Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 405
Offentligt
J.nr. 17/13336
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige
andre love
(Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.)
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 551 af 29. maj 2018 og senest ved § 1 i
lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10 e, 1. pkt.
indsættes efter »kontanthjælp«: »eller hvis en person anmoder om revalideringsydelse efter
kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b eller ledighedsydelse efter kapitel 7«.
2.
Efter § 10 g indsættes i
kapitel 3:
Ȥ
10 h.
En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der
svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtræ-
delse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, med-
regnes denne periode i perioden efter stk. 1.
§ 10 i.
For personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, fin-
der §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af integrationsydelse efter §
22.
Stk. 2.
For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 h, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først
virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.«
3.
I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.
ændres »7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til »9 år inden for de seneste
10 år, jf. dog stk. stk. 4-10«.
4.
§ 11, stk. 6,
ophæves, og i stedet indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk.
6.
Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæne-
periode efter 1. pkt. udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller 3.
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Stk. 7.
Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 6 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter
afsoning af ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en
dom, jf. stk. 6, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 6.
Stk. 8.
Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen har haft ordinær be-
skæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder in-
den for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er
blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har
været folkeregistreret her i riget, samt for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i
riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgen-
de måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt
i 2. pkt. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modta-
ger uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Stk. 9.
For personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages
opgørelse af beskæftigelse efter stk. 8, ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning
benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til ind-
komstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.
Stk. 10.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de sene-
ste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder
ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder
kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for
førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingel-
serne om optjening eller af en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 11.
5.
I
§ 11, stk. 7, 3. pkt.,
som bliver stk. 11, 3. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i stk. 8«.
6.
I
§ 27, stk. 1,
ændres »opholdskravet i § 11, stk. 3,« til: »betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk.
10, 2. pkt.,«.
7.
I
§ 91, stk. 3,
ændres »§ 10 f« til:»§§ 10 f og 10 h«.
8.
I
§ 94
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Når der som følge af afgørelse eller dom skal efterbetales en ydelse, der dækker samme tidsrum og
samme formål som en udbetalt ydelse efter denne lov, skal kommunen modregne den udbetalte hjælp, før et
eventuelt tilbagebetalingskrav kan opgøres. I opgørelsen indgår ydelserne, før der indbetales skat.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
9.
I
§ 95, stk. 2,
indsættes efter »kravet«: »,jf. dog stk. 3«.
10.
I
§ 95
indsættes som
stk.3:
»stk.
3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud eller hvad
der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.«.
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
§2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr.
1555 af 19. december 2017, § 12 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 1 i lov nr. 442 af 8. maj 2018, § 2 i lov nr.
553 af 29. maj 2018, § 3 i lov nr. 558 af 29. maj 2018 og § 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 31, stk. 4
og i
§ 32 c, stk. 2,
ændres »§ 46 d« til: »§§ 46 d eller 46 f«.
2.
Efter § 46 e indsættes:
Ȥ
46 f.
Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til integra-
tionsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, med-
regnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i
stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik i 3-årsperioden.«
§3
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 13 i lov nr. 278 af
17. april 2018, § 4 i lov nr. 558 af 29. maj 2018 og § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 29, stk. 5,
ændres »§ 45 d« til: »§§ 45 d eller 45 f«.
2.
Efter § 45 e indsættes:
Ȥ
45 f.
Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg, jf. § 29, kan i en periode på 3 år højst udgøre et beløb,
der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, med-
regnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik i 3-årsperioden.«
§4
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 70 f, stk. 7,
ændres »§ 70 l« til: »§§ 70 l eller 70 m«.
2.
I
§ 70 g, stk. 6,
ændres »§ 70 l« til: »§§ 70 l eller 70 m«.
3.
Efter § 70 l indsættes:
Ȥ
70 m.
Tilskud efter §§ 70 f og 70 g kan i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtræ-
delse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, med-
regnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f og 70 g, der over-
stiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.«
§5
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 87 a indsættes i
kapitel 13:
Ȥ
87 b.
Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år,
hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, med-
regnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedag-
penge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage.«
§6
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts
2017, § 4 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, lov nr. 59 af 30. januar 2018 og § 2 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, foretages følgende ændring:
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
1.
Efter § 49 b indsættes:
Ȥ
49 c.
En person har ikke ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, med-
regnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget dagpenge efter denne
lov, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale dagpengene tilbage.«
§7
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af
8. juni 2018, § 3 i lov nr. 707 af 8. juni 2018 og § 3 i lov nr. 739 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 71 b indsættes:
Ȥ
71 c.
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved ende-
lig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, med-
regnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen,
som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage.«
§8
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, som bl.a. ændret ved § 7 i lov nr.
674 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 1540 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 22, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-13 bliver herefter stk. 7-12.
2.
§ 22 a, stk. 3,
ophæves.
3.
Efter § 22 a indsættes:
Ȥ
22 b.
En person er udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, med-
regnes denne periode i perioden efter stk. 1.«
4.
I
§ 27
indsættes som
stk. 2
og
3:
»Stk.
2.
Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf. § 22, stk. 5, træffe afgørelse om tilbagebetaling af
fleksydelse for de dage, hvor personen er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 22, stk.
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
5. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksydel-
se for samme periode.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget fleksydelse, som perso-
nen ikke var berettiget til efter § 22 a, stk. 1, eller § 22 b, stk. 1, skal betale fleksydelsen tilbage.«
§9
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts
2018, som ændret ved § 4 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 og § 1 i lov nr. 703 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 12 f
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§ 10
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, som ændret senest ved §
16 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 12 i
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige
indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om per-
sonerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af dommen
er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
2.
I
§ 12 i, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »11-årig« til: »13-årig«, og efter »afgørelse om tilbagebetaling
efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik« indsættes:»eller ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er om-
fattet af straffelovens § 81 a«.
3.
I
§ 12 i, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3«.
4.
I
§ 12 i, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, og som 3. pkt. indsættes:
»Kriminalforsorgen skal endvidere underrette Udbetaling Danmark ved løsladelse af en person, der afsoner
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a.«
5.
§ 12 i, stk. 5,
der bliver stk. 6, affattes således:
»Udbetaling Danmark skal videregive resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen efter stk. 1-3 til en
myndighed, der udbetaler en ydelse til en person i perioden med udelukkelse fra eller begrænset ret til offent-
lige ydelser.«
6.
I
§ 12 i, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »efter stk. 1« til: »efter stk. 1-3«, og », der er omfattet af en afgø-
relse som nævnt i stk. 1 og 2« ændres til: »i perioden med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige
ydelser”.
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0007.png
J.nr. 17/13336
7.
I
§ 12 i, stk. 7,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
8.
I
§ 12 i, stk. 8,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.
§ 11
I lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv social politik, lov om Udbetaling Danmark og ud-
lændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af
opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknyt-
ning), foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 1-5
og
§ 2, nr. 1,
ophæves.
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4,
finder ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræ-
den, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2
hele kalendermåneder eller derover, og ansøges der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3,
opfylde § 11, stk. 3 og 8 i lov om aktiv socialpolitik som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, ved den for-
nyede ansøgning fra den 1. januar 2019.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.1.1.
2.1.1.1.1.
2.1.1.1.2.
2.1.1.1.3.
Indledning
Lovforslagets hovedindhold
Automatisk karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle
Gældende ret
Udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser
Udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
Udbetaling af folkepension og førtidspension
Udbetaling af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0008.png
J.nr. 17/13336
2.1.1.1.4.
2.1.1.1.5.
2.1.1.1.6.
2.1.1.1.7.
2.1.1.2.
Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
Udbetaling af barselsdagpenge
Udbetaling af sygedagpenge
Udbetaling af fleksydelse
Bestemmelser i straffeloven om bandekriminalitet
2.1.1.3.
2.1.2.
Regler om Udbetaling Danmarks registrering og videregivelse af oplysninger
Ministeriets overvejelser
2.1.3.
2.1.3.1.
2.1.3.1.1.
2.1.3.1.2.
2.1.3.1.3.
2.1.3.2.
2.1.3.2.1.
De foreslåede ordninger
Nedsættelse af visse ydelse til integrationsydelsesniveau i 3 år
Nedsættelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
Nedsættelse af folkepension og førtidspension
Nedsættelse af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
Beregning af opholdsperioden efter lov om aktiv socialpolitik
Indførelse af en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens op-
holdstid i Danmark ikke medregnes i det opholdskrav, der efter § 11, stk., i lov om
aktiv socialpolitik gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kon-
tanthjælp
Udelukkelse fra visse ydelser i 3 år
Udelukkelse fra udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
Udelukkelse fra udbetaling af dagpenge efter barselsloven
Udelukkelse fra udbetaling af sygedagpenge fra kommunen
Udelukkelse fra udbetaling af fleksydelse
Registrering hos og videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark
Adgang for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at indhente oplysninger om
myndighedernes sagsbehandling på baggrund af resultat af registersamkøring
Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Forholdet til grundlovens § 73
Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6
Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
Forholdet til artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention om ejendomsretten
Ændring af tilbagebetalingsreglerne i lov om aktiv socialpolitik i tilfælde, hvor der er
ydet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og en borger får medhold i en klagesag om
ret til en anden ydelse med tilbagevirkende kraft for samme periode
Gældende ret
Ministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Ændring af bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik for tilbagebetalingskrav ved-
rørende hjælp til boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed
Gældende ret
2.1.3.3.
2.1.3.3.1.
2.1.3.3.2.
2.1.3.3.3.
2.1.3.3.4.
2.1.3.4.
2.1.3.5.
2.1.3.6.
2.1.3.6.1.
2.1.3.6.2.
2.1.3.6.3.
2.1.3.6.4.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.3
2.3.1.
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0009.png
J.nr. 17/13336
2.3.2.
2.2.3.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Ministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for stat, kommune og regioner
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer
Sammenfattende skema
1. Indledning
Det fremgår af Aftale om finansloven for 2018, som er indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, at dømte bandekriminelle skal have begrænset deres
adgang til offentlige ydelser. Regeringen og Dansk Folkeparti har efterfølgende i aftale af 15. maj 2018 præ-
ciseret, at dømte bandekriminelle skal have begrænset deres adgang til offentlige ydelser i en karantæneperi-
ode på 3 år.
Baggrunden for aftalen er bandekonflikten, hvor grupperinger af bander i åbenlys konflikt anvender skyde-
våben på offentlig gade og vej, og hvor der i flere tilfælde er forvoldt livstruende skade på uskyldigt forbi-
passerende. Dette er en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed og orden.
Som følge af aftalen skal bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af perso-
ner, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben m.v., fremover omfattes af en karantæneordning i
ydelsessystemet.
Karantæneordningen i ydelsessystemet medfører for det første, at den dømte i en treårig karantæneperiode
efter udstået straf højst vil kunne modtage følgende ydelser på integrationsydelsesniveau:
•
•
•
•
Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressour-
ceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Pension efter lov om social pension.
Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
For det andet medfører karantæneordningen, at hvis den dømte ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i
lov om aktiv socialpolitik, vil der ved beregning af optjening af retten til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp, ikke kunne medregnes en karantæneperiode på 3 år.
For det tredje vil den dømte blive udelukket fra følgende ydelser i en treårig karantæneperiode efter udstået
straf:
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
•
•
•
•
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dagpenge efter barselsloven.
Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Udbetaling Danmark udvikler og vedligeholder et register, hvor dømte bandekriminelles indkomst efter af-
soning overvåges i karantæneperioden. Hvis der bliver udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse i strid med
den foreslåede karantæneordning, vil den udbetalende myndighed eller arbejdsløshedskasse modtage under-
retning fra Udbetaling Danmark og efterfølgende nedsætte eller stoppe ydelsen og kræve uretmæssigt mod-
taget ydelse tilbagebetalt.
Ud over den foreslåede karantæneordning for bandekriminelle foreslås ændringer i tilbagebetalingsreglerne i
lov om aktiv socialpolitik.
Den ene ændring betyder, at kommunerne fremover skal opgøre borgerens krav ved en ændring fra hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik til f.eks. sygedagpenge, inden der skal ske skatteindeholdelse. Dette gælder i
sager, hvor en borger har vundet en klagesag, og f.eks har haft ret til sygedagpenge i stedet for kontanthjælp.
Opgørelsen skal ske inden skatteindeholdelsen for at sikre, at der ikke opstår uhensigtsmæssige tilbagebeta-
lingskrav mod borgere. I dag er det sådan, at i de tilfælde, hvor en borger får medhold i en klagesag, og som
følge deraf skal have sygedagpenge i stedet for kontanthjælp for en bagudliggende periode, og hvor opgørel-
sen skal ske på tværs af skatteår, får borgeren i første omgang en regning, som skal betales med det samme,
selv om borgeren har penge til gode. Den endelige udbetaling af borgerens tilgodehavende sker først ved
slutligningen af det pågældende skatteår, hvor borgeren vil få den indbetalte skat af kontanthjælpen retur.
Den anden ændring betyder, at den særlige bortfaldsregel i lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal
omfatte hjælp til boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed. Den foreslåede ændring skal sikre, at
personer der modtager hjælp til boligindskud, og fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen, ikke
kan få udbetalt indskuddet og beholde det med henvisning til, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Automatisk karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser
Lovforslaget retter sig mod udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik samt
udbetaling af folkepension, førtidspension, fleksløntilskud, støtte i form af tilskud til selvstændig virksom-
hed, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, barselsdagpenge, sygedagpenge og fleksydelse
Nedenfor redegøres for de gældende regler på de forskellige ydelsesområder.
2.1.1.1.1. Udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i form af integrationsydelse, ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Det er en betingelse for at få hjælpen,
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller sam-
livsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller
familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Efter lovens § 11, stk. 3, er det endvidere en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at
personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for 8 år. I beregningen af perioden på 7 år
inden for 8 år indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige
grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i
forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis
personen har beholdt sin bopæl her i riget.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år,
gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf. lovens §
11, stk. 6.
Ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der indsat en bestemmelse i § 11, stk. 4, i
lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der ved beregning af opholdsperioden efter § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., for
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§
114 d, e eller g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen om-
fatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan medregnes en karantæneperiode på 3 år.
Med § 1, nr. 1-4 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, er § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, ændret, og § 11, stk.
6-8 i lov om aktiv socialpolitik nyaffattet. Ændringen og nyaffattelserne indebærer, at det gældende opholds-
krav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år ændres til et krav om sammenlagt 9 års ophold inden for
de seneste 10 år, og at der indføres et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste
10 år. Lov nr. 743 af 8. juni 2018 træder i kraft den 1. januar 2019.
Efter § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under
30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp.
Det fremgår af § 23, stk. 2, at uddannelseshjælpen i 2018 udgør et månedligt beløb på
a) 12.364 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
b) 8.653 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
c) 11.282 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, eller for personer, der ikke bor
hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i litra d,
d) 14.993 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni,
skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidel-
se, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinety-
pe, og har forsørgelsespligt over for børn,
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
e) 6.182kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, og for personer under 25
år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
f) 2.664 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre, og for personer under 25 år,
der bor hos en eller begge forældre.
Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen efter 3 måneder yder et aktivitetstillæg
til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager eller ønsker at deltage i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 24, stk. 2, yder kommunen et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg til
personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption,
i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, §
13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at aktivitetstillægget i 2018 udgør et månedligt beløb på mellem 844 kr.
og 8.618 kr., afhængigt af bl.a. ydelsesniveau og alder.
Efter § 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivi-
tetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse kontanthjælp.
Det følger af § 25, stk. 2, at kontanthjælpen i 2018 til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb
på
1) 14.993 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og
2) 11.282 kr. for andre personer.
Efter lovens § 25, stk. 3, udgør kontanthjælpen i 2018 til personer under 30 år et månedligt beløb på
a) 14.331 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
b) 10.026 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
c) 11.282 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og for personer, der ikke bor
hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i litra d,
d) 14.993 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni,
skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidel-
se, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinety-
pe, og har forsørgelsespligt over for børn,
e) 7.272 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, og for personer under 25
år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
f) 3.509 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre, og for personer under 25 år,
der bor hos en eller begge forældre.
Efter lovens § 25, stk. 7, yder kommunen efter 3 måneder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person
under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i eller ønsker at deltage i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det følger af lovens § 25, stk. 8, at kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitets-
tillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Aktivitetstillægget udgør i 2018 et månedligt beløb på mellem 662 kr. og 7.774 kr., afhængigt af bl.a. andet
ydelsesniveau og alder. Dette følger af lovens § 25, stk. 9.
Det følger af lovens § 25 a, stk. 1, at kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke
opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds integrationsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt integrations-
ydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen kan højst udgøre 6.030 kr. i 2018, idet den dog
for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, højst kan udgøre 2.998 kr. i 2018.
Efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik udgør hjælpen for personer, der opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3,
et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensi-
onen, til personer,
1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
2) som ikke kan få pension på grund af betingelserne om optjening.
Dette beløb udgør i 2018 9.570 kr. Der ydes en månedlig støtte på 3.032 kr. (2018) til børn under 18 år, hvis
personen ikke er berettiget til børnetilskud. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.
§ 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er med § 1, nr. 5, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 konsekvensændret som
følge af indførelsen af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 1,
nr. 2, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, som træder i kraft den 1. januar 2019.
Efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kan hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter
lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst udgøre det beløb, der ville
kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. For personer, der ikke opfyl-
der opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydel-
sen, jf. § 22.
Efter de gældende regler i § 26, stk. 1, får ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kon-
tanthjælp, hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-
25.
Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgel-
sesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst mod-
tager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt integrationsydel-
sesmodtageren var berettiget til tillægget, jf. § 22, stk. 2 og 4. Dette følger af § 26, stk. 2.
Hvis en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er omfattet af § 10 f, stk. 1, om karantæ-
ne i ydelsessystemet for dømte fremmedkrigere, er gift med en anden uddannelses- eller kontanthjælpsmod-
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
tager, vil ægteparret efter § 10 g, stk. 1, få beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, således at ægteparret mindst
modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse, jf. § 22, stk. 2.
Et kontanthjælpsægtepar, hvor begge er forsørgere, vil få beregnet hjælpen således: 8.393 kr. x 2 = 16.786
kr. i samlet hjælp.
Et uddannelseshjælpsægtepar, som ikke modtager aktivitetstillæg, vil hver især kunne modtage 8.393 kr. i
uddannelseshjælp, hvilket svarer til integrationsydelsen.
En enlig kontanthjælpsmodtager, som er forsørger, og som er fyldt 30 år, vil få hjælpen nedsat fra 14.993 kr.
til 11.993 kr.
Efter de gældende regler i § 13 f og § 13 g er alle modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp som udgangspunkt omfattet af 225-timersreglen.
En ægtefælle i et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og
hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses ikke for at
udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i
sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han
eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, der er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvis
hjælp beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1,
skal opfylde arbejdskravet for, at de kan fortsætte med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget
hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år.
Hvis en eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, beregnes hjælpen til parret efter
reglerne i lovens § 26, stk. 5-7 og 9, og § 34, stk. 3.
Hvis hjælpen til en ægtefælle helt bortfalder, anses den pågældende for reelt hjemmegående.
Efter de gældende regler anses en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp ikke for at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når personen har modtaget hjælp efter § 11 i
sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ikke har dokumenteret, at han eller hun har
haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6,
i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en ugift modtager af hjælp ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, bliver
hjælpen nedsat efter § 13 g. Hjælpen nedsættes med 1.029 kr. eller 514 kr. (2018-niveau) afhængigt af den
sats, som personen modtager hjælp efter. Hjælpen nedsættes dog ikke, hvis hjælpen til den ugifte person
beregnes på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9 (uddannelseshjælp på SU-niveau).
