Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Ang. manglende aktiv indsats
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
En analyse fra sommeren 2017 viste, at mange kontanthjælpsmodtagere hverken
fik aktiv indsats eller mentorstøtte. Efterfølgende viste en ny opgørelse på tværs af
ydelsesgrupper, at også en del dagpengemodtagere ikke deltog eller havde deltaget
i et aktivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt. Det er en problematik, jeg ik-
ke kan sidde overhørig.
Aktiv indsats kan være med til at forkorte ledighedsperioden for dagpengemodta-
gere. Derfor skrev jeg til samtlige danske kommuner for at gøre opmærksom på
min bekymring over den manglende aktiv indsats, herunder også manglende samta-
ler i kontaktforløbet.
Den 9. april sendte jeg desuden et særskilt brev til Rudersdal, Brøndby, Holbæk,
Hillerød, Køge, Roskilde og Faaborg-Midtfyn Kommune, som var blandt de dår-
ligste til at give et aktivt tilbud til dagpengemodtagere inden for tidspunktet for ret
og pligt. I brevet bad jeg dem om at redegøre for:
Hvad de generelt gør for at sikre, at dagpengemodtagere ikke overlades til sig
selv på offentlig forsørgelse.
Hvad de fremadrettet vil gøre for, at dagpengemodtagere får en rettidig indsats.
Da fem ud af syv kommuner ikke svarede tilfredsstillende på mine spørgsmål, bad
jeg Rudersdal, Faaborg-Midtfyn, Brøndby, Hillerød og Køge Kommune om at ind-
sende opfølgende redegørelser. Dette med fokus på, hvordan de
konkret
vil sikre, at
der bliver givet aktiv indsats til dagpengemodtagere til tiden. Jeg bad kommunerne
om at beskrive nye konkrete initiativer, samt hvornår de kunne forvente at opfylde
lovgivningens krav.
Jeg har nu gennemgået de fem opfølgende redegørelser, som også er vedlagt til ud-
valgets orientering. Det er vurderingen, at samtlige kommuner denne gang har ud-
arbejdet fyldestgørende redegørelser, der beskriver konkrete tiltag til at afhjælpe
problemet med manglende indsats. Jeg vedlægger redegørelserne til udvalgets ori-
entering.
Samtidig har jeg orienteret kommunerne om, at jeg fortsat følger deres individuelle
udvikling på området meget tæt sammen med Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
31. august 2018
J.nr.
2018 - 3729