BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 471
Offentligt

Til Beskæftigelsesudvalget, Folketinget

18 sep. 2018

På de følgende sider har jeg skrevet lidt om min oplevelse af at være ledig på kontanthjælp og

nogle forslag til forbedringer.

Teksten er henvendt til alle interesserede og ligger derfor også offentligt delt som et Google

Docs dokument, her:

https://docs.google.com/document/d/1nnJX_IjBgiCnWP1rWysbf11YIqZGweghDkT2InKShVE/edit?u

sp=sharing

Lige en enkelt kommentar/uddybelse: Jeg skriver i starten at Jeg har været ledig siden april

2014. Ifølge loven, er det korrekt, men det burde det ikke være, da jeg for nyligt har været i et

offentligt løntilskudsjob hos Holstebro Kommune.

Derfor foreslår jeg også senere i teksten at ansættelse med løntilskud ikke skal anses som

ledighed.

Årsagen er at jeg finder det nedværdigende at jeg kan sidde i en ansættelse med løntilskud i et

halvt år hos Holstebro Kommune og lave arbejde på lige fod med kommunens andre

medarbejdere, for derefter at opleve en jobkonsulent fortælle mig at jeg nu har været arbejdsløs

i 4 år.

Nej nej nej, i det sidste år har jeg reelt set ikke været arbejdsløs, men har arbejdet for Holstebro

Kommune. Først i praktik og derefter har jeg i et halvt år været

ansat

med løn, i offentligt

løntilskud og fritaget fra jobsøgning . Og jeg har lagt det samme arbejde, som jeg ville have gjort,

hvis pengene udelukkende var kommet fra kommunens egen løn kasse.

Eneste grund til at man i jobcenteret efterfølgende kan få det til at lyde som om jeg har været

arbejdsløs i de sidste 4 år, er på grund af den devaluering af lediges arbejdskraft der i dag er

bygget ind i ledigheds lovgivningen, omkring ordninger som løntilskud og praktik.

Hvis løntilskudsjobs derimod var kategoriseret som arbejde, ville jeg i dag ikke længere være

stemplet af jobcenteret som langtidsledig, hvilket ikke mindst ville giv en positiv psykologisk

effekt. Folks status skal ikke være baseret på hvilken kasse pengene kom fra, men den aktivitet

der har fundet sted.

Med venlig hilsen

Bjarke Raabjerg

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

Hej. Mit navn er Bjarke Raabjerg. Jeg er 39, uddannet som datafagtekniker i 2006 og har siden

hovedsageligt arbejdet som webudvikler.

Jeg har været ledig siden april 2014. Først på dagpenge, så på arbejdsmarkedsydelse og så fra

den 8 aug. 2016 på kontanthjælp. Jeg har været ansat med løntilskud hos Digitaliseringsenheden

i Holstebro Kommune fra d. 19 feb. 2018 - 17 aug. 2018, men er nu tilbage på kontanthjælp.

Følgende er ikke ment som en kritik af de mennesker jeg har arbejdet sammen med i mine

praktikker og løntilskud.

Det er hovedsageligt ment som en kritik af den danske ledigheds lovgivning, lovgiverne og de

ledere der har ansvaret for at fortolke loven, føre den ud i praksis og sikre at det miljø, ressourcer

og den viden der skal til for at det fungere, er til stede i systemet. I de fleste tilfælde vil jeg også

mene at jobkonsulenterne / sagsbehandlerne er uskyldige her, da de for mig at se, ofte ikke er

givet de ressourcer/værktøjer, succeskriterier og psykologisk viden som de burde have.

Det er først og fremmest politikerne og lederne der har ansvaret.

Reglerne for når du er på dagpenge og når du er på kontanthjælp er forskellige. Det er min

oplevelse at du bliver behandlet hårdere / jagtet mere, når du er på kontanthjælp - en forskel der

er værd at være opmærksom på. Følgende er baseret på mine oplevelser som ledig i Holstebro

Kommune, imens jeg har været på kontanthjælp

Unyttig praktik

I en af de seneste udgaver jeg har modtaget af min plan på jobnet, står der følgende:

30 aug. 2018:

Bjarke er informeret om at han overgår til

, pga. ny fordeling af antal

sager i teamet.

Han er informeret om at

vil indkalde ham til ny samtale, hvor det er vigtigt at han har fundet

en praktikplads inden.

