Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 469
Offentligt
1939164_0001.png
September 2018
Rapport:
Fakta om
Virksomhedernes
arbejdsmiljøindsats
2017 (VAI2017)
En spørgeskemaundersøgelse på
arbejdspladser i Danmark
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0002.png
Fakta om
Virksomhedernes
arbejdsmiljøindsats
2017 (VAI2017)
Institution:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Udgiver:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Udgivet:
September
2018
ISBN:
978-87-7904-346-6
Internetudgave:
www.nfa.dk
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
Rapport:
Fakta om
Virksomhedernes
Arbejdsmiljøindsats
2017 (VAI2017)
En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
September
2018
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
F
ORORD
U dersøgelse ’Virkso heder es Ar ejds iljøi dsats
’ eskriver de e kelte ar ejdspladsers aktivite-
ter om indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet, fordelt på arbejdspladsens størrelse (antal ansatte) og på
brancher.
Undersøgelsen er tidligere gennemført i 2012 og 2014, så nu kan resultaterne sammenholdes med resulta-
terne fra tidligere år, så det fremgår, om der er sket en udvikling i aktiviteterne.
Denne rapport er en detaljeret beskrivelse af de enkelte spørgsmål i undersøgelsen. Detaljerede resultater
vil også blive visualiseret på NFAs hjemmeside: www.nfa.dk
Undersøgelsen er en del af NFAs program for overvågning af arbejdsmiljøet.
Forskningschef
Elsa Bach
5
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
INDHOLD
Forord............................................................................................................... 5
Resume ............................................................................................................ 7
1. Baggrund.................................................................................................. 13
2. Arbejdspladsvurdering ............................................................................. 15
3. Prioritering af arbejdsmiljø....................................................................... 21
4. Psykisk arbejdsmiljø ................................................................................ 35
5. Fysiske krav.............................................................................................. 47
6. Støj og indeklima ..................................................................................... 53
7. Sikkerhed og forebyggelse af ulykker....................................................... 58
8. Kemikalier, støv og vådt arbejde .............................................................. 68
9. Arbejdsmiljø i strategi, drift og ledelse..................................................... 71
10. Organisering af arbejdsmiljøarbejdet........................................................ 74
11. Udfordringer for arbejdsmiljøarbejdet ...................................................... 83
Bilag 1. ...............................................................................................................
Bilag 2. ...............................................................................................................
Bilag 3. ...............................................................................................................
6
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0006.png
R
ESUME
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført spørgeskemaundersøgelse
”Virk-
so heder es ar ejds iljøi dsats
” VAI
. Data er i dsa let i fjerde kvartal
af 2017 og i første
kvartal af 2018. NFA har tidligere gennemført VAI-undersøgelser i hhv. 2012 og 2014. Spørgeskemaet blev
for 2017-runden suppleret med nye spørgsmål især om barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. For de spørgs-
mål, der er gennemgående i de tre runder, er tidsudviklingen beskrevet i det følgende.
Arbejdspladserne er opdelt i 36 brancher og tre størrelsesgrupper: 1-9 ansatte, 10-34 ansatte og mindst 35
ansatte (små, mellemstore og store arbejdspladser). Når der nævnes forskelle mellem størrelsesgrupper, er
det baseret på VAI2017. Når der nævnes tidsudviklinger, er de baseret på sammenligninger mellem
VAI2012 og VAI2017. Forskelle, som nævnes i resumeet, er alle statistisk signifikante på mindst 5 % niveau.
Forskellige brancher har fokus på forskellige dele af arbejdsmiljøet, og fokus afhænger i høj grad af det ar-
bejde, der er karakteristisk for branchen. Derfor resumeres udvalgte resultater for brancherne under et
efter hvert emne.
Arbejdspladsvurdering (APV)
Blandt små arbejdspladser har ca. 73 % gennemført en APV. Blandt mellemstore arbejdspladser har ca. 90
% gennemført en APV, mens andelen blandt store arbejdspladser er 96 %. Der er ingen væsentlige ændrin-
ger i tidsudviklingen.
Blandt store arbejdspladser dækker APV´en i høj grad alle de tre prioriterede områder (psykisk arbejdsmil-
jø, fysiske krav i arbejdet samt sikkerhed og ulykkesforebyggelse), mens små arbejdspladser i højere grad
dækker fysiske krav og ulykkesforebyggelse og i mindre grad det psykiske arbejdsmiljø.
Andelen af arbejdspladser, hvor sygefraværet blev inddraget i den seneste APV, er mindst blandt små ar-
bejdspladser og størst blandt store arbejdspladser. I alt angiver 34 % af små arbejdspladser, 51 % af mel-
lemstore arbejdspladser og 68 % af store arbejdspladser, at sygefraværet blev inddraget i den seneste APV.
Det er i høj grad ra her e ’Slagterier’ og ’Hospitaler’, der har udar ejdet e APV i de for de se este tre
år,
e s ra her e ’IT og teleko
u ikatio ’ og ’Frisører og a de perso lig pleje’ i i dre grad har
udarbejdet en APV.
Prioritering af arbejdsmiljø
I de tre størrelsesgrupper er niveauet for arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver nogenlunde
ens. Mellemstore og store arbejdspladser angiver dog i stigende grad, at arbejdsmiljøet skal være bedre.
Der er ingen ændring for små arbejdspladser.
I perioden 2012-2017 ses en stigende grad af medarbejderinvolvering i beslutninger om eget arbejdsmiljø
på mellemstore arbejdspladser. Der er ingen ændring for små og store arbejdspladser i samme periode.
7
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0007.png
Godt halvdelen (51 %) af små arbejdspladser har afholdt en årlig arbejdsmiljødrøftelse med repræsentanter
fra medarbejdere og ledelsen. For mellemstore arbejdspladser er det 75 %, mens det for store arbejdsplad-
ser er 89 %.
35 % af de små arbejdspladser har fastlagt mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde. For mellemstore
arbejdspladser er det 60 %, og for store arbejdspladser er det 79 %.
Store arbejdspladser har i 2017 en mindre grad af særlig vejledning og instruktion af nyansatte end små
arbejdspladser. I perioden 2012-2017 ses ingen ændringer i graden af særlig vejledning og instruktion til
nyansatte.
Sammenlignet med små arbejdspladser angiver store arbejdspladser en mindre indsats for at give unge
medarbejdere en særlig vejledning og instruktion i sikker og sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af arbej-
det. I perioden 2012-2017 ses en stigning i store arbejdspladsers indsats.
Store arbejdspladser har en mindre indsats end små arbejdspladser mht. indsatser for at fastholde ældre
medarbejdere. I perioden 2012-2017 ses en markant stigning for små og store arbejdspladser i graden af
indsatser for at fastholde ældre medarbejdere. Stigningen er særlig markant for små arbejdspladser.
Store arbejdspladser angiver en højere indsats end små arbejdspladser i 2017 for at støtte medarbejdere
tilbagevenden efter langtidssygefravær. I perioden 2012-2017 ses en stigning i store arbejdspladsers ind-
satser for at støtte tilbagevenden.
Med hensyn til arbejdspladsernes vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet udføres sikkert og
sundhedsmæssigt forsvarligt, er der ingen forskel på arbejdspladsernes størrelse eller undersøgelsesår. Det
samme gælder for arbejdspladsernes opfølgning på, om medarbejderne udfører deres arbejde sikkert og
sundhedsmæssigt forsvarligt.
Blandt de brancher, der prioriterer arbejdsmiljøet højt, er
’Læger, ta dlæger og dyrlæger’, ’Døg i stitutio-
er og hje
epleje’, ’Religiøse i stitutio er og egravelsesvæse ’. ’Fil , presse og øger’ og ’Tra sport af
gods’ ligger relativt lavt.
Når det gælder særlig i struktio af u ge og ya satte, så ligger ’Frisører og a de perso lig pleje’, ’I stal-
latio og reparatio af aski er og udstyr’, ’Færdiggørelse af yggeri’ sa t ’Døg i stitutio er og hje
e-
pleje’ højt. O ve dt ligger ra her e ’Fil , presse og øger’, ’Hospitaler’, ’La d rug, skov rug og fiskeri’
sa t ’Butikker’ relativt lavt.
Psykisk arbejdsmiljø
Store arbejdspladser angiver i mindre grad at give medarbejderne indflydelse på løsning af opgaverne,
sammenlignet med små arbejdspladser. I perioden 2012-2017 ses ingen stigning i graden af medarbejder-
indflydelse mht. løsning af opgaverne.
8
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0008.png
Små arbejdspladser ligger højere end store arbejdspladser i graden af at have god intern kommunikation på
arbejdspladsen. I perioden 2012-2017 ses en stigning blandt store arbejdspladser i graden af at have god
intern kommunikation.
Små arbejdspladser angiver i højere grad end store arbejdspladser en indsats for forebyggelse af stor ar-
bejdsmængde og tidspres. I perioden 2012-2017 ses en stigning for mellemstore og store arbejdspladser.
Der er ingen forskel på store og små arbejdspladsers indsats, når det gælder forebyggelse og håndtering af
mobning. I perioden 2012-2017 ses en stigning i forebyggelse og håndtering af mobning for alle tre størrel-
sesgrupper.
I 2017 er der ingen forskel på små og store arbejdspladsers indsats for at forebygge og håndtere konflikter
og skænderier. I perioden 2012-2017 ses en stigning i den gennemsnitlige score for konkrete indsatser
blandt små og store arbejdspladser.
I 2017 ses, at små arbejdspladser i højere grad end store arbejdspladser angiver, at de prioriterer at fordele
arbejdsopgaverne for at forebygge overbelastning. I perioden 2012-2017 ses, at mellemstore og store ar-
bejdspladser i stigende grad har prioriteret at fordele arbejdsopgaverne for at forebygge overbelastning.
Der er ingen forskel på små og store arbejdspladsers indsats i 2017 i graden af støtte til medarbejdere med
følelsesmæssigt belastende arbejde. I perioden 2012-2017 ses en stigning for alle tre størrelsesgrupper.
I 2017 ses, at store arbejdspladser i højere grad end små arbejdspladser har konkrete indsatser for at fore-
bygge og håndtere vold eller trusler om vold. I perioden 2012-2017 ses en stigning i store arbejdspladsers
indsats mht. konkrete indsatser for at forebygge vold eller trusler.
Store arbejdspladser i 2017 har en højere grad af indsats end små arbejdspladser for, at ledere med perso-
naleansvar bliver uddannet i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. I perioden 2012-2017 ses en stigning i
små og store arbejdspladsers indsats for, at ledere bliver uddannet i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø.
I 2017 har 28 % af de små arbejdspladser en politik eller retningslinjer om stress, 30 % har om mobning, og
38 % har om vold og trusler om vold. Tilsvarende har 64 % af de store arbejdspladser en politik eller ret-
ningslinjer om stress, 61 % har om mobning, og 66 % har om vold og trusler om vold.
Generelt er der en stor forskel mellem brancherne med de største og mindste andele, når det gælder at
udarbejde politik eller retningslinjer for stress, mobning samt vold og trusler om vold.
’Hospitaler’ ligger
højest med 81 %,
og ’Tra sport af gods’ ligger lavest ed % ht. politik v. o stress. ’Hospitaler’ ligger
højest ed
% og ’I stallatio og reparatio af aski er og udstyr’ ligger lavest ed
23 % mht. politik
v. o
o i g. ’Døg i stitutio er og hje
epleje’ ligger højest ed %, og ’I stallatio og reparatio
af aski er og udstyr’ ligger lavest ed
% mht. politik mv. om vold og trusler.
For a ge spørgs ål o prioriteri g af det psykiske ar ejds iljø ligger ra he ’Frisører og a de per-
so lig pleje’ i top. A dre ra her ed stor fokus på det psykiske ar ejds iljø er ’Døg i stitutio er og
hje
epleje’, ’Hospitaler’ og ’Læger, ta dlæger og dyrlæger’. Bra her der deri od ligger relativt lavt er
9
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0009.png
’Politi, eredska og fæ gsler’, ’Træ og ø el’, ’Tra sport af passagerer’, ’Fil , presse og øger’, Tra sport
af gods’ sa t ’I stallatio og reparatio af aski er og udstyr.
Fysiske krav
Der er ingen forskel på små og store arbejdspladser mht. konkrete indsatser for at forebygge overbelast-
ninger pga. tunge løft. I perioden 2012-2017 ses en stigning i graden af konkrete indsatser for at forebygge
overbelastninger pga. tunge løft for alle tre størrelsesgrupper.
I 2017 er der ingen forskel på små og store arbejdspladsers konkrete indsatser for at forebygge overbelast-
ninger pga. træk eller skub. I perioden 2012-2017 ses en stigning i graden af konkrete indsatser blandt mel-
lemstore og store arbejdspladser.
I 2017 er der ingen forskel på små og store arbejdspladser mht. konkrete indsatser for at forebygge overbe-
lastninger pga. ensidigt arbejde. I perioden 2012-2017 ses en stigning for store og mellemstore arbejds-
pladser i graden af konkrete indsatser for at forebygge overbelastninger pga. ensidigt arbejde.
I 2017 er der ingen forskel på små og store arbejdspladsers indsats for at forebygge problemer med ar-
bejdsstillinger. I perioden 2012-2017 ses en stigning i mellemstore arbejdspladsers indsats for at forebygge
problemer med arbejdsstillinger.
I 2017 ligger store arbejdspladser lavere end små arbejdspladser mht. inddragelse af medarbejdere i plan-
lægningen og tilrettelæggelsen af deres arbejdsopgaver. I perioden 2012-2017 ses en stigning i store ar-
bejdspladsers inddragelse af medarbejdere.
De ra her, der i højeste grad prioriterer i dsatser for at i dske de fysiske krav, er ’Døg institutioner
og
hje
epleje’, ’A lægsar ejde’, ’Slagterier’, ’Frisører og a de perso lig pleje’ sa t ’Læger, ta dlæger og
dyrlæger’. Bra her e ’IT og teleko
u ikatio ’, ’Dagi stitutio er’, ’Tra sport af passagerer’ sa t ’Fil ,
presse og øger’
ligger relativt lavt.
Støj og indeklima
I 2017 er der ingen forskel mellem indsatsen i de forskellige størrelsesgrupper, når det gælder konkrete
indsatser for at undgå høreskadende støj. I perioden 2012-2017 ses en stigning hos små og store arbejds-
pladser i forekomsten af konkrete indsatser for at undgå høreskadende støj.
I 2017 ligger store arbejdspladser højere end små arbejdspladser mht. konkrete indsatser for at mindske
genererende støj. I perioden 2012-2017 ses en stigning i indsatser for alle tre størrelsesgrupper.
I 2017 ligger store arbejdspladser højere end små arbejdspladser mht. konkrete indsatser for at mindske
problemer med varme, kulde eller træk. I perioden 2012-2017 ses en stigning hos små og store arbejds-
pladser i forekomsten af konkrete indsatser for at mindske problemer med varme, kulde eller træk.
I 2017 ligger store arbejdspladser højere end små arbejdspladser mht. konkrete indsatser for at forbedre
luftkvaliteten. I perioden 2012-2017 ses en stigning i konkrete indsatser for alle tre størrelsesgrupper
10
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0010.png
I dsatser for at u dgå støj sker i høj grad i ra her e’ ’A lægsar ejde’ og ’Plast, glas og eto ’ og i
grad i ra her e ’Døg i stitutio er og hje
epleje’ og i ’Tra sport af passagerer’.
i dre
Indsatser med henblik på at forbedre indeklimaet
foreko
er i høj grad i ra her e ’Læger, ta dlæger og
dyrlæger’ og ’Frisører og a de perso lig pleje’, e s ra he ’La d rug, skov rug og fiskeri’ ikke overra-
skende ligger relativt lavt.
Sikkerhed og forebyggelse af ulykker
I 2017 har store arbejdspladser sammenlignet med små arbejdspladser en højere forekomst af konkrete
indsatser i forebyggelse af arbejdsulykker.
Store arbejdspladser ligger i 2017 højere end små arbejdspladser mht. at gennemføre sikkerhedsgennem-
gange. I perioden 2012-2017 ses en stigning i store arbejdspladsers indsats mht. at gennemføre sikkerheds-
gennemgange.
Store arbejdspladser ligger højere end små arbejdspladser i 2017 mht. eftersyn og vedligeholdelse af loka-
ler, inventar og maskiner. I perioden 2012-2017 ses en stigning i hvor ofte, der foretages eftersyn og vedli-
geholdelse af lokaler, inventar og maskiner på arbejdspladsen i alle tre størrelsesgrupper.
Små arbejdspladser ligger højere end store arbejdspladser i 2017 mht. hvor ofte arbejdspladsernes holdes
rydelige. I perioden 2012-2017 er der ingen ændringer for arbejdspladserne.
I 2017 ligger små arbejdspladser højere end store arbejdspladser for, hvor ofte arbejdspladserne vurderer
risikoen for ulykker, når der skal indføres nye arbejdsgange, maskiner eller materialer. I perioden 2012-
2017 er der ingen ændringer for arbejdspladserne.
Alle ar ejdspladser har e ge e s itlig vurderi g, der svarer til, at de ’Ofte’
har undersøgt sikkerheden,
hvis en ulykke har været ved at ske. I perioden 2012-2017 ses en stigning for mellemstore og store arbejds-
pladser i deres vurdering af, hvor ofte de har undersøgt sikkerheden ved nær-ved-ulykker for.
I 2017 angiver 5 % af små arbejdspladser, at der inden for det seneste år er sket en arbejdsulykke. I alt an-
giver 25 % af mellemstore arbejdspladser og 64 % af store arbejdspladser, at der er sket en arbejdsulykke
inden for det seneste år. I 2017 ses - ikke overraskende - en større andel af store arbejdspladser, hvor der
er sket en arbejdsulykke, sammenlignet med små arbejdspladser.
Andele
af ar ejdspladser, der i de for det se este år har haft e ar ejdsulykke og har svaret ’Ja’ til, at
arbejdsulykken blev anmeldt, ligger mellem 92 % for små arbejdspladser og 98 % for store arbejdspladser.
Ulykkesforebyggelse forekommer i høj grad i
ra her e ’A lægsar ejde’, ’Opførelse og edriv i g af yg-
geri’ sa t ’Slagterier’, e s ra her e ’Frisører og a de perso lig pleje’, ’IT og teleko
u ikatio ’ sa t
’Kultur og sport’ ligger relativt lavt.
11
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0011.png
Kemikalier, støv og vådt arbejde
Store arbejdspladser har en lavere grad af indsatser for forebyggelse af vådt arbejde end små arbejdsplad-
ser. Store arbejdspladser har en højere grad af indsats overfor eksponering for dampe og gasser samt kemi-
kalier end små arbejdspladser. Indsatsen for forebyggelse af støv og røg samt for biologisk materiale er af
samme størrelsesorden i alle tre størrelsesgrupper. Her er ingen tidsudvikling, da spørgsmålene er nye i
VAI2017.
Organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Jo større arbejdspladserne er, desto mere indgår arbejdsmiljø som konkrete elementer i strategi, ud-
viklingsmål, ledelsens efterspørgsel og diverse møder.
Andelen af arbejdspladser med en arbejdsmiljøorganisation (AMO) er større blandt store arbejdspladser
end blandt mellemstore arbejdspladser. I alt angiver 69 % af mellemstore arbejdspladser, at de har en AMO
på arbejdspladsen, og blandt store arbejdspladser angiver 93 %, at de har en AMO. Små arbejdspladser skal
ikke have en AMO.
Andelen af arbejdspladser, som angiver at have haft tilsyn fra Arbejdstilsynet det seneste år, er 30 % for
små arbejdspladser, 43 % for mellemstore arbejdspladser og 57 % for store arbejdspladser. I 2017 ses en
større andel af store arbejdspladser end små, der har haft tilsyn af Arbejdstilsynet.
For spørgsmålet om ekstern vejledning er andelen 27 % for små arbejdspladser, 43 % for mellemstore ar-
bejdspladser og 64 % for store arbejdspladser. I 2017 ses en større andel af store arbejdspladser end små,
der har gjort brug af ekstern vejledning om arbejdsmiljø.
8 % af de små arbejdspladser, 22 % af de mellemstore og 36 % af de store arbejdspladser angiver, at de er
omfattet af en arbejdsmiljøcertificering i 2017.
Ar ejdspladser i ra he ’Opførelse og edriv i g af yggeri’ har de højeste selvrapporteret foreko st i
besøg fra Arbejdstilsy
et, e s ku relativt få ar ejdspladser i ra he ’IT og teleko
u ikatio ’ a giver
at have haft besøg.
Udfordringer for arbejdsmiljøarbejdet
Små arbejdspladser med 1-9 ansatte angiver manglende kendskab samt vanskelige regler og tid, som de
største udfordringer i arbejdsmiljøet. Mellemstore arbejdspladser med 10-34 ansatte angiver, at både tid
og manglende kendskab til regler er de største udfordringer i arbejdsmiljøet. For store arbejdspladser er
det særligt spørgsmålet om manglende tid, der betragtes som den største udfordring.
Særligt for små og mellemstore arbejdspladser ses, at økonomien i gennemsnit angives til at være den
mindste udfordring for arbejdsmiljøet.
Faktorer e ’Tid’ og ’Vide ’ viser, at ra her e ’Færdiggørelse af yggeri’, ’Restaura ter og arer’ og
’Tra sport’ i høj grad a giver egge faktorer so udfordri ger i ar ejds iljøet.
12
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1. B
AGGRUND
Det Natio ale Forsk i gs e ter for Ar ejds iljø NFA har ge e ført spørgeske au dersøgelse ’Virk-
somhedernes Arbejdsmiljøindsats 20
’ VAI
. Data er i dsa let i fjerde kvartal
og i første kvar-
tal 2018. Formålet med undersøgelsen er at belyse de konkrete arbejdsmiljøindsatser, der gennemføres på
de enkelte arbejdspladser.
I 2012 og 2014 har NFA gennemført lignende VAI-undersøgelser. Spørgeskemaet for VAI-undersøgelsen i
2017 er suppleret med nye spørgsmål. De nye spørgsmål handler bl.a. om barrierer for arbejdsmiljøarbej-
det. I rapporten præsenteres resultaterne for udvalgte spørgsmål, som indgår i VAI-undersøgelsen alle tre
år samt resultater for de nye spørgsmål.
Metode
I Danmark er der langt flere små end store arbejdspladser, og fordelingen på størrelse er vidt forskellig i de
forskellige brancher, hvilket gør sammenligning mellem brancher vanskelig. Designet i VAI er valgt således,
at man over tid kan sammenligne udviklingen for henholdsvis størrelsesgrupper og brancher, og udtrækket
af virksomheder er derfor stratificeret efter størrelse- og branchegruppe. Designet er ikke valgt til at være
repræsentativt for alle arbejdspladser under ét.
Spørgeskemaet er sendt til 8.100 arbejdspladser, og svarprocenten er på 46,7 %. Der er tale om en stratifi-
ceret udvælgelse, hvor arbejdspladserne er opdelt i 36 brancher og tre størrelsesgrupper. De tre størrelses-
grupper er små arbejdspladser med 1-9 ansatte, mellemstore arbejdspladser med 10-34 ansatte og store
arbejdspladser med mindst 35 ansatte. Denne inddeling af størrelsesgrupper svarer til den inddeling, der er
ifølge arbejdsmiljøloven, definerer kravene til organisering af arbejdsmiljøarbejdet. De 36 brancher er iden-
tiske med de brancher, som Arbejdstilsynet anvender.
Læsevejledning
I den følgende rapport præsenteres udvalgte resultater fra VAI2017. De udvalgte resultater er inden for
områderne: arbejdspladsvurdering, prioritering af arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø, fysiske krav, støj og
indeklima, sikkerhed og forebyggelse af ulykker, kemikalier støv og vådt arbejde, arbejdsmiljø i strategi,
drift og ledelse, organisering af arbejdsmiljø samt udfordringer for arbejdsmiljøarbejdet.
Resultaterne præsenteres for de tre arbejdspladsstørrelser, og resultaterne sammenlignes flere steder med
resultaterne fra de tidligere VAI-undersøgelser. Nogle resultater præsenteres som andele i procent, eksem-
pelvis andelen af arbejdspladser, der angiver at have gennemført en APV. Her gælder for alle resultater, at
en høj andel betyder, at relativt mange arbejdspladser gør en indsats. Andre resultater er angivet som en
gennemsnitlig score på en skala fra eksempelvis 1 til 4. Her er skalaen vendt således, at en høj score udtryk-
ker en relativ høj grad af aktivitet, og en lav scorer udtrykker en relativ lav grad. Fælles for alle resultater er,
at skalaerne er vendt således, at en høj score er mest positivt for arbejdsmiljøindsatsen, og en lav score er
mindst positiv for arbejdsmiljøindsatsen. Dvs., at skalaerne er vendt om ift. skalaerne i spørgeskemaet.
13
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
For en række
spørgs ål ka
a a give: ’Arbejdspladsen
har ingen medarbejdere, dette er aktuelt
for’
eller ’Ikke releva t’.
Har arbejdspladsen valgt denne svarmulighed, indgår den ikke i beregningen af hen-
holdsvis andele eller gennemsnit.
I rapporten vil der være tabeller for udvalgte spørgsmål, hvor fem brancher med den højeste score og fem
brancher med den laveste score fremgår. I bilag 1 ses scorerne for alle 36 branchegrupper. Der er vedlagt
tre bilag til rapporten:
I bilag 1 fremgår resultaterne for samtlige spørgsmål i undersøgelsen. Resultaterne i bilag 1 vises for ar-
bejdspladsernes tre størrelsesgrupper og for de 36 brancher. Figurerne i bilag 1 er nummereret, og numre-
ne er de samme som i spørgeskemaet.
I bilag 2 fremgår metoden bag undersøgelsen. Her præsenteres stikprøvedesign, definitionen af størrelses-
grupper, udsendelse af spørgeskema, opgørelse af svar pr. arbejdsplads samt bortfald, opgørelse af svar-
procenten samt en faktoranalyse.
I bilag 3 fremgår det anvendte spørgeskema. Den eksakte skala bagved den angivne score fremgår af spør-
geskemaet. Spørgsmålene, som præsenteres i rapporten, vil have samme nummerering som i spørgeske-
maet og figurerne i bilag 1.
Rapporten er et overordnet resumé med fakta fra undersøgelsen. Uddybende resultater fra alle VAI-
u dersøgelser e fi des på NFA’s hje
eside:
www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata
14
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
2.
A
RBEJDSPLADSVURDERING
I Danmark skal alle arbejdspladser med ansatte have udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV)
inden for de seneste tre år. I spørgeskemau
dersøgelse ’Virkso heder es
Arbejdsmiljøindsats
’ har
man derfor stillet følgende spørgsmål:
4. Er der gennemført en arbejdspladsvurdering (APV) på arbejdspladsen?
5. Hvornår er der senest gennemført en APV på arbejdspladsen?
6. Hvad omhandlede APV-arbejdet i virksomheder?
7. Er der som følger af APV-arbejdet udarbejdet en handleplan for at forbedre forholdene?
8. Er der som følge af APV-arbejdet iværksat konkrete aktiviteter for at forbedre forholdene?
9. Blev sygefraværet på arbejdspladsen inddraget i forbindelse med den seneste APV?
For spørgsmål 6-8 er der udvalgt tre områder til afrapportering. De tre områder er psykisk arbejdsmiljø,
fysiske krav i arbejdet samt sikkerhed og ulykkesforebyggelse.
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
15
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0015.png
Gennemført arbejdspladsvurdering
Figur 1 viser andelen af arbejdspladser, der angiver at have gennemført en APV inden for de seneste tre år.
Andelen er fordelt på arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur
Gennemført
af arbejdspladser, der angiver, at have gennemført en APV inden for de seneste tre år
1. Andelen
APV seneste 3 år
100
80
Andel (%)
60
40
20
0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant ændring i andelen af store arbejdspladser, der har
gennemført en APV inden for de seneste tre år. Andelen af store arbejdspladser, der har gennemført en
APV, er steget fra 95 % i 2012 til 98 % i 2017. Derudover viser figuren også, at ca. 73 % af de små arbejds-
pladser har gennemført en APV i alle undersøgelsesårene, hvilket ses for ca. 90 % af de mellemstore ar-
bejdspladser.
Tabel 1. De fem brancher, hvor den højeste og laveste andel af arbejdspladser har gennemført en APV
inden for de seneste tre år
De fem brancher med den højeste
andel
Slagterier
Hospitaler
Plast, glas og beton
Anlægsarbejde
Energi og råstoffer
Andel
98 %
96 %
95 %
95 %
94 %
De fem brancher med den laveste
andel
Installation og reparation af maskiner
Engros
Film, presse og bøger
Frisører og anden personlig pleje
IT og kommunikation
Andel
82 %
81 %
81 %
80 %
70 %
Tabel 1 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser har gennemført en APV
inden for de seneste tre år. Den største andel af arbejdspladser, som angiver at have gennemført en APV,
er fra ra he ’Slagterier’. I alt a giver % af ar ejdspladser e i ra he ’Slagterier’,
at de har gennem-
ført en APV. Modsat er den mindste andel af arbejdspladser fra bran
he ’IT og teleko
u ikatio ’.
I alt
angiver 70
% af ar ejdspladser e i ra he ’IT og ko
u ikatio ’,
at de har gennemført en APV inden for
de seneste tre år.
16
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
APV-arbejdet
Figur 2 viser andelen af arbejdspladser, der angiver, at
APV’e
omhandlede psykisk arbejdsmiljø, fysiske
krav i arbejdet og sikkerhed og ulykkesforebyggelse. Figuren viser også andelen af arbejdspladser, der som
følge af APV-arbejdet, har udarbejdet en handleplan og aktiviteter for at forbedre det psykiske arbejdsmil-
jø, fysiske krav i arbejdet samt sikkerhed og ulykkesforebyggelse. Andelene vises for arbejdspladsernes
størrelse i VAI-undersøgelsen 2017.
17
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0017.png
Figur 2. Overblik over de tre prioriterede emner i APV-arbejdet
Andel (%), hvor
APV’e o ha dlede…
Omhandlede APV psykisk
arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø
100
100
A del % , hvor der so følge af APV’e er
udarbejdet ha dlepla for at forbedre…
APV udarbejdet handleplan for
psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø
A del % , hvor der so følge af APV’e er
iværksat ko krete aktiviteter for at forbedre…
APV iværksat konkrete aktiviteter for
psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø
100
80
80
80
60
60
60
40
40
40
20
20
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
APVpsyk
Omhandlede APV fysisk arbejdsmiljø
Fysiske krav i arbejdet
APV udarbejdet handleplan for fysisk
APVp Plan
arbejdsmiljø
Fysiske krav i arbejdet
100
APV iværksat konkrete aktiviteter for
APVp Konkr
fysisk
krav i arbejdet
Fysiske
arbejdsmiljø
100
100
80
80
80
60
60
60
40
40
40
20
20
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVfys
0
35+ ansatte
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
Omhandlede APV sikkerhed og
ulykkesforebyggelse
Sikkerhed og ulykkesforebyggelse
100
APV udarbejdet handleplan for
APVf Plan
Sikkerhed og ulykkesforebyggelse
sikkerhed og ulykkesforebyggelse
100
APV iværksat konkrete aktiviteter for
APVf Konkr
sikkerhed og ulykkesforebyggelse
Sikkerhed og ulykkesforebyggelse
100
80
80
80
60
60
60
40
40
40
20
20
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVsik
0
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APV i Plan
35+ ansatte
35+ ansatte
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APV i Konkr
35+ ansatte
18
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
Venstre lodrette søjle i figur 2 viser andelen af arbejdspladser, hvis APV omhandlede psykisk arbejdsmiljø,
fysiske krav i arbejdet samt sikkerhed og ulykkesforebyggelse. Særligt for de tre områder er, at de alle er
prioriterede og indgår i Regeringens Handlingsplan 2020 for et bedre arbejdsmiljø. Blandt små arbejdsplad-
ser omhandlede APV’en i 79 % af tilfældene psykisk arbejdsmiljø og 88 % af tilfældene fysiske krav i arbej-
det og sikkerhed og ulykkesforebyggelse.
I a.
% af ga ge e o ha dlede APV’e for de elle store
arbejdspladser alle tre områder, hvor det ca. var 93 % af gangene for de store arbejdspladser.
Midterst lodrette søjle i figur 2
viser a dele af ar ejdspladser, hvor der so følge af APV’e er
udarbejdet
handleplaner for at forbedre arbejdsmiljøet. Der ses en statistisk signifikant forskel på andelen af små og
store arbejdspladser, som får udarbejdet handleplaner på områderne psykisk arbejdsmiljø, fysiske krav i
arbejdet og sikkerhed samt ulykkesforebyggelse. Andelen er størst blandt store arbejdspladser for alle om-
råder.
Højre lodrette søjle i figur 2 viser andelen af arbejdspladser,
hvor der so følge af APV’e er iværksat kon-
krete aktiviteter for at forbedre arbejdsmiljøet. Der ses en statistisk signifikant forskel på andelen af små og
store ar ejdspladser, der so følge af APV’e har
iværksat konkrete aktiviteter for at forbedre arbejdsmil-
jøet inden for alle tre områder. Andelen er størst blandt store arbejdspladser for alle områderne.
Overordnet viser figuren, at store arbejdspladser i højere grad dækker alle tre prioriterede områder. Små
arbejdspladser dækker fysiske krav og ulykkesforebyggelse i højere grad end det psykiske arbejdsmiljø.
19
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0019.png
Sygefravær inddraget i arbejdspladsernes APV
Figur 3 viser andelen af arbejdspladser, der angiver, at sygefraværet på arbejdspladsen blev inddraget i den
seneste APV. Andelen er fordelt på arbejdspladsernes størrelse i VAI-undersøgelsen 2017.
Blev sygefraværet på arbejdspladsen
inddraget i forbindelse med den
Figur 3. Andelen af arbejdspladser, der angiver, at sygefravær blev inddraget i den seneste APV
seneste APV
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APV gefra aer
Figur 3 viser, at andelen af arbejdspladser, hvor sygefraværet blev inddraget i den seneste APV, er mindst
blandt små arbejdspladser og størst blandt store arbejdspladser. Forskellen mellem små og store arbejds-
pladser er statistisk signifikant. I alt angiver 34 % af de små arbejdspladser, 51 % af de mellemstore ar-
bejdspladser og 68 % af de store arbejdspladser, at sygefraværet blev inddraget i den seneste APV.
Tabel 2. De fem brancher, hvor den højeste og laveste andel af arbejdspladser har inddraget sygefravær i
den seneste APV
De fem brancher med højest
andel
Daginstitutioner
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Undervisning
Butikker
Hospitaler
Andel
72 %
70 %
68 %
63 %
62 %
De fem brancher med lavest
andel
Anlægsarbejde
Restauranter og barer
Færdiggørelse af byggeri
Film, presse og bøger
Frisører og anden personlig pleje
Andel
42 %
40 %
38 %
37 %
20 %
Tabel 2 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser, har inddraget sygefra-
vær i den seneste APV. Den største andel af arbejdspladser
er fra ra he ’Dagi stitutio er’.
I alt angiver
72 % af arbejdspladserne i branchen
’Dagi stitutio er’, at de
har inddraget sygefravær. Modsat er den
mindste andel
af ar ejdspladser fra ra he ’Frisører og a de perso lig pleje’, hvor
% af arbejdsplad-
serne har inddraget sygefravær.
20
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
3. P
RIORITERING AF ARBEJDSMILJØ
Kapitel 3 viser resultater om arbejdspladsernes prioritering af arbejdsmiljøet. I spørgeskemaundersøgelsen
’Virkso heder es
Arbejdsmiljøindsats
blev der stillet 15 spørgsmål om prioritering af arbejdsmiljø. I
rapporten er der udvalgt følgende spørgsmål til rapportering:
10.1 I hvilken grad er holdningen på arbejdspladsen, at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræ-
ver?
10.2 I hvilken grad prioriterer arbejdspladsen forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt?
10.3 I hvilken grad bliver medarbejderne involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø?
11. Har repræsentanter for medarbejdere og ledelsen inden for det seneste år afholdt den årlige arbejds-
miljødrøftelse?
12. Er der fastlagt mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde?
13.1 I hvilken grad får medarbejderne vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet udføres sikkert og
sundhedsmæssigt forsvarligt?
13.2 I hvilken grad bliver der fulgt op på, om medarbejderne udfører arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt
forsvarligt?
14.1 I hvilken grad får nyansatte medarbejdere en særlig vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet udfø-
res sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt?
14.2 I hvilken grad bliver der fulgt særligt op på, om nyansatte medarbejdere udfører arbejdet sikkert og
sundhedsmæssigt forsvarligt?
14.3 I hvilken grad får unge medarbejdere på 18-24 år en særlig vejledning og instruktion i, hvordan arbej-
det udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt?
14.4 I hvilken grad bliver der fulgt særligt op på, om unge medarbejdere på18-24 år udfører arbejdet sikkert
og sundhedsmæssigt forsvarligt?
15.1 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at fastholde æl-
dre medarbejdere på arbejdspladsen?
15.2 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at støtte medar-
bejderes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding?
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
21
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0021.png
Arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver
Figur 4 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad arbejdsmiljøet skal
være bedre, end reglerne kræver. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Arb.miljø skal være bedre end regler
kræver (høj godt)
Figur 4. Gennemsnitlig score for om arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for mellemstore
arbejdspladser og for store arbejdspladser. For de mellemstore arbejdspladser er scoren steget fra 2,81 i
2012 til 2,97 i 2017. For de store arbejdspladser er scoren steget fra 2,95 i 2012 til 3,04 i 2017. Der er ingen
statistisk signifikant ændring for små arbejdspladser, hvad angår om arbejdsmiljøet skal være bedre end
reglerne kræver. I 2017 er der ingen forskel på små og store arbejdspladsers score for, om arbejdsmiljøet
skal være bedre end reglerne kræver.
