Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
3. juli 2018
Ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
CVR 10172748
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg fremsender hermed til jeres orientering udkast til lovforslag om ændring af lov
om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik, som netop er sendt i ekstern hø-
ring.
J.nr.
2018 -4040
Formålet med lovforslaget er at begrænse arbejdsgiverens ret til indsigt i en løn-
modtagers helbredsmæssige og lægelige oplysninger, når arbejdsgiveren er part i
sager om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ringsforløb.
Det foreslås som en undtagelse til forvaltningslovens regler om partsindsigt, at ar-
bejdsgiveren som udgangspunkt ikke skal have indsigt i lønmodtagerens helbreds-
mæssige eller lægelige oplysninger fra kommunen eller Ankestyrelsen, som kom-
munens afgørelse kan påklages til.
Arbejdsgiveren har en økonomisk interesse i form af ret til refusion, når arbejdsgi-
veren udbetaler løn under lønmodtagerens sygdom. Derfor foreslås det, at hvis de
pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan vare-
tage sine økonomiske interesser i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54 og
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb § 69 t i lov om aktiv socialpolitik,
skal arbejdsgiveren fortsat have ret til indsigt i disse oplysninger. Dette gælder dog
ikke, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af hel-
bredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod.
Forslaget medfører hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for sta-
ten, regionerne og kommunerne. Tilsvarende gælder for såvel offentlige som priva-
te arbejdsgivere.
Lovforslaget forventes fremsat i åbningsugen (oktober I 2018) med henblik på
ikrafttræden den 1. januar 2019.