Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 378
Offentligt
1911150_0001.png
Gældende
Mi isteriu :
My dighed vises her
Jour al u
er: Beskæftigelses i .,Styrelse for Arbejds arked og Rekrutte‐
ri g, j. r. /
Udskriftsdato: 4. juni
8
Skrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge
Deleøkonomi vinder frem i Danmark. Det er i den forbindelse blevet efterspurgt, hvorvidt personer, der
modtager indkomst fra deleøkonomisk aktivitet, kan medregne denne til henholdsvis optjening af ret til
dagpenge og supplerende dagpenge.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor udarbejdet denne skrivelse om, hvordan indkomst
og arbejde med en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optjening af ret til dagpenge og supplerende
dagpenge efter hhv. gældende regler og de kommende regler, der udmønter Aftale om et nyt dagpengesy‐
stem for fremtidens arbejdsmarked, som træder i kraft den 1. oktober 2018. Reglerne fremgår af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Denne vejledning omfatter reglerne for fuldtidsforsikrede medlemmer af en a-kasse. Det forudsættes, at
det enkelte medlem opfylder de øvrige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om ét års medlem‐
skab af en a-kasse, rådighedsreglerne m.v.
1. Hvad er deleøkonomi?
Afgrænsning af deleøkonomien og hvilke platforme eller virksomhedstyper, der kan defineres som deleø‐
konomiske virksomheder, er ikke entydig.
Deleøkonomi defineres dog ofte som det, at privatpersoner eller virksomheder deler deres overskudskapa‐
citet – fx bil, bolig, tid – med andre privatpersoner eller virksomheder via digitale platforme imod beta‐
ling eller andre modydelser.
Deleøkonomien dækker over flere forretningsmodeller. Det kan fx være privatpersoner, der får mulighed
for at handle direkte med hinanden via digitale platforme, eller erhvervsdrivende, som via digitale platfor‐
me kan kommunikere med deres kunder på nye måder. Der kan også være tale om, at den deleøkonomi‐
ske virksomhed betaler brugerne for at udføre arbejde for andre brugere.
De platforme, hvor de deleøkonomiske aktiviteter udføres, kan overordnet set karakteriseres som kapital‐
platforme (fx ikke-erhvervsmæssig udlejning) og arbejdsplatforme (beskæftigelse som selvstændig eller
lønmodtager).
De deleøkonomiske aktiviteter kan ligesom opbygningen af platformene være af vidt forskellig karakter.
Hvorvidt indkomst fra en deleøkonomiske aktivitet kan medregnes til opfyldelse af optjeningskravet for
ret til dagpenge, vil derfor bero på en vurdering af den enkelte aktivitet.
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 378: Orientering om reglerne om optjening og genoptjening af dagpengeret samt opfyldelse af 225-timers reglen via platformsarbejde, fra beskæftigelsesministeren
Nedenfor gennemgås reglerne for optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge, dels de gælden‐
de regler, dels de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018. Et væsentligt hovedelement i de nye regler
er, at det ikke længere er afgørende, om et medlem af en a-kasse defineres som selvstændig eller lønmod‐
tager (arbejdstager), men at det afgørende derimod er medlemmets aktivitet. Det betyder, at det primære
vurderingsgrundlag for rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er, om et medlem i en med‐
lemsperiode har optjent en given skattepligtig indkomst eller løntimer indberettet til indkomstregisteret
eller ej.
2. Gældende regler for optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge
Ved vurderingen af, hvorvidt indkomst og arbejde i en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optje‐
ning af ret til dagpenge og supplerende dagpenge, er det afgørende, om aktiviteten anses for lønmodtager‐
beskæftigelse, selvstændig virksomhed eller andet i relation til arbejdsløshedsforsikringen.
Efter gældende regler kan et medlem optjene ret til dagpenge, hvis pågældende har haft en indkomst som
lønmodtager på mindst 228.348 kr. (2018) inden for de seneste 3 år. Der kan højst medregnes 19.029 kr.
(2018) pr. måned.
Indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt ar‐
bejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Også B-ind‐
komst, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan medregnes.