Først, ja, jeg har fået ny jobkonsulent… igen. Det er såvidt jeg lige kan regne ud,

jobkonsulent/sagsbehandler nr. 8 jeg har hos jobcenteret, siden april 2014.

Jobcenteret har meget meget travlt med at aktivere / få dig ud i praktik, uanset om det så giver

mening eller ikke i forhold til at få dig i lønnet job igen. Det er demotiverende, ydmygende og

stjæler den energi fra mig og andre ledige , som skulle have været brugt til kvalitativ jobsøgning

efter et reelt job.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

Fra d. 7 nov. 2016 til den 5 maj 2017, var jeg i praktik hos IT Doktoren i Vinderup. Det var fra

starten af tydeligt for mig at dette højst sandsynligt ikke ville fører til job, selvom drømmen om det

selvfølgelig var der. Han havde ikke pengene hverken til at ansætte, eller efterfølgende lave en

ansættelse med løntilskud. Men han havde selvfølgelig ikke noget imod at få lidt gratis

arbejdskraft til at få lavet en ny hjemmeside af en som har arbejdet med udvikling og drift af

hjemmesider i mange år.

Jeg siger selvfølgelig ja til sådan en praktik, ikke fordi der nødvendigvis er den store chance for

job, men hovedsageligt fordi det for mit vedkommende giver lidt ro på i forhold til Jobcenteret,

hvilket er en negativ grund til at sige ja, ikke en positiv.

Hvis jeg siger nej, så skal der bare hurtigst muligt findes en anden praktik og jeg har stadig en i

mange tilfælde truende jobkonsulent i nakken. Det blev til et halvt års praktik, jeg fik et enkelt

punkt på mit C.V., IT doktoren fik et halvt års gratis arbejde, deriblandt en ny hjemmeside, og

jobcentret kan sige at de har gjort det de skulle. Jeg vil holde på at det er mig der har tabt mest

på dette. Jeg behøver ikke at give et halvt års gratis arbejde væk til en virksomhed, for at bevise

at jeg stadig ved hvordan man udvikler hjemmesider og har lyst til at arbejde.

Fra d. 14 aug. 2017 - 02 feb. 2018 har jeg så været i praktik og efterfølgende fra d. 19 feb. 2018 -

17 aug. 2018 i løntilskud hos IT & Digitalisering i Holstebro Kommune. Igen har opgaverne

hovedsageligt været indenfor mit fag - IT og web udvikling. De største opgaver var redesign/UX

design af deres Intranet, samt indførelse af

KITOS

i organisationen.

Holstebro Kommune har i det år fået en masse gratis praktik eller billig løntilskud arbejdskraft,

jeg har fået endnu et punkt på mit C.V. og i dette tilfælde også en udtalelse. Der har ikke på

noget tidspunkt i forløbet været nogen særlig stor udsigt til en ansættelse, da Holstebro

Kommune ikke ønsker at øge antallet af ansatte i den administrative del af organisationen,

samtidig med at de dog står og mangler arbejdskraften for at få udført de opgaver de har.

Så igen er det mig der er den største taber her, imens kommunen som organisation har vundet

på flere punkter. De har fået en hel del meget billig arbejdskraft og jobcenteret kan igen sætte et

kryds og sige at de har gjort det de skulle gøre. I mellemtiden har jeg, I forhold til at finde et

lønnet job, mistet en masse tid og energi som højst sandsynligt kunne have været brugt bedre.

Når jobcenteret sender dig i aktivering, så er det som regel 37 timer i ugen Ansættelsen med

løntilskud i kommunen var på 23 timer/ugen, fordi loven siger at du i et offentligt løntilskudsjob

ikke må tjene mere end du ville få i kontanthjælp, og derfor justere man i stedet timetallet . Det

betyder at den aktivering du bliver sendt ud i, og som måske ikke giver mening i forhold til din

jobsøgning, tager det bedste af din energi. Når du så endelig kommer til jobsøgningen, så har du

slet ikke den energi og lyst til det som du burde have, og af og til ender det så med at du bare

lige skynder dig at sende et eller andet afsted til 2 virksomheder for at opfylde kravet om at du

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

skal sende 2 ansøgninger i ugen, på trods for at du godt ved at der ikke er det helt store match

imellem dig og disse virksomheder.

Det er

ikke

okay.

