Beskæftigelsesminister
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Kære Troels Lund Poulsen
Med reference til vores dialog sidste forår vedrørende udfordringerne i den
digitale understøttelse af kontanthjælpsloftet samt opmærksomheden mod
en tryg og sikker implementering af jobreformen vil jeg gerne give dig en
personlig melding om afslutningen af forløbet omkring helhedsplanen.
Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for det konstruktive og tætte samar-
bejde med de relevante parter for at komme i mål med vores forpligtigelser
og leverancer.
Med helhedsplanen fra 2016 fik vi etableret et godt samarbejde mellem Ud-
betaling Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, KL, KOM-
BIT og KMD. Heri har vi koordineret og prioriteret aktiviteterne gennem lø-
bende dialog og vores kvartalsvise møder. Helhedsplanen er nu realiseret,
og der er ikke flere aktiviteter inden for den aftalte ramme.
Derfor kan jeg med glæde orientere dig om, at KMD har realiseret og afle-
veret vores sidste leverancer i forbindelse med helhedsplanen. Det er endvi-
dere vores opfattelse, at de involverede parter har været tilfredse med
KMD’s indsats og opgavevaretagelse.
Jeg ved, at it-understøttelsen af området har din store opmærksomhed, og
jeg vil derfor også gerne benytte lejligheden til at rette blikket mod den
kommende idriftsættelse af det nye boligstøttesystem. Systemet går i luften
i forbindelse med den næste boligstøttekørsel i april måned.
KMD står bag det nuværende boligstøttesystem, og vi har fra vores side
gjort vores for at sikre en tryg og sikker overgang til det nye system fra den
nye leverandør. KMD har effektivt og efter planen bistået med dataleveran-
cer og anden teknisk assistance, og vi har nu ikke yderligere leverancer i
forbindelse med overgangen.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at boligstøtte såvel som beregnings-
motoren for kontanthjælpsloftet nu samles under de nye rammer. KMD it-
understøtter dermed ikke længere varetagelsen af kontanthjælpsloftet såvel
som beregning og udbetaling af boligstøtte.
Selv om helhedsplanen nu er gennemført bør jeg dog også i forhold til risi-
koafdækning nævne, at der fortsat ligger en potentiel fejlkilde uden for it-
systemerne. It-systemer er aldrig bedre, end de data, der bliver lagt ind i
systemerne. På kontanthjælpsområdet er det KMD’s erfaring, at kommu-
nerne har variationer i deres brug af it-systemet, KMD Aktiv.
22. marts 2018
KMD A/S
Direktion
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup
Telefon 44 60 10 00
www.kmd.dk
CVR-nr. DK 26911745