Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 394
Offentligt
1916770_0001.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
(Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-
forordningen)
§1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som ændret
ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 118, stk. 1,
affattes således:
»Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, jf. dog stk. 2, og §§ 122 a og 122 b,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
4) udgifter til mentorstøtte efter § 31 b, stk. 2,
5) 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter kapitel 8 a og
6) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.«
2.
I
§ 118, stk. 2,
udgår », for personer omfattet af § 2, nr. 1«.
3.
§ 118, stk. 3-5,
ophæves.
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 3-4.
4.
I
§ 118, stk. 6
og
7,
der bliver stk. 3 og 4, ændres »§ 2, nr. 1-3, 12 og 13,« til: »§ 2, nr. 1,« og i
stk. 6,
der
bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 7,« til: »jf. stk. 4,«.
5.
§ 118
ophæves.
6.
§ 118 a, stk. 1,
affattes således:
»Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om
sygedagpenge, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0002.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, og
4) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.«
7.
I
§ 118 a, stk. 2,
ændres »§ 2, nr. 4-7« til: »§ 2, nr. 5«.
8.
I
§ 118 a, stk. 3,
ændres »§ 2, nr. 4 og 5,« til: »§ 2, nr. 5,« og »og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og
som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik eller deltager i 6 ugers jobrettet
uddannelse efter § 73 b,« udgår.
9.
I
§ 118 a, stk. 4,
ændres »bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7,« til: »helårspersoner
omfattet af § 2, nr. 5,«.
10.
§ 118 a
ophæves.
11.
I
§ 120, stk. 1, nr. 1,
ændres »jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk.1, nr. 2, « til: »bortset fra
undervisningsmaterialer,«.
§2
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts
2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 705 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 1675 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 14, stk. 2, nr. 5,
affattes således:
»
5)
kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
a) kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg integrationsydelse, ledighedsydelse,
ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalidering og
førtidspension,
b) aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, integrationsydelses- og
ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender og
sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er
visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,
c) driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige og førtidspensionister samt driftsudgifter i
forbindelse med jobrettet uddannelse,
d) mentorstøtte (bortset fra mentorstøtte til dagpengemodtagere) og jobrotationsydelse,
e) kontantydelse efter lov om kontantydelse og udgifter til aktivering og befordring til modtagere af
kontantydelse,
f) danskundervisning og aktivering efter integrationsloven og lov om danskuddannelse, resultattilskud,
grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge efter integrationslovens kapitel 9, og
g) erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og«.
2.
§ 14, stk. 2, nr. 5,
affattes således:
»
5)
kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
a) kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, integrationsydelse, ledighedsydelse,
ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalidering og
førtidspension,
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0003.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
b) aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, integrationsydelses- og
ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender og
sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er
visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,
c) driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige og førtidspensionister samt driftsudgifter i
forbindelse med jobrettet uddannelse,
d) mentorstøtte og jobrotationsydelse,
e) kontantydelse efter lov om kontantydelse og udgifter til aktivering og befordring til modtagere af
kontantydelse,
f) danskundervisning og aktivering efter integrationsloven og lov om danskuddannelse, resultattilskud,
grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge efter integrationslovens kapitel 9, og
g) erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og«.
3.
I
§ 23 a, stk. 3,
udgår »samt kommunernes nettoudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse,
befordringsgodtgørelse og tilskud til arbejdsgivere, der ansætter modtagere af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob«.
§3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. som
ændret ved § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016, § 8 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, § 4 i lov nr. 624 af 8. juni 2016
og § 3 i lov nr. 625 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 18 indsættes:
Ȥ
18 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for godkendelse af andre aktørers optagelse i
EURES-netværket og overvågning af disse aktørers aktiviteter.«
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og § 5.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5 og 10, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2019.
§5
Stk. 1.
For personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 7, 10, 12 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der i
2018 eller tidligere har deltaget i tilbud eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter
de hidtil gældende refusionsregler i denne lovs §§ 118 og 118 a, og der ikke er hjemtaget refusion, kan
kommunen berigtige og hjemtage refusion i 2019 eller senere, hvis der er råderum inden for
rådighedsbeløbet for 2018.
Stk. 2.
For personer omfattet af § 2, nr. 1 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der frem til 1. juli
2019 har deltaget i tilbud eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter de hidtil
gældende refusionsregler i denne lovs §§ 118 og 118 a, og der ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen
efter 1. juli 2019 berigtige og hjemtage refusion, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 1. halvår
2019.
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0004.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Afskaffelse af statens refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte indenfor
et rådighedsbeløb
2.1.1.
Gældende ret
2.1.1.1.
Driftsudgifter til aktivering der ikke er refusionsberettigende og dermed ikke skal medregnes i
rådighedsbeløbet
2.1.1.2.
Refusion af en kommunes udgifter til mentorstøtte
2.1.1.3.
Opgørelse af rådighedsbeløbet
2.1.1.4.
Offentliggørelse af de to driftslofter
2.1.2.
Den indgåede aftale
2.1.3.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.1.
Afskaffelse pr. 1. januar 2019 af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til
mentorstøtte til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere,
som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, revalidender og
ledighedsydelsesmodtagere
2.1.3.2.
Afskaffelse pr. 1. juli 2019 af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
til dagpenge- og sygedagpengemodtagere
2.2.
Adgangssystem for andre aktører som følge af implementering af EURES-forordningen
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
2.4.
Forholdet til frikommuneforsøgene
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1.
Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
3.2.
Udvidelsen af budgetgarantien ved afskaffelsen af refusion af driftsudgifter ved aktivering og
udgifter til mentorstøtte til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere
3.3.
Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalificering
3.4.
Mere virksomhedsrettet aktivering
3.5.
Administrative udgifter som følge af mere virksomhedsrettet aktivering
4.
Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer
10.
Sammenfattende skema
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0005.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre har den 12. november 2017 indgået
”Aftale
om erhvervs- og iværksætterinitiativer”. Som element i
aftalen indgår en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen.
Følgende fremgår af aftalen:
”Forenkling
af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen
Med refusionsreformen fra 2015 er refusionsreglerne på ydelser ensrettet, og der er lavet en aftrapning
over tid. Dermed tilskyndes kommunerne til at arbejde målrettet for at få de ledige hurtigst muligt i job. Det
reducerer behovet for en differentieret statslig refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering.
Staten refunderer i dag op til 50 pct. af kommunernes udgifter til aktivering i vejlednings-,
opkvalificerings- og mentorforløb under et driftsloft. Refusionen varierer på tværs af målgrupper og
afhængigt af, hvornår i ledighedsforløbet det aktive tilbud gives. Der ydes ikke statslig refusion af
kommunernes udgifter forbundet med de virksomhedsrettede tilbud.
Aftaleparterne er enige om at foretage en væsentlig forenkling af den økonomiske styring af
beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende detaljerede styring gennem statslig driftsrefusion og driftslofter
erstattes af en mere simpel model, hvor statsrefusionen afskaffes og finansieringsansvaret overlades fuldt ud
til kommunerne. Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter til
beskæftigelsesindsatsen. Forslaget vil omfatte kommunernes driftsudgifter til aktivering for modtagere af
dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af
integrationsprogrammet), sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidender.
Den forenklede styringsmodel vil skabe mere ensartede regler på tværs af beskæftigelsesindsatsen og give
kommunerne incitament til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkelte borgers behov. Dermed
understøttes intentionerne i refusionsreformen på ydelser.
Kommunerne skal fortsat leve op til gældende krav til aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen.
Budgetforbedringen opnås gennem ændret kommunal adfærd i aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen.
Initiativet bidrager med ca. 870 mio. kr. fra 2019 til finansieringen af aftalen.”
Reglerne om statens refusion til kommunerne i forbindelse med driftsudgifter til aktivering af
dagpengemodtagere er forligsbelagt som følge af Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af 18. juni
2014, indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Reglerne om statens refusion til kommunerne i forbindelse med driftsudgifter til aktivering af
sygedagpengemodtagere er forligsbelagt som følge af Forlig om reform af sygedagpengesystemet af 18.
december 2013, indgået af den daværende regering (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er ikke en del af forligskredsen om
”Aftale
om erhvervs- og
iværksætterinitiativer” og har meddelt, at de ikke kan tilslutte sig aftalen.
Forenklingen af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen i forhold til dagpenge- og
sygedagpengemodtagere træder derfor først i kraft den 1. juli 2019, hvor der har været afholdt
folketingsvalg.
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0006.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Adgangssystem for andre aktører som følge af implementering af EURES-forordningen
EURES (European Employment Service) er et samarbejdsnetværk, der blev etableret i 1994 og har til
formål at lette den frie bevægelighed for arbejdstagere inden for EU's 28 lande samt Schweiz, Island,
Liechtenstein og Norge.
EU-Kommissionen
igangsatte med afgørelsen ’Commission Implementing Decision’ fra 2012 og de
efterfølgende retningslinjer
(’EURES Charteret’) fra 2013 en reformproces for at reetablere netværket. EU-
Kommissionen ønskede yderligere at formalisere og konsolidere det nye EURES med en egentlig EURES-
forordning, som blev fremlagt i januar 2014. Forordningen trådte i kraft i maj 2016.
Det fremgår af forordningen, at der skal være etableret et adgangssystem til optagelse af andre aktører i
EURES-netværket i medlemsstaterne. Forordningen indeholder en række minimumskriterier til
adgangssystemet, som det er op til de enkelte medlemsstater at sikre udmøntes i et konkret, nationalt
adgangssystem. Nærværende forslag til lovændring har derfor til formål at bemyndige ministeren til at
fastsætte nærmere regler for udmøntningen af et adgangssystem i Danmark.
2. Lovforslagets indhold
Dette lovforslag udmønter:
Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen fra
”Aftale
om erhvervs- og
iværksætterinitiativer”.
Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om adgangssystem for andre aktører som følge af
implementering af EURES-forordningen
2.1. Afskaffelse af statens refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte indenfor et
rådighedsbeløb
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter ved aktivering m.v. af dagpengemodtagere, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere,
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, samt selvforsørgende, som
ikke er i beskæftigelse, indenfor et rådighedsbeløb.
Tilsvarende refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering m.v. af revalidender,
sygedagpengemodtagere, hvor en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag,
og ledighedsydelsesmodtagere, indenfor et rådighedsbeløb, jf. § 118 a i lov om en
aktivbeskæftigelsesindsats.
En kommune kan maksimalt få 50 pct. refusion af rådighedsbeløbet, hvis kommunen mindst har afholdt
udgifter, der svarer til rådighedsbeløbet. Er kommunes udgifterne derimod mindre end rådighedsbeløbet, kan
kommunen få refusion af 50 pct. af udgifterne. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af fuldtidsledige
gange med driftsloftet. Driftsloftet er et beløb, der udmeldes af Beskæftigelsesministeriet én gang årligt, som
kommunerne kan bruge til at udregne deres rådighedsbeløb. Der findes to forskellige driftslofter, et
ledighedsrelateret driftsloft for personer omfattet af lovens § 118 og et driftsloft for øvrige målgrupper, som
er omfattet af lovens § 118 a.
Refusionsberettigende driftsudgifter til aktivering m.v. omfatter udgifter til følgende aktiviteter, tilbud og
tillægsydelser efter §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, der kan bestå af:
Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod
beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. § 32, stk. 1, nr. 1.
Øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb,
jf. § 32, stk. 1, nr. 2.
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0007.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
6 ugers jobrettet uddannelse inklusiv deltagerbetaling samt kost og logi efter lovens kapitel 8 a eller § 73
b for dagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere.
Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77 med henblik på at understøtte at personen kan få og
deltage i et tilbud.
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lovens § 81 a mellem en virksomhed og et jobcenter
om rekrutteringsforløb for ledige i virksomhedspraktik, hvor virksomheden inden for rammerne af
aftalen kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter til vejlednings- og opkvalificeringsforløb, mentor og
administration.
Godtgørelse efter § 83 til kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der ikke
er omfattet af integrationsprogrammet, og som deltager i tilbud efter lovens kapitel 10 og 11, hvor der
efter jobcentrets vurdering kan udbetales op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til
anslåede udgifter ved at deltage i tilbud.
Opkvalificering efter lovens § 99 ved ansættelse af dagpenge-, kontanthjælps-,
uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, samt revalidender og sygedagpengemodtagere, der ansættes uden løntilskud,
når opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
2.1.1.1. Driftsudgifter der ikke er refusionsberettigende og dermed ikke skal medregnes i rådighedsbeløbet
Der er en række undtagelser til ovenstående oplistning af refusionsberettigende udgifter, der således ikke
medregnes i rådighedsbeløbet. Det drejer sig om følgende udgifter til:
Tilbud efter §§ 33 a og 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til dagpengemodtagere, hvor
kommunerne har mulighed for en højere refusion via den regionale uddannelsespulje og puljen til
uddannelsesløft.
Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod
beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 1, til jobparate kontanthjælpsmodtagere,
åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate
integrationsydelses modtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, i de første 9 måneder på
kontant- og uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter henvendelse til kommunen om hjælp, dog er
udgifter til læse-, skrive- og regnekurser refusionsberettigende.
Øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik
under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. lovens § 32,
stk.1, nr. 2, til dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet.
Det bemærkes, at statens refusion af 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering af
førtidspensionister, ansatte i fleksjob, som ikke modtager ledighedsydelse, nyuddannede handicappede i
løntilskud, unge under 18 år som har behov for en beskæftigelsesfremmende indsats og
ressourceforløbsydelsesmodtagere, som deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb samt udgifter til
mentorstøtte til personer i ressource- og jobafklaringsforløb, ikke er omfattet af et rådighedsbeløb efter
gældende regler, og ikke er omfattet af forslaget om afskaffelse af refusion.
2.1.1.2. Refusion af en kommunes udgifter til mentorstøtte
Som hovedregel refunderes en kommunes udgifter til mentorstøtte også med 50 pct. indenfor et
rådighedsbeløb jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder udgifter til mentorstøtte til:
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, der ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, nyuddannede handicappede i løntilskud, unge under 18 år med
behov for beskæftigelsesindsats, selvforsørgende der ikke er i beskæftigelse og
uddannelseshjælpsmodtagere, jf. lovens § 118, stk. 5.
Revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og fleksjobvisiterede, jf. lovens § 118 a,
stk. 2.
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0008.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Udskrivningsmentorer i henhold til lovens § 31 b, stk. 2, til alle målgrupper, der er omfattet af lovens §
2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, og som har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3
måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt, jf. lovens § 118, stk. 5.
Udgifter til mentorstøtte, der kan afholdes efter kapitel 9 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter
løn til frikøb af mentorer på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, honorar til en ekstern konsulent og
tilskud til køb af uddannelse for mentoren. Det omfatter dermed ikke udgifter forbundet med at levere
mentorydelsen som fx transportudgifter for kommunalt ansatte, der er mentorer, eller løn under mentorers
sygdom.
Udgifter til mentorstøtte, der vedrører beskæftigede eller dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-
modtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, er
ikke refusionsberettigende, bortset fra udskrivningsmentorer som beskrevet ovenfor.
Det bemærkes, at refusion af en kommunes udgifter til mentorstøtte til personer på ressourceforløbsydelse,
som deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, ydes med 50 pct. udenfor et rådighedsbeløb, jf. §
120, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og er dermed ikke omfattet af forslaget om afskaffelse af
refusion.
2.1.1.3. Opgørelse af rådighedsbeløbet
Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet, ganget med driftsloftet. Et driftsloft er
et kronebeløb pr. person i målgruppen, som fastsættes på årets finanslov. Der er to driftslofter, dels et
ledighedsrelateret driftsloft på 11.414 kr. pr. helårsperson for 2018 og et driftsloft for øvrige målgrupper på
10.139 kr. pr. helårsperson for 2018.
Det ledighedsrelaterede driftsloft gælder for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet. Det fremgår af § 118, stk. 6,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Udgifter til aktivering af selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse, indgår i de udgifter, der kan
refunderes af rådighedsbeløbet. Da der ikke er officiel statistik over antallet af selvforsørgende, som ikke er i
beskæftigelse, indgår de ikke i persongruppen til beregningen af rådighedsbeløbet. Det vil sige, at en
kommune kan få refusion af udgifter til aktivering af selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse, indenfor
rådighedsbeløbet, selvom de ikke indgår i persongruppen, som kommunerne skal lægge til grund for
beregningen af rådighedsbeløbet.
Ved opgørelsen af rådighedsbeløbet, fratrækkes antallet af fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere, der
deltager i tilbud efter §§ 33 a og 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da disse tilbud finansieres af
henholdsvis den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.
Driftsloftet for øvrige målgrupper gælder for revalidender, sygedagpengemodtagere og
ledighedsydelsesmodtagere, jf. § 118 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For begge driftslofter gælder, at persongrupperne omfatter alle de nævnte ydelsesmodtagere, også når de
deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i loven. Det er således både ydelsesmodtagere,
der deltager i tilbud, og ikke deltager i tilbud (passive).
2.1.1.4. Offentliggørelse af de to driftslofter
Med henblik på bedst muligt at understøtte kommunernes budgetlægningsproces, der skal være afsluttet
den 15. oktober, offentliggør beskæftigelsesministeren senest den 1. juli de to foreløbige driftslofter for det
kommende år. De foreløbige driftslofter fremgår også af forslag til finanslov. De endelige driftslofter
offentliggøres af beskæftigelsesministeren efter vedtagelsen af det kommende års finanslov inden finansårets
start.
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0009.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Fra 2015 har Beskæftigelsesministeriet offentliggjort en opgørelse over det antal bruttoledige
helårspersoner, som kommunerne skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet, jf. §§ 118, stk. 7,
og 118 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er antal fuldtidspersoner, jf. Jobindsats.dk. Dog
er antallet af fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere, hvis tilbud efter lovens §§ 33 a og 33 b finansieres af
den regionale uddannelsespulje og pulje til uddannelsesløft, et særudtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Offentliggørelsen sker på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside hver
måned.
2.1.2. Den indgåede aftale
Det fremgår af
”Aftalen
om erhvervs- og iværksætterinitiativer”, at refusionsreformen fra 2015, der
ensrettede refusionsreglerne på ydelser, tilskynder kommunerne til at arbejde målrettet for at få de ledige
hurtigst muligt i job. Det reducerer behovet for en differentieret statslig refusion af kommunernes
driftsudgifter til aktivering.
Aftaleparterne er derfor enige om at foretage en væsentlig forenkling af den økonomiske styring af
beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende detaljerede styring gennem statslig driftsrefusion og driftslofter
afskaffes, og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne kompenseres i stedet
under ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Forslaget vil omfatte
kommunernes driftsudgifter til aktivering for modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp,
integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogrammet), sygedagpenge, ledighedsydelse
og revalidender, og vil også omfatte kommunernes udgifter til mentorstøtte (bortset fra udgifter til
mentorstøtte til personer i ressource- og jobafklaringsforløb).
Det fremgår endelig af aftalen, at kommunerne fortsat skal leve op til gældende krav til aktiverings- og
beskæftigelsesindsatsen. Budgetforbedringen opnås gennem ændret kommunal adfærd i aktiverings- og
beskæftigelsesindsatsen.
2.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forenklingen af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen vil blive implementeret i
overensstemmelse med
”Aftale
om erhvervs- og vækstinitiativer”. Forslaget påvirker ikke borgernes ret og
pligt til aktivering og mentorstøtte, men er et spørgsmål om finansiering mellem stat og kommune. Der er
således ingen ændringer i, hvilke tilbud m.v. borgerne kan modtage efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.1.3.1. Afskaffelse pr. 1. januar 2019 af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til
mentorstøtte til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, som ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere
Det foreslås at afskaffe statsrefusion og dermed også driftsloft over refusion af kommunernes driftsudgifter
ved aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, som ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, revalidender, og ledighedsydelsesmodtagere pr.
1. januar 2019. Det sker ved, at disse målgrupper udgår af §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det betyder, at det fra den 1. januar 2019 kun er dagpenge- og
sygedagpengemodtagere, der er omfattet af lovens §§ 118 og 118 a.
Det foreslås videre, at der pr. 1. januar 2019 også afskaffes refusion og driftsloft over refusion af
kommunernes udgifter til mentorstøtte til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, revalidender,
førtidspensionister, ansatte i fleksjob, ledighedsydelsesmodtagere, nyuddannede handicappede i løntilskud,
unge under 18 år med behov for beskæftigelsesindsats, selvforsørgende der ikke er i beskæftigelse og
uddannelseshjælpsmodtagere. Afskaffelsen af refusion gælder også for udgifter til udskrivningsmentorer,
som kan gives til alle, der er omfattet af lovens målgrupper, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, og
som har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0010.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
6 måneder i alt. Kommunerne kan dog fortsat få refusion af udgifter mentorstøtte til sygedagpengemodtagere
og til udskrivningsmentorer til dagpengemodtagere frem til 1. juli 2019.
Afskaffelsen af refusion af udgifter til mentorstøtte sker ved, at disse målgrupper udgår af §§ 118 og 118 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at kommunerne i stedet kompenseres under ét via budgetgarantien for deres udgifter til
beskæftigelsesindsatsen.
2.1.3.2. Afskaffelse pr. 1. juli 2019 af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte til
dagpenge- og sygedagpengemodtagere
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5 og 10, og § 4, stk. 2, at afskaffe statsrefusion og dermed også
driftsloft over refusion af kommunernes driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte til
dagpenge- og sygedagpengemodtagere pr. 1. juli 2019. Det sker ved, at §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ophæves. Der henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 2, for en beskrivelse af
baggrunden for den forskudte ikrafttræden.
Det betyder, at fra den 1. januar til og med den 30. juni 2019 gælder § 118 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fortsat for dagpengemodtagere. Tilsvarende gælder lovens § 118 a fra den 1. januar til
og med 30. juni 2019 fortsat for sygedagpengemodtagere, hvor en fuld raskmelding forventes senere end 8
uger regnet fra første fraværsdag.
Refusionsberettigende udgifter omfatter i perioden 1. januar 2019 til og med 30. juni 2019 udgifter til
følgende aktiviteter, tilbud og tillægsydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, der kan bestå af:
Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod
beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. § 32, stk. 1, nr. 1.
Øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb,
jf. § 32, stk. 1, nr. 2.
Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77 med henblik på at understøtte at personen kan få og
deltage i et tilbud.
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lovens § 81 a mellem en virksomhed og et jobcenter
om rekrutteringsforløb for ledige i virksomhedspraktik, hvor virksomheden inden for rammerne af
aftalen kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter til vejlednings- og opkvalificeringsforløb, mentor og
administration.
6 ugers jobrettet uddannelse inklusiv deltagerbetaling samt kost og logi efter lovens kapitel 8 a for
dagpengemodtagere.
Opkvalificering efter lovens § 99 ved ansættelse af dagpenge- og sygedagpengemodtagere, der ansættes
uden løntilskud, når opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren
forudsættes at give.
Der er fortsat undtagelser til ovenstående refusionsberettigende udgifter, idet der for dagpengemodtagere
ikke kan medregnes henholdsvis udgifter til tilbud, der gives efter lovens §§ 33 a og 33 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, idet disse aktiviteter finansieres af den regionale uddannelsespulje og puljen til
uddannelsesløft, og udgifter til øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte projekter og
uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og
afklaringsforløb, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2.
Der er fortsat ikke refusion af udgifter til mentorstøtte til dagpengemodtagere bortset fra udgifter til
udskrivningsmentorer. Der vil fortsat være refusion af udgifter til mentorstøtte til sygedagpengemodtagere,
herunder udskrivningsmentorer.
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0011.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Rådighedsbeløbet skal opgøres som antallet af henholdsvis dagpengemodtagere og sygedagpenge-
modtagere, der er omfattet af bestemmelserne, ganget med hvert sit driftsloft. Antallet af dagpengemodtagere
fratrækkes dog antallet af fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere, hvor tilbud gives efter §§ 33 a og 33 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da disse tilbud finansieres af den regionale uddannelsespulje og puljen
til uddannelsesløft. For begge driftslofter gælder, at persongrupperne omfatter de nævnte ydelsesmodtagere,
også når de deltager i tilbud om løntilskud efter lovens kapitel 12.
Til trods for at målgrupperne i 1. halvår 2019 alene omfatter dagpenge- og sygedagpengemodtagere, skal
der opretholdes to driftslofter som følge af budgetlovens bestemmelser om, hvilke udgifter der er
henholdsvis indenfor og udenfor statens udgiftsloft for indkomstoverførsler (lov nr. 547 af 18. juni 2012). Ét
driftsloft for dagpengemodtagere (det ledighedsrelaterede driftsloft), hvortil udgifterne er udenfor
budgetlovens udgiftsloft for indkomstoverførsler, og ét driftsloft for sygedagpengemodtagere, hvortil
udgifterne er omfattet af udgiftsloftet for indkomstoverførsler.
Den hidtidige reduktion af det ledighedsrelaterede driftsloft videreføres ikke for 1. halvår 2019, hvor
målgruppen kun udgøres af dagpengemodtagere, og da der i beregningen af driftslofter kun indgår
refusionsberettigende udgifter til ordinær uddannelsesaktivering af dagpengemodtagere. Jf. afsnit 2.1.1
vedrører det reduktionen som følge af kontanthjælpsreformen og sammenlægningen af mentorrammen med
driftslofter over driftsudgifterne ved aktivering.
Beskæftigelsesministeren offentliggør senest 1. juli 2018 de foreløbige driftslofter for 1. januar 2019 til og
med 30. juni 2019. De foreløbige driftslofter vil også fremgå af forslag til finanslov for 2019. De endelige
driftslofter for 1. januar 2019 til og med 30. juni 2019 offentliggøres af beskæftigelsesministeren efter
vedtagelsen af finansloven for 2019.
Beskæftigelsesministeriet vil fortsat offentliggøre månedlige opgørelser over det antal bruttoledige
dagpengemodtagere og antal helårspersoner på sygedagpenge, som kommunerne skal lægge til grund for
beregningen af rådighedsbeløbene. Offentliggørelsen sker på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
hjemmeside hver måned. Det opgøres som antal fuldtidspersoner, jf. Jobindsats.dk. Dog er antallet af
fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere, hvis tilbud efter §§ 33 a og 33 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats finansieres af den regionale uddannelsespulje og pulje til uddannelsesløft et særudtræk
fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås, at statsrefusionen og dermed driftsloftet over refusion af driftsudgifter ved aktivering og
udgifter til mentorstøtte til dagpenge- og sygedagpengemodtagere afskaffes pr. 1. juli 2019. Det sker ved at
ophæve §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5 og 10.
Det foreslås, at kommunerne i stedet kompenseres under ét via budgetgarantien for deres udgifter til
beskæftigelsesindsatsen.
2.2. Adgangssystem for andre aktører som følge af implementering af EURES-forordningen
2.2.1. Gældende ret
EURES er en fælleseuropæisk arbejdsformidlingstjeneste, der bl.a. skal fremme mobiliteten for
arbejdskraften over grænserne i EU og dermed opfylde formålet i artikel 45 i TEUF (Traktat om den
Europæiske Unions Funktionsmåde).
I april 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union en ny forordning, EURES-
forordningen. Formålet med EURES-forordningen er overordnet at reformere EURES og gøre det til et
effektivt instrument for jobformidling over grænser i medlemsstaterne. Indtil nu har EURES-netværket været
begrænset til alene at omfatte de offentlige arbejdsformidlinger, men med den nye forordning fra 2016 åbnes
muligheden for, at andre aktører kan blive medlemmer eller partnere i EURES-netværket.
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0012.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
De hidtil gældende regler for EURES-netværket - Kommissionsafgørelsen om EURES fra 2012 og EURES
Charteret fra 2013 - har ikke haft nogen national lovgivningsforankring.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forhold til udvidelse af netværket fremgår det af forordningen, at der skal være etableret et
adgangssystem til optagelse af andre aktører i EURES-netværket senest 13. maj 2018. Forordningen
indeholder dernæst en række overordnede krav til adgangssystemet, som det er op til de relevante
myndigheder i hver enkelt medlemsstat at sikre udmøntes i et konkret, nationalt adgangssystem. Desuagtet at
forordninger gælder umiddelbart i dansk ret, er det nødvendigt at udarbejde supplerende nationale
bestemmelser for at gennemføre et system for optagelse af andre aktører i EURES-netværket i Danmark.
Det foreslås, at der etableres en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
for godkendelse af andre aktørers optagelse i EURES-netværket og overvågning af disse aktørers aktiviteter.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der indeholder nærmere regler for de overordnede
rammer for optagelse af andre aktører i EURES-netværket. Her vil det bl.a. fremgå, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering godkender andre aktører til optagelse i netværket, samt hvilke kriterier andre
aktører skal opfylde for godkendelse, og der vil fremgå regler om klageadgangen for afgørelser om
godkendelse og fratagelse af godkendelse.
Med udgangspunkt i forordningens ordlyd følger det, at målgruppen i princippet udgør samtlige aktører,
der arbejder med jobformidling og services relateret hertil. I en dansk kontekst vurderes målgruppen således
primært at omfatte private vikar- og rekrutteringsbureauer,
virksomheder, uddannelsesinstitutioner, NGO’er,
fonde, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger.
2.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede udmøntning i dette lovforslag sker inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Forslaget indeholder ikke bestemmelser
om behandling af personoplysninger. Der vil med lovforslaget ikke blive udvekslet, indberettet eller
videregivet andre oplysningstyper, end hvad følger af de gældende regler, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. med
tilhørende administrative bestemmelser.
2.4. Forholdet til frikommuneforsøgene
Dette lovforslag medfører ikke ændringer af reglerne for beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som har betydning for frikommuneforsøgene.
I lov nr. 658 af 8. juni 2017 om frikommunenetværk, som ændret ved lov nr. 1570 af 19. december 2017,
er der i reglerne i kapitel 4 givet tilladelse til forsøg på Beskæftigelsesministeriets område
(frikommuneforsøg II). Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har
beskæftigelsesministeren endvidere i bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet givet tilladelse til en række forsøg, som løber frem til den 1. januar 2022.
I lovens § 32 er der endvidere givet tilladelse til, at forsøg efter hidtil gældende regler på
Beskæftigelsesministeriets område i §§ 7, 7 c, 7 e, 7 f, i lov om frikommuner, kan fortsætte frem til den 1.
januar 2019 (frikommuneforsøg I). Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har
beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet givet tilladelse til en række forsøg, som ligeledes løber frem til den 1. januar 2019.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
En afskaffelse af refusionen vil berøre kommunernes driftsudgifter ved aktivering m.v. og udgifter til
mentorstøtte for modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse for personer, der ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, og ledighedsydelse samt revalidender pr. 1. januar 2019. For dagpenge-
og sygedagpengemodtagere sker afskaffelsen af refusion pr. 1. juli 2019.
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0013.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige mindreudgifter (før skat og tilbageløb) på 846,7 mio. kr. i
2019, 997,0 mio. kr. i 2020 og 991,6 mio. kr. årligt i 2021- 2022, jf. tabel 1. Heraf vil staten samlet have
mindreudgifter på 1.257,0 mio. kr. i 2019, 1.446,1 mio. kr. i 2020 og 1.442,6 mio. kr. årligt i 2021-2022 og
kommunerne vil samlet have merudgifter på 410,3 mio. kr. i 2019, 449,1 mio. kr. i 2020 og 451,0 mio. kr.
årligt i 2021-2022 (2018-pl).
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og
udgifter til mentorstøtte
Mio. kr. 2018 pl
2019
2020
2021
2022
Stat
-1.257,0
-1.446,1
-1.442,6
-1.442,6
Driftsudgifter ved aktivering
-1.273,4
-1.461,5
-1.457,9
-1.457,9
Løntilskud
38,7
42,5
42,2
42,2
Voksenlærlingeordningen
20,1
22,5
22,5
22,5
Forsørgelsesudgifter
-42,4
-49,5
-49,3
-49,3
Kommune
410,3
449,1
451,0
451,0
Heraf beskæftigelsestilskud
-1,2
-2,4
-2,4
-2,4
Heraf budgetgaranti
617,2
653,8
654,6
654,6
Heraf DUT (aktivering)
-222,0
-220,6
-219,3
-219,3
Heraf DUT (ydelse)
-1,9
-3,7
-3,7
-3,7
Heraf DUT (administrative)
18,1
22,0
21,8
21,8
I alt (før skat og tilbageløb)
-846,7
-997,0
-991,6
-991,6
I alt (efter skat og tilbageløb herunder som
-846,4
-995,0
-989,4
-989,4
følge af adfærdseffekter)
Der er foretaget afrundinger
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget er forhandlet med de kommunale parter.
Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
3.1 Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
Der afskaffes refusion af driftsudgifter ved aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte til modtagere af
kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og
ledighedsydelse samt revalidender pr. 1. januar 2019. For dagpenge- og sygedagpengemodtagere sker
afskaffelsen af refusion pr. 1. juli 2019, hvorfor der er beregnet halvårsvirkning.
Samtidigt med afskaffelse af refusion bliver alle driftsudgifter ved aktivering m.v. og udgifter til
mentorstøtte fuldt ud budgetgaranterede. Dog med forskudt ikrafttrædelsestidspunkt for modtagere af
dagpenge og sygedagpenge, og dermed en halvårsvirkning.
Der er med forslaget beregnet en direkte virkning med en tilsvarende forøgelse af budgetgaranterede
udgifter. De offentlige udgifter påvirkes ikke samlet set.
De økonomiske konsekvenser tager udgangspunkt i statens budgetterede udgifter til refusion for 2019 på
forslag til finanslov for 2019.
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0014.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Tabel 3.2. Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter
til mentorstøtte
Mio. kr. 2018 pl
2019
2020
2021
2022
Stat
-1.273,4
-1.461,5
-1.457,9
-1.457,9
Driftsudgifter ved aktivering
-1.273,4
-1.461,5
-1.457,9
-1.457,9
Kommune
1.273,4
1.461,5
1.457,9
1.457,9
Heraf budgetgaranti
1.273,4
1.461,5
1.457,9
1.457,9
I alt
0,0
0,0
0,0
0,0
3.2 Udvidelsen af budgetgarantien ved afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering af jobparate
kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
Efter gældende regler er de ikke-refusionsberettigende driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning
og opkvalificering af jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere og tilsvarende integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, ikke omfattet af budgetgarantien. Det vedrører udgifter ved aktivering i de første 9
måneder efter første henvendelse om kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse i ordinær
uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt udgifter til øvrig vejledning
og opkvalificering efter lovens § 32, stk. 1, nr. 2, uanset ledighedsanciennitet for disse visitationsgrupper.
Forslaget indebærer en harmonisering af reglerne, således at alle driftsudgifter ved aktivering omfattes af
budgetgarantien. Det betyder, at ikke-refusionsberettigende udgifter for de nævnte visitationsgrupper, der
ikke var omfattet af budgetgarantien, overføres til budgetgarantien. Tilsvarende for ikke-
refusionsberettigende mentorudgifter, der nu overføres til budgetgarantien. Dernæst er det forudsat, at
udvidelsen vil medføre en forøgelse af aktiveringsomfanget på skønsmæssigt 1 pct. Det forudsættes at
medføre offentlige udgifter for 1,8 mio. kr. årligt.
Tabel 3.3. Økonomiske konsekvenser af udvidelsen af budgetgarantien
Mio. kr. 2018 pl
2019
2020
Stat
0,0
0,0
Kommune
1,8
1,8
Heraf budgetgaranti
223,8
222,3
Heraf DUT (aktivering)
-222,0
-220,6
I alt
1,8
1,8
2021
0,0
1,8
221,0
-219,3
1,8
2022
0,0
1,8
221,0
-219,3
1,8
3.3 Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalificering
Det er forudsat, at kommunerne vil reducere aktiveringsomfanget for tilbud om vejledning og
opkvalificering med 30 pct. af nugældende refusionsberettigende aktivering. Forslaget forventes dermed at
medføre mindreudgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering.
Tabel 3.4. Økonomiske konsekvenser af reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og
opkvalificering
Mio. kr. 2018 pl
2019
2020
2021
2022
Stat
0,0
0,0
0,0
0,0
Kommune
-884,2
-1.036,0
-1.030,3
-1.030,3
Heraf budgetgaranti
-884,2
-1.036,0
-1.030,3
1.030,3
I alt
-884,2
-1.036,0
-1.030,3
-1.030,3
3.4 Mere virksomhedsrettet aktivering
Det er forudsat, at kommunerne vil forøge aktiveringsomfanget i tilbud om ansættelse med løntilskud og
tilbud om virksomhedspraktik samt øge antallet af voksenlærlinge fra ledighed. Forslaget forventes dermed
14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0015.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
at medføre forøgede udgifter til løntilskud og derfor mindreudgifter til ydelser, som løntilskudsjob erstatter,
samt forøgede udgifter til voksenlærlingeordningen (heraf også til Undervisningsministeriet).
Tabel 3.5. Økonomiske konsekvenser af mere virksomhedsrettet aktivering
Mio. kr. 2018 pl
2019
2020
2021
Stat
16,4
15,4
15,3
Løntilskud
38,7
42,5
42,2
Voksenlærlingeordningen BM
8,9
9,9
9,9
Voksenlærlingeordningen UVM
11,2
12,5
12,5
Forsørgelsesudgifter
-42,4
-49,5
-49,3
Kommune
1,3
-0,2
-0,3
Heraf beskæftigelsestilskud
-1,2
-2,4
-2,4
Heraf budgetgaranti
4,3
6,0
5,9
Heraf DUT (ydelse)
-1,9
-3,7
-3,7
I alt
17,7
15,2
15,1
2022
15,3
42,2
9,9
12,5
-49,3
-0,3
-2,4
5,9
-3,7
15,1
3.5 Administrative udgifter som følge af mere virksomhedsrettet aktivering
Der vurderes, at kommunerne vil få øgede administrative udgifter til at øge aktiveringsomfanget i tilbud
om ansættelse med løntilskud og tilbud om virksomhedspraktik.
Tabel 3.5. Økonomiske konsekvenser af mere virksomhedsrettet aktivering
Mio. kr. 2018 pl
2019
2020
2021
Stat
0,0
0,0
0,0
Kommune
18,1
22,0
21,8
Heraf DUT (administrative)
18,1
22,0
21,8
I alt
18,1
22,0
21,8
2022
0,0
21,8
21,8
21,8
4. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en betydelig forenkling af reglerne om statsrefusion herunder afskaffelse af de to
eksisterende driftslofter i den aktive beskæftigelsesindsats efter fuld indfasning pr. 1. juli 2019. Den
kommunale økonomistyring bliver dermed mere enkel og lettere at administrere.
Der er ikke behov for tilpasning af eksisterende eller udvikling af nye it-systemer i staten og regionerne.
Det kan være, at der vil skulle ske mindre tilretninger i digital understøttelse af kommunernes
økonomisystemer. Det vurderes endvidere, at der ikke vil være behov for at genbruge, indhente eller dele
data i eksisterende offentlige registre. Ligeledes vurderes det, at der ikke vil være behov for at anvende
fællesoffentlig infrastruktur.
Lovforslaget vurderes dog at medføre en mindre øgning af kommunernes administration til fremskaffelse
af flere virksomhedsrettede tilbud, der delvis skal erstatte et forventet fald i aktivering i form af vejledning
og opkvalificering. Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration i regioner og staten.
Forskudt ikrafttræden vil midlertidigt kunne øge kompleksiteten i kommunernes regnskaber i 2019. En
ikrafttrædelsesdato midt i året vil betyde, at kommunerne skal adskille de relevante udgifter til de omfattede
målgrupper i 1. og 2. halvår. For igangværende forløb henover 1. juli skal udgifterne således registreres
adskilt, så der kan opgøres statsrefusion for 1. halvår. En stor del af driftsudgifterne ved aktivering i
vejledning og opkvalificering opgøres i praksis desuden med stor forsinkelse pga. uddannelsesstedernes faste
kadencer for tælledato/afregning, så adskillelsen af udgifter vil skulle foregå over en lang periode (det
foregår årligt i forbindelse med årsregnskabet, men vil nu skulle ske en ekstra gang).
Samlet set indeholder lovforslaget betydelige forenklinger af reglerne om kommunernes administration.
For en beskrivelse af de administrative konsekvenser for borgerne henvises til punkt 6.
15
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0016.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
For en beskrivelse af forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises til punkt
2.3.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (EURES), arbejdstageres adgang til
mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011
og (EU) nr. 1296/2013 (EURES-forordningen), artikel 11, stk. 1-7 og artikel 12, stk. 6 om godkendelse af
andre aktører til EURES-netværket og overvågning af disse aktørers aktiviteter. De endelige regler vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse. Forordningens umiddelbare gyldighed i national ret påvirkes derfor ikke af de
foreslåede nationale bestemmelser eller bemærkninger.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX til og med den XX været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Ase, ATP, BDO, Beskæftigelsesrådet
BER, Business Danmark, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Copenhagen Capacity, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater Erhverv, Dansk Byggeri, Dansk El-
Forbund, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
–
Lederne, Danske Handicaporganisationer,
Dansk Industri, Danske Landbrugsskoler, Dansk Metal, Danske SOSU-skoler, Danske Regioner, Dansk
Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Rederier, Datatilsynet, Den Kooperative
Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, De Regionale Vækstråd, Det Centrale Handicapråd, Den
Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles
Forbund - 3F, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans Danmark, Finanstilsynet, FOA
–
Fag og Arbejde, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forbrugerrådet TÆNK, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer,
FSR
–
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Gartneri-, land- og skovbrugets
arbejdsgivere, Gymnasieskolernes Rektorforening, HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kooperationen, KTO, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Lederforeningen for VUC, LO, Pension
Danmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser, Rådet for
Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND - De Hjemløses Organisation, SIND, SMV Danmark, Sundhedskartellet,
Statsforvaltningerne, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Uddannelsesforbundet, VEU-Rådet.
16
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0017.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
10.
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/-
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Stat:
2019: -1.315,8 mio. kr.
2020: -1.511,0 mio. kr.
2021: -1.507,2 mio. kr.
2022: -1.507,2 mio. kr.
Kommuner:
2019: -1.239,6 mio. kr.
2020: -1.402,9 mio. kr.
2021: -1.395,2 mio. kr.
2022: -1.395,2 mio. kr.
Lovforslaget indeholder en
betydelig forenkling af reglerne
om statsrefusion herunder
afskaffelse af driftslofter i
beskæftigelsesindsatsen efter fuld
indfasning pr. 1. juli 2019.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Stat:
2019: 58,8 mio. kr.
2020: 65,0 mio. kr.
2021: 64,7 mio. kr.
2022: 64,7 mio. kr.
Kommuner:
2019: 1.649,9 mio. kr.
2020: 1.851,9 mio. kr.
2021: 1.846,2 mio. kr.
2022: 1.846,2 mio. kr.
Den forskudte ikrafttræden vil
midlertidigt kunne øge
kompleksiteten i kommunernes
regnskaber og være administrativt
tung.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering /Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
17
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0018.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten inden for et
rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, når udgiften angår:
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, herunder deltagerbetaling, bortset fra
udgifter til uddannelse under puljerne til uddannelsesløft efter lovens § 33 a, og den regionale
uddannelsespulje efter lovens § 33 b, hvor kommunerne under puljerne får 80 pct. af deres udgifter
dækket, jf. lovens §§ 122 a og 122 b,
Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77,
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lovens § 81 a,
Godtgørelse efter lovens § 83,
6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter kapitel 8 a og
Opkvalificering efter lovens § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10 omfatter:
Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod
beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 1. Med hjemmel i lovens § 32, stk. 5, er
der fastsat nærmere regler i § 58 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvilke
uddannelser der er omfattet af bestemmelsen. Det er f.eks. uddannelser omfattet af lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. og lov om
universiteter. Det omfatter bl.a. AMU-kurser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
Øvrige uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf.
lovens § 32, stk. 1, nr. 2. Dette omfatter kurser, uddannelser og uddannelsesforløb, som ikke omfattes
af beskrivelsen ovenfor. Det kan bl.a. være kurser udbudt af private udbydere.
Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter udgifter til
tilskud til undervisningsmaterialer med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Heri indgår ikke øvrige hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, da
refusion af disse udgifter er omfattet af lovens § 120, stk. 1, nr. 1.
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler omfatter udgifter, når jobcenteret indgår en
partnerskabsaftale med en virksomhed om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik, hvor
virksomheden kan få tilskud ved afholdte udgifter til bl.a. vejlednings- og opkvalificeringsforløb og mentor.
Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan udgøre et beløb på op til 1.000 kr. om
måneden til hel eller delvis dækning af en persons anslåede udgifter ved at deltage i et tilbud om vejledning
og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Godtgørelsen kan ikke anvendes til dækning af udgifter til
befordring ud over de første 24 km.
6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter kapitel 8 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats giver mulighed for, at ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere kan deltage i
uddannelser og kurser, der fremgår af en landsdækkende positivliste i op til 6 uger.
Opkvalificering efter lovens § 99 omfatter tilskud til arbejdsgiverens udgifter til opkvalificering af
personer, der ansættes uden løntilskud, når opkvalificeringen ligger ud over det, som arbejdsgiveren
forventes at give.
18
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0019.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Efter lovens § 118, stk. 2-4, gælder der dog visse undtagelser for refusion af de ovenfor nævnte udgifter.
Der ydes således ikke refusion af en kommunes udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering
efter lovens § 32, stk. 1, nr. 2, til dagpengemodtagere jf. § 118, stk. 2.
Det foreslås, at § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nyaffattes, idet bestemmelsen
fremover alene vedrører refusion af udgifter til tilbud, aktiviteter og undervisningsmaterialer til
dagpengemodtagere. Det er de samme udgifter som efter lovens hidtil gældende § 118, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.
Det gælder dermed:
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, herunder deltagerbetaling, bortset fra
Udgifter til uddannelse under puljerne til uddannelsesløft efter lovens § 33 a og den regionale
uddannelsespulje efter lovens § 33 b, hvor kommunerne under puljerne får 80 pct. af deres udgifter
dækket, jf. lovens §§ 122 a og 122 b,
Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77,
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lovens § 81 a,
6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter lovens kapitel 8 a og
Opkvalificering efter lovens § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
I nyaffattelsen af § 118, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgår udgifter til godtgørelse
efter lovens § 83, da godtgørelsen alene kan gives til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet. I stedet indgår som nyt nr. 4,
udgifter til udskrivningsmentorer efter lovens § 31 b, stk. 2, som kommunerne i perioden 1. januar 2019 til
30. juni 2019 kan få refusion for, hvis udgiften vedrører dagpengemodtagere.
Det foreslås, at kommunerne i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 alene kan få refusion af udgifter
efter lovens § 118 til dagpengemodtagere. Kommunerne vil dermed fra 1. januar 2019 ikke få refusion efter
bestemmelsen for udgifter for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelses-
modtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.
Kommunerne vil heller ikke få refusion af udgifter til mentorstøtte for de nævnte målgrupper og øvrige som
fx selvforsørgende eller unge under 18 år.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at kommunerne fremover alene kan få refusion af
udgifter for dagpengemodtagere, jf. forslagets § 1, nr. 1 om nyaffattelse af
§ 118, stk. 1,
i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
I lovens § 118, stk. 2, er der derfor ikke behov for særskilt at nævne dagpengemodtagere, idet hele
bestemmelsen alene omhandler denne målgruppe.
Til nr. 3
Efter gældende § 118, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydes der ikke refusion af kommunens
udgifter til jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, når udgiften angår tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelser,
der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på
arbejdsmarkedet inden for de første 9 måneder på hjælp, regnet fra første henvendelse om hjælp. Der ydes
dog refusion af kommunens udgifter til læse-, skrive- og regne- eller ordblindekurser efter lovens § 32 a.
Efter gældende § 118, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydes der ikke refusion af kommunens
udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet.
19
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0020.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Efter gældende § 118, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten endvidere 50 pct. af
en kommunes udgifter til mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b for personer, der ved indgåelse af aftale om
mentorstøtte er aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, nyuddannede handicappede i løntilskud, unge under 18 år med behov for
beskæftigelsesindsats og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse. Mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b
gives til disse målgrupper med henblik på, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær
uddannelse eller ordinær ansættelse.
Det samme gælder for udgifter til mentorstøtte til personer, der er omfattet af målgrupperne i § 2 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse og som har ret til et tilbud om
mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt
(udskrivningsmentor) efter lovens § 31 b, stk. 2.
Det foreslås, at § 118, stk. 3-5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophæves, idet stk. 3 og 4, alene
vedrører refusion af udgifter til jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere,
som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og hvor kommunerne fremover ikke har ret til refusion af
udgifter vedrørende disse målgrupper efter bestemmelsen. For så vidt angår ophævelsen af stk. 5, så foreslås
det, at de udgifter til udskrivningsmentorer efter lovens § 31 b, stk. 2, som kommunerne fortsat kan få
refusion for, hvis de vedrører dagpengemodtagere, i stedet indgår som et nyt nr. 4, jf. forslaget til nyaffattelse
af lovens
§ 118, stk.1.
Det foreslås, at kommunerne i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 alene kan få refusion af udgifter
efter lovens § 118 til dagpengemodtagere. Kommunerne vil dermed fra 1. januar 2019 ikke få refusion efter
bestemmelsen for udgifter for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelses-
modtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.
Der er heller ikke refusion af udgifter til mentorstøtte for de nævnte målgrupper og øvrige som fx
selvforsørgende eller unge under 18 år.
Til nr. 4
Efter gældende § 118, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opgøres rådighedsbeløbet som
antallet af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere,
som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som
fastsættes på årets finanslov. I opgørelsen indgår også personer, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 12
eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8 a, men ikke personer, der deltager i tilbud om
uddannelse efter reglerne om puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje jf. lovens §§ 33 a
og 33 b.
Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.
Driftsloftet er på 11.414 kr. pr. helårsperson for 2018.
Efter § 118, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, offentliggør beskæftigelsesministeriet en
opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af
rådighedsbeløbet.
I forslaget til nr. 1 og 3, foreslås det, at kommunerne fremover alene kan få refusion af udgifter for
dagpengemodtagere, jf. forslaget i nr. 1 om nyaffattelse af lovens
§ 118, stk. 1,
og om ophævelse af lovens §
118, stk. 3-5.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at rådighedsbeløbet i bestemmelsens stk. 6, som bliver stk. 3, alene
opgøres på baggrund af antallet af dagpengemodtagere, herunder personer, der deltager i tilbud om
20
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0021.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
løntilskudsjob eller 6 ugers jobrettet uddannelse. Lige som hidtil medregnes ikke dagpengemodtagere, der
deltager i tilbud om uddannelse efter reglerne om puljen til uddannelsesløft og den regionale
uddannelsespulje.
Det foreslås ligeledes, at alene dagpengemodtagere indgår i den opgørelse af antallet af bruttoledige
helårspersoner, som beskæftigelsesministeriet offentliggør efter bestemmelsens stk. 7, som bliver stk. 4, og
som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.
