Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 412
Offentligt
1920579_0001.png
NOTAT
Kalenderårsmodellen
Juni 2018
J.nr. 2018-1777
Center for Arbejdsliv (I)
KVK
Udbetaling Danmark overtog myndighedsansvaret for social pension (dvs.
folke-
pension
og
førtidspension)
og
boligstøtte
fra kommunerne i perioden fra 1. oktober
2012 til 1. marts 2013. I juni 2013 fik Udbetaling Danmark overført Pensionssty-
relsens opgaver, herunder ansvaret for sager om social pension til personer med
bopæl i udlandet. Et af målene med at samle sagsbehandlingen i én forvaltningsen-
hed var at opnå ensartethed i sagsbehandlingen til gavn for borgerne.
Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse af indkomstregisteret ved indtægts-
regulering af social pension og boligstøtte m.v. blev der indført nye regler om Ud-
betaling Danmarks beregning af social pension og boligstøtte.
Lovforslaget blev fremsat af SR-regeringen og vedtaget af alle partier i Folketinget
i 2014. Reglerne for social pension fik virkning fra 2015, mens reglerne for bolig-
støtte fik virkning fra 2016.
Lovforslagets hovedformål er at effektivisere og forenkle ydelsesadministrationen,
at forbedre mulighederne for digital selvbetjening og at muliggøre en mere præcis
og korrekt indtægtsregulering af social pension og boligstøtte.
De regler for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte, som var gældende
før kalenderårsmodellens indførelse, indebar, at administrationen var afhængig af
oplysninger, som ydelsesmodtageren selv afgav om sin forventede indkomst. End-
videre indebar reglerne, at det ofte var nødvendigt, at Udbetaling Danmark udøve-
de et konkret skøn ved opgørelsen af indkomsten, som dermed fik indflydelse på
beregningen og størrelsen af ydelsen, fx når pensionistens økonomiske forhold
ændrede sig, og seneste årsopgørelse derfor ikke længere var udtryk for pensioni-
stens forventede fremtidige indtægt.
Disse forhold medførte en uhensigtsmæssig administrativ byrde for borgerne, som
skulle finde og medsende dokumentation for indkomstforhold, som i de fleste si-
tuationer er
tilgængelige i SKAT’s registre. Endvidere
udgjorde skønsbaserede
regler for opgørelsen af indkomst en barriere for yderligere digitalisering og auto-
matisering og medførte en risiko for forskelsbehandling af modtagere med ensarte-
de økonomiske forhold.
På den baggrund bestod lovforslaget om kalenderårsmodellen i at tilpasse reglerne
for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte, således at man kunne an-
vende indkomstoplysninger fra SKAT’s registre direkte i forbindelse med ind-
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 412: Orientering om status på efterregulering af pension efter kalenderårsmodellen, fra beskæftigelsesministeren
tægtsreguleringen af ydelserne uden at ændre de grundlæggende betingelser for
retten til og principperne for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte.
De væsentligste regeltilpasninger var følgende:
Regler, der medførte skøn over indkomsten, blev objektiveret. Dette indebar
især, at der blev etableret en entydig sammenhæng mellem indkomstperioden
og ydelsesperioden.
Reglerne blev fastsat på en måde, så oplysninger om indkomst fremover som
altovervejende udgangspunkt indhentes automatisk fra indkomstregisteret og
andre skatteregistre, hvorved borgerens oplysningspligt om indkomstforhold re-
duceres i væsentligt omgang.
Der blev indført symmetriske regler for omregning som følge af indkomstæn-
dringer, dvs. at ydelsen bliver henholdsvis forhøjet eller nedsat, når modtage-
rens indkomst henholdsvis falder eller stiger.
Der blev også indført symmetrisk efterregulering, dvs. at der foretages en ende-
lig beregning af ydelsens størrelse, når den skattemæssige årsopgørelse forelig-
ger. At efterregulering er symmetrisk betyder, at der skal ske henholdsvis tilba-
gebetaling eller efterbetaling af ydelsen, hvis den faktiske indkomst viser sig at
være henholdsvis højere eller lavere end forudsat ved udbetalingen i løbet af
året.
2