BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 473
Offentligt

Forsøg med integrationspålæg

Slutevaluering

2018

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

2017

Forsøg med integrationspålæg

Slutevaluering

Den 6. april 2018

Forskningsleder

Jacob Nielsen Arendt

6116 3373

[email protected]

Seniorforsker

Christophe Kolodziejczyk

3158 7982

[email protected]

VIVE

Købmagergade 22

1150 København K

www.VIVE.dk

Manager

Anne Gunst

6124 1524

[email protected]

Chefkonsulent

Dorthe Johansen

2964 4023

[email protected]

Marselisborg

Nørre Allé 70F,

8000 Aarhus C

www.marselisborg.org

Eftertryk

med tydelig

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Indholdsfortegnelse

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

5.1

5.2

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

Sammenfatning ................................................................................................... 4

Målgruppe, implementering og resultater ..........................................................5

Effekter af Forsøg med integrationspålæg .........................................................7

Hypoteser om drivkræfter i en indsatsmodel med Integrationspålæg.........8

Indledning .......................................................................................................... 13

Baggrund og formål med evalueringen ...........................................................13

Om forsøget Integrationspålæg .........................................................................14

Læsevejledning og hovedtemaer......................................................................16

Datagrundlag og metode ................................................................................ 19

Evalueringsdesign ...................................................................................................19

Datagrundlag .........................................................................................................21

Målgruppeanalyse ........................................................................................... 25

Implementering af forsøget – fidelitet ............................................................ 28

Deltagermål knap indfriet ....................................................................................28

Indsatsmodellen implementeret, men udfordret af målgruppeprofil .........30

Resultater og effekt ........................................................................................... 41

Deltagernes resultater: Overgang til ordinær beskæftigelse, uddannelse

og anden forsørgelse ............................................................................................41

Design af effektmåling ..........................................................................................44

Beskrivelse af kontrolgruppen ..............................................................................46

”Rå” resultater før og efter indsats ......................................................................47

Effekter af forsøget .................................................................................................50

Effekternes variation med implementeringsresultater ....................................54

Hypoteser om drivkræfter i en indsatsmodel med Integrationspålæg ..... 59

Målgruppeoverblik .................................................................................................59

Organisering ............................................................................................................62

Samtaleforløb..........................................................................................................67

Virksomhedsindsatsen ...........................................................................................71

Jobstøttementor .....................................................................................................78

Parallel støtte ...........................................................................................................82

Bilag: detaljerede estimationsresultater......................................................... 89

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

1 Sammenfatning

Forsøg med

nye jobrettede

forløb

Som led i aftale om kontanthjælpsreformen igangsatte Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering i efteråret 2014 et forsøg med integrationspålæg med hensig-

ten at afprøve nye jobrettede forløb for aktivitetsparate tredjelandsstatsborgere

over 30 år.

Forsøget er implementeret i perioden 1.2.2015-30.9.2016 i 12 projekter, herunder

et samarbejdsprojekt mellem 9 kommuner. De 20 deltagende kommuner er ud

over Bornholm alle jyske og sjællandske kommuner, som er koncentreret om-

kring større kommuner i tættere befolkede områder. Resultaterne er derfor ikke

nødvendigvis nationalt repræsentative.

Formål med

evalueringen

Formålet med evalueringen har været at frembringe viden om kerneelementer i

indsatsen om integrationspålæg og dermed inspirere til efterfølgende videreud-

vikling af indsatsen.

Det har været opdraget, at evalueringen skal inddrage samarbejdspartneres og

brugeres konkrete erfaringer med indsatsen samt beskrive, hvordan de enkelte

projektkommuner har implementeret forsøgsmodellen. Det har også været op-

draget at beskrive målgruppen og dens resultater. Desuden skal evalueringen give

svar på, hvorvidt forsøgsindsatsen bevirker, at flere

aktivitetsparate tredjelands-

statsborgere over 30 år

kommer i selvforsørgelse, eller om der er progression

mod job som følge af forsøget. I den sammenhæng skal evalueringen også komme

med forklaringer på, hvad der har ført til de givne resultater og effekter.

Dette kapitel indeholder et resumé samt opsummering af hovederfaringerne og

resultaterne fra projektet og perspektiver for det videre arbejde med forsøgsmo-

dellen. Erfaringer og resultater er baseret på både kvalitative og kvantitative data.

De kvantitative resultater baseres på oplysninger om deltagernes arbejdsmar-

kedstilknytning mv. i op til 16 måneder efter start i forsøget.

Forsøgets ele-

menter og mål

Forsøgets elementer

Integrationspålægget bygger på en indsats, der skal sikre, at den ledige hurtigst

muligt kommer ud på det ordinære arbejdsmarked i ordinært job. Indsatsen be-

står af tre elementer:

•

Intensivt jobrettet samtaleforløb

Tidlig og kontinuerlig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked

Parallel støtte og udvikling.

Forsøgets indhold bygger på tidligere erfaringer, der viser, at en virksomhedsret-

tet indsats har beskæftigelseseffekter for mange målgrupper, herunder for uden-

landske borgere. Forsøget afprøver en hypotese om, at beskæftigelsesindsatsen

skal have et klart jobrettet fokus, og at en eventuel supplerende indsats, som den

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

ledige måtte have brug for – fx danskundervisning, faglig opkvalificering eller

indsatser fra social- og sundhedsområdet – ikke bliver en hindrende faktor for et

job, men tværtimod iværksættes parallelt med og understøtter borgerens indtræ-

den på arbejdsmarkedet.

Denne tanke er afprøvet for en målgruppe, der både er langt fra arbejdsmarkedet

og kan have andre udfordringer i form af kulturelle og sproglige barrierer.

Forsøgets målgruppe

Målgruppen er

aktivitetsparate tredjelandsstatsborgere over 30 år, som har

overstået den treårige introduktionsperiode. Det er yderligere et krav for delta-

gelse i projektet, at personen har opbrugt sin danskuddannelsesret.

Se de 20 deltagende kommuner i afsnit 2.2.3.

1.1

Målgruppe, implementering og resultater

Deltagere gen-

nemsnitligt

langt fra ar-

bejdsmarkedet

Målgruppen

Der tegner sig følgende billede af, at deltagergruppen:

•

Gennemsnitligt er langt fra arbejdsmarkedet.

Deltagerne ses gen-

nemsnitligt, over de seneste 5 år, at have været på offentlig forsørgelse i 4,7

år, og kun 18 % har haft 1 uges beskæftigelses eller mere.

I et betydeligt omfang har deltaget i virksomhedsrettet aktive-

ring i tiden op til projektstart.

60 % af deltagerne har været i virksom-

hedspraktik 6 måneder før start.

I høj grad er flygtninge med flere års ophold i Danmark.

Således

har halvdelen boet i Danmark i 14 år eller mere.

Er en meget forskelligartet gruppe.

Der er fx 28 nationaliteter repræ-

senteret blandt deltagerne. Der er også store forskelle i gruppens arbejdsmar-

kedserfaringer, fx en højere andel af østeuropæere og mænd, der tidligere har

været i beskæftigelse.

Implementering af forsøgets elementer

Forsøgsmodellen er implementeret i alle kommuner i den forstand, at projekterne

arbejder med de elementer, der indgår forsøgsmodellen.

Visitationsmål

næsten indfriet

Forsøget har samlet opnået en deltagergruppe på 1.336 deltagere. Det oprindelige

samlede måltal for forsøget var 1.415 deltagere, hvilket svarer til en målopfyldelse

på 94 %.

Det intensive jobrettede samtaleforløb er overordnet tilrettelagt som to forskel-

lige modeller:

•

Intensivt job-

rettet samtale-

forløb imple-

menteret ved to

modeller

Otte projekter arbejder hovedsageligt efter en model med et hyppigere kon-

taktforløb i form af individuelle jobrettede samtaler mellem borger og rådgi-

ver/konsulent.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

Fire projekter arbejder hovedsageligt med en model, hvor individuelle jobret-

tede samtaler mellem borger og myndighedssagsbehandler suppleres af et

gruppebaseret undervisningsforløb med et ugentlig fremmøde i seks til otte

uger.

Øget samtale-

aktivitet med

jobrettet fokus

Samtaleomfanget er ikke opgjort i evalueringen, da det er underrapporteret i

kommunernes registrering. Men projektteams fortæller gennemgående, at der er

arbejdet med en samtalekadence, der ligger over minimumsindsatsen og med et

jobrettet fokus.

Selvom det lykkes at øge deltagelsen i virksomhedsforløb (se nedenfor om effekt)

for deltagerne i forsøget, ses en række udfordringer med at indfri målkravene i

forsøget for en delmængde af borgerne i forsøget. Det gælder bl.a.

•

Øget deltagelse

i virksomheds-

forløb, men ud-

fordringer med

indfrielse af

målkravene i

forsøget

At komme tidligt i virksomhedspraktik, løntilskud eller job – givet ved et pro-

cesmål om opstart inden for seks uger fra start i projektet.

At holde borgeren kontinuerligt i virksomhedsforløb – givet ved et procesmål

på maks. 12 ugers pause på et år.

Knap en tredje-

del er i praktik

inden for seks

uger

En hurtig påbegyndelse i virksomhedspraktik inden for seks uger lykkes for 29 %

af deltagerne. Tre ud af fire kommer i praktik i forsøgsperioden, og første praktik

påbegyndes i gennemsnit efter 14 uger i forsøget. På baggrund af evalueringsin-

terview og processtøtte tyder det på, at udfordringerne med hurtig etablering af

praktikker er betinget af:

•

Organisering af virksomhedssamarbejder og strategi for første praktik

Forhold ved målgruppen

Strukturelle forhold – fx fremhæves rimelighedskravet.

Få fastholdes i

et kontinuert

virksomheds-

forløb

Jobstøttemen-

tor givet ved tre

typer mentor-

funktioner

Det lykkes kun projekterne at opnå kontinuerlige praktikforløb for 10 % af delta-

gerne, dvs. hvor de i den 1-årige forsøgsperiode maksimalt har 12 uger uden prak-

tik.

Brugen af mentor og andre indsatser end de virksomhedsrettede er, ligesom sam-

taleforløbene, vurderet på baggrund af interview og processtøtte. Elementet med

at give deltagerne en ekstra støtte ved en jobstøttementor er ifølge projektteam-

sene udmøntet ved primært tre forskellige mentorfunktioner: mentor light (givet

ved den håndholdte indsats fra projektmedarbejdere), virksomhedsmentor og so-

cial mentor (uddybes nedenfor).

Danskuddannelse og faglig opkvalificering er implementeret for en del af mål-

gruppen i flere af projekterne tilrettelagt som en to til tre model med to dage på

virksomheden og tre dage i undervisning. Projektteamsene tilkendegiver i inter-

view, at der er et stort behov for danskuddannelse i målgruppen som primært er

besvaret ved to tilbud; FVU dansk (for mange via FVU start), eller undervisning i

branchespecifik dansk (se mere nedenfor).

Danskuddan-

nelse og faglig

opkvalificering

parallelt med

virksomheds-

forløb

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Helbredsafkla-

rende forløb

parallelt med

virksomheds-

praktik

Helbredsafklarende forløb og behandling er ifølge projekterne delvist afviklet pa-

rallelt med virksomhedsforløb for deltagergruppen. Erfaringen på tværs af pro-

jekterne er, at det i en række sager dog er vanskeligere at definere de rette skåne-

hensyn eller finde virksomheder, der stiller sig til rådighed for et samarbejde om

denne meget svage del af målgruppen.

Resultater

Efter et halvt år i forsøget er næsten ni ud af ti stadig på kontanthjælp. Efter for-

søgets afslutning er den andel dog faldet til 75 %. Det dækker både over overgang

til andre ydelser, job, uddannelse og selvforsørgelse uden job.

Det er kun en lille andel af deltagerne i forsøget, der kommer i beskæftigelse: 4 %

opnår ordinær ansættelse uden andre ydelser, mens 10 % opnår ordinær beskæf-

tigelse eventuelt samtidig med, at de modtager indkomsterstattende ydelser. 2 %

har deltaget i ordinær uddannelse (og modtager SU eller SVU) i minimum en uge.

Disse resultater kan ikke tolkes som effekter. På trods af den begrænsede over-

gang til beskæftigelse kan indsatsen have en positiv effekt givet gruppens lave ud-

gangspunkt.

Op til en fjerde-

del forlader

kontanthjælp

… men kun få

overgår til be-

skæftigelse og

uddannelse

1.2

Grundlag for

effektmåling er

en kontrol-

gruppe

Effekter af Forsøg med integrationspålæg

Effektmålingerne foretages ved at sammenligne resultaterne for deltagerne i for-

hold til resultaterne for en sammenlignelig kontrolgruppe. Ved at sammenligne

resultaterne med en kontrolgruppe tager vi højde for, at en del af beskæftigelses-

resultaterne ville finde sted, uden at forsøget med integrationspålæg var gennem-

ført.

Effekter

På trods af den manglende målopfyldelse i implementering af Forsøg med inte-

grationspålæg er deltagelsen i virksomhedspraktik øget som følge af forsøget. I

forhold til en sammenlignelig målgruppe har deltagere i forsøget i gennemsnit

øget deltagelsen i virksomhedspraktik med 1,6-8 uger over forsøgsperioden.

Forsøget med integrationspålæg har reduceret tiden på kontanthjælp med seks til

otte uger og øget uger i beskæftigelse med en tilsvarende periode, når uger med

få timers ordinær beskæftigelse og samtidige supplerende ydelser medregnes.

Beskæftigelseseffekten øges gradvist under forsøget. Der er tegn på, at effekten

øges mere, når forsøget afsluttes, og selvom effekten fortsætter med at stige efter

forsøget, flader den ud.

Målt på beskæftigelsesgrad svarer effekten til en gennemsnitlig ordinær merbe-

skæftigelse på 15 timer for alle deltagerne, samlet set over 16 måneder efter start

i forsøget, eller alternativt, at 1 ud af 100 deltagere opnår 2,5 måneds ekstra fuld-

tidsbeskæftigelse.

Forsøget har

øget deltagelse

i praktik

Forsøget har

mindsket tid på

kontanthjælp

og øget beskæf-

tigelsen

Gradvis øget

overgang til be-

skæftigelse

Men beskæfti-

gelseseffekten

er dog lille

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Implementeringens betydning for effekt

Implementeringens betydning for effekterne af forsøget er målt på tre måder. Det

er undersøgt, hvorvidt effekterne varierer med:

•

Effekter varie-

rer med organi-

sering af sam-

taleforløb

Organiseringen af samtaleforløbene

Andelen, der kommer i praktik

Varigheden af praktikforløbene.

De otte projekter, der har organiseret samtaleforløbene som individuelle samta-

leforløb, opnår større effekter end de fire projekter, der har anvendt gruppebase-

rede undervisningsforløb som en del af samtaleforløbene. Resultatet er først og

fremmest hypotesegenererende, fordi det ikke er to systematisk og ensartede, im-

plementerede modeller.

Der er også relativt store forskelle i effekterne i projekter, der opnår at få forskel-

lige andele af deltagerne i praktik. De projekter, der kun opnår at få en mindre

andel i praktik, opnår i gennemsnit bedre resultater. Det gælder i særlig grad de

projekter, der får få i praktik, men hvor de forbliver i længerevarende praktikfor-

løb. Det kan ikke udelukkes, at denne forskel til dels skyldes selektion af delta-

gere.

... og er større i

projekter med

færre deltagere

i længere prak-

tikforløb

1.3

Hypotese om

værdikæde på

seks kerneele-

menter i ind-

satsmodellen

Hypoteser om drivkræfter i en indsatsmodel med Integrationspålæg

En indsatsmodel med integrationspålæg ses som en sammenhængende værdi-

kæde, hvor hypotesen er, at seks led eller elementer i værdikæden, og bestemte

valg herunder, er drivkræfter eller faktorer, der har betydning for at skabe succes

med indsatsmodellen. I denne analyse er projekterfaringer fra forsøgsindsatsen

sammenholdt med resultater og effekter med henblik på at belyse, hvad der po-

tentielt har betydning for at lykkes godt med indsatsmodellens kerneelementer.

Værdikæden

Ikke nogen ’one

size fits all’ for

målgruppen,

som har en

bred sammen-

sætning

1. element: Målgruppeoverblik

Forsøget har tydeliggjort, at målgruppen for Integrationspålæg er en differentie-

ret målgruppe. Erfaringen fra projekterne er, at det er relevant og vigtigt med et

tydeligt virksomhedsvendt og jobrettet fokus i indsatsen for hele målgruppen,

men at målgruppen med fordel kan inddeles i delmålgrupper, når der skal tænkes

i sammensætning af indsatser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Screening af

målgruppen for

forskellige ind-

sats- og støtte-

behov

Der kan med fordel foretages en screening af målgruppen for en grovinddeling af

indsatsbehov, fx hvilke behov der ses for forskellige typer af virksomhedssamar-

bejde, og i hvilke brancher, niveauer af mentorstøttebehov, danskuddannelsesbe-

hov, og hvilke forvaltninger/sektorer der kan blive relevante at samarbejde med

(for et bud på screeningsparametre se afsnit 7.1.1). Nedenfor gives der bud på,

hvilke typer af indsatser der ser ud til at være relevante og virksomme for forskel-

lige dele af målgruppen.

2. element: Organisering af indsatsen

Projektledere og projektteams på tværs af forsøget peger på, at en specialiseret

indsats for målgruppen har en betydning for at lykkes med indsatsmodellen. Fra

evalueringsinterview og processtøtte ses, at der peges på en række hensyn i orga-

niseringen, der opleves at styrke indsatsen, bl.a.:

•

At det kræver særlige kompetencer og erfaringer hos medarbejderne.

At der etableres et tæt samarbejde mellem de fagprofessionelle. Særligt mel-

lem sagsbehandler og virksomhedskonsulent, som er identificeret som den

vigtigste snitflade.

At der er behov for en opprioritering af virksomhedsindsatsen for målgruppen

til den øgede job-/praktikjagt og tættere opfølgning på virksomhedspraktik-

ker.

At der er en tæt ledelsesmæssig opfølgning til bl.a. faglig understøttelse til at

agere på behov af mere strategisk/organisatorisk karakter og til målopfølg-

ning på indsatsen.

Behov for en

specialiseret

indsats og tæt

ledelsesmæssig

opfølgning

•

Samtaleforlø-

bet opleves af

projekterne

som vigtig for

tilrettelæggel-

sen af det gode

virksomheds-

forløb

3. element: Samtaleforløb

Det intensive jobrettede samtaleforløb i indsatsmodellen er af projekterne iden-

tificeret som et vigtigt led i værdikæden ud fra en oplevelse af, at den øgede virk-

somhedsvendte aktivitet for målgruppen skal basere sig på kompetenceafdæk-

ning, motivation og rådgivning af borger hen imod fastsættelse af relevante job-

mål og skånehensyn, som borger kan se sig selv i.

På basis af evalueringsinterview med projekterne peges desuden på følgende er-

faringer med samtaleindhold og tilrettelæggelse:

Tydelighed om

rammer og

krav i hyppi-

gere jobrettede

samtaler ople-

ves som vigtige

elementer

•

Integrationspålægget sætter en god ramme, med budskabet om deltagelse i

virksomhedsvendt indsats som vejen mod job

Det jobrettede fokus i samtalerne er vigtigt, herunder et fokus på mulighe-

derne for, at borger overgår gradvis til selvforsørgelse (jf. evalueringens ef-

fektanalyse, hvor beskæftigelseseffekter for målgruppen øges, når der måles

på et udvidet beskæftigelsesbegreb)

Det ’intensive’ ved samtaleforløbet fortolkes forskelligt i forsøget, men det

fælles billede fra projekternes erfaringer er, at der i mange sager skal mere

end en kvartalsvis kadence til for at få en god start på virksomhedsforløbet og

fastholde en god jobrettet udvikling.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Tilsyneladende

ikke effekt ved

at supplere in-

dividuelle sam-

taler med grup-

pebaseret un-

dervisningsfor-

løb

Samtaleforløb,

der suppleres

med arbejds-

markedsforbe-

redende under-

visning, skal

muligvis mål-

rettes yderli-

gere

En hypotese, der afprøves i evalueringen, er, om det er mest virkningsfuldt at til-

rettelægge samtaleforløbet primært som et individuelt samtaleforløb eller som et

forløb med gruppebaseret undervisning og supplerende individuelle samtaler.

Ovenstående sammenfatning af effekter indikerer, at der ikke er en umiddelbar

beskæftigelseseffekt ved modellen med undervisning som del af samtaleforløbet.

Sammenholdes effekt med erfaringer fra bl.a. Vejle, der har gennemført under-

visningsforløb som del af deres projekt, ser det ud til, at en central opmærksom-

hed for tilrettelæggelsen af en model, der inkluderer undervisning for målgrup-

pen, er, at tilrettelæggelsen tager højde for differentierede behov ved at tilpasse

koncept og indhold til delmålgrupper.

’Det gode

match’ til virk-

somheder med

arbejdskraftbe-

hov

4. element: Virksomhedsindsatsen

Pointen kan synes banal, men ikke desto mindre tyder resultater og erfaringer fra

forsøget på, at for at en øget anvendelse af virksomhedsforløb for målgruppen

skal have effekt, så er det ’det gode match’ til virksomheder med et potentielt ar-

bejdskraftbehov og et langt, sejt træk til fastholdelse i virksomhedsforløbet med

fokus på progression, der giver beskæftigelseseffekter.

Med basis i effekter koblet med viden fra evalueringsinterview og processtøtteak-

tiviteter om projekternes forskellige prioriteringer i virksomhedssamarbejdet, så

kan der peges på følgende indikationer:

•

Tendens: Brug

af samarbejds-

aftaler er cen-

tralt for at lyk-

kes med høj an-

del i kontinuert

praktik, men

med mindre

beskæftigelses-

effekt

•

Tendens:

Større satsning

på individuelle

praktikker gi-

ver mindre an-

del i praktik,

men bedre ef-

fekt, hvis forlø-

bet bliver langt

Den gode mo-

del ligger sand-

synligvis i en

kombination af

ovenstående

strategier

•

De projekter, der kun opnår at få en mindre andel i praktik, opnår i gennem-

snit bedre resultater end dem, der får en højere andel i praktik. Det gælder i

særlig grad de projekter, der får få personer i praktik, men hvor disse personer

er i længerevarende praktikforløb

En strategi med brug af stående praktikpladser hos samarbejdsvirksomheder

ser ud til at være centralt for at lykkes med en høj andel af målgruppen tidligt

i virksomhedsforløb. En antagelse på baggrund af både effekt og evaluerings-

interview kan dog være, at kontinuerlig brug af samarbejdsaftaler uden aftaler

om job for borgerne nedsætter eller forsinker beskæftigelseseffekterne

Satses der primært på individuelle praktikaftaler i små og mellemstore virk-

somheder, er det sværere at få en stor andel i virksomhedsforløb, men det er

ofte her, projekterne oplever, der kan blive jobmuligheder, hvis der også er en

god progression i forløbet.

Med afsæt i ovenstående indikationer, tyder det på, at for at sikre en virksom-

hedsvendt og jobrettet indsats for hele den brede målgruppe skal den gode model

for virksomhedssamarbejdet sandsynligvis findes i en kombination af ovenstå-

ende prioriteringer og fx rumme:

•

Aftaler om stående praktikpladser til træning af grundlæggende kompetencer

og sociale kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet, og med en rumme-

lighed over for borgere, der kan præstere meget lidt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

Prioriterede virksomhedskonsulentressourcer til at opsøge job- og praktik-

muligheder til individuelle match i brancher, der matcher målgruppens kom-

petencer og ressourcer

Prioriterede ressourcer og fagligt fokus på at sikre et kontinuerligt virksom-

hedsforløb i alle typer virksomhedssamarbejde med fokus på progression og

jobmuligheder (også deltidsbeskæftigelse).

Borgere har

delte erfaringer

med indsats-

modellen

Borgere har delte erfaringer med deres virksomhedsforløb. Nogle fremhæver de-

res virksomhedsforløb som målrettet, meningsfuldt og med relevant sideløbende

støtte som kontrast til, hvad de tidligere har oplevet. Andre borgere, som særligt

ikke oplever en progression eller et tydeligt formål med praktikkerne, udtrykker

frustration og mistillid til, at de øger jobchancerne ved at være i praktik. Det viser

interview med borgere i forsøget, og erfaringerne belyser den problematik, at der

i målgruppen kan opstå mistillid til virksomhedspraktik som vejen til selvforsør-

gelse, hvis det rigtige fokus ikke lægges fra start.

5. element: Jobstøttementor

Erfaringerne i forsøget med behovet for jobstøttementor til målgruppen er igen,

med reference til målgruppens variation, at støttebehovet er differentieret. Der er

overordnet anvendt tre typer mentorfunktioner, hvoraf de to første er de mest

udbredte:

•

Differentieret

behov peger på

behov for flere

mentorfunktio-

ner

•

Mentor-light: Sagsbehandler/virksomhedskonsulent varetager en mere

håndholdt indsats ved støttebehov af lettere karakter.

Virksomhedsmentor: Til at komme ind i arbejdet og det sociale på arbejds-

pladsen. Særligt for målgruppen i integrationspålæg er også, at der kan være

behov for, at virksomhedsmentor støtter borger i det sproglige, fx at tilegne

sig faglige begreber og ordforråd, og har fokus på at undgå kulturelle misfor-

ståelser.

Social mentor: En delgruppe er udfordret af sværere sociale og komplekse,

personlige problemstillinger, som en social mentor kan være med til at støtte

borger til at opnå en øget mestring af, fx balancere familie- og arbejdsliv,

støtte til sundere livsstil, støtte til at følge en anden indsats, fx behandling,

m.m.

Forskellige

danskuddan-

nelsesbehov i

målgruppen

6. element: Parallelle indsatser

Svage danskkundskaber er den største fælles udfordring på tværs af målgruppen,

men som tidligere pointeret er oplevelsen af målgruppens sammensætning, at der

ikke er et danskuddannelsestilbud, der kan samle målgruppen:

•

En delmålgruppe vil være i stand til at gennemføre FVU læsning (og matema-

tik), som også giver adgang videre i uddannelsessystemet. Nogle vil skulle

starte på forforløb FVU start for at kunne opfylde adgangskravet til FVU læs-

ning.

En stor delmålgruppe har primært behov for at tilegne sig fagsprog for at

kunne begå sig med det sprog, der tales på en arbejdsplads eller i den branche,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

de har deres jobmål. Fælles for mange af disse er, at de har behov for en meget

praksisbetonet danskundervisning med inddragende øvelser og tæt kobling

til det, de laver på arbejdspladsen.

En mindre delgruppe er analfabeter eller har indlæringsvanskeligheder, der

ser ud til at påvirke deres muligheder for at udvikle deres danske i de oven-

nævnte tilbudstyper. Der skal muligvis et meget mere individuelt tilpasset til-

bud til.

Samarbejds-

model om kom-

bineret virk-

somhedsforløb

og opkvalifice-

ringsforløb

For den del af målgruppen, der er tættest på arbejdsmarkedet, har et relevant pa-

rallelt forløb til virksomhedsforløb været faglig opkvalificering, typisk i form af

AMU-kurser eller certificeringer, fx forskellige typer kørekort, kurser inden for

fødevarehåndtering, rengøring, lager og logistik m.m. Der er enkelte gode erfa-

ringer (fx fra Esbjerg) med at lave en samarbejdsmodel mellem en virksomhed,

en sprogskole og en voksen- og efteruddannelsesudbyder om et kombineret virk-

somhedsforløb og opkvalificeringsforløb med både branchedansk og faglige kur-

susmoduler.

Borgere med

større brug af

egen læge kom-

mer i mindre

grad i beskæfti-

gelse. Projek-

terne oplever

også denne del

af målgruppen

som svær at

rykke

Borgere med større brug af egen læge kommer i mindre grad i beskæftigelse (af-

snit 6.5). Projekternes egne erfaringer viser tilsvarende, at borgere, der har uaf-

klarede helbredsmæssige klager eller en egenoplevelse af dårligt helbred, som

ikke er afklaret i forhold til en relevant behandling, er sværest at tilrettelægge et

parallelt virksomhedsforløb for. Det skyldes ifølge projektmedarbejdere, at det

bliver vanskeligt at definere de rette skånehensyn eller skabe en tryghed hos bor-

ger om, at deltagelse i virksomhedsforløb ikke vil forværre tilstanden. Et kon-

struktivt lægesamarbejde omkring denne del af målgruppen fremhæves som me-

get centralt. Erfaringen i de fleste projekter er, at det samarbejde etableres fra sag

til sag ved en proaktiv kontakt til borgers læge om mulighederne for at tilrette-

lægge virksomhedsforløbet med de rette skånehensyn. Alternativt i samarbejde

med kommunens lægekonsulent.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

2 Indledning

Som et led i aftalen om kontanthjælpsreform igangsatte Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering (STAR) i efteråret 2014 et forsøg med integrationspålæg,

med hensigten at afprøve længerevarende jobrettede forløb for aktivitetsparate

tredjelandsstatsborgere over 30 år.

Forsøg med integrationspålæg indeholder velkendte elementer i beskæftigelses-

indsatsen, idet det er veldokumenteret, at virksomhedsrettede indsatser er gavn-

lige i forhold til at få deltagere fra ikke-vestlige lande hurtigere i job. Forsøget

afprøver modeller til at få flere i virksomhedsrettede tilbud og fastholde borgerne

i tilbuddet hen over et år, samtidig med at der tages hånd om behovet for andre

indsatser.

2.1

Baggrund og formål med evalueringen

Baggrund

Forsøg med Integrationspålæg er et videnspilotprojekt og har således til formål

at bidrage med viden om effekt af et konkret indsatsprogram samt afdække,

hvilke faktorer der kan medvirke til en god implementering af indsatsprogram-

met.

Konkret har evalueringen af forsøget til formål at

1. Beskrive deltagerne i forsøget, og om de afviger fra den generelle bruttomål-

gruppe (målgruppeanalyse)

2. Kortlægge, hvorvidt og hvordan projektkommunerne har udmøntet og imple-

menteret indsatsen (implementeringsanalyse)

3. Analysere, hvilke sekvenser af praktikforløb, borgerne deltager i, samt resul-

tater før, under og efter deltagelse i disse (forløbsanalyser)

4. Afdække effekten af integrationspålæg på progression mod job og på selvfor-

sørgelse (effektmåling)

5. Opstille hypoteser om, hvilke virksomme mekanismer og moderatorer inden

for forsøgsmodellens værdikæde der har bidraget til resultaterne og effek-

terne

6. Afdække samarbejdspartneres og brugeres konkrete erfaringer med indsat-

sen samt de oplevede effekter (kvalitativ analyse af erfaringer med indsatsen).

Evalueringen skal med andre ord beskrive deltagergruppen, samt hvordan de en-

kelte projektkommuner har implementeret forsøgsmodellen, herunder i hvilken

grad de deltagende kommuner er lykkedes med at implementere den tilsigtede

indsats. Desuden skal evalueringen give svar på, hvorvidt forsøgsindsatsen bevir-

ker, at flere

Aktivitetsparate tredjelandsstatsborgere over 30 år

kommer i selv-

forsørgelse, eller om der er progression mod job som følge af forsøget. I den sam-

menhæng skal evalueringen også komme med forklaringer på, hvad der har ført

til de givne resultater og effekter.

Formål

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Perspektive-

ring

Hensigten er at fremkomme med hypoteser om, hvad der kan være centrale ker-

neelementer i en indsatsmodel, og dermed at inspirere til efterfølgende videreud-

vikling af indsatsen. Derudover er hensigten at levere mere sikker viden, hvoraf

der kan udledes central læring om effektfulde tilgange og metoder, der kan give

inspiration til en eventuel fremadrettet implementering og videreudvikling af in-

tegrationspålæg i kommunerne.

Evalueringen af forsøget omfatter dels en kvalitativ analyse baseret på interview

med projektledere, projektteams, borgere og samarbejdspartnere, dels en kvanti-

tativ analyse, der belyser deltagergruppen, samt hvorvidt denne har opnået en

højere grad af beskæftigelse – eller uddannelsesaktivitet – end den ville have gjort

uden den mere virksomhedsrettede indsats. Dette behandles i afsnittet om me-

tode og datagrundlag.

Evalueringen

er udfærdiget i

fællesskab af

VIVE og Marse-

lisborg

Evalueringen er udfærdiget i fællesskab af VIVE og Marselisborg, med følgende

ansvarsfordeling.

•

Marselisborg har været ansvarlig for udførelse og beskrivelse af den kvalita-

tive analyse med baggrund i interview og processtøtte i forsøget. Herunder

beskrivelse af forsøgsimplementeringen (kap. 5) samt opsamling af de gode

erfaringer og beskrivelse af hypoteser om drivkræfter for den gode indsats-

model med integrationspålæg (kap. 7).

VIVE har været ansvarlig for udførelse og beskrivelse af alle kvantitative ana-

lyser, herunder beskrivelse af målgruppen (kap. 4), deltagelse i praktikforløb

og procesmål (kap. 5.2.3) samt resultater og effekter (kap. 6).

•

Rapporten er skrevet, gennemlæst og kvalificeret af både VIVE og Marselisborgs

teams.

2.2

Forsøgets

formål

Om forsøget Integrationspålæg

Det overordnede formål med forsøget er at undersøge, om også voksne aktivitets-

parate tredjelandsstatsborgere vil kunne opnå en arbejdsmarkedstilknytning som

følge af en længerevarende mere intensiv jobrettet indsats, herunder at målgrup-

pen i højere grad påbegynder virksomhedsrettede tilbud og dermed aktivt delta-

ger i bestræbelserne på at komme i job.

Integrationspålægget bygger dermed på en indsats, der skal sikre, at den ledige

hurtigst muligt kommer ud på det ordinære arbejdsmarked i ordinært job, løntil-

skud eller virksomhedspraktik. Samtidig skal det sikres, at en eventuel supple-

rende indsats, som den ledige måtte have brug for – fx danskundervisning, faglig

opkvalificering eller indsatser fra social- og sundhedsområdet – ikke bliver en

hindrende faktor for et job, men tværtimod iværksættes parallelt med og under-

støtter borgerens indtræden på arbejdsmarkedet.

Forsøgets

elementer

og mål

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

2.2.1

Tre hovedele-

menter i ind-

satsmodellen

Indsatsmodellen

Indsatsmodellen i Forsøg med integrationspålæg består af tre elementer, som er

beskrevet i boksen nedenfor:

Intensivt jobrettet samtaleforløb

•

Ved samtaleforløbets start får den ledige et integrationspålæg

Den ledige har pligt til deltagelse i et intensivt jobrettet samtaleforløb

Samtaleforløbet gennemføres med et målrettet jobfokus

Samtaleforløbet kan være enten individuelt eller gruppebaseret.

Tidlig og kontinuerlig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked

Integrationspålægget består af følgende krav:

•

Efter senest seks uger fra opstart i projektet kommer den ledige i ordinært job,

løntilskud eller virksomhedspraktik på en ordinær arbejdsplads

•

Den ledige skal henover et år være tilknyttet job eller en virksomhedsrettet

aktivitet uden længere perioders afbrydelse (maksimalt 12 ugers pauser på et

år).

Parallel støtte og udvikling

•

Den ledige har ret til en jobstøttementor under hele forløbet

Den ledige har pligt til at deltage i danskundervisning, hvis det skønnes nød-

vendigt

Andre indsatser og kompetenceudvikling, der er nødvendige for, at borgeren

fastholdes i jobbet eller virksomhedspraktik, iværksættes så vidt muligt paral-

lelt med jobbet/virksomhedspraktikken.

2.2.2

Målgruppen

Målgruppen for forsøget

Projektet er gennemført for følgende målgruppe:

Aktivitetsparate tredjelands-

statsborgere (jf. definition i udlændingeloven – lande uden for EU, EØS og Nor-

den) over 30 år, og som er uden for introduktionsperioden. Det er yderligere et

krav for deltagelse i projektet, at personen har opbrugt sin ret til danskuddan-

nelse efter integrationsloven.

Målgruppen var ved puljens udmelding

’Aktivitetsparate

ikke-vestlige ind-

vandrere,

som er fyldt 30 år, og som er uden for introduktionsperioden, og

som har opbrugt deres ret til at modtage danskuddannelse/undervisning efter

integrationsloven’.

Formuleringen ikke-vestlige indvandrere blev i projektet ope-

rationaliseret som tredjelandsstatsborgere. Forskellen på de to grupper er dels en

forskellig landeafgrænsning, dels en statsborgerskabsafgrænsning. Tredjelands-

statsborgere er statsborgere, der ikke kommer fra Norden, EU/EØS eller Schweiz,

og inkluderer derfor vestlige lande såsom USA, Canada, Japan og Australien. En

anden forskel er også, at den nye målgruppedefinition udelukker borgere fra ikke-

vestlige lande, der senere er blevet statsborgere i ikke-tredjelande (herunder Dan-

mark).

Operationalise-

ring af mål-

gruppedefiniti-

onen til tredje-

landsstatsbor-

gere

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Målgruppeju-

stering har re-

duceret mål-

gruppen i kom-

munerne

Målgruppejusteringen har derfor bevirket, at forsøget har rettet sig mod en kvan-

titativt mindre bruttogruppe end den, ansøgerkommunerne har ansøgt på, hvil-

ket for nogle kommuner har udfordret indfrielsen af visitationsmålet. Projekt-

kommunerne oplever desuden, at gruppen efter målgruppejusteringen samlet set

er længere fra arbejdsmarkedet, end den var ifølge den oprindelige målgruppede-

finition, der også inkluderede ikke-vestlige indvandrere, der fx har opnået stats-

borgerskab.

2.2.3

20 kommuner

fordelt på 12

projekter

Projektkommuner

12 projekter er finansieret af puljen. Det består af 11 selvstændige kommunale

projekter og et samarbejdsprojekt mellem 9 kommuner. Dermed deltager 20

kommuner i forsøget.

Figur 1 De 20 deltagende kommuner i Forsøg med Integrationspålæg

Figur 1

2.3

Kapitel 1

Læsevejledning og hovedtemaer

Kapitel 1

gives et resumé af evalueringen og en kort præsentation af hovedresul-

tater og samlede hypoteser om, hvad der virker i indsatsmodellen med integrati-

onspålæg, der kan give inspiration til fremadrettet implementering og videreud-

vikling af indsatsmodellen med integrationspålæg i kommunerne.

I nærværende

kapitel 2

beskrives baggrund og formål med evalueringen, og en

introduktion gives til forsøget med integrationspålæg med hensyn til:

Kapitel 2

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

Kapitel 3

Indsatsmodellens grundelementer

Målgruppen for forsøget

Projektkommuner.

kapitel 3

fremgår en introduktion til metode og redegørelse for datagrundlaget,

som evalueringen baserer sig på.

kapitel 4

beskrives målgruppen for forsøget. Kapitlet giver et billede af delta-

gerne i målgruppens forskellige baggrunde, karakteristika og forudsætninger

sammenlignet med andre i bruttogruppen. Desuden beskrives deltagernes be-

skæftigelsesniveau sammenlignet med resten af bruttomålgruppen samt delta-

gernes historik i forhold til tidligere deltagelse i virksomhedspraktik.

Kapitel 5

rummer en analyse af implementeringen af forsøget, herunder afdæk-

kes:

•

Kapitel 4

Kapitel 5

•

Projektkommunernes efterlevelse af indsatsmodellen, herunder i hvilken

grad indsatsmodellens indsatsmæssige og procesmæssige minimumskrav er

gennemført (afdækning af fidelitet)

Forskellige udmøntninger af indsatsmodellen, der har været arbejdet efter på

tværs af projektkommunerne

Forskellige implementeringsgreb, der effektivt understøtter den lokale imple-

mentering af forsøgsmodellen, herunder de procesmæssige minimumskrav.

Kapitel 6

beskriver kvantitative resultater og effekter af forsøget med integrati-

onspålæg i form af overgange til beskæftigelse, uddannelse og anden forsørgelse.

Kapitlet indledes med en beskrivelse af resultaterne, dvs. hvordan det er gået del-

tagerne i forsøget, både samlet set og i de enkelte projekter. Dernæst følger en

redegørelse for designet af effektmålingen samt en beskrivelse af deltager- og

kontrolgruppen, og som følge heraf rå resultater før og efter indsatsen. Slutteligt

analyseres effekterne af forsøget og effekternes variation med implementerings-

resultater.

Kapitel 7

indeholder den kvalitative analyse, som opstiller hypoteser om, hvilke

virksomme mekaniser i indsatsmodellen der kan være forklarende faktorer for de

resultater og effekter, der er opnået i det samlede forsøg, herunder hvilke kerne-

elementer, der har betydning for at skabe succes i indsatsen for denne målgruppe

inden

for

seks

led

værdikæden

forsøgsmodellen:

•

Kapitel 7

Målgruppeoverblik

Projektorganisering

Intensivt samtaleforløb

Virksomhedsrettet indsats

Mentorfunktioner

Parallelle indsatser.

Kapitel 8

indeholder bilag med eksempler på detaljerede estimationsresultater.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

3 Datagrundlag og metode

I dette kapitel redegøres for metoden og det datagrundlag, som evalueringen er

baseret på. Der gives indledningsvist et overblik over evalueringsdesignet og en

beskrivelse af formålet med de enkelte analyser. Herefter gives en introduktion

til datagrundlaget for den kvantitative analyse og metoden for effektmålingen. Til

sidst følger en beskrivelse af datakilderne i den kvalitative analyse.

3.1

Evalueringsdesign

Mixed me-

thods-design

Evalueringsdesignet er tilrettelagt efter en mixed method-logik, som overordnet

er opbygget således, at de kvantitative analyser beskriver målgruppen, progressi-

onen og effekterne af forsøget. Desuden foretages en implementeringsanalyse og

en kvalitativ analyse, der beskriver implementeringsfidelitet, samt brugere, udfø-

rere og samarbejdspartneres erfaringer med de afprøvede modeller. Dette uddy-

bes i det følgende, mens et overblik samt elementernes gensidige afhængighed er

skitseret nedenfor.

Overblik over elementernes gensidige afhængighed

Figur

KVANTITATIV

Måling af

implementeringsfidelitet:

Er mål nået?

Måling af resultater med

hensyn til: Hvordan går det

deltagerne i forsøget?

Måling af kausale effekter:

Hvilket bidrag af resultaterne er

en følge af forsøget?

Målgruppeanalyse:

Hvem deltager?

KVALITATIV

Kvalitativ beskrivelse af

implementering: Hvordan

er implementeringen

forløbet, og hvilke greb er

anvendt?

Kvalitativ analyse af

erfaringer: Hvilke

hypoteser om drivkræfter,

kan have betydning for

resultater og effekter?

Inspiration til en eventuel

fremadrettet

implementering og

videreudvikling af

integrationspålæg i

kommunerne

3.1.1

Beskrivelse af

målgruppeana-

lyse

Målgruppeanalyse

Formålet med denne analyse er at beskrive deltagerne, og hvorvidt de afviger fra

den generelle målgruppe i de deltagende kommuner, herunder at frembringe vi-

den om:

•

Nationalitet

År i Danmark

Køn, alder, familie

Arbejdsmarkedstilknytning

Aktiveringshistorik

Barrierer og ressourcer

Incitamenter for målgruppen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

3.1.2

Beskrivelse af

implemente-

ringsanalyse

Implementeringsanalyse

Formålet med implementeringsanalysen er at indhente viden om, hvordan for-

søgsindsatsen er blevet gennemført på et overordnet plan i de deltagende kom-

muner, og i hvilken grad de deltagende jobcentre er lykkedes med at implemen-

tere den tilsigtede indsats, herunder hvilke implementeringsgreb der gør sig gæl-

dende. Analysen belyser også deskriptivt, hvilke borgere der er særlige barrierer

for i forhold til at implementere forsøgsindsatsen samt, kvantitativt, hvor mange

borgere der opnår procesmålene om hurtig og kontinuerlig praktikforløb.

3.1.3

Beskrivelse af

effektmåling

Effektmåling

Formålet med den kvantitative effektmåling er at belyse de kausale effekter af

Forsøg med integrationspålæg. Effektmålingen foretages ved sammenligning

mellem deltagerne og en kontrolgruppe. Forsøget følges i flere led, fra implemen-

teringsomfang, mellemmål og endemål, for at kunne sandsynliggøre en retvi-

sende kausalkæde. Det gøres ved at måle på:

•

Implementering: Tid i virksomhedsrettede indsatser

Mellemmål: Andel, der opmatches til jobparate

Endemål: Beskæftigelse, uddannelse, offentlige indkomsterstattende ydelser.

3.1.4

Kvalitativ ana-

lyse af virk-

somme

mekaniser og

betydnings-

fulde modera-

torer

Kvalitativ analyse af hypoteser om drivkræfter for den gode indsatsmodel

Formålet med den kvalitative evaluering er at opstille hypoteser om, hvilke ind-

satser der virker for målgruppen. Analysen belyser således, hvilke virksomme me-

kaniser og moderatorer i indsatsmodellen der kan være forklarende faktorer for

de resultater og effekter, der er opnået i det samlede forsøg, herunder hvilke ker-

neelementer, der har betydning for at skabe succes i indsatsen for denne mål-

gruppe. Hypoteserne om, hvad der virker i indsatsen, er baseret dels på projekt-

erfaringer udledt af den kvalitative interviewundersøgelse, og dels på de resulta-

ter og effekter, der er belyst via de kvantitative data.

I analysen underbygges og illustreres hypoteserne endvidere af udsagn fra bor-

gere, som har deltaget i forsøget og samarbejdspartnere i form af udbydere af

sproglig opkvalificering og virksomhedsmentorer/arbejdsgivere, som har erfarin-

ger med indsatsen og samarbejdet. Disse erfaringsbaserede udsagn indgår som

en indlejret del i analysen af de virksomme mekanismer i forsøgets værdikæde

med det formål at tydeliggøre borgere og samarbejdspartneres perspektiver på

virksomme mekanismer og det oplevede udbytte af kerneelementerne i forsøgs-

modellen.

Der indgår ikke et særskilt fokus på borgernes oplevelse og udbytte af de særlige

målkrav i forsøgsmodellen.

Borgeres og

samarbejds-

partneres per-

spektiv

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

3.1.5

Beskrivelse af

forløbsanalyser

Forløbsanalyser

Formålet med forløbsanalyserne er at give en kvantitativ beskrivelse af, hvilke

forløb bestående af perioder i virksomhedsrettede indsatser, på offentlige ydelser

og i beskæftigelse deltagerne i Forsøg med integrationspålæg kommer igennem.

Analyserne giver viden om:

•

Deltagernes beskæftigelsesgrad

inden

deltagelse

Hvor mange af deltagerne der kommer i virksomhedsrettede indsatser efter

forsøgets start, og hvor hurtigt

Hvor mange og hvem af deltagerne, der kommer i sekvenser af 2 eller flere

praktikforløb

Hvor mange af deltagerne der kommer i beskæftigelse, uddannelse eller på

andre indkomsterstattende offentlige ydelser

før, undervejs og efter

forsøget.

3.2

Datagrundlag

Otte forskellige

datakilder i

evalueringen

Datagrundlaget er baseret på otte forskellige datakilder, som dels spiller ind i den

kvantitative analyse, der beskriver målgruppen, resultater og effekter af forsøget

samt implementeringsanalyse, og den kvalitative analyse, der beskriver imple-

menteringsfidelitet, underbygger og forklarer resultater og effekter samt brugere

og udføreres erfaringer. Nedenfor beskrives de konkrete datakilder.

3.2.1

Tre datakilder i

den

kvantitative

analyse

Datagrundlag i den kvantitative analyse

De kvantitative data består af:

•

STARs DREAM-database opdateret til og med januar 2017

Kommunernes registreringer af deltagere i forsøget, samt brug af mentor

Registre fra Danmarks Statistik vedr. årstal for ind- og udvandringer og brug

af sundhedsydelser.

Data fra

DREAM-data-

basen

DREAM-databasen indeholder oplysninger om alle borgere, der har modtaget of-

fentlige indkomsterstattende ydelser, oplysninger om aktivitets- eller jobpara-

thedsvurdering, deltagelse i beskæftigelsesindsatser efter LAB-lovens kapitel 10-

12 (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud) samt måne-

der i ordinær beskæftigelse. DREAM indeholder desuden demografiske oplysnin-

ger, såsom borgernes køn, alder, oprindelsesland og bopælskommune.

Data fra kommunernes registrering af borgere i forsøget indeholder oplysninger

om dato for første samtale, som er startdatoen for integrationspålægget, for de

borgere, der er visiteret til forsøget fra og med april 2015. Omkring 600 borgere

blev visiteret til projektet fra forsøgets start i februar 2015, hvor vi ikke kender

den eksakte startdato. Startdatoen er for disse personer sat til 1. marts 2015

Data fra

kommunernes

fagsystemer

Tildelingen af hypotetisk startdato kan føre til skævheder, enten hvis gruppen uden startdato er selektiv,

eller hvis der er sæsonudsving i overgangen til beskæftigelse over året. I en ikke-udgivet midtvejsanalyse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

VIVE har modtaget informationer om 1336 forskellige deltagere fra de deltagende

kommuner. Vi frasorterer borgere, der ikke er tredjelandsstatsborgere (det drejer

sig om 112 borgere), borgere, der har været i Danmark under 3 år (17), borgere,

der ikke er i Danmark i ultimo 2015 (10), borgere, der er under 30 eller over 65

(6), og borgere uden en startdato i forsøget (71

). Derved ender vi med oplysnin-

ger om 1120 borgere.

Deltagerne i forsøget er udvalgt ud fra en bruttopopulation, som Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering har dannet. Den har vi adgang til sammen med den

specifikke gruppe af deltagere i forsøget. Vi danner derudover en population sva-

rende til bruttopopulationen for landets andre kommuner.

Registerdata

fra Danmarks

Statistik

For deltagere og borgere i bruttopopulationerne er der koblet registerdata fra

Danmarks Statistik om antal år i landet samt brug af sundhedsydelser (kontakter

til egen læge og speciallæge samt hospitalsbesøg).

3.2.2

Data fra

DREAM-for-

løbsregistret

fra Styrelsen

for Arbejds-

marked og Re-

kruttering

Måling af ordinær og støttet beskæftigelse og andre ydelser

Beskæftigelsesomfanget er målt på baggrund af oplysninger fra DREAM-forløbs-

registret fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Dette register indehol-

der månedlige oplysninger fra SKAT med indbetalinger af arbejdsmarkedsbidrag.

Når perioder i ordinært job skal opgøres, frasorteres måneder med registreret

fleksjob, løntilskud eller modtagelse af feriedagpenge, hvor der også indbetales

arbejdsmarkedsbidrag. Her medregnes derfor alle former for ordinær beskæfti-

gelse uden støtte, også med ganske få timers arbejde. Vi skelner mellem, om ved-

kommende har været i beskæftigelse med eller uden supplerende indkomsterstat-

tende ydelser. Hvis en borger er ordinært beskæftiget i en måned og ikke modta-

ger nogen indkomsterstattende ydelser, kalder vi vedkommende ordinært be-

skæftiget. Hvis der i samme måned er registreret indkomsterstattende ydelser,

kalder vi det beskæftigelse med supplerende ydelser. Da målgruppen for forsøget

har en svag arbejdsmarkedstilknytning kan det være væsentligt at måle selv en

beskeden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi udnytter også oplysninger

om beskæftigelsesgraden i en given uge.

Endelig måler vi også på den samlede afgang fra kontanthjælp samt omfanget af

fleksjob og overgangen til førtidspension.

undersøgte vi, om der var forskel på resultaterne for dem med og uden oplyst startdato. Det var ikke tilfældet,

og vi skelner derfor ikke mellem dem her. Tilsvarende ses ingen tegn på sæsonvariation i kontrolgruppen.

Da det er vigtigt at kende startdatoen for at måle effekterne af forsøget, og da der er relativt få borgere uden

en kendt startdato, har vi valgt at ekskludere borgere uden en kendt startdato fra de kvantitative analyser.

Dermed omhandler alle de kvantitative analyser de samme borgere. Vi har undersøgt, om de borgere, der

fjernes fra analysen, er koncentreret i få kommuner. Det viser sig, at lidt over halvdelen er fra Slagelse kom-

mune. Årsagen til, at startdatoen skal kendes, er dels for at sikre, at vi ikke medregner overgang til beskæf-

tigelse, inden personerne har påbegyndt forsøget, og dels for at kende til tidspunktet, hvor den 1-årige for-

søgsperiode slutter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

3.2.3

Fem datakilder

i den kvalita-

tive analyse

Datagrundlag i den kvalitative analyse

Den kvalitative analyse baserer sig på:

•

Processtøtte-

aktiviteter

Processtøtteaktiviteter, der løbende er gennemført i kommunerne, her-

iblandt:

Indledende desk research af kommunernes projektansøgninger

Løbende afvikling af seminarer og halvårlige statusmøder

Fokusgruppeinterview/interview med ledelse/projektleder

Fokusgruppeinterview med projektmedarbejdere i form af sagsbehandlere og

virksomhedskonsulenter

Interview med samarbejdspartnere i projektet

Interview med borgere, der deltager i projektet.

Gennem processtøtten indhentes kontinuerligt indsigt i håndteringen og de heraf

gode erfaringer med håndteringen af værdikædens seks elementer i forsøget: 1)

projektledelse, 2) målgruppesammensætning, 3) samtaleforløbet, 4) virksom-

hedsindsatsen, 5) mentor-funktioner og 6) parallelle indsatser. Endvidere ind-

samles viden om projekternes implementeringsproces, herunder projekternes

status på implementering og fremdrift med udmøntning af forsøgets indsatsmo-

del og målkrav.

Der er i hver af deltagerkommunerne gennemført et fokusinterview med projektle-

der og/eller ledelse. Interviewet bidrager ud over viden om projektets implemen-

tering også med et overordnet ledelsesmæssigt perspektiv på begrundelser for

valg af organisering, indsatser og metoder samt viden om, hvilke indsatser, meto-

der og redskaber de vurderer som værende særligt virkningsfulde i forhold til at

understøtte målgruppens udvikling mod selvforsørgelse.

Der er i hvert af de 12 projektteams gennemført et fokusgruppeinterview, som

afdækker, hvordan kommunerne konkret har organiseret og tilrettelagt de for-

skellige elementer i forsøget (pålæg om job eller virksomhedsrettede tilbud, det

intensive samtaleforløb, brugen af jobstøttementorer, danskundervisning og sup-

plerende parallelle tilbud), og hvilke implementeringsovervejelser og tilpasnin-

ger, de i projekterne har gjort. Endvidere bidrager fokusgruppeinterviewet med

viden om projektteamenes erfaringer og oplevede resultater med forsøgsindsat-

sen og målgruppen, herunder hvilke aktiviteter, metoder og redskaber mv. de

vurderer som drivkræfter for at lykkes med indsatsmodellen.

På tværs i projektet er gennemført interview med 22 centrale samarbejdspartnere

i form af:

•

Fokusgruppe-

interview med

ledelse/pro-

jektleder

Fokusgruppe-

interview med

projektmedar-

bejdere

Interview med

samarbejds-

partnere

•

Arbejdsgivere/kontaktpersoner fra forskellige typer virksomhedssamarbej-

der, som repræsenterer nogle af de brancher, som flere i forsøget har opnået

praktik eller ansættelse inden for (VC, individuelle placeringer, gældende

samarbejdsaftaler, aftaler, hvor der også er samarbejdet om opkvalificering)

Virksomhedsmentorer/Jobstøttementorer

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

Udbydere af danskundervisning.

Samarbejdspartnerne er udpeget i et samspil med projektteamet med henblik på

at få en variation i brancher og samarbejdstyper. Interviewene genererer viden

om deres opgaver i relation til at understøtte borgernes deltagelse og fastholdelse

i aktiviteten samt deres vurdering af borgernes progression og udfordringer ved

indtræden på arbejdsmarkedet, på arbejdspladsen specifikt eller deltagelsen i un-

dervisningsforløb.

Interview med

borgere

På tværs af projektkommunerne afdækkes via 25 individuelle interview borgernes

oplevelse af projektdeltagelse, udbyttet af de forskellige aktiviteter samt deres

selvoplevede udvikling i forhold til at komme tættere på job/uddannelse. I udvæl-

gelsen af borgerne er der lagt vægt på en variation i forhold til følgende para-

metre:

•

Borgere, der er kommet i job via projektet

Borgere, der endnu ikke er i job, men har været i flere praktikker med god

progression

Borgere, der har været i én eller flere praktikker, men med svag progression

Borgere med og uden tolkebehov.

Med afsæt i disse parametre har projektkommunerne udpeget interviewperso-

nerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

4 Målgruppeanalyse

Beskrivelse af

målgruppen

I dette kapitel præsenteres målgruppen for forsøget. Der er lagt vægt på at give et

billede af deltagernes forskellige baggrunde, karakteristika og forudsætninger

sammenlignet med andre i bruttogruppen. Derudover er der lagt vægt på at be-

skrive deltagernes beskæftigelsesniveau sammenlignet med resten af bruttomål-

gruppen samt deltagernes historik i forhold til tidligere deltagelse i virksomheds-

praktik.

Målgruppeanalysen benytter kvantitative data fra Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekrutterings forløbsdatabase DREAM til at dokumentere borgerne i mål-

gruppen og deres tidligere deltagelse i virksomhedspraktik

ved forsøgets start,

på tværs af projekter.

De objektive kriterier for målgruppen i forsøget er:

Aktivitetsparate tredjelandsstatsborgere

(dvs. uden dansk statsborgerskab),

som er over 30 år. Målgruppen har således overstået den 3-årige introduktions-

periode, fastsat i integrationsloven, og det er yderligere et krav for deltagelse i

projektet, at personen har opbrugt sin danskuddannelsesret (som kan tage op

til 5 år).

Kommunerne har udvalgt deltagerne i forsøget ud fra den givne målgruppe. Ne-

denfor beskriver vi gruppen af deltagere. Deltagerne, som projektkommunerne

har arbejdet med i forsøget, er en sammensat gruppe. Deltagerne har forskellige

nationale, kulturelle, religiøse og sproglige baggrunde. Derudover har de forskel-

lige forudsætninger med fra deres hjemland, forskellige migrationshistorier, for-

skellige erfaringer og forskellige erhvervede kompetencer fra deres tid i Danmark.

Fælles for målgruppen er, at Danmark ikke er deres oprindelsesland, og at de har

et begrænset eller manglende kendskab til arbejdsmarkedet og de kulturelle ko-

der og implicitte forventninger, der findes her.

Datagrundlag

Målgruppe

definition

Tabel 1. Oprin-

delse blandt

deltagerne

Der er mere end 28 forskellige nationaliteter repræsenteret i forsøget. Tabel 1 in-

deholder antallet af deltagere, opdelt på kontinent. Over halvdelen er fra Asien,

og omkring en fjerdedel er fra ikke-vestlige europæiske lande, i særlig grad det

tidligere Jugoslavien. Borgere fra Asien er særligt fra Irak, Tyrkiet og Syrien.

Tabel 1. Oprindelse blandt deltagerne (n=1120).

Oprindelsesland

Europa

Afrika

Asien

Andre

Total

Deltagere

26 %

14 %

59 %

100

Andre i målgruppen

30 %

24 %

45 %

100

Defineret som lande uden for Norden og EU/EØS samt Schweiz.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Tabel 2. Køn,

alder, civil-

stand, små

børn og år i

Danmark

Som det fremgår af tabel 2, er deltagerne i gennemsnit 43 år ved start af forsøget.

66 % af deltagerne i projektet er kvinder. Tilsvarende fremgår det, at størstedelen

af deltagerne er gift (61 %). Endelig fremgår det af tabellen, at mange af delta-

gerne har været i Danmark i en længere årrække: Deltagerne i projektet har i gen-

nemsnit været i Danmark i mere end 14 år ved projektstart. Dette underbygges af,

at der ses en del borgere i forsøget fra ’gamle indvandrerlande’, og tallene peger

derfor på, at flere af deltagerne er kommet til Danmark som børn eller unge.

Tabel 2. Køn, alder, civilstand, små børn og år i Danmark. (n=1120).

Andre i målgruppen

Variabel

Deltagere

Alder ved start af forsøget

Kvinde

Gift

Har 0-2-årige børn

Antal år i Danmark

Antal observationer

66 %

61 %

12 %

14,4

1120

59 %

48 %

18,9

4770

Deltagergrup-

pen afviger fra

målgruppen

Sammenlignes deltagerne med resten af målgruppen i de deltagende kommuner

(tabel 1 og 2), kan vi se, at deltagerne ikke er tilfældigt udvalgt blandt de mulige

deltagere i målgruppen:

Der er en større andel blandt deltagerne, der er fra Asien, og færre, der er fra Af-

rika, end i resten af bruttomålgruppen, mens antallet af europæere er det samme.

Deltagerne er lidt ældre og har tilsvarende været i Danmark i flere år, så de er i

gennemsnit ankommet til Danmark i samme alder. Der er betydeligt flere mænd,

flere ugifte og færre med små børn.

Tabel 3. Deltagernes historiske arbejdsmarkedstilknytning (n=1120).

Tabel 3. Delta-

gernes histori-

ske arbejds-

markedstil-

knytning

Variabel

Andel med nogen beskæftigelse 1-5 år før delta-

gelse

Antal uger i beskæftigelse 1-5 år før start

Har været i virksomhedspraktik 6 mdr. inden forsø-

get

Antal observationer

Deltagere

18,1 %

8,3

60 %

1120

Andre i mål-

gruppen

15,9 %

6,3

10 %

4146

Mindre end

hver femte del-

tager har været

i job de seneste

5 år

Tabel 3 viser, at deltagerne har haft en meget marginal tilknytning til arbejdsmar-

kedet før deltagelse i forsøget: I løbet af de foregående 5 år før forsøgets start har

kun 18,1 % af deltagerne haft minimum én uge i ordinær beskæftigelse. I gennem-

snit har deltagerne været i beskæftigelse i 8 uger. Det svarer til en ugebeskæfti-

gelsesgrad på lidt over 3 %. Denne grad ville formentlig være endnu mindre, hvis

den blev opgjort i timeomfang. En stor andel har dog stiftet bekendtskab med

arbejdsmarkedet lige op til projektstart: Næsten 2 ud af 3 havde været i virksom-

hedspraktik i det halve år, før de blev inkluderet i forsøget.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Men deltagerne

har højere be-

skæftigelse har

og oftere været

i praktik end

resten af mål-

gruppen

Sammenligner vi med resten af målgruppen for forsøget, ser vi dels, at resten af

gruppen har et lavere beskæftigelsesniveau i de 5 år før forsøgsperioden på 14,4

%, men også, at der er en væsentlig forskel i andelen, der har deltaget i virksom-

hedspraktik før forsøget. Mens det gjaldt 60 % af deltagerne, gjaldt det alene 10

% af andre borgere i bruttomålgruppen. Det tyder derfor på, at en del borgere er

udvalgt til forsøget, som var tættere på arbejdsmarkedet, eller hvor kommunen

havde større vished om, at de ville kunne deltage, fordi de havde afsluttet et prak-

tikforløb kort tid forinden.

Den høje deltagelse i virksomhedspraktik før forsøget er både væsentlig i forhold

til en vurdering af, om forsøget lykkes med at øge den virksomhedsrettede indsats

over for målgruppen, og i forhold til viden om, at det ikke er en tilfældigt udvalgt

gruppe blandt de potentielle deltagere i målgruppen. Tabel 4 viser derfor andelen,

der er i virksomhedspraktik

ved forsøgets start,

på tværs af projekter. Tabellen

viser stor variation fra 1 % til 26 %. Dette har ikke mindst betydning for graden af

opfyldelse af forsøgets målkrav, se afsnit 5.2.3.

Tabel 4. Andel i virksomhedspraktik v. forsøgets start (n=1120).

Stor variation

mellem projek-

terne i tidligere

praktikforløb

Tabel 4. Andel i

virksomheds-

praktik v. for-

søgets start

Projekt

9 kommune-projekt

Aalborg

Bornholm

Esbjerg

Gentofte

Hillerød

Horsens

København

Skanderborg

Slagelse

Vejen

Vejle

Total

Andel i praktik

11 %

26 %

18 %

14 %

22 %

13 %

22 %

10 %

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

5 Implementering af forsøget – fidelitet

Måling af im-

plementerings-

grad og redegø-

relse af imple-

menteringspro-

cessen

Dette kapitel afdækker projektkommunernes efterlevelse af indsatsmodellen,

herunder hvorvidt indsatsrammens indsatsmæssige og procesmæssige mini-

mumskrav bliver gennemført efter intentionerne, det vil sige med en høj imple-

menteringsgrad eller fidelitet. Kapitlet bidrager derudover med viden om, hvor-

dan implementeringsprocessen i de deltagende kommuner på et overordnet plan

er forløbet, og hvilke forskellige udmøntninger af modellen, der har været arbej-

det efter.

Denne implementeringsanalyse baseres på fokusgruppeinterview med projektte-

ams og projektledere sammenholdt med projektets ansøgning. Desuden viden ba-

seret på processtøtteaktiviteter hen over projektperioden. Der inddrages kvanti-

tative data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase

DREAM til at dokumentere opfyldelsen af forsøgets deltagermål og proceskrav.

Forsøget er implementeret i 20 projektkommuner i perioden fra 01.01.2015 til

30.09.2016, hvor alle projektdeltagere har fået mulighed for minimum et 1-årigt

forløb i forsøget. 11 jobcentre har deltaget med et selvstændigt projekt, mens et

projekt er et samarbejdsprojekt mellem ni kommuner. Dette samarbejdsprojekt

samt Bornholms og Københavns Kommuners projekt har været gennemført med

brug af anden aktør til den borgerrettede indsats.

Datagrundlag

12 projekter,

heraf tre pro-

jekter med

brug af anden

aktør.

5.1

Projektet har

omfattet 1335

borgere.

1120 indgår i

evalueringen.

Deltagermål knap indfriet

I alt 1335 deltagere har ifølge kommunernes registreringer været omfattet af for-

søget. Nedenfor ses fordelingen mellem projekterne.

Deltagertallet set i denne evalueringssammenhæng er dog reelt lidt lavere, da der

ved analysen af borgerdata fra DREAM er fundet 145 borgere, som af forskellige

årsager ikke indgår i målgruppen (flest, fordi de ikke er tredjelandsstatsborgere),

og 71 borgere er uden en registreret startdato i forsøget (jf. afsnit 3.2.1. datagrund-

lag i den kvantitative analyse). Dermed er deltagermålet set i en evalueringssam-

menhæng knap indfriet.

Det peger også på, at afgrænsningen af nogle af udvælgelseskriterierne, bl.a. ’tred-

jelandsstatsborgere’, har været omfattet af usikkerhed hos kommunerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Tabel 5. Indskrevne projektdeltagere, visitationsmål og målopfyldelse (n=1336).

Tabel 5. Ind-

skrevne pro-

jektdeltagere,

visitationsmål

og målopfyl-

delse

PROJEKT

INDSKREVNE

VISITATIONSMÅL

Jf. ansøgning

MÅLOPFYLDELSE

9 kommune-projekt

’Grib Chancen’

Aalborg

Bornholm

Esbjerg

Gentofte

Hillerød

Horsens

København

Skanderborg

Slagelse

Vejen

Vejle

I alt

Ekskl. 216 fejlvisiterede

eller uden startdato

Målgruppeju-

stering har ud-

fordret kom-

muner på ind-

frielse af delta-

germål

359

124

201

103

106

1335

1120

355

100

120

200

100

1415

101 %

93 %

58 %

103 %

67 %

79 %

100 %

101 %

69 %

103 %

106 %

94 %

79 %

Der er i de fleste projekter opnået det deltagerantal i forsøget, som kommunen i

sin ansøgning havde målsat. Enkelte kommuner (Hillerød, Skanderborg, Born-

holm og Gentofte) har ikke opnået deres oprindelige målsatte deltagerantal. År-

sagerne skal hovedsageligt findes i den tilpasning, der blev foretaget af de objek-

tive målgruppekriterier, efter ansøgningerne var indsendt og godkendt

. Tilpas-

ningen medførte, at bruttomålgruppen for forsøget blev kvantitativt indsnævret,

og medførte også en deltagersammensætning med en større andel af borgere, der

er langt fra arbejdsmarkedet. Dette, fordi den reviderede målgruppedefinition

udelukker aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere, som af kommunerne vurde-

res at være tættere på arbejdsmarkedet (fx flygtninge, der har opnået dansk stats-

borgerskab).

I de kommuner, hvor færre er optaget end oprindeligt målsat, skyldes det fx

•

At man ikke har haft det antal borgere i bruttomålgruppen som målsat efter

ændringen af målgruppedefinitionen,

eller

At man i kommunens udvælgelse af borgere til forsøget har foretaget en fra-

sortering af de tungeste borgere med en truet arbejdsevne, og hvor sagen al-

lerede var inde i en udredning med henblik på vurdering af overgang til anden

Målgruppen var ved puljens udmelding

’Aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere, som er fyldt 30 år, og som er

uden for introduktionsperioden, og som har opbrugt deres ret til at modtage danskuddannelse/undervisning efter

integrationsloven’.

Formuleringen ikke-vestlige indvandrere blev i projektet operationaliseret som ”tredjelandsstats-

borgere”

over 30 år (jf. definition i udlændingeloven – lande uden for EU, EØS og Norden), som er uden for introduk-

tionsperioden og har opbrugt deres ret til danskuddannelse efter integrationsloven.

Se også afsnit 2.2.2 om samme.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

forsørgelse. Med den frasortering har det været vanskeligt at finde det mål-

satte antal deltagere til forsøget.

Et mindre optag i nogle kommuner opvejes imidlertid til en vis grad af, at andre

kommuner har visiteret flere end målsat.

5.2

Sammenhæng

mellem den ud-

meldte forsøgs-

model og den

gennemførte

indsats

Indsatsmodellen implementeret, men udfordret af målgruppeprofil

Der er overordnet set sammenhæng mellem den udmeldte fælles forsøgsmodel

og de enkelte godkendte projektmodeller set i forhold til den gennemførte indsats

i projektperioden.

Det er særligt samtaleomfanget og systematikken herfor, der adskiller indsatsen

i forsøget fra normalindsatsen, og samtidig har der været tale om en væsentlig

øget virksomhedsvendt deltagelse i forløbsperioden.

Der ses imidlertid to typer af afvigelser fra forsøgsmodellen, som hovedsageligt

kan tilskrives målgruppesammensætningen:

To typer af

afvigelser fra

forsøgsmodel-

len

•

Differentieret indfrielse af målkravene om tidlig og kontinuerlig tilknytning

til arbejdsmarkedet

En fjerdedel (26 %) kommer aldrig ud i praktik. Nogle af disse starter i stedet

i afklarende forløb, fx i ’værkstedpraktikker’.

Fidelitet for de

tre hovedele-

menter i ind-

satsmodellen

Nedenfor beskrives fideliteten for følgende tre hovedelementer i indsatsmodel-

len:

Intensivt jobrettet samtaleforløb

•

Integrationspålæg ved samtaleforløbets start

•

Intensivt samtaleforløb (individuelt eller i grupper) med et målrettet jobfo-

kus.

Tidlig og kontinuerlig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked

•

Senest seks uger efter opstart kommer den ledige i job, løntilskud eller virk-

somhedspraktik på en ordinær arbejdsplads

•

Den ledige skal hen over et år være tilknyttet job eller en virksomhedsrettet

aktivitet uden længere afbrydelser (maksimalt 12 ugers pause på et år).

Parallel støtte og udvikling

•

Ret til jobstøttementor under hele forløbet

•

Borgers pligt til at deltage i danskundervisning, hvis det skønnes nødvendigt

•

Andre indsatser og kompetenceudvikling iværksættes så vidt muligt parallelt

med virksomhedsforløbet.

Det er kun opfyldelsen af det andet hovedelement, der er opgjort ved hjælp af de

kvantitative datakilder, mens de andre opgjort ud fra de kvalitative datakilder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

5.2.1

Integrationspå-

læg givet

mundtligt

Intensivt jobrettet samtaleforløb implementeret gruppevis og individuelt med dif-

ferentieret intensitet

På tværs af kommunerne berettes om, at integrationspålægget i projekterne ge-

nerelt set er givet ved samtale med myndighedssagsbehandler i forbindelse med

orienteringen om sagsbehandlerskift til projektets medarbejdere eller forud for

opstart ved anden aktør. Projekterne har praktiseret at repetere betydningen af

integrationspålægget til borger ved opstart i projektet, fx første samtale, første

undervisningsdag eller et informationsmøde for flere borgere i projektet.

Der er i forsøgsrammen ikke angivet nogle minimumskrav for, hvor ofte der skal

afholdes samtaler med borger. Det har således været op til projekterne i forsøget

at fortolke, hvordan det intensive skal udmøntes i deres projektmodel. Der findes

ikke i projektet retvisende kvantitative data, der opgør alle typer afholdte samta-

ler for deltagerne. Det har derfor ikke været muligt at lave en opgørelse af samta-

leomfanget i forsøget. Projektteams i alle projekter beretter i evalueringsinter-

view om, at de gennemgående har gennemført intensivt samtaleforløb for delta-

gerne forud for borgerens opstart i første virksomhedsforløb, dette forstået som

mere end en kvartalsvis kadence. Der ses imidlertid en differentieret udmøntning

af samtaleforløbet i de gennemførte projektmodeller. Nedenfor er skitseret for-

skellige løsninger.

De 12 projekter deler sig først og fremmest på to overordnede modeller for sam-

taleforløbet:

Ingen mini-

mumskrav i

forsøgsram-

men til det in-

tensive samta-

leforløb

Implemente-

ring af to over-

ordnede

modeller for

samtaleforlø-

bet

•

På

den ene side

ses en model, hvor det intensiverede samtaleforløb er tilret-

telagt og organiseret som et hyppigere kontaktforløb i form af

individuelle

jobrettede samtaler

mellem borger og sagsbehandler

På

den anden side

ses en model, hvor individuelle jobrettede samtaler mellem

borger og myndighedssagsbehandler suppleres af et

gruppebaseret un-

dervisningsforløb

med et ugentligt fremmøde til fælles og individuelle ak-

tiviteter i seks-otte uger.

I det følgende beskrives disse to modeller mere detaljeret, herunder også nogle af

de variationer, der ses inden for hver model.

Individuelt intensivt samtaleforløb

Modellen, hvor det intensiverede samtaleforløb som hovedregel er gennemført

som individuelle samtaler mellem borger og beskæftigelsesrådgiver/virksom-

hedskonsulent, ses i følgende otte kommuner: Aalborg, Bornholm, Esbjerg, Gen-

tofte, Hillerød, Horsens, Skanderborg og Vejen.

I denne model ses der samtidig initiativer til at samle dele af deltagergruppen i

korterevarende tematiserede undervisningsforløb, fx i Esbjerg og Aalborg, men

ikke som en fast del af projektmodellen, som det ses i de fire projekter, der an-

vender gruppebaserede undervisningsforløb (se nedenfor).

Otte kommu-

ner har afprø-

vet et individu-

elt intensivt

samtaleforløb

Dog også

spredte initiati-

ver til korte un-

dervisningsfor-

løb til, men

ikke som fast

del af modellen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Variation i,

hvor systema-

tisk samtale-

modellen er

planlagt

Inden for disse otte projekter er der en variation i, hvor systematisk de individu-

elle samtaleforløb er gennemført. Skanderborg jobcenters projekt har kørt med

den mest systematiske model for det intensive individuelle samtaleforløb, både

hvad angår antal af samtaler og fælles struktur for samtalen.

Det intensive samtaleforløb i Skanderborg jobcenters integrationspålægsprojekt

er i de første seks uger tilrettelagt efter en model med ugentlige individuelle sam-

taler mellem borger og den tilknyttede beskæftigelsesrådgiver (myndighedssags-

behandler). Efter de seks uger tilrettelægges øvrige samtaler efter en individuel

vurdering af behovet.

Samtalerne henover de seks uger gennemføres efter et samtalekoncept med fokus

som beskrevet i nedenstående tekstboks.

Flere samtaler afholdes ude i boligområderne eller i borgers hjem. På samtale 1

deltager som udgangspunkt også en af projektets virksomhedskonsulenter.

Skanderborg

har haft den

mest systemati-

ske model

Eksempel på

struktureret in-

dividuelt sam-

taleforløb

Koncept for samtaleforløb i integrationspålægsprojektet i Jobcenter

Skanderborg

•

Samtale 1:

Præsentation af integrationspålægsprojektet og mulige tilbud.

Krav og muligheder i forløbet. Borgers håb for fremtiden og eget syn på mu-

ligheder.

Samtale 2:

Afklaring af ressourcer og udfordringer: Netværk, økonomi, hel-

bred, personlige kompetencer, faglige og praktiske kvalifikationer.

Samtale 3:

Afklaring af ønsker til branche/jobfunktion inden for Skander-

borgs brancheområder: lager, pleje/omsorg, fødevareindustri, køkken/ser-

vice, rengøring, transport, detailhandel eller andet område med jobmulighe-

der.

Samtale 4:

Behov for indsatser: fagdansk, sundhedsfremme, sprogmentor,

erhvervsmentor, samvær og aktiviteter, andet.

Samtale 5:

Plan for beskæftigelsesrettede aktiviteter: ordinært arbejde, virk-

somhedspraktik, job med løntilskud.

Samtale 6:

Opsamling på de seks ugers samtaler: skitsering af plan for for-

løbet: jobplan, aftale om aktiviteter og samarbejdsaftale om, hvem der gør

hvad/hvornår/hvorfor.

Mest udbredt

at gennemføre

to-tre samtaler

på seks-otte

ugers forløb

I øvrige projekter, hvor samtaleforløbet er gennemført efter en individuelt tilpas-

set plan, har projekterne typisk ligget på et niveau af to-tre samtaler i en seks

ugers periode, og derefter er frekvensen tilpasset efter en individuel vurdering.

Gruppebaseret undervisningsforløb

Modellen, hvor individuelle myndighedssamtaler med den ledige borger er sup-

pleret af et gruppebaseret undervisningsforløb, ses både i en kommunalt foran-

kret model (i Slagelse og Vejle) og en anden aktør-model (i 9 kommune-projektet

og Københavns Kommunes projekt). I disse projekter møder borgerne til gruppe-

baserede jobrettede aktiviteter og undervisning 8-25 timer om ugen fordelt på to-

Fire kommu-

ner har afprø-

vet model med

gruppebaseret

undervisning

suppleret med

individuelle

samtaler

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

fem dage. Undervisningen gennemføres af projektmedarbejdere, som også vare-

tager virksomhedskonsulentrollen og mentorrollen. I den kommunalt forankrede

model har sagsbehandler/beskæftigelsesrådgiver varetaget underviserrollen,

hvorved der er opnået en tæt kobling mellem de forskellige funktioner.

I stil med til-

bud efter vej-

ledning og op-

kvalificering

På den måde rummer projekterne med denne model et for-forløb, hvor alle bor-

gere deltager i nogle flere arbejdsmarkedsforberedende elementer (foruden indi-

viduelle samtaler) i stil med, hvad man nogle gange ser i tilbud givet efter vejled-

ning og opkvalificering.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Eksempel fra

Slagelse kom-

munes projekt

Slagelse Kommunes Jobstart – et seks ugers basisforløb

En af projektkommunerne, der har anvendt en model med gruppebaserede forløb

i deres integrationspålægsprojekt, er Slagelse Kommune. Forløbet, som kørte i

Slagelse jobcenter, er tilrettelagt efter en model med et ugeskema, hvor den en-

kelte borger møder to timer hver dag henover seks uger. Undervejs og efter forlø-

bet suppleres forløbet med individuelle samtaler med projektmedarbejder tilret-

telagt efter en individuel vurdering af behovet.

Henover de første fem dage (uge 1) gennemføres et undervisningskoncept med

indhold som illustreret i nedenstående tekstboks.

I hver uge fra uge 2-5 indgår præsentation af fire brancheområder med fokus på

områdets arbejdsfunktioner, arbejdsopgaver og arbejdspladskultur, besøg af og

på virksomheder, fælles og individuel refleksion samt afklaring af branchevalg

og ønsker til jobfunktion inden for brancheområderne.

Indhold i de

seks ugers for-

løb

Eksempel på

ugeprogram fra

Slagelse

Ugeprogram i Slagelse Jobcenters samtaleforløb i Integrationspå-

lægsprojektet (uge 1)

•

Mandag:

Præsentation og forventningsafstemning af integrationspålæg-

projektet, mulige tilbud og introduktion til basisforløbet

Tirsdag:

Afklaring af borgers beskæftigelsesmål, drømme, visioner for frem-

tiden og eget syn på muligheder

Onsdag:

Afklaring af ressourcer og kvalifikationer og involvering af relevante

aktører

Torsdag:

Fokus på samfundsmæssige emner og det at være dels arbejdstager

og dels medborger i Danmark

Fredag:

Præsentation af næste uges program og forventningsafstemning

samt refleksion og opfølgning på ugen, der gik.

De efterfølgende uger stilles der skarpt på følgende brancheområder:

•

Uge 2:

Pleje og omsorg

Uge 3:

Industri og lager

Uge 4:

Køkken og service

Uge 5:

Kontor/butik

Uge 6:

Praktiksamtaler.

5.2.2

Projekter giver

udtryk for

mere virksom-

hedsvendt fo-

kus i sager

Virksomhedsforløb og virksomhedsvendt fokus for en udsat målgruppe

Projekterne tilkendegiver fra evalueringsinterview at have haft et øget virksom-

hedsvendt fokus i samtalerne og undervisningen i integrationspålægprojektet

samt et fokus på at bryde en indsatshistorik i målgruppen præget af sekventielle

perioder med passivitet afbrudt af korterevarende praktikforløb. Der er i alle pro-

jekter givet udtryk for, at man har arbejdet seriøst med at få installeret et jobrettet

fokus og en motivation hos borger, der retter sig mod deltagelse på arbejdsmar-

kedet og med selvforsørgelse som endemål. Projekterne har implementeret en til-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

gang, hvor borgerne i denne målgruppe har deltaget i jobrettede samtaler/under-

visning, har fået lagt en jobrettet plan og i øget grad har deltaget på arbejdsmar-

kedet.

Langt flere

kommer i prak-

tik, men også

mange uden

Blandt deltagerne har 74 % været i virksomhedspraktik i løbet af den 1-årige for-

søgsperiode. Der er derfor en fjerdedel, der aldrig kommer ud i en praktik. Det

kan der være flere årsager til, herunder at store dele af målgruppen er længere fra

arbejdsmarkedet end ventet. Det er dog stadig en langt større andel, der er kom-

met i praktik, end for borgere i andre kommuner, der kunne indgå i målgruppen

for forsøget, hvor andelen i samme periode er på 20 % (se yderligere beskrivelser

i næste kapitel).

Projekterne giver gennemgående udtryk for, at der er sket en brancherettet guid-

ning af borger i samarbejdet om at fastsætte et jobmål for den enkelte. Med bran-

cherettet guidning skal forstås, at projektmedarbejderne i dialogen med borger

om jobmål har lagt vægt på at informere om, hvor jobudsigterne er. Herunder

hvilke brancher der mangler arbejdskraft, og hvor der findes jobfunktioner med

lave indgangsforudsætninger og ingen eller kun basale krav til skriftlige dansk-

kundskaber (jf. lavt uddannelses- og kompetenceniveau i målgruppen). Dog har

der været en åbenhed for at arbejde hen imod andre jobmål, hvis der har været

en realisme omkring og overensstemmelse mellem jobmålet og borgers kompe-

tencer og forudsætninger for hurtigt at opnå selvforsørgelse ad denne vej – fx øn-

sker om at etablere egen virksomhed, bruge delelementer af en uddannelse fra

hjemlandet og lignende. Samtidig fortæller projekterne om, at der også har været

en delgruppe med så lav funktionsevne og kompetenceniveau, at tilrettelæggelsen

af virksomhedsforløbet har måttet rette sig mod mere nicheprægede jobfunktio-

ner, som ikke nødvendigvis repræsenterer et jobmål med udbredte jobmulighe-

der, fx frokostmedarbejder, piccoline, pedelmedhjælper, assistent og lignende

servicefunktioner.

Virksomheds-

forløb med af-

sæt i en bran-

cherettet guid-

ning af borgers

jobmål

5.2.3

Kun delvis im-

plementering

af målsætning

om tidlig og

kontinuerlig

virksomheds-

forløb

Tidlig og kontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet

I forhold til forsøgsmodellens mål om, at projektdeltagerne kommer tidligt ud i

første virksomhedsforløb (senest seks uger efter start i projektet) og deltager kon-

tinuerligt på arbejdsmarkedet i praktik, løntilskud eller job henover et år (givet

ved maksimalt 12 ugers pause på 12 måneder), så er implementeringen kun delvis

lykkedes. I nedenstående tabel 6 er målene opgjort på baggrund af deltagelse i

praktikforløb ved hjælp af DREAM-data. Vi fremhæver dette mål, da det er det

primære virksomhedsvendte redskab, kommunerne anvender for målgruppen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Tabel 6. Målopfyldelse for de 12 projekter

Tabel 6.

Målopfyldelse

for de 12 pro-

jekter

Projekt

9 kommune-pro-

jekt

Aalborg

Bornholm

Esbjerg

Gentofte

Hillerød

Horsens

København

Skanderborg

Slagelse

Vejen

Vejle

Samlet

Andel tidligt i

praktik

14 %

29 %

37 %

39 %

28 %

23 %

37 %

45 %

33 %

21 %

29 %

30 %

29 %

Tid til 1. praktik

(uger)

Andel konti-

nuert i praktik

20 %

31 %

14 %

17 %

11 %

10 %

Observationer

325

197

101

1120

Note: Tid til 1. praktik er beregnet for dem, der kommer i praktik.

Usikre resulta-

ter for det en-

kelte projekt

Grundet de få observationer i de enkelte kommuner skal man være varsom med

at tolke for håndfast på de enkelte kommunespecifikke resultater, og der gives

derfor en mere generel beskrivelse af implementeringsgreb, som har vist sig at

have særlig positiv betydning for implementeringsgraden for de to proceskrav.

Af tallene fremhæver vi dog to tendenser: For det første er variationen i opfyldelse

af målkravet om kontinuert i praktik langt større end for tidlig praktik og tid til

praktik, og for det andet er det iøjnefaldende, at samarbejdsprojektet opnår lavere

opfyldelse af målkravene end de fleste andre kommuner.

Implementeringsgrad for målkravet om tidligt virksomhedsforløb

Det gælder samlet set for 29 % af deltagerne, at de er i praktik senest 6 uger efter,

de er startet i projektet. For de 74 %, der kommer ud i praktik, går der gennem-

snitlig 14 uger, før den første virksomhedspraktik påbegyndes.

Disse tal ændrer sig ikke væsentligt, hvis løntilskud eller ordinært job medregnes,

og resultatet viser derfor, at kravet om opstart af tidligt virksomhedsforløb inden

seks uger har været svært at nå for denne målgruppe. Resultatet viser dog også,

at det for flertallet lykkes at igangsætte en praktik omtrent inden for første kvartal

af forsøgsperioden.

Variationen mellem projekter i implementeringsgraden kan være udtryk for både

forskelle i deltagergruppen, forskelle på det lokale arbejdsmarked og forskelle i

implementeringsgreb projekterne imellem. Fx kan det have en betydning, hvor

stor en andel der var i praktik i forvejen ved forsøgets start, samt en række andre

faktorer, der ikke er taget højde for her. Ovenstående er derfor rå resultater for

kommunernes opnåelse af målkravene. En mere udfoldet analyse af drivkræfter

til at arbejde med integrationspålæg fremgår af kapitel 7, og her vil det også blive

Under hver

tredje er i prak-

tik inden seks

uger

Lykkes for fler-

tallet at komme

i praktik inden

for et kvartal

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

uddybet hypoteser om, hvilke implementeringsgreb der er drivkræfter for at ar-

bejde med tidlig og kontinuert virksomhedsforløb og for at opnå beskæftigelses-

effekter i indsatsen.

For en del-

gruppe er det

svært at tage

skridtet ud på

en virksomhed

En fjerdedel (26 %) kommer ikke i virksomhedsforløb i forsøgsperioden. I pro-

jekterne udtrykkes gennemgående en oplevelse af, at der er en delgruppe i mål-

gruppen, for hvem det er svært at få taget skridtet ud på en virksomhed. I nogle

af disse sager oplever projekterne, at udbyttet af den mere intensive samtaleind-

sats er, at borgerens barrierer og udviklingsmuligheder set i forhold til mulighe-

derne på arbejdsmarkedet kommer til at stå klarere frem. Dermed har resultatet

for en del af deltagergruppen også været, at sigtet undervejs er skiftet fra et job-

rettet fokus til at forberede sagen til rehabiliteringsteamet med henblik på bevil-

ling af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Der ses derfor også projekter som, for en gruppe borgere, har benyttet værksteds-

aktivering i fx kommunernes kompetencecentre. Det er sket for de borgere, der

er allerlængst fra arbejdsmarkedet, fx:

•

Værkstedsakti-

vering anvendt

for borgere al-

lerlængst fra

arbejdsmarke-

det.

•

som en træningsbane forud for virksomhedspraktik for borgere, hvor der har

været høj grad af ustabilitet og meget lavt timetal, hvorfor det har været van-

skeligt at finde virksomheder, der ville stille en praktikplads til rådighed på

dette niveau,

eller

når perspektivet i en sag er skiftet til forberedelse til indstilling for Rehabili-

teringsteam med henblik på anden forsørgelse eller støttet beskæftigelse. I

nogle af disse forløb har sagsbehandler haft behov for professionelle beskri-

velser af funktionsevnen, som sagsbehandler ikke oplever beskrevet tilstræk-

keligt fyldestgørende fra en virksomhedspraktik.

Få fastholdes i

et kontinuert

virksomheds-

forløb

Implementeringsgrad for målkravet om kontinuert virksomhedsfor-

løb

Da en stor gruppe af deltagerne aldrig kommer i praktik, og der går omkring et

kvartal før de fleste kommer i praktik, er det ikke overraskende, at målet om kon-

tinuert virksomhedsforløb er nået for meget få: Det er nået for 10 % af de 1120

deltagere, der er inkluderet i den kvantitative undersøgelse. Tabel 6 ovenfor viser

variationen i målopfyldelse mellem projekterne. Det er endnu en gang væsentligt

at erindre, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne er tilgået projektet, jf.

opgørelsen af andelen, der var i praktik ved forsøgets start, ligesom der kan være

forskelle mellem deltagerne i forskellige kommuner, som vi ikke tager højde for

her.

Resultaterne peger på, at der på tværs af projekterne er en række udfordringer

forbundet med at gennemføre en indsatsmodel med et tidligt og kontinuerligt

virksomhedsforløb for målgruppen, som defineret i integrationspålægprojektet.

Projekterne fremhæver en række faktorer, der opleves at spille ind:

•

Udfordringer

med procesmå-

lene

Forhold ved målgruppen – bl.a. at det tager tid at finde et passende match på

arbejdsmarkedet, der passer med det timetal, de skånebehov og de funktio-

ner/opgaver, borgeren kan løse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

Organisering af virksomhedssamarbejdet – bl.a. hvorvidt der er satset på en

strategi med brug af stående praktikpladser hos store samarbejdsvirksomhe-

der.

Strukturelle forhold – bl.a. at målgruppen er i ’konkurrence’ med andre le-

dige, der kan mestre et højere timetal og varetage et bredere spænd af opga-

ver. Det er i den sammenhæng påpeget af flere projekter, at LAB-lovens rime-

lighedskrav (forholdstalskravet

) i den forbindelse kan være en hindrende

faktor for, at en virksomhed vil etablere en virksomhedspraktik for en borger,

der kun kan præstere få timer om ugen i praktik.

En del af udfor-

dringen er

knyttet til for-

hold ved mål-

gruppen

Projekterne fremhæver igennem forsøgsperioden og i evalueringsinterview, at en

del af udfordringerne med at indfri forsøgsmodellens procesmål er knyttet til gra-

den af borgers afstand til arbejdsmarkedet, givet ved en række barrierer og mang-

lende arbejdsmæssige ressourcer, og at det kræver mere målgruppespecifikke

samarbejdsaftaler med virksomheder, hvis procesmålene skal indfries i højere

grad.

Variationen i opnåelse af målkrav om kontinuert praktik med afsæt i

borgerkarakteristika

I det følgende dykker vi ned i variationen i opnåelse af målkrav om kontinuert

praktik ved at se på, hvilke borgere det lykkes kommunerne at få ud i længere

virksomhedsforløb ved anvendelse i form af

sekvenser

af flere virksomhedsprak-

tikforløb.

Deltagelse i se-

kvenser af

praktikforløb

Tabel 7 (næste side) viser karakteristika for de borgere, der er kommet i ingen,

en samt to eller flere praktikker. Samlet set kommer 45 % af deltagerne ud i

mere end én praktik.

Heraf ses, at borgere, der opnår én praktik i forhold til ingen praktik, har været

lidt færre år i Danmark, er lidt yngre, og at lidt flere er gift, lidt færre er fra Europa,

og flere er fra Asien.

Der er også forskel mellem dem, der kommer i én, og de der kommer i flere prak-

tikker. De, der kommer i flere praktikker, er yngre, oftere mænd, har været lidt

færre år i Danmark, færre er fra Europa, og flere er fra Asien. Der er ikke en stor

forskel i tidligere beskæftigelse, men der er en noget større andel af dem med to

eller flere praktikker, der også før forsøget har deltaget i virksomhedspraktik.

De, der ikke

kommer i prak-

tik, har heller

ikke været det

før

Overordnet set er de nævnte forskelle i baggrundskarakteristika dog ikke store,

og der ses langt større forskelle i forhold til, om deltagerne også har været i prak-

tik før forsøget: Det gælder kun 4 % af dem, der ikke kommer i praktik, men fx

60 % af dem, der kommer i en praktik, og 86 % for dem, der kommer i to eller

flere praktikforløb. Der er naturligt en klar sammenhæng mellem opfyldelse af

Forholdstalskravet/rimelighedskravet (jf. LAB § 48 stk. 1) regulerer, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af

ansatte uden tilskud i en virksomhed og antallet af ansatte med løntilskud eller personer ansat i virksomhedspraktik.

Kravet er, at der skal være mindst fem ordinært ansatte pr. person, der er ansat i virksomhedspraktik eller med løntil-

skud, hvis virksomheden har mellem 0 og 50 ansatte. Det gælder i både private og offentlige virksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

målkrav og antallet af praktikforløb, samt om deltagerne er kommet hurtigt i

praktik.

… men bedre

historisk be-

skæftigelse end

dem, der kun

kommer i ét

forløb

På trods af, at dem, der ikke kommer i praktik også i mindre grad har været i

praktik før forsøget, er der dog ikke tegn på, at det er, fordi de har mindre kend-

skab til arbejdsmarkedet. Deres tidligere beskæftigelsesomfang er næsten dobbelt

så højt som for dem, der kommer i én praktik. Men det er stadig lavt: 12 uger

samlet set over 5 år. Det historiske beskæftigelsesniveau for dem, der kommer i

to eller flere praktikforløb, er på niveau med dem, der ikke kommer i praktik. Det

kan derfor være, at en del af dem, der ikke kommer i praktik, rent faktisk kommer

i job, og at det er gruppen, der alene når en enkelt praktikforløb, der har vanske-

ligst ved at opnå beskæftigelse. Graden af målopfyldelse siger derfor både noget

om implementering af forsøget, og formentlig også om, hvilke deltagere der ind-

går i forsøget i de enkelte projekter.

Tabel 7. Baggrundskarakteristika og målopfyldelse, opdelt på antal virksomhedspraktikker

Variabel

Ingen praktik

1 praktik

+2 praktikker

Alder ved start af forsøget

Kvinde

Gift

Har 0-2-årige børn

Antal år i Danmark

Fra Asien

Fra Europa

Fra Afrika

Uger i beskæftigelse 5 år før for-

søg

Andel i beskæftigelse 5 år før for-

søg

I praktik 6 mdr. før forsøget

Tidligt i praktik

Opfyldt målkrav om kontinuert

forløb

Antal observationer

44,3

67 %

58 %

16,0

53 %

29 %

17 %

13,0

20,6 %

267

43,3

72 %

61 %

11 %

14,6

57 %

27 %

15 %

7,2

12,9 %

60 %

29 %

286

62 %

63 %

14 %

12,7

63 %

23 %

13 %

6,5

19,6 %

86 %

43 %

14 %

567

Tabel 7. Bag-

grundskarakte-

ristika og

målopfyldelse,

opdelt på antal

virksomheds-

praktikker

5.2.4

Jobstøttemen-

tor er et fast

element i for-

søgsmodellen

Jobstøttementor givet ved 3 typer af mentorfunktioner

I Forsøg med integrationspålæg indgår det som centralt element, at borgerne i

forsøget har ret til en jobstøttementor. Mentorstøtte er underrapporteret i kom-

munernes registreringer, og derfor er det ikke muligt at afdække, hvor mange

borgere der har modtaget mentorstøtte. Men det vurderes ud fra de gennemførte

evalueringsinterview og processtøtteaktiviteter, at kommunerne har arbejdet se-

riøst med at håndtere og give borgere den relevante støtte til udfordringer, der

kan stå i vejen for deltagelse i virksomhedsforløb, og dermed, at mentorstøtte er

tildelt, der hvor der har været behov for den. Støtten er udmøntet ved forskellige

mentorfunktioner, som fremgår nedenfor.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

I projektet pri-

mært givet ved

tre mentor-

funktioner

•

Mentor light:

Mentorstøtte (til støttebehov af mindre omfang) givet ved den

håndholdte indsats fra projektmedarbejdere, der har en kombinationsrolle i

forhold til borgere i projektet. Mentorstøtte er desuden i en mere bred for-

stand indeholdt i indsatsen, som leveres af anden aktør, i de to projekter Kø-

benhavn og 9 kommune-projektet.

Virksomhedsmentor:

Mentorstøtte under virksomhedsforløb ved behov

for ekstra støtte til at komme ind i opgaver og det sociale på arbejdspladsen.

Støtten gives fra kollega eller afdelingsleder/arbejdsgiver på den arbejds-

plads, borger er tilknyttet.

Social mentor:

Social mentor tilknyttes, hvis støttebehovet er af mere social

karakter og med længerevarende behov.

5.2.5

Parallelle indsatser

Foruden mentorstøtte er det et element i forsøgsmodellen, at borgers behov for

andre udviklingsaktiviteter sker parallelt med og ikke sekventielt i forløbet med

udsættelse af virksomhedsforløbet til følge. Heller ikke disse aktiviteter er opgjort

kvantitativt, men vurderet kvalitativt via interview og via processtøtteaktivite-

terne.

Parallelitet i

udviklingsakti-

viteter imple-

menteret i vari-

erende grad.

Der er i varierende grad arbejdet med parallelitet i tilrettelæggelsen af øvrige ind-

satser og aktiviteter, men det skønnes, at det i projekterne er tilstræbt, at borgers

behov for udviklingsforløb og andre aktiviteter forløber sideløbende med delta-

gelse i virksomhedspraktik eller løntilskud.

Det typiske billede er, at projekterne har iværksat fx opkvalificering og danskud-

dannelse parallelt med borgers deltagelse i virksomhedsforløb, og også i nogle

tilfælde trænings- og sundhedstilbud.

Projekterne

har tilrettelagt

opkvalificering

parallelt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

6 Resultater og effekt

Dette kapitel beskriver kvantitative resultater og effekter af forsøget med integra-

tionspålæg i form af overgange til beskæftigelse, uddannelse og anden forsør-

gelse.

Definitioner:

resultater vs.

effekt

Med

resultater

mener vi, hvordan det går deltagerne i forsøget. De

kan ikke tolkes som effekter. Med

effekter

mener vi, hvilket bidrag af

resultaterne der er en følge af forsøget, hvor deltagernes resultater er

målt i forhold til en kontrolgruppes resultater.

Kapitlet indledes med en beskrivelse af resultaterne, dvs. hvordan det er gået del-

tagerne i forsøget, både samlet set og i de enkelte projekter. Det er helt centralt at

forstå, at resultaterne for deltagerne efter forsøget ikke kan tages som udtryk for

effekt af forsøget. Der vil dels være kommunale forskelle i beskæftigelsesindsat-

sen, som har betydning uanset forsøgets implementering, der vil være forskelle

blandt deltagere i forskellige kommuner, og så vil der være forskelle i implemen-

teringen af selve forsøget. De to førstnævnte forskelle skal der korrigeres for, så

der kan opnås viden om effekten af forsøget, som er implementeret. Den sidste

forskel – i implementering – kan medvirke til at forklare eventuelle forskelle i

effekter på tværs af forskellige kommuner.

Der er flere årsager til, at det må forventes, at effekterne kun indtræder langsomt

over tid. Det gælder i særdeleshed grundet målgruppens store historiske udfor-

dringer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.

Men det gælder også som følge af forsøgets design, hvor der lægger op til en 1-

tårig kontinuerlig indsats. Indsatsens varighed er formentlig nødvendig netop på

grund af målgruppens udfordringer, men det kan ikke udelukkes, at det for dele

af målgruppen vil medføre en fastholdelseseffekt, dvs. at beskæftigelsesresulta-

terne på kort sigt er negative. Det kan opstå, hvis en (lille) del af deltagerne ville

have fundet ordinært arbejde i den 1-årige forsøgsperiode, men i stedet fastholdes

i praktik. Endelig kan det forventes, at forsøgets effekt vil indfinde sig efter den

1-årige forsøgsperiode, fordi her ophører sagsbehandlernes fokus på indsatsen,

og dermed er det sandsynligt, at specifikke aftaler i forhold til den virksomheds-

rettede indsats ophører. Det kan derfor også forekomme, at flere af kommunerne

vil have fokus på, at forløbene afklares særligt mod deres afslutning, med henblik

på at vurdere, om der kan laves aftaler om ordinær ansættelse, hvem der skal ud

i andre forløb efter forsøget, og hvem der evt. skal afklares til et fleksjob eller en

førtidspension.

Kapitlets

struktur

Gradvis effekt

forventes

6.1

Deltagernes resultater: Overgang til ordinær beskæftigelse, uddan-

nelse og anden forsørgelse

Formålet med at komme hurtigt i virksomhedspraktik er, at det skal hjælpe del-

tagerne i ordinært job. I dette afsnit ser vi på resultaterne for deltagerne i forsøget

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

på centrale udfald målt undervejs og efter afsluttet deltagelse i forsøget. Det kan

som nævnt ikke tages som udtryk for effekt af forsøget.

Tabel 8 viser, hvor stor en andel der er kommet i beskæftigelse, med og uden mu-

lighed for supplerende ydelser, samt er overgået til anden offentlig forsørgelse

end ledighedsydelse, kontanthjælp eller SU, undervejs og efter forsøget. Andelene

er optalt som andelen af borgere med mindst én uge i de givne tilstande, opgjort

henholdsvis 1, 6 og 13 måneder efter start på deltagelse i forsøget. Derfor betyder

fx de 4 % angivet nederst til venstre, at 4 % af deltagerne har været mindst én uge

i ordinær beskæftigelse uden supplerende ydelser i den 13. måned, der følger de-

res opstart i projektet.

