Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 389
Offentligt
1915350_0001.png
Borger & Arbejdsmarked
Jobcenter
Exnersgade 33, 6700 Esbjerg
Dato
16. april 2018
Esbjerg Kommune
Notat
om konsekvenserne af initiativet ”Job-
bro til uddannelse”.
Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, er det
en central intention, at alle unge under 30 år uden en ordinær
uddannelse, skal have en uddannelsesrettet indsats, der understøtter, at
den unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse.
Med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft den 1.
januar 2013, er det en central intention, at udsatte unge ikke risikerer at
begynde deres liv med at få tilkendt en førtidspension. De unge under 40
år skal i stedet have en tidligere og tværfagligt sammenhængende
indsats gennem et ressourceforløb, så de kan hjælpes videre i livet og på
sigt komme i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Således er en af de centrale intentioner i reformerne, der er blevet
gennemført på beskæftigelsesområdet inden for de seneste år, at udsatte
unge uden en kompetencegivende uddannelse, skal hjælpes i gang med
at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.
Der eksisterer i dag betydelig viden om, hvad der virker i forhold til at
bringe en stor del af de unge uddannelseshjælpsmodtagere uden en
kompetencegivende uddannelse, videre i ordinær uddannelse, men der er
begrænset viden om, hvilke konkrete indsatser, der virker i forhold til at
bringe de mest udsatte unge uden en kompetencegivende uddannelse
videre i ordinær uddannelse. I perioden 2017-2020 har satspuljepartierne
derfor afsat 59,6 mio.
kr. til at gennemføre et kontrolleret forsøg, ’Job-
bro til Uddannelse’, hvor 11 kommuner skal afprøve og implementere en
konkret indsatsmodel målrettet de mest udsatte unge.
Indsatsmodellen sikrer en skræddersyet og fleksibelt tilrettelagt indsats
på vej mod uddannelse kombineret med parallel støtte til mestring af
helbredsudfordringer eller sociale barrierer.
Telefon
76 16 73 00
www.esbjergkommune.dk
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 389: Notat om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, fra Esbjerg Kommune
1915350_0002.png
Borger & Arbejdsmarked
Jobcenter
Formålet er, at flere unge påbegynder og gennemfører en ordinær
uddannelse.
Esbjerg deltager med 200 i indsatsgruppen og det samme antal i
kontrolgruppen. Følgende kommuner deltager udover Esbjerg i projektet:
Holbæk, Kalundborg, København, Lolland, Næstved, Odense, Ringkøbing-
Skjern, Varde og Aalborg.
Som udgangspunkt er svarene til nedenstående spørgsmål søgt besvaret
med oplysninger fra materialebanken (www.jobbro.dk) samt FAQ hos
Deloitte og STAR.
1) Job-bro beskrives som et ´tilbud´ - kan man sige nej til at
deltage, og hvad er konsekvensen i så fald?
I STARs FAQ er det formuleret som nedenfor:
Kan man stoppe i Job-bro indsatsen, herunder hvornår kommunen kan
træffe en sådan vurdering?
Det er intentionen, at et Job-bro forløb understøtter, at unge, der under
kommunens normale indsats ville blive vurderet at være langt fra at
kunne deltage i bl.a. en virksomhedsrettet indsats, gennem et Job-bro
forløb sikres de rigtige rammer til at kunne gennemføre sådan en indsats.
Et centralt element i Job-bro er derfor, at den unge får en intensiv
opfølgningsstøtte gennem hele forløbet, så der er målrettet fokus på, at
den unge fastholdes i indsatsen. Det betyder, at borgere, der er
udtrukket til at deltage i et Job-bro forløb indgår i forsøgets
deltagergruppe uanset hvad og ikke kan sorteres fra, herunder i effekt-
målingen.
Et Job-bro forløb gives til den unge som et tilbud efter
beskæftigelsesindsatsloven. Det betyder, at de almindelige rådigheds- og
sanktionsregler i lov om aktiv socialpolitik (LAS) gælder. Det indebærer,
at den unge modtager af hjælp har pligt til at deltage i tilbuddet om Job-
bro, medmindre den unge har en rimelig grund til ikke at deltage i
tilbuddet, fx sygdom, jf. LAS § 13, stk. 7. For aktivitetsparate unge, der
modtager hjælp, gælder endvidere, at kommunen altid skal vurdere, om
der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at
den pågældende ikke skal stå til rådighed, fx alvorlig psykisk sygdom, jf.
LAS § 13, stk. 8.
Hvis den unge modtager af hjælp uden rimelig grund afviser eller
udebliver fra tilbuddet, sanktioneres denne efter Lov om aktiv
socialpolitik.
