Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 477
Offentligt
1940861_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Kommunernes overførsel af data til udlandet og krigsreglen
CVR 10172748
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har gjort mig opmærksom
på, at omkring 25 kommuner i dag anvender en sagsbehandlingsløsning i jobcen-
trene, hvor de data, sagsbehandlerne henter fra Det Fælles it-baserede Datagrund-
lag (DFDG), bliver opbevaret på en server i Holland.
DFDG er en database, som drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR), og som indeholder beskæftigelsesdata for alle borgere, der har været i be-
røring med beskæftigelsessystemet. Databasen indeholder også stamdata for alle
borgere mellem 15 og 80 år, herunder cpr-nummer.
STAR vurderer, at DFDG er omfattet af den såkaldte krigsregel i databeskyttelses-
lovens § 3, stk. 9 om data, der kan have interesse for fremmede magter og har hidtil
vurderet og handlet efter, at kommunernes anvendelse var omfattet på samme måde
som DFDG.
Hvis kommunernes samlede overførsel af data fra DFDG til Holland har et om-
fang, så den er dækket af den såkaldte krigsregel om overførsel af data til udlandet,
vil overførslen til Holland være i strid med krigsreglen og med kommunernes til-
slutningsaftale med STAR.
Det er kommunerne eget ansvar at overholde lovgivningen i forbindelse med egen
sagsbehandling, men som beskæftigelsesminister er jeg selvfølgelig også meget
opmærksom på, at adgang til oplysninger i ministeriets systemer fra kommuner
sker sikkert og i overensstemmelse med lovgivningen.
Jeg har derfor sendt et brev til KL og bedt kommunerne om at sikre sig, at de og
deres leverandører overholder regler om overførsel af data til udlandet, det vil sige
både krigsreglen og reglerne i databeskyttelsesforordningen om overførsel af per-
sonoplysninger til tredjelande.
Justitsministeriet arbejder på en ny vejledning om forståelsen af krigsreglen i den
nye databeskyttelseslov, og Beskæftigelsesministeriet har derfor henvendt sig til
Justitsministeriet for at få råd om fortolkningen på området.
20. september 2018
J.nr.
2018 - 4398
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 477: Orientering om kommunernes overførsel af data til udlandet og krigsreglen, fra beskæftigelsesministeren
Jeg vil orientere BEU, når Beskæftigelsesministeriet har fået et klarere grundlag at
vurdere problemstillingen på.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2