BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 395
Offentligt

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

225-timersreglen

Juni 2018

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Resumé

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Indledning

Undersøgelsens resultater og anbefalinger

Generelt om undtagelsesbestemmelsen

Gennemgangen af sager

Eksempler på korrekte vurderinger

Eksempler på vurderinger, som Ankestyrelsen vurderer ikke er korrekte

Eksempler på sager, hvor der mangler oplysninger

Sager der er udgået af undersøgelsen

Sammenfatning og anbefalinger

Reglerne om forlængelse og udskydelse af bortfaldsdatoen

Gennemgangen af sager

Udskydelse på grund af sygdom

Er forlængelsen sket korrekt?

Sammenfatning og anbefalinger

Gennemgangen af sager

Sammenfatning og anbefalinger

Hvem er omfattet af 225-timersreglen?

Varsling og vejledning

Forlængelse af optjeningsperioden

Konsekvenser ved manglende opfyldelse af 225-timersreglen

Principafgørelser om 225-timersreglen

Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode

Bilag 2 Indkaldelsesbrev juli 2017

Bilag 3 Indkaldelsesbrev september 2017

Bilag 4 Analyseskema

Undtagelse fra 225-timersreglen

Forlængelse af optjeningsperioden

Ordinært og ustøttet arbejde

Regler og praksis

Titel

Ankestyrelsens undersøgelse om 225-timersreglen

Udgiver

Ankestyrelsen, januar 2018

ISBN nr

EAN 9 788 778 113 566

Layout

Identitet & Design AS

Kontakt

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Forord

I november 2015 indgik regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti en aftale om ”Et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at

arbejde – Jobreform fase I”. Aftalen omfattede en række forslag, herunder til indførelsen

af et skærpet rådighedskrav.

Reglerne i aktivloven om et skærpet rådighedskrav for modtagere af kontanthjælp,

uddannelseshjælp og integrationsydelse fik virkning fra den 1. oktober 2016. Reglerne

om det skærpede rådighedskrav kaldes også 225-timersreglen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Beskæftigelsesministeriet ville

anmode Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse i 2017/2018 af

kommunernes administration af 225-timersreglen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på denne baggrund bedt Ankestyrelsen

om at gennemføre en praksisundersøgelse, der skal belyse tre centrale områder af

kommunernes administration af 225-timersreglen:

•

Kommunernes administration af undtagelsesbestemmelsen i aktivlovens § 13 f, stk. 9

Kommunernes administration af aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 1 om forlængelse af

optjeningsperioden på grund af sygdom, og nr. 6 om forlængelse af

optjeningsperioden på grund af ordinær uddannelse, anden uddannelse m.v.

Kommunernes vurderinger af, hvorvidt der er tale om ordinært og ustøttet arbejde,

jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2.

Praksisundersøgelsen omfatter 123 sager fra 11 kommuner. For nærmere oplysninger

om udvælgelsen af de deltagende kommuner og sagerne henvises til rapportens

Bilag 1 –

Hjemmel, omfang og metode.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Undersøgelsen er nu afsluttet, og resultaterne følger i denne rapport. Rapporten består af

et resumé, tre hovedkapitler samt en gennemgang af regler og praksis. De tre forskellige

sagstyper, som er omfattet af undersøgelsen, beskrives i hver sit hovedkapitel.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

1.1

Resumé

Indledning

Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis for vurderinger af arbejdsevnen efter

§ 13 f, stk. 9, kommunernes administration af forlængelsesgrundene i § 13 f, stk. 12, nr.

1 og nr. 6, og kommunernes vurderinger af, om der er tale om ordinært og ustøttet

arbejde efter § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2 og stk. 6, nr. 2 i lov om aktiv socialpolitik

(aktivloven).

Ankestyrelsen har gennemgået sagerne med henblik på at vurdere, om kommunernes

vurderinger efter de ovennævnte regler er i overensstemmelse med lovgivningen og

Ankestyrelsens praksis.

Denne undersøgelse omfatter 122 sager i alt. Ud af disse sager har vi gennemgået 117

sager i dybden. Det drejer sig om:

•

78 sager om undtagelse fra 225-timersreglen efter aktivlovens § 13 f, stk. 9

29 sager om forlængelse af optjeningsperioden efter aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 1

eller nr. 6

10 sager om ordinært og ustøttet arbejde.

De resterende 5 sager er påklagede sager, som beskrives generelt i rapporten.

25 sager

er udgået af undersøgelsen.

Kommunerne har ikke sendt lige mange sager ind hver. De indsendte sager er desuden

fordelt forskelligt på de tre sagsgrupper. Vi har ikke fået oplysninger fra alle

kommunerne om, hvorfor de ikke har kunnet sende det ønskede antal sager for hver

sagsgruppe. Forskellene kan skyldes, at kommunerne ikke har anvendt de konkrete

bestemmelser, eller at det har været vanskeligt for kommunerne at søge sagerne frem.

Fokus i undersøgelsen er alene på, om de vurderinger, som foretages som led i den

sagsbehandling, der foretages, før der eventuelt træffes en afgørelse om nedsættelse

eller bortfald af hjælpen, er korrekte eller ej. Undersøgelsen omfatter således ikke

spørgsmålet om, hvorvidt de afgørelser, der er et resultat af kommunernes vurderinger,

eventuelt af andre grunde måtte være ukorrekte.

Kommunens vurdering af, om en borger skal være undtaget fra 225-timersreglen,

betydning for, om der overhovedet skal træffes en afgørelse om nedsættelse eller

Jf. lov nr. 455 af 10. juni 1997, som ændret ved lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov

om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love. Loven er senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 269

af 21. marts 2017.

Se Bilag 1 – Hjemmel, omfang og metode, for beskrivelse af udvælgelsen af sager og om antallet af sager i undersøgelsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

bortfald af hjælpen. Kommunens vurdering af, om den periode, hvori borgeren skal nå at

optjene 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, har betydning for det tidspunkt, hvorfra

hjælpen kan sættes ned eller bortfalde. Endelig har kommunens vurdering af, om der er

tale om ordinært og ustøttet arbejde, betydning for, hvorvidt der skal træffes afgørelse

om nedsættelse eller bortfald, om borgeren har optjent retten til fuld hjælp på ny, eller

om borgeren opfylder 225-timersreglen.

Ved vurderingen af sagerne har Ankestyrelsen taget udgangspunkt i, hvordan

Ankestyrelsen ville have efterprøvet kommunernes vurderinger, hvis sagerne var

indbragt for Ankestyrelsen som klagesager. De tre forskellige typer af sager er behandlet

i hver sit kapitel i rapporten. For hver type af sager gennemgår vi eksempler på sager,

hvor Ankestyrelsen er enig i kommunens vurdering, og sager, hvor Ankestyrelsen ikke er

enig i kommunens vurdering. Vi gennemgår desuden eksempler på sager, hvor det ikke

har været muligt for Ankestyrelsen at vurdere, om kommunens vurdering er korrekt eller

ej. Efter hvert kapitel fremgår Ankestyrelsens anbefaling til kommunerne. Sidst i

rapporten kan du læse om lovgrundlaget for 225-timersreglen.

1.1.1

Ankestyrelsens behandling af klagesager om 225-

timersreglen

Ankestyrelsen har i de tre første kvartaler af 2017 behandlet 216 klagesager om 225-

timersreglen. I 120 sager stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. I 66 sager

ændrede vi kommunens afgørelse. 18 sager blev hjemvist til fornyet behandling i

kommunen, mens 12 sager blev afvist eller henvist.

De ovennævnte tal omhandler resultatet af Ankestyrelsens efterprøvelse af

kommunernes afgørelser. Omgørelsesprocenten er generelt høj, hvilket kan skyldes, at

der er tale om ny lovgivning, og at reglerne er komplekse.

Denne undersøgelse omhandler vurderinger, som kommunerne foretager, inden der

eventuelt træffes afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen. Som nævnt oven

for har disse vurderinger betydning for, om den afgørelse, der eventuelt senere træffes,

er korrekt eller ej. Kommunernes vurderinger efter § 13 f, stk. 9, og § 13 f, stk. 12, samt

vurderingen af ordinært og ustøttet arbejde, indgår således også i Ankestyrelsens

klagesagsbehandling.

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt foretager disse vurderinger korrekt, idet

der dog er særlige problemstillinger vedrørende oplysningsgrundlaget i en del sager om §

13 f, stk. 9.

Kilde: Ankestyrelsen. Tallene dækker over sager, som er behandlet i 1. til 3. kvartal 2017. Afviste og henviste sager kan

omfatte sager, hvor der er klaget for sent, sager, hvor klagen er bortfaldet, sager der er sendt til genvurdering i kommunen og

sager, som er afvist, fordi Ankestyrelsen ikke har saglig kompetence til at behandle klagen.

Se afsnit 1.2.1. nedenfor og kapitel 2.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Undersøgelsen viser desuden, at kommunerne har væsentlige udfordringer med at

foretage forlængelsen af optjeningsperioden efter § 13 f, stk. 12, korrekt.

Dette kan

skyldes, at Ankestyrelsen først i juni 2018 har behandlet reglerne om forlængelse af

optjeningsperioden i en principafgørelse og derfor ikke tidligere har offentliggjort praksis,

som kan vejlede kommunerne. Ankestyrelsen har i juni 2018 offentliggjort

principafgørelse 33-18, som fastslår, hvordan beregning af forlængelsen og udskydelse af

bortfaldsdatoen skal foretages.

1.2

1.2.1

Undersøgelsens resultater og anbefalinger

Sager om undtagelse fra 225-timersreglen

Vi har gennemgået 78 sager om § 13 f, stk. 9. Der er både taler om sager, hvor

kommunen har undtaget borgeren fra 225-timersreglen, og sager, hvor kommunen har

vurderet, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen.

I 55 af sagerne er Ankestyrelsen enig i kommunens vurdering efter § 13 f, stk. 9.

I 7 sager, vurderer vi, at kommunens vurdering er forkert. I disse 7 sager vurderer vi, at

sagens oplysninger fører til et andet resultat end det, kommunen har skønnet.

I 16 sager er ikke muligt for os at vurdere, hvorvidt kommunens vurdering er korrekt

eller ej. Dette skyldes, at der mangler oplysninger i sagerne, som har væsentlig

betydning for vurderingen af, om borgeren skal være undtaget fra 225-timersreglen eller

ej.

•

På baggrund af resultatet anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er

opmærksomme på at foretage en løbende vurdering efter § 13 f, stk. 9, når borgeren

er aktivitetsparat, uanset om borgeren er undtaget fra 225-timersreglen eller ej.

Vi anbefaler også, at kommunerne oplyser sagen tilstrækkeligt til, at der kan

foretages en løbende vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne. Det gælder især,

hvis borgeren gennem længere tid ikke har deltaget i tilbud, eller hvis de lægelige

oplysninger ikke er aktuelle på vurderingstidspunktet. Hvis borgeren har

helbredsmæssige problemer, som giver væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, og

hvor afklaring aktuelt ikke kan gennemføres, bør kommunen undtage borgeren. Dette

gælder også, hvis kommunen er i tvivl om arbejdsevnen og fx har iværksat afklaring.

Hvis borgeren kommer med oplysninger, som kan have betydning for den løbende

vurdering efter § 13 f, stk. 9, bør kommunen altid oplyse sagen yderligere.

Endelig anbefaler vi, at kommunerne er opmærksomme på forskellen mellem

sygdom, der bør føre til undtagelse efter § 13 f, stk. 9, og sygdom, der alene fører til

forlængelse af optjeningsperioden og udskydelse af bortfaldsdatoen efter § 13 f, stk.

•

Se afsnit 1.2.2 nedenfor og kapitel 3.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

12, nr. 1. Kommunerne skal være opmærksomme på, om sygdommen har en

karakter, der bør føre til, at borgeren skal undtages fra 225-timersreglen.

Korterevarende, ikke alvorlig sygdom bør som udgangspunkt ikke medføre, at

borgeren undtages fra 225-timersreglen, men skal i stedet føre til forlængelse af

optjeningsperioden med det antal dage, som borgeren har været syg. Hvis

kommunen er i tvivl, bør sagen oplyses yderligere.

1.2.2

Sager om forlængelse af optjeningsperioden

Vi har gennemgået 29 sager om forlængelse af optjeningsperioden. Der er både tale om

sager, hvor kommunen har forlænget perioden på grund af sygdom efter § 13 f, stk. 12,

nr. 1, og sager, hvor kommunen har forlænget perioden på grund af ordinær uddannelse

m.v. efter § 13 f, stk. 12, nr. 6.

I 20 ud af 21 sager, som handler om § 13 f, stk. 12, nr. 1, vurderer vi, at der er

tilstrækkelig dokumentation for den sygdom, der har ført til forlængelse af

optjeningsperioden. Til gengæld vurderer vi i 9 ud af de 16 sager, hvor kommunen har

truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen, at kommunen ikke havde

forlænget optjeningsperioden korrekt. Heri indgår både sager om § 13 f, stk. 12, nr. 1 og

nr. 6. I 6 sager var forlængelsen sket korrekt. En forklaring på den høje andel af sager,

hvor kommunen ikke har forlænget optjeningsperioden korrekt, kan være, at

Ankestyrelsen på tidspunktet for afslutningen af denne undersøgelse ikke havde

offentliggjort praksis om forlængelse af optjeningsperioden.

•

På baggrund af resultaterne anbefaler vi, at kommunerne løbende følger op på, om

borgeren har haft perioder med sygdom eller ordinær uddannelse m.v., som

optjeningsperioden skal forlænges med. Kommunerne skal således være

opmærksomme på, om der i borgerens sag er registreret fx sygefravær, som

medfører forlængelse af optjeningsperioden efter § 13 f, stk. 12, nr. 1, og sikre, at

optjeningsperioden forlænges.

Vi anbefaler også, at kommunerne er opmærksomme på, at optjeningsperioden skal

forlænges med antallet af dage, hvor borgeren har været omfattet af en af

forlængelsesgrundene i § 13 f, stk. 12. Har borgeren fx enkeltstående sygedage i

forskellige måneder i løbet af optjeningsperioden, lægges dagene sammen, og

optjeningsperioden forlænges med det samlede antal dage. Bortfaldsdatoen udskydes

altid til den 1. i den efterfølgende måned.

Vi anbefaler i øvrigt, at kommunerne er opmærksomme på at anvende den korrekte

hjemmel til forlængelse, afhængig af hvilke forlængelsesgrunde efter § 13 f, stk. 12,

nr. 1-6, borgeren er eller har været omfattet af. Hvis borgeren er undtaget fra 225-

timersreglen efter § 13 f, stk. 9, sker der ikke forlængelse af optjeningsperioden efter

reglen om forlængelse på grund af sygdom, men derimod efter reglen i § 13 f, stk.

12, nr. 5.

Dette er sket i juni 2018 med offentliggørelsen af principafgørelse 33-18.

•

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

1.2.3

Sager om ordinært og ustøttet arbejde

Vi har gennemgået 10 sager om ordinært og ustøttet arbejde. I samtlige 10 sager

vurderer vi, at kommunens vurdering af, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde,

er korrekt.

Vi har ikke modtaget sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om nedsættelse eller

bortfald af hjælpen på baggrund af en vurdering af, at der ikke er tale om ordinært og

ustøttet arbejde. Undersøgelsen viser derfor ikke noget om kommunernes administration

af sager af denne type.

•

Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på at undersøge arbejdet nærmere i

sager, hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt der er tale om omgåelse af 225-

timersreglen. Hvis der ikke er konkret grund til tvivl om arbejdets karakter som

ordinært og ustøttet, er det tilstrækkeligt, at kommunen blot konstaterer, om

borgeren opfylder 225-timersreglen eller ej.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

2.1

Undtagelse fra 225-timersreglen

Generelt om undtagelsesbestemmelsen

Borgere, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det

ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af 225-timersreglen.

Det fremgår af bestemmelsen:

”§ 13 f (…)

Stk. 9.

En ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne vurderes at være så

begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære

arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6 om 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis en ægtefælle eller en

ugift person er undtaget efter 1. pkt. i 12 sammenhængende måneder eller mere og igen

bliver omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6, begynder opgørelsen af perioden med hjælp,

jf. stk. 10, og opgørelsen af arbejde, jf. stk. 12, forfra.”

Det er borgerens aktuelle arbejdsevne, som er afgørende for, om borgeren skal være

undtaget eller ej. Kommunen bør derfor løbende vurdere, om der er oplysninger om en

borgers arbejdsevne, som aktuelt gør, at borgeren bør være undtaget fra 225-

timersreglen.

Det fremgår af vejledningen til 225-timersreglen, at det er forudsat, at en stor andel af

de borgere, som af kommunen er visiteret som aktivitetsparate, vil være undtaget fra

225-timersreglen. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen derfor har en skærpet

forpligtelse til at vurdere arbejdsevnen i forhold til 225-timersreglen for så vidt angår

aktivitetsparate borgere.

Nogle grupper af borgere forudsættes at have en så begrænset arbejdsevne, at de pr.

definition er omfattet af § 13 f, stk. 9. Det gælder borgere, som sammen med

kommunen er påbegyndt udfyldelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del med

henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet, samt borgere, der modtager

kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse under revalidering eller

forrevalidering.

Ankestyrelsens praksis – principafgørelse 6-17

Ankestyrelsen har i principafgørelse 6-17 behandlet to sager, som handler om

undtagelsesbestemmelsen i § 13 f, stk. 9. Principafgørelsen fastslår blandt andet, at det

er borgerens effektive arbejdsevne, der er afgørende for, hvordan vurderingen efter § 13

f, stk. 9, skal foretages.

Den løbende vurdering efter § 13 f, stk. 9, skal ske i forhold til det ordinære

arbejdsmarked og skal ses i forhold til arbejdskravet.

Se Vejledning om 225-timersreglen, nr. 1013 af 20. december 2016, pkt. 2.

Ibid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Har borgeren væsentlige begrænsninger i sin arbejdsevne i forhold til effektivitet eller

større begrænsninger i forhold til de arbejdsopgaver, der kan udføres, kan de

skånehensyn, der skal tages til borgeren, være så omfattende, at de ikke vil kunne

tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked. Borgeren vil derfor være omfattet af

undtagelsen, selv om borgeren evt. kan arbejde op til 37 timer med nedsat effektivitet

eller betydelige skånehensyn.

Kan borgeren derimod arbejde fuldt effektivt, men kun i kortere tid, må arbejdsevnen

vurderes i forhold til det begrænsede arbejdskrav, dvs. mellem 5-6 timer hver uge og 1�½

måneds fuldtidsarbejde inden for et år. Borgeren vil i dette tilfælde ikke være omfattet af

undtagelsen.

