BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 443
Offentligt

NOTAT

28-08-2018

Arbejdstilsynets indtjening på bøder, muligheden for,

at inddrevne midler kan fremgå af FL, og SKATs net-

toprovenu

Arbejdstilsynets indtjening på bøder (herunder den efterfølgende opkræv-

ning

hos politiet af AT’s bøder).

Beskæftigelsesministeriet har bedt om bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser føl-

gende:

”En

virksomhed, som ikke har foretaget korrekt anmeldelse til Registret for Uden-

landske Tjenesteydere (RUT), kan med hjemmel i udstationeringsloven straffes

med bøde. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse

til RUT, har Arbejdstilsynet derfor siden 2010 fremsendt en tiltaleindstilling til

politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende udenlandske

virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven. I perioden 2012

–

3. kvartal

2017 har Arbejdstilsynet sendt 1.357 tiltaleindstillinger for manglende eller man-

gelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om retslig tiltale. Arbejdstil-

synet har endvidere siden 1. juni 2013 haft adgang til at udstede administrative

bøder på udstationeringsområdet, og Arbejdstilsynet har i perioden 1. juni 2013-3.

kvartal 2017 udstedt 1.127 administrative bødeforelæg om manglende eller man-

gelfuld RUT-anmeldelse. Det fremgår af tabel 2, at der siden 2014 er udstedt ad-

ministrative bøder for i alt 6,9 mio. kr. for manglende eller mangelfuld anmeldelse

til RUT.

Arbejdstilsynet har desuden adgang til at udstede administrative bøder i visse sager

om overtrædelse af arbejdsmiljøloven, hvoraf nogle udstedes som følge af indsat-

sen for ordnede forhold. Tabel 1 viser indtægter fra samtlige administrative bøder

udstedt af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har siden 2012 samlet set udstedt bøder for i alt 1,4 mio. kr., hvor

bøderne ikke er betalt, men sendt til inddrivelse hos SKAT. Arbejdstilsynet har i

samme periode haft indtægter fra bøder inddrevet af SKAT på 0,8 mio. kr.,

jf. tabel

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Tabel 1

Indtægter fra administrative bøder udstedt af Arbejdstilsynet

Mio. kr. (2018-pl)

2012

1,3

2013

3,5

2014

1,6

5,4

2015

1,8

8,7

2016

1,5

1,4

2017

1,9

0,4

I alt

Udstedte RUT–bøder

Udstedte bøder for overtrædelse af

arbejdsmiljøloven

Udstedte bøder i alt

Udstedte bøder, som er sendt til inddri-

velse hos SKAT **

Bødeindtægter efter inddrivelse hos

SKAT**

Bødeindtægter i alt

6,9

20,8

1,3

3,5

7,1

10,5

2,9

2,3

27,7

1,3

0,1

3,6

0,2

7,5

0,8

0,4

10,1

0,5

0,1

2,5

0,1

2,3

1,4

0,8

27,2

* Arbejdstilsynet fik 1. juni 2013 adgang til at udstede administrative bøder ved manglende eller mangelfuld anmeldelse

til RUT. Det er ikke muligt at udskille tal for RUT-bøder fra de samlede bødeindtægter i 2013. ** Bøder sendt til

inddrivelse hos SKAT omfatter både RUT-bøder og bøder for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Bøder sendt til

inddrivelse hos SKAT og bøder inddrevet af SKAT kan vedrøre bøder udstedt i tidligere år. Der er ændret

regnskabspraksis fra 2013.

Kilde: Regnskabstal, Arbejdstilsynet

Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af indtægterne der stammer fra

bøder betalt af udenlandske virksomheder. Det er derimod muligt at opgøre hvor

stor en andel, sager vedrørende udenlandske virksomheder udgør af det samlede

antal sager med grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som Arbejdstilsynet

indstiller

til administrative bøder. Her udgør andelen af sager vedrørende uden-

landske virksomheder i gennemsnit ca. 7 % i perioden 2012-2017

–

med en stigen-

de tendens i 2016 og 2017.”

