Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 453
Offentligt
1933705_0001.png
Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
31. august 2018
Vedrørende redegørelse fra Rudersdal Kommune om manglende aktiv ind-
sats for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 11. juni 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, hvor jeg bad jer om at
fremsende en redegørelse for manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere.
Baggrunden var en tidligere fremsendt redegørelse fra maj 2018, som jeg vurdere-
de ikke var fyldestgørende.
I brevet blev I derfor bedt om at fremsende en ny opfølgende skriftlig redegørelse,
hvor det bl.a. skulle fremgå hvilke nye initiativer, som var igangsat for at rette op
på den manglende aktive indsats - og hvornår det kunne forventes, at lovgivningens
krav ville blive opfyldt.
Jeg har den 9. juli 2018 modtaget redegørelsen fra Rudersdal Kommune i et brev,
underskrevet borgmester Jens Ive og vicekommunaldirektør Birgitte N. Lundgren.
Af jeres redegørelse fremgår det, at I bl.a. har ændret samtaleforløb for dagpenge-
modtagere, så det sikres at der i højere grad gives rettidige aktiveringstilbud. Det
fremgår desuden, at I vil indføre en mere systematisk opfølgning og styring af, at
flere dagpengemodtagere kommer i et virksomhedsrettet tilbud. Jeg noterer mig i
denne forbindelse, at I forventer, at man fra oktober 2018 vil kunne se effekten af
de nye tiltag.
Jeg vil gerne takke for redegørelsen, og jeg ser frem til at følge kommunens udvik-
ling på området. Jeg har i den forbindelse bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering om at udarbejde en foreløbig status til mig, når vi har data for december
2018.
CVR 10172748
J.nr.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen