer besparelser for erhvervslivet, vurderes det, at byrden er

blevet mindre end ved de tidligere regler.

5. Bekendtgørelse om bygherrens pligter

En tredje særligt tung bekendtgørelse på arbejdsmiljøområdet er bekendtgørelse

om bygherrens pligter, som har til formål at sikre sikkerhed og sundhed på bygge-

pladser. Bekendtgørelsen gælder kun for de byggepladser, hvor to eller flere ar-

bejdsgivere forventes at være til stede på byggepladsen samtidigt. Den indeholder

en række forpligtelser for bygherren i forhold til planlægning og koordinering af

arbejdet på en byggeplads. Bl.a. stilles der krav om en række opgaver, der skal

udføres af en koordinator, som bygherren har pligt til at udpege. Det er bygherren,

der har ansvaret for, at opgaverne bliver udført af koordinator.

Tabel 4 nedenfor viser de administrative byrder på over 4 mio. kr., som er forbun-

det med bekendtgørelsen.

Tabel 4. Administrative byrder for bekendtgørelse om bygherrens pligter

Administrative byrder ifølge AMVAB

Koordinatoren skal indkalde til og udarbejde referat efter sikker-

hedsmøder (ved byggeri ifht. bygning, bro, veje, tunnel, havn mv.)

Indhold af planen for byggeri/byggeplads (bygning, bro, veje, tunnel,

havn mv.)

Administrative byrder i mio. kr. (ifølge

AMVAB 2005/2010)

93,3 i 2005/65,9 i 2010

71,0

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

514

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Bygherre skal udarbejde en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed

på byggeplads (bygning, bro, veje, tunnel, havn mv.)

Byggepladstegning, indhold (bygning, bro, veje, tunnel, havn mv.)

Tidsplan for bygningsarbejde, indhold (bygning, bro, veje, tunnel,

havn mv.)

Identifikation af ’pladsansvarlig’ på byggeplads (bygning, bro, veje,

tunnel, havn mv.)

Omkostninger i alt (inkl. informationsforpligtelser under 4 mio. kr.)

20,9

16,5

9,9

4,4

218,5 i 2005

5.1 Indkalde til sikkerhedsmøder mv.

Bygherren skal sørge for, at arbejdsgiverne eller disses repræsentanter og med-

lemmerne af arbejdsmiljøorganisationerne indkaldes til sikkerhedsmøder mindst en

gang hver 14. dag. Der skal indkaldes til ekstraordinære møder, hvis der indtræffer

ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, og når der i

øvrigt er behov for det. Der skal skrives referat af møderne. Kravet om indkaldelse

til sikkerhedsmøder gælder kun for store byggepladser, der beskæftiger flere end

10 personer samtidigt.

Reglen om afholdelse af sikkerhedsmøder er ikke ændret siden AMVAB-målingen

i 2005. Ved en ændring af bekendtgørelsen i 2013 blev der indført krav om, at

bygherren

–

udover de almindelige sikkerhedsmøder

–

også skal indkalde til op-

startsmøder med de arbejdsgivere, der er indgået aftale med om beskæftigelse på

byggepladsen. Der er ikke pligt til at skrive referat af møderne. Kravet om indkal-

delse til opstartsmøder gælder kun for store byggepladser, der beskæftiger flere end

10 personer samtidigt. Byrden blev i forbindelse med overvejelserne om ændringen

af bekendtgørelsen opgjort til 4 mio. kr., der således forøger den byrde, der blev

beregnet i 2005.

5.2 Indhold af planen for byggeri/byggeplads

Bygherren skal sørge for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, der

skal indeholde en række angivelser, herunder bl.a. en organisationsplan, en bygge-

pladstegning og en tidsplan samt specifikke foranstaltninger vedrørende særligt

farligt arbejde. Ved byggepladser med 10 ansatte og derunder skal der kun udar-

bejdes en plan for sikkerhed og sundhed, hvis der skal udføres særligt farligt arbej-

de på byggepladsen.

Reglerne om indholdet af planen for sikkerhed og sundhed er ikke ændret siden

AMVAB-målingen i 2005. Ved en ændring af arbejdsmiljøloven i 2008 blev der

indført krav om, at bygherren skal sikre, at der udarbejdes en journal, som er tilpas-

set bygningen eller anlæggets karakteristika, og som indeholder en liste over de

særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbin-

delse med eventuelle fremtidige arbejder.

Ved ændringen af loven blev det i forhold til de økonomiske konsekvenser vurde-

ret, at journalføring vil vedrøre et meget lille antal sager. Der vurderes således ikke

at være sket væsentlige ændringer af byrderne siden 2005.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

515

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

5.3 Udarbejdelse af skriftlig plan for sikkerhed og sundhed

En bygherre skal sikre, at der udarbejdes en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed

for byggepladsen. Reglen om, at planen for sikkerhed og sundhed skal være skrift-

lig, er ikke ændret siden AMVAB-målingen i 2005. Der vurderes således ikke at

være sket ændringer af byrderne siden 2005.

5.4. Byggepladstegning, indhold

Planen for sikkerhed og sundhed skal indeholde en byggepladstegning, der skal

vise, hvor der er eksisterende risici på arealet og hvilke. Risici vedrører fx adgangs-

, transport- og flugtveje, kran, hejs og stilladser, afsat plads til materialedepoter,

midlertidige værksteder og affaldscontainere, afsat plads til velfærdsforanstaltnin-

ger, tilslutning til el, vand og kloak og alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsud-

styr. Reglen er ikke ændret siden AMVAB-målingen i 2005. Der vurderes således

ikke at være sket ændringer af byrderne siden 2005.

5.5 Tidsplan for bygningsarbejde, indhold

Planen for sikkerhed og sundhed skal indeholde en tidsplan, der skal angive, 1)

hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen, 2) hvor

meget tid, der er afsat til de enkelte medarbejdere eller arbejdsfaser og 3) i hvilke

perioder, der skal foregå arbejde, som medfører særlig fare. Reglen er ikke ændret

siden AMVAB-målingen i 2005. Der vurderes således ikke at være sket ændringer

af byrderne siden 2005.

5.6. Identifikation af pladsansvarlig

Det skal fremgå af planen for sikkerhed og sundhed hvem, der til ethvert tidspunkt

skal tilvejebringe, vedligeholde og fjerne de planlagte fælles sikkerhedsforanstalt-

ninger i fællesområderne og eventuelle fælles velfærdsforanstaltninger samt sørge

for orden og ryddelighed, herunder snerydning, grusning og fjernelse af affald.

Reglen er ikke ændret siden AMVAB-målingen i 2005. Der vurderes således ikke

at være sket ændringer af byrderne siden 2005.

6. Bekendtgørelse om arbejdet med stoffer og materialer

Bekendtgørelse om arbejdet med stoffer og materialer indeholder særligt en admi-

nistrativ byrde: Kravet om en arbejdspladsbrugsanvisning (APB). APB’en kan

udarbejdes som en selvstændig brugsanvisning eller som tillæg til sikkerhedsdata-

bladet.

Tabel 5 nedenfor viser, at APB’en er den eneste administrative byrde på

over 4 mio. kr., som er forbundet med bekendtgørelsen.

Tabel 5. Administrative byrder for bekendtgørelse om arbejdet med stoffer og

materialer

Administrative byrder ifølge AMVAB

Brugsanvisning for hvert enkelt stof eller materiale

Omkostninger i alt (inkl. informationsforpligtelser under 4 mio. kr.)

Administrative byrder i mio. kr. (ifølge

AMVAB 2005/2010)

81,0

81,6

Bekendtgørelsen stiller krav om, at

APB’en

skal indeholde oplysninger om den

konkrete brug af hver enkelt af de farlige stoffer og materialer, og at den skal in-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

516

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

struere de ansatte i, hvordan de skal håndtere disse, så der ikke opstår risiko for de

ansattes sikkerhed og sundhed.

Reglerne blev senest ændret i januar 2009 og ændringerne var dermed principielt

dækket af AMVAB-opdateringen fra 2010, som omfattede regler, som trådte i kraft

i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. Regelændringerne blev dog ikke omtalt i

AMVAB-opdateringen. Derfor vurderes de administrative omkostninger ved kravet

om APB at være uændret.

7. Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved

arbejde med stoffer og materialer (kræftbekendtgørelsen)

I AMVAB-målingen

fra 2005 omtales en informationspligt om ”vurderinger, der

skal indgå i APV’en” med ophæng i kræftbekendtgørelsen.

Tabel 6 nedenfor viser,

at vurderinger, der skal indgå i APV, er den eneste administrative byrde på over 4

mio. kr., som er forbundet med bekendtgørelsen.

Tabel 6. Administrative byrder for bekendtgørelse om foranstaltninger til

forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

Administrative byrder ifølge AMVAB

Vurderinger, der skal indgå i APV’en

Omkostninger i alt (inkl. informationsforpligtelser under 4 mio. kr.)

Administrative byrder i mio. kr. (ifølge

AMVAB 2005/2010)

26,4

29,9

Informationsforpligtelsen er ikke yderligere beskrevet i AMVAB-målingen. Der er

derfor lagt til grund, at der refereres til et krav i kræftbekendtgørelsen om, at den

lovpligtige APV skal suppleres med nogle særlige vurderingselementer, hvis der er

kræftfremkaldende stoffer og materialer på virksomheden.

De nugældende regler er ikke blevet ændret siden 2003 og er derfor omfattet af

AMVAB-målingen i 2005.

8. Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

Bekendtgørelsen indeholder en række forskellige krav i forbindelse med udførelse

af bygge- og anlægsarbejde. Arbejdsgiveren skal bl.a. udarbejde en skriftlig vurde-

ring af arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke

ned eller at styrte ned eller arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller

biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol. Vurderingen

skal udarbejdes af arbejdsgiveren og foreligge skriftligt med henblik på, at de be-

skæftigede kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Tabel 7 nedenfor viser, at kravet om en skriftlig vurdering ved bygge- og anlægs-

arbejde, der indebærer særlige farer, er den eneste administrative byrde, som er

forbundet med bekendtgørelsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

517

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tabel 7. Administrative byrder for bekendtgørelse om indretning af bygge-

pladser og lignende arbejdssteder

Administrative byrder ifølge AMVAB

Skriftlig vurdering ved bygge- og anlægsarbejde der indebærer

særlige farer

Omkostninger i alt (inkl. informationsforpligtelser under 4 mio. kr.)

Administrative byrder i mio. kr. (ifølge

AMVAB 2005/2010)

29,3

Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder blev i

december 2010 lagt ind under den nye bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbej-

de. Kravet om skriftlig vurdering ved bygge- og anlægsarbejde, der indebærer sær-

lige farer, er uændret i den nye bekendtgørelse, og det vurderes derfor, at byrden,

som den er beregnet i AMVAB 2005, er uændret.

9. Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere krav til anmeldelse af arbejdsulykker til

Arbejdstilsynet og arbejdsskader til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Anmeldelse og registrering af arbejdsulykker sker med et forebyggende perspektiv.

Tabel 7 nedenfor viser de to administrative byrder på over 4 mio. kr., som er for-

bundet med bekendtgørelsen.

Tabel 8. Administrative byrder for bekendtgørelse om anmeldelse af arbejds-

ulykker mv. til Arbejdstilsynet

Administrative byrder ifølge AMVAB

Information til sikkerhedsorganisationen og tilskadekomne ved

arbejdsulykker

Anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

Omkostninger i alt (inkl. informationsforpligtelser under 4 mio. kr.)

Administrative byrder i mio. kr. (ifølge

AMVAB 2005/2010)

11,1

8,9

21,4

Af bekendtgørelsen fremgår, at arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsulykker til

Arbejdstilsynet, hvis der er arbejdsudygtighed i mindst én dag ud over tilskade-

komstdagen. Anmeldelse skal ske digitalt via systemet EASY. Bekendtgørelsen

indeholder krav til anmeldelsen.

Siden den oprindelige AMVAB-måling er den digitale løsning EASY blevet udvik-

let og gjort obligatorisk i 2010. Det nye EASY indeholder en del lettelser for virk-

somhederne. Det vurderes derfor, at der siden AMVAB-målingen i 2010 er sket en

lettelse af den administrative byrde forbundet med anmeldelse af arbejdsulykker til

Arbejdstilsynet.

10. Dataindsamlings- og beregningsmetoder ifm. AMVAB-målingen

I det følgende præsenteres de væsentligste dataindsamlings- og beregningsmetoder

i AMVAB. Endvidere beskrives målingens resultater i forhold til metodiske udfor-

dringer, som de er beskrevet i AMVAB 2005

. Der henvises i øvrigt til beskrivel-

sen af AMVAB-metoden i AMVAB-manualen på

www.amvab.dk.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

518

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

10.1 Dataindsamling via interview

Der er i forbindelse med målingen af de administrative omkostninger for erhvervs-

livet på Beskæftigelsesministeriets område gennemført 101 interviews med virk-

somheder.

Rekrutteringen af virksomheder til interview har taget udgangspunkt i et ønske om,

at virksomheder af forskellige størrelser og med forskellige branchetilhørsforhold

skulle repræsenteres i målingen. Herved er det sikret, at der er indsamlet informati-

on fra forskellige virksomhedssegmenter i de tilfælde, hvor virksomhedernes tids-

forbrug varierer på tværs af segmenterne.

Indledningsvis er de virksomheder, der er omfattet af de mest specifikke lovbe-

stemmelser, blevet identificeret. Virksomhedsinterviewene er herefter bygget op

med spørgsmål til mere generelle informationsforpligtelser, som gælder for alle

eller næsten alle virksomheder.

De mest bebyrdende informationsforpligtelser på Beskæftigelsesministeriets områ-

de er målt gennem virksomhedsinterview. Andre informationsforpligtelser er målt

gennem ekspertskøn, hvorved forstås, at personer med et stort områdekendskab,

eksempelvis fagkonsulenter fra brancheorganisationerne, estimerer virksomheder-

nes tidsforbrug på en eller flere informationsforpligtelser. I alt er 69 pct. af de ad-

ministrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning på Beskæftigelses-

ministeriets område målt via interview.

En del af informationsforpligtelserne under ATP-lovgivningen og feriepengelov-

givningen er allerede blevet målt i forbindelse med AMVAB-målingen af Skatte-

ministeriets lovgivning, hvorfor der ikke på ny er gennemført virksomhedsinter-

view på disse områder. De relevante administrative omkostninger fra Skattemini-

steriets måling er i stedet henført til Beskæftigelsesministeriets område og derefter

fordelt på informationsforpligtelser gennem interview med en revisor.

10.2 Beregning af tidsforbrug

Målingerne af tidsforbrug og den efterfølgende opskrivning af virksomhedernes

tidsforbrug baserer sig på virksomhedssegmenter. På Beskæftigelsesministeriets

område er virksomhedssegmenterne i mange tilfælde defineret i selve lovgivningen

via målgruppen.

AMVAB-konsortiet

har derudover fundet det relevant at opdele virksomhederne

efter, om de anvender digitale indberetningsløsninger eller ej. Der er dog ikke kon-

stateret nævneværdige forskelle i tidsangivelserne mellem virksomheder, der an-

vender digitale indberetningsløsninger til anmeldelse af arbejdsskade/-ulykke og

virksomheder, der gør det manuelt.

Ved opskrivningen af tidsforbruget på informationsforpligtelserne på Beskæftigel-

sesministeriets område til nationalt niveau er det derfor primært nødvendigt at være

opmærksom på eventuelle forskelle, som skyldes forskelle i virksomhedernes stør-

Konsortiet består af Oxford Research A/S og Epinion A/S

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

519

| BILAG 41:

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

relse samt forskelle mellem brancher frem for forskelle i virksomhedernes håndte-

ring af de administrative opgaver.

10.3 Metodiske udfordringer

Fastsættelse af population for virksomheder, som berøres af lovgivningen, har

overordnet været den største metodiske udfordring og har i mange tilfælde baseret

sig på en flerhed af kilder. At fastsættelse af populationens størrelse må baseres på

forskellige kilder skyldes blandt andet lovkravenes indhold. Nogle er meget bredt

og andre meget snævert defineret. Det betyder også, at det ofte har været nødven-

digt at fastlægge forskellige populationer på såvel bekendtgørelses- som informati-

onsforpligtelsesniveau.

Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVAB

–

Beskæftigelsesministeriet, 2005

Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Beskæftigelsesministeriet, 2010.

iii

Erhvervsstyrelsens vejledning om beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser, 2015

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/vejledning_om_erhvervsoekonomiske_konsekvensvurderinge

r.pdf

Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Beskæftigelsesministeriet, 2010.

Bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 2004 med senere ændringer.

Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVAB

–

Beskæftigelsesministeriet s. 27-28, 2005

521

| BILAG 42:

ERFARINGER MED REGELFORENKLING PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET I DANMARK OG ANDRE LANDE

ERFARINGER MED

REGELFORENKLING

PÅ ARBEJDSMILJØ-

OMRÅDET I DANMARK

OG ANDRE LANDE

BILAG 42:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

522

| BILAG 42:

ERFARINGER MED REGELFORENKLING PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET I DANMARK OG ANDRE LANDE

Bilag 42

4. januar 2018

Erfaringer med regelforenkling på arbejdsmiljøområ-

det i Danmark og andre lande

J.nr.2017 - 5290

Sekretariatet

Indledning

Af dette arbejdspapir fremgår eksempler på regelforenkling på arbejdsmiljøområ-

det i Danmark og i andre lande, herunder i form af:



reduktion af bekendtgørelser



afskaffelse af nationale særkrav



at regler har fået mere generel karakter



ændret systematik og struktur i reglerne, som fx tager udgangspunk i, hvordan

virksomhederne planlægger og gennemfører arbejdsmiljøarbejdet

Dette illustreres ved at beskrive forenkling af kemireglerne, regelsanering på tek-

nikområdet, afskaffelse af danske særkrav på offshore området samt norske erfa-

ringer med samling og systematisering af regelkomplekset på arbejdsmiljøområdet.

Erfaringer med regelforenkling på arbejdsmiljøområdet i Danmark

I Danmark har vi eksempelvis erfaringer med regelforenkling inden for kemi-, det

tekniske og offshore området. Det er blandt andet kommet til udtryk ved reduktio-

nen af antallet af bekendtgørelser og afskaffelse af danske særkrav.

Forenkling af kemireglerne på arbejdsmiljøområdet

Efter forslag fra Implementeringsrådet

udførte Deloitte for Arbejdstilsynet i 2016-

17 et nabotjek

af den måde, hvorpå Danmark - sammenlignet med Sverige, Norge

og Tyskland - har gennemført to arbejdsmiljødirektiver på kemi-området. Det dre-

jer sig om kemisk agens-direktivet (98/24/EF)

iii

og kræftdirektivet (2004/37/EF)

Formålet var at få belyst, om det - med inspiration fra de tre sammenlignelige lande

- var muligt at forenkle de danske arbejdsmiljøregler på kemi-området uden at

sænke beskyttelsesniveauet i de eksisterende regler.

Rådet havde en antagelse om, at den måde de to direktiver er gennemført på i

Danmark er med til at gøre de danske arbejdsmiljøregler på kemiområdet uklare og

uigennemskuelige for danske virksomheder.

På baggrund af nabotjekkets konklusioner opstillede Deloitte en række mulige

forslag til forenklingstiltag, herunder fx:



Mindske antallet af overlappende eller næsten ens bestemmelser i bekendtgørel-

sen om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen, som er de to

bekendtgørelser, som gennemfører de to EU-direktiver.



Om- og sammenskrivning af de to bekendtgørelser til én bekendtgørelse med

afsæt i fælles principper og tilgange.



Justere bekendtgørelser og vejledninger med henblik på at gøre dem mere ope-

rationelle og direkte anvendelige for virksomhederne og de ansatte.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

523

| BILAG 42:

ERFARINGER MED REGELFORENKLING PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET I DANMARK OG ANDRE LANDE



Undersøge muligheden for forenkling af dokumentationskrav ved APV og

APB, eventuelt gennem en sammenskrivning.

Arbejdstilsynet igangsatte i 2017 et udviklingsprojekt som på baggrund af forsla-

gene fra Deloitte skal se på, hvordan kemireglerne kan gøres lettere at tilgå for

virksomhederne. Dette arbejde er fortsat i gang og forventes afsluttet i 2018

Regelsanering på teknikområdet (kranføreruddannelse mv.)

Den tidligere SRSF-regerings tværministerielle taskforce om lovregulerede erhverv

pegede på en forenkling af regler om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, som vedrø-

rer arbejde med kraner

. Derudover var det Arbejdstilsynets vurdering, at de davæ-

rende uddannelseskrav på nogle områder var utidssvarende.

Arbejdsmiljørådet nedsatte på den baggrund et regeludvalg til behandling af æn-

dring af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. På

baggrund af drøftelsen i regeludvalget blev uddannelserne på kranområdet reduce-

ret fra 10 forskellige certifikater til 7 forskellige certifikater. Reduktionen har med-

ført at uddannelseskravene har fået mere generel og bredere karakter, frem for de

tidligere der i højere grad var afhængig af den konkrete maskintype.

Det betyder, at der er sket en materiel forenkling af reglerne, idet de nye uddannel-

seskrav dækker et bredere område end tidligere.

Arbejdstager kan således nu på baggrund af en enkelt uddannelse føre et større

antal forskellige krantyper end tidligere, da den enkelte uddannelse omfatter flere

forskellige krantyper.

Afskaffelse af danske særkrav på offshore området

Kammeradvokaten har gennemført en analyse og systematisk gennemgang af reg-

lerne på offshore området. Den viste, at der var grundlag for at afskaffe danske

særkrav på området. De pågældende bekendtgørelser er ændret i overensstemmelse

med Offshoresikkerhedsrådets forslag og træder i kraft den 1. januar 2018.

Det skyldtes, at operatører, der udfører olie- og gasaktiviteter på dansk område, i

2015 oplyste over for Arbejdstilsynet, at de havde oplevet ekstra omkostninger, når

visse typer mobile ikkeproduktionsanlæg (fx bore- og indkvarteringsplatforme),

skulle føres ind i dansk farvand. Det var operatørernes formodning, at årsagen til

ekstraomkostningerne var, at Danmark havde overimplementeret EU’s direktiver

om indretningskrav til de pågældende typer anlæg m.v. og om krav til manuel

håndtering af byrder.

På den baggrund anmodede Arbejdstilsynet Kammeradvokaten om at foretage en

analyse vedrørende eventuel overimplementering ved systematisk at sammenholde

bekendtgørelseskravene med direktivkravene

. Analysen er blevet drøftet mellem

Arbejdstilsynet og parterne i Offshoresikkerhedsrådet, som har foreslået enkelte

forenklinger dels i bekendtgørelse om anlægs-, tilsluttet infrastrukturs og rørled-

ningers konstruktion, indretning og udstyr dels i bekendtgørelse om manuel hånd-

tering af byrder.

Erfaringer med regelforenkling fra andre lande

Nedenfor skitseres et større norsk regelprojekt, hvor regelkomplekset gennemgik

en fornyet systematisering, og hvor antallet af bekendtgørelser blev reduceret. Des-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

524

| BILAG 42:

ERFARINGER MED REGELFORENKLING PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET I DANMARK OG ANDRE LANDE

uden nævnes Kommissionens varslede program om regelforenkling, som peger på

et fortsat europæisk fokus på området.

Norske erfaringer med samling og systematisering af regelkomplekset på

arbejdsmiljøområdet

vii

Det norske arbejdstilsyn igangsatte i 2003 et regelværksprojekt blandt andet på

bagrund af

den norske regerings handlingsplan ”Et enklere Norge”. Projektet

fore-

gik i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i det til formålet nedsatte Regel-

værksforum, som efterfølgende er gjort permanent.

Det er karakteristisk for det norske regelværksprojekt, at fokus har været at ændre

regelsystematikken, herunder antallet af bekendtgørelser, mens der ikke er fortaget

materielle ændringer af betydning. Det vil sige, at der ikke stilles færre krav til

virksomhederne, men at kravene nu indgår i en ny regelstruktur, som tager ud-

gangspunkt i virksomhedens processer.

Den overordnede målsætning med projektet var at gå fra et fragmenteret regelsæt

baseret på krav for særskilte forhold i specifikke brancher til et mere helhedsorien-

teret regelsæt baseret på risikovurdering og tværgående krav.

Resultatet af projektet var en reduktion i antallet af bekendtgørelser fra 47 til 6. De

nye bekendtgørelser viderefører indholdet i de tidligere regler; det er strukturen og

systematikken om er ny. I tilgift til de 6 nye bekendtgørelser, der er resultatet af

regelværksprojektet, findes 28 bekendtgørelser, som ikke indgik i regelværkspro-

jektet. Det totale antal bekendtgørelser, der er hjemlet i arbejdsmiljøloven efter

regelværksprojektet er således 34 og alt i alt er antallet af bekendtgørelser reduceret

med 41.

Bekendtgørelsernes systematik tager udgangspunkt i, hvordan virksomhederne

systematisk skal planlægge og gennemføre arbejdsmiljøarbejdet. Intentionen er, at

bekendtgørelserne skal bidrage til, at virksomhederne arbejder helhedsorienteret og

systematisk med sikkerhed og sundhed for at undgå arbejdsulykker og erhvervsre-

laterede sygdomme. Det er endvidere intentionen, at den valgte tilgang skal give et

bedre overblik over reglerne.

Det norske arbejdstilsyn indførte samtidig med indførelsen af de nye arbejdsmiljø-

bekendtgørelser et mål om at løfte det systematiske arbejdsmiljøarbejde i virksom-

hederne.

Det norske arbejdstilsyn har endnu ikke evalueret, om målet med at virksomheder-

ne arbejder systematisk med arbejdsmiljø er opfyldt, men det er et mål i arbejdstil-

synets strategi for 2017-2019 at videreudvikle et brugervenligt arbejdsmiljøregel-

sæt.

Forenkling i et EU retligt perspektiv

I et EU retligt perspektiv ses der et tilsvarende fokus på regelforenkling og opdate-

ring af reguleringen på arbejdsmiljøområdet. På baggrund af en evaluering af 24

arbejdsmiljødirektiver har Kommissionen i en meddelelse fra 2017

viii

peget på re-

gelforenkling som et særligt fokusområde. Kommissionen peger på behovet for at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

525

| BILAG 42:

ERFARINGER MED REGELFORENKLING PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET I DANMARK OG ANDRE LANDE

skabe samarbejde med medlemsstaterne og de sociale parter om at ophæve og op-

datere forældede regler og at sikre en bedre og bredere beskyttelse, bedre efterle-

velse af reglerne og håndhævelse. Kommissionen varsler, at der indenfor de næste

to år vil komme et udspil om opdatering af EU lovgivningen og ophævelse af for-

ældede regler. Ændringerne vil kun ske, hvis beskyttelsen af arbejdstagerne herved

forbedres eller opretholdes.

Anbefaling 6 om nabotjek af eksisterende regulering vedtaget af Implementeringsrådet d. 24. februar 2016 (link:

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/anbefalinger_til_nabotjek.pdf)

Deloitte: Nabotjek af implementering af to arbejdsmiljødirektiver på kemiområdet, Arbejdstilsynet februar 2017 (link:

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BEU/bilag/338/1787498.pdf)

iii

Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i

forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under

arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets

direktiv 89/391/EØF)

v Implement

Consulting Group, ”Uddybende analyser af udvalgte forenklingsideer til lovregulerede erhverv i Danmark 2013.

vi Kammeradvokaten, 1. februar 2016:

Analyse af, hvorledes danske arbejdsmiljøregler på offshore-området vedrørende indretningskrav og krav til manuel håndtering

af byrder gennemfører udvalgte EU-arbejdsmiljøregler.

vii http://www.arbeidstilsynet.no/artikkel.html?tid=233238 (indeholder links til div. præsentationsmateriale og de nye regler)

Arbeidsmiljøforskriftene - slik finner du fram http://www.arbeidstilsynet.no/veiledning.html?tid=233534

Arbeidsmiljøguiden http://www.arbeidstilsynet.no/arbeidsmiljoguiden/

http://www.arbeidstilsynet.no/nyhet.html?tid=259390 (indeholder nyhed om regulering af vold og trusler om vold i arbejdslivet

med link til de relevante regler)

527

| BILAG 43:

UNDERSTØTTELSE AF VIRKSOMHEDERNES REGELEFTERLEVELSE

UNDERSTØTTELSE AF

VIRKSOMHEDERNES

REGELEFTERLEVELSE

BILAG 43:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

528

| BILAG 43:

UNDERSTØTTELSE AF VIRKSOMHEDERNES REGELEFTERLEVELSE

Bilag 43

4. januar 2018

Understøttelse af virksomhedernes regelefterlevelse

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Dette notat præsenterer en række forskellige eksempler på redskaber til understøt-

telse af virksomhedernes regelefterlevelse. Med understøttende redskaber forstås

de konkrete materialer og værktøjer, som har fokus på virksomhedernes eget ar-

bejdsmiljøarbejde.

Redskaberne skal kunne indgå i virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde og have

til formål at øge virksomhedens regelefterlevelse. Der er dermed tale om redskaber,

som virksomhederne selv skal kunne anvende, og som skal være en hjælp i forhold

til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Det kan bl.a. være digitale værktøjer,

kommunikation og vejledning.

Oversigten er ikke udtømmende i forhold til det samlede spektrum af redskaber,

der tilbydes af aktører som Arbejdstilsynet og BFA’erne, men hensigten er at give

et overordnet billede af den vifte af forskelligartede værktøjer, som tilbydes.

Oversigten indeholder også den tilgængelige viden om

brugen

af de forskellige

redskaber. Der er ikke gennemført egentlige analyser af de enkelte redskabers ef-

fekt i forhold til virksomhedernes arbejdsmiljø, hvorfor dette kun i begrænset om-

fang indgår i oversigten.

Sammenfatning

Arbejdstilsynet

og BFA’erne tilbyder en række redskaber, som skal understøtte

virksomhedernes regelefterlevelse. Arbejdstilsynet anvender dialog som redskab og

tilbyder desuden en række digitale redskaber på Arbejdstilsynets hjemmeside, her-

under startpakker til nyetablerede virksomheder. Arbejdstilsynet har endvidere

udviklet en app, der kan anvendes ved løft i virksomhederne, samt hotlines vedrø-

rende hhv. arbejdsmiljøproblemer generelt og mobning/seksuel chikane. Arbejds-

tilsynet gennemfører også kommunikationsindsatser i form af kampagner, fx om

forebyggelse af ulykker.

BFA’ernes

branchevejledninger skal supplere Arbejdstilsynets AT-vejledninger om

reglerne ved at være mere brancherettede, konkrete og specifikke, herunder formid-

le forslag til konkrete løsninger.

BFA’erne tilbyder også instruktionsfilm og bran-

cherelaterede apps og en hotline vedrørende arbejdsmiljørelaterede spørgsmål.

Derudover er der eksempler på, at arbejdsmarkedets parter i forbindelse med ind-

gåelse af overenskomster har afsat midler til konsulentordninger, der skal under-

støtte arbejdsmiljøindsatsen og regelefterlevelsen på virksomheder.

Perspektivet kan også udvides til andre lande, og et eksempel på et understøttende

redskab fra andre lande er Singapores StartSafe-program, som har fokus på dialog i

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

529

| BILAG 43:

UNDERSTØTTELSE AF VIRKSOMHEDERNES REGELEFTERLEVELSE

relation til virksomhedens håndtering af de mest alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

Tilgangen er inspireret af nudging, og formålet er at forebygge, at virksomheden

mister motivationen, fordi det virker uoverskueligt at leve op til arbejdsmiljøkrave-

ne og dermed at efterleve reglerne.

Redskaber fra Arbejdstilsynet til understøttelse af regelefterlevelse

Redskabstype

Beskrivelse

- En del af formålet med Arbejdstilsynets indsatser

er at vejlede om forebyggelse og mulige løsninger.

Dialog-redskabet skal medvirke til at motivere og

hjælpe virksomhederne til selv at forebygge og løse

arbejdsmiljøproblemer.

- Foregår både under tilsynsbesøg, og når det i

øvrigt er relevant.

- Formål: At understøtte at virksomheden ikke bare

løser de konkrete problemer, som Arbejdstilsynet

finder, men også overfører erfaringerne til andre

områder (læring og spredning).

