Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om reglerne om optjening og genoptjening af dagpengeret samt
opfyldelse af 225-timers reglen via platformsarbejde
J.nr. 2018-44
14. juni 2018
I forbindelse med Disruptionrådets arbejde har jeg indledt en dialog med arbejds-
markedets parter og en række platformsvirksomheder. Dialogen har bl.a. til formål
at afdække, hvorvidt det er særlige udfordringer eller områder, vi skal være op-
mærksomme på, når nye virksomhedsformer skal spille sammen med det danske
arbejdsmarked og gældende regelsæt.
I den forbindelse er jeg blevet gjort opmærksom på to forhold, som jeg gerne vil
orientere jer om.
Platformsarbejde og dagpenge
Der har hos nogle aktører været uklarhed omkring, hvorvidt indkomst fra plat-
formsarbejde kan medregnes til hhv. optjening og genoptjening af ordinær og sup-
plerende dagpengeret.
Jeg har på den baggrund bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at
udarbejde en skrivelse omkring samspillet mellem indkomst fra arbejde i en plat-
formsvirksomhed og gældende regler for optjening og genoptjening af dagpengeret
samt de nye regler på dagpengeområdet, der træder i kraft per 1. oktober 2018.
Skrivelsen vedlægges til udvalgets orientering.
Platformsarbejde og 225-timers reglen
Der har hos nogle aktører været uklarhed omkring, hvorvidt arbejde og indkomst
fra platformsarbejde kan medregnes til opfyldelse af det skærpede rådighedskrav
om dokumentation af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder, den såkaldte 225-timersregel, jf. aktivlovens § 13 f og 13 g.
Jeg har på den baggrund bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at
udarbejde en skrivelse omkring samspillet mellem indkomst fra og arbejde i en
platformsvirksomhed og kontanthjælpssystemet, herunder gældende regler for op-
fyldelse af 225-timers reglen. Skrivelsen følger t.o. min forgængers svar til Folke-
tingets Beskæftigelsesudvalg herom, jf. svar på hhv. BEU-spørgsmål nr. 14 og
spørgsmål nr. 78 af 7. november 2016. Skrivelsen vedlægges til udvalgets oriente-
ring.
Styrelsen har sendt begge skrivelser til landets jobcentre og a-kasser med et følge-
brev herom.