Tabel 8. Andel med mindst én uge i beskæftigelse, uddannelse og anden forsørgelse un-

dervejs i forsøget, samt andel fortsat på kontanthjælp (n=1120).

Tabel 8. Andel

med mindst én

uge i beskæfti-

gelse, uddan-

nelse og anden

forsørgelse un-

dervejs i forsø-

get, samt andel

fortsat på kon-

tanthjælp

Meget få er

kommet i ud-

dannelse eller

beskæftigelse

Måneder efter start

Andel i

Andel

Andel på

beskæfti- beskæfti-

ledig-

gelse

gelse m.

heds-

ydelser

ydelse

10 %

Andel

på SU

Andel på

anden of-

fentlig for-

sørgelse

12 %

Andel

fortsat på

kontant-

hjælp

94 %

89 %

75 %

… under 25 %

har forladt

kontanthjælp

Tabel 8 viser derfor, at andelen, der har været i beskæftigelse – både med og uden

supplerende ydelser, stiger støt over perioden og når henholdsvis de 4 % og 10 %

efter 13 måneder. Det er vigtigt at understrege, at disse tal kan afspejle en naturlig

afgang til beskæftigelse og derfor ikke skal tolkes som en effekt af forsøget. Effek-

ten belyses nedenfor. Tilsvarende er kun 1-2 % overgået til henholdsvis ledigheds-

ydelse eller SU. Den lave andel i beskæftigelse og SU skal ses i sammenhæng med

gruppens meget svage tilknytning til arbejdsmarkedet inden forsøget, og i det lys

er det ikke usædvanligt at se så lave overgange til beskæftigelse. 12 % er overgået

til andre ydelser end kontanthjælp, SU og ledighedsydelse. Endelig ses i sidste

søjle, at 75 % har været på kontanthjælp i hele perioden fra start til 13 måneder

efter forsøget. Da en lille andel var på andre ydelser end kontanthjælp, da forsøget

startede, vil det sige, at lidt under en fjerdedel forlader kontanthjælp i de 13 må-

neder, efter de får integrationspålægget.

Tabel 9 viser resultaterne opdelt på projektkommuner. Tabellen viser først og

fremmest en meget stor variation i resultaterne, særligt i andelen, der kommer i

beskæftigelse med ydelser, og i andelen, der fortsat er på kontanthjælp.

Bornholm og Esbjerg Kommuner skiller sig ud, ved at omkring hver femte er

kommet i job (evt. med supplerende ydelser) 13 måneder efter projektopstart,

mod 4-11 % i de andre projekter. Tilsvarende er næsten halvdelen i disse to kom-

muner samt Skanderborg ikke længere på kontanthjælp 13 måneder efter forsø-

gets start, mens det gælder 10 %-32 % i andre projekter. Alle tre kommuner har

således også en høj andel, der er flyttet til andre ydelser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Tabel 9. Andel med mindst én uge i beskæftigelse, uddannelse og anden forsørgelse un-

dervejs i forsøget, samt andel fortsat på kontanthjælp, opdelt på projekter (n=1120).

Tabel 9. Andel

med mindst én

uge i beskæfti-

gelse, uddan-

nelse og anden

forsørgelse un-

dervejs i forsø-

get, samt andel

fortsat på kon-

tanthjælp, op-

delt på projek-

ter

Projekt

9 kommune-projekt

Aalborg

Bornholm

Esbjerg

Gentofte

Hillerød

Horsens

København

Skanderborg

Slagelse

Vejen

Vejle

Andel

Andel i

beskæfti- på le-

beskæfti-

gelse m. digheds

gelse

ydelser

ydelse

17 %

10 %

12 %

11 %

20 %

13 %

Andel

på SU

Andel på

anden of-

fentlig for-

sørgelse

18 %

26 %

22 %

13 %

14 %

30 %

21 %

19 %

Andel fort-

sat på kon-

tanthjælp

79 %

67 %

54 %

57 %

78 %

75 %

80 %

90 %

58 %

66 %

73 %

75 %

Tendens til lidt

højere beskæf-

tigelse end to-

tre år før forsø-

get

Figur 1 (næste side) angiver andelen, der har været i beskæftigelse, kumuleret

over forsøgsperioden, sammenholdt med andelen pr. år, et-tre år før deltagelse.

Figuren viser, at deltagerne når omtrent samme beskæftigelsesniveau, måske lidt

højere, som to-tre år før forsøget, men igen, at det er stor variation på tværs af

projekterne. Det gælder både før og efter forsøget. Således opnår deltagerne i

Gentofte, Vejen og samarbejdsprojektet et mellemhøjt beskæftigelsesniveau i for-

hold til de andre projekter, men det var også tilfældet før forsøget. Omvendt op-

når deltagerne i Esbjerg og Bornholm som tidligere nævnt den højeste andel i be-

skæftigelse efter forsøgets start, mens de havde nogle af de laveste beskæftigel-

sesandele i årene før forsøget. Disse sammenligninger er heller ikke effektmålin-

ger, men illustrerer endnu tydeligere, at det er forbundet med risiko alene at tolke

resultaterne efter forsøget som effekter af forsøget. Forskellene i andele i beskæf-

tigelse før forsøget kan både illustrere forskelle mellem deltagere, forskellige til-

gange til beskæftigelsesindsatsen før forsøget, og at deltagerne kan have boet i

andre kommuner før forsøget.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Figur 1. Andel i beskæftigelse, før og efter forsøg (n=1120).

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

-3,5

-3

-2,5

-2

-1,5

-1

-0,5

0,5

1,5

År før/efter forsøgsstart

København

Slagelse

Gentofte

Bornholm

Hillerød

Esbjerg

0,1

0,08

0,06

0,04

0,02

-3,5

-3

-2,5

-2

-1,5

-1

-0,5

0,5

1,5

År før/efter forsøgsstart

Vejen

Skanderborg

Horsens

Aalborg

Vejle

Samarbejdende

6.2

Design af effektmåling

I dette afsnit beskrives designet for effektmålingerne af Forsøg med integrations-

pålæg.

Grundlag for

effektmåling er

en kontrol-

gruppe

Effektmålingerne foretages ved at sammenligne resultaterne for deltagerne med

resultaterne for en sammenlignelig kontrolgruppe. Ved at sammenligne resulta-

terne med en kontrolgruppe tager vi højde for, at en del af beskæftigelsesresulta-

terne ville have fundet sted, uden at forsøget med integrationspålæg var gennem-

ført.

Vi måler resultater for deltagergruppen og kontrolgruppen fra forsøgets start og

frem til og med januar 2017. Dermed kan vi måle resultater – og effekter – op til

Resultater må-

les over 16 må-

neder

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

16 måneder efter forsøgets start. Det er væsentligt for at se, om effekten udvikler

sig efter endt deltagelse i forsøget.

Designet juste-

rer for kom-

mune- og delta-

gerforskelle

Vi anvender et før-efter-design med kontrolgruppe, også kaldet et difference-in-

difference (DiD)-design. Designet justerer for systematiske forskelle blandt de

kommuner, der deltager i forsøget, og dem, der ikke deltager. Det kan både være

i forhold til, at de borgere, der er i målgruppen i de deltagende kommuner, afviger

systematisk fra borgere i målgruppen i andre kommuner, og i forhold til, at de

kommuner, der har valgt at deltage i forsøget, er anderledes, fx i forhold organi-

sering af beskæftigelsesindsats eller lokale jobmuligheder.

For at have tilstrækkelig tid til at følge borgere i deltager- og kontrolkommuner

før forsøget vælges før-perioden som 61 uger før forsøgets start.

Designet og den tillagte effekt er illustreret i figur 2. Den nederste stiplede linje

viser udviklingen i målte resultater i kontrolgruppen (”Sammenligning”) over tid.

Det antages, at udviklingen havde fulgt samme udvikling i deltagerkommunerne,

hvis ikke forsøget var implementeret. Det er angivet ved den øverste stiplede linje.

DiD-estimatoren tillægger kun indsatsen en effekt, hvis indsatsgruppen udvikler

sig anderledes over tid (i forhold til baselinemålingerne) end sammenlignings-

gruppen. I figuren er det illustreret med en faktisk udvikling, der ligger over den

øverste stiplede linje.

Før-perioden

Illustration af

antagelser bag

design

Figur 2. Illustration af DiD-designet

To sæt estima-

ter, der afgræn-

ser sande effek-

ter

Det vil være naturligt, at deltagerne er udvalgt, fordi det giver mening, at de kom-

mer i et virksomhedsrettet forløb, fx fordi det vurderes, at sandsynligheden for at

de kan ansættes ordinært er større end generelt for målgruppen. Beskrivelsen af

deltagerne og målgruppen bekræftede, at deltagerne har en lidt højere historisk

beskæftigelse og i langt højere grad har deltaget i virksomhedspraktik før forsøget

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

(jf. tabel 3). Selvom vi kontrollerer for disse forhold, indikerer disse forskelle, at

der kan være andre forhold, vi ikke tager højde for. Effekten, der opnås ved at

betragte deltagergruppen som indsatsgruppe, kan derfor potentielt også afspejle,

at den udvalgte deltagergruppes beskæftigelsesmuligheder i udgangspunktet ville

have udviklet sig mere fordelagtigt end i hele målgruppen.

Ekstra sam-

menligning

med hele mål-

gruppen i

deltagerkom-

munen

For at tage højde for, at det kan være svært fuldstændigt at kontrollere for selek-

tionen af, hvem der deltager i forsøget, udfører vi supplerende effektmålinger,

hvor hele målgruppen i de deltagende kommuner anvendes som indsatsgruppe,

uagtet hvem der faktisk deltager i forsøget. Dermed påvirker selektion af delta-

gere ikke effektmålet. Denne type effektmåling er almindeligt anvendt og kaldes

intent-to-treat (ITT), hvilket vi også vil kalde den her. Samtidig korrigeres for se-

lektion i forhold til, hvilke kommuner der har valgt at deltage, ved at sammenligne

med før-projekt perioden.

De to estimater, der fremkommer ved brug af henholdsvis

faktiske

deltagere og

hele

målgruppen som indsatsgruppe, vil med stor sandsynlighed omgrænse den

sande effekt. Grunden er, at det kun er en del af bruttogruppen, der faktisk delta-

ger i forsøget, så hvis forsøget har en positiv effekt på beskæftigelsen, er den sam-

lede effekt for alle i målgruppen naturligt mindre end for de faktiske deltagere.

Omvendt vil estimater med brug af den faktiske deltagergruppe formentlig blive

mere positive end de sande effekter, hvis vi ikke kan kontrollere fuldstændigt for,

at deltagerne udgør en del af målgruppen, der har større beskæftigelseschancer.

Dermed vil resultaterne blive bedre på grund af udvælgelsen af deltagere, og ikke

på grund af forsøget i sig selv

De to sæt esti-

mater afgræn-

ser sande effek-

ter

6.3

Kontrolgrup-

pen

Beskrivelse af kontrolgruppen

Kontrolgruppen består af tredjelandsstatsborgere over 30 år, der er aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere og har været i Danmark i mere end 3 år

. Kontrol-

gruppen er udvalgt blandt alle kommuner, der ikke deltog i forsøget.

6.3.1

Kontrolgrup-

pen ligner del-

tagerne

Karakteristik af deltager- og kontrolgruppe

Tabel 10 viser kontrolgruppens karakteristika sammenholdt med deltagerne. De

er målt i 2013, dvs. et stykke tid før forsøget. Som det ses af tabellen, ligner bor-

gere i kontrolgruppen, dvs. borgere i målgruppen for forsøget i ikke-deltagende

kommuner, til forveksling deltagerne i forsøget. Der er dog lidt flere kvinder, flere

fra Asien og færre fra Afrika og Europa i deltagergruppen end i kontrolgruppen.

Der er ingen forskel i beskæftigelsesgraden et-fem år før forsøgsperioden eller i

Forskellene mellem de to effekter kan også afspejle en faktisk forskel på grund af effektheterogenitet; dvs.

hvis de udvalgte deltagere får et bedre udbytte af indsatsen end resten af målgruppen. Hvis dette er en del af

forklaringen på forskellen mellem de to effekter, giver forskellen en indikation på, hvor meget effekterne

ændrer sig, når de bredes ud til hele målgruppen.

Vi kunne have sat grænsen til 5 år på grund af kravet om, at retten til danskuddannelse skal være opbrugt,

men nogle af deltagerne har været i Danmark i under 5 år. Derfor sætter vi grænsen til 3 år, dvs. at de skal

være ude af den 3-årige introduktionsperiode fastsat i integrationsloven.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

antallet af år, som indvandrerne har været i Danmark. Det er væsentligt, fordi de

typisk er vigtige for sandsynligheden for at finde job.

…men har væ-

ret mindre i

virksomheds-

praktik før for-

søgsperioden

Den mest markante forskel mellem deltagerne og kontrolgruppen er, at en væ-

sentligt større andel af deltagerne har deltaget i virksomhedspraktik før forsøget,

end borgerne i kontrolgruppen. En sammenligning mellem målgrupperne i de

deltagende kommuner og andre kommuner bekræfter, at disse to grupper også

minder om hinanden og er mere ens på netop dette forhold: tidligere deltagelse i

virksomhedspraktik.

Tabel 10. Deltager- og kontrolgruppens karakteristika

Tabel 10. Delta-

ger-og kontrol-

gruppens ka-

rakteristika

Variabel

Alder

Kvinde

Gift

Har 0-2-årige børn

Antal år i Danmark

Europa

Afrika

Asien

Andre

Antal uger i beskæftigelse 1-5 år før start

Har været i virksomhedspraktik 6 mdr. inden for-

søget

Antal observationer

Deltagere

43 %

66 %

62 %

12 %

14 %

26 %

14 %

59 %

8,3 %

60 %

1120

Kontrolgruppe

44 %

61 %

60 %

12 %

14,4 %

31 %

17 %

51 %

18 %

7869

6.4

Beskrivelse af

resultater er

ikke effektmå-

linger

”Rå” resultater før og efter indsats

I dette afsnit beskriver vi resultaterne for deltager- og kontrolgruppe på de pri-

mære udfald: Hvor mange der kommer i praktik og de to beskæftigelsesoutcomes:

ordinær beskæftigelse med og uden supplerende ydelser. Disse tal er nyttige at se,

fordi det er dem, der ligger til grund for effektmålingen, men de kan

ikke tolkes

som effekter.

Effektmålingerne præsenteres i næste afsnit og tager højde for før-

efter-udviklingen og forskelle i kontrol- og deltagergruppens sammensætning.

Figur 3 viser andelen, der deltager i virksomhedspraktik før og efter forsøget for

deltagere og kontrolgruppen. Tid 0 er sat til starttidspunkt for deltagerne og til

starttidspunktet for forsøget, 1.2.2015, for kontrolgruppen. Andelene er opgjort

uge for uge og viser, som lige nævnt, at deltagergruppen har en højere deltagelse

i virksomhedspraktik i perioden

før

forsøget: Omkring 10 % af deltagergruppen

er i virksomhedspraktik i alle ugerne før forsøgets start i forhold til 6-8 % i kon-

trolgruppen. Den højere deltagelse i praktik før forsøget kan derfor afspejles i

eventuelle effekter. Figuren viser dog også, at andelen af deltagerne, der i en given

uge er i virksomhedspraktik, stiger markant efter forsøgets start og når næsten

Deltagerne i

forsøget har

været mere i

praktik før og

efter forsøget

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

40 % omkring en tredjedel inde i forsøgsperioden. Herefter daler den, men den

er også væsentligt over kontrolgruppens niveau ved forsøgets afslutning.

Figur 3. Andel i given uge i virksomhedspraktik, 1 år før og efter forsøgsperioden

Figur 3: Andel i

given uge i

virksomheds-

praktik, 1 år før

og efter for-

søgsperioden

Virksomhedspraktik

-50

Indsatsgruppen

Tid

Kontrolgruppen

Tegn på, at for-

søget løfter del-

tagernes be-

skæftigelse

Figur 4 viser andelen af deltager- og kontrolgruppen, der er i ordinær beskæfti-

gelse i en given uge; dvs. beskæftigelse uden supplerende ydelser. Den viser, at

deltagere og kontroller er på samme niveau før forsøget; omkring 3-4 % tre år før

start, dalende til nul ved forsøgets start. Herefter stiger andelen for begge grup-

per, til lidt over 2 % for kontrolgruppen og lidt over 4 % for deltagerne et år efter

forsøgets start

. Der er således tegn på, at flere af deltagerne kommer i beskæfti-

gelse, men det er en meget lille forskel. Vi understreger atter, at der ikke i disse

figurer er taget højde for, at deltagere og kontrolgruppe kan være forskellige, li-

gesom der ikke er taget højde for statistisk usikkerhed.

Det bemærkes, at der er nogle bratte ændringer i uge 0 og 49 for kontrolgruppen i både figur 4 og 5. De

optræder, fordi der er betinget eksplicit på, at gruppen er på kontanthjælp i uge, 0g fordi de har en fast tildelt

startdato, hvor 49 uger efter svarer til uge 53 i året, hvor flere naturligt er registreret uden beskæftigelse. Det

har ingen indvirkning på resultaterne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Figur 4. Andel i beskæftigelse i given uge, et år før og efter forsøgsperioden

Figur 4. Andel i

beskæftigelse i

given uge, et år

før og efter for-

søgsperioden

.01

Ordinær beskæftigelse

.02

.03

.04

.05

-50

Indsatsgruppen

Tid

Kontrolgruppen

Beskæftigelses-

løft tydeligere,

når beskæfti-

gelse med sup-

plerende ydel-

ser medtages

Figur 5 viser andelen i beskæftigelse, når vi anvender det udvidede

beskæftigelsesbegreb, hvor vi tillader beskæftigelse, samtidig med at der

modtages indkomsterstattende offentlige ydelser. Her er beskæftigelsesgraden

naturligvis større for både kontrol- og deltagergruppen

, men atter er stigningen

efter forsøgets start klart større for deltagergruppen og når over 10 % i forhold til

kontrolgruppens niveau på knap 5 %.

Vi registrerer, at 4 % af deltagerne er i beskæftigelse ved forsøgets start. Årsagen kan være, at beskæftigelse

er registreret på månedsbasis, og at der derfor kan være uger, vi registrerer som beskæftigelse, men som

dækker over, at ugen ligger i en måned, hvor beskæftigelsen indtræffer senere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Figur 5. Andel i beskæftigelse med ydelser i given uge, et år før og efter forsøgs-

perioden

Figur 5. Andel i

beskæftigelse

med ydelser i

given uge, et år

før og efter for-

søgsperioden

.02

Udvidet beskæftigelse

.04

.06

.08

-50

Indsatsgruppen

Tid

Kontrolgruppen

6.5

Forventet sam-

menhæng mel-

lem karakteri-

stika og be-

skæftigelse

Effekter af forsøget

I dette afsnit præsenteres de målte effekter af forsøget med integrationspålæg.

Alle målinger tager højde for, at deltagere i forsøget kan afvige fra kontrolgruppen

med hensyn til beskæftigelseshistorik, køn, alder, antal år i landet, oprindelses-

land og brug af sundhedsydelser. Vi finder overordnet de forventede sammen-

hænge mellem disse baggrundsvariable og antal uger i beskæftigelse:

•

Kvindelige indvandrere kommer i mindre grad i beskæftigelse

Borgere med 0-2-årige børn kommer i mindre grad i beskæftigelse

Borgere i parforhold kommer i højere grad i beskæftigelse

Borgere med større brug af egen læge kommer i mindre grad i beskæftigelse

Borgere med mindre tidligere beskæftigelse kommer i mindre grad i beskæf-

tigelse.

Der er ingen signifikante beskæftigelsesforskelle mellem borgere med hensyn til,

om de har været indlagt eller ej, samt om de bruger speciallæge. Indlagte og bor-

gere, der bruger mere speciallæge, har dog været markant mindre i virksomheds-

praktik, så det påvirker deltagelsen i forsøget.

Tabel 11 viser effekterne fra DiD-designet på det samlede antal uger i virksom-

hedspraktik kumuleret over perioder på 6, 13 og 16 måneder efter forsøgets start.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Bemærk, at effekten er forskellen mellem deltagergruppe og kontroller i forsøgs-

perioden, fratrukket forskellen i før-perioden, som vi så eksisterede i figur 3. Ta-

bellen viser de to sæt estimater, hvor deltagergruppen er faktiske deltagere hen-

holdsvis hele målgruppen. Som beskrevet ovenfor er der god grund til at tro, at

disse estimater er lavere henholdsvis større end de sande effekter (og omvendt,

når vi ser på negativ effekt, som andelen stadig på kontanthjælp). Alle estimaterne

er positive og statistisk set forskellige fra nul (flere stjerner i tabellen er lig med

større statistisk sikkerhed for en forskel fra nul).

Forsøget har

øget andelen af

tid i praktik

Når vi anvender de to estimater til at danne et interval for den sande effekt, viser

tabel 11, at forsøget medfører en forøgelse af tiden i virksomhedspraktik for del-

tagerne på 0,7-4,5 uger i løbet af det første halve år efter start i forsøget. Det stiger

til 1,5-8,3 uger samlet set over 13 måneder efter start i forsøget, mens stigningen

flader lidt ud i månederne derefter. Selvom vi tidligere har set, at forsøgets mål-

krav ikke er opfyldt, viser resultatet altså en forøgelse af tiden tilbragt i virksom-

hedspraktik.

Tabel 11. Effekt på antal uger i virksomhedspraktik

Tabel 11. Effekt

på antal uger i

virksomheds-

praktik

Måneder

ITT

0,727

***

1,533

***

1,641

***

Deltager

4,573

***

8,376

***

8,672

***

Note: Resultater fra DiD-regression med kontrol for alder, køn, deltagerkommune, periode, oprin-

delsesland, antal år i Danmark, partner, gift, 0-2-årige børn, 3-6-årige børn, 7-9-årige børn, 10-14-

årige børn, 15-24-årige børn, antal uger på kontanthjælp foregående år samt brug af egen læge,

speciallæge og sygehusindlæggelse. N=17.978 for deltager-effekter og 26.270 for brutto-effekter.

*signifikant på 10 %, **signifikant på 5 %, *** signifikant på 1 %-niveau

... og reduceret

tiden på kon-

tanthjælp

Tabel 12 viser på samme vis som i tabel 11 effekten af forsøget på det samlede

antal uger i førtidspension og kontanthjælp siden start i forsøget. Her ses for

begge typer effekter, at forsøget reducerer antallet af uger på kontanthjælp alle-

rede et halvt år efter start i forsøget, og at reduktionen øges til 6,2-8,4 uger 16

måneder efter start i forsøget. Det bemærkes, at ITT-effekten estimeret med

målgruppen som indsatsgruppe her er mere negativ end effekten med deltager-

gruppen. Dette kunne umiddelbart se kontraintuitivt ud, hvis vi forventer, at

ITT-versionen underestimerer og deltagergruppen overestimerer effekten.

Denne fortolkning tolker dog lavere andel på kontanthjælp som ubetinget posi-

tivt. Men det er det selvfølgelig kun, hvis afgang fra kontanthjælp er domineret

af tilgang til beskæftigelse og ikke til andre ydelser. Resultatet tyder derfor på, at

der er forskel på afgang til andre ydelser mellem deltagere og resten af målgrup-

pen.

Tabel 12 viser, at effekterne på tiden tilbragt på førtidspension afhænger af den

anvendte indsatsgruppe i effektmålingerne. Her ses en signifikant reduktion for

deltagergruppen, mens det ikke er tilfældet, når hele målgruppen anvendes som

Effekten på før-

tidspension er

usikker

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

indsatsgruppe. Vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, om effekten på tid i før-

tidspension er negativ.

Tabel 12. Effekt på uger på førtidspension og kontanthjælp

Tabel 12. Effekt

på uger på før-

tidspension og

kontanthjælp

Kontanthjælp

Måneder

ITT

-4,097

***

-7,272

***

-8,452

***

Deltager

-2,047

***

-4,619

***

-6,228

***

ITT

0,151

***

0,023

-0,190

Førtidspension

Deltager

-0,166

***

-0,697

***

-1,023

***

Note: Resultater fra DiD-regression med kontrol for alder, køn, deltagerkommune, periode, oprin-

delsesland, antal år i Danmark, partner, gift, 0-2-årige børn, 3-6-årige børn, 7-9-årige børn, 10-14-

årige børn, 15-24-årige børn, antal uger på kontanthjælp foregående år samt brug af egen læge,

speciallæge og sygehusindlæggelse. N=17.978 for deltager-effekter og 26.270 for brutto-effekter.

*signifikant på 10 %, **signifikant på 5 %, *** signifikant på 1 %-niveau.

Entydig positiv

beskæftigelses-

effekt

Tabel 13 ser endelig på effekten på beskæftigelse. Beskæftigelsen er opgjort på tre

forskellige måder: ordinær beskæftigelsesgrad, antal uger i ordinær beskæfti-

gelse og endelig antal uger i ordinær beskæftigelse med eventuelle supplerende

ydelser. For alle mål finder vi signifikante beskæftigelseseffekter efter forsøgets

afslutning. Estimaterne for de to indsatsgrupper er tæt på hinanden, hvilket giver

indikation på, at effekterne er robust fastlagt. Effekterne er ikke signifikante for

alle beskæftigelses-outcomes midtvejs i forsøget. Det tyder derfor på, at forsøget

som ventet primært virker ved afslutningen af forsøget, men samtidig er der ingen

tegn på, at indsatsen har en fastholdelseseffekt (dvs. negativ beskæftigelseseffekt

under deltagelse i forsøget). Sidstnævnte kan formentlig forklares ved, at mål-

gruppen i udgangspunktet har en ringe overgang til beskæftigelse.

Tabel 13. Effekt på beskæftigelse

Tabel 13. Effekt

på beskæfti-

gelse

Ordinær

Beskæftigelsesgrad

Måneder

ITT

0,020*

0,049*

0,057*

Deltager

0,021

0,111**

0,174**

Ordinær

beskæftigelse

ITT

0,142**

0,323**

0,390**

Deltager

0,141

0,627**

0,949***

Beskæftigelse med

ydelser

ITT

0,342***

0,612**

0,696**

Deltager

0,401*

1,472***

2,097***

Note: Resultater fra DiD-regression med kontrol for alder, køn, deltagerkommune, periode, oprin-

delsesland, antal år i Danmark, partner, gift, 0-2-årige børn, 3-6-årige børn, 7-9-årige børn, 10-14-

årige børn, 15-24-årige børn, antal uger på kontanthjælp foregående år samt brug af egen læge,

speciallæge og sygehusindlæggelse. N=17.978 for deltager-effekter og 26.270 for brutto-effekter.

*signifikant på 10 %, **signifikant på 5 %, *** signifikant på 1 %-niveau.

Beskæftigelses-

effekten er

lille...

Selvom Forsøg med integrationspålæg således har signifikant positive beskæfti-

gelseseffekter, er effekterne små. For at anskueliggøre størrelsen kan effekterne

omregnes på forskellig vis.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

... svarer til, at

1 ud af 100 fin-

der 2,5 måneds

fuldtids-

beskæftigelse

Målet for beskæftigelsesgrad kan oversættes direkte til andele af en fuldtidsstil-

ling, da en grad på 1 svarer til en månedlig ansættelse a 37 timers arbejdsuge.

Effekterne er kumuleret over 6, 13 og 16 måneder, så en effekt efter 16 måneder

på 0,1 (som cirka er mellem ITT og deltagereffekten) svarer til, at deltagerne i

gennemsnit har arbejdet 0,1 fuldtidsmåned mere end kontrolgruppen; altså ca.

15 timer. Det kan også siges sådan, at, hvis der er 100 deltagere i forsøget i en

kommune, så skal der blot 1 deltager mere end i kontrolgruppen, der finder en

fuldtidsstilling i 2,5 måneder, for at opnå effekten

. Effekten er derfor meget lille

absolut set, men skal ses i lyset af kontrolgruppens historiske lave beskæftigelses-

grad på ca. 5 % (se figur 5). Tilsvarende viser en effekt på ordinær beskæftigelse

på 0,4-0,9 efter 16 måneder, at deltagerne er i ordinær beskæftigelse i knap �½-1

uge mere end kontrolgruppen over de 16 måneder. Tælles ugers beskæftigelse

med eventuelle supplerede ydelser med, stiger effekten til omkring 1-2 uger, målt

over de 16 måneder.

Målgruppens meget svage tilknytning til arbejdsmarkedet bevirker, at beskæfti-

gelse er et fjernt mål for mange, og at det derfor giver mening at se på indikatorer

for mellemliggende mål, eller progression mod job. Vi har ikke haft mulighed for

at anvende progressionsmål indsamlet ved fx spørgeskemaer, men har forsøgt at

se på, om deltagerne i højere grad bliver opmatchet til at være jobparate. Denne

oplysning er kun tilgængelige i DREAM-data per seneste kvartal og er derfor usik-

kert opgjort. Desuden kan der være en tendens til, at variablen er underrapporte-

ret, da opmatchning i mange kommuner vil medføre sagsbehandlerskift, og det

derfor af et borgerhensyn er fravalgt. Da opmatchning til jobparat er betinget på

stadig at være ledig, ser vi på et outcome defineret ved enten opmatchning til

jobparat

eller

at være ordinært job. Resultaterne ses i tabel 14. Som det ses, er

effekterne positive og i samme størrelsesorden som effekten på ordinær beskæf-

tigelse alene, men de er alle insignifikante. Dette kan delvist skyldes den mangel-

fulde opgørelse af matchgruppe. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at de del-

tagere, der ikke kommer i job, i højere grad opmatches til at være jobparate i eller

lige efter forsøget, men resultatet skal ses i lyset af en mangelfuld måling heraf.

Blandt dem,

der ikke finder

job, er der ikke

tegn på, at flere

vurderes jobpa-

rate

2,5 måned med 37 timers fuldtidsarbejde er ca. 400 timer, som giver et gennemsnit på 4 timer pr. deltager,

når der er 100 deltagere. Det bemærkes også, at dette holder under forsøgets deltagelsesgrad på maks. 40 %

af givne unge, der er i virksomhedspraktik.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Tabel 14. Effekt på job

eller opmatchning

til jobparat

Tabel 14. Effekt

på job eller op-

matchning til

jobparat

Måneder

ITT

0,060

0,043

Deltager

0,063

0,512

0,109

1,291

Note: Resultater fra DiD-regression med kontrol for alder, køn, deltagerkommune, periode, oprin-

delsesland, antal år i Danmark, partner, gift, 0-2-årige børn, 3-6-årige børn, 7-9-årige børn, 10-14-

årige børn, 15-24-årige børn antal uger på kontanthjælp foregående år samt brug af egen læge, spe-

ciallæge og sygehusindlæggelse. N=17.978 for deltager-effekter og 26.270 for brutto-effekter.

*signifikant på 10 %, **signifikant på 5 %, *** signifikant på 1 %-niveau.

6.6

Resultater kan

afhænge af,

hvordan ind-

satsen er im-

plementeret

Effekternes variation med implementeringsresultater

I dette afsnit forsøger vi at belyse, om forskellige typer af implementering har en

betydning for de resultater, der opnås. Implementeringen af forsøget adskiller sig

på mange parametre, men det er kun få af dem, vi kan opgøre kvantitativt. Ud

over organiseringen af samtaleforløbene, kan implementeringsgraden af praktik-

forløbene beskrives. En række andre parametre er vurderet kvalitativt og disku-

teres i næste kapitel. Mere specifikt ser vi i dette afsnit på tre typer forskelle i

implementering:

•

Om samtaleforløbene afholdes individuelt eller gruppebaseret

Om projektet opnår en høj andel af deltagerne i praktik

Om projektet opnår langvarige praktikforløb for de deltagere, der kommer i

praktik.

Analyser af im-

plementering

er ikke kausale

Implementering og organisering af en indsats er et valg, kommunen tager i sam-

spil med mange andre projekt- og kommunespecifikke forhold. Det er derfor van-

skeligt at kontrollere for forskelle i organiseringen og implementeringen. Analy-

serne i disse afsnit kan derfor ikke med sikkerhed fastlægge, om disse elementer

er virksomme mekanismer i forsøget med integrationspålægget, men kan sand-

synliggøre, om de spiller en rolle. Hvis projekter med individuelle forløb har or-

ganiseret sig systematisk på andre måder, kan det være, at forskelle i effekter af-

spejler forskelle i disse andre forhold. Det kan fx være, at projekter med individu-

elle forløb generelt bruger flere ressourcer i indsatsen, fx på at have virksomheds-

konsulenter med tæt kontakt til lokale virksomheder, og dermed opnår bedre re-

sultater.

Typen af samtaleforløb, der er anvendt i de forskellige projekter, blev omtalt i af-

snit 5, Implementering af forsøget – fidelitet. Her fremgik det, at Aalborg, Born-

holm, Esbjerg, Gentofte, Hillerød, Horsens, Skanderborg og Vejen havde organi-

seret de intensive samtaleforløb, der er en del af indsatsen med integrationspå-

læg, som individuelle samtaler, mens de resterende projekter havde organiseret

samtaleforløbene som indledende individuelle myndighedssamtaler efterfulgt af

gruppebaserede undervisningsforløb. Som det også blev nævnt, har projekterne

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

med individuelle samtaler også benyttet sig af mindre gruppebaserede temafor-

løb, men altså ikke så systematisk som de andre projekter.

Ikke tegn på at

effekt på uger i

praktik og kon-

tanthjælp vari-

erer med orga-

nisering af

samtaleforlø-

bene

Tabel 15 viser effekter af Forsøg med integrationspålæg på antal uger i virksom-

hedspraktik, på kontanthjælp og førtidspension, opdelt på typen af samtaleforløb.

Som ovenfor varierer effekterne afhængig af, om vi benytter den faktiske delta-

gergruppe eller målgruppen for forsøget som indsatsgruppe. For en given effekt-

type viser tabellen, at de to typer projekter øger andelen af uger, som deltagerne

er i virksomhedspraktik nogenlunde lige meget i forhold til kontrolgruppen. Ef-

fekten efter 16 måneder er 1,4-9,4 uge mere i praktik i projekter med gruppesam-

taler og 2,4-7,7 uger mere i praktik i projekter med individuelle samtaleforløb.

Der er derfor ikke den store forskel i forhold til omfanget af praktik mellem de to

typer af implementering af integrationspålægsprojektet.

Begge typer af implementering nedbringer også antallet af uger, som deltagerne

tilbringer på kontanthjælp. Estimaterne varierer mere, fra 2-4,3 uger efter 6 må-

neder til 4,5-9,1 uger efter 16 måneder. Atter viser projekttyperne effekter af no-

genlunde samme størrelse. Effekterne på førtidspension varierer heller ikke me-

get mellem projekttyperne, men der er dog den forskel, at fortegnet ikke kan fast-

lægges med sikkerhed, når der bruges målgruppe henholdsvis faktisk deltager-

gruppe som indsatsgruppe.