Til nr. 5
Efter gældende § 118, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten inden for et
rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for en række af lovens målgrupper, når udgiften angår visse
tilbud, aktiviteter og tillægsydelser samt for visse målgrupper udgifter til mentorstøtte. Det henvises til
forslagets nr. 1 og 3 for en nærmere beskrivelse heraf.
Som følge af de foreslåede ændringer i forslagets nr.1-4, omfatter bestemmelsen fra 1. januar 2019, alene
refusion af udgifterne for så vidt angår dagpengemodtagere. Der henvises til beskrivelsen af de foreslåede
ændringer i forslagets nr. 1-4.
Det foreslås, at lovens § 118 ophæves. Dermed kan kommunerne ikke få refusion af udgifter, som de hidtil
har fået efter bestemmelsen.
Ændringen skal træde i kraft 1. juli 2019, jf. lovforslagets § 4, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til
bestemmelsen for en beskrivelse af baggrunden for denne ikrafttræden.
Til nr. 6
Efter gældende § 118 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten inden for et
rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for revalidender, sygedagpengemodtagere, hvor en fuld
raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, og ledighedsydelsesmodtagere, når
udgiften angår:
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, herunder deltagerbetaling,
6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter lovens § 73 b,
Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77,
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lovens § 81 a,
Godtgørelse efter § lovens 83, og
Opkvalificering efter lovens § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10 omfatter:
Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod
beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 1. Med hjemmel i lovens § 32, stk. 5, er
der fastsat nærmere regler i § 58 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvilke
uddannelser der er omfattet af bestemmelsen. Det er f.eks. uddannelser omfattet af lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. og lov om
universiteter. Det omfatter bl.a. AMU-kurser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
Øvrige uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf.
lovens § 32, stk. 1, nr. 2. Dette omfatter kurser, uddannelser og uddannelsesforløb, som ikke omfattes
af beskrivelsen ovenfor. Det kan bl.a. være kurser udbudt af private udbydere.
6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter § 73 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, giver mulighed for, at ufaglærte og faglærte ledighedsmodtagere kan deltage i
uddannelser og kurser, der fremgår af en landsdækkende positivliste i op til 6 uger.
21
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0022.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77 omfatter tilskud til undervisningsmaterialer med henblik
på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet. Heri indgår ikke øvrige hjælpemidler i form af
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, da refusion af disse udgifter er omfattet af lovens §
120, stk. 1, nr. 1.
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler omfatter udgifter, når jobcenteret indgår en
partnerskabsaftale med en virksomhed om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik, hvor
virksomheden kan få tilskud ved afholdte udgifter til bl.a. vejlednings- og opkvalificeringsforløb og
mentorstøtte.
Godtgørelse efter lovens § 83 kan udgøre et beløb på op til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvis
dækning af en persons anslåede udgifter ved at deltage i et tilbud om vejledning og opkvalificering eller
virksomhedspraktik. Godtgørelsen kan ikke anvendes til dækning af udgifter til befordring ud over de første
24 km. Målgrupperne, der er omfattet af lovens gældende § 118 a, kan dog ikke få godtgørelse efter lovens §
83. Henvisningen til lovens § 83 er således en nullitet.
Opkvalificering efter lovens § 99 omfatter tilskud til arbejdsgiverens udgifter til opkvalificering af
revalidender og sygedagpengemodtagere, der ansættes uden løntilskud, når opkvalificeringen ligger ud over
det, som arbejdsgiveren forventes at give.
Det foreslås, at kommunerne i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 alene kan få refusion af udgifter
efter § 118 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til sygedagpengemodtagere, hvor en fuld
raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Det foreslås, at lovens § 118 a, stk. 1, nyaffattes, således at bestemmelsen fremover alene vedrører refusion
af udgifter til tilbud, aktiviteter og undervisningsmaterialer til sygedagpengemodtagere, hvor en fuld
raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Det er de samme udgifter som efter lovens hidtidige § 118 a, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 6. Det gælder dermed:
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, herunder deltagerbetaling,
Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77,
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lovens § 81 a,
Opkvalificering efter lovens § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
Da der ikke kan ydes refusion til sygedagpengemodtagere i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse,
deltagerbetaling og kost og logi efter lovens § 73 b og godtgørelse efter lovens § 83, udgår nr. 2 og 5, således
af bestemmelsen. Bestemmelsen vil dermed fremover alene omfatte regler om refusion af udgifter, som
kommunen kan afholde til udgifter til tilbud, aktiviteter og undervisningsmaterialer til sygedagpenge-
modtagere, hvor en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Kommunerne vil dermed fra1. januar 2019 ikke kunne få refusion efter bestemmelsen for udgifter for
revalidender, førtidspensioner og fleksjobvisiterede, herunder ledighedsydelsesmodtagere.
Til nr. 7
Efter gældende § 118 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten inden for et
rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b for revalidender,
sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og fleksjobvisiterede. Mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b
gives med henblik på, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse
i fleksjob eller ordinær ansættelse.
Det foreslås, at kommunerne i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 alene kan få refusion af udgifter til
mentorstøtte efter lovens § 118 a til sygedagpengemodtagere. Det foreslås derfor, at henvisningen til
22
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0023.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
revalidender, førtidspensioner og fleksjobvisiterede i lovens § 118 a, stk. 2, udgår, så bestemmelsen fremover
alene omhandler sygedagpengemodtagere.
Kommunerne vil dermed fra 1. januar 2019 ikke kunne få refusion efter bestemmelsen for udgifter til
mentorstøtte for revalidender, førtidspensioner og fleksjobvisiterede, herunder ledighedsydelsesmodtagere.
Til nr. 8 og 9
Efter gældende § 118 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opgøres rådighedsbeløbet som
antallet af revalidender, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere ganget med driftsloftet i
form af et beløb i hele kroner, som fastsættes på årets finanslov. I opgørelsen indgår også personer, der
deltager i tilbud efter lovens kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens § 73 b.
Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.
Driftsloftet er på 10.139 kr. pr. helårsperson for 2018.
Efter lovens § 118 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, offentliggør beskæftigelsesministeriet
en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner, som kommunen skal lægge til grund for beregningen
af rådighedsbeløbet.
I forslaget til nr. 6 og 7, foreslås det, at kommunerne fremover alene kan få refusion af udgifter for
sygedagpengemodtagere, jf. forslaget om nyaffattelse af lovens
§ 118 a, stk. 1,
og ændringen af lovens
§ 118
a, stk. 2.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at rådighedsbeløbet i bestemmelsens stk. 3, alene opgøres på
baggrund af antallet af sygedagpengemodtagere, herunder personer, der deltager i tilbud om løntilskudsjob.
Det foreslås ligeledes, at alene sygedagpengemodtagere indgår i opgørelsen af helårspersoner, som
beskæftigelsesministeriet offentliggør efter bestemmelsens stk. 4, og som kommunen skal lægge til grund for
beregningen af rådighedsbeløbet.
Til nr. 10
Efter gældende § 118 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten inden for et
rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for en række af lovens målgrupper, når udgiften angår visse
tilbud, aktiviteter og tillægsydelser samt for visse målgrupper udgifter til mentorstøtte. Der henvises til
forslagets nr. 6 og 7 for en nærmere beskrivelse heraf.
Som følge af de foreslåede ændringer i forslagets nr. 6-9, omfatter bestemmelsen fra 1. januar 2019, alene
refusion af udgifterne for så vidt angår sygedagpengemodtagere. Der henvises til beskrivelsen af de
foreslåede ændringer i forslagets nr. 6-9.
Det foreslås, at lovens § 118 a ophæves. Dermed kan kommunerne ikke få refusion af udgifter, som de
hidtil har fået efter bestemmelsen.
Ændringen skal træde i kraft 1. juli 2019, jf. lovforslagets § 4, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til
bestemmelsen for en beskrivelse af baggrunden for denne ikrafttræden.
Til nr. 11
Efter gældende § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 50 pct. af en
kommunens udgift til hjælpemidler efter §§ 76 og 77, dog ikke af udgifter til undervisningsmaterialer, som
refunderes efter §§ 118 og § 119.
Det følger af forslagene i § 1, nr. 1-4 og 6-9, om ændring af lovens §§ 118 og 118 a, at staten fra 1. januar
2019 ikke yder refusion af en kommunes udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 for
23
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0024.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse samt for revalidender og
ledighedsydelsesmodtagere.
Det følger endvidere af forslagene i § 1, nr. 5 og 10, om ophævelse af lovens §§ 118 og 118 a, at staten fra
1. juli 2019 ikke yder refusion af en kommunes udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 for
dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere, hvor en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger
regnet fra første fraværsdag.
Lovens § 120, stk. 1, nr. 1, tilrettes derfor, således at der heller ikke fremover ydes refusion af udgifter til
undervisningsmaterialer, som hidtil var omfattet af §§ 118 og 118 a. Henvisning til § 118 og 119 ændres
derfor, således at det i stedet fremgår klart af § 120, stk. 1, nr. 1, at der ikke ydes refusion af udgifter til
undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77.
Til § 2
Til nr. 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er der fastsat regler om den kommunale
budgetgaranti. Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for
udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder en række forsørgelsesydelser og
aktiveringsudgifter. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af
udviklingen i kommunernes reale udgifter til:
Kontanthjælp, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse (som led i et
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb),
Aktivering af kontanthjælpsmodtagere (ved aktivering efter kapitel 10 om vejledning og
opkvalificering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog kun refusionsberettigede udgifter, jf. § 118
i samme lov), aktivering af integrationsydelses-, ledighedsydelses- og
ressourceforløbsydelsesmodtagere, revalidering, udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og
udgifter til aktivering af modtagere af uddannelseshjælp (ved aktivering efter kapitel 10 om vejledning
og opkvalificering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog kun refusionsberettigede udgifter, jf. §
118 i samme lov),
Driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12,
stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og
forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med jobrettet uddannelse,
Refusionsberettigede udgifter til mentorstøtte, jf. § 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jobrotationsydelse,
Kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og undervisning i danske samfundsforhold
og dansk kultur og historie samt kontanthjælp, integrationsydelse og aktivering efter integrationslovens
kapitel 4-5, kommunale indtægter i form af grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige
flygtninge efter integrationslovens kapitel 9,
Kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af uddannelse,
kommunale udgifter til kontantydelse efter lov om kontantydelse og udgifter til aktivering og
befordring til modtagere af kontantydelse, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, at der fra 1. januar 2019 ikke ydes refusion af driftsudgifter efter
§ 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med aktivering af kontanthjælps-,
uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet. Det
24
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0025.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
følger endvidere, at der ikke ydes refusion af udgifter til mentorstøtte, bortset fra udgifter til
udskrivningsmentorer efter lovens § 31 b, stk. 2, til dagpengemodtagere.
