Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 380
Offentligt
1912364_0001.png
Aktstykke nr.
151
Folketinget 2017-18
151
Beskæftigelsesministeriet.
København, den 13. juni 2018.
a.
Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at etablere hjemmel til, at be-
skæftigelsesministeren i 2018 kan foretage udlæg for udgifter skønnet til 80 mio. kr., der udbetales af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) til erstatninger og administration, mv. af arbejdsulykkefor-
sikringer i forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S, som er erklæret konkurs.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret, da AES skal tilbagebetale udlægget i 2018.
b.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har den 31. maj 2018 overtaget ansvaret for administra-
tion af de lovpligtige arbejdsulykkesforsikringer, herunder ansvaret for udbetaling af tilkendte erstat-
ningsbeløb i forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S, der er erklæret konkurs den 8. maj 2018.
AES overtager den aktuelle forsikringsbestand, indtil de enkelte policer udløber eller ophører, jf. den
individuelle kontrakts indhold.
Dette sker i medfør af § 54 i LBK nr. 216 af 27. februar 2017 om arbejdsskadesikring, hvor AES
overtager administrationen af forsikringsbestanden i tilfælde af, at Finanstilsynet trækker et selskabs
tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring tilbage. Dette sker for at sikre, at tilkendte erstatnings-
beløb, refusion af behandlingsudgifter mv. til tilskadekomne og efterladte, der skulle være udbetalt
fra det konkursramte selskab, fortsat bliver udbetalt, så længe der er betalingspligt i forhold til skade-
rne.
Det fremgår ligeledes af § 54, at de udgifter, der følger til erstatning til tilskadekomne og efterladte
samt administration mv., skal betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fordeles
for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkeforsikringer. Forsikrings-
selskaberne finansierer disse udgifter ved opkrævning af præmie hos forsikringstagerne, der tegner
arbejdsulykkeforsikringer (arbejdsgiverne).
Denne model, som indebærer, at AES først efterfølgende kan opkræve de afholdte udgifter hos for-
sikringsselskaberne, indebærer en betydelig likviditetsudfordring for AES i perioden fra, at udbeta-
lingerne har fundet sted og til, at AES kan opkræve de udbetalte beløb. AES har ikke en egenkapital
og derfor ikke likviditet til at afholde de nævnte omkostninger frem til, at finansieringen foreligger.
AES har oplyst, at der er behov for at sikre likviditet til erstatningsudbetalinger, herunder sagsbe-
handlingsudgifter mv. på daglig basis, da AES allerede i juli måned risikerer ikke at have likviditet
til at gennemføre erstatningsudbetalingerne. På det foreliggende grundlag forventes der udbetalinger,
BE007639
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-3776
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Orientering om aktstykke vedrørende arbejdsulykkeforsikringer berørt af konkurs, fra beskæftigelsesministeren
1912364_0002.png
2
der er skønnet til 80 mio. kr. i 2018. Dette er inklusiv, at AES har afholdt og fortsat afholder omkost-
ninger til at forberede og implementere den nye administrationsopgave samt til at gennemføre de før-
nævnte udbetalinger. Der er endvidere tale om omkostninger til eksterne samarbejdsparter (juridisk
bistand mv.).
I loven er det forudsat, at AES samtidig med, at de overtager ansvaret for administrationen af ar-
bejdsulykkeforsikringer, også overtager de kapitaler, som selskabet har reserveret til erstatningshen-
sættelser (fremtidige erstatningsudbetalinger), som vedrører selskabets bestand af arbejdsulykkesfor-
sikringer. Når kapitalerne modtages skal de fordeles til forsikringsselskaberne. I praksis vil der imid-
lertid gå en årrække før kapitalerne kan overføres til AES og derefter fordeles til forsikringsselska-
berne efter konkursafviklingen, og derved kan anvendes af forsikringsselskaberne til dækning af de
beløb AES har opkrævet løbende.
Det indebærer, at udgifterne for forsikringsselskaberne vil blive reduceret i det omfang, at AES ved
konkursafviklingen af Alpha Insurance A/S måtte få overført hensættelser mv. i forhold til de berørte
arbejdsulykkesforsikringer. Den endelige udgift hos øvrige selskaber vil dermed på sigt alene svare
til underfinansieringen af udgifter i Alpha Insurance A/S.
For at sikre, at AES har likviditet til at udbetale erstatninger samt håndtere den nye administrative
opgave mv. ønskes derfor Finansudvalgets tilslutning til, at der opnås hjemmel til, at beskæftigelses-
ministeren i 2018 kan foretage udlæg for de af AES’ udgifter relateret til arbejdsulykkeforsikringer
fra forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S.
Forslaget medfører ikke udgifter for staten, da det udestående beløb forudsættes udlignet ved tilba-
gebetaling i løbet af 2018.
Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet vil i efteråret 2018 afklare den konkrete håndtering
af tilbagebetalingen af udlægget i 2018.
Udlægget forrentes med T/N-renten, dog minimum 0, og indregnes i den samlede tilbagebetaling.
Statens konto forrentes med T/N-renten, og denne sats svarer dermed til statens omkostninger ved
likviditetsstillelsen. Da T/N renten aktuelt er negativ, vil der ikke være forventede renteomkostninger
for AES.
Den bevillingsmæssige hjemmel til at foretage udlægget i 2018 gives på §
17.23.12. Forskellige
erstatninger.
Kontoen er organisatorisk forankret i Arbejdstilsynet, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring foretager de løbende bogføringer af udgifter og indtægter.
c.
Aktstykket forelægges nu for at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udlæg for ud-
gifter i 2018 til erstatninger og administration, mv. af arbejdsulykkesforsikringer i forsikringsselska-
bet Alpha Insurance A/S, der er erklæret konkurs og har fået tilbagetrukket tilladelsen til at drive ar-
bejdsskadeforsikringer.
Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at etablere hjemmel til, at beskæftigel-
sesministeren i 2018 kan foretage udlæg for AES’ udgifter til erstatninger og administration, mv. af
arbejdsulykkeforsikringer fra forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S, indtil der i efteråret 2018
forventeligt findes en permanent løsning på AES’ likviditetsudfordring.
e.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 380: Orientering om aktstykke vedrørende arbejdsulykkeforsikringer berørt af konkurs, fra beskæftigelsesministeren
1912364_0003.png
3
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 13. juni 2018
T
ROELS
L
UND
P
OULSEN
/ Lars Engelbrecht Jensen
Til Finansudvalget.