Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
3. juli 2018
Ændring af lov om aktieoptionsloven
CVR 10172748
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg fremsender hermed til jeres orientering udkast til lovforslag om ændring af ak-
tieoptionsloven, som netop er sendt i ekstern høring.
Vedlagte udkast til lovforslag er udformet i overensstemmelse med den politiske
aftale om erhverv- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017 pkt. 1.4.
Forslaget går således ud på, at begrænsningerne i forhold til, hvad der er muligt at
aftale om optioner i forbindelse med lønmodtagers fratræden, ophæves, og at det
som led i en optionsordning kan aftales, at aktier kan tilbagekøbes til markedspris.
Konkret sker dette ved, at den gældende § 4 i loven erstattes med en bestemmelse
om, at der kan indgås aftale om tilbagekøb til markedspris, og at den gældende lovs
§ 5 ophæves.
Det bemærkes, at en aftale om arbejdsgivers tilbagekøb til markedspris må forud-
sætte, at aktierne faktisk er på markedet
–
er omsættelige
–
da det ellers ikke giver
mening at operere med en markedspris. Dette fremgår af lovbemærkningerne.
Udkastet til lovforslag har været drøftet med Erhvervsministeriet, som har stået for
forarbejdet vedrørende den politiske aftale af 12. november 2017.
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da der alene er tale om
en udvidelse af aftalefriheden.
Lovforslaget forventes fremsat i åbningsugen (oktober I 2018) med henblik på
ikrafttræden den 1. januar 2019.
J.nr.
2018 - 4014
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen