BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 413: Lovudkast: Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 413
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold

(Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)

§1

I lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold

foretages følgende ændringer:

§ 4

affattes således:

”§

Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale, at arbejdsgiveren ved lønmodtagers fratræden kan

tilbagekøbe aktier eller anparter, der er erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af § 1, til

markedspris.”

§ 5

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 413: Lovudkast: Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Nærværende lovforslag, der vedrører ophævelse af begrænsninger i aftalefriheden i relation til udformning

af aktieoptionsprogrammer mv., udgør en udmøntning af et af initiativerne i den politiske aftale af 12.

november 2017 om erhverv- og iværksætterinitiativer, der blev indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det fremgår af pkt. 1.4. i

aftalen,

at der ”etableres aftalefrihed til at i dgå såkaldte ”vesti g-aftaler” i

optje t, bortfalder, år e

tilbagekøb af aktier

til

edarbejderaktieprogrammer,

herunder at det bliver muligt at aftale, at medarbejderaktier, som på fratrædelsestidspunktet endnu ikke er

edarbejder opsiges”, og at der ”etableres aftalefrihed til at i dgå aftale o

arkedspris ved fratrædelse”.

Baggrunden for det beskrevne initiativ i den politiske aftale af 12. november 2017 er en anbefaling fra det i

regi af Erhvervsministeriet etablerede iværksætterpanel, der i relation til brug af optioner og warrants har

peget på behovet for øget aftalefrihed og klarhed. Panelet har vurderet, at en højere grad af fleksibilitet i

forbindelse med udformningen af aktieoptionsordninger og en forenkling af reglerne vil kunne understøtte

anvendelsen af sådanne ordninger til gavn for såvel medarbejdere som virksomheder. Ikke mindst i forhold

til virksomheder, der er nyetablerede og i en vækstfase, er muligheden for at indgå aftaler og etablere

ordninger, der giver en lønmodtager ret til som led i ansættelsesforholdet at købe aktier eller anparter eller

tegne nyudstedte aktier eller anparter på et senere tidspunkt, attraktiv.

2. lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget fjerner de begrænsninger i aftalefriheden, som findes i lov om brug af køberet eller tegningsret

til aktier m.v. i ansættelsesforhold §§ 4 og 5, jf. det ovenfor anførte om den politiske aftale af 12. november

2017. Derfor foreslås det, at en bestemmelse om, at et tilbagekøb af aktier eller anparter til markedspris

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 413: Lovudkast: Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven, fra beskæftigelsesministeren

kan aftales, indsat i § 4 i stedet for den gældende bestemmelse, som blandt andet deklaratorisk regulerer

retsstillingen ved ansættelsens ophør på grund af lønmodtagers opsigelse. Mens den gældende § 4 således

kan fraviges ved aftale, er den gældende § 5 præceptiv, og kan således ikke fraviges ved aftale til ugunst for

lønmodtager. Bestemmelsen, der blandt andet regulerer retsstillingen ved ansættelsens ophør på grund af

arbejdsgivers opsigelse, foreslås ophævet.

2.1. Gældende ret

Lov om brug af køberet og tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (aktieoptionsloven) regulerer

adgangen til at etablere ordninger i ansættelsesforhold, hvorefter lønmodtagere får adgang til på et senere

tidspunkt at erhverve eller få tildelt aktier eller anparter. Loven omfatter ikke ordninger, hvor lønmodtager

umiddelbart tildeles eller erhverver aktier eller anparter uden at skulle afvente en modningsperiode. Loven

er fra 2004 og er ikke ændret siden.

Lovens §§ 4 og 5 fastlægger, hvordan retsstillingen er med hensyn til uudnyttede tildelte købe- eller

tegningsrettigheder til aktie eller anparter ved ansættelsesforholdets ophør. Hovedprincippet er, at

sådanne rettigheder bevares, hvis ophøret skyldes opsigelse fra arbejdsgiverside, mens de fortabes, hvis

lønmodtageren selv siger op. Dette hovedprincip kan ikke fraviges til skade for lønmodtageren, jf. § 8, stk.

1, mens der godt kan aftales vilkår, som er mere gunstige for lønmodtageren, jf. § 8, stk. 2. Hvis ophøret af

ansættelsen skyldes arbejdsgivers opsigelse, bevarer lønmodtageren endvidere i medfør af den gældende §

5, stk. 1, 2. pkt., ret til en i forhold til lønmodtagerens ansættelsestid i regnskabsåret forholdsmæssig andel

af de tildelinger, som lønmodtageren ville have haft ret til i henhold til aftale eller sædvane, hvis

lønmodtageren havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet.

