BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 443
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2017-18

BEU Alm.del Bilag 352

Offentligt

NOTAT

Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for

ordnede forhold (social dumping) 2012- 1. kvartal

2018

Juni 2018

Baggrund

J.nr. 20185100003

SBT/DOH

Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social

dumping. Med finanslovaftalen for 2018 blev den fælles myndighedsindsats for-

længet til og med 2019 med 72 mio. kr. i 2019.

Tabel 1 Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2016-2019 i

mio. kr.

2019

2016

2017

2018

72,0

I alt

72,0

81,3

72,0

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af aftalen

om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1 er pl-reguleret til 2018.

Sammenfatning

Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og

tilsyn med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndig-

hederne gennemfører fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges

der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndig-

hederne også løbende med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen

forbliver aktuel. Endelig har myndighederne fokus på nye tendenser blandt uden-

landske virksomheder, der udføre

arbejde i Danmark.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og

virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest

risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig-

hederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis-

tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig-

hederne blevet bedre til at besøge virksomheder sammen og til at sikre, at myndig-

hederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre sags-

behandling.

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi

2. Presseinitiativer

3. Arbejdstilsynets indsats

4. SKATs indsats

5. Politiets indsats

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

7. Opsamling

Bilag 1 Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået en samarbejdsafta-

le mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger

rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighe-

derne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og

konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er

blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i januar 2018.

Myndighedsindsatsen er fortsat primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og

anlægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen

samt rengøring, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. anvendes illegal arbejdskraft.

I 1. kvartal 2018 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført 2 landsdæk-

kende aktioner og 8 regionale aktioner. Der er ved udgangen af 1. kvartal 2018

gennemført henholdsvis 48 landsdækkende aktioner og 175 regionale aktioner i alt

siden 1. marts 2012.

Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter

over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at

forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med

udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmel-

delser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds-

tilsynets hjemmeside samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende

gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund

af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som

skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt

der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an-

dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig-

hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT, hver gang en virksomhed ikke er

anmeldt i RUT.

For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der

etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, SKAT

og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv udsøgning af virk-

somheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af aktioner-

nes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsøgning og

aktioner optimeres lokalt.

Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte

mere overordnede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Ende-

lig holder Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarke-

dets parter om indsatsen

for ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfø-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

rer arbejde i Danmark (den styrkede indsats

over for social dumping). Det næste

dialogmøde forventes afholdt i efteråret 2018.

2. Presseinitiativer

En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at

skabe synlighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.

Arbejdstilsynet og/eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende

aktioner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante

for pressen. Herudover udtaler de tre myndigheder sig til pressen i forbindelse med

konkrete henvendelser. Arbejdstilsynet offentliggør sine resultater på

www.at.dk.

3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder

overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets

opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse i

RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende

aktiviteter:



Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-

center Øst er landskoordinerende center.



Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de

fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.

I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske

virksomheder, der er anmeldt i RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-

syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT, fx via opsø-

gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom-

heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse-

re på bl.a. restaurations- og autobranchen.

Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-

lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, der er oprettet i CVR som danske

virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at

arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-

søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne er se-

nest med finanslovsaftalen for 2018 blevet forlænget til og med 2019.

Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-

landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan

kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.



Resultater

De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit

af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med

de landsdækkende fællesaktioner i 2012-1. kvartal 2018. Der er gennemført 6

landsdækkende aktioner i 2012, og 8 i hvert af årene 2013-2017. I 2018 vil der

også blive gennemført 8 landsdækkende aktioner. Fra 2016 er der i forhold til 2015

sket en justering af strategien for de enkelte aktioner. Der har været ændret i ud-

vælgelsen af aktionssteder, og der er undertiden gennemført aktioner med anven-

delse af færre aktionshold. Der har i planlægningen af udvalgte aktioner bl.a. været

fokus på at besøge større arbejdssteder og virksomheder, hvor det er erfaringen, at

der er flere tilfælde af manglende regelefterlevelse end på helt små byggepladser.

Dette har medvirket til et lavere antal besøg, da besøg på store arbejdssteder og

virksomheder kræver flere ressourcer.

Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012 - 31. marts 2018

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Besøg på landsplan

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

590

845

416

107

539

306

192

687

1005

539

574

431

362

209

766

942

458

197

647

295

485

168

611

776

267

182

512

264

398

452

556

143

145

390

166

230

454

504

246

311

193

221

104

122

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Danske

Udenlandske

Virksomhedernes nationalitet

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte

”arme-ben-virksomheder”).

Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 48 gennemførte fælles lands-

dækkende aktioner, der er gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 4.750 virksom-

heder, som i alt har fået 2.609 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til,

at godt hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktio-

nerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit

fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virk-

somheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft,

fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruktionen til den

enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle arbejdsmiljøreaktio-

ner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget

–

og en eventuel RUT-

tiltaleindstilling

–

registreres på den udenlandske virksomhed. Det er ikke alle uden-

landske enkeltmandsvirksomheder, der i praksis arbejder som indlejet arbejdskraft.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

I perioden 2012-1. kvartal 2018 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 37.497 arbejdssteder

for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet ført tilsyn med

14.199 udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført som led i Ar-

bejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte fællesaktio-

ner, jf. ovenfor.

Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virk-

somheder.

3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

31. marts 2018

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger

+ andet

Ulykkesrisici

346

3.190

Krav til egenindsats fx lovpligtig

565

1.519

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

754

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

276

Støj

175

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

125

ven, fx rygelov

Andet

263

I alt

376

5.373

1.603

224

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt

3.610

2.139

818

346

182

158

287

7.576

I alt er der over perioden 2012-1. kvartal 2018 givet 7.576 reaktioner til udenlandske

virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at godt hver anden virksomhed har fået

en reaktion fra Arbejdstilsynet. Tallene er ikke sammenlignelige med antal reaktioner

givet til danske virksomheder. Fx er mange tilsyn med udenlandske virksomheder på

ganske små byggepladser, hvor der kun udføres ganske få arbejdsopgaver, mens man-

ge risikobaserede tilsyn er på større virksomheder, hvor der foregår mange forskellige

arbejdsopgaver. Og dermed er der stor forskel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på.

Tabel 3.3 viser, at 3/4 af reaktionerne drejer sig om alvorlige overtrædelser af ar-

bejdsmiljølovgivningen (forbud og strakspåbud).

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til

arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-

anmeldepligten. I gennemsnit får 58,7 procent af de udenlandske virksomheder (ar-

bejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller

forbud mod at fortsætte arbejde, fordi der er alvorlig fare for fx nedstyrtning). Til

sammenligning er det kun 1,5 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdsste-

der), der er i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig del af

de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor

sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgi-

ver (se tabel 3.1).

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

3.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

31. marts 2018.

2012 2013 2014 2015 2016

2017

2018

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

669

260

987

947

440

1.451

1.058

316

1.435

856

246

1.147

872

210

1.152

774

104

945

197

235

376

5.373

1.603

7.352

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel

3.3.1. Det fremgår, at antallet af Arbejdstilsynets reaktioner i 1. kvartal 2018 til uden-

landske virksomheder ligger på niveau med 2017, men over årene har reaktionsmøn-

steret ændret sig noget.

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt

efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 2012 til 1. kvartal 2018.

Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører til polske og

tyske virksomheder.

3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012

–

31. marts 2018

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuropæiske

lande)

I alt

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

2,7 %

2,0 %

5,7 %

1,9 %

1,6 %

2,3 %

0,9 %

12,1 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,9 %

2,0 %

3,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

14,4 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,5 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

1,1 %

0,4 %

18,0 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

2,0 %

1,5 %

2,8 %

1,4 %

2,3 %

0,8 %

1,2 %

18,0 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,0 %

20,2 %

5,3 %

2,9 %

3,1 %

2,7 %

4,7 %

2,0 %

1,9 %

1,3 %

1,2 %

16,7 %

41,4 %

19,3 %

5,4 %

2,3 %

3,0 %

3,8 %

3,7 %

1,4 %

1,7 %

1,3 %

15,0 %

100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

RUT

–

Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse i RUT, udar-

bejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Ar-

bejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT om

forholdet.

I perioden 2012-1. kvartal 2018 har Arbejdstilsynet sendt 1.440 tiltaleindstillinger for

manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om retslig

tiltale, jf. tabel 3.5. Langt størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende

anmeldelse i RUT, mens de øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser.

Desuden er der udstedt 1.264 administrative bødeforelæg om manglende eller mangel-

fuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at ud-

stede administrative bødeforelæg på udstationeringsområdet.

Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldel-

se i RUT 1. januar 2012

–

31. marts 2018

2012 2013 2014 2015 2016

2017

2018

I alt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

439

283

114

231

313

143

265

136

255

171

277

1.440

1.264

439

397

544

408

391

448

2.704

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for mang-

lende eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 3.5.2.

I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for

RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet

udstedte bødeforelægget.

Tabel 3.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1.

januar 2012

–

31. marts 2018

2013

2014 2015 2016 2017

2018

I alt

Antal RUT administrative bødeforelæg

114

313

268 255

277

1267

i alt

Antal vedtagne og betalte administrative

109

103

144

500

bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte, admi-

108

nistrative bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke over-

skredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga.

manglende vedtagelse eller indsigelse til

administrative bødeforelæg

169

119

126

574

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

⃰

Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg

–

hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til

–

fremsender Arbejdstilsynet en

tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende

udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 3.5.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som nævnt ovenfor etableret en hotline om udenlandske virksom-

heder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elektro-

niske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 5.365 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-

somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 3.7. Op-

kaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:



Fra faglige organisationer: 2.822



Fra private hvervgivere: 49



Fra professionelle hvervgivere: 55



Fra andre (fx fra borgere): 2.439

Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

31. marts 2018

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Antal opkald og anmeldelser

1.147

1.097

833

763

768

664

5.365

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske

virksomheder findes i bilag 2, tabel 3.7.1.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejds-

tilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsy-

net at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksom-

heder.

Arbejdstilsynets erfaringer



Det er Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i RUT, får

markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud) end de

virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT. Tilsvarende er det Arbejdstilsyns er-

faring, at mange virksomheder, der har stor andel af udenlandsk arbejdskraft, og

som anmelder sig i CVR, ligner de virksomheder, RUT er tiltænkt, og har et ar-

bejdsmiljø under almindelig standard.

I forbindelse med tilsynet ser Arbejdstilsynet løbende eksempler på, at udenland-

ske virksomheder anvender forældede arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde og

bruger et lavere niveau af teknologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske

arbejdsmarked.

Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt fungerende

kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer.

Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes

kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toilet og

badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår. Arbejds-

tilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i direkte tilknyt-

ning til en byggeplads. I tilfælde af at der foregår overnatning under uacceptable

forhold på arbejdsstedet, kontaktes kommunen.

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj til udgangen af 2017 kontaktet poli-

tiet 30 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse lavet 12

indberetninger om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 47 personer er

blevet anholdt på baggrund af Arbejdstilsynets kontakt til politiet i de konkrete

sager. Tallet vil blive opdateret halvårligt.

Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, autobranchen samt hotel- og

restaurationsbrancherne viser, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er direkte an-

sat i danske virksomheder.

Fra medio marts til udgangen af 2017 har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Øst op-

levet 40 besøgte arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den for-

bindelse har Arbejdstilsynet konstateret, at i alt 103 personer er stukket af. Ar-

bejdstilsynet noterer de arbejdssteder, hvor det gør sig gældende, og lader det ind-

gå i planlægningen af fremtidige aktioner. Det drejer sig primært om arbejdssteder

i byggeriet. Tallet vil blive opdateret halvårligt.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer i

hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nordsjæl-

land.

Arbejdstilsynet har i foråret 2017 i Tilsynscenter Øst gennemført et forsøg for at

få mere viden om efterkommelsesgraden af de reaktioner, der afgives i forbindelse

med indsatsen mod social dumping. Efterkommelsesgraden er bedømt efter kon-

trolbesøg på arbejdssteder, hvor der er afgivet reaktioner og opgjort ud fra kriteri-

erne

efterkommet

eller

ikke efterkommet.

Fokus har været på materielle afgørelser

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

inden for reaktionstyperne strakspåbud og forbud for at sikre, at efterkommelses-

graden kan kontrolleres, mens arbejdet stadig pågår. 135 reaktioner er blevet kon-

trolleret og vurderet, heraf var der 14 reaktioner, der ikke var efterkommet. Samlet

set er efterkommelsesgraden derfor på knap 90 procent. 1/3 af de virksomheder,

der fik hurtigt kontrolbesøg, var udenlandske, mens 2/3 var danske virksomheder

med udenlandske ansatte.

4. SKATs indsats mod social dumping

SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regelef-

terlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod

brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være størst. Der er i

myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med

henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:



SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping

SKAT har et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave vedrørende

social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbehandling mv.

på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det konkrete indsatssamarbejde

med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed, har stor syn-

lighed og medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den oplevede opdagel-

sesrisiko.



Fremadrettede reguleringer og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virksom-

heders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at øge regelefterlevelse

fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i en række for-

hold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er endvidere blevet

vejledt i registrering for moms

–

specielt når der er blevet arbejdet for en ikke-

erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejledning om registre-

ring af ansatte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje, om an-

vendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser samt

om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.

Ressourcer mv.

SKAT har i 2017 anvendt ca. 58 årsværk og planlægger at anvende ca. 61 årsværk i

2018 til indsatsen mod social dumping

. Dette er til dels finansieret af politisk afsatte

bevillinger og til dels prioriteret inden for SKATs egen ramme. Det indebærer ofte et

tids- og ressourcekrævende opklarings- og undersøgelsesarbejde, når SKAT undersø-

ger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter og/eller afgifter. Det kan fx være

tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk virksomhed eller person reelt er

skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære sagsbehandlingsaktiviteter såsom

kontakt til skattemyndighederne i virksomhedens hjemland, indhentning af kontoud-

SKAT opgør antal årsværk ud fra timeforbrug eller pris. Årsværk er her opgjort ud fra års-

værksforbruget, som er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejde-

re har registreret på opgaveløsningen. I fx SAU alm. del

–

spm. 131 (2017-18), hvor der spør-

ges til afsatte bevillinger, er årsværk opgjort på baggrund af en beregnet årsværkspris inkl.

fællesomkostninger. Antallet af årsværk kan derfor ikke altid sidestilles.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

tog i pengeinstitut, korrespondance med virksomheden i hjemlandet eller dennes re-

præsentant mv. Resultatet heraf viser sig derfor ofte først på længere sigt.

Kontroller og beregnet nettoprovenu

SKAT definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-

son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet system-

understøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pr. kontrol fra tidligere år

end 2015.

Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligti-

ge indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skattepro-

cent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af regule-

ringerne. Reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, er

fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hen-

syn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt,

og om en eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtager endvidere ikke den

strukturelle effekt i form af tilbageløb samt kontrolindsatsens påvirkning af den frem-

adrettede adfærd og regelefterlevelse.

Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015 til 31. marts 2018, opgjort

efter denne metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af nedenstående tabel

4.1.

4.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu

2012-14

2015

2016

2017

2018 pr.

31/3

I alt

Antal kontroller

Antal kontrollerede med regulering

Beregnet nettoprovenu (mio. kr.)

3.708

1.184

123

3.428

1.210

290

2.831

1.240

134

881

402

10.848

4.036

576

Kilde: SKAT

Antal kontroller er opgjort efter de principper, som SKAT har besluttet, skal anvendes for at sikre et ensartet grundlag for

at sammenligne antal kontroller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten i forhold til tidligere

afrapporteringer indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i tabel 4.2.

Det samlede antal kontroller og nettoprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014 på grund af ændringen i opgørel-

sesmetode.