Det følger endvidere af lovforslagets § 1, nr. 6, at der ikke fremover ydes refusion til driftsudgifter efter §
118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i forbindelse med aktivering af revalidender og
ledighedsydelsesmodtagere.
Som en konsekvens af ændringerne af reglerne om refusion i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foreslås det, at budgetgarantien fremover fuldt ud kommer til at omfatte kommunernes mer- eller
mindreudgifter til driftsudgifter ved aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås endvidere, at budgetgarantien fremover fuldt ud kommer til at omfatte kommunernes mer-
eller mindreudgifter til mentorstøtte, bortset fra udgifter til mentorstøtte til dagpengemodtagere.
Det foreslås endelig, at
§ 14, stk. 2, nr. 5,
i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
affattes på ny. Med nyaffattelsen samles de omfattede forsørgelsesydelser og indsatser m.v. i videst muligt
omfang i hvert sit litra i bestemmelsen, og der foretages enkelte præciseringer. Bestemmelsens indhold bliver
dermed mere overskueligt. Der er med forslaget til nyaffattelse af
litra a, c, e-g,
ikke sket materielle
ændringer i budgetgarantiens indhold for så vidt angår disse udgifter.
Det foreslås således, at den nyaffattede
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,
i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, integrationsydelse,
ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalidering
og førtidspension. Dermed vil bestemmelsens litra a fremover omfatte de ydelser og tillæg, der også efter
lovens gældende § 14, stk. 2, nr. 5, er omfattet af budgetgarantien. Der er med nyaffattelsen således ikke sket
materielle ændringer i budgetgarantiens indhold for så vidt angår disse udgifter.
Det foreslås videre, at den nyaffattede
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra b,
i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, integrationsydelses-,
ledighedsydelsesydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender og
sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret
til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, dvs. hvor en fuld raskmelding forventes inden for
8 uger regnet fra første fraværsdag.
Dermed vil bestemmelsens litra b fremover omfatte aktiveringsudgifter for disse målgrupper, selvom der
ikke længere ydes refusion af udgifterne til kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og
integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, efter § 118 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og for sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere og revalidender efter lovens §
118 a. Personer under 18 år som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, får
tilbud efter de regler som gælder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere jf. § 75 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
og opfattes derfor som ”aktivering af kontanthjælpsmodtagere”,
og dermed uændret
omfattet af budgetgarantien. Ligeledes for ledige selvforsørgende, som får tilbud efter de regler, som gælder
for kontanthjælpsmodtagere jf. § 75 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og opfattes derfor som
omfattet af ”aktivering af kontanthjælpsmodtagere”.
Ved udgifter til aktivering forstås driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering
efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76-77,
partnerskabsaftaler efter lovens § 81 a, 6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens § 73 b, opkvalificering efter
lovens § 99 ved ansættelse, udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12, og
følgeudgifter til befordring, jf. lovens kapitel 15, og hjælpemidler, jf. lovens kapitel 14. Der indgår også
25
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0026.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
driftsudgifter til danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, når det gives som
tilbud efter lovens kapitel 10.
Udgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere er som nævnt omfattet af litra b, men dog med den
begrænsning, at det ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering af sygedagpengemodtagere efter
lovens kapitel 10, undervisningsmaterialer efter §§76-77, § 81 a og § 99 kun gælder udgifter for dem, hvor
en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Det foreslås endvidere, at den nyaffattede
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra c,
i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til driftsudgifter til aktivering af dagpengemodtagere og førtidspensionister samt
driftsudgifter i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse. Dermed vil bestemmelsens litra c fremover
omfatte driftsudgifter til aktivering af disse målgrupper, uanset om driftsudgifterne til aktivering af
dagpengemodtagere er refusionsberettigende eller ej efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
foreslås, at driftsudgifter til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgår af bestemmelsen, da
ordningen efter 1. juli 2018 er helt udfaset, således at der ikke er flere personer på ordningen.
Ved driftsudgifter forstås her udgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel
10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76-77,
partnerskabsaftaler efter lovens § 81 a, 6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8 a, og
opkvalificering efter lovens § 99 ved ansættelse, følgeudgifter til befordring, jf. lovens kapitel 15, og
hjælpemidler, jf. lovens kapitel 14.
Det gælder ikke udgifter til befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere og hjælpemidler til
dagpengemodtagere, fordi disse udgifter er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud (bortset fra
undervisningsmaterialer, som er omfattet af budgetgarantien). Udgifter til
løntilskud
til arbejdsgivere, der
ansætter dagpengemodtagere i løntilskudsjob, er heller ikke omfattet af budgetgarantien, da de er omfattet af
beskæftigelsestilskuddet, jf. § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Ligeledes er udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter førtidspensionister i løntilskudsjob
(skånejob), ikke omfattet af budgetgarantien.
Budgetgaranti af driftsudgifter ved aktivering af dagpengemodtagere omfatter uændret også tilbud om
uddannelse indenfor puljen til uddannelsesløft efter § 33 a og den regionale uddannelsespulje efter § 33 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Budgetgaranti af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere omfatter også tilbud efter bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, hvor
der i 2017-2019 er et forsøg med pulje til opkvalificering inden for mangelområder, jf. aftale mellem
regeringen og arbejdsmarkedets parter om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
praktikpladser fra august 2016. Øvrige puljer med 100 pct. tilskud er derimod ikke omfattet af budgetgaranti.
Det foreslås derudover, at den nyaffattede
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra d,
i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til udgifter til mentorstøtte (bortset fra mentorstøtte til dagpengemodtagere) og
jobrotationsydelse. Dermed vil bestemmelsens litra d fremover omfatte kommunens udgifter til mentorstøtte
til samtlige persongrupper, der kan få mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra
dagpengemodtagere frem til 1. juli 2019. I overensstemmelse med gældende § 14, stk. 2, nr. 5, vil
bestemmelsen også fremover omfatte udgifter til jobrotation.
Det betyder, at budgetgarantien for udgifter til mentorstøtte nu omfatter alle udgifter til mentorstøtte, også
de udgifter der før 1. januar 2019 ikke var refusionsberettigende, dog ikke for dagpengemodtagere før 1. juli
2019, jf. forslaget til § 2, nr. 2. Det gælder således også personer, der ved mentoraftalens indgåelse er
jobparate kontanthjælpsmodtagere og personer i ordinær beskæftigelse/uddannelse som fx SU-uddannelse.
Det omfatter uændret også personer på ressourceforløbsydelse, som deltager i ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb. Budgetgarantien gælder uændret alene udgifter til mentorstøtte, der kan afholdes med
26
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0027.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
hjemmel i kapitel 9 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og således ikke udgifter forbundet med at
levere mentorydelsen som fx transportudgifter for kommunalt ansatte, der er mentorer. Bestemmelsen
omfatter ligesom hidtil kommunerens udgifter til jobrotationsydelse.
Det foreslås endvidere, at den nyaffattede
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra e,
i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, lige som hidtil omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af
udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontantydelse efter lov om kontantydelse og udgifter til
aktivering og befordring til modtagere af kontantydelse.
Med nyaffattelsen af
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra f,
i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, udgår de tidligere direkte henvisninger til kontanthjælp og integrationsydelse i forbindelse med
integrationsprogrammet, som i forvejen har hjemmel i den generelle benævnelse af kontanthjælp og
integrationsydelse under litra a. Med nyaffattelsen af litra f udgår endvidere de direkte henvisninger til
undervisning i danske samfundsforhold, kultur og historie, som nu indgår som elementer i den almindelige
danskundervisning. Endelig præciserer nyaffattelsen, at resultattilskuddene indgår i opgørelsen af tilskud
efter integrationslovens kaptitel 9. Der er med nyaffattelsen ikke sket materielle ændringer i
budgetgarantiens indhold for så vidt angår disse udgifter.
Det foreslås endelig, at den nyaffattede
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra g,
i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, lige som hidtil omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af
udviklingen i kommunernes reale udgifter til erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.
Der er således med forslaget til nyaffattelse af
litra a, c, e-g,
ikke sket materielle ændringer i
budgetgarantiens indhold for så vidt angår disse udgifter.
Lige som hidtil refunderes kommunerne samlet set under ét for udgifterne under budgetgarantien.
Til nr. 2
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af
udviklingen i kommunernes reale udgifter til række forsørgelsesydelser, tillægsydelser og indsatser som led i
beskæftigelsesindsatsen. Bestemmelsen omfatter endvidere kommunale udgifter til bl.a. danskundervisning
til udlændinge samt ydelser og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5, visse kommunale indtægter og
tilskud efter integrationslovens kapitel 9, og udgifter til erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.
Der henvises til forslagets § 2, nr. 1, for en nærmere beskrivelse af lovens gældende § 14, stk. 2, nr. 5.
Med forslaget til § 2, nr. 1, er det foreslået, at budgetgarantien fra 1. januar 2019 fremover fuldt ud
kommer til at omfatte kommunernes mer- eller mindreudgifter til driftsudgifter ved aktivering og udgifter til
mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra udgifter til mentorstøtte til
dagpengemodtagere. Derudover er der foreslået en gennemskrivning af bestemmelsen.
Der henvises til forslagets § 2, nr. 1, for beskrivelsen af ændringerne fra 1. januar 2019.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor statens refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte
til dagpengemodtagere afskaffes, foreslås det, at budgetgarantien fra 1. juli 2019 tillige kommer til at omfatte
kommunernes mer- eller mindreudgifter til mentorstøtte til dagpengemodtagere.
Det foreslås endvidere, at lovteksten i § 14, stk. 2, nr. 5, affattes på ny. Bestemmelsens litra a-c og litra e-g
er enslydende med nyaffattelsen af disse bestemmelser i forslagets § 2, nr. 1. Der henvises derfor til
forslagets § 2, nr. 1, for en nærmere beskrivelse af lovteksten og indhold af § 14, stk. 2, nr. 5, litra a-c og litra
e-g.
