Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 404
Offentligt
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, periodisering
af indkomst til opfyldelse af indkomstkravet m.m.)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret ved lov
nr. 1670 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 52 a, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
affattes således:
»Det gælder dog ikke medlemmer, der, jf. § 53,
1. som fuldtidsforsikret lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold
til lov om et indkomstregister,
2. som deltidsforsikret lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold
til lov om et indkomstregister eller
3. som har udøvet selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, i en tilsvarende periode som i nr. 1 og 2, og efter
omregning af indkomst opfylder løntimekravet i nr. 1 eller 2.«
2.
I
§ 53, stk. 19,
indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Der kan videre fastsættes regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret
til en anden måned end indberetningsmåneden.«
3.
I
§ 60
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge
efter § 59, stk. 1, for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem
har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
4.
I
§ 60, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,
der bliver stk. 3, nr. 1, 3. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
5.
I
§ 60, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »supplerende dagpenge efter stk. 2« til: » supplerende dagpenge
efter stk. 3«, »stk. 2, nr. 1« til: »stk. 3, nr. 1«, og »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 3, nr. 2«.
6.
I
§ 60, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«, og »stk. 2,
jf. stk. 3« til: »stk. 3, jf. stk. 4«.
7.
I
§ 60, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »dagpenge efter stk. 1 og 2« til: «dagpenge, efter stk. 1 og 3«.
8.
I
§ 60, stk. 7,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.
9.
I
§ 73
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
1
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
»Stk. 3.
Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende dagpenge
efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har
arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
10.
I
§ 73, stk. 3, nr. 1, 4. pkt.,
der bliver stk. 4, nr. 1, 4. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.
11.
I
§ 73, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »supplerende dagpenge efter stk. 3« til: » supplerende dagpenge
efter stk. 4«, »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1.«, og »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.
12.
I
§ 73, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«, »stk. 3, 1. pkt.« ændres til: »stk. 4, 1. pkt.«,
og »stk. 3, jf. stk. 4« ændres til: »stk. 4, jf. stk. 5«.
13.
I
§ 73, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »dagpenge efter stk. 2 og 3« til: »dagpenge, efter stk. 2 og 4«.
14.
I
§ 73, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§3
Stk. 1.
§ 1 har virkning fra 1. oktober 2018 ved afgørelse om dagpengesatsens størrelse til unge under 25 år
under kompetencegivende uddannelse, periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en
anden måned end indberetningsmåneden, og udbetaling af dagpenge efter udløb af retten til supplerende
dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1919412_0003.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2
3.
3.1
3.2
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indledning
Lovforslagets indhold
Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret
dagpengesystem
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen
Periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end
indberetningsmåneden
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengesatsen til unge under 25 år uden kompetencegivende uddannelse efter et halvt års
dagpengeforbrug
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge
Periodisering af indkomst til opfyldelse af indkomstkravet
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til Databeskyttelsesforordningen
Hørte myndigheder og organisationer
Sammenfattende skema
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om et fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsvis udbetaling
af dagpenge m.v. og lov nr. 1670 af 26. december 2017 om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, er Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015, Aftale om overskydende timer
og supplerende dagpenge af 17. december 2015 og Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked af 18. maj 2017, implementeret i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og benævnes samlet
”Dagpengereformen”.
Dagpengereformens elementer vedrørende et fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem og månedsvis
udbetaling af dagpenge er trådt i kraft den 1. juli 2017, herunder en ugebaseret opgørelse af
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge i det månedsbaserede system. Reglerne om et nyt
dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked og den fuldt indfasede model for supplerende dagpenge er
trådt i kraft den 1. oktober 2018
.
I forbindelse med arbejdet med at implementere de nye regler som følge af dagpengereformen har der vist
sig behov for mindre tilpasninger af visse dele af reglerne om supplerende dagpenge og reglerne om
dagpengesats for unge under 25 år, og periodisering af indtægt til opfyldelse af indtægtskravet. Disse
tilpasninger gennemføres ved dette lovforslag.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til
supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge som hhv. fuldtids- og deltidsforsikret.
Efter § 60, stk. 2, og § 73, stk. 3, i loven har et medlem ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, efter retten til
supplerende dagpenge er udløbet. Forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst samt måneder
med selvstændig virksomhed i de seneste 12 måneder.
Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge, er
udløbet, kan et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse. Det
gælder uanset hvor mange timers beskæftigelse, som der er tale om. Det er en konsekvens af, at dagpengene
opgøres og udbetales per måned. Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 160,33 timer om måneden for
fuldtidsforsikrede og for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.
I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en overgangsordning i forhold til udbetaling af
dagpenge, når retten til supplerende dagpenge var udløbet. Det følger således af § 60, stk. 2, og § 73, stk. 3, i
lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales
supplerende dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende
dagpenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer for
fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede i udbetalingen af dagpenge for måneden.
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og forligspartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem og Aftale om
supplerende dagpenge og overskydende timer er enige om at gøre overgangsordningen for supplerende
dagpenge permanent, hvorved beskæftigelse og dagpenge fortsat opgøres i uger, efter retten til supplerende
dagpenge er udløbet. Overgangsordningen indebærer, at hvis et medlem har opbrugt retten til supplerende
dagpenge, men fortsat har ret til dagpenge, kan medlemmet få dagpenge for de uger i måneden, hvor
vedkommende er fuldtidsledig. I uger, hvor medlemmet har deltidsarbejde, kan medlemmet ikke få udbetalt
dagpenge for den pågældende uge.
Det foreslås, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan der udbetales dagpenge for en måned,
hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med
mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden for et fuldtidsforsikret medlem. For et
deltidsforsikret medlem foreslås det, at en uge, hvor medlemmet har arbejdet, medfører fradrag med mindst
30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det foreslås dog, at ordningen,
hvor der kan udbetales dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid efter retten til
supplerende dagpenge er udløbet, har virkning fra den 1. oktober 2018. Det betyder, at reglerne også finder
anvendelse for udbetalingen af dagpenge for oktober 2018. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende
dagpenge forud for oktober 2018, og som har haft beskæftigelse i oktober måned, vil efter gældende regler
ikke kunne få udbetalt dagpenge for hele måneden. Efter at de foreslåede regler er trådt i kraft, vil
medlemmet efterfølgende kunne få udbetalt dagpenge for oktober måned med fradrag for 37 timer/30 timer
for hver uge, hvor medlemmet har arbejdet.
2.1.3 Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herefter benævnt
databeskyttelsesforordningen, er der fastsat nye regler om databeskyttelse. Databeskyttelsesforordningen
finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne
og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, og være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af almindelige personoplysninger, at en af betingelserne i
forordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til arbejdsløshedskassernes og myndighedernes
behandling af oplysninger f.eks. være samtykke fra den registrerede til behandling af sine personoplysninger
til et eller flere specifikke formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig for
at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c,
eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens
artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå
af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette
retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være
5
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse.
Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af
bestemmelserne i forordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovligheden af den dataansvarliges
behandling, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder
personoplysningerne må videregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og
behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig
behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX.
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt
forhold til det legitime mål, der forfølges.
Der er allerede i dag fastsat regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om arbejdsløshedskassernes
udbetaling af dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, herunder udbetaling af supplerende dagpenge.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af oplysninger i
forbindelse med administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder udbetalinger af dagpenge, fortsat
kan ske inden for rammerne af ovennævnte bestemmelser. Nærværende lovforslag ændrer ikke på
arbejdsløshedskassernes behandling af oplysninger i forbindelse med administrationen af
arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsløshedskasserne og myndighederne vil således ikke som følge af de
foreslåede ændringer skulle behandle nye oplysningstyper.
Det er derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af oplysning i
forbindelse med udbetalinger af dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret
dagpengesystem er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf.
artikel 6, stk. 3, idet arbejdsløshedskassernes opgaver vedrørende administration af dagpenge m.v. følger af
national ret.
Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes behandling af oplysninger i forbindelse med administrationen af
reglerne om supplerende dagpenge, men fastsætter ikke betingelser for indsamling og behandling af
oplysninger
2.2. Periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetnings-
måneden
2.2.1. Gældende ret
Efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til arbejdsløshedsdagpenge bl.a. betinget
af, at medlemmet inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden) har fået indberettet mindst 228.348 kr.
(2018) til indkomstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det betyder, at der
samlet set skal være indberettet mindst 12 måneders indkomst af 19.029 kr. Reglerne er indført som led i
opfølgning på Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015 (Dagpengereformen), og er trådt i
kraft den 1. juli 2017, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016, og har til formål at sikre, at igen kan optjene dagpenge
på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau.
Lovbestemmelsen er udmøntet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1709 af 26. december 2017 om indkomst- og
beskæftigelseskravet for lønmodtagere, og er formuleret således, at retten til dagpenge er betinget af, at et
medlem i optjeningsperioden har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan
dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det følger af § 12 i bekendtgørelsen, at
6
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor den ledige kan modtage dagpenge
(indplaceringstidspunktet).
Afgørende for retten til arbejdsløshedsdagpenge er således, at der ”i” optjeningsperioden på 3 år er
indberettet en given indkomst til indkomstregisteret, dog med et indkomstloft pr. måned.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger om indkomst, løntimer
m.m. for mindre virksomheder skal ske senest den 10. i måneden efter udløbet af den måned, oplysningerne
vedrører. For større virksomheder, virksomheder, der udbetaler løn forud og udbetaling af offentlige ydelser
fra kommuner, arbejdsløshedskasser mv., er indberetningsfristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned,
indkomsten vedrører.
Princippet om, at det er indberetningstidspunktet til indkomstregisteret, der er afgørende for, om en given
beskæftigelse kan tælle med til at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge, blev indført ved lov nr. 118 af 17.
februar 2009 (fremsat som lovforslag L 74 af 19. november 2008). Reglerne trådte i kraft den 1. maj 2012.
Det fremgår af bemærkningerne til L 74, at beskæftigelseskravet skal opgøres på grundlag af oplysninger om
antallet af løntimer (nu indkomst), som er indberettet til indkomstregisteret inden for en given
optjeningsperiode. Det betyder, at det som hovedregel vil være selve indberetningen af løntimer (arbejdets
honorering), der er afgørende for opgørelsen, uanset hvornår arbejdet er udført.
Formål med, at det er ”indberetningstidspunktet” til indkomstregisteret, som er afgørende, er, at
administrationen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet kan digitaliseres og baseres direkte på
oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret. Dette har dannet baggrund for Dagpengekommissionens anbefaling
om at indføre et indkomstkrav for ret til dagpenge og med et månedligt indkomstloft, og som er udmøntet i
lov nr. 624 af 8. juni 2016.
Reglerne om, at indberetningstidspunktet til indkomstregisteret er afgørende for opgørelsen af
indkomstkravet for ret til dagpenge kan i sammenhæng med, at der højst kan medregnes en indkomst på
19.029 kr. pr. måned (2018) betyde, at der ”tabes” en måneds indkomst, hvis der indberettes indkomst for
forhenværende og indeværende måned i samme indberetningsperiode. En sådan indberetning vil være i
overensstemmelse med reglerne i lov om et indkomstregister.
Eksempel:
En person er fuldtidsansat hos en mindre arbejdsgiver og tjener 30.000 kr. om måneden.
Ansættelsesforholdet er påbegyndt den 1. juni 2017 og afsluttes den 31. maj 2018. Pågældende har således
været ansat i 12 måneder. Pågældende melder sig ledig den 1. juni og anmoder om dagpenge i a-kassen.
Arbejdsgiveren indberetter normalt indkomstoplysningerne til indkomstregisteret den 10. i den måned, der
følger efter optjeningsmåneden således, at juni måned 2017 indberettes den 10. juli 2017 og så fremdeles. I
maj måned 2018 indberettede arbejdsgiveren imidlertid både indkomsten for april måned den 10. maj, og
indkomsten for maj måned indberettes den sidste hverdag i maj.
I denne situation opfylder pågældende som udgangspunkt indkomstkravet på 228.348 kr. (2018). Men
dobbeltindberetningen i maj måned betyder, at der alene kan medregnes 11 gange indkomstloftet på 19.029
kr. (2018). Det skyldes, at det er indberetningstidspunktet til indkomstregisteret, der er afgørende for, om en
given indtægt kan medregnes til indkomstkravet. Den 12. indberetning kan således ikke benyttes til at opfylde
indkomstkravet på trods af, at der rent faktisk har været arbejdet i 12 måneder.
7
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
Hvis arbejdsgiveren i stedet havde indberettet indkomsten for maj den 10. juni, vil det efter gældende regler
være muligt at få dagpenge fra og med denne dato. Det skyldes, at idet er muligt at udskyde tidspunktet for
vurderingen af dagpengeretten til efter tidspunktet for arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret. I
så fald gives der dagpengeret med virkning fra den først i måneden.
Problemstillingen med dobbeltindberetning fra samme arbejdsgiver i en måned kan opstå i andre situationer.
Det kan
fx være, hvis den i eksemplet nævnte ”dobbeltindberetning”
sker i løbet af 12 måneders-perioden,
eller ved flere ansættelsesmåneder, hvor dobbeltindberetningen sker flere gange i ansættelsesperioden, eller
som en kombination af andre månedslønninger og længden af ansættelsesperioden (antallet af
ansættelsesmåneder). 14-dageslønnede vil også kunne opleve samme problem og ved situationer, hvor
lønperioden ligger henover et månedsskifte. Problemstillingen kan yderligere opstå i en kombination mellem
to eller flere arbejdsgivers indberetninger til indkomstregisteret.
Problemstillingen er afgrænset til opgørelsen af indkomstkravet i § 53, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og er ikke relevant i forhold til opgørelsen af løntimekravet ved genoptjening
af retten til dagpenge eller ved beregning af dagpengesatsen uanset, at der i disse regelsæt også lægges vægt
på indberetning af løntimer henholdsvis indkomst til indkomstregisteret ”i” optjeningsperioden henholdsvis
beregningsperioden. Der henvises til § 49, stk. 1 og 2, (beregning) og § 53, stk. 8, (genoptjening) i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det forekommer ikke rimeligt, at i de situationer, hvor en person rent faktisk har haft arbejde i fornødent
omfang til at kunne opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge, men hvor det som følge af indberetningsterminerne
til indkomstregisteret, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister i kombination med indkomstloftet i § 53,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., betyder, at pågældende ikke har ret til
arbejdsløshedsdagpenge, fordi det ikke er muligt at overføre en del af dobbeltindkomsten (indkomst udover
indkomstloftet) til en anden indberetningsmåned.
Det gælder bl.a. i de situationer, hvor én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis såvel som i de
situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgivers indberetninger i en og samme måned,
medfører samme resultat, jf. under pkt. 2.2.1.
Et formål med de gældende regler om opgørelse af indkomstkravet for ret til arbejdsløshedsdagpenge er, at
administrationen af reglerne kan digitaliseres og baseres direkte på oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret.
Derved genanvendes allerede registrerede og tilgængelige oplysninger og der skabes større gennemsigtighed
i og forenkling af reglerne og i videst muligt omfang undgås særregler eller undtagelser.
Det foreslås derfor, at hjemmelbestemmelsen i den gældende § 53, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. udvides således, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af periodisering af indkomst
indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden.
Udmøntningen vil ske efter nærmere drøftelser med Danske A-kasser (og ASE) med henblik på at sikre, at
udmøntningen så vidt muligt kan understøttes digitalt og implementeres i arbejdsløshedskassernes it-
systemer uden at bryde med de forretningsgange, som disse hviler på. Som led i drøftelserne vil det indgå,
om den indberettede indkomst skal henføres til den måned (periode), for hvilken indkomsten er erhvervet.
Det foreslås, at udvidelsen omfatter de situationer, hvor én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis
såvel som de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgiveres indberetninger i en og samme
måned, medfører samme resultat.
8
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at hjemlen begrænses således, at periodiseringen kun kan finde sted i de tilfælde, hvor
”dobbeltindberetningen” har betydning for retten til dagpenge. Er der således tale om, at pågældende
inden
for optjeningsperioden har andre indberetninger i indkomstregisteret, som kan benyttes til at optjene
indkomstkravet, så kan der ikke foretages en ændring af periodiseringen af en ”dobbeltindberetning” i
samme måned. Der bliver således ikke tale om, at arbejdsløshedskasserne generelt skal
”flytte”
indberetningstidspunktet, men kun i de få tilfælde, hvor dette har betydning for dagpengeretten. Dermed
sikres, at formålet med dagpengereformen om digitalisering og anvendelse af allerede indberettede
indkomstoplysninger til indkomstregisteret, tilgodeses mest muligt.
Det bemærkes, at det fremgår af pkt. 2.2.1., at der ikke er et tilsvarende behov for ændring af reglerne i
forhold til genoptjening af retten til arbejdsløshedsdagpenge eller ved beregning af dagpengesatsen. Ved
beregning af dagpengesatsen ses der på de bedste 12 måneder inden for de sidste 24 måneder. Der vurderes
derfor ikke at være et særligt beskyttelseshensyn over for den ledige i forhold til beregning af
dagpengesatsen, da der i forvejen ses på de bedste 12 måneder inden for 24 måneder, og da al indkomst
indgår i opgørelsen, herunder også en måned med dobbeltindberetning.
2.3. Dagpengesatsen til unge under 25 år uden kompetencegivende uddannelse efter et halvt års
dagpengeforbrug
2.3.1. Gældende ret
Efter § 52 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., nedsættes dagpengenes størrelse for unge under
25 år, hvis de ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse og de har modtaget dagpenge i 962
timer som fuldtidsforsikret medlem og 780 timer som deltidsforsikret medlem. Nedsættelsen sker indtil
medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som
deltidsforsikret.
Nedsættelsen af satsen finder dog ikke sted, hvis et medlem som fuldtidsforsikret inden for 3 år har fået
indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret og et deltidsforsikret medlem har fået indberettet
2.565 løntimer til indkomstregisteret.
Det følger videre af bestemmelsen, at hvis en person har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang, så kan løntimekravet for et fuldtidsforsikret medlem inden for 3-årsperioden opfyldes med den
selvstændige virksomhed. Efter gældende regler opgøres selvstændig virksomhed i væsentligt omfang som
37 timer pr. uge. For at opfylde fuldtidskravet skal der således være drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang i mindst 104 uger.
Efter de indtil 1. oktober 2018 gældende regler har det ikke været muligt at være medlem af en
arbejdsløshedskasse som deltidsforsikret medlem, hvis pågældende har drevet selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, jf. § 41, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 225
af 20. marts 2018. Dette er imidlertid blevet muligt efter 1. oktober 2018, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 1670 af 26.
december 2018.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved § 1, nr. 13, i lov nr. 1670 af 26. december 2017, er § 52 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., blevet ændret som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked af 18. maj 2017. Ændringen er trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670
af 26. december 2017.
9
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
Ved ændringen blev henvisningen til lovens § 53, stk. 7 og 8, ændret til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, stk. 14 og
15, således, at der blev henvist til de korrekte bestemmelser vedrørende opgørelsen af de løntimer, som kan
medregnes til opgørelsen af de under pkt. 2.3.1.1. omtalte 3.848 løntimer for fuldtidsforsikrede henholdsvis
2.565 løntimer for deltidsforsikrede. Den ændrede henvisning til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, sikrer, at B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud eller underskud, kan omregnes til timer med en omregningsfaktor, jf. lovens § 53, stk. 12.
Det følger videre af den omtalte lovændring, at det med virkning fra 1. oktober 2018 nu er muligt for
selvstændig erhvervsdrivende at blive optaget i en anerkendt arbejdsløshedskasse, hvis kassen efter sine
vedtægter optager deltidsforsikrede medlemmer. Der henvises til § 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26.
december 2017.
Ved en fejl blev reglerne om at undgå en nedsættelse af dagpengenes størrelse for unge under 25 år, ved drift
af selvstændig virksomhed ikke konsekvensrettet i fornødent omfang. Bestemmelsen tager derfor ikke højde
for, at det efter 1. oktober 2018 er muligt at være deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse under
udøvelse af selvstændig virksomhed. Bestemmelsen tager heller ikke højde for, hvorledes skattemæssigt
overskud af selvstændig virksomhed, kan indgå i opgørelsen af, om en dagpengemodtager er omfattet af §
52, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås derfor, at § 52 a, stk. 2, 2. og 3. pkt. affattes på ny således, at nedsættelsen af dagpengesatsen for
unge under 25 år, uden kompetencegivende uddannelse og efter 962 timers dagpenge for fuldtidsforsikrede
eller 780 timers ledighed for deltidsforsikrede ikke omfatter medlemmer, der,
1. som fuldtidsforsikret lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister,
2. som deltidsforsikret lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister eller
3. som har udøvet selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, i en tilsvarende periode som i nr. 1 og 2, og efter
omregning af indkomst opfylder løntimekravet i nr. 1 eller 2.
Forslaget betyder, at § 52 a, stk. 2, 2. og 3. pkt. også kommer til at omfatte deltidsforsikrede medlemmer,
som udøver selvstændig virksomhed, og at det sikres, at det er de generelle regler i § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om opgørelse af løntimer og omregning af overskud ved selvstændig
virksomhed og B-indkomst til timer, der vil finde anvendelse, og som e gælder pr. 1. oktober 2018.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
I forlængelse af Aftale om et tryggere dagpengesystem og Aftale om supplerende dagpenge og overskydende
timer har der vist sig behov for at foretage mindre tilpasninger i reglerne.
Forligspartierne bag aftalerne er således enige om at gøre overgangsordningen for supplerende dagpenge
permanent, hvorved beskæftigelse og dagpenge fortsat opgøres i uger, efter retten til supplerende dagpenge
er udløbet.
Dette indebærer, at hvis et medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men fortsat har ret til
dagpenge, kan medlemmet få dagpenge i de uger, hvor vedkommende er fuldtidsledig. I uger, hvor
medlemmet har deltidsarbejde, så kan medlemmet ikke få udbetalt dagpenge i den pågældende uge.
Efter retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan der således udbetales dagpenge for en måned, hvor et
medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37
timer i udbetalingen af dagpenge for måneden for et fuldtidsforsikret medlem. For et deltidsforsikret medlem
10
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1919412_0011.png
foreslås det, at en uge, hvor medlemmet har arbejdet, medfører fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen
af dagpenge for måneden. Det betyder, at et medlem alligevel kan modtage dagpenge i måneder, hvor
pågældende har beskæftigelse, når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til
supplerende dagpenge, er udløbet.
Endvidere foreslås det, at ændre i periodiseringen af de indberettede indkomstoplysninger i de tilfælde, hvor
indkomsten er indberettet til indkomstregistret i en anden måned end optjeningsmåneden, og hvor
periodiseringen har betydning for dagpengeretten.
Således foreslås det, at gøre det muligt at overføre en del af dobbeltindkomsten (indkomst udover
indkomstloftet) til en anden indberetningsmåned. Det gælder i de situationer, hvor én arbejdsgiver ændrer sin
indberetningspraksis såvel som i de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgivers
indberetninger i en og samme måned, medfører samme resultat.
Med dette forslag om ændret periodisering rettes der op på en utilsigtet praksis i relation til de oprindelige
intentioner og grundlaget for opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af det indkomstbaserede månedlige
dagpengesystem. På denne baggrund vurderes det, at forslaget om ændret periodisering reelt ikke har
økonomiske konsekvenser.
