Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 415
Offentligt
1921229_0001.png
NOTAT
Sag
20185000010
Undersøgelse af kvalitet i Arbejdstilsynets registrering af de forskellige kategorier
af strakspåbud
Enhed
Metoder og virkemidler
Ansvarlig:
Resume
Arbejdsmiljørådet skal beslutte, hvorvidt strakspåbud ved betydelig fare skal medføre
rød smiley. Arbejdstilsynet har til brug for beslutning herom undersøgt kvaliteten i
registrering af de forskellige kategorier af strakspåbud.
Arbejdstilsynet afgiver omkring 9.000 strakspåbud årligt, heraf udgør strakspåbud ved
betydelig fare ca. halvdelen. Antallet af strakspåbud ved betydelig fare er næsten status
quo fra 2016 til 2017. Ca. 2/3 del af de afgivne strakspåbud ved betydelig fare er
afgivet til virksomheder inden for branchegrupperne Bygge- og anlægsområdet, Metal
og maskiner, Kontor samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Arbejdstilsynet har siden
indførelse i 2016 af opdelingen af strakspåbud været opmærksom på, at der er behov
for løbende opfølgning på registrering af strakspåbud ved betydelig fare. Især indenfor
bygge og anlægsområdet er der arbejdet intensivt med at sikre en højere kvalitet i
registreringen af strakspåbud ved betydelig fare. Arbejdstilsynets fokus har dog været
på reaktionsvalget mellem forbud og strakspåbud ved betydelig fare og ikke på valget
mellem strakspåbud ved betydelig og ikke betydelig fare. Benchmark af tilsynscentrenes
registreringspraksis for strakspåbud tyder på, at der fortsat er behov for yderligere
tiltag, der sikre højere grad af ensartet registrering af de forskellige typer af
strakspåbud i centrene.
På baggrund af undersøgelsen anbefaler Arbejdstilsynet, at Arbejdstilsynet arbejder
med yderligere kvalitetssikring af registrering af strakspåbud ved betydelig fare og
gennemføre en ny kvalitativ undersøgelse efter sommerferien 2018 med henblik på at
eventuelle regelændringer derefter kan træde i kraft i 2019.
1. Baggrund
Beskæftigelsesministeren har efter anbefaling fra AMR og enighed i forligskredsen
besluttet, at der skal gennemføres justeringer i smiley-ordningen. Herunder besluttede
ministeren, at
Strakspåbud, hvor der foreligger en betydelig fare medfører en rød smiley i
stedet for en gul, når der er tilvejebragt en tilstrækkelig kvalitet i
Arbejdstilsynets registrering af de forskellige kategorier af strakspåbud.
Arbejdsmiljørådet inddrages i arbejdet, som afsluttes medio 2018.
Müzeyyen Boztoprak
16-03-2018
Side 1/14
Beslutningen udspringer af, at Arbejdstilsynet i januar 2016 opdelte registrering af
strakspåbud i betydelig og ikke betydelig fare. Denne registreringspraksis havde kun
haft ca. et års levetid da Arbejdstilsynet gennemførte eftersyn af smileyordningen i
januar 2017. Det er erfaringen at indførelse af ny registreringspraksis kan have
opstartsvanskeligheder, der kan påvirke datakvaliteten det første år. Der var derfor
behov for både yderligere data og opfølgning på registreringspraksis i Arbejdstilsynet
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
før man kunne konkludere om der var tilstrækkelig kvalitet i registrering af de
forskellige kategorier af strakspåbud.
Side 2/14
Nedenfor følger resultatet af Arbejdstilsynets undersøgelse af kvaliteten i
Arbejdstilsynets registrering af de forskellige kategorier af strakspåbud.
2. Undersøgelsens formål
Formålet med undersøgelsen er at kortlægge og redegøre for kvaliteten af
Arbejdstilsynets registrering af de forskellige kategorier af strakspåbud.
3. Baggrunden for opdeling af registrering af strakspåbud i betydelig og ikke
betydelig fare.
Arbejdstilsynet har i 2016 indført en ny registreringspraksis, hvor den tilsynsførende
skal registrere, om et afgivet strakspåbud vedrører en overtrædelse med betydelig fare
eller ikke betydelig fare.
Arbejdstilsynet har samtidig udarbejdet en ny kvalitetsprocedure om anvendelse af
forbud og strakspåbud (G-207) som trådte i kraft den 1. januar 2016. Formålet var
blandt andet at tydeliggøre, hvornår de tilsynsførende skal bruge hvilken reaktion
(forbud, strakspåbud ved betydelige fare og strakspåbud ved ikke betydelig fare).
Kvalitetsprocedure G-207 beskriver således forskellen på, anvendelse af reaktionerne
Forbud og Strakspåbud og beskriver samtidig, at strakspåbud kan opdeles i to
kategorier:
Strakspåbud betydelig fare (type 1) afgives når den tilsynsførende har konstateret en
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er en betydelig fare i en konkret
arbejdssituation, men hvor faren ikke er overhængende.
Disse strakspåbud kan kræve en af følgende to ting:
Strakspåbuddet kan kræve, at virksomheden iværksætter den endelige løsning
straks.
Strakspåbuddet kan kræve, at der skal træffes midlertidige foranstaltninger her
og nu, for at imødegå den betydelige fare, som der afgives påbud med frist om
efterfølgende.
Strakspåbud kan også afgives ved lovovertrædelser, hvor der ikke foreligger betydelig
fare (type 2). Det kan dreje sig om følgende situationer:
Hvor formålet med afgørelsen vil forspildes, hvis der ikke træffes
foranstaltninger straks.
Hvor et påbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden for en
kortere periode.
Strakspåbud afgives i første omgang på besøgsrapporten, og der udarbejdes endelig
skriftlig afgørelse inden syv dage.
Arbejdstilsynet har også tidligere haft de fire typer af situationer, der kan udløse
strakspåbud. Opdelingen har hidtil ikke haft konsekvenser for virksomheden og
Arbejdstilsynet har ikke tidligere registreret, om et strakspåbud hørte til den ene eller
den anden kategori.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
Det var imidlertid en del af den politiske aftale om målretning af arbejdsmiljøindsatsen
fra marts 2015, at Arbejdstilsynet altid skal gennemføre kontrolbesøg på certificerede
virksomheder ved forbud eller ved strakspåbud om betydelig fare. Det affødte et behov
i Arbejdstilsynet for at registrere, om et strakspåbud vedrører betydelig fare eller ej.
Opdelingen af strakspåbud i betydelig og ikke betydelig fare har i dag ikke betydning
for andre virksomheder end de certificerede.
3. Metode
For at kunne kortlægge og redegøre for kvaliteten af registrering af de forskellige
kategorier af strakspåbud har Arbejdstilsynet valgt at udarbejde dels deskriptive
analyser på bagrund af kvantitative opgørelser for 2016 og 2017 dels lave en kvalitative
undersøgelse af kvaliteten i registrering af strakspåbud.
De deskriptive analyser har til hensigt at give et samlet overblik over forholdet mellem
strakspåbud betydelig og ikke betydelig fare. Det indebærer opdatering af deskriptive
analyser fra smileyeftersynet i 2016, herunder
En kortlægning af andelen af strakspåbud ved betydelig fare fordelt på
branchegrupper, arbejdsmiljøemnegrupper og virksomhedsstørrelse.
Sammenligning af registreringer i hhv. 2016 og 2017
Omfanget af strakspåbud ved betydelig fare, hvor påbudet indebærer, der
træffes midlertidig foranstaltning for at imødegå den betydelige fare, indtil et
påbud med frist er løst.
Sammenligning af andelen af strakspåbud ved betydelig fare mellem
Arbejdstilsynets forskellige tilsynscentre.
Side 3/14
De deskriptive analyser suppleres med redegørelser om:
Arbejdstilsynets definition af i kvalitet og målestok for registreringspraksis
(kvalitetsproceduren G-207),
Arbejdstilsynets aktiviteter siden 2016 for at sikre kvalitet i registrerings
praksis samt de eventuelle planlagte aktiviteter for at sikre yderligere kvalitet i
registreringen.
4. Databeskrivelse
Arbejdstilsynet har siden januar 2016 opdelt og registreret strakspåbud
i ’betydelig og
ikke betydelig’ fare. Der er
til brug for denne undersøgelse gennemført særudtræk af
data, hvor afsendelsesdato for strakspåbud er afgrænset til perioden 1. januar 2016 til
31. december 2017.
Det bemærkes, at der tages forbehold for datakvalitet, da der er tale om særudtræk i
levende datasæt, der ikke er kvalitetssikret til generel udtræksbrug. Disse tal kan derfor
ikke forventes genskabt til en anden gang.
5. Kvantitativ opgørelse for afgivne strakspåbud i 2016 og 2017
Der er i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017 afgivet i alt 19.087 strakspåbud,
jf. tabel 1. nedenfor. Disse strakspåbud er fordelt på:
9.681strakspåbud ved betydelig fare svarende til 51 pct. af de samlede afgivne
strakspåbud.
8.747 strakspåbud ved ikke betydelig fare svarende til 46 pct. af de samlede
afgivne strakspåbud
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
1921229_0004.png
659 strakspåbud svarende til 3 pct. af de samlede afgivne strakspåbud er her
defineret som Øvrige. De Øvrige henviser til enten tomme felter, forhold der
strider imod lov om røgfri miljøer eller Undersøgelse af arbejdsmiljøforhold.
Side 4/14
Tabel 1. Antal og andel af strakspåbud ved betydelig fare i 2016 og 2017
År
Betydelig
fare
Ikke
betydelig
fare
Øvrige*
I alt
Andel
betydelig
fare
2016
2017
I alt
4.805
4.876
9.681
4.658
4.089
8.747
347
312
659
9.810
9.277
19.087
49
53
51
Anm: *De tomme felter udgør langt den største del 95-96 procent af kategorien Øvrige.
Kilde: Arbejdstilsynets tilsynsdata 2012-2017, særudtræk den 5. februar 2018.
Det fremgår af tabel 1, at det samlede antal afgivne strakspåbud er faldet fra 2016 til
2017. Det er antallet af strakspåbud ved ikke betydelig fare, der trækker dette fald,
mens der ses en meget lille stigning i antallet af strakspåbud ved betydelig fare. Det
betyder derfor, at andelen af strakspåbud ved betydelig fare er steget fra 2016 til 2017.
I de efterfølgende tabeller er kategorien Øvrige taget ud med det resultat at det samlede
antal strakspåbud efterfølgende er 18.428. Derfor kan man ikke sammenligne andelen
af betydelig fare i tabel 1 med de efterfølgende tabeller.
5.1. Strakspåbud fordelt på branchegrupper
Strakspåbud fordelt på branchegrupper fremgår af tabel 2 nedenfor. Der afgives flest
strakspåbud indenfor bygge- og anlægsområdet. 44 pct. af alle strakspåbud afgives til
virksomheder indenfor dette område. Ligesom andelen af strakspåbud ved betydelig
fare også er størst indenfor bygge- og anlægsområdet. Strakspåbud ved betydelig fare
udgør 61 procent af de afgivne strakspåbud i 2016 og 2017 indenfor dette område.
Dernæst afgives flest strakspåbud ved betydelig fare i branchegrupperne Metal og
maskiner, Kontor samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Strakspåbud til Bygge og
anlægssektoren samt disse tre branchegrupper udgør ca. 2/3 del af samtlige afgivne
strakspåbud ved betydelig fare.
Der ses en signifikant stigning på omkring 20 procentpoint fra 2016 til 2017 i andelen
af strakspåbud ved betydelig fare indenfor branchegrupperne Transport af gods og
Landbrug, skovbrug og fiskeri. Denne stigning skyldes dog i højere grad, at der er sket
et fald i antallet af strakspåbud ved ikke betydelig fare samtidig med at antallet af
strakspåbud ved betydelig fare er steget lidt. Således ses det, at antallet af strakspåbud
ved ikke betydelig fare er faldet fra 399 til 187 i Landbruget og fra 91 til 51 i Transport
af gods. Det er især inden for arbejdsmiljøemnet ulykkesrisici, at der ses en forholdsvis
høj stigning i andelen af strakspåbud ved betydelig fare i disse brancher. Det er
Arbejdstilsynets vurdering, at denne stigning kan skyldes Arbejdstilsynets særlige
fokus på ulykkesrisici i Landbrug bl.a. som følge af initiativ 7 og de særlige
aktionsdage i branchegruppen Transport af Gods i 2017.
