BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 399: Henvendelse af 27/6-18 fra Rådet for Socialt Udsatte om evaluering af FØP- og fleksjobreform

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 399
Offentligt

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

(Brevet er også sendt t.o.

til Folketingets Beskæftigelsesudvalg

samt partiernes beskæftigelsesordførere)

27. juni 2018

Kære beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Tak for drøftelserne på dialogmødet i Beskæftigelsesministeriet om evalueringen af reformen

af førtidspension og fleksjob, som Rådet for Socialt Udsatte deltog i den 12. juni. Som

opfølgning på dialogmødet fremsendes hermed Rådets bemærkninger skriftligt

–

og i mere

udfoldet form, end tidsrammen på mødet tillod.

Kritisabel mangel på inddragelse af borgeren

Rådet vil henlede regeringens og Folketingets opmærksomhed på, at evalueringen af reformen

af førtidspension og fleksjob viser, at kun 77 pct. af borgere i fleksjob oplever sig inddraget i

forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteam, mens kun 61 pct. af borgere i ressourceforløb

eller på førtidspension oplever sig inddraget. Det mener Rådet ikke er tilfredsstillende.

Inddragelse i egen sag er helt afgørende for, at indsatsen bliver en succes. Opmærksomheden

skal i langt højere grad hen på den pågældende borger, som sagen berører, og hvis inddragelse

altid bør være sagens omdrejningspunkt.

Datadeling bør ikke erstatte inddragelse

I forhold til datadeling fremhæves det i evalueringen nærmest som et problem, at borgeren

bliver informant i egen sag. Rådet deler ikke den opfattelse. Det er en fordel, at borgeren

i ddrages i ege sag. Rådet vil ger e advare i od, at der i dføres et ’ ig rother’-

datadelingssystem, hvor det først og fremmest er data om borgeren

–

og ikke borgerens egne

inputs

–

som er styrende for sagen. Derved risikerer man nemlig at sætte borgeren helt

udenfor reel indflydelse på egen sag.

Borgertilfredsheden er ikke god nok

I evalueringen konstateres det, at der er generel tilfredshed blandt de berørte. Rådet

bemærker dog, at der er størst tilfredshed blandt de, der har fået fleksjob eller førtidspension

–

mens under 50 pct. blandt ressourceforløbsmodtagere er tilfredse. Rådet mener, at det

sender et klart signal om, at der er behov for at forbedre kvaliteten af ressourceforløbene.

Desuden bemærker Rådet, at tilfredshedsmålingen er baseret på surveys blandt 7.300

personer, der har modtaget tilbud (førtidspension, ressourceforløb, fleksjob). De mange på

kontanthjælp, som ikke har modtaget et af disse tilbud, er ikke blevet spurgt

–

og det er

a ge. Projektet ”Flere skal ed” viser so

eke dt, at e tredjedel af orgere, so har

været på kontanthjælp i mere end fem år, har så alvorlige problemer, at de burde være i

fleksjob, i ressourceforløb eller have fået tilkendt førtidspension. Dertil kommer en stor gruppe

langtids-kontanthjælpsmodtagere (næsten 10 pct. af gruppen), som er så stærkt belastede

pga. fx misbrug, at de ikke engang kan afklares i forhold til ressourceforløb eller førtidspension.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 399: Henvendelse af 27/6-18 fra Rådet for Socialt Udsatte om evaluering af FØP- og fleksjobreform

Denne gruppe indgår ikke i evalueringen. Som illustration af omfanget af målgruppen kan man

blot se på den store tilslutning til initiativer som Jobcentrenes Ofre, Næstehjælperne mv.

Ressourceforløb sættes i gang for sent og har for lidt indhold

Evalueringen viser også, at der har været langt færre gennemførte ressourceforløb end

forventet

–

16.900 mod forventet 27.700. Det tyder på, at for få modtager ressourceforløb,

og/eller at ressourceforløbene (jf. ovenfor) sættes i gang alt for sent. 90 pct. har været udenfor

beskæftigelse i seks år eller mere. Rådet mener, at ressourceforløbene skal igangsættes langt

tidligere og have et reelt rehabiliterende indhold. Evalueringen viser, at 25 pct. af forløbene er

helt uden indsatser. Der er for en alt for stor gruppe tale om passiv parkering.

Adgangen til førtidspension er for snæver

Evalueringen viser, at 24.200 færre end forventet har fået tilkendt førtidspension. Rådet ser

dette som et udtryk for, at adgangen til førtidspension er blevet for snæver.

Tilkendelseskriterierne efterlader et alt for stort rum for fortolkning i kommunerne. Det er

dokumenteret, at andelen, der tilkendes førtidspension, er dobbelt så høj for kommuner med

høje tilkendelsesandele end for gruppen med lave tilkendelsesandele. Dertil bemærkes, at der

ikke er en sammenhæng mellem andel, som tilkendes førtidspension, og antal, som får fleksjob

eller ressourceforløb. Det lave antal førtidspensioner i nogle kommuner kan altså ikke generelt

forklares ed, at flere her har fået ressour eforlø eller fleksjo kilde: ”A alyse af ko

u al

variatio i tilke delser af førtidspe sio ”, STAR .

Rådet mener ikke, at de for nyligt vedtagne præciseringer af tilkendelseskriterierne løser

problemet i tilstrækkelig grad. En central udfordring er, at dokumentationen for tilkendelse af

eller afslag på førtidspension fortsat fokuserer på, om udvikling af arbejdsevnen er udelukket

–

og ikke omvendt: Dvs. på om kommunen kan dokumentere, at borgeren med alt overvejende

sandsynlighed kan udvikle en relevant arbejdsevne.

Rådet e er, at sidst æv te ”o ve dte”

krav til dokumentation fra kommunens side ville stille borgeren i en langt bedre

retssikkerhedsmæssig situation, end det er tilfældet i dag.

Fleksjobs er en succes - men øg kun timetal, hvis borgeren ønsker det

Det fremgår af evalueringen, at 78.300 er kommet i fleksjobs mod forventet 73.100. Det er

positivt, og mange har stor glæde af at få et fleksjob (evalueringen viser, at 90 pct. er tilfredse).

Evalueringen konkluderer dog, at der er et potentiale for progression i timetal. Hertil

bemærker Rådet, at alene 10 pct. af borgere i fleksjob selv vurderer, at de kommer til at øge

deres timetal, mens der faktisk er flere

–

17 pct. af de, som har været ansat i fleksjob i længere

tid, og 13 pct. af de, som har været ansat i kort tid

–

der tror, de bliver nødt til at gå ned i

timetal. Rådet vil gerne i den sammenhæng henlede opmærksomheden på, at ønsket om

progression (dvs. flere timer) altid bør komme fra borgeren selv

–

da det ellers kan have den

modsatte effekt og presse den enkelte for meget, så vedkommende ikke kan honorere

fleksjobbet og må give op.

Ovenfor er nævnt de punkter, som Rådet anser for særligt kritiske i forhold til socialt udsatte.

Rådet har ikke her forholdt sig til de mange andre inputs, der kom frem på mødet.

Med venlig hilsen

Jann Sjursen