BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 418
Offentligt

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

sygedagpenge og barselsloven

(Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.)

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1670 af 26. december 2017 og § 29 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 53, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det er en betingelse, at opholdskravet i § 53 a er opfyldt ved indplaceringen i dagpengeperioden.«

§ 53, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes efter »betinget af«: », at opholdskravet i § 53 a er opfyldt, og at en

af følgende betingelser er opfyldt«.

Efter § 53 indsættes:

»§

53 a.

Retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i

sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 2-4. Ved opgørelsen af opholdskravet

i 1. pkt. lægges oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister til grund,

medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af opholdskravet efter stk. 1 sidestilles med ophold her i riget:

1) hyre på et dansk skib,

2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab,

5) ophold i udlandet med henblik på erhvervsmæssig uddannelse, og medlemmet opfyldte kravet

om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før, uddannelsen blev påbegyndt, eller

6) ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet eller en udenlandsk

forskningsinstitution eller virksomhed, og medlemmet opfyldte kravet om bopæl og ophold efter §

41, stk. 1, umiddelbart før, udlandsopholdet blev påbegyndt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

Ved opgørelse af opholdskravet efter stk. 1 sidestilles med ophold her i riget perioder, hvor

et medlem har været samlever på fælles bopæl med en person omfattet af stk. 2, hvis de to

samlevende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder

betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret

fælles bopæl inden udrejsen. Tilsvarende gælder for deres børn under 18 år, såfremt de havde bopæl

hos forældrene.

Stk. 4.

Uanset opholdskravet i stk. 1 kan et medlem, der har gennemført en

integrationsgrunduddannelse (igu), jf. § 54, opnå ret til dagpenge.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere

regler om opholdskravet efter stk. 1-4. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om opgørelsen

af opholdskravet, betingelserne for forhold, der kan sidestilles med ophold i riget m.v.«

§ 74 a, stk. 1, nr. 4,

ændres »stk. 8-11,« til: »stk. 8-12,«.

§ 74 a

indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk.

11.

Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til

efterløn ikke opfylder opholdskravet i § 53 a.«

Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 12 og 13.

§ 90 b,

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang det er nødvendigt til brug for administrationen af

forsikringssystemet, efter forudgående samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, adgang til

oplysninger i Det Centrale Personregister om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden

for de seneste 8 år. Arbejdsløshedskasserne har ligeledes adgang til oplysningerne i 1. pkt. på en

person, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når personen har givet forudgående

samtykke til det.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 90 b, stk. 4, der bliver stk. 5,

ændres »jf. stk. 3, nr. 2,« til: »jf. stk. 3, nr. 2, og stk. 4,«.

§ 90 b, stk. 5, der bliver stk. 6,

ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 6. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr.

701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 68 indsættes:

»§

68 a.

Til brug for kommunens afgørelse om en persons ret til sygedagpenge, herunder sats, kan

kommunen anmode den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at opgøre, om

personen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke var

uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan kommunens anmodning

skal ske, hvordan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til kommunen m.v.«

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

§3

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20. juni 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8.

juni 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 48 indsættes:

»§

48 a.

Til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om en persons ret til dagpenge efter

barselsloven, herunder sats, kan Udbetaling Danmark anmode den arbejdsløshedskasse, som

personen er medlem af, om at opgøre, om personen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og

med hvilken sats, hvis personen ikke havde ret til dagpenge efter barselsloven.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan Udbetaling Danmarks

anmodning skal ske, hvordan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til Udbetaling

Danmark m.v.«

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§5

Stk. 1.

§ 1, nr. 1-3, finder anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., den 1. januar 2019 eller senere, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til

og med 31. december 2019, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sammenlagt 5 år inden for de seneste 8 år.

Stk. 3.

For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til

og med 31. december 2020, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sammenlagt 6 år inden for de seneste 8 år.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3

2.1.4

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

Indledning

Lovforslagets indhold

Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen

Retten til efterløn

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsløshedskassens pligt til at opgøre, om et medlem ville have været berettiget

til arbejdsløshedsdagpenge til brug for kommunens afgørelse om medlemmets ret til

sygedagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen

Arbejdsløshedskassens pligt til at opgøre, om et medlem ville have været berettiget

til arbejdsløshedsdagpenge til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om

medlemmets ret til dagpenge efter barselsloven

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Forholdet til forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

Forholdet til Rådets direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet)

Hørte myndigheder og organisationer

Sammenfattende skema

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3

8.1.

8.2.

8.3.

10.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har

den 6. februar 2018 indgået

”Aftale

om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger”. Finansiering af aftalens elementer tilvejebringes blandt andet ved en række

justeringer af udvalgte overførselsindkomster, som for eksempel indførelse af et opholdskrav for

optjening af ret til dagpenge.

Aftaleparterne er enige om at indføre et opholdskrav for ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse

ved ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Derudover skærpes optjeningsprincipperne

for retten til kontanthjælp. Optjeningsprincipper på ydelsesområdet sender et signal om, at

forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske

samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække.

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der omhandler et opholdskrav for ret til dagpenge.

Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en

arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis

kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt. Et opholdskrav for ret til dagpenge vil øge gevinsten ved at overgå fra offentlig

forsørgelse til beskæftigelse.

Opholdskravet betyder, at et medlem af en arbejdsløshedskasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge

ved ledighed de første 7 år i landet. Udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk

virksomhed, ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib, sidestilles

med ophold her i landet.

Personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (igu), undtages fra opholdskravet og

vil fortsat kunne få dagpenge på dimittendsats efter at have afsluttet en igu. Øvrige dimittender

undtages ikke for opholdskravet.

Initiativet træder i kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i årene 2019-2021. Det indfases

med et opholdskrav på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet

7 ud af 8 år. Personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet,

omfattes først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet.

Opholdskravet vil have betydning i sager om sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge

efter barselsloven i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven

afhænger af, at personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

I dag har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at opgøre, om et medlem ville være berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis kommunen anmoder om oplysninger herom til

brug for kommunens afgørelse om medlemmets ret til sygedagpenge. Tilsvarende er tilfældet hvis

Udbetaling Danmark til brug for afgørelse om medlemmets ret til dagpenge efter barselsloven, skal

have opgjort, om medlemmet ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

For at sikre, at kommunen eller Udbetaling Danmark ikke fremover skal opgøre, om et medlem

ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder om medlemmet opfylder opholdskravet for ret

til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås der indført en pligt for arbejdsløshedskassen til at opgøre og

videregive oplysninger til kommunerne og Udbetaling Danmark om et medlems ret til

arbejdsløshedsdagpenge samt medlemmets beregnede dagpengesats, hvis ikke medlemmet havde

været fraværende pga. barsel eller uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge

efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter § 53, stk. 2, er retten til at opnå

dagpenge endvidere betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem opfylder et indkomstkrav på 228.348

kr. (2018) på baggrund af lønarbejde og drift af selvstændig virksomhed mv., svarende til mindst ét

års arbejde. Efter § 53, stk. 8, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et fuldtidsforsikret

medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et

beskæftigelseskrav på 1924 timer, svarende til ét års fuldtidsarbejde.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. stilles der ikke krav om, at

medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i en forudgående periode, for at få ret til dagpenge.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har beskæftigelsesministeren ikke

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opholdskrav for ret til dagpenge.

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) indeholder blandt andet regler om

folkeregistrering her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet. Det Centrale

Personregister (CPR) indeholder oplysninger om bopælsregistrering i henholdsvis Danmark og

udlandet, herunder historiske oplysninger herom.

Efter gældende regler i § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan ministeren fastsætte

nærmere regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at yde vejledning og bistand til medlemmerne.

Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 3, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har

arbejdsløshedskasserne for så vidt angår adresseoplysninger fået særlig hjemmel til uden samtykke

at få adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser. Denne hjemmel omfatter ikke

historiske oplysninger om adresser, herunder historiske oplysninger om beskyttede adresser.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftaleparterne er enige om at indføre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så

medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet

EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til

arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse,

hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Et opholdskrav for ret til dagpenge vil øge gevinsten

ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse og det sender et signal om, at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske

samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække.

Det foreslås derfor, at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet lovligt har haft ophold her i

riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år med visse undtagelser. Ved opgørelsen af

opholdskravet lægges oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister til grund,

medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Opgørelsen tager således udgangspunkt i

bopælstid i Danmark, medmindre medlemmet er omfattet af en af undtagelserne i forslaget.

Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på Færøerne skal dokumenteres på anden vis,

da oplysninger om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR. Efter artikel 76 i

forordning nr. 883/2004 skal medlemslandene i EU/EØS samt Schweiz yde gensidig administrativ

bistand til gennemførelse af egen lovgivning. Det betyder blandt andet, at landene på opfordring

skal underrette hinanden om konkrete personers bopælsperioder i det pågældende EU/EØS-land

eller Schweiz. Arbejdsløshedskassen kan dermed indhente oplysninger om et medlems

bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, ligesom medlemmet også selv kan

fremlægge dokumentationen.

Det bemærkes, at bopælsregistrering i Grønland også sker i CPR, hvilket betyder, at oplysningerne i

CPR kan lægges til grund også i disse tilfælde, da en person ikke er registreret som udrejst, når

pågældende har bopæl i Grønland.

Arbejdsløshedskasserne skal vurdere om opholdskravet er opfyldt, når et medlem søger om

dagpenge og dermed skal indplaceres i en dagpengeperiode. Opholdskravet skal også vurderes i

forbindelse med, at et medlem genoptjener retten til dagpenge. Det betyder, at et medlem, der

opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, alligevel ikke kan indplaceres i

en ny dagpengeperiode, medmindre opholdskravet er opfyldt. Medlemmet vil dog kunne få udbetalt

dagpenge i den resterende del af den oprindelige dagpengeperiode.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt skal lægge oplysninger om

bopælsregistrering i CPR til grund for opgørelsen af opholdskravet. Dette kan efter forudgående

samtykke ske automatisk ved at arbejdsløshedskasserne via deres respektive it-systemer indhenter

oplysninger om bopælsregistreringer de seneste 8 år direkte i CPR eller via de oplysninger fra CPR,

som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed via Det Fælles Data Grundlag

(DFDG).

