BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 409
Offentligt

Juni 2018

Regler og

rettigheder

– når du arbejder i Danmark

Her kan du læse om nogle af de vigtigste regler

og rettigheder, som du skal kende, når du arbej-

der i Danmark. Du kan få mere at vide på hjem-

mesiden WorkplaceDenmark.dk.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Regler og rettigheder, når du arbejder i Danmark

Indhold

Dine rettigheder

Arbejdstid

Løn

Ret til at være i fagforening

Ferieregler

Forbud mod forskelsbehandling

Ligestilling og ligeløn

Om vikarer

Sociale ydelser

Et sundt og sikkert arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet

Sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen

Hvis du får en arbejdsskade

Hvornår skal skaden anmeldes?

Særlige omstændigheder, hvor ansatte kan anmelde en arbejdsskade

Erstatning

Regler om skat

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Regler og rettigheder, når du arbejder i Danmark

Dine rettigheder

Arbejdstid

Som hovedregel er arbejdstiden i Danmark fastsat i en

overenskomst, og på langt de ﬂeste områder er den

normale arbejdstid aftalt til 37 timer om ugen.

For ansatte over 18 år sætter EU’s arbejdstidsdirektiv

desuden følgende rammer for arbejdstiden:

•

En daglig hvileperiode på minimum 11 sammen-

hængende timer.

•

En pause i løbet af en arbejdsdag på mere end

seks timer. Længden på pausen afhænger af

pausens formål, fx om det er pause til at spise.

•

Et fridøgn om ugen, som skal ligge i forlængelse

af en daglig hvileperiode. Der må ikke være mere

end seks døgn mellem to fridøgn.

•

En ugentlig arbejdstid på maksimalt 48 timer i

gennemsnit inkl. overarbejde.

•

En natarbejder må ikke arbejde mere end otte

timer pr. 24 timer i gennemsnit.

Reglerne kan i nogle tilfælde fraviges i kollektive

overenskomster.

Løn

Der er ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Lønnen

er typisk aftalt i kollektive overenskomster for forskelli-

ge typer af arbejde, og arbejdsgiveren er forpligtet til

at betale den aftalte løn. Er du i tvivl om lønnen, kan

du henvende dig til din fagforening eller organisatio-

nerne på dit faglige område.

Hvis du som udstationeret lønmodtager fra et EU- eller

EØS-land ikke får udbetalt den aftalte løn, kan du få

hjælp fra Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,

hvis du er omfattet af en kollektiv overenskomst. Du

anses som udstationeret, hvis du sædvanligvis arbej-

der i et andet land end Danmark og kun midlertidigt

udfører arbejde i Danmark. Læs mere om fonden på

WorkplaceDenmark.dk.

Ret til at være i fagforening

Alle ansatte i Danmark har ret til at være medlem af

en forening som fx en fagforening. Lov om forenings-

frihed på arbejdsmarkedet beskytter de ansattes

foreningsfrihed ved at forbyde, at en arbejdsgiver

kræver, at den enkelte er – eller ikke er – medlem af

en fagforening.

Ferieregler

Du er som udstationeret lønmodtager i Danmark

omfattet af feriereglerne i dit hjemland, men med

hensyn til længden af ferien og betaling i ferien har

du som minimum de rettigheder, der følger af den

danske ferielov. Det betyder, at de danske regler

gælder, hvis dit hjemlands ferieregler er mindre gunstige

end de danske. Hvis du er omfattet af en dansk

overenskomst, kan du have ret til ferie udover det,

der følger af ferieloven.

Du har som lønmodtager efter de danske ferieregler

ret til 25 dages ferie om året, uanset om du har optjent

ret til betalt ferie. Hvis du ikke har optjent ret til betalt

ferie, har du stadig ret til at holde ferie uden betaling.

Du optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver

måned i kalenderåret (optjeningsåret), du er ansat.

Ferien kan du holde i det efterfølgende ferieår, som

strækker sig fra 1. maj til 30. april året efter.

Din betaling for de optjente feriedage kan enten være

din sædvanlige løn eller feriepenge, som er 12,5

procent af din løn i optjeningsåret.

Du har ret til tre ugers sammenhængende hovedferie

i perioden fra 1. maj til 30. september.

Din arbejdsgiver fastsætter, hvornår du skal holde

ferien, men skal så vidt muligt efterkomme dit ønske.

Din arbejdsgiver skal varsle, hvornår du skal holde

din hovedferie, senest tre måneder før feriens begyn-

delse. Din arbejdsgiver skal varsle øvrig ferie senest

en måned før, hver ferie begynder.

Forbud mod forskelsbehandling

I Danmark gælder lov om forbud mod forskelsbehand-

ling på arbejdsmarkedet. Loven beskytter ansatte mod

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Regler og rettigheder, når du arbejder i Danmark

at blive forskelsbehandlet på grund af race, hudfarve,

religion eller tro, seksuel orientering, politisk anskuelse al-

der, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder både,

når man bliver ansat, mens man er ansat, og hvis

man bliver afskediget.

Hvis du er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling

på din arbejdsplads, kan du klage til Ligebehandlings-

nævnet. Det er gratis at klage. Får du medhold i din

klage, har du krav på en godtgørelse. Du kan kontak-

te Ligebehandlingsnævnet ved at skrive til Ankestyrel-

sen på mailadressen [email protected].

Ligestilling og ligeløn

De danske regler om ligebehandling og ligeløn

gælder for alle virksomheder, som udfører arbejde

i Danmark. Loven om ligebehandling indebærer, at

mænd og kvinder skal behandles lige i arbejdslivet.

Det betyder fx, at en arbejdsgiver ikke må foretrække

det ene køn frem for det andet, når en stilling skal

besættes. En arbejdsgiver må heller ikke forskelsbe-

handle ansatte pga. graviditet, barsel eller orlov.

Loven om ligeløn indebærer, at mænd og kvinder skal

have den samme løn, hvis de udfører samme arbejde,

eller hvis arbejdet har samme værdi.

Hvis du som ansat mener, at du er blevet forskelsbe-

handlet på grund af dit køn, kan du klage til Lige-

behandlingsnævnet. Det er gratis at klage. Får du

medhold i din klage, har du krav på en godtgørelse.

Du kan kontakte Ligebehandlingsnævnet ved at skrive

til Ankestyrelsen på mailadressen [email protected].

Vikarer

Hvis du som udenlandsk vikar arbejder i Danmark,

er du omfattet af de danske regler om vikarers rettig-

heder. Rettighederne betyder, at du som vikar som

udgangspunkt ikke må være dårligere stillet, end hvis

du var fastansat i virksomheden. Det gælder blandt

andet arbejdstid, overarbejde, pauser, hvileperioder,

løn og arbejdsmiljø.

Sociale ydelser

Hvis du er udstationeret i op til to år i et andet EU/

EØS-land, kan du bevare din ret til social sikring i det

land, du normalt arbejder i. Det kan fx handle om ret

til erstatning, hvis du kommer ud for en arbejdsskade,

og ret til barselsorlov eller dagpenge, hvis du bliver

syg eller mister dit job.

Du kan som udstationeret lønmodtager desuden have

ret til sociale ydelser i Danmark, hvis du opfylder visse

kriterier. Du kan læse mere om retten til sociale ydelser

i Danmark på hjemmesiden lifeindenmark.borger.dk.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Regler og rettigheder, når du arbejder i Danmark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Regler og rettigheder, når du arbejder i Danmark

Et sundt og sikkert

arbejdsmiljø

Du har ligesom danske borgere ret til et sundt og

sikkert arbejdsmiljø. Din arbejdsgiver har det over-

ordnede ansvar for arbejdsmiljøet, men du har som

ansat også et medansvar. Fx skal du følge sikker-

hedsinstrukser og bruge de nødvendige værnemid-

ler, som din arbejdsgiver stiller til rådighed.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er den danske myndighed, der fører

tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Arbejdstilsy-

net vejleder også virksomhederne om arbejdsmiljø-

forhold.

Hvis du har spørgsmål om de danske regler om

arbejdsmiljø eller udstationering, kan du kontakte

Arbejdstilsynet, som kan hjælpe dig. Arbejdstilsynet

kan blandt andet svare på spørgsmål om kemi, psy-

kisk arbejdsmiljø og forebyggelse af ulykker. Du kan

også kontakte Arbejdstilsynet, hvis du har mistanke

om, at en virksomhed overtræder arbejdsmiljøreglerne.

Sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen

Risikoen for at blive slidt ned eller at komme ud for en alvorlig arbejdsulykke er særlig høj i byg-

ge- og anlægsbranchen. De mest almindelige arbejdsulykker er nedstyrtning, fald og ulykker med

værktøj eller i forbindelse med tunge løft.

