Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 378
Offentligt
1911151_0001.png
Gældende
Mi isteriu :
My dighed vises her
Jour al u
er: Beskæftigelses i .,Styrelse for Arbejds arked og Rekrutte‐
ri g, j. r. /
Udskriftsdato: 4. juni
8
Skrivelse om deleøkonomi og kontanthjælpssystemet
Deleøkonomi vinder frem i Danmark. Det er i den forbindelse blevet efterspurgt, hvordan personer, der
arbejder indenfor og modtager indkomst fra deleøkonomisk aktivitet, er stillet i kontanthjælpssystemet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor udarbejdet denne skrivelse om, hvordan arbejde
og indkomst fra deleøkonomisk aktivitet efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik indgår ved vur‐
deringen af retten til og udmålingen af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (i det føl‐
gende benævnt kontanthjælp m.v.).
1. Hvad er deleøkonomi?
Afgrænsning af deleøkonomien og hvilke platforme eller virksomhedstyper, der kan defineres som deleø‐
konomiske virksomheder, er ikke entydig.
Deleøkonomi defineres dog ofte som det, at privatpersoner eller virksomheder deler deres overskudskapa‐
citet – fx bil, bolig og tid – med andre privatpersoner eller virksomheder via digitale platforme imod beta‐
ling eller andre modydelser.
Deleøkonomien dækker over flere forretningsmodeller. Det kan fx være privatpersoner, der får mulighed
for at handle direkte med hinanden via digitale platforme, eller erhvervsdrivende der via digitale platfor‐
me kan kommunikere med deres kunder på nye måder. Der kan også være tale om, at den deleøkonomi‐
ske virksomhed betaler brugerne for at udføre arbejde for andre brugere.
De platforme, hvor de deleøkonomiske aktiviteter udføres, kan overordnet set karakteriseres som kapital‐
platforme (fx ikke-erhvervsmæssig udlejning) og arbejdsplatforme (beskæftigelse som selvstændig eller
lønmodtager).
De deleøkonomiske aktiviteter kan ligesom opbygningen af platformene være af vidt forskellig karakter.
Nedenfor gennemgås reglerne for betydningen af arbejdstid og indkomst vedrørende deleøkonomiske ak‐
tiviteter i forhold til retten til og udmålingen af kontanthjælp m.v.
2. Retten til hjælp og beregningen af hjælpen
Kontanthjælp m.v. er det underste økonomiske sikkerhedsnet. Hvis en ansøger og en evt. ægtefælle har
midler, der kan dække det økonomiske behov, kan der ikke ydes hjælp.
1
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 378: Orientering om reglerne om optjening og genoptjening af dagpengeret samt opfyldelse af 225-timers reglen via platformsarbejde, fra beskæftigelsesministeren
1911151_0002.png
Det er en konsekvens af dette grundprincip, at ansøgerens og en evt. ægtefælles indtægter som hovedregel
trækkes fra i hjælpen krone for krone.
Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog den særlige regel, at der ikke sker fratræk for 26,78 kr. pr.
udført arbejdstime (2018-niveau). Der kan maksimalt undlades fuldt fratræk for 160 timer pr. måned pr.
person.
Fra hovedreglen om, at indtægter fratrækkes krone for krone i hjælpen, gælder visse undtagelser. Fx fore‐
tages der ikke fradrag for transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved ud‐
førelse af lønnet arbejde og for lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i over‐
ensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i.
Det følger af ovenstående principper, at indtægter fra udleje af bil via fx GoMore fratrækkes krone for
krone. Til gengæld sker der ikke fratræk for indtægter fra udlejning af dele af egen bolig til højst én per‐
son gennem fx AirBnb forudsat, at udlejningen foregår efter lejelovens regler.
Indtægter fra arbejde formidlet via en platformsvirksomhed fx rengøring fratrækkes krone for krone i
hjælpen, dog således at personen kan beholde 26,78 kr. pr. udført arbejdstime.
For god ordens skyld bemærkes det, at der ikke kan ydes hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue,
der kan dække det økonomiske behov. Der ses dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller
20.000 kr. Der ses endvidere bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at bevare eller opnå en
nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller ud‐
dannelsesmuligheder.
3. Rådighed
En modtager af kontanthjælp m.v. og en evt. ægtefælle skal være til rådighed for tilbud om arbejde med
fuld sædvanlig arbejdstid, uddannelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ydelses‐
modtageren og en evt. ægtefælle kan ikke forbeholde deres arbejdskraft til bestemte arbejdsgivere eller
arbejdsopgaver, herunder deltidsarbejde.
Dette princip betyder, at hvis en ydelsesmodtager afslår et tilbud om arbejde, uddannelse m.v. med den
begrundelse, at vedkommende skal udføre arbejde formidlet gennem en platformsvirksomhed, kan
vedkommende ikke modtage kontanthjælp m.v.