Genoptjeningen af retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet har fået indberettet mindst 1.924 lønti‐
mer i henhold til lov om et indkomstregister. Alle former for B-indkomst omregnes til timer med omreg‐
ningssatsen på 235,60 kr. (2018).
Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed, kan optjene og genoptjene retten til dagpenge, hvis
pågældende har drevet virksomheden i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de seneste 3 år.
Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der
kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Væsentligt omfang vurderes ud fra virksomhedens
art, branche, medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid samt virksomhedens omsætning.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes, når retten til supplerende dagpenge er udløbet, og med‐
lemmet herefter har fået fuldtidsarbejde. Det vil sige, at der til indkomstregisteret er indberettet mere end
146 løntimer i hver af 6 måneder inden for 12 måneder eller er drevet selvstændig virksomhed i væsent‐
ligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Der er fastsat særlige regler for uge- og 14-dagesløn‐
nede.
Det er det samme arbejde, der kan medregnes til optjeningen af retten til dagpenge og supplerende dag‐
penge.
Lønmodtagerbeskæftigelse
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. giver ingen retningslinjer for, hvad der skal forstås ved lønarbejde.
Dog kan indkomst og løntimer, der er opnået ved lønarbejde, kun medregnes til optjening af ret til dag‐
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 378: Orientering om reglerne om optjening og genoptjening af dagpengeret samt opfyldelse af 225-timers reglen via platformsarbejde, fra beskæftigelsesministeren
penge, hvis beskæftigelsen er udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med
gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Der skal være tale om løn for et personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor lønnen er arbejdsmarkedsbi‐
dragspligtig A-indkomst for den ansatte.
Herudover er beskæftigelse, uden der foreligger et egentligt ansættelsesforhold, og hvor lønnen beskattes
som B-indkomst, og hvor der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, også lønmodtagerarbejde. Dette gælder
dog ikke, hvis arbejdet udføres for egen regning og risiko og dermed i arbejdsløshedsforsikringslovens
forstand anses for selvstændig virksomhed.
Selvstændig virksomhed
I relation til dagpengesystemet er selvstændig virksomhed beskæftigelse for egen eller ægtefællens reg‐
ning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Ved egen regning og risiko forstås, at man
forpligter sig personligt ved de aftaler, som man indgår om fx køb, salg og levering af varer eller tjeneste‐
ydelser, samt at man personligt hæfter for virksomhedens gæld.
Der er visse situationer, der altid anses for selvstændig virksomhed. Det gælder eksempelvis, hvis man
foretager skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler. I øvrige tilfælde skal der
foretages en konkret vurdering af a-kassen. Beskæftigelse vil dog som udgangspunkt blive anset som
selvstændig virksomhed, hvis man fx er momsregistreret eller skattemæssigt angiver over-/underskud af
selvstændig virksomhed.
Der vil være forskel på vurderingen af systematisk udlejning af flere huse/lejligheder og en enkeltstående
udlejning af ens egen lejlighed, imens man selv er på ferie – også selv om begge udlejninger fx sker via
platformen AirBnb – hvor den systematiske udlejning i større udstrækning peger på drift af selvstændig
virksomhed. Der er ligeledes forskel på, om man dagligt kører personer rundt i København, eller om man
– når man alligevel skal besøge familie i Jylland – tager et par passagerer med i bilen, fx via platformen
GoMore.
Hvis et medlem anses for at drive selvstændig virksomhed, skal a-kassen vurdere, om virksomheden er
medlemmets hoved- eller bibeskæftigelse.
Ved
hovedbeskæftigelse
forstås som udgangspunkt den erhvervsmæssige beskæftigelse, som medlemmet
anvender mest tid på, og som er eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse. Vurderingen beror
bl.a. på et konkret skøn af, om medlemmet har drevet virksomheden uden samtidig at have anden beskæf‐
tigelse, eller om virksomheden har dannet grundlag for medlemmets eneste eller væsentligste indtægt fra
erhvervsmæssig beskæftigelse.
Hvis deltagelse i en deleøkonomisk aktivitet anses for at være selvstændig virksomhed som hovedbeskæf‐
tigelse, kan medlemmet ikke samtidig modtage dagpenge, fordi retten til dagpenge er betinget af, at man
er ledig og dermed endeligt ophørt med virksomheden.
Hvis virksomheden er medlemmets
bibeskæftigelse,
kan vedkommende som udgangspunkt modtage dag‐
penge i 78 uger samtidig med driften, hvis arbejdet i virksomheden til enhver tid kan udføres uden for
normal arbejdstid. I givet fald medfører arbejdet fradrag i dagpengene time for time.
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 378: Orientering om reglerne om optjening og genoptjening af dagpengeret samt opfyldelse af 225-timers reglen via platformsarbejde, fra beskæftigelsesministeren
Det er ikke muligt at optjene og genoptjene ret til dagpenge på baggrund af drift af selvstændig virksom‐
hed, der ikke er udført i væsentligt omfang, herunder som bibeskæftigelse.
Ikke-erhvervsmæssig virksomhed
Hobby eller fritidsaktiviteter har ikke betydning for dagpengene. Det en forudsætning, at aktiviteten ikke
indeholder et erhvervsmæssigt element, fx har til formål at opnå økonomisk udbytte, eller at arbejdet er
tilrettelagt som en egentlig virksomhed.
En persons formue og formueafkast (kapitalindkomst) er også uvedkommende for dagpengene. Det
samme gælder for indtægter fra fast ejendom, fx udlejning af enkeltværelser i ejerens private beboelses‐
ejendom eller af et fritidshus, der også benyttes privat. Hvis der er en personlig arbejdsindsats forbundet
med udlejningen, vil der dog i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand være tale om drift af selvstændig
virksomhed. Vurderingen heraf foretages af a-kasserne på baggrund af medlemmets oplysninger.
Hvis deltagelse i deleøkonomien hverken anses for at være selvstændig virksomhed eller lønmodtagerind‐
komst i forhold dagpengesystemet, har indtægterne herfra ikke betydning for dagpengene. Det betyder, at
der ikke kan optjenes eller genoptjenes ret til dagpenge via indkomsten, og medgået tid ved aktiviteterne
medfører ikke fradrag i dagpengene.
Praksis
Der har kun været få sager om deleøkonomi, som har været behandlet af klagemyndighederne, herunder
af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA).
I en konkret sag blev udleje af bil via GoMore anset for at være selvstændig virksomhed. Der blev lagt
vægt på, at GoMore alene var en formidlingsplatform, som gjorde det muligt for medlemmet at få kontakt
med potentielle kunder. Medlemmet har derfor udlejet sin bil for egen regning og risiko og med det for‐
mål at opnå økonomisk udbytte.
Medlemmet havde fortsat ret til dagpenge ved siden af arbejdet med GoMore, fordi arbejdet forbundet
med udlejning af bilen blev anset for selvstændig bibeskæftigelse og kunne tilrettelægges, så det til en‐
hver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.
Det bemærkes, at arbejde med en deleøkonomisk aktivitet, der efter de nuværende regler vurderes som
selvstændig bibeskæftigelse, ikke kan medregnes til opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet til
hhv. optjening eller genoptjening af ret til dagpenge eller supplerende dagpenge.
I en vejledende udtalelse har CKA desuden udtalt, at chauffører, som kører ulovlig taxikørsel for Uber,
ikke kan bruge beskæftigelsen til at opnå rettigheder i arbejdsløshedsforsikringen.
3. Nye regler for optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge fra 1. oktober 2018
Som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked træder der nye regler i kraft
den 1. oktober 2018.
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 378: Orientering om reglerne om optjening og genoptjening af dagpengeret samt opfyldelse af 225-timers reglen via platformsarbejde, fra beskæftigelsesministeren
Fra den 1. oktober 2018 kan et medlem optjene ret til dagpenge, hvis pågældende har haft en samlet ind‐
komst fra lønarbejde og/eller selvstændig virksomhed på 228.348 kr. (2018) inden for de seneste 3 år. Der
kan højst medregnes 19.029 kr. (2018) pr. måned.