Brug af redskabet

En ekstern kvalitativ evaluering

viser dels, at dialog som vir-

kemiddel i det risikobaserede

tilsyn i de fleste tilfælde vurde-

res positivt af virksomhederne.

Dels, at virksomhederne kun i

begrænset omfang oplever, at

de får ny viden eller føler sig

hjulpet videre med arbejdsmil-

jøindsatsen

. Evaluator har dog

observeret, at de tilsynsføren-

de giver betydelig mere viden

og nye ideer, end virksomhe-

derne efterfølgende kan erin-

dre.

Der har været 20.578 sidevis-

ninger i 3. kvartal 2017 sva-

rende til 82.312 på årsplan

Der er i 2017 udsendt 18.000

startpakker til nye virksomhe-

der som har mindst 1 ansat.

Statistik viser, at under 5 % af

den ønskede målgruppe klikker

sig ind på startpakken via det

tilsendte brev, og de, der gør,

bruger ikke løsningen særlig

meget

iii

. APV-tjeklister til min-

dre virksomheder har haft

14.596 sidevisninger i 3. kvar-

tal 2017 svarende til 58.284 på

årsplan

Arbejdsmiljøvejviserne har haft

53.614 visninger i 2016

Dialog

AT-vejledninger

Skal uddybe og forklare arbejdsmiljøreglerne vedrø-

rende et konkret arbejdsmiljøemne på en sådan

måde, at reglerne bliver så lette at forstå og efterle-

ve for virksomhederne som muligt.

Værktøjer på Ar-

bejdstilsynets

hjemmeside

Startpakker:

- Website, der skal hjælpe nye virksomheder med at

komme i gang med arbejdsmiljøarbejdet.

- Skal bl.a. oplyse om de krav, virksomheden skal

opfylde ifølge arbejdsmiljøloven.

APV-tjeklister:

- Skal hjælpe især mindre virksomheder i gang med

at gennemføre en APV.

- Der tilbydes på at.dk 85 branchespecifikke APV-

tjeklister.

Arbejdsmiljøvejvisere:

- Beskriver de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i de

enkelte brancher og de arbejdsprocesser, hvor

problemerne typisk forekommer.

- Indeholder også generelle råd om, hvordan man

kan løse problemerne.

Min side:

- Har til formål at virksomheder og enkeltpersoner

kan bruge siden til at holde styr på de regler og

informationsmaterialer, som er mest relevante for

dem.

Antallet af brugere for Min side

i 1. halvår 2017 var 2804

Interaktive værk-

tøjer/ apps

Løftetjek:

- App som har til formål at tilbyde en intuitiv løs-

ning, der skal understøtte, at virksomheder såvel

som ansatte overholder arbejdsmiljøreglerne.

- Brugeren gennemgår otte trin i appen med

spørgsmål og bliver derefter præsenteret for et

Det seneste år er Løftetjek set

13.222 gange

vii

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

530

| BILAG 43:

UNDERSTØTTELSE AF VIRKSOMHEDERNES REGELEFTERLEVELSE

resultat, der indikerer, om løftet er sundhedsskade-

ligt eller ej.

Telefonisk vejled-

ning (hotlines)

Arbejdstilsynets Call Center:

- Giver svar på konkrete spørgsmål og/eller vejled-

ning om særlige forhold relateret til arbejdsmiljøet.

Hotline om mobning:

- Giver råd og vejledning om mobning og seksuel

chikane på arbejdspladsen.

Kommunikations-

indsatser i form af

kampagner

- Rettet mod særlige arbejdsmiljøproblemer, bran-

cher eller i forbindelse med større regelændringer.

- Fx kampagner om snubleulykker, forebyggelse af

ulykker i landbruget (i samarbejde med Branchear-

bejdsmiljøudvalget (BAU) Jord til bord) samt om de

nye AMO-regler (i samarbejde med Arbejdsmiljørå-

det og VFA).

Arbejdstilsynets Call Center

har i perioden 1.1.2017-

20.12.2017 haft 22.304 opkald

til arbejdsmiljølinjen. Der har i

samme periode været 217

opkald til hotlinen om mob-

ning

viii

Der har ifm snublekampagnen

været 59 presseklip, 5.359

visninger på temasiden ”Snub-

leulykker” og 21.361 visninger

på sociale medier

Ifm. den brancherettede kam-

pagne vedrørende ulykker i

landbruget har der været 56

presseklip, 3.512 visninger på

temasiden ”Ulykker i landbru-

get” og 27.135 visninger på

sociale medier

Redskaber fra BFA’er til understøttelse af regelefterlevelse

Redskabstype

Beskrivelse

- Brancherettet, konkret og specifikt.

- Kommer med bud på løsninger, så arbejdet kan udføres forsvarligt.

- Eksempelvis BFA Bygge & Anlægs Arbejdsmiljøhåndbog, BFA Industris branchevej-

ledning om tunge løft og BFA Velfærd og Offentlig Administrations branchevejledning

om at arbejde i borgernes hjem.

- Der er mere end 350 branchevejledninger tilgængelige på BFA’ernes hjemmesider.

Branchefællesskab for Arbejdsmiljø for Transport, Turisme, Service og Jord til Bord

har udarbejdet ”APV net” til det grønne område. Via denne løsning og lignende løs-

ninger for andre brancher kan den enkelte virksomhed vælge relevante tjeklister til

brug for APV-processen.

- Visuel instruktion i, hvordan konkrete arbejdsprocesser kan udføres forsvarligt.

- Fx BFA Bygge & Anlægs instruktionsfilm med tilknyttede faktaark om sikker opstilling

og brug af bukkestilladser.

- Fx app, som indeholder alle BFA Bygge & Anlægs materialer, herunder arbejdsmiljø-

håndbogen.

- Gør det muligt at tilgå materialerne via smartphone eller tablet, fx når virksomheden

arbejder på en byggeplads.

- BFA Bygge & Anlæg har i samarbejde med Foreningen af Rådgivende Ingeniører og

Danske Arkitektvirksomheder etableret en hotline målrettet bygherrer, rådgivere og

projekterende.

- Hotlinen tilbyder rådgivning og viden om at undgå arbejdsulykker, inden et byggeri

sættes i gang.

Vejlednings-

materiale

APV-

hjælpeværktøjer

Instruktionsfilm

Interaktive værk-

tøjer/ apps

Telefonisk vejled-

ning (hotlines)

BFA’erne (tidligere branchearbejdsmiljøråd (BAR))

udarbejder årligt dels en plan

for aktiviteterne i det kommende år, dels en redegørelse, som indeholder en status

for igangværende og afsluttede aktiviteter for kalenderåret. Som led heri skal

BFA’erne oplyse hvilke effektmål, der knytter sig til den enkelte aktivitet.

De sene-

ste redegørelser, som foreligger, er afrapporteringer for 2016. Der kan imidlertid

ikke udtages tal på tværs af redegørelserne, som ville kunne give et retvisende bil-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

531

| BILAG 43:

UNDERSTØTTELSE AF VIRKSOMHEDERNES REGELEFTERLEVELSE

lede af brug og/eller effekt af BFA/-BAR’ernes

redskaber.

Det skyldes, at der ikke

er en ensartet tilgang i metoder til at måle effekt af de enkelte aktiviteter på tværs

af BFA’erne.

Virksomhedernes brug af BAR’ernes information og vejledning er undersøgt over-

ordnet i Oxford Researchs undersøgelse af arbejdsmiljøaktørenes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne fra 2016. I undersøgelsen oplyser 4

pct. af de adspurgte (n = 3314), at de typisk søger efter information og vejledning

hos deres BAR. De tilsvarende til for VFA er 7 pct. og for Arbejdstilsynet 47 pct.

En tidligere evaluering af BAR’ernes formidlingsaktiviteter viser, at BAR’enes

overvejelser om målgruppe, herunder hvor mange og hvem i målgruppen formid-

lingsaktiviteten skal ramme, er afgørende for udbredelsen af formidlingsaktivite-

terne. Evalueringen viser også, at jo mere afgrænset og homogen målgruppen for

formidlingsaktiviteten er, jo større andel i målgruppen kender aktiviteten

xii

Konsulentordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter

Ordning

Beskrivelse

- Mobil konsulenttjeneste.

- Skal formidle god arbejdsmiljøpraksis til byg-

gepladser og til byggevirksomhederne og deres

ansatte.

- Etableret af arbejdsmarkedets parter inden for

bygge og anlæg som led i overenskomsten.

Brug af redskabet

En evaluering fra 2014 viser, at

BAM-BUS set over en 30 måneders

periode havde kontakt til 1.927

forskellige byggepladser. Der var i

alt 3.497 kontakter (besøg, telefon,

e-mail) til de 1.927 byggepladser.

11.587 arbejdsmiljøemner blev taget

op med byggepladserne. På bag-

grund af interview med konsulenter

og repræsentanter for byggepladser

og byggefirmaer, konkluderes det,

at der generelt er tilfredshed med

rådgivningen, herunder det forhold,

at rådgivningen især har fokus på

konkrete arbejdsmiljøproblemer

xiii

BM har ikke viden om brugen af

dette redskab.

Byggeriets Ar-

bejdsmiljøbus

(BAM-BUS)

SPARK

–

Sam-

arbejde om

Psykisk Ar-

bejdsmiljø

- Skal bidrage til at forbedre det psykiske ar-

bejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser,

øge trivslen og derigennem forbedre produktivi-

tet og kvalitet gennem fokus på kerneopgaven

- Etableret i 2015 ved overenskomstforhandlin-

gerne mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.

Eksempler på redskaber til understøttelse i andre lande

Land

Eksempler på redskaber

- Hjemmesiden www.avgiftsundvikaren.se hvor arbejdsgivere kan læse nærmere om de

vigtigste arbejdsmiljøregler og udregne bødestørrelsen ved forskellige overtrædelser (af-

giftstaksterne er afhængige af antallet af ansatte og branche).

- Ny portal, som etableres i perioden 2018-2021. Skal fungere som vejviser ind i regelsy-

stemet samt øge forudsætningerne for at målrette kommunikationen af relevante regler.

Portalen skal understøtte virksomhedernes muligheder for at opsøge relevant information

og få overblik over de regler, som gælder på deres område.

- Online selvinspektionsværktøj, som giver virksomhederne mulighed for anonymt at tjek-

ke, om de følger arbejdsmiljøreglerne.

Sverige

Holland

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

532

| BILAG 43:

UNDERSTØTTELSE AF VIRKSOMHEDERNES REGELEFTERLEVELSE

Singapore

StartSafe:

-Frivilligt program. Det første møde har fokus på dialog frem for kontrol i relation til, hvor-

dan virksomheden bedst muligt kan håndtere de mest alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

- Tilgangen er inspireret af nudging, og formålet er at hindre, at virksomheder giver op på

forhånd, fordi det er uoverskueligt at leve op til arbejdsmiljøkravene. Det fokuserede til-

synsbesøg skal understøtte virksomhedernes regelefterlevelse i forhold til udvalgte risiko-

faktorer inden for branchen.

TeamArbejdsliv

og Deloitte Consulting: ”Evaluering af dialog i det risikobaserede tilsyn”

(2014)

Særudtræk december 2017 fra Arbejdstilsynets data

iii

Arbejdstilsynets egen evaluering af startpakken 2014, 24. marts 2015

Særudtræk december 2017 fra Arbejdstilsynets data

vii

Særudtræk december 2017 fra Arbejdstilsynets data

viii

Særudtræk december 2017 fra Arbejdstilsynets data

Oxford Research: ”Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørenes samarbejde om information og

vejledning til virksomhederne” (2016)

xii

Oxford Research: ”Evaluering

af branchearbejdsmiljørådenes formidlingsaktiviteter

2007-2012”

(2014)

xiii

TeamArbejdsliv: ”Evaluering af Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Januar 2011

-> Marts

2014” (2014)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 44:

533

| BILAG 44:

REGELFORENKLING OG-EFTERLEVELSE I ET DIGITALISERINGSPERSPEKTIV

REGELFORENKLING OG

-EFTERLEVELSE I ET

DIGITALISERINGS-

PERSPEKTIV

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

534

| BILAG 44:

REGELFORENKLING OG-EFTERLEVELSE I ET DIGITALISERINGSPERSPEKTIV

Bilag 44

4. januar 2018

Regelforenkling- og efterlevelse i et digitaliseringsper-

spektiv

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

1. Indledning

Dette notat beskriver konkrete eksempler på, hvordan digitalisering har medvirket

til at gøre det lettere for virksomhederne at leve op til arbejdsmiljøreglerne om

anmeldelse af arbejdsulykker og kemiske produkter, samt hvordan Arbejdstilsynets

digitale selvbetjeningsløsning kan understøtte virksomhederne i at kommunikere

med myndigheden. Notatet omfatter følgende eksempler:



EASY

–

elektronisk anmeldelse af arbejdsulykker



PROBAS

–

anmeldelse af kemiske stoffer til produktregistret



OnlineAT

–

digital tilbagemelding

Endvidere beskrives dele af Arbejdstilsynets digitaliseringsstrategi, som forventes

at understøtte virksomhedernes regelefterlevelse og et mere enkelt og effektivt

tilsyn. Endelig beskrives dele af i regeringens udspil om digitaliseringsklar lovgiv-

ning, der bl.a. indeholder principper for digitaliseringsklar lovgivning.

2. Eksempler på digitale løsninger

EASY - elektronisk anmeldelse af arbejdsulykker

EASY er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles system til

anmeldelse af arbejdsulykker. EASY er et eksempel på, hvordan overgangen fra

fysisk blanketsystem til en digital løsning har medvirket til at lette regelefterlevel-

sen for virksomhederne ved at forenkle de procesmæssige skridt, virksomheden

skal tage.

EASY erstattede i 2003 et fælles blanketsystem, og i 2010 blev digital anmeldelse

obligatorisk for arbejdsgiveren. I 2017 blev EASY udviklet i en ny udgave. Ar-

bejdsgiveren har pligt til anmeldelse, og andre

–

herunder den tilskadekomne

–

kan

også anmelde via EASY. Systemet bidrager til at gøre indberetningsprocessen me-

re enkel for anmelderen ved at skabe bedre overblik og ved automatisk at sørge for,

at alle involverede parter bliver gjort bekendt med oplysningerne i det omfang, det

er påkrævet efter reglerne.

EASY indeholder fællesmængden af de oplysninger, der er nødvendige for myn-

dighedsvaretagelsen hos Arbejdstilsynet og behandlingen af sager om ydelser som

følge af en arbejdsulykke. Systemet allokerer automatisk anmeldelserne til de rette

modtagere herunder, arbejdsgivers forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring og/eller Arbejdstilsynet, baseret på de oplysninger, arbejdsgiveren afgiver.

EASY sender også kopi til den tilskadekomnes digitale postkasse, en opgave der

ellers har påhvilet arbejdsgiveren.

Der registreres omkring 100.000 arbejdsulykker i EASY årligt, heraf anmeldes ca.

42.000 til Arbejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

535

| BILAG 44:

REGELFORENKLING OG-EFTERLEVELSE I ET DIGITALISERINGSPERSPEKTIV

Anmeldelse af kemiske stoffer til Produktregistret (PROBAS)

Producenter og importører af kemiske produkter er forpligtet til at foretage anmel-

delse til Produktregisteret, som er Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens fælles an-

meldesystem. Systemet administreres af Arbejdstilsynet. PROBAS er et eksempel

på, at overgangen til en fuldt digitaliseret løsning medvirker til at lette regelefterle-

velsen for virksomhederne.

I april 2017 blev Produktregisteret fuldt digitaliseret, og det er nu obligatorisk for

virksomheder at anmelde kemiske produkter digitalt.

Det nye system er lettere for virksomhederne at anvende, og der spares en række

administrative led. Virksomhederne indtaster fx alle oplysninger til en produktan-

meldelse direkte i PROBAS, som blandt andet medfører, at virksomheden med det

samme nu kan få sit registreringsnummer, når de har udfyldt en anmeldelse. Den

elektroniske anmeldelse medfører desuden, at virksomheden ikke længere fra gang

til gang skal indtaste stamoplysninger, da disse genanvendes af systemet.

Det vurderes, at det nye system vil betyde en årlig besparelse for virksomhederne

på omkring 2,9 mio. kr.

Digital tilbagemelding i OnlineAT

OnlineAT er Arbejdstilsynets selvbetjeningsløsning for virksomheder i forbindelse

med tilsynsbesøg. Den digitale løsning skal medvirke til at lette regelefterlevelsen

for virksomhederne ved at understøtte og lette virksomhedernes arbejdsmiljøarbej-

de og kontakt med myndigheden ved tilsynsbesøg.

Løsningen indeholder blandt andet et sagsoverblik, hvor virksomheden kan se akti-

ve og afsluttede sager for de seneste fem år. Endvidere er der i april 2015 kommet

en række nye funktioner til, der gør det muligt for virksomhederne, at:



få overblik over et tilsynsforløb og eventuelle påbud



holde styr på udestående frister



se et emneoverblik over tidligere arbejdsmiljøproblemer



se, når Arbejdstilsynet har vurderet, at virksomheden har efterkommet et påbud



melde tilbage digitalt på et påbud.

OnlineAT er integreret til virk.dk både visuelt og med single-sign-on (NemID), så

brugerne ikke oplever mærkbare overgange mellem de to miljøer.

Digital tilbagemelding på påbud

Når en virksomhed får et påbud eller lignende afgørelse fra Arbejdstilsynet, har

virksomheden pligt til at melde tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan problemet

er løst. Virksomheden har også pligt til at orientere Arbejdsmiljøorganisationen

(AMO) eller en repræsentant for de ansatte (i virksomheder uden AMO) om ind-

holdet af tilbagemeldingen.

Tidligere skulle tilbagemeldingen ske på en særskilt blanket på papir, hvor virk-

somheden og en repræsentant for de ansatte begge fysisk skulle underskrive.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

536

| BILAG 44:

REGELFORENKLING OG-EFTERLEVELSE I ET DIGITALISERINGSPERSPEKTIV

Siden 2015 har arbejdsgiverne i stedet kunne melde digitalt tilbage på afgørelser

via OnlineAT. Arbejdsgiveren skal under strafansvar erklære, at arbejdsmiljøorga-

nisationen eller en medarbejder er gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldin-

gen. Pr. 1. januar 2017 er den digitale tilbagemelding blevet obligatorisk.

3. Perspektiver på digitalisering

Elementer i ATs digitaliseringsstrategi til regelforenkling og- efterlevelse

Arbejdstilsynet har i 2017 udarbejdet en digitaliseringsstrategi, der overordnet sig-

ter mod at anvende digitaliseringens muligheder til:



at skabe digitale løsninger, der direkte understøtter virksomhedernes egen ar-

bejdsmiljøindsats

– bl.a. gennem en mere effektiv spredning af AT’s viden

data om arbejdsmiljø



at skabe et mere enkelt og effektivt tilsyn.

Særligt det første spor i strategien om digitale løsninger er relevant ift. at opnå en

højere regelefterlevelse, fordi målet er at gøre det lettere for virksomhederne at

gøre det rigtige. Det skal blandt andet ske ved at understøtte og motivere virksom-

hederne til en mere fokuseret og effektfuld indsats om arbejdsmiljø.

Strategien bygger bl.a. på brugerundersøgelser, der peger på, at mange virksomhe-

der er motiverede for at overholde reglerne

–

men at de samtidig efterspørger hjælp

og inspiration til, hvordan de konkret kan overholde dem. Her sigter strategien mod

at skabe en større sammenhæng mellem

AT’s regler og mere handlingsinspirerende

materialer. Det forventes blandt andet at ske via det kommende arbejdsmiljøsite,

der skabt i samarbejde med VFA. Herudover påtænker AT fx at udvikle:



Et digitalt selvevalueringsværktøj, der skal hjælpe brugerne til at finde og løse

arbejdsmiljøproblemer i egen branche. Værktøjet forventes at koble et givent

problem til de relevante krav fra loven og til inspiration til handlinger. Dette er

særligt efterspurgt i de mindre virksomheder.



En digital log-in-løsning for virksomhederne, hvor de får adgang til at se både

egne arbejdsmiljøtal og de største arbejdsmiljøproblemer i egen branche. Det

skal ske på en måde, hvor disse problemer er direkte koblet til både de relevante

regler og værktøjer til at arbejde med problemerne.

Digitaliseringsklar lovgivning

I regeringens fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fremgår det, at

muligheden for digitalisering skal tænkes ind fra starten, når der udarbejdes ny

lovgivning på et fagområde

I december 2015 udsendte Digitaliseringsstyrelsen en vejledning om digitalise-

ringsklar lovgivning. Vejledningen havde særligt fokus, på at kommunikationen

mellem det offentlige, borgere og virksomheder bør foregå digitalt, og hvordan

dette element blev tænkt ind i lovgivningen allerede på et tidligt tidspunkt

Som en del af regeringens sammenhængsreform

iii

, lancerede regeringen i oktober

2017 et udspil om digitaliseringsklar lovgivning

”Enkle

regler, mindre bureaukrati

–

lovgivning i en digitalvirkelighed”.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

537

| BILAG 44:

REGELFORENKLING OG-EFTERLEVELSE I ET DIGITALISERINGSPERSPEKTIV

Udspil om digitaliseringsklar lovgivning

Intentionen med regeringens udspil er at skabe enkel og klar lovgivning, som ska-

ber grundlag for en systematisk afbureaukratisering af den offentlige sektor. Mål-

sætningen er, at al ny lovgivning skal være digitaliseringsklar fra 1. juli 2018.

Det fremgår af udspillet, at lovgivning, der indeholder et eller flere af nedenstående

kendetegn, kan udgøre udfordringer i forbindelse med digitalisering:



Kompleks lovgivning, som fx indeholder mange undtagelsesmuligheder, mål-

grupper og kategorier, og hvor det derfor kan være vanskeligt at fastlægge ret-

tigheder og pligter.



Lovteksten indeholder uklare begreber, hvor der ikke er en entydig forståelse af,

hvad der ligger i begrebet.



Lovteksten indeholder dokumentations- eller proceskrav, som vanskeliggør

digitalisering af sagsgangene.



Lovgivningen indeholder krav om udøvelse af skøn.

Det er en forudsætning for effektiv digitalisering, at lovgivningen er enkel og klar

og let kan omsættes til regler i et it-system. Fortolkningen af reglerne skal derfor

være entydig, hvis de skal kunne omsættes til et it-program.

Udspillet peger på seks principper, som al ny lovgivning fra og med 1. juli 2018 så

vidt muligt skal overholde. Det er ligeledes en del af udspillet, at det fra samme

dato er obligatorisk at vurdere, om ny regulering er digitaliseringsklar med ud-

gangspunkt i nedenstående principper.



Princip 1: Lovgivningen består af enkle og klare regler



Princip 2: Al borger- og virksomhedskommunikation bør så vidt muligt være

digital



Princip 3: Lovgivningen bør understøtte hel eller delvis automatisering af sags-

behandlingen, hvor muligt. Det indebærer, at lovgivningen i udgangspunktet:

- Indeholder objektive kriterier frem for skøn

- Er teknologi-neutral

- Indeholder klare og entydigt definerede begreber

- Anvender fællesbegreber frem for særbegreber

- Genbruger eksisterende data

- Standardiserer processer



Princip 4: Begreber bør være ens, og relevante data bør så vidt muligt genbru-

ges på tværs af myndigheder



Princip 5: Fællesoffentlige it-løsninger og standarder bør anvendes



Princip 6: Lovgivningen bør forebygge snyd og fejl.

https://www.digst.dk/Strategier/Digitaliseringsstrategi-2011-15

https://www.digst.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/Digitaliseringsstrategien/Offentl

iggorelse-af-vejledning-om-digitaliseringsklar-lovgivning

iii

https://www.digst.dk/Afbureaukratisering

https://www.digst.dk/Afbureaukratisering/Digitaliseringsklar-lovgivning

539

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

SAMMENFATNING AF

LANDERAPPORTER

OM EU’S 24

ARBEJDSMILJØ-

DIREKTIVER

BILAG 45:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

540

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

Bilag 45

8. februar 2018

J.nr. 2017 - 5290

Sammenfatning af landerapporter om EU’s 24 ar-

bejdsmiljødirektiver

Sekretariatet

1. Indledning

Ekspertudvalget har ønsket viden om indholdet i de landerapporter, der blev udar-

bejdet i

forbindelse med evalueringen af EU’s 24 arbejdsmiljødirektiver.

Evalue-

ringen blev gennemført i et samarbejde mellem COWI, IOM og Milieu for EU-

kommissionen. Landerapporterne omfatter primært beskrivelser af virkemidler som

vejledninger, informationsmateriale, kampagner, økonomiske incitamenter, uddan-

nelse og træning, som har til formål at støtte implementering af direktiverne.

De 24 landerapporter udgør et meget omfattende materiale, og der er således ud-

valget eksempler fra otte lande, som geografisk repræsenterer Nord-, Central-, Øst-

og Sydeuropa. Det drejer sig om Finland, Østrig, Belgien, Polen, Bulgarien, Slova-

kiet, Portugal og Italien. De øvrige landerapporter er screenet, og relevante initiati-

ver og organiseringsformer er overordnet beskrevet sidst i notatet. De lande, der er

omfattet af den komparative landeanalyse, som udvalget tidligere er blevet forelagt,

indgår ikke i arbejdspapiret.

Af nedenstående fremgår en overordnet beskrivelse af EU-landenes organisering af

arbejdsmiljøarbejdet og eksempler på indsatser, der understøtter implementering af

arbejdsmiljødirektiverne. Der fokuseres på indsatser, der ikke umiddelbart modsva-

res af lignende indsatser i Danmark, og informations- og vejledningsmaterialer,

kampagner mv. er således kun beskrevet, hvis de vurderes særligt relevante.

Eksemplerne skal primært tjene som inspiration, idet det ikke er muligt på bag-

grund af kildematerialet at foretage en vurdering af organiseringens og indsatsernes

konkrete implementering og effekt.

Det bemærkes, at der ikke fremgår meget detaljerede oplysninger om organiserin-

gen, men primært informationer om myndigheder og andre væsentlige aktører, der

bidrager til at belyse de enkelte virkemidlers kontekst. Det bemærkes, at landerap-

porterne ikke indeholder en vurdering af den institutionelle organisering, herunder

eventuelle fordele ved organisering af eller koordinering mellem forskellige res-

sortområder. Virkemidlerne er ligeledes beskrevet meget kortfattet i landerappor-

terne, idet virkemidler målrettet

små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og

mikrovirksomheder dog er fremhævet i særskilte afsnit.

Opsamling på organiseringsformer og eksempler på virkemidler

Organiseringen af arbejdsmiljøområdet i EU-landene har overordnet mange lig-

hedspunkter, men rummer også eksempler på forskelligheder i forhold til blandt

andet de ansvarlige ministeriers ressortområder, graden af centralisering, partsind-

dragelse og brug af arbejdsmiljøtjenester i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

541

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

Idet landerapporterne som nævnt ikke giver mulighed for at vurdere effekten af de

forskellige organiseringsformer, er det vanskeligt at fremhæve noget på den bag-

grund alene.

Virkemidler til at støtte implementering af arbejdsmiljødirektiver omfatter i alle

EU-landene primært vejledningsmaterialer, informationskampagner og best prac-

tices, hvoraf nogle understøttes yderligere af digitale værktøjer. I nogle tilfælde er

virkemidlerne særligt rettet mod små og mellemstore virksomheder og mikrovirk-

somheder.

Enkelte virkemidler er lidt mere indgående behandlet i rapporterne. Det gælder fx

et værktøj til deltagerorienteret risikostyring og forebyggelse i virksomhederne,

SOBANE i Belgien. Værktøjet har fokus på at skabe løsninger og understøttes af

vejledninger om arbejdsmiljøemner og særlige forhold i forskellige sektorer.

På ulykkesområdet er der for nylig kommet en europæisk rapport om erfaringerne

fra 27 virksomheder i Europa, der alle har et

fokus kaldet ’Zero Accident Vision’.

Finland koordinerer det finske arbejdsmiljøinstitut et netværk af virksomheder, der

følger denne vision med fokus på læring og løbende forbedringer.

Andre virkemidler, der kan fremhæves, er fonde med mulighed for at yde støtte,

ikke mindst til

SMV’er,

mikrovirksomheder og unge iværksættere med henblik på

blandt andet træning og uddannelse i arbejdsmiljø.

I forhold til håndhævelse er Østrig et eksempel på et land, hvor fokus er flyttet fra

on-site inspektioner til fokus på forebyggelse og rådgivning.

2. Eksempler på organisering og indsatser i otte EU-lande

2.1

Finland

Organisering af arbejdsmiljøområdet i Finland

Arbejdsmiljøområdet hører under

Social- og Sundhedsministeriet,

som med

Afde-

lingen for Arbejdsmiljø

er den kompetente myndighed på området med ansvar for

arbejdsmiljø og markedsovervågning. Ministeriet er karakteriseret ved en høj grad

af centralisering og har ikke en særskilt koordinerende stuktur.

Arbejdsmiljøafde-

lingen

styrer ansvarsområderne for den regionale forvaltning på området, herunder

tilsynet med arbejdsmiljøet på virksomhederne, som er organiseret i seks uaf-

hængige regionale tilsyn. Finland har et

Arbejdsmiljøinstitut,

som svarer til NFA i

Danmark. Instituttet hører under ministeriets forvaltningsområde, er delvist statsfi-

nansieret og udfører forskning, formidler information og tilbyder rådgivning og

undervisning inden for arbejdsmiljø.

Finland har en

Arbejderbeskyttelsesfond,

som forvaltes af de centrale organisatio-

ner på arbejdsmarkedet. Formålet med fonden er at fremme de forsikringspligtige

arbejdsgiveres og deres medarbejderes interesser ved at finansiere forsknings- og

udviklingsaktiviteter på arbejdslivsområdet med henblik på at fremme både ar-

bejdsforhold, sikkerhed og produktivitet. Fonden finansierer også uddannelses- og

informationsaktiviteter. Fonden får sine midler fra den lovpligtige ulykkesforsik-

ring og dens aktiviteter overvåges af

Social- og Sundhedsministeriet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

542

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

Finland har en lang tradition for trepartssamarbejde på arbejdsmarkeds- og ar-

bejdsmiljøområdet. Aktiviteterne i

Afdelingen for arbejdsmiljø

under ministeriet er

støttet af partssammensatte udvalg.

Arbejdsmiljørådet

er ansvarligt for implemen-

tering og evaluering af arbejdsmiljøstrategien, men

Arbejdsmiljøkomiteen

er an-

svarlig for koordinering af tiltag rettet mod at fremme folks arbejdsevne.

Eksempler på virkemidler

Landerapporten nævner primært indsatser i form af informations- og vejlednings-

materialer. Det finske

Arbejdsmiljøinstitut

formidler blandt andet information via

deltagelse i en række netværk og fora med fokus forskellige arbejdsmiljøområder.

På ulykkesområdet beskrives et forum med fokus på ulykker.

Aktør

Rolle

Virkemiddel

Koordinator: Det finske arbejdsmiljøinstitut

Forskningsinstitution

Zero Accident Forum (nul-ulykkes-forum) er et netværk af virksomheder,

der har fokus på læring og har til formål at bidrage til løbende forbedringer

af arbejdsmiljøet og formidle god praksis med henblik på at forebygge

alvorlige arbejdsmiljøulykker. Medlemsvirksomhederne har adgang til

forummets forskellige arrangementer, træningsaktiviteter, nyhedsbreve og

materialer.

Netværket er etableret i 2003 med en vision om nul ulykker og giver mulig-

hed for at dele viden med eksperter og fagfolk fra forskellige brancher.

Forummet har en styregruppe bestående af virksomhedsmedlemmer og er

koordineret af Det finske arbejdsmiljøinstitut. Der skal betales et årligt

gebyr, som beregnes på baggrund af antallet af medarbejdere.

Udbredelse

Ifølge netværkets hjemmeside er der 401 medlemsvirksomheder fordelt på

59 brancher (Januar 2018). Medlemsvirksomhederne antages at være

større virksomheder.

Eksempler på virkemidler målrettet SMV’er og mikrovirksomheder

Der er ingen specifikke foranstaltninger rettet mod SMV'er. Den finske lovgivning

omfatter alle virksomheder uanset størrelse.

