Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 439
Offentligt
København, 12.08.2018
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
De usynlige danskere v/ Signe Hermann, Nina Koerner Raj, Birgitte Bjerge Poulsen og Louise Ydemann
Duarte
[email protected]
www.deusynlige.wordpress.com
Høringssvar til forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til
arbejdsløshedsdagpenge m.v.).
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt et lovforslag i høring, som er en del af skatteaftalen
af 06.02.2018. Det konkrete lovforslag indebærer i hovedtræk følgende:
1) Opholdskrav for ret arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge
2) Undtagelser for opholdskravet
3) Videreførelse af kortere optjeningsprincipper i forhold til sygedagpenge og barselsdagpenge
4) Bestemmelser om, hvem der har ret til at fastsætte regler om opholdskrav og behandling af arbejdsløses
personfølsomme data
Generel anbefaling fra De usynlige danskere:
De usynlige danskere opfordrer til, at lovforslaget forkastes, da det – specielt for familier, der er underlagt
et selvforsørgelseskrav i forbindelse med deres opholdstilladelser - er betænkeligt i forhold til
Grundlovens §75 i samspil med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til
familieliv) og artikel 14 (ikke-diskriminationsartiklen) samt Den Europæiske Socialpagt artikel 16
(beskyttelse af familielivet), Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder artikel 10 (beskyttelse af familielivet), samt Børnekonventionen artikel 2 (ikke-
diskriminationsartiklen), samt 7, 8, 9 (retten til begge forældre, beskyttelse af familielivet).
Det vil desuden forhindre højtkvalificerede danskere i at vende hjem efter frivillige udlandsophold, hvor
de selv har fundet beskæftigelse hos en international (lokal) virksomhed, og opholdskravet er derudover
fuldkommen unødvendigt, idet retten til dagpenge allerede er betinget af mindst et års betalt medlemskab
samt fuldtidsbeskæftigelse (eller hvad der svarer til et års fuldtidsbeskæftigelse eller 1,5 års
fuldtidsstudier), og er begrænset til to år, og fordi indførelsen af opholdskravet vil underminere
dagpengesystemet frem for at styrke det, idet det vil føre til medlemsflugt og større administrationsbyrder
for A-kasserne, som derfor vil levere en ringere service til de medlemmer, der beholder dagpengeretten og
ikke melder sig ud.
Nedenfor gennemgår vi i flere detaljer de forskellige dele af lovforslaget, og svarer på dem enkeltvis, hvilket
også vil uddybe ovenstående bemærkning. Høringssvaret kommer til at indeholde følgende:
1) Betænkeligheder i forhold til Grundloven og Danmarks Internationale Forpligtelser
2) Bemærkninger til opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge
3) Bemærkning om den underminering af A-kassesystemet, som lovforslaget vil medføre
4) Bemærkninger til manglende demokratibeskyttelse i forslaget om den konkrete udarbejdelse af reglerne
1. Betænkeligheder i forhold til Grundloven og Danmarks Internationale
forpligtelser
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Høringssvar til forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.), fra De Usynlige Danskere
Der er en stor og voksende gruppe af danske statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse i
Danmark, for hvem lovforslaget med største sandsynlighed er i strid med de sociale, økonomiske og
familiemæssige rettigheder, som Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser sikrer. Det drejer sig
om de danske statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse, der har fået familiesammenføring
efter de danske regler i udlændingeloven og derfor er underlagt et selvforsørgelseskrav som grundlag for
opholdstilladelserne. Nedenstående gennemgang vil i sagens natur også dække andre befolkningsgrupper i
Danmark, der er underlagt et selvforsørgelseskrav.
Selvforsørgelseskravet udsiger, at den udenlandske ægtefælles opholdstilladelse som udgangspunkt vil blive
nægtet forlænget, hvis enten den danske ægtefælle eller den udenlandske ægtefælle modtager ydelser efter
lov om aktiv socialpolitik, inden den udenlandske ægtefælle opnår permanent opholdstilladelse. I øjeblikket
skal man, pånær nogle få undtagelser, have opholdt sig mindst 8 år i landet for overhovedet at kunne ansøge
om permanent opholdstilladelse. I praksis tager det typisk meget længere.