Tabel 3. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for prioriteringen af om ar-
bejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver
De fem brancher med den højeste
score
Læger, tandlæger og dyrlæger
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kemi og medicin
Hospitaler
Energi og råstoffer
Gennemsnitlig
score
3,35
3,29
3,19
3,19
3,15
De fem brancher med den laveste
score
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Transport af gods
Transport af passagerer
Tekstil og papir
Installation og reparation af maski-
ner og udstyr
Gennemsnitlig
score
2,80
2,80
2,75
2,74
2,69
Tabel 3 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
prioriteringen af, i hvilken grad arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver. Arbejdspladser i bran-
he ’Læger, ta dlæger og dyrlæger’ har de højeste s ore på , . Modsat har ar ejdspladser i ra he
’I stallatio og reparatio af aski er og udstyr’ de laveste s ore på ,
.
22
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0022.png
Høj prioritering af forebyggelse mod arbejdsmiljøproblemer
Figur 5 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes prioritering af forebyggelse mod arbejdsmiljø-
problemer. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 5. Gennemsnitlig score
arb.
arbejdspladsernes prioritering af forebyggelse mod arbejdsmiljøproble-
Prioriteres forebyg. af
for
mer
miljøproblm højt (høj godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for små arbejds-
pladsers prioritering af forebyggelse mod arbejdsmiljøproblemer. For de små arbejdspladser er scoren ste-
get fra 3,29 i 2012 til 3,40 i 2017. Der er ingen statistisk signifikante ændringer for mellemstore og store
arbejdspladser i samme periode. Derudover viser figuren, at arbejdspladserne på tværs af størrelse har
nogenlunde ens scorer.
Tabel 4. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for prioriteringen af forebyg-
gelse mod arbejdsmiljøproblemer
De fem brancher med
højeste score
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Læger, tandlæger og dyrlæger
Undervisning
Energi og råstoffer
Frisører og anden personlig pleje
Gennemsnitlig
score
3,62
3,61
3,56
3,54
3,53
De fem brancher med
laveste score
Transportmidler
IT og kommunikation
Installation og reparation af
maskiner og udstyr
Transport af gods
Film, presse og bøger
Gennemsnitlig
score
3,24
3,20
3,19
3,12
3,11
Tabel 4 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
prioriteringen af forebyggelse mod arbejdsmiljøproblemer.
Ar ejdspladser i ra he ’Døgninstitutioner
og
hje
epleje’
har den højeste score på 3,62. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Fil , presse og øger’
den laveste score på 3,11.
23
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0023.png
Medarbejderinvolvering i beslutninger om eget arbejdsmiljø
Figur 6 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes involvering af medarbejdere i beslutninger om
deres eget arbejdsmiljø. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 6. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes involvering af medarbejdere i beslutninger om eget
Medarb. involv. i beslutn. om eget
arb.miljø (høj godt)
arbejdsmiljø
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for mellemstore
arbejdspladsers medarbejderinvolvering i beslutninger om arbejdsmiljø. Den gennemsnitlige score er steget
fra 3,34 i 2012 til 3,45 i 2017. I samme periode er der ingen statistisk signifikante ændringer for små og
store arbejdspladser. I 2017 har store arbejdspladser en statistisk signifikant lavere score end små arbejds-
pladser, for spørgsmålet om medarbejderinvolvering i arbejdsmiljøet.
Tabel 5. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for medarbejderinvolvering i
beslutninger om eget arbejdsmiljø
De fem brancher med
højeste score
Religiøse institutioner og begravelses-
væsen
Læger, tandlæger og dyrlæger
Energi og råstoffer
Undervisning
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Gennemsnitlig
score
3,70
3,68
3,61
3,59
3,59
De fem brancher med
laveste score
Transport af passagerer
Politi, beredskab og fængsler
Færdiggørelse af byggeri
Film, presse og bøger
Transport af gods
Gennemsnitlig
score
3,30
3,29
3,28
3,18
3,17
Tabel 5 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
medarbejderinvolvering i beslutninger om eget arbejdsmiljø. Arbejdspladser i
ra he ’Religiøse i stituti-
oner og begravelsesvæse
har den højeste score på 3,70 for medarbejderinvolvering. Modsat har arbejds-
pladser i branchen
’Fil , presse og øger’ de laveste s ore på ,
.
24
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0024.png
Årlig arbejdsmiljødrøftelse
Figur 7 viser andelen af arbejdspladser, hvor repræsentanter for medarbejdere og ledelsen inden for det
seneste år har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Figur 8 viser andelen af arbejdspladser, der har
fastlagt mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde. Andelene vises for arbejdspladsernes størrelse i
VAI-undersøgelsen 2017.
Drøftet indholdet af kommende års
arbejdsmiljøarbejde
Figur 7. Andelen af arbejdspladser, der har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
Figur 7 viser, at 51 % af de små arbejdspladser har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse med repræsen-
tanter fra medarbejdere og ledelsen. For de mellemstore arbejdspladser er det 75 %, og hos de store ar-
bejdspladser er det 89 %, der har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Figuren viser også, at der er en
forskel på små og store arbejdspladser, hvor en statistisk signifikant større andel af store arbejdspladser,
har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Tabel 6. De fem brancher, hvor den højeste og laveste andel af arbejdspladser har afholdt den årlige ar-
bejdsmiljødrøftelse inden for det seneste år
De fem brancher med den højeste
andel
Hospitaler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Universiteter og forskning
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Andel
94 %
86 %
84 %
83 %
83 %
De fem brancher med den laveste
andel
IT og kommunikation
Nærings- og nydelsesmidler
Kultur og sport
Installation og reparation af maskiner og
udstyr
Frisører og anden personlig pleje
Andel
61 %
59 %
58 %
49 %
34 %
Si SamIndhold
Tabel 6 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladserne har afholdt den årlige
arbejdsmiljødrøftelse inden for det seneste år. Den største andel
af ar ejdspladser er fra ra he ’Hospi-
taler’.
I alt angiver 94 % af arbejdspladserne i branchen
’Hospitaler’, at de har afholdt de årlige ar ejds il-
jødrøftelse. Modsat er den mindste andel af arbejdspladser
fra ra he ’Frisører og a de perso lig ple-
je’, hvor % af ar ejdspladser e har afholdt de årlige ar ejds iljødrøftelse i de for det se este år.
25
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0025.png
Fastlagt mål for det kommende års
arbejdsmiljøarbejde
Figur 8. Andelen af arbejdspladser, der har fastlagt mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
maal
35+
ansatte
Figur 8 viser, at 35 % af de små arbejdspladser, har fastlagt mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde.
For de mellemstore arbejdspladser er det 60 %, og for de store arbejdspladser er det 79 %, der har fastlagt
mål. Figuren viser, at der i 2017 er en statistisk signifikant større andel af store arbejdspladser end små,
som har fastlagt mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde.
26
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0026.png
Vejledning, instruktion og opfølgning
Figur 9 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, om ansatte får særlig vejledning og instruktion i,
hvordan arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Figur 10 viser scoren for, om arbejds-
pladserne samler op på, om medarbejdere udfører arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Sco-
rerne vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 9. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes vejledning og instruktion af medarbejdere i, hvordan
Vejledning i sikker udførelse af
arbejdet (høj
og sundhedsmæssigt forsvarligt
arbejdet udføres sikkert
godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses ingen statistisk signifikante ændringer i den gennemsnitlige score for alle stør-
relser af arbejdspladser. Der er således ingen forskel på arbejdspladsens størrelse eller undersøgelsesår,
hvad angår arbejdspladsernes vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet udføres sikkert og sundheds-
mæssigt forsvarligt. Arbejdspladsernes gennemsnitlige scorer ligger i intervallet 3,32-3,39 i perioden.
Tabel 7. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for vejledning og instruktion
i, hvordan arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
De fem brancher med
højeste score
Kemi og medicin
Anlægsarbejde
Frisører og anden personlig pleje
Rengøring
Læger, tandlæger og dyrlæger
Gennemsnitlig
score
3,64
3,60
3,57
3,54
3,54
De fem brancher med
laveste score
Religiøse institutioner og begra-
velsesvæsen
Undervisning
Kontor
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
Gennemsnitlig
score
2,81
2,92
2,96
3,01
2,81
Tabel 7 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet. Arbejdspladser i
ra he ’Ke i og edi i ’
har den
højeste score på 3,64. Modsat har arbejdspladser i branchen
’IT og teleko
u ikatio ’ de laveste s ore
på 2,81.
27
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0027.png
Figur 10. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes opfølgning af, om medarbejderne udfører arbejdet
Opfølgning på sikker udførelse af
arbejdet (høj godt)
sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses ingen statistisk signifikante ændringer i den gennemsnitlige score for arbejds-
pladserne. Den gennemsnitlige score for små, mellemstore og store arbejdspladser ligger i intervallet 3,18-
3,25 i perioden. Der er således ingen forskel på arbejdspladsens størrelse eller undersøgelsesår, hvad angår
arbejdspladsernes opfølgning på, om medarbejderne udfører deres arbejde sikkert og sundhedsmæssigt
forsvarligt.
28
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0028.png
Særlig vejledning og instruktion til nyansatte
Figur 11 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, om nyansatte får særlig vejledning og instruktion
i, hvordan arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Figur 12 viser scoren for, om arbejds-
pladserne samler op her på. Scorerne vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 11. Gennemsnitlig score for om nyansatte får særlig vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet
Opfølgn. nyansat mht. sikker udfør. af
arb. (høj godt)
udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses ingen statistisk signifikante ændringer i den gennemsnitlige score for arbejds-
pladserne. Små arbejdspladser har en score i 2012 på 3,41 og en score i 2017 på 3,5. Mellemstore arbejds-
pladser har en score i 2012 på 3,30 og en score i 2017 på 3,36, og store arbejdspladser har en score på 3,31
i 2012 og 3,35 i 2017. Store arbejdspladser har i 2017 en statistisk signifikant mindre score end små ar-
bejdspladser, hvad angår, om nyansatte får en særlig vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbej-
det.
Tabel 8. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for vejledning og instruktion
for nyansatte i, hvordan arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
De fem brancher med
Gennemsnitlig De fem brancher med
Gennemsnitlig
højeste score
score
laveste score
score
Frisører og anden personlig pleje
3,69
Færdiggørelse af byggeri
3,18
Kemi og medicin
3,68
Undervisning
3,07
Døgninstitutioner og hjemmepleje
3,62
IT og telekommunikation
2,94
Anlægsarbejde
3,55
Kontor
2,84
Plast, glas og beton
3,55
Film, presse og bøger
2,81
Tabel 8 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet blandt nyansatte. Arbejdspladser i
ra he ’Frisører
og anden personlig pleje’
har de højeste s ore på ,
. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Fil , presse
og øger’
den laveste score på 2,81.
29
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0029.png
Figur 12. Gennemsnitlig score for opfølgning af om nyansatte medarbejdere udfører arbejdet sikkert og
Opfølgn. nyansat mht. sikker udfør. af
sundhedsmæssigt forsvarligt
arb. (høj godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i store arbejdspladsers score for opfølgning af
nyansattes arbejde. Den gennemsnitlige score er 3,08 i 2012 og stiger til 3,14 i 2017. Figuren viser også, at
store arbejdspladser i 2017 har en statistisk signifikant mindre score end små arbejdspladser.
30
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0030.png
Særlig vejledning og instruktion af unge
Figur 13 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, om unge medarbejdere på 18-24 år får særlig
vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Figur 14 viser
arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, om de følger op her på. Scorerne vises for arbejdspladsernes
størrelse og årstal.
Figur 13. Gennemsnitlig score for, om unge på 18-24 år får særlig vejledning og instruktion i, hvordan
Unge særlig vejl. sikker udfør. af arb.
(høj godt)
arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i store arbejdspladsers gennemsnitlige score
for, om de giver unge medarbejdere en særlig vejledning og instruktion i sikker og sundhedsmæssigt for-
svarligt udførelse af arbejdet. Figuren viser også, at de store arbejdspladser i 2017 har en statistisk signifi-
kant mindre score end små arbejdspladser.
Tabel 9. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for vejledning og instruktion
af unge medarbejdere i, hvordan arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
De fem brancher med
højeste score
Installation og reparation af maskiner
og udstyr
Frisører og anden personlig pleje
Restauranter og barer
Metal og maskiner
Anlægsarbejde
Gennemsnitlig
score
3,44
3,40
3,29
3,27
3,25
De fem brancher med
laveste score
Politi, beredskab og fængsler
Slagterier
Film, presse og bøger
Kontor
Hospitaler
Gennemsnitlig
score
2,58
2,53
2,26
2,22
2,12
Tabel 9 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet blandt unge medarbejdere på 18-24 år. Arbejdsplad-
ser i
ra he ’I stallatio og reparatio af aski er og udstyr’ har de højeste s ore på , .
Modsat har
arbejdspladser i branchen
’Hospitaler’ de laveste s ore på , .
31
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0031.png
Figur 14. Gennemsnitlig score
udfør. af
Opfølgn. unge mht. sikker
for opfølgning af, om unge medarbejdere udfører arbejdet sikkert og
arb. (høj godt)
sundhedsmæssigt forsvarligt
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i store arbejdspladsers score for, i hvilken grad
de følger op på, om unge medarbejdere udfører arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Den gen-
nemsnitlige score er steget fra 2,61 i 2012 til 2,70 i 2017. Figuren viser også, at de store arbejdspladser i
2017 har en statistisk signifikant mindre score end små arbejdspladser.
32
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0032.png
Fastholde ældre medarbejdere på arbejdspladsen
Figur 15 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de har gennem-
ført konkrete indsatser for at fastholde ældre medarbejdere det seneste år. Den gennemsnitlige score vises
for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 15. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes konkrete indsatser for at fastholde ældre medarbej-
Indsats seneste år: Fastholde ældre
medarb. (høj godt)
dere
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for små arbejds-
pladser og store arbejdspladser. For små arbejdspladser er den gennemsnitlige score steget fra 2,48 i 2012
til 2,82 i 2017, og for de store arbejdspladser er den gennemsnitlige score steget fra 2,47 i 2012 til 2,63 i
2017. Figuren viser også, at store arbejdspladser har en statistisk signifikant mindre score i 2017 end små
arbejdspladser.
Tabel 10. De fem brancher med de højeste og laveste gennemsnitlige scorer for, om arbejdspladserne har
gennemført konkrete indsatser for at fastholde ældre medarbejdere
De fem brancher med
højeste score
Færdiggørelse af byggeri
Tekstil og papir
Rengøring
Frisører og anden personlig pleje
Anlægsarbejde
Gennemsnitlig
score
3,05
2,96
2,95
2,93
2,90
De fem brancher med
laveste score
Kultur og sport
Politi, beredskab og fængsler
IT og telekommunikation
Nærings- og nydelsesmidler
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Gennemsnitlig
score
2,42
2,39
2,39
2,30
2,21
Tabel 10 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
fastholdelse af ældre medarbejdere. Arbejdspladser i branchen
’Færdiggørelse af yggeri’
har den højeste
score på 3,05. Modsat har arbejdspladser i branchen
’La d rug, skov rug og fiskeri’
den laveste score på
2,21.
33
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0033.png
Støtte til medarbejderes tilbagevenden efter langtidssygemelding
Figur 16 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de har gennem-
ført konkrete indsatser for at støtte medarbejderes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding det
seneste år. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur
Indsats seneste år:
score for, om arbejdspladsen har gennemført konkrete indsatser for at støtte
16. Gennemsnitlig
Tilbagev.
langtidssyge (høj godt)
medarbejderes tilbagevenden efter langtidssygefravær
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for store arbejds-
pladsers indsatser for at støtte medarbejderes tilbagevenden efter langtidssygefravær. Scoren steget fra
3,37 i 2012 til 3,47 i 2017. Derudover har store arbejdspladser i 2017 også en statistisk signifikant højere
score end små arbejdspladser.
Tabel 11. De fem brancher med de højeste og laveste gennemsnitlige score for, om arbejdspladserne har
gennemført konkrete indsatser for at støtte medarbejderes tilbagevenden efter langtidssygefravær
De fem brancher med
højeste score
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Tekstil og papir
Daginstitutioner
Læger, tandlæger og dyrlæger
Undervisning
Gennemsnitlig
score
3,66
3,65
3,64
3,58
3,56
De fem brancher med
laveste score
Film, presse og bøger
Engros
Frisører og anden personlig
pleje
Nærings- og nydelsesmidler
Butikker
Gennemsnitlig
score
3,03
3,00
2,94
2,92
2,92
Tabel 11 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
konkrete indsatser for at støtte medarbejderes tilbagevenden efter langtidssygefravær. Arbejdspladser i
branchen
’Døg i stitutio er og hje
epleje’
har den højeste score på 3,66. Modsat har arbejdspladser i
branchen
’Butikker’
den laveste score på 2,92.
34
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
4. P
SYKISK ARBEJDSMILJØ
Kapitel 4 viser resultater om arbejdspladsernes psykiske arbejdsmiljø.
I spørgeske au dersøgelse ’Virk-
somhedernes Arbejdsmiljøindsats
’ lev der stillet
spørgsmål om psykiske arbejdsmiljø. I rapporten
er der udvalgt følgende spørgsmål til rapportering:
17.1 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at medarbejder-
ne får tilstrækkelig indflydelse på, hvordan og hvornår de løser deres arbejdsopgaver?
17.2 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at sikre god in-
tern kommunikation på arbejdspladsen?
17.3 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge stor
arbejdsmængde og tidspres, der giver problemer for medarbejderne?
17.4 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge
håndtering af mobning?
17.5 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at håndtere kon-
flikter og skænderier?
17.6 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at prioritere og
fordele arbejdsopgaverne for at forebygge overbelastning af medarbejderne?
18. 1 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at støtte medar-
bejdere med følelsesmæssigt belastende arbejde?
18.2 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge og
håndtere vold eller trusler om vold?
19. Bliver ledere med personaleansvar uddannet i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø?
21.1 Har arbejdspladsen en politik eller retningslinjer om forebyggelse eller håndtering af stress?
21.2 Har arbejdspladsen en politik eller retningslinjer om forebyggelse eller håndtering af mobning?
22 Har arbejdspladsen en politik eller retningslinjer om forebyggelse eller håndtering af vold eller trusler
om vold?
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
35
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0035.png
Medarbejderes indflydelse på løsning af arbejdsopgaver
Figur 17 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, om de inden for det seneste år har gennemført
konkrete indsatser for, at medarbejdere får tilstrækkelig indflydelse på, hvordan og hvornår de løser deres
arbejdsopgaver. Scoren vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 17. Gennemsnitlig score for medarbejderes indflydelse på, hvornår og hvordan de løser opgaver
løsn. arb.opg. (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
Indsats seneste år: Medarb.indfl.
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses ingen statistisk signifikante ændringer i arbejdspladsernes gennemsnitlige
score. Figuren viser også, at der er i 2017 er en forskel mellem små og store arbejdspladsers score, hvor
store arbejdspladser har en statistisk signifikant mindre score end små arbejdspladser.
Tabel 12. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for medarbejderes indfly-
delse på hvornår og hvordan, de løser opgaver
De fem brancher med
højeste score
Frisører og anden personlig pleje
Daginstitutioner
Restauranter og barer
Universiteter og forskning
Butikker
Gennemsnitlig
score
3,51
3,46
3,45
3,35
3,29
De fem brancher med
laveste score
Transportmidler
Transport af passagerer
Film, presse og bøger
Nærings- og nydelsesmidler
Politi, beredskab og fængsler
Gennemsnitlig
score
2,89
2,89
2,82
2,80
2,75
Tabel 12 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
konkrete indsatser for, at sikre medarbejdere indflydelse på, hvornår og hvordan opgaver løses. Arbejds-
pladser i branchen
’Frisører og a de perso lig pleje’
har den højeste score på 3,51. Modsat har arbejds-
pladser i branchen
’Politi, eredska og fæ gsler’
den laveste score på 2,75.
36
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0036.png
God intern kommunikation på arbejdspladsen
Figur 18 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at sikre god intern kommunikation på arbejdspladsen.
Den gennemsnitlige score er fordelt på arbejdspladsens størrelse og årstal.
Figur 18. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes konkrete indsatser for at sikre god intern kommuni-
Indsats seneste år: Sikr god
kommunikation (høj
kation på arbejdspladsen
godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for store arbejds-
pladser. Den gennemsnitlige score er steget fra 3,10 i 2012 til 3,17 i 2017. Figuren viser også, at der er en
statistisk signifikant forskel på små og store arbejdspladser i 2017, hvor små arbejdspladser har en højere
score end store arbejdspladser.
Tabel 13. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for, om arbejdspladserne
har gennemført konkrete indsatser for at sikre god intern kommunikation på arbejdspladsen
De fem brancher med
højeste score
Frisører og anden personlig pleje
Restauranter og barer
Butikker
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Gennemsnitlig
score
3,54
3,51
3,45
3,44
3,42
De fem brancher med
laveste score
Kemi og medicin
Transport af passagerer
Transportmidler
Slagterier
Træ og møbler
Gennemsnitlig
score
3,08
3,05
3,04
3,02
2,99
Tabel 13 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
konkrete indsatser for at sikre god intern kommunikation på arbejdspladsen. Arbejdspladser i branchen
’Frisører og a de perso lig pleje’
har den højeste score på 3,54. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Træ
og møbler’ den laveste score på 2,99.
37
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0037.png
Forebyggelse af store arbejdsmængder og tidspres
Figur 19 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at forebygge store arbejdsmængder og tidspres, der giver
problemer for medarbejderne. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur
Indsats seneste år:
score for konkrete indsatser mod store arbejdsmængder og tidspres, der giver
19. Gennemsnitlig
Forebygge
tidspres (høj godt)
problemer for medarbejderne
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for mellemstore og
store arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 2,77 i 2012 til
2,91 i 2017. Den gennemsnitlige score for store arbejdspladser er steget fra 2,66 i 2012 til 2,84 i 2017. Figu-
ren viser også, at der i 2017 er en statistisk signifikant forskel mellem små og store arbejdspladser i, hvor
små arbejdspladser har en statistisk signifikant højere score end store arbejdspladser.
Tabel 14. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for konkrete indsatser mod
store arbejdsmængder og tidspres, der giver problemer for medarbejderne
De fem brancher med
højeste score
Frisører og anden personlig pleje
Læger, tandlæger og dyrlæger
Kontor
Daginstitutioner
Hotel og camping
Gennemsnitlig
score
3,27
3,18
3,17
3,16
3,16
De fem brancher med
laveste score
Politi, beredskab og fængsler
Transportmidler
Film, presse og bøger
Kultur og sport
Transport af passagerer
Gennemsnitlig
score
2,76
2,73
2,71
2,68
2,64
Tabel 14 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
konkrete indsatser mod store arbejdsmængder og tidspres, der giver problemer for medarbejderne. Ar-
bejdspladser i branchen
’Frisører og a de perso lig pleje’
har den højeste score på 3,27. Modsat har ar-
bejdspladser i branchen
’Tra sport af passagerer’
den laveste score på 2,64.
38
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0038.png
Forebyggelse og håndtering mobning
Figur 20 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at forebygge og håndtere mobning. Den gennemsnitlige
score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Indsats seneste år: Forebyg./håndt.
mobning (høj godt)
Figur 20. Gennemsnitlig score for konkrete indsatser for at forebygge og håndtere mobning
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for alle arbejds-
pladser. Den gennemsnitlige score for de små arbejdspladser er steget fra 2,50 i 2012 til 2,77 i 2017. For de
mellemstore arbejdspladser er den gennemsnitlige score steget fra 2,62 i 2012 til 2,74 i 2017, og den gen-
nemsnitlige score er steget fra 2,70 i 2012 til 2,85 i 2017 for de store arbejdspladser. I 2017 er der ingen
statistisk signifikant forskel mellem store og små arbejdspladsers indsats.
Tabel 15. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for arbejdspladsernes kon-
krete indsatser for at forebygge og håndtere mobning
De fem brancher med
højeste score
Frisører og anden personlig pleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Daginstitutioner
Hotel og camping
Gennemsnitlig
score
3,41
3,21
3,14
3,10
3,06
De fem brancher med
laveste score
Energi og råstoffer
IT og telekommunikation
Installation og reparation af
maskiner og udstyr
Kultur og sport
Film, presse og bøger
Gennemsnitlig
score
2,57
2,56
2,54
2,41
2,26
Tabel 15 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
konkrete indsatser for at forebygge og håndtere mobning. Arbejdspladser i branchen
’Frisører og a de
perso lig pleje’
har den højeste score på 3,41. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Fil , presse og øger’
den laveste score på 2,26.
39
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0039.png
Forebyggelse af konflikter og skænderier
Figur 21 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at forebygge og håndtere konflikter og skænderier. Den
gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Indsats seneste år: Forebyg./håndt.
Figur 21.
konflikter (høj godt)
for indsatser for at forebygge og håndtere konflikter og skænderier
Gennemsnitlig score
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for konkrete ind-
satser blandt små og store arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for de små arbejdspladser er steget
fra 2,66 i 2012 til 2,83 i 2017. For de store arbejdspladser er den gennemsnitlige score steget fra 2,79 i 2012
til 2,89 i 2017. I 2017 er der ingen statistisk signifikant forskel på små og store arbejdspladsers indsat for at
forebygge og håndtere konflikter og skænderier.
Tabel 16. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for, om arbejdspladsen har
gennemført konkrete indsatser for at forebygge og håndtere konflikter og skænderier
De fem brancher med
højeste score
Frisører og anden personlig pleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Daginstitutioner
Læger, tandlæger og dyrlæger
Gennemsnitlig
score
3,31
3,29
3,14
3,12
3,09
De fem brancher med
laveste score
Religiøse institutioner og begravel-
sesvæsen
Installation og reparation af maskiner
og udstyr
Energi og råstoffer
Kultur og sport
Film, presse og bøger
Gennemsnitlig
score
2,65
2,60
2,57
2,48
2,43
Tabel 16 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
konkrete indsatser for at forebygge og håndtere konflikter og skænderier. Arbejdspladser i branchen
’Frisø-
rer og a de perso lig pleje’
har den højeste score på 3,31. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Fil ,
presse og øger’ de laveste s ore på , .
40
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0040.png
Prioritering og fordeling af arbejdsopgaver
Figur 22 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har prioriteret og fordelt arbejdsopgaverne for at forebygge overbelastning af medarbejderne.
Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 22. Gennemsnitlig score for prioritering og fordeling af arbejdsopgaver for at forebygge overbelast-
Indsats seneste år: Priorit/fordele arb.
ning af medarbejdere
godt)
opg. (høj
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for mellemstore og
store arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 2,98 i 2012 til
3,06 i 2017. For de store arbejdspladser er den gennemsnitlige score steget fra 2,86 i 2012 til 2,98 i 2017. I
2017 ses en statistisk signifikant forskel på små og store arbejdspladsers prioritering og fordeling af ar-
bejdsopgaver for at forebygge overbelastning blandt medarbejdere. Scoren er størst blandt små arbejds-
pladser.
Tabel 17. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for prioritering og fordeling
af arbejdsopgaver for at forebygge overbelastning blandt medarbejdere
De fem brancher med den
højeste score
Læger, tandlæger og dyrlæger
Restauranter og barer
Frisører og anden personlig pleje
Opførelse og nedrivning af byggeri
Hotel og camping
Gennemsnitlig
score
3,38
3,35
3,33
3,24
3,23
De fem brancher med den
laveste score
Vand, kloak og affald
Transportmidler
Energi og råstoffer
Film, presse og bøger
Transport af passagerer
Gennemsnitlig
score
2,87
2,87
2,83
2,81
2,66
Tabel 17 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
prioritering og fordeling af arbejdsopgaver. Arbejdspladser i branchen
’Læger, ta dlæger og dyrlæger’
har
den højeste score på 3,38. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Tra sport af passagerer’ de laveste s
o-
re på 2,66.
41
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0041.png
Konkrete indsatser for at støtte medarbejdere med følelsesmæssigt belastende arbejde
Figur 23 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at støtte medarbejdere med følelsesmæssigt belastende
arbejde. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 23.
seneste år: Støtte medarb. m
Indsats
Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes konkrete indsatser for at støtte medarbejdere med
føl.bel.
belastende arbejde
følelsesmæssigt
arb. (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for alle arbejds-
pladser. Den gennemsnitlige score for små arbejdspladser er steget fra 2,53 i 2012 til 2,77 i 2017. Den gen-
nemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 2,52, i 2012 til 2,70 i 2017. Den gennemsnit-
lige score for de store arbejdspladser er steget fra 2,53 i 2012 til 2,75 i 2017. Der er ingen forskel på små og
store arbejdspladsers indsats i 2017.
Tabel 18. De fem brancher med højest og lavest gennemsnitlige score for konkrete indsatser for at støtte
medarbejdere med følelsesmæssigt belastende arbejde
De fem brancher med
højeste score
Frisører og anden personlig pleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Læger, tandlæger og dyrlæger
Daginstitutioner
Gennemsnitlig
score
3,43
3,41
3,29
3,25
3,21
De fem brancher med
laveste score
Rengøring
Træ og møbler
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Nærings- og nydelsesmidler
Installation og reparation af
maskiner og udstyr
Gennemsnitlig
score
2,18
2,16
2,15
1,96
1,84
Tabel 18 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for indsatser for at
støtte medarbejdere med følelsesmæssigt belastende arbejde. Arbejdspladser i branchen
’Frisører og an-
de perso lig pleje’
har den højeste score på 3,43. Modsat har arbejdspladser i branchen
’I stallatio og
reparatio af aski er og udstyr’
den laveste score på 1,84.
42
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0042.png
Konkrete indsatser for at forebygge og håndtere vold eller trusler om vold
Figur 24 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at forebygge og håndtere vold eller trusler om vold. Den
gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 24.
vold/trusler (høj godt)
forebyggelse og håndtering af vold eller trusler om vold
Gennemsnitlig score for
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
Indsats seneste år: Forebyg./håndt.
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i store arbejdspladsers gennemsnitlige score
for konkrete indsatser for at forebygge og håndtere vold eller trusler om vold. Den gennemsnitlige score er
steget fra 2,48 i 2012 til 2,75 i 2017. I 2017 ses også, at store arbejdspladser har en statistisk signifikant
højere score for konkrete indsatser mod vold end små arbejdspladser.
Tabel 19. De fem brancher med højest og lavest gennemsnitlige score for, om arbejdspladserne har gen-
nemført konkrete indsatser for at forebygge og håndtere vold eller trusler om vold
De fem brancher med
højeste score
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Politi, beredskab og fængsler
Undervisning
Daginstitutioner
Gennemsnitlig
score
3,55
3,37
3,32
3,14
3,11
De fem brancher med
laveste score
Kemi og medicin
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Engros
Træ og møbler
Installation og reparation af
maskiner og udstyr
Gennemsnitlig
score
1,92
1,86
1,85
1,80
1,62
Tabel 19 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for indsatser om fo-
rebyggelse og håndtere af vold eller trusler om vold. Arbejdspladser i branchen
’Døg i stitutio er og
hje
epleje’
har den højeste score på 3,55. Modsat har arbejdspladser i branchen
’I stallatio og repara-
tio af aski er og udstyr’
den laveste score på 1,61.
43
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0043.png
Uddannelse af ledere med personaleansvar i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø
Figur 25 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, om ledere med personaleansvar bliver uddannet
i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Scoren vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 25. Gennemsnitlig score for, om ledere med personaleansvar er uddannet i at håndtere psykisk
Ledere uddannes i psykisk arbmiljø
arbejdsmiljø
(høj godt)
2.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i små og store arbejdspladsers scorer for, om
ledere med personaleansvar bliver uddannet i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Den gennemsnitlige
score for små arbejdspladser er steget fra 1,70 i 2012 til 1,85 i 2017. Den gennemsnitlige score for de store
arbejdspladser er steget fra 2,34 i 2012 til 2,50 i 2017. Figuren viser også, at store arbejdspladser i 2017 har
en statistisk signifikant højere score end små arbejdspladser. I 2017 har de mellemstore arbejdspladser en
score på 2,14.
Tabel 20. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for om, ledere med persona-
leansvar er uddannet i at håndtere psykisk arbejdsmiljø
De fem brancher med
højeste score
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Daginstitutioner
Butikker
Undervisning
Gennemsnitlig
score
2,99
2,98
2,80
2,71
2,55
De fem brancher med
laveste score
Metal og maskiner
Transportmidler
Træ og møbler
Færdiggørelse af byggeri
Installation og reparation af
maskiner og udstyr
Gennemsnitlig
score
1,87
1,76
1,72
1,66
1,66
Tabel 20 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om,
hvorvidt ledere med personaleansvar er uddannet i at håndtere psykisk arbejdsmiljø. Arbejdspladser i
branchen
’Døg i stitutio er og hje
epleje’
har den højeste score på 2,99. Modsat har arbejdspladser i
branchen
’I stallatio og reparatio af aski er og udstyr’
den laveste score på 1,66.
44
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0044.png
Politik og retningslinjer om forebyggelse af arbejdsmiljøområder
I dette afsnit præsenteres resultaterne fra tre spørgsmål om arbejdspladsernes politik eller retningslinjer
om forebyggelse af stress, mobning samt vold eller trusler om vold. Figur 26 viser andelen af arbejdsplad-
ser, der har angivet, at de har en politik eller retningslinjer om forebyggelse af de tre områder. Andelene
vises for arbejdspladserne størrelse for VAI-undersøgelsen i 2017. Efterfølgende præsenteres i tre tabeller
de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser angiver, at de har en politik eller
retningslinjer inden for de tre områder.
Figur 26. Andelen af arbejdspladser med en politik eller retningslinjer om forebyggelse eller håndtering af
stress, mobning samt vold og trusler om vold
Politik om forebyggelse af stress
100
Stress
Politik om forebyggelse af mobning
100
Mobning
Politik om forebyggelse af vold og
trusler
Vold og trusler om vold
100
80
80
80
60
60
60
40
40
40
20
20
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
Politi Stress
0
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
Politi Mob
35+ ansatte
35+ ansatte
1-9 ansatte
10-34
ansatte
Politi Vold
35+ ansatte
I 2017 ses en statistisk signifikant forskel på andelen af små og store arbejdspladser, som har en politik eller
retningslinjer om forebyggelse eller håndtering af stress, mobning og vold og trusler om vold. I 2017 har 28
% af de små arbejdspladser en politik eller retningslinjer om stress, 30 % har om mobning, og 38 % har om
vold og trusler. 42 % af de mellemstore arbejdspladser har en politik eller retningslinjer om stress, 43 % har
om mobning og 57 % har en vold og trusler. Ligeledes har 64 % af de store arbejdspladser en politik eller
retningslinjer om stress, 61 % har om mobning, og 66 % har om vold og trusler.
Tabel 21. De fem brancher med den højeste og laveste andel af arbejdspladser, der angiver at have en
politik eller retningslinjer for håndtering eller forebyggelse af stress
De fem brancher med højest
andel
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Universiteter og forskning
Daginstitutioner
Kontor
Andel
81 %
68 %
64 %
64 %
62 %
De fem brancher med lavest
andel
Film, presse og bøger
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og
udstyr
Metal og maskiner
Transport af gods
Andel
32 %
29 %
29 %
26 %
25 %
Tabel 21 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser angiver, at de har en
politik eller retningslinjer for håndteringen eller forebyggelse af stress. Den største andel af arbejdspladser
er i branchen
’Hospitaler’, hvor
%
angiver, at de har en politik eller retningslinjer. Den mindste andel af
arbejdspladser er
i ra he ’Tra sport af gods’, hvor % a giver, at de har e politik eller ret i gsli jer.
45
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0045.png
Tabel 22. De fem brancher med den højeste og laveste andel af arbejdspladser, der angiver at have en
politik eller retningslinjer for håndteringen eller forebyggelse mobning
De fem brancher med højest
andel
Hospitaler
Daginstitutioner
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Politi, beredskab og fængsler
Transport af passagerer
Andel
79 %
72 %
69 %
63 %
59 %
De fem brancher med lavest
andel
Opførelse og nedrivning af byggeri
Metal og maskiner
Færdiggørelse af byggeri
Film, presse og bøger
Installation og reparation af maskiner og
udstyr
Andel
32 %
31 %
29 %
25 %
23 %
Tabel 22 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser angiver, at de har en
politik eller retningslinjer for håndteringen eller forebyggelse af mobning. Den største andel af arbejdsplad-
ser er i branchen
’Hospitaler’, hvor
% a giver,
at de har en politik eller retningslinjer. Modsat findes den
mindste andel af arbejdspladser
i ra he ’I stallatio og reparatio af aski er og udstyr’, hvor
%
angiver, at de har en politik eller retningslinjer for håndteringen eller forebyggelse af mobning.
Tabel 23. De fem brancher med den højeste og laveste andel af arbejdspladser, der angiver at have en
politik eller retningslinjer for håndteringen eller forebyggelse af vold og trusler om vold
De fem brancher med højest
Andel
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Undervisning
Daginstitutioner
Læger, tandlæger og dyrlæger
Andel
95 %
92 %
85 %
80 %
80 %
De fem brancher med lavest
Andel
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Elektronik
Metal og maskiner
Installation og reparation af maskiner og
udstyr
Andel
32 %
31 %
31 %
29 %
27 %
Tabel 23 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser angiver, at de har en
politik eller retningslinjer for håndteringen eller forebyggelse af vold og trusler om vold. Den største andel
af arbejdspladser er i branchen
’Døg i stitutio er og hje
epleje’, hvor
% a giver, at de har e politik
eller
ret i gsli jer. Modsat fi des de
i dste a del af ar ejdspladser i ra he ’I stallatio og reparati-
o af aski er og udstyr’, hvor
% a giver, at de har
en politik eller retningslinjer for håndteringen eller
forebyggelsen af vold eller trusler om vold.
Generelt viser de tre tabeller, at der er stor forskel i andelene mellem brancherne med de største og mind-
ste andele.
46
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
5. F
YSISKE KRAV
Kapitel 5 viser udvalgte resultater om arbejdspladsernes fysiske krav.
I spørgeske au dersøgelse ’Virk-
somhedernes Arbejdsmiljøindsats
’ lev der stillet fe
spørgsmål om fysiske krav. Spørgsmålene er
følgende:
23.1 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge
overbelastninger pga. tunge løft af ting eller personer?
23.2 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge
overbelastninger pga. fysisk krævende træk og skub?
23.3 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge
overbelastninger pga. ensidigt arbejde
fx pakkearbejde eller længere tids slibe- eller polerearbejde?
23.4 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge pro-
blemer med arbejdsstillinger
fx arbejde med bøjet eller vredet ryg, stående arbejde, arbejde med armen
løftet over skulderhøjde eller knæliggende arbejde?
24. Bliver medarbejderne inddraget i planlægningen af tilrettelæggelsen af deres arbejdsopgaver med hen-
blik på at mindske fysiske belastninger?
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
47
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0047.png
Overbelastninger pga. tunge løft
Figur 27 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at forebygge belastninger pga. tunge løft af ting eller
personer. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 27. Gennemsnitlig score for om arbejdspladserne har gennemført konkrete indsatser for at fore-
Indsats seneste år: Forebyg overbel.
løft (høj godt)
bygge overbelastninger pga. tunge løft
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for alle størrelser af
arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for små arbejdspladser er steget fra 2,82 i 2012 til 3,08 i 2017.
Den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 3,87 i 2012 til 2,99 i 2017. Den gen-
nemsnitlige score for store arbejdspladser er steget fra 3,01 i 2012 til 3,10 i 2017. I 2017 er der ingen for-
skel på små og store arbejdspladser gennemsnitlige score.
Tabel 24. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for forebyggelse af overbe-
lastninger pga. tunge løft
De fem brancher med
højeste score
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kemi og medicin
Plast, glas og beton
Slagterier
Gennemsnitlig
score
3,35
3,32
3,30
3,29
3,26
De fem brancher med
laveste score
Kultur og sport
Kontor
Film, presse og bøger
Undervisning
IT og telekommunikation
Gennemsnitlig
score
2,69
2,67
2,57
2,53
2,29
Tabel 24 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om,
at forebygge overbelastninger pga. tunge løft. Arbejdspladser i branchen
’Døgninstitutioner
og hjemmeple-
je’
har den højeste score på 3,35. Modsat har arbejdspladser i branchen
’IT og teleko
u ikatio ’
den
laveste score på 2,29.
48
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0048.png
Overbelastning pga. fysisk krævende træk eller skub
Figur 28 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at forebygge overbelastninger pga. fysisk krævende træk
eller skub. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 28. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes konkrete indsatser for at forebygge overbelastninger
Indsats seneste år: Forebyg overbel.
træk/skub (høj
træk
pga. fysisk krævende
godt)
eller skub
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for mellemstore og
store arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 2,74 i 2012 til
2,86 i 2017. Den gennemsnitlige score for store arbejdspladser er steget fra 2,88 i 2012 til 2,97 i 2017. I
2017 er der ingen forskel på små og store arbejdspladser indsatser for at forebygge overbelastninger pga.
træk eller skub.
Tabel 25. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for forebyggelse af overbe-
lastninger pga. fysisk belastende træk og skub
De fem brancher med
højeste score
Anlægsarbejde
Kemi og medicin
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Plast, glas og beton
Gennemsnitlig
score
3,22
3,22
3,22
3,11
3,10
De fem brancher med
laveste score
Frisører og anden personlig
pleje
Politi, beredskab og fængsler
Daginstitutioner
Undervisning
IT og telekommunikation
Gennemsnitlig
score
2,56
2,53
2,47
2,38
2,12
Tabel 25 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om at
forebygge overbelastninger pga. belastende skub og træk. Arbejdspladser i branchen
’A lægsar ejde’
har
den højeste score på 3,22. Modsat har arbejdspladser i branchen
’IT og teleko
u ikatio ’
den laveste
score på 2,12.
49
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0049.png
Overbelastning pga. ensidigt arbejde
Figur 29 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at forebygge overbelastninger pga. ensidigt arbejde. Den
gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 29. Gennemsnitlig score for, om
m
Indsats seneste år: Forebyg prblm.
arbejdspladserne har gennemført konkrete indsatser for at fore-
arb.stilling (høj godt)
bygge overbelastninger pga. ensidigt arbejde
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for store og mel-
lemstore arbejdspladsers indsatser for at forebygge overbelastninger pga. ensidigt arbejde. Den gennem-
snitlige score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 2,47 i 2012 til 2,62 i 2017, og den gennemsnitlige
score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 2,64 i 2012 til 2,78 i 2017. I 2017 er der ingen forskel på
små og store arbejdspladsers indsats.
Tabel 26. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for konkrete indsatser i fo-
rebyggelse af overbelastninger pga. ensidigt arbejde
De fem brancher med
højeste score
Slagterier
Læger, tandlæger og dyrlæger
Tekstil og papir
Elektronik
Kemi og medicin
Gennemsnitlig
score
3,16
3,06
3,06
3,03
2,93
De fem brancher med
laveste score
Døgninstitutioner og hjemmepleje
IT og telekommunikation
Transport af passagerer
Undervisning
Daginstitutioner
Gennemsnitlig
score
2,33
2,23
2,00
1,93
1,76
Tabel 26 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om at
forebygge overbelastninger pga. ensidigt arbejde. Arbejdspladser i branchen
’Slagterier’
har den højeste
score på 3,16. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Dagi stitutio er’
den laveste score på 1,76.
50
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0050.png
Arbejdsstillinger
Figur 30 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad de inden for det
seneste år har gennemført konkrete indsatser for at forebygge problemer med arbejdsstillinger
fx arbejde
med bøjet eller vredet ryg, stående arbejde eller knæliggende arbejde. Den gennemsnitlige score vises for
arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 30. Gennemsnitlig score for, om
m
Indsats seneste år: Forebyg prblm.
arbejdspladserne har gennemført konkrete indsatser for at fore-
arb.stilling (høj godt)
bygge problemer med arbejdsstillinger
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for mellemstore
arbejdspladsers indsats for at forebygge problemer med arbejdsstillinger. Den gennemsnitlige score er ste-
get fra 2,68 i 2012 til 2,85 i 2017. I 2017 er der ingen forskel på små og store arbejdspladsers indsats.
Tabel 27. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for konkrete indsatser for at
forebygge problemer med arbejdsstillinger
De fem brancher med
højeste score
Frisører og anden personlig pleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Læger, tandlæger og dyrlæger
Kemi og medicin
Slagterier
Gennemsnitlig
score
3,24
3,17
3,12
3,11
3,10
De fem brancher med
laveste score
IT og telekommunikation
Daginstitutioner
Undervisning
Politi, beredskab og fængsler
Transport af passagerer
Gennemsnitlig
score
2,62
2,61
2,55
2,43
2,42
Tabel 27 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om at
forebygge problemer med arbejdsstillinger. Arbejdspladser i branchen
’Frisører og a de perso lig pleje’
har den højeste score på 3,24. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Tra sport af passagerer’
den laveste
score på 2,42.
51
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0051.png
Inddragelse af medarbejdere i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
Figur 31 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, i hvilken grad medarbejdere
bliver inddraget i planlægningen og tilrettelæggelsen af deres arbejdsopgaver med henblik på at mindske
fysiske belastninger mest muligt. Scoren vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 31. Gennemsnitlig score for inddragelse af medarbejdere i planlægningen og tilrettelæggelsen af
Inddrag medarb. planlægn. mindske
arbejdet for at
bel. (høj godt)
belastninger
fys.
mindske fysiske
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for store arbejds-
pladsers inddragelse af medarbejdere i planlægningen og tilrettelæggelsen af deres arbejdsopgaver. Den
gennemsnitlige score er steget fra 2,99 i 2012 til 3,06 i 2017. I 2017 har store arbejdspladser en statistisk
signifikant mindre score end små arbejdspladser.
Tabel 28. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for inddragelse af medar-
bejdere i planlægning og tilrettelæggelse af deres arbejdsopgaver for at mindske fysiske belastninger
De fem brancher med
højeste score
Læger, tandlæger og dyrlæger
Religiøse institutioner og begravelses-
væsen
Vand, kloak og affald
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Gennemsnitlig
score
3,56
3,53
3,42
3,40
3,36
De fem brancher med
laveste score
IT og telekommunikation
Kontor
Politi, beredskab og fængsler
Transport af passagerer
Film, presse og bøger
Gennemsnitlig
score
2,92
2,85
2,84
2,82
2,70
Tabel 28 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for inddragelse af
medarbejdere i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaver for at mindske fysiske belastninger. Ar-
bejdspladser i branchen
’Læger, ta dlæger og dyrlæger’
har den højeste score på 3,56. Modsat har ar-
bejdspladser i branchen
’Fil , presse og øger’
den laveste score på 2,42.
52
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
6. S
TØJ OG INDEKLIMA
Kapitel 6 viser resultater om arbejdspladsernes støj og indeklima. I spørgeskemaundersøgelse
’Virksom-
hedernes Arbejdsmiljøi
dsats
’ lev der stillet
fire spørgsmål om støj og indeklima. De fire spørgsmål
er følgende:
25.1 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at undgå høre-
skadende støj (over 85 dB fra maskiner, arbejdsprocesser og værktøjer)?
25.2 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at mindske gene-
rende støj?
26.1 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at mindske pro-
blemer med varme, kulde eller træk?
26.2 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forbedre luft-
kvaliteten?
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
53
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0053.png
Høreskadende støj
Figur 32 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, om de inden for det seneste år har gennemført
konkrete indsatser for at undgå høreskadende støj fra maskiner, arbejdsprocesser og værktøj. Den gen-
nemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
støj (høj godt)
Figur 32. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes indsatser for at undgå høreskadende støj
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
Indsats seneste år: Undgå høreskad.
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for små og store
arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for små arbejdspladser er steget fra 2,35 i 2012 til 2,62 i 2017.
Den gennemsnitlige score for store arbejdspladser er steget fra 2,49 i 2012 til 2,74 i 2017. I 2017 er der
ingen statistisk signifikant forskel mellem små og store arbejdspladsers indsats mod høreskadende støj.
Tabel 29. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for indsatser for at undgå
høreskadende støj
De fem brancher med
højeste score
Anlægsarbejde
Plast, glas og beton
Tekstil og papir
Opførelse og nedrivning af byggeri
Færdiggørelse af byggeri
Gennemsnitlig
score
3,20
3,10
3,05
3,01
2,99
De fem brancher med
laveste score
Kultur og sport
Kontor
Undervisning
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemme-
pleje
Gennemsnitlig
score
2,09
2,08
2,08
1,79
1,78
Tabel 29 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for indsatsen for at
undgå høreskadende støj. Arbejdspladser i branchen
’A lægsar ejde’
har den højeste score på 3,20. Mod-
sat har arbejdspladser i branchen
’Døg i stitutio er og hje
epleje’
den laveste score på 1,78.
54
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0054.png
Generende støj
Figur 33 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for om de inden for det seneste år har gennemført
konkrete indsatser for at mindske genererende støj. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes
størrelse og årstal.
Indsats seneste år: Mindske støjgene
(høj godt)
Figur 33. Gennemsnitlig score for at mindske generende støj
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for alle størrelser af
arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for små arbejdspladser er steget fra 2,43 i 2012 til 2,62 i 2017.
Den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 2,44 i 2012 til 2,59 i 2017. Den gen-
nemsnitlige score for store arbejdspladser steget fra 2,54 i 2012 til 2,78 i 2017. I 2017 har store arbejds-
pladser en signifikant større score end små arbejdspladser.
Tabel 30. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for indsatser for at undgå
generende støj
De fem brancher med
højeste score
Plast, glas og beton
Læger, tandlæger og dyrlæger
IT og telekommunikation
Anlægsarbejde
Metal og maskiner
Gennemsnitlig
score
2,96
2,96
2,96
2,92
2,92
De fem brancher med
laveste score
Restauranter og barer
Engros
Politi, beredskab og fængsler
Butikker
Transport af passagerer
Gennemsnitlig
score
2,44
2,42
2,40
2,39
2,27
Tabel 30 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for indsatser for at
undgå generende støj. Arbejdspladser i branchen
’Plast, glas og eto ’
har den højeste score på 2,96. Mod-
sat har arbejdspladser i branchen
’Tra sport af passagerer’
den laveste score på 2,27.
55
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0055.png
Indsatser for at mindske problemer med varme, kulde eller træk
Figur 34 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, i hvilken grad de inden for de seneste år har
gennemført konkrete indsatser for at mindske problemer med varme, kulde eller træk. Den gennemsnitlige
score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Figur 34. Gennemsnitlig score for at mindske problemer med varme, kulde eller træk
varme/kulde/træk (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
Indsats seneste år: Mindske
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for små og store
arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for små arbejdspladser er steget fra 2,43 i 2012 til 2,64 i 2017, og
den gennemsnitlige score for store arbejdspladser er steget fra 2,75 i 2012 til 2,85 i 2017. I 2017 har store
arbejdspladser en statistisk signifikant højere score for at mindske problemer med varme, kulde eller træk
end små arbejdspladser.
Tabel 31. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for at mindske problemer
med varme, kulde eller træk
De fem brancher med
Gennemsnitlig De fem brancher med
Gennemsnitlig
højeste score
score
laveste score
score
Læger, tandlæger og dyrlæger
3,20
Rengøring
2,52
Religiøse institutioner og
Frisører og anden personlig pleje
3,05
begravelsesvæsen
2,51
Kontor
3,04
Butikker
2,51
IT og telekommunikation
2,99
Nærings- og nydelsesmidler
2,49
Undervisning
2,97
Landbrug, skovbrug og fiskeri
2,37
Tabel 31 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for at mindske pro-
blemer med varme, kulde eller træk. Arbejdspladser i branchen
’Læger, ta dlæger og dyrlæger’
har den
højeste score på 3,20. Modsat har arbejdspladser i branchen
’La d rug, skov rug og fiskeri’
den laveste
score på 2,37.
56
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0056.png
Forbedring af luftkvaliteten
Figur 35 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, i hvilken grad de inden for de seneste år har
gennemført konkrete indsatser for at forbedre luftkvaliteten. Den gennemsnitlige score vises for arbejds-
pladsernes størrelse og årstal.
Figur 35. Gennemsnitlig score for forbedring af luftkvaliteten
(høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
Indsats seneste år: Forbedre luftkval.
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for alle størrelser af
arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for små arbejdspladser er steget fra 2,19 i 2012 til 2,49 i 2017.
Den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 2,27 i 2012 til 2,48 i 2017. Den gen-
nemsnitlige score for store arbejdspladser er steget fra 2,45 i 2012 til 2,69 i 2017. I 2017 har store arbejds-
pladser en statistisk signifikant højere score for at forbedre luftkvaliteten end små arbejdspladser.
Tabel 32. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for at forbedre luftkvalite-
ten
De fem brancher med
højeste score
Frisører og anden personlig pleje
Læger, tandlæger og dyrlæger
IT og telekommunikation
Undervisning
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Gennemsnitlig
score
3,13
2,91
2,89
2,82
2,80
De fem brancher med
laveste score
Universiteter og forskning
Træ og møbler
Butikker
Religiøse institutioner og begra-
velsesvæsen
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Gennemsnitlig
score
2,38
2,35
2,30
2,22
2,18
Tabel 32 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for at forbedre luft-
kvaliteten. Arbejdspladser i branchen
’Frisører og a de perso lig pleje’
har den højeste score på 3,13.
Modsat har arbejdspladser i branchen
’La d rug, skov rug og fiskeri’
den laveste score på 2,18.
57
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
7. S
IKKERHED OG FOREBYGGELSE AF ULYKKER
Kapitel 7 viser resultater om arbejdspladsernes sikkerhed og forebyggelse af ulykker. I spørgeskemaunder-
søgelse ’Virkso heder es
Ar
ejds iljøi dsats
’ lev der stillet i spørgs ål o sikkerhed
og fore-
byggelse af ulykker. Spørgsmålene er følgende:
27. Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge ar-
bejdsulykker?
28. Gennemføres der sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen?
29. Foretages der eftersyn og vedligeholdelse af lokaler, inventar og maskiner?
30.1 Hvor ofte holdes arbejdspladsen ryddelig?
30.2 Hvor ofte vurderes risikoen for ulykker, når der indføres nye arbejdsgange, maskiner eller materialer?
30.3 Hvor ofte undersøges sikkerheden, hvis en ulykke har været ved at ske?
31. Er der inden for det seneste år sket en arbejdsulykke på arbejdspladsen?
32. Blev arbejdsulykken anmeldt?
33. Har arbejdspladsen brugt hændelse til at forebygge fremtidige arbejdspladser?
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
58
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0058.png
Forebyggelse af arbejdsulykker
Figur 36 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, om de inden for det seneste år har gennemført
konkrete indsatser for at forebygge arbejdsulykker. Scoren vises for arbejdspladsernes størrelse for VAI-
undersøgelsen i 2017.
Gennemført konkrete indsatser for at
forebygge arbejdsulykker inden for
Figur 36. Gennemsnitlig score for konkrete indsatser i forebyggelse af arbejdsulykker
det seneste år (høj godt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
I 2017 har store arbejdspladser en statistisk signifikant højere score end små arbejdspladser for konkrete
indsatser i forebyggelse af arbejdsulykker. Den gennemsnitlige score for små arbejdspladser er i 2017 på
2,68. De mellemstore arbejdspladser har en gennemsnitlig score på 2,88, og store arbejdspladser har en
score på 3,23.
Tabel 33. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for konkrete indsatser for at
forebygge arbejdsulykker
De fem brancher med
højeste score
Anlægsarbejde
Kemi og medicin
Plast, glas og beton
Energi og råstoffer
Slagterier
Gennemsnitlig
score
3,40
3,33
3,30
3,26
3,25
De fem brancher med
laveste score
Film, presse og bøger
Undervisning
Frisører og anden personlig
pleje
Kontor
IT og telekommunikation
Gennemsnitlig
score
2,54
2,53
2,50
2,49
2,33
Foreb g on rInd ats
Tabel 33 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for konkrete indsatser
for at forebygge arbejdsulykker. Arbejdspladser i branchen
’A lægsar ejde’
har den højeste score på 3,40.
Modsat har arbejdspladser i branchen
’IT og teleko
u ikatio ’
den laveste score på 2,33.
59
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0059.png
Sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen
Figur 37 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, hvorvidt de har foretaget sik-
kerhedsgennemgange på arbejdspladsen. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse
og årstal.
Sikkerhedsgennemgange på arb.pl.
(høj godt)
Figur 37. Gennemsnitlig score for gennemførelse af sikkerhedsgange
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Mindst én gang om året 4:
Mindst én gang hvert halve årMindst én gang om
måneden
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for store arbejds-
pladsers sikkerhedsgennemgange. Den gennemsnitlige score er steget fra 3,3 i 2012 til 3,44 i 2017. Figuren
viser også, at store arbejdspladser i 2017 har en statistisk signifikant højere score for sikkerhedsgennem-
gange end små arbejdspladser.
Tabel 34. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for, om arbejdspladsen gen-
nemfører sikkerhedsgange
De fem brancher med
højeste score
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Slagterier
Færdiggørelse af byggeri
Kemi og medicin
Gennemsnitlig
score
3,85
3,70
3,56
3,54
3,45
De fem brancher med
laveste score
Kontor
Religiøse institutioner og begra-
velsesvæsen
Film, presse og bøger
IT og telekommunikation
Frisører og anden personlig
pleje
Gennemsnitlig
score
2,50
2,36
2,20
2,14
2,10
Tabel 34 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om at
gennemføre sikkerhedsgange. Arbejdspladser i branchen
’Opførelse og edriv i g af yggeri’
har den høje-
ste score på 3,85. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Frisører og a de perso lig pleje’
den laveste
score på 2,10.
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0060.png
Eftersyn og vedligeholdelse af lokaler, inventar og maskiner
Figur 38 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, hvor ofte der foretages eftersyn og vedligehol-
delse af lokaler, inventar og maskiner på arbejdspladsen. Scoren vises for arbejdspladsens størrelse og års-
tal.
Figur 38. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes eftersyn og vedligeholdelse af lokaler, inventar og
Eftersyn
maskiner
og vedligehold (høj godt)
3.5
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Af og til 4: Ofte
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
VAI12
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for alle størrelser af
arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for små arbejdspladser er steget fra 3,15 i 2012 til 3,29 i 2017.
Den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser er steget fra 3,14 i 2012 til 3,31 i 2017. Den gen-
nemsnitlige score for store arbejdspladser steget fra 3,31 i 2012 til 3,42 i 2017. Figuren viser også, at store
arbejdspladser i 2017 har en statistisk signifikant højere score end små arbejdspladser i 2017.
Tabel 35. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for, om arbejdspladserne
foretager eftersyn og vedligeholdelse af lokaler, inventar og maskiner
De fem brancher med
højeste score
Slagterier
Kemi og medicin
Nærings- og nydelsesmidler
Vand, kloak og affald
Læger, tandlæger og dyrlæger
Gennemsnitlig
score
3,67
3,58
3,56
3,55
3,55
De fem brancher med
laveste score
Politi, beredskab og fængsler
Film, presse og bøger
Kontor
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
Gennemsnitlig
score
3,09
3,03
3,00
2,97
2,90
Tabel 35 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om,
eftersyn og vedligeholdelse af lokaler, inventar og maskiner. Arbejdspladser i branchen
’Slagterier’
har den
højeste score på 3,67. Modsat har arbejdspladser i branchen
’IT og teleko
u ikatio ’
den laveste score
på 2,90.
61
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0061.png
Arbejdspladsens ryddelighed
Figur 39 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, hvor ofte de holder arbejds-
pladsen rydelig. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse og årstal.
Holdes arb.plads ryddelig (høj
om arbejdspladserne holdes ryddelige
Figur 39. Gennemsnitlig score for,
godt)
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Sommetider 4: Ofte 5: Altid
4
3
2
1
1-9 ansatte
10-34
ansatte
VAI14
35+ ansatte
VAI12
VAI17
I perioden fra 2012-2017 er der ingen statistisk signifikante ændringer i vurderinger af, hvor ofte arbejds-
pladserne holdes ryddelige. Den gennemsnitlige score for alle arbejdspladser i alle tre år er over 4,0. Det
i dikerer, at ar ejdspladser e ’Ofte’ holdes ryddelige.
Figuren viser også, at små arbejdspladser i 2017 har
en statistisk signifikant højere score for, hvor ofte arbejdspladsen holdes ryddelig, end store arbejdspladser
i 2017.
Tabel 36. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for om arbejdspladsen hol-
des ryddelig
De fem brancher med
højeste score
Frisører og anden personlig pleje
Religiøse institutioner og begravelses-
væsen
Restauranter og barer
Slagterier
Læger, tandlæger og dyrlæger
Gennemsnitlig
score
4,85
4,67
4,57
4,57
4,56
De fem brancher med
laveste score
Installation og reparation af
maskiner og udstyr
Færdiggørelse af byggeri
Transportmidler
Universiteter og forskning
Kultur og sport
Gennemsnitlig
score
4,08
4,05
4,02
4,02
4,01
Tabel 36 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om
rydelighed på arbejdspladsen. Arbejdspladser i branchen
’Frisører og a de perso lig pleje’
har den højeste
score på 4,85. Modsat har arbejdspladser i branchen
’Kultur og sport’
den laveste score på 4,01.
62
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0062.png
Risikovurdering for ulykker ved nye arbejdsgange, maskiner og materialer
Figur 40 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, hvor ofte de vurderer risikoen for ulykker, når
der indføres nye arbejdsgange, maskiner eller materialer. Scoren vises for arbejdspladsernes størrelse og
årstal.
Figur 40. Gennemsnitlig
godt)
for vurderingen af ulykker ved nye arbejdsgange, maskiner og materialer
/proc. (høj
score
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Sommetider 4: Ofte 5:
Altid
4
Risiko vurderes v intro. af nye mask.
3
2
1
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses ingen statistisk signifikante ændringer i scorerne for, hvor ofte arbejdsplad-
serne vurderer risikoen for ulykker, når der skal indføres nye arbejdsgange, maskiner eller materialer. I
2017 har små arbejdspladser en statistisk signifikant højere score for, hvor ofte de vurderer risikoen, end
store arbejdspladser i 2017.
Tabel 37. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for, hvor ofte arbejdsplad-
sen vurderer risikoen for ulykker ved nye arbejdsgange, maskiner eller materialer
De fem brancher med
højeste score
Kemi og medicin
Læger, tandlæger og dyrlæger
Religiøse institutioner og begravelses-
væsen
Træ og møbler
Tekstil og papir
Gennemsnitlig
score
4,48
4,36
4,29
4,28
4,27
De fem brancher med
laveste score
Kontor
Undervisning
Kultur og sport
Frisører og anden personlig
pleje
IT og telekommunikation
Gennemsnitlig
score
3,81
3,77
3,53
3,51
3,32
Tabel 37 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om,
hvor ofte arbejdspladserne vurderer risikoen for ulykker, når der indføres nye arbejdsgange, maskiner eller
materialer. Arbejdspladser i branchen
’Ke i og edi i ’
har den højeste score på 4,48. Modsat har ar-
bejdspladser i branchen
’IT og teleko
u ikatio ’
den laveste score på 3,32.
63
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0063.png
Undersøgelse af sikkerheden ved nærved ulykker
Figur 41 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, hvor ofte de har undersøgt
sikkerheden, hvis en ulykke har været ved at ske. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes
størrelse og årstal.
Figur 41. Gennemsnitlig
ved nær-ved-
arbejdspladserne har undersøgt sikkerheden, hvis en ulykke har
Sikkerhed undersøges
score for, om
været ved
ulykker (høj godt)
at ske
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Sommetider 4: Ofte 5:
Altid
4
3
2
1
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
I perioden fra 2012-2017 ses en statistisk signifikant stigning i den gennemsnitlige score for mellemstore og
store arbejdspladser. Den gennemsnitlige score for de mellemstore arbejdspladser er 4,25 i 2012 og 4,37 i
2017. Den gennemsnitlige score for de store arbejdspladser er 4,22 i 2012 og 4,38 i 2017. Figuren viser og-
så, at alle arbejdspladser har en gennemsnitlig score på over 4,0 i alle årene. Det indikerer, at arbejdsplad-
ser e i ge e s it ’Ofte’ u dersøger sikkerhede ved ær-ved-ulykker.
Tabel 38. De fem brancher med den højeste og laveste gennemsnitlige score for, om arbejdspladserne
har undersøgt sikkerheden, hvis en ulykke har været ved at ske
De fem brancher med
højeste score
Kemi og medicin
Kontor
Læger, tandlæger og dyrlæger
Anlægsarbejde
Energi og råstoffer
Gennemsnitlig
score
4,68
4,65
4,58
4,56
4,52
De fem brancher med
laveste score
Transport af gods
Frisører og anden personlig
pleje
Transportmidler
Færdiggørelse af byggeri
IT og telekommunikation
Gennemsnitlig
score
4,23
4,19
4,19
4,14
4,06
Tabel 38 viser de fem brancher, som har den højeste og laveste gennemsnitlige score for spørgsmålet om at
undersøge arbejdspladsen, hvis en ulykke har været ved at ske. Arbejdspladser i branchen
’Kemi
og medi-
i ’
har den højeste score på 4,68. Modsat har arbejdspladser i branchen
’IT og teleko
u ikatio ’
den
laveste score på 4,06. Derudover viser tabellen også, at der generelt er høje scorer på tværs af alle 10 bran-
cher.
64
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0064.png
Arbejdsulykker
I dette afsnit præsenteres resultater fra spørgsmål om arbejdsulykker. Resultaterne vises i figur 42, figur 43
og figur 44 for arbejdspladsernes størrelse for VAI-undersøgelsen i 2017. Tilhørende tabel 39, tabel 40 og
tabel 41 viser resultaterne for udvalgte brancher for VAI-undersøgelsen i 2017.
Arbejdsulykke inden for det seneste
Figur 42. Andelen
år
arbejdspladser, hvor der er sket en arbejdsulykke
af
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
Ul Sket
35+
ansatte
I 2017 angiver 5 % af små arbejdspladser, at der inden for det seneste år er sket en arbejdsulykke. I alt an-
giver 25 % af mellemstore arbejdspladser og 64 % af store arbejdspladser, at der er sket en arbejdsulykke
inden for det seneste år. I 2017 ses en statistisk signifikant større andel af store arbejdspladser end små
arbejdspladser, hvor der er sket en arbejdsulykke.
Tabel 39. De fem brancher med den højeste og laveste andel af arbejdspladser, der inden for det seneste
år har haft en arbejdsulykke
De fem brancher med højest
andel
Vand, kloak og affald
Slagterier
Færdiggørelse af byggeri
Politi beredskab og fængsler
Nærings- og nydelsesmidler
Andel
51,4 %
50,2 %
49,9 %
47,5 %
46,3 %
De fem brancher med lavest
andel
Restauranter og barer
Film, presse og bøger
Frisører og anden personlig pleje
Religiøse institutioner og begravelsesvæ-
sen
IT og telekommunikation
Andel
17,8 %
11,5 %
11,2 %
10,0 %
9,8 %
Tabel 39 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser angiver, at der inden
for det seneste år har været en arbejdsulykke. Den største andel af arbejdspladser er i branchen
’Va d,
kloak og affald’, hvor , % af ar ejdspladser e a giver e ar ejdsulykke. De
i dste a del er i
branchen
’IT og teleko
u ikatio ’, hvor , % af ar ejdspladser e a giver e ar ejdsulykke.
65
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0065.png
Figur 43 viser andelen af arbejdspladser, der inden for det seneste år har haft en arbejdsulykke og har sva-
ret ’Ja’ til,
at arbejdsulykken blev anmeldt. Resultaterne vises for arbejdspladsernes størrelse i VAI-
undersøgelsen i 2017.
Figur 43. Andelen af arbejdspladser, hvor arbejdsulykken blev anmeldt
Arbejdsulykke anmeldt
100
80
Andel (%)
60
40
20
0
1-9
ansatte
10-34
ansatte
Ul Anmeldt
35+
ansatte
I 2017 er der ingen statistisk signifikant forskel på andelen af små og store arbejdspladser, der har anmeldt
arbejdsulykken. I 2017 angiver 92 % af de små arbejdspladser, at de anmeldte ulykken, hvor 95 % af de
mellemstore og 98 % af de store arbejdspladser angiver, at de anmeldte ulykken.
Tabel 40. De fem brancher, hvor andelen af arbejdspladser, der anmeldte arbejdsulykke, er størst og
mindst
De fem brancher med højest
andel
Engros
Energi og råstoffer
Installation og reparation af maskiner
og udstyr
Transportmidler
Film, presse og bøger
Andel
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
De fem brancher med lavest
andel
Kemi og medicin
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Daginstitutioner
Frisører og anden personlig pleje
Andel
93,9 %
93,8 %
93,6 %
93,5 %
54,0 %
Tabel 40 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser angiver, at de anmeld-
te arbejdsulykken. De fem brancher med den største andel anmeldte alle ulykken i 100 % af tilfældene. Den
mindste andel er i branchen
’Frisører og a de perso lig pleje’, hvor
% af ar ejdspladser e a giver, at
de anmeldte arbejdsulykken.
66
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0066.png
Figur 44 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, i hvilken grad de har brugt arbejdsulykken til at
forebygge fremtidige arbejdsulykker. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse for
VAI-undersøgelsen 2017.
Figur 44. Gennemsnitlig
arbejdsulykker
forebygge fremtidige
score for, om arbejdspladserne har brugt hændelsen til at forebygge fremtidige
arbejdsulykker
(høj godt)
3.5
Arbejdsulykke har været brugt til at
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
Ul S etForebyg
I 2017 er der ingen statistisk signifikant forskel på små og store arbejdspladsers gennemsnitlige score for,
om de har brugt hændelsen til at forebygge fremtidige arbejdsulykker. Den gennemsnitlige score for små
arbejdspladser er 3,51, den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser er 3,25 og den gennem-
snitlige score for de store arbejdspladser er 3,49.
Tabel 41. De fem brancher, hvor arbejdspladserne har den højeste og laveste score for, om de har brugt
hændelse til at forebygge fremtidige arbejdsulykker
De fem brancher med
højeste score
Kemi og medicin
Træ og møbler
Universiteter og forskning
Opførelse og nedrivning af byggeri
Tekstil og papir
Gennemsnitlig
score
3,78
3,60
3,58
3,57
3,56
De fem brancher med
laveste score
Religiøse institutioner og begra-
velsesvæsen
Transport af passagerer
IT og telekommunikation
Politi, beredskab og fængsler
Film, presse og bøger
Gennemsnitlig
score
3,19
3,16
3,10
3,08
2,92
Tabel 41 viser de fem brancher, hvor arbejdspladserne har den højeste og laveste score for, om de har
brugt hændelse til at forebygge fremtidige arbejdsulykker. Den højeste score på 3,78 ses for arbejdspladser
i ra he ’Ke i og edi i ’. De laveste s ore på , ses for ar ejdspladser i ra he ’Fil , presse og
øger’.
67
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
8. K
EMIKALIER
,
STØV OG VÅDT ARBEJDE
Kapitel 8 viser resultater om kemikalier, støv og vådt arbejde.
I spørgeske au dersøgelse ’Virkso heder-
nes Arbejdsmiljøindsats 2
’ lev der stillet fe
spørgsmål om kemikalier, støv og vådt arbejde. Det er
første gang, at spørgsmålene indgår i spørgeskemaundersøgelsen, hvorfor der i kapitel 8 ikke vil fremgå en
tidsudvikling. Spørgsmålene er følgende:
34.1 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge pro-
blemer med dampe og gasser?
34.2 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge pro-
blemer med kemikalier?
34.3 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge pro-
blemer med støv og røg?
34.4 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge pro-
blemer med vådt arbejde, hvor medarbejderne har våde hænder en stor del af dagen?
34.5 Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge pro-
blemer med biologiske materialer?
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
68
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0068.png
Konkrete indsatser for forebyggelse
Figur 45 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes konkrete indsatser for at forebygge proble-
mer med gasser, kemikalier, støv og røg, vådt arbejde samt arbejde med biologiske materialer det seneste
år. Den gennemsnitlige score er fordelt på arbejdspladsernes størrelse og årstal. De fem spørgsmål om ke-
mikalier, støv og vådt arbejde vil fremgå i samme figur 45.
Kemikalier, støv og vådt
arbejdspladsernes
Figur 45. Gennemsnitlig score for
arbejde (høj godt)
forebyggelsesindsatser
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
Vaadt
StoevRoeg
10-34 ansatte
DampGas
Bio
35+ ansatte
Kemi
Vaadt: Vådt arbejde
Dampgas: Dampe og gasser
Kemi: Kemikalier
Stoevroeg: Støv og røg
Bio: Biologiske materialer
Figur 45 viser, at den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes indsats for forebyggelse med vådt arbejde
er 2,35 for små arbejdspladser, 2,07 for mellemstore arbejdspladser og 2,02 for store arbejdspladser. Figu-
ren viser også, at store arbejdspladser har en statistisk signifikant mindre score for indsatsen med vådt ar-
bejde end små arbejdspladser.
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes indsats for forebyggelse med dampe og gasser er 2,26 for
små arbejdspladser, 2,30 for mellemstore arbejdspladser og 2,46 for store arbejdspladser. I 2017 har store
arbejdspladser en statistisk signifikant højere score for indsatsen med dampe og gasser end små arbejds-
pladser.
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes indsats for forebyggelse med kemikalier er 2,55 for små
arbejdspladser, 2,59 for mellemstore arbejdspladser og 2,80 for store arbejdspladser. I 2017 har store ar-
bejdspladser en statistisk signifikant højere score for indsatsen med kemikalier end små arbejdspladser.
69
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes indsats for forebyggelse med støv og røg er 2,51 for små
arbejdspladser, 2,52 for mellemstore arbejdspladser og 2,72 for store arbejdspladser. I 2017 er der er ingen
forskel på indsatsen mellem de små og store arbejdspladser.
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes indsats for forebyggelse med biologisk materiale er 2,15
for små arbejdspladser, 2,10 for mellemstore arbejdspladser og 2,25 for store arbejdspladser. I 2017 er der
er ingen forskel på indsatsen mellem de små og store arbejdspladser.
Der henvises til bilag 1 for at se branchernes gennemsnitlige score på alle fem spørgsmål.
70
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
9. A
RBEJDSMILJØ I STRATEGI
,
DRIFT OG LEDELSE
Kapitel 9 viser resultater om arbejdspladsernes arbejdsmiljø i strategi, drift og ledelse. I spørgeskemaun-
dersøgelse ’Virkso heder es
Arbejdsmiljøindsats
’ lev der stillet fire
spørgsmål om arbejdsmiljø i
strategi, drift og ledelse. Det er første gang, at spørgsmålene indgår i spørgeskemaundersøgelsen, hvorfor
der i kapitel 9 ikke vil fremgå en tidsudvikling. De fire spørgsmål er følgende:
Indgår nogle af følgende elementer/aktiviteter i organiseringen af arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladsen?
35.1 Arbejdsmiljø er skrevet ind i virksomhedens overordnede strategi.
35.2 Der måles systematisk på udviklingen af virksomhedens arbejdsmiljø.
35.3 Den øverste ledelse efterspørger resultater på arbejdsmiljøområdet.
35.4 Arbejdsmiljø er et punkt på personale-/medarbejder-/produktionsmøder.
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
71
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0071.png
Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet
Figur 46 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes vurdering af, hvorvidt specifikke elementer
eller aktiviteter indgår i organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Den gennemsnitlige score er fordelt på
arbejdspladsens størrelse for VAI-undersøgelsen 2017. De fire spørgsmål om arbejdsmiljø i strategi, drift og
ledelse vil fremgå i samme figur 46.
Figur 46. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes konkrete elementer eller aktiviteter, der indgår i
Arbejdsmiljø strategi, drift og ledelse
organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34 ansatte
Strategi
TopledRes
35+ ansatte
UdviklMaal
AMmoeder
Strategi: Arbejdsmiljø er skrevet ind i virksomhedernes overordnede strategi.
Udviklingsmål: Der måles systematisk på udviklingen af virksomhedens arbejdsmiljø.
TopledRes: Den øverste ledelse efterspørger resultater på arbejdsmiljøområdet.
AMmoeder: Arbejdsmiljø er et punkt på personale-/medarbejder-/produktionsmøder.
Den gennemsnitlige score for spørgsmålet om, i hvilken grad arbejdsmiljø er skrevet ind i virksomhedens
overordnede strategi, er 2,22 for små arbejdspladser, 2,79 for mellemstore arbejdspladser og 3,18 for store
arbejdspladser. I 2017 har store arbejdspladser en statistisk signifikant højere score end små arbejdsplad-
ser.
Den gennemsnitlige score for spørgsmålet om, i hvilken grad arbejdspladserne måler systematisk på udvik-
lingen af arbejdsmiljøet, er 1,86 for små arbejdspladser, 2,38 for mellemstore arbejdspladser og 3,01 for
store arbejdspladser. I 2017 har store arbejdspladser en statistisk signifikant højere score end små arbejds-
pladser.
Den gennemsnitlige score for spørgsmålet om, i hvilken grad den øverste ledelse efterspørger resultater på
arbejdsmiljøområdet, er 1,92 for små arbejdspladser, 2,45 for mellemstore arbejdspladser og 2,97 for store
arbejdspladser. I 2017 har store arbejdspladser en statistisk signifikant højere score end små arbejdsplad-
ser.
Den gennemsnitlige score for spørgsmålet om, i hvilken grad arbejdsmiljø er et punkt på persona-
le/medarbejder-/produktionsmøder, er 2,32 for små arbejdspladser, 2,92 for mellemstore arbejdspladser
og 3,15 for store arbejdspladser. I 2017 har store arbejdspladser en statistisk signifikant højere score end
små arbejdspladser.
72
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
Det er særligt spørgsmålene, der omhandler systematisk måling af arbejdsmiljøet og topledelsens interesse
for arbejdsmiljøet, som har de laveste gennemsnitlige scorer blandt de tre størrelse af arbejdspladser.
Der henvises til bilag 1 for at se branchernes gennemsnitlige score på alle fire spørgsmål.
73
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
10. O
RGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET
Kapitel 10 viser resultater om arbejdspladsernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet. I spørgeskemaunder-
søgelse ’Virkso heder es
Arbejdsmiljøindsats
’ lev der stillet to spørgs ål o orga iseri g af ar-
bejdsmiljøarbejdet og fem spørgsmål til arbejdsmiljøuddannelse. Det er første gang, at spørgsmålene ind-
går i spørgeskemaundersøgelsen, hvorfor der i kapitel 10 ikke vil fremgå en tidsudvikling. Spørgsmålene er
følgende:
36. Er der en arbejdsmiljøorganisation (AMO) på arbejdspladsen?
37. Har arbejdsmiljørepræsentanterne gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse?
38. Har arbejdslederne gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse?
40. Har arbejdspladsen haft tilsyn fra Arbejdstilsynet inden for det seneste år?
41. Er der på arbejdspladsen gjort brug af ekstern vejledning om arbejdsmiljø?
42. Er arbejdspladsen omfattet af en arbejdsmiljøcertificering?
43. Hvad motiverede arbejdspladsen til at blive arbejdsmiljøcertificeret?
Da små arbejdspladser, som ikke er forpligtiget til at have en AMO, vil være udeladt i resultaterne for ud-
valgte spørgsmål.
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
74
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0074.png
Arbejdsmiljøorganisation (AMO) på arbejdspladsen
Figur 47 viser andelen af mellemstore og store
ar ejdspladser, der har svaret ’Ja’ til,
at de har en AMO.
Andelen vises for mellemstore og store arbejdspladser for VAI-undersøgelsen i 2017.
Der er en arbejdsmiljøorganisation
på arbejdspladsen
Figur 47. Andelen af arbejdspladser med en arbejdsmiljøorganisation (AMO)
80
60
40
20
0
10-34 ansatte
35+ ansatte
Andel (%)
AMO
I alt angiver 69 % af de mellemstore arbejdspladser, at de har en arbejdsmiljøorganisation på arbejdsplad-
sen, og blandt de store arbejdspladser angiver 93 %, at de har en arbejdsmiljøorganisation.
75
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0075.png
Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse
Figur 48 og figur 49 viser arbejdspladsernes gennemsnitlige score for, om arbejdsmiljørepræsentanterne og
arbejdslederne har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Den gennemsnitlige score vises
for mellemstore og store arbejdspladser for VAI-undersøgelsen i 2017.
Har arbejdsmiljørepræsentanterne
Figur
gennemført den obligatoriske
om arbejdsmiljørepræsentanterne har gennemført den obligatoriske
48. Gennemsnitlig score for,
arbejdsmiljøuddannelse
(høj godt)
arbejdsmiljøuddannelse?
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
10-34 ansatte
35+ ansatte
AMOuddan
I 2017 er den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser 3,71 for, om arbejdsmiljørepræsentan-
terne har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. De store arbejdspladser har en gennem-
snitlig score på 3,84.
Figur 49. Gennemsnitlig score for, om arbejdslederne har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøud-
obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelse? (høj godt)
dannelse
3.5
Har arbejdslederne gennemført den
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
10-34 ansatte
35+ ansatte
I 2017 er den gennemsnitlige score for mellemstore arbejdspladser 3,37 for, om arbejdslederen har gen-
LederAMuddan
nemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. De store arbejdspladser har en gennemsnitlig score på
3,66. Begge størrelser af arbejdspladser har en score, som i gennemsnit svarer til, at de har gennemført
mindst halvdelen af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.
76
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0076.png
Tilsyn og ekstern vejledning
Figur 50 viser andelen af arbejdspladser, der angiver, at de har haft tilsyn fra Arbejdstilsynet det seneste år,
og om arbejdspladsen har brugt ekstern vejledning om arbejdsmiljø. Andelen vises for arbejdspladsernes
størrelse for VAI-undersøgelsen i 2017.
Figur 50. Andelen af arbejdspladser, der angiver at have haft tilsyn fra Arbejdstilsynet eller anvendt eks-
tern vejledning om arbejdsmiljø inden for det seneste år
Organisering af arbejdsmiljøet
60
40
20
0
1-9 ansatte
10-34 ansatte
Tilsyn
35+ ansatte
EksternVejl
Tilsyn: Arbejdspladsen har haft tilsyn fra Arbejdstilsynet.
EksternVejl: Arbejdspladsen har gjort brug af ekstern vejledning.
Andelen af arbejdspladser, som har haft tilsyn fra Arbejdstilsynet det seneste år, er 30 % for små arbejds-
pladser, 43 % for mellemstore arbejdspladser og 57 % for store arbejdspladser. I 2017 ses en statistisk signi-
fikant større andel af store arbejdspladser end små, der har haft tilsyn af Arbejdstilsynet. For spørgsmålet
om ekstern vejledning er andelen 27 % for små arbejdspladser, 43 % for mellemstore arbejdspladser og 64
% for store arbejdspladser. I 2017 ses en statistisk signifikant større andel af store arbejdspladser end små,
der har gjort brug af ekstern vejledning om arbejdsmiljø.
Tabel 42. De fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser har haft tilsyn fra Ar-
bejdstilsynet det seneste år
De fem brancher med højest
andel
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Færdiggørelse af byggeri
Energi og råstoffer
Rengøring
Andel
62 %
61 %
59 %
56 %
54 %
De fem brancher med lavest
andel
Engros
Film, presse og bøger
Læger, tandlæger og dyrlæger
Kontor
IT og telekommunikation
Andel
33 %
28 %
27 %
26 %
18 %
Tabel 42 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser inden for det seneste
år, har haft tilsyn fra Arbejdstilsynet. Den største
a del er fra ra he ’Opførelse og edriv i g af yggeri’,
hvor 62 % angiver, at de har haft et tilsyn fra Arbejdstilsynet.
De
i dste a del er fra ra he ’IT og tele-
kommu
ikatio ’, hvor % af ar ejdspladser e a giver, at de har haft et tilsy .
77
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0077.png
Tabel 43. De fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser har gjort brug af ekstern
vejledning om arbejdsmiljø
De fem brancher med højest
De fem brancher med lavest
Andel
Andel
andel
andel
Vand, kloak og affald
64 %
Kontor
32 %
Opførelse og nedrivning af byggeri
63 %
Politi, beredskab og fængsler
32 %
Transportmidler
63 %
Rengøring
32 %
Religiøse institutioner og
Plast, glas og beton
58 %
31 %
begravelsesvæsen
Kemi og medicin
58 %
Hotel og camping
28 %
Tabel 43 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser har gjort brug af eks-
tern vejledning om arbejdsmiljø. Den største
a del af ar ejdspladser er fra ra he ’Va d, kloak og affald’,
hvor 64 % angiver, at de har gjort brug af ekstern vejledning. Den mindste andel af arbejdspladser er fra
bra
he ’Hotel og a pi g’, hvor
8 % af arbejdspladserne angiver, at de har gjort brug af ekstern vejled-
ning.
78
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0078.png
Arbejdsmiljøcertificering
Figur 51 viser andelen af arbejdspladser, der angiver, at de er omfattet af en arbejdsmiljøcertificering. An-
delene vises for arbejdspladsernes størrelse for VAI-undersøgelsen 2017.
Figur 51. Andelen af arbejdspladser, der er omfattet af en arbejdsmiljøcertificering
arbejdsmiljøcertificering?
Er arbejdspladsen omfattet af en
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
Figuren viser, at 8 % af små arbejdspladser, 22 % af de mellemstore arbejdspladser, og 36 % af de store
arbejdspladser, er omfattet er en arbejdsmiljøcertificering i 2017. Derudover er der også en statistisk signi-
fikant større andel af store arbejdspladser end små, der er omfattet af en arbejdsmiljøcertificering.
Tabel 44. De fem brancher med den største og mindste andel af arbejdsplader, der er omfattet af en ar-
bejdsmiljøcertificering
De fem brancher med højest
andel
Hospitaler
Daginstitutioner
Rengøring
Vand, kloak og affald
Anlægsarbejde
Andel
45 %
40 %
38 %
38 %
35 %
De fem brancher med lavest
andel
Engros
IT og telekommunikation
Religiøse institutioner og begravelsesvæ-
sen
Film, presse og bøger
Frisører og anden personlig pleje
Andel
8%
6%
5%
4%
3%
Am ertifi ering
Tabel 44 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af arbejdspladser er omfattet af en ar-
bejdsmiljøcertificering. Den største
a del af ar ejdspladser er fra ra he ’Hospitaler’, hvor i alt
% an-
giver, at de er o
fattet. De
i dste a del af ar ejdspladser er fra ra he ’Frisører og a de perso lig
pleje’, hvor % af ar ejdspladser e a giver, at de er o fattet af e ar ejds iljø ertifi eri g.
79
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0079.png
Motivation for arbejdsmiljøcertificering
I dette afsnit præsenteres arbejdspladsernes gennemsnitlige score for spørgsmålene om, hvad der motive-
rede dem til at blive arbejdsmiljøcertificeret. Der er således tale om de arbejdspladser, der fra et tidligere
Hvad motiverede arbejdspladsen til
spørgsmål har angivet, at de er omfattet af en arbejdsmiljøcertificering. Resultaterne vises for arbejdsplad-
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at integrere virksomhedens
sernes størrelse for VAI-undersøgelsen 2017.
arbejdsmiljøledelse med andre
ledelsesprocesser og systemer (som
Figur 52. Gennemsnitlig
eller
for arbejdspladsernes ønske om at integrere arbejdsmiljøledelsen med
fx kvalitets-
score
miljøledelsessystemer)
andre ledelsesprocesser og systemer som fx kvalitets- eller miljøledelsessystemer
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
ertmIntegr
35+ ansatte
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes ønske om at integrere arbejdsmiljøledelsen med andre
ledelsesprocesser og systemer er 3,05 for små arbejdspladser, 3,24 for mellemstore arbejdspladser og 3,39
for store arbejdspladser. I 2017 er der ingen statistisk signifikant forskel på små og store arbejdspladsers
Hvad motiverede arbejdspladsen til
at blive
spørgsmålet.
score på
arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at gøre
arbejdsmiljøprocesser i
Figur 53. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes ønske om at gøre arbejdsmiljøprocesser i virksom-
virksomheden mere strukturerede og
heden mere
gennemsigtige
og gennemsigtige
strukturerede
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes ønske om at gøre arbejdsmiljøprocesser i virksomheden
mere strukturerede og gennemsigtige er 3,17 for små arbejdspladser, 3,25 for mellemstore arbejdspladser
og 3,44 for store arbejdspladser. I 2017 er der ingen statistisk signifikant forskel på små og store arbejds-
pladsers score på spørgsmålet.
ertmStruktur
80
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0080.png
Hvad motiverede arbejdspladsen til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at styrke og støtte
arbejdsmiljøbevidstheden internt i
Figur 54. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes ønske om at styrke og støtte arbejdsmiljøbevidsthe-
virksomheden blandt ledere og
den internt i virksomheden blandt ledere og medarbejdere
medarbejdere
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
ertmBe idst
35+ ansatte
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes ønske om at styrke og støtte arbejdsmiljøbevidstheden
internt i virksomheden blandt ledere og medarbejdere er 3,18 for små arbejdspladser, 3,42 for mellemstore
arbejdspladser og 3,54 for store arbejdspladser. I 2017 har store arbejdspladser en statistisk signifikant
højere score end små arbejdspladser.
Hvad motiverede arbejdspladsen til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at sende signaler
Figur
samarbejdspartnere omtil kunder
55. Gennemsnitlig score
godt
arbejdspladsernes
for
og
et
bejdspartnere om et godt arbejdsmiljø
arbejdsmiljø
3.5
ønske om at sende signaler til kunder og samar-
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
ertmSignal
35+ ansatte
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes ønske om at sende signaler til kunder og samarbejdspart-
nere om et godt arbejdsmiljø er 3,40 for små arbejdspladser, 3,38 for mellemstore arbejdspladser og 3,72
for store arbejdspladser. I 2017 har store arbejdspladser en statistisk signifikant højere score end små ar-
bejdspladser.
81
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0081.png
Hvad motiverede arbejdspladsen til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at undgå tilsyn fra
Figur 56. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes ønske om at undgå tilsyn fra Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
2.25
2.00
1.75
1.50
1.25
1.00
1-9 ansatte
10-34
ansatte
ertmTilsyn
35+ ansatte
Den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes ønske om at undgå tilsyn fra Arbejdstilsynet er 1,86 for
små arbejdspladser, 2,03 for mellemstore arbejdspladser og 2,23 for store arbejdspladser. I 2017 er der
ingen statistisk signifikant forskel på små og store arbejdspladsers score på spørgsmålet.
82
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
11. U
DFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØARBEJDET
Kapitel 11 viser resultater om arbejdspladsernes udfordringer for arbejdsmiljøarbejdet. I spørgeskemaun-
dersøgelse ’Virkso heder es
Arbejdsmiljøindsats
’ lev der stillet
15 spørgsmål i to batterier om
udfordringer for arbejdsmiljøet. Det er første gang, at spørgsmålene indgår i spørgeskemaundersøgelsen,
hvorfor der i kapitel 11 ikke vil fremgå en tidsudvikling.
Spørgsmålene fra det første batteri er følgende:
44. Hvad ser du som udfordringer for Jeres arbejdsplads i arbejdsmiljøarbejdet?
1. Forbedring af arbejdsmiljøet giver ikke økonomiske gevinster for virksomheden.
2. Arbejdsmiljøet tager for lang tid.
3. Vi ved ikke nok om risikofaktorerne i arbejdet.
4. Vi ved ikke nok om, hvad vi skal gøre for at forbedre arbejdsmiljøet.
5. Vi har ikke tilstrækkelig kendskab til reglerne.
6. Reglerne er for vanskelige at forstå.
Svarmulighederne til spørgsmålene var en prioritering fra 1-6, hvor den største udfordring prioriteres med
1 og den næststørste med 2 osv., indtil den mindste udfordring prioriteres med 6.
Spørgsmålene fra det andet batteri er følgende:
45. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
1. Arbejdsmiljøområdet er ikke økonomisk fordelagtigt for arbejdspladsen.
2. Det er vanskeligt for ledelsen at finde tid til arbejdsmiljøet.
3. Det er vanskeligt for medarbejderne at finde tid til arbejdsmiljøet.
4. Det er vanskeligt at finde information om regler og bestemmelse på arbejdsmiljøområdet.
5. Det er vanskeligt at forstå regler og bestemmelser på arbejdsmiljøområdet.
6. Det er vanskeligt at efterleve regler og bestemmelser på arbejdsmiljøområdet.
7. Det er vanskeligt at finde viden og vejledning til løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer.
8. Det er vanskeligt at forstå viden og vejledning til løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer.
9. Det er vanskeligt at omsætte viden og vejledning til løsning af konkrete arbejdsmiljøspørgsmål.
Svar uligheder e til spørgs åle e var: ’Helt e ig’ , ’E ig’(2), ’Hverke ue ig eller e ig’ , ’Ue ig’(4)
eller
’Helt ue ig’(5).
Resultaterne præsenteres som den gennemsnitlige score fra 1-5, hvor 1 indikerer helt enig i
udsagnene, og 5 indikerer helt uenig i udsagnene. Disse spørgsmål skal i modsætning til det første batteri
besvares uafhængigt af hinanden.
I bilag 1 fremgår resultater for alle spørgsmålene og for alle 36 brancher. I bilag 3 fremgår svarmuligheder-
ne til spørgsmålene og de bagvedliggende skalaer.
83
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0083.png
Prioritering af udfordringer for arbejdsmiljøarbejdet
Figur 57 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes prioriteringer af de største og mindste ud-
fordringer for arbejdsmiljøet. Den gennemsnitlige score vises for arbejdspladsernes størrelse for VAI-
undersøgelsen i 2017.
Figur 57. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes prioritering af seks udfordringer for arbejdsmiljøar-
Udfordringer for arbejdsmiljøarbejdet
bejdet
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
F1
F2
10-34 ansatte
F3
F4
35+ ansatte
F5
F6
F1: Forbedring af arbejdsmiljøet giver ikke økonomiske gevinster.
F2: Arbejdsmiljøarbejdet tager for lang tid.
F3: Vi ved ikke nok om risikofaktorerne i arbejdet.
F4: Vi ved ikke nok om, hvad vi skal gøre for arbejdsmiljøet.
F5: Vi har ikke tilstrækkeligt kendskab til reglerne.
F6: Reglerne er for vanskelige at forstå.
Figur 57 viser, at de små arbejdspladser i gennemsnit angiver manglende kendskab, vanskelige regler og tid,
som de største udfordringer for arbejdsmiljøet. De mellemstore arbejdspladser angiver i gennemsnit, at tid
og manglende kendskab til regler er de største udfordringer for arbejdsmiljøet. For store arbejdspladser er
det særligt spørgsmålet om manglende tid, der betragtes som den største udfordring for arbejdsmiljøet.
For små og mellemstore arbejdspladser ses, at økonomien i gennemsnit angives til at være den mindste
udfordring for arbejdsmiljøet.
Der henvises til bilag 1 for at se arbejdspladsernes gennemsnitlige score for rangeringen af alle seks
spørgsmål og for at se branchernes gennemsnitlige score.
84
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
Ni udfordringer for arbejdsmiljøet
På baggrund af arbejdspladsernes besvarelser af de ni spørgsmål om udfordringer for arbejdsmiljøet er der
foretaget en faktoranalyse. Analysen viste en sammenhæng mellem de ni spørgsmål og tre underliggende
faktorer. De tre underliggende faktorer er følgende:
1. Økonomi (der kan være mere eller mindre økonomiske krav forbundet med at arbejde med ar-
bejdsmiljøspørgsmål)
2. Tid (det er mere eller mindre tidskrævende at arbejde med arbejdsmiljøspørgsmål)
3. Viden (det kan være mere eller mindre vanskeligt at arbejde med viden om arbejdsmiljøspørgsmål)
De u derligge de faktor ’Øko o i’ er aseret på esvarelsen
af et enkelt spørgsmål, mens faktorerne
’Tid’ og ’Vide ’ er
baseret på flere spørgsmål, hvorfor gennemsnittet af spørgsmålene anvendes. Faktorana-
lysen er vedlagt i bilag 2.
85
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0085.png
Figur 58 viser den gennemsnitlige score for arbejdspladsernes angivelse af udfordringer for arbejdsmiljøet
inden for områderne økonomi, tid og viden. Den gennemsnitlige score er for arbejdspladsernes størrelse
for VAI-undersøgelsen 2017.
Figur 58. Gennemsnitlig score for arbejdspladsernes udfordringer for arbejdsmiljøarbejdet inden for om-
råderne økonomi, tid og viden
Barrierer
4.0
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34 ansatte
oeko
tid
35+ ansatte
viden
Oeko: Arbejdsmiljøarbejdet er ikke økonomisk fordelagtigt for arbejdspladsen.
Tid: Det er vanskeligt at finde tid til arbejdsmiljøarbejdet.
Viden: Det er vaskeligt at finde information.
Figur 58 viser, at økonomi har den højeste score for alle størrelser af arbejdspladser. Det betyder, at øko-
nomi i gennemsnit er den mindste udfordring for arbejdspladserne. Modsat viser figuren, at tid og viden er
de primære udfordringer for arbejdsmiljøindsatsen.
En specialanalyse om faktorer
e ’Tid’ og ’Vide ’ viser, at ra her e ’Færdiggørelse af yggeri’, ’Restauran-
ter og
arer’ og ’Tra sport’ i høj
grad angiver begge faktorer som udfordringer for arbejdsmiljøet.
Der henvises til bilag 1 for at se branchernes gennemsnitlige score på alle spørgsmålene om udfordringer
for arbejdsmiljøet.
86
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
87
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
B
ILAG
1.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0089.png
De enkelte spørgsmål fordelt på brancher og størrelsesgrupper
I dette bilag vises besvarelserne for de enkelte spørgsmål, fordelt på branchekoder og størrelsesgrupper.
Nogle resultater præsenteres som andele i procent, eksempelvis andelen af arbejdspladser, der angiver at have
gennemført en APV, hvor en højere andel indikerer en højere forekomst af arbejdspladser, der gør en indsats.
Andre resultater er angivet som en gennemsnitlig score på en skala fra eksempelvis 1 til 5. Her er skalaen vendt
således, at en højere score udtrykker en højere grad af den aktuelle aktivitet og en lavere score udtrykker
tilsvarende en lavere grad.
For en række spørgsmål gælder det, at deltageren kunne vælge følgende svarmuligheder:
’Arbejdspladsen
har
ingen medarbejdere, dette er aktuelt for’ eller
’ikke releva t’.
Har deltagerne valgt disse svarmuligheder, indgår
deres besvarelser for disse spørgsmål ikke i beregningen af henholdsvis andele eller gennemsnit.
Når fordelingen vises på branchekoder, er der foretaget en sortering efter branchernes svar, hvor den branche,
der har den højeste andel eller score i 2017 ligger øverst. Hvis spørgsmålet har været stillet i de tidligere VAI
undersøgelser i 2012 og 2014, er fordelingerne vist for alle tre undersøgelser i samme figur. Sorteringen er fortsat
vist efter 2017 fordelingen.
Herefter følger svarfordelingerne på de enkelte spørgsmål:
Eksponeringer på arbejdspladsen
3.
Er der på arbejdspladsen ansatte, der arbejder…
Er der på arbejdspladsen ansatte, der arbejder i høj støj på
3.1.
i høj støj på
mere end 85
85 dB? (VAI 2017)
mere end
dB?
Anlægsarbejde
Plast glas og beton
Træ og møbler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Metal og maskiner
Landbrug skovbrug og fiskeri
Energi og råstoffer
Færdiggørelse af byggeri
Transportmidler
Nærings- og nydelsesmidler
Vand kloak og affald
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af passagerer
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kemi og medicin
Tekstil og papir
Elektronik
Daginstitutioner
Rengøring
Undervisning
Butikker
Politi beredskab og fængsler
Transport af gods
Kultur og sport
Engros
Universiteter og forskning
Restauranter og barer
Hotel og camping
Film presse og bøger
Frisører og anden personlig pleje
Læger tandlæger og dyrlæger
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kontor
IT og telekommunikation
0
10
20
30
40
50
Er der på arbejdspladsen ansatte, der
arbejder i høj støj på mere end 85
dB?
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
E pStoej
35+
ansatte
Andel (%)
E pStoej
Side
1
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0090.png
3.2.
ed kemikalier (fx rengøringsmidler, opløsningsmidler, lim, maling, ukrudts- eller
Er der på arbejdspladsen ansatte, der arbejder med
kemikalier
insektbekæmpelsesmidler, råvarer i form af væsker, pulvere og gasser)? (VAI 2017)
Rengøring
Kemi og medicin
Transportmidler
Hotel og camping
Landbrug skovbrug og fiskeri
Energi og råstoffer
Nærings- og nydelsesmidler
Slagterier
Elektronik
Vand kloak og affald
Metal og maskiner
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Restauranter og barer
Plast glas og beton
Kultur og sport
Træ og møbler
Færdiggørelse af byggeri
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Frisører og anden personlig pleje
Universiteter og forskning
Undervisning
Læger tandlæger og dyrlæger
Anlægsarbejde
Tekstil og papir
Opførelse og nedrivning af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af passagerer
Butikker
Hospitaler
Engros
Politi beredskab og fængsler
Film presse og bøger
Transport af gods
Daginstitutioner
Kontor
IT og telekommunikation
0
20
40
60
80
Er der på arbejdspladsen ansatte, der
arbejder med kemikalier
60
40
Andel (%)
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
E pKemikal
35+
ansatte
Andel (%)
3.3.
dampe eller gasser (fx i lugtende omgivelser, organiske opløsningsmidler, mados, brændstoffer)?
Er der
i
arbejdspladsen ansatte, der arbejder i dampe eller
gasser
(VAI 2017)
Transportmidler
Restauranter og barer
Kemi og medicin
Vand kloak og affald
Nærings- og nydelsesmidler
Frisører og anden personlig pleje
Energi og råstoffer
Transport af passagerer
Hotel og camping
Metal og maskiner
Elektronik
Landbrug skovbrug og fiskeri
Rengøring
Anlægsarbejde
Undervisning
Plast glas og beton
Universiteter og forskning
Politi beredskab og fængsler
Slagterier
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Træ og møbler
Færdiggørelse af byggeri
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Butikker
Engros
Transport af gods
Tekstil og papir
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Opførelse og nedrivning af byggeri
Daginstitutioner
Kultur og sport
Læger tandlæger og dyrlæger
Film presse og bøger
Kontor
IT og telekommunikation
0
10
20
30
40
50
E pKemikal
Er der på arbejdspladsen ansatte, der
arbejder i dampe eller gasser
30
20
Andel (%)
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
E pDampGas
35+
ansatte
Andel (%)
E pDampGas
Side
2
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0091.png
3.4.
i støv eller røg (fx ved boring, slibning, arbejde på byggepladser, ved udstødning fra maskiner, svejsning
Er der på arbejdspladsen ansatte, der
2017)
i støv eller røg
eller ved afbrænding)? (VAI
arbejder
Færdiggørelse af byggeri
Anlægsarbejde
Opførelse og nedrivning af byggeri
Metal og maskiner
Transportmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Energi og råstoffer
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Plast glas og beton
Vand kloak og affald
Elektronik
Nærings- og nydelsesmidler
Kemi og medicin
Politi beredskab og fængsler
Slagterier
Rengøring
Transport af gods
Transport af passagerer
Butikker
Engros
Undervisning
Universiteter og forskning
Kultur og sport
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Tekstil og papir
Restauranter og barer
Hotel og camping
Hospitaler
Film presse og bøger
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
IT og telekommunikation
Daginstitutioner
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
Er der på arbejdspladsen ansatte, der
arbejder i støv eller røg
40
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
E pStoe Roeg
Andel (%)
Er der på arbejdspladsen ansatte, der arbejder med våde
E pStoe Roeg
hænder en stor del af dagen
dagen? (VAI 2017)
3.5.
med våde hænder en stor del af
Frisører og anden personlig pleje
Restauranter og barer
Slagterier
Rengøring
Hotel og camping
Nærings- og nydelsesmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Anlægsarbejde
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kultur og sport
Vand kloak og affald
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Læger tandlæger og dyrlæger
Hospitaler
Daginstitutioner
Opførelse og nedrivning af byggeri
Undervisning
Universiteter og forskning
Plast glas og beton
Kemi og medicin
Transport af passagerer
Færdiggørelse af byggeri
Butikker
Energi og råstoffer
Elektronik
Transportmidler
Træ og møbler
Metal og maskiner
Transport af gods
Installation og reparation af maskiner og udstyr
IT og telekommunikation
Tekstil og papir
Politi beredskab og fængsler
Kontor
Engros
Film presse og bøger
0
10
20
30
40
50
Er der på arbejdspladsen ansatte, der
arbejder med våde hænder en stor
del af dagen
15
Andel (%)
10
5
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
E p aadHaend
Andel (%)
E p aadHaend
Side
3
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0092.png
3.6.
med biologiske materialer (fx dyr eller planter og produkter heraf, affald, mikroorganismer, spildevand
Er der på arbejdspladsen ansatte, der arbejder med
eller kloak)?
biologiske materialer
VAI 2017
Landbrug skovbrug og fiskeri
Vand kloak og affald
Slagterier
Anlægsarbejde
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Nærings- og nydelsesmidler
Universiteter og forskning
Rengøring
Energi og råstoffer
Kemi og medicin
Læger tandlæger og dyrlæger
Færdiggørelse af byggeri
Hotel og camping
Hospitaler
Kultur og sport
Undervisning
Politi beredskab og fængsler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Transport af gods
Transport af passagerer
Engros
Daginstitutioner
Frisører og anden personlig pleje
Træ og møbler
Butikker
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Kontor
Tekstil og papir
Elektronik
Metal og maskiner
Transportmidler
Plast glas og beton
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
0
20
40
60
Er der på arbejdspladsen ansatte, der
arbejder med biologiske materialer
25
20
Andel (%)
15
10
5
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
E pBio
35+
ansatte
Andel (%)
E pBio
APV
4. Er der
Gennemført APV på
Arbejdspladsvurdering (APV) på arbejdspladsen? (VAI 2012, 2014 og 2017)
gennemført en
arbejdspladsen
Transportmidler
Slagterier
Anlægsarbejde
Plast glas og beton
Hospitaler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Færdiggørelse af byggeri
Rengøring
Tekstil og papir
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Energi og råstoffer
Nærings- og nydelsesmidler
Daginstitutioner
Hotel og camping
Metal og maskiner
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kemi og medicin
Politi beredskab og fængsler
Læger tandlæger og dyrlæger
Elektronik
Transport af gods
Butikker
Transport af passagerer
Vand kloak og affald
Restauranter og barer
Universiteter og forskning
Film presse og bøger
Træ og møbler
Kontor
Undervisning
Frisører og anden personlig pleje
Engros
Kultur og sport
Installation og reparation af maskiner og udstyr
IT og telekommunikation
0
20
40
60
80
100
Gennemført APV på arbejdspladsen
100
80
Andel (%)
60
40
20
0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
Andel (%)
VAI12
VAI14
VAI17
Side
4
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0093.png
5. APV gennemført inden for de seneste 3 år (VAI 2012, 2014 og 2017)
Gennemført APV seneste 3 år
(Dikotomisering af oprindeligt spørgsmål: Hvornår er der senest gennemført en APV på arbejdspladsen?)
Slagterier
Hospitaler
Plast glas og beton
Anlægsarbejde
Energi og råstoffer
Transportmidler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Landbrug skovbrug og fiskeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Daginstitutioner
Færdiggørelse af byggeri
Metal og maskiner
Politi beredskab og fængsler
Kemi og medicin
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transport af gods
Butikker
Hotel og camping
Vand kloak og affald
Restauranter og barer
Transport af passagerer
Elektronik
Nærings- og nydelsesmidler
Læger tandlæger og dyrlæger
Universiteter og forskning
Træ og møbler
Tekstil og papir
Rengøring
Kontor
Undervisning
Kultur og sport
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Engros
Film presse og bøger
Frisører og anden personlig pleje
IT og telekommunikation
0
20
40
60
80
100
Gennemført APV seneste 3 år
100
80
Andel (%)
60
40
20
0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
Andel (%)
VAI12
VAI14
VAI17
6.
Hvad omhandlede APV-arbejdet i virksomheden?
Omhandlede APV psykisk
Psykisk arbejdsmiljø (VAI 2017)
6.1. APV-arbejdet omhandlede:
arbejdsmiljø
IT og telekommunikation
Daginstitutioner
Undervisning
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Universiteter og forskning
Elektronik
Læger tandlæger og dyrlæger
Hospitaler
Anlægsarbejde
Vand kloak og affald
Kultur og sport
Energi og råstoffer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Nærings- og nydelsesmidler
Slagterier
Kontor
Engros
Metal og maskiner
Hotel og camping
Film presse og bøger
Transport af passagerer
Kemi og medicin
Plast glas og beton
Butikker
Politi beredskab og fængsler
Restauranter og barer
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transportmidler
Transport af gods
Træ og møbler
Tekstil og papir
Rengøring
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
80
100
Omhandlede APV psykisk
arbejdsmiljø
100
80
Andel (%)
60
40
20
0
1-9
ansatte
10-34
ansatte
APVpsyk
35+
ansatte
Andel (%)
APVpsyk
Side
5
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0094.png
Omhandlede APV fysisk arbejdsmiljø
6.2. APV-arbejdet omhandlede: Fysiske krav i arbejde (VAI 2017)
Færdiggørelse af byggeri
Slagterier
Opførelse og nedrivning af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Vand kloak og affald
Anlægsarbejde
Hotel og camping
Kemi og medicin
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Træ og møbler
Metal og maskiner
Elektronik
Transportmidler
Kultur og sport
Nærings- og nydelsesmidler
Energi og råstoffer
Plast glas og beton
Rengøring
Engros
Restauranter og barer
Undervisning
Transport af gods
Læger tandlæger og dyrlæger
Film presse og bøger
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Tekstil og papir
Kontor
Transport af passagerer
Hospitaler
Universiteter og forskning
Politi beredskab og fængsler
Butikker
IT og telekommunikation
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
80
100
Omhandlede APV fysisk arbejdsmiljø
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVfys
35+
ansatte
Andel (%)
APVfys
6.3.
Omhandlede APV Støj
APV-arbejdet omhandlede: Støj (VAI 2017)
Opførelse og nedrivning af byggeri
Metal og maskiner
Slagterier
Vand kloak og affald
Færdiggørelse af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Anlægsarbejde
Plast glas og beton
Energi og råstoffer
Træ og møbler
Transportmidler
Elektronik
IT og telekommunikation
Kontor
Kemi og medicin
Nærings- og nydelsesmidler
Kultur og sport
Film presse og bøger
Landbrug skovbrug og fiskeri
Undervisning
Engros
Tekstil og papir
Universiteter og forskning
Hotel og camping
Daginstitutioner
Transport af gods
Restauranter og barer
Rengøring
Politi beredskab og fængsler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transport af passagerer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Læger tandlæger og dyrlæger
Butikker
Hospitaler
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
80
100
Omhandlede APV Støj
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APV toej
35+
ansatte
Andel (%)
APV toej
Side
6
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0095.png
Omhandlede APV indeklima
6.4. APV-arbejdet omhandlede: Indeklima (VAI 2017)
Nærings- og nydelsesmidler
Elektronik
IT og telekommunikation
Engros
Kontor
Universiteter og forskning
Transportmidler
Kemi og medicin
Metal og maskiner
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Vand kloak og affald
Slagterier
Kultur og sport
Undervisning
Film presse og bøger
Læger tandlæger og dyrlæger
Energi og råstoffer
Træ og møbler
Plast glas og beton
Hotel og camping
Daginstitutioner
Tekstil og papir
Restauranter og barer
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af gods
Hospitaler
Butikker
Landbrug skovbrug og fiskeri
Transport af passagerer
Frisører og anden personlig pleje
Politi beredskab og fængsler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Færdiggørelse af byggeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Rengøring
Anlægsarbejde
0
20
40
60
80
100
Omhandlede APV indeklima
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVindKlima
35+
ansatte
Andel (%)
APVindKlima
Omhandlede APV
omhandlede: Sikkerhed og ulykkesforebyggelse (VAI 2017)
6.5. APV-arbejdet
sikkerhed og ulykkesforebyggelse
Nærings- og nydelsesmidler
Anlægsarbejde
Transportmidler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Træ og møbler
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Kemi og medicin
Vand kloak og affald
Opførelse og nedrivning af byggeri
Hotel og camping
Metal og maskiner
Plast glas og beton
Energi og råstoffer
Transport af passagerer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Slagterier
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tekstil og papir
Rengøring
Transport af gods
Elektronik
Læger tandlæger og dyrlæger
Engros
Politi beredskab og fængsler
Restauranter og barer
IT og telekommunikation
Butikker
Universiteter og forskning
Undervisning
Kultur og sport
Hospitaler
Daginstitutioner
Film presse og bøger
Kontor
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
80
100
Omhandlede APV sikkerhed og
ulykkesforebyggelse
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVsik
35+
ansatte
Andel (%)
APVsik
Side
7
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0096.png
Omhandlede APV kemikalier
6.6. APV-arbejdet omhandlede: Kemikalier (VAI 2017)
Kemi og medicin
Vand kloak og affald
Landbrug skovbrug og fiskeri
Rengøring
Elektronik
Transportmidler
Nærings- og nydelsesmidler
Metal og maskiner
Slagterier
Energi og råstoffer
Hotel og camping
Plast glas og beton
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Opførelse og nedrivning af byggeri
Frisører og anden personlig pleje
Færdiggørelse af byggeri
Anlægsarbejde
Træ og møbler
Tekstil og papir
Læger tandlæger og dyrlæger
Restauranter og barer
Butikker
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Universiteter og forskning
Engros
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kultur og sport
Hospitaler
Undervisning
Transport af passagerer
Politi beredskab og fængsler
Daginstitutioner
Transport af gods
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
Kontor
0
20
40
60
80
Omhandlede APV kemikalier
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APV emi
35+
ansatte
Andel (%)
APV emi
6.7. APV-arbejdet omhandlede:
og gasser
Omhandlede APV dampe
Dampe eller gasser (VAI 2017)
Transportmidler
Metal og maskiner
Kemi og medicin
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Vand kloak og affald
Slagterier
Energi og råstoffer
Elektronik
Nærings- og nydelsesmidler
Anlægsarbejde
Tekstil og papir
Plast glas og beton
Universiteter og forskning
Frisører og anden personlig pleje
Landbrug skovbrug og fiskeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Træ og møbler
Rengøring
Opførelse og nedrivning af byggeri
Færdiggørelse af byggeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Restauranter og barer
Hotel og camping
Butikker
Transport af passagerer
Hospitaler
Politi beredskab og fængsler
Transport af gods
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Engros
Kultur og sport
Undervisning
Film presse og bøger
Kontor
IT og telekommunikation
Daginstitutioner
0
20
40
60
Omhandlede APV dampe og gasser
40
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APVdampGas
Andel (%)
APVdampGas
Side
8
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0097.png
Omhandlede APV støv
Støv
6.8. APV-arbejdet omhandlede:
og røg
eller røg (VAI 2017)
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transportmidler
Metal og maskiner
Færdiggørelse af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Træ og møbler
Vand kloak og affald
Anlægsarbejde
Landbrug skovbrug og fiskeri
Energi og råstoffer
Kemi og medicin
Plast glas og beton
Nærings- og nydelsesmidler
Tekstil og papir
Elektronik
Slagterier
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Politi beredskab og fængsler
Transport af gods
Engros
Rengøring
Universiteter og forskning
Hotel og camping
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Læger tandlæger og dyrlæger
Restauranter og barer
Transport af passagerer
Butikker
Kultur og sport
Hospitaler
Kontor
Film presse og bøger
Undervisning
IT og telekommunikation
Frisører og anden personlig pleje
Daginstitutioner
0
20
40
60
80
Omhandlede APV støv og røg
60
50
40
Andel (%)
30
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APV toe Roeg
Andel (%)
APV toe Roeg
Omhandlede APV vådt
Vådt arbejde (VAI 2017)
6.9. APV-arbejdet omhandlede:
arbejde
Slagterier
Frisører og anden personlig pleje
Rengøring
Landbrug skovbrug og fiskeri
Hotel og camping
Restauranter og barer
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Vand kloak og affald
Nærings- og nydelsesmidler
Færdiggørelse af byggeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Læger tandlæger og dyrlæger
Kemi og medicin
Energi og råstoffer
Metal og maskiner
Hospitaler
Plast glas og beton
Universiteter og forskning
Transportmidler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kultur og sport
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Tekstil og papir
Transport af passagerer
Elektronik
Transport af gods
Engros
Kontor
Undervisning
Butikker
Daginstitutioner
Træ og møbler
Politi beredskab og fængsler
IT og telekommunikation
Film presse og bøger
0
20
40
60
Omhandlede APV vådt arbejde
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APV aadt
35+
ansatte
Andel (%)
APV aadt
Side
9
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0098.png
6.10. APV-arbejdet
APV biologiske materialer
materialer (VAI 2017)
Omhandlede
omhandlede: Biologiske
Vand kloak og affald
Landbrug skovbrug og fiskeri
Slagterier
Læger tandlæger og dyrlæger
Universiteter og forskning
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Nærings- og nydelsesmidler
Energi og råstoffer
Kemi og medicin
Anlægsarbejde
Hospitaler
Hotel og camping
Færdiggørelse af byggeri
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Rengøring
Metal og maskiner
Tekstil og papir
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transportmidler
Plast glas og beton
Frisører og anden personlig pleje
Træ og møbler
Transport af gods
Kultur og sport
Engros
Transport af passagerer
Elektronik
Undervisning
Daginstitutioner
Politi beredskab og fængsler
Kontor
IT og telekommunikation
Butikker
Film presse og bøger
0
20
40
60
Omhandlede APV biologiske
materialer
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVbio
35+
ansatte
Andel (%)
APVbio
7.
Er der som følge af APV-arbejdet udarbejdet handleplan for at forbedre forholdene vedrørende ...
APV udarbejdet
handleplan:
psykisk arbejdsmiljø
7.1. Udarbejdet
handleplan for
Psykisk arbejdsmiljø (VAI 2017)
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Læger tandlæger og dyrlæger
Universiteter og forskning
Hospitaler
Undervisning
Anlægsarbejde
Politi beredskab og fængsler
Slagterier
Kultur og sport
Hotel og camping
Vand kloak og affald
Elektronik
Kemi og medicin
Butikker
Rengøring
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Restauranter og barer
Transport af passagerer
Tekstil og papir
Kontor
Plast glas og beton
Energi og råstoffer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Engros
Metal og maskiner
Træ og møbler
Transport af gods
Transportmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
IT og telekommunikation
Frisører og anden personlig pleje
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Nærings- og nydelsesmidler
Film presse og bøger
Færdiggørelse af byggeri
0
20
40
60
80
APV udarbejdet handleplan for
psykisk arbejdsmiljø
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVp
Plan
35+
ansatte
Andel (%)
APVp
Plan
Side
10
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0099.png
7.2.
APV udarbejdet
handleplan: Fysiske
arbejdsmiljø
Udarbejdet
handleplan for fysisk
krav I arbejde (VAI 2017)
Landbrug skovbrug og fiskeri
Slagterier
Restauranter og barer
Kultur og sport
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Kemi og medicin
Nærings- og nydelsesmidler
Metal og maskiner
Plast glas og beton
Træ og møbler
Engros
Butikker
Elektronik
Tekstil og papir
Daginstitutioner
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Færdiggørelse af byggeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transportmidler
Vand kloak og affald
Hotel og camping
Læger tandlæger og dyrlæger
Rengøring
Universiteter og forskning
Energi og råstoffer
Transport af gods
Frisører og anden personlig pleje
Undervisning
Hospitaler
Transport af passagerer
Politi beredskab og fængsler
Kontor
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
0
20
40
60
80
APV udarbejdet handleplan for fysisk
arbejdsmiljø
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVf Plan
35+
ansatte
Andel (%)
APVf Plan
7.3. Udarbejdet handleplan: Støj (VAI 2017)
APV udarbejdet handleplan for støj
Anlægsarbejde
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Plast glas og beton
Træ og møbler
Færdiggørelse af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Kemi og medicin
Landbrug skovbrug og fiskeri
Metal og maskiner
Transportmidler
Tekstil og papir
Vand kloak og affald
Elektronik
Universiteter og forskning
IT og telekommunikation
Kontor
Energi og råstoffer
Engros
Læger tandlæger og dyrlæger
Daginstitutioner
Kultur og sport
Nærings- og nydelsesmidler
Transport af passagerer
Hotel og camping
Undervisning
Film presse og bøger
Politi beredskab og fængsler
Frisører og anden personlig pleje
Restauranter og barer
Butikker
Rengøring
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transport af gods
Hospitaler
0
20
40
60
80
APV udarbejdet handleplan for støj
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APV toejPlan
35+
ansatte
Andel (%)
APV toejPlan
Side
11
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0100.png
APV udarbejdet handleplan for indeklima
7.4. Udarbejdet handleplan: Indeklima (VAI 2017)
Elektronik
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
Tekstil og papir
Kemi og medicin
Universiteter og forskning
Træ og møbler
Engros
Metal og maskiner
Energi og råstoffer
Kultur og sport
IT og telekommunikation
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Undervisning
Butikker
Frisører og anden personlig pleje
Slagterier
Vand kloak og affald
Transportmidler
Hotel og camping
Plast glas og beton
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Film presse og bøger
Restauranter og barer
Nærings- og nydelsesmidler
Hospitaler
Rengøring
Politi beredskab og fængsler
Anlægsarbejde
Transport af passagerer
Landbrug skovbrug og fiskeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transport af gods
Færdiggørelse af byggeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
20
40
60
80
APV udarbejdet handleplan for
indeklima
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APVindKlimaPlan
Andel (%)
7.5.
APV udarbejdet handleplan for sikkerhed og
APVindKlimaPlan
ulykkesforebyggelse
Udarbejdet handleplan: Sikkerhed og ulykkesforebyggelse
(VAI 2017)
Landbrug skovbrug og fiskeri
Anlægsarbejde
Træ og møbler
Rengøring
Opførelse og nedrivning af byggeri
Hotel og camping
Plast glas og beton
Metal og maskiner
Slagterier
Færdiggørelse af byggeri
Vand kloak og affald
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Transportmidler
Tekstil og papir
Butikker
Kemi og medicin
Nærings- og nydelsesmidler
Elektronik
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Restauranter og barer
Engros
Læger tandlæger og dyrlæger
Frisører og anden personlig pleje
Transport af gods
Transport af passagerer
Energi og råstoffer
Politi beredskab og fængsler
Universiteter og forskning
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
Daginstitutioner
Hospitaler
Undervisning
Kontor
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
0
20
40
60
80
APV udarbejdet handleplan for
sikkerhed og ulykkesforebyggelse
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APV i Plan
35+
ansatte
Andel (%)
APV i Plan
Side
12
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0101.png
APV udarbejdet handleplan for kemikalier
7.6. Udarbejdet handleplan: Kemikalier (VAI 2017)
Landbrug skovbrug og fiskeri
Hotel og camping
Kemi og medicin
Transportmidler
Rengøring
Frisører og anden personlig pleje
Metal og maskiner
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Elektronik
Vand kloak og affald
Plast glas og beton
Anlægsarbejde
Nærings- og nydelsesmidler
Færdiggørelse af byggeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Energi og råstoffer
Universiteter og forskning
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Tekstil og papir
Butikker
Kultur og sport
Transport af passagerer
Engros
Restauranter og barer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Undervisning
Film presse og bøger
Politi beredskab og fængsler
Hospitaler
Daginstitutioner
Transport af gods
Kontor
IT og telekommunikation
0
20
40
60
APV udarbejdet handleplan for
kemikalier
40
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APV emiPlan
35+
ansatte
Andel (%)
APV emiPlan
7.7.
APV udarbejdet handleplan for dampe
eller gasser (VAI 2017)
Udarbejdet handleplan: Dampe
og gasser
Frisører og anden personlig pleje
Anlægsarbejde
Transportmidler
Kemi og medicin
Metal og maskiner
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Vand kloak og affald
Slagterier
Landbrug skovbrug og fiskeri
Nærings- og nydelsesmidler
Færdiggørelse af byggeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Tekstil og papir
Elektronik
Universiteter og forskning
Butikker
Rengøring
Energi og råstoffer
Hotel og camping
Træ og møbler
Transport af passagerer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Plast glas og beton
Kultur og sport
Restauranter og barer
Engros
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Transport af gods
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Politi beredskab og fængsler
Film presse og bøger
Undervisning
Hospitaler
Kontor
IT og telekommunikation
Daginstitutioner
0
10
20
30
40
APV udarbejdet handleplan for
dampe og gasser
25
20
Andel (%)
15
10
5
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APVdampGa Plan
Andel (%)
APVdampGa Plan
Side
13
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0102.png
APV udarbejdet handleplan for støv
røg (VAI
7.8. Udarbejdet handleplan: Støv eller
og røg
2017)
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Træ og møbler
Færdiggørelse af byggeri
Metal og maskiner
Landbrug skovbrug og fiskeri
Transportmidler
Plast glas og beton
Vand kloak og affald
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Kemi og medicin
Nærings- og nydelsesmidler
Energi og råstoffer
Slagterier
Tekstil og papir
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Butikker
Elektronik
Engros
Hotel og camping
Rengøring
Kultur og sport
Læger tandlæger og dyrlæger
Transport af gods
Transport af passagerer
Politi beredskab og fængsler
Universiteter og forskning
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Frisører og anden personlig pleje
Film presse og bøger
Restauranter og barer
Undervisning
Kontor
IT og telekommunikation
Daginstitutioner
Hospitaler
0
20
40
60
APV udarbejdet handleplan for støv
og røg
40
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APV toe RoegPlan
Andel (%)
APV toe RoegPlan
APV udarbejdet handleplan for
arbejde (VAI
7.9. Udarbejdet handleplan: Vådt
vådt arbejde
2017)
Frisører og anden personlig pleje
Rengøring
Landbrug skovbrug og fiskeri
Anlægsarbejde
Hotel og camping
Restauranter og barer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Vand kloak og affald
Nærings- og nydelsesmidler
Færdiggørelse af byggeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Plast glas og beton
Energi og råstoffer
Kemi og medicin
Butikker
Universiteter og forskning
Kultur og sport
Transportmidler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Elektronik
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Metal og maskiner
Tekstil og papir
Engros
Transport af passagerer
Politi beredskab og fængsler
Træ og møbler
Undervisning
Hospitaler
Transport af gods
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
Kontor
Film presse og bøger
0
10
20
30
40
50
APV udarbejdet handleplan for vådt
arbejde
20
15
Andel (%)
10
5
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APV aadtPlan
Andel (%)
APV aadtPlan
Side
14
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0103.png
7.10. Udarbejdet handleplan:
biologiske materialer
APV udarbejdet handleplan for
Biologiske materialer (VAI 2017)
Vand kloak og affald
Landbrug skovbrug og fiskeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Anlægsarbejde
Hotel og camping
Universiteter og forskning
Frisører og anden personlig pleje
Energi og råstoffer
Slagterier
Opførelse og nedrivning af byggeri
Færdiggørelse af byggeri
Rengøring
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Nærings- og nydelsesmidler
Restauranter og barer
Kemi og medicin
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Butikker
Transportmidler
Kultur og sport
Tekstil og papir
Træ og møbler
Metal og maskiner
Plast glas og beton
Hospitaler
Transport af gods
Engros
Transport af passagerer
Elektronik
Undervisning
Politi beredskab og fængsler
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
Kontor
Film presse og bøger
0
10
20
30
40
APV udarbejdet handleplan for
biologiske materialer
20
15
Andel (%)
10
5
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVbioPlan
35+
ansatte
Andel (%)
8.
Er der som følge af APV-arbejdet iværksat konkrete aktiviteter for at forbedre forholdene vedrørende...
APV iværksat konkrete aktiviteter for psykisk arbejdsmiljø
8.1. Iværksat konkrete aktiviteter: Psykisk arbejdsmiljø (VAI 2017)
Daginstitutioner
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Universiteter og forskning
Undervisning
Læger tandlæger og dyrlæger
Politi beredskab og fængsler
Vand kloak og affald
Hotel og camping
Kontor
Rengøring
Kultur og sport
IT og telekommunikation
Slagterier
Butikker
Transport af passagerer
Tekstil og papir
Elektronik
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Energi og råstoffer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kemi og medicin
Plast glas og beton
Transport af gods
Anlægsarbejde
Engros
Nærings- og nydelsesmidler
Restauranter og barer
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Frisører og anden personlig pleje
Transportmidler
Metal og maskiner
Film presse og bøger
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
0
20
40
60
80
APVbioPlan
APV iværksat konkrete aktiviteter for
psykisk arbejdsmiljø
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVp
35+
ansatte
Konkr
Andel (%)
APVp
Konkr
Side
15
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0104.png
APV iværksat
konkrete aktiviteter: Fysiske krav I arbejde (VAI 2017)
8.2. Iværksat
konkrete aktiviteter for fysisk arbejdsmiljø
Slagterier
Kemi og medicin
Anlægsarbejde
Nærings- og nydelsesmidler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Tekstil og papir
Metal og maskiner
Kultur og sport
Elektronik
Landbrug skovbrug og fiskeri
Hotel og camping
Energi og råstoffer
Plast glas og beton
Træ og møbler
Vand kloak og affald
Rengøring
Universiteter og forskning
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Butikker
Restauranter og barer
Daginstitutioner
Transportmidler
Engros
Læger tandlæger og dyrlæger
Hospitaler
Transport af gods
Frisører og anden personlig pleje
Færdiggørelse af byggeri
Politi beredskab og fængsler
Kontor
Transport af passagerer
Undervisning
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
0
20
40
60
80
APV iværksat konkrete aktiviteter for
fysisk arbejdsmiljø
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APVf Konkr
35+
ansatte
Andel (%)
APVf Konkr
8.3.
APV iværksat konkrete aktiviteter for støj
Iværksat konkrete aktiviteter: Støj (VAI 2017)
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Plast glas og beton
Slagterier
Kemi og medicin
Vand kloak og affald
Metal og maskiner
Universiteter og forskning
IT og telekommunikation
Træ og møbler
Nærings- og nydelsesmidler
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Energi og råstoffer
Kontor
Læger tandlæger og dyrlæger
Transportmidler
Daginstitutioner
Elektronik
Engros
Tekstil og papir
Frisører og anden personlig pleje
Undervisning
Transport af passagerer
Hotel og camping
Transport af gods
Kultur og sport
Film presse og bøger
Politi beredskab og fængsler
Restauranter og barer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Rengøring
Butikker
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Hospitaler
0
20
40
60
APV iværksat konkrete aktiviteter for
støj
60
50
40
Andel (%)
30
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APV toejKonkr
Andel (%)
APV toejKonkr
Side
16
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0105.png
8.4.
APV iværksat konkrete aktiviteter for indeklima
(VAI 2017)
Iværksat konkrete aktiviteter: Indeklima
Kontor
Tekstil og papir
Elektronik
Universiteter og forskning
IT og telekommunikation
Undervisning
Engros
Energi og råstoffer
Kemi og medicin
Læger tandlæger og dyrlæger
Daginstitutioner
Træ og møbler
Metal og maskiner
Vand kloak og affald
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Film presse og bøger
Hotel og camping
Kultur og sport
Plast glas og beton
Politi beredskab og fængsler
Hospitaler
Butikker
Frisører og anden personlig pleje
Transportmidler
Nærings- og nydelsesmidler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Restauranter og barer
Slagterier
Rengøring
Transport af passagerer
Landbrug skovbrug og fiskeri
Anlægsarbejde
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transport af gods
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Færdiggørelse af byggeri
0
20
40
60
APV iværksat konkrete aktiviteter for
indeklima
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APVindKlimaKonkr
Andel (%)
APV iværksat konkrete aktiviteter for sikkerhed og
APVindKlimaKonkr
ulykkesforebyggelse
8.5. Iværksat konkrete aktiviteter: Sikkerhed og ulykkesforebyggelse
Opførelse og nedrivning af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Træ og møbler
Anlægsarbejde
Landbrug skovbrug og fiskeri
Metal og maskiner
Kemi og medicin
Plast glas og beton
Hotel og camping
Rengøring
Nærings- og nydelsesmidler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Vand kloak og affald
Slagterier
Energi og råstoffer
Transportmidler
Tekstil og papir
Elektronik
Engros
Frisører og anden personlig pleje
Universiteter og forskning
Politi beredskab og fængsler
Læger tandlæger og dyrlæger
Butikker
Transport af gods
Transport af passagerer
Færdiggørelse af byggeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
Hospitaler
Undervisning
Daginstitutioner
Restauranter og barer
Film presse og bøger
Kontor
IT og telekommunikation
0
20
40
60
80
(VAI 2017)
APV iværksat konkrete aktiviteter for
sikkerhed og ulykkesforebyggelse
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
APV i Konkr
35+
ansatte
Andel (%)
APV i Konkr
Side
17
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0106.png
8.6.
APV iværksat konkrete aktiviteter for kemikalier
Iværksat konkrete aktiviteter: Kemikalier (VAI 2017)
Frisører og anden personlig pleje
Kemi og medicin
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transportmidler
Rengøring
Hotel og camping
Vand kloak og affald
Landbrug skovbrug og fiskeri
Plast glas og beton
Metal og maskiner
Energi og råstoffer
Elektronik
Tekstil og papir
Nærings- og nydelsesmidler
Anlægsarbejde
Universiteter og forskning
Træ og møbler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Færdiggørelse af byggeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Butikker
Kultur og sport
Engros
Transport af passagerer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Restauranter og barer
Undervisning
Film presse og bøger
Politi beredskab og fængsler
Daginstitutioner
Hospitaler
Transport af gods
Kontor
IT og telekommunikation
0
10
20
30
40
50
APV iværksat konkrete aktiviteter for
kemikalier
40
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APV emiKonkr
Andel (%)
APV emiKonkr
APV iværksat konkrete
aktiviteter:
dampe og gasser
8.7. Iværksat konkrete
aktiviteter for
Dampe eller gasser
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Kemi og medicin
Anlægsarbejde
Frisører og anden personlig pleje
Transportmidler
Nærings- og nydelsesmidler
Tekstil og papir
Vand kloak og affald
Færdiggørelse af byggeri
Metal og maskiner
Opførelse og nedrivning af byggeri
Universiteter og forskning
Slagterier
Hotel og camping
Energi og råstoffer
Rengøring
Butikker
Landbrug skovbrug og fiskeri
Elektronik
Læger tandlæger og dyrlæger
Plast glas og beton
Transport af passagerer
Restauranter og barer
Træ og møbler
Engros
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Politi beredskab og fængsler
Kultur og sport
Transport af gods
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kontor
Undervisning
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
Hospitaler
Daginstitutioner
0
10
20
30
(VAI 2017)
APV iværksat konkrete aktiviteter for
dampe og gasser
20
15
Andel (%)
10
5
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APVdampGa Konkr
Andel (%)
APVdampGa Konkr
Side
18
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0107.png
8.8.
APV iværksat konkrete aktiviteter for støv og røg
(VAI 2017)
Iværksat konkrete aktiviteter: Støv eller røg
Opførelse og nedrivning af byggeri
Træ og møbler
Anlægsarbejde
Metal og maskiner
Vand kloak og affald
Landbrug skovbrug og fiskeri
Færdiggørelse af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transportmidler
Plast glas og beton
Energi og råstoffer
Nærings- og nydelsesmidler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kemi og medicin
Tekstil og papir
Hotel og camping
Engros
Elektronik
Rengøring
Politi beredskab og fængsler
Læger tandlæger og dyrlæger
Slagterier
Kultur og sport
Universiteter og forskning
Transport af passagerer
Frisører og anden personlig pleje
Transport af gods
Butikker
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Film presse og bøger
Kontor
Restauranter og barer
Undervisning
Daginstitutioner
Hospitaler
IT og telekommunikation
0
20
40
60
APV iværksat konkrete aktiviteter for
støv og røg
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APV toe RoegKonkr
Andel (%)
8.9.
APV iværksat konkrete aktiviteter for vådt arbejde
(VAI 2017)
Iværksat konkrete aktiviteter: Vådt arbejde
Frisører og anden personlig pleje
Hotel og camping
Rengøring
Landbrug skovbrug og fiskeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Anlægsarbejde
Restauranter og barer
Nærings- og nydelsesmidler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Læger tandlæger og dyrlæger
Vand kloak og affald
Plast glas og beton
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Færdiggørelse af byggeri
Energi og råstoffer
Butikker
Kemi og medicin
Transportmidler
Transport af passagerer
Universiteter og forskning
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Politi beredskab og fængsler
Kultur og sport
Hospitaler
Engros
Tekstil og papir
Træ og møbler
Transport af gods
IT og telekommunikation
Kontor
Metal og maskiner
Elektronik
Undervisning
Film presse og bøger
Daginstitutioner
0
10
20
30
40
50
APV toe RoegKonkr
APV iværksat konkrete aktiviteter for
vådt arbejde
15
Andel (%)
10
5
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APV aadtKonkr
Andel (%)
APV aadtKonkr
Side
19
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0108.png
APV iværksat konkrete aktiviteter for biologiske materialer
8.10. Iværksat konkrete aktiviteter: Biologiske materialer (VAI 2017)
Vand kloak og affald
Landbrug skovbrug og fiskeri
Universiteter og forskning
Frisører og anden personlig pleje
Energi og råstoffer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Hotel og camping
Anlægsarbejde
Rengøring
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Færdiggørelse af byggeri
Slagterier
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Butikker
Transport af passagerer
Kemi og medicin
Engros
Politi beredskab og fængsler
Hospitaler
Nærings- og nydelsesmidler
Transportmidler
Transport af gods
Kultur og sport
Plast glas og beton
Træ og møbler
Tekstil og papir
Metal og maskiner
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
Elektronik
Undervisning
Film presse og bøger
Kontor
0
10
20
30
40
APV iværksat konkrete aktiviteter for
biologiske materialer
15.0
12.5
10.0
Andel (%)
7.5
5.0
2.5
0.0
1-9
ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APVbioKonkr
Andel (%)
Blev sygefraværet på arbejdspladsen inddraget i forbindelse
APVbioKonkr
med den
på arbejdspladsen inddraget i forbindelse med den seneste APV?
seneste APV
9. Blev sygefraværet
Daginstitutioner
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Undervisning
Butikker
Hospitaler
Vand kloak og affald
Energi og råstoffer
Kultur og sport
Hotel og camping
IT og telekommunikation
Politi beredskab og fængsler
Engros
Slagterier
Læger tandlæger og dyrlæger
Elektronik
Tekstil og papir
Kontor
Universiteter og forskning
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transportmidler
Plast glas og beton
Transport af gods
Kemi og medicin
Træ og møbler
Transport af passagerer
Rengøring
Metal og maskiner
Landbrug skovbrug og fiskeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Nærings- og nydelsesmidler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Anlægsarbejde
Restauranter og barer
Færdiggørelse af byggeri
Film presse og bøger
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
(VAI 2017)
Blev sygefraværet på arbejdspladsen
inddraget i forbindelse med den
seneste APV
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
APV gefra aer
Andel (%)
APV gefra aer
Side
20
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0109.png
Prioritering af arbejdsmiljø
10.
I hvilken grad ...
10.1.
...
er holdningen på arbejdspladsen, at arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver?
(VAI 2012, 2014 og 2017)
Arb.miljø skal være bedre end regler kræver (høj godt)
Læger tandlæger og dyrlæger
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kemi og medicin
Hospitaler
Energi og råstoffer
Frisører og anden personlig pleje
Undervisning
Elektronik
Vand kloak og affald
Hotel og camping
Kontor
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
Rengøring
Universiteter og forskning
Plast glas og beton
Restauranter og barer
Engros
Metal og maskiner
Kultur og sport
Anlægsarbejde
Slagterier
Politi beredskab og fængsler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Butikker
Film presse og bøger
Transportmidler
Nærings- og nydelsesmidler
Træ og møbler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Transport af gods
Transport af passagerer
Tekstil og papir
Installation og reparation af maskiner og udstyr
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Arb.miljø skal være bedre end regler
kræver (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Prioriteres forebyg. af arb.miljøproblm højt (høj godt)
10.2.
...
prioriterer arbejdspladsen forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Læger tandlæger og dyrlæger
Undervisning
Energi og råstoffer
Frisører og anden personlig pleje
Kemi og medicin
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Universiteter og forskning
Hospitaler
Vand kloak og affald
Daginstitutioner
Hotel og camping
Butikker
Anlægsarbejde
Plast glas og beton
Tekstil og papir
Metal og maskiner
Rengøring
Elektronik
Træ og møbler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kontor
Politi beredskab og fængsler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Nærings- og nydelsesmidler
Slagterier
Kultur og sport
Færdiggørelse af byggeri
Engros
Restauranter og barer
Transport af passagerer
Transportmidler
IT og telekommunikation
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af gods
Film presse og bøger
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Prioriteres forebyg. af arb.
miljøproblm højt (høj godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
21
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0110.png
10.3.
...
bliver medarbejderne involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø? (VAI 2012, 2014 og
Medarb. involv. i beslutn. om eget arb.miljø (høj godt)
2017)
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Læger tandlæger og dyrlæger
Energi og råstoffer
Undervisning
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Opførelse og nedrivning af byggeri
Vand kloak og affald
Daginstitutioner
Frisører og anden personlig pleje
Træ og møbler
Tekstil og papir
Hospitaler
Universiteter og forskning
Kemi og medicin
Kontor
Metal og maskiner
Plast glas og beton
Elektronik
Anlægsarbejde
Kultur og sport
Hotel og camping
Butikker
Transportmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Rengøring
Slagterier
Restauranter og barer
Nærings- og nydelsesmidler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
IT og telekommunikation
Engros
Transport af passagerer
Politi beredskab og fængsler
Færdiggørelse af byggeri
Film presse og bøger
Transport af gods
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Medarb. involv. i beslutn. om eget
arb.miljø (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
11. Har repræsentanter for medarbejdere og ledelsen inden for det seneste år afholdt den årlige
Drøftet indholdet af kommende års arbejdsmiljøarbejde
arbejdsmiljødrøftelse? (VAI 2017)
Hospitaler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Universiteter og forskning
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Energi og råstoffer
Slagterier
Kemi og medicin
Plast glas og beton
Anlægsarbejde
Færdiggørelse af byggeri
Daginstitutioner
Transport af gods
Vand kloak og affald
Rengøring
Politi beredskab og fængsler
Læger tandlæger og dyrlæger
Undervisning
Transport af passagerer
Transportmidler
Butikker
Metal og maskiner
Elektronik
Kontor
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Restauranter og barer
Træ og møbler
Film presse og bøger
Tekstil og papir
Hotel og camping
Engros
IT og telekommunikation
Nærings- og nydelsesmidler
Kultur og sport
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
80
Drøftet indholdet af kommende års
arbejdsmiljøarbejde
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
Si SamIndhold
Andel (%)
Si SamIndhold
Side
22
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0111.png
Fastlagt mål for det
mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde? (VAI 2017)
12. Er der fastlagt
kommende års arbejdsmiljøarbejde
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Universiteter og forskning
Daginstitutioner
Vand kloak og affald
Kemi og medicin
Energi og råstoffer
Slagterier
Rengøring
Transport af passagerer
Plast glas og beton
Politi beredskab og fængsler
Transportmidler
Anlægsarbejde
Læger tandlæger og dyrlæger
Opførelse og nedrivning af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Undervisning
Metal og maskiner
Elektronik
Tekstil og papir
Butikker
Transport af gods
Hotel og camping
Kontor
Færdiggørelse af byggeri
Engros
Nærings- og nydelsesmidler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Træ og møbler
Kultur og sport
Film presse og bøger
Restauranter og barer
Installation og reparation af maskiner og udstyr
IT og telekommunikation
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
80
Fastlagt mål for det kommende års
arbejdsmiljøarbejde
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
maal
35+
ansatte
Andel (%)
maal
13.
I hvilken grad ...
13.1. ... får medarbejderne vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt
forsvarligt? (VAI 2012,
af arbejdet (høj godt)
Vejledning i sikker udførelse
2014 og 2017)
Kemi og medicin
Anlægsarbejde
Frisører og anden personlig pleje
Rengøring
Læger tandlæger og dyrlæger
Landbrug skovbrug og fiskeri
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Slagterier
Plast glas og beton
Hospitaler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transportmidler
Metal og maskiner
Træ og møbler
Vand kloak og affald
Hotel og camping
Nærings- og nydelsesmidler
Elektronik
Transport af passagerer
Tekstil og papir
Færdiggørelse af byggeri
Politi beredskab og fængsler
Engros
Energi og råstoffer
Butikker
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af gods
Daginstitutioner
Universiteter og forskning
Kultur og sport
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Undervisning
Kontor
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Vejledning i sikker udførelse af
arbejdet (høj godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
23
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0112.png
13.2. ... bliver der fulgt op på, om medarbejderne udfører arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt?
(VAI 2012, 2014 og 2017)
Opfølgning på sikker udførelse af arbejdet (høj godt)
Opførelse og nedrivning af byggeri
Frisører og anden personlig pleje
Slagterier
Kemi og medicin
Restauranter og barer
Landbrug skovbrug og fiskeri
Anlægsarbejde
Træ og møbler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Metal og maskiner
Rengøring
Plast glas og beton
Læger tandlæger og dyrlæger
Tekstil og papir
Transportmidler
Hotel og camping
Nærings- og nydelsesmidler
Energi og råstoffer
Hospitaler
Elektronik
Vand kloak og affald
Transport af passagerer
Politi beredskab og fængsler
Færdiggørelse af byggeri
Engros
Butikker
Daginstitutioner
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af gods
Universiteter og forskning
Kultur og sport
Kontor
Undervisning
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Opfølgning på sikker udførelse af
arbejdet (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
14.
I hvilken grad ...
14.1. ... får nyansatte medarbejdere en særlig vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet udføres sikkert og
Nyansat særlig vejl. sikker udfør. af arb. (høj
2012, 2014 og 2017)
sundhedsmæssigt forsvarligt? (VAI
godt)
Frisører og anden personlig pleje
Kemi og medicin
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Anlægsarbejde
Plast glas og beton
Læger tandlæger og dyrlæger
Restauranter og barer
Elektronik
Slagterier
Landbrug skovbrug og fiskeri
Hospitaler
Træ og møbler
Transport af passagerer
Hotel og camping
Energi og råstoffer
Rengøring
Metal og maskiner
Butikker
Universiteter og forskning
Transportmidler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Nærings- og nydelsesmidler
Engros
Tekstil og papir
Politi beredskab og fængsler
Vand kloak og affald
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transport af gods
Daginstitutioner
Kultur og sport
Færdiggørelse af byggeri
Undervisning
IT og telekommunikation
Kontor
Film presse og bøger
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Nyansat særlig vejl. sikker udfør. af
arb. (høj godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
24
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0113.png
14.2. ... bliver der fulgt særligt op på, om nyansatte medarbejdere udfører arbejdet sikkert og
Opfølgn. nyansat mht. sikker udfør. af arb. (høj godt)
2014 og 2017)
sundhedsmæssigt forsvarligt? (VAI 2012,
Frisører og anden personlig pleje
Anlægsarbejde
Opførelse og nedrivning af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Metal og maskiner
Slagterier
Træ og møbler
Restauranter og barer
Rengøring
Kemi og medicin
Energi og råstoffer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Plast glas og beton
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Butikker
Politi beredskab og fængsler
Transport af passagerer
Tekstil og papir
Elektronik
Hotel og camping
Transportmidler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Nærings- og nydelsesmidler
Læger tandlæger og dyrlæger
Vand kloak og affald
Hospitaler
Engros
Universiteter og forskning
Daginstitutioner
Transport af gods
Færdiggørelse af byggeri
Kultur og sport
Undervisning
Kontor
IT og telekommunikation
Film presse og bøger
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Opfølgn. nyansat mht. sikker udfør. af
arb. (høj godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
14.3. ... får unge medarbejdere på 18-24 år en særlig vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet udføres
Unge særlig vejl. sikker udfør. af arb. (høj godt)
(VAI 2012, 2014 og 2017)
sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt?
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Frisører og anden personlig pleje
Restauranter og barer
Metal og maskiner
Anlægsarbejde
Hotel og camping
Butikker
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Landbrug skovbrug og fiskeri
Kultur og sport
Træ og møbler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Universiteter og forskning
Færdiggørelse af byggeri
Transportmidler
Elektronik
Plast glas og beton
Engros
Nærings- og nydelsesmidler
Tekstil og papir
Energi og råstoffer
Transport af passagerer
Rengøring
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kemi og medicin
Vand kloak og affald
Undervisning
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
Transport af gods
Politi beredskab og fængsler
Slagterier
Film presse og bøger
Kontor
Hospitaler
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Unge særlig vejl. sikker udfør. af arb.
(høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
25
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0114.png
14.4. ... bliver der fulgt særligt op på, om unge medarbejdere på 18-24 år udfører arbejdet sikkert og
Opfølgn. unge mht. sikker udfør. af arb. (høj
2012, 2014 og 2017)
sundhedsmæssigt forsvarligt? (VAI
godt)
Restauranter og barer
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Frisører og anden personlig pleje
Metal og maskiner
Butikker
Anlægsarbejde
Opførelse og nedrivning af byggeri
Hotel og camping
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Landbrug skovbrug og fiskeri
Træ og møbler
Transportmidler
Færdiggørelse af byggeri
Kultur og sport
Universiteter og forskning
Plast glas og beton
Elektronik
Læger tandlæger og dyrlæger
Engros
Tekstil og papir
Vand kloak og affald
Nærings- og nydelsesmidler
Energi og råstoffer
Kemi og medicin
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Transport af passagerer
Rengøring
Transport af gods
Politi beredskab og fængsler
Slagterier
Daginstitutioner
Undervisning
IT og telekommunikation
Kontor
Film presse og bøger
Hospitaler
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Opfølgn. unge mht. sikker udfør. af
arb. (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
15.
Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at ...
15.1.
...
fastholde ældre medarbejdere på arbejdspladsen? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Indsats seneste år: Fastholde ældre medarb. (høj godt)
Færdiggørelse af byggeri
Tekstil og papir
Rengøring
Frisører og anden personlig pleje
Anlægsarbejde
Plast glas og beton
Elektronik
Metal og maskiner
Læger tandlæger og dyrlæger
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Kontor
Vand kloak og affald
Transport af passagerer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Hotel og camping
Restauranter og barer
Slagterier
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Energi og råstoffer
Transportmidler
Hospitaler
Undervisning
Transport af gods
Butikker
Kemi og medicin
Film presse og bøger
Universiteter og forskning
Daginstitutioner
Engros
Kultur og sport
Politi beredskab og fængsler
IT og telekommunikation
Nærings- og nydelsesmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Indsats seneste år: Fastholde ældre
medarb. (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
26
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0115.png
Indsats seneste år: Tilbagev. langtidssyge (høj godt)
15.2.
...
støtte medarbejderes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding?
(VAI 2012, 2014 og 2017)
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Tekstil og papir
Daginstitutioner
Læger tandlæger og dyrlæger
Undervisning
Hospitaler
Kontor
Metal og maskiner
Færdiggørelse af byggeri
Slagterier
Elektronik
Kultur og sport
Vand kloak og affald
Træ og møbler
Plast glas og beton
Politi beredskab og fængsler
Kemi og medicin
Rengøring
Hotel og camping
Anlægsarbejde
Transport af passagerer
Restauranter og barer
Energi og råstoffer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Universiteter og forskning
Transportmidler
Transport af gods
Installation og reparation af maskiner og udstyr
IT og telekommunikation
Landbrug skovbrug og fiskeri
Film presse og bøger
Engros
Frisører og anden personlig pleje
Nærings- og nydelsesmidler
Butikker
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Tilbagev.
langtidssyge (høj godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
15.3. ... forebygge sygemeldinger ved at gennemføre en tidlig forebyggende indsats blandt medarbejderne?
(VAI 2012, 2014 og 2017)
Indsats seneste år: Forebygge sygemelding (høj godt)
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Læger tandlæger og dyrlæger
Undervisning
Hospitaler
Restauranter og barer
Kontor
Vand kloak og affald
Hotel og camping
Tekstil og papir
Metal og maskiner
Slagterier
Rengøring
Færdiggørelse af byggeri
Politi beredskab og fængsler
Plast glas og beton
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Træ og møbler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Frisører og anden personlig pleje
Universiteter og forskning
Transport af gods
Butikker
Kultur og sport
Transport af passagerer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kemi og medicin
Anlægsarbejde
Elektronik
IT og telekommunikation
Energi og råstoffer
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transportmidler
Engros
Film presse og bøger
Nærings- og nydelsesmidler
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Forebygge
sygemelding (høj godt)
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
27
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0116.png
16. Er der inden for det seneste år indgået individuelle aftaler med langtidssygemeldte om deres
Indgået indvid.aftaler om langtidssyges
(VAI 2012, 2014 og 2017)
tilbagevenden til arbejdspladsen?
tilbagev.
Undervisning
Hospitaler
Plast glas og beton
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Transport af passagerer
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
Metal og maskiner
Elektronik
Vand kloak og affald
Daginstitutioner
Anlægsarbejde
Universiteter og forskning
Rengøring
IT og telekommunikation
Kemi og medicin
Politi beredskab og fængsler
Kultur og sport
Tekstil og papir
Opførelse og nedrivning af byggeri
Engros
Film presse og bøger
Slagterier
Energi og råstoffer
Træ og møbler
Hotel og camping
Landbrug skovbrug og fiskeri
Færdiggørelse af byggeri
Transportmidler
Transport af gods
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Frisører og anden personlig pleje
Restauranter og barer
Nærings- og nydelsesmidler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Butikker
0
20
40
60
80
100
Indgået indvid.aftaler om
langtidssyges tilbagev.
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
VAI12
Andel (%)
VAI12
VAI14
VAI17
Psykisk arbejdsmiljø
17.
Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at ...
17.1. ... medarbejderne får tilstrækkelig indflydelse på, hvordan og hvornår de løser deres arbejdsopgaver?
Indsats seneste år: Medarb.indfl. løsn. arb.opg. (høj godt)
(VAI 2012, 2014 og 2017)
Frisører og anden personlig pleje
Daginstitutioner
Restauranter og barer
Universiteter og forskning
Butikker
Kontor
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
IT og telekommunikation
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Læger tandlæger og dyrlæger
Hotel og camping
Elektronik
Landbrug skovbrug og fiskeri
Hospitaler
Vand kloak og affald
Energi og råstoffer
Undervisning
Metal og maskiner
Anlægsarbejde
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transport af gods
Færdiggørelse af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Plast glas og beton
Rengøring
Engros
Kemi og medicin
Tekstil og papir
Træ og møbler
Kultur og sport
Slagterier
Transportmidler
Transport af passagerer
Film presse og bøger
Nærings- og nydelsesmidler
Politi beredskab og fængsler
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Medarb.indfl.
løsn. arb.opg. (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
28
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0117.png
Indsats seneste år: Sikr god kommunikation (høj
arbejdspladsen? (VAI 2012, 2014 og 2017)
17.2. ... sikre god intern kommunikation på
godt)
Frisører og anden personlig pleje
Restauranter og barer
Butikker
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Universiteter og forskning
Hospitaler
Kontor
IT og telekommunikation
Rengøring
Læger tandlæger og dyrlæger
Hotel og camping
Undervisning
Vand kloak og affald
Transport af gods
Opførelse og nedrivning af byggeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Plast glas og beton
Anlægsarbejde
Landbrug skovbrug og fiskeri
Færdiggørelse af byggeri
Engros
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Politi beredskab og fængsler
Kultur og sport
Metal og maskiner
Elektronik
Nærings- og nydelsesmidler
Energi og råstoffer
Film presse og bøger
Tekstil og papir
Kemi og medicin
Transport af passagerer
Transportmidler
Slagterier
Træ og møbler
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Sikr god
kommunikation (høj godt)
3.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
17.3. ... forebygge stor arbejdsmængde og tidspres, der giver problemer for medarbejderne? (VAI 2012, 2014
og 2017)
Indsats seneste år: Forebygge tidspres (høj godt)
Frisører og anden personlig pleje
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
Daginstitutioner
Hotel og camping
Butikker
Hospitaler
Vand kloak og affald
IT og telekommunikation
Opførelse og nedrivning af byggeri
Restauranter og barer
Universiteter og forskning
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Undervisning
Landbrug skovbrug og fiskeri
Engros
Slagterier
Plast glas og beton
Anlægsarbejde
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Metal og maskiner
Træ og møbler
Nærings- og nydelsesmidler
Transport af gods
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Elektronik
Kemi og medicin
Færdiggørelse af byggeri
Energi og råstoffer
Rengøring
Tekstil og papir
Politi beredskab og fængsler
Transportmidler
Film presse og bøger
Kultur og sport
Transport af passagerer
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Forebygge
tidspres (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
29
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0118.png
Indsats
forebygge og håndtere
mobning (høj godt)
17.4. ...
seneste år: Forebyg./håndt.
mobning? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Frisører og anden personlig pleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Daginstitutioner
Hotel og camping
Butikker
Læger tandlæger og dyrlæger
Slagterier
Engros
Politi beredskab og fængsler
Kontor
Vand kloak og affald
Hospitaler
Undervisning
Tekstil og papir
Transport af passagerer
Plast glas og beton
Universiteter og forskning
Opførelse og nedrivning af byggeri
Nærings- og nydelsesmidler
Metal og maskiner
Anlægsarbejde
Transport af gods
Træ og møbler
Transportmidler
Kemi og medicin
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Elektronik
Rengøring
Energi og råstoffer
IT og telekommunikation
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Kultur og sport
Film presse og bøger
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Forebyg./håndt.
mobning (høj godt)
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Indsats seneste år: Forebyg./håndt.
konflikter og skænderier? (VAI 2012, 2014 og 2017)
17.5. ... forebygge og håndtere
konflikter (høj godt)
Frisører og anden personlig pleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Daginstitutioner
Læger tandlæger og dyrlæger
Butikker
Hotel og camping
Kontor
Slagterier
Hospitaler
Undervisning
Transport af passagerer
Nærings- og nydelsesmidler
Universiteter og forskning
Tekstil og papir
Transport af gods
Engros
Opførelse og nedrivning af byggeri
Politi beredskab og fængsler
Plast glas og beton
Vand kloak og affald
Anlægsarbejde
IT og telekommunikation
Rengøring
Metal og maskiner
Transportmidler
Færdiggørelse af byggeri
Træ og møbler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Elektronik
Kemi og medicin
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Energi og råstoffer
Kultur og sport
Film presse og bøger
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Forebyg./håndt.
konflikter (høj godt)
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
30
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0119.png
17.6. ... prioritere og fordele arbejdsopgaverne for at forebygge overbelastning af medarbejderne? (VAI 2012,
2014 og 2017)
Indsats seneste år: Priorit/fordele arb.opg. (høj godt)
Læger tandlæger og dyrlæger
Restauranter og barer
Frisører og anden personlig pleje
Opførelse og nedrivning af byggeri
Hotel og camping
Daginstitutioner
Kontor
Hospitaler
Butikker
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Nærings- og nydelsesmidler
IT og telekommunikation
Tekstil og papir
Slagterier
Anlægsarbejde
Landbrug skovbrug og fiskeri
Plast glas og beton
Færdiggørelse af byggeri
Universiteter og forskning
Elektronik
Engros
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Undervisning
Træ og møbler
Rengøring
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Metal og maskiner
Transport af gods
Kemi og medicin
Politi beredskab og fængsler
Kultur og sport
Vand kloak og affald
Transportmidler
Energi og råstoffer
Film presse og bøger
Transport af passagerer
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Priorit/fordele arb.
opg. (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
18.
Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at ...
Indsats seneste
medarbejdere
m føl.bel. arb. (høj godt)
18.1. ... støtte
år: Støtte medarb.
med følelsesmæssigt belastende arbejde? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Frisører og anden personlig pleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Læger tandlæger og dyrlæger
Daginstitutioner
Undervisning
Politi beredskab og fængsler
Restauranter og barer
Transport af passagerer
Kontor
Hotel og camping
Kemi og medicin
Kultur og sport
Vand kloak og affald
Butikker
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tekstil og papir
Færdiggørelse af byggeri
Energi og råstoffer
Transport af gods
Anlægsarbejde
Universiteter og forskning
Opførelse og nedrivning af byggeri
Film presse og bøger
Slagterier
Elektronik
Transportmidler
Metal og maskiner
Plast glas og beton
Engros
IT og telekommunikation
Rengøring
Træ og møbler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Nærings- og nydelsesmidler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Støtte medarb. m
føl.bel. arb. (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
31
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0120.png
18.2. ... forebygge og håndtere vold eller trusler om vold? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Indsats seneste år: Forebyg./håndt. vold/trusler (høj godt)
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Politi beredskab og fængsler
Undervisning
Daginstitutioner
Læger tandlæger og dyrlæger
Transport af passagerer
Restauranter og barer
Butikker
Kultur og sport
Vand kloak og affald
Hotel og camping
Kontor
Frisører og anden personlig pleje
Energi og råstoffer
Transport af gods
Tekstil og papir
Universiteter og forskning
Film presse og bøger
Transportmidler
Slagterier
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Anlægsarbejde
Færdiggørelse af byggeri
Plast glas og beton
Rengøring
Opførelse og nedrivning af byggeri
Elektronik
Nærings- og nydelsesmidler
Metal og maskiner
IT og telekommunikation
Kemi og medicin
Landbrug skovbrug og fiskeri
Engros
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Forebyg./håndt.
vold/trusler (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
19. Bliver ledere med personaleansvar uddannet i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø? (VAI 2012, 2014 og
2017)
uddannes i psykisk arbmiljø (høj godt)
Ledere
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Daginstitutioner
Butikker
Undervisning
Læger tandlæger og dyrlæger
Universiteter og forskning
Restauranter og barer
Kontor
Rengøring
Politi beredskab og fængsler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Vand kloak og affald
Elektronik
Anlægsarbejde
Kemi og medicin
Energi og råstoffer
Plast glas og beton
Transport af passagerer
Hotel og camping
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Frisører og anden personlig pleje
Transport af gods
IT og telekommunikation
Tekstil og papir
Landbrug skovbrug og fiskeri
Kultur og sport
Film presse og bøger
Nærings- og nydelsesmidler
Engros
Metal og maskiner
Transportmidler
Træ og møbler
Færdiggørelse af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Ledere uddannes i psykisk arbmiljø
(høj godt)
2.5
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
32
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0121.png
20.
har de rette kompetencer til at håndtere det psykiske
Ledere
Har ledere med personaleansvar de rette kompetencer
arbejdsmiljø (høj godt)
2017)
Frisører og anden personlig pleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Læger tandlæger og dyrlæger
Hospitaler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Butikker
Universiteter og forskning
Undervisning
Kontor
Hotel og camping
IT og telekommunikation
Rengøring
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Politi beredskab og fængsler
Slagterier
Træ og møbler
Restauranter og barer
Tekstil og papir
Anlægsarbejde
Vand kloak og affald
Energi og råstoffer
Kemi og medicin
Kultur og sport
Plast glas og beton
Landbrug skovbrug og fiskeri
Film presse og bøger
Transport af passagerer
Elektronik
Metal og maskiner
Transportmidler
Nærings- og nydelsesmidler
Engros
Transport af gods
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Færdiggørelse af byggeri
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø? (VAI
Ledere har de rette kompetencer til
at håndtere det psykiske arbejdsmiljø
(høj godt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
LederP
35+ ansatte
Komp
LederPs Komp
21.
Har arbejdspladsen ...
21.1. ... en politik eller retningslinjer om forebyggelse eller håndtering af stress? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Politik om forebyggelse af stress
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Universiteter og forskning
Daginstitutioner
Kontor
Undervisning
Læger tandlæger og dyrlæger
Politi beredskab og fængsler
Anlægsarbejde
Vand kloak og affald
Rengøring
Restauranter og barer
Butikker
Slagterier
Energi og råstoffer
Transport af passagerer
Hotel og camping
Frisører og anden personlig pleje
Kemi og medicin
Engros
IT og telekommunikation
Opførelse og nedrivning af byggeri
Tekstil og papir
Elektronik
Transportmidler
Plast glas og beton
Nærings- og nydelsesmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Kultur og sport
Færdiggørelse af byggeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Film presse og bøger
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Metal og maskiner
Transport af gods
0
20
40
60
80
Politik om forebyggelse af stress
60
40
Andel (%)
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
VAI12
Andel (%)
VAI12
VAI14
VAI17
Side
33
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0122.png
21.2. ... en
Politik om forebyggelse af mobning
forebyggelse eller håndtering af mobning? (VAI 2012, 2014 og 2017)
politik eller retningslinjer om
Hospitaler
Daginstitutioner
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Politi beredskab og fængsler
Transport af passagerer
Vand kloak og affald
Butikker
Undervisning
Kontor
Anlægsarbejde
Universiteter og forskning
Slagterier
Læger tandlæger og dyrlæger
Rengøring
Tekstil og papir
Restauranter og barer
Frisører og anden personlig pleje
Kemi og medicin
IT og telekommunikation
Nærings- og nydelsesmidler
Hotel og camping
Energi og råstoffer
Plast glas og beton
Engros
Landbrug skovbrug og fiskeri
Træ og møbler
Transportmidler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
Transport af gods
Elektronik
Opførelse og nedrivning af byggeri
Metal og maskiner
Færdiggørelse af byggeri
Film presse og bøger
Installation og reparation af maskiner og udstyr
0
20
40
60
80
Politik om forebyggelse af mobning
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
VAI12
Andel (%)
VAI12
VAI14
VAI17
22. Har arbejdspladsen en politik eller retningslinjer om forebyggelse eller håndtering af vold eller trusler om
Politik
2012, 2014 og 2017)
vold? (VAI
om forebyggelse af vold og trusler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Undervisning
Daginstitutioner
Læger tandlæger og dyrlæger
Politi beredskab og fængsler
Transport af passagerer
Kontor
Butikker
Universiteter og forskning
Rengøring
Restauranter og barer
Vand kloak og affald
Nærings- og nydelsesmidler
Frisører og anden personlig pleje
Hotel og camping
Kultur og sport
Energi og råstoffer
IT og telekommunikation
Slagterier
Transportmidler
Anlægsarbejde
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kemi og medicin
Transport af gods
Tekstil og papir
Træ og møbler
Engros
Film presse og bøger
Opførelse og nedrivning af byggeri
Plast glas og beton
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Elektronik
Metal og maskiner
Installation og reparation af maskiner og udstyr
0
20
40
60
80
100
Politik om forebyggelse af vold og
trusler
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
VAI12
Andel (%)
VAI12
VAI14
VAI17
Side
34
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0123.png
Fysiske krav
23.
Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at ...
23.1.
Indsats seneste år: Forebyg overbel. løft (høj
tunge løft af ting eller personer? (VAI 2012, 2014 og 2017)
... forebygge overbelastninger pga.
godt)
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kemi og medicin
Plast glas og beton
Slagterier
Tekstil og papir
Anlægsarbejde
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Metal og maskiner
Butikker
Rengøring
Landbrug skovbrug og fiskeri
Nærings- og nydelsesmidler
Restauranter og barer
Elektronik
Energi og råstoffer
Vand kloak og affald
Transportmidler
Træ og møbler
Hospitaler
Hotel og camping
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Færdiggørelse af byggeri
Transport af gods
Engros
Læger tandlæger og dyrlæger
Frisører og anden personlig pleje
Universiteter og forskning
Transport af passagerer
Daginstitutioner
Politi beredskab og fængsler
Kultur og sport
Kontor
Film presse og bøger
Undervisning
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Indsats seneste år: Forebyg overbel.
løft (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Indsats seneste år:
overbelastninger pga.
(høj godt)
23.2.
forebygge
Forebyg overbel. træk/skub
fysisk krævende træk og skub? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Anlægsarbejde
Kemi og medicin
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Plast glas og beton
Rengøring
Tekstil og papir
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Landbrug skovbrug og fiskeri
Metal og maskiner
Butikker
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Færdiggørelse af byggeri
Hotel og camping
Elektronik
Vand kloak og affald
Transport af gods
Hospitaler
Træ og møbler
Nærings- og nydelsesmidler
Energi og råstoffer
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Engros
Læger tandlæger og dyrlæger
Transportmidler
Kontor
Kultur og sport
Restauranter og barer
Transport af passagerer
Film presse og bøger
Universiteter og forskning
Frisører og anden personlig pleje
Politi beredskab og fængsler
Daginstitutioner
Undervisning
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Indsats seneste år: Forebyg overbel.
træk/skub (høj godt)
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
35
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0124.png
23.3.
forebygge overbelastninger pga. ensidigt arbejde - fx pakkearbejde eller længere tids slibe- eller
polere- arbejde? (VAI 2012,
EGA (høj
2017)
Indsats seneste år: Forebyg overbel.
2014 og
godt)
Slagterier
Læger tandlæger og dyrlæger
Tekstil og papir
Elektronik
Kemi og medicin
Nærings- og nydelsesmidler
Hotel og camping
Plast glas og beton
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Landbrug skovbrug og fiskeri
Færdiggørelse af byggeri
Metal og maskiner
Anlægsarbejde
Hospitaler
Træ og møbler
Butikker
Transport af gods
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transportmidler
Rengøring
Vand kloak og affald
Universiteter og forskning
Kontor
Engros
Frisører og anden personlig pleje
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Kultur og sport
Energi og råstoffer
Restauranter og barer
Politi beredskab og fængsler
Film presse og bøger
Døgninstitutioner og hjemmepleje
IT og telekommunikation
Transport af passagerer
Undervisning
Daginstitutioner
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Indsats seneste år: Forebyg overbel.
EGA (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
23.4.
forebygge problemer med arbejdsstillinger - fx arbejde med bøjet eller vredet ryg, stående arbejde,
Indsats seneste
med armen løftet
arb.stilling (høj godt)
eller knæliggende arbejde? (VAI 2012, 2014 og 2017)
arbejde
år: Forebyg prblm. m
over skulderhøjde
Frisører og anden personlig pleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Læger tandlæger og dyrlæger
Kemi og medicin
Slagterier
Butikker
Tekstil og papir
Elektronik
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Plast glas og beton
Rengøring
Anlægsarbejde
Opførelse og nedrivning af byggeri
Hotel og camping
Nærings- og nydelsesmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Hospitaler
Metal og maskiner
Transport af gods
Kontor
Engros
Transportmidler
Universiteter og forskning
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Vand kloak og affald
Færdiggørelse af byggeri
Energi og råstoffer
Træ og møbler
Film presse og bøger
Restauranter og barer
Kultur og sport
IT og telekommunikation
Daginstitutioner
Undervisning
Politi beredskab og fængsler
Transport af passagerer
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Indsats seneste år: Forebyg prblm. m
arb.stilling (høj godt)
3.0
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
36
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0125.png
24. Bliver medarbejderne inddraget i planlægningen og tilrettelæggelsen af deres arbejdsopgaver med
henblik
medarb.
mindske
mindske fys. bel. (høj godt)
Inddrag
på at
planlægn.
fysiske belastninger mest muligt? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Læger tandlæger og dyrlæger
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Vand kloak og affald
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Energi og råstoffer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kemi og medicin
Tekstil og papir
Landbrug skovbrug og fiskeri
Anlægsarbejde
Elektronik
Metal og maskiner
Kultur og sport
Frisører og anden personlig pleje
Restauranter og barer
Universiteter og forskning
Plast glas og beton
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Slagterier
Transportmidler
Færdiggørelse af byggeri
Hospitaler
Butikker
Engros
Hotel og camping
Transport af gods
Undervisning
Rengøring
Nærings- og nydelsesmidler
IT og telekommunikation
Kontor
Politi beredskab og fængsler
Transport af passagerer
Film presse og bøger
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Inddrag medarb. planlægn. mindske
fys. bel. (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
Støj
25.
Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at ...
25.1.
undgå høreskadende støj (over 85dB) fra maskiner, arbejdsprocesser og værktøj? (VAI 2012, 2014 og
Indsats seneste år: Undgå høreskad. støj (høj godt)
2017)
Anlægsarbejde
Plast glas og beton
Tekstil og papir
Opførelse og nedrivning af byggeri
Færdiggørelse af byggeri
Slagterier
Metal og maskiner
Elektronik
Transportmidler
Kemi og medicin
Træ og møbler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Vand kloak og affald
Butikker
Energi og råstoffer
Rengøring
Engros
Transport af gods
Læger tandlæger og dyrlæger
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Universiteter og forskning
Frisører og anden personlig pleje
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Politi beredskab og fængsler
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
Nærings- og nydelsesmidler
Film presse og bøger
Restauranter og barer
Hotel og camping
Transport af passagerer
Kultur og sport
Kontor
Undervisning
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Indsats seneste år: Undgå høreskad.
støj (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
Side
37
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0126.png
25.2.
Indsats seneste år: Mindske støjgene (høj godt)
mindske generende støj? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Plast glas og beton
Læger tandlæger og dyrlæger
IT og telekommunikation
Anlægsarbejde
Metal og maskiner
Tekstil og papir
Film presse og bøger
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kontor
Slagterier
Transportmidler
Elektronik
Frisører og anden personlig pleje
Kemi og medicin
Daginstitutioner
Færdiggørelse af byggeri
Træ og møbler
Vand kloak og affald
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Universiteter og forskning
Energi og råstoffer
Transport af gods
Undervisning
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Landbrug skovbrug og fiskeri
Hotel og camping
Rengøring
Hospitaler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
Nærings- og nydelsesmidler
Restauranter og barer
Engros
Politi beredskab og fængsler
Butikker
Transport af passagerer
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Indsats seneste år: Mindske støjgene
(høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Indeklima
26.
Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at ...
Indsats
mindske
Mindske varme/kulde/træk
kulde eller
26.1.
seneste år:
problemer med varme,
(høj godt)
træk? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Læger tandlæger og dyrlæger
Frisører og anden personlig pleje
Kontor
IT og telekommunikation
Undervisning
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Universiteter og forskning
Hospitaler
Kultur og sport
Restauranter og barer
Elektronik
Daginstitutioner
Vand kloak og affald
Metal og maskiner
Plast glas og beton
Engros
Slagterier
Hotel og camping
Film presse og bøger
Tekstil og papir
Kemi og medicin
Energi og råstoffer
Træ og møbler
Anlægsarbejde
Transportmidler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transport af gods
Transport af passagerer
Politi beredskab og fængsler
Færdiggørelse af byggeri
Rengøring
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Butikker
Nærings- og nydelsesmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Indsats seneste år: Mindske
varme/kulde/træk (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
38
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0127.png
26.2.
Indsats seneste år: Forbedre luftkval. (høj godt)
forbedre luftkvaliteten? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Frisører og anden personlig pleje
Læger tandlæger og dyrlæger
IT og telekommunikation
Undervisning
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Restauranter og barer
Transportmidler
Kontor
Energi og råstoffer
Kemi og medicin
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Daginstitutioner
Vand kloak og affald
Metal og maskiner
Elektronik
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Politi beredskab og fængsler
Slagterier
Film presse og bøger
Hospitaler
Kultur og sport
Plast glas og beton
Rengøring
Hotel og camping
Transport af gods
Engros
Transport af passagerer
Nærings- og nydelsesmidler
Tekstil og papir
Færdiggørelse af byggeri
Universiteter og forskning
Træ og møbler
Butikker
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Landbrug skovbrug og fiskeri
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Indsats seneste år: Forbedre luftkval.
(høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Sikkerhed og forebyggelse af ulykker
27.
Gennemført
arbejdspladsen inden
at forebygge
Er der på
konkrete indsatser for
for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at forebygge
arbejdsulykker inden for det seneste år (høj godt)
arbejdsulykker? (VAI 2017)
Anlægsarbejde
Kemi og medicin
Plast glas og beton
Energi og råstoffer
Slagterier
Metal og maskiner
Opførelse og nedrivning af byggeri
Rengøring
Landbrug skovbrug og fiskeri
Vand kloak og affald
Hospitaler
Transportmidler
Tekstil og papir
Færdiggørelse af byggeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Transport af passagerer
Butikker
Nærings- og nydelsesmidler
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af gods
Politi beredskab og fængsler
Universiteter og forskning
Engros
Daginstitutioner
Restauranter og barer
Elektronik
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
Hotel og camping
Film presse og bøger
Undervisning
Frisører og anden personlig pleje
Kontor
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Gennemført konkrete indsatser for at
forebygge arbejdsulykker inden for
det seneste år (høj godt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
Foreb g on rInd ats
Foreb g on rInd ats
Side
39
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0128.png
Sikkerhedsgennemgange på arb.pl. (høj godt)
28. Gennemføres der sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Slagterier
Færdiggørelse af byggeri
Kemi og medicin
Plast glas og beton
Transportmidler
Vand kloak og affald
Træ og møbler
Metal og maskiner
Hospitaler
Energi og råstoffer
Tekstil og papir
Landbrug skovbrug og fiskeri
Rengøring
Transport af gods
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Butikker
Elektronik
Nærings- og nydelsesmidler
Politi beredskab og fængsler
Restauranter og barer
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af passagerer
Daginstitutioner
Engros
Universiteter og forskning
Hotel og camping
Undervisning
Læger tandlæger og dyrlæger
Kultur og sport
Kontor
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
Frisører og anden personlig pleje
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
4.0
Sikkerhedsgennemgange på arb.pl.
(høj godt)
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Mindst én gang om året 4:
Mindst én gang hvert halve årMindst én gang om
måneden
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9
ansatte
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Mindst én
gang om året 4: Mindst én gang hvert
halve årMindst én gang om måneden
VAI12
VAI14
VAI17
10-34
ansatte
35+
ansatte
29. Foretages der eftersyn og vedligeholdelse af lokaler, inventar og maskiner på arbejdspladsen? (VAI 2012,
2014 og 2017)
vedligehold (høj godt)
Eftersyn og
Slagterier
Kemi og medicin
Nærings- og nydelsesmidler
Vand kloak og affald
Læger tandlæger og dyrlæger
Anlægsarbejde
Plast glas og beton
Rengøring
Energi og råstoffer
Transportmidler
Tekstil og papir
Opførelse og nedrivning af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Transport af gods
Træ og møbler
Metal og maskiner
Elektronik
Transport af passagerer
Hotel og camping
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Undervisning
Restauranter og barer
Universiteter og forskning
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Butikker
Engros
Færdiggørelse af byggeri
Frisører og anden personlig pleje
Kultur og sport
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Politi beredskab og fængsler
Film presse og bøger
Kontor
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Eftersyn og vedligehold (høj godt)
3.5
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Af og til 4: Ofte
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
VAI12
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Af og til 4: Ofte
VAI12
VAI14
VAI17
Side
40
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0129.png
30.
Hvor ofte ...
30.1.
holdes arbejdspladsen ryddelig? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Holdes arb.plads ryddelig (høj godt)
Frisører og anden personlig pleje
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Restauranter og barer
Slagterier
Læger tandlæger og dyrlæger
Hotel og camping
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Kontor
Nærings- og nydelsesmidler
Transport af passagerer
Kemi og medicin
Butikker
Energi og råstoffer
Landbrug skovbrug og fiskeri
IT og telekommunikation
Vand kloak og affald
Træ og møbler
Anlægsarbejde
Tekstil og papir
Film presse og bøger
Transport af gods
Rengøring
Undervisning
Politi beredskab og fængsler
Engros
Opførelse og nedrivning af byggeri
Daginstitutioner
Plast glas og beton
Elektronik
Metal og maskiner
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Færdiggørelse af byggeri
Transportmidler
Universiteter og forskning
Kultur og sport
1
2
3
4
5
Holdes arb.plads ryddelig (høj godt)
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Sommetider 4: Ofte 5: Altid
4
3
2
1
1-9 ansatte
10-34
ansatte
VAI14
35+ ansatte
VAI12
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Sommetider
4: Ofte 5: Altid
VAI12
VAI14
VAI17
VAI17
30.2.
vurderes risikoen for ulykker, når der indføres nye arbejdsgange, maskiner eller materialer? (VAI 2012,
Risiko vurderes v intro. af nye mask./proc. (høj godt)
2014 og 2017)
Kemi og medicin
Læger tandlæger og dyrlæger
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Træ og møbler
Tekstil og papir
Plast glas og beton
Slagterier
Restauranter og barer
Metal og maskiner
Energi og råstoffer
Anlægsarbejde
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Politi beredskab og fængsler
Transportmidler
Butikker
Vand kloak og affald
Transport af passagerer
Hotel og camping
Elektronik
Nærings- og nydelsesmidler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Hospitaler
Universiteter og forskning
Daginstitutioner
Færdiggørelse af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Rengøring
Transport af gods
Engros
Landbrug skovbrug og fiskeri
Film presse og bøger
Kontor
Undervisning
Kultur og sport
Frisører og anden personlig pleje
IT og telekommunikation
1
2
3
4
Risiko vurderes v intro. af nye mask.
/proc. (høj godt)
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Sommetider 4: Ofte 5:
Altid
4
3
2
1
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Sommetider
4: Ofte 5: Altid
VAI12
VAI14
VAI17
Side
41
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0130.png
Sikkerhed undersøges ved nær-ved-ulykker (høj godt)
30.3.
undersøges sikkerheden, hvis en ulykke har været ved at ske? (VAI 2012, 2014 og 2017)
Kemi og medicin
Kontor
Læger tandlæger og dyrlæger
Anlægsarbejde
Energi og råstoffer
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Plast glas og beton
Tekstil og papir
Opførelse og nedrivning af byggeri
Daginstitutioner
Træ og møbler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Universiteter og forskning
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Film presse og bøger
Nærings- og nydelsesmidler
Hotel og camping
Slagterier
Undervisning
Restauranter og barer
Vand kloak og affald
Elektronik
Engros
Politi beredskab og fængsler
Rengøring
Kultur og sport
Metal og maskiner
Butikker
Transport af passagerer
Hospitaler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Transport af gods
Frisører og anden personlig pleje
Transportmidler
Færdiggørelse af byggeri
IT og telekommunikation
1
2
3
4
5
Sikkerhed undersøges ved nær-ved-
ulykker (høj godt)
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Sommetider 4: Ofte 5:
Altid
4
3
2
1
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Aldrig 2: Sjældent 3: Sommetider
4: Ofte 5: Altid
VAI12
VAI14
VAI17
Arbejdsulykke inden for det
år sket en
31. Er der inden for det seneste
seneste år
arbejdsulykke på arbejdspladsen? (VAI 2017)
Vand kloak og affald
Slagterier
Færdiggørelse af byggeri
Politi beredskab og fængsler
Nærings- og nydelsesmidler
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Plast glas og beton
Kemi og medicin
Opførelse og nedrivning af byggeri
Rengøring
Transportmidler
Metal og maskiner
Anlægsarbejde
Landbrug skovbrug og fiskeri
Transport af passagerer
Træ og møbler
Transport af gods
Universiteter og forskning
Elektronik
Engros
Tekstil og papir
Butikker
Undervisning
Læger tandlæger og dyrlæger
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Energi og råstoffer
Daginstitutioner
Kultur og sport
Kontor
Hotel og camping
Restauranter og barer
Film presse og bøger
Frisører og anden personlig pleje
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
IT og telekommunikation
0
10
20
30
40
50
Arbejdsulykke inden for det seneste
år
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
Ul Sket
35+
ansatte
Andel (%)
Ul Sket
Side
42
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0131.png
32. Blev arbejdsulykken anmeldt? (VAI 2017)
Arbejdsulykke anmeldt
Engros
Transportmidler
Film presse og bøger
Energi og råstoffer
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Restauranter og barer
Transport af passagerer
Læger tandlæger og dyrlæger
IT og telekommunikation
Rengøring
Undervisning
Transport af gods
Kultur og sport
Hotel og camping
Politi beredskab og fængsler
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Træ og møbler
Slagterier
Plast glas og beton
Vand kloak og affald
Nærings- og nydelsesmidler
Anlægsarbejde
Kontor
Universiteter og forskning
Elektronik
Metal og maskiner
Tekstil og papir
Butikker
Færdiggørelse af byggeri
Kemi og medicin
Landbrug skovbrug og fiskeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Daginstitutioner
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
80
100
Arbejdsulykke anmeldt
100
80
Andel (%)
60
40
20
0
1-9
ansatte
10-34
ansatte
Ul Anmeldt
35+
ansatte
Andel (%)
Arbejdsulykke har været brugt til at forebygge fremtidige
Ul Anmeldt
33. Har arbejdspladsen brugt hændelsen til at forebygge fremtidige arbejdsulykker?
arbejdsulykker (høj godt)
Kemi og medicin
Træ og møbler
Universiteter og forskning
Opførelse og nedrivning af byggeri
Tekstil og papir
Restauranter og barer
Energi og råstoffer
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Slagterier
Læger tandlæger og dyrlæger
Landbrug skovbrug og fiskeri
Vand kloak og affald
Kontor
Rengøring
Frisører og anden personlig pleje
Plast glas og beton
Anlægsarbejde
Nærings- og nydelsesmidler
Transport af gods
Butikker
Elektronik
Hospitaler
Engros
Kultur og sport
Metal og maskiner
Færdiggørelse af byggeri
Transportmidler
Hotel og camping
Daginstitutioner
Undervisning
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transport af passagerer
IT og telekommunikation
Politi beredskab og fængsler
Film presse og bøger
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
(VAI 2017)
Arbejdsulykke har været brugt til at
forebygge fremtidige arbejdsulykker
(høj godt)
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
Ul S etForebyg
Ul S etForebyg
Side
43
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0132.png
Kemikalier, støv og vådt arbejde
Konkrete indsatser for at forebygge dampe og gasser (høj
34.1. ... forebygge problemer med dampe og gasser?
godt)
Frisører og anden personlig pleje
Elektronik
Kemi og medicin
Transportmidler
Universiteter og forskning
Rengøring
Vand kloak og affald
Anlægsarbejde
Metal og maskiner
Læger tandlæger og dyrlæger
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af passagerer
Hotel og camping
Tekstil og papir
Restauranter og barer
Træ og møbler
Hospitaler
Energi og råstoffer
Slagterier
Opførelse og nedrivning af byggeri
Politi beredskab og fængsler
Plast glas og beton
Landbrug skovbrug og fiskeri
Færdiggørelse af byggeri
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
Film presse og bøger
Nærings- og nydelsesmidler
Engros
Transport af gods
Butikker
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Undervisning
Daginstitutioner
Kontor
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
34.
Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser for at ...
(VAI 2017)
Konkrete indsatser for at forebygge
dampe og gasser (høj godt)
2.50
2.25
2.00
1.75
1.50
1.25
1.00
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
Fb gDampGas
Konkrete
forebygge
at forebygge
ed ke ikalier VAI
34.2.
indsatser for
proble er
kemikalier (høj godt)
Frisører og anden personlig pleje
Kemi og medicin
Rengøring
Læger tandlæger og dyrlæger
Universiteter og forskning
Transportmidler
Vand kloak og affald
Metal og maskiner
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Hotel og camping
Elektronik
Opførelse og nedrivning af byggeri
Energi og råstoffer
Landbrug skovbrug og fiskeri
Færdiggørelse af byggeri
Hospitaler
Anlægsarbejde
Slagterier
Transport af passagerer
Kultur og sport
Tekstil og papir
Plast glas og beton
Restauranter og barer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Butikker
Film presse og bøger
Engros
Kontor
Træ og møbler
Nærings- og nydelsesmidler
Politi beredskab og fængsler
Daginstitutioner
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Undervisning
Transport af gods
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Fb gDampGas
7
Konkrete indsatser for at forebygge
kemikalier (høj godt)
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
Fb gKemi
35+ ansatte
Fb gKemi
Side
44
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0133.png
Konkrete indsatser for
proble er
støv
støv og røg? VAI
34.3.
… forebygge
at forebygge
ed
og røg (høj godt)
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Metal og maskiner
Transportmidler
Færdiggørelse af byggeri
Tekstil og papir
Kemi og medicin
Vand kloak og affald
Butikker
Plast glas og beton
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Landbrug skovbrug og fiskeri
Transport af passagerer
Kontor
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Energi og råstoffer
Læger tandlæger og dyrlæger
Politi beredskab og fængsler
Elektronik
Rengøring
Restauranter og barer
Træ og møbler
Hotel og camping
Slagterier
Film presse og bøger
Nærings- og nydelsesmidler
Frisører og anden personlig pleje
Engros
Universiteter og forskning
Hospitaler
Transport af gods
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
Daginstitutioner
Undervisning
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
7
Konkrete indsatser for at forebygge
støv og røg (høj godt)
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
Fb gStoe Roeg
34.4.
forebygge problemer med vådt arbejde, hvor medarbejderne har våde hænder en stor del af dagen?
(VAI 2012, 2014 og 2017)
Indsats snst år: Forebyg problm. vådt arb. (høj godt)
Frisører og anden personlig pleje
Rengøring
Anlægsarbejde
Læger tandlæger og dyrlæger
Hotel og camping
Vand kloak og affald
Kemi og medicin
Restauranter og barer
Landbrug skovbrug og fiskeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Hospitaler
Metal og maskiner
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transport af passagerer
Kultur og sport
Universiteter og forskning
Færdiggørelse af byggeri
Butikker
Døgninstitutioner og hjemmepleje
IT og telekommunikation
Energi og råstoffer
Daginstitutioner
Elektronik
Transportmidler
Engros
Plast glas og beton
Film presse og bøger
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Tekstil og papir
Nærings- og nydelsesmidler
Politi beredskab og fængsler
Træ og møbler
Transport af gods
Undervisning
Kontor
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Fb gStoe Roeg
Indsats snst år: Forebyg problm. vådt
arb. (høj godt)
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad 4: I høj
grad
2.25
2.00
1.75
1.50
1.25
1.00
1-9
ansatte
VAI12
10-34
ansatte
VAI14
35+
ansatte
VAI17
1: Nej 2: I ringe grad 3: I nogen grad
4: I høj grad
VAI12
VAI14
VAI17
Side
45
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0134.png
(høj godt)
34.5.
forebygge problemer med biologiske materialer? (VAI 2017)
Frisører og anden personlig pleje
Universiteter og forskning
Læger tandlæger og dyrlæger
Vand kloak og affald
Hospitaler
Kemi og medicin
Butikker
Opførelse og nedrivning af byggeri
Energi og råstoffer
Landbrug skovbrug og fiskeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Rengøring
Anlægsarbejde
Hotel og camping
Politi beredskab og fængsler
Slagterier
Færdiggørelse af byggeri
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Transport af passagerer
Metal og maskiner
Restauranter og barer
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tekstil og papir
Nærings- og nydelsesmidler
Engros
Kontor
Kultur og sport
Film presse og bøger
Elektronik
Transportmidler
Transport af gods
Daginstitutioner
Undervisning
Træ og møbler
Plast glas og beton
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
Fb gBio
2.5
3.0
Konkrete indsatser for at forebygge biologiske materialer
Konkrete indsatser for at forebygge
biologiske materialer (høj godt)
2.25
2.00
1.75
1.50
1.25
1.00
1-9 ansatte
10-34
ansatte
Fb gBio
35+ ansatte
Arbejdsmiljø i arbejdspladsens strategi, drift og ledelse
35.
Indgår nogle af følgende elementer/aktiviteter i organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet på
arbejdspladsen?
Arbejdsmiljø er skrevet ind i virksomhedens overordnede
strategi (høj godt)
35.1. Arbejdsmiljø er skrevet ind i virksomhedens overordnede strategi (VAI 2017)
Hospitaler
Politi beredskab og fængsler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Anlægsarbejde
Læger tandlæger og dyrlæger
Butikker
Daginstitutioner
Kemi og medicin
Rengøring
Plast glas og beton
Energi og råstoffer
Vand kloak og affald
Færdiggørelse af byggeri
Transport af passagerer
Slagterier
Universiteter og forskning
Kontor
Opførelse og nedrivning af byggeri
Frisører og anden personlig pleje
Undervisning
Landbrug skovbrug og fiskeri
Metal og maskiner
Restauranter og barer
Transportmidler
Nærings- og nydelsesmidler
Elektronik
Transport af gods
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Engros
Hotel og camping
Tekstil og papir
Træ og møbler
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
Kultur og sport
Installation og reparation af maskiner og udstyr
1.0
1.5
2.0
2.5
Strategi
3.0
3.5
Arbejdsmiljø er skrevet ind i
virksomhedens overordnede strategi
(høj godt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
Strategi
35+ ansatte
Side
46
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0135.png
Der måles systematisk på udviklingen af virksomhedens
arbejdsmiljø (høj godt)
35.2. Der måles systematisk på udviklingen af virksomhedens arbejdsmiljø
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Rengøring
Kemi og medicin
Butikker
Politi beredskab og fængsler
Vand kloak og affald
Undervisning
Plast glas og beton
Universiteter og forskning
Læger tandlæger og dyrlæger
Opførelse og nedrivning af byggeri
Slagterier
Kontor
Anlægsarbejde
Energi og råstoffer
Transport af passagerer
Færdiggørelse af byggeri
Transportmidler
Frisører og anden personlig pleje
Engros
Restauranter og barer
Tekstil og papir
Landbrug skovbrug og fiskeri
Nærings- og nydelsesmidler
Hotel og camping
Metal og maskiner
Elektronik
Film presse og bøger
Transport af gods
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
Træ og møbler
IT og telekommunikation
Installation og reparation af maskiner og udstyr
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
(VAI 2017)
Der måles systematisk på udviklingen
af virksomhedens arbejdsmiljø (høj
godt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
Ud i lMaales
Den øverste ledelse efterspørger resultater på
Ud i lMaales
arbejdsmiljøområdet (høj godt)
35.3. Den øverste ledelse efterspørger resultater på arbejdsmiljøområdet
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
Kemi og medicin
Universiteter og forskning
Rengøring
Anlægsarbejde
Læger tandlæger og dyrlæger
Politi beredskab og fængsler
Plast glas og beton
Vand kloak og affald
Undervisning
Opførelse og nedrivning af byggeri
Butikker
Slagterier
Energi og råstoffer
Færdiggørelse af byggeri
Kontor
Transport af passagerer
Restauranter og barer
Transport af gods
Hotel og camping
Nærings- og nydelsesmidler
Tekstil og papir
Træ og møbler
Elektronik
Landbrug skovbrug og fiskeri
Metal og maskiner
Engros
Film presse og bøger
Kultur og sport
Transportmidler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
IT og telekommunikation
Frisører og anden personlig pleje
Installation og reparation af maskiner og udstyr
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
(VAI 2017)
Den øverste ledelse efterspørger
resultater på arbejdsmiljøområdet
(høj godt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
TopledRe ultater
TopledRe ultater
Side
47
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0136.png
35.4. Arbejdsmiljø er et punkt på
godt)
/produktionsmøder (høj
personale-/medarbejder-/produktionsmøder (VAI 2017)
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Læger tandlæger og dyrlæger
Rengøring
Daginstitutioner
Kemi og medicin
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Vand kloak og affald
Universiteter og forskning
Plast glas og beton
Butikker
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Politi beredskab og fængsler
Slagterier
Undervisning
Energi og råstoffer
Færdiggørelse af byggeri
Kontor
Transport af gods
Træ og møbler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Transport af passagerer
Elektronik
Tekstil og papir
Metal og maskiner
Restauranter og barer
Hotel og camping
Transportmidler
Kultur og sport
Nærings- og nydelsesmidler
Frisører og anden personlig pleje
Engros
Film presse og bøger
Installation og reparation af maskiner og udstyr
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Arbejdsmiljø er et punkt på personale-/medarbejder-
Arbejdsmiljø er et punkt på
personale-/medarbejder-
/produktionsmøder (høj godt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
AMmoeder
35+ ansatte
AMmoeder
Organisering af arbejdsmiljøarbejdet
36. Er der
arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladsen
arbejdspladsen? (VAI 2017)
Der er en
en arbejdsmiljøorganisation (AMO) på
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Universiteter og forskning
Transport af passagerer
Vand kloak og affald
Undervisning
Butikker
Politi beredskab og fængsler
Plast glas og beton
Kemi og medicin
Daginstitutioner
Elektronik
Kontor
Tekstil og papir
Transportmidler
Energi og råstoffer
Slagterier
Kultur og sport
Opførelse og nedrivning af byggeri
Læger tandlæger og dyrlæger
Rengøring
Metal og maskiner
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Anlægsarbejde
Film presse og bøger
Engros
Nærings- og nydelsesmidler
Transport af gods
Træ og møbler
Restauranter og barer
IT og telekommunikation
Hotel og camping
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Frisører og anden personlig pleje
0
20
40
60
80
Der er en arbejdsmiljøorganisation
på arbejdspladsen
80
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
AMO
35+
ansatte
Andel (%)
AMO
Side
48
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0137.png
Arbejdsmiljøuddannelse
Har arbejdsmiljørepræsentanterne gennemført den
Tekstil og papir
Vand kloak og affald
Engros
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Undervisning
Plast glas og beton
Butikker
Kemi og medicin
Politi beredskab og fængsler
Træ og møbler
Slagterier
Transport af passagerer
Landbrug skovbrug og fiskeri
Energi og råstoffer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Hotel og camping
Elektronik
Universiteter og forskning
Anlægsarbejde
Daginstitutioner
Læger tandlæger og dyrlæger
IT og telekommunikation
Transportmidler
Metal og maskiner
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transport af gods
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Nærings- og nydelsesmidler
Rengøring
Film presse og bøger
Kontor
Kultur og sport
Færdiggørelse af byggeri
Restauranter og barer
Frisører og anden personlig pleje
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
37. Har arbejdsmiljørepræsentanterne gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse? (VAI 2017)
obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse? (høj godt)
Har arbejdsmiljørepræsentanterne
gennemført den obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelse? (høj godt)
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
AMOuddan
35+ ansatte
3.5
4.0
38. Har arbejdslederne gennemført
godt)
obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse? (VAI 2017)
arbejdsmiljøuddannelse? (høj
den
Vand kloak og affald
Daginstitutioner
Anlægsarbejde
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Energi og råstoffer
Undervisning
Kemi og medicin
Hospitaler
Plast glas og beton
Slagterier
Politi beredskab og fængsler
Universiteter og forskning
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transport af passagerer
Læger tandlæger og dyrlæger
Transport af gods
Butikker
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Elektronik
Nærings- og nydelsesmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Tekstil og papir
Opførelse og nedrivning af byggeri
Træ og møbler
Rengøring
Film presse og bøger
Restauranter og barer
Kontor
Engros
Metal og maskiner
Færdiggørelse af byggeri
Kultur og sport
Hotel og camping
IT og telekommunikation
Transportmidler
Frisører og anden personlig pleje
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
4.0
Har arbejdslederne gennemført den obligatoriske
AMOuddan
Har arbejdslederne gennemført den
obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelse? (høj godt)
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
LederAMuddan
LederAMuddan
Side
49
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0138.png
Har medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
39. Har medlemmerne af arbejdsmiljø- organisationen
deltaget i supplerende arbejdsmiljøuddannelse af minimum
(AMO) deltaget i supplerende arbejdsmiljøuddannelse
1�½ dags varighed
1�½ dags varighed inden for det sidste år? (VAI 2017)
af minimum
inden for det seneste år? (høj godt)
Vand kloak og affald
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Læger tandlæger og dyrlæger
Transport af passagerer
Daginstitutioner
Energi og råstoffer
Anlægsarbejde
Politi beredskab og fængsler
Rengøring
Kontor
Færdiggørelse af byggeri
Slagterier
Butikker
Transport af gods
Restauranter og barer
Plast glas og beton
Nærings- og nydelsesmidler
Transportmidler
Universiteter og forskning
Kemi og medicin
Landbrug skovbrug og fiskeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Metal og maskiner
Undervisning
Hotel og camping
Tekstil og papir
Engros
Elektronik
Frisører og anden personlig pleje
Træ og møbler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
IT og telekommunikation
Film presse og bøger
Installation og reparation af maskiner og udstyr
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Har medlemmerne af
arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
deltaget i supplerende
arbejdsmiljøuddannelse af minimum
1�½ dags varighed inden for det
seneste år? (høj godt)
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
AMO upUddan
Har arbejdspladsen haft tilsyn fra Arbejdstilsynet inden for
AMO upUddan
det seneste år?
40. Har arbejdspladsen haft tilsyn fra Arbejdstilsynet
Opførelse og nedrivning af byggeri
Anlægsarbejde
Færdiggørelse af byggeri
Energi og råstoffer
Rengøring
Transportmidler
Plast glas og beton
Hospitaler
Tekstil og papir
Landbrug skovbrug og fiskeri
Metal og maskiner
Nærings- og nydelsesmidler
Træ og møbler
Slagterier
Restauranter og barer
Elektronik
Politi beredskab og fængsler
Transport af passagerer
Kemi og medicin
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Transport af gods
Universiteter og forskning
Kultur og sport
Frisører og anden personlig pleje
Hotel og camping
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Vand kloak og affald
Daginstitutioner
Butikker
Undervisning
Engros
Film presse og bøger
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
IT og telekommunikation
0
20
40
inden for det seneste år? (VAI 2017)
Har arbejdspladsen haft tilsyn fra
Arbejdstilsynet inden for det seneste
år?
50
40
Andel (%)
30
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
Tilsyn
35+
ansatte
60
Andel (%)
Tilsyn
Side
50
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0139.png
Er der på arbejdspladsen gjort brug af ekstern vejledning om
41. Er der på arbejdspladsen gjort brug af ekstern vejledning om arbejdsmiljø? (VAI 2017)
arbejdsmiljø?
Vand kloak og affald
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transportmidler
Plast glas og beton
Kemi og medicin
Træ og møbler
Metal og maskiner
Energi og råstoffer
Nærings- og nydelsesmidler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Slagterier
Tekstil og papir
Anlægsarbejde
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Elektronik
Hospitaler
Universiteter og forskning
Engros
Transport af gods
Butikker
Kultur og sport
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
Færdiggørelse af byggeri
Film presse og bøger
Undervisning
Frisører og anden personlig pleje
Transport af passagerer
Læger tandlæger og dyrlæger
Restauranter og barer
Kontor
Politi beredskab og fængsler
Rengøring
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Hotel og camping
0
20
40
60
Er der på arbejdspladsen gjort brug
af ekstern vejledning om
arbejdsmiljø?
60
Andel (%)
40
20
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
E ternVejl
35+
ansatte
Andel (%)
42. Er arbejdspladsen omfattet af en arbejdsmiljøcertificering? (VAI 2017)
Er arbejdspladsen omfattet af en arbejdsmiljøcertificering?
Hospitaler
Daginstitutioner
Rengøring
Vand kloak og affald
Anlægsarbejde
Transport af passagerer
Kemi og medicin
Energi og råstoffer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Transportmidler
Plast glas og beton
Slagterier
Butikker
Politi beredskab og fængsler
Restauranter og barer
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Træ og møbler
Nærings- og nydelsesmidler
Transport af gods
Tekstil og papir
Undervisning
Hotel og camping
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Kultur og sport
Universiteter og forskning
Opførelse og nedrivning af byggeri
Metal og maskiner
Elektronik
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
Engros
IT og telekommunikation
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Film presse og bøger
Frisører og anden personlig pleje
0
10
20
30
40
E ternVejl
Er arbejdspladsen omfattet af en
arbejdsmiljøcertificering?
30
Andel (%)
20
10
0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+
ansatte
Am ertifi ering
Andel (%)
Am ertifi ering
Side
51
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0140.png
Hvad motiverede arbejdspladsen til at blive
arbejdsmiljøcertificeret? - Et ønske
til
at
blive arbejdsmiljøcertificeret?
43.
Hvad motiverede arbejdspladsen
om
at
integrere
virksomhedens arbejdsmiljøledelse med andre
43.1. Et ønske om at integrere virksomhedens arbejdsmiljøledelse med andre ledelsesprocesser og systemer
ledelsesprocesser og systemer (som fx kvalitets- eller
miljøledelsessystemer)
(som fx kvalitets- eller miljøledelses- systemer) (VAI 2017)
Engros
Plast glas og beton
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transport af gods
Kontor
Rengøring
Træ og møbler
Restauranter og barer
Elektronik
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kemi og medicin
Undervisning
Færdiggørelse af byggeri
Slagterier
Transportmidler
Vand kloak og affald
Tekstil og papir
Nærings- og nydelsesmidler
Energi og råstoffer
Universiteter og forskning
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Anlægsarbejde
Hospitaler
Transport af passagerer
Metal og maskiner
Daginstitutioner
Landbrug skovbrug og fiskeri
Politi beredskab og fængsler
Butikker
Kultur og sport
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Frisører og anden personlig pleje
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
Hotel og camping
Læger tandlæger og dyrlæger
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Hvad motiverede arbejdspladsen til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at integrere virksomhedens
arbejdsmiljøledelse med andre
ledelsesprocesser og systemer (som
fx kvalitets- eller
miljøledelsessystemer)
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
ertmIntegr
35+ ansatte
Hvad motiverede arbejdspladsen til at blive
arbejdsmiljøcertificeret? - Et ønske om
ertmIntegr
at gøre
43.2. Et ønske om at gøre arbejdsmiljøprocesser i virksomheden mere strukturerede og gennemsigtige (VAI
arbejdsmiljøprocesser i virksomheden mere strukturerede
og gennemsigtige
2017)
Engros
Elektronik
Træ og møbler
Plast glas og beton
Energi og råstoffer
Rengøring
Transport af gods
Kemi og medicin
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Opførelse og nedrivning af byggeri
Undervisning
Anlægsarbejde
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Vand kloak og affald
Slagterier
Hospitaler
Transport af passagerer
Kultur og sport
Læger tandlæger og dyrlæger
Nærings- og nydelsesmidler
Tekstil og papir
Metal og maskiner
Universiteter og forskning
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Restauranter og barer
Daginstitutioner
Butikker
Transportmidler
Politi beredskab og fængsler
Frisører og anden personlig pleje
Film presse og bøger
Hotel og camping
IT og telekommunikation
Kontor
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Hvad motiverede arbejdspladsen til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at gøre
arbejdsmiljøprocesser i
virksomheden mere strukturerede og
gennemsigtige
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
ertmStruktur
ertmStru
Side
52
af
60
tur
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0141.png
Hvad motiverede arbejdspladsen til at blive
arbejdsmiljøcertificeret? - Et ønske om at styrke og støtte
43.3. Et ønske om at styrke og støtte arbejdsmiljøbevidstheden internt i virksomheden blandt ledere og
arbejdsmiljøbevidstheden internt i virksomheden blandt
ledere og
2017)
medarbejdere (VAI
medarbejdere
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Opførelse og nedrivning af byggeri
Rengøring
Energi og råstoffer
Engros
Metal og maskiner
Tekstil og papir
IT og telekommunikation
Undervisning
Hospitaler
Universiteter og forskning
Slagterier
Elektronik
Plast glas og beton
Landbrug skovbrug og fiskeri
Nærings- og nydelsesmidler
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transport af gods
Vand kloak og affald
Kemi og medicin
Politi beredskab og fængsler
Træ og møbler
Daginstitutioner
Kultur og sport
Butikker
Færdiggørelse af byggeri
Anlægsarbejde
Transport af passagerer
Transportmidler
Læger tandlæger og dyrlæger
Restauranter og barer
Hotel og camping
Kontor
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Frisører og anden personlig pleje
Film presse og bøger
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Hvad motiverede arbejdspladsen til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at styrke og støtte
arbejdsmiljøbevidstheden internt i
virksomheden blandt ledere og
medarbejdere
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
ertmBe idst
35+ ansatte
Hvad motiverede arbejdspladsen til at blive
ertmBe idst
arbejdsmiljøcertificeret? - Et ønske om at sende signaler til
43.4. Et ønske om at sende signaler til kunder og samarbejdspartnere om et godt arbejdsmiljø
kunder og samarbejdspartnere om et godt arbejdsmiljø
Film presse og bøger
Kontor
Frisører og anden personlig pleje
Transport af gods
Opførelse og nedrivning af byggeri
Metal og maskiner
Engros
Kemi og medicin
Tekstil og papir
Vand kloak og affald
Anlægsarbejde
Energi og råstoffer
Læger tandlæger og dyrlæger
Plast glas og beton
IT og telekommunikation
Træ og møbler
Landbrug skovbrug og fiskeri
Slagterier
Rengøring
Kultur og sport
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Transportmidler
Elektronik
Butikker
Færdiggørelse af byggeri
Transport af passagerer
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Undervisning
Universiteter og forskning
Politi beredskab og fængsler
Nærings- og nydelsesmidler
Restauranter og barer
Hotel og camping
Daginstitutioner
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
4.0
(VAI 2017)
Hvad motiverede arbejdspladsen til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at sende signaler til kunder
og samarbejdspartnere om et godt
arbejdsmiljø
3.5
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
ertmSignal
35+ ansatte
ertmSignal
Side
53
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0142.png
Hvad motiverede arbejdspladsen til at blive
arbejdsmiljøcertificeret? - Et ønske om at undgå tilsyn fra
43.5. Et ønske om
Arbejdstilsynet
fra Arbejdstilsynet (VAI 2017)
at undgå tilsyn
Frisører og anden personlig pleje
Film presse og bøger
Træ og møbler
Rengøring
Nærings- og nydelsesmidler
Færdiggørelse af byggeri
Butikker
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kontor
Restauranter og barer
Slagterier
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Hospitaler
Undervisning
Elektronik
Transportmidler
Transport af passagerer
Transport af gods
Politi beredskab og fængsler
Tekstil og papir
Landbrug skovbrug og fiskeri
Plast glas og beton
Anlægsarbejde
IT og telekommunikation
Læger tandlæger og dyrlæger
Kemi og medicin
Hotel og camping
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Vand kloak og affald
Daginstitutioner
Metal og maskiner
Energi og råstoffer
Universiteter og forskning
Engros
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kultur og sport
1.0
1.5
2.0
ertmTilsyn
2.5
3.0
Hvad motiverede arbejdspladsen til
at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Et
ønske om at undgå tilsyn fra
Arbejdstilsynet
2.25
2.00
1.75
1.50
1.25
1.00
1-9 ansatte
10-34
ansatte
ertmTilsyn
35+ ansatte
Side
54
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0143.png
44.
Hvad ser du som udfordringerne for jeres arbejdsplads i arbejdsmiljøarbejdet? (VAI 2017)
De seks spørgsmål er:
1) Forbedring af arbejdsmiljøet giver ikke økonomiske gevinster for virksomheden.
2) Arbejdsmiljøarbejdet tager for lang tid.
3) Vi ved ikke nok om risikofaktorerne i arbejdet
4) Vi ved ikke nok om, hvad vi skal gøre for at forbedre arbejdsmiljøet
5) Vi har ikke tilstrækkeligt kendskab til reglerne
6) Reglerne er for vanskelige at forstå.
De 6 spørgsmål er prioriteret fra 1 til 6, hvor den største forhindring prioriteres med et 1-tal, den næststørste
med 2 osv.
Figuren viser den gennemsnitlige prioritering af de enkelte spørgsmål, F1 til F6 (højt tal = lille forhindring).
Udfordringer for arbejdsmiljøarbejdet
3.5
3.0
2.5
Resultaterne er ikke opgjort per branche,
da de seks spørgsmål er forbudne.
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
F1
F2
10-34 ansatte
F3
F4
35+ ansatte
F5
F6
Side
55
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0144.png
Arbejdsmiljøarbejdet er ikke økonomisk fordelagtigt for
45.1. Arbejdsmiljøarbejdet
(høj
ikke økonomisk fordelagtigt for
arbejdspladsen
er
dårligt)
Frisører og anden personlig pleje
Restauranter og barer
Færdiggørelse af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Hotel og camping
Transportmidler
Transport af gods
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transport af passagerer
Politi beredskab og fængsler
Træ og møbler
Metal og maskiner
Tekstil og papir
Elektronik
Kultur og sport
Butikker
Slagterier
Daginstitutioner
Kemi og medicin
Film presse og bøger
Undervisning
Landbrug skovbrug og fiskeri
Engros
Kontor
Anlægsarbejde
IT og telekommunikation
Rengøring
Universiteter og forskning
Vand kloak og affald
Nærings- og nydelsesmidler
Plast glas og beton
Læger tandlæger og dyrlæger
Energi og råstoffer
Hospitaler
Døgninstitutioner og hjemmepleje
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
45.
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
arbejdspladsen (VAI 2017)
Arbejdsmiljøarbejdet er ikke
økonomisk fordelagtigt for
arbejdspladsen (høj dårligt)
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
am an Oe onUfordel
45.2.
Det er vanskeligt for ledelsen at finde
Oe onUfordel
am an
tid til
Det er vanskeligt for ledelsen at finde tid til
arbejdsmiljøarbejdet (høj dårligt)
arbejdsmiljøarbejdet (VAI 2017)
Færdiggørelse af byggeri
Nærings- og nydelsesmidler
Restauranter og barer
Transportmidler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Slagterier
Landbrug skovbrug og fiskeri
Butikker
Politi beredskab og fængsler
Engros
Transport af passagerer
Hospitaler
Elektronik
IT og telekommunikation
Kultur og sport
Træ og møbler
Frisører og anden personlig pleje
Transport af gods
Universiteter og forskning
Film presse og bøger
Anlægsarbejde
Opførelse og nedrivning af byggeri
Plast glas og beton
Tekstil og papir
Kontor
Hotel og camping
Vand kloak og affald
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kemi og medicin
Undervisning
Metal og maskiner
Daginstitutioner
Rengøring
Læger tandlæger og dyrlæger
Energi og råstoffer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Det er vanskeligt for ledelsen at finde
tid til arbejdsmiljøarbejdet (høj
dårligt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
am an Ledel eTid
am an Ledel eTid
Side
56
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0145.png
Det er vanskeligt for medarbejderne at finde tid til
arbejdsmiljøarbejdet (høj dårligt)
45.3. Det er vanskeligt for medarbejderne at finde
Færdiggørelse af byggeri
Nærings- og nydelsesmidler
Restauranter og barer
Butikker
Engros
Transportmidler
Træ og møbler
Universiteter og forskning
Undervisning
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Landbrug skovbrug og fiskeri
Kultur og sport
Frisører og anden personlig pleje
Slagterier
Elektronik
Transport af gods
Hospitaler
Tekstil og papir
Film presse og bøger
Hotel og camping
Transport af passagerer
Daginstitutioner
Rengøring
Politi beredskab og fængsler
Læger tandlæger og dyrlæger
Anlægsarbejde
Kontor
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Plast glas og beton
Opførelse og nedrivning af byggeri
Kemi og medicin
IT og telekommunikation
Vand kloak og affald
Metal og maskiner
Energi og råstoffer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
tid til arbejdsmiljøarbejdet (VAI 2017)
Det er vanskeligt for medarbejderne
at finde tid til arbejdsmiljøarbejdet
(høj dårligt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
am an MedarbTid
3.5
45.4. Det er vanskeligt at finde information om regler og bestemmelser på arbejdsmiljøområdet (VAI 2017)
bestemmelser på arbejdsmiljøområdet (høj dårligt)
Landbrug skovbrug og fiskeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Restauranter og barer
Opførelse og nedrivning af byggeri
Træ og møbler
Anlægsarbejde
Hotel og camping
Transport af gods
Frisører og anden personlig pleje
Plast glas og beton
Slagterier
Metal og maskiner
Tekstil og papir
Nærings- og nydelsesmidler
Politi beredskab og fængsler
Transportmidler
Færdiggørelse af byggeri
Engros
Vand kloak og affald
Elektronik
Butikker
Rengøring
Kultur og sport
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Daginstitutioner
Kontor
Energi og råstoffer
Kemi og medicin
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Film presse og bøger
IT og telekommunikation
Transport af passagerer
Undervisning
Læger tandlæger og dyrlæger
Universiteter og forskning
Hospitaler
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
am an MedarbTid
Det er vanskeligt at finde information om regler og
Det er vanskeligt at finde information
om regler og bestemmelser på
arbejdsmiljøområdet (høj dårligt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
am an Info
35+ ansatte
am an Info
Side
57
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0146.png
Det er vanskeligt at forstå regler og bestemmelser på
arbejdsmiljøområdet (høj dårligt)
45.5. Det er vanskeligt at forstå regler og bestemmelser på arbejdsmiljøområdet (VAI 2017)
Landbrug skovbrug og fiskeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Træ og møbler
Færdiggørelse af byggeri
Metal og maskiner
Transportmidler
Hotel og camping
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transport af gods
Rengøring
Restauranter og barer
Nærings- og nydelsesmidler
Plast glas og beton
Anlægsarbejde
Butikker
Elektronik
Slagterier
Kultur og sport
Tekstil og papir
Politi beredskab og fængsler
Vand kloak og affald
Engros
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Frisører og anden personlig pleje
Transport af passagerer
Kemi og medicin
Film presse og bøger
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Daginstitutioner
IT og telekommunikation
Energi og råstoffer
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
Undervisning
Universiteter og forskning
Hospitaler
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
Det er vanskeligt at forstå regler og
bestemmelser på
arbejdsmiljøområdet (høj dårligt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
am an For taa
Det er vanskeligt at efterleve regler og bestemmelser på
am an For taa
45.6. Det
arbejdsmiljøområdet (høj dårligt)
og bestemmelser på arbejdsmiljøområdet
er vanskeligt at efterleve regler
Færdiggørelse af byggeri
Landbrug skovbrug og fiskeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Transportmidler
Anlægsarbejde
Plast glas og beton
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Slagterier
Træ og møbler
Hotel og camping
Restauranter og barer
Politi beredskab og fængsler
Nærings- og nydelsesmidler
Transport af gods
Butikker
Hospitaler
Vand kloak og affald
Daginstitutioner
Rengøring
Engros
Tekstil og papir
Metal og maskiner
Kultur og sport
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Transport af passagerer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Elektronik
Frisører og anden personlig pleje
Undervisning
Universiteter og forskning
Kemi og medicin
Film presse og bøger
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
IT og telekommunikation
Energi og råstoffer
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
(VAI 2017)
Det er vanskeligt at efterleve regler
og bestemmelser på
arbejdsmiljøområdet (høj dårligt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
am an Efterleve
am an Efterleve
Side
58
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0147.png
Det er vanskeligt at finde viden og vejledning til løsning af
45.7.
konkrete
vanskeligt at finde viden og vejledning til
Det er
arbejdsmiljøproblemer (høj dårligt)
Færdiggørelse af byggeri
Opførelse og nedrivning af byggeri
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Landbrug skovbrug og fiskeri
Slagterier
Hotel og camping
Anlægsarbejde
Træ og møbler
Nærings- og nydelsesmidler
Transportmidler
Transport af gods
Plast glas og beton
Tekstil og papir
Elektronik
Restauranter og barer
Vand kloak og affald
Rengøring
Kemi og medicin
Metal og maskiner
Engros
Politi beredskab og fængsler
Kultur og sport
Frisører og anden personlig pleje
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Energi og råstoffer
Butikker
Film presse og bøger
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Undervisning
Universiteter og forskning
Daginstitutioner
Transport af passagerer
IT og telekommunikation
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
Hospitaler
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer (VAI 2017)
Det er vanskeligt at finde viden og
vejledning til løsning af konkrete
arbejdsmiljøproblemer (høj dårligt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
am an FindVidenVejl
am an
Det er vanskeligt at forstå viden og vejledning
FindVidenVejl
af
til løsning
45.8.
konkrete
vanskeligt at forstå viden
dårligt)
Det er
arbejdsmiljøproblemer (høj
og vejledning til løsning af
konkrete arbejdsmiljøproblemer (VAI 2017)
Træ og møbler
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Transportmidler
Færdiggørelse af byggeri
Plast glas og beton
Landbrug skovbrug og fiskeri
Transport af gods
Opførelse og nedrivning af byggeri
Nærings- og nydelsesmidler
Restauranter og barer
Hotel og camping
Slagterier
Tekstil og papir
Rengøring
Anlægsarbejde
Politi beredskab og fængsler
Metal og maskiner
Engros
Elektronik
Kultur og sport
Butikker
Vand kloak og affald
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Kemi og medicin
Frisører og anden personlig pleje
Transport af passagerer
Energi og råstoffer
Daginstitutioner
Film presse og bøger
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Kontor
Undervisning
Læger tandlæger og dyrlæger
IT og telekommunikation
Universiteter og forskning
Hospitaler
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
Det er vanskeligt at forstå viden og
vejledning til løsning af konkrete
arbejdsmiljøproblemer (høj dårligt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
am an For taaVidenVejl
am an For taaVidenVejl
Side
59
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0148.png
Det er vanskeligt at omsætte viden og vejledning til løsning af
2017)
konkrete arbejdsmiljøproblemer (høj dårligt)
Færdiggørelse af byggeri
Transportmidler
Transport af gods
Landbrug skovbrug og fiskeri
Træ og møbler
Plast glas og beton
Restauranter og barer
Installation og reparation af maskiner og udstyr
Anlægsarbejde
Tekstil og papir
Nærings- og nydelsesmidler
Opførelse og nedrivning af byggeri
Politi beredskab og fængsler
Rengøring
Kultur og sport
Elektronik
Hotel og camping
Slagterier
Engros
Butikker
Kemi og medicin
Vand kloak og affald
Frisører og anden personlig pleje
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Metal og maskiner
Film presse og bøger
Universiteter og forskning
Hospitaler
Energi og råstoffer
Transport af passagerer
Døgninstitutioner og hjemmepleje
Undervisning
Daginstitutioner
Læger tandlæger og dyrlæger
Kontor
IT og telekommunikation
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
45.9. Det er vanskeligt at omsætte viden og vejledning til løsning af konkrete arbejdsmiljø- problemer (VAI
Det er vanskeligt at omsætte viden
og vejledning til løsning af konkrete
arbejdsmiljøproblemer (høj dårligt)
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
1-9 ansatte
10-34
ansatte
35+ ansatte
am an Om aetVidenVejl
3.5
am an Om aetVidenVejl
Side
60
af
60
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
B
ILAG
2.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
Metode
Metoden bag undersøgelsen præsenteres i afsnit om stikprøvedesign, definitionen af størrelsesgrupper,
udsendelse af spørgeskema, opgørelse af svar pr. arbejdsplads samt bortfald og opgørelse af
svarprocenten. Derudover præsenteres resultaterne af en faktoranalyse.
Stikprøvedesign
Alle virksomheder i Danmark har et cvr-nr., som er registreret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Dette cvr-nr. angiver den enkelte virksomheds juridiske enhed, og hvis den juridiske enhed har aktiviteter
på flere adresser, skal de underliggende enheder/arbejdspladser have et p-nummer. I CVR er det muligt at
kategorisere arbejdspladserne efter antallet af medarbejdere (1-9, 10-34 og 35+) og efter brancheforhold. I
undersøgelsen bruges Arbejdstilsynets (AT) 36 branchekoder.
Materialet er inddelt i 3*36=108 strata. Fra hvert stratum er der udtrukket 75 tilfældige p-numre. I enkelte
strata (6 strata) er der under 75 p-numre, her er så anvendt reglen, at der fra hver branche samlet skal
udtrækkes 3*75=225 p-numre.
I ra hegruppe ’Frisører og a de perso lig pleje’ er der på udtræk i gstidspu ktet ku tre
arbejdspladser med mere end 35 ansatte. Derfor er branchen inddelt i to strata med 1-9 ansatte og mindst
10 ansatte.
Definition af størrelsesgrupper
Alle udtagne arbejdspladser er kategoriseret i en af de tre størrelsesgrupper: 1-9 ansatte, 10-34 ansatte og
mindst 35 ansatte. Denne kategorisering er foretaget fra CVR-udtrækket. Kategoriseringen på
størrelsesgrupper er valg ud fra 1 Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmiljø § 6, der angiver følgende om
organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed:
1-9 ansatte: samarbejdet skal ske ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de
ansatte og eventuelle arbejdsledere.
10-34 ansatte: samarbejdet skal organiseres i en arbejdsmiljøorganisation.
mindst 35 ansatte: der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med to niveauer
et niveau til de
daglige opgaver og et niveau til de overordnede opgaver.
Udsendelse af spørgeskemaer
I september 2017 blev der udsendt invitationsbreve til samtlige 8.100 udtrukne arbejdspladser. Til
arbejdspladser med mere end 9 ansatte udsendes to breve, et stilet til ledelsesrepræsentanten og et stilet
til arbejdsmiljørepræsentanten. Til arbejdspladser med under 10 ansatte blev der udsendt et brev. I
brevene er angivet et link til det webbaserede spørgeskema.
I december 2017 og januar 2018 blev arbejdspladser, der ikke havde besvaret telefonisk, rykket. I marts
2018 blev der udsendt papirskemaer til de arbejdspladser, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet.
Dataindsamlingen blev afsluttet medio april 2018.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0152.png
Opgørelse af svar pr. arbejdsplads
Da NFA har udsendt et spørgeskema til både en arbejdsmiljørepræsentant og en ledelsesrepræsentant for
arbejdspladser med mere end ni ansatte, fremgår to besvarelser for flere arbejdspladser. I tilfælde af mere
end en besvarelse pr. arbejdsplads har NFA anvendt svarene på følgende måde:
For spørgs ål
ed svar uligheder e ’Ja’ eller ’Nej’ er der ved
odstride de svar
elle
arbejdsmiljørepræsentanten og ledelsesrepræsentanten, anve
dt svaret ’Ja’ so ar ejdspladse s e delige
svar. For alle øvrige spørgsmål i undersøgelsen anvendes arbejdspladsens gennemsnitlige score, som
arbejdspladsens samlede svar. Nedenstående eksempel illustrerer denne fremgangsmåde.
Hverken enig
Helt uenig
Uenig
eller uenig
Enig
Helt enig
1
2
3
4
5
Hvis ar ejds iljørepræse ta te har svaret ’E ig’
,
og ledelsesrepræse ta te har svaret ’Helt e ig’
bliver scoren for denne arbejdsplads 4,5.
,
Bortfaldsvægte og opgørelse over svarprocent
Der er forskellige bortfald i de enkelte strata, hvorfor resultaterne er vægtede med en bortfaldsvægt.
Bortfaldsvægten er forholdet mellem brutto-stikprøven og netto-stikprøven opgjort pr. stratum. Hvis alle
75 udtrukne arbejdspladser pr. stratum deltager i undersøgelsen, bliver bortfaldsvægten 1 (= 75/75).
Bran
he ” U dervis i g og forsk i g” ed ere e d
a satte har de højeste op åelse på
besvarelser ud af 75, dette giver den mindste vægt på 1,2 (= 75/62). Dvs., at besvarelser i denne kategori
tæller for 1,2 arbejdspladser.
Bra he ”Restaura ter og arer” ed
-9 ansatte har den laveste opnåelse
med 11 besvarelser ud af 75. Dette giver en vægt på 6,8. Den gennemsnitlige vægt er på 2,6.
Opgørelse 1. svarprocenter efter størrelsesgruppe
Arbejdspladsens størrelse
1- 9 ansatte
10 - 34 ansatte
Mindst 35 ansatte
I alt
Besvarelser
836
1.278
1.668
3.782
Udsendte spørgeskemaer
2.838
2.691
2.571
8.100
Svarprocent
29,46
47,49
64,88
46,69
Den samlede svarprocent er pt. 46,69 %, hvilket er lidt større end den tilsvarende opnåelse i 2015 på 43,7
%. Svarprocenten i 2017 er dog lavere end i 2012, som blev på 47,0 %.
Faktoranalyse
Med brug af en faktoranalysen er 8 spørgsmål transformeret om til to faktorer, der omhandler henholdsvis
tid og brug af viden af viden. De to faktorer forklarer tilsammen 72 % af de 8 spørgsmåls samlede variation.
Spørgsmålet om økonomi er udeladt i disse analyser.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0153.png
E høj faktorværdi for faktore ”Brug af vide ” etyder,
at arbejdspladsen anser viden for at være en
barriere for at kunne arbejde med arbejdsmiljøspørgsmål og vice versa. En høj faktorværdi for faktoren
”Tidpres” etyder,
at arbejdspladsen anser tidspres for at være en barriere for at kunne arbejde med
arbejdsmiljøspørgsmål og vice versa.
I nedenstående kort er vist gennemsnittet for de 36 brancher. I øverste højre ligger de brancher, som i
gennemsnit er vurderet til at både brug af viden og tidspres et en barriere.
Bilagsfigur 1. Prioritering af viden og tid som udfordringer for arbejdsmiljøarbejdet i de enkelte brancher
3 Færd
0.4
28 Restaurant
0.2
tidspres
36 Uni
33 Hospitaler
20 Nærings
5 Engros
4 Butik
26 Kultur
29 gods
13 T rans
8 Instal18 Landbrug
0.0
3015
passagerer
16 IT 35 UndervFilm
34 Læger
17 Kontor
31 Daginst
24 Frisør
6 El
12 T ekstil
19 Slagt
22 Religiøse
23 Vand
9 Kemi
27 Rengøring
21 Politi
25 Hotel 2 Opf
14
1 AnlægT ræ
11 Plast
-0.2
10 Metal
32Energi
7 Døgninst
-0.4
-0.2
0.0
0.2
0.4
Brug af viden
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0154.png
Bilagstabel 2.
Branche
01 Anlægsarbejde
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
03 Færdiggørelse af byggeri
04 Butikker
05 Engros
06 Elektronik
07 Energi og råstoffer
08 Installation og reparation af maskiner og udstyr
09 Kemi og medicin
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
12 Tekstil og papir
13 Transportmidler
14 Træ og møbler
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
17 Kontor
18 Landbrug skovbrug og fiskeri
19 Slagterier
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
23 Vand, kloak og affald
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
27 Rengøring
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
30 Transport af passagerer
31 Daginstitutioner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
35 Undervisning
36 Universiteter og forskning
Total
1-9
75
75
75
75
75
75
91
112
75
75
75
87
75
75
75
75
75
75
75
75
75
103
78
147
75
75
75
75
75
75
75
75
45
75
75
75
2.838
10-34
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
66
75
75
75
2.691
mindst 35
75
75
75
75
75
75
59
38
75
75
75
63
75
75
75
75
75
75
75
75
75
47
72
3
75
75
75
75
75
75
75
75
114
75
75
75
2.571
Total
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
225
8.100
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
B
ILAG
3.
Spørgeskemaet ’Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats – Spørgeskemaundersøgelse 2017’.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0157.png
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0158.png
Kære deltager
Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden
til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.
Hvad spørger vi om
Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om, hvordan I på din arbejdsplads
organiserer arbejdsmiljøindsatsen og om, hvilke arbejdsmiljøindsatser I gennemfører
inden for områder som psykisk arbejdsmiljø, fysiske krav i arbejdet og forebyggelse af
ulykker.
Sådan gør du
Det tager ca. 20 minutter at svare på spørgeskemaet. De fleste spørgsmål kan du svare
på ved blot at sætte et kryds. Ved enkelte spørgsmål skal du svare ved at skrive et tal.
Eksempel på afkrydsning
53. Er der efter lovændringen mere eller mindre tid
til arbejdsmiljøarbejdet for …..
(Sæt kun ét kryds i hver linje)
Mere
tid
Det
samme
Mindre
tid
Ved
ikke
1. den enkelte arbejdsmiljørepræsentant? .....................
2. den enkelte arbejdsleder? ........................................
Korrekt
afkrydsning
Rettet
afkrydsning
Kommer du til at sætte krydset i en forkert boks, så streg hele boksen ud og sæt
krydset i den rigtige boks.
Eksempel på talbesvarelse
45. Hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter
er der på arbejdspladsen? ............................................................
Spørgsmål til skemaet
Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet, så kontakt NFA på tlf. 25 47 75 39 alle
hverdage kl. 9-14 eller skriv en mail til [email protected].
På forhånd tak for hjælpen!
-
2
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0159.png
Spørgeskemaet vedrører hele den lokale arbejdsplads på den adresse, hvor arbejdet udføres til
daglig. Ikke for koncernen/moderselskabet/hele kommunen etc., som arbejdspladsen
eventuelt er en del af.
1. Hvor mangeansatte er der påarbejdspladsen?
1. Hvor mange ansatte er der på arbejdspladsen?
Skriv antal:
Er der ingen ansatte på arbejdspladsen, skal du ikke besvare resten af
spørgeskemaet, men blot svare "0" på spørgsmålet ovenfor og returnere
spørgeskemaet i den vedlagte svarkuvert. Tak for din medvirken!
2. Hvem udfylder dette spørgeskema?
(Sæt evt. flere kryds)
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ejer .......................................................................................................
Ledelsesrepræsentant ..............................................................................
Arbejdsmiljørepræsentant (tidligere benævnt sikkerhedsrepræsentant) .........
Tillidsrepræsentant eller anden medarbejderrepræsentant ...........................
Andre ....................................................................................................
Ejer
Ledelsesrepræsentant
Arbejdsmiljørepræsentant(tidligerebenævntsikkerhedsrepræsentant)
Tillidsrepræsentantellerandenmedarbejderrepræsentant
Andre
Ja
3. Er der på arbejdspladsen ansatte, der arbejder:
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Nej
Ved
ikke
Hvis ja - ca.
hvor mange
ansatte?
1. Hvor mangeansatte er der påarbejdspladsen?
i høj støj på mere end 85 dB? ..................................
med kemikalier (fx rengøringsmidler, opløsningsmidler,
lim, maling, ukrudts- eller insektbekæmpelsesmidler,
råvarer i form af væsker, pulvere og gasser)? ............
i dampe eller gasser (fx i lugtende omgivelser,
organiske opløsningsmidler, mados, brændstoffer)? ...
i støv eller røg (fx ved boring, slibning, arbejde på
byggepladser, ved udstødning fra maskiner, svejsning
eller ved afbrænding)? ............................................
med våde hænder en stor del af dagen? ....................
med biologiske materialer (fx dyr eller planter og
produkter heraf, affald, mikroorganismer, spildevand
eller kloak)? ..........................................................
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
1. Hvor mangeansatte er der påarbejdspladsen?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
1. Hvor mangeansatte er der påarbejdspladsen?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
1. Hvor mangeansatte er der påarbejdspladsen?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
1. Hvor mangeansatte er der påarbejdspladsen?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
1. Hvor mangeansatte er der påarbejdspladsen?
Ja
Nej
Vedikke
-
3
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0160.png
APV
4. Er der gennemført en Arbejdspladsvurdering (APV) på arbejdspladsen?
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja ...................................
Nej .................................
Ved ikke ..........................
Ja
Fortsæt med spm. 5
Nej
Fortsæt med spm. 10, side 6
Vedikke
1. Hvor mangeansatte er der påarbejdspladsen?
5. Hvornår er der senest gennemført en APV på arbejdspladsen?
Årstal
6. Hvad omhandlede APV-arbejdet i virksomheden?
(Sæt et kryds i hver linje)
Psykisk arbejdsmiljø ........................................................
Fysiske krav i arbejdet .....................................................
Støj ...............................................................................
Indeklima .......................................................................
Sikkerhed og ulykkesforebyggelse .....................................
Kemikalier ......................................................................
Dampe eller gasser ..........................................................
Støv eller røg ..................................................................
Vådt arbejde ...................................................................
Biologiske materialer .......................................................
Ja
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Nej
Ved
ikke
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
-
4
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0161.png
7. Er der som følge af APV-arbejdet udarbejdet
handleplan for at forbedre forholdene vedrørende ...
(Sæt et kryds i hver linje)
psykisk arbejdsmiljø? .......................................................
fysiske krav i arbejdet? ....................................................
støj? ..............................................................................
indeklima? ......................................................................
sikkerhed og ulykkesforebyggelse? ....................................
kemikalier? .....................................................................
dampe eller gasser? .........................................................
støv eller røg? .................................................................
vådt arbejde? ..................................................................
biologiske materialer? ......................................................
Ja
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Nej
Ved
ikke
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
8. Er der som følge af APV-arbejdet iværksat konkrete
aktiviteter for at forbedre forholdene vedrørende ...
(Sæt et kryds i hver linje)
psykisk arbejdsmiljø? .......................................................
fysiske krav i arbejdet? ....................................................
støj? ..............................................................................
indeklima? ......................................................................
sikkerhed og ulykkesforebyggelse? ....................................
kemikalier? .....................................................................
dampe eller gasser? .........................................................
støv eller røg? .................................................................
vådt arbejde? ..................................................................
biologiske materialer? ......................................................
Ja
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Nej
Ved
ikke
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja
Nej
Vedikke
9. Blev sygefraværet på arbejdspladsen inddraget i forbindelse med den seneste APV?
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja ...................................
Nej .................................
Ved ikke ..........................
Ja
Nej
Vedikke
-
5
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0162.png
Prioritering af arbejdsmiljø
10. I hvilken grad .....
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj
grad
I nogen
grad
I ringe
grad
Nej
Ved
ikke
er holdningen på arbejdspladsen, at
arbejdsmiljøet skal være bedre, end
reglerne kræver? .................................
prioriterer arbejdspladsen forebyggelse
af arbejdsmiljøproblemer højt? ..............
bliver medarbejderne involveret i beslut-
ninger, som påvirker deres arbejdsmiljø?
3.1 Er holdningen på arbejdspladsen, at arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
3.2Prioritererarbejdspladsenforebyggelseafarbejdsmiljøproblemerhøjt?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
3.3 Bliver medarbejderne involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Ja
Nej
Ved
ikke
(Sæt et kryds i hver linje)
11. Har repræsentanter for medarbejdere og ledelsen
inden for det seneste år afholdt den årlige
arbejdsmiljødrøftelse? .............................................
12. Er der fastlagt mål for det kommende års
arbejdsmiljøarbejde? ...............................................
4. Harrepræsentanterfor medarbejdereog ledelseinden fordetseneste årdrøftetindholdetaf detkommende årssamarbejdeomsikkerhedog sundhed?
Ja
Nej
Vedikke
5. Erdetinden for detseneste år fastlagt,hvordan samarbejdetomsikkerhed og sundhedskalforegå idetkommende år?
Ja
Nej
Vedikke
13. I hvilken grad ...
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj I nogen
grad
grad
I ringe
grad
Nej
Ved
ikke
får medarbejderne vejledning og instruktion i,
hvordan arbejdet udføres sikkert og sundheds-
mæssigt forsvarligt? ......................................
bliver der fulgt op på, om medarbejderne
udfører arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt
forsvarligt? ...................................................
9.1Fårmedarbejderne vejledningoginstruktioni,hvordanarbejdetudføressikkertogsundhedsmæssigtforsvarligt?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
9.2 Bliverder fulgtop på,ommedarbejderneudfører arbejdetsikkertogsundhedsmæssigtforsvarligt?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
-
6
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0163.png
14. I hvilken grad .....
(Sæt et kryds i hver linje)
får nyansatte medarbejdere en særlig
vejledning og instruktion i, hvordan
arbejdet udføres sikkert og
sundhedsmæssigt forsvarligt? .............
bliver der fulgt særligt op på, om
nyansatte medarbejdere udfører
arbejdet sikkert og sundheds-
mæssigt forsvarligt? ..........................
får unge medarbejdere på 18-24 år
en særlig vejledning og instruktion i,
hvordan arbejdet udføres sikkert og
sundhedsmæssigt forsvarligt? .............
bliver der fulgt særligt op på, om
unge medarbejdere på 18-24 år
udfører arbejdet sikkert og sundheds-
mæssigt forsvarligt? ..........................
I høj
grad
I nogen
grad
I ringe
grad
Nej
Ved
ikke
Ikke
rele-
vant
10.1Fårnyansatte medarbejdereensærlig vejledningoginstruktioni, hvordanarbejdetudføres sikkertogsundhedsmæssigtforsvarligt?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Ikkerelevant
10.2Bliver derfulgtsærligtop på, omnyansatte medarbejdereudfører arbejdetsikker og sundhedsmæssigtforsvarligt?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Ikkerelevant
10.3 Får unge medarbejdere på 18-24 år en særlig vejledning og instruktion i, hvordan arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Ikkerelevant
10.4 Bliver der fulgt særligt op på, om unge medarbejdere på 18-24 år udfører arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Ikkerelevant
15. Er der på arbejdspladsen inden
for det seneste år gennemført
konkrete indsatser for at .....
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj
grad
I høj grad
I nogen I ringe
grad
grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Nej
Arbejds-
pladsen har
ingen med-
arbejdere,
Ved
dette er
ikke aktuelt for
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
fastholde ældre medarbejdere på
arbejdspladsen? .................................
støtte medarbejderes tilbagevenden
til arbejde efter langtidssygemelding? ...
forebygge sygemeldinger ved at
gennemføre en tidlig forebyggende
indsats blandt medarbejderne? ............
11.1Erderpåarbejdspladsen indenfordetsenesteår gennemførtkonkreteindsatserforatfastholde ældremedarbejderepåarbejdspladsen?
11.2Erder påarbejdspladsen indenfordetsenesteårgennemførtkonkreteindsatser foratstøtte medarbejderestilbagevendentilarbejdeefter langtidssygemelding?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
11.3Erderpå arbejdspladsenindenfordetsenesteårgennemførtkonkrete indsatserforatforebygge sygemeldingervedatgennemgøre entidligforebyggendeindsats blandtmedarbejderne?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
16. Er der inden for det seneste år
indgået individuelle aftaler med
langtidssygemeldte om deres
tilbagevenden til arbejdspladsen?
....
Ja
12.Er derinden fordetsenesteår indgåetindividuelle aftalermed langtidssygemeldteomderestilbagevenden tilarbejdspladsen?
Nej
Ved
ikke
Arbejds-
pladsen har
ingen med-
arbejdere,
dette er
aktuelt for
Ja
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
-
7
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0164.png
Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø omhandler bl.a. forholdet mellem ledelse og ansatte, forholdet mellem de
ansatte indbyrdes samt balancen mellem krav i arbejdet og medarbejdernes personlige
ressourcer. Stress, trivsel, mobning, konflikter og vold er eksempler på elementer i det
psykiske arbejdsmiljø.
17. Er der på arbejdspladsen inden for
det seneste år gennemført kon-
krete indsatser for at .....
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj
grad
I nogen
grad
I ringe
grad
Nej
Ved
ikke
medarbejderne får tilstrækkelig
indflydelse på, hvordan og hvornår de
løser deres arbejdsopgaver? .................
sikre god intern kommunikation på
arbejdspladsen? ..................................
forebygge stor arbejdsmængde og
tidspres, der giver problemer for
medarbejderne? ..................................
forebygge og håndtere mobning? ..........
forebygge og håndtere konflikter og
skænderier? ........................................
prioritere og fordele arbejdsopgaverne
for at forebygge overbelastning af
medarbejderne? ..................................
16.1Erder påarbejdspladsen indenfordetsenesteårgennemførtkonkreteindsatser foratmedarbejderne fårtilstrækkeligindflydelse på,hvordan oghvornårde løserderesarbejdsopgaver?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
16.2Er der påarbejdspladsen indenfor detsenesteår gennemførtkonkreteindsatser foratgive medarbejdernemulighed for fagligudvikling?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
16.3Erder påarbejdspladsen indenfordetsenesteårgennemførtkonkreteindsatser foratgive medarbejderneanerkendelseog påskønnelsei arbejdet?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
16.4Erderpåarbejdspladsen indenfordetsenesteår gennemførtkonkreteindsatserforatsikre godinternkommunikationpåarbejdspladsen?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
16.5Er derpåarbejdspladsen indenfor detseneste årgennemførtkonkrete indsatserfor atforebygge storarbejdsmængde ogtidspres,der giverproblemer formedarbejderne?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
16.6Erderpåarbejdspladsen indenfordetsenesteår gennemførtkonkreteindsatserforatprioritere ogfordelearbejdsopgaverneforatforebyggeoverbelastningafmedarbejderne?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
18. Er der på arbejdspladsen inden
for det seneste år gennemført
konkrete indsater for at .....
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj
grad
I nogen I ringe
grad
grad
Nej
Arbejds-
pladsen har
ingen med-
arbejdere,
Ved
dette er
ikke aktuelt for
støtte medarbejdere med følelsesmæssigt
belastende arbejde? .............................
forebygge og håndtere vold eller trusler
om vold? .............................................
17.1Er derpå arbejdspladseninden fordetsenesteår gennemførtkonkrete indsaterfor atstøtte medarbejderemed følelsesmæssigtbelastende arbejde?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
17.2 Er der på arbejdspladsen indenfor detseneste år gennemførtkonkrete indsater for atforebygge og håndtere vold eller trusler omvold?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
-
8
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0165.png
I høj
grad
19. Bliver ledere med personaleansvar
uddannet i at håndtere det psykiske
arbejdsmiljø?
....................................
(Sæt kun ét kryds)
I nogen
grad
I ringe
grad
Nej
Ved
ikke
18.Bliverlederemedpersonaleansvaruddannetiathåndteredetpsykiskearbejdsmiljø?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
I høj
grad
20. Har ledere med personaleansvar
de rette kompetencer til at håndtere
det psykiske arbejdsmiljø?
(Sæt kun ét kryds)
I nogen
grad
I ringe
grad
Nej
Ved
ikke
18.Bliverlederemedpersonaleansvaruddannetiathåndteredetpsykiskearbejdsmiljø?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
21. Har arbejdspladsen .....
(Sæt et kryds i hver linje)
Ja
Nej
Ved
ikke
en politik eller retningslinjer om forebyggelse eller
håndtering af stress? ...................................................
en politik eller retningslinjer om forebyggelse eller
håndtering af mobning? ...............................................
19.1 Har arbejdspladsen en politik eller retningslinjer omforebyggelse eller håndtering af stress?
Ja
Nej
Vedikke
19.2 Har arbejdspladsen en politikeller retningslinjer omforebyggelse ellerhåndtering af mobning?
Ja
Nej
Vedikke
22. Har arbejdspladsen en politik eller ret-
ningslinjer om forebyggelse eller hånd-
tering af vold eller trusler om vold?
.............
(Sæt kun ét kryds)
Ja
20. Har arbejdspladsen en politik eller retningslinjer om forebyggelse eller håndtering af vold eller trusler om vold?
Nej
Ved
ikke
Ikke
relevant
Ja
Nej
Vedikke
Ikkerelevant
-
9
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0166.png
Fysiske krav
Fysiske krav i arbejdet omhandler den arbejdsmæssige belastning af kroppens muskler og led.
Belastningen sker fx i forbindelse med tunge løft, hyppigt gentagede bevægelser og uhensigts-
mæssige arbejdsstillinger, herunder længerevarende stillesiddende arbejde.
23. Er der på arbejdspladsen inden
for det seneste år gennemført
konkrete indsatser for at .....
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj
grad
I nogen I ringe
grad
grad
Nej
Arbejds-
pladsen har
ingen med-
arbejdere,
dette er
Ved
ikke aktuelt for
forebygge overbelastninger pga.
tunge løft af ting eller personer? ......
forebygge overbelastninger pga.
fysisk krævende træk og skub? ........
forebygge overbelastninger pga.
ensidigt arbejde - fx pakkearbejde
eller længere tids slibe- eller polere-
arbejde? ........................................
forebygge problemer med arbejds-
stillinger - fx arbejde med bøjet
eller vredet ryg, stående arbejde,
arbejde med armen løftet over
skulderhøjde eller knæliggende
arbejde? .......................................
23.1 Er der påarbejdspladsen indenfor detsenesteår gennemførtkonkrete indsatserfor atforebygge overbelastningerpga. tunge løftafting eller personer?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
23.2Erderpåarbejdspladsenindenfordetsenesteårgennemførtkonkreteindsatserforatforebyggeoverbelastningerpga.fysiskkrævendetrækogskub?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
23.3Erderpåarbejdspladsenindenfordetsenesteårgennemførtkonkreteindsatserforatforebyggefysiskudmattelse?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
23.4Er derpå arbejdspladsenindenfor detsenesteår gennemførtkonkrete indsatserfor atforebyggeoverbelastninger pga.ensidigtarbejde- fxpakkearbejde eller længeretids slibe-eller polerearbejde?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
I høj
grad
24. Bliver medarbejderne inddraget i
planlægningen og tilrettelæggelsen
af deres arbejdsopgaver med henblik
på at mindske fysiske belastninger
mest muligt?
.....................................
(Sæt kun ét kryds)
I nogen
grad
I ringe
grad
Nej
Ved
ikke
24.Bliver medarbejderneinddragetiplanlægningen og tilrettelæggelsenaf deresarbejdsopgaver medhenblik på atmindske fysiskebelastninger mestmuligt?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
-
10
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0167.png
Støj
Støj omhandler både høreskadende støj og generende støj. Generende støj kan fx være andre
menneskers tale, trafik og ventilation.
Arbejds-
pladsen har
ingen med-
arbejdere,
dette er
Ved
ikke aktuelt for
25. Er der på arbejdspladsen inden
for det seneste år gennemført
konkrete indsatser for at .....
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj
grad
I nogen I ringe
grad
grad
Nej
undgå høreskadende støj (over 85dB)
fra maskiner, arbejdsprocesser og
værktøj? .......................................
mindske generende støj? ................
27.1Er derpå arbejdspladseninden fordetsenesteår gennemførtkonkrete indsatserfor atundgå høreskadendestøj(over80dB) framaskiner, arbejdsprocesserog værktøj?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
27.2Er der påarbejdspladsen indenfor detseneste årgennemførtkonkrete indsatserfor atmindske generendestøj?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
Indeklima
Indeklima omhandler især temperatur, træk og luftkvalitet.
Arbejds-
pladsen har
ingen med-
arbejdere,
Ved
dette er
ikke aktuelt for
26. Er der på arbejdspladsen inden
for det seneste år gennemført
konkrete indsatser for at .....
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj
grad
I nogen
grad
I ringe
grad
Nej
mindske problemer med varme,
kulde eller træk? ............................
forbedre luftkvaliteten? ...................
30.1 Erder påarbejdspladseninden fordetsenesteår gennemførtkonkrete indsatserforatmindskeproblemer medvarme, kuldeellertræk?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
30.2Erderpåarbejdspladsenindenfor detsenesteårgennemførtkonkreteindsatserforatforbedreluftkvaliteten?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
-
11
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0168.png
Sikkerhed og forebyggelse af ulykker
En arbejdsulykke er en pludselig og uventet hændelse i forbindelse med arbejdet, der kan føre
til personskade.
27. Er der på arbejdspladsen inden for det seneste år gennemført konkrete indsatser
for at forebygge arbejdsulykker?
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
I høj grad .................
I nogen grad .............
I ringe grad ..............
Nej ..........................
Ved ikke ...................
Ikke relevant .............
Ejer
Ledelsesrepræsentant
Arbejdsmiljørepræsentant(tidligerebenævntsikkerhedsrepræsentant)
Tillidsrepræsentantellerandenmedarbejderrepræsentant
Andre
Ikkerelevant
28. Gennemføres der sikkerheds-
gennemgange på arbejdspladsen?
....
(Sæt kun ét kryds)
Mindst
Mindst en gang
Mindst
en gang hvert
om må- halve en gang Sjæld-
år
om året nere Aldrig
neden
34.Gennemføresdersikkerhedsgennemgangepåarbejdspladsen?
Mindst en gang ommåneden
Mindst en gang hvert halve år
Mindst en gang om året
Sjældnere
Aldrig
Ved
ikke
Vedikke
Ofte
29. Foretages der eftersyn og vedlige-
holdelse af lokaler, inventar og
maskiner på arbejdspladsen?
...........
Ofte
Af og
til
Af og til
Sjældent Aldrig
Sjældent
Aldrig
Ved
Ikke
ikke relevant
Vedikke
Ikkerelevant
35.Foretagesdereftersynogvedligeholdelseaf lokaler,inventarogmaskinerpåarbejdspladsen?
(Sæt kun ét kryds)
-
12
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0169.png
30. Hvor ofte .....
(Sæt et kryds i hver linje)
Somme- Sjæld-
Ved
Ikke
Altid Ofte tider
ent
Aldrig ikke relevant
36.1Hvorofteholdesarbejdspladsenryddelig?
Altid
Ofte
Sommetider
Sjældent
Aldrig
Vedikke
Ikkerelevant
holdes arbejdspladsen ryddelig? .......
vurderes risikoen for ulykker, når der
indføres nye arbejdsgange, maskiner
eller materialer?..............................
undersøges sikkerheden, hvis en
ulykke har været ved at ske? ...........
36.2Hvoroftevurderesrisikoenforulykker,nårderindføresnyearbejdsgange,maskinerellermaterialer?
Altid
Ofte
Sommetider
Sjældent
Aldrig
Vedikke
Ikkerelevant
36.3Hvorofte undersøgessikkerheden,hvis enulykkeharværettætvedatske?
Altid
Ofte
Sommetider
Sjældent
Aldrig
Vedikke
Ikkerelevant
31. Er der inden for det seneste år sket en arbejdsulykke på arbejdspladsen?
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja ...................................
Nej .................................
Ved ikke ..........................
Ja
Fortsæt med spm. 32
Fortsæt med spm. 34, side 14
Nej
Vedikke
32. Blev arbejdsulykken anmeldt?
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja ...................................
Nej .................................
Ved ikke ..........................
Ja
Nej
Vedikke
33. Har arbejdspladsen brugt hændelsen til at forebygge fremtidige arbejdsulykker?
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
I høj grad ........................
I nogen grad ....................
I ringe grad .....................
Nej .................................
Ved ikke ..........................
Ikke relevant ...................
Ja
Nej
Vedikke
Svar4
Svar5
Svar6
-
13
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0170.png
Kemikalier, støv og vådt arbejde
'Kemikalier og støv' omhandler indånding og berøring af fx kemikalier, dampe, gasser, røg og
støv i arbejdet. 'Vådt arbejde' omhandler arbejde med våde hænder en stor del af arbejds-
dagen.
Arbejds-
pladsen har
ingen med-
arbejdere,
dette er
Ved
ikke aktuelt for
34. Er der på arbejdspladsen inden
for det seneste år gennemført
konkrete indsatser for at .....
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj
grad
I nogen
grad
I ringe
grad
Nej
forebygge problemer med dampe og
gasser? ............................................
forebygge problemer med kemikalier? ..
forebygge problemer med støv og røg?
forebygge probelmer med vådt arbejde,
hvor medarbejderne har våde hænder
en stor del af dagen? ..........................
forebygge problemer med biologiske
materialer? .......................................
39.1Er der påarbejdspladsen indenfor detsenesteår gennemførtkonkreteindsatser foratforebygge problemermed kemikalier, dampe,gasser, røgeller støv?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
39.2Er derpå arbejdspladseninden fordetsenesteår gennemførtkonkrete indsatserfor atforebygge problemermed vådtarbejde, hvormedarbejderne harvåde hænderen stordelafdagen?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
39.2Er derpå arbejdspladseninden fordetsenesteår gennemførtkonkrete indsatserfor atforebygge problemermed vådtarbejde, hvormedarbejderne harvåde hænderen stordelafdagen?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
39.2Er derpå arbejdspladseninden fordetsenesteår gennemførtkonkrete indsatserfor atforebygge problemermed vådtarbejde, hvormedarbejderne harvåde hænderen stordelafdagen?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
39.2Er derpå arbejdspladseninden fordetsenesteår gennemførtkonkrete indsatserfor atforebygge problemermed vådtarbejde, hvormedarbejderne harvåde hænderen stordelafdagen?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
Arbejdspladsenharingenmedarbejdere,detteeraktueltfor
Arbejdsmiljø i arbejdspladsens strategi, drift og ledelse
35. Indgår nogle af følgende elementer/aktiviteter
i organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet på
arbejdspladsen?
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj I nogen I ringe
grad grad
grad
Nej
Ved
ikke
Arbejdsmiljø er skrevet ind i virksomhedens
overordnede strategi ............................................
Der måles systematisk på udviklingen af
virksomhedens arbejdsmiljø ..................................
Den øverste ledelse efterspørger resultater
på arbejdsmiljøområdet ........................................
Arbejdsmiljø er et punkt på personale-
/medarbejder-/produktionsmøder ..........................
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.2Indgårnogle affølgendeelementer/aktiviteteriorganiseringenafarbejdsmiljøarbejdetpå arbejdspladsen?Arbejdsmiljøerskrevetindivirksomhedensoverordnede strategi
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.3 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteteri organiseringenaf arbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen? Denøversteledelse efterspørgerresultater påarbejdsmiljøområdet
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.4Indgårnogleaffølgendeelementer/aktiviteteriorganiseringenafarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Dermålessystematiskpåudviklingenafvirksomhedensarbejdsmiljø
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
-
14
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0171.png
Organisering af arbejdsmiljøarbejdet
36. Er der en arbejdsmiljøorganisation (AMO) på arbejdspladsen?
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja ...................................
Nej .................................
Ved ikke ..........................
Ja
Fortsæt med spm. 37
Fortsæt med spm. 40 på denne side
Nej
Vedikke
Arbejdsmiljøuddannelse
Ja,
mindst
halv-
delen
Ja,
under
halv-
delen
Ja,
alle
37. Har arbejdsmiljørepræsentanterne
gennemført den obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelse?
.................
38. Har arbejdslederne gennemført
den obligatoriske arbejds-
miljøuddannelse?
.............................
39. Har medlemmerne af arbejdsmiljø-
organisationen (AMO) deltaget i
supplerende arbejdsmiljøuddannelse
af minimum 1�½ dags varighed
inden for det seneste år?
..................
Nej
ingen
Ved
ikke
54.Hararbejdsmiljørepræsentanternegennemførtdenobligatoriskearbejdsmiljøuddannelse?
Ja, alle
Ja,mindsthalvdelen
Ja,underhalvdelen
Nej, ingen
Vedikke
55.Hararbejdsledernegennemførtdenobligatoriskearbejdsmiljøuddannelse?
Ja, alle
Ja,mindsthalvdelen
Ja,underhalvdelen
Nej, ingen
Vedikke
56. Har medlemmerneaf arbejdsmiljøorganisationen (AMO)deltagetisupplerende arbejdsmiljøuddannelse afminimum1�½ dagsvarighed indenfor detsenesteår?
Ja, alle
Ja,mindsthalvdelen
Ja,underhalvdelen
Nej, ingen
Vedikke
Ja
40. Har arbejdspladsen haft tilsyn fra Arbejdstilsynet
inden for det seneste år?
........................................
41. Er der på arbejdspladsen gjort brug af ekstern
vejledning om arbejdsmiljø?
...................................
44.Er deren arbejdsmiljøorganisation (AMO)på arbejdspladsen?
Nej
Ved
ikke
Ja
Nej
Vedikke
44.1 Er der et(eller flere) arbejdsmiljøudvalg?
Ja
Nej
Vedikke
-
15
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0172.png
42. Er arbejdspladsen omfattet af en arbejdsmiljøcertificering?
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja ...................................
Nej .................................
Ved ikke ..........................
Ja
Fortsæt med spm. 43
Fortsæt med spm. 44 på næste side
Nej
Vedikke
43. Hvad motiverede arbejdspladsen
til at blive arbejdsmiljøcertificeret?
(Sæt et kryds i hver linje)
I høj I nogen I ringe
grad grad
grad
Nej
Ved
ikke
Et ønske om at integrere virksomhedens
arbejdsmiljøledelse med andre ledelsesprocesser
og systemer (som fx kvalitets- eller miljøledelses-
systemer) .......................................................
Et ønske om at gøre arbejdsmiljøprocesser i
virksomheden mere strukturerede og gennem-
sigtige ............................................................
Et ønske om at styrke og støtte arbejdsmiljø-
bevidstheden internt i virksomheden blandt ledere
og medarbejdere ..............................................
Et ønske om at sende signaler til kunder og
samarbejdspartnere om et godt arbejdsmiljø .......
Et ønske om at undgå tilsyn fra Arbejdstilsynet ....
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
-
16
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0173.png
44. Hvad ser du som udfordringerne for jeres arbejdsplads i arbejdsmiljøarbejdet?
Nedenfor er anført 6 forhindringer. Du skal prioritere forhindringerne, som du vurderer
dem, forskelligt: Fra 1 til 6, hvor den største forhindring prioriteres med et 1-tal, den
næststørste med 2 og så videre, og endelig skal du prioritere den mindste forhindring
med 6.
Du må ikke skrive samme tal ud for 2 forhindringer.
Prioriter forhindringerne
fra 1 til 6
Forbedring af arbejdsmiljøet giver ikke økonomiske gevinster
for virksomheden ..............................................................
Arbejdsmiljøarbejdet tager for lang tid .................................
Vi ved ikke nok om risikofaktorerne i arbejdet .......................
Vi ved ikke nok om, hvad vi skal gøre for at forbedre
arbejdsmiljøet ...................................................................
Vi har ikke tilstrækkeligt kendskab til reglerne ......................
Reglerne er for vanskelige at forstå .....................................
-
17
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0174.png
45. Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn?
(Sæt et kryds i hver linje)
Helt
enig
Hverken
enig eller
Enig
uenig
Uenig
Helt
uenig
Arbejdsmiljøarbejdet er ikke økonomisk
fordelagtigt for arbejdspladsen .....................
Det er vanskeligt for ledelsen at finde tid til
arbejdsmiljøarbejdet ...................................
Det er vanskeligt for medarbejderne at finde
tid til arbejdsmiljøarbejdet ...........................
Det er vanskeligt at finde information om
regler og bestemmelser på arbejdsmiljø-
området ....................................................
Det er vanskeligt at forstå regler og
bestemmelser på arbejdsmiljøområdet ..........
Det er vanskeligt at efterleve regler og
bestemmelser på arbejdsmiljøområdet ..........
Det er vanskeligt at finde viden og vejledning
til løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer ..
Det er vanskeligt at forstå viden og vejledning
til løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer ..
Det er vanskeligt at omsætte viden og vejled-
ning til løsning af konkrete arbejdsmiljø-
problemer ...................................................
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43.1 Indgårnogleaf følgendeelementer/aktiviteter iorganiseringen afarbejdsmiljøarbejdetpåarbejdspladsen?Arbejdsmiljøeretpunktpå dagsordenenpåledermøder
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Nej
Vedikke
43. Her til sidst: Må vi kontakte virksomheden med henblik på en eventuel
medvirken i kvalitative undersøgelser af arbejdsmiljø og arbejdsmiljø-
indsatser?
2.Hvemudfylderdettespørgeskema?
Ja ...................................
Nej .................................
Ja
Nej
-
18
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0175.png
Du er nu færdig med spørgeskemaet.
Mange tak for hjælpen.
-
19
-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0176.png
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 469: Orientering om resultatet af undersøgelse af danske virksomheders arbejdsmiljøindsats, fra beskæftigelsesministeren
1939164_0178.png
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
T 39 16 52 00
F 39 16 52 01
E [email protected]
W www.nfa.dk