Der ses også en høj andel af strakspåbud i visse andre branchegrupper fx IT og
telekommunikation, Hospitaler samt Daginstitutioner. Der er dog kun afgivet omkring
100 strakspåbud i 2016 og 2017 i hver branchegruppe. Det vurderes, at der er tale om
for få strakspåbud til at kunne sige noget generelt om forholdet mellem betydelig og
ikke betydelig fare i disse brancher.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
1921229_0005.png
Tabel 2.
Antal strakspåbud og andelen af betydelig fare i hhv. 2016, 2017 samt samlet over de to
år fordelt på branchegrupper
Branchegruppe
01 Anlægsarbejde
431
71
303
67
734
02 Opførelse og
nedrivning af byggeri
2.882
58
2.966
60
5.848
03 Færdiggørelse af byggeri
700
55
743
55
1.443
04 Butikker
333
31
321
40
654
05 Engros
303
45
269
47
572
06 Elektronik
35
43
65
49
100
07 Energi og råstoffer
42
43
33
55
75
08 Installation og reparation
af maskiner og udstyr
98
46
86
58
184
09 Kemi og medicin
62
39
48
38
110
10 Metal og maskiner
653
45
614
54
1.267
11 Plast, glas og beton
246
46
241
47
487
12 Tekstil og papir
42
43
31
65
73
13 Transportmidler
306
36
258
36
564
14 Træ og møbler
98
54
148
41
246
15 Film, presse og bøger
21
48
11
45
32
16 IT og telekommunikation
11
73
6
67
17
17 Kontor
535
44
532
45
1.067
18 Landbrug, skovbrug
665
40
478
61
1.143
og fiskeri
19 Slagterier
73
53
62
47
135
20 Nærings- og
nydelsesmidler
206
44
152
49
358
21 Politi, beredskab
og fængsler
26
42
36
50
62
22 Religiøse institutioner
26
50
20
60
46
og begravelsesvæsen
23 Vand, kloak og affald
58
38
60
57
118
24 Frisører og anden
personlig pleje
14
64
14
14
28
25 Hotel og camping
52
29
48
21
100
26 Kultur og sport
94
43
103
50
197
27 Rengøring
153
50
123
54
276
28 Restauranter og barer
423
48
390
47
813
29 Transport af gods
192
53
175
71
367
30 Transport af passagerer
43
37
16
56
59
31 Daginstitutioner
46
48
51
61
97
32 Døgninstitutioner
196
60
136
57
332
og hjemmepleje
33 Hospitaler
46
54
82
57
128
34 Læger, tandlæger
7
71
8
38
15
og dyrlæger
35 Undervisning
112
55
134
51
246
36 Universiteter
17
65
14
36
31
og forskning
37 Uoplyst og andet
34
38
20
45
54
Ukendt
182
54
168
52
350
Total
9.463
51
8.965
54
18.428
Anm:
I de brancher hvor der er afgivet under 200 afgørelser i alt i 2016 og 2017 vurderes det, at der er tale om for få
afgørelser til at man generelt kan drage en konklusion om andelen af strakspåbud ved betydelig fare i disse brancher.
Kilde:
Arbejdstilsynets tilsynsdata 2012-2017, særudtræk den 5. februar 2018
Antal
strakspåbud
2016
Andel
betydelig
fare 2016
Antal
strakspåbud
2017
Andel
betydelig
fare 2017
Antal
strakspåbud
i alt
Andel
betydelig
fare i alt
Side 5/14
69
59
55
35
46
47
48
52
38
49
47
52
36
46
47
71
44
49
50
46
47
54
47
39
25
46
51
48
61
42
55
58
56
53
53
52
41
53
53
Sammenligning af 2016 og 2017
Der er sket en stigning på tre procentpoint i andelen af strakspåbud betydelig fare fra
2016 til 2017. Det er dog i højere grad et fald i antallet af strakspåbud ved ikke
betydelig fare der resulterer i denne stigning, samtidig med antallet af strakspåbud ved
betydelig fare må siges at være status quo idet antallet af strakspåbud er steget fra 4.805
i 2016 til 4.876 i 2017.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
1921229_0006.png
Andelen af strakspåbud betydelig fare er steget med over 10 procentpoint i otte
branchegrupper
1
. Der afgivet under 200 afgørelser i alt de sidste 2 år indenfor seks af
disse branchegrupper. Det vurderes, at der er tale om for få et antal strakspåbud til, at
der kan drages konklusion om andelen af strakspåbud ved betydelig fare i disse
brancher. Samtidig ses det i langt de fleste af branchegrupperne, at fald i antal
strakspåbud ved ikke betydelig fare fra 2016 til 2017 resulterer i, at andelen af
strakspåbud ved betydelig fare stiger.
5.2. Strakspåbud fordelt på arbejdsmiljøemnegrupper
Ser man på andelen af strakspåbud ved betydelig fare fordelt på
arbejdsmiljøemnegrupper ses det, at de emnegrupper, der har de største andel af
strakspåbud ved betydelig fare er Psykisk arbejdsmiljø (70 procent.), Ulykkesrisici (65
procent), Muskel- og skeletbesvær (44 procent) samt Kemi, støv og biologi (43
procent). Jf. tabel 3 nedenfor.
Arbejdsmiljøemnegrupperne Ulykkesrisici, Muskel- skeletbesvær samt Kemi, støv og
biologi udgør godt ca. 82 procent af samtlige afgivne strakspåbud i 2016 og 2017, mens
de samme emner udgør 92 procent af de afgivne strakspåbud ved betydelig fare.
Tabel 3.
Antal strakspåbud og andel strakspåbud betydelig fare i 2016 og 2017 fordelt på
arbejdsmiljøemnegrupper.
Arbejdsmiljø-
emnegruppe
Antal
strakspåbud
2016
Andel
betydelig
fare 2016
Antal
strakspåbud
2017
Andel
betydelig
fare 2017
Antal
strakspåbud
i alt
Andel
betydelig
fare i alt
Side 6/14
010 Støj
020 Vibrationer
040 Varme og kulde
050 Muskel- og
skeletbesvær (MSB)
2
060 Psykisk arbejdsmiljø
070 Kemi, støv og biologi
080 Indeklima
090 Ulykkesrisici
100 Unges arbejde
3
110 Krav til egenindsatsen
120 Bygherrer, udbydere
mv.