Da loven ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. § 8, stk. 1, vil det heller ikke være i

overensstemmelse med loven at aftale, at fx aktier eller anparter tilbagekøbes af arbejdsgiveren ved

lønmodtagerens fratræden, da en sådan klausul i en optionsordning kan være til ugunst for lønmodtageren.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 12. november 2017 at give mulighed for at

medarbejderaktieprogrammer kan etableres uden de begrænsninger, der gælder i dag ved at ændre

affattelsen af lovens § 4 og ophæve § 5. Herved opnås det, som er tilsigtet med den politiske aftales pkt.

1.4., idet restriktionerne omkring, hvad der kan aftales om retsstillingen i relation til købe- og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 413: Lovudkast: Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven, fra beskæftigelsesministeren

tegningsrettigheder til aktier mv. ved ophør af ansættelsesforholdet, afskaffes, og det fastsættes, at der

kan indgås aftaler om, at arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier til markedspris ved fratræden.

De foreslåede ændringer har ikke betydning for lovens øvrige bestemmelser. Lovens § 3 om pligten til at

oplyse overfor lønmodtageren berøres eksempelvis ikke, og lovens § 8 om, at loven alene kan fraviges til

gunst for lønmodtageren, er fortsat gældende. Dette betyder blandt andet, at det ikke med vedtagelsen af

de foreslåede ændringer bliver muligt at indgå aftale eller etablere ordninger, hvorefter arbejdsgiveren kan

tilbagekøbe aktier under markedsprisen ved fratræden. Det vil ligeledes heller ikke være muligt på forhånd

i en ordning eller aftale omfattet af § 1 bindende at fastsætte et bestemt kronebeløb, som arbejdsgiver kan

tilbagekøbe aktier for, hvorimod der godt vil kunne indgås aftale om en højere pris end markedsprisen. Det

kan f.eks. være det dobbelte af markedsprisen ved tilbagekøb ved lønmodtagerens fratræden. At der skal

være tale om tilbagekøb indebærer, at lønmodtagerens ret med hensyn til de pågældende aktier eller

anparter skal udspringe af en ordning eller aftale omfattet af lovens § 1, idet det ikke med nærværende

lovforslag er hensigten at regulere forhold ud over ordninger og aftaler, der er beskrevet i lovens § 1.

I forhold til forslaget om, at det skal være muligt at aftale tilbagekøb af aktier og anparter til markedspris i

en ordning eller aftale omfattet af § 1, bemærkes i øvrigt, at tilbagekøb i overensstemmelse med en sådan

aftale forudsætter, at der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller

anparter på tilbagekøbstidspunktet. Dette grundlag vil eventuelt kunne fastlægges i forbindelse med, at der

indgås aftale om tilbagekøb til markedspris ved fratræden. Er der derimod tale om aktier eller anparter, der

i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til

markedspris ikke kunne effektueres. I en sådan ordning vil et eventuelt tilbagekøb i forbindelse med en

fratræden kunne ske i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i

aftaleloven og udviklet i retspraksis.

Begge ændringer

–

nyaffattelsen af § 4 og ophævelsen af § 5

–

udgør en styrkelse af aftalefriheden, så

rammerne for udformning af ordninger og aftaler om købe- eller tegningsret til aktier m.v. udvides. Det vil

fortsat være muligt at indgå aftaler eller etablere ordninger under samme betingelser som efter den

gældende lov, og aftaler eller ordninger, der er indgået eller etableret under den gældende lov, vil fortsat

være gældende, indtil de eventuelt ændres.

2.3. Forholdet til anden lovgivning

Lovforslaget ændrer ikke på forholdet til anden lovgivning, da de foreslåede ændringer ikke påvirker lovens

anvendelsesområde. Loven regulerer således ikke forhold vedrørende aktier eller anparter, som en

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 413: Lovudkast: Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven, fra beskæftigelsesministeren

lønmodtager har fået ejendomsretten over, men det fremgår af den foreslåede § 4, at der mellem

lønmodtager og arbejdsgiver kan indgås aftale om tilbagekøb til markedspris af aktier eller anparter, der er

erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af § 1.

3. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

Vedtagelse af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige.

4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ingen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Vedtagelse af lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Konsekvenserne afhænger af, i hvilket omfang og på hvilken måde den udvidede aftalefrihed

udmøntes i en optionsordning, der indgås aftale om mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2018 til den 27. august 2018 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer: KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF,

Akademikerne, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 413: Lovudkast: Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven, fra beskæftigelsesministeren

Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Derudover har forslaget været sendt i høring hos Advokatrådet,

Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Østre Landsret, Vestre Landsret samt Sø- og

Handelsretten.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

mindreudgifter

Hvis ja, angiv omfang

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser /

merudgifter

Hvis ja, Angiv omfang

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Begrænsede

Ingen

Begrænsede

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej X

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 413: Lovudkast: Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af aktieoptionslovens § 4, stk. 1, at retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder til

aktier eller anparter bortfalder, hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af lønmodtagers opsigelse, og

hvis andet ikke er aftalt. Af § 4, stk. 2 og 3 følger, at hvis ansættelsesforholdet hæves af lønmodtager på

grund af grov misligholdelse af ansættelsesforholdet fra arbejdsgiverside eller hvis lønmodtager fratræder

pligtmæssigt som følge af en aldersgrænse eller kan oppebære folkepension eller alderspension bevares

retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder dog.

Det foreslås, at det i lovens § 4 fastsættes, at en lønmodtager og dennes arbejdsgiver kan aftale, at

arbejdsgiveren ved lønmodtagers fratræden kan tilbagekøbe aktier eller anparter, der er erhvervet i

henhold til en ordning eller aftale omfattet af § 1, til markedspris.

Hermed tilvejebringes der mulighed for at indgå aftale om tilbagekøb i forbindelse med etableringen af en

optionsordning. Bestemmelsen kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. § 8, stk. 1, og der vil

derfor ikke kunne etableres ordninger som nævnt i § 1, hvorefter tilbagekøb i forbindelse med en

fratræden kan ske til mindre end markedsprisen.

En tilbagekøbsklausul som anført forudsætter, at markedsprisen kan fastlægges på tilbagekøbstidspunktet,

og er således alene anvendelig i relation til aktier eller anparter, som er eller vil blive omsættelige. Der vil i

forbindelse med indgåelse af aftale indeholdende en sådan klausul kunne fastlægges kriterier for, hvordan

markedsprisen fastsættes. Aktier eller anparter, som i henhold til en ordning eller aftale som nævnt i § 1

ikke er omsættelige, vil ikke kunne tilbagekøbes efter en klausul, som efter den foreslåede bestemmelse vil

kunne indgå i en optionsordning, og med den foreslåede bestemmelse ændres der ikke på de

aftalemæssige rammer for et eventuelt tilbagekøb af aktier eller anparter, som ikke er omsættelige på

fratrædelsestidspunktet.

Med den foreslåede bestemmelse ændres der heller ikke på ordninger, som er etableret inden ikrafttræden

af dette lovforslag. Sådanne ordninger vil fortsætte, indtil de eventuelt ændres. Også efter ikrafttræden af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 413: Lovudkast: Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven, fra beskæftigelsesministeren

dette lovforslag vil der kunne etableres ordninger med samme indhold som hidtil, idet adgangen til at

indføre en tilbagekøbsklausul som beskrevet i en ordning alene udgør en udvidelse aftalefriheden.

Til nr. 2

Den gældende § 5 i aktieoptionsloven regulerer, hvad der gælder med hensyn til uudnyttede tildelte købe-

eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter, hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af

arbejdsgivers opsigelse samt ved berettiget bortvisning.

Efter de gældende regler sondres der mellem situationer, hvor et ansættelsesforhold ophører på grund af

lønmodtagerens opsigelse, og ophør af ansættelsesforholdet af andre årsager, og det er f.eks. ikke muligt at

aftale, at lønmodtager fortaber retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller

anparter, hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af arbejdsgiverens opsigelse, jf. lovens § 5, stk. 1, og

§ 8, stk. 1. Med den foreslåede ophævelse af § 5 bliver dette muligt, idet der dog intet er til hinder for, at

der fortsat etableres ordninger eller indgås aftaler i overensstemmelse med den gældende § 5.

Det foreslås, at den gældende § 5 ophæves. Herved

–

samt ved den foreslåede ændring af § 4

–

etableres

der aftalefrihed til at regulere, hvad der gælder med hensyn til uudnyttede tildelte købe- eller

tegningsrettigheder til aktier eller anparter i forbindelse med ophør af ansættelsesforholdet, i en ordning

omfattet af § 1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Loven finder anvendelse for ordninger, der

etableres efter lovens ikrafttræden.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Den gældende lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.