Magtforholdet imellem den ledige og jobcentret

Det er jobcenteret der indkalder til møder, det er jobcenteret der bestemmer tidsplanen, hvor

meget du skal søge og de kan i princippet også bestemme hvad du skal søge. De er på grund af

loven, tvunget til at sende dig ud og arbejde gratis for en arbejdsgiver i praktik , eller dem selv,

uden at det nødvendigvis er relevant i forhold til din jobsøgning.

De kan gøre alt dette, fordi de kan tag din kontanthjælp, så du måske ender på gaden, hvis ikke

du gør som de siger og følger deres metoder, tankegang og tidsplan.

Problemet er aldrig hos jobcenteret, staten og systemet. Hvis du ikke kan opfylde kravene, så er

det altid dig som menneske, der er problemet. Kommer du ikke i job, så er det også dig der er

problemet - det er aldrig systemets metoder og fremgangsmåder der er forkerte.

Ved en af mine seneste samtaler hos jobcenteret, talte jobkonsulenten om at jeg nu havde været

ledig i 4 år. Ikke på noget tidspunkt nævnte konsulenten alt det gode arbejde jeg har udført i de

perioder jeg har været aktiveret i praktik og løntilskud - for systemet, der tæller det ikke. Det

eneste der er en succes i jobcenter systemet, er hvis det lykkes at få mig i lønnet job - og praktik

eller ansættelse med løntilskud tæller hos jobcentrene ikke som job, men som arbejdsløshed,

uanset hvor hårdt du så reelt set har arbejdet.

Jeg har i det seneste år lagt en masse arbejde hos Digitaliseringsenheden i Holstebro Kommune,

men hos jobcenteret er der

ingen

anerkendelse af dette, fordi det i deres øjne ikke tæller, når det

ikke fører til job.

Center mod menneskehandel bruger i en af deres pjecer, denne definition på tvangsarbejde:

Ethvert arbejde eller enhver bistandsydelse, der kræves af en person under trussel om en

hvilken som helst straf, og til hvilket den pågældende person ikke har tilbudt sig frivilligt.

ILO-konvention nr. 29, artikel 2 1 , 1930

Definitionen på tvangsarbejde består af tre elementer:

1. Ethvert arbejde eller enhver bistandsydelse/tjeneste

2. der pålægges under trusler om en hvilken som helst straf

3. og til hvilket den pågældende ikke har tilbudt sig frivilligt.

// Center mod menneskehandel:

Menneskehandel – definitioner & identifikation,

side 24

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

Når man er ledig på kontanthjælp bliver man udsat for...

1. Tvungen aktivering, hvilket som regel betyder praktik / gratis arbejde for privat eller

offentlig virksomhed.

2. Aktiveringen pålægges under trusler om at du mister din kontanthjælp /

understøttelse, hvis ikke du deltager i aktiveringen.

3. Og det selv når aktiveringen ikke er spor relevant i forhold til at komme i lønnet job

igen og stjæler din energi fra aktiviteter som ville være mere relevant og du derfor,

hvis det var frivilligt, aldrig ville tilbyde dig selv gratis til at udføre det pågældende

arbejde.

I rigtig mange tilfælde er aktivering så ikke bare et pænere ord for tvangsarbejde? Og hvis det er,

hvorfor er vi danskere så, så ligeglade med at dette sker som en del af lovgivningen og for vores

skattekroner?

Jeg mener, vi bliver sendt i aktivering, som f.eks. praktik i virksomheder indenfor vores eget fag,

som vi allerede mere end rigeligt har bevist at vi kan. Eller hvad med tilbage i okt. 2016, hvor jeg

blev tvunget til at møde op hver dag hos jobcenteret / Job & Kompetencecenter Vest JKV , for

derefter at blive sat til f.eks. at feje blade op, flytte møbler, sætte hegn op, gå rundt i alle JKVs

bygninger og rense alarm sensorer for spindelvæv og feje endnu flere blade op på deres grund -

ting som absolut

ikke

har en skid at gøre med min jobsøgning og at komme i arbejde igen. Og en

ting som de nu igen truer mig med, hvis ikke der bliver fundet en praktikplads.

Husk også, alt hvad jeg lige nævnte tæller i systemet som arbejdsløshed, ikke som rigtig arbejde.