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 1,8 mio. kr.
i 2018 og 7,3 mio. kr. årligt i 2019 og frem. Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 0,6 mio. kr. i
2018 og 2,6 mio. kr. årligt i 2019 og frem, og kommunerne vil samlet set have merudgifter på 1,2 mio. kr. i
2018 og 4,7 mio. kr. årligt i 2019 og frem.
Det foreslås, at loven træder i kraft i dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det foreslås videre, at
ændringerne får virkning fra den 1. oktober 2018. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
De samlede konsekvenser af lovforslaget fremgår af tabellen nedenfor.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio.kr. 2018 pl.
2018
2019
Stat
0,6
2,6
Arbejdsløshedsdagpenge
0,6
2,6
Kommuner
1,2
4,7
Heraf beskæftigelsestilskud
1,2
4,7
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
Heraf DUT
0,0
0,0
I alt (før skat og tilbageløb) 1,8
7,3
I alt (efter skat og 0,8
3,4
tilbageløb)
Der er foretaget afrundinger
2020
2,6
2,6
4,7
4,7
0,0
0,0
7,3
3,4
2021
2,6
2,6
4,7
4,7
0,0
0,0
7,3
3,4
2022
2,6
2,6
4,7
4,7
0,0
0,0
7,3
3,4
Merudgifterne og finansieringen heraf i 2018 som følge af forslaget optages på lov om tillægsbevilling for
2018.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative
konsekvenser.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
11
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
4.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omfatter permanentgørelse af
overgangsordningen om supplerende dagpenge. Med lovforslaget indføres endvidere hjemmel til, at
bemyndige ministeren til at fastsætte regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til e-
indkomst til en anden måned end indberetningsmåneden. Samt mindre konsekvensrettelser af reglerne om de
særlige dagpengesatser for unge under 25 år.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar
lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold understøtter
muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, da administrationen af
både permanentgørelsen af overgangsordningen om supplerende dagpenge og udmøntningen af
bemyndighedsbestemmelsen i form af, at a-kasserne manuelt kan ændre på indberetningstidspunktet for
oplysninger om indkomst, kan varetages af og integreres i de automatiserede og digitaliserede sagsgange og
processer i arbejdsløshedskassernes registerbaserede system.
Derved understøtter lovforslaget, at data opgøres ens for alle forsikrede på tværs af a-kasser, og at data stilles
til fuld rådighed på tværs af arbejdsløshedskasser, medlemmet og myndigheder, da a-kasserne løbende
indberetter oplysninger om optjenings- og referenceperioder, forbrug af dagpenge m.m. via tællerne i det
fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette
forslag, men det bemærkes dog, at DFDG med åbne grænseflader kan anvendes ved, at arbejdsløsheds-
kasserne løbende opgør, registrerer og indberetter data via tællere.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for at indhente relevante oplysninger fra offentlige registre m.v. til
brug for kontrol i forbindelse med sikring af korrekt tildeling og udbetaling af dagpenge.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale
teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2)
teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig
digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til Databeskyttelsesforordningen
Der henvises til pkt. 2.1.3 om den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen, hvorefter det
er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandling af oplysninger kan finde sted inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningen.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden den 29. juni 2018 til den 10. august 2018 været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændig
Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Danske A-kasser, Datatilsynet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og
Rigsrevisionen.
12
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1919412_0013.png
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/-
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
for Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
ja, angiv omfang)
Staten;
2018: 0,6 mio. kr.
2019: 2,6 mio. kr.
2020: 2,6 mio. kr.
2021: 2,6 mio. kr.
2022: 2,6 mio. kr.
Kommunerne;
2018: 1,2 mio. kr.
2019: 4,7 mio. kr.
2020: 4,7 mio. kr.
2021: 4,7 mio. kr.
2022: 4,7 mio. kr.
Regionerne; Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
(hvis
Økonomiske konsekvenser
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
for Ingen
for Ingen
for Ingen
for Ingen
Ingen
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen af
oplysninger
kan
finde
sted
inden
for
rammerne
af
databeskyttelsesforordningen
.
Er i strid med de fem principper JA
NEJ
for
implementering
af
X
erhvervsrettet EU-regulering /Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering
13
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 52 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., nedsættes dagpengenes størrelse for unge under
25 år, hvis de ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse og de har modtaget dagpenge i 962
timer som fuldtidsforsikret medlem og 780 timer som deltidsforsikret medlem. Nedsættelsen sker indtil
medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som
deltidsforsikret.
Nedsættelsen af satsen finder dog ikke sted, hvis et medlem som fuldtidsforsikret inden for 3 år har fået
indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret og et deltidsforsikret medlem har fået indberettet
2.565 løntimer til indkomstregisteret.
Det følger videre af bestemmelsen, at hvis en person har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang, så kan løntimekravet for et fuldtidsforsikret medlem inden for 3-årsperioden opfyldes med den
selvstændige virksomhed. Efter gældende regler opgøres selvstændig virksomhed i væsentligt omfang som
37 timer pr. uge. For at opfylde fuldtidskravet skal der således være drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang i mindst 104 uger.
Efter de indtil 1. oktober 2018 gældende regler har det ikke muligt at være medlem af en arbejdsløshedskasse
som deltidsforsikret medlem, hvis pågældende driver selvstændig virksomhed, jf. § 41, stk. 4, 2. pkt., i lov
om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018. Dette er imidlertid blevet
muligt efter 1. oktober 2018, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 1670 af 26. december 2018. Der henvises videre til
nedenfor.
Ved § 1, nr. 13, i lov nr. 1670 af 26. december 2017, er § 52 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., blevet ændret som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, 18. maj 2017. Ændringen er trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af
26. december 2017.
Ved ændringen blev henvisningen til lovens § 53, stk. 7 og 8, ændret til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, stk. 14 og
15, således, at der blev henvist til de korrekte bestemmelser vedrørende opgørelsen af de løntimer, som kan
medregnes til opgørelsen af de under pkt. 2.3.1.1. omtalte 3.848 løntimer for fuldtidsforsikrede henholdsvis
2.565 løntimer for deltidsforsikrede. Den ændrede henvisning til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, sikrer, at B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud eller underskud, kan omregnes til timer med en omregningsfaktor, jf. lovens § 53, stk. 12.
Det følger videre af den omtalte lovændring, at det med virkning fra 1. oktober 2018, nu er muligt for
selvstændig erhvervsdrivende at blive optaget i en anerkendt arbejdsløshedskasse, hvis kassen efter sine
vedtægter optager deltidsforsikrede medlemmer. Der henvises til § 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26.
december 2017.
Ved en fejl blev reglerne om at undgå en nedsættelse af dagpengenes størrelse for unge under 25 år, ved drift
af selvstændig virksomhed ikke er konsekvensrettet i fornødent omfang. Bestemmelsen tager derfor ikke
højde for, at det efter 1. oktober 2018 er muligt at være deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse
under udøvelse af selvstændig virksomhed. Bestemmelsen tager heller ikke højde for, hvorledes
skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, kan indgå i opgørelsen af, om en dagpengemodtager er
omfattet af § 52 a, stk. 2, 2. pkt.
14
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at
§ 53, stk. 2, 2.
og
3. pkt.
affattes på ny således, at nedsættelsen af dagpengesatsen for
unge under 25 år, uden kompetencegivende uddannelse og efter 962 timers dagpenge for fuldtidsforsikrede
eller 780 timers ledighed for deltidsforsikrede ikke omfatter medlemmer, der,
1. som fuldtidsforsikret lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister,
2. som deltidsforsikret lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister eller
3. som har udøvet selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, i en tilsvarende periode som i nr. 1 og 2, og efter
omregning af indkomst opfylder løntimekravet i nr. 1 eller 2.
Forslaget betyder, at § 52 a, stk. 2, 2 og 3 pkt. også kommer til at omfatte deltidsforsikrede medlemmer, som
udøver selvstændig virksomhed, og at det sikres, at det er de generelle regler i § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om opgørelse af løntimer og omregning af overskud ved selvstændig
virksomhed og B-indkomst til timer, der vil finde anvendelse, og som gælder pr. 1. oktober 2018.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til arbejdsløshedsdagpenge bl.a. betinget
af, at medlemmet inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden) har fået indberettet mindst 228.348 kr.
(2018) til indkomstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det betyder, at der
samlet set skal være indberettet mindst 12 måneders indkomst af 19.029 kr. Reglerne er indført som led i
opfølgning på Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015 (Dagpengereformen), og er trådt i
kraft den 1. juli 2017, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016, og har til formål at sikre, at ingen kan optjene ret til
dagpenge på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau.
Lovbestemmelsen er udmøntet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1709 af 26. december 2017 om indkomst- og
beskæftigelseskravet for lønmodtagere, og er formuleret således, at ret til dagpenge er betinget af, at et
medlem i optjeningsperioden har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan
dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det følger af § 12 i bekendtgørelsen, at
optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor den ledige kan modtage dagpenge
(indplaceringstidspunktet).
Afgørende for retten til arbejdsløshedsdagpenge er således, at der
”i”
optjeningsperioden på 3 år er
indberettet en given indkomst til indkomstregisteret, dog med et indkomstloft pr. måned.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger om indkomst, løntimer
mm. for mindre virksomheder skal ske senest den 10. i måneden efter udløbet af den måned, oplysningerne
vedrører. For større virksomheder, virksomheder, der udbetaler løn forud og udbetaling af offentlige ydelser
fra kommuner, arbejdsløshedskasser mv., er indberetningsfristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned,
indkomsten vedrører.
Reglerne om, at indberetningstidspunktet til indkomstregisteret er afgørende for opgørelsen af
indkomstkravet for ret til dagpenge, skal ses i sammenhæng med, at der højst kan medregnes en indkomst på
19.029 kr. pr. måned (2018), hvilket betyder,
at der ”tabes” en måneds indkomst, hvis der indberettes
indkomst for forhenværende og indeværende måned i samme indberetningsperiode. Dette vil være i
overensstemmelse med reglerne i lov om et indkomstregister.
Det forekommer ikke rimeligt, at i de situationer, hvor en person rent faktisk har haft arbejde i fornødent
omfang til at kunne opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge, men hvor det som følge af indberetningsterminerne
til indkomstregisteret, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister i kombination med indkomstloftet i § 53,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., betyder, at pågældende ikke har ret til
15
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedsdagpenge, fordi det ikke er muligt at overføre en del af dobbeltindkomsten (indkomst udover
indkomstloftet) til en anden indberetningsmåned.
Et formål med de gældende regler om opgørelse af indkomstkravet for ret til arbejdsløshedsdagpenge er, at
administrationen af reglerne kan digitaliseres og baseres direkte på oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret.
Derved genanvendes allerede registrerede og tilgængelige oplysninger og der skabes større gennemsigtighed
i og forenkling af reglerne og i videst muligt omfang undgå særregler eller undtagelser.
Det foreslås derfor, at hjemmelbestemmelsen i den gældende § 53, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. udvides således, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af periodisering af indkomst
indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden.
Udmøntningen vil ske efter nærmere drøftelser med Danske A-kasser (og ASE) med henblik på at sikrer, at
udmøntningen så vidt muligt kan understøttes digitalt og implementeres i arbejdsløshedskassernes it-
systemer uden at bryde med de forretningsgange, som disse hviler på.
Det vil i indgå i drøftelserne, om den indberettede indkomst skal henføres til den måned (periode), for
hvilken indkomsten er erhvervet.
Det foreslås, at udvidelsen omfatter de situationer, hvor én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis
såvel som de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgiveres indberetninger i en og samme
måned, medføre samme resultat.
Af hensyn til formålet om digitalisering og anvendelse af allerede indberettede indkomstoplysninger til
indkomstregisteret foreslås det, at hjemlen begrænses således, at periodiseringen kun kan finde sted i de
tilfælde, hvor
”dobbeltindberetningen”
har betydning for retten til dagpenge. Er der således tale om, at
pågældende inden for optjeningsperioden har andre indberetninger i indkomstregisteret, som kan benyttes til
at optjene indkomstkravet, så kan der ikke foretages en ændring af periodiseringen af en
”dobbeltindberetning” i samme måned.
