Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 414
Offentligt
1921171_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
Lønmodtagernes Garantifond
(overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for
konkurs m.v.)
§1
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved § 7
i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 31 i lov nr. 58 af 30.
januar 2018, foretages følgende ændring:
I
§ 8
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
Lønmodtageren kan overdrage krav, der omfattes af § 2, til Lønmodtagernes Garantifond, når et
sådant krav bestrides af arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning til, at der forud for de situationer,
der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4, har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller
når et krav bestrides af arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning til, at der forud for de situationer,
der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4, har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en privat erhverver,
såfremt den private erhververs eventuelle indfrielse af kravet er sikret gennem offentlig garanti.”
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§3
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0002.png
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0003.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Nærværende lovforslag, der giver lønmodtagere mulighed for at overdrage et krav til Lønmodtagernes
Garantifond i visse situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt der har fundet en virksomhedsoverdragelse
sted forud for en konkurs, udspringer af den politiske aftale om forebyggelse af konkurser af 5. oktober
2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti. Ifølge aftalen skulle der ses på mulighederne for, at Lønmodtagernes
Garantifond (LG) kan lægge ud for lønmodtagernes krav i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvem der i sidste
ende skal betale
–
hvis et krav fx bestrides af arbejdsgivers bo.
Den nævnte politiske aftale om forebyggelse af konkurser blev til på baggrund af et antal konkurser hos
private leverandører af hjemmehjælp, der har fundet sted i de senere år. I forbindelse med sådanne
konkurser er det af boet efter en privat leverandør blevet gjort gældende, at der har fundet en
virksomhedsoverdragelse sted til en kommune forud for konkursen, og at det derfor efter
virksomhedsoverdragelsesloven, er kommunen som erhverver, der hæfter for
lønmodtagertilgodehavender, der bestod på overdragelsestidspunktet. Fra kommunernes side er det blevet
afvist, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for konkursen, hvilket har betydet, at de
pågældende lønmodtagere hverken har kunnet få deres tilgodehavende dækket af LG eller kommunen, før
det ved domstolene afgøres, om der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for konkursen eller
ej.
2. Lovforslagets hovedpunkter
Formålet med lovforslaget er, at en lønmodtager kan overdrage sit krav til LG i de tilfælde, hvor et
lønmodtagerkrav bestrides af en arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning til, at der har fundet en
virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver forud for de situationer, der er beskrevet i lovens §
1, stk. 1, nr. 1-4. Det drejer sig om tilfælde, hvor arbejdsvier går konkurs, ved arbejdsgivers
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0004.png
rekonstruktionsbehandling, i visse tilfælde ved arbejdsgivers død samt i tilfælde, hvor virksomheden
ophører uden at arbejdsgiver kan betale kravet. Det betyder, at lønmodtagerne hurtigt kan få udbetalt
deres tilgodehavende i stedet for at skulle afvente en afklaring af, hvem der i sidste ende skal betale
tilgodehavendet.
Hvis det fastslås, at der ikke har fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for de i § 1, stk. 1, nr. 1-4,
angivne situationer, vil det være LG, som under alle omstændigheder skal betale
lønmodtagertilgodehavendet.
Hvis det derimod fastslås, at har fundet en virksomhedsoverdragelse som nævnt sted, er det den offentlige
erhverver, som skal udrede tilgodehavendet, og LG kan få dækket kravet, som LG har overtaget fra
lønmodtageren, af den offentlige erhverver.
2.1. Gældende ret
Efter lov om Lønmodtagernes Garantifond er der ikke mulighed for, at LG kan lægge ud for
lønmodtagertilgodehavender. Det fremgår af lovens § 8, at hvis lønmodtageren overdrager de i § 2 nævnte
krav, bortfalder adgangen til at opnå betaling fra fonden, medmindre overdragelsen sker til vedkommende
lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.
Efter gældende ret er det således allerede muligt for lønmodtagere at overdrage et krav, men dette vil dog
kun ske, hvis en organisation eller A-kasse som nævnt indvilliger heri.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåedes ordning
Med forslaget om, at lønmodtagere får mulighed for at overdrage et krav på løntilgodehavender m.v. til LG
i tilfælde, hvor et lønmodtagerkrav bestrides af en arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning til, at der
har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver forud for de situationer, der er
beskrevet i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, sikres lønmodtagere på den ene side adgang til at få et tilgodehavende
udbetalt hurtigt, mens det på den anden side sikres, at LG ikke kommer til at hæfte for beløb, som LG ikke i
øvrigt skulle have betalt. Bortset fra de administrative omkostninger, som lovændringen vil påføre LG, og
som vurderes at være beskedne, vil bidragene til LG, som betales af private arbejdsgivere, ikke blive
forhøjet som følge af nærværende lovforslag. Dette er baggrunden for, at muligheden for at overdrage et
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0005.png
krav til LG alene foreslås indført i situationer, hvor kravet bestrides med virksomhedsoverdragelse som
begrundelse, og hvor det offentlige er garantistiller eller hævdes at være erhverver. En bredere adgang til
overdragelse af lønmodtagerkrav til LG ville indebære risiko for, at LG kunne komme til at hæfte for beløb,
som LG ikke i øvrigt skulle have betalt, hvilket ville kunne medføre forhøjelse af arbejdsgivernes bidrag.
