Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 45
Offentligt
1812771_0001.png
Værdig reform
–
6 konkrete forslag til forbedring af bestemmelserne om
førtidspension- og fleksjobreform
Foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 8.11.2017
Organisationer:
3F, FOA, DM, HK og BUPL.
Det er snart 5 år siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft. Intentionerne med reformen er
gode. Men det har mange steder knebet med implementeringen, hvorfor diverse projekter og
præciserende skrivelser er sat i søen. Men det er ikke tilstrækkeligt. Loven trænger til at blive præciseret.
Der er alt for stor kommunal variation i, hvordan loven skal tolkes. Nogle oplever en decideret uværdig
behandling og mistro, som ofte er med til at gøre dem mere syge, nogle oplever en social deroute og alt
sammen er det med til at undergrave folks oplevelse af et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet der
griber borgere i fald. Det kan vi ikke være bekendt, og det kan kun gå for langsomt med at få rettet op på
disse alvorlige skampletter. Problemerne er alt for alvorlige til at småjusteringer er nok. I takt med
kommunernes muligheder for at stille krav, sanktionere mv. er steget, er borgernes rettigheder skrumpet.
Derfor er 59 organisationer, der alle oplever hvordan syge, nedslidte og mennesker med handicap slår sig
alvorligt på hjælpesystemet, gået sammen om seks forslag til at forbedre reformen.
De 59 organisationer har også udarbejdet en casesamling med en række konkrete eksempler på mennesker
fra vidt forskellige organisationer, der alle er fortvivlede over den måde, de er blevet behandlet på. De seks
forslag imødekommer de problemer, som der beskrives i casesamlingen. Læs den og få et indblik i de
personlige og økonomiske konsekvenser det har haft for de berørte.
Seks konkrete forslag til forbedring af bestemmelserne om fleksjob og
førtidspension
Forslag 1. Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.
En del mennesker tvinges igennem nytteløse arbejdsprøvninger og behandlinger for at afsøge en eventuel
bagatelagtig og ofte imaginær arbejdsevne til et arbejdsmarked der ikke er der for dem. Mange bliver mere
syge af det og der bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer i forhold til de begrænsede gevinster.
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob
Forslag 2. Ressourceforløb skal have en maximal samlet periode på fem år. Hvis kommunen inden for fem
år ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et retskrav på at kunne vælge mellem
revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
Som en undersøgelse publiceret i Avisen.dk den 11. oktober 2017 viser, modtager 2.790 personer, svarende
til lidt over hver femte, ingen indsats i deres ressourceforløb. Alt for mange oplever langtrukken
sagsbehandling, dårlige og skødesløse indsatser, frister der kun gælder for borgeren, men ikke for
kommunen. Kommunen placerer borgere på en billig ydelse og svigter sin forpligtelse til at hjælpe syge,
nedslidte og handicappede videre på en værdig, respektfuld og seriøs måde.
Forslag 3.
Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over
ressourceforløb.
Reglerne omkring ressourceforløb bør ensrettes med andre ydelser, så retssikkerheden er ens for alle. Det
bør være muligt at ansøge om et ressourceforløb, ligesom der skal kunne klages over et tilkendt
ressourceforløb. Mange kommuner er tilbageholdende med at tilkende ressourceforløb, hvis en person fx
er selvforsørgende (ikke-kontanthjælpsberettiget) og til personer, der har modtaget kontanthjælp igennem
mange år. Det medfører, at ressourceforløb ofte tilkendes for sent og bliver nytteløse.
Forslag 4. Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes
–
herunder afskaffes kravet om 12 måneders
forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Et fastholdelsesfleksjob taler man om, når en medarbejder får tilkendt fleksjob af kommunen og bliver
ansat på sin hidtidige arbejdsplads. Med førtidspensions- og fleksjobreformen blev det besluttet, at man
kun kan blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, hvis arbejdsgiver har forsøgt at fastholde
medarbejderen i 12 måneder efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Der skal
foreligge skriftlig dokumentation for, at det har været forsøgt at fastholde medarbejderen. Personer, der
får fleksjob på grund af akut opstået skade eller sygdom, er undtaget fra karensperioden på 12 måneder.
Antallet af fastholdelsesfleksjob er forholdsvist faldet efter reformens ikrafttræden. Antallet af
fastholdelsesfleksjob er det samme som før reformen, men antallet af fleksjob er steget med 34 procent.
De nugældende regler om fastholdelsesfleksjob blev indført for at få arbejdsgivere til at tage mere ansvar
og for at undgå, at arbejdsgivere ville have tilskud til medarbejdere med let nedsat arbejdsevne. I stedet
sker der ofte det, at selv arbejdsgivere, der gerne vil fastholde deres medarbejdere, oplever, at det er
vanskeligt at overbevise jobcentret om, at dokumentationen er i orden. Dermed sendes fleksjobbere ofte
ud i ledighed, selvom der står en arbejdsgiver klar til at ansætte en værdsat medarbejder.
Forslag 5. Ressourceforløbsydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke modregnes
for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet
erhvervsevne.
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob
Sygedagpenge: kr. 18.395 pr. måned
Ressourceforløbsydelse, forsørgere: kr. 14.808 pr. måned
Ressourceforløbsydelse, ikke-forsørgere: kr. 11.143 pr. måned
Ressourceforløbsydelse har den samme sats som kontanthjælp, hvis hensigt er midlertidig forsørgelse og
rådighedsforpligtelse. Når man er i ressourceforløb er det ensbetydende med, at man ikke har mulighed for
at stå til rådighed, men at kommunen skal hjælpe en med at forbedre muligheden for det. Den lavere
ydelse står i vejen for dette og har ofte vidtrækkende privatøkonomiske konsekvenser med risiko for social
deroute for syge, nedslidte og mennesker med handicap.
Modregning ved udbetalinger for tab af erhvervsevne fra private forsikringer, løbende
arbejdsmarkedspensioner som følge af tab af erhvervsevne/indtægt,
svagelighedspensioner/tilskadekomstpensioner for tjenestemænd og erstatning for mistet arbejdsindtægt
forstærker de vidtrækkende privatøkonomiske konsekvenser og undergraver arbejdsmarkedets (private)
kompensationssystem. Modregningen bryder med princippet om, at man skal være sikret ved sygdom og
invaliditet.
Forslag 6. Ved ansættelse i fleksjob skal løn- og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige
organisationer. Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes efter de kollektive
overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke-overenskomstdækket
ansættelse fastsættes løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, efter de kollektive overenskomster på
et sammenligneligt ansættelsesområde.
Før reformen gjorde det sig gældende, at forhandling af løn- og arbejdsvilkår i fleksjob skulle ske i
samarbejde med de faglige organisationer. Ifølge de nye regler indgås en aftale om fleksjob mellem den
ansatte og arbejdsgiveren. Først herefter
kan
den faglige organisation inddrages.
Æ dri ge fra ’skal’ til
’ka ’
edfører
ere usikre a sættelsesforhold, aftaler la gt u der overe sko ste s ti elø og
ed
manglende pensionsindbetaling. Det gør det sværere for denne gruppe at holde på deres ret, fordi de ofte
har skrevet under på aftalen uden, at den har været tjekket af den overenskomstbærende faglige
organisation. Ofte skubber jobcentrene på og tvinger fleksjobberne til at acceptere de ringere vilkår ved at
true med sanktioner (karantæne).
Sikres de korrekte forhold, vil fleksjobbernes lønninger stige, fleksløntilskuddet falde og på den lange bane
vil bidrag til arbejdsmarkedspensionen mindske de samfundsmæssige pensionsudgifter.
59 organisationer står bag de 6 konkrete forslag
En lang række mennesker bliver fastholdt i langtrukne, uværdige forløb. Kommunerne smøler, uden at det
har konsekvenser, mens borgernes retssikkerhed klemmes. Derfor er 59 organisationer gået sammen om
de 6 konkrete forslag til forbedring af førtidspensions- og fleksjobreformen.
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 45: Materiale til 3F, HK, BUPL, Dansk Magisterforening og FOAs foretræde om reformen om førtidspension og fleksjob
Det er på tide, at der handles. Loven skal ændres, så der ikke længere er syge, nedslidte og mennesker med
handicap, der kommer i klemme i det system, der burde holde hånden under dem. Vi har igennem årtier
opbygget et velfærdssamfund, som er beundret verden over. Lad os holde fast i de grundlæggende værdier
om værdighed
–
også for dem, der har brug for hjælp.
4