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne skal indhente samtykke fra et medlem til, at

arbejdsløshedskassen kan indhente oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede

adresser inden for de seneste 8 år.

Arbejdsløshedskasserne har efter CPR-loven ret til at få oplysninger om aktuel adresse på

medlemmer og kommende medlemmer uden forudgående samtykke.

Arbejdsløshedskasserne har i den gældende § 90 b, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

uden samtykke adgang til en række oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet,

men der er med kravet om adgang til oplysninger om tidligere adresser 8 år tilbage vurderet, at disse

oplysninger i CPR

i udgangspunktet er forbeholdt offentlige myndigheder. Arbejdsløshedskasserne er i

relation til reglerne om videregivelse af oplysninger fra CPR at betragte som private, og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

arbejdsløshedskasserne har uden samtykke kun adgang til en del af oplysningerne i CPR, som private

har adgang til, herunder f.eks. aktuelle adresser.

Medlemmets samtykke til at indhente oplysningerne fra CPR skal være aktuelt og skal derfor

afgives, når medlemmet søger om dagpenge. Ligeledes skal samtykke indhentes i forbindelse med,

at medlemmet har opfyldt beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge.

Hvis medlemmet ikke giver samtykke til, at arbejdsløshedskassen selv henter oplysninger om

historiske bopælsregistreringer, kan medlemmet via selvbetjening på Borger.dk danne en udskrift

fra CPR-registeret, som medlemmet kan aflevere til arbejdsløshedskassen. Fremlægger medlemmet

i den situation ikke dokumentationen, må arbejdsløshedskassen afgøre sagen på det foreliggende

grundlag. Det kan betyde, at medlemmet får afslag på ret til dagpenge.

Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7. Det

betyder blandt andet, at den dataansvarlige (arbejdsløshedskassen) skal kunne påvise, at den

registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger. Det betyder endvidere, at

hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrører andre forhold, skal

en anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre forhold, i en

letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.

Anvendelsen af CPR-oplysningerne betyder også, at udlandsperioder, hvor medlemmer ikke efter

CPR-lovens regler er forpligtet til at være registreret som fraflyttet til udlandet, vil tælle med til

opfyldelse af opholdskravet. Det gælder ophold på under 6 måneder, hvor medlemmet bevarer en

bolig i Danmark, eller i tilfælde hvor bopælskommunen konkret har vurderet, at der ikke er tale om

en fraflytning til udlandet, og medlemmet i stedet er registreret som værende uden fast bopæl i

kommunen.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne ikke skal lægge oplysninger om bopælsregistrering i CPR til

grund, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at medlemmet muligvis ikke er eller har været korrekt

bopælsregistreret i CPR.

En person, der ikke har en bopæl eller et fast opholdssted, men opholder sig i Danmark, bliver

registreret som værende uden fast bopæl i CPR. I disse tilfælde, f.eks. hvis personen er hjemløs, vil

pågældende anses for at være registreret med bopæl i Danmark, selv om pågældende ikke har en

adresse.

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) indeholder blandt andet regler om

folkeregistrering her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet. Ved bopæl forstås det

sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund

af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.

Principperne for bopælsregistrering i CPR efter CPR-lovens er følgende: Udgangspunktet er, at

enhver skal registreres på sin bopæl. Den, der ingen bopæl har, skal registreres på sit faste

opholdssted. Hvis en borger hverken har en bopæl eller et fast opholdssted, skal pågældende

forblive registreret i sin hidtidige kommune som værende uden fast bopæl. I visse tilfælde, hvor den

pågældende ikke kan findes, skal vedkommende registreres som forsvundet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

CPR-loven regulerer også, hvornår udlandsophold skal registreres i CPR som en fraflytning til

udlandet.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med behandlingsreglerne i

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 7 efter samtykke får adgang til

oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år på

medlemmer og personer, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen. Med den adgang kan

arbejdsløshedskasserne få de nødvendige oplysninger om bopælsforhold, som er afgørende for

vurderingen af, om opholdskravet er opfyldt.

Opholdskravet kan betyde, at dagpengeretten først kan opnås på et senere tidspunkt end

udgangspunktet om 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse, fordi medlemmet før optagelsen

har haft udlandsophold på mere end et år. Arbejdsløshedskassen har pligt til at yde vejledning og

bistand til medlemmer om deres rettigheder, og det vil derfor være nødvendigt for

arbejdsløshedskasserne efter samtykke at kunne hente historiske oplysninger om bopælsregistrering

i CPR.

Når et medlem ansøger om en ydelse, vil arbejdsløshedskassen have behov for automatisk og

digitalt at kunne indhente oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser,

inden for de seneste 8 år og på det grundlag afgøre, om opholdskravet er opfyldt. Indhentelsen af

oplysningerne vil efter samtykke skulle gennemføres for alle medlemmer, der ansøger om en

ydelse. Det skyldes, at medlemmet både før og under medlemsperioden i arbejdsløshedskassen kan

have haft opholdsperioder i udlandet, der har indflydelse på, om retten til ydelser er opfyldt.