Indtil nu har danske statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse i Danmark med udenlandske
ægtefæller haft mulighed for at modtage arbejdsløshedsdagpenge under arbejdsløshed, uden at det påvirkede
deres ret til at udleve deres familieliv i Danmark. Vedtages lovforslaget, vil denne gruppe (hvoraf alle dog
ikke nødvendigvis har opholdt sig mere end et år i udlandet i løbet af de sidste 8 år), stå i den meget uheldige
situation, at de ikke har ret til dagpenge, fordi de har været i udlandet, og heller ikke kan modtage
integrationsydelse, fordi det vil koste dem deres familieliv i Danmark.
Lovforslaget om opholdskrav til dagpenge vil derfor fuldkommen fjerne muligheden for at modtage
arbejdsløshedsunderstøttelse for danske statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse i
Danmark, der er gift med en udenlandsk statsborger fra et land uden for EU, såfremt de selv har opholdt sig
mere end et år uden for EU under vilkår, der ikke iflg. lovforslaget kan sidestilles med ophold i Danmark.
Eftersom denne befolkningsgruppe også må antages at rejse mere og arbejde mere i udlandet end andre
danske statsborgere, vil lovforslaget ramme dem uproportionalt meget hårdere end resten af befolkningen.
I lovforslaget står der, at indførelsen af opholdskravet ikke er uproportionalt, da de fleste har mulighed for at
modtage andre ydelser, men det gælder altså ikke familiesammenførte, danske statsborgere og personer med
permanent opholdstilladelse i Danmark. Hermed vil danske statsborgere med en udenlandsk ægtefælle stå
meget svagere i forhold til sociale og økonomiske rettigheder, samt deres grundlovssikrede ret til
arbejdsløshedsunderstøttelse, end andre danske statsborgere, hvilket er betænkeligt i forhold til Biao-
dommen, der stadfæster, at man ikke må diskriminere mellem egne statsborgere.
De usynlige danskere mener, at det vil være uproportionalt at tvinge mennesker, der har arbejdet eller
opholdt sig i udlandet, til at skulle modtage ydelser efter aktivloven i tilfælde af arbejdsløshed, og derefter
nægte at forlænge opholdstilladelsen for familiemedlemmer til danske statsborgere eller personer med
permanent opholdstilladelse i Danmark, og dermed reelt nægte dem at udleve deres familieliv i Danmark,
hvis de eller deres danske ægtefæller skulle få brug for arbejdsløshedsunderstøttelse inden for de første 7
år i landet (idet man må antage, at ingen eller meget få vil have opnået permanent opholdstilladelse i
løbet af de første 7 år), især fordi det indtil nu har været muligt for begge ægtefæller at forsikre sig ud af
problemet via A-kassemedlemsskab.
Det er desuden betænkeligt i forhold til en lang række internationale konventioner, herunder den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, der stadfæster retten til ikke-diskrimination og til familieliv, den Europæiske
Socialpagt, der i artikel 16 udsiger, at ”familien
har som en grundlæggende bestanddel af samfundet ret til
passende social, juridisk og økonomisk beskyttelse for at sikre dens fulde udvikling,”
samt
Børnekonventionen, der stadfæster børns ret til at leve sammen med begge deres forældre, medmindre meget
tvingende omstændigheder foreligger. At en dansk statsborger skulle få brug for arbejdsløshedsunderstøttelse
inden for de første 7 år efter at være kommet hjem fra udlandet kan ikke kaldes ”meget tvingende
omstændigheder”.
De usynlige danskere opfordrer til, at lovforslaget forkastes, da det – specielt for familier, der er underlagt
et selvforsørgelseskrav i forbindelse med deres opholdstilladelser - er betænkeligt i forhold til
Grundlovens §75 i samspil med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Høringssvar til forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.), fra De Usynlige Danskere
familieliv) og artikel 14 (ikke-diskriminationsartiklen) samt Den Europæiske Socialpagt artikel 16
(beskyttelse af familielivet), Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder artikel 10 (beskyttelse af familielivet), samt Børnekonventionen artikel 2 (ikke-
diskriminationsartiklen), samt 7, 8, 9 (retten til begge forældre, beskyttelse af familielivet).
