Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef i Hillerød Kom-
mune
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Vedrørende redegørelse fra Hillerød Kommune om manglende aktiv indsats
for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 9. april 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, da en oversigt viste, at en
stor del af kommunens dagpengemodtagere ikke deltager eller har deltaget i et ak-
tivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt.
I brevet blev I bedt om at fremsende en skriftlig redegørelse om, 1) hvad I generelt
gør for at sikre, at dagpengemodtagere ikke overlades til sig selv på offentlig for-
sørgelse, og 2) hvad I fremadrettet vil gøre for, at dagpengemodtagere får en retti-
dig indsats. Fristen for redegørelsen var den 1. maj 2018.
Jeg har den 15. maj 2018 modtaget redegørelsen fra Hillerød Kommune i et brev,
underskrevet af borgmester Kirsten Jensen.
Af jeres redegørelse fremgår det, at Hillerød Kommunes aktive beskæftigelsesind-
sats for dagpengemodtagere siden 2016 har bygget på en business case, der fokuse-
rer på hyppige samtaler frem for aktiv indsats. Det fremgår desuden, at der er en
betydelig risiko for, at jobcentret ikke overholder rettidigheden i indsatsen. Det er
jeg ikke tilfreds med, og jeg noterer mig samtidig, at Hillerød Kommune i de sam-
talemålinger, som offentliggøres på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
hjemmeside (https://star.dk/indsatser-og-ordninger/kontaktforloeb/samtaledata/),
ligger utilfredsstillende lavt i forhold til rettidighed/gennemsnitligt antal samtaler
til dagpengemodtagere.
Jeg vil gerne understrege, at en opprioritering af samtaler ikke er en gyldig begrun-
delse for at tilsidesætte krav til aktiv indsats. Ledige borgere har ret til et aktive-
ringstilbud til tiden, og som kommune er I forpligtet til at overholde reglerne. Reg-
lerne er vedtaget med baggrund i, at der er evidens for, at aktiv indsats kan være
med til at forkorte ledighedsperioden for dagpengemodtagere.
Jeg noterer mig, at der i en periode vil blive tilført flere ressourcer til dagpengeom-
rådet, så der kan igangsættes rettidig aktivering samtidig. Det er positivt, at I har
tilført flere ressourcer til at sikre rettidigheden, men planen er alene beskrevet helt
overordnet. Jeg er desuden bekymret over, at I tilsyneladende - også på politisk ni-
veau - har været bevidste om den manglende rettidighed i aktiv indsats.
CVR 10172748
11. juni 2018
J.nr.