130 Andre
arbejdsmiljøemner
150 Hudbelastninger
I alt
147
1
15
973
116
1.017
25
5.694
91
799
407
163
15
9.463
31
0
20
42
70
43
24
62
15
19
21
11
40
51
99
2
34
834
92
982
26
5.584
114
645
398
146
9
8.965
28
0
15
47
71
43
23
67
27
17
18
4
11
54
246
3
49
1.807
208
1.999
51
11.278
205
1.444
805
309
24
18.428
30
0
16
44
70
43
24
65
22
18
20
8
29
53
Kilde: Arbejdstilsynets tilsynsdata 2012-2017, særudtræk den 5. februar 2018
Sammenligning af 2016 og 2017
Der er afgivet få strakspåbud indenfor de fleste arbejdsmiljøemner, derfor kan det være
svært at tolke på ændring i andelen af betydelig fare. Da arbejdsmiljøemnerne
Ulykkesrisici, Muskel- skeletbesvær samt Kemi, støv og biologi udgør ca. 82 procent af
de afgivne strakspåbud er det ændringen indenfor disse områder, der er interessante at
1
07 Energi og råstoffer, 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr, 31 Daginstitutioner, 12 Tekstil
og papir, 23 Vand, kloak og affald, 30 Transport af passagerer, 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri samt 29
Transport af gods
2
90 procent af strakspåbud betydelig fare er afgivet til situationer med vold og traumatiske hændelser.
3
Lidt over 80 procent af Krav til egenindsatsen indeholder strakspåbud om instruktion, eftersyn samt
Andre lovpligtige uddannelser. Ca. 90 procent af strakspåbud betydelig fare i emnegruppen afgivet til disse
3 arbejdsmiljøemner. De øvrige områder hvor der afgives strakspåbud til Krav til egenindsatsen er for
eksempel til byggepladser, hvor formålet med påbuddet forspildes, hvis ikke der afgives strakspåbud.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
1921229_0007.png
se på. Her ses det, at andelen af strakspåbud ved betydelig fare vedrørende Muskel-
skeletbevær og Ulykkesrisici er steget med ca. fem procentpoint fra 2016 til 2017.
Stigning i andelen af strakspåbud ved betydelig fare vedrørende Muskel-skeletbesvær
skyldes i højere grad et stort fald fra 569 til 445 i antal strakspåbud ved ikke betydelig.
Der ses dog en reel stigning i andelen af strakspåbud ved betydelig fare vedrørende
ulykkesrisici fra 3.551 i 2016 til 3.742 i 2017.
5.3. Strakspåbud fordelt på virksomhedsstørrelse
Andelen af strakspåbud betydelig fare er størst i gruppen af virksomheder med over
100 ansatte. Der er tre-fire procentpoint forskel fra gruppen af virksomheder med 10-34
ansatte og 35-99 ansatte. Jf. tabel 4.
En regressionsanalyse viser, at virksomhedsstørrelse har signifikant betydning for
andelen af strakspåbud betydelig fare. Denne signifikans ”trækkes” især af
virksomheder med over 100 ansatte.
Tabel 4.
Antal strakspåbud og andel strakspåbud ved betydelig fare i 2016 og 2017 fordelt på
virksomhedsstørrelse.
Arbejdsmiljø-
emnegruppe
Antal
strakspåbud
2016
Andel
betydelig
fare 2016
Antal
strakspåbud
2017
Andel
betydelig
fare 2017
Antal
strakspåbud
i alt
Andel
betydelig
fare i alt
Side 7/14
0 ansatte
1 - 9 ansatte
10 - 34 ansatte
35 - 99 ansatte
100 eller flere*
Ukendt
I alt
967
2.501
2.434
1.479
1.228
854
9.463
53
47
51
52
56
50
51
926
2.287
2.359
1.472
1.167
754
8.965
50
55
56
56
57
45
54
1.893
4.788
4.793
2.951
2.395
1.608
18.428
51
51
53
54
57
48
53
Anm:*Regressionsanalyse viser, at virksomheder med over 100 ansatte har signifikant større andel strakspåbud ved
betydelig fare end de øvrige virksomhedsstørrelser.
Kilde: Arbejdstilsynets tilsynsdata 2012-2017, særudtræk den 5. februar 2018
Når man ser på virksomhedsstørrelse i de fem branchegrupper, der har de højeste
andele af strakspåbud betydelig fare, jf. tabel 5, er det kun i branchegruppen
Anlægsarbejde, at der ses signifikant forskel mellem de forskellige
virksomhedsstørrelser. Det betyder, at virksomhedens størrelse har en betydning for
antal afgivne strakspåbud ved betydelig fare indenfor Anlægsarbejde. Sandsynligheden
for, at Arbejdstilsynet afgiver strakspåbud ved betydelig fare i denne branchegruppe er
således højest i virksomheder med over 100 ansatte.
I de øvrige fire branchegrupper spiller virksomhedsstørrelsen ikke en signifikant rolle
for andelen af strakspåbud betydelig fare.
Tabel 5.
Andel strakspåbud ved betydelig fare, fordelt på virksomhedsstørrelse og de fem
branchegrupper, der har højest andel af strakspåbud ved betydelig fare.
Branchegrupper
Antal straks-
påbud i alt
0
ansatte
1-9
ansatte
10 - 34
ansatte
35 - 99
ansatte
100+
ansatte
I alt
01 Anlægsarbejde*
02 Opførelse og nedrivning af
byggeri
03 Færdiggørelse af byggeri
29 Transport af gods
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
734
5.848
1.443
367
332
57
57
61
67
50
57
60
60
61
70
67
61
69
61
60
56
59
61
61
60
58
64
56
59
81
66
51
58
61
68
69
59
55
61
58
59
I alt
Kilde:
Arbejdstilsynets tilsynsdata 2012-2017, særudtræk den 5. februar 2018
Anm:
Regressionsanalyse viser signifikant forskel på virksomhedsstørrelser i branchegruppen Anlægsarbejde. Der er afgivet
296 strakspåbud til virksomheder med over 100 ansatte. 81 procent af disse er strakspåbud betydelig fare.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
1921229_0008.png
Sammenligning af 2016 og 2017
Der er ses en stigning på otte procentpoint fra 2016 til 2017 i andelen af strakspåbud
betydelig fare for virksomheder med 1-9 ansatte, med det resultat at andelen af
strakspåbud betydelig fare er komme på niveau med de øvrige virksomhedsstørrelser i
2017. jf. tabel 4. Det er dog i højere grad fald i antallet af strakspåbud ved ikke
betydelig fare fra 1.337 i 2016 til 1.025 i 2017, der bærer stigningen samtidig med at
antallet af strakspåbud ved betydelig fare også er steget fra 1.164 til 1.262. Tilsvarende
mønster i ændring i antallet af strakspåbud ses også i de øvrige grupper af
virksomhedsstørrelse om end i mindre omfang.
