Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 376
Offentligt
1910572_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Status på Jobreform fase 1
Flere skal i job og forsørge sig selv, og færre skal være på offentlig forsørgelse.
Det er forudsætningen for, at vi har råd til den velfærd i Danmark, vi alle gerne vil
have. Derfor lavede vi sidste år Jobreform I, der understøtter, at det kan betale sig i
arbejde ved at indføre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Jeg skriver til jer
for at orientere om den seneste status for jobreformen, som dækker hele 2017.
Fra april 2016, hvor jobreformen trådte i kraft, til februar 2018, er der sket et fald i
antallet i kontanthjælpssystemet svarende til 22.700 fuldtidspersoner, når der tages
højde for sæsonudsving.
En statusanalyse for det første år af jobreform fase I fra Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering viser, at 13 pct. af de personer, som i oktober 2016 blev truk-
ket i ydelse som følge af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen, er i beskæf-
tigelse eller uddannelse et år efter.
Det er særligt personer berørt af både kontanthjælpsloft og 225-timersregel, som er
afgået til beskæftigelse eller uddannelse. Således var 21 pct. af disse personer i be-
skæftigelse et år efter, at de blev trukket i ydelsen.
Samtidig kan vi se, at flere kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af deres
ydelse. Andelen af ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet med ordinære timer
er således steget fra omkring 5 pct. i april 2016 til godt 7 pct. i samme måned året
efter og de efterfølgende måneder. Andelen af ydelsesmodtagere med ordinære ti-
mer er højest for personer udelukkende omfattet af 225-timersreglen.
Jeg vedlægger analysen til jeres orientering.
Som jeg også har sagt tidligere, skal udviklingen i antallet af personer i kontant-
hjælpssystemet samt andelen med beskæftigelse ved siden af deres ydelse selvføl-
gelig ses i sammenhæng med de forbedrede konjunkturer og opbremsningen i til-
gangen af flygtninge. Når det er sagt, har indførelsen af integrationsydelse, kon-
tanthjælpsloftet og 225-timersreglen mærkbart styrket incitamenterne til at finde
såvel deltids- som fuldtidsbeskæftigelse.
Der er selvfølgeligt også andre ting end økonomiske incitamenter, som spiller ind
på, hvor hurtigt man kommer i job. Fx ved vi, at det tager længere tid at komme
tilbage i job jo længere tid, man har været på kontanthjælp. Derfor vil alder spille
ind på, hvor hurtig man kommer i job, da de yngre borgere typisk har kortere kon-
tanthjælpsforløb end ældre. Der er samtidig flere over 30 år, som bliver trukket på
13. juni 2018
J.nr. 2018 - 1991
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 376: Orientering om nye tal vedrørende Jobreform fase I, fra beskæftigelsesministeren
grund af loftet end dem under 30. Det vil naturligvis vise sig i tallene for, hvor hur-
tigt folk kommer tilbage.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden udarbejdet vedlagte præ-
sentation af tal for reformen, som offentliggøres på star.dk og giver kommuner og
øvrige mulighed for at følge med i centrale nøgletal på landsplan for Jobreform fa-
se 1.
I december 2017 er godt 25 pct. af alle personer kontanthjælpssystemet berørt af
kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen.
Mens antallet, som berøres af kontanthjælpsloftet er faldet fra omkring 30.000 per-
soner pr. måned i 4. kvartal 2016 til 24.200 personer i december 2017, har antallet,
som får nedsat deres ydelse som følge af 225-timersreglen, været stigende fra
11.700 personer i oktober 2016 til april, hvor reglen var fuldt indfaset. Herfra har
antallet af berørte pr. måned ligget omkring 15.000 personer. Stigningen skyldes
indfasning af reglen, herunder blandt andet at kommunerne er kommet forskelligt
fra start med reformimplementeringen. I december 2017 er antallet berørt af time-
reglen steget lidt igen til 15.900 personer.
225-timersreglen stiller krav om rådighed og en mindre mængde ordinært arbejde.
Reglen omfatter kun dem, som efter kommunens vurdering er i stand til rent faktisk
at arbejde 225 timer i løbet af et år. Ellers skal man undtages. Det synes jeg er et
rimeligt regelsæt. Håbet er naturligvis, at så få som muligt bliver trukket i deres
ydelse, fordi de finder arbejde. Men lever man ikke op til kravet og har haft mulig-
heden for det, så skal der naturligvis være en konsekvens.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2