Principafgørelsen omfatter to konkrete sager. I den ene sag vurderede kommunen, at

borgeren var omfattet af 225-timersreglen, da hun kunne arbejde 5-6 timer om ugen

effektivt. Kommunen lagde vægt på, at borgeren kunne arbejde 15-20 timer om ugen

med en effektivitet på 25 procent. Ankestyrelsen vurderede, at et behov for nedsat

arbejdseffektivitet med 75 procents reduktion i arbejdstempoet ikke kan imødekommes

på det ordinære arbejdsmarked. I denne sag skulle borgeren derfor undtages fra 225-

timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne.

I den anden sag vurderede kommunen, at borgeren var omfattet af 225-timersreglen.

Borgeren havde været i virksomhedspraktik med butiksrelaterede opgaver. Borgeren

havde behov for hensyntagen til sin ryg og belastning af hænderne. Hun havde arbejdet

3 timer om dagen, og arbejdsgiveren vurderede at hun havde været meget arbejdsom,

havde vist gode evner i forhold til service og kundebetjening, og at arbejdsgiveren havde

været glad for at have hende i butikken. Ankestyrelsen stadfæstede kommunens

afgørelse og lagde vægt på, at der ikke havde været tale om skånehensyn eller øvrige

hensyntagende forhold i praktikken ud over en nedsat arbejdstid, og at disse

skånehensyn ikke afveg fra forholdene på en ordinær arbejdsplads.

2.2

Gennemgangen af sager

Vi har i undersøgelsen gennemgået 78 sager om § 13 f, stk. 9. Vi vurderer, kommunens

seneste vurdering efter § 13 f, stk. 9, er korrekt i 55 sager. I 7 sager vurderer vi, at

kommunens seneste vurdering ikke er korrekt. I 16 sager kan vi på det foreliggende

grundlag ikke vurdere, om kommunens vurdering er korrekt eller ej.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Gennemgangen af sagerne er foretaget med udgangspunkt i kommunens seneste

vurdering efter § 13 f, stk. 9. De vurderinger, vi har set på, er alle foretaget forud for

den 30. september 2017. Alle vurderinger er foretaget efter den 1. januar 2017. Blandt

de 78 sager er der både sager, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget

efter § 13 f, stk. 9, og sager, hvor borgeren ikke er undtaget. I sidstnævnte sagsgruppe

er der truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen mellem 1. januar og 30.

september 2017.

2.2.1

Om vurderingen af sagerne

Ved vores gennemgang af sagerne har vi lagt vægt på følgende kriterier ved vurderingen

af, om kommunens vurdering efter aktivlovens § 13 f, stk. 9, er korrekt:

•

Oplysninger om borgerens helbred, herunder særligt lægeligt dokumenteret

sygdom m.v.

Oplysninger om borgerens deltagelse i tilbud, som beskriver arbejdsevnen og/eller

funktionsniveauet, fx virksomhedspraktikker

Oplysninger om øvrige sociale eller helbredsmæssige forhold, som har betydning

for vurderingen af borgerens arbejdsevne. Det kan fx være oplysninger om stof-

eller alkoholmisbrug, hjemløshed og lignende.

Vurderingen efter § 13 f, stk. 9, er skønsmæssig. Det beror derfor på en konkret

vurdering af hver sags samlede oplysningsgrundlag, om kommunens vurdering er korrekt

eller ej. Det betyder, at også oplysninger, som ikke er nævnt ovenfor, kan være

relevante for bedømmelsen. Vi har dog ikke inddraget oplysninger, som kommunen har

indhentet efter den seneste vurdering efter § 13 f, stk. 9.

Kommunen har pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt til, at der kan foretages en løbende

vurdering af arbejdsevnen. Det følger af det almindelige forvaltningsretlige officialprincip

og af retssikkerhedslovens § 10.

Af hensyn til udløb af klagefristen på 4 uger fra tidspunktet for kommunens eventuelle afgørelse om nedsættelse eller

bortfald af hjælpen har vi ikke medtaget vurderinger der ligger efter den 30. september 2017. For nærmere beskrivelse af

udvælgelsen af sager henvises til rapportens Bilag 1 – Hjemmel, omfang og metode.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23.

november 2016, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1096 af 23. september 2017. Se også vejledning om retssikkerhed

og administration på det sociale område, nr. 10283 af 7. december 2017, pkt. 98.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Hvis vi har vurderet, at de indsendte oplysninger i sagen må resultere i en anden

vurdering end den, kommunen er kommet frem til, har vi målt kommunens vurdering

som forkert.

2.2.2

Brugen af sagseksempler

I de følgende afsnit vil vi gennemgå eksempler på sager, der er indgået i undersøgelsen

om § 13 f, stk. 9.

Eksemplerne skal belyse sagernes forskellighed i forhold til det oplysningsgrundlag, som

kommunerne har haft til rådighed på tidspunktet for den seneste vurdering efter § 13 f,

stk. 9, med særlig vægt på oplysninger om borgerens helbred, arbejdsevne og

funktionsniveau samt øvrige forhold, som har betydning for og indgår i vurderingen af

borgerens arbejdsevne efter § 13 f, stk. 9.

Eksemplerne skal også vise forskellen mellem de sager, hvor vi har vurderet, at

kommunen har foretaget en korrekt vurdering efter bestemmelsen, og sager, hvor vi har

vurderet, at kommunens vurdering ikke er korrekt.

Endelig skal eksemplerne på sager, som ikke kan vurderes på det foreliggende grundlag,

vise, hvilke oplysninger der typisk mangler for at en egentlig vurdering kan foretages.

Alle eksemplerne er opdelt i sager, hvor borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, og

sager, hvor borgeren ikke er undtaget.

I afsnit 3.3 gennemgår vi eksempler på korrekte vurderinger efter § 13 f, stk. 9.

I afsnit 3.4 gennemgår vi eksempler på sager, hvor kommunens vurdering efter § 13 f,

stk. 9, er forkert.

I afsnit 3.5 gennemgår vi eksempler på sager, hvor vi ikke kan vurdere, om kommunens

vurdering efter § 13 f, stk. 9, er korrekt eller ej.

2.3

Eksempler på korrekte vurderinger

For at belyse kommunernes administration af undtagelsesbestemmelsen i aktivlovens §

13 f, stk. 9, vil vi i det følgende gennemgå en række eksempler på korrekte vurderinger

fra de sager, som indgår i undersøgelsen.

2.3.1

Sager, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er

undtaget fra 225-timersreglen

Sag nr. 82:

Borgeren er en 35-årig kvinde. Hun er gift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Det fremgår af en generel helbredsattest, at hun oplever træthed og

smerter fra hoften strålende ned gennem benet. Ved bevægelse har hun endvidere

smerter i brystkassen. Det fremgår af kommunens journalnotater, at borgeren har

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

smerter i ryg, arme og ben. Hun mener selv, at det er gigt. Hun har ingen kræfter i

armene og kan ikke gå ret langt.

Borgeren har deltaget i et træningsforløb med henblik på at øge hendes velbefindende og

hjælpe hende til at komme ud blandt andre. Borgeren er i virksomhedspraktik som

køkkenmedhjælper. Formålet med praktikken er afklaring af arbejdsevnen. Borgeren

møder i praktikken 9 timer om ugen med 1 times pause. Praktikstedet vurderer, at

borgeren arbejder effektivt i 6 �½ timer om ugen. Borgeren har skånebehov i forhold til

ikke at stå eller gå i længere tid ad gangen, hun har svært ved at være sammen med

mange mennesker ad gangen, og har behov for nedsat arbejdstid. Borger har desuden

behov for skiftende arbejdsstillinger, behov for at undgå tunge løft og for at arbejde i sit

eget tempo med mulighed for at holde pause. Kommunen vurderer løbende, at borger er

undtaget fra 225-timersreglen, da hun ikke kan imødekomme de krav, der stilles på det

ordinære arbejdsmarked.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen,

er korrekt. Vi har lagt vægt på oplysningerne om de helbredsmæssige forhold og

oplysningerne fra virksomhedspraktikken, som viser, at borgeren har behov for

skånehensyn, der er så omfattende, at de ikke kan tilgodeses på det ordinære

arbejdsmarked.

Sag nr. 83:

Borgeren er en 50-årig kvinde. Hun er gift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Hun har problemer med venstre skulder samt smerter i maven. Ifølge de

helbredsmæssige oplysninger er hendes psykosociale situation kompliceret, hvilket

blandt andet giver symptomer i form af træthed. Hun har tidligere haft en depression,

men er ifølge lægen nu psykisk rask. Hun har skånebehov i forhold til skulderbelastende

arbejde og psykisk belastende arbejde. Hun har også behov for nedsat arbejdstid. Det

fremgår i øvrigt af sagen, at borgeren har et meget lille netværk, og at hun er bekymret

for sin familie, som er flygtninge.

Borgeren har deltaget i virksomhedspraktik i et køkken, hvor hun har arbejdet ca. 9

timer om ugen. Arbejdet foregår stående, men borgeren har mulighed for at sidde ned.

Hun har behov for at holde pauser i løbet af arbejdsdagen svarende til ca. 5 minutter pr.

time, og arbejdstempoet betegnes af praktikstedet som moderat. Ifølge praktikstedet er

borger mødt i 9 timer om ugen, men har arbejdet effektivt i 6 timer om ugen.

Praktikken afbrydes før tid, fordi kommunen vurderer, at borgeren har brug for en pause.

Borgeren har desuden fået tiltagende ondt i skulderen, efter at arbejdstiden i praktikken

er blevet sat op. Kommunen vurderer i den forbindelse, at borgeren har brug for en

praktik, som matcher hende bedre med hensyn til arbejdsopgaver.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen,

er korrekt ud fra de foreliggende oplysninger om borgerens helbred og oplysningerne om

hendes arbejdsevne fra virksomhedspraktikken. Vi har også lagt vægt på kommunens

vurdering af, at der er behov for afprøvning i en anden type praktik. Vi har lagt vægt på,

at der i forbindelse med virksomhedspraktikken er taget hensyn til borgerens

skånebehov, men at borgeren alligevel arbejder med nedsat effektivitet og

arbejdstempo. Vi vurderer derfor, at skånehensynene er så omfattende, at de ikke vil

kunne tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 104:

Borgeren er en 59-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Kommunen vurderer, at hun er undtaget fra 225-timersreglen. Der er

ingen oplysninger i sagen om borgerens arbejdsevne. Kommunen forsøger i 2016 at

etablere en virksomhedspraktik, men den iværksættes ikke på grund af borgerens

helbredsmæssige situation. Det fremgår af kommunens notater, at begrundelsen herfor

er, at en virksomhedspraktik anses for urealistisk, og at borgeren er ude af stand til at

læse. Det vurderes, at hun skal bruge sine kræfter på behandlingsmæssige tiltag, og at

sagen skal forberedes til et rehabiliteringsmøde. I 2017 indhenter kommunen lægelige

oplysninger fra borgerens psykiater. Det fremgår af statusattesten, at borger har en

alvorlig angstlidelse og viser symptomer på generaliseret angst og agorafobi. Psykiateren

vurderer, at borgerens funktionsniveau er lavt, og daglige gøremål er vanskelige at

overskue for borgeren. Psykiateren vurderer desuden, at arbejdsprøvning vil forværre

borgerens symptomer og perioder med selvmordstanker.

Der foreligger ingen lægelig vurdering af den neurologiske sygdom i sagen. Det fremgår

dog af kommunens notater, at borgeren oplever synsproblemer, tale- og synkebesvær og

vejrtrækningsproblemer. Det fremgår desuden af kommunens notater, at borgeren i

kontakten med kommunen er grådlabil, ked af det og frustreret.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen,

er korrekt. Ved vurderingen har vi lagt vægt på de samlede helbredsmæssige

oplysninger i sagen. Det har i denne sag ingen betydning, at borgerens arbejdsevne ikke

er kendt, fordi de helbredsmæssige oplysninger og kommunens egne vurderinger af

borgerens situation, i sig selv giver tilstrækkeligt grundlag for vurderingen af, at

borgeren ikke har en arbejdsevne, der gør, at hun kan opfylde arbejdskravet.

Sag nr. 20:

Borgeren er en 56-årig mand. Han er gift og aktivitetsparat. Han har

adskillige fysiske helbredsmæssige problemer, som er beskrevet i sagens lægelige

oplysninger. Borgeren er blevet by-pass-opereret i slutningen af 2016 på grund af

åreforkalkningssygdom i hjertets kranspulsårer. Efterfølgende har han fået konstateret

let hjertesvigt med let reduktion i hjertets pumpeevne. Han er i medicinsk behandling for

dette. Det fremgår desuden af den generelle helbredsattest, at borger har smerter fra

hele bevægeapparatet, slidgigt, hovedpine, osteoporose og flere gange er opereret i

venstre skulder, mens der er planlagt operation af højre skulder. Han har smerter hele

døgnet trods smertebehandling, og der er beskrevet dårlig nattesøvn på grund af

smerter, hvilket gør, at borgeren er træt i dagtimerne.

Kommunen har i første halvår 2016 givet borgeren et tilbud om mentorsamtaler 2 timer

om ugen, som han har deltaget i. Mentoren skal hjælpe borgeren til at håndtere fysiske

barrierer og blive bevidst om egne ressourcer og styrker. Formålet er desuden at afklare

borgerens helbredsmæssige situation og foretage tiltag, så han kan komme tilbage til

arbejdsmarkedet. Mentoren beskriver en borger, som gerne vil og som kæmper, men at

det på daværende tidspunkt vil være urealistisk og uansvarligt at sætte borgeren i gang

med enhver form for beskæftigelse.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen,

er korrekt. Der er ikke oplysninger om, at der er indtrådt forbedringer i borgerens

helbredsmæssige situation, og vurderingen efter § 13 f, stk. 9, er således i

overensstemmelse med de helbredsmæssige oplysninger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 140:

Borgeren er en 26-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Han søger kontanthjælp i begyndelsen af 2017 efter ophørt uddannelse.

Det fremgår af sagen, at han fik det psykisk dårligt efter at være stoppet med

uddannelsen. Kommunen vurderer i umiddelbar forlængelse af bevillingen af hjælp, at

borgeren er undtaget fra 225-timersreglen. Forud for vurderingen har kommunen

indhentet statusattest fra borgerens læge. Det fremgår heraf, at borgeren lider af en

moderat til alvorlig depression, at hans funktionsniveau er svært nedsat, og at han har

svært ved at klare sin hverdag. Borgeren er desuden boligløs.

Det fremgår af kommunens notater i sagen, at borgeren er i medicinsk og psykiatrisk

behandling, og at hans tilstand er i bedring. Kommunen har talt med borgeren om

muligheden for iværksættelse af en skånsom praktik, men der er ikke oplysninger om, at

en sådan praktik er iværksat. Der er således ingen oplysninger om arbejdsevnen. Det

fremgår videre, at borgeren er sygemeldt af lægen fra ansøgningstidspunktet, og det

forventes, at borgeren skal igennem et længerevarende behandlingsforløb.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen,

er korrekt. Vi har lagt vægt på de helbredsmæssige oplysninger i sagen, ud fra hvilke det

vurderes, at borgeren aktuelt ikke har en arbejdsevne, der gør, at han kan opfylde

arbejdskravet.

Sag nr. 42:

Borgeren er en 52-årig kvinde. Hun er separeret og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Kommunen bevilger kontanthjælp i 2016 og undtager samtidig borgeren

fra 225-timersreglen på grund af manglende erhvervserfaring og psykisk skrøbelighed.

Det fremgår af kommunens notater i sagen, at borgeren er psykisk skrøbelig på grund af

pasning og pleje af sin syge ægtefælle igennem tre år. Borgeren er desuden presset

økonomisk.

Kommunen har indhentet lægelige oplysninger. Det fremgår af en statusattest, at

borgeren har været præget af stress og angstsymptomer. Ægtefællens sygdom

kombineret med økonomiske problemer har givet borgeren voldsomme, tiltagende

stresssymptomer. Lægen konkluderer, at borgeren på grund af den uafklarede situation

ikke kan arbejdsprøves, idet dette vil belaste hende voldsomt. Kommunen vurderer

løbende, at borger fortsat er undtaget fra 225-timersrelgen. Kommunen vurderer ved

den seneste samtale, at der skal søges om en mentor til borgren, og at mentorforløbet

skal afklare, hvilke konkrete arbejdsmarkedsrettede indsatser borgeren har behov for.

Der ses i hele forløbet ikke at være iværksat afklaring eller andre foranstaltninger som

beskriver arbejdsevnen.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen,

er korrekt ud fra de lægelige oplysninger og kommunens vurdering af, at det er

nødvendigt at iværksætte mentorforløb for at afklare, hvilken indsats borgeren har behov

for. Da der ikke er iværksat praktik eller lignende, som beskriver arbejdsevnen, er det

ikke godtgjort, at der er en arbejdsevne, som gør borgeren i stand til at opfylde

arbejdskravet.

Sag nr. 40:

Borgeren er en 36-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. I januar eller februar 2017 påbegyndes udfyldelsen af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

rehabiliteringsplanens forberedende del med henblik på, at sagen skal forelægges

rehabiliteringsteamet. Kommunen vurderer, at revalidering ikke er realistisk. Borgeren

lider af ADHD, mulig personlighedsforstyrrelse, angst og intermitterende brug af hash.

Funktionsniveauet skønnes moderat til svært påvirket af hendes psykiske lidelse.

Borgeren har løbende været undtaget fra 225-timersreglen siden 2016. Ved den seneste

vurdering i juni 2017 er hun fortsat undtaget.

Vi vurderer,

at borger er undtaget fra tidspunktet for påbegyndelsen af

rehabiliteringsplanens forberedende del. Kommunens vurdering er derfor korrekt.

2.3.2

Sager hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke er

undtaget fra 225-timersreglen

Sag nr. 125:

Borgeren er 37-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Borgeren er ikke undtaget fra 225-timersreglen, og hans hjælp bliver

derfor nedsat.

Borgeren har deltaget i virksomhedspraktik på en minkfarm. Efterfølgende får han et

løntilskudsjob på minkfarmen. Det fremgår af sagen, at borgeren gerne vil arbejde med

mink. Arbejdstiden er først 37 timer om ugen og senere i forløbet 25 timer om ugen.

Formålet med løntilskudsansættelsen er at udvikle borgerens faglige og praktiske

kvalifikationer i arbejdet.