I indkomstkravet indgår al indkomst fra både lønarbejde og selvstændig virksomhed, herunder A- og B-
indkomst, overskud fra selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor på‐
gældende har afgørende indflydelse.
Der stilles således ikke længere krav om, at virksomheden skal have været drevet i væsentligt omfang for
at kunne medregnes til optjening af retten til dagpenge og ret til supplerende dagpenge. Det betyder, at
også mindre virksomheder, herunder selvstændig bibeskæftigelse, kan medregnes til opfyldelse af ind‐
komstkravet.
Ved vurderingen af, om indkomst og arbejde med en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optjening
af ret til dagpenge og supplerende dagpenge, vil det derfor ikke længere være afgørende, om aktiviteten
anses for at være lønmodtagerbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Dog vil formueforvaltning og
fritidsbeskæftigelse fortsat ikke give rettigheder efter loven, herunder ikke kunne medregnes til optjenin‐
gen af ret til dagpenge og genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge.
Definitionen af, hvornår man anses for at drive selvstændig virksomhed ændres fra den 1. oktober 2018.
Fremadrettet vil vurderingen ske på baggrund af objektive kriterier, herunder om virksomheden er til‐
meldt Det Centrale Virksomhedsregister, eller om overskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig er‐
hvervsvirksomhed.
Generelt vil der være en større overensstemmelse mellem kategoriseringen af aktiviteter i skattesystemet
og dagpengesystemet. På SKATs hjemmeside, www.skat.dk, findes en borgerrettet vejledning om deleø‐
konomi, herunder hvad den deleøkonomiske aktivitet betyder for borgerens skat og evt. moms.
Derudover vil et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, eller som starter en
selvstændig virksomhed op i dagpengeperioden, kunne modtage dagpenge samtidig med driften af virk‐
somheden i 30 uger. Indkomsten fra den selvstændig virksomhed kan, når den fremgår af medlemmets
årsopgørelse, medregnes til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet, selv om medlemmet har
modtaget dagpenge samtidig med virksomhedsdriften.
Et medlems aktivitet anses for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget begrænset omfang er per‐
sonlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Aktiviteten anses som fritidsbeskæftigelse, når den hver‐
ken er lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning. Hverken formueforvaltning
eller fritidsbeskæftigelse kan medregnes ved optjening af ret til dagpenge.
Derudover vil hobby- eller fritidsaktiviteter stadig ikke have betydning for dagpengene. Aktiviteten må
ikke indeholde et erhvervsmæssigt element, fx have til formål at opnå økonomisk udbytte, eller at arbej‐
det er tilrettelagt som en egentlig virksomhed.
Genoptjeningen af retten til dagpenge kan fortsat ske på baggrund af 1.924 løntimer inden for de seneste
3 år. B-indkomst, overskud af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab,
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 378: Orientering om reglerne om optjening og genoptjening af dagpengeret samt opfyldelse af 225-timers reglen via platformsarbejde, fra beskæftigelsesministeren
hvor pågældende har afgørende indflydelse, skal omregnes til timer med den lave omregningssats på
118,68 kr. (2018).
Et medlem kan fortsat genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have fået indberettet mere end
146 løntimer i hver af 6 måneder inden for 12 måneder. Fremadrettet kan genoptjeningen dog ske løben‐
de. Retten til supplerende dagpenge kan også genoptjenes, hvis medlemmet har en samlet indkomst op‐
gjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed på mindst 228.348 kr. (2018) og
i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.
Det er det samme arbejde, der kan medregnes til optjeningen af retten til dagpenge og supplerende dag‐
penge.
Der henvises til gældende §§ 53 og 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
784 af 21. juni 2017.
Der henvises derudover til §§ 53, 57 a og 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov nr. 1670 af 26.
december 2017, for så vidt angår de ændringer, der er vedtaget som følge af Aftale om et nyt dagpengesy‐
stem for fremtidens arbejdsmarked.
Bekendtgørelserne vil blive offentliggjort i Retsinformation i forbindelse med reglernes ikrafttræden den
1. oktober 2018.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 14. juni 2018
K
IRSTEN
B
RIX
P
EDERSEN
6