Ugifte personer, der modtager integrationsydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen.
Efter de gældende regler er alle personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp, som udgangspunkt omfattet af et individuelt loft for, hvor meget den samlede hjælp højst må udgøre
pr. måned.
14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Der er 23 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af den enkelte afhænger af personens samlede ydel-
sesbeløb, af hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende, og af hvorvidt personen har forsør-
gelsespligt over for børn og i givet fald antallet af børn.
Ved loftsindplaceringen af personer på en af de 23 loftsstørrelser sondres der mellem personer, der har for-
sørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.
I relation til loftet over hjælpen vil personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, blive indplaceret på loftstørrel-
ser på samme måde som personer, der modtager integrationsydelse, jf. § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv
socialpolitik. Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmod-
tagere, som er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen efter § 13
f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, er
omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen afhænger af, om personen er
den ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke og har forsørgelsespligt over for
et eller flere børn.
Efter § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik vil loftet for den samlede hjælp for disse persongrupper
for hver person udgøre mellem 5.222 kr. og 16.001 kr. i 2018-niveau.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller
stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22- 25 få særlig støtte
efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Den særlige støtte er en økonomisk hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og
som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes
selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan
skaffes en rimelig, billigere bolig. Betingelserne for udbetaling af den særlige støtte efter § 34 er fastlagt i
bekendtgørelse nr. 894 af 29. juni 2017.
Efter § 52, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik udgør revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, et
månedligt beløb på 18.645 kr. i 2018.
Det fremgår af lovens § 52, stk. 2, at for personer under 30 år udgør revalideringsydelsen i 2018 et månedligt
beløb på
a) 18.645 kr., når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet,
b) 14.993 kr., når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og når
personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizo-
typisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,
og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn,
c) 11.282 kr., når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn, når personen er under
25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, og når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller
begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i litra b,
d) 7.272 kr., når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, og
e) 3.509 kr., når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre.
15
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det fremgår af lovens § 52, stk. 4, at hvis personer, der er omfattet af bestemmelsens stk. 2, i de 6 kalender-
måneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, har haft indtægter,
der gennemsnitligt overstiger 18.645 kr. pr. måned, udgør revalideringsydelsen 18.645 kr. i 2018.
Efter § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, følger det, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb
efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. bestemmel-
sens stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægte-
fælles indtægts- og formueforhold.
Det fremgår af § 68, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at ressourceforløbsydelsen i 2018 udgør et månedligt
beløb svarende til
1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,
2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,
3) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9, for
personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for
et barn, eller
4) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9, og et
månedligt tillæg, der beregnes efter § 23, stk. 3, eller § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en
forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn.
For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter lov om sygedag-
penge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse, frem til personen ikke længere er
berettiget til sygedagpenge eller er omfattet af en forlængelsesregel i lov om sygedagpenge, jf. § 68, stk. 4, i
lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af § 68, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der forud for deltagelsen i et ressource-
forløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige
ydelse.
Efter § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, modtager personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydel-
se gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Det fremgår af § 69 j, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsfor-
løb i 2018 udgør et månedligt beløb svarende til
1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog be-
stemmelsens stk. 4,
2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog
bestemmelsens stk. 4,
3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre
og ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog bestemmelsen stk. 4, eller
4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer
under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et
barn, jf. dog bestemmelsens stk. 4.
16
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det følger af § 69 j, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis
uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse i 2018 med et beløb svarende til
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter bestemmelsens stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst
kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter bestemmelsens stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst
kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Efter de gældende regler i § 69 t, i lov om aktiv socialpolitik, har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under
sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, ret til refusion for det antal timer, som
arbejdsgiveren udbetaler løn for. Refusionen udbetales med det beløb, som personen i jobafklaringsforløb
ville have fået udbetalt, hvis personen ikke havde haft indtægter, som medfører fradrag i ressourceforløbs-
ydelsen.
Det fremgår af § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapi-
tel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob eller
under ledighed efter et fleksjob.
Af § 74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløsheds-
dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for
visitationen til fleksjob
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dag-
penge ved barsel,
2) modtager sygedagpenge,
3) deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller
4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Efter § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at for personer, der ikke opfylder betingelserne i
stk. 2, udgør ledighedsydelsen
1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for
børn, eller
2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over
for børn.
Endelig fremgår det af § 74 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder betingelserne
i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de sene-
ste 18 måneder.
Ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der indsat en bestemmelse i § 10 f i lov
om aktiv socialpolitik, hvorefter en ydelsesmodtager alene kan modtage ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og
7 med et beløb, der svaret til satsen på integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i
en periode på tre år, når personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller
for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til
17
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
danske statsborgere m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af
10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
Ligeledes ved §8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 blev der i § 10 e i lov om aktiv socialpolitik indsat en bestem-
melse om, at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgø-
relser om ydelsesstop efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, når en person ansøger om hjælp integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp i lov om aktiv socialpolitik. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren og er således en
fravigelse af samtykkebestemmelsen i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at
få samtykke til at indhente oplysningerne.
Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, i lov om aktivsocialpolitik, skal kommunen træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integra-
tionsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 f, stk. 2.
Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt
efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7 og niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.
Hvis kommunen udbetaler fuld kontanthjælp til en ansøger som ikke opyser, at personen er omfattet af § 10
f, stk. 1 og 2, og kommunen først efterfølgende modtager besked fra anklagemyndigheden eller Udbetaling
Danmark om dette, kan kommunen kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte hjælp og den
hjælp, som personen skulle have haft.
2.1.1.1.2. Udbetaling af folkepension og førtidspension
Ret til folkepension og førtidspension efter regler gældende fra 2003 (ny ordning) reguleres i lov om social
pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, senest ændret ved § 6 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri. Ret til førtidspension efter regler gældende indtil
2003 (gammel ordning) reguleres i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, senest ændret ved § 7 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.
Folkepension er en offentlig social pension, der sikrer de berettigede en indkomst, når de når folkepensions-
alderen. Førtidspension til personer efter ny ordning sikrer et forsørgelsesgrundlag for personer mellem 18 år
og folkepensionsalderen, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i et sådant omfang, at personen ikke
kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, heller ikke i et fleksjob. Førtidspension efter gammel
ordning, sikrer et forsørgelsesgrundlag for personer, der på grund af nedsat erhvervsevne er tilkendt en af de
mulige typer af førtidspension efter denne lov. Personer, der ikke allerede er omfattet af lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan ikke tilkendes ydelser efter denne lov.
Der er tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før der kan tilkendes folke- eller førtidspension:
1) Ansøgeren skal have dansk indfødsret, 2) ansøgeren skal have fast bopæl i Danmark og 3) ansøgeren skal
have haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen eller det tids-
punkt, hvorfra pensionen tilkendes. Der er en række undtagelser til de grundlæggende betingelser for ret til
pension. Disse undtagelser kan fremgå af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v., EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-
18
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
ringsordninger, nordisk konvention om social sikring eller af overenskomster, som Danmark har indgået med
andre lande. Herudover skal en person have nået folkepensionsalderen for ret til udbetaling af folkepension,
og en person skal opfylde betingelserne for tilkendelse af førtidspension m.v. om nedsat arbejdsevne eller
erhvervsevne for ret til førtidspension.
Folke- og førtidspension optjenes som udgangspunkt på baggrund af bopæl i riget i optjeningsperioden mel-
lem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fastsættes den
optjente pension som en brøkpension eller en procentandel af fuld pension.
Efter reglerne i lov om social pension består folkepensionen af et grundbeløb og et pensionstillæg. Hertil
kommer den supplerende pensionsydelse. Grundbeløbet udgør 74.844 kr. årligt. Grundbeløbet nedsættes,
hvis pensionistens indtægt ved personligt arbejde overstiger 322.500 kr. årligt. Pensionstillægget udgør årligt
80.736 kr. for enlige og 39.996 kr. for gifte og samlevende. Pensionstillægget nedsættes, hvis pensionisten
og dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster over en vis størrelse.
Efter reglerne i lov om social pension består førtidspensionen af én ydelse. Pensionen udgør årligt i 2018
223.704 kr. for enlige og 190.152 kr. for gifte og samlevende. Pensionen sættes ned, hvis pensionisten eller
dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster over en vis størrelse.
Efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. består pen-
sionen af et grundbeløb og et pensionstillæg samt tillæg afhængig af den tilkendte type førtidspension.
Grundbeløbet udgør 74.844 kr. årligt. Grundbeløbet nedsættes, hvis en enlig eller gift pensionist har supple-
rende indkomst, der årligt overstiger henholdsvis 322.500 kr. og 218.900 kr. Pensionstillægget udgør årligt
77.748 kr. for enlige og 37.572 kr. for gifte og samlevende. Pensionstillægget nedsættes, hvis pensionisten
og dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster over en vis størrelse.
Alle beløb er angivet i 2018 niveau.
Ved §§ 2 og 3 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering
af hjemmesider og stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der blandt andet indsat en ny be-
stemmelse - § 46 d i lov om social pension og § 45 d i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. – hvorefter det beregnede grundbeløb og pensionstillæg til en folkepensionist
og en beregnet førtidspension højst kan udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk.
2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, når personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101
a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 c eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af lovens § 2 b i lov om
pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller
flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
2.1.1.1.3. Udbetaling af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
Efter § 70 f, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør fleksløntilskud til personer i fleksjob 98
pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb svarende til 18.260 kr. i 2018. Fleksløntilskuddet nedsættes
med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr.
måned udgør 14.398 kr. (2018-niveau), og herefter med 55 pct. af den løn, som overstiger 14.398 kr. Fleks-
løntilskud og løn udbetalt af arbejdsgiver kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der
udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.
19
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er beret-
tiget til fleksløntilskud under ferien. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.
Efter bestemmelsen stk. 5 er personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntil-
skud i sygdoms- eller barselsperioden. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, mod-
tager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og §
34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv soci-
alpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således
at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedag-
penge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage
fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge eller ressource-
forløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet
om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver
tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kom-
munen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Dette følger
af § 70 f, stk. 6.
Efter § 70 g, stk. 5, er tilskuddet til personer, der driver selvstændig virksomhed, efter bestemmelsens stk. 1
fastsat til 138.437 kr. (2018-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt
i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede
tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår
inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med bag-
grund i seneste hele regnskabsår.
Ved § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der indsat en bestemmelse i § 70 l i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter der alene kan udbetales et beregnet fleksløntilskud efter § 70 f
eller et beregnet tilskud efter§ 70 g med et beløb, der svaret til satsen på integrationsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik i en periode på tre år, når personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har
fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
2.1.1.1.4. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn reguleres af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, samt bekendtgørelser fastsat med hjemmel heri.
Reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn administreres af arbejdsløshedskasserne.
Efter gældende regler i § 53 og § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er arbejdsløshedsdagpenge til et
ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse betinget af, at medlemmet har et forudgående medlemskab af en vis
varighed og en forudgående indkomst eller beskæftigelse af en vis størrelse. Det er endvidere efter § 57, stk.
20
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
4, og § 62 i loven en betingelse, at medlemmet er tilmeldt hos jobcenteret som arbejdssøgende, og at med-
lemmet i øvrigt står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
Efter gældende regler i § 75 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til feriedagpenge be-
tinget af, at medlemmet på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt, ville have
dagpengeret i tilfælde af ledighed og har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Efter gældende regler i § 75 h, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i bekendtgørelse nr. 698
af 27. maj 2015 om feriedagpenge fastsat nærmere regler om feriedagpenge.
Det fremgår heraf bl.a., at medlemmet på ferietidspunktet skal holde ferie og som udgangspunkt skal opfylde
de samme betingelser, der gælder for at få dagpenge som hvis man var ledig. Medlemmet skal dog ikke stå
til rådighed, jf. § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. giver efterløn medlemmer af en
arbejdsløshedskasse med en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for at trække sig helt
eller delvis tilbage fra arbejdsmarkedet på fleksible vilkår i op til 5 år før folkepensionsalderen, jf. lov om
social pension.
De grundlæggende betingelser for at få ret til efterløn fremgår af §§ 74 og 74 a i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Det er en betingelse, at medlemmet ved overgangen til efterløn vil kunne opfylde betingelserne for ret til
dagpenge ved ledighed, herunder stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter overgangen til efterløn er det
ikke længere en betingelse, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig
frihedsberøvelse, har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn. Hvis et medlem under
en ferie med feriedagpenge bliver frihedsberøvet under ferien, har pågældende stadig ret til feriedagpenge,
såfremt pågældende ikke før ferien vidste, at pågældende ville blive frihedsberøvet. Det følger af § 62, stk. 2,
nr. 3 (arbejdsløshedsdagpenge), og § 74 n, stk. 9 og 10 (efterløn), i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
§ 3, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge.
Medlemmer, der opfylder de opstillede betingelser for ret til henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge, feriedag-
penge eller efterløn, har ret til den pågældende ydelse. Dette gælder som udgangspunkt uanset medlemmets
forhold i øvrigt.
Ved § 4 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der indsat en bestemmelse i § 87 a i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter et medlem blev udelukket fra at få udbetalt arbejdsløshedsdag-
penge, feriedagpenge eller efterløn i en periode på tre år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og medlemmet for den periode, dommen
omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
2.1.1.1.5. Udbetaling af barselsdagpenge
21
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Ret til barselsdagpenge reguleres i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017, § 4 i lov nr. 1669 af 26.
december 2017 og lov nr. [L 121], samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.
Barselsdagpenge udbetales til den barslende – eller dennes arbejdsgiver, hvis der udbetales løn under fravæ-
ret – og administreres af Udbetaling Danmark.
Ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption er blandt andet betinget
af, at forælderen opfylder et beskæftigelseskrav, enten som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller
ledig, jf. barselslovens §§ 27 og 28. Det er endvidere i barselsloven forudsat, at retten er betinget af, at den
pågældende er sammen med barnet i fraværsperioden.
Som udgangspunkt vil en person, som opfylder betingelserne for at modtage barselsdagpenge, have ret til
barselsdagpenge, uanset personens forhold i øvrigt.
Udbetalingen ophører dog, hvis en person bliver frihedsberøvet eller bevidst unddrager sig strafforfølgning,
jf. §§ 51 og 52.
Ved § 5 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der indsat en bestemmelse i § 49 b i bar-
selsloven, hvorefter personen blev udelukket fra at få udbetalt barselsdagpenge i en periode på 3 år, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i udlan-
det i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v.,
og personen for den periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte
lovbestemte ydelser.
2.1.1.1.6. Udbetaling af sygedagpenge
Ret til sygedagpenge reguleres af lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, samt
bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.
For at opnå ret til sygedagpenge skal den sygemeldte være uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf.
lovens § 7.
Sygedagpenge udbetales til den sygemeldte af kommunen eller til arbejdsgiveren, hvis denne udbetaler løn
under sygefraværet. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første 30 kalenderdage (arbejdsgiver-
perioden), hvis den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren, og dermed har været
ansat hos arbejdsgiveren i de seneste 8 uger og har haft mindst 74 timers beskæftigelse i perioden.
For at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen, skal den sygemeldte blandt andet opfylde et beskæftigelses-
krav som enten lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller ledig, jf. lovens §§ 30, 32, 34 og 42.
Som udgangspunkt vil en person, som opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, have ret til sy-
gedagpenge, uanset personens forhold i øvrigt.
Udbetalingen ophører dog, hvis en person bliver frihedsberøvet eller bevidst unddrager sig strafforfølgning,
jf. §§ 74 og 75.
22
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Ved § 6 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der indsat en bestemmelse i § 71 b i lov
om sygedagpenge, hvorefter en person blev udelukket fra at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen i en
periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c,
stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at
have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske
statsborgere m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10 ud-
trykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
2.1.1.1.7. Udbetaling af fleksydelse
Fleksydelse reguleres af lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, som æn-
dret ved § 7 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, samt bekendtgørelse nr. 1601 af 19. december 2015 om fleksydelse.
Fleksydelse er en tilbagetrækningsordning for personer, der er visiteret til fleksjob, som ønsker at trække sig
tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når folkepensionsalderen. Fleksydelsesordningen administreres af Ud-
betaling Danmark.
De grundlæggende betingelser for at få ret til fleksydelse fremgår af §§ 1 a-2 a i lov om fleksydelse. Det er
herunder en betingelse, at medlemmet har nået fleksydelsesalderen, jf. lovens § 1 a, opfylder et anciennitets-
krav og har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land, jf. lovens § 2. Det er samtidig en betingelse for at få
udbetalt fleksydelse, at personen ikke er varetægtsfængslet.
Ved § 7 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der blandt andet indsat en ny bestemmel-
se – § 22 a i lov om fleksydelse – hvorefter en person blev udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en perio-
de på tre år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have
været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske stats-
borgere m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykke-
ligt nævnte lovbestemte ydelser.
2.1.1.2. Bestemmelser i straffeloven om bandekriminalitet
Straffelovens § 81 a indeholder en bestemmelse om strafforhøjelse og skærpet straf for visse straffelovsover-
trædelser med baggrund i rocker- og banderelaterede konflikter mv.
Anvendelsesområdet for § 81 a blev ved lov nr. 672 af 8. juni 2017om ændring af straffeloven, lov om for-
bud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod rocker- og
bandekriminalitet m.v.) udvidet til for det første også at omfatte overtrædelser af § 192 a, og for det andet til
også at finde anvendelse i tilfælde, hvor der endnu ikke er anvendt skydevåben mv. eller begået brandstiftel-
se, men hvor de pågældende overtrædelser er egnede til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer,
hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse.
Det følger af § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i straffelovens §§ 119, 123, 192 a og 244, § 244, jf.
§ 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261,
stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288 kan forhøjes indtil det dobbelte,
hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer,
hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på
23
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse
omfattet af denne lovs § 180.
Efter § 81 a, stk. 2, skal det ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 2,
og § 237 i almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har bag-
grund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt som nævnt i stk. 1.
2.1.1.3. Regler om Udbetaling Danmarks registrering og videregivelse af oplysninger
Ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjem-
mesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) blev der indført regler om en 3-årig udelukkelse fra
eller begrænset ret til at modtage offentlige ydelser for domfældte fremmedkrigere, der under opholdet i ud-
landet som fremmedkriger har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse. For at sikre, at den myndighed eller
arbejdsløshedskasse, der udbetaler en forsørgelsesydelse, bliver bekendt med, at personen er i en udelukkel-
sesperiode, er der i § 12 i i lov om Udbetaling Danmark fastsat regler om, at Udbetaling Danmark samler
oplysninger om alle afgørelser, der indebærer en udelukkelses- eller karantæneperiode, og løbende følger
med i, om personerne får udbetalt offentlige ydelser.
Udbetaling Danmark skal således efter § 12 i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, samkøre eller sammen-
stille oplysninger om personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om
social pension, § 45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i lov om
sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70 f, stk.
11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, med oplys-
ninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre
myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den
3-årige periode, hvor de som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage eller har en
begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
Endvidere skal Udbetaling Danmark efter § 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, i en 11-årig periode
samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3,
i lov om aktiv socialpolitik, og som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i
lov om aktiv socialpolitik, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger
fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager
hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov
om aktiv socialpolitik.
Den arbejdsløshedskasse eller myndighed, der har truffet en afgørelse om tilbagebetaling, som medfører en
udelukkelses- eller karantæneperiode, skal videregive oplysninger om afgørelsen til Udbetaling Danmark.
Omgøres afgørelsen efterfølgende, skal arbejdsløshedskassen eller myndigheden straks underret-
te Udbetaling Danmark om omgørelsen.
§ 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark er ændret med lov nr. 743 af 8. juni 2018. Ændringen indebærer,
at Udbetaling Danmark skal samkøre og sammenstille oplysninger i en 13-årig periode i stedet for en 11-årig
periode. Nyaffattelsen, der træder i kraft 1. januar 2018, er en konsekvens af den ved samme lovs § 1, nr. 1,
indførte forlængelse af opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, fra et krav om ophold i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år til et krav om sammenlagt 9 års ophold inden for de seneste 10 år.
24
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Perioden med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser regnes fra tidspunktet for den endelige
dom, når personen er idømt bøde eller betinget fængselsstraf. Hvis den pågældende er idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, regnes
perioden fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning. I de situationer skal Udbetaling Danmark
efter bestemmelsen i § 12 i, stk. 4, videregive oplysninger om myndighedernes og arbejdsløshedskassernes
afgørelser til kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen skal derefter underrette Udbetaling Danmark, når den
dømte løslades.
Konstaterer Udbetaling Danmark, at en person, der er omfattet af en udelukkelses- eller karantæneperiode,
får udbetalt en offentlig ydelse, skal Udbetaling Danmark videregive resultaterne af samkøringen eller sam-
menstillingen til den udbetalende myndighed. Hvis ydelsen er udbetalt af en arbejdsløshedskasse, videregi-
ver Udbetaling Danmark resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, som herefter videregiver oplysningen til arbejdsløshedskassen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anmode Udbetaling Danmark om oplysninger om, hvilke
myndigheder, der har modtaget resultatet af en registersamkøring, med henblik på at styrelsen eventuelt kan
indhente en redegørelse om den foretagne sagsbehandling på baggrund af resultatet af registersamkøringen,
jf. § 12 f i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Samkøring, sammenstilling og videregivelse af oplysninger efter § 12 i, i lov om Udbetaling Danmark, kan
ske uden samtykke fra borgeren.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
Som beskrevet under pkt. 2.1.1 udbetales offentlige forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik samt
folkepension, førtidspension, fleksløntilskud, støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, arbejdsløs-
hedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, barselsdagpenge, sygedagpenge og fleksydelse som udgangspunkt
uafhængigt af, om den pågældende ydelsesmodtager tidligere har modtaget dom for et strafbart forhold.
Dette udgangspunkt er fraveget ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), hvor der blev indført
en automatisk treårig karantæneordning i ydelsessystemet for fremmedkrigere, som f.eks. har modtaget dom
for at have tilsluttet sig væbnede styrker i udlandet, for at have overtrådt et udrejseforbud eller for at have
indrejst eller opholdt sig i visse konfliktområder, og som samtidig har modtaget en offentlig forsørgelses-
ydelse under opholdet uden for Danmark. Den indførte karantæneordning i ydelsessystemet medfører for det
første, at den dømte i en treårig karantæneperiode efter udstået straf højst vil kunne modtage kontanthjælp og
visse andre ydelser på integrationsydelsesniveau. For det andet medfører karantæneordningen, at hvis den
dømte ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil der ved beregning af
optjening af retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, ikke kunne medregnes en karantæneperiode på 3
år. For det tredje medfører karantæneordningen, at den dømte bliver udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge
og visse andre ydelser.
Den foreslåede karantæneordning skal omfatte alle bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er om-
fattet af straffelovens § 81 a. Målgruppen er således den samme, som ved dom kan gives opholdsforbud efter
straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen om opholdsforbud blev indført ved lov nr. 1402 af 5. de-
cember 2017 om ændring af straffeloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.).
25
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Beskæftigelsesministeriet finder, at den foreslåede karantæneordning bør gennemføres ved nye bestemmelser
i ydelseslovgivningen i tilknytning til de bestemmelser om karantæne til fremmedkrigere, der blev indført
ved lov nr. 674 af 8. juni 2017. Det bør samtidig sikres, at Udbetaling Danmark, i lighed med karantæneord-
ningen for fremmedkrigere, samkører og sammenstiller oplysninger om personer, der er omfattet af karantæ-
neordningen, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget får udbetalt en offentlig forsørgelsesydel-
se i karantæneperioden.
2.1.3. De foreslåede ordninger
Det foreslås, at følgende ydelser skal omfattes af den 3-årige karantæneordning for bandekriminelle idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
som er omfattet af straffelovens § 81 a:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Integrationsydelse
Uddannelses- og kontanthjælp
Revalideringsydelse
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb
Ledighedsydelse
Folkepension
Førtidspension
Fleksløntilskud
Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende som følge af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne
Arbejdsløshedsdagpenge
Feriedagpenge
Efterløn
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Fleksydelse
2.1.3.1. Nedsættelse af visse ydelser til integrationsydelsesniveau i 3 år
2.1.3.1.1. Nedsættelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, frem-
over alene har ret til at modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og ledighedsydelse med et niveau svarende til satsen for inte-
grationsydelse i en treårig karantæneperiode.
Den treårige karantæneperiode skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf-
fen. Hvis personen ikke er frihedsberøvet i perioden mellem dommen og afsoningen, medregnes denne peri-
ode i den 3-årige periode.
Med forslaget vil et ægtepar, hvor begge modtager uddannelses- eller kontanthjælp, men hvor den ene ægte-
fælle i ægteparret er omfattet af forslaget om nedsættelse af hjælpen til integrationsydelsesniveau blive be-
handlet på samme måde som et ægtepar, hvor en eller begge modtager integrationsydelse.
26
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det betyder, at for et ægtepar, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, hvor en eller begge ægtefæller
er omfattet af forslaget om nedsættelse af hjælpen til integrationsydelsesniveau, vil hjælpen til ægteparret
blive beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i lov om aktiv socialpolitik på baggrund af satserne i §§ 22-25. Ægte-
fællerne anses ikke for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægteparret har
modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke
har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de sene-
ste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den ene er omfattet af § 10 h, stk. 1, og den anden er be-
rettiget til integrationsydelse, vil få hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er
berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, og skal opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at de kan vedblive med at modtage fuld hjælp, når de som par
har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, jf. § 13 f, stk. 1.
Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle er berettiget til integrationsydelse eller uddannelses- eller kon-
tanthjælp, hvor den pågældende er omfattet af § 10 h, stk. 1, og den anden er berettiget til uddannelses- eller
kontanthjælp, og uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen nedsættes således, at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst vil modtage det
beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse, jf. lovens § 26, stk. 2.
Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke opfylder arbejdskravet på 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde, beregnes hjælpen til parret efter § 26, stk. 8 og 9, og § 34, stk. 3. Et eventuelt tillæg efter §
22, stk. 4-8, (danskbonus) og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. § 26, stk. 2, holdes ude af beregningen,
dvs. at den ægtefælle, der har opnået danskbonus, beholder det, jf. § 26, stk. 8, i loven.
En ugift person, der er omfattet af forslaget om nedsættelse af hjælpen til integrationsydelsesniveau, omfattes
ikke af 225-timersreglen.
Enlige og samlevende personer anses som ugifte i relation til 225-timersreglen.
I relation til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik vil § 34 for personer, der er omfattet af forsla-
get til nedsættelsen af hjælpen til integrationsydelsesniveau, finde anvendelse som for integrationsydelses-
modtagere efter § 22.
For en person, der er omfattet af forslaget om, at ledighedsydelsen nedsættes til integrationsniveau foreslås
det, at personen først vil kunne modtage den høje sats for ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, når 3-
årsperioden for nedsættelsen af ledighedsydelsen er gået, uanset om den pågældende har været ansat i et
fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, før 3-årsperioden udløber.
Det betyder, at en person, der i 3-årsperioden har været ansat i 9 måneder i et fleksjob, først bliver omfattet
af § 74 a, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor 3-årsperioden er udløbet, og dermed først får den høje ledighedsydel-
se efter § 74 a, stk. 2, fra dette tidspunkt.
Det foreslås endvidere, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapi-
tel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-
årige periode, jf. forslaget til § 10 h, stk. 2.
Hvis kommunen, når en person ansøger om kontanthjælp, udbetaler den fulde kontanthjælp, fordi personen
ikke oplyser om, at personen er omfattet af § 10 h, stk. 1 og 2, og kommunen først efterfølgende modtager
27
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
besked fra Udbetaling Danmark om dette, jf. nedenfor pkt. 2.1.3.4, skal kommunen kræve tilbagebetaling af
forskellen mellem den udbetalte hjælp og den hjælp, som personen skulle have haft.
Dette svarer til de regler, som gælder for personer, der er omfattet af § 10 f i lov om aktiv socialpolitik
(fremmedkrigere).
Det foreslås, at samtykkebestemmelsen i § 10 e også skal kunne fraviges for personer, som anmoder om
hjælp efter kapitel 6, 6 a, 6 b og 7 i lov om aktiv socialpolitik.
Ændringen indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan op-
holdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplys-
ninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehand-
ling i forhold til den konkrete afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om,
at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter §§ 10 b eller 10 c i lov om aktiv socialpolitik eller §§ 70 h
eller 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og dermed også, at den pågældende tidligere har modtaget
f.eks. ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 i lov om aktiv socialpolitik.
En tidligere opholdskommune vil efter den foreslåede bestemmelse være forpligtet til at videregive oplys-
ninger til den nye opholdskommune til brug for den nye opholdskommunes behandling af en sag efter §§ 10
b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vur-
deres, at den foreslåede bestemmelse om videregivelse af oplysninger mellem en tidligere opholdskommune
og den nuværende opholdskommune er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, herunder
artikel 5 og artikel 6..
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1.
2.1.3.1.2. Nedsættelse af folkepension og førtidspension
Det foreslås, at bandekriminelle folkepensionister og førtidspensionister efter lov om social pension (ny ord-
ning) og førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensi-
on m.v. (gammel ordning), som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lov-
overtrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, i en peri-
ode på 3 år højst kan få udbetalt et beløb svarende til integrationsydelse efter §§ 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at det for folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning, vil være det beregnede
grundbeløb og pensionstillæg som højst kan udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, mens det for førtidspensionister efter ny ordning, vil være den
beregnede førtidspension, som højst kan udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås endvidere, at den treårige periode skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter
afsoning af straffen. Hvis personen ikke er frihedsberøvet er frihedsberøvet i perioden mellem dommen og
afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode.
28
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Endelig foreslås det, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt
pension i 3-årsperioden, hvis den udbetalte pension i denne periode overstiger integrationsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 2 og 3.
2.1.3.1.3. Nedsættelse af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, frem-
over alene har ret til et beregnet fleksløntilskud eller det beregnede tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
med en væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne på et niveau svarende til satsen for integrationsydelse i en
treårig karantæneperiode.
Den treårige karantæneperiode skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf-
fen.
Det foreslås endvidere, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt fleksløntilskud
efter § 70 f eller tilskud efter § 70 g, hvis tilskuddene overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. forslaget til § 70 m, stk. 3.
Hvis kommunen, når en person anmoder om fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud efter § 70 g, udbetaler
det fulde tilskud, fordi personen ikke oplyser om, at personen er omfattet af § 70 m m.v., og kommunen først
efterfølgende modtager besked fra Udbetaling Danmark om dette, skal kommunen kræve tilbagebetaling af
forskellen mellem det udbetalte tilskud og det tilskud, som personen skulle have haft.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 4.
2.1.3.2. Beregning af opholdsperioden efter lov om aktiv socialpolitik
2.1.3.2.1. Indførelse af en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i
Danmark ikke medregnes i det opholdskrav, der efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik gælder for at
overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, frem-
over ikke skal have medregnet en karantæneperiode på 3 år ved beregningen af opholdskravet på sammen-
lagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kon-
tanthjælp.
Det foreslås endvidere at den treårige periode skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter af-
soning af straffen. Hvis personen ikke er frihedsberøvet er frihedsberøvet i perioden mellem dommen og
afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode.
Det gældende opholdskrav i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, på sammenlagt 7 år inden for de seneste
8 år er med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 ændret således, at der pr. 1. januar 2019 vil være et krav
om sammenlagt 9 års ophold her i riget inden for de seneste 10 år som betingelse for at få uddannelses- eller
kontanthjælp.
29
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Af lovtekniske årsager foreslås det, at § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved § 1, nr. 1, i
lov nr. 743 af 8. juni 2018, ophæves, og at § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ændres med de ovenfor
nævnte ændringer indarbejdet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 og § 11.
2.1.3.3. Udelukkelse fra visse ydelser i 3 år
2.1.3.3.1. Udelukkelse fra udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, frem-
over skal udelukkes fra ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. i en treårig karantæneperiode, uanset om personen i øvrigt opfylder betingelserne for at
modtage disse ydelser.
Den treårige periode skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straffen. Hvis
personen ikke er frihedsberøvet er frihedsberøvet i perioden mellem dommen og afsoningen, medregnes
denne periode i den 3-årige periode.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplys-
ninger konstaterer, at et medlem af en arbejdsløshedskasse har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, ferie-
dagpenge eller efterløn i den treårige karantæneperiode, jf. nedenfor pkt. 2.1.3.4., skal arbejdsløshedskassen
træffe afgørelse om, at medlemmet skal betale ydelsesbeløbet tilbage.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5.
2.1.3.3.2. Udelukkelse fra udbetaling af dagpenge efter barselsloven
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, frem-
over skal udelukkes fra ret til dagpenge efter barselsloven i en treårig karantæneperiode, uanset om personen
i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter barselsloven.
Den treårige karantæneperiode skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf-
fen. Hvis personen ikke er frihedsberøvet er frihedsberøvet i perioden mellem dommen og afsoningen, med-
regnes denne periode i den 3-årige periode.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplys-
ninger konstaterer, at en person har modtaget dagpenge efter barselsloven i den treårige karantæneperiode, jf.
nedenfor pkt. 2.1.3.4., skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6.
2.1.3.3.3. Udelukkelse fra udbetaling af sygedagpenge fra kommunen
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi
30
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, frem-
over skal udelukkes fra ret til sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge i en treårig karantæ-
neperiode, uanset om personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge fra kommunen.
Den treårige karantæneperiode skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf-
fen. Hvis personen ikke er frihedsberøvet er frihedsberøvet i perioden mellem dommen og afsoningen, med-
regnes denne periode i den 3-årige periode.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplys-
ninger konstaterer, at en person har modtaget sygedagpenge fra kommunen i den treårige karantæneperiode,
jf. nedenfor pkt. 2.1.3.4., skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7.
2.1.3.3.4. Udelukkelse fra udbetaling af fleksydelse
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, frem-
over skal udelukkes fra ret til udbetaling af fleksydelse fra Udbetaling Danmark efter lov om fleksydelse i en
treårig karantæneperiode, uanset om personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage fleksydelser.
Den treårige karantæneperiode skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf-
fen. Hvis personen ikke er frihedsberøvet er frihedsberøvet i perioden mellem dommen og afsoningen, med-
regnes denne periode i den 3-årige periode.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplys-
ninger konstaterer, at en person har modtaget fleksydelse i den treårige karantæneperiode, jf. nedenfor pkt.
2.1.3.4., skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger under § 8.
2.1.3.4. Registrering hos og videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark
Den foreslåede karantæneordning for bandekriminelle, jf. lovforslagets §§ 1-8, vil gælde for alle personer,
der ved endelig dom idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, og perioden regnes fra det tidspunkt,
hvor personen løslades efter afsoning. Det skal derfor sikres, at de myndigheder og arbejdsløshedskasser,
som administrerer lovgivningen på de forskellige ydelsesområder, bliver gjort bekendt med, at en person er i
en karantæneperiode.
Det findes hensigtsmæssigt, at én myndighed samler oplysninger om alle domfældte efter straffelovens § 81
a, der indebærer en karantæneperiode, og løbende følger med i, om personerne får udbetalt offentlige ydel-
ser, og i givet fald orienterer den udbetalende myndighed eller arbejdsløshedskasse. Det vurderes, at opgaven
med at samle og formidle oplysninger om personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffe-
lovens § 81 a, bør placeres hos Udbetaling Danmark, som i forvejen, jf. § 12 i, i lov om Udbetaling Dan-
mark, varetager den tilsvarende opgave vedrørende domfældte fremmedkrigere, der er udelukket fra eller har
en begrænset ret til offentlige ydelser.
31
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Udbetaling Danmark vil ikke kunne foretage samkøring og videregive oplysninger om karantæneramte ban-
dekriminelle med hjemmel i de gældende regler i § 12 i, i lov om Udbetaling Danmark.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herefter benævnt databeskyttelses-
forordningen, er der fastsat regler om databeskyttelse.
Det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og
på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål
og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevan-
te og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det fremgår af forordningens artikel 10, 1. pkt., at oplysninger om strafbare forhold på grundlag af artikel 6,
stk. 1, kun må foretages under kontrol af en offentlig myndighed.
Efter forordningens artikel 6, kan der blandt andet ske behandling af oplysninger, hvis behandlingen er nød-
vendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6,
stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interes-
se eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestem-
melser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdel-
se af artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltnin-
ger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som
omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91). Det fremgår herom af betænkning nr. 1565/2017 om
databeskyttelsesforordningen, at det efter forordningen kun vil være muligt at opretholde og indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå
af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette
retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødven-
dig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudø-
velse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af
bestemmelserne i forordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges
behandling, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplys-
ninger må videregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlings-
aktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling
såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX. EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til
det legitime mål, der forfølges. Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og
indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og
e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger, samkøring,
sammenstilling og videregivelse af oplysninger om personer, der er udelukket fra eller har en begrænset ret
til offentlige ydelser som følge af en endelig dom om ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsføl-
32
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
ge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, kan finde sted
inden for rammerne af disse bestemmelser.
På den baggrund foreslås det, at anvendelsesområdet for § 12 i, i lov om Udbetaling Danmark udvides, såle-
des at det fremgår, at Udbetaling Danmarks samkøring og sammenstilling af oplysninger, og videregivelse af
resultaterne heraf, også vil omfatte personer, der er udelukket fra eller har en begrænset ret til offentlige
ydelser som følge af en endelig dom om ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-
berøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der
ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a med oplysninger fra indkomstregisteret og
med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på
kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den periode, hvor de som følge af
dommen efter straffelovens § 81 a er udelukket fra eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser
i en 3-årsperiode.
For integrationsydelsesmodtagere, der ifølge de foreslåede ændringer vil blive omfattet af en 3-årig karantæ-
neperiode, der ikke kan indgå ved beregning af det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år,
er der behov for en samkøringsperiode på 11 år. En person, der har fået karantæne efter den foreslåede § 11,
stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vil således være længere tid om at opnå ret til uddannelses- og kontant-
hjælp, idet den 3-årige karantæneperiode ikke kan medregnes. For at sikre, at ingen personer, der har fået en
karantæneperiode efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, overgår til
uddannelses- eller kontanthjælp, før karantæneperioden på 3 år er forløbet og opholdskravet på sammenlagt
mindst 7 år inden for de seneste 8 års ophold i Danmark er opfyldt, er der behov for at samkøre og sammen-
stille oplysningerne i en periode på 11 år. For denne målgruppe er det nødvendigt, at det i en 11-årig periode
kan oplyses, at der er en 3-årig karantæneperiode, der ikke kan medregnes ved beregningen af opholdskravet
efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
§ 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark er ændret med lov nr. 743 af 8. juni 2018. Ændringen indebærer,
at Udbetaling Danmark skal samkøre og sammenstille oplysninger i en 13-årig periode i stedet for en 11-årig
periode. Ændringen, der træder i kraft 1. januar 2018, er en konsekvens af den ved samme lovs § 1, nr. 1,
indførte forlængelse af opholdskravet fra et krav om ophold i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år æn-
dres til et krav om sammenlagt 9 års ophold inden for de seneste 10 år.