Aftalepartierne er enige om, at udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk

virksomhed, ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib, skal

sidestilles med ophold her i landet.

Det foreslås derfor, at en række ophold i udlandet sidestilles med ophold i riget. Sidestilling af

ophold i udlandet med ophold i riget, svarer som udgangspunkt til de situationer efter lov om social

pension, hvor der ved opgørelsen af den optjente ret til folke- og førtidspension på baggrund af fast

bopæl her i riget, kan sidestilles ophold med forhyring med dansk skib, ophold i udlandet som

udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i

offentlig dansk interesse, ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og

ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

Det foreslås, at ved opgørelsen af opholdskravet sidestilles med ophold her i riget

1) hyre på et dansk skib,

2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab,

5) ophold i udlandet med henblik på erhvervsmæssig uddannelse, og medlemmet opfyldte kravet

om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før, uddannelsen blev påbegyndt, og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

6) ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet eller en udenlandsk

forskningsinstitution eller virksomhed, og medlemmet opfyldte kravet om bopæl og ophold efter §

41, stk. 1, umiddelbart før, udlandsopholdet blev påbegyndt.

Forslaget betyder, at ophold i udlandet mv. i en række tilfælde kan sidestilles med ophold her i riget

ved vurderingen af, om opholdskravet er opfyldt. Disse perioder indgår således i opgørelsen af, om

medlemmet opfylder kravet. Et medlem, der ellers ikke ville have opfyldt kravet, f.eks. fordi

pågældende har været ansat i en dansk virksomhed i udlandet, kan således alligevel opfylde kravet

om ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Som begrundelse for at undtage disse persongrupper fra opholdskravet kan der blandt andet

henvises til, at de bevarer deres tilknytning til Danmark eller en dansk virksomhed. Undtagelserne

har dermed til formål at bidrage til at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Danmark, til mobiliteten

på det globale arbejdsmarkedet, tilskyndelse til at tage en uddannelse samt til at sikre et

velfungerede arbejdsmarked i Danmark.

Det foreslås i den forbindelse, at også ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige

børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i udlandet med ophold

her i riget.

At sidestille ægtefæller mv. svarer som udgangspunkt til den praksis på folke- og

førtidspensionsområdet, der gælder i forbindelse med opgørelse af optjent ret til social pension på

baggrund af fast bopæl i optjeningsperioden. Afgrænsningen af personkredsen for så vidt angår

familiemedlemmer, svarer desuden til de personer i CPR-loven, der i visse tilfælde er undtaget fra

registrering som udrejst i CPR.

Aftalepartierne er derudover enige om, at personer, der har gennemført en

integrationsgrunduddannelse (igu), undtages fra opholdskravet og dermed fortsat vil kunne få

dagpenge på dimittendsats efter at have afsluttet en igu. Øvrige dimittender undtages ikke generelt

fra opholdskravet. Dog kan ophold i udlandet med henblik på erhvervsmæssig uddannelse

sidestilles med ophold i Danmark i forbindelse med opgørelsen af opholdskravet, jf. § 53 a, stk. 2,

nr. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3.

Det foreslås derfor, at et medlem, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (igu), kan

opnå ret til dagpenge, uanset om opholdskravet er opfyldt.

Forslaget betyder, at medlemmer, der har gennemført en integrationsuddannelse, og som har fået ret

til dagpenge på baggrund af uddannelsen efter reglerne i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., undtages fra opholdskravet. Disse medlemmer kan dermed få ret til dagpenge, selv om de ikke

opfylder kravet om ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet til at fastsætte nærmere regler om opholdskravet. Der kan herunder fastsættes

nærmere regler om opgørelsen af opholdskravet, betingelserne for forhold, der kan sidestilles med

ophold i riget mv.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der blandt andet fastsættes regler om, at opgørelsen

af opholdskravet sker i hele måneder, herunder at perioder afrundes til nærmeste antal hele

måneder.

Der vil derudover med hjemmel i § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes

nærmere regler om, at en arbejdsløshedskasse skal vejlede en person, der søger om optagelse i

arbejdsløshedskassen, om at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder

opholdskravet.

Aftalepartierne er enige om, at opholdskravet træder i kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i

årene 2019-2021. Det indfases med et opholdskrav på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra

2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.

Aftalepartierne er også enige om, at personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før

ikrafttrædelsestidspunktet, først omfattes, når personen genindplaceres i dagpengesystemet.

Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 2019, og at opholdskravet kun finder

anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., den 1. januar 2019 eller senere.

Det foreslås videre, at for medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1.

januar 2019 til og med 31. december 2019, er opholdskravet sammenlagt 5 år inden for de seneste 8

år. For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til og

med 31. december 2020, foreslås det, at opholdskravet er sammenlagt 6 år inden for de seneste 8 år.

Aftaleparterne er som nævnt enige om at indføre opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så

medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet

EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år, for at få ret til

dagpenge.