At der er tale om en snæver, målrettet bestemmelse indebærer, at der ikke ses at være grundlag for at
ændre den gældende § 8, idet der fortsat vil kunne være situationer, hvor det er hensigtsmæssigt, at en
lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse har mulighed for
at overtage et lønmodtagerkrav. Det er sandsynligt, at lønmodtagerne vil ønske at overdrage et krav til LG i
de beskrevne tilfælde, hvor der hævdes at være sket virksomhedsoverdragelse, men ellers vil den ændring,
der foreslås, ikke påvirke anvendelsen af den gældende § 8 eller de øvrige bestemmelser i LG-loven.
Det krav, der kan overdrages til LG, svarer til, hvad LG skulle dække, hvis der ikke havde været tvivl om,
hvorvidt der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted eller ej. Det indebærer, at LG skal foretage en
sædvanlig prøvelse, kan stille krav om samme dokumentation og udbetaler forfaldne krav på samme måde
til lønmodtager, som i andre tilfælde, hvor LG dækker lønmodtagertilgodehavender i forbindelse med fx en
konkurs.
2.3. Forholdet til anden lovgivning
Lovforslaget ændrer ikke på forholdet til anden lovgivning.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ingen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Vedtagelse af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet generelt. Beskæftigelsesministeriet har bedt Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der står
for administrationen af LG, om at vurdere de administrative omkostninger for ATP som følge af den
foreslåede lovændring. ATP anfører, at
de
estimerede administrative konsekvenser for ATP, der er angivet i
det følgende, er baseret på en række centrale forudsætninger for opgavevaretagelsen.
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0006.png
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2019. Da det er hensigten, at lønmodtagere fra
konkurser før den 1. januar 2019, som ikke allerede har fået dækket deres tilgodehavender (og som i øvrigt
opfylder betingelserne) også vil kunne overdrage deres krav til LG, har ATP i estimatet for udgifter i 2019
lagt til grund, at der
–
udover de forventede løbende sager årligt - kan være op til 350 lønmodtagere fra
konkurser før d. 1. januar 2019, som vil overdrage deres krav til LG. Hvis lønmodtagerne allerede har fået
dækket deres krav andetsteds, vil denne udgift bortfalde.
ATP har på den baggrund udarbejdet et estimat for implementeringsomkostningerne forbundet med
ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. tabel 1. ATP bemærker, at estimaterne er forbundet
med usikkerhed.
Det skønnes, at implementeringsomkostningerne samlet beløber sig til ca. 0,6-0,8 mio. kr. ekskl. moms.
Implementeringsomkostningerne er fordelt på 2018 og 2019, således at interne instrukser, breve mv.
tilrettes inden lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2019. En del af udgifterne til systemudvikling vurderes at
skulle afholdes i 2019, idet det forventes, at muligheden for systemmæssig opkrævning fra erhverver efter
en afsluttet retssag, først implementeres endeligt i 2019.
Tabel 1: Oversigt over estimerede udviklingsomkostninger som følge af forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes
Garantifond
Implementeringsomkostninger, mio.kr. ekskl. moms,
PL 2018
Systemændringer, tilpasning af interne instrukser mv.,
interne omkostninger, ATP
2018
0,4-0,5
2019
0,2-0,3
Implementerings-
omkostninger i alt
0,6-0,8
ATP har endvidere udarbejdet et estimat for de løbende administrative omkostninger til håndtering af den
løbende drift forbundet med ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. tabel 2. ATP bemærker, at
estimaterne er forbundet med usikkerhed.
De løbende administrative omkostninger vedrører primært intern juridisk afklaring mhp. sagsanlæg mod
offentlig erhverver eller bo, samt advokatsalær for afklaring og førelse af sag i én instans. Derudover følger
de administrative omkostninger af ekstra udbetalinger til lønmodtagere samt efterfølgende opkrævning fra
erhverver i de sager, hvor det fastslås, at der har fundet virksomhedsoverdragelse sted.
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0007.png
Samlet set estimeres de løbende driftsomkostninger til 4,7-6 mio. kr. ekskl. moms. Heraf udgør udgifter til
administration omkring 0,7-0,8 mio. kr. ekskl. moms og direkte udgifter til ekstern advokatbistand ca. 4-5,2
mio. kr. ekskl. moms.
De sa
lede løbe de o kost i ger i det første år vurderes at være e s ule lavere. Bereg i ge af ATP’s
omkostninger er baseret på, at forløbet med afklaring om eventuel virksomhedsoverdragelse og retssag
tager ca. 2 år. Omkostningerne det første år efter forslagets ikrafttrædelse vil derfor være lavere end de
efterfølgende år.
Omkostningerne for 2019 er desuden baseret på, at LG, udover at afholde udgifter for nye sager med
potentiel virksomhedsoverdragelse i 2019, også vil skulle afholde udgifter til udlæg og opkrævning fra
erhverver i ko kurser fra før de
. ja uar
9. ATP’s i ter e driftso kost i ger forve tes derfor at være
højere i 2019 end i de efterfølgende år.