Justitsministeriet har bedt om bidrag fra Rigspolitiet, som oplyser følgende:

”I

løbet af 2017 har politiet udsendt bøder i henhold til lovbekendtgørelse nr. 342

af 3. april 2014 om udstationering af lønmodtagere. I henhold til lovens bestem-

melse har udenlandske virksomheder, der udfører tjenesteydelser i Danmark pligt,

til at registrere sig i RUT.

Ved undladelse af registrering i ovenstående register pålægges hvervgiveren en

bøde på 10.000 kr. Hvervgiveren er den, der hyrer et udenlandsk firma til at udøve

arbejde i Danmark. Arbejdstilsynet har siden 1. juli 2013 haft kompetencen til at

afgøre tjenesteyderes sager med et administrativt bødeforlæg. Hvis Arbejdstilsynet

ikke opnår en vedtagelse af deres bødeforlæg, anmelder Arbejdstilsynet bødefor-

lægget til politiet til videre opkrævning. Arbejdstilsynet har i 2017 anmeldt 26

sager, jf. tabel 2.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

Tabel 2 - Lov om udstationering af lønmodtagere m.v.– hvervgiver

Antal sager i 2017

Opkrævede bøder á 10.000 kr. pr. stk.

Beløbet afkrævet

Oversendt til inddrivelse hos SKAT

Indbetalinger

Rest medio januar 2018

Kr.

260.000,00

0,00

130.000,00

Tjenesteyderen er det udenlandske firma, der er hyret til at udføre arbejde i Dan-

mark. Tjenesteyderen har pligt til at lade sig registrere i RUT senest, når arbejdet

påbegyndes. De administrative bøder til tjenesteyder, som ikke er vedtaget hos

Arbejdstilsynet, er anmeldt til politiet. I 2017 anmeldte Arbejdstilsynet 46 sager, jf.

tabel 3.

Tabel 3 - Lov om udstationering af lønmodtagere m.v., - tjeneste-

yder

Antal sager i 2017

Opkrævede bøder

Beløbet afkrævet

Oversendt til inddrivelse hos SKAT

Indbetalinger

Rest medio januar 2018

Kr.

528.654,76

0,00

161.045,41

367.609,35

I forhold til social dumping har politiet haft 22 sager i 2017 vedrørende cabotage-

kørsel, jf. tabel 4.

Tabel 4

–

Overtrædelse af cabotagekørsel

Antal sager i 2017

Opkrævede bøder

Beløbet afkrævet

Oversendt til inddrivelse hos SKAT

Indbetalinger

Rest medio januar 2018

Kr.

675.500,00

0,00

655.500,00

20.000,00

Kan de midler, der inddrives i forbindelse med indsatsen, fremgå af FL.

Beskæftigelsesministeriet har bedt om bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser føl-

gende:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

”Indtægter

fra bøder udstedt af Arbejdstilsynet konteres på finanslovens §

17.21.04. Gebyrer for lovbundne virksomhedsbesøg samt administrative bøder.

Indtægterne fra bøder tilfalder staten, og Arbejdstilsynet kan ikke disponere over

bødeindtægterne.”

Justitsministeriet har bedt om bidrag fra Politiet, som oplyser følgende:

” Politiet har en særskilt hovedkonto (11.23.02 Bøder, parkeringsafgifter mv.),

hvori de pålagte bøder vedrørende social dumping indgår. Hvis bøderne ikke bliver

indbetalt til politiet, bliver de oversendt til inddrivelse hos SKAT. Politiet afskriver

bøderne i politiets regnskab. Hvis SKAT efterfølgende inddriver de bøder, der er

pålagt af politiet, bliver de inddrevne midler overført direkte til statskassen. Politiet

har derfor ikke kendskab til, hvor meget SKAT inddriver på disse bøder.

