Folketingets beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om forsinkelse i udbetalingen af særlig støtte til en
række borgere
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
I orienteres hermed om, at 868 borgere desværre har fået udbetalt deres særlige
støtte med en uges forsinkelse. Særlig støtte er hjælp til høje boligudgifter til per-
soner, der opfylder betingelserne for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp.
Fejlen blev oprindeligt opdaget mandag den 4. juni 2018 på baggrund af en række
borgerhenvendelser til Udbetaling Danmark, da den særlige støtte skulle have væ-
ret til disposition denne dato. Ydelsen blev derfor sendt som en straksudbetaling,
og borgerne fik at vide, at den særlige støtte ville være til disposition torsdag den 7.
juni 2018.
Desværre blev udbetalingerne i it-systemet udsendt med en forskudt dispositions-
dato på + 5 dage (svarende til lørdag den 9. juni 2018, hvilket medfører næstkom-
mende hverdag) og ikke + 2 dage, som systemet ellers viste. Borgerne fik således
deres penge den 11. juni 2018. Idet
pengene blev trukket på ATP’s konto
allerede
den 7. juni 2018, kendte Udbetaling Danmark ikke til den efterfølgende forsinkel-
se, inden borgerne atter henvendte sig telefonisk.
Med tanke for, at særlig støtte indgår i borgernes udgifter til forsørgelse og afhol-
delse af boligudgifter, er det meget beklageligt, at 868 borgere ikke har modtaget
særlig støtte på det forventede tidspunkt. Boligstøtten og administrationen af kon-
tanthjælpsloftet er for nyligt overgået til et nyt it-system med en ny it-udbyder, og
derfor har der været behov for tilpasninger i et komplekst it-system.
Udbetaling Danmark har oplyst, at de sammen med deres it-udbyder vil sørge for,
at udbetalingerne af særlig støtte fremadrettet vil ske til tiden og med de forventede
dispositionsdatoer, så borgerne ikke fremover kommer til at mangle deres penge.
Dette ændrer dog ikke på, at det er uacceptabelt, at en fejl i it-udbyderens system
skal betyde, at 868 borgere kommer til at mangle penge, der er et vigtigt bidrag til
afholdelsen af nødvendige udgifter. Jeg er derfor særlig opmærksom på, at Udbeta-
ling Danmark og it-leverandøren får rettet op på fejlen inden næste udbetaling.
20. juni 2018
J.nr.