Ved ét møde hvor der også var andre ledige tilstede , var der en af jobkonsulenterne der fortalte

os at vi som ledige ingen rettigheder har . Og i et andet møde for nyligt, fortalte jeg

jobkonsulenten at jeg ikke kan se ideen i at jeg skal i praktik, hvis ikke det er med henblik på at

komme i lønnet job igen. Jobkonsulentens svar? Det er Holstebro Kommune fuldstændig

ligeglad med. Du skal bare i aktivering .

De siger at det er jobsøgning med udgangspunkt i dig som menneske, men det er det i praksis

ikke.

Det er

ikke

mig der kommer til dem, for at få den hjælp jeg har brug for i min

jobsøgningsprocess, det er dem der fortæller mig hvilken "hjælp" jeg har brug for. Dermed

fratager de mig magten over min egen jobsøgningsprocess, samt en større del af den energi jeg

burde have haft til det. De presser hjælp ned over hovedet på mig, som jeg ikke har brug for og

som bare er spild af min tid, samtidigt med at de påstår, at det stadig er mig der har ansvaret.

Jeg har flere gange været til møder med jobcenteret, som jeg vil kalde for traumatiserende.

Situationer hvor jeg føler mig truet og ved at lige meget hvad jeg siger, så er det forkert, med

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

mindre jeg giver jobkonsulenterne deres vilje og dermed handler imod min egen bedste

interesse - så det ender ret hurtigt med at jeg bare fryser og siger ingenting, for at beskytte mig

selv indtil det er ovre og jeg kan komme ud af situationen. Og derefter må jeg så håndtere den

trauma og den frygt som jeg fik ud af mødet.

Ved mindst ét møde har jeg oplevet en jobkonsulent som forsøgte at få sin vilje via verbal /

psykologisk manipulation - det lykkedes dog ikke for vedkommende.

Det er jobsøgning for staten, så politikerne og lederne i systemet kan føle at de har gjort noget

godt, det er ikke jobsøgning for mig som ledig og de kortslutter min jobsøgningsprocess ved at

tvinge mig til at gøre det på deres måde / efter deres præmisser og konstant kigge mig over

skulderen , sende mig ud i forskellige nytteløse aktiveringer og kræve at der

skal

sendes 2

ansøgninger ud i ugen, p.g.a systemets ekstreme mistillid til mig.

Det er jobsøgning , hvor du er tvunget til at gøre det med hovedet under armen, fordi loven og

jobcentrets behov kommer før dig som ledig.

Jeg er glad for at jeg kan få først dagpenge og nu kontanthjælp, så jeg kan beholde min lejlighed

og ikke ender som hjemløs, imens jeg søger job. Men så burde det også være sådan at jeg får

kontanthjælp, så jeg kan koncentrere mig om at lave min egen kvalitative jobsøgning hvilket

ikke

betyder det samme for alle ledige og ikke for at jeg så kan giv en masse virksomheder og

kommunen gratis arbejdskraft, på bekostning af min jobsøgning og mit mentale helbred. Arbejde

jeg bliver sat til at udføre på kontanthjælp, fordi de ikke har råd til at ansætte en i en lønnet

stilling.

Men på grund af de krav der bliver stillet i loven, til kommunerne og til dig som ledig, er det ofte

det der sker i praksis i dag. Her er det fuldstændig ligegyldigt om der ifølge reglerne skal være et

bestemt formål med aktiveringen, som f.eks. at fremme den lediges mulighed for at komme i

lønnet job. Hvis aktiveringen skal tvinges igennem, så bliver den så vidt det er muligt tvunget

igennem, uanset om formålet så er opfyldt - den del kan altid fikses og bliver fikset, så det ser

rigtigt ud på papiret / jobnet.

Jobkonsulenterne er selv nødt til at tro på at det de gør er det rigtige, og er derfor nok også selv

lidt blinde overfor virkeligheden, fordi de og deres ledere har bruge for succes så de kan føle at

de har gjort et godt stykke arbejde, selvom det fra et psykologisk/humant standpunkt, måske

langt fra er tilfældet

Hvis

Holstebro Jobcenter er det bedste i Danmark,

så vil jeg, udfra det jeg har oplevet med

jobcenteret siden april 2014, sige at så er baren, menneskeligt/psykologisk og kvalitativt set, sat

meget lavt. Jobcenter systemet er så performance drevet på grund af alle kravene, truslerne og

den mistillid til ledige, som er bygget ind i loven , at det har en tendens til, ikke mindst

psykologisk, at gå ud over os som ledige.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

Gode hensigter fra politikerne og systemets side er ikke nok og som det er i dag, ender det

uforvarende alt for ofte i en objektificering af ledige til fordel for systemet og dets ledere - fordi

det er sådan loven er indrettet.

