Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 437
Offentligt
T
OTAL
W
ORKER
H
EALTH
-
PROGRAMMET I DET AMERIKANSKE
ARBEJDSMILJØSYSTEM
Marie Birk Jørgensen
Kim Blond
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2018
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0002.png
NFA-rapport
Titel
Forfattere
Institution(er)
Udgiver(e)
Udgivet
Bedes citeret
Total Worker Health-programmet i det amerikanske arbejdsmiljøsystem
Seniorforsker Marie Birk Jørgensen og videnskabelig assistent Kim Blond
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), intern rapport
Marts 2018
Jørgensen & Blond, Total Worker Health-programmet i det amerikanske
arbejdsmiljøsystem, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København, 2018
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39165200
Fax: 39165201
e-post: [email protected]
Hjemmeside:
www.arbejdsmiljoforskning.dk
ii
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Forord
Denne rapport er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på
foranledning af en bestilling fra Arbejdstilsynet. Rapporten beskriver programmet Total
Worker Health , som er udviklet af den amerikanske føderale myndighed indenfor
arbejdsmiljø og sikkerhed National Institute of Occupational Safety and Health.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af litteraturen om Total Worker
Health samt interviews med medarbejdere i Total Worker Health-sekretariatet og det
ene af de seks eksterne forskningscentre: Center for the Promotion of Health in the New
England Workplace.
Rapporten indledes med en kort sammenfatning af rapporten. For at give et hurtigt
overblik over hvad Total Worker Health-konceptet er, set med danske briller, er indsat
en lægmandsbeskrivelse;
Kort beskrivelse af Total Worker Health , som kan læses
uafhængigt af resten af rapporten. Resten af rapporten er en mere præcis gengivelse af
hvad Total Worker Health beskrives som af amerikanerne, hvad det baserer sig på, og
hvordan det er blevet udviklet. Rapporten indeholder dels en beskrivelse af det
amerikanske arbejdsmiljøsystem, herunder partssystemet og andre interessenter
indenfor ansattes helbred og sikkerhed i USA. Dernæst er en historisk gennemgang af,
hvordan Total Worker Health blev til gennem en række programmer og initiativer, som
startede i 2004 og blev rundet af i 2012. Endelig indeholder rapporten en gennemgang af
de politiske, praktiske og forskningsrelaterede initiativer programmet har medført.
Programmet drives fortsat, og det er ikke evalueret i sin helhed på nuværende tidspunkt,
men de evalueringer, der er foretaget af programmets resultater, er gengivet i rapporten.
Med venlig hilsen
Marie Birk Jørgensen
iii
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Kort sammenfatning
Total Worker Health (TWH), som har været under udvikling af den amerikanske
sundhedsstyrelse via deres institut for arbejdsrelateret sikkerhed og sundhed (NIOSH)
siden 2004, defineres som:
Politikker, programmer og praksisser, som integrerer forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med sundhedsfremme på
arbejdspladsen.
Målet er at levere et samlet koncept for, hvordan de amerikanske arbejdspladser skal
beskytte de ansattes sikkerhed og sundhed. Derudover er TWH også den føderale
indsats for at sikre, at der er politisk bevågenhed omkring medarbejdersundhed, at der
etableres uddannelse og kapacitetsopbygning til at levere gode indsatser for
medarbejdersundheden og at der forskes i, hvordan indsatser for medarbejdersundhed
kan lykkes bedst muligt.
I USA har forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici (fx
forebyggelse af henholdsvis ulykker og støj) traditionelt ikke været integreret med
sundhedsfremme på arbejdspladsen, hvor fokus er på mere individuelle sundhedsvaner
fx rygning. Det sigter TWH imod at ændre på. Rationalet for TWH blev oprindelig
præsenteret i tre hvidbøger publiceret i 2004. Disse hvidbøger indeholder sundheds- og
sikkerhedsmæssige og økonomiske argumenterer for at integrere de to domæner:
forebyggelse af arbejdsrelateret sikkerheds- og helbredsrisici og sundhedsfremme på
arbejdspladsen. En del af den økonomiske argumentation bygger på, at arbejdsgivere i
USA står for en betydelig medfinansiering af private sundhedsforsikringer. Hvidbøgerne
præsenterer desuden en række elementer, som bør indgå i TWH-indsatser på
arbejdspladsen, og de anbefaler, at der udføres mere forskning bl.a. indenfor TWH-
interventioners effektivitet, holdbarhed og samspil med arbejdsstyrkens
sociodemografiske karakteristika.
Forskning i TWH foregår både internt i NIOSH og i seks eksterne forskningscentre
fordelt på tværs af USA, hvoraf de første blev oprettet i 2006. Disse centre skal udføre
tværdisciplinær forskning, planlægning, evaluering, formidling og uddannelse
vedrørende TWH-interventioner. Centrene forsøger at udvikle målemetoder indenfor
sikre og sunde arbejdspladser og integration af de to domæner, og måler på forbedringer
i sundhed, jobtilfredshed, produktivitet og andre effekter af TWH-interventioner.
NIOSH har også stor fokus på at udbrede og formidle TWH. NIOSH’s ambition om at
omsætte forskning til praksis er blevet givet øget fokus i det senest årti. Målet med
ambitionen er at øge bruget, optaget og tilpasningen af videnskabelig viden,
interventioner og teknologier.
iv
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
I den sammenhæng har NIOSH identificeret seks kernelementer: 1) Partnerskaber, 2)
forskning hos NIOSH, 3) forskning udenfor NIOSH, 4) teknologioverførsel (herunder
vidensoverførsel), 5) kommunikation og 6) evaluering. Formidlingen foregår bl.a.
gennem symposier, nyhedsbreve og webinarer. For at opnå udbredelser samarbejdes der
desuden med op mod hundrede organisationer indenfor forskning, offentlige
organisationer, industri, internationale organisationer, NGO’er, fagforeninger og andre
interesseorganisationer. På baggrund af en workshop med nogle af disse
samarbejdspartnere har NIOSH i 2014 udgivet en samling af lovende TWH-praksisser på
små, mellemstore og store arbejdspladser.
Evalueringer af forskning i TWH-interventioner har efterlyst, at fremtidige
forskningsstudier indenfor TWH i højere grad forsøger at vurdere effekterne af selve
integrationen af de to domæner, og det efterlyses, at flere studier har fokus på udfald
indenfor livskvalitet, stress og forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og
helbredsrisici. Det konkluderes, at der overordnet set er en lille mængde evidens for
TWH-interventioner (sammenlignet med eks. enstrengede tiltag), og at denne evidens er
forskelligartet mht. målgruppe, interventioner og udfaldsmål samt, at der især mangler
evidens vedrørende forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici.
v
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Kort beskrivelse af Total Worker Health
Det der er særligt ved TWH er, at man fra amerikansk føderalt niveau har besluttet, at
der skal gøres noget for medarbejdersundheden på de amerikanske arbejdspladser og at
det vil man sikre sker ved at udstikke en slags opskrift på, hvordan det bedst gøres.
Et af hovedelementerne i en TWH-indsats er at den skal
integrere forebyggelse og
sundhedsfremme.
Det betyder helt konkret, at de indsatser, som en arbejdsplads gør for
medarbejdersundheden, ikke bør være udelukkende arbejdsmiljøindsatser eller
udelukkende sundhedsfremme, men altid bør arbejde med begge dele i samme indsats.
Det bunder dels i en forståelse af, at der eksempelvis er større sandsynlighed for at
lykkes med en arbejdspladsgeneret rygestopindsats, hvis arbejdsmiljøet også
understøtter, at man ikke bliver udsat for røg og damp. Og dels i en forståelse af, at
omgivelser og arbejdsvilkår påvirker medarbejdernes sundhedsadfærd også i fritiden.
Et andet hovedelement i TWH-indsatser handler om
implementering.
Der lægges tydeligt
vægt på, at arbejdspladserne skal bygge en slags organisation op omkring
medarbejdersundhed, som både involverer ledelsen og medarbejderne samt centrale
stabsfunktioner eksempelvis indenfor økonomi, sikkerhed og drift.
Det tredje hovedelement handler om det man kan kalde en
systemisk tankegang.
Ideen er
at TWH skal være en helt integreret del af arbejdspladsen og virksomheden. TWH skal
helst være en del af værdisættet i virksomheden og defineres i tråd med
produktionsmålsætningerne, og virksomheden skal markedsføre sig på konceptet både
eksternt og internt i organisationen
Det sidste hovedelement handler om
etik.
Det skyldes, at langt de fleste medarbejdere får
store dele af deres udgifter til sundhedsydelser (praktiserende læger, sygehussystem
mv.) dækket af deres arbejdsgiver, hvilket betyder, at personfølsomme oplysninger om
brug af sundhedsydelser risikerer at komme arbejdsgiveren i hænde.
Samlet set er der både nytænkende og mere traditionelle elementer i TWH-programmet.
Integrationen af forebyggelse og sundhedsfremme er generelt et sporskifte, som
udfordrer både arbejdspladsernes systemer og procedurer ift. håndtering af sikkerhed og
sundhed, men også de fagligheder, der traditionelt set kommer fra hver sin baggrund.
Eksempelvis at en arbejdsmediciner skal tænke i sundhedsfremme og en løbetræner skal
tænke arbejdsmiljø ind i sin praksis. Ideen med TWH er, at disse fagligheder skal sidde
om det samme bord og udvikle helhedsorienterede indsatser. Et andet nytænkende
element, er den systemiske tilgang f.eks. at arbejdsmiljø og sundhedsfremme skal være
en del af arbejdspladsernes værdisæt. Blandt de mere traditionelle elementer er tankerne
omkring implementering og etik. Med danske briller dækker
arbejdsmiljøorganisationerne allerede flere af de elementer, som der lægges vægt på i
implementeringselementet og datasikkerhed er generelt en mindre udfordring i det
danske system for sygdom og behandling. Ikke desto mindre har TWH-konceptet et
yderst gennemarbejdet bud på overvejelser om implementering med eks. driften, som
godt kan være til inspiration.
vi
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Indhold
Total Worker Health ................................................................................................................... 10
Total Worker Health guide til arbejdspladser .................................................................. 10
Element 1 Vis ledelsesforpligtelse til ansattes sikkerhed og sundhed på alle
organisatoriske niveauer .................................................................................................... 10
Element 2 Tilrettelæg arbejdet så sikkerheds- og helbredsrisici kan elimineres eller
reduceres, og medarbejderes trivsel kan fremmes ......................................................... 12
Element 3 Involver medarbejderne fra udvikling til implementering ..................... 13
Element 4 Sikr fortrolighed og privatliv for medarbejdere ........................................ 13
Element 5 Integrer alle relevante systemer for at fremme ansattes trivsel .............. 14
National indsats for at fremme Total Worker Health forskning, praksis, politik og
kapacitetsopbygning ............................................................................................................... 14
Arbejdsmiljøsystemet i USA ...................................................................................................... 16
Det amerikanske beskæftigelsesministerium ...................................................................... 16
Centers for Disease Control and prevention og National Institute of Occupational
Safety and Health .................................................................................................................... 17
Den private sundhedssektor og fagforeninger i USA ........................................................ 17
Baggrunden for Total Worker Health ...................................................................................... 19
Historisk udvikling af programmet ...................................................................................... 19
Hvidbøger................................................................................................................................. 20
Hvilke emner inden for arbejdsmiljø og helbred dækker Total Worker Health ................ 24
Tre case-eksempler på virksomheder, der benytter Total Worker Health som ramme
for deres arbejdsmiljøarbejde................................................................................................. 25
Dow Chemical Company ................................................................................................... 25
Lincoln Industries................................................................................................................ 26
Dartmouth-Hitchcock ......................................................................................................... 26
Organisering af Total Worker Health ....................................................................................... 28
Aktiviteter internt i NIOSH ................................................................................................... 28
Eksterne forskningscentre ...................................................................................................... 28
Organistionsdiagram over forskningsaktiviteter ............................................................... 28
Om de eksterne forskningscentre ............................................................................................. 29
Det overordnede formål med forskningscentrene samt krav og muligheder fremsat af
NIOSH....................................................................................................................................... 29
Reaktioner på Total Worker Health .......................................................................................... 32
Arbejdsgivere ........................................................................................................................... 32
Ansatte ...................................................................................................................................... 32
Fagforeninger ........................................................................................................................... 33
Forskere og andre sundhedsprofessionelle ......................................................................... 33
Formidlings- og udbredelsesaktiviteter af Total Worker Health ......................................... 35
Fra forskning til praksis muligheder og forhindringer ................................................... 35
Populære formidlingsaktiviteter ........................................................................................... 36
Partnerskaber: Betingelserne for at blive programpartner ................................................ 37
Effekt af Total Worker Health ................................................................................................... 38
Resumeer af reviews ............................................................................................................... 38
Agency for Healthcare Research and Quality’s review af Total Worker Health
....... 38
Nicolaas Pronks review af Total Worker Health ............................................................ 39
vii
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
W. Kent Anger og medforfatteres review af Total Worker Health .............................. 40
Referencer ..................................................................................................................................... 41
Appendix 1 Hierarchy of controls.......................................................................................... 43
Appendix 2 2008-programmet
Worklife Initiative
.......................................................... 44
Appendix 3 2008-workshop: 10 anbefalinger til udvikling af programmet .................... 48
Appendix 4 Forslag til yderligere forskning på området (2012) ....................................... 49
Appendix 5 Praktisk tilgang til design, implementering og evaluering af
programmerne (2012) ................................................................................................................. 50
Appendix 6 - Liste over publikationer ..................................................................................... 52
Appendix 7 Liste over forskningsprojekter .......................................................................... 68
Appendix 8 Liste over programpartnere .............................................................................. 70
Universiteter og andre forskningscentre.............................................................................. 70
Statslige organisationer .......................................................................................................... 70
Industrien ................................................................................................................................. 71
Internationale ........................................................................................................................... 72
Fagforeninger og andre interesseorganisationer for arbejdstagere.................................. 72
NGO’er
...................................................................................................................................... 72
Faglige foreninger og brancheorganisationer ..................................................................... 73
viii
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
T
OTAL
W
ORKER
H
EALTH
Total Worker Health (TWH), som er et registreret varemærke, sigter mod at forbedre den
amerikanske arbejdsstyrkes trivsel både for arbejdstageres, arbejdsgiveres og nations skyld.
Arbejdsstyrkens trivsel defineres som arbejdsstyrkens livskvalitet i relation til individers helbred
og i relation til miljømæssige, organisatoriske og psykosociale faktorer på arbejdspladsen. Det
amerikanske National Institute of Occupational Safety and Health (NIOSH) har udviklet TWH, og
de udvikler løbende TWH samtidigt med, at de forsker i konceptet og formidler det.
NIOSH definerer TWH som (gengivet på originalsproget):
Policies, programs, and practices that integrate protection from work-related safety
and health hazards with promotion of injury and illness prevention efforts to
advance worker well-being.
Med work-related safety and health hazards menes fx arbejdsulykker og andre risici, som på en
eller anden måde skyldes arbejdspladsen. Med
promotion of injury and illness prevention
efforts menes
der sundhedsfremme på arbejdspladsen, hvor fokus er på medarbejderes mere
individuelle sundhedsadfærd, der ikke behøver at være arbejdsrelateret
fx rygestopkampagne på
arbejdspladsen.
I denne rapport vil protection from work-related safety and health hazards blive
kaldt forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds-
og helbredsrisici, mens promotion of injury
and illness prevention vil blive kaldt sundhedsfremme på arbejdspladsen.
De to domæner har
traditionelt været håndteret adskilt på arbejdspladsen i USA, og integrationen af dem er helt
central i TWH.
Total Worker Health
–
guide til arbejdspladser
En praktisk guide kaldet Fundamentals of Total Worker Health Approaches til at forbedre de
ansattes helbred gennem arbejdsprogrammer og arbejdsmiljøpolitikker blev udgivet i 2016. I
denne guide beskrives fem definerende elementer af TWH som hjælp til, at arbejdsgivere kan
forbedre de ansattes helbred: 1) Vis ledelsesforpligtelse til ansattes sikkerhed og sundhed på alle
organisatoriske niveauer, 2) Tilrettelæg arbejdet så sikkerheds- og helbredrisici kan elimineres eller
reduceres, og medarbejderes trivsel kan fremmes, 3) Involver medarbejderne fra udvikling til
implementering, 4) Sikre fortrolighed og privatliv for medarbejdere, 5) Integrer alle relevante
systemer for at fremme de ansattes trivsel. De fem elementer gennemgås enkeltvis nedenfor.
Element 1
–
Vis ledelsesforpligtelse til ansattes sikkerhed og sundhed på alle
organisatoriske niveauer
Ledelsesforpligtelse både gennem ord og handling af afgørende for TWH-succes. Ledelsen skal
anerkende og kommunikere værdien af ansattes sikkerhed og sundhed som en kernefunktion, der
skal prioriteres på lige fod med ydelser og produkter. Ledelsesforpligtelse omfatter ikke kun at
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
sikre en skreven arbejdsmiljøpolitik og erklærede praksisser men også at opmuntre medarbejderne
til aktiv deltagelse.
Ledere og mellemledere skal aktivt tage del i indsatser, som støtter ansattes sikkerhed, sundhed og
trivsel. Mellemlederen kan være afgørende for prioriteringen i dagligdagen på arbejdspladsen,
hvor involvering i et TWH-program kan konkurrere med produktivitetskrav, hvis
programdeltagelse kræver meget tid af medarbejderen. Der skal yderligere sørges for, at ansatte,
som er særligt udsatte for sikkerheds- og sundhedsrisici, fx skifteholdsarbejdere og lavtlønnede,
bliver involveret i design og implementering af programmet.
Ledelsesforpligtelsen består også i, at der indbygges ansvarsplacering for implementering af
initiativer sådan, at succes belønnes, og at initiativer justeres på baggrund af etablerede milepæle,
måling og evaluering.
Topledere skal:
-
-
Etablere og klart kommunikere principperne bag foreslåede initiativer til alle niveauer i
organisationen.
Vedligeholde synligheden af initiativet på højeste niveau ved at præsentere data, som viser,
hvordan initiativets ressourcer allokeres. Fremme rutinemæssig kommunikation mellem
ledere og ansatte inden for sikkerhed, sundhed og trivsel.
-
-
-
-
-
-
-
Åbent vise sin støtte og deltagelse i initiativer inden for sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen.
Facilitere deltagelse på alle niveauer i organisationen.
Sørge for at sikkerheds- og sundhedsrelaterede standarder inkorporeres i
præstationsevalueringer.
Inkorporere sikkerhed og sundhed i organisationens visioner og mål.
Etablere en handleplan og et budget der sikrer, at der handles på anbefalinger inden for
sundhed på arbejdspladsen.
Lægge vægt på, at nemme løsninger ikke må kompromittere de ansattes sikkerhed og
helbred.
Stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed, herunder kompetent og motiveret personale,
rum og tid. Hvis det er nødvendigt, sørg også for at sikre dedikerede midler til flere år.
Midterste ledelsesniveau skal:
-
Anerkende og diskutere den konkurrencemæssige fordel (fx i forhold til rekruttering,
fastholdelse af medarbejdere, medarbejdertilfredshed, organisationens ry), som TWH
bringer til den langsigtede bæredygtighed af organisationen.
-
-
Fremhæve eksempler på, at ledelsen har forpligtet sig til TWH.
Sørge for, at gruppeledere bliver oplært til at implementere og støtte TWH-tilgange.
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0012.png
Laveste ledelsesniveau skal:
-
-
-
Opmuntre medarbejdere til at give feedback på deres arbejdsforhold og samarbejde med
dem om at lave ændringer.
Opmuntre og belønne gruppeledere og medarbejdere, som tager initiativer til at forbedre
arbejdsprocesser, mindske de ansattes stress eller forbedre livskvalitet.
Anerkende, når mål inden for sikkerhed og sundhed nås. Vær dog opmærksom på, at
målene for sikkerhed og sundhed skal understøtte beskyttelse af den ansatte og ikke
invitere til underrapportering af sikkerheds
-
sikkerhed og sundhed.
og sundhedsproblemer.
Lægge vægt på at genveje eller produktionskrav ikke må kompromittere de ansattes
Element 2
–
Tilrettelæg arbejdet så sikkerheds- og helbredsrisici kan elimineres
eller reduceres, og medarbejderes trivsel kan fremmes
TWH-tilgangen prioriterer et arbejdsmiljø uden farer ud fra traditionelle sikkerheds- og
sundhedsprincipper kendt
fra den såkaldte Hierarchy of Controls
model. Eliminering eller
reduktion af risici på arbejdspladsen betragtes som den mest effektive metode, mens ændringer på
individniveau, fx brug af beskyttelsesudstyr, betragtes som den mindst effektive metode (se figur i
appendix 1). Til TWH er udviklet en model (illustreret i figur 1), som er et supplement til den
traditionelle model. Den illustrerer, at TWH prioriterer organisatoriske interventioner for at
fremme sikkerhed, sundhed og trivsel for medarbejdere over individuelle løsninger.
Figur 1.
Total Worker Health-programmets hierarki over interventioner for at fremme sikkerhed,
sundhed og trivsel blandt medarbejderne.
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Element 3
–
Involver medarbejderne fra udvikling til implementering
Medarbejdere, som er involveret i den daglige drift, lige så vel som lederne skal være engagerede i
at identificere problemer inden for sikkerhed og sundhed gennem en struktureret proces.
Denne participatoriske tilgang og fælles forpligtelse bidrager til at:
-
-
-
-
Identificere de sikkerheds- og helbredsproblemer, som er de vigtigste for
frontlinjemedarbejdere.
Effektivt identificere potentielle barrierer for, at programmet bliver brugt og er effektivt.
Forbedre initiativernes langsigtede bæredygtighed.
Forøge anerkendelse af og deltagelse i politikker og andre interventioner.
For at bidrage til medarbejderes involvering skal ledelsen sørge for, at alle ved, hvad der skal
gøres og bevæggrunden for det. Medarbejdernes villighed til at involvere sig kan afhænge af deres
opfattelse af, om arbejdsmiljøet reelt understøtter sikkerhed og sundhed. Fx viste et
forskningsprojekt, at flere arbejdere stoppede med at ryge og forblev ikke-rygere, hvis
arbejdspladsen samtidigt kontrollerede støv, røg og damp og implementerede rygepolitik.
Element 4
–
Sikr fortrolighed og privatliv for medarbejdere
At designe og håndhæve privatlivsbeskyttelse inkluderer, at kun autoriserede personer har
adgang til personfølsomme oplysninger og at være bekendt med al relevant lovgivning inden for
personfølsomme data. Al information om deltagere i programmer skal anonymiseres, og der skal
bruges enkrypterede systemer med stærke kodeord. Åben kommunikation om brug af
medarbejderdata og beskyttelse af denne bør fremmes. Det skal anerkendes, at der er særlig risici
ved at samle personfølsomme data i forbindelse med arbejdspladsen. Der er en mulighed for, at
medarbejderdata kan blive misbrugt af magtfulde personer i organisationen, hvilket kan lede til
stigma, diskrimination, ansættelsesophør og forringelse af fremtidige karrieremuligheder.
Arbejdspladspolitik, som diskriminerer imod eller straffer medarbejdere for deres
helbredstilstand, er ikke i overensstemmelse med TWH.
Datakilder, som kræver fortrolighedsovervejelser og evt. fortrolighedsbeskyttelse:
-
-
-
-
-
Helbredsvurderinger
Elektroniske helbredsjournaler
Administrationssystemer
Data fra programevalueringer
Spørgeskemadata.
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Privatlivsforanstaltninger:
-
-
-
-
Stringent anonymisering af registreringer.
Passende destruktion af personfølsomme oplysninger.
Hyre eksterne tredjeparter til at håndtere bestemte aspekter af programmet for at reducere
medarbejderes frygt for sanktioner eller straf.
Bruge data på gruppe- eller populationsniveau i stedet for på individniveau.
Element 5
–
Integrer alle relevante systemer for at fremme ansattes trivsel
TWH lægger vægt på organisationers rolle i forhold til at skabe sikkerhed og sundhed for ansatte,
idet en indsats, der udspiller sig på forskellige niveauer såsom det politiske, arbejdsmiljømæssige,
det organisatoriske og det sociale, vil være bedre til at tackle de komplekse udfordringer inden for
de ansattes sikkerhed, helbred og trivsel. Ydermere kan koordineringen af indsatser inden for
organisationer være med til at spare tid og penge og øge effektiviteten.
Følgende måder at integrere relevante systemer inden for en organisation kan overvejes:
1. Lav en indledende vurdering af eksisterende arbejdspladspolitikker, programmer og
praksisser, som er relevante for sikkerhed, sundhed og trivsel og klarlæg, hvordan de er
relevante for hinanden. For nogle store virksomheder kan det måske forekomme at være
uoverkommelig opgave. Overvej i det tilfælde at fokusere dette trin ved som minimum at
inddrage disse faktorer:
-
-
Personalepolitikker på områder som sundhedsforsikring, betalt sygeorlov, familieorlov,
ferie, pension og handicap
Politikker og procedurer for sikkerhed og sundhed, rapportering af arbejdsskader og
sygdom og arbejdsskadeerstatninger.
2. Identificer åbenlyse overlap mellem eksisterende indsatser og noter mulighederne for
fremtidig koordinering.
3. Bring målrettet og regelmæssigt ledere og grupper med overlappende eller
komplementære ansvarsområder sammen for at planlægge og fastlægge prioritere.
National indsats for at fremme Total Worker Health
–
forskning,
praksis, politik og kapacitetsopbygning
Udover guiden til at implementere TWH på arbejdspladser har NIOSH også udgivet et andet
definerende dokument for TWH i 2016: Den første nationale indsats til at fremme TWH forskning,
praksis, politik og kapacitetsbygning (NIOSH 2016).
Det overordnede mål inden for forskningen er at fremme og udføre forskning inden for ætiologi,
overvågning og interventioner for at opbygge det vidensgrundlag, der er nødvendig for effektivt
14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
at kunne integrere forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med
sundhedsfremme på arbejdspladsen for at fremme de ansatte trivsel. Fire delmål præsenteres
desuden: 1) Brug forskningsresultater fra tværdisciplinlære og particpatoriske processtudier, som
undersøger faktorer udenfor arbejdspladsen og arbejdsrelaterede faktorer, der bidrager til
sikkerhed, sundhed og trivsel på arbejdspladsen for at forstå disse faktorers ophav og kunne bruge
dem i TWH-interventioner, 2) Indarbejd forskningsresultater fra studier, som undersøger
fordelene ved politikker, programmer og praksisser, der integrerer forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med sundhedsfremme på arbejdspladsen for at
fremme de ansattes trivsel, 3) Anvend stringente, standardiserede metoder til at studere TWH-
interventioner, 4) Assister med at tracke vedtagelse og udbredelsen af TWH-interventioner.
Det overordnede praksismål er at øge implementering af evidensbaserede programmer og
praksisser, der integrerer forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med
sundhedsfremme på arbejdspladsen for at fremme de ansattes trivsel. De tre delmål er: 1) Anvend
best practices udviklet fra evidensbaseret forskning og konsensuserklæringer, som fremmer de
ansattes sikkerhed, sundhed og trivsel,
best practice inden
for business cases.
Det overordnede politiske mål er at sørge for en øget vedtagelse af politikker, der integrerer
forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med sundhedsfremme på
arbejdspladsen for at fremme de ansattes trivsel. De to delmål er: 1) Implementer en guide til
politik udviklet fra evidensbaseret forskning, som fremmer de ansattes sikkerhed, sundhed og
trivsel, 2) Implementer TWH-anbefalinger, som fremmer indsatser udarbejdet i fælleskab mellem
arbejdsgivere og de ansatte for at integrere programaktiviteter inden for arbejdsrelateret sikkerhed
og sundhed med arbejdspladspolitikker, -programmer og -praksisser.
Det overordnede mål inden for kapacitetsbygning er at bygge kapacitet, som kan styrke TWH-
arbejdsstyrken og TWH-feltet i at støtte udvikling, vækst og vedligeholdelse af politikker,
programmer og praksisser, der integrerer forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og
helbredsrisici med sundhedsfremme på arbejdspladsen for at fremme de ansattes trivsel. De to
delmål er: 1) Udvikl programmer og produkter inden for uddannelse og træning for at forøge
kapaciteten (viden, kompetencer og evner) til at integrere TWH-politikker, -programmer og -
praksisser på arbejdspladsen, 2) Udvikl partnerskaber og samarbejder for at etablere en
infrastruktur og et miljø til at kunne udvide den organisatoriske kapacitet til at kunne vedtage
TWH-politikker, -programmer og -praksisser.
Udbred information og best practices og fordele
blandt de ansatte, arbejdsgivere, professionelle organisationer og andre, 3) Vedtag anbefalinger for
15
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
A
RBEJDSMILJØSYSTEMET I
USA
For at forstå baggrunden for udviklingen, indholdet og forløbet og reaktionerne af TWH-
programmet er det helt centralt at have et overblik over de aktører, der udgør det amerikanske
arbejdsmiljøsystem og de interesser, der er i det.
Amerikanske myndigheder, der skal sikre sundhed og sikkerhed på de amerikanske
arbejdspladser, findes to steder i det amerikanske system: 1) I Occupational Safety and Health
Administration (OSHA), som hører under det amerikanske beskæftigelsesministerium, 2) I
National Institute of Occupational Safety and Health (NIOSH), som er en del af den amerikanske
sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC), som er en del af det
amerikanske sundhedsministerium. Udover disse offentlige myndigheder har det private
sundhedsvæsen og de private sundhedsforsikringer stor betydning for de amerikanske ansattes
sikkerhed og helbred.
Det amerikanske beskæftigelsesministerium
I 1970 vedtog den amerikanske kongres en lov kaldet OSH-loven (Occupational Safety and Health
Act), hvis mål er at sørge for sikre og sunde arbejdsbetingelser. OSH-loven udgør rammerne for
OSHA og autoriserer, at OSHA kan udstede og håndhæve standarder, der skal sørge for sikre og
sunde arbejdsbetingelser.
OSHA har fem hovedopgaver: 1) At udvikle standarder for sikkerhed og sundhed, 2) Håndhæve
disse standarder, 3) Sørge for træning og uddannelse, 4) Sørge for tekniske støtte, 5) Monitorere
delstaters planer. OSHA er også autoriseret til at udføre en begrænset mængde forskning i
sikkerheds- og sundhedsrisici denne forskning er primært delegereret til NIOSH. Således er
OSHA’s funktioner udelukkende relateret til forebyggelse af sikkerhed og sundhed og ikke til
sundhedsfremme på arbejdspladsen
to domæner, som Total Worker Health (TWH) integrerer.
De fleste sikkerhedsstandarder (fx ift. brand), som er gældende i dag, blev udviklet i det første årti
af OSHA’s historie. Der er langt færre sundhedsstandarder fx ift. støj , fordi bevisbyrden er
tungere at løfte, og processen er langt mere tidskrævende. Arbejdsgivere er forpligtede til at følge
disse standarder. OSHA håndhæver deres standarder ved at sende sikkerhedsinspektører ud, men
OSHA’s ressourcer til dette er utilstrækkelige til at kunne gennemføre
inspektioner på systematisk
vis. Det
har været tilfældet gennem stort set hele OSHA’s historie. Det er et krav, at arbejdspladser
registrerer nyopståede eller forværring af skader og sygdomme.
Der er seks situationer, der kan føre til tilsyn med en arbejdsplads: 1) Overhængende farer, hvor
faren sandsynligvis kan forårsage alvorlig skade eller død, 2) Alvorlige skader eller sygdomme, 3)
Klager fra arbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter eller anerkendte sikkerhedsprofessionelle, 4)
16
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Henvendelser fra føderationen, stater eller andre organisationer, 5) Specifikke høj-risiko industrier
eller arbejdspladser med en historie med mange skader, 6) For at følge op på tidligere besøg for at
sikre, at farer er blevet adresseret tilstrækkeligt.
Blandt andre OSHA-aktiviteter er
Susan Harwood Training
-legatet, som leverer træning og
uddannelse om sikkerhed og sundhed til medarbejdere. Der sigtes særligt mod underbemidlede
industriarbejdere med svage læsefærdigheder og med høj risiko på arbejdet. OSHA giver også
teknisk støtte til udvikling og implementering af standarder. Desuden godkender og monitorer
OSHA delstaters planer, som skal være mindst ligeså effektive som de føderale.
Beskæftigelsesministeriet indeholder også fire kompensationsprogrammer med lønkompensation,
lægebehandling og erhvervsfaglig rehabilitering, hvis en medarbejder er blevet skadet på arbejde
eller har fået en arbejdsrelateret sygdom, men programmet gælder kun føderalt ansatte.
Centers for Disease Control and prevention og National Institute of
Occupational Safety and Health
CDC’s mål
er at beskytte USA imod trusler mod sikkerhed og sundhed. CDC overvåger og
handler på nyopståede sundhedstrusler, tackler de største sundhedsproblemer, forsker, omsætter
forskning og teknologi til handling, promoverer sunde og sikre vaner, samfund og miljøer, og de
udvikler ledere og træner folkesundhedsvidenskabelige fagpersoner.
NIOSH er både et forsknings- og træningsagentur, som har til formål at udvikle ny viden inden for
forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici og omsætte denne viden til praksis.
NIOSH’s mere præcise formål lyder:
Udføre forskning for at reducere forekomsten af sygdom
og skader hos medarbejdere, 2) Fremme sikre og sunde medarbejdere gennem interventioner,
anbefaling og kapacitetsopbyggelse, 3) Forøge sikkerhed og sundhed for medarbejdere gennem
globalt samarbejde.
Den private sundhedssektor og fagforeninger i USA
For de fleste medarbejdere i USA bliver deres sundhedsudgifter og deres kompensationskrav for
arbejdsrelaterede skader og sygdomme dækket gennem den private sektor og forsikringsselskaber.
Mange medarbejdere, både i den private og den offentlige sektor, modtager sundhedsforsikring
som et medarbejdergode gennem deres arbejdsgiver. Omkostningen til forsikringen deles mellem
arbejdstager og arbejdsgiver med varierende fordeling fra arbejdsplads til arbejdsplads. Denne
sundhedsforsikring dækker typisk også udgifterne til ikke-arbejdsrelaterede sygdomme. For
nogle ansatte er det dog for dyrt at købe forsikringen til trods for arbejdsgiverens medfinansiering.
At forsikringen sker gennem arbejdspladsen medfører generelt, at hvis en medarbejder mister sit
job, mister personen også sin forsikring. Dette forhold kan påvirke en medarbejders motivation til
at rapportere risici og til at søge sundhedsfaglig behandling, hvis det opfattes sådan, at denne
17
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
adfærd kan medføre risiko for at blive fyret. Deraf er der i TWH stort fokus på at sikre ret til
privatliv, anonymitet og datasikkerhed for medarbejderne.
Arbejdsmedicinere er sjældent ansat direkte på arbejdspladser i modsætning til tidligere, hvor det
var mere almindeligt. I stedet er de ansat i medicinske institutioner, konsulentfirmaer eller i
statslige klinikker finansieret gennem en lille andel af kompensationer til medarbejdere.
Arbejdsmiljøsygeplejersker er oftere ansat direkte på arbejdsplaser. Arbejdsopgaverne er blevet
ændret for både arbejdsmedicinere og sygeplejesker, idet de nu ikke kun består i diagnose og
behandling af arbejdsrelaterede sygdomme, men også forebyggelse. De fleste fagpersoner inden
for arbejdsrelateret hygiejne, sikkerhed og ergonomi hyres gennem eksterne private firmaer.
De fleste programmer med sundhedsfremme på arbejdspladsen leveres også gennem eksterne
private firmaer. Arbejdsgivere er ikke forpligtet gennem loven til at tilbyde
sundhedsfremmeprogrammer. Sundhedsfremmeprogrammer er i stigende grad en del af
forsikringstilbud til medarbejdere, men det betyder også, at de medarbejdere, som ikke har råd til
at købe disse forsikringer, ikke tilbydes sundhedsfremmeprogrammet. Nogle arbejdsgivere lader
deres ansattes egenbetaling på sundhedsforsikringen afhænge af i hvilken grad, medarbejderne
deltager i sundhedsfremmeprogrammer. Medarbejderne kan også blive belønnet med gavekort
eller rabatter på fitnesscentre. Disse incitamenter til at reducere forsikringsomkostninger kan skabe
en skæv balance, idet lavtlønnede medarbejdere med ringe indflydelse på eget arbejde og
ufleksibelt arbejdsskema kan have svært ved at deltage i sundhedsfremmeprogrammer. De kan
betyde øget socioøkonomisk ulighed i sundhed. Alt i alt er sundhedsfremmeprogrammer ikke et
almindeligt gode på arbejdspladsen, og de tilbydes primært på store arbejdspladser eller
arbejdsplaser, hvor medarbejderne er organiseret i fagforeninger.
Fagforeninger spiller en langt mindre rolle end den store private sundhedssektor og de private
sundhedsforsikringer i USA. Kun 10,7 % af lønnede arbejdstagere er medlemmer af en
fagforening. Fagforeningerne anerkendes generelt ikke som en vigtig partner i økonomien, og den
indstilling er almindelig på arbejdspladser.
18
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
B
AGGRUNDEN FOR
T
OTAL
W
ORKER
H
EALTH
Historisk udvikling af programmet
TWH-programmet stammer fra et tidligere initiativ kaldet Steps to a Healthier US Workforce
udviklet af NIOSH i 2003 efter model af det amerikanske sundhedsministeriums initiativ kaldet
Steps to a Healthier US. De oprindelige mål for Steps to a Healthier US Workforce var at beskytte,
støtte og fremme medarbejderes helbred gennem omfattende programmer for et sikkert og sundt
arbejde
integreret med sundhedsfremmende omgivelser og tilstrækkelig adgang til
sundhedsvæsenet. Initiativet udsprang af tanker omkring socioøkonomisk ulighed i sundhed,
hvilket både inkluderer problemstillinger inden for arbejdsrelaterede risici og vilkår og
omgivelser, der kan have betydning for sundhedsadfærd.
På baggrund af et symposium afholdt af NIOSH i oktober 2004, blev Steps to a Healthier US
Workforces navn i 2005 ændret til NIOSH WorkLife Initiative. Til symposiet i 2004 havde NIOSH
bestilt 3 hvidbøger, der skulle diskutere videnskaben, stimulere diskussion og forbedre
kommunikationen mellem forskere og praktikere inden for forebyggelse af arbejdsrelaterede
sikkerheds- og helbredsrisici og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Disse hvidbøger betragtes
som afgørende tekster for udviklingen af og rationalet for TWH. De er sidenhen blevet opdateret
og udgivet i et samlet kompendium i
Formålene med WorkLife Initiativ var:
-
-
-
-
At opmuntre til og støtte grundige evalueringer af integrerende tilgange til arbejde og
helbred.
At fremme vedtagelse af politikker og praksisser, som har vist at kunne beskytte og
fremme medarbejderes helbred.
At motivere tværdisciplinært samarbejde mellem forskere, som fokuserer på at beskytte og
fremme medarbejderes helbred.
At overvinde den traditionelle adskillelse af fagpersoner inden for forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici og fagpersoner inden for sundhedsfremme.
. De bliver gennemgået under overskriften hvidbøger .
Med WorkLife Initiative skulle medarbejders sikkerhed, helbred og trivsel adresseres på en mere
omfattende måde ved at tage det fysiske og organisatoriske arbejdsmiljø i betragtning samtidig
med at adressere personlige helbredsrelaterede beslutninger og adfærdsmønstre. Arbejdspladsen
sås som en mulighed for at implementere programmer og politikker for at forhindre både
arbejdsrelaterede risici og kroniske sygdomme og skader, som relaterer sig til medarbejderens
egne valg.
19
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
For at styrke forskningen inden for sundhed i arbejdslivet etablerede NIOSH i 2006 de første
såkaldte Extramural Centers of Excellence to Promote a Healthier Workforce. I dag kaldes disse
centre for NIOSH Centers of Excellence for Total Worker Health.
I
udgav NIOSH via dets WorkLife Initiative det afgørende dokument Essential Elements of
, som er en forløber til Fundamentals of Total Worker Health Approaches udgivet
anbefalinger inden
for 4 kategorier
Effective Workplace Programs and Policies for Improving Worker Health and Well-being
NIOSH
i 2016 (NIOSH 2016).
Essential Elements indeholder
(Organisatorisk kultur og lederskab, programudvikling, -implementering og -evaluering) (se
resume i appendix 2). Også i 2008 afholdte NIOSH workshop, som resulterede i 10 anbefalinger til
at videreudvikle WorkLife Initiative inden for praksis, forskning og politik udgivet i 2011 i det
videnskabelige tidsskrift American Journal of Industrial Medicine (se resume i appendix 3
(Cherniack et al. 2011)).
I 2011 skiftede WorkLife Initiative, på baggrund af input fra partnere og interessenter, navn til
Total Worker Health, og NIOSH forpligtede sig til yderligere udvikling af deres såkaldte
intramurale TWH-forskningsprogram. I løbet af de senere år har TWH øget sit fokus på, at
arbejdet kan være en social determinant for sundhed og helbred ved, at eks. jobrelaterede faktorer
(eks. løn, arbejdstimer, arbejdsbelastning og stressniveauer) kan have betydning for trivsel blandt
medarbejdere. Ydermere er det blevet præciseret, at TWH’s fokus først og fremmest er på at
adressere risici på arbejdspladsen, før der allokeres ressourcer til at adresse individuel
sundhedsadfærd.
Hvidbøger
De tre hvidbøger hed (NIOSH 2012):
-
-
-
Rationale for Integrating Occupational Health and Safety and Worksite Health
Promotion
Examining the Value of Integrating Occupational Health and Safety and Health
Promotion Programs in the Workplace
The Economics of Integrating Injury and Illness Prevention and Health Promotion
Programs
.
I hvidbøgerne præsenteres sundhedsfaglige og økonomiske argumenter for at integrere
forebyggelsen af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med sundhedsfremme på
arbejdspladsen, kløften mellem de to domæner diskuteres, en forskningsagenda til integration af
de to domæner præsenteres, erfaringer fra organisationer med best practice præsenteres,
og en
praktisk tilgang til integrerede programmer gennemgås.
Forfatterne pointerer, at der på dette tidspunkt i år 2004 er udført ganske lidt forskning i
integration af de to domæner, og de foreslår derfor, at der udføres mere forskning i dette (se
appendix 4). Deres eget forskningsprojekt har dog vist lovende resultater: De udførte et
20
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0021.png
forskningsprojekt, hvor de ved lodtrækning tildelte 15 mellemstore eller store fabrikker enten et
forløb med kun sundhedsfremmetiltag eller et integreret forløb med både sundhedsfremmetiltag
og tiltag inden for forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici. Efter forsøget
var 11,8 % af de timelønnede på fabrikkerne med det integrerede forløb stoppet med at ryge, mens
det kun var 5,9 % i fabrikkerne med de isolerede sundhedsfremmeforløb. Den samme effekt kunne
dog ikke påvises for de fastansatte.
Der præsenteres følgende argumenter for og imod at integrere forebyggelse af arbejdsrelaterede
sikkerheds- og helbredsrisici med sundhedsfremme på arbejdspladsen:
Argumenter for og imod integration af forebyggelse og sundhedsfremme
For
Medarbejderes risiko for sygdom øges både
gennem eksponering for arbejdsrelaterede risici
og gennem individuel sundhedsadfærd.
De medarbejdere, som har den højeste risiko for
eksponering for risikofyldte arbejdsforhold, er
også de medarbejdere, som med størst
sandsynlighed har risikofyldt personlig
sundhedsadfærd.
Integration af de to domæner kan måske forøge
programdeltagelse og effektiviteten for
medarbejdere i høj risiko.
Integration af de to domæner kan måske gavne
den generelle organisering af arbejdet og
arbejdsmiljø.
Omkostningseffektivitet kan opnås, og
dobbeltarbejde undgås, når ressourcer og
erfaringer deles på tværs af afdelinger og
funktioner.
Ved at udvikle og anvende fælles mål kan der
fortælles mere ensrettet om data og mål, som
forstås og accepteres i hele organisationen,
hvilket øger effektiviteten.
En integreret tilgang vil føre til mindsket
indbyrdes konkurrence om topledelsens
opmærksomhed og begrænsede ressourcer.
Imod
Programledere (for enten forebyggelse eller
sundhedsfremme på arbejdspladsen) kan være
interesserede i at beskytte deres eget område og
modvillige med hensyn til at dele ressourcer,
viden og erfaring med nogen, som ses som
interne konkurrenter.
Ledelsen kan mene, at de ikke har nok tid til den
slags integrerede indsatser, som de kan opfatte
som underordnede deres rigtige opgaver.
Ledelsen kan indvende, at forskellige afdelinger
eller funktioner i organisationen opererer under
forskellige regelsæt.
Der er muligvis ikke momentum til ændre på
noget, som altid er blevet gjort på en bestemt
måde, der har virket for organisationen.
Derudover kan det indvendes, at bestemte
afrapporteringsprocedurer ikke er kompatible
med integrerede programmer, og at ledelsen ikke
har autoriteten til at introducere nye sådanne
integrerede programmer.
Modstandere kan argumentere for, at der ikke
evidens for en integrerede model virker bedre
end de eksisterende separate programmer, og de
kan yderligere indvende, at ideen måske
fungerer i teorien, men at omkostninger i praksis
ville være større end besparelserne.
21
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Hvidbøgerne diskuterer forskellige problemstillinger vedrørende integrationen af forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med sundhedsfremme på arbejdspladsen:
-
Eksterne kræfter påvirker organisationernes produktivitet, fx globalisering og international
konkurrence. Ved outsourcing af dele af organisationen til andre lande skal disse landes
sundhedssystem tages i betragtning i relation til produktivitetseffekter.
-
Besværligheden ved at udvikle multifunktionelle teams. Der kan være territoriekampe, og
ledere kan være bekymrede over at miste autonomi og indflydelse i organisationen. Det
anbefales at involvere sundhedsprofessionelle i teamsne, idet de giver en troværdighed til
projektet. Ligeledes anbefales det at involvere medarbejdere, som er ansvarlige for
økonomien. Sikkerhedsrepræsentanter er også vigtige at involvere.
-
-
Integrerede programmer er lige så vigtige i den offentlige sektor som i den private.
Organisationskulturen er vigtig at tage i betragtning for at opnå succes. Organisationer, der
klart formulerer normer og værdier, som er i overensstemmelse med indsatserne, har størst
succes.
-
Der er en kløft mellem forskningsviden og praksisanvendelse. Universiteter og
forskningscentre, der modtager offentlig støtte, bør arbejde hårdere for at mindske denne
kløft.
-
Forskellen mellem fokus på arbejdsmiljøet i indsatser inden for forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici og fokus på individet i
sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen har ført til et anstrengt forhold mellem
sundhedsprofessionelle inden for de to domæner. På trods af denne spænding mellem de
to domæner har en mere bredtfavnende, multidisciplinær tilgang til medarbejderes helbred
været efterspurgt.
Derudover beskrives 10 erfaringer med succesfuld håndtering inden for sundhed, sikkerhed og
produktivitet, som er hentet fra organisationer med såkaldt best-practice . Det understreges, at
det er nødvendigt at samle en stærk, multidisciplinær og multifunktionel arbejdsgruppe, som kan
udvikle, implementere og evaluere integrerede programmer. Der præsenteres en praktisk tilgang
til at udvikle og implementere integrerede programmer. Denne praktiske tilgang består af fire
faser: Diagnose, strategisk planlægning, intervention og evaluering (se evt. appendix 5).
22
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0023.png
”Best practice” for succesfulde programmer
1)
Medarbejderes risiko for sygdom øges både gennem
eksponering for arbejdsrelaterede risici og gennem
individuel sundhedsadfærd.
Hav et interdisciplinært fokus.
Hav en projektleder eller en gruppe af projektledere.
Den øverste ledelse og virksomhedsdriften er
nøglemedlemmer i arbejdsgruppen.
Inddrag personale inden for både forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici,
sundhedsfremme og trivsel i processen.
8)
9)
6)
7)
Læg vægt på at forbedre livskvalitet, ikke bare skære
ned i omkostninger.
Sørg for dataindsamling, rapportering, evaluering og
analyser af investeringsafkast.
Kommunikationen skal være konstant og målrettet
gennem organisationen.
Der er konstant brug for at forbedre sig gennem
læring fra andre.
2)
3)
4)
5)
10) Hav det sjovt.
Der er ligeledes gjort en række erfaringer fra best-practice organisationer i relation til måling,
evaluering og afrapportering for at kunne dokumentere interventionsresultater bedst muligt til
den øverste ledelse.
”Best practice” inden
for måling, evaluering og afrapportering viser,
at de succesfulde programmer
1)
Ændrer deres definitioner på produktivitet, så de
inkluderer mål, der rækker udover de traditionelle
mål output per medarbejder . Produktivitet ses som
et bredere begreb, der inkluderer ydelser, relations-
opbygning, innovationsevne, vidensforøgelse,
kreativitet, loyalitet og evnen til at samarbejde i
gruppen.
Bruger forståelige missioner/visioner, som gør det
muligt at operationalisere formålet.
Tager mange faktorer, som påvirker arbejdsstyrkeren
i betragtning.
Koncentrerer sig om målrettede, letforståelige mål.
5)
6)
7)
8)
Er overbeviste om, at intern benchmarking er lige så
vigtig som ekstern benchmarking.
Sammenkæder nøgledata for at udvikle et omfattende
syn på medarbejderes helbred og produktivitet.
Bruger processen med at ansøge om nationale priser
som katalysator for at samle og rapportere data.
Demonstrerer investeringsafkast for specifikke
programmer.
2)
3)
4)
23
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0024.png
H
VILKE EMNER INDEN FOR ARBEJDSMILJØ OG HELBRED
DÆKKER
T
OTAL
W
ORKER
H
EALTH
Emner omfattet af Total Worker Health
Kontrol af risici og eksponeringer
Kemikalier
Fysiske eksponeringer
Biologiske eksponeringer
Psykosociale eksponeringer
Menneskelige faktorer
Risikovurdering og risikohåndtering.
Organisering af arbejdet
Forebyggelse af træthed og stress
Forebyggelse af travlhed
Sikker bemanding
Overtidshåndtering
Sundere skiftearbejde
Reduktion af risici ved lange arbejdsdage
Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Tilstrækkelig mad og hvile.
Lederskab
Forpligtelse til sikkerhed, sundhed og trivsel
Støtte ledere og mellemledere
Ansvarlig forretningsmæssig beslutningstagning
Meningsfyldt arbejde og engagement
Anerkendelse af og respekt for de ansatte.
Kompensation og goder
Tilstrækkelige lønninger og forebyggelse af
manglende lønudbetaling
Rimelige vurderinger af præstationer og
forfremmelse
Programmer inden for arbejdsliv
Betalt fri ved sygdom, ferie og omsorg
Invalideforsikring
Kompensationsgoder til de ansatte
Omfattende sundheds- og livsforsikringer, der er
til at betale
Forebyggelse af ændringer i
omkostningsfordelingen af forsikringer mellem
den ansatte og arbejdsgiver
Pensionsplanlægning og pensionsgoder
Forebyggelse og håndtering af kronisk sygdom
Adgang til fortrolig sundhedsfaglig behandling
af kvalitet
Udvikling af karriere og evner.
De fysiske omgivelser bør støtte
God luftkvalitet
Adgang til sund og billig mad
Sikre og sunde toiletter
Sikre, sunde og veludstyrede spisefaciliteter
Sikker adgang til arbejdspladsen
Miljøer designet til at imødekomme diversitet
blandt de ansatte.
Lokalsamfundet bør støtte
Et sundt design af lokalsamfundet
Sikre og sunde boliger, der er til at betale
Et sikkert og sundt miljø (kvalitet af luft og vand,
støjniveau, rygepolitikker)
Adgang til sikre grønne områder og stier uden
motorkøretøjer
Adgang til sundhedsfaglig behandling og trivsels-
ressourcer der er til at betale.
Den skiftende demografi af arbejdsstyrken
En diverse arbejdsstyrke bestående af mange
generationer
En aldrende arbejdsstyrke og ældre ansatte
Udsatte ansatte
Ansatte med handicap
Ulighed i arbejdsrelateret sundhed
Stigende antal af små arbejdsgivere
En global og multinational arbejdsstyrke.
Politik
Private sundhedsdata
Tilbagevenden til arbejde
Lige muligheder for beskæftigelse
Barsel og orlov ved sygdom
Ingen mobning, vold, chikane og diskrimination
Forebyggelse af stressende jobs
Organisationspolitik med fokus på den ansatte
Fremme af arbejdsmarkedsdeltagelse til seniorer.
Nye ansættelsesformer
Kontrakter og underkontrakter
Usikker og midlertidig ansættelse
Flere arbejdsgivere
Organisatoriske omstruktureringer, nedskæringer
eller sammenlægninger
Finansiel sikkerhed og jobsikkerhed.
24
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Tre case-eksempler på virksomheder, der benytter Total
Worker Health som ramme for deres arbejdsmiljøarbejde
De tre nedenstående virksomheder er nævnt i TWH-nyhedsbreve og i publikationen
Promising and Best Practice in Total Worker Health: Workshop Summary , som er
baseret er på en workshop, der blev afholdt i 2014. Publikationen indeholder
udelukkende eksempler på organisationer, der har implementeret TWH som koncept, og
ikke baseret på konkrete resultater fra forskningsinitiativer. De to af eksemplerne
kommer fra industriarbejdspladser, og det sidste eksempel er fra sundhedssektoren.
Dow Chemical Company
Dow er en fabrikant af kemiske produkter med 54.000 ansatte fordelt på 300 steder i 49
forskellige lande. De har identificeret de ansattes sikkerhed og helbred som en strategisk
prioritet for virksomheden, og deres system til at adressere denne prioritet bygger på
TWH. Ifølge virksomhedens arbejdsmiljømediciner så anerkender Dow de ansattes
helbred som essentiel for virksomhedens bæredygtighed. Tilmed har Dow inkluderet
TWH-implementering
i deres
Sustainability Goals , og de rapporterer løbende på
fremskridt i bæredygtighedsrapporter. Disse indsatser anerkendes af NIOSH som en
godt eksempel på at integrere relevante systemer til at fremme de ansattes trivsel, hvilket
er et af de fem definerende elementer i TWH. Dow er yderligere blevet anerkendt af den
amerikanske hjerteforening, idet det er en case i en af deres foldere om sunde
arbejdspladser.
Dow’s
TWH-strategi har tre indbyrdes afhængige elementer:
1) Sund Kultur: Dette element afspejler et redskab fra CDC om sunde
arbejdspladser og inkluderer organisatorisk støtte via faktorer som fleksible
arbejdsbetingelser, lederadfærd, tilbagevenden til arbejdspladsen, og optimering
af matchning mellem den ansatte og opgaven.
2) Sund Arbejdsplads: Dette element sigter mod at reducere kemiske, fysiske,
biologiske og ergonomiske stressfaktorer.
3) Sunde Mennesker: Dette element måler reduktionen i helbredsrisici opnået både
gennem sundhedsfremmeprogrammer og gennem forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og sundhedsrisici.
For at monitorere fremgang udfører Dow årligt tilfredshedsundersøgelser blandt de
ansatte med spørgsmål om personlig ansvarlighed for sikkerhed, forebyggelse af
sundheds- og sikkerhedsrisici, støtte gennem arbejdsmiljø og om, hvordan
virksomhedens interesse i medarbejdersundhed og trivsel opfattes. Resultater bliver
udgivet i årlige rapporter, og de indikerer, at medarbejdertilfredsheden er steget.
25
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Dow rapporterer på deres egen hjemmeside, at de tildeler en betydelig del af deres
succes med at nå 2025 mål inden
for World-leading Operations Performance , at de er
lykkedes med at reducere sygdom og skader, og at de har fået en succesfuld start med
TWH.
Lincoln Industries
Lincoln Industries bearbejder metaller og har 550 ansatte, hvoraf 2/3 bruger deres
arbejdsdage på fysisk krævende opgaver på fabrikken. Det er et arbejdsmiljø, hvor der
typisk er en høj skadesrate, men Lincoln Industries er lykkedes med at forbedre
skadesrater, trivselsstatistikker og deres bundlinje. De er blevet hædret af den
amerikanske hjerteforening og af Great Places to Work Institute.
Lincoln Industries har gennem deres 60-årige historie haft fokus på trivsel. De kalder
selv deres strategi for TWH.
To af deres primære fokuspunkter lyder:
1. Et sikkert arbejdsmiljø er et fælles ansvar.
2. Velvære og sund livsstil er vigtigt for vores succes.
Disse to fokuspunkter er integreret i den daglige gang i virksomheden. Det forventes, at
deres ansatte stræber efter sundhed og velvære, og fitnessmål og velværemål er en del af
deres årlige performance-evalueringer.
Lincoln Industries har et program, der retter sig mod de ansattes risiko for at udvikle
hjertekarsygdomme og diabetes, hvor de ansatte optjener point ved at nå forskellige mål
inden for rygning, blodtryk, taljeomkreds, blodsukker og fedtstoffer i blodet. Hvis den
ansatte optjener nok point og klarer en fitnesstest, så inviteres den ansatte med på en
bjergbestigningstur. De har også programmer for udstrækning (hver morgen) og
massage, men fysisk trivsel er kun et af aspekt af Lincoln
Industries’ programmer. De
har identificeret seks områder af trivsel: Karriere, finansiel, følelsesmæssig, fysisk,
åndelig og social. Derudover tilbydes der en sundhedsklinik på stedet, trivselscoaching,
akuthjælp, rådgivning og støtteprogrammer. Lincoln Industries’
programmer har
en
return of investment på til på grund af besparelser i sundhedsomkostninger, færre
kompensationskrav, mindre sygefravær og færre medarbejderudskiftninger. Lincoln
Industries har altså et stort fokus på sundhedsfremme, men de har også reduceret
antallet af skader betydeligt, og de har færre skader og mindre sygdom end
gennemsnittet for industrien.
Dartmouth-Hitchcock
Dartmouth-Hitchcock er en medicinsk klinik i New Hampshire med over 8.000 ansatte.
Før i tiden var der flere forskellige afdelinger, der tog sig af de ansattes sikkerhed og
26
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
helbred, og som opererede uafhængigt af hinanden. De havde store omkostninger
forbundet med deres ansattes helbred. Det blev derfor besluttet at indarbejde en TWH-
tilgang med fokus på at integrerede forskellige ressourcer inden for sikkerhed og
sundhed med 12 nøglepunkter:
1) Indbyg bæredygtighed for de næste genrationer.
2) Kommuniker den fundamentale præmis om at integrere forebyggelse og
sundhedsfremme.
3) Forestil dig det sikre og sunde sted at arbejde og at leve.
4) Nedsæt en arbejdsgruppe.
5) Afstem indsatser.
6) Vær en partner i sundhed, miljø, trivsel og sikkerhed.
7) Involver ansatte
den vigtigste udfordring.
8) Udvikl ledelseskompetence og ansvarlighed.
9) Samarbejd med den primære sundhedssektor.
10) Mål effekten.
11) Integrer data.
12) Integrer afrapporting.
Alle ansatte på Dartmouth-Hitchcock, uanset om de er forsikrede eller ej, har adgang til:
-
-
-
-
-
-
-
Sundheds- og trivselsvurderinger
Biometriske screeninger
Kost- og ernæringsrådgivning
Rygestopprogram
Rådgivning om adfærd og mental sundhed
Motionsprogrammer
Arbejdsrelateret sundhedsprogram.
De ansatte, der er medlemmer af den såkaldte Live Well/Work Well Primary Care, får
yderligere:
-
-
-
-
-
Årlige møder om trivsel
Håndtering af kroniske sygdomme
Henvisning til specialister
Forebyggende screeninger
Akutte lægebesøg.
Hvis den ansatte er forsikret gennem Dartmouth-Hitchcock, så koster det ikke noget
ekstra at melde sig ind i Live Well/Work Well Primare Care.
Dartmouth-Hitchcock understreger, at de sikrer fortrolig håndtering af personfølsomme
data.
27
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0028.png
O
RGANISERING AF
T
OTAL
W
ORKER
H
EALTH
Aktiviteter internt i NIOSH
Der forskes, formidles og udvikles specifikke programmer både internt i NIOSH og
eksternt i såkaldte NIOSH Centers of Excellence for TWH . Derudover uddeler NIOSH
også forskningsmidler til andre uafhængige forskningscentre, geografisk fordelt på
tværs af USA.
Eksterne forskningscentre
NIOSH sponsorer seks eksterne forskningscentre:
Center for Health, Work & Environment
Center for the Promotion of Health in the New England Workplace (CPH-NEW)
Harvard T.H. Chan School of Public Health Center for Work, Health and Well-
being
Healthier Workforce Center of the Midwest
Oregon Healthy WorkForce Center (OHWC)
University of Illinois-Chicago Center for Healthy Work
Organistionsdiagram over forskningsaktiviteter
* Se mere på
https://www.cdc.gov/niosh/programs/totalworkerhealth/grants.html
** Se mere på
https://www.cdc.gov/niosh/twh/centers.html
*** Se mere på
https://www.cdc.gov/niosh/programs/totalworkerhealth/projects.html
28
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0029.png
O
M DE EKSTERNE FORSKNINGSCENTRE
Det overordnede formål med forskningscentrene samt krav og
muligheder fremsat af NIOSH
NIOSH har forsøgt at styrke evidensen om effektiviteten af TWH ved at finansiere seks
Centers of Excellence for Total Worker Health. Det overordnede formål med centrene er
at fremme amerikanske medarbejderes sikkerhed, sundhed og trivsel, hvilket skal opnås
gennem centrenes aktiviteter inden for multidisciplinær forskning, interventioner,
formidling, uddannelse og evaluering. Fra 2016 kan deres forskning omfatte ætiologi,
monitorering og interventionsforskning. Centrene forsøger at udvikle målemetoder
inden for sikre og sunde arbejdspladsen og integration af de to domæner, og de forsker i
forbedringer i sundhed, jobtilfredshed, produktivitet og andre effekter af TWH-
interventioner. I 2016 var den totale bevilling til de eksterne forskningscentre 5.669.083
US dollars. Siden 2015 har forskningscentrene skullet levere en årlig rapport, og efter
hvert forskningsprojekt skal de levere en rapport med alle publikationerne basereret på
dette projekt til NIOSH.