Forslaget indebærer, at også ophold i Grønland og på Færøerne, som er en del af riget, skal

medregnes til opfyldelse til opholdskravet for ret til dagpenge.

Danmark er omfattet af forskellige internationale forpligtelser, herunder EU-retten, ILO-

konventioner og Nordisk Konvention om social sikring, som har betydning for, hvordan

opholdskravet skal opfyldes.

Det følger af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (forordning 883/04), at forsikrings-

beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, medmindre andet er

fastsat, skal sidestilles med tilsvarende perioder i Danmark.

Forordning 883/04 finder anvendelse på statsborgere i et EU/EØS-land eller i Schweiz. Det

bemærkes, at flygtninge og statsløse, som er bosat og er eller har været omfattet af lovgivningen i et

EU/EØS-land eller i Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, er omfattet af forordning

883/04, jf. dennes artikel 2.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

Som følge af det danske retsforbehold har tredjelandsstatsborgere, der ikke er statsløse, flygtninge

eller deres medfølgende familiemedlemmer, ikke ret til i forhold til de sociale sikringsordninger i

forordning nr. 883/04 at påberåbe sig retten til at sidestille forsikrings-, beskæftigelses- eller

bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz med bopæl i Danmark, da Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1231 af 24. november 2010 ikke finder anvendelse for

Danmark.

Det følger af Nordisk Konvention om social sikring af 12. juni 2012, at tredjelandsstatsborgere, som

har opnået lovligt ophold i et af de nordiske lande, kan medregne bopæls-, forsikrings- og

beskæftigelsesperioder efter artikel 6 og 61 i forordning nr. 883/2004 i et andet nordisk land til

opfyldelsen af optjeningskrav i Danmark, jf. artikel 3, stk. 2, i Nordisk Konvention om social

sikring.

ILO-konvention nr. 118 om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed hindrer

ikke, at der stilles krav om ophold, som også gælder for nationale borgere.

De bilaterale aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med tredjelande, indeholder regler

om koordinering af landenes lovgivning om social sikring. Aftalerne indeholder ikke bestemmelser

om, hvordan de sociale sikringssystemer skal indrettes. Aftalerne hviler på ligebehandling og

gensidighed. En ændring af betingelserne for at optjene ret til dagpenge vil derfor ikke i sig selv

have nogen indflydelse af betydning for disse aftaler, der bygger på national lovgivning.

Retten til feriedagpenge er betinget af, at et medlem på ferietidspunktet ville have dagpengeret i

tilfælde af ledighed. En konsekvens af, at et medlem ikke opfylder det foreslåede opholdskrav for

ret til dagpenge, vil derfor være, at pågældende heller ikke kan få ret til at få udbetalt feriedagpenge.

Det bemærkes, at det foreslåede opholdskrav for ret til dagpenge desuden får en afledt konsekvens

for retten til sygedagpenge og barselsdagpenge. Det gælder i de tilfælde, hvor retten til

sygedagpenge og barselsdagpenge afhænger af, at personen opfylder betingelserne for ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

2.1.3 Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ikke som sådan en ret til at modtage sociale

ydelser. Det følger dog af konventionens artikel 14 (forbuddet mod diskrimination) sammenholdt

med artikel 1 i 1. tillægsprotokol (ejendomsretten), at staterne er forpligtet til ikke at

forskelsbehandle personer i sammenlignelige situationer med hensyn til modtagelse af sociale

ydelser, medmindre forskelsbehandlingen er sagligt begrundet og proportional.

Højesteret har i en dom af 15. februar 2012 trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 1761,

vurderet, at et krav om ophold her i landet i 7 år inden for de seneste 8 år for ret til kontanthjælp var

foreneligt med blandt andet konventionens artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1.

tillægsprotokol. Højesteret henviste til, at formålet med at yde en mere begrænset bistand i form af

starthjælp (nu integrationsydelse), indtil modtageren efter ophold i Danmark i en vis periode havde

optjent ret til mere omfattende bistand i form af kontanthjælp, blandt andet var at få flere i arbejde

og færre på offentlig forsørgelse og

–

for udlændinges vedkommende

–

at styrke deres samlede

integration i det danske samfund.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

Højesteret henviste endvidere til, at et skattefinansieret velfærdssystem nødvendigvis må indeholde

kriterier for afgrænsning af den personkreds, der kan komme i betragtning til de ydelser, som stilles

til rådighed, og at det i denne forbindelse må anses for sagligt at anvende et optjeningsprincip,

hvorefter en person, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i

Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistandsydelse fra det

offentlige. Højesteret fastslog, at dette må gælde, selv om et sådant krav efter sin natur i højere grad

vil ramme udlændinge end danske statsborgere. I forhold til spørgsmålet om proportionalitet

henviste Højesteret til, at starthjælpen (nu integrationsydelse) ikke var den eneste ydelse, som

udlændinge havde mulighed for at få.

Endelig udtalte Højesteret, at det ved den samlede bedømmelse af reglernes forenelighed med

artikel 14 måtte tages i betragtning, at medlemsstaterne efter Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols praksis har en forholdsvis bred skønsmargen, når det drejer sig om

tilrettelæggelsen af den sociale og økonomiske politik.