2.2

Østrig

Organisering af arbejdsmiljøområdet i Østrig

Arbejdsmiljøområdet hører primært under

Forbundsministeriet for Arbejde, Socia-

le Anliggender og Forbrugerbeskyttelse.

Et andet vigtigt ministerium er

Sundhedsministeriet.

Tilsyn med virksomhederne udføres af

Arbejdstilsynet,

som

er organiseret med en central enhed og 19 regionale tilsyn samt en specialafdeling

for byggeområdet.

Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle i den politiske beslutningsproces i

forbindelse med evaluering af lovforslag, anbefalinger vedr. lovgivning til myn-

digheder og udarbejdelse af lovforslag til varetagelse af parternes interesser. Parts-

involveringen er udbredt og institutionaliseret inden for forskellige politikområder

på tværs af sektorer og på sektor- og virksomhedsniveau. På arbejdsmiljøområdet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

543

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

er arbejdsmarkedets parter repræsenteret via et trepartssammensat rådgivende ud-

valg, hvis rolle er at rådgive

Arbejdsministeriet

Sundhedsministeriet

om ar-

bejdsmiljørelaterede forhold.

Eksempler på virkemidler

Virkemidler til støtte for implementeringen af arbejdsmiljødirektiverne er i katego-

rien vejledning og information. I forhold til håndhævelse af reglerne har Arbejdstil-

synet ændret sin tilgang til tilsynsarbejdet for at opnå en større effekt.

Aktør

Rolle

Virkemiddel

Arbeitsinspektion

Uafhængig myndighed under Socialministeriet. Fører tilsyn med arbejder-

beskyttelseslovgivningen.

Fokus for tilsynsarbejdet. Fokus er flyttet fra on-site inspektioner, som kun

når et fåtal af virksomhederne med de givne ressourcer, til forebyggelse og

rådgivning af arbejdsgiverne.

Alle arbejdspladser med få undtagelser inklusive den offentlige sektor.

Udbredelse

Eksempler på virkemidler målrettet SMV’er og mikrovirksomheder

De fleste virksomheder i Østrig hører under kategorien SMV, og der er derfor ikke

indført særlige ordninger eller incitamenter.

2.3

Belgien

Organisering af arbejdsmiljøområdet i Belgien

Ministeriet for beskæftigelse, arbejdskraft og social dialog

er den ansvarlige myn-

dighed på arbejdsmiljøområdet. Ministeriet har to styrelser under sig:

Generaldi-

rektoratet for humanisering af arbejdet

Generaldirektoratet for kontrol af ar-

bejdsmiljøet,

som er de to forvaltningsorganer. Koordinering af arbejdet sker i mi-

nisteriet og via

Rådet for forebyggelse og arbejderbeskyttelse,

som er oprettet med

hjemmel i arbejdsmiljøloven. Rådet er sammensat med ligelig repræsentation af

arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Rådet rådgiver ministeren på politik-

områder og ved udarbejdelse af ny lovgivning.

Herudover er der et nationalt

arbejdsråd,

hvis medlemmer er ligeligt fordelt mel-

lem arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Rådet rådgiver og udarbejder

forslag til regeringen eller parlamentet i relation til sociale spørgsmål og har fået

mandat til at bidrage til udviklingen af nye politiske initiativer og lovgivning på

arbejdsmarkedsområdet og i forbindelse med social sikring. Arbejdsmarkedets

parter spiller således en central rolle i forbindelse med politik- og regeludvikling.

Belgien har i lighed med Danmark et Videncenter

for arbejdsmiljø,

BeSWIC. Vi-

dencentret er en digital platform for arbejdsmiljøviden og er frit tilgængelig for

virksomheder og organisationer.

Eksempler på virkemidler

Virkemidler i Belgien er beskrevet som overvejende informationsmaterialer, kam-

pagner og best practices. En del af materialet er digitaliserede hjælpeværktøjer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

544

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

På initiativ fra

Ministeriet for Beskæftigelse, arbejdskraft og social dialog

og med

støtte fra den Europæiske Socialfond har Belgien udviklet en risikostyring- og fo-

rebyggelsesstrategi som støtte til implementeringen af rammedirektivets krav om

risikovurdering.

Aktør

Rolle

Virkemiddel

Ministeriet for beskæftigelse, arbejdskraft og social dialog

Initieret af ministeriet og udviklet med støtte fra Den Europæiske Social-

fond. Ministeriet anbefaler og formidler værktøjet.

SOBANE. Strategi og værktøj til deltagerorienteret risikostyring og -

forebyggelse i virksomhederne.

Strategien og værktøjet omfatter fire niveauer:



Screening



Observation



Analysis



Expertise

De første to niveauer involverer de berørte arbejdstagere, som guides til at

reflektere over deres situation og overveje løsninger. Som støtte til scree-

ningsniveauet er der udviklet 18 vejledninger med fokus på forskellige

arbejdsmiljøemner, herunder arbejdsorganisering, støj, ulykker, psykisk

arbejdsmiljø, arbejdsstillinger, arbejdsindhold, mm. for at sikre en helheds-

orienteret tilgang. De efterfølgende to niveauer involverer specialister og

arbejdsmiljø-professionelle i løsningen af mere komplicerede problemer.

SOBANE har sin egen hjemmeside (på hollandsk og fransk) med detaljere-

rede beskrivelser af strategier og metoder samt link til en række vejled-

ningsmaterialer.

http://www.sobane.be/sobane/home.aspx

Der er udviklet 32 sektorspecifikke vejledninger til værktøjet, og flere vil

muligvis komme til. Materialet er anvendeligt i virksomheder af forskellig

størrelse, herunder SMV’er.

En beskrivelse af SOBANE kan findes i rapporten: ”Safety

and helath in

micro and small enterprises in the EU: from policy to practice. Description of

good examples”

fra Arbejdsmiljøagenturet, 2017.

Udbredelse

Eksempler på virkemidler målrettet SMV’er og mikrovirksomheder

SOBANE-værktøjet

nævnt ovenfor er også målrettet SMV’er og mikrovirksomhe-

der. OiRA er et andet risikostyringsværktøj målrettet små virksomheder og mikro-

virksomheder.

Aktør

Rolle

Virkemiddel

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur med nationale partnere. I Belgien er

Ministeriet for beskæftigelse, arbejdskraft og social dialog partner og med-

lem af OiRA-fællesskabet.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur stiller en internetbaseret platform til

rådighed, som på en enkel og standardiseret måde gør det muligt at opret-

te risikovurderingsværktøjer på sektorplan på alle sprog. Medlemmer af

OiRA-fællesskabet forpligter sig til at udvikle nationale værktøjer eller

tilpasse eksisterende værktøjer til national lovgivning.

OiRA (Online interactive Risk Assessment) har på nationalt plan og sektor-

niveau til formål at stille praktiske OiRA-værktøjer til rådighed for mikro-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

545

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

virksomheder og små virksomheder via værktøjernes websteder samt

fremme brugen af værktøjerne og på den måde bidrage til nationale mål-

sætninger om at nedbringe antallet af erhvervssygdomme og arbejdsulyk-

ker.

På virksomhedsniveau er det formålet at bidrage til arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed ved at tilskynde til brug af sektorspecifikke OiRA-

værktøjer "på gulvet", at afmystificere risikovurderingsprocessen og sikre,

at der indføres en sund risikovurderingsproces og derigennem forbedre

arbejdsvilkårene.

Risikovurderingsprocessen gennemføres i fire trin:

1. Forberedelse, herunder udpegning af ansvarlig for at gennem-føre

risikovurderingen

2. Identifikation af farer, evaluering og prioritering af risici

3. Udarbejdelse af handlingsplan

4. Rapportering af resultater

https://osha.europa.eu/da/tools-and-publications/infographics/risk-

assessment-oira-four-steps; https://oiraproject.eu/da/what-oira

Ministeriet for beskæftigelse, arbejdskraft og social dialog

har finasieret

udvikling af værktøjer til bagerier, rengøringsbranchen, frisører, byggeri,

hotel, restaurations- og cateringbranchen (HORECA) og træbearbejdning.

Værktøjerne er frit tilgængelige.

En beskrivelse af OiRA kan findes i rapporten: ”Safety

and health in micro

and small enterprises in the EU: from policy to practice. Description of good

examples”

fra Arbejdsmiljøagenturet, 2017.

Udbredelse

2.4

Polen

Organisering af arbejdsmiljøområdet i Polen

Ministeriet for Familie, Arbejdsmarkeds- og Socialpolitik

er den kompetente myn-

dighed på arbejdsmiljøområdet med ansvar for transponering af hovedparten af

EU’s arbejdsmiljødirektiver. Arbejdsmedicinske

aspekter varetages af

Sundheds-

ministeriet.

Tilsynet med virksomhederne varetages af det

Nationale Arbejdstilsyn

Statens Sanitære Inspektion.

De tilsynsførende bruger 80 pct. af deres tid på

virksomhederne. Tilsyn med minedrift er organiseret under et andet ministerium.

Det

Nationale Arbejdstilsyn

er organiseret med et overordnet inspektorat og 16

distrikter, som er yderligere opdelt i underdistrikter. Arbejdstilsynets opgaver er at

føre tilsyn med arbejdsretlige forhold og arbejdsmiljø. Den sanitære inspektion er

ligeledes inddelt i distrikter og fører tilsyn med sundhed og hygiejne, fødevarekva-

litet, forebyggelse af infektioner og arbejdsrelaterede sygdomme.

Polen har to uafhængige bedriftssundhedstjenester. En, der arbejder med rådgiv-

ning på virksomhedsniveau med fokus på arbejdsmiljø og hygiejne, og en arbejds-

medicinsk tjeneste, der arbejder uden for virksomhederne og har fokus på forebyg-

gelse inden for sundhedsområdet.

Lovforberedende arbejde foregår i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

546

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

Polen har to større forskningsinstitutioner på arbejdsmiljøområdet,

Det Centrale

Institut for Arbejderbeskyttelse

Nofer Intituttet for Arbejdsmedicin.

Ud over

forskningsaktiviteter yder begge institutter ekspertrådgivning, tilbyder undervis-

ning til arbejdsgivere og ansatte på arbejdsmiljøområdet og deltager bl.a. i møder

med Rådet for arbejderbeskyttelse og kommenterer på udkast til ny lovgivning.

Koordineringen mellem de to ministerier på arbejdsmiljøområdet er begrænset, og

Polen har ikke en sammenhængende arbejdsmiljøstrategi.

Eksempler på virkemidler

Virkemidler er primært i kategorien vejledning og informationsmaterialer og pri-

mært med arbejdsgiverne som målgruppe. Det nævnes, at der bl.a. af den grund er

begrænset interesse fra arbejdstagerne i at benytte de tilgængelige materialer. Lan-

derapporten konkluderer, at der er behov for bedre integration af de eksisterende

virkemidler med lovgivningsmæssige foranstaltninger for at give arbejdsgiverne et

klarere billede af, hvordan interventioner på arbejdsmiljøområdet kan gavne virk-

somhederne.

Eksempler på virkemidler målrettet SMV’er og mikrovirksomheder

Ifølge landerapporten er de eksisterede virkemidler rettet mod alle virksomheder

uanset størrelse. Nogle af informationsmaterialerne er dog mere relevante for små

virksomheder og mikrovirksomheder.

2.5

Bulgarien

Organisering af arbejdsmiljøområdet i Bulgarien

Ministerrådet

har det overordnede ansvar for fastlæggelse af den strategiske ramme

for arbejdsmiljøområdet.

Ministeriet for Arbejde og Sociale Anliggender

er den

kompetente myndighed med ansvar for implementering af strategier og lovgivning.

Tilsyn med virksomhederne udføres af

Generalinspektoratet,

som er et forvalt-

ningsorgan med ansvar for overvågning af implementeringen af lovgivningen og

rådgivning af virksomhederne.

Sundhedsministeriet

styrer og koordinerer aktiviteter relateret til forebyggelse og

sundhedsfremme, og det analyserer og foreslår tiltag med henblik på forbedringer.

Ministeriet råder over

regionale sundhedsinspektorater,

som er specialiserede insti-

tutioner, der bl.a. tilbyder rådgivning til arbejdsgiverne om arbejdsmiljølovgivnin-

gen og organiserer arbejdsmiljøtræning af arbejdstagerne. Det er lovpligtigt for

arbejdsgiverne at have kontakt til et af de regionale sundhedsinspektorater.

Et permanent nationalt arbejdsmiljøråd

med ministeren for

Ministeriet for Arbejde

og Sociale Anliggender

som formand er nedsat med henblik på at sikre koordine-

ring og samarbejde på arbejdsmiljøområdet og mellem myndighederne i forbindel-

se med udvikling og implementering af strategier på nationalt niveau. Koordinering

på området sker også ved hjælp af

branchearbejdsmiljøråd

regionale arbejds-

miljøråd.

Branchearbejdsmiljørådene

udgøres af repræsentanter fra de nationale brancheor-

ganisationer, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer på branche eller sektor-

niveau og et tilsvarende antal repræsentanter fra ministeriet. Branchearbejdsmiljø-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

547

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

rådenes opgaver er at analysere arbejdsforholdene og foreslå forbedringer i sekto-

rerne,

udvikle og fremme ”best practices” samt organisere træning for arbejdsgive-

re, myndighedspersoner og arbejdstagerrepræsentanter.

De regionale arbejdsmiljøråd

består af repræsentanter fra de regionale arbejdsta-

ger- og arbejdsgiverorganisationer og et tilsvarende antal repræsentanter fra den

regionale administration.

Alle virksomheder uanset størrelse skal sikre adgang til en

bedriftssundhedstjene-

ste.

Den kan oprettes internt i virksomheden, evt. sammen med andre arbejdsgive-

re, eller virksomheden kan indgå aftale med en ekstern tjeneste. Der er for nuvæ-

rende ingen koordinering mellem ministeriets

inspektorater

bedriftssundheds-

tjenesten.

Eksempler på virkemidler

Landerapporten beskriver primært virkemidler i form af kampagner, vejledninger

og informationsmaterialer. Herudover nævnes Arbejdsmiljøfonden, som er oprettet

for at give virksomhederne mulighed for at søge støtte til arbejdsmiljøarbejdet.

Aktør

Rolle

Virkemiddel

Arbejdsmiljøfonden

Yder støtte til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, herunder støtte til

SMV’er og mikrovirksomheder

Fonden yder støtte til en lang række aktiviteter:



Træning af arbejdsgivere, fagforeningsrepræsentanter, arbejdsmiljø-

professionelle og specialister



Støtte til projekter med henblik på diagnosticering af arbejdsrelatere-

de sygdomme



Co-finansiering af projekter med henblik på at løse specifikke proble-

mer



Fremstilling og trykning af undervisningsmaterialer og vejledninger,

udvikling af metoder, best practices og andre virkemidler, der tilbyder

alternative løsninger i forbindelse med implementering af lovgivnin-

gen i forskellige sektorer



Konferencer, møder og seminarer



Særlig fokus på arbejdsmiljøtræning af unge iværksættere



Værktøjer til risikovurdering i SMV’er og mikrovirksomheder

Mellem 2007 og 2012 støttede fonden implementering af 157 projekter og

støttede SMV’er inden for følgende sektorer: Maskinindustri, let industri,

kemisk industri, fødevareindustri, handel, sundhed og andre. 43.570 ar-

bejdstagere blev trænet, og 13.978 fik forbedret deres arbejdsforhold.

Desuden blev der indgået aftaler med fem hospitaler om finasiering af

helbredsundersøgelser, og 6.130 arbejdstagere blev diagnosticeret.

Udbredelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

548

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

Eksempler på virkemidler målrettet SMV’er og mikrovirksomheder

En række informationsmaterialer er

specifikt rettet mod SMV’er og mikrovirksom-

heder. Herudover har Arbejdsmiljøfonden særligt fokus på denne gruppe virksom-

heder, som beskrevet ovenfor.

2.6

Slovakiet

Organisering af arbejdsmiljøområdet i Slovakiet

Ministeriet for arbejde, sociale anliggender og familie

er den kompetente myndig-

hed på arbejdsmiljøområdet. Tilsynet med virksomhederne udføres af

Det Nationa-

le Arbejdsinspektorat,

som råder over otte regionale inspektorater. Tilsynet hører

under ministeriets ansvarsområde. Ministeriet finansierer

Institut for Arbejds- og

Familieforskning,

som udfører forskning inden for arbejdsmiljø og arbejdsforhold.

Andre ministerier med ansvar på arbejdsmiljøområdet er

Sundhedsministeriet

Myndigheden for offentlig sundhed. Sundhedsministeriet

har overvejende ansvar

for design og implementering af den nationale strategi i forhold til offentlig sund-

hed, men har også kompetencer inden for strategiens arbejdsmiljøområder, imple-

mentering af lovgivning og kontrol.

Sundhedsmyndigheden

har budget- og admini-

strativt ansvar i forhold til de otte regionale sundhedskontorer og finansieres gen-

nem

Sundhedsministeriet.

Økonomiministeriet

har det overordnede ansvar for overvågning af arbejdsmiljøet

inden for minedrift og i forbindelse med brug af eksplosiver, og den nationale

myndighed for miner fører tilsyn med arbejdsmiljøet på de nævnte områder.

Arbejdsmarkedets parter sidder med i

Det Økonomiske og Sociale råd,

som invol-

veres i forbindelse med ny lovgivning og strategier på arbejdsmiljøområdet. Ved

udarbejdelse af udkast til lovgivning og strategier nedsættes ad hoc arbejdsgrupper

med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra de involverede

ministerier. Ved udarbejdelsen af den nationale strategi blev der nedsat en

Koordi-

nations-komite for arbejdsmiljø

med reference til

Ministeriet for arbejde, sociale

anliggender og familie

for at sikre koordinationen mellem ministerierne. Komiteen

eksisterer stadig og mødes med henblik på evaluering af strategien.

Eksempler på virkemidler

Ifølge landerapporten har Slovakiet primært implementeret virkemidler på området

vejledning og information, men det fremhæves samtidig, at der mangler frit tilgæn-

gelige materialer på vigtige områder som fx risikovurdering. Herudover nævnes en

certificeringsordning med fokus på at implementere arbejdsmiljøledelsessystemer.

Aktør

Rolle

Virkemiddel

Ministeriet for arbejde, sociale anliggender og familie

Kompetent myndighed på arbejdsmiljøområdet. Har sammen med ar-

bejdsmiljøinspektoratet taget initiativ til introduktion ”Safe enterprise”

”Sikker arbejdsplads”-ordningen er en certificeringsordning for arbejdsmil-

jøledelsessystemer i henhold til OHSAS 18001 med tredjepartsverifikation.

Deltagelse i projektet er frivilligt.

Ikke kendt.

Udbredelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

549

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

Eksempler på virkemidler målrettet SMV’er

og mikrovirksomheder

I Slovakiet er der indført en nogle lempelser i lovgivningen for SMV’er og mikro-

virksomheder. Landerapporten nævner ikke specifikke virkemidler rettet mod den-

ne type virksomheder. Derimod fremhæves mangel på værktøjer til fx substitution

af farlige stoffer.

2.7

Italien

Organisering af arbejdsmiljøområdet i Italien

Kompetencer på arbejdsmiljøområdet i den private og offentlige sektor er på natio-

nalt plan fordelt mellem

Arbejds- og Socialministeriet

Sundhedsministeriet.

Regionerne og de selvstyrende provinser har lovgivningsmæssige beføjelser på

arbejdsmiljøområdet. Deres ansvar omfatter rådgivning i forbindelse med udvik-

ling af lovgivning, tilsyn, sundhedsfremme og bistand til virksomhederne. Derud-

over har

Det Stående Rådgivende Udvalg for Arbejdsmiljø

ansvaret for at gennem-

føre lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, udarbejdelse af vej-

ledningsdokumenter (fx standardiserede procedurer til gennemførelse af risikovur-

dering, opkvalificering af virksomheder og selvstændige) samt fremme af forebyg-

gelseskultur og god praksis. De væsentligste aktiviteter planlagt af udvalget var:



at forberede og formidle værktøjer, der er frit tilgængelige på offentlige hjem-

mesider eller dedikerede websteder til støtte for virksomheder, især med hensyn

til små, mellemstore og mikrovirksomheder;



at levere træning til arbejdsmiljøprofessionelle, der er identificeret ved lovde-

kret 81/2008, og at uddanne nye faglige profiler til at understøtte forbedring af

arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne;



at udføre systematiske informationskampagner om arbejdsmiljø både for offent-

ligheden og specifikke målgrupper eller sektorer;



at styrke informationssystemet med det formål at identificere regionale behov

differentieret efter køn;



at programmere og planlægge tiltag for at øge sikkerhedsniveauet på arbejds-

pladsen gennem forbedring af tilsynet såvel som information og assistance til

arbejdstagere og virksomheder;



at fremme og formidle Corporate Social Responsibility (CSR);



at udvikle en national plan for asbest.

De lokale sundhedsmyndigheder har det primære ansvar for tilsyn og kontrol med

sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Arbejds- og Socialministeriet

er ansvar-

ligt for inspektionsaktiviteten med hensyn til gennemførelsen af arbejdsmiljølov-

givningen. Indsatsen er specifikt rettet mod at reducere antallet af arbejdsulykker.

Inspektionen udføres kun af de

Regionale arbejdsdirektoraters inspektionstjeneste

med henvisning til visse specifikke forhold, der især vedrører byggebranchen. En

trepartsammensat

Komite til støtte for arbejdstilsynet

(inspektoratet) blev etableret

i 1980.

Arbejdsmarkedets parter er også involveret i udvikling af ny lovgivning og strate-

gier på arbejdsmiljøområdet.

Udvalget for retning og vurdering af aktive strategier og national koordinering af

inspektionsaktiviteter på arbejdsmiljøområdet

er dér, hvor offentlige myndigheder

på nationalt og regionalt plan udveksler information med henblik på at fremme en

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

550

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

ensartet gennemførelse af lovgivningen, drøfte og koordinere deres respektive akti-

viteter og udvikle fælles retningslinjer med henblik på at indføre en national strate-

gi for arbejdsmiljø og sundhed. Dette udvalg er også det sted, hvor myndighederne

samarbejder og planlægger i fællesskab og koordinerer tilsynsaktiviteter. Til dette

formål inddrager udvalget information fra de regionale udvalg. Udvalget er nu lagt

ind under det sundhedstekniske udvalg, der er nedsat med hjemmel i den samme

lovgivning.

Koordineringen vurderes dog ikke som effektiv af de adspurgte aktører.

Den nationale myndighed for arbejdsskadeforsikring (INAIL)

har følgende opgaver

med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet:



at yde teknisk bistand og konsulenttjeneste især til mikrovirksomheder og

SMV’er



at tilbyde uddannelse til arbejdstagere



at stille information til rådighed med henblik på udvikling af strategier og lov-

givning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen



at fremme og formidle en sikkerhedskultur

Arbejdsmiljøloven giver INAIL hjemmel til ved hjælp af midler fra

Arbejdsmini-

steriet

at medfinansiere projekter med investering inden for arbejdsmiljø og sikker-

hed på arbejdspladsen udført af

SMV’er

og mikrovirksomheder samt uddannelses-

projekter rettet til SMV'er. INAIL tilbyder incitamenter med henblik på at fremme

indførelse af god praksis i SMV'er.

Eksempler på virkemidler

Ifølge landerapporten har Italien et væld af informationsmaterialer i form af vej-

ledninger, kampagnemateriale og IT-værktøjer

–

så meget, at det af nogle opleves

som en svaghed, da materialerne kan være modsætningsfyldte og gøre det svært at

vælge de rigtige og dermed sikre fuld lovoverholdelse.

Eksempler på virkemidler målrettet SMV’er og mikrovirksomheder

Som eksempel på virkemidler målrettet SMV’er og mikrovirksomheder nævner

landerapporten, at arbejdsskadeforsikringen, INAIL, har et finansieringsprogram til

støtte af projekter, der har til formål at forbedre arbejdsmiljøet på SMV’er og

mikrovirksomheder.

Aktør

Rolle

Virkemiddel

INAIL

Den nationale myndighed for arbejdsskadeforsikring

Incitamenter til virksomheder med henblik på gennemførelse af foranstalt-

ninger til at fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen: INAIL giver

økonomiske incitamenter til virksomheder, der lever op til arbejdsmiljøreg-

lerne inden for de første to år af deres levetid og virksomheder, der efter

de to år forbedrer deres arbejdsmiljø over minimumskravene i arbejdsmil-

jølovgivningen. Incitamenter består i en nedsættelse af forsikringspræmien

fastsat af INAIL.

Ikke oplyst.

Udbredelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

551

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

2.8

Portugal

Organisering af arbejdsmiljøområdet i Portugal

Ministeriet for Solidaritet, beskæftigelse og social sikkerhed

har det overordnede

ansvar for arbejdsmiljøet. Ministeriet godkender og gennemfører politikker vedrø-

rende beskæftigelse, erhvervsuddannelse, kvalifikationsuddannelse, arbejdsmarked

og arbejdsmarkedsrelationer gennem

Generaldirektoratet for Beskæftigelse og

Arbejdsmarkedsforhold

og Arbejdsmiljømyndigheden.

Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsforhold

er ansvarlig for at

støtte udviklingen af strategier, lovgivning og regler om beskæftigelse og er-

hvervsuddannelse og om arbejdsmarkedsrelationer, herunder arbejdsforhold og

sundhed, sikkerhed og velfærd på arbejdspladsen.

Generaldirektoratet

er også an-

svarlig for transponering af de europæiske arbejdsmiljødirektiver.

Den kompetente myndighed i forhold til håndhævelse og gennemførelse af direkti-

ver er Arbejdsmiljømyndigheden, som er ansvarlig for at fremme forbedrede ar-

bejdsforhold ved at sikre overholdelse af arbejdsretlige regler og promovere fore-

byggelsespolitikker på arbejdsmiljøområdet i den offentlige administration og i alle

andre sektorer.

To andre organer har ansvar for anmeldelser af erhvervssygdom eller sundhedsska-

der opstået under arbejdet eller i forbindelse med arbejde:

Det nationale institut for

social sikring

er via

Afdelingen for beskyttelse mod arbejdsmiljørisici

ansvarlig for

behandling og restituering i forbindelse med sygdom eller skader som følge af er-

hvervsmæssige risici.

Generaldirektoratet for Sundhed

er en af de vigtigste aktører i forbindelse med

udvikling, fremme og håndhævelse af arbejdsmiljøstrategien gennem

Afdelingen

for miljø- og erhvervsmæssig sundhed.

Direktoratet er ansvarligt for at vurdere

sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdet og dårligt helbred og for at evaluere

betydningen af arbejdsmiljøpåvirkningen ved handicap og død. Direktoratet er også

ansvarligt for at støtte udviklingen af strategier, lovgivning, regler og retningslinjer

mv. i forbindelse med sundhedsovervågning.

Koordinering med arbejdsmarkedets parter, som er en del af

Det Permanente Ud-

valg for Social Dialog - Det Økonomiske og Sociale Råd,

sker i

Rådet for fremme

af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

i Arbejdsmiljømyndigheden. Rådets

rolle er at støtte myndigheden ved implementering og håndhævelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen og bidrage til beslutninger. Arbejdsmarkedets parter, som er en del af

Rådet,

kan anmode om oplysninger om projekter, strukturen og funktionen af Ar-

bejdsmiljømyndighedens tjenester og formulere forslag eller anbefalinger.

Landerapporten refererer flere aktører for at udtale, at denne koordinering er util-

strækkelig.

Eksempler på virkemidler

Af landerapporten fremgår det, at virkemidler i høj grad består af vejledninger,

kampagner samt uddannelses- og træningsaktiviteter, som skal hjælpe virksomhe-

derne med effektiv implementering af arbejdsmiljøkravene. Det nævnes også, at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

552

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

virkemidler kun anvendes i begrænset omfang, især blandt SMV’er og mikrovirk-

somheder og ikke mindst på grund af manglende viden om deres eksistens.

Virkemidler, som de nationale aktører fremhævede som særligt anvendelige:



Forebyggelsesmanualer udviklet af arbejdsmarkedets parter målrettet specifikke

sektorer og med fokus på medarbejderinddragelse blev fremhævet som særlig

nyttige.



Vejledninger om medarbejderinddragelse i forbindelse med forebyggende for-

anstaltninger på arbejdsmiljøområdet og involvering i processen med at vælge

arbejdsmiljørepræsentanter udarbejdet af fagbevægelsen.



Vejledninger om forebyggelse målrettet mellemstore virksomheder og unge

iværksættere.



Sektorspecifikke tjeklister med fokus på risici og grupper af arbejdstagere.



OiRA-værktøjet fra Arbejdsmiljøagenturet.

Eksempler på virkemidler målrettet SMV’er og mikrovirksomheder

Landerapporten har ikke identificeret nogen virkemidler specifikt målrettet

SMV’er og mikrovirksomheder,

som udgør 90 pct. af alle virksomheder i Portugal.

Det nævnes, at ACT har ydet økonomisk støtte til arbejdsgivere og fagbevægelsen

til projekter med henblik på at fremme arbejdsmiljøforhold. Støtten er blandt andet

brugt til informationsmateriale og formidling af metoder til risikovurdering. En

formalisering af støtten blev vedtaget i 2010.

I landerapporten nævnes, at

Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Arbejdsmar-

kedsforhold

har oprettet en særlig protokol med henblik på at fremme og give støtte

til overholdelse af lovgivningen

i SMV’er og mikrovirksomheder.

Aktør

Rolle

Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsforhold (ACT)

Kompetent myndighed på arbejdsmiljøområdet. Etableret en protokol med

det portugisiske forbund af mikrovirksomheder, små og mellemstore virk-

somheder den 5. juli 2010.

Protokollen har til formål at forbedre samarbejdet med henblik på at sti-

mulere små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder til at

overholde arbejdsretten og arbejdsmiljøkravene i særdeleshed. I henhold

til denne protokol vil arbejdsmiljømyndigheden kunne støtte og finansiere

undersøgelser, kampagner og andre forslag fra det portugisiske forbund af

mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Denne støtte vil blive ydet inden for rammerne af det operationelle pro-

gram til støtte for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

(PROAP), som ikke specifikt er rettet mod små og mellem-store virksomhe-

der og mikrovirksomheder. PROAP blev udløst af den nationale strategi for

sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 2008-2012. Finansieringspro-

grammet var ved landerapportens færdiggørelse suspenderet på grund af

manglende økonomiske ressourcer.

Udbredelse

Afventer.

Virkemiddel

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

553

| BILAG 45:

SAMMENFATNING AF LANDERAPPORTER OM EU’S 24 ARBEJDSMILJØDIREKTIVER

2.9

Screening for virkemidler i de øvrige landerapporter

Ifølge landerapporter om Cypern, Grækenland, Irland og Malta er arbejdsmiljøom-

rådet organiseret næsten som i Danmark i ét (beskæftigelses-)ministerium for både

sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet, evt. med flere afdelinger, tilsynsmyndighed

og forskningsinstitutioner. I Ungarn, Litauen, Estland, Luxembourg, Spanien, Slo-

venien, Tjekkiet og Rumænien er der mindst to myndigheder for hhv. sikkerhed og

sundhed også med tilsynsmyndigheder, forskningsinstitutioner og fonde. Nogle

lande har særskilt organisering af minedrift. Der er henvist til partsinddragelse,

herunder i trepartsorganisationer vedrørende strategier og regulering. Antallet af

interesseorganisationer og organisationsstrukturen kan være afhængig af, om myn-

digheden alene vedrører arbejdsmiljø eller arbejdsmarkedsforhold i bredere for-

stand.

For nogle lande nævnes økonomiske incitamenter, fonde, skat- og forsikringslettel-

ser. For alle lande nævnes de sædvanlige støttefunktioner, som vejledningsmateria-

le, kampagner og lignende. Nogle lande bruger agenturets materialer meget.

Irland har et specielt interaktivt it-værktøj til SMV’er til brug for APV-arbejdet.

Luxembourg har undtaget den offentlige sektor for håndhævelse af arbejdsmiljøet

bortset fra tekniske hjælpemidler og lignende. I Frankrig er tilsynet med den of-

fentlige sektor også begrænset eller ikke-eksisterende, ligesom det er tilfældet i

Grækenland.