De mange forskellige forskningsprojekter udført inden for NIOSH og i de eksterne
forskningscentre er publiceret i internationale tidsskrifter (se liste over publikationer i
appendix 6), og hvert forskningscenter har også igangværende forskningsprojekter (se
liste over forskningsprojekter i appendix 7). Forskningscentrene pilottester
arbejdspladspolitikker og programmer, og de udvikler strategier for at overvinde
organisationers barrierer for at acceptere og vedtage omfattende, koordinerede
arbejdspladsinterventioner for at beskytte og fremme medarbejdernes helbred. De
undersøger også omkostningseffektiviteten ved integrerede programmer, fremmer
udvikling og anvendelsen af fysiologiske og biologiske markører for stress, søvn, og
depressionen og bruger disse markører til at beskytte og fremme medarbejdernes
helbred.
Hvert af de seks centre er kort beskrevet nedenfor:
Center for Health, Work & Environment:
Centret er placeret på Colorado School of Public Health. Det har tre fokuspunkter:
-
Uddanne og støtte træning af ledere inden for forebyggelse af arbejdsrelaterede
sikkerheds- og helbredsrisici. De giver også støtte til innovative pilotprojekter og
tilbyder videreuddannelse af sundhedsprofessionelle.
-
Samarbejde med arbejdsgivere om at skabe en kultur for sikkerhed og sundhed
på arbejdspladsen. De forsker i den forbindelse i organisationers politikker inden
for sikkerhed og sundhed.
29
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0030.png
-
Forske i at teste nye metoder og implementere praktiske løsninger for af fremme
ansattes sundhed, sikkerhed og trivsel. Forskningen er tværdisciplinær og
udviklet til at nå de arbejdspladser med størst behov
sundhed, produktion og landbrug.
særligt små og
mellemstore virksomheder inden for industrier som byggearbejde, energi,
Center for the Promotion of Health in the New England Workplace (CPH-NEW): Dette
forskningscenter er et samarbejde mellem University of Massachusetts Lowell,
University of Conneticut, private virksomheder, fagforeninger og delstatsregeringer.
Centret har stor ekspertise inden for forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og
helbredsrisici, psykologi, sundhedsfremme og uddannelse. Deres ekspertise ligger inden
for spørgeskemaforskning, biostatistik, uddannelse og udbredelse. De prioriterer direkte
involvering af og engagement fra medarbejderne på gulvet såvel som ledere i både
planlægning og udviklingsfasen af TWH-interventioner.
Harvard T.H. Chan School of Public Health Center for Work, Health and Well-being:
Dette center har som et mål at øge evidensen vedrørende integrerede tilgange gennem
forskning i årsagssammenhænge og interventionsstudier. Andre mål er at omsætte og
videreformidle best practices , udvikle politik-anbefalinger
og forøge kapaciteten af
veluddannede professionelle og organisationer på området.
Healthier Workforce Center of the Midwest: Dette center er et partnerskab mellem
Iowa’s College of Public Health, Washington University in St. Louis og Nebraska Safety
Council. Det blev etableret I 2006. Centrets fire mål er at: 1) Være ledende inden for
forskning, omsættelse og formidling af multidisciplinære TWH-programmer, -politikker
og -praksisser, 2) Udføre basal og anvendt forskning, som adresserer TWH, 3) Danne
partnerskaber med forskere, arbejdsgivere og sundhedsfaglige for at generere, evaluere
og formidle
best practices ,
Involvere sig i udbredelses-
og uddannelsesaktiviteter
for at formidle og fremskynde vedtagelse af best practices inden
for TWH.
Oregon Healthy WorkForce Center (OHWC): Dette center er et samarbejde mellem
Oregon Health & Science University og Portland State University. Dette center forsker i
effekt af interventioner, med særlig fokus på team- og teknologibaserede interventioner.
Disse interventioner er koblet til en konceptuel model, som prædikterer ændringer i
psykologiske processer, der medierer adfærdsændringer
primært fokuseret på at
forbedre social støtte og reducere jobstress. Disse forskningsprojekter kombinerer
veldokumenterede og nye interventionsmetoder, og der sigtes mod at samle
veldokumenterede interventioner i en pakke , som kan implementeres i
større skala
dvs. regionalt eller nationalt. Der sigtes mod bred videreformidling gennem centerets
udbredelsesprogram.
30
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0031.png
University of Illinois-Chicago Center for Healthy Work: Dette centers mål er at fjerne
barrierer, som påvirker helbredet hos lavtlønnede ansatte i den stigende andel af
arbejdsstyrken, der er midlertidigt ansat. Centeret sigter mod at identificere og fremme
ansættelsesprogrammer, -praksisser og -politikker, som kan forbedre sundheden for de
ansatte og lokalsamfundet. Der samarbejdes
med lokalsamfundsgrupper, NGO’er,
arbejdsgivere og andre fagpersoner for at støtte jobs, der:
-
-
-
-
-
-
Lønner, så man kan leve af det.
Inkluderer sundhedsforsikringer, der er til at betale.
Er frie for helbredsrisici på arbejdspladsen.
Tilbyder muligheder for at avancere.
Er frie for ulovlig diskrimination.
Inkluderer goder, som betalt sygefravær, betalt ferie og pensionsopsparing.
31
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0032.png
R
EAKTIONER PÅ
T
OTAL
W
ORKER
H
EALTH
TWH har fået en blandet modtagelse fra forskellige interessenter. Overblikket over
reaktionerne er
opnået gennem interviews af og dialog med NIOSH’s TWH-sekretariat
samt personale fra et af de eksterne forskningscentre (CPH-NEW). Reaktionerne er
herunder inddelt i afsnit med de forskellige interessenters reaktioner.
Arbejdsgivere
Mange arbejdsgiverforeninger
er entusiastiske overfor NIOSH’s opmærksomhed på
sundhedsfremme på arbejdspladsen. Arbejdsgivere er motiveret af at kunne skære ned
på sundhedsomkostninger og øge produktiviteten (Lax 2016). I USA betaler
arbejdsgiver, til trods for Obama care , en
stigende andel af sundhedsomkostningerne.
Fra 2004 til 2014 steg forsikringspræmierne for familiedækning med 69 %, og
arbejdsgivernes bidrag steg med 65 % (Lax 2016). Arbejdsgivere oplever, at de gennem
deres sundhedsforsikringer til deres medarbejdere betaler langt større omkostninger af
kroniske sygdomme end de relativt lave medarbejderkompensationskrav og endnu
lavere omkostning ved en inspektion og anmærkning fra OSHA, som der er meget lille
sandsynlighed for, at de får. Således er omkostninger ved skader og sygdomme, som er
identificeret som arbejdsrelaterede langt lavere end de potentielle omkostninger ved
andre kroniske sygdomme, som ikke er anerkendt at have en arbejdsrelateret ætiologi.
Arbejdsgiverne søger derfor efter muligheder for at skære ned på omkostningerne.
Traditionelle programmer med sundhedsfremme på arbejdspladsen ses som en potentiel
løsning: Hvis medarbejderne forbliver sunde, så vil de have brug for mindre dyr
sundhedsfaglig behandling, og der vil være mindre sygefravær. Det menes, at sundere
medarbejdere på jobbet også kan lede til øget produktivitet.
Ansatte
I princippet har medarbejdere på gulvet mest at vinde ved integration af forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med sundhedsfremme på arbejde på
arbejdspladsen. De står dagligt overfor både farer og forhindringer for sunde vaner.
Medarbejdere kan imidlertid tage afstand for deres arbejdsgiveres indblanding i deres
personlige livsstilsvalg enten af privatlivshensyn eller pga. harme over, at arbejdsgivere
ikke opfylder deres pligt til at eliminere farer.
Et andet problem, der påvirker medarbejdere reaktioner på TWH, er, at medarbejderne i
mange organisationer ikke bliver inviteret ind i programudviklingen. Uden
medarbejderes input og ejerskab bliver løsningerne ikke hele, og de bliver måske
fuldstændigt afvist af medarbejderne som ineffektive eller som en forhindring for at
udføre deres arbejde. Det er angivet, at fordelene ved øget medarbejderdeltagelse
inkluderer reduceret psykosocialt pres og forbedret støtte kommunikation og feedback
(Punnet et al. 2009).
32
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Fagforeninger
TWH har fået en blandet modtagelse hos fagforeninger på grund af deres mistanke om,
at TWH er meget lig de traditionelle sundhedsfremmeprogrammer med fokus på
individuel adfærd og med stor risiko for at gøre individet til den skyldige. Hvis der
kunne nås en konsensus om TWH blandt nationale fagforeninger, så kunne lokale
fagforeningsrepræsentanter blive udannet og arbejde for TWH-implementering på
arbejdspladser. Selvom det kunne være en styrke at få fagforeninger til at tage del i
TWH-programmer, så ville det stadig være af begrænset betydning, fordi størstedelen af
arbejdsstyrken ikke er medlem af fagforeninger. Derfor ses der største potentiale i at
fokusere på at få medarbejderne involveret i TWH-programmer.
Forskere og andre sundhedsprofessionelle
Forskere kan blive tiltrukket af TWH-tilgangen om at integrere forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med sundhedsfremme på arbejdspladsen,
fordi denne integration kan virke oplagt, idet begge dele sigter mod at forbedre
arbejdsstyrkens
helbred og trivsel. NIOSH’s øgede fokus på at finansiere TWH-projekter
har også skabt nye aktiviteter.
Muligheden for at gennemføre sundhedsprojekter på arbejdspladsen afhænger åbenlyst
af forskerens forhold til den involverede arbejdsgiver, hvilket kan skabe en
interessekonflikt. Forskerene er nødt til at arbejde inden for de rammer, som
arbejdsgiverne er villige til at tillade, fx mht. hvor meget tid medarbejdere kan bruge på
projektet. Arbejdsgivernes største bekymringer er typisk deres medarbejderes
tidsforbrug på projektet og forpligtelse til at udføre interventioner for at håndtere
identificerede sikkerheds- og sundhedsproblemer (Cherniack & Lahiri 2010). At der kan
afdækkes eksponeringsproblemer under et forskningsprojekt kan potentielt blive brugt
af fagforening til at forhandle og virksomheden kan blive ansvarliggjort for bestemte
problemstillinger. Der kan også være en frygt for at blive udstillet i offentligheden eller
for at forsikringspræmier hæves, hvis tidligere uopdagede eksponeringer bliver opdaget.
(Cherniack & Lahiri 2010). Yderligere kan deltagelse i forskningsprojekter blive
forhindret af planlagte fyringer, eller hvis det forventes at antallet af deltagende
medarbejdere vil være lavt. Selv arbejdsgivere, der er opmærksomme på omkostninger
forbundet med medarbejderes kompensationskrav, en aldrende arbejdsstyrke og
medarbejderenes sundhed, er ikke automatisk interesserede i en sikkerheds- og
sundhedsintervention heller ikke selvom de ikke selv skal betale (Cherniack & Lahiri
2010). Samlet set betyder det, at der ofte er meget begrænset medarbejderdeltagelse,
selvom flere forskere inden for TWH har understreget, at et integreret program kræver
involvering og deltagelse fra medarbejderne (Lax 2016, Punnett 2013).
33
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Nogle specialister, som opererer inden for hhv. forebyggelse og sundhedsfremme på
arbejdspladser, kan godt se sin rolle inden for den integrerede TWH-model. Læger,
sygeplejersker og de, der arbejder med sundhedsfremme eller sundhedsuddannelse, er
generelt fokuserede på individers sundhedsmæssige livsstilsadfærd. Ydermere har
arbejdsmedicinere og sygeplejersker fået et øget ansvar for primær forebyggelse på
grund af ændringer i deres jobbeskrivelse og joborganisering. Derimod ser fagpersoner
inden for forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici ikke i
tilsvarende grad, at de har en rolle inden for TWH, fordi mange arbejdsgivere i praksis
primært holder fokus på individuelle sundhedsvaner og ikke sørger for at indarbejde
principper om at forbedre arbejdsmiljø for at skabe en sund arbejdsplads.
I forbindelse med udarbejdelsen af den nationale TWH-agenda 2016-2026 gav nogle
interessenter udtryk for, at de mener, at TWH-paradigmet har seriøse mangler, og at
integration af forebyggelsen af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici med
sundhedsfremme på arbejdspladsen er farlig . De ser TWH-programmet
som liggende
udenfor den autoritet, som OSHA blev givet med OSH-loven i 1970. De bemærker, at det
ikke er NIOSH’s opgave at hjælpe arbejdsgivere med at mindske deres
sundhedsudgifter, hvilket, de synes, er i fokus i TWH-programmet i stigende grad. De
mener yderligere, at for mange af NIOSH’s begrænsede ressourcer går til TWH,
herunder de eksterne forskningscentre, hvis forskning, de mener, er meningsløs, dårligt
defineret og ufyldestgørende. De fleste af de interessenter, som kommenterede under
udarbejdelse af den nationale TWH-agenda 2016-2026, støttede imidlertid TWH-
agendaen.
NIOSH er også blevet kritiseret for, at TWH har for lidt fokus på forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici, at den store ressourcetildeling fra NIOSH
til TWH skyldes strategiske, politiske hensyn snarere end sundhedsfaglige, at for mange
interventioner
både i forskningen og i praksis bliver anerkendt som TWH uden
egentlig at leve op til definitionen, og at meget få programmer på arbejdspladser kan
regnes som TWH (Lax 2016). NIOSH anbefales at lægge større vægt på sociale og
arbejdsrelaterede determinanter, medarbejderinddragelse, skadeskompensationer og at
modvirke misbrug af individuelle sundhedsdata i deres TWH-program (Lax 2016).
NIOSH anerkender, at for mange forskningsinterventioner er blevet anerkendt som
TWH, men de mener, at fokus i TWH-programmet nu er blevet skærpet, idet der nu
lægges større vægt på arbejdsrelaterede risikofaktorer som fx lav løn og
skifteholdsarbejde (Howard et al 2016).
34
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
F
ORMIDLINGS
-
OG UDBREDELSESAKTIVITETER AF
T
OTAL
W
ORKER
H
EALTH
NIOSH’s har en række strategiske indsatser
for udbredelse af TWH. For at nå de
forskellige målgrupper udfører NIOSH aktivitet inden for uddannelse, udbredelse og
formidling i hele USA. Disse aktiviteter inkluderer at:
-
Øge opmærksomheden på og den offentlige adgang til evidensbaseret viden og
praksis gennem partnerskaber med nøglemålgrupper. Disse nøglemålgrupper
inkluderer universitet, industrien, små virksomheder, lavtlønnede, immigranter
og forsikringsselskaber.
-
Fremme implementering og vedtagelse af lovende eller bedste praksisser,
programmer og politikker, som kan fremme medarbejderes sikkerhed, helbred og
trivsel.
-
-
Opnå strategiske partnerskaber og samarbejder, som aktivitet kan bidrage til
forskning og udbredelse af evidensbaserede praksisser.
Udforske gennemførligheden af inventioner, udvikle praktiske redskaber og
udvikle samarbejder for at styrke eksisterende eller nyopståede TWH-forskning.
Fra forskning til praksis
–
muligheder og forhindringer
NIOSH’s ambition om at omsætte forskning til praksis er blevet givet øget fokus i det
senest årti. Målet med ambitionen er at øge brugen, optaget og tilpasningen af
videnskabelig viden, interventioner og teknologier. I den sammenhæng har NIOSH
identificeret seks kernelementer: Partnerskaber, forskning i NIOSH, forskning udenfor
NIOSH, teknologioverførsel, kommunikation og evaluering. Partnerskaber med
individer, grupper og organisationer er vigtige for at identificere problemstillinger og
behov, designe studier, kommunikere resultater og implementere anbefalinger og
arbejdspolitik. Med teknologioverførsel menes både overførsel af viden, teknologi og
interventioner fra NIOSH til den offentlige og den private sektor.
For at nå ambitionen efterspørger NIOSH, at TWH Centres of Excellence definerer best
practices fra forskningen. Disse anbefalinger kan
så udbredes blandt arbejdstagere,
arbejdsgivere, brancheorganisationer og andre relevante parter. Eftersom TWH er et
relativt nyt koncept, så er der imidlertid utilstrækkelig evidens til at identificere best
practices til generel udbredelse Anger et
al. 2015, Curry et al. 2016). To reviews har
efterlyst, at fremtidige TWH-studier fokuserer på at udvikle en teoretisk basis for,
hvordan interventioner forventes at have en effekt, hvordan forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici skal integreres med sundhedsfremme på
35
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
arbejdspladsen, udvikle mål for procesevaluering og sammenligne effekterne af en
integreret tilgang med effekterne af traditionelle sundhedsfremmeprogrammer (Anger et
al. 2015, Curry et al. 2016).
I den ene af de hvidbøger, der udgør baggrunden for TWH, er der også fokus på,
hvordan forskning omsættes til praksis og problemstillinger i den forbindelse.
Arbejdsgivere og dem, der udformer politik, har ofte ikke tilstrækkelig information, idet
de ikke læser de videnskabelige tidskrifter, men i stedet læser populærvidenskabelige
udgaver af forskningen, som kan være misvisende. Derfor efterlyses der et bedre
samarbejde med kommunikationsuddannede, sådan at der kan formidles på en simpel
og troværdig måde. Derudover argumenteres der for, at de omkostningsmæssige fordele
skal fremhæves for at kunne overbevise arbejdsgivere, og at karakteristika ved
leverandører af effektive programmer formidles til virksomhedsledere. Der opfordres
desuden til, at myndighederne deltager i konferencer arrangeret i den private sektor,
hvor der er fokus på arbejdsmiljø for at lære, hvad arbejdsgivernes erfaringer er. Endelig
anbefales det at uddele priser og finansielle belønninger til virksomheder, som leverer
gode indsatser inden for forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici
og sundhedsfremme på arbejdspladsen. De finansielle belønninger kan fx være i form
skatterabatter eller subsidiering af programmer.
En anden forhindring for at omsætte forskning til praksis er, at der kan være en forskel i
interesserne mellem myndighederne, arbejdsgivere, forsikringsselskaber og individer
(Cherniack & Lahiri 2010). Fx kan arbejdsgivere promovere aktiviteter som TWH,
selvom de ikke lever op til kriterierne for at være TWH. Derudover er der en
grundlæggende spænding mellem de forskellige aktører mht. ansvarsplaceringen og
omkostningsdækningen. Selv de forskningsresultater, som er generaliserbare, er af høj
kvalitet og formidles på kontekstsensitiv måde, kan møde modstand fra
arbejdsgiverorganisationer, som kan foretrække at spare penge på kort sigt i stedet for at
investere i helbredet af en arbejdsstyrke, som måske ikke repræsenterer en
langtidsressource for organisationen.
Populære formidlingsaktiviteter
TWH Webinar Series: Webinarerne varer 90 minutter, og de er frit tilgængelig via TWH-
hjemmesiden. De eksterne forskningscentre afholder også webinarer.
TWH Symposium: Første symposium blev afholdt i 2014, mens det næste symposium vil
blive afholdt i maj 2018. Begge er af 3 dages varighed.
36
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
eNewsletter:
NIOSH’s nyhedsbrev Total Worker Health in Action er udgivet
I februar 2014 havde det over 60.000 abonnenter og i marts 2018 havde det 76.764
abonnenter.
Sociale medier: Facebook
.
synes godt om den
. marts
, Twitter
gange.
.467
følgere den 19. marts 2018), LinkedIn (2.542 medlemmer den 19. marts 2018), Pinterest,
Flickr (125 følgere den 19. marts 2018), YouTube (2.341 abonnenter den 19. marts 2018).
Partnerskaber: Betingelserne for at blive programpartner
NIOSH har mange samarbejdspartnere inden for TWH (se liste over samarbejdspartnere
i appendix 8
. Både akademiske institutioner, arbejdsgiverforeninger, NGO’er og
offentlige institutioner kan blive samarbejdspartnere. Samarbejdspartnere skal have
kapaciteten og villigheden til at deltage i et netværk, hvor TWH-forskning og
interventioner forfølges, og hvor åben og offentlig forskning tilstræbes. Arbejdsgivere
skal forpligte sig til at skabe en sikker og sund arbejdsplads for deres medarbejder og
have praksisser, som er i overensstemmelse med TWH. Det er desuden et krav at
eksisterende eller potentielle problemer inden for forebyggelse af arbejdsrelaterede
sikkerhed- og helbredsrisici, som ikke er i overensstemmelse med TWH, rapporteres til
NIOSH. Det inkluderer undersøgelser eller anmærkninger foretaget af føderationen,
delstatens eller lokale sundheds-, miljø- eller arbejdstilsyn.
37
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
E
FFEKT AF
T
OTAL
W
ORKER
H
EALTH
Hele TWH-programmet som en NIOSH-ressource er ikke blevet evalueret. Men der er
foretaget en række evalueringer af TWH-interventioners effekt, både i de originale
forskningsprojekter/studier og i de oversigtartikler, der giver et overblik over
forskningen på området. Studierne varierer mht. forskningsdesign (fx om tildeling af
TWH-intervention eller ej er sket ved lodtrækning), formål (hvad måles der på
smerter,
produktivitet, spisevaner, ulykker), intervention (hvilken type TWH-intervention),
sammenligningsgruppe (hvad sker der på de arbejdspladser, der ikke er en del af TWH-
interventionen?), tidsrammen, land og typen arbejdspladser/medarbejdere, der deltager i
forskningsprojektet. Vurdering og forståelse af TWH-interventioners effekt skal ske i
forhold til alle disse parametre. Fx må effekten forstås i forhold til
sammenligningsgruppen, idet en TWH-intervention kan være mere eller mindre effektiv
end ingen intervention, end en ikke-integreret intervention, end en intervention med
kun sundhedsfremme på arbejdspladsen eller end en intervention kun inden for
forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici. Disse overvejelser er
centrale i de reviews, der nu vil blive gennemgået.
Resumeer af reviews
Agency for Healthcare Research and Quality’s review af Total Worker
Health
Det amerikanske Agency for Healthcare Research and Quality sponsorerer produktionen
af systematiske reviews til at assistere offentlige og private organisationer med deres
indsatser for at forbedre kvaliteten af den amerikanske sundhedssektor. I systematiske
reviews udføres systematisk kvalitetsvurdering og syntetisering af forskningen inden for
et emne.
I maj 2016 udgav de et omfattende systematisk review om TWH, som også er udgivet i
en kortere udgave i det videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine
et al. 2016). Dette review blev udført i forbindelse med den amerikanske
sundhedsmyndighed National Institutes of Health afholdte en workshop kaldet NIH
Pathways to Prevention Workshop , som fokuserede på TWH.
Efter systematisk søgning i en række videnskabelige databaser blev der identificeret 23
studier (beskrevet i 33 publikationer). 12 af disse studier havde et kontrolleret,
randomiseret design det vil sige, at arbejdspladserne tildeles en indsats ved en form for
lodtrækning, sådan at nogle arbejdspladser fx bliver tildelt en integreret TWH-indsats,
mens andre ikke gør (kontrolgruppen). Det randomiserede, kontrollerede design (RCT)
er generelt det stærkeste design, hvis man ønsker at klarlægge årsagssammenhænge.
Feltner
38
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Der blev benyttet en systematisk anerkendt metode til at kategorisere den videnskabe-
lige evidens’ styrke,
som kunne kategoriseres som utilstrækkelig, lav, moderat eller
stærk. Intet af evidensen blev kategoriseret som moderat eller stærk
altså havde
forfatterne hverken moderat eller stærk tillid til, at effektestimaterne (resultaterne)
afspejlede, hvordan det i virkeligheden forholder sig (de sande effektestimater). Den
videnskabelige evidens’ styrke siges at være utilstrækkelig, når forskningen på området
enten er fraværende, ikke giver anledning til at der kan estimeres effektstørrelse, eller
når forfatterne ikke har tillid til effektstørrelsen.
Den videnskabelige evidens’ styrke
siges at være lav, når forfatterne har begrænset tillid til, at effektestimatet ligger tæt på
det sande estimat.
Det blev vurderet, at der var evidens af lav styrke, som støttede, at TWH-interventioner
blandt arbejdstagere med manuelt arbejde forbedrede deres succes med rygestop over
22-26 uger og forøgede deres indtag af frugt og grønt over 26-104 uger. Der var også
evidens af lav styrke, der støttede, at TWH reducerer stillesiddende adfærd på arbejde
over 16-52 uger blandt kontorarbejdere. Evidensen var utilstrækkelig eller helt
fraværende vedrørende andre former for udfald (fx arbejdsskader og livskvalitet).
Effektive interventioner var karakteriseret ved at inddrage medarbejdere i udviklingen
af interventionen og implementeringen og ved, at synergien mellem forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici og sundhedsfremme på arbejdspladsen
blev fremhævet i interventionsprogrammet. Organisering af arbejdet og fagforenings-
status blev ofte nævnt som elementer, der kunne påvirke interventionens effektivitet.
Der efterlyses, at fremtidige forskningsstudier i højere grad forsøger at vurdere
effekterne af selve integrationen af de to domæner, og det efterlyses, at flere studier har
fokus på udfald inden for livskvalitet, stress og forebyggelse af arbejdsrelaterede
sikkerheds- og helbredsrisici. Det konkluderes, at der overordnet set er en lille mængde
evidens, og at denne evidens er forskelligartet mht. målgruppe, interventioner og
udfaldsmål, samt at der især mangler evidens vedrørende forebyggelse af
arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici.
Nicolaas Pronks review af Total Worker Health
Et andet kortere review publiceret i december 2013 er mere positiv i dets vurdering af
evidensen inden for TWH (Pronk 2013). Reviewet inkluderer 11 originale
eksperimentelle
af disse var RCT’er studier om TWH og omtaler desuden en række
reviews inden for forebyggelse af arbejdsrelatereret sikkerhed og sundhed og
sundhedsfremme på arbejdspladsen. Der sås positive effekter på sundhedsmål ved TWH
i alle de originale eksperimentelle studier. Der var et mindsket produktivitetstab ved
TWH i 4 ud af de 5 studier, der målte det. Kun ét af studierne undersøgte
sundhedsomkostninger, og det fandt ingen effekt herpå. Forfatteren beskriver, at andre
reviews også har fundet positive resultater for sundhedsmål, men at der findes færre,
39
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
men lovende resultater på økonomiske mål. Det konkluderedes, at den videnskabelige
evidens støtter TWH for sundhedsforbedringer, mens der er lovende, men ikke
tilstrækkelig evidens vedrørende de økonomiske konsekvenser. Viden om de
økonomiske konsekvenser baserer sig på separate programmer af hhv. sundhedsfremme
og forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og helbredsrisici og altså ikke for TWH-
programmer. Dette review foretager ikke en kvalitetsvurdering af de videnskabelige
studier, hvilket kan betragtes som en svaghed ift. konklusionernes pålidelighed.
Derudover er beskrivelsen af, om de originale studier laver en egentlig sammenligning
af integration versus ikke-integration af forebyggelse af arbejdsrelaterede sikkerheds- og
helbredsrisici og sundhedsfremme på arbejdspladsen, mangelfuld.
W. Kent Anger og medforfatteres review af Total Worker Health
Anger et al. (2015) inkluderede 17 studier i deres review. I 16 af disse studier forbedrede
TWH-interventionen risikofaktorer for skader eller kroniske sygdomme, og i 4 af
studierne blev mere end 10 risikofaktorer forbedret. Flere af studierne rapporterede, at
deres forbedring af risikofaktorer blev vedligeholdt i mere end 1 år. Forfatterne noterede
sig imidlertid, i tråd med Agency for Healthcare Research and Quality’s review, at kun
et enkelt studie har undersøgt, om den
integration,
som er en central del af TWH,
medfører bedre effektivitet, hvilket de kalder en iøjnefaldende mangel i TWH-
litteraturen. De argumenterer desuden for, at det måske er tidligt at presse på for
udbredelse af TWH, før effektiviteten er bedre etableret. De efterlyser også, at flere
studier i fremtiden baserer sig på teoretiske modeller eller klare rationaler, hvilket de
rapporterer, at under halvdelen af de inkluderede studier gjorde. Endelig konkluderer
de, at der er utilstrækkelig evidens til at identificere best practice interventioner
inden
for TWH-litteraturen.
40
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
R
EFERENCER
Anger WK, Elliot DL, Bodner T, Olson R, Rohlman DS, Truxillo DM, Montgomery D.
Effectiveness of total worker health interventions. Journal of Occupational Health
Psychology 2015;20(2):226 47.
Cherniack M, Henning R, Merchant JA, Punnett L, Sorensen GR, Wagner G. Statement
on national worklife priorities. American Journal of Industrial Medicine 2011;54(1):10 20.
Cherniack M, Lahiri S. Barriers to implementation of workplace health interventions: an
economic perspective. Journal of Occupational and Environmental Medicine
2010;52(9):934-942.
Curry SJ, Bradley CJ, Grossman DC, Hubbard RA, & Ortega AN. Integrated
interventions for improving total worker health: A panel report from the national
institutes of health pathways to prevention workshop: total worker health
work got to do with it? Annals of Internal Medicine 2016;165(4):279-283.
Feltner C, Peterson K, Palmieri Weber R, Cluff L, Coker-Schwimmer E, Viswanathan M,
Lohr KN. Total Worker Health®. Comparative Effectiveness Review No. 175. Rockville,
MD: Agency for Healthcare Research and Quality, 2016.
Feltner C, Peterson K, Palmieri Weber R, Cluff L, Coker-Schwimmer E, Viswanathan M,
et al. The Effectiveness of Total Worker Health Interventions: A Systematic Review for a
National Institutes of Health Pathways to Prevention Workshop. Ann Intern Med.
2016;165(4):262 9.
Howard J, Chosewood LC, Hudson HL. The Perils of Integrating Wellness and Safety
and Health and the Possibility of a Worker-Oriented Alternative. NEW SOLUTIONS: A
Journal of Environmental and Occupational Health Policy 2016;26(3):345-348
Lax MB. The Perils of Integrating Wellness and Safety and Health and the Possibility of a
Worker-Oriented Alternative. NEW SOLUTIONS: A Journal of Environmental and
Occupational Health Policy 2016;26(1):11-39.
Miranda H, Gore RJ, Boyer J, Nobrega S, Punnett L. Health Behaviors and Overweight in
Nursing Home Employees: Contribution of Workplace Stressors and Implications for
Worksite Health Promotion. The Scientific World Journal 2015; vol. 2015: Article ID
915359, 10 pages.
Morse, T., Dussetschleger, J., Warren, N., Cherniack, M. (2011). Talking About Health:
Correction Employees' Assessments of Obstacles to Healthy Living. Journal of
Occupational and Environmental Medicine 2011; 53(9): 1037-1045.
what has
41
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
NIOSH. Essential Elements of Effective Workplace Programs and Policies for Improving
Worker Health and Wellbeing. Cincinnati, OH: U.S. Department of Health and Human
Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Institute for Occupational
Safety and Health, 2008.
NIOSH. Fundamentals of total worker health approaches: essential elements for
advancing worker safety, health, and well-being. Cincinnati, OH: U.S. Department of
Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National
Institute for Occupational Safety and Health, 2016.
NIOSH. National occupational research agenda (NORA)/national total worker health®
agenda (2016 2026): A national agenda to advance total worker health® research,
practice, policy, and capacity. Cincinnati, OH: U.S. Department of Health and Human
Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Institute for Occupational
Safety and Health, 2016.
NIOSH. Research Compendium: The NIOSH Total Worker HealthTM Program: Seminal
Research Papers. Washington, DC: U.S. Department of Health and Human Services,
PublicHealth Service, Centers for Disease Control and Prevention, National Institute for
Occupational Safety and Health, 2012.
Nobrega S, Champagne N, Abreu M, Goldstein-Gelb M, Montano M, Lopez I, Arevalo J,
Bruce S, Punnett L. Obesity/overweight and the role of working conditions: A
qualitative, participatory investigation. Health Promotion Practice 2016;17(1):127-36.
Pronk NP. Integrated worker health protection and promotion programs: overview and
perspectives on health and economic outcomes. Journal of Occupational and
Environmental Medicine 2013;55(12 Suppl):S30 7.
Punnett L, Warren N, Henning R, Nobrega S, Cherniack M; CPH-NEW Research Team.
Participatory ergonomics as a model for integrated programs to prevent chronic disease.
Journal of Occupational and Environmental Medicine 2013 Dec;55(12 Suppl):S19-24.
Punnett L, Cherniack, M, Henning R, Morse T, Faghri P. A Conceptual Framework for
Integrating Workplace Health Promotion and Occupational Ergonomics Programs.
Public Health Reports 2009; 124(Suppl 1), 16-25.
42
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0043.png
A
PPENDIX
1
–
H
IERARCHY OF CONTROLS
43
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0044.png
Appendix 2
–
2008-programmet
“Worklife
Initiative”
TWH-program i 2008–
Essential
Elements of Effective Workplace Programs and
Policies for Improving Worker Health and Well-being
I
udgav NIOSH via dets WorkLife Initiative Essential Elements of Effective
Workplace Programs and Policies for Improving Worker Health and Well-being
,
som er
en forløber til Fundamentals of Total Worker Health Approaches
, udgivet i 2016.
Essential Elements indeholder følgende
Organisatorisk kultur og lederskab
. Udvikl en Human Centered Culture : Effektive programmer
trives i en organisation
med politikker og programmer, som fremmer respekt gennem organisationen og
opmuntrer til aktiv deltagelse, input og involvering fra medarbejderne. En Human
Centered Culture bygger på tillid, ikke frygt.
2. Vis lederskab: Forpligtelse til medarbejderes helbred og sikkerhed, både gennem ord
og handling, er essentielt. Lederne bør anerkende og kommunikere bredt, at
medarbejderes helbred og sikkerhed er tæt forbundet med organisationens produkter,
ydelser og værdier.
3. Engager mellemledere: Ledere og mellemledere på alle niveauer bør involveres i
promoveringen af sundhedsfremmende programmer. Mellemlederne er det direkte led
mellem medarbejderne og topledelsen, og de vil være afgørende for, om et program
lykkedes eller mislykkedes. Mellemledere er nøglen til at integrere, motivere og
kommunikere med medarbejdere.
Udvikling af program
4. Etabler klare principper: Effektive programmer har klare principper, som sørger for
fokuserede prioriteringer, anviser et meningsfuldt programdesign og styrer tildeling af
ressourcer. Forebyggelse af sygdom og skader støtter medarbejderes helbred og trivsel.
5. Integrer relevante systemer: At udvikle programmer involverer en indledende
statusopgørelse og evaluering af eksisterende programmer og politikker, som er
relevante for sundhed og trivsel. Det skal desuden kortlægges, hvordan forskellige
programmer og politikker er indbyrdes forbundne. Generelt fungerer bedre integrerede
programmer mere effektivt.
anbefalinger inden
for 4 kategorier:
44
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Programmer bør reflektere et bredtfavnende sundhedssyn: Adfærdsmæssig sundhed,
mental sundhed og fysisk sundhed er alle dele af den totale sundhed. Ingen af de
firmaer, der sælger sundhedsprogrammer til andre firmaer, leverer programmer, som
fuldt ud adresserer alle disse dimensioner af sundhed. Saml separate programmer til et
bredtfavnende sundhedsfokuseret system og koordiner dem med et overordnet
ledelsessystem for sundhed og sikkerhed.
6. Eliminer anerkendte arbejdsmæssige farer: Ændringer i arbejdsmiljø (såsom reduktion
af toksiske eksponeringer eller forbedringer i designet og fleksibiliteten af
arbejdspladsstationen) gavner alle medarbejdere. Eliminering af anerkendte farer på
arbejdspladsen er grundlæggende for WorkLife-principperne.
7. Vær konsekvent: Medarbejdernes motivation for at involvere sig kan afhænge af deres
opfattelse af, om arbejdsmiljøet reelt understøtter sikkerhed og sundhed. Tilpas det
fysiske og organisatoriske arbejdsmiljø til organisationens sundhedsmål.
8. Frem medarbejderinvolvering: Sørg for at medarbejdere ikke bare er modtagere af
ydelser, men er aktivt engageret i at identificere relevante problemstillinger inden for
sundhed og sikkerhed og også bidrager til programudvikling og -implementering.
Barrierer overvindes oftest bedst gennem at involvere deltagere i at finde løsninger.
Deltagelse i udvikling, implementering og evaluering af programmer er normalt den
mest effektive strategi til at ændre kultur, adfærd og systemer.
9. Skræddersy programmer til den enkelte arbejdsplads og de forskelligartede
medarbejderbehov: Arbejdspladser varierer med hensyn til størrelse, branche,
produkter, design, beliggenhed, erfaring med sundhed og sikkerhed, ressourcer og
medarbejderkarakteristika såsom alder, træning, fysiske og mentale kompetencer,
robusthed, uddannelse, kulturel baggrund og sundhedsvaner. Succesfulde programmer
anerkender denne diversitet og er udformet sådan, at de imødekommer både
medarbejdernes og organisationens behov. Effektive programmer er lydhøre og
tiltrækkende overfor en forskelligartet arbejdsstyrke.
10. Overvej incitamenter og belønninger: Incitamenter og belønninger, fx finansielle,
ekstra ferie, og anerkendelse, afhængig individuel programdeltagelse kan opmuntre til
engagement, selvom dårligt designede incitamenter kan skabe en følelse af vindere og
tabere og have utilsigtede konsekvenser. Kontrakterne for firmaer, der sælger
sundhedsprogrammer, bør have incitamenter og belønninger afstemt med opnåelse af
programmets mål.
11. Find og brug de rigtige redskaber: Mål arbejdsmiljørisiko og sundhed fra starten for
at kunne følge fremgangen. Et instrument til at vurdere både individuelle og
arbejdsmiljømæssige helbredsrisici kan hjælpe med at kortlægge information om
medarbejdersundhed, styre arbejdsmiljømæssige og individuelle interventioner og måle
45
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0046.png
fremgang over tid. Optimal vurdering af et programs effektivitet opnås gennem brug af
relevante validerede måleinstrumenter.
12. Juster programmet, som det er nødvendigt: Succesfulde programmer reflekterer en
forståelse af, at relationerne mellem arbejde og sundhed er komplekse. Nye programmer
og politikker på arbejdspladsen modificerer komplekse systemer. Programmer skal
løbende evalueres og tilpasses.
13. Sørg for, at programmet er langtidsholdbart: Langsigtede programmer er nødvendige
for at sikre bæredygtighed. Programmer, som er afstemt med organisationens
kerneydelser og kerneprodukter, holder bedst.
14. Sørg for fortrolighed: Sørg for at programmet opfylder lovmæssige krav, og at det
klart kommunikeres til medarbejderne. Hvis medarbejdere er i tvivl om fortrolighed, så
er det mindre sandsynlig, at programmet lykkes.
Programimplementering og -ressourcer
15. Vær villig til at starte småt og skalere op senere: Selvom det overordnede
programdesign bør være bredtfavnende, er det ofte fordelagtigt at starte med beskedne
mål, hvis de ses som de første skridt i et større program. Brug og evaluer pilotprojekter,
før der skaleres op. Vær villig til at stoppe pilotprojekter, hvis de ikke er succesfulde.
16. Sørg for tilstrækkelig ressourcer: Identificer og engager kompetent og motiveret
personale. Hvis du bruger eksterne leverandører, sørg da for, at de er kvalificerede. Brug
lokale og nationale ressourcer
både fra myndighederne og de frivillige kræfter. Sørg
for, at der er tilstrækkeligt personale, tid og rum til at opnå de ønskede resultater. Brug
ressourcerne strategisk sådan at det reflekterer principperne fra programdesign og
programimplementering.
17. Kommuniker strategisk: Effektiv kommunikation er afgørende for succes. Alle
interessenter bør vide, hvad du gør, og hvorfor du gør det. Beskederne og måderne at
kommunikere på bør være skræddersyet til den enkelte gruppe eller det enkelte individ,
og de bør reflektere værdier og retningerne for programmet. Kommuniker tidligt og ofte,
men hav også en langsigtet kommunikationsstrategi. Giv periodiske opdateringer til
ledelsen og arbejdsstyrkeren. Sørg for at vedligeholde programmets synlighed gennem
hele organisationen ved hjælp af datadrevne rapporter, som viser programmets tildeling
af ressourcer.
18. Indbyg ansvarsplacering i programimplementeringen: Ansvarsplacering reflekter
ledelsens forpligtelse til at forbedre programmer og udfald, og den bør være til stede
gennem hele organisationen startende hos den øverste ledelse. Beløn succes.
46
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0047.png
Programevaluering
19. Mål og analysér: Udvikl målsætninger og relevante målmetoder under erkendelse af
den totale værdi af programmet måske ikke kan afgøres på kort sigt. Integrer
datasystemer på tværs af programmer og leverandører. Det simplificerer både
evaluering og muligheden for løbende at følge med i og forbedre programmet.
20. Lær af erfaring: Juster eller modificer programmer baseret på etablerede milepæle
eller resultater-analyser.