5.4. Omfanget af strakspåbud om midlertidig foranstaltning
Arbejdsmiljørådet har bedt om kortlægning af omfanget af strakspåbud om midlertidig
foranstaltning for at imødegå den betydelige fare, indtil et påbud med frist er løst. Dvs.
i de tilfælde, hvor der træffes midlertidige foranstaltninger her og nu i situationer, hvor
der foreligger betydelig fare, men hvor den endelige løsning ikke kan etableres med det
samme.
Arbejdstilsynet har gennemført særudtræk for data, hvor der på den samme besøgsdato,
samme produktionsenhed og indenfor samme arbejdsmiljøproblem er afgivet både
strakspåbud betydelige fare og påbud med frist i 2016 og 2017.
Det skal understreges, at der er tale om særudtræk af datasæt til denne del af
undersøgelsen, da Arbejdstilsynet ikke registrerer strakspåbud om midlertidig
foranstaltninger særskilt. Til brug for kortlægning af omfanget af strakspåbud om
midlertidige foranstaltninger er afgivne strakspåbud ved betydelig fare parret med
påbud med frist som har samme besøgsdato og arbejdsmiljøemne. Der tages derfor
forbehold for datakvaliteten.
Der er afgivet 180 strakspåbud betydelig fare som også har koblet påbud med frist på
det samme besøgsdata og arbejdsmiljøemne. Der er i perioden er afgivet 9.691
strakspåbud ved betydelige fare. Det betyder, at knap 2 procent af de afgivne
strakspåbud ved betydelig fare drejer sig om strakspåbud om midlertidig foranstaltning.
Fordelingen af de 180 strakspåbud om midlertidig foranstaltninger på
arbejdsmiljøemner og branchegrupper ses af nedenstående tabel. Jf. tabel 6.
De fleste strakspåbud om midlertidige foranstaltninger gives indenfor
arbejdsmiljøemnerne kemi, støv og biologi, ulykkesrisici og psykisk arbejdsmiljø. Det
er også disse arbejdsmiljøemner, der gives generelt flest strakspåbud indenfor. Jf. tabel
6. nedenfor.
Tabel 6.
Antal strakspåbud om midlertidige foranstaltninger fordelt på arbejdsmiljøemner
Arbejdsmiljøemne
050 Muskel- og skeletbesvær (MSB)
060 Psykisk arbejdsmiljø
070 Kemi, støv og biologi
080 Indeklima
090 Ulykkesrisici
110 Krav til egenindsatsen
1
120 Bygherrer, udbydere mv.
I alt
2016
5
21
19
2
33
3
3
86
2017 I alt
9
9
46
28
2
94
14
30
65
2
61
5
3
180
Side 8/14
Kilde: Arbejdstilsynets tilsynsdata 2012-2017, særudtræk den 5. februar 2018
Anm:
1
Arbejdstilsynet vurderer, at der er tale om enten fejlregistrering eller datafejl i disse tilfælde.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
1921229_0009.png
Ser man på fordeling af de 180 strakspåbud om midlertidige foranstaltninger på
branchegrupper, er der givet flest strakspåbud om midlertidig foranstaltning til
branchegruppen Metal og maskiner. Allergifremkaldende belastninger og maskiner,
anlæg og trykbærende udstyr udgør 13 ud af de 27 strakspåbud om midlertidige
foranstaltninger. Indenfor Døgn og hjemmepleje er 20 ud af de 22 strakspåbud om
midlertidige foranstaltninger afgivet indenfor arbejdsmiljøemner vold og traumatiske
hændelser. Jf. tabel 7 nedenfor.
Tabel 7.
Antal strakspåbud om midlertidig foranstaltning fordelt på branchegrupper.
Branchegruppe
Antal
01 Anlægsarbejde
2
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
3
03 Færdiggørelse af byggeri
5
04 Butikker
6
05 Engros
8
06 Elektronik
4
07 Energi og råstoffer
2
08 Installation og reparation af maskiner og udstyr
1
09 Kemi og medicin
2
10 Metal og maskiner
27
11 Plast, glas og beton
13
12 Tekstil og papir
1
13 Transportmidler
13
14 Træ og møbler
10
17 Kontor
7
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
9
19 Slagterier
2
20 Nærings- og nydelsesmidler
3
21 Politi, beredskab og fængsler
1
23 Vand, kloak og affald
2
26 Kultur og sport
2
27 Rengøring
2
28 Restauranter og barer
11
29 Transport af gods
4
31 Daginstitutioner
3
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
22
33 Hospitaler
3
35 Undervisning
12
I alt
180
Kilde: Arbejdstilsynets tilsynsdata 2012-2017, særudtræk den 5. februar 2018
Side 9/14
5.5. Sammenligning af afgivne strakspåbud ved betydelig fare mellem
tilsynscentrene
En sammenligning af antal strakspåbud og andelen af strakspåbud ved betydelig fare
blandt de tre tilsynscentre viser, at Tilsynscenter Syd adskiller sig fra de øvrige ved at
34 pct. af de afsendte strakspåbud i 2016 og 2017 er registreret som betydelig fare,
mens det samme tal er 60 procent. for Tilsynscenter Nord og 55 procent for
tilsynscenter Øst. Jf. tabel 8 nedenfor.
Der er samtidig sket en ændring i centrene fra 2016 til 2017 i andelen af strakspåbud
ved betydelig fare. Således ses en stigning i Tilsynscenter Nord og Syd, mens der ses et
fald i Tilsynscenter Øst. Regressionsanalyse justeret for branche og størrelse viser, at
ændringen i andelen af strakspåbud betydelig fare er signifikant for alle tre centre.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
1921229_0010.png
Tabel 8.
Antal strakspåbud og andel strakspåbud betydelig fare i 2016 og 2017 i alle brancher
fordelt på afsendte tilsynscentre
Tilsynscentre
Antal
strakspåbud
2016
Andel
betydelig
fare 2016
Antal
strakspåbud
2017
Andel
betydelig
fare 2017
Antal
strakspåbud
i alt
Andel
betydelig
fare i alt
Side 10/14
Tilsynscenter Nord
Tilsynscenter Syd
Tilsynscenter Øst
I alt
3.323
2.000
4.140
9.463
54
29
58
51
3.278
1.933
3.754
8.965
66
38
52
54
6.601
3.933
7.894
18.428
60
34
55
53
Kilde: Arbejdstilsynets tilsynsdata 2012-2017, særudtræk den 5. februar 2018
En del af forskellen på Tilsynscenter Syd og de to øvrige tilsynscentre kan skyldes
geografisk forskelle i branchesammensætningen. Derfor er der i tabel 9 nedenfor
undersøgt, om der er tilsvarende forskelle centrene imellem indenfor Bygge- og
anlægssektoren, Transport af gods samt Døgninstitutioner og hjemmepleje, som er de
branchegrupper, der har de højeste andele af strakspåbud ved betydelig fare. Jf. tabel 9.
Tabel 9.
Antal strakspåbud og andel strakspåbud ved betydelig fare i 2016 og 2017 i Bygge- og
anlægssektoren, Transport af gods samt Døgninstitutioner og hjemmepleje fordelt i på afsendte
tilsynscenter
Tilsynscentre
Antal
strakspåbud
2016
Andel
betydelig
fare 2016
Antal
strakspåbud
2017
Andel
betydelig
fare 2017
Antal
strakspåbud
i alt
Andel
betydelig
fare i alt
Tilsynscenter Nord
Tilsynscenter Syd
Tilsynscenter Øst
I alt
1.417
724
2.260
4.401
58
46
63
59
1.486
836
2.001
4.323
68
55
57
60
2.903
1.560
4.261
8.724
63
51
60
59
Kilde: Arbejdstilsynets tilsynsdata 2012-2017, særudtræk den 5. februar 2018
Ser man udelukkende på de branchegrupper, der har størst andel af strakspåbud
betydelig fare udjævnes en betydelig del af forskellen mellem Tilsynscenter Syd og de
øvrige tilsynscentre. Til gengæld ses det, at der i centrene er sket en betydelig ændring
både den ene og den anden vej. Det er Arbejdstilsynet vurdering, at en del af disse
ændringer kan være forårsaget af det fokus og initiativer, der er i gangsat i
tilsynsgrupperne med henblik på at sikre højere grad af ensretning. Jf. herom i kapitel
6.2.
5.6. Opsummering
Kortlægning af data for afgivne strakspåbud i 2016 og 2017 opdelt efter betydelig og
ikke betydelig fare viser, at lidt over halvdelen af de ca. 9.000 påbud bliver registreret
som betydelig fare. Der er sket en stigning på tre procentpoint fra 2016 til 2017 i
strakspåbud ved betydelig fare. Denne stigning bæres i højere grad af et fald i antallet
af strakspåbud ved ikke betydelig fare (fra 4.658 i 2016 til 4.089 i 2017) end en
stigning i antallet af strakspåbud ved betydelig fare (fra 4.805 i 2016 til 4.876 i 2017)
Andelen af strakspåbud ved betydelig fare er højest i byggeanlægssektoren, hvor især
Anlægsarbejde skiller sig ud med, at ca. 69 procent af de afgivne strakspåbud er afgivet
som strakspåbud ved betydelig fare. Branchegruppen Opførelse og nedrivning af
byggeri følger efter med, at ca. 59 procent af de afgivne strakspåbud er afgivet som
strakspåbud ved betydelig fare. Herudover ses det, at Transport af gods med ca. 61
procent. samt Døgninstitutioner og hjemmepleje med 58 procent har en forholdsvis høj
andel af strakspåbud ved betydelig fare. Der ses ikke iøjnefaldende ændring i andelen
af strakspåbud ved betydelig fare fra 2016 til 2017 i Bygge- og anlægssektoren samt
Døgninstitutioner og hjemmepleje.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
92 procent af de afgivne strakspåbud ved betydelig fare vedrører arbejdsmiljøemne-
grupperne Ulykkesrisici, Muskel- skeletbesvær samt Kemi, støv og biologi.
Side 11/14
Kun indenfor Anlægsarbejde har virksomhedsstørrelse en signifikant betydning for
antal afgivne strakspåbud ved betydelig fare. Sandsynligheden for, at Arbejdstilsynet
afgiver strakspåbud ved betydelig fare i denne branchegruppe er højest i virksomheder
med over 100 ansatte indenfor denne branchegruppe. I de øvrige fire branchegrupper
har virksomhedsstørrelsen ikke en betydning for andelen af strakspåbud betydelig fare.
Opgørelse over omfanget af strakspåbud som midlertidig foranstaltning viser, at knap 2
procent af strakspåbud betydelig fare afgives med henblik på, at der træffes
midlertidige foranstaltninger.
Sammenligning af andelen af strakspåbud ved betydelig fare mellem tilsynscentrene
viser, at der er sket en udjævning af forskellen på registreringspraksis vedrørende
strakspåbud. Selvom det går den rigtige retning, vurderes det dog, at der fortsat er
tydelig uens registreringspraksis, som fører til overvejelser om fortsat kan være behov
for yderligere initiativer i Arbejdstilsynet, der skal sikre højere grad af ensretning i
registrering af strakspåbud ved betydelig og ikke betydelig fare.
6. Redegørelse for, hvordan Arbejdstilsynet måler kvaliteten af registrering af
strakspåbud og hvad Arbejdstilsynet har gjort for at sikre kvaliteten af
registrering af påbud
På baggrund af anmodning fra Arbejdsmiljørådet redegøres i det følgende for, om
kriterierne i kvalitetsproceduren G-207 for "betydelig fare" efter Arbejdstilsynets
opfattelse er, entydige og for, hvordan Arbejdstilsynet måler på kvaliteten af
registreringspraksis.
6.1. Kort redegørelse for
om Arbejdstilsynet finder kriterierne for ”betydelig
fare” entydig.