Rigspolitiet finder på det grundlag ikke, at en særskilt fremstilling af de pålagte og

afskrevne bøder vedrørende social dumping - eksempelvis under politiets hoved-

konto 11.23.02 - vil kunne vise det samlede billede. Politiet vil kunne opgøre de

pålagte og afskrevne bøder vedrørende social dumping på grundlag af udtræk fra

andre systemer, uden at det fremstilles særskilt i finansloven.

En særskilt fremstilling af bøder vedrørende social dumping på finansloven vil

endvidere indebære, at politiet skal foretage en systemtilpasning af politiets bøde-

system for at kunne afrapportere på dette område, da disse bøder rent regnskabs-

mæssigt skal konteres på en anden måde.”

Skatteministeriet har bedt om bidrag fra SKAT, som oplyser følgende:

”Ved ”inddrives” forstår SKAT, at der spørges til sager, der er overdraget til ind-

drivelse i SKAT. Det kan oplyses, at det ikke er muligt at isolere omfanget af ind-

dreven gæld til det offentlige, der hidrører fra indsatsen mod social dumping. Det

er derfor ikke muligt, at lade en sådan opgørelse fremgå af finansloven.”

Hvor meget SKAT får ind af det nettoprovenu, der angives i PP (516 mio. kr.).

Skatteministeriet har bedt om bidrag fra SKAT, som oplyser følgende:

”Når SKAT

gennemfører en kontrol, så kan det medføre en regulering. Regulerin-

ger kan fx være ændringer af en virksomheds angivelse af indkomst, moms, ar-

bejdsudlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændrin-

ger af en lønmodtagers indkomst eller fradrag. Om reguleringerne sker i opad- eller

nedadgående retning, afhænger af, om virksomhederne/lønmodtagerne har angivet

for meget eller for lidt. Reguleringerne vil derfor både kunne medføre forhøjelse

eller nedsættelse af fx den skattepligtige indkomst.

På baggrund af de reguleringer, der foretages, opgøres provenuet af SKAT som et

såkaldt beregnet nettoprovenu. Ved opgørelsen af beregnet nettoprovenu er de

gennemførte reguleringer omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennem-

snitlig skatteprocent, uafhængigt af den faktiske skattebetaling. Det faktiske prove-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 443: Orientering om halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold

nu, dvs. det beløb, som rent faktisk kommer i statskassen, vil derfor kunne afvige

fra det beregnede provenu af reguleringerne.

Provenuet opgøres af SKAT på denne måde, fordi det faktiske provenu for et pro-

jekt i et givent år ofte først kan opgøres flere år efter. Dette skyldes fx, at nogle

virksomheder har dårlig betalingsevne pga. konkurser eller anden gæld. Endvidere

har SKAT vanskeligt ved at lave en entydig fastlæggelse af, hvorvidt en indbeta-

ling vedrører et krav opstået i forbindelse med en social dumping indsats, hvis den

pågældende fx har flere skyldforhold. SKAT kan derfor ikke oplyse, hvor stor en

del af det oplyste beregnede nettoprovenu, der kommer i statskassen, da SKAT

ikke laver registreringer heraf.

Eftersom SKAT ikke kan opgøre, hvor meget af provenuet der kommer i statskas-

sen, er det heller ikke muligt at sammenligne med udgifterne til indsatsen. Det skal

desuden bemærkes, at SKATs aktiviteter også omfatter fx vejledning og synlighed

ved udgående kontrolaktioner og pressemeddelelser, hvilket har en fremadrettet

effekt på adfærden og regelefterlevelsen, men som ikke medfører et kontrolprove-

nu. Disse aktiviteter er også vigtige at prioritere, så der skabes større regelefterle-

velse.

Det kan bemærkes, at selve kontrollen i mange tilfælde også har en fremadrettet

effekt, idet de kontrollerede virksomheder efterfølgende i højere grad angiver efter

reglerne.”