For aktivitetsparate modtagere af hjælp gælder, at de alene kan
sanktioneres, hvis det vurderes at fremme rådigheden. Desuden gælder
der de almindelige regler om, at der kan klages over jobcenterets
afgørelser til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
2) Målgruppen er tilfældigt udvalgt, da der er tale om et forsøg,
men nogle kriterier kan begrunde, at en ung fra målgruppen
alligevel ikke udvælges til at deltage i Job-bro til Uddannelse
-2-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 389: Notat om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, fra Esbjerg Kommune
Borger & Arbejdsmarked
Jobcenter
Hvilke kriterier er det, og hvor mange unge er fravalgt på
baggrund af disse?
Følgende 4 punkter er gældende fravalgsårsager i forbindelse med
projekt Job-bro til Uddannelse:
1. Personer, hvor der er truffet afgørelse om, at pågældende skal
påbegynde en STU eller i forvejen er i gang med sin STU.
2. Personer, der er undtaget fra at deltage i kontaktforløb på grund af
alvorlig sygdom, og hvor kontakt til den sygemeldte ikke er
hensigtsmæssig eller mulig.
3. Personer, der grundet følgende årsager inden for 6 uger vil have mere
end 6 måneders sammenhængende fravær i Job-bro:
Borgere, der skal påbegynde ordinær beskæftigelse eller ordinær
uddannelse på fuld tid eller fleksjob og hvor dette er dokumenteret (fx
via ansættelseskontrakt), borgere der skal på barsel, borgere der flytter
til udlandet eller flytter kommune samt borgere der skal afsone
fængselsstraf.
4. Personer, hvor der er indledt en sag om førtidspension, fordi det er
åbenbart formålsløst at give tilbud for at afdække den pågældendes
arbejdsevne.
Fravalgsprocessen ligger hos de unges respektive
beskæftigelsesrådgivere og optag til projektet foregår løbende
månedsbasis. Det betyder, at rådgiver hver måned sender en liste med
borgere til Job-bros projektleder, som derefter udtrækker til deltager eller
kontrolgruppe. De unge på denne liste er altså
af rådgiver
vurderet
ikke omfattet af fravalgsårsager. Indtil videre er der fravalgt 7 unge
fra
2.13 området(aktivitetsparate)
på baggrund af ovenstående
fravalgskriterier.
For 2.11 borgere (ressourceforløb) findes der ét ekstra fravalgskriterie
for at kunne udtrækkes til projekt Job-bro til Uddannelse, skal en
ressourceforløbs borger have en uddannelsesmålsætning. På baggrund af
opgørelse fra sektionsleder i Jobafklaring, Birgit Bang, opfylder kun 6
borgere dette kriterie.
3 ) Hvad kan begrunde, at en ung, der allerede er startet i
tilbuddet, pilles ud af forsøget?
Når den unge er udtrukket til enten deltager- eller kontrolgruppe kan
dette ikke ændres efterfølgende. Det betyder, at unge der er udtrukket til
at deltage i Job-bro indgår i forsøgets deltagergruppe uanset hvad og
dermed også indgår i effektmålingen uanset hvad. Dette indebærer
samtidig, at unge ikke kan genvisiteres. I Job-bro forløbet indgår et
betydeligt fokus på fastholdelse og intensiv støtte fra uddannelsesmentor
gennem hele indsatsen, som har til formål at understøtte, at den unge
ikke falder ud, men fastholdes i indsatsen.
-3-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 389: Notat om konsekvenserne af initiativet Job-bro til uddannelse, fra Esbjerg Kommune
Borger & Arbejdsmarked
Jobcenter
Det er alene en forudsætning for at deltage i Job-bro til Uddannelse, at
de unge, der udtrækkes til at være i deltagergruppen modtager en
indsats baseret på de 10 kerne-elementer i Job-bro. Såfremt dette kan
harmonere med deltagelse i et øvrigt projekt, er der ikke noget til hinder
for, at den deltagende borger også indgår i dette (fx Flere skal med).
Borgere, der udtrækkes til kontrolgruppen, modtager "normal-indsatsen",
der også kan bestå i at være med i et andet projekt, kommunen
gennemfører. Det er der ikke noget til hinder for.
God overdragelse til projekt Job-bro til Uddannelse:
Hvis en udtrukket borger er i gang med et andet tilbud, arbejdes der på
en god og glidende overdragelse til projektet. Såfremt tilbuddet afsluttes
indenfor ”overkommelig” tid, er det muligt at færdiggøre. Såfremt
tilbuddet ikke er i harmoni med projekt job-bro til Uddannelse, eller ikke
afsluttes indenfor
”overkommelig” tid, arbejdes der på en god og glidende
overdragelse
-4-