BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 395
Offentligt

12. februar 2018

Praktikertjek af kontanthjælpsloftet

og 225-timersreglen

Evalueringsaktivitet - Jobreform fase I

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

SAMMENFATNING ................................................................................................. 3

ANBEFALINGER.................................................................................................... 10

1. INDLEDNING .................................................................................................... 18

1.1 B

AGGRUND OG FORMÅL

.......................................................................................... 18

1.2 P

RAKTIKERTJEKKETS METODE

.................................................................................... 18

1.3 L

ÆSEVEJLEDNING

.................................................................................................... 19

2. KONTANTHJÆLPSLOFTET OG 225-TIMERSREGLEN ............................................. 21

2.1 I

NTENTIONERNE MED NYE YDELSESREGLER

.................................................................. 21

2.2 M

EKANISMERNE I KONTANTHJÆLPSLOFTET

................................................................. 21

2.3 M

EKANISMERNE I

225-

TIMERSREGLEN

...................................................................... 22

2.4 H

VOR MANGE OMFATTER REGLERNE

.......................................................................... 22

3. KOMMUNERNES ARBEJDE MED REGLERNE ....................................................... 24

3.1. A

KTØRER I INDSATSEN OMKRING KONTANTHJÆLPSLOFTET OG

225-

TIMERSREGLEN

............. 24

3.2. K

OMMUNERNES OPGAVE OG ROLLEFORDELING I ARBEJDET MED KONTANTHJÆLPSLOFTET OG

225-

TIMERSREGLEN

....................................................................................................... 25

3.3. F

ORMIDLINGSINDSATSEN VED IMPLEMENTERINGEN AF REGLERNE

.................................... 27

3.4. F

ORMIDLINGSINDSATSEN I DEN LØBENDE DRIFT

............................................................ 28

3.5. U

DFORDRINGER I FORMIDLINGSINDSATSEN OMKRING REGLERNE

..................................... 32

3.6 O

PSAMLING

........................................................................................................... 34

4. JOBCENTER- OG YDELSESMEDARBEJDERNES VURDERING AF FOKUS PÅ SAMT EGEN

VIDEN OM OG FORMIDLING AF REGLERNE ...................................................... 36

4.1 M

EDARBEJDERNES VURDERING AF HVILKET FOKUS DER ER PÅ FORMIDLING AF REGLERNE

.... 36

4.2 M

EDARBEJDERNES VURDERING AF EGEN VIDEN OM OG EVNE TIL AT FORMIDLE INTENTIONERNE

BAG REFORMEN

............................................................................................................. 38

4.3 M

EDARBEJDERNES VURDERING AF HVORDAN REGLERNE PÅVIRKER INDSATSEN

.................. 40

4.4 O

PSAMLING

........................................................................................................... 43

5. MEDARBEJDERES SYN PÅ BORGERENS FORSTÅELSE AF REGLERNE OG ADFÆRD IFT.

REGLERNE. ...................................................................................................... 44

5.1 M

EDARBEJDERNES VURDERING AF

HVOR GODT BORGERNE FORSTÅR MEKANISMERNE OG

INCITAMENTERNE

? ......................................................................................................... 44

5.2 H

VAD ER MEDARBEJDERNES VURDERING AF

HVILKEN VIRKNING REGLERNE HAR PÅ BORGERNES

ADFÆRD OG HANDLINGER IFT

ARBEJDE

? ............................................................................ 45

5.3 O

PSAMLING

........................................................................................................... 47

6. BORGERNES VURDERING AF EGEN VIDEN OG HANDLEMULIGHEDER IFT. REGLERNE.

...................................................................................................................... 48

6.1 H

AR BORGERE TILSTRÆKKELIG VIDEN OM

KENDSKAB TIL MEKANISMERNE OG INCITAMENTERNE

TIL

AT DE KAN HANDLE PÅ DERES SITUATION

? ..................................................................... 49

6.2 H

VORDAN OMSÆTTER BORGERNE REGLER OG INCITAMENTER I KONKRETE

HANDLINGER

ÆNDRET ADFÆRD

? ...................................................................................... 52

6.3 O

PSAMLING

........................................................................................................... 53

7. FORSKELLE I MEDARBEJDERNES OG BORGERNES VURDERING AF VIDEN OG

HANDLEMULIGHEDER IFT. REGLERNE. ............................................................. 54

7.1 O

PSAMLING

........................................................................................................... 56

BILAG 1

–

METODE: MEDARBEJDERSURVEY .......................................................... 57

BILAG 2

–

METODE: BORGERSURVEY .................................................................... 59

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

Undersøgelsens baggrund og indhol

Den 18. november 2015 indgik den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Al-

liance og Det Konservative Folkeparti en aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det bedre kan

betale sig at arbejde

–

denne aftale kaldes Jobreform fase I. Hovedelementerne i aftalen var et

nyt kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til

arbejde, og et skærpet krav om rådighed ved at indføre 225-timersreglen. Reglerne trådte i kraft

i den 1. oktober 2016.

Reglerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen omfatter en stor gruppe borgere. I første

halvår af 2017 var godt 175.000 borgere på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller inte-

grationsydelse og kunne dermed være omfattet af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreg-

len. Knap en tredjedel af denne gruppe har været berørt af enten 225-timersreglen eller kon-

tanthjælpsloftet i første halvår af 2017.

Reglerne er komplekse og realiseringen af reformens intentioner om, at flere skal i ordinær be-

skæftigelse hænger tæt sammen med, om borgere og medarbejdere forstår de økonomiske in-

citamenter og mekanismer, der ligger til grund for ordningerne. Derfor har mploy for STAR gen-

nemført

u dersøgelse ”Praktikertjek

af Jobreform fase I

–

Kontanthjælpsloftet og 225-timers-

reglen”. Formålet med undersøgelsen er:

At afdække om borgere og sagsbehandlere forstår mekanismerne og incitamenterne i kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen

•

At afdække om borgere og sagsbehandlere forstår at omsætte mekanismerne til praktisk

handling

•

At afdække udfordringerne i forhold til formidlingen af reglerne og i forhold til at omsætte

reglerne til praktisk handling

•

Derudover skal praktikertjekket bidrage med anbefalinger til, hvordan forståelsen og formidlin-

gen af reglerne og mekanismerne kan styrkes.

Undersøgelsens datagrundlag

Afdækningen af arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er baseret på en høj grad

at inddragelse af kommunerne. Praktikertjekket bygger primært på følgende aktiviteter:

•

Afdækningsworkshops med medarbejdere fra jobcentre (sagsbehandlere/jobkonsulenter)

og ydelseskontorer i ni kommuner, hvor der har været fokus på at afdække kommunernes

organisering og tilrettelæggelse af indsatsen i arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-ti-

mersreglen.

•

En landsdækkende survey med deltagelse af 988 medarbejdere i kommunerne. Det er med-

arbejdere i jobcentre, som varetager kontaktforløbet for borgere i målgrupperne for kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen samt medarbejdere i kommunernes ydelseskontorer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

•

En landsdækkende survey med deltagelse af 991 borgere. Det er borgere, som enten er be-

rørt

af kontanthjælpsloftet samt borgere, der er berørt eller varslet om at være omfattet af

225-timersreglen.

Et jobcenterpanel med deltagelse af fem kommuner, KL, UDK og STAR har bidraget til tolknin-

gen af resultaterne, kvalificering af processen og udvikling af anbefalinger med baggrund i ana-

lysens resultater.

Undersøgelsens resultater

Igennem afdækningen af kommunernes arbejde med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

har det vist sig, at kommunernes organisering og tilgang til reglerne er meget ensartet. Der er i

høj grad sammenfald mellem kommunerne i forhold til, hvordan muligheder og udfordringer

opleves omkring arbejdet med reglerne. Det giver i udgangspunktet et godt afsæt for vidensde-

ling på tværs af kommunerne og for at skabe relevante tværgående løsninger, der kan styrke

den kommunale formidlingsindsats.

I det følgende sammenfattes undersøgelsens resultater under tre overskrifter:

A. Forståelsen og formidlingen af reglernes mekanismer og incitamenter.

B. Reglernes betydning for beskæftigelsesindsatsen.

C. Reglernes betydning for borgernes adfærd.

A. FORSTÅELSEN OG FORMIDLINGEN AF REGLERNES MEKANISMER OG INCITAMEN-

TER

Medarbejderne i de kommunale jobcentre og ydelseskontorer er de primære aktører i formid-

lingen af mekanismerne og incitamenterne i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen over for

borgerne. Hvis formidlingsindsatsen skal lykkes, kræver det, at de kommunale medarbejdere

forstår reglerne, har fokus på at formidle reglerne, føler sig klædt på til at formidle reglernes

mekanismer og incitamenter til borgerne, og at formidlingen sker på et hensigtsmæssigt tids-

punkt i borgerens ydelsesforløb.

I undersøgelsen har der været fokus på at af-

dække praksis ud fra ovenstående perspekti-

ver. Der har samtidig været fokus på, at af-

dække på hvilket niveau borgere og medar-

bejdere i kommunerne forstår og kan for-

midle reglerne. Niveauerne går fra den over-

ordnede intention med reglerne, til hvordan

reglerne konkret udmønter sig i ydelsesregu-

leringer, se figur 1. Der har især været fokus

på medarbejdernes og borgernes forståelse

og formidling af incitamenter, mekanismer i

reglerne og den konkrete udmøntning i ydel-

sesreguleringer

–

dvs. de tre nederste ni-

veauer i figur 1.

Figur 1: Niveauer i forståelsen og formidlingen af

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

Berørte borgere betyder i denne sammenhæng borgere, der har fået reduceret deres ydelsesudbetaling med bag-

grund i kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Stort fokus på reglerne

Undersøgelsen viser, at ledere og medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer har haft

stort fokus på formidlingsindsatsen over for borgerne, især i forbindelse med implementeringen

af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i 2016, men også efterfølgende.

I forbindelse med implementeringen har der været store informationsmøder, rundringning til

ydelsesmodtagere m.v. En række kommuner har arbejdet med at inddrage eksterne aktører i

formidlingsindsatsen, herunder eksempelvis frivillige organisationer, boligsociale organisationer

med henblik på at sikre, at informationen om reglerne når bredt ud. Nogle kommuner arbejder

fortsat med disse samarbejder for at sikre, at borgerne har gode muligheder for information

samt råd og vejledning om reglerne.

Der er også fortsat et medarbejder- og ledelsesfokus på reglerne i jobcentrene og ydelseskon-

torerne, men der kan dog være et potentiale i at styrke det ledelsesmæssige fokus. Det skal ses

i lyset af, at undersøgelsen peger på, at et ledelsesmæssigt fokus har stor betydning for jobcen-

termedarbejderne vurdering af, om reglerne understøtter et jobrettet fokus i beskæftigelses-

indsatsen. 25 pct. af jobcentermedarbejderne vurderer, at der er en høj grad af ledelsesfokus

på reglerne, og 30 pct. af jobcentermedarbejderne vurderer, at der kun i mindre grad eller slet

ikke er ledelsesfokus på reglerne.

Størst fokus på reglerne tidligt i ledighedsforløbet

Medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne har især stort fokus på formidlingen af kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen tidligt i borgernes ledighedsforløb. Formidlingsindsatsen

er således mest systematisk og intensiv, når borgerne melder sig ledig i jobcentret og i forbin-

delse med visitationssamtalen i jobcentret. Her arbejder både ydelsesmedarbejdere og jobcen-

termedarbejdere med mundtlig og skriftlig formidling af reglerne over for borgerne.

I det videre kontaktforløb efter visitationssamtalen er det jobcentermedarbejderne, der er pri-

mære aktører i at sikre vejledning i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det er

typisk op til den enkelte jobcentermedarbejder at vurdere, hvordan og i hvilket omfang reglerne

skal indgå i kontaktforløbet.

Det er vigtigt for borgerne at have viden om både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen helt

fra starten af deres ledighedsforløb, så borgerne derved er opmærksomme på, at de skal optjene

timer. De skal også være opmærksomme på, at de kan få en økonomisk gevinst ved, at lønnen

ikke modregnes fuldt ud, og at der samtidig skabes luft under kontanthjælpsloftet til udbetaling

af mere bolig støtte/særlig støtte. I forhold til 225-timersreglen oplever jobcentermedarbej-

derne dog, at borgerne ikke nødvendigvis er disponeret for at modtage kompleks information

om optjening af timer, på dette tidlige tidspunkt. Borgerne har et større behov - og er mere

lydhøre - for vejledning om mekanismerne i 225-timersreglen, når den eventuelle effektuering

af 225-timersreglen rykker tættere på. Det gælder også kontanthjælpsloftet, hvis borgerne ikke

umiddelbart er berørt af kontanthjælpsloftet.

Analysen peger således på, at der kan være et potentiale i at ændre på timingen af informati-

onsarbejdet, så informationen tones efter borgernes behov på forskellige tidspunkter i ledig-

hedsforløbet.

Medarbejderne forstår generelt reglernes intentioner, incitamenter og mekanismer

Analysen viser generelt, at medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne vurderer, at de

forstår intentionerne i både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen samt reglernes incitamen-

ter og mekanismer. Således angiver 81 pct. af medarbejderne i medarbejdersurveyen, at de i høj

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

grad (42 pct.) eller nogen grad (39 pct.) forstår incitamenterne og mekanismerne i kontant-

hjælpsloftet, mens 80 pct. angiver, at de i høj grad (51 pct.) eller i nogen grad (29 pct.) forstår

incitamenterne og mekanismerne i 225-timersreglen.

De gennemførte afdækningsworkshops peger på, at de forståelsesmæssige udfordringer, der

måtte være i forhold til både 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet, typisk handler om usik-

kerhed omkring den konkrete udmøntning af mekanismerne i ydelsesudbetalinger, når borge-

ren har ordinære timer ved siden af kontanthjælpen. Usikkerheden ligger i forståelsen af, hvor-

dan ydelsesreguleringer i boligstøtten/særlig støtte faktisk udmøntes under kontanthjælpslof-

tet, når der er ordinære timer ved siden af kontanthjælpen. Der ligger også en usikkerhed i,

hvordan timer tælles op ift. kravet om 225 timer.

Selvom medarbejderne forstår reglerne, oplever flere, at de kan være svære at formidle

Selvom en stor andel af medarbejderne tilkendegiver, at de forstår reglerne, indikerer både de

gennemførte afdækningsworkshops og surveyen blandt medarbejderne i jobcentrene og ydel-

seskontorerne, at det kan være en udfordring at formidle detaljerne i reglerne over for nogle

borgere.

For kontanthjælpsloftet ligger udfordringen i at formidle mekanismerne i reglen - herunder

hvordan optjening af ordinære lønti

er ska er ”luft” u der ko ta thjælpsloftet. For 225-ti-

mersreglen ligger den primære udfordring i at formidle, hvordan borgerne kan forvente, at deres

arbejdstimer indgår i opgørelsen af de 225 timer, samt hvilket samspil der er med kontant-

hjælpsloftet, når der optjenes timer.

Det er typisk den enkelte jobcentermedarbejder, der individuelt beslutter, hvordan reglerne ind-

drages i samtaler med borgerne. Mange jobcentermedarbejdere afholder sig fra at vejlede bor-

gerne om konkrete økonomiske konsekvenser af reglerne, men henviser i stedet borgere, der

efterspørger denne viden, til ydelseskontorerne.

Der er generelt gjort en del for at understøtte kommunernes formidling af kontanthjælpsloftet

og 225-ti

ersregle . STAR’s pje er a ve des eget, og ogle ko

u er har selv udviklet i -

formationsmaterialer, som imødekommer deres specifikke ønsker og krav. Der efterspørges

imidlertid stadig mere enkle og vedkommende informationsmaterialer, som kan understøtte

formidlingsindsatsen i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen over for borgerne.

Trods den formidlingsmæssige udfordring forstår flertallet af borgerne reglerne

Trods udfordringerne med at formidle reglernes mekanismer og konkrete økonomiske konse-

kvenser over for borgerne, vurderer medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne, at en

stor andel af borgerne forstår incitamenterne og mekanismerne. Ca. 70 pct. af medarbejderne i

jobcentrene og ydelseskontorerne angiver i medarbejdersurveyen, at de oplever, at borgerne i

høj grad eller i nogen grad forstår konsekvenserne af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Hovedparten af borgerne vurderer også selv, at de forstår forskellige aspekter af reglerne.

Den mundtlige formidling har størst gennemslagskraft

Borgersurveyen viser, at ca. 55 pct. af borgerne i høj grad eller nogen grad vurderer, at de an-

satte i kommunerne har været gode til mundtligt at forklare betydningen af henholdsvis kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen. En lidt lavere andel af borgerne vurderer, at den skriftlige

information de har fået om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, har været til at forstå. Bor-

gerne vurderer også, at de primært får skriftlig information, og der er et generelt billede i un-

dersøgelse af, at brugen af skriftligt materiale er mere systematisk og indarbejdet end den

mundtlige vejledning. Det peger på et potentiale for, at borgernes forståelse af reglerne kan

styrkes gennem mere mundtlig formidling af reglerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Der kan være behov for at styrke formidlingen omkring konkrete økonomiske gevinster ved

ordinære timer

Medarbejderne i jobcentre og ydelseskontorer og borgerne peger på, at der er behov for at

styrke vejledningen om de konkrete økonomiske gevinster ved arbejde ved siden af kontant-

hjælpen. Det vil sige det nederste niveau i figur 1. Jobcentermedarbejdernes kommunikation

med borgerne er typisk rettet mod de generelle mekanismer i kontanthjælpsloftet og 225-ti-

mersreglen

–

dvs. at der er en gevinst ved at arbejde og udsigt til nedsat ydelse hvis ikke borge-

ren optjener 225-timer. Det er imidlertid vanskeligt for sagsbehandlerne at blive mere speci-

fikke, i forhold til de konkrete økonomiske konsekvenser af at have ordinære timer for den en-

kelte borger.

Samspillet og videndelingen mellem ydelses- og jobcentermedarbejdere kan styrkes

Afdækningen af indsatsen peger også på, at medarbejderne i jobcentrene oplever, at de har

begrænset adgang til information om borgernes status i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen, herunder:

om borgerne har fået nedsat boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet.

om borgerne har modtaget varslingsbrev om 225-timersreglen eller har fået ydelsen re-

duceret som følge af reglen.

hvor mange timer borgerne har optjent.

Ydelseskontorerne har adgang til noget af denne viden, men der er et begrænset samspil og en

begrænset systemmæssigoverførsel af denne viden til medarbejderne i jobcentrene. Mange

medarbejdere i jobcentrene efterspørger derfor en bedre informationsudveksling/-deling in-

ternt i kommunen, så den viden eller information, der ligger hos ydelseskontorerne om borger-

nes optjeningsstatus mv., kan nyttiggøres i jobcentermedarbejdernes møde med borgerne.

Dette kan sætte medarbejderne i jobcentrene i stand til at vejlede med udgangspunkt i borger-

nes situation og tilpasse deres vejledningsindsats bedre, således at vejledningen ydes på det

tidspunkt, der er mest relevant for den enkelte borger.

B. REGLERNES BETYDNING FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen bruges aktivt i kontaktforløbet

Undersøgelsen viser, at reglerne bruges aktivt i kontaktforløbene for ydelsesmodtagere. 80 pct.

af jobcentermedarbejderne i medarbejdersurveyen angiver, at de i høj grad eller nogen grad

informerer borgerne om konsekvenserne af reglerne. 85 pct. af medarbejderne angiver, at de i

samtalerne i kontaktforløbet i høj grad eller nogen grad sætter fokus på de økonomiske gevin-

ster ved at arbejde. Surveyen viser samtidig, at medarbejderne, der arbejder med jobparate

borgere, i lidt større omfang end medarbejderne, der arbejder med de øvrige målgrupper, bru-

ger reglerne aktivt i kontaktforløbet. 15 pct. af medarbejderne i jobcentrene angiver, at de i

mindre grad eller slet ikke har fokus på at formilde de økonomiske gevinster overfor borgerne.

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen understøtter særligt jobfokus for de jobparate

Undersøgelsen viser, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen understøtter et jobrettet fokus

i beskæftigelsesindsatsen. 78 pct. af medarbejderne i jobcentrene, som arbejder med jobparate

kontanthjælpsmodtagere, angiver, at reglerne i høj grad (40 pct.) eller nogen grad (38 pct.) med-

virker til et jobrettet fokus i beskæftigelsesindsatsen.

Billedet er ikke lige så tydeligt for de øvrige ydelsesgrupper. Her angiver 61 pct. af medarbej-

derne i jobcentrene, at reglerne i høj grad (26 pct.) eller nogen grad (35 pct.) understøtter et

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

jobrettet fokus i indsatsen. Reglerne synes generelt at blive brugt mere aktivt i indsatsen for

jobparate kontanthjælpsmodtagere end for de øvrige grupper.

225-timerreglen bruges særligt som motivationsfaktor for de jobparate på kontanthjælp

Især 225-timersreglen inddrages i det løbende kontaktforløb med ydelsesmodtagerne. Sagsbe-

handlerne vurderer, at reglerne kan bruges som en motivationsfaktor i indsatsen. 68 pct. angi-

ver, at de i høj grad eller nogen grad inddrager 225-timers reglen som en motivationsfaktor. Det

er en lidt mindre andel, der anvender kontanthjælpsloftet som motivation til arbejde.

Det er særligt i forhold til de jobparate, at reglernes økonomiske incitamenter vurderes til at

være en motivationsfaktor. Det er ikke i lige så høj grad vurderingen at de økonomiske incita-

menter er en motivationsfaktor for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsbor-

gere og uddannelseshjælpsmodtagere. Det kan hænge sammen med, at en større del af disse

grupper er undtaget fra 225-timersreglen eller ikke er omfattet af kontanthjælpsloftet, da deres

ydelsesniveau er for lavt. De vil dermed ikke nødvendigvis opleve så stort et økonomisk incita-

ment, som de jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Der er også medarbejdere der oplever, at reglerne tager fokus fra den jobrettede indsats.

I afdækningsworkshops med kommuner er der peget ind på, at det kan være vanskeligt at finde

den rette balance mellem fokus på job og fokus på kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

For de jobparate handler det om, at for meget fokus på at optjene 225 timer kan tage fokus fra

målet om selvforsørgelse. Det kan også handle om en bekymring for, at inddragelse af reglerne

i samtalerne giver et behov for at tale om borgerens økonomiske situation.

Undersøgelsen peger også på, at jobcentermedarbejderne oplever, at især borgere længere fra

arbejdsmarkedet har færre handlemuligheder end de jobparate ift. at opnå ordinære timer, hvil-

ket kan medføre, at nogle borgere resignerer i forhold til at optjene ordinære timer. Der er også

blandt jobcentrene opfattelser af, at reglerne kan blive en barriere i borgernes forløb, fordi der

opstår behov for at optjene timer på kort sigt, som kan afbryde en igangværende langsigtet plan

for borgernes integration på arbejdsmarkedet.

En nøgle, til at få arbejdet med disse oplevelser hos medarbejderne, kan ligge i at få sat mere

ledelsesfokus på, hvordan reglerne kan inddrages i samtalerne, så de understøtter jobfokus.

C. REGLERNES BETYDNING FOR BORGERNES ADFÆRD

Borgerne forstår de økonomiske incitamenter i reglerne og reagerer på det

Undersøgelsen peger på, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for nogle borgere indehol-

der virksomme incitamentsstrukturer, som kan bidrage til, at flere kommer i arbejde.