Der bliver således ikke tale om, at arbejdsløshedskasserne generelt
skal
”flytte” indberetningstidspunktet,
men kun i de få tilfælde, hvor dette har betydning for dagpengeretten.
Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af indkomstkravet for ret til arbejdsløshedsdagpenge, kan ændres på
periodisering af indberettede indkomstoplysninger til indkomstregisteret fra indberetningsmåneden til den 1.
i den efterfølgende måned, hvis dette har betydning for retten til arbejdsløshedsdagpenge.]
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der udbetales supplerende
dagpenge, når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde
af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed.
Efter § 60, stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller
drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor
medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret.
Efter § 60, stk. 2, i loven har et medlem ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, efter retten til supplerende
dagpenge er udløbet. Forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst samt måneder med
selvstændig virksomhed i de seneste 12 måneder.
16
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge, er
udløbet, kan et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse. Det
gælder uanset hvor mange timers beskæftigelse, som der er tale om. Det er en konsekvens af, at dagpengene
opgøres og udbetales per måned. Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 160,33 timer om måneden for
fuldtidsforsikrede.
I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en overgangsordning i forhold til udbetaling af
dagpenge, når retten til supplerende dagpenge var udløbet. Det følger således af § 60, stk. 2, i lov nr. 624 af
8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales supplerende dagpenge
for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende dagpenge er udløbet. Dog
medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for
måneden.
Det foreslås, at der i
§ 60
indsættes et nyt stykke 2. Det foreslås i
stk. 2,
at der uanset stk. 1 kan udbetales
supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter retten til
supplerende dagpenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37
timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Der vil således ikke kunne udbetales supplerende dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har haft
arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for
resten af måneden. Det betyder, at et medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, kan
få udbetalt dagpenge vedrørende disse uger.
Det betyder videre, at den overgangsordning, der var gældende fra 1. juli 2017 til 30. september 2018, bliver
videreført. Forslaget skal ses i lyset af, at supplerende dagpenge udbetales i måneder, hvor et medlem har
arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end 160,33 timer i den pågældende måned.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 60, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis ret til
supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid
og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, bl.a. på baggrund af løntimer og B-
indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-
indkomsten omregnes til timer.
Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire
ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til
yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 6 ændres til stk. 7 i § 60, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., som bliver § 60, stk. 3, nr.
1, 3. pkt.
Forslaget om at ændre henvisningen er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt
stykke 2 i gældende lovs § 60.
Til nr. 5
17
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan forlængelsen af perioden
med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter
stk. 2, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 2, nr. 2.
Det foreslås i
§ 60, stk. 3,
som bliver stk. 4, at supplerende dagpenge efter stk. 2 ændres til supplerende
dagpenge efter stk. 3, at stk. 2, nr. 1, ændres til stk. 3, nr. 1, og at stk. 2, nr. 2 ændres til stk. 3, nr. 2.
Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et
nyt stykke 2 i gældende lovs § 60.
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 60, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis forlængede
periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, ret til yderligere forlængelse inden for den
maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i øvrigt er opfyldt siden
seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
Det foreslås i
§ 60, stk. 4,
som bliver stk. 5, at stk. 2 ændres til stk. 3, at stk. 2, 1. pkt. ændres til stk. 3, 1.
pkt., og at stk. 2, jf. stk. 3 ændres til stk. 3, jf. stk. 4.
Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et
nyt stykke 2 i gældende lovs § 60.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 60, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er et medlem ikke omfattet af
tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med
supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller som brandmand.
Det foreslås
i
§ 60, stk. 5,
som bliver stk. 6, at dagpenge efter stk. 1 og 2 ændres til dagpenge efter stk. 1 og
3.
Forslaget om at ændre henvisningen er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt
stykke 2 i gældende lovs § 60.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 60, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter
Beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk.
1-6.
Det foreslås i
§ 60, stk. 7,
som bliver stk. 8, at stk. 1-6 ændres til stk. 1-7.
Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et
nyt stykke 2 i gældende lovs § 60.
18
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 9
Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der ikke udbetales dagpenge,
når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden. Opnår medlemmet arbejde af
mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan der udbetales
supplerende dagpenge.
Efter § 73, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid
eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor
medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge som deltidsforsikret.
Efter § 73, stk. 3, i loven har et medlem ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, efter retten til supplerende
dagpenge er udløbet. Forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst samt måneder med
selvstændig virksomhed i de seneste 12 måneder.
Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge, er
udløbet, kan et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse. Det
gælder uanset hvor mange timers beskæftigelse, som der er tale om. Det er en konsekvens af, at dagpengene
opgøres og udbetales per måned. Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 130 timer om måneden for
deltidsforsikrede.
I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en overgangsordning i forhold til, når retten til
supplerende dagpenge var udløbet. Det følger således af § 73, stk. 3, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales supplerende dagpenge for en måned, hvor et
medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende dagenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et
medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Det foreslås, at der i §
73
indsættes et nyt stykke 3. Det foreslås i
stk. 3,
at der uanset stk. 2 kan udbetales
supplerende dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter retten til
supplerende dagpenge er udløbet, Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30
timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Det betyder, at et deltidsforsikret medlem kan modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har
beskæftigelse, når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende
dagpenge, er udløbet.
Der vil således ikke kunne udbetales supplerende dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har haft
arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for
resten af måneden. Det betyder, at et medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, kan
få udbetalt dagpenge vedrørende disse uger.
Det betyder videre, at den overgangsordning, der var gældende fra 1. juli 2017 til 30. september 2018, bliver
videreført.
Forslaget skal ses på baggrund af, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et medlem
har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end 130 timer.