Det foreslåede opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en

arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i landet, i et andet EU/EØS-land eller i

Schweiz i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge,

vurderes på denne baggrund at være foreneligt med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Med lovforslaget indføres der ikke et tilsvarende opholdskrav for ret til sygedagpenge efter

sygedagpengeloven eller dagpenge efter barselsloven. Det vil sige, at en person, der har været i

landet, i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i mindre end 7 ud af 8 år, har ret til f.eks.

barselsdagpenge, hvis de almindelige betingelser i barselsloven er opfyldt

–

herunder at personen

opfylder det almindelige beskæftigelseskrav ved dagen før fraværet eller på første fraværsdag at

være i beskæftigelse og have været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede

kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder at have været

beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Det foreslåede opholdskrav for arbejdsløshedsdagpenge vil imidlertid have betydning i sager om

sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barselsloven i de tilfælde, hvor det

almindelige beskæftigelseskrav endnu ikke er opfyldt, og retten til sygedagpenge og dagpenge efter

barselsloven derfor afhænger af, at personen opfylder betingelserne for at få ret til

arbejdsløshedsdagpenge, jf. sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, og barselslovens § 27, stk. 1, nr.

2. Disse personer vil således i stedet skulle søge om integrationsydelse.

På baggrund af Højesterets ovennævnte dom af 15. februar 2012 kan det give anledning til tvivl, om

et optjeningskrav i sig selv kan udgøre en saglig grund til at forskelsbehandle, eller om der skal

foreligge en yderligere saglig grund i form af f.eks. et integrationshensyn.

I forhold til nyansatte personer, der er i beskæftigelse, men endnu ikke opfylder det almindelige

beskæftigelseskrav i henholdsvis sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller barselslovens § 27,

stk. 1, nr. 1, og som er midlertidigt sygemeldt eller fraværende på grund af graviditet, fødsel eller

adoption, ses forslaget om indførelse af opholdskravet ikke at indeholde en yderligere saglig grund

til forskelsbehandling end optjeningskravet i sig selv.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

Der er derfor en risiko for, at domstolene i en konkret sag vil anse forskelsbehandlingen af disse

grupper for at være i strid med artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

På trods af den nævnte tvivl, der er forbundet med en fortolkning af Højesterets dom af 15. februar

2012, er det Justitsministeriets vurdering, at der er tungtvejende grunde til at anse forslaget for at

være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Justitsministeriet

lægger vægt på, at det efter Højesterets dom må anses for sagligt at anvende et optjeningskrav,

hvorefter en person, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i

Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistandsydelse fra det

offentlige, og at dette gælder, selv om et sådant krav efter sin natur i højere grad vil ramme

udlændinge end danske statsborgere. I forhold til spørgsmålet om proportionalitet lægger

Justitsministeriet vægt på, at ovennævnte grupper fortsat vil have mulighed for at modtage andre

ydelser, og at medlemsstaterne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis har en

forholdsvis bred skønsmargen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den sociale og økonomiske

politik.

2.1.4 Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der fastsat nye regler om

databeskyttelse. Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningens behandlingsregler vil således være gældende pr. 1. januar 2019, hvor

arbejdsløshedskasserne efter nærværende lovforslag skal behandle oplysninger om historiske

bopælsregistreringer i CPR, herunder beskyttede bopælsregistreringer, ved vurderingen af, om et

medlem efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring kan opnå ret til dagpenge.

Det fremgår blandt andet af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, at personoplysninger

skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles

til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er

uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er

nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det er endvidere en betingelse for behandling af almindelige personoplysninger, at en af

betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til

arbejdsløshedskassernes og myndighedernes behandling af oplysninger f.eks. være samtykke fra

den registrerede til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig for at overholde

en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Det foreslås i nærværende lovforslag, at arbejdsløshedskassernes indhentelse af historiske

oplysninger i CPR skal ske med forudgående samtykke. Arbejdsløshedskassens behandling af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

oplysninger om historiske adresseforhold skal dermed ske i overensstemmelse med

samtykkereglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7. Det

betyder blandt andet, at den dataansvarlige (arbejdsløshedskassen) skal kunne påvise, at den

registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger. Det betyder endvidere, at

hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrører andre forhold, skal

en anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre forhold, i en

letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.

Hvis medlemmet ikke giver samtykke til, at arbejdsløshedskassen henter oplysninger om historiske

bopælsregistreringer i CPR, kan medlemmet via selvbetjening på Borger.dk danne en udskrift fra

CPR-registeret, som medlemmet kan aflevere til sin arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskassernes indhentelse og øvrig behandling af oplysninger om historiske

bopælsregistreringer i CPR, herunder beskyttede bopælsregistreringer, i forbindelse med

administrationen af arbejdsløshedsforsikringen vil skulle ske inden for rammerne af disse

bestemmelser.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af de nævnte

oplysninger fra CPR om egne medlemmer og personer, der ønsker at blive medlem af en

arbejdsløshedskasse, i forbindelse med vurderingen af, om et medlem kan opnå ret til dagpenge

efter reglerne i § 53 og den foreslåede § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring, er i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra a.

Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes adgang til anvendelse af historiske oplysninger om

bopælsregistreringer, herunder beskyttede bopælsregistreringer, i CPR, men fastsætter ikke

betingelserne for indsamling og behandling af oplysninger, der vil skulle ske under iagttagelse af

databeskyttelsesforordningens artikel 5, 6 og 7.

2.2. Retten til efterløn

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en

betingelse for ret til efterløn

–

eller for at få udstedt et efterlønsbevis, jf. § 74 b

–

at medlemmet vil

kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed.

Det indebærer, at medlemmet skal opfylde indkomstkravet for ret til dagpenge efter § 53, stk. 2,

eller beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, jf. § 53, stk. 8. Det er ikke valgfrit,

om medlemmet skal opfylde indkomstkravet eller beskæftigelseskravet for at kunne få ret til

efterløn. Hvis medlemmet ikke har været indplaceret i en dagpengeperiode, eller hvis medlemmet

har været indplaceret i en dagpengeperiode og har opbrugt ydelses- og referenceperioden efter § 55,

stk. 1 og 2, og der ikke er registreret timer på beskæftigelseskontoen, skal medlemmet opfylde

indkomstkravet efter § 53, stk. 2. I øvrige tilfælde skal medlemmet opfylde beskæftigelseskravet

efter § 53, stk. 8.

Efter § 74 a, stk. 8, er medlemmer, der opbruger retten til dagpenge efter, de er fyldt 50 år, og som

ved fortsat medlemskab af arbejdsløshedskassen og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde

anciennitetskravet ved efterlønsalderen, undtaget fra at skulle opfylde indkomst- eller

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

beskæftigelseskravet. Det er i den forbindelse en betingelse, at de overgår til efterløn ved

efterlønsalderen.

Kravet i § 74 a, stk. 1, nr. 4, indebærer også, at medlemmet skal kunne anses for at stå til rådighed

for arbejdsmarkedet efter § 62 ved overgangen til efterløn eller udstedelsen af efterlønsbeviset.

Efter § 74 a, stk. 10, har et medlem dog ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for

overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet, fordi den pågældende efter lov om social

service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for

pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter § 74 a, stk. 11, anses medlemmet ikke for at kunne opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4,

når medlemmet modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås i § 53 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, at det

–

ud over opfyldelse af et

indkomst- eller beskæftigelseskrav og et rådighedskrav

–

bliver en betingelse for ret til dagpenge, at

medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Som følge af, at der i § 74 a, stk. 1, nr. 4, generelt henvises til betingelserne for ret til dagpenge for

at kunne få ret til efterløn, indebærer det umiddelbart, at det også bliver et krav for ret til efterløn, at

medlemmet inden for de seneste 8 år før overgangen til efterløn har haft lovligt ophold her i riget i

mindst 7 år.

Opholdskravet vil kunne betyde, at et medlem af en arbejdsløshedskasse, som inden for de seneste 8

år før overgangen til efterløn samlet set har opholdt sig i lande uden for riget eller EU/EØS-området

eller Schweiz i mere end 1 år, mister muligheden for efterløn, uanset at medlemmet har indbetalt

efterlønsbidrag i en lang årrække (f.eks. 25 år).

Henset til, at efterlønsordningen er en tilbagetrækningsordning, der kræver en langvarig tilknytning

til det danske arbejdsmarked, og at der indbetales et særligt efterlønsbidrag i en langvarig periode,

gør de hensyn, der ligger til grund for indførelse af et opholdskrav for ret til dagpenge, sig ikke på

samme måde gældende i forhold til retten til efterløn.

Det foreslås derfor, at der ikke skal være et krav om lovligt ophold her i riget i 7 år inden for de

seneste 8 år for at få ret til efterløn. Det foreslås, at de undtagelser, der i § 74 a, stk. 8-11, er fastsat i

forhold til kravet om at opfylde betingelserne for ret til dagpenge for at kunne få ret til efterløn,

udvides til at omfatte den foreslåede § 53 a.

2.3. Arbejdsløshedskassens pligt til at opgøre, om et medlem ville have været berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge til brug for kommunens afgørelse om medlemmets ret til sygedagpenge

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter ledige

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver syge og som forud for sygdommen er tilmeldt

som jobsøgende hos jobcenteret, med at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig

arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Ved sygdom ud over 14 dage overgår

medlemmet til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge. Det

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

gælder dog ikke medlemmer, som er delvist ledige, idet disse overgår til at modtage sygedagpenge

fra kommunen fra første sygefraværsdag.

Sygedagpenge fra kommunen til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales

som udgangspunkt med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have

modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den

pågældende ikke havde været syg, jf. § 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Det fremgår af § 40 a i lov om sygedagpenge, at arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt

medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune. Anmeldelsen sker via Nemrefusion, og

arbejdsløshedskassen oplyser, om det ledige medlem har ret til arbejdsløshedsdagpenge, og den

beregnede arbejdsløshedsdagpengesats. Kommunen bliver dermed oplyst om, hvorvidt den

sygemeldte har ret til arbejdsløshedsdagpenge samt hvad medlemmet kunne have modtaget pr. dag i

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde

været syg.

