BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Værdig reform

Case-samling – 6 konkrete forslag til forbedring

af bestemmelserne om ﬂeksjob og førtidspension

#VærdigReform

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

Indhold

Forord

Behov for at ændre bestemmelserne

om ﬂeksjob- og førtidspension

Ret til at vælge for de mest syge og nedslidte

Forslag 1

Ingen langtrukken sagsbehandling

Forslag 2

Bedre rettigheder til personer i ressourceforløb

Forslag 3

Nemmere adgang til fastholdelsesﬂeksjob

Forslag 4

Ordentlig kompensation for nedsat arbejdsevne

Forslag 5

Sikring af løn- og arbejdsvilkår for ﬂeksjobbere

Forslag 6

Publikationen udgives i samarbejde med:

Udgivere:

59 organisationer

Politisk

ansvarlig:

Ellen K. Lykkegaard (3F), Mona

Striib (FOA), Camilla Gregersen (Dansk

Magisterforening), Mette Kindberg (HK),

Lasse Bjerg Jørgensen (BUPL)

Redaktion:

Nanna Mørch, Malene Haarder og Camilla

Dybdahl Hildebrandt (FOA)

Produktion:

Graﬁsk Team/MH og FOAs trykkeri

IN_6 forslag til forbedring af førtidspensions- og ﬂeksjob_01112017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM

Forord

Behov for at ændre bestemmelserne

om ﬂeksjob- og førtidspension

Det er nu snart 5 år siden reformen af førtidspension

og ﬂeksjob trådte i kraft. Intentionerne med reformen er

gode. Det har mange steder knebet med implemente-

ringen, hvorfor diverse projekter og præciserende

skrivelser er sat i søen. Men det er ikke tilstrækkeligt.

Loven trænger til at blive præciseret, idet der er mulighed

for alt for stor kommunal variation i, hvordan loven skal

tolkes. Dertil kommer, at Ankestyrelsen har anlagt en

meget stram fortolkning af lovteksten.

Nogle oplever en decideret uværdig behandling og mis-

tro, som ofte er med til at gøre dem mere syge, nogle

oplever en sociale deroute, og alt sammen er det med

til at undergrave folks oplevelse af et velfærdssamfund

med et sikkerhedsnet, der griber borgere i fald.

Det kan vi ikke være bekendt. Det kan kun gå for lang-

somt med at få rettet op på disse alvorlige skampletter.

Problemerne er alt for alvorlige, til at småjusteringer er

nok. I takt med, at kommunernes muligheder for at stille

krav, sanktionere mv. er steget, er borgernes rettigheder

skrumpet.

Derfor er 59 organisationer, der alle oplever hvordan

syge, nedslidte og handicappede slår sig alvorligt på

hjælpesystemet, gået sammen om 6 forslag til at for-

bedre reformen.

Denne case-samling er et bilag til de 6 forslag.

En del af de personer, der har valgt at stå frem og for-

tælle netop deres historie, har ønsket at være anonyme

og optræder derfor ikke med deres rigtige navn.

Redaktionen kender deres identitet.

Venlig hilsen

59 organisationer, der mener, at førtidspensions-

og ﬂeksjobreformen skal forbedres

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM

Ansatte Tandlægers Organisation, AskovFonden, Bedre

Psykiatri, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderfor-

bundet, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Artist

Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Fibromyalgi-Forening,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Journalist Forbund,

Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniør Fore-

ning, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk

Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin,

Dansk Skuespillerforbund, Danske Elitesportsudøveres

Forening, Danske Handicaporganisationer, Den Danske

Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening,

Den danske Præsteforening, Den Sociale Retshjælps

Fond, DJØF, 3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Desig-

nere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af

Speciallæger FAS, Fængselsforbundet, Gigtforeningen,

Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Hovedorgani-

sationen af Oﬃcerer i Danmark, Hærens Konstabel-

og Korporalforening, Håndbold Spiller Foreningen,

Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA,

Kommunikation og Sprog, Landsforeningen af ﬂeks-

og skånejobbere, Landsforeningen LEV, Malerforbundet

i Danmark, Pharma Danmark, PROSA, Psykiatrifonden,

Scleroseforeningen, Serviceforbundet, SIND, Social-

politisk Forening, Socialpædagogerne SL, Spillerfore-

ningen, TAT Foreningen af tekniske og administrative

tjenestemænd, Tandlægeforeningen, Teknisk Lands-

forbund, Uddannelsesforbundet, Yngre Læger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM

Ret til at vælge for

de mest syge og nedslidte

Forslag 1

Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb,

ﬂeksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.

En del mennesker tvinges igennem nytteløse arbejds-

prøvninger og behandlinger for at afsøge en even-

tuel bagatelagtig og ofte imaginær arbejdsevne til et

arbejdsmarked, der ikke er der for dem.

Mange bliver mere syge af det, og der bruges uforholds-

mæssigt mange ressourcer i forhold til de begrænsede

gevinster.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Jens Henrik

57-årig mand, der har arbejdet som pædagog og gade-

medhjælper, brækker for 3 år siden 5 ribben blot ved at

hoste. Ribbenene vil ikke hele og lægerne ﬁnder ud af,

at det skyldes knogleskørhed. Kort efter får Jens Henrik

endvidere konstateret muskelgigt.

Jens Henriks fysiske funktionsevne er svært nedsat, så

han modtager hjemmehjælp. Han kan på grund af smer-

ter kun sove 20 minutter ad gangen. Manden er afhængig

af en rollator.

Hans søn foretager alle indkøb og vedligeholder hus og

have. Jens Henrik kan kun holde møder af maksimum

15-20 minutter ad gangen.

Rehabiliteringsteamet vurderer, at Jens Henrik skal

gennemgå et ressourceforløb på 4 år, fordi der er mulig-

hed for at behandle muskelgigten medicinsk, på smerte-

klinik, og den kan ’brænde ud’ med tiden. Problemet er,

at den medicin han kan tage for muskelgigten, vil for-

værre hans knogleskørhed, så egen læge vil ikke udskrive

medicinen. Hospitalets endokrinologiske afdeling har

vurderet, at behandlingen af knogleskørheden er optimal.

Egen læge har skrevet ﬂere attester, hvor han ikke ser

nogen muligheder for fremtidige beskæftigelsesmulig-

heder. I attesterne har lægen påpeget, at Jens Henrik får

det dårligere af kommunens sagsbehandling og tiltag.

Ressourceforløbet består af smerteklinik og varmt-

vandsbassin, som alene vil forbedre livskvaliteten og ikke

funktionsevnen. Genoptræningsplanen kan han ikke gen-

nemføre på grund af knogleskørheden. Psykologforløbet

kan hjælpe ham med at håndtere konstante smerter.

Formålet er, at arbejdsevnen skal afprøves inden for det

administrative område, men lægekonsulenten har udtalt,

at han ikke må have stillesiddende arbejde.

Jens Henrik har klaget over ressourceforløbet, men

kommunen har fået medhold i Ankestyrelsen. Ankesty-

relsen skriver blandt andet: ”Vi er opmærksomme på,

at din praktiserende læge har oplyst, at det formentlig

er udelukket, at du vil kunne varetage nogen form for

beskæftigelse. Det ændrer dog ikke på vores vurdering

af, at det ikke er udelukket, at din arbejdsevne vil kunne

udvikles. Vi bemærker, at de lægelige oplysninger i sagen

kun er et delelement blandt en række social- og arbejds-

markedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurde-

res”. Jens Henrik søger om førtidspension på det fore-

liggende grundlag, som kommunen giver afslag på.

I januar 2017 får Jens Henrik konstateret hjertesvigt,

men det kommer han hurtigt i behandling for. Der bliver

lavet en funktionstest i eget hjem, og der udarbejdes en

socialmedicinsk vurdering på det foreliggende af klinisk

funktion. Det fremgår af vurderingen, at: ”Der er ﬂere

konkurrerende lidelser, der tilsammen nedsætter funk-

tionsniveauet til det ubetydelige. Det er undertegnedes

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

vurdering, at det er osteoporosen, der er den domine-

rende årsag til den nedsatte funktionsevne. På baggrund

af patientens helbredsmæssige udfordringer vurderes

det ikke realistisk, at funktionsevnen vil bedres. Det er

svært at pege på relevante skånehensyn, da der pga. de

mange handicaps ikke vil være hensyn, der er fyldestgø-

rende nok”.

Sagen behandles igen i rehabiliteringsteamet, der mener,

at der mangler lægelig dokumentation i forhold til, om

arbejdsevnen er ubetydelig.

Kommunen indhenter herefter supplerende udtalelse fra

klinisk funktion. Klinisk funktion udtaler: ”Den nedsatte

hjertepumpefunktion har en selvstændig betydning for

patientens nedsatte funktionsniveau, som sammen med

patientens øvrige lidelser nedsætter funktionsniveauet

til det ubetydelige. Der er som beskrevet i den tidligere

socialmedicinske vurdering på det foreliggende ikke

yderligere behandlingsmuligheder af nogle af lidelserne.

Selvom patientens muskelgigt måske spontant kan

bedres, står denne lidelse, i forhold til funktionsevnen,

dog i skyggen af de øvrige”.

Rehabiliteringsteamet har for nylig indstillet Jens Henrik

til førtidspension. Han afventer kommunens afgørelse.

Karin

49-årig kvinde, der er uddannet pædagog, er diagnosti-

ceret med hypermobilitetssyndrom, ﬁbromyalgi, slidgigt

i lænderygsøjlen med fremadglidning af nederste læn-

dehvirvel samt diskusudposning, slidgigt i halsrygsøjlen,

scoliose (rygskævhed), skulderproblemer, urinsyregigt og

belastningsreaktion/stress.

I 2012 bliver Karin bevilget ﬂeksjob på 17 timer ugentligt

i SFO, men stopper på grund af sygdom og modtager

derefter ledighedsydelse.

Karin kommer i praktik i 7 måneder. Praktikken viser, at

hun kun kan arbejde 3 gange 1 time om ugen med pas-

sende skånehensyn. Herefter bliver arbejdsevnen atter

søgt udviklet i et forløb ved en anden aktør. Da det stadig

ikke lykkes, hverken Karin eller ﬂeksjobambassadøren

at ﬁnde job eller praktiksted med de rette skånehensyn,

kommer Karin i jobcafé, hvor hun skal søge jobs og/eller

ﬁnde praktiksted. Hun begynder derefter i ny praktik

i 3 gange 1 time, men hun må afbryde praktikken efter

2 uger på grund af helbredsproblemerne.

Karin kan hækle 2 gange 10 minutter om ugen. Hun har

nogle dage så kraftige smerter, at hun ikke kan komme

ud af sengen. Nærtstående foretager stort set alle hus-

lige opgaver. Hun kan ikke gå ret langt, og hun kan ikke

stå i køkkenet i mere end 10-15 minutter ad gangen.

At tage et bad kræver badestol og alt hendes energi.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Hun kan ikke selv foretage indkøb. Karin tager meget

smertestillende medicin hver dag, men det kan alligevel

ikke tage hendes smerter.

Egen læge oplyser i 2016, at sygdommen er kronisk uden

forventning om bedring, hverken smertemæssigt eller

funktionsmæssigt. Tværtimod vil alderen forventeligt

påvirke i negativ retning i forhold til funktionen.

Speciallæge i Arbejdsmedicin ﬁnder, at funktionsniveauet

allerede er vurderet varigt og væsentligt nedsat i forbin-

delse med ﬂeksjobbevillingen i 2012. Der er ikke lægelige

forbehold i forhold til aktiviteter for at afklare og udvikle

funktionsniveauet. Speciallægen vurderer, at selv om

der kan være bedring, så vil det ikke betyde, at Karin kan

komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked.

Kommunen vil alligevel afklare hendes arbejdsevne

i endnu en praktik, før sagen kan sendes til vurdering

i rehabiliteringsteamet med henblik på en evt. førtids-

pension. Men sagsforløbet stopper, fordi Karin må af-

bryde praktikkerne, da hendes helbred forværres.

Kommunens sagsbehandling stopper dermed også.

Der er ansøgt om førtidspension på det foreliggende

grundlag, hvor der afventes en afgørelse.

Lisbeth

Lisbeth på 56 år har senest været ansat i ﬂeksjob som

pædagogmedhjælper på en folkeskole. Hun måtte stoppe

i ﬂeksjobbet på grund af et højt sygefravær. Lisbeth har

en invaliderende colitis (tarmsygdom), med en psykisk

overbygning af angst for uheld. Derudover har Lisbeth

rygproblemer på grund af Scheuermann syndrom (krum

ryg) samt andre lidelser.

Målet fra jobcentrets side har været at afklare Lisbeths

erhvervsevne i et praktikforløb, så det kan bevises at

restarbejdsevnen er lig nul i alle erhverv.

Lisbeths colitis har på grund af krav og utryghed om

fremtid og økonomi, gjort det stadigt sværere for hende

at bevæge sig uden for egen hoveddør, så praktik har ikke

været muligt at gennemføre.

Lisbeth er tilkendt et ressourceforløb i 3 år med et

utal af irrelevante tilbud, som Lisbeth skal tage imod.

Hun er fx bevilget en økonomivejleder, skønt Lisbeth

aldrig har haft problemer med at styre sin økonomi og

dette på trods af, at hun ikke har haft mange penge til

rådighed. Hun har desuden fået tilbud, der bygger på

sundhedskoordinatorens formodninger om gennembrud

og nye muligheder vedrørende medicinering af colitis

– disse gennembrud er dog ikke sket inden for den form

for colitis, som Lisbeth lider af.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Rehabiliteringsteamet havde forud for mødet og sam-

talen med Lisbeth truﬀet beslutning om afslag på før-

tidspension. Sagsbehandleren havde forud for mødet

oplyst, at man ikke gav førtidspensioner i denne kom-

mune, og Lisbeth skulle derfor forvente noget andet.

Henny

Henny er 54 år og har tidligere arbejdet som bl.a. køkken-

medhjælper og dagplejer. 4 diskusprolapser og et lænde-

skred giver hende mange smerter og en dårlig nattesøvn.

Henny har på grund af sine fysiske helbredsproblemer

været i ﬂeksjob siden 2008, senest et miniﬂeksjob på

1 time, 5 dage ugentligt, hvor hun smurte madpakker.

Da smerterne tog til, blev hun sygemeldt og derefter fyret

i 2016.

I juni 2017 får Henny afslag på førtidspension, på trods

af, at en række lægelige specialister alle er enige om,

at Hennys funktionsevne er varigt nedsat til det ubetyde-

lige, og der ikke er håb om nogensinde at få tilknytning

til arbejdsmarkedet igen. De lægelige udredninger

oplyser desuden, at Hennys førlighed er i fare, hvis hun

kommer i endnu en arbejdsprøvning.

Også ﬂeksjobkonsulenten oplyser, at der ikke kan peges

på nye udviklingsmuligheder.

Alligevel vurderer rehabiliteringsteamet, at Henny skal

på smerteklinik, og da der ikke er tid på den nærliggende

smerteklinik, skal hun transporteres liggende i en am-

bulance i 1 time hver vej, fordi hun ikke kan sidde i en bil

så længe. Derefter skal Henny i et praktikforløb, hvor hun

skal fokusere på de kommunikative opgaver i stedet for

de fysiske.

Fra Arbejdsmedicinsk Klinik samt smerteklinikken op-

lyses det, at et forløb på smerteklinik ikke vil forbedre

arbejdsevnen, men at der højest kan håbes på smer-

telindring.

Situationen med konstant at afvente afklaring er meget

opslidende for Henny og derfor skriver Henny et brev til

borgmesteren. Borgmesteren inviterer Henny til møde.

I tilknytning til mødet ændrer borgmesteren rehabilite-

ringsteamets anbefaling: Henny skal ikke i et nyt praktik-

forløb.

Aktuelt afventer Henny, hvad der så skal ske i hendes

sagsforløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Bonna

Bonna arbejder som pædagogmedhjælper, da hun i

2014 får en branddør af jern i hovedet. Hun lider i dag af

kroniske følger af en hjernerystelse. Hun er meget følsom

overfor lys og lyde, har problemer med søvn, koncentra-

tion, hukommelse, og så har hun konstant hovedpine.

Bonna er tidligere sportsudøver på konkurrenceplan og

har ikke tidligere haft problemer med sit helbred.

Der går mere end 1 år, før Bonna kommer i gang med

genoptræning på hjerneskadecenter BOMI efter arbejds-

ulykken. Udover denne genoptræning har kommunen

også besluttet, at Bonna skal afprøves i arbejde blot

4 måneder efter, at genoptræningen er påbegyndt.

Derfor begynder Bonna 1 time ugentligt på et pleje-

center, hvilket hun ikke kan klare. I stedet bliver arbejds-

prøvningen til 1 time om ugen hos en præst. Men Bonna

er end ikke i stand til at arbejde blot 20 minutter på den

ene time, og hun stopper derfor også hos præsten.

På trods af, at Hjerneskadecentret i Roskilde efter 1 års

forløb har anbefalet, at Bonna ikke skal arbejde mere,

bliver hun ikke indstillet til førtidspension. Hun bevilges

i stedet et 3-årigt ressourceforløb med mange af de

samme indsatser som dem, Bonna allerede har gennem-

gået i regi af Hjernecentret BOMI. Men denne gang skal

det blot kaldes ressourceforløb.

De tiltag som kommunen sætter ind med i ressourcefor-

løbet, er et coachforløb, der blot gør hende dårligere.

Coachen ved ingenting om følger og hensyn efter en

hjernerystelse. Meningen er også, at Bonna skal i endnu

en arbejdsprøvning om et halvt år, selvom den tidligere

viste med al tydelighed, at Bonna ikke magter det.

Bonna har det nu så dårligt, at det også går ud over

hendes familieliv. Det afspejler sig nu i, at det er særdeles

vanskeligt for Bonna at klare de perioder, hvor hendes

børn og mand er hjemme i ferierne, da det giver uro i

hjemmet.

Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens afgørelse om

bevilling af ressourceforløb og mener, at kommunen skal

arbejde med Bonnas ’energiforvaltning’.

Bonna er på grund af sin hjernerystelse, kommunens

tiltag og uvished om, hvad hun kan blive tvunget ud i,

i en konstant stresstilstand. Udover sin nattesøvn hviler

Bonna sig op til 8 timer dagligt, hvoraf hun sover i ﬂere

af timerne.

Arbejdsskadestyrelsen har truﬀet afgørelse om, at Bon-

nas varige mén er 15 procent og erhvervsevnetabet er

85 procent - dette er dog anket af arbejdsgivers forsik-

ringsselskab.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Sarah

Sarah på 64 år lider af slidgigt i begge hænder og i læn-

deryggen og ﬁk en arbejdsskade, der førte til ophør af

opstartet uddannelse som social- og sundhedshjælper.

Sarah er meget smerteplaget og har svært ved at klare

egne huslige opgaver. Hun har skånebehov i forhold til

rygbelastende og stillesiddende arbejde og har behov for

hyppige skift. Sarah har fået afslag på seniorførtidspen-

sion fra kommunen med den begrundelse, at ordningen

er så ny, at kommunen ikke ved, hvordan de skal gribe

sådanne ansøgninger an. Ankestyrelsen har stadfæstet

kommunens afgørelse på trods af kommunale sagsbe-

handlingsfejl.

Meningen med seniorførtidspension er, at personer med

mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan slippe for at

blive arbejdsprøvet, hvis de har haft langvarig tilknytning

til arbejdsmarkedet og har fået nedsat arbejdsevne.

Ankestyrelsen har vurderet, at Sarahs arbejdsevne er

varigt nedsat, men at det ikke kan udelukkes, at hun igen

kan blive selvforsørgende fx i et ﬂeksjob. Sarah går på

folkepension i 2018 og udsigten til at få et job, der kan

rumme hendes skånebehov inden da, er yderst ringe.

Bente

Bente har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet

indenfor social- og sundhedsområdet.

I 2014 er hun bevilget et ressourceforløb efter et syge-

dagpengeforløb med omfattende problemer med bevæ-

geapparatet samt svære kognitive problemer. Lægeligt

er der enighed om, at der er tale om et meget lavt sta-

tionært funktionsniveau både fysisk og kognitivt.

Lægerne mener, at der er tale om en neurologisk lidelse,

men der ﬁndes ikke sikre tegn, der kan give anledning til

en endelig diagnose. Der mistænkes både Alzheimers og

sclerose. Egen læge har allerede i 2013 i brev til jobcen-

tret vurderet, at førtidspension er det mest realistiske

grundet Bentes meget lave funktionsniveau.

I indsatsplanen til ressourceforløbet peges der i 2014 på

at bostøtte, henvisning til hjerneskadekoordinator, praktik,

træning og hjælpemidler vil kunne hjælpe Bente videre.

Bente har dog fået afslag på bostøtte, og der er ikke

taget kontakt til hjerneskadekoordinator på trods af at

ressourceforløbet har været i gang i 3 år.

Bente får betalt fysioterapibehandling via sin sygeforsik-

ring. Den handler primært om at vedligeholde nuværende

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

funktionsniveau så lang tid, det kan lade sig gøre. Der-

udover har hun fået vejledning af ergoterapeut i forhold

til indretning af hjemmet samt hjælpemidler.

Der er ikke sket tiltag vedrørende afklaring eller udvikling

af arbejdsevnen, så indtil videre er hun parkeret på res-

sourceforløbsydelse.

Christian

En 56-årig mand, der i 2007, som følge af et overfald,

har fået en rygskade og kognitive problemer, arbejder en

kort periode derefter som tolk, men må opgive på grund

af koncentrationsproblemer. Christian lider derudover

af andre sygdomme og er det meste af tiden bundet til

hjemmet. Han har problemer med at tage sig af sine

børn og er blevet mindre og mindre social. Hans fritids-

interesser er smuldret, og lægerne mener ikke, at de kan

gøre mere for at hjælpe ham. I 2013 har Christian søgt

førtidspension på det forelæggende grundlag, men fået

afslag.

I 2015 får Christian et ressourceforløb, hvor meningen er,

at han skal afprøves, men det lykkes aldrig. Han får det

væsentligt dårligere, og hans sagsbehandler vurderer,

at det ikke har noget formål at afprøve ham, fordi han er

for dårlig. Der bliver indhentet ﬂere lægelige oplysnin-

ger, og han indstilles til førtidspension, men får afslag.

Rehabiliteringsteamet vurderer, at han skal i endnu et

ressourceforløb i 2 år, så hans arbejdsevne kan søges

udviklet ved hjælp af støtte fra en mentor.

Carol

Carol er en 57-årig kvinde, der blev sygemeldt i 2012

efter et langvarigt arbejdsliv. Medlemmet ﬁk i forbindelse

med stop af sygedagpenge i 2014 afslag på henholdsvis

ﬂeksjob og førtidspension. Begge afgørelser blev anket

og efterfølgende stadfæstet i Ankestyrelsen. I stedet ﬁk

Carol tilkendt et ressourceforløb.

Carol har siden 7-års alderen haft diagnosen pseudoxan-

thoma elasticum, som er en alvorlig bindevævssygdom.

Sygdommen har med tiden blandt andet angrebet øjnene

og betyder, at Carol i dag er stort set blind. Sygdommen

betyder ligeledes, at hun lider af svære hudproblemer,

åreforkalkning i læggen, som medfører besværet gang,

ligesom hun danner seneknuder i hænderne. Ydermere er

medlemmet i behandling for hjerteﬂimmer og astma.

Hun er så begrænset af sit nedsatte syn, at hun, når hun

færdes ude, går med hvid blindestok, og hun kan hverken

se fjernsyn eller læse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Forud for ressourceforløb var Carol i arbejdspraktik,

hvor hun i en brugs skulle aﬂæse udløbsdatoer på varen

med en lup. I ressourceforløb på 2 år var Carol i en ny

arbejdspraktik, hvor hun kopierede linjer fra et Word-

dokument til et andet Word-dokument. Derudover deltog

hun i et kursus for blinde, som hun allerede havde delta-

get i tidligere. Under ressourceforløbet udviklede Carol en

depressiv tilpasningsreaktion med ﬂere selvmordsforsøg.

Efter 2 år på ressourceforløb ﬁk Carol tilkendt førtids-

pension.

Marie Louise Bache

Marie Louise Bache har været langtidssygemeldt ﬂere

gange på grund af ﬁbromyalgi. Tidligere er det lykkes

Marie Louise at kæmpe sig tilbage, men denne gang

vil det ikke lykkes, og kommunens hjælp gør det blot

sværere.

I 2015 bliver hun fyret på grund af en langtidssygemel-

ding. Der er allerede ﬂere udtalelser og statusattester

fra læger, der dokumenterer, at ﬁbromyalgien forringer

hendes liv og arbejdsevne. Hendes egen læge skriver

ligefrem, at kommunens håndtering af Marie Louises

sag har forværret hendes sygdom, så hun er blevet

kronisk udbrændt af ﬁbromyalgien og presset fra kom-

munen.

Det samme konkluderer 2 udtalelser fra Arbejdsmedi-

cinsk klinik, som skriver: ”Lad være med at presse hende

mere. I gør hendes sygdom værre”. Men som Marie

Louise fremhæver er det nytteløst med lægernes doku-

mentation, for kommunen tager det ikke til efterretning.

Siden 2015 har Marie Louise været i ﬂere arbejdsprøv-

ninger, som konkluderer, at hun kan arbejde 2 gange

3 timer om ugen med 1 dags hvile mellem.

Alligevel mener kommunen ikke, at hun er tilstrækkeligt

afklaret til fx et ﬂeksjob, selvom hun havde et ﬂeksjob på

hånden efter en arbejdsprøvning. Kommunen vil i stedet

have Marie Louise i endnu en arbejdsprøvning i en lager-

virksomhed, fordi de mener, hendes arbejdsevne stadig

kan udvikles.

David Kopel

David Kopel er 45 år gammel. Han er tidligere pædagog, kok

og elitesportsudøver. Han har altid været en aktiv mand,

som har fået mest muligt ud af livet, indtil han i efteråret

2015 får diagnosen PPMS, der er en form for progressiv

sclerose. David har derfor ikke lang tid tilbage at leve i, og

hans sidste tid vil være præget af store smerter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

David sygemeldes grundet sygdommen og hans helbred

forværres hastigt. Han bliver kontaktet af kommunen,

hvor han indkaldes til samtale. David tror, at de hurtigt vil

tildele ham førtidspension.

I stedet oplever David, at kommunen ikke opfatter ham

som værende dårlig nok til at kunne få en førtidspension.

Det første rehabiliteringsteam afgør i stedet, at David

skal i et 10 uger langt ressourceforløb for at afklare hans

arbejdsevne.

David sendes i et udviklingsforløb fra 1. marts - 16. maj

2016, hvor han oplever nederlag efter nederlag, da han

ikke er i stand til at udføre selv forholdsvis simple op-

gaver. Han har store problemer med koncentration og

hukommelse, og i de 10 ugers arbejdsprøvning har han

dage, hvor han næsten ikke kan gå. David føler sig yd-

myget i ressourceforløbet og stiller sig uforstående over

for, hvorfor han skal i arbejdsprøvning. David oplever des-

uden, at hele forløbet forværrer hans sygdom yderligere,

fordi det stresser ham utrolig meget.

Efter arbejdsprøvningen vil kommunen have nye læge-

undersøgelser. Dette opfatter David endnu en gang som

et udtryk for kommunens mistænkeliggørelse af ham og

mistro til, at han er dødeligt syg.

Han kommer til undersøgelse hos en speciallæge og en

neuropsykolog, som begge vurderer, at sygdommen er

stærkt fremadskridende, og at arbejdsevnen er varigt op-

hørt. Disse resultater medtages på andet møde i rehabi-

literingsteamet, hvor David efter et forløb, der har varet

i 2 år, bliver indstillet til førtidspension. David modtog af-

gørelse om tilkendt førtidspension 29. september 2017.

Helle

Helle er en ufaglært kvinde på 52 år, som altid har ar-

bejdet. Hendes seneste ansættelse var som pædagog-

medhjælper fra 2008-2012. Hun blev opsagt på grund

af sygdom. Efter opsigelsen overgik hun til sygedagpenge

i en periode, derefter modtog hun kontanthjælp fra de-

cember 2013.

Helle har en hjerneskade med vedvarende kognitiv for-

styrrelse, som blandt andet påvirker korttidshukommel-

sen. Derudover lider hun af slidgigt i nakken, Menières

sygdom (en ørelidelse med påvirkning af hørelse og

balance), KOL, utæt hjerteklap, dystoni (bevægeforstyr-

relser), drophånd, følger efter en fodfraktur og et alko-

holafhængighedssyndrom.

Helle har haft et periodevis alkoholmisbrug sideløbende

med, at hun har passet sit arbejde. Selv fortæller hun,

at misbruget tog overhånd i forlængelse af, at hun i 1997

mistede en datter i forbindelse med fødslen og efterføl-

gende var gravid 2 gange, hvor fostrene døde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Helle er i dag ude af sit alkoholmisbrug, og har været

det snart 3 år, men hjerneskaden og følgevirkningerne

er varige.

Helles sag bliver forelagt for rehabiliteringsteamet i

efteråret 2016. Ingen af de lægelige papirer peger på,

at Helle har en funktionsevne, som er forenelig med

arbejdsmarkedet. Ingen læger kan pege på behandlings-

muligheder eller udviklingspotentiale.

I en speciallægeerklæring fra Socialmedicinsk Enhed,

konkluderes det: ”(Helle) har problemer med at varetage

basale primære behov som personlig hygiejne og klare

sig i hjemmet, og har derfor aktuelt en hjemme træner

en gang per uge.” Videre vurderes det: ”At funktionsev-

nen er nedsat til det ubetydelige og dette varigt. Finder

ikke indikation for arbejdsprøvning eller andet arbejds-

markedsrettet tiltag”.

Den læge, der deltog i mødet med rehabiliteringsteamet,

ﬁk i referatet noteret, at han ”på ingen måder ser udvik-

lingspotentiale”.