47
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0048.png
A
PPENDIX
3
–
2008-
WORKSHOP
: 10
ANBEFALINGER TIL UDVIKLING AF PROGRAMMET
I 2008 afholdte NIOSH i workshop, som resulterede i 10 anbefalinger til videreudvikling
af WorkLife Initiative inden for praksis, forskning og politik udgivet i 2011 i det
videnskabelige tidsskrift American Journal of Industrial Medicine (Cherniack et al. 2011).
De 10 anbefalinger lød:
10 anbefalinger til udvikling af WorkLife Initiative
Praksis
1)
Udvid formidlingen af praktisk,
videnskabsbaseret information for at forbedre
programmer og praksisser på arbejdspladsen.
Forøg formidlingen af forskning og
praksismodeller markant gennem nationale og
regionale konferencer og aktiviteter, websider,
fjernundervisningsseminarer og andre
webbaserede uddannelsestilbud.
Udvikl et internetbaseret open-source system
til formidling af best practice
-anbefalinger,
validerede vurderingsinstrumenter,
værktøjskasser og modelprogrammer.
Lav cost-benefit-analyser og andre analyser af
omkostninger og besparelser for at hjælpe
arbejdsgivere med at finanserne
forebyggelsestiltag gennem
forsikringsselskaber og leverandører.
Policy
8)
Udvikl og kommuniker valgmuligheder (fx
ny lovgivning) inden for offentlig politik
vedrørende støtte af integrerede programmer
for medarbejdersundhed med henblik på, at
myndighederne, arbejdsgiverne,
forsikringsselskaberne, fagforeningerne,
pensionsfonde, sundhedsvæsenet og andre
professionelle inden for sundhed og
sikkerhed kan vedtage denne politik.
Udvid det nuværende NIOSH WorkLife
Center of Excellence program til alle regioner
af USA og finansier fuldt ud alle centre sådan,
at der kan udvikles et omfattende
forskningsprogram, som omsættes til praksis
og når bredt ud til praksissektoren inden for
alle beskæftigelsesområder. Engager andre
CDC-centre og nationale sundhedsinstitutter
til at støtte WorkLife Initiativet.
2)
9)
3)
Forskning
4)
Identificer
karakteristika ved best practice
-
programmer særligt dem, hvor der er forskel
i rammerne på arbejdspladsen,
medarbejdernes demografi, eller som har
særlig fokus på medarbejderinvolvering.
Identificer faktorer, som medvirker til eller
begrænser vedtagelse, implementering,
vedligeholde og langtidsholdbarhed af
programmet.
Udvikl en konceptuel ramme, som
akademikere, forskere, erhvervslivet og
myndigheder kan bruge til at guide og
koordinere forskningsretninger og prioriteter.
Adresser metodiske nøglebarrierer og -
udfordringer for denne forskning.
5)
10) Udvikl og finansier integrerede projekter i
medarbejdersundhed i flere
beskæftigelsessektorer for at dokumentere
organisatoriske, økonomiske og
sundhedsmæssige resultater, som kan guide
videreudvikling af integrerede programmer
for medarbejdersundhed.
6)
7)
48
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0049.png
A
PPENDIX
4
–
F
ORSLAG TIL YDERLIGERE
FORSKNING PÅ OMRÅDET
(2012)
I hvidbøgerne (NIOSH 2012) forslås yderligere TWH-forskning inden for:
Social-epidemiologi: Dette inkluderer forskning i, om etnicitet, køn, socioøkonomiske
forhold og andre socialdemografiske forhold spiller en rolle for medarbejderes helbred
herunder udviklingen af dette samspil gennem livet.
Metodeudvikling: Dette inkluderer mere forskning i yderligere udspecificering og
operationalisering af integrerede interventioner, herunder forskning i gennemførlighed
og accept af interventioner for forskellige faggrupper og i relation til forskellige
eksponeringer og yderligere udvikling af måleinstrumenter.
Interventioners effektivitet under standardiserede optimale forhold:
Der er en mangel
på forskning i forskellige typer af integrerede interventionen, hvilket inkluderer, at disse
integrerede interventioner skal sammenlignes med interventioner, der kun relaterer sig
til det ene domæne.
Interventioners effektivitet i den virkelige verden :
Dette inkluderer forskning i, hvor
godt en intervention implementeres og accepteres. Der opfordres desuden til, at denne
forskning foregår med forskellige forskningsdesigns, herunder lodtrækningsforsøg og
kvalitative studier.
Procesevaluering: Dette inkluderer forskning i evaluering af interventions-
implementeringen, i udgiftsanalyse, i evaluering af arbejdspladskarakteristika relateret
til deltagelse i interventionen og i mekanismerne bag eventuelle effekter af
interventionerne.
Formidling og holdbarhed af interventionen: Der mangler forskning i den formidling,
som er en den af interventionsprocessen, og der mangler forskning i, hvordan
interventioner vedligeholdes sådan, at der opnås langtidsholderbare forbedringer af
medarbejderes helbred.
49
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
A
PPENDIX
5
–
P
RAKTISK TILGANG TIL DESIGN
,
IMPLEMENTERING OG EVALUERING AF
PROGRAMMERNE
(2012)
I hvidbøgerne (NIOSH 2012) foreslås følgende tilgang til TWH-programmer:
Diagnose
Den diagnostiske fase deles op i mikro- og makroanalyser. I makroanalyser skal
forskellige data, som er spredt i forskellige afdelinger og systemer samles sådan, at de
kan undersøges og præsenteres med det formål at præsentere en sammenhængende og
overbevisende fortælling. Dette inkluderer de totale omkostninger forbundet med
sundhed og sikkerhed, hvordan de er fordelt, hvad der er de største omkostninger, hvad
der er de største muligheder, og hvordan ens organisation præsterer sammenlignet med
de bedste organisationer inden for dette område. I mikroanalyser skal mere specifikke
problemer og kilden til disse problemer adresseres. Dette involverer ofte at analysere
data inden for demografi, fravær, funktionsnedsættelses, kompensationsregistreringer,
helbredsrisici, programdeltagelse og andre spørgeskemadata. Præsentationen af disse
analyser er afgørende, og det vigtigt at tilpasse den tilhørerene.
Strategisk planlægning
I planlægningsfasen er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere på alle niveauer
inddrages. Der bør nedsættes en styregruppe, som formulerer en slags filosofi for
etablering af et integreret program. Det anbefales, at ledelsen udnævner styregruppens
leder. I planlægningsfasen gennemgås data fra diagnosefasen, og for at få mere indsigt i
arbejdsmiljøet er det vigtigt at tale med forskellige medarbejdere og afholde
fokusgruppediskussioner. Der bør dernæst være en prioriteringsproces for at fastslå
vigtigheden og forandringspotentialet vedrørende forskellige problemstillinger.
Desuden skal der træffes beslutninger om interventioners omkostninger, hvor effektive
de skal være for at være en del af programmet, hvor mange ansatte der skal nås,
tidsbegrænsninger, potentielle interne og eksterne partnere, og hvor acceptable og
langtidsholdbare interventioner skal være. Det er afgørende, at interventionerne bliver
koordineret og konceptualiseret som et samlet integreret program i stedet for
individualiserede og ukoordinerede interventioner. Endelig kan nogle arbejdsgivere
ønske at lave en model, der simulerer investeringsafkast ved forskellige integrerede
initiativer, inden der tages en endelig beslutning om implementering.
Intervention
50
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
1929778_0051.png
I interventionsfasen beskrives fire forskellige kategorier inden for programmer, og der
henvises til Institute for Health and Productivity Management (
www.ihpm.org)
for flere
kategorier og eksempler. De fire kategorier er sygdomshåndtering (både kronisk og
akut), sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, arbejdsmiljø, virksomhedskultur og
organisatorisk sundhed.
Evaluering
Betydning af evalueringsfasen understreges, idet effektive interventioner ikke
nødvendigvis vedligeholdes, hvis deres effekt ikke dokumenteres ved nøjagtige og
valide data vedrørende deres langtidseffekt. Der lægges vægt på, at der bør foretages en
sammenligning mellem arbejdspladser udsat for intervention og arbejdspladser, der ikke
fik intervention. Derudover bør hele arbejdspladsen evalueres og ikke kun dem, der
deltog i programmet.
Evalueringer af effekten på produktivitet af sundhedsprogrammerer generelt primært
publiceret som såkaldt grå litteratur
det vil sige case studies udført af
brancheorganisationer og ikke i videnskabelige tidsskrifter. Dog er der udgivet nogle
videnskabelig artikler omhandlende programmer inden for sundhed, sikkerhed og
produktivitet, og der nævnes forskellige oversigtsartikler (reviews) på området. Et
review fandt, at investeringsafkastet kunne ligge mellem 1,40 og 13 dollars sparet per
dollar investeret. Det anerkendes dog, at der muligvis kan være en underrapportering af
negative resultater i den videnskabelig litteratur, og det nævnes også i flere reviews, at
kvaliteten af forskningsprojekterne ikke er optimal.
51
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
A
PPENDIX
6 - L
ISTE OVER PUBLIKATIONER
Publikationer fra TWH’s hjemmeside:
Anger WK, Elliot DL, Bodner T, Olson R, Rohlman DS, Truxillo DM, Montgomery D.
Effectiveness of total worker health interventions. Journal of Occupational Health
Psychology 2015;20(2):226 47.
NIOSH. Promising and Best Practices in Total Worker Health
®
: Workshop Summary.
Institute of Medicine. Washington DC: The National Academies Press. 2014.
Merchant JA, Kelly KM, Burmeister LF, Lozier MJ, Amendola A, Lind DP, KcKeen A,
Slater T, Hall JL, Rohlman DS, Buikema BS. Employment Status Matters: A Statewide
Survey of Quality-of-Life, Prevention Behaviors, and Absenteeism and Presenteeism. J
Occup Environ Med. 2014 Jul;56(7):686-98
NIOSH. Research Compendium: The NIOSH Total Worker HealthTM Program: Seminal
Research Papers. Washington, DC: U.S. Department of Health and Human Services,
PublicHealth Service, Centers for Disease Control and Prevention, National Institute for
Occupational Safety and Health, 2012. Occupational safety and health in the USA: now
and the future. Ind Health 2012;50(2):80-3.
Schulte PA, Pandalai S, Wulsin V, Chun H. Interaction of occupational and personal risk
factors in workforce health and safety. Am J Public Health. 2012 Mar;102(3):434-48.
Pronk, N.P. Integrated worker health: the fusion of worker health protection and
promotion. ACSM's Health & Fitness Journal 2012;. 16(1):37-40
Sorensen G1, Landsbergis P, Hammer L, Amick BC 3rd, Linnan L, Yancey A, Welch LS,
Goetzel RZ, Flannery KM, Pratt C; Workshop Working Group on Worksite Chronic
Disease Prevention. Preventing chronic disease in the workplace: a workshop report and
recommendations. Am J Public Health 2011;101 Suppl 1:S196-207.
Hymel PA, Loeppke RR, Baase CM, Burton WN, Hartenbaum NP, Hudson TW,
McLellan RK, Mueller KL, Roberts MA, Yarborough CM, Konicki DL, Larson PW.
Workplace health protection and promotion: a new pathway for a healthier --and safer--
workforce. Occup Environ Med. 2011 Jun;53(6):695-702.
Cherniack M, Henning R, Merchant JA, Punnett L, Sorensen GR, Wagner G. Statement
on national worklife priorities. American Journal of Industrial Medicine 2011;54(1):10
20.Integrating occupational health, safety and worksite health promotion: opportunities
for research and practice. Med Lav 2006;97(2):240-57.
Integrating employee health: A model program for NASA
Institute of Medicine. Washington DC: National Academies Press. 2005.
52
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Seabury SA, Lakdwalla D, Reville, RT. The Economics of Integrating Injury and Illness
Prevention and Health Promotion Programs. Washington: NIOSH, 2004.
Goetzel RZ. Examining the value of integrating occupational health and safety and
health promotion programs in the workplace. Washington: NIOSH, 2004.
Sorensen G, Barbeau E. Steps to a healthier US workforce: Integrating occupational
health and safety and worksite health promotion: State of the science. Washington:
NIOSH, 2004.
Baker E, Israel BA, Schurman S.The integrated model: implications for worksite health
promotion and occupational health and safety practice. Health Educ Q 1996;23(2):175-90.
Stokols D. Translating social ecological theory into guidelines for community health
promotion. Am J Health Promot 1996;10(4):282-98.
Stokols D, Pelletier KR, Fielding JE. Integration of medical care and worksite health
promotion. JAMA 1995;273(14):1136-1142.
DeJoy DM, Southern DJ. An integrative perspective on work-site health promotion. J
Occup Med. 1993 Dec;35(12):1221-30.
McLeroy KR, Bibeau D, Steckler A, Glanz K. An ecological perspective on health
promotion programs. Health Educ Q 1988;15(4):351-77.
Sloan RP. Workplace health promotion: a commentary on the evolution of a paradigm.
Health Educ Q 1987;14(2):181-94.
Publikationer fra CPH-NEW:
Plaku-Alakbarova B, Punnett L, Gore RJ, Procare Research TeamNursing home
employee and resident satisfaction and resident care outcomes. Safety and Health at
Work 2018 (in press)
Boakye-Dankwa E, Teeple E, Gore R, Punnett L; Procare Research Team. Associations
between health care workplace safety, resident satisfaction, and quality of care in long-
term care facilities. J Occup Environ Med. 2017 Nov;59(11):1127-1134.
Zhang Y, Punnett L, Gore R. Predictors of nursing staff voluntary termination in nursing
homes: A case-control study. J Appl Gerontol. 2017 Aug 1:733464817724043.
Jetha A, Kernan L, Kurowski A; Pro-Care Research Team. Conceptualizing the dynamics
of workplace stress: a systems-based study of nursing aides. BMC Health Serv Res. 2017
Jan 5;17(1):12
Kurowski A, Gore R, Roberts Y, Kincaid KR, Punnett L. Injury rates before and after the
implementation of a safe resident handling program in the long-term care sector. Safety
Science 2017;92: 217-224
53
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Zhang Y, Punnett L, Nannini A. Work-family conflict, sleep, and mental health of
nursing assistants working in nursing homes. Workplace Health Saf. 2017 Jul;65(7):295-
303.
Gold JE, Punnett L, Gore RJ; ProCare Research Team. Predictors of low back pain in
nursing home workers after implementation of a safe resident handling programme.
Occup Environ Med. 2017 Jun;74(6):389-395.
Zhuang Z, Stobbe TJ, Hsiao H, Collins JW, Hobbs GR.Use of resident handling
equipment by nursing aides in long-term care: Associations with work organization and
individual level characteristics. Appl Ergon. 1999 Aug;30(4):285-94.
Zhang Y, Punnett L, McEnany GP, Gore R.Contributing influences of work environment
on sleep quantity and quality of nursing assistants in long-term care facilities: A cross-
sectional study. Geriatr Nurs. 2016 Jan-Feb;37(1):13-8.
Zhang Y, Flum M, West C, Punnett L.Assessing organization readiness for a
participatory occupational health/health promotion intervention in skilled nursing
facilities. Health Promot Pract. 2015 Sep;16(5):724-32.
Miranda H, Gore RJ, Boyer J, Nobrega S, Punnett L.Health behaviors and overweight in
nursing home employees: Contribution of workplace stressors. ScientificWorldJournal.
2015;2015:915359
Qin J, Kurowski A, Gore R, Punnett L. The impact of workplace factors on filing of
workers' compensation claims among nursing home workers. BMC Musculoskelet
Disord. 2014 Jan 29;15:29.
A physical workload index to evaluate a safe resident handling program for clinical staff
in nursing homes. Hum Factors. 2014 Feb;56(1):215-27.
Miranda H, Punnett L, Gore RJ; ProCare Research Team. Musculoskeletal pain and
reported workplace assault: A prospective study of clinical staff in nursing homes. (2013)
Human Factors: The Journal of the Human Factors and Ergonomics Society.
Kurowski A1, Gore R, Buchholz B, Punnett L. Differences among nursing homes in
outcomes of a safe resident handling program. J Healthc Risk Manag. 2012;32(1):35-51.
Holmberg MD, Flum M, West C, Zhang Y, Qamili S, Punnett L. Nursing assistants'
dilemma: caregiver versus caretaker. Hosp Top. 2013 Jan-Mar;91(1):1-8.
Lahiri S, Latif S, Punnett L; ProCare Research Team. An economic analysis of a safe
resident handling program in nursing homes. Am J Ind Med. 2013 Apr;56(4):469-78.
Zhang Y, Punnett L, Gore R; CPH-NEW Research Team. Relationships among
employees’
working conditions, mental health and intention to leave in nursing homes.
J
Appl Gerontol. 2014 Feb;33(1):6-23
Kurowski A, Boyer J, Fulmer S, Gore R, Punnett L. Changes in ergonomic exposures of
nursing assistants after the introduction of a no lift program in nursing homes.
International Journal of Industrial Ergonomics 2011;42:525-532
Miranda H, Punnett L, Gore R, Boyer J. Violence at workplace increases the risk of
musculoskeletal pain among nursing home workers. Occup Environ Med. 2011
Jan;68(1):52-7
54
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Zhang Y, Flum M, Nobrega S, Blais L, Qamili S, Punnett L. Work organization and
health issues in long-term care centers: Comparison of perceptions between caregivers
and management. J Gerontol Nurs. 2011 May;37(5):32-40
Buden JC, Dugan AG, Pouran F, Huedo-Medina, TB, Namazi S, Cherniack MG.
Associations Among Work and Family Health Climate, Health Behaviors, Work
Schedule, and Body Weight. Journal of Occupational and Environmental Medicine
2017;59(6):588-599.
Buden JC, Dugan AG, Namazi S, Huedo-Medina TB, Cherniack MG, Faghr PD. Work
characteristics as predictors of correctional supervisors’ health outcomes.
J Occup
Environ Med. 2016 Sep; 58(9): e325 e334.
Dugan AG, Farr DA, Namazi S, Henning RA, Wallace KN, Ghaziri ME, Punnett L,
Dussetschleger J, Cherniack MG. Process evaluation of two participatory approaches:
Implementing Total Worker Health interventions in a correctional workforce. American
Journal of Industrial Medicine 2016;59:897 918.
Henning RA. The Application of salutogenesis to correctional officers in corrections
settings. The handbook of salutogenesis, Ch. 24, pp. 247-257. (2016)
Cherniack M, Dussetschleger J, Dugan A, Farr D, Namazi S, El Ghaziri M, Henning
R.Participatory action research in corrections: The HITEC 2 program. Appl Ergon. 2016
Mar;53 Pt A:169-80
Warren N1, Dussetschleger J2, Punnett L3, Cherniack MG2. Musculoskeletal disorder
symptoms in correction officers: Why do they increase rapidly with job tenure? Hum
Factors. 2015 Mar;57(2):262-75
Ferraro L, Faghri PD, Henning R, Cherniack M; Center for the Promotion of Health in
the New England Workplace Team. Workplace-based participatory approach to weight
loss for correctional employees. J Occup Environ Med. 2013 Feb;55(2):147-55.
Faghri P, Duffy VB, BensonNR, Cherniack MG. Worksite weight loss intervention for
employees in stressful workplaces: A pilot study and baseline survey indicators of
success. (2012) Journal of Obesity and Weight Loss Therapy 2012;2(2):121
Reeves DW, Walsh BM, Tuller MD, Magley VJ. The positive effects of participative
decision making for mid-level correctional management. Criminal Justice and Behavior
2012;39(10):1361 - 1372
Obidoa C, Reeves D, Warren N, Reisine S, Cherniack M.Depression and work family
conflict among corrections officers. J Occup Environ Med. 2011 Nov;53(11):1294-301.
Morse T, Dussetschleger J, Warren N, Cherniack M.Talking about health: correction
employees' assessments of obstacles to healthy living. J Occup Environ Med. 2011
Sep;53(9):1037-45
Nobrega S, Kernan L, Plaku-Alakbarova B3, Robertson M4, Warren N5, Henning R6;
CPH-NEW Research Team. Field tests of a participatory ergonomics toolkit for Total
Worker Health. Appl Ergon. 2017 Apr;60:366-379.
55
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Nobrega S, Champagne N, Abreu M, Goldstein-Gelb M, Montano M, Lopez I, Arevalo J,
Bruce S, Punnett L. Obesity/overweight and the role of working conditions: A
qualitative, participatory investigation. Health Promotion Practice 2015;17(1):127 - 136
Cifuentes M, Fulmer S. Research needs for and barriers to use of treadmill workstations.
Ergonomics in Design: The Quarterly of Human Factors Applications 2015;23(3):25 - 30
Robertson MM, Henning RA, Warren N, Nobrega S, Dove-Steinkamp M, Tibrica L,
Bizarro A. Participatory design of integrated safety and health interventions in the
workplace: A case study using the interventions design and analysis scorecard (IDEAS)
tool. (2015) Int. J. Human Factors and Ergonomics 2015 jan; 3(3-4):303-326
Baron SL, Beard S, Davis LK, Delp L, Forst L, Kidd-Taylor A, Liebman AK, Linnan L,
Punnett L, Welch LS. Promoting integrated approaches to reducing health inequities
among low-income workers: Applying a social ecological framework. Am J Ind Med.