For os som ledige, går det ud over vores motivation og energi og dermed vores evne til at lave

vores egen kvalitative jobsøgning. Gang på gang viser undersøgelser at

størstedelen af ledige

føler sig mindreværdige

og føler at omgivelserne ser ned på dem, p.g.a. deres ledighed. Noget

der i allerhøjeste grad gør det sværere at komme ud i lønnet job igen.

Den negative tone i debatten om ledige,

arbejdsgivernes negative holdning til ledige

og vores

nuværende menneskeligt nedværdigende ledigheds / jobcenter lovgivning er en meget vigtig

brik i årsagen til dette.

Vi har i dag et system der ofte tvinger ledige ud i meningsløs aktivering, for derefter at fortælle os

at fordi denne aktivering ikke fik os i job, så tæller alt det hårde arbejde som vi udførte gratis for

kommunen eller private virksomheder, ikke.

Det er

ikke

okay.

Forslag til forbedringer

Ingen tvungne aktiveringer.

Det er ikke altid en nem opgave at matche arbejdsgivere og ledige - det er sommetider en

kompleks opgave. Der vil altid være nogen der ender i længere tids ledighed, det kan ikke

undgås.

Men dette er

ikke

et godt argument for at true, umyndiggøre og aktivt psykologisk nedbryde

ledige, sådan som det sker i dag. Alt hvad du får ud af dette, er mennesker der bliver syge, får en

endnu lavere livskvalitet og er ledige i endnu længere tid.

Tvungen aktivering virker ikke og har aldrig virket!

De gode nyttige aftaler mellem ledige og arbejdsgivere hvis vi holder fast i mulighederne for

praktik og løntilskud , vil stadig blive lavet, men af frivillig vej, fordi arbejdsgiverne stadig har brug

for den samme arbejdskraft. Det drejer sig ikke om at tvinge folk ud i disse aftaler, men at få lavet

de rigtige match mellem ledige og arbejdsgivere.

De fleste private arbejdsgivere har ikke noget ønske om at have umotiverede medarbejdere i

praktik eller løntilskud i deres virksomhed, som kun er der fordi de er tvunget til at være der af

jobcenteret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

Jeg har oplevet dette en gang tilbage i en af mine andre ledighedsperioder, i 2007, året efter at

jeg var blevet færdiguddannet som datafagtekniker. En sagsbehandler havde, efter at hun havde

tvunget mig på et CNC kursus, fordi hun over hovedet på mig havde bestemt at jeg skulle skifte

karriere til et andet fag, fundet en mulig praktik i en virksomhed her i Holstebro.

Jeg tog til samtalen med arbejdsgiveren og noget af det første han siger er noget i retningen af

nå, så du har lyst til at arbejde med CNC. Jeg vælger bare at være ærlig, og svare nej.

Det får arbejdsgiveren til at giv mig hånden og sige at så har vi ikke mere at tale om, hvorefter

han ringede til sagsbehandleren og sikkert skældte hende ud for at sende en, der ikke var

motiveret til at arbejde indenfor faget. Hun ringede efterfølgende til mig og jeg måtte sige til

hende at hun jo ikke kan kræve at jeg skal stå og lyve over for en arbejdsgiver.

Dovne mennesker der har brug for et spark i røven eller tvinges ud i arbejde findes ikke. Til

gengæld findes der mennesker som er demotiverede.

Forskellen er at dovenskab er negativ ladet - en karakteregenskab du ikke kan ændre og som vi

mere end noget andet bruger som et skældsord - og som et elendigt argument for at sparke til

folk. Når vi til gengæld snakker om manglende motivation, så snakker vi lige pludselig om noget

der kan ændres - ikke via tvang, hvilket er negativ motivation, men via positiv motivation.

Tvungen aktivering har kun en negativ effekt, er en umyndiggørelse af ledige, ender som

minimum meget hurtigt i gråzonen over mod tvangsarbejde, virker demotiverende og er en

meget stor mistillidserklæring til os som ledige. Det er ikke noget der reelt set kan få folk i lønnet

arbejde - tværtimod.

Når du er i praktik eller løntilskud, skal du ikke samtidigt stå som ledig.