Alle landene har benyttet mulighederne for lempelser af reglerne i rammedirektivet

i forhold til SMV’er, særligt vedrørende den interne organisering af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet i virksomhederne. Der nævnes ikke noget specielt vedrørende

håndhævelse, udover at håndhævelsen kan være delt mellem flere myndigheder. De

fleste lande opererer både med administrative og retlige sanktioner. Flere lande

prioriterer vejledning i håndhævelsen, og Ungarn anvender generelt fx advarsler

overfor SMV’er og mikrovirksomheder og ikke direkte straf.

555

| BILAG 46:

STATUS FOR EFFEKTEVALUERING AF UDVIDET RISIKOBASERET TILSYN (URT)

STATUS FOR

EFFEKTEVALUERING

AF UDVIDET

RISIKOBASERET TILSYN

(URT)

BILAG 46:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

556

| BILAG 46:

STATUS FOR EFFEKTEVALUERING AF UDVIDET RISIKOBASERET TILSYN (URT)

Bilag 46

14.december 2017

Status for effektevaluering af udvidet risikobaseret til-

syn (URT)

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Der blev på ekspertudvalgsmødet d. 30. november 2017 spurgt til effekt af det

udvidede risikobaserede tilsyn.

Der er igangsat en analyse af det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i døgninsti-

tutioner og hjemmepleje.

Formålet er at evaluere, om URT-metoden giver større effekt på arbejdsmiljøet end

det normale, risikobaserede tilsyn. Der er på forhånd afsat mere tid pr. besøg til

URT, som benyttes til at fokusere på det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø.

Tilsynene er gennemført fra april 2016 til oktober 2016. Der blev gennemført en

lodtrækning blandt 600 virksomheder med mere end 10 ansatte, der var udtaget til

risikobaseret tilsyn i 2016. 300 virksomheder blev placeret i forsøgsgruppen

(URT), og kontrolgruppen på 300 fik almindeligt risikobaseret tilsyn (RT).

I det udvidede risikobaserede tilsyn

–

URT - skal arbejdspladsen principielt altid

have mindst to tilsynsbesøg, og som hovedregel skal der gennemføres gruppesam-

taler om det psykiske arbejdsmiljø. I den normale procedure for risikobaseret tilsyn

–

gennemføres mere end et besøg, hvis den tilsynsførende vurderer, at der er

behov for at undersøge arbejdsmiljøet grundigere.

Effekter måles med et spørgeskema om medarbejdernes opfattelse af det ergonomi-

ske og psykiske arbejdsmiljø, der sendes direkte til de ansatte. . Der er gennemført

tre målinger: en baselinemåling før tilsynet, en første opfølgning efter ca. 6 måne-

der og en slutmåling efter 12 måneder.

Først ved analyse af slutmålingen kan man konkludere på effekter. Ved første op-

følgning kan man ikke være sikker på, at arbejdspladsen har afsluttet sin løsnings-

proces.

Der er sideløbende gennemført en procesevaluering. Gennemførslen af tilsynet er

belyst dels med 10 kvalitative interviews med tilsynsførende, dels med et skema

om hvilke arbejdsmiljøemner, der er ført tilsyn med på hvilke besøg. Sidstnævnte

er udfyldt ved alle tilsyn. Procesevalueringen viser bl.a., at URT og almindeligt

risikobaseret tilsyn er gennemført efter de udarbejdede instrukser. Arbejdspladser-

nes opfattelse af tilsynet er belyst gennem kvalitative interviews med 10 arbejds-

pladser.

Der kan ikke oplyses om foreløbige resultater fra undersøgelsen, idet data fra slut-

målingen endnu ikke er bearbejdet. Resultaterne forventes at foreligge i april 2018.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

557

| BILAG 47:

RESUMÉ AF HVIDBOG OM ARBEJDSMILJØRÅDGIVNING

RESUMÉ AF

HVIDBOG OM

ARBEJDSMILJØ-

RÅDGIVNING

BILAG 47:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

558

| BILAG 47:

RESUMÉ AF HVIDBOG OM ARBEJDSMILJØRÅDGIVNING

Bilag 47

14.december 2017

Resumé af hvidbog om arbejdsmiljørådgivning

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Hvidbogen om arbejdsmiljørådgivning er udarbejdet som led i aftalen om udmønt-

ning af midler i Fonden for Forebyggelses og fastholdelse mellem den tidligere

regering (S og RV), SF og EL den 27. juni 2014.

Opgaven blev i aftalen

defineret som at ”afdække,

om og hvordan rådgivning kan

styrke indsatsen på arbejdspladsniveau, og hvilke eksisterende tiltag, der har den

største arbejdsmiljømæssige og dermed samfundsmæssige effekt”.

Hvidbogen er udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse af Aalborg Universi-

tet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet

. I hvidbogen samles

eksisterende dansk og international dokumentation om arbejdsmiljørådgivning,

men den bygger ikke på en metodisk stringent sammenligning af effektstudier.

Hvidbogens indhold

Hvidbogen indeholder en beskrivelse af udviklingen i. arbejdsmiljørådgivningen i

Danmark og en oversigt over rådgivningssystemer i udvalgte europæiske lande.

Hvidbogens vurderinger af, hvilke rådgivningstiltag, der har en arbejdsmiljømæs-

sig effekt, er primært baseret på en litteraturgennemgang, og der fremsættes på

dette grundlag konklusioner og anbefalinger til, hvordan rådgivning kan styrke

indsatsen på arbejdspladsniveau.

I sammenligningen mellem lande tager rapporten udgangspunkt i den såkaldte

dækningsgrad, hvilket forstås som den andel af virksomhederne, der er omfattet af

tilslutningspligt, faste ”abonnements-”aftaler med rådgiver

mv., hvor virksomhe-

den har adgang til rådgivning efter faste aftaler. Det fremgår, at dækningsgraden i

Danmark er lav sammenlignet med andre nordeuropæiske lande, uanset om de

pågældende lande har forskellige varianter af tilslutningspligt eller de ligesom i

Danmark har en rådgivningsordning baseret på virksomhedernes frivillige brug af

rådgivning.

I sammenligningen mellem Danmark og de øvrige lande er der ikke lagt vægt på, at

rådgivningssystemerne i en række af de øvrige lande har en mere sundheds- og

individorienteret profil end de danske arbejdsmiljørådgivere. En større, lovpligtig

ordning giver derfor ikke nødvendigvis bedre adgang til rådgivning om løsninger

på virksomhedernes arbejdsmiljøproblemer end i Danmark.

Det fremgår af hvidbogen, at der ikke er særlig mange studier, der måler effekten

af rådgivning på helbred, ulykkesforekomst eller på belastninger i arbejdet. Der

refereres dog eksempler på positive effekter i form af fx færre erhvervssygdomme,

file:///C:/Users/b009282/Downloads/hvidbog-om-arbejdsmiljoeraadgivning%20(1).pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

559

| BILAG 47:

RESUMÉ AF HVIDBOG OM ARBEJDSMILJØRÅDGIVNING

reduktion i muskel-skeletbelastninger og bedre sikkerhedskultur. Rapporten kon-

kluderer generelt, at ”arbejdsmiljørådgivning har positive effekter for

virksomhe-

dernes arbejdsmiljøarbejde og arbejdsmiljø”.

Anbefalingerne har karakter af, at forfatterne vurderer det som muligt at sammen-

sætte en ”pakke”, der vil øge brug af rådgivning og styrke arbejdsmiljøarbejdet og

arbejdsmiljøet, men der fremsættes ikke et konkret forslag til en pakke. Der peges i

stedet på en række enkelte faktorer, der i litteraturen har vist en positiv effekt. An-

befalingerne er:

1. Regulering, som sikrer bred adgang til arbejdsmiljørådgivning af et omfang,

som kan gøre en forskel i den enkelte virksomhed og på samfundsplan.

2. Incitamenter, som giver virksomheder, der aktivt anvender arbejdsmiljørådgiv-

ning, en økonomisk gevinst og dermed stimulerer anvendelsen af rådgivning.

3. Muligheder for aftaler, som giver bred adgang til aftalepartnere om etablering

af branchespecifikke rådgivningsordninger, som netop passer til deres aftale-

område, og som kan sikre den nødvendige opbakning til arbejdsmiljørådgiv-

ningen både lokalt i virksomheder og hos partsorganisationerne.

4. Særlige ordninger som rettes til små virksomheder, således at disse sikres en

reel adgang til arbejdsmiljørådgivning. Heri må indgå et tilskudselement, som

sikrer, at rådgivningen bliver økonomisk overkommelig for små virksomheder.

5. Systemer til at sikre tilstrækkeligt høje kompetencer i rådgivningssystemet. Det

kan ske med udgangspunkt i den eksisterende autorisationsordning, men med

fokus på efteruddannelse og erfaringsudveksling.

561

| BILAG 48:

RESUMÉ AF RAPPORTEN ”SÅ TAL DOG SAMMEN”

RESUMÉ AF

RAPPORTEN

”SÅ TAL DOG SAMMEN”

BILAG 48:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

562

| BILAG 48:

RESUMÉ AF RAPPORTEN ”SÅ TAL DOG SAMMEN”

Bilag 48

14. december 2017

Resumé af rapporten ”Så tal dog sammen”

J.nr. 2017-5290

Sekretariatet

Et udvalgsmedlem har fremsendt rapporten

’Så tal dog sammen’

(Forebyggelses-

fonden, 2009) til sekretariatet. Rapporten omhandler erfaringer og metoder til at

forebygge nedslidning og er baseret på et konkret forebyggelsesprojekt i byggeriet

af Bellahøj Bad blandt ansatte i NCCs betonafdeling. Rapporten sammenfatter de

erfaringer, der blev opnået gennem projektet, herunder:

1. Metoder byggebranchen kan anvende for at forebygge ulykker og nedslidning.

2. Såkaldte svigthistorier, herunder årsagerne til nedslidning.

1. Metoder til begrænsning af nedslidning

Det fremgår af rapporten, at de afprøvede metoder har haft en positiv effekt for

trivslen, kommunikationen, samarbejdet og planlægningen på arbejdspladsen. De

afprøvede metoder indebar følgende:



Fælleskantine og fællesmøder. Disse var med til at skabe en bedre trivsel på

arbejdspladsen samt et større socialt samvær.



Madarrangement, massage og frugt. Disse tiltag fremmede trivsel på arbejds-

pladsen og gjorde, at medarbejdere følte sig anerkendte.



Procesplanlægning før opstart af hver byggeproces. Som led i planlægningen

blev der opstillet mulige risici ved hver delproces og oplistet løsninger herpå.



Byggepladsintroduktion. Alle, der skulle opholde sig på byggepladsen i mere

end to dage, skulle deltage i en kort introduktion.

2. Problematikker på baggrund af svigthistorier

De såkaldte svigthistorier i rapporten belyser forskellige problematikker i bygge-

branchen. I rapporten fremhæves følgende:



Ledelsen har en hovedrolle i at forebygge nedslidning. Lederne bør have en

ledelsesstil, der fremmer samarbejde, god kommunikation og anerkendelse.



Inddragelse af medarbejdere og deres erfaringer er nødvendige for at forebygge

nedslidning og ulykker.



Det er vigtigt at gøre op med en kultur, der accepterer nedslidning. Her skal

også den enkeltes holdning omstilles.



Såkaldte hovsa-ændringer på byggepladsen skaber nedslidning. Eksempelvis

hvis en maskine svigter i en arbejdsproces, og opgaven løses manuelt.



Virksomhederne og byggeledelsen skal forholde sig til systemer og strukturer

(fx akkorder), der forøger risikoen for konflikter og nedslidning.



Handlinger som giver eller fratager medarbejdere anerkendelse via symboler

(f.eks. frugt som gode eller kollektiv skældud) skal gennemtænkes af ledelsen.

Så tal dog sammen,

Forebyggelsesfondens projekt hos NCC, Stig Christensen og Karin Parbst

(2009).

https://www.danskbyggeri.dk/media/3007/saa-tal-dog-sammen-44386_-1.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

563

| BILAG 49:

RESUMÉ AF TO ANALYSER AF VIRKEMIDLER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

RESUMÉ AF

TO ANALYSER AF

VIRKEMIDLER I

ARBEJDSMILJØ-

INDSATSEN

BILAG 49:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

564

| BILAG 49:

RESUMÉ AF TO ANALYSER AF VIRKEMIDLER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Bilag 49

23. november 2017

Resumé af to analyser af virkemidler i arbejdsmiljø-

indsatsen

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

I dette arbejdspapir fremgår resumé af to analyser fremsendt af medlemmer af ek-

spertudvalget. Det drejer sig om følgende analyser:

1. Afslutningsrapport fra Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og vir-

kemidler (CAVI):

http://cavinet.dk/wp-content/uploads/2016/10/CAVI-

slutrapport-20161012-med-engelsk-summary-1.pdf

2. En oversigt over litteratur der beskriver virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet,

TeamArbejdsliv:

https://teamarbejdsliv.dk/wp-

content/uploads/Virkemidler-i-Arbejdsmilj%C3%B8arbejdet.pdf

1. Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. Hovedpunkter fra CAVI-rapporten

Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidler (CAVI) var et forsk-

ningscenter, der skulle undersøge og afdække mekanismer og virkemidler i ar-

bejdsmiljøindsatser i Danmark. Projektet var støttet af Arbejdsmiljøforskningsfon-

den og strakte sig over en 5-årig periode, som udløb i 2016.

Formålet med CAVI-projektet var at skabe grundlag for en mere effektiv arbejds-

miljøindsats på samfunds- og virksomhedsniveau. Det skulle ske gennem udvikling

af forskningsbaseret viden om, hvordan virkemidler på arbejdsmiljøområdet om-

sættes til mekanismer i virksomhederne, som kan føre til et bedre arbejdsmiljø.

CAVI har udarbejdet en afsluttende rapport i efteråret 2016, der beskriver virke-

midler i arbejdsmiljøindsatsen. Hovedkonklusionerne fra rapporterne er:



Arbejdsmiljøindsatser fungerer altid i et samspil mellem flere forskellige vir-

kemidler og flere forskellige aktører. Det er afgørende for effekten i virksomhe-

derne, at virkemidler og aktører fungerer som i et orkester, der spiller i harmoni,

mens det modsatte svækker mulighederne for effekt. Uklare og modsatrettede

signaler bevirker, at virksomhederne forholder sig passive.



Væsentlige generelle mekanismer for transformationen fra samfundsmæssige

arbejdsmiljøindsatser til virksomhedsaktiviteter er tvang, normer og imitation.

Igen er der fordele ved at orkestrere indsatser, som sætter alle tre mekanismer i

spil, og mens tvangselementet i regulering er væsentligt, er det normer og imita-

tion, som spiller den største rolle for virksomhedernes daglige arbejdsmiljøar-

bejde.



Det er vigtigt for effektive arbejdsmiljøindsatser at arbejde med udvikling af en

konkret programteori for indsatsen, som indeholder overvejelser om de meka-

nismer, der skal føre til ændringer i virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

565

| BILAG 49:

RESUMÉ AF TO ANALYSER AF VIRKEMIDLER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN



Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde er blevet mainstreamet, idet arbejdsmiljø

er blevet en mere integreret del af virksomhedernes almindelige drift. Der er ta-

le om en udvikling, hvor arbejdsmiljøarbejdet ledes og organiseres ud fra de

samme principper, som gælder for ledelse og organisering af virksomhedens øv-

rige aktiviteter. Arbejdsmiljøorganisationen udvikler sig i et samspil med virk-

somhedernes generelle ledelse og organisation og eksterne omgivelser, hvor re-

gulering som f.eks. AMO-reformen indgår som et vigtigt, men sjældent afgø-

rende element.



Certificeret arbejdsmiljøledelse fører i almindelighed til en prioritering af

arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne, men der har vist sig et betydeligt

behov for at udvikle specielt auditmetoderne til det psykiske arbejdsmiljø.

Der er i dag et stærkt fokus på formalia og i mindre grad på effekten på det

faktiske arbejdsmiljø.



Netværk af ligemænd spiller en væsentlig rolle for de mindre virksomheder. De

kigger på, hvad sammenlignelige virksomheder foretager sig både for inspirati-

on og for at finde ud af, hvad der udgør et acceptabelt niveau for arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøindsatser, som bygger på og udvikler sådanne netværk, udgør der-

med et vigtigt virkemiddel til at nå ud til de små virksomheder.

2. Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet; sammendrag af rapport om viden om

virkemidler fra TeamArbejdsliv

I 2009/2010 gennemførte TeamArbejdsliv for Beskæftigelsesministeriet en udred-

ning om vidensgrundlaget på virkemiddelområdet. Hensigten var at skabe overblik

over de virkemidler, der anvendes i arbejdsmiljøarbejdet og de sammenhænge, der

er mellem virkemidlerne og de aktører, der anvender dem, udsættes for dem eller

forsker i deres virkning. Udredningen afdækkede litteraturen på området og be-

skrev på baggrund heraf virkemidler ud fra de følgende fire vinkler:

Definition og afgrænsning af virkemidler ift. samfunds- og aktørniveauer

Udredningen definerer virkemidler som ”en konkret aktivitet, rettet mod konkrete

aktører, anvendt af en afsender, der har en bestemt intention med at anvende vir-

kemidlet.” Udredningen identificerer desuden tre typer af afsendere af virkemidler;

afsendere på samfundsniveau (f.eks. Arbejdstilsynet), på organisationsniveau

(f.eks. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer) og på virksomhedsniveau

(f.eks. Arbejdsmiljøudvalget). Udredningen peger på, at virkemidler kan klassifice-

res ud fra de forskellige måder de virker på: incitamenter, kontrol og straf samt

oplysning og viden.

På baggrund af to empiriske studier samt ekspertvurderinger kom udredningen

frem til en liste med 14 kategorier af virkemidler, der spænder fra reguleringsind-

satser på samfundsniveau over organisationers brug af kampagner eller uddannelse

til virksomhedsinterne ledelsessystemer og sundhedsfremmeindsatser på individni-

veau.

Sammenhængen mellem virkemidler og aktører

I udredningen er der foretaget en overordnet vurdering af sammenhængen mellem

kategorierne og aktørerne på samfundsniveau, organisationsniveau og på virksom-

hedsniveau. Den afdækker et billede af, at der forekommer en tydelig sammen-

hæng mellem de tre niveauer, hvor myndighederne er de hyppigste afsendere af de

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

566

| BILAG 49:

RESUMÉ AF TO ANALYSER AF VIRKEMIDLER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

reguleringsorienterede virkemidler. En række andre samfundsaktører som parterne,

BAR (i dag BFA) og andre vidensformidlere er de hyppigste anvendere af oply-

sende, formidlende og uddannende virkemidler, mens virksomhederne selv benyt-

ter sig mest af de metode- og indsatsorienterede virkemidler.

Graden af dokumentation for anvendelse af virkemidler og deres effekt

I den internationale forskning anbefales det, at evidensbaserede analyser af virke-

midlernes effekt og virkning suppleres med en større viden om betydningen af de

organisatoriske og sociale forhold. Men sådanne analyser er sjældent gennemført. I

de danske kilder efterlyses primært større viden om betydningen af den kontekst

virkemidlerne anvendes i og den synergi, der optræder mellem flere virkemidler.

I forhold til at skabe en større erfaring med og viden om virkemidlernes anvendelse

og virkningsmekanismer foreslås det, at der udvikles forsknings- og evaluerings-

metoder, der kan afdække betydningen af virkemidlernes kontekst, den synergi der

kan optræde mellem flere virkemidler og ikke mindst metoder, der kan afdække

virkemidlernes flow, dvs. det tidsmæssige forløb og samspillet med de aktører, der

berøres af virkemidlet.

Overførbarheden af virkemidler fra andre områder til arbejdsmiljøområdet.

Det vurderes i udredningen, at der kan hentes inspiration fra en række andre forsk-

nings- og vidensområder, såsom trafikforskningen, arbejdsmarkedsforskningen,

retssociologien, miljøforskningen, kommunikationsforskningen og forskning i etik.

Herudover er der læringsteorier og viden om netværkssamarbejde og selvregule-

ring hos virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

567

| BILAG 50:

RESUMÉ AF EVALUERING AF FOREBYGGELSESFONDENS PROJEKTER

RESUMÉ AF

EVALUERING AF

FOREBYGGELSES-

FONDENS

PROJEKTER

BILAG 50:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

568

| BILAG 50:

RESUMÉ AF EVALUERING AF FOREBYGGELSESFONDENS PROJEKTER

Bilag 50

14.december 2017

Resumé af evaluering af Forebyggelsesfondens projekter

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

1. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (forebyggelsesfonden)

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse var en fond under Beskæftigelsesministe-

riet, der blev etableret i 2007 for at støtte initiativer til at forebygge nedslidning og

fastholde folk på arbejdsmarkedet.

Der er ikke foretaget en samlet evaluering af forebyggelsesfonden, men de projek-

ter, der modtog støtte fra fonden, skulle udarbejde evalueringer af de opstillede

mål. Projektevalueringer blev sammenfattet i en evaluering,

jf. nedenfor i afsnit 2.

Oprindeligt søgte virksomhederne om støtte til projekter, som virksomhederne selv

beskrev i ansøgninger. Det viste sig, at ansøgningerne var skævt fordelt, idet ca. 60

pct. af projekterne blev gennemført på offentlige arbejdspladser, mens der kom få

ansøgninger fra mindre, private virksomheder.

På den baggrund blev det besluttet, at fonden fra 2011 skulle udbyde såkaldte fore-

byggelsespakker, der består af anvisninger på udviklingsforløb. Virksomhederne

kunne søge om tilskud til udviklingsforløbene, som virksomhed kunne gennemføre

selvstændigt, evt. med inddragelse af en arbejdsmiljøkonsulent. Der er gennemført

evalueringer af forebyggelsespakker til tre branchegrupper,

jf. nedenfor i afsnit 3.

2. Evaluering af projekter støttet af Forebyggelsesfonden (2013)

Et konsortium med deltagelse af Oxford Research, Kubix ApS, Centerfor Ar-

bejdsmiljø og Arbejdsliv (RUC) og SFI udarbejdede i 2013 en afsluttende evalue-

ring af projekter støttet af Forebyggelsesfonden.

Forebyggelsesfonden gav i 2007-2013 støtte til projekter indenfor 4 hovedformål:

1. Forebyggelse af nedslidende rutiner og arbejdsgange (114 projekter) samt ud-

vikling af ny teknologi, der kan forebygge nedslidning (13 projekter)

–

begge

delformål afgrænset til særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper.

2. Bedre genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede. 13 projekter.

3. Styrkelse af bevidstheden om risikoen forbundet med rygning, alkohol, fedme

og fysisk inaktivitet (sundhedsfremme). 44 projekter.

4. Forebyggelse af stress og nedslidning udenfor de brancher, der var udpeget ift.

hovedformål 1 (fra 2011). 20 projekter.

Det var et led i tildelingskriterierne, at modtagerne skulle foretage en evaluering af

deres projekter, eventuelt med brug af ekstern konsulent. Den sammenfattende

evaluering er en meta-evaluering, hvor konsortiet har vurderet evalueringsrapporter

fra de enkelte projekter. Projekternes succes måles i forhold til:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

569

| BILAG 50:

RESUMÉ AF EVALUERING AF FOREBYGGELSESFONDENS PROJEKTER



Det realiserede output, dvs. om aktiviteter og ændringer faktisk er gennemført i

forventet omfang;



Opnået outcome, dvs. hvilke forbedringer, som aktiviteten har medført;



Efterfølgende spredning af viden og løsninger, enten lokalt på arbejdspladsen

eller til andre arbejdspladser i branchen.

Outcome dækker reduceret sygefravær, personaleomsætning, lavere muskel-

skeletbelastning, mindre oplevet stress, bedre samarbejde, højere trivsel mv., af-

hængigt af hvilken konkret målsætning det enkelte projekt har fastlagt. Resultatet

afrapporteres som positivt, hvis den enkelte projektrapport vurderer resultatet posi-

tivt, og konsortiet bekræfter denne vurdering. Konsortiet har som hovedregel alene

projektets egen evaluering som kilde.

Evalueringens samlede konklusion er, at 86 pct. af projekterne har realiseret deres

outputmål, samt at 84 pct. af projekterne har opnået en positiv effekt på outcome.

47 pct. af projekterne angiver, at de har opnået spredning af viden eller resultater.

Der konstateres ikke væsentlige forskelle i niveauer for outcome mellem hoved-

formålene. Evalueringen afrapporterer dog ikke outcome for hovedformål 2 og 4,

eller for ”teknologi”-projekter

under formål 1, fordi antallet af projekter er beske-

dent. Blandt de forskellige typer outcome har det tilsyneladende været vanskeligst

at opnå en reduktion i personaleomsætning og sygefravær. Evaluator vurderer, at

arbejdspladserne har haft problemer med at etablere valide målemetoder for dette.

Evalueringen undersøger i analyserne af hovedformål 1 og 3 (hvor datagrundlaget

er tilstrækkeligt) en række faktorer, der forventes at understøtte positive resultater.

Det gælder fx god dokumentation for omfanget af det problem, man vil løse, om

målgruppens størrelse påvirker effekter, om der anvendes eksterne proceskonsulen-

ter, hvordan medarbejdere er inddraget, samt om projektet er organisations- eller

individ-orienteret. Med de meget høje, samlede succesrater giver de undersøgte

variable ikke markante forskelle i succesraten, dog ser det ud til, at individ-

orienterede projekter giver mest mening i forhold til formål 3, sundhedsfremme.

3. Evalueringer af forebyggelsespakker

Der er gennemført evalueringer af forebyggelsespakker til tre branchegrupper:

1. Bygge- og anlægsbrancherne

, to pakker:

a. Få styr på de tunge løft

b. Planlægning: Mindsk skader og nedslidning med bedre planlægning.

2. Døgninstitutioner og hjemmepleje

iii

, fire pakker:

a. Kollegial sparring;

b. De tre mest ressourcekrævende borgere

–

find nye løsninger på de dag-

lige opgaver;

c. Fremtidsværksted: Få bedre relationer til borgere og til hinanden;

d. Arbejdsmiljøsundhedskredse.

3. Autoværksteder

, to pakker:

a. Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger;

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/Evaluering-

implementering-af-Forebyggelsespakker-Autovirksomheder.pdf.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

570

| BILAG 50:

RESUMÉ AF EVALUERING AF FOREBYGGELSESFONDENS PROJEKTER

b. Organisering af værkstedet.

Der er desuden gennemført en analyse af, hvordan forskelle i arbejdsstil imellem

forskellige brancher påvirker virksomhedernes modtagelse af viden om forebyggel-

se i hhv. bygge/anlæg og autobranchen.

. Evalueringerne er gennemført i 2012-

2013 af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Forebyggelsespakkerne blev udviklet som anvisninger på et udviklingsforløb, som

den enkelte virksomhed kunne gennemføre selvstændigt. Til bygge- og anlægspak-

kerne var der dog et tilbud om, at en tilsynsførende fra Arbejdstilsynet kunne fun-

gere som vejleder i forløbet. Mange andre virksomheder valgte at inddrage en eks-

tern proceskonsulent.

Evalueringerne kombinerer en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medar-

bejdere i alle virksomheder, der ansøgte om en pakke og seks til tolv interviews

indenfor hver af de 3 branchegrupper. Evalueringerne undersøger årsagen til, at der

ansøges om en forebyggelsespakke, forventninger til proces og resultat, erfaringen

med forløbet, vurderinger af materialet, samt den generelle udvikling i virksomhe-

den og branchen om forløbet. Effekter måles i form af det oplevede udbytte af for-

løbet (ledelse hhv. medarbejdere). Nedenfor gengives udvalgte resultater for hvert

brancheområde.

Bygge/anlægsbrancherne.

Analysen viste, at forløbet var i nogle tilfælde påvirket af ydre omstændigheder, så

det ikke kunne gennemføres efter tidsplanen. Herudover kan der være begrænsnin-

ger i mulighederne for at anvende bedre arbejdsmetoder, fordi virksomheden er

underleverandør på byggepladser, hvor andre virksomheder sætter betingelserne.

Der var generelt stor tilfredshed med Arbejdstilsynets vejledere. Det var en del af

pakkerne

’Få

styr

på de tunge løft’,

at der indgik støtte til at leje af tekniske hjælpe-

redskaber, men nogle virksomheder opfattede kun dette relevant for store opgaver,

ikke som en god, generel arbejdsmetode.

73 pct. af mestrene vurderer, at forløbet har forbedret det fysiske arbejdsmiljø, og

34 pct. af mestrene vurderer, at det har forbedret det psykiske arbejdsmiljø. Medar-

bejdernes vurderinger var mindre positive, men der var 47 pct., der vurderede det

fysiske arbejdsmiljø forbedret, og 30 pct., der oplevede en forbedring i det psyki-

ske arbejdsmiljø.

Døgninstitutioner og hjemmepleje.

Medarbejderne oplyste i spørgeskemaundersøgelsen, at de i meget stor udstrækning

havde deltaget i aktiviteterne omkring pakkerne. Dog har der været udfordringer

med at nå dele af medarbejdergruppen, som ikke var primære deltagere i forløbet.

Pakkerne forudsatte visse elementer, f. eks. fællesmøder, der efter ledernes vurde-

ringer passer dårligt til en institution, hvor der arbejdes i døgndrift.

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-

rapporter/evalueringforebyggelsespakker-final.pdf.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

571

| BILAG 50:

RESUMÉ AF EVALUERING AF FOREBYGGELSESFONDENS PROJEKTER

35 pct. af lederne oplevede, at forløbet havde forbedret det fysiske arbejdsmiljø. 75

pct. af lederne vurderede, at det psykiske arbejdsmiljø var forbedret. Medarbejder-

nes vurderinger var mindre positive, men der var 29 pct., der vurderede det fysiske

arbejdsmiljø forbedret, og 45 pct., der oplevede en forbedring i det psykiske ar-

bejdsmiljø. Alt i alt oplever 55 pct., af medarbejderne, at arbejdspladsen har haft

udbytte af forløbet (det præcise spørgsmål ikke stillet til lederne).

Autoværksteder.

Analysen af arbejdsstilen i autobranchen overfor byggebranchen viste, at autobran-

chen var langt bedre til at følge skiftlige retningslinjer, fordi det er normalt at ar-

bejde med manualer for reparationer, bilsyn mv. Nogle virksomheder havde svært

ved at afsætte 2 arbejdsdage til forløbet, som det var forudsat i organiseringspak-

ken. Det harmonerer ikke med, at opgaver ofte kommer ind med kort varsel. Der

var til pakken ”organisering af værksted” mulighed for at søge støtte til

f. eks. ma-

ling og istandsættelse, hvilken kan være en økonomisk ”gulerod”.

82 pct. af mestrene vurderer, at forløbet har forbedret det fysiske arbejdsmiljø, og

52 pct. af mestrene vurderer, at det har forbedret det psykiske arbejdsmiljø. Medar-

bejdernes vurderinger var mindre positive, men der var 69 pct., der vurderede det

fysiske arbejdsmiljø forbedret, og 56 pct., der oplevede en forbedring i det psyki-

ske arbejdsmiljø. Alt i alt oplever 79 pct., af medarbejderne, at arbejdspladsen har

haft udbytte af forløbet.

Ourø Nielsen , H., Brink , S., Bom, J., Stenbæk Hansen , D., Baltzarsen , M., Clematide,

B., Bottrup, P.,

Hvid, H. S., Lund, H. L.,

Holt , H., Høgelund, J. & Labriola , M.:

Evalue-

ring af projekter der har modtaget støtte fra Forebyggelsesfon: Første delevaluering af fore-

byggelsesfondens projekter, 2012

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/Evaluering-

implementering-af-Forebyggelsespakker-Byggeanlaeg.pdf

iii

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/Evaluering-

implementering-af-forebyggelsespakker-Doegn-Hjemmepleje.pdf

573

| BILAG 51:

RESUME AF REVIEW VEDR. EFFEKTEN AF VIRKEMIDLER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

RESUME AF REVIEW

VEDR. EFFEKTEN

AF VIRKEMIDLER I

ARBEJDSMILJØ-

INDSATSEN

BILAG 51:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

574

| BILAG 51:

RESUME AF REVIEW VEDR. EFFEKTEN AF VIRKEMIDLER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Bilag 51

J.nr. 2017 - 5290

Resumé af review vedr. effekten af virkemidler i arbejdsmiljø-

indsatsen

Sekretariatet

Arbejdstilsynet udbød i 2015 et internationalt systematisk review om hvilke myn-

dighedsvirkemidler, der har størst effekt.

