NOTAT
28-08-2018
Håndtering af anmeldelser uden for almindelig ar-
bejdstid
Hvordan håndteres anmeldelser uden for almindelig arbejdstid?
Beskæftigelsesministeriet har bedt om bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser føl-
gende:
”Arbejdstilsynet
fører tilsyn med virksomheder med ansatte, der hvor der arbejdes,
og på det tidspunkt hvor der arbejdes. Arbejdstilsynet forsøger dog at tilrettelægge
tilsynsarbejdet, så flest mulige tilsynsbesøg ligger inden for normal arbejdstid.
I brancher og virksomheder, hvor arbejdet udføres uden for normal arbejdstid og
ikke på noget andet tidspunkt, vil tilsynet finde sted i dette tidsrum. Dette er blandt
andet tilfældet inden for rengøringsbranchen, i restaurationsbranchen og ved op-
fyldning af frugt og grønt eller mejeriprodukter til supermarkeder. I disse tilfælde
fører Arbejdstilsynet tilsyn uden for normal arbejdstid.
Arbejdstilsynet gennemfører også ”spontane” tilsyn om aftenen og i weekenden.
Alle telefoniske henvendelser uden for normal arbejdstid bliver vurderet, og væ-
sentlige henvendelser vurderes af en tilsynschef med hensyn til, om der skal køres
med det samme eller ej. Hvis der er tale om alvorlige eller akutte arbejdsmiljøpro-
blemer, bliver der kørt med det samme.
I enkelte tilfælde prioriterer Arbejdstilsynet også at køre ud til en udenlandsk virk-
somhed uden for normal arbejdstid, hvis Arbejdstilsynet fx tidligere er kørt forgæ-
ves og så bliver oplyst om, at den udenlandske virksomhed er på arbejdsstedet.
Desuden gennemfører Arbejdstilsynet, SKAT og politiet også fælles aktioner uden
for normal arbejdstid.”
Skatteministeriet har bedt om bidrag fra SKAT, som oplyser følgende:
”SKAT har besvaret spørgsmålet ud fra en forudsætning om, at der bliver
spurgt
ind til, hvad SKAT foretager sig i relation til anmeldelser af forhold, hvor aktivite-
terne finder sted uden for almindelig arbejdstid.
SKAT prioriterer sin kontrol ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Det
betyder, at SKAT prioriterer kontrollen på områder, hvor det vurderes, at indsatsen
vil have den største effekt set i forhold til de ressourcer, der er til opgaven. Der
bliver ved denne vurdering og prioritering af kontrolindsatsen ikke set på, om kon-
trollen vil skulle gennemføres inden for eller uden for almindelig arbejdstid.