Du kan læse mere om sikkerhed på byggepladsen

på WorkplaceDenmark.dk.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Regler og rettigheder, når du arbejder i Danmark

Hvis du får en

arbejdsskade

Der skelnes mellem to former for arbejdsskader:

Arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade,

som skyldes en pludselig hændelse på arbejdet. Det

kan også være en skade, der opstår efter en påvirk-

ning, der har varet i højst fem dage.

En erhvervssygdom er er sygdom, der er forårsaget

af arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan

opstå på grund af en påvirkning gennem kortere

eller længere tid. Eksempel: Din hørelse er forringet

efter flere års arbejde i et støjende arbejdsmiljø.

Hvornår skal skaden anmeldes?

Hvis du kommer ud for en ulykke på dit arbejde,

skal din arbejdsgiver anmelde skaden til virksomhe-

dens forsikringsselskab og Arbejdstilsynet senest ni

dage efter, at skaden er sket. Skaden skal anmeldes,

hvis du ikke har været i stand til at arbejde i mindst

én dag udover den dag, hvor ulykken skete, eller

hvis det forventes, at skaden vil give dig varige følger.

Hvis det forventes, at du fortsat vil være sygemeldt

fem uger eller mere efter ulykken, skal din arbejdsgi-

ver anmelde ulykken senest fem uger efter datoen for

skaden. Småskader, fx et blåt mærke, der ikke giver

følger, skal ikke anmeldes.

Hvis virksomheden ikke anmelder en arbejdsulyk-

ke, straffes den med bøde. Bødens størrelse er som

udgangspunkt 5.000 kr., første gang virksomheden

ikke anmelder en arbejdsulykke. Herefter er bøden

10.000 kr. per gang.

Har du mistanke om, at du er blevet syg som føl-

ge af dit arbejde, og at du dermed har fået en

erhvervssygdom, skal du gå til din læge, som vil

anmelde erhvervssygdommen. Lægen skal anmelde

sygdommen snarest og senest otte uger efter, at

lægen er blevet bekendt med eller har fået mistanke

om, at sygdommen skyldes arbejdet.

Særlige omstændigheder, hvor ansatte kan

anmelde en arbejdsskade

Der kan være tilfælde, hvor du som ansat selv må

indberette en arbejdsskade. Det gælder for eksem-

pel, hvis din arbejdsgiver ikke ønsker at anmelde

arbejdsskaden, eller hvis din arbejdsgiver er gået

fallit. Du skal i det tilfælde kontakte Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring.

Erstatning

Din skade skal anerkendes som en arbejdsskade, for at

du kan få erstatning eller anden kompensation. At få en

arbejdsulykke eller erhvervssygdom anerkendt kræver,

at skaden er sket på grund af dit arbejde, eller mens du

udførte arbejde for en arbejdsgiver i Danmark.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Regler og rettigheder, når du arbejder i Danmark

Regler om skat

Hvis du har en arbejdsgiver med et fast driftssted

i Danmark, skal du som udgangspunkt betale ind-

komstskat i Danmark. Derfor skal du søge om et skat-

tepersonnummer og et skattekort, uanset hvor længe

du forventer at opholde dig i Danmark.

Hvis du har planer om at bo og arbejde i Danmark

i mere end tre måneder (6 måneder hvis personen

kommer fra EU eller EØS land, Schweiz), skal du

søge om at få et CPR-nummer hos det danske Folke-

i Danmark eller tager fast ophold i landet, bliver du

betragtet som fuldt skattepligtig til Danmark fra

første dag.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål om de danske skattereg-

ler, kan du læse mere på:

skat.dk/udenlandsk-medarbejder

eller kontakte SKAT

på telefon: 72 22 28 92

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Regler og rettigheder, når du arbejder i Danmark

Viden, der nytter

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Regler og rettigheder, når du arbejder i Danmark

Udgivet af

Beskæftigelsesministeriet

Tryk

PrinfoTrekroner

Publikationen kan hentes på

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside bm.dk

og WorkplaceDenmark.dk

Foto

Istockphoto/Unsplash

ISBN

87-91892-34-1

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 409: Pixibog og folder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeret

Ved Stranden 8

DK-1061 København K

Tlf.: 7220 5000

E-mail: [email protected]