Formål

Hovedformålet med litteraturgennemgangen var dels at give Arbejdstilsynet et

bedre grundlag for at prioritere mellem forskellige indsatser baseret på viden og

evidens og dels at give tilsynet et bedre grundlag for at iværksætte nye forsøg, der

kan lukke de huller, der stadig måtte være i videngrundlaget.

Litteraturgennemgangen er blevet udført af en forskergruppe under ledelse af Ar-

bejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Fokus i litteraturgennem-

gangen (systematisk review) har været at afdække viden om effekten af virkemid-

ler på arbejdsmiljøområdet på medarbejderes eksponering, helbred og fastholdelse

samt virksomhedernes produktivitet.

Resultater

Litteraturgennemgangen har vist moderat stærk evidens og konsistens for, at intro-

duktion af lovgivning og tilsynsbesøg kan reducere antallet af arbejdsulykker, her-

under dødsulykker, og at tilsynsbesøg kan forbedre overholdelsen af love og regler

på arbejdsmiljøområdet. Der er desuden positive effekter af indsatser såsom træ-

ning/uddannelse, kampagner og indførelse af tekniske hjælpemidler, men der er for

få undersøgelser til at vurdere evidensen sikkert.

Gennemgangen har endvidere vist, at der er en mangel på forskning om indsatser

overfor MSB og helbredseffekter fra det psykiske arbejdsmiljø.

Metoder:

En systematisk litteraturgennemgang af videnskabelige publicerede undersøgelser

fra 1966 frem til februar 2017 samt en gennemgang af andre publicerede undersø-

gelser (såkaldt grå litteratur) omhandlende indsatser på arbejdsmiljøområdet i DK

og andre steder i verden.

En stor del af forskningslitteraturen (63 pct.) omhandlede indsatser fra USA. De

øvrige undersøgelser var fra Spanien, Canada, Tyskland, UK, Sverige, Italien og

Indien. På trods af denne overvægt af amerikanske studier vurderer forskergrup-

pen, at de undersøgte virkemidler er sammenlignelige, og at resultaterne kan gene-

raliseres på tværs af landene.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 52:

575

| BILAG 52:

PRODUKTIVITETSUDVIKLING I ARBEJDSTILSYNET

PRODUKTIVITETS-

UDVIKLING I

ARBEJDSTILSYNET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

576

| BILAG 52:

PRODUKTIVITETSUDVIKLING I ARBEJDSTILSYNET

Bilag 52

Den 25. maj 2018

Produktivitetsudvikling i Arbejdstilsynet

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Arbejdstilsynet har siden 2014 styret udviklingen i produktiviteten i tilsynsindsat-

sen på baggrund af en opgørelse af det gennemsnitlige antal timer, en tilsynsføren-

de på et år er i kontakt med virksomhederne. Det er også den opgørelsesmetode,

som er grundlaget for de effektiviseringskrav, som er besluttet med aftale om fi-

nansloven for 2016.

For at imødekomme udvalgets ønske er udviklingen i produktiviteten opgjort på to

alternative måder, hvor der redegøres for:

1. Virksomhedstimer pr. årsværk, dvs. den registrerede tid pr. årsværk på ar-

bejdsmiljøområdet, hvor Arbejdstilsynet har været i kontakt med eller forsøgt

at komme i kontakt med virksomhederne.

2. Tilsynsbesøg pr. årsværk, dvs. antallet af tilsyn pr. årsværk på arbejdsmiljøom-

rådet i Arbejdstilsynet.

Det bemærkes, at der er række forbehold ved de to alternative opgørelsesmetoder.

Det kan således være relevant at få indblik i de to alternative opgørelser, men op-

gørelsesmetoderne giver dog ikke et samlet billede af produktivitetsudviklingen i

tilsynsvirksomheden. Det skyldes, at de to alternative opgørelser ikke tager højde

for fx opgaveforskydning mellem tilsynssystemet og det arbejdsmiljøfaglige cen-

ter. Fx anvendes der et antal årsværk på realisering af Arbejdstilsynets digitalise-

ringsstrategi, hvilket ikke kan måles i hverken virksomhedstimer eller tilsynsbesøg.

Der er forsøgt kompenseret for opgaveforskydninger ved at fraregne større ikke

arbejdsmiljørelevante opgaver, som Arbejdstilsynet har løst i løbet af perioden. Fx

havde Arbejdstilsynet i en periode ansvaret for hele Beskæftigelsesministeriets HR.

Disse årsværk er ikke talt med i opgørelsen.

Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i virksomhedstimer pr. tilsynsførende

årsværk for perioden 2014

–

2017 (Arbejdstilsynets opgørelsesmetode, jf. svar K),

samt de to alternative opgørelsesmetoder foranlediget af spørgsmål fra udvalget.

Svaret indeholder tal for perioden 2005-2017.

Det bemærkes, at Arbejdstilsynet ikke har mulighed for at opgøre produktiviteten

med udgangspunkt i de to alternative opgørelsesmetoder længere tilbage end 2005,

idet der ikke foreligger sammenlignelige tidsregistreringer før 2005. Det bemærkes

endvidere, at de to alternative opgørelsesmetoder tager udgangspunkt i samtlige

årsværk på arbejdsmiljøområdet i Arbejdstilsynet og ikke i antallet af tilsynsføren-

de. Det skyldes, at det ikke i hele perioden er registreret systematisk, om medarbej-

dere i Arbejdstilsynet er ansat som tilsynsførende eller andre faglige medarbejdere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

577

| BILAG 52:

PRODUKTIVITETSUDVIKLING I ARBEJDSTILSYNET

Tabel 1: Produktiviteten i Arbejdstilsynet

Virksomhedstimer pr. tilsynsførende årsværk

Virksomhedstimer pr. årsværk på arbejdsmiljøområdet

Tilsynsbesøg pr. årsværk på arbejdsmiljøområdet

2005

198

2006

197

2007

189

2008

224

2009

228

2010

213

2011

233

2012

239

2013

253

2014

467

281

2015

501

297

100

2016

467

255

2017

493

261

Note: 1) Der er databrud mellem 2013 og 2014 som følge af en ændret registreringsramme og et nyt tidsregistre-

ringssystem Før 2014 blev medarbejdernes tidsanvendelse foretaget i et tidligere anvendt tidsregistreringssystem

med en anderledes registreringsramme og ud fra andre kriterier for opgørelse af tiden. Det er derfor ikke muligt at

opgøre produktivitetsudviklingen i hele perioden 2000-2017 på et sammenligneligt grundlag.

Årsværk på arbejdsmiljøområdet i Arbejdstilsynet er opgjort på baggrund af de

årlige bevillinger på finansloven. Der er på den baggrund foretaget en efterfølgende

teknisk beregning af årsværk anvendt til tilsyn med arbejdsmiljø, herunder bereg-

nede årsværk til selve tilsynet med virksomhederne, understøttelse af tilsynsindsat-

sen, kommunikation om arbejdsmiljø samt opgaver vedrørende regulering og viden

på arbejdsmiljøområdet,

jf. beskæftigelsesministerens svar på BEU spm. nr. 281.

Virksomhedstimerne omfatter den registrerede tid, hvor Arbejdstilsynet har været i

kontakt med eller forsøgt at komme i kontakt med virksomhederne. Før 2014 er

opgørelsen af medarbejdernes tidsanvendelse foretaget i et tidligere anvendt tidsre-

gistreringssystem med en anderledes registreringsramme og ud fra andre kriterier

for opgørelse af tiden. Det er derfor ikke muligt at opgøre produktivitetsudviklin-

gen i hele perioden 2005-2017 på et sammenligneligt grundlag.

I opgørelsen af tilsynsbesøgene indgår også de virksomheder, hvor den tilsynsfø-

rende ikke har kunnet gennemføre tilsynet, men som er forsøgt besøgt, men hvor

den tilsynsførende er kørt ud til virksomheden.

Udviklingen i produktiviteten skal fortolkes med stor varsomhed. Det skyldes, at

der er brud i de data, der ligger til grund for beregningen. Hertil kommer, at pro-

duktiviteten i perioden afspejler ændringer i tilsynets fokus og tyngde som følge af

politiske aftaler og bevillinger til Arbejdstilsynet samt implementeringen heraf.

Blandt andet indebærer aftale af marts 2011 om strategi for arbejdsmiljøindsatsen

frem mod 2020 en omlægning af Arbejdstilsynets indsats. Med aftalen blev tilsynet

målrettet virksomheder med de største problemer med arbejdsmiljøet, herunder det

psykiske arbejdsmiljø. Tilsvarende betyder aftale af marts 2015 om en styrket ar-

bejdsmiljøindsats -

alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø”, at Arbejdstilsy-

net målretter det risikobaserede tilsyn yderligere med et styrket fokus på virksom-

heder med arbejdsmiljøproblemer.

BILAG 53:

579

| BILAG 53:

BØDESTØRRELSER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

580

| BILAG 53:

BØDESTØRRELSER

Bilag 53

27. august 2018

Bødestørrelser

J.nr. 2017 - 5290

Sekretariatet

Arbejdsgiverens

formelle overtrædelser

af arbejdsmiljølovgivningen, dvs. overtræ-

delser af mere ordensmæssig karakter, hvor der ikke har været sikkerheds- eller

sundhedsfare, f.eks. manglende arbejdspladsvurdering eller arbejdsmiljøorganisati-

on, straffes normalt med en bøde på

10.000 kr.

Dette er udgangspunktet for bødens

størrelse uanset virksomhedens størrelse.

Ved overtrædelse af

materielle regler,

dvs. overtrædelser, der indebærer en direkte

risiko for arbejdsskader vedrørende det konkrete arbejde, f.eks. arbejde i højden

uden rækværk eller manglende udsugning ved svejsning, sker bødefastsættelsen

med udgangspunkt i en grundbøde på

20.000 kr.

Herefter kan bøden forhøjes med

henvisning til alvorlig personskade eller død, skærpende omstændigheder eller

særligt skærpende omstændigheder, samt virksomhedens størrelse, jf. illustrationen

i tabel 1 nedenfor.

Ved overtrædelse af

materielle regler,

der indebærer en direkte risiko for arbejds-

skader vedrørende det konkrete arbejde, hvor overtrædelsen samtidig har

en sådan

grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning

generelt er større end ved almindelige overtrædelser,

f.eks. udgravningsarbejde

uden tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning eller arbejde, hvor der er ek-

splosionsfare, sker bødefastsættelsen med udgangspunkt i en grundbøde på

40.000

kr.

Herefter kan bøden forhøjes med henvisning til alvorlig personskade eller død,

skærpende omstændigheder eller særligt skærpende omstændigheder, samt virk-

somhedens størrelse, jf. illustrationen i tabel 2 nedenfor.

Spørgsmålet om, hvilken straf der skal udmåles i den konkrete sag, beror i sidste

ende på domstolenes samlede vurdering af de foreliggende omstændigheder i den

enkelte sag. Derfor vil det strafniveau, som er angivet i nedenstående tabeller, kun-

ne fraviges i op eller nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger an-

dre skærpende eller formildende omstændigheder.

Tabel 1 og 2 illustrerer bødeniveauet efter gældende regler i sager, hvor der forud-

sætningsvis er sket en overtrædelse, der indebærer en direkte risiko for arbejdsska-

der vedrørende det konkrete arbejde, og hvor alle de følgende forudsætninger sam-

tidig er opfyldt:



En alvorlig personskade eller dødsfald



Én skærpende omstændighed



Én særligt skærpende omstændighed

Tabellerne er endvidere inddelt efter antallet af ansatte på virksomheden, idet der

sker en differentiering af bøden efter antallet af ansatte:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

581

| BILAG 53:

BØDESTØRRELSER



På virksomheder med 0-9 ansatte sker ingen forhøjelse.

På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes den samlede bøde med 50 procent.

På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes den samlede bøde med 75 procent.

På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes den samlede bøde med 100

procent.

Tabel 1 viser bødeniveauet ved almindelige strafbare overtrædelser, hvor grundbø-

den er 20.000 kr., efter gældende regler.

Tabel 1 Bødeniveau ved almindelige strafbare overtrædelse efter gældende regler

(Grundbøde 20.000 kr.)

Bøde

Små

Mellemstore Store

Meget

virksomheder Virksomheder Virksomheder

Store

Virksomheder

(0-9 ansatte) (10-34

(35-99

(>=100

Ansatte)

20.000 kr.

Grundbøde

Alvorlig per-

20.000 kr.

sonskade

/død

10.000 kr.

Pr. skærpende

omst.

20.000 kr.

Pr. særligt

skærpende

omst.

35.000 kr.

52.500 kr.

70.000 kr.

Differentiering

0 kr.

ud fra virk-

somhedens

størrelse

70.000 kr.

105.000 kr.

122.500 kr.

140.000 kr.

I alt*

* Én skærpende omstændighed og én særligt skærpende omstændighed. Bøden kan være

højere, hvis der er flere skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

Tabel 2 viser bødeniveauet i sager, hvor overtrædelsen har så grov karakter, at

grundbøden er 40.000 kr., efter gældende regler.

Tabel 2 Bødeniveau ved grove strafbare overtrædelser efter gældende regler

(Grundbøde 40.000 kr.)

Bøde

Små

Mellemstore Store

Meget

virksomheder Virksomheder Virksomheder

Store

Virksomheder

(0-9 ansatte) (10-34

(35-99

(>=100

Ansatte)

40.000 kr.

Grundbøde

40.000 kr.

Alvorlig per-

sonskade

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

582

| BILAG 53:

BØDESTØRRELSER

/død

Pr. skærpende

omst.

Pr. særligt

skærpende

omst.

Differentiering

I alt*

10.000 kr.

20.000 kr.

10.000 kr.

20.000 kr.

10.000 kr.

20.000 kr.

10.000 kr.

20.000 kr.

0 kr.

110.000 kr.

55.000 kr.

165.000 kr.

82.500 kr.

192.500 kr.

110.000

220.000 kr.

* Én skærpende omstændighed og én særligt skærpende omstændighed. Bøden kan være

højere, hvis der er flere skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

Bødeeksempelet i tabel 2 illustrerer, at det almindelige bødeniveau for en grov

overtrædelse vil ligge på 220.000 kr. under følgende forudsætninger:



Overtrædelsen er af en vis grovhed, således at grundbøde er 40.000 kr.



Overtrædelsen har ført til en alvorlig personskade eller et dødsfald



Der er én skærpende omstændighed



Der er én særligt skærpende omstændighed



Der er tale om en meget stor virksomhed med mindst 100 ansatte

Hvis der er flere skærpende eller særligt skærpende omstændigheder vil det almin-

delige bødeniveau være højere.

Dertil kommer, at hvis der er flere forskellige overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-

ningen til samtidig pådømmelse, så vil det samlede bødebeløb også kunne oversti-

ge 220.000 kr. Hvis en større virksomhed eksempelvis er ansvarlig for flere grove

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen

–

fx en overtrædelse i marts 2018 og en

ny overtrædelse i juni 2018

–

og disse to overtrædelser behandles samtidig ved

domstolene

–

vil det samlede bødebeløb for de to overtrædelser kunne overstige

220.000 kr.

De 10 største bøder, der er registreret som afgjorte bødesager i 2016 om overtræ-

delse af arbejdsmiljølovgivningen, spænder fra 125.000 kr. til 200.000 kr., jf. tabel

3. I 2017 er spændet for de 10 største bøder fra 140.000 kr. til 180.000 kr., jf. tabel

4. Det bemærkes, at der for flere af de 20 bøder

–

særligt i 2016

–

er tale om en

overtrædelse før d. 1. januar 2016, hvor de nye strafskærpelsesregler blev indført.

Det bemærkes desuden, at der kan være sager som er afgjort, men som politi eller

domstole endnu ikke har underrettet Arbejdstilsynet om.

Tabel 3: 10 største registrerede bøder for afgjorte sager i 2016

Ran-

Bødestr. kr. Virksomheds- Branche

Tidspunkt

gering

str.*

for over-

trædelse

200.000

Meget stor

Anlæg af veje og 131015

motorveje

160.000

Ukendt

Reparation og

050514

vedligeholdelse

af skibe og både

In-

stans

Politi

Byret

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

583

| BILAG 53:

BØDESTØRRELSER

160.000

Meget stor

160.000

Meget stor

140.000

125.000

Stor

Meget stor

Koldbehandling

Passagertransport

med regional-

eller fjerntog

Ruteflyvning

Industriel frem-

stilling af brød,

kager mv.

Udsavning og

høvling af træ

Opførelse af byg-

ninger

Opførelse af byg-

ninger

Forberedende

byggepladsarbej-

190315

280915

Politi

040216

110216

Politi

180215

260915

040516

080715

Byret

Politi

Byret

* En lille virksomhed defineres som havende 0-9 ansatte, en mellem stor virksomhed defi-

neres som havende 10-34 ansatte, en stor virksomhed defineres som havende 35-99 ansatte,

og en meget stor virksomhed defineres som havende 100 eller flere ansatte.

Tabel 4: De 10 største registrerede bøder for afgjorte sager i 2017

Ran-

Bødestr. kr. Virksom-

Branche

Tidspunkt

gering

hedsstr.*

for overtræ-

delsen

180.000

Meget stor

Anlæg af vabdveje, 270116

havne, diger og

dæmninger

180.000

Meget stor

Ikke-finansielle

160216

holdingselskaber

160.000

Ukendt

Generelle offentlige 260514

tjenester

160.000

Ukendt

Tagdækningsvirk-

130715

somhed

160.000

Meget stor

Anlæg af veje og

060116

motorveje

157.500

Stor

Forberedende byg- 200116

gepladsarbejder

157.500

Stor

Vejgodstransport

080517

140.000

Mellem

Grus- og sandgrav- 101215

ning; indvinding af

ler og kaolin

140.000

Meget stor

Anlæg af jernbaner 090316

og undergrundsba-

ner

140.000

Meget stor

Anlæg af veje og

290916

motorveje

In-

stans

Politi

Byret

Politi

Byret

Politi

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

584

| BILAG 53:

BØDESTØRRELSER

* En lille virksomhed defineres som havende 0-9 ansatte, en mellem stor virksomhed defi-

neres som havende 10-34 ansatte, en stor virksomhed defineres som havende 35-99 ansatte,

og en meget stor virksomhed defineres som havende 100 eller flere ansatte.

Den gennemsnitlige bødestørrelse i de afgjorte sager, der er rejst som titaleindstil-

linger, var i 2016 på 41.321 kr., mens den i 2017 var på 46.363 kr.,

jf. tabel 5.

Det

er Arbejdstilsynets vurdering, at stigningen fra 2016 til 2017 kan tilskrives den

skærpelse af bødeniveauet, som blev indført 1. januar 2016, og som vurderes at

have fået fuld effekt i alle de sager, der er behandlet i 2017. Det bemærkes, at der

for 2017 er tale om en foreløbig opgørelse, som endnu ikke er offentliggjort, og at

der kan forekomme ændringer.

Tabel 5: Gennemsnitlig bødestørrelse for afgjorte bødesager for overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen i 2016-2017

Tiltaleindstillinger

2016

2017

Gennemsnitlig

Bødestørrelse

41.321 kr.

46.363 kr.

Det bemærkes endvidere, at der i beregningen af den gennemsnitlige bøde er inde-

holdt bøder for arbejdsgiveres formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen,

dvs. bøder, som normalt er på i alt 10.000 kr. På sammen måde er bødesager, der er

afgjort mod ansatte, hvor bødestørrelsen normalt udgør 2.500 kr., indeholdt i be-

regningen af den gennemsnitlige bødestørrelse.

Udkastet til ekspertudvalgets anbefalinger indeholder en anbefaling om, at bøderne

for alvorlige og gentagne overtrædelser af arbejdsmiljøloven bør skærpes. Det vil

konkret medføre:



Skærpet bøde ved overtrædelser med alvorlige konsekvenser: Bøden for over-

trædelser, der medfører en alvorlig personskade eller at tilskadekomne afgår ved

døden, øges med 20.000 kr. ved almindelige strafbare overtrædelser og med

40.000 kr. ved grove strafbare overtrædelser.



Skærpet bøde ved gentagne grove overtrædelser: Bøden for grove overtrædelser

forhøjes med yderligere 10.000 kr. for hver gang arbejdsgiveren indenfor en 4

års periode tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven

Det vil for en virksomhed med fem overtrædelser inden for 4 år medføre, at bø-

den forhøjes med 20.000 kr. ved den anden overtrædelse, med 30.000 kr. ved

den tredje overtrædelse, med 40.000 kr. ved den fjerde overtrædelse, med

50.000 kr. ved den femte overtrædelse.

I tillæg til ovennævnte bødeforhøjelse vil den samlede bøde endvidere blive diffe-

rentieret efter virksomhedens størrelse, jf. de principper herfor efter gældende reg-

ler, der er beskrevet ovenfor.

Tidligere straffe for grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år be-

tragtes efter gældende regler som en

særligt skærpende omstændighed,

hvilket indebærer,

at bøden forøges med et tillæg på 20.000 kr. Det er dog efter gældende regler ikke progres-

sion i bødetillægget. Det betyder, at bødeskærpelsen er 20.000 kr. uanset, om virksomheden

tidligere er straffet én, to eller flere gange.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

585

| BILAG 53:

BØDESTØRRELSER

Tabel 6 og 7 viser det fremtidige bødeniveau som konsekvens af udkastet til ek-

spertudvalgets anbefalinger og kan sammenlignes med det gældende bødeniveau

illustreret i tabel 1 og 2. Det bemærkes, at tabellerne alene viser effekten af bøde-

skærpelsen ved overtrædelser med alvorlige konsekvenser. Eftersom tabellerne

illustrerer bødeniveauet under forudsætning af én skærpende omstændighed og én

særligt skærpende omstændighed, fremgår konsekvenserne af bødeskærpelsen ved

gentagne grove overtrædelser ikke af tabellerne.

Tabel 6 Bødeniveau ved almindelige strafbare overtrædelser efter udkastet til

ekspertudvalgets anbefalinger (Grundbøde 20.000 kr.)

Bøde

Små

Mellemstore

virksomheder Virksomheder

(0-9 ansatte) (10-34

Ansatte)

20.000 kr.

40.000 kr.

10.000 kr.

20.000 kr.

40.000 kr.

10.000 kr.

20.000 kr.

Store

Virksomheder

(35-99

Ansatte)

20.000 kr.

40.000 kr.

10.000 kr.

20.000 kr.

Meget

Store

Virksomheder

(>=100

Ansatte)

20.000 kr.

40.000 kr.

10.000 kr.

20.000 kr.

Grundbøde

Alvorlig per-

sonskade

/død

Pr. skærpende

omst.

Pr. særligt

skærpende

omst.*

Differentiering

I alt*

0 kr.

90.000 kr.

45.000 kr.

135.000 kr.

67.500 kr.

157.500 kr.

90.000 kr.

180.000 kr.

*Hvis der er tale om et 3. gangsovertrædelse, 4. gangsovertrædelse eller 5. gangsovertræ-

delse vil bøden blive forhøjet yderligere inkl. differentiering ift. virksomhedsstørrelse.

** Én skærpende omstændighed og én særligt skærpende omstændighed. Bøden kan være

højere, hvis der er flere skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

Tabel 7 Bødeniveau ved grove strafbare overtrædelser efter udkastet til ekspert-

udvalgets anbefalinger (Grundbøde 40.000 kr.)

Bøde

Små

Mellemstore Store

Meget

virksomheder Virksomheder Virksomheder

Store

Virksomheder

(0-9 ansatte) (10-34

(35-99

(>=100

Ansatte)

40.000 kr.

Grundbøde

80.000 kr.

Alvorlig per-

sonskade

/død

10.000 kr.

Pr. skærpende

omst.

20.000 kr.

Pr. særligt

skærpende

omst.*

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

586

| BILAG 53:

BØDESTØRRELSER

Differentiering

I alt**

0 kr.

150.000 kr.

75.000 kr.

225.000 kr.

112.500

262.500 kr.

150.000

300.000 kr.

*Hvis der er tale om et 3. gangsovertrædelse, 4. gangsovertrædelse eller 5. gangsovertræ-

delse vil bøden blive forhøjet yderligere inkl. differentiering ift. virksomhedsstørrelse

–

teksteksempel.

** Én skærpende omstændighed og én særligt skærpende omstændighed. Bøden kan være

højere, hvis der er flere skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 54:

587

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

EFFEKTANALYSE PÅ

LANGVARIGT SYGEFRAVÆR

AF ARBEJDSTILSYNETS

REAKTIONER PÅ

MUSKELSKELET OG

PSYKISKE ARBEJDSMILJØ-

RISICI I PERIODEN 2008-11

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

588

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Bilag 54

21. august 2018

Effektanalyse på langvarigt sygefravær af Arbejdstilsy-

nets reaktioner på muskelskelet og psykiske arbejds-

miljørisici i perioden 2008-11

J.nr. 20165100424

Analyse og Data (ADA)

POE/HSH

Sammenfatning

Analysen undersøger om Arbejdstilsynets reaktioner (påbud og vejledning) på

grund af muskelskeletbelastninger henholdvis psykisk arbejdsmiljø har betydning

for virksomhedernes langvarige sygefravær de efterfølgende tre år efter tilsynsbe-

søget.

Analysen kan ikke påvise et lavere langvarigt sygefravær efter tilsynsbesøg hver-

ken med eller uden tilsynsreaktion. Analysen viser, at de virksomheder, der har fået

påbud også har et klart forhøjet langtidssygefravær. Dette er mest udtalt for de

virksomheder der har fået påbud vedrørende risici i det psykiske arbejdsmiljø,

hvilket indikerer, at forhøjet sygefravær kan være en indikator for arbejdsmiljøpro-

blemer.

Der kan med tre års opfølgning ikke påvises effekt (reduktion) i det langvarige

sygefravær på virksomheder, som følge af påbud om psyk- eller muskelskeletrisici

i arbejdsmiljøet i perioden 2008-11.

Analysen omfatter tilsynsbesøgene fra perioden 2008-11, før det risikobaserede

tilsyn blev indført, og omfatter således screeningsbesøg og det efterfølgende tilpas-

set tilsyn, detailundersøgelser samt særlige indsatser. Analysen er afgrænset til de

virksomheder, som har haft ansatte med langtidssygefravær mindst et af årene

2008-13, sammenlagt 169.970 unikke virksomheder. Analysen omfatter ikke til-

synsformen risikobaseret tilsyn (RT), som blev indført i 2012.

I analysen er der korrigeret for det generelt faldende sygefravær siden 2007 og en

række andre væsentlige determinanter for sygefravær på virksomhedsniveau.

Analysen viser, at Arbejdstilsynet afgiver påbud vedrørende risiko for psykiske

belastninger på virksomheder med et signifikant (23 pct.) højere sygefravær end

gennemsnittet. Virksomheder med højt sygefravær i det år, hvor Arbejdstilsynet

afgiver disse påbud, formår ikke at forbedre det langvarige sygefravær i løbet af de

tre efterfølgende år, som omfattes af analysen. Virksomheder, som har fået AT-

vejledning angående psykiske risici, har også et signifikant (10 pct.) forhøjet syge-

fravær. Disse virksomheder opnår heller ikke et signifikant fald i sygefraværet.

Påbud vedrørende muskelskeletbelastninger er blevet givet til virksomheder med et

signifikant (11 pct.) højere sygefravær end gennemsnittet. De efterfølgende 3 år er

ikke et signifikant fald i sygefraværet. Vejledning om muskuloskeletale risici er

blevet givet til virksomheder, der har et gennemsnitligt i sygefravær både i tilsyns-

året og de efterfølgende tre år.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

589

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Baggrund

Arbejdstilsynets dominerende virkemiddel i gennem mange år har været tilsynsbe-

søg på virksomhederne. Indeværende analyse er en af flere registerbaserede analy-

ser af effekter af større dele af tilsynsindsatsen. Formålet med nærværende analyse

er at belyse, om der er sammenhæng med og effekt på det langvarige sygefravær af

tilsynsreaktioner (påbud og/eller vejledning) vedrørende arbejdsmiljøproblemer

relateret til muskelskelet- henholdsvis psykiske overbelastninger. Analysen omfat-

ter årene 2008-13 hvor sygefraværet generelt har været faldende efter at have top-

pet i årene 2006-7 (

NFA 2016).

Faktaboks tilsynsreaktionerne påbud og vejledning

Påbud gives, når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Skriftlig vejledning gives, når Arbejdstilsynet konstaterer forhold, der kan justeres,

men der ikke er grundlag for at træffe en afgørelse.

Tilsyn er gennem årene blevet gennemført med forskellige metoder og med for-

skellige principper for udvælgelse af virksomheder, hvilket er registreret i ATs

produktionsregister (ATIS). Det er registreret hvis der har været grundlag for til-

synsreaktion (påbud) og/eller vejledning om forbedring af arbejdsmiljøforhold.

Hvis der ikke er blevet givet en reaktion, er der alene registreret dato for tilsynsbe-

søget, formålet samt i varierende detaljeringsgrad ressourceforbruget i timer og

personer. Der er ikke registreret arbejdsmiljøforhold, som de tilsynsførende har

observeret på de besøgte virksomheder, hvis der ikke har været grundlag for en

tilsynsreaktion.

Indsats rettet mod virksomheder

Tilsynsbesøg er interventioner rettet mod virksomheder med formålet, dels at de

retter på problematiske forhold, dels at de motiveres til forebyggende indsatser for

medarbejderne. Generelt findes der ikke registerdata på virksomhedsniveau om

konkrete arbejdsmiljøforhold.

Et tilsynsbesøg antages skulle kunne have både kortsigtede, mellemlange og læn-

gerevarende virkninger. I første trin motiveres virksomheden til at arbejde med sit

arbejdsmiljø, løse konkrete problemer og forebygge problemer. I andet trin antages

det, at virksomheden løser problemer, efterlever regler og arbejder systematisk med

at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer, og opnåede forbedringer fastholdes. I

tredje trin forventes effekterne at blive den ønskede reduktion af overbelastninger,

Thorsen SV m.fl. Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark

–

belyst ud fra regi-

ster- og spørgeskemadata fortrinsvis fra 2010-2014. København 2016: Det Nationale Forskningscen-

ter for Arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

590

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

ulykker, erhvervssygdomme og sygefravær mm. Det er den samlede årsagskæde,

der er afgørende for, om forebyggelse og hermed de overordnede målsætninger for

arbejdsmiljøindsatsen, kan nås. I nærværende notat analyseres, om langvarigt syge-

fravær på virksomhedsniveau er relateret til og påvirkes af forskellige reaktioner

svarende til trin tre i årsagskæden.

Forekomster kan med registeroplysninger observeres på virksomhedsniveau gen-

nem registerkoblinger på Danmarks Statistik og aggregering af informationer om

medarbejderne, fx sygedagpenge og andre data om medarbejderne og virksomhe-

derne. Fortolkningen af disse data kompliceres dog af, at årsager til sygefravær er

multifaktorielle. Forhold i arbejdsmiljøet interagerer med en række ikke arbejds-

mæssige forhold på en kompleks måde.

I notatet analyseres relationen mellem tilsynsreaktioner på fravær af over 30 dages

varighed, som udgør 38 pct. af det samlede sygefravær (NFA 2016). Sygefravær er

forskelligt mellem køn og aldersgrupper samt sektorer, hvor kommuner og regioner

har mere sygefravær end staten og den private sektor. Forhold i arbejdsmiljøet, som

er relateret til et højere gennemsnitligt antal sygedage, er ifølge NFA høje fysiske

krav og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det samme gør sig gældende for høje

psykiske belastninger. Analysen har derfor fokus på om tilsynsreaktioner på disse

to områder kan bidrage til et fald af det langvarige sygefarvær.

Det skal bemærkes, at ifølge NFA er andelen af lønmodtagere helt uden sygefravær

lige så stort for lønmodtagere, som rapporterer et højt belastningsnivaeu, sammne-

lignet med lønmodtagere, der rapporterer et lavt (NFA 2016). Dette forhold under-

streger, at mange andre forhold end de arbejdsmæssige belastninger er væsentlige

for langtidssygefravær. Fx har norsk registerbaseret forskning vist, at sygefraværet

er knyttet til virksomhedsforhold ud over arbejdsmiljøet og de ansattes helbreds-

forhold. Det kan fx være gruppenormer, sygefraværspolitik ved langtidsfravær eller

forskellige holdninger hos den sygemeldende læge (

Markussen 2013 og 2015).

Det er vigtigt at bemærke, at de talrige determinanter for langvarigt sygefravær

betyder, at det implicit er små forklaringsandele, som vil kunne tilskrives den en-

kelte faktor. Dermed bliver der et begrænset rum for de udsving, som en tilsynsind-

sats teoretisk kan påvirke. På baggrund af det store generelle fald i sygefraværet

siden 2007, som forklarer det meste af variansen mellem årene, skal det også be-

mærkes, at der er betydelige begrænsninger i de statistiske muligheder for sikkert

at kunne dokumentere eventuel positiv indflydelse på denne udvikling af tilsynsbe-

søg og tilsynsreaktioner.

2 Markussen, Røed og Røgeberg (2013). The Changing of the Guards: can family doctors contain

worker absenteeism? Journal of Health Economics, Vol 32(6): 1230-1239.

Markussen, Simen and Knut Røed (2015). Daylight and absenteeism - Evidence from Norway. Eco-

nomics and Human Biology, Vol. 16, 73-80.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

591

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Formål og hypoteser

Formålet med analysen er at besvare, om der kan påvises en sammenhæng mellem

reaktionstyper og virksomhedernes langvarige sygefravær, dvs om der er signifi-

kant effekt på det langvarige sygefravær på virksomheder, der har fået påbud eller

vejledning vedrørende risici i det psykiske arbejdsmiljø eller for muskelskelet

overbelastning. Virksomhederne har været udtrukne efter de på tidspunktet gæl-

dende principper for udtagelse til tilsyn. Sygefravær har ikke ingået i kriterierne for

udtagelse.

Følgende hypoteser testes:



At Arbejdstilsynet afgiver påbud eller vejledninger om risiko for psykiske be-

lastninger eller muskelskeletbelastning på virksomheder med et forhøjet langva-

rigt sygefravær blandt medarbejderne.



At der sker et fald i virksomhedernes langvarige sygefravær efter påbud og eller

vejledning om risiko for psykiske belastninger eller muskelskeletbelastninger.



At et eventuelt fald i det langvarige sygefravær kan fastholdes i op til tre år efter

tilsynsbesøg der har udløst reaktioner.

Metoder

Der anvendes et panel af samtlige danske virksomheder, der er eller har været akti-

ve siden 2008 og har ansatte medarbejdere. AT produktionsdata om tilsynsformer

og reaktioner er blevet overført til forskermaskinen på Danmarks Statistik (DST),

hvor alle cpr-numre, cvr-numre etc. bliver afidentificerede. Med udgangspunkt i

virksomhedens p-nummer kobles aggregerede data om virksomhedens medarbejde-

re fra e-indkomstregistret (BFL) og sygedagpengeregistret med ATs produktions-

data

m.m. (se appendiks om AT’s paneldata hos DST). For dette notat er beregnin-

gerne udført på dataopdatering på Danmarks Statistiks server per 22. januar 2016.

Analysen omfatter tilsynsbesøgene fra perioden 2008-11, dvs screeningsbesøg og

det efterfølgende tilpasset tilsyn, detailundersøgelser samt særlige indsatser. Analy-

sen omfatter ikke tilsynsformen risikobaseret tilsyn (RT), der indførtes i 2012. En

analyse for tiden fra 2012 er igangsat hos Arbejdstilsynet. Reaktionerne påbud

respektive vejledning er blevet givet på samme præmisser, som fortsat er gælden-

de.

Til brug for testning af hypoteserne i denne analyse genereres variabler (ja/nej

–

1/0) for tilsynsformer og reaktioner, for dels året som tilsynet fandt sted (år 0) dels

år for år de efterfølgende tre år (år 1-3). Disse variabler giver således information

om betydningen af, at virksomheder har fået en reaktion 1-3 år tidligere, når forkla-

rende faktorer for sygefraværet estimeres ved brug af regressionsmodeller.

Langtidssygefravær defineres ud fra sygedagpengeregistret. For personer som i

respektive år observeres i sygedagpengesystemet beregnes, hvor længe personen

optræder i registret. Dette tolkes som antal langtidssygefraværsdage. For at ligestil-

le alle virksomhedsstørrelser normeres sygefraværet til kvoten mellem antal syge-

dage og antal planlagte arbejdsdage. Som antal planlagte arbejdsdage er brugt de

arbejdsdage medarbejderen skulle have været på arbejde. Da den dominerende

virksomhedstørrelse i Danmark er relativt lille, vil selv få personer mere eller min-

dre med langvarig sygefravær lede til store udsving i andelen sygefraværsdage af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

592

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

de forventede arbejdsdage per virksomhed. Dette forhold giver problemer med at

opnå en statistisk effektiv styrke i analyserne. Problemet løses ved at benytte loga-

ritmen af sygefraværskvoten, som bliver normalfordelt og dermed optimeret for

analysen.

Faktaboks

Arbejdsforhold, helbred og normer mm er stærke prædiktorer for sygefravær. Der-

for tager analysen hensyn til tidligere års sygefravær på respektive virksomhed ved

at medtage foregående års sygefravær som forklarende faktor i den tidsmæssigt

fremadrettede analyse (autoregression).

For ligestille alle virksomhedsstørrelser normeres sygefraværet til kvoten mellem

antal sygedage i sygedagpengeregistret og antal planlagte arbejdsdage (sygedag-

pengeandel).

Mulig effekt af AT-reaktioner undersøges med panelregressionsanalyser, som te-

ster eventuelle sammenhæng med virksomheders langvarige sygefravær i op til 3 år

efter tilsynsbesøg/reaktion.

Analysen er afgrænset til at omfatte tilsynsbesøg i perioden 2008-11 på virksom-

heder, som har haft ansatte med langtidssygefravær mindst et af årene 2008-13.

Metoden (fixed effects panelregression) bygger på at udnytte variationen i sygefra-

værsandelen over tid. Dermed bidrager virksomheder med langtidssygefravær lig

med nul i alle år ikke til estimationernerne, og derfor afgrænses analysen. Ekstreme

observationer i registrene er fjernet fra analysen ved at afgrænse optil ved 95-

percentilen af andel sygefraværsdage i forhold til arbejdsdage (12,6 pct.).

Analysen er gennemført med ”fixed effect” panelregression, hvorved der opnås

elimination af en række ukendte forhold hos virksomhederne, som kan være for-

styrrende for analysen og fortolkningen af denne. Prisen for dette er, at der ikke

kan fås resultater om forhold, der forbliver konstante i perioden 2008-13, fx for-

skelle mellem sektorer og brancher. I analysen er der taget højde for den stærke

prædiktion tidligere års langtidssygefravær har på de efterfølgende års fravær på

virksomhedsniveau (autoregression).

I beregningerne af effektstørrelsen kontrolleres for kalenderårseffekter for at juste-

re for det betydelige fald i sygefravær siden 2007. Der tages samtidigt hensyn til

række kendte determinanter for sygefravær på virksomhedsniveau (se faktaboks i

appendiks).

Med henblik på at opnå den mest præcise estimering af tilsynseffekter benyttes en

autoregressiv panelregressionsmodel (se appendiks). Der anvendes robuste konser-

vative beregninger af standardfejlene for ikke at få falsk positive statistisk signifi-

kante sammenhænge. Den konservative tilgang sikrer de mest troværdige resulta-

ter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

593

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Sammenhæng mellem sygefravær og andre forklarende forhold

Som en indledende analyse er en række tentative determinanter for forskelle i syge-

fravær mellem grupper af individer testet i forhold til de på virksomhedsniveau

aggregerede fraværsandele og korrigeret for de velkendte forskelle mellem bran-

cher (appendiks tabel 5). Det ses, at der er sammenhæng mellem virksomhedsstør-

relse og sygefravær, hvor de mindre virksomheder (under 10 årsværk) har mindst

sygefravær. Der ses højere sygefravær ved højere gennemsnitsalder, andel deltids-

ansatte, andel kvinder og andel nyansatte (<12 måneder) samt for manuelle jobty-

per. Lønmodtagere af ikke vestlig oprindelse har et gennemsnitligt langvarigt syge-

fravær. Mønstret er ens for en tværsnitsanalyse i 2010 (valgt som eksempel) og

prospektive prædiktioner for de efterfølgende to år. Denne analysetilgang giver

relativt små variationer af signifikante sammenhænge for hvert af de kalenderår

(2008-13), som indgår i analysen.

Brancher

Både ved tværsnitsanalysen og de prospektive analyser ses, at det højeste langtids-

sygefravær findes i branchegrupperne Socialområdet, Bygge og anlæg, og Trans-

port (appendiks tabel 5). Lavest ligger det lange sygefravær i branchegruppen An-

den offentlig service.

Autoregression

Tidligere års sygefravær har stor betydning for sygefraværets andel af arbejdsdage

på virksomhedsniveau. Det kan estimeres til at stå for næsten en fjerdedel af den

forklarede variation

(appendiks tabel 6). Der er således stor afhængighed af tidli-

gere års sygefravær på respektive virksomhed uafhængigt af branche og de øvrige

ovenfor beskrevne determinanter for sygefravær på virksomhedsniveau.

Adjusted R-square stiger fra 0,144 til 0,191 når lag-variabler tilføjes regressionsmodellen

(tabel 6).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

594

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Resultater

Det fremgår af tabel 1, at godt 70 pct. af danske virksomheder med ansatte har haft

mindst en ansat med sygefravær over 30 dage i perioden 2008-13. Arbejdstilsynets

tilsynsbesøg har fordelt sig så, at 86 pct. af de besøgte virksomheder har haft ansat-

te med langtidssygefravær.

Tabel 1. Antal virksomheder med ansatte med og uden langtidssygefravær og

antal tilsynsbesøg på disse i perioden 2008-13.

År

Virksomhe-

der med

langvarigt

sygefravær

160.533

162.247

162.862

162.029

158.353

153.119

Antal besøg

på virksom-

heder med

sygefravær

28.248

33.922

32.393

30.727

Pro-

centdel

besøgte

17,6

20,9

19,9

19,0

Virksomhe-

der uden

langvarigt

sygefravær

68.499

57.689

56.959

59.083

62.365

66.008

Antal besøg

på virksom-

heder uden

sygefravær

6.103

6.655

5.884

5.061

Pro-

centdel

besøgte

8,9

11,5

10,3

8,6

2008

2009

2010

2011

2012

2013

§Risikobaseret tilsyn (RT) fra 2012 og fremover som ikke er relevant for nærværende analy-

se, men kommer til at indgå i en effektanalyse af RT i 2017.

Tabel 2 viser afgivne reaktioner vedrørende risici i psykiske arbejdsmiljø. Påbud

vedrørende disse er omkring seks gange mere almindeligt på virksomheder med

langtidssygefravær og vejledning gives tre gange oftere på virksomheder med lang-

tidssygefravær.

Tabel 2. Antal besøg og påbud respektive vejledninger 2008-11 gældende risici i

det psykiske arbejdsmiljø på de besøgte virksomheder.

Antal besøg-

te virksom-

heder med

sygefravær

2008

2009

2010

2011

28.248

33.922

32.393

30.727

Antal

psyk-

påbud

608

465

360

284

psyk

vejled-

ning

2008

2009

2010

2011

28.248

33.922

32.393

30.727

914

906

912

908

Pct.

Antal besøg-

te virksom-

heder uden

sygefravær

6.103

6.655

5.884

5.061

Antal

psyk-

påbud

psyk-

vejled-

ning

6.103

6.655

5.884

5.061

Pct.

2,2

1,4

1,1

0,9

0,4

0,3

0,1

Pct.

3,2

2,7

2,8

3,0

Pct.

0,9

1,2

0,8

1,1

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

595

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Tabel 3 viser afgivne reaktioner gældende muskelskelet risici. Virksomheder med

langtidssygefravær blandt medarbejderne får omkring 2-3 gange så ofte påbud og

vejledninger end dem uden langtidssygefravær blandt de ansatte.

Tabel 3. Antal tilsynsbesøg og påbud respektive vejledning 2008-11 gældende

muskelskelet (msb)risici på de besøgte virksomheder

År

Antal besøg-

te virksom-

heder med

sygefravær

28.248

33.922

32.393

30.727

Antal

msb-

påbud

Pct.

Antal besøg-

te virksom-

heder

uden

sygefravær

6.103

6.655

5.884

5.061

Antal

msb-

påbud

Pct.

2008

2009

2010

2011

1.531

1.165

799

439

msb-

vejledning

5,4

3,4

2,5

1,4

131

msb-

vejledning

2,1

1,1

1,0

0,6

Pct.

4,8

3,8

3,9

3,8

6.103

6.655

5.884

5.061

Pct.

2,1

1,4

1,7

1,5

2008

2009

2010

2011

28.248

33.922

32.393

30.727

1.363

1.286

1.272

1.154

128

Tabel 4a og 4b viser den multivariate analyse af sammenhænge med langt sygefra-

vær samt eventuelle effekter af tilsynsbesøg og reaktionerne påbud respektive vej-

ledning vedrørende de to prioriterede områder muskelskelet og psykisk arbejdsmil-

jø. Nedenfor redegøres for de resultater, som tabellen viser. Det skal bemærkes, at

kun statistisk signifikans med p<0,01 omtales nedenfor. Regressionsmodellens

samtlige variabler og trin og trin kan ses i appendiks tabel 4c (side 18).

Regressionsmodellen estimerer koefficienter for samtlige forklarende variabler,

hvor der samtidigt tages højde for de øvrige forklarende variabler, så at det obser-

verede sygefravær forklares statistisk bedst muligt. I beregningsmetoden fungerer

virksomhederne som sine egne kontroller. Derved viser koefficienterne i tabellen, i

hvilket omfang virksomheder, der fx har fået et påbud har højere/lavere sygefravær

samme år som påbudet og de efterfølgende tre år. Signifikante koefficienter større

end 1 betyder , at der er forhøjet sygefravær hos dem, der har fået tilsynsbe-

søg/reaktion. Koefficienter mindre end 1 betyder et lavere sygefravær.

En koeffiecient på 1,232 i tabel 4a betyder, at virksomheder der har fået påbud om

det psykiske arbejdsmiljø har et forhøjet sygefravær svarende til 23 pct.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

596

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Tabel 4a. Sammenhæng med sygefravær for tilsynsreaktioner og tilsynsbesøg.

Sammenhæng med kalenderår, virksomhedstørrelse og personalekarakteristika,

som påvirker sygefraværet, indgår i beregningerne vises i tabel 4b.

§sygefraværsandel

Reaktioner

Påbud psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning psyk-risiko år 0

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Påbud msb-risiko år 0

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning msb-risiko år 0

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Tilsynsbesøg

Tilsynsbesøg år 0

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

1,047***

1,018*

1,022**

1,013

1,032

1,004

1,007

0,998

1,062

1,032

1,037

1,027

1,232***

1,224***

1,174***

1,126*

1,097**

1,130***

0,995

1,071

1,105**

1,072*

1,055

1,043

1,033

1,061*

1,046

1,028

1,113

1,108

1,068

1,024

1,029

1,056

0,925

0,989

1,029

1,004

0,994

0,988

0,977

1,002

0,986

0,965

1,365

1,351

1,290

1,239

1,170

1,211

1,069

1,159

1,186

1,145

1,121

1,101

1,092

1,125

1,110

1,094

95 pct. konfidensinterval

Nedre grænse

Øvre grænse

§ Den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale antal arbejdsdage per

år for virksomhedernes ansatte. *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001

For at bekræfte hypotesen om at tilsynsbesøg eller reaktion i år 0 medfører lavere

sygefravær i de efterfølgende tre år skal koefficienterne være signifikant faldende

Dette betyder, at alt andet lige (samme andel på deltid, samme andel kvinder,

samme aldersgennemsnit, tilsynsbesøg etc.) vil fald i sygefraværet vise sig som

lavere koefficienter (+1 år - +3 år). En koefficient er statistisk signifikant lavere

end de forrige, hvis konfidensintervallet for respektive års koefficienter ikke over-

lapper. Dette er ikke tilfældet i nogen af de efterfølgende år i tabel 4a, og derfor

kan hypotesen om fald i langvarigt sygefravær ikke bekræftes.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

597

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Tallene viser, at påbud (påbud psyk-risiko år 0) vedrørende risiko for psykiske

belastninger er blevet afgivet på virksomheder, der har signifikant (23 pct.) højere

sygefravær. Der er ingen effekt af påbudet da disse virksomheder ikke formår at

mindske det forhøjede sygefravær signifikant de efterfølgende 3 år. Dette ses ved

de overlappende konfidensintervaller og forhøjet langvarigt sygefravær i løbet af

de tre efterfølgende år (påbud psyk-risiko efterfølgende +1 -- +3 år).

Vejledning angående psykiske risici er også blevet givet til virksomheder med

højere sygefravær (10 pct.) som ikke forbedres året efter (vejledning psyk-risiko år

0 og efterfølgende +1 år). De efterfølgende to år er der heller ingen statistisk signi-

fikant forbedring af disse virksomheders sygefravær (vejledning psyk-risiko efter-

følgende +2 -- +3 år).

Påbud vedrørende muskelskeletbelastninger er blevet givet til virksomheder med

signifikant (11 pct.) højere sygefravær (påbud msb-risiko år 0). De efterfølgende

tre år er sygefraværet på disse virksomheder på et niveau, der ikke afviger signifi-

kant (påbud msb-risiko efterfølgende +1 -- +3 år). Faldet i sygefraværet er dog ikke

statistisk signifikant under observationsperioden (overlappende konfidensinterval-

ler, tabel 4a).

Vejledning om muskuloskeletale risici er blevet givet til virksomheder, der ligger

gennemsnitligt i langtidssygefravær både i tilsynsåret og de efterfølgende tre år

(vejledning msb-risiko efterfølgende +1 -- +3 år).

Nederste afsnit i tabel 4a viser, at tilsynsbesøg generelt er blevet gennemført på

virksomheder, der viser sig have et statistisk signifikant forhøjet langtidssygefra-

vær på 5 pct. (tilsynsbesøg år 0). Der er ingen effekt af tilsynsbesøget da langtids-

sygefraværet forbliver forhøjet, selv når der er korrigeret for tilsynsreaktionerne

påbud og vejledning vedrørende risici i de psykiske og fysiske krav i arbejdet.

Faktaboks om tal i tabel 4a

Påbud psyk-risiko koefficient 1,232 - modsvarer 23 pct. højere sygefravær

Vejledning psyk-risiko koefficient 1,097 - modsvarer 10 pct. højere sygefravær

Påbud msb-risiko koefficient 1,105 - modsvarer 11 pct. højere sygefravær

Vejledning msb-risiko koefficient 1,033

–

afviger ikke statistisk signifikant

Tilsynsbesøg koefficient 1,047 - modsvarer 5 pct. højere sygefravær

Tabel 4b viser hvordan de øvrige forklarende variable påvirker det langvarige sy-

gefravær. Tabellen viser at der udover faldende langtidssygefravær fra 2008-13 er

lavere sygefravær i små virksomheder under 10 årsværk (koefficienten <1).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

598

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Tabel 4b. Sammenhæng med sygefravær og kalenderår, virksomhedstørrelse

samt personalekarakteristika. Variablerne indgår i beregningen af de sammen-

hæng med tilsynsreaktioner, som vises i tabel 4a.

§sygefraværsandel

Kalenderår

2008 reference

2009

2010

2011

2012

2013

Virksomhedsstørrelse

<5 årsværk

5-9 årsværk

10-19 årsværk reference

20-49 årsværk

50-99 årsværk

100-249 årsværk

250 og flere årsværk

Personalesammensætning

aldersgennemsnit

andel ikke vestlige

andel på deltid

andel nyansatte

andel kvinder

andel over 60 år

1,014***

1,027

1,468***

1,650***

1,164***

1,082***

1,013

0,950

1,406

1,610

1,118

1,038

1,015

1,111

1,532

1,690

1,212

1,128

0,628***

0,668***

1,859***

3,037***

4,017***

4,918***

0,609

0,650

1,794

2,861

3,671

4,155

0,648

0,687

1,925

3,224

4,395

5,820

0,002***

0,001***

95 pct. konfidensinterval

Nedre grænse

0,001

Øvre grænse

0,003

0,002

§ Den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale antal arbejdsdage per

år for virksomhedernes ansatte. *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001

Tabel 4b viser også, at der er højere langtidssygefravær ved højere gennemsnitsal-

der, større andele af deltidsansatte, nyansatte, kvinder og medarbejdere over 60 år.

Det bemærkes, at andel ansatte af ikke vestlig oprindelse ikke påvirker langtidssy-

gefraværet.

Den udvidede model med tilsynsreaktioner og tilsynsbesøg giver ikke væsentlig

bedre statistisk forklaring af variationen i langtidssygefravær, men regressionskoef-

ficienterne ændres (se evt. appendiks side 18, tabel 4c, som viser samtlige regressi-

onsdata). Der opnås en mere præcis kvantificering af determinanternes indbydes

betydning i den komplette model. Det skal bemærkes, at tilsynsbesøg og reaktioner

kun forklarer en meget begrænset del af variationen i det lange sygefravær (kan ses

ved at aic værdien kun mindsker begrænset ved tillæg af flere variabler end kalen-

derårene 2008-13).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

599

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Konklusioner

Der kan med tre års opfølgning ikke påvises effekt (reduktion) på det langvarige

sygefravær på virksomheder, der har fået påbud om psyk- eller muskelskeletrisici

perioden 2008-11. I analysen er der korrigeret for det faldende sygefravær siden

2007 og en række andre væsentlige determinanter for sygefravær på virksomheds-

niveau.

AT-påbud om risici i det psykiske arbejdsmiljø er blevet afgivet på virksomheder,

der havde et sygefravær, der var væsentligt højere (23 pct.) end for sammenligneli-

ge virksomheder. Der sker ingen statistisk sikker forbedring i løbet af de efterføl-

gende tre år, hvilket kunne tyde på, at der behøves længere tid for virksomhederne

til at komme tilrette med de forhold, der driver det langvarige sygefravær, herunder

alvorlige psykiske overbelastninger. Alternativt har påbuddene ikke handlet om

forhold af væsentlig betydning for det langvarige sygefravær, eller påbuddet har

ikke ledt til en bredere spredning af indsatsen i de berørte virksomheder.

Sygefraværet i de virksomheder, der har fået vejledning om psykisk arbejdsmiljø

var også forhøjet om end i mindre grad (10 pct.). De efterfølgende år sker der ikke

et statistisk sikkert fald i det langvarige sygefravær.

Påbud vedrørende muskelskeletbelastninger er blevet givet til virksomheder med et

signifikant (11 pct.) højere sygefravær. I årene efter påbuddet ses ingen statistisk

sikker forbedring af det langvarige sygefravær i disse virksomheder.

Vejledning om muskuloskeletale risici er blevet givet til virksomheder, der havde

et gennemsnitligt i sygefravær både i tilsynsåret og de efterfølgende tre år.

Det konkluderes, at analysen ikke kan påvise, at tilsynsbesøg og tilsynsreaktioner

vedrørende to velkendte årsager til sygefravær påvirker virksomhedernes langvari-

ge sygefravær. Dette til trods for, at reaktionerne er blevet afgivet på virksomheder,

der udover de specifikke overtrædelser af arbejdsmiljøloven havde et klart forhøjet

langvarigt sygefravær. Dette var mest udtalt for virksomheder, der fik påbud om

risici i det psykiske arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

600

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Appendiks

Paneldataanalyse

Ved at anvende en paneldatastruktur, dvs. følge virksomhederne over en længere

årrække, kan effekten af tilsynsbesøg estimeres med kontrol for både observerbare

(fx branche, virksomhedsalder, medarbejdersammensætning) og ikke observerbare

virksomhedskarakteristika (fx virksomheders sikkerhedskultur, ledelsens opmærk-

somhed på sikkerhed og andre forhold, der ikke kan fås data om).

Med panelregressionsmetoder kan der testes forskellige specifikationer af indsat-

sen; samt teste forskellige kontrolvariable og deres påvirkning på tilsynseffekten.

Målsætningen er at opnå en så præcis som mulig kvantificering af AT indsatsens

effekt.

Det kan også konstateres, at det foreliggende virksomhedspanel har en

”fixed ef-

fect”

datastruktur. Dette muliggør testning af hypoteserne uden påvirkning fra ikke

observerbare virksomhedskarakteristika.

Det er ligeledes en betydelig autoregression fra tidligere års sygefravær på virk-

somhedsniveau i datasættet, hvilket håndteres i analysen ved at benytte Stata pro-

grammet xtregar for paneldata, med korrektion for en 1. ordens autoregression i

beregningerne.

AT’s paneldata hos DST

Arbejdstilsynet har adgang til en række registre fra Danmarks Statistik via. Dan-

marks Statistiks forskerserver. Arbejdstilsynet har produktionsdata vedrørende

tilsynsbesøg og dertil hørende reaktioner samt anmeldte arbejdsulykker fra EASY

registeret.

De oplysninger kan kombineres således, at det er muligt at koble oplysninger om-

kring de danske arbejdssteder, deres tilsynsbesøg og sygefravær der er registreret

hos arbejdsstedets medarbejdere sammen med personkarakteristikas omkring ar-

bejdsstedets medarbejdere.

Når oplysninger skal kobles på virksomhedsniveau, kan der kobles via et unikt

arbejdsstedsnummer eller via CVR-nr. Arbejdsstedsnummer er at foretrække, når

det er muligt - særligt ved store virksomheder, der har aktiviteter på flere adresser.

Forskellen mellem de to koblingsnøgler er, at CVR-nr. er identisk for hele virk-

somheden, mens hvert arbejdssted har deres unikke arbejdsstedsnummer. Et ek-

sempel kan være en kommune. Alle aktiviteter under kommunen er knyttet til

samme CVR nr. mens hver enhed- eksempelvis hvert plejehjem eller børnehave-

har deres unikke arbejdsstedsnummer.

Arbejdstilsynet har med udgangspunkt i de tilgængelige registre oparbejdet et pa-

neldatasæt, der indeholder alle danske arbejdssteder i perioden 2008-2013.

Heri er der koblet oplysninger omkring arbejdsstedet og dets økonomiske nøgletal,

oplysninger der angiver, om virksomhederne har haft et tilsynsbesøg, og i så fald,

hvilken type tilsynsbesøg der er tale om, og om der er givet reaktion eller en vej-

ledning på pågældende besøg. Der er også oplysninger i paneldatasættet om, hvor

lang tid de tilsynsførende har brugt på tilsynsbesøget, og hvor mange tilsynsføren-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

601

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

de der var med. Derudover er der oplysninger omkring arbejdsstedets medarbejde-

re, herunder medarbejdernes etnicitet, alder, uddannelse og lignede.

Første del af paneldatasættet dannes på personniveau.

Når paneldatafilen skal dannes, er det Danmarks Statistiks register Beskæftigelse

for Lønmodtagere (herefter BFL), der danner udgangspunktet for populationen.

BFL indeholder samtlige ansættelser på månedsniveau, hvor der har været en be-

skæftigelse. Ud fra BFL defineres der også en variabel, der angiver personens løn-

niveau. Den laveste løngruppe defineres for personer med en løn under 25-

percentilen i branchen. Der er også dannet variabler, der angiver om personen er

nyansat, dvs. ansat indenfor de sidste 4,7 eller 12 måneder.

På BFL ansættelserne kobles derefter oplysninger omkring jobtype, alder, etnicitet

og uddannelse på.

Sygedagpengeregisteret kobles sammen via cpr-nummeret sammen med BFL gen-

nem det unikke arbejdsstedsnummer for at identificere, hvilken ansættelse perso-

nen er sygemeldt fra.

Dernæst aggregeres datasættet, der nu består af hver beskæftiget person i perioden

2008-2013, op på arbejdsstedsniveau. Derefter er der nu et paneldatasæt, der består

af alle danske arbejdssteder med oplysninger omkring samtlige af arbejdsstedets

registrerede medarbejdere. Oplysningerne omkring medarbejderne findes som eks.

andel lavtlønnede medarbejdere eller andel nyansatte. Her er antallet af eks. lavt-

lønnet sat i forhold til arbejdsstedets samlede antal medarbejdere. Afslutningsvis

kobles der virksomhedsspecifikke oplysninger fra firmaregisteret, som indeholder

oplysninger omkring og besøgsdata fra Arbejdstilsynets database.

Følgende registre benyttes til at danne ATs paneldatasæt



Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) 2008-2013



Befolkningsregisteret (BEF) 2008-2013



Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2007



Vandringsregisteret (VNDS) 2013



Uddannelsesregisteret (UDDF) 2013



Sygedagpengeregisteret (SGDP) 2013



Tilsynsdata 2008-2013

I indeværende analyse anvendes alle deldatasæt, dog med undtagelse af Ulykkesre-

gisteret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

602

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Faktaboks. Variabler af betydning for sygefravær, der indgår i analysen:

Kalenderår 2008-2013

Virksomhedsstørrelse: <5

–

5-9

–

10-19

–

20-49

–

50-99

–

100-249

–

≥250

10 branchegrupper (atbr10)

De ansattes gennemsnitlige alder

Andel ansatte med ikke vestlig herkomst

Andel ansatte på deltid

Andel ansatte med under 12 måneders anciennitet

Andel ansatte kvinder

Andel ansatte over 60 år

Andel ansatte med manuelt arbejde

AT-reaktioner psykisk arbejdsmiljø risici

Påbud psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

AT-reaktioner muskelskelet risici

Påbud msb-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning msb-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

AT– tilsynsbesøg

Tilsynsbesøg (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

603

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Tabel 5. Vurdering af modellens variabler samt branchegrupper, år 2010 som ek-

sempel, tværsnitsanalyse og prospektive relationer til sygefraværet i årene 2011

respektive 2012. Samme mønster ses for alle år, der indgår i analysen.

Tværsnit

2010

§sygefraværs-

andel

Årsværk

5-9

10-19 reference

20-49

50-99

100-249

250+

Branchegrupper

1_landbrug

2_industri og forsyning

3_bygge og anlæg

4_detail og service

5_transport

Reference

6_kontor og kommunikati-

7_socialområdet

8_sundhedsområdet

9_uddannelse og forsk-

ning

10_anden offentlig service

11_uoplyst og andet

Øvrige determinanter

alder gennemsnit

andel ikke vestlige

andel på deltid

andel nyansatte

andel kvinder

andel over 60 år

andel manuelle job

konstant

observationer

adjusted R-sq

aic

1,020***

0,968

1,692***

2,106***

1,197***

1,023

1,329***

0,001***

153.828

0,143

605.285

1,022***

1,025

1,459***

2,281***

1,339***

0,929***

1,413***

0,001***

149.758

0,097

631.815

1,019***

1,018

1,408***

2,053***

1,270***

1,02

1,387***

0,001***

143.855

0,094

600.651

1,222***

1,092***

1,539***

0,949***

1,411***

1,262***

1,187***

1,810***

1,022

1,575***

1,212***

1,147***

1,736***

0,959**

1,612***

2,396***

5,553***

6,850***

7,689***

2,068***

4,525***

5,844***

7,053***

1,926***

4,439***

5,738***

6,908***

0,718***

0,573***

0,952*

0,692***

0,981

0,685***

Prospektivt

2011

§sygefraværs-

andel

Prospektivt

2012

§sygefraværs-

andel

2,118***

0,993

1,062*

0,794***

1,765***

2,423***

0,968

1,262***

0,789***

1,650***

2,443***

0,985

1,248***

0,767***

1,440**

§ GLM regression hvor den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale

antal arbejdsdage per år for virksomhedernes ansatte. *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

604

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Tabel 6. Vurdering af autoregressionen som viser at sygefravær er klart afhængigt

at de foregående års sygefravær på virksomhederne. År 2011vises som eksempel,

samme mønster ses for alle år, der indgår i analysen.