Det er ikke muligt at opgøre, præcis hvor mange, det drejer sig om, da man ikke registrerede, om
familiesammenføringer var til flygtninge eller danske statsborgere før 2010, men siden dengang er der givet
over 60.000 familiesammenføringstilladelser efter de danske regler, heraf omkring 90 % til ægtefæller til
danske statsborgere iflg. Nyidanmark.dk. Der kommer omkring 2.500 nye familiesammenføringer efter de
danske regler om året. Antager vi, at familiesammenførte har samme fertilitetsrate som andre danske
statsborgere, vil der være omkring 105.000 børn, hvoraf omkring de 95.000 må antages at være danske
statsborgere, og hertil eventuelt et antal adopterede stedbørn. Der vil altså være over 150.000 danske
statsborgere, børn som voksne, der vil blive berørt af stramningerne, og som dermed stilles ringere end andre
danske statsborgere.
2. Opholdskrav for ret arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og
barselsdagpenge
Retten til dagpenge skal fremover være betinget af, at man har opholdt sig samlet 7 ud af de sidste 8 år i
riget.
Følgende sidestilles med ophold i riget:
- Ophold i et EU/EØS-land (såfremt ansøgeren er dansk statsborger eller EU-borger),
- ansættelse i en dansk virksomhed eller en dansk virksomheds filialer eller datterselskaber, hyre på et dansk
skib, udsendelse som repræsentant for en dansk offentlig myndighed, beskæftigelse i offentlig dansk
interesse (f.eks. det danske militær, arbejde for en international organisation, som den danske stat er medlem
af, f.eks. FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer, ophold i udlandet som
sekunderet til internationale organisationer, herunder ophold som sekunderet national ekspert, til EU’s
institutioner, udenrigstjeneste, agenturer og missioner, hvor vedkommende arbejder, arbejde som bilateral
rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på
programmer, projekter m.v., lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation, som er
økonomisk støttet af den danske stat, lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriet dansk anerkendt
missionsselskab),
- ophold i udlandet som følge af erhvervsmæssige studier,
- ophold i udlandet som Ph.D.-studerende, post.doc., forsker eller lektor ved et udenlandsk universitet,
forskningsinstitution eller museum, og
- ophold i udlandet som mindreårigt barn af eller ægtefælle eller fast samlever til én, der opfylder
ovenstående opholdskrav.
Mennesker, der sygemeldes uden at have arbejdet 240 timer inden for de seneste seks afsluttede
kalendermåneder forud for første sygefraværsdag og i mindst fem af disse måneder har været i arbejde i
mindst 40 timer i hver måned, eller går på barsel uden at have været beskæftiget i mindst 160 timer inden for
de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder at have
været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, vil også blive ramt af lovgivningens opholdskrav og vil
således ikke være berettigede til syge- eller barselsdagpenge, før de har været i landet i 7 år (eller opfylder de
nugældende krav).
Lovgivningens målgruppe:
- Danske statsborgere, der har opholdt sig mere end et år i udlandet uden at være tilknyttet en dansk
virksomhed, et udenlandsk universitet eller offentlig dansk interesse, det vil f.eks. gælde ansatte i en
udenlandsk privat virksomhed, selvstændigt erhvervsdrivende i udlandet, frivillige, der har arbejdet i en
NGO, der ikke er støttet økonomisk af den dansk stat eller har Danmark som medlemsland. Danske
statsborgere udgør langt størstedelen af A-kassernes medlemmer.
- Arbejdstagere fra lande uden for EU, der er i Danmark på en arbejdsrelateret opholdstilladelse.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Høringssvar til forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.), fra De Usynlige Danskere
- Studerende fra lande uden for EU, der er i Danmark på en studierelateret opholdstilladelse.
- Udenlandske ægtefæller til danske statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse i Danmark,
der har søgt familiesammenføring efter de danske regler i stedet for at benytte EU’s ret til fri bevægelighed
til at få familiesammenføring.
- Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Danmark, der ikke har gennemgået et
integrationsgrunduddannelsesforløb (IGU-forløb).
Lovgivningen rammer ikke følgende befolkningsgrupper:
- EU-borgere.
- Udlændinge fra et tredjeland, der har opholdt sig i et andet EU-land som ægtefælle til en dansk statsboger
eller anden unionsborger, der udnytter sin frie bevægelighed.
- Statsløse, der er bosat i og er eller har været omfattet af lovgivningen i et EU/EØS-land eller i Schweiz.