Tabel 2: Oversigt over driftsomkostninger 2019 og fremefter, som følge af forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes
Garantifond
Driftsomkostninger, mio. kr. ekskl. moms, PL 2018
ATP kundedrift, IT-drift og juridisk sagsbehandling
Eksternt advokatsalær
Driftsomkostninger i alt
2019
0,9-1
1,4-1,8
2,3-2,8
2020
0,7-0,8
4-5,2
4,7-6
2021 og fremefter
0,7-0,8
4-5,2
4,7-6
Endelig bemærker ATP, at LG som følge af lovforslaget skal lægge ud for lønmodtagernes krav i flere sager.
Dette har ko sekve ser for LG’s likviditet. Der skal tages højde for dette ved fastsættelse af LG’s
bidrag fra
2019 og frem.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0008.png
Lovforslaget har ikke konsekvenser i forhold til EU-retten. Insolvensdirektivet (Direktiv 2008/94/EF) er ikke
til hinder for, at der i medlemsstaterne indføres bestemmelser, som er mere gunstige for arbejdstagerne, jf.
direktivets artikel 11.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2018 til den 27. august 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF,
Akademikerne, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Derudover har forslaget været sendt i høring hos Advokatrådet,
Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og
Handelsretten samt ATP.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Hvis ja, angiv omfang
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter
Hvis ja, Angiv omfang
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Ingen
Begrænsede, jf. det ovenfor
gengivne estimat fra ATP.
Begrænsede, jf. det ovenfor
gengivne estimat fra ATP.
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0009.png
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.
Er i strid med de fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej X
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0010.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af § 8 i den gældende lov, at adgangen til at opnår betaling fra LG bortfalder, medmindre
lønmodtagerkrav overdrages til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til
vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse. Lønmodtagere har således ikke mulighed for at få
deres tilgodehavende hurtigt, hvis nævnte organisationer eller arbejdsløshedskasse ikke overtager de
pågældende krav.
Det foreslås, at lønmodtagere får mulighed for at overdrage et krav på løntilgodehavender mv., jf. lovens §
2, til Lønmodtagernes Garantifond (LG), når et sådant krav bestrides af arbejdsgiver eller dennes bo under
henvisning til, at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4, har fundet en
virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller til en privat erhverver, der dækkes af en
offentlig garanti. Herved sikres det, at lønmodtagere i sådanne situationer ikke behøver at afvente en
afgørelse af, om der har fundet en virksomhedsoverdragelse som nævnt sted, men kan få dækning for krav,
som omfattes af § 2, hurtigt.
Henvisningen til krav, som omfattes af § 2, indebærer, at LG overtager krav, som man i henhold til § 2
umiddelbart skulle dække, hvis kravet ikke blev bestridt af arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning
til, at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4, har fundet en virksomhedsoverdragelse
som beskrevet sted. Krav, som ikke omfattes af § 2, hvilket fx kan være krav, som bestrides af arbejdsgiver
eller dennes bo under henvisning til, at lønmodtageren er nærtstående, omfattes derimod ikke af den
foreslåede bestemmelse, da bestemmelsen skal anvendes uden risiko for, at LG lider tab som følge af
overtagelsen af et lønmodtagerkrav. Lønmodtagernes overdragelse af krav til LG er således betinget af, at
der enten er tale om et krav, som LG under alle omstændigheder skulle dække, eller et krav, som LG uden
videre kan få dækket af en offentlig erhverver eller garantistiller, hvis det fastslås, at der har fundet en
virksomhedsoverdragelse sted forud for en situation, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4. Lønmodtagerkrav
skal ikke overtages af LG, hvis der kan være tale om virksomhedsoverdragelse til en privat erhverver, og
hvis der ikke er en offentlig garanti for kravet, som LG umiddelbart kan anvende til at få kravet dækket af
offentlige midler.
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 414: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, fra beskæftigelsesministeren
1921171_0011.png
Hvis LG afviser at overtage et krav under henvisning til, at kravet fx ikke omfattes af lovens § 2 eller at en
eventuel offentlig garanti ikke giver fuld og umiddelbar sikkerhed for kravet, kan lønmodtageren søge
kravet fastslået ved domstolene, jf. også lovens § 6.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Dette indebærer, at lønmodtagere fra den 1. januar
2019 vil kunne overdrage krav til LG, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Lønmodtagere, som har
krav fra konkurser før den 1. januar 2019, som ikke allerede har fået dækket deres tilgodehavender og som i
øvrigt opfylder betingelserne, vil også kunne overdrage deres krav til LG.
Krav, der er opstået inden den 1.
januar 2019, og som lønmodtagere har ved lovens ikrafttræden, vil kunne overdrages til LG, mens krav,
som i medfør af den gældende lovs § 8 er overdraget af lønmodtageren til vedkommende lønmodtager-
eller arbejdsgiverorganisation eller vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse forud for den 1.
januar 2019, derimod ikke berøres af den her foreslåede lovændring, da kravet allerede er overdraget af
lønmodtager.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
11