Praktik bør kategoriseres som en form for uddannelse og løntilskud som et reelt job. Om der skal

være krav om jobsøgning, imens man er i praktik, bør måske komme an på hvorfor man er i

praktik. Man skal stadig kunne modtage støtte i form af f.eks. kontanthjælp under praktik.

Ved løntilskud bør kravet om aktiv jobsøgning fjernes helt, da formålet bør være fortsat

ansættelse efter løntilskuddets afslutning. Løntilskuddet gives i starten af ansættelsen, imens

medarbejderen sættes ind i jobbet og evt. opkvalificeres . Ved at fjerne kravet om jobsøgning

kan medarbejderen fuldt ud koncentrere sig om jobbet og vise arbejdsgiver hvad han/hun kan.

Jobkonsulenterne og positivt motiverende samtaler.

Der skal være et sikkerhedsnet, som kan hjælp ledige med at forblive positivt motiverede i

forhold til deres jobsøgning, også efter længere tids ledighed. Derfor bør ledige stadig løbende

indkaldes til samtaler med en jobkonsulent, f.eks. hver anden eller tredje måned, men disse skal

være af en noget anden og meget mere positiv karakter end de er i dag.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

Jeg har i dag meget lidt tillid til jobkonsulenterne og er ofte i stedet nødt til at bruge en del

energi på at forsøge at beskytte mig selv og efterfølgende komme mig over møderne med dem.

Derfor skal disse jobkonsulenter ikke have nogen som helst anden funktion, end at hjælpe ledige

med deres jobsøgning, der hvor den ledige selv mener vedkommende godt kunne bruge noget

hjælp.

Det skal være muligt at lave flere aftaler efter behov, hvis man f.eks. har brug for ekstra hjælp til

sin jobsøgning.

Jobkonsulenterne skal kunne informere om mulige ordninger som f.eks. praktik og løntilskud,

være med til at etablere disse og måske også sommetider være med til at etablere kontakten

imellem virksomheder og ledige.

Jobkonsulenterne skal

ikke

have nogen som helst former for kontrol funktion og skal

ikke

kunne

stille krav. De skal altid udelukkende være på den lediges side - det er de ikke i dag.

Bredere definering / fleksibilitet i defineringen af hvad det betyder at være jobsøgende.

Kontrol af om du er aktivt jobsøgende bør ligge hos ydelsescentrene og a-kasserne, aldrig hos

jobcenteret. Dette for at kunne skabe et mere sikkert miljø og en større tillid imellem den ledige

og jobkonsulenterne, som udelukkende er der for at hjælpe dig, så vidt de kan, efter dine behov,

ønsker og præmisser.

Antallet af ansøgninger / kontakter til virksomheder bør ændres fra et fast antal i ugen til f.eks. et

bestemt antal over en periode på f.eks. 2 måneder af gangen f.eks. jan./feb, mar./apr., maj/jun.,

jul./aug., sep./okt., nov./dec. . Dette for at gøre det muligt for os som jobsøgere i højere grad selv

at bestemme hvordan vi prioritere vores tid i forhold til vores jobsøgning og gør bedre plads til

andre mulig aktiviteter som kan gøre os mere attraktive over for arbejdsgivere som f.eks.

selvstudier og forbedringer af vores portefølje for dem af os som arbejder i fag hvor dette er

muligt . Og for at tage højde for at der er perioder i løbet af året, hvor det sommetider kan være

sværere at finde relevante jobs at søge.

Kontrol foregår via jobnet og evt. korrespondance via e-boks og/eller telefonopkald.

225 timers reglen skal fjernes

Der er ingen grund til at straffe folk økonomisk, fordi de ikke har haft mulighed for at lave 225

timers arbejde. Derudover er det ikke okay at en ting som ansættelse med løntilskud ikke tæller

med her. Igen bliver det arbejde vi som ledige udfører, ikke værdsat som arbejde.

Ferie regler

I dag er det sådan at når du har været på kontanthjælp i et år, så har du ret til 4 ugers ferie på

kontanthjælp. Disse må maks afholdes som 2 uger af gangen. Der er ingen grund til ikke at hæve

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

dette til 5 uger og giv os lov til at holde ferien, sådan som det passer ind i vores egen

planlægning.

Ledige har mindst ligeså meget brug for ferie, som folk i arbejde. Fordelen er at vi efter en ferie

kan gå tilbage til vores jobsøgning med friske øjne, nyt gå på mod og måske et par nye ideer til

hvordan vi kan komme i arbejde igen.