2014 May;57(5):539-56.
Robertson M, Henning R, Warren N, Nobrega S, Dove-Steinkamp M, Tibirica L, Bizarro
A; CPH-NEW Research Team. The intervention design and analysis scorecard (IDEAS):
A planning tool for participatory design of integrated health and safety interventions in
the workplace. J Occup Environ Med. 2013 Dec;55(12 Suppl):S86-8.
Tremblay PA, Nobrega S, Davis L, Erck E, Punnett L. Healthy workplaces? A survey of
Massachusetts employers. (2013) American Journal of Health Promotion 2013; 27(6):390 -
400
Nobrega S, Champagne NJ, Azaroff LS, Shetty K, Punnett L. Barriers to workplace stress
interventions in employee assistance practice: EAP perspectives. Journal of Workplace
Behavioral Health 2010;25(4):282-295
Azaroff LS, Champagne NJ, Nobrega S, Shetty K, Punnett L. Getting to know you:
Occupational health researchers investigate employee assistance professionals'
approaches to workplace stress. Journal of Workplace Behavioral Health 2010;25(4): 296-
319
Dugan AG, Barnes-Farrell JL. Time for Self-Care: Downtime Recovery as a Buffer of
Work and Home/Family Time Pressures. J Occup Environ Med. 2017 Apr;59(4):e46-e56
Punnett L, Warren N, Henning R, Nobrega S, Cherniack M; CPH-NEW Research Team.
Workplace cohort studies in times of economic instability. J Occup Environ Med. 2013
Dec;55(12 Suppl):S19-24.
Participatory ergonomics as a model for integrated programs to prevent chronic disease.
(2013) Journal of Occupational and Environmental Medicine.
Cherniack M, Henning R, Merchant JA, Punnett L, Sorensen GR, Wagner G. Statement
on national work/life priorities. Am J Ind Med. 2011 Jan;54(1):10-20
Punnett L, Cherniack M, Henning R, Morse T, Faghri P; CPH-NEW Research Team. A
conceptual framework for integrating workplace health promotion and occupational
ergonomics programs. Public Health Rep. 2009 Jul-Aug;124 Suppl 1:16-25.
56
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Henning R, Warren N, Robertson M, Faghri P, Cherniack M; CPH-NEW Research Team.
Workplace health protection and promotion through participatory ergonomics: an
integrated approach. Public Health Rep. 2009 Jul-Aug;124 Suppl 1:26-35.
Henning R, Nobrega Suzanne, Flunn M, Punnett L. Engaging workers in health
promotion and health protection efforts: A participatory approach for innovation and
sustainability at two worksites. Different perspectives on work changes, Proceedings of
Second international workshop on work and intervention practices. 2009:199-208.
Mignanoa C,Faghria PD, Huedo-Medinaa T, Cherniack M. Psychological health,
behavior and body weight model: An evaluation of predictors of health behaviors and
body mass index. (2016) Journal of Workplace Behavior Health 2016;31(1); 37 56
Zweber ZM, Henning RA, Magley VJ. A practical scale for Multi-Faceted Organizational
Health Climate Assessment. J Occup Health Psychol. 2016 Apr;21(2):250-9.
Zweber ZM, Henning RA, Magley VJ, Faghri P. Considering the differential impact of
three facets of organizational health climate on employee's well-being.
ScientificWorldJournal. 2015;2015:407232.
M Cherniack. The productivity dilemma in workplace health promotion.
ScientificWorldJournal. 2015;2015:937063.
M Cherniack. Integrated health programs, outcomes and return on investment:
Measuring worksite health promotion and integrated program effectiveness. J Occup
Environ Med. 2013 Dec;55(12 Suppl):S38-45
Obidoa CA, Resiine SL, Cherniack M. Survey review: How does the SF-36 perform in
healthy populations? A structured review of longitudinal studies. Journal of Social,
Behavioral, and Health Sciences 2010;4(1);30-48
Faghri PD, Kotejoshyer R, Cherniack M, Reeves D, Punnett L. Assessment of a worksite
health promotion readiness checklist. J Occup Environ Med. 2010 Sep;52(9):893-9.
Cherniack M, Lahiri S. Barriers to implementation of workplace health interventions: An
economic perspective. J Occup Environ Med. 2010 Sep;52(9):934-42.
Sangachin MG & Lora A. CavuotoInteractive effects of work psychosocial factors on
participation in workplace wellness programs. Journal of Workplace Behavioral Health
2018. DOI: 10.1080/15555240.2017.1408415
Cavallari JM, Ahuja M, Dugan AG, Meyer JD, Simcox N, Wakai S, Garza JL.Differences
in the prevalence of musculoskeletal symptoms among female and male custodians. Am
J Ind Med. 2016 Oct;59(10):841-52.
Garza JL, Dugan AG, Faghri PD, Gorin AA, Huedo-Medina TB, Kenny AM, Cherniack
MG, Cavallari JM.Demographic, health-related, and work-related factors associated with
body mass index and body mass index and body fat percentage among workers at six
Connecticut manufacturing companies across different age groups: a cohort study. BMC
Obes. 2015 Oct 20;2:43.
Publkationer fra Oregon Healthy Workforce Center:
57
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Anger, W.K., Kyler-Yano, J., Vaughn, K., Wipfli, B., Olson, R., Blanco, M. (2018). Total
Worker Health® intervention for construction workers alters safety, health, well-being
measures. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2018 Feb 26. doi:
10.1097/JOM.0000000000001290. [Epub ahead of print]
Postma, J., Tuell, E., James, L., Graves, J., Butterfield, P. Nursing Students' Perceptions of
the Transition to Shift Work: A Total Worker Health Perspective. Workplace Health Saf.
2017 Nov;65(11):533-538
Nery-Hurwit, M., Kincl., L., Driver, S., Heller, B. Stakeholder evaluation of an online
program to promote physical activity and workplace safety for individuals with
disability. Evaluation and Program Planning 2017;63. 39-44.
Rineer, J. R., Truxillo, D.M., Bodner, T., Hammer, L.B., & Krainer, M. (2017). The
Moderating Effects of Perceived Organizational Support on the Relationship between
Organizational Justice and Objective Measures of Cardiovascular Health. European
Journal of Work and Organizational Psychology 2017;26(3):399-410
Olson, R., Thompson, S.V., Elliot, D.L., Hess, J.A., Rohten, K.L., Parker, K.L., et al. (2016).
Safety and health support for home care workers: The COMPASS randomized controlled
trial. American Journal of Public Health 2016;106: 1823-1832.
Rohlman, D.S., Parish, M., Elliot D.L., Hanson, G., & Perrin, N. (2016). Addressing young
workers' needs: the Promoting U through Safety and Health (PUSH) trial outcomes.
Healthcare (Basel). 2016 Aug 10;4(3).
Hammer, L., Truxillo, D., Bodner, T., Rineer, J., Pytlovany, A., & Richman, A. Effects of a
workplace intervention targeting psychosocial risk factors on safety and health
outcomes: Psychosocial factors and workers health and safety. Biomed Res Int.
2015;2015:836967
Olson, R., Wright, R., Elliot, D., Hess, J., Thompson, S., Buckmaster, A.M., Luther, K. &
Wipfli, B. The COMPASS pilot study: A Total Worker HealthTM intervention for home
care workers. J Occup Environ Med. 2015 Apr;57(4):406-16
Zaniboni, S., Truxillo, D. M., Rineer, J. R., Bodner, T. E., Hammer, L. B., & Kraner, M.
Relating age, decision authority, job satisfaction, and mental health: A study of
construction workers. Work Aging Retirement 2016;2:428 435
Parish, M., Rohlman, D.S., Elliot, D.L., Lasarev, M. Factors associated with occupational
injuries in seasonal young workers. Occup Med (Lond). 2016 Mar;66(2):164-7
Bodner, T., Kraner, M., Bradford, B., Hammer, L., & Truxillo, D. Safety, health, and well-
being of municipal utility and construction workers. J Occup Environ Med. 2014
Jul;56(7):771-8.
Rohlman, D., Parish, M., Elliot, D., Montgomery, D., & Hanson, G. Characterizing the
needs of a young working population: Making the case for total worker health in an
emerging workforce. J Occup Environ Med. 2013 Dec;55(12 Suppl):S69-72.
Wipfli, B., Olson, R., Wright, R., Garrigues, L., & Lees, J. Characterizing hazards and
injuries among home care workers. Home Healthc Nurse. 2012 Jul-Aug;30(7):387-93
58
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Elliot, D., Rohlman, D., Parish, M. Focus groups move online: Feasibility of Tumblr use
of e-health curriculum development. JMIR Res Protoc. 2015 Mar 27;4(1):e34.
Olson, R., Elliot, D., Hess, J., Thompson, S., Luther, K., Wipfli, B., Wright, R., &
Buckmaster, A. The COMmunity of Practice And Safety Support (COMPASS) Total
Worker Health™ study among home care workers: Study protocol for a randomized
controlled trial. Trials. 2014 Oct 27;15:411.
Olson, R., Wipfli, B., Wright, R., Garrigues, L., Nguyen, T., & Lopez de Castro, B.
Reliability and validity of the home care STAT (Safety Task Assessment Tool). Appl
Ergon. 2014 Jul;45(4):1157-66.
Anger, K., Rameshbabu, A., Olson, R., Bodner, T., Hurtado, D., Parker, K., Wan, W.,
Wipfli, B. & Rohlman, D. (accepted for publication in 2018). Effectiveness of Total
Worker Health® Interventions. Chapter in upcoming book by National Institute for
Institute for Occupational Safety and Health.
Anger, K., Elliot, D., Bodner, T., Olson, R., Rohlman, D., Truxillo, D., Kuehl, K., Hammer,
L., & Montgomery, D. Effectiveness of Total Worker Health interventions. J Occup
Health Psychol. 2015 Apr;20(2):226-47
Hammer, L. & Sauter, S. (2013). Total worker health and work life stress. J Occup
Environ Med. 2013 Dec;55(12 Suppl):S25-9
Publikationer fra Harvard T.H. Chan center for Work, Health & Well-being:
Sorensen G, Sparer EH, Williams JAR, Gundersen D, Boden LI, Dennerlein JT,
Hashimoto D, Katz JN, McLellan DL, Okechukwu CA, Pronk NP, Revette AC, Wagner
GR. Measuring best practices for workplace safety, health and wellbeing: The Workplace
Integrated Safety and Health Assessment. J Occup Environ Med (in press).
Manjourides J, Sparer EH, Okechukwu CA, Dennerlein JT. The Effect of Workforce
Mobility on Intervention Effectiveness Estimates. Annals of Work Exposures and Health,
wxx112, 30 January 2018.
Katz AS, Pronk NP, McLellan D, Dennerlein J, Katz JN. Exploring the association
between organizational safety and health climates and select productivity measures.
HERO Forum 17 Conference Proceedings. Waconia, MN: Health Enhancement Research
Organization, 2017. pp 46-48.
Dennerlein, JT, O'Day ET, Mulloy, DF, Somerville J, Stoddard, AM, Kenwood, C, Teeple
E, Boden, LI, Sorensen G, Hashimoto D. Lifting and exertion injuries decrease after
implementation of an integrated hospital-wide safe patient handling and mobilisation
programme. Occup Environ Med 2017;74:336 343.
Grant MP, Okechukwu CA, Hopcia K, Sorensen G, Dennerlein JT. An Inspection Tool
and Process to Identify Modifiable Aspects of Acute Care Hospital Patient Care Units to
Prevent Work-Related Musculoskeletal Disorders. Workplace Health Saf 2017, Aug 1;
2165079917718852.
59
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Williams JA, Sorensen G, Hashimoto D, Hopcia K, Wagner GR, Boden LI. Impact of
occupational injuries on nonworkers’ compensation medical
costs of patient-care
workers. J Occup Environ Med. 2017; 59(6):e119-24.
Flanagan J, McCord A, Cheney M, and Lundquist D. The feasibility, safety, and efficacy
of using a wireless pedometer to improve the activity level in a cohort of nurses. Journal
of Holistic Nursing 2016.
Sparer EH, Prendergast D, Apell JN, Bartzak MR, Wagner GR, Adamkiewicz G, Hart JE,
Sorensen G. Assessment of ambient exposures firefighters encounter while at the fire
station: An exploratory study. J Occup Environ Med 2017, Oct: 59(10):1017-1023.
Hurtado D, Kim S-S, Subramanian SV, Dennerlein JT, Christiani DC, Hashimoto DM,
Sorensen G.
Nurses’ but not supervisors’ safety practices are
linked with job satisfaction.
J Nurs Manag 2017 May 25.
Arias OE, Umukoro PE, Stoffel SD, Hopcia K, Sorensen G, Dennerlein JT. Associations
between trunk flexion and physical activity of patient care workers for a single shift: A
pilot study. Work. 2017;56(2):247-255.
McLellan D, Williams JA, Katz, JN, Pronk NP, Wagner GR, Cabán-Martinez AJ, Nelson
CC, Sorensen G. Key organizational characteristics for integrated approaches to protect
and promote worker health in smaller enterprises. J Occup Environ Med. March 2017;
59(3):289 294.
Sabbath EL, Boden LI, Williams JAR, Hashimoto D, Hopcia K, Sorensen G.Racial
disparities in occupational injury: Obscured by administrative data? Scan J Work
Environ Health 2017 Mar 1;43(2):155-162.
Coakley AB, Barron A-M, and Annese CD. Exploring the experience and impact of
therapeutic touch treatments for nurse colleagues. Visions: The Journal of Rogerian
Nursing Science 2016, 22(1), Manuscript 1, 13 pages. Retrieved from
http://www.societyofrogerianscholars.org
Sorensen G, McLellan DL, Sabbath EL, Dennerlein JT, Nagler EM, Hurtado DA, Pronk
NP, Wagner GR. Integrating worksite health protection and health promotion: A
conceptual model for intervention and research. Prev Med 2016, 91, 188 196.
Pronk NP, McLellan DL, McGrail MP, Olson SM, McKinney ZJ, Katz JN, Wagner GR,
Sorensen G. Measurement Tools for Integrated Worker Health Protection and
Promotion: Lessons Learned From the SafeWell Project. J Occup Environ Med. 2016 May
18.
Williams J, Schult T, Nelson C, Caban-Martinez A, Katz J, Wagner G, Pronk N, Sorensen
G, McLellan D.J Validation and Dimensionality of the Integration of Health Protection
and Health Promotion Score: Evidence from the PULSE small business and VA Medical
Center Surveys. Occup Environ Med 2016 May;58(5)499-504.
Okechukwu CA, Kelly EL, Bacic J, DePasquale N, Hurtado D, Kossek E, Sembajwe G
Supporting employees' work-family needs improves health care quality: Longitudinal
evidence from long-term care. Soc Sci Med. 2016 May;157:111-9.
60
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Kottke TE, Stiefel M, Pronk NP.
Well-Being in All Policies : Promoting Cross-Sectoral
Collaboration
to Improve People’s Lives.
Prev Chronic Dis 2016;13:160155.
Sorensen G, Nagler EM, Hashimoto D, Dennerlein JT, Theron J, Stoddard AM, Buxton
OM, Wallace L, Kenwood C, Nelson CC, Tamers SL, Grant MP, Wagner Gl.
Implementing an integrated health protection/health promotion intervention in the
hospital setting: Lessons learned from the Be Well, Work Well Study. J Occup Environ
Med 2016 Feb;58(2):185-94.
Samuelsson, L, Hall, T, McLean, S, Porter, J, Berkman, L, Sembajwe, G, McDade, T,
Buxton, OM. Validation of biomarkers of CVD risk from Dried Blood Spots:
Methodologies and study-specific serum equivalencies. Biodemography Soc Biol
2015;61(3):285-97.
Hurtado DA, Glymour MM, Reme, SE, Berkman, LF, Hashimoto, D, Sorensen, G.
Schedule Control and Mental Health: The Relevance
of Coworkers’ Reports.
Community, Work & Family 2015;18(4):416-434.
Williams J, Nelson CC, Caban-Martinez A, Katz JN, Pronk NP, Wagner G, Sorensen G,
McLellan DM. Validation of a New Metric for Assessing Approaches Integrating Health
Protection and Health Promotion. J Occup Environ Med 2015 Sep;57(9):1017-1021.
McLellan DM, Caban-Martinez A, Nelson CC, Pronk NP, Katz JN, Allen JD, Davis K,
Wagner G, Sorensen G.J Organizational characteristics influence implementation of
worksite health protection and promotion programs: Evidence from smaller businesses.
Occup Environ Med 2015 Sep;57(9):1009-1016.
Nelson CC, Allen J, McLellan D, Pronk N, Davis K. Integrating health promotion &
occupational safety and health in manufacturing worksites: Perspectives of leaders from
small-to-medium sized businesses. Work. 2015;52(1):169-176.
Sparer EH, Okechukwu CA, Manjourides J, Herrick RF, Katz JN, Dennerlein JT.Length
of time spent working on a commercial construction site and the associations with
worker characteristics. Am J Ind Med. 2015 Jun 29.
Zhang M, Sparer EH, Murphy LA, Dennerlein JT, Fang D, Katz JN, Caban-Martinez AJ.
Development and validation of a fatigue assessment scale for U.S. construction workers.
Am J Ind Med. 2015 Feb;58(2):220-8.
Boden LI, Petrofsky YV, Hopcia K, Wagner GR, Hashimoto D. Understanding the
hospital sharps injury reporting pathway. Am J Ind Med. 2015 Mar;58(3):282-9.
Arias OE, Caban-Martinez AJ, Umukoro PE, Okechukwu CA, Dennerlein JT. Physical
activity levels at work and outside of work among Commercial Construction Workers. J
Occup Environ Med. 2015 Jan;57(1):73-8.
Sparer EH, Herrick R, Dennerlein JT. Development of a Safety Communication and
Recognition Program for Construction New Solutions 2015 May;25(1):42-58.
Hurtado D, Sorensen G, Hashimoto D. Supervisors' support for nurses' meal breaks and
mental health. Workplace Health Saf 2015 Mar;63(3):107-15.
Garza JL, Cavallari JM, Eijckelhof BH, Huysmans MA, Thamsuwan O, Johnson PW, van
der Beek AJ, Dennerlein JT.Office workers with high effort-reward imbalance and
61
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
overcommitment have greater decreases in heart rate variability over a 2-h working
period. Int Arch Occup Environ Health. 2015 Jul;88(5):565-75.
Pronk NP, Lagerstrom D, Haws J. Lifeworks@TURCK: A Best Practice Case Study
Showing How Design of a Workplace Wellbeing Program Drives Success.
ACSM’s
Health & Fitness Journal, Worksite Health Promotion Column 2014 Nov/Dec;19(3) 2014.
Tveito TH, Sembajwe G, Boden LI, Dennerlein JT, Wagner GR, Kenwood C, Stoddard
AM, Reme SE, Hopcia K, Hashimoto D, Shaw WS, Sorensen G. Impact of organizational
policies and practices on workplace injuries in a hospital setting. J Occup Environ Med.
2014 Aug;56(8):802-8.
Reme SE, Shaw WS, Boden LI, Tveito TH, O'Day ET, Dennerlein JT, Sorensen G. Worker
assessments of organizational practices and psychosocial work environment are
associated with musculoskeletal injuries in hospital patient care workers. Am J Ind Med.
2014 Jul;57(7):810-8.
Kim SS, Okechukwu CA, Dennerlein JT, Boden LI, Hopcia K, Hashimoto DM, Sorensen
G Association between perceived inadequate staffing and musculoskeletal pain among
hospital patient care workers. Int Arch Occup Environ Health. 2014 Apr;87(3):323-30.
Caban-Martinez AJ, Lowe K, Herrick R, Kenwood C, Gagne JJ, Becker JF, Schneider S,
Dennerlein JT, Sorensen G. Construction workers working in musculoskeletal pain and
engaging in leisure-time physical activity: Findings from a mixed-methods pilot study.
Am J Ind Med 2014 Jul;57(7):819-25.
Sabbath E, Hurtado D, Okechukwu C, Tamers S, Nelson C, Wagner G, Sorensen G.
Occupational injury among hospital patient-care workers: What is the association with
non-physical workplace violence? Am J Ind Med 2014. Feb;57(2):222-232.
Harris J, Hannon P, Beresford S, Linnan L, and McLellan D. Health Promotion in Smaller
Workplaces in the United States. Annu Rev Public Health. 2014.35:12.1-12.16.
Nelson CC, Wagner, GR, Caban-Martinez AJ, Buxton OM, Kenwood CT, Sabbath EL,
Hashimoto DM, Hopcia K, Allen JD, Sorensen G. Physical activity and BMI: the
contribution of age and workplace characteristics. Am J Prev Med 2014;46(3S1):S42-S51.