Borgeren får bevilget en mentor, som skal støtte ham i oplæringen. I slutningen af 2016

bliver han opsagt fra minkfarmen, da arbejdsgiveren ikke kan tilbyde ham timer nok. I

en periode får borgeren ordinært arbejde på en pelsfarm. Han opsiges på grund af

nedgang i arbejdet, men er fortsat tilknyttet som vikar med et meget varierende timetal.

Det fremgår af sagen, at borgeren gerne vil have flere timer.

Ifølge de helbredsmæssige oplysninger lider borgeren af epilepsi, men har ikke haft

anfald i 8 år og har ikke taget medicin de seneste 2 år. Han er psykisk sårbar. Der er

ingen lægelige oplysninger i sagen, og oplysningerne om helbredet fremgår således kun

af kommunens notater på sagen. Kommunens vurdering efter § 13 f, stk. 9, fremgår ikke

af notaterne.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen,

er korrekt. Ud fra oplysningerne om praktikken og ansættelsen med løntilskud må det

konkret lægges til grund, at borgeren har en arbejdsevne svarende til mellem 25 og 37

timer fuldt effektivt. Endvidere er der ikke oplysninger om, at standsningen af praktikken

eller opsigelsen fra løntilskudsjobbet skyldes problemer med borgerens arbejdsevne. Der

er således ikke oplysninger i sagen, som indikerer, at borgeren har sådanne

begrænsninger i arbejdsevnen, at han ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære

arbejdsmarked.

Sag nr. 146:

Borgeren er en 46-årig mand. Han er gift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Borgeren er ikke undtaget fra 225-timersreglen. Kommunen har truffet

afgørelse om bortfald af hjælpen i februar 2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af statusattest fra borgerens egen læge, at han har slidgigt i knæet,

rygsmerter, astma og forhøjet blodtryk. Han har været vant til fysisk krævende arbejde

og er ifølge lægen tilbøjelig til at påtage sig for hårdt fysisk arbejde. Han har skånebehov

i forhold til ryg- og knæbelastende arbejde og fysisk krævende arbejde.

Borgeren har deltaget i en virksomhedspraktik som pedelmedhjælper. Det fremgår ikke

af sagen, hvad formålet med praktikken er. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, men

praktikken afbrydes, da det er for hårdt fysisk. Borgeren har været sygemeldt gentagne

gange, og arbejdstiden er blevet nedsat i løbet af praktikken.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen,

er korrekt. Vi har lagt vægt på, at der i virksomhedspraktikken som pedelmedhjælper

ikke har været taget hensyn til borgerens skånebehov, og at borgeren derfor ikke er

afprøvet i en hensyntagende funktion. På det foreliggende grundlag er der dog ikke

oplysninger, som tyder på, at borgeren har begrænsninger, som gør, at han ikke ville

kunne arbejde effektivt med ikke fysisk belastende arbejde.

Sag nr. 103:

Borgeren er en 38-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Han er ikke undtaget fra 225-timersreglen, og kommunen har truffet

afgørelse om nedsættelse af hjælpen i maj 2017. Af indkaldelse til samtale med

kommunen i april 2017 fremgår det, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen.

Der foreligger en generel helbredsattest i sagen. Det fremgår heraf, at der ikke er nogen

lægelig mistanke om sygdom eller behov for udredning. Det fremgår også, at borgeren

på grund af en arbejdsdiagnose ikke må arbejde med børn.

Det fremgår af kommunens notater, at borgeren har et overforbrug af alkohol. Der

foreligger dog ingen lægelig vurdering af dette overforbrug.

Borgeren er visiteret aktivitetsparat på grund af sin sociale og helbredsmæssige

situation. Det fremgår af kommunens notater, at han oplever tankemylder og mange

tanker og bekymringer om ensomhed.

I begyndelsen af 2017 er borgeren i virksomhedspraktik på et værksted 20 timer om

ugen med en ugentlig fridag. Kommunen vurderer, at borgeren skal begynde med dette

timetal for at få struktur i sin hverdag. Praktikken afbrydes før tid, da borgeren to gange

er udeblevet uden at melde afbud til arbejdsgiveren. Borgeren oplyser, at han ikke får

noget ud af praktikken. Kommunen vurderer, at der ikke er hverken psykiske eller

fysiske skånehensyn, og at borger kan arbejde 20-25 timer om ugen. Timetallet er i

overensstemmelse med borgerens egne oplysninger. Det fremgår desuden af sagen, at

borgeren er aktivt jobsøgende.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen,

er korrekt. Selvom praktikken ikke er ført til ende, er der ikke noget i sagen, der

indikerer, at borgeren ikke har kunnet arbejde i den aftalte tid. De helbredsmæssige

oplysninger giver ikke grundlag for at undtage borgeren, eftersom de ikke peger på

skånehensyn, der er så omfattende, at de ikke kan tilgodeses på det ordinære

arbejdsmarked.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

2.4 Eksempler på vurderinger, som Ankestyrelsen

vurderer ikke er korrekte

I det følgende gennemgår vi eksempler på sager, hvor vi har vurderet, at kommunens

vurdering efter § 13 f, stk. 9, ikke er korrekt. Eksemplerne er opdelt i sager, hvor

kommunen har undtaget borgeren, og sager, hvor kommunen ikke har undtaget

borgeren fra 225-timersreglen.

2.4.1

Sager hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke er

undtaget fra 225-timersreglen

Sag nr. 7:

Borgeren er en 58-årig mand. Han er gift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Kommunen har truffet afgørelse om, at borgerens hjælp nedsættes pr. 1.

august 2017 på grund af manglende opfyldelse af 225-timersreglen.

Det fremgår af sagen, at borgeren forud for afgørelsestidspunktet har deltaget

virksomhedspraktik i 4 uger i et supermarked med en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Det fremgår af en opfølgning på praktikken, at borger har udfordringer i forhold til at

skulle stå op i så mange timer; på grund af diabetes fungerer borgerens blodomløb ikke

optimalt, og hans ben bliver blåt. Specialsko har ikke kunnet afhjælpe dette. Borgeren er

mødt stabilt i praktikken i ca. 3 uger.

Det fremgår af en generel helbredsattest fra 2016, at borgeren har rygproblemer i form

af lumbago fremkaldt af fysisk arbejde. Han oplever smerter ved fremoverbøjede

stillinger i mere end 4 timer dagligt. Han lider af sukkersyge, som er velbehandlet. Det

fremgår af kommunens notater i sagen, at borgeren har problemer med sit ben på grund

af sukkersyge, hvilket også giver nedsat følsomhed i fødderne og under fodsålerne.

Sukkersygen bliver værre, når borgeren bliver stresset. Til en jobsamtale mindre end en

måned før afgørelsestidspunktet fremgår det, at sukkersygen er blevet værre, og at

borgeren er faldet om i en kiosk.

Samme dag, som kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen, er det aftalt,

at borgeren skal i virksomhedspraktik 12 timer om ugen på en fabrik, hvor der er

mulighed for at han både kan stå og sidde. Det er ligeledes aftalt, at det skal

undersøges, hvad han kan og ikke kan i forhold til sine ben.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen,

ikke er korrekt. Vi har lagt vægt på, at kommunen forud for afgørelsen har vurderet, at

borgeren skal i praktik 12 timer om ugen med henblik på at afklare, hvad han kan.

Denne vurdering indikerer, at kommunen er i tvivl om borgerens arbejdsevne. Vi har

desuden lagt vægt på oplysningerne om virksomhedspraktikken, hvor det fremgår, at

borgers helbred blev forværret ved deltagelse i virksomhedspraktik i 37 timer om ugen.

Borgeren burde således være undtaget fra det tidspunkt, hvor der opstår tvivl om hans

arbejdsevne og helbredets indvirkning på arbejdsevnen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 124:

Borgeren er en 40-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Hun er ikke undtaget fra 225-timersreglen, og kommunen har i maj

2017 truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen.

Det fremgår af en statusattest fra borgerens egen læge, at hun har depression og social

angst. Hun har desuden sukkersyge og forhøjet blodtryk. Da lægen ser hende i juli 2016,

har hun ikke været uden for en dør i længere tid. Der er iværksat medicinsk behandling,

men hvis denne ikke har effekt, skal borgeren henvises til psykiater. Lægen konkluderer,

at borgeren er begrænset af angst i forhold til påtvungen social aktivitet.

Der er ingen oplysninger om, at borgeren har deltaget i tilbud, som beskriver

arbejdsevnen eller funktionsniveauet forud for afgørelsestidspunktet. Kommunen har

givet borgeren et tilbud om fysisk træning m.v. hos en fysioterapeut. Det fremgår af

kommunens opfølgninger på tilbuddet, at borgeren møder, når hun kan, og træner

sammen med sin bror. Tilbudsstedet vurderer, at borgeren ikke ville møde, hvis hun ikke

havde sin bror med.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen,

ikke er korrekt. Vi har lagt særlig vægt på de helbredsmæssige oplysninger i sagen om

depression og angst samt på oplysningerne fra tilbudsstedet om, at borgeren ikke ville

møde, hvis hun ikke kunne følges med sin bror.

Sag nr. 22:

Borgeren er en 20-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Han er ikke undtaget fra 225-timersreglen. Kommunen træffer afgørelse

om nedsættelse af hjælpen i februar 2017.

Det fremgår, at borgeren tidligere har været visiteret uddannelsesparat, men er

omvisiteret til aktivitetsparat i løbet af andet halvår 2016. Han får i den forbindelse en

mentor gennem kommunen. Det fremgår af journalnotaterne, at borgeren har et

hashmisbrug, og i slutningen af 2016 møder han påvirket op til en samtale i kommunen.

Det fremgår desuden, at borgeren har boligproblemer, er blevet smidt ud hjemmefra og

har boet hos en ven.

Der er ingen oplysninger i sagen om tilbud, der beskriver borgerens arbejdsevne. Det

fremgår, at borgeren inden for de seneste 12 måneder har deltaget i et tværfagligt

socialpædagogisk tilbud til unge, som er motiveret for at komme ud af kriminalitet. Han

har også haft en mentor til borgere med problemer ud over ledighed og en social mentor,

som han tildeles med henblik på uddannelsesafklaring og boligsøgning.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen,

ikke er korrekt. Vi har lagt særlig vægt på oplysningerne om borgerens

misbrugsproblemer og sociale problemer. Der er desuden ingen beskrivelser af

arbejdsevnen. Ud fra sagens oplysninger vurderer vi, at borgerens misbrug og sociale

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

problemer har en sådan karakter, at han ikke er i stand til at opfylde arbejdskravet på 5-

6 timer ugentligt.

2.4.2

Sag, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er

undtaget fra 225-timersreglen

Sag nr. 187:

Borgeren en 24-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Hun har somalisk baggrund og ingen skolegang eller erhvervserfaring.

Det fremgår af sagen, at borgeren har 3 børn, og at hendes sprogskole- og skoleforløb

har været afbrudt på grund af barsler. Aktuelt modtager hun undervisning i dansk,

samfundsfag, engelsk, matematik, naturfag og områdefag i værksteder. Hun taler dansk

på et niveau svarende til danskuddannelse 2, og hendes mål er uddannelse til sosu-

hjælper. I en periode er hun sygemeldt på grund af en knude på æggestokken. Den

foreliggende statusattest fra borgerens egen læge omhandler mavesmerter under en

graviditet, som dog ikke er aktuel på det tidspunkt, hvor kommunen vurderer, at hun er

undtaget fra 225-timersreglen.

Kommunen har løbende undtaget borgeren siden foråret 2017. Begrundelsen er, at

borgeren er undtaget af sociale grunde, da der er behov for basal uddannelse, før et

arbejde kan påbegyndes. Der foreligger ingen oplysninger om tilbud m.v., som beskriver

arbejdsevnen.

Vi vurderer,

at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen,

ikke er korrekt. Det er ikke godtgjort, at borgeren har begrænsninger i arbejdsevnen,

som gør, at hun ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Oplysningerne om sprog og lavt uddannelsesniveau giver ikke tilstrækkeligt grundlag for

at undtage borgeren, eftersom arbejdsevnen ikke er begrænset af helbredsmæssige eller

sociale forhold. Det ringe uddannelsesniveau i sig selv forhindrer ikke borgeren i at

udføre manuelt arbejde med sidemandsoplæring i et omfang, der svarer til arbejdskravet

på 5-6 timers arbejde om ugen eller 1�½ måneds fuldtidsarbejde inden for et år.

2.5

Eksempler på sager, hvor der mangler oplysninger

I det følgende giver vi eksempler på sager, hvor vi ud fra sagens oplysninger ikke har

kunnet vurdere, om kommunens seneste vurdering efter § 13 f, stk. 9, er korrekt eller

ej. Eksemplerne er opdelt i sager, hvor kommunen har undtaget borgeren fra 225-

timersreglen, og sager, hvor kommunen ikke har undtaget borgeren.

2.5.1

Sager hvor kommunen har vurderet, at borgeren er

undtaget fra 225-timersreglen

Sag nr. 70:

Borgeren er en 47-årig mand. Han er gift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Han er flygtning og har modtaget hjælp til forsørgelse siden ankomsten

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

til Danmark. Det fremgår af et notat fra 2016, at han lider af PTSD, forhøjet blodtryk,

sukkersyge og rygsmerter. Borgeren er undtaget fra 225-timersreglen i en periode på ca.

4 måneder i 2016. Herefter får han ordinært, ustøttet arbejde med 15 timer om ugen.

Kommunen vurderer derefter, at han ikke længere er undtaget.

I slutningen af 2016 ophører borgerens ansættelse. Han oplyser til kommunen, at det

dels skyldes at arbejdsgiveren bad ham foretage ulovlige transaktioner, dels at han ikke

fik udbetalt løn. Kommunen vurderer, at han fortsat er omfattet af 225-timersreglen.

I første halvår 2017 bliver borgeren igen undtaget efter § 13 f, stk. 9, på grund af akut

bugspytkirtelbetændelse. Det fremgår af kommunens notater på sagen, at borgeren

oplyser, at han blev hasteindlagt, da man fandt ud af, at han havde

bugspytkirtelbetændelse. Han var indlagt i 5 dage og havde på tidspunktet for kontakten

med kommunen være udskrevet i ca. 10 dage. Borgeren er mærket af sygdommen og

oplyser, at han er under udredning og venter på en CT-scanning. Han oplyser også, at

han 4 år tidligere fik den samme type betændelse, og at bugspytkirtlen kun virker på

halv kraft. Der ses ikke at være indhentet lægelige oplysninger i sagen.

Vi vurderer,

at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan vurderes, om

kommunens vurdering er korrekt. Kommunen har undtaget borgeren på baggrund af

akut opstået sygdom i form af betændelse i bugspytkirtlen. Der er ingen lægelige

oplysninger, der belyser sygdommen og dens betydning for borgerens arbejdsevne. Det

kan dog på det foreliggende grundlag ikke udelukkes, at sygdommen betyder, at

borgeren skal være undtaget efter § 13 f, stk. 9.

Sag nr. 185:

Borgeren er en 62-årig mand. Han er gift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Han er diagnosticeret med tarmkræft og er i medicinsk behandling samt

antistofbehandling. Det fremgår af oplysninger fra hospitalet, at han symptomfri. Det

fremgår også af kommunens notater på sagen, at han fortsat er i behandling og jævnligt

går til kontrol. Kommunen vurderer senest i foråret 2017 at han er undtaget efter § 13 f,

stk. 9, i forbindelse med en jobsamtale. Ved samtalen oplyser borgeren at han hurtigt

bliver træt, og at han har brug for at holde pauser, hvis han skal gå langt.

Der er ingen oplysninger i sagen om deltagelse i tilbud, som beskriver arbejdsevnen.

Kommunen vurderer, at borgeren ikke kan påtage sig et arbejde, og at han er

aktivitetsparat grundet kræftforløbet samt træthed og smerter i kroppen.

Vi vurderer,

at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om kommunens

vurdering er korrekt. Vi har lagt særlig vægt på, at der ikke er oplysninger om borgerens

arbejdsevne, og at det ikke vides, hvilken betydning borgerens helbred har for hans

arbejdsevne. Borgeren har ud fra beskrivelsen af kræftbehandling m.v. formentlig

begrænsninger i arbejdsevnen, men omfanget af disse begrænsninger, herunder

borgerens skånebehov, er ikke kendt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

2.5.2

Sager hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke er

undtaget fra 225-timersreglen

Sag nr. 23:

Borgeren er en 35-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Hun er ikke undtaget fra 225-timersreglen. Kommunen har truffet

afgørelse om nedsættelse af hjælpen på grund af manglende opfyldelse af arbejdskravet.

Det fremgår af sagen, at borgeren ad flere gange er til- og afmeldt sit kontaktforløb med

kommunen. Det fremgår af borgerens Min Plan, at hun har haft mentorforløb i 2015,

2016 og 2017. Formålet er at motivere og afklare borgeren i forhold til at opnå

tilknytning til arbejdsmarkedet, at strukturere udfordringer på grund af hendes angst og

støtte borgeren i at udvikle faglige kompetencer. Det fremgår i øvrigt af sagen, at borger

lider af angst og migræne. Hun er under udredning på en hovedpineklinik og tager

medicin.

Vi vurderer,

at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om kommunens

vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, er korrekt. Det skyldes, at der

mangler lægelige oplysninger, som beskriver borgerens angst og migræne. Der mangler

også oplysninger om borgerens arbejdsevne, idet det ikke fremgår af sagen, at borgeren

har været i virksomhedspraktik eller lignende.

Sag nr. 77:

Borgeren er 51-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som jobparat.

Han er ikke undtaget fra 225-timersreglen. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse

af hjælpen i juni 2017, da han ikke opfylder arbejdskravet.

Det fremgår af sagen, at borgeren har været sygemeldt i 35 dage inden for de seneste

12 kalendermåneder. Han har i en ikke oplyst periode fået ressourceforløbsydelse i

forbindelse med jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløbet er standset i august 2016, hvor

kommunen vurderer, at borgeren ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. I

forbindelse med vurderingen henvises der til oplysninger fra borgers egen læge om, at

han ikke har en alvorlig rygsygdom. Det vurderes derfor, at borgeren kan varetage et

arbejde og stå til rådighed. Han visiteres samtidig som jobparat.