Af lovtekniske årsager foreslås det, at § 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, som ændret ved § 2, nr. 1,
i lov nr. 743 af 8. juni 2018, ophæves, og at § 12 i, i lov om aktiv socialpolitik ændres med de ovenfor nævn-
te ændringer indarbejdet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10 og § 11.
Den foreslåede periode med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser regnes fra det tidspunkt,
hvor personen løslades efter afsoning af den forhøjede straf efter straffelovens § 81 a. For at kunne afgrænse
perioden med kontrol af oplysninger fra indkomstregisteret m.v., har Udbetaling Danmark derfor brug for at
blive underrettet, når personen bliver løsladt efter afsoning.
Det foreslås derfor fastsat i § 12 i, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark, at kriminalforsorgen skal underrette
Udbetaling Danmark, når en person, der afsoner ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
33
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, løslades. Derved får
Udbetaling Danmark de nødvendige oplysninger til at iværksætte samkøring og sammenstilling med oplys-
ninger fra indkomstregisteret.
Udbetaling Danmark skal efter forslaget til § 12 i, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark videregive resulta-
terne af samkøringen eller sammenstillingen til en myndighed, der udbetaler en ydelse til en person, der er
omfattet af en karantæneperiode, uanset om karantænen skyldes en dom som fremmedkriger eller en dom om
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a. Myndigheden bliver derved vidende om, at personen er udelukket fra
eller kun har begrænset ret til offentlige ydelser i en 3-årig periode, så der kan tages højde for det i myndig-
hedens sagsbehandling.
Når det drejer sig om en ydelse, der er udbetalt af en arbejdsløshedskasse i karantæneperioden, foreslås det,
at Udbetaling Danmark, i lighed med den gældende videregivelsesordning i sager om dømte fremmedkrige-
re, skal videregive resultatet af samkøringen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som giver op-
lysningerne videre til arbejdsløshedskassen.
Hvis det konstateres, at en person har fået udbetalt en offentlig ydelse i 3-års perioden i strid med reglerne,
skal myndigheden eller arbejdsløshedskassen kræve beløbet tilbagebetalt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10.
2.1.3.5 Adgang for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at indhente oplysninger om myndighe-
dernes sagsbehandling på baggrund af resultat af registersamkøring
Med den foreslåede ændring af § 12 i, stk. 5, der bliver stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, skal Udbetaling
Danmark fremover videregive resultater af registersamkøringer til myndigheder, der udbetaler en ydelse til
en person, der er omfattet af en karantæneperiode, uanset om karantænen har baggrund i en dom som frem-
medkriger eller en dom om ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Denne ændring indebærer samtidig, at
den eksisterende adgang for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til efter § 12 f i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område at indhente redegørelser fra myndigheder, der modtager resulta-
ter af Udbetaling Danmarks registersamkøringer om dømte fremmedkrigere, også kommer til at omfatte
samkøringer om bandekriminelle, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Myndigheden vil således være forpligtet til på styrelsens anmodning at redegøre for den foretagne sagsbe-
handling på baggrund af oplysningerne om resultatet af registersamkøringen. Redegørelsen kan både omfatte
faktiske oplysninger om de foretagne sagsskridt og eventuelle afgørelser til personen med det formål at skabe
sikkerhed for, at myndigheden har forholdt sig til de modtagne oplysninger og undersøgt, om personen har
modtaget ydelsen med urette. Der er således tale om en kontrol af myndighedernes opfølgning og ikke en
kontrol rettet mod den enkelte borger. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan og skal ikke ændre
myndighedernes vurderinger og afgørelser i de konkrete sager.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger under § 9.
2.1.3.6. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
34
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Forslaget om en automatisk karantæneordning i ydelsessystemet rejser en række principielle spørgsmål i
forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). I det følgende redegøres
der for forslagets forhold til grundlovens § 73 om ekspropriation (pkt. 2.1.3.6.1), EMRK artikel 6 om retten
til en retfærdig rettergang (pkt. 2.1.3.6.2), EMRK artikel 14 om forbuddet mod diskrimination (pkt.
2.1.3.6.3) og artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til EMRK om ejendomsretten (pkt. 2.1.3.6).
2.1.3.6.1. Forholdet til grundlovens § 73
Efter grundlovens § 73 kan ingen tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan
kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Det er fast antaget, at fuldt ud skattefinansierede sociale ydelser ikke er omfattet af beskyttelsen i grundlo-
vens § 73, hvorimod borgernes særskilte bidrag til en i overvejende grad social ordning må anses for omfat-
tet, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, 1. udgave (2015), side 454, Max
Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 401 og Poul Andersen, Dansk Stats-
forfatningsret (1954), side 722 f.
Den del af forslaget, som vedrører karantæne for fuldt ud offentligt finansierede forsørgelsesydelser så som
kontanthjælp, revalidering og folkepension, falder derfor uden for beskyttelsen af grundlovens § 73.
Derimod vil den del af forslaget, som vedrører udelukkelse fra at kunne modtage efterløn, være omfattet af
bestemmelsens beskyttelse.
Det følger imidlertid ikke af grundlovens § 73, at ethvert indgreb i en ejers ejendom skal betragtes som ek-
spropriation. Det er kun de indgreb, der har karakter af afståelse, der er udtryk for ekspropriation. Det anta-
ges i den forbindelse, at indgreb, som har en pønal karakter, herunder straf og konfiskation, ikke har karakter
af afståelse og dermed ikke er udtryk for ekspropriation, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 455,
Max Sørensen, a.st., side 407 og Poul Andersen, a.st., side 703.
Under hensyn til at den foreslåede karantæneordning er udtryk for en ekstra straf i forhold til den ubetingede
fængselsstraf eller anden strafferetlige retsfølge af frihedsberøvende karakter, som den bandekriminelle er
blevet idømt ved domstolene, finder Beskæftigelsesministeriet, at karantænen ikke vil være udtryk for ek-
spropriation efter grundlovens § 73.
2.1.3.6.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6
Efter EMRK artikel 6 har enhver ret til en retfærdig rettergang, når der skal træffes afgørelse i en strid om
borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en anklage om en forbrydelse. Bestemmelsen finder
således anvendelse i både civile sager og straffesager.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at sager om overtrædelse af bestemmel-
ser i national ret, som retter sig mod alle borgere, og hvor sanktionen for overtrædelse af disse regler har et
afskrækkende eller straffende formål, vil være en straffesag i artikel 6’s forstand, jf. herved bl.a. Menneske-
rettighedsdomstolens afgørelser i Benham mod Storbritannien, dom af 10. juni 1996 og Öztürk mod Tysk-
land, dom af 21. februar 1984.
Den foreslåede karantæneordning er udtryk for en ved lov fastsat ekstra straf i forhold til den fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, som den bandekriminelle er blevet idømt i
retten. Karantæneordningen er dermed omfattet af EMRK artikel 6, hvilket indebærer, at afgørelserne skal
35
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
opfylde kravene i bestemmelsen, herunder krav om adgang til en domstol, der opfylder visse retssikkerheds-
garantier.
Karantænen er imidlertid udtryk for en af lovgiver fastsat straf, der udløses som en automatisk følge af en
straffedom. Myndighederne skal således ikke foretage et skøn over, om der i den konkrete situation er grund-
lag for at pålægge en ekstra straf i ydelsessystemet, eller hvordan denne skal udformes.
Dette indebærer efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at karantænen må antages at være en del af den
oprindelige straffedom, og at karantænen derfor ikke rejser selvstændige spørgsmål i forhold til EMRK arti-
kel 6.
Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne i EMRK artikel 6 i sagens natur skal være opfyldt ved be-
handlingen af den straffedom, der udløser karantænen.
2.1.3.6.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder sikres uden
forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social
oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold.
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til konventi-
onens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én eller flere af
disse bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være krænket, men derimod alene
et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (”ambit”).
I de tilfælde, hvor en situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde, indeholder arti-
kel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer dette, at personer i sammenlignelige
situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et
legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Adgangen til at modtage sociale ydelser ligger inden for anvendelsesområdet af artikel 1 i 1. Tillægsprotokol
til EMRK, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i Stec m.fl. mod Storbritannien, kendelse af 12.
april 2006.
Den foreslåede karantæneordning vil indebære, at alle personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er om-
fattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben m.v., omfattes af en karan-
tæneordning i ydelsessystemet.
Idet den foreslåede karantæneordning omfatter alle dømte efter straffelovens § 81 a, stk. 1, 1. pkt., er der
efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke tale om forskelsbehandling efter EMRK artikel 14 sammen-
holdt med artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til EMRK.
2.1.3.6.4. Forholdet til artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om
ejendomsretten
36
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Efter artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til EMRK har enhver fysisk og juridisk person ret til respekt for sin ejen-
dom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de betin-
gelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper.
Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3.6.3 antages det, at retten til at modtage sociale ydelser er omfattet af
beskyttelsen i artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til EMRK. Det gælder uanset, om der er tale om bidragsfinansie-
rede eller skattefinansierede ydelser. Bestemmelsen skaber dog ikke en ret til at opnå sociale ydelser (eller
ydelser på et bestemt niveau), jf. den føromtalte Stec dom (pr. 54).
Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at det vil udgøre et indgreb i den dømte bandekriminel-
les rettigheder efter bestemmelsen, hvis den pågældende ifalder karantæne efter den foreslåede ordning.
Ministeriet vurderer imidlertid, at et sådant indgreb sker i samfundets interesse og ikke går længere, end
hvad der er nødvendigt for at varetage denne interesse. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte
under pkt. 2.1.3.6.1 om grundlovens § 73 om ekspropriation.
2.2. Ændring af tilbagebetalingsreglerne i lov om aktiv socialpolitik i tilfælde, hvor der er ydet hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, og en borger får medhold i en klagesag om ret til en anden ydelse med tilbagevir-
kende kraft for samme periode
2.2.1. Gældende ret
I visse tilfælde, hvor en borger får medhold i en klagesag, og som følge deraf skal have f.eks. sygedagpenge i
stedet for kontanthjælp for den samme bagudliggende periode, og hvor opgørelsen skal ske på tværs af skat-
teår, får borgeren i første omgang en regning, som skal betales med det samme, selv om borgeren har penge
til gode.
Efter de gældende regler og praksis skal bruttobeløbet af hjælpen tilbagebetales, hvis borgeren skal have
sygedagpenge i stedet for kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse. Reglerne i lov om aktiv socialpolitik
gør udtømmende op med, hvordan tilbagebetaling af hjælp skal ske, og der skal ske tilbagebetaling af den
faktisk bevilgede hjælp. I tilfælde, hvor der er bevilget hjælp med et skattepligtigt beløb, er det derfor brutto-
beløbet, der skal tilbagebetales. Således får borgeren i disse tilfælde et tilbagebetalingskrav vedrørende den
fulde kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse (beløb før skat), mens borgeren alene får udbetalt det beløb i
sygedagpenge (beløb efter skat), som pågældende skulle have modtaget i stedet for hjælpen efter lov om
aktiv socialpolitik.
Den endelige udbetaling af borgerens tilgodehavende sker først ved slutligningen af det pågældende skatteår,
hvor borgeren vil få den indbetalte skat af hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik retur.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Det er et reelt problem, at en borger, der har vundet en klagesag, og således har haft ret til sygedagpenge i
stedet for kontanthjælp, i første omgang får en regning - uanset det forhold, at borgeren samlet set har penge
til gode. Det tilsvarende problem gælder for personer, som har modtaget ressourceforløbsydelse i stedet for
sygedagpenge. Det er tale om en utilsigtet konsekvens af reglerne. Det er urimeligt og svært for borgeren at
forstå.
2.2.3. Den foreslåede ordning
37
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Der foreslås en ændring i tilbagebetalingsreglerne i lov om aktiv socialpolitik, som giver borgeren overskud-
det af ændringen med det samme. Løsningen forudsætter, at tilbagebetaling af kontanthjælp eller ressource-
forløbsydelse sker på den måde, at opgørelsen af borgerens krav ved en ændring fra hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik til sygedagpenge foretages, inden der skal ske skatteindeholdelse for at sikre, at der ikke opstår
uhensigtsmæssige tilbagebetalingskrav mod borgere, der har fået medhold i en klagesag.
En sådan ændring vil være mere rimelig, samt opleves som langt lettere at forstå.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.3. Ændring af bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til
boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed
2.3.1. Gældende ret
Efter reglerne i §§ 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik om hjælp i særlige tilfælde kan der bl.a. ydes hjælp
til flytning, herunder til boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed. Hjælpen ydes med tilbagebeta-
lingspligt, jf. lovens § 92, stk. 1, 2. pkt.
En person, der har modtaget sådan hjælp, har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud,
eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende, jf. §
92, stk. 4.
Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 95, stk. 2, at et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3
år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Spørgsmålet om, hvornår der er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, er nærmere reguleret i be-
kendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om
kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til
langtidsledige m.v. (bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017).
I bekendtgørelsen er det fastsat, at der gives henstand til personer, der modtager integrationsydelse, uddan-
nelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontantydelse.
Endvidere gives henstand til personer, som ikke har andre indtægter end førtidspension, eller som ikke har en
årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for hhv. perso-
ner med forsørgelsespligt over for børn og personer uden forsørgelsespligt over for børn, som er fastsat i
Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, det såkaldte tabeltræk.
Har personerne indtægter over de nævnte grænser, fastsættes en afdragsordning med udgangspunkt i tabel-
trækket, dvs. at afdraget stiger i takt med stigende nettoindtægt. Misligholdes en sådan afdragsordning, for-
falder hele kravet til betaling, og kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden i SKAT.
Har kommunen efter opkrævningsbekendtgørelsens regler givet henstand i 3 år efter udbetalingen af hjæl-
pen, bortfalder tilbagebetalingskravet. Har der været betalt, men er personen igen uden betalingsevne, når de
3 år er gået, bortfalder restkravet.
Der er ikke i loven holdepunkter for at antage, at den 3-årige bortfaldsregel ikke også gælder i den situation,
hvor hjælpen er ydet som hjælp til boligindskud.
38
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Det kan forekomme urimeligt, at en person, der fraflytter et lejemål, hvortil der er ydet hjælp til boligind-
skud, og som ved fraflytningen får tilbagebetalt indskuddet helt eller delvist, kan beholde pengene, hvis der
er gået mere end 3 år fra udbetalingen. Hensigten med reglen om hjælp til boligindskud har ikke været at yde
hjælp til formueopbygning.
KL har derfor som led i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) meldt et regelforenklingsfor-
slag ind til Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvorefter den særlige bortfaldsregel ikke skal gælde i situatio-
ner, hvor en person, der har fået hjælp til indskud i en lejlighed, ved fraflytning senere end 3 år efter tildelin-
gen af hjælpen får udbetalt indskuddet og kan beholde det, fordi tilbagebetalingskravet er bortfaldet.
Her bør der efter KL’s opfattelse være tilbagebetalingspligt uden tidsbegrænsning, ligesom pligten til at op-
lyse kommunen om udbetaling af boligindskud m.v. i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning
eller lignende også bør gælde uden tidsbegrænsning.
Beskæftigelsesministeriet er enig med KL i, at det kan virke urimeligt, at en ydelsesmodtager, der bliver
boende i sin bolig i mere end 3 år, og derefter fraflytter og får udbetalt hele eller en del af det indbetalte bo-
ligindskud, blot kan beholde udbetalte beløb, som er ydet med tilbagebetalingspligt.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den særlige bortfaldsregel i § 95, stk. 2, lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal omfatte
tilbagebetalingspligtig hjælp til boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og nr. 10.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Med lovforslaget foreslås det at indføre en karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle, som ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Lovforslaget er umiddelbart kønsneutralt, idet
den foreslåede karantæneordning gælder lige for kvinder og mænd.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat og regioner.
Forslaget om en karantæneordning for dømte bandekriminelle, jf. pkt. 2.1 kan indebære økonomiske konse-
kvenser for kommunerne. Omfanget heraf vurderes begrænset henset til karantæneordningens forventede
omfang.
Forslaget om ændring af tilbagebetalingsreglerne, jf. pkt. 2.2 skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser
for kommunerne.
Forslaget om ændring af bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik for tilbagebetalingskrav vedrørende
hjælp til boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed, jf. pkt. 2.3, skønnes med betydelig usikkerhed at
medføre, at tilbagebetalingerne af boliglån efter bestemmelserne skønnes at stige med 1 mio. kr. årligt. For-
slaget skønnes derudover ikke at have økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
39
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Lovforslaget om en karantæneordning for dømte bandekriminelle, jf. pkt. 2.1 betyder implementeringskon-
sekvenser for Udbetaling Danmark, idet den eksisterende it-løsning til samkøring og sammenstilling af op-
lysninger om fremmedkrigere skal tilpasses, så den kan håndtere tilsvarende oplysninger om dømte bande-
kriminelle. Omfang heraf vurderes at være begrænset.
I øvrigt vurderes lovforslaget ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale mellem regeringen (Ven-
stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget
understøtter, at Udbetaling Danmarks samkøring eller sammenstilling af oplysninger om dømte bandekrimi-
nelles modtagelse af forsørgelsesydelser kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for at indhente relevante oplysninger fra offentlige registre m.v. til
brug for Udbetaling Danmarks samkøring eller sammenstilling af oplysninger i forbindelse med kontrol af
udbetaling af forsørgelsesydelser i karantæneperioden.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale tekno-
logier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineu-
tral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, vurderes
ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Der henvises til afsnit 2.1.3.1.1, 2.1.3.4 og bemærkningerne til § 1, nr. 1, om den foreslåede ordning i forhold
til databeskyttelsesforordningen, hvorefter det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandling af op-
lysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6.
Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2018 til den 16. august 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.: Akademikerne, Advokatsamfundet, Danske A-kasser, Amne-
sty International, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ASE, ATP, BDO, Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Bestyrelses-
foreningen for Social- og Sundhedsskolerne, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Revisorer, Danske
Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive
40
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0041.png
J.nr. 17/13336
Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Institutionschefer og Områdechefer
m.fl., Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Institut for Menneskeret-
tigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Justitia, Kraka, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgi-
verforening, Kristelig Fagbevægelse, Landforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen af Fleks- og
skånejobbere, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri-
brugere, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen SIND, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminal-
forsorgen, LEV, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet
for Socialt Udsatte, SAND, Statsforvaltningerne, Udbetaling Danmark og Udviklingshæmmedes Landsfor-
bund.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Lovforslagets administrati-
ve konsekvenser forventes
at medføre følgende min-
dreudgifter for hhv. stat,
kommuner og regioner:
Stat:
Lovforslagets administrative
konsekvenser forventes at
medføre følgende merudgif-
ter for hhv. stat, kommuner
og regioner:
Stat:
Negative konsekvenser/
Merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Kommuner:
Kommuner:
Regioner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
41
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0042.png
J.nr. 17/13336
Miljømæssige konsekven-
ser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser
(sæt X)
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan en
opholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om ydelser efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, forlange, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om ophør af hjælpen og
baggrunden herfor. Hvis personen ikke giver samtykke til indhentning af oplysningerne, kan opholdskom-
munen ikke nødvendigvis gå ud fra, at personen har været genstand for en afgørelse efter §§ 10 b og 10 c i
lov om aktiv socialpolitik eller §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gælder uanset
bestemmelsen om processuel skadevirkning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grund-
lag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke
giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger fra en tidligere opholdskommune, vil
opholdskommunen således skulle lægge til grund, at borgeren ikke har fået en afgørelse efter § 10 b og 10 c i
lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, selv om den tidligere
opholdskommune faktisk har truffet sådanne afgørelser.