Ca. halvdelen af medarbejderne vurderer, at reglerne i høj grad eller nogen grad giver borgerne

klare økonomiske incitamenter til at komme i arbejde, og 44 pct. af medarbejderne vurderer, at

borgerne i høj eller nogen grad gør en ekstra indsats for at komme i arbejde med baggrund i

reglerne. 34 pct. af jobcenter- og ydelsesmedarbejderne vurderer, at reglerne betyder, at flere

borgere kommer i ordinær beskæftigelse.

Borgernes svar peger også på, at en gruppe faktisk ændrer deres jobsøgningsadfærd, og kæder

det sammen med reglerne. Der er således 15 pct., der vurderer, at de i høj eller nogen grad

ændrer jobsøgningsadfærd som følge af reglerne. Når borgerne ændrer adfærd, kan det bestå i,

at de bruger mere tid og energi på at søge job, at de søger job med få timer, at de søger job

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

inden for nye fagområder, og at de i højere grad søger job, som ligger geografisk længere væk

fra, hvor de bor.

Der kan være et potentiale i at nå længere. Godt 50 pct. af medarbejderne vurderer således, at

borgerne kun i mindre grad eller slet ikke gør en ekstra indsats for at komme i arbejde med

baggrund i de økonomiske incitamenter i kontanthjælpsloftet og den styrkede rådighedsforplig-

tigelse i 225-timers reglen. 85 pct. af borgerne angiver selv, at de i begrænset omfang eller slet

ikke ændrer jobsøgningsadfærd som følge af reglerne.

De jobparate kan bedst tage handling på reglerne

Undersøgelsen viser, at medarbejderne i jobcentrene vurderer, at incitamentsstrukturerne har

størst virkning over for de jobparate kontanthjælpsmodtagere i forhold til andre i målgruppen

for reglerne. Der er således en væsentlig større andel af de jobparate, der af medarbejderne i

jobcentrene vurderes at reagere på de økonomiske incitamenter og blive motiverede af regler-

nes incitamenter. Tilsvarende vurderer en væsentlig større andel af jobcentermedarbejderne,

der arbejder med jobparate borgere, at reglerne betyder, at borgerne gør en ekstra indsats for

at komme i arbejde, og at reglerne betyder, at flere kommer i arbejde.

Borgersurveyen understøtter medarbejdernes vurdering af, at kontanthjælpsloftets og 225-ti-

mersreglens incitamentsstrukturer er mest virksomme for de jobparate borgere. Her vurderer

de jobparate kontanthjælpsmodtagere i højere grad end de øvrige ydelsesmodtagere, at de har

ændret jobsøgningsadfærd som konsekvens af reglerne. De borgere, der er spurgt i borgersur-

veyen, har enten været berørt af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen eller er varslet

om at kunne blive berørt af 225-timersreglen. Besvarelserne kommer derfor fra borgere, der alle

har haft reglerne tæt på.

Incitamentsstrukturerne slår ikke igennem over for alle borgere

Undersøgelsen indikerer dog også, at incitamentsstrukturerne påvirker ydelsesmodtagerne på

forskellig måde. Der er grupper, der motiveres til at finde arbejde eller optjene ordinære timer,

men der er også en gruppe, der resignerer fra optjening af ordinære løntimer, og tilpasser sin

økonomi til et lavere ydelsesniveau.

Det kan handle om, at nogle borgergrupper oplever, at de har begrænsede muligheder i forhold

til at finde job, hvor de kan optjene ordinære løntimer. Det kan, ifølge jobcentermedarbejderne,

også handle om, at optjening af ordinære løntimer giver økonomisk usikkerhed for borgerne og

et ustabilt indtægtsgrundlag.

Reglerne kan medføre økonomisk usikkerhed, som svækker virkningen af reglernes incitamen-

ter

Sagsbehandlerne har i de gennemførte afdækningsworkshops påpeget, at det er en række ud-

betalingstekniske forhold, som giver økonomisk usikker og svækker virkningerne af reglernes

incitamenter for nogle borgere. En række medarbejdere i ydelseskontorerne og jobcentrene

vurderer, at konsekvensen af at have ordinære timer på kort sigt kan være, at der opstår uregel-

mæssigheder i udbetalingerne af ydelse og boligstøtte, hvilket indebærer økonomisk usikkerhed

for borgerne.

For at undgå denne økonomiske usikkerhed, er der, ifølge de kommunale medarbejdere, bor-

gere, som opgiver lønarbejde ved siden af kontanthjælpen m.v., og i stedet vælger at leve på

nedsat ydelse. Udfordringerne omkring uregelmæssige udbetalinger er ikke snævert knyttet til

225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, men handler om en mere generel udfordring i forhold

til fradrag af lønindtægter i offentlige ydelser. Det lader dog til at være en central udfordring for

at få incitamenterne i 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet til at virke efter intentionen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Anbefalinger

Med baggrund i undersøgelsens resultater sættes her fokus på de muligheder, der er identifice-

ret i processen, for at styrke formidlingen og gennemslagskraften af kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen.

Praktikertjekket har generelt vist, at medarbejderne forstår incitamenterne og mekanismerne i

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og at reglernes incitamenter og mekanismer indtæn-

kes i den jobrettede indsats

–

især for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er dog nogle

centrale udfordringer omkring formidlingen og understøttelsen af 225-timersreglen og kontant-

hjælpsloftet, hvis løsning vil kunne give reglerne endnu større gennemslagskraft.

Anbefalingerne til en styrket formidling og understøttelse af reglerne

er ploy’s a efali ger

med baggrund i processen. Anbefalinger og løsningsforslag har baggrund i dialog med kommu-

ner, KL, Udbetaling Danmark og STAR og tager udgangspunkt i tre centrale hovedudfordringer,

som praktikertjekket peger på:

1. Medarbejdere og borgere har en god forståelse af incitamenterne og mekanismerne i

de to regler - især i 225-timersreglen - men den konkrete formidling af reglerne og vej-

ledning om økonomi og gevinster ved ordinært arbejde kan styrkes.

2. Der er medarbejdere i jobcentrene, der oplever, at inddragelse af kontanthjælpsloftet

og 225-timersreglen i samtaler tager fokus fra den jobrettede indsats.

3. Administrationen af ydelsesudbetalinger kommer til at sløre den gunstige økonomiske

virkning, som optjening af timer ved siden af kontanthjælp mv. skulle have for den en-

kelte og udhuler reglernes incitamentsstrukturer.

I de gennemførte afdækningsworkshops og i jobcenterpanelet er der drøftet forskellige veje,

som kan medvirke til at løse disse udfordringer. Det har været et centralt pejlemærke i drøftel-

serne af anbefalinger og løsninger, at der skal være fokus på forslag, der understøtter, at reg-

lerne kan bidrage til det jobrettede fokus i indsatsen.

Med afsæt i de tre udfordringer er der identificeret 8 anbefalingsområder med 22 tilhørende

konkrete løsningsforslag.

Anbefalingerne er rettet mod alle aktører på området, og nogle dele af anbefalingerne vil fx

både kommuner, Udbetaling Danmark og STAR kunne være initiativtagere på. I opsummeringen

på dette kapitel findes en oversigt over, hvilke aktører der kan have en rolle ift. at udmønte

anbefalingerne.

Hovedudfordring 1: Medarbejdere og borgere har en god forståelse af incitamenterne og me-

kanismerne i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Den konkrete formidling af reglerne

og vejledning om økonomi og gevinster ved ordinært arbejde kan imidlertid styrkes.

Eksempel: Der er generelt gjort en del for at understøtte et kommunalt formidlingsarbejde af et

ko plekst regelsæt. STAR’s pjecer a ve des eget, e der efterspørges fortsat e

ere e kel

og vedkommende formidlingsform.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Samtidig er tyngden i det kommunale informationsarbejde omkring reglerne primært placeret i

starten af et ledighedsforløb. Medarbejderne vurderer, at borgerne ikke nødvendigvis er dispo-

neret for at modtage kompleks information om, hvordan der optjenes ordinære løntimer, og de

økonomiske gevinster som optjening af løntimer kan give som følge af kontanthjælpsloftet. De

vil have et større behov, når 225-timersreglen faktisk rykker tættere på.

Jobcentermedarbejderne har imidlertid typisk ikke information om borgerens ydelsesstatus, og

hvorvidt de er berørt af kontanthjælpsloft og/eller er på vej til at blive berørt af 225-timersreglen.

Derfor kan det være vanskeligt for jobcentermedarbejderne at vurdere, hvornår de bedst sætter

ind med mere information

Udfordringerne med timingen i formidlingsindsatsen og kommunikationsmaterialet betyder, at

reglerne formentlig ikke har den gennemslagskraft på borgernes adfærd, som de har potenti-

ale til.

På den baggrund anbefales det:

Anbefaling 1:

At systemunderstøttelsen af deling af oplysninger om borgernes ydelsesstatus ift.

kontanthjælpsloft og 225-timersregel mellem ydelses- og jobcentermedarbejdere styrkes, så ti-

mingen i medarbejdernes vejledning og rådgivning kan målrettes og bedre kan tage udgangs-

punkt i borgerens konkrete situation.

Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen.

At det systemunderstøttes, at borgerens status ift. optjening af timer samt timernes forde-

ling over det seneste år gøres nemt tilgængelig for borger og jobcenter fx via

”Min

side”

eller

”Joblog”.

Målet er, at både medarbejder og borger løbende har et klart billede af sta-

tus på borgers optjening af timer og med den baggrund også, hvilke borgere det er særligt

relevante at vejlede mere intensivt ift. 225-timersreglen og de økonomiske gevinster ved

arbejde.

At det systemunderstøttes, at jobcentrene har adgang til flere oplysninger om borgernes

ydelsesstatus, herunder hvorvidt borgerne har fået nedsat deres boligstøtte/særlig støtte

som følge af kontanthjælpsloftet, er omfattet af 225-timersreglen eller er varslet om at

blive omfattet af 225-timersregel mv. Målet er at sikre, at medarbejderne kan vejlede mere

målrettet og ved hvornår og med hvem, det kan være relevant at tale om de økonomiske

gevinster, der er ved ordinært arbejde, når borgerne er omfattet af kontanthjælpsloftet.

Anbefaling 2:

At formidlingsarbejdet styrkes gennem udviklingen af mere lettilgængeligt for-

midlingsmateriale, således at jobcentermedarbejdernes mundtlig formidlingsindsats understøt-

tes.

Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen.

At der udformes formidlingsmateriale i et mere enkelt sprog, der er mere budskabsdrevet

og visuelt. Formidlingsmaterialet kan evt. udvikles til at spille sammen med udvikling af et

beregningsværktøj, der kan vise de økonomiske konsekvenser af at tage ordinære timer for

den enkelte borger, jf. forslag nedenfor.

Informationsmateriale der er oversat til flere sprog for at understøtte formidlingsarbejdet

til borgere på integrationsydelse, som ikke taler dansk. Det kan være vanskeligt med tolk at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

sikre, at budskaberne omkring reglerne bliver formidlet rigtigt og forstået. Derfor har

mange kommunale medarbejdere udtrykt ønske om, at der udvikles skriftligt informations-

materiale på flere sprog.

Udvikling af flere case-eksempler som viser, hvilke konsekvenser ordinære timer har for

forskellige målgrupper. Det anbefales, at casene udvikles, så de kan anvendes hver for sig

til gennemgang med borgerne i forbindelse med samtale eller som hand-outs til borgerne.

Målet er, at medarbejderne bedre kan yde en konkret og vedkommende vejledning, hvor

der kan gives regneeksempler, der er tæt på borgernes egen konkrete situation.

Anbefaling 3:

At styrke udbredelsen af viden om reglerne og viden om værktøjer og kommuni-

kationsmaterialer til at understøtte formidlingen af reglerne:

Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen.

Udvikling af en vidensdelingsportal for kommunikationsmateriale til borgerne, så kommu-

nerne kan dele materiale, der er specialudviklet til at formidle mekanismerne og incitamen-

terne i 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet.

At der etableres en løbende mulighed for, at borgere og eventuelt medarbejdere og aktører

i området (boligorganisationer, interesseorganisationer mv.) kan tilmelde sig Webbinarer

med undervisning i reglerne. Undervisningen kan fx fokusere på, hvordan reglernes meka-

nismer fungerer, hvilke forventninger man kan have til hvornår og hvordan ydelsesregule-

ringer vil ske, hvem der kan svare på spørgsmål vedrørende ydelsen mv. Målet er, at sikre

en fleksibel adgang til en mere grundlæggende introduktion til reglerne, hvor deltagerne

kan stille spørgsmål, og hvor det er muligt at dykke ned i det, der udfordrer forståelsen hos

deltagerne.

At der etableres et borgerpanel med henblik på en mere brugerdrevet udvikling af kommu-

nikationsarbejdet, der kan bidrage til at udvikle informationsmateriale på området. Målet

er at inddrage borgerne i at vurdere virkningen af forskellig kommunikative værktøjer og

understøtte udviklingen af materiale, der rammer borgerens behov.

Anbefaling 4:

At kommunikation og vejledning ifm. løbende ydelsesreguleringer i boligstøtte og

særlig støtte styrkes, så det bliver tydeligere for borgerne, hvad der sker med deres ydelse, når

der foretages reguleringer som følge af arbejde.

Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen.

At der arbejdes med opgavesnittet mellem kommuner og Udbetaling Danmark, så der ska-

bes en mere entydig indgang for svar på spørgsmål mellem kommuner og Udbetaling Dan-

mark. Målet er at sikre, at borgerne ikke bliver henvist til anden myndighed ad flere om-

gange for at få svar på, hvad deres ydelsesreguleringer skyldes.

At Udbetaling Danmarks breve ved reguleringer i boligstøtte indeholder en opsummering

på borgerens udbetalinger af kontanthjælp og løn ved siden af kontanthjælpen for hver

måned. Det skal tydeliggøre, hvad konsekvensen har været af lønnet beskæftigelse. Det kan

fx være i form af et fast bilag, der viser løn, kontanthjælp/uddannelseshjælp/integrations-

ydelse, særlig støtte og boligstøtte i de seneste 6 måneder. Målet er at øge gennemsigtig-

heden i, hvilken indtægt borgeren faktisk får efter regulering og lønudbetaling mv.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Reducere brevmængden til borgerne ved reguleringer i hjælpen og arbejde med formidlin-

gen af, hvad reguleringer i hjælpen skyldes. Generelt er der identificeret et behov for kor-

tere og evt. mere lagdelt information i brevene. Der kan evt. også arbejdes med, at sprog-

brug og visuelt udtryk i breve omkring reglerne ensartes på tværs af kommuner og Udbe-

taling Danmark, så borgerne oplever kommunikationen som sammenhængende.

Hovedudfordring 2: Der er medarbejdere i jobcentrene, der oplever, at inddragelse af kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen i samtaler tager fokus fra den jobrettede indsats.

Eksempel: I afdækningsworkshops med kommuner blev der peget på, at det i jobsamtalen, især

med de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, kan være udfordrende at finde den rette

balance mellem det langsigtede fokus på varige job og det mere kortsigtede fokus på at optjene

timer. Der er således en oplevelse af, at reglerne kan blive en barriere i borgernes forløb, fordi

der opstår behov for at optjene timer på kort sigt, som kan afbryde en langsigtet plan for bor-

gernes integration på arbejdsmarkedet.

I afdækningsworkshops med kommuner er der også peget ind på, at det kan være vanskeligt at

finde den rette balance mellem fokus på job og fokus på kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

for de jobparate. Der er medarbejdere, der oplever et trade-off imellem jobrettet fokus (på selv-

forsørgelse) og fokus på de økonomiske konsekvenser ved at optjene ordinært løntimer eller ikke

optjene timer. Dette på trods af, at reglerne i intentionen er tænkt til at understøtte det jobret-

tede fokus i samtalen.

Borgerne forstår imidlertid bedre reglerne, når kommunikationen er mundtlig, og derfor er det

væsentligt, at bringe reglerne ind i jobsamtalerne, så de kan blive et aktiv i indsatsen. Praktiker-

tjekket peger på, at det ledelsesmæssige fokus på reglerne har stor betydning for, om medarbej-

derne i jobcentret oplever, at reglerne understøtter et jobrettet fokus.

Udfordringen betyder, at medarbejderne i jobcentrene i nogle tilfælde er tilbageholdende med

at bruge reglerne aktivt i borgerens kontaktforløb. I disse tilfælde udnyttes de økonomiske inci-

tamenters potentiale for at fremme den jobrettede indsats ikke fuldt ud.

Anbefaling 5:

Det anbefales, at kommunerne arbejder med at sætte øget ledelsesfokus på, hvor-

dan reglerne understøtter det jobrettede fokus. Det ledelsesmæssige fokus kan fx styrkes ved:

At kommunerne i forbindelse med udrulning af nye initiativer eller ny lovgivning

systematisk vurderer, hvordan de økonomiske incitamenter i kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen kan understøtte indsatsen.

m) At der i kommunerne sættes ledelsesfokus på, hvordan de økonomiske incitamenter kan

inddrages i kontaktforløbet og bidrage til et jobrettet fokus i samtalen.

Anbefaling 6:

Det anbefales, at styrke fokus på at understøtte den mundtlige formidling af reg-

lerne i jobsamtalerne, da borgerne bedre kan forstå reglerne, når de forklares af kommunens

medarbejdere. Den mundtlige formidling kan fx styrkes ved:

At kommunerne arbejder med at forbedre mulighederne for at trække

ydelsesmedarbejdernes viden ind i jobsamtalesituationen. Det kan også være andre

aktører, der kan bistå med en mere konkret og borgernær vejledning om de økonomiske

gevinsterne ved ordinære timer.

At der etableres arbejdsgange for udveksling af oplysninger mellem ydelseskontor og

jobcenter, således at det sikres, at jobcentret ved, hvornår formidlingen bør intensiveres.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

At kommunerne alternativt etablerer

”kiggeadga g” for jo e ter edar ejder e

ydelseskontorernes relevante it-systemer, så de har mulighed at se relevante oplysninger

om borgerens ydelsesstatus

Hovedudfordring 3: Administrationen af ydelsesudbetalinger kan komme til at sløre den gun-

stige økonomiske virkning, som optjening af timer ved siden af kontanthjælp mv. kan have for

den enkelte. Det svækker derved reglernes incitamentsstrukturer.

Eksempel: Når en borger har ordinære løntimer ved siden af kontanthjælpen i én måned, kan det

ske, at ydelsesudbetalingen udskydes til den efterfølgende måned, til der foreligger en lønseddel

eller indberetning i e-indkomst. I sådanne tilfælde kan konsekvensen være, at borgeren i optje-

ningsmåneden ikke får udbetalt ydelse, mens der i måneden efter udbetales dobbeltydelse. I må-

neden uden ydelse vil borgerens boligstøtte blive sat op på grund af den manglende indtægt,

mens borgerens boligstøtte vil blive nedsat i måneden med dobbeltindtægt. Det giver anledning

til en lang række reguleringer

–

eventuelt med tilbagebetalingskrav til borgeren. Det indebærer

samlet, at der kan gå ca. tre måneder, førend borgeren reelt har høstet gevinsten af de ordinære

timer, som borgeren har arbejdet.

Udfordringen med udbetalinger og reguleringer i ydelsen i forbindelse med optjening af ordi-

nære timer er ikke specifikt knyttet til de nye regler om kontanthjælpsloft og 225-timersreglen.

Det er en generel problemstilling ift. fradrag af lønindtægter i kontanthjælp. Udfordringen be-

tyder ikke desto mindre, at det bliver vanskeligt for borgerne at gennemskue, om der er en reel

økonomiske gevinst ved at have ordinære timer samtidig med kontanthjælpen. Det kan ifølge

medarbejderne give så stor usikkerhed omkring borgernes økonomi, at borgerne helt opgiver

løn fra arbejde ved siden af kontanthjælpen og i stedet tilpasser sine udgifter til et lavere ydel-

sesniveau. jf. kapitel 5.

For at sikre at borgerne mere entydigt kommer til at opleve, at der faktisk er en økonomisk

gevinst ved at arbejde ved siden af kontanthjælpen, anbefales det:

Anbefaling 7:

At ændre processerne omkring ydelsesregulering, så der skabes større gennem-

sigtighed for borgerne omkring den økonomiske gevinst ved at have ordinære timer ved siden

af kontanthjælpen.

Der kan være flere veje at gå for at finde løsninger. Processen har peget ind på følgende mulige

løsninger, som kan bidrage til at styrke oplevelsen af, at der er økonomisk gevinst ved at tage

arbejde:

q) At undersøge om administrationen af kontanthjælpen i højere grad kan tilrettelægges så-

dan, at den enkelte måneds kontanthjælp udbetales og indberettes i indkomstregisteret

for den korrekte måned

–

også for personer, som har supplerende beskæftigelse. Målet er

at sikre en korrekt beregning af boligstøtte og

at a tallet af ”fejlreguleri ger” i ydelse re-

duceres.

En anden mulighed kunne være at skubbe fradrag af løn i kontanthjælpen til den efterføl-

gende måneds kontanthjælp, således at lønoplysninger er faldet helt på plads, og med

større sikkerhed kan modregnes inden kontanthjælpsudbetalingen.

At ændre udbetalingsmønstret for boligstøtten, så den er bagudbetalt ligesom kontant-

hjælp og særlig støtte. Det vil bidrage til at afkorte perioden for reguleringer i kontanthjæl-

pen mv.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

t) Alternativt kunne opgørelse af fradrag skubbes et par måneder til alle udbetalinger ift. kon-

tanthjælp, særlig støtte og boligstøtte er opgjort. Idéen består i, at der modregnes løn i

kontanthjælpen, men den foreløbige loftsreduktion, der udløser mere boligstøtte og særlig

støtte,

”sættes på e gevi stko to”. Når loftet ge ereg es a. 2 å

eder efter, opgøres

det endelige

”gevi st elø ”, so ka live

overført til borgeren. Formålet med en sådan

gevinst-terminologi er dels at gøre det lettere at se den samlede økonomiske gevinst og

samtidig sikre, at borgeren oplever et stabilt rådighedsbeløb fra måned til måned. Ved at

samle reguleringerne i en ydelse under en samlet

”loftsgevi st” vil

det formentlig også gøre

det lettere for Udbetaling Danmark at udforme og skrive brevene på en måde, hvor bor-

gerne forstår mekanismerne. I forlængelse heraf kan forslaget også muliggøre udarbejdel-

sen af et mere letforståeligt vejledningsmateriale.

Anbefaling 8:

At kommunerne understøttes med bedre værktøjer til at hjælpe med og forberede

borgerne på at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når ydelsesudbetalingerne falder

ujævnt.

Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen.

Udvikling af et beregningsværktøj, som stilles til rådighed for kommunernes medarbejdere

og borgere. I værktøjet skal det være muligt at beregne de økonomiske fordele af lønnet

beskæftigelse. Værktøjet skal hurtigt kunne anskueliggøre konsekvensen af at have lønnet

arbejde ved siden af kontanthjælpen.

At udforme et standardbrev, som borgerne kan forevise banken i de tilfælde, hvor der kan

være fare for, at der er ujævn udbetaling af hjælpen til borgerne. Det kan være et brev til

banken fra kommunen, som fx ridser op:

At borgeren modtager kontanthjælp

At borgeren har indtægter ved siden af kontanthjælpen i den pågældende måned

At der kan være risiko for forsinket udbetaling af hjælpen, men pengene skal nok nå

frem

At der er behov for, at banken hjælper i en kort overgangsperiode og bevilger et over-

træk

Målet er at motivere et bevilget overtræk ved månedsskiftet, indtil hjælpen udbetales og

derved forebygge,

at orgere ”straffes”

gennem gebyrer eller rentepåskrivning mv. Det vil

formentlig

–

udover udarbejdelse af brevet

–

kræve en dialog med bankerne.

Hvilke aktører har en rolle ift. anbefalingerne

Anbefalingerne til en styrket understøttelse af arbejdet med 225-timersreglen og kontant-

hjælpsloftet rækker over 8 anbefalinger og 22 konkrete løsningsforslag.

Anbefalingerne er ikke snævert knyttet til kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. De har

imidlertid alle afsæt i, hvad der kan arbejdes med for at sikre, at intentionerne i reglerne om en

tydelig økonomisk gevinst ift. arbejde kommer tydeligere frem.

Processen har også peget på, at en lang række aktører bidrager til arbejdet med reglerne og

formidlingen af incitamenterne i reglerne. Disse aktører kan også være centrale i at finde veje til

at styrke forståelsen og formidlingen af reglerne. I nedenstående tabel er en kort oversigt for

løsningsforslagene indenfor hvert anbefalingsområde med angivelse af, hvilke aktører der i sær-

lig grad forventes af kunne bidrage til løsningen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

For en del af løsningerne kræves der formentlig et samarbejde med IT-leverandører for at kunne

udvikle en effektiv løsning. Det er angivet med et kryds under andre aktører, når der er brug for

et samarbejde med IT-leverandørerne.

Tabel 1 Oversigt over anbefalinger og aktører, der kan have en rolle ift. udvikling af konkrete løsninger

Et kryds hos en af aktørerne under det enkelte forslag betyder, at aktøren kan være

en relevant initiativtager og ansvarlig for at arbejde med en løsning.

Anbefaling 1: Systemunderstøttelsen til advisering af sagsbehandlere og borgere om borgerens status ift. kontant-

hjælpsloft og 225-timersreglen styrkes, således at jobcentermedarbejdernes vejledning og rådgivning kan times

bedre.

a) Systemunderstøttelse af, at borgerens status ift. optjening af timer samt ti-

mernes fordeling over det seneste år gøres nemt tilgængelig for borger og

jobcenter

b) At det systemunderstøttes, at jobcentrene har adgang til oplysninger om, X

hvorvidt borgerne er omfattet af kontanthjælpsloftet.

Anbefaling 2:

At formidlingsarbejdet styrkes gennem et udviklingen af mere lettilgængeligt formidlingsmateriale,

således at sagsbehandlernes formidlingsindsats understøttes og kommunikationen omkring kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen styrkes.

c) At der udformes formidlingsmateriale i et mere enkelt sprog, der er mere X

budskabsdrevet og visuelt.

d) Informationsmateriale på flere sprog for at understøtte formidlingsarbejdet X

til borgere på integrationsydelse, som ikke taler dansk.

e) Udvikling af flere case-eksempler som viser, hvilke konsekvenser ordinære ti- X

mer har for forskellige målgrupper.

Anbefaling 3: At styrke udbredelsen af viden om reglerne og viden om værktøjer og kommunikationsmateriale til at

understøtte formidlingen af reglerne:

f) Udvikling af en vidensdelingsportal for kommunikationsmateriale til bor-

gerne

g) At der etableres en løbende mulighed for deltagelse i Webbinarer med un- X

dervisning i reglerne for borgere og medarbejdere og evt. andre aktører.

h) At der etableres et borgerpanel med henblik på en mere brugerdrevet udvik- X

ling af kommunikationsarbejdet.

Anbefaling 4:

At kommunikation og vejledning ifm. løbende ydelsesreguleringer i boligstøtte og særlig støtte

styrkes, så det bliver tydeligere for borgerne, hvad der sker med deres ydelse, når der er behov for reguleringer som

følge af arbejde.

i) Justering af opgavesnittet imellem kommuner og Udbetaling Danmark, så der

skabes en entydig indgang for svar på spørgsmål om reglerne og konkrete

ydelsesreguleringer.

j) Breve vedr. reguleringer i boligstøtte/særlig støtte skal i højere grad sum-

mere op på borgerens udbetalinger af kontanthjælp og løn ved siden af kon-

tanthjælpen.

k) Reducere brevmængden til borgerne ved reguleringer i hjælpen samt styrke

formidlingen.

Anbefaling 5: At kommunerne arbejder med at sætte øget ledelsesfokus på, hvordan reglerne understøtter det job-

rettede fokus.

l) At systematisk vurdere, hvordan de økonomiske incitamenter i kontant- X

hjælpsloftet og 225-timersreglen kan understøtte indsatsen ved udrulning af

nye initiativer eller lovgivning.

m) Styrke ledelsesfokus på hvordan de økonomiske incitamenter kan inddrages X

i kontaktforløbet og bidrage til et jobrettet fokus i samtalen.

Kommunerne

Udbetaling

Danmark

STAR

Andre

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1 Oversigt over anbefalinger og aktører, der kan have en rolle ift. udvikling af konkrete løsninger (

fortsat)

Kommunerne

Udbetaling

Danmark

STAR

Andre

Et kryds hos en af aktørerne under det enkelte forslag betyder, at aktøren kan være

en relevant initiativtager og ansvarlig for at arbejde med en løsning.

Anbefaling 6: At styrke fokus på den mundtlige formidling af reglerne, som borgerne bedre kan forstå. Den mundtlige

formidling kan styrkes ved

n) Forbedre mulighederne for at trække på ydelsesmedarbejdere eller andre ak- X

tører, der kan bistå i en mere målrettet vejledning om de konkrete økonomi-

ske gevinsterne ved ordinære timer.

o) Etablering af arbejdsgange for udveksling af oplysninger mellem ydelseskon- X

tor og jobcentret.

At ko

u er e alter ativt eta lerer ”kiggeadga g” for jo e ter edar ej-

derne til ydelseskontorernes relevante it-systemer, så de har mulighed at se

relevante oplysninger om borgerens ydelsesstatus

Anbefaling 7: At ændre processerne omkring ydelsesregulering, så der skabes større gennemsigtighed for borgerne

omkring den økonomiske gevinst ved at have ordinære timer ved siden af kontanthjælpen.*

q) At administrationen af kontanthjælpen tilrettelægges, så det sikres, at kon- X

tanthjælpsudbetaling og indberetning til indkomstregister registreres på den

rette måned.

Ændre udbetalingsmønstret for boligstøtten/særlig støtte, så den er bagud-

betalt ligesom kontanthjælp og særlig støtte.

s) En anden mulighed kunne være at skubbe fradrag af løn i kontanthjælpen til

den efterfølgende måned, således at lønoplysninger er faldet helt på plads.

t) Alternativt kunne opgørelse af fradrag skubbes et par måneder og opgøres

som en gevinstkonto, der kommer til udbetaling, når gevinsten er endelig

opgjort.

Anbefaling 8: At kommunerne understøttes med bedre værktøjer til at hjælpe med og forberede borgerne på at

håndtere de udfordringer, der kan opstå, når ydelsesudbetalingerne falder ujævnt.

u) Udvikling af beregningsredskab, hvor det er muligt at beregne konsekven-

serne af lønnet beskæftigelse.

v) At udforme et standardbrev, som borgeren kan forevise banken i de tilfælde, X

hvor der kan være fare for, at der er ujævn udbetaling af hjælpen til borge-

ren.

Anm: Forslagene under denne anbefaling kan kræve lovændring

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR) har bedt mploy gennemføre et

”Praktikertjek

af Jobreform fase I

–

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen”.

1.1 Baggrund og formål

Den 18. november 2015 indgik den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Al-

liance og Det Konservative Folkeparti en aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det bedre kan

betale sig at arbejde

–

Jobreform fase I.

Hovedelementerne i aftalen er et nyt kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk ge-

vinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde, og et skærpet krav om rådighed ved at indføre en

225-timersregel.

Reglerne trådte i kraft 1. oktober 2016 og skulle medvirke til, at kontanthjælps-, uddannelses-

hjælps- og integrationsydelsesmodtagere altid kan opnå en mærkbar økonomisk gevinst ved at

tage arbejde, også når det er job med mindre timetal eller job i den lave ende af lønskalaen. 225-

timersreglen og kontanthjælpsloftet skulle således tilsammen sikre, at kontanthjælps-, uddan-

nelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere:

•

Får en større økonomisk gevinst ved at tage et job.

Får en større tilskyndelse til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet ved at varetage job

minimum 225 timer i løbet af et år.

Realiseringen af reformens intentioner hænger tæt sammen med, om borgere og medarbejdere

forstår de økonomiske incitamenter og de mekanismer, der ligger i ordningerne. Reglerne er dog

komplekse, og i forlængelse heraf er formålet med praktikertjekket at opnå bred og dækkende

viden om,

hvorvidt borgere og medarbejdere forstår mekanismerne og incitamenterne i kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen.

•

hvorvidt borgere og medarbejdere forstår at omsætte mekanismerne til praktisk handling.

•

Praktikertjekket har således som formål at komme tæt på forståelsen af, hvordan der arbejdes

med formidlingen af reglerne og synliggørelsen af handlemuligheder for borgerne, samt hvor-

dan borgerne forstår det. Derudover skal praktikertjekket bidrage til at forstå udfordringer i

formidlingen af reglerne og komme med anbefalinger til, hvordan forståelsen og formidlingen

af reglerne og mekanismerne kan styrkes.

1.2 Praktikertjekkets metode

Praktikertjekket er gennemført i perioden fra oktober til december 2017. Opgaven er gennem-

ført over 2 faser

–

en kvalitativ og en kvantitativ fase. Den kvalitative fase har til formål at få et

dybdegående indblik i kommunernes arbejde med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglens

incitamenter og mekanismer. Den kvalitative fase er endvidere blevet anvendt til at målrette

og kvalificere en mere kvantitativt baseret og bred afdækning hos borgere og medarbejdere i

kommunerne i anden fase af projektet. Praktikertjekkets elementer er illustreret i figur 1.1 ne-

denfor:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1.1:

Illustration af praktikertjekkets faser og metodiske elementer

FASE 1: KVALITATIV AFDÆKNING OG ANALYSE

FASE 2: SURVEY

AFRAPPORTERING

Afdækkende

workshops

med kommuner

Survey hos

medarbejdere og ledere

i jobcenter og ydelses-

administration

Telefoninterview

med borgere

Borgersurvey

pr. telefon

Evaluerings

rapport

jobcenterpanel

Dialog og statusmøder i STAR

Den første fase med kvalitativ afdækning har indeholdt følgende elementer:

•

Afdækningsworkshops med 9 kommuner, hvor der har været fokus på at afdække kom-

munernes organisering og tilrettelæggelse af indsatsen i arbejdet med de økonomiske in-

citamenter og mekanismer i ydelsesreglerne. Derudover har der været fokus på afdæk-

ning af, hvilke muligheder og udfordringer der opleves i arbejdet med de økonomiske inci-

tamenter.

Telefoninterview med 10 borgere med henblik på at afdække borgernes kendskab til reg-

lerne og få borgernes ord på, hvordan reglerne påvirker deres situation, og hvordan de

oplever deres handlemuligheder.

•

Den anden fase med kvantitativ afdækning af indsatsen omkring reglerne har indeholdt:

•

En survey blandt relevante medarbejdere indenfor ydelsesadministration og jobcenter/in-

tegrationsafdeling i alle landets kommuner. Surveyen har afdækket medarbejdernes syn

på egen viden om og formidling af reglerne.

En survey blandt borgere

–

gennemført telefonisk med knap 1.000 borgere. Surveyen skal

bidrage til forståelsen af borgernes syn på egen viden om reglerne og deres handlemulig-

heder.

•

Et jobcenterpanel bestående af 5 kommuner har fulgt resultaterne og bidraget til at kvalificere

processen og tolkningen af resultaterne. Jobcenterpanelet har endvidere haft deltagelse af KL,

Udbetaling Danmark og STAR.

1.3 Læsevejledning

Rapporten er struktureret som følger:

Kapitel 2 redegør for indholdet i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, herunder intentio-

nerne med reglerne samt reglernes mekanismer og incitamentsstrukturer. Kapitlet skal bidrage

med

forståelse af den ramme, som der arbejdes indenfor

med de to regler.

Kapitel 3 sætter fokus på kommunernes arbejde med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Det beskrives, hvilke aktører der indgår i arbejdet med reglerne, og hvordan aktørerne konkret

formidler reglerne over for borgerne. Det beskrives endvidere, hvilke udfordringer kommunerne

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

oplever i arbejdet med reglerne. Kapitlet skal bidrage med en grundlæggende forståelse af,

hvordan kommunerne arbejder med reglerne

og understøtter borgernes handling ift. reglerne,

og hvor der evt. kan være potentialer for at styrke gennemslagskraften af reglerne.

Kapitel 4 sammenfatter resultaterne af en landsdækkende survey blandt medarbejdere i job-

centre og ydelseskontorer. Det afdækkes, bl.a. i hvilken grad medarbejderne har fokus på for-

midlingen af reglerne, om de forstår reglerne, i hvilken grad de føler sig klædt på til at formidle

reglerne, og hvordan de vurderer, at reglerne påvirker indsatsen. Kapitlet skal altså bidrage med

et bredt billede af

hvordan medarbejderne oplever deres formidling og reglernes betydning.

Kapitel 5 sammenfatter på baggrund af den gennemførte survey blandt medarbejderne i job-

centre og ydelseskontorer, i hvilken grad de oplever, at borgerne forstår reglerne, og hvilken

indflydelse de oplever, at reglerne har på borgernes adfærd. Kapitlet skal bidrage med et bredt

billede af,

hvordan medarbejderne oplever borgernes forståelse af reglerne og egne handle-

muligheder.

Kapitel 6 sammenfatter resultaterne af en landsdækkende survey blandt borgere, som sætter

fokus på borgernes vurdering af deres egen viden om reglerne og deres handlemuligheder ift.

disse. Billedet af

hvordan borgerne oplever formidlingen og reglernes betydning

skal bidrage

med en forståelse af reglernes gennemslagskraft hos borgerne: Det skal samtidig bidrage med

viden om, hvor der kan være mulighed for at løfte borgernes viden og forståelse af handlemu-

ligheder.

Kapitel 7 sammenfatter forskellene i medarbejdernes og borgernes vurderinger af borgernes

viden om reglerne, og hvilke handlemuligheder de har, jf. kapitel 5 og kapitel 6. Kapitlet skal

bidrage med en vurdering af, om en

sammenstilling af medarbejdernes og borgernes oplevel-

ser af formidlingen og betydningen af reglerne,

rummer særlige perspektiver på mulighederne

for at styrke formidlingen.

Kapitel 3

–

7 rundes hver især af med en opsamling, som også samler op på nogle hovedlinjer i,

hvilke potentialer for styrket formidling resultaterne peger ind på. Disse potentialer er i anbefa-

lingskapitlet, der indleder rapporten sammen med sammenfatningen, omsat af mploy til anbe-

falinger og løsninger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

2. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

I dette kapitel introduceres kortfattet de regler og målgruppen, som er i fokus for praktikertjek-

ket, herunder intentionerne med reglerne samt reglernes mekanismer og incitamentsstruktu-

rer. Kapitlet skal bidrage med forståelse af den ramme, der arbejdes indenfor med de to regler.

2.1 Intentionerne med nye ydelsesregler

Den 18. november 2015 indgik den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Al-

liance og Det Konservative Folkeparti en aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det bedre kan

betale sig at arbejde

–

Jobreform fase I.

Hovedelementerne i aftalen er et nyt kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk ge-

vinst ved at tage et arbejde og et skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timersregel.

Kontanthjælpsloftet og kravet om 225 timers arbejde skal understøtte, at det bedre kan betale

sig for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse at komme ud på

arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Derfor indeholder både reglerne om kontanthjælps-

loftet og 225-timersreglen mekanismer, som styrker det økonomiske incitament til at tage ar-

bejde og ikke forblive på kontanthjælp mv.

2.2 Mekanismerne i kontanthjælpsloftet

Med kontanthjælpsloftet sættes der et loft over det samlede beløb, som borgeren kan modtage

i kontanthjælp mv., boligstøtte og særlig støtte.

Hvis borgerens samlede ydelser ligger over loftet, vil det medføre en reduktion i borgerens bo-

ligstøtte og særlige støtte. Kontanthjælpen forbliver den samme. Der er i loven fastsat niveauer

for kontanthjælpsloftet, der varierer efter borgerens alder, civilstand, status som forsøger/ikke-

forsørger og antal børn.

Når borgeren arbejder, udbetales der mindre i kontanthjælp mv. og dermed bliver der mere

”plads”

ift. loftet til at udbetale boligstøtte og særlig støtte. Det er kun en del af lønnen, som

modregnes i borgerens kontanthjælp mv. Det vil sige, at når borgeren arbejder ved siden af kon-

tanthjælpen, så er der to økonomiske virkninger.

1. Borgeren får lov at beholde en del af lønnen

–

et beløb for hver arbejdstime - uden fradrag i

kontanthjælpen.

2. En del af indtægten modregnes i kontanthjælpen, hvilket reducerer kontanthjælpen og ska-

ber rum under kontanthjælpsloftet til udbetaling af mere i særlig støtte og boligstøtte.

Boligstøtte er forudbetalt, mens kontanthjælp mv. og særlig støtte er bagudbetalt. Blandt andet

derfor vil der være en være en forsinkelse på et par måneder, før borgeren får udbetalt den

boligstøtte eller særlige støtte, der skabes plads til under loftet, hvis borgeren har haft arbejds-

indtægt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

2.3 Mekanismerne i 225-timersreglen

Efter indførelsen af 225-timersreglen skal en borger, der har modtaget kontanthjælp mv. i sam-

menlagt 1 år eller mere i løbet af de seneste 3 år, have haft mindst 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder for at bevare retten til fuld hjælp.

Hvis borgeren ikke opfylder arbejdskravet, vil kontanthjælpen mv. blive sat ned. Ægtepar på

kontanthjælp mv. risikerer, at hjælpen for den ene ægtefælle helt bortfalder. Ægteparret vil dog

som minimum fortsat kunne modtage, hvad der svarer til en fuld kontanthjælp for én person.

Borgeren skal løbende opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de

seneste 12 kalendermåneder, men der stilles ikke krav til, hvordan disse timer fordeles henover

de 12 kalendermåneder. Arbejdskravet kan opfyldes ved ca. 5-6 timers arbejde ugentligt eller

ca. 1,5 måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Opgørelsen af arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12

kalendermåneder skal ske individuelt ud fra den enkeltes situation. Der er situationer, der kan

føre til forlængelse af perioden på 12 kalendermåneder.

1. ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

2. har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption

3. har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handi-

cappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

4. har aftjent værnepligt,

5. er fritaget for timekravet på grund af nedsat arbejdsevne,

6. har deltaget i uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav

om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller har modtaget en anden offentlig forsørgel-

sesydelse, der ikke er stiller krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne.

Hvis hjælpen er bortfaldet eller nedsat, får vedkommende ret til en fuld ydelse, når arbejdskra-

vet igen er opfyldt inden de seneste 12 kalendermåneder. Alle timer skal ligge efter tidspunktet,

hvor hjælpen er bortfaldet eller blev nedsat. Det er kun ordinært ustøttet arbejde, som tæller

med.

Borgere med begrænset arbejdsevne kan fritages for 225-timersreglen, hvis kommunen ud fra

en konkret vurdering skønner, at pågældende ikke aktuelt vil kunne arbejde på det ordinære

arbejdsmarked. Borgere, der er omfattet af følgende indsatser, er altid fritaget for timekravet:

•

Borgere, hvor kommunen er gået i gang med at lave rehabiliteringsplanens forbere-

dende del, fordi sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på tilken-

delse af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Borgere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under

forrevalidering.

Borgere, der modtager integrationsydelse under revalidering.

2.4 Hvor mange omfatter reglerne

Reglerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen omfatter en stor gruppe borgere. I 1.

halvår af 2017 var godt 175.000 borgere på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller inte-

grationsydelse og dermed på en ydelse, hvor de kan blive berørt af kontanthjælpsloftet og/el-

ler 225-timersreglen, jf. tabel 2.1.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Knap 1/3 af denne gruppe har været berørt af enten 225-timersreglen eller kontanthjælpsloftet

i 1. halvår af 2017.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere udgør den største gruppe blandt de berørte. I 1.

halvår 2017 var der knap 64.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på landsplan. Ca.

20.000, svarende til 32 pct. af disse borgere, var berørt af kontanthjælpsloftet. Det er ikke så

mange i denne målgruppe

–

8 pct., der er omfattet af 225-timersreglen. Ved reglernes imple-

mentering var det også forventningen, at en stor del af målgruppen ville være undtaget for 225-

timersreglen.

Tabel 2.1: Borgere i kontanthjælpssystemet januar 2017 - juni 2017, fordelt på målgrupper og om

de er berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

Berørte i kontant-

hjælpssystemet

Integrationsydelse -

Aktivitetsparate

Integrationsydelse - Job-

og uddannelsesparate

Kontanthjælp -

Aktivitetsparate

Kontanthjælp - Jobparate

Uddannelseshjælp -

Aktivitetsparate

Uddannelseshjælp -

Uddannelsesparate

I alt

8.727

19.510

63.646

33.546

23.928

25.745

175.102

Andel berørt af

kontanthjælpsloftet

19%

16%

32%

24%

21%

Andel berørt af

225-timersreglen

28%

10%

Andel berørt af både

kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM samt registerdatakørsler fra STAR om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Anm.: Antallet af berørte i kontanthjælpssystemet og antallet berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er opgjort i forskellige datakørs-

ler. Antallet af berørte i kontanthjælpssystemet er fordelt på undermålgrupper baseret på deres seneste forløb.

De jobparate kontanthjælpsmodtagere udgør knap 20 pct. af det samlede antal berørte. Her er

en stor del af målgruppen også berørt af reglerne. Næsten halvdelen af de jobparate kontant-

hjælpsmodtagere har været berørt af enten kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen eller

begge regler.

Blandt uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere er det en mindre andel

af gruppen, der berøres af reglerne. Særligt uddannelseshjælpsmodtagere berøres kun i mindre

omfang af reglerne. Det skyldes, at ydelsesniveauet er lavere blandt disse grupper.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

3. Kommunernes arbejde med reglerne

Målet med praktikertjekket af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet er blandt andet at

komme tæt på, hvordan reglerne indgår i indsatsen i kommunerne, og hvilket aftryk de økono-

miske incitamenter i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har på den kommunale praksis.

I de følgende afsnit tegnes nogle hovedlinjer af, hvordan kommunerne arbejder med at formidle

og sikre forståelse blandt borgere på kontanthjælp mv. af konsekvenser af reglerne og handle-

muligheder ift. reglerne.

Afdækningsworkshops med 9 kommuner har bidraget med overblik over, hvordan kommunerne

arbejder, og hvordan indsatsen er understøttet med materialer, systemer mv. Det har dels givet

en god ramme for forståelse af kommunernes arbejde med reglerne, men også en ramme for

forståelse af de udfordringer og potentialer, der ligger i at udvikle indsatsen.

Igennem afdækningen af kommunernes arbejde med reglerne har det vist sig, at kommunernes

indsats knyttet til reglerne er meget ensartet, og de oplevede gevinster og udfordringer ift. reg-

lerne er i høj grad sammenfaldende mellem kommuner. Derfor gives der et overordnet rids af,

hvordan indsatsen er organiseret, hvordan der arbejdes med formidlingen af kontanthjælpslof-

tet og 225-timersreglen, samt hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. formidlingsarbejdet.

3.1. Aktører i indsatsen omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

Praktikertjekket har primært taget afsæt i kommunernes arbejde med 225-timersreglen og kon-

tanthjælpsloftet. Medarbejderne i jobcentrene, der varetager kontaktforløbene, og medarbej-

derne i ydelseskontorerne er nøgleaktører i formidlingen af reglerne om kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen i kommunerne.

Udbetaling Danmark er imidlertid også en central aktør ift. at regulere i den udbetalte hjælp,

herunder når borger har ordinære løntimer ved siden af kontanthjælpen.

Og der er flere aktører, som har en rolle i formidlingen af reglerne. Nedenfor er en optegning af

aktørerne, der deltager i den direkte kommunikation og formidling af reglerne til borgerne, samt

aktører som understøtter formidlingen. Disse aktører kan alle være relevante ift. at styrke for-

midlingen omkring reglerne, jf. anbefalingerne.

•

Kommunerne

har ansvaret for implementering og administration af 225-timersreglen.

Kommunerne og Udbetaling Danmark har i fællesskab ansvaret for implementeringen

og administrationen af kontanthjælpsloftet. Kommunerne administrerer reglerne og

vejleder om reglerne og kan herunder også understøtte borgerne i at finde arbejde el-

ler ordinære timer ved siden af kontanthjælpen mv.

Udbetaling Danmark

har sammen med kommunerne ansvaret for implementering og

administrationen af kontanthjælpsloftet. Udbetaling Danmark varetager reguleringen i

udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte ift. kontanthjælpsloftet og kommunikerer

med borgerne, når der sker reguleringer i ydelsen.

•

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

•

Boligsociale organisationer:

I en række kommuner indgår boligsociale medarbejdere i

de almennyttige boligforeninger i informations- og rådgivningsindsatsen. Her understøt-

ter de fx formidlingsindsatsen over for udsætningstruede borgere eller familier, ligesom

de kan yde økonomisk rådgivning til borgere, som er blevet trukket i ydelse.

Hjælpeorganisationer:

I en række kommuner indgår forskellige hjælpeorganisationer i

informations- og rådgivningsindsatsen. Særligt fremhæves det, at frivillige fra Dansk

Røde Kors e.l. kan spille en vigtig rolle ift. at formidle reglerne over for integrationsbor-

gere.

Gældsrådgivere:

En række kommuner har samarbejde med fx frivillige eller frivillig-or-

ganisationer om et tilbud om økonomisk rådgivning. Det er tilbud, der sigter på at hjælpe

målgruppen til at få overblik og en plan for, hvordan borgerens økonomi kan hænge

sammen. Gældsrådgiverne vil evt. også kunne hjælpe i dialogen med banker eller andre

kreditorer. Rådgiverne kan inddrages, når kommunerne oplever borgere, der føler sig

usikre på deres økonomi, og hvilken betydning det har, hvis de får job.

Virksomheder:

Virksomhederne er en central aktør ift. kontanthjælpsloftet og 225-ti-

mersreglen. Det er her, der skal skabes de job - også med få timer, som skal bringe kon-

tanthjælpsmodtagerne mv. ud af ledighed. Virksomhederne har en rolle i at identificere

opgaver i virksomhederne, som kan varetages af ledige via ordinære løntimer og even-

tuelt kan kombineres med virksomhedspraktikker.

Beskæftigelsesministeriet/Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

har an-

svaret for at udstikke rammerne for implementeringen af Jobreform fase I (kontant-

hjælpsloft og 225-timersregel). Det sker bl.a. gennem lovgivning, bekendtgørelser og

vejledninger. STAR kan også understøtte implementeringsprocessen ved ny lovgivning.

I sammenhæng med implementeringen af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet er

der bl.a. udviklet en pjece og en kort video for hver af de to regler.

understøtter kommunerne i implementeringsarbejdet og indgår bl.a. i samarbejde

med STAR og Udbetaling Danmark omkring den tekniske, administrative og juridiske im-

plementering af Jobreform fase I.

IT-leverandører

vedligeholder og udvikler it-systemerne, så de understøtter administra-

tionen af reglerne.

•

Som nævnt kan alle disse aktører være relevante parter i at styrke formidlingen omkring reg-

lerne. I drøftelserne med kommunerne om udfordringer ift. forståelse og formidlingen af regler

står det også klart, at mulighederne for at styrke formidlingen omkring reglerne kan søges og

understøttes i kommunernes indsats, men også gennem og med inddragelse af andre aktører

på området.

3.2. Kommunernes opgave og rollefordeling i arbejdet med kontanthjælps-

loftet og 225-timersreglen

Den overvejende borgerkontakt og formidlingsindsats til borgerne om kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen ligger i kommunerne. Her er både jobcentrets og ydelseskontorets medarbej-

dere nøgleaktører i at formidle reglerne og handlemuligheder ift. reglerne til borgerne. Den ty-

piske rolle- og opgavefordeling mellem de to aktører er ridset op nedenfor.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Jobcentrenes opgaver og rolle

Medarbejderne i jobcentrene har løbende personlig kontakt til de ledige i kontaktforløbet, hvor

de tilrettelægger og følger op på beskæftigelsesindsatsen. Medarbejderne spiller i den sammen-

hæng en afgørende rolle ift. at formidle reglerne over for borgerne og bringe reglernes økono-

miske incitamenter i spil. Medarbejderne varetager følgende opgaver:

•

De foretager den løbende vurdering af, om borgerne skal omfattes af 225-timersreglen eller

undtages herfra.

•

De informerer borgerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

•

De rådgiver borgerne om de økonomiske incitamenter ved at komme i job eller ved at have

ordinære timer ved siden af den ydelse, de modtager.

•

De rådgiver borgerne om de økonomiske konsekvenser ved ikke at leve op til 225-timers-

reglen.

•

De støtter borgerne i at komme i ordinær beskæftigelse eller i at finde jobs med få ordi-

nære timer som vej til ordinær beskæftigelse.

•

De rådighedsafprøver hvis borgerne siger nej til jobtilbud, eller der i øvrigt er tvivl om rådig-

heden.

Der er generelt ikke større variationer på tværs af kommunerne ift. den rolle jobcentermedar-

bejderne spiller. Der kan dog være variationer, i den tilbudsvifte jobcentermedarbejderne har

adgang til, som kan understøtte borgerne i at finde job eller understøtte borgerne med vejled-

ning om deres økonomi og de konkrete gevinster ved ordinært arbejde. Nogle tilbud er interne

og andre er eksterne tilbud, jf. aktørerne beskrevet i afsnit 3.1. De interne tilbud som jobcen-

tret kan have adgang til, er fx:

•

Åben rådgivning:

I flere

u er til ydes ”å e rådgiv i g” so

l.a. e yttes af øko-

nomisk trængte borgere til at få råd og vejledning ift. at få økonomien til at hænge sam-

men, herunder at få lagt et budget for privatøkonomien. Kommunerne oplever, at flere

borgere henvender sig i den åbne rådgivning som følge af kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen. Det kan fx være medarbejdere i ydelseskontoret, der varetager funktio-

nen.

Beskæftigelses- og rådgivningstilbud:

Kommunerne har typisk faste beskæftigelsestil-

bud, som de ledige kan deltage i under opstarten af ledighedsforløbet eller senere, som

også bidrager til formidlingen af reglerne. Det er fx tilbud, der understøtter borgerne i

at finde og se jobmuligheder og sikre, at borgernes kompetencer kommer bedst muligt

i spil til de jobåbninger, der er. Det kan være cv- og jobsøgningsværksteder i den tidlige

indsats, som de ledige deltager i efter visitationssamtalen. Det kan også være jobfor-

midlingsforløb for de grupper, der har brug for mere håndholdt støtte til at finde et job

eller en praktikmulighed mv.

Virksomhedskonsulenter:

Derudover har jobcentrets medarbejdere, der varetager kon-

taktforløbet og myndighedsopgaver, typisk et samspil med virksomhedskonsulenter.

Det handler om at hjælpe borgerne med at finde og se muligheder på arbejdsmarkedet,

herunder finde ordinære timer. Samarbejdet mellem virksomhedskonsulenter og job-

centermedarbejdere er organiseret meget forskelligt i kommunerne. I afdækningswork-

shops har Jobcentrene typisk givet udtryk for, at de har styrket deres virksomhedssam-

arbejde gennem de senere år, men at det ikke specifikt er knyttet til indsatsen omkring

225-timersreglen eller kontanthjælpsloftet.

•

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Nogle kommuner har dog givet udtryk for, at der er kommet ekstra fokus på muligheder

for job med få timer og virksomhedspraktik kombineret med ordinære timer. I enkelte

kommuner er der oprettet særlige funktioner, som formidler jobs med få timer

–

her-

under vikarjobs

–

til borgerne.

Ydelseskontorets opgaver og rolle

Ydelseskontoret i kommunerne administrerer beregning af ydelser for borgere berørt af kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Samtidig indgår ydelsesmedarbejderne i de fleste kom-

muner i arbejdet med at informere borgerne om reglerne i starten af ledighedsforløbet. I den

forbindelse håndterer ydelseskontoret typisk henvendelser fra borgere, som har spørgsmål til

reglerne. Ydelsesmedarbejderne kan

–

sammenlignet med medarbejderne i jobcentrene

–

give

mere detaljerede svar på borgernes spørgsmål vedr. ydelsesberegningen.

Ydelsesmedarbejderne varetager typisk følgende opgaver:

•

De giver information og vejledning til borgerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreg-

len, herunder forklaring på de konkrete økonomiske reguleringer, der er sket i ydelsen.

•

De modtager borgerens ansøgning og tilkender, beregner og udbetaler ydelse.

•

De indplacerer borgerne ift. kontanthjælpsloftet og varetager dialogen med Udbetaling

Danmark om dette.

•

De holder

lø e de styr på, hvor a ge ordi ære ti er orgere ”optje er”,

indberetter

timerne til timeberegningsmodul i ydelsessystemet og regulerer borgerens kontanthjælp i

overensstemmelse med reglerne.

Der er nogen forskel på tværs af kommunerne i forhold til, i hvilken grad ydelseskontoret invol-

veres i den direkte kontakt med borgerne. For enkelte kommuner er der sat ekstra fokus på

ydelsesmedarbejdernes rådgivningsrolle, og der er prioriteret tid til, at de kan være opsøgende

og tage samtaler med borgerne om ydelsesreglerne og mulighederne i at tage arbejde ved siden

af kontanthjælpen. I de fleste kommuner skal borgeren dog aktivt søge information hos ydel-

sesmedarbejderne for at få vejledning og rådgivning fra en ydelsesmedarbejder. De kommuner,

der har afsat ekstra tid til rådgivningen, betragter det i høj grad som en investering i, at borgerne

bliver hjulpet mere til forståelsen af de økonomiske muligheder i ordinære løntimer. Det skal

også sikre, at borgerne hjælpes til at tilpasse sin økonomi, så en usikker økonomi ikke kommer

til at stå i vejen for beskæftigelse.

3.3. Formidlingsindsatsen ved implementeringen af reglerne

Da kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen trådte i kraft den 1. oktober 2016, havde reglerne

ifølge kommunernes vurdering stor politisk og administrativ bevågenhed. Der var generelt stor

usikkerhed om, hvilke konsekvenser reglerne ville få for borgerne, og hvordan borgerne ville

reagere på reglerne. Der var fx bekymring ift., om reglerne ville føre til udsættelse fra egen bolig,

for borgere der som konsekvens af reglerne ikke ville kunne betale deres husleje.

Derfor var der i perioden op til reglernes ikrafttræden i de fleste kommuner en intensiv infor-

mationsindsats overfor borgerne i målgruppen for reglerne. Denne informationsindsats indebar

eksempelvis følgende aktiviteter:

•

I kommunerne blev de borgere, som skulle omfattes at reglerne identificeret. Disse borgere

blev skriftligt informeret om reglerne, og i mange kommuner fulgte medarbejderne op på

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

dette i jobsamtalerne, hvor de også havde stort fokus på at informere om reglerne og bor-

gernes handlemuligheder ift. disse.

•

I mange kommuner var der ligeledes en informationsindsats rettet imod de borgere, som

blev undtaget fra reglerne, for at informere dem om, at de var undtaget. Dette typisk med

henblik på at undgå at skabe unødvendige bekymringer og stress hos de pågældende bor-

gere. I flere kommuner er dette blevet håndteret ved at kontakte de pågældende borgere

telefonisk.

I nogle kommuner blev der afholdt særlige informationsmøder rettet imod især integrati-

onsborgere, hvor der med oversættelse fra tolke blev informeret om reglerne. I den forbin-

delse blev frivillige fra eksempelvis Dansk Røde Kors i nogle kommuner aktiveret ift. at gøre

integrationsborgerne opmærksomme på informationsmøderne og få integrationsborgerne

til at deltage.

I nogle kommuner blev der etableret samarbejder med boligorganisationer med henblik på

at aktivere de boligsociale medarbejdere i informationsindsatsen og med henblik på at

kunne yde økonomisk rådgivning til borgere, hvis ydelse ville blive nedsat eller bortfalde

som konsekvens af reglerne. Dette bl.a. for at undgå udsættelser.

•

3.4. Formidlingsindsatsen i den løbende drift

Der gennemføres i dag en række informations- og vejledningsaktiviteter over for borgeren i for-

bindelse med forskellige kontaktpunkter i ledighedsforløbet. Figur 3.1 viser

de ”ko taktpu k-

ter”,

der typisk er mellem den ledige og jobcentret/ydelseskontoret fra første ledighedsdag og

frem til udgangen af første års ledighed.

Figur 3.1: Typiske kontaktpunkter i borgerens forløb, hvor der informeres om kontanthjælpsloftet

og 225-timersreglen i jobcenter og ydelseskontor

1-3 måneder

Kontaktpunkter i Jobcentret

Melder sig ledig i jobcenter

•

4-6 måneder

7-13 måneder

Information om proceduren

for a nsøgning om ydelse

Evt. udl evering af materiale

om kontanthjælpsloftet og

225-ti mersreglen

Visitationssamtale

•

Ori entering om

retti gheder, pligter

og mul igheder

Information om

kontanthjælpsloftet

og 225-

ti mersreglen

Evt. udl evering af

s kri ftligt materiale

•

Jobsamtale

Der i nformeres om

og a rbejdes løbende

med reglerne efter

behov

Borger gøres op-

mærks om på behov

for optjening a f timer

Undtagelse fra 225-

ti mersregel vurderes

Jobsamtale

•

Behovsbaseret

di a log om reglerne,

s om ved førs te

jobs amtale

•

Jobsamtale

•

Behovsbaseret

di a log om reglerne,

s om ved førs te

jobs amtale

•

Behovsbaseret

di a log om reglerne,

s om ved førs te

jobs amtale

•

Kontaktpunkter i Ydelsescentret

Søger om ydelse

•

Ved a nsøgning

i nformeres om

regl erne

Tilkendes ydelse

•

Evt. i nformation om

konta nthjælpsloftet og

225-ti mersreglen

Modtager

partshøringsbrev

•

Trækkes i

ydelse

Modtager

varslingsbrev

•

Borger va rsles om,

a t der i ndenfor 12

må neder skal være

optjent 225 ti mer

•

Ti l borgere der

i kke har optjent

225 ti mer

Det optjente

ti meantal fremgår

Information s endes

vi dere til UDK

Ki l de: Afdækningsworkshops med 9 kommuner

Kilde: Afdækningsworkshops med 9 kommuner

Anm: Illustrationen viser et generaliseret billede af kontaktpunkter omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for en nyledig. Det vil ikke

altid se sådan ud. Et eksempel er, at nogle nyledige vil blive berørt af 225-timersreglen tidligere, hvis de har været på offentlig forsørgelse tidli-

gere.

Figuren giver et kort rids af, hvad der indgår i henholdsvis jobcentrets og ydelseskontorets ind-

sats for at formidle kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Jobcentrets indsats er illustreret

ovenfor vejen og ydelseskontorets indsats er illustreret under vejen. I det følgende beskrives

kontaktpunkterne i borgerens forløb nærmere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Borgeren melder sig ledig

Arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen starter, når borgeren møder op i

jobcentret og melder sig ledig. Ved dette fremmøde bliver borgeren registreret som ledig,

borgeren bliver informeret om proceduren for ansøgning om ydelse og får tid til en visitations-

samtale. Visitationssamtalen afholdes inden for en uge. Mange jobcentre informerer allerede

ved det første fremmøde om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det sker typisk ved at

udlevere en mappe til borgeren med skriftlige informationsmaterialer om reglerne og ansøg-

ningsblanket om kontanthjælp mv.

Kommunerne har typisk anve

dt STAR’s i for atio s-

pjecer om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Kommunerne oplever, at der i materialet er nogle gode

visuelle illustrationer af reglerne, som fungerer godt i

formidlingsarbejdet, men teksten er dog lang og kunne

med fordel være skrevet i et mere lettilgængeligt

sprog.

STAR har også udarbejdet en video, der tager seeren

igennem kontanthjælpsloftets og 225-timersreglens

mekanismer. Videoen er mindre kendt og anvendt. En-

kelte kommuner har brugt den i indgangen til jobcen-

tret - på skærme i jobcentrets modtagelse eller på in-

formationsmøder med borgere i opstarten af ydelses-

forløbet.

Boks 3.1 Specialudviklede informations-

materialer

Enkelte kommuner har arbejdet med at til-

passe det skriftlige kommunikationsmate-

riale til borgerne. Motivationen har været

at få fortalt historien om mulighederne for

at øge indtægten ved at tjene penge ved

siden af kontanthjælpen.

Eksempler på specialudviklet materiale er:

•

Plakater til ophæng i jobcentret, hvor

budskabet om at kunne øge sin ind-

tægt sælges i overskriftsform.

•

Postkort med beregningseksempler på

betydningen af at tage ordinære timer

ved siden af kontanthjælpen for for-

skellige målgrupper.

Kilde: Afdækningsworkshops

Enkelte større kommuner har også udarbejdet egne in-

formationsmaterialer, jf. boks 3.1. Der er i nogle kommuner lagt mange ressourcer i at egen-

udvikle materiale, så reglerne bliver præsenteret mere i hovedbudskaber og med konkrete reg-

neeksempler. Mange kommuner efterspørger den mere enkle kommunikation, som har fokus

på hovedbudskaber om fx, at det kan betale sig at arbejde. Det kunne derfor være en mulighed

at sikre en platform for videndeling om kommunikationsmateriale på området, som skaber mu-

lighed for, at kommunerne kan dele materialer.

Borgeren søger om ydelse

Umiddelbart efter at borgeren har meldt sig ledig, vil vedkommende typisk ansøge om

ydelse. Det kan enten ske manuelt eller digitalt via kommunens hjemmeside eller borger.dk.

Ansøgningsblanketten indeholder information om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen,

som borgeren skal angive at have læst, før ansøgningen kan sendes.

I de fleste kommuner er der ingen eller begrænset kontakt til borgerne i forbindelse med, at de

ansøger om ydelse. Hvis der er kontakt, handler den typisk om at hjælpe borgeren med at få

lavet en korrekt udfyldt ansøgning med de nødvendige bilag. Enkelte kommuner afholder dog

et egentligt møde mellem borgeren og en ydelsesmedarbejder, hvor borgeren informeres om

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og hvor borgeren får hjælp til at udfylde sin ansøgning.

Borgeren kommer til visitationssamtale

Næste kontakt med borgeren er typisk visitationssamtalen. I nogle jobcentre afholdes vi-

sitationssamtalen samme dag, som borgeren melder sig ledig, mens samtalen i de fleste kom-

muner afholdes i en af de efterfølgende 7 dage. Visitationssamtalen varer typisk 30-45 minutter.

Til visitationssamtalen vurderes det, om borgeren kan klare et arbejde, og borgeren orienteres

om sine rettigheder, pligter og muligheder. I alle kommuner, som deltog i afdækningswork-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

shops, informeres i visitationssamtalen om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. I det om-

fang kommunerne anvender skriftlige materialer i den forbindelse udleveres og gennemgås

disse i visitationssamtalen.

Borgeren modtager afgørelse om ydelse

Når ydelseskontoret modtager borgerens ansøgning om løbende forsørgelsesydelse, tages

der stilling til, om borgeren er berettiget til ydelse, og borgeren indplaceres ift. kontanthjælps-

loftet. Herefter sker følgende:

•

Afgørelsen på borgerens ansøgning om ydelse sendes digitalt til borgerens eboks. Hvis bor-

geren er berettiget til ydelse igangsættes de månedlige ydelsesudbetalinger. Enkelte ydel-

seskontorer udsender informationsmaterialer om 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet

sammen med afgørelsesbrevet.

•

Borgerens indplacering ift. kontanthjælpsloftet sendes til Udbetaling Danmark, som laver

den samlede beregning af, om borgeren på denne baggrund skal trækkes i boligstøtte/særlig

støtte. Hvis borgeren trækkes i boligstøtte/særlig støtte modtager borgeren skriftlig informa-

tion om dette fra Udbetaling Danmark, ligesom borgeren, også fra Udbetaling Danmark, får

skriftlig information om, hvordan boligstøtten/særlig støtte kan øges via ordinære løntimer.

Medarbejderne i jobcentrene har typisk ikke mulighed for at se, om borgerne har fået nedsat

boligstøtte/særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet. Medarbejderne ved derfor ikke, om

der kan være ekstra økonomiske gevinster for borgeren, som følge af en lønindtægt ved siden

af kontanthjælpen mv.

Borgeren indsender lønsedler, når de har lønnede timer ved siden af kontanthjælpen

mv.

Borgere, der har optjent ordinært lønnede timer, skal hver måned indsende lønsedler til ydel-

sesko torer e. Ydelsesko torer e i d eretter de optje te ti er i et ”ti eregistreri gssyste ”,

som hjælper til at holde

styr på orgere s ”optje i gsstatus” ift.

225-timersreglen. Borgerens

optjeningsstatus er ikke umiddelbart tilgængelig i de sagsbehandlingssystemer, som medarbej-

derne i jobcentrene anvender. Der er således tale om information, som i de fleste kommuner

ikke anvendes i jobsamtalen med den ledige.

Borgernes lønsedler for en given måned skal indsendes til ydelseskontorerne inden månedens

udgang. Det sker imidlertid, at borgerne af forskellige årsager først har mulighed for at indsende

deres lønseddel i den efterfølgende måned. Selvom borgeren ikke altid selv er skyld i dette, kan

det medføre en række problemer for borgeren.

•

For ikke at komme til at udbetale for meget ydelse vil ydelseskontorerne tilbageholde borge-

rens ydelse, indtil de har modtaget borgerens lønseddel. Det kan i nogle tilfælde betyde, at

borgeren ikke har penge til at betale faste udgifter som eksempelvis husleje mv.

•

Når borgerens ydelse tilbageholdes i en måned og udbetales i måneden efter, betyder det,

at orgere i de e e å ed har e ” uli dtægt” og i de følge de å ed har e ”do elt-

i dtægt”. Det ska er pro le er ift.

udbetalingen af boligstøtte/særlig støtte.

•

I å ede

ed ” uli dtægt” vil orgere s oligstøtte/særlig

støtte blive sat op på grund af

den manglende indtægt, mens borgerens boligstøtte/særlig støtte vil blive nedsat i måneden

med dobbeltindtægt. Dette giver anledning til en lang række reguleringer

–

eventuelt med

tilbagebetalingskrav til borgeren.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

•

Den ujævne ydelsesudbetaling medfører, at der kan gå ca. tre måneder førend borgeren reelt

har høstet gevinsten af de ordinære timer, som borgeren har arbejdet. I denne periode vil

borgeren modtage et stort antal breve fra Udbetaling Danmark, og de vil ofte have vanske-

ligheder med at gennemskue, hvad de forskellige reguleringer vedrører.

Borgeren kommer til jobsamtaler

De efterfølgende kontakter mellem myndighedsmedarbejderne og den ledige foregår ved

jobsamtalerne i kontaktforløbet. Jobsamtalerne afholdes med forskellig frekvens for de forskel-

lige visitationsgrupper. For jobparate kontanthjælpsmodtagere skal der eksempelvis afholdes

tre jobsamtaler inden for de første tre måneders ledighed. Herefter skal der afholdes fire job-

samtaler om året, som vist i figur 3.1.

Alle kommuner, som har deltaget i afdækningsworkshop, tilkendegiver, at der til jobsamtalerne

løbende informeres om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. De gennemførte afdæknings-

workshops peger på, at det i vid udstrækning er op til den enkelte medarbejder, hvordan og hvor

meget orienteringen om reglerne fylder i jobsamtalerne. Kommunerne har sjældent faste ret-

ningslinjer for, hvornår og hvordan medarbejderne skal informere eller arbejde med kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen. Enkelte kommuner har retningslinjer for, at der skal vejledes,

og hvordan det dokumenteres, at der er vejledt.

Ikke desto mindre er der et billede af, at jobcentermedarbejderne i jobsamtalerne generelt vej-

leder om reglerne over for borgerne. Formidlingen sker typisk mundtligt og evt. med inddragelse

af illustratio er fra STAR’s pje er o kri g 225-timers

reglen og kontanthjælpsloftet til at tale ud

fra. Det vil også være i forbindelse med jobsamtalerne at der løbende tages stilling til, om en

borger skal undtages fra 225-timersreglen.

I pjecerne ligger nogle beregningseksempler (caseeksempler på den konkrete betydning af løn-

net arbejde ved siden af kontanthjælp). Eksemplerne er udarbejdet for forskellige typer borgere.

Nogle kommuner giver udtryk for, at disse eksempler også er gode at formidle ud fra. Der er

samtidig hos en række kommuner en oplevelse af, at der enten helt mangler beregningseksem-

pler, eller er behov for flere beregningseksempler. Det kunne evt. tale for, at beregningseksem-

plerne udbygges og gøres klar til at blive anvendt som et selvstændigt værktøj.

I forbindelse med samtalerne er der størst fokus på at formidle 225-timersreglen og mindre fo-

kus på kontanthjælpsloftet. Det underbygges af resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen, jf.

kapitel 4. Jobcentrene giver bl.a. udtryk for, at 225-timersreglen er et naturligt fokus i kontakt-

forløbet, da det er en del af borgerens rådighedsforpligtigelse at sikre minimum 225 timers or-

dinært arbejde.

Jobcentermedarbejderne giver samtidig også udtryk for en bekymring for, at de 225 timer kom-

mer til at fylde for meget i jobsamtalen. For de jobparate er det en bekymring for at miste fokus

på det almindelige mål om fuld selvforsørgelse. For de aktivitetsparate og unge kan det have

karakter af en bekymring for, at den langsigtede plan for integration på arbejdsmarkedet eller

uddannelse kommer i baggrunden for målet om på kort sigt at sikre et tilstrækkeligt antal ordi-

nære timer til at optjene ret til fuld kontanthjælp.

Borgeren modtager varslingsbrev

Når borgeren har været på ydelse i ca. 5�½ måned udsendes automatisk et varslingsbrev

til borgeren, hvor borgeren informeres om 225-timersreglen og om, at der inden for 12 måneder

skal være optjent 225 ordinære løntimer. Blandt de kommuner, der deltog i afdækningswork-

shops, var der to kommuner, som informerede medarbejderne i jobcentrene om, hvilke borgere

som varsles. I de resterende syv kommuner, bliver jobcentrene ikke orienteret. Jobcentrets

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

medarbejdere kan tage kontakt til ydelsesafdelingen for at afdække en borgers status ift. optje-

ning af ordinære løntimer. Jobcentrets medarbejdere har typisk ikke adgang til de ydelsessyste-

mer, hvor oplysningen fremgår. Kun i enkelte kommuner har medarbejderne kiggeadgang til

ydelsessystemet og kan heri orientere sig i borgerens status ift. ydelse.

Borgeren modtager partshøringsbrev

Efter 10�½ måned udsendes automatisk et partshøringsbrev til de borgere, som ikke har

optjent 225 timer. I partshøringsbrevet oplyses borgeren om, hvor mange ordinære og ustøt-

tede timer vedkommende har optjent, så det er helt klart, hvor mange timer der mangler at

blive optjent.

Blandt de kommuner, der deltog i afdækningsworkshops, var der kun enkelte, som informerede

medarbejderne i jobcentrene om, hvilke borgere som har fået partshøringsbreve og dermed står

til at få nedsat deres ydelse. Når jobcentermedarbejderne orienteres er det typisk for at sikre,

at jobcentermedarbejderen kan kontrollere, at de borgere, der er undtaget fra 225-timersreg-

len, er registreret som undtaget.

De sagsoplysninger, som jobcentermedarbejderne har adgang til, rummer ikke lettilgængelig

oplysning om, hvorvidt borger er varslet, partshørt eller trukket i ydelse med baggrund i 225-

timersreglen.

Borgeren trækkes i ydelse

Efter ca. 12 måneder modtager medarbejderen i ydelseskontoret en systemadvisering,

som fortæller, at der nu skal tages stilling til, om borgeren har optjent 225 timer, og om der skal

trækkes i ydelse. I de tilfælde, hvor borgeren trækkes i ydelse, gives der ikke automatisk besked

til rette medarbejder i jobcentret.

3.5. Udfordringer i formidlingsindsatsen omkring reglerne

Et væsentligt tema på de afholdte afdækningsworkshops var at få input fra medarbejderne i

ydelseskontorerne og jobcentrene til, hvad de oplever som centrale udfordringer i arbejdet med

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. I det følgende sammenfattes det udfordringsbillede,

som blev tegnet:

Timingen af informationsindsatsen er ikke altid hensigtsmæssig

Medarbejderne fremhæver det som en generel udfordring, at borgerne ikke er disponeret for

at modtage kompleks information om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Medarbejderne

vurderer, at mange af de skriftlige informationer, som borgerne modtager simpelthen ikke læ-

ses, og at borgerne i mange tilfælde ikke rigtig forstår konsekvensen af reglerne før det tids-

punkt, hvor det bliver aktuelt, og deres ydelse nedsættes eller bortfalder.

I den sammenhæng er der flere, der fremhæver, at det er en udfordring, at der er stor intensitet

i informationsindsatsen omkring både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i starten af le-

dighedsforløbet. Omvendt er intensiteten i formidlingen af reglerne lavere senere i ledigheds-

forløbet, hvor eventuel nedsættelse eller bortfald af ydelse nærmer sig.

Information om kontanthjælpsloftet vil være relevant fra starten af et ledighedsforløb. Borgerne

skal også være opmærksomme på, at de skal optjene timer fra starten af et ledighedsforløb. Det

er dog medarbejdernes vurdering, at borgerne kan have svært ved at modtage information om

detaljen ift. opgørelsen af optjente løntimer og ydelsesregulering på dette tidspunkt, da der kan

gå noget tid inden 225-timersreglen har betydning for ydelsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Jobcentrets medarbejdere kender ikke borgerens status ift. ydelse

Jobcentrets medarbejdere har typisk ikke adgang til oplysninger om, hvorvidt borgerne er berørt

af kontanthjælpsloftet eller er berørt eller varslet om 225-timersreglen. Med den baggrund kan

det være vanskeligt at skabe den rette timing i formidlingsarbejdet. Enkelte kommuner har etab-

leret kiggeadgang til ydelsessystemerne for at give nemmere adgang til disse oplysninger.

Manglende viden om borgernes optjeningsstatus

Jobcentermedarbejdere har på afdækningsworkshop

givet udtryk for, at de - ifm. jobsamtalen - gerne vil

kunne lave en konkret opfølgning på, hvor mange timer

borgeren har optjent, og hvornår der er optjent 225 ti-

mer. Medarbejderne har imidlertid ikke systemmæssig

adgang til information om, hvor mange timer borgeren

har optjent. De efterspørger derfor et system, hvor de

hurtigt kan finde sådanne informationer. Flere fremhæ-

ver i den forbindelse, at det ville være en gevinst, hvis

borgerne også kunne have let adgang til samme oplys-

ninger. Som det fremgår af boks 3.2, er der delte me-

ninger om behovet for adgang til borgernes optjenings-

status.

Vanskeligt at beregne de præcise økonomiske konse-

kvenser af reglerne

Medarbejdernes kommunikation med borgerne tager

typisk udgangspunkt i de generelle mekanismer i kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen

–

dvs. at der er en

gevinst ved at arbejde og udsigt til nedsat ydelse, hvis

ikke borgeren optjener 225 timer.

Boks 3.2 Forskellige syn på adgang til

borgernes optjeningsstatus

Der er delte opfattelser blandt medarbej-

derne i jobcentrene ift. om det er ønske-

ligt at have adgang til information om

borgernes optjeningsstatus samt informa-

tion om reglernes konkrete økonomiske

konsekvenser for borgerne.

•

Nogle medarbejdere ønsker som ud-

gangspunkt kun at tale om job med

borgeren i kontaktsamtalerne. Der er

hos nogle medarbejdere en bekym-

ring for, at fokus på reglerne kommer

til at medføre fokus på borgerens øko-

nomi. Der er en oplevelse af, at fokus

på økonomiske incitamenter kan

komme til at give mindre fokus på job,

selvom de økonomiske incitamenter

er tænkt til at kunne understøtte den

jobrettede indsats.

Andre medarbejdere anser det som

vigtigt at kunne bruge de økonomiske

incitamenter som udgangspunkt for

den jobrettede indsats.

•

Kilde: Afdækningsworkshops

Det er imidlertid vanskeligt for medarbejderne at blive mere specifikke ift., hvad de konkrete

økonomiske konsekvenser er for borgerne. De efterspørger derfor et

” ereg i gsredska ”,

hvor

man hurtigt kan anskueliggøre konsekvensen over for borgerne. Således angiver 76 pct. af med-

arbejderne i spørgeskemaundersøgelsen, at de involverer en ydelsesmedarbejder, hvis der er

brug for særlig vejledning om økonomi til borgeren. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis bor-

gerne også kunne have adgang til dette værktøj.

Udbetalingstekniske udfordringer svækker reglernes incitamenter.

Kommunikationen med borgerne omkring de økonomiske incitamenter ved at have ordinære

timer vanskeliggøres so

følge af e række ”ud etali gstek iske” udfordri ger, so i de ærer,

at konsekvensen af at have ordinære timer på kort sigt kan være, at der sker uregelmæssigheder

i udbetalingerne af ydelse og boligstøtte. Konsekvensen er, at borgeren oplever økonomisk usik-

kerhed. Disse udbetalingstekniske udfordringer betyder ifølge kommunerne, at reglernes incita-

menter svækkes. Der er således borgere, der vælger at leve med nedsat ydelse frem for at tage

ordinære timer, som på kort sigt opleves at kunne give rod i økonomien.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Behov for mere enkel formidling af reglernes konkrete betydning for forskellige borgergrup-

pers økonomi

I fravær af et værktøj, som kan beregne de præcise økonomiske konsekvenser af ordinære løn-

timer, er der medarbejdere, der efterspørger informationsmaterialer med forskellige case-ek-

sempler på, hvordan reglerne konkret påvirker borgernes økonomi, hvis de har ordinære ti-

mer. Det kunne være i form af en række forskellige cases, som gør det er muligt at finde en

standard-case, som er relevant for den enkelte borger.

Informationsmaterialer er for lange og den visuelle understøttelse kan styrkes

Generelt er der blandt medarbejderne i ydelseskontorerne og jobcentrene en positiv vurdering

af kvaliteten STAR’s informationsmaterialer

–

informationspjecen om kontanthjælpsloftet, in-

formationspjecen om 225-timersreglen og de to informationsvideoer. Der er dog også medar-

bejdere, som efterspørger kortere og mere visuelt understøttet informationsmateriale samt

materialer i et enklere sprog eller materialer, som er bygget op omkring klare budskaber.

Efterspørgsel efter informationsmaterialer på forskellige sprog

Medarbejderne i ydelseskontorerne og jobcentrene oplever generelt, at det er en særlig udfor-

dring at informere borgere med dårlige danskkundskaber om kontanthjælpsloftet og 225-ti-

mersreglen. Det fremhæves, at selv med anvendelse af tolk, er der en stor sproglig udfordring.

Der er derfor et markant ønske om informationsmaterialer på forskellige sprog.

3.6

Opsamling

Igennem afdækningen af kommunernes arbejde med reglerne har det vist sig, at kommunernes

indsats knyttet til reglerne er meget ensartet, og de oplevede gevinster og udfordringer ift. reg-

lerne i høj grad er sammenfaldende mellem kommuner. Det giver i udgangspunktet et godt af-

sæt for at skabe relevante løsninger, der kan styrke den kommunale formidlingsindsats mv.

Kommunerne har arbejdet med en intensiv informationsindsats i implementeringsfasen om-

kring reglerne. I den nuværende drift har informationen især tyngde i starten af et ledighedsfor-

løb.

I det efterfølgende kontaktforløb med borgeren er der også fokus på reglerne. Det er knap så

systematisk, hvordan der arbejdes med reglerne i kontaktforløbet, og kommunerne har her pri-

mært fokus på rådighedsforpligtigelsen ift. de 225 timer. De økonomiske incitamenter er også

en del af motivationsarbejdet omkring de 225 timer, og på den måde inddrages kontanthjælps-

loftet også i dialogen med borger.

Det er typisk op til den enkelte jobcentermedarbejder, hvordan reglerne inddrages i samtaler

med borgerne. Jobcentermedarbejderne afholder sig typisk fra en meget konkret økonomisk

vejledning eller rådgivning. Den mere konkrete vejledning om forståelsen af reguleringer i ydel-

sen ligger typisk i ydelseskontorerne eller ved Udbetaling Danmark og ydes primært, hvis borge-

ren selv henvender sig.

Afdækningen peger på, at der er en række kontaktpunkter i både jobcenter og ydelseskonto-

rerne, hvor der informeres og vejledes om reglerne. Afdækningen peger også på, at der er et

begrænset samspil og udveksling af oplysninger mellem de to aktører, hvilket kan udfordre ti-

mingen i formidlingen af reglerne.

I afdækningen af kommunernes arbejde er der fundet en række potentialer for, hvordan formid-

lingen af reglerne evt. kan styrkes. Potentialerne kan opsummeres i følgende 4 områder:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Der er potentiale for at styrke timingen i informationsarbejdet overfor borgerne gen-

nem en større udveksling af oplysninger mellem ydelsesafdeling og jobcenter og/eller

understøttelse af større viden hos jobcentermedarbejderne om borgernes status ift.

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Der er potentiale for at styrke informationsmaterialet til borgerne og deling af informa-

tionsmateriale på tværs af kommuner.

Der er potentiale for at styrke formidlingen omkring ydelsesreguleringer, så borgerne

får en mere klar fornemmelse af, hvad der er gevinsten ved ordinært arbejde.

Der er potentiale for at forbedre borgernes oplevelse af gevinsten ved ordinære timer

ved at ændre procedurerne omkring ydelsesregulering, således at evt. ydelsesregulerin-

ger i

videst ulig udstræk i g ra

er ”rigtigt”,

og borgerne oplever mindre usikkerhed

omkring økonomien.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

4. Jobcenter- og ydelsesmedarbejdernes vurdering af fokus på

samt egen viden om og formidling af reglerne

Det er centralt for intentionen med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, at borgerne for-

står gevinsterne ved at tage arbejde og kan handle på det. Medarbejderne - især i jobcentrene

- er nøgleaktører ift. at skabe den forståelse, og deres viden om og evne til af formidle reglerne

er afgørende for reglernes gennemslagskraft. Derfor sættes der i dette kapitel spot på, hvilket

fokus medarbejderne har på kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, samt hvordan de vurde-

rer deres egen viden om reglerne og egen evne til at formidle incitamenterne og mekanismerne

i reglerne over for borgerne.

Kapitlet bygger primært på en landsdækkende survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydel-

seskontorer. I surveyen har 988 medarbejdere fra 62 kommuner deltaget. Blandt de 988 delta-

gere er 28 pct. ydelsesmedarbejdere og 72 pct. medarbejdere i jobcentrene. Kapitlet bygger

endvidere på viden indhentet i afdækningsworkshops.

4.1 Medarbejdernes vurdering af hvilket fokus der er på formidling af reg-

lerne

Fokus på kontanthjælpsloftet

Jobcentermedarbejderne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at angive, i hvilket om-

fang de har fokus på kontanthjælpsloftet i den løbende sagsbehandling. I den sammenhæng

angiver mere end halvdelen (56 pct.) af medarbejderne, at de i høj grad eller nogen grad har

fokus på kontanthjælpsloftet i den løbende sagsbehandling.

Størst fokus tidligt i ledighedsforløbet

Jobcentermedarbejdernes besvarelser indi-

kerer, at det er i starten af borgernes ledig-

hedsforløb, at der er størst fokus på kontant-

hjælpsloftet, jf. figur 4.1. Derimod er medar-

bejdernes fokus på kontanthjælpsloftet se-

nere i ledighedsforløbet lavere. Således angi-

ver 37 pct. af jobcentermedarbejderne, at de

i høj grad har fokus på kontanthjælpsloftet

tidligt i forløbet, mens kun 19 pct. angiver, at

de i høj grad har fokus på kontanthjælpsloftet

senere i forløbet. 6 pct. af jobcentermedar-

bejderne angiver, at de i høj grad taler om

kontanthjælpsloftet ved hver samtale.

Figur 4.1: jobcentermedarbejdernes fokus på kon-

tanthjælpsloftet

Har du løbende fokus på

kontanthjælpsloftet

Taler du eller andre med borgeren om

kontanthjælpsloftet i starten af forløbet

Taler du med borgeren om

kontanthjælpsloftet senere i forløbet

9 10

Taler du med borgeren om

kontanthjælpsloftet ved hver samtale

Er der udarbejdet retningslinjer for

vejledning om kontanthjælpsloftet

Følges der op på, om der rådgives om

kontanthjælpsloftet

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

I mindre grad

80 100

Procent

Ved ikke

De gennemførte afdækningsworkshops med

9 kommuner peger på, at det primært er i vi-

sitationssamtalen, at der er meget fokus på orientering om reglerne og især kontanthjælpslof-

tet. Kommunerne har peget på, at det bl.a. skyldes, at medarbejderne i jobcentret ikke har op-

lysninger om, hvorvidt borgerne er berørt af kontanthjælpsloftet. Kun i enkelte kommuner har

medarbejderne kiggeadgang til ydelsessystemet og kan dermed orientere sig i ´borgerens status

ift. ydelse.

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i lan-

dets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgs-

målsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Der er 42 pct. af medarbejderne, der oplever, at der i høj grad eller nogen grad er udarbejdet

retningslinjer for, hvordan der skal rådgives og vejledes om kontanthjælpsloftet. Mens hver

fjerde medarbejder vurderer, at der i høj grad eller nogen grad følges ledelsesmæssigt op på om

rådgivningen foregår.

Større fokus på 225-timersreglen end kontanthjælpsloftet

Resultaterne fra surveyen peger på, at med-

Figur 4.2: Jobcentermedarbejdernes fokus på

arbejderne i jobcentrene i højere grad har fo-

225-timersreglen

kus på 225-timersreglen end kontanthjælps-

Har du løbende fokus på 225-

timersreglen

loftet i deres løbende sagsbehandling. Mens

Taler du eller andre med borgeren om

37 pct. af medarbejderne angiver, at de i høj

225-timersreglen i starten af forløbet

Taler du med borgeren om 225-

grad har fokus på kontanthjælpsloftet, angi-

timersreglen senere i forløbet

ver 52 pct., at de i høj grad har fokus på 225-

Taler du med borgeren om 225-

timersreglen ved hver samtale

timersreglen.

Størst fokus 225-timersreglen tidligt i forlø-

Følges der op på, om der rådgives om

18 15

225-timersreglen

bet

80 100

Ligesom tilfældet var for kontanthjælpsloftet,

Procent

synes der også at være størst fokus på 225-

I høj grad I nogen grad

I mindre grad Slet ikke Ved ikke

timersreglen i opstarten af borgernes ledig-

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

hedsforløb. Der er 61 pct. af medarbejderne,

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 jobcentermedarbej-

dere i landets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgel-

som angiver, at de i høj grad taler med borge-

sen. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift.

ren om 225-timersreglen tidligt i ledigheds-

spørgeskemaet.

forløbet, mens 45 pct. i høj grad taler om det senere i ledighedsforløbet. Omvendt er det mindre

end hver fjerde (22 pct.) der i høj grad taler med de ledige om 225-timersreglen ved hver sam-

tale.

I forhold til spørgsmålet om, hvorfor der tilsyneladende

er større fokus på 225-timersreglen end kontanthjælps-

loftet har inputtet fra workshops været, at det er natur-

ligt at inddrage og vejlede borgerne om 225-timersreg-

len løbende. Det falder naturligt i forlængelse af drøftel-

ser om rådighed og en jobrettet indsats at gøre op-

mærksom på, at borgeren skal huske, at der er behov

for de 225 timer for at opretholde muligheden for fuld

kontanthjælp.

Større ledelsesmæssigt opfølgning på 225-timersreg-

len end på kontanthjælpsloftet

Ca. 60 pct. af medarbejderne oplever, at der enten i høj

grad eller i nogen grad er udarbejdet retningslinjer for,

hvordan der skal rådgives og vejledes om kontant-

hjælpsloftet, og knap halvdelen af medarbejderne vur-

derer, at der i høj grad eller i nogen grad følges ledelses-

mæssigt op på, om der rådgives om reglerne. Der er så-

ledes også en oplevelse af, at der i højere grad end for

kontanthjælpsloftet er sat rammer for inddragelse af

225-timersreglen i kontaktforløbet. I afdækningswork-

shops har kommunerne peget på, at retningslinjerne

bl.a. handler om, hvordan det dokumenteres, at der har

været vejledt om 225-timersreglen.

Boks 4.1 Retningslinjer for inddragelse af

225-timersreglen

En af de deltagende kommuner i afdæk-

ningsworkshop har givet eksempel på,

hvordan de nu arbejder meget systema-

tisk med inddragelse af reglerne i kon-

taktforløbet.

Kommunen har, med baggrund i en revi-

sionsbemærkning om behov for mere

vejledning, implementeret en ny praksis.

Med denne praksis er der faste retnings-

linjer for, hvordan vejledningen gennem-

føres og dokumenteres. Der gennemfø-

res ledelsestilsyn med dette indhold.

Samtidig har kommunen inddraget ydel-

sesmedarbejderne i en mere grundig vej-

ledning, hvor en ydelsesmedarbejder har

afsat en time til hver borger for at sikre

en grundig introduktion til bl.a. kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen for alle

nyledige.

Andre eksempler på retningslinjer hand-

ler mere om at give fælles instruktioner

om, hvordan vejledningen dokumente-

res, når den gennemføres.

Kilde: afdækningsworkshops

Er der udarbejdet retningslinjer for

vejledning om 225-timersreglen

8 16

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

4.2 Medarbejdernes vurdering af egen viden om og evne til at formidle inten-

tionerne bag reformen

Et centralt tema i surveyen har været at afdække både jobcenter- og ydelsesmedarbejdernes

viden om kontanthjælpsloftet og 225-timers-

Figur 4.3: Hvor godt kender medarbejderne reg-

reglen, og om de føler sig klædt på til at for-

lerne om kontanthjælpsloftet

midle deres viden overfor borgerne.

Forstår du incitamenterne i

kontanthjælpsloftet

Mange forstår reglerne, men oplever, de er

sværere at formidle.

Jobcenter- og ydelsesmedarbejdernes besva-

relser viser, at 42 pct. af medarbejderne angi-

ver, at de i høj grad forstår incitamenterne i

kontanthjælpsloftet. Derudover svarer yderli-

gere 39 pct. af medarbejderne, at de i nogen

grad forstår kontanthjælpsloftet, jf. figur 4.3.

Det er således ca. 80 pct. der i høj grad eller i

nogen grad vurderer, at de forstår reglerne.

Føler du dig klædt på til at formidle

kontanthjælpsloftet

Oplever du at i informerer godt om

kontanthjælpsloftet

Synes du, at du har adgang til gode

informationsmaterialer om

kontanthjælpsloftet

6 10

Slet ikke

80 100

Procent

Ved ikke

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Det er imidlertid kun 26 pct. af medarbej-

derne, som angiver, at de i høj grad er klædt

på til at formidle reglerne over for borgerne,

og som vurderer, at de formidler reglerne

”godt” over for orger e.

Dertil kommer ca. 40 pct., der i nogen grad føler sig klædt på. Spørge-

skemaundersøgelsen indikerer således, at det opleves sværere at formidle kontanthjælpsloftet

end at forstå kontanthjælpsloftet.

Informationsmaterialer kan være en del af formidlingsudfordringen

Den kommunikative udfordring kan hænge sammen med medarbejdernes vurdering af, om de

har adga g til ”gode” i for atio s aterialer, so ka u derstøtte de i deres for idli g af

reglerne over for borgerne.

Her er det også knap hver fjerde medarbejder, der angiver, at de i høj grad har adgang til gode

informationsmaterialer, jf. figur 4.3.

De anvendte informationsmaterialer er i høj grad standardmaterialer udarbejdet ifm. implemen-

teringen af reglerne. STAR har udarbejdet en pjece om kontanthjælpsloftet, som ca. 70 pct. af

medarbejderne angiver, at de anvender. Ellers anvendes vejledningstekster i systembreve og

ansøgningsblanketter. Afdækningsworkshops har peget på, at de pjecer, der er udarbejdet af

STAR, typisk anvendes flere gange i borgerens forløb. Kommunerne har i den forbindelse givet

udtryk for, at pjecerne er en god hjælp i informationsarbejdet, men det er samtidig kommuner-

nes vurdering, at reglerne med fordel kan formidles i et mere enkelt sprog.

Ydelsesmedarbejderne forstår incitamenterne i kontanthjælpsloftet bedst

Ydelsesmedarbejderne synes at være den gruppe, der bedst forstår incitamenterne i kontant-

hjælpsloftet, jf. figur 4.4. Her er det 41 pct., der i høj grad føler sig godt klædt på til formidlings-

opgaven. Omvendt er det kun 34 pct. af medarbejderne, der arbejder med borgere på integra-

tionsydelse og uddannelseshjælp, som tilkendegiver, at de i høj grad forstår incitamenterne i

kontanthjælpsloftet.

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

dets jobcentre og ydelseskontorer. I alt 62 kommuner har deltaget i un-

dersøgelsen. Spørgsmålet om adgang til gode informationsmaterialer er

kun besvaret af deltagere, der har angivet, at de benytter informations-

materialer i formidlingen er reglerne. I alt 664 medarbejdere. Spørgs-

målsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Medarbejdere i jobcentre og ydelseskonto-

rer føler sig lige gode til at formidle reglerne

om kontanthjælpsloftet

Der synes ikke at være større forskelle mel-

lem medarbejderne i jobcentrene og ydelses-

medarbejdere ift., hvor godt de føler sig

klædt på til at formidle kontanthjælpsloftet.

Dog er andelen, som i høj grad føler sig godt

klædt på til formidlingsopgaven noget lavere

(15 pct.) blandt de jobcentermedarbejdere,

som arbejder med borgere på integrations-

ydelse og uddannelseshjælp.

Figur 4.4: Forstår medarbejderne kontanthjælps-

loftet, og føler de sig klædt på til at formidle det -

fordelt på arbejdsområde

Procent

100

Jobcenter

Jobparate KTH

Ydelses-

medarbejder

Procent

100

Jobcenter

Akt.parate KTH

Jobcenter

Jobparate KTH

Ydelses-

medarbejder

Jobcenter

Akt.parate KTH

Jobcenter

Andre ydelser

Forstår du incitamenterne i Føler du dig klædt på til at

kontanthjælpsloftet

formidle kontanthjælpsloftet

I høj grad

I nogen grad

Forskellen mellem medarbejdergrupper lig-

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

ger formentlig i, hvor meget de oplever, at

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

dets jobcentre og ydelseskontorer. I alt 62 kommuner har deltaget i un-

deres borgergruppe er konfronteret med reg-

dersøgelsen. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen

lerne. Integrationsydelsesmodtagere og ud-

ift. spørgeskemaet.

dannelseshjælpsmodtagere er således ikke berørt af kontanthjælpsloftet i så høj grad som kon-

tanthjælpsmodtagere, jf. tabel 2.1 i kapitel 2.

Mange forstår incitamenterne i 225-timers-

reglen

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 51 pct.

af medarbejderne i høj grad forstår incita-

menterne i 225-timersreglen, jf. figur 4.5.

Dertil kommer 39 pct., der i nogen grad for-

står 225-timersreglen. Det er således 90 pct. i

alt der i høj grad eller i nogen grad forstår

225-timersreglen, hvilket er en større andel

end for kontanthjælpsloftet.

Figur 4.5: Hvor godt kender medarbejderne 225-

timersreglen

Forstår du incitamenterne i 225-

timersreglen

Føler du dig klædt på til at formidle

225-timersreglen

Jobcenter

Andre ydelser

Oplever du at i informerer godt om

225-timersreglen

Synes du, at du har adgang til gode

informationsmaterialer om 225-

timersreglen

Færre føler sig klædt på til at formidle reglen

80 100

Procent

Ellers indikerer spørgeskemaundersøgelsen,

I høj grad I nogen grad

I mindre grad Slet ikke Ved ikke

at der ligesom for kontanthjælpsloftet kan

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

være en kommunikativ udfordring ift. at for-

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

midle reglerne. For mens 51 pct. af medarbej-

dets jobcentre og ydelseskontorer. I alt 62 kommuner har deltaget i un-

dersøgelsen Spørgsmålet om adgang til gode informationsmaterialer er

derne angiver, at de i høj grad forstår incita-

kun besvaret af deltagere, der har angivet, at de benytter informations-

materialer i formidlingen er reglerne. I alt 664 medarbejdere. Spørgs-

menterne i reglerne, er der kun ca. hver

målsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

tredje af medarbejderne, som henholdsvis

angiver, at de i høj grad føler sig klædt på til at formidle reglerne, og at de i høj grad oplever, at

de informerer godt om reglerne.

Ligesom tilfældet var for kontanthjælpsloftet, er der 23 pct. af medarbejderne, som angiver, at

de i høj grad har adgang til gode informationsmaterialer, som de kan bruge i deres informations-

og vejledningsindsats over for borgerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Incitamenterne i 225-timersreglen forstås

bedst af medarbejdere, der arbejder med

jobparate.

Jobcentrets medarbejdere, der arbejder med

jobparate kontanthjælpsmodtagere, føler sig

tilsyneladende bedst klædt på til at formidle

225-timersreglen, jf. figur 4.6. Det er 69 pct.

af medarbejderne, der arbejder med jobpa-

rate, der i høj grad oplever at forstå incita-

menterne. Ca. halvdelen af medarbejder-

gruppen oplever, at de også i høj grad er

klædt på til formidlingsopgaven.

Ydelsesmedarbejdere synes på den anden

side at være mindre fortrolige med 225-ti-

mersreglen end kontanthjælpsloftet. Det kan

skyldes, at 225-timersreglen er en skærpelse

af rådighedsforpligtigelsen, og at ydelseskon-

torerne typisk ikke er involveret i selve rådig-

hedsvurderingen.

Figur 4.6: Forstår medarbejderne 225-timersreg-

len, og føler de sig klædt på til at formidle den,

fordelt på arbejdsområde

Procent

100

Ydelses-

medarbejder

Procent

100

Ydelses-

medarbejder

Jobcenter

Akt.parate KTH

Jobcenter

Akt.parate KTH

Jobcenter

Jobparate KTH

Jobcenter

Jobparate KTH

Jobcenter

Andre ydelser

Forstår du incitamenterne i

225-timersreglen

Føler du dig klædt på til at

formidle 225-timersreglen

I høj grad

I nogen grad

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

dets jobcentre og ydelseskontorer. I alt 62 kommuner har deltaget i un-

dersøgelsen. Svarene er opdelt på ydelsesmedarbejdere og hvilke mål-

grupper jobcentermedarbejderne arbejder med. Jobcenter

–

Andre

ydelser er medarbejdere der arbejder med integrationsborgere og unge

på uddannelseshjælp. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figur-

fremstillingen ift. spørgeskemaet.

4.3 Medarbejdernes vurdering af hvordan reglerne påvirker indsatsen

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen bruges aktivt i kontaktforløbet

Medarbejderne i jobcentre er blevet bedt om at vurdere, hvordan kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen inddrages i kontaktforløbet, og hvilken effekt det vurderes at have på indsatsen, jf.

figur 4.7.

Medarbejderne vurderer, at reglerne pri-

derne reglerne i kontaktforløbet

mært inddrages i indsatsen ved, at der infor-

Jeg informerer borgeren om

konsevenserne af reglerne

meres om konsekvenserne af reglerne, og

ved at der tales med borgerne om de økono-

Jeg bruger kontanthjælpsloftet som

en motivationsfaktor for borgeren

miske gevinster ved at have et arbejde. Såle-

Jeg bruger 225-timersreglen som en

des angiver 45 pct. af medarbejderne, at de i

motivationsfaktor for borgeren

høj grad informerer borgerne om konsekven-

Jeg taler med borgeren om de

serne af reglerne. Ca. halvdelen af medarbej-

økonomiske gevinster ved at arbejde

derne angiver, at de i samtalerne i kontaktfor-

Jeg gør status på hvor mange timer

borgeren har optjent ift. 225-

løbet i høj grad sætter fokus på de økonomi-

timersreglen

ske gevinster ved at arbejde. 15 pct. angiver,

80 100

Procent

at de kun i mindre grad eller slet ikke har fo-

I høj grad I nogen grad

I mindre grad Slet ikke Ved ikke

kus på de økonomiske gevinster. Der er såle-

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

des tegn på, at reglerne indgår efter intentio-

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i lan-

nen i kontaktforløbet, men også at der fortsat

dets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgs-

målsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

er et potentiale for, at flere blandt jobcen-

trets medarbejdere taler med borgerne om de økonomiske gevinster ved arbejde.

225-timerreglen bruges særligt som motivationsfaktor for de jobparate på kontanthjælp

På spørgsmålet, om medarbejderne

ruger regler e so e ” otivatio sfaktor” over for or-

gerne, angiver kun 18 pct. af medarbejderne, at de i høj grad bruger kontanthjælpsloftet som

en motivationsfaktor, mens en større andel på 35 pct. angiver, at de bruger 225-timersreglen

Figur 4.7: Hvordan bruger jobcentermedarbej-

Jobcenter

Andre ydelser

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

som en motivationsfaktor. Det er i særlig grad i samtaler med de jobparate kontanthjælpsmod-

tagere, at der fokuseres på de økonomiske gevinster ved at tage et arbejde og på 225-timers-

reglen som en motivationsfaktor, jf. figur 4.8

Der lægges ikke i lige så høj grad vægt på de økonomiske incitamenter for aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere, integrationsborgere og uddannelseshjælpsmodtagere, jf. figur 4.8. Det

kan skyldes, at medarbejderne ikke har samme oplevelse af, at borgerne har handlemulighe-

der.

I afdækningsworkshops med kommunerne

har en stor del af kommunerne givet udtryk

for, at de oplever det nemmere at arbejde

med 225-timersreglsen og kontanthjælpslof-

tet ift. de jobparate end for andre grupper.

Der er en oplevelse af, at man bedre kan ar-

bejde med flere strategier for at finde job ift.

de jobparate, og der er flere handlemulighe-

der for den ledige.

Det opleves som sværere at arbejde med

kortsigtede strategier for at komme ud og

optjene timer for de aktivitetsparate og an-

vende de økonomiske incitamenter i kon-

tanthjælpsloftet til at understøtte dette. Job-

bene skal i højere grad opdyrkes til målgrup-

pen og indtænkes i indsatsen.

Figur 4.8: Hvordan bruger jobcentermedarbej-

derne reglerne i kontaktforløbet, fordelt på ar-

bejdsområde

Procent

100

Kontanthjælp -

Jobparate

Kontanthjælp -

Aktivitetsparate

Kontanthjælp -

Jobparate

Kontanthjælp -

Aktivitetsparate

Andre ydelser

Procent

100

Andre ydelser

Jeg bruger 225-timersreglen

som en motivationsfaktor for

borgeren

Jeg taler med borgeren om de

økonomiske gevinster ved at

arbejde

I høj grad

I nogen grad

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i lan-

dets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Andre

ydelser er medarbejdere der arbejder med integrationsborgere og unge

på uddannelseshjælp. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figur-

fremstillingen ift. spørgeskemaet.

Udsagnene understøtter et billede af, at der også er medarbejdere i jobcentrene, som vurderer,

at regler e ka ”afspore” i dsatse

, fordi det bryder ind i en mere langsigtet plan om beskæfti-

gelse og uddannelse og skaber fokus på at finde ordinære løntimer på kort sigt. Det er især for

de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, at der er de

synspunkter i spil.

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skaber jobfokus

Når medarbejderne i jobcentrene vurderer, hvilken effekt reglerne har på indsatsen, tegner der

sig et klar billede af, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen medvirker til at skabe et jobret-

tet fokus. 78 pct. af medarbejderne for de jobparate kontanthjælpsmodtagere angiver, at reg-

lerne i høj grad (40 pct.) eller i nogen grad (38 pct.) understøtter et jobrettet fokus jf. figur 4.9.

Billedet er imidlertid ikke ligeså tydeligt, når der kigges på medarbejderne for de øvrige ydelses-

grupper. Her angiver 61 pct., at reglerne i høj grad (26 pct.) eller nogen grad (35 pct.) understøt-

ter et jobrettet fokus i indsatsen jf. figur 4.10. Der tegner sig derved et billede af, at reglerne

virker mere efter intentionen i indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere end for de øv-

rige grupper.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.9: Hvilken effekt, vurderer medarbejdere i Figur 4.10: Hvilken effekt, vurderer medarbej-

jobcentret, reglerne har for arbejdet med de

dere i jobcentret, reglerne har for arbejdet med

jobparate kontanthjælpsmodtagere

de øvrige ydelsesgrupper

At indsatsen har et jobrettet fokus

At vi får afdækket om borgeret står til

rådighed

Et styrket fokus på at se

jobmuligheder til borgeren

At der er mere fokus på at der skal

indgå ordinære timer i indsatsen

Reglerne har andre effekter

6 5

16 8

At indsatsen har et jobrettet fokus

At vi får afdækket om borgeret står til

rådighed

Et styrket fokus på at se

jobmuligheder til borgeren

At der er mere fokus på at der skal

indgå ordinære timer i indsatsen

Reglerne har andre effekter

11 5

19 6

11 6

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

I mindre grad

80 100

Procent

Ved ikke

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

I mindre grad

80 100

Procent

Ved ikke

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 127 jobcentermedarbej-

dere i landets jobcentre der arbejder med jobparate kontanthjælpsmod-

tagere. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålsfor-

muleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 715 jobcentermedarbej-

dere i landets jobcentre der arbejder med aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere, eller borgere på uddannelseshjælp eller integrations-

ydelse. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålsfor-

muleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

Det er testet, om medarbejdernes besvarelse kan have sammenhæng med kommunens praksis

ift. rådighedsvurderinger (sanktioner) og kommunernes anvendelse af undtagelser fra reglerne.

En hypotese var, at kommuner, der anvender sanktioner meget, kan have en tendens til at vur-

dere, at reglerne i højere grad bidrager til at

afdække borgerens rådighed end andre kom-

Figur 4.11: Sammenhæng mellem medarbejde-

muner. En anden hypotese har været, at kom-

res oplevelse af ledelsesmæssigt fokus på reg-

muner, der undtager få borgere fra 225-ti-

lerne og deres oplevelse af, om reglerne under-

mersreglen, i højere grad vurderer, at reglerne

støtter et jobrettet fokus i indsatsen.

Procent

understøtter et jobrettet fokus i indsatsen.

100

Det har imidlertid ikke været muligt at påvise

Reglerne understøtter

I nogen grad

et jobrettet fokus

I høj grad

sådanne sammenhænge.

Ledelsesmæssigt fokus har betydning for

medarbejdernes vurdering af reglernes evne

til at understøtte et jobrettet fokus

Analysen har imidlertid vist, at der er en sam-

menhæng mellem medarbejdernes oplevelse

af ledelsesmæssigt fokus på reglerne og med-

arbejdernes oplevelse af, om reglerne under-

støtter et jobrettet fokus i beskæftigelsesind-

satsen.

I høj grad I nogen grad

I mindre

Slet ikke

Ved ikke

grad

Oplever du at der er ledelsesmæssigt fokus på reglerne

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

dets jobcentre og ydelseskontorer.

Det kan være et udtryk for, at ledelsesmæssigt fokus kan understøtte en fælles tilgang i organi-

sationen til, hvordan reglerne bidrager til et jobrettet fokus. Resultaterne af undersøgelsen

kunne også pege på et potentiale for at styrke det ledelsesmæssige fokus. Det gælder især i

jobcentrets indsats, som er nøgleaktør ift. den jobrettede indsats. I alt 25 pct. af jobcentermed-

arbejderne vurderer, at der i høj grad er ledelsesmæssigt fokus på området og 30 pct. af jobcen-

termedarbejderne vurderer, at der kun i mindre grad eller slet ikke er ledelsesfokus på reglerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

4.4

Opsamling

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere peger på, at der især er fokus på formidlingen

af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i starten af et ledighedsforløb, men også at det ind-

går i fokus i den resterende del af kontaktforløbet. Det er især 225-timersreglen, der er fokus på

i den løbende sagsbehandling. Kontanthjælpsloftet fylder knap så meget.

Medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne oplever i vid udstrækning, at de forstår in-

citamenterne i både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Der synes dog at være en ople-

velse af, at det er sværere at formidle reglerne end at forstå dem.

Ydelsesmedarbejdere har lettere ved at forstå og formidle kontanthjælpsloftet end jobcenter-

medarbejdere. Jobcentermedarbejderne, og især de jobcentermedarbejdere, der arbejder

med jobparate, har lettere ved at forstå og formidle 225-timersreglen end ydelsesmedarbej-

derne.

Medarbejdernes vurderinger kunne pege på et potentiale for at understøtte formidlingsarbejdet

bedre. Afdækningsworkshoppen med de 9 kommuner har peget ind på en række relevante ini-

tiativer, som kan være mulige veje at gå for at understøtte formidlingsarbejdet, jf. kapitel 3.6.

Undersøgelsen peger også på, at medarbejderne i jobcentrene i overvejende grad vurderer, at

reglerne understøtter et jobrettet fokus i indsatsen. Reglerne har især sat det aftryk på indsatsen

ved, at der tales om de økonomiske gevinster ved at gå i arbejde, og at der informeres om kon-

sekvenserne af reglerne, hvis borgeren ikke opnår arbejde. Medarbejderne for jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere oplever i størst omfang, at reglerne kan anvendes som motivationsfaktor

for de ledige. Der kan dog også være et forbedringspotentiale i at få en endnu større andel af

medarbejderne til at inddrage reglerne i de løbende kontaktforløb.

Ledelsesmæssigt fokus synes at have en stor betydning for, medarbejdernes vurderinger af, om

reglerne understøtter et jobrettet fokus. Et højt ledelsesmæssigt fokus ledsages således typisk

også af en højere andel af medarbejdere, der vurderer, at reglerne understøtter et jobrettet

fokus i beskæftigelsesindsatsen. Der er mange konkurrerende fokusområder for ledelsen i job-

centret og derfor kan det være relevant at tænke i veje til, at incitamenterne i 225-timersreglen

og kontanthjælpsloftet tænkes ind i nye initiativer og indsatser, således at jobcenterledelsen

understøttes i, hvordan de kan fastholde fokus på reglerne samtidig med fokus på nye initiativer,

der skal implementeres. STAR har oplyst, at der i stigende grad arbejdes med at indtænke inci-

tamenterne i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i styrelsens nye initiativer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

5. Medarbejderes syn på borgerens forståelse af reglerne og ad-

færd ift. reglerne.

Borgernes evne til at omsætte kontanthjælpsloftets og 225-timersreglens incitamenter til prak-

tisk handling er afgørende for at opnå de ønskede virkninger af reglerne. For at reglerne kan

understøtte borgernes vej i arbejde, er det væsentligt, at også borgerne forstår incitamenterne,

og hvordan de kan handle på dem.

I de gennemførte surveys er der søgt viden

om borgernes forståelse og reaktion på reg-

lerne ud fra to vinkler. Dels hvordan medar-

bejderne oplever borgernes forståelse og re-

aktion, og dels hvordan borgerne selv oplever

forståelsen reglerne og deres handlemulighe-

der. I dette kapitel præsenteres medarbej-

dernes vurdering, og i næste kapitel sættes

der fokus på borgernes vurdering.

Figur 5.1: Medarbejdernes oplevelse af, hvordan

borgerne forstår reglerne

Forstår borgerne konsekvensen af

kontanthjælpsloftet

Forstår borgerne konsekvensen af 225-

timersreglen

Forstår borgerne hvad de skal gøre for

ikke at blive ramt af 225-timersreglen

Forstår borgerne hvad der sker, hvis de

ikke opnår 225-timers ordinært arbejde

Forstår borgerne de mulige økonomiske

gevinster ved at have ordinære timer

5 8

5.1 Medarbejdernes vurdering af,

hvor godt borgerne forstår mekanis-

merne og incitamenterne?

Forstår borgerne hvordan de opnår fuld

ydelse, hvis 225-timersreglen rammer

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

I mindre grad

80 100

Procent

Ved ikke

Medarbejderne vurderer, at borgerne for-

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

dets jobcentre og ydelseskontorer. Spørgsmålsformuleringerne er af-

står reglerne

kortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

Medarbejdere i ydelseskontorer og jobcentre

er blevet bedt om at vurdere, om borgerne forstår kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Mellem 66

–

78 pct. af medarbejderne vurde-

rer, at borgerne i høj grad eller i nogen grad

Figur 5.2: Andel af jobcentermedarbejdere, der

vurderer at borgerne i høj eller nogen grad for-

forstår konsekvenserne af de to regler, og

står reglerne for visitationskategorier

hvad der sker, når de berøres af 225-timers-

Forstår borgerne

konsekvensen af

reglen og kontanthjælpsloftet, jf. figur 5.1.

kontanthjælpsloftet

Borgerne forstår særligt konsekvensen af

ikke at have arbejde

Borgerne forstår efter medarbejdernes vur-

dering bedst konsekvenserne af ikke at have

arbejde, og hvad de skal gøre for at undgå at

blive berørt af 225-timersreglen. Mekanis-

merne i kontanthjælpsloftet, der giver økono-

miske gevinster, når der er arbejde ved siden

af kontanthjælpen, er til gengæld sværere for

borgerne at forstå, jf. spørgsmålene i figur

5.1.