27
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0028.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Det foreslås, at den nyaffattede
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra d,
i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale
udgifter til mentorstøtte og jobrotationsydelse. Dermed vil bestemmelsens litra d fremover omfatte
kommunens udgifter til mentorstøtte til samtlige persongrupper, der kan få mentorstøtte efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. I overensstemmelse med gældende § 14, stk. 2, nr. 5, vil bestemmelsen også fremover
omfatte udgifter til jobrotation.
Efter forslaget til § 4, stk. 2, skal ændringen træde i kraft den 1. juli 2019. Der henvises til bemærkningerne
til bestemmelsen for en beskrivelse af baggrunden for denne ikrafttræden.
Det betyder, at udgifter til mentorstøtte til dagpengemodtagere fra 1. juli 2019 også vil blive omfattet af
budgetgarantien.
Til nr. 3
Efter gældende § 23 a, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, yder staten
årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige.
Det samlede beskæftigelsestilskud fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets
Finansudvalg.
Efter lovens § 23 a, stk. 3, omfatter beskæftigelsestilskuddet kommunernes nettoudgifter til
arbejdsløshedsdagpenge, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob,
personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bortset fra
undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede samt kommunernes nettoudgifter til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, befordringsgodtgørelse og tilskud til arbejdsgivere, der ansætter
modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob.
Ordningen med den midlertidig arbejdsmarkedsydelse er under udfasning og efter den 1. juli 2018 er den
helt udfaset, således at der ikke er flere personer på ordningen. På den baggrund foreslås det, at
kommunernes nettoudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, befordringsgodtgørelse og tilskud til
arbejdsgivere, der ansætter modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob udgår af
bestemmelsen, da kommunerne ikke længere vil afholde førnævnte nettoudgifter.
Til § 3
Det fremgår af artikel 11, stk. 1, i forordningen, at hver medlemsstat senest den 13. maj 2018 opretter et
system til godkendelse af andre aktører, overvågning af disse og tilbagekaldelse af godkendelse.
Det fremgår af artikel 11, stk. 2, i forordningen, at medlemsstaterne fastsætter krav og kriterier for
godkendelse af andre aktører, og at disse som minimum skal indeholde de fælles minimumskriterier fastsat i
forordningens bilag I. De kriterier, der fremgår af bilag I, omhandler overordnet krav til aktørernes kapacitet
og overholdelse af gældende nationale arbejdsnormer for at støtte fair og frivillig arbejdskraftmobilitet samt
krav om at levere data om deres EURES-aktiviteter. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere
kriterier for aktørernes optagelse i netværket.
Det fremgår af artikel 11, stk. 2, 2. pkt., at der kan fastsættes nationale regler med henblik på de regler, der
finder anvendelse for arbejdsformidlingers aktiviteter og den effektive forvaltning af den nationale
arbejdsmarkedspolitik.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til beskæftigelsesministeren til at
fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om aktørernes optagelse i netværket.
Det vil være muligt for ministeren at fastsætte yderligere krav og kriterier. Et eksempel kan være, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får mulighed for at gennemføre målrettede ansøgningsrunder,
28
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0029.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
hvor optagelse kræver, at aktøren arbejder inden for et særligt prioriteret område, fx rekruttering af
højtuddannet arbejdskraft til udvalgte brancher med et særligt rekrutteringsbehov.
Det fremgår af forordningens artikel 11, stk. 5, at medlemsstaterne godkender ansøgere, hvis de opfylder
kriterierne for at blive optaget i EURES-netværket. Det foreslås, at ministeren fastsætter nærmere regler om
klageadgangen for sådanne afgørelser.
Det fremgår af forordningens artikel 11, stk. 7, at medlemsstaterne kan tilbagekalde en godkendelse, hvis
en anden aktør ikke længere opfylder de gældende kriterier for at være godkendt. Det foreslås, at ministeren
fastsætter nærmere regler om klageadgangen for afgørelser om tilbagekaldelse.
Det fremgår af forordningens artikel 12, stk. 6, at medlemsstaterne kan kræve, at andre aktører bidrager til
indsamling af oplysninger m.m., som fremgår af forordningens artikel 30 (oplysninger om data om mangel
og overskud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet), artikel 31 (bidrag til årlige arbejdsprogrammer) og artikel
32 (indsamling af analyse og data vedrørende afgivet oplysning og vejledning, beskæftigelsesresultater og
kundetilfredshed). Det foreslås, at ministeren fastsætter nærmere regler om bidrag fra andre aktører til
sådanne oplysninger.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Reglerne får ved ikrafttræden som
udgangspunkt virkning for kommunernes økonomi fra den 1. januar 2019.
Det betyder, at reglerne om afskaffelse af statsrefusion og dermed også driftsloft over refusion af
kommunernes driftsudgifter ved aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende,
revalidender, og ledighedsydelsesmodtagere træder i kraft pr. 1. januar 2019. Det gælder ligeledes
afskaffelse af refusion og driftsloft over refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte til aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, revalidender, førtidspensionister, ansatte i fleksjob, ledighedsydelsesmodtagere,
nyuddannede handicappede i løntilskud, unge under 18 år med behov for beskæftigelsesindsats,
selvforsørgende der ikke er i beskæftigelse og uddannelseshjælpsmodtagere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, 6-9 og 11. Det gælder endvidere den tilhørende ændring af § 14,
stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, om,
at kommunernes udgifter fremover indgår i den samlede beregning efter lovens § 14.
Det foreslås i
stk. 2,
at ophævelsen af §§ 118 og 118 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5 og 10, hvormed der fremover ikke ydes statslig refusion til kommunernes
driftsudgifter til aktivering af dagpenge- og sygedagpengemodtagere, først træder i kraft den 1. juli 2019. Det
gælder ligeledes den tilhørende ændring af § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, om, at kommunernes udgifter til mentorstøtte til
dagpengemodtagere fremover indgår i den samlede beregning efter lovens § 14.
Reglerne om statens refusion til kommunerne i forbindelse med driftsudgifter til aktivering af
dagpengemodtagere er forligsbelagt som følge af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af 18. juni
2014, indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Reglerne om statens refusion til kommunerne i forbindelse med driftsudgifter til aktivering af
sygedagpengemodtagere er forligsbelagt som følge af forlig om reform af sygedagpengesystemet af 18.
december 2013, indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
29
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0030.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er ikke en del af forligskredsen om
”Aftale
om erhvervs- og
iværksætterinitiativer” og har meddelt, at de ikke kan tilslutte sig aftalen.
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) med tilslutning fra de øvrige
forligsparter bag
”Aftale
om erhvervs- og iværksætterinitiativer” har over for Socialdemokratiet opsagt den
del af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, der omhandler driftsrefusion af kommunernes udgifter til
vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere.
Ligeledes har regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) med tilslutning fra de
øvrige forligsparter bag
”Aftale
om erhvervs- og iværksætterinitiativer” over for Socialdemokratiet og
Socialistisk Folkeparti opsagt den del af forlig om reform af sygedagpengesystemet, der omhandler
driftsrefusion af kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering for sygedagpengemodtagere.
Opsigelsen sker i overensstemmelse med almindelig praksis ved udløbet af indeværende valgperiode.
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og forligspartierne (Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre) ønsker at gennemføre den lovmæssige implementering af den del af
”Aftale
om erhvervs- og iværksætterinitiativer” som omfatter forenkling af den økonomiske styring af
beskæftigelsesindsatsen. Det vil som følge af tidspunktet for opsigelse af den del af henholdsvis forlig om
reform af beskæftigelsesindsatsen og forlig om reform af sygedagpengesystemet vedrørende statens refusion
af driftsudgifter til dagpenge- og sygedagpengemodtagere ikke være muligt at sætte de foreslåede regler
herom i kraft før efter et nyvalg til Folketinget. Der skal seneste være afholdt valgt til Folketinget den 17.
juni 2019.
Det foreslås derfor, at reglerne vedrørende dagpenge- og sygedagpengemodtagere først træder i kraft den
1. juli 2019. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedlovene ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Til § 5
Det foreslås, at der etableres en overgangsordning som følge af afskaffelsen af refusion.
Efter sædvanlig praksis skal en kommune anmode om refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter
til mentorstøtte inden for årets rådighedsbeløb. Det vil sige, at evt. afløbsudgifter, f.eks. udgifter vedrørende
aktivitet i 2018, som ikke når at blive afregnet, så det kan indgå i endelig restafregning for 2018, normalt vil
skulle indgå i efterfølgende års rådighedsbeløb, som er 2019 i dette eksempel.
Da der ikke vil være et rådighedsbeløb for 2019 for de fleste målgrupper, foreslås det i
stk. 1,
at eventuelle
udgifter der vedrører aktivitet i 2018, som ikke når at blive afregnet, så de kan indgå i endelig restafregning
for 2018, kan indgå i berigtigelse af refusion, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 2018.
Tilsvarende foreslås det i
stk. 2,
at eventuelle driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte, der
vedrører aktivitet for dagpenge- og sygedagpengemodtagere i 1. halvår af 2019, der ikke når at blive
hjemtaget refusion for før den 1. juli 2019, kan indgå i berigtigelse af refusion, hvis der er råderum inden for
rådighedsbeløbet for 1. halvår 2019.
Overgangsreglen vedrører driftsudgifter til aktivering og udgifter til mentorstøtte til og med den 31.
december 2018, dog den 30. juni 2019 for dagpenge- og sygedagpengemodtagere. Det betyder, at selv om
udgifterne måtte komme efterfølgende, kan kommunerne hjemtage refusion efter hidtil gældende
refusionsregler (dog inden for seneste års rådighedsbeløb, jf. ovenstående). Ved aktivitet, der forløber hen
over henholdsvis årsskiftet 2018/2019 eller efter den 30. juni 2019 skal udgifterne opdeles i hvilke udgifter,
30
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 394: Lovudkast: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen), fra beskæftigelsesministeren
1916770_0031.png
25. juni 2018
J.nr. 18/05459
der vedrører aktiviteten før henholdsvis den 1. januar 2019 og den 1. juli 2019, og udgifter der vedrører
efterfølgende aktivitet. Det betyder, at der alene kan berigtiges refusion af den del af udgifterne, som
vedrører aktiviteten til og med henholdsvis den 31. december 2018 og den 30. juni 2019, hvis der er råderum
inden for henholdsvis rådighedsbeløbet for 2018 eller rådighedsbeløbet for første halvår af 2019.
31