Efter den gældende § 10 e i lov om aktiv socialpolitik kan opholdskommunen forlange, at en tidligere op-
holdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70
h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person ansøger om hjælp integrationsydelse, uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra
ansøgeren og er således en fravigelse af samtykkebestemmelsen i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysnin-
gerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
42
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Den foreslås, at samtykkebestemmelsen også skal kunne fraviges, når en person anmoder om revaliderings-
ydelse efter kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b og ledighedsydelse efter kapitel 7 i
samme lov.
Det foreslås derfor, at der efter ”kontanthjælp” indsættes ”eller hvis en person anmoder om revaliderings-
ydelse efter kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b eller ledighedsydelse efter kapitel 7”.
Ændringen indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan op-
holdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplys-
ninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehand-
ling i forhold til den konkrete afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om,
at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter §§ 10 b eller 10 c i lov om aktiv socialpolitik eller §§ 70 h
eller 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og dermed også, at den pågældende tidligere har modtaget
f.eks. ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 i lov om aktiv socialpolitik.
En tidligere opholdskommune vil efter den foreslåede bestemmelse være forpligtet til at videregive oplys-
ninger til den nye opholdskommune til brug for den nye opholdskommunes behandling af en sag efter §§ 10
b og 10 c,i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vur-
deres, at den foreslåede bestemmelse om videregivelse af oplysninger mellem en tidligere opholdskommune
og den nuværende opholdskommune er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, herunder
artikel 5 og 6.
Til nr. 2
Efter de gældende regler modtager en person, der er dømt efter straffelovens § 81 a, samme ydelse, som an-
dre modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbs-
ydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse. Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.1.1. for ydelserne størrelse.
I forbindelse med indføjelsen af særlige regler om, at personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, (fremmedkri-
gere) alene kan modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau,
der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, når den pågældende ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i
lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omhandler, modtog en af
de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen, blev der skabt hjemmel til at nedsætte en persons ydelse som en
automatisk følge af straffedommen.
Med den foreslåede
§ 10 h, stk. 1,
kan en person alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b
eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis perso-
nen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det medfører, at personen kan modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 23-25, hjælp efter §§
27 og 27 a, revalideringsydelse efter § 52, ressourceforløbsydelse efter §§ 68 og 69 j og ledighedsydelse efter
§ 74 a, stk. 2 og 3, på følgende niveauer i 2018, som svarer til niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk.
2 og 3:
43
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
1) 11.993 kr. for enlige forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 1).
2) 8.393 kr. for forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 2).
3) 5.997 kr. for ikkeforsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 3).
4) 2.584 kr. for hjemmeboende under 30 år (lovens § 22, stk. 2, nr. 4).
Efter § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ydes en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til,
hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme
gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er an-
bragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
For en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person i jobafklaringsforløb, jf. § 69 t, betyder
forslaget, at arbejdsgiverens refusion alene kan beregnes af den nedsatte ydelse, da der er tale om en afledt
ret. Da personen i jobafklaringsforløb således alene har ret til den nedsatte ydelse i 3-årsperioden, vil ar-
bejdsgiveren ligeledes alene have ret til at få beregnet refusion af den nedsatte ydelse i 3-årsperioden.
Det foreslås i
stk. 2,
at perioden i det foreslåede stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter
afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden
mellem en dom, jf. forslaget til stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter den foreslåe-
de stk. 1.
Det medfører, at en person, der ansøger om f.eks. kontanthjælp, 1�½ år efter at personen har udstået den ved
endelig dom fastsatte straf, vil være omfattet af bestemmelsen i forslaget til stk. 1 i det næste 1�½ år og derfor
først kan modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra løsladelsen.
Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, medregnes denne periode ved
opgørelse af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i den
samlede 3-årige periode.
Det medfører, at personen, i perioden fra den endelige dom og frem til afsoningen påbegyndes, alene kan få
udbetalt den nedsatte ydelse, jf. forslaget til § 10 h, stk. 1.
I forbindelse med at personer, der på tidspunktet for endelig dom for overtrædelse af straffebestemmelserne
nævnt i den foreslåede § 10 h, stk. 1, modtog revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourcefor-
løb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse, igen anmoder om hjælp, skal
kommunen efter de gældende regler vurdere, om borgerne forsat opfylder betingelserne for at være visiteret
til revalidering efter kapitel 6, ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, job-
afklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fleksjob efter kapitel 13 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis borgeren ikke opfylder betingelserne for revalidering, ressourcefor-
løb, jobafklaringsforløb eller fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om dette og om, hvorvidt personen
opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter kapitel 4.
44
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det foreslås i
§ 10 i, stk. 1,
at for personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og som modtager uddannelses-
eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af
integrationsydelse efter § 22.
Efter de gældende regler i § 26, stk. 1, får ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kon-
tanthjælp, hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-
25.
Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgel-
sesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst mod-
tager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt integrationsydel-
sesmodtageren var berettiget til tillægget, jf. § 22, stk. 2 og 4. Dette følger af § 26, stk. 2.
Hvis en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er omfattet af den foreslåede § 10 h, stk.
1, er gift med en anden uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, vil ægteparret efter forslaget til § 10 i, stk.
1, få beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, således at ægteparret mindst modtager det beløb, de hver ville have
modtaget i integrationsydelse, jf. § 22, stk. 2.
Et kontanthjælpsægtepar, hvor begge er forsørgere, vil få beregnet hjælpen således: 8.393 kr. x 2 = 16.786
kr. i samlet hjælp.
Et uddannelseshjælpsægtepar, som ikke modtager aktivitetstillæg, vil hver især kunne modtage 8.393 kr. i
uddannelseshjælp, hvilket svarer til integrationsydelsen.
En enlig kontanthjælpsmodtager, som er forsørger, og som er fyldt 30 år, vil blive nedsat fra 14.993 kr. til
11.993 kr.
Efter de gældende regler er alle modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som
udgangspunkt omfattet af 225-timersreglen.
En ægtefælle i et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og
hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses ikke for at
udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i
sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han
eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, der er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvis
hjælp beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1,
skal opfylde arbejdskravet for, at de kan fortsætte med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget
hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år.
Hvis en eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, beregnes hjælpen til parret efter
reglerne i lovens § 26, stk. 5-7 og 9, og § 34, stk. 3.
Hvis hjælpen til en ægtefælle helt bortfalder, anses den pågældende for reelt hjemmegående.
Med forslaget til § 10 i, stk. 1, vil et ægtepar, hvor begge modtager uddannelses- eller kontanthjælp, men
hvor den ene ægtefælle i ægteparret er omfattet af forslaget til § 10 h, stk. 1, blive behandlet på samme måde
som et ægtepar, hvor en eller begge modtog integrationsydelse.
45
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det betyder, at for et ægtepar, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, hvor en eller begge ægtefæller
er omfattet af § 10 h, stk. 1, vil hjælpen til ægteparret blive beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i lov om aktiv
socialpolitik på baggrund af satserne i §§ 22-25. Ægtefællerne anses ikke for at udnytte deres arbejdsmulig-
heder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller
derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den ene er omfattet af den foreslåede § 10 h, stk. 1, og
den anden er berettiget til integrationsydelse, vil få hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af
ægtefællerne er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, og skal opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at de kan vedblive med at modtage fuld hjælp,
når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, jf. § 13 f, stk. 1.
Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle er berettiget til integrationsydelse eller uddannelses- eller kon-
tanthjælp, hvor den pågældende er omfattet af den foreslåede § 10 h, stk. 1, og den anden er berettiget til
uddannelses- eller kontanthjælp, og uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen nedsættes således, at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge
mindst vil modtage det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse, jf. lovens § 26, stk. 2.
Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke opfylder arbejdskravet på 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde, beregnes hjælpen til parret efter § 26, stk. 8 og 9, og § 34, stk. 3. Et eventuelt tillæg efter §
22, stk. 4-8, (danskbonus) og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. § 26, stk. 2, holdes ude af beregningen,
dvs. at den ægtefælle, der har opnået et sådant tillæg, beholder det, jf. § 26, stk. 8, i loven.
Efter de gældende regler anses en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp ikke for at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når personen har modtaget hjælp efter § 11 i
sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ikke har dokumenteret, at han eller hun har
haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6,
i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en ugift modtager af hjælp ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, bliver
hjælpen nedsat efter § 13 g. Hjælpen nedsættes med 1.029 kr. eller 514 kr. (2018-niveau) afhængigt af den
sats, som personen modtager hjælp efter. Hjælpen nedsættes dog ikke, hvis hjælpen til den ugifte person
beregnes på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9 (uddannelseshjælp på SU-niveau).
Ugifte personer, der modtager integrationsydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen.
Det betyder, at en ugift person, der er omfattet af forslaget til § 10 i, stk. 1, og hvor personen samtidig er
omfattet af forslaget til § 10 h, stk. 1, ikke omfattes af 225-timersreglen.
Enlige og samlevende personer anses som ugifte i relation til 225-timersreglen.
Efter de gældende regler er alle personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp, som udgangspunkt omfattet af et individuelt loft for, hvor meget den samlede hjælp højst må udgøre
pr. måned.
Der er 23 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af den enkelte afhænger af personens samlede ydel-
sesbeløb, af hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende, og af hvorvidt personen har forsør-
gelsespligt over for børn og i givet fald også antallet af børn.
46
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Ved loftsindplaceringen af personer på en af de 23 loftsstørrelser sondres der grundlæggende mellem perso-
ner, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.
I relation til loftet over hjælpen vil personer, der er omfattet af forslaget til § 10 h, stk. 1, blive indplaceret på
loftstørrelser på samme måde som personer, der modtager integrationsydelse, jf. § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om
aktiv socialpolitik. Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontant-
hjælpsmodtagere, som er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjæl-
pen efter § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde, er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen afhænger af, om
personen er den ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke og har forsørgelses-
pligt over for et eller flere børn.
Efter § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik vil loftet for den samlede hjælp for disse persongrupper
for hver person udgøre mellem 16.001 kr. og 5.222 kr. i 2018-niveau.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller
stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22- 25 få særlig støtte
efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Den særlige støtte er en økonomisk hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og
som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes
selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan
skaffes en rimelig, billigere bolig. Betingelserne for udbetaling af den særlige støtte efter § 34 er fastlagt i
bekendtgørelse nr. 894 af 29. juni 2017.
I relation til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik vil bestemmelsen for personer, der er omfattet
af forslaget til § 10 h, stk. 1, finde anvendelse som for integrationsydelsesmodtagere efter § 22.
Det foreslås i
stk. 2,
at for personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 h, stk. 1 og 2, får §
74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller
3.
Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik kan en person, der modtager ledigheds-
ydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 1 og 2, svarende til kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, og
som er henholdsvis forsørger eller ikkeforsørger, modtage ledighedsydelse på den høje sats efter § 74 a, stk.
2, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder.
Med forslaget til § 10 i,
stk. 2,
foreslås det, at for personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af
forslaget til § 10 h, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter
satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.
Forslaget til § 10 i, stk. 2, medfører, at en person, der er omfattet af forslaget til § 10 h, først vil kunne mod-
tage den høje sats for ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, når 3-årsperioden efter den foreslåede § 10 h, stk.
2, er gået, uanset om den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, før 3-
årsperioden udløber.
Det betyder, at en person, der i 3-årsperioden har været ansat i 9 måneder i et fleksjob, først bliver omfattet
af § 74 a, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor 3-årsperioden er udløbet, og dermed først får den høje ledighedsydel-
se efter § 74 a, stk. 2, fra dette tidspunkt.
47
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste
8 år, jf. dog stk. 4-6.
Efter § 11, stk. 4 og 5 i lov om aktiv socialpolitik kan dømte fremmedkrigere ikke medregne en karantæne-
periode på 3 år ved opgørelsen af opholdskravet efter § 11, stk. 3, 1. pkt.
Efter § 11, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget
i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU- retten er
berettigede til hjælpen.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik henvises til både karantæneperioden for
dømte fremmedkrigere og den foreslåede karantæneordning for dømte bandekriminelle.
Bestemmelsen er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 4.
Med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 blev opholdskravet i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpoli-
tik, forlænget fra et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år til et krav
om sammenlagt 9 års ophold inden for de seneste 10 år.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det
nødvendigt at ophæve de med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne ændringer af opholdskravet,
og foreslå ændringerne indsat i § 11, stk. 3, 1. pkt., på ny.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i
relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført ved lov nr.743 af
8. juni 2018, dog med den ene forskel, at § 11, stk. 3, 1. pkt., tillige henviser til den foreslåede karantænepe-
riode for bandekriminelle, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4.
Til nr. 4
Ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der indsat en bestemmelse i § 11, stk. 4, i
lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der ved beregning af opholdsperioden efter § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., for
en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§
114 d, e eller g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen om-
fatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan medregnes en karantæneperiode på 3 år.
Efter den gældende § 11, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik regnes den 3-årige karantæneperiode nævnt i §
11, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf som følge af en dom, jf. § 10 f, stk.
1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. § 10 f, stk. 1, og afsoningen, medregnes
denne periode i perioden efter stk. 4.
Med den foreslåede § 11,
stk. 6,
indføres en ny karantæneperiode på 3 år for personer, der ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Ophold i karantæneperioden kan ikke medregnes i beregnin-
48
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
gen af den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. I den 3-årige karantæneperiode
kan der udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås med § 11,
stk. 7,
at den 3-årige karantæneperiode for personer, der ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a, regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af straffelovens § 81 a. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen,
medregnes denne periode i den 3-årige karantæneperiode.
Med § 1, nr. 2 og 3, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, blev der i § 11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, indført
et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år som betingelse for at oppe-
bære ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det
nødvendigt at ophæve de med § 1, nr. 2-3, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne bestemmelser om et be-
skæftigelseskrav i § 11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, og foreslå ændringerne indsat i § 11, stk. 8-10 i
stedet.
De foreslåede bestemmelser i § 11,
stk. 8-10,
i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i
relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført i § 11, stk. 6-8, i
lov om aktiv socialpolitik, ved § 1, nr. 1 og 2 i lov nr.743 af 8. juni 2018.
Til nr. 5
Efter den gældende § 11, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, træffer kommunen afgørelse om retten til inte-
grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der
er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til, jf. § 11, stk. 7, 2. pkt. Kan personen
ikke dokumentere, at opholdskravet i § 11, stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse, jf. § 11, stk.
7, 3. pkt.
Med § 1, nr. 4, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 blev der som konsekvens af indførelsen af et beskæftigelseskrav
indsat en henvisning hertil i § 11, stk. 7, der samtidig blev flyttet til § 11, stk. 9.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det
nødvendigt at ophæve den med § 1, nr. 4, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne tilføjelse i § 11, stk. 7, der
blev stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, og foreslå ændringerne indsat i § 11, stk. 11 i stedet.
Det foreslås derfor, at der i
§ 11, stk. 11, 3. pkt.,
efter »stk. 3« indsættes:»og beskæftigelseskravet i stk. 8«.
Den foreslåede
§ 11, stk. 11,
i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst
og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført i § 11, stk. 9, i lov om aktiv socialpo-
litik, ved § 1, nr. 4 i lov nr.743 af 8. juni 2018.
Til nr. 6
Efter den gældende regel i § 27 i lov om aktiv socialpolitik udgør hjælpen for personer, der opfylder op-
holdskravet i § 11, stk. 3, et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre
indtægter end folkepensionen, til personer,
1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
49
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
2) som ikke kan få pension på grund af betingelserne om optjening.
Med § 1, nr. 5, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, blev der som konsekvens af indførelsen af et beskæftigelseskrav
indsat en henvisning hertil i § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det
nødvendigt at ophæve den med § 1, nr. 5, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne tilføjelse i § 17, stk. 1, og
foreslå tilføjelsen indsat i § 27, stk. 1, på ny.
Det foreslås derfor, at i
§ 27, stk. 1,
ændres »opholdskravet i § 11, stk. 3,« til:»betingelserne i § 11, stk. 3 og
8, jf. dog § 11, stk. 10, 2. pkt.,«.
Den foreslåede ændring af § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation
til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som blev indført
ved § 1, nr. 5 i lov nr.743 af 8. juni 2018.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydel-
ser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i den 3-årige periode, som fremgår af § 10 f, stk. 2.
Det foreslås, at § 91,
stk. 3,
også skal anvendes, hvis en person er omfattet af § 10 h, stk. 2. Kommunen skal
således træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne
overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode efter § 10 h, stk. 2.
Hvis kommunen, når en person ansøger om kontanthjælp, udbetaler den fulde kontanthjælp, fordi personen
ikke oplyser om, at personen er omfattet af § 10 h, stk. 1 og 2, og kommunen først efterfølgende modtager
besked fra Udbetaling Danmark om dette, kan kommunen kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den
udbetalte hjælp og den hjælp, som personen skulle have haft.
Hvis personen f.eks. har fået udbetalt 14.993 kr., fordi den pågældende er enlig og har forsørgelsespligt over
for børn, og personen kun burde have fået udbetalt 11.993 kr., kan kommunen kræve 3.000 kr. tilbagebetalt
efter den foreslåede bestemmelses indhold.
Til nr. 8
Forslaget om en ændring af § 94 i lov om aktiv socialpolitik omhandler en problemstilling, der opstår i for-
bindelse med, at en borger får medhold i en klagesag, og som følge deraf skal have sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge i stedet for den kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, som er udbetalt efter lov om
aktiv socialpolitik.
Efter gældende regler får borgeren i disse tilfælde et tilbagebetalingskrav vedrørende den fulde hjælp (brut-
tobeløb før skat), mens borgeren alene får udbetalt det beløb i sygedagpenge (nettobeløb efter skat), som
pågældende skulle have modtaget i stedet for kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse.
På kort sigt er resultatet, at borgeren får en regning, som skal betales med det samme, selv om borgeren har
penge til gode. Den endelige udbetaling af borgerens tilgodehavende sker først ved slutligningen af det på-
gældende skatteår, hvor borgeren vil få den indbetalte skat af kontanthjælpen retur.
50
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Baggrunden herfor er, at efter de gældende regler og praksis skal bruttobeløbet af hjælpen tilbagebetales,
hvis borgeren skal have sygedagpenge i stedet for kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse. Reglerne i lov
om aktiv socialpolitik gør udtømmende op med, hvordan tilbagebetaling af hjælp skal ske og efter praksis
skal der ske tilbagebetaling af den faktisk bevilgede hjælp. I tilfælde, hvor der er bevilget hjælp med et skat-
tepligtigt beløb, er det derfor bruttobeløbet, der skal tilbagebetales.
Der findes således ikke hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at foretage en skattemæssig genberegning af
den ydede kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse sideløbende med, at tilbagebetaling finder sted, såfremt
der er tale en opgørelse, der går på tværs af skatteår. Reglerne i lov om aktiv socialpolitik gør udtømmende
op med, hvordan tilbagebetaling af hjælp skal ske.
Beskatning af tilbagebetalingskravet skal derfor ske efter skattereglerne, hvorefter tilbagebetalt skattepligtig
kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse skal fradrages i den personlige indkomst ved indkomstopgørelsen
for de/de år, hvor tilbagebetalingen er sket. Det fremgår af ligningslovens § 8 O, at skattepligtig kontant-
hjælp m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, først fradrages ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet faktuelt tilbagebetales. Således
medfører tilbagebetalingen af hjælpen et fradrag i den personlige indkomst i det skatteår, hvor tilbagebeta-
lingen sker.
Der er tale om en problemstilling, der opstår, når der er tale om en opgørelse på tværs af skatteår. Hvis hele
den tilbagebetalingspligtige kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse tilbagebetales i udbetalingsåret sva-
rende til det indeværende skatteår, har kommunen dog mulighed for at lade borgeren tilbagebetale nettobelø-
bet for kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse og dermed foretage genberegning med nettobeløb for begge
ydelser, således at genberegningen således sker i samme uafsluttede skatteår. Kommunen har ikke samme
mulighed, når efterbetalingen ikke sker i samme skatteår; her må kommunen i stedet henvise borgeren til at
rette henvendelse til SKAT om efterregulering.
Det foreslås med et nyt stykke 3 i § 94 i loven, at kommunen skal modregne den udbetalte hjælp, før et even-
tuelt tilbagebetalingskrav kan opgøres, når der som følge af afgørelse eller dom skal efterbetales en ydelse,
der dækker samme tidsrum og samme formål som en udbetalt ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Opgø-
relsen af borgerens krav ved en ændring fra hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til anden ydelse, herunder
sygedagpenge, skal således foretages inden skatteindeholdelsen, idet ydelserne skal indgå i opgørelsen som
brutto.
Med den foreslåede ændring vil borgeren få udbetalt overskuddet af ændringen med det samme, når der skal
omregnes til sygedagpenge. Der vil ikke opstå en efterbetaling af kontanthjælp mv., da sygedagpenge i stort
set alle tilfælde udmåles med et højere månedligt beløb end kontanthjælp. I de tilfælde, hvor sygedagpenge
udmåles med et lavere beløb end kontanthjælpssatsen, kan det lægges til grund, at personen ville have haft
ret til supplerende kontanthjælp til sygedagpengene, hvis der ikke var blevet tildelt og udmålt kontanthjælp.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 3.
Til nr. 9 og 10
Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 95, stk. 2, at et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3
år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
51
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det foreslås, at den særlige bortfaldsregel i lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal omfatte hjælp til
boligindskud m.v. ydet efter §§ 81 og 85 i loven. Hjælpen til boligindskud eller hvad der kan sidestilles her-
med skal tilbagebetales, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.
Med den foreslåede ændring med indsættelse af et stk. 3 i § 95 i loven vil den særlige bortfaldsregel i lovens
§ 95, stk. 2, ikke længere gælde i situationer, hvor en person, der har fået hjælp til indskud i en lejlighed,
fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen. En person vil fremover således ikke kunne få udbetalt
indskuddet og beholde det med henvisning til, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet.
Til § 2
Til nr.1
Efter de gældende regler i § 31, stk. 4, kan et beregnet grundbeløb og pensionstillæg til en folkepensionist,
og efter de gældende regler i § 32 c, stk. 2, kan førtidspensionen højst udbetales med et beløb svarende til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 46 d.
Det foreslås, at der i §§ 31, stk. 4 og 32 c, stk. 2, henvises til både §§ 46 d og den foreslåede indsatte § 46 f,
efter hvilken bestemmelse et beregnet grundbeløb og pensionstillæg til en folkepensionist og førtidspensio-
nen til en førtidspensionist tilsvarende højst kan udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter
§ 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 46 f.
Bestemmelserne er konsekvenser af forslagets § 2, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 46 d, kan det beregnede grundbeløb og pensionstillæg til en folkepensionist og
en beregnet førtidspension højst udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3
i lov om aktiv socialpolitik, når personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk.
1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 c eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af lovens § 2 b i lov om pas til
danske statsborgere m.v., og personen for denne periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af
ti udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love (Blokering af hjemmesider og stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere).
Det foreslås, at der indsættes et ny § 46 f.
Det foreslås i
stk. 1,
at pensionen efter §§ 31 eller 32 c i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der
svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Forslaget indebærer, at det samlede beregnede grundbeløb og pensionstillæg til en folkepensionist ikke kan
overstige integrationsydelsesniveauet i en periode på 3 år, hvis folkepensionisten ved endelig dom er idømt
52
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
en fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af straffelovens § 81 a.
Det foreslås i
stk. 2,
at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf
som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afso-
ningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Det medfører, at personer, der er berettiget til pension efter at personen har udstået den ved endelig dom
fastsatte straf, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 1 i de næste 3 år og derfor først kan modtage den
fulde ydelse, når der er gået 3 år fra f.eks. løsladelsen, jf. forslaget til stk. 1.
Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem den endelige dom og afsoning, medregnes denne periode
ved opgørelsen af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i
den samlede 3-årsperiode. Det medfører, at personen i perioden fra den endelige dom, og frem til afsoningen
påbegyndes, alene kan få udbetalt den nedsatte pension.
Det foreslås i
stk. 3,
at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i
perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.
Med forslaget fastsættes, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbe-
talt pension, hvis det udbetalte beregnede grundbeløb og pensionstillæg til en folkepensionist eller førtids-
pensionen overstiger niveauet for integrationsydelse i 3-årsperioden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.1.2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 29, stk. 5, kan et beregnet grundbeløb og pensionstillæg til en førtidspensionist
højst udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpoli-
tik, når pensionisten er omfattet af § 45 d.
Det foreslås, at der i
§ 29, stk. 5,
henvises til både §§ 45 d og den foreslåede indsatte § 45 f, efter hvilken
bestemmelse et beregnet grundbeløb og pensionstillæg tilsvarende højst kan udbetales med et beløb svarende
til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 46 f.
Bestemmelserne er konsekvenser af forslagets § 3, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 45 d, kan det beregnede grundbeløb og pensionstillæg højst udbetales med et
beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, når personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 c eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i udlandet i strid med
et udrejseforbud fastsat i medfør af lovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for
53
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
denne periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydel-
ser.
Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love (Blokering af hjemmesider og stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere).
Det foreslås, at der indsættes en ny § 45 f.
Det foreslås i
stk. 1,
at pensionen efter § 29, stk. 5, i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer
til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtræ-
delse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Forslaget indebærer, at det samlede beregnede grundbeløb og pensionstillæg til en førtidspensionist ikke kan
overstige integrationsydelsesniveauet i en periode på 3 år, hvis førtidspensionisten ved endelig dom er idømt
en fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af straffelovens § 81 a.
Det foreslås i
stk. 2,
at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf
som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afso-
ningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Det medfører, at personer, der er berettiget til pension, efter at personen har udstået den ved endelig dom
fastsatte straf, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 1 i de næste 3 år, og derfor først kan modtage den
fulde ydelse, når der er gået 3 år fra f.eks. løsladelsen, jf. forslaget til stk. 1.
Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem den endelige dom og afsoning, medregnes denne periode
ved opgørelsen af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i
den samlede 3-årsperiode. Det medfører, at personen i perioden fra den endelige dom, og frem til afsoningen
påbegyndes, alene kan få udbetalt den nedsatte pension.
Det foreslås i
stk. 3,
at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i
perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.
Med forslaget fastsættes, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbe-
talt pension, hvis det udbetalte beregnede grundbeløb og pensionstillæg til førtidspensionisten overstiger
niveauet for integrationsydelse i 3-årsperioden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.1.2.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 1-3, udgør fleksløntilskud 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb svarende til 18.027 kr. i 2018. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleks-
jobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.116 kr. (2018-niveau), og
54
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
herefter med 55 pct. af den løn, som overstiger 14.116 kr. Fleksløntilskud og løn udbetalt af arbejdsgiver kan
tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågæl-
dende stilling.
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er beret-
tiget til fleksløntilskud under ferien. Bestemmelsens stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskuddet
kan udbetales under ferieophold i udlandet.
Efter bestemmelsen stk. 5 er personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntil-
skud i sygdoms- eller barselsperioden. Bestemmelsens stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der
ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der
fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller
ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressour-
ceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §
47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om
sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntil-
skuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.
Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedag-
penge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage
fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge eller ressource-
forløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet
om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver
tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kom-
munen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Dette følger
af bestemmelsens stk. 6.
Det foreslås i at der i § 70 f,
stk. 7,
indsættes efter ”§ 70 l” ”eller § 70 m”. Det medfører, at det udbetalte
fleksløntilskud ikke kan overstige niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv soci-
alpolitik, når en person ansat i fleksjob, er omfattet af den foreslåede § 70 m. Bestemmelsen er således en
konsekvens af den foreslåede § 70 m.
Det medfører, at det beregnede fleksløntilskud i 2018 højst kan udbetales med følgende beløb:
- 11.993 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
- 8.393 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere.
- 5.997 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.
- 2.584 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.
Nedenstående eksempel viser forskellen på fleksløntilskuddet i dag og det fremtidige fleksløntilskud for
henholdsvis en enlig forsørger og en person under 30 år, der bor hjemme, som omfattet af forslaget til æn-
dring af stk. 7 i § 70 f.
Eksempel:
55
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Person (P) får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. (inkl. 15
pct. i pensionsbidrag). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)
udgør 24.050 kr. pr. måned.
Lønnen for juli måned indgår i beregningen af fleksløntilskuddet for august måned.
Fleksløntilskuddet for august måned beregnes med udgangspunkt i 18.260 kr. (2018-niveau), og fra dette
beløb fratrækkes 30 pct. af lønindtægten for juli måned på 5.200 kr., som udgør 1.560 kr.
Fleksløntilskuddet i august måned udgør herefter 16.700 kr. (18.260 kr., som er højeste fleksløntilskud minus
1.560 kr., som er 30 pct. af lønindtægten).
Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af det beregnede fleksløntilskud, dog maksimalt 500 kr. om
måneden. Da 5 pct. af 16.700 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet for
august måned er efter fradrag af ATP-bidraget på 16.200 kr. (16.700 kr. fleksløntilskud minus 500 kr. i ATP-
bidrag).
P's månedsindtægt i august beregnes således: Fleksløntilskud efter fradrag for ATP-bidraget = 16.200 kr.
plus lønindtægten fratrukket pension på 4.522 kr. (16.200+(5.200 kr./1,15) ) = 20.722 kr.
Det beregnede fleksløntilskud på 16.200 kr. nedsættes herefter til integrationsydelsesniveau.
For en enlig forsørger vil fleksløntilskuddet udgøre 11.993 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsæt-
tes med 3.836 kr. Personens samlede indtægt vil herefter udgøre 11.993 kr. plus lønindtægten på 4.522 kr.
svarende til 16.515 kr.
Hos en person under 30 år, som er ikkeforsørger, og som er hjemmeboende, vil fleksløntilskuddet blive ned-
sat til 2.584 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes med 13.616 kr. Personens samlede indtægt
vil herefter udgøre 2.584 kr. plus lønindtægten på 4.522 kr. svarende til 7.106 kr.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter § 70 f i 3-
årsperioden, jf. forslaget til § 70 l, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen er en
del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser på integrationsydelsesniveau pga. sanktion i 3-
årsperioden. Udbetaling Danmark skal derfor samkøre eller sammenstille oplysninger herom, og videregive
disse til kommunen. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne
til § 10.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 70 g, stk. 5, er tilskuddet efter bestemmelsens stk. 1 fastsat til 138.437 kr. (2018-
niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af
anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Ned-
sættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3
år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele
regnskabsår.
Efter den gældende § 70 g, stk. 6, kan det udbetalte tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan over-
stige niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når den selvstændige
er omfattet af § 70 l. Bestemmelsen er således en konsekvens af § 70 l.
56
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det foreslås, at der i § 70 g, stk. 6, efter § 70 l indsættes § 70 m. Det medfører, at det udbetalte tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan overstige niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik, når den selvstændige er omfattet af den foreslåede § 70 m. Bestemmelsen er således
en konsekvens af den foreslåede § 70 m.
Det medfører, at det beregnede tilskud i 2018 højest kan udbetales med følgende beløb pr. måned:
- 11.993 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
- 8.393 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere.
- 5.997 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere.
- 2.584 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter § 70 g i 3-
årsperioden, jf. forslaget til § 70 m, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen er en
del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser på integrationsydelsesniveau pga. sanktion i 3-
årsperioden. Udbetaling Danmark skal derfor samkøre eller sammenstille oplysninger herom, og videregive
disse til kommunen. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne
til § 10.
Til nr. 3
Efter de gældende regler for fremmedkrigere, vil en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fæng-
sel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelses-
ydelse, skulle pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der
skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved
appel.
Sanktionen består i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til
dommen, helt eller delvis udelukkes fra de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, frem-
over skal have nedsat fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud efter § 70 g til integrationsydelsesniveau i en
treårig karantæneperiode.
Det foreslås derfor i § 70 m,
stk. 1,
at tilskud efter §§ 70 f og 70 g i en periode på 3 år højst kan udbetales på
et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen
ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Afgørelsen om at nedsætte det beregnede fleksløntilskud efter § 70 f og det beregnede tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter § 70 g til integrationsydelsesniveau er en direkte følge af dommen. Dette gælder både
for personer, der på tidspunktet for dommen modtog fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud efter § 70 g og
personer, der efterfølgende bliver berettiget til tilskuddet.
57
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
En person, der får nedsat tilskud efter §§ 70 f eller 70 g til integrationsydelsesniveau, modtager fortsat det
pågældende tilskud og er omfattet af de almindelige regler, der gælder for tilskud efter hhv. §§ 70 f og 70 g.
Det er alene tilskuddets størrelse, der bliver sat ned.
Integrationsydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør pr. måned i 2018:
- 11.993 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
- 8.393 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere.
- 5.997 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.
- 2.584 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.
Det foreslås, at det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter mv. ikke kan overstige niveauet for inte-
grationsydelse. Der henvises til bemærkninger til de foreslåede § 70 f, stk. 7, og § 70 g, stk. 6.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter §§ 70 f og 70 g i 3-
årsperioden, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen er en del af den personkreds,
der alene kan modtage ydelser på integrationsydelsesniveau på grund af sanktion i 3-årsperioden. Udbetaling
Danmark skal derfor samkøre eller sammenstille oplysninger herom, og videregive disse til kommunen. Der
henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til § 10.
Det foreslås i § 70 m,
stk. 2,
at 3-årsperioden efter forslaget til stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen
har udstået den ved endelig dom fastsatte straf. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig
dom og afsoning, medregnes denne periode ved opgørelse af 3-årsperioden efter stk. 1.
Det medfører, at en person, der ansøger om f.eks. kontanthjælp 1�½ år efter at personen har udstået den ved
endelig dom fastsatte straf, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 1 i de næste 3 år og derfor først kan
modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra f.eks. løsladelsen, jf. forslaget til stk. 1.
Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, medregnes denne periode ved
opgørelse af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i den
samlede 3-årige periode.
Det medfører, at personen i perioden fra den endelige dom, og frem til afsoningen påbegyndes, alene kan få
udbetalt den nedsatte ydelse, jf. forslaget til stk. 1.
Efter løsladelsen vil den pågældende fortsat få udbetalt nedsat ydelse, jf. § 70, stk. 1, frem til der er udetalt
nedsat ydelse i sammenlagt 3 år. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i
den samlede 3-årige periode med nedsat ydelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f og
70 g, der overstiger integrationsydelsen efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.
Med forslaget til stk. 3, fastsættes, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mel-
lem fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1-6, og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, og
niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen har modta-
get fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1-6, eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, i 3-
årsperioden.
58
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, fordi en per-
son ikke oplyser om, at personen er omfattet af forslaget til stk. 1-3, og kommunen først efterfølgende mod-
tager besked fra anklagemyndigheden eller Udbetaling Danmark om dette, kan kommunen kræve tilbagebe-
taling af forskellen mellem det udbetalte fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og det
tilskud, som personen skulle have haft.
Hvis personen fik udbetalt 15.967 kr. i fleksløntilskud (beregnet fleksløntilskud), og personen burde have
haft udbetalt 11.993 kr., kan kommunen kræve 3.974 kr. tilbagebetalt.
Hvis personen fik udbetalt 120.000 kr. svarende til 10.000 kr. pr. måned i tilskud til selvstændigt erhvervs-
drivende (beregnet tilskud), og personen burde have haft udbetalt 100.716 kr. svarende til 8.393 kr. pr. må-
ned, kan kommunen kræve 19.284 kr. svarende til 1.607 kr. pr. måned tilbagebetalt.
Til § 5
Til nr.1
Udgangspunktet er, at et medlem af en arbejdsløshedskasse, der opfylder de opstillede betingelser for ret til
henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn, har ret til den pågældende ydelse uanset
medlemmets forhold i øvrigt.
Efter de gældende regler i § 87 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er et medlem udelukket fra
at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en periode på tre år, hvis medlemmet
ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i udlandet i strid
med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og med-
lemmet for den periode, dommen omfatter, har modtaget en af de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at det i en ny
§ 87 b
fastsættes, at medlem af en arbejdsløshedskasse skal udelukkes fra at få
udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en periode på 3 år, hvis pågældende ved en-
delig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet
til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer.
Den treårige karantæneperiode skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af straf-
fen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.3.1.
Den treårige karantæneperiode skal pålægges som en direkte og automatisk følge af dommen, hvor med-
lemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-
vende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres
ved appel.
Det forhold, at et medlem af en arbejdsløshedskasse er udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge
eller efterløn i en 3-årsperiode, er ikke til hinder for, at pågældende kan medregne indkomst og beskæftigel-
se, der ligger i 3-årsperioden, til opfyldelse af betingelserne for ret til dagpenge, når 3-årsperioden er udløbet,
eller at pågældende i 3-årsperioden kan optjene anciennitet i forhold til senere at kunne gå på efterløn.
59
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det foreslås i
stk. 2,
at den treårige karantæneperiode i forhold til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og
efterløn regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som
følge af en dom.
Det medfører, at et medlem, der søger om f.eks. arbejdsløshedsdagpenge halvandet år efter, at medlemmet er
løsladt efter afsoning af fængselsstraffen, først kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, når der er gået 3 år fra
løsladelsen.
Er medlemmet ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, kan medlemmet ikke få ud-
betalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn for denne periode. Perioden fra den endelige
dom og frem til afsoningen påbegyndes indgår i den samlede 3-årige periode uden ret til arbejdsløshedsdag-
penge, feriedagpenge og efterløn.
Det foreslås i
stk. 3,
at arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdag-
penge, feriedagpenge eller efterløn, der er udbetalt til medlemmet i 3-årsperioden.
Hvis et medlem er løsladt efter udstået straf den 14. maj 2020, og medlemmet modtager arbejdsløshedsdag-
penge, feriedagpenge eller efterløn for perioden 1.-31. maj 2022, inden a-kassen får oplysning om, at med-
lemmet er en del af den personkreds, der er udelukket fra at modtage disse ydelser, skal medlemmet tilbage-
betale arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn udbetalt til pågældende for perioden 1.-31. maj
2022.
Med henblik på at sikre, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af arbejdsløsheds-
dagpenge, feriedagpenge eller efterløn i 3-årsperioden, skal Udbetaling Danmark samkøre eller sammenstille
oplysninger herom, og videregive disse til arbejdsløshedskassen. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til § 10.
Til § 6
Til nr.1
Efter gældende regler i lovens § 49 b, har en person ikke ret til dagpenge efter barselsloven i en periode på 3
år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§
114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fast-
sat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dom-
men omfatter, har modtaget en af de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ligeledes ikke
skal have ret til dagpenge efter barselsloven i en periode på 3 år.
Det foreslås derfor, at det i en ny bestemmelse
–
§
49 c, stk. 1 –
fastsættes, at en person ikke har ret til dag-
penge efter barselsloven i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffe-
lovens § 81 a.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under barsel, kan efter lovens § 39 få udbetalt de dagpenge, som lønmod-
tageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark. Da lønmodtageren med den foreslåede bestemmelse
60
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
ikke har ret til dagpenge efter barselsloven i 3-årsperioden, vil det betyde, at en arbejdsgiver, der udbetaler
løn under fravær til personen, ikke vil have ret til refusion af barselsdagpengene efter barselslovens § 39.
§ 49 c foreslås at gælde ved fravær med dagpenge efter barselsloven, herunder også i forbindelse med ud-
skudt orlov og pasning af alvorligt syge børn.
Det vil eventuelt være muligt for den anden forælder at afholde den barsel med barselsdagpenge, som perso-
nen dermed ikke når at holde. Det er selvfølgelig en betingelse, at den anden forælder opfylder barselslovens
beskæftigelseskrav og øvrige betingelser. Tidligere udskudt fravær, der på grund af den foreslåede § 49 c
ikke bliver afholdt, kan eventuelt afholdes på et senere tidspunkt, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
Det skal bemærkes, at beskæftigelseskravet vil kunne opfyldes med beskæftigelse, der ligger i 3-årsperioden.
Det foreslås i
§ 49 c, stk. 2,
at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning
af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem
en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Det foreslås i
§ 49 b, stk. 3,
at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget
dagpenge efter denne lov, som personen efter stk. 1ikke var berettiget til, skal betale dagpengene tilbage.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget barsels-
dagpenge, som personen ikke var berettiget til, fordi pågældende ved endelig dom er idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, skal betale dagpengene tilbage.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse efter den foreslåede § 49 c, stk. 3, skal
Udbetaling Danmark samkøre eller sammenstille oplysninger herom. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til § 10.
En person, der ved endelig dom er blevet idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, har ikke ret til at mod-
tage dagpenge efter barselsloven, i tidsrummet fra personen bliver løsladt, eksempelvis den 18. juli 2021, og
3 år frem.
Hvis personen modtager barselsdagpenge for en periode efter løsladelsen, og inden Udbetaling Danmark får
oplysning herom, skal personen tilbagebetale barselsdagpenge udbetalt til pågældende for perioden fra den
18. juli 2021 til den 17. juli 2024.
Det skal bemærkes, at § 49 c, stk. 3, alene retter sig mod dagpenge efter loven udbetalt til personen selv.
Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgøres
efter lovens almindelige regel i § 49, hvorefter modtageren ud over uberettiget at have modtaget beløbet også
skal have modtaget det mod bedre vidende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 2.1.3.3.2.
Til § 7
Efter gældende regler i § 71 b, i lov om sygedagpenge, har en person ikke ret til sygedagpenge fra kommu-
nen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1,
§ 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
61
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ligeledes ikke
skal have ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år.
Det foreslås derfor, at det i en ny bestemmelse
–
§
71 c, stk. 1 –
fastsættes, at en person ikke har ret til dag-
penge efter sygedagpengeloven i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, kan efter lovens § 54 få udbetalt de dagpenge, som løn-
modtageren ellers ville have ret til fra kommunen. Da lønmodtageren med den foreslåede bestemmelse ikke
har ret til sygedagpenge fra kommunen i 3-årsperioden, vil det betyde, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn
under fravær til personen, ikke vil have ret til refusion af sygedagpengene efter lovens § 54.
Det skal bemærkes, at beskæftigelseskravet vil kunne opfyldes med beskæftigelse, der ligger i 3-årsperioden.
Det foreslås i
§ 71 c, stk. 2,
at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning
af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem
en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Det foreslås i
§ 71 b, stk. 3,
at kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget dagpenge
efter denne lov, som personen efter stk. 1ikke var berettiget til, skal betale dagpengene tilbage.
Forslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra
kommunen, som personen ikke var berettiget til, fordi pågældende ved endelig dom er idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, skal betale sygedagpengene tilbage.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse efter den foreslåede § 71 c, stk. 3, skal Udbeta-
ling Danmark samkøre eller sammenstille oplysninger herom, og videregive disse til kommunen. Der henvi-
ses til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til § 10.
En person, der ved endelig dom er blevet idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, har ikke ret til at mod-
tage sygedagpenge fra kommunen, i tidsrummet fra personen bliver løsladt, eksempelvis den 18. juli 2021 og
3 år frem.
Hvis personen modtager sygedagpenge for en periode efter løsladelsen, og inden kommunen får oplysning
herom, skal personen tilbagebetale sygedagpenge udbetalt til pågældende for perioden fra den 18. juli 2021
til den 17. juli 2024.
Det skal bemærkes, at § 71 c, stk. 3, alene retter sig mod sygedagpenge fra kommunen udbetalt til personen
selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgø-
res efter lovens almindelige regel i § 71, hvorefter modtageren ud over uberettiget at have modtaget beløbet
også skal have modtaget det mod bedre vidende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 2.1.3.3.3.
62
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Til § 8
Til nr.1
Efter § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, skal Udbetaling Danmark som følge af en dom, jf. § 22, stk. 5, træffe
afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for de dage, hvor personen er dømt for overtrædelse af de be-
stemmelser, der er nævnt i § 22, stk. 5. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgø-
relse om tilbagebetaling af fleksydelse for samme periode.
Det foreslås, at § 22, stk. 7, ophæves. Bestemmelsen vil i stedet blive indsat i § 27 i lov om fleksydelse med
henblik på at samle bestemmelser om tilbagebetaling af fleksydelse. Der er med forslaget ikke tilsigtet æn-
dringer af bestemmelsen og dens anvendelsesområde.
Til nr. 2
Efter § 22 a, stk. 3, i lov om fleksydelse skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at en person, der har
modtaget fleksydelse, som personen ikke var berettiget til efter § 22 a, stk. 1, skal betale fleksydelsen tilbage.
Det foreslås, at § 22 a, stk. 3, ophæves. Bestemmelsen vil i stedet blive indsat i § 27 i lov om fleksydelse
med henblik på at samle bestemmelser om tilbagebetaling af fleksydelse. Der er med forslaget ikke tilsigtet
ændringer af bestemmelsen og dens anvendelsesområde.
Til nr. 3
Efter gældende regler i lov om fleksydelse kan personen få fleksydelse, hvis personen opfylder nærmere
fastsatte betingelser.
De grundlæggende betingelser for at få ret til fleksydelse fremgår af §§ 1 a-2 a i lov om fleksydelse. Det er
herunder en betingelse, at personen har nået fleksydelsesalderen, jf. lovens § 1 a, opfylder et krav om anci-
ennitet, har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land, jf. lovens § 2. Det er en betingelse for udbetaling af
fleksydelse, at personen ikke er varetægtsfængslet på tidspunktet.
Efter den gældende § 22 a, har en person ikke ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse i en periode på 3 år,
hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen
omfatter, har modtaget en af de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at der i lov om fleksydelse indsættes en ny bestemmelse
§ 22 b
hvor en person skal udelukkes
fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis pågældende ved endelig dom er idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem
grupper af personer.
Det er ikke et krav for karantæneperioden, om personen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt for
domsfældelse for at blive omfattet af lov om fleksydelse § 22 b. Karantæneperioden får således betydning for
alle personer, som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, uanset om de på gæl-
dende tidspunkt var i ydelsessystemet.
63
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Det foreslås i § 22 b, stk. 2, at perioden i den foreslåede § 22 b regnes fra det tidspunkt, hvor personen løsla-
des efter afsoning af straf som følge af en dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom
og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter § 22 b.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i § 27 indsættes som stk. 2, at Udbetaling Danmark som følge af en dom, jf. § 22, stk. 5,
skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for de dage, hvor personen er dømt for overtrædelse af
de bestemmelser, der er nævnt i § 22, stk. 5. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet
afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for samme periode. Den foreslåede bestemmelse har samme ind-
hold og anvendelsesområde som § 22, stk. 7, der foreslås ophævet, jf. forslagets § 8, nr. 1.
Det foreslås, at der i § 27 indsættes som stk. 3, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person,
der har modtaget fleksydelse, som personen ikke var berettiget til efter § 22 a, stk. 1, skal betale fleksydelsen
tilbage. Den foreslåede bestemmelse har samme indhold og anvendelsesområde som § 22 a, stk. 3, der fore-
slås ophævet, jf. forslagets § 8, nr. 2.
Det foreslås, at bestemmelsen også finder anvendelse på forhold efter den foreslåede § 22 b, jf. forslagets §
8, nr. 3. Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget
fleksydelse, som personen ikke var berettiget til, fordi pågældende ved endelig dom er idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, skal betale fleksydelse tilbage.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse efter den foreslåede § 22 b, stk. 3, skal
Udbetaling Danmark samkøre eller sammenstille oplysninger herom. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til § 10.
En person, der ved endelig dom er blevet idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, har ikke ret til at mod-
tage fleksydelse fra Udbetaling Danmark, i tidsrummet fra personen bliver løsladt, eksempelvis den 18. juli
2021 og 3 år frem.
Hvis personen modtager fleksydelse for en periode efter løsladelsen, og inden Udbetaling Danmark får op-
lysning herom, skal personen tilbagebetale fleksydelse udbetalt til pågældende for perioden fra den 18. juli
2021 til den 17. juli 2024.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.3.4.
Til § 9
Til nr.1
Efter de gældende regler i § 12 f i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal en
myndighed, der har modtaget resultatet af en sammenstilling eller samkøring af oplysninger om fremmedkri-
gere efter § 12 i, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark, efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering redegøre for den foretagne sagsbehandling på baggrund af resultatet af sammenstillingen eller
samkøringen.
64
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
Forslaget til ændring af lov om Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 10, indebærer, at § 12 i, stk. 5, i lov
om Udbetaling Danmark, ændres til § 12 i, stk. 6, og henvisningen i retssikkerhedslovens
§ 12 f
foreslås
derfor ændret tilsvarende. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan derved indhente redegørelser fra
myndigheder, der modtager resultatet af Udbetaling Danmarks registersamkøring om personer, der er ude-
lukket fra eller med begrænset ret til offentlige ydelser, uanset om den pågældende person har fået en tilba-
gebetalingsafgørelse på baggrund af en endelig dom som fremmedkriger eller er blevet idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er om-
fattet af straffelovens § 81 a.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.5.
Til § 10
Til nr.1
Efter de gældende regler § 12 i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, skal Udbetaling Danmark samkøre
eller sammenstille oplysninger om personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 46 c,
stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, § 71 a,
stk. 2, i lov om sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpoli-
tik, § 70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk.
7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens voksenuddannelses-
støtte, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre,
herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en
offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at
modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
Den gældende § 12 i, stk. 1, vedrører alene kontrol af ydelser til personer, der har fået en tilbagebetalingsaf-
gørelse som følge af en dom som fremmedkriger, og bestemmelsen omfatter ikke den persongruppe, som den
foreslåede karantæneordning for bandekriminelle skal gælde for.
For at sikre, at de myndigheder og arbejdsløshedskasser, som administrerer lovgivningen på de forskellige
ydelsesområder, bliver gjort bekendt med, at en person er omfattet af den foreslåede karantæneordning i
ydelsessystemet for bandekriminelle, foreslås det, at Udbetaling Danmark skal udføre de samme opgaver i
forhold til personer, der ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, jf. lovforsla-
gets §§ 1-8. Det foreslås derfor fastsat i en ny bestemmelse,
§ 12 i, stk. 2,
at Udbetaling Danmark skal sam-
køre eller sammenstille oplysninger om personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre,
herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en
offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af dommen er udelukket fra at modtage eller har en
begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
Der henvises endvidere til afsnit 2.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
65
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
For integrationsydelsesmodtagere, der ifølge de foreslåede ændringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive
omfattet af en 3-årig karantæneperiode, som ikke kan indgå ved beregning af det nugældende opholdskrav på
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses-
eller kontanthjælp, er der behov for en samkøringsperiode på 11 år.
Den gældende § 12 i, stk. 2, giver alene hjemmel til at samkøre og sammenstille oplysninger i en 11-årig
periode, for personer, der har fået en tilbagebetalingsafgørelse på baggrund af en dom som fremmedkriger.
I
§ 12 i, stk. 2,
der bliver stk. 3, foreslås derfor indføjet »eller ved endelig dom er idømt ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a«
Med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 blev opholdskravet i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpoli-
tik, forlænget fra et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år til et krav
om sammenlagt 9 års ophold inden for de seneste 10 år. Som en konsekvens heraf, blev § 12 i, stk. 2, i lov
om Udbetaling Danmark, ændret med § 2, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 således, at samkøring og over-
vågning blev udvidet fra 11 år til 13 år.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det
nødvendigt at ophæve den med § 2, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne ændring af § 12 i, stk. 2, og
genindsætte den i § 12 i, stk. 3 med dette lovforslags § 10, nr. 2.
De foreslåede ændringer af § 12 i, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, svarer indholds-
mæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført
ved lov nr.743 af 8. juni 2018, dog med den ene forskel, at § 12 i, stk. 2, der bliver stk. 3, ikke blot omfatter
dømte fremmedkrigere, men også dømte bandekriminelle.
Med forslaget skal Udbetaling Danmark i en 13-årig periode samkøre eller sammenstille oplysninger om
personer, som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, både når det
gælder dømte fremmedkrigere, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov
om aktiv socialpolitik, og personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af dette forslags § 10, nr. 1.
Til nr. 4
Den foreslåede periode med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser som følge af bandekri-
minalitet regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf eller an-
den strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens §
81 a. For at kunne afgrænse perioden med kontrol af oplysninger fra indkomstregisteret m.v., har Udbetaling
Danmark derfor brug for at blive underrettet, når personen bliver løsladt efter afsoning.
Efter den gældende § 12 i, stk. 4, skal kriminalforsorgen underrette Udbetaling Danmark, når en person, der
er idømt fængselstraf som fremmedkriger, og som på den baggrund er udelukket fra eller har begrænset ret
til offentlige ydelser, løslades efter udstået straf. Det findes hensigtsmæssigt, at kriminalforsorgens underret-
ningspligt også skal gælde ved løsladelse af personer, der har afsonet ubetinget fængselsstraf eller anden
66
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a.
Det foreslås derfor indføjet i
§ 12 i, stk. 4,
der bliver stk. 5, at kriminalforsorgen endvidere skal underrette
Udbetaling Danmark ved løsladelse af en person, der afsoner ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.4.
Til nr. 5-6
Hvis Udbetaling Danmarks registersamkøring, jf. forslaget til nr. 1 og 2, viser, at der udbetales en ydelse til
en person, som er omfattet af en periode med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser, er det
op til den udbetalende myndighed eller arbejdsløshedskasse at tage stilling til, om personen har været beret-
tiget til ydelsen, og eventuelt at træffe afgørelse om tilbagebetaling. Det er derfor afgørende, at myndigheden
eller arbejdsløshedskassen bliver bekendt med, at en person er udelukket fra eller har begrænset ret til offent-
lige ydelser i en 3-årig periode, så der kan tages højde for det i sagsbehandlingen.
Den gældende § 12 i, stk. 5, giver alene hjemmel for Udbetaling Danmark til at videregive resultatet af en
registersamkøring til en myndighed, der udbetaler en ydelse til en dømt fremmedkriger, der er udelukket fra
eller har begrænset ret til offentlige ydelser. Bestemmelsen vil med den gældende ordlyd ikke tillige gælde
for videregivelse af resultater af samkøringer vedrørende personer, der omfattes af den foreslåede karantæ-
neordning for dømte bandekriminelle.
Det foreslås på den baggrund fastsat i
§ 12 i, stk. 5,
der bliver stk. 6, at Udbetaling Danmark skal videregive
resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen efter stk. 1-3, til en myndighed, der udbetaler en ydelse
til en person i perioden med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser. Udbetaling Danmark vil
derved kunne videregive resultater af registersamkøringer til den udbetalende myndighed, uanset om perso-
nens udelukkelse fra eller begrænsede ret til offentlige ydelser har baggrund i en endelig dom som fremmed-
kriger eller en endelig dom om ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
På arbejdsløshedsforsikringsområdet skal Udbetaling Danmark efter den gældende § 12 i, stk. 6, i lov om
Udbetaling Danmark, videregive resultaterne af samkøringer vedrørende dømte fremmedkrigere til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal give oplysningerne videre til medlemmets arbejdsløshedskasse.
For at sikre, at den relevante arbejdsløshedskasse også kan blive gjort bekendt med resultatet af Udbetaling
Danmarks registersamkøring for et medlem, der omfattes af den foreslåede karantæneordning for dømte
bandekriminelle, foreslås videregivelsesreglernes anvendelsesområde udvidet, så Udbetaling Danmark for-
pligtes til at videregive oplysninger om arbejdsløshedskassers udbetalinger til karantæneramte bandekrimi-
nelle til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås derfor fastsat i
§ 12 i, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., at Udbetaling Danmark skal videre-
give resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen efter stk. 1-3 til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, hvis det er en arbejdsløshedskasse, der udbetaler en ydelse til en person i perioden med ude-
lukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser. Bestemmelsens 2. punktum videreføres uændret, hvilket
indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings pligt til at videresende Udbetaling Danmarks
oplysninger til arbejdsløshedskassen vil gælde alle situationer, hvor styrelsen modtager resultatet af Udbeta-
67
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
ling Danmarks registersamkøring efter § 12 i, stk. 1-3, herunder oplysninger om karantæneramte bandekri-
minelle.
Derved sikres, at den relevante myndighed eller arbejdsløshedskasse kan få den nødvendige viden om resul-
tatet af Udbetaling Danmarks registersamkøring, uanset om personens udelukkelse fra eller begrænsede ret
til offentlige ydelser skyldes en tilbagebetalingsafgørelse på baggrund af en endelig dom som fremmedkri-
ger, eller en endelig dom om ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.4.
Til nr. 7-8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af dette forslags § 10, nr. 1.
Til § 11
Af lovtekniske årsager foreslås det at ophæve § 1, nr. 1-5 og § 2, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018.
Ved § 1, nr. 1-3, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, blev opholdskravet i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv social-
politik forlænget, og der blev indført et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder. Som konsekvens
heraf blev der ved samme lovs § 1, nr. 1, 4 og 5, samt § 2, nr. 1, indført konsekvensændringer i lov om aktiv
socialpolitik og lov om Udbetaling Danmark.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, at lovens § 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2019.
Forslaget om at ophæve § 1, nr. 1-5 og § 2, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 er en konsekvens af dette lov-
forslags § 1, nr. 3-6 og § 10, nr. 2, hvorefter der foreslås ændringer i henholdsvis § 11 i lov om aktiv social-
politik og § 12 i i lov om Udbetaling Danmark.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3-6 og § 10, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.
De ophævede ændringer fra lov nr. 743 af 8. juni 2018 indsættes i forbindelse med dette lovforslags § 1, nr.
3-6 og § 10, nr. 2.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
I
stk. 2,
foreslås det, at loven ikke finder anvendelse for domme, der vedrører forhold begået inden lovens
ikrafttræden.
I
Stk. 3.
foreslås det, at denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, som indsat ved den-
ne lovs § 1, nr. 4, ikke finder anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved
lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4.
68
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
J.nr. 17/13336
I
stk. 4.
foreslås det, at hvis udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden
har været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og ansøges der igen om ydelse, skal de ansøgere,
der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3 og 8 i lov om aktiv socialpolitik som affattet i denne lovs § 1, nr. 3
og 4, ved den fornyede ansøgning fra 1. januar 2019.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1, 3 og 4 svarer indholdsmæssigt til ikrafttrædelses- og overgangsbestem-
melserne i de med dette lovforslags § 11 ophævede bestemmelser i § 1, nr. 1-5 og § 2, nr. 1, i lov nr. 743 af
8. juni 2018.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de love der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
69
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0070.png
J.nr. 17/13336
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i
lov nr. 674 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 551 af
29. maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 743 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 10 e.
Opholdskommunen kan forlange, at en tidli-
gere opholdskommune giver oplysninger om afgørel-
ser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 70 h og 70 i i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person
søger om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp. Dette kan ske uden samtykke fra ansø-
geren. Opholdskommunen skal uanset muligheden
for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge
at få samtykke til at indhente oplysningerne.
1.
I
§ 10 e, 1. pkt.,
indsættes efter »kontanthjælp«:
»eller hvis en person anmoder om revalideringsydel-
se efter kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter kapitel
6 a eller 6 b eller ledighedsydelse efter kapitel 7«.
2.
Efter § 10 g indsættes i
kapitel 3:
Ȥ
10 h.
En person kan alene modtage ydelser efter
denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau,
der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og
3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens §
81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor
personen løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i
perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen,
medregnes denne periode i perioden efter stk. 1.
§ 10 i.
For personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1,
og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp,
70
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0071.png
J.nr. 17/13336
finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende
anvendelse som for modtagere af integrationsydelse
efter § 22.
Stk. 2.
For personer, der modtager ledighedsydelse og
er omfattet af § 10 h, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først
virkning, når personen igen kan modtage ledigheds-
ydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.«
§ 11.
–
Stk. 2. -
Stk. 3.
Retten til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har
opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6. I beregningen af op-
holdstiden efter 1. pkt. indgår perioder, hvor perso-
nen har haft folkeregisteradresse her i riget. I bereg-
ningen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder,
hvor personen har haft folkeregisteradresse her i ri-
get, medmindre særlige grunde fører til et andet re-
sultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt
højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med
ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v.
ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har
beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på
militær mission for den danske stat under instruktion
af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det
samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af
den danske stat er stillet til rådighed for militær mis-
sion under instruktion af udenlandsk eller internatio-
nal myndighed.
§ 11.
-
Stk. 2-5
Stk. 6.
Kravet om, at personen skal have opholdt
sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det
omfang disse efter EUretten er berettigede til hjæl-
pen.
Stk. 7.
Kommunen træffer afgørelse om retten til
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysnin-
ger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp
personen er berettiget til. Kan personen ikke doku-
mentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder
kommunen integrationsydelse.
3.
I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.
ændres »7 år inden for de se-
neste 8 år, jf. dog stk. 4-8« til »9 år inden for de sene-
ste 10 år, jf. dog stk. stk. 4-10«.
4.
§ 11, stk. 6,
ophæves, og i stedet indsættes efter
stk. 5 som nye stykker:
»Stk.
6.
Ved beregning af opholdsperioden efter stk.
3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ikke
medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige
karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales integrations-
ydelse efter § 22, stk. 2 eller 3.
Stk. 7.
Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 6
regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter
afsoning af ubetinget fængselsstraf eller anden straf-
71
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0072.png
J.nr. 17/13336
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en
dom, jf. stk. 6, og afsoningen, medregnes denne peri-
ode i perioden efter stk. 6.
Stk. 8.
Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
er tillige betinget af, at personen har haft ordinær
beskæftigelse her i riget i en periode, som sammen-
lagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måne-
der inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anven-
delse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra
udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med
virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som
ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget,
samt for personer, der er blevet folkeregistreret som
indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1.
januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere
end 12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3, 4. og
5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen
af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt. Beskæftigel-
seskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang,
uanset om personen løbende modtager uddannelses-
eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Stk. 9.
For personer uden fastsat arbejdstid og for
personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed
foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 8, ved
at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved
omregning benyttes den omregningssats, som er gæl-
dende for det kalenderår, hvor indkomsten er indbe-
rettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som
årsopgørelsen dækker.
Stk. 10.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig
lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de se-
neste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæfti-
gelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år
gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere
gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i
riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år
ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld
førtidspension efter lov om social pension på grund
af betingelserne om optjening eller af en tilsvarende
pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer,
der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social
72
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0073.png
J.nr. 17/13336
pension.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 11.
§ 11.
-
Stk. 2-6
Stk. 7.
Kommunen træffer afgørelse om retten til
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysnin-
ger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp
personen er berettiget til. Kan personen ikke doku-
mentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder
kommunen integrationsydelse.
§ 27.
For personer, der opfylder opholdskravet i §
11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der
svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden
andre indtægter end folkepensionen, til personer,
1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og
2) som ikke kan få social pension på grund af betin-
gelserne om optjening.
Stk. 2.
-
§ 91. -
Stk. 2. -
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6a, 6
b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integra-
tionsydelser efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode,
der er nævnt i § 10 f.
§ 94. -
Stk. 2.-4
8.
I
§ 94
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Når der som følge af afgørelse eller dom skal
efterbetales en ydelse, der dækker samme tidsrum og
samme formål som en udbetalt ydelse efter denne
lov, skal kommunen modregne den udbetalte hjælp,
før et eventuelt tilbagebetalingskrav kan opgøres. I
opgørelsen indgår ydelserne, før der indbetales skat.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
9.
I § 95, stk. 2, indsættes efter »kravet«: »jf. dog stk.
3«.
7.
I
§ 91, stk. 3,
ændres »§ 10 f« til:»§§ 10 f og 10 h«.
6.
I
§ 27, stk. 1,
ændres »opholdskravet i § 11, stk.
3,« til: »betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11,
stk. 10, 2. pkt.,«.
5.
I
§ 11, stk. 7, 3. pkt.,
som bliver stk. 11, 3. pkt.,
indsættes efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i
stk. 8«.
§ 95, stk. 2.
Tilbagebetalingskravet bortfalder, når
der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har
været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddri-
velsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse
fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af
kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven an-
73
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0074.png
J.nr. 17/13336
vendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år
efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilba-
gesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller
Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt.
på ny anvendelse.
10.
I § 95 indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse for tilbagebeta-
lingskrav vedrørende hjælp til boligindskud eller
hvad der ligestilles hermed, jf. §§ 81 og 85«.
§2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, som ændret ved § 33 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 12 i lov nr. 278
af 17. april 2018, § 1 i lov nr. 442 af 8. maj 2018, § 2
i lov nr. 553 af 29. maj 2018, § 3 i lov nr. 558 af 29.
maj 2018 og § 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 31.
-
Stk. 2.
-
Stk. 3.
-
Stk. 4.
-
Stk. 5.
Det beregnede grundbeløb og pensionstil-
læg kan højst udbetales med et beløb svarende til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §
46 d.
§ 32 c.
-
Stk. 2.
-
Stk. 3.
Førtidspensionen kan højst udbetales med et
beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er
omfattet af § 46 d.
1.
I
§ 31, stk. 4
og i
§ 32 c, stk. 2,
ændres ”§ 46 d” til:
”§§ 46 d eller 46 f”.
2.
Efter § 46 e indsættes:
Ȥ
46 f.
Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en
periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
74
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0075.png
J.nr. 17/13336
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor
personen løslades efter afsoning af ubetinget fæng-
selsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen
ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk.
1, og afsoningen, medregnes denne periode i perio-
den efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om
tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i
stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger integra-
tionsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik i 3-årsperioden.«
§3
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32
i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 13 i lov nr.
278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr. 558 af 29. maj
2018 og § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 29.
–
Stk. 2.
-
Stk. 3.
-
Stk. 4.
-
Stk. 5.
Det beregnede grundbeløb og pensionstil-
læg kan højst udbetales med et beløb svarende til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §
45 d.
1.
I
§ 29, stk. 5,
ændres ”§ 45 d” til: ”§§ 45 d eller 45
f”.
2.
Efter § 45 e indsættes:
Ȥ
45 f.
Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg,
jf. § 29, kan i en periode på 3 år højst udgøre et be-
løb, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffe-
lovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor
personen løslades efter afsoning af ubetinget fæng-
selsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen
ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk.
75
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0076.png
J.nr. 17/13336
1, og afsoningen, medregnes denne periode i perio-
den efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om
tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i
stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger integra-
tionsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik i 3-årsperioden.«
§4
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 707 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 70 f -
Stk. 2-6.
Stk. 7.
Det beregnede tilskud efter stk. 1-6 kan
højst udbetales på et niveau, der svarer til integrati-
onsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv soci-
alpolitik, når personen er omfattet af § 70 l.
§ 70 g -
Stk. 2-5.
Stk. 6.
Det beregnede tilskud efter stk. 5 kan højst
udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til inte-
grationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik, når personen er om fattet af § 70 l.
1.
I
§ 70 f, stk. 7,
ændres »§ 70 l« til: »§§ 70 l eller 70
m«.
2.
I
§ 70 g, stk. 6,
ændres »§ 70 l« til: »§§ 70 l eller
70 m«.
3.
Efter § 70 l indsættes:
Ȥ
70 m.
Tilskud efter §§ 70 f og 70 g kan i en perio-
de på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor
personen løslades efter afsoning af straf som følge af
en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i
perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen,
medregnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbage-
betaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f og 70 g, der
overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.«
§5
76
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0077.png
J.nr. 17/13336
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret
senest ved § 6 i lov nr. 1669 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 87 a.
Et medlem er udelukket fra at få udbetalt
dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3
år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i ud-
landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejse-
forbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en af
følgende ydelser:
1) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter denne
lov.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om syge-
dagpenge.
3) Dagpenge efter barselsloven.
4) Pension efter lov om social pension.
5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant-
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafkla-
ringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selv-
stændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov
om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er per-
sonen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom,
jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i
perioden efter stk. 1. Hvis medlemmet idømmes bøde
eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1
fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse
om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, ferie-
77
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0078.png
J.nr. 17/13336
dagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var
berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet
tilbage.
1.
Efter § 87 a indsættes i
kapitel 13:
Ȥ
87 b.
Et medlem er udelukket fra at få udbetalt
dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3
år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er per-
sonen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom,
jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i
perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse
om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, ferie-
dagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var
berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet
tilbage.«
§6
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23.
juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29.
marts 2017, § 4 i lov nr. 1669 af 26. december 2017,
lov nr. 59 af 30. januar 2018 og § 2 i lov nr. 701 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 49 b indsættes:
Ȥ
49 c.
En person har ikke ret til dagpenge efter
denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffe-
lovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er per-
sonen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom,
jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i
perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
78
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0079.png
J.nr. 17/13336
om, at en person, der har modtaget dagpenge efter
denne lov, som personen ikke var berettiget til efter
stk. 1, skal betale dagpengene tilbage.«
§7
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38
af 19. januar 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701
af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 707 af 8. juni 2018 og § 3
i lov nr. 739 af 8. juni 2018, foretages følgende æn-
dring:
1.
Efter § 71 b indsættes:
Ȥ
71 c.
En person har ikke ret til sygedagpenge
fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffe-
lovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er per-
sonen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom,
jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i
perioden efter stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at en
person, der har modtaget sygedagpenge fra kommu-
nen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1,
skal betale sygedagpengene tilbage.«
§8
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121
af 17. september 2015, som bl.a. ændret ved § 7 i lov
nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr.
1540 af 19. december 2017, foretages følgende æn-
dringer:
Stk. 7. Udbetaling Danmark skal som følge af en
dom, jf. stk. 5, træffe afgørelse om tilbagebetaling af
fleksydelse for de dage, hvor personen er dømt for
overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk.
5. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidli-
gere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleks-
ydelse for samme periode.
1.
§ 22, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-13 bliver herefter stk. 7-12.
79
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0080.png
J.nr. 17/13336
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om,
at en person, der har modtaget fleksydelse, som per-
sonen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale
fleksydelsen tilbage.
2.
§ 22 a, stk. 3, ophæves.
3.
Efter § 22 a indsættes:
Ȥ
22 b.
En person er udelukket fra at få udbetalt
fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffe-
lovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er per-
sonen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom,
jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i
perioden efter stk. 1.
§ 27.
Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysnings-
pligt efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller i
øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget
fleksydelse, skal modtageren eller dennes dødsbo
tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.
4.
I
§ 27
indsættes som
stk. 2
og
3:
»Stk.
2.
Udbetaling Danmark skal som følge af en
dom, jf. § 22, stk. 5, træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af fleksydelse for de dage, hvor personen er
dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er
nævnt i § 22, stk. 5. Det gælder, uanset om Udbeta-
ling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilba-
gebetaling af fleksydelse for samme periode.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om, at en person, der har modtaget fleksydelse, som
personen ikke var berettiget til efter § 22 a, stk. 1,
eller § 22 b, stk. 1, skal betale fleksydelsen tilbage.«
§9
I lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område, jf. lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts
2018, som ændret ved § 4 i lov nr. 442 af 8. maj 2018
og § 1 i lov nr. 703 af 8. juni 2018, foretages følgen-
de ændring:
§ 12 f.
Den myndighed, der har modtaget resultatet af
en sammenstilling eller samkøring af oplysninger
efter § 12, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark, skal
efter anmodning fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og
Rekruttering redegøre for den foretagne sagsbehand-
ling på baggrund af resultatet af sammenstillingen
eller samkøringen.
1.
I
§ 12 f
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
80
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0081.png
J.nr. 17/13336
§ 10
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1507 af 6. december 2016, som ændret senest ved
§ 16 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 743
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 12 i.
Stk. 2-8.
1.
I
§ 12 i
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Udbetaling Danmark skal samkøre eller
sammenstille oplysninger om personer, der ved ende-
lig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens §
81 a, med oplysninger fra indkomstregisteret og med
nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre,
herunder fra andre myndigheder, med henblik på
kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbe-
talt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de
som følge af dommen er udelukket fra at modtage
eller har en begrænset ret til at modtage offentlige
ydelser.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
§ 12 i.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark skal i en 11-årig periode
samkøre eller sammenstille oplysninger om personer,
der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og
3, i lov om aktiv socialpolitik, og som har modtaget
en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr.
5, i lov om aktiv socialpolitik, med oplysninger fra
indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsop-
lysninger fra andre registre, herunder fra andre myn-
digheder, med henblik på kontrol af, at personerne
ikke modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller
kontanthjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11,
stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik.
§ 12 i.
Stk. 2. -
Stk. 3.
Den arbejdsløshedskasse eller myndighed, der
har truffet en afgørelse om tilbagebetaling efter de
bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal videre-
give oplysninger om afgørelsen til Udbetaling Dan-
2.
I
§ 12 i, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter
»afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5,
i lov om aktiv socialpolitik«: »eller ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a«.
3.
I
§ 12 i, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1 og 3«
81
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0082.png
J.nr. 17/13336
mark. Omgøres afgørelsen efterfølgende, skal ar-
bejdsløshedskassen eller myndigheden straks under-
rette Udbetaling Danmark om omgørelsen.
§ 12 i.
Stk. 2-3. -
Stk. 4.
Udbetaling Danmark skal videregive oplys-
ninger om afgørelser, jf. stk. 3, til kriminalforsorgen,
hvis afgørelsen er truffet på baggrund af en dom,
hvor den pågældende er idømt ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Kriminal-
forsorgen skal underrette Udbetaling Danmark, når
den dømte, jf. 1. pkt., løslades.
§ 12 i.
Stk. 2-4. -
Stk. 5.
Udbetaling Danmark skal videregive resulta-
terne af samkøringen eller sammenstillingen efter stk.
1 og 2 til en myndighed, der udbetaler en ydelse til en
person, der er omfattet af en afgørelse som nævnt i
stk. 1 og 2, jf. dog stk. 6.
§ 12 i.
Stk. 2-5. -
Stk. 6.
Udbetaling Danmark skal videregive resulta-
terne af samkøringen eller sammenstillingen efter stk.
1 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
hvis det er en arbejdsløshedskasse, der udbetaler en
ydelse til en person, der er omfattet af en afgørelse
som nævnt i stk. 1 og 2. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering skal herefter videregive oplysningen
til arbejdsløshedskassen.
§ 12 i.
Stk. 2-6. -
Stk. 7.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
kan anmode Udbetaling Danmark om oplysninger
om, hvilke myndigheder der, jf. stk. 5, har modtaget
resultatet af en registersamkøring, med henblik på at
styrelsen eventuelt kan indhente en redegørelse om
4.
I
§ 12 i, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«, og som 3. pkt. indsættes:
»Kriminalforsorgen skal endvidere underrette Udbe-
taling Danmark ved løsladelse af en person, der afso-
ner ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.«
5.
§ 12 i, stk. 5,
der bliver stk. 6, affattes således:
»Udbetaling Danmark skal videregive resultaterne af
samkøringen eller sammenstillingen efter stk. 1-3 til
en myndighed, der udbetaler en ydelse til en person i
perioden med udelukkelse fra eller begrænset ret til
offentlige ydelser.«
6.
I
§ 12 i, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »efter stk.
1« til: »efter stk. 1-3«, og », der er omfattet af en
afgørelse som nævnt i stk. 1 og 2« ændres til: »i peri-
oden med udelukkelse fra eller begrænset ret til of-
fentlige ydelser”.
7.
I
§ 12 i, stk. 7,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
82
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0083.png
J.nr. 17/13336
den foretagne sagsbehandling på baggrund af resulta-
tet af registersamkøringen, jf. § 12 f i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
§ 12 i.
Stk. 2-7. -
Stk. 8.
Samkøring, sammenstilling og videregivelse
af oplysninger efter stk. 1-7 kan ske uden samtykke
fra borgeren.
§ 11
I lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om
aktiv social politik, lov om Udbetaling Danmark og
udlændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav
for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængel-
se af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen
om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkeds-
tilknytning), foretages følgende ændringer:
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
269 af 31. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr.
1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni
2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »7 år inden for de
seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de
seneste 10 år, jf. dog stk. 4-8«.
2.
I
§ 11
indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6.
Retten til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp er tillige betinget af, at personen har haft ordi-
nær beskæftigelse her i riget i en periode, som sam-
menlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6
måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder
anvendelse for udlændinge, der på baggrund af ind-
rejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget
med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og
som ikke tidligere har været folkeregistreret her i
riget, samt for personer, der er blevet folkeregistreret
som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den
1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i me-
re end 12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3, 4.
og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opgørel-
sen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt. Beskæf-
tigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én
gang, uanset om personen løbende modtager uddan-
nelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Stk. 7.
For personer uden fastsat arbejdstid og for
1.
§ 1, nr. 1-5
og
§ 2, nr. 1,
ophæves.
8.
I
§ 12 i, stk. 8,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-7«
til: »stk. 1-8«.
83
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0084.png
J.nr. 17/13336
personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed
foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 6, ved
at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved
omregning benyttes den omregningssats, som er gæl-
dende for det kalenderår, hvor indkomsten er indbe-
rettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som
årsopgørelsen dækker.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9.
3.
§ 11, stk. 6,
som bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig
lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de se-
neste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæfti-
gelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år
gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere
gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i
riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år
ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld
førtidspension efter lov om social pension på grund
af betingelserne om optjening eller af en tilsvarende
pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer,
der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension.«
4.
I
§ 11, stk. 7, 3. pkt.,
som bliver stk. 9, 3. pkt., ind-
sættes efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i stk.
6«.
5.
I
§ 27, stk. 1,
ændres »opholdskravet i § 11, stk.
3,« til:»betingelserne i § 11, stk. 3 og 6, jf. dog § 11,
stk. 8, 2. pkt.,«.
§2
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1507 af 6. december 2016, som senest ændret ved
blandt andet § 16, i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og
senest ved § 2 i lov nr. 258 af 10. april 2018, foreta-
ges følgende ændring:
1.
I
§ 12 i, stk. 2,
ændres »11-årig« til: »13-årig«.
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for domme, der
vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, som indsat ved denne lovs § 1, nr.
4, finder ikke anvendelse for personer, der modtager
uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller
84
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 405: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1919487_0085.png
J.nr. 17/13336
kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i
2 hele kalendermåneder eller derover, og ansøges der
igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk.
3, opfylde § 11, stk. 3 og 8 i lov om aktiv socialpoli-
tik som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, ved den
fornyede ansøgning fra den 1. januar 2019.
85