2011

§sygefraværs

-andel

Lag 1 (2010)

Lag 2 (2009)

Lag 3 (2008)

Årsværk

5-9

10-19

20-49

50-99

100-249

250+

Branchegrupper

1_landbrug

2_industri og forsyning

3_bygge og anlæg

4_detail og service

5_transport

6_kontor og kommunikation

7_socialområdet

8_sundhedsområdet

9_uddannelse og forskning

10_anden offentlig service

11_uoplyst og andet

Øvrige determinanter

alder gennemsnit

andel ikke vestlige

andel på deltid

andel nyansatte

andel kvinder

andel over 60 år

andel manuelle job

konstant

observationer

adjusted R-sq

aic

1,020***

0,991

1,680***

2,636***

1,223***

1,040**

1,289***

0,001***

153.202

0,144

601.836

1,017***

0,98

1,615***

2,278***

1,179***

1,060***

1,219***

0,002***

149.657

0,164

583.999

1,016***

0,974

1,597***

2,089***

1,153***

1,062***

1,161***

0,003***

145.821

0,179

565.109

1,015***

0,958

1,575***

2,004***

1,133***

1,064***

1,117***

0,005***

141.668

0,191

545.925

1,245***

1,097***

1,485***

0,958***

1,319***

reference

2,137***

1,034

1,166***

0,796***

1,571***

1,933***

1,032

1,153***

0,821***

1,407***

1,808***

1,025

1,145***

0,844***

1,324**

1,713***

1,02

1,130***

0,858***

1,334**

1,224***

1,075***

1,387***

0,954***

1,256***

1,214***

1,060***

1,333***

0,955***

1,213***

1,201***

1,047**

1,289***

0,953***

1,169***

0,761***

0,591***

reference

2,473***

5,327***

6,982***

8,151***

2,253***

4,408***

5,538***

6,358***

2,130***

3,925***

4,794***

5,445***

2,041***

3,589***

4,308***

4,864***

0,769***

0,622***

0,781***

0,638***

0,788***

0,650***

2011

§sygefraværs

-andel

1,141***

2011

§sygefraværs

-andel

1,128***

1,104***

2011

§sygefraværs

-andel

1,124***

1,093***

1,082***

§ GLM regression hvor den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale

antal arbejdsdage per år for virksomhedernes ansatte, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

605

| BILAG 54:

EFFEKTANALYSE PÅ LANGVARIGT SYGEFRAVÆR AF ARBEJDSTILSYNETS REAKTIONER PÅ MUSKELSKELET OG PSYKISKE ARBEJDSMILJØRISICI

Tabel 4c. Samme model som i tabel 4ab vist som trinvis panelregression (xtregar)

og med statistiske informationer om regressionsmodellen.

§sygefra-

værsandel

2008 reference år

2009

2010

2011

2012

2013

årsværk<5

årsværk 5-9

årsværk 10-19 reference

årsværk 20-49

årsværk 50-99

årsværk 100-249

årsværk 250+

alder gennemsnit

andel ikke vestlige

andel på deltid

andel nyansatte

andel kvinder

andel over 60 år

Påbud psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning psyk-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Påbud msb-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Vejledning msb-risiko (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

Tilsynsbesøg (år 0)

efterfølgende +1 år

efterfølgende +2 år

efterfølgende +3 år

konstant

Observationer

pseudo R-sq.

aic

0,880

735.076

-0,298

2593.583

0,684

735.076

-0,290

2587.953

1,124

734.024

-0,286

2581.175

1,133

734.024

-0,285

2581.040

0,004***

0,003***

0,002***

§sygefra-

værsandel

0,006***

0,004***

0,641***

0,674***

1,850***

3,025***

4,000***

4,883***

§sygefra-

værsandel

0,002***

0,001***

0,626***

0,667***

1,863***

3,056***

4,064***

4,984***

1,014***

1,026

1,468***

1,645***

1,164***

1,083***

§sygefra-

værsandel

0,002***

0,001***

0,627***

0,668***

1,860***

3,039***

4,020***

4,925***

1,014***

1,026

1,467***

1,647***

1,164***

1,082***

1,128***

1,080*

1,073*

1,053

1,058*

1,070*

1,059

1,034

1,254***

1,235***

1,186***

1,133*

1,122***

1,143***

1,005

1,077

§sygefra-

værsandel

0,002***

0,001***

0,628***

0,668***

1,859***

3,037***

4,017***

4,918***

1,014***

1,027

1,468***

1,650***

1,164***

1,082***

1,105**

1,072*

1,055

1,043

1,033

1,061*

1,046

1,028

1,232***

1,224***

1,174***

1,126*

1,097**

1,130***

0,995

1,071

1,047***

1,018*

1,022**

1,013

1,140

734.024

-0,285

2581.000

§ xtregar panelregression hvor den afhængige variabel er andelen sygefraværsdage af det totale antal

arbejdsdage per år for virksomhedernes ansatte, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001.

607

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

EFFEKTANALYSE AF

RISIKOBASEREDE TILSYN

PÅ FOREKOMSTEN

AF ARBEJDSULYKKER

I PERIODEN 2012-15

BILAG 55:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

608

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Bilag 55

21. august 2018

Effektanalyse af risikobaserede tilsyn på forekomsten

af arbejdsulykker i perioden 2012-15

J.nr. 20175000762'

ADA

POE

Sammenfatning

Analysens formål er at undersøge om, der er effekt på forekomsten af arbejdsulyk-

ker som følge af gennemført risikobaserede tilsyn (RT) i årene 2012-15. Effekten

undersøges med anvendelse af registerdata, der inkluderer samtlige danske virk-

somheder, som har medarbejdere ansat.

I analysen indgår sammenlagt godt 135.000 ulykker, der er sket på knap 38.000

unikke arbejdssteder, hvorfra virksomheden har anmeldt en eller flere arbejdsulyk-

ker til Arbejdstilsynet fra 1. januar 2012 til 31. december 2015. Alvorlige ulykker,

der forårsagede sygefravær på over 30 dage for de tilskadekomne, udgjorde knap

14 pct. af ulykkerne, og forekom hos næsten en tredjedel af de virksomheder, der

anmeldte arbejdsulykker. Godt halvdelen af de virksomheder, der er udpeget med

Arbejdstilsynets risikomodel har anmeldt mindst en arbejdsulykke. I den supple-

rende stikprøve, hvor virksomheder er udtrukket til RT uden brug at risikomodel-

len, er dette kun tilfældet for omkring 15 pct. af virksomhederne. Ulykkesundersø-

gelse pga. en konkret ulykke er gennemført på 12 pct. af de virksomheder, der har

anmeldt en eller flere arbejdsulykker.

Analysen viser, at tilsynsformen ”ulykkesundersøgelse”, som gennemføres på bag-

grund af en konkret ulykkeshændelse på virksomheden, har en betydeligt forebyg-

gende effekt i de efterfølgende tre år, hvor de sammenlagt medfører en reduktion

på 36 pct. af det samlede antal ulykker i forhold til det forhøjede antal ulykker (+26

pct.) det år, hvor ulykkesundersøgelsen blev gennemført. For ulykker med alvorli-

ge personskader målt på over 30 dages sygefravær er effekten en sammenlagt re-

duktion på 21 pct. tre år efter tilsynsbesøget, i forhold til det forhøjede antal (11

pct.) det år, da ulykkesundersøgelsen blev gennemført.

Analysen kan ikke påvise en lavere forekomst af ulykker efter RT. Dette gælder

både for tilsyn, der er gennemført på virksomheder med risikobaseret udpegning,

og på virksomheder der er udtrukket via stikprøve. For virksomheder der har fået

tilsynsreaktionerne påbud eller vejledning vedrørende ulykkesrisiko afgivet ved RT

kan der heller ikke påvises effekt på forekomsten af ulykker de efterfølgende tre år.

Den anvendte statistiske metode tager højde for, at både observerede og uobserve-

rede virksomhedsforhold, som er konstante i analyseperioden ikke påvirker resulta-

terne fx ledelsesstil. I beregningen af effektmålene tages der højde for effekten af

ulykkesforekomst 1 og 2 år før tilsynsbesøget (virksomhedernes egen indsats),

ændringer af antal ansatte (da nyansatte har større risiko) samt den generelle udvik-

ling af antal arbejdsulykker gennem perioden 2012-15 og virksomhedsstørrelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

609

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Baggrund

Arbejdstilsynets dominerende tilsynsform siden 2012 er det risikobaserede tilsyn

(RT), til hvilket udpegning af virksomheder sker efter en risikomodel udviklet af

Arbejdstilsynet (faktaboks). Blandt de virksomheder, der ikke bliver højt prioriteret

af risikomodellen, udtages år for år en stikprøve til RT.

Nærværende analyse er den første registerbaserede effektanalyse af RT. Formålet

er, at undersøge, om der er positive effekter på forekomsten af arbejdsulykker efter

gennemført RT respektive afgivelse af tilsynsreaktioner (påbud eller vejledning)

vedrørende ulykkesrisici.

For samtlige tilsynsbesøg er tilsynsformen registreret i Arbejdstilsynets produkti-

onsregister (ATIS). Hvis der har været grundlag for en materiel eller formel afgø-

relse (påbud) findes dette også i registret. Det er ligeledes registreret, hvis der er

givet vejledning vedrørende forbedring af arbejdsmiljøforhold. Hvis der ikke er

afgivet en materiel afgørelse eller vejledning, er der alene registreret dato for besø-

get og udpegningsgruppe, fx RT indeksudpeget virksomhed, ulykkesundersøgelse

m.fl. Desuden registreres med varierende detaljeringsgrad antal tilsynsførende og

ressourceforbruget i timer.

Hvis der ikke har været grundlag for en formel reaktion på de besøgte virksomhe-

der, er der ikke blevet registreret informationer om arbejdsmiljøforhold, som de

tilsynsførende eventuelt har observeret. Generelt findes der heller ikke andre regi-

sterdata, der er tilgængelige for analysebrug, om konkrete arbejdsmiljøforhold på

danske arbejdspladser.

Effekt af tilsyn

Tilsynsbesøg afdækker eventuelle risici i arbejdsmiljøet og har desuden bl.a. til

formål at motivere virksomheder til forebyggelse af risici i arbejdsmiljøet med

indsatser, der sikrer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Tilsynsbesøg antages at kunne have både kortsigtede, mellemlange og længereva-

rende effekter. Formålet er dog i sidste instans, at Arbejdstilsynets indsats forven-

tes fremme en reduktion af overbelastninger, ulykker, erhvervssygdomme og syge-

fravær mm. En opnået effekt forudsætter samlet set en kompleks og i vidt omfang

ukendt årsagskæde, der er afgørende for, at forebyggelse opnås og hermed, at de

overordnede målsætninger for arbejdsmiljøindsatsen kan nås. I nærværende analy-

se undersøges om forekomsten af arbejdsulykker bliver lavere i en tidsperiode på

op til 3 år efter tilsynsbesøg med eller uden reaktioner fra Arbejdstilsynet. Denne

effektanalyse tester således, om der med RT opnås en lavere forekomst af arbejds-

ulykker.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

610

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Arbejdstilsynets risikomodel

Indeksmodellen indeholder parametre, som tilsammen skal identificere de virk-

somheder, der forventes at have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet. For

hver af de nævnte parametre tildeles virksomhederne nogle point. De virksomhe-

der, der samlet set tildeles den højeste pointscore i et givent år, prioriteres til til-

syn. Det er ikke muligt at forudsige, præcis hvor mange point en virksomhed skal

have for at blive prioriteret til tilsyn i et givent år. Det vil variere fra år til år fx

afhængigt af det antal tilsynstimer, der er til rådighed.

Afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer

Afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer (fx faldrisiko, kemikaliehåndte-

ring) givet på alle slags tilsyn vægter meget højt i indeksmodellen og vil medføre

et nyt tilsyn.

Vejledninger om psykisk arbejdsmiljø

Vejledninger om psykisk arbejdsmiljø givet på alle slags tilsyn udløser nyt besøg.

Afgørelser vedr. virksomhedernes egenindsats

Virksomheder, der har fået afgørelser om egenindsatsen, fx manglende APV, givet

på alle slags tilsyn har større sandsynlighed for at blive prioriteret til tilsyn. Afgø-

relser om egenindsatsen vægtes dog så lavt i forhold til materielle arbejdsmiljø-

problemer og vejledninger, at de sjældent bliver udslagsgivende.

Virksomhedsstørrelse

Store virksomheder vurderes at have relativt større sandsynlighed for arbejdsmil-

jøproblemer, derfor tildeles de flere point end mindre virksomheder.

Anmeldte arbejdsulykker

Hvis en virksomhed har enten én alvorlig ulykke eller flere arbejdsulykker i en

tre-årig periode, øges sandsynligheden for, at den bliver prioriteret til tilsyn.

Nystartede virksomheder

Nye virksomheder vil præcist lige som andre virksomheder kunne blive udtaget til

tilsyn ud fra indeksmodellen, hvis de har tilstrækkeligt højt pointscore. Nye virk-

somheder tildeles desuden 3 points det år, hvor der er gået 2 år siden, de har ansat

medarbejdere.

Tid siden seneste tilsyn

Jo længere tid det er siden, at Arbejdstilsynet har besøgt virksomheden, desto flere

point tildeles virksomheden. Hermed øges sandsynligheden for tilsyn over tid.

Brancheparametre

Risikoen for, at en virksomhed har problemer i arbejdsmiljøet, er større i nogle

brancher end i andre. Virksomheder tildeles derfor også points i indeksmodellen

på baggrund af deres branche.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

611

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Forekomst af arbejdsulykker og effekten herpå af tilsynsbesøg kan studeres med

oplysninger på virksomhedsniveau gennem registerkoblinger på Danmarks Stati-

stik af tilsynsdata, virksomhedsdata og informationer om medarbejderne, fx syge-

dagpenge og sundhedsydelser ved aggregering af disse på virksomhedsniveau.

Fortolkningen af disse data kompliceres bl.a. af, at sygefravær og forbrug af sund-

hedsydelser er multifaktorielle. Arbejdsmiljøet kan påvirke lønmodtagernes hel-

bred alene eller samtidigt med andre årsager til helbredsproblemer.

Arbejdsulykker og hertil relateret udbetaling af sygedagpenge er en undtagelse. I

den grad ulykkerne anmeldes til Arbejdstilsynet, kan de involverede virksomheder

og medarbejdere følges i de efterfølgende år. Der er en kendt betydelig underan-

meldelse af arbejdsulykker, hvilket giver noget lavere statistisk styrke. Analysens

styrke vurderes alligevel at være relativ høj pga. det store antal virksomheder med

ulykker, der indgår i analysen.

Formål og hypoteser

Analysen har til formål at undersøge, om risikobaseret tilsyn (RT) har en effekt,

der kan vises som en mindsket forekomst af arbejdsulykker på de virksomheder,

hvor der er gennemført RT.

Følgende hypoteser testes:



At der er en lavere forekomst af ulykker på virksomheder efter RT.

At en eventuel effekt kan fastholdes flere år efter RT.

At effekten er større, hvis der er sket en ulykke samme år som RT gennemføres.

At påbud og eller vejledning om ulykkesrisiko på virksomheden øger effekten

af RT.



At en lavere samlet forekomst af ulykker følges modsvarende af færre alvorlige

ulykker med langvarigt sygefravær for den tilskadekomne.

Supplerende testes, om den tidligere påviste gode effekt af tilsynsformen ulykkes-

undersøgelser for tidsperioden 2008-11 kan bekræftes af de nye data for tidsperio-

den 2012-15 med hypotesen:



At der er lavere forekomst af ulykker efter tilsynsbesøg med anvendelse af til-

synsformen

”ulykkesundersøgelse”.

Metoder

I analysen anvendes et panel bestående af alle danske virksomheder, der er eller har

været aktive fra 2012-2015 og har medarbejdere ansat. Arbejdstilsynets produkti-

onsdata om tilsynsformer og reaktioner samt EASY-databasen over arbejdsulykker

er blevet overført til forskermaskinen på Danmarks Statistik (DST). For alle virk-

somheder kobles afidentificerede data fra AT med virksomhedsdata fra DST. Ag-

gregerede data om respektive virksomheds medarbejdere kobles vedrørende bl.a.

indkomstkilde, sygedagpenge, forbrug af sundhedsydelser m.m. (se detaljer i ap-

pendiks om Arbejdstilsynets paneldata hos DST på side 21). Arbejdstilsynets data

opdateres løbende på Danmarks Statistiks server. Til nærværende notat er bereg-

ningerne udført på et paneldatasæt, der er dannet den 10. maj 2017. Der er på dette

tidspunkt tilstrækkelige registerdata for årene 2012

–

2015 om ulykkesforekomst i

op til tre år efter gennemført af RT. Analysen inkluderer samtlige tilsynsbesøg og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

612

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

tilsynsformer i regressionsmodellerne, men fokuserer på at estimere effekten af RT

på forekomsten af arbejdsulykker.

Faktaboks tilsynsformer i analysen

Tilsynsbesøgene opdeles efter baggrunden for udpegningen:



RT baseret på indekspoint i risikomodellen

RT supplerende stikprøve

RT manuelt udtaget fx efter en klage

Ulykkesundersøgelse pga. en konkret ulykke

Særlige indsatser (tidsbegrænsede målrettede tilsyn)

Øvrige tilsyn som omfatter: socialdumping

–

detailtilsyn - udenlandske virk-

somheder - besøg uden klassifikation i ATs registre



Forsøgt besøgt (udpeget virksomhed hvor det ikke er lykkedes at gennemføre

tilsynsbesøget).

Til brug for testning af hypoteserne genereres (dummy)variabler for samtlige til-

synsformer og reaktioner (ja/nej

–

1/0). Variablerne dannes, dels for det år som

tilsynsbesøget fandt sted (benævnes år 0 i tabellerne), dels for hvert år de efterføl-

gende tre år (år 1 til år 3 i tabel 7-12). Denne definition af variabler indebærer, at

effekten kan følges år for år i op til tre år efter tilsynsbesøget.

Efterfølgende er der dannet variabler for år 0 til år 3, der tester interaktionseffekter,

dvs. tredje og fjerde hypotese (side 4), mellem RT og følgende forhold:



Anmeldt ulykke i samme kalenderår som tilsynsbesøget.

Ulykkesundersøgelse i samme kalenderår som RT.

Tilsynsreaktionerne påbud henholdsvis vejledning om ulykkesrisici.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

613

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Faktaboks

Forekomsten af arbejdsulykker opgøres af Arbejdstilsynet som incidens defineret

som antal ulykker per 10.000 årsværk. Da den dominerende virksomhedstørrelse i

Danmark er relativt lille, vil selv få ulykker mere eller mindre lede til store ud-

sving i incidens, hvilket giver statistiske problemer med at opnå en effektiv opti-

mering af analyserne.

Da ulykker, statistisk set, er en sjældne hændelser, bliver der i analyser og forsk-

ning på området ofte anvendt tælle-regressionsmodeller baseret på Poisson- eller

negativ binomial-fordelinger. Til det foreliggende spørgsmål om effekter på virk-

somhedsniveau giver denne metode det problem, at selv med statistiske korrektio-

ner vil forholdene i store virksomheder blive dominerende for resultatet.

For at belyse effekt for alle virksomhedsstørrelser så lige som muligt, benyttes en

kvote mellem årene som foreslået af amerikanske forskere

‡

. For alle danske virk-

somheder beregnes udviklingen i antal ulykker år for år som kvoten: (årets an-

tal+1)/(antal forrige år+1).

Det kan påvises, at ved at benytte logaritmen af denne kvote (pchnum) som ud-

faldsvariabel kan regressionskoefficienterne, som vises i tabellerne, med god til-

nærmelse læses som en procentuel effekt.

Hvis der i sygedagpengeregistret optræder et sygeforløb på over 30 dage, der har

sin begyndelsesdag indenfor 14 dage efter den registrerede hændelsesdag for

ulykken, er den i analysen kategoriseret som en alvorlig ulykke, der har udløst et

længerevarende sygeforløb.

Gray WB, Scholz JT. Does Regulatory Enforcement Work? A Panel Analysis of OSHA Enforcement.

Law Society Review 1993;27:177-214.

‡

Haviland AM et al. A New Estimate of the Impact of OSHA Inspections on Manufacturing Injury Rates,

1998-2005. Am J Ind Med 2012;55:964-75.

‡

Udover effekten på det samlede antal ulykker undersøges det, om der er effekt på

udviklingen i forekomsten af alvorlige ulykker, der defineres ved, at tilskadekomne

genfindes i sygedagpengeregisteret. Dette indebærer, at ulykken har medført over

30 dages sygefravær for den tilskadekomne. Da DST ved analysetidspunktet ikke

havde frigivet sygefraværsdata for 2015, omfatter denne del af analysen årene

2012-14.

Effekten måles med testning af, om der i årene efter RT sker et fald af kvoten mel-

lem antal ulykker og foregående års antal ulykker (faktaboks). Denne udfaldsvaria-

bel måler den trinvise udvikling år for år, hvorved den samlede effekt bliver sum-

men af eventuelle år for år effekter.

Med henblik på at opnå den mest præcise estimering af effektstørrelse og modvirke

at eventulle påviste effekter skyldes tilfældige udsving (mean reversion) i forekom-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

614

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

sten af ulykker benyttes en dynamisk

panelregressionsmodel, der tager hensyn til

de to foregående års forekomst af ulykker (lag-variabler) og anvender interne in-

strumentvariabler. Den statistiske metode tager højde for, at både observerede og

uobserverede virksomhedsforhold fx ledelsesstil og forebyggelseskultur, som er

konstante i analyseperioden, ikke påvirker resultaterne.

Der anvendes robuste beregninger af standardfejlene for ikke at få falskt positive

statistisk signifikante sammenhæng. Dette er nødvendigt, da fordelingerne af ob-

servationerne ikke giver matematisk optimale statistiske modeller. Denne konser-

vative tilgang sikrer de mest troværdige resultater.

I beregningerne af effektstørrelse for tilsynsbesøg tages der højde for en række

andre væsentlige forhold, der også kan påvirke forekomsten af ulykker:

Virksomhedernes ulykker de to seneste år inden tilsynsbesøget (medtages fra

2010 for at sikre lag-data for ulykkeshændelser fra 2012).



Relative ændringer i antal årsværk i årene før tilsynsbesøget. Denne variabel

kontrollerer for effekten af personale-dynamikken på virksomheden. Den moti-

veres af den kendte risiko for arbejdsulykker, der findes for unge og nyansatte.

Denne variabel antages desuden også at kunne opfange konjunktureffekter, som

ikke opfanges af forskellene mellem kalenderår.



Kalenderår for at kontrollere for effekt af fx ny teknologi og konjunkturudsving



Virksomhedsstørrelse opdelt i seks trin.

Til nærværende analyse afgrænses datasættet til danske virksomheder, der fra

2012-15 har haft medarbejdere ansat modsvarende mindst ét årsværk (tabel 1). I

Ulykkesregistret er det kun registreret, hvis virksomhederne har anmeldt en ar-

bejdsulykke. Dette forhold indebærer, at manglende registrering kan betyde enten

ingen ulykke eller manglende anmeldelse, dvs. at ingen data om ulykker i ulykkes-

registret kan være både korrekt og forkert. Effektanalysen afgrænses derfor til de

virksomheder, der har anmeldt mindst én ulykke i ét af de fire år i perioden fra

2012 til 2015 (tabel 1 og 2).

Manglende registrering kodes af beregningsmæssige grunde til ingen ulykke (fra

ingen data til talværdien 0) det pågældende år. Da det er variationen i antal ulykker,

der ligger til grund for analysens beregning af effekt, bidrager de få virksomheder

(n=103), som konstant har anmeldt samme antal ulykker alle fire år ikke til resulta-

terne.

Resultater

Deskriptive analyser



Samlet er der i datasættet 135.145 ulykker, som i løbet af de fire år er anmeldt fra

37.724 virksomheder. Tallene år for år for antal unikke virksomheder og ulykker

ses i tabel 1 og 2. Blandt de virksomheder der har anmeldt ulykker har 29,3 pct.

haft en eller flere alvorlige ulykker (9.451 af de 32.285, der har anmeldt arbejds-

ulykker fra 2012-14). I de tre år, hvor alvorlige ulykker findes i registeret, udgjorde

Stata xtdpsys for dynamisk panelregression med fixed effects

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

615

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

de 13,6 pct. af det anmeldte antal ulykker. Ulykkesundersøgelser pga. en konkret

ulykke er gennemført på 11,9 pct. af de virksomheder, der har anmeldt en eller

flere arbejdsulykker og på 18,5 pct. af dem, som har anmeldt alvorlige ulykker.

Tabel 1. Antal virksomheder og antal ulykker år for år, der indgår i analysen.

År

Antal

virksomheder

Heraf antal

virksomheder

med mindst 1

ulykke

16.324

16.041

16.022

15.218

Antal ulykker

totalt

Heraf ulykker

med sygedag-

penge udbeta-

ling

4.854

4.737

4.305

‡

2012

2013

2014

2015

217.090

216.324

217.044

34.666

33.666

33.837

32.976

‡

Sygedagpengeregistret var ikke opdateret med tal for 2015 ved tidspunktet for dannelsen

af datasættet i maj 2017.

Tabel 2. Antal virksomheder i panelet henholdsvis uden arbejdsulykke respektive

med en eller mindst to arbejdsulykker og herunder antal virksomheder, hvor ulyk-

ken har medført sygedagpengeudbetaling.

År

Antal

virksomhe-

der uden

ulykke

200.766

200.283

201.022

201.826

Antal

virksomhe-

der med

én ulykke

10.494

10.380

10.318

9.550

Heraf

med syge-

dagpenge

udbetaling

1.815

1.825

1.581

‡

Antal

virksomhe-

der med

to eller flere

ulykker

5.830

5.661

5.704

5.668

Heraf

med syge-

dagpenge

udbetaling

2.124

2.019

1.900

‡

2012

2013

2014

2015

‡

Sygedagpengeregistret var ikke opdateret med tal for 2015 ved tidspunktet for dannelsen

af datasættet i maj 2017.

Tabel 3 viser det samlede antal virksomheder, der har fået tilsynsbesøg uafhængigt

af om de har anmeldt ulykker, opdelt efter tilsynsform. Virksomhederne er kun talt

med én gang, dvs. at effekten af risikobaseret tilsyn (RT) testes på virksomheder,

der udelukkende har fået RT og ingen andre tilsynsformer i løbet af samme kalen-

derår. Lignende eksklusivitet gælder for tilsynsbesøgene under særlige indsatser.

Hvis der er gennemført en ulykkesundersøgelse tælles virksomheden under denne

tilsynsform.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

616

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Tabel 3. Samlet antal virksomheder, der har fået tilsynsbesøg i løbet af perioden

2012-15, opdelt efter tilsynsform. Virksomhederne er kun talt med én gang.

År

indeks

udpe-

get

sup-

ple-

rende

stik-

prøve

10.562

10.528

9.784

10.231

41.105

manu-

elt

ud-

trukket

972

568

590

875

3.005

Ulyk-

kes-

under-

søgel-

2.101

1.928

1.853

1.072

6.954

Særli-

ind-

satser

Øvrige

tilsyn

‡

Fors

øgt

be-

søgt

Samlet

2012

2013

2014

2015

Samlet

11.803

11.586

11.157

11.680

46.226

1.521

2.603

2.744

3.662

10.530

2.933

2.731

2.677

2.373

10.714

1.435

2.184

3.265

2.811

9.695

31.327

32.128

32.070

32.704

128.229

‡

Virksomheder der er udpeget, men hvor det ikke er lykkedes at gennemføre tilsynsbesø-

get uafhængigt af tilsynsform.

Tabel 4 viser tilsynsbesøg og tilsynsreaktioner (påbud og vejledning) om ulykkes-

risici i forhold til, om virksomhederne har anmeldt arbejdsulykker. Det fremgår af

tabellen, at godt halvdelen af de virksomheder, der er udpeget med risikomodellen,

har anmeldt mindst en arbejdsulykke i løbet af årene 2012-15. For virksomhederne

i den supplerende stikprøve er det kun omkring 15 pct., der har anmeldt arbejds-

ulykker. Vedrørende ulykkesundersøgelserne skal det bemærkes, at en del af disse

undersøgelser gennemføres efter nytår dvs. i kalenderåret efter hændelsesdatoen for

ulykker, der er sket i løbet af de sidste måneder på året. Godt 40 pct. af både til-

synsreaktionerne påbud og vejledning om ulykkesrisici er afgivet på virksomheder,

der

ikke

har anmeldt en arbejdsulykke i løbet af perioden 2012-15. Tilsyn og reak-

tioner på de virksomheder, der slet ikke har anmeldt arbejdsulykke bidrager ikke til

beregningen af effekt. Det er, som nævnt ovenfor, ikke muligt at få registerinfor-

mation, om de faktisk ikke har haft en ulykke, eller om de har undladt at anmelde.

Det er 25 pct. af virksomhederne udpeget med risikomodellen, der har anmeldt

mindst en arbejdsulykke i løbet af det samme år, som tilsynet blev gennemført

(tabel 5 og 5B, appendiks side 23) For virksomhederne i den supplerende stikprøve

gælder dette kun for omkring 5 pct. Over halvdelen af tilsynsreaktionerne (påbud

og vejledning) om ulykkesrisici er afgivet på virksomheder, der

ikke

har anmeldt

en arbejdsulykke i løbet af samme kalenderår som tilsynsbesøget (tabel 5, appen-

diks side 23).

Tilsynsreaktioner afgives på knap halvdelen af ulykkesundersøgelserne (tabel 6,

appendiks side 24). Ved RT får de indeksudpegede virksomheder dobbelt så ofte

påbud eller vejledning om ulykkesrisiko sammenlignet med virksomhederne i den

supplerende stikprøve.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

617

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Tabel 4. Samlet antal virksomheder, der har fået henholdsvis tilsynsbesøg og reak-

tioner, fordelt efter om virksomheden har anmeldt mindst en ulykke i løbet af årene

2012-15.

Tilsynsformer

indeks

udpeget

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

Samlet

supple-

rende

stikprøve

35.004

manuelt

udtrukket

Ulykkes-

undersø-

gelse

Reaktioner

Påbud

Vejledning

22.738

1.808

817

‡

5.112

938

23.488

46.226

6.101

41.105

1.197

3.005

6.137

6.954

6.802

11.914

1.271

2.209

Bemærkning: tal år for år kan ses i appendiks, tabel 4B på side 23.

‡

En del ulykkesundersøgelser gennemføres på virksomheder, hvor den konkrete ulykke har

hændelsesdag i 4. kvartal af kalenderåret inden.

Effekt på det samlede antal arbejdsulykker

I effektanalyserne indgår sammenlagt data fra 37.724 unikke virksomheder, som

har anmeldt en eller flere arbejdsulykker i løbet af årene 2012-15. Tabellerne 7-12

viser resultater fra panelregressionsanalyser, der tester effekten af risikobaserede

tilsyn (RT) (tabel 7-9) samt interaktioner mellem RT og ulykke samme år som

tilsynsbesøget (tabel 10), tilsynsreaktioner (tabel 11-12), og ulykkesundersøgelse

samme år som RT (kun omtalt i tekst).

I regressionsmodellen, som vises i sin helhed i tabel 7, indgår 37.724 virksomhe-

der, men de 103 som uden variation har anmeldt det samme antal ulykker hvert år

bidrager (af matematiske grunde) ikke til beregningen af effekt. Den forklarende

variabel ”RT

indeks og stikprøve” omfatter de virksomheder, der ikke har fået

andre tilsynsbesøg end RT samme år. Samtlige tilsynsbesøg indgår år for år i ana-

lysen med en forklarende variabel for respektive tilsynsform. Analysen omfatter

også variabler, der tager højde for udviklingen af ulykkesforekomsten på virksom-

hederne ét og to år tidligere (lag-pchnum, lag 2-pchnum), relative ændringer i antal

årsværk (pchaarsv) inklusive et år tidligere (lag-pchaarsv) samt kalenderår og virk-

somhedsstørrelse (tabel 7).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

618

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Faktaboks - Eksempler på tal



Pchnum er defineret som logaritmen af den relative ændring i antal ulykker

pchnum=ln((ulykker+1)/(lag_ulykker+1))

Uændret antal ulykker:

pchnum = 0

10 pct. forbedring fx fra 10 til 9 ulykker

pchnum effekt regressionskoefficient = -0,095

10 pct. forværring fx fra 10 til 11 ulykker

pchnum effekt regressionskoefficient = 0,087



Tabel 7 gennemgås nedenfor tabelafsnit for tabelafsnit, som en beskrivelse af den

fuldstændige panelregressionsmodel, der benyttes i samtlige varianter af effektana-

lysen (tabellerne 7-12). Markeringerne med en eller flere stjerner (*) angiver gra-

den af statistisk signifikans, hvilket indikerer sandsynligheden for, at koefficienten

er nul og dermed uden betydning (* p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001). Det skal

bemærkes, at der i analysen er mange test af statistisk signifikans og derfor skal

enkelstående * markerede resultater ikke tillægges selvstændig betydning. Det er

samlet set mønstre af signifikante sammenhæng med lav sandsynlighed for tilfæl-

dighed (markeret med ** og ***), der lægges vægt på.

