BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 409
Offentligt

Juni 2018

Regler for

virksomheder,

der udfører

arbejde i

Danmark

Udenlandske virksomheder og udstationerede, som udfører

arbejde i Danmark, skal kende og overholde reglerne på

det danske arbejdsmarked.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Her kan du læse om danske arbejds-

vilkår, om RUT, krav til sikkerhed og

skatteregler. Du kan læse mere på

hjemmesiden WorkplaceDenmark.dk

Regler og rettigheder ved arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Arbejdsvilkår i Danmark

Retten til at være i fagforening

Løn

Arbejdstid

Ferieregler

Forbud mod forskelsbehandling

Ligestilling og ligeløn

Moms og skat

De danske arbejdsmiljøregler

Arbejdstilsynet

Krav til samarbejde om arbejdsmiljø

Skiftende arbejdssteder

Arbejdspladsvurdering

Arbejdsskader

Længerevarende arbejde i Danmark

Oversigt over forsikringsselskaber i Danmark

Anmeldelse af arbejdsskader

Sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen

Gode råd til sikkerhed på byggepladsen

Håndbog om arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Registret for Uden-

landske Tjenesteydere

Du skal som udenlandsk arbejdsgiver,

der midlertidigt leverer tjenesteydelser

i Danmark, anmelde din virksomhed

i Registret for Udenlandske Tjeneste-

ydere (RUT). Det gælder også selv-

stændige uden ansatte.

Virksomheden kan få en bøde på

10.000 kroner, hvis den ikke er

anmeldt til RUT.

Hvis virksomheden ikke anmelder sig

til RUT, efter at have fået et påbud af

Arbejdstilsynet om straks at overholde

anmeldepligten, kan virksomheden

blive mødt med daglige tvangsbøder,

ind til anmeldelsen sker.

Du skal anmelde din virksomhed elek-

tronisk i RUT via hjemmesiden virk.dk.

Det skal ske senest samtidig med, at

virksomheden begynder på arbejdet

i Danmark. Når virksomheden er an-

meldt, modtager du en kvittering, som

indeholder et RUT-nummer, der skal

bruges ved kontakt med de danske

myndigheder.

Hvis din virksomhed udfører arbejde

inden for bygge og anlæg, landbrug,

skovbrug, gartneri, havearbejde eller

rengøring, skal virksomheden kunne

dokumentere over for hvervgiver, at

den er anmeldt til RUT. Dokumentatio-

nen kan være den kvittering, virksom-

heden modtog ved anmeldelse i RUT.

Hvervgiveren er den person eller det

firma, som din virksomhed udfører en

arbejdsopgave for.

Hvis der er ændringer i forhold til

det, du har anmeldt til RUT, skal du

sørge for, at anmeldelsen bliver rettet

senest første hverdag efter, at ændrin-

gen er trådt i kraft.

Du kan anmelde din virksomhed i

RUT via hjemmesiden virk.dk/rut.

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsvilkår

i Danmark

På det danske arbejdsmarked er løn og arbejdsvilkår hovedsageligt reguleret i

kollektive overenskomster eller i individuelle ansættelsesaftaler mellem arbejds-

giver og ansatte. En kollektiv overenskomst er en aftale om de arbejdsvilkår,

der skal gælde for ansatte i en virksomhed eller branche, og en kollektiv over-

enskomst handler blandt andet om regler om arbejdstid, løn og ferie.

Du kan få information om løn- og arbejdsvilkår inden for et bestemt overenskomst-

område ved at henvende dig til en arbejdsgiverorganisation eller en fagforening.

Der er intet krav om, at virksomheder, der udfører opgaver i Danmark, skal

indgå overenskomst. En fagforening kan dog rejse krav om, at en virksomhed

indgår en kollektiv overenskomst. Gør virksomheden ikke det, kan fagforenin-

gen iværksætte faglige kampskridt som fx strejke, blokade eller sympatikonflikt.

Virksomheder vil ofte blive kontaktet af danske fagforeninger, som ønsker at

indgå en aftale om en overenskomst for ansatte i Danmark. Virksomhederne

kan vælge selv at forhandle en kollektiv overenskomst med fagforeningen,

men det er også muligt at melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation, som

kan forhandle på virksomhedens vegne.

Retten til at være i fagforening

Alle lønmodtagere i Danmark har ret til at være medlem af en forening som

fx en fagforening. Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet beskytter

de ansattes foreningsfrihed ved at forbyde, at en arbejdsgiver kræver, at den

enkelte er – eller ikke er – medlem af en fagforening.

Løn

Der er ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Lønnen er typisk aftalt i kol-

lektive overenskomster for forskellige typer af arbejde. Hvis du som arbejds-

giver har indgået en overenskomst, er du forpligtet til at betale den aftalte

løn. Er der tvivl om løn, kan du henvende dig til arbejdsmarkedets parter, fx

Dansk Arbejdsgiverforening og/eller de faglige organisationer.

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Udstationerede lønmodtagere fra

EU- og EØS-lande, som ikke får den

aftalte løn, kan få hjælp fra Arbejds-

markedets Fond for Udstationerede,

hvis den enkelte lønmodtager er om-

fattet af en kollektiv overenskomst.

Fonden finansieres af bidrag fra

alle danske og udenlandske virk-

somheder, der beskæftiger ansatte

midlertidigt i Danmark. Bidraget fra

udenlandske virksomheder bliver

opkrævet på baggrund af arbejds-

giverens anmeldelse i Registret for

Udenlandske Tjenesteydere.

Du kan læse mere om fonden på

WorkplaceDenmark.dk.

Arbejdstid

Arbejdstiden i Danmark er som ho-

vedregel fastsat i en overenskomst,

og på langt de fleste områder er

den normale ugentlige arbejdstid

aftalt til 37 timer (fuldtid).

EU’s arbejdstidsdirektiv sætter for

ansatte over 18 år desuden følgen-

de rammer for arbejdstiden:

•

En daglig hvileperiode på mini-

mum 11 timer i træk.

•

En pause i løbet af en arbejds-

dag på mere end seks timer.

Længden på pausen afhænger

af pausens formål, fx om det er

pause til at spise.

•

Et fridøgn om ugen, som skal ligge

i forlængelse af en daglig hvilepe-

riode. Der må ikke være mere end

seks døgn mellem to fridøgn.

•

En ugentlig arbejdstid på maksi-

malt 48 timer i gennemsnit inkl.

overarbejde.

•

En natarbejder må ikke arbejde

mere end otte timer pr. døgn i

gennemsnit.

Hvis den ansatte står til rådighed

på arbejdsstedet, er der ikke tale

om hviletid (daglig hvileperiode).

Hvis den ansatte står til rådighed

uden for arbejdsstedet, fx i den

ansattes hjem, er der tale om hvile-

tid, når den ansatte ikke arbejder.

Reglerne kan i nogle tilfælde

fraviges ved kollektiv aftale.

Ferieregler

Udstationerede lønmodtagere i

Danmark er omfattet af ferieregler-

ne i deres hjemland, men når det

gælder feriens længde og betaling i

ferien, har den enkelte som mini-

mum de rettigheder, der følger af

den danske ferielov. Det betyder,

at de danske regler gælder, hvis

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

hjemlandets ferieregler er mindre gunstige end de danske. Hvis din virk-

somhed er omfattet af en dansk overenskomst, kan de ansatte have ret til

ferie udover det, der følger af ferieloven.

En lønmodtager har ret til 25 dages ferie om året efter de danske feriereg-

ler. Det gælder, uanset om den enkelte har optjent ret til betalt ferie. Det vil

sige, at lønmodtagere, der ikke har optjent ret til betalt ferie, stadig har ret

til at holde ferie uden betaling.

En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måned, løn-

modtageren er ansat i perioden fra 1. januar til 31. december (optjeningsåret).

Ferien afholdes i det efterfølgende ferieår, som strækker sig fra 1. maj til

30. april året efter.

Betalingen til lønmodtageren for de optjente feriedage kan enten være

lønmodtagerens sædvanlige løn eller feriepenge, som er 12,5 procent af

den ansattes løn i optjeningsåret.

Lønmodtagere har ret til tre ugers sammenhængende ferie (hovedferien).

Lønmodtagere har ret til at holde hovedferien i perioden fra 1. maj til 30. september.

Du fastsætter som arbejdsgiver, hvornår ferien skal holdes, men du skal så vidt

muligt efterkomme lønmodtagerens ønske. Hvis du bestemmer, hvornår ferien

skal holdes, skal du varsle hovedferien senest tre måneder før, ferien begyn-

der. Øvrig ferie skal du varsle senest en måned før, den enkelte ferie begynder.

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Forbud mod

forskelsbehandling

I Danmark gælder lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarke-

det. Reglerne beskytter ansatte mod

enhver form for forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet, der er begrundet i:

•

Race, hudfarve eller etnisk

oprindelse

•

Religion eller tro

•

Seksuel orientering

•

National eller social oprindelse

•

Politisk anskuelse

•

Alder

•

Handicap

Forbuddet mod forskelsbehandling

gælder både, når din virksomhed

ansætter, under ansættelsen, og

hvis du afskediger. Medarbejdere,

der mener, at de er blevet udsat

for ulovlig forskelsbehandling, kan

klage til Ligebehandlingsnævnet.

Ligestilling og ligeløn

Alle virksomheder i Danmark er

omfattet af de danske regler om

ligebehandling og ligeløn.

Loven om ligebehandling inde-

bærer, at mænd og kvinder skal

behandles lige i arbejdslivet. Det

betyder fx, at du som arbejdsgiver

ikke må foretrække det ene køn

frem for det andet, når en stilling

skal besættes. Du må heller ikke

forskelsbehandle ansatte på grund

af graviditet, barsel eller orlov.

Loven om ligeløn indebærer, at

mænd og kvinder skal have ligeløn

for lige arbejde. Det betyder, at

mænd og kvinder skal have den

samme løn, hvis de udfører den

samme type arbejde, eller hvis

arbejdet har samme værdi.

Medarbejdere, der mener, at de er

blevet forskelsbehandlet på grund

af deres køn, kan klage til Ligebe-

handlingsnævnet.

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Moms og skat

Virksomheder, der sælger varer eller tjenesteydelser i Danmark, skal beta-

le moms. Moms er en afgift på 25 procent, som bliver lagt oven i prisen

på de varer eller ydelser, virksomheden sælger.

Hvis du driver virksomhed i Danmark, skal du registreres for din aktivitet.

Hvis du sælger varer eller tjenesteydelser, skal du registreres for moms.

Du skal momsregistrere din virksomhed senest otte dage før, virksomhe-

den begynder at levere varer eller tjenesteydelser. Du kan momsregistrere

virksomheden i forbindelse med, at du anmelder virksomheden i Registret

for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT) på virk.dk.

Hvis en virksomhed, der er registreret i udlandet, sælger tjenesteydelser til

en virksomhed, der er registreret i Danmark, skal den som hovedregel ikke

opkræve dansk moms (omvendt betalingspligt).

Hvis du, i din dansk registrerede virksomhed, har ansatte (er arbejds-

giver), skal du registreres som arbejdsgiver. Hvis du har udenlandske

ansatte, skal du være opmærksom på, at de er omfattet af forskellige

skatteregler afhængigt af, hvor de kommer fra, og hvor længe de er i

Danmark. Det gælder også midlertidigt ansatte som fx håndværkere og

sæsonarbejdere.

Har du spørgsmål om de danske skatteregler, kan du læse mere på

skat.dk/udenlandsk-medarbejder

eller kontakte SKAT på telefon:

72 22 28 92

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

De danske

arbejdsmiljøregler

Alle virksomheder og ansatte i Dan-

mark er omfattet af de danske regler

om arbejdsmiljø.

Du har som arbejdsgiver ansvaret for,

at arbejdet planlægges, tilrettelægges

og udføres sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt. Du skal

blandt andet instruere de ansatte i,

hvordan arbejdet udføres sikkert, og

udlevere de nødvendige personlige

værnemidler. De ansatte skal følge

instruktionen og bruge de nødvendige

personlige værnemidler.

Du kan finde vejledninger om ar-

bejdsmiljøreglerne på Arbejdstilsynets

hjemmeside, at.dk.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er den danske myndig-

hed, der fører tilsyn med, at reglerne

bliver overholdt. Arbejdstilsynet vejle-

der også virksomhederne om arbejds-

miljøforhold. Hvis abejdsmiljøreglerne

overtrædes, kan det medføre straf.

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at

en virksomhed ikke lever op til lovens

krav, bliver virksomheden pålagt

at sikre, at loven bliver overholdt.

I nogle tilfælde kan Arbejdstilsynet

forbyde, at der arbejdes videre, indtil

arbejdsmiljøproblemet er løst, og

virksomheden kan få en bøde, hvis

de groft overtræder reglerne.

Arbejdstilsynet kontrollerer også, at

udenlandske virksomheder er korrekt

anmeldt i Registret for Udenlandske

Tjenesteydere (RUT).

Krav til samarbejde

om arbejdsmiljø

Du har som arbejdsgiver det over-

ordnede ansvar for, at arbejdet

udføres forsvarligt, men ledelse og

ansatte har pligt til at samarbejde om

arbejdsmiljøet.

Hvis virksomheden har ti eller

flere ansatte, er der krav om, at

samarbejdet om sikkerhed og sund-

hed i virksomheden skal foregå i en

arbejdsmiljøorganisation (AMO),

som både skal varetage de daglige

og overordnede opgaver med at sikre

et godt arbejdsmiljø og forebygge

arbejdsskader.

Nøglepersonerne i AMO er arbejds-

giveren, valgte arbejdsmiljørepræsen-

tanter og udpegede arbejdsledere.

Som arbejdsgiver skal du sørge for,

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

at arbejdsmiljørepræsentanter og

arbejdsledere i arbejdsmiljøorgani-

sationen har gennemført en dansk

arbejdsmiljøuddannelse på tre dage.

Det skal sikre, at de får en grundlæg-

gende viden om arbejdsmiljø.

Virksomheder med højst ni ansatte

skal systematisere samarbejdet om

sikkerhed og sundhed, men har ikke

pligt til at danne en arbejdsmiljøorga-

nisation. I det daglige foregår sam-

arbejdet ved løbende direkte kontakt

og dialog mellem arbejdsgiveren, de

ansatte og eventuelle arbejdsledere.

Én gang om året skal virksomheden

holde en arbejdsmiljødrøftelse, hvor

du sammen med dine ansatte skal

drøfte, hvordan det står til med ar-

bejdsmiljøet i virksomheden. Du skal

over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne

dokumentere, at den årlige arbejds-

miljødrøftelse har fundet sted.

Skiftende arbejdssteder

Der gælder særlige regler for midler-

tidige og skiftende arbejdssteder, fx

bygge- og anlægsarbejde. Samar-

bejdet om sikkerhed og sundhed skal

foregå i en arbejdsmiljøorganisation

(AMO), når en virksomhed har fem

eller flere ansatte, som er beskæftiget

på et midlertidigt arbejdssted, og

arbejdet strækker sig over mere end

14 dage.

På større byggepladser skal bygher-

ren koordinere arbejdsmiljøarbejdet

på byggepladsen og afholde sikker-

hedsmøder. Du skal som arbejdsgi-

ver sikre dig, at arbejdslederen og

virksomhedens AMO på byggeplad-

sen medvirker til et sikkert og sundt

arbejdsmiljø på byggepladsen og

deltager i bygherrens sikkerhedsmøder.

Arbejdspladsvurdering

Alle virksomheder med ansatte skal

udarbejde en skriftlig arbejdsplads-

vurdering (APV), og det er arbejdsgi-

verens ansvar, at den bliver lavet.

En APV er et redskab til at arbejde med

arbejdsmiljø, så virksomheden kommer

hele vejen rundt om de arbejdsmiljø-

mæssige udfordringer, der kan være.

Du kan læse mere om arbejdsmiljø-

reglerne på WorkplaceDenmark.dk.

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsskader

Midlertidigt arbejde

i Danmark

Alle virksomheder, som arbejder i

Danmark, skal som udgangspunkt

forsikre sine ansatte mod arbejdsskader.

For de virksomheder, der er registre-

ret i et EU/EØS-land eller Schweiz,

og hvor de ansatte er udstationeret

for en kortere periode (maksimalt 24

måneder), gælder der imidlertid en

undtagelse. I det tilfælde er de an-

satte omfattet af de regler, som måtte

gælde for arbejdsskadesikring i det

EU/EØS-land, hvor virksomheden er

registreret, og hvor de ansatte nor-

malt udfører arbejde. Derfor behøver

virksomheden ikke at forsikre de an-

satte mod arbejdsskader i Danmark.

Hvis virksomheden er registeret i

Israel, Kroatien, Montenegro, Marok-

ko, Pakistan, Quebec, Serbien eller

Tyrkiet, gælder der særlige regler

for, hvordan de ansatte skal sikres

mod arbejdsskader i Danmark. Reg-

lerne findes i konventioner om social

sikring, som Danmark har indgået

med de enkelte lande.

Man kan få oplyst, hvilke regler der

gælder, i det land, hvor den enkelte

virksomhed er registreret.

Virksomheder, der ikke er registeret i

et EU/EØS-land eller Schweiz eller i

lande, som Danmark har konvention

med, skal altid sikre de ansatte mod

arbejdsskader og erhvervssygdomme

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

i Danmark. Det gælder, uanset om

der er tale om midlertidigt eller læn-

gerevarende arbejde i Danmark.

Længerevarende arbejde

i Danmark

Ved længerevarende arbejde i

Danmark (over 24 måneder) skal de

ansatte sikres mod både erhvervs-

sygdomme og arbejdsulykker i

Danmark.

For at sikre de ansatte mod er-

hvervssygdomme, skal virksomheden

betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring. Bidraget afhænger

af, hvilken branche virksomheden

hører under, og antallet af ansatte i

virksomheden.

For at sikre de ansatte mod arbejds-

ulykker skal virksomheden tegne

en arbejdsskadeforsikring hos et

Oversigt over forsikrings-

selskaber i Danmark

Du kan se, hvilke forsikrings-

selskaber der udbyder arbejds-

skadeforsikring i Danmark, på

hjemmesiden

forsikringogpen-

sion.dk.

forsikringsselskab, der udbyder

arbejdsskadeforsikring. Det er under

visse betingelser muligt at tegne

forsikringen i et forsikringsselskab i

hjemlandet. Det er dog kun meget

få udenlandske forsikringsselskaber,

der udbyder arbejdsskadeforsikring

i Danmark.

Hvis en ansat får en arbejdsskade,

vil det derefter være Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring eller virk-

somhedens forsikringsselskab, som

afholder udgifter ved skaden. Det vil

sige, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring eller forsikringsselskabet

betaler udgifterne til at få sagen be-

handlet og eventuelle erstatninger til

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

den ansatte. Du kan læse mere om

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

på hjemmesiden, aes.dk.

Hvis en virksomhed ikke betaler bi-

drag til Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring eller tegner en arbejdsskade-

forsikring hos et forsikringsselskab,

kan virksomheden straffes med

bøde. Virksomheden vil derudover

skulle betale erstatningsudgifter, hvis

en ansat kommer til skade på arbej-

det eller får en erhvervssygdom.

Anmeldelse af arbejdsskader

Du har som arbejdsgiver pligt til at

anmelde, hvis en ansat bliver udsat

for en ulykke på arbejdet. Du skal

anmelde arbejdsulykken til virksom-

hedens forsikringsselskab, hjem-

landets arbejdsskadeinstitution og

Arbejdstilsynet senest ni dage efter,

at skaden er sket.

Virksomheden har altid pligt til at

anmelde arbejdsulykken til Arbejds-

tilsynet. Det gælder også, selvom

virksomheden ikke har pligt til at

tegne en arbejdsskadeforsikring i

Danmark, fordi de ansatte kun mid-

lertidigt er udstationeret i Danmark.

I de situationer skal virksomheden

samtidig sørge for, at arbejdsulyk-

ken bliver anmeldt til arbejdsska-

deinstitutionen i det land, hvor

virksomheden er registreret. Det skal

ske efter de regler, som gælder i

registreringslandet.

Hvis du som arbejdsgiver ikke

anmelder en arbejdsulykke, kan

virksomheden straffes med bøde. Bø-

dens størrelse er som udgangspunkt

5.000 kr. første gang, virksomheden

ikke anmelder en arbejdsulykke.

Herefter er bøden 10.000 kr. per

gang.

Virksomheder med dansk CVR-num-

mer skal anmelde ulykker gennem

det elektroniske anmeldesystem

EASY.

Udenlandske virksomheder uden

dansk CVR-nummer skal anmelde en

arbejdsulykke via en særlig indgang

på hjemmesiden virk.dk. Her skal

virksomheden bruge sit RUT-nummer:

Har virksomheden hverken et

CVR-nummer eller et RUT-nummer,

skal arbejdsulykken anmeldes via en

formular, som findes på aes.dk.

Når virksomheden anmelder via

anmeldesystemet EASY eller virk.dk,

anmeldes ulykken både til forsik-

ringsselskabet og Arbejdstilsynet på

én gang. Forsikringsselskabet tager

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

stilling til, om anmeldelsen skal

sendes videre til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring.

Læger og tandlæger har pligt til

at anmelde erhvervssygdomme i

Danmark. Du har som arbejdsgiver

dog også mulighed for at anmelde

en erhvervssygdom eller henvise

den ansatte til egen læge, hvis du

har mistanke om, at en ansat har en

erhvervssygdom.

En arbejdsulykke skal

anmeldes:

•

Hvis ulykken har medført, at

den ansatte ikke kan udføre

det sædvanlige arbejde i

mindst én dag ud over den

dag, hvor ulykken skete.

•

Hvis ulykken forventes at

give den ansatte varige

følger og dermed ret til

erstatning efter arbejdsska-

desikringsloven.

•

Hvis den ansatte forventes

at være sygemeldt i fem

uger eller mere, efter at

skaden er sket. I det tilfæl-

de skal ulykken anmeldes

senest fem uger efter, at

ulykken skete.

Småskader, fx et blåt mærke,

der ikke giver følger, skal ikke

anmeldes.

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Sikkerhed i bygge-

og anlægsbranchen

Risikoen for at blive slidt ned eller komme ud for en alvorlig arbejdsulykke

er særlig høj i bygge- og anlægsbranchen.

De mest almindelige arbejdsulykker er:

•

Fald fra højden, fx fra tage, stilladser og stiger

Fald i niveau, fx ved færdsel på glat eller ujævnt underlag

Ulykker med håndværktøj eller maskiner, fx med rundsave og vinkelslibere

Ulykker i forbindelse med tunge løft.

Gode råd til sikkerhed på byggepladsen

Det er som arbejdsgiver dit ansvar, at de ansatte kan arbejde forsvarligt

på byggepladsen. Du skal blandt andet sørge for, at byggepladsen er

indrettet, så der ikke er risiko for nedstyrtning og fald fra højder.

Det er også dit ansvar som arbejdsgiver, at maskiner, stilladser og andre

tekniske hjælpemidler kan bruges forsvarligt, og at de ansatte bruger

hjelm, sikkerhedssko og andre personlige værnemidler. De ansatte har

dog også et medansvar. De har fx ansvar for at følge dine instrukser, at

give dig besked, hvis der er problemer, og at benytte sig af de værnemid-

ler, du stiller til rådighed.

Du kan læse mere om sikkerhed på byggepladsen

på WorkplaceDenmark.dk.

Håndbog om arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen

Har du brug for vejledning til, hvordan du i praksis kan sikre et sundt og

sikkert arbejdsmiljø, kan du læse mere i håndbogen om arbejdsmiljø i

bygge- og anlæg.

Håndbogen findes på flere sprog, og du kan hente den

på hjemmesiden

BFA-BA.dk

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Udgivet af

Beskæftigelsesministeriet

Tryk

PrinfoTrekroner

Publikationen kan hentes på

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside bm.dk

og WorkplaceDenmark.dk

Foto

Istockphoto/Unsplash

ISBN

87-91892-36-8

Regler for virksomheder, der udfører arbejde i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeret

Ved Stranden 8

DK-1061 København K

Tlf.: 7220 5000

E-mail: [email protected]

Viden, der nytter