Forstår borgerne

hvordan de opnår fuld

ydelse, hvis 225-

timersreglen rammer

Forstår borgerne de

mulige økonomiske

gevinster ved at have

ordinære timer

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

100

Forstår borgerne

konsekvensen af 225-

timersreglen

Procent

Forstår borgerne hvad

de skal gøre for ikke at

blive ramt af 225-

timersreglen

Forstår borgerne hvad

der sker, hvis de ikke

opnår 225-timers

ordinært arbejde

KTH - Jobparate

Andre ydelser

Der er også set på, om jobcentermedarbej-

derne vurderer de forskellige målgruppers

forståelse forskelligt. Resultaterne peger på, at der er det samme mønster i medarbejdernes

vurderinger af forståelsen uafhængigt af, hvilken målgrupper medarbejderne arbejder med, jf.

figur 5.2. De jobparate vurderes dog i højere grad at kunne forstå mekanismerne i reglerne end

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i lan-

dets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. I alt 62

kommuner har deltaget i undersøgelsen. I alt 127 medarbejdere har an-

givet at de arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere, 640 arbej-

der med andre ydelsesgrupper. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i

figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

de øvrige ydelsesmodtagere, herunder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelses-

hjælps- og integrationsydelsesmodtagere.

5.2 Hvad er medarbejdernes vurdering af, hvilken virkning reglerne har på

borgernes adfærd og handlinger ift. arbejde?

Alle medarbejdere i ydelseskontorer og jobcentre, der arbejder med den relevante målgruppe,

er blevet bedt om at vurdere betydningen af reglerne for borgerne generelt og ift. jobsøgning

og den jobrettede indsats.

Borgerne får økonomiske incitamenter gennem reglerne og reagerer på det

Ca. halvdelen af medarbejderne vurderer, at borgerne i høj grad eller i nogen grad får klare øko-

nomiske incitamenter til at gå i arbejde og vurderer altså, at reglerne i en vis udstrækning virker

efter hensigten, jf. figur 5.3. Knap 40 pct. af medarbejderne vurderer også, at borgerne i høj grad

eller i nogen grad gør en ekstra indsats for at komme i ordinær beskæftigelse.

Reglerne indebærer dog også økonomisk usikkerhed for nogle borgere

Det er medarbejdernes vurdering, at reglerne især betyder økonomisk usikkerhed for borgerne,

og at der bruges mere tid på at drøfte borgerens økonomi. 44 pct. vurderer, at borgerne i høj

grad oplever økonomisk usikkerhed ift., hvornår de modtager ydelse, og hvor meget de modta-

ger. Yderligere 36 pct. af medarbejderne vurderer, at borgerne i nogen grad oplever økonomisk

usikkerhed. Ca. 70 pct. af medarbejderne vurderer, at reglerne i høj grad (36 pct.) eller i nogen

grad (35 pct.) indebærer, at der bruges mere tid på borgerens økonomi, jf. figur 5.3. Godt halv-

delen af medarbejderne vurderer også, at reglerne betyder, at borgerne i høj grad eller i nogen

grad giver op ift. jobsøgning.

Figur 5.3: Medarbejdernes oplevelse af, hvad reglerne betyder for borgeren

Procent

100

Borgerne får

Borgerne gør

Borgerne

Reglerne

Reglerne giver

Reglerne

klare

en ekstra

bliver

betyder, at

økonomisk

betyder, at betyder, at vi

incitamenter motiverede for indsats for at flere borgere usikkerhed for borgeren giver bruger mere

til at få

komme i

og tror på, at

kommer i

borgeren

op ift.

tid på

ordinære timer de kan opnå

ordinær

jobsøgning

borgerens

225-timers beskæftigelse beskætigelse

økonomi

arbejde

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer. Spørgsmålsformule-

ringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

Den økonomiske usikkerhed kan skyldes manglende gennemsigtighed i ydelsesreguleringer

Medarbejdernes vurdering af reglernes betydning ift. økonomisk usikkerhed underbygger en

problemstilling, som også blev rejst ved afdækningsworkshops. Her blev det fremhævet som en

central udfordring, at de reguleringer, der sker i hjælpen, når en borger har ordinært arbejde

ved siden af kontanthjælpen, kan medføre stor usikkerhed for borgerne. jf. kapitel 3.4.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

De jobparate er lettere at motivere

I figur 5.4 er der alene sat fokus på jobcenter-

medarbejdernes vurderinger af reglernes be-

tydning. Svarene er opdelt på de jobcenter-

medarbejdere, der arbejder med jobparate

kontanthjælpsmodtagere, og jobcentermed-

arbejdere der arbejder med de øvrige grup-

per.

Resultaterne peger på, at vurderingen af, i

hvor høj grad reglerne påvirker borgernes ad-

færd, afhænger af, hvilken visitationsgruppe

medarbejderne arbejder med.

De jobparate kontanthjælpsmodtagere vur-

deres således, i højere grad end de øvrige

grupper, at kunne motiveres til at gøre en

ekstra indsats for at finde arbejde som følge

af reglernes incitamentsstrukturer, jf. figur

5.4.

Figur 5.4: Andel af jobcentermedarbejdere, der

vurderer, at reglerne i høj eller nogen grad har

betydning for borgernes adfærd - fordelt på mål-

grupper

Borgerne får klare

incitamenter til at få

ordinære timer

Reglerne betyder, at

vi bruger mere tid på

borgerens økonomi

Reglerne betyder, at

borgeren giver op ift.

jobsøgning

Reglerne giver

økonomisk

usikkerhed for

borgeren

100

Borgerne bliver

motiverede for og

tror på, at de kan

opnå 225-timers

arbejde

Borgerne gør en

ekstra indsats for at

komme i ordinær

beskæftigelse

Reglerne betyder, at

flere borgere

kommer i ordinær

beskætigelse

Procent

KTH - Jobparate

Andre ydelser

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i lan-

dets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. I alt 127

medarbejdere har angivet at de arbejder med jobparate kontanthjælps-

modtagere, 640 arbejder med andre ydelsesgrupper. Spørgsmålsformu-

leringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

Afdækningsworkshops med kommuner har peget på, at de jobparate opleves at have væsentlig

bedre muligheder for at handle på reglerne, og der ses flere forskellige udfald af deres handlin-

ger på reglerne, jf. boks 5.1. Gruppen kan fx bedre tilrette sin jobsøgning og gøre brug af vikarjob

og småjob mv.

Aktivitetsparate kan have svært ved at finde

ordinære timer

Medarbejdere i jobcentret, der arbejder med

øvrige grupper, vurderer reglernes betydning

relativt ensartet. Det er vurderingen, at reg-

lerne har mindre betydning for, om disse mål-

grupper kommer i arbejde eller er motiverede

for ordinære timer mv. Knap 30 pct. af jobcen-

termedarbejderne vurderer, at denne gruppe

af borgere i høj grad eller i nogen grad motive-

res til at opnå ordinære timer og ordinær be-

skæftigelse gennem reglerne.

Boks 5.1: Formidling tonet efter borgernes handle-

muligheder

I afdækningsworkshops med kommuner har en stor

del af kommunerne givet udtryk for, at de ser for-

skellige reaktionsmønstre hos borgerne. Borgernes

adfærd og reaktion på at være omfattet af reglerne

falder grundlæggende i fire kategorier:

1. En gruppe, der motiveres til hurtigt at finde ordi-

nært fuldtidsarbejde. (for unge kan der også

være tale om unge, der dropper uddannelses-

planen for hurtigt at finde job)

2. En gruppe, der hurtigt optjener de 225 timer for

så at vende tilbage til kontanthjælpen. (her kan

handlingsmønsteret rejse tvivl om rådighed og

mistanke om sort arbejde)

3. En gruppe, der arbejder kontinuerligt med at op-

tjene timer.

4. En gruppe, der resignerer ift. jobsøgning ved si-

den af kontanthjælpen og tilpasser sin økonomi.

Deltagerne på afdækningsworkshops har bredt

set givet udtryk for, at målgruppens mulighe-

der ift. at finde de ordinære timer er mere be-

grænsede. Processen peger også på, at især

medarbejdere i jobcentret, der arbejder med

de aktivitetsparate, vurderer, at målgruppen

De jobparate kontanthjælpsmodtagere vil typisk

vælger at resignere ift. jobsøgning. Det kan

kunne falde indenfor alle fire grupper, hvor de aktivi-

tetsparate typisk er at finde i gruppe 3 og 4.

være et udtryk for, at det er svært for målgrup-

pen at se mulighederne for job. Samtidig er det

Kilde: afdækningsworkshops

også medarbejdernes vurdering, at målgrup-

pen ofte oplever udfordringer med ustabilitet i indtægtsgrundlaget, når de har ordinære timer,

hvilket kan være en stressfaktor for borgeren.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Der kan også ligge en barriere i at prioritere ressourcer til at inddrage virksomheder. Det har

været jobcenterpanelets

vurdering, at det giver god mening at investere i at inddrage virksom-

hederne i at finde de egnede ordinære jobfunktioner, hvor også aktivitetsparate kan være med

til at skabe værdi, men det kræver en særlig indsats for at få virksomhederne med.

Den særlige indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der pågår i 2017 og 2018 un-

der projektet ”Flere skal ed”, ka være et vigtigt skridt på veje til at få ska t flere uligheder

på arbejdsmarkedet for målgruppen.

5.3 Opsamling

Surveyen hos medarbejdere i kommunerne peger på, at en stor del af medarbejderne vurderer,

at borgerne forstår, hvordan kontanthjælpsloftet og 225-timersreglerne kan medføre en reduk-

tion i deres ydelse. De har efter medarbejdernes vurdering sværere ved at forstå de økonomiske

gevinster ved at have ordinære timer, og hvad de kan gøre for at optjene retten til ydelse igen.

Det er således incitamenterne, der støtter op om intentionerne med reglerne, som er sværest

at forstå ifølge medarbejderne i kommunerne. Og der kan ligge et potentiale i, i særlig grad at

få styrket formidling omkring de økonomiske gevinster der understøtter det jobrettede fokus i

samtalerne.

Ca. halvdelen af medarbejderne vurderer, at reglerne betyder, at borgerne i høj grad eller i no-

gen grad får klare økonomiske incitamenter til at gå i arbejde. Jobcentrets medarbejdere, der

arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere, vurderer især, at de økonomiske incitamen-

ter motiverer og understøtter, at kontanthjælpsmodtagerne finder arbejde. De økonomiske in-

citamenter har mindre virkning i forhold til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddan-

nelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere.

Medarbejderne vurderer samtidig, at reglerne især betyder, at borgerne oplever en stor økono-

misk usikkerhed og mindre stabilitet i deres indkomst, og at der er behov for at bruge mere tid

på borgerens økonomiske situation i kontakten med borger. For nogle borgere vurderer medar-

bejderne, at den økonomiske usikkerhed betyder, at borgerne giver op ift. at søge job og i stedet

prioriterer en stabil økonomi. Denne vurdering understøtter billedet -fra afdækningsworkshop

med kommuner - af, at der ligger et centralt potentiale ift. at skabe mindre økonomisk usikker-

hed for borgerne og at kunne kommunikere klarere om de konkrete konsekvenser af reglerne

til borgerne.

Jobcenterpanelet har henover projektperioden mødtes to gange og har drøftet resultaterne af analysen. Jobcenter-

panelet har bestået af 5 kommuner, KL og Udbetaling Danmark. Også STAR har deltaget.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

6. Borgernes vurdering af egen viden og handlemuligheder ift. reg-

lerne.

I dette kapitel er der fokus på resultaterne af surveyen til borgere, der er berørt af kontant-

hjælpsloftet eller er berørt og/eller varslet om 225-timersreglen. I alt har 991 borgere på enten

kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse deltaget i surveyen. Surveyen er gen-

nemført pr. telefon med en struktureret interviewguide, der har fokus på borgernes viden om

og forståelse af reglerne, samt hvordan de oplever indsatsen og deres egne handlemuligheder

ift. reglerne.

Tabel 6.1

Respondenter fordelt på målgrupper og om de er berørt af kontanthjælpsloftet og 225-ti-

mersreglen

Antal

besvarelser

Integrationsydelse -

Aktivitetsparate

Integrationsydelse - Job-

og uddannelsesparate

Kontanthjælp -

Aktivitetsparate

Kontanthjælp - Jobparate

Uddannelseshjælp -

Aktivitetsparate

Uddannelseshjælp -

Uddannelsesparate

I alt

429

338

109

991

Andel berørt af

kontanthjælpsloftet

90%

100%

82%

54%

65%

52%

68%

Andel berørt af

225-timersreglen

10%

17%

24%

62%

29%

36%

Andel berørt af både

kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen

10%

17%

20%

11%

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM samt registerdatakørsler fra STAR om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Anm.: Antallet af berørte i kontanthjælpssystemet og antallet berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er opgjort i forskellige datakørs-

ler. Antallet af berørte i kontanthjælpssystemet er fordelt på undermålgrupper baseret på deres seneste forløb.

De deltagende borgere har alle enten været berørt af kontanthjælpsloftet eller varslet om eller

omfattet af 225-timersreglen i løbet af 2017 og har derfor for nyligt haft reglerne inde på livet.

Deltagergruppen er forsøgt sammensat, så undersøgelsen er så repræsentativ som muligt. Tabel

6.1 viser, hvordan de deltagende borgere fordeler sig på ydelsesgrupper, og hvor mange heraf

der har været berørt af de to regler. Kontanthjælpsmodtagerne fylder mest i deltagergruppen,

hvilket har baggrund i, at kontanthjælpsmodtagerne også fylder mest i målgruppen, der omfat-

tes af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

I gennemførelse af de telefoniske interview har det været vanskeligt at træffe og sikre deltagelse

fra integrationsydelsesmodtagerne, hvilket er den væsentligste udfordring ift. at skabe et dæk-

kende billede af borgernes oplevelse af reglerne. En del af udfordringen har været, at gruppen

ikke har kunnet deltage, da interviewet foregik på dansk. Det er muligt at læse mere om delta-

gergruppens sammensætning og overvejelser om repræsentativitet i bilag 2.

I dette kapitel samles der op på resultaterne af borgersurveyen. I behandlingen af borgernes

svar har det vist sig, at besvarelserne fra jobparate kontanthjælpsmodtagere varierer fra andre

målgrupper. Derfor er der særligt fokus på disse forskelle i de efterfølgende afsnit. Dette skal

også ses i lyset af, at medarbejderne i jobcentre vurderer, at de jobparate handler mere aktivt i

forhold til reglerne end andre grupper.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Hvor det er relevant inddrages viden fra 10 åbne interview med borgere samt afdækningswork-

shops med kommunerne.

6.1 Har borgere tilstrækkelig viden om/kendskab til mekanismerne og inci-

tamenterne til, at de kan handle på deres situation?

De jobparate oplever i højere grad at have fået information om reglerne

Borgersurveyen viser, at størstedelen af bor-

Figur 6.1: Har borgeren fået information om reg-

gerne i undersøgelsen har fået information

lerne

Procent

eller vejledning om kontanthjælpsloftet og

100

225-timersreglen ifm. deres ledighedsforløb.

Surveyen viser også, at der er forskel på, i

hvor høj grad de jobparate kontanthjælps-

modtagere oplever at have fået information

ift. andre grupper (aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere, uddannelseshjælp og inte-

KTH -

Andre

KTH -

Andre

KTH -

Andre

Jobparate

ydelser

Jobparate

ydelser

Jobparate

ydelser

grationsydelsesmodtagere).

Generelt viser surveyen, at de jobparate kon-

I høj grad

I nogen grad

I begrænset grad

Slet ikke

Ved ikke

tanthjælpsmodtagere i højere grad oplever,

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

at de får information om kontanthjælpsloftet

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

og 225-timersreglen. Figur 6.1 viser, at ca. 70

Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet. I alt

339 af borgerne er jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens 652 er ak-

pct. af de jobparate angiver, at de i nogen el-

tivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere på uddannelses-

ler i høj grad har fået information om kon-

hjælp eller integrationsydelse. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i

figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen. For de

øvrige grupper er andelen, der oplever, at de i nogen grad

Boks 6.1 Forskellen mellem job- og

eller i høj grad har modtaget information om reglerne, på

aktivitetsparate

ca. 50 pct.

De afholdte afdækningsworkshops

belyste bl.a., at der generelt er et

mindre fokus på reglerne om 225-ti-

mersreglen og kontanthjælpsloftet

hos de aktivitetsparate borgere.

Dette skyldes dels, at en stor andel

undtages fra 225-timersreglen og

dels, at det kan være nødvendigt at

håndtere andre udfordringer, før

der fokuseres på ordinært arbejde.

Kilde: afdækningsworkshops

Har du fået

Ved du, hvor du kan få

information/vejledning information/vejledning svar på spørgsmål om

om kontanthjælpsloftet? om 225-timersreglen?

reglerne?

delen er 49 pct. for de jobparate.

Til gengæld vurderer de øvrige grupper, at de i højere grad

ved, hvor de skal gå hen med spørgsmål. Således vurderer

61 pct. af de øvrige grupper, at de i nogen eller i høj grad

ved, hvor

Figur 6.2: Hvordan har borgerne fået information

de kan

om reglerne

finde in-

Har du modtaget skriftlig information

om kontanthjælpsloftet?

forma-

Har du talt om kontanthjælpsloftet

tion om

med de ansatte i kommunen?

reglerne,

Har du modtaget skriftlig information

om 225-timersreglen?

mens an-

Har du talt om 225-timersreglen med

de ansatte i kommunen?

Har du fået hjælp til at forstå

reglerne af venner og bekendte?

Har du selv fundet information på

nettet mv.

Flest borgere oplever at få skriftlig informa-

tion om reglerne

Figur 6.2 viser, hvordan borgerne har fået in-

formation om reglerne for kontanthjælpslof-

tet og 225-timersreglen. Størstedelen af bor-

gerne modtager skriftlig information om reg-

lerne. Der er et rimelig ensartet billede mel-

lem målgrupperne ift., hvor borgerne får in-

formation fra.

KTH - Jobparate

Andre ydelser

100

Procent

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet. I alt

339 af borgerne er jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens 652 er ak-

tivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere på uddannelses-

hjælp eller integrationsydelse. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i

figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

For de jobparate har 82 pct. modtaget skriftlig information om kontanthjælpsloftet og 78 pct.

har modtaget skriftlig information om 225-timersreglen. For de øvrige grupper er andelen hhv.

75 og 65 pct.

I alt ca. 45 pct. har fået information om kontanthjælpsloftet fra kommunens ansatte, og omkring

40 pct. har fået information om 225-timersreglen fra kommunens ansatte. Det understøtter et

billede af, at brugen af skriftligt materiale er mere systematisk og indarbejdet end den mundtlige

vejledning fra de ansatte i kommunen.

Figur 6.3: Borgernes vurdering af den information de har modtaget fra kommunen

Procent

100%

80%

60%

40%

20%

40%

20%

KTH -

Andre

KTH -

Andre

KTH -

Andre

KTH -

Andre

Jobparate ydelser Jobparate ydelser Jobparate ydelser Jobparate ydelser

Har de ansatte i

Har den skriftlige

information du har kommunen været information du har

gode til at forklare, modtaget om 225

modtaget om

hvad

kontanthjælpsloftet

timers reglen været

været til at forstå? kontanthjælpsloftet

til at forstå?

betyder for dig?

Har de ansatte i

kommunen været

gode til at forklare,

hvad 225-

timersreglen

betyder for dig?

I høj grad

I nogen grad

I begrænset grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

Anm.: Spørgsmålet er besvaret af borgere, der har

svaret ”Ja” til at odtage i for atio på de pågælde de åde,

jf. figur 6.2.

Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

Borgerne har lettest ved at forstå den mundtlige overlevering af reglerne

Figur 6.3 viser borgernes vurdering af, om

Figur 6.4: Borgerens egen viden om reglerne

den information, de har fået om henholdsvis

Procent

100

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, har

100

været til at forstå. Omkring 60 pct. af de

jobparate oplever, at de i nogen grad eller i

høj grad har kunnet forstå den skriftlige infor-

mation, de har modtaget om reglerne for

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

De øvrige grupper har sværere ved at forstå

de skriftlige materialer, de har modtaget om

reglerne end de jobparate kontanthjælps-

modtagere. 45 pct. har angivet, at de i høj

grad eller i nogen grad synes, at den skriftlige

information om kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen har været til at forstå.

Ved du hvad der

sker hvis man

ikke optjener

225-timers

arbejde på et år?

Ved du hvordan

man opnår ret til

fuld ydelse, hvis

den sættes ned

på grund af 225-

timersreglen?

Ved du hvad man Ved du hvilken

skal gøre for at betydning det har

hjælpen ikke

for indtægten

bliver reduceret hvis man tager

på grund af 225- arbejde ved siden

timersreglen?

af ydelsen?

I høj grad

I nogen grad

I begrænset grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet.

Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørge-

skemaet.

Borgerne vurderer samtidig, at de har haft nemmest ved at forstå den mundtlige information,

der kommer fra kommunens ansatte.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Det kan være et opmærksomhedspunkt i den fremtidige udvikling af kommunikationen med

borgerne at få mere opmærksomhed på at styrke og understøtte den mundtlige formidling, som

borgerne har lettest ved at forstå.

Hovedparten af borgerne oplever, at de har viden om, hvordan reglerne virker og hvilken be-

tydning det har.

Borgerne har også svaret på spørgsmål om deres viden om reglerne. Her er der ikke den store

forskel på job- og aktivitetsparate. Jf. figur 6.4 mener 63 pct. af borgerne, at de i høj eller i nogen

grad ved, hvad der sker, hvis man ikke optjener 225 timers arbejde på et år.

Det er en lidt mindre andel, der er fortrolig med, hvad man skal gøre for at opnå ret til fuld ydelse

igen, og hvad man skal gøre for, at hjælpen ikke reduceres. Her er det også knap 30 pct. af bor-

gerne, der vurderer, at de slet ikke ved, hvad betydningen af 225-timersreglen er.

I 10 åbne telefoninterviews med borgere, er der spurgt mere ind til deres oplevelse af deres

egen viden, og den information de har fået om reglerne. Her har flere givet udtryk for, at de

informationer, de har fået om de reglerne, er for overordnede. Det har betydet, at de ikke på

forhånd ved, hvilken betydning det har, hvis de arbejder flere timer. De vil gerne have konkret

rådgivning ift. deres egen økonomi.

Borgerne giver også udtryk for, at der er mere specifikke detaljer, de ikke forstår. De har fået

nogle standardoplysninger fra jobcentret, men hører også beretninger fra bekendte, der har haft

få timers arbejde og ikke har kunnet regne med, hvor meget de får udbetalt næste måned. Det

gør dem usikre. Det virker til, at uklarhederne gør dem i tvivl om, hvorvidt det økonomisk kan

betale sig at arbejde nogle få timer. De giver dog ikke udtryk for, at det betyder, at de ikke vil

søge jobs af få timer, men flere føler sig usikre på økonomien.

Jobcentrene hjælper mest med af finde praktik og andre aktiveringstilbud

Figur 6.5 viser borgernes vurdering af, hvor-

Figur 6.5: Hvordan har jobcentret hjulpet borge-

dan jobcentret har hjulpet borgerne ift. den

ren i den jobrettede indsats

jobrettede indsats. Generelt er der en ople-

Med at se nye jobmuligheder

velse af, at jobcentret hjælper mest med at

Med jobsøgning og CV

finde praktik og andre aktiveringstilbud.

I alt 32 pct. af borgerne har svaret, at de i høj

grad har fået hjælp til praktik og andre akti-

veringstilbud. Yderligere 24 pct. oplever, at

de i nogen grad har fået den hjælp.

Hjælp til jobsøgning og CV samt at se nye job-

muligheder opleves derudover mest hyppigt.