Tabel 15. Effekt på praktik og ydelser, opdelt på samtaleforløbstype

Tabel 15. Effekt

på praktik og

ydelser, opdelt

på samtalefor-

løbstype

Måneder

Virksomhedspraktik

ITT

Deltager

0,540***

1,267***

1,421***

4,827***

8,878***

9,310***

På kontanthjælp

ITT

Deltager

Gruppesamtale

-4,285***

-2,067***

-7,296***

-3,684***

-8,268***

-4,477***

Førtidspension

ITT

Deltager

0,085

-0,208

-0,505***

-0,169***

-0,826***

-1,235***

1,417***

4,224***

0,391***

-0,162***

2,535***

7,691***

0,868**

-0,525***

2,487***

7,807***

-9,137***

-8,586***

0,961**

-0,739**

Note: Resultater fra DiD-regression med kontrol for alder, køn, deltagerkommune, periode,

oprindelsesland, antal år i Danmark, partner, gift, 0-2-årige børn, 3-6-årige børn, 7-9-årige

børn, 10-14-årige børn, 15-24-årige børn antal uger på kontanthjælp foregående år samt brug

af egen læge, speciallæge og sygehusindlæggelse. N=17.018 for deltagereffekter og 24.014 for

brutto-effekter for gruppeforløb samt N=16.698 og 17.994 for individuelle forløb. Projekter

med individuelle samtaler er Aalborg, Bornholm, Esbjerg, Gentofte, Hillerød, Horsens, Skan-

derborg og Vejen.

*signifikant på 10 %, **signifikant på 5 %, *** signifikant på 1 %-niveau.

Men tegn på, at

kommuner

med individu-

elle forløb op-

når bedre be-

skæftigelsesef-

fekter

Individuelle samtaler

-3,423***

-2,029***

-7,195***

-5,886***

Tabel 16 viser effekterne på de tre forskellige beskæftigelsesmål. Det viser, at vi,

med en enkelt undtagelse, finder positive beskæftigelseseffekter i projekterne

med individuelle samtaleforløb. Effekten på antal uger i beskæftigelse uden ydel-

ser er på 0,8-1,6 uge 16 måneder efter forsøget, og op til 3,1 uge i beskæftigelse

med supplerende ydelser. Sidstnævnte er en relativt stor effekt, målgruppen taget

i betragtning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Effektestimaterne er generelt mindre i projekter med gruppesamtaler, og der er

ingen tilfælde, hvor der opnås signifikante effekter, både når deltager- og mål-

gruppe anvendes som indsatsgruppe. Der er derfor indikation på, at projekterne

med individuelle samtaleforløb opnår bedre beskæftigelseseffekter.

Tabel 16. Effekt på beskæftigelse, opdelt på samtaleforløbstype

Tabel 16. Effekt

på beskæfti-

gelse, opdelt på

samtale-

forløbstype

Ordinær

beskæftigelsesgrad

Måneder

ITT

0,014

0,034

Deltager

-0,002

0,053

0,088

Ordinær

beskæftigelse

ITT

Deltager

Gruppesamtale

0,113*

0,035

0,244*

0,308

0,277*

0,467

Ordinær

beskæftigelse

med ydelser

ITT

Deltager

0,303**

0,446

0,461

0,132

0,944

1,350*

0,139**

0,292**

0,801***

1,602***

1,532**

3,116***

Note: Resultater fra DiD-regression med kontrol for alder, køn, deltagerkommune, periode,

oprindelsesland, antal år i Danmark, partner, gift, 0-2-årige børn, 3-6-årige børn, 7-9-årige

børn, 10-14-årige børn, 15-24-årige børn antal uger på kontanthjælp foregående år samt brug

af egen læge, speciallæge og sygehusindlæggelse. N=17.018 for deltager-effekter og 24.014 for

brutto-effekter for gruppeforløb samt N=16.698 og 17.994 for individuelle forløb. Projekter

med individuelle samtaler er Aalborg, Bornholm, Esbjerg, Gentofte, Hillerød, Horsens, Skan-

derborg og Vejen.

*signifikant på 10 %, **signifikant på 5 %, *** signifikant på 1 %-niveau.

Forskelle i im-

plementering

af praktikfor-

løb svært at

måle

0,042**

0,104**

0,051

0,189**

Individuelle samtaler

0,249***

0,282*

0,608***

1,057**

0,485*

1,204**

0,767*

2,193**

Som der er redegjort for i afsnit 5, er der ikke entydige mønstre i, hvordan pro-

jekterne har tilrettelagt den virksomhedsrettede indsats. Den væsentligste forskel

er, at Hillerød har anvendt en model med entydig brug af virksomhedscentre til

praktikkerne. Det giver, som vi så i den beskrivende analyse, en høj målopfyldel-

sesgrad i forhold til hurtig og kontinuerlig praktik. Der er derfor ikke tilstrækkelig

variation i brugen af virksomhedscentre til, at denne dimension kan undersøges.

Imidlertid så vi i afsnit 5, at de fleste kommuner har store udfordringer med at

opfylde forsøgets kriterier, i forhold til hurtig

kontinuerlig praktikforløb, men

også alene med at etablere praktikforløb for hele deltagergruppen. Der har derfor

formentlig været grund til at prioritere mellem kriterierne (mere eller mindre di-

rekte).

Vi undersøger derfor i det følgende en hypotese om, at der kan være et trade-off

mellem volumen af igangsatte praktikforløb og opfølgningen på det enkelte for-

løb. Det gør vi ved at inddele deltagerkommunerne i to gange to grupper: Kom-

muner med høj eller lav andel af deltagere, der kommer i praktik, samt kommu-

ner med lange henholdsvis korte praktikforløb (blandt de igangsatte). For at sikre

en volumen i alle grupper har vi været nødt til at foretage inddelingen nogenlunde

ligelig og gør det derfor ud fra, om kommunernes andel i henholdsvis varighed af

praktik er over eller under medianen. Der er derfor 10 kommuner i hver todelte

gruppe og 5 i hver, når vi krydser andel og varighed (vi har således tilladt os at

Hypotese om,

at trade-off

mellem mange

i praktik og va-

righed af prak-

tik påvirker re-

sultaterne

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

splitte 9 kommune-projektet op). Der er i øvrigt en positiv korrelation mellem de

to kriterier, dvs. at kommuner med en høj andel i praktik også opnår en højere

gennemsnitlig varighed. Figur 6 viser, hvordan de enkelte kommuner fordeler sig

på de fire grupper.

Figur 6. Fordeling af kommuner med høj/lav andel i praktik hen-

holdsvis varighed af praktik

Figur 6. Forde-

ling af kommu-

ner med

høj/lav andel i

praktik hen-

holdsvis varig-

hed af praktik

Høj andel/lav varighed

•

Gentofte

•

Glostrup

•

Aabenraa

•

Viborg

•

Mariagerfjord

•

Ballerup

•

Furesø

•

Fredensborg

•

Frederikssund

•

Vesthimmerlands

Lav andel/ lav varighed

Høj andel/høj varighed

•

København

•

Hillerød

•

Slagelse

•

Horsens

•

Aalborg

•

Bornholm

•

Esbjerg

•

Vejen

•

Vejle

•

Skanderborg

Lav andel/høj varighed

Tabel 17 viser resultaterne med deltagergruppen som indsatsgruppe efter 16 må-

neder. Der er anvendt samme model og kontrolvariabler som ovenfor, med den

faktiske deltagergruppe som indsatsgruppe. Når der fokuseres på forskelle mel-

lem kommuner med forskellig implementering, er konklusionerne den samme,

når målgruppen anvendes som indsatsgruppe (ITT-effekterne). For bedre at

kunne foretage en sammenligning, er de samlede resultater indsat i den øverste

resultatrække.

Tabel 17. Effekter kumuleret over 16 måneder, opdelt på kommuneandel og varighed af

praktik (Deltagergruppe som indsatsgruppe).

Tabel 17. Effek-

ter kumuleret

over 16 måne-

der, opdelt på

kommuneandel

og varighed af

praktik

Ordinær

beskæfti-

gelses-

gelse

grad

Total

0,174

0,949

***

Ordinær

Beskæfti-

gelse med

ydelser

2,097

***

Virksom-

Kontant-

hedspraktik hjælp

Alle

8,672

***

-6,228

***

Førtids-pen-

sion

-1,023

***

Lav

Høj

0,236

0,127

1,337

0,651

Andel i praktik

2,687

3,831

***

1,651

12,380

***

Varighed af praktik

1,433

2,001

2,366

***

11,337

***

-6,238

***

-6,229

***

-1,067

***

-0,988

***

Lav

Høj

0,163

0,180

0,810

1,007

***

-1,250

-8,229

***

-1,107

***

-0,988

***

Andel i praktik/ Varighed af praktik

0,110

0,665

0,673

0,816

-0,733

-1,095

***

Lav/ Lav

0,290

1,622

***

3,529

***

5,086

***

-8,541

***

-1,056

***

Lav/ Høj

0,205

0,926

2,045

2,962

-1,674

-1,114

***

Høj/ Lav

0,097

0,546

1,500

16,030

***

-7,998

***

-0,939

***

Høj/ Høj

Note: Resultater fra DiD-regression med kontrol for alder, køn, deltagerkommune, periode, oprindelsesland,

antal år i Danmark, partner, gift, 0-2-årige børn, 3-6-årige børn, 7-9-årige børn, 10-14-årige børn, 15-24-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

årige børn antal uger på kontanthjælp foregående år samt brug af egen læge, speciallæge og sygehusindlæg-

gelse. N=16.378 for gruppen med lav varighed og 17.338 for gruppen med høj varighed samt N=16.710 og

17.006 for grupper med lav henholdsvis høj andel i praktik.

*signifikant på 10 %, **signifikant på 5 %, *** signifikant på 1 %-niveau.

Kommuner

med mindre

andel i praktik

opnår bedre re-

sultater

...særligt når

forløb er lange

Resultaterne i tabel 17 viser, at der er

mindre

effekter i kommuner, der opnår at

få en høj andel af deltagerne i praktik i forsøgsperioden, og

mindre

effekter i kom-

muner, hvor varigheden af praktikforløb er lav. For kommuner, hvor varigheden

af praktikforløb er under medianen, er der således ingen signifikante beskæftigel-

seseffekter, uanset om andelen, der kommer i praktik, er høj eller lav. Disse re-

sultater gælder også for effekten på uger på kontanthjælp blot med omvendt for-

tegn, hvorimod der er en reduktion i antal uger på førtidspension i alle kommu-

ner. De største beskæftigelseseffekter ses i kommuner med en lav andel, der kom-

mer i praktik og en høj varighed af praktik.

Vi har testet, om forskellen i effekter i kommuner med høj og lav andel i praktik

samt i kommuner med høj og lav varighed af praktik er signifikant forskellige. Det

er dog ikke tilfældet. Ikke desto mindre indikerer resultaterne, at der er signifi-

kante effekter i kommuner med lange praktikforløb, men ikke i kommuner med

mange i praktik, at der kan være et trade-off mellem at få mange i praktik og opnå

lange forløb.

Vi minder dog atter om, at resultaterne ikke kan tolkes kausalt, men er deskrip-

tive, forstået på den måde, at der kan være andre kommunale forhold, der korre-

lerer med implementeringsresultaterne.

Men forskel-

lene er ikke sig-

nifikante

...og skal tolkes

varsomt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

7 Hypoteser om drivkræfter i en indsatsmodel

med Integrationspålæg

Hypoteser om

hvad der poten-

tielt har været

drivkræfter i

indsatsen

Dette kapitel beskriver hypoteser om, hvad der virker i indsatsmodellen med In-

tegrationspålæg. Den kvalitative analyse er således forklarende i forhold til hvilke

centrale kerneelementer, der potentielt kan have haft betydning for, at forsøget

har opnået de resultater og effekter, som er beskrevet ovenfor.

Hensigten er at formidle de erfaringer og den læring, der er genereret i projektet,

med henblik på, at det kan give inspiration til en eventuel fremadrettet imple-

mentering og videreudvikling af indsatsmodellen med Integrationspålæg i kom-

munerne.

Der arbejdes i analysen og opbygningen af afsnittet med forsøgets værdikæde

med 6 centrale led, hvor hypotesen er, at hvert af disse led har en væsentlig be-

tydning for at skabe succes med indsatsmodellen, og de opfattes derfor som virk-

somme mekanismer for opnåelsen af resultater og effekt. Figuren nedenfor viser

en oversigt over værdikæden i Forsøg med integrationspålæg.

Figur 4. Værdikæde i Forsøg med integrationspålæg

Erfaringer og

læring til inspi-

ration til vide-

reudvikling af

indsatsmodel-

len

Bygger på en

hypotese om at

værdikæde

med 6 led har

betydning for

indsatsmodel-

len

Figur 4. Værdi-

kæde i Forsøg

med Integrati-

onspålæg

MÅLGRUPPE

OVERBLIK

PROJEKT-

ORGANISERING

SAMTALE-

FORLØB

VIRKSOMHEDS-

INDSATSEN

MENTOR-

FUNKTIONER

PARALLELLE

INDSATSER

Hypoteser om

betydnings-

fulde faktorer

for hvert led

udfoldes ne-

denfor

Datakilder

Nedenfor beskrives for hvert led i værdikæden de moderatorer eller faktorer, der

i evalueringen af forsøget er identificeret som betydningsfulde for, at der med

indsatsen kan opnås resultater og effekt.

Hypoteserne om hvad der virker, som fremstilles i dette afsnit, er baseret på pro-

jekterfaringer udledt af processtøtteaktiviteter og den kvalitative interviewunder-

søgelse (projektledere, projektteams, borgere, samarbejdspartnere), som sam-

menholdes med de resultater og effekter, der er beskrevet i forudgående afsnit.

7.1

Differentieret

målgruppe

Målgruppeoverblik

Målgruppen af aktivitetsparate tredjelandsstatsborgere uden for introduktions-

perioden er en differentieret målgruppe, der rummer både borgere, der kommer

lige fra introduktionsperioden og borgere, der er kommet til landet og har været

offentligt forsørget i mange år. Det er borgere, som er tæt på at være jobparate,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

borgere som ved en længere jobrettet indsats parallelt med andre indsatser kan

komme i arbejde, og det er borgere med truet arbejdsevne, hvor sigtet i højere

grad er afklaring til anden forsørgelse.

Meningsfuldt

at møde den

samlede mål-

gruppen med

jobrettet og

virksomheds-

vendt fokus

…men der er

ingen ’one size

fits all’ for mål-

gruppen

I Forsøg med integrationspålæg har indsatsen rettet sig mod hele målgruppen, og

erfaringen fra projektkommunerne er gennemgående, at der er god mening i at

have et tydeligt virksomhedsvendt og jobrettet fokus for hele målgruppen, og at

tilgangen med at de udfordringer, borger i øvrigt har på det sociale eller

sundhedsmæssige område, i et vis omfang kan håndteres parallelt med en virk-

somhedsnær indsats. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at målgruppen er me-

get differentieret og med fordel kan inddeles i delmålgrupper, når der tænkes i

sammensætninger af indsatser for målgruppen. Der er ikke nogen ’one-size-fits-

all’ for denne målgruppe.

7.1.1

Screening for

indsatsbehov

og grov indde-

ling i delmål-

grupper

Screening og inddeling i delmålgrupper

Forud for implementering af en model med integrationspålæg er det derfor rele-

vant, at man som kommune danner sig et overblik over og også screener målgrup-

pen for en inddeling i afstand til arbejdsmarkedet samt differentierede indsats-

behov. Dette kan ske ved en sagsgennemgang ud fra tydelige screeningskriterier

for de primære indsatstyper. Hypotesen er at dette overblik giver mulighed for i

højere grad at forberede sig på, hvilke typer af virksomhedssamarbejde, der skal

satses på, hvilket mentorstøttebehov der vil være, hvilke danskundervisningsbe-

hov der er i gruppen, hvilke tilbud i andre forvaltninger/sektorer der kan komme

i spil mv.

Nedenfor er illustreret hvilke tre typiske delmålgrupper, projektkommunerne pe-

ger på der er i målgruppen for forsøget. Herunder hvilke typiske kendetegn,

hvilke ressourcer og barrierer, som findes i de tre delmålgrupper. Dette kan an-

vendes som pejlinger på, hvad man som kommune skal være opmærksomme på i

sin screening af målgruppen.

Tredeling på målgruppen

Målgruppe-

karakteristika

som vejledende

for screening

og inddeling af

delmålgrupper

lokalt

•

Næsten jobparate med kortere afstand til arbejdsmarkedet

Netop overgået fra den treårige introduktionsperiode

Har færre år på kontanthjælp

Har fulgt et aktivt og jobrettet forløb i tiden forud

Har motivation for job

Mestrer det danske sprog til basal hverdagskommunikation, men har udfordringer i

forhold til fagdansk samt læse-/skriveudfordringer

Har arbejdsidentitet, men få erfaringer fra dansk arbejdsmarked

Er mødestabil

•

Borgere med behov for optræning og opkvalificering

Har historik med flere år på kontanthjælp

Har haft en delvis og sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet enten via kortereva-

rende ansættelser eller flere praktikforløb

Har en vis grad/svingende motivation for job

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

Borgers mundtlige og skriftlige sproglige kompetencer er uafklarede i forhold til me-

string på en arbejdsplads

Borger har helbredsproblemer, men har forståelse for disse og er motiveret for at ar-

bejde med en udvikling eller kompensation

Borgers behov for skånehensyn er af mindre karakter og omfang

Borgers mødestabilitet er svingende

•

Yderligere

screeningspa-

rametre

Borgere med begrænset arbejdsidentitet og/eller truet arbejdsevne

Har historik med mange år på kontanthjælp (ofte perioder med minimumsindsats eller

sygemeldinger)

Har lav motivation for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet

Har manglende arbejdsidentitet

Har manglende arbejdsmæssig erfaring og få faglige kompetencer

Har en truet arbejdsevne (fysiske og psykiske helbredsproblemer og massive skånehen-

syn)

Har en egen-oplevelse af svagt helbred

Har ringe fysisk form og kort udholdenhed, fx ned til 1-1�½ times daglig aktivitet

Mestrer det danske sprog i meget lille omfang – omfattende tolkebehov

Familierelaterede problemer (syge børn/ægtefælle, trivselsproblemer)

Begrænset mobilitet

Foruden inddelingen på de tre delmålgrupper og de underliggende karakteristika

som vejledende for screeningen, fremgår nedenfor, hvilke yderligere screenings-

parametre, som det kan være relevant at forholde sig til i screeningen af målgrup-

pen.

Screeningsparametre

•

Har borger tidligere været i beskæftigelse eller ej?

Har borger tidligere været i en beskæftigelsesrettet indsats eller ej?

Har borger et ønske om og en tro på en fremtid på arbejdsmarkedet?

Har borger et realistisk jobperspektiv og konkret ønske om brancheområde?

Har borger faglige og praktiske kvalifikationer?

Vurderes borger at have dagligdags- og sociale kompetencer? (hverdagsmestring,

omstillingsevne, initiativtagen mv.)

Er borger kvinde og har en kulturelt betinget identitet som hjemmegående og er ene-

ansvarlig for pasning af børn og hjem?

Er borger præget af en sygdomsidentitet og manglende forståelse for sine helbreds-

problemer?

7.1.2

Resultaterne i

forsøget er op-

nået ved en vis

selektion i mål-

gruppen

Selektion i målgruppen

Af den samlede deltagergruppe (afsnit 6.3.1) fremgår det, at forsøget samlet set

har rettet indsatsen mod en deltagergruppe, der gennemsnitligt har en lidt højere

beskæftigelsesgrad og en lidt højere tidligere deltagelse i virksomhedsvendte ind-

satser end hele målgruppen for forsøget. Der har været en bredde i deltagergrup-

pen, der dækker over alle de 3 ovenfor beskrevne delmålgrupper, men der er i

arbejdet med en vis selektion i især den tredje delmålgruppe. Nogle projekter har

arbejdet med et eksklusionskriterie for sager, hvor det er tydeligt, at der er en

retning mod forelæggelse for rehabiliteringsteam. I en prioritering af ressourcer

til denne intensivt virksomhedsvendte indsats kan det på tilsvarende vis være

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

nødvendigt og gavnligt at selektere i målgruppen i forhold til, om der er et jobret-

tet sigte for borgeren, eller om sagen allerede peger mod anden offentlig forsør-

gelse.

Svært at fast-

slå/afvise om

de allersvage-

ste også vil

kunne følge et

øget virksom-

hedsvendt for-

løb ved en

mere målrettet

indsats for

denne del-

gruppe

Delkonklusion

Det ses i implementeringsanalysen, at ud af den samlede deltagergruppe er en

fjerdedel ikke kommet ud i virksomhedspraktik i forsøgsperioden, og at der er en

stor spredning i, hvor godt det lykkes at opfylde procesmålene om hurtig opstart

af virksomhedsforløb. Som beskrevet i implementeringsafsnittet opleves det af

kommunerne at målopfyldelsen er betinget af organisering af virksomhedssam-

arbejdet samt virksomhedsstrategi for målgruppen, forhold ved målgruppen og

strukturelle forhold (fx rimelighedskravet). Om den sidste fjerdedel ville have

kunnet få et virksomhedsvendt forløb i tråd med integrationspålæg, hvis nogle af

disse forhold var anderledes kan evalueringen ikke fastslå, men heller ikke afvise.

Resultaterne og erfaringerne fra Forsøg med integrationspålæg viser dermed, at

man kan øge deltagelsen i virksomhedsvendte indsatser, men at det er forbundet

med udfordringer at implementere de samme procesmål for hele målgruppen.

Erfaringen er dog fra kommunerne at forventningen om at borger kan deltage på

arbejdsmarkedet med de nødvendige hensyn og støtte til optræning, men med en

opmærksomhed på at der muligvis skal være en bredde i strategien for virksom-

hedssamarbejder, der anvendes for målgruppen (uddybes i afsnit om virksom-

hedsindsatsen) og en prioritering af ressourcer til det. Ligeledes har der i projek-

tet vist sig forskellige behov i målgruppen, når det gælder indholdet i indsatser,

fx i tilbud om Vejledning og opkvalificering efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesind-

sats § 32, i forhold til mentorstøtte og i parallelle indsatser. Første forudsætning

for en god tilrettelæggelse af en indsatsmodel som i Integrationspålæg er derfor

et overblik over, hvordan bruttomålgruppen for projektet i den enkelte kommune

er sammensat med hensyn til barrierer, støttebehov og kompetencer i forhold til

arbejdsmarkedet, og gøre sig overvejelser om, hvad målgruppesammensætnin-

gen så betyder for de virksomhedsstrategi, virksomhedsaftaler og øvrige indsatser

for målgruppen, der kan arbejdes med.

7.2

Organisatori-

ske valg om-

kring tilrette-

læggelse, med-

arbejderprofi-

ler og ressour-

cer

Organisering

I en indsats med øget intensivt samtaleforløb og kontinuerlig virksomhedsrettet

indsats for målgruppen af aktivitetsparate tredjelandsstatsborgere er der behov

for en række organisatoriske overvejelser vedr. tilrettelæggelse og organisering.

Anbefalinger til organisering er altid en vanskelig størrelse, da det fornuftige valg

vil afhænge af lokale rammebetingelser og forhold for den enkelte kommune. En

række organisatoriske og ressourcemæssige valg bør imidlertid foretages om-

kring indsatsen, idet der kan være organisatoriske faktorer, der spiller ind på de

resultater, der er opnået i det samlede forsøg med bl.a. øget virksomhedsvendt

deltagelse i målgruppen samt øget overgang til beskæftigelse (inkl. det udvidede

beskæftigelsesbegreb).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

7.2.1

Projekterfarin-

ger peger på

behov for en

specialiseret

indsats

Specialiseret indsats og målgruppekendskab

I stort set alle projekter i forsøget er indsatsen tilrettelagt som en specialiseret

indsats karakteriseret ved en indsats, hvor sagerne i projektperioden flyttes til

medarbejdere/enheder/aktører, der har erfaring med målgruppen og arbejder

specialiseret med denne målgruppe. Projektledere og -teams peger i interview på,

at denne specialisering især drejer sig om at have viden og erfaringer med en job-

rettet indsats for en borgergruppe med kulturelle og flygtningespecifikke udfor-

dringer.

En specialiseret indsats kan både forankres i jobcentret på specialiserede medar-

bejdere eller lægges ud til en anden aktør, der har et specialiseret tilbud til mål-

gruppen. Det vil afhænge af flere lokale faktorer, om den ene eller anden model

for en specialiseret indsats er den rigtige løsning for den enkelte kommune. Et

opmærksomhedspunkt er, at volumen i deltagergruppen kan være afgørende i

forhold til hvilke specialiserede støtteindsatser, der kan etableres, fx forskellige

brancherettede forløb, sprogstøttementorer eller tematiserede kortere kursusfor-

løb rettet mod specifikke delmålgrupper mv.

Nedenstående ses ræsonnementerne for kommunernes valg af en specialiseret

indsats, og flere har også valgt at videreføre en særlig indsats for målgruppen efter

projektperioden:

Centrale hensyn i indsatsen

•

At det kræver særlige kompetencer og erfaring at nå resultater med målgruppen

•

At det kræver mere tid og evt. udvidelse af den professionelles rolle og ansvar i sagen,

og der derfor er behov for lavere sagsstammer

•

At det kræver tættere samarbejde med andre fagområder og derfor vil være en for-

del at samarbejdet ikke er bredt ud på mange

•

At de komplekse sager nemt drukner i en blandet sagsmængde, mens der lettere ska-

bes en rød tråd i sagsarbejdet i en specialiseret indsats

Forankret i job-

centret eller

med brug af le-

verandør

Centrale hen-

syn

Medarbejderes

erfaring med

målgruppen

ser ud til at

spille en rolle

Det er som ovenfor nævnt en udbredt erfaring fra de interviewede projektledere,

at de fagprofessionelles målgruppekendskab og kompetencer har en vis betyd-

ning for indsatsen og resultaterne. Der peges på, at medarbejderens erfaring med

at arbejde beskæftigelsesrettet med en tosproget målgruppe med flygtningespe-

cifikke udfordringer har en vis betydning. Det handler bl.a. om at have viden om

og erfaring i at få øje på, hvor de kulturelle misforståelser opstår, erfaring med at

håndtere disse og samtidig ikke problematisere kulturelle forhold og sprog mere

end nødvendigt. Denne erfaring danner afsæt for overvejelser om, hvordan ind-

satsen organiseres i jobcenteret og hvilke kompetencer, der skal være til stede i

det team, der skal varetage indsatsen.

Centrale medarbejderkompetencer

Centrale med-

arbejderkom-

petencer

•

Kendskab til målgruppens ressourcer og barrierer

Holdninger til og erfaringer med at det kan lade sig gøre at arbejde virksomhedsvendt

og jobrettet med målgruppen

Indsigt i kulturforskelle og kulturelt betingede handlemønstre og forforståelser, fx i kraft

af personlig baggrund eller fra arbejdsmæssig erfaring med målgruppen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

Mod til at insistere på en jobrettet dagsorden og stille krav samt evner til at se hvornår

det er noget andet, der skal til

Stærke motivations- og samtalekompetencer - også når det sker via tolk

Stort virksomhedsnetværk

7.2.2

Tæt samar-

bejde mellem

de fagprofessi-

onelle er vigtigt

for sammen-

hæng og pro-

gression

Tæt samarbejde mellem de fagprofessionelle

Snitfladen mellem borgers myndighedssagsbehandler og virksomhedskonsulent

er fra alle projekter identificeret som en vigtig snitflade for indsatsen og som en

faktor, der har betydning for de resultater, der er opnået ved Forsøg med integra-

tionspålæg. I forsøget har stort set alle projekter foretaget nogle valg i deres pro-

jektorganisering, der sikrer en større sammenhæng rundt om denne snitflade.

Det er sket ud fra en erfaring om, at virksomhedsforløb for forsøgets målgruppe

ikke håndteres optimalt i en traditionel bestiller-udfører model (BUM). Der er

behov for at sikre en snitflade, der letter beslutningsprocesser, maksimerer vi-

dendeling i sagerne samt sikrer den fælles linje i kommunikation med borger og

samarbejdspartnere. Dette kan sikres ved at bringe de centrale funktioner tættere

sammen, og i forhold til en virksomhedsrettet indsats for målgruppen er sagsbe-

handler og virksomhedskonsulent (evt. mentor) de mest centrale funktioner.

En tættere sammenhæng mellem sagsbehandler og virksomhedsindsatsen kan

nås ved forskellige modeller. I Forsøg med integrationspålæg er der gode erfarin-

ger med overordnet tre løsningsmodeller:

Tre forskellige

modeller for en

styrket snit-

flade

1. En kombi-medarbejderrolle, hvor en eller flere medarbejdere varetager både

funktionen som myndighedssagsbehandler og virksomhedskonsulentrollen

2. Specialiserede medarbejdere med hver sine funktioner (myndighedssagsbe-

handler og virksomhedskonsulent), men med kontorfællesskab og løbende

tæt sagskoordinering

3. Specialiserede medarbejdere med hver sine funktioner og på hver sine adres-

ser, og med tæt koordinering (den typiske model, hvor der bruges anden aktør

til indsatsen).

Fælles for disse tre løsningsmodeller er, at de alle muliggør en tættere sammen-

hæng mellem myndighedsindsatser og tilrettelæggelse og opfølgning på virksom-

hedsforløb end i en traditionel BUM-model. Alle tre løsningsmodeller har deres

styrker i forhold til at sikre snitfladen og sagskoordineringen mellem de to cen-

trale funktioner. Modellerne rummer også hver især nogle opmærksomheds-

punkter.

STYRKER

Styrker og op-

mærksomheds-

punkter ved de

3 modeller

Model: Kombi-medarbejder

•

Borgeren har kun én kontaktperson i jobcentret, som både

har myndighed og ansvar for det virksomhedsrettede

Ingen transaktionsomkostninger eller ventetider idet sagen

ikke skifter hænder

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

Sikre at kombinationen af roller ikke går ud over den spe-

cialiserede indsats, fx ved at evt. kombi-medarbejdere har

sparringsmulighed eller parløb med kolleger, der er fagligt

stærke, der hvor kombi-medarbejder har sine begræns-

ninger

Sikre tilstrækkelig sagsdokumentation af fx opfølgnin-

ger/samtaler. Risiko for at indsatsen sker med blinde punk-

ter og ikke møder kritisk faglig refleksion. Dette kan afhjæl-

pes ved systematisk ledelsestilsyn og sparring

Sikre medarbejdere, der kan udfylde kombirollen. Flere

kombi-medarbejdere kan fx supplere hinanden med for-

skellige profiler

Sikre nedsat sagsstamme, hvor kombi-medarbejderen har

rum til det virksomhedsvendte arbejde og det social fag-

lige arbejde.

Model: Specialiserede funktioner - kontor/adressefællesskab og tæt koordinering

STYRKER

•

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

•

Borger møder medarbejdere, der er specialiserede inden

for deres respektive ansvarsområder

Konsensus i plan, tilgang og højt fælles vidensniveau

Minimale transaktionsomkostninger

Sikre fornuftig brug af fælles tid og uformelle løbende ud-

vekslinger

Sikre tilstrækkelig sagsdokumentation af fx opfølgnin-

ger/evalueringer

Sikre at snitflader er beskrevet i forhold til hvem, der har

hvilke opgaver, og hvornår ansvaret overtages for de en-

kelte opgaver

Sikre klare aftaler om fællessamtaler og samarbejdsmø-

der.

Model: Specialiserede funktioner – tæt koordinering

STYRKER

•

OPMÆRKSOMHEDS-

PUNKTER

Borger møder medarbejdere specialiseret inden for deres

respektive ansvarsområder

Konsensus i plan og fælles vidensniveau

Sikre tæt koordinering via sagsmøder og brug af fælles-

samtaler

Sikre prioritering af hurtig responstid på forhold af ha-

stende karakter, så der handles på væsentlige støtte- og

opfølgningsbehov.

OPMÆRKSOMHEDS-

PUNKTER

•

7.2.3

Behov for in-

tensiveret

jobjagt og tæt

opfølgning på

virksomheds-

forløb

Opprioritering af virksomhedsindsatsen

En kontinuerlig virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate tredjelandsstats-

borgere rummer et behov for en intensiveret praktik og jobjagt samt øget og tæt-

tere opfølgning på de etablerede virksomhedsforløb - det viser projektkommu-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

nernes erfaringer i forsøget. Store dele af målgruppen har begrænsninger i for-

hold til at kunne bidrage med selvfundne virksomhedspraktikker og job, om end

det er noget, der også i projekterne er lagt kræfter i at betone og opfordre borgerne

til. Desuden er der for målgruppen behov for en tæt opfølgning på virksomheds-

forløb for at fastholde motivationen og sikre, at der sker en progression i forlø-

bene henimod, at den enkelte bliver i stand til at løse arbejdsopgaver, der efter-

spørges på det danske arbejdsmarked, forbedre danskkompetencer og opnå kom-

petencer til at begå sig inden for de sociale og kulturelle rammer, der er på ar-

bejdspladser inden for borgers jobmål.

Forskellige løs-

ningsmodeller

Der kan overvejes forskellige løsningsmodeller, som også kan kombineres, til at

sikre flere ressourcer til jobjagt og en tættere opfølgning. Nedsat sagsstamme hos

virksomhedskonsulenter er naturligvis en løsning. En anden løsning er at bruge

større samarbejdsvirksomheder med flere samtidige virksomhedsforløb (fx virk-

somhedscentre) til en del af de første virksomhedsforløb for målgruppen eller til

dele af målgruppen. Opmærksomheden bør imidlertid være på, at samarbejds-

virksomhederne kan tilbyde en reel oplæring og optræning af kompetencer, der

er anvendelige inden for brancher, der mangler arbejdskraft. Flere virksomheds-

forløb hos samme virksomhed giver mulighed for at virksomhedskonsulenten kan

følge op på flere borgerforløb ved et besøg. Der bør dog fortsat prioriteres res-

sourcer til praktik og jobjagt, til når borgere skal videre mod andre virksomheds-

forløb med et potentielt arbejdskraftbehov.

