Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 38
Offentligt
1810892_0001.png
Faktaark
Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,
efter- og videreuddannelse
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om styrket og
mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse.
Aftalen vil styrke aktiviteten på offentligt udbudt voksen-, efter- og videreuddan-
nelse. Det gælder både for personer, som ønsker opkvalificering inden for deres
nuværende fag, og personer, der ønsker at skifte fag eller branche. Samtidig un-
derstøtter aftalen, at kvaliteten af AMU-kurserne bliver højere, og at virksomhe-
derne kommer til at opleve større fleksibilitet i udbuddet.
Med aftalen får offentlige og private virksomheder bedre adgang til kvalificeret
arbejdskraft, og der skabes bedre rammer for, at arbejdsstyrkens kompetencer
kommer på omgangshøjde med de forandringer, der sker på arbejdsmarkedet.
Den indgåede aftale løber over fire år (2018, 2019, 2020 og 2021).
Hovedelementerne i trepartsaftalen er:
Over 400 mio. kr. til omstilling på arbejdsmarkedet:
Regeringen og ar-
bejdsmarkedets parter vil oprette en omstillingsfond målrettet ufaglærte og
faglærte, der understøtter mobilitet på arbejdsmarkedet ved at flere beskæfti-
gede tager jobrettet efter- og videreuddannelse enten i deres fritid eller ar-
bejdstid. Omstillingsfonden giver således ufaglærte og faglærte bedre mulighed
for at foretage sporskifte og uddanne sig på eget initiativ.
Pulje til opsøgende arbejde:
Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker
at afsætte 100 mio. kr. til opsøgende arbejde, der er målrettet udfordringen på
det danske arbejdsmarked vedrørende mangel på almene kompetencer hos en
del af lønmodtagerne. Den opsøgende indsats skal sikre, at flere
særligt
blandt ufaglærte, der mangler basale færdigheder i bl.a. læsning, skrivning og
regning
vælger at tage efteruddannelse.
Styrkelse af basale færdigheder og øget brug af screeninger:
Regeringen
og arbejdsmarkedets parter ønsker at løfte de basale færdigheder hos den
voksne del af befolkningen. Det skal ske ved at give bedre mulighed for læse-,
regne- og skriveundervisning samt øget brug af fællesscreeninger på virksom-
heder. Forberedende Voksenundervisning (FVU) udvides med fagene FVU-
digital og FVU-engelsk, der udbydes som virksomhedsrettede forløb. Der af-
sættes ca. 60 mio. kr. til indsatsen.
420 mio. kr. til at styrke kvaliteten på AMU:
Regeringen og arbejdsmarke-
dets parter ønsker at styrke kvaliteten af AMU-kurser ved at hæve taksterne og
afsætte en kvalitetspulje til AMU. Takstforhøjelserne vil udover at styrke kvali-
teten af undervisningen også understøtte sikkerheden for, at udbudte kurser
gennemføres som planlagt.
Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser:
Regeringen og arbejdsmarke-
det parter ønsker at øge det økonomiske incitament til at deltage på AMU-
kurser. Det skal ske ved at hæve VEU-godtgørelsen i en periode på fire år fra
29. oktober 2017
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Orientering om ny trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse, fra beskæftigelsesministeren
Side 2 af 2
80 til 100 pct. af højeste dagpengesats. Statens Voksenuddannelsesstøtte
(SVU) hæves fra 80 til 100 procent for deltagere i grundlæggende læsning og
regning.
Udvikling af videregående VEU og styrket brug af realkompetencevur-
deringer:
Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker en sammenhængen-
de indsats på videregående VEU, der understøtter et responsivt system, og
sikrer, at kursisters erhvervede kompetencer bliver anerkendt. Der iværksættes
et udviklingsprogram for videregående VEU, der skal sikre, at systemet kan
følge den hastige omstilling af både det private og offentlige arbejdsmarked
bl.a. som følge af digitalisering og andre teknologiske påvirkninger
og de nye
kompetencebehov udviklingen afføder. Der afsættes 5. mio. kr. årligt til udvik-
lingsprogrammet.
Et mere professionelt AMU med øget fleksibilitet, afprøvning af læring
gennem test og friere adgang til at udbyde AMU:
Regeringen og arbejds-
markedets parter ønsker at give friere rammer for at tilpasse kurserne til virk-
somhedernes og medarbejdernes behov. Samtidig skal det være lettere for
AMU-kursisterne at dokumentere deres kompetencer ved at indføre afslutten-
de test/prøver på offentligt udbudte AMU-kurser. Der er endvidere enighed
om, at det skal være lettere for private leverandører at udbyde AMU.
Én indgang til VEU-systemet:
Regeringen og arbejdsmarkedets parter øn-
sker at etablere én indgang til vejledning, tilmelding og søgning af godtgørelse
til voksen- og efteruddannelsestilbuddene. Det vil gøre det nemt for den en-
kelte medarbejder og arbejdsgiver at finde information og vejledning om rele-
vante efteruddannelsestilbud og ansøge om virksomhedernes VEU-
godtgørelse.
Fleksibelt VEU-bidrag og tilbagebetaling af 680 mio. kr. til virksomhed-
erne:
Finansieringen af VEU-godtgørelsen er i dag præget af ubalancer, hvil-
ket har resulteret i, at der er oparbejdet en arbejdsgiverfinansieret opsparing.
Regeringen og arbejdsmarkedsparter er enige om at tilbagebetale 680 mio. kr.
til de private arbejdsgivere og offentlige virksomheder inden udgangen af
2017. Der er endvidere enighed om at indføre et fleksibelt VEU-bidrag, så ud-
gifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid. Indførelsen af et fleksibelt
VEU-bidrag kan isoleret set indebære, at bidragene vil blive nedsat med cirka
190 kr. pr. medarbejder i 2018 ift. den forventede sats. Det svarer til en bi-
dragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr.