Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef i Faaborg-
Midtfyn Kommune
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Vedrørende redegørelse fra Faaborg-Midtfyn Kommune om manglende ak-
tiv indsats for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 9. april 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, da en oversigt viste, at en
stor del af kommunens dagpengemodtagere ikke deltager eller har deltaget i et ak-
tivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt.
I brevet blev I bedt om at fremsende en skriftlig redegørelse om, 1) hvad I generelt
gør for at sikre, at dagpengemodtagere ikke overlades til sig selv på offentlig for-
sørgelse, og 2) hvad I fremadrettet vil gøre for, at dagpengemodtagere får en retti-
dig indsats. Fristen for redegørelsen var den 1. maj 2018.
Jeg har den 17. maj 2018 modtaget redegørelsen fra Faaborg-Midtfyn Kommune
med brev afsendt af koncerndirektør Mette Gaarde-Fink.
Af redegørelsen fremgår det, at Faaborg-Midtfyn har justeret indsatsen for dagpen-
gemodtagere, som bl.a. tidligere selv har stået for at skaffe praktikpladser. Det
økonomiske opsving har dog betydet større behov for opkvalificering og branche-
skift. Denne omlægning af indsatsen er lavet ud fra en analyse af dagpengeområdet
og indeholder en række nye tiltag og aktive indsatser.
Jeg vil imidlertid understrege, at en omlægning af indsatsen ikke er en gyldig be-
grundelse for at tilsidesætte lovgivningens krav til aktiv indsats. Ledige borgere har
ret til et aktiveringstilbud til tiden, og som kommune er I forpligtet til at overholde
reglerne. Reglerne er vedtaget med baggrund i, at der er evidens for, at aktiv ind-
sats forkorter ledighedsperioden for dagpengemodtagere.
Jeg noterer mig, at Faaborg-Midtfyn Kommune ved en omlægning af indsatsen ar-
bejder på at sikre rettidigheden fremadrettet. Det beskrives dog i meget begrænset
omfang, hvordan kommunen vil følge op på, at borgerne får den indsats, som de
har ret til i henhold til loven.
Jeg vil derfor bede jer om at fremsende en uddybende redegørelse for, hvordan
Faaborg-Midtfyn Kommune konkret vil sikre, at der gives aktiv indsats til dagpen-
gemodtagere til tiden, herunder hvilke nye tiltag og initiativer, som kommunen har
iværksat, og hvornår I forventer at opfylde lovgivningens krav.
CVR 10172748
11. juni 2018
J.nr.