SKAT bemærker, at antal kontroller i 2017 er forholdsmæssigt lavere end fx 2016.

Det opgjorte antal kontroller er påvirket af antal skatte- og afgiftsarter samt af antal

personer/virksomheder i de enkelte sagskomplekser. Fx har de tidligere års resultater

indeholdt få store sagskomplekser med statuering af skattepligt, hvilket medførte et

stort antal afsluttede kontroller, bl.a. i relation til lønmodtagere, der var tilknyttet virk-

somhederne.

Det bemærkes ligeledes, at antal kontrollerede med reguleringer er steget procentvis i

forhold til tidligere år. Stigningen i antal kontrollerede med reguleringer indikerer, at

SKAT hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer.

Men stigningen betyder også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekræ-

vende

–

herunder en længere sagsbehandlingstid.

Antal kontrollerede personer/virksomheder og reguleringer

–

fordelt på brancher

(manuel opgørelse).

I projektet optælles hvor mange virksomheder eller personer, der er foretaget kontrol

af, samt størrelsen af ændringer af indkomst, moms og skat. Der er foretaget fordeling

på brancher af ændringerne på i alt 992 mio. kr. i perioden fra primo 2012 til 31. marts

2018,

jf. tabel 4.2.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

4.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher

2012

2013

2014

2015

Bygge og

anlæg

Service

186

Det grønne 139

område

Øvrige

157

I alt

1.050

Kilde: SKAT

2018 pr.

I alt

31/3

Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio.

kr.

568

10 1.069 31 1.312 52 1.150 89

810 225 777 108 231

33 5.917

547

118

208

247

177

203

1.939

407

229

576

169

282

1.837

412

228

408

14 2.023

1 1.033

177

2016

2017

6 182

38 1.577

549 108

2.335 237

64 258

334 1.532

15 1.705

270

63 10.678 1.055

Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige mer-

provenu forbundet med indsatsen,

jf. boks 1.

Boks 1. Reguleringer

Reguleringerne i tabel 4.2 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdata-

base.

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds-

udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en løn-

modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad - eller nedadgående

retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende tale om

forhøjelser. Indkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulering af

moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af

skattebeløbet.

Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en

del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt

er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer,

som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretag-

ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Kilde: SKAT

Udsvinget i reguleringer i 2016 i forhold til øvrige år skyldes bl.a. to større sagskom-

plekser med store reguleringer,

jf. tabel 4.2.

I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og æn-

dring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,

jf. tabel 4.3.

De typiske sager handler her om:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold



Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt pri-

vatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der med-

fører indkomstforhøjelser.

Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudlejeskat,

der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for de be-

rørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over stør-

relsen af den fremadrettede virkning af disse reguleringer.

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til udgange af 2017 er i alt 798 udenlandske

virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudleje-

skat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at

være lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv. De typiske sager handler

her om:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede

enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i

virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes,

om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter

den danske hvervgiver skal indeholde A-skat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i

den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæs-

sigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entrepri-

se. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal ændres

fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde ar-

bejdsudlejeskat mv.



Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.

I disse sager er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt ca. 444 mio. kr. (belø-

bet indgår i det samlede reguleringsbeløb,

jf. tabel 4.2).

42 pct. af det samlede regule-

ringsbeløb på ca. 1.055 mio. kr. i perioden fra 2012 til 31. marts 2018 kan henføres til

denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for fx moms. De typiske sager

handler her om:



Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med hen-

blik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler SKAT oplysninger med udenlandske skattemyndigheder.

4.3 Yderligere konsekvenser af SKATs indsats mod social dumping

2012

2013

2014

2015

Oplysninger sendt til udlandet,

antal sager

Entreprise ændret til

løn/arbejdsudleje, antal sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skattepligt

(mio. kr.)

Ansvarssager, antal sager

Kilde: SKAT.

2016

155

163

153

181

105

2017

103

131

132

2018

pr. 31/3

I alt

769

798

949

444

481

165

195

150

198

115

457

118

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Foruden de gennemførte reguleringer er i alt 481 kontrolsager udtaget til behandling

for evt. strafferetligt ansvar.