- Flygtninge eller deres medfølgende familiemedlemmer, der er bosat i og er eller har været omfattet af
lovgivningen i et EU/EØS-land eller i Schweiz.
- Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har gennemgået et IGU-forløb
Forligsparternes begrundelse for lovgivningen:
Opholdskravet ønskes indført for at ”sende et signal om, at forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er,
at man har en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække”,
mens ovenstående aktiviteter sidestilles med ophold i riget for at ”bidrage til at fastholde kvalificeret
arbejdskraft i Danmark, til mobiliteten på det globale arbejdsmarkedet, tilskyndelse til at tage en uddannelse
samt til at sikre et velfungerede arbejdsmarked i Danmark”.
Vi finder tre punkter, hvor lovforslaget ikke vil fremme hensigten i begrundelsen, eller hvor der allerede er
tilstrækkelige regler til at sikre lovforslagets hensigt:
1)
Der er allerede en regler, der forhindrer mange udlændinge fra tredjelande i at modtage dagpenge,
og en tredjelandsborger skal derfor enten have permanent opholdstilladelse, eller en opholdstilladelse, der
ikke er knyttet til et studie- eller ansættelsesforhold, for at være dagpengeberettiget. Arbejdstagere fra
tredjelande med arbejdsrelaterede opholdstilladelser er ikke dagpengeberettigede under arbejdsløshed,
såfremt deres opholdstilladelse knytter sig til et bestemt ansættelsesforhold. Hvis de bliver i Danmark efter
endt ansættelse, er det med et såkaldt jobsøgningsvisum, hvor man ikke har arbejdstilladelse og derfor heller
ikke er dagpengeberettiget. Udenlandske studerende med etableringskort må ikke modtage dimittend-
dagpenge på grund af etableringskortets selvforsørgelseskrav.
Det er derfor kun tredjelandsborgere med
en yderligere tilknytning til det danske samfund ud over arbejde eller studier,
der efter de nugældende
regler kan være dagpengeberettigede uden at have permanent opholdstilladelse. Det gælder f.eks.
familiesammenførte til danske statsborgere eller til personer, der i mindst 3 år har haft permanent
opholdstilladelse i Danmark, eller flygtninge med asyl i Danmark. Som den eneste form for uddannelse er
IGU-forløbene undtaget for opholdskravet i lovforslaget, så de største grupper af udlændinge, man reelt
rammer med de nye regler, vil være flygtninge uden IGU-forløb, og danske statsborgeres udenlandske
ægtefæller, der udgør omkring 90 % af de meddelte familiesammenføringer efter danske regler iflg.
Udlændingestyrelsens egne tal.
2)
Som dagpengeberettiget under de nugældende regler har man også fast tilknytning til det danske
samfund.
Man skal have været betalende medlem af en A-kasse i mindst et år, hvor man har været i
fuldtidsbeskæftigelse eller opretholdt en indkomst, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse, for at være
dagpengeberettiget, eller alternativt have taget en uddannelse i Danmark af mindst 18 måneders varighed. Er
man studerende over 30 år, skal man derudover have betalt A-kassekontingent i mindst et år for at være
berettiget til dagpenge på dimittent-sats efter endt uddannelse. Dermed vil man allerede have bidraget til det
danske samfund i mindst et år, før man kan få dagpenge i tilfælde af ledighed. Man skal desuden have
opholds- og arbejdstilladelse i Danmark for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge, og derved mister
man helt naturligt dagpengeretten, hvis man flytter uden for EU/EØS-området.
For at have ret til dagpenge efter et udlandsophold, skal man have arbejdet mindst et år på fuld tid i udlandet
(evt. i kombination med Danmark), samt være vedblevet at betale kontingent til A-kassen. Derved vil den
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Høringssvar til forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.), fra De Usynlige Danskere
danske stat få medlemsbidrag fra A-kassemedlemmerne, både mens de opholdt sig i Danmark, og mens de
arbejder i udlandet, og på den måde bidrager medlemmerne stadig til det danske samfund. Som det fremgår
af Danske A-kassers notat om opholdskravet, er langt de fleste A-kassemedlemmer danske statsborgere, så
de vil i kraft af deres statsborgerskab have tilknytning til det danske samfund, også selvom de arbejder nogle
år i udlandet. A-kassemedlemmer, der er tredjelandsborgere, vil, som det fremgår af punkt 1), skulle have en
stor tilknytning til det danske samfund for overhovedet at være dagpengeberettigede, og de vil derudover
skulle have arbejdet et stykke tid i Danmark, fordi man som tredjelandsborger ud over arbejdstilladelse også
skal have bopæl og ophold i Danmark for overhovedet at blive optaget i en A-kasse. Så også
tredjelandsborgere vil have oparbejdet en vis tilknytning til Danmark, før de kan blive dagpengeberettigede
efter de nugældende regler.