I november 2016 oplyser borgeren, at han har rygsmerter, og sygemeldes af jobcenteret

i 14 dage. Kommunen anmoder om en statusattest fra hans læge. Borger udebliver i

løbet af foråret fra en jobsamtale grundet sygdom. I forbindelse med en ny jobsamtale

giver kommunen borger et rådighedsafprøvende tilbud i 30 timer ugentligt med støtte til

jobsøgning. Borgeren oplyser, at han ikke kan deltage grundet rygsmerter. Han

sygemelder sig og forklarer, at han er deprimeret. Kommunen forsøger tre gange at få

fat i borgerens læge for en statusattest og afklaring af borgerens helbred, men modtager

ikke oplysninger fra lægen.

Vi vurderer,

at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om kommunens

vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, er korrekt. Borgeren oplyser

selv, at han ikke kan arbejde, og han formår ikke at deltage i aktivering. Kommunen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

burde have indhentet lægelige oplysninger om borgerens helbred og dets indvirkning på

arbejdsevnen.

2.6

Sager der er udgået af undersøgelsen

Tre sager om § 13 f, stk. 9, er udgået af undersøgelsen, fordi kommunens afgørelse efter

225-timersreglen er påklaget.

Sag nr. 75:

Kommunen har truffet afgørelse om bortfald af hjælpen med den

begrundelse at borgeren ikke opfylder 225-timersreglen. Borgeren henvender sig efter

afgørelsestidspunktet til kommunen. Borgeren oplyser, at hun mener, hun skal undtages.

På tidspunktet for afslutningen af sagsgennemgangen havde Ankestyrelsen ikke

modtaget klagen fra kommunen.

Sag nr. 78:

Kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen. Jobcenteret

vurderer, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen. Efter afgørelsestidspunktet

oplyser borgeren kommunen om, at han undrer sig over, at han er sat ned i hjælp, og at

han ikke har fået noget at vide herom. På tidspunktet for afslutningen af

sagsgennemgangen havde Ankestyrelsen ikke modtaget klagen fra kommunen.

Sag nr. 147:

Kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen til en

ægtefælle, således at hjælpen fremover beregnes på baggrund af én forsørgersats, med

den begrundelse, at borgeren ikke opfylder 225-timersreglen. Efter afgørelsestidspunktet

klager borgeren over afgørelsen og oplyser, at hun ikke har kunnet arbejde, fordi hun har

været på barsel. Kommunen har sendt klagen til Ankestyrelsen.

2.7

Sammenfatning og anbefalinger

I 55 sager, svarende til 71 procent, er kommunernes vurdering af, om borgeren skal

være undtaget fra 225-timersreglen eller ej, i overensstemmelse med lovgivningen og

Ankestyrelsens praksis. Det betyder, at kommunerne i disse sager foretager et korrekt

skøn på baggrund af de oplysninger, som kommunen har til rådighed på det tidspunkt,

hvor vurderingen foretages.

I en del af sagerne mangler der dog oplysninger, som har væsentlig betydning for

vurderingen af borgerens arbejdsevne. I 16 sager, svarende til 21 procent af de sager, vi

har gennemgået, kunne vi således ikke vurdere, om kommunens vurdering var korrekt,

fordi der manglede oplysninger i sagen.

På baggrund af gennemgangen af sagerne har vi tre generelle anbefalinger, som kan

forbedre sagsbehandlingen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

•

Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne er særligt opmærksomme på at foretage en

løbende vurdering efter § 13 f, stk. 9, hvis borgeren er aktivitetsparat. Dette gælder

både, hvis borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, og hvis kommunen vurderer,

at borgeren ikke er undtaget. Kommunerne bør løbende være opmærksomme på

oplysninger i sagen, som har betydning for vurderingen af borgerens arbejdsevne.

Ankestyrelsen anbefaler også, at kommunerne er opmærksomme på at oplyse sagen

tilstrækkeligt til, at der kan foretages en løbende vurdering af borgerens aktuelle

arbejdsevne. Det gælder særligt i sager, hvor borgeren i perioden på 12

kalendermåneder ikke har deltaget i et tilbud, som beskriver arbejdsevnen eller

funktionsniveauet, og hvor de lægelige oplysninger ikke kan anses for at være

aktuelle på det tidspunkt, hvor kommunen skal foretage vurderingen efter § 13 f, stk.

Sagsoplysningen skal tilpasses den enkelte sag. Hvis borgeren har helbredsmæssige

problemer af en karakter, der giver væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, og

hvor afklaring af arbejdsevnen aktuelt ikke kan gennemføres, bør kommunen

undtage borgeren efter § 13 f, stk. 9. Efter Ankestyrelsens praksis bør kommunen

også undtage borgeren, hvis kommunen er i tvivl om arbejdsevnen og fx har

iværksat yderligere afklaring.

Kommunen bør altid oplyse sagen, hvis borgeren kommer med oplysninger, som kan

have betydning for vurderingen efter § 13 f, stk. 9. Dette gælder især oplysninger om

helbredsmæssige forhold eller andre forhold, som har betydning for arbejdsevnen.

•

Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne i sager, hvor der er oplysninger om

sygdom, er opmærksomme på, om sygdommen har en karakter, der bør føre til, at

borgeren skal være undtaget fra 225-timersreglen. Kommunerne bør i den

forbindelse være opmærksomme på, at korterevarende, ikke alvorlig sygdom som

udgangspunkt ikke bør medføre, at borgeren er undtaget, men i stedet skal føre til

forlængelse af optjeningsperioden efter aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 1, med det

antal dage, hvor borgeren har været syg. Kommunen bør undersøge forholdet

yderligere, hvis kommunen er i tvivl om sygdommens karakter eller betydning for

borgerens arbejdsevne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Forlængelse af optjeningsperioden

3.1 Reglerne om forlængelse og udskydelse af

bortfaldsdatoen

Efter aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 1, skal perioden på 12 kalendermåneder, hvori

borgeren skal have optjent 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, forlænges med

perioder, hvor borgeren ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom.

Efter aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 6, skal optjeningsperioden desuden forlænges med

perioder, hvor borgeren har været under uddannelse eller opkvalificering hertil, eller hvor

borgeren har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af

borgeren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Forlængelse af optjeningsperioden betyder, at bortfaldsdatoen bliver udskudt. Efter

varslingsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal kommunen undersøge, om borgeren har haft

sygdom eller andet, der medfører udskydelse, jf. § 13 f, stk. 12 m.v. Efter § 6, stk. 2,

skal kommunen, såfremt bortfaldsdatoen skal udskydes, skriftligt meddele borgeren en

ny beregnet bortfaldsdato. Optjeningsperioden forlænges med det antal dage, borgeren

har været syg m.v. Er borgeren således syg m.v. i flere, korte perioder, lægges dagene

sammen, og optjeningsperioden forlænges med det samlede antal dage.

Efter aktivlovens § 13 g, stk. 2, og § 26, stk. 10, har ændringen af hjælpen virkning fra

den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor borgeren ikke opfylder 225-timersreglen. Det

betyder, at bortfaldsdatoen altid vil være den 1. i en måned.

3.2

Gennemgangen af sager

Ankestyrelsen har gennemgået 29 sager om forlængelse af optjeningsperioden efter en

af de to nævnte bestemmelser. 21 sager omhandler forlængelse med perioder, hvor

borgeren ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, mens 8 sager

handler om forlængelse med perioder, hvor borgeren har været under uddannelse m.v.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

I 16 ud af 29 sager havde kommunen truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af

hjælpen i perioden mellem 1. januar 2017 og 1. august 2017. I de resterende 13 sager

var der ikke truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald på tidspunktet for

indsendelse af sagen til undersøgelsen. For så vidt angår 10 af de sager, hvor der ikke

var truffet afgørelse, har vi alene taget stilling til, hvorvidt der var tilstrækkelig

dokumentation for den sygdom, der bevirkede forlængelsen af optjeningsperioden. De

sidste tre sager omhandler en særlig problemstilling, som vi beskriver nærmere i afsnit

3.4.4.

3.3

3.3.1

Udskydelse på grund af sygdom

Er der tilstrækkelig dokumentation for sygdom?

Ved gennemgangen af sagerne om udskydelse efter aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 1, har

vi set på, om der er tilstrækkelig dokumentation for den sygdom, der har medført

udskydelsen.

I 21 sager vurderer vi, at der er tilstrækkelig dokumentation for sygdommen. I 1 sag

vurderer vi, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for sygdom i hele den periode,

som kommunen har udskudt bortfaldsdatoen med.

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen har ikke offentliggjort praksis om § 13 f, stk. 12, og således heller ikke om

de specifikke dele af bestemmelsen, som er behandlet i denne undersøgelse.

Efter Ankestyrelsens administrative praksis er der tale om dokumenteret sygdom, som

medfører udskydelse af bortfaldsdatoen efter § 13 f, stk. 12, nr. 1, hvis sygefraværet er

registreret på borgerens sag, og kommunen har accepteret sygefraværet. Hvis

kommunen er i tvivl om, om borgeren er syg, skal kommunen indhente oplysninger om

sygdommen, fx fra borgers egen læge.

Se Bilag 1 – Hjemmel, omfang og metode, for en nærmere beskrivelse af udvælgelsen af sagerne. Se også

indkaldelsesbrevene, bilag 2 og 3.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Vi anser kommunen for (stiltiende) at have accepteret sygefraværet, når:

•

Fraværet er registreret på sagen, fx i jobcenterets journalnotater, og

•

der ikke er oplysninger om, at kommunen har givet borgeren en sanktion efter

aktivlovens regler herom.

Hvis kommunen har indhentet lægelige oplysninger med henblik på at vurdere, om der er

tale om sygdom, og kommunen senere i forløbet har udskudt bortfaldsdatoen på

baggrund af den omhandlede sygdom, anser vi også kommunen for at have accepteret

sygefraværet.

Vi anvender således de samme principper, som er fastslået i Ankestyrelsens

principafgørelse 102-16.

Principafgørelsen fastslår, at kommunen efter sanktionsreglerne kun kan tilsidesætte

borgerens forklaring om, at udeblivelse fra tilbud skyldes sygdom, hvis der er grundlag

for det. Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelse fra en læge

om, hvad borgeren fejlede på udeblivelsestidspunktet, hvor alvorligt det var, og om

borgeren var i stand til at møde i det konkrete tilbud på de konkrete dage.

Principafgørelsen handler om sanktionsreglerne. Efter Ankestyrelsens opfattelse gælder

der tilsvarende principper for administrationen af § 13 f, stk. 12, nr. 1.

Det betyder, at accepteret sygefravær som udgangspunkt betyder, at optjeningsperioden

skal forlænges. Hvis der er grund til tvivl om, hvorvidt der er tale om sygdom, skal

kommunen i umiddelbar forlængelse af sygemeldingen tage skridt til at oplyse sagen

yderligere, fx ved at bede borgeren om at gå til lægen.

3.3.2

Sagseksempler

I dette afsnit giver vi eksempler på sager, der er indgået i undersøgelsen. Eksemplerne

viser, hvornår der er tale om tilstrækkelig dokumentation for sygdom, der medfører

forlængelse efter § 13 f, stk. 12, nr. 1.

Sag nr. 9:

Borgeren er en 46-årig kvinde. Hun modtager hjælp som jobparat.

Kommunen har senest forlænget perioden i maj 2017 på grund af sygdom.

Borgeren oplyser selv, at hun er uarbejdsdygtig på grund af kræft i underlivet. Ifølge

statusattest fra hospitalet fra efteråret 2016 er borger behandlet for kondylomer med

svære celleforandringer. Der er dog ikke tale om kræft, og borgeren burde være i stand

til at arbejde. I forbindelse med den seneste udskydelse af bortfaldsdatoen indhenter

kommunen yderligere lægelige oplysninger. Det fremgår heraf, at celleforandringerne er

kommet tilbage, og at borgeren er reopereret med laseroperation med 1 uges

sygemelding til følge. Herefter skulle sygdommen ikke have indflydelse på hendes

arbejdsevne.

Kommunen har hjemmel til dette i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 11,

stk. 1, nr. 2.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Kommunen har registreret sygdom i perioden fra maj til september 2016, september

2016 til marts 2017 og marts 2017 til september 2017.

Vi vurderer,

at der ikke er dokumentation for sygdom i hele den periode, som

kommunen har registreret. Vi har lagt særlig vægt på, at der ifølge de lægelige

oplysninger ikke er tale om kræft, og at borger ifølge de lægelige oplysninger kun har

været sygemeldt i 1 uge efter den seneste operation.

Sag nr. 201:

Borgeren er en 54-årig kvinde. Hun modtager hjælp som aktivitetsparat.

Kommunen har forlænget optjeningsperioden på grund af sygdom. Kommunen har

indhentet dokumentation i form af tro- og loveerklæringer for sygeperioderne, som er

udfyldt og underskrevet af borgeren. Det fremgår af erklæringerne, at borger bl.a. har

haft lungebetændelse.

Vi vurderer,

at der er tilstrækkelig dokumentation for sygdommen.

3.4

Er forlængelsen sket korrekt?

For så vidt angår de 16 sager, hvor kommunen har truffet en afgørelse om nedsættelse

eller bortfald af hjælpen, har vi også set på, om forlængelsen af optjeningsperioden er

sket korrekt. I de resterende 13 sager, som handler om forlængelse af perioden, var der

på indsendelsestidspunktet endnu ikke truffet afgørelse i sagen, og vi har derfor ikke

kunnet tage stilling til, hvorvidt forlængelsen var sket korrekt.

I 9 sager er forlængelsen af optjeningsperioden ikke sket korrekt. I 6 sager er

forlængelsen sket korrekt, og i 1 sag kunne det ikke vurderes, om forlængelsen var

korrekt eller ej.

Det er en forudsætning for, at vi vurderer, at forlængelsen er korrekt, at:

•

Kommunen har forlænget perioden på 12 kalendermåneder med det korrekte

antal dage, og at

•

Kommunen har beregnet en ny bortfaldsdato, som er korrekt set i forhold til

forlængelsen af perioden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen havde på tidspunktet for afslutning af denne undersøgelse ikke

offentliggjort praksis om, hvordan kommunen skal foretage forlængelsen af perioden på

12 kalendermåneder efter § 13 f, stk. 12. Ankestyrelsen har efter afslutningen af denne

undersøgelse offentliggjort principafgørelse 33-18, som omhandler beregning af

forlængelsen efter § 13 f, stk. 12.

Forlængelsen skal foretages med de perioder, hvor borgeren er omfattet af en

forlængelsesgrund – dvs. ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

eller har været under ordinær uddannelse m.v.

3.4.1

Særlig problemstilling om forlængelse og for sen varsling

Når kommunen skal forlænge en borgers optjeningsperiode, skal kommunen være

opmærksom på, om den har varslet borgeren rettidigt.

Efter varslingsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal kommunen sende et varslingsbrev om

225-timersreglen og dens konsekvenser til borgeren senest 6 måneder før

bortfaldsdatoen. Hvis fristen ikke overholdes, kan hjælpen først nedsættes eller

bortfalde, når der er gået 6 måneder fra det tidspunkt, hvor varslingsbrevet rent faktisk

er sendt, jf. bekendtgørelsens § 7. Det er altså en forudsætning for, at hjælpen kan

nedsættes eller bortfalde på bortfaldsdatoen, at varslingsfristen på 6 måneder er

overholdt.

Hvis kommunen har varslet for sent, skal optjeningsperioden derfor først forlænges med

det antal dage, som er gået fra den dag, hvor varslingsbrevet burde være sendt. Den

dato, som perioden herefter er forlænget til, skal kommunen bruge som udgangspunkt

for yderligere forlængelser efter § 13 f, stk. 12, og således som grundlag for beregning af

borgerens nye bortfaldsdato.

3.4.2

Eksempler på sager, hvor forlængelsen er sket korrekt

I det følgende giver vi eksempler på sager, som er indgået i undersøgelsen.

Sagseksemplerne er delt op i sager, hvor der er sket korrekt forlængelse, og sager, hvor

forlængelsen ikke er sket korrekt.

Sag nr. 65:

Borgeren er en 35-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som jobparat.

Borgerens oprindelige bortfaldsdato er den 1. oktober 2016. Kommunen har forlænget

perioden med 115 dage efter § 13 f, stk. 12, nr. 6, og har udskudt bortfaldsdatoen til

den 1. februar 2017.

Det fremgår af sagen, at borgeren har deltaget i et uddannelsesforløb i alt 115 dage fra

juni til september 2016, hvor han tager kørekort til lastbil. Uddannelsen er givet som

tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. I den efterfølgende periode har borgeren

deltaget i ekstra køretimer og køreprøver. Kommunen har oplyst, at udskydelsen med

115 dage skyldes, at det intensive skoleforløb har varet 115 dage, og at borgeren i

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

denne periode var fritaget fra at stå til rådighed. Borgeren har stået til rådighed

sideløbende med, at han tog de efterfølgende ekstra køretimer og -prøver.

Vi vurderer,

at kommunen har foretaget forlængelsen korrekt, og at bortfaldsdatoen er

udskudt korrekt til den 1. februar 2017. Der lægges 115 dage til den oprindelige

bortfaldsdato, som er den 1. oktober 2016. Dette giver datoen 23. januar 2017

(beregningsdatoen). Kommunen kan nedsætte hjælpen fra den 1. i måneden efter, dvs.

den 1. februar 2017.

Sag nr. 62:

Borgeren er en 32-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

jobparat. Hendes oprindelige bortfaldsdato er beregnet til den 1. april 2017. Det fremgår

af kommunens afgørelse, at borgeren har haft i alt 10 sygedage, som falder i månederne

april, juni, september, oktober og november 2016 samt marts og april 2017. Det fremgår

af sagen, at der blandt andet er tale om sygdom i form af henholdsvis influenza,

halsbetændelse, kvalme/opkast og feber. Kommunen har ikke forlangt lægelig

dokumentation. Kommunen har beregnet en ny bortfaldsdato, som er den 1. maj 2017.

Kommunen træffer i april afgørelse om nedsættelse af hjælpen pr. 1. maj 2017.

Vi vurderer,

at kommunen har forlænget perioden korrekt. Der er tale om enkelte

sygedage, som ligger i forskellige måneder. Optjeningsperioden skal forlænges med 10

dage fra den 1. april 2017, dvs. til den 11. april 2017 (beregningsdatoen). Den nye

bortfaldsdato er den 1. i måneden efter, dvs. den 1. maj 2017.

Sag nr. 171:

Borgeren er en 32-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

jobparat. Det fremgår af hendes Min Plan, at hun deltager i grundforløbet på social- og

sundhedsuddannelsen i perioden 15. august 2016 til 31. december 2016.

Hun er oprindeligt varslet den 8. juli 2016 om nedsættelse pr. 1. november 2016.

Hendes oprindelige bortfaldsdato er den 1. oktober 2016. Kommunen forlænger

optjeningsperioden med 139 dage på grund af uddannelse og træffer afgørelse om

nedsættelse af hjælpen pr. 1. marts 2017.