Alligevel blev der givet afslag på førtidspension, og

kommunen tilkendte et 2-årigt ressourceforløb med

yderligere afklaring fra oktober 2016.

Behovet for hjælp i hjemmet er der fortsat, så kommunen

har bevilget varig hjælp i hjemmet, men kommunen fast-

holder samtidig, at arbejdsevnen kan udvikles på trods af,

at lægerne siger det modsatte.

Helle har overvejet selv at søge om førtidspension, men

har aftalt med sin sagsbehandler, at denne skal samle de

lægelige oplysninger igen for at vurdere, om kommunen

ikke selv ﬁnder grundlag for at rejse sagen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Ingen langtrukken sagsbehandling

Forslag 2

Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på 5 år. Hvis kommunen inden for 5 år

ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering,

ﬂeksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Som en undersøgelse publiceret i Avisen.dk 11. oktober

2017 viser, modtager 2.790 personer, svarende til lidt

over hver femte, ingen indsats i deres ressourceforløb.

Alt for mange oplever langtrukken sagsbehandling,

dårlige og skødesløse indsatser, frister der kun gælder

for borgeren, men ikke for kommunen. Kommunen

placerer borgere på en billig ydelse og svigter sin for-

pligtelse til at hjælpe syge, nedslidte og handicappede

videre på en værdig, respektfuld og seriøs måde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 2

Anni

Anni, der tidligere har arbejdet som souschef i en børne-

have, har fået en kronisk belastning fra et tidligere æg-

teskab, hvor hendes ægtefælle var skizofren/psykotisk.

Hun har derfor været sygemeldt siden 2011.

Anni er udredt og diagnosticeret med depression og post-

traumatisk stresssyndrom. Hun har haft ﬂere forløb ved

ﬂere forskellige psykologer. Det er vurderet, at der ikke er

ﬂere behandlingsmuligheder, hverken medicinske eller

terapeutiske. Anni har en meget lav tærskel for udløsning

af psykiske symptomer, og egen læge vurderer, at der ikke

er mulighed for tiltag på arbejdsmarkedet, der kan fast-

holde hende. Anni har forgæves forsøgt et beskæftigel-

sestiltag, hvor hun skulle arbejde 2 timer hver anden dag.

En speciallæge har i 2013 vurderet, at det på grund af

det langvarige forløb og den beskedne bedring vurderes

usandsynligt, at Anni kan vende tilbage til arbejdsmar-

kedet på fuld tid.

Den kliniske psykolog, som har behandlet Anni i 5 år, an-

befaler, at kommunen vurderer hendes sag med henblik

på førtidspension. Psykologen har endvidere udtalt under

et socialmedicinsk samarbejdsmøde i kommunen i 2013,

at Anni bør fritages for tilbud. Han påpeger, at hendes

tilstand er stationær, og at behandlingsmulighederne er

udtømte. Han skriver senere i januar 2014, at medicinsk

behandling ikke ændrer funktionsniveauet. Endvidere

påpeger han, at forsøg på arbejdspraktikker er uden held,

og at hun kun lige magter at opretholde de mest basale

funktioner i hverdagen over for familien. De tiltag på

aktivering, der har været afprøvet, har medført, at Anni

ﬁk det værre. En anden psykolog skriver i 2014, at Annis

arbejdsevne er ubetydelig.

Sagsbehandleren i jobcentret vurderer i egne notater,

at Annis kognitive funktioner bliver dårligere og skaderne

synes irreversible. Anni bevilges et 4-årigt ressourcefor-

løb. Forløbet indeholder socialpsykiatrisk støtte, indsats

i forhold til angst og social kontakt samt motion og en

ikke konkretiseret beskæftigelsesrettet indsats, fx prak-

tik. Anni oplever, at det hjælper en lille smule på hendes

livskvalitet, men det er ikke noget, der får hende tættere

på arbejdsmarkedet. De 3 praktikker, Anni har været i,

er alle afbrudt, fx fordi hun ﬁk voldsomme angstanfald,

ikke kunne koncentrere sig, ikke kunne genkende børne-

nes og de voksnes ansigter, blev stresset, gik i panik, ﬁk

hovedpine og forhøjet blodtryk. Endvidere har Anni intet

overskud, når hun kommer hjem. Anni klager over at være

tilkendt et ressourceforløb, men kommunen fastholder

afgørelsen med den begrundelse, at der ikke har været

iværksat en tværfaglig og koordineret indsats. Ankesty-

relsen gav kommunen medhold. Egen læge skriver

i 2017, at tilstanden vurderes som kronisk med diag-

nosen kronisk belastningsreaktion.

18. april 2017 behandler rehabiliteringsteamet sagen

igen, og indstiller til fortsat ressourceforløb med den

begrundelse: ”At Anni stadig efter 3 år i ressourceforløb

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 2

ikke har udviklet sig hen mod at kunne varetage en plads

på arbejdsmarkedet” og ”Rehabiliteringsteamet vurderer

dog ikke, at der i sagen foreligger dokumentation, der

utvetydigt underbygger, at Anni ikke på sigt kan udvikles

til at kunne varetage en plads på arbejdsmarkedet – evt.

under beskyttede vilkår”. Teamet lægger også vægt på,

at de iværksatte indsatser har været for kortvarige til at

kunne opnå en virkning. Rehabiliteringsteamet har ikke

nogen kommentarer til, at praktikkerne er blevet afbrudt

pga. forværret helbred. Kommunen træﬀer afgørelse om

endnu et ressourceforløb frem til 2019.

Anni søger førtidspension på det foreliggende grundlag,

men kommunen giver afslag. Sagen er nu i Ankestyrelsen.

Kirsten

Kirsten er 55 år og uddannet social- og sundhedshjæl-

per. Hun blev sygemeldt af fysiske årsager fra sit ﬂeksjob

i 2013 og derfor opsagt. Kirsten har haft hjertestop på

grund af en hjertelidelse. Hun har mistet en voksen datter

med 3 børn. Hun har også mistet sin storebror. Begge

tab har været inden for meget kort tid. Kirsten har udover

sine store fysiske vanskeligheder med sin hjertelidelse,

KOL, astma, ryglidelse, mave- og tarmproblemer, også

psykiske problemer, hvor PTSD bl.a. er nævnt.

Egen læge har skrevet, at den psykiske tilstand er rele-

vant behandlet og stationær.

Kirsten er aktuelt i gang med sit andet ressourceforløb,

hvor hun har fået tilknyttet en coach fra jobcentret.

Hun magter ikke at deltage i en praktik. Derudover har

hun i nuværende ressourceforløb, deltaget i et træ-

ningsforløb, i bassintræning, kredsløbstræning og styr-

ketræning. Derudover har hun haft forløb ved diætist og

deltaget i smertehåndteringsforløb. Det beskrives fra

fysioterapeut, at hun har fået gode redskaber med sig fra

forløbet, særligt i forhold til ressourcetænkning og øko-

nomisering med kræfter. Overstående forløb er nu alle

stoppet, og aktuelt træner Kirsten på egen hånd i lokalt

træningscenter. Derudover går hun ture dagligt.

Kommunen har altså reelt opgivet at ﬁnde ﬂere relevante

tilbud, der kan hjælpe Kirsten, og alligevel bliver hun ikke

bevilget en førtidspension, selvom ﬂeksjob har været forsøgt.

Lonnie

Lonnie er 43 år og uddannet social- og sundhedsassi-

stent. Hun ﬁk i 2011 stillet diagnosen PTSD efter længe-

revarende belastning på hendes arbejdsplads med grove

overfald og krænkelser. Lonnie arbejdede med at gen-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 2

optræne svært udadreagerende borgere med erhvervede

hjerneskader. I 2012 ﬁk hun en blodprop i hjernen,

formentlig udløst af stress, som betød, at hun også ﬁk

talebesvær.

Lonnie er i det daglige præget af nedsat hukommelse og

koncentration, dårlig søvn, isolationstendens og angst.

Dertil kommer slidgigt i nakken. Hun har i en årrække

været fulgt af en psykiater med speciale i PTSD, som

siden 2013 har gjort klart, at hun ikke kan tåle belastnin-

gen ved at skulle deltage i arbejdsprøvningsforløb eller

nogen anden form for aktivering, og at dette risikerer at

forværre hendes tilstand.

I 2013 ﬁk Lonnie tilkendt et ressourceforløb, hvis eneste

indhold har været, at hun skulle fremmøde 1 time om

ugen på en bondegård og drikke kaﬀe. Hun blev kørt frem

og tilbage til bondegården i den periode hun var der.

Lonnie havde det så dårligt, at hun ofte ikke kunne

møde den ene time om ugen, og til sidst blev forløbet

afbrudt, da der ingen udvikling var. Lonnie ﬁk tilkendt

førtidspension i 2016.

Jens Jørgen

Jens Jørgen er en 61-årig mand, der i mange år har

arbejdet som brolægger. Han er opereret i begge hofter,

men er også generelt nedslidt. Han lider af spinalstenose

(rygsygdom med smerteudstråling) som følge af lipo-

matose (knudedannelser), og han har smerter i ryggen

og venstre knæled.

Jens Jørgen er forsøgt revalideret til gårdmand i en

praktik i perioden november 2013 - juli 2014. Kommunen

stoppede dog revalideringen i juni 2014 med den be-

grundelse, at Jens Jørgen kun kunne arbejde 12 �½ time

ugentligt, og at han derfor ikke kunne blive selvforsør-

gende. Endvidere vurderede kommunen, at hans sag

skulle forelægges rehabiliteringsteamet. Jens Jørgen ﬁk

derfor stoppet sin revalideringsydelse og havde derefter

ikke noget indtægtsgrundlag.

Først 6 måneder senere blev hans sag forelagt for reha-

biliteringsteamet, som indstillede til et ressourceforløb.

De mente, at det endnu ikke var åbenbart, at Jens Jørgen

arbejdsevne var nedsat i sådant omfang, at den ikke

kunne bedres, og Jens Jørgen var derfor ikke berettiget

til ﬂeksjob. I den kommunale afgørelse fremgik det

videre, at vurderingen var, at Jens Jørgens helbreds-

mæssige begrænsninger ikke kunne forklare, at han kun

kunne arbejde 12 �½ time ugentligt - og at virksomheds-

revalideringen til gårdmand i øvrigt ikke var velvalgt set

i lyset af hans helbredsmæssige begrænsninger.

Endvidere var der kun forsøgt med øgning af arbejdstiden

i 1 uge, hvilket ikke var tilstrækkeligt. Det fremgik også,

at man alligevel vurderede, at Jens Jørgen med den rette

støtte ville kunne genopnå tilknytning til arbejdsmarke-

det med henblik på selvforsørgelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 2

Fra januar 2015 startede Jens Jørgens ressourceforløb

med ressourceforløbsydelse. Rehabiliteringsteamet vur-

derede, at ressourceforløbet skulle indeholde smerte-

behandlingsforløb, målrettet træning, tilbud om sund-

hedssamtale med fokus på vægttab, tilbud om rygestop,

bevilling af relevante hjælpemidler for at øge funktions-

evnen samt ﬂere ’snusepraktikker’, dvs. forskellige

praktikforløb af kortere varighed, hvor der tages hensyn

til smerterne.

I ressourceforløbet har Jens Jørgen hidtil været til

sundhedssamtaler og en enkelt praktik, som dog måtte

opgives på grund af rygsmerter. Ressourceforløbet er

blevet administrativt forlænget ad ﬂere omgange.

Senest frem til 31. januar 2018, da kommunen ikke har

haft tid til at behandle sagen. Jens Jørgen har fået det

værre og ønsker nu førtidspension.

Kommunen har efterfølgende betalt en godtgørelse

svarende til 6 måneders ressourceforløbsydelse for den

periode, hvor Jens Jørgen ikke havde nogen indtægt.

Jens Jørgen har anket afgørelsen om ressourceforløb.

Ankestyrelsen har givet kommunen medhold.

Stefan

Da Stefan er 35 år, får han konstateret sclerose. Kort

efter, at diagnosen bliver stillet, indledes en mangeårig

kamp med kommunen. Det er nu 7 år siden.

Sygdommen betyder hurtigt, at det bliver vanskeligt

for Stefan at passe et normalt arbejde, hvorfor han får

tilkendt sygedagpenge. Stefan ønsker et ﬂeksjob, men

får afslag. I stedet skal han i et ressourceforløb, hvor det

skal kortlægges, hvad han kan.

Sygdommen bliver løbende mere og mere indgribende på

Stefans førlighed og kognitive funktioner. Der er mange

ting i ressourceforløbet, der ikke giver den store mening

for Stefan. Fx har han svært ved at forstå, at udskiftning

af badekar med en bruser, og bevilling af el-cykel skal

gøre så stor en forskel, at han dermed får mulighed for

at tage et arbejde.

På trods af ﬂere lægeerklæringer i forløbet, der alle

påpeger, at Stefan ikke er i stand til at arbejde og hel-

ler ikke bliver det senere hen, giver kommunen afslag på

førtidspension. Dette på trods af, at det på det tidspunkt

vurderes, at Stefan højst kan arbejde 2 gange 45 minut-

ter om ugen og kun kan gå 100 meter ad gangen.

I stedet skal Stefan fortsætte i et 2-årigt ressourcefor-

løb. Ankestyrelsen giver kommunen medhold i, at Stefan

ikke skal have førtidspension.

Ressourceforløbet består af en 2-årig arbejdsprøvning,

hvor han 1 time 2 gange om ugen skal fungere som

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 2

besøgsven hos en dement kvinde på et plejehjem. Men

fordi han ikke selv kan gå hen til plejehjemmet, får han

bevilliget en taxa til og fra stedet. Forløbet ender med

at blive så krævende for ham, at selv hverdagsopgaver

bliver uoverskuelige. Det bliver ulideligt for ham blot at

komme ud af døren, spise morgenmad og bade. Under

hele forløbet bliver han så udkørt, at han ikke kan hjælpe

til derhjemme med familien og sine 2 små børn.

Kommunen vil have udførlige beskrivelser af, hvad Stefan

er i stand til. Til sidst er det afklaring af, om han fysisk

kan hælde et glas mælk op, eller om han bare kan løfte

en mælkekarton fra bordet. Det bliver så speciﬁkke detal-

jer, at det virker absurd.

Efter ca. 5 opslidende år med afprøvninger, ressource-

forløb, tests og timelange møder, bliver Stefan i august

2017 endelig godkendt til førtidspension.

Licette Gottschalk

Licette har haft et aktivt arbejdsliv som bl.a. madmor

i en børnehave, slagterlærling og kantinemedarbejder.

Desværre har diagnoser som bl.a. ﬁbromyalgi, slidgigt

i nakke, lænd og ryg samt følger efter ﬂere operationer

i begge fødder sat en stopper for det. Hun benytter el-

scooter for at komme rundt.

Alle lægepapirer beskriver, at alle muligheder for behand-

ling er udtømte. Men Licette oplever, at kommunen ikke

lytter, og at de føler, at de er klogere end lægerne.

Licette har været igennem et langvarigt afklaringsforløb.

I ressourceforløb har hun været igennem diverse ar-

bejdsprøvninger, som har gjort hende dårligere.

De fysiske smerter er blevet forværret efter, at hun har

været i ressourceforløb. Det skyldes bl.a., at det psykiske

pres stiger. Jo mere stresset hun bliver, jo værre får hun

det. Licette har været i så mange tilbud, at kommunen

løb tør for relevante tilbud. Hun blev derfor sendt i et

tilbud tiltænkt alkoholikere, til trods for, at hun ikke har et

alkoholforbrug. Men sagsbehandleren sagde, at det lige

var det tilbud, kommunen kunne ﬁnde.

Licette føler, at kommunen bevidst forhaler hendes sag,

samt at sagsbehandleren ikke gør noget for, at der skal

komme skred i hendes sag. Hun siger: ”Jeg føler ikke, jeg

har noget liv lige nu. Jeg føler, at jeg er gidsel i systemet.”

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Bedre rettigheder

til personer i ressourceforløb

Forslag 3

Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.

Reglerne omkring ressourceforløb bør ensrettes med

andre ydelser, så retssikkerheden er ens for alle.

Det bør være muligt at ansøge om et ressourcefor-

løb, ligesom der skal kunne klages over et tilkendt

ressourceforløb. Mange kommuner er tilbageholdende

med at tilkende ressourceforløb, hvis en person fx er

selvforsørgende (ikke-kontanthjælpsberettiget) og

til personer, der har modtaget kontanthjælp igennem

mange år. Det medfører, at ressourceforløb ofte tilkendes

for sent og bliver nytteløse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 3

Merete

En 48-årig kvinde har været sygemeldt i perioden

2000-2003. Herefter overgik hun til kontanthjælp, og har

således været på kontanthjælp i 13 år, fra 2003-2016.

I 2016 blev hun bevilget et 5-årigt ressourceforløb.

Helbredsmæssig er der tale om mangeårige ryg- og led-

problemer, hypermobilitetssyndrom, overvægt og psoria-

sisgigt. Merete benytter rollator. Der er bevilget rengøring

i hjemmet, hjælpemidler samt ﬂexkørsel via Ældre- og

Handicapforvaltningen.

Der er desuden tale om psykosociale belastninger.

Merete har været til gentagne psykologundersøgelser

og vurderinger, hvor alle undtagen én peger på, at hun

ikke vil kunne proﬁtere af psykologbehandling.

Forinden bevilling af ressourceforløb i 2016 har Merete

været i virksomhedspraktik i 2008 i Føtex og i 2009 ved

Kattens Værn. Hun har i 2001-2011 deltaget i afklarende

forløb ved Revalideringscenter. I 2012 og igen i 2014

deltog hun i aktivering ved Det Nye Fokus, som er en

kombination af vejledning, undervisning og træning.

Fra 2014-2017 har der ikke været erhvervsrettede tiltag.

Mentor har hjulpet med kontakten til Ældre- og Handi-

capforvaltningen. Socialmedicinsk enhed vurderer ikke

at kunne hjælpe Merete. Hun har forsøgt træning ved

træningsenheden, men oplevede en forværring og kunne

ikke overskue transporten til og fra træningen. Og det har

ikke været muligt for hende at træne i vand på grund af

infektion. Mentorindsats er nu afsluttet. Aktuelt er Merete

altså i et ressourceforløb uden indsatser.

June

June er 40 år og har været sygemeldt siden 2010.

Hun er enlig forsørger til 2 børn (faderen er død). Det ene

barn er infantil autist med behov for særlig støtte og går

derfor i specialskole.

June har væsentlige rygsmerter efter en arbejdsulykke

i 2009. Derudover har hun psykiske problemstillinger.

June søgte revalidering til kontorarbejde pga. rygskaden

og den sociale situation omkring barnet med handicap.

Men kommunen stoppede sygedagpenge og gav afslag

på revalidering. Ankestyrelsen fastholdt afslagene.

June overgik derfor til kontanthjælp, som hun fortsat

modtager.

June har de sidste 6 år deltaget i praktik, kurser og forløb

bl.a. på Arbejdspsykologisk Center. Alle har vist, at hun

ikke er i stand til at klare fuldtidsarbejde på ordinære

vilkår. Flere læger beskriver omfattende skånehensyn,

bl.a. overlæge på smerteklinik som udtaler, at der vil være

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 3

omfattende skånehensyn, og nedsat arbejdstid på mak-

simalt 8-10 timer pr. uge.

I november 2016 oplyser jobcentret til Arbejdsskade-

styrelsen, at man overvejer et rehabiliteringsforløb. Intet

er sket. Der er end ikke indkaldt til opfølgningssamtaler

i 2017.

Tanja

Tanja er en 47-årig kvinde, der har haft forskelligt ufag-

lært arbejde som bl.a. slagteriarbejder, dagplejer og

hjemmeplejer. Hun blev sygemeldt i 2009 på grund af

ﬁbromyalgi, piskesmæld, hypermobilitet og en stofskifte-

sygdom. De forskellige sygdomme giver mange ledsmer-

ter og træthed. Tanja har gennemgået en række forskel-

lige arbejdsprøvninger og kurser. Tanjas 14-årige søn er

autist. Efter en årrække på kontanthjælp ﬁk Tanja i 2016

tilkendt et ressourceforløb. Der er endnu ikke nogen plan

for, hvad der skal ske i ressourceforløbet.

Henning

Henning er en 64-årig mand, som i alle sine arbejdsår

har været beskæftiget med rengøring, i perioder som

selvstændig. Han har været sygemeldt i 2013 efter

(endnu et) færdselsuheld. I et par år forud for skaden og

efterfølgende, er han skiftevis arbejdsledig/sygemeldt.

Diagnosen er degenerative forandringer, diskusprolaps

med udstråling til begge overekstremiteter, Mb. Scheu-

ermann, behandlingskrævende forhøjet blodtryk, angst

og depressionstilstand, kronisk iskæmisk hjertesygdom,

svækket hukommelse og manglende overblik (af lægen

betegnet som PTSD-lignende symptomer).

Henning er i 2014 i praktik, hvorefter kommunen und-

lader at indhente en skriftlig evaluering. I 2016 undlader

kommunen at iværksætte en ny afklarende praktik mv.

selvom egen læge tydeligt oplyser, at der er tale om

nedsat funktionsniveau på grund af lidelserne.

Henning søger om seniorførtidspension i 2016, ca. 1�½ år

før han kan overgå til folkepension. Hans sygedagpenge

ophører herefter, da man ikke ﬁnder ham uarbejdsdyg-

tig. Kommunen undlader at belyse hans ansøgning om

seniorførtidspension korrekt via rehabiliteringsplanens

indledende del samt at indhente lægelige oplysninger.

Sagen forelægges aldrig for rehabiliteringsteamet.

Der gives blot afslag, da et muligt ﬂeksjob ikke er afkla-

ret. Ankestyrelsen har nu pålagt kommunen at udarbejde

rehabiliteringsplanens forberedende del, indhente den

tilhørende lægeerklæring og forelægge sagen for reha-

biliteringsteamet. Datoen er endnu ikke fastsat.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 3

Henning overgår til kontanthjælp og omfattes af kon-

tanthjælpsloftet. Hans hustru er folkepensionist.

Kontanthjælpsgruppen tager heller ikke initiativ til afkla-

ring af hans arbejdsevne, og de vil heller ikke forelægge

sagen for rehabiliteringsteamet eller indhente yderligere

oplysninger på trods af, at den indhentede helbreds-

undersøgelse og funktionsvurdering entydigt peger på

væsentlig nedsat funktionsevne. I stedet stilles der krav

om, at Henning deltager i den praktik, som skulle have

været iværksat i 2016.

Fra et træningsforløb i 2017 hos Quick Care konkluderes

følgende: ”Det vurderes, at Henning har nogle fysiske,

psykiske og kognitive udfordringer, som begrænser det

samlede funktionsniveau i markant grad. På baggrund

af disse udfordringer vurderer Quick Care ligeledes, at

Henning ikke vil være i stand til at kunne indgå på det

ordinære arbejdsmarked”.

Henning overgår til folkepension i februar 2018.

Stephanie

Stephanie på 37 år er social- og sundhedshjælper,

men har været sygemeldt i 3 år med kroniske rygsmerter

efter en arbejdsskade med et forkert løft. Desuden har

Stephanie bækken dysfunktion, psoriasis og mavepro-

blemer efter en gastrisk bypassoperation, og hun tåler

smertestillende medicin dårligt.

Stephanie er psykisk skrøbelig, har haft depressive

perioder, men har ikke haft eﬀekt af hverken medicinsk

behandling eller samtaler med psykolog.

Lægeligt vurderes det, at tilstanden er stationær med

varigt nedsat funktion, og prognosen er dårlig.

Der har været iværksat en praktik, der dog blev stoppet

efter 2 uger, fordi den ikke tilgodeså Stephanies skåne-

behov. Stephanies kæreste er nyresyg og på kontant-

hjælp. Hendes 10-årige søn er under udredning i psykia-

trien. Der er ikke et netværk udover kæresten.

Stephanie er lige blevet raskmeldt i jobcentret, fordi hun

ikke vurderes fuldt uarbejdsdygtig.

Herta

Kvinde på 61 år, der har været syg de sidste 7 år efter

at have arbejdet på samme arbejdsplads i kommunen

i 32 år.

De konsulterede læger vurderer alle, at hendes arbejds-

evne er ophævet, at en praktik er direkte skadelig for

hende, samt at hun kun bliver dårligere af at kommunen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 3

presser hende. Alligevel får hun afslag på seniorførtids-

pension, men tilkendes i stedet et 3. ressourceforløb. I de

2 forrige ressourceforløb lykkedes det ikke kommunen

at ﬁnde en praktik, hvorfor de i stedet bevilger massage,

psykolog og nu mentor. Ingen af disse tiltag har forbedret

hendes funktionsniveau, men har tværtimod gjort hende

dårligere. Herta kan ikke undvære sin ydelse og er derfor

nødsaget til at takke ja til endnu et ressourceforløb.

I marts 2017 stoppede kommunen hendes ressource-

forløb, fordi Ankestyrelsen traf en principafgørelse om, at

andet ressourceforløb kun kan tilbydes og ikke forlanges.

Dette skete efter, at hun havde deltaget i dette ressour-

ceforløb i 8 måneder. Ankestyrelsen pålagde kommunen

at genoptage ressourceforløbet. Men på grund af afbry-

delsen nåede kommunen ikke at igangsætte en praktik

og medlemmet skal nu igennem endnu et ressource-

forløb. Dette på trods af, at læger vurderer praktikken

formålsløs og direkte skadelig.

Michael

Mand på 42 år, der på nær et kortvarigt job har modtaget

kontanthjælp i 6 år. Michael kæmper med ADHD, angst,

depression og PTSD. Udover de komplekse problemer

med det psykiske helbred, kæmper han med en særdeles

stram økonomi. Han har nemlig været omfattet af både

225-timers reglen og kontanthjælpsloftet.

Den stramme økonomi har betydet, at han har sparet en

del af sin medicin væk, ligesom han ikke har mulighed for

at betale egenandelen af den psykologbehandling, han er

blevet henvist til. Udsigterne til at få det bedre ser derfor

dystre ud.

Efter ﬂere måneders tovtrækkeri og 2 klager, har Michael

nu fået kommunen til at anerkende, at han er for syg til

at arbejde, og at han dermed ikke skal være omfattet af

225-timers reglen. Det betyder, at han fremover atter vil

modtage den fulde kontanthjælp, mens hans boligsikring

fortsat vil være nedsat. Det giver ham en lidt bedre øko-

nomi, som måske kan bedre mulighederne for, hvad han

kan foretage sig, når han ser sine børn eller til at få noget

mere af den medicin, han har fået ordineret af en læge.

Men på trods af at kommunen nu anerkender, at Michael

er for syg til at arbejde, har han stadig ikke fået tilkendt

et ressourceforløb, selvom han oplagt er i målgruppen

med sin langvarige forsørgelse, lange ledighed og kom-

plekse helbredsproblemer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Nemmere adgang

til fastholdelsesﬂeksjob

Forslag 4

Adgangen til fastholdelsesﬂeksjob skal lettes – herunder afskaﬀes kravet om 12 måneders forudgående

ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Et fastholdelsesﬂeksjob taler man om, når en med-

arbejder får tilkendt ﬂeksjob af kommunen og bliver

ansat på sin hidtidige arbejdsplads. Med førtids-

pensions- og ﬂeksjobreformen blev det besluttet,

at man kun kan blive ansat i ﬂeksjob på sin hidtidige

arbejdsplads, hvis arbejdsgiver har forsøgt at fastholde

medarbejderen i 12 måneder efter overenskomsten

sociale kapitler eller på særlige vilkår. Der skal foreligge

skriftlig dokumentation for, at det har været forsøgt at

fastholde medarbejderen. Personer, der får ﬂeksjob på

grund af akut opstået skade eller sygdom, er undtaget

fra karensperioden på 12 måneder.

Antallet af fastholdelsesﬂeksjob er faldet forholdsvist

efter reformens ikrafttræden. Antallet af fastholdelses-

ﬂeksjob er det samme som før reformen, men antallet

af ﬂeksjob er steget med 34 procent.

De nugældende regler om fastholdelsesﬂeksjob blev

indført for at få arbejdsgivere til at tage mere ansvar

og for at undgå, at arbejdsgivere ville have tilskud til

medarbejdere med let nedsat arbejdsevne. I stedet sker

der ofte det, at selv arbejdsgivere, der gerne vil fastholde

deres medarbejdere, oplever, at det er vanskeligt at

overbevise jobcentret om, at dokumentationen er i orden.

Dermed sendes ﬂeksjobbere ofte ud i ledighed, selvom

der står en arbejdsgiver klar til at ansætte en værdsat

medarbejder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 4

Helene

Helene er laborant på Radiometer gennem 15 år. I 2012

får hun en skulderskade. I samarbejde med ledelsen

og lægen forsøger Helene mindre belastende opgaver.

Smerterne tiltager dog, og hun får i 2014 diagnosen

ﬁbromyalgi og bevilges ﬂeksjob 17 timer ugentligt.

Arbejdspladsen har stor forståelse og rummelighed og vil

gerne beholde Helene på arbejdspladsen i et ﬂeksjob.

Virksomheden har gennem 3 år tilpasset arbejdsmæng-

den, belastningen, arbejdstiden og løbende brugt mulig-

hedssamtaler for at deﬁnere opgaverne. Alligevel mener

kommunen ikke, at dokumentationen er god nok, idet

den ikke står beskrevet som tillæg til ansættelseskon-

trakten. Helene får derfor afslag på fastholdelsesﬂeksjob.

Ankestyrelsen giver Helene medhold i, at hun er beret-

tiget til fastholdelsesﬂeksjob. Der er ikke noget formkrav

til, hvordan man skal dokumentere det, hvis bare man

kan dokumentere, at arbejdspladsen løbende har tilpas-

set arbejdet og vist interesse i at fastholde medarbejde-

ren. Takket være arbejdspladsens tålmodighed og store

ønske om at ansætte Helene, er hun i dag ansat

på Radiometer i fastholdelsesﬂeksjob.

Anne-Mette

En 44-årig kvindelig kontorassistent, ansat ved forsvaret,

har diagnosen sclerose. Som scleroselidelsen udvikler

sig, tilpasser arbejdsgiver løbende jobbet til hendes skå-

nebehov. Hun bevilges ﬂeksjob med en arbejdsevne på

18 timer om ugen.

Der ansøges om fastholdelsesﬂeksjob, men hun får

afslag på grund af manglende dokumentation for den

særlige fastholdelsesindsats, der har været. Hun kommer

derfor på ledighedsydelse i mere end 2 år, hvorefter hun

ansættes i et nyt ﬂeksjob. Dermed mistede Anne-Mette

en jobmulighed på sin hidtidige arbejdsplads, som gerne

ville have ansat hende, og hun var på ledighedsydelse

i 2 år, selvom det kunne være undgået.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 4

Camilla

En kvinde på 32 år er ansat som butiksassistent hos en

købmand. Hun er gennem ﬂere år sygdomsramt. Camilla

har bl.a. en § 56-aftale (når man ved langvarig eller kro-

nisk lidelse har mindst 10 fraværsdage årligt, kompen-

seres arbejdspladsen økonomisk).

Kommunen bevilger hende ﬂeksjob 12 timer ugentligt.

Arbejdsgiveren er indstillet på at fastholde hende efter

tilkendt ﬂeksjob og vil gerne ansætte hende. Der gives

afslag på fastholdelsesﬂeksjob på grund af manglende

dokumentation for særlig fastholdelsesindsats. Camilla

kommer på ledighedsydelse i en periode, hvorefter hun

ansættes i ﬂeksjob i en anden butik.

Charlotte

En kvinde på 35 år er ansat som kommunalt uddannet

kontorassistent. Hun er delvist sygemeldt i mere end 1 år

på grund af kroniske helbredsmæssige problemer.

Charlotte får tilkendt ﬂeksjob, men får afslag på fasthol-

delsesﬂeksjob på grund af manglende dokumentation

for, at der har været en særlig fastholdelsesindsats.

Hendes arbejdsgiver vil gerne beholde hende i et ﬂeksjob

og forsøger at få hjælp til dette af fagforeningen. Det lyk-

kes dog ikke.

Hun overgår derfor til ledighedsydelse og bliver henvist til

at søge ansættelse på en ny arbejdsplads.

Helle

Helle, 54-årig klinikassistent, ansat i den kommunale

børnetandpleje, får tiltagende helbredsgener og er delvist

sygemeldt siden 2014. I 2015 får hun diagnosen ﬁbro-

myalgi. Helle får nedsat arbejdstid, men klinikken har ikke

de store muligheder for at ændre på arbejdsopgaverne.

Efter tilkendelse af ﬂeksjob søger Helle fastholdelses-

ﬂeksjob hos sin arbejdsgiver, men får afslag, da det

vurderes, at arbejdspladsen ikke har gjort nok for at

fastholde hende de sidste 12 måneder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Ordentlig kompensation

for nedsat arbejdsevne

Forslag 5

Ressourceforløbsydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke modregnes for indtægter

fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne.

∆

Sygedagpenge: kr. 18.395 pr. måned

∆

Ressourceforløbsydelse, forsørgere: kr. 14.808 pr.

måned

∆

Ressourceforløbsydelse, ikke-forsørgere: kr. 11.143

pr. måned

Ressourceforløbsydelse har den samme sats som

kontanthjælp, hvis hensigt er midlertidig forsørgelse

og rådighedsforpligtelse. Når man er i ressourceforløb

er det ensbetydende med, at man ikke har mulighed

for at stå til rådighed, men at kommunen skal hjælpe

en med at forbedre muligheden for det.

Den lavere ydelse står i vejen for dette og har ofte vidt-

rækkende privatøkonomiske konsekvenser med risiko

for social deroute for syge, nedslidte og mennesker med

handicap.

Modregning ved udbetalinger for tab af erhvervsevne fra

private forsikringer, løbende arbejdsmarkedspensioner

som følge af tab af erhvervsevne/indtægt, svageligheds-

pensioner/tilskadekomstpensioner for tjenestemænd

og erstatning for mistet arbejdsindtægt forstærker

de vidtrækkende privatøkonomiske konsekvenser og

undergraver arbejdsmarkedets (private) kompensations-

system. Modregningen bryder med princippet om, at man

skal være sikret ved sygdom og invaliditet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 5

Kenneth

Kenneth er en 38-årig, ufaglært mand, der kommer til

skade i november 2011 under uddannelse som social-

og sundhedshjælper. Han er uden for arbejdsmarkedet

lige siden. Nu funktionelt enarmet på grund af udbredte

smerter og 3 mislykkede skulderoperationer.

Sygedagpengene ophører inden den 3. operation,

og Kenneth overgår til kontanthjælp. Ankestyrelsen giver

ham dog senere medhold i klage om, at han er berettiget

til fortsat at modtage sygedagpenge.

Fra 2012-2015 er der ingen tiltag og utallige sagsbe-

handlerskift. I 2015 genvinder Kenneth troen på et ﬂeks-

job efter et godt praktikforløb. Rehabiliteringsteamet

vil dog ikke imødekomme hans ønske om ﬂeksjob og

bevilger i stedet et 2-årigt ressourceforløb fra april 2016.

Herefter går parforholdet i stykker og Kenneth ender

i en lille lejlighed med 1 af sine 4 børn og en økonomi

i spåner. Også ressourceforløbet er præget af sags-

behandlerskift, og den eneste gennemførte aktivitet

er psykologsamtaler og alternativ smertebehandling.

Der sker intet i relation til praktik og lignende.

Regitta

Denne kvinde er 36 år og tidligere ansat hos TopDan-

mark. I 2012 kommer hun til skanning efter mange

års rygsmerter og får konstateret ankyloserende spon-

dylitis (kronisk gigt i rygsøjlen og bækkenet), sakroiliitis

(betændelse i leddene, som forbinder den lavere ryg og

bækken).

I efteråret 2014 falder Regitta om og bliver sygemeldt.

Efter 14 dage vender hun tilbage til arbejdet 5 timer om

dagen, men på grund af smerter nedsættes arbejdstiden

kort efter til 3 timer dagligt, og Regitta starter i behand-

ling på sygehuset.

Regitta er rigtig glad for sin arbejdsplads, hvor hun har

været i 8 år. De forsøger sammen at få bevilget et fast-

holdelsesﬂeksjob, da udsigterne ifølge læger viser, at

Regitta ikke vil blive rask uanset hvilken medicin hun får.

Regitta forlænges ikke i sit sygedagpengeforløb, men

overgår til ressourceforløb.

Regitta får afslag på ﬂeksjob, da kommunen vurderer,

at hendes arbejdsevne ikke er stationær, da hun fortsat

afprøver medicin. 1 år efter sygemeldingen bliver Regitta

opsagt fra sit job.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 5

Herefter falder Regittas indtægt med kr. 14.000 om

måneden. På trods af, at hun har forsøgt at forsikre

sig godt inden sygemeldingen, hjælper dette ikke på

hendes økonomi, da forsikringen modregnes krone for

krone i ressourceforløbsydelsen.

Regitta har 3e børn med sin mand samt et hus, som de

kun kan få solgt med stort underskud.

Regitta er i dag blevet afklaret til ﬂeksjob.

Jørn

59-årig tidligere buschauﬀør. Jørn bliver oprindeligt

sygemeldt i marts 2015 grundet blodprop i hjertet.

Han får lavet ballonudvidelse og indlagt stents, og han

får konstateret forkalket kranspulsåre. Han får desuden

konstateret dårligt reguleret diabetes, som er vanskelig

at behandle i hans tilfælde, idet motion er den bedste

behandling. Men grundet hjertets tilstand har Jørn ikke

kunnet motionere ret meget. Jørn får undervejs ampu-

teret det ene ben i 2016, og i sommeren 2017 amputeres

også det andet ben.

Jørn bliver 24.12.2016 sendt i jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, da hans sygedagpengeforløb

ikke kan forlænges. Kommunen vurderer, at han ikke kan

nå at blive afklaret inden for en bestemt tidsperiode.

Jørn går fra sygedagpenge på den høje sats (kr. 18.113

i 2016) til ressourceforløbsydelse på den lave sats på kr.

11.143 (2017) om måneden.

Der går 4 måneder, før der er en plan for, hvad Jørns

jobafklaringsforløb skal indeholde, selvom fristen er

4 uger. Det besluttes, at forløbet skal bestå af opdate-

ring af alle de lægelige oplysninger, så han kan afklares

i forhold til førtidspension. Klinisk funktion (regionens

lægekonsulent i rehabiliteringsteamet) kan, hvis sagen er

meget klar, vurdere at en sag er oplagt til førtidspension,

så man kan træﬀe afgørelse uden at afholde rehabilite-

ringsmøde. Det slipper Jørn dog ikke for, og sagen kom-

mer først for rehabiliteringsteamet i september 2017,

hvor han bliver indstillet til førtidspension.

Jørn fastholdes derfor på den lave ressourceforløbs-

ydelse på jobafklaringsforløb i en meget længere periode

end nødvendigt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 5

Hanne

Kvinde ansat som salgsassistent. Hun får i 2012 konsta-

teret progredierende nervebetændelse med gangbesvær

og inkontinens uden behandlingsmuligheder.

Hanne modtager tjenestemandspension på kr. 15.000

om måneden (på grund af invaliditet). Hun får i 2015

afslag på seniorførtidspension og bevilges et ressour-

ceforløb med samtaler og træning i varmtvandsbassin.

På grund af hendes tjenestemandspension får hun ikke

udbetalt ressourceforløbsydelse.

Hanne tilkendes i 2016 seniorførtidspension, 1 år efter

ressourceforløb med uændret helbredssituation. Hun har

derfor forsørget sig selv i 1 år, på trods af, at hun faktisk

er berettiget til seniorførtidspension 1 år tidligere.

Modregningen bryder med tjenestemandsprincippet om,

at man skal være sikret ved sygdom og invaliditet.

Jens-Ole

Denne mand er tidligere ansat som tjenestemand i DSB

gennem 25 år. Ophører på arbejdspladsen på grund af

sygdom og tilkendes herefter ﬂeksjob. Han kommer

ud for en arbejdsulykke i ﬂeksjobbet og bliver herefter

sygemeldt og opsagt. Han får herefter sygedagpenge,

som suppleres af tjenestemandspension (kvaliﬁceret

tjenestemandspension på grund af invaliditet).

Jens-Ole overgår til ressourceforløbsydelse, hvor

tjenestemandspensionen modregnes fuldt ud.

Emma

Emma er ansat som butiksassistent og bliver sygemeldt

fra sit arbejde. Hun overgår derfor til sygedagpenge, hvor

hun kan supplere sin økonomi med PFA pensionsydelse

på kr. 3.382 om måneden. I alt en indtægt på kr. 20.400

om måneden.

Hun overgår i maj 2015 til ressourceforløbsydelse, hvor

PFA pensionen hæves til kr. 8.520 om måneden på grund

af indkomstnedgangen. Dog bliver den fulde pension

modregnet og Emma har en månedlig indkomst på kr.

10.849 (2015-sats).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 5

Tina

En kvindelig indkøbsassistent bliver i 2015 sygemeldt

på grund af en ryglidelse og kronisk migræne. Hendes

ansættelse ophører i august 2015, og hun overgår til

sygedagpenge. Tinas indtægt suppleres af en arbejds-

markedspension fra PFA, og hendes samlede indkomst er

på kr. 28.000. Hun overgår i september 2015 til ressour-

ceforløbsydelse, som modregnes til kr. 0 om måneden.

Hun lever derfor af sin arbejdsmarkedspension på kr.

19.000.

I november 2017 ophører Tinas arbejdsmarkedspension,

hvorefter hun blot vil modtage ressourceforløbsydelse på

kr. 14.808 (forsørgertakst 2017) om måneden.

Laila Andersen

57-årige Laila Andersen er i dag i et ressourceforløb efter

34 år på arbejdsmarkedet. Hun er sygemeldt på grund

af et voldsomt vrid i ryggen i 2014, da hendes barnebarn

hoppede op i hendes arme. Her ﬁk hun ﬂere nerver i

klemme. I en lægeudtalelse fastslår hendes læge, at Laila

er ramt af kroniske ryg- og lændesmerter.

I begyndelsen ﬁk Laila Andersen udbetalt sygedagpenge,

men hun gled derefter over i et jobafklaringsforløb, som

varede fra 2015-2017.

Herefter troede hun selv, at hun ville få tilkendt førtids-

pension, men i stedet for blev hun bevilliget et ressour-

ceforløb i 3 år.

Inden hendes rygskade havde hun en karriere som

udviklingsmedarbejder og konsulent i Frederikshavn

Kommune. Hun har i alle de år selv indbetalt til sine

pensionskasser, men det betyder nu, at de kr. 8.693 hun

får udbetalt i midlertidig invalidepension, bliver modreg-

net den kommunale ydelse, således at hun får udbetalt

kr. 121 fra kommunen. Hun har sammen med sin mand

solgt deres hus, og de bor nu i deres sommerhus.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 1

Sikring af løn- og arbejdsvilkår

for fleksjobbere

Forslag 6

Ved ansættelse i ﬂeksjob skal løn- og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer.

Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelses-

området, herunder efter de sociale kapitler. I ikke-overenskomstdækket ansættelse fastsættes løn og arbejds-

vilkår, herunder arbejdstiden, efter de kollektive overenskomster på et sammenligneligt ansættelsesområde.

Før reformen gjorde det sig gældende, at forhandling

af løn- og arbejdsvilkår i ﬂeksjob skulle ske i sam-

arbejde med de faglige organisationer. Ifølge de nye

regler indgås en aftale om ﬂeksjob mellem den ansatte

og arbejdsgiveren. Først herefter kan den faglige orga-

nisation inddrages.

Ændringen fra ’skal’ til ’kan’ medfører mere usikre an-

sættelsesforhold, aftaler langt under overenskomstens

timeløn og med manglende pensionsindbetaling.

Det gør det sværere for denne gruppe at holde på deres

ret, fordi de ofte har skrevet under på aftalen uden at den

har været tjekket af den overenskomstbærende faglige

organisation. Ofte skubber jobcentrene på og tvinger

ﬂeksjobberne til at acceptere de ringere vilkår ved at true

med sanktioner (karantæne).

Sikres de korrekte forhold, vil ﬂeksjobbernes lønninger

stige, ﬂeksløntilskuddet falde, og på den lange bane vil

bidrag til arbejdsmarkedspensionen mindske de sam-

fundsmæssige pensionsudgifter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 6

Lone

Lone er i praktik 14 timer om ugen. Efter praktikperio-

den på 13 uger oplyser arbejdsgiveren, at han gerne vil

ansætte hende i virksomheden i ﬂeksjob.

Der indkaldes til et etableringsmøde med jobcentret,

arbejdsgiver og Lone.

Der er hurtigt enighed om, at hun skal ansættes, men

så oplyser arbejdsgiveren, at virksomheden er nystartet

og har en anstrengt økonomi, derfor vil han kun betale

for 7 timer, men forventer, at hun er på arbejdspladsen

i 14 timer. (det vil sige at arbejdsintensiteten sættes til

50 procent). Dette til trods for, at hun i praktikperioden

har løst de samme opgaver som de øvrige kolleger, der

er ansat på ordinære vilkår. Der har hverken været ﬂere

pauser eller skånehensyn, da hendes skånehensyn alene

er nedsat arbejdstid.

Lone er ikke interesseret i at arbejde under de vilkår,

når det er dokumenteret, at hun udfører opgaverne på

samme tid som de ordinært ansatte. Hun er dog nød-

saget til at acceptere vilkårene og sige ja til jobbet, da

jobcentret ellers vil give hende 3 ugers karantæne.

Erik

Erik er ansat som trykker. Han invaliderer sin hånd i en

arbejdsulykke i 2012. I januar 2015 bliver han bevilget

ﬂeksjob. Han ﬁnder et job som hestetrækker i oktober

2016, hvor han arbejder 3 timer ugentligt med en eﬀek-

tivitet på 50 procent. Lønnen alt inkl. er kr. 120 i timen,

svarende til den løn en stutterimedhjælper, der sædvan-

ligvis laver arbejdet, får.

Han får altså hverken tillæg, pensionsbidrag eller frit-

valgsordning.

Erik ønsker ikke at køre en faglig sag på dette pga. sin

utilfredshed med kommunen og sit behov for at få ro

i forhold til de øvrige sager om erstatningsansvar og

arbejdsskadesag.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM – FORSLAG 6

Anja

Anja, kontorassistent, tilbydes kr. 110 i timen alt inklu-

siv uden pension, ved jobsamtale til ﬂeksjob.

Jobkonsulenten fra kommunen truer med karantæne,

såfremt hun ikke tager imod jobbet. Hun rejser en faglig

sag i fagforeningen og får overenskomstmæssig løn in-

klusiv pension, indbetaling til fritvalgskonto og feriedage.

Arbejdsgiver føler sig med rette fejlvejledt af den kom-

munale jobkonsulent.

Nye sager på vej

HK er ved at forberede en række sager, hvor ﬂeksjob-

ansatte medlemmer ikke har fået overenskomstmæssige

vilkår. Hvis fagforeningen havde været inddraget i for-

handlinger om ﬂeksjobbene kunne sagerne have været

undgået. De ﬂeste af sagerne handler om manglende

ansættelsesbevis, manglende pensionsindbetalinger,

manglende indbetaling til fritvalgskonto og manglende

indbetaling til feriefridage. I alt svarende til ca. 13-14

procent af lønnen.

Her kommer nogle eksempler på denne type sager:

∆

Fleksjobber ansat i ﬁtnesscenter. Aﬂønnes uden

pension og betaling til fritvalgsordning samt mang-

lende ansættelsesbevis.

∆

Fleksjobber opsiges i sit ﬂeksjob med kassebetjening

og produktion af smørrebrød, da hun rejser krav om

pension, fritvalgsordning og feriefridage.

∆

2 ﬂeksjobansatte i tøjforretning. Krav om fritvalg og

pension samt manglende ansættelsesbevis.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM

Publikationen udgives i samarbejde med:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

VÆRDIG REFORM

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob

NOVEMBER 2017

Værdig reform

Case-samling – 6 konkrete forslag

til forbedring af bestemmelserne

om ﬂeksjob og førtidspension

#VærdigReform. Det er et stærkt samarbejde, der danner baggrund

for de 6 forslag, der er stillet til forbedring af førtidspensions- og ﬂeks-

jobreformen. Hele 59 organisationer står bag forslagene.

Det er på tide, at der handles. Loven skal ændres, så der ikke længere

er syge, nedslidte og mennesker med handicap, der kommer i klemme

i det system, der burde holde hånden under dem. Vi har igennem årtier

opbygget et velfærdssamfund, som er beundret verden over.

Lad os holde fast i de grundlæggende værdier om værdighed – også for

dem, der har brug for hjælp.

Intentionerne med førtidspensions- og ﬂeksjobreformen var gode.

Desværre har det vist sig, at der mange steder er problemer med den

praktiske udførelse. En lang række mennesker bliver fastholdt i lang-

trukne, uværdige forløb. Lovgivningen giver mulighed for meget lange

forløb, hvor syge mennesker parkeres uden udsigt til reel afklaring.

Det har ingen konsekvenser for fx kommunerne, mens borgernes

retssikkerhed klemmes.

I denne case-samling har vi udvalgt en række eksempler på mennesker

fra vidt forskellige organisationer, der alle er fortvivlede over den måde,

de er blevet behandlet på – ofte med store personlige og økonomiske

konsekvenser.

Vi har snart levet i 5 år med reformen. Hvis vi skal bevare et værdigt

samfund, er vi nødt til at rette den til nu.