Med hvor der er gode

jobmuligheder

Med at finde tidsbegrænsede

job eller job med få timer

Med at finde konkrete jobs

jeg kan søge.

Med at finde praktik og andre

aktiveringstilbud

I høj grad

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Procent

I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke

Borgerne er i surveyen blevet spurgt, om de

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet.

får en konkret type hjælp. Det vil her være

Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørge-

skemaet.

naturligt, at det ikke er alle områder, hvor

borgeren oplever, at de er blevet hjulpet. I de åbne telefoninterview med borgerne har det

også været indtrykket, at det er ret varierende, hvordan borgerne oplever hjælpen fra jobcen-

tret. Nogle oplever, at de har fået aktiveringstilbud fra kommunen, andre vurderer, at kommu-

nen kommer med meget anvendelig vejledning og indsatser, der peger mod konkrete job

(både fuldtid og småjob), mens andre mere oplever jobcentret som et kontrolorgan.

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

6.2 Hvordan omsætter borgerne regler og incitamenter i konkrete handlin-

ger/ændret adfærd?

Knap 20 pct. af de jobparate ændrer i høj el-

ler i nogen grad jobsøgningsadfærd som

følge af reglerne

Borgerne har også svaret på spørgsmål om,

hvordan kontanthjælpsloftet og 225-timers-

reglen har påvirket deres jobsøgningsadfærd.

En stor del af de adspurgte borgere angiver,

at de ikke ændrer adfærd på grund af kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen, jf. figur

6.6.

Figur 6.6: Ændrer borgeren adfærd på grund af

reglerne fordelt på visitationskategori

KTH - Jobparate

Andre ydelser

I høj grad

Slet ikke

Der er imidlertid en gruppe blandt både de

jobparate og øvrige grupper, der vurderer, at

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

de i nogen grad eller i høj grad har ændret ad-

Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet. I alt

færd. Der er således en del af gruppen, der

339 af borgerne er jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens 652 er ak-

tivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere på uddannelses-

sammenkæder deres jobsøgningsadfærd

hjælp eller integrationsydelse. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i

figurfremstillingen ift. spørgeskemaet.

med reglerne. Den store andel, der ikke ople-

ver en ændring, kan dels være udtryk for, at de ikke forbinder deres jobsøgningsadfærd med

reglerne, og dels være udtryk for, at økonomi ikke udgør et centralt incitament for borgerne.

For de jobparate er det ca. hver 5., der vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad ændrer

adfærd. At det især er denne gruppe, der ændrer adfærd, er i tråd med medarbejdernes vurde-

ring af, at denne gruppe bedre kan og har flere muligheder for at ændre adfærd.

Figur 6.7: Hvordan ændrer borgerne adfærd

Bruger du mere tid og energi

på at finde job?

Søger du job med færre timer

(vikarjobs, deltidsjobs mv.)?

Søger du jobs inden for flere

fagområder som du ikke ville

have søgt før?

I nogen grad

I begrænset grad

100

Procent

Ved ikke

Jobsøgningsadfærden påvirkes på forskellige

måder, og resultaterne tyder på, at når bor-

geren ændrer adfærd, så sker det på flere

fronter. Det vil sige, at de både bruger mere

tid på jobsøgning, søger geografisk og fagligt

bredere samt søger job, der er kortereva-

rende eller med få timer, jf. figur 6.7.

Der er også en del borgere, som vurderer, at

de gør noget konkret anderledes, jf. spørgs-

målene i figur 6.7, men ikke vurderer, at de

overordnet har ændret jobsøgningsadfærd.

De borgere, der er berørt af 225-timersreg-

len, ændrer i lidt større omfang adfærd end

dem, der kun er berørt af kontanthjælpslof-

Søger du jobs, som ligger

længere væk fra hvor du bor?

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Procent

I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet.

Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørge-

skemaet.

tet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

6.3

Opsamling

Borgersurveyen peger på, at især de jobparate kontanthjælpsmodtagere oplever, at de har fået

information om reglerne, og op imod 60 pct. vurderer, at informationen har været til at forstå.

De øvrige grupper oplever i mindre omfang end de jobparate, at de har fået information, og at

den er til at forstå.

Gennemgangen tyder også på, at hovedparten af borgerne har en god forståelse af, hvad reg-

lerne betyder. Der kan fortsat være et potentiale i at løfte borgernes viden og forståelse af reg-

lerne. Det gælder i særlig grad de økonomiske gevinster, der ligger for borgeren ved at arbejde

ved siden af kontanthjælpen mv. Det oplever borgerne er vanskeligere at forstå end konsekven-

serne ved ikke at optjene 225 timer. Medarbejderne i jobcentrene vurderer på samme måde, at

borgerne har sværest ved at forstå de økonomiske gevinster ved at arbejde ved siden af kon-

tanthjælpen, jf. afsnit 5.1.

Borgerne oplever, at det er lettest at forstå reglerne, når de gennemgås mundtligt af de kom-

munale medarbejdere. Borgerne oplever imidlertid primært, at de får information via skriftligt

materiale. Der kan ligge et potentiale i at styrke kommunernes arbejde med den mundtlige

formidling.

De jobparate kontanthjælpsmodtagere reagerer efter egen vurdering mest på reglerne, og ca.

hver femte vurderer, at de faktisk ændrer deres jobsøgningsadfærd. Det er lidt mindre for de

øvrige grupper, der er omfattet af reglerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

7. Forskelle i medarbejdernes og borgernes vurdering af viden og

handlemuligheder ift. reglerne.

I dette kapitel er der fokus på en række forskelle i medarbejdernes og borgernes vurderinger af

henholdsvis informationen om reglerne, medarbejdernes evne til at informere om reglerne, bor-

gernes forståelse af reglerne samt reglernes betydning for borgernes adfærd.

Medarbejderne og borgerne oplever kvaliteten af informationen om reglerne forskelligt

Medarbejderne er blevet spurgt, hvordan de

Figur 7.1: Medarbejdernes og borgernes ople-

oplever, at der informeres om kontant-

velse af hvordan der informeres om reglerne

hjælpsloftet og 225-timersreglen. Som tidli-

Oplever du, at I informerer

gere vist vurderer 65 pct. af medarbejderne,

borgerne godt om

6 10

kontanthjælpsloftet

at de i høj grad eller i nogen grad er gode til

at informere om kontanthjælpsloftet. En

Oplever du, at I informerer

borgerne godt om 225-

større andel på 77 pct. af medarbejderne vur-

timersreglen

derer, at de i høj grad eller i nogen grad er

Oplever du, at kommunen har

gode til at informere om 225-timersreglen, jf.

givet dig tilstrækkeligt

figur 7.1.

information om reglerne

20 40 60 80 100

Borgersurveyen viser på den anden side, at

Procent

borgerne ikke er så positive som medarbej-

I høj grad I nogen grad

I mindre grad Slet ikke Ved ikke

derne i deres vurderinger af kvaliteten af in-

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

formationsindsatsen. Der er således en andel

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt

på 40 pct. af borgerne, som oplever, at de har

medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger. 988 medarbejdere i lan-

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra

fået tilstrækkelig information om reglerne.

dets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssy-

stemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift.

Der er imidlertid samtidig en stor gruppe på

spørgeskemaet.

50 pct. af borgerne, som kun i mindre grad el-

ler slet ikke vurderer, at de har fået tilstrækkelig information.

Borger

Sagsbehandler

De kvalitative telefoninterviews med bor-

gerne indikerer, at de fleste borgere forstår

de overordnede principper i kontanthjælps-

loftet og 225-timersreglen. Der er imidlertid

en række borgere, som ikke forstår en række

specifikke detaljer i reglerne, samt borgere

som forstår reglerne, men alligevel er i tvivl

om, hvorvidt de forstår reglerne korrekt.

Potentiale for at øge borgernes udbytte af

medarbejdernes rådgivning om reglerne

Medarbejderne og borgerne har i de gen-

nemførte surveys vurderet aspekter af med-

arbejdernes evne til at rådgive borgerne om

reglerne.

Figur 7.2 viser, at 67 pct.af medarbejderne

vurderer, at de i høj grad (26 pct.) eller i no-

gen grad (41 pct.), er klædt på til at formidle

Figur 7.2: Medarbejdernes og borgernes ople-

velse af medarbejdernes viden og evne til at råd-

give om reglerne

Sagsbehandler

Føler du dig klædt på til at

formidle reglerne om

kontanthjælpsloftet

Føler du dig klædt på til at

formidle reglerne om 225-

timersreglen

Oplever du, at de ansatte i

kommunen har haft tilstrækkelig

viden til at kunne rådgive dig om

reglerne

I høj grad

I nogen grad

Borger

I mindre grad

Slet ikke

80 100

Procent

Ved ikke

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt

medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

dets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssy-

stemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift.

spørgeskemaet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

reglerne om kontanthjælpsloftet. 79 pct. af medarbejderne vurderer, at de i høj grad (34 pct.)

eller i nogen grad (45 pct.) er klædt på til at formidle 225-timersreglen.

Borgernes vurderinger af medarbejdernes formidlingsindsats er mere kritisk. 34 pct. af borgerne

vurderer, at medarbejderne i høj grad (16 pct.) eller i nogen grad (19 pct.) har tilstrækkelig viden

til at kunne rådgive om reglerne. Et flertal på 39 pct.af borgerne vurderer dog, at medarbejderne

kun i mindre grad eller slet ikke har den tilstrækkelige viden.

Afdækningsworkshops i kommunerne og kva-

litative telefoninterviews med borgere indi-

kerer, at årsagen til den noget blandede vur-

dering af medarbejdernes viden kan skyldes,

at mange medarbejdere ikke kan - eller ikke

ønsker - at indgå i mere detaljerede drøftel-

ser med borgerne omkring størrelsen på ud-

betalinger mv., men i stedet henviser bor-

gerne til ydelseskontorerne.

Flertallet af borgerne ved, hvad de skal gøre

for at leve op til 225-timers

Både medarbejdere og borgere er blevet

bedt om at vurdere, om borgene ved, hvad de

skal gøre for at undgå, at deres ydelse bliver

reduceret som følge af 225-timersreglen.

Figur 7.3: Medarbejdernes og borgernes vurde-

ring af, om borgerne ved hvordan de undgår at

blive ramt af 225-timersreglen

Sagsbehandler

Forstår borgeren hvad de skal

gøre for ikke at blive ramt af

225-timersreglen

Ved du, hvad du skal gøre for at

din hjælp ikke bliver reduceret

på grund af 225-timersreglen?

Borger

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

80 100

Procent

Ved ikke

Blandt medarbejderne vurderer 78 pct., at

borgerne i høj grad (25 pct.) eller i nogen (53. pct.) ved, hvad de skal gøre for ikke at blive ramt

af 225-timersreglen jf. figur 7.3. Blandt borgerne angiver 55 pct., at de i høj grad (33 pct.) eller i

nogen grad (22 pct.) ved, hvad de skal gøre for ikke at få deres ydelse reduceret som følge af

225-timersreglen. Godt hver fjerde borger

Figur 7.4: Medarbejderne og borgernes vurdering

angiver, at de slet ikke ved, hvad de skal gøre

af, om borgerne ved, hvad der sker hvis de ikke

for at undgå ydelsesreduktioner som følge af

optjener 225-timers arbejde

reglen.

Sagsbehandler

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt

medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

dets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssy-

stemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift.

spørgeskemaet.

Hovedparten af borgerne forstår konsekven-

ser af 225-timersreglen

Figur 7.4 viser medarbejdernes og borgernes

vurdering af, om borgerne ved, hvad der sker,

hvis de ikke optjener 225-timers arbejde i lø-

bet af et år.

74 pct. af medarbejderne og 73 pct. af bor-

gerne har angivet, at de i høj grad eller i no-

gen grad oplever, at borgerne ved, hvad der

sker, hvis de ikke optjener 225-timers ordi-

nært arbejde på et år. Der synes således at

være stor overensstemmelse mellem borger-

nes og medarbejdernes vurderinger.

Forstår borgerne hvad der sker,

hvis de ikke optjener 225-timers

ordinært arbejde

Ved du hvad der sker, hvis du

ikke optjener 225-timers arbejde

på et år?

Borger

20 6

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

80 100

Procent

Ved ikke

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt

medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

dets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssy-

stemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift.

spørgeskemaet.

Reglerne påvirker borgernes jobsøgningsadfærd

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Sagsbehandler

Figur 7.5 viser medarbejdernes og borgernes

vurdering af, hvordan kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen påvirker borgernes indsats

for at finde beskæftigelse.

I alt 39 pct. af medarbejderne vurderer, at

borgerne i høj grad eller i nogen grad gør en

ekstra indsats for at komme i ordinær be-

skæftigelse på grund af kontanthjælpsloftet

og 225-timersreglen.

Borgerne vurderer generelt, at reglerne har

mindre gennemslagskraft end medarbej-

derne. Men der er dog trods alt en andel på

16 pct. af borgerne, som angiver, at de i høj

grad eller i nogen grad har ændret deres job-

søgningsadfærd på grund af reglerne.

Figur 7.5: Medarbejderne og borgernes vurdering

af, om reglerne ændrer borgernes jobsøgningsad-

færd

Reglerne betyder, at borgerne

gør en ekstra indsats for at

komme i ordinær beskæftigelse

15 9

Har du ændret din jobsøgning på

grund af kontanthjælpsloftet

og/eller 225-timersreglen?

Borger

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

80 100

Procent

Ved ikke

7.1

Opsamling

Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller

omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt

medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger.

Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i lan-

dets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssy-

stemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift.

spørgeskemaet.

Dette kapitel har sat fokus på forskelle og ligheder i medarbejdernes og borgernes vurderinger

af henholdsvis informationen om reglerne, medarbejdernes evne til at informere om reglerne,

borgernes forståelse af reglerne samt reglernes betydning for borgernes adfærd. Analysen har

vist:

•

Medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorer vurderer i højere grad end borgerne, at de

er gode til at informere om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og at de er klædt til-

strækkeligt på til at rådgive om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

•

Medarbejderne i jobcentre og ydelseskontorer vurderer i højere grad end borgerne, at bor-

gerne ved, hvad de skal gøre for ikke at få deres ydelse reduceret som følge af 225-timers-

reglen, mens medarbejdere og borgere har en ensartet vurdering af borgernes viden om,

hvad der sker, hvis ikke de optjener 225-timer på et år.

•

Både medarbejdere og borgere vurderer, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har be-

tydning for borgernes jobsøgningsadfærd. Medarbejderne vurderer dog i højere grad end

borgerne, at reglerne har haft en sådan betydning.

Analysen indikerer, at selvom en stor andel af borgerne har stor forståelse for reglerne, så er der

stadig potentialer for at øge borgernes udbytte af medarbejdernes vejledning og rådgivning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

–

Metode: Medarbejdersurvey

Medarbejdersurveyen blandt landets kommuner har til formål bredt at belyse hvordan medar-

bejderne i jobcentre og ydelseskontorer arbejder med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Spørgerammen til medarbejdersurveyen er udarbejdet af mploy i samarbejde med STAR og job-

centerpanelet, og har tager blandt andet udgangspunkt i erfaringerne fra en række afdæknings-

workshops og telefoninterviews. Spørgeskemaet er sat op elektronisk til besvarelse i browseren.

I surveyen spørges ind til medarbejdernes egen viden om reglerne, deres forudsætninger for at

vejlede borgerne, hvilke hjælpemidler de bruger, hvordan de oplever det ledelsesmæssige fokus

på reglerne og ikke mindst hvordan de oplever borgernes evne til at forstå og begå sig ift. reg-

lerne.

Surveyen er sendt til alle landets kommuner. I de fleste tilfælde er undersøgelsen sendt til job-

eller arbejdsmarkedschefen, som har sørget for at spørgeskemaet blev videreformidlet til med-

arbejdere i jobcentret og ydelseskontoret. I enkelte tilfælde er spørgeskemaet efter aftale sendt

til en anden kontaktperson.

Spørgeskemaet har været åbent for besvarelse fra d. 27. november til d. 8. december. I løbet af

denne periode er der løbende fulgt op på antallet af besvarelser for at sikre tilstrækkelig volu-

men, samt at både jobcenter- og ydelsesmedarbejdere er repræsenteret. I denne sammenhæng

er der sendt opfølgningsmails og ringet rundt til kommunerne.

Deltagerne i undersøgelsen

I alt 988 medarbejdere fra 62 forskellige kom-

muner har besvaret undersøgelsen. De 62

kommuner dækker over alle landets regioner,

og kan kaldes landsdækkende. Som tabel 1 vi-

ser, fordeler besvarelserne sig også jævnt

over hele landet, med undtagelse af Region

Syddanmark der er repræsenteret med over

300 besvarelser.

Tabel 1: Deltagere fordelt på region

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Sjælland

Region Nordjylland

I alt

Kommuner Besvarelser

170

334

192

122

170

988

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

De deltagende kommuner fordeler sig jævnt

Kommuner Besvarelser

størrelsesmæssigt, og der er repræsentanter

Største kommuner

494

fra såvel store som små kommuner i undersø-

Mellemstore kommuner

232

gelsen. De større kommuner har bidraget

Mindre kommuner

183

med flere besvarelser og fylder derfor mere i

Mindste kommuner

988

undersøgelsen. Dette hænger sammen med,

I alt

at de større kommuner har flere medarbej-

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

dere der arbejder med målgrupperne for kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Deltager-

gruppen kommer på dette punkt til at afspejle den samlede population af medarbejdere.

Besvarelserne fordeler sig på 280 ydelsesmedarbejdere og 708 jobcentermedarbejdere. Denne

fordeling stemmer overens med, at der er flere jobcentermedarbejdere end ydelsesmedarbej-

dere der arbejder med målgruppen for kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

På de ovenstående parametre repræsenterer deltagergruppen i høj grad gruppen af medarbej-

dere, der til daglig arbejder med borgere der berøreres af kontanthjælpsloftet og 225-timers-

reglen.

Tabel 2: Deltagere fordelt på kommunestørrelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Databehandling og opgørelsesmetode

I opgørelserne fra medarbejdersurveyen er besvarelserne behandlet på medarbejderniveau, og

hver gennemført besvarelse vægter det samme i undersøgelsen. Undersøgelsen repræsenterer

således medarbejdernes oplevelse af arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Størstedelen af praktikertjekkets opgørelser udgøres af frekvenstabeller og figurer, der viser del-

tagernes besvarelser som helhed eller fordelt på undergrupper. I disse frekvenstabeller er der

ikke benyttet særlig statistisk metode til beregning af andele eller gennemsnit.

I de figurer, hvor besvarelserne fordeles på undergrupper, er eventuelle opmærksomhedspunk-

ter angivet i figurens anmærkningstekst.

Enkelte opgørelser er lavet som kryds af flere spørgsmål i undersøgelsen. Disse opgørelser er

undersøgt med en chi

-test, for at sikre, at opgørelserne repræsenterer en signifikante sammen-

hæng.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

–

Metode: Borgersurvey

Borgersurveyen har til formål at belyse borgernes oplevelse og forståelse af reglerne om kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Deltagerne er borgere i kontanthjælpssystemet, der en-

ten er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

Spørgerammen til borgersurveyen er udarbejdet af mploy i samarbejde med STAR og jobcenter-

panelet, og tager blandt andet udgangspunkt i erfaringerne fra en række afdækningsworkshops

og telefoninterviews.

I surveyen blev borgerne spurgt om deres egne oplevelser med kontanthjælpsloftet og 225-ti-

mersreglen, deres forståelse af reglerne, deres oplevelse af jobcentrets viden og evne til at

hjælpe med reglerne, og hvilken effekt reglerne har haft på deres jobsøgning.

Undersøgelsen er gennemført telefonisk af Valeur. Det har kun været muligt at kontakte bor-

gere, der har givet tilladelse til at blive ringet op, og som er registeret med opdaterede kontakt-

oplysninger. Valeur har foretaget opringninger til borgere i målgruppen i perioden fra 20. no-

vember til 4. december.

Deltagerne i undersøgelsen

For at være i målgruppen for undersøgelsen skal borgeren i løbet af 2017 modtage kontant-

hjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Derudover skal borgerne i perioden også

være berørt af kontanthjælpsloftet eller være varslet om eller være berørt af 225-timersreglen.

Målgruppen kan således være borgere, der er berørt af reglerne, men kan også være borgere,

som er kommet i arbejde eller borgere, som er har optjent min. 225 timer efter de er varslet.

I alt 991 borgere har deltaget i undersøgel-

sen. Tabel 1 viser de deltagende borgere for-

delt på ydelsesgrupper. Deltagergruppen er

forsøgt sammensat, så den dels afspejler den

samlede gruppe af borgere der er berørt af

kontanthjælpsloftet og omfattet eller berørt

af 225-timersreglen. Hver delmålgruppe er

samtidig repræsenteret med en volumen, der

gør det muligt at betragte eventuelle forskel-

len grupperne imellem.

Tabel 1: Borgere der har deltaget i undersøgel-

sen, fordelt på ydelseskategorier

Integrationsydelse - Aktivitetsparat

Integrationsydelse - Job- eller uddannelsesparat

Kontanthjælp - Aktivitetsparat

Ko ta thjælp – Jo parate

Uddannelseshjælp - aktivitetsparate

Uddannelseshjælp - Uddannelsesparat

I alt

Kilde: Borgersurvey blandt borgere i kontanthjælpssystemet.

Antal

428

339

109

991

I gennemførslen af undersøgelsen viste det sig svært at komme i kontakt med borgerne, da de

ikke tager telefonen. Særligt borgere på integrationsydelse har været svære at få i tale, enten

fordi de ikke tager telefonen, eller pga. sprogbarrieren. Derfor er denne gruppe repræsenteret

med relativt få individer, og der er ikke fundament for deciderede sammenligner på tværs af de

ovenstående 6 delmålgrupper. Deltagergrup-

Tabel 2: Deltagere fordelt på region

pen rammer dog i tilfredsstillende grad popu-

Kommuner Besvarelser

lationen af borgere der er berørt eller omfat-

Region Hovedstaden

362

tet af reglerne, som består hovedsageligt af

Region Syddanmark

215

kontanthjælpsmodtagere. Kun få borgere har

Region Midtjylland

154

Region Sjælland

176

takket nej til at deltage i undersøgelsen.

Deltagerne fordeler sig på 95 kommuner i lan-

det, hvorfor undersøgelsen kan kaldes lands-

Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer.

dækkende. Antallet af besvarelser fordeler sig desuden tilfredsstillende på de tværs af regio-

nerne, hvor Region Midtjylland dog er underrepræsenteret.

Region Nordjylland

I alt

991

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren

Overordnet set repræsenterer de deltagende borgere den samlede population af borgere, der

er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Dog er der et opmærk-

somhedspunkt ift. at en stor del af borgerne ikke har taget telefonen, som man skal være op-

mærksom på i tolkningen af resultaterne.

Databehandling og opgørelsesmetode

Opgørelserne i praktikertjekket består hovedsageligt af frekvenstabeller og figurer der beskriver

deltagernes besvarelser. I visse tabeller er opgørelserne opdelt på visitationskategori. Denne

opdeling er baseret på registeroplysninger leveret af STAR.

I de figurer hvor besvarelserne fordeles på undergrupper er eventuelle opmærksomhedspunk-

ter angivet i figurens anmærkningstekst.

Ud over borgernes besvarelser er der også benyttet registerdata fra DREAM i databehandlingen.

Disse oplysninger er benyttet til at kontrollere repræsentativitet og til beskrivende statistik.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 395: Praksisundersøgelse af 225-timersreglen og praktikertjek af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, fra beskæftigelsesministeren