Vi vurderer,

at kommunen har forlænget perioden korrekt. Vi har i den forbindelse lagt

til grund, at den afgørelse, som kommunen har sendt til borger i november 2016, ikke

har fået virkning. Det skyldes, at kommunen i umiddelbar forlængelse af at have sendt

afgørelsen har meddelt borgeren, at bortfaldsdatoen er udskudt. Borgeren har været

under uddannelse i 139 dage i alt. Varslingsbrevet er sendt 8 dage for sent i forhold til

den oprindelige bortfaldsdato, som er 1. oktober 2016. Beregningsdatoen er derfor den

9. oktober 2016. Hertil lægges de 139 dage, som er forlængelse efter § 13 f, stk. 12, nr.

6. Dette betyder, at optjeningsperioden forlænges til den 25. februar 2017. Den nye

bortfaldsdato er derfor korrekt beregnet til den 1. marts 2017.

3.4.3

Eksempler på sager, hvor forlængelsen ikke er sket

korrekt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 149:

Borgeren er en 32-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

jobparat. Hendes oprindelige bortfaldsdato er den 1. oktober 2016.

Kommunen har forlænget perioden tre gange med i alt 5 måneder og beregnet en ny

bortfaldsdato, som er den 1. marts 2017.

Det fremgår af partshøringsbrevet og afgørelsen, at der har været sygdom i 62 dage fra

juli til september 2016, 26 dage fra september til oktober 2016 og 15 dage i december

2016. I alt har der således været 103 sygedage i perioden. Kommunen har indhentet en

statusattest, der dækker sygefraværet i september og oktober 2016. Heraf fremgår det,

at borger er sygemeldt på grund af mistanke om depression/burnout syndrome. De

øvrige sygeperioder fremgår af jobcenterets notater i sagen og af fremmødelister fra

tilbud. Kommunen har ikke sanktioneret borgeren for sygefraværsdage, som ikke er

dækket af statusattesten, og dagene er talt med ved beregningen af bortfaldsdatoen.

Vi vurderer,

at det forlængelsen af optjeningsperioden er ikke er foretaget korrekt.

Kommunen har forlænget perioden med 1 måned for meget.

Forlængelsen skal beregnes ud fra bortfaldsdatoen, dvs. den 1. oktober 2016. I perioden

fra den 1. april 2016 til den 17. august 2016, hvor kommunen forlænger perioden første

gang, har borgeren haft 49 sygedage. Perioden skal forlænges frem til den 19. november

2016 (beregningsdatoen). Da kommunen anden gang opgør borgerens sygefravær, har

borgeren igen haft 49 sygedage. Disse sygedage skal lægges til beregningsdatoen og

bevirker dermed forlængelse af perioden frem til den 7. januar 2017. Da kommunen

tredje gang opgør borgerens sygefravær, har hun haft 20 sygedage, som skal lægges til

datoen 7. januar 2017. Det bevirker en forlængelse til den 27. januar 2017.

Bortfaldsdatoen er den 1. i måneden efter, dvs. den 1. februar 2017.

Sag nr. 108:

Borgeren er en 28-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Hans oprindelige bortfaldsdato er den 1. april 2017. Kommunen har

noteret en forlængelse af optjeningsperioden på grund af uddannelse i januar og februar

2017. Borgeren har i denne periode været fritaget fra rådighed for at deltage i

kørekortsundervisning. Kommunen meddeler ikke borgeren en ny bortfaldsdato, men

træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen pr. 1. april 2017.

Vi vurderer,

at kommunen ikke har forlænget optjeningsperioden. Vi har lagt vægt på,

at det fremgår af sagen, at borgeren deltager i en uddannelse i perioden 9. januar til 12.

februar 2017, som er omfattet af § 13 f, stk. 12, nr. 6, og at kommunen har noteret, at

der skal ske udskydelse af bortfaldsdatoen. Kommunen har dog alligevel truffet afgørelse

om nedsættelse fra den oprindelige bortfaldsdato.

Sag nr. 216:

Borgeren er en 52-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som

jobparat. Han varsles den 10. november 2016 om nedsættelse af hjælpen pr. 1. juni

2017. Kommunen partshører ham den 10. april 2017. Det fremgår af partshøringen, at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

borgeren har haft sygdom i 35 dage i juni og juli 2016 og 25 dage i september 2016, i alt

60 dage.

Det fremgår imidlertid af kommunens journalnotater, at borgeren har haft i alt 94

sygedage i perioden på 12 kalendermåneder. Det fremgår blandt andet, at borgeren har

været i medicinsk behandling, og at han har været indlagt.

Vi vurderer,

at forlængelsen ikke er sket korrekt. Kommunen burde have forlænget

perioden med 94 sygedage, idet der er tale om sygdom, som kommunen har accepteret.

De 94 dage skal lægges til den oprindelige bortfaldsdato som er den 1. juni 2017. Det

bevirker forlængelse til den 2. september 2017. Bortfaldsdatoen burde derfor være

beregnet til 1. oktober 2017.

3.4.4

Sondring mellem forlængelse på grund af sygdom og

forlængelse på grund af begrænset arbejdsevne

I tre sager, hvor borgeren er undtaget fra 225-timersreglen efter § 13 f, stk. 9, har

kommunen forlænget perioden efter § 13 f, stk. 12, nr. 1.

Det er korrekt, at optjeningsperioden skal forlænges, når en borger er undtaget fra 225-

timersreglen.

Efter § 13 f, stk. 12, nr. 5, skal perioden på 12 kalendermåneder forlænges med de

perioder, hvor borgerens arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke

kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Det fremgår af vejledningen om 225-timersreglen, at der ved spørgsmålet om, hvilke

personer der er omfattet af § 13 f, stk. 12, nr. 5, skal anvendes den samme afgrænsning

som ved § 13 f, stk. 9.

Det betyder, at personer, som er omfattet af § 13 f, stk. 9, også er omfattet af § 13 f,

stk. 12, nr. 5. Derfor skal optjeningsperioden for personer, der er undtaget fra 225-

timersreglen, udskydes efter § 13 f, stk. 12, nr. 5.

Nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor kommunen har forlænget

optjeningsperioden efter § 13 f, stk. 12, nr. 1, og hvor borgeren var undtaget fra 225-

timersreglen.

Sag nr. 46:

Borgeren er en 43-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

aktivitetsparat. Kommunen har ikke truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen.

Det fremgår af sagen, at borgeren lider af stress, angst og depression. Kommunen

meddeler hende i september 2016, at hun ikke er omfattet af 225-timersreglen. I

afgørelsen om bevilling af hjælp til forsørgelse fremgår det også, at hun ikke er omfattet

Vejledning om 225-timersreglen, pkt. 3.1.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

af rådighedskravet. Borgeren er herefter løbende undtaget fra 225-timersreglen frem til

maj 2017, hvor det fremgår af et samtalenotat, at kommunen finder, at borgeren er

fritaget for at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, da hun ikke

vurderes i stand til at indtræde på det ordinære arbejdsmarked på grund af fysiske og

psykiske problemer.

Kommunen sender i juli 2017 et udskydelsesbrev, hvor det fremgår, at bortfaldsdatoen

er udskudt til den 1. april 2018. Grunden til udskydelsen fremgår ikke af brevet.

Vi vurderer,

at det er korrekt, at optjeningsperioden skal forlænges. Begrundelsen

herfor er, at kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget efter § 13 f, stk. 9, på

grund af en begrænset arbejdsevne. Det er således ikke korrekt, når kommunen

forlænget optjeningsperioden efter § 13 f, stk. 12, nr. 1. Der er ikke oplysninger om, at

borgeren i løbet af de 12 kalendermåneder har haft sygdom, som er omfattet af § 13 f,

stk. 12, nr. 1. Hjemlen til at forlænge optjeningsperioden for personer, der er undtaget

fra 225-timersreglen, er § 13 f, stk. 12, nr. 5.

3.5

Sammenfatning og anbefalinger

I de sager, der omhandler forlængelse på grund af sygdom, er der i alle sager på nær 1

sag tilstrækkelig dokumentation for sygdom.

I 9 ud af 16 sager, svarende til 56 procent, vurderer vi, at forlængelsen af

optjeningsperioden ikke er sket korrekt. Der er både eksempler på, at perioden er

forlænget for meget og for lidt, og at perioden slet ikke er blevet forlænget.

På den baggrund anbefaler vi, at kommunerne løbende følger op på, om borgeren har

haft perioder med sygdom m.v., som optjeningsperioden skal forlænges med.

Vi anbefaler også, at kommunerne er opmærksomme på at forlænge optjeningsperioden

med antallet af dage, hvor borgeren er omfattet af en forlængelsesgrund efter

aktivlovens § 13 f, stk. 12. I den forbindelse skal kommunerne desuden være

opmærksomme på, om fristen for varsling er overholdt.

Vi anbefaler desuden, at kommunerne er opmærksomme på at anvende den korrekte

hjemmel for forlængelse afhængig af, hvilke forlængelsesgrunde borgeren har været

omfattet af. Det gælder også i sager, hvor kommunen vurderer, at borgeren er undtaget

fra 225-timersreglen. Her skal optjeningsperioden forlænges efter § 13 f, stk. 12, nr. 5.

Ankestyrelsen anbefaler endelig, at kommunerne er opmærksomme på forskellen mellem

perioder med sygdom, der medfører forlængelse efter § 13 f, stk. 12, nr. 1, og perioder

med begrænset arbejdsevne, der medfører forlængelse efter § 13 f, stk. 12, nr. 5.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

4.1.1

Ordinært og ustøttet arbejde

Begrebet ordinært og ustøttet arbejde

Det arbejde, som tæller med i opgørelsen af timer, skal være ordinært og ustøttet, jf.

aktivlovens § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2 og stk. 6, nr. 2.

Det betyder, at opgørelsen af arbejdskravet skal være baseret på opgjorte løntimer i et

sædvanligt beskæftigelsesforhold, som er i overensstemmelse med gældende

overenskomster eller i øvrigt er udført på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. I lovforslaget

henvises der desuden til reglerne på arbejdsløshedsforsikringens område.

Det fremgår af vejledningen om 225-timersreglen, at loven ikke indeholder et krav om

mindsteløn, men at løn- og ansættelsesvilkår kan være så usædvanlige, at kommunen

ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig

dokumentation for, at der er tale om ordinært, ustøttet arbejde.

Arbejde i løntilskudsjob, som led i jobrotation eller i lønnet praktik under en uddannelse

tæller ikke med i opgørelsen af timer.

Selvstændig virksomhed kan medregnes i opgørelsen af timer efter de nærmere regler i

aktivlovens § 13 f, stk. 16.

Begrebet ordinært og ustøttet arbejde i 225-timersreglen har en nær sammenhæng med

de regler, der gælder for opgørelse af beskæftigelseskravet på

arbejdsløshedsforsikringens område. Her gælder, at hvis arbejdet ikke er omfattet af en

overenskomst, skal der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af

tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Det er ikke et krav, at der skal være

fuldstændig overensstemmelse mellem overenskomster på sammenlignelige områder og

de vilkår, der er fastsat for det pågældende arbejde.

4.1.2

Kort om opgørelse af arbejdskravet

Opgørelsen af 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder sker for hver

person for sig. Kravet kan opfyldes ved at lægge arbejdstimer fra flere

beskæftigelsesperioder sammen.

Hvis der er tale om arbejde uden en fast arbejdstid,

skal kommunen benytte omregningsfaktoren i aktivlovens § 13 f, stk. 15, for at finde

frem til antallet af timer, som skal tælles med.

Lovforslag L113, folketingsåret 2015/2016, Almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2.2.

Vejledning om 225-timersreglen, pkt. 3.2.

Ibid.

Vejledning om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, nr. 26 af 27. april 2011, bemærkningerne til § 2

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Startvejledning om Jobreform fase 1 – Kontanthjælpsloft, 225-timersregel,

ferie, pkt. 3.3.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

4.2

Gennemgangen af sager

Ankestyrelsen har gennemgået 10 sager, som handler om vurderingen af, hvorvidt der er

tale om ordinært og ustøttet arbejde, som tæller med i opgørelsen af de 225 timers

arbejde efter aktivlovens § 13 f, stk. 1, stk. 3 og stk. 6.

Hvornår er der tale om ordinært, ustøttet arbejde?

Det er en forudsætning for, at vi måler kommunens vurdering som korrekt, at:

•

Arbejdstimerne er dokumenteret, fx ved lønsedler, ansættelseskontrakter eller

udskrift fra indkomstregisteret (eIndkomst)

•

Lønnen svarer til det overenskomstmæssige niveau eller ligger meget tæt på

overenskomstens niveau

•

Der ikke er oplysninger i sagen, som giver anledning til tvivl om arbejdets karakter.

Vi anser kommunen for at have vurderet, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde,

når:

•

Kommunen har truffet en afgørelse om genoptjening af retten til fuld hjælp efter

aktivlovens § 13 f, stk. 14, efter at hjælpen har været nedsat eller bortfaldet, eller

•

der ikke er truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen.

I sidstnævnte tilfælde har vi lagt til grund, at borgeren løbende opfylder arbejdskravet.

4.2.1

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen har ikke offentliggjort praksis om vurderingen af, hvorvidt der er tale om

ordinært og ustøttet arbejde. Ankestyrelsen har dog behandlet klagesager, hvor

omgåelsesbetragtningen har været relevant.

Efter Ankestyrelsens praksis er det afgørende for, at arbejde kan anses for ordinært og

ustøttet, at det er udført på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er

ansættelsesforholdet ikke omfattet af en overenskomst, skal løn og arbejdsvilkår

sammenlignes med en overenskomst, som gælder for arbejde, der er sammenligneligt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

med det arbejde, borgeren har udført. Hvis den løn, borgeren har fået, er væsentligt

lavere end overenskomstens niveau, vil arbejdet allerede derfor ikke tælle med i

opgørelsen af timer.

Også andre vilkår end løn har betydning. Det kan fx indgå i vurderingen, om den aftalte

arbejdstid ligger over overenskomstens arbejdstidsregler. Lang arbejdstid i

sammenhæng med en i forhold til overenskomstniveauet lav løn indikerer, at arbejdet

ikke kan anses for ordinært og ustøttet.

Omgåelsesbetragtning og oplysning af sagen

Omgåelsesbetragtningen – og dermed den nærmere undersøgelse af arbejdets karakter

– er kun relevant, hvis der konkret er grund til tvivl om, om det arbejde, borgeren har,

er ordinært og ustøttet.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke med 225-timersreglen er pålagt

kommunerne en generel pligt til at indhente oplysninger til belysning af, om arbejde er

ordinært og ustøttet.

Det følger dog af det almindelige forvaltningsretlige officialprincip og af

retssikkerhedslovens § 10,

at hvis kommunen bliver opmærksom på faktiske

oplysninger, som giver anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om ordinært og

ustøttet arbejde, skal kommunen undersøge arbejdet yderligere.

4.2.2

Sagseksempler

De 10 sager, som vi har gennemgået, er karakteriseret ved, at kommunerne ikke ses at

have været i tvivl om, hvorvidt der i de konkrete sager er tale om, at borgeren har

ordinært og ustøttet arbejde.

Det er derfor gennemgående, at kommunerne i flere af sagerne ikke har foretaget en

egentlig vurdering eller nærmere undersøgelse af arbejdstimerne.

Sag nr. 160:

Borgeren er en 56-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som

jobparat. Kommunen har ikke truffet afgørelse i sagen. Det må derfor lægges til grund,

at kommunen anser borgerens arbejde for at tælle med i opgørelsen af arbejdskravet.

Borgeren arbejder som stuepige på et hotel. Hun er afløser uden et fast timetal. Hun

arbejder med rengøring. Lønnen er præstationsløn på 133 kr. i timen. For arbejde, som

ikke indgår i præstationsløn, er lønnen 122 kr. i timen. Der foreligger både lønsedler,

ansættelseskontrakt og udskrifter fra indkomstregistret i sagen.

Vi vurderer,

at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, og at kommunens vurdering

derfor er korrekt. Der er ikke oplysninger i sagen, som giver anledning til tvivl om

arbejdet.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 453 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13.

september 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 167:

Borgeren er en 59-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som

jobparat. Han har i en periode været i virksomhedspraktik på en bodega, hvor han

efterfølgende får ordinært arbejde. Det fremgår af borgerens lønsedler, at han arbejder

mellem 40 og 60 timer om måneden. I september og oktober 2016 har han fået 115 kr. i

timen. Fra november 2016 får borgeren 125 kr. i timen. Borgeren opfylder løbende 225-

timersreglen.

Vi vurderer,

at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, og at kommunens vurdering

derfor er korrekt. Borgerens timeløn på 115 kr. i timen i de første to måneder ligger

under overenskomstens niveau på restaurationsområdet. Timelønnen på 125 kr. i timen

er på niveau med overenskomsten. Der er ikke oplysninger i sagen, som i øvrigt giver

anledning til tvivl om arbejdet.

Sag nr. 51:

Borgeren er en 46-årig kvinde. Hun er gift og modtager integrationsydelse.

Hun har i perioden 1. oktober 2016 til 28. februar 2017 optjent 229 arbejdstimer som

køkkenmedhjælper med en timeløn på 125 kr., svarende til almindelige vilkår inden for

restaurationsbranchen. Timerne er dokumenteret ved ansættelseskontrakt og lønsedler.

Vi vurderer,

at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, og at kommunens vurdering

derfor er korrekt. Der er ikke oplysninger i sagen, som giver anledning til tvivl om

arbejdet.

4.2.3

Sager der er udgået af undersøgelsen

To sager om ordinært og ustøttet arbejde er udgået af undersøgelsen, fordi vi har

vurderet, at borgeren har klaget over kommunens afgørelse i en henvendelse til

kommunen.

Sag nr. 60:

Kommunen har truffet afgørelse om bortfald af hjælpen. Kommunen

begrunder afgørelsen med, at borgeren ikke har optjent tilstrækkeligt med timer til at

opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det fremgår af afgørelsen at

borgeren har optjent knapt 86 timer. Borgeren henvender sig til kommunen og oplyser,

at hun har optjent mere end 225 timer. På tidspunktet for afslutningen af

sagsgennemgangen havde kommunen ikke sendt klagen til Ankestyrelsen.

Sag nr. 61:

Kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen. Kommunen

begrunder afgørelsen med, at borgeren ikke har optjent arbejdstimer. Kommunen

modtager et brev fra borger om, at han sender lønsedler, der beviser, at han har

arbejdet. Kommunen oplyser borgeren om, at timerne ikke tæller med, da der er tale om

jobrotation. På tidspunktet for afslutningen af sagsgennemgangen havde kommunen ikke

sendt klagen til Ankestyrelsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

4.3

Sammenfatning og anbefalinger

I de 10 sager om ordinært og ustøttet arbejde, som Ankestyrelsen har gennemgået i

denne undersøgelse, har kommunerne ikke været i tvivl om, hvorvidt arbejdet var

ordinært og ustøttet. Ankestyrelsen er enig med kommunerne i, at der i disse 10

konkrete sager ikke har været anledning til tvivl om, at der var tale om ordinært og

ustøttet arbejde.

Vi har til brug for undersøgelsen ikke modtaget sager, hvor kommunen har truffet

afgørelse på baggrund af omgåelsesbetragtningen.

Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på at undersøge arbejdet nærmere i de

sager, hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt arbejdet er ordinært og ustøttet.

Når der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt det arbejde,

borgeren har udført, er ordinært og ustøttet, er der ikke grund til at indhente oplysninger

om arbejdet ud over de oplysninger, som kommunen skal bruge til fx at fradrage

lønindtægter i borgerens hjælp. I den slags sager kan kommunen efter Ankestyrelsens

opfattelse blot konstatere, om borgeren opfylder 225-timersreglen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Regler og praksis

Reglerne om det skærpede rådighedskrav – 225-timersreglen – i aktivlovens §§ 13 f, 13

g og § 26, stk. 5-11, trådte i kraft den 1. april 2016. Reglerne fik virkning fra den 1.

oktober 2016. I perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 blev der dog

kun stillet krav om 113 timers arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder.

Formålet med 225-timersreglen er at styrke incitamentet for personer, der modtager

kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, til at søge ordinært og ustøttet

arbejde og bringe sig ud af offentlig forsørgelse.

Hvis en borger har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i

en periode på sammenlagt 1 år inden for 3 år, skal borgeren kunne dokumentere

sammenlagt 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12

kalendermåneder.

Hvis hjælpsmodtageren ikke kan dokumentere mindst 225 arbejdstimer inden for de

seneste 12 kalendermåneder, anses vedkommende for ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder, jf. § 13 f, stk. 1, stk. 3 eller stk. 6. Det har konsekvens for ydelsen,

som kan blive nedsat eller bortfalde helt.

Efter aktivlovens § 13 f, stk. 9, er personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke

kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, undtaget fra 225-timersreglen.

Når hjælpen til en ægtefælle eller en ugift person er nedsat eller bortfaldet, kan

vedkommende efter aktivlovens § 13 f, stk. 14, først opnå ret til fuld hjælp igen, når

vedkommende har optjent 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Alle timerne skal

ligge efter bortfaldsdatoen, som er det tidspunkt, hvor hjælpen er blevet nedsat eller

bortfaldet.

5.1

Hvem er omfattet af 225-timersreglen?

Som udgangspunkt er alle personer, der har modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp

eller integrationsydelse i sammenlagt 1 år inden for 3 år, omfattet af 225-timersreglen.

Der gælder dog en række undtagelser.

Ugifte personer, der modtager integrationsydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen.

Heller ikke ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, og

hvor en eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, hvortil der ikke er

opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, er omfattet af reglen.

Ugifte personer, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau, er som udgangspunkt

omfattet af 225-timersreglen. Efter aktivlovens § 13 g, stk. 1, nr. 2, har manglende

opfyldelse af reglen dog ikke konsekvens for disse personers hjælp.

Jf. lov nr. 296 af 22. marts 2016 § 7, stk. 3.

Jf. lovforslag L 113, 2015/2016, pkt. 2.2.2.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Det er forudsat i lovens forarbejder, at en række personer er undtaget efter aktivlovens §

13 f, stk. 9. Dette gælder dels personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at

kommunen skønner, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Det gælder også personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp, og hvor kommunen sammen med borgeren er påbegyndt udfyldelsen af

rehabiliteringsplanens forberedende del med henblik på forelæggelse for

rehabiliteringsteamet. Endelig forudsættes det at personer, der modtager

integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under forrevalidering eller

revalidering, også er undtaget.

5.2

Varsling og vejledning

I tilknytning til 225-timersreglen er der fastsat regler om kommunernes pligt til varsling

og vejledning af personer, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat på grund af 225-

timersreglen.

Efter bekendtgørelsens § 4 skal kommunen senest 6 måneder før borgerens

overgangsdato beregne en bortfaldsdato. Bortfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor hjælpen

til borgeren bortfalder eller nedsættes, fordi borgeren ikke opfylder 225-timersreglen, jf.

bekendtgørelsens § 3.

Efter § 4, stk. 2 og 3, har kommunen pligt til at sende et varslingsbrev til borgeren

senest 6 måneder før bortfaldsdatoen. I varslingsbrevet skal kommunen vejlede

borgeren om reglerne og om den konsekvens, det får for hjælpen, hvis borgeren ikke

opfylder arbejdskravet. Varslingsbrevet skal desuden indeholde en vejledning om

mulighederne for at søge arbejde på Jobnet.dk eller på andre måder, der er sædvanlige

inden for de arbejdsområder, som det er relevant for personen at søge arbejde inden for.

Hvis kommunen ikke har overholdt 6-månedersfristen for varsling, kan hjælpen tidligst

blive nedsat eller bortfalde, når der er gået 6 måneder, fra varslingsbrevet er sendt, jf.

bekendtgørelsens § 7.

5.3

Forlængelse af optjeningsperioden

Perioden på 12 kalendermåneder, hvor borgeren skal optjene 225 timer, skal forlænges,

hvis borgeren er i en situation, som er omfattet af aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 1-6.

Det betyder, at optjeningsperioden skal forlænges med de perioder, hvor borgeren fx har

haft dokumenteret sygdom omfattet af § 13 f, stk. 12, nr. 1, eller deltaget i en

uddannelse, som er omfattet af § 13 f, stk. 12, nr. 6. Perioder, hvor borgeren har været

undtaget efter § 13 f, stk. 9, medfører udskydelse af bortfaldsdatoen efter § 13 f, stk.

12, nr. 5.

Jf. Vejledning om 225-timersreglen, nr. 1013 af 20. december 2016, pkt. 2. Se også lovforslag L 113, 2015/2016, pkt.

2.2.2.8.

Reglerne fremgår af Bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af integrationsydelse

eller uddannelses- eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, nr. 310 af 30.

marts 2016 (varslingsbekendtgørelsen), Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

I overgangsperioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017, hvor arbejdskravet var 113 timer inden for 6

kalendermåneder, var varslingsfristen tilsvarende halveret til senest 3 måneder forud for bortfaldsdatoen, jf. bekendtgørelse nr.

310 af 30. marts 2016 (varslingsbekendtgørelsen) § 9, stk. 2.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Hvis optjeningsperioden skal forlænges, betyder det samtidig, at bortfaldsdatoen skal

udskydes.

Når den beregnede bortfaldsdato nærmer sig for en borger, skal kommunen efter

bekendtgørelsens § 6, stk. 1, undersøge, om der er kommet oplysninger om ordinært og

ustøttet arbejde, eller om sygdom eller andet, der kan begrunde en udskydelse af

bortfaldsdatoen efter aktivlovens § 13 f, stk. 12.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal kommunen ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 2, senest 1

måned før bortfaldsdatoen partshøre borgeren om, at kommunen agter at træffe

afgørelse om bortfald eller nedsættelse af hjælpen. Borgeren skal i den forbindelse

opfordres til at komme med oplysninger om forhold, der kan begrunde en udskydelse af

bortfaldsdatoen, og som ikke fremgår af sagen.

Hvis der er grundlag for udskydelse af bortfaldsdatoen efter reglerne i aktivlovens § 13 f,

stk. 12, skal kommunen efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skriftligt orientere borgeren

herom og samtidig oplyse en ny bortfaldsdato. Kan der ikke beregnes en ny bortfaldsdato

– fx fordi borgeren stadig er sygemeldt – skal kommunen, når det er muligt, beregne en

ny bortfaldsdato og skriftligt orientere borgeren om datoen.

5.4 Konsekvenser ved manglende opfyldelse af 225-

timersreglen

5.4.1

Konsekvens for ægtefæller

Hvis hjælpen til begge ægtefæller beregnes på baggrund af de høje satser i § 25, stk. 2,

nr. 1 eller 2, bortfalder hjælpen til den af ægtefællerne, der ikke opfylder 225-

timersreglen, jf. aktivlovens § 26, stk. 5.

Hvis ingen af ægtefællerne opfylder kravet, beregnes der efter aktivlovens § 26, stk. 6,

fortsat hjælp til den af ægtefællerne, som kommunen vurderer, er tættest på

arbejdsmarkedet.

Hvis hjælpen til ægtefællerne beregnes efter andre satser end de høje satser i § 25, stk.

2, nr. 1 og 2, reduceres hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder arbejdskravet,

således at ægtefællerne til sammen modtager et beløb svarende til én høj sats pr.

måned. Nedsættelsen sker hos den ægtefælle, der ikke opfylder 225-timersreglen, jf.

aktivlovens § 26, stk. 7, og størrelsen af hjælpen er afhængig af, om der er

forsørgerpligt eller ej.

En ægtefælle, som ikke opfylder arbejdskravet, og som er gift med en person, der

modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter

dagtilbudsloven, får nedsat hjælpen efter de regler, der gælder for ugifte personer, jf.

aktivlovens § 13 f, stk. 8.

Satserne efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 er i 2017 brutto 14.808 kr. pr måned for forsørgere og brutto 11.143 kr. for ikke-

forsørgere som er fyldt 30 år. Se Vejledning om satser 2017, nr. 9909 af 19. september 2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

5.4.2

Konsekvens for ugifte

Ugifte personer, der får beregnet hjælp på baggrund af en høj sats, får nedsat hjælpen

med 1.016 kr. (2017-niveau) om måneden. Ugifte personer, hvis hjælp beregnes på

baggrund af en lavere sats, får hjælpen nedsat med 508 kr. (2017-niveau) om

måneden. Reglerne om nedsættelse af hjælpen fremgår af aktivlovens § 13 g.

For ugifte uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager en lav sats efter aktivlovens § 23,

stk. 1, nr. 1, 2 og 6-9, nedsættes hjælpen dog ikke, jf. § 13 g, stk. 1, nr. 2.

5.5

Principafgørelser om 225-timersreglen

Ankestyrelsen har offentliggjort tre principafgørelser om 225-timersreglen, siden reglen

trådte i kraft.

Principafgørelse 6-17 handler om undtagelsesbestemmelsen i § 13 f, stk. 9.

Principafgørelsen fastslår blandt andet, at det er borgerens effektive arbejdsevne, der er

afgørende for, hvordan kommunen skal foretage vurderingen af borgerens aktuelle

arbejdsevne efter § 13 f, stk. 9. Hvis de skånehensyn, der skal tages til borgeren, er så

omfattende, at de ikke kan tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked, er borgeren

omfattet af undtagelsen.

Principafgørelse 98-17 handler om kommunens vejledningspligt og om samspillet mellem

afklarende tilbud og 225-timersreglen. Principafgørelsen fastslår, at et afklarende tilbud

skal tilpasses således, at en borger, der har påtaget sig et ordinært arbejde med henblik

på at opfylde 225-timersreglen, kan varetage dette arbejde først, og først derefter skulle

bruge sin eventuelle resterende arbejdsevne i et tilbud. Principafgørelsen fastslår også,

at kommunens manglende vejledning herom ud fra en konkret vurdering kan betyde, at

kommunens afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen er ugyldig.

Ankestyrelsen har i juni 2018 offentliggjort principafgørelse 33-18, som handler om,

hvordan kommunen skal beregne forlængelsen af optjeningsperioden og udskyde

bortfaldsdatoen, når der har været flere forlængelsesperioder. Principafgørelsen fastslår,

perioderne, hvor borgeren fx har været syg, skal lægges sammen, og de 12 måneder

forlænges med det samlede antal dage. Flere forlængelser vil derfor kun medføre en

yderligere udskydelse af bortfaldsdatoen, hvis perioderne sammenlagt overstiger 1

måned.

Jf. Vejledning om satser m.v. 2017, nr. 9909 af 19. september 2017. Beløbet reguleres årligt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

225-timersreglen

BILAG

Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode

1.1 Generelt om praksisundersøgelsen

1.1.1 Lovgivningsmæssigt grundlag

Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes

for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis.

Lovgrundlaget fremgår af kapitel i 11 i lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016

om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), og §§

20-24 og §§ 45-46, i Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1338 af 18.

november 2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som Ankestyrelsen benytter til at belyse, om

myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen, og for at sikre

ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne

afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen

et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende

kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det

kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og

understreger kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunens

1.2 Deltagende kommuner

Der har deltaget 11 kommuner i praksisundersøgelsen. Ankestyrelsen har valgt de

deltagende kommuner ud fra følgende fire kriterier:

•

Andel borgere undtaget fra 225-timersreglen

Andel af kontanthjælpsmodtagere, der er sat ned i ydelse

Kommunens størrelse

Geografisk spredning

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Ved kriterierne om andelen af borgere, der er undtaget fra 225-timersreglen og andelen

af kontanthjælpsmodtagere, der er sat ned i ydelse har vi taget udgangspunkt i

dataudtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

. Hvordan de valgte

kommuner fordeler sig på de to kriterier kan ses ud fra nedenstående graf.

For at prøve at sikre, at den deltagende kommune vil være i stand til at sende det

ønskede antal sager ind til undersøgelsen, er der udvalgt kommuner, der har minimum

50 personer, der er omfattet af 225-timersreglen ifølge data fra STAR.

Kriteriet ”kommunens størrelse” er valgt for at få afdækket praksis i sagsbehandling

uanset kommunens størrelse. Der er lagt vægt på, at der skal indgå både store,

mellemstore og mindre kommuner i undersøgelsen.

Tallene modtaget fra STAR d. 8. juni 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Endelig er kriteriet ”geografisk spredning” indgået i udvælgelsen af deltagende

kommuner, for at afdække kommunernes sagsbehandling uanset geografisk placering,

og for at sikre, at det er forskellige kommuner, der deltager i Ankestyrelsens

praksisundersøgelser generelt.

Kommunerne, der deltager i praksisundersøgelsen er:

•

Brøndby Kommune

Fredericia Kommune

Guldborgsund Kommune

Ishøj Kommune

Kerteminde Kommune

Københavns Kommune

Norddjurs Kommune

Silkeborg Kommune

Struer Kommune

Sønderborg Kommune

Aalborg Kommune

1.3 Indkaldelse af sager

Forud for påbegyndelsen af undersøgelsen blev det i samarbejde med STAR fastsat, at

undersøgelsen skulle omfatte 130 sager. I første indkaldelsesrunde blev 8 kommuner

bedt om at indsende 17 sager til praksisundersøgelsen fordelt på følgende måde:

•

8 sager, hvor

6 sager, hvor

f, stk. 12, nr.

3 sager, hvor

arbejde

kommunen har foretaget en vurdering efter aktivlovens § 13 f, stk.

kommunen har forlænget optjeningsperioden efter aktivlovens § 13

1 eller nr. 6

kommunen har foretaget en vurdering af ordinært og ustøttet

Der var yderligere et krav om at der skulle være truffet afgørelse om nedsættelse eller

bortfald af hjælpen senest d. 1. juni 2017 for sager, hvor kommunen havde vurderet at

borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, eller hvor kommunen har forlænget

optjeningsperioden. Dette for at sikre, at klagefristen for afgørelsen var udløbet.

desuden Bilag X, Indkaldelsesbrev 1 for en mere detaljeret beskrivelse af

indkaldelseskriterierne.

Ikke alle kommunerne kunne indsende det antal sager, som vi bad om. Årsagen er, at de

enkelte kommuner ikke har haft det ønskede antal sager under en eller flere af

sagstyperne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Vi modtog i alt 93 sager i første indkaldelsesrunde. Da dette var lavere end det fastsatte

antal sager, som undersøgelsen skulle omfatte, iværksatte vi en ekstra

indkaldelsesrunde. I anden indkaldelsesrunde blev der udvalgt tre kommuner ud fra de

samme kriterier som i første indkaldelsesrunde. Kommunerne der indgik i anden

indkaldelsesrunde var: Fredericia Kommune, Guldborgsund Kommune og Aalborg

Kommune.

Fra disse tre kommuner indkaldte vi 17 sager fordelt på samme kriterier som den

originale indkaldelse, dog med den tilføjelse, at hvis kommunen ikke kunne finde sager

om ordinært og ustøttet arbejde eller forlængelser efter § 13 f, stk. 12 nr. 1 og nr. 6, så

skulle de indsende et tilsvarende antal sager, hvor de har foretaget en vurdering efter §

13 f, stk. 9. Kravet til, hvornår afgørelsen i sagen senest skulle være truffet blev rykket

til d. 1. august, da klagefristen i så tilfælde ville være udløbet.

Vi tog desuden kontakt til flere af kommunerne fra første indkaldelsesrunde for at

undersøge om de kunne finde det ønskede antal sager efter at datokravet for klagefristen

blev rykket i forbindelse med anden indkaldelsesrunde.

Det endelige antal sager vi modtog fra kommunerne efter de to indkaldelsesrunder er

147 sager.

1.4 Analyse

1.4.1 Visitation af sager til analyse

I forbindelse med udarbejdelse af praksisundersøgelsens projektbeskrivelse blev der

sammen med STAR aftalt en række kriterier, som vi har visiteret de indsendte sager på

baggrund af med henblik på at sikre, at de opfylder kriterierne for at indgå i

undersøgelsen. Efter modtagelse af de 147 sager fra de to indkaldelsesrunder blev der

afholdt et møde mellem Ankestyrelsen og STAR. Det var Ankestyrelsens vurdering, at

flere af de modtagne sager kunne indgå i undersøgelsen under det beskrevne formål i

projektbeskrivelsen, men måtte udgå ud fra de kriterier, der var blevet aftalt.

Det blev på mødet aftalt, at der foretages følgende ændringer i visitationskriterierne til

analysen:

•

Der medtages sager om ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke er truffet

afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen inden 1. august 2017. De

medtages, da Ankestyrelsen ved en senere truffet og påklaget afgørelse ikke vil

prøve spørgsmålet om rigtigheden af, at borgeren tidligere i forløbet har opfyldt

arbejdskravet og derfor ikke har mistet eller fået nedsat hjælpen. Ankestyrelsen

risikerer derved ikke at blive inhabil i sagen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

•

Der medtages sager, hvor borger har optjent tilstrækkelig antal timer til at

opfylde arbejdskravet efter der tidligere har været truffet afgørelse om

nedsættelse eller bortfald af hjælpen. De medtages, da Ankestyrelsen mener, at

vurderingen af, om der er tale om ordinært og ustøttet arbejde er den samme,

som i den situation, hvor kommunen første gang skal træffe afgørelse om

nedsættelse eller bortfald af hjælpen.

Der medtages sager, hvor borgeren er visiteret jobparat af kommunen på

afgørelsestidspunktet. De medtages, da Ankestyrelsen vurderer, at visitationen

som jobparat ikke har nogen selvstændig betydning for vurderingen om, hvorvidt

borgeren skal undtages fra arbejdskravet efter § 13 f, stk. 9.

Der medtages sager, der er afgjort efter 1. august 2017. De medtages, da

klagefristen er udløbet.

Der medtages sager om § 13 f, stk. 12, hvor der ikke er truffet afgørelse. De

medtages, da Ankestyrelsen alene foretager en vurdering af dokumentationen for

den sygdom eller uddannelse mv. som giver grundlag for udskydelse af

bortfaldsdatoen og ikke tager stilling til, om kommunen har udskudt

bortfaldsdatoen korrekt. Hvis der er truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald

af hjælpen, tager Ankestyrelsen både stilling til dokumentationen for

udskydelsesgrunden og til, om udskydelsen er sket korrekt.

I 5 af sagerne vurderer Ankestyrelsen, at borgeren har klaget til kommunen.

Disse 5 sager kan ikke indgå i analysen, men vil blive beskrevet generelt til

belysning af kommunernes sagsbehandling.

•

Beslutningsreferatet fra mødet mellem STAR og Ankestyrelsen blev vedhæftet som bilag

til den oprindelige projektbeskrivelse.

1.4.2 Indhentelse af yderligere oplysninger

Kommunerne er ved indkaldelsen af sager til brug for praksisundersøgelsen blevet bedt

om at indsende samtlige relevante sagsakter,

jf. bilag 3 og 4.

I forbindelse med gennemgangen af sagerne har vi set på, om der mangler relevante

akter i hver enkelt sag. Det kan fx være tilfældet, hvor sagens oplysninger giver indtryk

af, at der foreligger yderligere relevante akter, som er indgået ved vurderingen af sagen,

men som ikke er sendt ind. Det kan også være sager, hvor der i sagen er henvist til

konkrete og relevante sagsakter, men hvor disse sagsakter ikke er sendt ind. Formålet

med at indhente yderligere oplysninger er, at undersøgelsen herved giver et mere

kvalificeret billede af sager, som efter sagsgennemgangen er vurderet til ikke at leve op

til regler og praksis, samt sager, der ikke har kunnet vurderes

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

I de tilfælde, hvor gennemgangen har givet en formodning om, at der er oplysninger, der

ikke er sendt ind, er de enkelte kommuner blevet kontaktet og bedt om at sende de

manglende sagsakter ind.

1.5 Dialogmøde

Ankestyrelsen har afholdt dialogmøde med de deltagende kommuner den 8. februar 2018

i København. Der deltog syv kommuner i dialogmødet, hvor Ankestyrelsen holdt oplæg

om undersøgelsens resultater og de anbefalinger, som er blevet til på baggrund af

undersøgelsen.

Mødet var præget af en god og konstruktiv dialog mellem kommunerne og

Ankestyrelsen. Kommunerne gav udtryk for, at undersøgelsen giver et genkendeligt

billede af styrker og udfordringer ved administrationen af 225-timersreglen.

Kommunerne efterspurgte mere vejledning om reglerne om forlængelse af

optjeningsperioden, gerne i form af en eller flere principafgørelser, som illustrerer,

hvordan forlængelsesreglerne i § 13 f, stk. 12, skal administreres.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2 Indkaldelsesbrev juli 2017

Til XX kommune

Att.:

Praksisundersøgelse om 225-timersreglen

Kære XX

Ankestyrelsen gennemfører i efteråret 2017 en praksisundersøgelse om 225-

timersreglen. Praksisundersøgelsen er bestilt af Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR) som led i opfølgningen på kontanthjælpsreformen.

Praksisundersøgelsen har til formål at undersøge kommunernes administration af 225-

timersreglen i aktivlovens § 13 f. Undersøgelsen kommer til at omfatte kommunernes

administration af undtagelsen fra 225-timersreglen i § 13 f, stk. 9 samt forlængelse af

optjeningsperioden på 12 kalendermåneder på grund af sygdom eller uddannelse efter §

13 f, stk. 12, nr. 1 og 6.

Undersøgelsen vil endvidere omfatte sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering

af, om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at det arbejde, en borger har

udført i løbet af optjeningsperioden, opfylder kravet om, at der skal være tale om

ordinært og ustøttet arbejde udført på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Undersøgelsen omfatter 136 sager. Der deltager 8 kommuner i undersøgelsen.

Vi skal på den baggrund bede kommunen om at sende i alt 17 sager inklusive sagsakter

til os senest:

Mandag den 21. august 2017

Vi skal bede om at de 17 sager fordeles således:

Sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering efter aktivlovens § 13 f, stk. 9:

a) 2 sager om en aktivitetsparat ugift borger, hvor kommunen senest har

vurderet at borgerens arbejdsevne er så begrænset at vedkommende ikke kan

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens § 13 f,

stk. 9.

b) 2 sager om en aktivitetsparat gift borger, hvor kommunen senest har vurderet

at borgerens arbejdsevne er så begrænset at vedkommende ikke kan opnå

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens § 13 f, stk. 9.

c) 2 sager om en aktivitetsparat ugift borger, hvor kommunen senest har

vurderet at borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset at vedkommende

ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens

§ 13 f, stk. 9.

d) 2 sager om en aktivitetsparat gift borger, hvor kommunen senest har vurderet

at borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset at vedkommende ikke kan

opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens § 13 f,

stk. 9.

Sager, hvor kommunen har forlænget optjeningsperioden efter aktivlovens § 13 f, stk.

12:

e) 3 sager, hvor kommunen har forlænget perioden på 12 kalendermåneder efter

aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 1.

3 sager, hvor kommuner har forlænget perioden på 12 kalendermåneder efter

aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 6.

Sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering af ordinært og ustøttet arbejde:

g) 3 sager, hvor der er foretaget en vurdering af, hvorvidt der er tale om

ordinært og ustøttet arbejde efter aktivlovens § 13 f, stk. 1, nr. 2, § 13 f, stk.

3, nr. 2, eller § 13 f, stk. 6, nr. 2.

Hvis kommunen ikke har afgjort 3 sager, hvor der er foretaget en vurdering af, hvorvidt

der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, indsendes det færre antal sager, som

kommunen har afgjort, der opfylder kriteriet. Hvis kommunen ikke har afgjort sager om

dette, oplyser kommunen det.

Udvælgelse af sager, der skal indsendes

For sager nævnt i punkt c)-g) ovenfor skal der være truffet afgørelse om nedsættelse

eller bortfald af hjælpen

senest den 1. juni 2017.

Afgørelsen om nedsættelse eller

bortfald skal være truffet mellem d. 1. januar 2017 og d. 1. juni 2017.

Kommunen skal udvælge disse sager således, at den første sag, der vælges er den sag,

hvor kommunen senest har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen før

den 1. juni 2017, derefter den næst nyeste afgjorte sag før den 1. juni 2017, og så

fremdeles, indtil det relevante antal sager er fundet for hver sagstype. Sagerne må ikke

have været anket til Ankestyrelsen.

For så vidt angår de sager (punkt a og b), hvor kommunen har vurderet, at borgeren er

undtaget fra 225-timersreglen efter § 13 f, stk. 9, skal kommunen udvælge sagerne”,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

således at den første sag er den sag, hvor kommunen senest den 1. juni 2017 har vurderet,

at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen.

Hvis Ankestyrelsen bliver opmærksom på, at der er sager, som ikke opfylder kriterierne, vil

vi bede om at få tilsendt erstatningssager, så vi samlet vurderer 17 sager.

Kontaktperson i kommunen

Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen beder vi om, at I udpeger

en kontaktperson i kommunen. I skal sende oplysninger om navn, direkte e-mail og

telefonnummer på kontaktpersonen ved hjælp af det vedlagte skema (bilag 1)

hurtigst

muligt og senest den d. 16. juli 2017

pr. mail til XX. med angivelse af ”XX” i

emnefeltet. I tilfælde af, at kontaktpersonen holder ferie, beder vi jer om at udpege en

alternativ kontaktperson.

Sagsakter, der skal indsendes

For at vi kan bedømme sagerne på et fyldestgørende grundlag, skal kommunerne

indsende de specificerede sagsakter i den enkelte sag inden for de seneste 12

kalendermåneder forud for den 1. juni 2017.

Kommunen skal indsende alle oplysninger om kommunens sagsbehandling og

vurderingsgrundlag i hver enkelt sag. Det er vigtigt, at vi modtager alle nødvendige

sagsakter.

De nødvendige sagsakter for hver enkelt sagstype er beskrevet i bilag 1, som er vedlagt

dette brev. Der er et skema for hver sagstype (bilag 1a-1d). Der skal udfyldes et skema

pr. sag. Skemaet skal sendes til os sammen med den respektive sag.

Hvis vi konstaterer, at der mangler oplysninger, vil vi vende tilbage til kommunen og

bede om, at de manglende oplysninger sendes til os.

Indsendelse af sager

Sagerne skal indsendes digitalt til Ankestyrelsen via en FTP-server. Det kræver, at I

installerer en opkobling på en FTP-server, se den tilsendte guide ”Guide til elektronisk

indsendelse af sager” herom.

Sagens akter skal sendes i PDF-format, helst i ét samlet dokument. Husk at scanne ikke-

digitale akter ind, hvis der findes sådanne.

Erfaringsmæssigt kan indsendelsen af sager via FTP-serveren være forbundet med

tekniske vanskeligheder. Vi anbefaler derfor, at kommunen tester, om det virker, inden

sagerne udvælges og sendes til os. Ved spørgsmål til indsendelsen af sager er I

velkomne til at kontakte XX.

Giv venligst besked på ovenstående mailadresse, når I har sendt sagerne.

Mailen må ikke indeholde personfølsomme oplysninger.

Hvis det ikke er muligt at sende 17 sager, bedes I bemærke i mailen, hvor mange sager I

har sendt. I vil herefter få en bekræftelse på, at vi har modtaget sagerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Følgende login skal anvendes, når sagerne uploades til FTP-serveren:

Brugernavn: XX

Adgangskode:

Metode og opfølgning

Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune, der

deltager i undersøgelsen, og sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte

kommune. Kommunerne vil blive vurderet under ét.

Vi vil dog give en konkret tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige rapport

samt analyseskemaerne for hver af sagerne sendes til høring i kommunerne. Det

forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil blive præsenteret for de deltagende

kommuner på et dialogmøde. I vil senere modtage en invitation til mødet.

Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter blive offentliggjort.

Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens

hjemmeside

www.ast.dk

under praksisundersøgelser.

Eventuelle spørgsmål vedrørende undersøgelsen, herunder spørgsmål til de akter, der

skal indsendes, bedes rettet til XX.

Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til XX.

Vi glæder os til samarbejdet om praksisundersøgelsen og ser frem til dialogen om sager

og praksis vedrørende 225-timers reglen.

Venlig hilsen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3 Indkaldelsesbrev september

2017

Til XX kommune

Att.: XX

Praksisundersøgelse om 225-timersreglen

Kære XX

Ankestyrelsen gennemfører i efteråret 2017 en praksisundersøgelse om 225-

timersreglen. Praksisundersøgelsen er bestilt af Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR) som led i opfølgningen på kontanthjælpsreformen.

Praksisundersøgelsen har til formål at undersøge kommunernes administration af 225-

timersreglen i aktivlovens § 13 f. Undersøgelsen kommer til at omfatte kommunernes

administration af undtagelsen fra 225-timersreglen i § 13 f, stk. 9, samt forlængelse af

optjeningsperioden på 12 kalendermåneder på grund af sygdom eller uddannelse efter §

13 f, stk. 12, nr. 1 og 6.

Undersøgelsen vil endvidere omfatte sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering

af, om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at det arbejde, en borger har

udført i løbet af optjeningsperioden, opfylder kravet om, at der skal være tale om

ordinært og ustøttet arbejde udført på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Undersøgelsen omfatter sager fra 11 kommuner.

Vi skal på den baggrund bede kommunen om at sende i alt 17 sager inklusive sagsakter

til os senest:

Fredag den 6. oktober 2017

Vi skal bede om, at de 17 sager fordeles således:

Sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering efter aktivlovens § 13 f, stk. 9:

h) 2 sager om en aktivitetsparat ugift borger, hvor kommunen senest har

vurderet, at borgerens arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke

kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens § 13

f, stk. 9.

2 sager om en aktivitetsparat gift borger, hvor kommunen senest har

vurderet, at borgerens arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke

kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens § 13

f, stk. 9.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

2 sager om en aktivitetsparat ugift borger, hvor kommunen senest har

vurderet, at borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset, at vedkommende

ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens

§ 13 f, stk. 9.

k) 2 sager om en aktivitetsparat gift borger, hvor kommunen senest har

vurderet, at borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset, at vedkommende

ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens

§ 13 f, stk. 9.

Sager, hvor kommunen har forlænget optjeningsperioden efter aktivlovens § 13 f, stk.

12:

3 sager, hvor kommunen har forlænget perioden på 12 kalendermåneder efter

aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 1.

m) 3 sager, hvor kommunen har forlænget perioden på 12 kalendermåneder efter

aktivlovens § 13 f, stk. 12, nr. 6.

Sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering af ordinært og ustøttet arbejde:

n) 3 sager, hvor der er foretaget en vurdering af, hvorvidt der er tale om

ordinært og ustøttet arbejde efter aktivlovens § 13 f, stk. 1, nr. 2, § 13 f, stk.

3, nr. 2, eller § 13 f, stk. 6, nr. 2.

Hvis kommunen ikke har nok sager om punkt e)-g)

Hvis kommunen ikke har afgjort sager, hvor perioden er forlænget efter aktivlovens § 13

f, stk. 12, eller hvor der har været vurderinger af ordinært og ustøttet arbejde, beder vi

kommunen om i stedet at sende et tilsvarende antal sager om aktivitetsparate borgere,

hvor kommunen har foretaget en vurdering efter aktivlovens § 13 f, stk. 9.

Hvis kommunen kun har 1 sag i punkt e), 1 sag i punkt f) og ingen sager i punkt g), skal

der indsendes 7 supplerende sager om aktivitetsparate borgere, hvor kommunen har

foretaget en vurdering efter aktivlovens § 13 f, stk. 9. Disse sager sendes i tillæg til de

sager, som kommunen har under punkt a)-d), således at kommunen sender 17 sager i

alt.

Hvis kommunen sender supplerende sager om aktivlovens § 13 f, stk. 9, i stedet for sagerne nævnt i

punkt e)-g), skal kommunen sørge for, at der er en ligelig fordeling mellem sager, hvor kommunen

har vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen efter aktivlovens § 13 f, stk. 9, og sager,

hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke er undtaget fra 225-timerseglen efter aktivlovens §

13 f, stk. 9.

Udvælgelse af sager, der skal indsendes

For sager nævnt i punkt c)-g) ovenfor skal der være truffet afgørelse om nedsættelse

eller bortfald af hjælpen

senest den 1. august 2017.

Afgørelsen om nedsættelse eller

bortfald skal være truffet mellem d. 1. januar 2017 og d. 1. august 2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Kommunen skal udvælge disse sager således, at den første sag, der vælges er den sag,

hvor kommunen senest har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen før

den 1. august 2017, derefter den næst nyeste afgjorte sag før den 1. august 2017, og så

fremdeles, indtil det relevante antal sager er fundet for hver sagstype. Sagerne må ikke

have været anket til Ankestyrelsen.

For så vidt angår de sager (punkt a og b), hvor kommunen har vurderet, at borgeren er

undtaget fra 225-timersreglen efter § 13 f, stk. 9, skal kommunen udvælge sagerne,

således at den første sag er den sag, hvor kommunen senest den 1. august 2017 har

vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen.

Hvis Ankestyrelsen bliver opmærksom på, at der er sager, som ikke opfylder kriterierne, vil

vi bede om at få tilsendt erstatningssager, så vi samlet modtager 17 sager fra kommunen.

Kontaktperson i kommunen

Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen beder vi om, at I udpeger

en kontaktperson i kommunen. I skal sende oplysninger om navn, direkte e-mail og

telefonnummer på kontaktpersonen ved hjælp af det vedlagte skema (bilag 1)

hurtigst

muligt og senest den d. 22. september 2017

pr. mail til XX.

Sagsakter, der skal indsendes

For at vi kan bedømme sagerne på et fyldestgørende grundlag, skal kommunerne

indsende de specificerede sagsakter i den enkelte sag inden for de seneste 12

kalendermåneder forud for den 1. august 2017.

Kommunen skal indsende alle oplysninger om kommunens sagsbehandling og

vurderingsgrundlag i hver enkelt sag. Det er vigtigt, at vi modtager alle nødvendige

sagsakter.

De nødvendige sagsakter for hver enkelt sagstype er beskrevet i bilag 1, som er vedlagt

dette brev. Der er et skema for hver sagstype (bilag 1a-1d). Der skal udfyldes et skema

pr. sag. Skemaet skal sendes til os sammen med den respektive sag.

Hvis vi konstaterer, at der mangler oplysninger, vil vi vende tilbage til kommunen og

bede om, at de manglende oplysninger sendes til os.

Indsendelse af sager

Sagerne skal indsendes digitalt til Ankestyrelsen via en FTP-server. Det kræver, at I

installerer en opkobling på en FTP-server, se den tilsendte guide ”Guide til elektronisk

indsendelse af sager” herom.

Sagens akter skal sendes i PDF-format, helst i ét samlet dokument. Husk at scanne ikke-

digitale akter ind, hvis der findes sådanne.

Erfaringsmæssigt kan indsendelsen af sager via FTP-serveren være forbundet med

tekniske vanskeligheder. Vi anbefaler derfor, at kommunen tester, om det virker, inden

sagerne udvælges og sendes til os.

Giv venligst besked på ovenstående mailadresse, når I har sendt sagerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Mailen må ikke indeholde personfølsomme oplysninger.

I vil få en bekræftelse på, at vi har modtaget sagerne.

Hvis det ikke er muligt for jer at sende i alt 17 sager, beder vi jer om at tage kontakt til

Ankestyrelsen enten pr. telefon eller pr. mail.

snart i har angivet, hvem der er kontaktperson i kommunen

Metode og opfølgning

Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune, der

deltager i undersøgelsen, og sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte

kommune. Kommunerne vil blive vurderet under ét.

Vi vil dog give en konkret tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige rapport

samt analyseskemaerne for hver af sagerne sendes til høring i kommunerne. Det

forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil blive præsenteret for de deltagende

kommuner på et dialogmøde. I vil senere modtage en invitation til mødet.

Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter blive offentliggjort.

Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens

hjemmeside

www.ast.dk

under praksisundersøgelser.

Eventuelle spørgsmål vedrørende undersøgelsen, herunder spørgsmål til de akter, der

skal indsendes, bedes rettet til XX.

Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til XX.

Vi glæder os til samarbejdet om praksisundersøgelsen og ser frem til dialogen om sager

og praksis vedrørende 225-timers reglen.

Venlig hilsen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 4 Analyseskema

Analyseskema til praksisundersøgelse om 225-timersreglen

Der forekommer hop i spørgeskemaet afhængig af svaret på, hvilke forhold sagen drejer

sig om.

Tryk på printerikonet nedenfor at printe et tomt skema, hvor du kan se alle

spørgsmålene.

Identifikation af sagen

Sagsnr:

Kommune og kommunenr.

Brøndby Kommune 153 Ishøj Kommune 183 Kerteminde Kommune 440

Københavns Kommune 101 Norddjurs Kommune 707 Silkeborg Kommune 740

Struer Kommune 671 Sønderborg Kommune 540 Guldborgsund Kommune 376

Fredericia Kommune 607 Aalborg Kommune 851

Sagsmåler

LAWN

KDHA

AIMC

TIAL

JERO

1. Grundlæggende oplysninger

1.1 Borgerens fødselsår

1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950

1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962

1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973

1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985

1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

1.2. Borgerens køn

Kvinde

Mand

2007

2008

1.3 Hvordan er borgeren visiteret på afgørelsestidspunktet/tidspunktet for kommunens

vurdering efter § 13 f, stk. 9?

Jobparat

Uddannelsesparat

Aktivitetsparat

Ikke oplyst

1.4 Tidspunkt for kommunens afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen

Januar 2017 Februar 2017 Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Juni 2017 Juli

2017 August 2017 Ikke relevant - borgeren er undtaget jf. § 13 f, stk. 9 Ikke relevant -

borgeren opfylder arbejdskravet Ikke relevant - bortfaldsdatoen var ikke nået på

indsendelsesdagen

2.1. Hvilken persongruppe tilhører borgeren?

Ægtefælle

Ugift

Ikke oplyst

2.2 Hvilket forhold drejer sagen sig om

§ 13 f, stk. 9

§ 13 f, stk. 12

Ordinært og ustøttet arbejde

3. Særligt for § 13 f, stk. 9

3.1. Hvad er resultatet af kommunens vurdering efter § 13 f, stk. 9?

Borgerens arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på

det ordinære arbejdsmarked – borgeren er undtaget fra 225-timersreglen Borgerens

arbejdsevne er IKKE så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det

ordinære arbejdsmarked – borgeren er ikke undtaget fra 225-timersreglen Borgeren er

undtaget, fordi kommunen og borger er påbegyndt udfyldelsen af rehabiliteringsplanens

forberedende del Borgeren er undtaget, men kommunen har truffet afgørelse om

nedsættelse eller bortfald af hjælpen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

3.1.1. Er kommunens seneste vurdering efter § 13 f, stk. 9, en fortsættelse af en tidligere

vurdering?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

3.1.2. Hvis nej: På hvilket tidspunkt vurderer kommunen, at borger er omfattet af § 13 f, stk.

Før afsendelse af varslingsbrev Mellem varslingsbrev og partshøring Efter

partshøring, men før afgørelse Vurderingen er foretaget i forbindelse med at borger klager

over afgørelsen Nedsættelse eller bortfald ophører på grund af nye oplysninger

Bemærkninger til at borgeren ikke er undtaget fra 225-timersreglen

3.2. Sagens oplysningsgrundlag

3.2.1. Hvilke lægelige oplysninger er der i sagen? (Afkryds evt. flere)

Der er ingen lægelige oplysninger i sagen Statusattest fra borgers egen læge

Speciallægeerklæring Generel helbredsattest Journaloplysninger eller epikriser fra

hospital Vurdering fra kommunens lægekonsulent Aktuel situation fra psykolog

Lægeattest til rehabiliteringsteamet Udtalelse fra psykiater

Bemærkninger

3.2.2. Hvornår er de lægelige oplysninger indhentet?

Mindre end 1 måned før vurderingen er foretaget 1-3 måneder før vurderingen er

foretaget 3-6 måneder før vurderingen er foretaget Mere end 6 måneder før vurderingen

er foretaget Ikke relevant

Bemærkninger

3.2.2.1 Hvad fremgår af de lægelige oplysninger?

3.2.3.: Foreligger der i øvrigt oplysninger om helbredsmæssige eller sociale forhold, som er

relevante for vurderingen af arbejdsevnen?

Nej

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger

3.2.4. Hvilke skånebehov vurderer vi, at borgeren har? (Afkryds evt. flere)

Skånebehov i forhold til arbejdstid

vurderes på det foreliggende grundlag

Beskrivelse af skånebehov

Skånebehov i forhold til arbejdsopgaver

Ingen skånebehov

Kan ikke

Nærm ere om tilbud

3.2.5 Foreligger der oplysninger om borgerens deltagelse i tilbud, som beskriver borgerens

arbejdsevne eller funktionsniveau, forud kommunens vurdering af arbejdsevnen efter § 13 f,

stk. 9?

Nej

Bemærkninger:

3.2.6. Hvor mange tilbud, som beskriver borgerens funktionsniveau/arbejdsevne har vi

oplysninger om, at borger har deltaget i forud for afgørelsen/tidspunktet for vurderingen efter

§ 13 f, stk. 9?

Ingen

3.2.6.1. Tilbud 1. Hvilken type tilbud er der tale om?

Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Andet tilbud – vejledning og

opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, kombinerede tilbud,

behandlingslignende tilbud

Bemærkninger:

3.3. Hvad er formålet med tilbuddet?

Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen

Andet Formålet fremgår ikke

Bemærkninger:

Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

3.3.1. Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet?

Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen 11-15 timer om ugen 16-20 timer

om ugen 21-25 timer om ugen 26-30 timer om ugen 31-35 timer om ugen Mere end

35 timer om ugen Ikke oplyst

3.3.2. Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet?

Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen 11-15 timer om ugen 16-20 timer

om ugen 21-25 timer om ugen 26-30 timer om ugen 31-35 timer om ugen Mere end

35 timer om ugen Ikke oplyst

3.3.3. Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Ikke relevant

Bemærkninger

3.3.4. Hvis Ja: På hvilken måde er der taget hensyn til borgers skånebehov i forbindelse med

tilbuddet?

3.3.5. Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet?

Nej

Ikke relevant

Bemærkninger

3.3.6. Hvis Ja: Beskriv kort tilbudsstedets vurdering

Borgerens effektivitet

3.3.8. Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet?

Fuldt effektivt – borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet

Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Bemærkninger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

3.2.6.1. Tilbud 2: Hvilken type tilbud er der tale om?

Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Mentorstøtte Andet tilbud –

vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb,

kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud

Bemærkninger:

3.3. Hvad er formålet med tilbuddet?

Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen

Andet Formålet fremgår ikke

Bemærkninger:

3.3.1. Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet?

Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen 11-15 timer om ugen 16-20 timer

om ugen 21-25 timer om ugen 26-30 timer om ugen 31-35 timer om ugen Mere end

35 timer om ugen Ikke oplyst

3.3.2. Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet?

Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen 11-15 timer om ugen 16-20 timer

om ugen 21-25 timer om ugen 26-30 timer om ugen 31-35 timer om ugen Mere end

35 timer om ugen Ikke oplyst

3.3.3. Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Ikke relevant

Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked

Bemærkninger

3.3.4. Hvis Ja: På hvilken måde er der taget hensyn til borgers skånebehov i forbindelse med

tilbuddet?

3.3.5. Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet?

Nej

Ikke relevant

Bemærkninger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

3.3.6. Hvis Ja: Beskriv kort tilbudsstedets vurdering

Borgerens effektivitet

3.3.8. Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet?

Fuldt effektivt – borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet

Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Bemærkninger

3.2.6.1. Tilbud 3: Hvilken type tilbud er der tale om?

Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Mentorstøtte Andet tilbud –

vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb,

kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud

Bemærkninger:

3.3. Hvad er formålet med tilbuddet?

Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen

Andet Formålet fremgår ikke

Bemærkninger:

3.3.1. Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet?

Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen 11-15 timer om ugen 16-20 timer

om ugen 21-25 timer om ugen 26-30 timer om ugen 31-35 timer om ugen Mere end

35 timer om ugen Ikke oplyst

3.3.2. Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet?

Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen 11-15 timer om ugen 16-20 timer

om ugen 21-25 timer om ugen 26-30 timer om ugen 31-35 timer om ugen Mere end

35 timer om ugen Ikke oplyst

3.3.3. Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov?

Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Ikke relevant

Bemærkninger

3.3.4. Hvis Ja: På hvilken måde er der taget hensyn til borgers skånebehov i forbindelse med

tilbuddet?

3.3.5. Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet?

Nej

Ikke relevant

Bemærkninger

3.3.6. Hvis Ja: Beskriv kort tilbudsstedets vurdering

Borgerens effektivitet

3.3.8. Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet?

Fuldt effektivt – borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet

Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Bemærkninger

3.2.6.1. Tilbud 4: Hvilken type tilbud er der tale om?

Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Mentorstøtte Andet tilbud –

vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb,

kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud

Bemærkninger:

3.3. Hvad er formålet med tilbuddet?

Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen

Andet Formålet fremgår ikke

Bemærkninger:

Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

3.3.1. Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet?

Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen 11-15 timer om ugen 16-20 timer

om ugen 21-25 timer om ugen 26-30 timer om ugen 31-35 timer om ugen Mere end

35 timer om ugen Ikke oplyst

3.3.2. Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet?

Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen 11-15 timer om ugen 16-20 timer

om ugen 21-25 timer om ugen 26-30 timer om ugen 31-35 timer om ugen Mere end

35 timer om ugen Ikke oplyst

3.3.3. Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Ikke relevant

Bemærkninger

3.3.4. Hvis Ja: På hvilken måde er der taget hensyn til borgers skånebehov i forbindelse med

tilbuddet?

3.3.5. Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet?

Nej

Ikke relevant

Bemærkninger

3.3.6. Hvis Ja: Beskriv kort tilbudsstedets vurdering

Borgerens effektivitet

3.3.8. Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet?

Fuldt effektivt – borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet

Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Bemærkninger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Ank estyrelsens vurdering

3.5. Vurderer vi, at kommunens vurdering efter § 13 f, stk. 9, er korrekt?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Bemærkninger

3.5.1. Hvis Ja: Hvorfor vurderer vi, at kommunens vurdering er korrekt?

Kommunens vurdering er i overensstemmelse med de helbredsmæssige oplysninger i

sagen Kommunens vurdering er i overensstemmelse med resultatet af en

arbejdsprøvning/oplysninger om borgerens arbejdsevne fra tilbudsstedet De hensyn, der er

taget i forbindelse med tilbuddet, er så omfattende, at de afviger fra forholdene på det

ordinære arbejdsmarked Borgerens arbejdsevne er uafklaret Anden årsag

Bemærkninger

3.5.2. Hvis Nej: Hvorfor vurderer vi, at kommunens vurdering ikke er korrekt?

Kommunens vurdering er ikke i overensstemmelse med de helbredsmæssige oplysninger i

sagen Kommunen har ikke vurderet borgerens arbejdsevne i overensstemmelse med sit eget

(tidligere) skøn. Kommunens vurdering er ikke i overensstemmelse med resultatet af en

arbejdsprøvning/oplysninger om borgerens arbejdsevne fra tilbudsstedet. Kommunen har

foretaget vurderingen på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. De hensyn, der er taget i

forbindelse med tilbuddet, er så omfattende, at de afviger fra forholdene på det ordinære

arbejdsmarked Anden årsag

Bemærkninger

4. Særligt for § 13 f, stk. 12

4.1. Efter hvilken bestemmelse har kommunen forlænget perioden på 12 kalendermåneder?

Sygdom - § 13 f, stk. 12, nr. 1

Uddannelse m.v. - § 13 f, stk. 12, nr. 6

Særligt for § 13 f, stk. 12, nr. 1 (sygdom)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

4.1.1. Hvor mange gange har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12 kalendermåneder?

Kommunen har ikke udskudt bortfaldsdatoen

Ikke oplyst

4.1.1.1. På hvilket tidspunkt har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12

kalendermåneder?

4.1.1.2. På hvilket tidspunkt har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12

kalendermåneder for anden gang?

4.1.1.3. På hvilket tidspunkt har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12

kalendermåneder for tredje gang?

4.1.1.4. På hvilket tidspunkt har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12

kalendermåneder for fjerde gang?

4.1.2. Er borgeren undtaget efter § 13 f, stk. 9, på tidspunktet for udskydelsen?

Nej

4.1.2.1. Vurderer vi, at det er korrekt af kommunen at udskyde perioden efter § 13 f, stk. 12,

nr. 1?

Nej

Bemærkninger

4.2. Særligt for § 13 f, stk. 12, nr. 1 (sygdom)

4.2.1. Dokumentation for sygdom foreligger i form af

Registrering af sygefravær i borgerens journal (fritagelse fra rådighed pga. sygdom)

Statusattest fra læge Lægeerklæring Andre lægelige oplysninger Fraværsoversigt fra

borgerens tilbudssted Tro- og loveerklæringer underskrevet af borger

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

4.2.2. Har kommunen indhentet lægelige oplysninger i forbindelse med vurderingen?

Nej

Ikke oplyst

Bemærkninger

4.2.3. Vurderer vi, at der er tilstrækkelig dokumentation for borgerens sygdom?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Bemærkninger

5. Særligt for § 13 f, stk. 12, nr. 6 (uddannelse m.v.)

5.1. Hvorfor har kommunen forlænget perioden på 12 kalendermåneder?

Borgeren har været under ordinær uddannelse Borgeren har været under anden

uddannelse Borgeren har været under opkvalificering til uddannelse Borgeren har

modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse

Bemærkninger:

5.2. Oplysninger om forlængelsesgrunden foreligger i form af

Oplysninger fra borger

Andet

Bemærkninger

Oplysninger fra kommunen om afbrydelse i perioden med hjælp

6. Forlængelsen

6.1. Borgerens oprindelige bortfaldsdato (udfyldes åååå-mm-dd)

6.2. Har kommunen beregnet en ny bortfaldsdato?

Nej

Ikke oplyst

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

6.3. Hvis ja, skriv borgerens nye bortfaldsdato (udfyldes åååå-mm-dd)

6.4. Har kommunen meddelt borgeren den nye bortfaldsdato?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

6.5. Er forlængelsen foretaget korrekt?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Bemærkninger

7. Særligt for sager om ordinært og ustøttet arbejde

7.1. Hvad er resultatet af kommunens vurdering?

Der er tale om ordinært og ustøttet arbejde – timerne tæller med i opgørelsen af

arbejdskravet Der er ikke dokumentation for, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde

– timerne tæller ikke med i opgørelsen af arbejdskravet

7.2 Hvad har borgeren arbejdet med?

1 Ledelsesarbejde 21 Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed 22

Arbejde inden for sundhedsområdet 23 Undervisning og pædagogisk arbejde 24 Arbejde

inden for økonomi, administration og salg 25 Arbejde inden for informations- og

kommunikationsteknologi 26 Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur 31

Teknikerarbejde inden for videnskab, ingeniørvirksomhed og skibs- og luftfart 32

Teknikerarbejde og assisterende arbejde inden for sundhedsområdet 33 Arbejde inden for

forretningsservice, økonomi, administration og salg 34 Arbejde inden for jura,

samfundsvidenskab og kultur 35 Informations- og kommunikationsteknikerarbejde 41

Almindeligt kontor- og sekretærarbejde 42 Kundeservice 43 Almindeligt beregnings- og

registreringsarbejde 44 Andet almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 51

Servicearbejde 52 Salgsarbejde (ekskl. agentarbejde) 53 Omsorgsarbejde 54

Rednings- og overvågningsarbejde 61 Arbejde inden for landbrug og gartneri ekskl.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

medhjælp 62 Arbejde inden for skovbrug, fiskeri og jagt 71 Håndværkspræget arbejde

inden for byggeri, undtagen elektrikerarbejde 72 Metal- og maskinarbejde 73

Præcisionshåndværk og grafisk arbejde 74 Arbejde inden for det elektriske og elektroniske

område 75 Fødevarefremstilling, snedkeriarbejde, beklædningsfremstilling og beslægtede

håndværk 81 Operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner 82 Monteringsarbejde

83 Chaufførarbejde og førere af køretøjer og mobile maskiner 91 Rengøringsarbejde

92 Manuelt arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri 93 Manuelt arbejde inden for

råstofudvinding, bygge- og anlægssektoren, produktion og transport 94 Manuelt arbejde

med tilberedning af mad 95 Gadesalg og -service 96 Renovationsarbejde og andet

manuelt arbejde Andet

Bemærkninger

7.3. Hvilken dokumentation foreligger der for arbejdstimerne?

Lønsedler

Bemærkninger

Ansættelseskontrakt

Andet

7.4. Hvad er borgerens timeløn?

0-20 kr. pr. time 21-40 kr. pr. time 41-60 kr. pr. time 61-80 kr. pr. time 81-100

kr. pr time 101-120 kr. pr time Over 121 kr. pr. time Borger er månedslønnet

Borger har ikke fået løn for arbejdet Der foreligger ikke oplysninger om løn i sagen

Bemærkninger:

7.5. Vurderer vi, at timelønnen er sædvanlig for det arbejde, borgeren har udført?

Ja Nej

for arbejdet

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Borgeren har ikke fået løn

Bemærkninger:

7.6. Er der oplysninger i sagen om andre vilkår for ansættelsen end løn?

Nej

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

7.7. Hvis Ja: Beskriv vilkårene

7.8. Vurderer vi, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Bemærkninger

7.9. Vurderer vi, at kommunens vurdering af, om der er tale om ordinært og ustøttet arbejde,

er korrekt?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Bemærkninger:

Skemaet er afsluttet. Tryk "Forrige" for at gå tilbage og rette i besvarelsen.