BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 412: Orientering om status på efterregulering af pension efter kalenderårsmodellen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 412
Offentligt

NOTAT

Juni 2018

J. Nr. 18/02181

Nærmere om problemstillingen vedrørende

efterregulering af social pension

SYD/STS

Problemstilling

Kalenderårsmodellen indebærer at, der sker en efterregulering af social pension,

dvs. at der foretages en endelig beregning af ydelsens størrelse, når den skattemæs-

sige årsopgørelse foreligger. Det betyder også, at der skal ske henholdsvis tilbage-

betaling eller efterbetaling af ydelsen, hvis den faktiske indkomst viser sig at være

henholdsvis højere eller lavere end forudsat ved udbetalingen i løbet af året.

Den utilsigtede efterregulering af pension kan opstå i pensionssager, hvor der op-

træder et såkaldt periodeskift

–

hvorved der opstår en ny opgørelsesperiode for

beregning af pension. Problemstillingen gør sig kun gældende i sager om efterregu-

lering af pension

–

og altså ikke i sager om efterregulering af boligstøtte. Efterregu-

leringsmetoden har kun konsekvenser i disse pensionssager ift. tilbagebeta-

ling/efterbetaling, såfremt indkomsten er meget ujævnt fordelt over året. Det vurde-

res på nuværende tidspunkt, at der er tale om ca. 5.400 sager om året (ud af ca. 1,4

mio. pensionister).

Sagerne handler om, at der i løbet af året er sket nogle konkrete ændringer i pensi-

onistens forhold, fx at pensionisten bliver samlevende i løbet af året, eller pensioni-

stens ægtefælle overgår til pension i løbet af året.

Ændringen i pensionistens forhold betyder, at pensionen skal omregnes i løbet af

året, og året skal periodeopdeles ved efterreguleringen.

I den første del af året (før omregningstidspunktet) er de løbende pensionsudbeta-

linger beregnet ud fra den forventede årsindkomst, som fremgår af forskudsopgø-

relsen. I den sidste del af året (efter omregningstidspunktet) er de løbende pensi-

onsudbetalinger beregnet ud fra den indkomst, pensionisten forventes at have re-

sten af året, dvs. en periodeopdelt beregning, som kun vedrører en del af året. Når

året er omme, og årsopgørelsen foreligger, skal der ske efterregulering af pensio-

nen.

Spørgsmålet i sagerne handler om, hvordan efterreguleringen af pensionen skal ske

for den første periode, dvs. hvordan pensionen skal beregnes for perioden før om-

regningstidspunktet. Det samme spørgsmål opstår i sager, hvor pensionen er ophørt

i løbet af året, fx som følge af fængselsophold eller opsat pension.

Formålet med efterreguleringen er, at for meget pension kan kræves tilbagebetalt,

og for lidt pension kan efterbetales, hvis det viser sig, at pensionen i løbet af året

har været beregnet på enten et for lavt eller for højt indkomstgrundlag i forhold til

den faktiske indkomst i perioden ifølge årsopgørelsen eller e-Indkomst.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 412: Orientering om status på efterregulering af pension efter kalenderårsmodellen, fra beskæftigelsesministeren

Det er ikke hensigten med kalenderårsmodellen, at der ved efterreguleringen skal

opstå tilbagebetalingskrav og efterbetalingskrav af andre årsager end spørgsmål om

indkomstgrundlaget.

Udbetaling Danmark har imidlertid indrettet sin praksis på en måde, så der kan

opstå tilbagebetalingskrav og efterbetalingskrav ved efterreguleringen, fordi der

laves en periodeopdelt beregning ved efterreguleringen for perioden før omregning.

Den periodeopdelte beregning adskiller sig fra den måde de løbende pensionsudbe-

talinger for den samme periode blev beregnet på, da de løbende udbetalinger skete

ud fra en årsberegning.

Det indebærer bl.a., at Udbetaling Danmark efter det oplyste ikke kan indfri for-

ventningerne om effektivitet og digitaliseringsklar lovgivning, ligesom der i efter-

reguleringen for 2015 og 2016 kan være sket en utilsigtet efterregulering af folke-

pensionen for visse pensionister.