De besøgte virksomheders oprindelseslande

På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbej-

dere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en

kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underen-

treprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksom-

heders oprindelsesland,

jf. tabel 4.4

(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på af-

sluttede sager i året). I 2017 er der afsluttet sager på 44 forskellige nationaliteter

–

2016 var tallet 54.

4.4 Besøgte virksomheder efter

nationalitet (antal og pct

)

2012-2015

Antal

Pct.

Danmark

Polen

Rumænien

Litauen

Tyskland

Spanien

Irland

Storbritannien

Indien

Nederlandene

Sverige

Slovakiet

Italien

Bulgarien

Letland

Øvrige

I alt

3.787

1.401

203

317

303

153

140

306

6.901

100

2016

Antal

1.040

259

104

120

1.837

2017

Pct.

100

Antal

809

270

1.532

Pct.

100

2018 pr. 31/3

Antal

Pct.

199

408

100

Kilde: SKAT

Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for

én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.

SKATs erfaringer

Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsom-

rådet vedr. såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i

Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat

manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt

angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.

Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne områ-

de fremstår som risikobetonede. Her kan bl.a. nævnes autobranchen, industri, skrot og

detail-/engros handel mm.

Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder

og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog

mv.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et om-

råde, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende

sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.

SKAT er samtidig særligt opmærksomme på virksomheder og arbejdstagere, der

kommer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverens-

komster, da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktiviteter i Dan-

mark.

Der er også i 2018, som supplement til kontrolindsatsen, gennemført særlige vejled-

ningsinitiativer målrettet samme kreds af virksomheder og arbejdstagere. Der er blandt

andet etableret en særlig web-portal på

www.skat.dk,

hvor både virksomheder og per-

soner, der vil have aktiviteter i Danmark, kan søge informationer om, hvad man skal

foretage sig. Der er derudover udarbejdet og distribueret vejledningsmateriale på rele-

vante fremmedsprog og afholdt informationsmøder flere steder i landet for både virk-

somheder og arbejdstagere. Yderligere vejledningstiltag er under udvikling.

Det bemærkes, at erfaringer fra de ovenfor omtalte kontrolindsatser i vidt omfang har

indgået i udviklingen af vejledningstiltagene.

Endelig er SKAT i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internationalt plan

omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet

vedr. udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere. Dette sker gennem initia-

tiver, der forsøges udviklet bilateralt med relevante lande, samt ved initiativer, der er

forankret hos EU-kommissionen. Der er tale om forsøg på at udvikle fælles vejled-

nings- og informationsinitiativer med Rumænien, samt deltagelse i udvikling af fælles

målrettede tiltag til bekæmpelse af sort/udeklareret arbejde på EU-plan.

5. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administrative

kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt

efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de

fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmelde-

pligten til RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan

til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i indsatsperio-

den 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse

for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt retningslinjer

for en opfølgning på indsatsen.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012

–

31.

marts 2018 registreret følgende:

Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 1. kv.

I alt

2018

Tjenesteyder

364

266

217

145

122

130

1.261

Hvervgiver

160

112

103

651

Kilde: Politiet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 1. kv. I alt

2018

Tjenesteyder

212

288

213

126

1.062

Hvervgiver

133

114

563

Kilde: Politiet

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

hhv. anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 5.1.1 og 5.2.1.

Tallene for 2012-2017 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. decem-

ber i de pågældende år. Tallene for 1. kvartal 2018 er antal registrerede sager pr. 31.

marts 2018.

Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POL-

SAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet

med usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et

egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.

Tabel 5.3: Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i perioden 2012

–

31.

marts 2018

Øvrige sager

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

2012-13

2014

2015

2016

2017

1. kv. 2018

Kilde: Politiet *Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

Forholdsmæssigt skønnes tallene for 1.kvartal 2018 at være på niveau for samme peri-

ode i 2017.

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012-1.

kvartal 2018 deltaget i 83 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regi-

onale fællesaktioner. I 1. kvartal 2018 har SIRI deltaget i 9 aktioner. SIRI bistår politi-

et med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt

vejleder arbejdsgivere om reglerne herom.