Hvis den pågældende omvendt kan være fuldt til rådighed samtidig med, at vedkommende udfører små‐
jobs via en platformsvirksomhed, kan der ydes hjælp, idet indtægten fra de pågældende jobs trækkes fra i
hjælpen krone for krone, jf. punkt 2.
Selvstændig virksomhed
I kontanthjælpssystemet skelnes mellem selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 378: Orientering om reglerne om optjening og genoptjening af dagpengeret samt opfyldelse af 225-timers reglen via platformsarbejde, fra beskæftigelsesministeren
En modtager af kontanthjælp m.v. kan drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse forudsat, at
vedkommende er fuldt til rådighed for tilbud om arbejde, uddannelse m.v.
Derimod anses en ydelsesmodtager for ikke at opfylde rådighedsbetingelsen, hvis vedkommende forbe‐
holder sin arbejdskraft til drift eller opstart af en selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
I kontanthjælpssystemet er der ægtefælleafhængighed, dvs. at retten til hjælp også afhænger af ægtefæl‐
lens forhold (indtægt, formue, rådighed). Ifølge praksis kan en ægtefælle i visse situationer opfylde sin
rådighedspligt gennem drift af selvstændig virksomhed
Hvorvidt en ægtefælle opfylder sin rådighedsforpligtelse gennem drift af selvstændig virksomhed, beror
på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår bl.a., om virksomheden giver en indkomst, der i væ‐
sentlig grad bidrager til familiens forsørgelse. Kontanthjælp m.v. kan ikke subsidiere en selvstændig virk‐
somhed, der giver underskud eller ikke i tilstrækkelig grad bidrager til et forsørgelsesgrundlag.
4. Samspillet mellem arbejdstid/indkomst fra arbejde i en platformsvirksomhed og 225-timersreg‐
len
Når et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager kontanthjælp m.v., har modtaget hjælp i sam‐
menlagt 1 år eller derover indenfor 3 år, er det - som hovedregel - et krav for at bevare retten til fulde
ydelser, at begge ægtefæller kan dokumentere, at de har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde in‐
denfor de seneste 12 kalendermåneder.
For ugifte gælder det tilsvarende, at personen – efter at have modtaget hjælp i sammenlagt 1 år indenfor 3
år - skal kunne dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermå‐
neder for at bevare retten til fuld ydelse.
Af lovbemærkningerne fremgår, at der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, hvor opgørelsen af
timer sker som opgørelsen af løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse
med gældende overenskomster eller i øvrigt udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler som
anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område.
Der er ikke i loven noget til hinder for, at arbejdskravet kan opfyldes gennem honorarlønnet arbejde eller
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, hvis det er tilstrækkeligt dokumenteret fx gennem lønsedler
eller lignende, og hvis timelønnen eller andre forhold omkring arbejdets udførelse ikke er af en sådan ka‐
rakter, at kommunen vurderer, at der er tale om så usædvanlige forhold, at der må siges at være tale om
omgåelse af reglen.
Hvis en ydelsesmodtager fx har arbejdet i 225 timer for en bekendt til en timeløn på 25 kr., vil det som
udgangspunkt blive vurderet, at der er tale om så usædvanlige forhold, at der er tale om forsøg på omgåel‐
se af 225-timers reglen.
Det er i den forbindelse underordnet, om arbejdet er opnået ved direkte henvendelse til en modtager af en
serviceydelse eller gennem en platformsvirksomhed.
Loven indeholder ikke krav til, hvordan ydelsesmodtageren dokumenterer det udførte arbejde. Dokumen‐
tationen vil normalt kunne tilvejebringes ved opslag i indkomstregistret eller ved fremvisning af lønsedler
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 378: Orientering om reglerne om optjening og genoptjening af dagpengeret samt opfyldelse af 225-timers reglen via platformsarbejde, fra beskæftigelsesministeren
eller lignende. Det sidste kan fx være relevant, hvis arbejdet er honorarlønnet, og indtægten er B-ind‐
komst. Der er heller ikke krav om, at arbejdet skal være udført for en arbejdsgiver med CVR-nr. Arbejds‐
giveren kan således også være en privat person.
Hvis der har været tale om arbejde uden en fastsat arbejdstid, omregnes indtægten til timer ved brug af
den omregningssats, der er fastsat i loven, og som er 122,50 kr. (2018-niveau), svarende til den timeløn,
som en person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt typisk vil kunne opnå i jobs, der
ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt.
Det er en betingelse, at indtægten er indberettet til skattevæsnet, og at indtægten - hvis arbejdet er udført,
mens den pågældende har modtaget hjælp - løbende oplyses til kommunen, således at den kan indgå i
beregningen af hjælpen, jf. nærmere herom i punkt 2.
For at selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kan medregnes til opgørelsen af timer i relation
til 225-timersreglen, er det ifølge loven et krav, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der
kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og at der ikke er udbetalt hjælp, mens den selv‐
stændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede
timetal.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 14. juni 2018
B
ENT
N
IELSEN
4