7.2.4

Ledelsesopfølgning og målstyring af indsatsen

Komplekst

sagsområde og

tung indsats

kalder på tæt

ledelsesopfølg-

ning

Det er erfaringen i projekterne, at det er vigtigt med en tæt ledelsesmæssig op-

følgning til de medarbejdere/teams, der arbejder med målgruppen. Sagerne på

dette område er ofte komplekse, og der kan være behov for løbende faglig under-

støttelse i at opretholde fokus på det intensivt virksomhedsrettede i borgerforlø-

bene samt fokus på jobrettet progression i virksomhedsforløbene. Desuden er en

ledelsesmæssig opfølgning vigtig for at sikre, at der tidligt tages stilling til og age-

res på behov af mere strategisk og organisatorisk karakter, fx vedr. samarbejds-

aftaler internt eller eksternt, justering af retningslinjer, nye behov på tilbudssiden

m.m.

Projekterne har arbejdet med mål for forsøgsindsatsen, og i mange af projekterne

har man fulgt tæt op på indfrielsen af målene i relation til udviklingen.

Der er således god erfaring med, at der i den ledelsesmæssige opfølgning arbejdes

med følgende mål:

Målstyring og

opfølgning

Inspiration til

målparametre

Parametre for målstyring

Opfølgning på virksomhedsvendte indsatser for målgruppen:

•

Andel i praktik/løntilskud – sæt også fokus på udviklingen, fx via registrering af progres-

sionstrin eller praktiktyper

Gennemsnitlig tid fra sagsovertagelse til første praktik

Kontinuitet i virksomhedsrettet forløb, herunder begrænsning af pauser mellem virk-

somhedspraktikker

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Opfølgning på teamets resultatskabelse med:

•

Andel i ordinær beskæftigelse, herunder deltidsforsørgelse - også selvom det er få ti-

mer

Andel i uddannelse (selvforsørgelse)

Andele i fleksjob/LY

Andele på andre forsørgelsesydelser.

7.3

Samtaleforløb

Et intensivt jobrettet samtaleforløb er et væsentligt led i værdikæden, og en afgø-

rende virksom mekanisme for dels en succesfuld iværksættelse og gennemførelse

af virksomhedsforløb og opnåelse af tilknytning til arbejdsmarkedet for målgrup-

pen.

Samtaleforlø-

bet opleves af

projekterne

som vigtig for

tilrettelæggel-

sen af det gode

virksomheds-

forløb

Datakilder

I Forsøg med integrationspålæg har alle projekter implementeret et intensivt job-

rettet samtaleforløb. Dette element er af projekterne identificeret som et vigtigt

led i værdikæden ud fra en oplevelse af, at den øgede virksomhedsvendte aktivitet

for målgruppen skal basere sig på kompetenceafdækning, motivation og rådgiv-

ning af borger hen imod fastsættelse af relevante jobmål og skånehensyn, som

borger kan se sig selv i.

Der kan som nævnt ikke evalueres kvantitativt på omfanget og hyppigheden af

samtalerne. Men i nedenstående afsnit beskrives elementer i samtaleforløbet,

som på baggrund af evalueringsinterview er identificeret som potentielle mode-

ratorer eller betydningsfulde faktorer for, at samtaleforløbet får den tiltænkte ef-

fekt.

7.3.1

Integrationspå-

læg ved samta-

leforløbets

start

Integrationspålægget - tydelige rammer om forløb og samarbejde

I forsøget er der på tværs af alle projekter arbejdet med en indledende forvent-

ningsafstemning med borger, givet ved rammerne i integrationspålæg. Det vil

sige, at deltagerne ved opstart i projektet er blevet formidlet budskabet om at må-

let for deres forløb på kontanthjælp er at komme i job og at vejen dertil går via en

kontinuerlig virksomhedsvendt indsats, som starter inden for 6 uger.

Den tværgående erfaring mellem projektkommunerne er, at formidlingen af in-

tegrationspålægget og generelt om rammer og krav for forløbet er gavnligt på den

måde, at det sikrer en klar rammesætning: Det handler om job, og der er krav om

medvirken og deltagelse i intensivt samtaleforløb og virksomhedsrettet forløb.

Dermed ved borger, hvad de kan forvente af den indsats, de møder. Det vurderes

også at have haft nogen betydning for nogle deltageres medvirken og aktive del-

tagelse - særligt for de, som er præget af en historik karakteriseret ved passivitet.

På basis af evalueringsinterview med projektteams og borgere er indtrykket, at

der har været fokus på at inddrage borger i planlægningen af virksomhedsforlø-

bet, at invitere borger til at pege på jobmål de kan se sig selv i og er motiveret for

mv. Men projektmedarbejdere på tværs oplever også, at der som en naturlig følge

Gavnligt med

klar ramme-

sætning, ople-

ver projekt-

medarbejdere

Motiverende

tilgang som ud-

gangspunkt,

men sanktions-

redskabet er

brugt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

af en indsats, der starter med meget klare rammer også er behov for at have en

professionel brug af sanktionsredskabet. En del af målgruppens medvirken i ind-

satsen har været nødvendig at påvirke ved brug af sanktionsredskabet. Der er ikke

evalueret på sanktionsomfanget i projektkommunerne, men projektteams peger

på at det har været et nødvendigt redskab i flere sager, til at bryde et mønster i en

del af målgruppen med ubegrundede udeblivelser/fravær og manglende samar-

bejde om det jobrettede forløb.

7.3.2

Tydelig jobret-

tet dagsorden

Tydelig jobrettet dagsorden i samtaleforløbet

En anden vigtig tværgående erfaring med samtaleforløbet er, at det skal gennem-

føres med en tydelig og vedholdende jobrettet dagsorden og ramme. Det er afgø-

rende at holde fast i det jobrettede fokus som omdrejningspunkt for alle emner,

der tages op i samtaleforløbet - også på trods af, at en stor del af borgerne i mål-

gruppen har udfordringer af helbredsmæssig, social og familiemæssig karakter og

har erfaringer fra deres tid i beskæftigelsessystemet, hvor de har deltaget i mange

indsatser uden, at det er blevet til et job. Mange har således mistet troen på egne

ressourcer, på at de kan få et job, og på at de virksomhedsnære indsatser giver et

jobrettet resultat.

Der er gennemgående fra projektmedarbejdere gode erfaringer med at holde fo-

kus på nedenstående elementer i samtaleforløbet:

•

Eksempler på

elementer i det

jobrettede sam-

taleforløb

•

Afdækning af hvilke kompetencer og ressourcer borgeren har, som kan an-

vendes i et job

Afdækning af hvori borgerens udfordringer i forhold til en hverdag med ar-

bejde består (helbredsmæssige, sociale, familiemæssige mv.), og hvordan der

bedst muligt kan tages højde for dem med skånehensyn/opstartsvilkår

Sæt et jobmål sammen med borger, som borger kan se sig selv i, men som

samtidig er realistisk

Rådgiv om hvor jobbene findes (brancherettet guidning), men vær åben for

andre realistiske jobmål fra borgers side

Rådgiv om arbejdsforhold, -regler og -kultur på det danske arbejdsmarked,

også branchespecifikke forhold. Vær meget konkret og giv eksempler og anek-

doter til illustration.

For dele af mål-

gruppen er det

en proces at

formulere et

jobmål

En opmærksomhed der peges på fra projektmedarbejdere er at en del af målgrup-

pen har meget svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet og et egentlig jobmål

kan være svært at indkredse fra starten. For disse vil en del af virksomhedsforlø-

bet komme til at handle om at nærme sig et motiveret og relevant jobmål.

Alt tyder desuden på, at der allerede i samtaleforløbet også skal plantes idéen om

at se på mulighederne for deltidsarbejde suppleret med kontanthjælp. Resulta-

terne af forsøget viser, at de positive beskæftigelseseffekter øges betragteligt, når

der også måles på ordinær beskæftigelse på nedsat tid med supplerende ydelse.

Det er et kraftigt fingerpeg i retning af, at det i det jobrettede arbejde med mål-

gruppen er vigtigt at fokusere på gradvis overgang til selvforsørgelse, og at job på

Deltidsarbejde

skal også itale-

sættes som et

muligt jobmål

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

færre ordinære timer suppleret med kontanthjælp kan være et relevant første

skridt på vejen for en del borgere.

Borgererfaring

Borgere ople-

ver at der er

mere fokus på

job i samta-

lerne i projek-

tet set i forhold

til tidligere

Med afsæt i interview med borgere er en generel erfaring, at de mødes med et

jobrettet fokus, hvor omdrejningspunktet fra den allerførste samtale har været at

lave en plan for at komme i job som virksomhedspraktikken skal spille ind i. Ud-

tryk i tråd med

’vi snakker mere om job og praktik, vi lægger en plan sammen,

og de lytter på, hvad jeg gerne vil’

går igen i flere borgeres beskrivelse af, hvad

der har været anderledes i samtaleforløbet i Integrationspålæg, kontra deres tid-

ligere forløb.

Borgere udtrykker også, at de via samtalerne har fået en større forståelse for, at

praktik ikke er gratis arbejdskraft for virksomheden, men at de også selv kan få

noget ud af det. For flere har det således bidraget til, at de har været mere moti-

verede for deltagelse i et virksomhedsrettet forløb.

7.3.3

Erfaringsmæs-

sigt brug for

mere end en

minimums

samtaleindsats

Intensivt samtaleforløb

Det er en klar erfaring på tværs af projekterne, at det har en betydning, at samta-

leforløbet er afviklet med en mere intensiv kadence frem mod etablering af virk-

somhedsforløbet. Derefter er det mere individuelt, hvilken opfølgningskadence,

der er behov for. Der kan ikke på baggrund af evalueringen gives nogen endegyl-

dig formel på, hvor intensivt samtaleforløbet skal afvikles. I forsøget har der som

tidligere beskrevet været forskellige tilgange til at afvikle samtaleforløbet inten-

sivt. Den gennemgående erfaring er, at i hovedparten af sagerne er det ikke til-

strækkeligt med en kvartalsvis kadence – der skal mere til for at fastholde en job-

rettet udvikling, sikre koordinering af flere samtidige indsatser samt fastholde

motivation. Erfaringen i projekterne er, at nogle fint kan klare sig med en moderat

opfølgning, mens virksomhedsforløbet står på, mens andre i målgruppen har be-

hov for en vedvarende motiverende indsats med fokus på at øge borgers ønske

om og tro på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Borgererfaring

Borgere ople-

ver også at de

har haft flere

samtaler

Det intensive forløb kommer også til udtryk hos projektdeltagerne i borgerinter-

viewene. Erfaringen blandt projektdeltagerne er, at de har deltaget i et mere in-

tensivt forløb, end de har været vant til.

’Flere samtaler’

’større tilgængelighed’

går igen hos flere af projektdeltagerne, når de skal beskrive, hvordan forløbet har

været anderledes. En fortæller fx hvordan han oplever at det har været nemmere

at få et sammenhængende forløb og mere støtte til at komme i job.

7.3.4

Er der gevin-

ster ved enten

en individuel

samtalemodel

eller en grup-

pebaseret

Individuelt afsæt og individuelt tilpasset samtaleforløb

Målgruppen for Forsøg med integrationspålæg er som tidligere beskrevet meget

bred og differentieret. En hypotese, der undersøges i evalueringen, er derfor også,

om det er mest effektfuldt at afvikle det intensive jobrettede samtaleforløb pri-

mært som individuelt forløb eller som et gruppebaseret forløb med supplerende

individuelle elementer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

8 projekter

med individuel

model

4 med gruppe-

baseret model

Som tidligere nævnt har 8 projekter i forsøget afviklet samtaleforløbet som et in-

dividuelt forløb med samtaler mellem projektmedarbejder og borger. 4 projekter

har afviklet samtaleforløbet som et gruppebaseret undervisningsforløb med sup-

plerende individuelle elementer.

Til vurderingen af denne hypotese trækkes både på de kvantitative resultater fra

subgruppeanalysen i afsnit

6.6 Effekternes variation med implementeringsresul-

tater

samt på kvalitative undersøgelsesresultater fra interview med projektteams

og projektledere.

Subgruppeanalysen viser en indikation på, at de to modeller øger andelen af uger,

som deltagerne er i virksomhedspraktik nogenlunde lige meget set i forhold til

kontrolgruppen. Men samtidig ses en indikation på, at modellen med individuelle

samtaleforløb har mere positive beskæftigelseseffekter end modellen med grup-

pebaserede forløb. Som tidligere nævnt i afsnit 6.6 kan en sådan subgruppeana-

lyse ikke med sikkerhed fastlægge, om disse to modeller er det udslagsgivende

element i den forskel, der kan påvises. Det kan også være andre forskellige forhold

ved de samme subgrupper, fx ressourceforbrug, virksomhedsnetværk og -samar-

bejde mv. I dette afsnit belyses nogle af de hypoteser, der kan være med til at

forklare, hvilke faktorer der muligvis spiller ind i de forskelle, der ses, og hvilke

faktorer, der dermed skal tages højde for ved en implementering af en indsatsmo-

del som integrationspålæg for målgruppen.

En drivkraft, der muligvis kan forklare den positive forskel, der ses i beskæftigel-

seseffekten for modellen med det individuelt tilrettelagte forløb, kan være, at

samtaleforløbet her kommer tættere på den enkelte i forhold til at afdække kom-

petencer, udfordre og motivere samt tilrettelægge en individuelt tilpasset plan

mod job.

I projekter, der har tilrettelagt samtaleforløbet som gruppeforløb, har der været

gennemført fælles undervisningssessioner. Fokus i undervisningen har været job-

rettet og inddragende, men har også haft en vis karakter af formidling af generel

viden om arbejdsmarkedet, om forskellige brancher og om dansk arbejdsmar-

kedsforhold og -kultur. Fællesnævnere for det indhold, der har været i de grup-

pebaserede forløb, er flere af de elementer, der ses i sidestående boks. For langt

hovedparten af de gruppebaserede samtaleforløb, der er gennemført i forsøget, er

det sket i blandede hold. En hypotese kan være, at det kun er en mindre del af

deltagergruppen, der profiterer af denne form for formidling, mens den del, der

har meget lidt erfaring fra arbejdsmarkedet og har en række andre problemer, får

mindre ud af denne undervisning.

Data

Subgruppeana-

lyse indikerer

bedre beskæfti-

gelseseffekter

ved forløb ved

individuelle

samtaler

Individuelt af-

sæt i samtale-

forløbet ser ud

til at have be-

tydning

Gruppebase-

rede samtale-

forløb skal mål-

rettes mere

specifikt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Eksempler på

indhold i de

gruppebase-

rede undervis-

ningsforløb

Eksempler på tværgående indholdselementer i undervisningen på

gruppeforløb

•

Rettigheder og pligter i forhold til at være aktivitetsparat kontanthjælpsmod-

tager og i forhold til integrationspålægget

Danske arbejdsmarkedsforhold og -kultur (fx lønniveauer, fagforening og a-

kasse system, rettigheder og praksis ved egen sygdom/barns sygdom)

Arbejdsmarkedet – jobmuligheder og brancher i vækst

Brancheinformation: Arbejdsforhold, jobfunktioner/arbejdsopgaver og ar-

bejdspladskultur inden for brancher i vækst

CV-skrivning og job/praktiksøgning

Præsentationsteknik og assertionstræning (fx øvelser med fiktiv job-/praktik-

samtale)

Balancering af familie- og arbejdsliv

Virksomhedsbesøg.

Forskellige del-

målgrupper

har forskellige

behov i forhold

til undervis-

ningsindhold

og tilrettelæg-

gelse

En erfaring fra Vejle kommune, som også har gennemført samtaleforløbet som

gruppeforløb, men som har sammensat grupperne efter ’afstand til arbejdsmar-

kedet’ er, at det her blev tydeligt, at borgerne i de første forløb med de ’bedste’

borgere fik mest ud af undervisningsforløbet. Borgere, der var længst fra arbejds-

markedet, på de senere hold havde brug for langt flere individuelle elementer og

for et tilpasset undervisningskoncept med mere visuelle formidlingsteknikker,

flere konkrete koblinger til egne erfaringer med arbejdsmarkedet, flere værdiba-

serede dialoger mv. En hypotese kan derfor være, at hvis man skal gennemføre

gruppebaserede forløb for målgruppen, er der et behov for, at det i højere grad

bliver tilrettelagt for delmålgrupper med tilsvarende udfordringer i forhold til at

se sig selv på arbejdsmarkedet.

Borgererfaring

Der er positive erfaringer med både individuelt tilrettelagte samtaler og gruppe-

baserede forløb. Borgere, som har deltaget i individuelle samtaler, fortæller, at

der er blevet lyttet og handlet på deres individuelle ønsker om praktik og arbejds-

område. Borgere, der har deltaget i et gruppeforløb, giver en positiv tilbagemel-

ding om, at det har været interessant at høre om andre brancheområder og

komme ud på forskellige virksomhedsbesøg. Endvidere udtrykker deltagere fra

gruppeforløb, at det har været rart at komme ud af døren og komme i spil sammen

med andre mennesker. Derved udtrykker flere også, at de har fået brugt sproget

aktivt og oplever derved, at deres sprogkunnen forbedres.

7.4

Virksomhedsindsatsen

I forsøget har der været arbejdet med tydelige og vedvarende krav samt forvent-

ninger om deltagelse i et jobrettet forløb tilrettelagt med tidlig og kontinuerlig

deltagelse i virksomhedspraktik som vejen mod selvforsørgelse.

Formål med af-

snittet

I dette afsnit undersøges og beskrives nogle af de hypoteser, der fra forsøget kan

uddrages, om drivkræfter for at lykkes med en øget virksomhedsvendt indsats for

målgruppen og for at sikre en øget overgang til beskæftigelse for målgruppen. Vi

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

har allerede set i afsnittet om resultater og effekter af forsøget, at det er lykkedes

at øge tiden i virksomhedsforløb for deltagergruppen (jf. afsnit 6.5 tabel 11), og at

det er lykkedes, om end med meget lille effekt, at øge overgangen til beskæftigelse

(afsnit 6.5 tabel 13).

Datakilder

Her undersøges og beskrives faktorer i tilrettelæggelsen af virksomhedsindsat-

sen, der med baggrund i evalueringen af forsøget med stor sandsynlighed kan si-

ges at have haft en betydning for forsøgets resultater og effekter. Igen vil hypote-

serne nedenfor til dels være dannet på baggrund af de kvantitative data og dels på

baggrund af kvalitative data i form af interview med projektteams og projektle-

dere.

Der findes i evalueringsdata ikke systematisk kvantitativ viden om de virksomhe-

der (store/mellemstore/små eller privat/offentlige osv.), brancher mv., hvor del-

tagerne har været i virksomhedsforløb eller er kommet i job. Dette er derfor kun

afdækket kvalitativt og erfaringsbaseret hos projekterne i forsøget.

Ingen kvantita-

tive data om

hvor jobbene er

skabt

7.4.1

Strategi med

brug af virk-

somhedsaftaler

om stående

praktikpladser

Virksomheds-

centermodel i

Hillerøds pro-

jekt

Model med virksomhedsaftaler om stående pladser til praktik

En tilgang til virksomhedssamarbejdet om virksomhedsforløb for målgruppen er

at satse i større eller mindre grad på faste samarbejdsaftaler med virksomheder

om et antal stående pladser til virksomhedspraktik for målgruppen.

Enkelte projektkommuner i forsøget har haft adgang til store samarbejdsvirk-

somheder med stående pladser til målgruppen (bl.a. virksomhedscentre). Det ses

bl.a. i Hillerød, Horsens og København i varierende grad. Ofte har virksomheden

i et sådant samarbejde ikke forpligtet sig på at ansætte, men kan dog evt. henvise

til netværksvirksomheder, når en borger nærmer sig et lønsomt niveau. I Hillerød

har virksomhedscentre været en integreret del af projektmodellen, og man har

tilrettelagt den langt overvejende del af virksomhedsindsatsen som et samarbejde

med tre store virksomhedscentre til de første virksomhedsforløb for deltagerne i

integrationspålæg.

Mulighederne for at få en stor andel af målgruppen ud i praktik og sikre hurtig

opstart af virksomhedsforløb i virksomheder, der kan rumme målgruppens diver-

sitet, er optimale i denne model. Her ser vi også, at proceskravene i integrations-

pålæg i høj grad er indfriet – en stor del kommer hurtigt ud og er kontinuert i

virksomhedsforløb. Man lykkes derved med hurtigt at få skabt en dagligdag med

deltagelse i arbejdsmæssige fællesskaber for borgeren, hvor man kan observere

og træne grundlæggende kompetencer som mødestabilitet, opgaveansvarlighed,

servicekompetencer mv. som afsæt for at tilrettelægge det videre virksomheds-

forløb henimod job.

Borgererfaring

Stående plad-

ser hos samar-

bejdsvirksom-

heder er en god

start på inte-

grationspålæg-

get

Nogle borgere udtrykker i forbindelse med interviewene positive erfaringer med

virksomhedscentrene. De oplever, at der er en fast kontaktperson, som de altid

kan henvende sig til, og som er vant til at have denne rolle. De oplever samtidig,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

at der er en vis erfaring med opstarten af virksomhedsforløbet, hvor de bliver sat

grundigt ind i opgaverne og hjulpet tilstrækkeligt med opgaveløsningen.

Mulighed for

virksomheds-

forlagt dansk-

undervisning i

en virksom-

hedscentermo-

del

Indikation på

at kontinuerlig

brug af samar-

bejdsaftaler

uden aftaler

om ansættelse

nedsætter be-

skæftigelsesef-

fekter

En strategi med brug af samarbejdsaftaler med virksomheder om flere samtidige

praktikpladser giver samtidig mulighed for at lægge fx danskundervisning eller

anden fælles opkvalificering for deltagerne ud på virksomhederne. En model, der

bl.a. også har været afprøvet i Hillerød (se mere herom i afsnit 7.6 om parallelle

indsatser).

På den anden side ses også en indikation fra subgruppeanalysen i afsnit 6.6 på, at

der ved projekter, der lykkes med en høj andel i praktik og en lang varighed af

virksomhedsforløbene, ikke opnås de bedste beskæftigelseseffekter grupperne

imellem. Hillerød, Horsens og København placerer sig blandt andet i denne

gruppe (sammen med Slagelse og Aalborg). En hypotese kan derfor være, at kon-

tinuerlig brug af samarbejdsaftaler om stående praktikpladser uden aftaler om

ansættelse forsinker eller nedsætter beskæftigelseseffekterne.

Borgererfaring

Manglende

sammenhæng

med jobmål og

svage jobudsig-

ter går ud over

borgeres moti-

vation for virk-

somhedsprak-

tikken. Nogle

mister troen på

at de kan finde

job af den vej.

Fra borgerinterview i evalueringen ses det også, at borgere udtrykker en kritik og

svagere motivation for virksomhedsforløbet efter en lang praktikperiode i samme

virksomhed, hvor der samtidig ikke er udsigt til job på praktikvirksomheden. Der

ligger derfor også en risiko for svagere medløb fra borger, hvis det ikke lykkes at

tilrettelægge et virksomhedsforløb, hvor udsigterne til job eller gradvis flere løn-

nede timer indgår som et fælles mål for virksomhedsforløbet.

Borgere der kommer i praktik i en virksomhed, der ikke lægger inden for deres

jobmål har ofte også sværere ved at se formålet med praktikken.

Arbejdsgivererfaring

Dette underbygges også af interview med arbejdsgivere, hvor flere giver udtryk

for, at det er mere tilfredsstillende at samarbejde om forløb, hvor der er et reelt

sigte og jobperspektiv med praktikken. Flere arbejdsgivere underbygger oplevel-

sen af at de ser borgers motivation blive svagere, når praktikkerne forlænges flere

gange.

Et opmærksomhedspunkt ved brug af disse samarbejdsaftaler om stående virk-

somhedspraktikker vil derfor være, at det er væsentligt at have et fokus på, at

virksomhedsforløbet hurtigst muligt videreføres i andre virksomheder med et ar-

bejdskraftbehov, som borger ved målrettet optræning kan komme til at honorere,

fx i ansættelse på få timer til en start.

7.4.2

Model med primær satsning på individuelle praktikker

En anden tilgang til virksomhedssamarbejdet om at etablere virksomhedsforløb

for målgruppen er overvejende at satse på individuelle praktikker. Dette har væ-

ret den mest udbredte tilgang i forsøgets projekter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Potentiale i

jobskabelse til

målgruppen i

små og mellem-

store virksom-

heder

Strategi med

satsning på in-

dividuelle

praktikker gi-

ver lavere an-

del i praktik,

men lykkes

man med et

langvarigt for-

løb med pro-

gression, giver

det effekt.

Der hvor det ifølge projekterne oftest lykkes at skabe job til deltagergruppen er i

små og mellemstore private virksomheder. Mange projekter har derfor også pri-

mært satset på at starte de virksomhedsrettede forløb i integrationspålægsprojek-

tet som individuelle virksomhedspraktikker i denne type virksomheder.

En vigtig erfaring fra projekterne, der i overvejende grad har satset på at etablere

virksomhedsforløbene som individuelle praktikker, er, at det naturligt kræver en

del flere ressourcer til den opsøgende kontakt og jobjagt fra virksomhedskonsu-

lenternes side. En del projekter har med den strategi for virksomhedsindsatsen

og de afsatte medarbejderressourcer i projektet også haft svært ved samtidig at

opfylde procesmålene om at få store dele af målgruppen ud i virksomhedsforløb.

Hvis vi sammenholder det med subgruppeanalysen fra afsnit 6.6 om beskæftigel-

seseffekter fordelt på grupper med henholdsvis høj/lav andel af deltagere i prak-

tik og lange/korte praktikforløb, får vi et fingerpeg i retning af nogle betydnings-

fulde faktorer for tilrettelæggelsen af virksomhedsindsatsen for målgruppen.

Analysen indikerer som nævnt, at der kan være et såkaldt trade-off mellem at få

mange ud og at opfølgningen på de etablerede virksomhedsforløb. Effektanalysen

viser en tendens til, at de bedste beskæftigelseseffekter ses i den gruppe, hvor pro-

jekterne har satset på at få en mindre andel ud i praktik, men har sikret lange

praktikforløb for dem, som er startet i virksomhedsforløb. I denne gruppe place-

rer Bornholm, Esbjerg, Vejen, Vejle og Skanderborg sig, og disse har alle primært

satset på individuelle praktikker. En forklarende faktor kan være, at en virksom-

hedsindsats, der strategisk går efter at matche til individuelle virksomhedsprak-

tikker, medfører, at man får sværere ved at lykkes med at få en meget stor andel

ud i virksomhedspraktik. Hvis disse forløb ender med at blive korte eller tidligt

afbrudt, er der ingen beskæftigelseseffekt. Hvis man imidlertid lykkes med at

matche til nogle individuelle praktikker, hvor det også lykkes at fastholde borger

og virksomhed i et positivt samarbejde om at videreføre virksomhedsforløbet, så

er der også øget sandsynlighed for, at det ender med job.

Pointen kan synes banal, men ikke desto mindre tyder resultater og erfaringer fra

forsøget på, at for at en øget anvendelse af virksomhedsforløb for målgruppen

skal have en effekt, så er det det gode match til virksomheder med et potentielt

arbejdskraftbehov og et langt sejt træk til fastholdelse i virksomhedsforløbet med

fokus på progression, der giver effekt.

Trade-off mel-

lem at få mange

ud og sikre op-

følgningen på

de etablerede

forløb

Det gode match

til virksomhe-

der med poten-

tielt matchende

arbejdskraftbe-

hov

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Opmærksom-

hedspunkter

for virksom-

hedsindsatsen

Opmærksomhedspunkter for

virksomhedsindsatsen

Ovenstående tilgang til virksomhedssamarbejdet giver anledning til en række opmærk-

somhedspunkter, som flere projekter også har rejst som en central erfaring med virksom-

hedsindsatsen:

•

At denne tilgang kræver prioriterede ressourcer til det virksomhedsvendte arbejde

(både opsøgende og til etablering og opfølgning på igangværende virksomhedsfor-

løb)

•

At virksomhedskonsulenter med et godt/bredt lokalt virksomhedsnetværk er en væ-

sentlig faktor i at lykkes.

•

At virksomhedskonsulenterne, der har opgaven med målgruppen, har et godt samspil

med både øvrige virksomhedskonsulenter, der har samarbejde med lokale virksomhe-

der om virksomhedsforløb, og til den brede virksomhedsservice, som også tænker dele

af denne målgruppe ind som arbejdskraft (også afledt af 225-timers reglen)

•

At der ved etablering af virksomhedsforløb er fokus på at gå ud med en dagsorden,

der ikke kun handler om etablering af virksomhedspraktik, men også tydelige forvent-

ninger til at sigtet med praktikken er ansættelse, når den pågældende borger opnår

kompetencer dertil.

7.4.3

Hvad har be-

tydning for at

de lange virk-

somhedsforløb

får effekt

Tæt opfølgning og et højt serviceniveau over for virksomhederne

Hvis hypotesen (jf. analysen afsnit 6.6) er, at de bedste beskæftigelseseffekter op-

nås, der hvor vi kommer ud til virksomhederne med en mindre andel af målgrup-

pen, og det samtidig lykkes at fastholde disse borgere i lange praktikker, så er det

vigtigt at se nærmere på, hvad der spiller ind på at lykkes med de gode, lange

praktikforløb, der giver effekt.

En gennemgående erfaring på tværs af projekterne er, at en tæt opfølgning og et

højt serviceniveau over for virksomhederne er medvirkende til, at virksomhe-

derne:

•

for det første

går velvillige ind i samarbejdet

for det andet

udvider samarbejdet til at forlænge et forløb eller tage flere i

målgruppen i virksomhedsforløb og

for det tredje

indvilger i at konvertere fra virksomhedspraktik til ordinært job.

Arbejdsgivererfaring

For arbejdsgi-

vere er tæt op-

følgning vigtig

Dette underbygges også af interviewede samarbejdsvirksomheder, som samstem-

mende udtrykker, store som små, at der hvor der har været en tæt opfølgning på

forløbet fra jobcentret/aktøren opleves jobcenteret/aktøren som en professionel

servicepartner, og der er en villighed til at forlænge et virksomhedsforløb eller

samarbejde igen om målgruppen. Samarbejdet har antaget forskellige former,

hvor der tilkendegives, at det har været mere eller mindre udbygget og formalise-

ret.

For at kunne tilrettelægge et godt virksomhedsforløb i samarbejde med virksom-

heden og borger fremhæves af projekterne supplerende, at forventningsafstem-

ning med virksomheden og borger om formålet med praktikken er en afgørende

Forventnings-

afstemning vig-

tig…

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

faktor for det gode samarbejde. Endvidere at man hverken oversælger eller un-

dersælger den borger, man kommer med, og at man har klare aftaler om opfølg-

ning, og hvad der skal følges op på.

Arbejdsgivererfaring

… for at mål-

rette forløbet

til den enkelte

og have fælles

billede af for-

mål og aftaler i

forløbet

En forventningsafstemning ved et trepartsmøde i opstarten af forløbet vurderes

også af samarbejdsvirksomhederne som afgørende. Arbejdsgivere og kontaktper-

soner fra virksomhederne udtrykker, at forventningsafstemningen er vigtig for at

alle har et fælles billede af formålet med praktikken og hvilke aftaler om arbejds-

opgaver og arbejdstid der er lavet. Det pointeres af arbejdsgiveren at det er vigtigt

at de kender borgers forudsætninger og behov for at kunne lave et godt forløb.

Flere tilkendegiver i den sammenhæng, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i

den enkelte borgers kompetencer og ressourcer i forventningsafstemningen frem

for deres barrierer og udfordringer.

7.4.4

Centralt med

progressionsfo-

kus i opfølgnin-

gen

Progressionsfokus i opfølgningen

I en indsatsmodel med kontinuerte virksomhedsforløb for en målgruppe, der

spænder bredt i forhold til afstand til arbejdsmarkedet, og hvoraf størstedelen har

brug for et længere virksomhedsvendt optrænings- og opkvalificeringsforløb, er

der brug for et meget klart og konkret fokus på, hvad der skal ske i virksomheds-

forløbet, og hvad det skal føre til. Som tidligere nævnt har en stor del af målgrup-

pen tidligere været i virksomhedsforløb, uden at det er ført til job. Der findes der-

for også erfaringer i målgruppen med, at virksomhedspraktik er formålsløst og

ikke fører til job.

Borgererfaring

Borgere ople-

ver meningstab

i lange forløb

hvor progres-

sion stagnerer

eller ikke syn-

liggøres

For enkelte interviewede borgere, som har deltaget i virksomhedsrettede forløb,

som er meget langstrakte, og hvor der kun er svag progression i virksomheds-

praktikken, gives udtryk for større frustration og svindende motivation for virk-

somhedspraktikker. Hos nogle af disse interviewede borgere ses, at der udvikles

en modvilje mod deltagelse i virksomhedspraktik. Borgers oplevelse af mening

med virksomhedspraktikken – både den konkrete praktik de er i og ’værktøjet’ i

det hele taget - svinder i de meget lange forløb, hvor progressionen ikke er tydelig

for borger, og borger ikke har en oplevelse af at nærme sig arbejdsmarkedet og en

konkret ansættelse.

En tværgående erfaring i projekterne er, at der har været behov for at arbejde

meget motivationsbaseret med at få borgerne til at se gevinsterne ved en virksom-

hedspraktik. En udbredt erfaring fra projektmedarbejderne er, at det lykkes bedst

at skabe en motivation hos borgeren for virksomhedsforløbet, når virksomheds-

praktikken relaterer sig til borgers jobmål, og når borger har en oplevelse af, at

der er en løbende progression i praktikken – dvs. at de hele tiden lærer mere og

bliver bedre til dels arbejdsopgaverne, dels det danske. Hvis der samtidig er en

udsigt til, at der kan blive nogle lønnede timer, stiger motivationen markant.

En faktor, der tyder på at have betydning for, at virksomhedsforløbet får en be-

skæftigelseseffekt, er, at der arbejdes med et klart og meget konkret fokus på mål-

fastsættelse og opfølgning på dette. Der har ikke været benyttet fælles skabeloner

Progressions-

fokus i praktik-

ken er vigtigt

for borgers mo-

tivation for

virksomheds-

forløbet

Centralt at der

arbejdes med

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

progressionsfo-

kus i virksom-

hedsforløbene

for praktikaftaler eller progressionsmålingssystemer i integrationspålægsforsø-

get. Projekterne har i varierende grad brugt skabeloner for målfastsættelse og op-

følgning på virksomhedsforløbene. Der kan ikke af forsøget udledes eksemplari-

ske systematikker eller modeller til at synliggøre målfastsættelse eller progres-

sion, men det er af alle projekter identificeret som et vigtigt fokus i virksomheds-

forløbene.

Borgererfaring

Borgere ople-

ver mening

med praktik,

når mål, plan

og progression

i praktikken

står skarpt

frem

Borgererfaringer indikerer, at det er i virksomhedsforløb, hvor formål, mål og

progression har stået mest klart for borger, at motivationen har været stærkest.