Første afsnit i tabel 7 (RT indeks og stikprøve) viser resultatet af hovedformålet

med nærværende analyse. De fremsatte hypoteser (på side 4) kan ikke bekræftes,

da der ikke påvises lavere forekomst af ulykker i årene efter RT (koefficienterne

for år 1

–

år 3 er ikke negative). Det samme gør sig gældende for RT gennemført

ved manuel udtagelse (RT manuelt udtaget, andet afsnit).

Tredje afsnit i tabel 7 viser effekten af ulykkesundersøgelser, der er gennemført

pga. konkrete ulykker. For denne tilsynsform ses, at ulykkerne i de besøgte virk-

somheder er øget med 26 pct. det år tilsynsbesøget gennemførtes (år 0: 0,232***).

Denne observation er forventelig på baggrund af, at denne tilsynsform motiveres af

konkrete ulykker.

I årene efter (år 1

–

år 3) ses negative regressionskoefficienter med høj statistisk

signifikans. Dette modsvarer en effekt med et fald i ulykkesforekomsten de efter-

følgende 3 år for virksomheder, der har fået gennemført en ulykkesundersøgelse.

Effekten er størst det første år med et fald på 19 pct. (år 1: -0,215***) men er også

betydelig og statistisk signifikant år 2 (12 pct.) og år 3 efter tilsynsbesøget, hvor

der sker yderligere 5 pct. færre ulykker (år 3: -0,052***). Det akkumulerende fald

over tre år når dermed op på 36 pct. Den store effekt bør fortolkes i forhold til den

betydelige stigning (26 pct.), der ses det år, da virksomhederne blev udtaget til en

ulykkesundersøgelse (år 0).

Fjerde afsnit i tabel 7 viser den dynamiske effekt af de to foregående års relative

ændring af ulykkesforekomsten på virksomhederne (lag-pchnum, lag 2-pchnum).

Dette betyder, at der i beregningen af effekten af RT er taget højde for de naturligt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

619

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

forekommende udsving i forekomsten af ulykker. Den negative regressions-

koefficient -0,543 (lag-pchnum) repræsenterer kvoten i ovenstående faktaboks og

omregnet indikerer den en kraftig modsat rettet ændring på godt 40 pct. i forhold til

forrige års op- eller nedgang af ulykkesforekomsten i virksomhederne. Koefficien-

ten på -0,208 (lag 2-pchnum) viser, at hændelser to år tidligere påvirker i ulykkes-

forekomsten med omkring 20 pct. uafhængigt af tilsynsbesøg og virksomhedsstør-

relse. Dvs. at udsvingene har en cyklus på over ét år.

De resterende afsnit i tabel 7 viser, at analysen for effekten af RT og ulykkesunder-

søgelser er kontrolleret for de påvirkninger på ulykkesforekomsten, der kan forkla-

res af ændring i antal årsværk (pchaaarsv og pchaaarsv_lag), kalenderår og virk-

somhedsstørrelse. Der er også taget højde for, at virksomheder, der har fået tilsyns-

besøg med andre tilsynsformer end RT (ulykkesundersøgelse, særlige indsatser,

øvrige tilsynsbesøg og forsøgt besøgt) medtages i analysen og dermed ikke påvir-

ker statistisk signifikante sammenhænge med de øvrige forklarende variabler.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

620

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Tabel 7. Effekt af risikobaserede tilsyn (RT) og ulykkesundersøgelser testet med

dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejdsulykker

år for år (pchnum).

N=37.724

RT indeks og stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

RT manuelt udtaget

år 0

år 1

år 2

år 3

Ulykkesundersøgelse pga.

konkret ulykke

år 0

år 1

år 2

år 3

Foregående to års relative

ændring af ulykkesforekomst

Lag-pchnum

Lag 2-pchnum

Årsværk ændringer

Pchaarsv

Lag-pchaarsv

Kalenderår

reference år 2010/11

2012

2013

2014

2015

Virksomhedstørrelse

reference 10-34 årsværk

1-4 årsværk

5-9 årsværk

35-99 årsværk

100-249 årsværk

250+ årsværk

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,014*

0,003

0,019

0,031*

-0,026; -0,002

-0,012; 0,018

-0,001; 0,038

0,004; 0,057

0,146***

-0,006

-0,017

0,001

0,093; 0,200

-0,048; 0,036

-0,065; 0,032

-0,059; 0,062

0,232***

-0,215***

-0,126***

-0,052***

0,205; 0,259

-0,241; -0,188

-0,153; -0,099

-0,079; -0,026

-0,543***

-0,208***

-0,552; -0,535

-0,216; -0,199

0,303***

0,125***

0,284; 0,322

0,109; 0,141

0,061***

-0,034***

-0,064***

0,051; 0,070

-0,043; -0,024

-0,078; -0,050

-0,013

0,008

0,106***

0,251***

0,610***

-0,052; 0,027

-0,020; 0,036

0,066; 0,145

0,177; 0,326

0,469; 0,751

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

621

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Bemærkning: år 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser de tre efterfølgende år. Tabellen fort-

sætter på næste side.

Tabel 7 fortsat: andre tilsynsformer. Alle forklarende variabler indgår i samtlige

statistiske modeller vist i tabellerne 8-12.

N=37.724

Særlige indsatser

år 0

år 1

år 2

år 3

Øvrige tilsynsbesøg

år 0

år 1

år 2

år 3

Forsøgt besøgt

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

0,005

0,002

0,030

0,004

-0,019; 0,029

-0,025; 0,029

-0,001; 0,060

-0,029; 0,036

0,051*

-0,040

0,002

0,005; 0,096

-0,090; 0,011

-0,048; 0,053

-0,052; 0,056

-0,077***

-0,099***

-0,037

-0,162*

-0,123; -0,032

-0,153; -0,045

-0,111; 0,038

-0,309; -0,015

Bemærkning: år 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser de tre efterfølgende år.

Tabel 8 viser RT opdelt i virksomheder udpegede med risikomodellen respektive

den supplerende stikprøve. I tabel 8-12 vises kun de afsnit, hvor tilsynsvariablerne

har en anden opdeling end i tabel 7. De øvrige forklarende variabler afviger ikke

fra resultaterne der fremgår af tabel 7.

Der ses ingen signifikant effekt af RT uafhængigt af udpegning med risikomodel-

len eller den supplerende stikprøve. Der ses en tendens til stigende ulykkesfore-

komst for de indeksudpegede virksomheder år 2 og år 3 efter tilsynsbesøget. En

anledning hertil skulle kunne være, at genudpegede virksomheder, der udgør 25

pct., ikke har reageret tilstrækkeligt på det første RT.

Dette testes i tabel 9, som viser, at genudpegede virksomheder, der har fået to eller

flere RT, har en tendens til en stigende ulykkesforekomst i modsætning til den

faldende tendens, der ses i gruppen, der kun har fået kun ét RT. Dette er dog ikke

statistisk sikre forskelle.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

622

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Tabel 8. Effekt af risikobaserede tilsyn på virksomheder der er indeksudpegede

respektive udtrukket til den supplerende stikprøve testet med dynamisk panelre-

gressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejdsulykker år for år (pchnum).

N=37.724

RT indeksudpeget

år 0

år 1

år 2

år 3

RT supplerende stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,024***

0,002

0,026*

0,044**

-0,038; -0,010

-0,014; 0,018

0,005; 0,046

0,016; 0,072

0,023*

0,015

0,011

0,007

0,000; 0,046

-0,012; 0,042

-0,020; 0,042

-0,033; 0,048

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.

Tabel 9. Effekt af ét respektive to eller flere risikobaserede tilsyn (RT) testet med

dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejdsulykker

år for år (pchnum).

N=37.724

RT - kun ét tilsyn

år 0

år 1

år 2

år 3

RT - to eller flere tilsyn

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,032***

-0,026*

-0,007

-0,01

-0,048; -0,016

-0,046; -0,005

-0,033; 0,018

-0,044; 0,023

0,007

0,018

0,022

0,055*

-0,023; 0,037

-0,013; 0,049

-0,014; 0,058

0,010; 0,100

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.

Interaktionsanalyser

Ulykke samme år som RT

Hypotesen om, at RT skulle have bedre effekt, hvis der skete ulykker i løbet af

samme år som tilsynsbesøget, kan ikke bekræftes. I tabel 10 ses, at der er stor for-

skel på udviklingen af ulykkesforekomsten mellem virksomheder, der har anmeldt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

623

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

en ulykke samme år, som de får RT, i forhold til virksomheder, der har anmeldt

ulykker andre år.

Uafhængigt af om virksomhederne er udvalgt til RT via indeksmodellen eller stik-

prøven er der en stigende forekomst af ulykker i årene efter tilsynsbesøget hos

virksomheder, der har anmeldt ulykker det samme år, som de får tilsynsbesøg (ta-

bel 10). I modsætning hertil er der en faldende forekomst af ulykker i virksomhe-

der, der har anmeldt ulykker i andre år end det år, hvor RT gennemføres.

De virksomheder, der samme år får både et RT og en ulykkesundersøgelse (vises

ikke i tabellen), har samme gode effekt på ulykkesforekomsten som den, der er

beskrevet ovenfor under gennemgangen af tabel 7 vedrørende effekten af ulykkes-

undersøgelser.

Tilsynsreaktioner

Hypotesen om, at RT skulle have bedre effekt hvis der afgives påbud og eller vej-

ledning om ulykkesrisiko, kan ikke bekræftes. Tabel 11 viser interaktionen mellem

RT og henholdsvis ulykkesundersøgelser og påbud vedrørende ulykkesrisiko. For

RT er der ingen effekt på ulykkesforekomsten de efterfølgende 3 år hverken for RT

med påbud eller RT uden påbud. For ulykkesundersøgelser er der, uafhængigt af

om der afgives påbud, statistisk signifikant effekt af samme størrelsesorden (over-

lappende konfidensintervaller på faldet i ulykkesforekomst de efterfølgende tre år).

Tabel 12 viser, at den manglende effekt af vejledning om ulykkesrisiko er uaf-

hængig af tilsynsformen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

624

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Tabel 10. Interaktion med forekomsten af mindst en ulykke samme år som risiko-

baserede tilsyn på virksomheder, der er indeksudpegede respektive udtrukket til

den supplerende stikprøve testet med dynamisk panelregressionsanalyse på den

relative ændring i antal arbejdsulykker år for år (pchnum).

N=37.724

Ulykke samme år

RT indeksudpeget

år 0

år 1

år 2

år 3

RT supplerende stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

Ingen ulykke samme år

RT indeksudpeget

år 0

år 1

år 2

år 3

RT supplerende stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

0,713***

0,337***

0,344***

0,341***

0,691; 0,736

0,291; 0,383

0,280; 0,408

0,235; 0,448

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

0,391***

0,171***

0,120***

0,069**

0,374; 0,407

0,147; 0,195

0,089; 0,151

0,020; 0,117

-0,496***

-0,076***

-0,050***

-0,032*

-0,509; -0,484

-0,092; -0,060

-0,071; -0,029

-0,061; -0,004

-0,359***

-0,025*

-0,038**

-0,035

-0,378; -0,339

-0,050; -0,001

-0,067; -0,010

-0,073; 0,003

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

625

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Tabel 11. Interaktion mellem tilsynsreaktionen påbud vedrørende ulykkesrisiko og

tilsynsformerne risikobaserede tilsyn (RT) henholdsvis ulykkesundersøgelser testet

med dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejds-

ulykker år for år (pchnum).

N=37.724

RT indeks og stikprøve

Med påbud

år 0

år 1

år 2

år 3

Uden påbud

år 0

år 1

år 2

år 3

Ulykkesundersøgelse

Med påbud

år 0

år 1

år 2

år 3

Uden påbud

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

0,017

0,031

0,032

0,052*

-0,015; 0,049

-0,002; 0,064

-0,008; 0,072

0,001; 0,103

-0,015*

0,004

0,023*

0,036*

-0,028; -0,001

-0,013; 0,020

0,001; 0,044

0,007; 0,065

0,328***

-0,186***

-0,098***

-0,026

0,291; 0,365

-0,225; -0,146

-0,142; -0,054

-0,073; 0,020

0,160***

-0,244***

-0,149***

-0,067***

0,124; 0,195

-0,276; -0,213

-0,181; -0,118

-0,098; -0,037

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

626

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Tabel 12 Interaktion mellem tilsynsreaktionen vejledning og tilsynsformerne risiko-

baserede tilsyn (RT) respektive ulykkesundersøgelse testet med dynamisk panel-

regressionsanalyse på den relative ændring i antal arbejdsulykker år for år

(pchnum).

N=37.724

Vejledning ulykkesrisiko

RT indeks og stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

Ulykkesundersøgelse

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

0,045

-0,014

-0,010

0,022

-0,025; 0,114

-0,087; 0,059

-0,081; 0,061

-0,047; 0,091

0,054

0,044

-0,028

-0,026

-0,104; 0,211

-0,080; 0,167

-0,141; 0,084

-0,130; 0,078

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7 og 12 indgår i beregningerne, men

vises ikke i tabellen da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser

eventuel effekt de tre efterfølgende år.

Alvorlige ulykker med sygedagpengeforløb

Analysen af effekten på de alvorlige ulykker har den begrænsning, at Danmarks

Statistik ikke havde frigivet sygefraværsdata for 2015 i tide til nærværende analyse.

Alvorlige ulykker, der medførte sygefravær på over 30 dage for de tilskadekomne,

udgjorde knap 13,6 pct. af ulykkerne, og forekom hos 29,3 pct. af de virksomheder,

der har anmeldt arbejdsulykker i årene 2012-14.

Tabel 7B i appendiks (side 25) viser effekter på de alvorlige ulykker med mindst

30 dages sygefravær for de tilskadekomne. Analysen og tabellen er opbygget på

samme måde som beskrevet for tabel 7, men med den forskel at tabel 7B viser ef-

fekten på de alvorlige ulykker og kun omfatter årene 2012-14.

Med denne afgrænsning kan der heller ikke påvises effekt af RT eller påbud re-

spektive vejledning vedrørende ulykkesrisici. Effekten af ulykkesundersøgelser er

en sammenlagt reduktion på 21 pct. de efterfølgende tre år fra den stigning på 11

pct., der ses det år, da ulykkesundersøgelsen blev gennemført pga. en konkret

ulykke.

Der ses ingen forskel i den manglende effekt af RT mellem virksomheder udpeget

med risikomodellen respektive udtrukket til den supplerende stikprøve (tabel 8B,

side 27). Genudpegede virksomheder, som har fået to eller flere RT, har også en

tendens til stigende forekomst af de alvorlige ulykker (tabel 9B, side 27).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

627

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Andre effekter

Der fremkom nogle øvrige interessante observationer i analysen. Den ene er den

effekt på ulykkesrisikoen, som et stigende antal årsværk medfører for virksomhe-

derne. Den beregnede effekt af stigningen i antal årsværk er på 35 pct. (b=0,3031).

Dette kan fortolkes som, at risikoen for en arbejdsulykke stiger med en størrelses-

orden på godt en tredjedel af den relative stigning i antal årsværk. Ansætter en

virksomhed fx 20 pct. flere medarbejdere stiger risikoen for en ulykke med 7 pct.

Analysen viser også, at virksomhedernes tidligere op- eller nedgang i antal ulykker

har stor betydning for ulykkesforekomsten de efterfølgende år. Effekten er på ni-

veauet 40 pct. i modsat retning af foregående års relative op- eller nedgang i ulyk-

ker samt 20 pct. i forhold til to år tidlige (tabel 7). Denne observation indikerer, at

ulykkesrisikoen er cyklisk med en cyklus med på mindst to år. Måske leder en

ulykke til mere opmærksomhed de nærmeste år, og dermed til et fald i ulykkesrisi-

ko samt det modsatte, at færre ulykker måske leder til mindsket opmærksomhed på

ulykkesrisici og efterfølgende til en stigning i forekomsten af ulykker.

Konklusion

Analysen kan ikke påvise effekt af risikobaseret tilsyn (RT) målt som et fald i

ulykkesforekomsten i årene, der følger efter gennemført RT på virksomhederne.

Dette gælder RT både med og uden påbud vedrørende materielle ulykkesrisici eller

vejledning om ulykkesforebyggelse. Der kan ikke påvises forskelle i den manglen-

de effekt i forhold til om RT er gennemført på virksomheder udpegede med Ar-

bejdstilsynets risikomodel eller udtrukket til den supplerende stikprøve.

Ulykkesundersøgelser, som er begrundet i en konkret ulykkeshændelser, er fore-

byggende de efterfølgende år med en samlet effektstørrelse på over 36 pct. fald i

det samlede antal ulykker. Reduktionen er 21 pct. for de alvorlige ulykker, som har

medført sygefravær på over 30 dage.

Analysen har et par øvrige interessante resultater, som konfirmerer fundene i Ar-

bejdstilsynets tidligere effektanalyse af tilsynsbesøg i årene 2008-2011, inden RT

blev introduceret. Den ene er en stigende risiko for arbejdsulykker ved et stigende

antal årsværk. Den anden er den store effekt, som tidligere ulykker har på de efter-

følgende års ulykkesforekomst, hvilket kan fortolkes som, at ulykkesrisikoen varie-

rer cyklisk. Begge forhold er gode kandidater til at blive afprøvet i Arbejdstilsynets

videre udvikling af datadreven udpegning til tilsynsbesøg af virksomheder med de

største risici i arbejdsmiljøet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

628

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Appendiks

Arbejdstilsynets paneldata på Danmarks Statistiks forskerservice

Arbejdstilsynet (AT) har adgang til en række registre fra Danmarks Statistik via

Danmarks Statistiks forskerserver. Derudover har Arbejdstilsynet også adgang til

data vedrørende tilsynsbesøg og dertilhørende reaktioner fra Arbejdstilsynets data-

base samt registrerede arbejdsulykker fra EASY registeret. Med udgangspunkt i de

tilgængelige registre er der oparbejdet et paneldatasæt, der indeholder alle danske

arbejdssteder i perioden 2008-2015.

Følgende registre benyttes til at danne Arbejdstilsynets paneldatasæt.



Befolkning for lønmodtagere (BFL) 2008-2015



Befolkningsregisteret (BEF) 2008-2016



Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2007



Vandringsregisteret (VNDS) 2015.



Uddannelsesregisteret (UDDF) 2015.



Sygedagpengeregisteret (SGDP) 2008-2014



Sundhedsudgifter (SSSY) 2008-2015



Landspatientregistret (DRG og DAGSS) 2008-2015



Generel firmastatistik (FIRM) 2008-2014



Tilsynsdata 2008-2015



Ulykkesregisteret 2008-2015

Heri er der koblet oplysninger om arbejdsstedet og dets økonomiske nøgletal, op-

lysninger der angiver om virksomhederne har haft et tilsynsbesøg, og i så fald,

hvilken type tilsynsbesøg der er tale om, og om der er givet reaktion eller en vej-

ledning på pågældende besøg. Der er også oplysninger i paneldatasættet om, hvor

lang tid de tilsynsførende har brugt på tilsynsbesøget, og hvor mange tilsynsføren-

de der var med. Derudover er der oplysninger om arbejdsstedets medarbejdere,

herunder medarbejdernes etnicitet, alder, uddannelse og lignede.

Når oplysninger skal kobles på virksomhedsniveau, kan der kobles via et unikt

arbejdsstedsnummer eller via CVR-nr. Arbejdsstedsnummer er at foretrække, når

det er muligt - særligt ved store virksomheder, der har aktiviteter på flere adresser.

Forskellen mellem de to koblingsnøgler er, at CVR-nr. er identisk for hele virk-

somheden, mens hvert arbejdssted har et unikt arbejdsstedsnummer Et eksempel

kan være en kommune. Alle aktiviteter under kommunen er knyttet til samme

CVR-nr., mens hver enhed - eksempelvis hvert plejehjem eller børnehave har et

unikt arbejdsstedsnummer

Først oparbejdes paneldatasættet på personniveau af hensyn til de individspecifikke

karakteristika. Udgangspunktet for populationen er Danmarks Statistiks register,

Befolkning for Lønmodtagere (herefter BFL). BFL indeholder oplysninger om

samtlige ansættelser på månedsniveau, hvor der har været en beskæftigelse. Dette

inkluderer blandt andet oplysninger om jobtype, antallet af løntimer og lønudbeta-

linger. Ud fra BFL defineres fx en variabel, der angiver personens lønniveau. Den

laveste løngruppe defineres for personer med en løn under 25 pct. percentilen. Der

er også dannet en variabel, der angiver om personen er nyansat, dvs. ansat indenfor

de sidste 4,7 eller 12 måneder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

629

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

På BFL ansættelserne kobles derefter, via CPR-nr., individspecifikke oplysninger

på om fx alder og etnicitet fra Befolkningsregistret og uddannelsesniveau fra Ud-

dannelsesregistret.

Sygedagpengeregisteret kobles sammen med BFL via det unikke arbejdssteds-

nummer, for at identificere hvilken ansættelse en person eventuelt er sygemeldt fra.

Ulykkesregisteret kobles, modsat de andre registre, sammen med BFL via CVR-nr.

Hvis en person har flere ansættelser i pågældende måned, hvor ulykken er sket, er

det ansættelsen med flest timer, der betragtes som ulykkesarbejdspladsen. Der er en

del ansættelser, hvor der ikke kan kobles et registreret arbejdssted til, fx hvis arbej-

det udføres hos medarbejderen selv eller i hjemmet hos en borger. Denne type ar-

bejdssteder er i BFL registeret som såkaldte fiktive arbejdssteder. Til disse arbejds-

steder, der udgør 1,6 pct., kan der ikke tilknyttes en virksomhedsstørrelse samt

andre arbejdsstedsspecifikke variable, og de bliver derfor ekskluderet fra effektana-

lyserne på virksomhedsniveau.

Ulykkesregisteret, BFL og Sygedagpengeregisteret kobles sammen. Hvis der op-

træder et sygeforløb under 14 dage efter der er sket en ulykke, kategoriseres ulyk-

ken som en ulykke, der har udløst et længerevarende sygeforløb, da sygefravær

først optræder i registeret, hvis der som minimum har været 30 sygedage.

Dernæst aggregeres datasættet, der nu består af alle lønmodtagere i perioden 2008-

2015, op på arbejdsstedsniveau. Dermed består paneldatasættet nu af alle danske

arbejdssteder med oplysninger om samtlige af arbejdsstedets registrerede medar-

bejdere. Oplysningerne om medarbejderne defineres som andele ift. arbejdsstedets

samlede antal medarbejdere, eks. andel af lavtlønnede medarbejdere eller andel

nyansatte medarbejdere.

Afslutningsvis kobles der virksomhedsspecifikke oplysninger fra Generel firmasta-

tistik, som indeholder oplysninger om virksomhedernes økonomiske nøgletal, og

besøgsdata fra Arbejdstilsynets database (ATIS).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

630

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Appendiks tabeller

Tabel 4B. Antal virksomheder, der år for år har fået henholdsvis tilsynsbesøg og

reaktioner, fordelt efter om virksomheden har anmeldt mindst en ulykke i løbet af

årene 2012-15.

Tilsynsformer

Indeksba-

seret

2012

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2013

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2014

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2015

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

5.876

8.848

547

109

‡

1.201

176

5.726

8.783

382

177

‡

1.321

163

5.670

8.822

307

208

‡

1.312

248

5.466

8.551

572

323

‡

1.278

351

Supple-

rende

stikprøve

Manuelt

udtaget

Ulykkes-

undersø-

gelse

Reaktioner

Påbud

Vejledning

6.337

2.011

400

1.778

1.747

555

5.916

1.706

261

1.720

1.810

302

5.431

1.001

208

1.676

1.688

217

5.804

1.383

328

963

1.557

197

‡

En del ulykkesundersøgelser gennemføres på virksomheder, hvor den konkrete ulykke har

hændelsesdag i 4. kvartal af kalenderåret inden.

Tabel 5. Samlet antal virksomheder, der i løbet af samme kalenderår som tilsyns-

besøget har fået henholdsvis tilsynsbesøg og reaktioner, fordelt efter om virksom-

heden har anmeldt mindst en ulykke med hændelsesdato i perioden 2012-15.

indeks

supple-

rende

manuelt

Ulykkes-

undersø-

Påbud

Vejled-

ning

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

631

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

udpeget

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

34.835

stikprøve

38.965

udtrukket

2.301

gelse

1.736

‡

7.351

1.392

11.391

2.140

704

5.218

4.563

817

Tabel 5B. Antal virksomheder, der år for år har fået henholdsvis tilsynsbesøg og

reaktioner, fordelt efter om virksomheden har anmeldt mindst en ulykke med hæn-

delsesdato i løbet af samme kalenderår som tilsynsbesøget

Indeks-

baseret

2012

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2013

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2014

Ingen

anmeldt

ulykke

Mindst 1

anmeldt

ulykke

2015

Ingen

9.060

9.720

637

1.724

244

230

‡

anmeldt

ulykke

Mindst 1

2.620

511

238

1.034

129

842

‡

anmeldt

ulykke

‡

En del ulykkesundersøgelser gennemføres på virksomheder, hvor den konkrete ulykke har

hændelsesdag i 4. kvartal af kalenderåret inden.

8.722

9.500

493

461

‡

1.892

244

8.804

9.935

424

511

‡

1.920

357

8.249

9.810

747

534

‡

1.815

547

Supple-

rende

stikprøve

Manuelt

udtaget

Ulykkes-

undersø-

gelse

Påbud

Vejled-

ning

3.554

752

225

1.567

1.210

359

2.782

593

144

1.417

1.202

193

2.435

284

1.392

1.117

136

Tabel 6. Samlet antal virksomheder der har fået RT eller ulykkesundersøgelse

samt reaktioner vedrørende ulykkesrisiko registreret i samme kalenderår som til-

synsbesøget i løbet af årene 2012-15.

Ulykkesunder-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

632

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Indeksbaseret

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

46.226

4.767

966

Supplerende

stikprøve

41.105

2.000

513

Manuelt udta-

get

3.005

356

søgelse

6.954

3.026

323

Tabel 6B. Antal virksomheder der år for år har fået RT eller ulykkesundersøgelse

samt reaktioner vedrørende ulykkesrisiko registreret i samme kalenderår som til-

synsbesøget i løbet af årene 2012-15.

Indeksbaseret

2012

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

2013

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

2014

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

2015

Antal tilsyn

Antal påbud

Antal

vejledninger

11.680

1.156

186

10.231

457

875

1.072

657

11.157

1.209

161

9.784

427

590

1.853

848

11.586

1.105

213

10.528

597

135

568

1.928

881

11.803

1.297

406

10.562

519

205

972

127

2.101

640

141

Supplerende

stikprøve

Manuelt udta-

get

Ulykkesunder-

søgelse

Tabel 7B. Effekt af risikobaserede tilsyn (RT) og ulykkesundersøgelser testet med

dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring år for år af antal alvor-

lige arbejdsulykker i løbet af 2012-14, der har medført over 30 dages sygefravær

(pchnum_sgdp).

N=32.285

Foregående to års relative

ændring af ulykkesforekomst

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

633

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

Lag-pchnum_sgdp

Lag 2-pchnum_sgdp

RT indeks og stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

RT manuelt udtaget

år 0

år 1

år 2

år 3

Ulykkesundersøgelse pga.

konkret ulykke

år 0

år 1

år 2

år 3

Årsværk ændringer

Pchaarsv

Lag-pchaarsv

Kalenderår

reference år 2010/11

2012

2013

2014

Virksomhedstørrelse

reference 10-34 årsværk

1-4 årsværk

5-9 årsværk

35-99 årsværk

100-249 årsværk

250+ årsværk

-0,557***

-0,227***

-0,567; -0,548

-0,237; -0,218

-0,007*

-0,005

0,004

-0,013

-0,014; -0,001

-0,014; 0,004

-0,008; 0,016

-0,028; 0,002

0,058***

0,037**

0,046**

0,012

0,032; 0,083

0,009; 0,065

0,016; 0,076

-0,020; 0,044

0,104***

-0,112***

-0,070***

-0,038***

0,086; 0,123

-0,129; -0,095

-0,087; -0,054

-0,055; -0,022

0,076***

0,026***

0,066; 0,085

0,018; 0,034

0,076***

0,065***

-0,084***

0,068; 0,084

0,060; 0,070

-0,097; -0,070

0,014*

0,027**

0,125***

0,233***

0,081***

0,001; 0,026

0,007; 0,048

0,078; 0,172

0,124; 0,341

0,071; 0,090

Bemærkning: år 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser de tre efterfølgende år. Tabellen fort-

sætter på næste side

Tabel 7B fortsat: andre tilsynsformer. Alle forklarende variabler indgår i samtlige

statistiske modeller vist i tabellerne 8B og 9B.

Regressionskoefficient

(b)

Særlige indsatser

år 0

år 1

95 pct.

konfidensinterval

-0,022**

-0,037***

-0,036; -0,007

-0,055; -0,018

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

634

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

år 2

år 3

Øvrige tilsynsbesøg

år 0

år 1

år 2

år 3

Forsøgt besøgt

år 0

år 1

år 2

år 3

-0,036***

-0,025**

-0,055; -0,016

-0,044; -0,007

0,018

-0,015

-0,002

-0,008

-0,007; 0,042

-0,043; 0,013

-0,031; 0,026

-0,038; 0,023

-0,024*

-0,030*

-0,016

-0,041

-0,048; -0,001

-0,060; -0,001

-0,051; 0,019

-0,107; 0,025

Bemærkning: år 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser de tre efterfølgende år.

Tabel 8B. Effekt af risikobaserede tilsyn på virksomheder der er indeksudpegede

respektive udtrukket til den supplerende stikprøve testet med dynamisk panelre-

gressionsanalyse på den relative ændring i antal alvorlige arbejdsulykker år for år

(pchnum_sgdp).

N=32.285

RT indeksudpeget

år 0

år 1

år 2

år 3

RT supplerende stikprøve

år 0

år 1

år 2

år 3

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,009*

-0,004

0,005

-0,021*

-0,017; -0,002

-0,014; 0,006

-0,008; 0,017

-0,036; -0,005

0,002

-0,002

0,014

0,026**

-0,007; 0,012

-0,015; 0,012

-0,001; 0,029

0,008; 0,043

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7B indgår i beregningerne,

men vises ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år

1 til år 3 viser eventuel effekt de tre efterfølgende år.

Tabel 9B. Effekt af ét respektive to eller flere risikobaserede tilsyn (RT) testet med

dynamisk panelregressionsanalyse på den relative ændring i antal alvorlige ar-

bejdsulykker år for år (pchnum_sgdp).

N=32.285

RT - kun ét tilsyn

år 0

år 1

Regressionskoefficient

(b)

95 pct.

konfidensinterval

-0,005

-0,013; 0,003

-0,015; 0,006

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

635

| BILAG 55:

EFFEKTANALYSE AF RISIKOBASEREDE TILSYN PÅ FOREKOMSTEN AF ARBEJDSULYKKER I PERIODEN 2012-15

år 2

år 3

RT - to eller flere tilsyn

år 0

år 1

år 2

år 3

0,011

0,013

-0,002; 0,024

-0,003; 0,029

0,019*

0,029**

0,029*

-0,021

0,001; 0,036

0,008; 0,050

0,004; 0,053

-0,049; 0,008

Bemærkning: samtlige forklarende variabler vist i tabel 7B indgår i beregningerne, men vises

ikke i tabellen, da resultaterne (b) er uændrede. År 0 er tilsynsåret og år 1 til år 3 viser even-

tuel effekt de tre efterfølgende år.