På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdsta-

gere uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til, at politiet har foreta-

get anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning

og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. SIRI's delta-

gelse er generelt målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt er beskæftiget flest

tredjelandsstatsborgere.

7. Opsamling

Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske

virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fælles

kontrolaktioner

–

både landsdækkende og regionale

–

og har daglige aktiviteter på

området.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Mere effektivt myndighedsarbejde

Der arbejdes fortsat på at styrke samarbejdet. Myndighederne har særligt fokus på at

effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der, hvor effekten af myn-

dighedernes indsats er størst.

Desuden er myndighederne i løbende dialog om prioriteringer vedrørende branche- og

virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette med henblik på hele tiden

at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest. Dette sker

bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger om, hvilke udfordringer myndig-

hederne oplever i brancherne. Dermed får myndighederne et fælles billede af, hvilke

tendenser der kan identificeres på området. De etablerede planlægningsgrupper under-

støtter dette arbejde.

Nye tendenser

Ligesom i de foregående år har myndighederne i 2018 haft fokus på nye tendenser

blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder

har myndighederne valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder

bl.a. restaurationsbranchen, autobranchen og avisdistribution. Erfaringerne fra disse

brancher viser, at nogle af virksomhederne er registreret som enkeltmandvirksomhe-

der, der er ejet af danskere med anden etnisk herkomst end dansk. Ved tilsynet konsta-

terer myndighederne så, at der er ansatte.

Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i

begrænset omfang ønsker at udtale sig til myndighederne. Udenlandske personer op-

leves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det skyldes flere væsentlige

faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og myndig-

heders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Myndighederne arbejder

løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under kontrollerne.

I bygge- og anlægsbranchen møder myndighederne i stigende grad tredjelandsborgere,

hvilket også ses af politiets tal.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012

–

kvartal 2018

3.2.1. Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

300

320

2.806

426

566

240

130

115

233

4.538

Påbud

1.251

1.317

Vejledninger

+ andet

175

I alt

3.174

1.711

608

292

134

148

251

6.350

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.2. Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

120

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.3. Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

3.2.4. Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an-

meldelse i RUT, 2013

–

1. kvartal 2018

3.5.1.

Byggeri

Det grønne

Hotel og

område

restauration

Godstrans-

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

125

I alt

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

912

1.115

1001

1.264

2.027

206

2.265

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret

ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

3.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014 2015 2015

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

120

146

208

131

199

301

142

460

214

132

355

194

125

331

244

351

295

101

414

256

364

261

349

288

384

253

338

228

300

220

318

I alt

376

5.373

1.603

7.352

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017 2018

175

237

233

292

211

269

238

317

220

298

203

268

228

271

193

234

155

200

198

240

197

235

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 3.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller man-

gelfuld anmeldelse i RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014 2015 2015

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

107

strative bøde-

forlæg

I alt

100

112

102

125

137

117

115

133

179

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv 3. kv. 4. kv. 1. kv.

I alt

2015 2015 2016

2016 2016 2016 2017

2017 2017 2017 2018

Antal tiltale-

1.440

indstillinger

Antal admini-

1.264

strative bøde-

forlæg

I alt

102

129

111

106

102

105

101

140

2.704

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 3.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014 2015 2015

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

230

167

213

og anmeldel-

ser

3. kv.

4. kv.

1. kv.

2. kv.

3. kv.

4. kv.

1. kv.

2. kv.

3. kv. 4. kv. 1. kv.

I alt

2015

2016

2017

2017 2017 2018

Antal opkald

211

172

170

223

198

177

168

192

181

123

5.365

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Tabel 5.1.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1.kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

Kilde: Politiet

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2014 2014 2015 2015

1. kv.

I alt

2018

1.261

651

Tabel 5.2.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

1. kv. 2. kv.

3. kv. 4. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016

2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

Kilde: Politiet

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2014 2014 2015 2015

1. kv.

I alt

2018

1.062

563