Og så bør der muligvis kigges på hvordan det fungere når du går direkte fra et offentligt

løntilskudsjob og tilbage til kontanthjælp. Eller måske vi helt bør afskaffe muligheden for

offentligt løntilskud?

Ja, du optjener ferie når du er i offentligt løntilskud, men... jeg måtte afholde 2 ugers ferie på

kontanthjælp i februar, inden løntilskudsjobbet startede. For når du går i et løntilskudsjob, så

mister du retten til ferie på kontanthjælp, også hvis der ikke er noget udsigt til job efter

løntilskuddet og du derfor efterfølgende ender på kontanthjælp igen.

Det betyder at jeg nu igen skal gå et år på kontanthjælp, inden jeg har ret til ferie med

kontanthjælp. I mellemtiden får jeg først adgang til den ferie jeg har optjent i løntilskudsjobbet, til

maj. Og da et løntilskudsjob i det offentlige giver dig ca. det samme beløb i løn som du ville få i

kontanthjælp, har jeg ikke råd til selv at betale for en ferie.

Det betyder at jeg medmindre jeg finder job inden, og dermed får råd til selv at betale ikke har

kunnet og kan holde ferie fra løntilskuddets start i februar og frem til maj næste år. Det er over et

år, uden ferie.

Konklusion

Det danske ledigheds system som det fungere i dag, anno 2018, er psykologisk nedbrydende,

ydmygende og traumatiserende. Systemet fratager dig energien og lysten og dermed også

evnen til at finde job og stadig være en del af det danske samfund.

I en kommentar fra d. 15 nov. 2017 i Berlingske, skriver Anne Grønlund:

Jeg bruger al min energi på at navigere i et stressende, meningsløst og ydmygende system,

der er gennemsyret af et fanatisk fluebenstyranni, hvor jeg er umyndiggjort og min

retssikkerhed er sat ud af kraft.

Jeg føler mig som en stavnsbundet straffefange lænket til ledighed i et samfund, hvor min

eneste forseelse er, at jeg har mistet mit arbejde.

Det skandaløse beskæftigelsessystem er dysfunktionelt og virker som en sump af kviksand,

hvorfra det er umuligt at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvor systemet i sig selv er en

barriere for, at jeg kan komme i job.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 471: Henvendelse af 18/9-18 fra Bjarke Raabjerg, Holstebro om det danske ledighedssystem og jobcentrene

De danske jobcentre - en barriere for at komme i lønnet job.

af Bjarke Raabjerg

15 sep. 2018

https://www.b.dk/kommentarer/politikere-skam-jer

Jeg kan kun alt for godt genkende ovenstående. Det jobcentrene gør i dag måske især når du er

på kontanthjælp , er alt for ofte det stik modsatte af, hvad der skal til for at få folk ud i lønnede

jobs igen.

Vi har brug for at føle os rolige, trygge, og selvsikre for at kunne gøre vores bedste

// Kristin Neff, Ph.D.,

Self-Compassion,

p. 161 min oversættelse

Hvis du kan engelsk og gerne vil vide lidt om Kristin Neffs forskning, så se

denne YouTube video,

tjek

self-compassion.org,

og læs bogen.

Vi kan ikke som ledige gøres vores bedste for at komme i lønnet job igen, så længe vi bliver

jagtet af et ledighedssystem der ikke har tillid til os, konstant fortæller os hvor elendige vi er,

stjæler vores arbejdskraft, og ikke giver os en levende chance til at få den ro på som skal til for at

lave en kvalitativ jobsøgning, skabe de rigtige kontakter til de rigtige arbejdsgivere og vise dem

at det er os de skal ansætte.

Ledige er stadig mennesker, har værdi, og har ret til at blive behandlet med respekt. Vi har ret til

eget liv, egne valg og egen jobsøgningsprocess. En process som ikke er den sammen for alle,

men vil være baseret på ting som dine kvalifikationer, hvilke jobtyper/erhverv du søger indenfor

og hvem du er som person - og det skal der være plads til.

Kære politikere, giv os et beskæftigelsessystem der rent faktisk er til for at hjælpe os og

virksomhederne med at finde hinanden. Ikke et der er bygget på mistillid og myter, konstant står i

vejen for vores jobsøgning, umyndig gør os, nedbryder os psykologisk og gør os syge, sådan

som det sker i dag.