Til Beskæftigelsesudvalget.
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om fokusrevision på mentorområdet
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
På baggrund af Rigsrevisionens beretning om den statslige refusion til kommuner-
ne indskærpede jeg i et brev sendt til landets borgmestre i april 2018, at det er
kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at alle betingelser for at opnå statsrefusion
er opfyldt i alle sager. Indskærpelsen skulle blandt andet ses i sammenhæng med,
at Rigsrevisionen havde fundet et højt fejlniveau i kommunernes behandling af sa-
ger vedrørende mentorstøtte.
Allerede i 2017 igangsatte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering et arbejde
med at udvikle en moderne og digital revisionsmodel for statstilskuddet til kom-
munerne, så de kommunale revisorer får bedre forudsætninger for kontrollere rig-
tigheden i kommunernes sagsbehandling og identificere eventuelle fejl.
Jeg er lige inden sommerferien imidlertid blevet gjort opmærksom på, at der fortsat
er udfordringer med administrationen af bevillinger til mentorstøtte. Jeg er blandt
andet blevet bekendt med forlydender om misbrug blandt virksomheder samt ledi-
ge, der angiveligt ikke var bekendt med at have modtaget mentorstøtte.
Mentorordningen er en central ordning i beskæftigelsesindsatsen, og kommunerne
har således de seneste år haft udgifter for ca. 1 mia. kr. årligt til mentorstøtte. Med
kontanthjælpsreformen og førtidspensionsreformen blev der lagt op til, at kommu-
nerne i højere grad skulle anvende mentorer beskæftigelsesindsatsen. Derfor er det
afgørende, at administrationen af ordningen sker efter reglerne og i overensstem-
melse med intentionerne.
Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats har vi allerede sikret en stærke-
re opfølgning på kommunernes anvendelse og administration af de forskellige ord-
ninger på beskæftigelsesområdet bl.a. med fokus på, at der ikke sker misbrug.
I lyset af de nye forlydender har jeg imidlertid besluttet, at igangsætte en grundig
fokusrevision af mentorordningen i 20 kommuner, hvor der bl.a. foretages stikprø-
vekontrol i enkeltsager. I alle landets øvrige kommuner vil der blive gennemført
en survey, hvor de kommunale forretningsgange og tilsynsrutiner vil blive under-
søgt, herunder om kommunerne tilrettelægger administrationen og opgaveløsnin-
gen på mentorområdet hensigtsmæssigt.
28. august 2018
J.nr.
2018-5242