Her opleves en større sammenhæng og mening mellem indsatserne, og borgerne

udtrykker her, at de oplever fremdrift i forløbet i kraft af, at der følges tæt op ved

ugentlig kontakt, hvor der arbejdes med en plan, hvor der hele tiden er fokus på

næste skridt.

Disse borgeres – både de negative og sidstnævnte positive - erfaringer kan give

en indikation af, at det generelt, men især i de længere udviklingsforløb, er særligt

vigtigt at sikre fokus på og synlighed omkring den progression, der sker i forløbet

- om end den er lille. Samtidig viser det behovet for at sikre, at alle involverede er

indforstået med formålet med praktikken, også hvis det skifter undervejs fra fx

optræning af kvalifikationer til ansættelse inden for området til fx afklaring eller

udredning i forhold til indstilling til Rehabiliteringsteam.

Opmærksomhedspunkter for

serviceniveau

Samlet viser evalueringen, at der er en god dialog med virksomhederne, og jobcentrene

opleves som en servicepartner. Med henblik på at opnå et højt serviceniveau kan her frem-

hæves følgende positive faktorer:

•

Synlighed om jobcentrenes servicemuligheder

Fælles forventningsafstemning om formålet med praktikken, herunder hvad der skal

ske i virksomhedsforløbet, og hvad forløbet skal føre til

Fokus på målfastsættelse og tæt opfølgning på dette

Synlighed om progression for både arbejdsgiver og borger

7.4.5

Potentiale i del-

tidsbeskæfti-

gelse som træ-

desten mod

selvforsørgelse

Fokus på deltidsbeskæftigelse for målgruppen

Som det også fremgår af resultaterne af forsøget, er beskæftigelseseffekterne på

selvforsørgelse ved ordinær beskæftigelse meget små for denne målgruppe. Vi ser

imidlertid i evalueringen af forsøget, at der er en større andel for hvem, det er

lykkedes at opnå deltidsbeskæftigelse med supplerende kontanthjælp. Der er så-

ledes et potentiale i, at målgruppen opnår deltidsbeskæftigelse som en trædesten

mod selvforsørgelse, eller at en del af målgruppen opnår en grad af ordinær del-

tidsbeskæftigelse på mindre end 37 timer, som de kan klare sig for.

225-timers reglen var ikke trådt i kraft, da Forsøg med integrationspålæg star-

tede, men trådte i kraft i slutningen af forsøgsperioden. Der har derfor været en

delgruppe, der fik varslingsbreve i foråret/sommeren 2016 (forsøgsindsatsen

225-timers reg-

len har haft en

positiv indvirk-

ning for nogle

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

sluttede 31. september 2016, men beskæftigelsesresultater i denne evaluering in-

kluderer perioden frem til januar 2017). Dette er ikke en evaluering af 225-timers

reglen, men en erfaring fra projekterne har været, at 225-timers reglen for en del

af målgruppen havde en positiv indvirkning på incitamentet til at ’klare sig godt’

over for en arbejdsgiver i en virksomhedspraktik og til at se beskæftigelse på selv

få ordinære timer som en relevant jobmulighed.

Øget fokus på

kombination af

ordinære timer

og praktik vil

være et rele-

vant fokus

De erfaringer, der efterfølgende er gjort i JobFirst-forsøget og STV-implemente-

ringsprojektet med at øge fokus på gradvis overgang til ordinære timer, evt. pa-

rallelt med virksomhedspraktik, vil med al sandsynlighed også være relevant at

tænke ind for målgruppen for integrationspålæg, som i øvrigt også indgår i de

omtalte forsøg/projekter.

Hvis deltidsbeskæftigelse skal øges for målgruppen, kræver det et øget fokus på

at få startet dialogen med arbejdsgiver om virksomhedsforløbet med afsæt i en

jobrettet dagsorden og fokusere på, at borger løser ’rigtige’ opgaver i praktikken

og gradvis opnår en kvalitet, stabilitet og hurtighed i opgaveløsningen, som kan

sidestilles med kolleger i ordinær ansættelse.

Opmærksomhedspunkter

Et opmærksomhedspunkt i indsatsen vil derfor være at skærpe drøftelserne med virksom-

hed og borger om blandt andet:

•

Løsning af ordinære jobfunktioner og opgaver

Behov for tilpasning af opgaver eller understøttelse af borger i løsning af opgaven

Mulighed for at udvide til flere opgaver

Perspektiv i at nogle af praktiktimerne veksles til ordinære lønnede timer parallelt med

en videreførelse af praktikken i andre opgaver, hvor borger stadig har brug for optræ-

ning.

Bryde en ople-

velse i mål-

gruppen af at

virksomheds-

praktik ikke fø-

rer til job

Der er i dele af målgruppen for integrationspålæg en gennemgående fortælling

om, at virksomhedsforløb er en udnyttelse af arbejdskraft. Det er en fortælling,

der er baseret på erfaringer med gentagne virksomhedsforløb, der ikke har ført til

job eller løn for indsatsen på arbejdspladsen. En stigende opmærksomhed i be-

skæftigelsesindsatsen på at gå i dialog med arbejdsgiver om kombinationsmodel-

ler med lønnede timer parallelt med virksompraktik vil givetvis være med til at

minimere erfaringer, der bekræfter den fortælling.

7.5

Jobstøttementor

I Forsøg med integrationspålæg har et centralt element været, at borger har ret til

en jobstøttementor under hele forløbet ud fra en hypotese om, at målgruppen har

et ekstra støttebehov for at profitere af de øvrige indsatser, der iværksættes i for-

løbet og i overgangen til job. Jobstøttementor-tilbuddet er i projekterne omsat til

forskellige typer af mentorstøtte, som er bragt i spil ud fra en individuel vurdering

af behovet hos den enkelte. Igen er erfaringen overordnet, at der ikke er én model

for mentorstøtte, der kan implementeres bredt for hele målgruppen, men at der

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

for delmålgrupper kan være nogle mentortyper og støtteindsatser, der er mere

relevante end andre.

Omfanget af mentorstøtten, der er givet til deltagerne i forsøget, kan ikke opgøres

kvantitativt, da der ikke findes systematiske, sikre data om dette. Dette afsnit vil

derfor hovedsagelig beskrive eksempler på støttebehov i målgruppen, relevante

mentortyper og opmærksomhedspunkter ved tilrettelæggelsen af mentorstøtte til

målgruppen.

Eksempler på støttebehov

Stor bredde i

de støttebehov

der ses i mål-

gruppen

Ifølge interviewede projektteams og virksomhedsmentorer ses bl.a. nedenstå-

ende støttebehov i målgruppen:

Praktisk hjælp og støtte

•

Brug af e-Boks, læse og forstå post, lønsedler, skattepapirer og lignende

•

Hjælp til at få overblik over eller styr på økonomi – bindeled til ydelsesafde-

ling

•

Støtte til at lære at bruge offentlige transportmidler

Motiverende indsats

•

At motivere til og vedligeholde motivation til virksomhedspraktik og troen på,

at det kan lade sig gøre at indtræde på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår

•

Motiverende støtte – bl.a. opmuntring og synliggørelse af borgers udvikling i

jobbet

Sociale/personlige forhold

•

Støtte til mestring af balance mellem familieliv og arbejdsliv

•

Støtte til balancering af religiøse leveregler og forhold og rammer på en ar-

bejdsplads

•

Rådgive om sundhed og udfordre kulturelt betingede sundheds- og sygdoms-

forståelser

•

Støtte til at fungere socialt på en arbejdsplads

Støtte på arbejdspladsen

•

At instruere ekstraordinært i arbejdets udførelse, med flere gentagelser

•

Særligt fokus på forståelse af arbejdsopgaver, sikkerhedsregler, kollektive be-

skeder mv.

•

At støtte til tilegnelsen af faglige begreber og ordforråd samt mere generelt

det sprog, der tales på arbejdspladsen

•

At hjælpe borger til at blive en del af det sociale på arbejdspladsen og med

særligt fokus på kulturelle misforståelser

•

Støtte på udførelsen af dele af arbejdsfunktionen (skriftlige opgaver, brug af

IT-systemer, besvarelse af vagttelefon mv.), som borger ikke kan varetage

bl.a. pga. sproglige barrierer.

7.5.1

Sagsbehand-

ler/virksom-

hedskonsulent

som ’mentor-

light’

Sagsbehandler eller virksomhedskonsulent som jobstøttementor

Projektkommunerne har gennemgående gode erfaringer med, at sagsbehand-

ler/virksomhedskonsulenten varetager en mere håndholdt indsats ved støttebe-

hov i mindre omfang (”Mentor-light”). Her fremhæves den allerede etablerede

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

relation og kontinuitet som positive faktorer til at bidrage til synliggørelse af bor-

gerens ressourcer og borgerens fremskridt.

Behov for tyde-

lighed om den

fagprofessio-

nelles rolle og

opgaver i en

håndholdt ind-

sats.

Det fremhæves dog også som et centralt opmærksomhedspunkt af flere projekt-

ledere, at der kan være risiko for, at mentorstøtten/den håndholdte indsats tager

ressourcer fra kerneopgaven og udvisker det jobrettede fokus i relationen borger

og medarbejder imellem. Derfor kan der være behov for løbende drøftelser, fx ved

ledelsesopfølgning og sagssparringer på om støtten, der gives, har det rette niveau

og omfang, eller om der skal andre mentortyper i spil.

Opmærksom-

hedspunkter

når den sagsan-

svarlige medar-

bejder også har

mentoropgaver

Opmærksomhedspunkter

Et opmærksomhedspunkt i indsatsen vil derfor være at arbejde med fx:

•

En rollebeskrivelse med eksempler på støtteopgaver, der kan inkluderes i mentoropga-

verne, som sagsbehandler eller virksomhedskonsulent varetager med henblik på at

guide medarbejder i det daglige med at lave fornuftige grænsedragninger af støtten

Et generelt fokus på empowerment vil også være relevant i en løbende evaluering af

indsatsen for at fremme, at borger udvikler en mestring af opgaven på sigt

En beskrivelse af snitfladen mellem den håndholdte indsats varetaget af sagsbehand-

ler/virksomhedskonsulent og den sociale mentorstøtte, som varetages af fx et internt

mentorkorps med henblik på at kunne afgøre, hvornår støtten er af sådan en karakter

og omfang, at en socialmentor skal bringes i spil.

Foruden den mentorstøtte, der kan gives i mindre omfang som en del af en job-

rettet håndholdt indsats ved en sagsbehandler/virksomhedskonsulent, er der for

dele af målgruppen andre støttebehov, som løses bedst ved mentorindsatser givet

ved fx en virksomhedsmentor eller en social mentor. I Forsøg med integrations-

pålæg er disse mentorindsatser tænkt ind og iværksat meget på linje med jobcen-

trenes generelle brug af en mentor på kontanthjælpsområdet (jf. LAB kap 9b).

Nedenfor opridses opmærksomhedspunkter, der er specifikt knyttet til brugen af

disse mentortyper for denne målgruppe, som er identificeret i en eller flere pro-

jekter i forsøget.

7.5.2

Størst behov

for virksom-

hedsmentor

med særligt fo-

kus på sprog

Virksomhedsmentor med fokus på sprog

Et langt stykke hen ad vejen oplever projekterne, at der er de samme opgaver for

en virksomhedsmentor for denne målgruppe som for andre ledige med begrænset

arbejdsmarkedserfaring og svingende motivation for at indgå på arbejdsmarke-

det. Et særligt opmærksomhedspunkt, der generelt fremhæves af projekterne ved

brug af virksomhedsmentor for denne målgruppe, er, at man med fordel kan gøre

mere ud af at klæde virksomhedsmentorer på til at støtte op om den dansksprog-

lige udvikling og være mentor i en interkulturel kontekst. Der har i enkelte pro-

jekter været gjort særlige tiltag for at klæde virksomhedsmentorer på til at være

mentor for denne målgruppe med fokus på redskaber til sproglig støtte og forstå-

else for kulturspecifikke udfordringer for målgruppen m.m.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Inspiration fra

Esbjerg Kom-

munes mentor-

kursus

I Esbjerg kommunes projekt er der afprøvet et mentorkursus specifikt målrettet

virksomhedsmentorer for flygtninge og indvandrere, som man som kommune

med fordel kan hente inspiration fra. Mentorkurset bestod af 2 dage med neden-

stående temaer:

Mentor kursus – program (eksempel fra Esbjerg kommunes integra-

tionspålæg projekt)

Dag 1:

•

Eksempel på

mentorkursus

program

Hvad vil det sige at være mentor, og hvad kendetegner ”den gode mentor”?

Tilgangen til mentee!

Mentor i praksis – samarbejdet med jobcentret

Mentorrollens mange opgaver

Værktøjer i samarbejde med mentee

Dag 2:

•

Hvad indebærer det at komme til Danmark som flygtning eller indvandrer?

Hvad skal vi som mentorer for en flygtning eller indvandrer være opmærk-

somme på, bl.a. i forhold til sårbarhed?

Hvilke reaktioner og handlinger kan denne sårbarhed nogle gange udløse i

forhold til arbejdsmarkedet og virksomhedspraktikken?

Hvordan håndterer vi kulturforskelle eller manglende arbejdsidentitet?

Hvad skal vi være opmærksomme på i vores kommunikation med flygtninge

og indvandrere?

Rollen som

mentor bliver

tydeligere for

mentor og bor-

ger

Erfaringen fra Esbjerg er, at rollen som mentor bliver mere tydelig for virksom-

hedsmentorerne efter deltagelse i kurset. Det er med til at klæde mentorerne på

til at være mentor for en borger med flygtninge- eller indvandrerbaggrund og in-

stallere en forståelse for opgaven og de forudsætninger og den baggrund, borge-

ren kommer med, når de skal til at indgå i en dansk arbejdskontekst.

Mange kommuner har i forvejen et mentoruddannelsestilbud, og et målgruppe-

specifikt perspektiv kan eventuelt kobles på som et ekstra modul.

Virksomhedsmentorerfaring

Interview med samarbejdspartnere i form af virksomhedsmentorer indikerer, at

udover at introducere og oplære borgerne i de konkrete arbejdsfunktioner og til

at hjælpe vedkommende med at blive en del af virksomheden og det sociale fæl-

lesskab, oplever virksomhedsmentorer, at muligheden for at give borgere en

mere håndholdt støtte i mestring af det danske sprog i selve arbejdsrelationen er

givtig. Det kan være med til at understøtte, at borgerne får mere sproglig selvtil-

lid, og at borgerne reelt set får trænet det danske sprog i løbet af en arbejdsdag,

hvilket vurderes som en forudsætning for, at vedkommende kan forbedre sit

danske sprog.

Hent også

inspiration fra

erfaringer fra

forsøg med

sprogmakkere

Sprogmakkerkoncept:

Erfaringerne fra sprogmakkerkonceptet i Danskplus-projektet (et samarbejds-

projekt mellem KL, LO, 10 jobcentre og lokale sprogudbydere) kunne endvidere

være relevant at hente inspiration fra. Projektet har henvendt sig til en målgruppe

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

af indvandrere tættere på arbejdsmarkedet end målgruppen for Integrationspå-

læg, men der er efter alt at dømme ud fra projekternes erfaring med de sproglige

udfordringer for målgruppen på arbejdsmarkedet nogle af de samme behov for

sproglig støtte i dagligdagen.

7.5.3

Delmålgruppe

med sværere

sociale og per-

sonlige pro-

blemstillinger

Social mentor til en del af målgruppen

Det er som tidligere beskrevet en generel erfaring, at en del af målgruppen er ud-

fordret af sværere sociale og komplekse personlige problemstillinger, og at der

derfor vil være nogle borgere i målgruppen, som har behov for omfattende støtte

til udvikling og mestring af de sociale og personlige områder af deres liv.

Projektkommunerne har haft forskellige erfaringer med og adgang til at bruge

social mentor, men erfaringen er generelt, at social mentor særlig relevant for de

borgere, der har en lille eller truet arbejdsevne, eller hvor borger nok kan deltage

i virksomhedsvendt indsats, men med omfattende støtte på sociale og personlige

områder. Dels at sociale mentorer kan bidrage til en bedre afdækning af borge-

rens situation og kan støtte borgeren i bedre at håndterer nogle af de udfordrin-

ger, som kan hindre vejen mod job.

7.6

Centralt ele-

ment i forsøgs-

modellen at an-

dre indsatser

sker parallelt

med virksom-

hedsforløb

Datakilder

Parallel støtte

En stor del af målgruppen for Integrationspålæg har brug for indsatser, der ligger

ud over den introduktion og optræning, der kan ligge i et virksomhedsforløb. Et

centralt element i en indsatsmodel for målgruppen er derfor at skabe sammen-

hæng mellem den virksomhedsvendte indsats og de øvrige tværfaglige indsatser,

der skal til for at rykke målgruppen mod en tilknytning til arbejdsmarkedet.

I kraft af målgruppens differentierede baggrund, ressourcer og udfordringer, som

kapitel 4 illustrerer, er det også på dette område vigtigt at være opmærksom på,

at det ikke er en model eller et tilbud, der kan samle målgruppen. Det har ikke

været muligt med det tilgængelige dataset-up for denne evaluering at måle de

indsatser, deltagerne modtager foruden virksomhedsindsatser. Det er derfor

alene afdækket ved kvalitative interviewdata hvilke parallelle indsatser, der har

været de mest fremherskende og erfaringer med indhold i disse indsatser samt

tilgange til at få disse indsatser til at forløbe parallelt med virksomhedsindsatsen.

Nedenfor er valgt at præsentere tre primære indsatsområder, der har været størst

fokus på i projekterne i Forsøg med integrationspålæg:

•

Afsnittets

struktur

Sproglig opkvalificering

Faglig opkvalificering

Helbredsmæssig forløb samt behandling.

7.6.1

Svage dansk-

kundskaber er

Sproglig opkvalificering

En af de største fælles udfordringer, der ses på tværs af målgruppen, er svage

danskkundskaber. Derfor har det også været et særligt fokus i forsøgsmodellen at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

den største fæl-

les udfordring

på tværs af

målgruppen

tilbyde borgerne støtte til udvikling af deres dansksproglige kompetencer, der

hvor det skønnes relevant. Erfaringen fra projekterne er, at en stor del af mål-

gruppen, selvom de har opbrugt deres danskuddannelsesret, fortsat har store

sproglige udfordringer - specielt med fagsprog og skriftsprog, men for mange også

helt generelt med dagligdags dansk. Danskundervisning i kombination med virk-

somhedspraktik eller løntilskud vurderes derfor af projekterne som et relevant

tilbud for mange i målgruppen. Erfaringen er imidlertid, at der ikke er ét dansk-

uddannelsestilbud, der dækker hele målgruppen, men at det vil være mest hen-

sigtsmæssigt at arbejde med flere danskuddannelsestilbud.

Borgererfaring

Borgere er be-

vidst om at

dansk er vigtigt

for at få et job i

Danmark, og

de oplever at de

bliver bedre til

sproget af at

være i praktik

Fra borgerinterview fremgår det, at der er en udbredt forståelse for, at det at

kunne tale godt dansk er vigtigt for at få et job i Danmark i dag. Nogle har haft job

tidligere i Danmark, men her har jobbet været af en karakter, hvor de ikke har talt

meget dansk (fx rengøring, industri arbejde, selvstændig erhvervsdrivende),

hvorfor de stadig har store sproglige udfordringer. Mange fortæller også om, at

deres sproglige udvikling er gået i stå efter afslutning af sprogskole, og at de i dag

ser tilbage og savner, at de havde mere virksomhedsforløb samtidig med dansk-

undervisningen. En udbredt erfaring hos interviewede borgere er samtidig, at der

er en stor sproglig læring alene i at være i praktik på en dansk arbejdsplads, hvor

der tales dansk medarbejderne imellem. De fortæller, at de lærer nye ord, får

mere mod til at bruge deres danske i dialog med kolleger og kunder, og nogle af

de mest målrettede borgere er også opmærksomme på at huske at bruge det dan-

ske mere, når de kommer hjem.

I forsøget har den mest udbredte model, der er afprøvet, været FVU undervisning

i dansk og matematik efter en 2-3 model med dage i praktik og dage til undervis-

ning. Projekterne, der har anvendt denne model, har erfaret, at langt de fleste

borgere har haft behov for at starte på et FVU Start hold for at styrke det danske

forud for optagelse på FVU dansk. Særligt i Vejle kommunes projekt har dette

været anvendt i udbredt grad til en stor del af deltagerne i forsøget. Projektkom-

munerne oplever, at flere af de borgere, der har deltaget i FVU Start, har været

motiveret for tilbuddet for at opnå adgang til at tage erhvervsrettet uddannelse i

forlængelse heraf, som kan blive en vigtig vej til stabil selvforsørgelse.

Borgererfaring

FVU danskun-

dervisning som

2-3-model

FVU dansk er

vigtigt for især

dem der gerne

vil have en ud-

dannelse

Flere borgere, der har deltaget i FVU dansk og matematik, udtrykker en ambition

om at tage en erhvervsrettet uddannelse efterfølgende. De har forstået, at uddan-

nelse er vigtigt i Danmark både for at kunne opnå ansættelse og for at kunne blive

i job. En borger fortæller bl.a. om sit ønske om at få en ansættelse i den børnehave,

hvor hun er i praktik, parallelt med, at hun tager FVU dansk og matematik. Hun

håber, at hun består, så hun kan blive optaget på PAU uddannelsen og blive pæ-

dagogisk assistent. Hun forstår, at det er vigtigt for, at hun kan komme i betragt-

ning til et job i en børnehave.

Det er dog samtidig en udbredt erfaring i forsøget, at langt fra alle i målgruppen

kan honorere kravene til at deltage i FVU undervisningssystemet – heller ikke

’FVU start’ for tosprogede. Mange har desuden svært ved at indgå i eller tilegne

En del borgere

har svært ved

at profitere af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

danskundervis-

ning i en ’skole-

setting’

Behov for

dansk-under-

visning med fo-

kus på bran-

chespecifik

dansk

sig læring ved traditionelle undervisningsformer. Derfor har der også i flere pro-

jekter været gjort forsøg med andre danskuddannelsestilbud.

En stor gruppe har brug for praktisk orienterede danskundervisningstilbud med

specifikt fokus på det sprog, de skal mestre for at indgå på en arbejdsplads. Derfor

har flere projekter i varierende omfang afprøvet eller taget initiativ til at udvikle

andre former for danskundervisning eller støtte til dansksproglig udvikling. Fæl-

les for flere af dem har været, at fokus har været på fagdansk eller branchespecifik

dansk. Nedenfor gives eksempler på forskellige modeller anvendt i Forsøg med

integrationspålæg.

Holdundervisning med fokus på fagdansk - virksomhedsforlagt

Projekternes primære satsning på etablering af individuelle praktikker har van-

skeliggjort tilrettelæggelsen af arbejdspladsforlagt danskundervisning. Arbejds-

pladsforlagt danskundervisning er derfor kun anvendt i et enkelt projekt i forsø-

get. Det er sket i Hillerød jobcenters projekt, hvor projektmodellen med anven-

delse af virksomhedscentre som første virksomhedsforløb for målgruppen har

gjort det muligt at tilbyde et samlet og branchetilpasset undervisningstilbud på

en virksomhed. Det er samtidig et relativt ressourcetungt tilbud, og det har derfor

i forsøget været tilbudt et hold på 12 deltagere udvalgt ud fra, at de havde mulig-

heder for at komme i job med den kombinerede indsats. Erfaringen herfra er, at

det er et tilbud, der rummer et stort potentiale og giver gode muligheder for at

tilbyde en danskundervisning, der retter sig mod det sprog, der tales på arbejds-

pladsen, og som borgeren har konkrete erfaringer med fra sin dagligdag. Det til-

lærte bliver dermed taget i anvendelse med det samme og forstærker læringen og

den sproglige progression.

Holdundervisning i branchedansk i Jobcenter Skanderborg

Skanderborg kommune har udviklet et branchetilpasset danskundervisningskon-

cept

med afsæt i praksisnære undervisningsformer, der adskiller sig fra traditi-

onel danskundervisning. Danskundervisningen er branchetilpasset efter de ni

branchespor, der arbejdes med i kommunen. Integrationspålægsprojektet har af-

prøvet en tilpasset variant af danskundervisningskonceptet for et samlet hold

med borgere fra integrationspålægsprojektet og med afsæt i de brancher, hvor

deltagerne var i praktik. Der er lagt stor vægt på, at undervisningsformen bygger

på forskellige praksisnære læringsmetoder, inddragende øvelser og minimal brug

af ’tavle undervisning’. Undervisningen understøttes af redskaber, som borger

kan anvende i sin dagligdag i praktikken, fx kortsæt med piktogrammer/billeder

og oversættelse på de mest gængse begreber inden for branchen. Der har været

rigtig gode tilbagemeldinger på forløbet fra de borgere, der har deltaget, og pro-

jektmedarbejderne har sporet stor forbedring i flere af deltagernes dansk, bl.a. i

form af forbedret ordforråd, læsefærdigheder og mod til at tale dansk. En del af

forløbet har også handlet om at rådgive om og drøfte dansk arbejdspladskultur,

bearbejde holdninger omkring værdien af virksomhedspraktik, træne jobsøg-

ningsaktiviteter mv.

Begrænsede,

men gode erfa-

ringer med ar-

bejdspladsfor-

lagt dansk

Brancherettet

danskundervis-

ning med ind-

dragende og

praksisnære

undervisnings-

former rum-

mer stort po-

tentiale

Konceptet er udviklet i et samarbejde mellem Integrationspålæg projektet i Skanderborg jobcenter og kommunens

integrationsafdeling som et danskundervisningskoncept for primært integrationsborgere, men også andre tosprogede

ledige. Undervisningen er udviklet i tilknytning til kommunens branchepakkekoncept.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Sprogmentor

til individuel

støtte

Sprogmentorforløb på arbejdspladsen

Horsens kommunes integrationspålægsprojekt har anvendt Sprogcenter Midts

tilbud om sprogmentorstøtte på jobbet. Sprogmentor er en sproglærer, der kom-

mer ud på arbejdspladsen og giver borger individuel brancherettet sprogtræning

og hjælperedskaber til at tilegne sig og træne det fagspecifikke sprog, der tales på

arbejdspladsen. Støtten gives typisk i op til ti timer, fx 1-2 timer om ugen, i 3 må-

neder. Tilbuddet har af projektteamet været oplevet som meget anvendeligt og

som et vigtigt tilbud til målgruppen.

Borgererfaring

Borgere i bran-

chespecifik

danskundervis-

ning parallelt

med virksom-

hedsforløb op-

lever at få

større ordfor-

råd og mere

mod til at

bruge det dan-

ske

Borgere, der har deltaget i et sprogundervisningstilbud med fokus på brancheret-

tet dansk, hvor undervisningen har kørt parallelt med, at borger har været i et

virksomhedsforløb eller job i den pågældende branche, udtrykker, at de har fået

stort udbytte af forløbet. De fortæller om, hvordan de har lært konkrete nye ord,

og at det for dem har lettet forståelsen af kommunikationen på arbejdspladsen,

fx at forstå indholdet i en besked som:

’Vil du gå på lageret efter…’

eller

’På tors-

dag skal børnehaven på udflugt’.

Ord som ’lager’ og ’udflugt’ er eksempler på

branchebestemte nøgleord, hvor borgere fra forløbet har haft en konkret ople-

velse af at have hørt ordet før - uden at forstå det, og efter at have stiftet bekendt-

skab med det i et brancherettet sprogundervisningsforløb forstår de nu indholdet

i beskeden. En del af den forandring borgeren også bemærker er, at de har fået

mere mod til at bruge det danske sprog i det daglige, fx i pauserne på arbejdet,

men også i fritiden (ved indkøb, sammen med børnene mv).

Målgruppen er på den sproglige front desuden udfordret af analfabetisme, indlæ-

ringsvanskeligheder eller andre barrierer, som på tværs af projektkommunerne

opleves at begrænse dele af målgruppens muligheder for enten at indgå i og pro-

fitere af både FVU dansk og til dels også brancherettet danskundervisning paral-

lelt med virksomhedspraktik. Projektmedarbejdere vurderer, at der således er en

mindre gruppe for hvem, det er vanskeligt at tilbyde en indsats, der fremmer

denne gruppes danskkompetencer mærkbart.

Opmærksomhedspunkter

Opsamlende kan det konkluderes, at den tværgående erfaring fra projektet er, at der er

et stort behov for danskuddannelsestilbud i målgruppen, men at behovene er differentie-

rede. Overordnet ses tre relevante tilbudstyper, hvor en nøgle til borgers udbytte af forløbet

er, at det sker parallelt med en virksomhedsvendt aktivitet, så sproget trænes og anvendes

dagligt.

Følgende opmærksomhedspunkter er centrale at have in mente, når man som kommune

går med overvejelser om at tilrettelægge sproglig opkvalificering for målgruppen, der har

opbrugt deres danskuddannelsesret:

•

En delgruppe

har behov for

et specialiseret

og praktisk ori-

enteret dansk-

undervisnings-

tilbud

Stort, men dif-

ferentieret

danskuddan-

nelsesbehov

•

Det er centralt at screene hvilken del af målgruppen, der kan profitere direkte af FVU

læsning (og matematik), så de kan tage næste skridt mod efterfølgende uddannelse

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af målgruppen dog vil have be-

hov for optrænende for-forløb som ’FVU start’ for at kunne opfylde adgangskravene

til FVU læsning og FVU matematik

For hovedparten af målgruppen vil det være mere oplagt med en praksisbetonet og

branchespecifik danskundervisning med minimal tavleundervisning, inddragende

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

øvelser og adgang til understøttende konkrete redskaber i sprogtilegnelsen, fx pikto-

grammer, som er direkte anvendelige i den dagligdag, de skal fungere i og som har

mulighed for at anvendes med det samme

Undervisningen kan med fordel kobles med en undervisning i dansk arbejdspladskultur,

da en stor del af de kommunikative udfordringer også er kulturelt betingede

Det er oplagt at lægge undervisningen på virksomheden, men kan også med fordel

afvikles i en 2-3 model med dage i praktik og dage til undervisning

En mindre del af målgruppen vil have behov for et individuelt specialiseret tilbud, idet

de er analfabeter og/eller har så lav funktions- og indlæringsevne, at de får meget lidt

ud af selv et tilpasset tilbud med afvekslende og praksisnære undervisningsformer.

7.6.2

Faglig opkvalificering

Målgruppen i forsøget er karakteriseret ved kort skolegang, eller at de har kom-

petencer og uddannelse fra deres hjemland, som ikke umiddelbart eller kun del-

vist kan godkendes og anvendes på det danske arbejdsmarked. Generelt ses det,

at de jobmål, der arbejdes henimod, ligger inden for brancher, hvor der findes

jobfunktioner med lave indgangsforudsætninger. Der kan dog til nogle job være

krav om eller behov for kortere kurser eller certificeringer for at komme i betragt-

ning til en ansættelse.

Der opleves

ikke problemer

med at afvikle

faglig opkvalifi-

cering som pa-

rallel aktivitet

Eksempler på

kurser anvendt

i forsøget

For den del af målgruppen, der er tættest på arbejdsmarkedet, har faglig opkvali-

ficering været en relevant og anvendt parallel indsats, og på tværs af projektkom-

munerne opleves ikke problemer med, at disse aktiviteter kan afvikles parallelt

med deltagelse i virksomhedspraktik.

Følgende faglige opkvalificeringsforløb/kurser og certificeringer har blandt andet

været anvendt i forsøget:

•

Forskellige typer kørekort, fx lastbilkørekort, taxakørekort og vejkendskabs-

kurser, almindelig kørekort

Kurser inden for fødevarehåndtering, fx fødevarehygiejne, fødevaresikkerhed

mv.

Kurser inden for rengøring, fx erhvervsrengøring, hospitalsrengøring, rengø-

ring på institutioner mv.

Kurser i overfladebehandling, fx automaling, epoxymaling mv.

Kurser inden for lager og logistik, fx truckcertifikat, betjening af lift mv.

Kurser i tolkebistand

Opmærksomhedspunkter

I forbindelse med bevilling af faglig opkvalificering til målgruppen er det som kommune

relevant at være opmærksom på at sikre:

•

Klare retningslinjer for hvilke kurser og certificeringer, der kan bringes i spil til målgrup-

pen

Klare og velbeskrevne indikatorer på beskæftigelsesmuligheder, der skal være til stede

for at kunne bevillige

Relativt frie rammer til at bevillige, hvis gode beskæftigelsesmuligheder er identificeret,

eller

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

•

Let adgang til hurtig ledelsesmæssig stillingtagen i enkeltsager med henblik på bevil-

ling

Opmærksomhedspunkter

Der relaterer sig herudover en række opmærksomhedspunkter udledt af forsøget i forhold

til de indholdsmæssige elementer i opkvalificeringen for målgruppen, som er:

•

En del borgere vil have behov for at gennemføre AMU kurser og certificeringer på for-

løb for tosprogede

En del borgere vil have behov for støtte, fx fra en mentor, til forskellige faser af opkva-

lificeringen. Det kan være i forhold til at ansøge om optagelse, at få undersøgt støtte-

muligheder for tosprogede, at forberede sig til teoriprøver og lignende

Generelt at have fokus på om der er andre fysiske krav eller sproglige krav ved jobbet,

som uddannelsen/kurset giver adgang til, som er uforeneligt med borgers profil (vej-

kendskabsprøve for taxachauffører, sprogkrav ved persontransport, helbredskrav ved

jobbet).

Undersøge po-

tentiale i sam-

arbejdsmodel-

ler mellem

virksomheder,

udbydere af

voksen og ef-

teruddannelse

samt sprogun-

dervisning

På baggrund af en enkelt kommunes (Esbjerg) erfaringer rejses opmærksomhed

på at undersøge potentialerne i en samarbejdsmodel om opkvalificerings- og

rekrutteringssamarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner

omkring et jobrettet forløb, fx rengøring, vaskeri eller andet. Erfaringerne fra Es-

bjerg peger på at det er afgørende, at arbejdsgiver har et nært forestående ansæt-

telsesbehov og forpligter sig i et nærmere defineret omfang til at ansætte borgere,

der når et vist niveau i forløbet. Samtidig kan man indgå aftaler med voksen- og

efteruddannelsesudbyder om et målgruppetilpasset kursus (evt. virksomhedsfor-

lagt) samt fagspecifik danskundervisning. En model som denne er afprøvet i Es-

bjerg kommunes projekt, hvor 4 ud af 10 opnåede ansættelse direkte efter forlø-

bet. Flere af de øvrige opnåede ansættelse i anden virksomhed.

7.6.3

Centralt med

konstruktivt

lægesamar-

bejde vedr.

borgers funkti-

onsevne og skå-

nehensyn

Helbredsafklarende forløb samt behandling

En stor del af målgruppen har helbreds- eller sundhedsmæssige udfordringer af

større eller mindre omfang. Evalueringsinterview med projektteams viser at det i

en række sager er uproblematisk at tilrettelægge virksomhedsforløb parallelt med

den udredning og/eller behandling, borger deltager i. Erfaringen er imidlertid

også, at der i målgruppen er en del sager, hvor det er vanskeligere at afgøre de

rigtige skånehensyn og mulighederne for at gennemføre virksomhedsforløb pa-

rallelt med den udredning/behandling, der finder sted.

I afsnit 6.5 fremgår det af den kvantitative analyse, at indlagte og borgere, der

bruger mere speciallæge, har været markant mindre i virksomhedspraktik, hvil-

ket derfor påvirker deltagelse i forsøget. Der er imidlertid ingen signifikante be-

skæftigelsesforskelle mellem borgere med hensyn til, om de har været indlagt el-

ler ej, samt om de bruger speciallæge. Det kan skyldes at speciallægeforløb og

indlæggelse kan være forløb, hvor billedet af skånebehov og funktionsevne kort

efter disse indsatser vil være relativt afklaret. Dog viser analysen, at borgere med

større brug af egen læge kommer i mindre grad i beskæftigelse, hvilket kan pege

på, at lægesamarbejdet er afgørende for at understøtte progressionen mod job.

Indlæggelser

og brug af spe-

ciallæge påvir-

ker deltagelse i

virksomheds-

forløb, men

ikke beskæfti-

gelseseffekten

for gruppen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Borgere med

større brug af

egen læge kom-

mer i mindre

grad i beskæfti-

gelse,

..projekterne

oplever også

denne del af

målgruppen

svær at rykke

Det gode læge-

samarbejde

etableres fra

sag til sag…

Derimod ses at borgere med større brug af egen læge i mindre grad kommer i

beskæftigelse (afsnit 6.5). Kobles det med projekternes erfaring med, at borgere

der har uafklarede helbredsmæssige klager eller en egenoplevelse af dårligt hel-

bred som ikke er afklaret i forhold til en relevant behandling, er sværest at tilret-

telægge et parallelt virksomhedsforløb for. Det skyldes ifølge projektmedarbej-

dere, at det bliver vanskeligt at definere de rette skånehensyn eller skabe en tryg-

hed hos borger om at deltagelse i virksomhedsforløb ikke vil forværre tilstanden.

En erfaring på tværs af projektkommunerne er at et konstruktivt lægesamarbejde

omkring denne del af målgruppen er meget centralt for at for at disse forhold ikke

skal blive en hindrende faktor for deltagelse i virksomhedsforløb.

Der opleves i projekterne stor variation i, hvor godt dette lægesamarbejde lykkes,

men der er flest erfaringer med, at det gode lægesamarbejde etableres fra sag til

sag og består i sagsbehandlers proaktive kontakt til lægen, når ovenstående sags-

typer og mønstre forekommer.

Som supplement kan det være en stor hjælp for de sagsbehandlere, der arbejder

med målgruppen, at have adgang til sparringsmøder med kommunens egen læ-

gekonsulent, noget der især fremhæves af Vejle jobcenters projekt. Denne type

lægefaglig sparring har erfaringsmæssigt været en vigtig støtte i håndteringen af

sager, hvor der har været et uklart helbredsbillede, eller hvor det har været svært

at oversætte det lægelige til skånehensyn i et virksomhedsforløb.

Enkelte projektkommuner har indledningsvist orienteret de praktiserende læger

i kommunen om rammerne for forsøget med integrationspålæg og har på denne

måde forsøgt at forventningsafstemme om intentioner og rammer for indsatsen

og tilkendegive, at man gerne indgår i dialog med læge og borger om forløbet. Det

er usikkert, hvilken effekt disse initiativer har haft. Nogle af disse projekter ople-

ver overordnet et godt lægesamarbejde, andre oplever ingen ændring i lægesam-

arbejdet.

..og evt. med

støtte fra job-

centrets læge-

konsulent

Forsøg med in-

formations-

kampagne,

med varie-

rende succes

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

8 Bilag: detaljerede estimationsresultater

Dette bilag indeholder eksempler på de fulde estimationsresultater inkl. kontrol-

variabler.

Tabel B1. DiD-resultater med deltagergruppen som indsatsgruppe, hvor outcome

er målt 6 måneder efter start i forsøget

(1)

Ordinær

beskæfti-

gelses

grad

Did-Effekt

Deltagergruppen=1

Forsøgets vindue=1

Alder ultimo året før

(Alder/10)^2

Kvinde

Har en partner

Er gift

Har 0-2-årige børn

Har 3-6-årige børn

Har 7-9-årige børn

Har 10-14-årige

børn

Har 15-24-årige

børn

Europa udenfor EU

Afrika

Asien

Andre lande

Jugoslavien

Tyrkiet

Somalia

Afghanistan

Irak

Iran

Libanon

Pakistan

0,021

(1,367)

-0,000

(-0,011)

-0,006

(-1,134)

0,005

(1,622)

-0,005

(-1,728)

-0,013

(-2,367)

0,009

(1,561)

-0,009

(-1,426)

-0,013

(-1,657)

-0,004

(-0,552)

0,003

(0,537)

-0,000

(-0,036)

-0,002

(-0,457)

-0,011

(-0,928)

0,005

(0,367)

0,001

(0,069)

0,071

(1,540)

-0,021

(-2,114)

Ref.

-0,014

(-1,515)

-0,006

(-0,509)

-0,004

(-0,376)

-0,013

(-0,893)

-0,022

(-2,650)

0,001

(0,078)

(2)

Ordinær

beskæf-

tigelse

(3)

Udvidet

beskæfti-

gelse

0,401

(1,970)

0,432

(2,959)

-0,264

***

(-4,736)

0,060

(1,862)

-0,086

(-2,496)

-0,463

***

(-7,395)

0,212

(2,949)

-0,126

(-1,706)

-0,196

(-2,089)

-0,042

(-0,562)

0,020

(0,277)

-0,036

(-0,583)

-0,035

(-0,925)

-0,262

(-1,973)

-0,185

(-1,350)

-0,226

(-1,954)

0,666

(1,621)

-0,545

***

(-4,579)

Ref.

-0,418

***

(-3,682)

-0,327

(-2,577)

-0,109

(-0,962)

-0,596

***

(-4,128)

-0,504

***

(-4,380)

-0,160

(-1,031)

(4)

Virk-

som-

heds-

praktik

(5)

På kon-

tanthjælp

(6)

Førtids-

pension

(7)

Matchka-

tegori 1

eller be-

skæfti-

gelse

0,063

(0,161)

0,098

(0,360)

0,173

(1,205)

0,312

***

(3,702)

-0,354

***

(-3,882)

-0,256

(-1,652)

-0,282

(-1,515)

0,376

(2,059)

0,343

(1,458)

0,847

***

(4,551)

0,111

(0,640)

-0,672

***

(-4,349)

-0,263

(-2,563)

-1,261

***

(-3,850)

-0,959

(-2,713)

-0,742

(-2,519)

1,306

(1,577)

-1,235

***

(-3,300)

Ref.

-2,519

***

(-8,321)

-2,863

***

(-8,764)

-1,609

***

(-5,633)

-2,889

***

(-7,463)

-2,086

***

(-6,326)

0,232

(0,487)

0,141

(1,899)

-0,039

(-0,751)

-0,078

(-2,657)

0,027

(1,747)

-0,032

(-1,903)

-0,050

(-1,621)

0,072

(2,170)

-0,056

(-1,673)

-0,087

(-1,993)

-0,022

(-0,615)

0,010

(0,314)

-0,005

(-0,160)

-0,015

(-0,797)

-0,084

(-1,321)

0,002

(0,021)

0,012

(0,203)

0,376

(1,628)

-0,131

(-2,266)

Ref.

-0,089

(-1,687)

-0,068

(-1,075)

-0,040

(-0,780)

-0,117

(-1,497)

-0,117

(-2,524)

0,043

(0,489)

4,573

***

-2,047

***

(13,442)

(-7,329)

0,921

***

0,845

***

(4,449)

(4,383)

0,337

***

4,965

***

(3,897)

(46,179)

0,027

0,574

***

(0,518)

(8,320)

-0,071

-0,591

***

(-1,264)

(-7,883)

-0,445

***

0,396

***

(-4,399)

(3,380)

0,129

-0,170

(1,178)

(-1,326)

0,103

0,210

(0,963)

(1,644)

-0,433

-0,037

(-2,948)

(-0,205)

-0,002

0,162

(-0,014)

(1,179)

0,062

0,334

(0,538)

(2,628)

0,257

0,173

(2,476)

0,135

(1,924)

-0,578

(-2,941)

0,208

(0,978)

0,690

***

(3,841)

-0,437

(-1,310)

-0,508

(-2,451)

Ref.

-1,086

***

(-6,743)

-0,528

(-2,674)

-0,780

***

(-4,822)

-0,320

(-1,384)

-0,548

(-2,611)

-0,220

(-0,925)

(1,511)

-0,052

(-0,688)

0,173

(0,753)

0,309

(1,332)

0,166

(0,855)

-1,123

(-1,897)

0,075

(0,293)

Ref.

0,353

(1,771)

-0,024

(-0,097)

0,041

(0,211)

-0,295

(-1,015)

0,146

(0,625)

-0,474

(-1,675)

-0,166

***

(-7,518)

-0,002

(-0,253)

0,159

***

(7,587)

-0,036

(-2,126)

0,049

(2,432)

-0,034

(-1,429)

-0,031

(-1,356)

0,013

(0,597)

-0,009

(-0,703)

0,011

(0,650)

-0,009

(-0,531)

-0,039

(-2,055)

0,019

(1,029)

0,108

(2,070)

-0,031

(-0,946)

0,020

(0,499)

0,153

(1,140)

0,060

(0,875)

Ref.

-0,056

(-1,767)

0,040

(0,819)

0,074

(1,620)

0,001

(0,021)

0,045

(0,953)

-0,000

(-0,005)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Syrien

Bosnien-Hercego-

vina

3-<10 år i Danmark

10-<20 år i Dan-

mark

-0,025

(-1,717)

-0,002

(-0,124)

Ref.

0,003

(0,385)

20 år eller mere i

Danmark

Ingen uger på kon-

tanthjælp i før-de-

signs periode

1-47 uger på kon-

tanthjælp i før-de-

signs periode

48 uger på kontant-

hjælp i før-designs

periode

Indlagt=0

Indlagt=1

Kontakter alment

prakt. læge: 0-4

Kontakter alment

prakt. læge: 5-9

Kontakter alment

prakt. læge: 10-19

Kontakter alment

prakt. læge: 20+

Kontakter special-

læge: 0

Kontakter special-

læge: 1-5

Kontakter special-

læge: 5-9

Kontakter special-

læge: 10+

Konstant

R^2

0,011

(1,050)

Ref.

-0,184

(-2,342)

0,001

(0,013)

Ref.

0,038

(0,958)

0,076

(1,419)

Ref.

-0,425

(-2,525)

-0,319

(-1,926)

Ref.

0,300

***

(3,899)

0,400

***

(3,957)

Ref.

0,535

(2,091)

-0,398

(-1,607)

Ref.

-1,283

***

10,560)

-1,335

***

(-8,910)

Ref.

-0,069

(-0,225)

-0,202

(-0,638)

Ref.

-0,028

(-0,203)

-0,072

(-0,408)

Ref.

0,025

(0,633)

0,217

(2,177)

Ref.

0,071

(2,760)

0,006

(0,191)

Ref.

-5,414

***

(-14,903)

-1,136

(-2,690)

Ref.

3,551

***

(17,576)

3,244

***

(12,506)

Ref.

-0,041

***

-0,285

***

-0,433

-0,299

9,566

***

-0,025

-4,129

***

(-3,307)

-0,082

***

(-4,163)

-0,532

***

(-3,248)

-1,744

***

(-2,053)

-0,066

(44,469)

12,910

***

(-0,790)

-0,000

(-14,873)

-9,202

***

(-7,197)

Ref.

-0,005

(-0,906)

Ref.

-0,034

***

(-4,002)

-0,040

***

(-5,017)

-0,041

***

(-4,645)

Ref.

(-8,396)

Ref.

-0,016

(-0,506)

Ref.

-0,174

***

(-3,835)

-0,216

***

(-5,052)

-0,228

***

(-4,867)

Ref.

(-15,039)

Ref.

-0,002

(-0,023)

Ref.

-0,479

***

(-5,407)

-0,531

***

(-6,132)

-0,503

***

(-5,215)

Ref.

(-0,500)

Ref.

-0,714

***

(-6,971)

Ref.

(66,575)

Ref.

0,097

(0,704)

Ref.

0,647

***

(4,286)

0,615

***

(4,066)

0,620

***

(3,344)

Ref.

(-0,012)

Ref.

0,006

(0,215)

Ref.

(-36,208)

Ref.

-0,129

(-0,710)

Ref.

-1,092

***

(-5,365)

-1,020

***

(-5,050)

-1,068

***

(-4,397)

Ref.

-0,190

(-1,412)

-0,267

(-2,000)

-0,346

(-2,201)

Ref.

0,027

(1,039)

0,032

(1,231)

0,122

(3,006)

Ref.

-0,006

(-0,725)

-0,004

(-0,473)

-0,004

(-0,493)

0,039

(0,608)

0,015

17978

-0,043

(-1,046)

-0,048

(-1,060)

-0,053

(-1,124)

0,286

(0,822)

0,019

17978

-0,058

(-0,699)

-0,139

(-1,482)

-0,316

***

(-3,530)

1,831

(2,479)

0,063

17978

-0,168

(-1,304)

-0,312

(-2,063)

-0,794

***

(-5,505)

3,773

(3,185)

0,093

17978

0,123

(0,866)

0,240

(1,443)

0,329

(1,870)

-3,670

(-2,373)

0,426

17978

0,005

(0,207)

-0,022

(-0,726)

-0,046

(-1,409)

0,594

(1,695)

0,011

17978

-0,003

(-0,016)

0,002

(0,009)

-0,350

(-1,501)

4,011

(2,127)

0,147

17978

Note: Resultater fra DiD-regression estimeret vha. OLS. t-teststørrelse i parentes

*signifikant på 10 %, **signifikant på 5 %, *** signifikant på 1 %-niveau.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Tabel B2. DiD-resultater med deltagergruppen som indsatsgruppe, hvor outcome

er målt 13 måneder efter start i forsøget

(1)

Ordinær

beskæfti-

gelses

grad

Did-Effekt

Deltagergruppen=1

Forsøgets vindue=1

Alder ultimo året før

(Alder/10)^2

Kvinde

Har en partner

Er gift

Har 0-2-årige børn

Har 3-6-årige børn

Har 7-9-årige børn

Har 10-14-årige

børn

Har 15-24-årige

børn

Europa udenfor EU

Afrika

Asien

Andre lande

Jugoslavien

Tyrkiet

Somalia

Afghanistan

Irak

Iran

Libanon

Pakistan

Syrien

Bosnien-Hercego-

vina

3-<10 år i Danmark

10-<20 år i DK

0,111

(2,764)

-0,001

(-0,046)

0,065

***

(5,037)

0,014

(1,999)

-0,018

(-2,438)

-0,072

***

(-5,219)

0,014

(0,946)

-0,016

(-1,123)

-0,022

(-1,015)

-0,004

(-0,225)

0,014

(0,894)

-0,012

(-0,949)

-0,005

(-0,624)

-0,052

(-2,048)

0,048

(1,415)

0,020

(0,794)

0,126

(1,381)

-0,060

(-2,881)

Ref.

-0,052

(-2,374)

0,003

(0,100)

-0,023

(-1,037)

-0,030

(-0,824)

-0,056

(-2,401)

-0,006

(-0,198)

-0,027

(-0,697)

0,005

(0,124)

Ref.

-0,027

(2)

Ordinær

beskæfti-

gelse

0,627

(3,147)

-0,040

(-0,446)

0,248

***

(3,658)

0,061

(1,687)

-0,079

(-2,079)

-0,323

***

(-4,523)

0,109

(1,449)

-0,096

(-1,259)

-0,146

(-1,317)

-0,028

(-0,323)

0,077

(0,939)

-0,072

(-1,049)

-0,029

(-0,653)

-0,339

(-2,582)

0,154

(0,885)

0,080

(0,589)

0,678

(1,438)

-0,376

(-3,232)

Ref.

-0,328

(-2,802)

-0,116

(-0,769)

-0,185

(-1,568)

-0,257

(-1,344)

-0,334

(-2,750)

-0,016

(-0,085)

-0,288

(-1,474)

0,009

(0,042)

Ref.

-0,108

(3)

Udvidet

beskæfti-

gelse

1,472

***

(3,429)

0,665

(2,417)

0,128

(1,066)

0,127

(1,868)

-0,197

(-2,744)

-1,417

***

(-10,622)

0,275

(1,822)

-0,122

(-0,787)

-0,256

(-1,212)

-0,039

(-0,239)

0,074

(0,480)

-0,031

(-0,232)

-0,086

(-1,067)

-0,695

(-2,502)

-0,245

(-0,835)

-0,397

(-1,648)

0,896

(1,171)

-1,293

***

(-5,370)

Ref.

-1,119

***

(-4,750)

-0,633

(-2,299)

-0,457

(-1,971)

-1,025

(-3,118)

-1,279

***

(-5,210)

-0,655

(-2,164)

-0,543

(-1,486)

-0,963

(-2,809)

Ref.

0,139

(4)

Virksom-

hedsprak-

tik

8,376

***

(13,234)

2,074

***

(5,544)

0,699

***

(4,578)

0,084

(0,923)

-0,160

(-1,636)

-0,653

***

(-3,613)

-0,053

(-0,273)

0,406

(2,141)

-0,523

(-2,019)

0,268

(1,227)

0,052

(0,250)

0,534

(2,857)

0,209

(1,654)

-1,239

***

(-3,545)

-0,016

(-0,042)

1,444

***

(4,406)

-0,463

(-0,702)

-1,091

(-2,843)

Ref.

-2,200

***

(-7,457)

-0,836

(-2,285)

-1,818

***

(-6,213)

-0,781

(-1,915)

-1,080

(-2,887)

-0,633

(-1,483)

1,278

(2,762)

-0,518

(-1,119)

Ref.

-2,363

***

(5)

På kon-

tant-

hjælp

-4,619

***

(-7,977)

2,051

***

(5,502)

5,588

***

(23,967)

1,158

***

(7,860)

-1,201

***

(-7,413)

1,380

***

(5,442)

-0,583

(-2,118)

0,490

(1,778)

-0,106

(-0,279)

0,513

(1,768)

0,566

(2,091)

0,614

(2,502)

0,053

(0,325)

0,726

(1,459)

0,749

(1,505)

0,581

(1,394)

-2,670

(-2,121)

0,521

(0,928)

Ref.

0,984

(2,318)

-0,083

(-0,156)

0,412

(0,992)

-1,532

(-2,431)

0,852

(1,680)

-0,751

(-1,246)

-1,392

(-2,117)

-0,510

(-0,742)

Ref.

0,885

(6)

Førtids-

pension

(7)

Matchka-

tegori 1

eller be-

skæfti-

gelse

0,512

(0,619)

0,248

(0,429)

0,804

(2,643)

0,636

***

(3,557)

-0,734

***

(-3,789)

-0,781

(-2,368)

-0,559

(-1,419)

0,790

(2,039)

0,677

(1,356)

1,845

***

(4,667)

0,229

(0,621)

-1,485

***

(-4,529)

-0,542

(-2,486)

-2,728

***

(-3,924)

-1,906

(-2,544)

-1,512

(-2,421)

2,868

(1,633)

-2,742

***

(-3,461)

Ref.

-5,463

***

(-8,520)

-6,024

***

(-8,683)

-3,505

***

(-5,784)

-6,057

***

(-7,360)

-4,488

***

(-6,408)

0,395

(0,392)

-11,288

***

(-14,624)

-2,369

(-2,650)

Ref.

7,308

***

-0,697

***

(-7,555)

0,023

(1,047)

0,839

***

(13,280)

-0,075

(-1,682)

0,115

(2,187)

-0,146

(-2,031)

-0,008

(-0,110)

-0,001

(-0,008)

-0,088

(-1,742)

0,019

(0,361)

-0,108

(-2,066)

-0,238

***

(-3,987)

0,097

(1,831)

0,447

(2,712)

-0,108

(-1,016)

0,034

(0,300)

0,309

(0,849)

0,130

(0,655)

Ref.

-0,147

(-1,375)

0,117

(0,794)

0,292

(2,064)

0,206

(1,403)

0,274

(1,744)

-0,002

(-0,010)

0,076

(0,675)

0,828

(2,876)

Ref.

0,290

***

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

(-1,545)

-0,018

(-0,787)

Ref.

(-1,194)

-0,069

(-0,591)

Ref.

(0,850)

0,293

(1,392)

Ref.

(-10,940)

-2,457

***

(-9,105)

Ref.

(3,033)

0,760

(2,008)

Ref.

(3,643)

-0,049

(-0,470)

Ref.

(17,074)

6,643

***

(12,080)

Ref.

20 år eller mere i

Danmark

Ingen uger på kon-

tanthjælp i før-de-

signs periode

1-47 uger på kon-

tanthjælp i før-de-

signs periode

48 uger på kontant-

hjælp i før-designs

periode

Indlagt=0

Indlagt=1

Kontakter alment

prakt. læge: 0-4

Kontakter alment

prakt. læge: 5-9

Kontakter alment

prakt. læge: 10-19

Kontakter alment

prakt. læge: 20+

Kontakter special-

læge: 0

Kontakter special-

læge: 1-5

Kontakter special-

læge: 5-9

Kontakter special-

læge: 10+

Konstant

R^2

-0,059

-0,439

-0,546

-0,699

16,619

***

0,009

-8,640

***

(-2,089)

-0,165

***

(-2,969)

-1,036

***

(-2,021)

-3,162

***

(-2,661)

-0,395

(37,302)

22,219

***

(0,109)

0,137

(-14,694)

-19,271

***

(-6,873)

Ref.

0,008

(0,516)

Ref.

-0,090

***

(-4,453)

-0,101

***

(-5,262)

-0,114

***

(-5,607)

Ref.

(-8,024)

Ref.

0,033

(0,425)

Ref.

-0,455

***

(-4,318)

-0,534

***

(-5,447)

-0,600

***

(-5,624)

Ref.

(-13,897)

Ref.

0,009

(0,059)

Ref.

-1,067

***

(-5,614)

-1,253

***

(-6,932)

-1,237

***

(-6,059)

Ref.

(-1,650)

Ref.

-1,292

***

(-6,916)

Ref.

(54,958)

Ref.

0,148

(0,501)

Ref.

1,271

***

(3,915)

1,375

***

(4,242)

1,315

***

(3,291)

Ref.

(1,671)

Ref.

0,060

(0,684)

Ref.

(-35,830)

Ref.

-0,299

(-0,776)

Ref.

-2,387

***

(-5,528)

-2,280

***

(-5,313)

-2,333

***

(-4,519)

Ref.

-0,239

(-0,998)

-0,396

(-1,677)

-0,597

(-2,100)

Ref.

-0,622

(-2,693)

-1,063

***

(-3,921)

-1,783

***

(-6,687)

6,721

(3,248)

0,108

17978

0,121

(1,611)

0,185

(2,278)

0,538

***

(4,276)

Ref.

-0,018

(-0,944)

-0,012

(-0,592)

-0,019

(-0,890)

0,087

(0,541)

0,023

17978

-0,115

(-1,183)

-0,119

(-1,106)

-0,153

(-1,394)

0,954

(1,169)

0,025

17978

-0,147

(-0,818)

-0,334

(-1,682)

-0,770

***

(-4,058)

4,513

(2,907)

0,069

17978

0,262

(0,855)

0,620

(1,721)

0,735

(1,927)

-1,743

(-0,533)

0,321

17978

-0,062

(-0,788)

-0,141

(-1,488)

-0,120

(-1,093)

0,807

(0,875)

0,025

17978

-0,011

(-0,027)

0,003

(0,007)

-0,805

(-1,625)

9,391

(2,345)

0,145

17978

Note: Resultater fra DiD-regression estimeret vha. OLS. t-teststørrelse i parentes

*signifikant på 10 %, **signifikant på 5 %, *** signifikant på 1 %-niveau.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

Tabel B3. DiD-resultater med deltagergruppen som indsatsgruppe, hvor outcome

er målt 16 måneder efter start i forsøget

(1)

Ordinær

beskæf-

tigelses

grad

DiD Effekt

Deltagergruppen

Forsøgets vindue

Alder ultimo året

før

(Alder/10)^2

Kvinde

0,174

(3,223)

-0,004

(-0,188)

0,124

***

(7,389)

0,017

(1,868)

-0,023

(-2,408)

-0,110

***

(-6,111)

0,017

(0,906)

-0,019

(-0,993)

-0,033

(-1,147)

-0,002

(-0,112)

0,018

(0,874)

-0,018

(-1,084)

-0,008

(-0,768)

-0,074

(-2,336)

0,086

(1,955)

0,030

(0,949)

0,130

(1,189)

-0,073

(-2,744)

Ref.

-0,064

(-2,260)

0,015

(0,383)

-0,036

(-1,280)

-0,042

(-0,877)

-0,078

(-2,561)

-0,010

(-0,255)

-0,021

(-0,424)

Bosnien-Hercego-

vina

3-<10 år i Danmark

0,004

(0,089)

Ref.

(2)

Ordinær

beskæfti-

gelse

0,949

***

(3,558)

-0,058

(-0,567)

0,532

***

(6,195)

0,065

(1,398)

-0,092

(-1,889)

-0,506

***

(-5,512)

0,126

(1,299)

-0,113

(-1,149)

-0,211

(-1,494)

-0,022

(-0,202)

0,106

(1,005)

-0,106

(-1,212)

-0,041

(-0,752)

-0,445

(-2,701)

0,314

(1,402)

0,127

(0,757)

0,667

(1,180)

-0,454

(-3,118)

Ref.

-0,409

(-2,775)

-0,069

(-0,357)

-0,264

(-1,807)

-0,294

(-1,182)

-0,446

(-2,828)

-0,030

(-0,135)

-0,278

(-1,100)

-0,016

(-0,060)

Ref.

(3)

Udvidet

beskæf-

tigelse

2,097

***

(3,936)

0,758

(2,321)

0,500

***

(3,380)

0,139

(1,646)

-0,233

(-2,612)

-1,888

***

11,427)

0,308

(1,642)

-0,150

(-0,778)

-0,283

(-1,079)

-0,066

(-0,328)

0,094

(0,492)

-0,037

(-0,222)

-0,107

(-1,081)

-0,944

(-2,770)

-0,210

(-0,577)

-0,417

(-1,409)

0,808

(0,906)

-1,669

***

(-5,769)

Ref.

-1,389

***

(-4,805)

-0,725

(-2,105)

-0,665

(-2,347)

-1,198

(-2,927)

-1,718

***

(-5,705)

-0,880

(-2,426)

-0,486

(-1,068)

-1,273

(-3,061)

Ref.

(4)

Virksom-

hedsprak-

tik

8,672

***

(11,924)

2,473

***

(5,624)

0,675

***

(3,810)

0,089

(0,831)

-0,177

(-1,544)

-0,756

***

(-3,608)

-0,027

(-0,122)

0,434

(1,988)

-0,571

(-1,899)

0,427

(1,683)

0,095

(0,395)

0,652

(3,004)

0,224

(1,536)

-1,494

***

(-3,692)

-0,058

(-0,134)

1,696

***

(4,409)

-0,583

(-0,739)

-1,222

(-2,725)

Ref.

-2,705

***

(-7,912)

-1,003

(-2,351)

-2,211

***

(-6,464)

-0,982

(-2,068)

-1,343

(-3,086)

-0,969

(-1,989)

1,402

(2,620)

-0,519

(-0,958)

Ref.

(5)

På kon-

tant-

hjælp

-6,228

***

(-8,890)

2,658

***

(6,243)

4,199

***

(14,715)

1,504

***

(8,328)

-1,566

***

(-7,854)

1,889

***

(6,091)

-0,794

(-2,335)

0,612

(1,803)

-0,082

(-0,179)

0,764

(2,179)

0,663

(2,013)

0,861

(2,879)

0,132

(0,661)

0,925

(1,505)

0,777

(1,272)

0,777

(1,516)

-3,130

(-2,046)

0,573

(0,821)

Ref.

0,952

(1,823)

-0,261

(-0,402)

0,599

(1,169)

-2,248

(-2,925)

1,119

(1,776)

-1,193

(-1,595)

-2,448

(-3,101)

-1,037

(-1,214)

Ref.

(6)

Førtids-

pension

(7)

Match-

kategori

1 eller

beskæf-

tigelse

1,291

(1,271)

0,288

(0,405)

1,215

(3,248)

0,780

***

(3,545)

-0,906

***

(-3,804)

-1,095

(-2,699)

-0,640

(-1,323)

0,955

(2,007)

0,782

(1,274)

2,294

***

(4,722)

0,279

(0,614)

-1,851

***

(-4,592)

-0,675

(-2,518)

-3,372

***

(-3,945)

-2,261

(-2,457)

-1,782

(-2,322)

3,575

(1,657)

-3,393

***

(-3,490)

Ref.

-6,751

***

(-8,573)

-7,318

***

(-8,581)

-4,378

***

(-5,877)

-7,403

***

(-7,318)

-5,494

***

(-6,371)

0,421

(0,340)

13,792

***

14,527)

-2,873

(-2,612)

Ref.

-1,023

***

(-7,591)

0,047

(1,595)

1,318

***

(15,389)

-0,097

(-1,661)

0,155

(2,260)

-0,218

(-2,222)

0,038

(0,361)

-0,012

(-0,114)

-0,133

(-1,880)

0,013

(0,176)

-0,193

(-2,694)

-0,356

***

(-4,359)

0,147

(2,071)

0,689

(3,066)

-0,102

(-0,686)

0,070

(0,453)

0,299

(0,675)

0,227

(0,853)

Ref.

-0,153

(-1,019)

0,229

(1,138)

0,440

(2,294)

0,388

(1,849)

0,424

(1,965)

0,009

(0,039)

0,165

(1,069)

1,343

***

(3,437)

Ref.

Har en partner

Er gift

Har 0-2-årige børn

Har 3-6-årige børn

Har 7-9-årige børn

Har 10-14-årige

børn

Har 15-24-årige

børn

Europa udenfor EU

Afrika

Asien

Andre lande

Jugoslavien

Tyrkiet

Somalia

Afghanistan

Irak

Iran

Libanon

Pakistan

Syrien

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 473: Orientering om offentliggørelse af evaluering af forsøg med integrationspålæg, fra beskæftigelsesministeren

Forsøg med Integrationspålæg – Slutevaluering

10-<20 år i Dan-

mark

20 år eller mere i

Danmark

Ingen uger på kon-

tanthjælp i før-de-

signs periode

1-47 uger på kon-

tanthjælp i før-de-

signs periode

-0,046

(-2,041)

-0,044

(-1,579)

Ref.

-0,207

(-1,797)

-0,184

(-1,257)

Ref.

-0,012

(-0,060)

0,188

(0,733)

Ref.

-2,791

***

(-11,128)

-2,922

***

(-9,268)

Ref.

1,625

***

(4,537)

1,426

(3,062)

Ref.

0,441

***

(4,064)

-0,056

(-0,400)

Ref.

8,871

***

(16,874)

8,047

***

(11,910)

Ref.

-0,065

-0,472

-0,569

-0,917

18,904

***

0,045

10,586

***

14,670)

23,638

***

35,820)

Ref.

-0,398

(-0,841)

Ref.

-2,963

***

(-5,579)

-2,854

***

(-5,405)

-2,894

***

(-4,555)

Ref.

(-1,832)

48 uger på kontant-

hjælp i før-designs

periode

-0,208

***

(-2,554)

-1,259

***

(-1,734)

-3,715

***

(-3,000)

-0,681

(35,261)

25,249

***

(0,412)

0,279

(-6,916)

Indlagt=0

Indlagt=1

Kontakter alment

prakt. læge: 0-4

Kontakter alment

prakt. læge: 5-9

Kontakter alment

prakt. læge: 10-19

Kontakter alment

prakt. læge: 20+

Kontakter special-

læge: 0

Kontakter special-

læge: 1-5

Kontakter special-

læge: 5-9

Kontakter special-

læge: 10+

Konstant

R^2

Ref.

0,016

(0,737)

Ref.

-0,115

***

(-4,383)

-0,129

***

(-5,238)

-0,151

***

(-5,834)

Ref.

(-7,974)

Ref.

0,051

(0,493)

Ref.

-0,593

***

(-4,411)

-0,693

***

(-5,582)

-0,794

***

(-5,917)

Ref.

13,535)

Ref.

-0,011

(-0,062)

Ref.

-1,325

***

(-5,632)

-1,554

***

(-6,966)

-1,570

***

(-6,285)

Ref.

(-2,447)

Ref.

-1,455

***

(-6,704)

Ref.

(51,800)

Ref.

0,159

(0,438)

Ref.

1,430

***

(3,618)

1,551

***

(3,932)

1,504

(3,076)

Ref.

(2,585)

Ref.

0,102

(0,835)

Ref.

-0,224

(-0,806)

-0,432

(-1,580)

-0,711

(-2,148)

Ref.

-0,714

(-2,653)

-1,395

***

(-4,459)

-2,165

***

(-6,936)

8,580

***

(3,545)

0,102

17978

0,169

(1,665)

0,305

(2,742)

0,756

***

(4,429)

Ref.

-0,027

(-1,122)

-0,019

(-0,737)

-0,029

(-1,068)

0,159

(0,756)

0,029

17978

-0,160

(-1,288)

-0,154

(-1,132)

-0,207

(-1,489)

1,604

(1,507)

0,030

17978

-0,177

(-0,802)

-0,411

(-1,687)

-0,975

***

(-4,192)

6,194

(3,209)

0,073

17978

0,406

(1,084)

0,876

(1,991)

1,023

(2,185)

-1,734

(-0,435)

0,294

17978

-0,120

(-1,110)

-0,214

(-1,635)

-0,163

(-1,066)

0,754

(0,626)

0,032

17978

-0,009

(-0,018)

0,044

(0,076)

-0,992

(-1,628)

11,831

(2,401)

0,145

17978