3)
Opholdskravet kommer til at forhindre højtkvalificerede danskere i at vende tilbage tilbage til
Danmark efter at have arbejdet i udlandet.
A-kassemedlemmer, som selv har fundet arbejde i udlandet i
en virksomhed, som ikke er dansk ejet, og som ikke er et universitet, forskningsinstitution eller museum, vil
miste retten til dagpenge de første 7 år i landet, hvis de skulle vende tilbage til Danmark uden at have et fast
arbejde at vende tilbage til. Man kan imidlertid forestille sig mange andre internationale ansættelsesforhold,
der indebærer værdifuld erfaring, både faglig og i forhold til at gebærde sig i internationale sammenhænge,
herunder erhvervelse af kendskab til andre landes arbejdskulturer og sprogfærdigheder, som ville være
overordentlig værdifulde for Danmark. Men de regnes ikke med som ”kvalificeret arbejdskraft”, som en del
af den ”globale mobilitet”, eller som en del af et ”velfingerende arbejdsmarked i Danmark”. Vi forstår
simpelthen ikke, at man afgrænser de arbejdstagere, man ønsker at fastholde, til den relativt lille gruppe, der
har haft forskningsrelateret ansættelse i udlandet. A-kassemedlemmer, der har haft teknisk eller
administrativt arbejde på et udenlandsk universitet, har været beskæftiget med forskning og udvikling i en
privat virksomhed, har arbejdet som håndværkere, som konsulenter, eller som har undervist på et lavere
niveau end universitetet, vil f.eks. ikke være ønskværdige at fastholde i Danmark ifølge lovforslagets logik.
Såfremt en udlandsdansker har stiftet familie i udlandet, vil vedkommende ikke kunne vende hjem og opnå
familiesammenføring efter de danske regler uden at have en dansk ansættelseskontrakt i hånden. Under de
nugældende regler vil en dansk-international familie kunne vende hjem uanset beskæftigelsesforhold i
Danmark, såfremt udlandsdanskeren har arbejdet i udlandet og bevaret sit A-kassemedlemsskab.
De usynlige danskere anbefaler, at man forkaster opholdskravet, da de nugældende regler rigeligt sikrer
tilknytning til det danske samfund. Hvis dette ikke kan vedtages, anbefaler vi, at enhver udenlandsk
fuldtidsansættelse sidestilles med ophold i Danmark, da Danmark ellers vil tage muligheden for at rejse
ud i verden og opnå international erfaring af nysgerrighed og lyst, og uden dansk ansættelseskontrakt, fra
danske statsborgere og andre med stor tilknytning til Danmark, og det danske samfund dermed vil gå glip
af de nye input og erfaringer, hjemvendende udlandsdanskere har med sig.
Vi mener, at det er vigtigt at tilskynde folk til af egen fri vilje og på eget initiativ at rejse ud og lære nyt, og
vi mener ikke, at det er i Danmarks interesse at fratage danske statsborgere og personer med stor tilknytning
til Danmark denne mulighed.
3. Bemærkning om den underminering af A-kassesystemet, som lovforslaget vil
medføre
Lovforslaget pålægger A-kasserne hele administrationsbyrden i forhold til at fremskaffe dokumentation for,
at et medlem i 7 ud af de sidste 8 år kun har opholdt sig i lande eller beskæftiget sig med ting, der ifølge
loven kan sidestilles med ophold i Danmark, ligesom de har oplysningspligt om reglerne for at modtage
dagpenge. A-kasserne vil dermed være forpligtede til at:
- Indhente dokumentation for ophold i andre EU-lande (som har en EU-lovgivningsmæssig forpligtelse til at
udveksle den slags oplysninger med Danmark).
- Undersøge, om frivilligt såvel som lønnet arbejde uden for EU er af en sådan beskaffenhed, at det kan
sidestilles med ophold i Danmark
- Oplyse kommende og eksisterende medlemmer om, hvorvidt de vil være dagpengeberettigede efter ophold
i udlandet, eller om de skal vente 6 år med at melde sig ind (igen).
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Høringssvar til forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.), fra De Usynlige Danskere
- Udlevere oplysninger til kommunerne og Udbetaling Danmark om, hvorvidt et medlem er
dagpengeberettiget, såfremt kommunerne skal tage stilling til, om medlemmet kan få sygedagpenge eller
barselsdagpenge.
Det er klart, at såvel A-kasserne som den danske stat vil miste penge, når færre potentielle medlemmer
vælger at melde sig ind i A-kasser (eller vælger at melde sig ud, hvis de tager til udlandet) og betale
kontingent: A-kasserne mister kontingent-indbetalinger, og den danske stat mister medlemsbidrag. Præcis
hvor meget, lovforslaget vil formindske medlemsgrundlaget er svært at komme med et præcist bud på, men
eftersom der er ca 5.500 danskere mellem 20 og 69 år, der hvert år fraflytter Danmark til lande uden for EU,
og foreningen Danes Worldwide estimerer, at der er ca 200.000 udlandsdanskere, kan det været et ganske
anseeligt antal.
A-kasserne vil stå med et langt mere kompliceret sagsbehandlingsforløb, eftersom det strækker sig 8 år
tilbage i tiden og involverer CPR-adresser samt udlandsophold, og A-kasserne også skal varetage
kommuners og Udbetaling Danmarks sagsbehandling i tilfælde, hvor de ikke er forpligtede til det i dag,
samtidig med, at de får færre medlemmer og dermed færre (økonomiske) ressourcer.
Det er dermed klart, at lovforslaget vil svække A-kassesystemet, medføre medlemsflugt og ringere service
overfor de medlemmer, der bliver. Det er dog ikke klart endnu, præcis hvor meget, det vil svække A-
kasserne.
De usynlige danskere anbefaler, at A-kasserne ikke pålægges administrationsbyrden i forhold til ophold i
udlandet, men kun skal indhente ansættelsesoplysninger, der kan dokumenteres med
ansættelseskontrakter. Eftersom det strækker sig 8 år tilbage i tiden, vil det allerede øge
administrationsbyrden betragteligt.
Det må være offentlige danske myndigheder som medlemmernes hjemkommuner, der skal stå for at indhente
dokumentation for bopælsadresser i andre EU-lande.
4. Manglende demokratisk kontrol som følge af lovforslaget
Ifølge lovforslaget skal beskæftigelsesministeren have råderet til – efter forhandling med beskæftigelsesrådet
– at fastsætte reglerne om opholdskravet (og hvad der kan sidestilles med ophold i Danmark). Ligeledes skal
beskæftigelsesministeren have råderet til ved bekendtgørelse at fastsætte regler for, hvordan kommuner kan
anmode A-kasser om oplysninger om deres medlemmer.
Det finder vi betænkeligt af to årsager:
1) Jævnlige ændringer af de nærmere regler for aktiviteter, der kan sidestilles med ophold i Danmark, vil
gøre det sværere at forudsige, om man opfylder opholdskravet, og dermed være i modstrid med princippet
om forudsigelighed i god lovgivningsskik, og dermed betænkeligt i forhold til retssikkerheden.
2) At overlade råderetten over formidling af personfølsomme data for arbejdsløse A-kassemedlemmer til
beskæftigelsesministeren i stedet for at lade det sortere under justitsministeriet og kræve
Folketingsbehandling, vil fjerne gennemsigtighed og demokratisk kontrol med processen.
De usynlige danskere anbefaler, at enhver adgang til, formidling af og råderet over personfølsomme data
hører under justitsministeriet og skal vedtages af Folketinget. Vi anbefaler derudover, at reglerne for,
hvad der sidestilles med ophold i Danmark, ikke kan ændres uden ved at vedtages i Folketinget.
Et så voldsomt indgreb på danske statsborgeres sociale sikkerhed og bevægelsesfrihed, som det foreslåede
opholdskrav på dagpengeområdet er, bør ikke kunne ændres uden foregående demokratisk behandling.