Efter i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge opfylder en lønmodtager beskæftigelseskravet

overfor kommunen og har derved ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende, hvis

uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller

en ydelse, der træder i stedet herfor, eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har

nået at melde sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi sygdommen indtræder aftenen

før/samme morgen, vil kunne opfylde kravet i § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge.

Tilsvarende vil en lønmodtager i beskæftigelse, som på første sygefraværsdag ikke opfylder kravet i

lovens § 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke

pågældende var blevet syg, kunne opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, og

derved opnå ret til sygedagpenge.

I disse tilfælde har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at anmelde sygefraværet til medlemmets

kommune.

Kommunen skal i sådanne sager træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder

beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2 eller 3, om at pågældende, hvis

uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller

en ydelse, der træder i stedet herfor, eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales sygedagpenge til et medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i sygefraværsperioden, med den sats, som personen på første

dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Således skal kommunen træffe

afgørelse om sygedagpengesatsen ud fra den sats, personen ville kunne have modtaget i

arbejdsløshedsdagpenge.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan en

myndighed efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at blandt

andet arbejdsløshedskasser giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at

behandle sagen.

Det indebærer, at kommunen kan indhente oplysninger hos arbejdsløshedskassen til brug for den

konkrete sag.

Efter gældende praksis kan kommunen ikke kræve, at arbejdsløshedskassen skal foretage beregning

af dagpengesatsen.

Det vil sige, at arbejdsløshedskassens oplysningspligt begrænser sig til udlevering af foreliggende

oplysninger. Hvis arbejdsløshedskassen ikke allerede har opgjort, om et medlem er berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge og beregnet satsen for arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, der er

uarbejdsdygtig, påhviler det således kommunen at vurdere, om personen opfylder betingelserne for

ret til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til brug for

afgørelsen om, hvorvidt pågældende opfylder sygedagpengelovens beskæftigelseskrav. Endvidere

skal kommunen beregne den sats, personen ville kunne modtage efter regler i lov om

arbejdsløshedsforsikring, for at kunne træffe afgørelse om, med hvilken sats personen skal have

udbetalt sygedagpenge.

I § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er fastsat, at en arbejdsløshedskasse er en forening af

personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde

af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I den foreslåede § 68 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 2, foreslås det,

at arbejdsløshedskassen ved kommunens anmodning forpligtes til at opgøre og oplyse, om en

person, som er medlem af arbejdsløshedskassen, er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge samt

hvilken dagpengesats, personen i bekræftende fald ville være berettiget til, hvis pågældende ikke

var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Med forslagets § 1 om at indføre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer

af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge,

aktualiseres nødvendigheden af at sikre en overensstemmelse mellem den praksis, der vil udvikle

sig på arbejdsløshedsdagpengeområdet, og kommunens afgørelser i de sygedagpengesager, hvor

grundlaget for berettigelsen til sygedagpenge og for den sats, en person kan få udbetalt, er

personens berettigelse til arbejdsløshedsdagpenge. Da vurderingen af, om et medlem har ret til

arbejdsløshedsdagpenge samt i givet fald med hvilken sats, skal ske ud fra reglerne i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., er det naturligt at pålægge arbejdsløshedskasserne at foretage denne

vurdering.

Forslaget til § 68 a, stk. 1, medfører, at arbejdsløshedskassens videregivelse af oplysninger til brug

for kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge og den sygedagpengetimesats, som medlemmet

vil kunne få, fremover ikke vil være begrænset til allerede foreliggende oplysninger. Det vil sige, at

oplysninger, der er nødvendige i de sygedagpengesager, hvor en persons ret til sygedagpenge

afhænger af, at pågældende ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, og hvor

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav), fra beskæftigelsesministeren

sygedagpengesatsen beregnes på baggrund af den sats, personen kunne få i

arbejdsløshedsdagpenge, skal videregives af arbejdsløshedskassen.

Forslaget vil betyde, at arbejdsløshedskassens opgørelse vil indgå som dokumentationsgrundlag i

kommunens afgørelser i de pågældende sager. Det er kommunen, der træffer afgørelse om retten til

sygedagpenge, og forslaget ændrer ikke ved dette. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter §

77 i lov om sygedagpenge.

I den foreslåede § 68 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 2, foreslås der indsat en

bemyndigelsesbestemmelse, hvormed beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om,

hvordan kommunens anmodning til arbejdsløshedskassen skal ske, hvordan oplysningerne

videregives til kommunen m.v.

2.3.3 Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der fastsat nye regler om

databeskyttelse. Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningens behandlingsregler vil således være gældende pr. 1. januar 2019, hvor

kommunen efter nærværende lovforslag skal kunne forlange oplysninger fra arbejdsløshedskassen

til brug for vurderingen af, om en person har ret til sygedagpenge og med hvilken sats.