Fra:
Sendt:
28. maj 2018 15:18
Til:
Christian Solgaard
Cc:
Bjarne Andersen; Svend Gustavsen
Emne:
Køge redegørelse vedr. brev fra Beskæftigelsesministeren af 9. april 2018
Kære Christian Solgaard,
Vi har nu undersøgt sagen og omstændighederne, og kan redegøre for følgende:
1. Det fremgår af brevet, at der i Køge er 48 jobsøgere på A-dagpenge, som hverken har
deltaget i aktiv indsats eller haft en mentor de seneste 52 ydelsesuger.
Svar: Jeg kan oplyse, at der i Køge ikke benyttes mentorindsats til jobsøgende på A-dagpenge.
Jeg kan endvidere oplyse, at det efter vores interne analyse i al væsentlighed drejer sig om
borgere, der enten har haft flere vikariater/korttidsansættelser (bl.a. fra a-kasserne 3F, Krifa
og HK), og/eller har haft deltidsansættelser (bl.a. fra a-kasserne HK og FOA). Der er således
generelt IKKE tale om jobsøgende, der ”går passivt rundt på offentlig forsørgelse”.
Jeg kan endvidere oplyse, at Køge Kommune siden 2017 samarbejder med en dygtig partner
(Triocon) om en målrettet aktiveringsindsats for de jobsøgende borgere på A-dagpenge, som
ikke selv har fundet praktikker/løntilskudsansættelser eller andet relevant indenfor
rettidighedskravene. Og at vi gør en stor indsats for at aktivere indenfor mangel-og
flaskehalsområder med gode jobmuligheder fremfor blot ”aktivering” for aktiveringens skyld.
2. Det fremgår af brevet, at der i Køge er 262 jobsøgende under 30 eller over 50 år, som
ikke er aktiveret rettidigt efter 3 måneders ledighed, og 73 jobsøgende mellem 30 og
50 år, som ikke er aktiveret rettidigt efter 26 ugers ledighed.
Svar: Jeg kan oplyse, at Køge som andre kommuner også er pressede omkring rettidigheden
vedr. jobsøgere under 30 og over 50 år, idet vi samtidig har valgt en proces, hvor CVet i a-
kassen skal være godkendt før vi indkalder til 1ste fællessamtale. Dette gør vi for at sikre en
høj samtalekvalitet og en målrettet og koordineret indsats mellem jobcenter og a-kasser til
gavn for den ledige jobsøgende. Så- fremt en a-kasse forsinkes i sin afholdelse af CV-
samtalen, kan dette derfor ”skubbe” tidspunktet for de efterfølgende samtaler/aktiviteter. Vi
forsøger dog altid
at ”indhente” en sådan forsinkelse inden 5-måneders
fællessamtalen. Dog er
vi opmærksomme på, at dette ikke må være en undskyldning for rettidig aktivering, og vi vil
derfor med baggrund i ministerens brev overveje en række tiltag for at sikre rettidighed,
herunder nytteindsats for de jobsøgende borgere, der ikke selv finder
praktikker/løntilskudsansættelser rettidigt.
For en del af disse borgeres aktivering gælder dog det samme som ovenfor, nemlig at de selv
ER gode til at finde ordinære vikariater og
deltidsansættelser, og derfor ikke ”går passivt
rundt”.
Vedr. jobsøgende mellem 30 og 50 år, som ikke er aktiveret rettidigt efter 6 måneders
ledighed, skyldes dette fortrinsvis ovenstående vikariater m.v.. Vi vil dog med baggrund i
ministerens brev fremover sikre, at ingen jobsøgende borgere i Køge vil kunne passere
rettidighedsgrænsen på de 6 måneder uden enten at have været i minimum et
vikariat/deltidsjob eller været aktiveret rettidigt gennem et tilbud fra jobcentret, herunder
nytteindsats.