Jacobsen H, Reme SE, Sembajwe G, Hopcia K, Stiles T, Sorensen G, Porter J, Marino M,
Buxton O. Work stress, sleep deficiency and predicted 10-year cardiometabolic risk in a
female patient care worker population. Am J Ind Med 2014. 57:940-949].
Pronk NP, Simon BC, Gaikowski J. Bicycling to work at Quality Bicycle Products: A case
example for active transportation in the business and industry sector.
ACSM’s Health
and Fitness Journal 2014; 18(5):49-52.
Jacobsen H, Reme SE, Sembajwe G, Hopcia K, Stoddard A, Kenwood C, Stiles T,
Sorensen G, Buxton O. Work-family conflict, psychological distress, and sleep deficiency
among patient care workers. Workplace Health Saf 2014 Jul;62(7):282-91.
Pronk NP. Integrated Worker Health Protection and Promotion Programs: Overview
and Perspectives on Health and Economic Outcomes. J Occup Environ Med. 2013 Dec;
55(12 0): S30 S37.
62
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Caspi CE, Dennerlein J, Kenwood C, Stoddard A, Hopcia K, Hashimoto D, Sorensen G.
Results of a pilot intervention to improve health and safety for healthcare workers.
Journal of Occupational and Environmental Medicine 2013; 55:1449 1455.
Sorensen G, McLellan D, Dennerlein J, Pronk N, Allen J, Boden L, Okechukwu C,
Hashimoto D, Stoddard A, and Wagner G. Integration of Health Protection and Health
Promotion: Rationale, Indicators, and Metrics. Journal of Occupational and
Environmental Medicine, December 2013;55 (Suppl):S12-18.
Tamers SL, Okechukwu C, Allen CD, Yang M, Stoddard A, Sorensen G. Are social
relationships a healthy influence on obesogenic behaviors among racially/ethnically
diverse and socio-economically disadvantaged residents? Prev Med, 2013 Jan;56(1):70-4.
Sembajwe G, Tveito TH, Hopcia K, Kenwood C, O’Day
ET, Stoddard A, Dennerlein J,
Hashimoto D, Sorensen G. Psychosocial stress and multi-site musculoskeletal pain: a
cross-sectional survey of patient care workers. Workplace Health Saf. 2013 Mar;61(3):117-
25.
Kim SS, Okechukwu CA, Buxton OM, Dennerlein JT, Boden LI, Hashimoto DM,
Sorensen G. Association between work-family conflict and musculoskeletal pain among
hospital patient care workers. Am J Ind Med. 2013 Apr;56(4):488-95.
McLellan D, Harden E, Markkanen P, and Sorensen G. SafeWell practice guidelines: An
integrated approach to worker health. Boston: Harvard School of Public Health Center
for Work, Health and Well-being, 2012
Dennerlein JT, Hopcia K, Sembajwe G, Kenwood C, Stoddard AM, Tveito TH,
Hashimoto DM, Sorensen G. Ergonomic practices within patient care units are associated
with musculoskeletal pain and limitations.. Am J Ind Med. 2012 Feb;55(2):107-16.
Boden, L. I., Sembajwe, G., Tveito, T. H., Hashimoto, D., Hopcia, K., Kenwood, C.,
Stoddard, A. M. and Sorensen, G. Occupational injuries among nurses and aides in a
hospital setting. Am. J. Ind. Med., 55: 117 126.
Hopcia K, Dennerlein JT, Hashimoto D, Orechia T, Sorensen G. Occupational injuries for
consecutive and cumulative shifts among hospital registered nurses and patient care
associates: a case-control study. Workplace Health Saf. 2012 Oct;60(10):437-44.
Buxton OM, Hopcia K, Sembajwe G, Porter JH, Dennerlein JT, Kenwood C, Stoddard
AM, Hashimoto D, Sorensen G. Relationship of sleep deficiency to perceived pain and
functional limitations in hospital patient careworkers. J Occup Environ Med. 2012
Jul;54(7):851-8.
Reme SE, Dennerlein JT, Hashimoto D, Sorensen G. Musculoskeletal pain and
psychological distress in hospital patient care workers. J Occup Rehabil. 2012
Dec;22(4):503-10.
Hopcia K, Dennerlein JT, Hashimoto D, Orechia T, Sorensen G. Occupational injuries for
consecutive and cumulative shifts among hospital registered nurses and patientcare
associates: a case-control study. Workplace Health Saf. 2012 Oct;60(10):437-44.
63
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Sorensen G, Stoddard AM, Stoffel S, Buxton O, Sembajwe G, Hashimoto D, Dennerlein
JT, Hopcia K. The role of the work context in multiple wellness outcomes for hospital
patient care workers. J Occup Environ Med. 2011 Aug;53(8):899-910.
Glorian Sorensen, Paul Landsbergis, Leslie Hammer, Benjamin C. Amick III, Laura
Linnan, Antronette Yancey, Laura S. Welch, Ron Z. Goetzel, Kelly M. Flannery, and
Charlotte Pratt. Preventing Chronic Disease in the Workplace: A Workshop Report and
Recommendations. Am J Public Health. 2011 Dec;101 Suppl 1:S196-207.
Boden LI, Sembajwe G, Tveito TH, Hashimoto D, Hopcia K, Kenwood C, Stoddard AM,
Sorensen G. Occupational injuries among nurses and aides in a hospital setting. Am J Ind
Med. 2012 Feb;55(2):117-26.
Cherniack M, Henning R, Merchant JA, Punnett L, Sorensen GR, Wagner G. Statement
on national worklife priorities. Am J Ind Med. 2011 Jan;54(1):10-20.
Sorensen G, Stoddard A, Quintiliani L, Ebbeling C, Nagler E, Yang M, Pereira L, Wallace
L. Tobacco use cessation and weight management among motor freight workers: results
of the gear up for health study. Cancer Causes Control. 2010 Dec;21(12):2113-22.
Mary K. Hunt, Amy E. Harley, Anne M. Stoddard, Ruth I. Lederman, Mary Jane
MacArthur, and Glorian Sorensen Elements of External Validity of Tools for Health: An
Intervention for Construction Laborers. Am J Health Promot. 2010 May-Jun;24(5):e11-20.
Okechukwu CA, Krieger N, Chen J, Sorensen G, Li Y, Barbeau EM. The association of
workplace hazards and smoking in a U.S. multiethnic working-class population. Public
Health Rep. 2010 Mar-Apr;125(2):225-33.
Buxton OM, Quintiliani LM, Yang MH, Ebbeling CB, Stoddard AM, Pereira LK,
Sorensen G. Association of sleep adequacy with more healthful food choices and
positive workplace experiences among motor freight workers. Am J Public Health. 2009
Nov;99 Suppl 3:S636-43.
LaMontagne AD, Stoddard AM, Roelofs C, Sembajwe G, Sapp AL, Sorensen G. Environ
Health. A hazardous substance exposure prevention rating method for intervention
needs assessment and effectiveness evaluation: the Small Business Exposure Index. 2009
Mar 26;8:10.
Okechukwu CA, Krieger N, Sorensen G, Li Y, Barbeau EM. MassBuilt: effectiveness of an
apprenticeship site-based smoking cessation intervention for unionized building trades
workers. Cancer Causes Control. 2009 Aug;20(6):887-94.
Sorensen G, Quintiliani L, Pereira L, Yang M, Stoddard AJ. Work experiences and
tobacco use: findings from the gear up for health study. J Occup Environ Med. 2009
Jan;51(1):87-94.
Sorensen G, Barbeau EM, Stoddard AM, Hunt MK, Goldman R, Smith A, Brennan AA,
Wallace L. Tools for health: the efficacy of a tailored intervention targeted for
construction laborers. Cancer Causes Control. 2007 Feb;18(1):51-9.
Sorensen G, Barbeau E, Stoddard AM, Hunt MK, Kaphingst K, Wallace L. Promoting
behavior change among working-class, multiethnic workers: results of the healthy
64
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
directions--small business study. Am J Public Health. 2005 Aug;95(8):1389-95. Epub 2005
Jul 7.
Hunt MK, Lederman R, Stoddard AM, LaMontagne AD, McLellan D, Combe C, Barbeau
E, Sorensen G. Process evaluation of an integrated health promotion/occupational health
model in WellWorks-2. Health Educ Behav. 2005 Feb;32(1):10-26.
LaMontagne AD, Barbeau E, Youngstrom RA, Lewiton M, Stoddard AM, McLellan D,
Wallace LM, Sorensen G. Assessing and intervening on OSH programmes: effectiveness
evaluation of the Wellworks-2 intervention in 15 manufacturing worksites. Occup
Environ Med. 2004 Aug;61(8):651-60.
Sorensen G, Stoddard AM, LaMontagne AD, Emmons K, Hunt MK, Youngstrom R,
McLellan D, Christiani DC. A comprehensive worksite cancer prevention intervention:
behavior change results from a randomized controlled trial (United States). Cancer
Causes Control. 2002 Aug;13(6):493-502
Sorensen G, Stoddard A, Hunt MK, Hebert JR, Ockene JK, Avrunin JS, Himmelstein J,
Hammond SK. The effects of a health promotion-health protection intervention on
behavior change: the WellWorks Study. Am J Public Health. 1998 Nov;88(11):1685-90.
Publikationer fra Healthier Workforce Center of the Midwest:
Schall M, Fethke NB, Chen H (May, 2016). Working postures and physical activity
among registered nurses. Applied Ergonomics.
Schall MC, Fethke NB, & Chen H (Mar, 2016). Evaluation of four sensor locations for
physical activity assessment. Applied Ergonomics.
Snetselaar L, Ahrens L, Johnston K, Smith K, Hollinger D, & Hockenberry J (Jan/Mar,
2016). A participatory integrated health promotion and protection worksite intervention:
A cluster randomized controlled trial. Topics in Clinical Nutrition.
Carr LJ, Leonhard C, Tucker S, Fethke N, Benzo R, & Gerr F (Jan, 2016). Total Worker
Health intervention increases activity of sedentary workers. American Journal of
Preventive Medicine.
Hall JL, Kelly KM, Burmeister L, & Merchant JA (2016). Workforce Characteristics and
Attitudes Regarding Participation in Worksite Wellness Programs. American Journal of
Health Promotion.
Green DR, & Anthony TR (July, 2015). Occupational noise exposure of employees at
locally-owned restaurants in a college town. Journal of Occupational Environmental
Hygiene. 12(7):489-499.
Anger WK, Elliot DL, Bodner T, Olson R, Rohlman DS, Truxillo DM, Kuehl KS, Hammer
LB, & Montgomery D (Apr, 2015). Effectiveness of total worker health interventions.
Journal of Occupational Health Psychology. 20(2):226-47.
White H, Khan K, Lau C, Leung H, Montgomery D, & Rohlman DS (2015). Identifying
health and safety concerns in Southeast Asian immigrant nail salon workers. Archives of
Environmental & Occupational Health. 70(4):196-203. PMID 25965322.
65
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Parish M, Rohlman DS, Elliot DL, & Lasarev M (2015). Factors associated with
occupational injuries in seasonal young workers. Occupational Medicine.
10.1093/occmed/kqv183.
Elliot D, Rohlman D, & Parish M (2015). Focus groups move online: Feasibility of Tumblr
use for eHealth curriculum development. Journal of Medical Internet Research Protocols.
4(1):e34. PMID 25831197.
Merchant JA, Kelly KM, Burmeister LF, Lozier MJ, Amendola A, Lind DP, McKeen A,
Slater T, Hall JL, Rohlman DS, & Buikema BS (2014). Employment status matters: a
statewide survey of quality-of-life, prevention behaviors, and absenteeism and
presenteeism. Journal of Occupational and Environmental Medicine. 56(7):686-698.
Ramey S, Perkhounkova Y, Moon M, Tseng H, Wilson A, Hein M, Hood K, & Franke W
(2014). Physical activity in police beyond self-report. Journal of Occupational and
Environmental Medicine. 56(3):338-343.
Rohlman DS, Parish M, Elliot DL, Montgomery D, & Hanson G (2013). Characterizing
the needs of a young working population: making the case for Total Worker Health in an
emerging workforce. Journal of Occupational and Environmental Health. 55(Suppl.
12S):S69-S72.
Merchant, JA (2013). Total Worker Health Supplement. Journal of Occupational and
Environmental Medicine. 55(Suppl. 12S)
Merchant JA, Lind DP, Kelly KM, & Hall JL (2013). An employee total health
management-based survey of Iowa employers. Journal of Occupational and
Environmental Medicine. 55(Suppl. 12S):S73-S77.
Hudson H & Hall J (2013). Value of social media in reaching and engaging employers in
total worker health. Journal of Occupational and Environmental Medicine. 55(Suppl.
12S):S78-S81.
Franke W & Ramey S (2013). Stress and cardiovascular disease in law enforcement. In
Miller, MK & Bornstein, BH (Eds). Trauma, Stress and Wellbeing in the Legal System (1st
Ed.) New York: Oxford University Press.
Fethke NB, Merlino L, & Gerr F (2013). Effect of ergonomics training on agreement
between expert and nonexpert ratings of the potential for musculoskeletal harm in
manufacturing tasks. Journal of Occupational and Environmental Medicine. 55(Suppl.
12S):S82-S85.
Loeppke RR, Schill AL, Chosewood LC, Grosch JW, Allweiss P, Burton WN, Barnes-
Farrell JL, Goetzel RZ, Heinen L, Hudson TW, Hymel P, Merchant J, Edington DW,
Konicki DL, & Larson PW (2013). Advancing Workplace Health Protection and
Promotion for an Aging Workforce. Journal of Occupational and Environmental
Medicine. 55(5):500-506.
Cherniack M, Henning R, Merchant JA, Punnett L, Sorensen GR, & Wagner G (2011).
Statement on national worklife priorities. American Journal of Industrial Medicine.
54(1):10-20.
66
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Publikationer fra Center for Health, Work & Environment:
Ingen videnskabelig publikationsliste tilgængelig via deres hjemmeside den 21. marts
2018.
Publikationer fra University of Illinois-Chicago Center for Healthy Work:
Premji, S. , Duguay, P. , Messing, K. and Lippel, K. (2010), Are immigrants, ethnic and
linguistic minorities over‐represented in jobs with a high level of compensated risk?
Results from a montréal, Canada study using census and workers' compensation data.
Am. J. Ind. Med., 53: 875-885.
Leigh JP. Could Raising the Minimum Wage Improve the Public's Health? Am J Public
Health. 2016 Aug;106(8):1355-6
Smith, P. M., Kosny, A. A. and Mustard, C. A. (2009), Differences in access to wage
replacement benefits for absences due to work‐related injury or illness in Canada. Am. J.
Ind. Med., 52: 341-349
Kelli A. Komro PhD, MPH, Melvin D. Livingston PhD, Sara Markowitz PhD, and
Alexander C. Wagenaar PhD. The Effect of an Increased Minimum Wage on Infant
Mortality and Birth Weight. American Journal of Public Health August 2016;106(8):1514-
1516.
Tsao TY, Konty KJ, Van Wye G et al. Estimating potential reductions in premature
mortality in New York City from raising the minimum wage to $15. Am J Public Health.
2016;106(6):1036 1041
Foley M. Factors underlying observed injury rate differences between temporary
workers and permanent peers. Am J Ind Med. 2017;60:841 851.
Tran M, Sokas RK. The Gig Economy and Contingent Work: An Occupational Health
Assessment. Journal of Occupational and Environmental Medicine [27 Feb 2017,
59(4):e63-e66]
Sherman BW, Gibson TB, Lynch WD, Addy C. Health care use and spending patterns
vary by wage level in employer-sponsored plans. Health Aff (Millwood). 2017;36(2):250-
257
67
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
A
PPENDIX
7
–
L
ISTE OVER
FORSKNINGSPROJEKTER
NIOSH’s egne forskningsprojekter:
-
-
-
Total Worker Health for Small Business
Fatigue Prevention Training Program for Commercial Pilots in Alaska
Promising Practices for Healthy Aging in the Workplace.
Oregon Health WorkForce Center:
-
-
-
-
"Health promotion intervention to reduce health risks among Correctional
officers
"Creating health and safety "Communities of Practice" for Home Care workers
"Team-based
WorkLife and safety intervention for construction workers
"Health promotion and health protection in young workers
Center for the Promotion of Health in the New England Workplace:
-
-
"Promoting Physical and Mental Health of Caregivers Through Trans-
disciplinary Intervention".
The Safety & Health through Integrated, Facilitated Teams (SHIFT) study is an
intervention research study that addresses employee health, safety, and well-
being in six public sector healthcare institutions in the New England region.
-
-
Health improvement for correctional officers.
Changes in the way we work: the non-standard workday and worker and family
healthUniversity of Connecticut Study on Aging, Musculoskeletal Disorders and
Work Capacity (UConn-SAM).
University of Illinois-Chicago Center for Healthy Work:
-
-
The Greater Lawndale Healthy Work Project
The Healthy Communities Through Healthy Work
Harvard T.H. Chan School of Public Health Center for Work, Health and Well-being:
-
-
Enterprise Outcomes: Making the case for Total Worker Health for the low-wage
workforce.
Examining Pathways: Assessing the health impact of a hospital work
organization with a longitudinal database.
68
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
-
Intervention Effectiveness: Integrated approaches to health and safety in dynamic
construction work environments.
Healthier Workforce Center of the Midwest:
-
-
-
Addressing Musculoskeletal Pain, Occupational Stress, and Health Status
Among Manufacturing Workers
Impacting the safety, health, and well-being of construction apprentices:
using intermediaries to disseminate change
Region VII Employer Survey.
Center for Health, Work & Environment:
o
Small + Safe + Well (SSWell) Study.
Worker health, safety, and well-being in
small business.
o
Beryllium. Protecting Workers from a Toxic Metal
69
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
A
PPENDIX
8
–
L
ISTE OVER PROGRAMPARTNERE
Universiteter og andre forskningscentre
UCLA Center for Occupational and Environmental Health
Dana-Farber Cancer Institute
University of Iowa
University of Massachusetts, Lowell
University of Connecticut
Portland State University
University of Toronto
University of California, Lawrence Berkeley Lab
University of Texas MD Anderson Cancer Center
Dartmouth-Hitchcock Medical Center
Oregon Health and Science University
University of Michigan
University of Georgia
University of North Carolina
University of California - Irvine
University of Vermont
Statslige organisationer
Centers for Disease Control and Prevention (CDC)
o
o
o
o
o
Epidemiology Program Office
National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion
National Center for Infectious Diseases
National Center for Injury Prevention and Control
National Institutes of Health
70
National Aeronautics and Space Administration (NASA)
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
National Institutes for Health (NIH)
Office of Personnel and Management (OPM)
Occupational Safety and Health Administration (OSHA)
President’s Council on Physical Fitness and Sports
Veterans Health Administration
Federal Occupational Health
U.S. Navy
State of Florida Division of Risk Management
Industrien
Alabama Power
Center to Protect Workers' Rights
International Business Machines (IBM)
Johnson & Johnson
Mercer ORC Worldwide
Laborer's Health and Safety Fund of North America
Partnership for Prevention
Humana
General Motors Health Services
Automotive Industry Advisory Group
National Business Group on Health
Organizational Wellness Learning Systems
PPG Industries
JP Morgan Chase
Kaiser Permanente
The Gallup Organization
Erickson Retirement Communities
71
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Walt Disney Company
BJC Healthcare
Lincoln Industries
Aegis Health Group
Healthiest You, Inc.
Raytheon
Compass Group, NA
Chevron
Kimberly-Clark Professional
Internationale
International Commission on Occupational Health (ICOH)
Pan American Health Organization (PAHO)
Fagforeninger og andre interesseorganisationer for
arbejdstagere
United Auto Workers-Delphi Corporation Partnership
International Association of Firefighters
Service Employees International
Communications Workers of America
Service Employees International Union
NGO’er
72
National Safety Council
National Business Group on Health
Health Enhancement Research Organization (HERO)
Institute for Work and Health
Mental Health America
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 437: Rapport om det amerikanske arbejdsmiljøprogram Total Worker Health® (TWH), fra beskæftigelsesministeren
Alliance to Make US Healthiest
HealthPartners Research Foundation
Health By Design
Eagleton Institute
Faglige foreninger og brancheorganisationer
American Association of Occupational Health Nurses (AAOHN)
American College of Occupational and Environmental Medicine (ACOEM)
American Industrial Hygiene Association (AIHA)
American Psychological Association (APA)
American Society of Safety Engineers (ASSE)
Association of Occupational and Environmental Clinics (AOEC)
Automotive Industry Advisory Group (AIAG)
Society for Public Health Education (SOPHE)
Voluntary Protection Programs Participants' Association (VPPPA)
Hospital Association of Southern California
National Association of Occupational Health Professionals
73