Formålet med kvalitetsproceduren G-207 er, at læseren entydigt forstår, hvornår der
anvendes forbud, strakspåbud ved betydelig fare eller strakspåbud ved ikke betydelig
fare. Arbejdstilsynet vil i det følgende redegøre for, at der er en klar beskrivelse af
kriterierne for, hvornår der skal afgives hvilken påbudsform.
Kvalitetsproceduren er bygget op med nogle generelle indledende afsnit, som
overordnet beskriver nogle af forskellene/lighederne mellem forbud og strakspåbud.
Det efterfølges af forskellige afsnit, som specifikt beskriver de enkelte kriterier for at
afgive den enkelte type afgørelse. Hvor relevant henvises der til andre dele af
kvalitetsproceduren, hvor et givet kriterium mv. er beskrevet. Selve kvalitetsproceduren
afsluttes med et generelt afsnit om efterkommelse. Arbejdstilsynet vurderer overordnet
set, at proceduren har en klar opbygning, hvor de enkelte skridt fra flowdiagrammet,
som fører til forskellige typer afgørelser, kan genfindes i teksten.
Om ’betydelig fare’ fremgår det af proceduren, at den tilsynsførende
skal lægge vægt
på sandsynligheden for at en alvorlig personskade indtræder, samt at det afgørende er
om den konkrete arbejdssituation indebærer et konkret skadespotentiale (og således
ikke om der er indtrådt en alvorlig tilskadekomst). Der er til kriterierne tilknyttet
eksempler
–
både for graden af tilskadekomst samt for mulige arbejdssituationer - for at
tydeliggøre, hvornår dette kan være tilfældet. Betydelig men ikke overhængende fare
beskrives eksplicit ved at ”Faren kan være betydelig, men ikke
overhængende, hvis den
ansatte på konstateringstidspunktet
ikke er i nærheden af faren”.
Det tydeliggøres
endvidere udtrykkeligt, at hvis der foreligger betydelig fare, så ’trumfer’ det kriterierne
om, at når formålet vil forspildes, eller at påbuddet faktisk kan efterkommes med det
samme eller inden for en kortere periode.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
Først når der er overhængende og betydelig fare ved overtrædelsen afgives forbud. Om
overhængende fare fremgår det af proceduren, at faren skal være tilstede i den konkrete
arbejdssituation som den tilsynsførende ved egne iagttagelser konstaterer, og at det pga
arbejdets karakter er sandsynligt at ulykken/skaden kan indtræde.
Til støtte for disse kriterier indeholder proceduren også et bilag med yderligere
eksempler, der har fokus på at tydeliggøre forskellene mellem forbud og
strakspåbudssituationen.
Efter gennemgang af kvalitetsproceduren med henblik på en revurdering af, om
kriterierne for strakspåbud ved betydelig fare er entydige, har Arbejdstilsynet fundet
mindre elementer i bilaget, som kan tydeliggøres yderligere. Bilaget giver først og
fremmest eksempler på, hvornår reaktionerne forbud og strakspåbud ved betydelig fare
anvendes. Derfor vil det være relevant at udbygge bilaget med eksempler på
strakspåbud ved betydelig og ikke betydelig fare. Det er Arbejdstilsynets vurdering at
disse eksempler kan bidrage til yderligere tydeliggørelse af forskellen på, hvornår der
anvendes strakspåbud ved betydelig og ikke betydelig fare.
6.2. Kort redegørelse for Arbejdstilsynets målestok for kvaliteten af
registreringspraksis
Når Arbejdstilsynet vurderer om de tilsynsførende lever op til de krav, der stilles til
dem, sker det bl.a. på baggrund af en vurdering af om de tilsynsførende følger de
retningslinjer, som bliver fastlagt i instrukser og kvalitetsprocedure. I dette tilfælde om
retningslinjerne i kvalitetsproceduren G-207 følges.
Arbejdstilsynet følger løbende op på kvaliteten af afgørelser, men da registreringen af
de forskellige typer af strakspåbud ikke har haft en betydning for andre virksomheder
end de certificerede, er der ikke tidligere gennemført analyser eller opfølgning på
kvaliteten af registreringspraksis for forholdet mellem strakspåbud betydelig og ikke
betydelig fare ved disse opfølgninger.
De forskellige tilsynsgrupper og faglige fora er derfor blevet bedt om at give en
tilbagemelding på deres opfølgning på anvendelse af kvalitetsproceduren G207.
Tilsynsgruppen for Bygge og anlægsbranchen er den gruppe der afgiver flest
strakspåbud, og som derfor også er den landsdækkende tilsynsgruppe, der har haft
størst fokus på anvendelsen af kvalitetsproceduren G-207.
Tilbagemeldingen fra denne gruppe er, at kvalitetsproceduren som sådan ikke volder
problemer i tilsynet, idet det af kvalitetsprocedure G-209 fremgår om registreringen:
”Opretter du et strakspåbud skal du angive hvilken slags strakspåbud, der er tale om.”
Af kvalitetsprocedure G-207 fremgår om reaktionsvalget:
”Det afgørende for om faren
kan anses for at være betydelig er om den konkrete arbejdssituation indebærer et
konkret skadespotentiale.
Tilsynsgruppen mener, at proceduren indeholder en rigtig
god beskrivelse af, hvornår der er betydelig fare og konkrete eksempler, som også
adresserer de forskellige påbudssituationer.
Omsætningen af procedurerne til praksis vurderes dog at være udfordrende. Inden for
Bygge- og anlægsområdet var strakspåbud også tidligere en meget anvendt
reaktionsform, og som nu blev der også truffet mange strakspåbud, fordi formålet ellers
ville forspildes. Det var nyt for de tilsynsførende, at man fra 2016 skulle registrere
brugen af forskellige typer af strakspåbud. Det var ikke tidligere nødvendigt for de
tilsynsførende at skelne skarpt mellem de to typer af påbud. Tilsynsgruppen på bygge-
og anlægsområdet har derfor arbejdet intenst og systematisk med omsætningen af
Side 12/14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
proceduren til praksis. Dog har fokus været på anvendelse af hhv. forbud og
strakspåbud ved betydelig fare.
Side 13/14
De øvrige tilsynsgrupper oplyser også, at de har drøftet anvendelse af
kvalitetsproceduren G-207, hvor fokus har været på valget mellem forbud og
strakspåbud betydelig fare og kun i mindre grad på valget mellem strakspåbud
betydelig og ikke betydelig fare.
6.3. Arbejdstilsynets aktiviteter i 2016 og 2017 for at sikre kvalitet i registrering af
strakspåbud betydelig fare
Arbejdsmiljørådet har bedt om en redegørelse for, hvad Arbejdstilsynet har gjort for at
kvalitetssikre registrering af strakspåbud ved betydelig og ikke betydelig fare.
Arbejdstilsynets kvalitetssikring af registreringspraksis foregår generelt i de forskellige
tilsynsgrupper og faglige fora. Forud for ikrafttrædelsen af proceduren blev der på
landsplan igangsat lokale undervisningsforløb i alle tilsynsgrupper, der fandt sted i
december 2015.
De forskellige faglige fora og landsdækkende tilsynsgrupper har meldt tilbage på en
række aktiviteter og drøftelser i løbet af 2016 og 2017 vedrørende anvendelse af
kvalitetsproceduren G-207.
Blandt disse aktiviteter kan nævnes, at der har været yderligere undervisning i
reaktionsvalget, landsdækkende audit af 20 strakspåbud indenfor bygge- og
anlægsområdet samt udarbejdelse af fælles auditkoncept til brug for afgørelser indenfor
bygge- og anlægsområder.
Både ved ovenævnte aktiviteter og øvrige drøftelser i de faglige fora har
Arbejdstilsynets opmærksomhed været fokuseret på, at sikre de rette reaktionsvalg
mellem forbud og strakspåbud ved betydelig fare. Der har ikke været fokus på skellet
mellem strakspåbud ved betydelige og ikke betydelige fare.
6.4. Opsummering
Arbejdstilsynet har gennemgået kvalitetsproceduren G-207 med henblik på at vurdere
om kriterierne for strakspåbud betydelig fare er entydig.
Arbejdstilsynet vurderer overordnet, at kriterierne i kvalitetsproceduren G-207 for,
hvornår der skal afgives henholdsvis forbud, strakspåbud ved betydelig fare og
strakspåbud uden betydelig fare er entydig, men at der samtidig er rum for yderligere
tydeliggørelse på nogle konkrete områder i bilaget, og at der kan være behov for
yderligere eksempler, der vedrører situationer, hvor der skal vælges mellem
strakspåbud ved betydelige og ikke betydelig fare.
Opdeling af strakspåbud betydelig og ikke betydelig fare var nyt for de tilsynsførende,
men det har især været ved afgørelser på de certificerede virksomheder, at der har været
fokus på reaktionsvalget mellem strakspåbud betydelig og ikke betydelig fare. Da det
kun er på de disse virksomheder denne adskillelse af strakspåbud har betydning.
Især Arbejdstilsynets tilsynsgruppe indenfor bygge og anlægsområdet har haft fokus på
anvendelse af kvalitetsproceduren G-207, hvor der blandt andet er gennemført audits af
strakspåbud, men også de øvrige tilsynsgrupper og faglige fora har drøftet
kvalitetsproceduren. Fokus har dog i højere grad været på valget mellem forbud og
strakspåbud betydelig fare og kun i mindre grad på valget mellem betydelig og ikke
betydelig fare.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 415: Orientering vedrørende justering af smiley-ordningen, fra beskæftigelsesministeren
Tilsynsgrupperne og faglige fora melder generelt om at der er behov for mere ensartet
praksis før strakspåbud ved betydelig fare skal udløse rød smiley.
Side 14/14
7. Konklusion og vurdering af om der er opnået tilstrækkelig kvalitet
Den deskriptive analyse i kapitel 5 viser, at der årligt afgives omkring 4.800
strakspåbud ved betydelig fare. Der ses en lille stigning i antallet fra 2016 til 2017.
Det er især indenfor bygge- og anlægsbranchen der afgives mange strakspåbud,
efterfulgt af Metal og maskiner samt Landbrug, skovbrug og fiskeri
Kun indenfor branchegruppen Anlægsarbejde har virksomhedsstørrelse en betydning,
her er det de store virksomheder med over 100 ansatte der afgives flest strakspåbud ved
betydelig fare til.
Den kvalitative undersøgelse er gennemført ved at de forskellige tilsynsgrupper og
faglige fora er blevet hørt om deres arbejde og opfølgning på kvalitetsproceduren G-
207 og deres vurdering af kvaliteten af registreringen.
Især tilsynsgruppen indenfor bygge og anlægsområdet har arbejdet intenst med
anvendelse af kvalitetsproceduren G-207, hvor der også er gennemfør audit på 20
strakspåbud. De andre tilsynsgrupper og faglige fora har dog også drøftet anvendelsen
af G-207 og der er planer om fortsat at arbejde med anvendelse af G-207. Der har hidtil
været mest fokus på valget mellem forbud og strakspåbud ved betydelig fare i tilsynet
og kun i mindre grad i valget mellem strakspåbud ved betydelig og ikke betydelig fare.
Det er Arbejdstilsynet vurdering, at selvom der på nogle områder er store bestræbelser
på at sikre, at kvalitetsprocedurerne er fuldt implementeret, er der stadig er brug for
højere grad af ensartet registreringspraksis før strakspåbud betydelig fare kan udløse en
rød smiley.
Herudover har revurdering af kvalitetsprocedurens kriterier
for ”betydelig fare” vist,
at
der kan være behov for yderligere tydeliggørelse af nogle elementer, herunder blandt
andet at indsætte eksempler på valget mellem betydelig og ikke betydelig fare.
Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at der gennemføres en ny undersøgelse efter
sommerferien 2018 om kvaliteten i registrering af strakspåbud ved betydelig fare, før
der kan træffes beslutning om at strakspåbud ved betydelig fare medfører rød smiley.
Arbejdstilsynet vil i mellemtiden sikre, at:
Det fælles auditkoncept til brug for afgørelser afgivet indenfor bygge- og
anlægsområdet implementeres og får mulighed for at virke frem til at en ny
undersøgelse gennemføres.
At tilsynets forskellige faglige fora/tilsynsgrupper får mulighed for at
gennemføre drøftelser mv. med fokus på anvendelse af strakspåbud ved
betydelig og ikke betydelig fare.
Der udarbejdes konkrete eksempler med forskel på betydelig og ikke betydelig
fare i bilaget til G-207 og de forskellige tilsynsgrupper følger op på dette.