Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
31. august 2018
Vedrørende opfølgende redegørelse fra Køge Kommune om manglende aktiv
indsats for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 11. juni 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, hvor jeg bad jer om at
fremsende en redegørelse for manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere.
Baggrunden var en tidligere fremsendt redegørelse fra maj 2018, som jeg vurdere-
de ikke var fyldestgørende.
I brevet blev I derfor bedt om at fremsende en ny opfølgende skriftlig redegørelse,
hvor det bl.a. skulle fremgå hvilke nye initiativer, som var igangsat for at rette op
på den manglende aktive indsats - og hvornår det kunne forventes, at lovgivningens
krav ville blive opfyldt.
Jeg har den 8. august 2018 modtaget redegørelsen fra Køge Kommune i et brev,
underskrevet arbejdsmarkedschef Bjarne Andersen.
Af jeres redegørelse fremgår det, at I bl.a. har indført en ny ledelsesstruktur, som
skal skabe bedre styring med indsatsen for dagpengemodtagere. Derudover er der
indført en mere systematisk monitorering af rettidigheden, samt en række nye initi-
ativer på dagpengeområdet. Jeg noterer mig i denne forbindelse, at I forventer at
leve op til lovgivningens krav om senest 6 måneder.
Jeg vil gerne takke for redegørelsen, og jeg ser frem til at følge kommunens udvik-
ling på området. Jeg har i den forbindelse bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering om at udarbejde en foreløbig status til mig, når vi har data for december
2018.
CVR 10172748
J.nr.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen