Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 448
Offentligt
1932641_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
29. august 2018
Opfølgning vedr. tilsynssag om utilstrækkelig formueopgørelse
ved udbetaling af ældrecheck i Udbetaling Danmark
CVR 10172748
Jeg orienterede den 22. maj 2018 udvalget om, at udbetalingen af ældrecheck i Ud-
betaling Danmark formentlig blev foretaget på baggrund af en utilstrækkelig for-
mueopgørelse, idet værdien af investeringsforeningsbeviser ikke, som de bør, ind-
gik i formueberegningen i forbindelse med udbetaling af ældrecheck.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der i det daglige varetager
tilsynet med bestyrelsen for Udbetaling Danmark, blev i maj 2018 gjort opmærk-
somme på dette, og Udbetaling Danmark bekræftede, at formueopgørelsen ikke
blev foretaget på et korrekt grundlag.
På den baggrund rejste STAR en tilsynssag over for Udbetaling Danmarks besty-
relse. I samme forbindelse blev udvalget orienteret om sagen, herunder at Udbeta-
ling Danmarks bestyrelse blev anmodet om at redegøre for, hvordan de ville hånd-
tere problemstillingen, samt at undersøge, om fejlen også gjorde sig gældende ved
udbetalingen af helbredstillæg.
Den 18. juni 2018 har Udbetaling Danmarks bestyrelsesformand oplyst, at værdien
af investeringsforeningsbeviser alligevel indgår i formueberegningen, og at der så-
ledes ikke sker fejlagtig eller utilstrækkelig formueopgørelse.
Den ændrede konklusion skyldes, at KMD efter nærmere undersøgelse har kunnet
identificere det præcise indhold i formueelementerne i systemet og i den forbindel-
se har kunnet konstatere, at opgørelsen medtager værdien af investeringsforenings-
beviser og dermed foretages korrekt.
Udbetaling Danmark konkluderer på den baggrund, at beregningen af formue i for-
bindelse med udbetaling af ældrecheck foretages efter gældende lovgivning, og he-
le tiden har gjort det. Udbetaling Danmark har også bekræftet, at det samme gør sig
gældende i forbindelse med udbetaling af helbredstillæg.
STAR har indskærpet over for Udbetaling Danmarks administration, at processen
om tilvejebringelse af oplysninger til at belyse sagen har været særdeles uhen-
sigtsmæssig, hvilket administrationen har taget til efterretning.
STAR betragter hermed tilsynssagen som afsluttet.
J.nr.
2018 - 3092
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 448: Orientering om opgørelse af ældrecheck i Udbetaling Danmark, fra beskæftigelsesministeren
Jeg har vedlagt min orienteringsskrivelse af 22. maj 2018.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2