19
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 10
Efter gældende regler i § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis ret til
supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid
og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger, bl.a. på baggrund af løntimer og B-
indkomst som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-
indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en
månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der
fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt
supplerende dagpenge
.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 5 ændres til stk. 8 i § 73, stk. 3, nr. 1, 4. pkt., som bliver § 73, stk. 4, nr.
1, 4. pkt.
Forslaget om at ændre henvisningen er dels en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et
nyt stykke 3 i gældende lovs § 73. Ved ændringen er der desuden rettet op på en fejlhenvisning, således at
der bliver henvist til det stykke, hvor antallet af løntimer fremgår. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet
konsekvensrettet ved en tidligere ændring af bestemmelsen.
Til nr. 11
Efter gældende regler i § 73, stk. 4 i lov arbejdsløshedsforsikring m.v., kan forlængelse af perioden med ret
til supplerende dagpenge efter stk. 3 ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 3, nr.
1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 3, nr. 2.
Det foreslås i
§ 73, stk. 4,
som bliver stk. 5, at supplerende dagpenge efter stk. 3 ændres til supplerende
dagpenge efter stk. 4, at stk. 3, nr. 1, ændres til stk. 4, nr. 1, og at stk. 3, nr. 2 ændres til stk. 4, nr. 2.
Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 9, indsættes et nyt
stykke 3 i gældende lovs § 73.
Til nr. 12
Efter gældende regler i § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis forlængede
periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, ret til yderligere forlængelse inden for den
maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden
seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
Det foreslås i
§ 73, stk. 5,
som bliver stk. 6, at stk. 2 ændres til stk. 4, at stk. 3, 1. pkt. ændres til stk. 4, 1.
pkt., og at stk. 3, jf. stk. 4 ændres til stk. 4, jf. stk. 5.
Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 9, indsættes et nyt
stykke 3 i gældende lovs § 73.
Til nr. 13
Efter gældende regler i § 73, stk. 6, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v., er et medlem ikke omfattet af
tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med
20
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller som brandmand.
Det foreslås i
§ 73, stk. 6,
som bliver stk. 7, at dagpenge efter stk. 2 og 3 ændres til dagpenge efter stk. 2 og
4.
Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et
nyt stykke 3 i gældende lovs § 73.
Til nr. 14
Efter gældende regler i § 73, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter
Beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk.
1-7.
Det foreslås i
§ 73, stk. 8, 1. pkt.,
som bliver § 73, stk. 9, 1. pkt., at stk. 1-7 ændres til stk. 1-8.
Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 9, indsættes et nyt
stykke 3 i gældende lovs § 73.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Forslaget skyldes, at de bestemmelser, der reguleres ved lovforslagets § 1 er trådt i kraft den 1. oktober 2018,
jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.
Første gang arbejdsløshedskasserne skal udbetale arbejdsløshedsdagpenge efter disse regler vil være for
oktober måned 2018. Det er derfor nødvendigt, at loven vedtages hurtigst muligt i Folketinget og at den
vedtagne lov stadfæstes hurtigst muligt.
Henset til et lovforslags normale behandling i Folketinget på minimum 30 dage og den efterfølgende
stadfæstelse af Dronningen vurderes det ikke at være muligt at fastsætte en specifik dato for lovens
ikrafttrædelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 3, hvor det foreslås, at lovforslagets § 1 finder anvendelse
fra 1. oktober 2018.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i
øvrigt ikke finder anvendelse for disse landsdele jf. § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til § 3
Det foreslås i
stk.1,
at lovforslagets § 1 om dagpengesatsens størrelse til unge under 25 år under
kompetencegivende uddannelse, periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden
måned end indberetningsmåneden, og udbetaling af dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i
21
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
et månedsbaseret dagpengesystem har virkning fra 1. oktober 2018 ved afgørelse efter lovens § 52, a, stk. 2,
2. og 3. pkt., § 53, stk. 2, § 60, stk. 1 og § 73, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget i § 2, hvor det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Forslaget begrundes på samme måde, idet de bestemmelser, der reguleres ved lovforslagets § 1 er trådt i kraft
den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.
Første gang arbejdsløshedskasserne skal udbetale arbejdsløshedsdagpenge efter disse regler vil være for
oktober måned 2018, hvilket vil sige, at selve sagsbehandlingen heraf vil blive iværksat i løbet af uge 43
2018.
Henset til et lovforslags normale behandling i Folketinget på minimum 30 dage og den efterfølgende
stadfæstelse af Dronningen, er det ikke muligt at loven er vedtaget og stadfæste inden
arbejdsløshedskasserne påbegynder sagsbehandlingen af udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge for oktober
måned 2018.
Med lovforslaget sikres, at arbejdsløshedskasserne efter lovens ikrafttræden dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende kan foretage en efterregulering af udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge for oktober måned
2018. Den tilbagevirkende kraft betyder, at medlemmet stilles bedst muligt.
For så vidt angår reglerne om supplerende dagpenge bemærkes, at mellemperioden fra de gældende regler
trådte i kraft 1. oktober 2018 til ikrafttræden af lovforslagets regler (dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende)
ikke får negative konsekvenser for medlemmer, der har opbrugt deres ret til supplerende dagpenge, men som
fortsat er dagpengeberettiget, og som i en efterfølgende måned har beskæftigelse. For disse kan der ske
efterbetaling af dagpenge for uger med fuldtidsledighed i oktober og/eller november måned i 2018, hvis
medlemmerne har mistet dagpenge på grund af den månedsvise konsekvens. Der kan ikke ske udbetaling af
dagpenge for uger, hvor der er beskæftigelse.
22
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1919412_0023.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som
ændret ved lov nr. 1670 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
2.
3.
4.
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende
§3
Stk. 1.
§ 1finder anvendelse fra 1. oktober 2018 ved
afgørelse om dagpengesatsens størrelse til unge under
25 år under kompetencegivende uddannelse,
periodisering af indkomst indberettet til
indkomstregisteret til en anden måned end
indberetningsmåneden, og udbetaling af dagpenge efter
udløb af retten til supplerende dagpenge i et
månedsbaseret dagpengesystem.
23