Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
31. august 2018
Vedrørende redegørelse fra Faaborg-Midtfyn Kommune om manglende ak-
tiv indsats for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 11. juni 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, hvor jeg bad jer om at
fremsende en redegørelse for manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere.
Baggrunden var en tidligere fremsendt redegørelse fra maj 2018, som jeg vurdere-
de ikke var fyldestgørende.
I brevet blev I derfor bedt om at fremsende en ny opfølgende skriftlig redegørelse,
hvor det bl.a. skulle fremgå hvilke nye initiativer, som var igangsat for at rette op
på den manglende aktive indsats - og hvornår det kunne forventes, at lovgivningens
krav ville blive opfyldt.
Jeg har den 9. juli 2018 modtaget redegørelsen fra Faaborg-Midtfyn Kommune i et
brev, underskrevet koncernchef Mette Gaarde-Fink.
Af jeres redegørelse fremgår det bl.a., at I har indført struktur for sagsstammer, og
at I fra den 1. juli til 15. august gennemfører en omfattende sagsgennemgang, der
skal sikre, at alle borgere, der ikke er tilbudt aktiv indsats rettidigt, får et tilbud hur-
tigst muligt. Jeg noterer mig i denne forbindelse, at I forventer at overholde lov-
givningens krav om rettidig aktiv indsats den 1. september 2018.
Jeg vil gerne takke for redegørelsen, og jeg ser frem til at følge kommunens udvik-
ling på området. Jeg har i den forbindelse bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering om at udarbejde en foreløbig status til mig, når vi har data for september
2018.
CVR 10172748
J.nr.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen